Læringsmiljø og naturvidenskab på htx - kvaliteter og udfordringer

Læringsmiljø og naturvidenskab på htx- kvaliteter og udfordringer

Præsentation af resultater fra et forskningsprojekt, 26.februar 2008

Henriette T. Holmegaard, Lars Ulriksen, Birgitte Simonsen

Program med tider

• 10.15 – 11.00: Hvem er htx-eleverne? – Præsentation af resultater, 1.del

• 11.00 – 11.30: Pause og kaffe• 11.30 – 12.30: Læringsrum og naturvidenskab

– Præsentation af resultater, 2.del. 12.30 – 13.15: Frokost

• 13.15 – 14.15: Introduktion til vidensdeling • 14.15 – 14.30: Kaffe• 14.30 – 15.30: Spørgsmål og diskussion med panel• 15.30 – 16.00: opsamling og perspektiver for htx, eleverne

teknik og naturvidenskab

Grundlaget for analysen

• en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.g og 2.g-elever• en undersøgelse på to caseskoler (en 1.g og 2.g hvert sted):

– observeret undervisning i to dage – gennemført en workshop af en times varighed i hver klasse– interviewet elever – i alt er 25 elever fra de fire klasser

interviewet (7 piger og 18 drenge)– interviewet lærerteam knyttet klasserne (i alt er 9 lærere

interviewet)– interviewet htx-lederne på de to skoler

• analyse af læreplaner og undervisningsvejledninger i fagene Dansk A, Fysik A og Teknologi A

2.g

1.g

1.g

2.g

Første del: Hvem er htx-eleverne?

I denne første del vil jeg fokusere på disse spørgsmål:

• Hvorfor har eleverne søgt ind på htx?• Hvordan oplever de htx – som uddannelse og som miljø?• Hvorfor overvejer næsten halvdelen at stoppe ?

Hvorfor vælge htx?

48

67

45 46

41 38

2024 26

2015

1114

710

30

10

20

30

40

50

60

70

På grund af min

interesse for

teknik og

naturv idenskab

Jeg skal bruge

HTX til at læse

v idere

Jeg slipper for

fag på HHX og

STX (det almene

gy mnasium),

som jeg sy nes

er kedelige eller

ov erflødige

Jeg er god til

naturv idenskab

Jeg hav de hørt

godt om de fag,

man har på HTX

Jeg hav de hørt

godt om

underv isningen

Jeg hav de hørt,

at der er en god

stemning på

skolen

Dem der v algte

STX (det almene

gy mnasium) og

HHX er ikke

mine ty per

Piger

Drenge

Naturvidenskab og det praktiske

Int: Hvad valgte I efter, i sin tid, kan I huske det?

Per: Jeg tror at jeg valgte efter at det var matematik og fysik, altså de naturvidenskabelige fag, fordi det var der, hvor jeg havde mine stærke sider.

Alexander: Jeg tænkte sådan, at jeg ville godt have en gymnasial uddannelse. Det ville nok blive for tørt, hvis jeg ikke kunne bruge mine hænder lidt. Og så hørte jeg lidt om det der teknologi der, at man kunne få lov til at lave nogle forskellige ting. Så det var sådan set derfor. Men det er meget bedre, end jeg havde forventet.

2.skole, 2.g, matematik & fysik

Det kreative

Så kom jeg bare herover til åbent hus og så så jeg det der teknologiværksted, hvor alle mulige bare stod og gik op i alle mulige opfindelser. Så tænkte jeg, det var bare der, at jeg skulle gå.

(2.skole, 2.g, mat/fys)

Et miljø med interesse for naturvidenskab

Altså, de mennesker der er herovre, det er dem der skaber miljøet. Og det er dem der godt kan lide naturvidenskab og det er jo grunden til at jeg kan lide den form for miljø. Det er jo også fordi jeg interesser mig for naturvidenskab. Og så tænker jeg når det er sådan nogle mennesker, og jeg synes de folk er rare, så er det bare perfekt, for jeg får de fag jeg synes spændende, og dem jeg går i klasse med synes også de er spændende. Og det synes jeg egentlig er det vigtigste for så får man mest ud af undervisningen.

(2.skole, 1.g, Teknologi & Design, pige)

Fravalg og tilvalg

Int: Hvorfor valgte I HTX?

Søren: Det var for at slippe for historie og det andet der, og så for at få det der IT og Kommunikation.

Jakob: Og så mere computer og mindre tysk også.

Rasmus: Mere praktisk, mindre teori i det (2.g, komm/it & engelsk)

Valg af htx – en opsamling

• Valget af htx er et tilvalg af teknik & naturvidenskab. • I interviewene er det især det konstruktive og kreative, og det

er de særlige muligheder for at arbejde med computere• Der er et stærk element af fravalg: af sprogfagene, af historie

og religion. • Flere elever fremhæver besøg og brobygning som

medvirkende årsag, fordi de har fået et indtryk af undervisningen (det praktiske og kreative) og af miljøet.

