Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina Funch Lassen Andrea Meersohn Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø
88
Embed
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte ... · Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt
ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i
Danmark
Johnni Hansen
Michaela Tinggaard
Pernille Mikkelsen
Karen Meier Rasmussen
Anne Petersen
Christina Funch Lassen
Andrea Meersohn
Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Forord
I nærværende rapport kortlægges risikoen for kræft, 1970-2003, blandt personer der
har været ansat i delbrancher indenfor hotel- og restaurationsområdet i perioden 1964-2003 i
Danmark. Rapporten indgår i en serie af tilsvarende rapporter for i alt ni branchearbejdsmiljøråd
(BAR).
Formålet er især at give et overblik over kræftmønstret blandt ansatte indenfor
området i Danmark, herunder om udviklingstendenser og uudforskede problemstillinger.
Resultaterne er således tænkt som et delredskab til at prioritere indsatsen mod arbejdsbetinget kræft.
Datagrundlaget, bearbejdning af rådata fra registrene (ATP-registret, CPR-registret og
Cancerregistret) samt resultaternes tilblivelse er i nærværende rapport relativt summarisk beskrevet,
idet der er benyttet tidligere i detaljer beskrevne procedurer. Til gengæld har vi af hensyn til
målgruppen, arbejdsmiljøprofessionelle uden særlig epidemiologisk baggrund, forsøgt at give en
relativ detaljeret beskrivelse af relevante epidemiologiske begreber samt fortolkningsmæssige
problemer i forhold til kræft og erhverv. Under alle omstændigheder bør man ved læsningen være
opmærksom på, at kræft en gruppe af multifaktorielle sygdomme for hvilke årsager ofte kan findes
både i og udenfor arbejdsmiljøet. For de fleste kræftformer findes der således flere forskellige
årsager til samme sygdom, og indtil videre kan vi kun forklare årsagerne til omkring 40-50 % af de
kræfttilfælde, der opstår i vores del af verden.
De i rapporten observerede øgede risici for kræft i en given delbranche er således ikke
nødvendigvis udtryk for, at sygdommen er forårsaget af påvirkninger i arbejdsmiljøet. For at kunne
besvare spørgsmål om specifikke årsager til øgede risici, er det i de fleste tilfælde nødvendigt med
specialundersøgelser, der gør det muligt at adskille konkrete påvirkninger i og udenfor branchen. Vi
vil i en senere rapport beskrive hovedresultaterne fra de ni BAR-undersøgelser samlet, herunder
summariske resultater fra andre branchegrupper, der ikke er dækket af disse undersøgelser.
Undersøgelser er bestilt af Branchearbejdsmiljørådet for Service og tjenesteydelser,
der takkes for kommentarer undervejs.
December 2006.
2
Indholdsfortegnelse
1. Kort sammenfatning 4
2. Almen baggrund 6
3. Undersøgelsens metode, data og fortolkning 7
3.1 Metode og data 7
3.2 Kodning og kategorisering af data 9
3.3 Særligt datamateriale for nærværende undersøgelse 12
3.4 Risikoberegning og fortolkning 13
3.5 Præsentation af resultater 15
3.6 Fortolkningsproblemer 15
3.7 Overordnet vurdering af resultaterne 20
4. Indledende beskrivelse af branchen 23
5. Resultater og kommentarer 24
5.1 Restaurationer og cafeterier mv. 24
5.2 Kantiner mv. 33
5.3 Grill-, burgerbarer og pølsevogne 36
5.4 Værtshuse, diskoteker og caféer 39
5.5 Catering 47
5.6 Færge- og jernbanerestauranter mv. 51
5.7 Hoteller mv. 55
5.8 Vandrehjem og campingpladser 65
5.9 Kursusejendomme og anden overnatning 67
5.10 Risiko i forhold til jobfunktion, arbejdsstedets geografisk placering samt størrelsen af
arbejdspladsen indenfor den samlede hotel- og restaurationsbranche 71
6. Resultater fra andre undersøgelser 74
7. Litteraturliste 76
7. Litteraturliste 76
Bilag 1. Kræfttilfælde (1970-2003) fordelt på køn og lønmodtagerstatus (ATP) 79
Bilag 2. Oversigt over kræfttilfælde (1970-2003) samt kontrolpersoner 80
Bilag 3. Tabel over alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer indenfor delbrancher af hotel
og restauration 81
Bilag 4. Litteraturoversigt 82
3
1. Kort sammenfatning
Nærværende registerbaserede undersøgelse omhandler risikoen for hver af 52 kræft-
former (1970-2003) blandt ansatte mænd og kvinder indenfor delbrancher af hotel- og
restaurationsområdet (restauration og cafeteria; kantine, grill-, burgerbar og pølsevogn; værtshus,
diskotek og café; catering; færge- og jernbanerestaurant mv.; hotel; vandrehjem og campingplads;
kursusejendom og anden overnatning).
Alkohol er en del af det samlede brancheområdes økonomiske grundlag og en
integreret del af arbejdets indhold, og flere undersøgelser har vist, at alkoholforbruget er højt. En
række undersøgelser har også vist, at tobaksrygning er mere udbredt indenfor hotel og restauration
end i andre erhverv.
Resultaterne af nærværende undersøgelse viser i forlængelse heraf, at der indenfor de
fleste delbrancher er et markant mønster af øgede relative risici for de fleste af de tobaks- og
alkoholrelaterede kræftformer (tunge, spytkirtel, øvrige mundhule, svælg, spiserør, mavesæk, lever,
bugspytkirtel, strube, lunger, livmoderhals, nyrer, nyrebækken og urinrør samt urinblære). Kun for
delbrancherne kantiner, samt vandrehjem og campingpladser findes dette mønster ikke eller i
mindre udtalt grad. De nævnte forhøjede relative risici er i de fleste delbrancher nogenlunde på
sammen niveau for mænd og kvinder. Der ses ikke generelt en entydig sammenhæng mellem
varigheden af ansættelsen i delbrancherne og størrelsen på de relative risici. For de fleste af de
alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer ses der imidlertid tendens til, at den relative risiko falder
gennem perioden 1970-2003, om end den relative risiko fortsat er noget øget. Endvidere ses der
tendens til, at risikoen er relativt mindst for de personer, der har haft deres første ansættelse efter
omkring 1970. Der er således tendens til at ansatte indenfor brancheområdet adskiller sig mindre
end tidligere fra andre lønmodtagere med hensyn til risikoen for kræft. Endelig er der tendens til, at
risikoen er relativt mindst øget blandt de yngste ansatte i branchen. Det næsten omvendte mønster
ses dog blandt for ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og cafeer, hvor risikoen for lungekræft er
noget større end i andre delbrancher indenfor hotel- og restaurationsområdet, og hvor den relative
risiko fortsat synes at vokse i forhold til andre lønmodtagere.
Ved belysning af jobfunktioner i branchen ses der blandt mændene den største relative
risiko for lungekræft blandt tjenerne (60 % øget), mens kokkene ikke adskiller sig signifikant fra
andre lønmodtagere. Både kokke og tjenere har en 3-4 gange øget relativ risiko for strubekræft, og
en fordobling af risikoen for spiserørskræft end andre lønmodtagere. De mandlige tjenere har
endvidere en fire-fold øget risiko for leverkræft. Hotelportier er den eneste større gruppe i branchen,
hvor kræftrisikoen ikke er større end blandt andre lønmodtagere. Blandt kvinderne ses der en
signifikant øget relativ risiko for kræft i lunger og strube i næsten alle jobkategorier. Den relative
4
risiko for livmoderhals kræft er også øget i alle jobkategorier, især blandt oldfruer.
Arbejdsstedet størrelse synes også at have indflydelse på den relative risiko for de
hyppigst forekomne alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer (lunge, strube, lever, og spiserør). For
de nævnte kræftformer viser resultaterne, at langvarig ansættelse på små serveringssteder medfører
en omkring dobbelt så stor relativ risiko som tilsvarende ansættelse på store steder.
Endelig er der også i de belyste delbrancher en væsentlig afvigende forekomst af
andre kræftformer end de ovenfor nævnte. I delbrancherne restauration og cafeteria, værtshuse,
diskoteker og cafeer, samt hoteller ses der en signifikant øget risiko for bløddelssarkomer.
I de fleste delbrancher ses der ofte en mindre nedsat relativ risiko for hudkræft, både i
modermærker, og anden hudkræft.
Kvinder der har været ansat i delbranchen restauration og cafeteriaer har endvidere en
øget relativ risiko for kræft i æggestokkene, i hjerne og nervesystem, samt for non-Hodgkin's
lymfom. Tilsvarende har kvinder der har været ansat på værtshuse, diskoteker og caféer en øget
relativ risiko for leukæmi.
Mænd indenfor catering har en øget relativ risiko for kræft i blærehalskirtlen, der er
særlig upræget for langtidsansatte.
Hotelansatte mænd har en øget relativ risiko for Hodgkin's sygdom, mens kvinder i
branchen tilsvarende har øget risiko for brystkræft, kræft i æggestokke, hjerne- og nervesystem,
samt bindevævskræft, og leukæmi. Endelig har kvinder ansat indenfor kursusejendomme og anden
overnatning en øget relativ risiko for brystkræft.
Samlet er et stort forbrug af alkohol og tobak den væsentligste årsag til usædvanlig
høje relative risici for en lang række kræftformer i branchen. Den relative risiko synes dog generelt
at være noget faldende, og synes mindre markant for unge sammenlignet med ældre i branchen.
5
2. Almen baggrund
Der har gennem flere hundrede år været kendskab til, at visse erhvervspåvirkninger
kan medvirke til en række kræftsygdomme (Cogliano 2006; Cogliano et al. 2004; Cogliano 2004;
Needleman and Huff 2005; Huff 2002). Flere af de kendte kræftfremkaldende påvirkninger er dog
indenfor de seneste år forsøgt fjernet fra arbejdsmiljøet, eksempelvis asbest, benzen og
stenkulstjære. Der findes dog stadigvæk over 300 kemikalier og andre påvirkninger i arbejdsmiljøet,
der er mistænkt for at øge kræftrisikoen, ligesom der introduceres nye teknologier, for hvilke
langtidskonsekvenserne for helbredet endnu ikke er kendte. Endelig fremkommer der løbende nye
mistanker om sammenhænge mellem erhvervspåvirkninger og kræft, f.eks. natarbejde og risiko for
kræft i tyktarm, bryst og blærehalskirtel.
