LANDBRUGSØKONOMI - SEGES Forlagsegesforlag.dk/media/1546/facitliste-5-udgave-2017.pdf · Forord Denne opgavesamling er beregnet til brug i økonomiundervisningen på 2. hovedforløb

LANDBRUGSØKONOMIOPGAVEHÆFTE

Bent E. NielsenJens Christian Huusmann

SEGES Forlag

Landbrugsøkonomi opgavehæfte

Forfattere: Bent E. Nielsen, Gråsten Landbrugsskole

Jens Christian Huusmann, Jordbrugets UddannelsesCenter Århus

De tidligere udgaver af Landbrugsøkonomi er skrevet af

Bent E. Nielsen, Erik Lauritzen og Jens Christian Huusmann.

Redaktør: Lise Majgaard, SEGES Forlag

Layout: Lene Kruse Kessler, Grafica

Forsidefoto: Torben Worsøe, LandbrugsMedierne

Tryk: Specialtrykkeriet Arco

Papir: Amber Graphic 90 gram

ISBN: 978-87-93050-60-0

Udgiver: SEGES Forlag

Agro Food Park 15

8200 Aarhus N

T 8740 5501

E [email protected]

W seges.dk/forlag

Bestilling: W netbutikken.seges.dk

1. udgave 2006

2. udgave 2009

3. udgave 2012

4. udgave 2014

5. udgave 2017

Copyright © 2017 SEGES Forlag

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har ind

gået aftale med Copydan, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Forord

Denne opgavesamling er beregnet til brug i økonomiundervisningen på 2. hovedforløb på land-brugsuddannelsen. Rækkefølgen af opgaverne følger kapitlerne i teoribogen Landbrugsøkonomi. Opgaverne er af varierende sværhedsgrad, og hvert kapitel afsluttes med en repetitionsopgave.

SEGES Forlagaugust 2017

Indholdsfortegnelse | 5

Indholdsfortegnelse1. Landbruget i samfundet

Opgave 1.1. Virksomhedstyper . . . . . . . . . . . . . . . . 7Opgave 1.2. Landbrugsvirksomheder . . . . . . . . . . 7Opgave 1.3. Interessentmodel. . . . . . . . . . . . . . . . . 8Opgave 1.4. Den politiske forbruger og landbruget 8Opgave 1.5. Repetition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

2. DækningsbidragOpgave 2.1. Produktionsgrene . . . . . . . . . . . . . . . . 9Opgave 2.2. Intern omsætning . . . . . . . . . . . . . . . . 9Opgave 2.3. Besætningsforskydning . . . . . . . . . . 10Opgave 2.4. Dækningsbidrag i økologisk ægproduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Opgave 2.5. Dækningsbidrag i minkbesætning. 11Opgave 2.6. Årets udbytte (byg og ærter) . . . . . 11Opgave 2.7. Årets forbrug (foder og handels - gødning) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Opgave 2.8. Stykomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . 12Opgave 2.9. Årets omkostning til C-blanding . . . 13Opgave 2.10. Årets omkostning til tilskudsfoder 13Opgave 2.11. Årets omkostning til planteværn. 13Opgave 2.12. Årets bruttoudbytte i hvede . . . . . 13Opgave 2.13. Dækningsbidrag. . . . . . . . . . . . . . . . . 14Opgave 2.14. Dækningsbidrag. . . . . . . . . . . . . . . . . 14Opgave 2.15. Repetition. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

3. PlanterOpgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder . . . . . . . . . . . 16Opgave 3.2. Dækningsbidrag (salgsafgrøder) . . 18Opgave 3.3. Dækningsbidrag (vinterhvede). . . . 19Opgave 3.4. DB 1 og DB 2 ved korndyrkning. . . . 20Opgave 3.5. Årets forbrug og årets udbytte . . . . 22Opgave 3.6. Dækningsbidrag (fabrikskartofler) 23Opgave 3.7. Intern pris på grovfoder (majs) . . . . 24Opgave 3.8. Intern pris på grovfoder (græsensilage) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Opgave 3.9. Udbytte (grovfoder) . . . . . . . . . . . . . . 26Opgave 3.10. Udbytte (økologisk grovfoder) . . . 27Opgave 3.11. Intern pris på grovfoder (majs) . . . 28Opgave 3.12. Dækningsbidrag (majs som salgsafgrøde) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Opgave 3.13. Dækningsbidrag (græs som salgsafgrøde) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Opgave 3.14. Dækningsbidrag (sukkerroer). . . . 31Opgave 3.15. Repetition. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

4. KvægOpgave 4.1. Besætningsforskydning . . . . . . . . . . 33Opgave 4.2. Udbytte i malkekvægsbesætning . 34Opgave 4.3. Opgørelse af stykomkostninger . . . 35Opgave 4.4. Dækningsbidrag i mælkeproduktion 36Opgave 4.5. Mælkeproduktion (tilgodehavende og gæld) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37Opgave 4.6. Dækningsbidrag i SDM-besætning 38

Opgave 4.7. Dækningsbidrag Dansk Kalv. . . . . . . 39Opgave 4.8. Produktionsøkonomi i mælke- produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40Opgave 4.9. Produktionsøkonomi i mælke- produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42Opgave 4.10. DB i økologisk besætning – opdelt på malkekøer og opdræt . . . . . . . . . . . . . . 44Opgave 4.11. Produktionsomfang (slagtekalve) 46Opgave 4.12. Dækningsbidrag (slagtekalve) . . . 46Opgave 4.13. Nøgletal slagtekalve. . . . . . . . . . . . . 46Opgave 4.14. Samlet DB på kvægejendom . . . . . 47Opgave 4.15. Repetition. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

5. SvinOpgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold . . . . . . . . . . 48Opgave 5.2. Besætningsforskydning (sohold og smågrise) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49Opgave 5.3. Besætningsforskydning (sohold) . 49Opgave 5.4. Bruttoudbytte (sohold) . . . . . . . . . . . 50Opgave 5.5. Analyse af bruttoudbytte (sohold) 51Opgave 5.6. Stykomkostninger (sohold) . . . . . . . 52Opgave 5.7. Årets foderforbrug (sobesætning) 53Opgave 5.8. Analyse af foderforbrug (sobesætning) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54Opgave 5.9. Gæld og tilgodehavende . . . . . . . . . . 55Opgave 5.10. Dækningsbidrag (udendørs sohold) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Opgave 5.11. Dækningsbidrag i sohold . . . . . . . . 58Opgave 5.12. DB i smågriseproduktion (8-32 kg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Opgave 5.13. Produktionsomfang . . . . . . . . . . . . . 61Opgave 5.14. Dækningsbidrag for slagtesvin (I) 62Opgave 5.15. Besætningsforskydning (slagtesvin) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63Opgave 5.16. Dækningsbidrag for slagtesvin (II) 64Opgave 5.17. Samlet DB på svineejendom . . . . . 66Opgave 5.18. Repetition. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

6. Kapacitetsomkostninger Opgave 6.1. Produktionsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . 67Opgave 6.2. Stykomkostninger kontra kapacitetsomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68Opgave 6.3. Energiomkostninger (I) . . . . . . . . . . . 68Opgave 6.4. Energiomkostninger (II) . . . . . . . . . . . 69Opgave 6.5. Bygningsværdier . . . . . . . . . . . . . . . . . 69Opgave 6.6. Værdi af driftsbygninger på svineejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70Opgave 6.7. Værdi af driftsbygninger på kvæg- ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70Opgave 6.8. Afskrivninger (bygninger). . . . . . . . . 71Opgave 6.9. Afskrivninger (driftsbygninger på kvægejendom) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71Opgave 6.10. Afskrivninger (driftsbygninger på svineejendom) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

6 | Indholdsfortegnelse

Opgave 6.11. Afskrivninger (driftsbygninger på kvægejendom) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72Opgave 6.12. Afskrivninger (staldinventar på kvægejendom) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73Opgave 6.13. Afskrivninger (traktor) . . . . . . . . . . 74Opgave 6.14. Afskrivninger (samlet maskinpark) 74Opgave 6.15. Værdi af maskiner og inventar på svineejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75Opgave 6.16. Værdi af maskiner og staldinventar på kvægejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75Opgave 6.17. Afskrivninger (økologisk planteavl) 76Opgave 6.18. Afskrivninger (blandede driftsmidler) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76Opgave 6.19. Repetition. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

7. MaskinerOpgave 7.1. Maskinomkostninger ved såning . . 78Opgave 7.2. Maskinomkostninger ved gylleudbringning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79Opgave 7.3. Maskinstationsudgift . . . . . . . . . . . . . 80Opgave 7.4. Maskinomkostninger – sammenligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

8. Fra kassebog til årsrapportOpgave 8.1. Kassebogføring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84Opgave 8.2. Bogføring af bilag. . . . . . . . . . . . . . . . . 85Opgave 8.3. Bilagenes påvirkning på regnskabet 85Opgave 8.4. Ejendomskontoplan . . . . . . . . . . . . . . 86Opgave 8.5. Repetition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

9. ResultatopgørelseOpgave 9.1. Resultatopgørelse (I) . . . . . . . . . . . . . 87Opgave 9.2. Resultatopgørelse (II) . . . . . . . . . . . . . 88Opgave 9.3. Resultatopgørelse (mink og svin) . 90Opgave 9.4. Resultatopgørelse (økologisk mælkeproduktion) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92Opgave 9.5. Årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94Opgave 9.6. Repetition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

10. Balance og egenkapitalOpgave 10.1. Balance (I). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95Opgave 10.2. Balance (II) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96Opgave 10.3. Egenkapitalforklaring . . . . . . . . . . . 98Opgave 10.4. Kursændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99Opgave 10.5. Landbrugssaktiv eller finansaktiv? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99Opgave 10.6. Afslutning af regnskab . . . . . . . . . . 100Opgave 10.7. Afslutning af regnskab (minkejendom) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103Opgave 10.8. Afslutning af regnskab (mælkeproduktion). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107Opgave 10.9. Afslutning af regnskab (smågriseproduktion) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110Opgave 10.10. Repetition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114

11. Likviditet / pengebindingOpgave 11.1. Kassekredittens saldo . . . . . . . . . . . 115

Opgave 11.2. Likviditetsopgørelse (I) . . . . . . . . . . 116Opgave 11.3. Likviditetsopgørelse (II) . . . . . . . . . 117Opgave 11.4. Repetition. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118

12. RegnskabsanalyseOpgave 12.1. Regnskabsanalyse I (rentabilitet) 119Opgave 12.2. Regnskabsanalyse II (rentabilitet) 119Opgave 12.3. Regnskabsanalyse (soliditet) . . . . 120Opgave 12.4. Regnskabsanalyse . . . . . . . . . . . . . . 120Opgave 12.5. Regnskabsanalyse (mælkeproduktion). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122Opgave 12.6. Regnskabsanalyse (kapacitetsomkostninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124Opgave 12.7. Repetition. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125

13. BudgetteringOpgave 13.1 Budget – dækningsbidrag . . . . . . . . 126Opgave 13.2 Resultatbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128Opgave 13.3 Likviditetsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . 129Opgave 13.4 Budgetkontrol / afvigelser . . . . . . . 129Opgave 13.5 Repetition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130

14. InvesteringOpgave 14.1. Kapitalindvindingsfaktor . . . . . . . . 131Opgave 14.2. Bilomkostninger. . . . . . . . . . . . . . . . . 132Opgave 14.3. Arbejdsmiljø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132Opgave 14.4. Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (I). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133Opgave 14.5. Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (II) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134Opgave 14.6. Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (III) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134Opgave 14.7. Investering i såsæt . . . . . . . . . . . . . . 135Opgave 14.8. Restværdier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136Opgave 14.9. Investering i kalvestald . . . . . . . . . . 137Opgave 14.10. Investering i gyllevogn . . . . . . . . . 138Opgave 14.11. Forlængelse af løsdriftsstald. . . 139Opgave 14.12. Investering i stald til slagtesvin 140Opgave 14.13. Følsomhed ved investering i foderudstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141Opgave 14.14. Repetition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142

15. FinansieringOpgave 15.1. Lån til traktor. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143Opgave 15.2. Annuitetslån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144Opgave 15.3. Lån til køb af ny bil . . . . . . . . . . . . . . . 145Opgave 15.4. Annuitetslån og serielån (traktor) 146Opgave 15.5. Finansiering med realkredit (I) . . . 147Opgave 15.6. Finansiering med realkredit (II) . . 147Opgave 15.7. Forskellige låneudtryk. . . . . . . . . . . 148Opgave 15.8. Kursværdi og kurstab . . . . . . . . . . . 149Opgave 15.9. Nettoprovenue . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149Opgave 15.10. ÅOP. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150Opgave 15.11. Nominel rente og effektiv rente 150Opgave 15.12. Terminsydelse ved finansiering med realkredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151Opgave 15.13. Repetition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152

7

1. Landbruget i samfundet

Opgave 1.1. Virksomhedstyper

Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed?Sæt kryds ved det rigtige svar.

Produktion Handel Service

Maskinstation XBagerforretning XPlejehjem XLandbrug med gårdbutik X XMejeri XFoderstofforretning XFitnesscenter XSupermarked XLægepraksis XHundekennel X

Opgave 1.2. Landbrugsvirksomheder

I denne opgave skal du gå på nettet. Hvad beskæftiger følgende virksomheder sig med – og hvilken ejerform er der tale om?

A) Thise

Fremstilling af økologiske mejeriprodukter / andelsselskab

B) Kopenhagen Fur

Fremstilling og eksport af pels / andelsselskab

C) DLF (www.dlf.dk)

Frøvirksomhed, der afsætter frø til fodergræs, plænegræs og frø til andre afgrøder /

andelsselskab

D) Knuthenlund

Økologisk landbrug med mejeri, mølleri og gårdbutik / enkeltmandsvirksomhed

8 | 1. Landbruget i samfundet

Opgave 1.3. Interessentmodel

Lav en interessentmodel for et landbrug (eller landbrugsvirksomhed), som du kender.

▲

Beskriv interessenterne. Hvilke ydelser tilbyder de – og hvilke modydelser kræver de? Brug bok-sen til at tegne modellen.

Individuel besvarelse

Svaret kan evt. ligne case 1.1

i teoribogen.

Opgave 1.4. Den politiske forbruger og landbruget

A) Hvad forstår man ved udtrykket ”den politiske forbruger”?

Det betyder populært sagt, at forbrugerne stemmer med indkøbsvognen. Via deres efterspørgsel

giver forbrugerne signal til producenterne om, at de skal lægge vægt på bestemte værdier i deres

produkter og markedsføring for at få forbrugerne med, f.eks. mindre miljøbelastning.

B) Giv eksempler på, hvordan den politiske forbruger har påvirket landbruget.

Økologiske produkter / Produkter baseret på lokale råvarer / Produkter, hvor der er lagt

vægt på dyrevelfærd, etc.

Opgave 1.5. Repetition

Rigtigt eller forkert?

Rigtigt Forkert

De fleste landbrug er enkeltmandsvirksomheder. XI et andelsmejeri får andelshaverne samme beløb i udbytte. XNaturmælk er en produktionsvirksomhed. XVirksomhedens leverandører er også miljøinteressenter. XØkologisk mælk har en markedsandel på 30 % XCa. 1/3 af landbrugets produktion eksporteres. Xa.m.b.a. betyder aktieselskab med begrænset ansvar. XTyskland er vores vigtigste eksportmarked. XEn maskinstation er en produktionsvirksomhed. X

| 9

2. Dækningsbidrag

Opgave 2.1. Produktionsgrene

Giv eksempler på produktionsgrene:

▲

på en kvægejendom:

Malkekøer - Kvieopdræt – Slagtekalve – Ungtyre

▲

på en svineejendom:

Sohold – Smågrise – Slagtesvin

▲

på en planteavlsejendom:

Salgsafgrøder: Hvede – Byg – Raps – Græsfrø

Grovfoder: Majs – Græs – Helsæd – Roer

Opgave 2.2. Intern omsætning

A) Hvad forstås ved intern omsætning på en landbrugsbedrift?

Produkter, der overføres fra en produktionsgren på bedriften til en anden produktionsgren på samme

bedrift.

B) Giv eksempler på intern omsætning:

▲

på en kvægejendom:

Foderenheder fra majsmark til mælkeproduktion.

Kælvekvier fra kvieopdræt til mælkeproduktion.

Gylle fra malkekøer til markbrug.

▲

på en svineejendom:

Foderkorn fra hvedemark til slagtesvin.

30 kg grise fra smågriseproduktion til slagtesvin.

Gylle fra sohold til markbrug.

10 | 2. Dækningsbidrag

Opgave 2.3. Besætningsforskydning

På en landbrugsbedrift produceres mælk, smågrise og slagtesvin.

A) Find den samlede besætningsforskydning ud fra tallene i nedenstående skema:

Værdi, kr. pr. 31/12 Værdi, kr. pr. 1/1 Besætningsforskydning

Køer 310.800 298.600 12.200

Kvier 145.500 146.900 -1.400

Kalve 53.700 65.100 -11.400

Søer, gylte og polte 255.800 259.700 -3.900

Smågrise 216.700 214.800 1.900

Slagtesvin 61.400 66.000 -4.600

I alt 1.043.900 1.051.100 -7.200

B) Er besætningsforskydningen positiv eller negativ? Bliver dækningsbidraget større eller mindre?

Negativ.

Opgave 2.4. Dækningsbidrag i økologisk ægproduktion

På et landbrug med økologisk ægproduktion er der et år registreret følgende:Salg af æg (605.000 kr.), fuldfoder (269.000 kr.), grovfoder (27.000 kr.) og diverse stykomkostninger (18.250 kr.).

Der er indsat hønniker for 95.000 kr., og besætningsværdien faldt med 15.000 kr. fra primo til ultimo.

A) Hvor stort har bruttoudbyttet været? 605.000 – 95.000 – 15.000 = 495.000 kr.

B) Hvor meget udgør foderforbruget? 269.000 + 27.000 = 296.000 kr.

C) Nævn et par eksempler på øvrige omkostninger?

F.eks. dyrlæge, strøelse

D) Hvad bliver det samlede dækningsbidrag? 495.000 – 296.000 = 199.000 kr.

Besætningens størrelse er på 1.825 høner.

E) Hvad bliver dækningsbidraget pr. høne? 199.000 / 1.825 = 109 kr.

2. Dækningsbidrag | 11

Opgave 2.5. Dækningsbidrag i minkbesætning

En minkavler solgte et år skind for 625.000 kr. Foderudgifterne udgjorde 140.000 kr. Der blev brugt 10.000 kr. på dyrlæge og 35.000 kr. på diverse.

Besætningsværdien primo var 572.400 kr. og ultimo 586.000 kr.

A) Hvad blev det samlede dækningsbidrag? 638.600 kr. - 145.000 kr. = 493.600 kr.

Besætningens størrelse var på 2.385 tæver, og antal producerede skind var 11.995.

B) Beregn dækningsbidraget pr. minktæve: 5493.600 / 2.385 = 207 kr.

C) Hvor mange skind blev der i gennemsnit produceret pr. tæve?

11.995/2.385 = 5

D) Beregn dækningsbidraget pr. minkskind:

493.600 / 11.995 = 41 kr.

Opgave 2.6. Årets udbytte (byg og ærter)

En landmand vil opgøre årets udbytte ved produktion af byg og ærter.

A) Ved årets begyndelse var beholdningen af byg på 1.650 kg. I løbet af året er der solgt 98.200 kg, og 12.000 kg er opfodret, dvs. brugt internt på bedriften. Ved årets slutning er beholdningen 2.400 kg.

▲ Hvor stort har årets udbytte været?

98.200 + 12.000 - 1.650 + 2.400 = 110.950 kg

B) Ved årets begyndelse var beholdningen af ærter på 46.100 kg. I løbet af året er der solgt 57.500 kg, og ved årets slutning er beholdningen 26.800 kg.

▲

Hvor stort har årets udbytte været?

57.500 - 46.100 + 26.800 = 38.200 kg


Opgave 2.7. Årets forbrug (foder og handelsgødning)

En landmand vil opgøre årets forbrug af foder og handelsgødning.

A) Ved årets begyndelse var foderbeholdningen på 2.500 kg. I løbet af året er der indkøbt 119.500 kg, og ved årets slutning er beholdningen 3.300 kg.

▲

Hvor stort har foderforbruget været?

119.500 + 2.500 - 3.300 = 118.700 kg

B) Ved årets begyndelse var beholdningen af handelsgødning på 28.100 kg. I løbet af året er der indkøbt 41.300 kg, og ved årets slutning er beholdningen 24.900 kg.

▲

Hvor stort har forbruget af handelsgødning været?

41.300 + 28.100 - 24.900 = 44.500 kg

Opgave 2.8. Stykomkostninger

A) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med planteavl.

Udsæd - Handelsgødning - Husdyrgødning - Planteværn - Bindegarn - Planteavlsrådgivning

B) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med svineproduktion.

Foder, f.eks. tilskudsfoder, byg, hvede og smågriseblanding - Dyrlæge - E-kontrol - Destruktions-

omkostninger - Halm - Avl - Inseminering

C) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med mælkeproduktion.

Foder, f.eks. kraftfoder, byg, afgræsning, græsensilage og majsensilage - Halm -

Dyrlæge - Avl -Kontrol - Rådgivning - Klovbeskæring


Opgave 2.9. Årets omkostning til C-blanding

Der foreligger følgende oplysninger om en mælkeproducents C-blanding:

Primo: værdi af beholdning 2.000 kr. Ultimo: værdi af beholdning 4.500 kr. I årets løb har han fået leveret C-blanding for 210.000 kr.

▲

Hvor meget er årets omkostning til C-blanding?

210.000 + 2.000 - 4.500 = 207.500 kr.

Opgave 2.10. Årets omkostning til tilskudsfoder

Der foreligger følgende oplysninger om en svineavlers tilskudsfoder:

Værdi af beholdning: primo 20.300 kr. og ultimo 16.100 kr. I årets løb har han fået leveret tilskudsfoder for 245.000 kr.

▲

Hvor meget er årets omkostning til tilskudsfoder?

245.000 + 20.300 - 16.100 = 249.200 kr.

Opgave 2.11. Årets omkostning til planteværn

Et landbrug har i et regnskabsår fået leveret planteværnsmidler for 43.000 kr. Primo var beholdnin-gen værdisat til 1.500 kr., og ultimo var beholdningsværdien 0 kr.

▲

Hvor meget udgør dette landbrugs planteværnsomkostninger i regnskabsåret?

43.000 + 1.500 = 44.500 kr.

Opgave 2.12. Årets bruttoudbytte i hvede

En planteavler har solgt hvede for 225.000 kr. i et regnskabsår. Værdien af kornbeholdningen var ved årets start 31.000 kr. og ved årets slutning 38.000 kr.

▲

Hvor meget er værdien af årets hvedehøst?

225.000 - 31.000 + 38.000 = 232.000 kr.


Opgave 2.13. Dækningsbidrag (I)

Der foreligger følgende oplysninger om en landmands udbytte og stykomkostninger:

Besætningsforskydning 12.800 Foderomkostninger 516.850

Udsæd 184.500 Gødning 140.400

Salg af produkter 1.398.050 Dyrlæge 74.400

Planteværn 105.200 Beholdningsændring (gødning) -21.600

Køb af dyr 85.000

▲

Beregn landmandens dækningsbidrag i nedenstående skema.

Salg af produkter 1.398.050

Besætningsforskydning 12.800

Køb af dyr -85.000

Udbytte i alt 1.325.850Foder -516.850

Udsæd -184.500

Gødning -162.000

Planteværn -105.200

Dyrlæge -74.400

Stykomkostninger i alt -1.042.950Dækningsbidrag 282.900

Opgave 2.14. Dækningsbidrag (II)

Der foreligger følgende oplysninger fra et landbrug:

Betalt foder 1.040.000 kr. Salg af produkter 2.680.000 kr.

Beholdningsændring (foder) - 20.000 kr. Beholdningsændring (salgskorn) 3.000 kr.

Dyrlæge 51.000 kr. Udsæd 65.000 kr.

Planteværn 36.000 kr. Beholdningsændring (udsæd) - 2.000 kr.

Maskinstationsindtægt 8.500 kr. Gødning 19.000 kr.

Indkøb af dyr 63.000 kr. Beholdningsændring (gødning) 2.000 kr.

Endvidere kan det oplyses, at besætningsværdien primo var 820.000 kr. og ultimo 845.000 kr.


▲

Beregn landmandens dækningsbidrag:

Salg af produkter 2.677.000

Maskinstation 8.500


Indkøb af dyr -63.000

Bruttoudbytte: 2.647.500Foder -1.060.000

Udsæd -67.000

Planteværn -36.000

Gødning -17.000

Dyrlæge -51.000

Stykomkostninger i alt: -1.231.000Dækningsbidrag i alt 1.416.500



Rigtigt Forkert

Bruttoudbyttet er værdien af den samlede produktion. XAlle omkostninger regnes med i dækningsbidraget. XIndtægter fra maskinstationsarbejde indgår i dækningsbidraget. XDækningsbidraget skal kunne dække de faste omkostninger. XIndkøb af husdyr er en stykomkostning. XBrændstof er en stykomkostning. XBesætningsforskydning kan være negativ. XStykomkostninger afhænger af produktionens størrelse. XBruttoudbytte – Stykomkostninger = Dækningsbidrag. XSlagtesvin er en produktionsgren. XFodring af køer med eget grovfoder er en intern omsætning. X

16 |

3. Planter

Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder

På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i de tre produktionsgrene.

A) Vinterraps Der foreligger følgende oplysninger:

• Der er solgt oliefrø for i alt 70.500 kr. Gennemsnitsprisen er 2,75 kr./kg.

• Der ligger ca. 24.100 kg på lager den 31/12. Markedsprisen er 2,70 kr./kg.

▲

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha.

Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha

Salg 25.636 1.165 70.500 3.205

Beholdning 24.100 1.095 65.070 2.958

I alt 49.736 2.261 135.570 6.162

B) Vinterhvede Der foreligger følgende oplysninger:

• Der er solgt 128.200 kg foderhvede til foderstofforretningen for 1,10 kr./kg.

• Der er leveret 97.500 kg til slagtesvinene. Intern pris er 1,05 kr./kg.

• Der ligger ca. 98.200 kg på lager den 31/12. Markedsprisen er 1,09 kr./kg.

• Der er leveret 55 tons halm til gårdens halmfyr. Den interne pris er 0,45 kr./kg.

▲

Beregn kornudbyttet i kg i alt og kg pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og kr./ha.


