KVIK Selvevaluering i Fiskeridirektoratet KVIK Selvevaluering/tilstandsrapport for Fiskeridirektoratet. Gennemført i Inspektorat Øst – 2006. Under ledelse og udarbejdelse af Fiskeriinspektør Lars B. Eriksen, ledelses- og organisationskonsulent Jesper Tietgen og ikke mindst medarbejderne i Øst
KVIK Selvevaluering i Fiskeridirektoratet. KVIK Selvevaluering/tilstandsrapport for Fiskeridirektoratet. Gennemført i Inspektorat Øst – 2006. - PowerPoint PPT Presentation
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
KVIK Selvevaluering i Fiskeridirektoratet
KVIK Selvevaluering/tilstandsrapport for Fiskeridirektoratet.
Gennemført i Inspektorat Øst – 2006.
Under ledelse og udarbejdelse af Fiskeriinspektør Lars B. Eriksen, ledelses- og
organisationskonsulent Jesper Tietgen og ikke mindst medarbejderne i Øst
FiskeridirektoratetInspektorat Øst udviklingsflow.
Tre elementer, der komplementerer hinanden.
2. KVIK
3. LEAN
1. FISH
FiskeridirektoratetInspektorat Øst udviklingsflow.
Tre elementer, der komplementerer hinanden.
2. SelvevalueringLæring og udvikling
Fokus: ORGANISATION
3. Løbende forbedringerOptimering
Fokus: KUNDER og PROCESSER
1. Engagement Begejstring
Fokus: INDIVID og GRUPPER
Sådan har vi skabt medansvar:
Involvering
Forståelse
Accept
Ejerskab
Sådan startede det…..
• Vi opstartede FISH processen med at uddanne udvalgte interne FISH forandringsagenter i oktober 2005.
• Alle medarbejdere deltog ved en FISH temadag, herunder konstituering af 4 FISH teams i marts 2006.
• Vi kombinerede FISH og FDs værdier på en temadag i maj 2006.
• Vi opstartede KVIK i februar 2006 i LSU/SCKK. Netbaseret selvevaluering frem til maj. Konsensusmøde i juni (LSU + 6 medarbejdere)
• Vi gennemførte vores KVIK opsamlingsdag med hele medarbejderstaben, og konsensusgruppen i september 2006. Udvælgelse og igangsættelse efteråret 2006 og frem løbende evaluering på proces (LSU/personalemøder).
• Opstart af IKA 2007.
• LEAN i FDs resultatkontrakter 2007.
Program for KVIK medarbejder workshop den, 14. september 2006
• Kl. 9.30-10.00 Kaffe• Kl. 10.00-10.40 Intro ved Ledelse og
konsensusgruppen • Kl. 10.40-11.00 Oplæg til workshop processen• Kl. 11.00-13.00 Arbejde i workshoppen med de 9
temaer. Slut på workshoppen• Kl. 13.00-13.45 Fælles frokost • Kl. 14.00-17.00 Konsensusgruppen arbejder videre
med at samle op på processen
Flow for KVIK workshop
• Medarbejderne inddeles i tre grupper.• De 3 grupper forholder sig til 3 KVIK temaer ad gangen.• 3 x runder: Maks. tid 30 min. pr. runde• Fælles pauser og rokade: Maks. tid 10 min.• KVIK gruppernes opgave: Vurdere, diskutere, konkludere og
prioritere.• KVIK grupperne udfylder et skema for hvert emne.• KVIK grupperne kommer de udfyldte skemaer i ”KVIK kassen”*******************************• Konsensusgruppen mødes (i forlængelse af workshoppen), og
samler op på processen.*******************************Først kommende FD/ØST personalemøde:• Slutresultaterne af workshoppen fremlægges af konsensusgruppen.• Der udvælges 2 emner.• Der nedsættes arbejdsgrupper – handleplaner.
Tider og inddelinger
Klokken Runde Tema nr . KVIK gruppe nr.
11.00-11.30 1 1-3 14-6 27-9 3
11.30-11.40 P A U S E & R O K A D E
11.40-12.10 2 1-3 34-6 17-9 2
12.10-12.20 P A U S E & R O K A D E
12.20-12.50 3 1-3 24-6 37-9 1
Konsensusmøde – mål og tider for formiddagenDel I
Formiddag kl. 10.00-12.30 – Alle medarbejdere
• Intro til dagen.• Alle emner behandles/gennemgås.• Alle 27 emner tildeles point. Noteres på handlingskort –
og i konsensusrapport.• Der produceres forbedringsforslag. Noteres på
handlingskort/gule sedler.• Maks. 5 min. pr. emne.
Konsensusmøde – mål og tider for eftermiddagen
Del II
Eftermiddag kl. 13.15-17.00 Kun konsensusgruppen
• Temaerne prioriteres ud fra:• Effekt (E) X Gennemførlighed (G)• Maks. 7-8 min. pr. emne.• Forbedringsforslagene indskrives på handlingskortene.
