BRYGGEBLADET MAGASIN NO. 14 17. SEPTEMBER 2015 ”Til en udstilling på Designmuseum Danmark skulle jeg lave et menukort. Så jeg tænkte: Hvorfor ikke lave et menukort man har lyst til at spise? Jeg bad forfatter Lone Hørslev skrive et digt bygget op over en menu, og så fandt jeg frem til en af Danmarks bedste bogtrykkere, som hjalp mig med at trykke digtet med honning ned i en dej med pulveriserede svampe.” Mød kunstneren og designeren Margrethe Odgaard – SIDE 4-5 Knækbrødsprosa Foto Fanni Baudo
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
brYGGeblaDet maGasin nO. 14 17. september 2015
”til
en u
dstil
ling
på D
esig
nmus
eum
Dan
mar
k sk
ulle
jeg
lave
et m
enuk
ort.
så je
g tæ
nkte
: Hvo
rfor i
kke
lave
et m
enuk
ort m
an h
ar ly
st ti
l at s
pise
? Je
g ba
d fo
rfatte
r lon
e H
ørsl
ev s
kriv
e et
dig
t byg
get
op o
ver e
n m
enu,
og
så fa
ndt j
eg fr
em ti
l en
af D
anm
arks
bed
ste
bogt
rykk
ere,
som
hja
lp
mig
med
at t
rykk
e di
gtet
med
hon
ning
ned
i en
dej
med
pul
veris
ered
e sv
ampe
.”m
ød k
unst
nere
n og
des
igne
ren
mar
gret
he O
dgaa
rd –
siD
e 4-
5
Kn
ækb
røds
pros
a
Foto
Fan
ni B
audo
17. september 20152
Hun elsker at bruge sin
krop aktivt. Derfor var
springet fra professionel
mimer til Muay Thai-
bokser ikke så stort for
bryggebo Linn Ziqver
Xavier: – Jeg er ret nørdet
og kan lide at øve mig i
at have fuld kontrol over
min krop
FAKTA Muay Thai er en kamp-sport, hvor både slag og spark, knæ og albuer må bruges. ✚ Man må ramme alle dele af krop-pen, undtagen skridtet, baghovedet og ryggen. ✚ Der må også bruges kast, men der er ikke gulvkamp som i judo el-ler i Mixed Martial Arts (MMA). ✚ I amatørklas-sen foregår kampene over tre runder, som va-rer to eller tre minutter. ✚ Sporten stammer fra Thailand, og dens rød-der kan spores tilbage til militærets teknikker i krige mod Myanmar (Burma) i det 16. år-hundrede. ✚ Inden kam-pens start udføres ’Wai Khru’-ritualet. Under ritualet og selve kampen bliver kæmperne stimu-leret af traditionel thai-landsk musik.
Tekst: Eleonore FenneFoto: Ricardo Ramirez
" Jeg har sommerfugle i maven, og jeg har det varmt. når jeg endelig kommer op i ringen, så
er det, som om alt slukker. Jeg kan overhovedet ikke høre noget. mine instinkter tager over.
Det er den 28-årige bryg-gebo linn Ziqver Xavier, der har varmen. Hun fortæller om sine kampe som muay thai-bokser.
– Jeg har gennemført fem offi cielle kampe det sidste halvandet år. Jeg har vundet fi re af dem og tabt én.
Det er ikke spor dårligt. men linn vil vinde alle sine kampe, og derfor træner hun målrettet og dedikeret.
– Jeg træner stort set hele tiden. Jeg løber om morge-nen i Fælleden og tager lidt styrketræning derhjemme bagefter. så træner jeg muay thai med min træner enten om morgenen eller om aftenen i klubben. Jeg hol-der kun fri om søndagen.
HvaD vil JeG?linn smiler nærmest und-skyldende.
– Jeg tror også, at det er meget godt at have en dag om ugen til at restituere.
men at sidde stille er ikke Linns spidskompetence:
– Jeg har lidt travlt. Jeg læser HF, arbejder som liv-redder i en svømmehal, og så træner jeg resten af tiden.
linn begyndte at gå til muay thai, da hun kunne mærke, at livet som profes-sionel mimer var begyndt at slide på hende.
– Der ligger rigtig meget arbejde i at leve som kunst-ner. Jeg skulle arbejde for at lave en forestilling, arbejde ved siden af for at tjene pen-ge og arbejde for at få lov til at optræde et sted. Det var
kanon meget. Jeg kunne mærke, at jeg begyndte at tabe gejsten. Jeg var nødt til at stoppe op og stille mig selv det spørgsmål: Hvad vil jeg?