Salg korn 128.200 3.127 141.020 3.440

Overført til svin 97.500 2.378 102.375 2.497

Beholdning 98.200 2.395 107.038 2.611

Halm solgt 24.750 604

I alt 213.900 5.217 375.183 9.151

3. Planter | 17

C) Vinterbyg Der foreligger følgende oplysninger:

• Der er leveret 131.300 kg foderbyg til slagtesvinestalden. Den interne pris er 1,05 kr./kg.

• Der er leveret 115.600 kg foderbyg til sostalden. Den interne pris er 1,05 kr./kg.

• Den 31/12 ligger der 63.300 kg byg på planlageret. Markedsprisen er 1,09 kr./kg.

• Der er leveret 1,7 tons halm fra hver ha til halmfyret. Den interne pris er 0,45 kr./kg.

▲

Beregn kornudbyttet i kg i alt og kg pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og kr./ha.


Overført til slagtesvin 131.300 2.794 137.865 2.933

Overført til søer 115.600 2.460 121.380 2.583

Beholdning 63.300 1.347 68.997 1.468

Halm solgt 35.955 765

I alt 310.200 6.600 364.197 7.749

D) Bruttoudbytte planteavl

▲

Beregn det samlede bruttoudbytte i kr. og kr./ha for planteavlen på Nygård.

Udbytte i kr. Udbytte kr./ha

Vinterraps 135.570 6.162

Vinterhvede 375.183 9.151

Vinterbyg 364.197 7.749

I alt 874.950 7.954

18 | 3. Planter

Opgave 3.2. Dækningsbidrag (salgsafgrøder)

På ejendommen Nygård fra opgave 3.1 er der i de tre produktionsgrene registreret følgende stykom-kostninger pr. ha:

• Vinterraps 4.230 kr. • Vinterhvede 3.510 kr. • Vinterbyg 3.235 kr.

A) Beregn dækningsbidraget i vinterraps.

Kr. i alt Kr. pr. hektar

Udbytte (se opg. 3.1) 135.570 6.162

Stykomkostninger -93.060 -4.230

Dækningsbidrag 42.510 1.932

B) Beregn dækningsbidraget i vinterhvede.


Udbytte (se opg. 3.1) 375.183 9.151



C) Beregn dækningsbidraget i vinterbyg.


Udbytte (se opg. 3.1) 364.197 7.749



D) Beregn det samlede dækningsbidrag fra planteavlen på Nygård.


Vinterraps 42.510 1.932

Vinterhvede 231.273 5.641

Vinterbyg 212.152 4.514

I alt 485.935 4.418

3. Planter | 19

Opgave 3.3. Dækningsbidrag (vinterhvede)

En landmand med svineproduktion har en mark på 28 ha med vinterhvede.Følgende ind- og udbetalinger vedrører vinterhvede:

Afregnet for hvede i høst 176.400 kg à 1,12 kr.

Køb af udsæd 4.480 kg à 2,55 kr.

Køb af handelsgødning 750 kr. pr. ha

Køb af kemikalier 625 kr. pr. ha

Diverse udgifter 11.500 kr.

Følgende ind- og udbetalinger vedrører vinterhvede:

Hvede til svin 30.000 kg à 1,10 kr.

Gylle til mark 30 tons pr. ha à 32,00 kr.

Halm til halmfyr 45.500 kg à 0,45 kr.*

*Resten af halmen er snittet og nedmuldet

Øvrige oplysninger vedrørende vinterhvede:

Hvedebeholdning ved årets start 50.000 kg à 1,14 kr.

Hvedebeholdning ved årets slutning 90.000 kg à 1,11 kr.

Maskinomkostninger 3.100 kr. pr. ha

▲

Opstil en DB-opgørelse for vinterhvede:

Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha

Solgt korn 176.400 kg à 1,12 kr. 197.568

Overført til svin 30.000 kg à 1,10 kr. 33.000

Beholdningsforskydning 99.900 – 57.000 42.900

Halm til halmfyr 45.500 kg à 0,45 kr. 20.475

Bruttoudbytte 293.943 10.498Udsæd 4.480 kg à 2,55 kr. -11.424

Handelsgødning 750 x 28 -21.000

Husdyrgødning 30 x 32 x 28 -26.880

Kemikalier 625 x 28 -17.500

Diverse -11.500

Stykomkostninger i alt: -88.304 -3.154Dækningsbidrag 205.639 7.344Maskinomkostninger 3.100 x 28 -86.800

DB efter maskinomkostninger 118.839 4.244

20 | 3. Planter

Opgave 3.4. DB 1 og DB 2 ved korndyrkning

En landmand har en mark på 25 ha, som har været dyrket med byg. Det meste af kornet fodres op i egen besætning, mens en mindre del sælges.

Fra regnskabet er der følgende oplysninger, som vedrører bygmarken:

Status

Primo Ultimo

Beholdning af byg 260 hkg = 28.600 kr. 190 hkg = 21.280 kr.

Gødningsbeholdning 10.000 kr. 8.000 kr.

Kemikaliebeholdning 8.000 kr. 6.000 kr.

Betalinger

Salg af byg 185 hkg 20.535 kr.

Salg af halm 4.500 kr.

Køb af udsæd 2.500 kr.

Køb af gødning 45.000 kr.

Køb af kemikalier 5.600 kr.

Maskinstation 22.500 kr.

Brændstof 7.000 kr.

Øvrige oplysninger

Opfodret mængde byg 1.460 hkg

Intern pris byg 114 kr. pr. hkg

Omkostninger ved brug af egne maskiner 35.000 kr.

A) Beregn udbyttet (hkg byg pr. ha).

Salg 185 hkg

+ Opfodret 1.460 hkg

- Beholdningsforskydning 70 hkg

= Udbytte i alt 1.575 hkg

Pr. ha = 1.575/25 = 63 hkg/ha

3. Planter | 21

B) Beregn i nedenstående skema DB (i alt og pr. ha).

Dækningsbidrag for bygmark

I alt Pr. ha

Salg af korn 20.535

Overført til husdyr 166.440

Beholdningsforskydning -7.320

Salg af halm 4.500

Bruttoudbytte i alt 184.155 7.366

Udsæd -2.500


Gødning -45.000


Kemikalier -5.600

Stykomkostninger i alt -57.100 -2.284


C) Beregn DB efter maskin- og arbejdsomkostninger

DB 127.055 kr.

- Maskinstation 22.500 kr.

- Brændstof 7.000 kr

Omkostninger, egne maskiner 35.000 kr.

DB efter maskin- og arbejdsomkostninger 62.655 kr.

62.555/25 = 2.502 kr. pr. ha

D) Sammenlign med tal fra Farmtal Online (2016). Hvordan ligger landmanden i forhold til?

22 | 3. Planter

Opgave 3.5. Årets forbrug og årets udbytte

A) En planteavler har i løbet af året fået leveret kunstgødning for 140.000 kr. Ved årets begyndel-se havde han et lager af kunstgødning til en værdi af 3.300 kr., og ved årets slutning lå der for 1.000 kr.

▲

Hvad var årets forbrug af kunstgødning?

14.000 kr. + 3.300 kr. -1.000 kr. = 142.300 kr.

B) Samme planteavler havde det år modtaget 1.095.000 kr. for salg af hvede til en grovvareforret-ning. Ved årets begyndelse havde han et tilgodehavende fra grovvareforretningen på 55.000 kr. Ved årets slutning havde han et tilgodehavende på 20.000 kr.

▲

Hvor meget har han solgt hvede for det år?

1.095.000 kr. - 55.000 kr. + 20.000 kr. = 1.060.000 kr.

C) Ved årets begyndelse havde planteavleren en beholdning af hvede på 85.000 kg. Ved årets slut-ning var lageret vokset til 102.000 kg. Afregningsprisen var det år 1,20 kr. pr. kg. Han har haft hvede 86 ha.

▲

Hvor stort var årets udbytte?

Der er solgt 1.060.000/1,20 = 883.333 kg hvede.

Så det samlede udbytte er:

883.333 - 85.000 + 102.000 = 900.333 kg.

▲

Hvor stort var udbyttet pr. ha?

900.333 / 86 = 10.469 kg pr. ha.

3. Planter | 23

Opgave 3.6. Dækningsbidrag (fabrikskartofler)

På denne ejendom produceres der kartofler, som leveres til en kartoffelmelsfabrik.Ejendommen har dette år haft 14 hektar med kartofler.

A) Ud fra oplysningerne skal du beregne dækningsbidrag for produktionsgrenen. Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året:Leveret og afregnet 465.000 kg à 0,56 kr. Købt læggekartofler 35.000 kg à 1,75 kr. Handelsgødning 32.400 kr.Kemikalier 41.100 kr.Diverse udgifter 3.500 kr.Udgift til maskinstation 29.400 kr.

Der er foretaget følgende notater: • Ved årets slutning ligger der 200 tons kartofler på lager til senere salg.

• Markedsprisen er 0,55 kr./kg.

• Maskinomkostningerne ved egne maskiner inkl. vanding vurderes til 6.700 kr./ha.

B) Opstil en dækningsbidragsopgørelse for kartoffelproduktionen.


Salg 465.000 x 0,56 260.400

Beholdning 200.000 x 0,55 110.000

Udbytte i alt 370.400 26.457Læggekartofler 35.000 x 1,75 -61.250

Gødning -32.400

Kemikalier -41.100

Diverse -3.500

Stykomkostninger i alt -138.250 -9.875 Dækningsbidrag 232.150 16.582 Maskinstation -29.400

Egne maskiner 14 x 6.700 -93.800

Dækningsbidrag 2 108.950 7.782

24 | 3. Planter

Opgave 3.7. Intern pris på grovfoder (majs)

En kvægproducent vil gerne have beregnet prisen på det grovfoder, der er produceret. Der er høstet og ensileret majs fra 82 hektar.

Der foreligger følgende oplysninger vedr. majsproduktionen:

Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året:

Solgt ensilage til naboen 200.000 FE à 1,10 kr.Købt udsæd 102.500 kr.Sprøjtemidler 55.700 kr.Maskinstation for såning 35.260 kr.Maskinstation for høst 1.800 kr. pr. haDiverse udgifter (plastik m.m.) 24.600 kr.

Der er foretaget følgende notater vedr. majsdyrkningen: • Til handelsgødning er der brugt 590 kr. pr. ha. • Der er udbragt 45 tons gylle pr. ha. Værdien af gyllen er 30 kr. pr. ton. • Køerne har af den nye høst ædt 120.000 FE. • Ved årets slutning ligger der en beholdning på ca. 580.000 FE. • Landmanden har et DB2 i byg på 1.230 kr./ha (alternativ afgrøde). • Omkostningerne til egne maskiner er beregnet til 2.100 kr. pr. ha.

▲

Beregn i nedenstående skema den interne pris på majsensilagen.

Beregning FE i alt FE pr. ha

Udbytte

Foder overført til husdyr 200.000 + 120.000 320.000

Beholdning 580.000

Udbytte i alt, FE 900.000 10.976 Kr. i alt Kr. pr. FE

Stykomkostninger

Udsæd 102.500

Handelsgødning 590 x 82 48.380

Husdyrgødning 45 x 30 x 82 110.700

Kemikalier 55.700

Diverse stykomkostninger 24.600

Stykomkostninger i alt 341.880 0,38 Maskinomkostninger

Maskinstationsudgifter 35.260 + (1.800 x 82) 182.860

Omkostninger egne maskiner 2.100 x 82 172.200

Maskin- og arbejds-omkostninger i alt 355.060 0,39

Dyrkningsomkostninger i alt 696.940 0,77 Mistet dækningsbidrag 100.860 Intern pris for majs 797.800 0,89

3. Planter | 25

Opgave 3.8. Intern pris på grovfoder (græsensilage)

En kvægproducent vil gerne have beregnet prisen på det grovfoder, der er produceret. Der er høstet og ensileret græs fra 54 hektar.

Der foreligger følgende oplysninger vedr. græsproduktionen:


Købt udsæd 21.600 kr.Købt handelsgødning 138.400 kr.Maskinstation for høst 3.645 kr. pr. haDiverse udgifter (plastik m.m.) 27.600 kr.

Der er foretaget følgende notater vedr. græsdyrkningen: • Af de samlede udgifter til handelsgødning er der brugt 750 kr. pr. ha til græsmarken. • Der er udbragt 60 tons gylle pr. ha. Værdien af gyllen er 30 kr. pr. ton. • Køerne har i løbet af året ædt 440.000 FE. • Ved årets start lå der en beholdning på 230.000 FE i siloen. • Ved årets slutning ligger der en beholdning på 280.000 FE. • Landmanden har et DB2 i byg på 970 kr./ha (alternativ afgrøde). • Omkostningerne til egne maskiner og vanding er beregnet til 3.100 kr. pr. ha.

▲

Beregn i nedenstående skema den interne pris på græsensilagen.

Beregning FE i alt FE pr. ha

Udbytte

Foder overført til husdyr 440.000

Beholdning 280.000 – 230.000 50.000

Udbytte i alt, FE 490.000 9.074Kr. i alt Kr. pr. FE

Stykomkostninger

Udsæd 21.600

Handelsgødning (54 x 750) 40.500

Husdyrgødning 60 x 30 x 54 97.200

Kemikalier


Stykomkostninger i alt 187.200 0,38Maskinomkostninger

Maskinstationsudgifter 3.645 x 54 196.830

Omkostninger egne maskiner 3.100 x 54 167.400

Maskin- og arbejds-omkostninger i alt 364.230 0,74

Dyrkningsomkostninger i alt 551.430 1,13Mistet dækningsbidrag 52.380 0,11Intern pris for græs 603.810 1,23

26 | 3. Planter

Opgave 3.9. Udbytte (grovfoder)

Kvægejendommen Søndergård har et samlet areal på 84 ha. Der dyrkes udelukkende grovfoder til mælkeproduktionen. Markplanen indeholder 33 ha majs, 29 ha byg/ærter til helsæd og 22 ha græs til slæt.

A) Majs • Der er overført 391.000 FE til kostalden. Værdi 1,20 kr. pr. FE. • Ved årets start var der en beholdning på 157.000 FE. • Der ligger nu ved årets afslutning en beholdning på 98.000 FE.

▲

Beregn udbyttet i FE i alt og pr. ha. samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha.

Mængde i FE Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha

Fodret op i kostald 391.000 11.848 469.200 14.218

Beholdningsforskydning -59.000 -1.788 -70.800 -2.145

I alt 332.000 10.061 398.400 12.072

B) Byg/ært helsæd • I kostalden er der brugt 109.000 FE i løbet af året. Værdi 1,20 kr./FE. • Beholdningen af byg/ært helsæd er i løbet af året vokset med 82.000 FE.

▲

Beregn udbyttet i FE i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha.


Opfodret 109.000 3.758 130.800 4.510

Beholdningsforskydning +82.000 2.828 98.400 3.393

I alt 191.000 6.586 229.200 7.903

C) Græsmarkerne • Der er høstet 3 slæt græs til ensilering. • Kostalden har opfodret 149.300 FE. Værdi 1,20 kr./FE. • Beholdning af græsensilage ved årets start var 112.000 FE. • Beholdning ved årets slutning er 71.000 FE.

▲

Beregn udbyttet i FE i alt og pr. ha. samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha.


Opfodret 149.300 6.786 179.160 8.144

Beholdning -41.000 -1.864 -49.200 -2.236

I alt 108.300 4.923 129.960 5.907

D) Bruttoudbytte planteavl

▲

Beregn det samlede bruttoudbytte i kr. og kr./ha for planteavlen på Søndergård.

Udbytte i kr. Udbytte kr./ha

Majs 398.400 12.072

Byg/ært helsæd 229.200 7.903

Sædskiftegræs 129.960 5.907

I alt 757.560 9.019

3. Planter | 27

Opgave 3.10. Udbytte (økologisk grovfoder)

En økologisk kvægejendom råder over 95 ha. I det seneste regnskabsår er der dyrket majs og græs på hele arealet.

A) Majs: • Areal: 25 ha • Der er overført 210.000 FE til kostalden. Værdi: 1,40 kr./ha. • Ved starten af året var der en beholdning på 186.000 FE. • Ved slutningen af året var der en beholdning på 197.000 FE.

▲

Beregn udbyttet i FE (i alt og pr. ha) og udbyttet i kr. (i alt og pr. ha).

FE i alt FE pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha


Beholdningsforskydning 11.000 440 15.400 616

I alt 221.000 8.840 309.400 12.376

B) Græs: • Areal: 70 ha • Der er overført 446.000 FE til kostalden. Værdi 1,40 kr./ha. • Ved starten af året var der en beholdning på 115.000 FE. • Ved slutningen af året var der en beholdning på 109.000 FE.

▲

Beregn udbyttet i FE (i alt og pr. ha) og udbyttet i kr. (i alt og pr. ha).



Beholdningsforskydning -6.000 -86 -8.400 -120

I alt 440.000 6.285 616.000 8.800

C) Bruttoudbytte planteavl:

▲

Beregn udbytte i FE (i alt og pr. ha) og udbytte i kr. (i alt og pr. ha).


Fodret op i kostald 656.000 6.905 918.400

Beholdningsforskydning 5.000 53 7.000

I alt 661.000 6.958 925.400 9.741

28 | 3. Planter

Opgave 3.11. Intern pris på grovfoder (majs)

Der foreligger følgende oplysninger om en kvægbondes produktion af majs:

Areal med majs 95 haSamlet udbytte 1.050.000 FEStykomkostninger 458.000 kr.Maskin- og arbejdsomkostninger 325.000 kr.Mistet dækningsbidrag 120.000 kr.

A) Hvad er udbyttet pr. ha?

1.050.000/95 = 11.053 ha

B) Hvad er den interne pris pr. FE?

(458.000 + 325.000 +120.000)/1.050.000 = 0,86 kr./FE

3. Planter | 29

Opgave 3.12. Dækningsbidrag (majs som salgsafgrøde)

På en planteavlsejendom produceres majs på 26 ha til salg til en nabo.Der skal opstilles en dækningsbidragsopgørelse for produktionsgrenen ud fra følgende oplysninger:

Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året:Købt udsæd 26.800 kr. Handelsgødning 19.260 kr.Kemikalier 14.367 kr. Plastik til afdækning 890 kr.Maskinstation for såning 11.324 kr.Maskinstation for høst 42.450 kr.Solgt foder til naboen 220.000 FE à 1,20 kr./FE

Der er foretaget følgende notater vedr. produktionen:

• Der er udbragt 725 tons gylle. Den interne pris er 25 kr./ton. • Ved årets start lå der ca. 138.000 FE i markstakkene. • Ved årets slutning lå der ca. 167.000 FE i stakkene. • Maskinomkostningerne ved egne maskiner vurderes til 1.275 kr./ha.

A) Opstil en dækningsbidragsopgørelse for majsproduktionen.


Solgt majs 220.000 x 1,20 264.000

Beholdningsforskydning 29.000 x 1,20 34.800

Udbytte i alt, kr. 298.800 11.492Udsæd -26.800

Handelsgødning -19.260

Kemikalier 14.367

Plastik -890

Gylle fra stalden 725 x 25 -18.125

Stykomkostninger i alt -79.442 3.055Dækningsbidrag 219.358 8.437Maskinstation 11.324 + 42.450 -53.774

Omkost. egne maskiner 26 x 1.275 -33.150


B) Beregn udbyttet i FE pr. ha for majsen.

220.000 + 29.000 = 249.000 FE

249.000 FE/26 ha = 9.577 FE/ha

30 | 3. Planter

Opgave 3.13. Dækningsbidrag (græs som salgsafgrøde)

En planteavler har i sin markplan 42 ha kløvergræs til slæt. Han sælger ensilage til en nabo.Der skal opstilles en dækningsbidragsopgørelse for produktionsgrenen.

I løbet af året er der blevet solgt 275.000 FE græsensilager til naboen. Prisen var 1,35 kr./FE.

Der foreligger følgende oplysninger:

Udbetalinger i løbet af året:

Købt udsæd 16.380 kr.

Handelsgødning 46.500 kr.

Plastik til afdækning 2.730 kr.

Maskinstation for høst 83.160 kr.

Der er foretaget følgende notater vedr. dyrkningen: • Der er udbragt 1.250 tons gylle. Den interne pris er 30 kr./ton. • Ved årets start lå der ca. 46.000 FE i plansiloen. • Ved årets slutning lå der ca. 38.000 FE i siloen. • Maskinomkostningerne ved egne maskiner vurderes til 550 kr./ha.

A) Opstil en dækningsbidragsopgørelse for græsproduktionen.


Solgt græsensilage 275.000 x 1,35 371.250

Beholdningsforskydning -8.000 x 1,35 -10.800

Udbytte i alt, kr. 360.450 8.582Udsæd -16.380

Husdyrgødning 1.250 x 30 -37.500


Plastik -2.730

Stykomkostninger i alt -103.110 -2.455Dækningsbidrag 257.340 6.127Maskinstation -83.160

Omkost. egne maskiner 42 x 550 -23.100


B) Beregn udbyttet i FE pr. ha for græsmarkerne.

275.000 - 8.000 = 267.000 FE

267.000 FE/42 ha = 6.357 FE/ha

3. Planter | 31

Opgave 3.14. Dækningsbidrag (sukkerroer)

En planteavler på Sydsjælland har et areal på 21,6 ha med sukkeroer, som leveres på kontrakt.

Følgende ind- og udbetalinger vedrører sukkerroerne:

Leveret mængde i roekampagnen 1.376.546 kg à 0,26 kr.

Leveret roeaffald til fabrik 571.860 kg à 0,01 kr.

Køb af roefrø (udsæd) 48.600 kr.

Køb af handelsgødning 41.105 kr.

Køb af kemikalier 1.714 kr. pr. ha

Fragt af roer til fabrik 0,05 kr. pr. kg

Øvrige oplysninger vedrørende sukkerroerne:

Roebeholdning ved årets start 1.552 kg à 0,26 kr.

Roebeholdning ved årets slutning 2.008 kg à 0,27 kr.

Maskinomkostninger 5.940 kr. pr. ha

A) Beregn udbyttet pr. ha:

(1.376.546 – 1.552 + 2.008)/21,6 = 63.750 kg pr. ha

B) Opstil en DB-opgørelse:

Beregning Kr. i alt Kr. pr. haSolgt mængde 1.376.546 x 0,26 357.902Beholdningsændring (2.008 x 0,27) – (1.552 x 0,26) 139Solgt roeaffald 571.860 x 0,01 5.719Bruttoudbytte 363.760 16.841Købt roefrø -48.600Købt handelsgødning -41.105Købt kemikalier 1.714 x 21,6 -37.022Fragt af roer 1.376.546 x 0,05 -68.827Stykomkostninger -195.554 -9.053Dækningsbidrag 168.206 7.787

5.940 x 21,6 -128.304DB efter maskinomkostninger 39.902 1.847

C) Nævn eksempler på maskinomkostninger ved sukkerroedyrkning:

32 | 3. Planter



Rigtigt Forkert

Stykomkostninger minus udbytte giver dækningsbidrag. XKemikalier er en stykomkostning. XEn stigning i beholdning af korn medregnes i udbyttet. XGrovfoder leveret til køerne er en stykomkostning for marken. XSalg af halm fra en hvedemark medregnes i udbyttet . XMaskinstationsudgifter er en stykomkostning. XHusdyrgødning er en stykomkostning for marken. XOmkostninger til egne maskiner skal ikke medregnes i stykomkostningerne. XDen interne pris er afhængig af antallet af FE pr. ha. XEt højere DB i den alternative afgrøde giver en lavere intern pris på grovfoder. X

| 33

4. Kvæg

Opgave 4.1. Besætningsforskydning

På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående skema. Værdierne er normalhandelsværdier.

31/12 1/1

Antal Pris pr. stk. Beløb Antal Pris pr. stk. Beløb

Malkekøer SDM 136 6.400 870.400 140 6.200 868.000

Kvier over 2 år 32 7.100 227.200 33 6.900 227.700

Kvier 1-2 år 56 4.800 268.800 56 4.700 263.200

Kviekalve under 1 år 58 3.200 185.600 51 2.900 147.900

Tyrekalve under 1 år 32 1.900 60.800 41 1.800 73.800

Besætningsværdi i alt 1.612.800 1.580.600

Besætningsværdi 31/12 (ultimo) 1.612.800

Besætningsværdi 1/1 (primo) -1.580.600

Samlet besætningsforskydning 32.200

34 | 4. Kvæg

Opgave 4.2. Udbytte i malkekvægsbesætning

▲

Du skal opgøre årets udbytte for en jersey-besætning på 138 årskøer ud fra følgende oplysninger:

• Der er solgt mælk for 3.106.000 kr. • Landmanden har fået efterbetaling fra mejeriet på 115.230 kr. • I løbet af året er der solgt 75 tyrekalve for 800 kr. pr. stk. • Der er solgt udsætterkøer til slagteri for i alt 152.000 kr. • Der er solgt 12 kvier til slagtning. Pris 6.000 kr. pr. stk. • Besætningsforskydningen i kostalden er beregnet til -78.600 kr. • Markbruget har udnyttet 1.200 tons gylle til en værdi af 25 kr. pr. ton.

Kr. Kr. pr. årsko

Mælkesalg 3.106.000

Efterbetaling 115.230

Mælkeindtægter i alt 3.221.230 23.342Tyrekalve 75 x 800 60.000

Udsætterkøer 152.000

Solgte kvier 12 x 6.000 72.000

Besætningsforskydning -78.600

Tilvækstværdi i alt 205.400 1.488Husdyrgødning til marken 1.200 x 25 30.000

Udbytte i alt 3.456.630 25.048

4. Kvæg | 35

Opgave 4.3. Opgørelse af stykomkostninger

Omkostninger er lig med værdien af forbruget af en produktionsfaktor.

A) Beregn forbruget af og omkostningen til kraftfoder, når:

• beholdningen ved årets start (primo) var 7.850 kg à 1,45 kr. • der i løbet af året er købt 65.600 kg til en gennemsnitspris på 1,35 kr./kg. • beholdningen ved årets slutning (ultimo) var på 6.500 kg à 1,32 kr.

Kg Kg i alt Kr. pr kg Kr. i alt

Årets køb 65.600 1,35 88.560

Beholdning primo 7.850 1,45

- Beholdning ultimo -6.500 1.32

Beholdningsforskydning 1.350 2.803*

Forbrug 66.950Omkostning 91.363

*Værdi primobeholdning minus værdi ultimobeholdning.

B) Beregn forbruget af og omkostningen til kalveblanding når:

• beholdningen ved årets start (primo) var 1.300 kg à 1,85 kr. • der i løbet af året er købt 15.600 kg til en gennemsnitspris på 1,92 kr./kg. • beholdningen ved årets slutning (ultimo) var på 3.400 kg à 1,97 kr.

