Kortdagekatalog 2014

Konferencekatalog

Aalborg 19. - 21. november 2014

KORTDAGE 2014

40 år med

KORTDAGE

GEOFORUM

2 | KORTDAGE • 2014

Stueplan

1. sal

1. Geoforums arrangørkontor

2. Forhallen/lounge

3. Udstillingen

4. Plenum

5. Foyér/frokost

6. Mediecentret

7. Gæstesalen

8. Musiksalen

9. Radiosalen

10. Det Lille Teater

Aalborg Kongres & Kultur Center - Lokaleoversigt

2014 • KORTDAGE | 3

Geoforum Danmark

Kalvebod Brygge 31

1780 København V

Mette Borg, Rikke Schielder

og Jesper Høi Skovdal

tlf.: +45 3886 1075

mobil: +45 2280 9039

[email protected]

www.geoforum.dk

No. 001

KLIMA-NEUTRALTRYKSAG

IndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelse

Find rundt i Aalborg Kongres og KulturcenterFind rundt i Aalborg Kongres og Kulturcenter ................................................................... ................................................................... 22

Velkommen til Kortdage 2014Velkommen til Kortdage 2014 ............................................................................................... ............................................................................................... 33

Program for onsdagProgram for onsdag ................................................................................................................. ................................................................................................................. 44

Program for torsdag Program for torsdag ................................................................................................................ ................................................................................................................ 55

Program for fredag Program for fredag .................................................................................................................. .................................................................................................................. 66

Plan over udstillingsområdetPlan over udstillingsområdet ................................................................................................... ...................................................................................................77

Kort over hotellernes placeringKort over hotellernes placering ............................................................................................. ............................................................................................. 88

Liste over foredragsholdereListe over foredragsholdere .................................................................................................... .................................................................................................... 99

Præsentation af hovedtalerePræsentation af hovedtalere ................................................................................................ ................................................................................................ 1010

Gå ikke glip afGå ikke glip af ............................................................................................................................ ............................................................................................................................1313

Præsentation af sessioner og foredragPræsentation af sessioner og foredrag .............................................................................. ..............................................................................1515

Kære Kortdagsdeltager!

Velkommen til Kortdage 2014. I år kan vi fejre, at det er 40 år siden, at der

blev afholdt de første Kortdage. Dengang hed det faktisk også Kortdage.

Igennem 40 år har folk med interesse for kort og geodata mødtes for at

udveksle erfaringer, pleje netværket og drøfte fælles udfordringer. Igennem

årets program vil der være forskellige markeringer af 40-års jubilæet.

I år er der fi re hovedtalere. Vi lægger ud med en anderledes brug af vores

meto der, nemlig Tom Pedersen Rønning og Odense Kommunes kortlæg-

ning af socialt udsattes færden. Kristian Møller, direktør i Geodatastyrelsen,

vil tale om styrelsens strategiske overvejelser og hvordan de vil bidrage til fortsat nyttiggørelse af

geodata. Om torsdagen kommer digital vismand og professor i digital ledelse, Pernille Kræm-

mergaard og taler om hvilken betydning, digitaliseringen har for den off entlige organisation, og

hvilke udfordringer, som organisationer og lederne står overfor. Fredag morgen kommer Søren

Møller-Larsen fra IBM og Massimiliano Lenardi fra Hitachi og taler om Big Data, som vil revolutio-

nere verden og er en satsning internationalt set.

I programmet fi nder du et bredt udvalg af forskellige sessioner. Med pænt over 100 forskellige

indlæg er det det største udbud, der er nogen sinde har været på Kortdage. De repræsenterer et

bredt udsnit af de emner, der er aktuelle for GIS- og geodata-området.

I år har vi lagt særlig vægt på at gennemføre et par længere spor om den fi nansielle sektor og om

forsyningsområdet., samt en international session med et solidt budskab om vækstmuligheder

i EU. Som en særlig session vil der torsdag eftermiddag være mulighed for at deltage i en debat

om Kommunale GIS-eff ektiviseringer.

Ved vores Hackathon forventer vi på 24 timer udviklet nogle interessant apps med brug af geo-

data – måske bliver de også ganske kontroversielle? Et hold datalogi-studerende vil sammen med

skarpe udviklerhjerner i geodatabranchen arbejde hårdt på sagen.

Kig også ind til de studerendes sessionen og hør, hvad de studerende går og arbejder med. Om

torsdagen holder vi de studerendes dag, hvor 100 studerende fra hele landet forventes at kigge

forbi, og vi afslører vinderne af årets gymnasiekonkurrence.

Ud over disse spændende aktiviteter er der god mulighed for at pleje sit netværk. I år har vi lagt

særlig vægt på netværksaktiviteter - kig med i det blå spor i programmet, der foregår i forhallen.

Sidst, men ikke mindst, er der vores store udstilling, hvor alle leverandørerne er klar til at give dig

en helt særlig opmærksomhed.

Velkommen til tre inspirerende og lærerige Kortdage!

Bo Grave

Formand for Kortdagsudvalget 2014

ONSDAG DEN 19. NOVEMBER 2014

09:00 – 10:00 Registrering og kaff e

10:00 – 11:30 Velkomst og keynote: Tom Pedersen Rønning, Odense Kommune

Nøgledata Do it diff erently! Finans I Kompetente ressourcer Guidet tour

11:30 – 12:00 Ny visuel formidling af De Kommunale Nøgletal - udviklet for få off entlige kr.Tonny Pedersen, Økonomi- og Indenrigs ministeriet

Wear to go from here?Sik Cambon Jensen, KMD

Frie grunddata i den fi nansielle sektor Tina Svan Colding, Geodatastyrelsen

GIS-parathedsundersøgelsen 2014Lise Schrøder, Aalborg Universitet Hvis du er ny deltager på Kortdage, har du

muligheden for at blive personligt budt velkommen og introduceret for konceptet Kortdage med en lille guidet tour rundt på

konferencestedet.12:00 – 12:30 Historien om Hans og Ulla - to brugere

af danske adresserChristian Fischer, Septima

Minecraft workfl ows with free geodata, Viborg, Blockholm.se and Boulder!Ulf Månsson, SWECO

Finanssektorens anvendelse af grunddata og GovernanceSøren Bendixen Steen, e-nettet

Rekruttering og profi lering av geomatik k bransjen i NorgeSverre Røed-Bottenvann, GeoForum

12:30 – 13.30 Frokost i foyér

Grunddata Geokommunikation Finans II Sponsor Ignite Hackathon

13:30 – 14:00 Få fi ngeren på pulsen på Grund data-programmetJens Krieger Røyen, Digitaliseringsstyrelsen

Mudderkortet – når faglighed går viraltTeresa Albeck Japsen, NIRAS

SKATs arbejde med den off entlige ejendomsvurderingTroels Verge, Skatteministeriet

Sponsor-sessionen er en mulighed for at holde dig orienteret om nyheder blandt produkter og ydelser. Sponsorerne har 5

min. hver til at vise deres formåen.

24 timers spændende og udfordrende teamwork, hvor målet er at frembringe en

App, der kan præsenteres og bedømmes af Kortdagsdeltagerne efter de 24 timer.

Emnet for Hackathon afsløres ved opstarten - det bliver et emne, der interesserer de

fl este.

Målet for det færdige produkt er, at appli ka -tionen skal demonstrere nytænkning både i anvendelsesmuligheder og design, og nye

kombinationer af frie geodata eventuelt kombineret med andre register data.

Der arbejdes i hold af 4-5 personer, hvoraf mindst 2 er håndplukkede udviklere. Kort-dagsdeltagere med interesse for udvikling af applikation, grafi sk design, og brugerin-

terfaces opfordres til at søge om deltagelse. Under hele forløbet vil der være mulighed for at følge arbejdsprocesserne på de for-

skellige hold.

14:00 – 14:30 Geodatastyrelsen og DatafordelerenMads Bjørn-Møldrup, Geodatastyrelsen

Den Levende BySuzette Glanz Støvring, Københavns Kommune

Er det “Big Data” - eller bare “data berigelse”?Klavs Pihlkjær, Septima

14:30 – 15:00 Nye data til Danmarks Højdemodel: Karakteristika, kontrol og kæmpe datamængderGitte Rosenkranz, Geodatastyrelsen

3D på webb, mobil och utställning för kommunikation i planläggningHåkan Engman, Agency9 AB

Værdien af placeringToke Emil Panduro, Københavns Universitet

15:00 – 15:30 Kaff e & kage & frugt i udstillingen

15:30 – 16:00 Keynote: Kristian Møller, Geodatastyrelsen

Ny teknik 3D i planlægningen Mobilitet EU opportunities: Go get them!

16:00 – 16:30 Danmarks frie geodata i en Minecraft-verdenSimon Lyngby Kokkendorff , Geodatastyrelsen

Hvordan kan arkitekternes vilde planer integreres i en 3D-bymodel?Tue Nilsson Poulsen, Silkeborg Kommune

Din vej er dit valg – analyse af cyklisters rutevalg og præferencer vha. GPSHans Skov-Petersen, KU

There is a growing focus in the EU on Geographic information and infrastruc-ture and on how the private, public and

research sectors can collaborate on creating growth. You will, as a public authority, research institution, private

company or something else entirely, get inspiration, useful knowledge, and bring practical knowledge home with you. The

session will be held in English.

16:30 – 17:00 Lagre og analysere på tvers av datasett ved bruk av OpenSourceAlexander Salveson Nossum, Norkart

Animation af kommune- og lokalplanerPeter Hollebeek, Viborg kommune

Isokron-bestemmelseHans Gregers Petersen, Septima P/S

Datadreven virksomhed

17:00 – 17:30 Vector tiles - en ny teknologi til webkortAsger Sigurd Skovbo Petersen, Septima

3D bymodeller i en kommunal hverdag Anette Vinter, Viborg Kommune

Kommunen som datavirksomhedMichel van der Linden, KTC

17:30 – 18:00 Lær, hvordan du får en 8 timers GIS-beregning til kun at tage 1 timeMathias Kofoed Poulsen, Kystdirekto ratet

Droner – ejendomsadministratorens bedste venJesper Falk, COWI A/S

Kommunernes implementering af data modelJesper Gaardboe Jensen, Geo Fyn

18:00 – 19:00 Udstillerreception

19:00 – 21:00 Vi spiser og mingler i foyér

21:00 – 22:30 Generalforsamling

Ud

still

ing

15 17 19 2321

25 27 31 33 35

37 40 42 44

7

46

10

10

43

47

Ud

still

ing

TORSDAG DEN 20. NOVEMBER 2014

09:00 – 09:45 Keynote: Pernille Kræmmergaard, AAU


Kommunal forretning

Forsyning I - Digitalisering

Open Source Business

Paragraff er og polygoner

Hackathon Speed Networking

10:30 – 11:00 Kommunerne har (stadig) selv bolden! Leon Johansen, Ringsted Kommune

Avanceret ledningsregistrering, fra papir til fuld digital drift på under 2 årElse Højbjerg, Aff aldVarme Aarhus

Open Source - licens og forretningBo Overgaard, Septima P/S

Hvor må man gå - Allemandsret eller adgangsapp?Lasse Baaner, KU

24 timers spændende og udfor-drende teamwork, hvor målet er

at frembringe en App, der kan præsenteres og bedømmes af Kortdagsdeltagerne efter de 24

timer.

Mød de andre deltagere kortvarigt, men intenst.

Vi sørger for at bryde isen. Du får lov at møde en række ligesindede og potentielle samarbejdspartnere

og udveksle oplysninger.

11:00 – 11:30 GIS kan gavne overalt i forretningen Jesper Jensen, Tårnby Kommune

Digitalisering i en fartMikkel Damsgaard, DashSoft Aps

Open source geospatial software i skyenMartin Høgh, MapCentia ApS

Fra tørre tal til geografi Peter Ritzau Eigaard, NaturErhvervstyrelsen

11:30 – 12:00 Styr(k) digitalisering og eff ektivi-sering med metadata og auto-opmærkning Jon Badstue Pedersen, Syddjurs Kommune

Sammenlægning af GIS-data i HOFORFinn Asmussen, HOFOR A/S

HobbyGIS: GIS på et garagebudgetNiels Kjøller Hansen, Frederiksberg Kommune

Ny Randzonelov med mere FOTIan Berg Sonne, Geodatastyrelsen


Gymnasie -konkurrencen

Forsyning II - Data

Kommunale samarbejds former

Satellitdata Speed Geeking

13:00 – 13.30 Geoforum har inviteret alle landets gymnasieklasser til at deltage i en konkurrence om

anvendelsen af geodata.De tre bedste forslag bliver

præsenteret i denne session.Deltagerne ved denne session er med til at kåre vinderen af årets

store gymnasiekonkurrence.

Nye DANVA-modeller - når data-modeller understøtter forret-ningenBent Guldager, Aarhus Vand A/S

Kommunalreform 3.0 - Samarbejds tendenser på tværs af kommunerneAnne Juul Hornsgaard, Atkins

Copernicus informationstjenester og satellitbilleder – helt nede på jordenNiels H. Broge, Geodatastyrelsen

Kom og mød en ekspert! Vi samler de ypperste hoveder og specialister - f.eks. forskere, selvstændige, pro-grammører eller webdesigneren.

Efter speed-networking konceptet, får du her få minutter sammen

med en ekspert, inden du roterer videre til en ny. På den måde får

du hurtigt indblik i nye spændende arbejdsområder og brancher, og

fremfor alt får du styrket netværket, mødt nye forretningspartnere eller måske ny inspiration til karrieren.

13:30 – 14.00 Genvind kontrol over jeres dekla rationerLars Aaboe Kristensen, Esbjerg Forsyning A/S

FKG – FællesKommunalt Geodata samarbejde. Status og fremtid.Bente Neerup, Hjørring Kommune

Kontrol af afgrødediversitet ved hjælp af spektral analyseSanne Helene Lo Eskesen,NaturErhvervstyrelsen

Studerendes session

Opmåling med nye metoder

Fremlæggelse af Hackathon

14:00 – 14:30

Studerende ved Danmarks lære anstalter fortæller om deres eksamens- eller ph.d.-projekter

Serviceplatformen.dk – hvad og hvordan?Preben Lisby, LIFA

Byg og Miljø, det nye fælles-kommunale Bygge- og Miljøansøgnings systemSanne Mi Poulsen, KOMBIT

Terrestrisk fotogrammetri vinder fremNiels Kaare Hjaltelin Rasmussen, Geoteam A/S

De færdige apps fremlægges og bedømmes. Applikationerne skal demonstrere nytænkning både i anvendelsesmuligheder og de-sign, samt nye kombinationer af

frie geodata eventuelt kombineret med andre registerdata.

Kom og vær med til afslutningen på 24 timers udviklermarathon.

14:30 – 15:00 Forsikringsselskabers brug af kortdata til prissættelse af fremti-dens forsikringsprodukterBrian Wahl Olsen, Alm. Brand Forsikring

Studiejob i kommunale GIS-afdelinger skaber ny synergi og billig innovationEmil Moreau Braunstein, Frederiksberg Kommune og KU

Jernbaneopmåling med helikopterRasmus Lindeneg Johansen, COWI


Ud

still

ing

48 50 51 53 35 54

55 58 60 62

35

54

56 63

7

11

FREDAG DEN 21. NOVEMBER 2014

09:00 – 10:00 Keynote: Hitachi og IBM


Bodil var her Anvendelse Sundheds-GIS Smart planlægning Kom & lær

11:00 – 11:30 Oversvømmelseskortlægning – hvad nu?Søren Højmark Rasmussen, EnviDan A/S

GIS på rejseplanen.dkLaura Hedemand, Rejseplanen A/S

Udpegning af forebyggende sundheds indsatsområder i Høje Taastrup KommunePer Boesen, Høje-T aastrup Kommune

Smart City - CopenhagenWinn Nielsen, Københavns Kommune

Nem GIS i en servicebaseret verdenThomas Kristian Kristensen, Gis Group ApS

11:30 – 12:00 Modellering af skybruds-risikofaktorer for lavtliggende bebyggelserThomas Balstrøm, Aalborg Universitet

GeoKom, Geodata som grundlag for indsatsledelseSteff en Svinth Thommesen, Geodatastyrelsen

Tilgængeligheden til alment praktiserende læger i DanmarkHenrik Hedelund, MTM ved AAU

Tag temperaturen på byens liv - kortlægning og analyse af menneskers bevægelserSøren Zebitz Nielsen, Københavns Universitet

Syv måder at bruge Python i QGIS Jakob Lanstorp, DGE Miljø- og ingeniør-fi rma

12:00 – 12:30 Vurdering af oversvømmelsesrisiko fra strømmende vand på terrænLars Arge, MADALGO, Aarhus Universitet

Flytjord.dk – digital selvbetjeningsløs-ning baseret på frie data og services Kristian Lei Kaltoft, Aarhus Kommune

Bedre udnyttelse af ressourcerne i hjemmeplejen - efter kortlægning af brugerneMik Wulff Thomsen, Ishøj kommune

Rasterbaseret modellering som beslutningsstøtte-værktøj til rumlig planlægningMorten Fuglsang, Grontmij

GIS er ikke længere et specialistværktøj Lene Fischer, Skovskolen, Københavns Universitet

12:30 – 13.00 Afslutning


Farverne i programmet afspejler lokalet, hvori sessionen foregår. Sidehenvisninger til kataloget er påsat de enkelte sessioner. Se endvidere lokaleplan side 2.

Plenum Det lille teater Radiosalen Musiksalen Gæstesalen Forhallen Udstillingen

VI TAGER FORBEHOLD FOR, AT DER KAN SKE ÆNDRINGER I PROGRAMMET.

TORSDAG DEN 20. NOVEMBER 2014

Forsyning III - Mobil forsyning

SDI i hverdagenDebat: Kommunale

GIS-eff ektiviseringerHjælp til en udfordring

15:45 – 16:15 Digital understøttelse af kravet om dokumenteret drikkevandssikkerhed Jens Henrik Hosbond, NIRAS

Integration af GIS-data i forvaltnings-systemer, som SAP og ESDHJan M.K Jørgensen, Atkins

Mere for Mindre - digitalisering af miljø- og teknik områdetThomas W. Møller, Freelance

Gode og åbne pipelines søgesMie Mølbak, Randers kommune

Ingen kravspecifi kation og Open Source – en mulig fremtidHasse Hauch, Frederiksberg Kommune

Debat efterfølgende..

Vi byder op til dans med 4-5 problem-stillinger, som præsenteres kort fra scenen,

hvorefter vi vil drøfte og forsøge at løse dem i fælleskab. Problemejerne bag udfordring-erne fordeler sig i lokalet. I, der deltager, kan nu frit vælge hvilke problemer, I vil bidrage til at løse. I er ikke forpligtet til at blive ét sted, men kan deltage dér, hvor I bidrager bedst.

16:15 – 16:45 Kom hurtigt i mål med DGPS fra punkt-måling til komplet ledningsnet Nikolai Graae, NIRAS

Kan den fællesoff entlige datainfra-struktur leve op til efterspørgslen?Henrik Larsen, Naturstyrelsen

16:45 – 17:15 Meget bedre projektering med GISKim Rosenberg, SEAS-NVE A.m.b.a.

Fagdata i sammenspil med geografi ske oplysningerAne Klok, Danmarks Miljøportal

17:15 – 18:30 Pause

18:30 – 19:00 Præmieoverrækkelse

19:00 – 01:30 Den fi ne middag og fest

Ud

still

ing

Ud

still

ing

64 65 6967

7

7

73 75 787672

79

70

70

12


Kaffebuffet Kaffebuffet

Kaff

eb

uff

et

Kaff

eb

uff

et

Kaffebuffet Kaffebuffet

Indgang til forhal

Indgang til forhalIndgang til plenum

Indgang til plenum

Aalborg Kongres & Kultur CenterKort over udstillingsområdet 2014

14 13 12 11

15

16

17

2 3 4 5

9

8

7

6

25 26

24

28 29

27

19 20

18

22 23

21

10 c 10 d 10 e

10 a 10 b

Geoforum

Her hænger årets plakater

fra gymnasiekonkurrencen

X Aalborg Kongres & Kultur Center

0 km 1 km

VisitAalborg Kjellerups Torv 5, niveau 13 | 9000 Aalborgtel. +45 9931 7520 | [email protected] | visitaalborg.com/convention

A First Hotel Europa ****

B Comwell Hvide Hus Aalborg ****

C Chagall Hotel Aalborg ***

D Helnan Phønix Hotel ****

E Hotel Cabinn Aalborg **

AA

XX

B

C

DE

Øverst fra venstre

Bo Grave, Rambøll, formand

Jesper Kilsmark, Aarhus Kommune

Bente Steff ensen, Geodatastyrelsen

Lea Dyrholm Hansen, Informi GIS

Simon Kamp Danielsen, Ballerup Kommune

Emil Møller Rasmussen, AAU

Mette Borg, Geoforum

Jesper Høi Skovdal, Geoforum

Rikke Schielder, Geoforum

Kortdagsudvalget 2014



Alexander Salveson Nossum ........................................................................................................................ 37

Anders Bjerrum ................................................................................................................................................45

Ane Klok .............................................................................................................................................................66

Anette Vinter ......................................................................................................................................................41

Anne Juul Hornsgaard ...................................................................................................................................60

Asger Sigurd Skovbo Petersen .....................................................................................................................39

Bent Guldager ..................................................................................................................................................58

Bente Neerup ...................................................................................................................................................60

Bo Overgaard ....................................................................................................................................................51

Brian Wahl Olsen .............................................................................................................................................59

Catrine Gylling Jensen ................................................................................................................................... 57

Christian Fischer ...............................................................................................................................................15

David Nagy ........................................................................................................................................................56

Else Bjerring Højbjerg .....................................................................................................................................50

Emil Moreau Braunstein .................................................................................................................................61

Finn Asmussen ..................................................................................................................................................51

Giacomo Martirano .........................................................................................................................................44

Gitte Rosenkranz ............................................................................................................................................. 27

Hans Gregers Petersen ..................................................................................................................................42

Hans Skov-Petersen ........................................................................................................................................42

Hasse Hauch ....................................................................................................................................................68

Henrik Hedelund ............................................................................................................................................. 75

Henrik Larsen ....................................................................................................................................................66

Håkan Engman .................................................................................................................................................29

Ian Berg Sonne ................................................................................................................................................. 54

Jakob Lanstorp ................................................................................................................................................. 78

Jan M.K Jørgensen .........................................................................................................................................65

Jens Henrik Hosbond ....................................................................................................................................64

Jens Krieger Røyen ......................................................................................................................................... 25

Jesper Falk ..........................................................................................................................................................41

Jesper Gaardboe Jensen ..............................................................................................................................43

Jesper Jensen ..................................................................................................................................................48

Jon Badstue Pedersen ...................................................................................................................................49

Kim Rosenberg .................................................................................................................................................65

Klavs Pihlkjær Christensen .............................................................................................................................31

Kristian Jaakkola ...............................................................................................................................................45

Kristian Lei Kaltoft ............................................................................................................................................ 74

Kristian Møller ................................................................................................................................................... 10

Lars Agerskov Christensen ............................................................................................................................ 57

Lars Arge ............................................................................................................................................................ 73

Lars Aaboe Kristensen ....................................................................................................................................58

Lasse Baaner ..................................................................................................................................................... 53

Laura Hedemand ............................................................................................................................................. 73

Lene Fischer ...................................................................................................................................................... 79

Leon Johansen ................................................................................................................................................48

Lise Schrøder .....................................................................................................................................................21

Mads Bjørn-Møldrup ....................................................................................................................................... 25

Martin Høgh ...................................................................................................................................................... 52

Massimiliano Lenardi .......................................................................................................................................12

Mathias Kofoed Poulsen ................................................................................................................................39

Michel van der Linden ....................................................................................................................................43

Mie Mølbak ........................................................................................................................................................68

Mik Wulff Thomsen ......................................................................................................................................... 76

Mikkel Damsgaard ...........................................................................................................................................50

Morten Fuglsang ...............................................................................................................................................77

Niels H. Broge...................................................................................................................................................62

Niels Kjøller Hansen ........................................................................................................................................ 52

Niels Kaare Hjaltelin Rasmussen ..................................................................................................................63

Nikolai Graae ....................................................................................................................................................64

Per Boesen ........................................................................................................................................................ 75

Pernille Kræmmergaard .................................................................................................................................. 11

Peter Hollebeek ...............................................................................................................................................40

Peter Ritzau Eigaard ........................................................................................................................................ 53

Preben Lisby......................................................................................................................................................59

Rasmus Fenger-Nielsen .................................................................................................................................56

Rasmus Lindeneg Johansen ........................................................................................................................63

Sanne Helene Lo Eskesen .............................................................................................................................62

Sanne Mi Poulsen .............................................................................................................................................61

Sik Cambon Jensen .........................................................................................................................................17

Simon Lyngby Kokkendorff ........................................................................................................................... 37

Steff en Svinth Thommesen .......................................................................................................................... 74

Suzette Glanz Støvring ...................................................................................................................................29

Sverre Røed-Bottenvann ............................................................................................................................... 23

Søren Bendixen Steen .....................................................................................................................................21

Søren Højmark Rasmussen ........................................................................................................................... 72

Søren Møller-Larsen.........................................................................................................................................12

Søren Zebitz Nielsen ........................................................................................................................................77

Teresa Albeck Japsen ..................................................................................................................................... 27

Thomas Balstrøm ............................................................................................................................................ 72

Thomas Kristian Kristensen ........................................................................................................................... 78

Thomas W. Møller ........................................................................................................................................... 67

Tina Svan Colding ............................................................................................................................................19

Toke Emil Panduro .......................................................................................................................................... 33

Tom Pedersen Rønning ................................................................................................................................. 10

Tonny Pedersen ................................................................................................................................................15

Troels Verge .......................................................................................................................................................31

Tue Nilsson Poulsen .......................................................................................................................................40

Ulf Månsson .......................................................................................................................................................17

Winn Nielsen ..................................................................................................................................................... 76

Foredragsholdere ved Kortdage 2014


MØD HOVEDTALERNE

Onsdag d. 19. november Plenum

Sessionsleder: Bo Grave

10:00 - 11:30

GPS- kortlægning giver indblik i borgergruppers færden

I forbindelse med åbningen onsdag formiddag kan du også

glæde dig til en interessant hovedtaler. Tom Rønning er

Boligstratetisk konsulent i Socialcenteret i Odense Kommune.

Her har de fulgt socialt udsatte via GPS sendere - med deres

samtykke – for at få indblik i, hvordan denne gruppe af borgere

bevæger sig rundt, og hvilke områder de gør brug af på

bestemte tidspunkter. Han vil i sin key note fortælle om netop

dette projekt.

Projektet underbygger Odense Kommunes fokus på

inklusion for alle grupper af borgere. Holdningen er, at alle

borgere har ret til at føle sig trygge og sikre i deres bymiljø,

så projekterne handler om, hvordan de understøtter dette –

hvilket også er omdrejningspunktet for netop dette projekt.

Tom Rønning har samarbejdet med de almene boligorgani-

sationer de sidste 28 år. Han er på lokalt og nationalt niveau

involveret i at skabe og udvikle projekter for socialt udsatte

borgere. Tom deltager også i internationale sammenhænge

i arbejdet med hjemløse og har de sidste otte år repræsen-

teret Odense i styregruppen for HABITACT.

Geo-gevinst – den fælles jagt på nytte

Hovedtaler onsdag eftermiddag, Kristian Møller, er direktør

for Geodatastyrelsen.

Geodatastyrelsen beskriver populært sagt virkeligheden

med geodata, og stiller den til rådighed for skabelse af

værdi og nytte. Det primære fokus er eff ektivisering og

nytteskabelse i den off entlige sektor gennem brug og

genbrug af data og infrastruktur.

Den private sektor er – udover at være lige netop det –

også en væsentlig samarbejdspartner, der udvikler og

leverer størstedelen af de mange forskellige løsninger,

som den off entlige sektor anvender.

Med den øgede anvendelse af de frikøbte geografi ske data

og de væsentlige kvalitetsløft under grunddataprogrammet

er Geodatastyrelsen blevet en væsentlig aktør i arbejdet

med digitaliseringen af den off entlige sektor. Geodatasty-

relsen har i denne udvikling fl yttet sit strategiske fokus til

samfundsnytten ved geodata.

Kristian Møller vil med udgangspunkt i dette fortælle oppe-

fra og ned om de strategiske overvejelser, han har gjort sig

om Geodatastyrelsens arbejde og tilgang til den fortsatte

nyttiggørelse af geodata.

Plenum

Sessionsleder: Nils Bo Wille-Jørgensen

15:30 - 16:00

Onsdag d. 19. november

Tom Pedersen Rønning

Boligstratetisk konsulent

Socialcentret i Odense

Kommune.

Kristian Møller

Direktør

Geodatastyrelsen

Fredag d. 21. november


MØD HOVEDTALERNE

Torsdag d. 20. novemberPlenum

Sessionsleder: Simon Kamp Danielsen

09:00 - 09:45

GEODATA breder sig i det off entlige

Hovedtaler torsdag morgen er digital vismand og professor i digital ledelse

ved AAU og IT Universitetet, Pernille Kræmmergaard. Hun vil give sin vinkel på,

hvilken betydning digitaliseringen har for den off entlige organisation, og hvilke

udfordringer, organisationer og ledelse i denne sammenhæng står over for.

Den øgede digitalisering i samfundet har også fundet vej til de off entlige orga-

nisationer, og fordi brugen af geodata kan eff ektivisere en lang række arbejds-

gange, forventes de at blive en naturlig del af analyser og arbejdsgange. Både

i de off entlige organisationer og i de forskellige services, der ydes og tilbydes

borgere og virksomheder.

Derudover kan geodata bidrage med både værktøjer og data, der kan skabe nye

forretningsmuligheder for det off entlige såvel som for borgere og virksomheder.

På den baggrund er Pernille Kræmmergaards pointe, at det er afgørende, at

geodata-branchen forholder sig til, hvordan og i hvilket omfang man bidrager til

en digitalisering og hvordan en organisation forandrer sig i kølvandet til denne.

Hun giver i oplægget sit bud på, hvad der skal til for at for at nå digitaliserings-

strategiernes mål.

Pernille Kræmmergaard har i sin forskning fokuseret på muligheder og fordrin-

ger ved den øgede digitalisering i kommunerne, samt hvilke organisato riske og

ledelsesmæssige metoder og processer, der er bedst egnede for at øge digitali-

seringen. Hun bliver ofte brugt til at holde foredrag i netop de danske kommu-

ner og står bag IT-universitetets masteruddannelse i IT-ledelse.

Pernille Kræmmergaard

Digital vismand og

professor i digital ledelse

ved AAU og IT Universitetet

App ved Kortdage 2014

Hvis du ønsker en online tilgang til programmet for Kortdage 2014 og overblik

over konferencen, udstillingen og de andre deltagere, så prøv Kortdages app

– eller rettere mobilsite.

Vi har til konferencen etableret et enkelt og overskueligt mobilsite, der ger-

ne skulle være et godt supplement til det trykte program til dig, der ønsker

at være online og have de vigtigste informationer på din mobil telefon eller

din tablet pc.

Scan QR-koden og så er du i gang! Hjælp kan fås i Geoforums arrangørkontor.

Undervejs i keynote-sessionerne og ved sessioner i Plenum vil der i år være

mulighed for, at du som deltager kan interagere med scenen fra din egen

tablet pc, mobiltelefon eller pc. Du vil kunne stille spørgsmål og besvare eller

kommentere, hvad der sker.

I Kortdags-app’en fi nder du mere information til hvordan.

Deltager-interaktion


MØD HOVEDTALERNE

Fredag d. 21. november Plenum

Sessionsleder: Bente Steffensen

9:00 - 10:00

BIG DATA og hvordan geodata i fremtiden skal tænkes ind

Fredag morgen er der to hovedtalere. Den ene er Massimilliano

Lenardi fra Hitachi. Han er ph.d. og Senior Research Engineer

i Hitachi, og han fortæller om Hitachis tilgang til Big Data, og

hvordan de i denne relation tænker geodata ind.

Fremskridt i beregning, lagring og kommunikationsteknologier

gør det muligt at lukke en Big Data cyklus for brancher, hvor

det ikke var relevant, indtil for få år siden: Datagenerering, over-

førsel, lagring, analyse og omfordeling kan være meget kom-

plekse operationer i miljøer, hvor systemets parametre såsom

ydeevne, omkostninger og gevinster er af yderste vigtighed.

Hitachi har etableret to globale analyseenheder, som arbejder

tæt sammen omkring forskning og udvikling samt forret-

ningsniveauer for at klare disse udfordringer og yde social

innovation til vores samfund. De vil blive introduceret, sammen

med eksempler fra bilindustrien, som er fokusset for det ene

Europa-laboratorium. Eksemplerne vil Massimilliano Lenardi

bruge til at forklare Hitachi’ s overordnede strategi for ’Global

Big’ Data-løsninger.

Engagementet i Europa er foreløbigt manifesteret med tre

laboratorier i henholdsvis Frankrig, Storbritannien og, siden

foråret 2014, også et i Danmark. Massimilliano Lenardi er dagligt

leder af disse tre Research and Development laboratorier, som

tager sig af den fortsatte forskning og udvikling på udvalgte

områder.

Konkret og handlingsorienteret indsigt med BIG DATA

Den anden hovedtaler fredag morgen er Søren Møller-Lar-

sen fra IBM. Hans oplæg er endnu et perspektiv på, hvordan

Big Data kan bruges og vil handle om, hvordan man kan

udforske Big Data til at få øjeblikkelig handlingsrettet indsigt:

Hver dag skaber vi 2,5 quintillion byte data - så meget, at

90% af data i verden i dag er blevet oprettet i de sidste to år

alene. Disse data kommer alle steder fra: Fra sensorer, der

anvendes til at indsamle information om klimaet, posts på

de sociale medier, digitale billeder og videoer, transaktions-

registreringer i forbindelse med køb af varer og mobiltele-

fons GPS-signaler - bare for at nævne nogle få. Disse data

er Big Data.