Det blev til et HF-studie og kampsport. i første om-gang begyndte linn at træne Kung Fu. Hendes konkur-rencegen gjorde dog, at hun skiftede til muay thai – der er langt fl ere stævner i Muay thai end i Kung Fu.
KrOpsKOntrOllinn synes ikke, at det var en lidt atypisk overgang fra det fredelige liv som mimer til den intensive kampsport.
– Det minder egentlig me-get om hinanden. Jeg kan rigtig godt lide at studere de små bevægelser, man kan lave med sine muskler, og hvordan man kan kontrol-lere sin krop. Det var derfor en klar fordel, at jeg kendte min krop godt, da jeg star-tede med thaiboksning. nu ved jeg godt, at min træner nogle gange skælder mig meget ud, fordi jeg ikke gør, som han siger, men jeg kan godt forstå hans anvisnin-ger, hvor andre uden min kropsbevidsthed måske ville have svært ved det.
Derudover er linn vant til at stå på en scene, og pub-likummet skræmmer hende ikke.
sUpernervØs– allerede to-tre måneder efter jeg var startet til muay thai, havde jeg min første kamp. Jeg tromlede bare på med styrke, stædighed og kondition. alle mine mod-standere var teknisk meget dygtigere end jeg. så nu træner jeg meget på at for-bedre min teknik.
Linn har ikke et specielt ritual, når hun skal i ringen. Det sværeste er faktisk da-gene inden kampen.
– Jeg prøver bare på ikke at være supernervøs. Jeg
bliver nemlig så nervøs, det er helt åndssvagt og fjollet. Også fordi man to dage op til kampen helst ikke skal lave noget, men bare prøve at slappe af. Det er svært for mig. Jeg skál lave noget for at få tiden til at gå.
Men disciplineret som hun er, forholder linn sig i ro.
– så er jeg bare irriterende derhjemme og spiller klaver eller læser et eller andet.
JernrØrnår kampen endelig starter, forsvinder Linn i en trance.
– Kampen er tre runder a to minutter. Det kan føles som en evighed. når den sidste runde er overstået, er jeg helt færdig. efter min før-ste kamp havde jeg det, som om der var stukket et jernrør i halsen på mig.
linn gisper og bevæger hånden op og ned for at vise, hvor slemt det var.
– Jeg havde ikke truk-ket vejret overhovedet, helt åndssvagt. men det var sjovt, fordi jeg vandt.
lige efter en kamp er linn meget træt.
– efter mine vundne kam-pe er jeg træt, men også glad og ovenpå. men da jeg havde tabt, kunne jeg godt mærke om aftenen, da jeg skulle sove, at jeg vågnede fl ere gange og tænkte: Nu skal vi have en kamp til. Jeg vil lave det om!
Den 10. oktober deltager
linn i Dansk mesterskab i muay thai i nørrebrohallen. Om hun bliver professionel kæmper, ved hun ikke end-nu. indtil videre har hun be-sluttet at se tiden an.
– Det kunne være meget sjovt, men jeg tager én kamp ad gangen.
Fra mime til
17. september 2015 3
Kig lige, jeg er en kvie
Det holdt hårdt, men til sidst kom der syv yndige kvier på græs i Kogræsserlaugets fold på Fælleden
Tekst: Marianne BarfodFoto: Ricardo Ramirez
Nu går de og gum-ler – og selv om de kan være svære at få øje på i det høje
græs, er det en udflugt værd at besøge de fine Hereford-kvier på Fælleden.
Og hvis du ikke skulle vide det – eller hvis nogen kunne finde på at spørge dig, så er en kvie en hunko, der endnu ikke har fået en kalv.
Oprindeligt skulle fol-dens beboere have været skotsk højlandskvæg, men af forskellige årsager blev det ikke til noget, i stedet er det nu økologiske Hereford-kvier, der nyder livet i den store indhegning. De syv kvier kommer fra en økolo-gisk landmand og er opvok-set med økologisk foder og uden medicinering. De er også vant til mennesker og er høflige og venlige.
KOlOrt til Haven– Det er så godt for biodi-versiteten med sådan nogle græssende køer, siger bio-log paul maslen fra Køben-
havns Kommune og medlem af Kogræsserlauget.
– De bekæmper invasive arter og græsser ned, så vi blandt andet får spredt pile-alant, vi får et hav af gult på disse arealer næste forår, fortæller paul begejstret.