• En del elever har et videre arbejds- eller uddannelsesperspektiv, men der er ret stor forskel i graden af målrettethed, når eleverne fortæller

Hvordan oplever eleverne htx?

Jeg kom her før fordi jeg havde en søster der gik her. Og når man så er her, så har de bare alle sammen.. de smiler og er glade. Og det synes jeg også de typer der er herovre. Det synes jeg, for jeg synes godt det kan blive for meget med alle de der hundrede tøser, der tit går ovre på gymnasiet, der er det rarere her for her er folk nede på jorden og det er lidt nogle nørder og der synes jeg, der passer vi lidt bedre ind.

(1.skole, 1.g, teknologi & design, pige)

Oplevelsen af htx

• Det sociale miljø• Forestillingen om de andre skoler

– Stx– Teknisk skole

• Den positive nørdfigur• Pigekulturer og drengekulturer

Drenge og piger på htx

• Hvorfor savner flere drenge end piger piger på htx, og hvorfor er drengene ambivalente?– At få lov til at være barnlige– At få lov til at være ’ung med hormoner’– At få lov til ikke at være en del af pigefnidderet

• Hvilke problemer oplever pigerne – og er det fordi de er piger?

• De stille og de vilde

Hvad var svært ved at begynde på htx?

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Faglig

t nive

au fo

r højt

Manglen

de m

otivat

ion

Langt

til s

kole

Laved

e ande

t end m

ine ve

nner f

ra fo

lkesko

len

Følte m

ig an

derle

des

Svært

i tim

erne

Dårlig

e fac

ilitet

er

Svært

med

fler

e dre

nge end p

iger

Svært

at p

lanlæ

gge min

tid

Svært

at g

ive m

ig se

lv fri

Mangled

e intro

Lektie

ne var

svære

Underv

isning

en va

r ked

elig

Anden m

åde a

t læ

re p

å end

i folke

skole

n

Man sk

ulle væ

nne sig

til læ

rern

e

Kendt

e ikke

de a

ndre i k

lasse

n

Piger

Drenge

Overvejelser om frafald

[Hvorfor er så mange htx-elever på én gang glade for at gå på htx, og overvejer at holde op?]

Jeg tror det er fordi at det stiller ret store udfordringer til dig selv. Du bliver nødt, til at være engageret du bliver nødt til at lave dine ting, du bliver nødt til at kunne fungere i et gruppearbejde og du bliver nødt til at kunne tænke selvstændigt ellers kommer du ikke igennem det. Du kan ikke bare følge efter, som man kan i folkeskolen

(1.skole, 1.g, kemi & biologi, pige)

Hvad er svært? Overvejelser om frafald

Int: […] har I på et tidspunkt overvejet om I skulle gå her eller gå et andet sted?

Det har jeg meget og det er fordi jeg synes simpelthen at det er et svært sted at finde sig til rette […], men også fordi at niveauet er så højt, så du kan bare ikke rigtig klare at have overskud til at være glad. Og så kan folk sådan godt lige okay, sådan være lidt sure også tror jeg man falder fra fordi man ikke kan overskue det, det bliver for meget.

(2.skole, 1.g, teknologi & design, pige)

Hvem er htx-eleverne?Hovedpointer

• Eleverne er glade for at gå på htx, og kan godt lide miljøet på uddannelsen. De fleste er glade for undervisningen

• Valget af htx er både et tilvalg og et fravalg. Halvdelen af eleverne er i tvivl om de skal vælge htx

• Selv om htx generelt er rummeligt, er det måske mere rummeligt for de højrøstede end for de stille og få?

• Frafald knytter sig til følelsen af uoverskuelighed: i forhold til krav og arbejdsformer, i forhold til de faglige krav eller i forhold til arbejdsmængden.

Tid til en pause

Anden del: Læringsrum og naturvidenskab

I anden del vil jeg behandle disse spørgsmål:

• Hvilken slags undervisning kan eleverne lide?• Hvilke styrker er der i projektarbejdet, og hvilke udfordringer

viser sig i materialet?• Hvad interesserer eleverne sig for?• Hvordan støtter htx interesserne, og er der modsigelser

Hvilken undervisning kan du godt lide (Elever i 1. og 2.g)

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Undervisning med mange prøver

Undervisning med mange afleveringer

Undervisning hvor vi udelukkende arbejder med teorier

Undervisning med meget disciplin

Klasseundervisning

Individuelle øvelser

Undervisning hvor andre fag inddrages

Undervisning hvor vi selv er med til at bestemme hvad der skal undervises i

Øvelser i grupper

Undervisning der inddrager mange praktiske eksempler

Projektarbejde i grupper

Virkelig god God Ikke god Dårlig Ikke svar

Fra feltnoterne

Der er en masse småsnak rundt om i grupperne – om fester, familier etc. Frederik er fortsat meget urolig, og det irriterer tydeligvist Ahmed, som han ikke er i gruppe med:

Ahmed: Opgaven skal afleveres i dag ikke?