Streaming af data har potentiale til dramatisk at reducere

tiden på at levere forretningskritiske oplysninger, hvis det kan

behandles, forstås og analyseres i realtid. Visuel dataopda-

gelse muliggør line-of-business-brugere til selvstændigt og

nemt at oprette og dele analyse uden forsinkelse.

Søren Møller-Larsen er konsulent og IT specialist i IBM

Danmarks afdeling for software, information og ledelse. Han

arbejder til daglig med informationsarkitektur og cloudbase-

rede løsninger.

Massimilliano Lenardi

Ph.d. og Senior Research

Engineer

Hitachi

Søren Møller-Larsen

Konsulent og IT specialist

IBM


Hovedtalerne ved Kortdage 2014

De tre morgensessioner skyder dagen godt i gang og giver dig noget at tænke over:

Tom Pedersen Rønning, Pernille Kræmmergaard og Hitachi og IBM kommer med hvert deres

bud på fremtiden.

Desuden har vi en hovedtaler onsdag eftermiddag ved Kristian Møller.

SÆRLIGE SESSIONER OG AKTIVITETER

Hackathon

24 timer til at udvikle en app. Midlet er gode idéer, teknisk kunnen og frem for alt teamwork.

Det bliver både udfordrende og spændende. Den bedste app bliver kåret torsdag d.20. om

eftermiddagen.

Lær at udnytte mulighederne i EU

I den internationale session er der fokus på, hvordan EU har relevans for netop dig, uanset om

du er fra det private, off entlige eller fra uddannelses- eller forskningsverdenen. Oplægshol-

derne deler ud af konkrete erfaringer om at få adgang til EU-midler. Oplæg, debat og efterføl-

gende tid til netværk og spørgsmål.

FOR DE NYE OG FOR NETVÆRKERE

Guided tour

Få en tur rundt i Aalborg Kongres & Kultur Center og bliv klædt på, både til at fi nde rundt og til

Kortdage generelt.

Speed Networking

Kortdage afholder igen i år et speed networking arrangement. Er du ny på Kortdage, så få

lynhurtigt 10 nye kontakter.

I det følgende giver vi nogle appetitvækkere på programmet

for Kortdage 2014

Speed Geeking

Mød en ekspert: Efter speed networking-princippet får du kort tid ad gangen med forskellige

eksperter, som kan give dig både indsigt i fagområder samt begyndelsen på et netværk.

TEMASPOR

Finans

Brugen af de frie grunddata i den fi nansielle sektor vinder frem - f.eks. også i forbindelse med

den off entlige ejendomsvurdering.

Forsyning

En eftermiddag i forsyningens navn: 10 forskellige oplæg under overskrifterne Digitalisering,

Data og Mobil forsyning kommer du rundt om de tematikker, der knytter sig til forsyning.

SundhedsGIS

Fredag morgen handler det om, hvordan GIS kan og bliver brugt på det sundhedsfaglige om-

råde. To kommuner kommer med deres erfaringer og et oplæg handler om tilgængeligheden i

forhold til de praktiserende læger.

FOKUS PÅ UDDANNELSE OG REKRUTTERING

De studerendes dag

Torsdag den 20. november har vi igen i år inviteret 100 studerende fra landets læreanstalter til

at deltage i Kortdage. Tag godt imod de studerende, der kommer med god inspiration, med

masser af gå-på-mod og ikke mindst spørgelyst.

Gymnasiekonkurrencen

Elever fra landets gymnasier byder traditionen tro ind med forslag til løsninger, som kan gøre

en forskel. Den bedste af de tre grupper, der fremlægger, løber af med både præmie og æren.


Sessionsleder: ??????????????

09:00 - 09:45 GÅ IKKE GLIP AF..

More to us than meets the eyeKom og lær os lidt bedre at kendeKære kunder, kolleger og andre kammerater.

I Atkins har vi mange år på bagen inden for systemudvikling, GIS-løsninger og rådgivning om bl.a. digitalisering.

Selvom vi allerede kender hinanden godt, vil vi gerne sørge for, at vi lærer hinanden endnu bedre at kende! Derfor vil vi gerne invitere jer forbi vores stand til en god kop kaffe og en hyggelig snak.

Vi glæder os til at se jer.

Venlige digitale hilsner

Atkins

Plan Design Enable www.atkins.dk


Nøgledata


Sessionsleder: Thomas Kristian Kristensen

11:30 - 12:00

Plenum

Sessionsleder: Thomas Kristian Kristensen

12:00 - 12:30

Hvis du vil høre om de ”unøjagtigheder”, der

fi ndes i det danske adressesystem – og er

interesseret i at vide hvad der bliver gjort for at

komme dem til livs, så kom og hør historien

om Hans og Ulla!

Det danske adressesystem er – med rette –

kendt og omtalt mange steder i verden som et

af de bedste, der fi ndes. Både kommuner og

statslige myndigheder må tage æren for, at vi er

kommet så langt. Statslige myndigheder (først

Kort- og Matrikelstyrelsen, dernæst Erhvervs- og

Byggestyrelsen og nu Ministeriet for By, Bolig og

Landdistrikter) har sørget for, at ansvar, pligter og

lovgivning hænger sammen. Kommunerne har

stået for det praktiske arbejde med at ajourføre

den danske adresse bestand.

Før vi bliver for selv-fede, er der grund til en løftet

pegefi nger. Der er stadig fejl i de danske adresser

– og de fejl koster penge og ultimativt liv.

Dette er historien om to brugere af de danske

adresser:

• Hans – han er altid heldig, lidt af en Fæt-

ter Højben. Han kommer i kontakt med det

danske adressesystem på mange måder – og

det går altid godt.

• Ulla – en Anders And type. Hun kommer på

en eller anden besynderlig måde altid i kon-

takt med de fejl og uhensigtsmæssigheder,

som (stadig) fi ndes i de danske adresser.

Historien bringer jer gennem de to personers

oplevelser med de danske adresser på godt

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommu-

nale Nøgletal, der fi ndes på noegletal.dk,

samler en lang række kommunale nøgletal

og giver mulighed for sammenligning mellem

kommuner og over tid. Man kan f.eks. se,

hvad kommunerne har af udgifter til de lokale

folkeskoler, hvad det koster forældre, at have et

barn i daginstitution, hvor stor en del af opga-

verne, der konkurrenceudsættes, og hvad den

kommunale skatteprocent er.

Sitet bruges typisk af pressen, politikere, på

uddannelsesinstitutioner og ansatte i stat og

kommune.

De Kommunale Nøgletal, har eksisteret siden

1980. De første mange år i bogform og fra

2004 på Internet fra portalen noegletal.dk.

Der har de seneste år i afdelingen i ministeriet,

hvor De Kommunale Nøgletal er forankret, været

et stigende ønske om at udnytte de oplagte

muligheder for visuel formidling af de mange

sammenlignelige kommunefordelte oplysninger,

men ingen midler at udvikle mulighederne for.

I jan. 2013 blev der tildelt en mindre pose pen-

ge til formålet. Det er der på en atypisk måde

kommet en spændende ny brugergrænse fl ade

ud af.

I oplægget vil jeg demonstrere mulighederne i

den nye løsning og fortælle om udviklingen af

løsningen.

Jeg vil også fortælle om de mange idéer, som

Historien om Hans og Ulla - to brugere af danske adresser

Ny visuel formidling af De Kommunale Nøgletal - udviklet for få offentlige kr.

vi har i støbeskeen. Tilhørerne er mere end

velkomne til at byde ind med idéer.

I den nye brugergrænsefl ade

- er det tilstræbt, at formidlingen af de statisti-

ske data foregår på en nem og intuitiv måde.

- er der lagt vægt på, at brugeren selv kan

tilpasse de viste kort til brugerens individuelle

behov og formål.

- er der lagt vægt på, at løsningen også skal

kunne bruges på tværs af platforme (vektor-

grafi k og responsivt design).

- er det muligt at gemme de viste kort, grafer

og data til brug i egne præsentationer og

rapporter.

Den nye brugergrænsefl ade er udviklet internt i

Økonomi- og Indenrigsministeriet af en enkelt

person og beskrivende for processen er

- intern fokus/fastholdelse og drivkraft nødven-

dig (mange interne timer)

- iterativt forløb med løbende prioriteringer

(hvad er vigtigst?)

- afdækning af, hvad kan jeg selv, hvad kan

jeg ikke, og hvordan får jeg bedst hjælp (ved

hjælp af den omtalte pose penge)

og ondt. I vil se en række eksempler fra ”virke-

lighedens” verden, hvor Ulla kommer galt af

sted – uden, at det er hendes egen skyld.

Slutningen vil jeg ikke afsløre her – den må I

vente med.

Heldigvis er der udsigt til, at fremtidige danske

Ulla’er får bedre forhold. Regeringen, KL

og Danske Regioner arbejder sammen om

”Den Fællesoff entlige Digitaliseringsstrategi

2011-2015”. Et af fokusområderne i strategien

drejer sig om ”Genbrug af ejendoms- og

bygningsdata og adressedata”. En forbedring

af kvaliteten af de danske adresser er et af

elementerne i fokusområdet.

Efter historien vil du have en fornemmelse

af, hvorfor høj-kvalitets-adresser er så vigtige

– og du vil måske få en erkendelse af, at

adresser er et grunddata-element, som kræver

pasning og pleje.

Christian Fischer

Septima

Christian arbejder med softwareudvikling og særligt adresser har fokus. Har deltaget i en række adresseprojek-ter både på nationalt o g internationalt plan.

Medforfatter:

Morten Lind, MBBL

Tonny Pedersen

Økonomi- og

Indenrigs ministeriet

Står for drift og ud-vikling af en række web-applikationer om data fra kommuner og regioner.

Nøgledata



Do it differently!

Onsdag d. 19. november Det lille teater

Sessionsleder: Søren Tollund Christensen

11:30 - 12:00

Det lille teater

Sessionsleder: Søren Tollund Christensen

12:00 - 12:30

Recently several Minecraft initiatives have

made the news. In less than a half a year,

GST had followed the Ordnance Survey and

projects like Blockholm.se, serving a free 1:1

coverage of Denmark.

These Minecraft initiatives clearly show that

we have a new geospatial system and a new

geospatial format. So it’s quite natural that we

enter phase two – meaning professional inte-

gration of gaming data in the geospatial jungle

of workfl ows.

Now all these wonderful Minecraft worlds are

released. Millions of users are producing and

modifying data in a crowdsourcing way. The

real power and potential of this lies in the abi-

lity to harvest this data and maintaining a safe

online environment for the gamers.

The presenter will try to show advantages by

using standard ETL tools. Any kind of data can

be integrated in Minecraft i.e: BIM, GIS, CAD

and even non-spatial. Techniques and expe-

riences will be illustrated by several examples

where the presenter has been involved:

* How can detailed building models be inte-

grated in a Minecraft world? See an example

from Viborg with true 3D data being mirrored

in the workfl ows. The purpose is Animated

Learning.

* The Blockholm.se solution was built on

a PostGIS database and an FME backbone.

Et almindeligt ur kikker man på oftere, end man

er sig selv bevidst. Tag det af, og du vil savne det

mange gange i løbet af en dag.

Uret kan ikke ret meget andet end at fortælle om

tiden, men dette er også nok. Tid er vigtigt og i

relation til sted / stedet er tiden ofte afgørende.

Tid og sted hænger uundgåeligt sammen ...

Dette har vi set i forbindelse med mobilen,

som med sit udbud af tids- og kortkoblede

apps har vist, at der er et behov. Vi er nu nået

dertil, hvor en mobil både er for stor og for

uhåndterlig i forhold til det, som man kan med

et ur - nemlig levere nano-information - et lyn-

hurtigt kik og man har styr på hele sit tankesæt

og sin videre færden i den givne situation, man

nu måtte befi nde sig i :-)

Kort og GIS skal omsættes til nano-information

for at kunne det samme og for at kunne supplere

tidsaspektet på lige fod. Hvilke nano-informa-

tioner kunne så være relevante? Her er et par

forslag: hvor langt hjemmefra er jeg lige nu?

Vi ved det et eller andet sted godt, men en

hurtig afl æsning, som sagde 5,45 km, ville kunne

påvirke den praktisk tænkende del af hjernen på

lige fod med tiden... Omsæt de 5,45 km til tid og

man har et klarere sigte for, om man ville kunne

nå hjem eller ej til et givent tidspunkt...

Ofte tror man, at man kan, men tit og ofte

kan man ikke ... Og slet ikke, hvis man tror, at

Minecraft workflows with free geodata, Viborg, Blockholm.se and Boulder!Wear to go from here?

Ulf Månsson

SWECO

Projektleder og GIS-konsulent. Ulf har over 16 års erfaring og fokuserer på Spatial ETL. Ulf er internatio-nalt anerkendt for sin FME-expertise.

verden er konstant: ingen trafi k på vejene, ingen

vejarbejde, og rigeligt med benzin i tanken ... Kobl

disse informationer sammen med din online

kalender og et hurtigt kik på uret ville vise røde tal

på bundlinjen, når dagsplanen er ved at skride.

Del oplysninger, som er nano-informationsbase-

rede, på en masse af dagligdagens faktorer, og

man har en ”facts-baseret device”, som vil kunne

styre dit liv og andres liv bare lidt bedre ... Måske

et SmartWatch er løsningen?

En anden nano-information, som kan redde

liv: I en nær fremtid, hvor ”wearable devices” er

hverdag, vil man kunne tillade, at udrykningskø-

retøjer kan sende GIS-baserede udrykningstoner

i forvejen til trafi kanter, som potentielt er i vejen.

Inden ambulancen er visuelt synlig og lyden

kraftig nok til at blive hørt, kan din ”wearable”

blinke og alarmere folk med et budskab om at

give plads i god tid ...

The database is really linked to the Minecraft

world making it possible to extract what really

was built and where. In just two months, over

10,000 participants from all over the world in-

teracted with this virtual version of Stockholm

- maintained by the backbone database.

* Crowdsourcing LIDAR - is that possible?

See an innovative project where Minecraft is

used with kids for classifying LIDAR in Boulder,

Colorado.

* How can the prefabricated Minecraft-worlds

from GST be integrated and used in a com-

plete system? Se examples with streaming

technology feeding live-data into the game.

Also see how a building permit system can

prevent ’griefi ng’ and unwanted destruction.

And fi nally an observation from the presenter:

Kids seem to crop up in any conversation

about Minecraft – whether as inspiration for

elder geonerds or as our future.

Sik Cambon Jensen

KMD

Løsningsarkitekt på Datafordeleren, Grunddata specialist og GIS Guru.

Do it differently!


LIFA distribution – fordi verden er under konstant forandring

Ajourførte data er et must, når både små og store beslutninger skal træffes.Med LIFA KortFordeler og ejendomsdata får du automatisk de data og den sikkerhed, du har brug for. Så kan du fokusere 100% på din opgave.

Vi ved, hvor vigtigeajourførte data er.Det gør vores kunder også.

Vi står klar på stand 6

– kig forbi og løs vores lille mysterie…

LIFA A/S Landinspektører | Østergade 61 | 5000 Odense C | Tlf: 63 13 68 00 | www.lifa.dk


Finans I + II

Onsdag d. 19. november Radiosalen

Sessionsleder: Tina Svan Colding

Radiosalen


11:30 - 12:00Finans I


Frisættelsen af grunddata, og dermed fj ernelsen

af betalingsbarrieren, har medført, at det i dag

er lettere at anvende data tidligere i allerede

eksisterende workfl ows, samt at anvende data i

nye sammenhænge.

Eksempelvis har der før fritsættelsen af de

geografi ske data været en tilbageholdenhed i

anvendelsen af data på grund af den tidligere

betalingsmodel.

En af konsekvenserne har været, at data først

er introduceret sent i den fi nansielle sektors

workfl ow, så der ikke blev indkøbt ”unødven-

dige” data.

Med de frie data kan geografi ske informationer

uden ekstra omkostninger introduceres langt

tidligere i de fi nansielle workfl ows og dermed

skabe større værdi i processerne vedrørende

sikring af pant i fast ejendom.

Fritsættelsen af grunddata, og den kommen-

de datafordeler, giver mulighed for lettere

anvendelse af grunddata i nye sammenhænge,

eksempelvis i forhold til analyser vedrørende fast

ejendom og i fastsættelse af forsikringspræmier.

Frie grunddata i den finansielle sektor

Tina Svan Colding

Geodatastyrelsen

Jeg arbejder i et nyt område i Geodatastyrelsen , der hedder ’Datafordeler og ejendomme’.

Ejendomsdata er helt centralt i grunddatapro-grammet.

Vores opgave er at sikre, at det potentiale, der skabes med datafordeleren og grund data pro-gram mets kvalitetsprojekter (GD1 og GD2), reali-seres i forhold til at danne nye og bedre services og udbrede anvendelsen af data til gavn for både den off entlige og den private sektor.

Geodata anvendes i stigende grad indenfor det

fi nansielle område. Kortdagsudvalget 2014 har

derfor valgt at lave to sessioner med et særligt

fokus på det fi nansielle område.

Vi har samlet fem gode foredrag, der hver især

kommer med eksempler på, hvordan geodata

gør en forskel indenfor SKAT, forsikring og pen-

sion, ejendomshandel samt bankvirksomhed.

Som et særligt aktuelt emne vil der i år være

fokus på ejendomsværdi-bestemmelsen. Både

Fokus på det finansielle område

Denne præsentation vil tage udgangspunkt i

nogle af de mange nye anvendelser og poten-

tielle anvendelser, som grunddataprogrammet

har åbnet op for. Eksemplerne relaterer sig ho-

vedsageligt til anvendelse i den fi nansielle sektor

og i forsikringsbranchen.

SKAT, en leverandør og universitetsverdenen

kommer med nyt omkring, hvordan vi i frem-

tiden vil se den off entlige vurdering af privat

ejendom baseret på en mere objektiv metode

og ved brug af geodata.

Finans I forløber onsdag den 19. november i

tidsrummet kl. 11:30-12:30, mens Finans II er at

fi nde samme dag efter frokostpausen i tidsrum-

met kl. 13:30-15:00.

Vel mødt!

IT FOR SAMFUNDSUDVIKLING

Swecos IT konsulenter indenfor samfundsudvikling tilbyder størst mulig kunde- og virksomheds nytte i hvert projekt, uberoende af den underliggende

naturressourcer, eller at sikre en effektiv forsyning af vand, el og varme. Swecos IT konsulenter arbejder især indenfor energi branchen, infrastruktur,

transport, miljø og natur, samt den offentlige sektor. Træf os på Kortdage 2014 hvor Sweco er sponsor.


Finans I



12:00 - 12:30

I dette foredrag vil vi komme omkring to

emner:

• Finanssektorens anvendelse af grunddata.

• Governance-påvirkning af fi nanssektorens

eksisterende løsninger.

Dette er en fortælling om i hvilke sammen-

hænge og med hvilken anvendelse, grund-

data indgår i fi nanssektorens rådgivning og

sikkerheds stillelse.

Grunddata anvendes i forbindelse med:

• Vurdering af ejendomme

o I hvilken sammenhænge anvendes grund-

data, når ejendommen besigtiges?

o Hvordan påvirker data vurderingen?

• Rådgivning af kunder

o Hvor i processen anvendes grunddata?

o Hvor bliver kunden involveret ved at give

fuldmagt til anvendelse af data?

• Løbende solvensopgørelse i forhold til de sik-

kerheder (ejendomme), der er pantsat

o Hvad sker der, hvis datagrundlaget for modeller

til beregning af ejendomsværdier ikke er korrekt?

Vi vil tage udgangspunkt i, hvordan den enkelte

borger møder de løsninger, som fi nanssekto-

ren har implementeret i forbindelse med de

off entlige digitaliseringsløsninger. Herunder

hører bl.a. Grunddata/tinglysning og SkatHent-

Selv-løsningerne.

Finanssektorens anvendelse af grunddata og Governance

Søren Bendixen

Steen

e-nettet

Søren arbejder som arkitekt på blandt andet grunddatapro-grammet i forhold til anvendelse i fi nans-sektoren.

Medforfattere:

Maria Lønberg, Projektleder. Maria arbejder med OIS service, som projektleder, hvor hun sikrer leverancer til fi nanssektoren.

Endvidere vil de digitaliseringer og automati-

seringer, som den off entlige digitalisering har

givet mulighed for, blive berørt. Dette ses fra et

system-til-system perspektiv.

I forbindelse med emnet ”Governance”-påvirk-

ning af fi nanssektorens eksisterende løsninger

vil vi se nærmere på hvilken påvirkning, ændrin-

ger i off entlige løsninger har set i et ”release-

hjul”-perspektiv.

Herunder vil vi give et eksempel på, når det

ikke går helt så godt.

Endvidere vil vi i foredraget forklare, hvordan

governance håndteres i et multiaktør-univers,

hvor krav og opgaver stillet fra off entlige data-

grundlag er en del af hverdagen.

Kompetente ressourcer


Nu foreligger resultaterne af GIS-paratheds-

undersøgelsen 2014, hvor i alt 87 institutioner

på kommunalt, regionalt og statsligt niveau har

givet deres besyv med.

Undersøgelsen, der er foretaget af Geoforum

i samarbejde med Aalborg Universitet, er en

opfølgning på den tilsvarende undersøgelse fra

2009, som blev præsenteret på Kortdage sam-

me år. Undersøgelsen giver således et opdate-

ret billede af status og udfordringer i forhold til

brugen af geografi sk information, opbygning-

en af den fælles infrastruktur for geografi sk

information og arbejdet med at videreudvikle

grundlaget for den digitale forvaltning.

Det er interessant at konstatere, at mens der

i 2009 var stor bevågenhed omkring imple-

menteringen af INSPIRE, fremgår det af de

foreliggende svar, at dette i dag er et punkt,

som diskuteres langt mindre i organisationerne.

Derimod er der stadigvæk stor opmærksom-

hed omkring betydningen af metadata, data-

kvalitet og dataspecifi kationer.

Adgang til geodata har tilsvarende fortsat høj

prioritet, ligesom det tillægges stor vægt at få

det gjort enklere at få fat i data. En stor andel af

GIS-parathedsundersøgelsen 2014

Lise Schrøder

AAU

Underviser og forsker indenfor infrastruk-tur for geografi sk informa tion, digital forvaltning og tilgræn-sende fagområder.

Medforfattere:

Line Hvingel, Henning Sten Hansen og Jesper Høi Skovdal

de adspurgte organisationer udbyder nu data

via egne hjemmesider, og derudover er der en

tydelig tendens til brugen af såvel WMS/WFS-

baserede tjenester som mobil-applikationer i

forbindelse med videregivelse af data.

På Kortdage 2014 vil disse resultater blive set

i forhold til den fortsatte udvikling indenfor

digital forvaltning i Danmark. I forlængelse af

præsentationen på Kortdage sidste år vil der

endvidere kortfattet blive fulgt op, hvordan sva-

rene fra den danske undersøgelse relaterer sig

til resultaterne af de tilsvarende undersøgelser i

nogle af vore nabolande.

Musiksalen

Sessionsleder: Thomas Balstrøm

11:30 - 12:00


Kompetente ressourcer

Onsdag d. 19. november Musiksalen

Sessionsleder: Thomas Balstrøm

12:00 - 12:30

Forhallen

Tourguides: Mette Borg og Lars Engels by

11:30 - 12:30 Guidet tour


Det kan være en smule uoverskueligt at være

førstegangsdeltager på Kortdage. Der er nem-

lig rigtig meget nyt at forholde sig til.

Selve logistikken på konferencestedet, et

omfattende kortdagsprogram, mødet med

en måske helt ny branche og dermed nye

mennesker, hvoraf mange i forvejen kender

hinanden. Alt sammen er det forhold, som

kan virke overvældende.

Det vil vi forsøge at råde bod på ved en ”guidet

tour”, hvor vi byder dig personligt velkommen.

Vi vil tage dig med rundt i konferenceområ-

det, herunder udstillingen og de forskellige

sessionslokaler, så du får et godt overblik over,

hvor de forskellige aktiviteter foregår.

Vi vil kort introducere dig til programmets

opbygning, så du får mulighed for bedre at

disponere din egen tid og en idé om, hvad der

er mest relevant - lige netop for dig.

Er du ny på Kortdage?

GeoForum Norge har siden 2009 jobbet med

rekruttering og profi lering til geomatikkbran-

sjen. Arbeidet har hele tiden vært et samarbeid

mellom GeoForum, Kartverket og Geomatikk-

bedriftene (bransjeorganisasjonen for private

bedrifter). Høsten 2013 ble det ansatt en

prosjektleder i GeoForum, med ansvar blant

annet for rekruttering og profi lering.

En undersøkelse utført blant GeoForums

medlemmer viste, at det er behov for 250 nye

geomatikere hvert år. Etterspørselen er mye

større enn tilbudet, og de, som faktisk studerer

geomatikk, går en sikker jobbfremtid i møte.

I 2009 dreide jobben seg om å fi nne et felles

språk, hvordan omtaler vi i bransjen oss selv?

Et resultat av dette var, at ordet «geomatikk»

ble innarbeidet både i private og off entlige virk-

somheter. Et samlende navn ble sett på som

nødvendig for å kunne markedsføre bransjen

på en fornuftig måte. Likevel, det er få, som

vet hva geomatikk er, og det jobber vi med å

endre på.

For å nå ut med informasjon til ungdommene,

har vi etablert geomatikkbransjen.no, som

har et likt siktemål som kortfordig.dk. Her er

det informasjon om utdanninger og jobb-

muligheter. Ingeniørutdanninger er populære i

Norge, og det er utfordrende å konkurrere med

byggebransjen og ikke minst oljebransjen om

studentene.

Rekruttering og profilering av geomatikkbransjen i Norge

Sverre Røed-

Bottenvann

GeoForum Norge

Ansvar for å arran gere kurs og kon fe ranser i regi av GeoForum.

Leder arbeidet med rekruttering og pro fi -le ring til bransjen.

Vi har årlig deltatt på utdanningsmesser for å

treff e kommende studenter ansikt til ansikt.

Prisen for å delta som utstiller er høy, men

muligheten for å profi lere bransjen er unik. Til

GIS-dagen 2013 kunne vi også presentere en

kampanjefi lm, som skulle få fl ere til å bli nysg-

jerrige på geomatikk.

De ulike tiltakene, vi har gjennomført, og

resultatene av profi leringsprosjektet er det, jeg

ønsker å snakke om på Kortdage 2014. Jeg

vil også fortelle om, hvordan bransjen selv

engasjerer seg i rekrutteringsutfordringen, og

avsløre, hvem/hva det er, som påvirker de unge

mest, når de skal velge utdanning.

Alle, som er opptatt av rekruttering til geoma-

tikkbransjen, bør høre om våre erfaringer fra

Norge – og gjerne komme med innspill.

Mette Borg

Grafi ker/Udstillings-koordinatorGeoforum

Vi mødes i forhallen foran Geoforums ar-

rangørkontor og glæder os til at byde dig

velkommen ved Kortdage 2014.

Vel mødt!

Lars Kristian

Engelsby Hansen

Junior Solution StrategistInformi GIS

Tip om tiden ved Kortdage!

De forskellige sessioner kører overordnet efter samme ur. Nye indlæg begynder

generelt på samme minut tal. Det giver den bedste mulighed for at skifte spor, hvis

det er nødvendigt, uden at komme ind midt i.

De enkelte sessioner slutter ca. 5 minutter før annonceret sluttid.

Det giver tilstrækkelig tid til, at man kan nå at skifte spor.

Fremtidens datadistribution

Digitaliseringsstyrelsen har i maj måned tildelt KMDkontrakten på udvikling og drift af Datafordeleren,der vil give offentlige myndigheder og privatevirksomheder en samlet indgang til opdateredegrunddata om virksomheder, ejendomme, personer,adresser og kort.

KMD Smart Data tager allerede nu forskud på frem-tidens Datadistribution og bliver løbende tilpassetde muligheder og services, der bliver stillet tilrådighed gennem datafordeleren, og supplerer dissemed andre data og funktioner.

Kig forbi KMD’s stand på Kortdage 2014, og hør mere om datadistribution.


Grunddata


Sessionsleder: Kirsten Elbo

13:30 - 14:00

Plenum


14:00 - 14:30

- forskellige opgaver, forskellige roller - men

fælles mål.

Som led i den Fællesoff entlige Digitalise-

ringsstrategi 2011-2015 blev Regeringen og

Kommunernes Landsforening (KL) enige om et

grunddataprogram i oktober 2012.

Grunddata er de data, der bruges overalt i den

off entlige sektor, og som er en vigtig forudsæt-

ning for, at myndighederne kan varetage deres

opgaver korrekt og eff ektivt. Den fællesoff ent-

lige Datafordeler er én af grundstenene i hele

Grunddataprogrammet og skal sikre distributio-

nen af data.

I forbindelse med etableringen af den fælles-

off entlige Datafordeler og den efterfølgende drift

spiller Geodatastyrelsen en helt central rolle;

• Geodatastyrelsen står som registermyndighed

bag en betragtelig del af den samlede data-

mængde – eksempelvis FOT-data, ejendoms-

data, DTM, ortofotos etc.

• Geodatastyrelsen skal sammen med leveran-

døren implementere Datafordeleren på vegne

af Grunddataprogrammets interessenter.

• Geodatastyrelsen skal varetage det samlede

operatøransvar, når Datafordeleren idriftsættes

Kom og hør om Geodatastyrelsens arbejde

med Datafordeleren i forhold til ovenstående

ansvarsområder. Herunder hvordan styrelsen

løfter alle de udfordringer og spændende

Som led i den Fællesoff entlige Digitalise-

ringsstrategi 2011-2015 er Regeringen,

Kommunernes Landsforening (KL) og Danske

Regioner gået sammen og har besluttet at gen-

nemføre grunddataprogrammet.

Aftalen blev indgået i oktober 2012. Målet er, at

grunddata skal understøtte eff ektivisering af den

off entlige sektor og være en kilde til innovation,

vækst og nye arbejdspladser i den private sektor.

Hvordan går det så her 2 år efter, vi startede?

Siden 1. januar 2013, hvor hovedpar ten af grund-

data blev frigivet, har Digitaliseringsstyrelsen

været i dialog med en lang række interessenter;

off entlige institutioner, interesseorganisationer

såvel som private virksomheder.

Datafordeler, governance, arkitektur og data -

model er helt centrale og tværgående elemen ter,

der sikrer, at visionen med grunddata programmet

bliver realiseret. Der har været udfordringer og

bump, siden vi startede, men her, 2 år efter start,

er programmet ved at blive replanlagt som følge

af den ændrede situation og ny viden.

Vi ser i stigende grad et behov for at koordinere

grunddata med den private sektor, så den også

får omstillet sig og høster gevinsterne proaktivt.

Grunddataprogrammet har således taget initiativ

til at etablere et kontaktudvalg. I første omgang

er det med hele fi nanssektoren. I takt med, at

brancher modnes til at tale med én stemme og

koordinere bagud, vil vi etablere fl ere udvalg.

Geodatastyrelsen og DatafordelerenFå fingeren på pulsen på Grunddataprogrammet

Jens Krieger

Røyen

Digitaliserings-

styrelsen

Jens er kontorchef i Digitaliserings sty rel -sen med ansvaret for grunddata i Den Fæl-lesoff entlige Digitaliseringsstrategi.

Medforfattere:

Nicolas Lemcke Horst

Hensigten med udvalgene er at give virksom-

heder og rådgivere mulighed for at drøfte og

komme med idéer og forslag til forbedringer

af de aktiviteter, som grunddataprogrammet

påvirker. Med dette bevæger vi os mod mere

åbenhed og gennemsigtighed med fremdriften

i programmet. Desuden afsøger vi også mu-

lighederne for at indgå i off entlige og private

partnerskaber for at få fl ere data i spil.

Datafordelerens funktionalitet, herunder sikker-

hed, hændelser og snitfl ader til andre systemer,

vil blive behandlet i foredraget.

På Kortdage 2014 vil vi give en detaljeret

status på grunddataprogrammet med fokus

på vores udfordringer og løsning, herunder en

udfoldning af Datafordelerens indhold efter, at

kontrakten nu er underskrevet.

opgaver, der følger med - og hvordan de

forskelige roller, som hhv. registermyndighed,

implementeringsansvarlig og operatøransvarlig

håndteres.

Oplægget vil give et indblik i, hvorledes styrel-

sen agerer som registermyndighed i forhold

Datafordeleren. Herunder vil det blive afdæk-

ket, hvordan data klargøres i henhold til Grund-

dataprogrammets udstillingsmodel/datamodel.

Spørgsmålet om, hvordan data fl yder over

i Datafordeleren og hvordan et eff ektivt og

operationelt samarbejde med leverandøren og

operatøren sikres, vil ligeledes blive adresseret.

Fokus er nu og her på en sikker idriftsættelse af

Datafordeleren. Især håndtering af en smidig

overgang for hhv. Kortforsyningens og OIS’

mange tusinder nuværende brugere ligger os

på sinde.

Mads Bjørn-

Møldrup

Geodatastyrelsen

Områdechef for Datafordeler og Ejendom me i Geodatastyrelsen

Medforfattere:

Tim Bergholdt Hansen,Projektchef KMD

Grunddata



Grunddata



14:30 - 15:00

Det lille teater

Sessionsleder: Lars Brodersen

13:30 - 14:00 Geokommunikation


Hvad sker der, når man både er en glad

festivalgænger og geograf, og bliver nysger-

rig efter at fi nde en nem måde at fi nde et

tørt sted til sin lejr på Roskilde Festival? Man

georefererer da lige et kort over festivallen og

lægger nogle højdekurver på!

Ud fra dette kort kan man forholdsvis let

udpege de mere risikable områder, der lig-

ger relativt lavt, for at se, hvor nedbøren fra

et regnskyl vil fl yde hen. De områder, der er

mere fl ade og jævne, vil højst sandsynligt ikke

vil blive oversvømmet eller ekstremt mudrede,

og vil derfor nok være et tørt sted til sin lejr.

Sådan tænkte jeg i 2009, da jeg for første

gang lavede mit mudderkort. Det blev lagt op

på Picasa og delt via mail. På det tidspunkt var

det ikke alle, der var på Facebook.

