Køns betydning for politisk repræsentation i danske kommuner Speciale ved Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Speciale af: Amalie Dahlerup Hermansen Vejleder: Helene Helboe Pedersen Aflevering: 14. juni 2019 Antal ord (inkl. tabeller og figurer): 31.348
97
Embed
Køns betydning for politisk repræsentation i danske kommuner...Køns betydning for politisk repræsentation i danske kommuner Speciale ved Institut for Statskundskab Aarhus Universitet
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Abstract“HowgenderaffectspoliticalrepresentationinDanishmunicipalities”This thesis investigateshowgenderaffects the interestsandattitudesofpoliticians, andhow itmanifestsinthecurrentpoliticallandscapeofDanishmunicipalities,aswellascontributingtotheliteratureofrepresentationinpoliticalsciencebyitsuniquefocusongenderandrepresentation.Thedatashowsacleardifferencebetweenmaleandfemalepoliticiansaccordingtotheirstanceon gender equality and their areaof interest in local politics, e.g. healthcare, thedisabled, andchildcare.However,whenthepoliticiansareaskedspecificquestionsaboutresolvingpolitical is-sues,therearenodifferencesbetweentheanswersofmenandwomen.Womendonotsuggestanyothersolutionstotheseissuesthanmendo.Turningoureyestothecurrentpolitics intheDanishmunicipalities, thedatashowthatwomenwanttoallocatemoremoneytochildcare,thedisabledandhealthcare,buttheyfail todoso inmunicipalitieswheretheyeitherpossessagreatnumberofseatsorpossessimportantpositions,e.g.thepositionofmayor.However, itseemsthatwomenhaveanimpact, iftheypossessboth.Whenbothplentyandinpower,womencanmakeadifferencefortheallocationoffundstowardstheseareas,butatthesametime,theydonotdomuchforthemunicipalengagementingenderpolitics.Toconclude,thisthesisshowsthatitisimportanttolookatthedescriptivecharacteristicsofpoli-ticiansinDanishmunicipalitieswhendiscussingtherelationshipbetweenpoliticsandrepresenta-tion.Keywords:Politicalrepresentation,Gender,Danishmunicipalities,Priorities,Equalrights,descrip-tiveandsubstantiverepresentation.
DaMariePrytzblevvalgttilSognerådetfor110årsiden,vardetmedethåbom,athunogdean-drekvinder,der for førstegangblevvalgt ind, ville få indflydelsepåkommunernespolitik.Åretefterkvindernefikstemmerettilkommunalvalgenei1908,blevdervalgt127kvinderindikom-munernesbestyrelserogsogneråd(Kvinfo:2016).Allerededengangvarderenklarfornemmelseaf, atnogleområder i særlig grad var tiltænkt kvinderne,hvorfordeprimært fik tildelt poster isocial-, skole-og kulturudvalgene,hvaddedaogså selvefterspurte (ibid.). I åreneefterøgedeskvindernesandelgradvistfremtil2007,hvorefterandelenafkvinderikommunalpolitikerstagne-retomkringde30%.Idagbesidderkvinderne32,8%afpladsernei landetskommunalbestyrelserogbyråd,ogdetdiskuteres,omdeternoktil,atviidagkantaleomenligerepræsentationmel-lemkønneneiDanmark.Hvornoglemener,atdetertilnærmelsesvisttætpåenligefordelingme-nerandre,atdetstadigerlangtfraenreelafspejlingafvælgerne(Dahlerup:2018).Menhvorforerdetoverhovedetrelevant,atpolitikerneafspejlervælgerne?Bhattiet.al.pegerpåfleregrundetil,atenpolitiskafspejlingafvælgerneerrelevantatdiskutereien politisk kontekst. For det første kanpolitikernes afspejling, ellermangel på samme, være etbilledepådegenerelle skævvridninger,derer i samfundetsmagtstrukturer (Bhattiet.al.2017).Dernæstkanmantaleom,atpolitikeremedforskelligebaggrundekantænkesathaveforskelligetilgange til arbejdet i kommunerne. For det tredje kan politikernes afspejling af vælgerne havebetydningforvælgernestillidtildetpolitiskesystem,hvorfordetkanhavebetydningfordende-mokratiskelegitimitet(ibid.).Slutteligtpegesogsåpåetretfærdighedsargument,dergårpå,atdeter uretfærdigt at 50% af vælgerskaren er kvinder, samtidigtmed at kvinderne kun besidder entredjedel af pladserne i kommunalbestyrelserne. Sidstnævnte indebærer en forventning om, atkønnetharbetydningforrepræsentanternespolitiskeholdninger.Netopdenneantagelsekommertilatspilleenstorrolleidettespeciale,derundersøgerproblemformuleringen:”Hvordanadskillerkvindeligekommunalpolitikeresinteressersigframandliges,oghvilkenbetyd-ninghardetfordenførtepolitikikommunerne?”.Specialet,dunuskal læse,undersøger,hvordanenbaggrundsvariabelsomkøn,kanhavebetyd-ningforpolitikeresrepræsentationsfokus.Mankanstillespørgsmålstegnved,hvorfordetligeskalværekøn,dereromdrejningspunktetogikkeandrebaggrundsfaktorersomeksempelvisetnicitetelleralder.Grundentil,atkønhar fået lovatspillehovedrollen idettespecialeer,atkønerenfaktor,derogsåihistoriskperspektiv,harfyldtogtilstadighedfyldermegetivoresdemokratiskeudvikling. Lige siden kvinderne fik stemmeret til kommunalvalgene i 1908 har man diskuteret,hvaddetharhaftafbetydning,atkvinderharfåetadgangtilpolitiskmagt.
Kapitel1:Indledning
Side6af97
Setietinternationaltperspektiverdetetanerkendtfaktum,atkønspillerenvæsentligrolleforpolitikogmagtstrukturer,såanerkendtatdereksistereretakademisktidsskriftblotmeddetfor-mål,atudbredevidenindenfordettefelt(PoliticsandGender).Ideninternationaleforskningpåområdet, er det særligt kvinders deskriptive og substantive repræsentation,man er begyndt atforskei (Beckwith:2011,Campbellet.al.:2010,Celis&Childs:2012,Childs&Lovenduski:2013,Dahlerup:2018,Grey:2006,Wängnerud:2009,m.fl.).Eksempelviskandetnævnes,atblandtde20mestciteredeartiklerfra”PoliticsandGender”omhandler9artikleretfokuspåkønsbetydningienrepræsentationskontekst.Deterdoglangtfraetområde,derernokvidenom,ogderopfor-drespådetkraftigstetilmereforskningaf,hvordanforskelligerepræsentationsformerharbetyd-ningforpolitik(Taylor-Robinson:2014).Deterdettefelt,somdettespecialeskriversigindi,vedatsepå,hvordankønharbetydningfordendeskriptiveogsubstantiverepræsentationienkom-munalpolitiskkontekstanno2019.Detteoretiskeargumentgårpå,atkønharbetydningforpoliti-keresrepræsentation,fordikønkanpåvirke,hvilkeværdierogfokusområder,manharsompoliti-ker.Deraffølger,atandelenafkvinderipolitikogsåvilhavebetydningfordenpolitik,derføresikommunerne.Afsammegrundvildetundersøges,hvilkeeffekterandelenafkvinderharpåkom-munernespolitiskeogøkonomiskeprioriteringer,ogspecialetundersøgersåledes,hvilkenbetyd-ningdendeskriptiverepræsentationafkvinderharfordensubstantiverepræsentationikommu-nerne.Somlæserkanmanspørge,hvorfordeterrelevantatsepåkommunalpolitik ienrepræsentati-onskontekst?Traditioneltharlangtdeflestestudierbehandletrepræsentationpånationaltniveau(Downs:2014). I taktmedden stigendedecentralisering i vestligedemokratiererder imidlertidbehovformerevidenom,hvadderforegårpåsubnationaltniveau(ibid.).Eftersomkommunerneharstorefrihedsgrader,hvadangårforvaltningenafborgernesskattepenge,erdetikkeligegyldigt,hvordandepolitiskeorganerserud.Ydermerekanmanforestillesig,atdetvilværenogleandreparametre,derpåvirkerpolitikernesadfærdlokaltversusnationalt(ibid.),ogDownsefterspørgeriden forbindelse nogetmere forskning, der behandler lokalpolitikeres adfærd.Dette speciale bi-dragermedensådanviden.Udover,atdeterinteressantisigselvatvidenogetmereomrepræ-sentationiendanskkommunalpolitiskkontekst,erderogsåmetodiskeargumenterfor,atdeterfordelagtigtatsepåkommuner.Fordetførstehardettespecialesommålatudførekvantitativeanalyser af sammenhængenmellempolitikernes køn og den efterfølgende politik. Her bidragerkommunerne med en langt større population end Folketinget, der kun har 179 medlemmer. Ikommunerneerderrundtregnet2400politikere,ogderforlangtflereatspredeundersøgelsenudover.Empiriskvildettespecialebidragemedenomfattendeundersøgelseafdanskekommunalpolitike-res repræsentationsfokusgennemen spørgeskemaundersøgelse,derer sendtud til alle landetspolitikere.Herafvildetundersøges,omkønharbetydningfordeforskelleogligheder,derermel-lempolitikerne. Baseret på disse fund vil det undersøges, om andelen af kvindelige politikere ikommunerneskommunalbestyrelserog topposterharbetydning fordepolitiskeogøkonomiske
Kapitel1:Indledning
Side7af97
prioriteringer,kommunernelaver.Hervilderblivebrugtnoglenøgletal,dererindhentetfraDan-marksStatistik,LigestillingsministerietogØkonomi-ogIndenrigsministeriet.Specialetsdatagrund-lagbestårsåledesafenblandingafsurvey-dataognøgletalsdata,ogkandermedbådeundersøgesubjektive holdningsforskelle på tværs af køn og de politiske konsekvenser heraf i de konkretekommunaleprioriteringer.Strukturenforopgavenfølgerenklassiskafsnitsinddeling,hvorfordetførsteafsnitvilredegørefordeteorier,derdannerfundamentetforopgavenshypoteser.Hertrækkesderbådepådengene-rellerepræsentationslitteraturogteori indenforkønsforskning.Dernæstfølgeretmetodeafsnit,dervilpræcisereopgavensdesignogoperationaliseringer.Herundervil til-og fravalgblivepræ-senteret,sådetfremgårklartogtydeligt,hvilkefordeleogulemperderkanværeveddetvalgtedesign. I forlængelseheraf følger analyseafsnittet, der vil præsentere specialets resultater. Somdetvilfremgåafanalysen,erderlavetutroligmangemodeller,ogdadetikkeermuligtatfremvi-seallemodellerideresfuldelængde,erderlavetetonlineappendiks(link),hvorallemodellernefremgår.Appendiksettællerikkemediordoptællingenellerbedømmelsen,menervedlagtforatøgegennemskuelighedenafundersøgelsen.Efteranalysenfølgeretdiskussionsafsnit,derbådevilgåindienmetodiskdiskussionafanalysensresultaterogdiskuterespecialetssamledeopfyldelseaf forskningskriterierne. Specialet afsluttesmeden konklusion,deropsummerer analysens fundogdesamfundsmæssigeimplikationerheraf.
Kapitel2:Teori
Side8af97
Kapitel2:TeoriDette teoriafsnit vil tage udgangspunkt i problemformuleringen: ”Hvordan adskiller kvindeligekommunalpolitikeresinteressersigframandliges,oghvilkenbetydninghardetfordenførtepoli-tik i kommunerne?”.Førstgivesethistorisk tilbageblik foratgive læserenen forståelse fordenlitteratur,ogdesamfundsbegivenhederderhar ledtoptildenrepræsentationslitteratur,vihar idag.Enlitteratur,somdannerfundamentetfordettespeciale.Hereftervilbegreberne"repræsen-tation","deskriptivrepræsentation"og"substantivrepræsentation"defineres.Medafsætidissebegrebsafklaringerviljeggåvideretilteorier,derihøjeregradkredseromproblemstillingen.Idenforbindelsevilindsigterfrakønsforskningeninddrages.Førstvildetteoretiseres,hvordankvinde-interesserkanforstås,dadeteretkoncept,derlangtfraerenighedomilitteraturen.Encentralindsigtfraathaveanalyseretdisseuenighederilitteraturener,atmanharundersøgtkvindeinte-resser på tre forskellige niveauer, som ikke nødvendigvismåler det samme. I dette speciale vilkvindeinteresserblivedekomponerettildissetreniveauerellerbetydninger,somhver isærdan-nerudgangspunktetforenhypotese.Dernæstvilandendelteoretisere,hvornårkvinderkantæn-kesatfåindflydelsepådenpolitik,derføresikommunerne.Hervilteorieromandeleogmagtpo-sitionerinddragesforatudledehypoteserom,hvornårkvinderkanfåpolitiskindflydelse.
2.1HistoriskopridsLigesidenEdmundBurke’staletilvælgerneiBristoli1774,erdetblevetdebatteret,hvempoliti-kerneskalrepræsentereoghvordan(Eulauet.al.:1959).Burke’staleomhandlede,hvorvidtpoliti-kereskalrepræsenterelokaleellernationaleinteresser(ibid.:744).Talenblevstartskuddettilenårelangdiskussionompolitikeresrolle,samtdebatterompolitikeresrepræsentationsforpligtelserover forderesvælgere. IsammeårtiopstodbådeDenFranskeogAmerikanskeRevolution,somforalvorsattehjulunderrepræsentationsdebatten(Palmer:2014).IFrankrigomhandlederevolu-tionenenkampfor,atalmindeligemenneskerskullehavepolitiskindflydelse,hvorrevolutioneniUSAomhandledeenuafhængighedskampfraEngland.SloganetunderDenAmerikanskeRevoluti-on”Notaxationwithoutrepresentation!”indrammerganskefintamerikanerneskampforetopgørmeddetengelskeherredømmesmagt(ibid.).Amerikanernesargumentgikpå,atdetvarurimeligt,atEnglandkunneindkræveskatterafamerikanerne,udenatamerikanerneselvhavdeindflydelseherpå(ibid.).Detorevolutionerhardettilfælles,atdeskabteennyopfattelseafrepræsentation,somfradaafblevsetsomenmenneskeret;enuniverselrettilatfåindflydelsepådebeslutninger,derpåvirkerénselv(Pitkin:1967,3).Denneopfattelseblevsenerebrugtafsuffragetterne,der istartenaf1900-tallet argumenterede for, at kvinder skullehave ret til at repræsentere sig selv.Suffragetternemente, atdet varudemokratiskatudelukkekvinder fradenpolitiskearenameddet daværende argument, at de blev repræsenteret af mændene (Kvinfo: ”Valgret”). I stedetkæmpededefor,atkvinderskulleinkluderesipolitikforderigennematfåindflydelsepådenlov-givning,derogsåvedrørtedem(ibid.).
Kapitel2:Teori
Side9af97
Indenforforskningsverdenensketederstorefremskridtindenforrepræsentationslitteraturen,daHannaPitkinskrev”TheConceptofRepresentation”i1967;enepokegørendebogindenfordennelitteratur.IbogenfremlæggerPitkinsitbudpå,hvordanmanskalforståbegrebetrepræsentation.Enforståelsedervendestilbagetilinæsteafsnit.SidenPitkinsbogerderløbetmegetvandiåen,ogrepræsentationsforskningenervokseteksponentielt.Itaktmeddenstigendeinteresseforfel-tet,erforskningengåetimangeretninger.Fællesforlitteraturenerengennemgåendeinteressefor,hvordanvoresrepræsentanterforvalterdenmagt,dererblevetdemgivet.Indtil1995varkønikke en del af repræsentationslitteraturen -måske fordi Pitkin ikke tillagde køn en særlig vægt(Childs& Lovenduski: 2013).Detændrede sig imidlertidmedAnnePhillips’ bog ”ThePoliticsofPresence”,hvoriPhillipsbeskriver,hvordanpolitikereskarakteristikaharbetydningfordenpolitik,derbliverført(Phillips:1995).Fraatkønikkevarnogetmantillagdestørrebetydning,blevdetnuuundgåeligtatsebortfrakønirepræsentationsdebatten(Childs&Lovenduski:2013).
2.2BegrebsafklaringSomnævntskrevHannaPitkinbogen”TheConceptofRepresentation”i1967,sompåmangemå-der kan opfattes som repræsentationslitteraturens stamfader (Pitkin: 1967). Heri diskuterer ogdefinererhunbegrebetrepræsentation,ogdeterhendesforståelse,somlangtdeflesteforskereskriversigopafdendag idag(eksempelvisMansbridge:1999,Grey:2006,Celis&Childs:2012,Wängnerud&Sundell:2012,Rehfeld:2009).Afsammegrunderdetdenneforståelse,somdettespeciale tager sit udgangspunkt i. Pitkin skriver, at repræsentation grundlæggende betyder, atmansynliggørnoget igen(Pitkin:1967,8).Delermanordetopi”re-”og”presentation”betyderdeten”gen-præsentation”.Detkansynesensmuleabstrakt,fordiformuleringenbådeindebærer,at noget er til stede samtidigmed, at det ikke er synligt.Det kan forklares pådennemåde: Engruppe(A)erikkeselvtilstedeietbeslutningsrum,hvorforgruppensynliggøresafrepræsentan-ten(B),derertilstede.NårAikkeselvertilstede,erAhellerikkesynlig,ogderforgørBgruppensynligigen,vedathandlepåA’svegne(Pitkin:1967,9).Medandreordarbejderenrepræsentantforatfremmeogsynliggøreinteresserpåvegneafengruppe,somikkeselvkanværetilstede.Pitkinunderstreger,atviskalforstårepræsentationsometbegreb,dereruafhængigtafdemokra-tibegrebet.Vikangodthaverepræsentationudenetdemokrati,mendetersværtathaveetde-mokratiudenrepræsentation(Pitkin:1967).Såledeskanenkongesagtenssessomenrepræsen-tantforsitfolk,selvomhanikkeerdemokratiskvalgt(ibid.,2).Menselvomdemokratiikkeerennødvendigbetingelseforrepræsentation,erlangtdeflestedemokratieridagrepræsentative,ogmangeknytterderfordetobegrebersammen(ibid.).Grundetdettespecialesinteressefeltvilre-præsentationsesiendemokratiskkontekst,ogrepræsentantervilidenneopgaveværesynonymtmedkommunalpolitikere.
Kapitel2:Teori
Side10af97
Iendemokratiskkontekstbetyderrepræsentation,atfolketertilstedeibeslutningsrummetudenfaktiskatværetilstede.Detvilsige,atdevalgtepolitikereståroghandlerforbefolkningenvedatpræsenterebefolkningensinteresseroggøredissesynlige.(Pitkin:1967).Detledertilspørgsmåletom,hvadderliggeriforståelsenafat”ståfor”og”handlefor”nogen?Hvornårkanmansige,atrepræsentanternefaktiskrepræsentererbefolkningen?Pitkinforsøgeratbesvaredettespørgsmålvedatdelerepræsentationenopitoformer:deskriptivogsubstantivrepræsentation.Idefølgen-detoafsnitvildisserepræsentationsformerblivepræsenteretogdefineret.Indendakrævesimid-lertidenteoretiskafgrænsning.Detskalnævnes,atsubstantivsåvelsomdeskriptivrepræsentati-on står imodsætning til enmere formalistisk tilgang til repræsentation, der traditionelt vægteraccountabilitysomdetvæsentligsteelementforrepræsentation.Ienformalistisktilgangerfokuspå,omvælgernekanholdederes repræsentanteransvarlige fordebeslutninger,der træffespåvælgernes vegne (ibid.). I dette speciale fokuseres der udelukkende på deskriptiv og substantivrepræsentation,hvorforderikketildelesaccountabilitystørrevægt.
2.2.1DeskriptivrepræsentationDeskriptiv repræsentationbetydergrundlæggende,at repræsentationen førsteropnået,når re-præsentanterneafspejlerdem,somdeforsøgeratrepræsenterepåenrækkerelevantekarakteri-stika (Pitkin:1967).Herhandlerdetom,hvemrepræsentantener, fremforhvadvedkommendegør.Detfundamentaleprinciper,atrepræsentanterneafspejlervælgernemednæstenmatema-tiskpræcision(ibid.).Grundentildettefokuserenforventningom,atsammensætningennetopvilfåbetydningfordevalg,dertræffes.Deriliggererenformodningom,atenretfærdigafspejlingvilføretilrepræsentativebeslutninger(ibid.).Denneformodningerstærktdebatteretilitteraturen.Pådenene side virkerdet intuitivtplausibelt, atdeterdemmedde sammekarakteristika,derbedstkansættesigindiengruppesproblemstillinger,ogderforerdebedstegnedetilatrepræ-sentere denne gruppe. På den anden side er det ikke nødvendigvismenneskermedde sammeegenskaber,sombedstrepræsentererhinanden.Pitkinpegereksempelvispå,atpsykisksygemå-ske ikke bliver bedst repræsenteret af andre psykisk syge, fordi demangler ressourcerne til atkæmpeforpolitiskinteressevaretagelse(Pitkin:1967,89).Relevantfordettespecialegårdebattenpå,hvornårkvinderharopnåetentilstrækkeligandelafpladserneikommunalbestyrelserne,tilatmankansige,atdereropnåetdeskriptivrepræsentati-on.Kvinderudgørsombekendt50%afbefolkningen,menbesidder langtfra50%afdepolitiskeembederikommunerne.Dahlerupspørgeridenforbindelse,ommankantaleomenligerepræ-sentation,nårkvinder stadigbesidder langtunderhalvdelenafdepolitiskeembeder (Dahlerup:2018). Sermanpådansk kommunalpolitik var 2017 året for det bedste valgresultat for landetskvindeligekommunalpolitikere.Aldrigharprocentenforkvindeligepolitikereværethøjereenddaandelenramte32,8%i2017(Berlingske:2017).MenDahlerupspørger,omvivilleansedetsomenligefordeling,hvisfordelingenblevvendtom,ogdetvarmændenederblotkunnesnigesigoppå
2.2.2SubstantivrepræsentationEnandenrepræsentationsformerden,somPitkinkaldersubstantivrepræsentation(Pitkin:1967).Dennerepræsentationsformerkarakteriseretved,atmanhandlerpåvegneafnogen,ogimod-sætningtildeskriptivrepræsentationharmanherfokuspå,hvadrepræsentanternegør fremforhvemdeer.Nårmanbrugerbegrebetsubstantivrepræsentation,erdetfordimanernysgerrigpå,hvilkeinteresserpolitikernearbejderforatfremme.Detkanværealtfraenideologitilenmærke-sagellerenbestemtgruppeellereterhverv(ibid.).Mangeforskerebeskæftigersigsåledesmedbegrebet,fordideterenmådeatanalysere,hvilkeinteresserderbliverfremmetafrepræsentan-terne(Campbellet.al.:2010,Raaum:2005,Marker:1999,Wängnerud:2009,m.fl.).Inden fordettespeciales interessefeltbrugesbegrebetsubstantiv repræsentation tilatvurdere,ompolitikernearbejder forat fremmekvinders interesser. Jævnførargumenterne fradeskriptivrepræsentation,forelæggerderenforventningom,atkvindervilrepræsenterekvinderogkvinde-interesser.Det leder imidlertid til spørgsmålet;hvaderkvindeinteresser?Oghvornårerkvinderrepræsenteret?Mangeharanalyseret kvinders interessermedudgangspunkt i ligestillingspolitik,mendererenstorogvedvarendeuenighedilitteraturen,nårdetkommertilnetopdettebegreb.Idetfølgendeafsnitviljegderfordebattere,hvordanviskalforståsubstantivrepræsentationietkvindeperspek-tiv,samtudledehypoteser,derkanmålekvindeinteresserpåtreforskelligeniveauer.Detfølgen-de afsnit indleder således første del af dette speciales interessefelt, som er hvorvidt kvindeligepolitikereforfølgernogleandreinteresserendmænd.Næstedelafteoriafsnittetvildebatteredenandendelafspecialetsinteressefelt,deromhandlerdebeslutningerdergennemføres.Hererdetkvindersindflydelsepådenførtepolitik,somerinteressant,ogdetvilteoretiseres,hvornårkvin-derkantænkesatfåindflydelsepådepolitiskeprioriteringer,derforegårikommunerne.
