Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk/kontur ESBJERG KOMMUNE 2009
Kommunale nøgletal for udviklingi Region Syddanmark
ww
w.r
egio
nsyd
danm
ark.
dk/k
ontu
r
Esbj
Erg
KOM
MUN
E 20
09
13903 Kontur 2009.indb 1 28-01-2010 10:50:44
Side 2 | KONTUR 2009
INTRO
Tal Til sTraTEgiENStrategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen , om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruk-tur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling.
Og tallene skal bruges. Kontur følger op på Regional Udvik-lingsPlan. Region Syddanmark samler oplysninger om re-gionen på stort set alle ledder og kanter - og deler gerne ud af den indhentede viden. Den udgør nemlig fakta, der kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter.
Med venlig hilsen
Regional Udvikling / Strategi & analyse
iNdhOld
Bosætning / side 3BefolkningsudviklingFlyttemønstreIndkomstPendlingHuspriserLivsstilsgrupper
Turisme / side 15OvernatningerNationalitetForbrugSommerhus – antal og priser
Erhvervsforhold / side 19Arbejdspladser og arbejdsstyrke ErhvervsstrukturUdvikling i erhvervsstrukturDetaljeret erhvervsstruktur EksportIværksætteri
Uddannelse / side 29Befolkningens uddannelsesniveauDe beskæftigedes uddannelsesniveauUddannelsesforløb
Kontur 2009 for Esbjerg Kommune er udgivet af Region Syddanmark januar 2010
Oplag: 500 stk.Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyseDesign: Mediegruppen Reklamebureau
13903 Kontur 2009.indb 2 28-01-2010 10:50:46
KONTUR 2009 | Side 3
BOSÆTNINGBOSÆTNING
Som centerby i Sydvestjylland med forholdsvis mange arbejdspladser og længere afstand til øvrige større byområder pendler flere ind til Esbjerg for at arbejde, end der pendler ud. Esbjerg Kommune har godt 3.000 flere arbejdspladser end borgere i beskæftigelse. Når mange arbejder i kommunen , men ikke bor der, så kunne man forvente, at det skyldes høje huspriser. Men selvom Esbjerg er den næststørste by i regionen, så ligger huspriserne på et moderat niveau sammenlignet med flere af de øvrige større byer i regionen.
Fra 2007 til 2009 var der - lidt mod forventning - befolkningsfremgang i kommunen. Det indikerer, at området i stigende grad betragtes som attraktivt bosætningsområde. Hvis tendensen i de seneste års befolkningstilvækst fortsætter, kan befolkningsfremskrivningen for kommunen være undervurderet.
Fortsætter befolkningstilvæksten vil det primært ske i kraft af en markant stigning i antallet af ældre.
13903 Kontur 2009.indb 3 28-01-2010 10:50:55
Side 4 | KONTUR 2009
BOSÆTNING
Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2009 til 2030 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier.Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2009 til 2030 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
Datakilde: Danmarks Statistik
sådaN har bEfOlKNiNgEN UdviKlET sig2004-2008
sådaN vil bEfOlKNiNgEN UdviKlE sig 2009-2030 - aldErsOpdElT
bEfOlKNiNgs-frEMsKrivNiNg 2009-2030
0-24 år 25-64 år 65+ år
Esbjerg
Region Syddanmark
Hele landet
Esbjerg Region Syddanmark Hele landet
2009 = Indeks 100 Januar 2009: 114.595 indbyggere
Esbjerg
B3_Befolkningsfremskrivning 2008-2030, 240809
98
100
102
104
106
108
2009 2014 2019 2024 2029
Inde
ks: 2
00
9 =
10
0
År
Esbjerg Region Syddanmark Hele landet
Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2004 til 2008 i kommunen fordelt på sogne.
over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -5 til -10 pct.
mindre end -5 til -10 pct. Datakilde: CPR
-12% -13% 68%
-4% -7% 59%
-1% -5% 57%
13903 Kontur 2009.indb 4 28-01-2010 10:50:56
KONTUR 2009 | Side 5
BOSÆTNING
Figuren giver et billede af udviklingen fra 2006 til 2008. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med.
Datakilde: Danmarks Statistik
Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre (2008-tal) og et billede af udviklingen over tid (fra 1998 til 2008).
Nettotilflytning defineres som tilflyttere minus fraflyttere.
Datakilde: Danmarks Statistik
flYTTEMØNsTrE 1998 Og 2008
UdviKliNg i flYTTEMØNsTrE 2006-2008
Tilflytning Fraflytning
1998 2008 Udvikling1998-2008 (pct.)
Samlet tilflytning
- fra nabokommuner
- indvandrere fra udlandet
Samlet fraflytning
- til nabokommuner
- udvandrere til udlandet
Nettotilflytning
Flytninger internt i kommunen
4.933 4.941 0,2
2.270 2.174 -4,2
1.060 1.376 29,8
5.045 4.742 -6,0
3.218 2.144 -33,4
832 779 -6,4
-112 199 -
15.489 13.844 -10,6
Esbjerg
B5_Udvikling i flyttemønstre 2006-2008 250809
4600
4800
5000
5200
5400
2006 2007 2008
Tot
al
År
Tilflytninger Fraflytninger
13903 Kontur 2009.indb 5 28-01-2010 10:50:57
Side 6 | KONTUR 2009
BOSÆTNINGBOSÆTNING
Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2007 og 2008. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med.
Datakilde: Danmarks Statistik
hvEM flYTTEr Til Og fra KOMMUNEN?
NETTOTilflYTNiNg 2008
Ant
al fl
ytni
nger
Til Fra Netto
Antal tilflyttere minus fraflyttere
over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)
Datakilde: Danmarks Statistik
Esbjerg
B6_Til- og fraflyttere opdelt på alder 270809
-300
-200
-100
0
100
200
300
0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år
Ant
al f
lytn
inge
r
Alder
Til Fra Netto
13903 Kontur 2009.indb 6 28-01-2010 10:50:59
KONTUR 2009 | Side 7
BOSÆTNING
Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotil-flytning. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning i perioden 2006 til 2008. Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008.
Datakilde: Danmarks Statistik
Figuren viser nettotilflytninger 2008 fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år.
TOp 10 OvEr TilflYTNiNgEr 2008
TOp 10 OvEr fraflYTNiNgEr 2008
hvOrdaN påvirKEr flYTNiNgEr sKaTTEgrUNdlagET?
Datakilde: Danmarks Statistik.
Fra Tilflyttere 2008 Andel af sam-tlige tilflyttere
Til Fraflyttere 2008 Andel af samt-lige fraflyttere
Varde 629 17,6%
Vejen 263 7,4%
Tønder 223 6,3%
Århus 197 5,5%
København 172 4,8%
Haderslev 146 4,1%
Odense 142 4,0%
Kolding 141 4,0%
Vejle 103 2,9%
Fanø 101 2,8%
Varde 719 18,1%
Århus 376 9,5%
København 328 8,3%
Vejen 251 6,3%
Kolding 185 4,7%
Odense 164 4,1%
Tønder 162 4,1%
Haderslev 115 2,9%
Aalborg 109 2,8%
Ringkøbing-Skjern
106 2,7%
flYTNiNgEr Til Og fra EsbjErg 2006-2008
over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50
Nettotilflytning
Esbjerg
-16
-137
-73
-70
-42
0-99.999 kr.
