Kontur 2010 Tønder

Kommunale ngletal for udviklingi Region Syddanmark

www.regionsyddanm

ark.dk/detgo

deliv

Tnd

er KOM

MUn

e 20

10

Kontur 2010.indb 1 09-02-2011 16:00:16

Side 2 | KONTUR 2010

INTRO

Regional Udvikling / Strategi & analyse

Tal Til sTraTegienStrategier og planer for fremtiden krver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte omrder i regionen , om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling.

Og den viden skal bruges. Kontur flger op p Den Regio-nale Udviklingsplan, og samler oplysninger om regionen, der kan vre vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktrer og kan danne basis for strategier, handle-planer og projekter.

Med venlig hilsen

indhOld

Bostning / side 3BefolkningsudviklingFlyttemnstrePendlingIndkomstHuspriserLivsstilsgrupper

Sundhed / side 15MiddellevetidLgebesgSygedagpengeUdgifter til sundhed

Erhvervsforhold / side 19Arbejdspladser og arbejdsstyrke

ErhvervsstrukturUdvikling i erhvervsstrukturDetaljeret erhvervsstruktur Ivrkstteri

Uddannelse / side 29Befolkningens uddannelsesniveauDe beskftigedes uddannelsesniveauUddannelsesforlbHvor langt er der til uddannelserne?

Appendiks / side 34

Kontur 2010 for Tnder Kommune er udgivet af Region Syddanmark

Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyseForside: Schackenborg Slot i Mgeltnder (Foto: Malene Thyssen) Foto: Lasse HyldagerDesign: Mediegruppen Reklamebureau

Kontur 2010.indb 2 09-02-2011 16:00:17

BOSTNING

KONTUR 2010 | Side 3

BOSTNING


Der bor 39.700 personer i Tnder Kommune

58 procent af indbyggerne i aldersgruppen 20-24 r er drenge, p landsplan er 51 procent i denne aldersgruppe drenge

Indbyggertallet forventes at falde, ikke mindst som flge af markant frre borgere under 65 r

Det er isr unge fra 17-23 r, der flytter fra kommunen

Udpendlingen til Aabenraa, Haderslev, Esbjerg og Snderborg er steget over de seneste ti r. Indpendlingen fra Aabenraa er steget de seneste ti r

Indkomsten pr. indbygger er lavere end for den gennemsnitlige syddansker

Huspriserne i Tnder Kommune er blandt de laveste i regionen, men kommunen har oplevet en stigning i perioden 2006-2010, der procentvis er strre end stigningen i regionen som helhed

Kontur 2010.indb 3 09-02-2011 16:00:20

BOSTNING


Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2010 til 2030 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier.Datakilde: Danmarks Statistik

Figuren viser befolkningen fordelt p kn og 5 rs aldersgrupper i kommunen og i hele landet.Datakilde: Danmarks Statistik

sdan har befOlKningen UdviKleT sig2005-2009

befOlKningspyraMide 2010

sdan vil befOlKningen UdviKle sig 2010-2030 - aldersOpdelT

Mnd Kvinder

Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens strrelse fra 2005 til 2009 i kommunen fordelt p sogne.

over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. over -10 pct.

Datakilde: Danmarks Statistik

DK

B01_Befolkningspyramide 240610

167.353168.477

176.427180.555168.254155.703

175.422195.315

208.614203.642

183.501174.458

184.433148.455

103.27371.256

47.25024.340

9.255

158.834160.795167.535171.892

162.166154.221

175.030193.294202.855198.452

181.185175.060186.391

155.248115.549

89.30569.988

48.53927.919

0-45-9

10-1415-1920-2425-2930-3435-3940-4445-4950-5455-5960-6465-6970-7475-7980-8485-8990+

AlderAlder

Hele landet

0-24 r 25-64 r 65+ r

Tnder -15% -17% 45%

Syddanmark -4% -7% 46%

Hele landet 0% -3% 46%

39.693 indbyggere i kommunen

Skrbk

Tnder

Lgumkloster

Toftlund

Tnder

B01_Befolkningspyramide 240610

9751.139

1.3691.573

1.105849878

1.1211.379

1.4991.660

1.4611.459

1.203864

592457

21976

9751.095

1.3381.435

813758

8811.089

1.3411.5751.525

1.4141.410

1.150916

776658

438228

0-45-9

10-1415-1920-2425-2930-3435-3940-4445-4950-5455-5960-6465-6970-7475-7980-8485-8990+

Tnder

Alder

Kontur 2010.indb 4 09-02-2011 16:00:23

BOSTNING


Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2010 til 2030 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.Datakilde: Danmarks Statistik

befOlKnings-freMsKrivning 2010-2030

Figuren giver et billede af udviklingen fra 1999 til 2009. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.Datakilde: Danmarks Statistik

Tabellen giver bde et billede af de aktuelle flyttemnstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Datakilde: Danmarks Statistik

flyTninger 1999 Og 2009

UdviKling i flyTninger 1999-2009

Tilflytning Fraflytning

Tnder Syddanmark Hele landet

2010 = Indeks 100

B04_Befolkningsfremskrivning 2010-2030, 240610

94

96

98

100

102

104

106

2010 2015 2020 2025 2030

Indeks: 2

010

= 100

r

Tnder Region Syddanmark Hele landet

1999 2009 Vkst 1999-2009 (%)

Tilflytning 1.898 1.396 -26,4

Indvandring 309 414 34,0

Samlet tilflytning 2.207 1.810 -18,0

Fraflytning 2.182 1.842 -15,6

Udvandring 270 271 0,4

Samlet fraflytning 2.452 2.113 -13,8

Nettotilflytning -245 -303 -

Tnder

B06_Udvikling i flytninger 1999-2009 250610

1.700

1.900

2.100

2.300

2.500

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Total

r

Tilflytninger Fraflytninger

Kontur 2010.indb 5 09-02-2011 16:00:24

BOSTNING


BOSTNING

Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt p alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et rligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2008 og 2009. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.


hveM flyTTer Til Og fra KOMMUnen?

neTTOTilflyTning 2009

Antal flytning

er

Til Fra Netto

over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.


Tnder

B07_Hvem flytter til og fra kommunen 250610

-200

-150

-100

-50

0

50

100

0 r 10 r 20 r 30 r 40 r 50 r 60 r 70 r 80 r 90 r 100 r

Antal flytninger

Alder

Til Fra Netto

Kontur 2010.indb 6 09-02-2011 16:00:27

BOSTNING


Figuren viser nettotilflytning i 2009 i antal personer, fordelt p indkomstintervaller. Med i opgrelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 r.