2.3Hvaderkvindeinteresser?Somnævnterderilitteraturenstoruenighedom,hvordanviskalforståbegrebetkvindeinteres-ser.Uenighedenerkarakteriseretvedetskelmellemdem,deropfangerkvindersomengruppe,derharnogettilfællesikraftafdereskøn(Phillips:1995),ogdemdermener,atdeterstereotypi-serende at omtale kvinder som en homogen gruppe, der har samme holdninger til politiskespørgsmål(Reingold&Swers:2011).Hvornoglemener,atkvinderharheltensrettedeinteresser,
Kapitel2:Teori
Side12af97
mener andre, at der kan være lige så stor forskel på kvinders interne holdninger, sommellemkvinderogmændsomgruppe(Swers:1998).Isidsteendeerdetdogetempiriskspørgsmål,hvor-vidtoghvordankvindersinteresseradskillersigframænds,ogdeternetopdénempiriskeunder-søgelse,somdettespecialebidragermed.Førstmådet dog afklares, hvorfor forskere har så forskellige opfattelser af kvinders interesser,idetdetharbetydningfor,hvordanspørgsmåletskalundersøgesempirisk.Beckwithpegerpå,atdetmåskekanhavenogetatgøremed,atdeterpå forskelligeniveauer,at forskerebehandlersubstantiv repræsentationaf kvinders interesser (Beckwith: 2011).Hvornogleundersøgerover-ordnedeinteressersomligestillingmellemkønnene(Raaum:2005,Campbellet.al.:2010,Loven-duski:2005,Wängnerud&Sundell:2012),brugerandrebegrebettilatse,hvordankvinderdiffe-rentierer sig påholdningsspørgsmål (sådanneeksempler kan ses iWängneruds litteraturreview:2009).Beckwithmener,atvi i stedetbørdekomponerekonceptet”kvindeinteresser” til tre for-skelligebetydninger: interesser,emnerogpræferencer(Beckwith:2011).IfølgeBeckwithknytterinteressersigtilkvinderslivschancerogmuligheder,emnerknyttersigtildeområder,hvorkvin-derkanmobiliseresigpolitisk,ogpræferencerkankarakteriseressomholdninger tilet specifiktemne (ibid.). Således identificerer Beckwith kvinders adgang til politiskmagt som en interesse,fordidetharbetydningforkvindersligevilkår,atdeharadgangtilmagtisammegradsommænd(ibid.).Etemnekaneksempelvisværebarselsorlov,ogpræferencerkanværeholdningertilbar-selsorlov.Kvinderkansåledesansebarselsorlovsometmerecentraltemneendmænd,menhaveforskelligeholdninger,nårdet kommer til denpolitik,der skal førespåområdet.Hvornogle vilvægtefamiliensfrihedtilatfordelebarselsperioden,sommanvil,vilandrevægtedetligestillings-hensyn,derliggeriøremærketbarseltilmænd.Denneniveauinddelingerafbilledetifigur1:Figur1:Treniveauerafkvindeinteresser
Note:Barselerudelukkendebrugtsomeksempel.Meddenneopdeling i interesser,emnerogpræferencerkanBeckwithforklare,hvorforvisersåstoruenighedilitteraturen,nårdetkommertiloperationaliseringenafkvindeinteresser.Detsyneslogisk,atdervilværeforskelpåkongruensenikvindersopfattelser,altefterommanundersøger
3.Præference
2.Emne
1.Interesse Ligestilling
Barselsorlov
Holdningertiløremærket
barsel
Kapitel2:Teori
Side13af97
holdningentilkvindersgenerelleligestillingsniveauisamfundetellerkvindersholdningertilspeci-fikkeemner.Beckwithsforståelseafkvindeinteressersomnoget,derkanmålespåtreforskelligeniveauer,ersærligbrugbarfordettespeciale,dergernevilanalyserenuancerneikvinderssubstantiverepræ-sentation.Såledesåbnesderopfor,atkvinderkanværeenigepånoglegenerellepunkter,samti-digmed,atdekanværemeredifferentieredepåkonkretepolitiskespørgsmål.Jegvilnugåidyb-denmed en teoretisk afklaring af henholdsvis interesser, emner og præferencer, samt løbendeudledehypoteser,derkanmåledetreniveauerafkvindeinteresser.
2.3.1InteresserBeckwithdefinererkomponenten”interesser”udfraenoverordneterkendelseaf,atkvinderleverienverden,hvordegernevilleveundersammeforholdsommændogderigennemhavedesam-melivsmuligheder(Beckwith:2011,424).Heriliggerenantagelseom,atdetendnuikkeertilfæl-det,atkvinderogmændharsammelivsmuligheder.Beckwithmener,atsålængekvindererpoli-tiskmarginaliseredeogharenuligeadgangtil juridiskogpolitiskmagt,vildetværeenuniverselinteresseatopnåfuld inklusion ipolitiske institutioner(Beckwith:2011,428). Interesserhandlersåledesbådeom,atkvinderskalhavesammemulighedersommændforatlevedetliv,devil,ogsamtidighavesammeadgangtilmagt(Beckwith:2011).Dettehandlergrundlæggendeomatopnåligestilling og et fravær af diskriminationmellem kønnene. Dette kanmænd såvel som kvinderværeoptagedeaf,mengivet forståelsenafkvindersommarginaliserede relativt tilmænd idennuværendepolitiskemagtstruktur, forventesdet,atkvinderermereoptagedeaf ligestillingendmænd.Konkretbetyderdetienkommunalpolitiskkontekst,atkvinderkanforventesatoppriori-teredeligestillingsredegørelser,somkommunernehvertandetårskalindsendetilLigestillingsmi-nisteriet.Ligeledesforventesdet,atkvindergenereltermereoptagedeafligestillingsspørgsmålikommunerneendmænd,hvilketledertilspecialetsførstehypotese:H1: Kvindelige kommunalpolitikere vil være mere optagede af ligestillingsspørgsmål, herunderligestillingsredegørelserneikommunerne,endmandligekommunalpolitikere.
2.3.2EmnerBeckwithdefinerer“emner”somudgangspunkterformobilisering(Beckwith:2011).Detvilsige,at“emner”eretredskab,somkvinderkanbrugetilatmobiliseresigpolitisk(ibid.).Afsammegrundvil “emner” ienkvindepolitiskkontekstværedefineret somområder,derer særligt relateret tilkvindekønnet - enten som følge af biologiske årsager (brystcancer, abortmuligheder) eller som
Kapitel2:Teori
Side14af97
følgeafsociokulturelleårsager(børnepolitik)(Lovenduski:2001;745).Idéenom,atkvinderskullehavenogleemner,somde i særliggraderoptagedeaf, stammer fraPhillip’sbog fra1995”ThePoliticsofPresence”,ellerpådansk”Kvindernestilstedeværelse”(Dahlerupsoversættelse:2018).HeriargumentererPhillipsfor,atderskalflerekvinderindpådenpolitiskearena,eftersomkvin-dererdebedstegnedetilatrepræsentereandrekvinderogderesbehov(Phillips:1995).Phillipsmener,atdethængersammenmed,atmændogkvinderleveritoforskelligeverdener,hvordeterforskelligeoplevelserogerfaringermangørsigikraftafsitkøn(ibid.).Deoplevelsermanharsomkvindekanikkeadresseresafmænd,fordimændaldrigvilkunnesættesigindidenverden,somkvinder lever i (Phillips:1995,Wängnerud&Sundell:2012).ThomasogGreyargumentererligeledesfor,atdervilværenogleområder,somermeresalienteforkvinderendmænd,dadeterforskelligt,hvilkepolitikker,derpåvirkerdetokøn(Thomas:1994,Grey:2006).Eftersomvistadiglever i en verden, hvor det er kvinderne, der bærer størstedelen af ansvaret for, at familielivetfungerer, vil det alt andet lige være et andet politisk fokus, som kvinderne besidder (Thomas:1994).Etfokuspåemner,derihøjeregradvilværecentreretomkringfamiliepolitikogkvinderet-tighedersammenlignetmedmændsfokus.Dadeterforskelligeerfaringermangørsigikraftafsitkøn,vildetaltsåværeforskelligepolitiskeemner,manlæggervægtpå.Ienkommunalpolitiskkontekstforventesdet,atkvinderisærliggradvægtervelfærdsemnersombørn og unge (dagtilbud og folkeskole), samtældre, social- og handicapområdet højere på denpolitiskeogøkonomiskedagsorden.Dissestårimodsætningtilemnersomerhverv-ogbeskæfti-gelse, anlægsinvesteringer og miljøbeskyttelse, som ifølge teorien ikke kan karakteriseres somemner,derisærliggradersalienteforkvinder.Detteledertilspecialetsandenhypotese:H2:Kvindervil ihøjeregradendmændværeoptagedeafatfåvelfærdsemnerpåkommunernespolitiskeogøkonomiskedagsorden.Hermådettilføjes,atderernogleforskere,dermener,atvi ikkemåtilskrivekvinderensærligdagsorden,dadetpotentieltkanobjektiviserekvinderne(Reingold&Swers:2011).Såfremtdetertilfældet,kanmanundresigover,hvorforkønisåfaldskalforståsogtilskrivesværdisomencen-traluafhængigvariabel(Thomas:1994).Hvisviskalkunneargumenterefor,atkønharbetydningforpolitik,mådennebetydningværerelaterettilkøn.Desudenkanmanargumenterefor,athvisallekvinderer indlejret idenstereotypekultur,vi leverunder,såvildetogsåværenogleandreemner,deroptagerdem.Præmissenfor,atdeterrelevantatsepåkønsomenuafhængigvaria-belmåvære,atdererenlogiskteoretiskslutningmellemkønogsubstantielrepræsentation,somidettetilfældeerdeemner,derkommerpådenpolitiskedagsorden.Detsynesrealistiskatfor-vente,atdenneslutningeksisterer,eftersomdeterentilbagevendendeantagelseilitteraturen,atkvindereroptagedeafandreemnerendmænd (Campbellet. al:2010,Wängnerud:2009,Tho-mas:1994).
Kapitel2:Teori
Side15af97
2.3.3PræferencerDensidstekomponentaf”kvindeinteresser”erdetniveau,derkanbetegnessomkvinders“præfe-rencer”.Hervilkvinderpositioneresigiforholdtilhinanden,dadetvilværeforskelligeargumen-ter,devilfindemesttungtvejende(Beckwith:2011).Nårderilitteraturenpegespå,atkvindererenheterogengruppe,derrepræsentererflereslagsinteresser,erdetofteetfund,dererbaseretpådettetredjeniveauafkonceptet”kvindeinteresser”(Celis&Childs:2012).Detvilsige,atfor-skereder finder, at kvinderermegetuenige,ofte vil findedette i relation til konkretepolitiskespørgsmål(Wängnerud:2009).Eteksempelpå,hvordankvinderkanpositioneresigpådetteniveau,kanværeiforholdtiletem-nesombørnsvilkår.Hvornoglekvinderkanhavedenholdning,atbørnsvilkårbedstunderstøttesvedatgivemoderenbedrevilkår til atpassebarnet ihjemmet, kanandreværeoptagedeafatsikrebedrevilkårforbørnipasningstilbuddene.Mankanderforforvente,atkvindervilværein-terntulighinandenogsamletikkeuligmænd,nårdetgælderstillingtagentilspecifikkeemner.Påbaggrundherafkandentredjehypoteseudledes:H3: Kvindelige kommunalpolitikere vil differentiere sigholdningsmæssigt på kvindepolitiskeem-ner,hvorforkvinderspolitiskeholdningertildisseemnerikkevilafvigesystematiskframænds.
2.3.4OpsummeringEftersomdeoverordnede ligestillingsforhold,derforbedrerkvinders livsmuligheder,måværeeninteresse,somlangtdeflestekvindervilværeinteresseredeiatforbedre,forventesdet,atkvin-dervilværemegetenige,nårdetkommertil interesser,ogihøjgradvildistanceresigfraderesmandligekollegaer.Derimodforventesdet,atdervilfindesenlidtstørrevariation,nårdetkom-mer tilemner,damange,men langt fraalle,vilværeenigeom,hvilkeemner,derervigtige fordem.Denstørstevariationblandtkvindermåimidlertidforventesatværepåholdningsspørgsmål,daandreelementerendkønkanforventesatspilleindpåkvindersholdningertilpolitiskespørgs-mål.Detledertildenfjerdehypotese,derlyder:H4:Kvindervilværehomogeneideresopfattelser,nårdetkommertilinteresser,mindrehomo-genenårdetkommertilemner,ogmindsthomogeneiforholdtilpræferencer.Opsummerendekandetkonkluderes,atensubstantivrepræsentationafkvindersinteresserhand-leromtreelementer.Sermanpådeoverordnedeinteresser,handlerdetomatarbejdefor ligevilkår,fraværafdiskriminationogligelivsmuligheder.Iforholdtilemner,kandetkonkluderes,atvileverienkultur,hvormændogkvinderharforskelligelivsoplevelseroggørsigforskelligeerfa-
Kapitel2:Teori
Side16af97
ringer,hvorfordetvilværenogleandreemner,somkvindervilværeoptagedeaf.Derudoverfor-ventesdet,atkvinderdifferentierersigholdningsmæssigtpådisseemner.Efterathaveteoretiseret,hvordansubstantielrepræsentationkanforventesatudmøntesigienrepræsentation af kvinders interesser, emner og præferencer, er det nu interessant at se på,hvornårdettefårbetydningipraksis?Næstedelafteoriafsnittetvilsåledesbehandlespørgsmålet:Hvornårfårkvinderindflydelsepådenpolitik,derføresikommunerne?
2.4Hvornårkankvinderfåindflydelse?Dennedelafteoriafsnittetbeskæftigersigmed,hvornårkvinderharmulighedforatfåderesind-flydelsegjortgældendepolitisk;medandreord,hvornårdendeskriptiverepræsentationafkvin-derviludmøntesigiensubstantivrepræsentationafkvindeinteresser.Idetfølgendevildetteore-tiseres, hvordan andelen af kvinder i kommunernes bestyrelser/byrådog på politiske topposterkantænkesathavebetydningfordenkommunalepolitik,derbliverført.
2.4.1AndelensbetydningEttilbagevendendebegrebindenforkøns-ogrepræsentationsforskningener”criticalmass”ellersomdetkaldespådansk;”kritiskmasse”(Dahlerupsoversættelse:2018).Begrebetbetegnerdenskillelinjeellertærskelværdi,hvorefterkvinderharmulighedforatfåindflydelse.Begrebetstam-mer oprindeligt fra kernefysik, og bruges til at præcisere den mængde af spaltbart materiale,hvorefter der sker en kædereaktion, der ikke længere kan stoppes eller gøres om (Dahlerup:2018).Tankegangeneroverførttilkøns-ogminoritetsforskningen,ogbetegnerherdetantalellerdenandel, der skal til af denpågældendegruppe, hvorefterpolitikkenaldrigbliverden sammeigen(ibid.).Traditionelthartærskelværdienværetsattil30%,menifølgeDahleruperdetteetar-bitrært niveau, da der ikke forelægger nogen teoretisk begrundelse for, at tærskelværdien skalliggenetopher(Dahlerup:2006).Deterimidlertiddentærskelværdi,manbrugerilitteraturen,ogderforogsådenværdi,dervilblivebrugtidettespeciale.Argumentetbagkritiskmasseertredelt,ogpræsenteresafKanter(1977);1.Nårderernokkvin-derkandedannealliancerogpåvirkehelegruppenskultur,2.Medenstigningikvindersrelativeantal kankvinderbegyndeatdifferentiere sig frahinandenog forfølge flere forskelligemål,3. Itaktmeddetøgedeantal, kan kvinder støtte flere kvinder i at blive endel af gruppen (Kanter:1977).SelvomKanterikkeselvbrugerbegrebetkritiskmassetilatbeskrivedettefænomen,erdetdenneforklaring,somforskereidaglænersigopaf,nårdeargumentererfor,atkritiskmasseharbetydning(Dahlerup:2018,Lovenduski:2005,Raaum:2005).IfølgeRaaumeropfyldelsenafkritiskmasse med til at øge den deskriptive såvel som substantive repræsentation, eftersom kvinder
Kapitel2:Teori
Side17af97
hjælperandrekvinder indigruppen(deskriptiv)ogfordikvinderfår indflydelseitaktmedderesøgedeandel(substantiv)(Raaum:2005).Kanterfokusererselvpågruppedynamikkerienerhvervskontekst,menhendesteoretiskebidragerofteblevetbrugtafpolitologerienpolitiskkontekst(Dahlerup:2018,Lovenduski:2005).Grun-dentildettekanmåskefindesiKantersuniverselleforklaringerpå,hvorforgruppersproportionerharbetydningfordedynamikker,dereksisterermellemdem,hvorfordekanbredesudtilallesi-tuationer,der involverergruppedynamikker (Kanter:1977).NårKantertaleromgrupper,menerhungrupper,dererhomogene,nårdetkommertilkønelleretnicitet,menhununderstreger,atdynamikkerne kanbredesud til alle former for grupper, hvor der kan identificeres endikotomi(ungevs.gamle,blindevs.seende,homoseksuellevs.heteroseksuelle,osv.)(ibid.).Gennemanalyseraferhvervslivetudviklerhunentypologioverfiregruppefordelingerogbeskri-ver,hvilkedynamikkerdereksistererindenforhverafdissegrupperinger.Nårderer0%afenso-cialgruppe(herkvinder)tilstede,kalderhungrupperingen”uniform”.Hererdetkundentilstede-værendegruppe(hermænd)derbliversetoghørt.Erdermellem0og15%kvindertilstedeergruppen”skewed”(skævvredet).Hererdetumuligtforkvinderneatdannealliancer,dererstorenoktilatgivedemindflydelse.Kvindernevilblotfungeresomsymbolerforderesegenkategori,dadeikkevilopnåreelindflydelse.Devilhurtigtbliveopfattetsomrepræsentanterfordereska-tegori frem for individermed forskelligartede holdninger. Ligeledes vil andelen være så lille, atkvinderneihøjeregradvilblivebrugttilatunderstregemændenesdomicil,fordidevilbliveopfat-tetsomengruppederikkepasserindidenmandsdomineredearena(Kanter:1977).Erdermel-lem15og40%kvinderkaldesfordelingen”tilted”(tiltet).Tiltrodsforatfordelingenstadigvilgav-nemajoritetenmest,begynderderatværekvindernoktil,atdekanpåvirkehelegruppenskultur.Deerligeledesnoktilatkunnedifferentieresigfrahinanden,sådeikkelængereopfattessoméneniggruppe.Nårderermellem40og50%kvindervilgrupperingenvære”balanced”,ogførstherkanmantaleomenbalanceretrepræsentation,hvormændogkvinderagererpåligevilkår(Kan-ter:1977).Medsinundersøgelsefra1977viserKanter,atgruppersrelativestørrelseharbetydningfordenmåde,manopfatterminoritetsgruppen,samthvornårdennegruppebliverstornoktilatkunnefåindflydelse.Hununderstreger,hvorfordetervigtigtatsepåandele,daforskelligeandeleharfor-skelligekonsekvenserforgruppedynamikkerne.Detteledertilfemtehypotese,somlyder:H5:Jostørreandelkvinderudgørafetbyrådellerkommunalbestyrelse,destohøjereprioritereskvindeinteresser(interesserogemner)ikommunen.
2.4.3EnkombinationafandeleogtopposterPåbaggrundafovennævnteforventningertilbetydningenafkvindersandeleogderesadgangtilpolitisketopposter,kanmanogsåforvente,atenkombinationafbeggekomponentervil føretilenhøjgradafpolitisk indflydelse.Detsynesplausibelt,atkvindeligepolitikereharstørstchanceforatfåindflydelse,hvisdebådeermange,ogharnoglefordelagtigetopposter.Detledertilsy-vendeogsidstehypotese,derlyder:H7: Kvinders indflydelse på kommunernes politik forøges, når de besidder en stor en andel afpladserneikommunalbestyrelsernesamtidigmed,atdeogsåbesidderenstorandelaftopposter-neikommunen.Detbørnævnes,atderogsåerentredjekomponentsomkanpåvirkekvindeligepolitikeresmulig-hed for at få indflydelse. Denne komponent relaterer sig hverken til kvinders andel eller deresmagtpositioner, men omhandler de kulturelle barrierer, der eksisterer i politiske arenaer. Herhandlerdetomdekulturellenormerogstrukturer,somerindlejredeidenenkelteogdenpoliti-skekontekst, somkangøredetmeget svært forkvinderat fåderes indflydelsegjortgældende.Sådannenormerer funderet ipatriarkalskemagtstrukturer,hvormantraditioneltharudelukketkvinderfrabetydningsfuldeerhverv(Lovenduski:2005).Flereforskerepegerpå,atsådannenor-mereksisterer(ibid.),menatdesamtidigtersværeatmåle,danormerneeksistererunderover-fladen(Raaum:2005).Eftersomdetersværtatoperationaliserekulturellebarriererognormer,ogfordidermåværenoglebegrænsningerforspecialetsomfang,vildennekomponentikkeoptrædeyderligereidettespeciale.