Kg Kg i alt Kr. pr. kg Kr. i alt

Årets køb 15.600 1,92 29.952

Beholdning primo 1.300 1,85

- Beholdning ultimo -3.400 1,97

Beholdningsforskydning -2.100 -4.293*

Forbrug 13.500Omkostning 25.659

36 | 4. Kvæg

Opgave 4.4. Dækningsbidrag i mælkeproduktion

I en SDM-besætning på 96 årskøer har der været et samlet udbytte på 2.548.000 kr.Stykomkostningerne er opgjort til 15.400 kr. pr. årsko.

A) Beregn i skemaet DB i alt og DB pr. årsko.

Kr. i alt Beregning Kr. pr. årsko

Udbytte 2.548.000 2.548.000/96 26.542

Stykomkostninger -1.478.400 96 x 15.400 -15.400

Dækningsbidrag 1.069.600 11.142

I en jersey-besætning på 165 årskøer har der været et udbytte på 24.850 kr. pr. årsko.Stykomkostningerne har været i alt 2.602.760 kr.

B) Beregn i skemaet DB i alt og DB pr. årsko.

Kr. i alt Beregning Kr. pr. årsko

Udbytte 4.100.250 165 x 24.850 24.850

Stykomkostninger -2.602.760 2.602.760/165 -15.774

Dækningsbidrag 1.497.490 9.076

C) Er der forskel på dækningsbidraget i en SDM-besætning og en jersey-besætning?

Der er oftere lidt højere DB pr. ko i en SDM-besætning, men landmanden kan have flere jerseykøer

i sin stald og på sin jord.

D) Hvilke indtægter og udgifter er meget forskellige afhængig af race?

Mælkemængden er lavere hos jerseykøer, men prisen pr. kg er højere.

Foderforbruget er lavere hos jersey.

4. Kvæg | 37

Opgave 4.5. Mælkeproduktion (tilgodehavende og gæld)

En landmand har i løbet af et år modtaget 1.445.000 kr. for sine mælkeleverancer til mejeriet. Primo var der et tilgodehavende for mælk på 41.000 kr. og ultimo var tilgodehavendet vokset til 55.000 kr.

A) Hvor stor er den samlede værdi af årets mælkeproduktion?

1.445.000 - 41.000 + 55.000 = 1.459.000 kr.

Landmanden har samme år også betalt 23.700 kr. for service og vedligehold af malkeanlægget.Primo var gælden på service og vedligehold på 1.100 kr., og ultimo var den 1.650 kr.

B) Hvor stor er den samlede omkostning til service og vedligehold det år?

23.700 - 1.100 + 1.650 = 24.250 kr.

C) Påvirker henholdsvis mælkeleverancer og service/vedligehold landmandens dækningsbidrag? Begrund.

Mælkeleverancer påvirker dækningsbidraget, da det medregnes i bruttoudbyttet.

Service/vedligehold påvirker ikke dækningsbidraget, da det er en kapacitetsomkostning.

38 | 4. Kvæg

Opgave 4.6. Dækningsbidrag i SDM-besætning

Fra en besætning på 208 SDM-årskøer foreligger følgende oplysninger:

• Der har været mælkeindtægter på i alt 4.588.640 kr. • Der har været en tilvækstværdi på i alt 37.900 kr. • Værdien af husdyrgødning afleveret til marken har været 98.280 kr. • Der er brugt indkøbte fodermidler for 852.800 kr. • Der er overført 985.000 FE fra markbruget à 1,20 kr. • Ifølge kasseregistrering har der været dyrlægeudgifter og diverse omkostninger på 395.200 kr.

A) Beregn dækningsbidrag i alt og pr. årsko.

Kr. Kr. pr. årsko

Mælkeindtægter i alt 4.588.640 22.061

Tilvækstværdi i alt 37.900 182

Husdyrgødning til marken 98.280

Udbytte i alt 4.724.820 22.715Indkøbt foder -852.800

Grovfoder 985.000 x 1,20 -1.182.000

Dyrlæge + diverse -395.200

Stykomkostninger i alt -2.430.000 -11.683Dækningsbidrag 2.294.820 11.033

B) Giv en vurdering af resultatet.

Se f.eks. Farmtal Online eller Produktionsøkonomi Kvæg.

C) Nævn eksempler på mælkeindtægter.

Først og fremmest leverancer til mejeri, men også f.eks. efterbetaling og overført sødmælk til kalve.

D) Nævn eksempler på, hvad der indgår i tilvækstværdien.

F.eks. salg af køer, salg af kvier, indkøb af kvier og besætningsforskydning.

4. Kvæg | 39

Opgave 4.7. Dækningsbidrag Dansk Kalv

I en Dansk Kalv-slagtekalveproduktion er produktionsomfanget beregnet til 261 stk.Der foreligger følgende oplysninger om produktionen:

Oplysninger fra status

Primo Ultimo

Kalvestartblanding 7.875 kg = 15.000 kr. 5.250 kg = 10.000 kr.

Kalveblanding 5.600 kg = 9.100 kr. 4.250 kg = 7.150 kr.

Mælkeerstatning 238 kg = 3.355 kr. 270 kg = 3.815 kr.

Der har fra primo til ultimo været en besætningsforskydning på 14.235 kr.

Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året

Slagtet og afregnet på slagteri 256 stk. 1.288.040 kr.

Modtaget EU-handyrpræmier 100.024 kr.

Køb af kalvestartblanding 28.600 kg à 1,92 kr.

Køb af kalveblanding 355.700 kg à 1,50 kr.

Mælkeerstatning 5.481 kg à 14,75 kr.

Dyrlægeudgifter 34.015 kr.

Indkøb småkalve 260 stk. à 600 kr.

Husdyrgødningen er afsat til nabo uden betaling.

▲

Foretag i skemaet herunder en beregning af DB i alt og pr. produceret kalv. Du skal først beregne totalbeløbet ved de enkelte indtægter og udgifter. Husk at medregne beholdningsændringer.

I alt kr. Kr. pr. produceret kalv

Slagtede kalve 1.288.040

Handyrpræmie 100.024

Indkøb af kalve 260 x 600 -156.000


Tilvækstværdi i alt 1.246.299

Udbytte i alt 1.246.299 4.775Startblanding 54.912 + 5.000 -59.912

Kalveblanding 533.550 + 1.950 -535.500

Mælkeerstatning 80.845 - 460 -80.385

Dyrlæge -34.015

Stykomkostninger i alt -709.812 -2.720Dækningsbidrag 536.487 2.056

40 | 4. Kvæg

Opgave 4.8. Produktionsøkonomi i mælkeproduktion

Fra ejendommen Vestervang foreligger følgende oplysninger om mælkeproduktionen fra 158 SDM-årskøer:


Afregninger mejeri 1.279.800 kg EKM mælk 3.114.000 kr.

Efterbetaling mejeri 111.500 kr.

Solgte tyrekalve 71 stk. 85.910 kr.

Afregninger slagteri 56 stk. køer à gennemsnitspris 2.750 kr.

Købt C-blanding 125.600 kg à 1,70 kr.

Købt A-blanding 64.418 kg à 1,52 kr.

Købt sojaskrå 21.050 kg à 1,65 kr.

Købt mineraler i alt 38.943 kr.

Dyrlæge, avl og kontrolforening 271.000 kr.

Diverse andre regninger 11.200 kr.

Salg af kvier til slagtning 9 stk. à 5.800 kr. I alt 52.200 kr.

I stalden er foretaget følgende notater:

Forbrugt byg fra marken 140 tons til en intern pris på 0,82 kr./kg

Sødmælk til kalve Ca. 40 kg pr. dag til en intern pris på 2,00 kr.

Grovfoder fra marken 840.100 FE til en intern pris på 1,20 kr.

Overført gylle til marken 3.800 tons til en intern pris på 30 kr./ton

Status den 31/12:

Årets start Årets slutningBesætning 2.159.000 kr. 2.189.000 kr.

C-blanding 6.000 kg à 1,72 kr. 9.500 kg à 1,69 kr.

A-blanding 4.500 kg 4.500 kg

Mineraler 2.400 kr. 4.800 kr.

4. Kvæg | 41

A) Foretag i skemaet en beregning af DB i alt og pr. årsko. Du skal først beregne totalbeløbet ved de enkelte indtægter og udgifter. Husk at medregne beholdnings- og besætningsændringer.

Kr. Kr. pr. årsko

Mælkesalg 3.114.000

Efterbehandling 111.500

Mælk til opdræt 40 x 365 x 2,00 29.200

Mælkeindtægter i alt 3.254.700 20.599Solgte tyrekalve 85.910

Slagtekøer 56 x 2.750 154.000

Solgte kvier 9 x 5.800 52.200

Besætningsforskydning 2.189.000 - 2.159.000 30.000

Tilvækstværdi i alt 322.110 2.039Husdyrgødning til marken 3.800 x 30 114.000

Udbytte i alt 3.690.810 23.360A-blanding 64.418 x 1,52 -97.915

C-blanding 213.520 - 5.735 -207.785

Byg 140.000 x 0,82 -114.800

Sojaskrå 21.050 x 1,65 -34.733

Grovfoder 840.100 x 1,20 -1.008.120

Mineraler 38.943 + 2.400 -4.800 -36.543

Dyrlæge, avl m.m. -271.000

Diverse -11.200

Stykomkostninger i alt -1.782.096 -11.279Dækningsbidrag 1.908.714 12.080

B) Beregn ud fra opgørelsen og oplysningerne fra stalden følgende nøgletal:

▲

Udbytte kg EKM mælk pr. årsko (1.279.800 + 14.600)/158 = 8.192 kg

▲

Dyrlægeudgifter pr. årsko 271.000 / 158 = 1.715 kr. ▲

Gennemsnitspris pr. kg mælk 3.225.500/1.279.800 = 2,52 kr.

C) Kommenter resultaterne.

42 | 4. Kvæg

Opgave 4.9. Produktionsøkonomi i mælkeproduktion

På en ejendom er der følgende oplysninger om mælkeproduktionen fra 104 årskøer:

Ind- og udbetalinger i løbet af året:

Mælkesalg 955.300 kg mælk à 2,55 kr.

Efterbetaling 116.740 kr.

Salg af tyrekalve 52 stk. à 1.180 kr.

Salg af udsætterkøer 30 stk. à 3.300 kr.

Køb af kvier 2 stk. à 6.075 kr.

Køb af køer 12 stk. à 6.800 kr.

Køb af C-blanding 218.000 kg à 1,65 kr.

Køb af A-blanding 7.950 kg à 1,68 kr.

Køb af foderkorn 52.000 kg à 1,40 kr.

Køb af mineralblanding 38.400 kr.

Køb af hjælpestoffer 2.500 kr.

Køb af halm 14.000 kr.

Dyrlæge 75.400 kr.

Rådgivning 12.000 kr.

Inseminering 24.000 kr.

Kontrolforening 17.500 kr.

Rengøringsmidler 10.600 kr.

I stalden er foretaget følgende notater:

Forbrugt korn fra marken 21.975 kg à 1,40 kr.

Sødmælk til opdræt Ca. 30 kg pr. dag til en intern pris på 2,25 kr.

Grovfoder fra marken 697.000 FE à 1,10 kr.

Kviekalve overført til opdræt 54 stk. à 1.100 kr.

Kælvekvier fra opdræt 46 stk. à 6.000 kr.

Overført gylle til marken 3.000 tons. Intern pris 30 kr./ton

Mælk til husholdning 550 liter à 2,40 kr.

Status 31/12:

Årets start Årets slutning

Køer 114 stk. à 5.000 kr. 107 stk. à 4.600 kr.

Græsensilage 345.000 FE à 1,10 kr. 330.000 FE à 1,10 kr.

Helsædensilage 20.000 FE à 1,10 kr. 25.000 FE à 1,10 kr.

Fodermajs 431.000 FE à 1,10 kr. 412.000 FE à 1,10 kr.

C-blanding 3.000 kg à 1,60 kr.

Korn 20.000 kg à 1,40 kr.

Gæld til dyrlæge 1.200 kr. 3.600 kr.

A) Beregn DB i alt og pr. årsko eksklusiv opdræt. Landmanden her laver altså også et dækningsbi-drag for opdrættet, så vær opmærksom på de interne overførsler mellem malkekøer og kvier. Husk forskydninger!

4. Kvæg | 43

Kr. i alt Kr. pr. årsko

Mælk til mejeri 955.300 x 2,55 2.436.015


Mælk til kalve 30 x 2,25 x 365 24.638

Mælk til husholdning 550 x 2,40 1.320

Mælkeindtægter i alt 2.578.713 24.795Salg af udsætterkøer 30 x 3.300 99.000

Salg af tyrekalve 52 x 1.180 61.360

Kviekalve overført til opdræt 54 x 1.100 59.400

Kælvekvier overført fra opdræt 46 x 6.000 -276.000

Køb af køer 12 x 6.800 -81.600

Køb af kvier 2 x 6.075 -12.150

Besætningsforskydning 492.200 - 570.000 -77.800

Tilvækstværdi -227.790 -2.190Husdyrgødning 3.000 x 30 90.000

Udbytte i alt 2.440.923 23.410C-blanding * 359.700 + 4.800 -364.500

A-blanding 7.950 x 1,68 -13.356

Korn 53.975 x 1,40 -75.565

Mineraler -38.400

Grovfoder (overført fra mark) 697.000 x 1,10 -766.700

Grovfoder (beholdningsforskydning) 29.000 x 1,10 -31.900

Halm -14.000

Dyrlæge 75.400 + 2.400 -77.800

Avl og kontrol 24.000 + 17.500 -41.500

Rådgivning -12.000

Diverse 10.600 + 2.500 -13.100

Stykomkostninger i alt -1.448.821 -13.931Dækningsbidrag 992.102 9.539

* Køb + beholdningsforskydningB) Hvor meget ændres DB pr. årsko, hvis:

▲

intern grovfoderpris ændres +/- 30 øre pr. FE

+/- 0,30 x (697.000 + 796.000 - 767.000) = +/- 217.800 = +/- 2.094 kr./årsko

▲

mælkeprisen ændres +/- 20 øre pr. kg

+/- 0,20 x 955.300 = +/- 191.060 = +/- 1.837 kr./årsko

▲

intern foderkornpris ændres 0,50 kr. pr. kg

21.975 x 0,50 = +/- 10.938 kr.

▲

dyrlægeudgifter ændres +/- 15 %

77.880 x 0,15 = +/- 11.670 kr.

44 | 4. Kvæg

Opgave 4.10. DB i økologisk besætning – opdelt på malkekøer og opdræt

I en økologisk jersey-besætning ønsker man at beregne et dækningsbidrag for køerne (ekskl. op-dræt) og et dækningsbidrag for opdrættet.

Der foreligger følgende oplysninger for pågældende år:

Antal køer 175 stk.

Antal opdræt 160 stk.

Salg af mælk 1.347.500 kg à 3,55 kr.

Efterbetaling 0,15 kr. pr. kg

Diverse tillæg 1.415.000 kr.

Køb af kælvekvier (overførte) 68 stk. à 7.350 kr.

Køb af kviekalve 82 stk. à 50 kr.

Køer til slagtning 59 stk. 2.900 kr.

Kvier til slagtning 6 stk. à 2.500 kr.

Overførte spædkalve 172 stk. à 50 kr.

Sødmælk til kalve 98.000 kr.

Kviepræmie 6.000 kr.

Besætningsforskydning køer Et fald på 65.000 kr.

Besætningsforskydning kvier En stigning på 5.000 kr.

Kraftfoder mm. 675.000 kr.

Korn 790.000 kr.

Kalveblanding 10.500 kr.

Mineralblanding Halvdelen til opdrættet 80.000 kr.

Grovfoder 30 % til opdrættet 966.250 kr.

Dyrlæge 5 % vedr. opdræt 120.000 kr.

Avls- og RYK-omkostninger 1/3 vedr. opdræt 180.750 kr.

Øvrige stykomkostninger 10 % vedr. opdrættet 92.000 kr.

A) Beregn DB pr. årsopdræt

Kr. i alt Kr. pr. årsopdræt

Køb af kviekalve 4.100

Salg af kvier til slagtning 15.000

Salg af kælvekvier 499.800

Kviepræmie 6.000


Bruttoudbytte i alt 529.900 3.312Kalveblanding -10.500

Mineralblanding -40.000

4. Kvæg | 45

Grovfoder -289.875

Dyrlæge -6.000

Avls- og RYK-omkostninger -60.250

Øvrige stykomkostninger 9.200

Stykomkostninger -415.825 2.599Dækningsbidrag 114.075 713

B) Beregn DB pr. årsopdræt


Salg af mælk 4.783.625


Diverse tillæg 1.415.000

Mælkeindtægter i alt 6.400.750 36.576Køb af kælvekvier -499.800

Køer til slagtning 171.100

Overførte spædkalve 8.600

Sødmælk til kalve 98.000


Dyreomsætning i alt -287.100 -1.641Bruttoudbytte i alt 6.113.650 34.935Kraftfoder -675.000

Korn -790.000

Mineralblanding -40.000

Grovfoder -644.167

Dyrlæge -114.000

Avls- og RYK-omkostninger -120.500

Øvrige stykomkostninger -82.800

Stykomkostninger -2.466.467 -14.094Dækningsbidrag 3.647.183 20.841

C) Beregn det samlede dækningsbidrag for køer og opdræt:


Køer 3.647.183 20.841Opdræt 114.075 652I alt 3.761.258 21.493

D) Hvordan har resultaterne været i denne besætning, hvis du sammenligner med de nyeste tal fra Farmtal Online?

E) Nævn eksempler på diverse tillæg og øvrige stykomkostninger:

Kvalitetstillæg, økologitillæg, logistiktillæg

46 | 4. Kvæg

Opgave 4.11. Produktionsomfang (slagtekalve)

I en slagtekalvebesætning er der i løbet af et år foretaget registreringer, som skal bruges til at bereg-ne produktionsomfanget. Registreringerne fremgår af nedenstående skema.

Antal Vægt, kg Antal Vægt, kg

Primo 216 37.800 Ultimo 296 47.360

Indsat 254 10.414 Solgt 169 64.220

Årlig tilvækst Døde m.m. 5 1.020

I alt

A) Find den samlede årlige tilvækst i besætningen:

64.386 kg

B) Beregn den gennemsnitlige tilvækst pr. slagtekalv:

339 kg

C) Beregn produktionsomfanget:

190 slagtekalve

Opgave 4.12. Dækningsbidrag (slagtekalve)

I en slagtekalveproduktion har man beregnet, at årets produktion har været på 125 slagtekalve.

• Produktionen har haft et udbytte på 4.385 kr./produceret kalv. • De samlede stykomkostninger har været på i alt 369.750 kr.

Beregn i skemaet DB i alt for produktionsgrenen og DB pr. kalv.

Kr. i alt Beregning Kr. pr. slagtekalv

Udbytte 548.125 4.385 x 125 4.385

Stykomkostninger -369.750 369.750 / 125 -2.958


Opgave 4.13. Nøgletal slagtekalve

For en slagtekalveproduktion foreligger der følgende oplysninger:

Kg tilvækst i alt 61.750

Antal foderdage i alt 53.200

Gennemsnitlig tilvækst pr. kalv, kg 325

Foderforbrug, FE 289.300

Foderudgift, kr. 553.850

4. Kvæg | 47 47

▲

Beregn følgende nøgletal for slagtekalveproduktionen:

Beregning Resultat

Producerede kalve 61.750 / 325 190

Foderforbrug pr. kg tilvækst, FE 289.300 / (190 x 325) 4,69

Pris pr. FE, kr. 553.850 / 289.300 1,91

Foderdage pr. produceret slagtekalv 53.200 / 190 280

Daglig tilvækst, gram 325 / 280 1.161

Opgave 4.14. Samlet DB på kvægejendom

En kvægproducent havde i et regnskabsår en besætning på 120 årskøer. DB pr. årsko var 11.400 kr.

Om kvægproducentens øvrige produktionsgrene det år kan der oplyses følgende:

Produktionsgren Antal DB

Slagtekalve 74 1.195 kr./kalv

Opdræt 105 820 kr./stk.

Vårbyg 32 ha 4.100 kr./ha

▲

Beregn det samlede dækningsbidrag på kvægbondens bedrift. Vis beregningen.

(1.195 x 74) + (820 x 105) + (4.100 x 32)+ (120 x 11.400) = 1.673.730 kr.



Rigtigt Forkert

Dækningsbidrag minus foderomkostninger giver udbytte. XLøn til fodermesteren er en stykomkostning. XEn stigning i beholdning af kraftfoder medregnes i udbyttet. XGrovfoder er en stykomkostning for køerne. XKvier overført fra kostald til kviestald medregnes i udbyttet. XEn stigning i besætningsværdi forøger udbyttet. XHusdyrgødning er en stykomkostning for køerne. XDyrlægeudgifter er en stykomkostning. XProducerede kalve er lig med antal solgte kalve. XMan kan også beregne DB på ungtyre. X

48 |

5. Svin

Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold

En landmand driver en svineejendom, der producerer 7 kg grise med salg til fast aftager.

Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår:

Produktionsomfang 300 årssøer

Bruttoudbytte Udsættersøer 115.450 kr.

Sopolte og gylte slagtet 35.300 kr.

Købt 121 sopolte à 1.810 kr.

Solgt 7.211 grise à 232 kr.

Stykomkostninger 316.000 kg korn à 1,35 kr.

83.000 kg tilskudsfoder à 2,90 kr.

3.000 kg smågrisefoder à 2,95 kr.

Dyrlæge og medicin 121.600 kr.

Avl og diverse 61.100 kr.

A) Beregn i nedenstående skema det samlede dækningsbidrag for soholdet.

Kr. Kr. i alt

Salg af udsættersøer 115.450

Slagtede sopolte og gylte 35.300

Køb af sopolte -219.010

Tilvækstværdi søer -68.260

Salg af smågrise 1.672.952 1.672.952

Bruttoudbytte 1.604.692Korn -426.600

Tilskudsfoder -240.700

Smågrisefoder -8.850

Dyrlæge og medicin -121.600

Avl og diverse -61.100

Stykomkostninger -858.850Dækningsbidrag 745.842

B) Beregn dækningsbidraget pr. årsso.

745.842/300 = 2.486 kr./årsso

5. Svin | 49

Opgave 5.2. Besætningsforskydning (sohold og smågrise)

En svineproducent har både sohold og smågriseproduktion.

A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående skema.

31/12 1/1


Orner 17 2.300 39.100 6 2.300 13.800 Søer, drægtige 160 2.300 368.000 169 2.300 388.700 Søer, ikke drægtige 70 1.800 126.000 62 1.700 105.400 Gylte 35 1.900 66.500 35 2.000 70.000 Sopolte over 60 kg 48 610 29.280 51 1.200 61.200 Sopolte under 60 kg 56 410 22.960 43 800 34.400 Smågrise 20-30 kg 473 325 153.725 409 310 126.790 Smågrise 7-20 kg 453 245 110.985 432 235 101.520 Smågrise under 7 kg 564 190 107.160 588 165 97.020Besætningsværdi i alt 1.023.710 998.830

Besætningsværdi 31/12 (ultimo) 1.023.710 Besætningsværdi 1/1 (primo) - 998.830 Samlet besætningsforskydning 24.880

B) Påvirker besætningsforskydningen på denne ejendom dækningsbidraget i positiv eller negativ ret-ning?

Positiv.

Opgave 5.3. Besætningsforskydning (sohold)

A) Beregn besætningsforskydningen ud fra tallene i nedenstående skema.

31/12 1/1


Orner 19 2.300 43.700 8 2.300 18.400Søer, drægtige 165 2.300 379.500 167 2.300 384.100Søer, ikke drægtige 71 1.800 127.800 66 1.700 112.200Gylte 32 1.900 60.800 38 2.000 76.000Sopolte over 60 kg 46 610 28.060 53 1.200 63.600Sopolte under 60 kg 51 410 20.910 40 800 32.000Smågrise under 7 kg 518 190 98.420 591 165 97.515Besætningsværdi i alt 759.190 783.815

Besætningsværdi 31/12 (ultimo) 759.190 kr.Besætningsværdi 1/1 (primo) - 783.815 kr.Samlet besætningsforskydning - 24.625 kr.

B) Påvirker besætningsforskydningen på denne ejendom dækningsbidraget i positiv eller negativ retning?

Negativ retning.

50 | 5. Svin

Opgave 5.4. Bruttoudbytte (sohold)

I denne opgave skal du beregne bruttoudbyttet i en sobesætning.

Der foreligger følgende tal om besætningen fra status:

31/12 1/1

Orner 14.000 kr. 12.000 kr.

Søer, drægtige 380.000 kr. 265.000 kr.

Søer, ikke drægtige 105.000 kr. 95.000 kr.

Gylte 210.000 kr. 274.000 kr.

Sopolte 80.000 kr. 95.000 kr.

Smågrise 153.000 kr. 99.000 kr.

A) Beregn besætningsforskydningen.

Beregning Forskydning

Orner 14.000-12.000 2.000

Søer, drægtige 380.000-265.000 115.000

Søer, ikke drægtige 105.000-95.000 10.000

Gylte 210.000-274.000 -64.000

Sopolte 80.000-95.000 -15.000

Besætningsforskydning, søer 48.000 Smågrise under 7 kg 153.000-99.000 54.000

Besætningsforskydning, smågrise 54.000

Der foreligger følgende tal fra kassekreditkontoen:

Salg af orner 16.500 kr.

Salg af søer og gylte 111.350 kr.

Salg af smågrise 1.240.000 kr.

Køb af sopolte 15.000 kr.

B) Beregn bruttoudbyttet.

Kr. Kr. i alt

Salg af smågrise 1.240.000

Besætningsforskydning, smågrise 54.000

Tilvækstværdi, smågrise

Salg af orner 16.500

Salg af søer og gylte 111.350


Besætningsforskydning, søer 48.000

Tilvækstværdi, søer 160.850

Bruttoudbytte 1.454.850

5. Svin | 51

Opgave 5.5. Analyse af bruttoudbytte (sohold)

Der kan oplyses følgende om en sobesætning:

Salg af smågrise (7 kg) 6.425 stk. 1.470.750 kr.

Besætningsforskydning (smågrise) - 2.000 kr.

Foderdage 93.800 dage

A) Beregn produktionsomfanget (antal årssøer).

Beregning Resultat

Produktionsomfang 93.800 / 365 257 årssøer

B) Beregn den gennemsnitlige smågrisepris, tilvækstværdi for smågrise pr. årsso og antal produce-rede grise.