TOp 10 Over TilflyTninger

TOp 10 Over fraflyTninger

neTTOTilflyTning fOrdelT p indKOMsT 2009


Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen fr flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2007-2009.


Tilflyttere 2007-2009

Andel af samt-lige tilflyttere

Aabenraa 915 18,9%

Haderslev 634 13,1%

Esbjerg 498 10,3%

Snderborg 267 5,5%

Kolding 231 4,8%

rhus 223 4,6%

Vejen 205 4,2%

Kbenhavn 163 3,4%

Odense 117 2,4%

Vejle 91 1,9%

Fraflyttere 2007-2009

Andel af samt-lige fraflyttere

Aabenraa 975 17,1%

Haderslev 746 13,1%

Esbjerg 679 11,9%

rhus 462 8,1%

Snderborg 330 5,8%

Kolding 329 5,8%

Vejen 193 3,4%

Odense 189 3,3%

Kbenhavn 183 3,2%

Varde 120 2,1%

flyTninger Til Og fra Tnder 2007-2009

over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

Nettotilflytning

Tnder B12_Flytninger fordelt p indkomst 050710

-169

-122

-70

-18

-27

0-99.999 kr.

100.000-199.999 kr.

200.000-299.999 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000 kr. +

Grn viser fra hvilke kommuner, der har vret en nettotil-flytning til Tnder. Orange viser til hvilke kommuner, der har vret en nettofraflytning fra Tnder i perioden 2007-2009.

Kontur 2010.indb 7 09-02-2011 16:00:28

BOSTNING


verste kort viser, hvor langt man kan n fra byen (den orange prik p kortet) i bil p hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsttes, at farten i byzoner er 40 km/t, p motortrafikveje 80 km/t, p motorveje 100 km/t og p andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage hjde for trafik og andre forhold, som snker gennemsnitshastigheden.

Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan n ved hjlp af kollektiv transport p hhv. 30 minutter og 60 minutter.

Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI

s langT Kan Man KOMMe! Fra Tnder i bil p:

0-30 min. 30-60 min.

Fra Tnder med offentlig transport p:

0-30 min. 30-60 min.

Kontur 2010.indb 8 09-02-2011 16:00:30

BOSTNING


pendlingsMnsTre i KOMMUnen

Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgr ikke.

Datakilde: CRT (SAM-K)

Figuren viser udpendling i 1999 og i 2009 til de kommuner, som flest pendler til.


1999 2009

Tnder

B16_Udpendling 1999 og 2009 270810.xlsx

1.217

832

443

160 177

1.459

1.082

713

285242

0

500

1.000

1.500

Aabenraa Haderslev Esbjerg Snderborg Vejen

Antal pendlere

1999 2009

Udpendling fra Tnder 1999 Og 2009

1999 2009Vkst

1999-2009

Indpendling

Antal 3.251 3.616 11,2%

I procent af antal arbejdspladser 15,5% 19,3% 3,8 pct.point

Udpendling

Antal 3.567 4.634 29,9%

I procent af antal beskftigede borgere 16,7% 23,5% 6,7 pct.point

Nettoindpendling Totalt antal -316 -1.018 -

Kontur 2010.indb 9 09-02-2011 16:00:30

BOSTNING


Figuren viser indpendling i 1999 og i 2009 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor.


1999 2009

pendlingssTrMMe i 2009

over 400 -400 til 400 under -400

Pilene viser antal beskftigede, der pendler over kommunegrnsen for at komme p arbejde:

Farverne viser nettoindpendling:

over 3.000

2.000 til 3.000

1.000 til 2.000


Tnder

B17_indpendling 1999 og 2009 120710

1.061

757

492

152 185

1.270

760

561

193148

0

500

1.000

1.500

Aabenraa Haderslev Esbjerg Snderborg Vejen

Antal pendlere

1999 2009

indpendling Til Tnder 1999 Og 2009

Kontur 2010.indb 10 09-02-2011 16:00:33

BOSTNING


Bde tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.


Figuren viser en fordeling p indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 r i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.


indKOMsT pr. indbygger 2007 Og 2008

indKOMsT pr. indbyggeri alle landeTs KOMMUner 2008

indKOMsTfOrdeling 2008

over 225.000 kr. 213.000 til 225.000 kr. under 213.000 kr.


OmrdeIndkomst 2007

Indkomst 2008

Fan 235.840 240.327

Vejle 222.986 227.609

Kolding 220.949 227.417

Middelfart 220.881 226.772

Fredericia 216.654 222.718

Esbjerg 212.361 219.613

Billund 218.530 219.551

Varde 215.372 216.371

Kerteminde 214.669 215.506

Haderslev 211.768 214.250

Aabenraa 209.171 213.372

Svendborg 205.783 213.095

Nyborg 205.576 211.962

Vejen 208.144 210.771

Snderborg 203.595 209.503

Faaborg-Midtfyn 205.578 209.454

Assens 206.800 208.344

Odense 203.143 207.680

Nordfyns 204.806 207.053

Tnder 205.378 205.264

r 197.926 203.204

Langeland 192.885 200.920

Syddanmark 210.654 215.213

Hele landet 222.283 225.920

Tnder

B23_Indkomstfordeling i kommunen 2008 030510

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

0-99.000 kr.

100.000-199.999 kr.

200.000-299.999 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000+ kr.


Kontur 2010.indb 11 09-02-2011 16:00:35

BOSTNING


Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rkkehuse i kommunerne og i de strre byer. Priserne er for parcel- og rkkehuse, som er handlet i perioden august 2009 til juli 2010.

I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris.

Datakilde: OIS

hUspriser i syddanMarK fOrdelT p KOMMUner Og byer

OmrdeGennemsnitspris

i kommunen (kr. pr. m2)By

Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)

Fan 15.930 - -

Kerteminde 13.399 Kerteminde -

Munkebo -

Odense 13.044 Odense 13.489

Kolding 12.760 Kolding 13.486

Svendborg 12.408 Svendborg 13.763

Vejle 11.707 Vejle 14.323

Fredericia 11.578 Fredericia 11.858

Middelfart 11.334 Middelfart 12.203

Nordfyns 11.130 Bogense -

Otterup 8.789

Varde 10.993 Varde 10.056

Nyborg 10.403 Nyborg 11.281

Esbjerg 10.093 Bramming 8.988

Esbjerg 11.876

Billund 9.651 Billund 14.906

Grindsted 9.637

Assens 9.157 Assens 10.757

Langeland 9.139 Rudkbing -

Faaborg-Midtfyn 8.954 Faaborg 10.377

Ringe 9.334

Haderslev 8.897 Haderslev 10.514

Vojens 7.969

Snderborg 8.619 Nordborg -

Snderborg 11.357

Aabenraa 8.052 Rdekro 8.543

Aabenraa 10.070

Vejen 7.853 Vejen 9.493

Tnder 7.254 Tnder 8.170

r 6.968 Marstal 7.106

rskbing -

Syddanmark 9.494 - -

Kontur 2010.indb 12 09-02-2011 16:00:36

BOSTNING


Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris p handlede parcel- og rkkehuse.