– vi har også mødt en mand, der hentede kolort til sine egne planter, og det er jo dejligt. Det var jo menin-gen med det hele. Køerne er også rigtige gode til at ska-be de bedste betingelser for snogene. snogene kryber i de dybe mudderfodspor, kø-erne laver. Det er helt perfekt for snogebestanden.
paul maslen kender de syv kvier rigtig godt, og selvom man ikke bør give dyr, man har planer om at spise, nav-ne, kalder paul alligevel fø-rerkoen for lotte.
FråDs meD plaDssyv køer på otte hektar lyder som den rene luksus for kø-erne.
– Jeg tror, at området godt kan bære flere dyr. Det kom-mer lidt an på, hvilket græs-ningstryk man vil have. lige nu er vi i gang med learning
by doing – vi får se. Jo læn-gere tid flokken græsser, jo bedre, men det får en ende, når det for alvor bliver ef-terår.
Den lille flok, som nu går og hygger sig, er lykkeligt uvidende om, at om ikke så lang tid er festen slut, og nogle helt andre kan holde en fest med Hereford-bøf på bordet i stor stil.
Kogræsserlaugets med-lemmer får andel i kødet fra de syv kvier som led i aftalen om at holde opsyn og passe dyrene.
Du kan læse mere om Københavns Kogræsserlaug på: kkgl.dk
17. september 20154
Stem
men
i v
inde
nI t
ors
dag
s b
lev
Mar
gre
the
Od
gaa
rd h
æd
ret
for
Åre
ts D
esig
n
2015
. Bry
gg
ebla
det
har
mø
dt
den
37-
årig
e ku
nst
ner
og
d
esig
ner
, der
bo
r o
g a
rbej
der
på
Bry
gg
en. D
et b
lev
en s
amta
le
om
at
få s
erve
ret
sin
hes
t m
ed s
ovs
og
kar
tofl
er, o
m a
t ek
splo
der
e so
m e
t la
m, o
m f
arve
r, m
an f
år ly
st t
il at
sp
ise
– o
g
om
at
fin
de
sin
ste
mm
e i v
ind
enB
lue
pri
nt:
Ta
ffe
l "D
esi
gn
mu
seu
m D
an
ma
rk
bad
mig
lav
e en
ud
stil
lin
g,
hvo
r je
g d
æk
ke
de
bo
rd t
il 5
0 p
erso
ner
i
forå
ret
201
4.
Jeg
va
lgte
at
lav
e u
dst
illi
ng
en
som
et
blu
epri
nt
på
en
tek
stil
ko
llek
tio
n a
f d
ug
e o
g s
erv
iett
er,
jeg
va
r i
ga
ng
me
d a
t u
dv
ikle
til
G
eo
rg J
ense
n D
am
ask
. F
oru
d f
or
ud
stil
lin
gen
va
r je
g i
læ
re h
os
de
ko
ng
elig
e ta
ffel
dæ
kk
ere
på
Am
ali
enb
org
, o
g d
en
vid
en j
eg
fik
der
, o
msa
tte
jeg
til
hjæ
lpel
inje
r p
å b
ord
o
g s
erv
iett
er.
På
bil
led
et
ser
ma
n d
e b
lå g
uid
elin
jer
om
bo
rdd
æk
nin
g,
som
je
g h
ar
tryk
t p
å b
ord
et,
og
so
m
sen
ere
er b
leve
t væ
vet
ind
i
en d
am
ask
du
g."
F
oto
: K
ari
na
Ten
gb
erg
Ris
e a
nd
Fa
ll o
f th
e H
err
ing
bo
ne
"Væ
rket
ble
v u
dst
ille
t p
å C
ha
rlo
tten
bo
rgs
Fo
rårs
ud
stil
lin
g 2
013
og
be
stå
r a
f 4
00
met
er,
6 x
6 m
m.
træ
pin
de,
so
m j
eg
ha
r m
ale
t o
g l
imet
sa
mm
en s
om
et
ud
hu
let
sild
eben
spa
rket
sat
på
hø
jka
nt.
" F
oto
: L
ars
Gu
nd
erse
n
Åre
ts D
esig
n 2
015
17. september 2015 5T
ekst
: H
an
s B
uh
lre
da
kti
on
@b
ryg
geb
lad
et.
dk
i en
bagg
ård
i stu
rlasg
ade,
al
lerlæ
ngst
ind
e, l
yser
vel
-si
gnel
sen.
sol
sikk
e, s
olha
t, ro
se o
g la
vend
el,
græ
s og
m
argu
eritt
er
mod
hu
sets
hu
d af
bag
gård
sste
n m
ed
slag
ger
af b
rænd
ende
sjæ
l. D
et e
r så
sm
ukt.
Det
kun
ne
være
på
land
et.