100.000-199.999 kr.
200.000-299.999 kr.
300.000-399.999 kr.
400.000 kr. +
13903 Kontur 2009.indb 7 28-01-2010 10:51:01
Side 8 | KONTUR 2009
BOSÆTNING
Både tabel og kort viser den samlede indkomst pr. indbygger.
Datakilde: Danmarks Statistik
Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
Datakilde: Danmarks Statistik
iNdKOMsT pr. iNdbYggEr 2007
iNdKOMsT pr. iNdbYggEri allE laNdETs KOMMUNEr 2007
iNdKOMsTfOrdEliNg i KOMMUNEN 2007
222.284 til 374.000 kr. 210.655 til 222.283 kr. under 210.655 kr.
Esbjerg Region Syddanmark Hele landet
Område Indkomst pr. indb. (kr.)
Fanø 235.840
Vejle 222.986
Kolding 220.949
Middelfart 220.881
Billund 218.530
Fredericia 216.654
Varde 215.372
Kerteminde 214.669
Esbjerg 212.361
Haderslev 211.768
Aabenraa 209.171
Vejen 208.144
Assens 206.800
Svendborg 205.783
Faaborg-Midtfyn 205.578
Nyborg 205.576
Tønder 205.378
Nordfyns 204.806
Sønderborg 203.595
Odense 203.143
Ærø 197.926
Langeland 192.885
Region Syddanmark 210.654
Hele landet 222.283
Esbjerg
B14_Indkomstfordeling i kommunen 2007 250809
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
0-99.000 kr.
100.000-199.999 kr.
200.000-299.999 kr.
300.000-399.999 kr.
400.000+ kr.
Esbjerg Region Syddanmark Hele landet
13903 Kontur 2009.indb 8 28-01-2010 10:51:02
KONTUR 2009 | Side 9
BOSÆTNING
Datakilde: Danmarks Statistik
pENdliNgsMØNsTrE i KOMMUNEN
UdviKliNg i pENdliNg 1998-2008
Ant
al p
endl
ere
Indpendlere Udpendlere
Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, kan ikke medtælles.
Datakilde: Danmarks Statistik og CRT (SAM-K)
1998 2008Udvikling
1998-2008
Indpendling
Antal
I procent af antalarbejdspladser
Udpendling
Antal
I procent af antalbeskæftigede borgere
Nettoindpendling Totalt antal
9.693 12.399 27,9%
15,9% 19,9% 4,0 pct.point
7.028 9.219 31,2%
12,1% 15,6% 3,5 pct.point
2.665 3.180 -
Esbjerg
B16_Udvikling i pendling 1998-2008 250809
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12.000
14.000
1998 2000 2002 2004 2006 2008
Ant
al p
endl
ere
År
Indpendlere Udpendlere
13903 Kontur 2009.indb 9 28-01-2010 10:51:03
Side 10 | KONTUR 2009
BOSÆTNING
Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen (den orange prik på kortet) i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.
Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30 minutter og 60 minutter.
Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI
så laNgT KaN MaN KOMME!
Fra Esbjerg i bil på: 0-30 min. 30-60 min.
Fra Esbjerg med offentlig transport på:
0-30 min. 30-60 min.
Fra Ribe i bil på: 0-30 min. 30-60 min.
Fra Esbjerg med offentlig transport på:
0-30 min. 30-60 min.
Fra Ribe med offentlig transport på: 0-30 min. 30-60 min.
13903 Kontur 2009.indb 10 28-01-2010 10:51:08
KONTUR 2009 | Side 11
BOSÆTNING
Figuren beskriver indpendling i 1998 og i 2008. Søj-lerne viser de kommuner, hvor flest indpendlere bor.
Datakilde: Danmarks Statistik og CRT (SAM-K)
Kortet udtrykker om den enkelte kommune er et udpræget bosætningsområde eller en udpræget erhvervskommune.
Datakilde: Danmarks Statistik
arbEjdspladsEr pr. 100 iNdbYggErE
1998 2008
1998 2008
Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 år
100 til 183 80 til 100 43 til 80
Figuren viser udpendling i 1998 og i 2008. Søjlerne viser de kommuner, som flest pendler til.
Datakilde: Danmarks Statistik og CRT (SAM-K)
Esbjerg
B21_Udpendling 1998 og 2008 260809
1860
1110
378486
298
2576
1492
595 551465
0
1.000
2.000
3.000
Varde Vejen Kolding Tønder Billund
Ant
al p
endl
ere
1998 2008
Esbjerg
B22_Indpendling 1998 og 2008 260809
3721
1275
452 565309
4420
1659
694 573 544
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
Varde Vejen Tønder Fanø Kolding
Ant
al p
endl
ere
1998 2008
UdpENdliNg fra EsbjErg 1998 Og 2008
iNdpENdliNg Til EsbjErg 1998 Og 2008
13903 Kontur 2009.indb 11 28-01-2010 10:51:09
Side 12 | KONTUR 2009
BOSÆTNING
Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Pri-serne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden fra 1. januar til 31. august 2009.
I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris.
Datakilde: OIS
hUsprisEr i rEgiON sYddaNMarK fOrdElT på KOMMUNEr Og bYErKommune Gennemsnitspris i
kommunen (kr. pr. m2)By Gennemsnitspris i
byen (kr. pr. m2)
Odense 13.310 Odense 13.946
Kolding 11.631 Kolding 13.306
Fredericia 11.478 Fredericia 11.632
Vejle 11.390 Vejle 15.435
Svendborg 11.311 Svendborg 13.343
Esbjerg 10.279 Bramming 9.446
Esbjerg 12.266
Ribe 11.296
Middelfart 10.258 Middelfart 11.038
Kerteminde 10.164 Kerteminde -
Munkebo -
Fanø 9.141 - -
Nyborg 8.959 Nyborg 10.923
Sønderborg 8.643 Nordborg -
Sønderborg 11.310
Assens 8.353 Assens 11.455
Faaborg-Midtfyn 8.117 Faaborg 9.877
Ringe 9.229
Haderslev 7.912 Haderslev 10.468
Vojens 7.293
Varde 7.614 Varde 11.186
Nordfyns 7.301 Bogense -
Otterup -
Vejen 7.221 Vejen 9.327
Aabenraa 7.140 Rødekro -
Aabenraa 9.493
Billund 7.125 Billund -
Grindsted 8.477
Ærø 6.929 Marstal 7.078
Ærøskøbing -
Langeland 6.576 Rudkøbing 9.271
Tønder 6.060 Tønder 7.981
Region Syddanmark 9.433 - -
13903 Kontur 2009.indb 12 28-01-2010 10:51:10
KONTUR 2009 | Side 13
BOSÆTNING
Kortet viser relativt niveau for kvadratmeterprisen på handlede parcel- og rækkehuse. Gennemsnitspris for perioden 1. kvt. 2008 til og med 2. kvt. 2009.