Frederik: skærer ansigt

Ahmed: Så bare gå i gang

Frederik: Vender sig mod de andre fra hans gruppe, væk fra Ahmed

Det er som om, de gerne vil, men at de forstyrrer hinanden. (Observation, 1.skole, 1.g)

Gruppeproces

Altså, de giver jo ikke udtryk for at de er trætte af det. Men jeg tror, at der er nogle der naturligt bare har den plads

(1.skole, 1.g, pige)

På tredje år har de bare et problem, alle dem, der ikke gider at lave noget. Der har alle jo fundet ud af, hvem der ikke gider lave noget, og hvem der godt gider. Så alle dem der godt gider lave noget, de opsøger nogle af dem, som de gerne vil have med på deres hold. Og dem som ingenting gider, de sidder bare henne i et hjørne, og så må de jo gå sammen. Da der ikke er nogen, der gider lave noget, så får de nok rimelig svært ved det

(2.skole, 2.g, dreng)

Styring af forløbet

Jesper: Jeg tror bare der skal deles op altså hvis man får deadlines ”der skal vi aflevere eller efter en uge skal vi have en idé til det”. Så tror jeg vi bruger alle de timer.. Når man får [at vide] om ti uger der skal du aflevere et eller andet, så tænker man så … så får man måske også en dansk stil for i mellemtiden og så laver man også den i teknologitimerne først, fordi i teknologi der er sgu’ lang tid til den skal afleveres.

Andreas: Jeg tror, det er det der med, at man ikke lige selv kan sætte sig de der deadlines og man kan ikke lave en tidsplan for at der skal vi have nået det, der skal vi have nået det, der skal vi have nået det.

(2.skole, 2.g)

Elevernes erfaringer med projektarbejde

• Procesproblemer– Forskellig arbejdsindsats og fagligt niveau hos gruppemedlemmerne– Problemer med at styre tiden– Problemerne bearbejdes ofte ikke, og løses individuelt gennem

gruppedannelsen

• Gruppedannelse– Eleverne sorterer selv hinanden– Sortering ud fra omdømme: hvordan man er!

• Projektarbejde er et løst struktureret undervisningsrum– Tid og sted– Indhold – Retten til ikke at arbejde med projektet

Naturvidenskab og matemati

k (Hvordan laver man

et...

Naturvidenskab og computer

e (Hvordan laver man

et...

Naturvidenskab og filosofi & etik (Skal

man bremse...

Naturvidenskabens grænseland (Hvad

gør akupunktu

r ved...

Natur og økologi

(Hvordan indvirker drivhuseffekten på...

Naturvidenskab i sig selv

(Hvordan er atomer bygget...

Astronomi og

meteorologi (Hvad er sorte huller?...

Praktisk anvendelse af teknik

og naturviden

skab...

Handlingsorienteret

og dramatisk fysik og kemi...

Teknologi (Teknikke

n bag teknologie

n for eksempel.

..

Sundhed og

sygdom (Hvordan påvirker narkotika kroppen?..

.

20. Hvilken form for naturvidenskab interesserer dig mest? (Du må sætte ét kryds. Læs alle svarene med eksempler igennem inden du

besvarer spørgsmålet)

40,0%

30,0%

20,0%

10,0%

0,0%

Per

cen

t

12%

17%

3%1%

3%

7%

5%

8%8%

32%

5%

10%

5%5%6%

4%

10%

4%3%

4%

13%

37%

Dreng

Pige

1. Er du:

Jeg kan ikke lide

teknik- eller

naturvidenska

b

At det handler

om nogle grundlæggen

de spørgsmål i livet

At det giver

mulighed for

at være kreativ

At der kun er ét svar

på tingene

Jeg er god til

det

At det giver

mulighed for

eksperimentering og

udvikling

At der tit er

øvelser, der

gør det lettere at lære

At det er

abstrakte

tanker og

ideer

At det kan

anvendes

At det er

viden man kan lære

udenad

At det er

dejligt konkret

19. Hvad kan du bedst lide ved teknik- og naturvidenskab? (Sæt ét kryds ved det udsagn du

synes er vigtigst)

