Kvalitet - Dansk Byggeri · Kvalitet og produktivitet. Cramo er førende omkring byggepladsetablering og driften af byggepladsen – vi kalder det Cramo Multiservice. Lad os etablere

erhvervsmagasin for byggeri, anlæg og industri

7. årgang nr 1 februar 2009

2 StrategiproceS i danSk byggeri

2 gehryS kræfthuS i århuS

2 energi i danmark og øStrig

Kvalitet og produktivitet

Cramo er førende omkring byggepladsetablering og driften af byggepladsen – vi kalder det Cramo Multiservice. Lad os etablere og drive din byggeplads med alle nødvendige velfærds-faciliteter, el og tele, maskin- og materielbehov, adgangskontrol overvågning, belysning og alt det andet som en moderne og effektiv byggeplads har brug for. Derved opnår vore kunder at få frigivet tid og energi til at koncentrere sig om selve projektet, dets fremdrift og kvalitet så unødige dagsbøder og reklamationer belaster projektets økonomi.

Cramo er førende omkring byggepladsetablering og driften af byggepladsen – vi kalder det Cramo Multiservice. Lad os etablere og drive din byggeplads med alle nødvendige velfærds-faciliteter, el og tele, maskin- og materielbehov, adgangskontrol overvågning, belysning og alt det andet som en moderne og effektiv byggeplads har brug for. Derved opnår vore kunder at få frigivet tid og energi til at koncentrere sig om selve projektet, dets fremdrift og kvalitet så

Cramo M

ultiservice

– ALT til byggepladsen.

Kun én

kontakt-

person hos

Cramo!

0 2114115 012009

RING 70 110 210 – og få en snak med Cramo

MULTI-SERVICE- frigør tid og energi!

3

Redaktion Martin K.I. Christensen (redaktør), Anders Hundahl (ansv.), Anja Binderup, Heidi Theresa Coretto , Mogens Hjelm, Louise Falborg, Christian Juliussen, Mette Skovgaard Petersen, og Mette Schmidt. Design salomet-Lucky group. Layout Ditte Brøndum og salomet-Lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for 6.500 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, email [email protected] Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 01 39, fax 56 50 10 37, email [email protected] Oplag 13.000, 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN 0906-1037. Elektronisk ISSN 1901-8207. Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK).Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at for-korte i redaktionelt materiale og læserbreve.Forside: Lærlinge i København: Ricky John Molloy.

februar 2008

IND

hO

LD

LEDER

5 Brug pengene rigtigt Adm. direktør Lars Storr-Hansen

TEmA: KVALITET Og PRODUKTIVITET Det er vigtigt at sikre, at produktivitet og kvalitet går hånd i hånd.

Det kan blandt andet ske ved at gøre brug af kvalitetsstyrings-systemer og nye samarbejdsformer - såsom partnering

6 Produktivitet og kvalitet skal gå hånd i hånd

8 Øget produktivitet i byggeriet giver øget produktivitet i samfundet

9 Åbenhed, tillid og tidlig inddragelse hæver kvaliteten i byggeriet

10 Kvalitetssikring gør byggeprocessen mere effektiv

11 Ny kvalitetsstyring vil give færre fejl

12 gør kvalitetssikringen digital

KORT Og gODT

14 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen

mENNESKER mED mENINgER

19 Fremtidens Dansk Byggeri - indflydelse, synlighed og nærhed

Interview med Lars Storr-Hansen om bestyrelsens forslag til strategi- og handlingsplan

20 Lærlinge – en investering i fremtiden

22 Et anlægsarbejde af enorme dimensioner Københavns befæstning var en kæmpe entreprenørmæssig bedrift,

da den blev bygget i slutningen af 1800-tallet

24 gehrys århusianske kræfthus

FAgLIgT

29 Byggevirksomheder misser økonomisk gulerod

30 Der skal tænkes nyt, hvis de ambitiøse mål for energibesparelser skal nås

31 Byggeri, klima og energi i Østrig

32 Skarp økonomistyring kræver flere kalkulationer

34 håndtering af masseafskedigelser

SERVICESTOF

35 Paragraffer

37 Nye kurser i Dansk Byggeri

39 Produktnyheder

41 Nyt om navne

41 Kalender

INDKØBSNyT

42 Nyt om rabatordninger

erhvervsmagasin for byggeri, anlæg og industri

7. årgang nr 1 februar 2009

2 StrategiproceS i danSk byggeri

2 gehryS kræfthuS i århuS

2 energi i danmark og øStrig

Kvalitet og produtivitet

2260

3.000

6.000

9.000

12.000

1996 2010200820062004200220001998

11.800

7.670

4.650

2.820

1.660950

51027015490583619831

24 31

22

2009International messe for udstyr, maskinerog teknik til bygge- og anlægssektoren

www.intermat.frPROMOSALONS DANMARKTlf.: 33 93 62 66 E-mail: [email protected]

A trade show organized by

fra 20. til 25. april MESSECENTER PARIS-NORD VILLEPINTE - FRANKRIG

Buildingthe future

1,500udstillere

210,000besøgende

200,000 m2

udstillingsareal

Ap_Intermat_230x297_Dan 23/12/08 11:42 Page 1

5

LARS SToRR-HANSEN, adm. direktør foto RICKy JoHN MoLLoy

leder

"I bygge- og anlægsbranchen vil vi gøre vores for, at Danmark kommer godt gennem 2009, så vi bevarer vækst, velstand og velfærd."- Lars Storr-Hansen

Brug pengene rigtigt

. 2009 tegner til at blive et barskt år: Antallet af konkurser stiger, ledigheden stiger,

ordrebøgerne bliver tyndere, og det er vanskeligere for virksomhederne at få finansie-

ring.

I Danmark har vi ikke tradition for at søge ly, når det stormer. Vi ser mulighederne i

vinden og bygger vindmøller.

I bygge- og anlægsbranchen vil vi gøre vores for, at Danmark kommer godt gennem

2009, så vi bevarer vækst, velstand og velfærd. Finanskrisen gør det ikke let - men

nødvendigt - at handle.

Vi siger ikke: 'Send flere penge' til regeringen. Vi siger: 'Brug pengene rigtigt'.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen åbnede i sin nytårstale mulighed for at frem-

skynde nødvendige, offentlige investeringer.

Regeringspartiet Venstre fulgte op og pegede lige efter nytår på konkrete midler til at

sætte skub i energispareindsatsen i boliger og bygninger.

Statsministeren og regeringen er på rette spor. For som Dansk Byggeri har påpeget, er

den hidtidige indsats for at spare energi ikke lykkedes, og vores værdier i infrastruktur,

boliger og bygninger smuldrer på grund af dårlig vedligeholdelse.

Nu skal vi tage skeen i den anden hånd og bruge de nødvendige penge – rigtigt:

2 Vi skal have gang i fornuftige investeringer i energibesparelser, der betaler sig selv

hjem.

2 Vi skal have forbedret infrastrukturen, så vi ikke spilder tiden med at sidde i kø.

2 Vi skal have afprøvet nye samarbejdsformer mellem offentlige og private, hvor hver

især gør det, de er bedst til

6.500 virksomheder står sammen i Dansk Byggeri. Derfor taler branchen med én

stemme, og derfor kan vi holde regering og folketing fast på, at vi skal bruge pengene

rigtigt.

Godt nytår! 2

www.danskbyggeri.dk

2009International messe for udstyr, maskinerog teknik til bygge- og anlægssektoren

www.intermat.frPROMOSALONS DANMARKTlf.: 33 93 62 66 E-mail: [email protected]

A trade show organized by

fra 20. til 25. april MESSECENTER PARIS-NORD VILLEPINTE - FRANKRIG

Buildingthe future

1,500udstillere

210,000besøgende

200,000 m2

udstillingsareal

Ap_Intermat_230x297_Dan 23/12/08 11:42 Page 1

6

Produ ktivitet og kvalitet

skal gå hånd

i hånd af MARTIN K.I. Christensen, [email protected], illustration MoRTEN VoIGT

7

Et byggeri er et puslespil, der består af mange forskel-lige aktører og mange kom-ponenter, der skal fungere sammen. Kvalitet og produk-tivitet er derfor store udfor-dringer.

Kvalitetssikring er et vigtigt redskab til at reducere fejl og forbedre kvaliteten i byg-geriet generelt. Kan man reducere fejlmængden, giver det større overskud på bund-linjen. Kvalitetssikring er altså et af redskaberne til at øge branchens produktivitet og image.

men det kræver, at det bliver brugt. Dansk Byggeri har net-op gennemført en opdatering og forenkling af det eksiste-rende materiale, der havde udviklet sig til 26 forskellige varianter inden for forskellige fagområder.

Og systemerne skal gøres brugbare. Derfor har Dansk Byggeri valgt at fokusere på processen frem for kontrol, for at gøre det vedkommende for virksomhederne.

Produktivitet og effektivitet i byggeprocessen kræver til-lid og tidlig inddragelse i projekterne. En af måderne, man kan gøre det på, er ved at bruge partnering. Det er også i sidste ende med til at øge kvaliteten.

Det Digitale Byggeri er en af de andre komponenter, der kan være med til at øge både produktiviteten og kvalite-ten.

www.danskbyggeri.dk

Produ ktivitet og kvalitet

skal gå hånd

i hånd af MARTIN K.I. Christensen, [email protected], illustration MoRTEN VoIGT

kvalitet

8

. Øget produktivitet bidrager til et rigere samfund. Det gælder også og måske især i byggesektoren. Jeg er derfor glad for, at en ny analyse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen viser, at produktiviteten de seneste 10 år er steget inden for nybyggeriet. Det går altså den rigtige vej.

Desværre må jeg også konstatere, at dansk byggeri fortsat er dyrt i sammenlig-ning med udlandet. Højere produktivitet i udlandet kan være en af forklaringerne. Det understreger vigtigheden af, at der til sta-dighed arbejdes på at forbedre byggeriets produktivitet.

Vigtigheden af at forbedre produktivite-ten er ikke ny. Produktivitet indgik således som et centralt element i regeringens bygge-politiske handlingsplan fra 2007. Blandt an-det indgik initiativer om digitalt byggeri, fejl og mangler og længerevarende samarbejder. Fra regeringens side har vi siden lanceringen af handlingsplanen arbejdet videre, og lad mig her fremhæve en række af de fremadret-tede indsatsområder, som har særligt fokus på produktiviteten.

Jeg vil starte med at fremhæve et af de største og væsentligste områder, nemlig forskning, udvikling og innovation - om-råder, der i min optik er helt afgørende for produktiviteten i såvel byggesektoren som i andre sektorer.

For en optimal anvendelse af forsknings-resultaterne inden for produktivitet er der

behov for et tæt samspil mellem virksom-hederne, forskningsinstitutionerne og de offentlige myndigheder. Fra regeringens side vil vi i 2009, i samarbejde med blandt andet de andre nordiske lande, derfor samle og målrette midler til forskning inden for pro-duktivitetsforbedrende processer. Et eksem-pel er brug af digitale værktøjer.

Vi vil derudover i samarbejde med sek-toren lave et katalog over de væsentligste forskningstemaer inden for byggeriet og finde konkrete initiativer, så forskningsre-sultater i højere grad omsættes til konkrete produktivitetsforbedrende resultater i virk-somhederne.

Digital kommunikation

En af de helt store udfordringer er at få for-bedret kommunikationen og samarbejdet mellem de mange parter i et byggeprojekt. Dårlig kommunikation og uhensigtsmæssige samarbejdsformer fører gennem forsinkelser og fejl til tab af produktivitet. Kommunika-tionen skal derfor forbedres.

Der ligger for mig at se et enormt po-tentiale i at udbrede digital udveksling af fx tegninger og data. Det er ikke en let opgave, men en opgave som vi skal have løftet. Fra regeringens side forsøger vi at fremme ud-viklingen ved at kræve, at virksomheder, der byder på statslige byggeprojekter, skal bruge digital teknologi.

Vi har desuden, sammen med andre

lande, besluttet at støtte it-modeller, der er baseret på fælles, åbne standarder. I samspil med branchen er vi også ved at finde et fæl-les sprog, så data og tegninger kan udveksles på tværs af fag og faser.

Nye samarbejdsformer

Endelig er vi fra regeringens side meget op-mærksomme på, at nye samarbejdsformer kan øge produktiviteten. For eksempel spil-der håndværkerne mindre tid, når forskellige fag snakker sammen og tager bedre hensyn til hinanden. Ved at involvere de private leverandører tidligt er der derudover fordele ved, at det færdige byggeri i højere grad de-signes til brugerne, og at udgifter til drift og vedligeholdelse holdes nede – det gælder ikke mindst energiforbruget.

Som jeg allerede har indikeret, kræver en øget produktivitet i byggeriet tæt samar-bejde mellem branchen, byggeriets parter og regeringen. Det glæder mig derfor også at konstatere, at branchen med sit initiativ om 'Den Værdiskabende Byggeproces' for alvor har taget hul på arbejdet med at forbedre samarbejdet mellem parterne i et byggeri. Det er initiativer af den slags, der, kombi-neret med vores egne initiativer, giver mig forhåbninger om, at produktiviteten i dansk byggeri på sigt kan komme på højde med de bedste i udlandet. 2

www.oem.dk

Øget produktivitet i byggeriet giver øget produktivitet i samfundetaf LENE ESPERSEN, økonomi- og erhvervsminister, foto HELLE MooS

"Der ligger for mig at se et enormt potentiale i at udbrede digital udveksling af fx tegninger og data"- Lene Espersen

9

Produktivitet

. "Når alle parterne i en byggesag sidder om samme bord lige fra starten, så kan man være med til at tage fejl i opløbet. Det øger kvaliteten og produktiviteten. En entreprenør kan fx fortælle, om en løsning er bygbar. Eller kan være med til at udfordre arkitekten, og den projekterende til at vælge en standard-løsning, hvor det vil være mere optimalt og samtidig kan gøre projektet billigere," siger sektionsdirektør Hans Blinkilde, der er chef for NCCs partneringindsats.

Han understreger, at for at en under-entreprenør skal foreslå billigere løsninger, kræver det i høj grad, at en samlet lavere pris er med i incitamentstrukturen, så de også får glæde af det i form af en bedre betaling.

NCC har arbejdet med partnering siden 2000 og har siden gennemført 180 partne-ringprojekter. I øjeblikket har virksomheden i gang – både store og små. Tidligere havde NCC den tommelfingerregel, at kun sager over 10 millioner kroner egnede sig partnering. Men erfaringen er, at det sagtens kan fungere på mindre sager – processen og systemerne skal bare tilpasses den enkelte sag, hvilket i øvrigt gælder alle projekter uanset størrelse.

"Partnering er i dag en kernekompe-tence, som mange medarbejdere har, fordi virksomheden har gennemført så mange projekter. Der har akkumuleret sig stor vi-den," fortæller Hans Blinkilde.

Han peger på, at partnering både består af hårde og bløde elementer. Til de hårde hører incitamentsaftaler, afregning, kon-

Åbenhed, tillid og tidlig inddragelse hæver kvaliteten i byggerietDet er NCCs erfaring, at partnering skaber tillid mellem parterne i et byggeprojekt. Det får processen til at køre meget mere effektivt, det øger produktiviteten og i sidste ende kvaliteten

af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected], foto JØRGEN TRuE

traktform og faserne i projektet undervejs – til de bløde hører åbenhed, fælles mål og workshopper. Begge dele er vigtige, men det afhænger af de konkrete projekter, hvordan elementerne doseres.

Inddragelse fra starten

"Den indledende workshop er uhyre vigtig, da det betyder, at alle forstår hinanden, ved hvad projektteamet har af samlet kompeten-ce, hvor de andre er, og hvorfor de er der. På mindre projekter kan workshopper dog virke tidskrævende og kan også tilpasses," siger Hans Blinkilde og forsætter:

"I mange traditionelle sager kan arki-tekt og ingeniør nemt have brugt et år på at beskrive alle facetter i projektet, og så får vi som udførende fire uger til at regne det hele igennem og sikre, at intet bliver glemt. Det er ikke en optimal måde at sikre sig mod dårlig kvalitet. og en næsten sikker vej til misfor-ståelser og tvister. Hvis der er større indsigt fra starten, sker der færre fejl."

Han peger på, at selve gentagelseseffekten også er en måde at opnå bedre kvalitet på.

"Når partnering fungerer optimalt, er det, når der opstår et team, som arbejder sammen over flere projekter. Det er ikke befordrende for kvaliteten, hvis man starter forfra på hvert eneste projekt. Derfor ville det være ønskvær-digt, at ikke mindst offentlige bygherrer i langt højere grad ville gøre brug af optioner og ram-meaftaler, hvor det samme team får mulighed for at arbejde sammen på flere projekter. I

industrien kunne man jo aldrig drømme om at opsige aftalerne med sine underleverandører uden at overveje det meget nøje."

Hans Blinkilde ved godt, at der findes reg-ler om, at projekter i det offentlige skal kon-kurrenceudsættes, men der er faktisk en del muligheder inden for det nuværende regelsæt, og fx er der en langt større brug af rammeaf-taler i Storbritannien end herhjemme.

Færre konflikter

"undersøgelser viser, at der generelt er et stigende antal tvister i bygge- og anlægsbran-chen. Det gælder bare ikke for partnerings-ager. Det skyldes helt sikkert, at man kender hinanden og har en gensidig tillid, så man ta-ger en snak om problemerne, inden man rin-ger til advokaten," fremhæver Hans Blinkilde.