Datakilde: Realkreditraadet
Tabellen viser udviklingen i husprisniveauet for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2).
Datakilde: Realkreditraadet
hUsprisEr i allE laNdETs KOMMUNEr
UdviKliNg i hUsprisEr 2007-2009
Relativt prisniveau i perioden 1. kvt. 2008 - 2. kvt. 2009
Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i
Region Syddanmark Under gennemsnittet i Region Syddanmark
Område Vækst 2007(pct.)
Vækst 2008(pct.)
Vækst 2009 1.- 3. kvartal
(pct.)
Assens Kommune
Billund Kommune
Esbjerg Kommune
Fanø Kommune
Fredericia Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Haderslev Kommune
Kerteminde Kommune
Kolding Kommune
Langeland Kommune
Middelfart Kommune
Nordfyns Kommune
Nyborg Kommune
Odense Kommune
Svendborg Kommune
Sønderborg Kommune
Tønder Kommune
Varde Kommune
Vejen Kommune
Vejle Kommune
Ærø Kommune
Aabenraa Kommune
Region Syddanmark
Hele landet
9,9 0,9 -2,2
11,2 5,0 -1,8
13,3 1,5 -2,2
3,3 -0,7 -
12,0 5,2 -11,4
10,6 5,9 -2,1
11,4 7,2 -7,9
17,8 -3,5 4,7
11,1 2,5 -6,6
16,2 0,8 0,4
15,9 3,4 -8,9
14,9 1,2 -1,9
10,9 6,6 -5,0
10,9 -3,5 -5,7
19,2 4,0 -2,7
8,3 1,0 0,3
9,8 0,1 3,7
9,8 2,9 1,1
12,6 6,9 0,3
12,0 4,5 -4,0
9,7 4,8 -9,6
7,8 4,7 0,9
11,8 2,0 -3,6
6,5 -4,3 -9,9
13903 Kontur 2009.indb 13 28-01-2010 10:51:11
Side 14 | KONTUR 2009
BOSÆTNING
livssTilsgrUppEr – hvad Er dET?
Livsstil handler om måden vi lever på, vores værdier og præfe-rencer. De er selvfølgelig afhængige af mange ting som alder, køn, religion, kultur, socioøkonomisk status og så videre. Men vores livsstil er også afhængig af det miljø, vi er vokset op i, hvad vi er blevet opdraget til eller på anden vis har overtaget fra vores forældre og omgangskreds.
Geomatic a/s har sammenstillet og analyseret demografiske, socioøkonomiske og adfærdsmæssige adressebaserede data og har gennem statistiske metoder opdelt befolkningen i 32 livs-stilstyper fordelt på 8 overordnede livsstilsgrupper. Da dataene er adressebaserede er det muligt at belyse hvilke livsstilstyper og –grupper der dominerer i et givet geografisk område, for eksem-
pel en kommune – og hvilke typer og grupper der ikke er særligt udbredte i det pågældende område. Den viden kan være med til at sige noget om, hvad folk efterspørger inden for f.eks. kultur, fritid og bosætning. Omvendt kan den viden også bruges til at sige noget om, hvad der mangler, hvis man ønsker at tiltrække bestemte grupper eller typer.
I figuren er valgt at fokusere på grupperne. De er beskrevet nærmere i appendiks. Hvis man vil vide lidt mere om livsstilsty-perne kan man se en beskrivelse på www.regionsyddanmark.dk/livsstilstyper. På hjemmesiden www.geomatic.dk kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livs-stilstyper og -grupper.
Figuren viser andelen af befolkningen i kommunen inden for hver livsstilsgruppe sammenholdt med gennemsnittet for hhv. Region Syddanmark og hele Danmark.
Datakilde: Geomatic a/s
livssTilsgrUppEr
Bef
olkn
ings
ande
l i p
roce
ntFigur Esbjerg
B27_Livstilsgrupper 270809
0
5
10
15
20
25
30
35
Boligejere med
overskud
Komfort og hygge
Livet på gården
Velhavere Fællesskab Storbyliv Seniorer Unge på vej
befo
lkni
ngsa
ndel
i pr
ocen
t
Esbjerg Region Syddanmark Danmark
Esbjerg Region Syddanmark Danmark
13903 Kontur 2009.indb 14 28-01-2010 10:51:12
KONTUR 2009 | Side 15
TURISME
TURISMEDer er relativt få turister i Esbjerg Kommune målt i forhold til indbyggertallet. På regionsplan er der ca. fire gange så mange turister pr. indbygger som i Esbjerg Kommune.
Der er få sommerhuse i kommunen. Til gengæld bor en større andel af turisterne i Esbjerg på hotel, feriecenter eller vandrehjem end på regionsplan. Blandt turisterne i Esbjerg Kommune er der dermed flere med et højt døgnforbrug og færre med et lavt døgnforbrug, hvilket placerer Esbjerg som den kommune i regionen, hvor turisternes gennemsnitliglige døgnforbrug er tredje højest.
13903 Kontur 2009.indb 15 28-01-2010 10:51:18
TURISME
Side 16 | KONTUR 2009
I tabellen vises antal overnatninger og endagsturister i 2006. Det samlede overnatningstal og overnatninger i feriehuse er tal bereg-net delvist på baggrund af stikprøveundersøgelser. Med denne lidt usikre opgørelse inkluderes overnatninger i lånt og eget feriehus i de samlede tal. Overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne er totaltællinger fra Danmarks Statistik.
Datakilde: Danmarks Statistik, Visit Denmark og CRT (SAM-K)
Beregnede tal for 2006.
Datakilde: CRT (SAM-K)
aNTal OvErNaTNiNgEr 2006
hvOr KOMMEr TUrisTErNE fra?
Danmark Tyskland Norge og Sverige Øvrige lande
Esbjerg
T2_Turisternes nationalitet i kommunen 270809
52%
24%
8%
16%
Danske Tyske Nordiske lande Øvrige lande
Esbjerg Region Syddanmark
Hele landet
Overnatninger og endagsturister i alt
pr. 100 indbygger
• heraf overnatninger i feriehuse i alt
pr. 100 indbygger
• heraf overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, cam-pingpladser og i lystbådehavne
i alt
pr. 100 indbygger
685.000 27.423.000 118.293.000
600 2.305 2.172
135.000 6.339.000 25.016.000
118 533 459
424.000 8.009.000 28.963.000
371 673 532
13903 Kontur 2009.indb 16 28-01-2010 10:51:18
TURISME
KONTUR 2009 | Side 17
Tabellen viser beregnede tal for turisternes forbrug. Først vises det gennemsnitlige døgnforbrug pr. turist i kommunerne, i
Region Syddanmark og på landsplan. Dernæst vises, hvor mange kroner turisterne samlet set brugte i 2006.