Kapitel2:Teori
Side20af97
2.5OversigtoverhypoteserneH1: Kvindelige kommunalpolitikere vil være mere optagede af ligestillingsspørgsmål, herunderligestillingsredegørelserneikommunerne,endmandligekommunalpolitikere.H2:Kvindervil ihøjeregradendmændværeoptagedeafatfåvelfærdsemnerpåkommunernespolitiskeogøkonomiskedagsorden.H3: Kvindelige kommunalpolitikere vil differentiere sigholdningsmæssigt på kvindepolitiskeem-ner,hvorforkvinderspolitiskeholdningertildisseemnerikkevilafvigesystematiskframænds.H4:Kvindervilværehomogeneideresopfattelser,nårdetkommertilinteresser,mindrehomo-genenårdetkommertilemner,ogmindsthomogeneiforholdtilpræferencer.H5:Jostørreandelkvinderudgørafetbyrådellerkommunalbestyrelse,destohøjereprioritereskvindeinteresser(interesserogemner)ikommunen.H6:Jofleretopposterderbesiddesafkvinder,jomerevilkvindeinteresser(interesserogemner)prioriteresikommunen.H7:Kvindersindflydelsepåkommunernespolitikforøges,nårdebesidderenstorenandelafpladserneikommunalbestyrelsernesamtidigmed,atdeogsåbesidderenstorandelaftopposter-neikommunen.
Kapitel3:Metode
Side21af97
Kapitel3:MetodeIdetteafsnitvildemetodisketil-ogfravalg,derliggerbagspecialetsanalyse,bliveuddybet.Før-steunderafsnitindeholderenkortbegrundelsefor,hvorfordetmetodiskseterinteressantatbru-gekommunersomcase.Dernæstfølgerenbeskrivelseafspecialetsforskningsdesign,derblandtandetindbefatterenspørgeskemaundersøgelse,derersendtudtilallelandetskommunalpolitike-re.Overvejelser i forbindelsemedudarbejdelsenaf spørgeskemaetvilblivedelt, sådet fremgårtydeligt,hvilkevalgderertagetiforbindelsemedudformningenafspørgeskemaet.Selvespørge-skemaetervedhæftetsombilag,såfremtlæserenønskeratsespørgeskemaetisinsamledelæng-de(bilag2).Dernæstfølgerenoperationaliseringafdevariable,derbrugesispecialet.Operatio-naliseringenfølgerdeninddeling,derfremgårafteoriafsnittet,hvorforvariablenetilførstedelafanalysen:”Kvinders interesser,emnerogpræferencer”,vilbliveoperationaliseret først.Hereftervilvariablenetilandendelafanalysen:”Kvindersindflydelsepåkommunalpolitik”,bliveoperatio-naliseret.Andendelbeskæftigersigudelukkendemedobjektivenøgletal,derer fundetviaDan-marksStatistiks,LigestillingsministerietsogØkonomi-ogIndenrigsministerietshjemmesider.Efteroperationaliseringen følger en bortfaldsanalyse af spørgeskemaundersøgelsen, der vil klargøre,hvorvidtdenindsamledestikprøveerrepræsentativiforholdtildensamledepopulationafkom-munalpolitikere.Metodeafsnittetrundesafmedenbeskrivelseafdestatistiskemodeller,derud-gørfundamentetfordenefterfølgendeanalyse.
3.1CaseudvælgelseIDanmarkharvi98kommunermedenfolkevalgtforsamlingibyrådetellerkommunalbestyrelsen.NordøstforBornholmliggerdesudenChristiansøkommune,deradministreresafForsvarsministe-riet, hvorfor Christiansø ikke medregnes som en kommune i kommunalinddelingen (DanmarksStatistik:2007).DaChristiansø ikkedrivesaffolkevalgtepolitikere,vilkommunenikke inddragesyderligereidettespeciale.Rentmetodiskbidragerkommunernemedeninteressantindsigt,eftersomdetermuligtatunder-søgevariationenipolitikernesrepræsentationindenfordensammekulturelle,retsligeoginstitu-tionelle kontekst (Wängnerud& Sundell: 2012). Samtidignyder kommunerne stor autonomi frastaten,hvilketgørdetmuligtforkommunalpolitikerneatfåindvirkningpådenpolitik,derføresideenkeltekommuner.Dadeterdensammekontekst,kommunernearbejderunder,erdermu-lighedforatsammenlignedepolitiskeprioriteringerpåtværsafkommunerneogidettetilfældepåtværsafkøn.WängnerudogSundellpegereksempelvispå,atderkansesenvariationikvin-dersrelativestatustilmændidetsvenskesamfundpåtværsafkommunerne,envariationdereraffødtafandelenafkvinderidekommunalebyrådgennemtiden(ibid.).Deterderforinteressantatundersøge,omderogsåerenvariationikommunernesprioriteringeriendanskkontekstsom
3.2.1SpørgeskemaetsopbygningSpørgeskemaetsdesignerinspireretafBækgaardogKjaersundersøgelseafkommunalpolitikerei2008samtPedersenset.al.undersøgelseafdanskeFolketingsmedlemmer i2014.Derudovererderudvikletenrækkespørgsmål,derertilrettetdenspecifikketeori,derbrugesidettespeciale.Fælles for samtlige spørgsmålsformuleringer og svarmuligheder er, at de følger anbefalingerne,derergivetibogen”MetoderiStatskundskab”,kapitel13(MøllerHansen:2012).Denprimærefordelvedatdesignesitegetspørgeskemaer,atspørgsmåleneblivermålrettedeiforholdtilatkunnesvarepådeopstilledehypoteser,hvilketøgermålingsvaliditetenbetragteligt(MøllerHansen:2012).Desudenerdergjortforsøgpåatøgemålingsvaliditetenogreliabilitetenispørgeskemaetvedat laveklare spørgsmålsformuleringer, vedat tilføjehjælpe-teksterogover-gangstekster,vedatundgåordet”ikke”ogvedatgivemulighedforpræciseafkrydsningsmulighe-der(ibid.).Foratundgåsocialdesirabilitybiaserderdesudenanvendtneutralevendinger,sådetsåvidtmu-ligtkunneundgås,atrespondenternesvarededet,detænktevarmestsocialtacceptabelt.
Kapitel3:Metode
Side23af97
Fra Bækgaard og Kjaers undersøgelse har jeg brugt eller ladet mig inspirere af følgende items(Bækgaard&Kjaer:2012):
- ”Forestil dig, at kommunen efter kommunalvalget 2009 anvender nedenstående udvalg(ståendeudvalgogøkonomiudvalg).Angiv i prioriteret rækkefølgede treaf kommunensudvalg,somdupersonligthelstvilsiddei…”
- ”Der kan være forskellige begrundelser for at tilstræbe en ligelig fordeling af kvinder ogmændiFolketinget.Hvorvæsentliganserdufølgendegrundeforatvære?”
Enfordelvedatladesiginspirereaftidligereforskning,nårmandesignersitspørgeskema,er,atdet sikrer enhøj kvalitet, hvismanbruger formuleringer og svarkategorier, somandrehar haftsuccesmed at afprøve før én selv (Møller Hansen: 2012). En andenmåde at øge kvaliteten afspørgeskemaetervedatpilottestedetblandtpersoner,derikkeerendelafdenrigtigerespon-dentgruppe(ibid.).Underenpilottestningerdetmuligtatopfangeupræciseformuleringer,fejl ilayoutsamttekniskevanskeligheder.Ligeledessikresdet,atderikkeoptrædersystematiskemis-forståelserispørgsmålsformuleringerne.Indendettespørgeskemablevsendtudtilpolitikerne,erdetderforblevettestetaf23pilotpersoner,somkommedfeedbacktilspørgeskemaet.
Tillangtdeflestespørgsmålerdertilføjeten”vedikke”svarmulighed.Dererbådeargumenterforogimoddétatinddragesådanensvarkategoriispørgeskemaer(MøllerHansen:2012,s.315).Pådenenesiderisikererman,atrespondenterneikketagerstillingtilspørgsmåleneogsvarer”vedikke”tilaltformangeitems,hvismanharsvarmulighedenmed.Omvendtrisikererman,atfåetskævvredetbilledeafsvarfordelingernetilnogleitems,hvisrespondenternetvingestilatkrydseafienboks,somdeikkeharforudsætningerneforatsvarepå.Desudenkansvarmulighedenværeinteressantat inddrage,fordiderkanværevigtiginformationathente,hvisderernoglespørgs-mål,somnoglerespondenterkonsekventikkevilsvarepå.Såledeskansvarmulighedenogsåbru-gestilatsemønstreirespondentgrupperne,derkanværeligesåinteressantesomvariationenpådeandresvarmuligheder.Detvurderes,atdererflerefordeleendulempervedatinddrage”vedikke”svarmuligheden,hvorfordenneerinddragetidennespørgeskemaundersøgelse.En anden væsentlig overvejelse i forbindelsemed spørgeskemaets design, har været brugen afskalaer.Likert-skalaenerblandtdemestpopulæreskalaerindenforpolitologien(MøllerHansen:2012,s.312)ogbrugesogsåividudstrækningidettespørgeskema.Herskalrespondenternesvarepå spørgsmål, der kan indrammes af et spektrum, der som oftest går fra ”helt uenig” til ”heltenig”.Foratsikrekontinuitetenerderforuden”vedikke”-kategorienbrugtfemsvarkategoriertilallelikert-skaleredespørgsmål.Enandenskala,dererflittigtbrugtidettespørgeskema,ermatrix-skalaen.Hergivesresponden-tenenrækkeudsagnelleremner,deskalforholdesigtilsamtidigt.Vedatlavedissematrix-skalaergivermanrespondenternemulighedforatsammenlignederessvartilflereemnersamtidigt,hvil-keterrelevantidenneundersøgelse,hvorrespondenternebliverbedtomatprioriterenogleem-neroverandre.Strukturenforspørgeskemaethar ligeledesværetunderkraftigovervejelse,daderer inkluderetspørgsmål,somfornoglekanopfattessomkontroversielle.Somdetfremgårafteoriafsnittet,erdereksempelvisetfokuspåpolitikernesinteresseiligestilling,hvilketjegfrygtedevilleprovokerenogleafpolitikerne.Afsammegrunderdetvalgt,atdissespørgsmålskullekommesidstispørge-skemaet.Skullenogenvælgeatstoppederesbesvarelseunderblokkenmedligestillingsspørgsmål,villedetstadigværemuligtatbrugederessvarpådeførstespørgsmål.Forudanelsenvistesigdes-værreatværekorrekt.Derermange,derharværetutilfredsemedmininteresseforligestillingispørgeskemaet. I slutningenaf spørgeskemaethar respondenternehaftmulighed foratkommemedkommentarer,hvisdeharhaftnoget,degernevilledele.Herharmangebrugtmulighedenforatkritiserenetopdennesidsteblokafspørgsmål,deromhandlerligestilling.Dereringentvivlom,atmangepolitikereharføltsigprovokeretoverdissespørgsmål,ogkritikkenafdetteløberopi 45kommentarer. Eftersomspørgsmålenehar ligget til sidst i spørgeskemaet,hardetheldigvisikkepåvirketpolitikernessvarpådeøvrigespørgsmål.Enandenovervejelse, i forbindelsemedrækkefølgenafspørgsmålene,harværetunderblokken”præferencer”,hvorpolitikerneharskullettagestillingtilkonkretepolitiskeløsningsforslaginden
Kapitel3:Metode
Side25af97
forældrepleje,børnepasningogfolkeskoler.Ihåbetomatkontrollereforpolitikernestrangtilatsvare konsistent på spørgsmålene, er spørgsmålsrækkefølgen blevet randomiseret. Ellers kunnedetfrygtes,atnoglevillesvare,atderskalværemereprivatisering iældreplejenfordernæstatsvaredetsammeunderbørnepasningogskole, fordidegernevilværekonsistente ideressvar.Vedatrandomiserespørgsmålsrækkefølgenerderkontrolleretfordettebias.Etandetpotentieltbiaskunneopståift.politikernestilkendegivelseaf,hvilkeemnerderervigtigstfordem.Derforkommerblokkenmedspørgsmåltilpolitikernesemnesaliensbevidstførblokkenmedderespræferencer, fordideresemnevalg ikkeskulleværepåvirketaf,atde ligeharskullettagestillingtiltrepolitiskespørgsmålindenfornogleafemnerne.Derkunnepotentieltværeenstorgruppepolitikere,dervillefindeældre,skoleogbørnepasningmeresalient,hvisdenetopharskulleforholdesigtilpolitiskespørgsmålindenfordissetreemner.Afsluttendehardetværetvigtigtatgørespørgeskemaetsåkortogpræcistsommuligt.Derforerderkunstilletspørgsmål,somerrelevanteforundersøgelsen.Noglepolitikerehartilkendegivet,atdesyntes,atjegharspurgtomforlidt,ogandresyntes,atjegharspurgtomformeget.Efter-somde ikkeved,hvaddetpræcister, jegvilundersøge,vurderesdet imidlertidatværeenpas-sende længde. Ser man bort fra samtykkeerklæringen, vurderer Qualtrics (programmet der erbrugttildesignogdistribuering),atdetviltageca.6minatbesvarespørgeskemaet.Iinvitations-mailenskrevjegimidlertid5min.fordiminepilottestpersonerigennemsnitbrugte5min.Blandtpolitikerneharmangedogbrugt lidt længeretid(omkring8-10min.),hvorfordetteestimat ikkeharværetheltretvisende. Idensidstereminder-mailhar jegderforrettetsvartidentil8min(sebilag3).
Note:Somdetsesihistogrammeterdeflestesvarmodtagetsammedag,sompolitikerneerblevetkontak-tet.N=1033.Underindsamlingsperiodenmodtogjegenrækkemailsfrapolitikere,derikkeønskedeatdeltageispørgeskemaundersøgelsen.Defikselvfølgeligetpæntsvar,hvorefterjeggikindogfjernededemmanuelt frakontaktlisten,såde ikkevillemodtagereminder-mails.Størstedelenargumenteredemed, at demodtager flere spørgeskemaer ugentligt, hvorfor denuhar valgt at sige nej til alle.Hvorvidt der har været et systematisk frafald, vil bortfaldsanalysen senere i metodeafsnittetkommenærmereindpå.
0
50
100
150
200
250
300
350
400
450
Antal
Dato
Svarfordeling
Kapitel3:Metode
Side27af97
3.3OperationaliseringIdetfølgendeafsnitvilrelevantevariablebliveoperationaliseret,sådetfremgårklart,hvordandemåles i undersøgelsen. Først gennemgås operationaliseringen for hypotese 1-4, der omhandlermændogkvinderssynpåkvindeinteresserpåtreniveauer.Dernæstoperationalisereshypotese5,6og7,deromhandler,hvornårkvinderkantænkesatfåindflydelsepådenkommunalepolitik.
3.3.1Del1:Kvindersinteresser,emnerogpræferencer
3.3.1.1DeafhængigevariableSomdet fremgårafteoriafsnittetskalkvindeinteresseroperationaliserespåtreniveauer,hvilketudmønter sig i tre forskelligeafhængigevariable. Såledesbeskæftigerhypotese1 sigmedover-ordnede ligestillingsinteresser, hypotese 2med kvindeemner, hypotese 3med præferencer, oghypotese 4 sammenligner kvinders kongruens på alle tre variable. Det vil nu operationaliseres,hvordanhvertafdisseniveauerafkvindeinteresservilblivemålt.
InteresserH1: Kvindelige kommunalpolitikere vil være mere optagede af ligestillingsspørgsmål, herunderligestillingsredegørelserneikommunerne,endmandligekommunalpolitikere.Somdetfremgårafteoriafsnittetskalinteresserforståssomenoverordnetinteressei,atkvindererligestilledemedmændiforholdtilindflydelseogmagtpositioner,samtatdererfraværafdis-krimination.Detbetydermedandreord,atkvinderhareninteresseiathavedesammelivsmulig-hedersommænd.Ispørgeskemaetbliverdettemåltudfrasyvitems,derrelaterersigtilligestillingpåetoverordnetplan.Hensigtenmeddisse syv itemseratundersøge,om ligestillingspolitiske spørgsmål vægteshøjereblandtkvinderendmænd,samtomkvinderplacerersigenspådisseitems.Enoversigtoverdissemåleroplistetitabel3.3.1.1.:
De første to itemsmåler politikernes syn på de ligestillingsredegørelser, som kommunerne skalindsendetilLigestillingsministerietiuligeår.Såledesspørgesderbådeindtilpolitikernesopfattel-serafdisseredegørelserogomdegåropi,omdereskommuneklarersigbedreendandrekom-munerpådetteområde.Detnæsteitemeretbatteri,hvorpolitikernebedesomatudtrykkeforskelligeulighedersvæsent-lighed.Dettebatterihartilhensigtatmåle,ompolitikernefinderulighedmellemkønvæsentligtellerej.Udoverkønsulighederderogsåinddragetulighedpåtværsafetnicitet,seksualitet,religi-onogklasser.Disseulighedererimidlertidkuninddraget,foratspørgsmåletomulighedmellemkønikkeståralene.Devilderforikkeinddragesiselveundersøgelsen,dadeliggerudenfordettespecialesinteressefelt.Deinddrageskunispørgeskemaet,fordiderellersvilleværerisikofor,atlangtdeflestevillesvarejatil,atdegåropilighedmellemkønnene,hvisdekunblevspurgtindtildette.Vedat inddrageandreværdipolitiskeulighedsspørgsmål tvinges respondenterne til at re-flektereover,hvordandevilvægtedemhverisær,hvilketåbnerforenstørrevariationibesvarel-senafspørgsmålet.Detnæsteitemerogsåetbatteri.Dennegangerdetlavettilatmåle,hvadderliggertilgrundforpolitikerne,nårdeskalargumentereforenforbedringafkvindersnumeriskerepræsentation.Deførstetoudsagn idettebatteri;”sammensætningenafkommunalpolitikereskalafspejlevælger-ne”,og”kvinderharenandenbaggrund,ogbidragerderformednogetandetendmænd”,erbeg-gemål, der relaterer sig til deskriptiv repræsentation.Hvorimoddenæste toudsagn; ”Arbejds-formerogdiskussionsklimaændres”,og”Politikensindholdbliveranderledes”ihøjeregradmålerpolitikernesvurderingaf,ominklusionenafkvindervil føretilandrebeslutningerogdermedensubstantivrepræsentationafkvindersinteresser.De sidste tre itemsmåler politikernes generelle holdning og engagement i ligestillingsdebatten.Derspørgesindtil,omdetidligerehardeltagetiligestillingspolitiskeaktiviteter,ogomdemener,dereropnåetligestillingiDanmark,samtomdevilbetegnesigselvsomfeminister.Desyvitemserkodetsådan,atenhøjværdipå1indikererenstoroptagethedafligestillingmel-lemkønnene,mensenlavværdipå0indikerer,atmanikkeeroptagetafligestillingmellemkøn-nene.Tankenbagdesyvitemser,atdesammenkandanneetindeks,dermålerinteresseforlige-stilling, således at flere aspekter måles samtidigt, hvilket også øger målingsvaliditeten. De syvitemsmåler individers grundlæggende interesse i ligestilling, hvilket kan siges at være et latentbegreb,hvorfordeersamletietrefleksivtindeks.Efterindekskonstruktionenerderkørtenfak-toranalyseogenitem-skalaanalyseforatundersøgemålingsvaliditetenogreliabilitetenforindek-set.Faktoranalysenviser,atdesyv itemshar toeigenvaluesover1.Alle items loaderhøjestpådenførstefaktor(>0,4),hvilketbetyder,atdemålerdensammedimensionaf”kvindeinteresse”.Den-nedimensionmåler86,6%afvariationen. I tabel3.3.1.2erdesyv itemsvistmedderes loading-værdipåfaktoren:
a. Sammensætningb. Erfaringsverdenc. Arbejdsformerogdiskussionsklimad. Politiskindhold
0,470,560,640,63
Item5:Aktiviteter 0,55Item6:Erderopnåetligestilling? 0,50Item7:Identifikationsomfeminist 0,45Note:Udtrækningsmetode:PFA.Udtrækningaffaktorerforetagetpåbaggrundafscreeplotogeigenvalues.Alleitemsharenværdiover0,4.N=782.Udoverdehøjeloadingsviseralpha-værdierne,atderergodsamkorrelationmellemde10variab-le.Densamledealpha-værdiforindekseterpå0,82,ogforbedresikkevedatudelukkeetitemfraindekset(Appendiks:A.1).Detteerafgørendeforvurderingenaf,hvadderskalskemedrespondenternesmanglendeværdi-erpånogleafvariablene.Eftersomdetvurderes,atallevariablenesamkorrelerer,kanmanglendeværdier erstattesmed et gennemsnit på de øvrige items, hvilket bibeholder størstedelen af re-spondenterneiundersøgelsen.Foratsikrereliabilitetenerdetdogkunobservationermedværdi-erpåmindsttrevariable,dererinkluderetimålet(Sønderskov:2011).Tabel3.3.1.3–Oversigtovercentraletendenserforvariablen”Interesse” Antalobser-
EmnerH2:Kvindervil ihøjeregradendmændværeoptagedeafatfåvelfærdsemnerpåkommunernespolitiskeogøkonomiskedagsorden.Ihypotesenfremgårdet,atkvindervilværesærligtoptagedeafatfåvelfærdsemnerpådagsorde-nen.Detteoretiskeargumentfor,atvelfærdsemnererligmedkvindeemnerer,atdisseeremner,somisærliggradvedrørerkvinderafentenfysiskeellerkulturelleårsager.Eftersomvitilstadig-hed fører politik efter traditionelle kønsroller (Altinget: 2018), vurderes det, at følgende emner
Kapitel3:Metode
Side31af97
kankarakteriseressomkvindeemnersomfølgeafkulturelleårsager:Skole,Børnepasning,ÆldreogHandicap&Psykiatri.Foratmåle,omdeterkorrekt,erpolitikerneblevetbedtomattagestillingtil14emneridereskommune, somkommunalbestyrelserneogbyrådenehar indflydelsepå.Disse er: Skole, Børne-pasning,Ældre,Handicap&Psykiatri,Beskæftigelse,Bibliotek, Integration, Idræt&Kultur,Veje,Miljø,Kollektivtrafik,AdministrationpåRådhuset,SundhedogErhvervsfremme.EmnerneerinspireretafBækgaardogKjaersundersøgelsefra2012,derharbrugt13afemnernetil atmåle holdninger til ressourceallokering (Bækgaard& Kjaer: 2012). Emnet ”Integration” erimidlertidtilføjet,dadeterethøjaktueltpolitiskemne,somnoglepolitikereeventueltkanværesærligtoptagetaf.Dervilblivekørtselvstændigeanalyserpåsamtligeemnerforatse,omdererensammenhængmellemkønogemnernessaliens.Emnernessaliensermåltpåtoforskelligeitems.Detførsteitembederrespondenterneomatran-geredetreemner,somdeermestoptagedeaf.Eftersomjegkunerinteresseretideabsolutmestvigtigeemnerforrespondenterne,erskelletsatvedtreemner.Jegermindreinteressereti,hvadderangererpåpladsnr.13og14,mentilgengældviljeggernehavemereinformationomderesrangeringendblotførsteprioriteten.Detnæste itembedertilgengældrespondenterneomat tagestillingtil samtlige14emner.Herskal de vurdere, om der er for lidt, tilstrækkeligt eller formeget debat om hvert emne i dereskommune.Detteer foratmåle,omdereremner, sompolitikernemener,burde fyldemerepådenpolitiskedagsordenidereskommune.Beggemålkansesitabel3.3.1.4:Tabel3.3.1.4–Målfor”emne-saliens” Spørgsmålsformulering SvarmulighederItem1 Hvilkeafdefølgendeemnererdumest
PræferencerH3: Kvindelige kommunalpolitikere vil differentiere sigholdningsmæssigt på kvindepolitiskeem-ner,hvorforkvinderspolitiskeholdningertildisseemnerikkevilafvigesystematiskframænds.Kvinderspræferencerpåpolitiskespørgsmål forventesatværemerevarieredeendderesplace-ringerpåemnerogligestillingsinteresse.Ispørgeskemaeterpræferencermåltvedatbedepoliti-kerneomat tage stilling til trepolitiske spørgsmål, somalle kommunerhar stor indflydelsepå.Dissepolitiskespørgsmålomhandlerbørn,ældreogskole,dadisseforventesatværekvindesali-enteemner.Operationaliseringenkansesitabel3.3.1.5:Tabel3.3.1.5.Målfor”præferencer” Spørgsmålsformulering SvarmulighederItem1 Hvordanmenerdu,atman
Note:Svarmulighederneerangivetmeddereskode-værdiiparentes.Variableneerskaleretfra1-5,menvilblivebehandletsomnominellekategoriskevariable,hvorforkodeværdienblotbrugessompejlemærkepå,hvilkensvarmulighedpolitikernevælger.Tilalletrespørgsmålerrespondenterneblevetbedtomatvælgeénudaffemløsninger.Defemsvarmulighedererikkesammenlignelige,hvorformåleneafpræferencerikkevilsamlesietindeks.Derudovererderikkeenmeningsfuldafstandmellemdeenkeltesvarmuligheder,hvilketbetyderatdeerkategoriskevariable. I stedetbrugespolitikernessvar forat se,omkvindersystematisk
3.3.1.2DenuafhængigevariabelIdettespecialeerderensærlig interesseforkønsvariablen.Køninddragessomdenuafhængigevariabelforatse,omdererensammenhængmellempolitikerneskønogdereskvindeinteresserpådeførnævntetreniveauer.Kønerennemvariabelatoperationalisere,dadenmålessomenkategoriskvariabelmedtreværdier (mand/kvinde/andet). I spørgeskemaetmåleskønsvariablenvedatspørge”Hvaderditkøn?”,hvorefterrespondentenharkunnetkrydseafiénafdetrebok-se.Derliggermangeovervejelserbagdetatinddrage”andet”somensvarmulighed.Indenforpolito-logiskforskningbrugermantraditioneltendikotomvariabeltilatmålekøn,hvorfordetvarmestoplagtatbrugesammedikotomi idenneundersøgelse.Omvendterder idagenstigendeaner-kendelse i samfundetaf,atdereksisterer flerekønendblotmand/kvinde. Jegmener,atdenneanerkendelseogsåbørkunneses i forskningslitteraturen,hvorforkønsvariablenerudvidet til atomfattemereendblotmandogkvinde.Blandtpolitikernesbesvarelservarder imidlertid ingen,derkrydsedeaf idenneboks,hvorfordenpåsinvisharværetoverflødig. Ikkedestomindretil-læggerdenneoperationaliseringenvigtigsymbolskværditilmodernekønsopfattelser.Detvurde-resdesuden,atdetikkeharskadetbesvarelserneafspørgeskemaet,eftersomingenafresponden-terneharkommenteretpådenneoperationalisering.Detersåatsigeikkeenoperationalisering,derharstødtnogenafrespondenterne.