"og tillid er ekstrem vigtig. Det får pro-cessen til at køre meget mere effektivt, det øger produktiviteten og i sidste ende kvalite-ten af de projekter, vi afleverer. Dog må man ikke gå helt over i den anden grøft og helt undlade skriftlige aftaler og så videre. Men når man bruger kvalitetsstyringssystemer, sker det heller ikke." 2

www.ncc.dkwww.danskbyggeri.dk/partnering

ByghERRERS SyN PÅ SAgENI et senere nummer af Byg-

geriet bringer vi interviews

med bygherrer vedr. deres syn

på samarbejdets betydning for

kvaliteten.

STABILT LEjE35% af NCCs projekter har

været partneringprojekter

gennem de sidste tre-fire

år. En del projekter – fx

typehuse – egner sig ikke

til partnering, da der er

tale om et helt fast byg-

gekoncept.

SÅDAN FUNgERER PARTNERINgDet er NCCs erfaring, at en række elementer bør indgå:

2 Tidlig inddragelse af entreprenør

2 Fælles styre- og projektgruppe med

bygherre, rådgiver og entreprenør

2 Fælles projektkontor

2 Fælles ansvar for projektets design

og indhold

2 Åbne bøger

2 Fælles indkøb af materialer og

entrepriser

2 Workshops – fælles mål – tillid –

Projekt A/S fokus

2 Incitamentsaftale

hans Blinkilde, NCC

10

. Dansk Byggeri har netop gennemført en opdatering og forenkling af det eksiste-rende materiale, der havde udviklet sig til 26 forskellige varianter inden for forskellige fagområder siden det første cirkulære om kvalitetssikring trådte i kraft i 1987.

"Vi konstaterede, at virksomhederne bruger kvalitetssikring, når det er et krav, men kun ganske få ser det som et værktøj, de kan bruge til noget i det daglige," siger chef-konsulent Niels Strange, Dansk Byggeri.

"Derfor besluttede vi at gøre fire ting: Friske systemet op, rydde op i antallet af varianter, forenkle og lette tilgange til kva-litetsstyringssystemerne samt gøre dem til-gængelige på internettet".

Enkelt og brugbart system

"Det er en stor fordel at arbejde målrettet med kvalitetssikring. Det viser erfaringerne fra det almene byggeri. Her er kvalitetssikring et krav, og der er færre fejl og mangler end

Kvalitetssikring gør byggeprocessen mere effektiv

Kvalitetssikring er et vigtigt redskab til at reducere fejl og forbedre kvaliteten i byggeriet generelt. Kan man reducere fejlmængden, giver det mere overskud på bundlinjen. Kvalitetssikring er altså et af redskaberne til at øge branchens produktivitet og image af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected], foto NIELS STRANGE

i det private byggeri," siger teknisk chef Jens Dons, Byggeskadefonden.

"Dansk Byggeris nye system er nemt at gå til, og folkene på pladsen kan bruge det i deres

daglige arbejde. Det er andet og mere end blot at udfylde papirer, fordi man nu en-

gang skal. Dette system kan være med til at gøre kvalitetsstyring til en na-

turlig del af arbejdsprocessen."

mere proces end kontrol

"Da vi gennemgik materialet, valgte vi at fokusere på processen frem for kontrol, for at gøre det vedkommende for virksomhederne. Det har vi gjort ved at indføre logisk kontrol i alle faser undervejs – lige fra modtagekontrol af materialer og løbende kontrol af byg-ningsdele – og kombinere det med de stik-prøvekontroller, som bygherrer og rådgivere har udvalgt, og endelig slutafleveringen," siger Niels Strange, der peger på, at man tid-ligere skulle udfylde flere skemaer, hvor man mere eller mindre skrev det samme, og det var svært for folk at forstå.

En del af forenklingen ligger i, at skema-erne er blevet mere ensrettet, så de er nem-mere at forstå og bruge, men der er fortsat mulighed for specialskemaer, de steder, hvor der er brug for det. og virksomhederne skal tilpasse standardskemaerne til de individu-elle behov og til den enkelte sag.

Som noget nyt er arbejdsmiljøet inkorpo-reret i det nye system. Det bygger på det ek-sisterende materiale og er blevet struktureret på en måde, så det kan bruges sammen med det øvrige kvalitetssikringsmateriale.

"En forudsætning for en god kvalitet er en sikker og ryddelig arbejdsplads," under-streger Niels Strange.

Kvalitet og tolerancer

For Niels Strange hænger kvalitet tæt sam-men med det Toleranceprojekt, som blev søsat sidste år:

"Det er ofte i grænsefladerne mellem byg-ningsdelene og de mange forskellige fag, der er involveret i en byggesag, at problemerne opstår. Der er mange eksempler fra både praksis og analyser som viser, at der i projek-tering og planlægning ikke er gjort tilstræk-keligt for at sikre, at udfaldskrav for ét fag stemmer overens med indfaldskrav for de ef-terfølgende fag. Det kan en integreret og aktiv kvalitetssikring være med til at rette op på."

Anbefaler projektgranskning

Jens Dons, Byggeskadefonden understreger, at det er vigtigt, at kvalitetsstyringssystemer-ne er forankret i ledelsen, og at alle medar-bejdere bliver bevidste om, hvor vigtigt det er. Han mener også, at det vil være en fordel at gå skridtet videre:

"Byggeskadefondens rapporter viser, at fejlene ikke så meget opstår i selve udfø-relsen som i projekteringsfasen. Derfor skal kvalitetssikringen slå igennem på tegnestu-erne, og vi anbefaler projektgranskning, hvor tredjepart tjekker projektet, inden det går vi-dere. Det vil kunne øge kvaliteten i byggeriet yderligere." 2

www.danskbyggeri.dk/kvalitetwww.tolerancer.dkwww.bsf.dk

TESTET I mURERSEKTIONENMurersektionen har fungeret som test for for-

enklingen af systemet. Her er man endt med

cirka 10 skemaer for materialekontrollen og 12

for bygningsdelene. Næste område er tømrer-

faget, hvor der vil være i alt 60 skemaer. Ma-

lerne er på vej og andre følger efter.

www.danskbyggeri.dk/kvalitet

Firmanavn:

MODTAGEKONTROL

Evt. firmalogo

Sagsnavn:

Sag nr.:

Side 1 af 1

Entreprise:

Entrepriseafsnit:

Afvigelser udbedret:

Dato:

Virksomhedens KS- ansvarlige:

Skema nr. 4.308

Klæbe- og fugemateriale

Kontrolomfang:

Ved hver leverance kontrolleres:

Nr.: Kontrol af:

Kontrolmetode:

1. Overensstemmelse mellem bestilling, følgeseddel og leverede varer.

Visuel.

2. Mængde.

Optælling.

3. Transportskader.

Visuel.

Særlige kontroller:

4. Datomærkning på produkterne.

Visuel.

5. Frostskade på flydende produkter.

Visuel.

6. Farve på fugemateriale.

Visuel.

7.

8.

Kontrol-aktivitet nr.: Følgeseddel

Evt.

Dato: 1 2 3 4 5 6 7 8 nr.:

bemærkninger:

Signatur:

SKEmAERPå Dansk Byggeris hjemmeside kan

man nemt og enkelt finde frem til

beskrivelser, og downloade rele-

vante dokumenter og skemaer.

www.danskbyggeri.dk/kvalitet

11

. Allan Johansen er tilfreds med, at der er kommet et nyt kvalitetstyringsværktøj fra Dansk Byggeri, fordi det utvivlsomt vil være med til at dæmme op for en række proble-mer.

"Det bliver lettere at overskue de krav, der er til byggerier, og det bliver nemmere at styre det. Problemet er, at de forskellige tole-rancer førhen har været spredt for alle vinde. Der har været lidt i nogle fagbøger, men det har været meget komplekst og uoverskueligt at finde ud af, hvilke krav der egentlig er. Når det bliver samlet, så kan man nemmere styre det hele, så det, man laver, bliver hånd-værksmæssigt korrekt, siger Allan Johansen, der selv er murermester og har tilknytning til sin fars murerfirma PVJ Kolding A/S.

Han har været syns- og skønsmand i 10 år, og det er syn og skøn, som det meste af hans tid går med. Han beskæftiger sig også med rådgivning. Derudover er han tilknyttet Byggeriets Ankenævn og er fagdommer for Civilretten, Vestre Landret samt Voldgiftsnæv-net for bygge- og anlægssager.

"Hvis man bruger det, så vil det være en hjælp. Når der er system i tingene, så bliver der luget ud i fejlene. Det har aldrig været en ulempe at være systematisk, og mange håndværkere har haft deres eget sikrings-system. Nu betyder det, at den lille hånd-værker med få ansatte får nemmere ved at kvalitetssikre. Det kræver en indkøringsfase, og man skal være klar over, at det er noget, der på sigt, kan tjene sig ind."

Regn det ind i tilbuddet

Allan Johansen opfordrer til, at man altid indregner kvalitetssikring som en del af det samlede tilbud:

"Det tager tid at kvalitetssikre. Desværre kan det blive et konkurrenceparameter, så nogle vælger det fra og står billigere i en udbudsordning. Men så er kvalitetssikringen i byggeriet sikkert også derefter. Forbrugere ser desværre også tit kun på prisen. Det er synd og skam. Når man skal have en bil, så sammenligner man jo også på kvaliteten og ikke kun på prisen". 2

www.pvj.dk

Ny kvalitetsstyring vil give færre fejlEt nyt samlet kvalitetsstyringsværktøj skal gøre det nemmere at sørge for en ordentlig kvalitetssikring i byggeprocesserne. Især mindre og mellemstore entreprenører vil få gavn af det nye værktøj

af JAKoB SCHuLTZ, [email protected], foto uLRIK SAMSØE FIGEN

Allan johansen ønsker at det skal blive en gylden regel i byggebranchen, at man tager betaling for kvali-tetssikring og indregner det i tilbuddene, så man undgår fejl og et dårlig renomé af byggebranchen

kvalitet

12

. Mange kender nok de besværligheder, traditionel kvalitetssikring kan indebære. Når rækker af skemaer, fyldte ringbind og under-skrift af papirer kombineres med byggeplad-sens tidspres, kan kvalitetssikringen hurtigt blive en sur pine.

Med hjælp fra en pda, altså en computer i lommeformat, kan kontrolarbejdet imid-lertid forenkles og gøres både bedre og mere overkommeligt. Systemet hedder E-tjek, og det bygger i sine grundtræk ovenpå idéerne om digital styring af byggeprocessen.

It letter arbejdet

I praksis vil pda'en fortælle brugeren, hvilke forhold der skal ses efter, og hvordan kva-liteten skal dokumenteres. Tidligt i fasen vil man fx blive bedt om at kontrollere betonens armering, og pda'en vil efterspørge en række billeder, der anskueliggør konstruktionens kvalitet.

Et af de nyskabende elementer i digital kvalitetssikring er, at man tager billederne med pda'ens indbyggede kamera. Bille-derne vedhæftes automatisk dato, og den lille computer uploader dem via en trådløs forbindelse til en projektwebserver, altså en fælles onlinemappe, som både arkitekt, in-geniør og entreprenør har adgang til.

Gradvist stilles man flere kvalitetssik-ringsopgaver, og i takt med at de udføres, bliver den færdige kvalitetssikringsrapport samlet i det digitale bibliotek. Det betyder, at man ikke i 11. time skal udskrive, udfylde og underskrive kontrolskemaer, der er mange måneder gamle. Pda'en automatiserer sim-pelthen meget af det, der tidligere skulle klares manuelt. På den måde understøttes E-tjek digitaliseringen af kommunikationen mellem byggeriets parter, som er en hjørne-sten i Det Digitale Byggeri.

Gør kvalitetssikringen digitalmed en lommecomputer, et AmU-kursus og en licens til det nye E-tjek kan kvalitetssikring gå fra at være en sur pligt til at være en hurtigt overstået opgave. De, der har prøvet digital kvalitetssikring, beskriver det som 10 gange så hurtigt og 10 gange så godt som den almindelige, manuelle variant. hermed øges også produktiviteten i byggeprocessen

af STIG NEuMANN, [email protected], foto uNIVERSITy CoLLEGE, HoRSENS

E-TjEK FORhANDLES AF TEKNOLOgISK INSTITUT2 Kontakt Henriette Hall Andersen,

[email protected]

2 Kursus og demonstration udføres af VIA Univer-

sity College, Horsens.

2 Kontakt Jens Heldgaard, [email protected]

2 Mere information om digitalisering:

www.detdigitalebyggeri.dk

gratis kursusPrincipperne bag E-tjek kan lyde indviklede, og selvom de da kræver lidt tilvænning, er de simple at lære.

Lars Langballe, byggeleder hos EMR Murer & Entreprenør A/S, har haft lejlighed til at prøve E-tjek på råhusentreprisen i et byggeri i Horsens:

"Efter lidt omstilling var der slet ingen tvivl om, at digital kvalitetssikring letter ar-bejdet med at dokumentere vores arbejde. Det sparer mig både tid og bekymringer, og det er vigtigt, når det brænder på ude på pladsen."

Han og flere af de øvrige entrepriseledere på byggeriet har lært principperne bag E-tjek på et AMu-financieret kursus, som Jens Heldgaard, VIA university Collage i Horsens, udbyder. Kurset løber over to dage, det fore-går ude på selve byggepladsen, og det kom-binerer undervisning med praktiske opgaver.

"På to dage kan man nå at blive godt rustet til at digitalisere sin kvalitetssikring" siger Jens Heldgaard, og han understreger i samme forbindelse, at kurset er åbent for alle interesserede. De udgifter, der må på-regnes, knytter sig altså til indkøbet af en pda samt prisen på licensen. Jens Heldgaard og Lars Langballe er dog enige om, at inve-steringerne tjenes rigeligt ind på sigt.

Sikkert fundament

Selve indholdet af E-tjek, altså kravene til hvad, der skal kontrolleres, og hvordan det skal ske, bygger på de netop tilrettede retningslin-jer for kvalitetssikring fra Dansk Byggeri.

Her er det beskrevet, hvad den enkelte faggruppe skal være opmærksom på. E-tjeks indhold er derfor ikke nyt, kun formen og den måde, kvalitetssikringen udføres på, er anderledes end ved traditionel kontrol. Med den digitale metode er det imidlertid blevet lettere at udarbejde KS-rapporten. 2

www.mv-as.dk

Lars Langballe, EmR murer og Entreprenør A/S, dokumenterer armeringens kvalitet med sin PDA

En håndholdt computer med indbygget kamera er det vigtigste værktøj ved digital kvalitetssikring

Søndermarksvej 13 · 2500 Valby · tlf.: 70 26 16 60 fax: 70 26 16 65 · www.bygfs.dk

Fordi vi kender din hverdag

I byggeriets forsikringsservice laver vi ikke andet end at forsikre håndværkere og andre virksomheder med tilknytning til byggebranchen.Vi er 100% ejet af Dansk Byggeri og kan tilbyde dig forsikringer med skræddersyede fordele, som du ikke får andre steder.

Ring 70 26 16 60 og hør mere eller besøg os på www.bygfs.dk

Mon du kan få en bedre dækning uden at betale mere?

11266_Bedre_daekning_230x297.indd 1 19/01/09 14:48:53

14

ko

rt

og

go

dt Ny 2009 udgave af

tysklandsvejledningener på trapperne. Vejled-

ningen henvender sig

primært for virksomheder

uden fast driftssted og

giver en kort introduktion

til byggerelevante for-

hold. Den beskriver også

de nødvendige papirer,

der skal være i orden,

inden man tager af sted.

I bilaget er samlet alle re-

levante formularer. Bestil

vejledningen allerede nu

ved henvendelse til Anita

Kurowska Larsen på tlf. 72

16 02 94 eller mail anl@

danskbyggeri.dk.

www.danskbyggeri.dk/eksport

Liftkontrol på youtubeFor at optimere kvaliteten

af Liftkontrolordningens

hovedeftersyn admini-

strerer Teknologisk Institut

og Liftgruppen, som er en

del af Materielsektionen i

Dansk Byggeri en ordning,

hvor Teknologisk Institut

godkender og fører løben-

de kontrol med værkste-

der, der er tilmeldt ord-

ningen. På Youtube ligger

der en lille humoristisk

videofilm, der viser, hvor-

dan ordningen modtages

ude på byggepladserne.

www.materielsek tionen.dk/liftkontrol

Byggeriet lancerer vækstpakkeDansk Byggeri og BAT-kar-

tellet foreslår i fælleskab

regeringen en vækst-

pakke, der skal stimulere

dansk økonomi hurtigt og

effektivt. Vækstpakken er

en 6-punkts plan, der vil

sikre, at den økonomiske

nedtur ikke bider sig fast

i Danmark. "Den nuvæ-

rende økonomiske si-

tuation gør, at der er brug

for, at regeringen hurtigt

og effektivt stimulerer

dansk økonomi ved at øge

de offentlige bygge- og

anlægsinvesteringer,"

siger erhvervspolitisk chef

Torben Liborius, Dansk

Byggeri.

www.danskbyggeri.dk

af CHRISTIAN JuLIuSSEN, [email protected]

. 12–17. januar 2009 blev der at-ter afholdt BAu-messe i München. Europas største fagmesse for arki-tektur, byggematerialer og -syste-mer. BAu præsenterede arkitektur, materialer, indendørsarkitektur og systemer til anvendelse i indu-striel-, kommerciel- og beboel-sesbyggeri. Hvert andet år sam-les industrien til en udstilling der efterhånden er blevet den vigtig-ste inden for den europæiske byg-ningsindustri. Der var i januar me-re end 1800 udstillere fra 40 for-skellige lande til stede. Samtlige 17 udstillingshaller i München med et areal på i alt 180.000 kvm, var stort set fuldt udnyttet.

