Kniber det med pladsen Tema om overvægt · den ene eller anden måde har interesse for mad. Men én ting er helt sikkert. Man bliver ikke tyk af at arbejde i køkkenet. Det er det,

Kost & Ernæringsforbundetnr 2 · 2007 · 25. januar

Kniber det med pladsen Tema om overvægt

køkkenliv·2·2007

Køkkenerne må bryde med tabuet så

både tykke og tynde medarbejderne

kan hjælpe hinanden – og andre –

med at blive sundere.

For et par år siden mødte jeg på en uddan-

nelsesmesse to unge kvinder, der havde

overvejet at søge ind på ernæringsassistent-

uddannelsen. Men det havde de fortrudt.

‘Vi vil ikke ende som sådan nogle tykke

matroner,’ sagde de. Og fik dermed luftet

deres fordomme om, at ‘alle’ i køkkenerne

er nogle store kvinder.

Der er flere og flere tykke. I verden, her

i landet, på arbejdspladserne – og også i

køkkenerne. Her arbejder vi med et fag, der

handler om mad og tiltrækker folk, der på

den ene eller anden måde har interesse for

mad. Men én ting er helt sikkert. Man bliver

ikke tyk af at arbejde i køkkenet. Det er det,

man gør, når man ikke er på arbejde, der

afgør størrelsen.

Det er ren myte, at alle, der arbejder i et

køkken, småspiser hele dagen. Vi er der for

at lave mad, ikke spise den. Lægen spiser

heller ikke piller dagen lang, selvom han

har adgang til dem.

Medarbejdernes vægt er ikke noget der tales

om, fremgår det af bladet. Men det kan godt

bekymre, at tykke medarbejdere kan give

køkkenerne et dårligt image. For kostfaglige

må vel vide bedre …

Måske. Men ligesom i alle andre sammen-

hænge, så er det nemmere at vide noget end

at føre det ud i livet. Og at være fagligt dyg-

tig er fuldstændigt uafhængigt af, om man

er tyk eller tynd.

Fagligheden skal vi bruge til at forebygge

fedme. Vi skal tilberede mad i alle institu-

tioner og skoler og give børnene gode

madoplevelser – som forhindrer, at de går

grassat i dårlig mad. Præcis som politikerne

– uanset parti – lægger op til her i bladet.

Vi skal støtte både børn og voksne, der

er for tykke, i at tabe sig. Og derfor har for-

bundet foreslået sundhedsministeren, at

sygesikringen indgår overenskomst med

forbundet, så det bliver gratis – og dermed

muligt for alle tykke børn, unge og deres

familier at få kostvejledning.

For der er ingen tvivl om, at mange

overflødige kilo gør livet unødvendigt

‘besværligt’.

2

leder

Tyk og kompetent

3

foto: stig stasig

Vægt på sundhed. Tyk eller

tynd. Bladet handler egentlig

om, hvordan vi alle opnår de

vilkår, vi lever bedst med.

Uanset vægten.

køkkenlivsiden hen

Tekst: Mette Jensen

For meget vægt på vægten‘Det er din egen skyld’. ‘Tag dig dog sammen – hvis ikke du vil

slås med slidgigt eller dø af hjertekarsygdom’. Det er den gene-

relle holdning overfor overvægtige. Og den holdning er også

repræsenteret her i bladet. Men tænker vi os om, ved vi godt at

ingen forsætligt spiser sig til et dårligt helbred. Det sker, fordi

man ikke ved bedre eller ikke kan se andre udveje. I de tilfælde er

der behov for terapeutisk hjælp, mener psykolog Annete Ilfeldt,

der fortæller, hvordan meget tykke kvinder – og det er især kvin-

der, der er parate til på den måde at gå i dybden med deres over-

vægt – kan få hjælp til at finde selvværdet frem og dermed lysten

til at passe bedre på sig selv.

Mange er ikke svært overvægtige, bare ‘lidt for runde’. Men hel-

ler ikke den størrelse passer med tidens skønhedsideal, der til-

skriver både mænd og kvinder at være slanke. Lykkes det ikke,

lurer mobningen lige om hjørnet. Som de unge på side 27 beret-

ter om.

I køkkenerne er der mange runde og ingen mobning. Vægten

følger faget, mener nogle, mens andre synes, det burde være lige

omvendt.

God fornøjelse med et blad, der handler om børn, unge og

voksne i størrelse ekstra large, om det svære i at tabe sig, og i at

få job og venner. Om at tage hånd om problemet – helst i

opløbet – og give børnene gode oplevelser, der hele livet vil få

dem til at gå efter god mad og gode måltider. 1

tegn

ing

:h

ann

ebarth

ollin

4

Overflod. I dag lever vi i et overflodssamfund, hvor vi for-

bruger mere, end vi har brug for. De fede har påtaget sig

at forbruge mere mad, end de behøver, og derfor bliver de

omvandrende symboler på det syge ved forbrugssamfun-

det. Det er det, der gør, at vi væmmes ved dem.

‘Det gyldne fedt’ af Verner Møller.

modelfo

to:

stigstasig

For hundrede år siden var der

ingen, som kiggede skævt til en

frodig frue med mave eller en

herre med borgmestervom.

Velnæretheden var udtryk for

velstand.

De tider er længst forbi. Fede

mennesker er blevet vor tids

syndebukke, som må finde sig

i at blive set ned på, diskrimi-

neret og mobbet.

Holdningen til fede mennesker er, at

de kan da bare tage sig sammen.

De er ugleset, for de belaster den

offentlige økonomi på grund af alle de

livsstilssygdomme, de med tiden

utvivlsomt rager til sig. For eksempel

hjerte-karsygdomme og type 2 diabe-

tes. Desuden generer det os at kigge

på en, som forstyrrer vores idealbil-

lede af, hvordan man skal se ud. Sådan

er groft sagt danskernes holdning.

– I et fællesskab ville man tage hånd

om den enkelte. I vores individualisti-

ske tid bliver fedme betragtet som

om, det er ens egen skyld, mener ide-

historiker og antropolog Sasha Qvor-

trup.

I flere år har hun forsket i krop, kost

og kultur, og hun har skrevet en af-

handling om sammenhængen mel-

lem mad og begreber som synd og

skyld.

Sasha Qvortrup er i øvrigt ansat på

pb-uddannelsen i sundhed og ernæ-

ring på Jysk Center for Videregående

Uddannelser.

Kroppen er gud

I sin forskning har Sasha Qvortrup

draget stærke paralleller mellem dyr-

kelsen af den sunde krop og den pro-

testantiske etik, som vi har med i

vores kulturelle rygsæk. Vi taler f.eks.

om at ‘synde’, når vi spiser usundt.

Når vi har spist en flødeskumskage,

skynder vi os i fitnesscentret for at

gøre bodsøvelser og få syndsforla-

delse.

Med andre ord, vi gør os selv til

vores egen gud, og vi har kun os selv

at takke enten for en slank og sund

krop eller det modsatte, hvis vi ikke

lever op til tidens nærmest religiøse

sundhedsforskrifter. Derfor bliver den

overvægtige den store synder, som

ikke overholder ‘buddet’ om sund

ernæring.

– Man kan undre sig over, at den

måde at tænke på er så fremher-

skende i vores ellers ikke særligt reli-

giøse samfund. Men forklaringen er,

at når vi nu ikke længere tror på et liv

efter døden, så skal det hele foregå nu.

Det gælder med andre ord om at passe

på kroppen, som skal være sund og

velplejet. Den bliver så vigtig, fordi

den er et udtryk for dig selv. Kroppen

bliver en gud, som vi kan bekende os

til, forklarer idehistorikeren.

Det fælles måltid

Hun anerkender, at samfundet er

nødt til at gøre noget ved det faktum,

at flere og flere bliver fede, og at de

bliver syge af det. Men hun mener, at

oplysningskampagner som f.eks. ‘6

om dagen’ forfejler sit mål.

– Der er en tendens til, at de lavt-

lønnede, de nederst placerede i sam-

fundshierarkiet, har en øget risiko for

at blive overvægtige. Ofte er der ikke

særlig meget fleksibilitet i deres job,

og derfor kan det i praksis være umu-

ligt at få motion indpasset i hverda-

gen. Desuden mangler socialt udsatte

grupper ofte det overskud, der kræves

for at tilegne sig ny viden og nye mad-

vaner og få dem indpasset i en presset

dagligdag.

Sascha Qvortrup siger, at også stor-

fortsættes næste side t

køkkenliv·2·2007 5Tekst: Birgit Søes Rasmussen

Deter de fedes egen skyld

bymennesker har en forøget risiko for

at blive overvægtige. Det er så nemt

lige at snuppe sig en burger og spise

den undervejs. Spiser man ofte alene,

er der også en risiko for at tage alt for

meget på.

– Hvis vi skal vende den negative

udvikling, mener jeg, at vi skal ind-

drage flere bløde humanistiske aspek-

ter frem for kun at se på hårde fakta.

Det er jo meget følelsesladet, hvad

man spiser, og den side af sagen bliver

der slet ikke taget stilling til i kampag-

nerne. Vi skal have en diskussion om

vigtigheden af det fælles måltid. Spi-

ser man sammen med andre, er der

større nydelse ved maden, og der er

en form for social kontrol. Den kan

betyde, at man ikke spiser for meget.

Det er vigtigt at ritualisere måltidet

ved at gøre noget ud af det. Det kan

være at lægge en dug på bordet, pynte

med blomster og et tændt lys i stedet

for bare at smække gryderne på bor-

det og skovle maden ind. Vi skal lære

at sætte pris på det gode måltid, fore-

slår Sascha Qvortrup.

Se på mennesket bag

Samfundets negative holdning over-

for overvægtige bryder hun sig ikke

om, og hun beklager, at vi har vendt

tidligere tiders fællesskab ryggen til

fordel for at dyrke os selv. Hvis vi

levede i et fællesskab, ville vi tage

ansvar for hinanden frem for at se

overvægt som et individuelt problem.

Det ydre ville træde i baggrunden, og

vi ville se mere på mennesket bag,

mener hun.

Sascha Qvortrup ser imidlertid ikke

tegn på at holdningen til overvægtige

vil ændre sig. For et individualistisk

samfund skaber intolerance. Ikke kun

over for de fede, men også over for

andre grupper som f.eks. etniske min-

oriteter og handicappede, siger hun.

1

6

t tegning: hanne barthollin

foto

:sc

anpi

x

køkkenliv·2·2007 7

Min skyld. Hvorfor er det så ydmygende at være overvæg-

tig. Og hvorfor kan det koste job og kærlighed og give et

dårligt liv? Fordi vi, de normalvægtige, mener, at de fede

er dovne. De burde tage sig sammen, siger sociolog Birthe

Lindahl Hansen.

“Vi betragter de overvægtige som unormale. Og det er vel

at mærke deres egen skyld, at de er unormale. Vi lever i

en stærk individualistisk tid, hvor vi går rundt og bilder os

ind, at ansvaret for vores liv ligger på vores egne skuldre.

Tidsånden påvirker alle og bliver dermed også pålagt de

fede, som jo ‘bare kan gøre noget ved det’“, forklarer hun.

Politiken i november.

Sværere end som så:

Det handler ikke bare om, hvad vi spiser. Det handler også

om, hvornår og hvorfor vi spiser

Det handler ikke om en svag psyke. Det handler om

reaktionsmønstre, følelser og ansvar for eget liv.

Det handler ikke bare om manglende motion. Det handler

om motivation og kropsbevidsthed.

Det handler ikke om, at man ikke fungerer socialt. Det dre-

jer sig om vaner og traditioner, og hvordan samfundet

påvirker os.