Datakilde: Realkreditrdet og Realkreditforeningen

Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rkkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrdet og Realkreditforeningen

hUspriser i alle landeTs KOMMUner

UdviKling i hUspriser 2006-2010

Relativt prisniveau i perioden august 2009 til juli 2010

Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet,

men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark

Kommune 2006-2007 (pct.)2007-2008

(pct.)2008-2009

(pct.)2009-1. halvr 2010 (pct.)

2006-1. halvr 2010 (pct.)

Assens 9,9 0,9 -1,3 4,2 14,0

Billund 11,2 5,0 0,0 -3,0 13,3

Esbjerg 13,3 1,5 -2,8 -0,1 11,8

Fan 3,3 -0,7 37,2 -24,8 5,8

Fredericia 12,0 5,2 -10,2 -6,4 -1,0

Faaborg-Midtfyn 10,6 5,9 -3,2 -8,8 3,4

Haderslev 11,4 7,2 -6,9 0,2 11,3

Kerteminde 17,8 -3,5 -1,2 -10,5 0,5

Kolding 11,1 2,5 -6,0 -0,4 6,6

Langeland 16,2 0,8 -3,3 -10,7 1,3

Middelfart 15,9 3,4 -9,4 -3,2 5,1

Nordfyns 14,9 1,2 -2,3 -0,8 12,8

Nyborg 10,9 6,6 -2,3 -3,0 12,0

Odense 10,9 -3,5 -6,6 0,4 0,4

Svendborg 19,2 4,0 -5,0 4,3 22,8

Snderborg 8,3 1,0 0,9 -7,1 2,5

Tnder 9,8 0,1 2,5 -3,9 8,2

Varde 9,8 2,9 1,9 0,9 16,1

Vejen 12,6 6,9 -1,3 -2,4 16,0

Vejle 12,0 4,5 -5,0 -0,0 11,1

r 9,7 4,8 -10,2 -15,9 -13,2

Aabenraa 7,8 4,7 0,6 -3,2 9,9

Syddanmark 11,8 2,0 -4,0 -1,7 7,6

Hele landet 6,5 -4,3 -10,2 0,5 -8,0

Kontur 2010.indb 13 09-02-2011 16:00:38

BOSTNING


Figuren viser andelen (i pct.) af befolkningen inden for otte forskellige livsstilsgrupper i alle syddanske kommuner, Syddanmarkog hele Danmark. Livsstilsgrupperne giver et billede af mden vi lever p, vores vrdier og prferencer, og er beskrevet nrmere i appendiks, s. 34. Datakilde: Geomatic a/s

livssTilsgrUpperB25_Livsstilsgrupper_2009 091110

10,3

18,0

21,3

14,9

21,5

9,2

12,6

18,8

20,3

15,3

10,3

11,2

16,9

16,2

13,3

8,0

14,4

9,9

21,0

17,6

16,2

17,8

5,7

11,6

21,4

24,0

12,7

13,6

15,2

5,6

8,8

13,1

22,8

10,4

18,0

7,0

6,6

7,1

13,3

13,4

14,2

15,7

50,8

39,7

31,1

58,9

27,8

52,5

41,0

39,0

32,0

45,1

43,6

50,3

44,5

24,4

39,4

38,6

46,2

41,8

48,7

31,1

43,6

38,7

36,6

27,3

16,5

15,3

5,3

5,3

17,7

13,5

11,0

7,7

17,1

14,2

19,7

11,9

9,4

9,6

23,8

20,5

20,1

10,6

17,5

15,5

10,8

8,3

12,1

9,0

5,4

17,7

13,8

7,1

12,2

7,2

28,6

9,9

12,9

11,0

5,8

10,9

9,8

11,8

11,5

9,3

8,4

36,6

8,5

9,1

7,2

11,1

13,3

10,1

10,3

7,0

18,5

9,3

6,3

7,9

8,1

15,4

5,9

5,9

5,8

7,1

7,1

Assens

Billund

Esbjerg

Fan

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyns

Nyborg

Odense

Svendborg

Snderborg

Tnder

Varde

Vejen

Vejle

r

Aabenraa

Syddanmark

Danmark

Boligejere med overskud Fllesskab Komfort og hyggeLivet p grden Seniorer Storbyliv

Boligejere med overskud Fllesskab Komfort og hygge Livet p grden Seniorer Storbyliv Unge p vej Velhavere

Kontur 2010.indb 14 09-02-2011 16:00:39

SUNDHED


Middellevetiden for borgerne i Tnder Kommune er 77,6 r. Kvinderne ligger over gennemsnittet for regionen og mnde-ene lidt under

Borgerne i Tnder Kommune er med 8,8 rlige lgebesg pr. indbygger blandt dem der gr allermest til lgen. Landsgen-nemsnittet er 7,4 lgebesg pr. indbygger

Udgifterne til sygedagpenge ligger over bde regions- og landsgennemsnittet

7 procent af Tnders samlede sundhedsudgifter pr. person bruges p kommunal genoptrning og vedligeholdelses-trning. Til sammenligning fylder posten p landsplan 10 procent af udgifterne pr. person

Kontur 2010.indb 15 09-02-2011 16:00:43

SUNDHED


Datakilde: Statens Institut for Folkesundhed

Kvinder

MiddelleveTid i alle KOMMUner 2009

Middellevetid for mnd i alle landets kommuner

de 15 kommuner med lngst middellevetid den halvdel med lngst levetid den halvdel med kortest levetid de 15 kommuner med kortest middellevetid

Middellevetid for kvinder i alle landets kommuner

de 15 kommuner med lngst middellevetid den halvdel med lngst levetid den halvdel med kortest levetid de 15 kommuner med kortest middellevetid

Mnd

Kontur 2010.indb 16 09-02-2011 16:00:51

SUNDHED


MiddelleveTid 2009

Figuren viser middellevetid i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet.