Tidligere kortlægninger både i Danmark og andre lande har vist, at der findes
betydelige forskelle i kræftrisikoen indenfor forskellige erhverv (Olsen and Jensen 1987;Andersen
et al. 1999). Der er derfor et behov for løbende at følge denne udvikling og især være opmærksom
på ikke tidligere observerede risici samt indicier for eventuelle sammenhænge med
arbejdsmiljøpåvirkninger. Den seneste danske kortlægning heraf, “Kræftsygelighed blandt danske
lønmodtagere (1970-97), fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper”, omfattede 393.229
lønmodtagere med kræft (Hansen and Meersohn 2003). Her viste der sig et behov for yderligere
detaljering af resultaterne for en række områder. Der er især brug for en opdeling af de 49 tidligere
benyttede, men relativt brede, branchegrupper til mere specifikke delbrancher. Ligeledes er der
efterspørgsel efter yderligere analyser i forhold arbejdsmiljørelevante faktorer, som f.eks.
betydningen af ansættelsens varighed i forhold til kræftrisikoen, lønmodtagernes alder, samt den
tidsmæssige udvikling i risikoen. Eksempelvis er der med henblik på overvejelser om forebyggende
tiltag behov for at vide, om risikoen er faldende, stigende eller uændret indenfor perioden. Samtidig
er det nu blevet muligt at foretage en opdatering af perioden, således at den nu yderligere inkluderer
kræfttilfælde for periode fra 1998 til 2003. Herved kommer den samlede undersøgelse til at omfatte
over en halv million danske lønmodtagere med kræft for en periode på over 30 år.
6
3. Undersøgelsens metode, data og fortolkning
Det følgende afsnit har til formål at give læseren en indsigt i de data der ligger bag
resultaterne i undersøgelsen, samt baggrund for fortolkning heraf.
Først i afsnittet gives en noget teknisk gennemgang af undersøgelsens datamæssige
tilblivelse. Dette afsnit kan læses kursorisk og er ikke nødvendigt for at forstå undersøgelsens
resultater og konklusioner.
Efterfølgende kommer en beskrivelse af de fortolkningsmæssige problemer, man især
bør have sig for øje, når rapporten læses.
3.1 Metode og data
Afgrænsning af undersøgelsesdeltagere
Nærværende undersøgelse omfatter den del af befolkningen i Danmark, som er født i
perioden efter 1. april 1897, som var i live 1. januar 1970, og som i perioden fra 1964 og frem har
været lønmodtager i mindst et halvt år. Endvidere indgår der i undersøgelsen kun den delmængde af
personerne, der har fået kræft efter, at de er startet på arbejdsmarkedet, og før de er fyldt 85 år. I den
samlede undersøgelse, der dækker ovennævnte lønmodtagere i Danmark, indgår der i alt 539.084
kræfttilfælde (46 % kvinder) fordelt på 52 forskellige kræftformer, som er diagnosticeret i perioden
fra 1970 til medio 2003.
Registerdata
Undersøgelsen er baseret på data fra Cancerregistret, der er et forskningsregister, samt
fra Det Centrale Personregister (CPR) og registret for Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), der
begge er administrative registre. Ved hjælp af det unikke CPR-nr, der bruges som identifikation i
alle registrene, er udvalgte data fra hvert af registrene koblet sammen til et nyt register om erhverv
og kræftsygdom i Danmark.
Undersøgelsesdesign: Case-kontrol undersøgelser
Den samlede undersøgelse er tilrettelagt som en serie af 52 såkaldt matched case-
kontrol studier. Det vil sige, at hver kræftform teknisk set udgør en delundersøgelse i sig selv.
Princippet i en case-kontrol undersøgelse bygger på, at man for personer med en bestemt kræftform
sammenligner forudgående ansættelsesforhold i bestemte brancher med ansættelser i en stikprøve af
kontrolpersoner uden kræft.
7
Personer med kræft
I Cancerregistret har vi identificeret alle de personer, der har fået diagnosticeret kræft
for første gang i perioden 1970 til medio 2003, og som opfylder ovenstående betingelser for
fødselsår mv. Cancerregistret i Danmark har fungeret siden 1942, og rummer i princippet
informationer om alle personer, der har fået diagnosticeret kræft, herunder med angivelse af
detaljerede diagnoser baseret på morfologi og topografi, diagnosedato, oplysninger om spredning af
kræften, grundlaget for diagnosen med videre (Storm 1988;Storm et al. 1997). På basis af de flere
tusinde specifikke diagnosekoder er personerne opdelt på 52 kræftformer. Hvis en person tidligere
har haft kræftsygdom, indgår vedkommende ikke i undersøgelsen, da der er en vis sandsynlighed
for, at eventuel efterfølgende kræftsygdom er forårsaget af behandlingen, eller kan være spredning
af den oprindelige kræft til andre organer (metastaser). Dog ser vi bort fra denne betingelse, hvis en
person tidligere har haft non-melanom hudkræft, idet den medicinske behandling af denne
kræftform ikke øger risikoen for andre kræftformer, og fordi huden normalt ikke er målorgan for
spredning.
Kontrolpersoner
Hver person med kræft (case) er individuelt parret (matched) med et antal
kontrolpersoner uden kræft, som i princippet er tilfældigt udtrukket fra CPR-registret. Antallet af
kontrolpersoner per case-person er bestemt af hyppigheden af kræftformen hos det enkelte køn.
Hvis kræftformen er hyppig, som f.eks. brystkræft hos kvinder eller prostatakræft hos mænd, er der
kun valgt én kontrolperson per case, og jo mere sjælden kræftformen er, desto flere kontrol-
personer er der valgt, f.eks. 50 kontroller per case med bughinde mesotheliom. Dette medvirker til
at mindske den statistiske usikkerhed ved beregningen af risici. Antallet af kontrolpersoner per case
samt det samlede antal kontrolpersoner per kræftform fremgår af bilag 1. Hver potentiel
kontrolperson skal have samme køn og fødselsår som case-personen, skal være i live og uden kræft
på diagnosedagen for case-personen, samt have bopæl i Danmark. Disse informationer er
tilgængelige i CPR-registret og Cancerregistret. I den endelige undersøgelse indgår der i alt ca.
500.000 potentielle kontrolpersoner.
Ansættelseshistorie
Ved brug af CPR-nummeret som nøgle er hver undersøgelsesperson, med og uden
kræft, koblet med ATP-registret, hvor vi har fået information om ansættelses- og
fratrædelsestidspunkt for hver ansættelse i et firma, samt arbejdsgivernummer for alle ansættelser
tilbage til 1964. De ansættelser, der ligger efter diagnosedato ses der bort fra, da påvirkningen skal
8
ligge forud for diagnosen, hvis en observeret øget risiko for kræft skal kunne sættes i forbindelse
med ansættelsen i den pågældende branche. Der har siden ATP-ordningens oprettelse i 1964 været
obligatorisk medlemskab for alle lønmodtagere, der har fået udbetalt løn for minimum en
arbejdsdag per uge. For mændenes vedkommende var der 17 % med kræft, der ikke fandtes i ATP-
registret, mens det for kvinderne var 30 %. Der er dog stor variation inden for de forskellige
kræftformer. Når en person ikke er registreret i ATP-registret, skyldes det, at personen enten har
været selvstændig i hele perioden eller har været permanent ude af arbejdsmarkedet i perioden forud
for kræftsygdommen, f.eks. studerende, hjemmegående, kronisk syge m.fl. De personer, der ikke
har været lønmodtagere i perioden, indgår ikke i nærværende undersøgelse. Dette gælder både for
case- og kontrolpersoner.
Indhentning af øvrige informationer
Fra CPR-registret har vi for hver lønmodtager indhentet information om dato for
eventuel udvandring, forsvinden eller død, stillingsbetegnelse, civilstand, og herunder historiske
informationer om dato for evt. vielse, registreret partnerskab, skilsmisse eller enkestand. Desuden er
der indhentet oplysninger om fødselsdatoer for eventuelle børn. Sidstnævnte information foreligger
imidlertid kun systematisk for personer, der er født i 1935 og senere.
3.2 Kodning og kategorisering af data
Brancher
Siden 1970 har Danmarks Statistik rutinemæssig tildelt danske virksomheder
branchekoder (Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode, DSE). Disse koder er oprindeligt
udviklet af de Forenede Nationer til erhvervsstatistiske formål og karakteriserer virksomhedens
hovedaktiviteter med varierende detaljeringsniveau. I 1993 gik Danmarks Statistik over til et nyt
kodesystem (DB93), der er fælles for landene i Den Europæiske Union. Virksomheder, der er
etableret efter i 1993 og senere, er derfor af Danmarks Statistik kun tildelt en DB93-kode. For disse
firmaer har vi omkodet DB93-koden til en DSE-kode.
I nærværende undersøgelse indgår ansættelser på omkring 545.000 nuværende og
tidligere virksomheder tilbage til 1964. Omkring 20 % af disse virksomheder har af forskellige
årsager ikke været branchekodet af Danmarks Statistik. Vi har derfor forsøgt at kode disse firmaer
manuelt efter de samme principper som Danmarks Statistik. På grund af mangelfulde oplysninger
har det dog ikke været muligt at kode ca. 10.000 virksomheder, som derfor er samlet i en særlig
gruppe ("ukendt").
9
Kalenderperioder
I hovedtabellerne er den relative risiko beregnet som et gennemsnit for
kræftforekomsten over 30-årig periode, 1970-2003. Det er imidlertid vigtigt at vide, om en øget
relativ risiko er nogenlunde jævnt fordelt i hele perioden, eller om der er tendens til, at risikoen
falder eller stiger i de seneste perioder. Derfor har vi opdelt den samlede periode i fem delperioder:
a) 1970-79, b) 1980-89, c) 1990-94, d) 1995-1999, e) 2000-2003. De seneste perioder (c-e) er
kortere end de første (a-b), da der er flere kræfttilfælde i de senere perioder. Herved bliver den
statistiske usikkerhed nogenlunde den samme i de fem grupper.
Varighed af ansættelse
Vi har beregnet og summeret varigheden af hver ansættelse, som en person har haft i
et givent firma, og vi har derefter summeret varigheden i forhold til de delbrancher, som firmaerne
tilhører. Endelig har vi inddelt disse summerede varigheder i fem kategorier: a) < ½ år (reference),
b) ½- 2 år, c) 2-5 år, d) 5-10 år, e) 10 år eller mere.
Første ansættelsesår
Perioden for første ansættelse i en given branche kan i visse tilfælde være en indikator
for arbejdsmiljøbelastningens omfang. Jo tidligere ansættelse desto større påvirkning. Vi har derfor
inddelt første (kendte) ansættelsesår i en delbranche i fire kategorier: a) Før 1965, b) 1965-69, c)
1970-84, d) 1985 eller senere.
Fødselsårperiode
Med henblik på at belyse risikoen i forhold til kalendertidsperioden, hvor en person er
født (fødselskohorter), har vi inddelt fødselsåret i seks kategorier (fødselskategorier): a) 1897-1915,
b) 1915-1924, c) 1925-34, d) 1935-44, e) 1945-54, f) 1955 og senere.
Alder ved første ansættelse
Der findes en række teorier om, at udsættelse for en potentielt kræftfremkaldende
påvirkning kan være forbundet med forskellige risici for kræft afhængig af alderen ved
påvirkningen. Vi har derfor inddelt lønmodtagernes alder ved første ansættelse i en given branche i
fem kategorier: a) Under 25 år, b) 25-34 år, c) 35-44 år, d) 45 år eller ældre, e) født før 1935.