‘Jeg begynder på mandag’ af Ingrid Videbech.

Under kniven. Læger oplever i stigende grad, at desperate

forældre vil have deres børn opereret for fedme. Sund-

hedsstyrelsen fastholder dog en aldersgrænse på 20 år.

“Det er ofte forældre, der selv er blevet opereret for deres

overvægt og føler, at de har fået et nyt liv. Så står de der

med den alt for store Lille Peter og kan se, hvordan han

er på vej ind i en meget svær tid. Det er da forståeligt”,

mener læge Jens Peter Kroustrup fra Adipositaskliknikken

på Ålborg Sygehus, som har fem-seks patienter, der venter

på, at de bliver 20.

Netdoktor i januar foto

:sc

anpi

x

8

Dur ikke. Hver femte virksomheds-

leder har inden for de sidste tre

år vraget en ansøger til et job,

enten helt eller delvist på grund

af vedkommendes overvægt.

Ledernes Hovedorganisation

modelfo

to:

stigstasig

En mandlig chef med stor mave

har pondus og styrke, mens en

overvægtig, kvindelig chef

signalerer mangel på kontrol.

Overvægt rører nemlig også ved

ligestillingen, viser professor

Berit Heitmann.

Overvægt er ikke blot et problem for

det enkelte menneskes sundhed eller

for de voksende udgifter i sundheds-

sektoren. Overvægt rammer også ned

midt i ligestillingen. For er du over-

vægtig kvinde og samtidig leder, er

der stor sandsynlighed for, at du får

mindre i løn end din mandlige chef-

kollega. Og risikoen for, at du får nej

til jobsamtalen, fordi du som kvinde

bærer rundt på for mange kilo, er også

større, end den vil være hos en ansø-

ger af hankøn.

Ser ned på tykke kvinder

Man kan også sige det meget kort og

direkte: Overvægtige kvinder diskri-

mineres på arbejdspladsen. Og over-

vægtige diskrimineres i det hele taget

i samfundet.

Den konklusion er Berit Heitmann,

professor og ernæringsforsker ved

Institut for Sygdomsforebyggelse,

nået frem til efter at have sammenlig-

net udenlandske undersøgelser om

ligestillingsperspektivet i forbindelse

med overvægt.

– En finsk undersøgelse af lønudvik-

lingen hos mænd og kvinder viser, at

mændenes løn udelukkende bestem-

mes af deres uddannelse, mens kvin-

der med tilsvarende uddannelse, som

samtidig er overvægtige, tjener min-

dre end overvægtige mænd, og min-

dre end normalvægtige kvinder med

samme uddannelse, siger Berit Heit-

mann.

Hun forklarer diskriminationen af

kvinder således:

– Man kan sige, at der er et større

pres på kvinder om at holde vægten

og se godt ud, end der er på mændene.

En mandlig chef må gerne have en

stor mave – det giver ham faktisk bare

mere pondus, mens en overvægtig

kvindelig chef ikke vil nyde lige så høj

anerkendelse og respekt, men måske

nærmere vil blive set ned på.

Berit Heitmann fortæller desuden,

at undersøgelser i Danmark også

viser, at ledere erkender at have

diskrimineret overvægtige kvinder,

når de sad til jobsamtaler.


køkkenliv·2·2007 9Tekst: Tina Juul Rasmussen

Vægtendiskriminerer

– Jeg mener, det generelt set handler

om, at overvægt signalerer, at man

ikke kan styre sig selv – og hvis man

ikke har kontrol over sig selv, er man

ikke så interessant at ansætte, for

eksempel som leder. Det er ikke nød-

vendigvis en bevidst holdning, men

noget mere subtilt og grundlæggende

hos os mennesker, at vi tænker sådan.

Det er også derfor, vi har lavet den

sammenligning af undersøgelser på

området – for at illustrere, hvor stor

en diskrimination og stigmatisering,

der finder sted af overvægtige. Og

fordi det er dybt uetisk og dybt unfair,

siger Berit Heitmann, som mener, at

det er en holdning og adfærd, der fin-

der sted alle steder i samfundet: Hos

både forældre over for deres egne og

andres børn, i sundhedsvæsnet og på

arbejdspladserne.

Ingen succes at være tyk

At det hos mange er en ubevidst meka-

nisme at se ned på overvægtige, viser

en undersøgelse fra USA – et af Berit

Heitmanns ‘yndlingseksempler’:

En gruppe forældre blev bedt om at

fortælle deres børn tre historier ud fra

tre forskellige billeder: Et handicappet

barn, et normalvægtigt barn og et

overvægtigt barn. 85 procent af histo-

rierne om det handicappede barn var

succeshistorier, tallet var 50 procent

for det normalvægtige barn – mens

ikke en eneste af historierne om det

overvægtige barn rummede succes.

– Og det er jo formentlig ikke gjort

bevidst fra forældrenes side. Men det

viser, hvor dybtliggende holdningen

om, at overvægtige ikke kan være suc-

cesrige, ligger i os. Og det signal sen-

der vi som forældre videre til vores

børn, lægerne gør det i sundheds-

væsnet og lederne gør det ved ansæt-

telsessamtalen, siger Berit Heitmann

og understreger, at der selvfølgelig

findes undtagelser.

– Der findes jo samfund og kulturer,

hvor det at være overvægtig signalerer

status og velstand. Men i vores sam-

fund, hvor fedme er en synd, kan man

signalere kontrol og distance til syn-

derne ved at holde sig slank.

Håber etikken vinder

At der kan være problemer forbundet

med at have overvægtige medarbej-

dere på en arbejdsplads, vil Berit Heit-

mann godt anerkende, selv om hun

stadig mener, at diskrimineringen af

dem er uetisk:

– Vi ved, at overvægtige har flere

somatiske lidelser og derfor kan have

flere sygedage, men også de slanke

har jo sygedage. Og jeg mener ikke, at

man kan tillade sig på en arbejdsplads

at have en antagelse om, at de tykke

har flere sygedage som udgangs-

punkt, når man ansætter dem. Så jeg

håber på, at etikken vinder i sidste

ende, siger Berit Heitmann.

– Diskrimination af overvægtige er

jo ikke anderledes, end når vi diskri-

minerer folk ud fra deres race, reli-

gion osv. Og derfor er det først, når vi

begynder at tale om det, at tingene

kan flytte sig, fastslår hun.

10

t

tegn

ing

:h

ann

ebarth

ollin


Fyret på grund af sin vægt. “Det slog fuldstændigt benene væk under mig.

Det værste var, at blive set på som tyk frem for at blive set på som menne-

ske”, fortæller Marianne Steffensen.

Marianne Steffensen, der vejer 130 kilo, blev fyret fra et job, som hun kun

havde haft i få dage. Arbejdsgiveren erkender, at vægten og den personlige

fremtoning var afgørende for fyringen. “Hun skulle være vores ansigt udad-

til. Uanset hvor tolerant alle mennesker gerne vil være, er det ofte første-

håndsindtrykket, man får, der betyder en del for et firmas image,” skriver

arbejdsgiveren.

HK har anlagt sag mod MER Revison, som fyrede Marianne Steffensen, for

brud på den nye lov om forskelsbehandling, skriver Netmagasinet.

HK’s Netmagasin i juni.

modelfo

to:

stigstasig

Stærkt overvægtige medarbejdere har

svært ved at udføre arbejdet på steder

med snæver plads. De mangler fysisk

styrke, og de er mindre effektive og

udholdende i arbejdet.

Det viser en spørgeskemaunder-

søgelse, som Branchearbejdsmiljø-

rådet Social og Sundhed (BAR sosu)

har offentliggjort.

Undersøgelsen omfatter ca. 420

arbejdspladser, fordelt på kommunale

arbejdspladser, sygehuse og døgnin-

stitutioner. De er blevet spurgt, om de

har haft overvægtige medarbejdere i

de seneste tre år og om det har voldt

problemer. Dermed giver undersøgel-

sen et indtryk af, hvordan problemer

med overvægt opleves og håndteres

på arbejdspladserne.

Arbejdspladserne bekræfter, at de

har haft overvægtige medarbejdere og

at antallet har været stigende gennem

de tre år. Og de forventer, at det vil

stige yderligere.

Overvægt blandt medarbejderne

volder problemer, siger arbejdsplad-

serne. Det giver ekstra belastning på

medarbejderen, som også vurderes at

arbejde langsommere og mindre

effektivt. Nogle opgaver kan ikke løses

af medarbejdere med svær overvægt,

ganske enkelt fordi der er for lidt

plads. Alt i alt vurderes overvægten

både at øge sygefraværet og risikoen

for skader.

Undersøgelsen viser desuden, at

arbejdspladserne ikke føler sig særligt

godt rustede til at løse medarbejder-

nes vægtproblemer. Emnet er tabu-

belagt, og diskuteres ikke åbent. Til-

buddene er derfor også af meget for-

mel karakter – som f.eks. adgang til

et kondicenter. Nogle arbejdspladser

har overladt opgaver som de over-

vægtige har svært ved til kolleger,

som så udsættes for ekstra belastning.

Enkelte arbejdspladser har fyret med-

arbejdere på grund af svær overvægt

andre siger, at de ikke vil ansætte

overvægtige medarbejdere.

Langt de færreste arbejdspladser

har en politik for svær overvægt

blandt medarbejderne.

Flere efterlyser metoder til at disku-

tere overvægt. Og de kommer selv

med forslag, som rækker fra større

åbenhed, fælles ansvar omkring over-

vægt til bevidsthed om f.eks. mad og

motion på arbejdspladsen. 1mj

Kilde: Arbejdsmiljømæssige problemer

som følge af overvægt hos medarbej-

dere i social- og sundhedssektoren,

Bar sosu, maj 2005

12 køkkenliv·2·2007

Overvægtgiver problemer på jobbet

Ingen tilbud til overvægtige. Kun fem ud af 100 arbejdspladser har særlige

ordninger, der skal hjælpe svært overvægtige medarbejdere, viser en

undersøgelse, som Rambøll Management har lavet for Sundhedsstyrelsen.

Arbejdsgiveren styrer vægten. Om få år vil arbejdsgiverne sætte fokus på

de ansattes vægt – akkurat som de i dag udrydder rygning. Nogle virksom-

heder vil endda gå så langt som til at sætte mål for, hvor højt BMI med-

arbejderne må have, forudser Birthe Linddal Hansen, sociolog og fremtids-

forsker.

Politiken i november

tegn

ing

:h

ann

ebarth

ollin

13

model

foto

:st

igst

asig

1 2 Er der overvægtige medarbejdere

hos jer?

2 2 Gør I noget for at hjælpe

overvægtige til at tabe sig?

3 2 Er der arbejdsmiljøproblemer

forbundet med at være overvægtig

– nedslidning, lavt energiniveau,

mobning eller andet?

4 2 Hvordan synes du, det spiller

sammen med fagets image – kan

overvægtige repræsentere et

sundhedsfag?

14 Tekst: Tina Juul Rasmussen og Mette Jensen

Tykog kostfaglig – er detet problem

Er der overvægtige medarbejdere i jeres køkken? Ser I det som

køkkenets opgave at få medarbejderne til at tabe sig? Er der

arbejdsmiljøproblemer forbundet med at være overvægtig? Og

hvordan spiller det sammen med kostfagets image at være

overvægtig?

Køkkenliv har spurgt flere ledere om deres holdning til overvægtige

medarbejdere. Nogle har afslået at udtale sig. Og understreger

måske hermed, at det også i køkkenerne, er tabu at tale om vægt

og svært at gribe ind, støtte og give konkrete tilbud til overvægtige

medarbejdere?

modelfo

to:

stigstasig

Kirsten Thaagård, cheføkonoma, nervesanatoriet Vejle Fjord:

1 2 Ja, der er tre overvægtige ud af 14. De to af dem er

ufaglærte.