Der
man
gler
bar
e en
sto
rk.
stor
ken
kneb
rer
på b
on-
dens
tag
. spi
ser
frølå
r m
ed
udsi
gt o
ver
thyh
olm
s gr
øn-
ne
blæ
kkla
t i
lim
fjord
ens
vand
e. n
ede
i kø
kken
et e
r fa
milie
n sa
mle
t om
ta
ller-
kene
r på
vok
sdug
. D
e sk
al
have
hes
t. D
en æ
ldst
e da
t-te
rs
hens
ovne
he
st
med
so
vs o
g ka
rtofle
r. U
denf
or
knur
rer v
este
nvin
dens
mav
e.D
et h
andl
er o
m m
argr
e-th
e, d
et h
er. m
argr
ethe
Od-
gaar
d,
kuns
tner
, de
sign
er.
værk
sted
på
ande
n sa
l i v
el-
sign
else
n.
men
nu
vi e
r i J
ylla
nd. O
g m
idt i
mad
en.
stri
D m
ODv
inD
– Je
g sa
d no
k ve
d bo
rdet
i to
tim
er, m
en je
g sp
iste
ikke
m
in e
gen
hest
.m
argr
ethe
s ba
rndo
m e
r ikk
e et
kap
itel i
Gys
og
Gru
. Det
er
et
nøjs
omt
liv p
å la
ndet
i
80’e
rne.
i
en
blæ
send
e,
bars
k eg
n m
ed H
ans
Kirk
s fis
kere
in
de
unde
r hu
den.
Fa
r, m
or, m
argr
ethe
og
fem
yn
gre
søsk
ende
, kar
lfolk
og
”en
noa
hs
ark”
af
he
ste,
kø
er o
g få
r. af
grød
er. G
ræs.
ik
ke s
å m
eget
and
et.
– D
er v
ar n
atur
en, o
g hv
ad
vi s
elv
fand
t ud
af.
Og
vind
en,
altid
fra
ves
t, al
tid i
nsis
tere
nde
imod
. al
-tid
. O
gså
på e
n vi
ndst
ille
dag. –
Jeg
voks
ede
op i
stri
d m
odvi
nd.
nat
uren
– o
g så
-da
n so
m d
et v
ar.
Det
har
hj
ulpe
t mig
. Jeg
er i
kke
ban-
ge f
or m
odvi
nd,
jeg
vil u
d i
mod
stan
den.
Jeg
triv
es ik
ke
i et g
lans
bille
de.
Det
han
dler
om
mar
gret
he,
det h
er. m
argr
ethe
Odg
aard
, ku
nstn
er,
desi
gner
. m
argr
e-th
e i v
inde
n. K
rum
met
ove
r
styr
et p
å ve
j ind
i ku
nste
n.
med
et k
lave
r i k
urve
n.–
Jeg
var b
egyn
dt a
t spi
lle
klas
sisk
kla
ver.
men
hol
dt o
p so
m 1
6-år
ig, j
eg v
ar b
egyn
dt
i gym
nasi
et, o
g de
t var
som
en
gen
føds
el, e
n ny
ver
den,
de
r åbn
ede
sig.
bille
dkun
st,
mus
ik o
g fra
nsk,
det
val
gte
jeg.
Jeg
beg
yndt
e at
tænk
e,
at je
g vi
lle v
ære
kun
stne
r.ar
kite
ktur
og
bi
lledk
unst
bl
iver
bor
te m
ed b
læst
en.
mar
gret
he
vælg
er
desi
gn.
møn
stre
og
farv
er.
en a
nDe
n v
inD
mar
gret
he
har
fund
et
sit
spro
g i k
unst
en. H
un b
egyn
-de
r på
des
igns
kole
n, 1
9 år
og
lige
kom
met
til H
oved
ba-
nen
med
toge
t fra
Hol
steb
ro.
– Je
g va
r ko
mm
et in
d på
be
klæ
dnin
gslin
jen
nærm
est
lige
fra g
aden
. Og
så m
øder
je
g 12
duk
ker
i hø
jhæ
lede
sk
o. J
eg f
ølte
mig
and
erle
-de
s. i
kke
uden
for,
men
an-
derle
des.
vind
en e
r en
and
en i
Kø-
benh
avn.
mar
gret
he k
ende
r de
n ik
ke. m
en h
un s
tår f
ast.
– Je
g ha
vde
en læ
rer,
og
hun
sagd
e til
mig
en
dag:
m
argr
ethe
, du
er d
ygtig
, du
har d
et i
hænd
erne
, som
de
andr
e ha
r i tø
jet.
