Nykøbing F. 23. april 2018 Side 1 af 8 KSS Nykøbing F. KSS møde 14. marts 2018 8.00 – 9.55 Mødelokale Violen, Nykøbing F Sygehus Deltagere; Inge Paamejer (formand), Dorrit Guttmann, Anne Dorte Greve Madsen, Johannes Larsen, Karen Daverkosen, Rikke Mørkeberg Rasmussen, Lasse Bisbjerg, Signe Lind Mortensen, Linda Abildgaard (deltog i kort del af mødet), Tom Hansen, Kari Madsen. Afbud; Ida Byrge Sørensen (næstformand), Christian Jensen, Ulla Hemmingsen, Rikke Steener Olsen, Lisette Lind Larsen, Niels Akilles Lundén, Susanne Johansen, Kristine Skytte Hansen, Bodil Pedersen, Marianne Søgaard Hansen, Ulla Inger Johansen. Referent; Kari Madsen Titel, baggrund og indstilling Orientering (O), drøftelse (D) eller beslutning (B) Beslutning Opfølgning og aftaler 1. Godkendelse af referat Referat KSS møde d. 23. januar Pkt. 3. Signe informerer er lagt på internettet. Der kan væ- re nye sager fra afklaringsudvalget, som kan have interesse fra KSS. Derefter godkendt 2. Godkendelse af dagsorden Godkendt 3. Velkommen til Anne Dorthe Greve Madsen ny Ældre og Sundhedschef i Lolland Kommune. ved Inge Paamejer Anne Dorthe præsenterede sig. Derefter en præsentations- runde af KSS NFS medlemmer.
53
Embed
KSS Nykøbing F. · Nykøbing F. 23. april 2018 Side 1 af 8 KSS Nykøbing F. KSS møde 14. marts 2018 8.00 – 9.55 Mødelokale Violen, Nykøbing F Sygehus Deltagere; Inge Paamejer
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Nykøbing F. 23. april 2018
Side 1 af 8
KSS Nykøbing F. KSS møde 14. marts 2018 8.00 – 9.55
Mødelokale Violen, Nykøbing F Sygehus
Deltagere; Inge Paamejer (formand), Dorrit Guttmann, Anne Dorte Greve Madsen, Johannes Larsen, Karen Daverkosen, Rikke Mørkeberg Rasmussen, Lasse Bisbjerg, Signe Lind Mortensen, Linda Abildgaard (deltog i kort del af mødet), Tom Hansen, Kari Madsen. Afbud; Ida Byrge Sørensen (næstformand), Christian Jensen, Ulla Hemmingsen, Rikke Steener Olsen, Lisette Lind Larsen, Niels Akilles Lundén, Susanne Johansen, Kristine Skytte Hansen, Bodil Pedersen, Marianne Søgaard Hansen, Ulla Inger Johansen. Referent; Kari Madsen
Titel, baggrund og indstilling Orientering (O), drøftelse (D) eller beslutning (B)
Beslutning Opfølgning og aftaler
1. Godkendelse af referat Referat KSS møde d. 23. januar
Pkt. 3. Signe informerer er lagt på internettet. Der kan væ-re nye sager fra afklaringsudvalget, som kan have interesse fra KSS. Derefter godkendt
2. Godkendelse af dagsorden Godkendt
3. Velkommen til Anne Dorthe Greve Madsen ny Ældre og Sundhedschef i Lolland Kommune. ved Inge Paamejer
Anne Dorthe præsenterede sig. Derefter en præsentations-runde af KSS NFS medlemmer.
Nykøbing F. 23. april 2018
Side 2 af 8
Anne Dorthe præsenterer sig for KSS NFS.
4. Sundhedsplatformen v. Inge Paamejer Løbende orientering til KSS under sygehuset implementering af Sundhedspaltformen. Opfølgning på spørgsmålet om epikriser (O) 8.05 - 10 min
Epikriser er ofte i dårlig kvalitet, når praksis endelig mod-tager dem. Er vist primært Guldborgsund Kommune som synes det. Det er uforståeligt, men der arbejdes på forbedring. Sundhedsplatformen er kommet for at blive i Region Sjæl-land. Man går i gang med Optimeringsprogram. Der kommer superbrugere ud på de enkelt afdelinger for at dele viden og optimere brugen af SP. Rapporterne bruges meget i den sygplejefaglige del, men der arbejdes på at anvende dem meget mere i den social-faglige del. Der kommer en ny opdatering af Sundhedsplatformen som vil kræve forståelse af samarbejdspartnerne, da den er ret omfattende.
