JYDSKEVESTKYSTEN SØNDAG 9. AUGUST 2015 DEBAT 15 F orleden skete det: Man fik optagel- sesbrev. Det er heldigt for vor tids ungdom, at vi lever i en tid, hvor man kan blive, hvad man vil. En tid hvor mulighederne er næsten ende- løse. Man skal blot vælge sin uddannelse og så ellers gerne skynde sig at blive færdig med den. Vi lever i mulighedernes mekka. Men nu, hvor snittene til landets videregåen- de uddannelser er blevet offentliggjort, viser det sig, at dette, mulighedens mekka, er et luftkastel. Som en anden Sisyfos må mange unge nu se, hvordan de ambitioner de har fået slæbt til tops, triller til bunds igen. Sisyfos blev, ifølge græsk mytologi, dømt til at trille en stor sten op på toppen af et bjerg. Hver gang han fik den trillet til tops, trillede stenen dog ned igen. Sisyfos måtte prøve igen. Og igen. Og igen. Rygtet vil, at Sisyfos stadig triller sin sten. De seneste par år har der ved denne tid på året været skrevet meget om de mange un- ge, der er kommet ind på landets videregå- ende uddannelser. Det stadig stigende antal ansøgere og det stigende antal optagede. Dem, der i midlertidig ikke har fået spal- teplads, er de afviste. Dem, der ikke klarede den – ikke havde snittet. Men de kan jo bare prøve igen eller få nogle nye ambitioner i livet. De har simpelthen skudt over målet. Det er vigtigt med høje ambitioner, men ikke for høje. Ambitionerne skal bare være nogen- lunde så høje så muligt. Det er en svær kunst at ramme lige præcist det punkt; som at balancere en stor sten på toppen af et bjerg, der bliver stadig spidsere og spidsere. For selvom det er rigtig positivt, at der end- nu engang er rekord mange, der er blevet optaget, så er den helt store stigning dog at finde i antallet af afviste. Der er ganske en- kelt ikke plads på toppen til alle de store ambitioner. Det er ikke løgn, at der findes mange mu- ligheder i dag. I år har man skulle finde sin uddannelse blandt over 900 andre uddan- nelser. Man kunne argumentere for, at det burde være muligt, at finde netop dén ud- dannelse, som passer til en, når der er så mange at vælge mellem. Valget er frit, så det er bare om at vælge, det man helst vil. Man skal ikke overtage fars gård og staten skal nok betale uddannelsen. Faktisk, hvis man ikke vælger rigtigt eller ikke kommer ind, så er det kun ens egen skyld. Det er i hvert fald svært at give ens forældre eller samfundet skylden, når nu uddannelsesvalget er frit. Der er gjort rig plads til store ambitioner på egne vegne, for der er tilsyneladende ikke noget, der for- hindrer en i fuldt ud at realisere sit potenti- elle. I hvert fald ikke andet end ens egen evne til at realisere sit potentiale. Frihed er den kvalitetsmærkning, der pryder etiketten på det moderne velfærds- samfund. Frihed opnås ved at give valgmu- ligheder. Frit valg ift. pasningsordning, sy- gehus, ældrepleje etc.. Det største valg af dem alle, er det frie valg af uddannelse, hvor mulighederne kan synes helt svimlende. De mange muligheder gør plads til store ambi- tioner. Denne moderne rummelig for livsud- foldelse påpeges ofte. Man skal drømme stort. Man skal turde tro på sig selv noget mere. Man kan blive, hvad man vil. Igen og igen beder vi vores unge om, at de skal få deres ambitioner helt til tops. Mange unge må dog se de store ambi- tioner, de med slid og slæb har fået trillet helt til tops, trille ned igen. For selv om det er rigtigt, at mulighederne er mange, så er det løgn, at man kan blive, hvad man vil. Flere end nogensinde før har i år mærket, hvor lidt eftergivende optagelsesmuren er. Som med Sisyfos er det en myte, at man kan blive, hvad man vil. Over 900 muligheder skaber ikke frihed. Det skaber blot et svært valg. Et svært valg som man vel og mærke ikke er herre over, for det er også løgn, at der findes noget som et frit studievalg. Der er en række krav og begrænsninger, som man ikke selv kan kon- trollere. Det, man kan forsøge at få lidt kon- trol over, er ens egne ambitioner. Alternativt er der en fare for, at de triller en ned. Den franske filosof Albert Camus skrev, at man må forestille sig Sisyfos som en lykke- lig mand. Det er en absurd stræben, at trille en stor sten op på et bjerg blot for at se den trille ned igen. Omvendt er det også et me- get godt billede på den absurditet, der præ- ger vores stræben og higen efter at lykkes i en verden, hvor vi selv er dommere. Og vi er nogle ret krakilske dommere, der sjældent er helt tilfredse. Derfor har vi det med at give vores