Landsplandirektiv om beliggenheden af afl astningsområder i ...... · Til Århus Kommune: I medfør af § 3, stk. 1, og § 5 m, stk. 5, i lov om planlægning, jf. lovbekendt-gørelse

1

Høringsfrist til 13. juni 2008

Landsplandirektiv om beliggenheden af

afl astningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgs-

varebutikker over 2.000 m²

Forslag til

Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af afl astningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m²

Udgivet af Miljøministeriet

Redaktion og grafi sk tilrettelæggelse By- og Landskabsstyrelsen, ByerHaraldsgade 53 2100 København Ø

Udgivet april 2008

Kun Internetudgave

ISBN 978-87-7052-741-5

© Miljøministeriet 2008Publikationen kan citeres med kildeangivelse

Indhold

Del 1 Redegørelse 4

Indledning: Planlovens detailhandelsbestemmelser 4Detailhandelsstrukturen i Århusområdet generelt 4Udviklingen i de største centre 6De statslige mål for udpegningen af afl astningsområder i Århus 7Områder til udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 i Århus 7

Del 2 Regler 8

Del 3 Bemærkninger til regler 9

Del 4 Miljøvurdering 10

Indledning 10a) Planens indhold, hovedformål og forbindelse med andre relevante planer 10b) 0-alternativet 11c) Miljøforhold i områder, der indirekte kan blive væsentligt berørt 11d) Miljøproblem som har betydning efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF 11e) Miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på nationalt eller internationalt plan 11f) Væsentlig virkning på miljøet 12g) Planlagte foranstaltninger 14h) Begrundelse for valgte alternativer 14i) Beskrivelse af påtænkte foranstaltninger – miljøovervågning 14j) Ikke-teknisk resume 14Opsamling 14

Del 5 Kortbilag 1 15

Referencer: 16

4

Del 1 Redegørelse

Indledning: Planlovens detailhandelsbestemmelser Ifølge planlovens § 5 m, stk. 5, skal miljøministeren i et landsplandirektiv efter § 3, stk. 1, fastlægge beliggenheden af afl astningsområder i Århus, hvor der kan etableres udvalgsvarebutikker over 2.000 m2.

Planloven fastlægger, at kommunerne i byer med mere end 40.000 indbyggere hvert fjerde år kan planlægge for indtil 3 nye udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 i bymidten. I hovedstadsområdet, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg kan de store butikker desuden placeres i afl astningsområder. For Odense, Aalborg og Esbjerg drejer det sig om de afl astningsområder, der fremgår af de regionplanretnings-linjer, der var gældende den 1, januar 2007. I hovedstadsområdet og Århus ud-peger miljøministeren de afl astningsområder, hvor kommunerne kan planlægge for store udvalgsvarebutikker. Der kan som hovedregel ikke udlægges nye arealer til afl astningsområder, men i Århus by og i hovedstadsområdet kan miljøministeren udpege eksisterende butiks-områder (fx et område til særlig pladskrævende varegrupper eller et større bydels-center) som afl astningsområde, hvor der kan placeres store udvalgsvarebutikker over 2.000 m2.

Afl astningsområder kan ifølge planloven ikke udvides ud over det bruttoetage-areal, der fremgår af de regionplanretningslinier, der var gældende den 1. januar 2007. Afl astningsområder, der er udpeget til lokalisering af store udvalgsvare-butikker kan dog udvides til sådanne butikker over 2.000 m2, hvis der redegø-res for, at placering af butikken ikke er mulig i bymidte.

Detailhandelsstrukturen i Århus området genereltDen gældende kommuneplan for Århus Kommune1 defi nerer Århus City som hovedcenter, der suppleres med 4 større bydelscentre i de nære forstæder. Kom-munen rummer desuden to centre med lavprisvarehuse og en række større ud-valgsvarebutikker - i henholdsvis Tilst og Viby. Centret i Tilst er i Regionplan 2005 for Århus Amt udpeget som afl astningscenter. Herudover fi ndes der en lang række mindre bydelscentre samt lokale butikscentre i de 24 lokalsamfund kom-munen er inddelt i.

1 Kommuneplan 2001, Århus Kommune med detailhandelsstruktur vedtaget i forbindelse med kommuneplanrevi-

sionen i 2001.