Siden da er kortet blevet opdateret fl ere gange

og der er sket meget, både med hensyn til

Roskilde Festival (der laves et nyt festivalkort

hvert år), data, som jeg har koblet på mudder-

kortet (bedre højdedata og efterfølgende også

frikøb af BlueSpot-data), samt den måde, kor-

tet er blevet delt på (fra mail over Facebook til

LinkedIn, Twitter og i artikler).

Årets mudderkort resulterede i NIRAS’ mest læste

onlineartikel nogensinde. Der var artikler i alle de

store nyhedsmedier, og en webserver, der måtte

stå af fredag formiddag på grund af for mange

besøgende på hjemmesiden pr. sekund.

Næste version af Danmarks Højdemodel

(DHM) bliver baseret på nyindsamlede data, der

på alle parametre overgår de, der blev brugt til

den oprindelige DHM: Datatætheden forventes

at blive 8 gange større, og samtidig forventes

både plan- og højdenøjagtighed at blive væ-

sentligt forbedrede.

Derudover benyttes nyere kombinerede

LiDAR-og-kamera-systemer, som tilknytter

farveobserva tioner (RGB) til hver punktob-

servation. Systemerne registrerer desuden

laserrefl ektionerne kontinuert, så punktre-

fl ektionerne kompletteres med sæt af fulde

refl ektionsprofi ler (“Full Waveform Data”, FW).

FW og RGB bidrager indtil videre især til produ-

centens efterprocessering af de opsamlede data

(klassifi kation, etc.): Der er i LiDAR-sammen-

hæng tale om nye datatyper, som først de kom-

mende år vil vise den operationelle nytte af.

Den større datatæthed, den forøgede nøjagtig-

hed og de nye datatyper har gjort det nødven-

digt at udvikle nye kvalitetskontrolprocedurer

hos Geodata styrelsen:

- Dels fordi producentens forventede nøjag-

tighed overstiger nøjagtigheden for visse af de

kontroldata, der er til rådighed,

- Dels fordi de nye datatyper (FW og RGB) stiller

krav om radikalt anderledes kontrolmetoder og

- Dels fordi de store datamængder (ca. 100

Mudderkortet – når faglighed går viraltNye data til Danmarks Højdemodel: Karakteristika, kontrol og kæmpe datamængder

Teresa Albeck

Japsen

Niras

GIS-konsulent og arbejder til daglig mest som konsulent på NIRAS’ webgis-system med alt, hvad det indebærer.

Desuden en glad Ung GIS-bruger og festival-gænger.

terabytes i ukomprimeret tilstand) stiller øgede

krav om eff ektivitet og smidighed i både algo-

ritmer, datafl ow, og rapportering.

De nye kvalitetskontrolprocedurer kontrolle-

rer plannøjagtigheden og højdepræcisionen

gennem henholdsvis beregning og tilpasning af

parametriske modeller af vej- og tagfl ader, der

som objekter betragtet kan have en mere velbe-

stemt geometri end de enkelte delelementer.

Alle kontrolresultater lagres løbende i en spatial

database (PostGIS), så fremdrift og kvalitets-

niveau kan observeres i sand tid gennem et

GIS-interface.

I foredraget vil jeg give eksempler på datakvali-

teten, og give en oversigt over kvalitetskontrol-

systemets arkitektur, herunder dets udstrakte

anvendelse af Open Source komponenter fra

OSGeo-universet.

Gitte Rosenkranz

Geodatastyrelsen

Ansat i GST‘s databehand lings-område. Hun arbejder med projektledelse i forbindelse med behand ling af højde- og dybde data.

Medforfattere:

Andrew C. Flatman, Simon L. Kokkendorff , Thorbjørn K. Nielsen og Thomas Knudsen, alle Geodata styrelsen.

Men hvad skete der egentlig? Og hvorfor?

Var det bare et kort, som var skruet sammen

på den helt rigtige måde, eller ramte vi lige

præcis kombinationen af indhold, der skal til

for at lave en viral artikel?

DMI lovede regn, pressemeddelelsen fra

NIRAS var informerende, men simpel, kortet

var til at forstå og anvendeligt – og så skal

man ikke undervurdere antallet af bekymrede

mødre, der frygter, at deres stakkels børn skal

ligge i mudder en hel uge.

I mit oplæg vil jeg kort redegøre for processen

og forsøge at redegøre for, hvorfor mud-

derkortet egentlig blev en succes – og vi kan

lære noget af forløbet, så det eventuelt kan

gentages forbedret en anden gang.


Geokommunikation



14:00 - 14:30

Det lille teater


14:30 - 15:00

En trend inom planering är att agera mer

kommunikativt med ökad extern kommunika-

tion till medborgare och sakägare för att öka

enagagemang och att samla lokal kunskap

om aktuella planeringsområden. I tidiga ske-

den utnyttjas Internet alltmer som ett redskap

för att nå ut med gestaltningar och tankar för

att locka till dialog.

3D har inte bara fördelen att det skapar tydlighet

utan lockar också användare till att utforska den

virtuella miljön. Användare tenderar till att spen-

dera mer tid i en 3D karta än 2D just på grund,

att det fascinerar och skapar intresse.

Erfarenhet visar att projekt, som kommunice-

ras med 3D på webben, får mycket medialt

intresse. Exempel på projekt är 10 000 unika

besökare på första dygnet till en webbsida

kring projekt. Detta att jämföra med tradi-

tionell kontakt med medborgare är möten

i regel samlar 10-50 personer beroende på

projekt.

Mobil är ett viktigt komplemnet för att nå ut bre-

dare till medborgare och ge större fl exibilitet för

användaren. Mobilen fi nns med användare o.

En platform för 3D visualisering för en kom-

munal verksamhet bör vara strukturerad

för att kunna uppdatera kartmaterial och

stadsmodell, kombinera med spatial data

Hvordan håndteres Distortion, Copenhagen

Marathon og gravearbejder i Hovedstaden

uden unødig gene for byens borgere (og frem-

kommeligheden)?

Hovedstaden er et attraktivt sted at afholde

arrangementer og der er blevet åbnet op for

fl ere og fl ere events, der omdanner byen til

både en sportsarena og en folkefest. Cykel VM,

VM i halvmaraton og Eurovision er blot nogle

af de større arrangementer, København har

været vært for de sidste par år. Hertil kommer

de tilbagevendende events, der sætter deres

præg på byen hvert år: Distortion, Copenhagen

Marathon, Historic Rally m.fl .

Byen vokser med 1000 nye tilfl yttere hver

måned, metroen udbygges, nye institutioner

bygges, veje og adgangsforhold tilpasses og nye

boligområder og hele bydele ser dagens lys.

Forsyningsnettet forbedres, signalsystemer opti-

meres og telekabler slanger sig gennem byen.

Alt dette udfordrer byens infrastruktur, og skaber

et behov for et samlet overblik over hvad, der

foregår, både for borgere og for virksomheder.

Koordineringen af alle disse tiltag og initiativer

i byen er en stor udfordring for Københavns

3D på webb, mobil och utställning för kommunikation i planläggningDen Levende By

Suzette Glanz

Støvring

Københavns

Kommune

Arbejder med indsam-ling, ko or di ne ring, formidling og udstil-ling af data - og er bl.a. projektleder på

”Den Levende By”.

Håkan Engman

Agency9 AB

Verksamhetsledare med målsättningen att göra Agency9 till en ledande leverantör internationellt inom online 3D visualisering.

Kommune. Det er både en udfordring at sikre

mindst mulig gene for borgere, erhvervsliv og

trafi k, men også at sikre, at man, internt i en

meget stor organisation, har det rette overblik,

når man giver tilladelser og dermed laver de

bedste løsninger.

Se, hvordan Københavns Kommune håndterer

dette gennem kortprofi len, ”Den Levende By”.

Hør om, hvordan datafl owet ser ud fra ansøg-

ning til tilladelse, fra projektidé til anlægspro-

jekt og fra arrangør til myndighed. Se, hvordan

visualisering i GIS bruges til koordinering,

sikrer at relevante parter informeres og sørger

for, at borgere og erhvervsliv kan betjene sig

selv.

i verksamheten och vara enklat att sprida i

verksamheten och inhydra konsulter.

Publicering till kioskterminaler, touchbord eller

större skärmar i showroom är vanlig ersätt-

ningar eller komplement till fysiska modeller i

kommuner. Detta för att skapa interaktiv och

intressant miljö för användare att utforska

stadsbyggnadsprojekten i kommunen. Före-

draget kommer att ge olika exempel på projekt

från fl era kommuner och dela på erfarenheter.

Val av 3D modell som grund för gestaltningen är

ofta en viktig frågeställning i kommunikation och

gestaltning. Ofta är det en budgetfråga, men det

är också beroende av vad, som ska kommunice-

ras. Är det i gatuperspektivet eller mer övergri-

pande aspekter i projektet?

Föredraget kommer även berätta om spän-

nande 3D projekt i Asien.

Geokommunikation


HELHEDSLØSNINGER MED 360°-PERSPEKTIVHos COWI møder du GIS- og geodata-eksperter, som er vant til

at tænke innovativt og tænke kundernes problemstillinger ind i et

360°-perspektiv. Vi arbejder med rådgivning, udvikling og imple-

mentering af geodata-løsninger, som løser kundernes udfordringer

og daglige behov.

Vi tager altid udgangspunkt i den gode business case, og vi har

gode bud på, hvordan virksomheder kan hente gevinster ved at

udnytte de mobile teknologier.

Så hvis du har en god idé eller business case, så tag en snak med

vores GIS- og geodata-eksperter på COWIs stand, og få en snak

om, hvad vi kan hjælpe dig med.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONS

COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang.

Vi angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe sammenhængende løsninger for vores kunder.


Finans II



13:30 - 14:00

Radiosalen


14:00 - 14:30

SKAT har mangeartede forvaltningsopgaver

i det danske samfund, som involverer såvel

borgere, myndigheder og virksomheder. Én af

disse opgaver er fastsættelsen af den off entlige

ejendomsvurdering.

I opgaveløsningen med den off entlige ejen-

domsvurdering er der foretaget beregninger og

kvalitetssikring gennem anvendelse af off entligt

tilgængelige data. Dette sker for at sikre, at

der ved enhver af SKATs forvaltningsprocesser

opnås en kvalitet, der fi ndes tilfredsstillende for

såvel den involverede part som for SKAT.

I nogle tilfælde har det vist sig, at den kvalitet,

som det har været muligt at generere gennem

de anvendte data, ikke har været tilstrækkelig

høj. Dette har medført en del opmærksomhed

fra borgere og ikke mindst fra politisk side.

I særdeleshed har det givet anledning til, at

den off entlige vurdering af fast ejendom har

været under kritik. SKAT har derfor iværksat et

arbejde, som i efteråret 2014 giver et forslag

til, hvordan den off entlige ejendomsvurdering

fremover kan udføres.

Arbejdet har haft til formål at gøre vurderin-

gerne mere præcise, og anvendelsen af andre

SKATs arbejde med den offentlige ejendomsvurdering

Troels Verge

Skatteministeriet

Chefkonsulent i Skatte ministeriet. Han har arbejdet med data mining i syv år i SKAT og i Skatte-ministeriet.

Seneste har arbejdet sammen med regeringens ekspertudvalg med at udvikle en avanceret stati stisk model til brug for ejendomsvurdering.

typer af data, har SKAT vurderet, kunne styrke

denne forvaltningsopgave. I starten af 2014

etableredes der derfor et samarbejde mellem

SKAT og Geodatastyrelsen for at undersøge,

om geodata kunne anvendes til en sådan

styrkelse.

Præsentationen vil have fokus på SKATs

vurdering af anvendelsen af geodata i denne

specifi kke sammenhæng og på, hvordan SKAT

vurderer, at man fremover kan anvende disse

data. Dette gælder både i ejendomsvurderin-

gen og i andre sammenhænge.

hvordan, vi har anvendt Danmarks Højdemodel

til at afgøre, om der er udsigt til vand. Indlæg-

get tager, ligesom beregningerne for SKAT,

udgangspunkt i de frie grunddata.

Denne type af anvendelse af de frie grunddata

er på mange måder ny. Vi har gennem arbejdet

med de frie data naturligvis også observeret

nogle interessante fænomener, som vi vil

fortælle om.

Mindre, hidtil ubetydelige, fejl kan føre til store

fejl, når data benyttes på nye måder. F.eks. vil

en badebro i en sø, som fejlagtigt er registreret

som en havn mod kyst, betyde, at der er “hav-

udsigt” midt inde i landet.

Databerigelse kan tænkes anvendt indenfor

mange forskellige områder. I indlægget vil vi

give eksempler på andre typer af databerigelse

og anvendelseområder.

I dette indlæg vil vi, med udgangspunkt i en

case for SKAT, vise, hvordan man eff ektivt kan

beregne på endog meget store datamængder

ved en kombination af domæneviden, databa-

ser og (egenudviklet) programmel.

SKAT har ønsket at inddrage en række geogra-

fi ske parametre i den matematiske model, der

forventeligt skal anvendes til den kommende

off entlige ejendomsvurdering. Vi har, på op-

drag fra Geodatastyrelsen, leveret en række af

disse parametre til SKAT.

Parametrerne består af afstandsberegninger fra

den enkelte ejendom til bl.a. kyst, jernbane/S-

tog, skov, sø og luftbårne højspændingskabler.

Der er også foretaget en ”første række”-analy-

se, hvor de adresser, der ligger i første række til

sø eller kyst, er udpeget.

Endelig er der i projektet beregnet to typer

udsigtsanalyser, der begge er lavet på bag-

grund af Danmarks Højdemodel i dens fulde

opløsning. Resultaterne er et mål for udsigten

over hav eller sø, og et mål for den generelle

udsigt fra ejendommen - med andre ord: Hvor

godt er udsynet fra ejendommen?

Afstandsberegningerne og ”første række”-

analysen er foretaget i PostgreSQL/PostGIS.

Udsigtsanalyserne er baseret på omkring 36

millioner sigtelinjeberegninger, som er foreta-

get med specialudviklet software.

Indlægget vil vise, hvordan vi eff ektivt har

kunnet lave så mange beregninger, herunder

Er det “Big Data” - eller bare “databerigelse”?

Klavs Pihlkjær

Christensen

Septima

Klavs har stor erfaring indenfor geografi sk IT med vægt på data -modellering, sy stem-integrationer samt berigelse af adresser med geografi s ke data.

Medforfattere:

Bo Overgaard og Asger Petersen, Septima

Finans II


Kom og få lavet en app i pausen

Se det nyeste fra Esri på Informi GIS’ stand

Tag dine geodata med som shapefil, geodatabase eller det format du kender, så får du en app med hjem fra Kortdage.

Du kan bruge din nye app i 30 dage, efter du har fået den.

3D modeller & Oculus Rift brillerOnsdag15:05-15:20

ArcGIS ProTorsdag09:50-10:05

Web App BuilderTorsdag15:05-15:15

3D modeller & Oculus Rift brillerFredag10:05-10:20

Kig forbi stand #9 Informi GIS - Når viden skal ses


Finans II



14:30 - 15:00

Som medforfatter til en lang række nationale

og internationale ejendomsværdi-modelle-

rings-studier vil jeg forsøge at skabe et overblik

over hvorledes, den rumlige del af ejendoms-

værdimodeller kan behandles.

I den forbindelse vil jeg afdække relevante

overvejelser i forbindelse med konstruktion af

rumlige variable, behandling rumlige variable i

ejendomsværdimodellerne og hvilke forholds-

regler i den modeltekniske opbygning, der bør

overvejes, når det ikke er muligt at inddrage

alle relevante rumlige variable i modellen.

Den bedste måde at indarbejde rumlige

elementer i ejendomsværdimodeller er ved at

komme så tæt på folks opfattelse af relationen

mellem ejendommene og de rumlige elemen-

ter. Helt grundlæggende betyder det, at den

opfattede afstand er en bedre variabel end den

faktiske afstand.

Det betyder bl.a., at netværksafstanden ikke

nødvendigvis er en bedre variabel end fugle-

fl ugtafstanden. Eff ekten af rumlige elementer

har forskellige rumlig udbredelse og påvirker

værdien af ejendommene væsentligt forskelligt

afhængig af ejendomsmarked, typen af bolig

og typen af rumligt element.

Det kræver betydelig indsigt at specifi cere disse

forskellige relationer korrekt i ejendomsværdi-

modellen. Eksempelvis er værdistigningen af

S-togs-stationer forskellige fra metrostationer

Værdien af placering

Toke Emil Panduro

Københavns

Universitet

Toke har en Ph.D. grad i ejendomsværdi-modellering. I arbej-det som Post.doc er han med til at ud-vikle ejendomværdi-

modeller, der kan håndtere rumlig autokor-relation.

både i forhold til eff ektens udbredelse, hvorvidt

der er tale om en lejlighed eller et parcelhus,

og i hvilke bydel, ejendommen ligger.

Det er ikke muligt at tage højde for samtlige

rumlige elementer, der påvirker ejendomsvær-

dien, af den simple grund, at data ikke fi ndes.

Den udfordring kan til dels løses ved at an-

vende en bred pallet af model-løsning lige fra

rumlig ”fi xed eff ect” af administrative enheder,

til tilføjelsen af rumlige autoregressive udtryk af

prisen og fejlleddet i modellen, over til rumlig

”smooting” af (x,y)-koordinaterne.

Den vigtigste pointe i forbindelse med

ejendomsværdi-modellering er at tænke sig

godt om. Vi kan hurtigt lave et stort datasæt

med mange rumlige variable, men det er ikke

sikkert, at ejendomsværdimodellerne bliver

bedre af det.

Musiksalen

Sessionsleder: Hans Ravnkjær Larsen

13:30 - 15:00 Sponsor Ignite


Sponsor Ignite er din chance for at opleve

sponsorerne under pres. Her får de præcis

fem minutter til at fortælle en historie om,

hvad de selv brænder for, hvilken forskel

(i verden) de søger at gøre, og hvordan.

Her kan du se dem på slap line, selv om de

kæmper med et stramt format: Hver fortæl-

ling følges af en 20 siders præsentation, der

skifter af sig selv fi re gange i minuttet.

Sponsor i en fart!

Lyder det som de leverandører, du kender i

forvejen? Kom og se med, når de på kun fem

minutter sætter sig selv i højeste gear og siden

inviterer til dialog og uddybende snak på deres

stand.

18WebGISDigitale planer3D modellerMobil registrering


Hackathon

Onsdag d. 19. november Gæstesalen

Sessionsleder: Bjarne Fog

Start kl. 13:30 og 24 timer frem

Udstillingen

Geoforums egen stand


24 timers spændende og udfordrende team-

work, hvor målet er at frembringe en App, der

kan præsenteres og bedømmes af Kortdags-

deltagerne efter de 24 timer.

24 timers teamwork

Gæstesalen

Sessionsleder: Bjarne Fog

14:00 - 15:00 Fremlæggelse af Hackathon

Torsdag d. 20. november

De færdige apps fremlægges og bedømmes.

Applikationerne skal demonstrere nytænkning

både i anvendelsesmuligheder og design, samt

nye kombinationer af frie geodata eventuelt

kombineret med andre registerdata.

Kom og vær med til afslutningen på 24 timers

udviklermarathon.

På Geoforums stand i udstillingen er der mulighed for at høre nærmere om nogle af

Geoforums aktiviteter. Mød Geoforums Kompetenceudvalg, der barsler med et nyt efter-

uddannelseskatalog for 2015-16. Redaktionen for Brugstedet.dk fortæller om deres aktiviteter

med sitet herunder indstiftelsen af geodata-prisen.

Du kan også møde Unge GIS-brugere - Geoforums B&U-afdeling, der er linket mellem

geodata-branchen og studerende indenfor GIS og geodata.

Endelig gemmer standen også på en interaktiv overraskelse, der absolut er et besøg værd.

Standen er bemandet i pauserne:

Onsdag den 19. november i tidsrummet kl. 15:00 - 15:30

Torsdag den 20. november kl. 9:45 - 10:30 og kl. 15:00 - 15:45

Fredag den 21. november i tidsrummet kl. 10:00 - 11:00

Kom og mød Geoforum og få en snak om foreningens aktiviteter

Målet for det færdige produkt er at appli ka tionen

skal demonstrere nytænkning både i anvendel-

sesmuligheder og design, og nye kombinationer

af frie geodata eventuelt kombineret med andre

register data.

Der arbejdes i hold af 4-5 personer, hvoraf

mindst 2 er håndplukkede udviklere. Kort-

dagsdeltagere med interesse for udvikling

af applikation, grafi sk design, og brugerin-

terfaces opfordres til at søge om deltagelse.

Under hele forløbet vil der være mulighed

for at følge arbejdsprocesserne på de for-

skellige hold.

eb

rug

ere

UNG GIS

Efteruddannelse i Geoforum

Giv et Praj hjælper borgerne med at sende praj til kommuner eller forsyninger

Se mere på www.givetpraj.nu

Nu kan borgere sende praj i hele Danmark!

Besøg Intergraph på Kortdage 2014 og se

Vi ses på stand nr. 7!

Giv et Praj og vind!


Ny teknik


Sessionsleder: Jan Juul Jensen

16:00 - 16:30

Plenum


16:30 - 17:00

Dette åpner for et enormt potensiale for ana-

lyse og tilrettelegging. Foredraget kan holdes

på Engelsk eller Norsk.

The “national geospatial foundation” of Norway

consists of multiple semi-structured and semi-

standardized thematic data sets made available

in a variety of formats. Storing, extracting and

performing lightweight analyses across the

diff erent data sets adds value and usefulness to

the data sets, which is a prime motivation for

releasing the data freely to the public.

Earlier approaches have stored the diff erent data

sets in a traditional relational manner resulting

in hundreds of Postgresql/PostGIS tables –

some with dozens of attributes. Updating and

querying the data sets becomes unnecessary

complicated and often a tedious, manual task.

In an eff ort to deal with these issues, we have

looked at other ways of storing and querying

the data. A schemaless storage mechanism,

like NoSQL-databases, fi ts perfectly to the task.

However, NoSQL-database implementations

have major drawbacks related to geometry

handling when compared with PostGIS. We

wanted the geometry handling of PostGIS

combined with the schemaless storage me-

chanisms of a NoSQL database.

Postgresql fi ts this combination perfectly with

PostGIS’ handling of geometry and HStores

handling of key-value stores. HStore is an

extension that implements a binary data type

Geodatastyrelsen lancerede den 24. april

2014 ”Danmarks frie geodata i en Minecraft-

verden”. Løsningen blev en sensation og fi k

hele verdenspressens bevågenhed. På få dage

blev Kortforsyningens video om Danmark i en

Minecraftverden set 600.000 gange og fra den

24/4-30/4 har der været 200.000 downloads

af data fra Kortforsyningen.

Demonstrationsserverne er på syv dage besøgt

af mere end 18.000 unikke spillere. Interessen

for løsningen har med andre ord været enorm.

Idéen til ”Danmarks frie geodata i en Minecraft-

verden” blev til hos to ansatte i Databehandlings-

afdelingen i Geodatastyrelsen, som ville afprøve

mulighederne i de data, de til daglig arbejder

med og behandler. Her er der bl.a. tale om Dan-

marks højdemodel og udvalgte FOT-data.

Hvad der startede som et eksperiment, viste

sig hurtigt at kunne realiseres i større omfang.

Ansatte i Geodatastyrelsens anvendelsesområ-

der kunne hurtigt se potentialet i idéen og de

muligheder, det giver, at få sat de frie geodata i

spil generelt, og særligt indenfor undervisnings-

sektoren.

Lagre og analysere på tvers av datasett ved bruk av OpenSourceDanmarks frie geodata i en Minecraftverden

Simon Lyngby

Kokkendorff

Geodatastyrelsen

Databehandling

Medforfattere:

Signe Stevne Egmose (Forsvar og Beredskab, Geodata styrelsen).

Alexander Salveson

Nossum

Norkart

Konseptutvikler og programmerer.

in Postgresql that allow storing an arbitrary

number of key-value pairs. In contrast to the

JSON data type, HStore enable indexing on the

key-value stores.

Combining PostGIS geometry with HStore’s

key-value storage for non-geometry attributes

was a perfect match for storing the highly

varying data sets. The fl exibility gain is tremen-

dous and a huge success allowing our data

developers to fi nd new ways of combining and

making value of the data sets.

Future work on the JSONB data type will

combine the benefi ts of both the HStore and

the JSON data type, enabling solutions that are

even more advanced as well as bridging the

gap between NoSQL-databases and relational

spatial databases.

This talk will present our success in combining

geometry and key-value stores in Postgresql

by using PostGIS and HStore – in production

decision-making.

Kom og hør hvordan, vi skabte denne verden,

hvilke data, vi har brugt, hvad, der var de

tekniske og datamæssige udfordringer, og

om de muligheder, der ligger i, at vores data i

fremtiden bliver endnu bedre.

Vi vil også fortælle, hvorfor vi lavede Danmark i

Minecraft, og hvordan der er blevet taget imod

løsningen på landets skoler, som var den egen-

tlige målgruppe for udviklingen af Danmarks

frie geodata i en Minecraftverden.

Ny teknik


1-0 tilfremtidenFremtidens kommunale sagsbehandling kommer i endnu højere grad til at bestå af 0 og 1-taller.

Den digitale tidsalder er over os - og den giver mulig heder for nye og bedre løsninger.

Kom forbi vores stand på Kortdage 2014 og tal med os om integrerede og effektive løsninger.

orbicon.dk/informatik


Ny teknik



17:00 - 17:30

Plenum


17:30 - 18:00

Udviklingen går stærkt for teknologi. Der sker

mange fremskridt inden for få år. I GIS-verdenen

sker der ligeledes store fremskridt. Det er dog

ikke alle grene af udviklingen der går lige stærkt.

Det er ti år siden, at der blev solgt fl ere multi-

kerne end singlekerne computere. I dag er fi re

kerner snart standard på bærbare, mens der

bliver solgt arbejdsstationer med mange fl ere.

På trods af disse fremskridt på hardware-siden,

er GIS-programmerne desværre ikke helt fulgt

trop.

Da jeg i september 2013 startede på mit første

job som færdiguddannet kandidat, stod der en

splinterny arbejdsstation til 25.000 kr. til mig.

Store var mine forventninger til hvor meget

hurtigere, denne fantastiske computer ville

være end min billige studiebærbare.

Programmer startede da også meget hurtigere,

end jeg var vant til, og den blev ikke det mind-

ste langsommere, selvom jeg havde adskillige

programmer åbne samtidigt. Stor var dog

min skuff else, da det gik op for mig, at denne

nye kraftige computer ikke var det mindste

hurtigere til at udføre CPU-tunge beregninger i

ArcGIS end min gamle billige bærbare.

Forklaringen på dette er, at beregningen i

ArcGIS kun kan udnytte en enkelt kerne på

computeren. Selvom min nye arbejdsstation

på papiret havde mange fl ere kerner end min

bærbare, nyttede det bare ikke noget, når kun

én enkelt blev brugt.

Den næste revolution inden for webkort er

måske lige om hjørnet. I dette indlæg gives en

introduktion til hvorfor og hvordan, de såkaldte

”vector tiles” kan komme til fuldstændigt at

ændre måden, vi kan bruge kort på Internet.

Brugerne forventer i dag hastighed - de vil ikke

have oplevelsen af at skulle vente.

Første skridt var at erstatte WMS med tiles.

Google viste vejen og fl ere konkurrerende

protokoller for tiles kom på banen. OGC har

lavet en standard for tiles, som kaldes WMTS,

mens mange har valgt at lægge sig op ad en af

de øvrige standarder.

Ved at benytte ”tilede” kort i stedet for WMS

fås meget hurtige kort og en række browser-

komponenter, som Open Layers og Leafl et,

anvender som udgangspunkt rastertiles.

Tiles er smart, fordi det giver et stærkt begrænset

antal mulige kortbilleder, som brugeren kan bede

om. Dermed er det praktisk muligt at lave dem i

forvejen, hvilket sparer brugeren for ventetiden,

mens serveren henter kortdata fra databasen og

tegner kortet. Serveren skal ganske enkelt retur-

nere en eksisterende fi l.

Selv om vi har fået hurtige kort med rastertiles,

er det stadig kun prædefi nerede billeder, som

vises i vores browser. Ønsker brugeren (eller

administratoren for den sags skyld) at ændre

eksempelvis en farve eller en label-font i kortet,

så skal samtlige korttiles dannes på ny med

disse ændringer.

Lær, hvordan du får en 8 timers GIS-beregning til kun at tage 1 timeVector tiles - en ny teknologi til webkort

Asger Sigurd

Skovbo Petersen

Septima

Asger har udviklet software til stort set alle aspekter af geodata - fra indsam-ling, over lagring og forædling af data til visualisering.

Mathias Kofoed

Poulsen

Kystdirektoratet

Datafl ow og be reg -ninger af søopmå-linger. Herunder udvikling af Python-værktøjer til brug i ArcGIS.

Ideen bag vector tiles er, at i stedet for at hente

et billede af et kort i tiles, hentes i stedet kort-

data i tiles. Da hver kortdata tile kun indeholder

præcis de data, der er nødvendige, kan det

tilsvarende kortbillede lynhurtigt tegnes. Dette

kan enten ske i brugerens browser eller på en

server. Dermed er det pludseligt muligt at lade

brugeren bestemme sin kartografi fuldstændig

selv uden, at det går ud over hastigheden.

Vector tiles som teknologi anvendes allerede

i dag i adskillige løsninger på Internet. Den

mest kendte løsning er nok Google Maps, som

begyndte at bruge vector tiles i 2013.

Da der endnu ikke fi ndes en standard for

vector tiles, er alle implementeringer indtil

videre “hjemmelavede”. I indlægget gennem-

gås en række forskellige tilgange til metoden.

Der fortælles om fordele og ulemper ved de

forskellige tilgange og vi kigger på dugfriske

eksempler fra Internet.

Producenterne af GIS-software er godt klar

over dette. I de sidste par år er der også sket

forbedringer i de forskellige GIS-programmer

som ArcGIS, MapInfo og QGIS, hvor fl ere

kerner kan tages i brug. Der er desværre bare

stadigvæk rigtig mange funktioner i disse

programmer, som slet ikke udnytter det fulde

potentiale i vores dyre computere.

Kan vi så gøre andet end at vente på, at vores

programmer bliver opdateret? Ja da, vi kan

lære Python. Python er et stærkt scripting-

sprog. Det er valgt som scripting-sprog til

ArcGIS og QGIS. Vigtigst af alt i denne sam-

menhæng, så er der mange muligheder for at

lave multikerne-beregninger.

I dette indlæg vil jeg belyse den nuværende situa-

tion for de mest anvendte GIS-programmer, samt

hvor langt de forskellige er kommet med under-

støttelsen multikerner. Multikerne-beregninger er

ikke ligetil. Forskellige tilgange er nødvendige for

forskellige data og principperne for disse forskel-

lige tilgange vil blive gennemgået.

Ny teknik


3D i planlægningen


Sessionsleder: Lars Flemming

16:00 - 16:30

Det lille teater


16:30 - 17:00

At nå ud til børn og unge med formidlingspro-

jekter på deres premisser igennem et spillemil-

jø giver en unik mulighed for at skabe en bedre

forståelse af de kommunale projekter.

Animation i Viborg Kommune er en af de

væsentlige styrkepositioner, som opnås igen-

nem animations-skolen:

(http://www.animwork.dk/da/) .

Arsenalet, som er et afkast fra animations-

skolen (http://www.animwork.dk/en/arsenalet.

asp), formidler fl ere vanskelige emner igennem

et animeret miljø.

Ved at kombinere eksisterende spille-platforme

(Minecraft), samt eksisterende geografi ske

2D og 3D data, er det en overskuelig opgave

at kreere et unikt spillemiljø baseret på den

virkelige verden.

Kommunale emner såsom kommuneplaner

og lokalplaner er vanskelige at formidle. Ved

høring af forslaget til Kommuneplan 2013-

2025 brugte Viborg Kommune for første gang

en animationsfi lm i biografer og på Internet.

Udbyttet var en bedre formidling. Fordelen

ved at formidle byfornyelse og turistattrak-

tioner igennem et animeret spillemiljø er de

mange nye muligheder, det giver for at nå

bredere ud.

Silkeborg Kommune er i en rivende udvikling.

Foruden den motorvej, som er i gang med at

blive bygget igennem hele Silkeborg, planlæg-

ges adskillige enorme anlægsprojekter, som

kommer til at berøre mange af kommunens

borgere og virksomheder.

Teknik og Miljø skal sørge for, at politikerne

har gode redskaber til at vurdere planlagte

og foreslåede anlægsprojekter. Derfor har vi

valgt at få produceret en 3D-bymodel over

hele kommunen. En 3D-bymodel er dog intet

værd uden de rigtige værktøjer at anskue den i.

Derfor valgte vi i GIS-afdelingen at undersøge

markedet for 3D-visere grundigt.

Vi vil gerne fortælle om de krav og overvejelser,

der ligger til grund for vores valg af 3D-viser, og

selvfølgelig give en demonstration af den valgte

løsning.

Vi har oplevet en stor interesse for vores 3D-

løsning. Både blandt politikere og kolleger,

men også fra arkitektfi rmaer, som også arbej-

der i 3D. I løbet af få måneder er vi oppe på 15

projekter, der kan ses i modellen. Både store

projekter, som den kommende motorvej og

det nye stadion, men også mindre lokalplaner.

Der er stor forskel på hvor gode data, vi

modtager til et projekt, men vi vil vise, hvordan

forskellige typer af både 2D og 3D-data kan

integreres i vores 3D-bymodel.

Animation af kommune- og lokalplanerHvordan kan arkitekternes vilde planer, integreres i en 3D-bymodel?

Tue Nilsson Poulsen

Silkeborg

Kommune

Sidder til daglig i Kort og Geodata-teamet i Silkeborg Kom-mune. Teamet står for de traditionelle GIS-opgaver indenfor registrering af geo-

data, GIS-analyser, landmåling, kortproduk-tion, men også for 3D-bymodel og andre nye muligheder indenfor GIS og geodata.

Arbejder med al slags data fra registerdata til hjemmelavede terrænmodeller i 3D. Jo fl ere data, der er til rådighed, jo sjovere er mit arbejde.