Oplysning om første ansættelsesår findes ikke for sidstnævnte gruppe.
.
10
Stilling og socialgruppe
På basis af den stillingsbetegnelse som personerne tidligere har angivet på
selvangivelsen i forbindelse med afregning af indkomstskat, har vi inddelt personerne i en af de 470
jobkategorier, som tidligere blev brugt af Danmarks Statistik. Det er imidlertid ikke alle personer,
der har angivet en stillingsbetegnelse. Desuden har vi ikke informationer om skiftende stillinger,
men kun den seneste som personen har angivet på selvangivelsen eller til folkeregistret. Derfor
benyttes stillingsbetegnelserne i nærværende undersøgelse alene som grundlag for omkodning til de
fem brede socialgrupper, der normalt benyttes i Danmark: Akademikere m.fl. (I), højere
vandrehjem og campingpladser, samt i) kursusejendomme med videre. Delbrancherne d)-f) har vi
manuelt konstrueret til nærværende undersøgelse baseret på virksomhedens navn, hvor vi således
har lavet en mere detaljeret opdeling af ca. 3.500 virksomheder, end den Danmarks Statistik
normalt benytter. Det har dog på grund af mangel på informationer ikke været muligt at foretage en
fuldstændig opdeling af den oprindelige branchegruppe ("restauranter, cafeterier mv."), hvorfor et
ukendt antal virksomheder, der burde tilhøre d)-f), stadigvæk forekommer under "restauranter,
cafeterier mv." . Dette vil i nogen grad bevirke, at den relative risiko for ansatte i delbranche
"restauranter, cafeterier mv." enten svagt overvurderes eller svagt undervurderes.
Geografisk placering af arbejdsstedet
På basis af oplysninger om varigheden af hver af en persons ansættelser indenfor
hotel- og restaurationsbranchen (forud for datoen for kræftdiagnosen), har vi fundet netop den
ansættelse, som personen forud for kræftdiagnosen havde i den længste periode. Herefter har vi
forsøgt at finde den tilhørende virksomhedens postnummer, og på basis heraf har vi inddelt
virksomhederne i syv grupper: a) København og forstæder, b) Århus og Odense, c) provinsbyer, d)
landdistrikter, e) ukendt placering.
Ansættelsesstedets størrelse
Det har tidligere været nævnt, at størrelsen på en arbejdsplads inden for hotel og
restaurationsområdet muligvis også kan være en indikator for risikoen for sygdom, herunder kræft
(Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen 2002). Jo færre ansatte desto større
risiko. Vi har imidlertid kun oplysninger om antallet af ansatte for omkring halvdelen af
12
virksomhederne i brancherne og kun for begyndelsen af 1980'erne, og især mangler vi oplysninger
om de virksomheder, der har været lukket i mange år. Vi har i stedet på basis af en stikprøve af
personer uden kræft beregnet, hvor mange af stikprøvepersonerne, der har været ansat på en given
arbejdsplads (virksomhedsnummer) i perioden fra 1964 til 2003. Alle undersøgelsespersoner med
og uden kræft er herefter kategoriseret i forhold til det arbejdssted som de haft i den længste periode
i hotel- og restaurationsbranchen forud for kræftdiagnosen. For kontrolpersonerne bruges
diagnosedatoen for case-personen. Arbejdsstederne er herefter inddelt i fem kategorier i forhold til
ansatte i stikprøven: a) Mindst (1-2) ), b) Lille (3-6) , c) Middel (7-14), d) Stor (15-99), e) Størst
(over 100 personer). Det er ved tolkning af resultaterne vigtig at være opmærksom på, at
kategorierne a-f) ikke repræsenterer det reelle antal ansatte på arbejdsstedet, men skal i stedet tolkes
som virksomheder med voksende størrelse.
Jobkategorier
På basis af stillingsbetegnelsen fra CPR-registret har vi inddelt
undersøgelsespersonerne i følgende seks jobkategorier: a) kok, b) tjener, c) økonoma, køkkenchef
og restauratør, d) kantineledere og -medhjælpere, e) hotelportier, f) andre uspecifikke og ukendte
stillingsbetegnelser ansat inden for hotel- og restaurationsbranchen.
3.4 Risikoberegning og fortolkning
Den relative risiko (RR) bruges ofte som mål for risikoen for sygdom, her kræft, i
forbindelse med en given påvirkning. I denne sammenhæng er påvirkningen ansættelse i en given
branche i mindst et halvt år. Som udgangspunk antages det, at risikoen er den samme i alle
brancher. Den relative risiko er et forholdstal, der fortæller, hvor mange gange risikoen for en
kræftform i en given branche er større eller mindre end risikoen for samme kræftform blandt ansatte
inden for alle øvrige brancher blandt personer med samme køn og alder. Ansatte i andre brancher,
andre lønmodtagere, er således referencegruppe, og har per definition en relativ risiko på 1. En
relativ risiko på 1,0 betyder således, at risikoen i den pågældende branche er den samme som i
andre brancher. En relativ risiko på 1,6 betyder, at risikoen er 1,6 gange (eller 60 %) større i den
pågældende branche i forhold til de øvrige brancher i gennemsnit. Omvendt betyder en relativ risiko
på f.eks. 0,6, at risikoen er 0,6 gange (eller 40 %) mindre end i de øvrige brancher.
Den relative risiko (RR) for en given kræftsygdom er i praksis estimeret som en
såkaldt odds ratio ved hjælp af betingede logistiske regressionsanalyser (Breslow and Day 1980). Vi
har hertil brugt statistikprogrammet Stata, version 9.2. Detaljerne omkring dataanalysen vil ikke
blive gennemgået yderligere her.
13
Sikkerhedsgrænser (95 % SG)
Ved vurdering af størrelsen på den relative risiko i en given branche er det nødvendigt
at tage højde for "støj" fra "tilfældig statistisk variation". Derfor har vi for hver relativ risiko
beregnet sikkerhedsgrænser, der fortæller om omfanget af den statistiske usikkerhed på den relative
risiko. Usikkerheden afhænger blandt andet af antallet af personer der har været ansat i branchen,
kræftformens hyppighed og af størrelsen på den relative risiko. Jo flere kræfttilfælde og jo større
risiko, desto mindre er usikkerheden, hvilket ses ved at både den nedre og øvre sikkerhedsgrænse
nærmer sig værdien for den relative risiko. De beregnede 95 % sikkerhedsgrænser (95 % SG) skal
ved fortolkningen af den relative risiko forstås således, at hvis RR er større end 1, og den nedre
sikkerhedsgrænse også er større end 1, så er sandsynligheden lille (< 5 %) for, at RR er
fremkommet ved tilfældig statistisk variation (f.eks. RR=1,4; 95 % SG: 1,2-1,6). Hvis RR er mindre
end 1, så anses den statistisk usikkerhed tilsvarende for "lille", hvis den øvre grænse er mindre end
1 (f.eks. RR=0,7; 95 % SG: 0,5-0,9). Hvis en af de to situationer for RR forekommer for en given
kræftform i en given delbranche, kaldes RR for henholdsvis "signifikant" øget eller nedsat. Med
andre ord må sikkerhedsgrænserne ikke krydse tallet 1, for at RR betragtes som signifikant.
Ved præsentation af hovedresultater for delbrancherne i nærværende rapport angiver
vi for overskuelighedens skyld et "+" eller "-", hvis den ujusterede RR (se nedenfor) er signifikant
øget eller nedsat. Ved den justerede RR angiver vi de traditionelle sikkerhedsgrænser. Vi har
yderligere i hovedtabellerne for hver branche (f.eks. tabel 1) markeret signifikante justerede relative
risici (RRj) med henholdsvis rødt for øget, grønt for nedsat eller ingen markering, når resultaterne
ikke adskiller sig signifikant fra gennemsnittet blandt lønmodtagere i andre brancher.
) Justerede relative risici (RRj
Risikofaktorer udenfor erhvervet kan virke forstyrrende på den beregnede RR for
kræft, hvis forekomsten af sådanne risikofaktorer er ulige fordelt mellem den delbranche, der
konkret undersøges, og den referencegruppe, der sammenlignes med. Her er referencegruppen som
tidligere nævnt alle andre lønmodtagere med samme køn og alder. De væsentligste andre
risikofaktorer er tobaksrygning, alkoholforbrug, solvaner og fysisk inaktivitet. For eksempel
forekommer tobaksrygning hyppigere blandt ansatte indenfor nogle brancher end andre. Der er
derfor behov for at justere RR, således at det bidrag til den relative risiko for f.eks. lungekræft, som
kommer fra tobaksrygning, ikke slører risikoen fra en eventuel arbejdsmiljøpåvirkning. Vi har
derfor forsøgt at justere de relative risici for andre kendte og mistænkte risikofaktorer for kræft. Ved
justering af RR forstås således et forsøg på at "rense" RR for risikobidraget fra andre risikofaktorer
14
end selve arbejdsmiljøet.
I den optimale situation ville man udover justering af RR for alder også som minimum
justere for indflydelsen af tobaksrygning, alkoholforbrug, solvaner og fysisk inaktivitet. For at dette
i praksis kan lade sig gøre, skal vi have individuelle informationer om sådanne påvirkninger for alle
undersøgelsespersoner, både cases og kontroller. Da disse informationer ikke findes i registrene, har
vi i stedet brugt tilgængelige informationer om andre mere indirekte livsstilsfaktorer, f.eks.
socialgruppe, civilstand, periode som lønmodtager, fødselssted, samt alder ved fødslen af det første
barn. Eksempelvis vides det, at der er forholdsmæssigt flere tobaksrygere blandt ufaglærte
(socialgruppe V), end der er blandt akademikere (socialgruppe I). Da tobaksrygning øger risikoen
for blandt andet lungekræft, vil der af denne grund være flere ufaglærte end akademikere, der får
lungekræft. Da antallet af akademikere og ufaglærte arbejdere ofte er ulige fordelt i de forskellige
brancher, vil vi på grund af forskel i tobaksrygningsmønsteret se den største risiko for lungekræft i
de brancher, hvor der er forholdsvis flere ufaglærte og dermed flest rygere. Dette bliver der delvist
korrigeret for i de statistiske analyser ved at tage hensyn til især socialgruppe og i nogen grad de
øvrige ovennævnte faktorer.
Den justerede RR vil typisk være større eller mindre end den ujusterede relative risiko.
Hvis den ujusterede og den justerede RR er nogenlunde ens betyder det, at de faktorer, der justeres
for, ikke er væsentligt forskelligt fordelt mellem de ansatte i en given delbranche og ansættelse i de
øvrige brancher.
3.5 Præsentation af resultater
For alle delbrancher vises en hovedtabel, der omfatter relativ risiko (RR) og justeret
relativ risiko (RRj) for hver af 52 kræftformer for både mænd og kvinder. I praksis har vi yderligere
for hver delbranche beregnet både RR og RRj for alle 52 kræftformer og for begge køn i forhold til
følgende kategorier for a) kalenderperioder, b) varighed af ansættelsen, b) første ansættelsesperiode,
c) alder ved første ansættelse, d) fødselsårsperiode. Da det vil være uoverskueligt at visse tabeller
for samtlige resultater, viser vi som udgangspunkt altid "hovedtabellen" for en given delbranche.