5

Udenfor kommuneplanens defi nerede detailhandelsstruktur fi ndes der i en række erhvervsområder udvalgsvarebutikker, der ikke opfylder den aktuelle planlovs de-fi nition af butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Dette gælder i særlig grad et område i Skejby, der bl.a. rummer boligudstyrsbutikkerne IKEA og ILVA.

Butiksstrukturen i Århus Kommune er generelt robust og velfungerende. En over-ordnet indikation på udviklingen er, at antallet af arbejdspladser i detailhandlen er vokset med lidt over landsgennemsnittet. Væksten i Århus Kommune er på niveau med København, men udviklingen ligger under niveauet i f.eks. Kolding Kommune og fl ere andre større bykommuner, hvoraf fl ere har udvidet deres eks-terne butikscentre kraftigt. En del af forklaringen er sandsynligvis, at butikker i Århus Kommune ikke har overtaget markedsandele fra butikker i oplandet i sam-me omfang som i byer, der har etableret store eksterne butikscentre.

Kort 1: Detailhandelsstrukturen i Århus kommune

6

Århus er det største byområde i Vestdanmark og er samtidig landets næststørste indkøbssted. Byen fungerer som landsdelscenter først og fremmest for Østjylland, men dækker i nogle situationer hele Jylland og til dels Fyn. På trods af sin størrelse har Århus sammenlignet med fx Odense og Aalborg en mindre effekt på detail-handlen i oplandsbyerne, hvilket blandt andet ses af, at Århus har et mindre detail-handelsoverskud2 end både Odense og Aalborg. En væsentlig forklaring på dette er formentlig kommunens detailhandelsstruktur, som bygger på Århus City som hovedcenter, mens et meget stort afl astningsområde, der i størrelse matcher by-midten, som fx i Odense, er fravalgt.

Udviklingen i de største centreÅrhus City har de sidste 10 år gennemgået en kraftig udvikling og fornyelse. De-tailhandlen er styrket med store butiksprojekter som Bruuns Galleri, Skt. Clemens-borg og udvidelse af Salling samt mange mindre projekter. Der er samlet set op-ført godt 60.000 m2 butiksbyggeri i City i de sidste 10 år, svarende til en for-øgelse på ca. 42% siden 1998, hvor detailhandlen sidst blev analyseret. I alt er der i dag ca. 220.000 m2 butiksareal i Århus City.

Effekterne af det ca. 30.000 m2 store centralt beliggende Bruuns Galleri vurde-res isoleret set at være begrænsede, både for oplandet og for det øvrige City. Bruuns Galleri fungerer primært som en fornyelse og udvidelse af Citys butiks-udbud. Bruuns Galleri tiltrækker især mange unge, og i gaderne omkring Bru-uns Galleri er der sket en opblomstring i handelslivet.

Samlet har de senere års udvikling betydet, at City i dag har et væsentligt større og mere varieret butiksudbud. Der kan konstateres en forstærket specialisering i områder med forskellige profi ler. Det vurderes, at City fortsat kan udvikles og intensiveres uden, at det vil medføre uacceptabel vækst i biltrafi kken.

Stormagasinerne Magasin og Salling er de klart største butikker i City. Begge er på ca. 20.000 m2. Herudover fi ndes der en række butikker på mellem 1.000 m2 og 2.000 m2, fx i Bruuns Galleri og Skt. Clemensborg.

Der er fortsat potentialer for detailhandelsudvikling i City. Navnlig vil der kunne ske en betydelig tilvækst i butiksarealet i forbindelse med omdannelse af områ-derne i tilknytning til den nuværende rutebilstation.

De 4 store bydelscentre har trods udvidelser alle et relativt lokalt opland og har ingen regional betydning. De 2 centre med lavprisvarehuse, Tilst med Bilka og Viby med KvicklyXtra, vurderes aktuelt at have en oplandseffekt, der minder om de store bydelscentres. Efter at der er etableret lignende lavprisvarehuse og større udvalgsvarebutikker i og uden for nabobyerne, har begge centre et relativt lokalt opland. Oplandet er dog fortsat større end de 4 bynære bydelscentres. Dette gæl-der navnlig butikskoncentrationen i Tilst, hvor det samlede butiksareal er ca. 120.000 m2. Centret i Viby rummer ca. 34.000 m2.