Medforfattere:

Lars Bomholt Damgaard Jakob Harding Kirkegaard

Peter Hollebeek

Viborg kommune

GIS, udvikling, digi-tal kommuneplan, sektor planer og webGIS.

Medforfattere:Ulf Månsson

Silkeborg Kommune har tidligere haft en 3D-

bymodel, som kun var tilgængelig via et link i

en afkrog af kommunens hjemmeside. Til vo-

res nye model har vi fået lavet en løsning, som

er integreret i vores samlede WebGIS-løsning.

Vi mener, at FOT og 3D-bymodeller bør være

to sider af samme sag. Derfor ajourfører vi

3D-bymodellen i forlængelse af FOT og på en

sådan måde, at vi har de samme bygninger i

FOT og i 3D.

Ved at integrere eksisterende geografi ske data

i et spillemiljø anvender Viborg Kommunes

skoler data til undervisning. Her kan der næv-

nes emner som oversvømmelser af områder

(klimaplanlægning), arkitektur (arkitekturpolitik)

og byplanlægning.

Oplægget vil indeholde eksempler på et kon-

kret projekt og give bud på, hvordan et 3D-spil

kan indgå som et sjovt, underholdende og

seriøst undervisnings- og oplysningsværktøj i

skoler og fritidsklubber.

Spillemiljøet er baseret på Minecraft, hvor

modeldata, der dækker hele Viborg Kommune,

er baseret på Viborg Kommunes Sketchup 3D-

model samt FOT-data og endvidere nyopmålte

underjordiske 3D-data over kalkgruberne i

Mønsted og Daugbjerg.


3D i planlægningen



3D i planlægningen



17:00 - 17:30

Det lille teater


17:30 - 18:00

I dag er meget af statens og kommunernes ad-

ministration af ejendomme, pladser og øvrige

strukturer bundet op på analoge og digitale 2D

tegninger, der ikke er tidssvarende. Dvs. der

er ikke tale om, at de er kortlagt i detaljerede

3D-modeller.

Hvad skyldes dette? At det kan være dyrt og

udfordrende at indsamle et komplet 3D-data-

sæt af den udvendige del af for eksempel en

bygning?

Terrestrisk laserscanning er et fornuftigt værktøj

til 3D dataindsamling, men udfordringen er at

indsamle data af eksempelvis tagkonstruktioner

ved renoveringsprojekter. Ved fotogrammetrisk

dataindsamling på baggrund af almindelige

håndholdte kameraer (terrestrisk) eller avance-

rede helikopter-droner har man byggestenene

til fremtidens ejendomsadministration.

Fotogrammetrien kan med fordel bruges til

besigtigelse / 3D-kortlægning af midlertidige,

permanente og fremtidige strukturer. Helt

overordnet er der mulighed for at få adgang til

3D-data af midlertidige strukturer eksempelvis

festivalpladser og ombygninger. Dernæst er

der mulighed for at opdatere detaljeringsgra-

den på nuværende bygningsmasser til brug

ved eksempelvis renoveringsprojekter samt at

2D tegninger kan for mange være svære at

forstå, hvorimod en 3D digital model kan være

med til at give alle involverede et bedre over-

blik samt sikre, at alle taler om det samme.

Når selve 3D modellerne og arbejdsgangene

bliver simplifi cerede, så de indgår som et

dagligt værktøj i planprocessen, står man som

planlægger/udvikler langt stærkere i sin argu-

mentation.

Viborg Kommune har i mange år haft en 3D di-

gital bymodel, som er opbygget af kommunen

selv med enkelte dele og elementer leveret fra

fi rmaer. Kommunen har i fl ere omgange igen-

nem de sidste par år brugt denne model, men

ikke i det ønskede omfang.

Viborg Kommune har derfor i samarbejde

med eksterne konsulenter fået udarbejdet en

ny type terrænmodel. Denne er langt bedre

til at kommunikere landskabet i en model og

den tager højde for de elementer, som har en

indvirkning, når man snakker planlægning.

I forbindelse med et nyt stort lokalplanprojekt

syd for Viborg (Arnberg) valgte kommunen

at få fremstillet første etape i en 3D digital

bymodel. Formålet var at kunne kommunikere

bedre med kommunens politikere og borgere

omkring konsekvenserne ved projektet.

Modellen er holdt simpel og neutral med

fokus på ændringerne, der sker i området. Små

Droner – ejendomsadministratorens bedste ven3D bymodeller i en kommunal hverdag

Anette Vinter

Viborg Kommune

Arkitekt & byplanlæg-ger .

Byudvikling, lokal-planlægning, bygherre rådgivning.

Medforfattere:

Peter Hollebeek

Jesper Falk

COWI A/S

Som sektionsleder for COWIs landmålings-gruppe i Danmark er jeg ansvarlig for den daglige administration af gruppen.

Projektleder på landmålingsopgaver og ofte koblet på tilsyn i forbindelse med større an-lægsprojekter i Danmark og internationalt. Har bl.a. været tilsynsførende (landmåling) på et 4-årigt byudviklingsprojekt i Qatar.

detaljer, som først hører til senere i projektet, er

ikke i fokus. Emner som påvirkning af byprofi l,

udsigtslinjer og visualisering af bebyggelsespro-

center mv. har været drøftet i processen.

Det handler om at skabe et grundlag for en

dialog om påvirkningerne i området. Den

aktuelle model er en kombination af hånd-

tegninger, kommunens egne GIS-data og en

3D digital model bygget ud fra FOT-data (frie

grunddata).

Kort sagt: ”3D digitale bymodeller kan kvalifi ce-

re diskussionerne i Teknisk Forvaltning, såfremt

data er produceret til det ønskede formål med

modellen”.

Oplægget vil indeholde eksempler på konkrete

projekter og give bud på, hvordan en 3D digital

model kan indgå som et arbejdsværktøj i

Teknisk Forvaltning.

kunne visualisere eff ekten af fremtidige bygge-

og renoveringsprojekter i et lokalområde.

Dette foredrag omhandler brug af helikopter-

droner til 3D dataindsamling.

Med udgangspunkt i konkrete projekter disku-

teres der krav til udstyr, nøjagtighed, detalje-

ringsgrad og efterbehandling af data. Jeg kom-

mer desuden ind på problemstillinger i forhold

til lovgivningen og hvorledes man operationelt

foretager en kortlægning i bynære omgivelser.

Til sidst vil der være en perspektivering i forhold

til grænsefl ader til andre områder og faggrene.

3D i planlægningen



Mobilitet


Sessionsleder: Jesper Stenstrup

16:00 - 16:30

Radiosalen


16:30 - 17:00

Hvordan planlægger jeg placeringen af min

forretning? Er der off entlige parkeringspladser

nok indenfor 10 minutters gang fra det ansøgte

byggeprojekt? Hvor langt kan ambulancen

egentlig nå på de femten minutter?

Denne type spørgsmål søges ofte besvaret ved

at lave ruter fra punkter til hver enkelt adresse

indenfor den tænkelige max-afstand – f.eks.

fra hver parkeringsplads til adressen, eller hver

adresse til brandstationen.

Dette foredrag vil i stedet fokusere på den

noget hurtigere beregning af en egentlig iso-

kron. Som ordet antyder, er der ved isokroner

tale om områder, der kan nås indenfor samme

maksimal-tid. Med isokroner kan vi i stedet for

punktberegninger måske også fi nde de steder,

hvor man ikke skal få hjerteanfald (udenfor

ambulancens femten minutters rækkevidde).

I dette foredrag vil jeg vise, hvorledes man,

med åbne værktøjer, kan lave isokroner ud fra

sit tekniske kort (FOT) eller andre vejnetværk,

som f.eks. OpenStreetMap. Foredraget vil

blandt andet vise en case om parkeringspladser

fra Københavns Kommune og her gennemgå

processen fra data-kvalitet til de endelige

resultater.

I Københavns Kommune har man gennem

en årrække indsamlet statistiske totaltællinger,

Intet sker i et tomrum. Ingen valg sker uden alter-

nativer. Ingen valg kan forstås uden kendskab til

de muligheder, der har været i en given situation.

En analyse af vores rumlige adfærd, fx hvilke

ruter, vi som cyklister tager, giver kun mening

set i lyset af de muligheder, vore umiddelbare

omgivelser giver.

Den udbredte tilstedeværelse af GPS i vores hver-

dag er velbeskrevet som teknologi til indsamling

af vores bevægelser. Metoderne til og motiva-

tionerne for analyse af denne stadigt voksende

datamængde er i tilsvarende rivende udvikling.

Der er behov for at tage et skridt tilbage og få

et overblik over, hvad det er, vi vil og kan. Er der

noget, vi hidtil ikke har fået øje på?

Anvendelsesområderne kan inddeles i 3 grupper:

1. Den primære anvendelse tager sit udgangs-

punkt i de behov, man personligt har – på

stedet og til tiden. Udover navigation ligger den

stadigt større anvendelse af ’location based ser-

vices’ i denne gruppe af anvendelse.

2. Aggregeret analyse af antallet af personer el-

ler køretøjer på givne steder. Denne sigter mod

en opgørelse af omfanget af brug, i realtid eller

retrospektivt.

3. En nyere gruppe af analyser omfatter individers

adfærd og præferencer, hvor man undersøger,

hvad der har betydning for fx rutevalget på bag-

grund af de konkrete ruter registreret vha. GPS.

Isokron-bestemmelseDin vej er dit valg – analyse af cyklisters rutevalg og præferencer vha. GPS

Hans

Skov-Petersen

Københavns

Universitet

GIS and rumlig adfærd.

Medforfattere:

Jette Bredahl Jacobsen, Københavns Universitet, og Henrik Harder, Aalborg Universitet.

Hans Gregers

Petersen

Septima P/S

Gregers er uddannet civilingeniør med speciale i software engineering og mate-matiske/statistiske modeller. I 2008 kom han fra konsulent-

og ind i geodata-branchen og startede som udvikler på producentsiden. Senere blev det igen til en rolle som konsulent.

Privat har han bidraget til OpenStreetMap i årevis - de seneste par år har det ført til større og større brug i kommerciel sammenhæng. Gregers er ansvarlig for Septimas metoder til rute-beregninger og -optimering.

I forbindelse med forskningsprojektet, Bikeabi-

lity, blev 200 københavnske cyklisters adfærd

gennem en uge kortlagt. Ved at matche

ruterne til vejnettet og at sammenligne ruterne

med alternativer, blev præferencerne, der lå

bag, analyseret ud fra cyklisternes ’betalings-

villighed’ i form af den ekstra afstand, de var

villige til at cykle for at opnå eller undgå givne

forhold langs ruten.

På den måde blev betalingsvilligheden for at

være på en cykelsti, for ikke at skulle stoppe op

ved et lyskryds, for ikke at skulle svinge (til højre

eller venstre) og for at kunne cykle gennem

grønne områder analyseret.

Resultaterne kan – ud over at bidrage med en

øget forståelse for cyklisters præferencer –

anvendes i forbindelse med ruteoptimering for

cyklister og simulering af cyklisters adfærd.

i form af stikprøvedage, for parkerede biler i

indre by. Disse tal har man analyseret i sam-

menstilling med det kendte tilladte antal par-

keringspladser. Analyserne har været formidlet

som distrikts-gennemsnit eller som farver på de

enkelte vejsegmenter.

Ved beregning af de strækninger, man kan gå

til indenfor X minutter fra et punkt, kan man nu

dynamisk formidle og analysere udfordringer

angående parkeringspladser ved for eksempel

byggeansøgninger eller lignende.

Mobilitet






17:00 - 17:30

Radiosalen


17:30 - 18:00

Indlægget tager udgangspunkt i, at kommu-

nerne arbejder for at konvertere data til FKG-

datamodellen. Ved dette skabes et grundlag for

forventede eff ektiviseringer.

Kommunerne har efterspurgt en række prak-

tiske muligheder, som kan lette og forenkle

deres arbejde. For at imødekomme dette

ønsker FKG-bestyrelsen at skabe rammer for, at

kommunerne løbende holder deres geoda-

tabaser opdaterede med nyeste version af

FKG og at disse opdateringer kan ske så let og

omkostningseff ektivt som muligt.

Derfor har bestyrelsen besluttet at lade udvikle

og vedligeholde nogle (få) standardiserede fysi-

ske implementeringer af den logiske datamodel.

For at beslutte hvilke fysiske implementerin-

ger, der skulle udvikles, er der foretaget en

undersøgelse af hvilke platforme, der anvendes

i kommunerne. Undersøgelsen omfatter dels

lagringsplatform, dels desktop-systemer og

dels websystemer.

Da det er et langsigtet strategisk mål i projektet

at få oprettet og anvendt en landsdækkende

fælleskommunal database indeholdende

FKG-data, er der indgået aftale med Danmarks

Miljøportal om, at FKG-databasen ligger på DAI

og data kan præsenteres, redigeres og down-

loades herfra.

FKG-databasen på DAI kan betragtes som et

pilotprojekt, der skal medvirke til at afdække

Kommunernes implementering af datamodel

Jesper Gaardboe

Jensen

Geo Fyn A/S

Projektchef for Geo-Fyn, som er en sam-menslutning af alle fynske kommuner med henblik på sam-arbejde på geo

dataområdet.

hvilke anvendelsesmæssige behov og tekniske

krav, der stilles til en sådan fælleskommunal

database.

Indlægget vil indeholde beslutninger om hvilke

fysiske implementeringer, der er udviklet i regi

af projektet, og hvordan de formildes, så kom-

munernes arbejde lettes.

I indlægget vil tillige blive fortalt om den under-

søgelse, der er foretaget af kommunernes fore-

trukne platforme, og hvorledes undersøgelsen

planlægges løbende fulgt op med henblik på at

følge denne udvikling.

Endelig vil anvendelse og udvikling af FKG-

databasen på Danmarks ArealInformation indgå

i oplægget.

Herunder hvordan det vurderes hvilke temaer

fra FKG-datamodellen, der skal prioriteres

højest, og hvorvidt det skal være obligatorisk

at vedligeholde visse temaer på den fælles

landsdækkende database.

Kommunen som en datavirksomhed - eller

hvad betyder det nye, men fancy begreb: ”Big

Data”, for kommunernes rolle?

I dette oplæg gives nogle bud på, hvad det

betyder for kommunerne, at alle taler om data,

og at data er et væsentligt forretningsområde

for virksomheder og et styringsværktøj for

kommunerne.

Den off entlige sektor har lang erfaring med

data, og ikke mindst på de tekniske områder

i kommunerne har indsamling og anven-

delse af data i de seneste årtier været i fokus.

Datamodeller på for eksempel GIS-området

er udbredte, men området har også i høj grad

været præget af lokale løsninger rettet mod

lokale udfordringer.

Den off entlige sektor, og dermed også den

kommunale verden, bliver udfordret af, at data

fi ndes mange steder og bliver skabt i mange

sammenhænge. Nye data skabes i stor hast

hele tiden. Det siges, at 90 procent af verdens

data er produceret inden for de sidste to år

(kilde IBM).

Hvordan forholder vi os til det og hvordan

arbejder vi med dette?

Kommunen som datavirksomhed

Michel van der

Linden

Kalundborg

Kommune

Direktør for Teknik o g Udvik-ling i Kalundborg Kommune.

Formand for KTC’ fag gruppe for Digital Forvalt ning.

Om vi nu taler om begreberne fælles service-

platform, FOT, FKG, datafordeleren, FLIS,

Smarter Cities, eller Crowd Sourcing, så er de

alle sammen koncentreret om datafællesska-

ber. Vi må vænne os til, at ingen har særskilte

rettigheder til eller monopol på data.

Hvordan kan vi skabe værdi ud fra de mange

data og hvordan undgår vi at drukne i ligegyl-

dige informationer?

Det vigtige er hvad, det kræver, og hvordan,

vi forholder os til de mange data, og dermed

hvordan vi fi nder frem til kommunernes rolle i

Big Data-dialogen, som foregår her og nu?




EU opportunities: Go get them!


Sessionsleder: Kristian Skak-Nielsen

16:00 - 17:35

Musiksalen


16:15 - 16:35

The presentation is on new business models

for EU and particularly on opportunities for

geoICT SMEs (Small and Medium Enterprises

within the geoICT sector). It deals with the

lessons learnt from smeSpire.

smeSpire is an FP7 support action funded by

DG CONNECT of EC to support European

geoICT SMEs to turn the INSPIRE challenges

into business opportunities.

A study conducted across 12 Member States

analyzed the potential market in the geoICT

sector. Its fi ndings were the basis for the

design, development and implementation of

reusable resources for the geoICT SMEs, like

a training package for INSPIRE, a catalogue

of best practices in INSPIRE implementations,

and a geoICT stakeholders’ EU-wide directory.

These results are currently used by a network

of more than 600 members aiming to exploit

the many business opportunities which,

beyond INSPIRE, are related to the growing

geodata economy.

New business models for EU geoICT SMEs: lessons learnt from smeSpireInternational session

Giacomo Martirano

Epsilon Italia

Founder and CTO of Epsilon Italia

There is a growing focus in the EU on Geographic information and infrastructure and on how the

private, public and research sectors can collaborate on creating growth.

During this session you will, as a public authority, research institution, private company or some thing

else entirely, get inspiration, useful knowledge, and bring practical knowledge home with you.

The session will be conducted in English.

Programme:

16-16.15: Introduction to the European Union work in the fi eld of public, private and education:

Trends, strategies and actual programmes (Private and public programmes and opportunities for

growth and cooperation). By Ulla Kronborg Mazzoli and Henning Sten Hansen.

16.15-16.35: Perspectives on Smespire. By Giacomo Martirano, Founder and CTO of Epsilon Italia.

16.35-16.55: Establishing a Small Medium Enterprise (SME) – experiences from Spatineo. By Kristian

Jaakola, founder and CEO at Spatineo.

16.55-17.15: Funding opportunities in Horizon 2020. By Anders Bjerrum, EU-consultant at Fp7consult.

17.15-17.35: Panel discussion with the speakers.

After the plenary discussion you will have the opportunity to talk to the speakers in a more infor-

mal, way.

For more information about the speakers, please read their abstracts over the following pages.

Giacomo Martirano

Kristian Jaakkola

Anders Bjerrum

Geo localization is in fact increasingly perva-

ding many broader domains like e-govern-

ment, energy, environment, health, material

and immaterial infrastructures. Eff ectively it

is supporting a broad range of stakeholders,

from policy makers to business makers and

citizens.

GeoICT SMEs can play a major role in this

scenario, adopting appropriate business

models based on joining forces and putting

together their complementary competences

built in specialized areas, making at last feasi-

ble a roadmap toward growth and jobs.







16:35 - 16:55

Musiksalen


16:55 - 17:15

Horizon 2020 is the largest EU Research and

Innovation programme ever with nearly €80

billion of funding available over 7 years (2014

to 2020). It promises more breakthroughs,

discoveries and world-fi rsts by taking great

ideas from the lab to the market.

Horizon 2020 is the fi nancial instrument imple-

menting the Innovation Union, a Europe 2020

fl agship initiative aimed at securing Europe’s

global competitiveness.

Seen as a means to drive economic growth and

create jobs, Horizon 2020 has the political back-

ing of Europe’s leaders and the Members of the

European Parliament. They agreed that research

is an investment in our future and so put it at the

heart of the EU’s blueprint for smart, sustainable,

and inclusive growth and jobs.

By coupling research and innovation, Horizon

2020 is helping to achieve this with its empha-

sis on excellent science, industrial leadership,

and tackling societal challenges. The goal is to

ensure Europe produces world-class science,

removes barriers to innovation and makes it

easier for the public and private sectors to

work together in delivering innovation.

Horizon 2020 is open to everyone, with a

simple structure that reduces red tape and

The growth of open data and geospatial web

services provides a lot of new business and

growth opportunities for private companies but

also for private, public and research co-opera-

tion. Sometimes these opportunities might be

hard to see or to fi nd.

This presentation is a case story of Spatineo Inc.

Spatineo was founded in 2011 and currently has

local operations in Berlin, Helsinki, and Dublin

The company now has customers in most of the

European countries.

Spatineo was started by a core team of 3 people

and currently it employs some 10 people.

This presentation is short summary of the foun-

ding and growth story of Spatineo.

Funding opportunities in Horizon 2020Start-up Case Story: How Spatineo has established itself in Europe in 4 years

Kristian Jaakkola

Spatineo Inc.

I’m the Managing Director and Founder of the company.

Anders Bjerrum

Fp7consult

Among other things, I assist researchers in their preparation of proposals for Horizon 2020, as well as the preparation of con-tracts.

Moreover I help with project management and administration of projects.

time so participants can focus on what is really

important. This approach makes sure new pro-

jects get off the ground quickly – and achieve

results faster.

The EU Framework Programme for Research

and Innovation will be complemented by

further measures to complete and further

develop the European Research Area. These

measures will aim at breaking down barriers to

create a genuine single market for knowledge,

research, and innovation.

The presentation will include:

- Funding oppertunities in Horizon 2020

- Rules for participation

- Tips for potential coordinators

The presentation shall touch upon:

- founding

- recruiting the key team

- fi nancing (inc. public)

- product development

- international expansion, and

- serving the customers.




Udstillerreception


Hvis ja, skal du henvende dig til Kortdagsudvalget, som så vil sørge for, at din aftens mad svarer til

dit behov. Kontakt Mette Borg, e-mail.: [email protected], tlf.: 5136 0530

Onsdag aften prøver vi et nyt koncept: ”Vi spiser og mingler”. Her er der rig mulighed for at netværke

under aftensmaden, der indtages stående i foyér-området.

Forplejning

Er du vegetar eller har du brug for ”særlig” kost?Sponsor- og udstillerreception

Kortdages udstillere holder reception i udstillingen onsdag sidst på eftermiddagen.

Kom og hils på udstillerne og få en snak inden aftens maden.

Udstillingen

18:00 - 19:00


Keglespil i HubertusstuenOnsdag aften efter maden holder vi åbent i Hubertusstuen, hvor der også er mulighed for at spille

kegler. Lokalet er godkendt til 50 personer.

LoungeområdeUnder hele konferencen vil der være et lounge-område ude i forhallen, hvor man kan sætte sig i

sofaen og fordøje indtryk eller føre en samtale i ro og mag.

Den tilhørende café vil være åben i aftentimerne - kaff epauserne foregår i udstillingen.


Det lille teater

Sessionsleder: Jesper Høi Skovdal

21:00 - 22:30 Generalforsamling


SEPTEMBER 2012 GEOFORUM | 15

Generalforsamling i Geoforum

Der afholdes Generalforsamling i overensstemmelse med Geoforums vedtægter den:

19. NOVEMBER 2014 KL. 21.00 I AALBORG KONGRES & KULTURCENTER I DET LILLE TEATER

Dokumenter og fremsatte forslag kan ses på hjemmesiden www.geoforum.dk /generalforsamling

Dagsorden ved Generalforsamling 2014

1. Valg af dirigent og referent.

2. Beretning om selskabets aktiviteter.

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.

4. Fremlæggelse af budget og arbejdsplan for det kommende

år til godkendelse.

5. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår.

6. Behandling af indkomne forslag.

7. Valg af præsident - hvert andet år.

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter:

i. 3 bestyrelsesmedlemmer.

ii. 2 suppleanter til bestyrelsen.

9. Valg af revisorer og revisorsuppleant.

i. 1 statsautoriseret eller registreret revisor.

ii. 1 intern revisor.

iii. 1 intern revisorsuppleant.

10. Eventuelt.


De studerendes dag ved Kortdage

Igen i år har vi inviteret studerende indenfor

fagområdet Geografi sk Information til at del-

tage i Kortdage.

Besøgsdagen er på andendagen af Kortdage

2014, den 20. november kl. 09:00-17:15.

Forventeligt kommer der studerende fra Aalborg,

Horsens og København, som besøger udstillin-

gen og får lejlighed til at være i god dialog med

de udstillende virksomheder og deltagerne ved

Kortdage.

De studerende har base i forhallen og det bliver

også her, at der serveres frokost sandwich for de

studerende i tidsrummet kl. 12:00- 13:00.

Vel mødt til de studerende!

Forhallen

09:00 - 17:15


Kommunal forretning

Torsdag d. 20. november Plenum

Sessionsleder: Peter Schack Madsen

10:30 - 11:00

Plenum


11:00 - 11:30

Dette oplæg vil kunne opfylde begge krav og

give et unikt indblik i, hvordan man kan sprede

GIS ud i forretningen.

GIS har traditionelt set været et specialværktøj

for de få i teknisk forvaltning. Fra tid til anden

kommer der dog opgaver ind fra kommu-

nens øvrige forvaltninger. Oftest består disse

opgaver i fremstilling af simple kortudsnit.

Potentialet i GIS udnyttes simpelthen ikke godt

nok i kommunerne i dag. Hvad er det, der af-

skrækker de øvrige forvaltninger fra at anvende

GIS i det daglige?

I Tårnby Kommune har vi forsøgt at afdække

hvor og hvordan, GIS kan skabe værdi i de øv-

rige forvaltninger. I løbet af foråret 2014 har vi

afholdt 24 møder fordelt på de 4 forvaltninger i

Tårnby Kommune.

Afdækningen gav indblik i de enkelte forvalt-

ningers arbejdsopgaver og åbnede op for

en række spændende projekter. Specielt to

forvaltninger, udover Teknisk Forvaltning, har

efterfølgende taget GIS til sig og anvender det i

fl ere sammenhænge.

Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen i

Tårnby Kommune er begyndt at anvende GIS

til en række analyser. For eksempel anvendes

berigede geodata fra Danmarks Statistik til at

foretage sundhedsøkonomiske analyser.

Salget af KMD og konkurrenceudsættelse

af systemindkøb betyder, at kommuner skal

være i stand til at håndtere viden om egne

forret nings processer. I praksis skal kontrol

over systemspeci fi kation, udbud, indkøb,

implemente ring og drift af systemerne ligge i

kommunerne, så de til hver en tid er i stand til at

vælge de bedste og mest omkostningseff ektive

løsninger, som markedet tilbyder.

Opgaven er uoverskuelig, med mindre den

foregår i samarbejde(r) på tværs mellem kommu-

nerne. KL/Kombit har etableret en governance

struktur, der gør det muligt at specifi cere, udbyde

og udvikle systemer i kommunalt fællesskab.

Men er samarbejder mellem nabokommu-

ner 2-og-2, 5-og-5 eller regionvis ikke også

bæredygtige alternativer? I hvilken grad kan/

skal samarbejderne være forpligtende for at nå

resul tater? Er det muligt at skabe en governan-

ce struktur, der kan matche den store lands-

dækkende kommunale samarbejdsmodel?

Den voksende demografi ske skævhed medfø-

rer, at vi i fremtiden bliver færre arbejdsdygtige,

der skal forsørge fl ere på overførselsindkomst.

Den demografi ske ”fælde” er beskrevet mange

gange de senere år og er også en væsentlig

driver i de fællesoff entlige- og fælleskommu-

nale digitaliseringsstrategier.

GIS kan gavne overalt i forretningenKommunernes har (stadig) selv bolden!

Leon Johansen

Ringsted Kommune

Chef for tværgående funktioner i Ringsted Kommune med ansvar for IT-drift, IT-sikker-hed, IT-Support, Øko-nomi, Digita lisering, Indkøb og Velfærdstek-nologi med specialer i:

Contract Management, Off entlige udbud, for-handling, personaleledelse og IT-strategi.

Medforfattere:

Flemming Egeriis Hartwich og Lennart Christoff er sen

Jesper Jensen

Tårnby kommune

Jesper har det over-ordnede ansvar for GIS i Tårnby Kommune.

Medforfattere:

Lars Kristian Engelsby Hansen, Informi GIS

Når det kommer til den konkrete udfordring,

gælder det om at levere mere velfærd for

færre penge. En af forudsætningerne er digital

velfærd; en massiv understøttelse af velfærds-

områderne med IT-systemer, så de ”varme

hænder” strækkes længst muligt og giver mest

muligt velfærd for pengene.

Hvilke velfærdsområder er der tale om og er

det fælles systemer, fælles drift eller fælles

taktisk-strategiske samarbejder, der rummer

potentialet til at nå i mål?

Børne- og Kulturforvaltningen har i første om-

gang taget GIS til sig som en undervisnings- og

formidlingsplatform. Kommunen har således

tilgængeliggjort historiske oplysninger om

kommunen via kort på hjemmesiden.

Arbejdet har været muliggjort ved dét skifte,

som vi har observeret de seneste år inden for

GIS. GIS er ikke længere for de få. Efter, at det

er fl yttet ud på webapplikationer, der kan tilpas-

ses de enkelte brugeres behov, kan og bør GIS

anvendes af alle forvaltninger i kommunen.

Indlægget vil lægge vægt på de metoder, der

er anvendt til at afdække behov. Samtidig vil

der blive vist konkrete eksempler på, hvordan

GIS nu anvendes i de øvrige forvaltninger, og

hvordan GIS i fremtiden tænkes brugt.

Kommunal forretning



Kommunal forretning



11:30 - 12:00

En af nøglerne til automatisering af processer

er metadata. Det er metadata, der sætter os i

stand til at sende den rette information til det

rette sted på det rette tidspunkt.

Hvordan får vi skabt metadata og hvordan

holder vi styr på dem? Hvordan sikrer vi, at

metadata, og dermed viden, kan udveksles både

mellem systemer og mellem organisationer?

Vi gennemgår, hvordan Syddjurs Kommune

arbej der med taxonomier, automatisk klassifi -

kation og metadata. Vi skal også se nogle helt

praktiske eksempler på den forretningsmæssige

værdi af metadata.

Syddjurs Kommune har selv udviklet en Input/

output (I/O) management-arkitektur. Den inde-

holder egne komponenter til at vedligeholde tak-

sonomier, at håndtere opmærkning af organisa-

tion og opgaver, samt at distribuere dokumenter

mm. på baggrund af metadata-opmærkninger.

Syddjurs Kommunes ”I/O-manager” er en syste-

muafhængig ”fordelings-broker”, der primært

håndterer kommunikation (fysisk post, mails og

blanketter) til kommunens ESDH-system. I/O

manageren ensretter al input i fastdefi nerede

datastrukturer, som kan anvendes direkte i kom-

munens systemer.

Al data bliver således sorteret, opmærket, beri-

get og ensrettet helt automatisk, så data fi nder

optimal systemmæssig anvendelse i forbindel-

se med f.eks. auto- og præjournalisering.

Styr(k) digitalisering og effektivisering med metadata og autoopmærkning

Jon Badstue

Pedersen

Syddjurs Kommune

Er afdelingsleder i Digitalsering og ar-bejder både lokalt og tværkommunalt med at designe og udvikle løsninger, der sikrer, at borgere og virksomhe-

der får en bedre service og mere eff ektivitet ud af kommunernes systemer og digitale løsninger.

Medforfattere:

Peter Søgaard

Syddjurs Kommunes I/O-manager sikrer end-

videre kommunen et langt bedre overblik over

indgående kommunikation, hvorved der opnås

ressourcemæssige fordele for den enkelte

sagsbehandler.

Indlægget vil give et hands-on indblik i Syddjurs

Kommunes I/O-management arkitektur og har

særlig fokus på den automatiske metadata-

opmærkning (med KLE) af borgerhenvendelser,

samt hvordan processen understøttes af en

opgavefordelingskomponent.

Der vil være live-demonstration af Syddjurs’

input management-løsning, så man kan se,

hvordan metadata og opmærkning automati-

serer administrative processer og øger værdien

i slutproduktet.

Vi har i år valgt fysisk at samle vores forskellige

medieindsatser i et mediecenter. Det kommer

til at bestå af fem personer med hver deres

rolle. Tilsammen udgør de et hold, der skal

dække Kortdagene både på skrift, foto og i

levende billeder. Der bliver produceret både til

medlemsblad, til nettet og de sociale medier –

særligt Facebook og Twitter er vores fokus.

Vi vil i de tre dage, Kortdage varer, levere

små historier fra det, der sker, både i sessio-

nerne, men også fra udstillingen og de andre

skæve og sociale aktiviteter. Du kan følge med

undervejs, for de bliver publiceret løbende på

Facebook og Twitter.

Mediecentret er placeret op ad trappen og lige

ind til venstre. Vi glæder os til at give dig gode

historier og dokumentation fra Kortdage 2014.

Mediecentret


Vi giver dig Kortdage 2014 i tekst og billeder

Rikke Schielder

Leder af medie-

center

Mikkel Buhelt

PR

Jacob Bloch

Fotograf

Mikkel Rise

Video

Hans Ravnkjær

Sociale medier og

video



Torsdag d. 20. november Det lille teater

Sessionsleder: Arne Kirt Hansen

10:30 - 11:00

Det lille teater


11:00 - 11:30

I forbindelse med én af vores samarbejdspart-

neres opgaver for en norsk kommune, har vi

anvendt automatisk vektoriseringssoftware til at

skabe rådata til efterfølgende viderebearbejdning.

Opgaven gik ud på at digitalisere et meget stort

antal reguleringsplaner for en norsk kommune.

De analoge planer skulle vektoriseres efter

nøje geometriske standarder og efterfølgende

leveres i den norske SOSI standard.

Vi stod for skabelsen af rådata, mens vores

samarbejdspartner tjekkede konsistens i data

og anden kvalitetssikring.

Opgaven blev løst ved, at de analoge regule-

ringsplaner, som var georefererede i en norsk

projektion (WGS84, zone 32N), blev behandlet

med vektoriserings-software.

Tidligere forsøg på at lave automatisk vektori-

sering har som oftest haft begrænset succes,

idet der har været for megen efterbehandling,

før resultatet var tilfredsstillende.

En kombination af et mere intelligent vektori-

seringssoftware og udvikling af rutiner i en

løbende proces har gjort det muligt at opnå

Varmetransmissionsnettet i Aarhus på ca. 140

km var indtil 2012 dokumenteret via et meget

omfattende tegningsmateriale. Det består bl.a.

af oversigtsplaner, ledningsplaner, afl øbsplaner,

kabelplaner, detailplaner, længdeprofi ler og

tværprofi ler mv.