3.3.1.3KontrollogikNormaltbrugeskønsomenkontrolvariabelipolitologiskeundersøgelser,idetkønsomoftestlig-gerforudfordenafhængigevariabel,såvelsomdeteoretiskinteressanteuafhængigevariable,ogfordimanderfor vurderer, at kønkan spille indpå sammenhængenmelleménsuafhængigeogafhængigevariable.Idettespecialeharkøndogfåetlovtilatgåfraenstatistrolletilatspilleenhovedrolle.Foratundgåendogenitetsproblemererdetvigtigt,atdekontrolvariable,derinddrages,kommerføritidendénsuafhængigeogafhængigevariable.Eftersomkønerdenabsolutførstkommendebaggrundsvariabelforalleindivider,erdetumuligtatinddragebagvedliggendekontrolvariablepåindividniveau.Istedetkanderinddrageskontrolvariable,derliggerudenfordenenkeltepolitikers
Kapitel3:Metode
Side34af97
kontrolmuligheder. Således kanman argumentere for, at faktorer sompartiernes rekrutterings-strategi,kommunalvariationoggenerationseffekterliggerudenfordenenkeltepolitikerskontrol,menstadigervariable,derkanpåvirkekorrelationerne.Detkaneksempelvistænkes,atnoglepartierkunladerénbestemttypekvindestilleoptilkom-munalvalgene.Eftersomspørgeskemaetkuner sendtud tilpolitikere,deralleredeervalgt ind ibyrådeneogkommunalbestyrelserne,kommerdétatværepartimedlemførpolitikerneskøn,fordipartiet potentielt kan have udført denne selektion inden valget. Der kontrolleres for partierneskandidatselektionvedatinddragerespondenternespartitilhørsforholdianalyserne.Enandenvariabel,derliggerudenfordenenkelteskontrolsfære,erkommunernesdemografiskesammensætning, der har betydning for flere af kommunensudgiftsposter.Uanset hvilken kom-munemanarbejderfor,erdernoglelove,derskaloverholdes,hvorforenstordelafkommuner-nesøkonomiskeprioriteringererforudbestemtafstaten.Eksempelvisharalleældrerettilhjem-mepleje,hvisdeikkekantagevarepåsigselv,hvorforkommunenertvungettilatsættepengeaftildennepost.Kommunalevariationervilblivekontrolleret forgennemspecifikationenfixedef-fects,hvilketjegkommertilbagetilislutningenafmetodeafsnittet.Slutteligtkanpolitikerneikkeselvinfluere,hvilkengenerationdefødesindi.Generationseffekterkandoghavepåvirketpolitikernessvarpåflereafspørgsmålene.Eksempelviskanmanforestillesig, at det kan påvirke éns interesse for ligestilling, at man er vokset op under Rødstrømpe-bevægelsen. Center for fremtidsforskning inddeler de seneste generationer i X, Y og Z, hvor X-generationenerpersonerdererfødtmellem1967og1977,Y-generationenerfødtmellem1978og1989,ogZ-generationenerfødtmellem1990og2001(Fremforsk:2015).Dennegenerations-inddelingbrugessomfundamentforatdanneenkontrolvariabelforgenerationseffekterianaly-sen.Forudendissetrekategorierinddelespersonerfødtfør1967itogenerationskategorier.Dissekategorierer1937-1959og1960-1966. Inddelingenerbaseretpå,at indrammedegenerationerdererfødtunderbesættelsestidenogefterkrigstideniénkategori,ogdemdererfødtibegyndel-senaf60’erneienanden.Samletførerdettilengenerationsvariabelmed5kategorier.
Kapitel3:Metode
Side35af97
3.3.2Del2:KvindersindflydelsepåkommunalpolitikSåfremtderkanidentificeresinteresseforskelleiførstedelafanalysen,rykkerspecialetsfokussigidennedelfrakvindersogmændsinteresser,emnerogpræferencer,tilatbehandlespørgsmåletom,hvornårkvinderfårderesindflydelsegjortgældendepolitisk.Foratbesvaredettespørgsmålarbejdesdermedtoafhængigeogtouafhængigevariableianaly-sen.De touafhængigevariablemålerkvindersandele ihenholdsviskommunalbestyrelserogpåpolitisketopposter,mensdetoafhængigevariablemålereffekternepå interesserogemner.Davariationenipræferencerforventesatværeensformændogkvinder,vildennevariabelikkeind-dragesher,dadetermeningsløstatundersøge,hvornårkvinderfårderespræferencergennem-ført,hvisderikkeeksistererenkonsistent”kvindepræference”.Hvorførstedelafundersøgelsenhargjortbrugafspørgeskemaertilatoperationaliserevariable-ne,vildennedelafundersøgelseninddragetalogstatistikker,dermålerdenfaktiskeindflydelseikommunerne.Såledesvildennedelafundersøgelseninddragenøgletalfor,hvordankommunerneklarer sigpå“Kvindeinteresser”og“Kvindeemner”.De trehypoteser,der skaloperationaliseres,lydersomfølger:H5:Jostørreandelkvinderudgørafetbyrådellerkommunalbestyrelse,destohøjereprioritereskvindeinteresser(interesserogemner)ikommunen.H6:Jofleretopposterderbesiddesafkvinder,jomerevilkvindeinteresser(interesserogemner)prioriteresikommunen.H7: Kvinders indflydelse på kommunernes politik forøges, når de besidder en stor en andel afpladserneikommunalbestyrelsernesamtidigmed,atdeogsåbesidderenstorandelaftopposter-neikommunen.
3.3.2.1Deafhængigevariable
IndflydelsepåInteresserForatmåleindflydelsenpåinteresser,undersøgesdet,omandelenafkvinderikommunalbesty-relserne/topposternekorrelerermedscorerneiligestillingsrapporterne,derudfærdigesikommu-nerne.Derersikretetemnemæssigtoverlapmedførstedelafanalysenvedatspørgeindtilpoli-tikernesopfattelseaf ligestillingsredegørelsen i spørgeskemaet.Hererdet imidlertidde faktiskescorer,dereromdrejningspunktet.Eftersomredegørelserneerdeltopeftertoområder;”personaleområdet”og”kerneydelser”,vilsammeopdelingogsåoptrædeidenneanalyse.
Kapitel3:Metode
Side36af97
DeterRambøll,derharudfærdigetdet ligestillingsindeks,kommunernevurderesefter.Kommu-nernetilsendesetspørgeskema,somdeselvudfylder.Detvilsige,atallekommunerharsvaretpådesammespørgsmål,hvilketøgerreliabilitetenbetragteligt.Iligestillingsredegørelsenerdergiveteksemplerpå,hvadkommunernekangøreforatøgederesscorepåpersonaleområdetogi for-holdtilkerneydelser. I forholdtilpersonaleområdetkandeteksempelvisværeeninddragelseafkønsaspektetitildelingenafkursus-oguddannelsestilbud,mensdetpåkerneydelsereksempelviskanværeenfairfordelingafmidlerpåtværsafressortområder.Rambøllstårfordataindsamlingenogharidenforbindelseoperationaliseretetligestillingsindeks,derbeskriver,hvorgodtenkommuneklarersig.Indeksetserudsomfølger:Tabel3.3.2.1.-Ligestillingsindeks:kategoriinddelingPoint Vurdering81-100 Kategori1-Organisationenarbejderimegethøjgradmedligestilling61-80 Kategori2-Organisationenarbejderihøjgradmedligestilling41-60 Kategori3-Organisationenarbejderinogengradmedligestilling21-40 Kategori4-Organisationenarbejderibegrænsetomfangmedligestilling0-20 Kategori5-OrganisationenarbejderiringegradellersletikkemedligestillingKilde: Rambøll, http://www.ligestillingidanmark.dk/oevrige-sider/om-ligestillingsindekset/, pointscoren ermåltpåenskalafra0-100.Iligestillingsredegørelsernemåleskommunernesindsatssomnævntpåtoområder:påpersonale-områdetogpåkerneydelser. Foratmålekommunernes indsatspåbeggeområder, spørgesderindtilpolitikker,handlingerogforventederesultaterikommunen.Ialtbrugesder10spørgsmåltilatmålescorenforpersonaleområdetog10spørgsmåltilatmålescorenforkerneydelser.Igennemsnit fårdedanskekommunerenscorepå48påpersonaleområdet,hvilketbetyder,atkommunerne gennemsnitligt arbejder med ligestilling i nogen grad. Der er dog stor variationkommunerne imellem,ogsåledesharkommunenmeddet lavestepointtalenscorepå9,menskommunenmeddethøjestepointtalharenscorepå93point(Rambøll:2018).Påkerneydelsererscorenigennemsnit28.Detbetyder,atkommunernearbejdermedligestillingibegrænsetomfang -ogsåher sesderenvariationkommunerne imellem.Hvorkommunenmeddenlavestescoreliggerpå0point,harkommunenmeddenhøjestescore91point.Flertalletafkommunerneligger ibundenaf indekset,oggennemsnittettrækkessåledesopafnoglefåkom-muner,derharscoretmegethøjt.Detkandiskuteres,omligestillingsredegørelserneeretgodtmålforkommunernesgradafligestil-ling.Pådenenesideerkommunernesscorerbaseretpåmangespørgsmål,hvorforligestillingsni-veauetermåltpåflereparametre,hvilketøgermålingsvaliditeten.Omvendterdetkommunerneselv, der rapportererderes indsatspå ligestillingsområdet, hvorfordetmåske ikkeerhelt retvi-sendefordetfaktiskeniveauafligestillingikommunerne.Enuvildigpartvillemåskerangeredenenkeltekommuneanderledesendkommunenselv.Noglekommunerkansåledesgiveet indtryk
Kapitel3:Metode
Side37af97
af,atdegørmereforligestillingen,endfaktumerivirkeligheden.Påtrodsafdetmanglendeinci-tamenttilatsvareærligt,rangererkommunernesigimidlertidrelativtlavtpåligestillingsindekset,hvilketvidnerom,atdeformentligharsvaretnogenlundeærligt,hvilketøgertroværdighedenafmålingen.Sermanbort fradebattenom,hvorvidtmankan stolepåkommunernes rapporterellerej, kanmandogstadigdiskutere,omligestillingsredegørelserneeretgodtmålforligestillingenidedan-skekommuner.Iligestillingsredegørelsernespørgesder,somnævnt,indtilkommunernespolitik-kerpåpersonaleområdetogiforholdtilkerneydelser,menligestillingermereenddet.Eninteres-sei ligestillinghandlerogsåomgenerellelivsvilkårogetfraværafdiskriminationpåbaggrundafkøn.Gårmanindidespecifikkespørgsmåliredegørelserne,harRambøllfaktiskindfangetmangeafdisseaspekter.Derspørgesbådeindtil ligestillingsinitiativeriforbindelsemedrekrutteringogbevillingerpåarbejdspladserne,samtomkommunerneinformererderesansatteombarselsorlov.Ligeledesspørgeskommunerneindtil,omdeharenpolitikellermålsætningforatforbedrelige-stillingenpåen lang rækkeområder (eksempelvis inden for fritidog sundhed).Det vurderes, atRambøllharspurgtindtilalledeområder,hvorkommunerneharenreelmulighedforatpåvirkeligestillingsniveauet,hvorfordetvurderes,atmåletergodt til at indfange ligestillingsindsatsen ikommunerne.
IndflydelsepåEmnerDenandenafhængigevariabel ihypotese5,6og7erdenfaktiskeprioriteringafkvindeemner ikommunerne. Til dettemål bruges kommunernes økonomiske prioritering af forskellige emnersometmålfor,ihvorhøjgradkommunernevælgeratbrugeøkonomiskeressourcerpådeområ-der,somermestsalienteforkvinderne.Dervilblivebrugtetøkonomiskgennemsnitfor2018og2019,dadetvurderessomdetmestretvisendefordeøkonomiskeprioriteringerefterdetsenestekommunalvalgi2017.Altefterhvilkeemner,dervisersigatværesalienteforkvinderneiførstedelafanalysen,vildennedelundersøge,omdererensammenhængmellemdesalienteemnerogdenøkonomiskeprioriteringafdisseemnerikommunerne.IspørgeskemaetblevemneroperationaliseretmedinspirationfraBækgaard&Kjaersundersøgel-sefra2012(Bækgaard&Kjaer:2012).BækgaardogKjaeroperationaliseredekommunalpolitiskeemner i13forskelligekategorier,mensomdetfremgikafovenståendeafsnit,har jegtilføjetényderligerekategoritilBækgaardogKjaerskategorisering;nemlig”integration”.Pånoegletal.dkerdetmuligtattrækkekommunernesøkonomiskeprioriteringpåenrækkekom-munaleområder.Hjemmesidenbrugerimidlertidenandenoperationaliseringafemnerendden,dererbrugtispørgeskemaet.Derforinddragesdeøkonomiskenøgletal,derlæggersigtættestopoperationaliseringenispørgeskemaet.Nedenforhvertnøgletalerdetkortpræciseret,hvadmåletbl.a.indbefatter:
Kapitel3:Metode
Side38af97
1. Udgiftertilbyudvikling,boligogmiljøi. Indbefatter bl.a. udgifter til jordforsyning, faste ejendomme, fritidsområder, kirkegårde,
i. Indbefatterudgiftertilbl.a.idrætsanlæg,samttilskudtilforeningerogklubber.Somdetfremgårafovenståendenøgletalkandeikkeoverføresdirektetildenoperationaliseringafemner,somfremgårafspørgeskemaet.Dekandogvirkesomproxierformangeafdeområder,derspørges indtil i spørgeskemaet.Nogleafkoblingerneermereellermindre ligetil,somf.eks.emnet”bibliotek”,derkoblestil”udgiftertilbibliotek”.Andreerimidlertidmindreåbenlyse,someksempelviskoblingenmellememnet”handicapogpsykiatri”ogudgiftsposterne;”børnmedsær-ligebehov”og”voksenhandicap”.Itabel3.3.2.2erinddragetenkortoversigtover,hvordanem-nernefraspørgeskemaetkoblestiludgiftsposterneovenfor.
UdgiftertilsportogfritidVeje UdgiftertiltransportoginfrastrukturMiljø Udgiftertilbyudvikling,boligogmiljøKollektivtrafik UdgiftertiltransportoginfrastrukturAdministrationpåRådhuset UdgiftertilcentralledelseogadministrationSundhed Udgiftertilsundhedsydelsereksl.medfinansieringErhvervsfremmendeaktiviteter -Note: Emnerne ”Integration”, ”Beskæftigelse” og ”Erhvervsfremmende aktiviteter” er ikkemålt, hvorforder ikke kan analyseres på politikernes økonomiske prioritering af disse emner. Somanalysen senere vilvise,eringenafdissetreemnersalienteforkvinderne,hvorfordetikkegårudoveranalysen.