Butikskoncentrationen i Skejby rummer ca. 55.000 m2 butiksareal og er overve-jende udvalgsvarebutikker, der efter den gældende planlov ikke vil kunne be-tegnes som butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Boligudstyrsbutikkerne i Skejby vurderes at have et opland, der omfatter det meste af Jylland.

2 Kilde: Detailhandel i 16 byer udarbejdet af Sven Allan Jensen as marts 2006

7

De statslige mål for udpegningen af afl astningsområder i ÅrhusDet er et statsligt mål at sikre, at butikker først og fremmest placeres i bymidten, og at planlægningen medvirker til, at det er muligt at opretholde et varieret bu-tiksliv også i de mindre og mellemstore byer. Dette indebærer, at en udbygning i afl astningsområder i Århus ikke må få væsentlige konsekvenser for detailhandlen i midtbyen og for muligheden for at opretholde butiksforsyningen i de mindre byer i oplandet.

Det er desuden et statsligt mål, at detailhandelsplanlægningen skal fremme en bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Dette indebærer på den ene side behov for en relativ decentral struktur særligt på dagligvareområdet og på den anden side behov for en vis koncentration, så kunderne ikke altid er nødsaget til at køre fra butik til butik for at undersøge markedet.

Områder til udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 i ÅrhusCity er det primære butiksområde i kommunen – også når det gælder udbyg-ning med udvalgsvarebutikker over 2.000 m2. Trods gode udbygningsmulighe-der for detailhandlen i City er der behov for at udpege afl astningsområder, der kan give plads til nogle af de store butikker, som ikke kan placeres i bymidten.

Af de eksisterende butiksområder med større butikker vurderes områderne ved Tilst og Skejby mest velegnede til en fortsat udbygning, idet der her er arealmæs-sigt plads til fortsat udbygning og omdannelse, mens centret i Viby kun vurderes at have begrænset udvidelseskapacitet. Centrene i Tilst og Skejby rummer i forvejen - i modsætning til de øvrige ekster-ne butikskoncentrationer - butikker af mere eller mindre regional betydning, og det vurderes trafi kalt hensigtsmæssigt at fastholde koncentrationerne, hvor de er, i stedet for at sigte mod en spredning.

Butikskoncentrationen i Tilst indeholder en lang række kædebutikker, som fi n-des spredt over hele landet. Centrets regionale betydning har i takt med kæde-butikkernes stigende udbredelse været aftagende, men butikkerne i området tiltrækker fortsat en del besøgende fra nabokommunerne. Etablering af yderligere store udvalgsvarebutikker i området vurderes at have begrænset regional betyd-ning, forudsat at der er tale om butikstyper, der i forvejen fi ndes rundt om i landet. Hvis der bliver tale om nye butikskoncepter, vil der i en periode kunne blive tale om en større tiltrækning.

I Skejby er der tale om et center, der i forvejen dagligt tiltrækker et stort publikum fra det meste af Jylland. Navnlig trafi k- og parkeringsproblemerne omkring IKEA er der kommunal interesse i at forbedre. Da IKEA samtidig ønsker en større butik i området, er det naturligt at se på en helt ny disponering af både butik, parke-ring og trafi kal tilgængelighed. Omdisponeringen vil være til gavn for både det lokale og regionale publikum. De regionale konsekvenser af en større IKEA-butik vurderes generelt at være begrænsede, den aktuelle regionale betydning taget i betragtning. Der vil dog muligvis blive fl ere langdistancekunder. Etablering af an-dre store butikker i området vurderes ikke at påvirke regionalt, da der er tale om en synergieffekt mellem de eksisterende butikker.

8

Del 2 Regler

(Landsplandirektiv om beliggenheden af afl astningsområder i Århus Kommune, hvori der kan etableres udvalgsvarebutikker, jf. § 5 q, stk. 2 i lov om planlæg-ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007.)

Til Århus Kommune:I medfør af § 3, stk. 1, og § 5 m, stk. 5, i lov om planlægning, jf. lovbekendt-gørelse nr. 813 af 21. juni 2007, fastsættes:

§ 1. Butiksområderne ved Tilst og Skejby udpeges som afl astningsområder, hvor der kan planlægges for udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m2 bruttoeta-geareal.