Temaet for BAu 2009 var frem-tiden indenfor byggeriet. Med et

Bau 2009

Fokus på fremtidens byggerimarked der er under pres for at pro-ducere energirigtigt byggeri, var der fokus på innovationer der kan ska-be, spare og opbevare energi.

omkring 50% af byggebeskæf-tigelsen i Europa består af reno-vering og modernisering af eksi-sterende byggeri. BAu satte derfor fokus på emnet med over 50 fore-drag og en messehal, der udeluk-kende omhandlede renovering og modernisering.

Derudover var der en særudstil-ling, som omhandlede vinduer og døre, og hvordan forskellige lande og kulturer løser klimatiske pro-blemer. Der var også eksempler på varmebeskyttelse i vinduer og dø-re i Sibirien, solbeskyttelse i Syd-europa og oversvømmelsessikrede vinduer og døre.

En anden særudstilling om-handlede brugen af træ i fremti-dens byggeri. Der var fokus på: 2 Brandbeskyttelse2 Facader2 Energi-, klima og anlægs-

teknik2 Nye byggeredskaber og materialer

Sideløbende var der hver dag foredrag om fremtiden i byggeriet. Der blev bl.a. fortalt om 'Megaci-ties', 'Energi og arkitektur', 'Be-boelse i dag og i morgen' og 'Vi-sionært byggeri'.'

Derudover var der en række nye udstillinger der omfattede natur-sten og kunstige sten, solenergi, universelt design, automatiserede hjem og meget andet. 2

www.bau-muenchen.com

af METTE SCHMIDT, [email protected]

. Bygge- og anlægsvirksomhe-derne slipper nu for de 8.000 for-skellige regler på affaldsområdet. Men de slipper ikke for at betale affaldsgebyr til kommunen – uan-set om de benytter den kommu-nale genbrugsplads eller ej. Det er skjult statsstøtte, og det er ulovligt efter Eu-reglerne.

"De mange forskellige kommu-nale affaldsordninger har givet me-get bøvl for de bygge- og anlægs-virksomheder, der har haft bygge-pladser i mere end en kommune. De har selv skullet holde styr på kom-munernes forskellige krav. Derfor er det positivt, at man nu skærer det ned til to standardregulativer," siger Henrik Fausing, afdelingschef i juri-disk afdeling i Dansk Byggeri.

I dag har kommunerne anvis-ningsret og –pligt. Det betyder, at hver kommune afgør hvilke af-

affaldsreform

Konkurrenceforvridende og kritisabel skjult statsstøttefaldsoperatører, der skal håndtere de enkelte typer af affald inden-for kommunens grænser. Det bli-ver der gjort op med i den nye af-faldsreform.

"For branchen bliver det en let-telse, når virksomhederne fremover selv kan indgå landsdækkende af-taler om det genanvendelige er-hvervsaffald med den affaldsope-ratør, som kan løfte opgaven bedst muligt," forklarer han, og tilføjer, at 95 % af den samlede mængde bygge- og anlægsaffald er genan-vendeligt.

Den kommende reform ryd-der således ud i de mange for-skellige regler. Men den gør ikke rent bord.

"Kommunerne har formået at holde på deres del af affaldet. Fremover skal samtlige virksom-heder, uden undtagelse, betale til den kommunale genbrugsplads -

uanset om de bruger den eller ej. Det beløb, de skal betale, kan for en virksomhed med over 11 ansat-te løbe op i over 10.000 kr. til den kommunale genbrugsplads. Det er ikke kun urimeligt over for virksom-heder, der ikke bruger den kom-munale affaldsordning. Det er også konkurrenceforvridende i forhold til de privat affaldsoperatører."

Skjult statsstøtte

Det er stærkt kritisabelt, at det ikke er mulig at få dispensation for ge-byret, og organisationen har derfor rejst problemet i sit høringssvar til forslaget om affaldsreformen.

"Når der ikke er mulighed for at få dispensation for et gebyr, er der tale om skjult statsstøtte. Det viser en afgørelse, som EF Domstolen har afsagt i en spansk sag om slagteriaf-fald," slutter Henrik Fausing. 2

www.danskbyggeri.dk/jura

15

ko

rt

og

go

dt

tekst og foto MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected]

. 15. januar var omkring 100 af Dansk Byggeris lokalformænd, områdefor-mænd og næstformænd samlet til den år lige Lokalforeningskonference i odense. Hovedpunktet på dagsorde-nen var en drøftelse af det forslag til strategi- og handlingsplan for frem-tidens Dansk Byggeri, som bestyrel-sen har udarbejdet i forbindelse med et 5-års eftersyn af organisationen, der blev sat i værk i 2007.

I sin indledning pegede Dansk Byggeris formand, Povl Christensen, blandt andet på oprettelse af fri-villige Branchefællesskaber, som en styrkelse af både den erhvervspoli-tiske profil og af det faglige arbejde i netværk, som et vigtigt tiltag.

Han så også etableringen af om-

lokalforeningskonference

Drøftelse af forslag til strategi- og handlingsplan

råde Midt- og Vestjylland, som et eksempel på en anden af de visi-oner, der er fremsat i strategi- og handlingsplanen om frivillige sam-menlægning af områder, de ste-der, hvor det passer med de lo-kale forhold.

"Det er et spændende lokalt initiativ, hvor man med udgangs-punkt i lokale interesser, ønsker at opnå større gennemslagskraft på det regionale erhvervspolitiske ar-bejde, inden for arbejdsmarkeds-politik ken og beskæftigelsen samt på uddannelsesområdet," sagde Povl Christensen.

Efterfølgende gennemgik adm. direktør Lars Storr-Hansen baggrun-den for forslag til strategi- og hand-lings plan og ridsede hovedelemen-terne op (læs mere på side 19).

Diskussion af forslagetI den efterfølgende diskusion af forslaget til strategi- og handlings-planen var der generelt tilfredshed med det fremlagte forslag.

Det blev fra flere sider under-streget, at det er afgørende, at sammenlægningerne af områderne bliver frivillige og tager hensyn til de lokale forhold. Andre var i tvivl om, hvorvidt større områder var den bedste måde at opnå større synlighed og gennemslagskraft og politisk indflydelse lokalt.

Der udspandt sig også en dis-kussion af, om medlemskab af lo-kalforeninger fortsat bør være frivil-ligt eller om der vil være en pointe i, at gøre det obligatorisk. 2

www.danskbyggeri.dk/lokalforeninger

af METTE SCHMIDT, [email protected], foto RICKy JoHN MoLLoy

. Arbejdet er udført, løn og materi-aler er betalt, men kunden har ikke betalt - typisk pga. finansielle pro-blemer. Alligevel kommer virksomhe-den til at afregne moms for beløbet. En ny analyse blandt Dansk Byggeris medlemsvirksomheder viser, at 60% oplever at indbetale moms for for-faldne, men ubetalte fakturaer.

"25% af Dansk Byggeris med-lemmer oplever endda at indbetale moms af penge, de aldrig kommer til at modtage, fordi kunden allerede er gået i betalingsstandsning eller kon-kurs. Man skal nok få momsbeløbet retur, men der går rask væk et år, før det sker," forklarer erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Mads Pe-

advarsel

Virksomheder risikerer at havne i momsfælde

ter Gede, og tilføjer, at virksomhe-derne på den måde ufrivilligt optræ-der som bank overfor SKAT.

"Hvis en kommune eller staten betaler så meget for sent, at virk-somheden må afregne moms for de beløb, den ikke har modtaget, er situationen nærmest absurd. Dis-se kunder går ikke konkurs, men det er ikke rart at sende penge med den ene hånd til en kunde, og i den anden hånd sidde med en regning som samme kunde for længst skul-le have betalt. Virksomheden tvin-ges til at være 'dobbeltbank' over-for det offentlige."

Derfor bør reglerne ændres så-dan, at man lader virksomhederne udsætte momsafregningen for fak-turaer, hvor kunden er gået i beta-

lingsstandsning eller konkurs. "Når kunden er en offentlig

myndighed, der ikke har betalt ret-tidigt, bør virksomheden på samme måde have ret til at udsætte mom-sindbetalingen. Så kan vi i mange tilfælde undgå, at den ene konkurs trækker den næste med sig," slut-ter Mads Peter Gede. 2

www.danskbyggeri.dk/analyse

mads Peter gede, konsulent i Erhvervs-politisk afdeling, Dansk Byggeri

Lokalformændene lytter til Povl Christensens oplægLars Storr-hansen fremlægger forslaget

Byggeriet vil beholde arbejdskraftByggeriets arbejdsgivere

afviser forslag om at lade

ledige byggefolk skifte

branche. Lars Storr-Han-

sen, adm. direktør i Dansk

Byggeri, tager skarpt af-

stand fra forslaget fra øko-

nomer om at flytte ledige i

byggesektoren over til an-

dre erhverv. "Der kommer

til at mangle arbejdskraft

i byggeriet på grund af

alderssammensætningen

af håndværkerne. I 2016

vil der ifølge vore progno-

ser mangle 12.000 mand,

siger han."


Social ansvarlighed (Corporate Social Re-sponsibility - CSR)Regeringens handlings-

plan for CSR betyder, at

Dansk Byggeris medlem-

mer på sigt vil møde krav

om dokumentation af

deres CSR-politik på om-

råder som fx lovgivning af

rapporteringskrav, part-

nerskaber om klimaansvar

og evt. krav i udbudsma-

teriale. Kontaktpersoner i

Dansk Byggeri er Henriette

Thuen, tlf. 72 16 02 83 og

John Steffensen, tlf. 72 16

00 85.

www.danskbyggeri.dk

Byggeri varsler boom i ledighed på 17%Køen af arbejdsløse inden

for byggeriet vil vokse

eksplosivt, hvis ikke poli-

tikerne bliver enige om at

fremrykke offentlige inve-

steringer inden for bygge-

riet i stor stil. Den advarsel

kommer fra Dansk Byggeri

i en dugfrisk prognose

for december 2008. "Vi

frygter, at ledigheden vil

nå op på 17 pct. inden for

byggeriet i løbet af året,

hvis ikke der kommer no-

get, der gør ledigheden

mindre, siger erhvervspo-

litisk chef i Dansk Byggeri,

Torben Liborius."


16

ko

rt

og

go

dt

af STIG NEuMANN, [email protected]

. Erfaringer viser, at der i traditio-nelle byggeprojekter går data tabt mellem hvert led i processen. Det betyder, at ingeniøren foretager be-regninger, opmålinger med mere, som entreprenøren må gentage.

Denne kommunikationsbrist forsøger man at lette med Det Di-gitale Byggeri, og her er Dansk Byggeklassifikation (DBK) en vig-tig del. Teknologien baserer sig på idéen om, at hvert byggeelement én gang for alle vedhæftes infor-mation, som både ingeniør, en-treprenør og driftsherre kan træk-ke på, og det vil komme en del af

kommunkation

Digital klassifikation skal afhjælpe dobbeltarbejdedobbeltarbejdet til livs.

22 virksomheder – heraf syv entreprenører – deltog i 2008 i et tænkt byggeprojekt, altså en simu-lering af et egentligt byggeri, der havde til formål at vurdere DBKs anvendelsesmuligheder og udvik-lingsstadie. Konklusionen lyder, at selvom DBK endnu mangler at blive udbygget betragteligt, er der gode fremtidsmuligheder i teknologien. Det er dog altafgørende, at udvik-lingsarbejdet tager fart.

Selvom byggeriets rådgivende parter almindeligvis er de mest it-vante, så rummer DBK også mulig-heder for entreprenørerne: 'Det er

jo indlysende, at det er de udfø-rende – og i sidste ende bygher-ren – der for alvor vil kunne høste gevinsterne, når systemet bliver fuldt implementeret. Entreprenø-rerne i testen fik helt klart nogle 'aha-oplevelser', når de modtog data fra rådgiverne i en fuldstæn-dig struktureret form, som de uden videre kunne tilføre deres egne da-ta', skriver man i rapporten.

om fordelene i det tænkte pro-jekt kan blive forvandlet til for-tjenester på virkelige byggeplad-ser, vil det næste år være med til at afsløre. 2

www.detdigitalebyggeri.dk

af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected]

. Bæredygtig Beton Prisen er op-rettet af Dansk Beton under Dansk Byggeri. Prisen uddeles som en an-erkendelse til arkitekter, ingeniø-rer, entreprenører og bygherrer, som har stået bag et bæredygtigt bygge- eller anlægsprojekt med beton. I 2009 uddeles prisen ved en konfe-rence i Koncerthuset, DR Byen tors-dag den 5. marts, kl. 10-18.

Blandt en lang række indstil-lede projekter er tre nomineret til at modtage prisen:

Det Kongelige Teaters Skuespilhus i København for en lang række bæ-redygtige løsninger for brug af beton. Fx energilagring af overskudsvarme

Bæredygtig Beton Prisen

Tre af de indstillede projekter er nu nomineretfra lys og tilskuere i termoaktive be-tondæk, havvandskøling, minimalt materialeforbrug i konstruktioner med TT dæk indpasset i smuk arki-tektur og optimeret resurseudnyt-telse i et livscyklusperspektiv.

Pladsen ved indre bys kulturhus i København. Her er beton er brugt på en spændende og anderledes måde. Især de hvide klipper giver pladsen et helt unik udseende bå-de om dagen, hvor de kan bruges til mange forskellige aktiviteter og om aften og natten, hvor pladsen og klipperne kun er belyst med be-grænset styrke for at undgå støjende aktivitet af hensyn naboer.

kWh – huset i Vejle. Projektet er indstillet fordi det er Danmarks før-

ste passivhus opført med indekli-mamærkede betonelementer, hvor husets funktionelle og rummelige organisation kombinerer kravene til et passivhus med en energibespa-relse på 75% i forhold til nugælden-de krav og en betragtelig reduktion i Co2-udledning over husets leve-tid som følge af en komprimeret, termisk bygningskrop.

Branchens prisuddelinger samlet

udover Bæredygtig Beton Prisen vil tre andre betonpriser blive uddelt på Bæredygtig Beton konferencen, nemlig Betonprisen, Betonelement-Prisen og In-Situ Prisen.2

www.baeredygtigbeton.dkwww.danskbeton.dk

It i tømreruddannelsenTømreruddannelsen er

blevet moderniseret og

tager nu for alvor skridtet

ind i fremtiden med it og

projektopgaver. Den nye

tømreruddannelse er til-

rettelagt i et samarbejde

mellem Undervisnings-

ministeriet og Det faglige

udvalg for Træfagenes

Byggeuddannelse hvor

blandt andet tømrerme-

ster Hans Hegelund-Chri-

stensen fra Dansk Byggeri.

www.danskbyggeri.dk

Nedbrydningssektio-nen advarer om asbest Dansk Byggeris Nedbryd-

ningssektion advarer om

asbest på skoletoiletter.

Sektionsformand, Jan

Brandis, opfordrer de of-

fentlige bygningsejere til

at gennemføre forunder-

søgelser før renoveringer

sættes i gang. "I årene

1962 til 1979 blev der i stort

omfang brugt fliseklæb,

som Alfix, Lip, Pukkila og

Ceresit, der alle indeholdt

asbest. Det vil sige, at der

potentielt er risiko for

asbest på skoletoiletter,

der blev opført i de 17 år,"

forklarer Jan Brandis.

www.nedbrydnings-sektionen.dk

Konjunkturudviklin-gen i byggebranchenSammen med Dansk Byg-

geri, DI Byggematerialer,

TEKNIQ og DANSKE ARK stil-

ler FRI skarpt på udviklin-

gen i konjunkturerne i den

danske byggebranche. Det

sker på to konferencer, der

afholdes i Kolding den 24.

marts og i København den

31. marts 2009, hvor byg-

geriets organisationer og

eksterne oplægsholdere

søger at diagnosticere fi-

nanskrisens betydning for

byggeriet.

Brug Byg garanti-logoetByg garanti-logoet,til fx at

sætte på brevpapiret, kan

Dansk Byggeis medlemmer

hente på:

www.danskbyggeridesign.dk


. Dansk Byggeris Træsektion lance-rer et nyt magasin med titlen 'Træ,� Byggeri - Energi - Miljø' som er sendt ud sammen med dette nummer af Erhvervsmagasinet Byggeriet.

�"Vi vil gerne vise, hvad træ kan bruges til. Vi vil gerne vise omver-denen, at træbranchen opfylder en meget bred vifte af de funktionelle og æstetiske krav, vi stiller til vores omgivelser. og vores målgruppe er blandt andet nuværende og frem-tidige kunder,"� siger formand Kurt

træ

Nyt magasin fra TræsektionenF. Sørensen, Træsektionen.

�Han peger på, at træ bruges flittigt både i anlæg, i bygningers konstruktioner og beklædninger som inden for aptering og indret-ning af bygninger. og dette gæl-der både fortidens og fremtidens byggeri.

Magasinet indeholder historier om gamle teknikker og de allerny-este projekter, hvor træ er brugt på nye og innovative måder.� 2

www.traesektionen.dk

17

af METTE SCHMIDT, [email protected]

. 1. januar 2009 sker der en for-højes af bøden, når der er sket et dødsfald eller en alvorlig ulykke, sådan at der nu er tale om bøder i størrelsesordnen 80.000 kr.