3.3.2.2DeuafhængigevariableDetouafhængigevariableerandelenafkvinder ikommunerneskommunalbestyrelserogpådepolitisketopposter.Topposter indbefatter: borgmesterposten, 1. viceborgmesterposten, 2. viceborgmesterposten,rådmandsposter(Aarhus,OdenseogAalborg)ogenpostsomformandforétellerflereudvalg.Ianalysengøresderbrugaf tal fra2013og2017.Grunden til,atdergøresbrugaf tal frabåde2013og2017er,atligestillingsredegørelserneogdeøkonomiskeprioriteringerikkeeropgjortidesammeår.Eftersomdenseneste ligestillingsredegørelseblevudfærdiget i2017,erdetkommu-nalpolitikerne,derblevvalgt i 2013,derharhaft indflydelsepå ligestillingsredegørelserne, fordideterdem,derhar væretmed til atudfærdigedem.Omvendtbrugesderøkonomiskemål fra2018/2019,hvordeterdesenestvalgtepolitikere,derharhaftindflydelsepådeøkonomiskeprio-riteringer.Dekvindeligeandeleikommunernesbestyrelser/byråderfundetpåwww.noegletal.dk,derførerstatistikover,hvormangekvinderdervælgesindidekommunaleforsamlingervedhvertkommu-
Kapitel3:Metode
Side40af97
nalvalg.Dataforsamtligetoppostererfundetpåderespektivekommunershjemmesider.Dogharkommunerneikkeopgørelserover,hvemderbesadhvilkepolitisketopposteriforrigevalgperio-de.Dissedataoptræderikkepåkommunerneshjemmesider,hvorforjegtogkontakttilKommu-nernes Landsforening, Danske Kommuner, Danmarks Statistik, Nyhedsmagasinet ”Danske Kom-muner”ogØkonomi-ogIndenrigsministerietforathøre,omdehavdedatapå,hvemderbesadhvilkeposterundersidstevalgperiode.JegfiksvarfraNyhedsmagasinet”DanskeKommuner”,dersendtemigdatapåkommunernesformandsposter.Herigennemfikjegadgangtilenkønsfordelingblandtudvalgsformændenefra2013-2017.GennemenartikelpåDRfandt jegdesudenborgme-sterfordelingenvedvalgeti2013(DR:2013).Denkvindeligeandelafborgmesterposterneogfor-mandskaberneerkodetsomtopposteri2013.Detharikkeværetmuligtatfåindsigtikønsforde-lingenblandt 1. vice- og 2. Viceborgmestre, hvorfor disse ikkeoptræder imålet for topposter i2013.Ifølgendetabelsesdecentraletendenserforandeleneikommunalbestyrelserneogpåtop-posterneihenholdsvis2013og2017:Tabel3.3.2.3–Centraletendenserfordeuafhængigevariable Gennemsnit Standardafvigelse Min. Max.2017:Kvindeligandelikommu-nalbestyrelser
3.4BortfaldsanalyseogmodelspecifikationIndenopgavenbevægersigoverianalysenafresultaterne,erdetvigtigtatknytteennotetilpåli-delighedenafundersøgelsen.Undersøgelsensinferensvilderfordebatteres,hvoreftermodelspe-cifikationernevilblivepræsenteret.Iforholdtilspørgeskemaundersøgelsenerdetvæsentligtatsepå,omdenindsamledestikprøveerrepræsentativogdermedkangeneraliserestildensamledepopulation,hvilketogsåerdetmanipolitologienkalderinferens.Detereksempelvissværtatundgåetselvselektionsbias,hvordeterbestemte typer af politikere, der vælger at svare.Det kan føre til systematiske skævheder i re-spondentsammensætningen,derpotentieltkanbetydemetodiskefejlslutninger.Såfremtdetteertilfældet,vildetovervejes,omskævhederneerstorenok til,atdeskalopvejesvedhjælpafenvægtningafbestemteobservationsgrupper.Foratseomrespondentsammensætningenafspejlerpopulationen, er der udvalgt fire variable, hvor det ermuligt at undersøge eventuelle bortfald.Dissevariableerkøn,alder,partioguddannelse.Dererkørtci-testspåallefirevariableforatse,omstikprøvensandelkaninfererestildensamledepopulation(Sønderskov:2011,98-101).Køn: Som bekendt er der 32,8% kvinder blandt danske kommunalpolitikere. I stikprøven udgørdenkvindeligeandel31,7%.Enci-testviser,atandelenistikprøvenharetkonfidensintervalmel-
Kapitel3:Metode
Side42af97
lem28,9%og34,6%,hvilketrummerpopulationensandelpå32,8%,hvorforstikprøvenkaninfere-restildensamledepopulation.Alder:Gennemsnitsalderenforvalgtekandidatervedkommunalvalgeti2017låpå51,4år.Inær-værendeundersøgelse liggergennemsnittet for respondenternepå53,4år.Konfidensintervalletforstikprøvenliggermellem52,7og54,2år,hvilketerenanelseoverpopulationsgennemsnittet,hvorforstikprøvenikkekaninfereresdirekte.Aldersgennemsnittetistikprøvenerimidlertidsåtætpåpopulationsgennemsnittet,atderikkegøresyderligereveddette.Parti:Itabel3.4.1.sesenoversigtoverpartiernesrepræsentationistikprøven.Tabel3.4.1.Bortfaldsanalyseafparti Population Procentaf
ILiberalAlliance 28 1,15% 9 0,9% -0,22ODanskFolkeparti 223 9,2% 79 8% -1,2VVenstre 688 28,3% 246 24,8% -3,5ØEnhedslisten 102 4,19% 59 5,9% +1,7ÅAlternativet 20 0,82% 10 1% +0,2Andre 97 4% 44 4,4% +0,4Ialt 2.432 100% 993 100% Note:Derer40manglendeværdierpådennevariabel.Kongruenseneropgjortiprocentpoint.Somdetsesitabellenerderstoroverensstemmelsemellemandelenafrespondenterfradefor-skellige partier og andelen af kommunalpolitikere på landsplan (populationen). Det største ud-svingerenunderrepræsentationafpolitikerefraVenstre,somligger3,5procentpointunderpar-tietsandel ipopulationen.Enci-testpåVenstreviseretkonfidensintervalpå22,1%til27,5%,ogdapopulationensandelliggerpå28,3%betyderdet,atstikprøvensandelafVenstre-politikereikkekan infereres til den samlede population af Venstre-politikere. Dog ligger andelen af Venstre-politikere ikkebekymrende langtfrapopulationens,hvorforder ikkegøresyderligereveddenneunderrepræsentation.YdermereerderenlilleoverrepræsentationafpolitikerefraSF.Konfiden-sintervalletliggerherpå5,4til8,5%,hvilketogsåerenanelseoverpopulationensandelpå5,2%.
Kapitel3:Metode
Side43af97
De resterende partier er derimod fint repræsenteret i stikprøven, hvorfor det vurderes, at dersamletsetikkeharværetetsystematiskbortfaldafrespondenterpåparti-variablen.Uddannelse:Itabel3.4.2.sesenoversigtoverrespondenternesuddannelsesmæssigerepræsenta-tionistikprøven:Tabel3.4.2.Bortfaldsanalyseafuddannelse Population Procentaf
Uoplyst 20 0,8% 10 1% +0,2Ialt 2.432 100% 1039 100% Note:Kongruenseneropgjortiprocentpoint.Nårdetkommertiluddannelse,erstikprøvenderimodikkesåletatinfereretilpopulationen.Derer en stor underrepræsentation af faglærte, en mindre underrepræsentation af folkeskole-uddannede,ogen letoverrepræsentationafpersonermedenmellemlangog languddannelse istikprøven.En ci-test af kategorien ”faglært” viser, at variablens konfidensinterval ligger på 9,9% til 13,8%.Eftersompopulationensandelaf faglærte liggerpå28,5%,betyderdet,atder ikkekan infereresfraandelenaffaglærteidennestikprøvetilandelenaffaglærteipopulationen.Enci-testafkategorienakademisk/languddannelseviseretkonfidensintervalpå24,3%til29,7%,hvilketikkeindfangerpopulationensandelpå18,5%.Enci-testafkategorienmellemlanguddannelseviseretkonfidensintervalfra37,7%til43,7%,hvil-kethellerikkeindfangerpopulationensandelpå30,1%.Derudovererderenmindreunderrepræsentationafrespondentermedenfolkeskoleuddannelse,hvorenci-testviseretkonfidensintervalfra4,7%til7,6%,hvilketerunderpopulationensandelpå8,5%.Deterkunrespondentermedenstudentereksamen,dererfintrepræsenteretistikprøven.
Kapitel3:Metode
Side44af97
Detkankonkluderes,atdetikkekanladesiggøreatinfererestikprøvensobservationerpåuddan-nelses-variablentildensamledepopulation.Respondenterneistikprøvenharethøjereuddannel-sesniveauendpolitikerneipopulationen.Dervilblivetagethøjdefordettevedatvægteuddan-nelsesvariablenianalyserne,såvægtenmatcherpopulationensandel.Hveruddannelsesgruppevilblivetildeltenvægt,dermatcherderesandelipopulationen.Statatilladerimidlertidikke,atmanbruger fixed effects i samme regressioner som vægtning, hvorfor vægtning vil bruges i kontrol-estimationerforatse,omdetændrerpåkoefficienterneellersignifikansniveauerneideoriginaletests.Resultaterneherafvilbliveafrapporteret inoterneunderhvertabel.Defulderegressions-outputskandesudentilgåsviadetonlineappendiks.
3.4.1ModelspecifikationogforudsætningstestsIundersøgelserne,hvordenafhængigevariabelermetriskskaleret,gøresderbrugaf lineærre-gressionmedmindste kvadraters metode (herefter omtalt som OLS), hvilket er en af demestbrugte analysemetoder inden for samfundsvidenskaben (Sønderskov: 2011, 153). For at kunnebrugedennemetode,erderimidlertidenrækkeforudsætningerderskalopfyldes,førendsikker-hedenafresultaternekanbekræftes.Denvigtigsteforudsætningeretfraværafendogenitet,hvil-ket der er taget håndomgennemden kontrollogik, der er beskrevet under afsnitteneovenfor.Endvidereerdet vigtigt, atder ikkeerudeladtevariable iundersøgelsen.Detteproblemopstårsomoftest vedbrugaf eksisterendedatasæt,der ikkeer indrettet specifikt til denpågældendeundersøgelse (Sønderskov& Stubager: 2011). Idet jeg selv har kreeret det datasæt, der dannerfundamentet for analysen, vurderesdet, at der ikkeer problemermedudeladte variable. Såveludeladte variable som fravær af endogenitet er ikke forudsætninger, der kan testes statistisk,hvorfordevurderes teoretisk. Til gengældkander køresnogle statistiske forudsætningstestpå:linearitetiparametrene,fraværafindflydelsesrigeobservationer,normalfordeltefejlled,varians-homogenitet/homoskedasticitet,ogetfraværafstærkmultikollinearitet.DisseforudsætningstestskøresallepåOLS-regressionerne,hvoreftereventuellebrudpåforudsætningernevilbliverappor-teretsomfodnoterianalysen.Foratsikreenpræcismåling,brugesderrobustestandardfejlogfixedeffectsialledemodeller,der gør brug af surveydata. Fixed effects kontrollerer for kommunale forskelle som kultur, ind-komstniveauogandrefaktorer,derkanværesærligefordenenkeltekommune.Vedbrugafden-ne specifikation sikres det, atman kan sammenligne kommunalpolitikere på Samsømed dem iFrederiksbergkommune.Nårdersamtidiginddragesrobustestandardfejl,vilindflydelsesrigeob-servationer,ogsåkaldetoutliers,blivesorteretfra.Detteerforatsikre,atdetikkeerenkeltepoli-tikere,derstyrerhelesammenhængen,menistedetengruppeafpolitikere,dererrepræsentati-veforhelepopulationen.Ligeledesunderstøtterrobustestandardfejlogsåproblemermedhete-roskedasticiteten,hvorforp-værdierneblivermereeksakte.
Kapitel3:Metode
Side45af97
IandendelafanalysenbrugesderligeledesOLS-regressionertilattestehypotese5og6.Dennegangforegåranalyseniveauetsombekendtpåkommuneniveau,hvorfordetikkeermuligtatbru-ge fixedeffects somkontrol. I stedetvil jeg inddrage relevantekontrolvariable i regressionerne.Somførbrugesderogsårobustestandardfejl.ForudenOLS-regressioner vil analysen brugemultinominel logistisk regression til analyser, hvordenafhængigevariabelerkategorisk (hypotese3).Herkander ikkekøresde samme forudsæt-ningstestssomvedOLS,dogvilderstadiganvendesrobustestandardfejl.Slutteligtvilderinddragesnogleinteraktionsmodellerforattestehypotese7.Forventningenbagdennehypoteseer,atdekvindeligekommunalpolitikereharstørstchanceforatfåindflydelsepåpolitikken,hvisdebådeharenhøjandel ikommunalbestyrelserne/byrådene,ogsamtidigbesid-deren rækkeafdebetydningsfulde topposter. Ianalysenvildemarginaleeffekterafandelepåtopposterbliverapporteretgennemmarginsplots.Modellernekantilgåsviadetonlineappendiks.
4.1.Erkvindermereoptagedeafligestillingendmænd?Denførstehypotese,derundersøges,erhypotese1:”Kvindeligekommunalpolitikerevilværeme-re optagede af ligestillingsspørgsmål, herunder ligestillingsredegørelserne i kommunerne, endmandligekommunalpolitikere”.Resultatet af denne undersøgelse er afrapporteret i nedenstående tabel, hvor den uafhængigevariabel ”Køn”ermarkeretmedblåt.Denafhængigevariabeler skaleret fra0-1ogbestårafetindeks,dermålerpolitikernesinteresseiligestilling.Tabel4.1.1.Testafhypotese1:KønsbetydningforligestillingsinteresseVariabel Model1Køn 0,15(0,01)***Generation60’er-generationenX-generationenY-generationenZ-generationen
Tabellenviser,at”Køn”harenstatistisksignifikantkoefficientpå0,15.Sombekendterkønkodetsomendikotomvariabelidatasættet,ogvariablen,dermålerligestillingsinteresseerskaleretfra0-1.Resultatetbetyder,atkvinderer15procentpointmereinteresseredeiligestillingendmænd,hvilketmåsigesatværeensubstantieleffekt.De15procentpointindikererenrelativstorforskelkønneneimellem,særligtidetderbådeerkontrolleretforgenerationseffekter,partitilhørsforholdogkommunalevariationer.Som bekendt er ligestillingsinteresse operationaliseret som et indeks, der måler alt fra ligestil-lingsengagementtilopfattelserafdeskriptivogsubstantivrepræsentation.Foratsikre,atkorrela-tionenikkeerdrevetafetbestemtaspektafligestillingsmålet,erovenståendeanalyseogsåkørtmedhvert enkelt item (se appendiks, afsnitA.3.). I allemodellerneer der statistisk signifikantekorrelationerikvindernesretning.Detfaktum,atkvindeligepolitikereermereoptagedeafligestil-lingisåbredenforstand, indikerer,atkvindeligepolitikeresomgruppeharensærlig interesseiligestilling,somadskillersigframandligepolitikeres.Ydermerevisertabellenentydelighøjre-venstre logik,hvorvenstreorienteredepolitikereervæ-sentligtmereoptagedeaf ligestillingendhøjreorienteredepolitikere.Socialdemokratieterbrugtsom referencekategori, og flere partier adskiller sig signifikant fra Socialdemokratiet på dettespørgsmål.EksempelviserpolitikerefraEnhedslisten14procentpointmereoptagedeafligestillingend politikere fra Socialdemokratiet. Samtidig er politikere fra Liberal Alliance 30 procentpointmindreoptagedeafligestillingendpolitikerefraSocialdemokratiet.Dissepartipolitiskeforskelleerinteressante,menvilikkebehandlesyderligereidettespeciale,dadegårudenfordettespecialesinteressefelt.Påbaggrundafresultaternekandetkonkluderes,atderfindesklarstøttetilhypotese1;Kvinderermarkantmereoptagedeafligestillingendmænd.Foratføreenparalleltilteorienbetyderdet,atkvinderersignifikantmereoptagedeafførsteordenskvindeinteresser.
Ifølgeteorienforventesdet,atemnerne”Børnepasning”,”Ældre”,”Handicap&Psykiatri”og”Sko-le”vilværemeresalienteforkvindersomfølgeafkulturelleårsager.Allefireemnerhørerunderkategorienvelfærdsemner.For at sikre en solid test af hypotesen, er der sombekendt valgt 2 forskellige items til atmålemændogkvindersvægtningaf14emner.Førstharpolitikerneskulleangivederes1.,2.,og3.pri-oritetud frahvilkeemner,de finder vigtigst.Herefterharde skulleangive,omhvertemnebørfyldemereellermindrepådenpolitiskedagsorden.Tildetførsteitemerdetvigtigtatnævne,atprioriteringen ikke betyder, at kvinder skal finde velfærdsemnerne vigtigere end andre emner,menatvelfærdsemnernegennemsnitligtrangererhøjereforkvinderendformænd.Eksempelviskanenkvinderangere”miljø”somdetvigtigstepolitiskeemneisinkommune,mensamtidigvæg-te ”skole” som det næst-vigtigste og ”børnepasning” som det tredje vigtigste emne. Så længekvindernesamletsetvægtervælfærdsemnernehøjereendmændene,vilderværefundetstøttetilhypotese2.Resultaternefradetoanalyserervistiensamlettabel(tabel4.2.2.).Model1angi-verresultaterneaf14individuellet-testspådeprioriteredeemner,ogmodel2viserresultaternefra 14 OLS-regressioner. For overskuelighedens skyld er kontrolvariablenes koefficienter fra re-gressionerneikkevist,menkansesiappendikset(afsnitB.1).Tabel4.2.2.Testafhypotese2:Kønsbetydningforemnerssaliens
3SignifikanstestforsamletkategoriskvariabelerbaseretpåF-testimodel2.Model2erdesudenkørtmedenvægtpåuddannelse,mendetteændrede ikkepå signifikansniveauerneeller koefficienternes retning.Defulderegressionsoutputsmedvægtningkansesiappendikset(B.2).Dererkørtforudsætningstestspåalle14regressionerimodel2.Ifåaftestenevarderlidtproblemermednormalfordelte fejlled, indflydelsesrigeobservationeroghomoskedasticitet, hvorforder er brugt robustestandardfejliallemodellerne.
Kapitel4:Analyse
Side49af97
Tabel4.2.2.viseromdererkønsforskellepå,hvilkeemnerderprioriteresafmændogkvinder.Foroverskuelighedensskyldertabellenfarvekoordineret,sådeblå farverøverstrepræsentererem-ner,derersalienteforkvinder,mensdefiregrønnerækkernederstrepræsentereremner,derersaliente formænd.De to grå rækker repræsenterer emner, der saliente for kvinder,men kun imodel2.Dehvideemnerimidtenerikkemeresalientefordetenekønfremfordetandet.Ibeg-gemodellerskalkoefficienternetolkespåenskalafra0-1.Det interessante ved tabellen er, at kvinder ermere tilbøjelige til at findeemnerne ”Børnepas-ning”, ”Handicap& Psykiatri” og ”Sundhed” salient. Dette bekræftes gennem to forskelligemålmed to forskelligemetoder. I beggemodeller er kvinder statistisk signifikantmere optagede afdisseemnerogsynes,atdeskaltildelesmereopmærksomhedendmændgør.Ifølgeteorienfor-ventedesdetsomsagt,atemnerne”Skole”,”Børnepasning”,”Handicap&Psykiatri”og”Ældre”,villeværeområder,somsærligtkvindervilleværeoptagedeafgrundetkulturelleforskellemellemkønnene.Deterdelvistkorrekt,atkvinderermereoptagedeafdisseemner,da”Børnepasning”og”Handicap&Psykiatri”rangererhøjerepåkvindernesdagsorden.Dogstriderdetmodhypote-sen,atkvinderikkeersignifikantmereoptagedeaf”Skole”og”Ældre”.Ligeledesvarderikketeo-retiskbelægforattro,atkvinderskulleværemereoptagedeaf”Sundhed”endmænd,dadeteretområde,derpåvirkerdetokønligemeget.T-testenviserdesuden,atemnerne”Miljø”,”Veje”,”AdministrationpåRådhuset”og”Erhvervs-fremme”ermestsalient formænd.Model2viserdesuagtetatder ikkeersignifikante forskellemellemkønnenepådisseemner,hvorfordetvurderes,atdenneforskel ikkeerstærknoktil,atdetkankonkluderes,atdisseemnerkonsekventermeresalienteformændendforkvinder.Detsamme kan siges om emnerne ”Kollektiv trafik” og ”Integration”, som kun var signifikante forkvinderneimodel2.Detvurderes,attrendenerikkestærknoktil,atdisseemnerkankarakterise-ressom”kvindeemner”,hvisdeikkeersignifikanteibeggemodeller.Hypotese2kandelvistbekræftes.Derersignifikantekønsforskellepå,hvilkeemner,derersignifi-kantefordetokøn.Teoretiskforventedesdet,atkvindervilleværemereoptagedeafemnerne”Børnepasning”,”Handicap&Psykiatri”,”Skole”og”Ældre”,dadetteeremner,dereroperationa-liseretsomandenordenskvindeinteresser.Derfandtesimidlertidkunempiriskstøttetil,atkvinderersignifikantmereoptagedeaf”Børnepasning”og”Handicap&Psykiatri”.Empiriskvistedetsigyderligere,atkvinderogsåfinder”Sundhed”meresalientendmænd.Hypotese2kanderfordel-vist bekræftes, fordi der er statistisk signifikante kønsforskelle på flere emner, men ikke i fuldoverensstemmelsemedde teoretiske forventninger. I det følgende vil der skelnesmellem ”vel-færdsemner”,nårderrefererestildeteoretiskfunderedeemnerog”kvindeemner”,nårderrefe-rerestildeempiriskfunderedeemner.Detteervigtigtfornæstedelafanalysen,hvordertagesudgangspunktideempiriskfunderedeemner.
Kapitel4:Analyse
Side50af97
4.2.1.Udvidettestafhypotese2Hypotesetestenkanudvidesvedenanalyseaf,omdererbestemteudvalg,somkvinder isærliggradplaceres i eller ønsker at være i.Det er forventeligt, at der vil væreenoverensstemmelsemellememnerne,somkvinderneeroptagedeaf,ogudvalgsområderne,somkvindernetildagligengagerersigi.Hviskvinderkonsekventarbejderforudvalg,ellerønskeratarbejdeforudvalg,derbeskæftiger sigmed ”Børnepasning”, ”Sundhed” og ”Handicap& Psykiatri”, viser det, at der ernogle stærke tendenser på tværs afmeget forskelligemål, hvilket bakker yderligere op om, atkvinderharemner,somersærligtsalientefordem.I tabel 4.2.2er resultaterne fra27 regressionsoutputsmellemkønoghenholdsvismedlemskab,formandspostogønsketomatsiddeibestemteudvalgvist.Ialleregressionererderkontrolleretforsammekontrolvariablesomtidligere.Defulderegressionsoutputskansesiappendikset(B.3).Foroverskuelighedensskyldersignifikanteresultaterikvindernesretningigenmarkeretmedblåt,menssignifikanteresultaterimændenesretningermarkeretmedgrønt.Tabel4.2.2.Udvidettestafhypotese2:Kønsbetydningformedlemskab,formandspostogønsketomatsiddeiforskelligeudvalg
4SignifikanstestforsamletkategoriskvariabelerbaseretpåF-test.Dererdesudenkørtenpost-estimationmedenvægtpåuddannelseforalle27outputs.Vægtningenændredeikkenævneværdigtpåkoefficienter-neellersignifikansniveauerne forstørstedelenaf resultaterne.Dogblev formandsposterne forsundheds-ogældreudvalgsignifikanteforkvindermedkoefficienterpå0,04(0,02)*og0,03(0,01)*.Detteskyldesdogmedstorsandsynlighed,atderikkekanbrugesrobustestandardfejlsamtidigmedvægtning.Regressions-outputsmedvægtpåuddannelsekansesiappendikset(B.4).Dererkørtforudsætningstestspåalleregressionerne.Inogleregressionervarderproblemermednormal-fordelte fejlled, indflydelsesrige observationer, og homoskedasticitet, hvorfor der er brugt robuste stan-dardfejliallemodeller.