2 2 Nej, jeg mener, det er et personligt anliggende, jeg

ikke kan blande mig i som leder. Jeg tror, det ville føles

som et nederlag, hvis jeg skulle ind og kommentere det.

Men den ene overvægtige medarbejder er selv gået på kur

hos Vægtvogterne og har tabt over 20 kg siden i sommer,

så det er jo flot.

3 2 Nej, ikke mobning i hvert fald. Men vedkommende,

som er gået på kur, fortæller, at hun har fået mere energi,

efter hun har tabt sig. Og jeg kan da også se, at der er pro-

blemer for de overvægtige med at komme ned, når de skal

løfte osv., så deres kolleger nogle gange tager over for

dem.

4 2 Jeg synes ikke det spiller så godt sammen. Indadtil i

huset er det også noget, vi har diskuteret højere oppe i

systemet, fordi vi har noget kursusvirksomhed, hvor ser-

vicemedarbejderne serverer, og vi har så fået at vide bag-

efter, at det ser ikke smart ud, siger Kirsten Thaagård.

Lene Lanng, ledende økonoma, storkøkkenet Fyensgade/Annebergvej, Aalborg:

1 2 Nej, ikke overvægtige som sådan. Men jeg har tidli-

gere haft en medarbejder, som var meget overvægtig og

som til sidst selv måtte erkende, at hun var nødt til at

stoppe på grund af nedslidning og mange sygedage. Og

jeg har haft en elev, som også var svært overvægtig, som

stoppede efter prøveperioden. Hende gjorde jeg – allerede

inden hun startede hos os – opmærksom på, at det måske

ville være en god ide, hvis hun tabte sig, fordi jeg kunne

forudse, at hun ville få svært ved at udføre arbejdet i køk-

kenet.

2 2 Jeg har i begge tilfælde gjort medarbejderne opmærk-

som på, hvad der findes af tilbud i Aalborg Kommune –

blandt andet at der er mulighed for at komme i et fitnes-

scenter. Vi har også en frugtordning for de ansatte her i

køkkenet.

3 2 Ja, som nævnt med de to medarbejdere. Men vi har

aldrig oplevet mobning på grund af overvægt. Overvægt

giver nedslidning og kan betyde, at man har svært ved at

følge med aktivitetsniveauet i køkkenet, som jo er højt.

Men jeg synes også, at det er svært som leder at gå ind og

blande mig, fordi det samtidig jo er noget meget person-

ligt. Men jeg synes, at jeg har et ansvar for at rådgive og

vejlede medarbejderne og gøre opmærksom på de tilbud

og muligheder, der findes i vores kommune.

4 2 Jeg synes, at det inden for en vis grænse er i orden.

Men i de udgående funktioner kan det være et dårligt

signal at sende, hvis der er tale om en meget overvægtig

medarbejder, og jeg mener ikke, at svær overvægt hører til

i vores fag, siger Lene Lanng.



problem

Gitte Breum, cheføkonoma, Glostrup Hospital, København:

1 2 Ja, jeg vil tro, at op til 50 procent af medarbejderne i

køkkenet er overvægtige, heraf 10 procent svært overvæg-

tige.

2 2 Nej. Hvis de er meget overvægtige, tilbyder vi dem, at

de kan gå hos vores diætist, så på den måde gør vi noget.

Og som leder mener jeg godt, at det kan være et ansvar,

jeg kunne tage og et relevant initiativ, fordi det hænger

sammen med arbejdsmiljøet, sygefravær osv.

3 2 Ja, bestemt. Hvis man er overvægtigt er det hårdt at

stå og gå så mange timer på et stengulv hver dag, og vi har

et par meget store piger, som har svært ved at komme til

de store maskiner. Men vi har ikke oplevet mobning af

overvægtige medarbejdere.

4 2 Jeg mener, at man kan se det på to måder. Enten at

køkkenfaget handler om at spise sundt eller om, at når

man arbejder med mad, så er det blandt andet fordi man

elsker mad selv og derfor spiser for meget af det. Selvføl-

gelig er det problematisk for det enkelte individ at være

overvægtig, men jeg mener ikke, at overvægtige medar-

bejdere skæmmer faget. Vi har som nævnt flere som er

‘erotisk buttede’, fordi de arbejder med mad og hygger sig

med at spise den. Og jeg mener heller ikke, at folk i vores

fag er en gang sundhedsapostle, som kun spiser hvedeklid

og vegetarmad. Man kan også spørge: Hvad er sundhed

egentlig? Hvad hvis man er tynd som et siv og storryger?

Er det mere sundt, spørger Gitte Breum.

Susie Pedersen, økonoma og souschef, Egebjerg Plejehjem, Gentofte:

1 2 Ja, fire ud af 14 ansatte i køkkenet er overvægtige.

2 2 Nej, det er ikke noget, vi har haft oppe at vende.

Umiddelbart synes jeg, at det er et personligt anliggende,

som jeg ikke kan blande mig i, så længe det ikke har

betydning for udførelsen af deres arbejde. Og det har det

ikke haft hos os.

3 2 Som sagt ikke endnu, men jeg kunne da snildt fore-

stille mig, at der kunne være problemer forbundet med

det.

4 2 Jeg synes det spiller meget dårligt sammen. Hvis der

kommer en og skal fortælle mig, hvordan jeg skal spise

sundt, og vedkommende selv vejer 25 kg for meget, vil jeg

nok have svært ved at tage budskabet alvorligt. Jeg kunne

også godt forestille mig, at det er et spørgsmål, vi kunne

tage op i køkkenet – blandt andet fordi det næsten er en

arbejdsskade i faget. Og jeg tror det handler om mere end

bare, at man i vores fag er glad for mad. Jeg tror også, der

ligger individuelle årsager bag overvægt, siger Susie

Pedersen.

16

Christina Søndergaard, ledende økonoma, AOC Engholm, Allerød:

1 2 Ja, ikke meget store kvinder, men moderat overvæg-

tige.

2 2 Vi gør ikke noget i køkkenet, men vi gør noget på

arbejdspladsen, hvor vi har en sundhedslinie, som køkke-

net også er en del af. Vi har f.eks. en stor salatbuffet hver

dag, som kan købes til en fornuftig pris. Vi har haft syv

foredrag med ‘sundhedsguruen’ Chris MacDonald. Han

fortalte blandt andet om, at holde den slanke linie. Så har

vi et cykelhold og et løbehold, som er med i ‘stafetten’ og

‘tøserunden’. De får udleveret træningstøj med logo på,

som gør det lidt ekstra attraktivt at være med.

Desuden diskuterer MED-udvalget arbejdsmiljøproble-

mer – også overvægt, og da køkkenet har to repræsentan-

ter i udvalget, så er det noget, vi har fokus på.

3 2 Ikke her i køkkenet. Men jeg har før arbejdet på en

arbejdsplads, hvor der var en meget overvægtig medarbej-

der. Hun stod f.eks. aldrig i cafeen. Kunderne syntes ikke,

det var så rart, og hun havde også selv helt bevidst valgt

det fra. Jeg tror, hun var meget bevidst om, hvordan folk

så på hende. Selvom det selvfølgelig ikke var fair, at det

skulle betyde noget for hendes arbejdssituation. Men

sådan var det altså.

4 2 Vi skulle jo vide noget om ernæring, så det er klart, at

folk vil undre sig, hvis vi står frem og er meget overvæg-

tige. Jeg kan huske, hvordan jeg selv har været lidt skep-

tisk, når jeg har mødt overvægtige foredragsholdere, der

fortalte om sundhed.

I øvrigt er det min fornemmelse, at den megen fokus på

vægt også er slået igennem i vores fag. I mit netværk af

økonomaer er der f.eks. ikke nogen overvægtige. Og det

står i skarp kontrast til, hvad jeg husker fra min elevtid,

hvor jeg har et billede af meget store, pustende økono-

maer med støttestrømper, siger Christina Søndergaard.

Pernille Hansted, kvalitetschef på Rigshospitalet, København:

1 2 Ja, jeg kan ikke sige hvor mange, jeg har jo ikke folks

BMI, men vi er nogle stykker.

2 2 Nej det gør vi ikke. Vi har talt om, at vi godt kunne

tænke over det, når vi serverer noget. Det er nu ikke så tit.

Og det er selvfølgelig også blot en lille ting.

3 2 Jeg ved, der er øget nedslidning forbundet med at

være overvægtig, men det er ikke noget, vi har mærket til.

Vi har heller aldrig haft en oplevelse af, at de tykke var

langsommere til deres arbejde. Eller at kollegerne klager

og siger ‘vi vil ikke have flere fede hos os’. Slet ikke.

Heller aldrig oplevet mobning. Selvfølgelig – cheferne

hører jo ikke alt. Men jeg tror, vi ville have hørt det fra til-

lidsfolkene.

Omvendt er det ikke tabu. Der kan godt smides et par

friske bemærkninger af sted: ‘træk maven ind, moster’

f.eks. Men det er aldrig ondt eller grimt.

4 2 Ja, hvorfor ikke? Jeg er selv tyk, og det har ikke noget

med min faglighed at gøre. Jeg kan godt råde andre og

repræsentere faget værdigt. Det handler om at være

bevidst om, hvor man selv er henne. F.eks. bruger jeg min

egen krop som eksempel, når jeg skal undervise sygeple-

jersker om patienter i ernæringsmæssig risiko. Måske er

det grænseoverskridende, men det kan bruges positivt.

Og det siger jeg ikke for at forherlige overvægt eller

negligere, at det er et problem. For det er det selvfølgelig.

Det er usundt og et samfundsøkonomisk problem. Men

det skal ikke lyde som om at man ikke tager sin faglighed

alvorligt, fordi man er tyk. Der er nok af skyld og skam for-

bundet med at være stor. Det holder ikke også at så tvivl

om fagligheden, siger Pernille Hansted, der i øvrigt

mener, at vi skal snakke åbent om de mange overvægtige

– og undervægtige – i faget. 1


Tekst: Tina Juul Rasmussen

15 kilo lettere på tre måneder.

Da først ledende økonoma Janne

Bjødstrup lavede en aftale med

sig selv, var det en smal sag at

tabe sig. Hør her hvordan hun

gjorde.

– Jeg har lavet en deal med mig selv.

Min vægt skal holdes på det, den er nu.

Det har Janne Bjødstrup lovet sig

selv. Til daglig er hun ledende økono-

ma på omsorgscentret Breelteparken i

Hørsholm nord for København.

For knap to år siden kiggede hun

sig selv dybt i øjnene og spurgte: “Vil

du reelt det her?”, fortæller hun og

forklarer:

– Jeg ville gerne tabe mig og havde

prøvet 117 gange før, hvor det ikke var

lykkedes, og jeg var nået en alder, hvor

jeg ikke længere syntes, at jeg hele

tiden kunne finde på undskyldninger

for mig selv om, hvorfor jeg ikke

kunne tabe mig, og jeg tænkte: “Det

kan ikke være rigtigt”, siger den nu

53-årige Janne Bjødstrup.

Og det kunne ikke være rigtigt, viste

det sig. For da først Janne Bjødstrup

havde lavet en aftale med sig selv og

sat et meget håndfast og konkret mål

op for, hvor meget og hvordan hun

ville tabe sig, tog det hende ikke mere

end tre måneder at smide 15 kilo –

efter sin helt egen metode.