Ord
at t
age
til s
ig, m
ed s
ig.
en u
ng k
vind
e m
ed d
ygtig
e hæ
nder
får
sto
rm t
il hå
ret
i U
sa, i
par
is, i
indi
en. e
n ha
lv
snes
år i
and
res
sold
.–
Jeg
lod
mig
bru
ge,
jeg
var
andr
es h
ænd
er. D
et v
ar
benh
årdt
og
fant
astis
k. a
t væ
re m
ed fr
a id
e til
færd
igt
prod
ukt.
Det
læ
rte m
ig a
t åb
ne d
øren
ind
til ru
mm
et…
Je
g ha
r alti
d vi
dst,
jeg
havd
e en
ste
mm
e. e
fter å
rene
i ud
-la
ndet
sku
lle je
g st
adig
find
e m
in e
gen
stem
me,
men
jeg
vids
te, d
et v
ille ti
ppe.
at j
eg
ikke
læng
ere
skul
le t
ale
an-
dres
ste
mm
e.
vin
Den
inDe
ni
mar
gret
he e
r til
bage
i K
ø-be
nhav
n i
2013
. n
u vr
iste
r hu
n si
g fri
af a
ndre
s hæ
nder
, gå
r ud
på v
ippe
n. O
g fin
der
ind
til v
elsi
gnel
sen
på b
ryg-
gen.
– so
m b
arn
kan
jeg
husk
e,
når l
amm
ene
kom
ud
i sol
en,
de h
oppe
de li
ge o
p og
ned
af
bar
e gl
æde
. Je
g ka
ldte
de
t, at
”de
eks
plod
ered
e”.
Og
da je
g be
slut
tede
at
stå
alen
e, d
a ha
vde
jeg
det s
om
100
lam
, de
r ek
splo
dere
de
på e
n ga
ng.
mar
gret
hes
værk
sted
, ve
d al
le la
m! s
å ly
st, s
å so
l, så
ven
ligt.
så m
ild e
n vi
nd.
så m
ange
hyl
der,
så m
ange
m
ulig
hede
r, så
man
ge f
ar-
ver,
farv
er o
g m
ønst
re.
så
meg
et s
tem
me.
så
meg
et
orde
n.–
Folk
, der
ken
der m
ig, s
i-ge
r, je
g er
et s
trukt
urer
et, o
r-ga
nise
ret m
enne
ske.
mås
ke.
Jeg
skab
er g
ræns
er f
or a
t ku
nne
arbe
jde
inde
nfor
dem
. O
g de
t jeg
søg
er, fi
nder
jeg
inde
i m
ig s
elv.
Jeg
hol
der
mig
inde
ni m
ig s
elv.
insp
ira-
tione
n lig
ger i
ska
bels
en, i
et
stæ
rkt i
ndre
liv.
smaG
en a
F vi
nD
mar
gret
he
smag
er
på
or-
dene
. som
hun
ser
lyde
og
høre
r fa
rver
. Hun
ved
, hva
d or
det
sYn
Æst
esi
bety
der.
en t
ilsta
nd,
hvor
san
sern
e kr
ydsr
efer
er. D
ér u
dspr
inge
r he
ndes
kild
e. D
ér e
r st
em-
men
. så
dan
tale
r hu
n til
os
med
sin
e m
ønst
re o
g fa
rver
på
møb
ler,
tøj,
vægg
e og
gu
lve,
tek
stile
r, hv
ad v
i har
. O
g m
ed f
rit s
væv
til s
yred
e si
ldeb
en o
g kn
ækb
rød
med
po
esi.
– Je
g sp
iller
hele
tid
en.
Kom
pone
rer.
møn
stre
ne e
r ry
tmer
og
farv
erne
er k
lang
e.så
dan
spille
r m
argr
ethe
s ny
e kl
aver
.–
når
man
arb
ejde
r m
ed
desi
gn, e
r de
r en
eks
tra d
i-m
ensi
on.
Det
er
ikke
bar
e di
g og
dit
værk
, der
er o
gså
en b
ruge
r. D
et v
ar d
et,
jeg
ville
. Det
er
det,
jeg
vil.
Jeg
er g
lad
for
men
nesk
er o
g tæ
nker
i he
le m
it ar
bejd
e på
m
enne
sket
.m
argr
ethe
vil
give
os
far-
ver,
vi f
år l
yst
til a
t sp
ise.
m
ønst
re, d
er v
il os
nog
et. v
i sk
al fø
le o
s be
kræ
ftede
som
m
enne
sker
, nå
r vi
m
øder
he
ndes
des
ign.