Datakilde: Visit Denmark
TUrisTErNEs fOrbrUg 2006
Gennemsnitlig døgnforbrug (kr.)
Forbrug i alt (mio. kr.)
Assens Kommune
Billund Kommune
Esbjerg Kommune
Fanø Kommune
Fredericia Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Haderslev Kommune
Kerteminde Kommune
Kolding Kommune
Langeland Kommune
Middelfart Kommune
Nordfyns Kommune
Nyborg Kommune
Odense Kommune
Svendborg Kommune
Sønderborg Kommune
Tønder Kommune
Varde Kommune
Vejen Kommune
Vejle Kommune
Ærø Kommune
Aabenraa Kommune
Region Syddanmark
Hele landet
718 422
980 397
892 611
385 381
986 673
468 396
354 811
402 259
747 1.112
490 414
717 596
293 272
1.016 547
755 1.404
596 624
383 1.169
365 880
406 1.248
695 113
806 1.307
369 108
354 758
529 14.501
582 72.687
13903 Kontur 2009.indb 17 28-01-2010 10:51:19
TURISME
Side 18 | KONTUR 2009
I tabellen øverst på siden vises hhv. antal sommerhuse og den gen-
nemsnitlige kvadratmeterpris på handlede sommerhuse i 2008 og 1.
og 2. kvartal af 2009.
Kortet viser sommerhuspriserne i alle landets kommuner i samme
periode.
Datakilde: Danmarks Statistik og Realkreditraadet
sOMMErhUsE Og salgsprisEr
sOMMErhUsprisEr
Gennemsnitlig m2 -pris for sommerhuse, 2008-2009 20.000 til 29.800 kr. 15.000 til 20.000 kr. 1.175 til 15.000 kr. Data mangler
Antal sommerhuse 2009 Salgspris pr. m2 2008/09 (kr.)
Assens Kommune
Billund Kommune
Esbjerg Kommune
Fanø Kommune
Fredericia Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Haderslev Kommune
Kerteminde Kommune
Kolding Kommune
Langeland Kommune
Middelfart Kommune
Nordfyns Kommune
Nyborg Kommune
Odense Kommune
Svendborg Kommune
Sønderborg Kommune
Tønder Kommune
Varde Kommune
Vejen Kommune
Vejle Kommune
Ærø Kommune
Aabenraa Kommune
Region Syddanmark
Hele landet
716 -
360 21.812
431 -
2.829 22.248
152 -
1.259 22.105
1.554 19.839
1.818 20.677
1.543 21.905
2.109 18.620
1.417 24.960
3.191 19.338
830 -
0 -
809 -
2.175 15.472
2.031 16.365
8.091 18.733
94 -
1.285 25.221
339 11.175
830 19.433
33.863 19.485
214.818 17.911
13903 Kontur 2009.indb 18 28-01-2010 10:51:20
KONTUR 2009 | Side 19
ERHVERVSFORHOLD
ERHVERV$-FORHOLDOff-shore har en særdeles stærk beskæftigelsesmæssig og økonomisk betydning i Esbjerg Kommune.Det fremgår af kommunens erhvervsstruktur, hvor Esbjerg Kommune har udprægede styrkepositioner i erhvervsområder, som i stort omfang relaterer sig til off-shore. Det gælder særligt energi/miljø og transport, som samlet set tegner sig for godt 9.500 arbejdspladser i kommunen.Hertil kommer, at 7 % af hele landets beskæftigelse på energi- og miljøområdet findes i Esbjerg Kommune, og det er samtidig også den sektor, der har skabt klart flest arbejdspladser de senere år i området. Desuden er der i kommunen en stærk økonomisk specialisering inden for transport, som også har en meget høj produktivitet. Esbjerg Kommune er kendetegnet ved at have mange arbejdspladser – det gælder både absolutte tal, men også når man sætter antallet af arbejdspladser i forhold til indbyggertallet.
13903 Kontur 2009.indb 19 28-01-2010 10:51:24
Side 20 | KONTUR 2009
ERHVERVSFORHOLD
Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, i Region Syddanmark og i hele landet. I parentes er vist antallet af private arbejdpladser. Desuden vises antallet af arbejdspladser sat i relation til antallet af borgere i alderen 25-64 år. I parentes vises antal private arbejdspladser.
Datakilde: Danmarks Statistik
Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæf-tigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet.
Datakilde: Danmarks Statistik
Datakilde: CVR
arbEjdssTYrKE Og bEsKæfTi-gElsE 2000-2008
aNTal arbEjdspladsEri dE sYddaNsKE KOMMUNEr 2008
arbEjdspladsEr i KOMMUNEN
Område Antal arbejds-pladser
(heraf private)
Antal arbejds-pladser pr. 100
25-64 årige (heraf private)
Assens
Billund
Esbjerg
Fanø
Fredericia
Faaborg-Midtfyn
Haderslev
Kerteminde
Kolding
Langeland
Middelfart
Nordfyns
Nyborg
Odense
Svendborg
Sønderborg
Tønder
Varde
Vejen
Vejle
Ærø
Aabenraa
Region Syddanmark
Hele landet
17.320 (12.572) 77 (56)
16.924 (12.756) 123 (93)
62.356 (43.153) 101 (70)
1.130 (789) 64 (44)
28.529 (18.011) 107 (68)
22.557 (15.527) 82 (57)
26.713 (17.671) 90 (59)
12.973 (10.493) 103 (84)
51.923 (39.515) 110 (84)
5.397 (3.596) 75 (50)
17.676 (12.126) 88 (60)
11.240 (8.113) 70 (51)
12.370 (7.580) 73 (45)
102.300 (65.104) 102 (65)
25.881 (16.083) 82 (51)
37.944 (26.170) 95 (66)
19.330 (13.903) 92 (67)
24.127 (18.193) 93 (70)
20.628 (15.759) 93 (71)
56.441 (38.925) 100 (69)
2.624 (1.686) 76 (49)
30.313 (21.444) 95 (67)
606.696 (419.169) 95 (66)
2.857.565 (1.934.697) 96 (65)
And
el a
f be
folk
ning
en (
%)
Arbejdsstyrke (DK) Beskæftgelse (DK) Arbejdsstyrke (Esbjerg) Beskæftigelse (Esbjerg)
Esbjerg
E3_Udvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse 270809.xlsx
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
And
el a
f be
folk
ning
en (
%)
År
Arbejdsstyrke (Esbjerg) Beskæftigelse (Esbjerg)
Arbejdsstyrke (Hele landet) Beskæftigelse (Hele landet)
Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 1. kvartal 2009
5.000 til 6.060 1.000 til 4.999 0 til 999
13903 Kontur 2009.indb 20 28-01-2010 10:51:26
ERHVERVSFORHOLD
KONTUR 2009 | Side 21
Tabellen viser antallet af beskæftigede bor-gere i kommunen, samt hvor mange arbejds-pladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. Specielt for denne tabel er, at arbejdspladser kun inkluderer lønmodtagere, og én arbejds-plads er lig én fuldtidslønmodtager.