30,0%

25,0%

20,0%

15,0%

10,0%

5,0%

0,0%

Per

cen

t

3%

7%

10%

8%

5%

27%

7%

4%

20%

…

7%

4%

10%

15%

4%

4%

30%

10%

3%

16%

…

4%

Dreng

Pige

1. Er du:

Elevernes interesser

• Anvendelse– Kan det bruges til noget

• Detektiv– At blive kastet ud i noget man selv skal finde ud af

• At regne den ud og forstå– At finde svaret på egen hånd, og fange ideen

• Ét svar– Det er konkret og utvetydigt

• Udvikling og opfindelser– At finde på, at arbejde med det nye, og måske blive rig

• Mennesker og krop– Det kemiske og biologiske – ikke omsorg

Fagenes identitet

Faget omfatter menneskets forsøg på gennem hypoteser, eksperimenter og observationer at opnå en struktureret forståelse af verden. Faget er virkelighedsnært og praktisk, og det inddrager erfaringer med fysiske fænomener. Faget er eksperimentelt og teoretisk, og det lægger vægt på modeller, begreber og metoder” (Fysik A)

Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter, materielle såvel som immaterielle, og forudsætningerne herfor. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt og kombinerer teknisk og naturvidenskabelig viden med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. (Teknologi A)

Eksempler fra læreplanerTværfaglighed

• Det vil derfor pædagogisk være en fordel at bevidstgøre eleverne om, at de rent faktisk anvender deres viden fra andre fag til noget konkret. (s.20)

• Det er vigtigt at eleverne lærer at genkende og søge disse faglige discipliner og at demonstrere anvendelsen af særfaglig viden i teknologiprojekter. Kun derved opnås et gymnasialt niveau (s.23)

Undervisningsvejledning for Teknologi A

Støtter fagene og undervisningenop om interesserne?

• Eleverne oplever lærerne er gode til at fortælle hvad fagene kan bruges til – selv om de nogle gange skal spørge

• Teknologiprojekterne rammer ret præcist i elevernes interesser – i hvert fald de flestes

• De kreativt orienterede og Komm/it-eleverne er mindst positive

• Der er en risiko for tvetydighed i de klassiske naturvidenskabelige discipliner

Tid til frokost

Indre og ydre udfordringer

• Hvilke indre udfordringer står htx-uddannelsen overfor?– Eleverne, projektarbejdet, interesserne

• Hvilke udfordringer stiller htx til omverdenen?– Er de videregående uddannelser parate til at tage imod studenter med

de kompetencer og interesser eleverne har?

• Hvilke udfordringer stiller omverdenen til htx?– Udstyrer htx eleverne med kompetencer til en tilstrækkeligt bred

uddannelsesvifte?– Hvilke andre udfordringer stiller omverdenen – f.eks. i det ændrede

gymnasielandskab?

Noter til opsamling• Samle det positive op: Man kunne fortælle en succeshistorie:

– Glade elever, som også er glade for projektarbejde– God overensstemmelse mellem forestillinger og det de møder (praktisk, grupper, udvikling)– En uddannelse som kvalificerer naturvidenskabeligt, og som sender elever videre i uddannelsessystemet.– En uddannelse som de øvrige gymnasiale uddannelser kunne lære en del af, hvis de kiggede efter (og

måske også dele af folkeskolen).

Kigge på udfordringerne• De indre udfordringer

– Rummelighed i forhold til de stille og de få (drenge og piger)– Rummelighed over for piger og drenge som dyrker det kropslige og modeprægede. Hvordan forvalter man et

øget optag? Er det ønskeligt?– Udvikling af projektvejledningen– Risiko for modsigelser i læreplaner og vejledninger mellem det praktiske & tværfaglige og det

disciplinbaserede & enkeltfaglige.

• De ydre udfordringer– Understøtter htx en bestemt type praktisk orientering, som lukker for nogle bestemte uddannelser? Eller skal

der bare være en arbejdsdeling, så htx er en ingeniørforskole?– Er de videregående uddannelser parate til at møde htx-studenterne med de ressourcer og kvaliteter de har?

• Og det er også lidt derfor jeg har valgt HTX, altså fordi det er mere kreativt på en eller anden måde i forhold til gymnasier og handelskoler.(1.skole, Janne)

• S: For mig afhang det også meget af, hvor man er. Nu har jeg altid godt kunnet lide matematik, kemi, fysik og biologi. Så er det jo klart, at når jeg så får at vide, at der er en uddannelse som kører primært på det, så vil jeg jo hellere have det, end jeg vil hen og have dansk og tysk og engelsk og historie og oldtidskundskab og så videre.

(1.skole, kemi & biologi, dreng)• Jeg tror at jeg valgte efter at det var matematik og fysik, altså

de naturvidenskabelige fag, fordi det var der, hvor jeg havde mine stærke sider.

(2.skole, 1.g, teknologi & design, dreng)