– YES, jeg vil det, sagde jeg til mig

selv og besluttede mig for, hvad jeg

kunne leve med at spise: Frugt og

grønt, et vist antal proteiner og kulhy-

drater i form af rugbrød og ost til mor-

genmad – og at jeg gerne ville tabe et

kilo om ugen, husker Janne Bjødstrup,

som i første omgang valgte ikke at

lægge så stor fokus på motionen.

– Jeg får meget motion til daglig i

køkkenet, så jeg valgte at koncentrere

mig om det, jeg spiste. Og jeg blev

chokeret over, hvor lidt man må spise,

siger hun med et grin i telefonen.

Gik stille med dørene

Metoden var forholdsvis enkel: Hver

morgen og aften skrev Janne Bjøds-

trup ned, hvor meget hun vejede og

kunne på den måde meget nøje følge,

hvornår hun havde ‘syndet’. Men

udadtil var det ikke noget, hun skil-

tede med.

– Jeg fortalte det ikke til nogen, fordi

jeg jo tidligere havde prøvet at tabe

mig og talt meget om det, og det er så

pinligt, når det ikke lykkes.

Der var da heller ingen, som bemær-

kede noget, før de 15 kilo var væk.

– Så kom alle hen og spurgte: “Er du

blevet syg – hvorfor er du blevet så

tynd?” Og så kunne jeg selv se, at det

nok var for meget, jeg havde tabt mig.

Men der gik sport i det, og jeg ville

ned under de 60 kilo. Men det betød

jo, at jeg gik to-tre størrelser ned i tøj

og endte på et BMI på 19-20. Så jeg

valgte selv at tage fem kilo på igen.

Den vægt har jeg holdt, og det er to år

siden til foråret, siger Janne Bjøds-

trup, som siden er begyndt at løbe og

styrketræne lidt for at ‘stramme op’,

som hun udtrykker det.

Let at komme op

Men egentlig er overvægt ikke et pro-

blem, Janne Bjødstrup ellers har kæm-

pet med.

– Jeg har ikke følt mig overvægtig,

men jeg kunne jo godt se, at jeg var

kommet derop, hvor jeg ikke længere

kunne klemme mig ned i noget

stramt og lækkert tøj, og det ville jeg

gerne. Og så gik der som sagt sport i

den. Og jo, jeg kan da godt mærke, at

jeg er blevet ti kilo lettere – ikke i det

daglige arbejde i køkkenet, men for

eksempel når jeg løber på ski og fal-

der. Hold da op, hvor er det meget let-

tere at komme op igen!

18

Yes – det lykkedes!

Overvægt er heller ikke et problem

blandt medarbejderne i køkkenet i

Breelteparken, fortæller Janne Bjøds-

trup. Men køkkenet har sammen

med andre afdelinger i huset fulgt

Hørsholm Kommunes sundhedskam-

pagne for medarbejderne (‘Vi dyrker

sundhed’ med grøntsagsmanden Sune

Raske i spidsen, red.), som blandt

andet omfatter rygestopkurser, sund-

hedstjek og støtte til konkrete initia-

tiver.

– Vi har da bådet gået med skridt-

tæller på, fået tjekket vores kondital

på en cykel og haft konkurrencer med

de andre afdelinger og ad den vej

motiveret de ansatte til at være med,

siger Janne Bjødstrup.

Og selv tjekker hun stadig sin vægt

hver dag.

– Min vægt skal holdes på det, den

er nu. Nu har jeg jo skiftet hele min

garderobe ud! 1


Tung gastronomi. Et kursus i

gastronomisk og fedtfattig

madlavning er ligeså godt –

eller dårligt – til at fastholde et

vægttab hos svært overvægtige

som et kursus i adfærdsterapi.

Det viser en undersøgelse som

blandt andre ernæringsekspert

Arne Astrup og kokken Claus

Meyer har gennemført. I øvrigt

var der færre, der hoppede fra

madlavningskurset end

adfærdsterapien.

Ugeskrift for læger, 51, 2003

Isolation. “Hver overvægt har

sin historie, og den handler

sjældent kun om overvægt, når

vi taler om 10-15 kilo. For mig

eget vedkommende brugte jeg

fedtlaget som isolation. Jeg

elsker at være sammen med

mennesker, men jeg blev hur-

tigt meget grebet af andres

historier. Jeg kunne mærke grå-

den indvendigt, hvis de var

ulykkelige, og det kunne jeg

ikke holde til. Overvægtige

mennesker kan godt få lov at

sidde i fred, og det nød jeg.”

Liselotte Siff Hansen på

www.foa.dk

foto

:h

enrik

frydkjæ

r

Det er fint med sundheds-

kampagner og gode råd hos

diætisten. Det rækker bare ikke

til et vægttab hos dem, der

bruger mad til at holde smerten

på afstand. Det siger psykolog

Annette Ilfeldt, der arbejder

med psykiske årsager til fedme.

Der er dem, der gradvist lægger på

sidebenene, fordi de har fået et nyt,

mere stillesiddende job eller uheldige

madvaner. De er ikke så svære at

hjælpe. Her vil gode råd hos diætist

eller kostvejleder og støtte til mere

motion i dagligdagen være virksomt.

Det er meget sværere at nå dem,

hvor overvægten er blevet massiv. Og

al erfaring viser, at de sjældent opnår

et varigt vægttab, trods et hav af gode

råd og konsultationer.

– Det går fint i starten. Mange taber

sig 10-12 kilo. Men så går vægttabet i

stå. Og efter tre måneder tager de på

igen og efter et halvt år er de – mindst

– tilbage på deres gamle vægt, forkla-

rer Annette Ilfeldt.

Som psykolog møder hun de over-

vægtige kvinder i sin klinik, og hendes

erfaring er, at vægttabet kun lykkes,

hvis de får hjælp til at forstå de psy-

kiske barrierer og en terapeutisk be-

arbejdning af årsagerne til den øgede

vægt.

Tykkere efter kuren

Når de første kilo er tabt, sker der

noget andet. Så når de ind til der, hvor

det gør ondt at tabe sig.

– De mister det lag af beskyttelse,

som de har omgivet sig med ved at

spise meget mad – som har været

‘godt’ for dem, fordi det har givet dem

mulighed for at skubbe en smertefuld

oplevelse i baggrunden. De ved ikke

selv, hvad der sker. Men pludselig bli-

ver det umuligt for dem at holde

kuren, og de falder tilbage i det gamle

spisemønster.

Vejlederen kan heller ikke forstå,

hvad der sker og bliver frustreret over,

at behandlingen ikke virker. Hurtigt

taber begge modet og bliver opgi-

vende, forklarer Annette Ilfeldt. Og så

opstår myten om, at de overvægtige

‘ikke kan tage sig sammen’.

Kostvejlederen forstår ikke, at der

kan ligge et smertefuldt svigt bag det

mislykkede forsøg. Ligesom den over-

vægtige heller ikke ved det, fordi hun

har gjort alt for at fortrænge smerten.

I forbindelse med svigtet, vidste

hun ikke hvordan hun skulle få den

omsorg, hun havde brug for. Og det

ved hun heller ikke nu. Nu får hun

hjælp til, hvad hun skal spise. Det bli-

ver styret udefra. Men det giver ikke

mening i hendes system. Derfor mis-

lykkes det.

Kostvejlederen må skifte fokus

Hvis en diætist oplever en kvinde, der

kommer til vejledning igen og igen

uden at tabe sig, så bør hun henvise til

psykolog, mener Annette Ilfeldt. For

så kan det være udtryk for, at det er

dybere og psykisk betingede årsager,

der hindrer vægttabet. Men Annette

Ilfeldt oplever ofte, at diætisterne er

tilbageholdende med at henvise til

psykologisk behandling.

– De er uddannede til at bruge deres

redskab, nemlig kostvejledningen ‘Se

nu her, følg nu disse råd…’ De tænker

meget i handlinger og glemmer at

tænke på, hvorfor det ikke lykkes for

kvinderne. Men når det viser sig, at

rådene ikke har effekt, er det nødven-

digt, at ændre strategi.

– Fra al anden traumeforskning og

behandling ved man, at ubearbejdede

traumer på længere sigt er psykisk

invaliderende, og enten ‘tiltrækker’

nye traumatiske episoder, eller dukker

20 Tekst: Mette Jensen

Under fedtet lurer smerten

op igen. Og indtil kvinden ved, hvad

hun lægger låg på med sin overspis-

ning, vil hun fortsætte. Resultatet er,

at hun igen og igen oplever, at der er

noget, hun ikke magter, at ‘hun er

dum og ikke kan klare sig’ – og får nye

komplekser.

Mad lægger låg på sorg ogfortvivlelse

Det behøver ikke være en ‘skidt op-

vækst’, der ligger til grund for vores

traumer. Det kan også være tilfældige,

uheldige begivenheder, eksempelvis

ulykker, hvor der ikke umiddelbart er

hjælp at hente.

– Den ulykkesramte kan opdage, at

masser af mad kan lægge låg på smer-

ten. Hvis man kører is, chokolade, en

hel citronmåne eller en pizza ned, vil

man opleve en vis tyngde. Råkost og

salat virker ikke. Det skal være fed og

stivelsesrig mad.

Og når man så fjerner den beskyt-

telse maden giver, ved at sætte ved-

kommende på diæt, så kommer hun

til at mangle næring på et dybere

plan. Derfor kan hun ikke holde kost-

planen.

– Så kan man jo vælge at sige, at det

er hendes egen skyld, at hun er fed, i

stedet for at tilbyde hjælp til at løse

det problem, der giver behov for at

lægge låg på smerten.

Et spørgsmål om egenomsorg

Hvis man er bevidst om sine traumer,

er det også muligt at ændre på dem,

mener Annette Ilfeldt.

– Lad os sige, at et barn er vokset

op med en mor, der har en fødselsde-

pression. Moren kunne ikke tage sig

kærligt af barnet – og det var synd for

moren. Men det giver jo ikke mening,

at barnet også som voksen skal føle

skyld og synes, det var synd for mor.

Det var også synd for barnet. Og det er

på tide, at hun får mulighed for at

give sig selv den omsorg, hun mang-

lede som barn – i stedet for at fort-

sætte det samme mønster, og svigte

sig selv – f.eks. ved at spise en masse

mad, som ikke er god for hende.

Hun skal lære at værdsætte, at hun

trods alt overlevede. Hun skal lære, at

give sig selv den omsorg, som hun har

manglet. Og det er ikke kage og fedt,

men kærlig omsorg.

– Når kvinden er nået hertil, kan det

godt være, at hun har brug for kostvej-

ledning. Men det afgørende er, at hun

får hjælp og forståelse til at kunne

bearbejde de psykiske årsager, der lig-

ger til grund for overspisningen.

– Mange af de kvinder, der har været

gennem adskillige kure, ved udmær-

ket, hvad der er godt at spise, tilføjer

Annette Ilfeldt.

– Det er selvværdet der er afgø-

rende. Får man det, vil man gradvist

begynde at byde sig selv noget bedre.

Hjælp til selvhjælp

Du har skrevet en bog ‘Fedmens psyko-

logi’, som du kalder for en selvhjælps-

bog. Kan man klare sit overvægtspro-

blem ved at følge vejledningen i bogen?

– Bogen kan være en igangsætter.

Jeg oplever, at rigtigt mange kan

spejle sig i de problemstillinger, som



Overspisere. “Når jeg ikke spiser, kan jeg mærke, hvordan jeg

har det. Jeg har en konstant indre uro. Her i julen har jeg følt

det, som om jeg var hovedperson i en Woody Allen film, mens

andre var med i en anden film, fortæller en kvinde til Politiken

i januar.