– vi
er
sans
evæ
sene
r, og
æst
etet
ik e
r en
sans
elig
op-
leve
lse
af v
erde
n. m
ine
ting
skal
giv
e di
g en
opl
evel
se,
det s
kal v
ære
ord
entli
gt, d
et
skal
hav
e en
sjæ
l. H
vis
jeg
lave
r en
tal
lerk
en,
så s
kal
den
sige
: spi
s af
mig
! Det
vil
jeg,
og
jeg
tror
på in
tent
io-
nern
e…m
argr
ethe
tro
r på
int
en-
tione
rne.
Og
på fa
st a
rbej
de.
Hun
er p
å væ
rkst
edet
10-
12
timer
sek
s da
ge o
m u
gen.
– Je
g er
gla
d, h
ver d
ag je
g vå
gner
. Jeg
lave
r det
, jeg
al-
lerb
edst
kan
lide
.
vin
Den
s G
ave
Der
er
ikke
nog
et ”
men
” ef
ter
den
sætn
ing.
men
der
bl
iver
lidt
vin
dstil
le p
å væ
rk-
sted
et.
Ord
et
CO
mFO
rt
ZOn
e bl
inke
r dis
kret
i sk
yg-
gen
på b
agvæ
ggen
. mar
gre-
the
er m
argr
ethe
Odg
aard
, de
r få
r til
budt
de
fede
op-
gave
r. m
argr
ethe
er m
argr
e-th
e O
dgaa
rd m
ed s
ucce
s,
vind
en i
rygg
en o
g st
aten
s Ku
nstfo
nd i
lom
men
.m
en h
old
nu o
p?–
Jeg
er i
hver
t fa
ld i
kke
kom
met
sov
ende
til
det,
og
jeg
er g
od. J
eg o
plev
er li
ge
nu,
at t
inge
ne s
amle
r si
g.
alle
de
krum
sprin
g, a
lt de
t je
g ha
r væ
ret
igen
nem
, de
t ha
r hj
ulpe
t m
ig.
mod
vind
ka
n væ
re e
n ga
ve.
vi s
kulle
ogs
å ha
ve t
alt
om
den
brun
e fa
rves
kva
litet
er.
men
mar
gret
he s
kal
til e
t m
øde.
Mie
lck
e &
Hu
rtig
ka
rl
"Je
g h
ar
lave
t h
ele
den
vis
uel
le i
den
tite
t o
g i
nd
retn
ing
af
rest
aura
nt
Mie
lck
e &
H
urt
igk
arl
, so
m l
igg
er i
Fre
der
iksb
erg
Hav
e. V
æg
gen
e er
ud
smyk
ket
me
d u
kru
dt
og
in
sek
ter
og
ka
kk
ela
kk
er,
som
ka
n f
å k
on
tro
llø
rer
til
at l
uk
ke
en r
est
aura
nt.
" F
oto
: L
ars
Gu
nd
erse
n
Ris
e a
nd
Fa
ll o
f th
e H
err
ing
bo
ne
"Væ
rket
ble
v u
dst
ille
t p
å C
ha
rlo
tten
bo
rgs
Fo
rårs
ud
stil
lin
g 2
013
og
be
stå
r a
f 4
00
met
er,
6 x
6 m
m.
træ
pin
de,
so
m j
eg
ha
r m
ale
t o
g l
imet
sa
mm
en s
om
et
ud
hu
let
sild
eben
spa
rket
sat
på
hø
jka
nt.
" F
oto
: L
ars
Gu
nd
erse
n
Foto: Kirstine Autzen
17. september 20156
Bofællesskab på Bryggen: 17 medlemmer med en gennemsnitsalder på 72 år fejrer, at deres seniorbofælleskab Sambo har eksisteret i 10 år – og det er værd at fejre, synes bofællerne, der har det fælles motto: ”Hvorfor kede sig ihjel, når man kan dø af grin”
Hellere dø af grin end kede sig ihjel
Tekst: Marianne BarfodFoto: Ricardo Ramirez
Hvis ikke gardinet er trukket fra klokken 11 om formidda-gen, kommer der én og ban-ker på. For lige at tjekke at der ikke er noget galt.
De holder øje med hinan-den i bofællesskabet sam-bo i erik eriksens Gade på bryggen. Og tager vare på hinanden. men de sidder ikke lårene af hinanden, for det er ikke meningen.