5. Orientering om Fællessprog 3 v. Lolland kommune Lasse Bisbjerg og Le-na Gregersen Orientering om kommunens implemente-ring af fællessprog 3 og betydningen for samarbejdet. Kort præsentation på mødet muligheder og udfordringer. (O) 8.15 - 15 min
FSIII (dokumentationssystem) rulles ud over alle 98 kommuner og skal være implementeret inden udgangen af 2019. Grundstenen: et fælles dokumentationsprogram hvor alle kan dele data på tværs. I sommeren 2017 startede implementeringen. Der har væ-ret et stort opsamlingsarbejde efter sommerferien. Systemet kræver at alle indtaster og opdaterer data på nøj-agtig samme måde. Ellers kan man ikke trække de data ud som er relevante (lige som i Sundhedsplatformen). Udfordring er kommunikationsmåderne. Der skal kun væ-re én måde at indtaste på. Ellers fungerer systemet ikke optimalt. Der anvendes enslydende klassificerede kataloger for at sikre dette. Indlæggelsesrapporter vil indeholde helbredsoplysninger
Præsentationen vedlægges referatet.
Nykøbing F. 23. april 2018
Side 3 af 8
om patienterne; hvor meget kan de klare sig selv og hvilke ting skal de havde assistance til m.m. De øvrige kommuner er velkomne til at kontakte Lolland Kommune og høre om projektet og drage nytte af deres erfaringer. Præsentation er vedlagt referatet.
6. Kvalitet- og Patientsikkerhedsarbej-det i Guldborgsund Kommune KVAS v. KVAS medarbejder fra Guldborgssund Som aftalt på seneste KSS præsenterer Guldborgsund Kommune deres model for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. (O)
8.30 - 15 time
Hvordan sikrer man at nattevagten langt fra byen kan finde den viden hun skal bruge? Derfor etablerede man KVAS databasen. Databasen har været meget billig at etablere og så har man tilkøbt nogle enkelte services af et specialiseret firma på sygeplejeområ-det. Alle procedurer er lagt ind i databasen, sådan at man let kan tilgå al viden på både pc, iPad og mobiltelefon. Den viden der ligger der skal være valid og aktuel. Den skal hele tiden opdateres. Dette sker totalt hver 2. år, men op-dateres derudover hvis der kommer ny lovgivning eller anden ny viden. Der kommer kommunekode på, sådan at man sikrer ophavsretten, og sådan at kun Guldborgsund Kommunes ansatte har adgang til databasen. Der arbejdes løbende med kvalitetsudvikling af systemet. UTH’er håndteres af risikomanageren og de lokale kvali-tetsmedarbejdere. Den enkelte medarbejder er dog med inde og lave handleplan over den enkelte UTH, som de har været involveret i. Dorrit efterspørger om de har et kommissorium for Guld-borgsund Kommunes kvalitetsråd. Det har de og deler det gerne med andre samarbejdspartnere, f.eks. KSS.
7. Opfølgning på ”Tidlig Opsporing” Delvist udsat til næste møde.
Nykøbing F. 23. april 2018
Side 4 af 8
v. Lisette Lind Larsen og Inge Paamejer Orientering og opfølgning på beslutninger (O + B) Spor 1 Orientering om status på Daniel Steinbrüchels forskningsprojekt. Spor 2 Beslutning om proces – hvem arbejder videre med behandlingsloft hos palliative patienter? Orientering fra Lolland Kommune vedr. samarbejde med ROS onkologi om at indgå i forskningsprojekt under Kræftens Bekæmpelse. Grete Breinhild var tidligere tovholder for dette spor. Vi indstiller, at Anne Dorthe Madsen overtager posten som tovholder. Spor 3 Beslutning – skal der etableres et netværk, med hvilken ledelsesforankring, hvem deltager og hvor ofte skal de mødes? 8.45 - 10 min
Spor 1: Afventer SL’s godkendelse af projektet. Analysen skal sen-des ud med referatet. Spor 2: Lasse fra Lolland Kommune vil undersøge nærmere og vender tilbage.
Den reviderede projektprotokol er ved-lagt referatet. På side 9 er der et kort resume af projektet.