Kvinden er med i OA – anonyme overspisere eller ‘overeaters

anonymous’, som OA står for. I klubben tales der hverken om

kilojoule eller kure, men om hvordan det går med trøstespis-

ning, tvangsspisning eller anden overspisning, som medlem-

merne tidligere har brugt, for at lede tankerne bort fra det, der

gør ondt i livet.

’ www.oa-dk.org

tegn

ing

:h

ann

ebarth

ollin

den beskriver. Men langt de fleste har

brug for støtte til at løse problemerne.

Det er svært at holde fast i en ny be-

vidsthed, hvis man er alene om det.

Det ved vi alle af erfaring.

– I øvrigt anbefaler jeg ofte par-

terapi – eller familieterapi, hvis det

er unge. For det er jo også svært at

komme hjem i sine vante omgivelser

og ‘være en anden’ – reagere anderle-

des, måske pludselig blive mere sårbar,

vred og ked af det. Det kræver accept

og støtte.

Og det tager tid.

– Hvis man vejer 150 kilo så ligger

sorgen jo langt inde. Og det er ikke

noget, man klarer på et øjeblik, måske

tager det år. Ja, i virkeligheden er det

jo en livslang proces at blive klog på

sig selv, siger Annette Ilfeldt.

Flere nuancer i behandlingen

Er psykologisk hjælp til overvægtige

den strategi, der skal til for at dæmme

op for fedmeepidemien?

– Næppe. Men det er en hjælp til

dem, der ikke kan hjælpes af de tilbud,

der eksisterer i dag. Som tværtimod

oplever nye nederlag, hver gang de

enten af egen drift eller efter pres fra

andre søger hjælp.

– Og det er måske halvdelen af de

tykke, tilføjer hun.

Annette Ilfeldt har en vision om, at

man ved en enkel test både kunne

hjælpe flere og spare penge.

– Man skulle hurtigt skille fårene fra

bukkene. Og ud fra et simpelt spørge-

skema beslutte hvem, der har brug for

kostvejledning og intensiv motion, og

hvem der har brug for psykisk traume-

behandling og evt. kostvejledning. Det

er faktisk ret enkelt, fastslår hun. 1

22

t

Traumer bag overvægtenI 2005 lavede Annette Ilfeldt sammen med professor Ask Elklit fra Århus Uni-

versitet en undersøgelse blandt 296 overvægtige – de fleste kvinder.

Undersøgelsen viste, at 43 procent af deltagerne havde været udsat for et

eller flere traumer. Mange havde været udsat for seksuelle overgreb, opvækst

i en familie med vold eller alkohol, dødsfald i familien, brudte familier eller

andet, som har givet en oplevelse af svigt og en oplevelse af, ikke at kunne

håndtere disse situationer.

– Traumerne kan være baggrunden for disse menneskers overvægt, mener

Annette Ilfeldt, hvilket nogle af de adspurgte i undersøgelsen kunne tilslutte

sig, mens andre ikke havde nogen fornemmelse for den sammenhæng.

model

foto

:st

igst

asig

Mænds forklaring på, hvorfor de er

blevet overvægtige er som regel kort –

stor madlyst. Kvinder derimod kom-

mer med lange udredninger og hen-

visning til psykiske problemer f.eks. i

forbindelse med en skilsmisse, som

forklaring på deres overvægt.

Den opdagelse gjorde stud.med.

Anders Lindelof under et feltstudie

blandt overvægtige voksne.

Mænd ser med andre ord deres

ekstra kilo som et resultat af mang-

lende viljestyrke. Hvorimod kvin-

derne ikke mener, at overvægten som

sådan er deres egen skyld, skriver han.

Selvom kvinderne godt kan se, at de

spiser og bevæger sig uhensigtsmæs-

sigt. De mener, at de har behov for de

ekstra kilo for at dæmpe deres psyki-

ske problemer.

Mænds og kvinders forskellige syn

på årsagen til overvægt betyder, at de

lever forskelligt med overvægten,

men også at de har brug for forskel-

lige tilbud om hjælp til vægttab.

Hvis kvinderne skal tabe sig, mener

de, at de må have bearbejdet de psyki-

ske problemer, før de kan koncentrere

sig om mad og motion. Mens mænd-

ene umiddelbart er parate til at tage

imod støtte til at motionere og ændre

madvaner. 1mj

Kilde: Sygeplejersken 10, 2005


Drop kontrollen. »Vi hører hele tiden, at danskerne spiser for fed mad, og den skyldfølelse,

det pålægger os, er invaliderende. Det er bedre at lære børn om selvværd og lære dem at få

et godt forhold til mad, end det er at lære dem at tælle kalorier. Og hold så op med kontrol-

vejningen af overvægtige børn hos sundhedsplejerskerne i skolen. Det kan kun give dem en

oplevelse af nederlag. Tal med de unge i stedet for at bruge vægten som ydre kontrol«.

Birgit Pettersson, psykiater med erfaring i behandling af spiseforstyrrelser. Politiken.

Mænd æder, kvinder psykologiserer

foto

:g

etty

imag

es

24

Mislykkede kure “Det er adskillige

gange vist, at slankekure udløser

spiseforstyrrelser eller generelt gør

folk tykkere. Det er den negative

fokusering på vægt og krop, der

giver et dårligt selvbillede og en

dårlig selvfølelse.”

Elsebeth Søs Hansen. De tykkes

befrielsesfront.

modelfo

to:

stigstasig

Accepter din vægt. Og især

andres vægt, anbefaler ‘de

tykkes befrielsesfront’. Slanke-

kure holder sjældent i længden.

Det sidste er Motions- og

Ernæringsrådet enig i.

Det er hårde odds man er oppe imod,

og kræver en umanerlig voldsom vil-

jestyrke, hvis man er meget overvæg-

tig og beslutter sig for at tabe sig. Det

siger ernæringsrådets tidligere for-

mand Bjørn Richelsen. Der er nemlig

hele to mekanismer, der træder i kraft

– som kan være svære at hamle op

med.

Tyk, tynd, tyk, tynd

Vægttab har altid været en trussel

mod vores overlevelse. Derfor har

kroppen flere mekanismer, der sætter

ind, når man sætter sig for at tabe sig.

Den skruer ned for stofskiftet, så man

omsætter mindre energi. Og den

skruer op for appetitten, så det bliver

sværere at holde sin slankekur. Og det

gør den uanset om man har gode fedt-

reserver, som man egentlig godt

kunne tære på.

Den anden mekanisme, der træder i

kraft er ‘fedtcellehypotesen’. Den går

ud på, at vi har et vist antal fedtceller,

der kan rumme en vis mængde fedt.

Når fedtcellerne er fyldt op, danner vi

nye. Men det er svært at gå den mod-

satte vej og begrænse antallet af fed-

tceller. Kroppen vil tværtimod forsøge

at fastholde en vis mængde fedt i alle

celler, og det gør det svært at tabe sig.

Al erfaring viser, at med en god por-

tion viljestyrke, så kan det lade sig

gøre at tabe i vægt over et halvt års

tid, men herefter går det den mod-

satte vej. Og et år efter er de fleste

tilbage på den samme vægt som før.

Eller tungere. Og det gælder, uanset

hvilken kur man vælger.

Ikke flere modekure

Så det er altså ikke flere modekure,

der er brug for, siger Bjørn Richelsen

til Politiken.

Han anbefaler i stedet at gribe ind

hurtigere. Og gå på kur, inden man er

mange kilo over sin ønskevægt. Fem

kilo højst.

– Når det bliver 20-25 kilo, er de

meget mere kroniske, end man tror,

siger han. Og så må man gå efter min-

dre, mere realistiske, men varige

vægttab.

Han tilføjer, at forskningsresultater

viser, at selv om man kun taber fem

til ti procent af sin vægt, så vil det

have en positiv virkning på helbredet

f.eks. ved at forebygge type 2 diabetes

og hjertekarsygdomme.

Enige og uenige eksperter

Det er ikke alle eksperter, der er enige

i Richelsens udmelding. Ernærings-

ekspert Arne Astrup mener, den vil

tage håbet fra de meget overvægtige,

som helt vil opgive at tabe sig. Og

han tvivler på, om kroppen vil mod-

arbejde et vægttab. Problemet er sna-

rere at vi lever i et samfund, der gør

det meget svært at fastholde en sund

livsstil, siger han og peger på, at vi

skal blive bedre til at finde ud af, hvor-

for det alligevel lykkes for nogle over-

vægtige at tabe sig – og holde vægten.

Adipositasforeningen glæder sig

derimod over budskabet. Foreningen

har længe forsøgt at gøre opmærksom

på, at det er en kronisk tilstand, når

man har været overvægtig meget

længe, siger talskvinde Susanne

Anthony til Politiken. Det er ligesom

at være eks-ryger eller -alkoholiker.

Man stopper ikke med at være afhæn-

gig – selv om det bliver nemmere

med tiden. 1

Tekst: Mette Jensen køkkenliv·2·2007 25

En gang tyk, altid tyk

26

I efteråret nedsatte avisen Ingeniøren

en ‘tænketank’ med tre eksperter,

som de bad komme med forslag til,

hvordan vi hindrer en fedmeepidemi.

‘Ikke nogen let opgave’ – måtte eks-

perterne indrømme. Og det viste sig,

at de endte med otte restriktive for-

slag, der skal tvinge os til mere

motion og frelse os for fristelsen til

junk, når vi ellers bare er på farten.

“Vi må erkende at vi har skabt et

samfund, hvor fedme følger med.

Som det ser ud nu, må vi enten tage

diktaturstaternes virkemidler i brug

eller også må vi leve med fedme,”

sagde Berit Heitmann, en af de tre

eksperter.

De otte råd lyder:

1 løft uddannelsesniveauet – antallet af overvægtige er fem gange så

højt blandt de lavest uddannede

2 lav en plan for mad og motion på skoler, institutioner og arbejds-

pladser – som er steder, hvor en indsats rammer mange på én gang

3 gør sunde fødevarer billigere og usunde dyrere ved at gøre momsen

forskellig og giv fradrag over skatten for medlemskab af en idræts-

klub for fysisk aktivitet

4 forbyd reklamer for fødevarer – de lokker os til at spise mere end

nødvendigt

5 begræns adgangen til fødevarer og indfør licenser til at sælge mad –

vi lokkes til at spise usundt overalt i det offentlige rum

6 omlæg infrastrukturen, så vi kommer til at bevæge os mere – afskaf

biler i byen og placer togstationer i periferien

7 pres industrien og detailkæderne til at indgå aftaler om at udvikle

sundere fødevarer og sælge mindre portionsstørrelser

8 afsæt flere penge til forskning i fedme og overvåg fedmeudviklin-

gen, så vi kan se, hvor en indsats virker.

Tvang og forbud

Barsk kur. I Singapore har man formået at vende

udviklingen for børn og unge ved skrap kontrol:

tykke børn og unge må ikke spise med de andre

skoleelever, skolerne bliver straffet finansielt,

hvis de har for mange tykke elever og unge

mænd får forlænget værnepligten med tre

måneder, hvis de har bildæk omkring livet.

Ingeniøren i september.

tegning: hanne barthollin

‘Jeg blev mobbet meget i

skolen. Det var ikke sjovt.

Så græd jeg, når de var gået.’

Fortæller Heidi, der sammen

med 20 andre unge fortæller,

hvordan det er at være ung og

overvægtig, at blive mobbet,

komme for tidligt i puberteten

og sat udenfor fællesskabet.

Bag mange tykke kroppe gemmer

der sig dugfriske såvel som tidligere

oplevelser af mobning. Både børn og

voksne må høre for deres vægt. Det

sætter sine spor. Det er ydmygende

og resulterer ofte i lavt selvværd, hvis

ikke der er nogen til at bakke op.