For de kræftformer hvor den relative risiko er signifikant eller næsten signifikant øget (p<0,1), viser
og/eller beskriver vi så resultaterne yderligere i forhold til de relevante delresultater i a-d).
3.6 Fortolkningsproblemer
Ved læsning af denne rapport bør man være opmærksom på en række
15
fortolkningsmæssige problemer, hvoraf nogle er særegne for nærværende undersøgelse mens andre
er mere almengyldige for epidemiologiske undersøgelser i al almindelighed.
Kriterier for ansættelse i en branche
Ansættelse i en given branche er i undersøgelsen defineret som minimum et halvt års
ansættelse indenfor den pågældende branche og minimum 10 år forud for kræftdiagnosen. Det vil
således sige, at personer, der har været ansat i mindre end et halvt år i en given branche, ikke regnes
med til den pågældende branche. Det halve år er valgt, fordi en målelig øgning i kræftrisikoen
kræver et vis minimum af påvirkning. Det vides imidlertid ikke præcist, hvor lang tids udsættelse
for en kræftfremkaldende påvirkning, der er nødvendig for at øge risikoen for kræft.
Desuden har vi ikke oplysninger om ansættelser før 1964. Dette betyder, at personer,
der har afsluttet ansættelsen i en given branche før 1964, ikke indgår i nærværende undersøgelse.
Tilsvarende bliver den beregnede varighed af ansættelsen mindre end den rent faktisk har været,
hvis ansættelsen startede før 1964 og fortsatte herefter. Dette kan medvirke til, at en reel øget risiko
i en branche undervurderes.
Latenstid
Der går altid en række år fra man udsættes for en given kræftrisikabel påvirkning og
indtil en eventuel kræftsygdom opdages (latenstid). Den præcise tidslængde er dog ukendt for de
fleste kræftformer og afhænger formentlig også af påvirkningens intensitet, andre påvirkninger samt
personens alder og køn mm. Vælges der i en undersøgelse en for kort "latenstid" så vil størrelsen af
risikoen undervurderes, og hvis det modsatte er tilfældet, vil den statistiske usikkerhed vokse.
Kræftfremkaldende påvirkninger
International Agency for Research on Cancer (IARC) under Verdenssundheds-
organisationen har til opgave at indsamle og vurdere videnskabelig dokumentation om årsager til
kræft. Det er er indtil videre vurderet, at omkring 100 forskellige påvirkninger øger risikoen for
kræft hos mennesker (Cogliano 2006;Cogliano et al. 2004;Cogliano 2004;Needleman and Huff
2005;Huff 2002). Der er yderligere omkring 315 påvirkninger der er under mistanke for at være
kræftfremkaldende for mennesker fordi de har vist sig kræftfremkaldende i flere uafhængige
dyreforsøg med videre. Omkring 30 af disse påvirkninger forekommer overvejende i arbejdsmiljøet
(Siemiatycki et al. 2004a;Boffetta 2004). De årsagsfaktorer, der indtil videre er mest
betydningsfulde i forhold til antallet af kræfttilfælde i den vestlige verden, er de såkaldte
livsstilspåvirkninger. Hvis sådanne påvirkninger forekommer i væsentligt forskelligt omfang i en
16
given branche i forhold til de øvrige brancher, kan en tilsyneladende forøget relativ risiko helt eller
delvist tilskrives sådanne forskelle i påvirkninger. De væsentligste kræftrelaterede
livsstilspåvirkninger, der kan variere betydeligt mellem forskellige brancher fremgår af
nedenstående oversigt (Tabel A).
Tabel A. Livsstilspåvirkninger som medvirker til specifikke kræftformer
Tobaks-
rygning Alkohol Lav fysisk
aktivitet Børne-fødsler* (kvinder)
Sol-påvirk-
ning Kræftform
Mundhule x X Svælg x X Næsesvælg x X Spiserør x X Mave x Tyktarm x Bugspytkirtel x X Lever x X Næse- og bihuler x Strube x X Lunge x Bryst X x x Livmoderhals x Livmoderkrop x Æggestokke x Nyre x Nyrebækken, urinrør x Urinblære x Modermærke x Hud, anden x Myeloid leukæmi x
Kilde: International Agency for Research on Cancer (www.IARC.fr) *få eller ingen børnefødsler
17
Informationer om individuelle påvirkninger
Der er i denne undersøgelse ingen tilgængelig viden om, hvad en person konkret har
været udsat for under ansættelsen i en given branche. Det må dog formodes, at størstedelen af de
ansatte har været udsat for de påvirkninger, der er karakteristiske for en given branche, f.eks.
maling indenfor malerforretninger, rengøringsmidler indenfor rengøringsvirksomhed eller alkohol
og tobaksrygning i restaurationsbranchen. Det er dog ikke alle indenfor en given branche, der har
været udsat for den eller de risikofaktorer, der har medvirket til den beregnede øgede kræftrisiko.
Dette vil tendere til at fortynde risikoen, hvorved den beregnede relative risiko vil undervurdere en
reel øget risiko. Eksempelvis er kontorpersonale i de forskellige brancher sjældent udsat for
branchens karakteristiske påvirkninger. En sekretær i et større malerfirma er således sjældent udsat
for påvirkninger fra maling, men hun vil tælle med i risikoberegningen, som om hun havde været
udsat for påvirkningen.
Nærværende undersøgelse kan således ikke forklare, hvad der er årsagen eller
årsagerne til en observeret øget relativ risiko. I nogle tilfælde kan resultaterne dog pege på en
uspecifik sammenhæng mellem arbejdsmiljø og en given kræftform. For nærmere udredning af
årsagerne til sådanne statistiske sammenhænge må der udføres specialundersøgelser, hvor der tages
udgangspunkt i, hvad personerne rent faktisk har været udsat for både i og uden for arbejdsmiljøet.
Ansættelsens varighed og tidspunkt for første ansættelse
Hvis der er en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og
risikoen for en given kræftform, vil det som hovedregel være sådan, at risikoen vokser med
varigheden af ansættelsen, således at langtidsansatte, alt andet lige, vil have en større risiko end
korttidsansatte. Dette begreb kaldes for en monoton "dosis-response" sammenhæng. Hvis risikoen
vokser i forhold til varighed af ansættelsen kan dette være en væsentlig indikator for en
årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og risikoen for kræft. Det er dog
ingen betingelse for en sammenhæng, at dette forhold forekommer, og der kan være undtagelser
herfra. Nogen gange ser man eksempelvis, at personerne med længst ansættelse helt eller delvist har
været udsat for andre påvirkninger og mindre farlige påvirkninger end korttidsansatte indenfor
samme branche. Disse langtidsansatte kan derfor have en mindre RR end ansatte med middellang
ansættelse. Endvidere kan den såkaldte "healthy worker effekt", resultere i en tilsyneladende
faldende risiko blandt de længst ansatte. Dette forklares normalt ved, at det overvejende er de
helbredsmæssigt stærkeste personer, der kan klare et langt arbejdsliv med potentielt
sundhedsskadelige påvirkninger. Endelig er det i en lang række undersøgelser observeret, at
korttidsansatte (typisk under et år) ofte har en højere risiko for flere kroniske sygdomme, samt
18
generelt har en højere dødelighed (Boffetta et al. 1998;Kolstad and Olsen 1999;Booth and Feng
2002). Årsagerne hertil er ikke fuldt ud kendte, men én forklaring kan være, at disse personer har en
risikoadfærd der medfører, at de ikke har tilstrækkeligt helbred til at have en længerevarende
tilknytning til arbejdsmarkedet.
En anden indikator for sammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og den relative
risiko, er en faldende risiko jo senere man er startet i erhvervet. Generelt er arbejdsmiljøet blevet
forbedret gennem tiderne, således at påvirkningernes omfang generelt har været aftagende, især
indenfor de sidste 10-20 år. Hvis der er sammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og en given
kræftsygdom, vil man derfor forvente, at personer, der har været ansat i branchen tidligt i den
undersøgte periode, dvs. før 1965 eller 1965-69, har en større risiko end personer (med samme alder
og køn), der har været ansat efterfølgende. Udover forbedringer i arbejdsmiljøet som årsag til fald i
kræftrisikoen kan der være andre faktorer, der er skævt fordelt mellem brancherne, og som trækker i
samme eller modsat retning. Eksempler herpå er f.eks. tobaks- og alkoholforbrug.
Statistisk usikkerhed og massesignifikans
Enhver undersøgelse har en vis statistisk usikkerhed. I denne, som i andre lignende
epidemiologiske undersøgelser, "accepterer" vi en mindre statistisk usikkerhed på 5 % i vores
vurdering af den relative risiko som værende signifikant eller ikke-signifikant. Det betyder i praksis,
at selvom en relativ risiko regnes som "signifikant" øget eller nedsat, så vil der være 5 % af
resultaterne (eller 1 ud af 20), hvor det reelt ikke er tilfældet. Massesignifikans er et uundgåeligt
fænomen i undersøgelser som nærværende, hvor talrige sammenhænge undersøges. Hvis man
således beregner sammenhængen mellem ansættelse i en given branche i forhold til en række
kræftformer så vil en del af resultaterne uundgåeligt være falsk signifikante. I nærværende
undersøgelse indgår 47 kræftformer for mænd og 49 for kvinder for hvilke der udregnes både RR
og RRj. Det kan heraf beregnes at 9,6 ((47+49) x 2 x 5 %) af de observerede sammenhænge vil være
"falsk" signifikante, positivt eller negativt. Der er i praksis ingen umiddelbare objektive metoder til
at afgøre, om en given relativ er sand eller falsk signifikant. En sammenligning med resultatet fra
andre tilsvarende undersøgelser kan dog ofte bidrage til afklaring. Dette er således en af grundene
til, at man ofte kræver flere uafhængige undersøgelser af samme problemstilling før det er muligt
nærmere at afgøre, om der er en egentlig årsagssammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkning og
kræftsygdom.
Andre undersøgelser
Som det fremgår af ovenstående, er der en række faktorer, der skal inddrages, før det er
19
muligt at pege på arbejdsmiljøforhold som en mulig årsag til en observeret øget risiko for kræft i en
given branche. Det er yderligere vigtig at sammenligne opnåede resultater med resultater fra andre
undersøgelser på området. Der er derfor i forbindelse med resultatafsnittene et særligt afsnit i
rapporten, hvor eksisterende videnskabelig litteratur oversigtsmæssigt gennemgås. De angivne
litteraturhenvisninger er dog ikke nødvendigvis udtømmende for området.