Beregning Resultat

Gennemsnitlig smågrisepris 1.470.750 / 6.425 229 kr. /grisTilvækstværdi for smågrise pr. årsso (1.470.750-2.000) / 257 5.715 kr. / årssoGrise pr. årsso 5.715 / 229 25,0 grise/årsso

C) Sammenlign resultaterne fra spørgsmål B med aktuelle priser og landsgennemsnit.

Se f.eks. Farmtal Online eller Produktionsøkonomi Kvæg.

52 | 5. Svin

Opgave 5.6. Stykomkostninger (sohold)

I denne opgave skal du beregne de samlede stykomkostninger for en landmand med et mindre so-hold, hvor produktionen er på 150 årssøer.

Der foreligger følgende tal fra kassekreditkontoen:

Køb af smågriseblanding 103.470 kr.

Køb af tilskudsblanding 85.260 kr.

Køb af hvede 49.728 kr.

Dyrlæge 14.770 kr.

Destruktionsomkostninger 5.200 kr.

Effektivitetskontrol 8.400 kr.

Avl og inseminering 42.100 kr.

Halm 15.000 kr.

Øvrige oplysninger

Overført byg 84.400 kg à 1,25 kr.

A) Beregn landmandens stykomkostninger i nedenstående skema.

Stykomkostninger

Beregning Kr.

Smågriseblanding -103.470

Tilskudsblanding -85.260

Byg -84.400 kg x 1,25 = -105.500

Hvede -49.728

Foderomkostninger i alt -343.958

Dyrlæge -14.770

Destruktionsomkostninger -5.200

Effektivitetskontrol -8.400

Avl og inseminering -42.100

Halm -15.000

Øvrige stykomkostninger i alt -85.470

Stykomkostninger i alt -429.428

B) Hvor stor en andel udgør henholdsvis foderomkostninger og øvrige stykomkostninger af de samlede omkostninger?

Beregning Resultat

Foderomkostninger 343.958 x 100/429.428 80,1%Øvrige stykomkostninger 85.470 x 100/429.428 19,9%

5. Svin | 53

Opgave 5.7. Årets foderforbrug (sobesætning)

En landmand med produktion af 30 kg-grise skal opgøre årets forbrug af færdigblanding.

Fra status foreligger følgende oplysninger:

Primo Ultimo

Mængde, kg Pris pr. kg Mængde, kg Pris pr. kg

Færdigblanding, søer 10.300 2,80 8.900 2,70

Færdigblanding, smågrise 4.500 2,90 13.800 2,80

I løbet af året er der købt følgende:

Vægt Beløb

Færdigblanding, søer 438.650 kg 557.085 kr.

Færdigblanding, smågrise 275.300 kg 523.070 kr.

A) Beregn foderforbruget (i kg) i nedenstående skema.

Beregning Foderforbrug, kg

Færdigblanding, søer 438.650 + 10.300 - 8.900 440.050Færdigblanding, smågrise 275.300 + 4.500 - 13.800 266.000

B) Beregn foderforbruget (i FEsv) i nedenstående skema. Det kan oplyses, at 1 kg færdigblanding til søerne = 1,12 FEsv, og 1 kg færdigblanding til smågrise = 1,15 FEsv.

Beregning Foderforbrug, FEsv

Færdigblanding, søer 440.050 x 1,12 492.856Færdigblanding, smågrise 266.000 x 1,15 305.900

C) Beregn værdien af årets foderforbrug i nedenstående skema.

Beregning Værdi af foderforbrug, kr.

Færdigblanding, søer 557.085 + (10.300 x 2,80) - (8.900 x 2,70) 561.895Færdigblanding, smågrise 523.070 + (4.500 x 2,90) - (13.800 x 2,80) 497.480

54 | 5. Svin

Opgave 5.8. Analyse af foderforbrug (sobesætning)

En landmand har en sobesætning, hvor der i et år er produceret 5.236 smågrise. Der kan oplyses følgende omkring foderforbrug og foderomkostninger:

Oplysninger om foder:

Forbrug Omkostninger

Smågriseblanding, startfoder 36.652 kg (1 kg = 1,15 FEsv) 113.620 kr.

Færdigfoder 219.912 kg (1 kg = 1 FEsv) 464.014 kr.

A) Beregn det samlede foderforbrug i FEsv.

(36.652 x 1,15) + (219.912 x 1,0) = 262.062 FEsv

B) Beregn foderforbrug pr. produceret smågris og pris pr. foderenhed.

Beregning Resultat

Foderforbrug (FEsv) pr. produceret smågris 262.062 / 5.236 50 FEsvPris pr. foderenhed (FEsv) (113.620 + 464.014) / 262.062 2,20 kr./FEsv

5. Svin | 55

Opgave 5.9. Gæld og tilgodehavende

En landmand havde ved årets start en gæld til dyrlægen på 6.400 kr. I løbet af året har han indbe-talt 58.300 kr. til dyrlægen. Ved årets slutning har landmanden en ny gæld på 7.600 kr.

A) Beregn årets omkostning til dyrlæge.

-58.300 + 6.400 - 7.600 = -59.500 kr.

Den samme landmand havde ved årets start 36.600 kr. til gode for leverede slagtesvin. I løbet af året har han fået indbetalt 976.450 kr. fra slagteriet. Ved årets slutning har landmanden 78.000 kr. til gode fra slagteriet.

B) Beregn årets indtægt for leverede slagtesvin.

976.450 – 36.600 + 78.000 = 1.017.850 kr.

56 | 5. Svin

Opgave 5.10. Dækningsbidrag (udendørs sohold)

I denne opgave skal der beregnes dækningsbidrag i alt og pr. årsso.

Oplysninger om besætningen:

160 årssøer.Produktion af smågrise til 30 kg.Der fodres med indkøbte foderblandinger

Oplysninger fra status:

Primo Ultimo

Smågriseblanding, startfoder 4.000 kg = 14.000 kr. 3.000 kg = 10.500 kr.

Fuldfoder til fravænnede grise 350 kg = 800 kr. 600 kg = 1.750 kr.

Sofoder 3.000 kg = 4.500 kr. 4.000 kg = 6.000 kr.

Gæld til dyrlæge 0 kr. 2.000 kr.

Medicin 1.000 kr. 800 kr.

Der har fra primo til ultimo været en besætningsforskydning på + 40.000 kr. (søer) og -12.000 kr. (smågrise).

Oplysninger om indbetalinger og udbetalinger i løbet af året:

Køb af smågriseblanding, startfoder 1.750 kg à 3,10 kr.

Køb af fuldfoderblanding, smågrise 158.500 kg à 2,10 kr.

Køb af sofoder 270.000 kg à 1,85 kr.

Køb af polte 64 stk. à 1.770 kr.

Salg af søer og gylte 51 stk. à 1.090 kr.

Salg af smågrise 3.276 stk. à 390 kr.

Inseminering/bedækning 41.000 kr.

Dyrlæge 20.000 kr.

Medicin 5.000 kr.


Vaccine 1.500 kr.

Øvrige oplysninger:

1 kg smågriseblanding = 1,14 FEsv1 kg fuldfoderblanding = 1.05 FEsv1 kg sofoder = 1,08 FEsvGødningsværdi = 10.000 kr.

5. Svin | 57

A) Beregn dækningsbidraget.

Beregning Kr. Kr.

stk. 51 x 1.090 55.590

stk. 64 x -1.770 -113.280

Besætningsforskydning søer 40.000


stk. 3.276 x 390 1.277.640

Besætningsforskydning smågrise -12.000

Tilvækstværdi smågrise 1.265.640

Værdi af husdyrgødning 10.000

Udbytte i alt 1.257.950 kg smågriseblanding -(1.750 x 3,10) - 3,500 - 8.925

kg fuldfoder -(158.500 x 2,10) + 950 -331.900

kg sofoder -(270.000 x 1,85) +1.500 -498.000

Inseminering/bedækning -41.000

Dyrlæge -20.000 - 2.000 -22.000

Vaccine -1.500

Medicin -5.000 - 200 -5.200


Stykomkostninger i alt -911.025Dækningsbidrag 346.925

B) Beregn følgende nøgletal:

Beregning Resultat

Dækningsbidrag pr. årsso 346.925/160 2.168 kr./årsso

Producerede grise 1.265.640/390 3.245 grise

Foderforbrug pr. produceret smågris 459.818*/3.245 141,7 FEsv/gris

Pris pr. foderenhed 838.825**/459.818 1,82 kr/FEsv

* (1.750 + 1.000) kg x 1,14 FE/kg = 3.135 FE

(158.500 - 250) kg x 1,05 FE/kg = 166.163 FE

(270.000 - 1.000) kg x 1,08 FE/kg = 290.520 FE

I alt = 459.818 FE

** 8.925 + 331.900 + 498.000 = 838.825 kr.

58 | 5. Svin

Opgave 5.11. Dækningsbidrag i sohold

Der foreligger følgende oplysninger om en sobesætning:

Fra status

Primo Ultimo

Orner 2 stk. 4.000 kr. 1 stk. 2.300 kr.

Søer, drægtige 87 stk. 174.000 kr. 39 stk. 78.000 kr.

Søer, ikke drægtige 45 stk. 58.500 kr. 43 stk. 62.350 kr.

Gylte 54 stk. 108.000 kr. 99 stk. 198.000 kr.

Sopolte over 60 kg 31 stk. 34.100 kr. 35 stk. 45.500 kr.

Sopolte under 60 kg 17 stk. 11.900 kr. 11 stk. 8.800 kr.

Smågrise under 7 kg 400 stk. 60.000 kr. 450 stk. 72.000 kr.

Smågriseblanding 4.500 kg 8.325 kr. 4.100 kg 7.462 kr.

Færdigblanding, søer 1.200 kg 1.740 kr. 3.600 kg 5.220 kr.

Til gode for smågrise 8.500 kr. 4.300 kr.

Medicin 500 kr. 600 kr.

Fra kasseomsætningen

Salg af orner 4 stk. 3.240 kr.

Salg af søer og gylte 62 stk. 60.760 kr.

Salg af smågrise 3.998 stk. 1.519.240 kr.

Køb af smågriseblanding 202.350 kg 474.450 kr.

Køb af færdigblanding 287.580 kg 422.302 kr.

Køb af sopolte 50 stk. 70.000 kr.

Dyrlæge 11.350 kr.

Vaccine 39.560 kr.

Medicin 31.535 kr.

Inseminering 51.890 kr.

Køb af halm 3.100 kr.


Øvrige oplysninger

Foderdage 72.270

Gødningsværdi 600 tons à 30 kr.

Smågriseblanding 1 kg = 1,16 FEsv

Færdigblanding 1 kg = 1,04 FEsv

5. Svin | 59

A) Beregn besætningsforskydningen.

Værdi primo Værdi ultimo Forskydning

Søer og avlsdyr i alt * 390.500 * 394.950 4.450

Smågrise i alt 60.000 72.000 12.000 * Orner, søer, gylte og polte

B) Beregn dækningsbidraget.

Beregning Kr. Kr.

Solgt orner 3.240

Solgt søer og gylte 60.760


Besætningsforskydning søer 394.450 - 390.500 4.450


Solgt smågrise 1.519.240 - 8.500 + 4.300 1.515.040

Besætningsforskydning smågrise 72.000 - 60.000 12.000


Gødningsværdi 600 x 30 18.000

Udbytte i alt 1.543.490Smågriseblanding -474.450 - 8.325 + 7.462 -475.313

Færdigblanding, søer -422.312 - 1.740 + 5.220 -418.822

Dyrlæge -11.350

Vaccine -39.560

Medicin -31.535 - 500 + 600 -31.435

Inseminering -51.890


Halm -3.100


C) Beregn følgende nøgletal.

Beregning Resultat

Dækningsbidrag pr. årsso 505.620 / 198 2.554 kr.

Antal årssøer 72.270 / 365 198 stk.

Smågrisepris 1.515.040 / 3.998 379 kr.

Grise pr. årsso (1.527.040 / 198) / 379 20,3 stk.

Foderforbrug pr. smågris 531.777* / 4.019** 132 FEsv

Pris pr. foderenhed 894.135*** / 531.777 1,68 kr.

* Smågriseblanding: 20.350 + 4.500 - 4.100 = 202.750 x 1,16 = 235.190 Færdigblanding: 287.580 + 1.200 - 3.600 = 285.180 x 1,04 = 296.587 I alt 531.777** Producerede grise: 198 + 20,3 = 4.019

60 | 5. Svin

*** 475.313 + 418.822 = 894.135

Opgave 5.12. DB i smågriseproduktion (8-32 kg)

På en svineejendom overføres grise til smågrisestalden, når de vejer 8 kg. Her er de, til de vejer 32 kg, hvorefter de videresælges til en fast aftager.

Der kan oplyses følgende om smågrisebesætningen:

Overført 12.400 smågrise Intern pris 226 kr.

Solgt 11.680 smågrise 4.485.200 kr.

Besætningsforskydning 12.000 kr.

DAKA-udgift 7.500 kr.

436.266 kg færdigblanding 1 kg = 1,17 FEsv 916.159 kr.

61.820 kg smågrisefoder, startblanding 1 kg = 1,22 FEsv 188.551 kr.

Dyrlæge 22.000 kr.


Halm 15.000 kr.

Produktionsomfang 12.550 grise

Gødning 1.400 tons à 30 kr.

A) Beregn dækningsbidraget i smågriseproduktionen:

Kr. i alt Kr. pr. produceret gris

stk. 4.485.200

stk. -2.802.400



Gødning 42.000

Udbytte i alt 1.736.800 138,40 kr. kg fuldfoder -916.159

kg smågrisefoder -188.551

Dyrlæge -22.000


DAKA -7.500

Halm -15.000

Stykomkostninger i alt -1.161.010 -92,51 kr.Dækningsbidrag 575.790 45,90 kr.

5. Svin | 61


Beregning Resultat

Dækningsbidraget pr. kg tilvækst, kr. 45,90 / (32-8) 1,91 kr./kg

Afregningspris, kr. 4.485.200 / 11.680 384 kr./gris

Foderforbrug pr. smågris, FEsv* 585.851 / 12.550 46,7 kg/gris

Pris pr. foderenhed, kr. ** 1.104.710 / 585.851 1,89 kr./FEsv

Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 47 / 24 1,96 FEsv/kg tilvækst

* (436.266 x 1,17) + (61.820 x 1,22) = 585.851 FEsv** 916.159 + 188.551 = 1.104.710 kr.

Opgave 5.13. Produktionsomfang

I en slagtesvinebesætning er der i løbet af et år foretaget registreringer, som skal bruges til at finde produktionsomfanget. Registreringerne fremgår af nedenstående skema.

Antal Vægt, kg Antal Vægt, kg

Primo 1.000 52.000 Ultimo 1.100 61.000

Indsat 4.900 147.000 Solgt 4.700 479.400

Årlig tilvækst 100 11.000

I alt

A) Find den samlede årlige tilvækst i besætningen.

(61.000 + 479.400 + 11.000) - (52.000 + 147.000) = 352.400 kg

B) Beregn den gennemsnitlige tilvækst pr. slagtesvin

(479.400/4.700) - (147.000/4.900) = 72,0 kg

C) Beregn produktionsomfanget.

352.400/72 = 4.894

62 | 5. Svin

Opgave 5.14. Dækningsbidrag for slagtesvin (I)

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres slagtesvin.

Der foreligger følgende oplysninger:

Produktionsomfang 8.533 slagtesvin

Bruttoudbytte Købt 8.599 smågrise 3.452.645 kr.

Solgt 8.419 slagtesvin 7.122.474 kr.

Gødningsværdi 10.800 kr.

Stykomkostninger 1.198.440 kg korn à 1,45 kr.

411.833 kg tilskudsfoder à 2,80 kr.

Dyrlæge og medicin 85.100 kr.

Diverse 12.500 kr.

A) Beregn i nedenstående skema det samlede dækningsbidrag for soholdet.

Kroner i alt

Salg af slagtesvin 7.122.474 kr.

Køb af smågrise -3.452.645 kr.

Tilvækstværdi slagtesvin 3.669.829 kr.

Gødning 10.800 kr.

Bruttoudbytte 3.680.629 kr.Korn kg à -1.737.738 kr.

Tilskudsfoder kg à -1.153.132 kr.

Dyrlæge og medicin - 85.100 kr.

Diverse -12.500 kr.

Stykomkostninger i alt -2.988.470 kr.Dækningsbidrag 692.159 kr.

B) Beregn dækningsbidraget pr. slagtesvin.

692.159 kr. / 8.533 = 81 kr. / slagtesvin

5. Svin | 63

Opgave 5.15. Besætningsforskydning (slagtesvin)

A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående skema.

31/12 1/1


Slagtesvin over 90 kg 356 600 213.600 401 610 244.610

Slagtesvin 75-90 kg 431 600 258.600 449 610 273.890

Slagtesvin 60-75 kg 229 600 137.400 221 610 134.810

Slagtesvin 45-60 kg 210 430 90.300 215 430 92.450

Besætningsværdi i alt 699.900 745.760

Besætningsværdi 31/12 (ultimo) 699.900

Besætningsværdi 1/1 (primo) -745.760

Samlet besætningsforskydning -45.860

B) Påvirker besætningsforskydningen dækningsbidraget i positiv eller negativ retning?

Negativ.

64 | 5. Svin

Opgave 5.16. Dækningsbidrag for slagtesvin (II)

I denne opgave skal du beregne dækningsbidrag for en slagtesvineproduktion (i alt og pr. slagte-svin).

Oplysninger om besætningen:

• Årlig produktion: 4.502 slagtesvin. • Smågrise overføres fra egen besætning.

Oplysninger fra status:

Primo Ultimo

Færdigblanding 3.500 kg = 9.100 kr. 2.750 kg = 7.150 kr.

Mineralblanding 1.100 kg = 3.355 kr. 1.250 kg = 3.815 kr.

Medicin 2.000 kr. 3.125 kr.

Gæld til dyrlæge 10.000 kr. 2.000 kr.

Der har fra primo til ultimo været en besætningsforskydning på -86.500 kr.

Oplysninger fra kassekreditkontoen:

Salg til slagteri, 4.548 stk. 3.774.840 kr.

Efterbetaling 246.500 kr.

Andre svin, 18 stk. 18.150 kr.

Køb af færdigblanding 910.600 kg à 1,80 kr. 1.639.080 kr.

Dyrlæge 19.200 kr.

Medicin 21.900 kr.

Mineralblanding 20.391 kg 62.370 kr.

Produktionsrådgivning 2.500 kr.

DAKA 10.500 kr.

Øvrige oplysninger:

• Overført 2 svin til husholdning. Værdi 1.350 kr. • Overført sopolte til sohold. Værdi 37.500 kr. • Overført smågrise fra søer. 4.750 stk. à 385 kr. • Gødningsværdi sættes til 13.500 kr. • 1 kg færdigblanding = 1,05 FEsv • Samlet tilvækst = 314.831 kg • Foderdage = 391.094

5. Svin | 65 65

A) Beregn dækningsbidraget for slagtesvin (i alt og pr. slagtesvin).

Beregning Kr. Kr.

Salg af slagtesvin 3.774.840


Andre svin 18.150

Overført til husholdning 1.350

Sopolte overført til sohold 37.500

Smågrise overført fra sohold 4.750 x 385 -1.828.750


Tilvækstværdi i alt 2.163.090

Gødningsværdi 13.500 13.500

Udbytte i alt 2.176.590Færdigblanding -1.639.080 - 1.950 * -1.641.030

Mineralblanding 62.370 / 460* -61.910

Medicin 21.900 - 1.125* -20.775

Dyrlæge 19.200 - 8.000* -11.200

Produktionsrådgivning -2.500

DAKA -10.500


* Beholdningsændring i kr.


Beregning Nøgletal

Dækningsbidrag pr. slagtesvin 428.875 / 4.502 95,26 kr./svin

Pris pr. solgt slagtesvin (3.774.840 + 246.500) / 4.548 884 kr./svin

Foderforbrug pr. kg tilvækst (910.600 - 150**) x 1,05 / 314.831 3,04 FEsv/kg

Daglig tilvækst 314.831 / 391.094 805 gram

Pris pr. foderenhed 1.641.030 / (910.450 x 1,05) 1,72 kr / FEsv

Dækningsbidrag pr. kg tilvækst 428.875 / 314.831 1,36 kr / kg tilvækst

** Beholdningsændring i kg.

66 | 5. Svin66 |

Opgave 5.17. Samlet DB på svineejendom

En landmand havde i et regnskabsår en besætning på 450 årssøer. DB pr. årsso var 2.748 kr.

Om landmandens øvrige produktionsgrene det år kan der oplyses følgende:

Produktionsgren Antal DB

Slagtesvin 6.000 stk. 159 kr./slagtesvin

Vinterhvede 105 ha 5.150 kr./ha

Vårbyg 32 ha 4.100 kr./ha

▲

Beregn det samlede dækningsbidrag på landmandens bedrift.

(6.000 x 159) + (105 x 5.150) + (32 x 4.100) + (450 x 2.748) = 2.862.550 kr.



Rigtigt Forkert

Prisen på smågrise ligger fast fra år til år. XPris pr. foderenhed (FEsv) er et vigtigt nøgletal. XHalm er en stykomkostning. XFoderomkostninger/foderdage = Daglig tilvækst. XFoderdage/365 = Antal årssøer. XProduktionsafgift indgår i soholdets DB. XBesætningsforskydning er en stykomkostning. XAvl og inseminering er en del af bruttoudbyttet. XIndkøb af smågrise er en stykomkostning. XMange grise pr. årsso = Høj effektivitet. X

| 67

6. Kapacitetsomkostninger

Opgave 6.1. Produktionsanlæg

I nedenstående tabel ses en oversigt over produktionsfaktorerne på en kvægbedrift.

Produktionsfaktorer Værdi, kr.

Jord 6.150.000

Driftsbygninger 4.200.000

Stuehus 1.000.000

Staldinventar 300.000

Markmaskiner 1.255.000

Bil 80.000

Besætning 1. 200.000

A) Hvad er den samlede værdi af produktionsanlægget?

14.185.000 kr

B) Hvor stor en andel udgør jorden af produktionsanlægget?

(6.150.000 x 100) / 14.185.000 = 43,4 %

68 | 6. Kapacitetsomkostninger

Opgave 6.2. Stykomkostninger kontra kapacitetsomkostninger

A) Stykomkostning eller kapacitetsomkostning?

▲

Sæt kryds ved det rigtige svar.

Stykomkostning Kapacitetsomkostning

NPK-gødning til hvede XReparation af gyllevogn XPlanteavlsrådgivning XKraftfoder til kvierne XRegning fra regnskabskontoret XDieselolie til traktoren XMaskinstationsudgifter XLøn til fodermesteren XService malkeanlæg XUdsæd raps X

B) Forklar med egne ord forskellen på styk- og kapacitetsomkostninger.

Stykomkostninger er de variable omkostninger (afhænger af produktionens størrelse).

Kapacitetsomkostninger er de faste omkostninger (uafhængige af produktionens størrelse).

Opgave 6.3. Energiomkostninger (I)

En landmand har følgende forbrug af energi: • Diesel til maskinhuset 25.400 liter. Prisen er 9,44 kr./l inkl. moms og afgifter. • El til driften 241.000 kilowatt. Prisen er 2,10 kr./kw inkl. moms og afgifter. • El til privaten 15.000 kilowatt. Prisen er 2,10 kr./kw inkl. moms og afgifter. • Vand til driften 3.150 kubikmeter. Prisen er 11,50 kr. pr. kbm inkl. moms og afgifter.

De afgifter, som landmanden får refunderet, er: • Dieselafgift 1,98 kr./l • Elafgift 0,91 kr./kw • Vandafgift 6,25 kr./kbm

▲

Beregn landmandens omkostning til energi samt afgifter og moms.

Mængde Udgift inkl. moms, kr. Moms, kr. Afgifter, der

refunderes, kr. Nettoudgift, kr. Kr./ enhed

Diesel 25.400 239.776 47.955 50.292 141.529 5,57

El til drift 241.000 506.100 101.220 219.310 185.570 0,77

El til privat 15.000 31.500 31.500 2,10

Vand til drift 3.150 36.225 7.245 19.688 9.293 2,95

I alt 813.601 156.420 289.290 367.891

6. Kapacitetsomkostninger | 69

Opgave 6.4. Energiomkostninger (II)

Ifølge kasseregistreringen har en landmand betalt følgende for energi:

• Dieselolie til maskinhuset: 118.300 ekskl. moms, heraf 35.100 kr. i afgifter • El til driften: 203.750 kr. inkl. moms og inkl. 77.500 kr. i afgifter • El til stuehuset 29.780 kr. inkl. moms og afgifter • Gas til opvarmning af fravænningsstalde: 48.860 kr. inkl. moms og inkl. 11.340 kr. i afgifter.

A) Beregn de driftsmæssige omkostninger til energi, ekskl. moms og afgifter

Pris ekskl. moms, kr. Afgifter, kr. Nettoudgift, kr.

Diesel 118.300 35.100 83.200

El 163.000 77.500 85.500

Gas 39.088 11.340 27.748

I alt 320.388 123.940 196.448

B) Hvor meget er de samlede udgifter til energi på ejendommen?

196.448 + 29.780 = 226.228 kr.

Opgave 6.5. Bygningsværdier

Om værdien af bygningerne på en svineejendom kan der oplyses følgende:

Sostald 3.600.000 kr.Gyllebeholder 510.000 kr.Maskinlade 800.000 kr.Slagtesvinestald 3.250.000 kr.Smågrisestald 2.500.000 kr.Stuehus 1.200.000 kr.

A) Hvad er den samlede bygningsværdi på ejendommen?

11.860.000 kr. (inkl. stuehus)

B) Driftsbygningernes værdi falder i gennemsnit med 1/20 eller 5 % pr. år. Beregn værditabet for et år.

10.660.000 / 20 = 533.000


Opgave 6.6. Værdi af driftsbygninger på svineejendom

På en svineejendom er der kapacitet til 400 søer. Halvdelen af smågrisene opfedes til slagtesvin, re-sten sælges, når de vejer 30 kg.

Produktionsanlægget til søerne havde pr. 1/1 en værdi på 4.350.000 kr. Slagtesvinestalden (1.250 stipladser) havde pr. 1/1 en værdi på 1.750.000 kr.

På ejendommen er der desuden en maskinhal på 600 m2 med gulv og teglstensmur. Maskinhallen havde pr. 1/1 en værdi på 750.000 kr.

▲

Beregn bygningsværdien pr. 31/12 i nedenstående skema.