Det viser beretningerne fra de 21

børn og unge i bogen ‘Overvægt’.

Livet som tyk

“Jeg føler, de griner ad mig, når de går

forbi. Jeg blev mobbet meget i skolen,

og det var ikke sjovt. Hver eneste dag

skulle nogen lige sige, hvor tyk og

grim jeg var”, fortæller Heidi i bogen,

hvor børn og unge åbenhjertigt for-

tæller, hvordan det er at leve med alt

for mange overflødige kilo.

– Vi hører om alle de små og store

problemer i dagligdagen. Angsten

for at blive hånet i gymnastiktimen.

Nederlagene hver gang der skal købes

nyt tøj. Andre børns mobning, som er

med til at forpeste livet og få den

overvægtige til at trække sig væk fra

socialt samvær og sidde ensom til-

bage, fortæller Jette Kiær Ørntoft, som

har redigeret bogen. Men vi får også

et indblik i glæden, når det lykkes at

smide et par kilo eller at blive lukket

ind i fællesskabet, tilføjer hun.

Det kræver opbakning – og mod

Langt de fleste af de unge, der tager

ordet i bogen, har været overvægtige

fra de var små, de har levet i en fami-

lie, hvor også en af de voksne var over-

vægtig, og de har været igennem mere

eller mindre vellykkede forsøg på at

tabe sig.

Et andet fællestræk ved beretningerne

er, at der hvor vægttabet lykkes, er der,

hvor der er overskud til at gøre en fæl-

les indsats i familien.

– Forældrene må tage ansvaret, siger

Jette Kiær Ørntoft.

Og psykolog Tine Heede, der har

bidraget med et kapitel om de psyki-

ske aspekter, lægger op til, at forældre

der vil støtte deres børn i et vægttab,

må prioritere de samme livsstilsæn-

dringer, som de lægger op til for bør-

nene.

– Det er den bedste motivation,

siger hun.

De unge, der står frem i bogen, er

med til at bryde et tabu. Og det er

modigt gjort. Det mener Jette Kiær

Ørntoft, der samtidig peger på, at de

unge giver os en chance for at forstå,

hvor slemt det er at være overvægtig

og udenfor.

– Det giver os en bedre chance for at

gribe ind og sætte en stopper for den

alarmerende udvikling i antallet af

overvægtige børn, siger hun. 1


køkkenliv·2·2007 27Tekst: Mette Jensen

Detgør ondt, når de griner

Heidi Heino Hansen skriver:

Jeg lukkede mig indeJeg har prøvet at tabe mig ved ikke at

spise. Jeg tog maden med ind på mit

værelse og spiste to mundfulde.

Resten smed jeg i skraldespanden.

Men den metode hjalp ikke, for så spi-

ste jeg bare slik i stedet for. Nu spiser

jeg sammen med min mor. Vi spiser

almindelig mad. Hos min far, som er

på slankekur, får jeg slankemad.

Jeg lukkede mig meget inde, da jeg

gik i folkeskolen. Nu kommer jeg lidt

mere ud, men ikke så meget, for jeg

kan stadig møde nogen, der råber ad

mig på gaden. Det kan jeg ikke holde

ud. Jeg bliver sur og ked af det og kan

komme til at såre dem, jeg holder mest

af. Så jeg prøver at holde det tilbage.

Jeg føler, når folk går forbi mig, at de

griner ad mig. Jeg blev mobbet meget

i skolen, og det var ikke sjovt. Hver

eneste dag skulle nogen lige sige, hvor

tyk og grim jeg var, så jeg begyndte

bare at græde, når de var gået. Når jeg

så kom hjem, trøstespiste jeg.

Christina Simonsen skriver:

Jeg føler mig anderledesJeg har været overvægtig fra jeg var

helt lille. Dengang var det ikke noget

problem, jeg havde mange legekam-

merater i børnehaven. Problemerne

begyndte først rigtigt, da jeg kom i

skole, hvor der var en del, der mob-

bede mig på grund af min vægt. I

gymnastiktimerne var jeg ikke glad

for at skulle være med, specielt ikke

når vi skulle lave noget i hold, for jeg

var sikker på, at jeg blev valgt til sidst

og det kom også til at holde stik. Lige-

som jeg ofte i frikvarteret ikke havde

nogen at være sammen med.

Da jeg gik i 2. klasse var jeg tit ked

af det og græd på vejen hjem. Jeg

begyndte at sige til min mor, at jeg

havde ondt i maven eller hovedet

samt andre ting for at undgå at kom-

me i skole. Men mor fandt hurtigt ud

af, hvad der var galt, så jeg blev flyttet

til en anden skole.

Jakob Bo Jakobsen skriver:

Mørkets herreJeg har flere gange af min læge og min

forældre fået tilbudt at komme på

julemærkehjem, men har afslået, for

det har jeg ikke haft lyst til. Hver gang

jeg har fået det foreslået, er jeg blevet

ked af det, for på mig har det virket

som om mine forældre har sagt: du er

en fed gris, og vi vil gerne af med dig.

Selvfølgelig har de aldrig ment det på

den måde, men jeg har en tendens fra

min mor til at opfatte tingene på den

værst tænkelige måde.

Ann Christine Kirkegaard skriver:

Svært uden vennerOvervægten har givet mig problemer,

fordi jeg har svært ved at løbe og

komme i god fysisk form, og også

fordi jeg sidder og spiller meget com-

puter. Men det er jo lidt på grund af

mangel på venner. Hvis jeg havde

flere venner, der boede i nærheden

så jeg tit kunne være sammen med

dem, kunne vi gå en lang tur eller

hygge på en eller anden måde. Hvis

jeg bare kunne lukke de fleste dårlige

bemærkninger ude og have et par

gode venner, så ville overvægt ikke

være så slemt, men hvis man, som jeg,

har en bror eller søster, der generer,

er det meget sværere, for så har man

ikke længere et sted, hvor man kan

slappe af og glemme andres mening.

28

t

Uforskammet. Ofte bliver Line Kudahl rigtig ked af det, når hun får spydige kom-

mentarer. Men for det meste svarer hun ikke igen, siger hun. Heller ikke for et

par måneder siden, da en ung mand helt umotiveret kom hen til hende på

gaden og op i hendes åbne ansigt sagde: “Fuck, hvor er du grim, dit fede svin…”

Politiken i november.

Overvægt. 21 børn og unge skriver

om at være overvægtig

Redaktion: Jette Kiær Ørntoft og

Birgit Madsen

Kroghs Forlag 2005


Dropper ud. Teenagere, der vejer for meget har problemer med at gennemføre

skole- eller læretid. Udover ekstra kilo er de tynget af flere års mobning og lavt

selvværd, der får dem til at opgive skole og job.

“De føler sig uattraktive, har ingen kæreste og er kede af sig selv. De bliver

hjemme, og så kommer de længere bagud. Til sidst er det lettere bare at blive

væk”, siger Flemming Darre, der er leder af Ebeltoft Kurcenter, som hjælper

tykke unge af med overflødige kilo.

MetroXpress.

modelfo

to:

stigstasig

tegn

ing

:h

ann

ebarth

ollin

Tekst: Sanne Hansen

Halvstore børn med betragtelig

overvægt er ikke noget særsyn

hos landets diætister. Men

Ringkjøbing Amt gik i offen-

siven: nu kan overvægtige børn

modtage behandling allerede

fra de er tre år.

– Vi havde en frustration over ikke at

gøre det godt nok. Vi spurgte simpelt-

hen os selv, hvordan vi kunne gøre det

bedre, siger diætist Kenneth Christian-

sen og tænker tilbage.

– Børnene var for store, når de kom i

behandling hos os. Vi så og ser stadig

10-12-årige børn på mellem 80 og 120

kilo. I den alder er både mad- og bevæ-

gelsesvaner veletablerede og svære at

ændre. Og mange børn kommer kun i

behandling, hvis de selv beder om

hjælp. Vi har sågar været ude for en

12-årig, der kom helt alene uden for-

ældre, fortæller han.

BMI for småbørn

Diætisterne i Ringkøbing Amt var kort

sagt ikke tilfredse med situationen på

børneområdet – og det blev startskud-

det til et pilotprojekt med tilnavnet

STOR – der står for ’Struktureret, tvær-

fagligt og tværsektorielt tilbud til små-

børn med overvægt og deres familier i

Ringkjøbing Amt’.

Projektet løb af stabelen sidste halv-

år af 2005 med støtte fra Sundheds-

styrelsen. Men efterfølgende er meto-

derne fra projektet blevet en fast del

af diætbehandlingen i Ringkjøbing

Amt. Grundlæggende handler det om,

at familier med overvægtige børn skal

hjælpes langt tidligere – så risikoen

for overvægt i voksenalderen mini-

meres.

– Tidligere har vi manglet en stan-

dard for, hvornår børn var overvæg-

tige. I projektperioden blev der lavet

en systematisk opsporing. Alle læger

i amtet brugte samme henvisnings-

kriterium. De anvendte et alderskor-

rigeret BMI ved tre-, fire- og fem-års-

undersøgelserne, og de børn, der

havde for højt BMI, kunne henvises

til tilbuddet i Ernæringsenheden, for-

tæller Kenneth Christiansen, der var

projektleder på STOR .

Det lange træk

I Ernæringsenheden blev familierne

mødt af både diætist, fysioterapeut

og familiekonsulent. Familiekonsu-

lentens rolle blev afgjort undervejs –

nogle familier havde brug for støtte

til f.eks. opdragelse – andre ikke.

Fysioterapeuten og diætisten var til

gengæld involveret i samtlige forløb

for de 22 familier, som startede på

at ændre mad- og bevægelsesvaner i

projektperioden.

Tilbuddet ligner ikke et almindeligt

forløb hos en diætist. Blandt andet på

grund af det tværfaglige samarbejde,

men også fordi planen er at følge bør-

nene helt til de bliver voksne. Det

første år med fem besøg i Ernærings-

enheden, det andet år to og derefter

en årlig opfølgning frem til børnene

bliver 18 år. Altså et langvarigt forløb

– men uden særlig tæt ’overvågning’.

– Vi har lænet os op ad en svensk

model, der anbefaler, at man ikke føl-

ger familierne så tæt. En begrundelse

er, at hvis vi ser familierne for ofte,

risikerer vi at tage ansvaret fra dem,

forklarer Kenneth Christiansen. Han

understreger, at motivationen for de

længere intervaller mellem møderne

ikke var økonomisk.

Ingen løftede pegefingre

Ideen er at inddrage hele familien i

behandlingen og styrke den i at tage

ansvar for situationen.

– Vi kommer med vores faglige

30

Stor hjælp til små børn



Skolemad. Mad i skolen er oplagt til at forebygge overvægt blandt børn.

Børnene tilbringer en stor del af deres vågne timer i skolen og i skole-

fritidsordninger og derfor har disse institutioner stor betydning for

børnenes fysiske aktivitet og for de måltider, de spiser i skoletiden.

Skolesundhedstjenesten kan desuden være med til finde frem til de

børn, der er i særlig risiko for at udvikle overvægt.

Metoder og redskaber til indsatser mod overvægt. Sundhedsstyrelsen

2006.

foto

:sc

anpi

x

tegn

ing

:h

ann

ebarth

ollin

viden om mad og børn. Forældrene

har til gengæld en viden om eget liv,

og vi skal vise en respekt for deres

måde at leve på. Og det gør vi ved at

afstå totalt fra fejlsøgning. Kort fortalt

leder vi efter det gode i familien – og

prøver at få dem til at gøre mere af

det, forklarer Kenneth Christiansen.