Konsensusmøde-mål og tider for dagen
Eftermiddag kl. 13.15 -17.00
• Prioriter imellem emnerne ud fra:
• Effekt (E), hvor 1 er højest/bedste og 5 er lavest/dårligst.
• Gennemførlighed (G), hvor 1 er bedst/nemmest og 5 er sværest/vanskel at gennemføre.
• ExG=Resultat. Jo lavere desto nemmere at gennemføre og desto bedre effekt (pr. indsats).
FX
• 1x1= høj effekt og vanskelig at gennemføre
• 5x5= lav effekt og vanskelig at gennemføre.
• Max 7-8 min pr. emne.
• (Forbedringsforslagene overføres fra ”gule sedler” til handlingskortene)
KVIK i korte træk
• Step 1: Den enkeltes vurdering. Individuelt
• Step 2: Konsensus i selvevalueringsgruppe. Fælles
• Step 3: Prioriteringer af forbedringer. Fælles
Indsatsområder 1-5 Resultatområder 6-9
Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Tema 5 Tema 6 Tema 7 Tema 8 Tema 9
Lederskab Strategi Medarbejdere Partnere mm Arb.gange Bruger/borger Medarbejdere Samfund Nøgleresultater
1. Emne 1. Emne 1. Emne 1. Emne 1. Emne 1. Emne 1. Emne 1. Emne 1. EmneMission, vision Interessenters Udvikling Udvikling Kortlægning Resultater Resultater Samfunds- Når vi de overordnedeog værdier nuværende af af af af af mæssige mål i forhold til
2. Emne udvikle brugere og af Andre Andre Miljø- Når vi de økonomiske
Udvikle medarbejdere borgere arbejdsgange former for former for mæssige mål og resultater3. Emne strategi og kompetencer målinger målinger af resultaterMotivation handlings- 3. Emne 3. Emne motivation og
planer 3. Emne Info & viden planlægning tilfredshed4. Emne Medarbejder og styring afEksternt 3. Emne involvering 4. Emne arbejdsgangeSamarbejde Gennemføre og Økonomi
strategi og medindflydelseplanlægning i 5. Emneorganisationen Teknologi
6. EmneBygningerogmateriel
Indsatser & Resultater
Indsatser: Tema 1-5
• Der er 19 overordnede spørgsmål der vurderes ud fra INDSATSCIRKLEN.
******************************Resultater: Tema 7-9
• Der er 8 overordnede spørgsmål der vurderes ud fra RESULTATCIRKLEN.
Og nu til det med point……
• Ved pointgivning på INDSATSSIDEN bør der tages højde for i hvilket omfang, der arbejdes med de enkelte eksempler (a-x), hvorefter pointgiveren løfter sig op i en helikopter og vurderer indsatserne over en kam.
• Det er vigtigt at specificere indsatsområdet, ”Hvad har vi gjort godt…” F.eks. med angivelse af årstal el.lign.
• Eksemplerne på RESULTATSIDEN har mere karaktér af inspiration: Hvad man KAN måle på – og ikke hvad man SKAL måle på.
Konsensus (møde) - hvad betyder det?
• Konsensus betyder generel enighed i en bestemt
gruppe f.eks. om hvordan man skal forholde sig i
en sag.
• Latin: Consensus – overensstemmelse.
(Bør ikke forveksles med forhandling).
Om konsensusprocessen
Konsensusprocessen er en disciplin, som kræver selvopdragelse og:
• Respekt for andres mening og oplevelse. • Respekt for, at alle ikke har mening eller viden om alt. • Vær præsis og brug konkrete eksempler. • Lad være med at gentage, hvad der allerede er sagt. • Lad være med at falde ned i gammel uenighed eller
kendte diskussioner. • Det er ok at være enige om, hvor vi ikke er enige.
Principper i konsensusforløbet
FØRST:
Drøftelse af styrker - Enighed om styrker – gruppens formuleringer
skrives ind på handlingskort og i konsensusrapporten.
SÅ:
Drøftelse af forbedringer – Enighed om forbedringer – gruppens
formuleringer skrives ind på handlingskort og i konsensusrapporten.
TIL SIDST:
Hvert gruppemedlem kigger på eget pointvalg – Konsensus om point
eller gennemsnit.
Konsensusprocessen – hvordan?
• Planlæg tiden efter følgende principper:
• Afsæt mest tid til:Emner, hvor I er meget uenige (f.eks. vurderet ud fra point).- Emner, hvor der generelt er givet få point.
• Afsæt mindst tid til:Emner hvor I er enige (f.eks. givet stort set samme antal point).- Emner hvor der er givet mange point.
5 roller i konsensusforløbet
1. MødelederLeder mødet.Holder styr på tiden.Sørger for at alle kommer til orde.Konkluderer.