Datakilde: Statens Institut for Folkesundhed

Figuren viser det gennemsnitlige antal lgebesg pr. indbygger i 2009 i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet.


anTal lgebesg pr. indbygger 2009Tnder S04_Lgebesg pr. indbygger 2008, 020710

6,6

6,7

7,0

7,0

7,3

7,3

7,4

7,4

7,4

7,4

7,6

7,6

7,6

7,7

7,7

7,7

7,9

7,9

8,0

8,5

8,8

8,8

7,6

7,4

OmrdeMiddellevetid kvinder (r)

Middellevetid mnd (r)

Middellevetid samlet (r)

Snderborg 81,0 76,7 78,9

Varde 80,7 76,0 78,3

Billund 81,3 75,4 78,2

Faaborg-Midtfyn 80,4 76,1 78,2

Vejen 80,3 75,8 78,0

Kolding 79,9 75,8 77,9

Nordfyns 80,5 75,4 77,9

Vejle 79,9 75,8 77,9

Svendborg 80,4 75,2 77,8

Kerteminde 80,1 75,5 77,7

r 81,4 74,3 77,7

Langeland 80,6 74,8 77,6

Middelfart 80,0 75,3 77,6

Tnder 80,3 74,9 77,6

Aabenraa 79,8 75,3 77,6

Assens 80,2 75,0 77,5

Haderslev 80,1 75,0 77,5

Fan 80,3 74,6 77,4

Odense 79,7 74,8 77,4

Nyborg 80,0 74,2 77,1

Esbjerg 79,3 74,7 77,0

Fredericia 79,1 74,7 76,9

Syddanmark 80,0 75,3 77,7

Hele Landet 79,6 75,1 77,4

Kontur 2010.indb 17 09-02-2011 16:00:54

SUNDHED


S06_Sundhedsudgifter pr. indbygger 070710 Hele landet

kr 1.89560%

kr 30510%

kr 1254%

kr 39313%

kr 1675%

kr 1675%

kr 1033%

Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvsenet Kommunal genoptrning og vedligeholdelsestrning

Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Kommunal tandpleje

Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunale sundhedstjenester

Andre sundhedsudgifter

Figuren viser udgifter til sygedagpenge i kr. pr. ind-bygger (19-64 r) i desyddanske kommuner, Syddanmark og hele landet.


Figurerne viser sundhedsudgifter i kr. pr. indbygger i kommunen og i hele landet 2009.


UdgifTer Til sygedagpenge pr. indbygger 2009

sUndhedsUdgifTer pr. indbygger 2009

Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal genoptrning og vedligeholdelsestrning Kommunale sundhedstjenester Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Andre sundhedsudgifter Kommunal tandpleje

Danmark

Tnder S05_Sygedagpenge pr. indbygger 2009 050710kr 2.475

kr 2.522

kr 2.531

kr 2.807

kr 2.881

kr 2.924

kr 3.030

kr 3.112

kr 3.223

kr 3.232

kr 3.262

kr 3.274

kr 3.276

kr 3.310

kr 3.328

kr 3.355

kr 3.359

kr 3.393

kr 3.460

kr 3.486

kr 3.528

kr 3.674

kr 3.081

kr 2.782

S06_Sundhedsudgifter pr. indbygger 070710 Tnder

kr 1.95161%

kr 2427%

kr 1615%

kr 47315%

kr 933%

kr 1645%

kr 1394%

Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvsenet Kommunal genoptrning og vedligeholdelsestrning

Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Kommunal tandpleje

Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunale sundhedstjenester

Andre sundhedsudgifter

Tnder

Kontur 2010.indb 18 09-02-2011 16:00:55

ERHVERVSFORHOLD


ERHVERVSFORHOLD

ERHVERV$-FORHOLD


I Tnder Kommune er der 94 arbejdspladser pr. 100 indbygger mellem 25 og 64 r

Tnder er den kommune ud over Fan og r, hvor man fra centrum af den strste by kan n frrest danske arbejdspladser inden for n times krsel. Arbejdspladser i Tyskland indgr ikke i opgrelsen

Sm virksomheder med under 10 ansatte beskftiger en vsentlig strre andel af borgerne i Tnder Kommune end tilfldet er p landsplan

Tnder Kommune er specialiseret inden for mbler/bekldning og turisme. Turisme har haft den strste vkst i beskftigelsen fra 2007 til 2009 og vksten

ligger over udviklingen p landsplan

Inden for mbler/bekldning har man i Tnder Kommune en hjere vkst i produktivitet end p landsplan

De nye virksomheder i Tnder Kommune har den laveste overlevelsesandel i regionen

Kontur 2010.indb 19 09-02-2011 16:00:58

ERHVERVSFORHOLD


ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet, samt antal arbejds-pladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 rige. I parentes vises antal private arbejdspladser.


Datakilde: CVR

anTal arbejdspladseri de syddansKe KOMMUner 2009

arbejdspladser i KOMMUnen

arbejdspladser pr. 100 indbyggere

Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 r

100 til 198 80 til 100 21 til 80

Tnder

Skrbk

Toftlund

Lgumkloster

Antal arbejdspladser (heraf private)

Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 rige (heraf private)

Assens 17.646 (12.146) 79 (54)

Billund 17.623 (13.202) 129 (96)

Esbjerg 67.570 (45.091) 110 (73)

Fan 1.159 (750) 65 (42)

Fredericia 30.267 (19.154) 114 (72)

Faaborg-Midtfyn 23.445 (15.344) 85 (56)

Haderslev 28.292 (18.163) 95 (61)

Kerteminde 13.068 (10.212) 104 (82)

Kolding 54.912 (41.106) 116 (87)

Langeland 5.604 (3.538) 79 (50)

Middelfart 18.528 (12.112) 92 (60)

Nordfyns 11.514 (7.854) 72 (49)

Nyborg 13.100 (7.497) 78 (45)

Odense 107.940 (65.808) 108 (66)

Svendborg 27.323 (16.454) 87 (53)

Snderborg 39.641 (26.578) 100 (67)

Tnder 19.486 (13.985) 94 (67)

Varde 25.719 (17.930) 99 (69)

Vejen 21.004 (15.874) 95 (72)

Vejle 59.811 (40.420) 106 (71)

r 2.683 (1.615) 78 (47)

Aabenraa 30.925 (21.190) 97 (66)

Syddanmark 637.260 (426.023) 100 (67)

Hele landet 3.004.491 (1.959.484) 102 (66)

Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2. kvartal 2009

2.000 til 4.560 1.000 til 2.000 0 til 1000

Kontur 2010.indb 20 09-02-2011 16:01:03

ERHVERVSFORHOLD


Tabellen viser antallet af beskftigede borgere i kommunen, samt hvor mange inden-landske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den strste by. I denne tabel er n arbejds-plads lig n fuldtidslnmodtager. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgr ikke i opgrelsen.