Bygning Værdi pr. 1/1 Forbedringer Værditab Værdi

pr. 31/12

Sostald 4.350.000 + 100.000 175.000 4.275.000

Slagtesvinestald 1.750.000 + 80.000 55.000 1.775.000

Maskinhal 750.000 - 53.000 697.000

I alt 6.850.000 180.000 283.000 6.747.000

Opgave 6.7. Værdi af driftsbygninger på kvægejendom

En kvægejendom har en besætning på 120 køer opstaldet i sengebåsestald. Ungdyrene (140 stk.) går i en dybstrøelsesstald. Pr. 1/1 var sengebåsestaldens værdi 2.500.000 kr. og dybstrøel sesstaldens værdi 1.350.000 kr. På ejendommen er også en fodercentral til en værdi pr. 1/1 på 225.000 kr. og en plansilo til, værdi pr. 1/1 til 750.000 kr. Desuden er der en gyllebeholder med kapacitet til 10 måne der. Pr. 1/1 var gyllebeholderen 380.000 kr. værd. Endelig er der to bygninger til maskiner og lager. Den ene er på 500 m2 og forholdsvis ny. Værdi-en på denne bygning var pr. 1/1 på 450.000 kr. Den anden bygning er gammel og nedslidt og derfor uden værdi.

▲

Beregn bygningsværdien pr. 31/12 i skemaet:

Bygning Værdi pr. 1/1 Forbedringer Værditab Værdi

pr. 31/12

Kostald 2.500.000 100.000 100.000 2.500.000

Ungdyrstald 1.350.000 25.000 54.000 1.321.000

Fodercentral 225.000 - 13.500 211.500

Plansilo 750.000 50.000 52.500 747.500

Gyllebeholder 380.000 10.000 15.200 374.800

Nyt maskinhus 450.000 36.000 36.000 450.000

Gammelt maskinhus -

I alt 5.655.000 221.000 271.200 5.604.800

6. Kapacitetsomkostninger | 71 71

Opgave 6.8. Afskrivninger (bygninger)

En landmand har i 2016 opført en driftsbygning for 2.000.000 kr.

Bygningen forventes at have en levetid på 25 år (lineær afskrivning).

▲

Beregn i nedenstående skema afskrivning af bygningen og restværdien i de første 5 år.

År Restlevetid Afskrivningsbeløb Restværdi

2016 25 år 80.000 1.920.000

2017 24 år 80.000 1.840.000

2018 23 år 80.000 1.760.000

2019 22 år 80.000 1.680.000

2020 21 år 80.000 1.600.000

Opgave 6.9. Afskrivninger (driftsbygninger på kvægejendom)

En mælkeproducent har driftsbygninger med nedenstående restlevetider.

▲

Beregn afskrivningerne på disse bygninger:

Bygning Restværdi Restlevetid Afskrivningsbeløb

Ungdyrstald 925.000 kr. 20 46.250 kr.

Løsdriftsstald 1.550.000 kr. 20 77.500 kr.

Maskinhus/lade 180.000 kr. 25 7.200 kr.

Gylletank 195.000 kr. 20 9.750 kr.

I alt 2.850.000 kr. 140.700 kr.


Opgave 6.10. Afskrivninger (driftsbygninger på svineejendom)

En svineproducent har driftsbygninger med nedenstående restlevetider.

▲

Beregn afskrivningerne på disse bygninger.

Bygning Restværdi Restlevetid Afskrivningsbeløb

Sostald 4.150.000 kr. 15 276.667 kr.

Slagtesvinestald 1.875.000 kr. 15 125.000 kr.

Maskinhus/lade 760.000 kr. 18 42.222 kr.

Gylletank 225.000 kr. 15 15.000 kr.

I alt 7.010.000 kr. 458.889 kr.

Opgave 6.11. Afskrivninger (driftsbygninger på kvægejendom)

På en kvægejendom var der følgende driftsbygninger pr. 1/1 2017:

Opførelsesår Værdi pr. 1/1

Sengebåsestald 2002 2.750.000 kr.

Ungdyrstald 2006 1.200.000 kr.

Gyllebeholder 2007 245.000 kr.

Maskinhus 2001 400.000 kr.

▲

I 2017 vil ejeren opføre en plansilo til 450.000 kr., som skal afskrives over 20 år. Fastsæt restleve-tiden på de forskellige bygninger, og beregn i nedenstående skema afskrivningerne for 2017. Ge-nerelt har ejeren valgt at afskrive sine driftsbygninger over 25 år.

2017

Bygning Afskrivningsgrundlag Restlevetid Afskrivningsbeløb

Sengebåsestald 2.750.000 10 275.000

Ungdyrstald 1.200.000 14 85.714

Gyllebeholder 245.000 15 16.333

Maskinhus 400.000 9 44.444

Plansilo 450.000 20 22.500

I alt 5.045.000 443.991


Opgave 6.12. Afskrivninger (staldinventar på kvægejendom)

En landmand foretager lineær afskrivning på følgende staldinventar:

Værdi pr. 1/1 Restlevetid

Vandingsanlæg 5.700 kr. 3 år

Malkeanlæg 360.000 kr. 8 år

Inventar i kostald 615.000 kr. 10 år

I løbet af året er der købt nyt inventar for 29.000 kr.

A) Beregn afskrivninger for staldinventaret.

Primoværdi Forbedring Restlevetid Afskrivningsbeløb

Vandingsanlæg 5.700 - 3 1.900

Malkeanlæg 360.000 - 8 45.000

Inventar i kostald 615.000 29.000 10 64.400

I alt 980.700 111.300

Året efter vil landmanden udskifte malkeanlæggets køletank. Forventet byttepris er 125.000 kr.

B) Beregn afskrivninger for maskiner og inventar for år 2.

Primoværdi Forbedring Restlevetid Afskrivningsbeløb

Vandingsanlæg 3.800 - 2 1.900

Malkeanlæg 315.000 125.000 7 62.857

Inventar i kostald 579.600 - 9 64.400

I alt 898.400 125.000 129.157


Opgave 6.13. Afskrivninger (traktor)

En landmand købte i 2017 en traktor for 350.000 kr.

Traktoren afskrives med 12 % årligt (saldoafskrivning).

▲

Vis i nedenstående skema afskrivning af traktoren i de første 5 år.

År Afskrivningsbeløb, kr. Restværdi, kr.

2017 350.000 x 12 % = 42.000 308.000

2018 308.000 x 12 % = 36.960 271.040

2019 32.525 238.515

2020 28.622 209.893

2021 25.187 184.706

Opgave 6.14. Afskrivninger (samlet maskinpark)

Nedenstående skema viser køb og salg af maskiner på en landbrugsejendom.

▲

Beregn afskrivningsgrundlag, afskrivningsbeløb og primosaldo for de enkelte år. Der anvendes saldoafskrivning, og afskrivningssatsen er 15 %

ÅrSaldo

pr. 1/1(primo)

Årets køb Årets salg Afskrivnings- grundlag

Afskrivnings- beløb

2013 2.500.000 0 0 2.500.000 375.000

2014 2.125.000 0 125.000 2.000.000 300.000

2015 1.700.000 240.000 410.000 1.530.000 229.500

2016 1.300.500 0 100.000 1.200.500 180.075

2017 1.020.425 150.000 255.000 915.425 137.314


Opgave 6.15. Værdi af maskiner og inventar på svineejendom

På en svineejendom står landmanden over for at skulle opgøre værdien af maskiner og inventar for et regnskabsår.

Pr. 1/1 udgjorde maskinernes værdi 1.250.000 kr. I løbet af året er der købt et brugt såsæt for 110.000 kr., og der er solgt en kornvogn til en værdi af 25.000 kr. Værditabet i maskinparken udgør 187.500 kr.

Pr. 1/1 udgjorde staldinventarets værdi 810.000 kr. I løbet af året er der købt spalter og krybber for 46.000 kr. og ventilationsudstyr for 28.000 kr. Der er solgt forskelligt staldinventar for 10.000 kr., og værditabet for inventaret udgør 96.000 kr.

▲

Beregn værdien for maskiner og staldinventar pr. 31/12 i nedenstående skema.

Værdi pr. 1/1 Køb Salg Værditab Værdi

pr. 31/12

Maskiner 1.250.000 110.000 25.000 187.500 1.147.500

Staldinventar 810.000 74.000 10.000 96.000 778.000

I alt 2.060.000 184.000 35.000 283.500 1.925.500

Opgave 6.16. Værdi af maskiner og staldinventar på kvægejendom

På en kvægejendom skal landmanden opgøre værdien af maskiner og staldinventar for et regn-skabsår.

Pr. 1/1 udgjorde maskinernes værdi 550.000 kr. I løbet af året er der købt en traktor for 355.000 kr., og der er solgt en frontlæsser for 46.000 kr. Værditabet i maskinparken udgør 135.000 kr.

Pr. 1/1 udgjorde staldinventarets værdi 132.000 kr. I løbet af året er der købt en fuldfodervogn til 215.000 kr. Værditabet for staldinventaret udgør 52.000 kr.

▲

Beregn værdien for maskiner og staldinventar pr. 31/12 i nedenstående skema.

Værdi pr. 1/1 Køb Salg Værditab Værdi

pr. 31/12

Maskiner 550.000 355.000 46.000 135.000 724.000

Staldinventar 132.000 215.000 52.000 295.000

I alt 682.000 570.000 46.000 187.000 1.019.000


Opgave 6.17. Afskrivninger (økologisk planteavl)

En landmand påbegyndte i 2016 omlægning til økologisk planteavl. I forvejen havde han mark-redskaber til en værdi af 225.000 kr. I januar 2016 købte han en brugt 12 meters ukrudtsstrigle til 65.000 kr. og en brugt radrenser til 40.000 kr.

Ligesom de øvrige markredskaber skal striglen og radrenseren afskrives efter lineær princippet.

A) Beregn afskrivninger for markredskaber i 2016.

Anskaffelsespris Afskrivningsperiode, år Afskrivningsbeløb

Markredskaber 225.000 kr. 8 28.125

Ukrudtsstrigle 65.000 10 6.500

Radrenser 40.000 10 4.000

I alt 330.000 38.625

B) I 2017 sælges en kornvogn til 45.000 kr. Beregn afskrivninger for markredskaber for 2017 (uændrede afskrivningsperioder).

Anskaffelsespris Afskrivningsperiode, år Afskrivningsbeløb

Markredskaber 180.000 8 22.500

Ukrudtsstrigle 65.000 10 6.500

Radrenser 40.000 10 4.000

I alt 285.000 33.000

Opgave 6.18. Afskrivninger (blandede driftsmidler)

En landmand har bil, computer og minitraktor, som han i 2017 har brugt både privat (75 %) og i driften (25 %).

▲

Beregn de driftsmæssige afskrivninger på disse blandede driftsmidler?

Værdi pr. 1/1 2017 Afskrivningsprocent drift Privat

Bil 105.000 kr. 12 3.150 9.450

Computer 6.100 kr. 15 229 686

Minitraktor 15.800 kr. 12 474 1.422

I alt 126.900 3.853 11.558

6. Kapacitetsomkostninger | 77 | 77



Rigtigt Forkert

Foderomkostninger er en kapacitetsomkostning. XLandmanden får refunderet de fleste energiafgifter. XForpagtningsafgift er en finansieringsomkostning. XMaskiner afskrives ofte med 4 % om året. XAlle landmænd skal betale ejendomsskat. XDriftsbygninger har højst en levetid på 10 år. XKapacitetsomkostninger er faste omkostninger. XAfskrivninger er en kontant kapacitetsomkostning. XRenteindtægter medtages under finansieringsomkostninger. XDriftsbygninger afskrives normalt efter saldometoden. X

78 |

7. Maskiner

Opgave 7.1. Maskinomkostninger ved såning

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

• Vedligeholdelse af såsættet har kostet 11.600 kr. • Landmanden regner med, at han kan så 3 ha i timen. • Der er brugt ca. 700 liter diesel, som har kostet 5,50 kr. pr. liter. • Der skal beregnes løn til medhjælperen, der har kørt traktoren. 125 kr. pr. time. • Det koster ca. 350 kr. i timen i andre omkostninger til traktoren. • Renter og afskrivning på såsættet er beregnet til 28.600 kr.

A) Hvor meget har det i alt kostet for landmanden at så de 170 ha?

Timeforbrug: 170/3 = 57 timer

Udgift i alt: 11.600 + (700 x 5,5) + (57 x 350) + (57 x 125) + 28.600 = 71.125 kr.

B) Hvor meget har det kostet pr. ha?

71.125/170 = 418 kr.

C) Hvad koster det ifølge Farmtal Online pr. ha?

Enheder Sats, kr. I alt, kr.

Vedligeholdelse 11.600

Diesel 700 5,50 3.850

Løn 57 125 7.125

Rente og afskrivninger 28.600

Andre omkostninger 57 350 19.950

I alt 71.125Pr. ha. 418Farmtal Online

7. Maskiner | 79 79

Opgave 7.2. Maskinomkostninger ved gylleudbringning

En landmand med slagtesvineproduktion regner på, hvad det har kostet at udbringe gylle med egen gyllevogn. Han har i det sidste år haft 3.400 tons gylle, som han har bragt ud med slangeudlægger. Der foreligger følgende oplysninger:

• Vedligeholdelse af gyllevognen har kostet 8.300 kr. • Der er brugt i alt 54 timer på gyllekørsel. • Der er brugt ca. 550 liter diesel, som har kostet 6,00 kr. pr. liter. • Medhjælperen, der har kørt traktoren, har en timeløn på 125 kr. • Det koster ca. 350 kr. i timen i andre omkostninger til traktoren. • Renter og afskrivning på gyllevognen er beregnet til 31.000 kr.

Enheder Sats I alt, kr.

Vedligeholdelse 8.300

Diesel 550 6,00 3.300

Løn 54 125 6.750

Andre omk. 54 350 18.900

Renter og afskrivninger 31.000

I alt 68.250 Pr. ton 20 Farmtal Online

A) Hvor meget har det kostet i alt og pr. ton at bringe hans gylle ud?

8.300 + (550 x 6,00) + (54 x 125) + (54 x 350) + 31.000 = 68.250 kr. og 20 kr. /ton

B) Vurder landmandens omkostning i forhold til branchens pris (Farmtal Online) for at bringe gyl-le ud.

80 | 7. Maskiner

Opgave 7.3. Maskinstationsudgift

På en kvægejendom har man valgt at lade maskinstationen udføre alt markarbejdet undtagen sprøjtning og udbringning af handelsgødning.

På ejendommen er der 180 ha jord, som dyrkes med 90 ha majs, 30 ha byg med udlæg og 60 ha græs til slæt.

Køerne på ejendommen producerer 4.200 tons gylle. Halvdelen nedfældes, og den anden halvdel udlægges med slanger på hans egne marker. Hvert år presses der også 100 bigballer halm.

Maskinstationen har haft følgende priser:

• Pløjning 500 kr./ha • Majssåning 1.350 kr./ ha (inkl. frø) • Såning af korn med udlæg 750 kr./ ha • Høst og hjemkøring af majs 1870 kr./ha • Høst og hjemkøring af græs 800 kr./ha (gennemsnitspris af 3 slæt) • Udbringning af gylle 16 kr./ton (gennemsnit af nedfældet/udlagt) • Mejetærskning 800 kr./ha • Halmpresning 65 kr./bigballe

A) Hvor meget har det kostet at lade maskinstationen udføre markarbejdet? I alt og pr. ha.

Tal for 2013 Enheder Kr./enhed Antal gange I alt, kr.

Pløjning 150 500 75.000

Majssåning 90 1350 121.500

Såning korn 30 750 22.500

Høst og hjemkøring af majs 90 1870 168.300

Høst og hjemkøring af græs 60 800 3 144.000

Udbringning gylle 4.200 16 67.200

Mejetærskning 30 800 24.000

Halmpresning 100 65 6.500

I alt 629.000 Kr. ha. 3.494

7. Maskiner | 81

B) Hvilke fordele og ulemper har landmanden ved at lade maskinstationen udføre markarbejdet. Tænk evt. over, hvorfor han ikke også har ladet maskinstationen udføre sprøjtearbejdet?

C) Hvordan har maskinstationens priser været i forhold til Farmtal Online?

82 | 7. Maskiner

Opgave 7.4. Maskinomkostninger – sammenligning

I denne opgave skal du vurdere på en landmands samlede maskinomkostninger. Der er tale om en kvæglandmand, der laver en del af sit markarbejde selv. Landmanden har følgende markplan:

• 41 ha vinterhvede• 82 ha majs til helsæd• 40 ha kløvergræs til slæt• 20 ha vårbyg med græsudlæg

Ifølge landmandens årsregnskab har han det seneste år haft følgende udgifter til maskiner:

Udgifter til vedligehold af maskiner 174.000 kr.Brændstof 125.000 kr.Afskrivning på maskiner 204.000 kr.Forrentning af maskiner (saldo 1.700.000) 85.000 kr.Andel af lønudgifter 230.000 kr.Diverse udgifter til maskinhuset 26.000 kr.Maskinstation til snitning af græs og majs 153.000 kr.

A) Beregn landmandens gennemsnitlige maskinomkostninger pr. ha.

Udgifter til vedligeholdelse af maskiner 174.000

Brændstof 125.000

Afskrivninger på maskiner 204.000

Forrentning af maskiner 85.000

Andel af lønomkostning 230.000

Diverse udgifter til maskinhuset 26.000

Maskinstation til snitning af græs og majs 153.000

I alt 997.000 Pr. ha 5.448

På Farmtal Online kan du også finde de gennemsnitlige maskinomkostninger pr. ha. for de forskel-lige afgrøder (se under budgetkalkuler).

7. Maskiner | 83 | 83

B) Hvad ville de samlede maskinomkostninger være på denne ejendom, hvis man fulgte tallene fra Farmtal Online?

Afgrøde Ha Maskinomk. ifølge Farmtal Online Omkostninger, kr.

Vinterhvede 41

Majs 82

Kløvergræs, slæt 40

Vårbyg med udlæg 20

183

Gns. ha ifølge Farmtal Online

C) Lav ligeledes beregningen på ”Din Bundlinje Mark” og giv en samlet vurdering af landmandens maskinomkostninger.

84 |

8. Fra kassebog til årsrapport

Opgave 8.1. Kassebogføring

Nedenfor ses en landmands ind- og udbetalinger for oktober måned.

A) Lav en kasserapport på et udleveret ark, i Excel eller i et regnskabsprogram. Ved månedens be-gyndelse er kassebeholdningen på 5.100 kr., og kassekreditten er på -43.000 kr.

Dato Bilag nr. K = kasseB = bank Ind-/udbetaling, kr.

3. 1 Købt pumpe, inkl. moms B 5.000,00

5. 2 Betalt dyrlægeregning, inkl. moms B 2.400,00

6. 3 Hævet til kassen K/B 10.000,00

9. Privat udgift K 200,00

10. 4 Betalt autoværksted, inkl. moms B 1.250,00

11. 5 Reparation staldinventar, inkl. moms B 6.900,00

11. 6 Betalt ejendomsskat B 2.500,00

15. 7 Mejeriafregning, inkl. moms B 46.982,20

18. 8 Købt mineralblanding, inkl. moms B 2.910,00

20. Privat udgift K 3.500,00

25. 9 Betalt forsikring B 821,75

25. 10 Betalt kvægavlsforeningen B 4.155,50

29. 11 Løn til medhjælp B 15.140,00

29. 12 Mejeriafregning, inkl. moms B 47.551,55

Kassebeholdning d. 30/10: 11.400 kr.Kassekreditsaldo d. 30/10: 456,50 kr.

B) Beregn oktober måneds momstilsvar.

Samlet momsbeløb af indtægter: 94.533,75 / 5 = 18.906,75 kr.

Samlet momsbeløb af udgifter: 18.460,00 / 5 = 3.692,00 kr.

Oktober måneds momstilsvar: 18.906,75 – 3.692 = 15.214,75 kr.

8. Årsrapporten | 85

Opgave 8.2. Bogføring af bilag

Til denne opgave kan du bruge de bilagseksempler, der ligger på SEGES Forlags faglige temasider: http://segesforlag.dk/tema-sider/økonomi/

▲

Lav en kasserapport ud fra de udleverede eller valgte bilag.

Navn: År:

Dato Tekst Bilag KvantumBank Konto

MIndtægt Udgift Grund Sp.

Opgave 8.3. Bilagenes påvirkning på regnskabet

Vend tilbage til denne opgave, når du har været igennem kapitel 9-11 i teoribogen.

▲

Konteringen af bilagene påvirker årsregnskabet. Hvordan påvirker den kontering, du har lavet i opgave 8.2, regnskabet på følgende områder?

Dækningsbidraget positivt negativt ingen påvirkning

Årets resultat positivt negativt ingen påvirkning

Balancesummen større mindre ingen påvirkning

Egenkapitalen større mindre ingen påvirkning

Likviditeten bedre dårligere ingen påvirkning

86 | 8. Årsrapporten

Opgave 8.4. Ejendomskontoplan

▲

Find kontonumre fra ejendomskontoplanen, se bilag 1 i Landbrugsøkonomi (teoribogen).

Grund Sp. Grund Sp.

Moms af salg 8401 00 Indkøb smågrise 4217 00

Løn til medhjælp 4701 00 Besætning 1400 00

Mælk 3300 00 Elafgift 8431 01

Maskinstation 4070 00 Landbrugsforsikringer 4760 00

Rente obligationer 5355 00 C-blanding 4401 10

Dyrlæge 4480 00 Smågrise 3417 00

Dieselolie 4580 10 Renteobligationer 5355 00

Inventarkøb 8171 01 Telefon 4830 00

Banklån 2620 00 Kemikalier 4040 00

Byg 3000 00 NPK-gødning 4021 00



Rigtigt Forkert

Bilag består kun af afregninger. XPosteringslisten viser f.eks. køb af smågrise i årets løb. XDen eksterne årsrapport er kun beregnet for landmanden. XBåde kassebeholdning og kassekredit fremgår af kassebogen. XRentebeløb indeholder ikke moms. XEt bilag kan godt indeholde flere posteringer. XÅrsrapporten indledes med en ledelsespåtegning. XKassebogføring foretages normalt kun manuelt. XEn ejendomskontoplan indeholder typisk kun få konti. XMomskoder bruges til at beregne momstilsvar. X

| 87

9. Resultatopgørelse

Opgave 9.1. Resultatopgørelse (I)

En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom:

• 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. • 47 ha majs. Dækningsbidrag pr. ha 6.140 kr. • 41 ha sædskiftegræs. Dækningsbidrag pr. ha 5.340 kr. • 12 ha vårbyg med udlæg. Dækningsbidrag pr. ha 6.200 kr.

▲

Beregn landmandens samlede dækningsbidrag, og gør nedenstående restultatopgørelse færdig.

Beløb, kr.Dækningsbidrag 3.764.720- Kontante kapacitetsomkostninger -1.703.000

- Afskrivninger -609.000

Resultat af primær drift 1.452.720+ Afkoblet støtte 400.000

- Finansieringsomkostninger -891.609

Resultat efter finansiering 961.111+ Private indtægter 39.468

Årets resultat før skat og regulering 1.000.579+ Urealiseret gevinst 45.300

Årets resultat før skat 1.045.879- Skat af årets resultat -178.000

Årets resultat 867.879

88 | 9. Resultatopgørelse

Opgave 9.2. Resultatopgørelse (II)

I nedenstående skema ses en landmands indtægter og udgifter for et regnskabsår.

Indtægter og udgifter Beløb, kr.

Dyrlæge 83.500

Energi 99.278

Salg af korn 221.450


Planteværn 47.990

Renteindtægter 840

Renteudgifter 246.530

Handelsgødning 84.775

Urealiseret gevinst 195.000

Afskrivninger 302.000

Maskinstation (udgift) 69.865

Grovfoder (indtægt) 149.115

Vedligehold 210.100

Mælk 1.015.356

Eget grovfoder (udgift) 139.874

Kvæg (tilvækst) 75.295

Svin (tilvækst) 951.008

Lønomkostning 175.000

Udsæd 47.988

Personlig indtjening 75.000

Beregnet skat 129.187

Ejendomsskat og forsikring 32.440

Raps (salg) 20.911

Kraftfoder 666.168

Afkoblet EU-støtte 244.987

▲

Benyt skemaet på næste side til at opstille en resultatopgørelse. Husk fortegn på indtægter og omkostninger.

9. Resultatopgørelse | 89

Resultatopgørelse

Beløb, kr. Beløb, kr.


Raps 20.911

Grovfoder (indtægt) 149.115

Mælk 1.015.356

Kvæg 75.295

Svin 951.008

Bruttoudbytte 2.433.135 Udsæd -47.988


Planteværn -47.990

Kraftfoder -666.168

Eget grovfoder (udgift) -139.874

Dyrlæge -83.500

Diverse stykomkostninger -29.840

Stykomkostninger -1.100.135 Dækningsbidrag 1.333.000 Energi -99.278

Vedligehold -210.100

Maskinstation (udgift) -69.865

Lønomkostninger -175.000

Ejendomsskat og forsikring -32.440

Kontante kapacitetsomkostninger i alt - 586.683

Afskrivninger - 302.000

Kapacitetsomkostninger i alt - 888.683 Resultat af primær drift 444.317 Afkoblet støtte 244.987 Resultat før finansiering 689.304Renteindtægter 840

Renteudgifter - 246.530

Finansiering i alt - 245.690 Resultat efter finansiering 443.614 Personlig indtjening 75.000

Årets resultat før regulering og skat 518.614Urealiseret tab -195.000

Årets resultat før skat 713.614 Beregnet skat -129.187



Opgave 9.3. Resultatopgørelse (mink og svin)

▲

En ejendom med minkavl og svineproduktion råder over et areal på 110 ha. Opstil resultatopgø-relsen for denne ejendom på næste side.