Tabel B giver en oversigt over dokumenterede kræftfremkaldende stoffer og blandinger,
der overvejende findes i arbejdsmiljøet i relation til det eller de organer, hvor kræftrisikoen er påvist
hos mennesker. Tabel C er en oversigt over brancher, fag og arbejdsprocesser, hvor der er en
dokumenteret eller sandsynlig risiko for bestemte kræftformer, men hvor den specifikke påvirkning
i arbejdsmiljøet imidlertid er ukendt (Siemiatycki et al. 2004b) . Endelig kan vi henvise til "Kræft i
Danmark", der i kort oversigtsform beskriver viden om udbredelsen af de hyppigste kræftformer i
Danmark, samt dokumenterede og mistænkte årsager hertil (Clemmensen et al. 2006).
3.7 Overordnet vurdering af resultaterne
Overordnet kan observerede sammenhænge mellem ansættelse i en bestemt delbranche og
en signifikant øget relativ risiko for en given kræftform inddeles i fire kategorier:
A) På forhånd kendte (klassiske) kausale sammenhænge, f.eks. arbejde med asbest til
isoleringsformål på skibsværfter eller i isoleringsvirksomheder og den øgede risiko for lungehinde
mesotheliom
B) Sammenhænge, der er fundet i andre undersøgelser, men som endnu ikke vurderet som
egentlig årsagssammenhænge på grund af mangel på tilstrækkelig epidemiologisk dokumentation
mv, herunder manglende mulighed for udelukkelse af andre risikofaktorer.
C) ”Nye sammenhænge", der ikke med rimelighed kan antages at hænge sammen med
kendte livsstilsfaktorer som f.eks. tobaksrygning eller alkohol.
D) Sammenhænge, hvor livsstilsfaktorer ikke kan udelukkes som årsag til en observeret
øget risiko.
Videre undersøgelsesaktiviteter
De signifikant øgede relative risici, der findes i gruppe B) og C) kan sammen med en
vurdering af størrelsen af den relative risiko, antal af ansatte der udsatte for en mistænkt påvirkning,
kræftformens hyppighed og biologisk plausibliltet indgå i en prioritering af mere specifikke
undersøgelser af mulige årsagssammenhænge.
20
Tabel B. Oversigt over kemiske forbindelser og blandinger mv., herunder kræftform, der er dokumenteret som kræftfremkaldende for mennesker (IARC, gruppe 1) Kræftform Kemiske forbindelser eller blandinger Svælg · Sennepsgas Spiserør · Sod Lever · Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling,
neutroner og radongas · Vinylklorid · Aflatoxin
Næsesvælget · Formaldehyd Næse og bihuler · Træstøv
· Kromforbindelser, hexavalente · Nikkelforbindelser, inklusiv kombinationer af nikkeloxider og –sulfider i nikkelraffineringsindustri · Mineralolier, ubehandlede og let behandlede
· Arsen og dets forbindelser · Stenkulstjære og -beg · Mineralolie, ubehandlet og let behandlet · Skiferolie eller smøremidler udvundet af skifer · Sod
Knogle · Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas
Skjoldbruskkirtlen · Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas
Sarkom · 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin (TCDD) Leukæmi · Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling,
Tabel C. Oversigt over brancher og fag, hvor IARC har vurderet, at der er øget risiko eller sandsynlig øget risiko for kræft uden at den egentlige arbejdsmiljøpåvirkning er identificeret Kræftform Industri, fag eller arbejdsproces Spiserør Mave Malere Næse og bihuler Skotøjsindustri- og reparation
Møbelfremstilling Isopropanolfremstilling (kemiske processer med stærke syrer)
Strube Isopropanolfremstilling (kemiske processer med stærke syrer) Gummiindustri
Lunge Aluminiumsfremstilling Fremstilling af gas ud fra kul Koksfremstilling Frisører Jern- og stål støberier Malere Glasstøberier mv. Isopropanolfremstilling (kemiske processer med stærke syrer) Gummiindustri
Auraminfremstilling Skotøjsindustri- og reparation Fremstilling af gas ud fra kul Koksfremstilling Frisører Mangentafremstilling (farvestof) Råolie destillation mv. Malere Gummiindustri
Hud (non-melanom) Fremstilling af gas ud fra kul Koksfremstilling
Hjerne Råolie destillation mv.
Leukæmi Råolie destillation mv. Skotøjsindustri- og reparation Gummiindustri
Non-Hodgkin's lymfom Frisører
22
4. Indledende beskrivelse af branchen
I den samlede restaurationsbranche er der ca. 62.500 ansatte, mens det tilsvarende
antal ansatte på hoteller er ca. 20.500 (Statistikbanken 2005). Der er en mindre overvægt af kvinder
indenfor hele området. Der kan være forskelle i arbejdslivet for branchens ansatte: Kokke og tjenere
med ansættelse indenfor a la carte restauranter oplever eksempelvis ofte spidsbelastningsperioder,
og arbejdstiderne er ofte lange og skæve. Omvendt har kokke indenfor kantiner og catering samt
tjenere indenfor selskabsservering mulighed for mere ”normale” arbejdstider. Det anføres i en
relativ ny analyse af hotel- og restaurationsbranchen baseret på såvel litteratur samt interview
vedrørende arbejdsmiljø og helbred, at skiftende arbejdstider i branchen medfører en tendens til, at
mange forlader branchen i forbindelse med ægteskab eller fødsler (Sundhed og arbejdsmiljø i hotel-
og restaurationsbranchen 2002). Rapporten henviser endvidere til, at arbejdspresset i branchen kan
give periodevis stress og være en medvirkende årsag til brug af stressdæmpende stimulanser såsom
alkohol og tobak. Alkohol er en del af branchens økonomiske grundlag og en integreret del af
arbejdets indhold, og flere undersøgelser har således vist, at alkoholforbruget i branchen er højt.
Med hensyn til tobak har undersøgelser ifølge rapporten vist, at ansatte indenfor hotel og
restauration ryger mere end ansatte i andre erhverv. Herudover er udsættelse for passiv rygning et
karakteristisk problem for branchen, ligesom der er mistanke om, at kokkenes udsættelse for
stegeos muligvis kan bidrage til lungekræft.
Flere både danske og udenlandske epidemiologiske undersøgelser har vist, at
personer, der har været beskæftiget inden for hotel- og restaurationsområdet, har en øget dødelighed
og sygelighed af kræft. I rapporten “Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere (1970-97) fordelt
på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper” fremgår det, at både mænd og kvinder har signifikant øgede
risici for kræft i svælg, spiserør, lever, strube, lunger, nyrer samt af gruppen 'andre og uspecifikke
kræftformer'. Herudover har mændene signifikant øget forekomst af kræft i tunge, mundhule og
endokrine kirtler, mens det for kvinderne tilsvarende drejer sig om øget forekomst af kræft i
lungehinde, bryst, livmoderkrop, livmoderhals, urinblære samt Hodgkins sygdom (lymfekræft).
Sammenlignet med de øvrige 48 lønmodtagergrupper i ovennævnte rapport, tilhører den samlede
gruppe af ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen et af de mest belastede erhverv med
hensyn til kræft i Danmark. Dette medfører, at middellevetiden indenfor denne branche er væsentlig
mindre end indenfor andre brancher i Danmark. De opridsede arbejdsmiljøfaktorer (alkohol som
integreret del af arbejdets indhold, tobaksrøg fra miljøet samt lange og skæve arbejdstider) kan
sandsynligvis forklare den øgede forekomst af alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer i branchen.
23
5. Resultater og kommentarer
5.1 Restaurationer og cafeterier mv.
Det ses af tabel 1, at både mænd og kvinder, der har været ansat på restaurationer og
cafeterier mv., har en væsentlig øget relativ risiko (RRj) for kræft i en lang række af de organer,
som er relateret til alkohol og tobaksrygning. Eksempelvis ses der for mændene omkring to til
trefold øgede relative risici for kræft i tunge, mund, svælg, næsesvælg, spiserør, lever og strube
samt øgede relative risici for kræft i bugspytkirtel lunge bryst nyre, , , samt urinblære. For kvinderne
ses der ligeledes en markant øget relativ risiko for kræft i strube, samt øgede relative risici for kræft
Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktetRR = Relativ risiko justeret for alder
95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser
Mænd Kvinder
Tabel 1. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i restaurationer og cafeterier mv.
RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn
25
Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G.
Reference - 1,0½ - 2 år 29 2,5 (1,6 - 3,9)2 - 5 år 15 2,7 (1,5 - 4,8)5 - 10 år 8 3,1 (1,4 - 7,2)10 år + 3 4,8 (1,1 - 20,6)
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 2. Relativ risiko for tungekræft blandt mandlige ansatte på restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse
Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G.
Reference - 1,0½ - 2 år 20 1,7 (1,1-2,7)2 - 5 år 13 2,1 (1,2-3,7)5 - 10 år 4 2,2 (0,8-6,0)10 år + 2 3,5 (0,8-15,7)
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 3. Relativ risiko for kræft i svælg blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse
For en del af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer gælder det, at RRj vokser
med varigheden af ansættelse, men falder igen ved mere end 10 års ansættelse i branchen. Dette
kan eventuelt forklares ved en såkaldt ”healthy worker” effekt - nemlig at de personer der forbliver
længst tid indenfor et risikofyldt område generelt har et bedre helbred eller en anderledes
risikoadfærd end de korttidsansatte. De ansatte, som bliver over ca.10 år i branchen, adskiller sig
måske også fra de korttidsansatte ved at fået en uddannelse indenfor branchen. Tendensen ses for
kræft i mund, svælg, spiserør (tabel 4), lever (uspecificeret) samt nyrer blandt mandlige ansatte og
for urinblærekræft blandt både mandlige (tabel 5) og kvindelige ansatte.
Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G.
Reference - 1,0½ - 2 år 51 1,6 (1,1-2,2)2 - 5 år 40 2,7 (1,8-4,1)5 - 10 år 32 3,7 (2,3-6,1)10 år + 11 2,8 (1,3-6,2)
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 4. Relativ risiko for spiserørskræft blandt mandlige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse
Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G.
Reference - 1,0½ - 2 år 131 1,0 (0,8-1,3)2 - 5 år 95 1,2 (0,9-1,6)5 - 10 år 65 1,5 (1,0-2,2)10 år + 27 1,3 (0,7-2,3)
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 5. Relativ risiko for urinblærekræft blandt mandlige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse
For mange af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer tenderer det til, at den
relative risiko er størst i kalenderperioden 1970-79 og mindre i de efterfølgende perioder frem til
2003. Blandt både de mandlige og kvindelige ansatte ses dette mønster for mund-, lever-, lunge-
(tabel 6) og nyrekræft. Blandt de mandlige ansatte ses tendensen for kræft i tunge, svælg (tabel 7),
26
spiserør og strube, og blandt de kvindelige ansatte ses tendensen for kræft i urinblæren og
livmoderhalsen. Sammenfattende indikerer ovenstående, at ansatte indenfor delbranchen adskiller
sig mindre fra øvrige lønmodtagere med hensyn til den relative risiko for alkohol- og
tobaksrelaterede kræftformer i de senere perioder end i de tidligere perioder. Selvom forskellene i
risici således er blevet mindre med årene, så er der dog i delbranchen fortsat i den seneste periode
en øget relativ risiko for disse kræftformer. Det skal også nævnes, at for de mandlige ansatte stiger
den relative risiko for leverkræft og strubekræft (tabel 8) igen i perioden 2000-03.