Dejlig hjemmelavet mad og gylden vin står linet op – den gode stemning fylder rummet, der er fest i luften, og anledningen er værd at fejre.
sen io rbofæl lesskabet sambo har eksisteret i 10 gode år. De 17 medlemmer tæller blot to mænd, resten er kvinder – og hvordan det kan være, det skal vi høre mere om. bofællerne bor fordelt i 15 lejligheder og har deres egen opgang i et alment boligbyggeri her på bryggen. Den 4. september fejrede de hinanden og de-res fællesskab.
slOt meD UDsiGtideen til fællesskabet blev født allerede i 1993, hvor en
del af de nuværende beboe-re startede en forening med det formål at skabe et bo-fællesskab – et sted hvor de kunne blive gamle sammen, mens de havde det sjovt. at det er lykkedes, er en sej be-drift, der krævede en usæd-vanlig stærk tro på, at ideen trods alt var god.
Den oprindelige gruppe bestod af en flok, der kendte hinanden godt fra ophold på sommerhøjskole. De så for sig, at det kunne være sjovt at fortsætte det gode samvær også i en mere per-manent ordning. i næsten 10 år var de i gang med at undersøge alle aspekter i et bofællesskab, de økonomi-ske, de psykologiske og de praktiske. Det var også en udfordring at finde et fælles udgangspunkt. billige slotte med havudsigt i nærheden af hovedstaden hænger ikke på træerne.
Det blev den forhenvæ-rende overborgmester Jens Kramer mikkelsen, der kom med løsningen. Han insiste-rede på, at der i lokalpla-nerne for udbygningen af islands brygge skulle være en blanding af boligtyper, herunder også seniorbofæl-lesskaber.
max Katzenelson, som i dag er en slags talsmand
for sambo, fortæller, at han tilfældigt hørte om over-borgmesterens planer ved en fødselsdagsfest, hvor han ved samme lejlighed fik kontakt til boligselskabet aKb. Det møde blev starten til sambo, fortæller max.
– vi var heldige, vi dan-nede en forening, som var forpligtet til at fylde de 15 lej-ligheder op, som var det an-tal, vi fik til rådighed. Vi fik en opgang. Og vi fik mulighed for at præge byggeriet. vi annoncerede blandt andet i Folkeskolen, som var det billigste sted – og på et tids-punkt tænkte vi: ”Ikke flere af den slags”, griner han.
i dag er beboerne en blan-det fold af folk med mellem-lange uddannelser – ikke en akademisk højborg, men heller ikke mange håndvær-kere.
FÆllessKabeti samarbejde med aKb, som senere er blevet en del af Kab, gik de kommende samboere i gang med at skabe rammerne for deres bofællesskab. mod sæd-vane kendte boligselskabet beboerne, før de flyttede ind, og det gav både ud-fordringer og fordele, for beboerne stillede krav om
indretning og funktioner. til gengæld kunne lejligheder-ne tilpasses, og ikke mindst det store fællesrum med tagterrasse, der er hjertet i foreningen, kunne planlæg-ges med blandt andet et stor fælleskøkken.
– vi har fra dag fælles-skabet som førsteprioritet, siger max, og nu er vi blevet en slags ambassadører for seniorbofællesskaber. vi har netop haft besøg af Koreas radio, og Den Danske am-bassade i paris har været her med gæster fra Frankrig.
banGe mÆnDDe fleste beboere er singler – og de fleste er kvinder.
– Jeg tror, det er et gen-nemgående problem, at mænd ikke er til at drive til sådanne fællesskaber. må-ske fordi de er bange for, at de ikke kan opfylde kravene i fællesskabet – måske fordi de ikke vil have nogen så tæt på. vi holder hvert år et møde for interesserede i vo-res bofællesskab – og der er altid flest kvinder, fortæller max. Han tror, at kvinder og fællesskab rimer godt.
Da sambo startede, kom medlemmerne fra mange steder i landet. nogle kom, fordi deres voksne børn var
flyttet til København, andre fordi de kunne komme tæt-tere på deres arbejdsplads.
tvUnGen maDDaGi dag er stort set alle med-lemmer pensioneret, og de dyrker med glæde fælles-skabets få, men fornøjelige forpligtelser. Hver mandag er der fællesspisning. Kok-kene melder sig på skift og tilbereder dejlig, hjemme-lavet mad til de øvrige. Det er desuden en social pligt at deltage i et månedligt fæl-lesmøde, og alle beboere er med i arbejdsaktiviteter og i udvalg, der sørger for for-skellige kulturelle aktiviteter, som aktiverer beboerne, og som også involverer folk på ventelisten, så man kan lære hinanden at kende.
– vi holder os i gang, siger max, – og vi har en markant tryghed ved at vide, at vi er her. Det bedste er trygheden og det, at vi holder hinanden i ånde. vi bilder os ind, at vi lever længere og bedre.