Der foreligger følgende oplysninger om indtægter og udgifter for et regnskabsår:

Udsæd 46.511 Renteudgifter 275.339

Afskrivninger 355.860 Gødning 41.498

Vedligehold 110.840 Ejendomsskat 43.227

Salg af korn 306.912 Raps 102.005

Forpagtningsafgift (udgift) 135.350 Salg af skind 3.176.443

Maskinstation (indtægt) 61.410 Diverse faste omkostninger 79.338

Salg af svin 594.331 Maskinstation (udgift) 51.423

Andre landbrugsindtægter 36.887 Dyrlæge 50.319

Løn 285.012 Energi 68.326

Planteværn 48.984 Foder 1.208.335

Diverse stykomkostninger 6.950 Renteindtægter 1.275

Indkøb af smågrise 279.350 Diverse husdyromkostninger 65.212

Afkoblet støtte 264.100 Personlig indtjening 53.490

Urealiseret tab 196.000 Beregnet skat 462.393


Resultatopgørelse



Salg af svin 594.331

Indkøb af smågrise -279.350

Raps 102.005

Salg af skind 3.176.443

Andre landbrugsindtægter 36.887

Maskinstation (indtægt) 61.410

Bruttoudbytte 3.998.638Udsæd 46.511

Planteværn 48.984

Gødning 41.498

Foder 1.208.335

Diverse husdyromkostninger 65.212

Dyrlæge 50.319


Stykomkostninger i alt -1.467.809Dækningsbidrag 2.530.829Vedligehold 110.840

Lønomkostninger 285.012

Ejendomsskat & forsikring 43.227

Diverse faste omkostninger 79.338

Maskinstation (udgift) 51.423

Energi 68.326

Kontante kapacitetsomkostninger i alt 638.166

Afskrivninger 355.860

Kapacitetsomkostninger i alt - 994.026Resultat af primær drift 1.536.803Afkoblet støtte 264.100Resultat før finansiering 1.800.903Forpagtningsafgift - 135.350

Renteudgifter -275.339

Renteindtægter 1.275

Finansiering i alt - 409.414Resultat efter finansiering 1.391.489Personlig indtjening 53.490

Årets resultat før regulering og skat 1.444.979Urealiseret tab -196.000

Årets resultat før skat 1.248.979Beregnet skat -462.393



Opgave 9.4. Resultatopgørelse (økologisk mælkeproduktion)

På en økologisk kvægejendom skal der opstilles en resultatopgørelse for et regnskabsår. Ejendom-men er på 180 ha, hvoraf de 25 ha er forpagtet.

Der foreligger følgende oplysninger om indtægter og udgifter:

Eget grovfoder fra mark til stald 678.438 Mælk 2.374.003

Ejendomsskat og forsikring 91.432 Afkoblet støtte 439.254

Forpagtningsafgift 64.200 Kvæg (tilvækst) 349.601

Diverse faste omkostninger 115.766 Andre landbrugsindtægter 55.325

Korn og kraftfoder 369.344 Udsæd 89.752

Afskrivninger 445.808 Andet foder 40.675

Renteudgifter 612.998 Salgsafgrøder 155.396

Løn 525.771 Vedligehold 235.654

Maskinstation (udgift) 219.388 Energi 70.543

Urealiseret gevinst 180.000 Dyrlæge og medicin 59.651

Beregnet skat 179.319 Diverse stykomkostninger 119.548

Personlig indtjening 115.000

▲

Benyt skemaet på næste side til at opstille en resultatopgørelse for ejendommen.


Resultatopgørelse


Mælk 2.374.003

Salgsafgrøder 155.396

Eget grovfoder fra mark til stald 678.438

Kvæg 349.601

Andre landbrugsindtægter 55.325

Bruttoudbytte 3.612.763Udsæd -89.752

Korn og kraftfoder -369.344

Andet foder -40.675


Diverse stykomkostninger -119.548

Eget grovfoder fra mark til stald -678.438

Stykomkostninger - 1.357.408Dækningsbidrag 2.255.355Maskinstation (udgift) -219.388

Lønomkostninger -525.771

Ejendomsskat og forsikring -91.432

Diverse faste omkostninger -115.766

Vedligehold -235.654

Energi -70.543

Kontante kapacitetsomkostninger i alt -1.258.554


Kapacitetsomkostninger i alt - 1.704.362Resultat af primær drift 550.993Afkoblet støtte 439.254Resultat før finansiering 990.247Forpagtningsafgift - 64.200


Finansiering i alt - 677.198Resultat efter finansiering 313.049Personlig indtjening 115.000

Årets resultat før regulering og skat 428.049Urealiseret gevinst 180.000

Årets resultat før skat 608.049Beregnet skat -179.319


94 | 9. Resultatopgørelse94 |

Opgave 9.5. Årets resultat

Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår om Landmand A og Landmand B:

Landmand A Landmand B

Årets resultat før regulering og skat 195.000 kr Årets resultat før regulering og skat 280.000 kr.

Beregnet skat 58.500 kr. Beregnet skat 87.500 kr.

Urealiseret kurstab gæld 25.000 kr. Urealiseret kursgevinst gæld 8.000 kr.

Urealiseret kursgevinst finansaktiver 15.000 kr. Urealiseret kurstab finansaktiver 15.000 kr.

▲

Hvad bliver årets resultat efter skat og regulering for hver af de to landmænd?

Landmand A: 195.000 – 58.500 – 25.000 + 15.000 = 126.500 kr.

Landmand B: 280.000 – 87.500 + 8.000 –15.000 = 185.500 kr.



Rigtigt Forkert

Den beregnede skat er den samme som den betalte skat i regnskabet. XBesætningsforskydning er med i stykomkostninger. XAfkoblet støtte medtages i bruttoudbyttet. XDækningsbidrag + Skat = Resultat af primær drift. XResultatopgørelsen beregnes for et halvt år ad gangen. XPrivatforbrug indgår i resultatopgørelsen. XKursændringer på gæld påvirker årets resultat. XRenteudgifter er ikke med i resultatopgørelsen. XIntern omsætning bør fremgå af resultatopgørelsen. X

| 95

10. Balance og egenkapital

Opgave 10.1. Balance (I)

På en kvægejendom er der den 31/12 følgende aktiver og gæld:

Bank-/sparekasselån 995.643 kr. Tilgodehavender 71.110 kr.

Momsgæld 61.840 kr. Kassekredit (gæld) 212.745 kr.

Besætning 1.546.886 kr. Inventar 933.200 kr.

Anden gæld 673.212 kr. Mælkekvote 1.775.950 kr.

Betalingsrettigheder 264.000 kr. Jordbeholdning 5.130 kr.

Realkreditlån 10.234.000 kr. Foderbeholdning 81.000 kr.

Bil 86.510 kr. Indlån 6.400 kr.

Fast ejendom 14.850.000 kr. Kassebeholdning 350 kr.

A) Opstil balancen pr. 31/12

Fast ejendom 14.850.000

Betalingsrettigheder 264.000

Leveringsrettigheder 1.775.950

Inventar 933.200

Besætning 1.546.886

Jordbeholdning 5.130

Foderbeholdning 81.000 Landbrugsaktiver 19.456.166 Private aktiver 86.510

Tilgodehavende 71.110

Indlån 6.400

Kassebeholdning 350 Finansaktiver 77.860 Aktiver i alt 19.620.536 Realkreditlån - 10.234.000

Bank-/sparekasselån - 995.643

Momsgæld - 61.840

Anden gæld - 673.212

Kassekredit - 212.745 Gæld i alt - 12.177.440 Egenkapital 7.443.096

B) Hvad forstås ved egenkapital?

Den del af virksomhedens aktiver, der ikke er belånt.

96 | 10. Balance og egenkapital

Opgave 10.2. Balance (II)

Nedenfor er balancen opstillet pr. 1/1 for en planteavlsejendom med 300 ha agerjord og 60 ha skov.



Markmaskiner 650.000


Kornbeholdning 1.026.800

Landbrugsaktiver 36.596.350

Andre aktiver 4.975.000

Private aktiver 195.000


Værdipapirer 1.234.000

Indlån 24.300

Kassebeholdning 1.340

Finansaktiver 1.773.869

Aktiver i alt 43.540.219

Realkreditlån -19.224.842

Banklån -905.327

Leverandørgæld -153.741

Momsgæld -43.180

Kassekredit - 568.342

Gæld i alt -20.895.432

Egenkapital 22.644.787

A) Ud fra følgende oplysninger skal du på næste side opstille balancen pr. 31/12.

Status pr. 31/12 Vedrørende afskrivninger

Momsgæld 19.124 kr. Markmaskiner: Afskrivning med 15 %

Bil 172.000 kr. Stalde: Restværdi 4.500.000 kr., restlevetid 15 år

Kassebeholdning 720 kr. Inventar: Restlevetid 10 år

Værdipapirer 1.115.000 kr. Vindmølle: Restlevetid 20 år

Tilgodehavende 238.455 kr.

Kassekreditgæld 499.987 kr.

Leverandørgæld 199.000 kr. Afdrag på lån

Indlån 1.340 kr. Banklån: 88.000 kr.

Betalingsrettigheder 925.000 kr. Realkreditlån: 172.000 kr.

Kornbeholdning 840.000 kr.

10. Balance og egenkapital | 97



Markmaskiner 552.500


Kornbeholdning 840.000

Landbrugsaktiver 36.012.500 Andre aktiver 4.726.250

Private aktiver 172.000


Værdipapirer 1.115.000

Indlån 1.340

Kassebeholdning 720

Finansaktiver 1.355.515 Aktiver i alt 42.266.265 Realkreditlån - 19.052.842

Banklån - 817.327

Leverandørgæld - 199.000

Momsgæld - 19.124


Gæld i alt 20.588.280 Egenkapital 21.677.985

B) Hvor stor en andel (%) udgør anlægsaktiverne af de samlede aktiver?

(42.266.265 - 1.355.515 - 840.000) / 42.266.265 = 94,8 %

C) Hvor stor en andel udgør finansaktiverne af de samlede aktiver?

(1.355.515 x 100) / 42.266.265 = 3,2 %

D) Hvor stor en andel udgør de langfristede lån af den samlede gæld?

(19.870.169 x 100) / 20.588.280 = 96,5 %

E) Hvor stor en andel udgør de kortfristede lån af den samlede gæld?

(718.111 x 100) / 20.588.280 = 3,5 % eller 100 – 96,5 = 3,5 %

Balance pr. 31/12


Opgave 10.3. Egenkapitalforklaring

Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår om Landmand A og Landmand B:

Landmand A: Landmand B:

Betalt skat 42.500 kr. Privatforbrug 185.000 kr.

Privatforbrug 225.000 kr. Kursændringer (urealiserede) -4.600 kr.

Værdiændringer 895.000 kr. Formueudgifter 8.500 kr.

Egenkapital pr. 1/1 3.500.000 kr. Egenkapital pr. 1/1 2.400.000 kr.

Formueindtægter 25.800 kr. Årets resultat før regulering og skat

315.000 kr.

Årets resultat før regulering og skat

216.000 kr. Værdiændringer 1.143.000 kr.

Kursændringer (urealiserede) 13.300 kr. Betalt skat 77.500 kr.

▲

Beregn egenkapitalen pr. 31/12 for Landmand A og Landmand B.

Landmand A Landmand BEgenkapital 1/1 3.500.000 2.400.000 Årets resultat før regulering og skat 216.000 315.000 Betalt skat - 42.500 - 77.500 Privatforbrug - 225.000 - 185.000 Formueindtægter/-udgifter 25.800 - 8.500 Værdiændringer 895.000 1.143.000 Kursændringer 13.300 - 4.600 Egenkapital 31/12 4.382.600 3.582.400


Opgave 10.4. Kursændringer

En landmand har både obligationer og aktier. Desuden har han to realkreditlån.Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår:

Værdipapirer

Pålydende Kurs 1/1 Kurs 31/12

Obligationer 10.000 kr. 96,40 96,20

Aktier 30.000 kr. 120 285

Realkreditlån

Restgæld 1/1 Kurs 1/1 Afdrag Kurs 31/12

30-årigt lån 3.634.451 kr. 97,10 61.430 kr. 96,55

20-årigt lån 1.028.234 kr. 98,70 36.845 kr. 98,25

▲

Beregn kursændring.

Kursværdi 1/1 Kursværdi 31/12 Kursændring

Obligationer 9.640 9.620 - 20

Aktier 36.000 85.500 49.500

30-årigt lån* 3.529.052 3.449.752 - 17.870

20-årigt lån* 1.014.867 974.040 - 3.982

I alt 27.628

* Husk, at der betales afdrag i løbet af året.

Opgave 10.5. Landbrugssaktiv eller finansaktiv?

Sæt kryds ved det rigtige svar.

Landbrugsaktiv Finansaktiv

Løsdriftsstald på kvægejendom X

Beholdning af smågrisefoder X

Kassebeholdning hos fjerkræavler X

Staldinventar på svineejendom X

En landmands obligationer X

Mælkekvote X

Farehytter i en frilandsbesætning X


Opgave 10.6. Afslutning af regnskab

En landmands regnskab for et regnskabsår skal afsluttes.

A) Beregn først egenkapital pr. 1/1 (udfyld de hvide felter).

Balance pr. 1/1


Besætning 520.000

Maskiner 370.000


Foderbeholdning 33.000

Aktiver i alt 7.123.000 Realkreditlån -2.260.000

Foderstofgæld -22.000

Momsgæld -39.000

Kassekredit -178.000

Gæld i alt - 2.499.000 Egenkapital 4.624.000

B) Indsæt saldo pr. 1/1 og beregn saldo pr. 31/12 på kassekreditkontoen.

Ind- og udbetalinger på kassekreditkonto i løbet af året

Beløb, kr.

Saldo pr. 1/1 - 178.000Salg af korn 210.000

Salg af mælk 705.000

Salg af køer 72.000

Afkoblet støtte 100.000

Stykomkostninger -255.000

Renteudgifter -115.000

Afdrag på realkreditlån -62.500

Kontante kapacitetsomkostninger -230.000

Private indtægter 150.000

Skat -165.000

Privatforbrug -180.000

Moms af salg 305.000

Moms af køb -275.000

Betalt moms -59.000

Saldo pr. 31/12 22.500


C) Ud fra følgende oplysninger opstilles resultatopgørelse, balance pr. 31/12 og egenkapitalkonto.


Fast ejendom 5.660.000 kr. Markmaskiner: Afskrives med 15 %

Besætning 630.000 kr. Stalde: Restværdi 1.600.000 kr., restlevetid 16 år

Foderbeholdning 44.000 kr. Maskinhus: 600.000 kr., restlevetid 15 år

Foderstofgæld 10.000 kr. Inventar: Restlevetid 8 år

Resultatopgørelse


Køer 210.000

Mælk 705.000

Kvæg 182.000

Bruttoudbytte 1.097.000Stykomkostninger - 232.000Dækningsbidrag 865.000Kontante kapacitetsomkostninger - 230.000


Kapacitetsomkostninger i alt - 475.500Resultat af primær drift 389.500Afkoblet støtte 100.000Resultat før finansiering 489.500Renteudgifter - 115.000

Finansiering i alt - 115.000Resultat efter finansiering 374.500Private indtægter 150.000

Årets resultat før skat 524.500Skat -165.000


1) Kvæg = 72.000 + 110.000 = 182.000 kr. 2) Stykomkostninger = 255.000 – 12.000 – 11.000 = 232.000 kr.

3) Afskrivninger = 55.500 + 100.000 + 40.000 + 50.000 = 245.500 kr.

1)

2)

3)

55.500 100.000

40.000 50.000


Balance pr. 31/12


Besætning 630.000

Maskiner 314.500



(Kassekredit*)Aktiver i alt 6.998.500Realkreditlån - 2.197.500

Foderstofgæld - 10.000

Momsgæld - 10.000

Kassekredit 22.500Gæld i alt - 2.195.000Egenkapital 4.803.500

Egenkapitalforklaring

Egenkapital pr. 1/1 4.624.000Årets resultat før skat 524.500

Betalt skat -165.000

Privatforbrug -180.000Egenkapital pr. 31/12 4.803.500

4) Maskiner = 370.000 – 55.500 = 314.500 kr.

5) Staldinventar = 400.000 – 50.000 = 350.000 kr.

6) Realkreditlån = 2.260.000 – 62.400 = 2.197.500 kr.

7) Momsgæld = 39.000 + 305.000 – 275.000 – 59.000 = 10.000 kr.

4)

5)

6)

7)


Opgave 10.7. Afslutning af regnskab (minkejendom)

En minkavlers regnskab skal afsluttes.


Balance pr. 1/1

Beløb, kr.



Mink 1.850.000

Inventar 2.110.000


Bil 120.000

Tilgodehavende for minkskind 35.000


Aktiver i alt 12.198.000

Realkreditlån - 3.124.000

Banklån - 2.894.000


Momsgæld - 45.000


Gæld i alt 6.196.000

Egenkapital 6.002.000




Beløb, kr.

Saldo pr. 1/1 -131.000


Salg af minkskind 2.599.000


Køb af udsæd -33.000

Køb af gødning -19.000

Køb af foder -1.089.500

Køb af planteværn - 45.000

Kontante kapacitetsomkostninger - 439.000


Skat -156.000

Afdrag på realkreditgæld -125.000

Afdrag på bankgæld - 65.000




Moms af køb - 401.000

Betalt moms - 219.000

Saldo pr. 31/12 273.500



Fast ejendom 8.050.000 kr.

Besætning 1.925.000 kr. Bil (25 % anvendes i driften): Afskrives med 15 %

Foderbeholdning 35.000 kr. Stalde: Restværdi 1.200.000 kr., restlevetid 12 år

Foderstofgæld 14.000 kr. Inventar: Restlevetid 8 år

Kassebeholdning 3.000 kr.

Betalingsrettigheder 925.000 kr.


Resultatopgørelse


Minkskind 2.564.000

Korn 519.000


Bruttoudbytte 3.158.000 Foder - 1.176.500

Udsæd - 33.000

Gødning - 19.000

Planteværn - 45.000

Stykomkostninger - 1.273.500Dækningsbidrag 1.884.500Kontante kapacitetsomkostninger - 439.000


Kapacitetsomkostninger i alt - 807.250Resultat af primær drift 1.077.250Afkoblet støtte 110.000Resultat før finansiering 1.187.250Renteudgifter - 825.000

Finansiering i alt - 825.000Resultat efter finansiering 362.250Private indtægter 50.000



1) Minkskind: 2.599.000 – 35.000 = 2.564.000 kr.

2) Besætningsforskydning: 1.925.000 – 1.850.000 = 75.000 kr.

3) Foder: 1.089.500 + 75.000 + 12.000 = 1.176.500 kr.

4) Kontante kapacitetsomkostninger: 63.000 + 376.000 = 439.000 Kr.

5) Afskrivninger: 4.500 + 100.000 + 263.750 = 368.250 kr.

1)

2)

3)

4)

5)


Balance pr. 31/12



Mink 1.925.000

Inventar 1.846.250


Bil 102.000


Kassekredit 273.500 Aktiver i alt 13.159.750Realkreditlån - 2.999.000

Banklån - 2.829.000


Momsgæld - 168.000 Gæld i alt -6.010.000Egenkapital 7.149.750


Egenkapital pr. 1/1 6.002.000 Årets resultat før skat 412.250

Skat - 156.000

Privatforbrug - 213.500 Værdiændring for ejendom* 1.105.000 Egenkapital pr. 31/12 7.149.750

* Ændringer i fast ejendom + bygningsafskrivninger.

6) Inventar: 2.110.000 – 223.750 = 1.846.250 kr.

7) Bil: 120.000 – 18.000 = 102.000 kr.

8) Realkreditlån: 3.124.000 – 125.000 = 2.999.000 kr.

9) Banklån: 2.894.000 – 65.000 = 2.829.000 kr.

10) Momsgæld: 45.000 + 743.000 – 401.000 – 219.000 = 168.000 kr.

11) Privatforbrug: 200.000 + 13.500 (bil) = 213.500 kr.

12) Værdiændringer: (8.050.000 – 7.045.000) + 100.000 (afskr.) = 1.105.000 kr.

6)

7)

8)9)

10)

11)

12)


Opgave 10.8. Afslutning af regnskab (mælkeproduktion)

En mælkeproducent med 100 årskøer og 110 ha jord skal afslutte regnskabet.

A) Beregn først egenkapital pr. 1/1 (udfyld de hvide felter).Balance pr. 1/1


Betalingsrettigheder 1.341.000

Mælkekvote 1.720.000

Besætning 649.000

Inventar 457.000

Maskiner 410.000


Bil 89.000

Aktiver i alt 14.305.000Realkreditlån - 7.519.000

Banklån - 2.153.000


Momsgæld - 28.000


Gæld i alt -9.948.000Egenkapital 4.357.000

B) Indsæt saldo pr. 1/1 og beregn saldo pr. 31/12 på kassekreditkontoen.Ind- og udbetalinger på kassekreditkonto i løbet af året

Beløb, kr.

Saldo pr. 1/1 -246.000Salg af mælk 1.950.000

Salg af kvæg 166.000


Kontante kapacitetomkostninger - 495.000

Køb af udsæd - 48.000

Køb af gødning - 119.000


Køb af planteværn - 39.000


Skat - 30.000

Afdrag på realkreditgæld - 132.000

Afdrag på bankgæld - 41.000





Betalt moms - 53.000

Saldo pr. 31/12 -574.000




Fast ejendom 9.400.000 kr. Maskiner: Afskrives med 12 %

Besætning 741.000 kr. Bil (25 % anvendes i driften): Afskrives med 18 %


Gæld til maskinstation 14.000 kr. Inventar: Restlevetid 16 år.

Betalingsrettigheder 1.341.000 kr.

Mælkekvote 1.720.000 kr.

Resultatopgørelse


Mælk 1.950.000

Kvæg 258.000

Bruttoudbytte 2.208.000Udsæd - 48.000

Gødning - 119.000

Foder - 1.019.000


Stykomkostninger - 1.225.000Dækningsbidrag 983.000Kontante kapacitetsomkostninger - 509.000


Kapacitetsomkostninger i alt - 799.768Resultat af primær drift 183.232Afkoblet støtte 412.000Resultat før finansiering 595.233Renteudgifter 693.000

Finansiering i alt -693.000Resultat efter finansiering - 97.768Private indtægter 200.000

Årets resultat før skat 102.232Skat - 30.000


1) Kvæg: 166.000 + 92.000 = 258.000 kr.2) Foder: 1.273.000 + 405.000 – 657.000 – 2.000 = 1.019.000 kr.3) Kontante kap. omk. : 495.000 + 14.000 = 509.000 kr.4) Afskrivninger: 49.200 + 4.005 + 209.000 + 28.500 = 290.768 kr.

1)

2)

3)

4)


Balance pr. 31/12


Betalingsrettigheder 1.341.000

Mælkekvote 1.720.000

Besætning 741.000

Inventar 428.437


Maskiner 360.800

Bil 72.980

Aktiver i alt 14.721.217Realkreditlån - 7.387.000

Banklån - 2.112.000

Anden gæld - 14.000

Momsgæld - 91.000


Gæld i alt - 10.178.000Egenkapital 4.543.217


Egenkapital pr. 1/1 4.357.000Årets resultat før skat 102.232

Skat - 30.000

Værdiændringer fast ejendom 375.000

Privatforbrug - 261.015

Egenkapital pr. 31/12 4.543.217

5) Inventar: 457.000 – 28.563 = 428.437 kr.6) Maskiner: 410.000 – 49.200 = 360.800 kr.7) Bil: 89.000 – (0,18 x 89.000) = 72.980 kr.8) Realkreditlån: 7.519.000 – 132.000 = 7.387.000 kr.9) Banklån: 2.153.000 – 41.000 = 2.112.000 kr.10) Momsgæld: 28.000 + 525.000 – 409.000 – 53.000 = 91.000 kr.11) Værdiændringer: 166.000 + 209.000 = 375.000 kr.12) Privatforbrug: 249.000 + 12.015 (afskrivning af bil) = 261.015 kr.

5)

6)

7)

8)

9)

10)

12)

11)


Opgave 10.9. Afslutning af regnskab (smågriseproduktion)

I denne opgave skal du afslutte regnskabet. Ejendommen er en svineejendom, der råder over 170 ha, heraf 55 ha forpagtet. Produktionsomfanget er 300 søer og 7.100 smågrise (30 kg).


Balance pr. 1/1



Svin 1.022.000

Inventar 976.000


Bil 95.000

Tilgodehavende for grise 11.000

Værdipapirer 19.000


Kassekredit (positiv) 8.000

Aktiver i alt 15.124.000Realkreditlån -7.111.000

Banklån -863.000

Momsgæld -11.000

Gæld til smedeværksted -3.000

Gæld i alt - 7.988.000Egenkapital 7.136.000




Beløb, kr.

Saldo pr. 1/1 8.000Salg af smågrise 1.205.000

Salg af korn 1.725.000


Køb af udsæd -62.000

Køb af gødning -45.000


Køb af planteværn -96.000


Kontante kapacitetsomkostninger -740.000


Skat -48.000

Afdrag på realkreditgæld -99.000

Afdrag på bankgæld -34.000

Renteudgifter -1.039.000




Betalt moms -338.000

Saldo pr. 31/12 157.000



Fast ejendom 12.445.000 kr.

Besætning 995.000 kr. Bil (25 % anvendes i driften): Afskrives med 15 %


Gæld til maskinstation 14.000 kr. Inventar: Restlevetid 10 år

Betalingsrettigheder 450.000 kr.

Tilgodehavende for grise 3.000 kr.

Gæld til smede 2.000 kr.

Kassebeholdning 1.000 kr.

Værdipapirer 43.000 kr. (Der er ikke investeret i eller solgt værdipapirer i løbet af året)


Resultatopgørelse


Smågrise 1.170.000

Korn 1.725.000

Bruttoudbytte 2.895.000Udsæd - 62.000

Gødning - 45.000

Foder - 1.002.000


Dyrlæge og medicin - 75.000

Stykomkostninger - 1.280.000Dækningsbidrag 1.615.000Kontante kapacitetsomkostninger - 753.000


Kapacitetsomkostninger i alt - 959.163Resultat af primær drift 655.838Afkoblet støtte 378.000Renteudgifter - 1.039.000

Resultat før finansiering 1.033.838Finansiering i alt - 1.039.000Resultat efter finansiering - 5.163Private indtægter 220.000



1) Smågrise: 1.205.000 – 27.000 - 8.000 = 1.170.000 kr.2) Kontante kapacitetsomkostninger: 740.000 – 1.000 + 14.000 = 753.000 kr.3) Afskrivninger: 105.000 + 97.000 + 3.563 = 206.163 kr.

1)

2)

3)


Balance pr. 31/12



Besætning 995.000

Inventar 878.400


Bil 80.750


Værdipapirer 43.000


(Kassekredit*) 157.000Aktiver i alt 15.100.150Realkreditlån - 7.012.000

Banklån - 829.000

Momsgæld -103.000

Gæld, smed - 2.000

Gæld, maskinstation - 14.000

KassekreditGæld i alt - 7.960.000Egenkapital 7.140.150


Egenkapital pr. 1/1 7.136.000Årets resultat 214.838

Betalt skat - 48.000

Privatforbrug - 241.688

Værdiændring betalingsrettigheder 55.000Kursændringer (urealiserede) 24.000Egenkapital pr. 31/12 7.140.150

4) Inventar: 976.000 – 97.600 = 878.400 kr.5) Bil: 95.000 – 14.250 = 80.750 kr.6) Realkreditgæld: 7.111.000 kr. – 99.000 = 7.012.000 kr.7) Banklån: 863.000 – 34.000 = 829.000 kr.8) Momsgæld: 11.000 + 731.000 – 301.000 – 338.000 = 103.000 kr. 9) Privatforbrug: 231.000 + 10.689 (afskrivning af bil) = 241.688 kr.10) Kursændringer: 43.000 – 19.000 = 24.000 kr.

