Lærebogens remediering til digitale læremidler - didaktiske ...

University College Syd,

Lærebogens remediering til digitale læremidler - didaktiske udfordringer og muligheder

Forum for læremiddeldidaktik 22. maj 2008

Jens Jørgen Hansen, [email protected]

University College Syd, Titel

Dagsorden

1. Perspektiver på læremidler

2. Lærebogens kvalitet

3. Digitale læremiddelgenrer

4. Remediering – fra lærebog til digitale læremidler


Hvorfor er læremidler vigtige?

Læremidler afspejler undervisningskulturen – hvordan formidles viden og stimuleres til læring

Læremidler har potentiale til at reformere undervisningskulturen – nye måder at formidle og lære på

Underbelyst i didaktikken

Praksis mødes af mere og mere komplekse læremidler -

hvordan kan vi forstå dem?

Remediering – nye medier reformerer gamle medieformer

– eksoticering af det velkendte – konceptuel udfordring


Remediering – mellem kulturpessimisme og

medierevolution

Jeg tror at filmen er bestemt til at revolutionere uddannelsessystemet og at filmen om få år vil supplere om ikke erstatte brugen af lærebøger. Jeg vil mene at man i gennemsnit får cirka 2 procent effektivtet ud af lærebøger I dag. Uddannelse i fremtiden, som jeg ser det, vil gennemføres gennem filmmediet hvor det skulle være muligt at opnå 100 % effektivitet. (Edison, 1922)

Der er Intet der i den Grad fordærver Haanden og Hjertet som Staalpennen. Hvorledes vil vel et Kjærlighedsbrev blive, der skal skrives med Staal. (Kierkegaard, 1838)

It vil skabe en puls som Byen skabte puls for modernister.

(Jan Kjærstad, 1999)


Lærebogens kvalitet

• definerer den viden der skal læres

• der er en tæt kobling mellem læreplaner, fagtekst, øvelser og

opgaver

• lærebogen giver en fast struktur og styring af undervisningens

forløb ofte på grundlag af en lærervejledning

• let for læreren at se hvad eleverne lærer og deres progression

• giver et bud på hvordan læreren metodisk kan tilrettelægge,

gennemføre og evaluere undervisningen

• let at planlægge og tilrettelægge undervisning ud fra

• giver eleverne et overblik over det stof der skal læres


Fra lærebog til digital læremiddel - Digital kultur

Pull-medie: modtageren afgør tidspunktet for kommunikationen

Integrerer computerens unikke egenskab til produktion, bearbejdning af

information og viden – en metateknologi:

Fremstilling (papir, blyant, skrivemaskine, pensel)

Bearbejdning af indhold og udtryk (layoutredskaber)

Lagring (bog, bibliotek, billedarkiv mm.)

Kopiering (fx kopimaskiner)

Søgning (før manuel proces i et kartotek)

Distribution (postvæsen, brev)

Kommunikation (telefon)

Nettet integrerer kommunikation og arkiv – vidensarkivisk lagerfunktion

(som bogen og biblioteket) og de elektroniske kommunikationsmediers

hastige kommunikationspotentiale (som tv og radio)


Digitale tekster – nye tekstyper

Multimedie tekst: Kombinerer flere udtrykssystemer: skrift, tale, lyd, billede

og flere mediers udtryk og former

Hypertekst: opbygget af elementer, der kan linket så læseren kan springe i

teksten. multi-linære eller flerstrengede læseveje i modsætning til bogens

énstrengede og lineære læsevej

Interaktiv: Giver brugeren mulighed for at reagere på indhold og form og

påvirke og forandre det – mulighed for at differentiere:

vidensdybde (lette – svære tekster)

symbolsystemer (læse – lytte – se)

læseveje (alt efter hvordan netstedet er organiseret: lineær

struktur, træstruktur eller netværk-struktur) (ex danskedyr.dk)


Læremiddelbegrebet

Kontekstuelle læremidler: Artefakter, redskaber, ressourcer, miljøer, hjælpemidler og infrastrukturelle omgivelser, der ikke i sig selv har nogen didaktisk intention

Didaktiske læremidler: Effektmedier med et bestemt didaktisk design, der tjener til håndtering af bestemte pædagogiske opgaver i en skolekontekst


Didaktiske læremidler

Didaktiske

læremidler

Indhold

Viden:

Hvad skal

eleven lære?

Læring:

Hvordan skal

eleven lære?

Undervisning:

Hvordan planlægge,

gennemføre og evaluere?