Udvalg Medlemskab Formand ØnskeSocialudvalg(inkl.handicapogpsykiatri)
Tabel4.2.2.bidragermedenyderligereindsigtikvindeligepolitikeresprioriteringogarbejdemedkommunalpolitiske emner. Den fortæller, om der er en sammenhæng mellem de emner, somkvinderfindersalienteogderesplaceringikommunernesudvalg.Detforventes,atkvinderihøje-regradvilværeplacereti”Børnepasningsudvalg”,”Sundhedsudvalg”og”Socialudvalg”,fordideteremner,somkvindernerangererhøjereendmændene,ogsamtidigerdetemner,desynes,derburdeværemeredebatomikommunerne.Sermanpåresultaterneitabellen,erdetteogsåtil-fældet. Kvinder ønsker, og er også signifikant hyppigere,medlem af ”Socialudvalg”, ”Børnepas-ningsudvalg”og”Sundhedsudvalg”.Overraskendenokønskerkvinderogsåihøjeregradmedlem-skabaf”Ældreudvalg”påtrodsaf,atdetikkeeretsalientemneforkvinderne.Ligeledeserkvin-dersignifikantofteremedlemaf”Skoleudvalg”,påtrodsaf,attestenovenforharvist,atdethver-keneretsalientemneforkvinderne,elleretudvalgdeihøjeregradønskermedlemskabaf.Dereraltså ingen kønsforskelle på, hvemder ønsker at sidde i ”Skoleudvalgene”,men alligevel sidderkvindernemed11procentpointoftereidisseudvalg.Kiggermanpåformandsposterne,harkvinderkunenstatistisksignifikantstørrechanceforatvæ-reformændfor”Socialudvalgene”.Hererdetinteressant,atdeikkeharensignifikantkorrelationpå ”Børnepasningsudvalgene” eller ”Sundhedsudvalgene” eftersom disse udvalg både er nogle,somkvinderneihøjeregradermedlemaf,ønskeratværemedlemaf,ogerudvalgderbehandleretemne,derersærligtsalientforkvinderne.Deterinteressant,atderpåtrodsafennogenlundeoverensstemmelsemellemkvindernesønskerogderesfaktiskemedlemskaberafudvalgene,ikkeerenoverensstemmelse,nårmansammenlignermedfordelingenafformandsposter.Samlet kandet konkluderes, at emnerne ”Børnepasning”, ”Handicap&Psykiatri” og ”Sundhed”empirisksetmåkarakteriseressomkvindeemner,fordidissetreemnerssalienserstatistisksigni-fikanteforkvinderideførstetotests.Derudoverharkvinderneetønskeomatfåpolitiskindfly-delsepådisseemner,ogsidderogsåhyppigereiudvalg,derbeskæftigersigmeddisseemner.Påtværs af firemeget forskellige items: prioritering, fokus,medlemskab og ønsker, har kvindernesignifikanteresultaterpå”Børnepasning”,”Handicap&Psykiatri”og”Sundhed”,hvorfordetsynessikkertatkonkludere,atdissekankarakteriseressom”kvindeemner”.Deterdesudeninteressant,atkvinderneharsignifikantflereformandsposteri”Socialudvalgene”,men ikke i ”Børnepasningsudvalgene” og ”Sundhedsudvalgene”. Yderligere varetager kvindeligekommunalpolitikereihøjeregradopgaverindenfor”Skole”,påtrodsaf,atdeikkeønskerdettemereendmænd.Dettefundvidnerom,atderernogleforventningertil,at”Skole”eretkvinde-emne,hvilketogsåvarenteoretiskforventningidettespeciale,menempirienviser,atdetteikkeer tilfældet.Pådennebaggrundkandetkonkluderes,atder findes støtte tilhypotese2.Derersignifikanteforskellepå,hvilkeemnermændogkvindereroptagedeafogønskeratarbejdemed,hvilketsespåtværsafmegetforskelligemål.Grundetandreforhold,erdedogkunibegrænsetomfangistandtilatomsættedenneinteressetilformandsposterirelevanteudvalg.
Børn: Sammenlignet med mænd har kvinder en tendens til at vælge muligheden ”Andet” påspørgsmåletom,hvaddererdenbedsteløsningiforholdtilatforbedremindrebørns(1-5år)triv-selogudviklingikommunen.Kvindertrykkersignifikantoftereafi”Andet”fremforvalgmulighe-derne: ”En bedre normering i daginstitutionerne”, ”Opkvalificering af medarbejderne i form afefteruddannelse”, og ”Mereprivatisering af daginstitutionerne, såder kommerøget konkurren-ce”.Atkvinderneihøjeregradvælgerattrykke”Andet”,fortællerimidlertidintetomderespoliti-skepræferencepådettespørgsmåliforholdtilmænd,da”Andet”ikkekankarakteriseressomenpolitisk præference på samme måde som eksempelvis ”bedre normeringer”. De identificeredeforskellegiversåledesikkeanledningtilatkonkludere,atkvinderharensærligpolitiskpræferencepådettespørgsmål.Detfortælleristedet,atkvindermuligvisermereitvivlom,hvaddeskalsva-re,ellerogsåhardebehovforatsvaremerenuanceretpåspørgsmåletendmænd.Medandreordvidesdetikke,hvadderergrundentilderespræferencefor”Andet”.Ældre:Sammenlignetmedmændharkvinderigenentendenstilatvælge”Andet”fremforandresvarmulighederpådettespørgsmål.Herblevdebedtomattagestillingtil,hvaddererdenbedsteløsning i forhold til at forbedrehjemmeplejen i kommunen. Kvinder har en statistisk signifikanttendenstilatvælge”Andet” fremfor:”Mereudliciteringafopgaver tilprivate firmaer”,”Størrefokus på inddragelse af familierne”, ”Flere ansatte i hjemmeplejen og på plejehjemmene” og”Størreinddragelseafteknologiskeløsninger”.Somovenforfortællerdetteosintetomkvindernespolitiskepræference,atdevælgeratkrydseafi”Andet”.Dogviserregressionenenpræference-forskel,hvorkvinder ihøjeregradønsker ”Flereansatte ihjemmeplejenogpåplejehjemmene”fremfor”Mereudliciteringafopgavertilprivatefirmaer”.Koefficientenherersignifikantmedenp-værdipå0,036.Detteerdenenestestatistisksignifikanteforskelmellemmændogkvinder,somberørerendecideretpolitiskpræference,ogdermeddirektetalerimodhypotese3.Skole:Påspørgsmåletom,hvaddemener,atderkangøresforatforbedreskolegangenforbørnogungeikommunen,erderingenstatistiskepræferenceforskellemellemmændogkvinder.Detkanderforkonkluderes,atkvinderikkeharandreholdningertildetteemneendmænd.Samlet kan det konkluderes, at demultinominelle logistiske regressioner ikke viser grund til atafvisehypotese3.Udaf30muligepræferenceforskellemellemmændogkvindererderkun8sig-nifikanteforskelle,ogherafer7itilbøjelighedentilatvælge”Andet”,somikkeerenpolitiskposi-tion.Kuniénsammenligningerderenreelpræferenceforskelmellemmændogkvinder.Denneopståriforholdtilældre,hvorkvinderforetrækkerenbedrenormeringoverforprivatisering.Detsynesderforsikkertatkonkludere,atkønnetikkeerafgørendeforpolitikernespræferencer,hvor-forhypotese3kanbekræftes.
Kapitel4:Analyse
Side54af97
4.4.Sammenhængsmålforinteresser,emnerogpræferencerDen fjerdehypotese lyder: ”Kvinder vil værehomogene i deres opfattelser, når det kommer tilinteresser,mindrehomogenenårdetkommertilemner,ogmindsthomogeneiforholdtilpræfe-rencer”.Hypotesenantager,atkvindersdiversitetviløgesitaktmed,at”kvindeinteresser”bevægersigfraniveau1 ”Interesser” ned til niveau3 ”Præferencer”. Testen af dennehypotese foregår vedensammenligningafresultaternefradeforrigetrehypotesetests,ogkanderforsessomenopsam-lingshypotese.Tabel4.4.1.Testafhypotese4:Kvindersinternediversitet ResultatH1:Interesse Storenighedmellemkvinderom,atligestillingervigtigt.H2:Emne Dererforskelpåmændogkvindersprioriteringerafvisseemner.Kvinderprio-
H3:Præference Kvinder tilkendegiver ikkepolitiskeholdninger, sommeningsfuldt eller syste-matiskafvigerframænds.
Iogmed,atdeterlidtforskelligeformerfortests,dererkørtianalyserneafhypotese1,2og3,erdetsværtatsammenlignekoefficienterneidetretests.Detkandogkonkluderes,atdererstørstforskel påmænd og kvinders interesse i ligestilling, hvor kvinder konsekvent vægter ligestillinghøjereendmænd.Kvinderermegetenigeom,atligestillingervigtigt.Faktiskerkvindersåenigeomdette,atforskellenmellemmændogkvinderersignifikant,selvnårderkontrolleresforkom-munaleforskelle,generationseffekterogpartitilhørsforhold.Iforholdtilemnernessaliensblevforskellenmellemmændogkvinderlidtmindre,eftersomdervisersigetblandetbillede,hvornogleemnerermeresalienteforkvinder,ogandreemnererme-resalienteformænd,samtidigmed,atdereremner,somerligevigtigefordetokøn.Hersesdet,atkvinderdifferentierersigframændpåemnersom”Børnepasning”,”Sundhed”og”Handicap&Psykiatri”,menatkvindereksempelvisikkeermereinteresseredei”Skole”og”Ældre”endmænd.Kongruensenkvinderimellemersåledesenanelsemindre,nårdetkommertilemner,endnårdethandleromenoverordnetligestillingsinteresse.I testen af den tredje hypotese bekræftes forventningen om, at kvinder ikke er anderledes framænd,nårdetkommertilpolitiskepræferencerpåspecifikkespørgsmål.Herkanman ikketaleom”kvindepræferencer”,fordikvindererligesåinterntuenige,somdeerenigemedmænd.
Kapitel4:Analyse
Side55af97
Det interessante ved testenafhypotese4er, at der fremkommeretmerenuanceretbilledeafkvinder somgruppe.Detkanbekræftes,atderernogleoverordnede interesserogemner, somkvindererenigeom,mensamtidigerderogsåpolitiskeholdninger,somkvinderdifferentierersigpå.Sammenlignetmedmænderkvinderbådeendistinktgruppe,samtidigmedatdeikkeeran-derledesframændpåpolitiskeholdningertilspecifikkeproblemstillinger.Altefterhvilketniveauaf”kvindeinteresser”derfokuserespå,vilmanaltsåfindevariationerikvindersinterneogekster-nekonvergens.Repræsentationenafkvinderikommunalpolitikserudtilatbetydemerefordags-ordensfastsættelsen end for policy-positionerne, når man ser på deres afslørede prioriteter ogpolitiskeholdninger i spørgeskemaet.Hvaddettehar afpolitiske konsekvenser, vil næstedel afanalysentagefatpå.
Del2
4.5.Hardenkvindeligeandelafkommunalpolitikerebetydningfordenførtepolitik?Idennedelafanalysenerdetkvindernesfaktiskeindflydelse,dereromdrejningspunktet.Hypote-se5lydersombekendt:”Jostørreandelkvinderudgørafetbyrådellerenkommunalbestyrelse,destohøjereprioritereskvindeinteresser(interesserogemner)ikommunen”.Detantages,atandelenafkvinderharbetydningfor,omkvinderfårindflydelsepådenførtepoli-tikikommunen.Eftersom andelen af kvinder i kommunalbestyrelserne både forventes at påvirke kommunernesligestillingsengagement(førsteordenskvindeinteresser)ogderesøkonomiskeprioriteringafkvin-desalienteemner (andenordenskvindeinteresser), testeshypotesenvedhjælpaf tounderanaly-ser.Førstvilresultaterneafkvindernesbetydningforkommunernesligestillings-scorerblivepræ-senteret,hvorefteretnytafsnitvilbehandlekvindernesbetydningfordeøkonomiskeprioriterin-ger.
Konstant -59,5(48,4) -67,1(54,3) -58,5(48,3) -61,9(54,5)R2 0,179 0,158 0,182 0,155Note:*p<0,05;**p<0,01;***p<0,001.(to-sidett-test).N=98.Ustandardiseredekoefficientermedrobu-stestandardfejliparentes.5Somdet fremgåraf tabellen,harkvindernesandel i kommunalbestyrelserne i2013 ikkehaftenbetydningforkommunernesscoreriligestillingsredegørelserne.Detsesimodel1og2,atenstig-ning i andelenaf kvinderpå1procentpointharmedførtpositiveeffekter for scorerne i ligestil-lingsredegørelserne for både personaleområdet og på kerneydelser. Effekterne er imidlertid såsmå,atdeertættepåatværeubetydelige.Imodel3og4erkoefficienternelidtstørre,meniennegativ retning.Dette indikerer,at kommunermedmereend30%kvinder i kommunalbestyrel-sernescorerdårligereendkommunermedunder30%kvinder,hvilkettalerstærktimodhypote-sen. Igenerkoefficienternedog relativt små, sådetkandiskuteres,hvor storeneffektandelenreelthar.Ydermereeringenafdefirekoefficienterstatistisksignifikante.Detkanderforkonklu-deres,atandelenafkvinder ikkeharhaftbetydningforkommunernesprioriteringafkvindeinte-resseriforholdtilligestilling,hvorfordennedelafhypotesenmåafvises.
5Indbyggertalogsamletbudgeterskaleretsomdefaktisketalikommunen.Socioøkonomiskindeksgårfra0,53-1,80ogserviceniveaugårfra0,92-1,09.Herbetyderenværdiover1,atkommunenharethøjereso-cioøkonomisk indeks/serviceniveau end de øvrige kommuner, og omvendt hvis værdien er under 1. Forbeggemål gælder det, at en lav værdi er ligmed en velhavende kommune. Forudsætningstestene visteproblemermedlinearitet iparametreneognormalfordeltefejlled,hvorfordererbrugtrobustestandard-fejl.
Somdetfremgåraftabel4.5.2.erdersignifikantekorrelationermellemkøn,ogønsketomatprio-riterefleremidlertil”Børnepasning”,”Handicap&psykiatri”og”Sundhed”.Koefficienterneviser,atkvinderihøjeregradendmændønskeratbrugepengepådisseemner,hvilketbekræfterpræ-missenforhypotese5;kvinderønskerihøjeregradendmændatbrugeflerepengepåkvindesali-enteemner.Eksempelviserder9procentpointsforskelpåmændogkvinder,nårdetkommertilspørgsmåletom,hvorvidtderskalbrugesflerepengepåhandicapogpsykiatri.Hererkvinderne9procentpointmeretilbøjeligetilatønskeenopprioriteringafdetteemne,hvilketmåsigesatværeensubstan-tielforskel.Ydermerevisertabellen,atkvinderogsåønskeratbrugeflereressourcerpå”Skole”,”Ældre”og”Kollektivtrafik”,hvilketerretinteressant,eftersomdetikkeerområder,somkvinderneellersgårmereopiendmænd.Hvaddettebetyder,liggerudenfordettespecialesinteresseområde,ogvilderforikkebehandlesyderligereher.Detkankonkluderes,atpræmissen forhypotese5kanbekræftes,hvorfordetnuer relevantatundersøge, omandelen af kvinder har betydning for prioriteringen af emnerne i kommunernesøkonomiskepolitik.Ifølgehypotesenvilandelenafkvinderikommunalbestyrelsernehaveenbetydningfordenøko-nomiskeprioriteringafandenordenskvindeinteresser.Nærmerebestemtbetyderdetenpriorite-ringafdeemner,derersalienteforkvinderne,ogsomdesamtidigønskeratbrugefleremidlerpå. Disse emner er ”Børnepasning”, ”Handicap& Psykiatri” og ”Sundhed”. Det forventes, at enstigningiandelenafkvindervilføretilenstigningiressourcerallokerettilområderne.Resultater-neafdennetestfremgåraftabel4.5.3.
Imodel1-3gårdetigenforallefireudgiftsposter,atandelenafkvinderikkeharsignifikantekoef-ficienter.Dogkanmandiskutere,hvorvigtigtsignifikansniveaueteridennesammenhæng,daderikkeertaleomenstikprøvemendenfaktiskepopulation.Konventionenindenforpolitologiener,atmanforetagersignifikanstestspåsitdata,meniogmed,atderidennekontekstarbejdesmedpopulationsdata,kandetogsåværeinteressantatbeskrivemønstreneindenforpopulationenafkommuner.Medpopulationsdatasomdetteerdetaltsåikkekundenstatistiskesignifikans,menogså den substantielle sammenhæng, der er interessant. Her kan koefficienternes størrelse ogretningbrugestilatbeskrivesammenhængenemellemkønogøkonomiskeprioriteringeridanskekommuner.Tabellenviser,atandelenafkvinder ikommunalpolitikharstørstbetydningfordenøkonomiskeprioriteringafdagtilbud.Hvergangandelenafkvinderøgesmed1procentpointbrugesder29,5kronermerepådagtilbudikommunenpr.indbygger.Detmåsigesatværeenrelativstoreffekt.Til at illustrere dette kanHorsens Kommunebruges someksempel. I kommunen er der 90.370indbyggere.Hvisandelenafkvindeligepolitikerestigermedblot1procentpointiHorsens,betyderdetenøkonomiskopprioriteringafdagtilbudmedialt2.665.915kr.ikommunen8.Samtidigvisermodel2,atandelenafkvinderogsåharbetydningforudgifternetilvoksenhandi-cap, der stigermed 13,2 kr. pr. personmed handicap for hver procentvis stigning i andelen afkvinder.Omvendt falderdenøkonomiske støtte tilbørnmedsærligebehovmed9kr.pr.barn,hvilketpeger idenmodsatte retning.Koefficienten for sundheder så lav,atandelenafkvinderikkekansigesathaveeneffektpådenneudgiftspost.Imodel4-6erandelenafkvinderinddragetsomendummy-variabelmedenskillelinjepå30%,dadeterher,teorienforventer,atkvinderneharmulighedforatfåindflydelse.Model4-6bidragermedretinteressanteindsigter.Fordetførsteerkoefficienternefordagtilbudoghandicappositiveimodel4og5,hvilketbetyder,atderbrugesflerepengepådisseområder,hvisderermereend30%kvinderikommunalbestyrelserne.Imodsætningtilmodel2visermodel5,atderbrugesflerepengepåbørnmedsærligebehov,nårderermereend30%kvinderikommunalbestyrelsen.Koef-ficienten fordagtilbudbliverderudoversignifikant imodel4,hvilketunderbygger forventningenom, at andelen af kvinder har betydning for prioriteringen af dette emne. Samtidig strider detimoddeteoretiskeforventninger,atderbrugesfærrepengepåsundhed,nårdenkvindeligeandeloverstiger30%.Detkankonkluderes,atandelenafkvindeligepolitikereharbetydningfordenøkonomiskepriori-teringafdagtilbudikommunerne,hvorenhøjandelkvindererligmedenhøjøkonomiskstøttetildagtilbud. Dette ses tydeligst i model 4, hvor dummy-variablen viser en signifikant forskel påkommunermed færrevs. flereend30%kvinder.Omvendtviserkoefficienterne for sundhed,atderbrugesfærrepengepådetteemne,nårderkommerflerekvinderindikommunalbestyrelser-ne. I forholdtilemnet”Handicap&Psykiatri”sesderetblandetbillede,damodel2viser,aten
4.6.Ermagt=indflydelse?Andelenafkvindeligekommunalpolitikereeraltså ikkenoktil,at”kvindeinteresser”og”kvinde-emner”bliverprioriteretikommunerne.Spørgsmåleternu,omdetharenbetydningforkommu-nernesprioriteringer, at kvindernebesidderen størredel af topposterne.Hypotese6 lyder: ”Jofleretopposterderbesiddesafkvinder,jomerevilkvindeinteresser(interesserogemner)priori-teresikommunen”.Somførundersøgeskorrelationernemellemkvindernestopposterogkommunernesscorerilige-stillingsredegørelserne først (tabel4.6.1.).Dernæstpræsenteres resultaterne fradeøkonomiskeprioriteringer(tabel4.6.2.).
4.6.2.Førerflerekvinderitoppentilandreøkonomiskeprioriteringer?Spørgsmåleternu,omdetharenbetydningfordeøkonomiskeprioriteringer ikommunerne,atderkommerflerekvinderindpåtopposterne.Resultaterneheraffremgåritabel4.6.2.:9Indbyggertalogsamletbudgeterskaleretsomdefaktisketalikommunen.Socioøkonomiskindeksgårfra0,53-1,80ogserviceniveaugårfra0,92-1,09.Herbetyderenværdiover1,atkommunenharethøjereso-cioøkonomisk indeks/serviceniveau end de øvrige kommuner, og omvendt hvis værdien er under 1. Forbeggemålgælderdet,atenlavværdierligmedenvelhavendekommune.Forudsætningstestenevistelidtproblemerift.kerneydelser,hvordererproblemermedlinearitetenognormalfordeltefejlled.Ibeggemo-dellererderbrugtrobustestandardfejlforenekstrarobusttest.
Endnuengangsesdet,atderikkeerstatistisksignifikantesammenhængemellemdeuafhængigeogafhængigevariableimodellerne.Imodel1-3,hvordenuafhængigevariabelermetriskskaleret,er koefficienterne ydermere relativt små. Ikke desto mindre, er det ret interessante fund, derfremkommeritabellen.Tabellenviser,atnårkvinder får fleretopposter, falderdenøkonomiskestøttetilalleemnerpånærdagtilbud.Detgårigenpåtværsafmodellerne,at”Handicap&Psykiatri”og”Sundhed”ned-prioriteres i taktmed,at kvinder fåradgang til flere topposter i kommunerne.Koefficienten forvoksenhandicaperdogpositivimodel2,mendakoefficientenersålille,ogstandardfejlensåstor,vurderessammenhængenatværeikkeeksisterende.Deter ret interessant,atdernedprioriteresmidler til ”Handicap&Psykiatri”og”Sundhed”,nårflerekvinderkommertilmagten,dadettalerstærktimoddenteoretiskeforventningihypotesen.Somnævnt er koefficienterne dog relativt små, hvisman ser påmodel 1-3. Ligeledes er det fåkommuner,der trækker sammenhængene formodel4-6,hvorfordeter sværtat tolkepådissemodeller.Denenestepositivekoefficientder taler forenhypotesebekræftelse,erkoefficienten fordagtil-bud.Menogsåherer koefficienten relativt lille imodel 1, hvilket indikerer en ikkeeksisterendesammenhæng.Koefficientenfordagtilbuderstørreimodel4,hvordergøresbrugafendummy-variabeltilatmåleforskellenepåkommunermedfærreogflereend30%kvinderitopposterne.Dennekoefficientkanindikere,atandelenafkvinderpåpolitisketopposterkanfåbetydningfordenøkonomiskeprioriteringafdagtilbud,mendakoefficientenerinsignifikant,erdetikkenogetderkankonkluderesmedsikkerhed.Detkankonkluderes,atkvindersadgangtilpolitisketopposterikommunerneikkeharenoverbe-visendeeffektpåkommunernesengagementindenforligestilling.Ligeledesviserresultaterne,atkvindersadgangtiltopposterharmegetsmåeffekterpåkommunernesøkonomiskeprioriteringerafkvindesalienteemner,hvorafnogleeriennegativretning.Hypotese6måderforklartafvises.