8. Status på projekt Sammenhængende Sygdomsforløb v. Inge Paamejer Inge giver kort status fra Styregruppe-mødet i Flere diagnoser – et menneske og på beslutninger i relation til projekt sam-menhængende sygdomsforløb. (O)
Inge har et ønske om at samle projekterne. Der er under Broen til Bedre Sundhed en pulje, hvor der kan bevilges midler fra til projekter omkring sammenhængende pati-entforløb. Her vil man særligt have fokus på svage ældre. Projektet er i afdækningsfasen indtil 1. april. VIVE er inviteret tillige med projektledere fra Regions Sjælland. Der holdes work-shops, hvor man skal se på hvilke erfaringer man har, hvordan projektet designes og er der behov, som vi endnu
Nykøbing F. 23. april 2018
Side 5 af 8
8.55 - 5 min ikke kender til. Workshopsene skal afdække hvad disse behov. Der arbejdes på at gøre afklaringsfasen færdig, sådan at projektet kan køre under budget 2019. Økonomien er pt. parkeret, idet fokus er på at afklare hvem målgruppen er. Projektet bygges oven på projekt Sammen om min vej. Deltagere i workshops vil primært være styregruppen. Dorrit: Præciserer at alle 3 kommuner skal deltage, hvis projektet skal have værdi. Direktionerne i kommunerne er med inde over. VIVE er med til at beregne sundhedsøkonomien. Almen praksis er også en del af projektet. Alle interessenter er repræsente-ret.
9. Projekt Sammen om min vej ved Marianne Søgaard Hansen Kort opsamling og status på projektet. (O) 9.00 – 10 min
Punktet udgår.
10. Tilbagemelding fra BOP Ved Signe Mortensen. Signe giver orientering til KSS vedr. genoptræningsområdet drøftet på det seneste møde i Udviklingsgruppen for Be-handling og pleje, genoptræning og reha-bilitering (BOP) (O)
Signe har endnu ikke fået referatet fra mødet og var selv sneet inde og kunne derfor ikke deltage i mødet. Der er til referatet vedhæftet nye afgørelser fra Afklarings-udvalget.
Nærmere information fra BOP efter-sendes til KSS, når referatet foreligger.
Nykøbing F. 23. april 2018
Side 6 af 8
9.10 - 10 min
11. Midtvejsevaluering af Sundhedsaftalen ved repræsentant/er fra arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen præsenterer et 1. udkast til lokale initiativer der sikre, at KSS NFS kommer i mål med Sundhedsaftalen på baggrund af midtvejsevalueringens resultater. Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i de udvalgte pejlemærker TSS har peget på til lokale indsatser og præsentationen heraf ved Karen Buur på KSS NFS d. 23. januar. Arbejdsgruppen ønsker en drøftelse af udkastet, evt. godkendelse af KSS og plan for den videre proces. (D+B)
9.20 - 10 min
Der er ikke noget færdigt at præsentere i dag. Punktet udsættes til næste møde.
12. Genindlæggelser Ved Karen Daverkosen.
Ved næste TSS møde i april vil vedlagte oplæg om genindlæggelser blive præsen-teret. Hvad kan vi spille ind med i forhold til at nedbringe genindlæggelser? I forhold til Guldborgsund kommune ser det ud til at der blandt indlæggelserne er en del vi ikke kender (slide nr. 28), hvilket vi også tidligere har set i Tidlig opspo-
Drøftet under pkt. 8 Tom undrer sig meget over at hver 4. patient kommer ind via ”Andet”, som omfatter Dansk Røde Kors, fængsler, bo-centre, tandlæger, forsikringsselskaber og Kriminalforsor-gen m.v. (Spørg Tom om hvor han har tallene fra) Dette påvirker genindlæggelserne meget. Desværre ligger mange data i Sundhedsplatformen uden at
Oplæg til TSS er vedhæftes referatet.
Nykøbing F. 23. april 2018
Side 7 af 8
rings projektet.
Hvordan kan der skabes et samarbejde for at få kontakt med de ukendte borgere i kommunen? (D) 9.30 - 15 min
vi pt. kan trække dem ud af systemet. Dette arbejdes der på. De praktiserende læger oplever ofte slet ikke at kende de patienter som ryger ind og ud af sygehuset (som genind-læggelser). De anvender ikke praktiserende læge men lader sig indlægge, når der akut opstår en situation (ofte misbru-gere og lign.)