Lærer Elev


Alinea Format 2

Viden:

faglige temaer, struktur og progression

Kapitler/temaer Faglige områder

Sommer I

Danmark

Addition

Tivoli Statistik og

kombinatorik

Træer Substraktion

Sørøvere Flytninger og

ligedannethed

Fødselsdag Multiplikation

Kolonihaven Areal og omkreds

Vild med dyr Titalssystemet

Gårdbutikken Addition og

substraktion

Undervisning:

Introduktion og læring af nyt

kernestof i faglige kurser

Træning og faglig fordybelse i

differentierede værksteder

Praktisk arbejde i undersøgende og

tværfaglige projekter


Læringsdesign - piximodel

Behavioristisk design

Kognitivt design Sociokulturelt design

Viden Viden som en pakke – objektivt og fritstående

Viden som individuel konstruktion

Viden som interaktiv og socialbaseret konstruktion

Formidling Systematisk vidensopbygning og progression

Kurset

Komplekse autentiske opgaver. Metoder til løsning af problemer

Værkstedet og projektet

Værktøjer og praksisfællesskaber

Værkstedet og projektet

Læring Tilegnelse af sekvenserede kundskabsdele gennem løbende øvelser - feedback

Skift fra enkle til komplekse modeller og forståelse af generelle principper for et fagområde

Deltagelse i praksisser i forskellige fællesskaber


Didaktiske digitale læremiddelgenrer

Øvelsesprogrammer af bestemt læringsindhold til udvikling af bestemte

færdigheder, fx færdighedsregning eller retskrivning

Fx www.dsn.dk Kommaøvelser, retskrivningsøvelser

Åbne læringssystemer - didaktiseret og hypermedialt-opbygget tematisk

indhold integreret med forskellige værktøjer.

Fx Det digitale Skolebibliotek: www.digibib.dk og Danske dyr danske-dyr.dk/

Pædagogiske computerspil, den lærende skal agere i bestemte

pædagogisk opbyggede situationer for at gestalte, forbedre eller

gennemspille bestemte situationer

Fx Drabssag Melved: drabssag.emu.dk og Velkommen på forsiden

Simulationer: på grundlag af modelforestillinger simuleres processer,

hvormed den lærende under indflydelse af forskellige parametre kan

eksperimentere i forhold til de enkelte modellerede processer

Fx driv en virksomhed – en møbelfabrik: www.mobelfabrik.dk

http://www.dsn.dk/

http://www.digibib.dk/

http://danske-dyr.dk/



http://drabssag.emu.dk/

http://www.mobelfabrik.dk/


Det digitale skolebibliotek (www.digibib.dk)


Koncept for Det digitale skolebibliotek

Oplevelser: skønlitterære tekster, historiske beretninger,

billeder, videoklip, animationer m.m.

Indsigt: faktuel informationer om temaet og giver mulighed

for en ”leksikalsk viden”

Studieteknikker: metoder til elevens bearbejdning af det

læste stof

Produkter: giver eleven mulighed for at ”anvende, udbygge

og udtrykke de tilegnede kundskaber og færdigheder”

Opgaver: ideer til, hvordan materialet kan bruges


InformationsdesignEventyr

Eventyr fra hele

verdenH. C. Andersen Brødrene Grimm

Oplevelse Opgaver

Danske folkeeventyr Norske folkeeventyr

Indsigt

Eventyrelementer

Den standhaftige

tinsoldat

Kærestefolkene

Fyrtøjet

Hyrdinden og

Skorstensfejeren

H. C. AndersenSådan skriver du et

eventyr

AktantmodellenEventyrernes sprog

og stil

EventyrtyperFolkeeventyr og

kunsteventyr

Hjem-ude-hjem-

modellenEventyrets love

Genrer tæt på

eventyretHvad er et eventyr

Gulv-eventyr Læs et eventyr

EventyrtegneserieDer var engang…og

så?

Eventyrbogen Et eventyrligt teater

Folkeeventyr eller

kunsteventyrSkriv et eventyr

Brikker i et eventyr Fortæl et eventyr

Et eventyr er et

eventyr…Eventyr skal fortælles

Illustrer et eventyr Eventyrrouletten


Den digitale dimensions pædagogiske mulighed

Alle dokumenter er læringsobjekter: digitale, selvstændige enheder af ressourcer, som kan sættes sammen ”on the fly”.

Kan indsættes i forskellige kontekster alt efter det læringsmæssige formål (organiseret i et learning management system

Netdistribueret læremiddel: fungerer som bibliotek eller ressourcecenter, hvor elever og lærere kan hente (eller udskrive) tekster og billeder og bruge dem i traditionelle fysiske rammer.

Netbaseret læremiddel: fungerer i et virtuelt læringsmiljø eller læringsplatform, hvor computerens potentiale som metateknologi kan udnyttes


Det digitale skolebiblioteks vidensfunktion

Temabaseret materiale – ikke grundbog (monofaglighed) - funktionelle tværfaglige og adapterede ressourcer og refleksions- og værkstedsrum. Designet til værksteds- og projektarbejde:

Hvis børnene er vant til kirke-række-pædagogik, så får de svært ved det. De elever som er opdraget med værkstedspædagogik og med at vælge – og dem er der mange af – det ligger lige til dem. For de er vant til selv at vælge, agere selv, selv skabe nogle ting, selv bestemme rækkefølgen. De elever som er vant til en undervisning, hvor læreren er meget i centrum og styrer undervisningen – de får det svært.