4.7.Hvadskerdernårkvinderbådeermangeogharmagt?Analysenafhypotese1og2 viser, at kvinderønskerenandenpolitik endmænd,bådenårdetkommertilligestillingogdeøkonomiskeprioriteringerafemnerne”Sundhed”,”Handicap&Psyki-atri”og”Børnepasning”.Samtidigtviseranalysenafhypotese5,atandelenafkvinderikkeharenselvstændigeffektpåprioriteringenafdisseområder,bortsetfradagtilbud,hvorandelenafkvin-derharbetydningfordeøkonomiskeprioriteringer,nårdererflereend30%.Testenafhypotese6viseryderligere,atandelenafkvinderitoppositionerikkehardenforventedeeffekt.Faktisksynessammenhængenomnogetatværedenmodsatteendforventet.Kvinderitoppenførertilbespa-
Kapitel4:Analyse
Side65af97
relserpåkvindesalienteemner.Dereraltsåetmodsætningsforholdmellem,hvadkvinderneøn-skerpolitisk,ogdétdefårgennemførtipraksis.Detledertildettespecialessyvendeogsidstehypotese,derlyder:”Kvindersindflydelsepåkom-munernespolitikforøges,nårdebesidderenstorenandelafpladserneikommunalbestyrelsernesamtidigmed,atdeogsåbesidderenstorandelaftopposterneikommunen”.Dennehypoteseforventereninteraktionseffektmellemtopposterogandele,hvoreffektenafdeneneforudsætterentilstedeværelseafdenanden.Såledesforventesdet,atandelenafkvinderfårstørrebetydning,nårderogsåermangekvinderipolitisketopposter,fordikvindernekanstøttehinandenpåtværsafhierarkiskeskel.Tilattestedenneinteraktionshypotese,erderudførtseksinteraktionsmodellermedet interaktionsledbestående af andele og topposter. Interaktionsmo-dellernekansesiappendiksetonline(tabelG.1.1–tabelG.1.6).Ifigur4.7.1.erdervistseksmar-ginsplotbaseretpådisseinteraktionsmodeller:
Iovenståendefigurermarkererdenrøde linjey-aksens0-punkt.Destiplede linjer indikerer95%konfidensintervaller.X-aksenviserkvindernesandelafdepolitisketopposter,mensy-aksenviserdemarginaleeffekteraf andelenaf kvinder i kommunalbestyrelserne for forskelligeniveauerafkvindeligetopposterpådeseksafhængigevariable.Ialleinteraktionsmodellerneerinteraktionsleddetinsignifikant.Interaktionseffektenbliverkortva-rigtsignifikantpå”Udgiftertildagtilbud”,hvordemarginaleeffekterafandelenafkvinderikom-munalbestyrelserneharsignifikantekorrelationer,nårderermellem30og60%kvinder itoppo-sterne.Denneeffektbliverdoginsignifikantigen,nårkvindernebesiddermereend60%aftoppo-sterne.Nårdetersagt,gåralleinteraktionsleddeneimidlertididenforventederetning.Ialleseksmodel-lererinteraktionsleddenepositive,hvilketvidnerom,atdenpositivesammenhængmellemande-lenafkvinderogprioriteringerneafkvindeinteresserbliverstærkere,nårkvindeligekommunalbe-styrelsesmedlemmersuppleresafflerekvinderipolitisketopposter.Demarginaleeffekterafdenkvindeligeandelhardesudenforskelligehældningerogkoefficienterideseksmarginsplot.Somdetsesøverstifiguren,harinteraktionsleddetkunenmegetlillebetyd-ningforscorerneiligestillingsredegørelserne.Demarginaleeffekterermegettættepå0,hvorfordet vurderes, at andelen af kvinder ikke får større betydning for kommunernes scorer i ligestil-lingsredegørelserne,nårdererflerekvinderitoppen.Substantieltbetyderdet,atkvinderneitop-penogkvinderneikommunalbestyrelserneikkeunderstøtterhinandeniatfåmereligestillingindikommunerne.Demarginaleeffekteriforholdtildeøkonomiskeprioriteringervidneromlidtstørreinteraktions-effekter. Særligt på udgiftsposterne til dagtilbud, børn med særlige behov og voksenhandicap,pegerkoefficienternepåsubstantielleinteraktionseffekter.Herfårdenkvindeligeandelikommu-nalbestyrelsernemereatsigeiforholdtildeøkonomiskeprioriteringer,nårdererkvinderpåpoli-tisketoppostertilatunderstøttedem. Igenbørdetunderstreges,ateffekterne ikkeerstatistisksignifikante,hvorfordetteikkekankonkluderesmedstatistisksikkerhed.I forholdtilsundhederkoefficienternesåsmå,atmanikkekantaleomensubstantiel interakti-onseffekt.Samletviserinteraktionsmodellernetegnpå,atkommunernefåropprioriteretdekvindepolitiskeemner,nårderbådeermangekvinderikommunalbestyrelserneogpådepolitisketopposter.Dererdogingeneffekt,hvismanserpåkommunernesligestillingsengagement.
Deropståretbilledeaf,atkvindeligepolitikeredifferentierersigframandligepolitikere,fordidegårmereopiligestilling,ogharnogleandreemner,derersalientefordem.Samtidigviserresulta-terne,atdisseforskelleikkekommertiludtrykikommunernesfaktiskepolitikiforholdtilligestil-ling og den økonomiske prioritering af kvindesaliente emner. Det blev forventet, at kvindernesandelikommunalbestyrelserneogderesadgangtilpolitisketoppostervillebetydeenoppriorite-ringafkvindeinteresserikommunerne,mendettekanikkebekræftespåbaggrundafresultater-ne.Dogviserinteraktionsmodellerne,atandelenafkvinderikommunalbestyrelserneogitoppo-sternekanspillepositivtsammeni forholdtilkommunernesprioriteringerafsærligt”Dagtilbud”og”Handicap&Psykiatri”.Inæsteafsnitvilresultaternesvaliditetblivediskuteret.
Kapitel5:Diskussion
Side69af97
Kapitel5:DiskussionIdetteafsnitvilresultaternefraanalysedelenblivediskuteret.Medudgangspunkt ienmetodiskdiskussion,harafsnittettilhensigtatfølgeoppå,hvorforviserderesultater,vigør.Eftersomfør-stedelafanalysen stort set kunnebekræftehypoteserne, vilder ikke lægges størrevægtpåatdiskuteredisse.Istedetlæggesfokuspåandendelafanalysen,dervisteoverraskenderesultateriforholdtildeforventninger,derblevopstilletihypoteserne.Islutningenafdetteafsnitvilanaly-sensopfyldelseafdegenerelleforskningskriterierdesudenblivediskuteret.
5.1.OverraskenderesultaterianalysensandendelAndendelafanalysen leder ikke tilenentydigbekræftelseaf,atkvindeligekommunalpolitikerefårindførtdenpolitik,degårindfor.Sermanbortfraudgifternetildagtilbud,pegedetesteneafhypotese 5og 6 på, at andelen af kvindeligepolitikere ikkenødvendigvis fører til en forskel påkommunernes ligestillingsengagement eller økonomiskeprioriteringer.Dette kander være fleregrundetil.Fordetførstekandetsimpelthenskyldes,atsammenhængeneikkeeksisterer,enmu-lighedmanikkemåsebortfra.Detkanogsåvære,atsammenhængeneikkeerblevetmåltopti-malt,hvorforhypotesebekræftelserneudebliver.Ietforsøgpåatoptimeremålingsvaliditetenblevder inddragetendummy-variabel forhenholdsvisandeleog topposter i analysen. Ifølge teorienom kritiskmasse, kunneman forvente en treshold-effekt omkring 30% kvinder, hvorfor skelletblevsather.Herviserresultaterne,atandelenafkvinderharbetydningfordeøkonomiskepriori-teringer af dagtilbud i kommunerne,mens koefficienterne på de øvrige poster ikke leder til enbekræftelseafhypoteserne.Dogskerdernogetinteressantitestenafhypotese7,hvordetunder-søges,omderereninteraktionseffektmellemandelenikommunalbestyrelserneogpåtopposter-ne. Selvom resultaterne ikke er signifikante, viser der sig alligevel positive interaktionseffektermellemandelenafkvinderikommunalbestyrelserneogandelenafkvinderipolitisketopposterikommunerne.Disse interaktionseffekterersærligtstore i forholdtilprioriteringerneafemnerne”børnepasning”og”handicap&psykiatri”.Somnævntimetodeafsnittet,kandeinsignifikanteresultaterværeetudtrykfor,atpopulationenafkommunererrelativlille,ogatderkunerenlillevariationpådecentraleuafhængigevariable(andeleogtopposter).Detersværtatfåsignifikanteresultatermedenpopulationpå98kommu-nersamtidigtmed,atkommunerneikkeafvigersåmegetfrahinandenpåvariablene.Andelenafkvinderliggerigennemsnitpå32,8%,ogharenstandardafvigelsepå8,4.Udoveratvariationenerlav,erdetogsåkunfåkommuner,derharenkvindeligandelover30%,somifølgeteorienerven-depunktetforpolitiskindflydelse.Dererydermerekunénkommunei2017ogtoi2013medetkvindeligtpolitiskflertal.Detkanogsåværeenforklaringpådenmanglendeeffekt,fordidetude-lukkermulighedenforatse,hvadderskermedpolitikken,nårkvinderfårflertalikommunalbesty-
Kapitel5:Diskussion
Side70af97
relserne.Demanglenderesultaterkanmedandreordværeetsymptompå,atdenkvindeligean-delikommunerneikkeerhøjnoktil,atmanreeltkanudtalesigomdenkvindeligeandelsbetyd-ning.Denneforklaringsynesrealistisk,hvismanserpåkoefficienternefordekommuner,derharmereend50%kvinderikommunalbestyrelserne.Sammenlignermanscorernepåligestillingsredegørel-sernei2013forHillerødogGentofte,derhavdehenholdsvis51,9og57,9%kvinderikommunal-bestyrelserne,med alle de resterende kommuners scorer, ligger disse to kommuner væsentligtover de resterende kommuners placering i redegørelserne. I en model, hvor der inddrages endummy-variabelmedenskillelinjepå50%kvinder,erkoefficientenydermerestatistisksignifikantforkerneydelser,hvorkoefficientenliggerpå34,5medenrobuststandardfejlpå11,9(seappen-diks,tabelE.2.1).Gårvitildeøkonomiskeprioriteringeri2017sesderligeledesstoreeffekterpåudgifternetildagtilbud,voksenhandicapogsundhed,hvorGentofteadskillersigmærkbartfraderesterende kommunermed hensyn til de økonomiske opprioriteringer af disse områder (se ap-pendiks,tabelE.2.2).Resultaterneindikerer,atdetkanhaveenstorbetydningforkommunernespolitik,atkvinderfårflertal ikommunalbestyrelserne.Nårdetersagt,erdet imidlertidsværtattolkesåmegetpådisseresultater.DerkanværesærligeomstændighedervednetopHillerødogGentoftekommune,somikkeerindfangetafdeinddragedekontrolvariable,ogsomerårsagentil,atdissekommunerafvigersåmegetfradeandrepåvariablene.Jegvilderfornøjesmedatkon-kludere,atderertegnpå,atderskernogetinteressantift.depolitiskeprioriteringerikommunermedetkvindeligtpolitiskflertal,menatmanikkekanvidenogetmedsikkerhed,sålængederikkeerflerekommuneratinfererefra.Iforlængelseheraferallemodelleriandendelafanalysenogsåkørtudeneventuelleindflydelses-rige observationer for en ekstra robust test. Detændrede ikke nævneværdigt ved resultaterne,hvilketvidnerom,atdetikkeerenkeltekommunerderharstyretsammenhængeneimodellerne.Eftersomdetersværtatfåsignifikanteresultaterunderdeovennævnteforhold,synesdetekstrastærkt, at der fremkommer en tendens i forhold til de økonomiske prioriteringer af dagtilbud ikommunerne.Hererderensignifikantsammenhængmellemkvindersandelogprioriteringenafdagtilbud,nårderinddragesendummy-variabel,derskillerved30%.Samtidigviserinteraktions-modellerneensignifikantmarginaleffektafandelen,dererpositiv,nårkvinderharmellem30og60%aftopposterne.Detsynesderforsikkertatkonkludere,atdenkvindeligeandelikommunal-bestyrelserogikommunaletopposterharenbetydningfordeøkonomiskeprioriteringerafdag-tilbud.Detsammekan imidlertid ikkesigesomdeøvrige fund idennedelafanalysen,derudelukkedeviserinsignifikanteresultater.Omvendtsynesdetforkertatafvisehypoteserne,såfremtdeinsig-nifikanteresultatereretudtrykfor,atovennævnteforholdspænderbenforsignifikantefund.Isåfaldvilledetbetyde,atkorrektehypoteserfejlagtigtafvises.Resultaternebørderfortolkesmedforsigtighed.Det kan blot konstateres, at resultaterne i denne undersøgelse ikke giver grobundfor,atmanmedsikkerhedkankonkludere,atandelenafkvindererrelaterettilkommunalpolitiskeprioriteringer. Samtidig viser resultaterne i interaktionsmodellerne, at der er en tendens til, at
Kapitel5:Diskussion
Side71af97
kvindeligepolitikere i kommunalbestyrelserne får indflydelsepå særligtdeøkonomiskepriorite-ringer,hvisdesamtidigtunderstøttesafkvinderipolitisketopposter.Dererstærkeindikationer,mender krævesenmereomfattendeundersøgelseafdisse sammenhænge, førenddeentydigtkanbe-ellerafkræftes.
5.2.OpfyldelseafforskningskriterierneSpecialets fornemmestehensigtharværetatbidragetilvoresvidenompolitiskrepræsentation,samt den verdensomspændende forskning inden for køn og politik. Enmåde at teste, hvorvidtdetteerlykkes,ervedatdiskuterespecialetsopfyldelseafenrækkeforskningskriterier(BøghAn-dersen:2012).BøghAndersenpegerpå,atsærligtfirekriterierbøropfyldes,førmankantaleomvalid forskning;højmålingsvaliditet,høj internvaliditet,høj reliabilitetoghøjgeneraliserbarhed(ibid.:97).Samtidigpointererhundog,atdetkanværesværtatleveoptilalleforskningskriterierpåéngang.Detbedstemankangøre,eratværeåbenomkringsineprocedurer,såandrekankig-geén i korteneog replicereundersøgelsen, såfremtder skullevære lysthertil (ibid.:112).Gen-nemsigtighedenerforsøgthøjnetidettespeciale,vedatalleovervejelserharværetlagtfremlø-bende.Herundererderlagtensærligvægtpåatvisedemetodisketil-ogfravalg.Ligeledeserderlavet et online appendiks, hvor de fulde regressionsoutputs kan tilgås, hvilket giver læseren enmulighedforatsedepræsenterederesultaterisamspilmeddeøvrigevariableskoefficienter.Der kan identificeresenklar sammenhængmellemkønogpolitikernes interesse i ligestillingogbestemteemner,hvilketindikererenhøjinternvaliditetiundersøgelsen.Mendaderidenneun-dersøgelsearbejdesmedtværsnitsdata,erdetikkemuligtatstuderekonkretekausalslutninger.Imodsætning til eksperimentelle designs er det ikkemuligt atmanipuleremed den uafhængigevariabelfordernæstatmåleeffekternepådenafhængige(BøghAndersenet.al.:2012).Hvorvidtdereksistererenmekanisme,derforbinderkønmedinteresserog/ellerprioriteringer,kanderforikkeafgøresmedsikkerhedidennetypeundersøgelse.Reliabilitetenispecialetersikretgennemetgennemarbejdetspørgeskemadesigniførstedelana-lyse.Iandendelanalyseerderbrugtmål,someropgjortpåsammemådefrakommunetilkom-mune.Ligestillingsredegørelserneogdeøkonomiskeprioriteringereropgjorteftersammefrem-gangsmådeiallekommunerunderledelseafLigestillingsministerietogØkonomi-ogIndenrigsmi-nisteriet. Det vurderes derfor, at der ikke er problemermed specialets reliabilitet, som er for-holdsvishøj.Målingsvaliditetenerderimodmerediskuterbar.Pådenenesideerderbrugttidpåatoperationa-liseredeteoretiskeforventningerpåenmåde,sådekantestesempirisk.Dervurderesatværegodoverensstemmelsemellemteoriogdeoperationaliseredevariable.Detteerikkemindstforøgeti
Kapitel5:Diskussion
Side72af97
kraftaf,atdererblevetdannetetspørgeskemapræcistmeddetformålatsvarepådespecifikkehypoteser,dereropstillet idette speciale.Omvendtkanmanargumentere for, atandendelafanalysenkunneværeoperationaliseretanderledes.Istedetforatsepåligestillingsredegørelserneogdeøkonomiskeprioriteringer,kunnemanogsåhavespurtkommunerneselv,hvaddesynes,degørfor”kvindeinteresser”.Nårderervalgtnogleobjektivemål,erdetnetopforatsikre,atdetikkehandleromkommunernesoplevedeindsats,mendefaktiskeresultaterdereropnået.Idenforbindelsekanmanstadigkommemeddetargument,atandreobjektivemålkunneværemereretvisendeforattesteproblemstillingen,hvilketikkekanafvises.Dogmådetunderstreges,atderervalgtdemål,somerfundetbedstegnettilopgaven.Samletvurderesmålingsvaliditetenatværegod,fordijegmener,atjegharmåltdét,jegpåståratmåle.Etsidsteforskningskriterieereksternvaliditet,deromhandleranalysensgeneraliserbarhed.Idet-te speciale er der to oplagte generaliseringsmuligheder: national politik og udenlandskpolitik. Ispecialetharfokusliggetpåkommunalpolitik.Teorienbagspecialetsdesignerimidlertidbaseretpåartikler,derharundersøgtrepræsentationiennationalkontekst,hvorfordenneundersøgelseividudstrækningkunnerepliceresblandtdanskefolketingspolitikeresåvelsommedlemmerafan-dreparlamenter.Teoretiskvillemanforventedesammemekanismerblandtmandligeogkvindeli-geparlamentsmedlemmer somvedkommunalpolitikere,hvorforder ikke liggernogen teoretiskhindringbagenreplikationblandtdissepopulationer.Selvomderikkeernogleteoretiskehindrin-gerforenreplikationblandtdanskeogudenlandskeparlamentsmedlemmer,børmandogspåomresultaternemed stor forsigtighed.Man kunne forvente, at danskeparlamentsmedlemmer villeminde mere om danske kommunalpolitikere end udenlandske parlamentsmedlemmer grundetkulturelleforskelle.Hvorvidtdetteertilfældet,erdogetempiriskspørgsmål.
Kapitel6:Konklusion
Side73af97
Kapitel6:KonklusionMedafsætirepræsentationslitteraturenhardettespecialeundersøgtkoblingenmellemdeskriptivog substantiv repræsentation i en dansk kommunalpolitisk kontekst. Somnoget forholdsvis nytindenforrepræsentationslitteraturenharspecialetsfokusværetpå,hvordanpolitikerneskønharbetydningforderesrepræsentationsfokusogkommunernesprioriteringerpåenrækkeområder.Somdetblevpræsenteretiteoriafsnittet,erderilitteraturenenforventningom,atendeskriptivrepræsentation af kvinder vil føre til en substantiv repræsentation af kvinders interesser.Detteindebærerenpræmisom,atkvindervilhavenogleandre fokusområder somfølgeafenandenerfaringsverdenendmænd.Iførstedelafanalysenblevdettebekræftetgennemtesteneafhypo-tese1og2.Kvindergårmereopienoverordnetligestillingmellemkønnene,ogprioriterernogleandreemnerendmænd.Samtidigvistetestenafhypotese3,atkvindernesenighedophører,nårdeskal tagestilling til specifikkepolitiskeproblemstillinger.Denneviden indikerer,atkvindeligepolitikerebidragermednogetandetendmændiformafetøgetligestillingsfokusogenoppriori-teringafbestemteemnerpådenpolitiskedagsorden.Udenkvindeligepolitikerevilleligestillingogemnerne”Børnepasning”,”Handicap&Psykiatri”og”Sundhed”højstsandsynligtikkefyldeligesåmegetipolitik.Samtidigviserhypotese3,atkvindererenheterogengruppe,somogsåkanværeinterntuenigeom løsningernepåspecifikkeproblemstillinger.Pointener,atkvindernepåvirker,hvilkeområderdersættesfokuspå,samtidigmedatdedifferentierersigpåløsningerne.Iandendelafanalysenundersøgtesdet,hvorvidtkønsforskellenepåligestillingsinteresseogem-nefokusudmøntersigi,atenhøjereandelkvinderikommunernespolitisketopposterogkommu-nalbestyrelser har betydning for kommunernes ligestillingsengagement og økonomiske priorite-ringer.Hvismanserbort fradagtilbud, leder resultaterne ikke til enbekræftelseaf, at kvindersadgangtilkommunalpolitikharbetydning forkommunernes indsatspådisseområder.Eftersomderikkeerklaresignifikanteresultater,måhypoteserneafvises.Nårdetersagt,viserresultaternedognogle vigtige tendenser, som ikkemåunderkendes.Derer tegnpå, at andelenaf kvinder ikommunalbestyrelserne har betydning for den økonomiske prioritering af dagtilbud, hvor flerekvinderførertilenopprioriteringafdetteområde.Ligeledesviserinteraktionsmodellernetegnpå,at kvinderne gør en forskel for særligt dagtilbudog handicap, når der både ermange kvinder itoppenogikommunalbestyrelserne.Detkandiskuteres,hvorvidtdenmanglendesignifikanskanskyldesdennaturligebegrænsningpå98enhederogdettrodsaltbegrænsendeøkonomiskeråderumtil forskellepåtværsafkommu-nerne.Dereraltandetligenogleopgaver,somkommunerneerforpligtedetilatløse,hvilketind-skrænker deres økonomiske frihed. Ligeledes er der en lav variation på kommunernes andel afkvindeligekommunalpolitikere,somogsåkanhaveenbetydning forde insignifikanteresultater.Yderligereundersøgelserernødvendigeforatafgøreomdissemetodiskebegrænsningererafgø-rendeforkonklusionerneidettespeciale.