9

Del 3 Bemærkninger til regler

Der kan i Århus by planlægges for op til 3 udvalgsvarebutikker hvert 4. år på me-re end 2.000 m2. Ud over i bymidten, der er den primære lokaliseringsmulighed, kan de store butikker placeres i de to afl astningsområder ved Tilst og Skejby. Med udpegningen får kommunen en fl eksibilitet i planlægningen for store udvalgs-varebutikker, der samtidig sikrer at planlægningen kan understøtte den eksiste-rende butiksstruktur.

Afl astningsområderne afgrænses med udgangspunkt i den gældende afgræns-ning af de eksisterende butiksområder jf. kortbilag 1. Områderne kan alene ud-vides til brug for store butikker, der ikke kan placeres i bymidten jf. planlovens § 5 p, stk. 4.

10

Del 4 Miljøvurdering

IndledningIfølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurdering af planer og programmer skal forslaget til landsplandirektiv for detailhandel miljøvurderes.

I henhold til loven har Miljøministeriet afholdt indledende høring af forslaget til landsplandirektiv i perioden mellem 12. oktober og 9. november 2007. I den ind-ledende høringsperiode er kommunerne i Jylland, Region Nordjylland, Region Midt-jylland, Region Syddanmark, Økonomi – og Erhvervsministeriet, samt Transport og Energiministeriet blevet hørt som berørte myndigheder. Der indkom i alt 2 høringssvar som havde ønske om, at konsekvenserne for detailhandelsstrukturen blev belyst.

Ifølge lovens § 7, stk. 2, skal miljørapporten indeholde de oplysninger, der er nævnt i lovens bilag 1. Miljørapporten skal dog kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, og på hvilket trin i planhierarkiet den befi nder sig.

Emner i bilag 1:a) Planens indhold, hovedformål og forbindelse med an-dre relevante planerForslaget til landsplandirektiv fastlægger de overordnede rammer for, hvor År-hus Kommune udover i bymidten kan planlægge for udvalgsvarebutikker over 2.000 m2. Forslaget regulerer altså ikke konkrete projekter eller konkret place-ring, men udpeger beliggenheden af afl astningsområder, hvor kommunen kan planlægge for udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 i fremtiden.

Forslaget til landsplandirektiv indebærer, at Århus Kommune udover i bymidten kan planlægge for udvalgsvarebutikker i Tilst og Skejby. Der kan maksimalt planlægges for 3 udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 i alt hvert 4. år.

Ministeriet vurderer, at de væsentligste områder, som kan blive påvirket af de-tailhandelsplanlægningen, og som derfor er relevante i vurderingen, er:

trafi kale miljøkonsekvenser, herunder emissioner og støjforsyningen med butikker og indkøbsmønstre.

De konkrete miljømæssige konsekvenser er dog afhængige af, hvordan og hvor meget detailhandel kommunen planlægger for, og hvilke projekter investorer

••

11

fi nder interessante. Der kan derfor ikke gives en detaljeret miljøkonsekvensvur-dering af direktivet, da dette afhænger af den konkrete planlægning for detail-handel og de konkrete projekter, som dette direktiv og planloven sætter ram-merne for.

Planloven giver nabokommuner mulighed for at gøre indsigelse over for Århus Kommunes planer og projekter, hvis de mener planlægningen har væsentlige konsekvenser for udviklingen i deres kommune.

Den konkrete kommuneplan og lokalplaner for detailhandel vil desuden være underlagt reglerne om miljøvurdering af planer og programmer, og større de-tailhandelsprojekter vil være omfattet af planlovens regler for VVM (vurdering af virkning på miljøet) af konkrete anlægsprojekter.

b) 0-alternativet Indtil miljøministeren i et landsplandirektiv har fastsat regler om beliggenheden af afl astningsområder, hvor der kan etableres udvalgsvarebutikker over 2.000 m2, gælder Regionplan 2005’s detailhandelsretningslinjer, som hvis det var et lands-plandirektiv. Hvis ikke forslaget til direktiv godkendes er det derfor relevant at se på disse retningslinier som 0-alternativet.

Området ved Tilst er et udpeget afl astningsområde i Regionplan 2005 for Århus Amt, mens området i Skejby i Århus kommuneplan er udpeget til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der udpeges alene eksiste-rende butiksområder.

Forslaget adskiller sig derfor reelt ikke fra 0-alternativet m.h.t. udpegning af om-råder til detailhandel. Overordnet set er der derfor heller ingen ændringer i for-hold til forurening, emissioner, trafi k og støj, hvis forslaget til direktiv ikke gen-nemføres.