Datakilde: Danmarks Statistik og CVR
Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2008.
Datakilde: Danmarks Statistik
adgaNg Til arbEjdspladsEr 2009
hvad lavEr dE 25-64 årigE?
Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken
Område Antal beskæf-tigede borgere
Antal arbejds-pladser inden-for 30 min. fra den største by i kommunen
Antal arbejds-pladser inden-for 60 min. fra den største by i kommunen
Assens
Billund
Esbjerg
Fanø
Fredericia
Faaborg-Midtfyn
Haderslev
Kerteminde
Kolding
Langeland
Middelfart
Nordfyns
Nyborg
Odense
Svendborg
Sønderborg
Tønder
Varde
Vejen
Vejle
Ærø
Aabenraa
21.264 28.079 242.714
14.021 30.978 294.151
59.176 64.377 217.547
1.664 34.668 77.498
25.410 130.651 490.142
25.989 36.355 165.773
28.771 85.230 336.556
11.907 93.532 196.680
47.467 148.183 517.708
6.173 19.401 118.565
19.313 137.532 408.724
15.253 92.965 227.228
15.558 119.546 267.201
94.637 161.378 336.670
28.929 75.627 183.681
37.636 46.918 97.330
20.331 12.999 74.006
26.933 55.734 171.107
22.435 92.426 350.989
56.095 169.893 596.911
2.981 1.560 1.560
30.134 54.903 190.250
Esbjerg
E5_ Arbejdsstyrke og socioøkonomisk status 2008 240809
5,4
4,5
73,5
72,8
1,8
1,2
11,9
13,6
7,5
7,9
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Hele landet
Esbjerg
Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken
13903 Kontur 2009.indb 21 28-01-2010 10:51:27
ERHVERVSFORHOLD
Side 22 | KONTUR 2009
Figuren viser den socioøkonomiske status for forskellige befolkningsgrupper i alderen 25-64 år i kommunen, år 2008. Befolkningen er opdelt i personer
med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Datakilde: Danmarks Statistik
Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget bor-ger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst.
Datakilde: CRT (SAM-K)
hvad lavEr dE 25-64 årigE?
iNdKOMsT pr. bEsKæfTigET 2007
Personer med dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande
Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande
Område Indkomst pr. beskæftiget (kr.)
Esbjerg
E6_Arbejdsstyrke og socioøkonomisk status - fordelt på landegrupper 240809
0
15
30
45
60
75
proc
ent
Personer med dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande
Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande
Middelfart 331.393
Vejle 331.352
Kolding 329.931
Kerteminde 325.979
Fredericia 324.445
Fanø 324.256
Billund 323.962
Varde 321.792
Esbjerg 321.280
Haderslev 320.019
Aabenraa 318.551
Assens 318.046
Sønderborg 316.879
Vejen 314.973
Nyborg 314.193
Odense 314.098
Faaborg-Midtfyn 313.623
Svendborg 313.214
Tønder 312.665
Nordfyns 308.451
Langeland 292.154
Ærø 291.915
Region Syddanmark 317.417
Hele landet 333.599
13903 Kontur 2009.indb 22 28-01-2010 10:51:27
ERHVERVSFORHOLD
KONTUR 2009 | Side 23
Datakilde: Danmarks Statistik
Figuren viser fordeling af de offentlige arbejdspladser i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet - fordelt på otte hovedområder.
Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af
e-Statistik.dk
Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet - fordelt på ressourceområder.
Datakilde: Danmarks Statistik
Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord).
Se appendiks for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde.
rEssOUrcEOMrådEr – hvad Er dET?
arbEjdspladsEr i privaT Og OffENTlig sEKTOr 2008
KOMMUNENs ErhvErvssTrUKTUr - den offentlige sektor 2008
KOMMUNENs ErhvErvssTrUKTUr - den private sektor 2008
Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser
procent
Esbjerg
E8_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 250809
19.20331%
43.15369%
Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser
Esbjerg
E9_Erhvervsstruktur 2008 privat sektor 250809
0 5 10 15 20 25
Fødevarer
Møbler/beklædning
Turisme
Bygge/bolig
IT/kommunikation
Transport
Energi/miljø
Medico/sundhed
Øvrige erhverv
procent
Esbjerg Region Syddanmark Hele landet
Esbjerg Region Syddanmark Hele landet
Esbjerg Region Syddanmark Hele landet
E10_Kommunens erhvervsstruktur i den offentlige sektor 2008 260809
0 5 10 15 20 25
Offentlig administration, forsvar mv.
Undervisning
Sundhedsvæsen
Foreninger, kultur, fritid mv.
Børnepasning
Ældrepleje og omsorg i øvrigt
Postvæsen og transport
El, vand og varmeforsyning og affaldshåndtering
p
Esbjerg Region Syddanmark Hele landet
13903 Kontur 2009.indb 23 28-01-2010 10:51:29
ERHVERVSFORHOLD
Side 24 | KONTUR 2009
Figuren viser udvikling i antallet af beskæfti-gede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.
Datakilde: Danmarks Statistik
Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.
Datakilde: Danmarks Statistik
Hvilke ressourceområder i kommunen har relativt mange beskæftigede, og hvilke har relativt få be-skæftigede? Figuren viser kommunens andel af den samlede private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde.
Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser i hele landet, der findes i kommunen.
Datakilde: Danmarks Statistik
ErhvErvsspEcialisEriNg 2008
UdviKliNg i ErhvErvssTrUKTUrEN2007-2008
UdviKliNg i ErhvErvssTrUKTUrEN 2003-2008
Esbjerg
E11_ Erhvervsspecialisering 270809
2,23
0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0
Energi/miljø
Transport
Fødevarer
Bygge/bolig
Møbler/beklædning
Turisme
Øvrige erhverv
IT/kommunikation
Medico/sundhed
Esbjerg
Esbjerg
E12_Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2008 270809
-20 -10 0 10 20 30 40
Energi/miljø
Bygge/bolig
Medico/sundhed
Turisme
Møbler/beklædning
Offentlig sektor
Transport
Fødevarer
It/kommunikation
Øvrige erhverv
Alle brancher
Esbjerg Hele landet
procent
procent
Esbjerg Hele landet
Esbjerg Hele landet
Esbjerg
E13_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2007-2008 270809
-10 -5 0 5 10
Energi/miljø
Fødevarer
Bygge/bolig
Transport
Medico/sundhed
IT/kommunikation
Turisme
Offentlig sektor
Møbler/beklædning
Øvrige erhverv
Alle brancher
procent
Esbjerg Hele landet
procent
13903 Kontur 2009.indb 24 28-01-2010 10:51:30
ERHVERVSFORHOLD
KONTUR 2009 | Side 25
Da de ni ressourceområder er baseret på ”jord til bord”-princippet, så er et ressourceområde i princippet en blanding af fire delområ-der (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer):• Primære erhverv (svineproduktion)• Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer)• Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr)• Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)
Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressour-ceområderne.