13. Demensvenlige Sygehuse v. Inge Paamejer Inge ønsker, at nedsætte en følgegruppe til projekt Demensvenlige sygehuse i regi af KSS NFS. Medlemmerne af KSS må gerne overveje hvilke ledere/medarbejdere /nøglepersoner de finder, der med rele-vans kunne indgå i følgegruppen. 9.45 – 5 min
Det er vigtigt med et tæt samarbejde. Vordingborg og Lolland kommuner vil gerne deltage i føl-gegruppe. De vil melde navne ind på deltagere inden for et par uger.
Tilbagemelding fra Vordingborg og Lolland Kommune med navne på del-tagere til følgegruppen.
14. Medlemmer af KSS ved Inge Paamejer Formanden for KSS ønsker en drøftelse af medlemmer i samarbejdsforaet efter anmodning om deltagelse af nyt medlem. (D+B) Link til kommissorium for KSS Oversigt over medlemmer er vedhæftet dagsordenen. 9.50 - 5 min
Kommentarer Dorrit: Den nationale landsdelsprogram for KOL. Dorrit deltager som en central person i arbejdet. Man vil starte med en pilot ”klynge”. Dorrit vil gerne bede om fortsat opbakning fra Lolland og Guldborgsund kom-muner til at være en del af pilot-klyngen. Det giver for-mentlig bedre støtte til facilitering af projektet. Dorrit: Refleksion – Vil gerne koble KSS med KSS BU på disse møder. Hvordan er holdningen til det? Det er nok reelt kun Vordingborg, Fys/Ergo og praksis som har tråde ind i KSS BU. Derfor ikke aktuelt i dette regi.
Næste møde 15. maj 2018 14-16 Staffmeeting med NVD Kommunikationsstrategi Præsenteret billede demente
Akutte genindlæggelser
Spørgsmål – nogle få svar
– og nye spørgsmål
Vi anvender definitionen fra de nationale mål:
En genindlæggelse er defineret ud fra følgende kriterier
• Indlæggelsen finder sted tidligst fire timer og senest 30 dage efter forrige indlæggelse
• Indlæggelsen starter akut
• Indlæggelsen må ikke være som følge af en henvisning fra et andet sygehus/afsnit
• Patienten må på indlæggelsesdagen ikke have en kræft eller ulykkesdiagnose
Der er tale om en uspecifik genindlæggelse, idet der ikke stilles krav om sammenfald mellem lokalitet eller diagnose for første indlæggelse og genindlæggelse
Raske nyfødte og raske ledsagere indgår ikke i populationen
Definition af en genindlæggelse
2
• Genindlæggelsernes fordeling på sygehuse og bopælskommuner
• Indlæggelsesvarighed
• Diagnoser ved genindlæggelse
• Patienternes alder
• Varighed mellem udskrivelse og genindlæggelse
• Udskrivelsestidspunkt og indlæggelsestidspunkt på døgnet samt på ugedage
• Hvem har henvist til genindlæggelse
• Kommunale ydelser
Fase 1 - undersøgelsesområder
3
Eksempel på forløb for patient X
Primær- og genindlæggelse – to begreber
Afd. BAfd. A Afd. C Afd. D
3/8-2016 4/8-2016 6/8-2016 12/8-2016
Afd. Y Afd. Z
26/8-2016 29/8-2016 2/9-2016
Primær indlæggelse
Genindlæggelse
Afdeling D tilskrives genindlæggelsen
Akut indl. på Afd. X
4
Andelen af akutte genindlæggelser er beregnet som:
�������������� ��� ������
��������� � ������
Og skal dermed tolkes således:
Hvis andelen af akutte genindlæggelser eksempelvis er 15 %, betyder det at 15 % af alle indlæggelser er efterfulgt af en akut genindlæggelse.
Forklaring
5
Akutte genindlæggelser i Region Sjælland i 2016
Kommune Andel genindlæggelser Antal genindlæggelser Antal indlæggelser i alt Indbyggertal pr. 1. juli 2016
Noter: 1) Genindlæggelserne er opgjort pr. bopælskommune2) Bemærk at Region Sjælland ikke har data på de borgere, der flytter til en anden region i tiden mellem primær og genindlæggelse
(og bliver genindlagt i en anden region).6
7
Fordeling på afdelinger
8
Akutte genindlæggelser på akutafdelingerne og de medicinske afdelinger - Samlet
Noter: 1) Følgende afdelinger er inkluderet: HOL Akut Afd., KOE Akut Afd., NFS Akut Afd., SLA Akut Afd., HOL Medicin, NFS Medicin, NFS Geriatri (2015), NAE Medicin, SLA Medicin, SLA Geriatri, KOE Medicin, KOE Geriatri, ROS Medicin, ROS Kardiologi
2015 2016 2017 (jan.-aug. ) 2017 (fremskrevet)
Antal genindl. Antal genindl. Antal genindl. Antal genindl.