ambi- tioner et ekstra skub. Før eller siden må vi se vores ambitioner trille til bunds. Vi skal blot sikre, at vi ikke står i deres bane, når de kommer susende nedad, for store ambi- tioner kan gøre ondt. Skulle man ikke være kommet ind på sit drømmestudie i år, så skyldes det, at man har ambitioner. Og så længe de ikke triller en ned – så er det vel meget godt at have. Og så længe de ikke triller én ned, så er det vel meget godt at have. Om end et mindre tungt alternativ til ambitioner kunne være be- friende. KRONIKKEN Generation Sisyfos Luftkastel: Adgangen til et videregående studie har aldrig været bedre - men endnu flere bliver afvist - og hvad gør de så? PER FREDERIKSEN, CENTERCHEF PÅ HEADSPACE, KIRKEGADE 15, ESBJERG: ,, Som med Si- syfos er det en myte, at man kan blive, hvad man vil. Over 900 mu- ligheder ska- ber ikke fri- hed. Det ska- ber blot et svært valg. STATSMINISTEREN Jeg er glad for du er slup- pet væk fra helvede på jord, og at du er ankommet til et trygt sted. Jeg er glad for at vi kan hjælpe dig til en bedre tilværelse. Vi stiller vort velfærdssystem til rådig- hed for at hjælpe dig og din familie. Bolig, mad, syge- hus, skoler, hele behandler- og hjælpesystemet og man- ge af os står altid klar til at give dig en hjælpende hånd. Vi vil så gerne have at du og dine har det godt. Vi vil gerne give dig en uddannelse, give dine børn en skole, give jer noget så vi ikke spilder en genera- tion på ingenting. Jeres børn skal ikke være en tabt generation, det har vi råd til, og du skal leve sikkert, godt og lære noget. Vi vil gerne have du integreres i vort samfund, finder dig et job, gøre dig nyttig for vores samfund. INTEGRATION: Desværre er der en del af jer, der enten ikke ønsker det eller ikke har mulighed for det. Her starter pro- blemerne så. Visse i Dan- mark ser ikke at tilbuddene har virkning. Det gør dem sure og dermed skabes fronterne, samtidig med at Danmark bruger masser af penge på at forbedre dit liv, så skal vi spare på mange af vore egne goder. Goder som vore bedsteforældre, forældre har kæmpet for at opnå. Goder som vi kæm- per for at give videre til vore børn og børnebørn. Dem skal vi nu skære ned på. Se dette er ikke fair over for de mennesker som har kæmpet og stadig kæmper. FORSLAG: I min optik ser det ud til at det der gør folk sure er at integrationen ikke vir- ker. Jeg har selv boet i udlandet hvor jeg har set at danskeren nogle gange også har svært ved at til- passe sig. De går sammen i kliker, går på danske re- stauranter, spiser dansk mad. Så forskellen er ikke så stor, men de lever ikke af de sociale kasser, derfor accepteres det til en vis grad Jeg vil derfor foreslå at vi (sammen med resten af Europa) bruger de samme penge som det koster i dag på at opbygge velbeskytte- de område med udgangs- frihed, men med indgangs kontrol. Områder med i dit nærområde, områder hvor du ikke behøver at inte- grere dig. Områder med rigtige huse, skoler, læger og personer som kan hjæl- pe dig med at bearbejde dine traumer. Pas nu på at kalde mig navne, jeg foreslår dette alene, for at hjælpe begge befolkninger. Kære flygtning...vi vil så gerne John F. Thomsen, Skovparken 102B, Kolding, skriver: INTEGRATION Tag ud og se på de SWT-2.3-93 der står ved Mintebjerg på Als. De er flotte, drejer graciøst rundt og virker nærmest beroli- gende. Prøv at lytte til dem, det er umuligt at høre at de er der, selv hvis man står ved de naboer der er tættest på. Vindstøj fra græs og buske i nærheden overdøver lyden fra møllerne. Det er derfor at støjgrænserne er beregnede værdier. Når afstanden er cirka fire gange møllens højde kræ- ver det specialudstyr at måle støjen fra møllerne, da støjen fra omgivelserne her bliver højere end stø- jen fra møllerne. Sønderborg kommune skal installere 10 – 15 MW ekstra vindmølle-strøm på land inden 2020. Vælges Westas V164-8.0 MW er behovet dækket med to. Vælges SWT-2.3-93 skal der opstilles 6. Skal behovet dækkes med 0,5 MW møller som dem der står ved Keg- næs skal der bruges 30. Eller 600 af de 25 kW vind- møller man kan få 1,50 kr pr kilowattime i tilskud til privat. Eller 1500 stk. 10 kW møller, hvor tilskuddet er 2,50 kr. pr kilowattime. Ved at vælge store vind- møller vil den samlede gene være langt mindre end ved valg af mindre møller. Væk med de tossede tilskud til husstandsvind- møller og opstil nogle få rigtig store møller. Hvorfor så bange for de store vindmøller? Max Hansen Ringgade 207, Sønderborg, skriver: FÅ STØJGENER