Materialet var udarbejdet af i alt 9 forskellige inge-

niørfi rmaer og meget forskelligt, både hvad angår

tegningsindhold, principper og visning samt

kortgrundlag. Til grund for disse lå endvidere

opmålingsdata, både digitale og analoge og igen

i forskellige nøjagtigheder, forskellige punkttyper

og objekter, forskellig klassifi kation, osv.

Målet var at få skabt en ensartet digital doku-

mentation uden at miste den store og omfat-

tende detailviden, der lå gemt i tegningsmate-

rialet. Blandt andet var det meget afgørende at

få bevaret højdeinformationen og dermed få z

på alle punkter på alle anlægsdele.

Vi stod således overfor en betragtelig opgave

bl.a. også i forhold til at fortsætte den daglige

drift. Af samme grund ønskede vi en så kort

overgangsperiode til digital drift som muligt.

Vi ønskede også at minimere omkostningerne

ved ”dobbeltdrift” f.eks. ved udlevering af led-

ningsoplysninger.

Herudover var det vigtigt at fastholde de invol-

veredes motivation gennem forløbet, således

at de endte op med et ejerskab til de nye data.

Opgaven blev løst ved hjælp af en ekstern

Digitalisering i en fartAvanceret ledningsregistrering, fra papir til fuld digital drift på under 2 år

Else Bjerring

Højbjerg

Aff aldVarme Aarhus

Står for opmåling og dokumentation af Aff aldVarmes i alt ca. 2200 km lednings-trace med tilhørende anlæg.

Medforfatter:

Jacob Mathiasen

Mikkel Damsgaard

DashSoft Aps

Jeg arbejder til dagligt med forret-ningsudvikling og implementation af automatiseringer på specielt GIS data.

Jeg har i mange år vedligeholdt GIS databaser og systemer for en stor dansk teleoperatør.

konsulent. Der har været tale om en meget

avanceret registreringsopgave, som formentlig

er den eneste af sin art herhjemme.

Indlægget fortæller om, hvordan vi greb opga-

ven an, og hvordan det lykkedes allerede efter

1,5 år at kunne køre fuld automatisk udlevering

af ledningsoplysninger. Det vil blive gennem-

gået, hvordan opgaven blev organiseret, hvilke

praktiske og tekniske løsninger, der blev valgt,

samt hvad data består af og hvordan, de kan

tilgås i dag.

Afslutningsvis vil vi vise, hvordan data i dag

anvendes i den daglige drift ved Aff aldVarme

Aarhus. Dette eksemplifi ceres med trace på

ledningsnet og med, hvordan vi informerer via

sms og hjemmeside ved driftsforstyrrelser, ved

at spore os ud til berørte kunder.

Endelig vil vi vise, hvordan z-værdierne bruges

på ledningsnettet.

tilfredsstillende resultater. Det lykkedes således

at forbedre rutiner og metoder, så det efterføl-

gende manuelle arbejde blev minimeret.

Udviklingsprocessen har været en iterativ pro-

cess, hvor der blev ændret i automatiserings-

rutinerne, efterhånden som kvalitetssikrings-

processen afslørede repetitive områder.

Balancen mellem, på den ene side at opnå så høj

en grad af automatisk resultat som muligt, og på

den anden side ikke at bruge fl ere dyre udvik-

lingstimer i forhold til manuelle timer, er vigtig for

den samlede økonomi. Projektet har vist, at et

godt og åbent samarbejde er vigtig herfor.







11:30 - 12:00

HOFOR er resultatet af en stor fusion mel-

lem en række vand- og spildevandsselskaber i

Hovedstadsområdet.

På GIS-området har HOFOR sammenlagt alle

data i et GIS. Dette betyder, at interessenter

både i og udenfor HOFOR kan se GIS-data for

alle fusionerede vand- og spildevandsselskaber

via en webportal enten på deres PC, tablet eller

smart phone.

For at nå så langt har HOFOR på GIS-området

gennemført, hvad der nok kan betragtes som

en af de største GIS-konverteringer i Dan-

markshistorien. Dette har været en kæmpe

udfordring for både HOFOR og vores rådgivere

og leverandører.

En af de største udfordringer har været den

store forskel, der var i datakvalitet og registre-

ringspraksis mellem de forskellige selskaber.

Selv om de fl este spildevandsselskaber bruger

branchestandarden, DANDAS, er der stadig

store forskelle i hvilke data, det enkelte selskab

har registreret, og hvordan, de er registreret.

Selv om GIS-data nu er konverteret og tilgæn-

gelige i et GIS, vil det stadig være nødvendigt

at forbedre datakvaliteten på GIS-området i de

næste år.

Sammenlægning af GIS-data i HOFOR

Finn Asmussen

HOFOR A/S

Har fokus på digitali-sering, standardise-ring og videndeling.

Branchesamarbejdet har høj prioritet, hvor bl.a. DDV er med til at understøtte de eff ek-

tiviseringstiltag, som er nødvendige i HOFOR og resten af branchen.

Dette indlæg kommer ind på en række af de

erfaringer, som HOFOR har gjort sig i forbin-

delse med konverteringen af GIS-data, såvel

gode som dårlige, herunder:

- Hvilke gevinster er der ved sammenlægning

af data?

- Hvilken betydning har DANVAs standardise-

ringsarbejde haft?

- Hvilke menneskelige og organisatoriske ud-

fordringer har der været?

- Hvilke tekniske udfordringer har der været?

- De store forskelle i datakvalitet og registre-

ringspraksis

- Samarbejde med leverandører og rådgivere

- Konklusion og læring


Torsdag d. 20. november Radiosalen

Sessionsleder: Henrik Kaltoft

10:30 - 11:00

Anvendelsen af Open Source-komponenter

inden for geodata-området er efterhånden ud-

bredt, men hvad betyder Open Source egentligt?

I dette indlæg vil jeg forsøge at kaste lys over,

hvad Open Source er. Forhåbentligt kan jeg

afl ive nogle af de mange myter, der fi ndes om

Open Source.

Open Source dækker over mange ting, herunder

naturligvis selve licensen og retten til at kunne

kigge i kildekoden. Der fi ndes dog mange forskel-

lige Open Source-licenser, men hvad er det lige,

forskellen er?

Jeg vil i grove træk gennemgå nogle af de

udbredte licensformer og ikke mindst, hvad det

betyder i relationen mellem de virksomheder

og personer, der har udviklet koden, og den,

der skal anvende koden. Sidstnævnte er den

gruppe, vi ofte tænker på som “kunden”.

Nogle gange sættes der lighedstegn mellem

Open Source og gratis, men er det altid tilfæl-

det? Uanset hvad, så koster det noget at tage

et stykke software i anvendelse.

Jeg tester nogle udbredte opfattelser, som:

- Open Source er det modsatte af god

software - det, der koster, må være bedre

- Open Source er god kvalitet - når alle kan

kigge med, bliver det godt

- Open Source er gratis

- Open Source er sikkert

- Open Source er usikkert

- Open Source er besværligt

Open Source - licens og forretning

Bo Overgaard

Septima P/S

Bo er civilingeniør og har arbejdet med GIS og geodata gennem hele sit arbejdsliv. Han har stor erfaring med etablering af webløsninger, der indeholder geodata.

- Vi tør ikke anvende Open Source, da vi jo ikke

ved, om udvikleren mister interessen

Et Open Source-projekt er tit tæt forbundet

med en arbejdsform. Adskillige projekter har

deciderede styregrupper, formelle regler og

procedurer, osv. Eksempler herpå er MapSer-

ver og GeoServer. Andre projekter har knap så

meget ”papir”, men har ofte en klart defi neret

måde at udvikle projektet på (f.eks. gennem

GitHubs issues, pull requests og code review).

Der er er myriader af projekter derude. Nogle

af dem er døde, andre sprudler af liv. Nogle

er bundet op på en enkelt person, andre på

endog meget store skarer. Hvordan sikrer man

sig, at kodekvaliteten er i orden?

I oplægget vil jeg også komme inde på, hvad

Open Source betyder for kunden og for leve-

randøren i et klassisk kunde-leverandørforhold

herunder forskellige forretningsmodeller og

licensproblemer. Indlægget berører også Open

Source som komponent i kommerciel software.


Radiosalen


11:30 - 12:00

Dengang man var universitetsstuderende var

GIS en ny, åben og fantastisk verden. Man

kunne det hele! Undervisningen var sparet

ned til 6-8 timer om ugen. Resten af tiden var

dermed egens eget ansvar.

Man kunne bruge tid, som man ville, på at

forfølge fl yvske idéer og analyser uden, at man

var sikker på, at det ville ende med noget brug-

bart. Man havde en fuld softwarepakke og et

fuldvoksent databibliotek til fi ngerspidserne. De

heldige af os kunne endda få en studielicens

gratis med hjem til at lege med.

Så blev man færdig. Nu skulle man arbejde.

Tiden blev en knap ressource, og man skulle

kunne forsvare ethvert software- eller dataind-

køb med løfter om klare resultater. Velkommen

til den grå virkelighed!

Men sådan behøver det ikke at være. Der

fi ndes (i og uden for grunddataprogrammet)

en masse brugbar data. Der er i dag masser af

software tilgængeligt til at arbejde med disse

data for ingen eller få penge.

Hvilken RIGTIG geonørd kan ikke sige, at hun/

han har haft hede drømme om sin helt egen

private SDI i kælderen, i garagen eller under

sengen? Det har jeg i hvert fald.

Udfordringen i dag er ikke nødvendigvis manglen

på softwareløsninger - det er snarere omvendt.

Jeg har, både professionelt og privat, opdaget en

del guldkorn, og dem vil jeg gerne dele.

HobbyGIS: GIS på et garagebudget

Niels Kjøller

Hansen

Frederiksberg

Kommune

Jeg arbejder med at samle og klargøre fagdata, at kombine re eksisterende data på nye måder og med at indsamle nye data på

en fornuftig måde.

Radiosalen


11:00 - 11:30 Open Source Business


Inden for geospatial software er open source

meget udbredt. Der kan nævnes projekter som

PostGIS, MapServer, Geoserver, OpenLayers,

Leafl et og GDAL. Sammen med standard open

source software, som styresystemer og web-

servere, udgør disse byggestenene i mange

af de slutbrugerløsninger, som fi ndes rundt

omkring i danske organisationer.

Meget ofte er den samlede slutbrugerløsning

ikke open source. Dvs. leverandørens kode,

som binder alle komponenterne sammen i

en brugbar løsning, er beskyttet af ophavsret -

også kaldet proprietært software.

Vi har i længere tid arbejdet på en slutbruger-

løsning, som binder det mest udbredte geos-

patial software sammen i en ren open source

løsning, kaldet GeoCloud2 eller bare GC2.

Formålet med GC2 har været at gøre det så

nemt som overhovedet muligt at tage det

ellers svært tilgængelige software i brug. Ikke

blot er koden tilgængelig på GitHub, men

færdiglavede serverbilleder er tilgængelige til

øjeblikkelig installation i den off entlige eller

private sky.

GC2 servere kan med lethed fl yttes mellem

forskellige cloud-udbydere eller til og fra egne

datacentre. Ideen bag GC2 er klar: Undgå

”vendor lock-ins”.

Dette skabes i samarbejde mellem både of-

fentlige organisationer og private fi rmaer. Bl.a.

Open source geospatial software i skyen

Martin Høgh

MapCentia

MapCentia er et uaf-hængigt software-udviklingsselskab med fokus på open source geospatial software.

Primært udviklinger MapCentia software-

løsninger til bl.a. kommuner og private virk-somheder.

Martin Høgh har en baggrund som byplanlæg-ger og programmør. Nu laver han mest open source programmering og arbejder på en geospatial serverløsning, kaldet GeoCloud2.

er et samarbejde med Dragør og Ballerup

Kommuner startet med henblik på at anvende

GC2 som webGIS og udvikle brugertilpassede

applikationer.

Al udvikling bliver baseret på ”social coding”,

hvor andre kommuner kan bruge eller bidrage

til koden.

Samarbejde om GC2 sker også med større

internationale private fi rmaer som COWI og

sydafrikanske Aurecon Group, med henblik på

at blive en komponent i digitale kommune-,

lokal- og sektorplaner.

Ingen af dem er færdige løsninger, der leveres

færdige og pakket i cellofan. Flere af dem

kræver, at man ikke er bange for at lære et

programmeringssprog.

Der skal ikke lægges skjul på, at dette indlæg

henvender sig til folk, der har mod på at sætte

lidt tid af til at lege - også selvom det ikke

lykkes at få chefen med på idéen om at bruge

arbejdstiden på det.

GIS skal være sjovt!

Hvis man endelig skal se et formål, ud over det

sjove, så kan udforskningen af frie løsninger

gøre dig til en bedre køber af konsulent-

ydelser. I Frederiksberg Kommune har vi lavet

et par agile udviklingsprocesser, hvor min

hobby-viden har været guld værd. Det har gjort

det muligt at kommunikere endnu bedre med

udviklerne.




Musiksalen

Sessionsleder: Hans Skov-Petersen

10:30 - 11:00 Paragraffer og polygoner


Almindelig færdsel i naturen skal overholde

lovgivningens regler, men reglerne er ikke

enkle. Vejlovene og mark- og vejfredsloven

er udgangspunktet for reguleringen, men

naturbeskyttelsesloven og andre love har

supplerende regler vedrørende adgangen til

forskellige typer af arealer.

Almenhedens færdsel på anden mands grund

kan også have hjemmel i en servitut. Reglerne

giver anledning til en masse stridigheder og er

vanskelige at følge for de fl este af os.

I Sverige og Norge har man allemandsret,

men ikke i Danmark. Her skal man som

mountainbiker, hundelufter, nøgenbader eller

kajakroer følge nogle ret detaljerede regler,

når man færdes på veje og afveje i Guds natur.

For at vurdere, om man må færdes på et gi-

vent areal, skal man bruge en række informa-

tioner. Nogle af dem fi ndes ude i landskabet,

mens andre fi ndes ved computeren.

Kan man lave en adgangs-app, så man kan se,

hvor man må færdes? Eller bare en app, som

giver en mulighed for at vurderee, hvor man

Hvor må man gå? Allemandsret eller adgangs-app?

Lasse Baaner

Københavns

Universitet

Underviser og forsker i miljøretlige problem-stillinger og sam-menhængen mellem miljøret, geodata og geografi sk information.

må færdes? Hvilke informationer kan man se

on location og hvilke online? Kan der skabes

online adgang til den nødvendige information,

eller må man skilte sig ud af problemerne?

Reglerne er jo – ligesom hastighedsbegræns-

ninger på vejene – mest relevante der, hvor

man aktuelt befi nder sig.

Indlægget evaluerer de danske adgangsregler

set i lyset af de nye muligheder for stedbe-

stemt information. Befolkningens behov for

at vide, hvor man må færdes, er stort, og

gåturen med hunden er typisk ikke noget, der

planlægges ved computeren først.

Musiksalen


11:00 - 11:30

I løbet af 2014 arbejder NaturErhvervstyrelsen

på at implementere den nye landbrugsreform

fra EU. Reformen træder i kraft 1. januar 2015.

Landbrugsreformen indeholder en hel

række ændringer for landbruget bl.a. i form

af mere fokus på miljøet. Det, der er spæn-

dende med geografi ske briller på, er, at

markindtegningerne i NaturErhvervstyrelsens

Internet Markkort (IMK) fremover bliver sty-

rende for angivelse af de ansøgte arealer.

Reformens detaljerede regler er for nyligt klarlagt

i det komplekse regelsæt. Arbejdet med imple-

menteringen har foregået intensivt over hele året

2014. Ordningerne skal være fuldt implementeret

pr. 1. januar 2015.

Reformen kan ikke administreres uden et præ-

cist kortgrundlag, som viser, hvor landbrugs-

støtte kan søges, og hvor der f.eks. fi ndes søer

og randzoner, som skal bevares og samtidigt

anmeldes til brug for grønningskravene.

De administrative krav fra EU betyder samtidig,

at vi skal sikre, at intet areal indgår i mere end

en ansøgning, og derfor vil de indtegnede

marker fra 2015 defi nere det ansøgte areal.

Dette er et væsentligt skifte fra den nuværende

administration og det betyder, at vi skal sikre, at

IMK2, hvori vi håndterer styrelsens geodata og

de ansøgte marker, lever op til de nye krav.

Blandt de systemmæssige udfordringer er:

• Hvordan sikrer vi os, at der ikke udbetales

dobbelt støtte til et areal? Dette er bl.a. et

Fra tørre tal til geografi

Peter Ritzau

Eigaard

Natur Erhverv-

styrelsen

Chef for enheden, Kort, under Center for kontrol i Natur-Erhvervstyrelsen.

Enheden har til opgave at varetage funktioner relateret til EU-kontrol.

Medforfattere:

Claus Pedersen, NaturErhverstyrelsen

spørgsmål om, hvordan vi undgår overlap

mellem to ansøgeres indtegninger? De behø-

ver jo ikke sende ind samtidig og vi har ikke

oplysninger, der kan afgøre, hvem der har ret

til et givet areal, så hvordan håndteres dette?

• De nye grønne krav medfører behov for en

række nye kort. Hvordan sikrer vi, at disse kort

har tilstrækkelig høj kvalitet? Hvordan sikrer

vi, at alle de kort, vi skal vise for ansøgeren,

performer fornuftigt på gamle maskiner og

dårlige Internet-forbindelser ude i landet?

• Den nuværende administration af markblokre-

gisteret tillader, at vi har ikke-støtteberettigede

arealer i vores markblokregister. Kravet om, at

indtegningen defi nerer ansøgningen, betyder,

at disse arealer skal digitaliseres inden refor-

men. Hvilke udfordringer medfører det?

Kom og hør, hvordan vi har løst udfordringerne

og hvilke tekniske løsninger, der er valgt.

Paragraffer og polygoner



Speed Networking og Geeking

Torsdag d. 20. november Forhallen

Sessionsleder: Gunner Bendtsen

10:30 - 15:00

Er du ny på Kortdage?

Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig for at

få svar på dine spørgsmål?

Vil du gerne møde ligesindede, fi nde folk fra

andre steder eller andre brancher at udveksle tips

og erfaringer med?

Trænger du til ”et break” fra geodata-snakken og

vil samtidig bruge tiden fornuftigt?

- så deltag i Kortdages ”Speed networking”,

”Speed Geeking” eller bare mød op i netværksca-

féen, hvor der hele dagen vil summe af liv – her

vil I blive guidet til at møde nye og spændende

mennesker.

Netværkscaféen er faciliteret af Gunner Bendtsen

fra Kommunikations faBRIKKEN, der har mange

års erfaring med at få folk til at mødes med

udbytte.

Program:

Speed Networking - kl. 10:30 - 12:00

• Værktøjer til at få nedbrudt grænserne

• Åbning af dialogen

• Hvorfor er netværk så svært at komme i gang

med?

Speed Geeking - kl. 13:00 - 15:00

• Introduktion til Speed Geeking

• Mød specialisterne og bliv inspireret

• Plads til ”mingling”

Netværkscafé - mød nye mennesker, ud fra faglige fælles nævnere!

Musiksalen


11:30 - 12:00 Paragraffer og polygoner


I forbindelse med vedtagelsen af den nye lov

om randzoner er det administrativt besluttet at

styrke anvendelsen af FOT-data i den statslige

og kommunale administration.

Geodatastyrelsen (GST) har bidraget til proces-

sen med udarbejdelsen af grundlaget for den

nye randzonelov og samtidig sikret - gennem

tekniske løsninger og vejledning efter lokalt be-

hov - at kommunernes bidrag blev så afgrænset

og målrettet som muligt.

Ligeledes har et samarbejde mellem GST, Na-

turstyrelsen (NST), NaturErhvervstyrelsen (NAER)

og kommunerne kvalitetssikret anvendelsen af

FOT-data til et nyt administrativt formål.

Den nye randzonelov skal forbedre og forenkle

den hidtidige administration af randzoneloven.

Forenklingen består i, at kravet om randzoner

langs søer og vandløb, der er vandførende ho-

vedparten af året, erstattes af et krav om randzo-

ner langs åbne vandløb i landzone og ved søer

større end 100 m2, der allerede er omfattet af

anden gældende lovgivning.

Udarbejdelsen af den første udgave af randzo-

nevandløbskortet og randzonesøkortet indebæ-

rer hermed:

1. Registrering af landsdækkende data af §3-søer

fra DAI til FOT og §3-vandløb på FOT-data.

2. Registrering af landsdækkende data fra vand-

planer på FOT-data og 2 m bræmme i §69,

stk. 1, i lov om vandløb, på FOT-data.

3. Indsamling af data om regulativvandløb fra

Ny Randzonelov med mere FOT

Ian Berg Sonne

Geodatastyrelsen

Arbejder med Grunddata for vand-forvaltning af klima-tilpasning. Desuden arbejder jeg med GIS-analyser, projekt-ledelse og randzoner.

kommunerne og registrering af disse på

FOT-data.

4. GST etablerer webløsning til kommunernes

kvalitetssikring.

5. Tilpasning af §3-søer efter kvalitetssikring hos

kommunerne.

Disse kriterier er nu lagt til grund for udarbej-

delsen af et korttema over søer og vandløb,

der udløser randzoner med de ovennævnte

informationer. De to bruttokort er lagt til grund

for NAERs efterfølgende fremstilling af et særligt

randzonearealkort, der skal administreres efter.

Samtidigt har loven sikret, at der for første gang

bliver etableret en landsdækkende registrering

af alle off entlige vandløb og §3-vandløb på FOT-

data.

Projektet bliver en stor hjælp til gennemførelse

af opgaven i Grunddataprogrammets delpro-

gram 3 med etablering af de vandløb og søer,

der er omfattet af off entlig administration med

udgangspunkt i FOT-data.

Gunner Bendtsen

Kommunikations-

fabrikken

Gunner Bendtsen, Kommunikationsfa-brikken har mange års erfaring med at give en peptalk, levere ny energi og netværksop-bygning.

Kom og hør geeks fortælle om..

Rasmus Fenger (GRAS) - Kan en satellit tage

billeder af vinden?

Morten Lind (MBBL) – Adresser

Mie Windstrup (Niras) - Oversvømmelses-

modellering og -risiko

Søren Zebitz Nielsen (KU) - Movement og

Behaviour Analysis i GIS i Smart Cities

Simon Lyngby Kokkendorff (GST) - Voxels -

fra 2.5D til fuld 3D. Game engines som 3D-GIS-

systemer?

Sofi e Gjedde Simonsen (Atkins) - Afdækning af

behov, hvor brugeren inddrages som en vigtig

interessent

Sik Jensen (KMD) - Datafordeleren og dens

tilblivelse

Jeanette Mayland Olsen (Geomatic) - Socio-

demografi – kortlægning af mennesker gør gavn

Mikkel Pedersen (Intergraph) - Udvikling af 112

app’en

Hans Gregers Petersen (Septima) - Åbne data og

åbent software


Gymnasiekonkurrencen


Konkurrence om anvendelse af geodata for gymnasieklasser

Plenum

Sessionsleder: Mikkel Wendelboe Toft

13:00 - 14:00

Vinderne kåres

Årets tre bedste plakater i gymnasiekonkurrencen vil blive fremlagt.

Hvert hold får 10 min. til at præsentere deres emne. Sluttelig er

tilhørerne i salen dommere, men alle tre hold løber med en præmie.

Se alle de flotte og spændende plakater fra gymnasie eleverne i udstillingen ved højre indgang

Al information er knyttet til et sted, og alle steder

har tilknyttet information. Geodata fi ndes i mange

former fx som kort over veje og adresser, så vi

kan fi nde frem til et sted. Men det kan også være

data fra en gps i din telefon, som viser, hvor du er,

eller hvor dine venner er. Vi bruger information

om steder hver dag – i bilens gps, google maps

eller når du tjekker ind på Facebook. Reddere

bruger gps til at komme hurtigere frem, og

myndigheder bruger geografi sk information til at

begrænse udslip af forurenende stoff er.

Geoforum har sædvanen tro udfordret landets

gymnasieklasser til at komme med et bud på en

ny, smart, anderledes brug af geodata. Gymna-

sieklasserne har knoklet med deres idéer for at

få dem færdige til Kortdage.

Tre plakater er nået igennem dommerkomitéen

og grupperne fremlægger hver deres idé til en

måde at bruge geodata på. Kom og få indblik i,

hvad der rører sig hos gymnasieeleverne og vær

med til at afgøre, hvilket et af holdene, der skal

tage fra Aalborg med et studierejsestipendium

på 10.000 kroner. De tre idéer kommer ud at

ligge på BrugStedet.dk, hvor du efter Kortdage

kan gå mere i detaljer med elevernes bidrag til

anvendelsen af geodata.

Præmie

Geoforum udlodder en præmie på 10.000

kroner som studierejsestipendium til den bedste

ide. 2. og 3. præmie er 2.500 kroner. Desuden

bliver de tre bedste ideer lagt ind på Geoforums

geodata-side BrugStedet.dk.

Dommerkomité

I årets konkurrence har dommerkomitéen

bestået af

Bjarne Fog, Københavns Universitet

Thomas Kristian Kristensen, GIS Group

Emil Møller Rasmussen, Studerende ved AAU

Steff en Svindt Thommesen, Geodatastyrelsen

Læs mere om konkurrencen www.kortdage.dk/

gymnasiekonkurrence

Sidste års vindere, Kortdage 2013.


Studerendes session


Sessionsleder: Emil Møller Rasmussen

14:00 - 14:15

Plenum


14:15 - 14:30 Studerendes session


Isbjerge er fascinerende og smukke, men

også ekstremt farlige. I de senere år har der

været en stigende aktivitet i Grønlandske

farvande drevet af bl.a. olieefterforskning.

En kollision mellem et isbjerg og et skib

eller ligefrem en borerig vil have katastrofale

menneskelige og miljømæssige konsekvenser.

Det er derfor vigtigt at kende til isbjergenes

udbredelse og hyppighed i de forskellige

områder. Som det er nu, er den tilgængelige

viden inden for dette felt af meget overord-

net karakter, bl.a. fordi der er tale om nogle

enorme områder.

I dette studie er der anvendt satellitdata til at

udarbejde detaljerede kort over isbjergenes

rumlige udbredelse over en 5-års periode i

Nordvestgrønland.

Da Grønland på grund af sin nordlige place-

ring henligger i mørke store dele af vinterhalv-

året og samtidig er præget af skydække om

sommeren, er traditionelle optiske satellitbil-

leder ikke anvendelige i et sådant studie.

I stedet kan man anvende radarbaseret SAR-

teknologi, som har den store fordel, at satel-

litten kan optage billeder af jordens overfl ade

uafhængigt af sollys og vejrforhold. Disse

Kortlægning af isbjerge i Grønland ved brug af satellitdata

Rasmus Fenger-

Nielsen, Geografi

& Geoinformatik,

Københavns Uni-

versitet

Kortlægning og data-analyse ved brug af Remote Sensing og GIS, herunder Python-udvikling.

Floods are the most widespread sort of natural

hazards aff ecting people today. According to the

Intergovernmental Panel on Climate Change,

the occurrences and intensity of these will only

worsen in the coming decades.

At its most basic form, a fl ood is the covering

of land by water, but the mechanism by which

they occur varies signifi cantly. Common for all

types of fl oods is that they are unpreventable,

though with the proper strategies it is possible to

minimize their impact.

Floods are inherently a spatial phenomenon and

as such, understanding them can be done using

Geographic Information (GI) systems.

By applying geographic information systems, it is

possible to model and manipulate these events.

Using these sorts of software can be obtuse, and

requires a certain sort of specialist.

By applying knowledge of the ArcGIS software

suite and ModelBuilder, it is possible to create a

tool that simplifi es the procedure signifi cantly.

Flood mitigation

David Nagy,

Student, Aalborg

University

Studying and parti-cipating in an intern-ship

Medforfattere:

Ioannis Angelidis and Emil Møller Rasmussen

billeder er til gengæld præget af støj og stiller

særlige krav til dataanalysen.

Der er anvendt et omfattende datasæt på over

800 satellitbilleder fra perioden 2009-2013.

Hvert billede er analyseret med en automati-

seret algoritme, som detekterer isbjergene og

estimerer deres størrelse.

Indlægget demonstrerer, hvordan man ved

brug af en kombination af egne udviklede

algoritmer og eksisterende GIS-værktøjer

kommer fra et omfattende rå-datasæt i form

af satellitbilleder til et rasterbaseret kort, som

viser den rumlige udbredelse af isbjerge i hele

den nordvestlige del af Grønland.

The tool accepts a limited amount of data in

the form of a DEM, and provides some user

interaction in the form of inputting barriers in the

landscape, defi ning the water level at which the

fl ood hits the land. Finally, it generates an output

in various increments of fl ooding.

The tool was created for smaller, more localized

water modelings, but can run adequately on

larger swathes, even though the processing time

is signifi cantly impacted by this.

De studerendes session

Kom på forkant med udviklingen og den seneste forskning.

Studerende ved danske universiteter fremlægger deres projekter i denne session.


Studerendes session



14:30 - 14:45

Dette indlæg sætter fokus på, hvordan de semi-

professionelle brugere kommer i kontakt med og

anvender geografi ske grunddata. Dette sker med

udgangspunkt i Regeringen, KL og Regionernes

bud på en bedre udnyttelse af grunddata –

Grunddataprogrammet.

Grunddataprogrammet tager primært udgangs-

punkt i produktion, optimering, forbedring

samt distribution af grunddata. For at belyse en

anden side af anvendelsen og håndteringen af

grunddata tager dette indlæg udgangspunkt i de

semiprofessionelle brugere og den organisation,

de arbejder i.

Hvordan kommer de semiprofessionelle brugere

i kontakt med data, hvordan bruger de dem, og

med hvilket formål?

Ved at gennemføre feltbesøg hos fem

organisation er hhv. tre private virksomheder,

en kommune, samt en off entlig styrelse er

oplysninger om den praktiske anvendelse af

geografi ske grunddata indsamlet.

Feltbesøgene viste, at der hos størstedelen

af organisationerne ikke er fokus på, hvordan

organisation og medarbejdernes kompetencer

påvirker anvendelsen af grunddata. Der er hos

organisationerne generelt en manglende struktur

omkring data, dataanvendelse, metadata og

kvalitetssikring. Medarbejderne har en udpræget

trial-and-error tilgang til dataanvendelse.

Som supplement til feltbesøgene blev en gruppe

geodata-interesserede og geodata-afhængige

Analyse af brugeranvendelse og -oplevelse af GIS

Catrine Gylling

Jensen, Landin-

spektør, Aalborg

Universitet

Projektet er skrevet som afgangsprojekt på landinspektørstu-diet foråret 2014.

inviteret til en workshop og bedt om at generere

idéer til den fremtidige håndtering af geodata.

Igennem ideerne, blev det tydeliggjort hvilke

behov, som brugerne pt. søger at dække. På

workshoppen kom det frem, at fl ere af delta-

gerne ønsker klare standarder for data, både

med hensyn til ensretning af dataudformningen,

nemmere kombination af forskellige datasæt og

bedre mulighed for at sammenligne data.

Andre deltagere fokuserede på et bedre overblik

over eksisterende data og automatisering i data-

fangst og datahåndtering.

En bedre sikring af anvendelsen af grunddata kan

ske ved, at ledelse og GIS-ansvarlige i organisa-

tionerne konkret tager stilling til anvendelsen af

geografi ske grunddata. Ved at etablere en strategi

for organisation, kompetencer og teknik og deres

indbyrdes afhængighed, kan det store arbejde,

som allerede er i gang i organisationerne, styres

i den rigtige retning, hvorved geografi ske grund-

data udnyttes optimalt.

Plenum


14:45 - 15:00 Studerendes session


Denne præsentation vil forsøge at udrede de

muligheder, der fi ndes for at anvende GIS i Kø-

benhavns Lufthavn.

Igennem mit job som studentermedhjælp i CPH,

Københavns Lufthavn, har jeg opnået indsigt heri.

Københavns Lufthavn beskæftiger over 20.000

personer, dækker et areal på mere end 11 km2

og kan bedst beskrives som en by i byen.

For at få denne ”by-i-byen” til at fungere er der

også en enorm mængde infrastruktur, heriblandt

el- og vvs-elementer, der skal holdes styr på. For

på bedst mulige vis at vedligeholde disse kræves

en nemt tilgængelig og opdateret database over

elementernes geografi ske udstrækning.

Da Københavns Lufthavn består af mange for-

skelligartede arbejdsområder er det væsentligste

succeskriterie for anvendelsen af GIS, at fl est mu-

lige brugere får nem adgang til informationerne.

En af de største udfordringer er, at de forskellige

arbejdsområder i lufthavnen hver især bruger GIS

GIS i Københavns Lufthavn

Lars Agerskov

Christensen

AAU, Københavns

Lufthavn

Studerende, Aalborg Universitet samt CPH, Københavns Lufthavn

Studerer geoinfor-matik ved Aalborg

Universitet, København. Arbejder som studen-termedhjælp i CPH, Københavns Lufthavn.

forskelligt. Nogen afdelinger bruger kun geodata

til på en simpel måde at vise, hvor et element er

placeret, hvor andre foretager større eller mindre

analyser.

På trods af de forskelligartede anvendelser er det

dog vigtigt, at de kan trække på en vedligeholdt

og ajourført database over data. Derudover er det

også vigtigt, at brugerne har nem og let tilgæn-

gelig adgang til data – for eksempel via web-

baserede GIS-løsninger og mobile enheder – så

medarbejderne har nem adgang til bade data og

GIS-værktøjer uden for kontorernes fi re vægge.


Det lille teater

Sessionsleder: Jeppe Steen Andersen

13:00 - 13:30

Det lille teater


13:30 - 14:00

Erfaringer viser, at en del ledninger ikke er sikret

ved tinglysning - det kan blive en dyr fornøjelse.

I oplægget præsenteres en semi automatiseret

proces, der dykker ned i tingbogen, matrikel-

kortet og ESR. Ud fra disse kilder fastsættes

deklarationens status og ejerforhold i en buff er

omkring ledningen.

Et resulterende GIS-tema giver et godt overblik

og er et eff ektivt redskab til at planlægge,

beslutte og følge op. Således kan forsynings-

selskabet ideelt sikre adkomst og påtaleret

til alle aktiver på fremmed grund og derved

undgå økonomiske ubehageligheder.