Holbæk 1.897 2.632 2.046 3.069
SUH 2.907 2.813 1.815 2.723
NFS 2.024 2.535 1.802 2.703
NSR 4.046 3.787 2.611 3.916
IALT 10.874 11.767 8.274 12.411
Akutafdelingerne
9
Udvikling over tid – akutafdelingerne
Note: For 2017 er inkluderet data fra jan.– aug. 10
Andel og antal genindlæggelser fordelt på afd. og kommune
13
De medicinske afdelinger
14
Udvikling over tid – De medicinske afdelinger
Noter: 1) Følgende afdelinger er inkluderet: HOL Medicin, NFS Medicin, NFS Geriatri (2015), NAE Medicin, SLA Medicin, SLA Geriatri, KOE Medicin, KOE Geriatri, ROS Medicin, ROS Kardiologi2) For 2017 er inkluderet data fra jan.– aug
*Fremskrevet for hele 2017: 6.750Note: Følgende afdelinger er inkluderet: HOL Medicin, NFS Medicin, NFS Geriatri (2015), NAE Medicin, SLA Medicin, SLA Geriatri, KOE Medicin, KOE Geriatri, ROS Medicin, ROS Kardiologi
Andel og antal genindlæggelser fordelt på afd. og kommune
19
Genindlæggelser generelt
20
De 19.534 genindlæggelser i 2016 er fordelt på 210 diagnoser.
12.124 genindlæggelser (62 % af alle genindlæggelserne) er fordelt på de ovenstående 20 diagnoser.
Top 20 Diagnoser
Diagnose ved primærindlæggelsenAntal
genindlæggelserAntal
Indlæggelser
Influenza og lungebetændelse 1.211 6.311
Andre former for hjertesygdom 1.189 8.722
Personer i kontakt med sundhedsvæsenet mhp. undersøgelse 1.123 13.501
Symptomer og abnorme fund i fordøjelsessystemet og abdomen 1.000 7.770
Kroniske sygdomme i nedre luftveje 870 3.724
Almene symptomer og abnorme fund 797 7.771
Symptomer og abnorme fund i kredsløbs- og åndedrætsorganer 773 6.454
Andre bakterielle sygdomme 602 3.881
Andre tarmsygdomme 582 4.690
Andre sygdomme i urinvejene 505 3.226
Metaboliske sygdomme 465 3.000
Komplikationer til kirurgisk og medicinsk behandling IKA 446 3.986
Iskæmiske hjertesygdomme 415 4.131
Sygdomme i galdeblære, galdeveje og bugspytkirtel 395 3.274
Personer i kontakt med sundhedsvæsenet mhp. særlige foranstaltninger og behandling 394 4.593
Symptomer og abnorme fund i urinvejene 295 1.615
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af psykoaktive stoffer 293 1.644
Episodiske og anfaldsvise lidelser 276 2.785
Aplastiske og andre anæmier 263 1.217
Kræft i fordøjelsesorganer 230 1.950
21
Psykiatriske diagnoser
Kommune Andel genindlæggelser Antal genindlæggelser
Faxe 4,9% 4
Greve 20,8% 27
Guldborgsund 17,6% 51
Holbæk 10,7% 28
Kalundborg 7,3% 10
Køge 11,9% 22
Lejre 18,2% 14
Lolland 19,6% 47
Næstved 18,7% 52
Odsherred 16,1% 24
Ringsted 4,2% 3
Roskilde 19,9% 51
Slagelse 18,0% 63
Solrød 20,4% 11
Sorø 9,5% 7
Stevns 11,1% 7
Vordingborg 15,6% 25
Region Sjælland 15,6% 446
Note: Data fra 2016 22
• 446 primærindlæggelser var med psykiatrisk diagnose
• 205 af de 446 genindlæggelser var med psykiatrisk diagnose
• Ved udskrivelse fra genindlæggelsen blev 161 af de 205 udskrevet med diagnosen: ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af psykoaktive stoffer” (dobbeltdiagnose)
Aldersfordeling
Note: Data fra 2016Figuren illustrerer alder ved indlæggelse, den enkelte patient tæller derfor med for hver indlæggelse.