Det digitale skolebiblioteks læringsfunktion

Arkivskabet: mange kilder, stor lagerkapacitet, strukturerede og kategoriserede materialer – der kan gøres til genstand for selvstudier (luppen)

Den balancerede elev: eleven som undersøgende projektmager – og i centrum. Ingen autoritativ formidler.


Remediering af vidensfunktionen

Lærebogen Åbne læringssystemer

Perspektivisk blik på læringstemaer.

Vidensmæssigt fikspunkt: hvad skal læres og hvad skal undervises

Fast struktureret, lineær og hierarkiseret informationsverden

Progressionsbestemt læringsforløb (informationskosmos)

Bruger-generet tilgang til læringstemaer.

Vidensportal og værksted for bearbejdning og vidensproduktion.

Elastisk og hypertekstuel informationsverden

Åbent interaktivt læringsrum (informationskontingens).


Remediering af læringsfunktionen


Eleven som reciperende læser.

Understøtter ofte et behavioristisk

læringsdesign – lærebogen

identificerer og sekvenserer hvad

der skal læres.

Forståelse - fysisk binding mellem

skriftmediets information og

meddelelsesformer

(bogen som unimedie).

Skift fra læser til bruger

Interaktiv bruger:

-medskaber og redaktør (udvælge

læringstemaer)

- projektmager (bearbejde

læringstemaer)

Forståelse – afhængig af elevens

valg af information, sekvensering og

redskabshåndterende operationer.

(digitale medier som multimedier)


Remediering af den didaktiske funktion


Understøtter klasserummets

lærercentrede og tekstbundne

undervisningsform

Fast referencepunkt for den

løbende kommunikation med en

stærk styringsfunktion

Planlægning og tilrettelæggelse

foregår med udgangspunkt i

lærebogens indhold, metoder og

struktur – ofte en ureflekteret rutine

Udlejring af klasserummet i andre

læringsrum (hyperrum og projektrum)

Fleksibel tematisk referencepunkt, der kan

tage form efter lærerens didaktiske intention

Fordrer detaljeret planlægning og

tilrettelæggelse

Fordrer driftssikre og stabile organisatoriske

rammebetingelser – it-infrastruktur


Læringsmæssigt intention…

Redaktøren:

Når børnene går ind og bliver redaktører i deres eget undervisningsmateriale, så tror jeg, at der kommer den der metalæring. Det er virkelig der, at den helt store læring kommer. Eleverne skal ind og sortere og vurdere hver enkelt tekst for sig, og stille den op imod nogle andre og sige, nå, det er den her jeg skal have fat i – nå, det er det, som jeg skal gøre – nøjagtig på samme måde, som når vi studerer. Det er der jeg tror, at den anderledes og helt store læreproces kommer i gang. De er med til at vælge ud, hvad de skal lære. Et slags meta-niveau.


– og realitet!Åbne læringssystemer har fine potentialer for at udvikle nogle elevers kompetencer til at håndtere projektarbejdsformer

Åbne læringssystemer synes at polarisere eleverne I forhold til dem der har kompetence til at håndtere projektarbejdsformen – og dem der ikke har

Åbne læringssystemer understøtter ikke i sig selv elever der har behov for læringsmiljøer med megen struktur og støtte


Didaktiske udfordringer

Digitale læremidlers åbner radikalt det didaktiske beslutningsfelt og

fordrer at læreren:

Iagttager læremidlets immanente pædagogiske muligheder, dets

formidlingsmæssige, didaktiske og læringsmæssige potentialer

Iagttager hvorvidt it-infrastrukturen kan understøtte læremidlets

pædagogiske muligheder og fungere som en driftsikker og fleksibel

ramme om undervisningens processer

Iagttager den situation, hvori læremidlet skal redidaktiseres og gøres

til genstand for didaktisk planlægning, tilrettelæggelse,

gennemførsel og evaluering


Undervisningens formidlingsfunktion, didaktiske funktion og læringsfunktion er ikke indlejret ogformgivet i én bestemt didaktisk form, men frilæggessom fleksible ressourcer, der kan tage form efterundervisningens intention og praktiske eksperimenter

Didaktiske muligheder


Diskussion: Lærebog: støtte eller systemtvang?

Carsten Elbro:

Det er teoretisk set muligt, at brug af et læsebogssystem kan give »læsebogsstyring« og en systemtvang, som ikke fremmer noget. På den anden side er det også muligt, at et læsebogssystem kan være en støtte, som man skal være forsigtig med at lægge væk. Læsebøgerne og deres vejledninger bærer jo en hel undervisningstradition med sig. Og som sådan tilbyder de forfatternes indsigt og erfaringer i en meget konkret og hjælpsom form til både yngre og ældre undervisere.

Lærebogens remediering til digitale læremidler - didaktiske ...

Documents