"Der er tale om en meget mar-kant skærpelse, der vidner om, at Folketinget ikke længere bruger guleroden i arbejdsmiljøregulerin-gen, men i stedet pisken. og det er en ærgerlig udvikling for bygge- og anlægsbranchen, der jo netop nu med udgivelsen af Dansk Bygge-ris arbejdsmiljøpolitik har sat fle-re fremadrettede projekter i gang på arbejdsmiljøet. Vi kan frygte, at pisken kan virke meget demotive-rende," siger afdelingschef Mette Møller Nielsen, Dansk Byggeri.

ny arBejdsmiljølov

For meget pisk, for lidt gulerodÆndringerne indebærer des-

uden, at Arbejdstilsynet fremover får mulighed for at træffe afgørelse om overtrædelser. og arbejdsgiveren mister chancen for at rette op på de arbejdsmiljømæssige fejl og mang-ler, inden der gives et påbud.

"Den nye afgørelsesmulighed for Arbejdstilsynet vidner om, at der er stor ivrighed efter at straffe på ar-bejdsmiljøområdet. Tidligere var der en to-ugers høringsperiode, inden et påbud blev givet. og hvis virk-somheden have fået rettet fejlen, så faldt der ingen straf," forklarer Mette Møller Nielsen.

Positive elementer

Der er dog også positive ændringer i loven og bekendtgørelserne.

"Det er glædeligt, at bygherrens pligter nu bliver præciseret, så byg-herren skal udpege en projektkoordi-nator, som skal sørge for, at byggeriet bliver arbejdsmiljømæssigt bygbart allerede på projektstadiet."

Desuden er sikkerhedskoordi-natorens rolle blevet skærpet væ-sentligt.

"Den ændring er vi glade for, fordi vi som entreprenører ofte op-lever projekter, hvor arbejdsmiljø overhovedet ikke er tænkt ind, og at koordinatorens rolle har været for upræcis til at kunne rykke væ-sentligt på arbejdsmiljøet," slutter Mette Møller Nielsen. 2

www.danskbyggeri.dk/arbejdsmiljøwww.at.dk

ny folder

Nyt om vinylaf GRo CHARLoTTE ANDERSEN, [email protected]

. Gulvbranchen, gulventreprenø-rernes og gulvleverandørernes bran-cheorganisation har udgivet en ny aktuel informationsfolder.

Vinyl, der fremstilles i både fliser og baner, kan bruges til renovering af et eksisterende gulv, når under-laget er tilstrækkelig tørt, stabilt og jævnt. Afvigelser fra planheden må højst være 2 mm over en 2 meters flade. Materialet fuldlimes til under-laget, helst af en fagligt uddannet

gulvlægger. I badeværelse, køkken og øvrige våde rum skal banesam-lingerne svejses af en specialud-dannet gulvsvejser. Der bruges vi-nyl med godkendelse fra Gulvbran-chens Vådrums Kontrol (GVK).

Der findes ergonomiske vinyler på et underlag af skum med ekstra dæmpning af trin - og trommelyd og vinyl med en ru overflade til brug på steder med krav om en ekstra skridsikkerhed. 2

www.gulv.info

Arbejdstilsynet sætter særligt fokus på bygge-og anlægsbranchenIndsatsen her forventes

at vare cirka et år. Også

skibsværftsbranchen vil

komme under luppen. De

særlige tilsynsindsatser

retter sig mod de bran-

cher, hvor medarbejderne

har en særlig stor risiko

for at blive førtidspen-

sionerede, gå på efterløn

eller at blive langtids-

syge. Indtil videre har

Arbejdstilsynet besøgt

fem brancher: Hotel- og

restauration, hjemmepleje

og døgninstitutioner for

voksne, transport af gods,

transport af passagerer og

rengøring. Indsatserne er

en del af en politisk aftale

fra 2006, og der er afsat

50 mio. kr. årligt frem til

2010.

www.at.dk

Dyrt for små bygge-virksomheder at for-sikre sigSelv om priserne på byg-

geskadeforsikringer er

blevet lavere end ventet,

er der stadig brug for me-

get bureaukrati i ordnin-

gen mener Dansk Byggeri.

"Vi får en del henvendel-

ser fra især mindre byg-

mestre, som klager over

forsikringen, siger direktør

i Dansk Byggeri," Michael

H. Nielsen.

www.danskbyggeri.dk

Temamøde om nye stramninger af ener-gikravDansk Byggeri inviterer

til et seminar 25. februar

kl. 13.30 i Parken Konfe-

rencecenter, hvor med-

lemsvirksomhederne kan

drøfte konsekvenserne af

nye energikrav og komme

med input direkte til

topembedsmænd fra Er-

hvervs- og Byggestyrelsen

samt Energistyrelsen om

byggevirksomhedernes

muligheder for at leve op

til stramninger af energi-

kravene.

www.danskbyggeri.dk


. Fugebranchen besluttede på en ekstraordinær generelforsamling den 16. december at søge om op-tagelse i Dansk Byggeri.

optagelsen sker med virkning fra 1. januar 2010, men der er allerede

medlemsskaB

Fugebranchen vælger Dansk Byggeriindgået en samarbejds-aftale med Fugebranchen og Dansk Byggeri om se-kretariatsbetjening.

Fugebranchen omfat-ter ud over 45 entrepre-nørvirksomheder også 7 leverandørvirksomheder til branchen, som bliver

associerede medlemmer."I Dansk Byggeri er vi glade for,

at vi med Fugebranchen endnu en-gang kan udvide værdikæden in-den for det udførende byggeri. Det er en fordel for alle parter, at kunne udveksle erfaringer på tværs af fag-

grupper inden for den samme or-ganisation," siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

"Vi har hidtil haft kontorfælles-skab med Dansk Byggeri, men ved at blive fuldgyldige medlemmer får vi større adgang til den fagligt tekniske og den arbejdsgivermæssige viden, der findes i organisationen," siger Bo Jensen, formand for Fugebranchen, som organiserer fugeentreprenører og leverandører med særlig interes-se inden for anvendelse, udvikling og produktion af fuge-, klæbe- og tætningsprodukter. 2

www.fugebranchen.dk

Medlem af Dansk Byggeri?Ring på tlf. 72 16 01 40 og få rabat!Der er fordele ved at være medlem af Dansk Byggeri. En af dem er, at du kan ringe til Dansk Byggeri på 72 16 01 40 og få rabat på både brændstof, smøreolie, kemi, naturgas og el samt benytte Statoils mange serviceydelser.

Dansk Byggeri har indgået en aftale med Statoil, der sikrer alle medlemmer fordel-agtige rabatter.

Samtidig får du en totalleverandør, der arbejder professionelt, hurtigt og effektivt. Vi sikrer dit daglige energibehov i hele landet – og vi har stor erfaring i at rådgive alle typer af virksomheder, der har tilknytning til Dansk Byggeri. Ring og udnyt dine medlemsfordele hos Statoil. Det betaler sig.

89432.indd 1 01-04-2005 15:12:33




89432.indd 1 01-04-2005 15:12:33




89432.indd 1 01-04-2005 15:12:33Untitled-1 1 03-12-2008 18:32:58

19

. "I en tid, hvor alle økonomiske indikatorer peger den forkerte vej, er det vigtigere end nogensinde, at have én stærk organisation, der taler byggeriets sag. En organisation som ikke har alle mulige andre dagsordner. Sådan en organisation er Dansk Byggeri," fremhæver adm. direktør Lars Storr-Hansen om baggrunden for det forslag til strategi- og handlingsplan, som bestyrelsen har udarbej-det og som er i høring frem til marts, herefter det skal behandles på repræsentantskabet 14. maj.

Han peger på, at det er vigtigt, at Dansk Byggeri sætter kraftige fodaftryk på de vilkår, som virksomhederne skal boltre sig inden for:

"og det er vores erfaring, at politikerne lytter. De har forstået vores argumenter om vedligeholdelsesefterslæb, behov for udbyg-ning af veje, broer og jernbaner samt poten-tialet i klimarigtigt byggeri. Men da Dansk Byggeri ikke har 90 mandater i Folketinget, handler det for os om at holde fast i presset både gennem direkte lobbyarbejde og syn-lighed i pressen."

Områder, sektioner og branchefællesskaber

"Forslaget til strategi- og handlingsplan in-deholder en vision for Dansk Byggeris frem-

Fremtidens Dansk Byggeri – indflydelse, synlighed og nærhed

PLANENS hOVEDPUNKTER2 Frivillig sammenlægning af

områder

2 Sektioner og faglige

netværk

2 Mulighed for

branchefællesskaber

2 Lige stemmefordeling mel-

lem områder og sektioner

FREmLæggES PÅ REPRæSENTANTSKABSmØDETDer er gået et grundigt analysearbejde forud for

forslaget til strategi- og handlingsplanen, hvor

medlemmers og omverdenens holdninger og

ønsker er blevet belyst. Det er diskuteret på en

række møder, og de mangeinput er er mundet

ud i det forslag, der nu er i høring frem til 9.

marts. Det vil blive endelig behandlet på Dansk

Byggeris Repræsentantskabsmøde 14. maj.

tidige områdestruktur, hvor kræfterne bliver samlet i færre mere slagkraftige enheder. I område Midt- og Vestjylland gik man foran, da man slog sig sammen sidste efterår," siger Lars Stor-Hansen, og henviser til, at der er diskussioner om sammenlægninger andre steder i landet.

"Men jeg vil gerne understrege, at det er helt frivilligt, og der skal tages udgangspunkt i de lokale forhold. Men det kan være med til at give større gennemslagskraft på det regionale erhvervspolitiske arbejde, arbejds-markedspolitikken og beskæftigelsen samt på uddannelsesområdet."

Han pointerer, at også sektionerne fortsat vil have en vigtig rolle i Dansk Byggeri. De skal i endnu højere grad være med til at un-derstøtte erhvervspolitikken med faglige in-put, og de skal være skabe nærhed og iden-titet via flere faglige netværk, nyhedsbreve, kurser og medlemsmøder

Som noget nyt lægges der op til at der kan etableres frivillige branchefællesskaber. De vil have både et erhvervspolitisk og et fag-ligt ben og skal også være med til at under-støtte den erhvervspolitiske gennemslagskraft og arbejde på tværs af beslægtede fag.

"Danske Anlægsentreprenører er et ek-

sempel på sådan et branchefællesskab. Her er fire sektioner og en interessegruppe godt i gang med drøftelser – det drejer sig om Anlægsentreprenørsektionen, Brolægnings-sektionen, Kabel- og ledningssektionen, Kloaksektionen, Vejbygningssektionen samt Interessegruppe for park- og vejdrift. Andre muligheder kunne være branchefællesskaber for byggeri og industri."

Branchens talerør

"Verden og de forudsætninger en erhvervs-organisation arbejder under, ændrer sig hur-tigere og hurtigere. Derfor er det vigtigt, at vi fremtidssikrer Dansk Byggeri, så vi er i stand til at tilpasse os hurtigt til de forandringer, der kommer i de kommende år," påpeger Lars Storr-Hansen og slutter:

"Det er derfor bestyrelsen har fremlagt forslaget til strategi- og handlingsplan, der skal sikre, at Dansk Byggeriet er den eneste organisation, der alene taler branchens sag. Det skal ske gennem forstærket fokus på ind-flydelse, et højt niveau af service, faglig og teknisk rådgivning samt relevante netværk for virksomhederne." 2

www.danskbyggeri.dk

2 Lavere kontingent for

store virksomheder

2 Bedre medlemsservice:

2 Målrettet

kommunikation

2 Mere digital

kommunikation

2 Forenklet servicestruktur

FORSLAg Om STRØmLININg AF REPRæSENTANTSKABET2 Fra 250 til 212 medlemmer

(200 + bestyrelsen)

Ligestilling af områder og sektioner:

2 100 fra områder (før 175)

2 100 fra sektioner (før 75)

2 Bestyrelsen 'fødte' medlemmer (12)

Dansk Byggeri skal fortsat være den eneste organisation, der alene taler bygge- og anlægs-branchens sag. Det skal ske gennem forstærket fokus på indflydelse, et højt niveau af service samt faglig og teknisk rådgivning samt relevante netværk for virksomhederne. Det fremgår af det forslag til strategi- og handlingsplan, som bestyrelsen har fremlagtaf MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected], foto RICKy JoHN MoLLoy

Lars Storr-hansen peger på, at det er vigtigt, at Dansk Byggeri sætter kraftige fodaftryk på de vilkår, som virksomhederne skal boltre sig inden for

20

Steen Kokchendorff Pedersen og lærling fra SKP Tømrer og Snedker Aps gennemgår montering af ovenlysvinduer i Ledøje-Smørum vest for København

Lærlinge – en investering i fremtiden

21

Flisemurerlærling henriette Rasmussen har afsluttet sit skoleophold med et 12-tal i sit afgangsprojekt og fortsætter nu i praktik hos Flisespecialisten A/S i Ballerup

. håndpluk lærlinge fra grundforløbet

Steen Kokchendorff Pedersen, SKP Tømrer og Snedker Aps., har god erfaring med at hånd-plukke lærlinge. Det er en god investering, siger han og ikke så krævende, som mange virksomheder frygter

"Der ligger en helt oplagt mulighed i selv at tage ud på skolerne og simpelthen hånd-plukke sine lærlinge," forklarer Steen Kok-chendorff Pedersen, SKP Tømrer og Snedker Aps., der i flere år har siddet i fagkomitéen for tømrerfaget på Københavns Tekniske Skole og gennem årene selv har mødt rigtig mange dygtige og kvalificerede unge, der brænder for at få en tømreruddannelse ude på skolerne.

Han har selv god erfaring med at tage ud på skolerne, møde eleverne og få stillet nogle spørgsmål.

"Først og fremmest finder man ud af, hvordan eleverne fungerer - ikke kun fagligt, men også socialt. Derudover giver man også eleverne incitament til at lægge sig i selen og anstrenge sig, når de rent faktisk kan se, at virksomhederne oprigtigt interesserer sig for, hvem de er, og hvem de får ud som lærlinge. Det, tror jeg, er sundt."

"Sådan et besøg tager højest et par timer, og man skal lige huske at se det i et større perspektiv. For man har jo trods alt sine lærlinge ansat på kontrakt i typisk tre-fire år efterfølgende. Så jeg mener bestemt, det er en god investering for virksomhederne, siger Steen Kokchendorff Pedersen og understre-ger, at erhvervsskolerne hellere end gerne vil have, at virksomhederne kommer på besøg.

Derfor opfordrer han andre virksomheder til at gøre det samme som han:

"På den måde får vi jo også bedre frem-tidssikret vores fag med velkvalificerede svende."

Første hold flisemurere færdige med grundforløbet

I august 2008 startede det første hold fli-semontører på Roskilde Tekniske Skole. På første hold var Henriette Rasmussen. Hun havde søgt læreplads hos murermester Per

På grund af faldende aktivitet i byggebranchen forventes antallet af nye praktikplads- aftaler inden for bygge og anlæg at falde drastisk. For at modvirke et endnu større dyk i antallet af lærepladser i 2009 satte Dansk Byggeri sidste år en ny lærlinge-kampagne igang. og mange af Dansk Byggeris medlemmer er glade for deres lærlinge. Det giver nye faglige input til det daglige arbejde.af METTE SKoVGAARD Pedersen, [email protected] og af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected], foto RICKy JoHN MoLLoy, PRIVATFoTo

Thomsen, Flise specia lis ten A/S i Ballerup, der foreslog hende at specialisere sig i flisemon-tage, og det syntes hun lød spændende

"Det er en stor oplevelse at tage noget, som er helt faldefærdigt og så bygge det op til noget smukt ved at bruge sine hænder," siger Henriette Rasmussen.

Det tager op til to år og 11 måneder at uddanne sig til flisemontør. Der gives ikke svendebrev til flisemontøren, men der er mulighed for at tage resten af mureruddan-nelsen og efterfølgende få et svendebrev.

Flisemontøren vil fortrinsvis arbejde med flise- og klinkearbejde, men også opmu-ring af letbetonplader, reparationsarbejde, opbygning af betongulve samt overfladebe-handling indgår i flisemontørens arbejde. Alt i alt er der tale om arbejdsopgaver i forbin-delse med renovering og vedligeholdelse af ældre boliger, herunder fx specialindrettede badeværelser.

Vil kunne tiltrække flere kvinder til faget

Per Thomsen mener, at den nye flisemon-tøruddannelse kan tiltrække flere kvinder til

murerfaget, blandt andet fordi uddannelsen ikke er så fysisk krævende og samtidig ap-pellerer til, at man har sans for detaljer.

"Det er klart, at man skal kunne tage fra. Men uddannelsen er ikke så fysisk krævende som så mange andre håndværkeruddan-nelser."

Per Thomsen sidder i uddannelsesudval-get i Murersektionen under Dansk Byggeri og har således været med til at udvikle den nye flisemontøruddannelse.

"Det har længe været på tale, at der er behov for en uddannelse inden for murer-faget, som vil passe til virksomheder, der især er beskæftiget i storbyerne, og hvor hovedparten af arbejdet består i at renovere. uddannelsen imødekommer på den måde et stigende behov for specialisering inden for murerfaget," slutter han. 2

www.skp.dkwww.kts.dkwww.flisespecialisten.dk www.murersektionen.dkwww.rts.dk

Lærlinge – en investering i fremtiden

22

. Da byggeriet var på sit højeste, var fæst-ningsanlæggene Danmarks største arbejds-plads. I årene 1885-1894 var omkring 2.000 hovedsageligt ufaglærte arbejdere fast be-skæftiget med at gave ud til anlæggene. Red-skaberne var først og fremmest med skovl og spade. Herefter derefter støbte de anlæggene i beton. Det var Krigsministeriet, der bestil-te arbejdet, og forskellige entreprenører som stod for opførelsen.