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 18. Relativ risiko for æggestokkekræft blandt kvindelige ansatte restaurationer og cafeterier opgjort på periode for første ansættelse i branchen
Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G.
Reference - 1,0½ - 2 år 188 1,3 (1,0-1,6)2 - 5 år 94 1,0 (0,7-1,4)5 - 10 år 40 1,1 (0,7-1,9)10 år + 16 0,9 (0,4-1,9)
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 17. Relativ risiko for æggestokkekræft blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse
Kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier har desuden en 30 % øget RRj for
non-Hodgkins lymfom. Man kender ikke de præcise årsager til lymfekræft. Den relative risiko for
non-Hodgkins lymfom ser ud til at vokse med øget varighed af ansættelse i delbranchen (tabel 19).
Der er ikke væsentlig forskel i RRj over perioden 1970-2003. Kvindelige ansatte, som er født i
årene fra 1925 til 1944 har en højere relativ risiko for denne kræftform end kvindelige ansatte, som
er født før eller efter disse årstal. Det er bemærkelsesværdigt, at kvinder, som er ansat første gang i
delbranchen efter 1985, har en signifikant og 2,3 gange øget relativ risiko for non-Hodgkins
lymfom (tabel 20).
30
Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G.
Reference - 1,0½ - 2 år 85 1,2 (0,9-1,5)2 - 5 år 51 1,4 (1,0-2,0)5 - 10 år 28 1,6 (1,0-2,5)10 år + 2 0,5 (0,1-2,2)
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 19. Relativ risiko for non-Hodgkins lymfom blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse
Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktetRR = Relativ risiko justeret for alder
95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser
Mænd Kvinder
Tabel 27. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i kantiner mv.
RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn
35
5.3 Grill-, burgerbarer og pølsevogne
Tabel 30 viser, at både mandlige og kvindelige ansatte i denne delbranche ligeledes
har en øget relativ risiko for en række af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer. De mandlige
ansatte har en henholdsvis to og næsten trefold øget relativ risiko for lunge- og strubekræft.
Kvinderne har ligeledes øgede relative risici for kræft i lever, lunge og livmoderhals samt markant
øgede relative risici for kræft i tunge og næsesvælg. De to sidstnævnte estimater er dog kun baseret
på henholdsvis fire og to kræfttilfælde. Ud over de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer har de
mandlige ansatte i denne delbranche en øget relativ risiko for kræft i endetarmen og knoglemarven.
Der ses ikke nogen klar sammenhæng mellem varighed af ansættelse i delbranchen og
den relative risiko for lungekræft blandt mandlige og kvindelige ansatte. Der er derimod en tendens
i forhold til kalenderperioden fra 1970 til 2003 (tabel 31 og 32), hvor afstanden i relative risici for
lungekræft mellem ansatte i grillbarer mv. og andre lønmodtagere er højere i de tidligere
kalenderperioder end i senere kalenderperioder. Det gør sig gældende for ansatte af begge køn.
Resultaterne tyder på, at de ansatte har været i højere risiko for lungekræft før i tiden – dog skal det
bemærkes, at RRj er signifikant og høj blandt mandlige ansatte i perioden 1990-94. For de mandlige
ansatte ses desuden, at der er en markant øget relativ risiko for lungekræft i de fleste
fødselskohorter sammenlignet med andre lønmodtagere fra de samme fødselskohorter (tabel 33).
Den forøgede relative risiko afgrænser sig derimod til at gælde for den gruppe af kvindelige ansatte,
der er født fra 1925 til 1944 (tabel 34).
36
Kræftform Antal RR RRj 95% S.G. Antal RR RRj 95% S.G.
Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktetRR = Relativ risiko justeret for alder
95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser
Mænd Kvinder
Tabel 30. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i grill-, burgerbarer og pølsevogne
RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn
Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktetRR = Relativ risiko justeret for alder
95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser
Mænd Kvinder
Tabel 37. Relativ risiko for kræft blandt ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer
RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 43. Relativ risiko for kræft i svælg blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på periode for første ansættelse i branchen
Der er en trefold øget relativ risiko for spiserørskræft blandt mænd, der har været
ansat 5-10 år inden for delbranchen (tabel 44). Ligesom for kræft i svælget er der for spiserørskræft
(RRj=3,0; N=11) højst relativ risiko i kalenderperioden 1990-94 blandt mænd. Der ses en svag
tendens til, at RRj er højere, jo tidligere mændene er født. Desuden er den relative risiko størst for
de mænd, som er ansat første gang i delbranchen i tidsperioden 1970-1984 (tabel 45).
I kalenderperioden 1980-89 er der blandt mandlige ansatte en næsten seksfold øget
relativ risiko (N=21) for strubekræft, hvilket samtidig er den største RRj i forhold til de relative
risici i øvrige kalenderperioder. Mænd, som er født i årene 1945-54, har en højere relativ risiko for
strubekræft i forhold til mandlige ansatte, som er født i de øvrige fødselskohorter (tabel 46).
Ligesom ved kræft i svælg og spiserør er der størst RRj for strubekræft blandt de mænd, som er
ansat første gang i delbranchen i 1970-84 (tabel 47).
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 45. Relativ risiko for spiserørskræft blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på periode for første ansættelse i branchen
Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G.
Reference - 1,0½ - 2 år 21 2,6 (1,4-4,5)2 - 5 år 9 1,8 (0,8-4,0)5 - 10 år 6 3,0 (1,1-8,6)10 år + 0 - -
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 44. Relativ risiko for spiserørskræft blandt mandlige ansatte inden for værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på varighed af ansættelse
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 47. Relativ risiko for strubekræft blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på periode for første ansættelse i branchen
For lungekræft blandt mænd er der en tendens til, at den relative risiko falder med
varigheden af ansættelse i delbranchen, dog er den relative risiko markant blandt de mænd, som er
ansat i mere end 10 år. Dog er RRj for denne undergruppe baseret på relativt få tilfælde (tabel 48).
Der ses endvidere en svag tendens til, afstanden i relative risici for lungekræft mellem mandlige
ansatte og andre lønmodtagere falder med senere kalenderperiode for diagnosticering (tabel 49).
Yderligere lader det til, den relative risiko er højst hos mænd med første ansættelse i delbranchen i
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 55. Relativ risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på periode for første ansættelse i branchen
Kvinder med 5 til 10 års ansættelse på værtshuse mv. synes at have væsentlig højere
relativ risiko for livmoderhalskræft end kvinder med kortere ansættelser (tabel 56). Herudover er
den relative risiko højest blandt gruppen af kvindelige ansatte, som er født i årene 1935-44 (tabel
57). Der er ikke væsentlig forskel på de relative risici henover perioden fra 1970-2003, og heller
ikke væsentlig forskel på RRj set i forhold til perioden, hvori kvinderne har haft deres første
ansættelse i delbranchen. Tobaksrygning og infektion med human papilloma virus (HPV) er kendte
Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktetRR = Relativ risiko justeret for alder
95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser
Mænd Kvinder
Tabel 60. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i cateringbranchen
RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn
Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktetRR = Relativ risiko justeret for alder
95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser
Mænd Kvinder
Tabel 68. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i færge- og jernbanerestauranter
RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn
52
De relative risici for de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer blandt de mandlige
ansatte ses at være højere blandt mænd med 2 til 5 års ansættelse end mænd med ½ til 2 års
ansættelse i delbranchen (tabel 69 og 70). Risikoestimaterne for mund-, svælg-, lever- og
strubekræft baserer sig dog på forholdsvis få tilfælde.
Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G.
Reference 1,0½ - 2 år 7 3,2 (1,2 - 8,7)2 - 5 år 5 6,1 (1,4 - 25,9)5 - 10 år 0 - -10 år + 2 2,2 (0,4 - 12,1)
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 69. Risiko for strubekræft blandt mandlige ansatte i færge- og jernbanerestauranter opgjort på varighed af ansættelse
Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G.
Reference 1,0½ - 2 år 6 3,7 (1,2 - 11,3)2 - 5 år 5 5,1 (1,3 - 19,7)5 - 10 år 0 - -10 år + 0 - -
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 70. Risiko for leverkræft blandt mandlige ansatte i færge- og jernbanerestauranter opgjort på varighed af ansættelse
For kvindelige ansatte i færge- og jernbanerestauranter ses der antydning af voksende
relativ risiko for lungekræft og varighed af ansættelse i delbranchen (tabel 71). Ved ansættelse i
mere end 10 år falder RRj dog til 1,4, hvilket kan skyldes flere forhold, bl.a. den tidligere omtalte
”healthy-worker” effekt. Tabel 72 viser, at RRj er høj i kalenderperioden 1970-79, og at afstandene
i de relative risici for lungekræft mellem kvindelige ansatte i delbranchen og andre kvindelige
lønmodtagere ikke er lige så høj i de efterfølgende perioder. Herudover viser resultaterne, at den
gruppe af delbranchens kvindelige ansatte, der er født i årene 1945-54, har en seksfold øget relativ
risiko for lungekræft sammenlignet med andre kvindelige lønmodtagere (N=19). Endelig er RRj
signifikant og høj for både gruppen af kvinder, der er ansat første gang i delbranchen før 1965
(RRj=4,2; N=22), og for gruppen af kvinder, der er ansat første gang efter 1985 (RRj=3,6; N=13).
Der ses ikke en tydelig sammenhæng for den relative risiko for livmoderhalskræft i
forhold til varigheden af ansættelse i delbranchen (tabel 73). Den relative risiko (2,5; N=24) er
størst for de kvinder, der har været ansat 2 til 5 år i delbranchen. Den relative risiko er desuden
størst i kalenderperioden 1995-99, hvor de kvindelige ansatte i færge- og jernbanerestauranter
(N=13) har en 2,4 gange øget relativ risiko for livmoderhalskræft. Den undergruppe af delbranchens
kvindelige ansatte, der er født i årene 1935-44, har en tre gange øget RRj for livmoderhalskræft
sammenlignet med andre jævnaldrende kvindelige lønmodtagere (tabel 74). Det er
bemærkelsesværdigt, at de kvindelige ansatte (N=11), der er ansat første gang i branchen før 1965,
har en 11 gange øget RRj for livmoderhalskræft sammenlignet med andre lønmodtagere.
Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktetRR = Relativ risiko justeret for alder
95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser
Mænd Kvinder
Tabel 77. Relativ risiko for kræft blandt ansatte på hoteller mv.
RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn
56
5.7.1 Alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer
For en række af de alkohol- og/eller tobaksrelaterede kræftformer ses en voksende
RRj ved stigende varighed af ansættelse i hotelbranchen. Dette gælder for kræft i tunge, svælg, lever
og bugspytkirtel (tabel 78) blandt de mandlige ansatte og livmoderhalskræft blandt kvinder (tabel
79). Dog gælder samtidig for disse kræftformer, at den relative risiko har en tendens til at falde efter
fem eller ti års ansættelse i hotelbranchen. Dette kan være et udtryk for en såkaldt ”healthy worker”
effekt. Endelig er den relative risiko for lungekræft omtrent lige høj blandt personer med hhv. ½ til
2 og 5 til 10 års ansættelse i hotelbranchen for både mænd og kvinder (tabel 80 og 81).
Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G.
Reference - 1,0½ - 2 år 267 1,5 (1,2-1,9)2 - 5 år 125 2,4 (1,7-3,3)5 - 10 år 46 2,2 (1,3-3,7)10 år + 18 1,2 (0,6-2,7)
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 97. Risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse
Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G.
Reference - 1,0½ - 2 år 37 1,3 (0,8-2,9)2 - 5 år 30 1,7 (1,0-2,8)5 - 10 år 19 2,5 (1,2-5,0)10 år + 10 1,2 (0,5-2,7)
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 78. Risiko for bugspytkirtelkræft blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse
Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G.
Reference - 1,0½ - 2 år 352 1,6 (1,4-2,0)2 - 5 år 149 1,4 (1,1-1,8)5 - 10 år 71 1,7 (1,1-2,5)10 år + 26 1,0 (0,6-1,7)
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 81. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse
Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G.
Reference - 1,0½ - 2 år 302 1,4 (1,2-1,7)2 - 5 år 156 1,2 (1,0-1,6)5 - 10 år 101 1,5 (1,1-2,1)10 år + 41 0,9 (0,6-1,3)
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 80. Risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse
Blandt en del af de andre alkohol- og/eller tobaksrelaterede kræftformer ses en
tendens til, at den relative risiko er højest blandt de personer, som kun har ½ til 2 års ansættelse i
hotelbranchen. Dette er gældende for kræft i mund, spiserør (tabel 82), mavesæk, strube (tabel 83)
og nyre.
57
Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G.
Reference - 1,0½ - 2 år 45 2,3 (1,6-3,3)2 - 5 år 19 1,4 (0,8-2,5)5 - 10 år 9 1,7 (0,7-3,7)10 år + 4 0,7 (0,2-2,0)
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 82. Risiko for spiserørskræft blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse
Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G.
Reference - 1,0½ - 2 år 45 2,5 (1,7-3,7)2 - 5 år 18 1,4 (0,8-2,5)5 - 10 år 8 1,4 (0,6-3,2)10 år + 5 0,9 (0,3-2,5)
Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser
Tabel 83. Risiko for strubekræft blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse
Den relative risiko for størstedelen af de alkohol- og/eller tobaksrelaterede
kræftformer er størst i kalenderperioden 1970-79 og faldende i de efterfølgende perioder frem til
2003. Med andre ord ser afstanden i risici mellem hotelansatte og andre lønmodtagere ud til at
mindskes i perioden fra 1970 til 2003. Denne tendens gælder for kræft i mund, svælg (tabel 84),
spiserør, mavesæk, lunger, lever samt strube blandt mandlige hotelansatte og for lunge- samt
livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte (tabel 85 og 86). Dog ses det for lever- og strubekræft,
at den relative risiko stiger igen i årene 2000-03. I denne periode er således RRj=4,1 (N=8) for
Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktetRR = Relativ risiko justeret for alder
95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser
Mænd Kvinder
Tabel 107. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i på vandrehjem og campingpladser
RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn
66
5.9 Kursusejendomme og anden overnatning
Hos både mænd og kvinder ses der en øget relativ risiko for de fleste af de alkohol- og
tobaksrelaterede kræftformer. For mændene er der således en øget relativ risiko for tunge-,
spiserørs- og lungekræft og tilsvarende for de kvindelige ansatte en øget relativ risiko for kræft i
svælg, strube, lunge, bryst, livmoderhals og nyre (tabel 108). Desuden har kvinderne en øget risiko
for lungehindekræft, uspecificeret livmoderkræft samt en øget risiko for andre uspecificerede
kræftformer.
Den relative risiko for spiserørskræft ser ud til at være højst blandt mænd med kortere
ansættelser. Det skal dog bemærkes, at der er hhv. én og nul cases blandt mænd med ansættelser
over 5 år (tabel 109). Herudover er det svært at se tendenser i udviklingen af RRj over perioden
1970-2003 på baggrund af det forholdsvis lave antal kræfttilfælde (tabel 110).
Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktetRR = Relativ risiko justeret for alder
95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser
Mænd Kvinder
Tabel 108. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i kursusejendomme og anden overnatning
RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn
Obs = antal personer med kræftRRj = justeret relativ risiko
Lever Spiserør
Tabel 120. Relativ risiko for udvalgte alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer blandt mænd med længstevarende ansættelse i hotel- og restaurationsbranchen
Størrelse på ansættelsessted
Lunge Strube
6. Resultater fra andre undersøgelser
To prospektive kohortestudier fra Norge viser henholdsvis signifikant øget forekomst
af lunge- og livmoderhalskræft blandt kvindelige tjenere (Kjaerheim and Andersen 1994) og
signifikant øget forekomst af kræft i lunger, spiserør, mund, svælg, tunge og lever (som en samlet
gruppe af alkohol-relaterede kræftformer) blandt mandlige tjenere (Kjaerheim and Andersen 1993) i
forhold til den øvrige norske befolkning. Det først nævnte studie genfinder kun resultaterne på
restauranter med alkohol-udskænkning, mens det sidste studie ikke finder forskel i risikoen blandt
personer der bor i eller udenfor Oslo. For mandlige tjenere er der i tre registerbaserede
kohortestudier fra Sverige fundet signifikant øget risiko for kræft i hhv. spiserøret (Chow et al.
1995), bugspytkirtlen (Alguacil et al. 2003) og leveren (Ji and Hemminki 2005) i forhold til
baggrundsbefolkningen, mens et norsk registerbaseret kohortestudie blandt andet viser øget
forekomst af kræft i lever, lunge og endetarm (Andersen et al. 1989).
For kvindelige tjenere finder et registerbaseret kohortestudie fra Canada en signifikant
øget risiko for lungekræft sammenlignet med kvinder fra andre beskæftigelsesgrupper (Aronson et
al. 1999), mens et lignende studie fra det tidligere USSR viser, at kvindelige tjenere har øget
forekomst for kræft i spiserør, mave, endetarm, lunger, bryst og livmoderhals sammenlignet med
baggrundsbefolkningen (Bulbulyan et al. 1992). Endelig finder en amerikansk case-kontrol
undersøgelse, at kvindelige tjenere har signifikant øget risiko for knoglemarvskræft (Figgs et al.
1994).
Kohortestudierne vedrørende tjenere i hotel- og restaurationsbranchen tyder
sammenfattende på en øget risiko for kræft i spiserør (Kjaerheim and Andersen 1993;Chow et al.
1995;Bulbulyan et al. 1992) og lunger (Andersen et al. 1989;Aronson et al. 1999;Bulbulyan et al.
1992;Kjaerheim and Andersen 1993;Kjaerheim and Andersen 1994) blandt både mandlige og
kvindelige tjenere, mens der kun hos mandlige tjenere er fundet øget risiko for leverkræft
(Andersen et al. 1989;Ji and Hemminki 2005;Kjaerheim and Andersen 1993).
Mandlige kokke har ifølge en prospektiv kohorteundersøgelse fra Norge en signifikant
øget forekomst af kræft i mund, tunge, spiserør, svælg og lever (som en samlet gruppe af alkohol-
relaterede kræftformer) sammenlignet med baggrundsbefolkningen (Kjaerheim and Andersen
1993). Resultaterne vedrørende leverkræft genfindes i et registerbaseret kohortestudie fra Sverige,
der finder, at mandlige kokke har øget risiko for at udvikle kræft i lever og galdeveje (Ji and
Hemminki 2005). Et engelsk prospektivt kohortestudie over kokke ansat i hæren viser, at kokke har
signifikant øget risiko for lungekræft og tyktarmskræft i forhold til baggrundsbefolkningen (Coggon
and Wield 1993). En anden prospektiv kohorteundersøgelse over hollandske mænd finder, at kokke
74
har en ikke-signifikant øget risiko for prostatakræft (Zeegers et al. 2004), mens et amerikansk case
kontrol studie omvendt finder, at kokke har signifikant lavere dødelighed af prostatakræft
sammenlignet med baggrundsbefolkningen (Krstev et al. 1998).
Ifølge en meta-analyse over 12 case kontrol studier har mandlige kokke en signifikant
øget risiko for kræft i næsehulen (Leclerc et al. 1997), mens en case kontrol undersøgelse fra ni
forskellige europæiske lande finder, at kokke har en øget risiko for den sjældne kræftform melanom
i regnbuehinden i forhold til baggrundsbefolkningen (Lutz et al. 2005). Andre mindre case kontrol
studier finder, at kokke har en signifikant øget risiko for leverkræft (Suarez et al. 1989) og
lungekræft (Notani et al. 1993);(Coggon et al. 1986).
Sammenfattende tyder de forskellige studier af hotel- og restaurationserhverv og kræft
på en øget risiko for en række kræftformer blandt kokke. De mest konsistente resultater vedrører en
øget risiko for kræft i leveren (Ji and Hemminki 2005;Suarez et al. 1989) og lungerne (Coggon et
al. 1986;Ji and Hemminki 2005;Notani et al. 1993). Ingen af studierne har dog relateret resultaterne
til omfanget af rygning og forbruget af alkohol. For en oversigt over udvalgte undersøgelser
henvises til bilag 3.
For en udførlig beskrivelse af kræftrisici efter tobaksrygning og alkoholindtagelse
(uanset erhverv), herunder til omfanget af alkoholforbrug og tobaksrygning i forhold til risikoen for
de enkelte kræftformer, henvises der til monografierne fra International Agency for Research on
Cancer (www.iarc.fr), og nyere oversigtsartikler (International Agency for Research on Cancer
2002;International Agency for Research on Cancer 1986;International Agency for Research on
Cancer 1988;Boffetta 2005;Boffetta and Hashibe 2006;Boffetta et al. 2006).
75
7. Litteraturliste Ahmed FE. 2003. Colon cancer: prevalence, screening, gene expression and mutation, and risk factors and assessment. J Environ Sci Health C Environ Carcinog Ecotoxicol Rev 21:65-131.
Ahmed FE. 2004. Effect of diet, life style, and other environmental/chemopreventive factors on colorectal cancer development, and assessment of the risks. J Environ Sci Health C Environ Carcinog Ecotoxicol Rev 22:91-147.
Alguacil J, Pollan M, Gustavsson P. 2003. Occupations with increased risk of pancreatic cancer in the Swedish population. Occup Environ Med 60:570-576.
Andersen A, Barlow L, Engeland A, Kjaerheim K, Lynge E, Pukkala E. 1999. Work-related cancer in the Nordic countries. Scand J Work Environ Health 25 Suppl 2:1-116.