Datakilde: Danmarks Statistik og CVR

Tabellen viser fordelingen af beskftigede efter arbejdsstedernes strrelse, for kommunen, Syddanmark og hele landet.


adgang Til arbejdspladser 2010

virKsOMheder 2009

KommuneAntal

beskftigede borgere

Antal arbejds-pladser inden for 30 min. fra den strste by i kommunen

Antal arbejds-pladser inden for 60 min. fra den strste by i kommunen

Assens 20.975 29.337 251.213

Billund 13.948 32.321 304.775

Esbjerg 58.769 66.629 224.733

Fan 1.598 36.471 80.737

Fredericia 24.957 135.869 513.785

Faaborg-Midtfyn 25.767 36.475 171.213

Haderslev 28.573 90.196 351.551

Kerteminde 11.741 97.821 203.630

Kolding 47.024 154.501 540.451

Langeland 6.080 19.650 123.186

Middelfart 19.096 143.924 427.891

Nordfyns 14.981 97.697 235.362

Nyborg 15.195 124.211 275.446

Odense 93.567 166.608 350.014

Svendborg 28.564 78.246 190.368

Snderborg 37.115 49.089 101.368

Tnder 19.833 13.657 83.888

Varde 26.941 57.625 177.226

Vejen 22.199 93.368 365.063

Vejle 55.951 176.989 623.178

r 2.949 1.571 1.571

Aabenraa 29.813 58.154 197.205

Omrde 1-9 arbejdspladser10-19

arbejdspladser20-49

arbejdspladser50+

arbejdspladserArbejdspladser

i alt

Tnder 31,9% 16,7% 19,3% 32,2% 19.726

Syddanmark 22,3% 13,8% 19,1% 44,8% 641.455

Hele landet 21,0% 12,8% 18,4% 47,8% 3.019.270

Kontur 2010.indb 21 09-02-2011 16:01:04

ERHVERVSFORHOLD


Figuren viser den sociokonomiske status for borgerne i alderen 25-64 r i 2009.


hvad laver de 25-64 rige?

Selvstndige Lnmodtagere Arbejdslse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 rige, der hhv. er i beskftigelse eller indgr i arbejdsstyrken (beskftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet.


arbejdssTyrKe Og besKfTigelse 2000-2009

Tnder

E07_Hvad laver de 25-64 rige 160710

5,7

8,9

71,7

66,9

1,3

1,0

11,9

14,9

9,5

8,4

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet

Tnder

Selvstndige Lnmodtagere Arbejdslse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

And

el af be

folkning

en (%)

Arbejdsstyrke (DK) Beskftigelse (DK) Arbejdsstyrke (Tnder) Beskftigelse (Tnder)

E06_Arbejdsstyrke og Beskftigelse 2000-2009 030810

75

77

79

81

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

And

el af be

folkning

en (%)

Arbejdsstyrke (Tnder) Beskftigelse (Tnder)

Arbejdsstyrke (DK) Beskftigelse (DK)

Kontur 2010.indb 22 09-02-2011 16:01:05

ERHVERVSFORHOLD


Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskftiget borger i alderen 25-64 r. Bruttoindkomst er primrt erhvervsindkomst.


indKOMsT pr. besKfTigeT 2008

Kvinder Mnd

Omrde Indkomst pr. beskftiget (kr.)

Vejle 347.751

Kolding 346.263

Middelfart 344.555

Billund 342.467

Fredericia 341.400

Varde 340.344

Kerteminde 337.260

Esbjerg 335.345

Haderslev 334.587

Fan 332.951

Aabenraa 331.567

Vejen 330.364

Snderborg 329.935

Assens 328.379

Faaborg-Midtfyn 327.467

Odense 327.253

Tnder 326.332

Svendborg 326.143

Nyborg 323.471

Nordfyns 323.028

r 305.849

Langeland 302.404

Syddanmark 333.908

Hele landet 348.395

UdviKling i ledighed 1997-2017, sydvesTjylland

Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt p kn i pendlingsomrdet Sydvestjylland (Esbjerg, Fan, Tnder og Varde kommuner).

De stiplede linier er fremskrevne tal.

Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

E08_Udvikling i ledighed 150710 Sydvestjylland

-2.000

0

2.000

4.000

1997 2000 2003 2006 2009 2012 2015

Antal arbejds

lse

r

Mnd Kvinder

Kontur 2010.indb 23 09-02-2011 16:01:05

ERHVERVSFORHOLD



Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt p ressourceomrder.


Et ressourceomrde samler de virksomheder, der indgr i samme vrdikde fra primrproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceomrde.

ressOUrceOMrder hvad er deT?

arbejdspladser i privaT Og OffenTlig seKTOr 2009

KOMMUnens erhvervssTrUKTUr - den private sektor 2009

Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser

Figuren viser kommunens andel af den samlede private fuldtidsbeskftigelse i hele landet inden for hvert ressourceomrde.

Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af den samlede private fuldtidsbeskftigelse i hele landet, der findes i kommunen.


erhvervsspecialisering 2009

Hele Landet

E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 090810

1.045.05535%

1.964.41465%


Tnder

E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 090810

5.50128%

13.98572%


Tnder

E11_Erhvervsstruktur 2008 privat sektor 090810

0 5 10 15 20 25

Fdevarer

Mbler/bekldning

Turisme

Bygge/bolig

IT/kommunikation

Transport

Energi/milj

Medico/sundhed

vrige erhverv

procent



Tnder

E12_ E

rhvervsspecialisering 120810

0,67

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4

Mbler/bekldning

Turisme

Fdevarer

vrige erhverv

Bygge/bolig

Transport

Energi/milj

Medico/sundhed

IT/kommunikation

Tnder

Tnders andel af den sam

lede besk

ftigelse

Hele landetTnder

procent

Kontur 2010.indb 24 09-02-2011 16:01:08

ERHVERVSFORHOLD


Da de ni ressourceomrder er baseret p jord til bord-princippet, s er et ressourceomrde i princippet en blanding af fire delomrder (i parentes et eksempel fra ressourceomrdet fdevarer): Primre erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fdevarer) Sttteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fdevarer)

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen p delomrder inden for ressourceomrderne. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

strre end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst en halv gang strre end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst tre gange strre end kommunens samlede andel af arbejdspladserne i hele landet.

specialisering inden fOr de enKelTe ressOUrceOMrder

deTaljereT erhvervssTrUKTUr 2009

ERHVERVSFORHOLD

UdviKling i erhvervssTrUKTUren 2007-2009Figuren viser udvikling i antallet af beskftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt p ressourceomrder, dels i den samlede offentlige sektor.