Den nye fæstningsring

Fæstningsanlægget på land kom til at bestå af en 15 kilometer lang vold mod vest fra Avedøre til utterslev Mose. oprindelig hed den Vesten-cienten men den kendes i dag som Vestvol-den. På grund af den sumpede jord fortsatte man ikke volden men byggede en række for-ter: Garderhøj, Lyngby, Fortun, Gladsaxe, Bag-sværd og batterier: Vangede, Buddinge, Ting-høj, Bernstorff, Gentofte, Østre og Vestre or-drup Krat, Christiansholm.

Meningen var, at hvis det skulle komme til krig, ville områderne omkring forterne blive oversvømmet med vand fra Furesøen.

Vandet skulle ledes fra Furesøen via Lyngby Sø dels mod øst ud til Klampenborg, dels mod syd gennem Gentofte Sø via Søborg Kanal til utterslev Mose. Derfor blev der gravet en fæstningskanal fra Furesøen til Lyngby Sø, så vandet kunne løbe hurtigere end i den gamle Mølleå.

Slog flere verdensrekorder

Befæstningen strakte sig fra Øresund ved Dyre-haven til Køge Bugt ved Avedøre, og med sine 15 kilometer i udstrækning var det et af ver-dens længste, sammenhængende fæstnings-værker. Den nye søbefæstning bestod af nye forter i Charlottenlund og Kastrup samt Middel-grundsfortet i Øresund, der den dag i dag er en af verdens største menneskeskabte øer.

Bygget i beton

De nye befæstninger blev bygget beton og ud-gjorde sandsynligvis det største sammenhæn-gende byggeri, der indtil da var bygget i beton noget sted i verden. Der blev også bygget en speciel jernbane, hvor det såkaldte batteritog kunne køre, så man hurtigt kunne flytte tun-ge kanoner fra et sted til et andet.

Arbejdsforholdene blev forbedretEn del af arbejderne var lokale, men de fleste vandrearbejdere – og heraf stammede man-ge fra Sverige. I de første år var forholdene på byggepladserne ikke gode. Men fra 1888, hvor arbejdet på Vestvolden begyndte, kunne ar-bejderne købe kost og logi på arbejdspladser-ne. Mange valgte alligevel at indlogere sig hos private i områderne.

Løber gennem 10 kommuner

I dag snor Københavns Befæstning sig igennem 10 kommuner i hovedstadsregionen: Køben-havn, Rødovre, Brøndby, Greve, Dragør, Lyngby-Taarbæk, Tårnby, Gentofte, Hvidovre og Glad-saxe, og det er muligt at cykle langs anlægget fra utterslev Mose til Avedøre. 2

Kilde: KØBENHAVNS NyERE BEFÆSTNING1858-1920. uDGIVET AF KØBENHAVNS AMT, 2003

www.befaestningen.dkwww.kbh-befaestning.dkwww.kobenhavnshistorie.dk

Et anlægsarbejde af enorme dimensioner Københavns befæstning var en kæmpemæssig entreprenørmæssig bedrift for sin tid. Det var det største anlægsarbejde og største betonbyggeri i sin tid, da det blev opført i en stor bue uden om hovedstaden i slutningen af 1800-tallet af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected], fotos befaestning.dk, KØBENHAVNS ByMuSEuM

København har været befæstet, siden byen blevgrundlagt for mere end 1.000 år siden. Fæstningsanlæggene blev løbende udbygget og moder-niseret med Trekroner (anlagt 1787 til 1827), Lynetten (1767, 1777 til 1780), Strickers Batteri (1801 til 1808), Prøvestenen (1858 til 1863), mellemfor-tet (1860 til 1863) og Kalkbrænderi Batteri (1880-81), der udgjorde den gamle, inderste kæde af forter i Københavns havn. med de nye anlæg, der blev opført fra 1885-1894, kom befæstningen til at strække sig fra Øresund ved Dyrehaven til Køge Bugt ved Avedøre, og var med sine 15 kilometer i udstrækning et af verdens længste, sammenhængende fæst-ningsværker

23

KØBENhAVNS BEFæSTNINg SOm ATTRAKTIONKøbenhavns Befæstning skal revitaliseres i løbet af de næste tre til fem år. Bag projek-

tet står et partnerskab mellem Skov- og Naturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Realda-

nia. Der er tale om et samlet investeringsprogram på mindst 225 mio. kroner. Heraf har

de tre parter sammen afsat 175 mio. kroner til projektet, som skal sikre og udvikle samt

synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Blandt andet

skal flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer - både til lands og til vands –

gøres tilgængelige for offentligheden.

www.realdania.dk, www.kulturarv.dk, www.skovognatur.dk

PROVISORIETIDENDiskussionen om en kraftig udvidelse af Københavns be-

fæstning startes efter treårskrigen 1848-1850 og forstærkes

efter nederlaget i 1864. Der var stor politisk strid om anlæg-

get, da den daværende konservative statsminister, J.B.S.

Estrup tvang det igennem uden om Folketinget ved hjælp af

kongelige dekreter, og var en af de medvirkende årsager til

systemskiftet i 1901, hvor parlamentarismen blev indført.

http://da.wikipedia.org/wiki/Provisorietiden

Vestvolden under opførelse i 1885-1894

Vestvolden set fra luften i 1950'erne

24

frank o. gehry Den amerikanske arkitekt Frank

Gehry er født i 1929. Han er kendt

for sine monumentale og skulp-

turelle bygningsværker lavet i

stål strukturer. De forvrængede

former i Gehrys arkitektur tager

udgangspunkt i dekonstruktion.

. Det var engang en simpel portnerbolig. I dag er boligen omdannet til et nærmest skulpturelt bygningsværk, som huser Kræftens Bekæmpel-ses rådgivningscenter.

Huset er udført efter Frank Gehrys anvisnin-ger. Et krævende byggeri, hvor træbjælker på kryds og på tværs i tagkonstruktionen og store glasflader danner rammen for et hus, hvor lys spiller en central rolle.

Huset er tegnet ud fra en tanke om, at glas og træ skal give sollys adgang til boligens rum på en naturlig måde. Samtidig er huset byg-get uden døre, så bygningens rum er helt åbne og uden skillevægge. Det skal sende et signal om åbenhed og understrege, hvad huset skal bruges til, når kræftpatienter og pårørende får rådgivning og hjælp i huset.

gammelt og nyt

For at bibeholde en tråd tilbage i det gamle hus, står ydermurene fra portnerboligen tilbage som et gammelt skelet rundt om den nye bo-lig. De fungerer nu som indermure og står, som da huset blev bygget for 100 år siden. Rådgiv-ningscentret er bygget op omkring den gam-le bygning, hvor alt er revet ned indvendigt - kun ydermurerne er tilbage. og på konstrukti-onen er der blevet indsat to etager udover den eksisterende grundetage, ligesom der også er kommet en udvidelse i grundplanet.

Det har ikke kun været på grund af det ar-kitektoniske udtryk, at man har revet de gamle indvendige mure ned.

"Vi har ryddet huset ud, understøbt de eksi-sterende vægge, og de samme vægge

Gehrys århusianske kræfthusDen verdensberømte arkitekt Frank Gehry har tegnet det nye råd-givningscenter til Kræftens Bekæmpelse. Byggeriet er præget af åbne rum, enorme trækonstruktioner og store glasfladeraf JAKoB SCHuLTZ, [email protected], foto uLRIK SAMSØE FIGEN

Walt Disney, koncert sal, Los Angeles marqués de Riscal 'City of Wine' Spanien

%

25

Det er de forudfattede forventninger til form af rum, som gehry arbejder med. Det kaldes dekonstruktion.gehry skiller menneskers almindelige forventninger til et byggeri ad ved at bygge nye sammensætninger. Dekonstruktion inden for arkitektur er en teoretisk tendens, der tager udgangspunkt i den franske filosof jacques Derridas

26

er bygget op igen, så de kan holde til den nye konstruktion. Det har været en proces med utrolig mange ændringer og det har også gjort det til en langsommelig pro-ces," siger entrepriseleder Søren Nøhr Rasmussen fra entreprenør-firmaet Poul Pedersen A/S, der har lavet alt murerarbejde i forbindelse med byggeriet.

"Jeg har da haft svært ved at se idéen i det, som Gehry har tænkt, da han tegnede huset. Vi kunne

have væltet det hele og bygget no-get helt nyt for færre penge, og det havde nok været nemmere. Efter jeg har hørt om de præcise tanker med at bibeholde sjælen i huset, så kan jeg godt se idéen i det, og at det bliver meget harmonisk, nu når det bliver helt færdigt."

Spændende og frustrerende

Murene er opbygget af de samme sten, som i første omgang er blevet revet ned. For at give murerne det

samme gamle look, har man valgt at genbruge stenene til opbygnin-gen af væggene. Et elevatortårn er bygget op af helt nye sten. Det sam-me er nordgavlen på huset.

"Det er klippet og klistret sam-men som et puslespil. Noget har overhovedet ikke været rørt, noget er repareret, og noget er bygget op fra nyt, siger Søren Nøhr Rasmus-sen og forklarer:

"Det har været sjovt, anderle-des og udfordrende. Men det har

også været frustrerende, når teg-ningerne konstant er blevet æn-dret. Vi kunne få udleveret en teg-ning om mandagen og være færdige om onsdagen, for så om torsdagen at skulle lave det om. Men samlet set har det været interessant, fordi vi har haft alle de håndværksmæs-sige udfordringer og ikke bare har stablet sten på sten." 2

www.kb.cubo.dkwww.pp-as.dk

gehry tager udgangspunkt i en eksisterende bygning - portnerboligen tegnet af den danske arkitekt Rudolf Clausen, som ligger ved indgangen til Århus hospital. ydermurene står tilbage fra den gamle bolig. Indvendigt er alt revet ned og bygget op på ny efter arkitektens streger. husets tre etagedæk er præget af enorme bjælker, der på kryds og tværs præger lofterne i det nye hus. Træets skal passe sammen med beslag og boltninger, så tømmeret er først samlet i Tyskland for at sikre, at alle vinkler er på plads

BESTIL EN PRØVETUR I DAG.

Nybilsgaranti på 36 måneder/100.000 km. Der er 36 måneders lakgaranti (uden km. begrænsning) samt 12 års garanti mod gennemtæring på Primastar og 6 års garanti mod gennemtæring på Interstar.

Tilbuddet er gældende indtil den 31.03.2009. Alle priser er incl. afgift men ex. moms.

BESTIL EN N PRP ØVETUR I DDAAG.

www.nissan.dk

PRIMASTAR & INTERSTAR

• Aircondition • Radio med cd-afspiller • Fjernbetjent centrallås

• Elruder •Armlæn til fører • Elbetjente og opvarmede sidespejle

• Opvarmet førersæde • Tonede ruder

ALT SAMMEN UDEN BEREGNING

SHIFT_the way you move

FRA KR 162.461,-

Velfærdspakken fra Pension For Selvstændige er både pension og tryghed - hver dag

Få mere at vide -

send mail til [email protected]

eller tlf. 33 93 86 00

Pension er et spørgsmål om tillid :

EntreprenørskolenEgedalsvej 5, 8400 Ebeltoft, Tlf. 86 34 18 11, Fax 86 34 36 99, [email protected] www.eskole.dk

Stedet for firmakurser

29

. Via økonomisk støtte til samarbejde med en videninstitution har de udførende små og mellemstore virksomheder i byggebranchen en oplagt mulighed for at modtage økono-misk støtte til projekter, der kan udvikle deres forretning og gøre dem konkurrencedygtige nu og i fremtiden. Samtidig er det også en mulighed, der fx kan hjælpe til at realisere de mål, der er sat for energirigtigt byggeri.

Det er Forsknings- og Innovationsstyrel-sen, der står bag disse såkaldte videnkupo-ner, der skal bruges til at udvikle det enkelte firma via strategiudvikling, produktudvik-ling, hjemføring og implementering af nye teknologier og lign. Videnkuponerne giver adgang til viden fra videninstitutioner for op til 100.000 kr., men videninstitutionerne får også viden fra virksomhederne, der gør, at samfundsrelevansen af den offentlige forsk-ning sikres.

Energirigtigt byggeri

Byggefirmaet JCN har søgt om og fået tilskud-det. De anvender især samarbejdet med videninstitutionen, som i dette tilfælde er Teknologisk Institut, til kompetenceudvikling inden for energirigtigt byggeri.

Byggevirksomheder misser økonomisk gulerodEt offentligt tilskud til små og mellemstore virksomheder kan skaffe virksomheder i byggebranchen vigitg viden og konkurrencedygtig udvikling inden for eksempelvis energirigtigt byggeri. Men der er kun få af de udførende byggevirksomheder, der søger tilskuddet af LouISE FALBoRG, [email protected], foto ByGGEFIRMAET JCN

"Vi har uden tvivl fået meget ud af sam-arbejdet og har nu en brugbar og især prak-tisk anvendelig viden om, hvad vi skal kunne i fremtiden," siger direktionsassistent i JCN, Flemming Rasmussen.

JCNs samarbejde med TI har bl.a. været rettet mod at undersøge, hvordan man byg-ger energirigtigt i udlandet. De har fx set på de nye passivhuse i Herning, H2College. Hu-sene er hentet fra Tyskland, da der ikke var nogen i Danmark, der kunne give et lignende tilbud. Ifølge Flemming Rasmussen vil JCN, via samarbejdet med TI, forhåbentlig kunne byde ind på lignende ting i fremtiden.

Der er dog kun meget få af de udførende virksomheder i byggebranchen, der søger tilskuddet, selv om det virker til at være en oplagt mulighed for at udvikle og styrke ens firma. Ifølge Flemming Rasmussen kan det være fordi, videninstitutionerne bliver be-tragtet som noget akademisk, der ikke har relevans for byggefirmaerne:

"Der er behov at bryde isen. Videninsti-tutionerne er ikke noget gråt og støvet. Sam-arbejdet med dem kan være til stor praktisk nytte. Men det kræver, at man i firmaet arbejder med strategi og har en idé. og så er

det vigtigt, at man er målrettet, vedholdende og siger, hvad det er, man vil," forklarer Flemming Rasmussen og fortsætter:

"Vi slog fx stort på, at vi ikke ville ende op med en rapport. Vi ville have nogle klare praktiske resultater og realistisk viden om, hvad vi skal kunne, og hvilke produkter vi skal bruge i fremtiden, og det er, det vi får."

Stort potentiale

Til trods for dette er der som nævnt ikke så mange udførende virksomheder, der søger tilbuddet. Det er ifølge centerchef fra TI, Henriette Hall-Andersen, en skam:

" Jeg tror, de er skræmt af tanken om at søge offentlige midler, men jeg mener, det er en af de nemmeste puljer at søge - så alle kan være med," siger hun.

"Økonomisk set er vi i en svær tid, og det gør det jo endnu mere oplagt at bruge til-buddet. For det kan bidrage til, at virksom-hederne videreudvikler deres forretning, og på den måde er der mulighed for at sikre sig en plads på markedet nu og i fremtiden." 2

www.fi.dkwww.jcn-byggeri.dkwww.teknologisk.dk

Byggefirmaet jCN er en af de få udførende byggevirksomheder der har søgt om og fået tilskuddet. her er samarbejdet med Teknologisk institut godt i gang

30

hANDLINgSPLAN FRA 2005Den hidtidige energispareindsats, som et bredt folketingsflertal vedtog i juni 2005. Handlings-

planen lagde især vægt på at realisere en del af det meget store besparelsespotentiale, som

findes i bygningsbestanden, idet drift og benyttelse af bygninger tegner sig for 40 % af det sam-

lede danske energiforbrug. Som led i energiforliget fra februar 2008 skal regeringen fremlægge

en samlet strategi for energieffektive bygninger 1. marts i år.

ROS TIL VENSTRE FOR hURTIg REAKTION

EVALUERINgSRAPPORTENEvalueringen er gennemført af

Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og

4-fact.

www.ea-energianalyse.dkwww.niras.dkwww.ruc.dkwww.fourfact.com

Der skal tænkes nyt, hvis de ambitiøse mål for energibesparelser skal nåsEt enigt byggeerhverv tilslutter sig konklusionerne i evalueringen af den hidtidige energispareindsats, som viser, at centrale virkemidler i energihandlingsplanen fra 2005 ikke har virket efter hensigten: Energi-selskaberne har ikke været deres opgave voksen, private har spildt milliarder på energimærkning, og det offentlige har ikke formået at gå foran. Der er brug for at tænke nyt af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected], foto MARTIN RIGET NIELSEN, RICKy JoHN MoLLoy

. Klima- og Energiministeriet fremlagde før jul en kritisk evaluering af effekterne af den hidtidige energispareindsats. Kritikken var ventet, men den er så alvorlig, at det må gi-ve anledning til ændringer af indsatsen. Det er holdningen fra et enigt byggeerhverv.

Dansk Byggeri, FRI, TEKNIQ og Danske Ark peger i en fælles kritik på, at der bør etable-res en uvildig energisparefond med et klart sigte samt en ændret energimærkningsord-ning med fokus på bygninger med et stort energiforbrug.

"Der er også brug for, at det offentlige går foran med at realisere energibesparelser, og der er brug for mere slagkraftige incita-menter, hvis det skal lykkes at realisere de ambitiøse mål for energibesparelser," siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Dumpet på tre områder

Evalueringen slår fast, at centrale virkemidler i den handlingsplan, som Folketinget vedtog for tre år siden, ikke har virket efter hensig-ten.