4)

5)

6)

7)8)

9)

10)

114 | 10. Balance og egenkapital114 |



Rigtigt Forkert

Lån i schweizerfranc medtages ikke i balancen. XObligationer værdiansættes i balancen til kursværdi. XLeasingforpligtelser kan indgå i balancen. XFast ejendom = Jord, stuehus og driftsbygninger. XHensættelser er først og fremmest udskudt skat. XJordbeholdninger er et finansaktiv. XPensionsopsparing påvirker ikke egenkapitalen. XKassebeholdning er et finansaktiv. XInventar er et landbrugsaktiv. XVærdiændringer omfatter kun stigning i ejendomsværdi. X

| 115

11. Likviditet / pengebinding

Opgave 11.1. Kassekredittens saldo

A) I skemaet herunder skal du vise, hvordan kassekredittens saldo udvikler sig fra januar til juli. Den 1. januar var saldoen -346.896 kr.

Januar Februar Marts April Maj Juni

Månedens indbetalinger 578.945 1.602.458 845.905 614.348 599.687 689.345

Månedens udbetalinger 453.894 1.656.387 467.590 909.239 798.345 835.813

+/- Ændring af kassekreditsaldo + 125.051 - 53.929 + 378.315 - 294.891 - 198.658 - 146.468

Kassekreditsaldo ved månedens slutning - 221.845 - 275.774 102.541 - 192.350 - 391.008 - 537.476

B) Vis med et diagram, hvordan kassekredittens saldo udvikler sig i de seks måneder.

-600000

-500000

-400000

-300000

-200000

-100000

0

100000

200000

1 2 3 4 5 6

Kassekredit saldo

Kassekreditsaldo ved månedens slutning

116 | 11. Likviditet

Opgave 11.2. Likviditetsopgørelse (I)

I nedenstående likviditetsopgørelse mangler der nogle enkelte regnskabstal. Følgende oplysninger foreligger: •Landmanden har hver måned indbetalt 15.000 kr. på sin pensionsopsparing. •Landmanden har investeret i 3 nye maskiner i løbet af året: En marksprøjte 119.000 kr., en

traktor (byttepris) 246.000 kr. og en kornvogn 68.000 kr. •Gælden til foderstofforhandleren er øget fra 569.300 kr. ved årets start til 881.512 kr. ved årets

slutning.

▲

Indsæt de manglende tal, og udregn resultaterne

Pengebinding (likviditetsopgørelse) Kr.

Årets resultat før skat 459.700

Af- og nedskrivninger mv. 576.900

Urealiseret kursregulering, finansaktiver 0

Tilbageførsel i alt 576.900Betalt skat -120.000

Privat -256.905

Afskrivninger privat tilbageføres 0

Formueudgifter/-indtægter -25.600

Pensionsindbetaling -180.000Privat udtræk, skat og pension i alt -582.505

Reduktion Forøgelse

Til investering og afdrag 454.095Besætning 0

Beholdning -230.000 -230.000Likviditet før anlægsinvesteringer 224.095

Salg Køb/forbedring

Driftsbygninger -2.400.000 -2.400.000Inventar, markbrug -433.000 -433.000Inventar, husdyrbrug -85.000 -85.000Beboelse 0

Investeringer i alt 2.918.000Likviditetsbehov -2.693.905

Anvendelse Fremskaffelse

Ændring finansielle aktiver og gæld

Tilgodehavende 0Likvider, indlån 450.000 450.000Realkreditinstitutter -735.000 2.400.000 1.665.000Pengeinstitutter -567.000 -567.000Pante- og gældsbreve 0Foderstof 312.212 312.212Anden gæld (momsgæld) 64.356 64.356Kassekredit 769.337 769.337Likviditetsfremskaffelse (anvendelse sidste år) 2.693.905

11. Likviditet | 117

Opgave 11.3. Likviditetsopgørelse (II)

En landmand har fået udarbejdet sin årsrapport, men mangler at færdiggøre likviditetsopgørelsen. Du skal i nedenstående skema indsætte de manglende beløb og beregne resultaterne. Der foreligger følgende oplysninger: •Landmanden og hans familie har hver måned hævet 16.000 kr. fra driftskontoen til privat forbrug. •Der er hver måned indbetalt 14.500 kr. i skat •Værdien af korn- og foderbeholdning er i løbet af året vokset med 134.000 kr. •Besætningen er blevet udvidet, så besætningsværdien ved årets slutning er 480.000 kr. højere

end ved året start. •Hver måned er der betalt afdrag på banklån med 17.000 kr. •Gælden til foderstofhandleren er reduceret med 258.980 kr.

▲

Indsæt de manglende tal, og udregn resultaterne

Pengebinding (likviditetsopgørelse) Kr.

Årets resultat før skat 1.234.980Af- og nedskrivninger mv. 780.300

Gevinst/tab, finansaktiver, tilbageført 0

Urealisert kursregulering, finansaktiver 0

Tilbageførsel i alt 780.300Betalt skat -174.000Privat -192.000Afskrivninger privat tilbageførsel 0

Forumueudgifter/-indtægter -45.780

Pensionsindbetaling

Privat udtræk, skat og pension i alt -411.780Reduktion Forøgelse

Til investering og afdrag 1.603.500Besætning -480.000 -480.000Beholdning -134.000 -134.000Likviditet før anlægsinvesteringer 989.500

Salg Køb/forbedring

Driftsbygninger 0Inventar, markbrug -346.000 -346.000Inventar, husdyrbrug -679.450 -679.450Beboelse 0

Biler mv. 0

Investeringer i alt -1.025.450Likviditetsbehov -35.950

Anvendelse Fremskaffelse

Ændring finansielle aktiver og gæld

Tilgodehavende 0Likvider, indlån 0Realkreditinstitutter -378.905 1.000.000 621.095Pengeinstitutter -204.000 -204.000Pante- og gældsbreve 0Foderstof -258.980 -258.980Anden gæld (momsgæld) 134.657 134.657Kassekredit -256.822 -256.822Likviditetsfremskaffelse 35.950

118 | 11. Likviditet118 |



Rigtigt Forkert

Likviditetsopgørelsen viser, om landmanden har haft overskud eller underskud på sin virksomhed. X

Likviditetsproblemer betyder, at landmanden ikke kan betale sine regninger til tiden. X

På kassekreditten kan landmanden hæve lige så mange penge, han vil. X

Der skal betales en ret høj rente for at låne penge på kassekreditten. X

Når landmanden lader korn ligge i siloen i stedet for at sælge det, forbedrer det hans likviditet. X

Et stort privatforbrug påvirker likviditeten negativt. X

Momsudgifter og momsindtægter påvirker likviditeten. X

Hvis en landmand køber en traktor for 400.000 kr. plus moms, skal han af med 500.000 kr. X

Afdrag på banklån påvirker likviditeten positivt. X

En kassekredit har altid en negativ saldo. X

| 119

12. Regnskabsanalyse

Opgave 12.1. Regnskabsanalyse I (rentabilitet)

På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår:

Afkoblet støtte 230.000 kr.

Resultat af primær drift 450.000 kr.

Familiens arbejdsindsats 2.900 timer

Landbrugsaktiver 18.000.000 kr.

A) Hvad bliver afkastningsgraden, hvis timelønnen sættes til 180 kr.?

Nettoudbytte: 450.000 + 230.000 – (2.900 x 180) = 158.000 kr.

Afkastningsgrad: (158.000 x 100) / 18.000.000 = 0,88 %

B) Hvad forstår man ved afkastningsgraden?

Afkastningsgraden viser, hvor meget landbrugets aktiver er blevet forrentet.

Opgave 12.2. Regnskabsanalyse II (rentabilitet)

For et landbrug kan der oplyses følgende om regnskabsårene 2015 og 2016:

2015 2016

Bruttoudbytte, kr. 5.089.000 5.283.000

Stykomkostninger, kr. -2.163.000 -2.541.000

Kontante kapacitetsomkostninger, kr. -1.734.000 -1.543.000

Afskrivninger, kr. -391.000 -382.000

Afoblet støtte, kr. 421.000 430.000

Finansieringsomkostninger, kr. -547.000 -558.000

Landbrugsaktiver, kr. 17.520.000 19.050.000

Familiens arbejdsindsats, timer 1.800 2.200

Arbejdsløn, kr. 200 200

▲

Foretag nu en rentabilitetsanalyse i nedenstående skema.

2015 2016

Resultat af primær drift, kr. 801.000 817.000

Nettoudbytte, kr. 862.000 807.000

Afkastningsgrad 4,92 % 4,24 %

Overskudsgrad 15,64 % 14,13 %

120 | 12. Regnskabsanalyse

Opgave 12.3. Regnskabsanalyse (soliditet)

For et landbrug kan der oplyses følgende om regnskabsårene 2015 og 2016:

2015 2016

Aktiver, kr. 8.610.000 9.025.000

Gæld, kr. 4.843.000 4.771.000

▲

Foretag en analyse af ejendommens soliditet i nedenstående skema.

2015 2016

Egenkapital, kr. 3.767.000 4.254.000

Soliditetsgrad 43,8 % 47,1 %

Gældsprocent 56,2 % 52,9 %

Opgave 12.4. Regnskabsanalyse

A) Indsæt de manglende tal i resultatopgørelsen og balance for de enkelte år.

Resultatopgørelse

20x1, kr. 20x2, kr. 20x3, kr. 20x4, kr.

Bruttoudbytte 4.762.000 4.678.000 4.559.000 4.586.000

Stykomkostninger -2.497.000 -2.642.000 -2.518.000 - 2.389.000

Dækningsbidrag 2.265.000 2.036.000 2.041.000 2.197.000Kontante kapacitetsomkostninger -1.226.000 -1.051.000 -1.038.000 - 991.000

Afskrivninger -371.000 -358.000 -349.000 -352.000

Resultat af primær drift 668.000 627.000 654.000 854.000Afkoblet støtte 522.000 515.000 510.000 499.000

Finansieringsomkostninger -749.000 -710.000 -702.000 -679.000

Personlig indtjening 54.000 43.000 69.000 56.000

Årets resultat før skat 495.000 475.000 531.000 730.000Skat af årets resultat - 158.000 - 152.000 - 176.000 - 233.000

Årets resultat 337.000 323.000 355.000 497.000

12. Regnskabsanalyse | 121

Balance

20x1, kr. 20x2, kr. 20x3, kr. 20x4, kr.

Fast ejendom 10.150.000 10.400.000 10.150.000 9.150.000

Betalingsrettigheder 1.050.000 1.050.000 1.050.000 1.050.000

Markinventar 725.000 855.000 872.000 974.000

Staldinventar 500.000 450.000 476.000 525.000

Besætning 2.134.000 2.264.000 1.768.000 1.852.000

Foderbeholdning 123.000 275.000 199.000 215.000

Jordbeholdning 8.000 19.000 13.000 26.000

Bil 96.000 87.000 75.000 71.000

Tilgodehavende 86.000 11.000 14.000 52.000

Bank 124.000 10.000 13.000 41.000

Kassebeholdning 1.000 19.000 8.000 10.000

Aktiver 14.997.000 15.440.000 14.638.000 13.966.000Realkreditgæld - 7.062.000 - 6.933.000 - 6.546.000 - 6.359.000

Bankgæld - 420.000 - 398.000 - 401.000 - 356.000

Anden gæld - 211.000 - 198.000 - 278.000 - 301.000

Gæld i alt -7.693.000 -7.529.000 -7.225.000 -7.016.000

B) Foretag nu en regnskabsanalyse af bedriften i nedenstående skema. Det kan oplyses, at ejeren og hans families arbejdsindsats har været 1.850 timer. Timeløn 200 kr. i alle år.

20x1 20x2 20x3 20x4

Nettoudbytte, kr. 820.000 772.000 794.000 983.000

Afkastningsgrad 5,5% 5,0% 5,4% 7,0%

Overskudsgrad 15,5% 14,9% 15,7% 19,3%

Kapacitetsgrad 1,15 1,14 1,16 1,28

Egenkapital, kr. 7.304.000 7.911.000 7.413.000 6.950.000

Soliditetsgrad 49% 51% 51% 50%

Gældsprocent 51% 49% 49% 50%

C) Forklar ud fra resultatopgørelse, balance og regnskabsanalysen, hvordan den økonomiske udvik-ling har været på bedriften.


Opgave 12.5. Regnskabsanalyse (mælkeproduktion)

Nedenfor ses resultatopgørelse og balance for en ejendom med mælkeproduktion. Ejendommen er på 145 ha, heraf er 51 ha forpagtet. Produktionsomfanget er 106 årskøer.

A) Indsæt de manglende tal i resultatopgørelse og balance for de enkelte år.

Resultatopgørelse

20x1, kr. 20x2, kr. 20x3, kr. 20x4, kr.

Bruttoudbytte 2.222.000 1.977.000 2.446.000 2.610.000

Stykomkostninger -1.035.000 -962.000 -1.399.000 -1.453.000

Dækningsbidrag 1.187.000 1.015.000 1.047.000 1.157.000Kontante kapacitetsomkostninger -543.000 -488.000 -551.000 -563.000

Afskrivninger -264.000 -301.000 -336.000 -299.000

Resultat af primær drift 380.000 226.000 160.000 295.000Afkoblet støtte 610.000 590.000 540.000 513.000

Finansieringsomkostninger -605.000 -582.000 -583.000 -623.000

Personlig indtjening 60.000 190.000 205.000 220.000

Årets resultat før skat 445.000 424.000 322.000 405.000Skat af årets resultat - 142.000 - 135.000 - 103.000 - 130.000

Årets resultat 303.000 289.000 219.000 275.000

Balance

20x1, kr. 20x2, kr. 20x3, kr. 20x4, kr.

Fast ejendom 4.475.000 5.092.000 8.229.000 10.110.000

Betalingsrettigheder 1.200.000 1.350.000 1.400.000 1.452.000

Mælkekvote 2.100.000 1.500.000 1.171.000 1.100.000

Markinventar 528.000 499.000 624.000 605.000

Staldinventar 204.000 196.000 381.000 365.000

Besætning 697.000 701.000 724.000 715.000

Foderbeholdning 524.000 611.000 496.000 477.000

Jordbeholdning 31.000 23.000 4.000 6.000

Bil 110.000 102.000 93.000 89.000

Tilgodehavende 45.000 3.000 1.000 6.000

Bank 4.000 4.000 3.000 3.000

Kassebeholdning 8.000 1.000 3.000 2.000

Aktiver 9.926.000 10.082.000 13.129.000 14.930.000Realkreditgæld - 5.458.000 - 6.104.000 - 8.325.000 - 9.153.000

Bankgæld - 566.000 - 1.195.000 - 1.534.000 - 993.000

Anden gæld - 1.425.000 - 1.389.000 - 2.001.000 - 1.233.000

Gæld -7.449.000 -8.688.000 -11.860.000 -11.379.000

12. Regnskabsanalyse | 123

B) Foretag en regnskabsanalyse af bedriften i nedenstående skema. Det kan oplyses, at ejeren og hans families arbejdsindsats har været 2.200 timer. Timeløn 200 kr.

20x1 20x2 20x3 20x4

Nettoudbytte, kr. 550.000 376.000 260.000 368.000

Afkastningsgrad 5,5% 3,7% 2,0% 2,5%

Overskudsgrad 19,4% 14,6% 8,7% 11,8%

Kapacitetsgrad 0,95 0,83 0,79 0,89

Egenkapital, kr. 2.477.000 1.394.000 1.269.000 3.551.000

Soliditetsgrad 25% 14% 10% 24%

Gældsprocent 75% 86% 90% 76%

C) Forklar ud fra resultatopgørelse, balance og regnskabsanalysen, hvordan den økonomiske udvik-ling har været på bedriften.


Opgave 12.6. Regnskabsanalyse (kapacitetsomkostninger)

Her er et udpluk fra Landmand A’s regnskaber for år 1 og år 2.

20x1 20x2


Stykomkostninger, kr. - 1.231.000 - 1.196.000

Kontante kapacitetsomkostninger, kr. - 221.000 -235.000

Afskrivninger, kr. - 159.000 -143.000

Ejerløn, kr. 200.000 210.000

A) Foretag en analyse af kapacitetsgraden i nedenstående skema.

20x1 20x2

Dækningsbidrag, kr. 887.000 kr. 787.000 kr.

Kapacitetsomkostninger, kr. 380.000 kr. 378.000 kr.

Kapacitetsgrad 1,53 % 1,34 %

Og her et udpluk fra Landmand B’s regnskaber forår 1 og år 2.

20x1 20x2


Stykomkostninger, kr. - 1.334.000 - 1.219.000

Kontante kapacitetsomkostninger, kr. - 399.000 -410.000

Afskrivninger, kr. - 305.000 -298.000

Ejerløn, kr. 220.000 225.000

B) Foretag en analyse af kapacitetsgraden i nedenstående skema.

20x1 20x2

Dækningsbidrag, kr. 1.008.000 kr. 1.086.000 kr.

Kapacitetsomkostninger, kr. 704.000 kr. 708.000 kr.

Kapacitetsgrad 1,09 % 1,16 %

C) Hvem er bedst til at tilpasse kapacitetsomkostningerne til dækningsbidraget – Landmand A eller Landmand B?

Forklar.

12. Regnskabsanalyse | 125 | 125



Rigtigt Forkert

Nettoudbyttet indgår i beregning af afkastningsgraden. XGældsprocenten er sjældent over 30 på et landbrug. XLandmandens løn = Arbejdsforbrug i timer x timeløn. XVed regnskabsanalyse skal man se på flere års resultater. XAfkastningsgrad fortæller noget om rentabiliteten. XNettoudbyttet indgår i beregning af soliditetsgrad. XKun realkreditgæld indgår i beregning af gældsprocent. XOverskudsgrad fortæller noget om egenkapitalen. XAfkastningsgrad = Bruttoudbytte x 100/Samlede aktiver. XKapacitetsgraden skal helst ligge under 1. X

126 |

13. Budgettering

Opgave 13.1. Budget – dækningsbidrag

Opstil et DB-budget for Nygård for det kommende år. Tag afsæt i budgetkalkulerne på Farmtal On-line fra SEGES for det kommende år. Nygård er den kvægejendom, der har været gennemgående i teoribogen. Ejendommen drives konventionelt, der drives 400 ha., jorden er primært JB 5-6 og hus-dyrgødningen fordeles på alle arealer, undtagen på 40 ha. vedvarende græsarealer.Kalkuler kan evt. downloades som Excel-dokumenter.

A) Beregn det samlede dækningsbidrag, når produktionsomfanget for Nygård er følgende: • 330 årskøer inkl. opdræt, st. race, 11.500 EKM, foderplan 1 • 80 ha. majs til helsæd • 80 ha. sædskiftegræs, 4 slæt • 30 ha. sædskiftegræs, med 70 % afgræsning • 40 ha. vedvarende græs til afgræsning • 60 ha. vinterhvede • 55 ha. vinterbyg • 55 ha. vårbyg med udlæg

Enheder Produktionsgren DB / kr. enhed DB kr. total

330 Årskøer 14.087 4.648.710

80 Majs til helsæd 8.153 652.240

80 Sædskiftegræs til slæt 10.155 812.400

30 Sædskiftegræs, 70% afgræsning 5.600 168.000

40 Vedvarende græs til afgræsning 235 9.400

60 Vinterhvede 140.983 658.980

55 Vinterbyg 8.435 463.925

55 Vårbyg med udlæg 7.711 424.105

Dækningsbidrag i alt 7.837.760

13. Budgettering | 127

B) Sammenlign dækningsbidraget med tabel 10.10 i teoribogen (år 20X2) og beregn differencen, både i kroner og procent. Tag højde for, at der også forventes andre indtægter på 800.000 kr. i det kommende år.

T. kr. %

Dækningsbidrag i følge tabel 1.10 i bog 9.235

- Dækningsbidrag på baggrund af kalkuler -7.838

- andre landbrugsindtægter -800

Forskel 597 6,5%

C) Angiv mulige årsager til differencen.

Kalkulerne bygger på gennemsnitlige tal, Nygård er bedre end gennemsnittet.

Afregningspriserne de enkelte år vil også give udsving.

128 | 13. Budgettering

Opgave 13.2. Resultatbudget

A) Opstil et resultatbudget i tusinde kroner for Nygård for det kommende år.

Dækningsbidraget hentes i opgave 13.1. Til de kontante kapacitetsomkostninger skal du tage afsæt i teoribogens tabel 9.10 med en stigning på 3 %, undtagen på ejendomsskat og forsikringer. Afskrivningsgrundlaget er uændret. Anden indtjening er forsat 24.000 kr., og den afkoblede støtte er 2.550 kr. pr. ha. Der er fortsat et finansieringstilskud på 35.000, forpagtningsafgiften er faldet til 700.000 kr., og ren teudgifter forventes at være 1.100.000 kr. Der forventes ingen prioritetsomkost-ninger og budgetteres ikke med gevinst/tab, hverken realiseret eller urealiseret. Private indtægter forventes at blive 50.000 kr., og skat beregnes som 40 % af resultatet før skat.

Resultatbudget 20XX 20X2

i tkr. i tkr.

Dækningsbidrag incl. andre indtægter 8.638 9.235

Energi -587 -570

Maskinstation mv. -366 -355

Vedligehold -915 -888

Lønomkostninger -1.806 -1.753

Ejendomsskat og forsikringer -175 -175

Diverse omkostninger -309 -300

Kontante kapacitetsomkostninger i alt -4.157 -4.041

Afskrivninger -1.579 -1.579

Kapacitetsomkostninger i alt -5.736 -5.620

Resultat af primær drift 2.902 3.615

Anden indtjening 24 24

Afkoblet EU støtte 1.020 1.118

Resultat før finansiering 3.946 4.757

Finansieringstilskud 35 35

Forpagtningsafgift -700 -775

Renteudgifter -1.100 -1.219

Finansiering i alt -1.765 -1.959

Resultat efter finansiering 2.181 2.798

Private indtægter/omkostninger 50 64

Årets resultat før skat 2.231 2.798

Skat af årets resultat -892 -1.115

Årets resultat 1.339 1.683

B) Beregn afkastningsgraden for både budget år og 20X2. De gennemsnitlige aktiver er i begge år 70.342 tkr.

Gns. landbrugsaktiver 70.342 70.342

Nettoudbytte 4.172 5.058

Afkastningsgrad 5,9 % 7,2 %

13. Budgettering | 129

Opgave 13.3. Likviditetsbudget

Likviditetsbudgettet skal vise de forventede indbetalinger og udbetalinger.A) Hvilke poster i resultatbudget i opgave 13.2 har ingen eller ændret påvirkning på et likviditets-

budget?

Afskrivningerne har ingen udbetaling. Den beregnede skat har ikke samme udbetaling.

Begge poster er beregnede. B) Omvendt, hvilke poster mangler der at blive tilføjet, hvis der skulle laves et likviditetsbudget?

Se evt. tabel 11.1. Pengebinding i teoribogen.

• De kontante private udgifter

• Betalt skat

• Pensionsopsparing

• Investeringer i det kommende år

• Betaling af afdrag på lånene

C) Hvordan vil momsen påvirke likviditeten?

Både salgs- og købsmoms vil løbende påvirke likviditeten hen over året. Hvis salget er større end købet,

vil det påvirke positivt, indtil der skal afregnes (halvårligt).

Modsat, hvis der f.eks. investeres, så udbetalingerne bliver højere end indbetalingerne, vil der ske en

negativ påvirkning af likviditeten, indtil momsopgørelsen bliver foretaget.

Opgave 13.4. Budgetkontrol / afvigelser

Beregn afvigelse og pris/mængde virkning på følgende 2 konti og posteringer

3300 Mælk salg Budget Realiseret Afvigelse Mængde/pris

Ekstern omsætning 1.107.550 954.998 -152.552

kg 446.544 427.017 -19.527 -43.671

pris 2,48 2,24 -0,24 -104.120

4401 Tilskudsfoder Budget Realiseret Afvigelse Mængde/pris

Ekstern omsætning -164.028 -116.530 47.498

kg -90.623 -63.160 27.463 50.669

pris 1,81 1,84 0,03 -2.210

130 | 13. Budgettering130 |



Rigtigt Forkert

Det er lovpligtig at udarbejde et budget XKalkuler er lavet ud fra regnskabs data XMoms påvirker likviditets budgettet XAfskrivninger påvirker likviditetsbudgettet XAlle landbrug over 50 ha. laver budget XMængde-/prisberegningen forklarer afvigelsen mellem budget og realiseret XAfdrag påvirker resultatbudget negativt XBudgetkontrol/opfølgning laves af banken XInvestering indgår i likviditetsbudgettet XPrivat budget indgår ikke i et likviditetsbudget X

| 131

14. Investering

Opgave 14.1. Kapitalindvindingsfaktor

A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning.

Levetid Rente Kapitalindvindingsfaktor

Tabelopslag Beregnet

3 5 % 36,72 36,71

5 6 % 23,74 23,74

8 8 % 17,40 17,40

10 8 % 14,90 14,90

16 6 % 9,90 9,89

20 4 % 7,36 7,36

20 6 % 8,72 8,72

20 8 % 10,19 10,19

B) Find kapitalindvindingsfaktoren, og beregn de gennemsnitlige kapitalomkostninger for investe-ringerne i tabellen. Der er ingen restværdi.

Investeringssum Levetidår

Kalkulationsrente %

Kapital-indvindingsfaktor

Gennemsnitlige kapital-omkostninger

(GKO)

4.500.000 20 6 8,72 392.400 kr.

200.000 10 7 14,24 28.480 kr.

1.000.000 15 5 9,63 96.300 kr.

300.000 3 5 36,72 110.160 kr.

10.000.000 30 4 5,78 578.000 kr.

C) Hvad forstår man ved de gennemsnitlige kapitalomkostninger?

Renter og afskrivninger pr. år som følge af investeringen.

132 | 14. Investering

Opgave 14.2. Bilomkostninger

En familie køber en ny Opel for 280.000 kr. De forventer at have bilen i 8 år, hvorefter de regner med at kunne sælge den for 70.000 kr. Udgifterne til forsikring og afgifter er 14.000 kr. pr. år. Der forventes reparationer og vedligehold for 5.000 kr. pr. år. Familien plejer at køre ca. 24.000 km pr. år. Forhandleren har lovet, at bilen kører ca. 20 km/l. Benzinprisen forventes at ligge på 12,00 kr./l.