Farverne viser om kommunens andel af landets arbejdspladser på området er:
større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser.
mindst en halv gang større end kommu-nens samlede andel af landets arbejdspladser.
mindst tre gange større end kommu-nens samlede andel af arbejdspladserne i hele landet.
Datakilde: Danmarks Statistik
spEcialisEriNg iNdEN fOr dE ENKElTE rEssOUrcEOMrådEr
dETaljErET ErhvErvssTrUKTUr2008
ERHVERVSFORHOLD
Esbjerg
E16_Kommunens specialisering inden for de enkelte subressourceområder 010909
Område
Primære erhverv 1.322
Fremstillingserhverv 3.253
Støtteerhverv 621
Serviceerhverv 2.024
Fremstillingserhverv 582
Serviceerhverv 267
Fremstillingserhverv 278
Serviceerhverv 768
Turisme Serviceerhverv 1.407
Primær erhverv 93
Fremstillingserhverv 1.845
Støtteerhverv 72
Serviceerhverv 7.887
Fremstillingserhverv 422
Støtteerhverv 26
Serviceerhverv 1.908
Primær erhverv 0
Fremstillingserhverv 1.233
Serviceerhverv 4.391
Primære erhverv 2.466
Fremstillingserhverv 570
Serviceerhverv 863
Fremstillingserhverv 169
Serviceerhverv 912
Handel 2.344
Operationel service mm. 2.033
Fremstillingserhverv 1.539
Rest 3.858
I alt 43.153
Transport
Energi/miljø
Medico/sundhed
Øvrige
EsbjergFødevarer
Møbler
Beklædning
Bygge/bolig
IT/kommunikation
13903 Kontur 2009.indb 25 28-01-2010 10:51:31
ERHVERVSFORHOLD
Side 26 | KONTUR 2009
Figuren viser et billede af den økonomiske status og udvikling i den private sektor i kommunen: • Den vandrette akse viser kommunens økonomiske specialisering inden for de enkelte ressourceområder. Ligger området til højre
for 1-tallet på aksen, bidrager ressourceområdet med en større andel af kommunens samlede værditilvækst end på landsplan (værditilvækst opgøres som omsætning minus vareforbrug).
• På den lodrette akse vises vækst i produktivitet fra 2003-2007 (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget).• Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets bidrag til den samlede værditilvækst i den private sektor i kommunen. • Boblernes farve viser om produktivitetsvæksten har været høj eller lav på landsplan i perioden 2003-2007. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse).
Tabellen indikerer de tre varegrupper, som giver de største eksportindtægter.
Datakilde: CRT (SAM-K)
ØKONOMisKE sTYrKEr Og svaghEdEr
EKspOrT – fOrdElT på varEgrUppEr 2005
LilleMiddel
Stor
Boblernes størrelse viser ressour-ceområdets andel af den samlede værditilvækst i kommunen:
Høj
Mellem
Lav
Boblernes farve viser vækst i produktivitet på landsplan (2003-2007):
Tre største eksportgrupper
Esbjerg
Region Syddanmark
Hele landet
Transportvirksomhed
Jern- og metalprodukter
Føde-, drikke- og tobaksvarer
Jern- og metalprodukter
Føde-, drikke- og tobaksvarer
Transportvirksomhed
Jern- og metalprodukter
Transportvirksomhed
Kemisk- og plastindustrivarer
Esbjerg figur
E14_Erhvervsmæssige styrker og svagheder - 2009 030909
Fødevarer
Møbler/beklædning
Turisme
Bygge/bolig
It/kommunikation
Transport
Energi/miljøMedico/sundhed
Øvrige erhverv
-10%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
0 1 2 3
Væ
kst
i pro
dukt
ivit
et i
kom
mun
en. 2
00
3-2
00
7
Økonomisk specialisering
gennemsnitlig vækst i produktivitet i kommunen
gennemsnitlig vækst i produktivitet på landsplan
13903 Kontur 2009.indb 26 28-01-2010 10:51:32
ERHVERVSFORHOLD
KONTUR 2009 | Side 27
Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.
Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
NYE virKsOMhEdEr 2006
NYE virKsOMhEdEr 2003-2006Et
able
ring
srat
eEsbjerg
E17_Udvikling i antal nye virksomheder 2003-2006 280809
5,0
7,5
10,0
12,5
2003 2004 2005 2006
Eta
bler
ings
rate
År
Esbjerg Kommune Region Syddanmark Hele landet
Esbjerg Region Syddanmark Hele landet
Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder
10 til 11,4 pct. 8,5 til 10 pct. 6,8 til 8,5 pct.
13903 Kontur 2009.indb 27 28-01-2010 10:51:33
ERHVERVSFORHOLD
Side 28 | KONTUR 2009
dE NYE virKsOMhEdErs jObaNdEl
iværKsæTTEri – OvErlEvElsE Og jObvæKsT
Søjlerne viser jobandelen for virksomheder med etableringsår fra 2002 til 2006 ud af det samlede antal job i den private sektor i 2007.
Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
Hvordan klarer nye virksomheder sig i de forskellige kommuner? På den vandrette akse vises overlevelsesrate, som angiver, hvor stor en andel af virksomhederne, der blev etableret i 2002, der stadig eksisterer i 2007. På den lodrette akse vises jobskabelse, som er gennemsnitligt antal ansatte i 2007, for de virksomheder, der blev etableret i 2002 og fortsat er i live i 2007. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
E19_Iværksætteri - overlevelse og jobvækst 270809
Assens
Billund
Esbjerg
Fanø
Fredericia
Faaborg-Midtfyn
Haderslev
Kerteminde
Kolding
Langeland
MiddelfartNordfyns
Nyborg
Odense
Svendborg
Sønderborg
Tønder
Varde
Vejen
Vejle
Ærø
0,0
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
6,0
40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80%
Job
væks
t (2
00
2)
-2
00
7
Overlevelsesandel (2002) -2007
Landsgennemsnit
Aabenraa
Esbjerg
E20_nye virksomheders jobandel
4,0
%
4,7
%
5,3
%
5,6
%
5,7
%
5,7
%
5,8
%
6,3
%
7,2
%
7,4
%
7,6
%
8,0
%
8,1
%
8,6
%
8,8
%
8,9
%
9,0
%
9,0
%
9,7
%
11,1
%
11,8
%
13,8
%
7,5
%
7,8
%
13903 Kontur 2009.indb 28 28-01-2010 10:51:34
KONTUR 2009 | Side 29
UDDANNELSE
Godt en femtedel af borgerne i Esbjerg Kommune har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det svarer nogenlunde til regionsgennemsnittet, mens uddannelsesniveauet på arbejdspladserne ligger under såvel regionsgennemsnittet som niveauet i de andre større byer i regionen.