For det første skulle energiselskaberne bidrage aktivt til at fremme besparelser hos deres kunder. Energiselskaberne opkræver blandt andet hvert år 200 mio. kr., som de skal bruge til at fremme besparelser hos

kunderne. Men selskaberne vælger ikke de initiativer, der giver størst effekt, men deri-mod hvad de selv ønsker. og halvdelen af besparelserne ville være gennemført under alle omstændigheder.

For det andet er der sket en opstramning af ordningen om energimærkning af bygnin-ger. Gennem de sidste fire år har bygnings-ejere brugt et milliardbeløb til energimærk-ning i forbindelse med ejerskifte – uden at de har haft den store effekt. Evalueringen vi-ser, at halvdelen af alle solgte bygninger ikke har det krævede mærke, og at ordningen samlet set ikke er omkostningseffektiv.

For det tredje var det et væsentligt ele-ment, at det offentlige som landets største bygningsejer skulle gå forrest i energispa-reindsatsen. Gennem mærkning af alle of-fentlige bygninger skulle stat og kommuner realisere de mest rentable besparelsesforslag – og samtidig afprøve nye løsninger og kon-cepter for at fremme modningen af markedet for energibesparelser. Denne opgave har det offentlige ikke været i stand til at løfte.

Brug for mere slagkraftige incitamenter

Som alternativ til de hidtidige tiltag peger evalueringsrapporten på, at det er nødven-digt, at lovgive på området og slår fast, at

det vil være langt mere effektivt at bruge skatter, afgifter og tilskud som incitamenter.

Denne konklusion er de fire organisatio-ner enig i.

"I den fremtidige energipolitik vil det være helt afgørende, at den adfærdsregule-rende effekt spiller en større rolle – blandt andet ved at gøre afgiftsstrukturen gen-nemskuelig for slutbrugerne og samtidig tilgodese de brugere, der gør en indsats for at minimere deres energiforbrug og Co2-ud-ledning," understreger Michael H. Nielsen.

organisationerne forudser også, at det vil være nødvendigt med en eller flere selektive og målrettede tilskuds- eller låneordninger for at få sat gang i private og offentlige inve-steringer i energirigtige løsninger.

"Det afgørende er, at det sker på mar-kedsvilkår, og at det sikres, at det er den opnåede Co2-reduktion og energibesparelse, der afgør tilskuddets omfang og størrelse," slutter Michael H. Nielsen. 2

www.kemin.dkwww.danskbyggeri.dk/klima&energiwww.frinet.dkwww.tekniq.dkwww.danskeark.org

31

. Byggestandarden for passivhuse er en vi-dereudvikling af lavenergihusstandarden. Et passivhus er kendetegnet ved et behageligt indeklima både i sommer- og vinterhalvåret – uden brug af et traditionelt varmesystem. Det årlige energibehov til opvarmning må ikke overskride 15 kWh pr. kvadratmeter. Pas-siv udnyttelse af varmen fra sol indstråling fra vinduer og varmeafgivelse fra apparater og mennesker gør, at passivhuse også kan holde behagelige indetemperaturer i fyringsperio-den. Energibehovet til varmt vand og hus-holdningsapparater minimeres ved effektiv teknologi. Det samlede årlige energiforbrug i et passivhus bør ikke overskride 42 kWh pr. kvadratmeter.

I løbet af de seneste år har man i hele Østrig dokumenteret anvendeligheden af pas-sivbyggeri i boliger, kontorer, skoler, børne-haver, hospitaler, museer, brandstationer og sågar i kirker. Tømmerfirmaet obermayrs 3.800 kvadratmeter store produktionshal i Schwa-nenstadt og messecentret i Wels på 17.000 kvadratmeter er opført efter den nye standard. I projektet Eurogate i Wien opføres en hel by-del med i alt 1.700 boliger fordelt på ca. 20 bo-ligblokke. Dette og andre projekter vil bringe passivnybyggeriet i Wien op fra 3% til 20% inden udgangen af 2008. I Mellau i forbunds-staten Voralberg er det muligt at få et grund-stykke 75 kr. billigere pr. kvadratmeter, hvis man forpligter sig til at bygge et passivhus.

Infrastrukturministeriet har igangsat et program for bæredygtige erhverv. I program-met støttes demonstrationsprojekter inden for effektiv energiudnyttelse, bæredygtig råstofanvendelse, øko-effektive processer og produkter osv. Indtil nu er der gennemført 230 enkeltprojekter, der bl.a. demonstrerer brugen af de forskelligste byggematerialer og -teknologier, fx bygningskerner af halmballer, hamp, hør, fåreuld og ler. Saneringsprojekter har vist sig at kunne give meget betydelige reduktioner i varmeudgifter og Co2-udslip.

Byggeri, klima og energi i ØstrigØstrig har i dag den største tæthed af passivhuse i verden. I 2007 var der 2.820 passivhuse, hvoraf over 1.000 var nybyggede. I de kommende år vil der komme mange flere til, specielt i boligbyggeri med stort beboelsesareal og i offentlig byggeri. Den østriske regeringen satser massivt på området af HuGo ØSTERGAARD-ANDERSEN, ambassadør, WIEN

Solenergi15% af østrigske enfamiliehuse bruger sol-energi. Anlæggene er enten installeret i nybyggeri eller efterfølgende. Østrig har den højeste solfangerflade pr. indbygger i Europa med Grækenland på andenpladsen. Ved at erstatte fyringsolie med solenergi har Østrig på denne konto nedsat udledningen af Co2 med en halv million tons. Afhængigt af det enkelte forbundslands støtteordninger kan investeringsomkostningerne for et anlæg til opvarmning af brugsvand for en tre-fireper-soners husholdning sænkes med ca. 21.000 kr. i forhold til de gennemsnitlige omkost-ninger på ca. 41.000 kr., dvs. til knap det halve. Desuden sparer et sådant anlæg et par tusind kr. pr. år i brændsel. Efter ca. 10 år vil investeringen have tjent sig hjem, og miljøet vil være forskånet for 10 tons Co2.

For tiden er der tre solare køleanlæg i Østrig, i en vinkælder i det sydlige Steiermark, i økopar-ken Hartberg og hos virksomheden SoLution i Sattledter, som også sælger solare kølesyste-mer. I Wien bygges et fjernkølenet. Den pas-sive kontorbygning Energy Base i Wien bliver udstyret med et solart kølesystem. Energy Ba-se er Østrigs teknisk mest komplekse bygning med en energibesparelse på 80% i forhold til

normale kontorbygninger og en tilbagebeta-lingstid på energiinvesteringen på 15 år.

Træpiller

Østrig er et skovrigt land, og skovarealet vokser trods stigende forbrug. Det er derfor ikke underligt, at Østrig ser et opsving i fy-ring med træpiller, et rent biomasseprodukt, som er miljøvenligt og Co2-neutralt. I 1997 blev der installeret 425 nye træpillefyr, i 2000 3.500, i 2004 over 6.000 nye anlæg, og ten-densen er fortsat opadgående. Fyringsan-lægget har relativt lave driftsomkostninger, og asken kan bruges som gødning. De østrig-ske forbundslande støtter installationen af træpillefyr og garanterer forsyningen med træpiller. Produktionen mellem 1997 og 2000 er firedoblet til 60.000 tons.

Østrigske træpiller består af 95% rød-granspåner, resten er ædelgran og fyrretræ. Varmeværdien af disse bløde træsorter er lidt større end af de hårde træsorter, som anven-des i andre lande. Ca. 67% af Østrigs træpiller bærer et miljømærke, som garanterer miljø- og kvalitetsstandarder af brændstoffet hele vejen fra produktion over transport til fyret. 2

www.ambwien.um.dk

LANgT FRA KyOTO-mÅLETØstrig er det land blandt de 15 gamle EU-lande, som ef-

ter Spanien er længst fra at opfylde Kyoto-målet. Ifølge

EU's byrdefordelingsaftale er Østrig forpligtet til at redu-

cere udslippet af drivhusgasser med 13% frem til 2012 i

forhold til 1990. Østrig skal dermed sænke sit udslip fra

79,1 til 68,8 mio. tons CO2-ækvivalens. Udviklingen er

dog gået den modsatte vej. Udslippet af drivhusgasser lå

i 2006 15% højere end i 1990.

SAmARBEjDEØstrigske virksomheder inden for de ovenfor om-

talte områder kan være interessante for danske

virksomheder, både som partnere, som aftagere og

som leverandører. Ambassaden i Wien (vieamb@

um.dk) kan hjælpe virksomheder og organisatio-

ner med at identificere egnede samarbejdspart-

nere og arrangere studiebesøg og lignende.

Kilde: ING. GüNTER LANG, IG PASSIVHAuS ÖSTERREICH, 2008

0

3.000

6.000

9.000

12.000

1996 2010200820062004200220001998

11.800

7.670

4.650

2.820

1.660950

51027015490583619831Nyopførte passivhuse

Eksisterende passivhuse

STIgNINg I ANTAL AF PASSIVhUSE

32

At kalkulere hører ikke til tømrerme-ster henning matzens yndlingsar-bejdsopgaver, og Visual Kalkulation er et stort program, men han ville nødig undvære det. Slet ikke i disse tider, hvor økonomien skal styres skarpere

. også i det sønderjyske kan det mærkes, at konkurrencen er blevet hårdere. Der er nemlig stadig kunder med opgaver, men de prøver na-turligvis at udnytte, at det er ved at blive købers marked. De indhenter tilbud mange steder. "Det betyder, vi skal lave flere kalkulationer, og at vi skal være skarpere på prisen."

Eminent når der skal skæres

Inklusive opmåling og indhentning af priser fra underleverandører går op imod en tredje-del af hans arbejdstid på at lave kalkulatio-ner, og det er endda en af de arbejdsopgaver, han sætter mindst pris på.

"Jeg ville meget nødig undvære Visual Kal-

kulation fra Bygteq it. Helt fra starten har pro-grammet været en hjælp, men det var stort og tungt at komme i gang med. Til flækopgaver er det for stift, men jeg bruger programmet til alle større opgaver."

Husker man at få alt med, er realistisk i sin vurdering af folkene, så er det Henning Matzens erfaring, at Visual Kalkulation medfører over-blik, plus at han kan regne skarpere.

"Hvor langt kan jeg gå, før overskuddet er for lille til, at opgaven ikke længere er in-teressant? Eller hvis kunden vil have tilrettet projektet for at få skåret nogle procent af pri-sen, så er det lynhurtigt gjort i Visual Kalkula-tion," siger han.

Næste trin er sagsstyringen

Men overskuddet er først hjemme, når sagen er styret på plads, og sagsstyringen i Visual Ad-ministration, ligeledes fra Bygteq it, er Hen-ning Matzen udelt begejstret for.

"Det fungerer bare. Det er den nemmeste vej til overblik over alle sagerne: Hvor langt er vi kommet med timer og materialer? Hvis ti-

meforbruget afviger fra kalkulationen, så giver sagsstyringen mulighed for at undersøge det og dermed dreje på nødvendige håndtag for i tide at få sagen tilbage på sporet."

Typisk har Matzen Byg 20-25 løbende sa-ger. Hver mandag formiddag kommer kontor-assistenten og sørger for al bogføring, hvoref-ter Henning Matzen går alle sagerne igennem og tager temperaturen på dem.

"Det er lynhurtigt, det tager kun en del af eftermiddagen. Medfører et arbejde til fast pris et merarbejde, så opretter jeg blot en un-dersag."

Matzen Byg har brugt Visual Administrati-on i tre-fire år og Visual Kalkulation i fem-seks år. Begge blev leveret installeret af Bygteq it og har kørt problemfrit fra dag ét."Vi ville have et brancheorienteret system – ud-viklet af folk fra branchen. og i banken giver det respekt af have det klare overblik over firmaets situation, som den gode sagsstyring giver," si-ger tømrermester Henning Matzen. 2

www.matzenbyg.dk

skarp økonomistyring kræver flere kalkulationer

bygteq it

oLE FARBØL, [email protected], foto ANDERS BACHJ

"Det er ikke alle sager, der helt giver det planlagte overskud, men det er meget få sager, som giver underskud. Kalkulation og sagsstyring er altid vigtigt, blot endnu mere vigtigt i trange tider," siger henning matzen

www.Hertzmateriel.dk

Nu også i Herning...Eksisterende og nye kunder ønskes velkommen til vores nye afdeling i Herning.

Jørgen Østergaard og Lars Lyngsø råder over hele Hertz Materiels sortiment af lifte, teleskoplæssere, minikraner, letvogne og gaffeltrucks.

De glæder sig til at byde dig velkommen på vores udlejnings-kontor på adressen:

Hertz MaterielMads E. Damgaardsvej 627400 Herning

Ring til os på tlf.: 9712 4422 og oplev den service der følger med.

34

procedureaf Marie GjesinG Fynsk, foto Ditte BrønDuM

Sådan håndtereS maSSeafSkedigelSer

Dansk Byggeri oplever et stigende antal henvendelser fra virksomheder, der skal afskedige et størrer antal medarbejdere. Reglerne om kollektive afskedigelser – i daglig tale masseaf-skedigelser – betyder, at virksomhe-derne skal følge en speciel procedure

. Formålet med denne artikel er at give et overblik over reglerne. Men fra Dansk Byggeris side anbefaler vi virksomhederne at kontakte arbejdsgiversekretariatet, hvis de er nødt til at afskedige et større antal ansatte.

Hvornår gælder reglerne

reglerne gælder, når virksomheden inden for en periode på 30 kalenderdage planlægger at afskedige:2 mindst 10 medarbejdere i virksomheder, der

har 20-99 medarbejdere, 2 10 % af medarbejderne i virksomheder med

100-299 medarbejdere eller2 mindst 30 medarbejdere i virksomheder

med 300 eller flere medarbejdere.Hvis virksomheden har flere lokale afde-

linger, er udgangspunktet, at medarbejderne i hver lokalafdeling regnes for sig, hvis de ligger i forskellige beskæftigelsesregioner. Da Hoved-staden og sjælland udgør én region, er der fire beskæftigelsesregioner i Danmark.

Hvilke afskedigelser tælles med

reglerne indebærer, at alle de lønmodtagere, der skal afskediges inden for en periode på 30 kalenderdage, skal medregnes. Medarbejde-re, hvis ansættelse ophører, fordi en akkord er færdig eller ved udløbet af anden tidsbegræn-

set ansættelse, medregnes ikke.når en ansat hjemsendes efter reglerne i

overenskomsten, er ansættelsesforholdet ikke ophørt. Derfor skal hjemsendte medarbejdere ikke tælles med.

Første varsel og forhandling

Første skridt er at orientere tillidsmanden og samarbejdsudvalget (su). Virksomheden kan på-lægge disse su tavshedspligt. Det er en god idé at notere i mødereferatet, hvilke punkter der er omfattet af tavshedspligten, og i hvor lang tid den gælder. så opstår der ikke tvivl senere.

næste skridt er at orientere medarbejderne. Det kan ske på et fællesmøde suppleret med et orienteringsbrev til alle ansatte. kopi af orien-teringen sendes til det regionale beskæftigel-sesråd (første varsel).

Virksomheden skal så tidligt som muligt – og senest umiddelbart efter orienteringen af medarbejderne - indlede forhandling med dem eller deres repræsentanter.

Anden varsling

Hvis virksomheden efter forhandlingen fortsat ønsker at afskedige medarbejderne, skal andet varsel sendes til det regionale beskæftigelsesråd. Medarbejderne kan tidligst fratræde 30 dage efter, at varslet er sendt. Det betyder reelt, at ansatte, der har mindre end 30 dages opsigelsesvarsel, får forlænget deres opsigelsesvarsel.

Tredje og fjerde varsel

snarest – og senest 10 dage efter andet varsel – skal virksomheden sende tredje varsel til det re-gionale beskæftigelsesråd. Varslet skal indeholde en liste over hvilke ansatte, der bliver afskedi-get, deres ansættelses- og afskedigelsestids-punkt samt stilling. samtidig skal man orientere de medarbejdere, der skal afskediges.

Virksomheden skal snarest muligt give det

regionale beskæftigelsesråd meddelelse om re-sultatet af forhandlingerne (fjerde varsel) med kopi til medarbejderne. i praksis sendes brevet sammen med tredje varsel.

Specielle medarbejdergrupper

tillidsmænd, sikkerhedsrepræsentanter, med-arbejdere på barsel m.v. har en særlig afske-digelsesbeskyttelse, der også gælder i forbin-delse med en masseafskedigelse. Det er der-for vigtigt at kontakte Dansk Byggeri, før disse grupper afskediges.

Godtgørelse og bøde

Hvis virksomheden undlader af følge procedu-ren i forbindelse med masseafskedigelse, har de medarbejdere, der er blevet opsagt, ret til en godtgørelse på op til 30 ugers løn. endvidere kan virksomheden blive pålagt en bøde. 2

www.danskbyggeri.dk/ ansaettelse

Marie Gjesing Fynsk, juridisk konsulent i Dansk Byggeris Arbejdsgiversekretariat, understreger at det er vigtigt af følge proceduren, ellers kan det ende med bødestraf

Arbejdsgiveren agter at foretage afskedigelser af større omfang

Ja

Det regionale beskæftigelsesråd og de ansatte underrettes

Arbejdsgiveren vil fortsat foretage afskedigelser af større omfang

Forhandlinger med de ansatte eller deres repræsentanter fortsættes og afsluttes

Det regionale beskæftigelsesråd underrettes og alle relevante oplysninger sendes (2. varsel). 30 dages-fristen begynder at løbe Inden 10 dage efter 2. varsel underrettes beskæftigelsesrådet om hvem, der vil blive afskediget (3.varsel) og dem der skal afskediges underrettes

Genpart til de ansatte af underretningen

Det regionale beskæftigelsesråd underrettes om resultatet (4. varsel)

Nej

Orientering af tillids-mænd og SUDe ansatte underrettes og informeres. Forhandlinger med de ansatte eller deres repræsentanter indledes.