Tnder

E13_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2006-2008 100810

-5 0 5 10 15 20

Turisme

IT/kommunikation

Energi/milj

Mbler/bekldning

Transport

Bygge/bolig

Medico/sundhed

Fdevarer

Offentlig sektor

vrige erhverv

Alle brancher

procent

Tnder Hele landet

procent

Tnder Hele landet

Tnder

E14_Detaljeret erhvervsstruktur 2008 070910

RessourceomrdePrimre erhverv

Fremstillings-erhverv

Sttteerhverv Serviceerhverv I alt

Fdevarer 1.634 603 48 1.202 3.487

Mbler - 124 - 144 268

Bekldning - 29 - 736 765

Turisme - - - - 635

Bygge/bolig 26 1.231 6 1.939 3.202

IT/kommunikation - 46 0 275 321

Transport - 176 - 946 1.122

Energi/milj 3 106 - 253 362

Medico/sundhed - 5 - 313 318

vrige - 820 - 2.018 2.838

I alt 1.663 3.140 54 7.826 13.318

Kontur 2010.indb 25 09-02-2011 16:01:09

ERHVERVSFORHOLD


Figuren viser kommunens erhvervsmssige styrker og svagheder. Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceomrder. Ligger omrdet til hjre for

1-tallet p aksen, er ressourceomrdets andel af kommunens beskftigelse strre end den tilsvarende andel p landsplan. P den lodrette akse vises vkst i produktivitet fra 2004-2008 (produktivitet opgres som vrditilvkst pr. fuldtidsbeskftiget). Strrelsen af boblerne viser ressourceomrdets andel af den samlede beskftigelse i den private sektor i kommunen.

Datakilde: Danmarks Statistik og e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun omrder med en vis minimumsstrrelse).

sTyrKer Og svagheder

LilleMiddel

Stor

Boblernes strrelse viser andel af den samlede beskftigelse i kommunen 2009:

Hj

Mellem

Lav

Boblernes farve viser vkst i produktivitet p landsplan 2004-2008:

Tnder figur

E15_Styrker og svagheder 230810

Fdevarer

Transport

Medico/sundhed

Mbler/bekldning

Turisme

vrige erhverv

It/kommunikation

Bygge/bolig

Energi/milj

-20%

-10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

0 1 2

Vkst i produktivitet i kommun

en. 2

004-2008

Erhvervsspecialisering

gennemsnitlig vkst i produktivitet i kommunen

gennemsnitlig vkst i produktivitet p landsplan

Kontur 2010.indb 26 09-02-2011 16:01:09

ERHVERVSFORHOLD


Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.



nye virKsOMheder 2007

nye virKsOMheder 2001-2007Etab

lering

srate

Tnder

E16_Nye virksomheders etableringsrate 2001-2007 230810

5%

6%

7%

8%

9%

10%

11%

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Etableringsrate

r

Tnder Hele landet Region Syddanamrk


Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder

9,9 til 11,1 pct. 8,7 til 9,9 pct. 6,5 til 8,7 pct.

Kontur 2010.indb 27 09-02-2011 16:01:10

ERHVERVSFORHOLD


de nye virKsOMheders jObandel

ivrKsTTeri Overlevelse Og jObvKsT

Sjlerne viser hvor stor en andel beskftigelsen i de nye virksomheder (etableringsr 2003-2007) udgr af den samlede beskftigelse i den private sektor i 2008.


E18_Ivrkstteri - overlevelse og jobvkst 2001-2007 250810, 2. trk

Assens Billund

Esbjerg

Fan

Fredericia

Faaborg-Midtfyn Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyns

Nyborg

Odense

Svendborg

Snderborg

Tnder

Varde

Vejen

Vejle

r

Aabenraa

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80%

Jobskabelse

Overlevelsesandel

Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2001 og 2002, stadig eksisterer efter 5 r. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2006 og 2007 - 5 r efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Data for r stammer fra KONTUR 2009. Datakilde: Danmarks Statistik

Tnder

E19_De nye virksomheders jobandel 120810

4,6%

4,9%

5,3%

5,5%

5,9%

6,0%

6,2%

6,5%

6,6%

6,7%

7,3%

7,3%

8,3%

8,7%

9,0%

9,3%

9,3%

9,8%

10,2%

10,4%

10,7%

12,0%

7,8%

7,9%

Kontur 2010.indb 28 09-02-2011 16:01:11

UDDANNELSE


UDDANNELSE


Uddannelsesniveauet blandt borgerne i Tnder Kommune ligger under gennemsnittet for bde regionen og hele landet

Andelen af de beskftigede i den private sektor med en mellemlang eller lang videregende uddannelse er blandt de laveste i regionen

Antallet af personer i kommunen med en lang eller mellemlang videregende uddannelse er over de sidste 10 r steget, dog ikke s meget som i regionen eller i resten af landet

I fremtiden forventes der en stigning i antallet af beskftigede med en mellemlang og lang videregende uddannelse i Sydvestjylland. Der forventes et fald i antallet af beskftigede uden uddannelse og med erhvervsfaglig uddannelse

Nsten en tredjedel af de personer, der 15 r efter grundskolen, stadig bor i kommunen har ikke nogen uddannelse, mens kun en sjettedel af de der er flyttet fra kommunen og stadig bor ude, str uden uddannelse

Kontur 2010.indb 29 09-02-2011 16:01:15

UDDANNELSE


Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 r fordelt p hjest fuldfrte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregende uddannelse), MVU (mellemlang videregende uddannelse) og LVU (lang videregende uddannelse).


UddannelsesniveaU 2009

De to sjlediagrammer viser andelen af hjtuddannede beskftiget p arbejdspladser i kommunen.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

besKfTigede i den privaTe seKTOr Med MvU eller lvU 2009

besKfTigede i den OffenTlige seKTOr Med MvU eller lvU 2009

Grund-skole

Gymnasial udd.

Erhvervs-udd.

KVU MVU LVU I alt - pct.