De, der flytter til Esbjerg Kommune, har generelt et væsentligt højere uddannelsesniveau end borgere, der afslutter en folkeskoleuddannelse i kommunen og bliver boende. Blandt dem, som flytter fra Esbjerg Kom-mune efter folkeskolen og bliver boende udenfor kommunen, er andelen, der ender med at få mellemlang eller lang videregående uddannelse dog højest.
En fremskrivning viser, at 82% af en årgang, der afslutter folkeskolen i Esbjerg Kommune, vil få en ung-domsuddannelse. Det er et par procent-point højere end gennemsnittet for hele landet.
13903 Kontur 2009.indb 29 28-01-2010 10:51:37
UDDANNELSE
Side 30 | KONTUR 2009
Tabellen viser andel borgere i alderen 25-64 år fordelt på den højeste fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse).
Datakilde: Danmarks Statistik
Figurerne viser den højeste fuldførte uddannelse for borgerne i forskellige aldersgrupper.
Datakilde: Danmarks Statistik
UddaNNElsEsNivEaU 2008
UddaNNElsEsfOrdEliNg i KOMMUNEN 2008
UddaNNElsEsfOrdEliNg i hElE laNdET 2008
Grund-skole
Gym. udd.
Erhvervs udd.
KVU MVU LVU I alt - pct.
Esbjerg
Region Syddanmark
Hele landet
27,2 4,3 41,3 5,9 17,6 3,7 100
26,3 4,7 41,3 6,4 16,6 4,7 100
24,0 6,3 38,4 6,1 17,2 8,1 100
Esbjerg
U2_Uddannelsesfordeling på aldersgruppe i kommunen 270809
0%
20%
40%
60%
80%
100%
25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år
Ikke-komp. udd Erhv. udd. + KVU MVU + LVU
Hele landet
U3_Uddannelsesfordeling på aldersgruppe i hele landet 280809
0%
20%
40%
60%
80%
100%
25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år
Ikke-komp. udd Erhv. udd. + KVU MVU + LVU
Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse + KVU MVU + LVU
Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse + KVU MVU + LVU
13903 Kontur 2009.indb 30 28-01-2010 10:51:38
UDDANNELSE
KONTUR 2009 | Side 31
UdviKliNg 1998-2008 i aNTal bOrgErE MEd:
ErhvErvsfaglig UddaNNElsE EllEr KvU
Region Syddanmark: 7,5 pct. Hele landet: 4,9 pct.
UdEN ErhvErvs- KOMpETENcEgivENdE UddaNNElsE
Region Syddanmark: -20,5 pct. Hele landet: -18,5 pct.
MvU EllEr lvU
Region Syddanmark: 32,3 pct. Hele landet: 36,4 pct.
De tre diagrammer viser væksten i antal borgere i alderen 25-64 år, som har det pågældende uddannelse som højst fuldførte uddannelse.
Datakilde: Danmarks Statistik
Esbjerg
U7_A
ndel borgere med M
VU
eller LVU
1998-2008 280809
48,443,6
41,841,7
36,835,2
34,433,933,9
31,930,3
28,628,527,6
25,623,8
22,413,913,8
12,39,9
6,6
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50
MiddelfartNyborgVejle
KoldingOdense
KertemindeAssens
FredericiaNordfyns
SvendborgVejen
EsbjergFaaborg-Midtfyn
HaderslevVarde
SønderborgAabenraaBillundFanø
TønderLangeland
Ærø
procent
Esbjerg
U8_A
ndel borgere med erhv. udd eller K
VU
1998-2008 280909
17,217,1
15,014,9
14,313,8
12,510,09,99,99,6
8,28,18,1
7,37,1
6,03,4
2,70,0
-0,9-1,6
-3 0 3 6 9 12 15 18
VejenNordfyns
VardeMiddelfart
BillundAssensNyborg
Faaborg-MidtfynVejle
LangelandKoldingTønder
AabenraaKertemindeFredericiaSvendborgHaderslevEsbjerg
SønderborgÆrø
OdenseFanø
procent
Esbjerg
U9_A
ndel borgere uden erhv. komp. giv. udd. 1998-2008 280809
-15,0-17,1
-17,8-18,0
-19,7-19,9-20,0-20,5-20,6-20,9-21,0-21,2-21,6-21,9
-22,6-23,3
-24,2-24,3-24,9
-25,6-26,4
-34,0
-40 -35 -30 -25 -20 -15 -10 -5 0
FredericiaVejle
KoldingOdense
NordfynsMiddelfart
VejenNyborgEsbjergBillundAssens
SvendborgFaaborg-Midtfyn
AabenraaVarde
HaderslevLangeland
SønderborgKerteminde
FanøTønder
Ærø
procent
13903 Kontur 2009.indb 31 28-01-2010 10:51:40
UDDANNELSE
Side 32 | KONTUR 2009
De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftigede på arbejdspladser i kommunen.
Datakilde: Danmarks Statistik
bOrgErE MEd MvU EllEr lvU 2008
Kortet viser, hvor stor en andel af borgerne i alderen 25-64 år, der er højtuddannede i landets kommuner.
Datakilde: Danmarks Statistik
bEsKæfTigEdE i dEN privaTE sEKTOr MEd MvU EllEr lvU 2008
bEsKæfTigEdE i dEN OffENTligE sEKTOr MEd MvU EllEr lvU 2008
24,4 til 48,4 pct. 20,7 til 24,4 pct. 12,8 til 20,7 pct.
Esbjerg
U5_ Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2008 280809
6,4
%
6,5
%
6,9
%
7,1
%
7,5
%
8,1
%
8,2
%
8,2
%
8,3
%
8,3
%
8,6
%
8,8
%
9,2
%
9,8
%
10,1
%
10,3
%
10,4
%
10,5
%
10,9
%
11,5
%
12,9
%
12,9
%
9,9
%
14,5
%
Esbjerg
U6_Andel beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2008 280809
31,
2%
32
,1%
32
,2%
34
,4%
36
,0%
36
,5%
37
,2%
37
,5%
37
,8%
37
,9%
38
,0%
39
,0%
39
,1%
40
,1%
40
,1%
42
,9%
43
,5%
43
,8%
44
,0%
44
,1%
44
,7%
45
,5%
41,
2%
42
,2%
13903 Kontur 2009.indb 32 28-01-2010 10:51:43
UDDANNELSE
KONTUR 2009 | Side 33
Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Udfra den historiske udvikling fremskriver modellen, hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2007, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Nationalt er der målsætninger om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50 pct. skal tage en videregående uddannelse.
Datakilde: Undervisningsministeriet
UddaNNElsEsprOfil i KOMMUNEN Og i hElE laNdET
UddaNNElsEsfOrlØb - UddaNNElsEsbalaNcE 2005
Datakilde: TrendEduc
Fortsat i kommunen
Tilflyttere Fraflyttere
Ikke-erhvervskomp. udd.
Erh.-udd. + KVU
MVU + LVU
I alt - pct.