Genpart til det regionale beskæftigelsesråd (1. varsel)

kilde: Da. Hæftet Kollektive afskedigelser – er en håndbog (DA) som kan bestilles hos Dansk Byggeri på

tlf. 72 16 00 00.

35

af katrine nyGaarD, [email protected]

. Det er nu muligt at bestille to nye publi-kationer fra servicebu-tikken. Det drejer sig om Da-publikationen 'Overenskomststridi-ge strejker, 9. udg.' og tagdækningssek-tionens arbejdsmil-jøudvalg og 3F Bygge-gruppens 'Håndtering af F-gas'.

Bogen 'Overenskomststridige strejker' giver et hur-tigt overblik over, hvordan virksomheder agerer korrekt og optimalt i forbindelse med overenskomststridige strejker. Desuden er bogen opdateret med ændringer-ne vedrørende strejkernes behandling i arbejdsretten,

som er en konsekvens af den seneste aftale mellem LO og Da fra 2006.

Pjecen 'Håndtering af F-gas' beskriver, hvordan farlige situationer og tunge løft kan undgås i forbin-delse med oplag, håndtering og transport af gasflasker. Pjecen er et uddrag af velkendte regler og vejlednin-ger, og tanken er, at den skal fungere som et praktisk værktøj, der kan benyttes i forbindelse med planlæg-ning af arbejdet, instruktion til medarbejderne, og som opslagsværk ude på arbejdspladserne.

'FiDiC Golden Book - Conditions of Contract for De-sign, Build & Operate Projects' indeholdende den første udgave af FiDiC-kontrakten med kontraktbetingelserne for Design, Build & Operate Projects kan nu købes i Dansk Byggeris servicebutik for 300 kr. for medlemmer og 400 kr. for ikke-medlemmer. Bogen indeholder almindelige betingelser og særlige betingelser samt en vejlednings-oversigt og standardformularer. 2

www.danskbyggeri.dk/servicebutikken

Nemmere for folkepensionister at arbejde

pA

RA

GR

AF

Fe

R Cirkulært

siden sidst, pr. nr:

Nr. 445 Sygeferiegodtgø-

relse for 2009

Nr. 444 Digitalt udbud og

tilbud

Nr. 443 Bygningsregle-

mentet er ændret

Nr. 442 Procesrenten ved

forsinket

betaling,

1. halvår 2009

Nr. 441 Voksenlærlinge-

ordningen bliver

permanent

Nr. 440 Nye bekendtgø-

relser på bygge-

og anlægs-

området pr.

1. januar 2009

Nr. 439 Arbejdsmiljølov:

Højere bøder

Nr. 438 Opkrævning

af bidrag til

overenskomst-

bestemte fonde

Nr. 437 Byggeomkost-

ningsindeks for

boliger

- 3. kvartal 2008


ningsindeks for

etageboliger

- 3. kvartal 2008


ningsindeks for

enfamiliehuse

- 3. kvartal 2008

Nr. 434 Generelle satser

vedrørende rejse-

og befordring,

dagpengegodt-

gørelse, syge-

dagpenge mv. for

2009

Nr. 433 Satsstigning på

priskuranter og

prislister pr.

1. marts 2009

Nr. 432 Bygge- og An-

lægsbranchens

Uddannelsesfond

Nr. 431 De nuværende

trætraller til

opmurings-

stilladser skal

udskiftes med

lettere traller

www.danskbyggeri.dk/cirkulært

Tilmelding på:

www.danskbyggeri.dk/abonnement

. i februar modtager alle virksom-heder, der har medarbejdere med en pensionsordning i PensionDan-mark, en årsrapport for 2008.

Årsrapporten giver virksomhe-den et samlet overblik over, hvad der er indbetalt i pensionsbidrag til medarbejderne i 2008. rapporten viser også, hvor mange af virksom-hedens medarbejdere, der i løbet af 2008 har fået udbetalinger fra Pen-sionDanmark. Det kan fx være til al-derspension, på grund af en kritisk sygdom eller førtidspension.

Få overblik med Årsrapport 2008 fra pensionDanmarkpensionsordning til at fasthol-de og tiltrække medarbejdereVirksomheden kan bruge pensi-onsordningen aktivt – både til at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere. For ordningen har de i kraft af deres ansættelse på en virksomhed, der er omfattet af en overenskomst med en pensions-ordning i PensionDanmark.

På pension.dk/personalepolitik er der inspiration til, hvordan pen-sionsordningen kan bruges aktivt i personalepolitikken.

ByGGeBRANCHeN i ARBejDSTilSyNeTS SøGelyS i 2009

Håndtering af F-gas

Tagdækningssektionens Arbejdsmiljøudvalg og 3F Byggegruppen

Nye publikationer fra Servicebutikken

Bedre vilkår for at

Tre regler, der kan give adgang Til eksTra arBejdskrafT

Tre nye regler for pensionister er trådt i kraft

1. juli 2008. de kan – hver på sin måde – gøre

det nemmere for virksomheder at fastholde

arbejdskraft eller tiltrække nye medarbejdere.

det er blevet nemmere for ældre at arbejde >

på deltid og samtidig udskyde deres pension.

nu skal de kun arbejde 1.000 timer om året for

at kunne udskyde pensionen og senere få ret

til en højere folkepension.

den anden regel gør det mere fordelagtigt >

for ældre at arbejde lidt ved siden pensionen.

der er blevet flyttet på grænserne for, hvornår

lønindkomst fører til, at folkepension og

diverse pensionstillæg bliver reduceret.

endelig har førtidspensionister fået en >

sikkerhed for retten til førtidspension, som

gør, at de roligt kan forsøge sig med et arbejde.

de kan ikke få frakendt retten til førtids-

pension, uanset om de gennem længere tid

har vist, at de kan arbejde.

læs mere om reglerne på velfærdsministeriets >

hjemmeside: www.vfm.dk

find medarBejdere på joBneT.dk

på jobnet.dk kan virksomheder gratis søge

efter ny arbejdskraft i landets største Cv-bank.

det gælder også, hvis virksomheden ønsker at

rekruttere medarbejdere blandt ældre eller

førtidspensionister.

kontakt det lokale jobcenter, hvis du vil høre

mere om mulighederne.

jeg Tager To år mere

jeg arbejder fuld tid – i hvert fald til jeg fylder

67 år. jeg fejler jo ikke noget, så hvorfor skulle

jeg stoppe. desuden er min kone yngre end mig

og bliver ved at arbejde mindst to år endnu.

knud viksø, 65 år, har valgt at udskyde sin folke-

pension. Han designer produktionsprocesser

i maskinindustrien.

fastholde ældrekolleger – og for atansætte pensionister

Tekst

slotsholm a/s

Design

designlab a/s

Udgivet af

velfærdsministeriet

Holmens kanal 22, 1060 københavn k

Tlf 33 92 93 00

fax 33 93 25 18

[email protected]

www.vfm.dk

Tjek pensionsordningi februar og marts modtager al-le ansatte en pensionsoversigt fra PensionDanmark. Oversigten gi-ver den enkelte et hurtigt overblik over sin pensionsopsparing og vi-ser, hvordan de og deres familier er sikret ved kritisk sygdom, før-tidspension og død.

Pensionsoversigten er en oplagt anledning for medarbejderne til at tjekke, om pensionsordningen sta-dig passer til deres behov. 2

www.pension.dk

Arbejdstilsynet sætter særligt fo-

kus på bygge- og anlægsbranchen

bygge og anlæg. Indsatsen her

forventes at vare cirka et år. Også

skibsværftsbranchen vil komme

under luppen. De særlige til-

synsindsatser retter sig mod de

brancher, hvor medarbejderne har

en særlig stor risiko for at blive

førtidspensionerede, gå på efterløn

eller at blive langtidssyge. Indtil

videre har Arbejdstilsynet besøgt

fem brancher: Hotel- og restaura-

tion, hjemmepleje og døgninsti-

tutioner for voksne, transport af

gods, transport af passagerer og

rengøring. Indsatserne er en del af

en politisk aftale fra 2006, og der

er afsat 50 mio. kr. årligt frem til

2010.

www.at.dk

. et nyt sæt regler gør det lettere for virksomheder at ansætte eller holde fast på medarbejdere, der har nået pensi-onsalderen.

Folkepensionister, der ønsker at arbej-de lidt ved siden af pensionen, har fået en ekstra økonomisk tilskyndelse til at have et job. Folkepensionister kan som noget nyt arbejde og tjene 30.000 kr. ekstra i forhold til tidligere år og stadig få samme pen-sion. Grænserne for, hvornår man kan få pensionsydelser er nemlig flyttet.

Det er også blevet nemmere helt at

udsætte sin folkepension, hvis man ar-bejder relativt meget. en ny regel bety-der, at man kan udskyde pensionen, hvis man har godt 19 timers arbejde om ugen. tidligere skulle man arbejde flere timer om ugen for at bruge ordningen. Forde-len ved at udsætte folkepensionen er, at man senere – når man stopper med ar-bejdet – får en højere pension. For den enkelte vil pensionen stige med mindste seks procent for hvert år, han eller hun udskyder den. Og den stiger kraftigere, jo længere tid man udskyder den. 2

Marcus Grönholm sikkerhedsbrille i et smart design med mange funktionelle egenskaber. Let metalbrille-stel med justerbart næsestykke, formbare stænger med gummibelagte ender samt linser af slagfastpolycarbonat.

Sikkerhed tiljob og fritid

Beskyt dine øjne

otto schachner • Kaltoftevej 11 • DK-7000 FredericiaTlf. +45 75 92 02 44 • Fax +45 76 20 10 76www.os-safetycenter.dk • [email protected]

Fås med linser i klar, blå og bronze.

TRAPPER I TRÆ

BESTIL:brochure - prislister - konsulentbesøg

på: 86 47 66 66 eller www.WOOD-STEP.dk

TRAPPER I TRÆ - Månedens trappe fra WOOD STEP A/S

www.huennebeck.dk

Specialisti forskalling,

stillads, sikkerhed, lifte og arbejdsplatforme!

Ekspertbistand: • Rådgivning om de nye energikrav• Tæthedsprøvning (Blower Door test )• Bygningstermografering• Energirammeberegning

ISOLINK Ingeniørfirma v. Lars Due Korsør Landevej 500 4242 Boeslunde Tlf. 58141416 Mobil 20886663www.blowerdoor.dk

SKODDER

fremstilles efter opgave til alle formål

ØLSTRUPMASKINSNEDKERI

Kim KehletSkovbrynet 9-11 . Ølstrup

6950 Ringkøbing

Tlf.97346065 [email protected]

Mere end 35 års erfaring som under-leverandør til håndværk og industri.

37

Nye KURSeR i Dansk Byggeri

Søg flere informationer om kurserne på kursus.danskbyggeri.dk eller ring på 86 34 18 11

Konflikthåndtering09.-10. marts på Entreprenørskolen, Ebeltoft

produktions- og entreprisestyring23.-26. marts på Entreprenørskolen, Ebeltoft

entrepriseret 101.-02. april på Entreprenørskolen, Ebeltoft

Arbejdsret og overenskomstforhold16.-17. marts på Entreprenørskolen, Ebeltoft

"På kurset i konflikthåndtering

fik jeg helt sikkert nogle gode og

brugbare redskaber med hjem.

Særligt 'Konflikttrappen' har jeg

brugt i flere forskellige sammen-

hænge. Den hjælper mig til at

klargøre, hvordan jeg forholder

mig i en konfliktsituation.

Når man sidder i en konflikt, stir-

rer man sig ofte blind på egne

interesser. Jeg har lært på kurset

lige at stoppe op og hæve mig lidt

mere op over situationen, og det er

på den måde nemmere at lave en

win-win-situation. Undervisnings-

formen tiltaler mig også meget. Det

er situationsbaseret undervisning,

hvor der er cases og stor deltager-

aktivitet i form af gruppearbejde.

Den undervisningsform, synes jeg,

er rigtig god, fordi vi kan sparre

med hinanden på kurset."

MOGens W. BenGtsOn, FOrManD, Petri & HauGsteD a/s

"Kursusindholdet var rigtigt godt,

og har givet et godt indblik i love

og regler set ud fra både arbejds-

giverens og arbejdstagerens per-

spektiv.

Det jeg har brugt mest efter kurset,

er løn- og akkordregler, fravær,

sygdom og arbejdstider. Jeg kan

her mærke, at kurset har givet mig

mange nyttige redskaber.

Jeg har fået et godt opslagsværk,

samt nemmere ved at finde rundt i

junglen af regler.

Underviserne på kurset var dygtige

både til at holde fokus og samtidig

holde os andre fokuseret på opga-

ven, og kursusstedet var helt i top;

dejlige lokaler og fantastisk mad."

Per HOLM, FOrManD, HOFFMann a/s

"Kurset Produktions- og entrepri-

sestyring har stor relevans for min

hverdag på byggepladsen, hvor jeg

bruger planlægning, metodevalg

og økonomistyring stort set hver

dag. Også i forhold til den daglige

planlægning og til produktions-

møder og metodevalg har jeg

fået nogle nyttige redskaber. Da

Byggepladsen ligger på et meget

begrænset areal, betyder planlæg-

ning og logistik i dagligdagen alt

for, at pladsen fungerer."

Jeg oplevede underviserne som

kompetente og med stor erfaring,

og så var de ganske enkelt behage-

lige at være i selskab med."

Henrik kieFFer Petersen, inGeniør, e. PiHL & søn a/s

"Jeg havde store forventninger

til uddannelsen, og de blev i høj

grad indfriet. Jeg fik de fornødne

opdateringer inden for lovgivning

og mere til. Undervisningen blev

varetaget af meget engagerede og

kompetente undervisere, der var

rigtig gode til at inddrage os i en

undervisning, der var håndgribelig

med cases og stor aktivitet fra del-

tagerne. Jeg ved nu helt konkret,

hvad det er, entrepriseret handler

om."

Lasse skOVsteD, site enGineer, e. PiHL & søn a/s

Leder du efter kunder?

Få dine byggeopgaver gennem www.KrakByggetilbud.dk

Det er nemt, effektivt og kunderne kommer af sig selv!

Krak • Eniro Danmark A/SSydmarken 44A • 2860 Søborg • Tlf. 88 38 38 00

Kra

kByg

get

ilbud

.dk

Grundet øget aktivitet søges 2 projektledere med ansvar for nyanlæg.

Projektledere nyanlæg:Arbejdsopgaver • Vi søger erfarne projektledere med ansvar for større nyanlægsopgaver. • Dine arbejdsopgaver vil bestå af kundekontakt, sags- og økonomistyring, planlægning samt mandskabsledelse med bl.a. ansættelse og afskedigelse. Du vil indgå i team med andre projektledere, hvor • Sparring og udvikling er i højsædet.

Kvalifikationer • Du har min. 3-5 års erfaring med styring og udførsel af ovenstående. • Du er ansvarsbevidst, struktureret og servicemindet. Du kan have flere bolde i luften samtidig og bevarer overblikket samt leverer kvalitet til tiden. • Du er som person udadvendt, dynamisk og samlende.

• Du har relevant uddannelse som jordbrugsteknolog, anlægsgartnertekniker, konstruktør, skov- og landskabs- ingeniør eller lignende med ledelseserfaring.

Vi tilbyder • Gode lønforhold og pensionsordning, som modsvarer stillingens krav samt firmabil. • Gode motiverede kollegaer i en virksomhed i kraftig udvikling. • Gode udviklingsmuligheder og frihed under ansvar.

Yderligere oplysninger Se annoncens fulde ordlyd, samt hvem evt. spørgsmål kan rettes til på: www.ok-as.dk

Skriftlig ansøgning Ansøgning vedlagt CV bedes sendt til nedenstående adresse mrk. ”Ansøgning projektleder anlæg” Frist for ansøgningen 15. februar 2009 – Tiltrædelse marts/april eller efter aftale.

Vi anlægger og vedligeholder inspirerende udemiljøer

OK grøn anlæg as

Bækgårdsvej 90

4140 Borup

Tlf.: 57 53 75 09

OK grøn anlægs speciale er totalløsninger af fx torve og pladser, slotsparker, idrætsanlæg, firmadomiciler og boligområder. Vores ca. 150 medarbejdere rykker ud til virksomheder og det offentlige, som har brug for hjælp til anlæg og vedligehold overalt på Sjælland, Lolland og Falster.

Se vores referencer på www.ok-as.dk

Dygtige og ambitiøse projektledere søgesGrundet øget aktivitet søges 2 projektledere med ansvar for nyanlæg samt 1 projektleder med ansvar for vedligeholdelse og planteprojekter.

Projektledere nyanlæg/vedligeholdelse:ArbejdsopgaverVi søger erfarne projektledere med ansvar for nyanlægsopgaver, vedligeholdelses- og planteprojekter.Dine arbejdsopgaver vil bestå af kundekontakt, sags- og økonomistyring, planlægning samt mand-skabsledelse med bl.a. ansættelse og afskedigelse. Du vil indgå i team med andre projektledere, hvor sparring og udvikling er i højsædet.