Tnder 29,7 3,5 44,7 7,2 12,1 2,8 100

Syddanmark 25,6 4,7 41,4 6,5 16,8 4,9 100

Hele landet 23,3 6,3 38,3 6,2 17,4 8,4 100

Tnder

U02_ Beskftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2009 020710

6,6%

6,9%

7,0%

7,5%

7,9%

8,5%

8,7%

8,7%

8,8%

9,1%

9,2%

9,2%

9,5%

10,1%

10,2%

10,4%

10,9%

11,5%

12,9%

13,0%

13,1%

13,3%

10,3%

15,0%

Tnder

U03_ Beskftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2009 020710

30,2%

32,0%

34,0%

36,2%

36,8%

38,0%

38,2%

38,5%

38,7%

38,8%

39,6%

39,6%

39,6%

41,0%

41,5%

43,4%

43,7%

44,1%

45,1%

45,9%

47,1%

47,9%

42,3%

43,6%

Kontur 2010.indb 30 09-02-2011 16:01:16

UDDANNELSE


UdviKling i anTal bOrgere 1999-2009fOrdelT p Uddannelse

Tabellen viser vksten eller faldet i antal borgere i alderen 25-64 r, som har den pgldende uddannelse som hjest fuldfrte uddannelse.


U05_udvikling i antal beskftigede 2009-2017 190710 Sydvestjylland

-6.150

-2.900

-200

1.250

450

-7.300

Uden kompetencegivende udd.

Erhvervsfaglig udd.

KVU

MVU

LVU

Alle uddannelser

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskftigede fordelt p hjest fuldfrt uddannelse fra 2009 til 2017. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsomrdet Sydvestjylland (Esbjerg, Fan, Tnder og Varde kommuner).

Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

UdviKling i anTal besKfTigede 2009-2017 sydvesTjylland

Omrde Uden erhvervs-

kompetencegivende udd. (pct.)

Erhvervsfaglig udd. eller KVU (pct.)

MVU eller LVU (pct.)

Assens -16% 8% 24%

Billund -18% 7% 10%

Esbjerg -14% -0% 20%

Fan -31% -7% 8%

Fredericia -10% 2% 24%

Faaborg-Midtfyn -16% 5% 20%

Haderslev -17% 2% 20%

Kerteminde -18% 2% 23%

Kolding -8% 4% 29%

Langeland -29% 4% 9%

Middelfart -13% 8% 31%

Nordfyns -18% 11% 25%

Nyborg -16% 6% 30%

Odense -10% -5% 27%

Svendborg -13% 2% 23%

Snderborg -17% -3% 16%

Tnder -23% 3% 9%

Varde -16% 9% 19%

Vejen -15% 10% 23%

Vejle -11% 4% 27%

r -37% -5% 5%

Aabenraa -16% 3% 18%

Syddanmark -14% 3% 23%

Hele landet -12% 0% 25%

Kontur 2010.indb 31 09-02-2011 16:01:17

UDDANNELSE


Tallene i figuren er baseret p Undervisningsministeriets profilmodel. Modellen fremskriver, hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2008, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterflgende 25 r. Nationalt er der mlstninger om, at 95 pct. af en ungdomsrgang skal gennemfre en ungdomsuddannelse, og 50 pct. skal tage en videregende uddannelse.

Datakilde: Undervisningsministeriet

UddannelsesprOfil i KOMMUnen Og i hele landeT

Uddannelsesbalance


Fortsat i kommunen

Hjem-vendte

Til-flyttere

Fra-flyttere

Uden erhvervskomp. udd. 31 % 26 % 31 % 16 %

Erhvervsfaglig + KVU 63 % 54 % 51 % 41 %

MVU + LVU 6 % 21 % 18 % 43 %

Samlet antal 284 235 260 852

Grundskole

Uden kompetencegivende uddannelse

Erhvervskompetence-givende uddannelse

Erhvervsfaglig udd: Videregende udd:

Studiekompetence-givende uddannelse

Med ungdomsuddannelse

Erhvervsfaglig udd.: Gymnasial udd: Begge kompetencer:

Uden ungdomsuddannelse

15% 16% 75% 76%

17% 19% 83% 81%

10% 8%

100% 100%

36% 30%39% 47%

58% 60%11% 10%

40% 37%

Tnder Hele landet

Tabellen viser uddannelsesniveauet 15 r efter at rgang 1991, 1992 og 1993 forlod grundskolen, fordelt p fire grupper:

de unge, der forlod grundskolen i Tnder Kommune og fortsat var bosat i kommunen 15 r senere

de unge, der forlod grundskolen i Tnder og flyttede vk, men igen var bosat i kommunen 15 r senere

de unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Tnder, men var bosat i Tnder 15 r senere

de unge, der forlod grundskolen i Tnder, men ikke var bosat i kommunen 15 r senere

Kontur 2010.indb 32 09-02-2011 16:01:17

UDDANNELSE


Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil kl. 8:00 eller 8:30 afhngig af, hvilken ventetid der er kortest. For rejser, der er tttere p uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed p 16 km/t (anslet cykelhastighed). Data er indsamlet august 2010.

Datakilde: Rejseplanen

hvOr langT er der Til gyMnasierne?

hvOr langT er der Til de TeKnisKe sKOler?

Fredericia

Marstal

MiddelfartKolding

OureSvendborg

Vejle

Vejen

Ribe

Esbjerg

Nyborg

Faaborg

Ringe

Snders

Odense

Glamsbjerg

Snderborg

Aabenraa

Toftlund

Haderslev

Grindsted

Varde

Tnder

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nrmeste:

Handelsgymnasium (HHX) Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Hjere forberedelseseksamen (HF)

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

nmarks Statistik

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transportfor at komme til nrmeste:

Teknisk skole (EUD)

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

nmarks Statistik

#

##

#

##

#

#

#

#

#

#

Odense

Fredericia

GrindstedVejle

Haderslev

Kolding

SvendborgAabenraa

Esbjerg

TnderSnderborg

Kontur 2010.indb 33 09-02-2011 16:01:26

APPENDIKS


APPENDIKS

livssTilsgrUpper

Livsstil handler om mden vi lever p, vores vrdier og prfe-rencer. Livsstil afhnger selvflgelig af mange ting som alder, kn, religion, kultur, sociokonomisk status og s videre. Men vores livsstil er ogs afhngig af det milj, vi er vokset op i, hvad vi er blevet opdraget til eller p anden vis har overtaget fra vores forldre og omgangskreds.

Virksomheden Geomatic har sammenstillet og analyseret demografiske, sociokonomiske og adfrdsmssige adres-sebaserede data og har gennem statistiske metoder opdelt befolkningen i 32 livsstilstyper fordelt p 8 overordnede livs-stilsgrupper. Da dataene er adressebaserede er det muligt at belyse hvilke livsstilstyper og grupper der dominerer i et givet geografisk omrde, for eksempel en kommune og hvilke typer og grupper der ikke er srligt udbredte i det pgldende omrde. Den viden kan vre med til at sige noget om, hvad folk eftersprger inden for f.eks. kultur, fritid og bostning.