I forhold til 0-alternativet fastlægger forslaget til landsplandirektiv mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 i de udpegede områder. Forslaget bryder derfor med tidligere planlægning for så vidt angår de maksimalt tilladte butiksstørrelser for nye butikker – dog inden for en ramme på i alt 3 butik-ker hvert fjerde år. Hvis forslaget til direktiv ikke gennemføres, vil det ikke være muligt at etablere udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 i områderne.

c) Miljøforhold i områder, der indirekte kan blive væsent-ligt berørt Forslaget til udpegninger vurderes ikke at kunne have væsentlige indirekte ne-gative miljøpåvirkninger på områder udover de geografi ske områder, hvor om-råderne til udvalgsvarebutikkerne udpeges.

d) Miljøproblem som betydning efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØFMiljøministeriet vurderer at forslaget til direktiv ingen betydning har for udpe-gede områder efter direktiv 79/409/EØF eller 92/43/EØF.

e) Miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på nationalt eller internationalt plan Forslaget til landsplandirektiv er udarbejdet under hensynstagen til en række af nationale beskyttelsesmål blandt andet:

12

”Oversigt over statslige interesser for detailhandel i kommuneplanlæg-ningen - 2009”:

at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur også i mindre bysamfund, stationsbyer og mellemstore byer, at de eksisterende bymidter skal styrkes, og at der skal sikres et varieret butiks-udbud i både mindre og mellemstore byer, samt bydele i større byer, at detailhandelsplanlægningen fremmer byomdannelse frem for inddragelse af nye byarealer. at transportafstande begrænses, så afhængighed af bil ved indkøb begrænses,at butiksarealer skal have god tilgængelighed for alle trafi karter, især den gå-ende, cyklende og kollektive trafi k.

Forslaget til landsplandirektiv understøtter herudover en række overordnede nati-onale mål i blandt andet regeringens Landsplanredegørelse 2006 og Fælles fremtid – udvikling i balance 2002. Med forslaget sikres en fortsat decentral detailhandelsstruktur med så kort afstand til butiksområder for så mange men-nesker som muligt. Forslaget fastlægger beliggenheden af områder til detailhan-delsformål i byområder, hvor der allerede er butikker og god trafi kal tilgænge-lighed for varetransport samt kollektiv trafi k, privatbilisme, gående og cyklister.

f) Væsentlig virkning på miljøet I forslaget til landsplandirektiv fastlægges beliggenheden af områder, hvor der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m2. Det foreslås, at Århus Kommune hvert 4. år vil kunne planlægge for op til 3 sådanne større butikker i Tilst og Skej-by tilsammen med Århus City.

Store butikker kan ofte kræve et større opland og kan derfor skabe mere trafi k og dermed støj og forurening og kan indebære konsekvenser for detailhandelsstruk-turen både regionalt og lokalt. Det er dog Miljøministeriets vurdering, at det ikke er sandsynligt, at forslaget om, at der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 i Tilst og Skejby vil have væsentlig indvirkning på miljøet.

Begrundelsen er, at områderne i dag er store, veletablerede butiksområder med et stort samlet butiksareal, og der er allerede fl ere store butikker i områderne. I Tilst er det samlede butiksareal ca. 120.000 m2, og der ligger bl.a. et større lav-prisvarehus, byggemarked og fl ere andre store butikker. Skejby har ca. 55.000 m2 butiksareal med bl.a. et byggemarked, bilbutikker og et par store boligudstyrs-butikker, hvoraf det ene er ca. 14.000 m2 med et opland, der allerede dækker det meste af Jylland. Århus City har et samlet butiksareal ca. 220.000 m2 med fl ere store udvalgsvarebutikker og bl.a. 2 stormagasiner på ca. 20.000 m2 hver.

Områderne Tilst og Skejby er lokaliserede ved det overordnede vejnet i Århus. Indkørselsvejene til Tilst har en trafi k på 8.200 respektive 14.600 biler i døgnet, medens der kører ca. 13.000 biler i døgnet på Skejbyvej.

Det er Århus Kommune, der i kommune- og lokalplanlægningen skal tage nærme-re stilling til, hvor mange, hvor store, og i hvilke af områderne, disse butikker kan placeres. Hvad der faktisk vil blive etableret inden for de planlægningsmæssige rammer afhænger derudover af markedet, den generelle økonomiske udvikling, udviklingen af nye butikskoncepter mv.