Diætbehandlingen handler derfor hel-

ler ikke om påbud.

– Den eneste retningslinie jeg ud-

stikker handler om, at alle børn anbe-

fales at spise en vitaminpille hver dag!

Ellers handler det mere om at udfor-

dre forældrenes holdninger: hvordan

er de selv opdraget? Er børnene med

til at lave mad i familien? Kan en tre-

årig selv hælde op? Har de tænkt over,

hvor meget sukker, der er i en pose

vingummi og så videre, forklarer

Kenneth Christiansen.

Ansvar gør stærk

Målet er at få forældrene til at over-

veje, hvordan de har indrettet sig på

madområdet og gøre opmærksom på

en hensigtsmæssig ansvarsfordeling.

– Det er jo forældrene, der er ansvar-

lige for indkøb og dermed for, hvad

der står i skabene. Børnene kan til

gengæld tage ansvar for, om de er

sultne eller mætte og at vælge imel-

lem det, der serveres. Og forældrene

skal ikke kommentere på børnenes

valg, men sørge for, at udbuddet er

rigtigt. De bør selv gå foran og spise

de sunde ting, opfordrer Kenneth

Christiansen. Men hvis barnet får ros

for sine valg, risikerer vi, at de spiser

for forældrenes skyld. Det skal være

lysten, der driver værket.

Da der på et tidspunkt kom en per-

son udefra og satte lup på projektet,

gav en del forældre udtryk for for-

behold over for den dialogprægede

metode. De ønskede sig mere konkret

rådgivning. Men teamet bag projektet

havde en klar oplevelse af, at forældre-

nes evne til at handle og ansvarsfølel-

sen voksede gennem samtalen, så

metoden fastholdes i det tilbud, der

er i dag.

Tidlig indsats

Hvordan gik det så, med de familier,

som blev henvist i projektperioden?

Af gode grunde er svaret ikke ende-

gyldigt, da børnene jo skal følges til

voksenalderen, men efter tre konsul-

tationer havde cirka 70 procent havde

tabt sig – eller de havde samme BMI

som i starten. 30 procent havde taget

på. Alle familier meldte tilbage om

mere bevægelse og et ændret forhold

til fysisk aktivitet fra pligt til lyst.

92 procent af børnene spiste flere

grøntsager og 71 procent mere frugt.

Kenneth Christiansen er godt tilfreds

med ændringerne, men forsøger sam-

tidig ihærdigt at opspore en kontrol-

gruppe, så erfaringerne fra projektet

og den fortsatte indsats kan videnska-

beliggøres. For hvis metoden viser sig

at være effektiv, kan den anvendes i

andre dele af landet.

– Vi er os bekendt de første, der

anvender det alderskorrigerede BMI

i praksis på småbørn, og vi ved nu, at

det kan bruges. Om vores behandling

virker på langt sigt, det ved vi først

om 15 år. Men det, at vi arbejder tvær-

fagligt og med hele familien kunne

jeg allerede nu ønske blev gjort over

hele landet. Ingen ved reelt, hvad vi

skal gøre ved de massive overvægts-

problemer. Alle undersøgelser viser

dog, at det er uhyre vanskeligt at

slippe varigt af med overvægt, når du

er voksen. Derfor gælder det i høj grad

om at gøre noget, inden det er for

sent. 1

32

t

foto

:g

etty

imag

es

34 Tekst: Karin Kaas

Køkkenliv har spurgt fire af

folketingets sundheds- eller

forbrugerpolitiske ordførere,

hvad der skal til for at dæmme

op for fedmeepidemien, og

hvordan deres politiske program

ser ud på det felt.

Penge til forebyggelse. En del af satspuljemidlerne for 2005-08 er

afsat til en kommunal og forebyggende indsats mod overvægt hos

børn og unge. I 2007 er der 30 millioner kroner til rådighed.

Pengene skal søges af kommunen inden 1. april 2007. Og kriterierne

for, hvilke projekter, der kan få støtte, kan læses på Indenrigs- og

Sundhedsministeriets hjemmeside.

www.im.dk

Politikkerne siger

foto

:scan

pix

Anne Baastrup, sundhedspolitisk ordfører

for Socialistisk Folkeparti:

Vi skal have fat på børneneAnne Baastrup køber ikke uden videre, at vi har en fedme-

epidemi, men er enig i, at der er for mange børn og unge,

med for meget fedt på kroppen. Derfor er det også først og

fremmest i forhold til dem, der skal sættes ind.

Det skal blandt andet ske ved, at give et reelt tilbud om

sund kost i børnehaven og vuggestuen. Men det kan ikke

stå alene. Den kostansvarlige skal også være ansvarlig for

barnets samlede kalorieindtag i institutionen, også for de

mange ekstra kalorier, det giver, når fødselsdage og lig-

nende fejres med de rene kageorgier. Og så skal børnene

indprentes, at det sjoveste i verden er at være ude at lege.

Når børnene kommer i skole, ser Anne Baastrup gerne, at

de får mulighed for at vælge et sundt morgenmåltid og en

reel og sund frokost. Ingen colaautomater tak.

– Vi skal desuden have udviklet pædagogikker, der gør

det muligt at lære samtidig med, at man rører sig, og i det

hele taget forsøge at få børnene til at røre sig mere i skolen,

siger hun.

SF’s ordfører er overbevist om, at det er børn og unges

bevidsthed om sund og usund livsstil, der skal ændres. Der-

for er hun også fuldstændig ligeglad med, om der reklame-

res for usunde fødevarer.

– Hvis børnene selv får øjnene op for det usunde, er

reklamerne helt ligegyldige.

I det hele taget tror hun ikke, at forbud hjælper. I stedet

for at forbyde kager i børnehaven foretrækker hun, at kom-

munerne i deres børnepolitik præcist definerer, hvordan de

vil sikre, at børnene bliver sunde.

For det er i barndommen, det skal kodes ind, hvad der

skal til for at leve et sundhedsmæssigt forsvarligt liv.

Charlotte Fischer, sundhedspolitisk ordfører

for Det Radikale Venstre:

Motion står højt på listenMed en række landsdækkende høringer i foråret om sund-

hed og forebyggelse tager Det Radikale Venstre hul på det,

der til august skal blive et radikalt forslag til en national

folkesundsstrategi. I den debat får diskussionen om priori-

tering stor vægt.

– Opgaven er så stor i forhold til midlerne, at vi er nødt til

at prioritere, siger Charlotte Fischer, der også siger, at

diskussionen om blandt andet fedme derfor står lidt åben i

partiet for øjeblikket. Men dog ikke mere, end at det ligger

fast, at de radikale ønsker motion og kost prioriteret højt i

skoler og daginstitutioner.

– Det giver politisk og sundhedsmæssigt god mening at

prioritere børn og unge. Hvis man kan få dem på rette spor,

har de et langt liv foran sig, hvor de bliver mindre syge. Og

der er ingen tvivl om, at det er lettere at påvirke børn end

voksne, der har forkerte vaner, som det er rigtig svært at

ændre, siger hun.

Partiet går ind for, at skolerne skal tilbyde eleverne et

dagligt sundt måltid. Det er vigtigt – også ud fra en social

betragtning, mener Charlotte Fischer. Der er meget stor –

og voksende – ulighed i sundhed, og den slags generelle

ordninger vil være en hjælp på alle sociale niveauer.

Desuden prioriterer de radikale fysisk aktivitet meget

højt. Der skal ganske enkelt mere idræt til – både i skolerne,

i skolefritidsordningerne og i daginstitutionerne.

Charlotte Fischer tror på, at partnerskaber, hvor mange

forskellige aktører forpligter sig, er vejen frem til et sun-

dere liv. Til de partnerskaber hører også detailhandelen og

reklamebranchen, som de radikale håber, vil være med til

at gøre det lettere at træffe de sunde valg.



e siger skolemad

Inger Støjberg, forbrugerpolitisk ordfører

for Venstre:

Det skal være nemt at vælge sundtDet sunde valg skal gøres nemmere. Blandt andet ved at

skoler og daginstitutioner tilbyder et sundt måltid midt på

dagen, ved at holde skolernes gymnastiksale og boldbaner

åbne, når resten af skolen lukker, og ved at etablere gode

cykelstier, så vi ikke vælger bilen, fordi det er for farligt at

cykle.

Sådan lyder nogle af buddene på, hvordan vi løser fedme-

problemet fra Venstres Inger Støjberg.

Hun mener især, vi skal sætte ind i forhold til børnene.

De voksne er, om ikke tabt, så i hvert fald sværere at få til at

ændre holdning. Men helt opgivet dem har hun ikke. Hun

er stor tilhænger af det danske ernæringsmærke, der kan

vise, om en vare hører til gruppen, vi kan spise løs af eller

til dem, man skal passe på.

– Ernæringsmærket giver et godt overblik til den travle

forbruger, og jeg håber, at det vil danne mønster for et

europæisk mærke, siger Inger Støjberg.

Hun går også ind for at forbyde reklamer for usunde

fødevarer. Men ikke et ensidigt dansk forbud.

– Danske børn ser utrolig meget udenlandsk fjernsyn, så

det vil være ren symbolpolitik, hvis vi går alene med et for-

bud. Til gengæld tror jeg meget på et europæisk forbud,

siger hun.

Vejen frem er at gøre det sunde valg nemt og sætte ind

tidligt. Vores kostvaner dannes tidligt, siger hun.

Til gengæld tror hun ikke, at lavere moms på sunde føde-

varer vil ændre det store.

– Mælk er billigere end sodavand, men alligevel vælger vi

det usunde.

Lone Møller, sundhedspolitisk ordfører

for Socialdemokratiet:

National handlingsplanLone Møller efterlyser en national handlingsplan mod

fedme, der skal omfatte staten, kommunerne og regio-

nerne. Efter hendes mening spildes alt for mange penge på

enkeltstående lokale projekter, der ikke evalueres ordent-

ligt, eller hvor resultaterne ikke omsættes til en landsdæk-

kende indsats.

Lone Møller har selv tidligere fremsat forslag om tilskud

til diætistbehandling. Det var der stor velvilje, men bare

ikke flertal, for. Og det ærgrer hende.

– Vi har evidens for, at diætistbehandling hjælper. Det

har vi ikke på så meget andet, siger hun.

På samme måde står hun alene – både i sit parti og blandt

et folketingsflertal – med et forslag om lavere moms på

sunde fødevarer, som hun går ind for, fordi fedme også er

et socialt problem. Jo lavere indkomst og uddannelse jo

større risiko for, at du vælger usunde fødevarer. Kød med

høj fedtprocent er nemlig meget billigere end det sunde,

med den lave fedtprocent.

Et forbud mod reklamer for usunde fødevarer ‘burde ind-

føres i morgen’, og så ville det efter hendes mening være

oplagt, at skoler og daginstitutioner tilbød børnene et

næringsrigt måltid.

– Vi skal bare ikke tro, at det alene gør det. I Sverige, hvor

man har skolemad, er fedmeproblemet af samme omfang

som her i landet.

Lone Møller understreger, at fedmeproblemet ikke kun

handler om kosten, men også om mangel på motion og

om, at vi bevæger os for lidt i dagligdagen.

– Men kosten er væsentlig og der, hvor vi bør gøre en

meget stor indsats.

36

Penge til forskning. Det strategiske forskningsråd har

nedsat en komité for fødevarer og sundhed. Komiteen

har bevilget 60 millioner til forskning i, hvad der virker i

kampen mod fedme, skriver MetroXpress.


2 Dødvægt. Hvert år dør op mod 1.400 danskere på

grund af overvægt. Det svarer til godt 2 procent af alle

dødsfald. Svært overvægtige dør i gennemsnit to, tre år

for tidligt.