Omvendt kan den viden ogs bruges til at sige noget om, hvad der mangler, hvis man nsker at tiltrkke bestemte grupper eller typer.

Her er valgt at fokusere p de overordnede grupper. De er beskrevet nrmere nedenunder. Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse p www.regionsyd-danmark.dk/livsstilstyper. P www.geomatic.dk kan man f en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af bde livsstilstyper og -grupper.

Boligejere med overskud udgr en gruppe relativt vel-havende mennesker. Aldersprofilen er bred i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgr efterlnnen et bekvemt valg til at forsde alderdommen. Gruppen har eller har haft en hj indkomst og flgelig opbygget en betragtelig formue, som for en dels vedkommende er bundet i mursten. Boligejere med overskud tnker i frihed og frivrdi og gre-ml i fritiden, med eller uden brn og brnebrn. I gruppen lser man generelt de strre, landsdkkende aviser, men ogs regionalaviser. Derudover har Erhvervsbladet samt magasiner som Lederne eller Dansk Golf flere lsere her end i befolknin-gen som helhed.

Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestende primrt af familier med brn, fra de helt sm og til voksne (og flyttet fra hjemmet). I denne gruppe arbejder man

og har det sikkert godt med det, men for en del er efterln og et frit otium noget som nrmer sig. Formuen er helt generelt middel, en del af den er bundet i det hus, som man under alle omstndigheder ejer selv. Det kan vre et ldre landsbyhus med bindingsvrk eller et nyere rkkehus i et forstadskvarter. Hos Komfort og hygge betyder fritiden, huset og haven meget.

Livet p grden omfatter bde egentlige landmnd og de udflyttere til landbrugsejendomme som vil et liv p en grd, men som ikke har nogen erhvervsmssig tilknytning til landbruget i vrigt. Livet p grden udgres af familier, som ejer deres hus, samt en yngre type som bor til leje. I forhold til mange vrige dele af den danske befolkning er avislse-mnstre anderledes: De strre landsdkkende aviser udgr ikke den primre kilde til daglig viden. P radiosiden lyttes til nr- og lokalradio eller de strre kommercielle kanaler.

Velhavere dkker over nogle af landets mest velhavende husstande og familier. Ikke alle bor i palerne, men man har ikke mindst p grund af de senere rs konomiske vkst og stigninger i ejendomspriserne opnet store gevinster. Man har sit p det trre og bor i store huse, som ofte omtales som liebhaveri og lystejendomme. Gruppen er beskftiget bredt men under alle omstndigheder i beskftigelse. Beskftiget kan de ogs kaldes i fritiden, hvor Velhavere generelt er meget aktive: Dels gr de gerne ud om aftenen, dels udver de i hj grad forskellige sports- og fritidaktiviteter. En strre andel har sommerhuse. Succes kan mske siges at vre en faktor for denne gruppe; selv siger de at penge ikke m vre en mle-stok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre.

Kontur 2010.indb 34 09-02-2011 16:01:27

APPENDIKS


APPENDIKS

FdevarerVirksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industri-virksomheder, der forarbejder fdevarer, samt sttte-, handels- og rdgivningsvirksomheder inden for fdevaresektoren.

Mbler/bekldningProducenter af mbler, tj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfrer og slger mbler eller bekldning.

TurismeVirksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knyt-ter sig til fritids- og forretningsrejser.

Bygge/boligVirksomheder, der projekterer, opfrer, vedligeholder eller dri-ver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgr i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

IT/kommunikationVirksomheder, som udvikler, producerer og distribuererprodukter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

TransportVirksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rdgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomhe-der, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

EnergiVirksomheder, der indvinder og leverer energi- og vand-ressourcer, eller som hndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlg, udstyr og rdgivning hertil.

Medico/sundhedVirksomheder, som producerer og forhandler lgemidler, medicoteknik m.v.

ressOUrceOMrder

Fllesskab udgres af forskellige boliggrupper i lejligheder og rkke-/kdehuse. Offentlig leje er det typiske ejerforhold. Nok omfatter Fllesskab ikke landets rigeste husstande, men i hj grad nyder man godt af nrvr og sammenhold i beboel-serne, med et overskud til alt der ikke er arbejde. Af fritidsakti-viteter er det ikke sport, der fylder mest. Fllesskab ser typisk mere TV end landsgennemsnittet som tilbydes gennem anten-neforeningen. Herfra modtager man typisk ogs Beboerbladet lsning heraf gr meget kraftigt igennem for alle typer inden for gruppen. Til gengld lses de store aviser ssom Berlingske, Jyllandsposten, Politiken eller Kristeligt Dagblad ikke; regionala-viser heller ikke.

Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser hvad angr baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet, stilling-tagen til moderne virkemidler og lsninger, boligform og meget

andet. Der er sledes tale om en ret sammensat gruppe. I andre henseender ligner seniorer hinanden. Eksempelvis kber eller lejer man ikke film og seniorer er ikke alle tilbjelige til at bruge PC derhjemme. En del bruger ikke engang mobiltelefon.

Storbyliv findes i mange varianter. Gruppen spnder fra unge vel-etablerede familier over familier godt i gang med job og fami-lie til ldre husstande med voksne enlige eller singler i leje- og andelsboliger. Det er byen, der drager om et tog eller en bus s skal bringe en derhen, er mindre afgrende. Man gr gerne ud til arrangementer, i biografen eller lignende. De fleste finder, at der skal afsttes flere penge til kunst og kultur, og man stiller gerne krav om hj kvalitet bde i indkb og i det offentliges forvalt-ning af danske vrdier. Storbyliv finder at Danmark skal vre mere ben for omverdenen, at der gres for lidt for flygtninge og at vores traditionelle vrdier nok skal best. Gruppen har normalt ikke noget problem med at tingene forandrer sig hurtigt, men man er ikke parat til at acceptere forringelser i miljet.

...livsstilsgrupper fortsat

Kontur 2010.indb 35 09-02-2011 16:01:27

Regional Udvikling / Strategi & analyseDamhaven 127100 Vejle

Tal til tiden - et jebliksbilledeHvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig?

Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opflgning p Regional Ud-viklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere,

institutioner og virksomheder i regionen.

Se mere p www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

Kontur 2010.indb 36 09-02-2011 16:01:34

Kontur 2010 Tønder

Documents