•

•

•

••

13

Nedenstående tabel 1 viser en vurdering af butikspotentialet, hvis der gives mu-lighed for at etablere butikker over 2.000 m2. Det vurderes, at der generelt in-denfor de nævnte butikstyper vil være potentiale for udvalgsvarebutikker på over 2.000 m2, men som det fremgår af tabellen spænder arealbehovet fra butikker, der kun er lidt større end 2.000 m2 og op til butikker på 25.000 m2 eller mere.

Branche Eksempler

Krav til markeds-område

Arealbehov (m²)

Fremtid med udvidede arealgrænser

Stormagasiner Magasin, Salling Meget stort 5.000 - 20.000 Meget få nyetableringer

Beklædnings-butikker

H & M, Zara, Peek & Cloppenburg

Stort 2.000 - 4.000En del nyetableringer, udvidelser og relokaliseringer

Boligtekstil-butikker

Jysk Middelstort 2.000 - 2.500En del relokaliseringer og udvidelser

Køkkenudstyr og gaver

Inspiration, Bahne, Bolighuset Bahne, Åhlens

Stort 2.000 - 2.500En del nyetableringer, udvidelser og relokaliseringer

Forbruger-elektronik

Elgiganten, Media, Markt, FNAC

Stort 2.000 - 5.000 En del nyetableringer, udvidelser og relokaliseringer

Autoudstyr Biltema Stort 3.000 - 5.000 En del nyetableringer

SportsbutikkerStadium, Decathlon

Stort 1.500 - 8.000 En del nyetableringer

Legetøj Toys ”R” us Meget stort 1.500 - 2.500 Meget få nyetableringer

Boligudstyrs-butikker

Idé Møbler, IKEA Meget stort 5.000 - 25.000 Få nyetableringer, udvidelser og relokaliseringer

Tabel 1 Vurdering af markedet for udvalgsvarebutikker over 2.000 m² i bymidter3

Det afgørende for butikskædernes lokalisering i forskellige butiksområder er efter ministeriets opfattelse ikke, hvorvidt der er mulighed for at etablere butikker, som enten er lige under eller over 2.000 m2, men hvorvidt der er et kundegrundlag til stede. Det forventes derfor ikke, at butikskæderne vil fravælge lokaliseringer i by-midter eller bydelscentre, hvor det alene er muligt at placere butikker på op til 2.000 m2, hvis det i Tilst og Skejby bliver muligt at placere udvalgsvarebutikker over 2.000 m2. Visse af butikskæderne – først og fremmest fx boligudstyrsbu-tikkerne og enkelte andre butikskoncepter, der har et stort arealbehov – vil væl-ge eksterne lokaliseringer, hvis der gives mulighed herfor. Mens andre butiksty-per decideret søger placeringer i bymidter.

De helt store boligudstyrsbutikker og stormagasiner, som har meget store krav til butiksstørrelse og kundegrundlag, vil dog alene kunne lokaliseres i områder, hvor der gives mulighed for etablering af store udvalgsvarebutikker. Det vil sige i Århus City, Tilst og Skejby. Muligheden herfor er dog begrænset til 3 udvalgsvarebutik-ker over 2.000 m2 hvert 4. år, og det vil afhænge af kommunens planlægning, hvor store og hvor disse butikker faktisk vil gives lokaliseringsmuligheder.

Århus by betjener i forvejen et stort, regionalt opland, der i nogle situationer dækker hele Jylland og Fyn. Muligheden i forslaget til landsplandirektiv for at lo-kalisere udvalgsvarebutikker på over 2.000 m2 i områderne Tilst og Skejby, der i forvejen har et stort kundegrundlag pga. store udvalgsvarebutikker og et stort samlet bruttoetageareal til butiksformål, vurderes derfor ikke at indebære væ-sentlige ændringer i eksisterende detailhandelsstruktur, indkøbsmønstre, trafi k eller emissioner og forurening.