Kapitel6:Konklusion
Side74af97
Specialetsproblemstillinglød:”Hvordanadskillerkvindeligekommunalpolitikeresinteressersigframandliges,oghvilkenbetydninghardetfordenførtepolitikikommunerne?”.Et samlet svarpåproblemstillingenmåvære,atkvindeligepolitikeres interesseradskiller sig framandliges, når det kommer til værdier og fokusområder,men ikke er forskellige framænds påspecifikkepolitiskepræferencer.Dennenuanceringfremkommer,nårmanopdelerinteresseritreforskelligeniveauer;interesser,emnerogpræferencer.Samtidigterderikkeentydigebeviserpå,atkommunermedflerekvinderikommunalbestyrelser-ne og på topposterne fører til en andenpolitik.Dog er der stærke tendenser, der peger på, atkvindeligepolitikerefårindførtøkonomiskeopprioriteringerafdagtilbudoghandicap,særligthvisderbådeerenhøjandelikommunalbestyrelsenogpådepolitisketopposter.Specialetbidragermedenindsigti,hvordanetdeskriptivtkaraktertræksomkønkanhavebetyd-ningforpolitikeresrepræsentationsfokus.Samtidigkanspecialetsfundmedvirketilatforklaredeuenigheder,deroptræderilitteraturen,nårdetkommertilrepræsentationenafkvindeinteresser(Beckwith:2011).Énafårsagerne til,atdetermegetdivergerende resultater,manhar fundet ilitteraturen,kanhængesammenmed,atmændogkvindersinterneogeksternediversitetafhæn-geraf,hvilketniveauafkvindeinteresser,manundersøger.Analysens fund bidrager desuden med en fornyet indsigt i politisk repræsentation i en danskkommunalpolitiskkontekst. Ipolitiskedebatterhøresofteargumenterom,atdeterpolitikernesholdningerogdygtighed,derskalafgøre,hvemvælgernestemmerpå.Denneundersøgelseviserimidlertid,atdetikkeerligegyldigt,hvilkenbaggrundpolitikernehar,dadennebaggrundharind-flydelsepåpolitikernesværdierogfokusområder.Derersåatsigenoglebagvedliggendekarakte-ristikahospolitikerne,somharbetydningfor,hvaddeeroptagedeaf.Detteervigtigt,dadetfor-tællernogetom,hvorfor vi bør sepåmereendpolitiskeholdninger, når vi snakkerompolitiskrepræsentation.Afsammegrundkanundersøgelsenmedfordelspredesudtilatindbefattefleredeskriptive karakteristikaendkøn.Det kunnevære interessant at sepå,hvordanandre forholdpåvirkerpolitikernesrepræsentationsfokus.Herkunnemanbådesepåetkarakteristikaenkeltvist,menogsåhvaddersker,hvisdetkommerisamspilmedandrekarakteristika.Eksempelviskunnemanforestillesig,atenpolitikerderbådeerkvindeogharenandenetnicitetenddansk,villeprio-riterenogleandreemnerendenetniskdanskkvinde.Herkunnemanmedfordelvarierepåså-danne baggrundskarakteristika, så forskellige mønstre kan blive identificeret og sammenlignet.Det kunne være interessant, hvis fremtidig forskning inden for politisk repræsentation ville be-skæftige sigmed sådanne undersøgelser, og derigennem bidrage yderligere til vores viden omkarakteristikasbetydningforpolitiskrepræsentation.
Bilag 1: Fortegnelse over behandling af behandlingsaktivi-teter Titel på speciale: Køns betydning for politisk repræsentation i danske kommuner Uddannelse: Kandidatuddannelsen i Statskundskab på Aarhus Universitet 1 Dataansvarlig:
Formålet med dataindsamlingen er at lave en kvantitativ analyse af danske kommunalpolitikeres holdning til en række emner. Herunder om der er forskel på kvindelige og mandlige politikere i deres interesser, emnesa-liens og præferencer.
3 Kategorier af personer, hvis data indgår i specia-let
Folkevalgte kommunalpolitikere i alle danske byråd og kommunalbestyrel-ser.
4 Kategorier af personop-lysninger
Alder, køn, holdninger, ideologier, interesser.
5 Kategorier af modtagere af personoplysninger
Aarhus Universitet, studieadmini-stration, underviser og vejleder, eks-tern censor.
6 Tidspunkt for sletning af personoplysningerne
Data vil blive slettet efter bedømmel-sen af specialet, hvilket vil sige i løbet af juli måned 2019.
7 Til sikker opbevaring vil der blive anvendt følgen-de program.
Stata og Qualtrics.
Bilag2
Side80af97
Bilag 2: Spørgeskema Tak fordi du vil deltage i spørgeskemaundersøgelsen til mit speciale på Aarhus Universi-tet! Før vi går i gang er jeg imidlertid forpligtet til at informere dig om dine rettigheder som re-spondent, samt indhente samtykke fra dig, så jeg kan behandle dine oplysninger. Som det kan læses i samtykkeerklæringen vil dette foregå under fortrolige forhold. Information til den registrerede Efter reglerne i persondataforordningen skal den studerende som dataansvarlig informere de registrerede personer om deres rettigheder i forbindelse med behandlingen af oplys-ningerne. Den studerende registrerer og behandler personoplysninger med hjemmel i per-sondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra a). Følsomme data, dvs. helbredsdata eller data om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagfore-ningsmæssigt tilhørsforhold registreres, og behandles med hjemmel i persondataforord-ningens artikel 9, stk. 2, litra a). Begge regler giver adgang til at behandle oplysninger, når den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke. Behandling og opbevaring Den studerende behandler personoplysningerne fortroligt. Oplysningerne vil blive opbeva-ret indtil specialet er bedømt og klagefristen i forbindelse med bedømmelsen er udløbet. Videregivelse af oplysninger Oplysningerne vil ikke blive videregivet til andre, medmindre der er givet samtykke hertil. Dataindsigt Registrerede personer kan når som helst rette henvendelse til den studerende med hen-blik på at få kopi af oplysningerne. Berigtigelse af oplysninger Hvis den registrerede person mener, at der er registreret forkerte oplysninger, kan man bede den studerende om at berigtige oplysningerne. Det vil sige, at den studerende retter oplysningerne eller noterer, at oplysningerne er forkerte og registrerer de rigtige oplysnin-ger. Den registrerede person har krav på, at den studerende ser bort fra oplysningerne indtil det er afgjort, hvilke oplysninger der er rigtige. Tilbagekaldelse af samtykke og sletning af oplysninger Hvis den studerende har indhentet et samtykke fra den registrerede person til at behandle oplysningerne, vil den registrerede til enhver tid kunne tilbagekalde samtykket. Den stude-
Bilag2
Side81af97
rende kan derfor ikke fortsætte med at behandle oplysningerne efter samtykket er trukket tilbage. Den registrerede har ret til at få slettet oplysninger, som den studerende har regi-streret om den pågældende, hvis oplysningerne ikke længere er nødvendige til det formål, de blev indsamlet. Oplysningerne skal også slettes, hvis den registrerede tilbagekalder samtykket til behandlingen, eller hvis oplysningerne ved en fejl er blevet behandlet ulovligt. Den registrerede har ikke krav på sletning af oplysninger, som er arkiverede efter arkivlo-vens regler i universitetets arkivsystem. Klage til Datatilsynet Registrerede personer kan klage over behandlingen af oplysningerne til Datatilsynet på mail: [email protected]. Efter at have oplyst dig om dine rettigheder vil jeg nu bede dig om at tage stilling til, om du kan give samtykke: Jeg giver hermed samtykke til, at studerende Amalie Dahlerup Hermansen må behandle oplysninger om mig i forbindelse med sin uddannelse på Aarhus Universitet. Mine person-oplysninger vil indgå i ovennævnte speciale. Jeg giver samtykke til, at:
• mine oplysninger må behandles i specialet. • mine oplysninger må videregives til Aarhus Universitet og til en eventuel ekstern
censor i forbindelse med vejledning og bedømmelse. • mine oplysninger må offentliggøres i anonymiseret form i forbindelse med offentlig-
gørelse af projektet eller specialet. Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage med virkning for fremtiden. Ønsker du en kopi af samtykkeerklæringen sender jeg den gerne til dig. Begge forespørgsler sker via hen-vendelse til denne mail: [email protected]
o Ja, jeg giver mit samtykke
Bilag2
Side82af97
De første tre spørgsmål vedrører dine baggrundskarakteristika.
Hvilke kommunaludvalg sidder du i? Bemærk at valgmulighederne er inddelt i kategorier, der ikke nødvendigvis svarer til nav-nene på udvalgene i din kommune. Vælg derfor de kategorier, der passer bedst.
Formand Medlem Hverken formand eller medlem
Arbejdsmarkeds/beskæftigelsesudvalg o o o
Børnepasning/daginstitutionsudvalg o o o
Kultur/fritidsudvalg o o o
Skoleudvalg o o o
Socialudvalg (inkl. handicap og psyki-atri) o o o
Sundhedsudvalg o o o
Teknik- og Miljøudvalg o o o
Ældreudvalg o o o
Økonomiudvalg o o o
Bilag2
Side84af97
Hvis du frit kunne vælge de udvalg, som du gerne ville være medlem af, hvilke skulle det så være? (Prioriter de tre vigtigste for dig. Du må vælge mellem alle valgmulighederne, uagtet om du i forvejen er medlem af udvalget eller ej). Bemærk at valgmulighederne er inddelt i kategorier, der ikke nødvendigvis svarer til nav-nene på udvalgene i din kommune. Vælg derfor de kategorier, der passer bedst på dine ønsker.
1 2 3
Arbejdsmarkeds/beskæftigelsesudvalg o o o
Børnepasnings/daginstitutionsudvalg o o o
Kultur/fritidsudvalg o o o
Skoleudvalg o o o
Socialudvalg (inkl. handicap og psyki-atri) o o o
Sundhedsudvalg o o o
Teknik- og Miljøudvalg o o o
Ældreudvalg o o o
Økonomiudvalg o o o
Bilag2
Side85af97
Hvordan synes du, at dine muligheder er for at påvirke byrådets/kommunalbestyrelsens beslutninger på dine udvalgsområder?
o Rigtig gode
o Gode
o Hverken eller
o Dårlige
o Rigtig dårlige
o Ved ikke
Hvordan synes du, at dine muligheder er for at påvirke byrådets/kommunalbestyrelsens beslutninger uden for dine udvalgsområder?
o Rigtig gode
o Gode
o Hverken eller
o Dårlige
o Rigtig dårlige
o Ved ikke
Bilag2
Side86af97
Hvor ofte ytrer du dig på byrådets/kommunalbestyrelsens møder?
o Næsten hver gang
o For det meste
o Nu og da
o Sjældent
o Aldrig
o Ved ikke
Hvor ofte ytrer du dig på partigruppemøderne?
o Næsten hver gang
o For det meste
o Nu og da
o Sjældent
o Aldrig
o Ikke relevant
o Ved ikke
Bilag2
Side87af97
Hvilket parti er du valgt ind for?
o Enhedslisten
o Socialistisk Folkeparti
o Socialdemokratiet
o Alternativet
o Radikale Venstre
o Venstre
o Konservative
o Dansk Folkeparti
o Liberal Alliance
o Nye Borgerlige
o Kristendemokraterne
o Lokalliste
o Andet
Bilag2
Side88af97
De næste spørgsmål handler om, hvilke emner, du synes, er vigtige.
Hvilke af de følgende emner er du mest optaget af? (Vælg de tre vigtigste for dig)
1 2 3
Skole o o o
Børnepasning o o o
Ældre o o o
Handicap og psykiatri o o o
Beskæftigelse o o o
Bibliotek o o o
Integration o o o
Idræt og kultur o o o
Veje o o o
Miljø o o o
Kollektiv trafik o o o
Administration på Rådhuset o o o
Sundhed o o o
Erhvervsfremme o o o
Bilag2
Side89af97
Mener du, at der er for lidt, tilstrækkeligt eller for meget debat om følgende emner i din kommune?
Der burde være mere debat om dette emne
Der er tilpas debat om dette emne
Der er for meget de-bat om dette emne
Skole o o o
Børnepasning o o o
Ældre o o o
Handicap og psykiatri o o o
Beskæftigelse o o o
Bibliotek o o o
Integration o o o
Idræt og kultur o o o
Veje o o o
Miljø o o o
Kollektiv trafik o o o
Administration på rådhuset o o o
Sundhed o o o
Erhvervsfremmende aktiviteter o o o
Bilag2
Side90af97
Mener du, at kommunen bør bruge flere/færre ressourcer på nedenstående områder i 2020 sammenlignet med 2019? (Tag venligst stilling til samtlige områder)
Kommunen bør bruge flere ressourcer
Kommunen bruger tilpas ressourcer
Kommunen bør bruge færre ressourcer
Skole o o o
Børnepasning o o o
Ældre o o o
Handicap og psykiatri o o o
Beskæftigelse o o o
Bibliotek o o o
Integration o o o
Idræt og kultur o o o
Veje o o o
Miljø o o o
Kollektiv trafik o o o
Administration på Rådhuset o o o
Sundhed o o o
Erhvervsfremmende aktiviteter o o o
Bilag2
Side91af97
Er du tilfreds med den nuværende prioritering i din kommunes budgetaftale?
o I meget høj grad
o I høj grad
o Hverken eller
o I mindre grad
o Slet ikke
o Ved ikke
Nu følger der tre spørgsmål, der relaterer sig til centrale politiske emner, som kommuner-ne har stor indflydelse på. For hvert spørgsmål vil du blive præsenteret for 4 løsninger, hvoraf du bedes vælge den mulighed, du finder mest velegnet.
Hvordan mener du, at man bedst kunne understøtte mindre børns (1-5 år) trivsel og udvik-ling i din kommune? (Vælg én løsning)
o En bedre normering i daginstitutionerne
o Opkvalificering af medarbejderne i form af efteruddannelse
o Bedre muligheder for pasning i eget hjem, såfremt forældrene selv ønsker at varetage pasningen af deres barn
o Mere privatisering af daginstitutionerne, så der kommer øget konkurrence
o Andet (skriv venligst) ________________________________________________
Bilag2
Side92af97
Hvad mener du, at man kan gøre for at forbedre ældreplejen i din kommune? (Vælg én løsning)
o Mere udlicitering af opgaver til private firmaer
o Større fokus på inddragelse af familierne
o Flere ansatte i hjemmeplejen og på plejehjemmene
o Større inddragelse af teknologiske løsninger
o Andet (skriv venligst) ________________________________________________
Hvad mener du, at man kan gøre for at forbedre skolegangen for børn og unge i din kom-mune? (Vælg én løsning)
o Øge normeringen af folkeskolelærere
o Opkvalificering af lærerne i form af efteruddannelse
o Bedre mulighed for at vælge privatskoler
o Mere autonomi til ledelsen på de enkelte skoler, således at de i højere grad selv kan tilrettelægge skolens hverdag
o Andet (skriv gerne) ________________________________________________
Bilag2
Side93af97
Sidste del af dette spørgeskema relaterer sig til ligestillingspolitiske og værdipolitiske spørgsmål i din kommune.
Synes du, at det er en god idé, at kommunen skal indsende en ligestillingsredegørelse hvert andet år til Ligestillingsministeriet?
o Ja, det er en rigtig god idé
o Ja, det er en god idé
o Hverken eller
o Nej, det er en dårlig idé
o Nej, det er en rigtig dårlig idé
o Ved ikke
Går du op i, om din kommune klarer sig godt i ligestillingsredegørelsen sammenlignet med andre kommuner?
o Ja, det er meget vigtigt for mig
o Ja, det er vigtigt for mig
o Hverken eller
o Nej, det er ikke vigtigt for mig
o Nej, det er slet ikke vigtigt for mig
o Ved ikke
Bilag2
Side94af97
Hvor væsentlige er disse værdipolitiske områder for dig?
Meget væ-sentlige Væsentlige Hverken
eller Ikke væ-sentlige
Slet ikke væsentlige Ved ikke
Ulighed på tværs af
køn o o o o o o
Ulighed på tværs af
seksualitet o o o o o o
Ulighed på tværs af etnicitet o o o o o o
Ulighed på tværs af religion o o o o o o
Økonomisk ulighed på tværs af klasser
o o o o o o
Der kan være flere begrundelser for at tilstræbe en lige fordeling af kvinder og mænd i kommunalbestyrelsen eller byrådet. Hvor enig er du i følgende udsagn?
Meget enig Enig Hverken
eller Uenig Meget uenig Ved ikke
Sammensætningen af kommunalpoliti-kerne skal afspejle
vælgerne. o o o o o o
Kvinder har en an-den baggrund, og
bidrager derfor med noget andet end
mænd. o o o o o o
Arbejdsformer og diskussionsklima
ændres. o o o o o o
Politikens indhold bliver anderledes. o o o o o o
Bilag2
Side95af97
Har du deltaget i ligestillingspolitiske aktiviteter i din kommune? Sådanne aktiviteter kan indbefatte demonstrationer, taler, deltagelse i kvindenetværk, arbejde for synliggørelsen af kvinder, deltagelse i foredrag mm.
▢ Ja, i denne valgperiode
▢ Ja, i en tidligere valgperiode
▢ Nej, aldrig
Vil du sige, at der er opnået ligestilling mellem kønnene i Danmark?
o Ja, der er i høj grad opnået ligestilling
o Ja, der er i nogen grad opnået ligestilling
o Hverken eller
o Nej, der er ikke opnået ligestilling
o Nej, der er slet ikke opnået ligestilling
o Ved ikke
Vil du betegne dig selv som feminist?
o Ja
o Nej
o Ved ikke Har du yderligere kommentarer vedrørende denne spørgeundersøgelse eller emner, den har berørt?
Invitationsmail Kære kommunalpolitiker i XX kommune, Jeg studerer statskundskab på Aarhus Universitet og er i gang med mit afsluttende speciale på kan-didaten. I mit speciale skriver jeg om danske kommunalpolitikeres virke som repræsentanter. Jeg er særligt interesseret i, om og hvordan jeres individuelle karakteristika har betydning for jeres arbejde og prioriteringer. I den forbindelse henvender jeg mig nu med et spørgeskema, som jeg håber, du har lyst til at besva-re. Spørgeskemaet er sendt ud til alle kommunalpolitikere i Danmark. Det ville være en afgørende stor hjælp, hvis du vil bruge 5 minutter af din tid på at deltage. For at få en valid un-dersøgelse har jeg brug for så bredt et udsnit af danske kommunalpolitikere som muligt. Alle svar behandles selvfølgelig fortroligt, hvorfor dine svar vil være anonymiseret og kun indgå i statistiske beregninger. Besvarer du spørgeskemaet, vil du bidrage til viden om dansk kommunalpolitik, hvil-ket, jeg håber, kan være et incitament i sig selv. Skulle du være interesseret i at læse det samlede speciale, når jeg er færdig, vil jeg hjertens gerne sende det til dig. Spørgeskemaet kan besvares på både telefon og computer, men jeg vil anbefale, at du gør det på computeren. Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte mig på denne mail. På forhånd tak for hjælpen! De bedste hilsner, Amalie Dahlerup Hermansen Kandidatstuderende i Statskundskab ved Aarhus Universitet
FørsteremindermailKære Kommunalpolitiker, Jeg henvender mig, fordi jeg tirsdag d. 19/3 sendte dig et spørgeskema vedrørende dit virke i dansk kommunalpolitik. Jeg kan se, at du endnu ikke har besvaret dette spørgeskema, hvorfor jeg sender dig denne opfølgningsmail. Jeg håber, at du kunne have lyst til at deltage i spørgeskemaundersøgel-sen. Spørgeskemaet skal bruges til mit speciale i Statskundskab på Aarhus Universitet. Det er sendt ud til alle kommunalpolitikere i Danmark. Det ville være en afgørende stor hjælp, hvis du vil bruge 5 minutter af din tid på at deltage. For at få en valid undersøgelse har jeg brug for så bredt et udsnit af danske kommunalpolitikere som muligt. Alle svar behandles selvfølgelig fortroligt, hvorfor dine svar vil være anonymiseret og kun indgå i statistiske beregninger. Besvarer du spørgeskemaet, vil du bidrage til viden om dansk kommunalpolitik, hvilket, jeg håber, kan være et incitament i sig
Bilag3
Side97af97
selv. Skulle du være interesseret i at læse det samlede speciale, når jeg er færdig, vil jeg hjertens gerne sende det til dig. Spørgeskemaet kan besvares på både telefon og computer, men jeg vil anbe-fale, at du gør det på computeren. Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte mig på denne mail: [email protected] På forhånd tak for hjælpen! De bedste hilsner, Amalie Dahlerup Hermansen Kandidatstuderende i Statskundskab ved Aarhus Universitet
SidsteremindermailKære Kommunalpolitiker, Jeg er ked at forstyrre din tid, men jeg henvender mig en sidste gang, for at spørge, om du vil delta-ge i min spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med mit afsluttende speciale i Statskundskab på Aarhus Universitet. D. 19/3 sendte jeg dig en mail med en beskrivelse af min undersøgelse, der går på, hvordan jeres individuelle karakteristika har betydning for jeres arbejde og prioriteringer. Efter at have sendt en opfølgningsmail d. 27/3 sender jeg nu en sidste mail, for at høre, om du kun-ne tænke dig at deltage. Spørgeskemaet er sendt ud til alle kommunalpolitikere i Danmark, og for at få en valid undersøgelse har jeg brug for så bredt et udsnit af danske kommunalpolitikere som mu-ligt. Alle svar behandles selvfølgelig fortroligt, hvorfor dine svar vil være anonymiseret og kun ind-gå i statistiske beregninger. Spørgeskemaet tager ca. 8 min. at besvare. Besvarer du spørgeskemaet, vil du bidrage til viden om dansk kommunalpolitik, hvilket, jeg håber, kan være et incitament i sig selv. Skulle du være interesseret i at læse det samlede speciale, når jeg er færdig, vil jeg hjertens gerne sende det til dig. Spørgeskemaet kan besvares på både telefon og computer, men jeg vil anbe-fale, at du gør det på computeren. Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte mig på denne mail: [email protected] På forhånd tak for hjælpen! De bedste hilsner, Amalie Dahlerup Hermansen Kandidatstuderende i Statskundskab ved Aarhus Universitet