Andersen A, Bjelke E, Langmark F. 1989. Cancer in waiters. Br J Cancer 60:112-115.
Aronson KJ, Howe GR, Carpenter M, Fair ME. 1999. Surveillance of potential associations between occupations and causes of death in Canada, 1965-91. Occup Environ Med 56:265-269.
Boffetta P. 2004. Epidemiology of environmental and occupational cancer. Oncogene 23:6392-6403.
Boffetta P. 2005. Alcohol and cancer: benefits in addition to risks? Lancet Oncol 6:443-444.
Boffetta P, Hashibe M. 2006. Alcohol and cancer. Lancet Oncol 7:149-156.
Boffetta P, Hashibe M, La VC, Zatonski W, Rehm J. 2006. The burden of cancer attributable to alcohol drinking. Int J Cancer 119:884-887.
Boffetta P, Richiardi L, Berrino F, Esteve J, Pisani P, Crosignani P, Raymond L, Zubiri L, Del Moral A, Lehmann W, Donato F, Terracini B, Tuyns A, Merletti F. 2003. Occupation and larynx and hypopharynx cancer: an international case-control study in France, Italy, Spain, and Switzerland. Cancer Causes Control 14:203-212.
Boffetta P, Sali D, Kolstad H, Coggon D, Olsen J, Andersen A, Spence A, Pesatori AC, Lynge E, Frentzel-Beyme R, Chang-Claude J, Lundberg I, Biocca M, Gennaro V, Teppo L, Partanen T, Welp E, Saracci R, Kogevinas M. 1998. Mortality of short-term workers in two international cohorts. J Occup Environ Med 40:1120-1126.
Booth BM, Feng W. 2002. The impact of drinking and drinking consequences on short-term employment outcomes in at-risk drinkers in six southern states. J Behav Health Serv Res 29:157-166.
Breslow NE, Day NE. 1980. Statistical methods in cancer research. Volume I - The analysis of case-control studies. IARC Sci Publ5-338.
Bulbulyan M, Zahm SH, Zaridze DG. 1992. Occupational cancer mortality among urban women in the former USSR. Cancer Causes Control 3:299-307.
Chow WH, Ji BT, Dosemeci M, McLaughlin JK, Gao YT, Fraumeni JF, Jr. 1996. Biliary tract cancers among textile and other workers in Shanghai, China. Am J Ind Med 30:36-40.
Chow WH, McLaughlin JK, Malker HS, Linet MS, Weiner JA, Stone BJ. 1995. Esophageal cancer and occupation in a cohort of Swedish men. Am J Ind Med 27:749-757.
Clemmensen IH, Nedergaard KH, Storm HH. 2006. Kræft i Danmark - en opslagsbog. København: Kræftens Bekæmpelse, FADL's forlag. 96 p.
Coggon D, Pannett B, Osmond C, Acheson ED. 1986. A survey of cancer and occupation in young and middle aged men. I. Cancers of the respiratory tract. Br J Ind Med 43:332-338.
Coggon D, Wield G. 1993. Mortality of army cooks. Scand J Work Environ Health 19:85-88.
Coggon D, Wield G. 1995. Mortality of butchers and cooks identified from the 1961 census of England and Wales. Occup Environ Med 52:157-159.
76
Cogliano VJ. 2004. Current criteria to establish human carcinogens. Semin Cancer Biol 14:407-412.
Cogliano VJ. 2006. Use of carcinogenicity bioassays in the IARC monographs. Ann N Y Acad Sci 1076:592-600.
Cogliano VJ, Baan RA, Straif K, Grosse Y, Secretan MB, el Ghissassi F, Kleihues P. 2004. The science and practice of carcinogen identification and evaluation. Environ Health Perspect 112:1269-1274.
Costantini AS, Miligi L, Kriebel D, Ramazzotti V, Rodella S, Scarpi E, Stagnaro E, Tumino R, Fontana A, Masala G, Vigano C, Vindigni C, Crosignani P, Benvenuti A, Vineis P. 2001. A multicenter case-control study in Italy on hematolymphopoietic neoplasms and occupation. Epidemiology 12:78-87.
DiMaio D, Liao JB. 2006. Human papillomaviruses and cervical cancer. Adv Virus Res 66:125-159.
Duarte-Franco E, Franco EL. 2004. Cancer of the Uterine Cervix. BMC Womens Health 4 Suppl 1:S13.
Figgs LW, Dosemeci M, Blair A. 1994. Risk of multiple myeloma by occupation and industry among men and women: a 24-state death certificate study. J Occup Med 36:1210-1221.
Hansen J. 2006. Risk of breast cancer after night- and shift work: current evidence and ongoing studies in Denmark. Cancer Causes Control 17:531-537.
Hansen, J. and Meersohn, A. Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere (1970-97) fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper. 1-113. 2003. København, Arbejdstilsynet. Ref Type: Report
Huff J. 2002. IARC monographs, industry influence, and upgrading, downgrading, and under-grading chemicals: a personal point of view. International Agency for Research on Cancer. Int J Occup Environ Health 8:249-270.
International Agency for Research on Cancer. 1986. IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans: Tobacco smoking. Vol. 37. Lyon: International Agency for Research on Cancer.
International Agency for Research on Cancer. 1988. Alcohol Drinking. IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans, Vol 44. Lyon: International Agency for Research on Cancer.
International Agency for Research on Cancer. 2002. IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans: Tobacco smoking and invulontary smoking. Vol. 83. Lyon: International Agency for Research on Cancer.
Jahn I, Ahrens W, Bruske-Hohlfeld I, Kreuzer M, Mohner M, Pohlabeln H, Wichmann HE, Jockel KH. 1999. Occupational risk factors for lung cancer in women: results of a case-control study in Germany. Am J Ind Med 36:90-100.
Jansson C, Plato N, Johansson AL, Nyren O, Lagergren J. 2006. Airborne occupational exposures and risk of oesophageal and cardia adenocarcinoma. Occup Environ Med 63:107-112.
Ji J, Hemminki K. 2005. Variation in the risk for liver and gallbladder cancers in socioeconomic and occupational groups in Sweden with etiological implications. Int Arch Occup Environ Health 78:641-649.
Kjaerheim K, Andersen A. 1993. Incidence of cancer among male waiters and cooks: two Norwegian cohorts. Cancer Causes Control 4:419-426.
Kjaerheim K, Andersen A. 1994. Cancer incidence among waitresses in Norway. Cancer Causes Control 5:31-37.
Kolstad HA, Olsen J. 1999. Why do short term workers have high mortality? Am J Epidemiol 149:347-352.
Krstev S, Baris D, Stewart PA, Hayes RB, Blair A, Dosemeci M. 1998. Risk for prostate cancer by occupation and industry: a 24-state death certificate study. Am J Ind Med 34:413-420.
Leclerc A, Luce D, Demers PA, Boffetta P, Kogevinas M, Belli S, Bolm-Audorff U, Brinton LA, Colin D, Comba P, Gerin M, Hardell L, Hayes RB, Magnani C, Merler E, Morcet JF, Preston-Martin S, Vaughan TL, Zheng W. 1997. Sinonasal cancer and occupation. Results from the reanalysis of twelve case-control studies. Am J Ind Med 31:153-165.
77
Lutz JM, Cree I, Sabroe S, Kvist TK, Clausen LB, Afonso N, Ahrens W, Ballard TJ, Bell J, Cyr D, Eriksson M, Fevotte J, Guenel P, Hardell L, Jockel KH, Miranda A, Merletti F, Morales-Suarez-Varela MM, Stengrevics A, Lynge E. 2005. Occupational risks for uveal melanoma results from a case-control study in nine European countries. Cancer Causes Control 16:437-447.
Needleman H, Huff J. 2005. The International Agency for Research on Cancer and obligate transparency. Lancet Oncol 6:920-921.
Notani PN, Shah P, Jayant K, Balakrishnan V. 1993. Occupation and cancers of the lung and bladder: a case-control study in Bombay. Int J Epidemiol 22:185-191.
Olsen JH, Jensen OM. 1987. Occupation and risk of cancer in Denmark. An analysis of 93,810 cancer cases, 1970-1979. Scand J Work Environ Health 13 Suppl 1:1-91.
Pottern LM, Heineman EF, Olsen JH, Raffn E, Blair A. 1992. Multiple myeloma among Danish women: employment history and workplace exposures. Cancer Causes Control 3:427-432.
Samad AK, Taylor RS, Marshall T, Chapman MA. 2005. A meta-analysis of the association of physical activity with reduced risk of colorectal cancer. Colorectal Dis 7:204-213.
Shen N, Weiderpass E, Antilla A, Goldberg MS, Vasama-Neuvonen KM, Boffetta P, Vainio HU, Partanen TJ. 1998. Epidemiology of occupational and environmental risk factors related to ovarian cancer. Scand J Work Environ Health 24:175-182.
Siemiatycki J, Richardson L, Straif K, Latreille B, Lakhani R, Campbell S, Rousseau MC, Boffetta P. 2004a. Listing occupational carcinogens. Environ Health Perspect 112:1447-1459.
Siemiatycki J, Richardson L, Straif K, Latreille B, Lakhani R, Campbell S, Rousseau MC, Boffetta P. 2004b. Listing occupational carcinogens. Environ Health Perspect 112:1447-1459.
Statistikbanken. Tal fra 2005 hentet fra www.dst.dk. 2005. Ref Type: Data File
Stevens RG. 2006. Artificial lighting in the industrialized world: circadian disruption and breast cancer. Cancer Causes Control 17:501-507.
Storm HH. 1988. Completeness of cancer registration in Denmark 1943-1966 and efficacy of record linkage procedures. Int J Epidemiol 17:44-49.
Storm HH, Michelsen EV, Clemmensen IH, Pihl J. 1997. The Danish Cancer Registry--history, content, quality and use. Dan Med Bull 44:535-539.
Suarez L, Weiss NS, Martin J. 1989. Primary liver cancer death and occupation in Texas. Am J Ind Med 15:167-175.
Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen. Hentet fra http://www.bar-service.dk/upload/rapport.doc. 1-74. 2002. Ref Type: Report
Yu IT, Chiu YL, Wong TW, Tang JL. 2004. Deaths from nasopharyngeal cancer among waiters and waitresses in Chinese restaurants. Int Arch Occup Environ Health 77:499-504.
Zeegers MP, Friesema IH, Goldbohm RA, van den Brandt PA. 2004. A prospective study of occupation and prostate cancer risk. J Occup Environ Med 46:271-279.
Bilag 1. Kræfttilfælde (1970-2003) fordelt på køn og lønmodtagerstatus (ATP) ---------------------------------------------------------------------------------- Mænd Kvinder M + K --------------------- ------------------- ------
1Heraf med medlemskab af ATP-ordningen fra 1964 eller sener
79
Bilag 2. Oversigt over kræfttilfælde (1970-2003) samt kontrolpersoner -------------------------------------------------------------------------- Mænd Kvinder Kræftform Case Kontrol Case kontrol ___________________________________________________________________________