▲

Beregn de årlige bilomkostninger, hvis kalkulationsrenten er 6 %.

Omkostning Udregning I alt pr. år Pr. km

Forsikring og afgifter 14.000 0,58

Vedligehold 5.000 0,21

Benzin 12,00 x (24.000/14) 20.571 0,86

Kapitalomkostninger* 33.810 +4.200 38.010 1,58

I alt 77.581 3,23* Kapitalomkostninger: GKO I + GKO II

GKO I: (280.000 – 70.000) x 0,1610 = 33.810 kr.

GKO II: 70.000 x 0,06 = 4.200 kr.

Opgave 14.3. Arbejdsmiljø

En svineproducent ønsker at forbedre forholdene for sine 5 ansatte i svinestalden. Han vil indrette et personalerum til møder og pauser. Indretningen med møbler og kaffemaskine osv. koster 75.000 kr. Landmanden forventer, at det vil koste 1.000 kr. i gennemsnit pr. år at vedligeholde kaffestuen.

A) Hvad er den gennemsnitlige årlige omkostning, når landmanden regner med en levetid på 20 år og en rente på 6 %?

Kapitalomkostninger: 75.000 x 0,0872 = 6.540 kr.

Vedligeholdelsesomkostninger: 1.000 kr.

Gennemsnitlig årlig omkostning: 7.540 kr.

B) Kan landmanden forvente at tjene pengene ind igen? Og hvordan?

Hvis fem ansatte gør deres arbejde lidt bedre, fordi de er glade og tilfredse, kan produktionen

måske forbedres.

14. Investering | 133

Opgave 14.4. Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (I)

En mælkeproducent bruger så meget grovfoder, at han overvejer at bygge en plansilo ved siden af den, han har i forvejen. På nuværende tidspunkt bruger han markstakke til det, der ikke kan være i plansiloen. Han forventer, at han kan spare nogle arbejdstimer, da al ensilagen så vil være placeret lige uden for stalden.

Mælkeproducenten vil gerne have lavet en rentabilitetsberegning på investeringen. Han antager, at der kan spares 345 timer om året ved ikke at skulle hente grovfoderet ude i markstakkene. Desuden forventer han et mindre spild af ensilage. Værdien af dette spild sættes til 16.000 kr.

En ulempe ved plansilo er, at der opsamles regnvand, som senere skal udbringes på marken.

Øvrige forudsætninger

Pris: 530.000 kr.

Timeløn: 130 kr.

Rente: 6 %

Udkørsel af regnvand: 1.000 kr. pr. år.

Vedligehold: 750 kr. pr. år.

Levetid: 12 år.

Slutværdi: 60.000 kr. ▲

Herunder skal du ved hjælp af annuitetsmetoden beregne, om investeringen er rentabel.

A) Beregn de gennemsnitlige kapitalomkostninger (GKO).

Beregning Kr. pr. år

GKO I (530.000 – 60.000) x 0,1193 56.071

GKO II 60.000 x 0,6 3.600

Kapitalomkostninger 59.671

B) Beregn investeringens indtægter og omkostninger.


Sparede omkostninger (345 x 130) + 16.000 60.850

Kapitalomkostninger - 59.671

Driftsomkostninger 1.000 + 750 - 1.750

Nettoresultat - 571

C) Kommenter resultatet.

Investeringen giver et lille underskud på 571 kr. pr. år. Investeringen er altså ikke rentabel.

Hvis man anvender Excel til udregningen, bliver kapitalomkostningerne 59.660 kr. og

nettoresultatet -560 kr.


Opgave 14.5. Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (II)

Mælkeproducenten fra forrige opgave vil nu foretage et par rentabilitetsberegninger ud fra lidt æn-drede forudsætninger. Først vil han se, hvad der sker, hvis renten sættes til 5 % i stedet for 6 %. De øvrige forudsætninger er uændrede.



GKO I (530.000 – 60.000) x 0,1128 53.016

GKO II 60.000 x 0,5 3.000




Sparede omkostninger 60.850

Kapitalomkostninger -56.016

Driftsomkostninger -1.750

Nettoresultat +3.084


nettoresultat +3.072 kr.

Opgave 14.6. Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (III)

Mælkeproducenten sætter nu arbejdsbesparelsen til 355 timer. Øvrige forudsætninger er som i op-gave 14.4.



GKO I 56.071

GKO II 3.600




Sparede omkostninger (355 x 130) + 16.000 62.150


Driftsomkostninger 1.000 + 750 - 1.750

Nettoresultat + 729

Hvis man anvender Excel til udregningen, bliver kapitalomkostninger 59.660 kr. og nettoresultat +740 kr.


Opgave 14.7. Investering i såsæt

En planteavler har 160 ha, der skal sås hvert år. Indtil nu har han ladet en maskinstation udføre så-arbejdet, men da han selv råder over en velegnet traktor, overvejer han at købe et nyt såsæt. Med et nyt såsæt regner han med at kunne klare 1,3 ha pr. time. Maskinstationen kan klare 1,4 ha pr. time.

Herunder skal du ved hjælp af annuitetsmetoden beregne, om investeringen er rentabel.


Pris: 195.000 kr.

Rente: 7 %

Traktoromkostninger: 275 kr. pr. time.

Vedligehold: 50 kr. pr. time.

Løn til traktorfører: 130 kr. pr. time.

Brugstid: 10 år.

Slutværdi: 20.000 kr.

Maskinstationstakst: 950 kr. pr. time.

A) Beregn gennemsnitlige kapitalomkostninger (GKO).


GKO I (195.000 – 20.000) x 0,1424 24.920

GKO II 20.000 x 0,07 1.400


B) Beregn driftsomkostningerne.


Traktoromkostninger 275 x 123* 33.825

Vedligeholdelsesomkostninger 50 x 123 6.150

Lønomkostninger 130 x 123 15.990

Driftsomkostninger 55.965

* Planteavleren kan med det nye såsæt klare såningen på 160 / 1,3 = 123 timer.


C) Beregn rentabiliteten.


Sparede omkostninger 950 x 114** 108.300


Driftsomkostninger - 55.965

Nettoresultat 26.015

** Maskinstationen kan klare såningen på 160 / 1,4 = 114 timer.

D) Kommenter resultatet.

Investeringen giver et gennemsnitligt årligt overskud på 26.015 kr. og er derfor rentabel

under de anvendte forudsætninger.


nettoresultat +26.019 kr.

Opgave 14.8. Restværdier

En økologisk landmand har købt en radrenser (12 rækker) til 125.000 kr.Hvad er den teoretiske restværdi på radrenseren?

A) Brugstid 5 år og afskrivning 15 % pr. år:

125.000 x (1 – 0,15)5 = 55.463 kr.

B) Brugstid 10 år og afskrivning 15 % pr. år:

125.000 x (1 – 0,15)10 = 24.609 kr.

14. Investering | 137 137

Opgave 14.9. Investering i kalvestald

En landmand skal tage en beslutning om at investere i en kalvestald. Han regner med, at der i den nye stald kan produceres 450 slagtekalve pr. år, og at dækningsbidraget kan blive 1.850 kr. pr. slag-tekalv.


Pris: 4.000.000 kr.

Energiomkostninger: 25.000 kr. pr. år.

Vedligeholdelsesomkostninger: 18.000 kr. pr. år.

Indkøringstab: 25.000 kr.

Rente 7 %.

Levetid: 20 år.




GKO I (4.025.000 – 150.000) x 0,0944 365.800

GKO II 150.000 x 0,07 10.500


B) Beregn rentabiliteten.


Indtægt 450 x 1.850 832.500


Kapacitetsomkostninger 25.000 + 18.000 - 43.000

Nettoresultat + 413.000


Investeringen giver et gennemsnitligt årligt overskud på 413.000 kr., og investeringen er derfor renta-

bel under de anvendte forudsætninger.

Hvis man anvender Excel til udregningen, bliver kapitalomkostningerne 376.273 kr. og nettoresultat

+413.227 kr.


Opgave 14.10. Investering i gyllevogn

En svineproducent har 500 årssøer, som årligt producerer 6.000 tons gylle. Hvis han investerer i en gyllevogn med slæbeslanger, vil han kunne udbringe 46 tons i timen. Foruden gyllen fra hans egne søer aftager han 750 tons fra en nabo, som han også skal sprede. Beregn om investeringen er renta-bel for svineprodu centen.


Pris: 145.000 kr.

Reparation og vedligeholdelse: 35 kr. i timen.

Traktoromkostninger: 335 kr. pr. time (inkl. løn).

Rente 7 %.

Levetid: 10 år.

Maskinstationstakst: 13 kr. pr. udlagte tons gylle.

Afskrivninger: 15 % pr. år.

A) Beregn gyllevognens slutværdi.

145.000 x (1 - 0,85)^10 = 28.547 kr. B) Beregn de gennemsnitlige kapitalomkostninger (GKO).


GKO I (145.000 – 28.547) x 0,1424 16.583

GKO II 28.547 x 0,07 1.998


C) Beregn driftsomkostningerne.


Reparation og vedligehold (6.000 + 750) / 46 x 35 5.135

Traktoromkostninger (6.000 + 750) / 46 x 335 49.158

Driftsomkostninger 54.294

D) Beregn rentabiliteten.


Indtægt 6.750 x 13 87.750


Driftsomkostninger - 54.294


E) Kommenter resultatet.

Investeringen giver et gennemsnitligt årligt overskud på 14.875 kr. og er derfor rentabel under de

anvendte forudsætninger.

Exceludregning: Kapitalomkostninger 18.579 kr. og nettoresultat +14.877 kr.


Opgave 14.11. Forlængelse af løsdriftsstald

På en kvægejendom med dybstrøelsesstald overvejes et tiltag, der kan spare på halmforbruget. En mulighed kunne være at forlænge stalden med to fag. Kvægkonsulenten mener, at det kan spare en bigballe halm om dagen. Da landmanden vil regne på, om det er en rentabel investering at forlæn-ge stalden, har han opstillet en række forudsætninger.

Forudsætninger

Pris for byggeriet: 375.000 kr.

Halmpris pr. kg: 0,40 kr. pr. kg.

1 bigballe = Ca. 500 kg.

Rente: 6 %.

Energiomkostninger: 5.000 kr. pr. år.

Vedligeholdelsesomkostninger: 10.000 kr. pr. år.

Levetid: 20 år.




GKO I (375.000 – 40.000) x 0,0872 29.212

GKO II 40.000 x 0,06 2.400


B) Beregn rentabiliteten.


Indtægt 500 x 0,40 x 365 73.000


Driftsomkostninger 5.000 + 10.000 15.000



Investeringen giver et gennemsnitligt årligt overskud på 26.388 kr. og er derfor rentabel under de

anvendte forudsætninger.

Excel-udregning: Kapitalomkostninger 31.607 kr. og nettoresultat +26.393 kr.


Opgave 14.12. Investering i stald til slagtesvin

En svineproducent har investeret i en ny stald til 6.000 producerede slagtesvin. Han regner med at producere 3,75 slagtesvin pr. stiplads

Om priser kan der oplyses følgende:

Pris pr. stiplads er 3.000 kr. til bygninger. Herudover koster inventaret 1.000 kr. pr. stiplads. Begge beløb er ekskl. moms.

A) Hvor mange stipladser skal der laves?

6.000 / 3,75 = 1.600 stipladser

B) Hvor stor bliver den samlede investering?

1.600 x 4.000 kr. = 6.400.000 kr.

C) Beregn kapitalomkostningerne. Kalkulationsrenten er 6 % og levetiden 20 år. Slutværdien sættes til 500.000 kr.

GKO I: (6.400.000 - 500.000) x 0,0872 = 514.480 kr.

GKO II: 500.000 x 0,06 = 30.000 kr.

Kapitalomk. i alt = 544.480 kr.

Hvis man anvender Excel, bliver kapitalomkostningerne 544.379 kr.

D) Hvor stort skal dækningsbidraget pr. produceret slagtesvin være pr. år for at kunne dække kapi-talomkostningerne?

544.480 / 6.000 = 91 kr.

14. Investering | 141 | 141

Opgave 14.13. Følsomhed ved investering i foderudstyr

En mælkeproducent overvejer at investere i nyt udstyr, der kan spare arbejdstimer ved fodringen. Udstyret koster 135.000 kr. + monteringsomkostninger (15.000 kr.).

Mælkeproducenten forventer, at udstyret har en levetid på 5 år, og at han kan spare arbejdstimer for 25.000 kr. det første år. De følgende 4 år stiger besparelsen til 35.000 kr., 45.000 kr., 55.000 kr. og 65.000 kr. Investeringen medfører årlige kapacitetsomkostninger på 10.000 kr.

Kalkulationsrenten sættes til 10 % og restværdien til 50.000 kr.

A) Beregn først kapitalværdien ved investeringen ved hjælp af nedenstående skema.

År Nettobetalinger, kr. Tilbagediskonteringsfaktor Kapitalværdi, kr.

0 150.000 -150.000

1 15.000 0,9091 13.337

2 25.000 0,8265 20.663

3 35.000 0,7513 26.296

4 45.000 0,6830 30.735

5 105.000 0,6209 65.195

I alt 75.000 +6.200

B) Er investeringen rentabel? Begrund dit svar.

Ja, investeringen er rentabel, da den samlede kapitalværdi er +6.260 kr.

C) Er investeringen rentabel, hvis monteringsomkostningerne udgør 20.000 kr.? Begrund dit svar.

Ja, den er stadig rentabel, da den samlede kapitalværdi så bliver +1.260 kr.

D) Er investeringen rentabel, hvis restværdien er 30.000 kr.? Begrund dit svar.

Nej! Kapitalværdien af nettobetalingen i år 5 bliver nu kun 52.776 kr.

Samlet kapitalværdi bliver så negativ (-6.192 kr.).

E) Er investeringen rentabel, hvis kalkulationsrenten er 8 %? Begrund dit svar.

Ja. Hvis den er rentabel ved en kalkulationsrente på 10 %, må den også være rentabel ved en

kalkulationsrente på 8 %.

142 | 14. Investering142 |



Rigtigt Forkert

Investeringsbeløb fremgår af resultatopgørelsen. XMarkedsrenten < realrenten. XRentabilitet = evnen til at forrente den investerede kapital. XKapitalomkostninger = renter og afskrivninger. XKøb af et parti foder er en investering. XIndkøringstab medregnes ved rentabilitetsberegninger. XRentens størrelse er uden betydning ved rentabilitetsberegninger. XAnnuitetsmetoden viser de årlige kapitalomkostninger. X XEn investerings restværdi er det samme som slutværdien. XInflation er, når priserne ligger på det samme niveau hele tiden. X

| 143

15. Finansiering

Opgave 15.1. Lån til traktor

En landmand låner penge i banken til køb af en ny traktor.

Lånebetingelserne: • Lånebeløb 480.000 • Løbetid 5 år • 4 terminer pr. år. • Nominel rente 8 % p.a. • Lånetype: Serielån

▲

Beregn renter, afdrag og ydelse for de første to års terminer.

Termin nr. Renter, kr. Afdrag, kr. Ydelse, kr. Restgæld, kr.

1 9.600* 24.000** 33.600 456.000

2 9.120 24.000 33.120 432.000

3 8.640 24.000 32.640 408.000

4 8.160 24.000 32.160 384.000

5 7.680 24.000 31.680 360.000

6 7.200 24.000 31.200 336.000

7 6.720 24.000 30.720 312.000

8 6.240 24.000 30.240 288.000

I alt 63.360 192.000 255.360

* Rente: 8 / 4 = 2 % pr. termin.

** Afdrag: I alt 5 x 4 = 20 terminer. Derfor er afdrag = 480.000 / 20.

144 | 15. Finansiering

Opgave 15.2. Annuitetslån

Emma og Jonas har købt en ejerlejlighed og optager derfor et banklån med en hovedstol på 200.000 kr. Løbetiden er 5 år på dette annuitetslån.

De har mulighed for at vælge mellem forskellige kombinationer af rente og terminer.

▲

Beregn terminsydelsen og effektiv rente (2 decimaler) for hver kombination.

Rente, p.a. Antal terminer Ydelse, kr. Effektiv rente, %

6 2 23.446 6,09

6 4 11.649 6.14

6 12 3.867 6,17

8 2 24.658 8,16

8 4 12.231 8,24

8 12 4.055 8,30

10 2 25.901 10,25

10 4 12.829 10,38

10 12 4.249 10,47

15. Finansiering | 145

Opgave 15.3. Lån til køb af ny bil

En landmandsfamilie har lånt penge i banken til køb af en ny bil.

Lånebetingelser: • Lånebeløb 280.000 • Løbetid 5 år. • 4 terminer pr. år. • Nominel rente 8 % p.a. • Lånetype: Annuitetslån.

▲

Beregn renter, afdrag og ydelse for de første to års terminer.

Termin nr. Renter, kr. Afdrag, kr. Ydelse, kr. Restgæld, kr.

1 5.600 11.524 17.124* 268.476

2 5.370 11.754 17.124 256.722

3 5.134 11.989 17.124 244.732

4 4.895 12.229 17.124 232.503

5 4.650 12.474 17.124 220.029

6 4.401 12.723 17.124 207.306

7 4.146 12.978 17.124 194.328

8 3.887 13.237 17.124 181.091

I alt 38.083 98.908 136.992

* Ydelse: 6,12 % (findes ved tabelopslag: n = 20 og i = 0,02).

I ovenstående løsning er anvendt regneark.


Opgave 15.4. Annuitetslån og serielån (traktor)

En landmand ønsker at låne 200.000 i banken til køb af en brugt traktor, årgang 1999.

Landmanden tilbydes et annuitetslån med 8 % rente p.a. og 4 årlige terminer. Lånet skal betales til-bage over 10 år.

A) Beregn rente, afdrag og restgæld for de første 4 terminer og udfyld skemaet herunder (Find først lånets terminsrente og ydelse).

Renter, kr. Afdrag, kr. Ydelse, kr. Restgæld, kr.

1. termin 4.000* 3.311 7.311** 196.689

2. termin 3.934 3.377 7.311 193.311

3. termin 3.866 3.445 7.311 189.867

4. termin 3.797 3.514 7.311 186.353

* Terminsrente: 8 / 4 = 2 %. ** Ydelse: 3,66 % af 200.000 = 7.320

B) Beregn nu rente, afdrag, ydelse og restgæld, hvis han i stedet tilbydes et serielån. Lånets løbetid er stadig 10 år, og der er 4 terminer pr. år.

Renter, kr. Afdrag, kr. Ydelse, kr. Restgæld, kr.

1. termin 4.000 5.000 9.000 195.000

2. termin 3.900 5.000 8.900 190.000

3. termin 3.800 5.000 8.800 185.000

4. termin 3.700 5.000 8.700 180.000

Løsning er beregnet ved tabelopslag. Mere nøjagtig beregning ved regneark.


Opgave 15.5. Finansiering med realkredit (I)

En mælkeproducent opfører en løsdriftsstald med sengebåse og 2 x 12 sildebensmalkestald. Der er plads til 139 køer i stalden. Samtidig købes staldinventar, og besætningen suppleres med 20 køer.

Mælkeproducentens investeringer

Løsdriftsstald 4.350.000

Øvrigt staldinventar 300.000

Besætning 120.000

A) Hvor meget kan mælkeproducenten maksimalt få i realkreditlån?

4.770.000 x 0,7 = 3.339.000

B) Realkreditinstituttet går med til 60 % belåning, men forudsætter, at højest 3/4 af belåningen kan blive 30-årigt. Giv et forslag til to lån.

Lånebeløb Løbetid

Lån A 2.146.000 30 år

Lån B 716.000 20 år

Opgave 15.6. Finansiering med realkredit (II)

En økologisk svineproducent køber 30 ha jord og udvider besætningen med 200 søer. Desuden kø-ber han 100 frilandshytter.

Svineproducentens investeringer

30 ha jord 4.000.000

Frilandshytter 200.000

Besætning 600.000

A) Hvor meget kan svineproducenten maksimalt få i realkreditlån?

4.800.000 x 0,7 = 3.360.000

B) Realkreditinstituttet vil give 60 % belåning, men kun halvdelen i 30-årigt. Giv et forslag til to lån.

Lånebeløb Løbetid

Lån A 1.440.000 30 år

Lån B 1.440.000 20 år


Opgave 15.7. Forskellige låneudtryk

▲

Forklar, hvad man forstår ved følgende udtryk fra låneverdenen:

Udtryk Forklaring

Hovedstol Det er det beløb, man låner, og som man skal tilbagebetale.

Debitor Den, der skylder penge.

Kreditor Den, der låner penge ud.

Annuitetslån Et lån, der betales tilbage med lige store ydelser i hele lånets løbetid.

Serielån Et lån, der betales tilbage med lige store afdrag i hele lånets løbetid.

Pantebrev Et bevis på, at man har pant eller sikkerhed i et aktiv.

PrioritetsrækkefølgeOpstilling, der viser, i hvilken rækkefølge lånene i en ejendom er blevet ting-

lyst.

Nominel rente Den rente, der betales i forbindelse med terminsydelsen.

Flexlån Lån med variabel rente.

Pauselån Lån med en afdragsfri periode.

Garantilån Variabelt forrentet lån med renteloft.

Eurolån Lån optaget i euro.

Obligationslån Lån, hvor kun kursværdien kommer til udbetaling.


Opgave 15.8. Kursværdi og kurstab

▲

Beregn kursværdi og kurstab i nedenstående tabel.

Lån A Lån B Lån C Lån D

Hovedstol, 1.250.000 3.000.000 860.000 475.000

Kurs 98,95 96,30 97,15 99,95

Kursværdi, kr. 1.236.875 2.889.000 835.490 474.763Kurstab, kr. 13.125 111.000 24.510 237

Opgave 15.9. Nettoprovenue

En landmand vil optage et 30-årigt lån på 2.500.000 og skal vælge mellem to lånetilbud, et 5 %-lån og et 4 %-lån.

▲

Beregn nettoprovenuet i nedenstående skema.

Lån A (5 %) Lån B (4 %)

Hovedstol 2.500.000 2.500.000

Kurs 99,5 94,25

Kursværdi 2.487.500 2.356.250

Stiftelsesprovision 10.000 10.000

Tinglysningsafgift 37.500 37.500

Kurtage 3.731 3.534

Tinglysningsgebyr 1.660 1.660

Lånesagsgebyr 5.000 5.000

Samlede låneomkostninger 57.891 57.694

Nettoprovenue 2.429.609 2.298.556


Opgave 15.10. ÅOP

Lånebehovet er 400.000, og der foreligger lånetilbud fra 3 forskellige banker.

A) Beregn de årlige omkostninger i nedenstående skema.

Lån A Lån B Lån C

Lånebeløb, kr. 400.000 400.000 400.000

ÅOP 6,25 6,85 6,40

Årlige omkostninger i kr. 25.000 27.400 25.600

B) Nævn de omkostninger, der påvirker ÅOP ved banklån.

Nominel rente.

Antal terminer pr. år.

Oprettelsesomkostninger.

Evt. løbende provision.

Opgave 15.11. Nominel rente og effektiv rente

På et lån skal der betales 8 % i rente p.a.

A) Beregn nedenfor den nominelle terminsrente, hvis der er henholdsvis 1, 2, 4 eller 12 terminer pr. år.

1 termin pr. år: 8/1 = 8 %

2 terminer pr. år: 8/2 = 4 %

4 terminer pr. år: 8/4 = 2 %

12 terminer pr. år : 8/12 = 0,67 %

B) Beregn nedenfor den effektive rente pr. år, hvis der er henholdsvis 1, 2, 4 eller 12 terminer pr. år.

1 termin pr. år: ((1 + 0,08)1 - 1) x 100 = 8,0

2 terminer pr. år: ((1 + 0,04)2 - 1) x 100 = 8,16

4 terminer pr. år: ((1 + 0,02)4 - 1) x 100 = 8,24

12 terminer pr. år : ((1 + 0,67)12 - 1) x 100 = 8,34


Opgave 15.12. Terminsydelse ved finansiering med realkredit

En producent af slagtekyllinger vil opføre et nyt kyllingehus. Alt i alt koster byggeriet 3.500.000, og han kan låne 1.950.000 (hovedstol) i realkredit. Lånebeløbet opdeles i to lån: et fastforrentet (60 % af lånebeløb) og et variabelt forrentet (40 % af lånebeløb).

Oplysninger om de to lån:

Fastforrentet lån Rente 4 % p.a., løbetid 30 år

Variabelt forrentet lån Rente p.t. 2 % p.a., løbetid 20 år

Begge lån har kvartårlige terminer og bidragssats 1,20 %. p.a.

A) Beregn først hvert af de to låns hovedstol:

1.170.000 kr. og 780.000 kr.

B) Beregn det første års ydelser på fastforrentet lån.

Termin Rente, kr. Bidrag, kr. Afdrag, kr. Ydelse, kr. Restgæld, kr.

1 11.700 3.510 5.086 20.296 1.164.914

2 11.649 3.495 5.137 20.281 1.159.777

3 11.598 3.479 5.188 20.265 1.154.589

4 11.546 3.464 5.240 20.250 1.149.348

I alt 46.493 13.948 20.651 81.092

C) Beregn det første års ydelser på variabelt forrentet lån.


1 3.900 2.340 7.954 14.194 772.046

2 3.860 2.316 7.993 14.170 764.053

3 3.820 2.292 8.033 14.146 756.019

4 3.780 2.268 8.074 14.122 747.946

I alt 15.360 9.216 32.054 56.632

D) Beregn det første års ydelser på de to lån til sammen.


1 15.600 5.850 13.040 34.490 1.936.960

2 15.509 5.811 13.130 34.451 1.923.830

3 15.418 5.771 13.221 34.411 1.910.608

4 15.326 5.732 13.314 34.372 1.897.294

I alt 61.853 23.164 52.708 137.724




Rigtigt Forkert

Kun de færreste landmænd har en kassekredit. XKurtage er en omkostning ved lån i realkredit. XÅOP skal altid stå i et lånetilbud. XRealkreditlån skal typisk betales tilbage over 5 år. XRenten varierer på rentetilpasningslån. XNår man afdrager på et lån, bliver restgælden mindre. XNominel rente er den rente, man faktisk betaler på et lån. XDet årlige afdrag på et 20-årigt lån er større end på et 30-årigt lån. XRente + afdrag er konstant på et annuitetslån. XRealkreditlån må udgøre 70 % af ejendommens værdi. X

LANDBRUGSØKONOMI - SEGES Forlagsegesforlag.dk/media/1546/facitliste-5-udgave-2017.pdf · Forord Denne opgavesamling er beregnet til brug i økonomiundervisningen på 2. hovedforløb

Documents