Og det er der meget, der tyder på. Der har heller ikke været mere end fire fraflyt-ninger på de 10 år, sambo på islands brygge har eksi-steret.
Hurra og tillykke!
FAKTA Hvis du er interesseret i et seniorbofællesskab, arbejder KAB med at stifte og guide kom-mende seniorbofælles-skaber. Lige nu har KAB 10 indflyttede seniorbo-fællesskaber forskellige steder. ✚ Susanne Palsig fra KAB fortæller, at der en en stigende interesse og stor efterspørgsel. Hun mener, at den nu-værende ældregenera-tion ikke er fremmed for at bo i fællesskab. ✚ KAB holder studiekredse og vejleder kommende samboer med de indle-dende forberedelser.
Mændene er i undertal i
bofællesskabet. Men har en
central placering – i hvert fald når
Bryggebladets fotograf kommer
forbi. Her er Jesper f lankeret
af (til venstre) Birgit og Else og
(til højre) Anne og Helene.
K-i-B.dk
17. september 20158
JULIUS OG DEN STORE SKAT
ZAKIyA
✚ Zakiya ajmi bor på bryggen. Hun er 23 år og børnebogsforfatter og har blandt andet skrevet “pi-gen, der var sky” og “Den sommer alt voksede vildt”. Læs mere på facebook: zakiyaajmiforfatter og www.zakiyaajmi.dk. bryg-gebladet portrætterede Zakiya ajmi i nr. 2/2015
tekst: Zakira aymi illustration: nikhila Wittus
Julius har kedet sig hele sommerferien. Hans mor arbejder i døgndrift, og alle hans venner har væ-
ret ude at rejse. Lige da ferien er ved at være slut, finder Juli-us en mystisk flaskepost i hav-nebadet. Men hverken ham eller hans mor kan tyde, hvad der står i det gamle brev …
Ole på Cafe isbjørnen vid-ste alt om alt, der var gam-melt. Det var nok, fordi han selv var så gammel. Han sad på isbjørnen hver eneste dag, og det havde han gjort så længe, nogen kunne hu-ske tilbage.
“Joo, den er god nok,” hostede Ole. “Det er et va-skeægte skattekort, i har fundet jer. Det er meget, meget gammelt. Jeg er sik-ker på, at skatten må være noget meget værdifuldt …” Han kløede sig i skægget og gnækkede lusket. “Jo, jeg kan da godt hjælpe jer med at tolke kortet, men så vil jeg også have min andel af skat-ten,” sagde han.
Jonna sukkede. “så lad gå da … tror du, den er rigtigt mange penge værd? tror du, der er nok penge i skatten til en tur til new York, for eksempel?”
“en tur til new York,” lo gamle Ole, og tog en slurk af sin øl. “Jeg vil vædde med, at der er penge nok i den skat, til en tur til månen!”
“Hm,” sagde Jonna. “en tur til månen. så skal man jo med rumraket. Det ved jeg ikke helt, om jeg tør. Og man kan jo heller ikke shoppe på månen … Kan man?”
“Hallo, mor, jorden kal-der,” sagde Julius. “Fint, Ole. Du må godt være med. i morgen, når jeg har fået fri
fra skole, mødes vi alle tre ude foran Cafe isbjørnen, og så kan vi gå i gang med at lede efter skatten.”
“åh, jeg ved ikke helt, om jeg kan gå fra arbejdet så tidligt,” sagde Jonna og kiggede i sin kalender. “nej, det går altså ikke. i morgen har vi vildt mange vigtige møder, og så skal jeg også have skrevet de der rappor-
ter færdigt, så de kan blive sendt videre til …”
“moar,” sukkede Julius.“nu må du beslutte dig,
Jonna,” sagde Ole. “enten er du med i skattejagten, el-ler også er du ikke med. vi går i hvert fald i gang i mor-gen eftermiddag, ikke også Julius?”
Julius nikkede. Jonna bed sig i læben. “Og du er sikker
på, at skatten er stor?” Ole nikkede alvorligt og
sænkede stemmen. “ifølge dette papir er skatten noget meget, meget værdifuldt. mere værdifuld end nogen af os kan forestille os!”
Bryggebladets børneføljeton, del 3: Skattejagten går i gang
NIKHILA
✚ nikhila Wittus bor på bryggen. Hun er 75 år, yo-galærer og kunstner - og forhenværende skønheds-dronning - og har senest udstillet på biblioteket i njalsgade. bryggebladet portrætterede nikhila Wit-tus i nr. 10/2015.
Related Documents