Indlægget tager udgangspunkt i et konkret

projekt hos Esbjerg Forsyning. ’Virksomheds-

gørelsen’ gjorde det relevant at undersøge, om

der var huller i den deklarerede ret til adgang til

ledningsnettet på kommunens arealer.

Det blev besluttet at inddrage alle arealer i kort-

lægningen, og ikke blot kommunens. Dette med

henblik på efterfølgende at kunne prioritere og

udføre tinglysning af manglende deklarationer.

Kortlægningsfasen inddeles i 4 faser:

1. Der foretages opslag i den digitale tingbog på

samtlige matrikler i kommunen. Opslagene kob-

les til matrikelnumrene. Forsyningsledningerne

for de enkelte forsyningsgrene sammenholdes

med matrikelkortet, så alle berørte kortlægges.

2. OIS-opslag for alle ejendomme i Esbjerg

Kommune fastsætter ejerforhold på kortet.

Genvind kontrol over jeres deklarationer

Lars Aaboe

Kristensen

Esbjerg Forsyning

Lars er GIS-koordi-nator hos Esbjerg Forsyning A/S og va-retager forsyningens opgaver vedrørende geodata, herunder deklarationer.

Medforfattere:

Torbjørn M Pedersen, LE34 Forsyning

Forsyning II - Data


3. Aktmapper hentes fra Tinglysningen og

gemmes som pdf-fi ler. Langs ledningerne

lægges et servitutbælte som en ledningsbuff er

til sammenfald mellem ledninger og matrikler.

4. For hvert berørt matrikel gennemlæses

aktmapperne og de relevante deklarationer

klippes ud af akten og linkes til servitutbæltet.

Som forventet har kortlægningen givet et godt

værktøj til planlægningen af det videre forløb.

Der er opnået et overblik over hvilke ledninger,

der er sikret ved tinglysning, og hvor der er

huller i tinglysningen. Samtidig er der skabt en

nem adgang til de tinglyste deklarationer.

Næste step er tinglysning af de ledninger, der

mangler deklarationer. Konkret er udvalgt ca.

30 repræsentative arealer til et pilotprojekt, der

skal tinglyses i samarbejde med den praktise-

rende landinspektør.

Datamodellerne til understøttelse af spilde-

vand- og vandsystemer, DanDas og DanVand,

skal følge med forretningen. Kun således kan

de understøtte processer og udviklingsønsker.

Modellerne har indtil nu repræsenteret det

fysiske niveau – men det er slut nu. Vand-

sektoren har taget et skridt ind i IT-verdenens

nye begreber, som Enterprise arkitektur og OIO

med ”Det Digitale Vandselskab”.

Det Digitale Vandselskab (DDV) er et reference-

modelprojekt, der bygger på de fællesoff ent-

lige principper for forretnings- og it-arkitektur i

forbindelse med digitalisering.

Sidst på året 2012 blev DDV integrationsmeto-

den en realitet. Det har bl.a. betydet, at model-

lerne ikke længere skal repræsentere det fysiske

niveau, men det logiske niveau, som informati-

onsmodeller.

Filosofi en bag dette er, at de enkelte system-

leverandører bliver fri til at implementere det

fysiske niveau, så det bedst muligt understøtter

netop deres applikation. Samtidig gør det det

muligt at lave interfaces, som kan bruges for

eksempel i forbindelse med udveksling af data.

Siden har der været arbejdet med at ”kvikløfte”

de eksisterende fysiske datamodeller DanDas,

Nye Danva-modeller - når datamodeller understøtter forretningen

Bent Guldager

Aarhus Vand A/S

WebGIS Fagleder hos Aarhus Vand A/S. Aktiv deltager i branchearbejdet med det Det Digitale Vandselskab – har sat strøm til DDV-Reol samt deltaget

i etablering og opdatering af DANVAs data-modeller.

Medforfattere:

Jeppe Steen Andersen

DanVand og DogV (Drift og Vedligehold) til

informationsmodeller. Således skal de kunne

danne grundlag for det videre arbejde med

modellerne på det logsike niveau.

Derefter er der arbejdet med at fi nde fælles

områder for de to af modellerne, som herefter

kun skal fastlægges en gang. Det har resulteret

i, at der er fundet fælles løsninger for begreber

som geometri, topologi, livscyklus, historik,

ejer, projekt, ejerforhold mm.

I indlægget bliver det abstrakte OIO og DDV

gjort konkret og det konkrete bliver sat ind i

en kontekst af standarder, alt sammen med en

passion for data.

Forsyning II - Data



Forsyning II - Data



14:00 - 14:30

Det lille teater


14:30 - 15:00

Flere og fl ere forsikringsselskaber går væk fra

den ”gammeldags” kollektive beregning af

priserne og over til det, man kalder micro-

tarifering.

Det betyder, at man tager udgangspunkt i

forskellige data omkring f.eks. en ejendom,

der kan påvirke risikoen for en skade.

Et aktuelt eksempel er de mange sager om

oversvømmelse af ejendomme som følge af

skybrud eller stormfl od.

Det betyder jo meget, om huset ligger på

”Bakketoppen” eller i ”Engdraget”, da lavere-

liggende huse har en langt større risiko for

skader efter skybrud.

Også andre former for data kan tænkes

anvendt i fremtiden. Hvor langt er der til nær-

meste brandstation (brandrisiko)? Hvor langt

er der til nærmeste politistation (tyveririsiko)?

Som jeg oplever det, er forsikringsselskaberne

kun ved at tage hul på dette område, der

Ifølge Lov om Off entlig Digital Post skal alle

virksomheder og privatpersoner efter den 1.

november 2014 kunne modtage digital post.

Når kommunikation mellem det off entlige/

forsyningsselskaber og borgerne skal til at

foregå elektronisk, via e-boks eller den Digital

postkasse, er det nødvendigt for kommuner og

forsyningsselskaber at have CPR/CVR-numre

på alle, man skal i kontakt med.

I fl ere af de off entlige registre, som off entlige

myndigheder og forsyningsselskaber benytter

sig af, fi ndes CPR-oplysningerne ikke. Det

gælder f.eks. ejerregistret, og disse registre

skal derfor beriges efterfølgende for at kunne

benyttes til fremsendelse via digital post. Det

samme gør sig gældende for forsyningsselska-

bernes kunderegistre.

En af de muligheder, der fi ndes for at lave den-

ne berigelse, er Serviceplatformen. Den er en

del af infrastrukturen i den fælleskommunale

Rammearkitektur, der etableres i forbindelse

med det aktuelle monopolbrud på det kommu-

nale it-marked.

Serviceplatformen er en integrationsplatform,

der udstiller data og funktionalitet fra forskel-

lige fag- og kildesystemer som services, til brug

Forsikringsselskabers brug af kortdata til prissættelse af fremtidens forsikringsprodukterServiceplatformen.dk – hvad og hvordan?

Preben Lisby

LIFA

GIS og geodata. Medforfattere:Niels-Martin Ander-sen, Økonomichef i Renosyd.

Brian Wahl Olsen

Alm. Brand Forsik-

ring

Ansvarlig for behand-ling af forsikrings-skader i Alm. Brand Forsikring.

Vi håndterer årligt mellem 200 og

240.000 skader alt efter, om der har været storm eller store skybrud.

Det er skader lige fra den stjålne Iphone, den totalskadede bil, til huse med 1 meter vand i kæl-deren efter skybrud og til alvorlige personskader.

for kommunernes it-løsninger. Disse kan også

benyttes af forsyningsselskaber, som agerer på

vegne af kommunerne.

Kommunerne har betalt for udvikling af

Serviceplatformen, og skal nu i gang med at

udnytte den for at få gevinst af denne investe-

ring. Men hvilke data fi ndes der, og hvordan får

man fat i dem?

Økonomien på Serviceplatformen fungerer

desuden ved dels en fast pris pr. service, samt

en ”klikpris”, så hvilken udgift får man reelt ved

at benytte denne platform?

Kom og hør, hvordan vi har udnyttet Service-

platformen til at berige oplysningerne fra de

off entlige registre og hvilke erfaringer, der er

gjort i den forbindelse.

i fremtiden vil betyde større diff erencer på

prisen af forsikringen af et parcelhus.

Egentlig er det jo ikke nået helt nyt - typisk

har forsikringsselskaberne altid spurgt ind til,

om huset f.eks. er med hårdt tag eller med

stråtag, hvilket betyder en hel del for husfor-

sikringen.

Forsyning II - Data



Radiosalen

Sessionsleder: Vibeke Boisen Brandhof

13:30 - 14:00

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

indeholder 5 projekter på Teknik og Miljøområ-

det. Et af dem er FKG-projektet (FællesKommu-

nalt Geodatasamarbejde).

Projektets formål er dels at tilvejebringe en fæl-

les datamodel for kommunale geodata og dels

at give kommunerne mulighed for at benytte

standardiserede geodatasystemer. I 2013 be-

sluttede bestyrelsen endvidere at arbejde for at

få etableret en fælles landsdækkende database

for kommunale geodata.

Disse tiltag forventes i sig selv at give anledning

til en omkostningsreduktion. Derudover forven-

tes projektet at styrke udbredelse og anven-

delse af geodata som grundlag for forvaltning

på stadig fl ere områder. Det forventes ligeledes

at skabe mulighed for større fællesskab om

drift og udvikling - med større omkostningsef-

fektivitet til følge.

Således forventes det, at projektet alt i alt – når

intentionerne er ført ud livet – vil betyde et

mærkbart øget økonomisk råderum i kom-

munerne.

Projektet slutter jf. den fælleskommunale

digitaliseringsstrategi ultimo 2014, men vil

ikke indenfor den afsatte tidsperiode opnå de

forventede gevinster.

Derfor inviterede bestyrelsen for FKG-projektet

i foråret 2014 til 3 workshopdage med det for-

mål at få kommunernes input til, hvordan man

kan komme i mål med projektet.

FKG – FællesKommunalt GeodatasamarbejdeStatus og fremtid

På de 3 workshopdage deltog mere end 40

kommuner, som kom med mange og værdi-

fulde input til en handlingsplan for det videre

forløb af FKG-projektet.

Forslaget til handlingsplanen består af 6 hoved-

spor:

• Formål og strategi

• Økonomi og ressourcer

• Formidling

• Datamodel

• Database og distribution

• Samarbejde

Bestyrelsen er på baggrund af disse input gået i

gang med at gentænke FKG-projektet. Samtidig

vil bestyrelsen lægge vægt på at se et fortsat

FKG-arbejde i sammenhæng med de øvrige

projekter og initiativer på geodataområdet samt

med forarbejderne til en ny fælleskommunal

digitaliseringsstrategi.

Indlægget vil fortælle om denne gentænk-

ningsproces og de resultater, som bestyrelsen

er nået frem til i løbet af efteråret 2014.

Kommunale samarbejdsformer



13:00 - 13:30

Kommunalreform 3.0 er i gang, hvilket betyder,

at kommunerne i større grad indgår i regionale

samarbejder for at løfte opgaverne og her

igennem rationalisere. Dette er også gældende

inden for geodataområdet, hvor både kortsam-

arbejderne og it-samarbejder diskuterer,

hvordan man kan optimere drift, vedligeholde

og udvikling ved at arbejde sammen på tværs

af kommunegrænser.

I geodataverdenen er der store forandringer i

gang i kommunerne. En ny forretningsmodel

med en centraliseret FOT-produktion, frikøbte

FOT-data, FKG-projekter, nye overordnede

strategier og grunddataudviklingen skaber æn-

dringer af de kommunale opgaver. Der er ikke

længere fokus på datadistribution og admini-

stration af dataindkøb.

Kommunerne står overfor helt nye udfordrin-

ger, der kræver en nytænkning og alternative

tilgange til opgaverne. Kommunerne har kon-

krete opgaver med:

• at få gennemført bygningsgeokodningen

• at få opstillet krav til FOT-leverancen

• at få LSA-koordineringen etableret på tværs af

kommunerne

• at få koordineret Open Source GIS

• at få FKG passet ind i det kommunale arbejde

• at få BIG data og Smart Kommune-projekter

etableret

Kommunalreform 3.0 - Samarbejdstendenser på tværs af kommunerne

Anne Juul

Hornsgaard

Atkins

Anne er projektleder og arbejder med rådgivning inden for anvendelse af GIS gennem strate-gier, digitalisering og eff ek tivisering.

Kunderne er primært kommuner, kortsamar-bejder, regioner og statslige styrelser.

Annes fungerer både som proceskonsulent, facilitator, rådgiver og projektleder og afholder seminarer, workshops, interviews samt skriver strategier, udarbejder procesplaner, mv.

For at få løftet opgaverne er der derfor nye

samarbejdsformer på vej i kommunerne. De

nye samarbejdstendenser kan være inspiration

for andre kommunale områder. Forandringen

stiller stadig større krav til ledelser og medar-

bejderne i kommunerne om omstillinger i form

af øget samarbejde og en styrket koordinering

af indsatserne.

Kom og hør:

• de seneste tendenser og erfaringer fra de

kommunale strategiprojekter set udefra

• nogle bud på, hvordan kommunerne kan

medvirke til at få løftet opgaverne og styrket

modenheden i samarbejderne

Bente Neerup

Hjørring Kom-

mune

Teamleder for kom-munens centrale digitaliseringsfunk-tion, centrale kom-munikationsfunktion og GIS







14:00 - 14:30

Radiosalen


14:30 - 15:00

Indlægget vil give tilhørerne et interessant

perspektiv på kvaliteterne ved at have stude-

rende ansat i en kommunal GIS-afdeling. Jeg vil

demon strere, hvordan det konkret i Frederiksberg

Kommune har styrket GIS-afdelingen.

Indlægget vil tage udgangspunkt i, hvordan jeg

har oplevet den positive synergieeff ekt imellem

faste medarbejdere og studerende.

Det konkrete produkt, der er resultatet af min

egen ansættelse – web-GIS løsningen ”Det

Boligsociale Landkort” - vil blive berørt og jeg

vil endvidere komme ind på, hvordan jeg, som

studerende, har været med til at præge det.

Kommunale GIS-afdelinger løser i dag en lang

række opgaver internt i kommunen i form af

analyser, fremstilling af kort og vedligeholdelse

af data. Eksternt skal der i stigende grad skabes

løsninger, der tilgodeser borgernes behov.

Dertil stiller den hastige udvikling i datatilgang

og GIS-udvikling nye krav til innovation i GIS-

afdelingerne, som skal løses under hensyn til de

ressourcer, der er til rådighed i kommunerne.

Studentermedhjælpere kan fremadrettet spille en

vigtigere rolle i at løse GIS-afdelingernes udfor-

dringer. Studerende kan bibringe ny viden, friske

øjne og ny energi, hvilket kan styrke innovationen

i kommunale GIS-afdelinger i en tid, hvor GIS-

løsninger i høj grad skal nytænkes. Studerende er

tilmed en billig kilde til innovation som bidrag til

omkostningseff ektiv opgaveløsning.

Byg og Miljø, det nye fælleskommunale Bygge

og Miljøansøgningssystem, er udviklet af

Schultz i samarbejde med Atkins for KOMBIT.

Systemet er sat i drift den 31. marts 2014 og

forventes at blive obligatorisk at anvende pr.

1. december 2014. Aktuelt har 97 kommuner

tilsluttet sig løsningen.

Byg og Miljø er en webbaseret it-løsning,

som skal gøre livet nemmere for borgere og

virksomheder, der ønsker at søge om tilladelse

til at bygge nyt, bygge til, bygge om eller søge

om visse miljøtilladelser. Med løsningen kan

kommunen stille en webbaseret ansøgnings-

proces til rådighed.

Løsningen omfatter alle typer af byggesager og

syv typer af miljøsager. Visionen med løsningen

er, at den skal bidrage til bedre, hurtigere og

mere ensartet sagsbehandling i kommunerne.

Løsningen er en del af den Fælleskommunale

Digitaliseringsstrategi og forventes at blive en

del af bølge 3 af obligatoriske selvbetjenings-

løsninger.

Selvbetjeningsløsningen er udviklet som et agilt

udviklingsprojekt med stærkt fokus på bruger-

venlighed. Det er en selvbetjeningsløsning for

borgere og virksomheder, som forventes at

håndtere op imod 100.000 ansøgninger årligt,

så hermed bliver de off entlige data for alvor

bragt i spil!

Der trækkes på geodata fra fl ere off entlige

geodata-registre herunder DMP/DAI, FOT,

Studiejob i kommunale GIS-afdelinger skaber ny synergi og billig innovation

Byg og Miljø, det nye fælleskommunale Bygge- og Miljøansøgningssystem

Sanne Mi Poulsen

KOMBIT

Digitalisering af det kommunale landskab.

Emil Moreau

Braunstein

Frederiksberg

Kommune og KU

Studentermedhjælper i Frederiksbergs Kom-munes By- og Bolig-område.

Her arbejder han primært med GIS-analyser og fremstilling af kort over socioøkono miske data.

Kulturstyrelsen, Jupiter (Grundvand) og plan-

system.dk. Løsningen anvender de snitfl ader

og formater, der er tilgængelige.

Naturligvis er der indeholdt en lang række GIS

komponenter, som enten synligt eller usynligt,

bag om ryggen på ansøgeren, sikrer, at der gøres

brug af meget af den viden og logik, som kan

hentes via eksisterende sammenstillede data.

Således stiller løsningen en lang række værktø-

jer til rådighed, heriblandt lokalitetssøgning;

beregning af forretningsregler ved kon-

fl iktsøgning, sammenstilling af relevante data

med: ”Hvad gælder her?”, et tegneværktøj til

ansøgere, en konfl iktsøgning, og endelig en

samlet liste med alle konfl ikter med henblik på

visitation og sagsbehandling hos myndigheden.

Oplægget vil fortælle om, hvordan det har været

at gennemføre en agil udvikling af en løsning,

der trækker på mange off entlige grunddataregi-

stre, samt erfaringerne og lærings potentialerne

fra de første måneders drift.

Samtidig får de studerende mulighed for at

tilegne sig professionelle kompetencer, som

ikke kan erhverves igennem studiet.

Igennem min studenterstilling har jeg arbejdet

med ”Det Boligsociale Landkort”, som sam-

menstiller en lang række boligsociale datatyper

over tid i en simpel web-GIS løsning. Dette er

udarbejdet med henblik på at styrke Frederiks-

berg som en socialt bæredygtigt by.

Som studerende på dette projekt har jeg fået

ansvar for opsætning og udformningen af

web-løsningen. Det har givet GIS-afdelingen

mulighed for at benytte mine friske øjne,

faglige kompetencer og kritiske tilgang, så vi i

samarbejde har udviklet webGIS-løsningen.

Samarbejdet om Det boligsociale Landkort er

et godt eksempel på, hvordan der kan skabes

synergieff ekt imellem faste medarbejdere og

studerende.




Musiksalen

Sessionsleder: Per Knudsen

13:30 - 14:00

GIS, kort og billeder fra fl y og satellit har i de

senere år spillet en stadig større rolle i Natur-

Erhvervstyrelsens arbejde med kontrol i forbin-

delse med udbetaling af landbrugsstøtte. Det

vil ikke blive mindre de kommende år.

Som et resultat af landbrugsreformen vil der

fra 2015 blive stillet krav om fl ere afgrøder per

bedrift. Alle bedrifter med 10-30 ha omdrifts-

areal skal dyrke mindst 2 forskellige afgrøder.

Bedrifter med over 30 ha skal dyrke mindst 3

forskellige afgrøder.

En klassisk kontrol i felten af denne regel

vil kræve alt for mange ressourcer i form af

kontrollører, der skal sendes i marken for at

identifi cere afgrødetyper. En klassifi kation af

afgrøder, ud fra en spektral analyse på basis

af satellitbilleder og ortofotos, vil derfor blive

taget i anvendelse for at lette kontrolopgaven

og dermed begrænse behovet for kontrollør-

timer i felten.

NaturErhvervstyrelsen modtager hvert år orto-

fotos samt satellitfotos i en høj opløsning. Ved

at kombinere disse med en række andre satel-

litbilleder, er det muligt at inddrage information

for den samme mark til fl ere tidspunkter hen

over vækstsæsonen. Kendskab til de forskellige

afgrøders karakteristika hen over vækstsæson

kan hjælpe til at skelne imellem forskellige

afgrødetyper.

Kontrol af afgrødediversitet ved hjælp af spektral analyse

Sanne Helene

Lo Eskesen

Natur -Erhverv-

styrelsen

Mit primære fokus-område er udvikling af kort til brug i kontrol .

Dette gør vi på bag-grund af spektral

infor mation i ortofotos samt udfra satellit-billeder. Yderligere arbejder jeg med, hvordan data, indsamlet fra helikopter og UAV, kan bruges til at eff ektivisere kontrolarbejdet.

Musiksalen


13:00 - 13:30 Satellitdata


I perioden 2014 - 2020 opsendes en række

europæiske satellitter (Sentinel 1-5), som en del af

EU/ ESA programmet Copernicus, tidligere kendt

som GMES.

Satellitterne er udviklet til at komplementere

eksisterende og planlagte kommercielle satel-

litsystemer og andre datakilder. Dette er med

henblik på at imødekomme behovet for infor-

mation for off entlige myndigheder, internatio-

nale organisationer og borgere i Europa.

Copernicus programmet vil give adgang til en

lang række af informationstjenester, men også til

data fra de Sentinel-satellitter, der opsendes som

en del af programmet. Disse informationstjene-

ster og data vil tjene mange forskellige formål,

herunder overvågning både til lands og til vands,

samt arealanvendelse og ændringsudpegning.

Nogle af Sentinel-satellitterne er udstyret med

kamera, som kan levere billeder, som vi kender

dem fra f.eks. ortofotos og kommercielle satel-

litter. Andre med radar til at måle afstande eller

generere ”billeder”, selv med skyer på himlen.

De første to missioner har fået betegnelsen Senti-

nel-1 og Sentinel-2. De to Sentinel-1-satellitter er

hver udstyret med en radar-sensor, og har især

interesse ifm. overvågning af det marine miljø og

til kortlægning af havis omkring Grønland.

Potentielt interessante anvendelser på landsi-

den omfatter estimering af jordvandsindhold

og beregning af vertikal landbevægelse.

Copernicus informationstjenester og satellitbilleder – helt nede på jorden

Niels H. Broge

Geodatastyrelsen

Arbejder med data-indsamling og er den danske repræsentant i Copernicus User Forum - bindeled mellem slutbrugerne og EU-kommissionens Coperni cus Komité.

Medforfattere:

Poul Frederiksen og Olav Eggers.

Målsætningen er at udvikle en metode, så fl est

mulige afgrøder bestemmes ved klassifi kation.

Derved kan metoden bruges direkte til at vur-

dere, om landmanden overholder kravet.

Det demonstreres, hvordan en afgrødeklassi-

fi kation kan foretages. Yderligere vil en række

udfordringer og mulige smutveje vil blive

diskuteret.

Klassifi kationsmetoden vil fremadrettet kunne

udvides til andre områder og anvendelser, og

ikke kun til kontrol af landbrug. Indlægget vil give

indblik i, hvordan spektrale informationer i billed-

materiale, så som ortofotos og satellitbilleder, kan

udnyttes endnu mere, end det sker i dag.

Sentinel-1A blev opsendt den 3. april 2014 kl.

23:02 fra Kourou i Fransk Guiana. Sentinel-1B

forventes opsendt i løbet af 2015.

I Danmark vil der forventeligt være stor

interesse for - og mange brugere til data fra

Sentinel-2-satellitterne, som vil optage farvebil-

leder i klassisk forstand samt registrere infrarødt

lys i udvalgte spektralbånd, som er særligt

velegnede til monitering af vegetation.

Sentinel-2 satellitterne vil optage billeder i 13

forskellige spektralbånd med en pixelstørrelse

på 10 til 60 meter.

Indlægget vil give en kort gennemgang af eksi-

sterende og kommende Copernicus-tjenester

og satellitdata (som bliver frit tilgængelige),

samt en forventet tidsplan for adgangen til data

og tjenester. Endvidere vil problemstillinger

vedrørende adgang til data fra Sentinel-satellit-

terne og mulige løsninger blive gennemgået.

Satellitdata



Musiksalen


14:00 - 14:30 Opmåling med nye metoder


Terrestrisk fotogrammetri har eksisteret i

mange år, men er ikke rigtigt set brugt i praksis.

Med en helt ny instrumenttype, der er kommet

frem, står det til at blive ændret, så vi fremover

vil se mere til den terrestriske fotogrammetri.

For GIS-verdenen vil det betyde helt nye pro-

dukter til billige priser.

Det har altid været muligt at tage billeder og

sætte dem sammen vha. referencepunkter. Aldrig

før har det været så nemt, som det er blevet nu.

Med den seneste udvikling vil det være muligt

for landmålere og andre teknisk kyndige at

udføre terrestrisk fotogrammetri med en dags

introduktion eller to. Det er nemt at optage

billederne og processeringen foregår i et inte-

greret workfl ow.

Vi kender det fra Google Street View. Den be-

rømte bil tog en masse georefererede billeder,

som Google har sat sammen til en model. Til

forskel fra Google Street View er det nu muligt

at digitalisere objekter i modellerne og endda

også, dog endnu i mindre omfang, automatisk

at lave objektudtrækning.

En af fordelene ved den terrestriske fotogram-

metri er, at det er meget hurtigt at lave sin

dataindsamling. Det tager kun få minutter at

tage billeder, der efterfølgende kan indeholde

meget værdifuld dokumentation.

Mulighederne med de nye data er mange. Man

kan lave sit eget Street View. Eller dokumen-

tation/monitorering af en kyststrækning. Eller

en gade, der er gravet op, hvor ledningerne

Terrestrisk fotogrammetri vinder frem

Niels Kaare

Hjaltelin

Rasmussen

Geoteam

Ansvar for daglig drift og ledelse af Geoteam i samarbejde med den administrerende direktør.

skal dokumenteres. Det kunne også være en

arkæologisk udgravning eller en bevaringsvær-

dig bygning.

Kun fantasien sætter grænser for, hvad de

georefererede billeder, og de deraf følgende

modeller, kan bruges til.

Billederne sættes sammen til en model tilnær-

melsesvis på samme måde, som det kendes fra

klassisk fotogrammetri og ”drone-fotogrammetri”.

Man får altså en fuldt ud georefereret model,

hvormed der er mulighed for at digitalisere objek-

ter vha. en form for paspunkter/referencepunkter.

Med instrumenter til terrestrisk fotogrammetri

bliver det muligt for mange fl ere GIS-brugere

at visualisere projekter hurtigt og eff ektivt.

Billeder er fantastisk dokumentation – som

bekendt siger et billede mere end 1000 ord -

en kliché, men sandt.

På Kortdage 2014 vil vi vise eksempler på data

fra den terrestriske fotogrammetri, hvormed

den enkelte kortdagsdeltager med egne øjne

vil blive i stand til at bedømme mulighederne.

Musiksalen


14:30 - 15:00

Den 14. januar blev det vedtaget, at den

resterende del af hovednettet på det dansk

jernbanenet skal elektrifi ceres.

Med baggrund i denne politiske beslutning

vandt et joint venture, bestående af Franske

SYSTRA og COWI, opgaven med at bringe

udførslen af selve elektrifi ceringen i udbud.

Ud over en masse dokumentation var det

nødvendigt også at fremskaff e et aktuelt

og nøjagtigt kortgrundlag. For ca. 650 km

jernbanestrækning skulle der frembringes en

detaljeret højdemodel, et nøjagtigt vektorkort

og et aktuelt ortofoto.

Kravene til input-data var baseret på minimum 30

punkter pr. m2 mellem stationerne og 45 punkter

pr. m2 indenfor stationsområderne. Mellem

stationerne skulle der indsamles luftbilleder med

storformat Vexcel kamera i 3 cm opløsning. På

stationerne hed kravet 2 cm pixelstørrelse.

For at kunne tilfredsstille de meget høje krav

til LiDAR punkttæthed samt pixelstørrelse stod

det rimeligt snart klart, at der var behov for en

samlet løsning med både fastvinget fl y samt

helikopter. Fly har vi nok af, men LiDAR med

kamera i helikopter havde vi ikke lavet før.

Sådan et system skulle opbygges hurtigt, inden

dataindsamlingen kunne sættes i gang.

Den ellers planlagte afslutning af dataindsam-

ling blev forlænget frem til udgangen af marts

2014. Dette forbedrede desværre på ingen

måde helikopter-fl yveforholdene.

Jernbaneopmåling med helikopter

Rasmus Lindeneg

Johansen

COWI

Arbejder med projekt-ledelse af nationale og internationale projek-ter med geodataind-samling og produk-tion heraf.

Selve produktionen af data er afhængig af

kontrolpunkter til beregning af aerotriangula-

tion og fl adekontrolpunkter til kontrol af LiDAR

punktsky. Disse skulle udpeges og indmåles

hurtigt efter dataindsamling og gerne inden

sneen kom.

Herefter kan billeder, LiDAR-punkter og kontrol-

punkter komme af sted til produktion i Indien.

Efter en intens produktionsperiode med folk

involveret fra fl ere datterselskaber, kan data

overdrages til kunden og anvendes i forbindelse

med udbuddet.

Selvom det kan lyde vildt, at laserscanne

jernbanestrækning fra helikopter i 150 meters

højde, så har det alligevel givet et nøjagtigt

dataset, der kan måle sig med den traditio-

n elle terrestriske (og meget langsomme)

landmålings metode.

Samlet set giver den nye opmålingsmetode

en økonomisk besparelse i millionklassen og

som ekstra gevinst fremskaff es data markant

hurtigere.

Opmåling med nye metoder




Sessionsleder: Lars Aaboe Kristensen

15:45 - 16:15

Det lille teater


16:15 - 16:45

Ledningsregistrering er ofte en langsommelig,

tidskrævende og dyr proces. Dage bliver hurtigt

til måneder – eller endda år - før forsyningen

har adgang til kvalitetssikrede data.

I disse tider, hvor der sker store udbygninger

af fj ernvarmenettet, er det vigtigt, at opmå-

lingen hurtigt kan følge med virkeligheden.

Dette er væsentligt for, at data hurtigt kan

være tilgænge lige og skabe værdi i det daglige

arbejde hos forsyningen.

Derfor har vi, i samarbejde med Gentofte

Fjernvarme, udviklet en metode, der sætter

farten op på registrering og kvalitetssikring af

ledningerne. Metoden består af gennemtænkte

arbejdsgange, der smidiggør opmålingspro-

cessen, kvalitetssikringen, samt den endelige

integration med ledningsdatabasen.

Et standard DGPS-instrument er tilpasset

forsyningens aktuelle opmålingsbehov, så for-

syningens egne medarbejdere nemt opmåler

ledninger, komponenter samt nettets sammen-

hæng i én samlet arbejdsgang. Relevante attri-

butter om ledninger og komponenter udfyldes

således digitalt allerede i marken.

Hjemme beriges data automatisk ud fra

valgene foretaget i marken og det færdige,

indmålte ledningsnet er klart til kvalitetssikring

samt integration med databasen.

Forsyningen har oplevet, at både tidsforbruget og

tiden fra opmåling til kvalitetssikrede data er mini-

Rent drikkevand er en af vores vigtigste

ressour cer, som det er vigtigt at sikre.

Vi kender allesammen til følgerne af forurening

af drikkevandet fra historierne i dagspressen. I

januar 2007 opstod der for eksempel en kraftig

forurening af drikkevandet fra vandværket

”Lyngen” i Køge, hvor to tredjedele af beboerne

i det berørte område blev meldt syge.

På samme måde bliver der løbende registreret

forureninger af drikkevandet fra andre vand-

forsyninger og i perioden medio 2006 til 2007

konstaterede Sundhedsstyrelsen, at Embeds-

lægerne havde været involveret i 122 forure-

ningssager relateret til drikkevandsforureninger.

For at begrænse disse sager har vi den lovplig-

tige drikkevandskontrol, der i dag fungerer som

stikprøvekontrol af vandkvaliteten. Dokumen-

teret drikkevandssikkerhed (DDS) er metoden,

der sikrer, at vandkvaliteten er i orden - også i

den periode, der går mellem vandanalyserne.

Metoden skal sikre dokumentation af, at en

vandforsyning er i stand til at styre sin drikke-

vandsproduktion på en sikker måde i forhold til

at overholde de fastsatte kvalitetsmål.

DDS omfatter elementer som risikoanalyse,

udpegning af risikopunkter, overvågning af

Kom hurtigt i mål med DGPS fra punktmåling til komplet ledningsnet

Digital understøttelse af kravet om dokumenteret drikkevandssikkerhed (DDS)

Jens Henrik

Hosbond

NIRAS

Udvikling af mobile tilsynsløsninger med GIS.

Medforfattere:

Michael Christian Hansen, Niras Water, Energy & Nature.

Nikolai Graae

Niras

Rådgiver om løsning-er til forskellige slags forsyningsdata, opti-mering af datafangst og arbejdsgange inden for vand, spildevand og fj ernvarme.

Medforfattere:

Mie Winstrup, GIS Konsulent, NIRAS


risikopunkter, handlingsplaner og systematisk

dokumentation ift. løbende eftersyn.

Vi vil gerne fortælle om vor erfaring med DDS

i såvel små som store vandforsyninger i hele

landet. Indlægget vil derfor tage udgangspunkt

i erfarede best-practices på implementering af

DDS i vandforsyninger. Med implementering

menes både i forhold til rådgivning, etablering

af procedurer og it-understøttelse.

I dette indlæg ser vi også på, hvordan man ved

hjælp af et fl eksibelt og let konfi gurerbart mobilt

IT-værktøj kan lette især tilsynsdelen i felten, og

samtidig opfylde kravene til et DDS ledelses-

system.

meret. Ressourcer er frigivet fra trivielle manuelle

arbejdsgange, så der nu er mere tid til dataanaly-

ser, der bringer værdi til forsyningen.

En opgave, der førhen blev varetaget af en

landmåler, bliver nu, efter forholdsvis kort

oplæring, foretaget af forsyningens egne med-

arbejdere, da det drejer sig om forholdsmæssig

simpel indmåling i kombination med udvidet

datafangst.