Samlet antal
29,6 27,8 26,4
49,2 33,9 32,2
21,2 38,3 41,3
100 100 100
915 407 670
Grundskole
Uden kompetence- givende uddannelse
Erhvervskompetence-givende uddannelse
Erhvervsfaglig: Videregående udd:
Studiekompetence-givende uddannelse
Med ungdomsuddannelse
Erhvervsfaglig: Gymnasial udd: Begge kompetencer:
Uden ungdomsuddannelse
14% 16% 80% 76%
18% 20% 82% 80%
6% 8%
100% 100%
34% 31%46% 45%
53% 52%12% 10%
42% 37%
Esbjerg Hele landet
Tabellen viser uddannelsesniveauet for de unge, der forlod grundskolen i 1991 fordelt på 3 grupper:• de unge, der forlod grundskolen i 1991 i
Esbjerg Kommune og var bosat i kom-munen i 2005
• de unge, der forlod grundskolen i 1991 i en anden kommune end Esbjerg Kom-mune, men var bosat i Esbjerg i 2005
• de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Esbjerg Kommune, men ikke var bosat i Esbjerg i 2005
13903 Kontur 2009.indb 33 28-01-2010 10:51:44
Side 34 | KONTUR 2009
APPENDIKS
Boligejere med overskud udgør en gruppe relativt velhavende mennesker. Aldersprofilen er bred – i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør efterlønnen et bekvemt valg til at forsøde alderdommen. Gruppen har eller har haft en høj indkomst og følgelig opbygget en betragtelig formue, som for en dels vedkommende er bundet i mursten. Boligejere med overskud tænker i frihed og friværdi og gøremål i fritiden, med eller uden børn og børnebørn. I gruppen læser man generelt de større, landsdækkende aviser, men også regionalaviser. Derudover har Erhvervsbladet samt magasiner som Lederne eller Dansk Golf flere læsere her end i befolkningen som helhed.
Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn, fra de helt små og til voksne (og flyttet fra hjemmet). I denne gruppe arbejder man og har det sikkert godt med det, men for en del er efterløn og et frit otium noget som nærmer sig. Formuen er helt generelt middel, en del af den er bundet i det hus, som man under alle omstændigheder ejer selv. Det kan være et ældre landsbyhus med bindingsværk el-ler et nyere rækkehus i et forstadskvarter. Hos Komfort og hygge betyder fritiden, huset og haven meget.
Livet på gården omfatter både egentlige landmænd og de udflyttere til landbrugsejendomme som vil et liv på en gård, men som ikke har nogen erhvervsmæssig tilknytning til landbruget i øvrigt. Livet på gården udgøres af familier, som ejer deres hus, samt en yngre type som bor til leje. I forhold til mange øvrige dele af den danske befolkning er avislæsemønstre anderledes: De større landsdækkende aviser udgør ikke den primære kilde til daglig viden. På radiosiden lyttes til nær- og lokalradio eller de større kommercielle kanaler.
Velhavere dækker over nogle af landets mest velhavende hus-stande og familier. Ikke alle bor i palæerne, men man har ikke mindst på grund af de senere års økonomiske vækst og stignin-ger i ejendomspriserne opnået store gevinster. Man har sit på det tørre og bor i store huse, som ofte omtales som liebhaveri og ”lystejendomme”. Gruppen er beskæftiget bredt – men under alle omstændigheder i beskæftigelse. Beskæftiget kan de også kaldes i fritiden, hvor Velhavere generelt er meget aktive: Dels går de gerne ud om aftenen, dels udøver de i høj grad forskellige sports- og fritidasktiviteter. En større andel har sommerhuse. Succes kan måske siges at være en faktor for denne gruppe; selv siger de at penge ikke må være en målestok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre.
Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i lejligheder og række-/kædehuse. Offentlig leje er det typiske ejerforhold. Nok omfatter Fællesskab ikke landets rigeste husstande, men i høj grad nyder man godt af nærvær og sammenhold i beboelserne, med et overskud til alt der ikke er arbejde. Af fritidsaktiviteter er det ikke sport, der fylder mest. Fællesskab ser typisk mere TV end landsgennemsnittet som tilbydes gennem antenneforenin-gen. Herfra modtager man typisk også Beboerbladet – læsning heraf går meget kraftigt igennem for alle typer inden for grup-pen. Til gengæld læses de store aviser såsom Berlingske, Jyl-landsposten, Politiken eller Kristeligt Dagblad ikke; regionalaviser heller ikke.
Storbyliv findes i mange varianter. Gruppen spænder fra unge veletablerede familier over familier godt i gang med job og fami-lie til ældre husstande med voksne enlige eller singler i leje- og andelsboliger. Det er byen, der drager – om et tog eller en bus så skal bringe en derhen, er mindre afgørende. Man går gerne ud til arrangementer, i biografen eller lignende. De fleste finder, at der skal afsættes flere penge til kunst og kultur, og man stiller gerne krav om høj kvalitet – både i indkøb og i det offentliges forvalt-ning af danske værdier. Storbyliv finder at Danmark skal være mere åben for omverdenen, at der gøres for lidt for flygtninge og at vores traditionelle værdier nok skal bestå. Gruppen har normalt ikke noget problem med at tingene forandrer sig hurtigt, men man er ikke parat til at acceptere forringelser i miljøet.
Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet, stilling-tagen til moderne virkemidler og løsninger, boligform og meget andet. Der er således tale om en ret sammensat gruppe. I andre henseender ligner seniorer hinanden. Eksempelvis køber eller lejer man ikke film og seniorer er ikke alle tilbøjelige til at bruge PC derhjemme. En del bruger ikke engang mobiltelefon.
Unge på vej bor på kollegier, værelser eller ungdomslejlighe-der af en overskuelig størrelse. Gruppen råder ikke over store personlige formuer, men man gør noget ved det – tager en uddannelse og har planer for fremtiden. Når de unge på vej ikke lige læser eller arbejder ved siden af, er der gang i de sociale net-værk. Gruppen er meget aktiv hvad angår fritid og sport – både individuelle discipliner og holdsport.
livssTilsgrUppEr
13903 Kontur 2009.indb 34 28-01-2010 10:51:44
KONTUR 2009 | Side 35
APPENDIKS
FødevarerVirksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industri-virksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.
Møbler/beklædningProducenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklæd-ning.
TurismeVirksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.
Bygge/boligVirksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som ind-går i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.
IT/kommunikationVirksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer pro-dukter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.
TransportVirksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.
EnergiVirksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandres-sourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg m.m.
Medico/sundhedVirksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medi-coteknik m.v.
rEssOUrcEOMrådEr
13903 Kontur 2009.indb 35 28-01-2010 10:51:44
Regional Udvikling / Strategi & analyseDamhaven 127100 Vejle
Tal til tiden - et øjebliksbilledeHvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig?
Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional Ud-viklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.
Se mere på www.regionsyddanmark.dk/kontur
13903 Kontur 2009.indb 36 28-01-2010 10:51:51