3 ICP: Konsekvenser ved etablering af store udvalgsvarebutikker med bruttoetageareal over 2000 m2 i store byer i

Danmark, 2006

14

Hvis Århus Kommune vil planlægge for meget store butiksprojekter, der har re-gionale konsekvenser eller projekter, der i øvrigt vil kunne påvirke miljøet væsent-ligt, vil det under alle omstændigheder kræve en VVM- vurdering. Der er desuden i planloven særlige krav til bl.a. en beskrivelse af forventede konsekvenser i rede-gørelsen til den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for etableringen af udvalgsvarebutikker over 2.000 m2. Disse krav omhandler blandt andet en vurdering af konsekvenserne for bymiljøet, bymidten, bydelscentre og oplandet samt en vurdering af trafi kale konsekvenser herunder parkeringsmuligheder.

g) Planlagte foranstaltninger Der er ikke taget stilling til konkrete forebyggende foranstaltninger, da forslaget til direktiv alene fastsætter overordnede regler for den kommunale detailhandels-planlægning. Forebyggende foranstaltninger, der begrænser de mulige, negative miljøkonsekvenser, vil først være relevante at planlægge for i forbindelse med f.eks. kommuneplanlægning og lokalplanlægning eller andre konkrete beslutninger om anlægsarbejder i form af nye veje, parkeringspladser, omlægninger osv.

Forslaget til direktiv er dog forebyggende i sig selv da den bygger på eksisteren-de detailhandelsstruktur.

h) Begrundelse for valgte alternativer Eksisterende planlægning i Regionplan 2005 og Århus Kommeplan er det natur-lige alternativ til landsplandirektivet og er også beskrevet som nul - alternativet.

Det vurderes dog at eksisterende planlægning generelt er miljøneutralt i forhold til direktivets generelle udpegninger.

i) Beskrivelse af påtænkte foranstaltninger – miljøover-vågning Efter planlovens regler skal miljøministeren hvert fjerde år afgive en redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Redegørelsen skal belyse og vur-dere udviklingen i kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstruktu-ren. Som led i redegørelsen vil ministeriet gennem kommunernes planlægning, skabe et overblik over miljøkonsekvenserne af detailhandelsplanlægningen.

j) Ikke-teknisk resumeForslaget til direktiv udpeger 2 afl astningsområder til store udvalgsvarebutikker i Århus Kommune. Begge områder er i henholdsvis regionplanen og kommune-planen store eksisterende detailhandelsområder, hvor der allerede i dag forefi n-des mange og store udvalgsvarebutikker. Direktivet bygger i det store hele på den eksisterende detailhandelsstruktur og giver derfor ikke øget miljøbelastning i forhold til tidligere planlægning.

Ministeriet vurderer, at direktivet ikke vil få nogen øgede miljømæssige konse-kvenser.

Ministeriet vil dog belyse udviklingen i forbindelse med ministerens 4. årlige re-degørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Opsamling Direktivet forventes ikke at medfører nogen væsentlig øgede miljøkonsekvenser for Århus og Jylland. Områderne som der kan planlægges for udvalgsvarebutik-ker over 2000 m2 er i forvejen store butiksområder med store udvalgsvarebutik-ker. Der sker derfor ingen ændret arealanvendelse for de to områder.

15

Del 5 Kortbilag 1

16

Referencer:

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, Miljøministeriet 2006Regionplan 2005 for Århus Amt Århus Kommuneplan 2001Tal fra Århus kommunes hjemmeside ICP: Konsekvenser ved etablering af store udvalgsvarebutikker med bruttoeta-geareal over 2000 m2 i store byer i Danmark, 2006Betænkningen fra: Udvalget for planlægning og detailhandel, juni 2006 Landsplanredegørelsen, Miljøministeriet 2006Bekendtgørelse af lov om planlægning, nr. 813 af 21. juni 2007.Bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre Detailhandel i 16 byer, miljøministeriet marts 2006

•

••••

••••

•

17

Høringsperiode fra 17. april til 13. juni 2008

Landsplandirektivet udgør det overordnede grundlag for Århus kommunes planlægning for udvalgsvarebutikker over 2.000 m².

Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af afl astningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebu-tikker over 2.000 m², består af 5 dele:

Forslag til redegørelsen Forslag til reglerBemærkninger til regler Miljøvurdering Kortbilag

I høringsperioden kan du komme med kommentarer og forslag til planen

Skriv til [email protected] eller send brev til: Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Byer Haraldsgade 532100 København Ø

Find også Forslag til landsplandirektivet på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside:www.blst.dk

•••••