Udgangspunktet er, at brugeren af data har

bedst kendskab til forsyningsspecifi kke data

og er dermed den mest egnede til at indsamle

disse specifi kke data, i forhold til f.eks. opmå-

lere uden særligt kendskab til et forsyningsnet.

Således kan man med overvejelse af arbejdsgan-

ge samt lidt planlægning få meget mere ud sit

eksisterende DGPS-udstyr, eller fi nde god grund

til at overveje at investere i egen DGPS. Dette vil

man få inspiration til ved at høre oplægget.






16:45 - 17:15

Radiosalen

Sessionsleder: Ulla Kronborg Mazzoli

15:45 - 16:15 SDI i hverdagen


Banedanmark (BDK) har tradition for at have

data adskilt i siloer inden for de fagområder,

hvor data bliver anvendt. BDK ser mange

muligheder i at sammenstille data og lave

berigende analyser samt at vedligeholde data i

felten. Dette vil kunne sikre en bedre datakvali-

tet samt optimerede arbejdsgange.

I BDK er følgende centrale systemer: Asset

Management (SAP PM), CAD og ESDH (ProArc)

fokus i analysen. På baggrund af kortlægning

er der opstillet en række anbefalinger, som

indgår i det strategiske arbejde med strategi

og handle plan. Sidstnævnte skal sikre den

ledelses mæssige forankring af processen

samt sikre, at anbefalingerne bliver udmøntet

i konkrete projekter, hvor der med ledelsens

opbakning kan investeres og senere høstes

gevinster.

På denne baggrund har Banedanmark igangsat

et strategisk arbejde med Atkins som konsu-

lent. Formålet er at afdække, hvordan man kan

få geografi ske data mere i anvendelse. Projek-

tet er startet med en analyse af arbejdsgange

og datafl ows. Herigennem er der identifi ceret

en række muligheder for bedre samspil mellem

systemer, der har en eff ekt ved at blive koblet

med geografi ske data.

Geografi ske data får stor værdi, når de an-

vendes sammen med organisationens øvrige

Med udgangspunkt i projekteringen af kabel-

lægning foretaget hos SEAS-NVE igennem de

sidste 10 år illustreres en række områder, hvor

det har vist sig fordelagtigt at foretage projek-

teringen direkte i det egentlige dokumentations

system – i GIS-systemet.

Kabellægningen har afstedkommet behov

for intensiv og omfattende udarbejdelse af

materiale til entreprenører, samt håndtering

af as-build dokumentation, så processer og

arbejds gange har været afgørende for projek-

tets fremdrift.

Ved at gennemføre projekteringen i GIS, og på

samme tid foretage en bestykning på niveau

med den endelige dokumentation, er det mu-

ligt allerede i projekteringsfasen at drage nytte

af de faciliteter, der anvendes i den daglige drift

af det etablerede anlæg.

Her tænkes f.eks. på forskellige muligheder

for at foretage netberegninger, hvor man

ofte er afhængig af korrekt bestykning af

nettets beskaff enhed, nettets topologi, samt

muligheden for at sammenstille projekterede

data med det eksisterende net.

Også i forhold til udarbejdelse af udbudsmate-

rialer til de enkelte entrepriser er der en fordel.

Man kan allerede under projektets tilblivelse –

løbende – danne styklister. Man kan også lave

beregninger i forhold til gravearbejde, baseret

Integration af GIS-data i forvaltningssystemer, som SAP og ESDHMeget bedre projektering med GIS

Kim Rosenberg

SEAS-NVE A.m.b.a.

Kim Rosenberg er systemplanlægger i SEAS-NVE og har her arbejdet med imple-mentering og udbre-delse af GIS og IT i mere end 20 år.

Kim er i dag ansvarlig for SEAS-NVEs GIS til projektering og dokumentation.

Medforfattere:

Henrik Hove Christensen, Intergraph Danmark, har arbejdet med GIS og ledningsregistrering de sidste 20 år primært inden for el-distribu-tion, men også med leverancer af multiforsy-ningsløsninger. Han er en af hovedarkitekterne bag G/DANEldk-modellen, som bygger på ELTEK- og ORIGO-modellerne.

Jan M.K Jørgensen

Atkins

Jan er til daglig afde-lingschef for GIS & IT hos Atkins og sikrer, at afdelingen har kom-petencer, der møder markedets behov og ønsker.


på kendskab til overfl adetyper (asfalt, mark,

grus mm).

Understøttelse med muligheden for version-

ering, altså udarbejdelse af forskellige udkast af

samme projekt, er afgørende for udarbejdelsen

af økonomisk rentable projekter.

Vi vil forsøge at illustrere processen fra tegne-

bræt og hele vejen via styklister og beregninger

på gravearbejde, til den endelige ”as build”

dokumentation baseret på opmåling i marken.

forretningsdata. Forretningsdata ligger oftest

i systemer, der ikke har tradition for at være

koblet med GIS. Det er derfor en udfordring at

få GIS-data til at fungere som værktøj til søg-

ning, visualisering og analyser sammen med

forretningsdata.

Dette oplæg vil igennem en konkret case fra

Banedanmark fortælle om erfaringerne med

at bringe GIS-data i spil sammen med data fra

et Asset Management-system (SAP), CAD og

ESDH (ProArc) ved at kigge på arbejdsgange,

datafl ows og integrationsmuligheder.

Kom og hør om både de forretningsmæssige

og tekniske aspekter af forløbet. Herunder vil

du høre om mulighederne for at integrere GIS

med forretningssystemer, hvilke konsekvenser,

det har haft for datafl ows, arbejdsgange og

organisationen, og ikke mindst hvilke lærings-

potentialer, projektet kan identifi cere.


SDI i hverdagen



16:15 - 16:45

Radiosalen


16:45 - 17:15

De overordnede principper for en fællesoff ent-

lig, serviceorienteret datainfrastruktur blev aftalt

for år tilbage. Hovedprincipperne om udveks-

ling af og samspil i data er i dag selvfølgelige

grundpiller i systemer, der udstiller geodata.

Det forventes, at data er opbygget på baggrund

af fælles (INSPIRE kompatible) datamodeller, og

at data kan trækkes gennem services hos den

dataansvarlige myndighed. Mange systemer

baseres i dag på den fællesoff entlige datainfra-

struktur. Data trækkes online fra fl ere kilder

og forædles til de formål, som de forskellige

systemer skal understøtte.

Fungerer infrastrukturen optimalt i den nu-

værende form? Hvad er de grundlæggende

begrænsninger? Hvordan sikres datakvaliteten?

Med udgangspunkt i Naturstyrelsens arbejde

med PlansystemDK og miljødata sætter oplæg-

get fokus på de udfordringer, som den fælles

off entlige datainfrastruktur står overfor.

Efter ikrafttrædelse af en ny bekendtgørelse for

PlansystemDK udstiller systemet mange data

vedrørende kommunernes og statens plan-

lægning. Der gives i oplægget eksempler på,

hvordan data fra Plansystemet trækkes online

til andre systemer og indgår i andre løsninger.

Omvendt henter PlansystemDK data (som efter

planloven skal indgå i fx kommuneplanlægning)

i andre systemer. Hvilke udfordringer står syste-

met overfor i f.m. performance og datakvalitet?

Fagdata i sammenspil med geografiske oplysningerKan den fællesoffentlige datainfrastruktur leve op til efterspørgslen?

Henrik Larsen

Naturstyrelsen

Henrik er chefkon-sulent og har det overordnede ansvar for PlansystemDK. Har deltaget i en række arbejdsgrupper vedrørende geodata i fællesoff entligt regi.

Medforfattere:

Morten Kias, Naturstyrelsen

Ane Klok

Danmarks

Miljøportal

Ane Klok har været daglig projektleder på udviklingen af det nye Danmarks Area-linformation og fag-datavinduer. Hun har varetaget samarbejdet

med Informi GIS samt projektgruppen bestå-ende af repræsentanter for partnerskabet bag Danmarks Miljøportal: KL, Danske Region er og Miljøministeriet.

Ane har nu overgivet Danmarks Arealinforma-tion og den daglige drift af systemet til den fungerende systemejer i Danmarks Miljøportal.

I andre af Naturstyrelsens systemer sammen-

stilles miljødata med andre typer af data. Til

brug for vindmølleplanlægningen er der fx

udviklet løsninger, der gør det muligt online

på kort at undersøge, hvor der fi ndes mulige

placeringer af vindmøller, uden der er konfl ikter

med miljøbeskyttelsesområder og boliger.

Oplægget præsenterer løsningen, og diskuterer

udfordringer i f.m., at data vedrørende miljø,

planlægning og BBR sammenstilles. De fællesof-

fentlige systemer vil de kommende år udvikle sig

hurtigt. Mulighederne i forbindelse med højde-

modellen, 3D-løsninger og mobilteknologien stil-

ler øgede krav til adgang til fællesoff entlige data.

Historien har vist, at udviklingen kan gå stærkt, og

at det sjældent er muligt at se blot få år frem.

Erfaringerne fra Naturstyrelsens systemer kan

bidrage til en diskussion af, hvordan den fællesof-

fentlige datainfrastruktur kan leve op til efter-

spørgslen på hurtig adgang til kvalitative geodata.

Den Fællesoff entlige Digitaliseringsstrategi

på miljø området ser Danmarks Arealinforma-

tion som et vigtigt element i den fremtidige

miljødatainfra struktur. Her skal man kunne få sig

et overblik over off entlige miljødata på tværs af

landet og myndighederne. I dag er der samlet

over 100 forskellige miljødata på Arealinfor-

mation, som viser et bredt udvalg af off entlige

stedbestemte miljødata på kort og luftfotos, fx

fredninger, jordforureninger og luftkvalitet.

Danmarks Arealinformation skal være med til at

sikre let adgang til miljødata på tværs af landet

og myndighederne, som er et af initiativerne

fra den fællesoff entlige digitaliseringsstrategi på

miljø området. En af de centrale funktioner i Area-

linformation bliver visning af fagdata, som gør

det lettere at tilgå miljødata bag den geografi ske

registrering.

Med ”fagdata i spil” blev det muligt i 2014 at se

hvilken art, der er fundet på en besigtigelse, hvor-

dan grundvandstilstanden ser ud for en grund-

vandsboring, samt jordprøver på et forurenet

jordstykke.

Dette har ikke altid været muligt. Før i tiden skulle

miljømedarbejderen hente sine oplysninger

mange steder fra. Det var både besværligt og

tidskrævende.

Miljøportalen vil demonstrere anvendelsen af

de forskellige fagdatavinduer, som skal sikre, at

medarbejderne får større anvendelsesmuligheder

i Arealinformation.

Fagdatavinduerne er en ny måde at samle data

og informationer fra mange forskellige dataejere

og udstille dem samlet. Brugerne har været med

hele vejen, fra de første streger blev tegnet, til

den endelig idriftsættelse.

Derudover vil Miljøportalen fortælle om nye og

kommende temaer på Arealinformation, som er

kortlagt af den Fællesoff entlige Digitaliserings-

strategi.

SDI i hverdagen



Kommunale GIS-effektiviseringer

Torsdag d. 20. november Musiksalen

Sessionsleder: Per Hammerholt

15:45 - 17:15

Musiksalen


Debatindlæg 1

Det økonomiske pres på den off entlige sektor er

stort som følge af, at fi nanskrisens eff ekter også

har ramt kommunerne og staten. Presset stiller

krav til den off entlige sektor om at modernisere

og udvikle sig i endnu hurtigere tempo. De stadig

mere begrænsede ressourcer stiller større krav til

innovation.

I den off entlige sektor sker der en fl ytning af res-

sourcer til de mere borgernære velfærdsydelser

inden for social- og sundhedsområdet. Resultatet

er, at eksempelvis miljø- og teknikområdet lø-

bende skal levere besparelser og eff ektiviseringer.

For at miljø- og teknikområdet kan levere bespa-

relser, stiller det krav om innovation og udvikling,

der nærliggende kan realiseres med en styrket

digitalisering af området.

Digitaliseringen af miljø- og teknikområdet har

været i gang i gennem mange år. Der er høstet

eff ektiviseringer og besparelser med digitalise-

ring, og der er stadig potentialer for yderligere

eff ektiviseringer.

Kompleksiteten og udfordringerne med at høste

potentialerne stiger som følge af udviklingen.

Finansieringsviljen og interessen for yderligere

digitalisering er udfordret af den voksende kom-

pleksitet.

Mere for mindre - digitalisering af miljø- og teknikområdet

Thomas W. Møller,

Project Manager,

Freelance

Thomas er rådgiver og projektleder. Han arbejder med forret-nings udvikling ved anvendelse af geodata og med digitalisering og eff ektivisering.

Thomas har mange års erfaring med den off ent lige sektor fra FOTdanmark.

Geodata er en del af den øgede digitalisering,

men kan ikke alene løfte udfordringen.

På baggrund af en analyse af miljø- og teknik-

området vil foredraget præsentere de potentialer

og udfordringer, der er i sektoren. Der vil blive

peget på de tendenser, der tegner sig i det videre

arbejde.

Kom og hør om nye fremtidstendenser- herun-

der vinkler på Big Data, SMART kommuner og

netværksledelse som en løsning på udfordrin-

gerne.

Det er ikke nogen hemmelighed at kommu-

nerne står overfor store forandringer i deres

opgaveportefølje, når det omhandler GIS og

geodata. Geodata træder ind som en naturlig

del af fl ere og fl ere arbejdsgange, og anven-

delsen breder sig både ud i de kommunale

forvaltninger og i det private erhvervsliv. Dette

aff øder både organisatoriske, økonomiske og

systemmæssige spørgsmål i kommunerne.

På det organisatoriske niveau har vi problem-

feltet, at der er en bevægelse i gang imod

mere centralisering, så vi må diskutere, hvor

langt de tværkommunale samarbejder bør

gå. Skal kommunerne organiseres med store,

tværkommunale GIS-afdelinger, skal kom-

munerne have fælles nationale systemer,

eller skal vi arbejde imod mindre – og mere

specifi kke - samarbejder?

Kerneopgaverne for en kommunal GIS-med-

arbejder er i spil. Oftest skal man bevæge sig i

et spænd mellem analytikeren, der kan belyse

nye eff ektiviseringsmuligheder, til projektlede-

ren, der skal trække i en masse tråde på tværs

af organisationen, til et arbejde, der nærmer

sig IT afdelingens typiske domæner. For hvor

meget har vi netop undersøgt mulighederne i

vores egne organisationer? Kan vi tilpasse og

rette os mere ind i forhold til vores IT afdelin-

ger - og drage nytte af hinanden?

Vi står over for en normaliseringsproces i

forhold til dette - for i bund og grund skal

branchen gøre os selv lidt mindre mærkelig

overfor omverdenen. Vi administrerer trods alt

blot data - med et X, Y og Z koordinat. Vi har

Debat - session med tre oplæg



en kedelig tendens til at springe ind i system-

mæssige diskussioner, frem for at få styr på

vores data først - for deri kan fællesskaberne

vel udspringe? Herunder er det desuden

fristende at diskutere, om GI-systemerne er

modne til de mange ”novice”-brugere, som vi

introducerer i disse år. Et af de store proble-

mer mht. udbredelsen af GIS er, at systemer-

ne fortsat er specialist-værktøjer. Samtidig

oplever vi, at fl ere leverandører kommer på

banen, og skaber løsninger med friske øjne,

udenom GIS-branchen, da alle og enhver

nu kan jonglere med frie data og masser af

værktøjer fra giganter som Google Maps,

eller OpenStreetMaps. Er vore egne Web-GI-

systemer i den forbindelse brugervenlige og

stærke nok – eller fi ndes der Open-Source

muligheder, der er tilgængelige og kan løse

opgaven bedre? Hvor ender ansvaret for vores

systemer og data i sidste ende så?

I løbet af torsdagens program, kan man

følge forskellige bud på fremtidens kommu-

nale udfordringer på GIS-området, belyst fra

forskellige vinkler. Til denne debatsession, vil

vi samle op på dagen, med en debat mel-

lem 3 markante spillere på det kommunale

arbejdsområde. Debattørerne starter med et

12 minutters indlæg hver, hvor de stiller skarpt

på, og præsenterer deres bud på udfordrin-

gerne nu og her. De 3 oplægsholdere har

hver især holdninger til fagområdet, og de

skal udfordres af salen. Der er grundlag for en

spændende debat, styret af Per Hammerholt

- som vil sørge for at holde debattørerne til

ilden, ligesom salen kan sende spørgsmål live

med Twitter.



Torsdag d. 20. november Musiksalen


Debatindlæg 2

Musiksalen


Debatindlæg 3

Hvad er den agile udviklingsproces og kan den

give værdi på det danske geodata-marked og i

de danske kommuner, så vi kan få fokus på at

løse de kommunale kerneopgaver?

Er kommunerne klar til ikke bare at være brugere

af open source GIS-programmer, men at tage

ejerskab og udvikle open source-løsninger i sam-

arbejde med leverandørerne og i kommunale

fællesskaber, så vi på en mere omkostningseff ek-

tiv måde kan løse de daglige kerneopgaver?

De klare fordele og de mange udfordringer, der

ligger i at benytte den agile udviklingsmetode, vil

blive gennemgået med udgangspunkt i en række

konkrete projekter, som Frederiksberg Kommune

har deltaget i gennem det sidste års tid i samar-

bejde med Septima P/S og Hvenegaard A/S.

Vi vil se på user stories vs. kravspecifi kation, øko-

nomiske udfordringer, ejerskab og forpligtelser.

Mange af løsningerne er udviklet med GitHub

som omdrejningspunkt for samarbejdet

mellem kommunen og leverandøren. De

muligheder og den gennemsigtighed, det ska-

ber, vil blive gennemgået med eksempler fra et

konkret projekt, “Det Boligsociale Landkort”.

Hvad betyder det, når løsninger er udviklet som

open source? Hvem har nu ansvaret?

Når vi ændrer arbejdsmetoderne, ændres

Ingen kravspecifikation og Open Source – en mulig fremtid

Hasse Hauch

Frederiksberg

Kommune

Hasse Hauch er GIS teamkoordinator og har ansvar for den strategiske udvikling og prioritering af res-sourcer for GIS-pro-jekterne i kommu nen.

ansvarsfordelingen mellem kommunen og

leverandøren. Samtidig får vi som kommune

også en unik mulighed for at blive leverandør-

uafhængige.

Open source og den agile udviklingsme-

tode stiller også nye krav til kvalifi kationer og

kompe tencer hos kommunen og hos leveran-

døren. Kommunens politikere, ledere og

DJØF’ere bliver udfordret til at arbejde på nye

måder og til at have tillid til de faglige kompe-

tencer, der i det daglige løser kerneopgaverne

i kommunen.

Kom og deltag i diskussionen, mød nye samar-

bejdspartnere, og se, om det også er noget for

jer? Kan open source og fælles, agil udvikling

åbne for nye samarbejder, fælles løsninger og

fælles drift?

Er vi klar til det?

Kommunerne arbejder ihærdigt med helheds-

orienteret sagsbehandling og opgaveløsning-

er. WebGIS og de tilhørende API’er er her en

meget aktiv medspiller.

Desværre har vi ikke fået leverandørerne af

fagdatabaser og fagsystemer til at spille efter

reglerne i OGF-projektet.

Lettere omskrevet bør kravet være: En kom-

mune har et OGF, når de fagsystemer, fagfor-

valtningerne indkøber, kan levere og modtage

data til og fra selvbetjenings-, registrerings- og

tilsynsløsninger, som er udviklet af 3. part, uden

at tage specifi kke hensyn til, hvem kommunen

har valgt som leverandør af disse produkter.

Der er rigtig mange fagsystemleverandører,

der tilbyder løsninger til registrering i marken.

Kun få af dem har fokus på, hvorfor der skal

kunne registreres geometri, og hvorfor det

skal være muligt at tage data med i marken,

som ikke fi ndes i deres egen database.

Dertil kommer, at de har en meget begrænset

vilje til at åbne op for, at 3. parts moduler kan

arbejde direkte på fagdatabaserne for visning,

redigering og registrering af nye data.

Jeg vil med mit indlæg sætte fokus på to ting:

1) Randers Kommunes arbejde med at få fagsy-

stemsleverandørerne med på et samarbejde.

• Hvem har vi samarbejde med?

• Hvilke udfordringer har vi mødt?

• Hvor langt er vi kommet?

Gode og åbne pipelines søges

• Hvor ser vi, at netværket i Geoforum kan

gøre en forskel?

2) Randers Kommune arbejder med at skabe

løsninger, som kan sikre, at det er opgavernes

karakter og kompleksitet, der afgør hvem, der

løser dem, og på hvilken platform. F.eks.

• Driftspersonale skal fra deres system kunne

indrapportere tilsyn med ukomplicerede sager.

• Borgerne skal kunne dokumentere opfyldel-

se af krav via én brugervenlig indgang.

• Sagsbehandleren skal kunne validere/ændre

datatyper i marken – med en indgang.

• På den lidt længere bane: Tilsyn afsluttes

sammen med sagsparten ved tilsynsbesøget.

Det betyder også, at sagsbehandlerne har

hjulpet sagsparten med at ansøge om lovlig-

gørelse af ulovlige forhold og bestilling af en

leverandør til at udbedre evt. mangler.

Der er store potentielle besparelser, men det

kræver, at fagsystemerne åbner op og med

andre ord giver os en standardiseret pipeline,

så vi kan arbejde direkte på deres databaser.

Mie Mølbak

Randers Kommune

Digitalisering og GIS-koordinator i Randers Kommune med det overordnede faglige ansvar for koordine-ring og implemen-tering af digitale løsninger.




Kortdage - 40 års jubilæumHjælp til en udfordring

Torsdag d. 20. november Gæstesalen

Sessionsleder: Jimmy Holm Olsen

15:45 - 17:15

Går du med en faglig udfordring, som du ikke

har kunnet få hul på, eller løse? Så henvend dig

til Kortdagsudvalget forud for Kortdage, og du

kan være heldig at få nogle af Danmarks mest

begavede hjerner til at give det et skud.

De bedst begavede hjerner … De tilhører jer

deltagere på denne session. Fire eller fem

faglige udfordringer præsenteres fra scenen,

hvorefter I deltagere går i clinch med udfor-

dringerne og udforsker løsningsrum.

I, der deltager, forpligter jer ikke til at arbejde

Har du en udfordring? Memory Lane

Som en del af fejringen af jubilæet i år, er Kort-

dages 40 år lange rejse blevet visualiseret.

Maria Nyborg er proceskonsulent og visualise-

rings facilitator og så er hun kvinden bag den

memory lane, der kommer til at hænge i for-

hallen i Aalborg Kongres & Kultur Center. Input

til sit arbejde har hun fået fra seks ’kortdagsve-

teraner’, som på hver deres måde og fra hver

deres ståsted har oplevet Kortdages udvikling

siden 1970´erne.

Gå på opdagelse i Kortdage, som de har

formet sig i takt med forandringerne i tiden og

samfundet omkring, og vær med til at tegne

fremtiden for Kortdage, som du ser den.

med én udfordring, men kan bevæge jer rundt

og bidrage dér, hvor I kan se størst interesse

og nytte.

Vi støtter processen med idéudviklingsværk-

tøjer. Når sessionen slutter, er alle, ikke mindst

de enkelte problemejere, blevet klogere på

muligheder og scenarier.

Har du en udfordring?

Send en mail til [email protected] og skriv

‘Udfordring haves’ i emnefeltet; så hører du

fra os.

Forhallen


Plenum

Sessionsleder: ????????????

19:00 - 01:30 Den fine middag


Menu og program

18.30 Velkomstdrink

Spritz

19:00 Dørene åbner

19.15 Forret

Tallerkenanrettede fi sketapas: Salsamarinerede grønlandske rejer, rose af koriander-laks, sushi med røget tun og citrusmarineret hellefl yn-der. Hertil grillet artiskokcreme og tangbaguette. Vin: Selaks Sauvignon Blanc

19.45 Hovedretsbuff et

Helstegt krondyrfi let serveret med ristede svampe, stegte kål med saltmandler, gulerodsmousse med timian, pestobagte vildmosekartofl er med pil og hertil portvinssauce. Vin: Nederburg Pinotage

20.50 Underholdning

21.35 Dessert

Æblesymfoni: Kold æblesuppe (i lille glas), æbletærte, æblefromage og æblechips og ledsaget af en dessert vin

Kaff e & te serveres i forbindelse med desserten

22:30 Musik og dans (indtil kl. 01:00)

01.00 Natmad

Flæskestegssandwich

01:30

Lyset slukker, men festen kan jo fortsætte andetsteds..


Geoforum vil gerne sige mange tak til alle I virksomheder, der har støttet Kortdage 2014 med et

sponsorat.

Det er glædeligt, at både danske og internationale virksomheder er med til at bakke op om arrange-

mentet.

Jeres støtte af Kortdage er med til at muliggøre, at det samlede GI- samfund i Danmark kan samles

til årets største begivenhed indenfor vores fælles skab.

På bagsiden af kortdagskataloget er alle Kortdages sponsorer vist med logo.

Udstillernes præmie overrækkelse finder sted: torsdag den 20. nov. kl. 18.30 i forhallen i forbindelse

med velkomstdrinken. Aalborg Kommune har sponsoreret blomssterudsmykning, flagallé og

velkomstdrink. 1. viceborgmester, Daniel Nyboe Andersen, åbner festen med en kort tale.

Tak til sponsorerne af Kortdage 2014!

Forhallen

Sessionsleder: Hans Ravnkjær Larsen

18:30 - 19:00 Præmieoverrækkelse


Musikken



22:30 - 01:00

De tre erfarne og konservatorieuddannede

musikere i bandet Stagebreakers har samlet

deres positive og udadvendte energi i dette for-

rygende partyband, der har bragende succes!

Med Stagebreakers leverer de tre musikere et

professionelt og underholdende sceneshow,

der ikke bliver glemt lige med det samme.

Partybandet består af guitar, bas og trommer,

men spiller med avancerede backtracks, der

resulterer i et færdigt og raffi neret lydbillede,

som lyder meget tæt på originalerne og giver

publikum en oplevelse i særklasse.

Stagebreakers repertoire er enormt og spæn-

der fra Rolling Stones og Beatles, til Lizzie,

Stagebreakers band

Plenum


20:50 - 21:35 Underholdningen

Når man siger Enneagrammet, må man nødven-

digvis også sige Claus Roager Olsen. Claus har

mere end ti års erfaring med enneagrammet

og har dermed været en af de absolut største

bidragsydere til, at dette værktøj i dag er alment

kendt og benyttet i danske virksomheder.

Mere end 50.000 mennesker er blevet under-

vist i enneagrammet af Claus Roager Olsen.

Han har sin helt egen stil. Højt tempo og stort

personligt engagement er kendetegnende for

Claus. Hans form er interaktiv, nærværende,

empatisk, humørfyldt, motiverende og kon-

fronterende – men altid med stor respekt for

den enkelte.

Claus Roager Olsen er kendt for sin enorme

viden om mennesker på arbejdspladserne og

i familielivet. Når han på levende vis formidler

sine budskaber, er det hele krydret med ram-

mende historier fra virkeligheden, der giver et

meget klart billede af typerne i dagligdagen.

Claus er IEA Akkrediteret Enneagramunderviser

og har været oplægsholder ved fl ere inter-

Hvilken enneagramtype er du?

nationale Enneagramkonferencer i Europa og

USA. Han har primært taget uddannelser hos

The Enneagram Institute v/Don Riso og Russ

Hudson, The Enneagram In Business v/Ph.D.

Ginger Lapid-Bogda, The Changeworks i USA

v/Tom Condon og Enneagram Explorations v/

Katherine Chernick og David Fauvre.

Thomas Helmig, Rihanna og mange fl ere nye

samt gamle dansevenlige hits.

Stagebreakers kan bookes med forskel-

lige jam-solister som fx Sanne Salomonsen,

Thomas Helmig eller Robbie Williams.

Stagebreakers kan desuden bookes med en

lang række kendte solister så som; Anna David,

Bobo Moreno, Brinck, Bryan Rice, Burhan G,

Christina Chanee, Clemens, Erann DD, Hanne

Boel, Henrk Launbjerg, Jacob Sveistrup, Jakob

Andersen, James Sampson, Julie Berthelsen, Lars

Herlow, Louise Hart, Monique, Peter AG, Rasmus

Seebach, Simon Mathew, Sys Bjerre, Søren

Bregendal, Søren Poppe, Thomas Holm, m.fl .



Bodil var her


Sessionsleder: Henrik Larsen

11:00 - 11:30

Plenum


11:30 - 12:00

Gentagne gange de seneste år er der sket store

skader på bebyggelser ud over det danske

land forårsaget af lokale skybrud. D. 8. august

2013 faldt der eksempelvis 46 mm regn ved

Rye i Vestsjælland, d. 31. juli 2011 65 mm i

Vendsyssel, men mange års rekorder blev slået

d. 2. juli 2013, da der faldt 120 mm på blot én

enkelt time over Københavns centrum.

Når nedbørsintensiteterne er så store, over-

svømmes mange kældre i etageejendomme

og parcelhuse af regnvand, fordi kloaknettet

generelt kun er dimensioneret til at bortlede

40 mm nedbør pr. time. Bebyggelser, som

ligger lavt i landskabet er selvfølgelig særligt

udsatte, fordi vandet ganske enkelt følger den

stejleste gradient nedefter mod den nærmeste

lavning, det nærmeste vandløb, sø eller hav.

Bebyggelser beliggende i lavninger uden natur-

lige afl øb må her siges at have den værst tænke-

lige beliggenhed, så for disse er det specielt

relevant at beregne en skybruds-risikofaktor.

Hvis man betragter en lavning og dens opland

som en isoleret enhed i en skybrudssituation

og forudsætter, at nedbøren og afstrømning-

en er jævn over hele området, kan man ved

en simplifi cering af den såkaldte vandbalance-

ligning bestemme, hvor store nedbørsmæng-

der der skal til for, at vandniveauet i lavningen

stiger til et kritisk niveau for en bebyggelse.

Denne metode alene vil yde den enkelte

bebyggelse mere retfærdighed end det lands-

I 2013 var kommunerne, i samarbejde med

forsyninger og rådgivere, travlt beskæftiget

med kortlægning af potentielle fremtidige

oversvømmelser. Dette arbejde var en del af

den risikokortlægning, som kommunerne blev

pålagt at udarbejde i forbindelse med deres

klimatilpasningsplan.

Men, hvad nu? Nu skal der handles på bag-

grund af planerne. De skal omsættes til

konkrete klimatilpasningsprojekter. Det første

naturlige skridt er at tage fat i de kortlagte

oversvømmelser.

I den forbindelse er det vigtigt at holde sig

for øje, at den udførte kortlægning i de fl este

tilfælde blot er en screening, der bygger på en

række (måske grove) antagelser. Denne scree-

ning giver ikke altid et tilstrækkeligt grundlag

for det videre arbejde med de konkrete klimatil-

pasningstiltag.

Til udarbejdelsen af kortene stillede Miljø-

ministeriet en række nationale screeningskort

til rådighed. Forsyningerne leverede typisk

oversvømmelseskort for de kloakkerede om-

råder.

Oversvømmelseskortlægningen har primært

været baseret på GIS-analyser. Kun for kloake-

rede områder har der været krav om benyttelse

af hydrauliske modeller. Flere forsyninger har

haft ufuldstændige kloakdata og validering

af de opstillede kloakmodeller har ikke været

prioriteret.

Modellering af skybruds-risikofaktorer for lavtliggende bebyggelserOversvømmelseskortlægning – hvad nu?

Søren Højmark

Rasmussen

EnviDan A/S

Specialist. Hydrau-lisk og hydrologisk model lering. GIS-ana-lyser og modellering.

Thomas Balstrøm

Aalborg Universitet

Kbh.

Undervisning og forskning, herun-der i modellering af skybruds-risikofakto-rer for lavtliggende bebyggelser.

Denne præsentation vil kaste et kritisk blik på

forudsætningerne og resultaterne af kortlæg-

ningen med inddragelse af en række eksempler

på faldgruber, bl.a. hvorfor lavninger ikke bare

er lavninger, hvorfor åer kan spille os et puds,

og hvordan kumulative eff ekter og indbyrdes

samspil mellem lavninger, åer, kloak og hav-

vand komplicerer billedet.

Præsentationen vil desuden give et overblik

over en række modelleringsværktøjer, der vil

kunne benyttes til at kvalifi cere og kvantifi cere

oversvømmelseskortlægningen yderligere.

Med modellering vil det være muligt at

eliminere nogle af de usikkerheder, som de

forsimplede antagelser i oversvømmelseskort-

lægningen forårsager.

Der vil være et særligt fokus på byområder,

hvor samspillet med grønne områder eller

landzonen kan give problemer.

dækkende kort, som Geodatastyrelsen m.fl . fri-

gav sommeren 2013, fordi dette blot viser, hvor

store nedbørsmængder, der skal til for at fylde

lavningerne helt op til deres overløbsniveau.

Kortet yder således ikke de enkelte bebyg-

gelser i lavningerne retfærdighed, fordi deres

eksakte beliggenheder og koter i lavningen er

helt afgørende for, om de er i risiko for at blive

oversvømmede eller ej. Ydermere er risikoen

større, hvis lavningen har en begrænset vand-

kapacitet, og nedbørsoplandet er stort.

Dertil kan lægges vurderinger af oplandets

befæstningsgrad, dets gennemsnitlige hæld-

ning samt afstanden fra den fj erne ende af

oplandet og hen til lavningen for at udtrykke

en samlet skybruds-risikofaktor for hver enkelt

bebyggelse.

Indlægget vil gå i dybden med at forklare

metoden bag beregningerne og præsentere

risikofaktorer for samtlige oversvømmelsestru-

ede bebyggelser i en række udvalgte kommu-

ner på Sjælland.

Bodil var her



Bodil var her



12:00 - 12:30

I de senere år har vi set mange eksempler på

dramatiske konsekvenser af oversvømmelser

som følge af ekstremt vejr, senest i forbindelse

med stormen Bodil. Oversvømmelserne i

København i 2011 estimeres til at have kostet

over 6 milliarder kroner.

Undersøgelser viser, at 50% af danskerne

bekym rer sig for, om deres hus kan blive udsat

for oversvømmelse.