23
Tid fra primærindlæggelse til genindlæggelse
Note: Data fra 2016
24
Udskrivningsdag – betydning for genindl.?Udskrivningsdag – primærindlæggelse
Note: Data fra 2016
25
Indlæggelsesdag – betydning for genindl.?Indskrivningsdag – genindlæggelse
Note: Data fra 2016
26
Henvisningsmåde Bemærkning Antal
Ingen henvisningKald på ”112” (= kald efter ambulance)
Modtager/modtager ikke EOJ-ydelser sammenholdt med genindlæggelser
Ikke modtaget EOJ-ydelser Har modtaget EOJ-ydelser Antal Genind-læggelser i alt
Forslag til nye undersøgelsesspørgsmål
29
• Årsager til, at Sjællands Universitetshospital har en lavere andel af genindlæggelser end de øvrige sygehuse. F.eks. forskelle i patientforløbene eller, at Sjællands Universitetshospital gør noget anderledes.
• Hvis primærindlæggelse var længere, ville genindlæggelse, så have været undgået?
• Skyldes variationer i andelen af genindlæggelser på tværs af kommuner henholdsvis sygehuse forskelle i patientkategorier, samarbejdsformer, lægedækning og/eller er der andre/flere forklaringsfaktorer?
• Årsager til forskellene i genindlæggelsesfrekvens indenfor specialet med forskelle mellem matrikler? Patientgrundlaget, patientforløbene, arbejdsgange, samarbejde?
• Bliver de relevante kontakter til psykiatri og kommune etableret for patienter med psykiatrisk diagnose?
• Årsager til at indlæggelser i weekenden fører til større andel af genindlæggelser?
• Kunne(nogle) genindlæggelserne være undgået, hvis borgere havde modtaget kommunale ydelser, årsagerne til, at det ikke er sket, f.eks.: borgerne er ikke kendt i den kommunale hjemmepleje - hvad skal ændres, så de kan blive det i tide?
Fælles Sprog 3KKS 14. marts 2018
Fælles Sprog 3 (FSIII)
• FSIII er en fælles kommunal dokumentationsmetode, som samtlige 98 kommuner skal have implementeret senest 2019
• FSIII er rettet mod det kommunale sundheds- og ældreområde i henhold til sundheds- og servicelovens §138 (hjemmesygepleje) og §§83 personlig og praktisk hjælp), 83a (rehab), 84 (aflastning og afløsning), 86(træning)
• FSIII understøtter de krav, som der foreligger til dokumentation af kommunale opgaveløsninger
• Den fælles kommunale dokumentationsmetode Fælles Sprog 3, blev teknisk og organisatorisk implementeret i Lolland kommune i foråret/sommeren 2017
2
Grundelementer i FSIII
Dokumentation ud fra klassificerede Tilstande; Helbredstilstande (blå) og Funktionsevnetilstande (gul)
Uanset lovgivning, funktion og fag anvendes det samme begreb og den samme måde til at beskrive, hvad der ligger til grund for bevilling af kommunale indsatser.
Klassificerede og strukturerede data
Effektiviserer dokumentation, informationssøgning og kommunikation
Grundlag for genanvendelse og opdatering af data
Kvalitetssikring og beslutningsstøtte
Procesmodel – data går på tværs
Myndigheds- og leverandørproces
Danner grundlag for ens dokumentationspraksis
Hvad kan Fælles sprog 3?
Medvirke til at styrke de interne arbejdsgange i kommunen; fælles sprog – fælles om dokumentation
Skaber rammer for skærpet faglig fokus med brugen af Tilstandspræcisering og opfølgning på Tilstande; hvad er problemet og hvorfor kommer kommunen i borgerens hjem?
Arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang, som skal understøtte forståelsen af borgerens egne kompetencer og fremadrettede potentiale til at leve et liv med optimal livs-kvalitet.
4
Hvad betyder FSIII for regionen?
• Samtlige 98 kommuner opretter og arbejder ud fra enslydende klassificerede Tilstande og visiterer Indsatser ud fra enslydende klassificerede indsatskataloger
• Indlæggelsesrapporten indeholder Faglige notater på de aktive Helbredstilstande dokumenteret i FSIII (udgangspunkt 11 sygeplejefaglige problemområder) samt følgende Funktionsevnetilstande: Vaske sig, Af og påklædning, Gå på toilet, Forflytte sig, Færden i forskellige omgivelser, Drikke, Spise
• At den kommunale dokumentation kan medvirke til understøttelse af borgers behov under indlæggelse
Yderligere information omkring FSIII kan findes på www.fs3.nu