Kvalifikationer• Du har min. 3-5 års erfaring med styring og udførsel af ovenstående.• Du er ansvarsbevidst, struktureret og servicemindet. Du kan have flere bolde i luften samtidig og bevarer overblikket samt leverer kvalitet til tiden.• Du er som person udadvendt, dynamisk og samlende.• Du har relevant uddannelse som jordbrugsteknolog, anlægsgartnertekniker, konstruktør, skov- og landskabsingeniør eller lignende med ledelseserfaring.

Vi tilbyder• Gode lønforhold og pensionsordning, som modsvarer stillingens krav samt firmabil.• Gode motiverede kollegaer i en virksomhed i kraftig udvikling.• Gode udviklingsmuligheder og frihed under ansvar.

Yderligere oplysningerSe annoncernes fulde ordlyd, samt hvor spørgsmål bedes rettet til på: www.ok-as.dk

Skriftlig ansøgningAnsøgning vedlagt CV bedes sendt til nedenstående adresse mrk. ”Ansøgning projektleder anlæg”Frist for ansøgningen 15. februar 2009 – Tiltrædelse marts/april eller efter aftale.


OK grøn anlæg as

Bækgårdsvej 90

4140 Borup

Tlf.: 57 53 75 09










OK grøn anlæg as

Bækgårdsvej 90

4140 Borup

Tlf.: 57 53 75 09










OK grøn anlæg as

Bækgårdsvej 90

4140 Borup

Tlf.: 57 53 75 09











39

Digpilot er et system, der består af fire trådløse sensorer, der mon-

teres på gravemaskinen og

sender besked om positionen til

en computer, der er monteret

i styrehuset. Det giver føreren

af gravemaskinen kontrol over

sit arbejde. Hvis en sensor går i

stykker, får man besked om det.

Man behøver ikke erfaring med

computere for at bruge DigPilot.

Systemet har store 2D og 3D bil-

leder med tekster, der vejleder brugeren gennem alt. DigPilot er velegnet

til plan, envejsfald, tovejsfald, grøftegravning og profiler uden brug af GPS.

Hvis man fx skal grave en grøft, bliver man vejledt til at angive bredden,

dybden, faldet osv., hvorefter grøften bliver optegnet på skærmen. DigPilot

vil kunne opgraderes til brug med GPS og digitale kortdata.

www.digpilot.dk

VinduesTrolley er et

hjælpemiddel til

vinduesmonteringen,

som er en ergono-

misk og brugervenlig

vinduesløfter. Den

gør transporten sik-

ker til monterings-

stedet. De to med-

følgende specialud-

viklede monteringsbøjler anbringes

på væggen, så vinduet kan skydes

på plads af én mand. Monterings-

bøjlerne bringes vandret ved hjælp

af to stilleskruer, så vinduet fast-

gøres, og bøjlerne igen kan fjernes.

VinduesTrolleyen klarer vinduer

op til 90 kg. Den kan løfte vinduet

op i 130 cm og klare vinduer op til

130X130 cm.

www.spangkilde.dk

pR

OD

UK

TN

yH

eD

eR

red

iger

et a

f CH

rist

ian

ju

Liu

ssen

, cj

u@

dan

skbyg

geri

.dk

Sikkerhedsstøvler fra MASCOT. Ankelknoglen beskyttes fra siden ved hjælp af flere lag, der absor-

berer tryk og slag. Sikkerhedsstøvlen Kalindi er en af de modeller, som har denne

beskyttelse. En stabiliserende indsats – et multifunktionsgelenk – i hælen med-

virker til at mindske risikoen for vridskader. Samtidig stabiliseres støvlen nedefra

og gør arbejde på stiger muligt i længere tid ad gangen, uden ømme fødder. Alle

sikkerhedssko skal have en tåkappe, og MASCOT har fremstillet en, som er beha-

gelig at have i skoen. Den giver beskyttelse i bredden og længden, og er formet

asymmetrisk, så den ikke giver tryksteder på oversiden af foden, når man fx sid-

der på hug.

www.mascot.dk

færdige elementer med præfabrikeret græs lige til

at lægge ned, når der etableres indkørsel eller parkeringsplads. Det er

nyt tiltag fra Skandinavisk Byggeplast i Silkeborg, som er skandinavisk

forhandler af de tyske TTE-gitterelementer af genbrugsplast. Det er kva-

dratiske elementer på en halv meter med 25 huller, som fyldes med jord

eller sten og kan bruges til armering af parkeringspladser med blot tre-fem

centimeter grus under. Elementerne af genbrugsplast har en høj bæreevne,

og kan uden bærelag modstå belastninger fra køretøjer op til tre tons.

Ved større belastning bruges en anden opbygning af underlaget. En fordel

ved de befæstede arealer med græselementer er, at regnvandet sive ned i

modsætning til asfalterede eller flisebelagte arealer, hvor regnvandet løber

i kloakken.

www.genbrugsplast.dk

Den gasdrevne boltepistol GX 120 fra

Hilti er ikke afhængig af batteri el-

ler strømkabel og klarer op til 750

fastgørelser på én gaspatron. GX 120

egner sig til fx hård beton, stål og

blødere materialer som kalksten og

mursten. Næsens design muliggør

fastgørelser på alle almindelige ty-

per skinner. Med GX 120 forsvinder

behovet for at bore ved montering

af indervægge, hvilket betyder, at

løsningen er støvfri og at vibrati-

onseksponeringen reduceres. Den

har samme fastgørelseskvalitet ved

alle tem-

peratu-

rer mellem

-5 og +40

grader.

www.hilti.dk

NA

VN

e

K

Al

eN

De

RFleetGuard er et styringsværktøj der giver kontrol over flere objekter på én gang.

Tjenesten indebærer f.eks. at du via vores internetløsning kan følge virksomhedens køretøjer eller maskiner, og nemt kan udtage de rapporter du har brug for.

Test FleetGuard »live« på www.guardsystems.dk

Husk:

Indkøbsaftale for

medlemmer

Få dokumentation på gulpladebilerne medFlådestyring fra Guard Systems

Byggeriet

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

HEWIT E L T H A L L E RS T Å L H A L L E RS T I L L A D S E RL I F T U D L E J N I N G

AS

Udlejningsmateriel til byggeriTotaloverdækningerTelthaller/ArbejdstelteFacade-/murer-/rullestilladserPersonlifteKonkurrencedygtige priserStor kapacitet

- her og nu!

5

VEST 7568 8033 - ØST 4585 3611

www.hfas.dk

www.danskbyggeri.dk/

servicebutikken

Få byggelitteratur med rabat

Effektiv messerejse til IntermatIntermat er en af de største udstillinger af materiel til bygge og anlæg i Europa og man kan næppe nå bare at se hele udstillingen på en dag. Byggeriet arrangerer en kort ogeffektiv messerejse til Intermat.

2 Udrejse: torsdag d. 23. april med SAS kl. 08.20 fra Kastrup2 Messebesøg: ca. 12.00 til 17.00 og fredag fra 10.00 til 17.002 Hjemrejse: fredag d. 24. april med SAS med ankomst 22.45 til Kastrup 2 Pris 4.890 kr. inklusiv fly, hotel og billet til Intermat. 2 Forespørgsler og tilmelding til [email protected]

41

Ny direktør på entrepre-

nørskolen. Carsten B.

jacobsen, 46, tiltrådte

den 1. februar som

direktør for Entrepre-

nørskolen. Han skal

sikre en kommerciel

videreudvikling af Entreprenørsko-

lens aktiviteter. Han kommer fra en

stilling som direktør for Vigsø Bugt

FerieCenter & FerieHotel Vigsø Bugt.

www.eskole.dk

05.02.2009 energieffektivt byggeri Landstingssalen, Christiansborg

25.02.2009 Temamøde om nye stramninger af energikrav Parken konferencecenter, København

04.03.2009 konference Alufacadesektionen Entreprenørskolen

05.03.2009 Generalforsamling Alufacadesektionen Entreprenørskolen

05.03.2009 Generalforsamling Kloaksektionen05.03.2009 Generalforsamling eksportsektionen06.03.2009 Generalforsamling Mobilkransektioen Nr. Vosborg

06.03.2009 Generalforsamling, Danske Kloakmestre Byggecentrum, Middelfart

06.03.2009 DTVK's Årsmøde Entreprenørskolen

11.03.2009 Generalforsamlingen Snedkersektionen13.03.2009 Generalforsamlingen Træsektionen13.03.2009 Generalforsamling TV-inspektionsgruppen20.03.2009 Generalforsamling Træsektionen20.03.2009 Generalforsamling Murersektionen 20.03.2009 Generalforsamling Malersektionen Fyn

24.03.2009 Ser fremtiden sort ud for byggeriet? Kolding

26.03.2009 Generalforsamling industrisektionen31.03.2009 Ser fremtiden sort ud for byggeriet? København

24.04.2009 Generalforsamling Dansk Træ

Hotel Koldingfjord

24.04.2009 Generalforsamling Stilladssektionen

14.05.2009 Generalforsamling Murerentreprenørerne

14.05.2009 Konference for sikkerhedsledere

14.05.2009 Dansk Byggeris Repræsentantskabsmøde

Hotel Legoland Billund

Bauen+Wohnen i Salzburg den 12-15.02.2009

www.bauen-wohnen.co.at

Bauen & energie i Wien den 19-22.02.2009

www.bauen-energie.at

ecobuild/Futurebuild i London den 03.03-05.03.2009Miljøvenligt byggeri, CO2 neutrale bygninger, energibesparelse

www.ecobuild.co.uk

ScandBuild i København den 31.03-02.04.2009 Byggematerialer, materiel.

www.scandbuild.dk

intermat i Paris den 20-25.04 2009

Materiel og entreprenørmaskiner.

www.intermat.fr

Stone + Tec i Nürnberg den 20-23.05 2009

Fagmesse for Natursten og forarbejdning på 70.500 kvm.

www.stone-tec.com

Nordbau i Neumünster den 10-15.09 2009

Byggematerialer, materiel.

www.nordbau.de

Batimat i Paris den 02-07.11 2009. Byggematerialer, materiel

www.batimat.fr

NA

VN

e

K

Al

eN

De

R

fØdSelSdage75 årSeniormedlem i Københavns Tømrer-

laug, tømrermester Svend Hans Chri-

stensen, fyldte 75 år den 23. januar.

70 årTømrermester peter Bünger, Asnæs,

fylder 70 år den 8. februar.

Tømrermester john leif larsen,

Snekkersten, fylder 70 år den

13. februar.

ekSpanSionFritishusproducenten

Planet-Holding A/S har

overtaget MSH Huse A/S.

Dermed bliver Planet-

Koncernen den største

producent af fritidshuse i

Danmark.

www.planethuse.dk www.planet-haus.de www.msh-huse.dk www.sweethome.dk

Tømrermester jens erik Nielsen,

Ballerup, fylder 70 år den

19. februar.

60 årTømrermester Niels Kolster Han-

sen, Skævinge, fyldte 60 år den

12. januar.

Murermester leon johansen, ka-

strup, fylder 60 år den 4. februar.

42

iND

Kø

BS

Ny

Tre

dig

eret

af ja

n H

esse

LBer

G,

jkh

@d

ansk

byg

geri

.dk,

Dansk Byggeris indkøbsaftaler

giver dels kontante rabatter

til det enkelte medlem, dels

et markedsføringsbidrag til

Dansk Byggeri, som informerer

medlemmerne om ordningerne.

www.danskbyggeri.dk/rabat www.bygfs.dk

Værktøjsaftalerne er blevet til værktøjsaftaleDansk Byggeri har indtil 31/12 2008 haft Indkøbsaftaler med hen-

holdsvis 4a og Brdr. AO Johansen. Men fra nytår er det aftalen med AO

Johansen der fortsætter alene, idet DT Group har valgt at nedlægge

4a som en selvstændig forretning og integrere varesortimentet i ud-

valgte STARK forretninger. Se mere herom på stark.dk. Aftalen med

AO Johansen fortsætter uændret og Dansk Byggeris medlemmer kan

fortsat benytte aftalen. Når der oprettes konto hos AO Johansen skal

man blot huske at oplyse om medlemskab af Dansk Byggeri – AO Jo-

hansen tjekker så dette og indlægger de aftalte rabatter i kontoen.

Rabatten er forskellig for de forskellige varegrupper, men kan oplyses

ved henvendelse hos AO Johansen eller ses på danskbyggeri.dk/rabat.

www.ao.dkwww.danskbyggeri.dk/rabat

TDC play – er nu også på

MobilFlex abonnementerne

TDC Play giver brugeren adgang til næ-

sten 2 millioner musiknumre, og er nu

også en fast del af alle voicemobilabon-

nementer i Erhverv, dvs. MobilFlex, Mo-

bilFlex Connect og MobilFlex. Let TDC Play

er en del af abonnementerne, tilsva-

rende fx voicemail og generel adgang til

FLY, og kan ikke fravælges. Virksomheden

kan dog i interne retningslinjer kom-

munikere, at TDC Play og andre indbyg-

gede elementer i abonnementet ikke må

benyttes af medarbejderne.

www.tdc.dk

. Med over 1500 udstillere og et udstillingsareal på 210.000 bli-ver intermat 2009 (20-25/04) re-kordstor. Det bliver en meget stor (17% større end sidst) udstilling af alt indenfor entreprenørmaskiner, jordbearbejdning, nedbrydning og vejbygning.

Byggebranchen fylder mere end nogensinde og alle de kendte mærker såsom Volvo, Hitachi, Case, wacker/neuson, Cat, jCB og mange andre vil have store stande med mange nyheder. Byggeriet vil bringe nogle af disse i næste nummer.

Vejsektoren og nedbrydning præsenteres i hal 2 og 3 med ud-stillere som Fayat (Bomag), Wirtgen, roadtec og emak. Her findes også de sidste innovationer fra eksempelvis Metso Minerals, astec, kH Minerals, rev, Lheureux og Finlay.

Gravning og boring repræsen-teres blandt andet af sandvik, atlas Copco og eurofor i hal 5a og 5B.

udendørsarealet e 9 er allerede

intermat maskinudstillingen i paris rekordstorudsolgt, og her findes førende mær-ker inden for gravning/boring som Bauer Maschinen, soilmec, sudimat, Casa Grande, iMt og rivard.

Her findes også komponenter, udstyr, jordarbejde, hejsning, hånd-tering, transport og topografi.

Vejsektoren har en udfordring på både det økonomiske og det økologiske plan.

intermat-guldpris

Man kan også se prisvinderne af innovation awards 2009, som er stiftet af intermat og den franske byggebranche. en guldpris er gå-et til en ny maskine fra Mecalac-ahlmann med typebetegnelsen Hy-brid 12MtX – det er en 9 tons mul-tipurpose maskine med en 51 kW dieselmotor, som ved hjælp af en 15/30 kW elektrisk motor/genera-tor har samme ydeevne som 'sto-rebror' 74kW12MtX fra samme fir-ma. Den nye hybrid-maskine spa-rer ca. 25% brændstof i forhold til

en normal maskine ved at kombi-nere brugen af dieselmotoren og elmotoren, der under nedbrems-ning af maskinen genererer el til-bage til det store 400 Volt Lithium batteri. elmotoren giver desuden et større moment fra start, hvilket også forbedrer maskinens ydevne. Guldvinderen kan ses på stand 6 H 080 på intermat. i næste udgave af ByGGeriet vil der være omtale af andre prisvindere. 2

www.intermat.fr

intermat-guldprisvinder

16 KG OPBRYDNINGSHAMMER + 1 STK. LUCCA 3,5 GPSBOSCH GSH 16-28

Med vibration-control, der giver op til 60% færre sundhedsskadelige vibrationer - så kan du arbejde længere og mere behageligt.Slagstyrke 45 joule, 1750 watt, vægt 17,5 kg.

Vare-nr. 88.1391.250 Normalpris: 14.878,-

BEGRÆNSET ANTAL

KAMPAGNE

7.995,-6.883,-

BrødreNe A & O JOhANSeN A/S rørVANg 3 2620 AlBertSluNd telefON 7028 0000 AO.dk

Se flere gode tilbud i AOs tilbudsavis på AO.dk

fEBRUARTILBUD

lej din løsning

MaterieludlejningLandsdækkende og lokalt

lej din løsning70 15 22 22 • www.ramirent. dk

Landets bredeste sortiment indenfor ubemandede bygge- og anlægsmaskiner, herunder håndværktøj. Du starter i kælderen og slutter på kvisten, vi er med hele vejen.Med et landsdækkende net af afdelinger kan i hurtigt skaffe det ønskede materiel til enhver opgave. Vi foretager løbende vedligeholdelse og servicering af alt vores materiel, så sikkerheden altid er optimal, lige-som vi løbende investerer i det nyeste materiel for at holde maskinparken ajour. Ramirent udlejer alle former for byggepladsmateriel til små og store byggepladser. Kunderne mødes af dygtige fagfolk, såvel i udlejnin-gen, som i vores bagland.

Aalborg

RisskovHasselager

Herning

KoldingFredericia

Vejle

EsbjergOdense

Svendborg

Sønderborg

Næstved

RingstedKalundborg

Slagelse

HelsingørHillerød

GreveRoskilde

Værebro

Kvalitet - Dansk Byggeri · Kvalitet og produktivitet. Cramo er førende omkring byggepladsetablering og driften af byggepladsen – vi kalder det Cramo Multiservice. Lad os etablere

Documents