For at begrænse skader som følge af oversvøm-

melser er det vigtigt at kunne forudse, hvor de

kan opstå. Med fl ere hundrede målinger på en

almindelig parcelhusgrund udgør Danmarks høj-

demodel et godt grundlag for sådanne analyser.

I dette foredrag vil vi præsentere foreløbige re-

sultater fra et projekt under Danmarks Højtekno-

logifond omkring analyse af oversvømmelsesri-

siko som følge af vandstrømme ved skybrud.

MADALGO, SCALGO og COWI har tidligere ud-

viklet metoder til, på basis af den fulde detalje i

Danmarks højdemodel, at udpege områder, der

er i risiko for oversvømmelse fra stigende hav-

vandstand og fra vand i lavninger under skybrud.

I projektet under Højteknologifonden samar-

bejdes om at videreudvikle disse metoder, samt

at udvikle metoder til også at udpege områder,

der er i risiko for oversvømmelse som følge af

vand, der strømmer mod lavninger eller havet,

f.eks. langs en vej eller i et vandløb.

Vurdering af oversvømmelsesrisiko fra strømmende vand på terræn

Lars Arge

Aarhus Universitet

Madalgo

Er professor ved Data-logisk Institut, Aarhus Universitet, og center-leder for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Massive Data Algorithmics

Medforfattere:

Lars Frederiksen (COWI), Jeppe Sikker Jensen (COWI), Morten Revsbæk (SCALGO), Jacob Truelsen (SCALGO), samt Freek van Walderveen (SCALGO).

Ofte er oversvømmelser fra strømmende

vand, der udbreder sig under skybrud, lige så

katastrofale som oversvømmelser fra vand, der

samler sig i lavninger. I projektet er der blandt

andet udviklet eff ektive algoritmer for eksiste-

rende simple metoder, som tillader at bruge

hele detaljen i Danmarks højdemodel til at

forudsige udbredelse af oversvømmelser som

følge af en given vandstandsstigning i vandløb.

I foredraget vil vi præsentere disse og andre

metoder til vurdering af oversvømmelsesrisiko,

diskutere, hvordan de adskiller sig fra hinanden,

samt præsentere sammenligninger mellem for-

skellige metoder til at forudsige oversvømmel-

sesrisiko ved skybrud som følge af strømmende

vand og vand, der samler sig i lavninger.

Det lille teater

Sessionsleder: Poul Nørgård

11:00 - 11:30 Anvendelse


Rejseplanen startede i 1998. Dengang kun

med DSB, HT og Bornholms Amts Trafi k-

selskab. Siden er hele landet dækket og man

kan søge fra alle adresser, stoppesteder,

stationer og seværdigheder i Danmark.

Rejseplanen ejes af DSB, Movia, Metro-

selskabet og de regionale trafi kselskaber.

Rejseplanen blev et A/S i 2003 og i dag

er Rejseplanen den foretrukne service for

trafi kinformation på Internet og med mobil

i Danmark. Det er et etableret brand og har

mange brugere. Hver måned leverer Rejse-

planen mere end 20 mio. søgninger på rejser

til danskerne.

På Rejseplanen bruger man GIS fl ere steder,

både i applikationen til visning og fremsøg-

ning af data, men også indlejret i systemets

backend til beregning af zoner og afstande.

I oplægget vil vi vise de eksisterende løsninger

på rejseplanen og fortælle om de overvejelser,

der ligger til grund for den nuværende brug af

kort på hjemmesiden. Også de overvejelser og

udfordringer, der i øjeblikket er på tegnebræt-

tet i Rejseplanen, vil blive berørt.

GIS på rejseplanen.dk

Laura Hedemand

Rejseplanen A/S

Arbejder med bereg-ning og udstilling af priser på Rejseplanen.dk samt udvikling af funktioner på hjem-mesiden.

Medforfattere:

Peter Lindahl

Behandling af GIS-data i Rejseplanens back-

end system (ruteføring, vinkestrækninger og

zonekort) er et eksempel på en igangværende

udfordring. Denne opgave varetages lige nu

af en midlertidig softwareløsning udviklet i

Rejseplanens sekretariat, men opgaven er

af en sådan tyngde og vigtighed, at der skal

udfærdiges en mere permanent løsning.

Der er også fl ere eksterne systemer, der bruger

Rejseplanens data i deres eget virke. Det gæl-

der f.eks. ungdomskortet og DSBs billetsalg,

hvorfor det er meget vigtigt, at vore løsninger

er elegante nok til ikke at tynge performance.


Anvendelse

Fredag d. 21. november Det lille teater


11:30 - 12:00

Det lille teater


12:00 - 12:30

Aarhus Kommune og Aarhus Havn ønskede

at eff ektivisere det administrative arbejde med

jordfl ytninger ved anvendelse af øget digitalise-

ring og øget selvbetjening. Til dette formål har

NIRAS udviklet Flytjord.dk, der er en fuldauto-

matisk selvbetjeningsløsning og en komplet

administrativ løsning til håndtering af jordfl yt-

ninger. Løsningen er sat i drift i april 2014.

Alle parter i en jordfl ytningssag interagerer nu

via løsningen. Parterne, som kan være involve-

ret i en jordfl ytningssag, er: Anmelder, rådgiver,

betaler, vognmand, sagsbehandler, miljømed-

arbejder, pladsmand, prøvetager og bogholder.

Systemet skal derved spænde helt fra anmel-

delse til faktura. Ønsket har været at forbedre

service og kvalitet og give en væsentlig eff ek-

tivisering af arbejdsgangen for alle parter i en

jordfl ytningssag.

Når man ønsker at fl ytte jord, er det første trin

en undersøgelse af jordens beskaff enhed ved

opslag i centrale og decentrale miljødatabaser.

Dette foretages rent praktisk ved geografi sk

opslag i Danmarks Miljøportal og i kommunens

eget miljøsystem med enten matrikel polygon

eller egen indtegnet polygon.

Resultatet af opslagene plus mængden af jord

afgør, om jordfl ytningen automatisk kan god-

kendes eller hvilke krav, der er ved anmeldelse

af jordfl ytningen. Kravene kan fx være, at en

Efter hændelsen i Norge den 22. juli 2011 har

man i Danmark udarbejdet en analyse, der

peger på, hvor der i det danske beredskab kan

laves forbedringer, således at vi ikke vil få de

samme problemer ved en lignende hændelse

som i Norge.

Et af læringspunkterne omhandler specifi kt

brugen af geografi og geodata:

”Læringspunkt 4: Fokus på etableringen af en

platform, der kan understøtte kommunikation

og koordination mellem beredskabsmyndig-

hederne ved større hændelser, herunder

etablering og deling af et fælles geografi sk

situationsbillede.”

Læringen fra Norge var, at det er afgørende,

at alle myndigheder har adgang til et fælles

geogra fi sk situationsbillede ved en sådan hæn-

delse. Dette kan forhindre, at der opstår misfor-

ståelser, og medvirke til at mindske kaos-fasen.

Derfor har GST deltaget i Center for Bered-

skabskommunikations (CFB) projekt, der

havde til formål at gennemføre en forana-

lyse på etableringen af en platform, der kan

understøtte kommunikation og koordination

mellem beredskabsmyndighederne ved større

hændelser, herunder etablering og deling af

et fælles geografi sk situationsbillede - på såvel

stationære som mobile enheder.

Flytjord.dk – digital selvbetjeningsløsning baseret på frie data og servicesGeoKom: Geodata som grundlag for indsatsledelse

Steff en Svinth

Thommesen

Geodatastyrelsen

Fagligt ledelses-ansvar for primært beredskabsområdet samt undervisning og sundhed.

Medforfattere:

Mads Buhl, Specialkonsulent, Center for Beredskabskommunikation, Rigspolitiet.

Kristian Lei Kaltoft

Aarhus Kommune

Arbejder med udvik-lingsprojekter inden-for natur og miljø. Medforfattere:

Projektet blev gennemført i et tæt samar-

bejde mellem CFB, GST og beredskabet med

løbende dialog om problemstillinger. Tilgangen

var en agil udviklingsproces med hyppig ind-

dragelse af brugere til fastlæggelse af behov,

brugervenlighed, funktionalitet, kortgrundlag,

data, udbredelse, mobilitet og fl eksibilitet.

Resultatet kan beskrives med et citat fra et fag-

blad: ”Alt foregår online med her-og-nu visnin-

ger hos alle. Når første mand på skadestedet

indtegner detaljer på det fælles kort, mindskes

risikoen for misforståelser”.

Så kom og hør om, hvordan det gik - ikke

mindst om vejen derhen – og se, hvad der kom

ud af projektet.

anmeldelse skal indsendes til godkendelse ved

kommunen og være vedhæftet dokumentation

af forureningsgraden. Systemet hjælper og

guider her brugeren på et område med omfat-

tende regler og lovgivning.

Løsningen er en webapplikation og er end-

videre tilgængelig som en HTML5 app på

smart phones. Følgende frie data og services

anvendes:

• Baggrundskort fra Kortforsyningen

• Matrikulære informationer (via Rest GeoKeys)

fra Kortforsyningen

• Jordforureningslag og Jordforurenings-op-

slag via Danmarks Miljøportal

• Adresseopslag via geoservicen fra OIOREST

• Google Maps til HTML5 app

Indlægget vil gennemgå og demonstrere, hvor-

ledes de forskellige udfordringer med at etab-

lere en fuld interaktiv selvbetjeningsløsning på

et kompliceret område, er blevet løst bl.a. med

anvendelse af centrale frie tjenester og data.

Anvendelse



Sundheds-GIS

Fredag d. 21. november Radiosalen

Sessionsleder: Anne Marie Carstens

11:00 - 11:30

Radiosalen


11:30 - 12:00

Danmark er et af de lande i verden, som har

den mest detaljerede registrering af data på

sundhedsområdet. Det gælder både informa-

tioner registreret i primærsektoren hos f.eks.

den alment praktiserende læge og i sekundær-

sektoren ved indlæggelse på et sygehus.

Med ovenstående udgangspunkt har tre

studerende på Aalborg Universitets ”MTM –

Geoinformations management”-uddannelse

udarbejdet et projekt, der har til formål at fore-

tage analyser af tilgængeligheden til alment

praktiserende læger i Danmark med udgangs-

punkt i geografi ske analyser.

Det har været centralt for udførelsen af dette

projekt at producere det bedst mulige datasæt

indeholdende adresser på alle alment praktise-

rende læger samt lægepraksisser i Danmark.

Disse datasæt skulle indeholde alle ’aktive’

alment praktiserende læger, som havde

aktivitet i 2012. Med aktive mener vi, at den

alment praktiserende læge skal have aktivitet

i Sygesikringsregisteret (SSR) i form af patient-

kontakter (forskellige typer af konsultationer) i

løbet af 2012.

Analyserne bygger på data fra nationale sund-

hedsregistre herunder Sygesikringsregisteret og

Sundhedsvæsenets Organisationsregister.

I projektet anvendes 3 typer geografi ske analy-

ser af tilgængelighed:

Sundhedsprofi len siger meget om sundhedstil-

standen for hele kommunen. Dette projekt har

som mål at kvalifi cere indsatsen i de relevante

delområder af kommunen.

Anvendelsen af rå sundhedsdata i kommunal

sagsbehandling er stadig i sin spæde start.

Særligt er sundhedsdata endnu ikke blevet fast

inventar i porteføljen af kommunale GIS-temaer.

Årsagen er primært en begrænset tilgængelighed

og krav vedr. anonymitet og validitet, der naturligt

følger følsomme datakategorier.

Oplægget vil gennemgå de erfarede generelle

opmærksomhedspunkter vedr. projektets anven-

delse af sundhedsprofi ldata i geografi ske analyser

samt forelægge hvor små områder og hvilke

variabler, det er muligt at undersøge. Derudover

beskrives samarbejdet mellem kommunens

Sundheds- og Omsorgscenter og GIS-funktion

med FCFS (defi nition af anonymitetsbegreb og

statistiske begrænsninger) samt LIFA A/S (udvik-

ling af beregnings- og kvalitetssikringssystemet).

Kommunerne har fra 2010 og igen fra primo

2014 haft adgang til Den Nationale Sundheds-

profi l baseret på spørgeskemaundersøgelsen:

”Hvordan har du det?”.

Sundhedsprofi len fremlægger borgernes sund-

hedstilstand i de kommunerne ud fra analyser

af spørgeskemabesvarelserne. De mindst 1000

besvarelser pr. kommune omregnes ved hjælp af

statistisk vægtning til overordnede tendenser, fx

andel af rygere og alkoholoverforbrugere.

Tilgængeligheden til alment praktiserende læger i Danmark

Udpegning af forebyggende sundhedsindsatsområder i Høje-Taastrup Kommune

Per Boesen

Høje-Taastrup

Kommune

Ansvarlig for web- og desktop-GIS syste-merne i Høje-Taastrup Kommune. Ansvarlig for at udbrede anven-delsen af GIS i hele kommunen.

Medforfattere:

Majken Fuglsang, Teamchef, Sundheds- og Omsorgscentret, Høje-Taastrup Kommune, samt Allan Larsen, GIS-konsulent, LIFA A/S

Henrik Hedelund

MTM ved AAU

Arbejdet bag foredra-get er udført i forbin-delse med mit og medforfatternes MTM-studie ved Aalborg Universitet.

Til daglig arbejder med en bred palette af GIS-relaterede opgaver i Ishøj Kommune.

Opgaverne strækker sig fra udvikling, drift og vedligehold af kommunens kort og geodata, desktop-GIS, webGIS, GPS-opmåling og - registrering, til dataajourføring, kartografi og projektledelse.

Medforfattere:

Mik Wulff Thomsen, Ishøj Kommune og Jonas Kähler, Statens Serum Institut.

Høje-Taastrup Kommunes befolkningssammen-

sætning er relativt uhomogen. Sundhedsproble-

merne er følgeligt lige så varierede. Kommunen

rummer alt fra parcelhus- og rækkehusbebyg-

gelser til særligt udsatte boligområder. Derfor er

det nødvendigt at kommu nens Sundheds- og

Omsorgscenter initierer tilpassede forebyggende

indsatser i de enkelte boligområder.

Det er kommunens ønske at målrette indsat-

serne således, at eksempelvis kampagner vedr.

alkoholmisbrug intensiveres i de områder, hvor

der er mange borgere med et overforbrug. Her

kan data fra Sundhedsprofi len være det grund-

lag, som ændrer udpegningen af indsatsområ-

der til at blive baseret på faktuel viden.

Derfor har Høje-Taastrup Kommune igangsat

et tværfagligt projekt, der skal afklare i hvor høj

grad, data fra Sundhedsprofi len kan anvendes i

udpegning med hjælp af de geokodede besva-

relser fra spørgeskemaundersøgelsen.

1. Dækningszoneanalyse,

2. Ratio analyse og

3. Afstandsanalyse.

Alle analyser udarbejdes ved hjælp af værktøjer

i ArcGIS, og analysernes styrker og svagheder

diskuteres.

Indlægget på Kortdage 2014 vil omhandle

de anvendte datakilder, samt de anvendte

GIS-værktøjer og -metoder. Der vises også

eksempler på resultater af analyserne.

Sundheds-GIS



Sundheds-GIS

Fredag d. 21. november Radiosalen


12:00 - 12:30

Musiksalen

Sessionsleder: Inge Flensted

11:00 - 11:30 Smart planlægning


I rigtig mange forvaltninger er ”Smart City” det

nye sort. Der er kamp om pladsen og det er

indlysende, at alle skal være med, for hvis man

ikke er smart, hvad er man så?

Hvordan skal vi forstå Smart City som begreb?

Defi nitionerne rækker fra det meget generelle

til det meget specifi kke. I oplægget vil jeg

beskrive, hvordan andre har defi neret det, og

give et bud på en defi nition fra Københavns

Kommune.

Endvidere vil jeg fortælle lidt om nogle af de

konkrete Smart City initiativer, der er i gang i

Københavns Kommune, og om, hvordan ind-

satsen er struktureret.

Smart City arbejdet omfatter bl.a. Copenhagen

Solution Lab, http://www.cphsolutionlab.

dk, Open Data portalen, www.data.kk.dk, og

Københavnerkortet, http://kort.kk.dk.

Copenhagen Solution Lab er tiltænkt en rolle i

den mere innovative og eksperimenterende del

af Smart City arbejdet, som indgang til kommu-

nens data og som udbyder af kommunale

udfordringer. Disse udfordringer skal arbejdet

søge at løse.

Kort og Geodata teamet i Ishøj Kommune

er med til at udnytte ressourcerne bedre

i hjemmeplejen.Vi har kortlagt brugernes

geografi ske placering, deres ydelser og deres

forbrug af disse ydelser. På baggrund af disse

kortlægninger bliver der lavet nye teamdi-

strikter og en bedre fordeling af personale-

ressourcerne.

I forbindelse med en igangværende omstruk-

turering af de ydelser, som hjemmeplejen

tilbyder kommunens borgere, blev Kort og

Geodata inviteret til et møde. Da hjemme-

plejen gerne ville høre nærmere om hvilke

muligheder, vi kunne tilbyde.

De havde hørt, at Kort og Geodata havde været

med til hjælpe kommunens Center for børn og

unge med at kortlægge, hvor de kommende

elever til folkeskolen boede henne. På den

baggrund blev det kommende skoledistrikt

dannet. Det kunne de måske bruge i hjem-

meplejen i forbindelse med den kommende

omstrukturering.

Hjemmeplejen blev så begejstret for de mulig-

heder, som de kunne se, at Kort og Geodata

er blevet en del af projektet. Sideløbende med

omstrukturerings- processen skal vi levere kort

og analyseresultater, som er med til at støtte/

belyse beslutningerne i processen.

Omstruktureringen går blandt andet ud på at

ændre kommunens tilbud til borgerne indenfor

tre hovedområder:

Smart City - CopenhagenBedre udnyttelse af ressourcerne i hjemmeplejen - efter kortlægning af brugerne

Mik Wulff Thomsen

Ishøj kommune

Som teamleder i Kort og Geodata i Ishøj Kommune har jeg det overordnede ansvar for udvikling, vedlige-holdelse af Ishøj Kommunes kort- og geodata-miljø, her-

under desktop-GIS ,webGIS og øvrige GIS-applikationer til sagsbehandling.

Jeg deltager samtidig i diverse projektgrupper både internt i kommunen og eksternt i forbin-delse med udvikling af Kort og Geodata.

Winn Nielsen

Københavns

Kommune

Winn arbejder i Byda-ta-enheden i Byens Udvikling, Teknik og Miljøforvaltningen, Kø-benhavns Kommune.

Er ansvarlig for Københavns kort og GIS-løsninger, dele af Smart City arbejdet, dataportalen og Copenhagen Solution Lab.

Er medlem af KTCs faggruppe for Digital for-valtning og FOTdanmarks sekretariatsudvalg.

• Praktisk hjælp, som f.eks. indkøb,

• Personlig pleje, som badning og

• Sygeplejehjælp, som sårrensning.

Hvor hver enkelt borger nu bliver visiteret til

et antal minutter pr. ydelse, skal borgeren

fremover visiteres en pakke, som indeholder

et minutinterval, hvor indenfor hjælperne skal

udføre de tildelte ydelser.

Hjemmeplejen i Ishøj Kommune anvender

KMD Care til at holde styr på hvilke ydelser, de

enkelte borgere har fået tilbudt, og hvor mange

ydelser, de har fået af hvem.

Ved foredraget vil der blive fortalt nærmere om

baggrunden for projektet, fremgangsmåden

for kortlægningen, samt nogle resultater og

erfaringer fra projektet.

I Open Data portalen udbydes en lang række

off entlige data fra kommunen. Målet er, at

data vil blive brugt af private virksomheder og

borgere, og evt. skabe vækst og innovative

løsninger på kendte problemer.

Københavnerkortet er den borgerrettede del

af kommunens kortværktøj med en række

informa tioner struktureret og målrettet borger-

nes behov.


Smart planlægning

Fredag d. 21. november Musiksalen


11:30 - 12:00

Musiksalen


12:00 - 12:30

Ved oplægget præsenteres, hvordan der

videnskabligt kan arbejdes med GIS som

beslutningsstøtte-værktøj. Der gives et indblik i,

hvordan man i videnskablige GIS-analyser bør

forholde sig kritisk til usikkerhed, validering og

tolkning af resultater.

Tilpasning mod mere bæredygtig udvikling i

urbaniserede regioner er af stigende betyd-

ning i de fl este dele af verden. Ved at benytte

rasterbaseret modellering af arealanvendelse

kan der skabes viden om, hvordan planlægning

af byområder kan anvendes som et redskab til

sikre en højere grad af bæredygtighed.

Der fokuseres her på anvendelsen af avancerede

videnskabelige modeller, der bliver brugt til at illu-

strere, hvordan forskellige scenarier for fremtidig

byudvikling vil udvikle sig, og hvilke konsekvenser

disse vil have for den fremtidige arealanvendelse.

Fokus er på tre fremtidige udviklings-scenarier

fra EU FP7-projektet PASHMINA (Paradigm

Shifts And Innovative Approaches). Heri foreslås

forskellige fremtidige strategier. De anvendte

metoder varierer fra forskellige arealanvendelses

-simuleringer med ’Land Use Change Impact

Analysis’ (LUCIA), ”Cellular Automata”-modellen

og afl edte GIS-analyser. Alle metoder har det

mål at fremhæve konsekvenserne af de fremti-

dige planlægnings-scenarier.

For at skabe velfungerende smarte byer for

mennesker er det nødvendigt i planlægningen at

understøtte byliv og sikre mobilitet. Essentielt for

dette er data for hvor, hvornår og hvordan, folk

bevæger sig rundt og bruger byen og dens rum.

Den klassiske tilgang til at indsamle sådanne

data er manuelle tællinger og kvalitative

byrumsanalyser. Med introduktionen af smart

phones er der de seneste par år sket en revo-

lution i mulighederne for at spore menneskers

bevægelser. Disse teknologier er gode til at

følge trafi k igennem byens netværk af gader.

De har dog begrænset anvendelse i studier af

folks bevægelser, interaktion, adfærd og op-

hold på byens pladser. Dette kræver en endnu

højere grad af præcision, så enkelte individer i

sociale grupper kan skelnes fra hinanden og så

mange individer kan følges simultant.

Udfordringen er derfor at blive i stand til automa-

tisk at udtrække sådanne data og at kunne kom-

binere data med smart phone teknologier uden

at kompromittere den enkeltes ret til privatliv.

Til at tilgå det problem har vi anvendt termisk

kamera og Computer Vision teknologi. Til at

georeferere de målte spor har vi benyttet ho-

mografi til at transformere mellem video-pixel-

koordinater og UTM-koordinater.

Ved et pilotstudie af Kultorvet i København, i

samarbejde med Aalborg Universitet, der står

for Computer Vision softwaren, testede vi tek-

Rasterbaseret modellering som beslutnings støtte-værktøj til rumlig planlægning

Tag temperaturen på byens liv - kortlægning og analyse af menneskers bevægelser

Søren Zebitz

Nielsen

Københavns

Universitet

Søren er i gang med et Ph.d.-projekt med arbejdstitlen: “Un-derstanding Human Movement Patterns in Urban Spaces.”

Medforfattere:

Rikke Gade, Ph.d.-studerende, AAU, Thomas Moeslund, Professor, AAU, og Hans Skov-Petersen , Seniorforsker, IGN, KU.

Morten Fuglsang

Grontmij

Jeg arbejder til daglig som GIS-konsulent hos Grontmij. Her arbej der jeg med Spatial Suite, QGIS og en lang række forskel-lige GIS-relaterede opgaver.

nologien. Vi var i stand til at følge tæt ved alle

individers bevægelser uden at kunne identifi -

cere personer i 2x5 minutter fra to forskellige

vinkler optaget fra femte sals højde.

Vores uddata er sekvenser af punkter (ID, x, y, t)

på samme måde som GPS-spor. Dette gør, at

vi kan anvende GIS-teknologi og analysemeto-

der, og sammenholde med andre georeferede

data. Dette benyttes til visualisering af spor i

Time-Space cubes og til at lægge data ind i

Moving Object Databaser, der gør det muligt

at foretage spatio-temporale forespørgsler og

analyser af sporene.

Vi kalder metoden at ”tage temperaturen på

byens liv” – bogstaveligt talt – og vi ser den

som et nyt lag data som supplement til klassi-

ske kvalitative byrumsstudier. Data kan ses som

en ”lup,” der kan bruges til mikro-skala sporing

på interessante steder i byens rum.

Resultaterne viser, hvordan rumlig planlægning

kan udnytte avancerede GIS-teknikker til at

opnå værdifuld indsigt i resultaterne af forskel-

lige planlægnings-strategier. Resultaterne

illustrerer de potentielle forbedringer på bære-

dygtighed, der kunne opnås, hvis planlæg-

ningspraksis skiftede væk fra de nuværende

traditioner. Blandt andet er faktorer såsom by-

nærhed, tilgængelighed til off entlig transport

og job-tæthed blevet evalueret i arbejdet med

scenarierne.

Endvidere er metoder til analyse af trafi k-virk-

ninger og befolkningstæthed blevet anvendt.

Disse illustrerer også de potentielle konse-

kvenser ved at nytænke det urbane landskab

gennem planlægnings-strategi.

Smart planlægning



Kom & lær

Fredag d. 21. november Gæstesalen

Sessionsleder: Lea Dyrholm Hansen

11:00 - 11:30

Gæstesalen


11:30 - 12:00

Python er et af programmeringssprogene til

QGIS. I denne præsentation gennemgås for

absolut begyndere i Python QGIS, hvordan

man uden at skrive egentlige plugins, men med

små kodestumper eller scripts kan automa-

tisere, brugertilpasse og udvide QGIS.

Følgende syv metoder til at bruge Python i

QGIS gennemgås:

1. QGIS Python Konsol og Script editor er

stedet at starte med scripting i QGIS. Konsol

og editor kommer med syntax highlighting,

autocomplete og nem integration til QGIS.

2. Det er muligt at skrive sine egne funktioner

(expressions) til udtryksmotoren. Udtryksmo-

toren er fundamental i QGIS. Den bliver brugt

til udvælgelse, style, labels, tabelopdateringer

og print. Et eksempel med at udskrive fra den

aktive bruger til ”print komposer label” vises.

3. Afvikle Python script på QGIS projekt, her-

under hændelser som åbn, luk og gem. Findes

under dialogen Projektegenskaber > Makroer.

4. Python Init function. Kan bruges til at køre

scripts startet af en tabelhændelse. Man kunne

for eksempel ønske at tilpasse den afsatte

geometri, inden geometrien gemmes. Et

eksempel vises med oprettelse af olietanke,

som skal være kvadratisk udformede i en

given dimension.

Kom ind og se eksempler på disse services og

hvordan, de kan bruges. Dette er fremtiden!

Hvordan kan man ved hjælp af en række gratis

services lave et kort fra bunden, udregne

afstande og geokode adresser? Hvordan kan

man mikse og bruge disse services til at lave

små programmer, der er så nemme, at selv

ikke-GIS-folk kan lave kort, udregne afstande

og lave andre simple GIS-analyser?

I dette oplæg vil disse spørgsmål blive besvaret

og det vil blive vist, hvordan man kan lave kort

ved hjælp af de såkaldte Map Builders. Jeg

viser også, hvordan man kan bruge nogle af

de mange services, der fi ndes til at udregne og

analysere på geografi ske data.

Der fi ndes en række services, der har gjort det

meget nemt at lave sit eget kort. Tilmed er der

mange muligheder for at personalisere sine kort.

Du kan vælge, hvordan dit kort skal se ud, og

ændre alt fra baggrundsfarven til farverne på veje,

åer og meget mere ved få klik.

Herefter kan du importere data ind på kortet eller

indsætte punkter og tegne områder, så du får et

kort, der f.eks. viser, hvor forskellige forretninger

er placeret, hvilke områder en festival dækker,

eller noget helt tredje.

Herefter kan kortet nemt deles og implementeres

Syv måder at bruge Python i QGISNem GIS i en servicebaseret verden

Thomas Kristian

Kristensen

Gis Group ApS

Til daglig arbejder jeg, sammen med mine 3 konsulenter, med opgaver inden-for programmering, business intelligence og geodata udnyt-

telse. Vi laver alt fra standard GIS analyser til GIS software, der kan hjælpe en virksomhed, region eller kommune med at eff ektivisere dets arbejdsgange og ikke mindst få vist deres data på kort.

Jakob Lanstorp

DGE Miljø- og

ingeniørfi rma

Geolog og open source GIS-udvikler, konsu-lent, underviser og bruger. Har de sidste 15 år arbejdet med GIS hos forskellige danske rådgivere.

på hvilken som helst hjemmeside. Det kan også

blive sendt rundt til folk og meget mere.

Udover at lave kort fra bunden, fi ndes der

services, hvor det er muligt at geokode, udregne

afstande og meget mere. Disse services er tilmed

gratis og så er det muligt at geokode, udregne

afstande og analysere data udenfor Danmark.

I oplægget vil der blive vist eksempler på, hvor-

dan de forskellige kort og services er blevet blan-

det på kryds og tværs med hinanden. Det hele

bliver lavet så simpelt, at kort og services bruges

i praksis af realkreditfolk, forskere og økonomer,

der ikke har den store GIS-forståelse.

5. Python in QGIS Actions. Dette er en ideel

måde at lave Internet links og kalde REST

services som OIO fra, hvor en URL genereres

ud fra indholdet i en tabel.

6. Processing Framework. At gennemløbe

”loops” eller afvikling af fl ere kommandoer er

muligt via Python og Processing.

7. Endelig er ”Scriptrunner” et værktøj til nem

afvikling af mere komplicerede scripts, som

selv kræver Python kode for at kunne afvikles.

Ved præsentationen vil der blive live demon-

stration af fl ere af de ovennævnte metoder til

brug af Python i QGIS.

Kom & lær



Kom & lær

Fredag d. 21. november Gæstesalen


12:00 - 12:30

Plenum

Sessionsleder: Bo Grave

12:30 - 13:00 Afslutningen


Dette foredrag tager sit udgangspunkt i vores

erfaring med undervisning i GIS, der, som vi ser

det, ikke længere er et specialistværktøj, men kan

anvendes i langt større udstrækning end tidligere.

Med frie data og Open Source i undervisning en

når vi ud til langt fl ere brugere. Når der er mulig-

hed for fri adgang til både programmer og data,

så åbner det for adgangen til GIS for en større

målgruppe - og også for fl ere anvendelser.

Tidligere var undervisningen på Københavns

Universitet, Skovskolen, kun for de videregå-

ende ingeniøruddannelser, men sådan er det

ikke længere. Nu er Skovarbejderuddannelsen

også med på GIS og GPS. Det skaber langt mere

udvikling end forudset. Det har også betydet, at

langt fl ere bruger GIS i deres videre arbejde.

På skovarbejderuddannelsen, som er en

erhvervsuddannelse med skolepraktik, er der

tilføjet 5 dages undervisning med GPS og GIS.

Undervisningen foregår ud fra en praktisk vin-

kel: Ud og fang data med GPS. Ind og overfør

data til GIS. Derefter teori og praksis om forbe-

redelse og udførelse af dataindsamling.

Efterfølgende udføres en grundlæggende

undervisning i GIS herunder tegning af kort ud

fra praktiske eksempler. Når den grundlæg-

gende viden er på plads, så udfordrer vi med et

projekt - hvordan kan du bruge GIS og GPS i dit

daglige arbejde?

Det er her, der kommer en masse input til os.

Afslutning - festlig afrunding af jubilæetGIS er ikke længere et specialistværktøj

Lene Fischer

Skovskolen,

Københavns

Universitet

Brug af GIS i under visningen på Københavns Universitet – fra Skovarbejderelev til

Ph.D.

Når man får lov til at være kreativ, så er der

ingen begrænsninger i, hvad man kan. Når

man selv er med til at stille opgaven, så er man

også mere åben overfor at arbejde med et

komplekst værktøj.

Selvfølgelig er der grænser for, hvad man kan

nå på så kort tid, men at lære nye arbejds-

metoder giver langt fl ere lyst til at arbejde

videre med disse værktøjer. Så er det bare at få

overbevist arbejdsgiverne om, at de også skal

komme i gang.

På ingeniøruddannelserne har frie data og

Open Source også haft stor betydning. Når der

er mulighed for frit at installere programmer

og hente et stort udvalg af data, så bruges GIS i

langt fl ere sammenhænge end tidligere.

I foredraget vil jeg vise eksempler på, hvor-

ledes studerendes kreativitet har været med

til at udvikle cases, som både kan anvendes

i den videre undervisning og i den praktiske

hverdag.

Vi runder Kortdage 2014 af med manér og

skaber en festlig afrunding af jubilæet.

I afslutningen samler vi op på tværs af pro-

grammets mere end 100 aktiviteter. Med et

højt tempo vil vi præsentere jer for et gensyn

med årets højdepunkter og tendenser i tiden

omkring os.

Oplev eller genoplev de bedste, nyeste, skæve-

ste og mest tankevækkende elementer fra de

tre Kortdage, når vi sender jer hjem med god

inspiration og energi til vinterens udfordringer.

Og kom så godt hjem efterfølgende!

Tak for denne gang og på gensyn.

En stor tak til vores sponsorer på Kortdage 2014

Evaluering af Kortdage 2014

Geoforum vil gerne høre fra Kortdages delt-

agere, hvordan vi kan gøre Kortdage endnu

bedre i fremtiden.

Derfor gennemfører vi en evaluering af

Kortdage.

Evalueringen fra Kortdage 2013 er grundlaget

for mange af de ændringer, der er gennemført

i årets konference.

Når du er kommet hjem fra Kortdage, vil du

modtage en e-mail med en opfordring til at

deltage i evalueringen. Evalueringen er lagt

op sådan, at det ikke tager dig mere end 5-10

minutter at gennemføre den, og den gennem-

føres online.

Brug denne mulighed for at præge Kortdage

og vær med til at sætte gang i en udvikling,

der er til glæde for GI-menigheden i Danmark.

På gensyn næste år i Herning 11. - 13. nov. 2015

Kortdagekatalog 2014

Documents