2 Fravær. Moderat til svær overvægt vurderes til at

være skyld i 1,8 millioner ekstra fraværsdage om året.

2 Det bliver i familien. I Danmark er der flere over-

vægtige blandt personer med kort eller ingen uddan-

nelse, og der er relativt mange overvægtige blandt

arbejdsløse og førtidspensionister. Der er flere over-

vægtige på landet end i byerne. Arv spiller en rolle for

udviklingen af overvægt. Men mad og motion er

afgørende.

2 Flere og flere. I dag er der mere end 1,3 millioner

overvægtige danskere og ca. 400.000 er fede. Det er en

stigning på 75 procent på godt 13 år.

2 Tyk gør syg. Fedme øger risikoen for en lang række

sygdomme. Det gælder diabetes, galdevejslidelser,

insulinresistens, lunge-åndedrætsproblemer og for-

styrrelser i blodets fedtstofindhold.

Der er også øget risiko for hjerte-karsygdomme, for-

højet blodtryk, slidgigt i knæene og urinsyregigt. Lige-

som der ser ud til at være en let øget risiko for nedsat

frugtbarhed, tyktarmskræft, livmoderkræft og bryst-

kræft efter overgangsalderen, menstruations- og køns-

hormonforstyrrelser, cyster på ovarierne og lænde-

smerter.

Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed

foto

:sc

anpi

x

Løst og fast

Sundhedsstyrelsen:

Den nationale plan mod svær overvægt.

2003

Giv borgerne et kram. 2005

Metoder og redskaber til indsatser mod

overvægt. Erfaringer fra 26 projekter. 2006

Forebyggelse af overvægt med skolen som

arena. 2006

Bøger:

Det gyldne fedt. Analyse af et lukrativt

samfundsproblem. Verner Møller. Gyldendal

2006.

Overvægt. 21 børn og unge skriver om at

være overvægtig. Red. Jette Kiær Ørntoft og

Birgit Madsen. Kroghs Forlag 2005

Fedmens Psykologi – en selvhjælpsbog.

Annette Ilfeldt. Munksgaard Danmark 2002.

Overvægtens psykologi. Tove Hvid. Forlaget

Modtryk 2004.

Mor. Kim Fupz Aakeson og Mette-Kirstine

Bak. Gyldendal 2004. (børnebog)

Jeg begynder på mandag. Ingrid Videbech.

Turbine Forlaget 2005.

Kan man være fed og lykkelig? Ph.d. fra

Syddansk Universitet af Sascha Qvortrup.

Køkkenliv:

’ www.kost.dk/tema/overvaegt

Film:

Supersize me

The Weather Man

Web:

’ www.sst.dk – søg på overvægt

’ www.im.dk – søg på overvægt

’ www.netdoktor.dk – søg på overvægt

’ www.elsebeth.hansen.homepage.dk –

skriver om tykke børn, spiseforstyrrelser mv.

’ www.detfedetopmøde.dk – overvægt til

debat mellem forskere og fødevareindustri

’ www.adipositasforeningen.dk

’ www.befrielse.dk – de tykkes befrielses-

front

’ www.xl-dating.dk – mødested

’ www.oa-dk.org – selvhjælpsgrupper

38

Læs og se mere – et lille udpluk

Med en økonomauddannelse og et medlemskab af Kost

& Ernæringsforbundet i hånden kan du søge et legat fra

Økonomaforeningens Jubilæumsfond.

Legatet uddeles hvert år på den dag Økonomaforenin-

gen, nu Kost & Ernæringsforbundet, blev stiftet, den 23.

april.

Legatet gives som støtte til deltagelse i relevante inter-

nationale kongresser, rejser, studier og videreuddannelse

i institutionsforplejning og institutionskøkkeners ind-

retning.

Fondsbestyrelsen afgør, hvor mange penge det enkelte

legat er på. Beløbets størrelse afhænger af, hvor mange

der søger legatet.

Et legat fra Jubilæumsfonden skal anvendes til det

projekt, det er søgt til, og legatmodtageren skal sende en

skriftlig rapport til fondsbestyrelsen, når projektet er

gennemført.

Legater er skattepligtige, men der kan normalt opnås

fradrag for udgifter til netop de formål, Jubilæumsfon-

dens legat kan søges til.

Ansøgerne får midt i april besked, om de har fået et

legat.

Legatet sendes til modtagerne den 23. april 2007.

For at søge Jubilæumsfonden skal du anvende et ansøg-

ningsskema, som du kan få i Kost & Ernæringsforbundet

hos Egon Hansen, [email protected] eller 33 41 46 66.

Din ansøgning skal senest lørdag den 24. marts være

modtaget af formanden for fondsbestyrelsen:

Ole Hoffmann Sørensen

Dr. Margrethesvej 23, 1. tv.

8200 Århus N

Søg ud i verdenPenge fra jubilæumsfonden er tidligere givet til f.eks. del-

tagelse i europæiske eller internationale kongresser om

ernæring og sundhed og til de Nordiske Diætistdage, men

også til studiebesøg på relevante virksomheder i andre

lande – f.eks. hospitaler i Grønland – og til kokkeskoler.

Eller de er givet til dækning af afgrænsede udgifter i forbin-

delse med videreuddannelser, f.eks. udgifter til bøger eller

studieture.

40

forbundet

Økonomaforeningens Jubilæumsfond

Valg af delegerede til kongressenDer skal vælges delegerede til forbundets kongres, 10 ledere

og 10 tillidsrepræsentanter.

Der vælges to af hver i hver af de fem nye regioner. Valget

foregår ved urafstemning blandt henholdsvis ledere og til-

lidsrepræsentanter i de enkelte regioner.

Kongressen holdes hvert tredje år i maj, første gang den

30. og 31. maj 2007.

Hvis du vil være en af de 53 delegerede der mødes på kon-

gressen for at tage stilling til, hvad forbundet skal arbejde

med – så stil op til valget!

Senest den 15. februar skal du give skriftlig besked om

din opstilling til Kost & Ernæringsforbundet.

Du har samtidig mulighed for at præsentere dig selv i

Køkkenliv gennem en kort tekst og et portræt.

Indlægget til bladet må højst fylde 1.500 enheder (med

mellemrum) – du kan sætte computeren til at tælle. Og det

vil blive offentliggjort i Køkkenliv 5/07. (Ved en fejl har der

tidligere stået Køkkenliv 3/07).

Du kan sende både indlæg og billede til forbundet, men

det er lettest, hvis du mailer dit indlæg til

[email protected]. Fristen er den samme, nemlig den

15. februar. 1

Valgoplæg til KøkkenlivKandidater til valget har spurgt til omfanget af valgind-

lægget. Som en rettesnor er der afsat 1.500 enheder, til

hvert indlæg. Det er ca. en halv side i Køkkenliv (når du

tæller med mellemrum)

Forventningen i forbundet er, at der kommer indlæg fra

mange kandidater til hovedbestyrelsen, formandsposten

i regionsbestyrelserne og delegerede ledere og tillids-

repræsentanter til kongressen. 1

Begivenheder i 2007

Institut Pasteur i Paris holder sin anden ‘Anti-Obesity’

konference.

Konferencen handler om forebyggelse og behandling af

overvægt såvel medicinsk som gennem andre metoder.

Du kan finde flere oplysninger på hjemmesiden.

Konferencen finder sted den 14-15. juni i Paris.

’ www.isanh.com/anti-obesity

Australiens diætistorganisation inviterer til Ernærings-

konference i Hobart, Tasmanien.

Emnet er ernæring i miljøer under forandring. Det

gælder eksempelvis klimaforandring, ændrede befolk-

ningssammensætninger og nye sundhedssystemer.

Konferencen finder sted den 24.-26. maj.

’ www.daa.asn.au

Högskolan i Kristianstad holder åbent hus på området

Mat och måltid.

Du kan besøge sensoriklaboratoriet, et eksperimente-

rende køkken, se de studerendes bud på produkt-

udvikling samt få information om uddannelserne.

Åbent hus den 1. marts kl. 10-16

’ www.hkr.se/oppet


Kongres

AStrukturforslag 2004

5 regionsbestyrelsersamt 1 repræsentantfra henholdsvis Grønland og Færøerne

Hoved- bestyrelsen

2 ledere og2 tillidsrepræsentanter fra hver afde 5 regioner

foto

:to

rben

wil

hel

mse

n

Rigshospitalets Centralkøkken inviterer til temadagRigshospitalets Centralkøkken har gennem 11 måneder

arbejdet med projekt MAD+ , som var omtalt i Køkkenliv

19/06

Køkkenet har siden fået en del henvendelser fra kolleger,

der gerne vil vide mere om projektet. Centralkøkkenet vil

derfor gerne invitere interesserede til en temadag om pro-

jektet.

Vi vil fortælle om de metoder Centralkøkkenet har arbej-

det med for at bedømme menuerne, blandt andet Klosse-

metoden. Og der er gode muligheder for en faglig debat. 1

Tid: onsdag den 21. februar, kl. 13 til 16.

Tilmelding: [email protected] – du kan også få

et program hos Katja.

Tilmelding er nødvendig!

Mangfoldighedsnetværket for etniske medarbejdereHvis du arbejder i sundhedsvæsenet og har en anden etnisk

baggrund end dansk, så kan du blive medlem af mangfol-

dighedsnetværket.

Ideen med netværket er at sætte fokus på sundhedsper-

sonalets problemer og ideer f.eks. til deres fagforeninger.

Netværket hjælper gerne med formidling fra fagforenin-

gerne til sundhedspersonalet og underviser i mangfoldig-

hed og integration.

Netværket vil synliggøre problemer med etnisk ligestil-

ling i sundhedsvæsenet og samtidig styrke patienter med

minoritetsbaggrund – blandt andet ved at tage udgangs-

punkt i personalets kulturelle viden og baggrund.

Netværket tilbyder samtidig at være sparringspartner i

arbejdet på at rekruttere medarbejdere med minoritets-

baggrund. 1

’ www.mangfoldighedsnetvaerket.dk

Revision af PB-uddannelser på vejUddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sund-

hed og de andre sundhedsprofessionsbacheloruddannelser

skal revideres.

Revisionen er allerede i fuld gang, da de ændrede uddan-

nelser skal træde i kraft fra august 2008.

En arbejdsgruppe, som Kost & Ernæringsforbundet har

deltaget i gennem Sundhedskartellet, er netop blevet fær-

dig med en rapport om fremtidens sundhedsprofessions-

uddannelser. Rapporten er en del af grundlaget for revi-

sionen af uddannelserne. 1

42

kort

foto

:h

enrik

fryd

kjæ

r

3 9

Rigshospitalets køkken har fåetarbejdsmiljøpris

Køkkenet har fået Rigshopitalets arbejds-

miljøpris 2006 for en ‘forbilledlig indsats for

arbejdsmiljøet’, skriver hospitalets nyheds-

brev ‘indenrigs’.

Alle køkkenets otte team har været ‘sendt

til hovedeftersyn’, for at se, om der var noget,

de kunne gøre bedre.

Kritikerne var teamets egne medarbejdere

og to konsulenter udefra. Sammen fandt de

frem til flere områder, som teamet gerne

ville forbedre.

Det overordnede mål med arbejdsmiljø-

projektet har været at mindske nedslidning,

fravær og personaleomsætning – og at for-

bedre trivslen i køkkenet. Og det er lykkedes.

Derfor modtog køkkenet i december

prisen, der udover æren også indbragte køkkenet

15.000 kr.

Flere team har blandt andet ønsket at blive bedre

til at planlægge det daglige arbejde, så de kunne blive

mindre sårbare ved fravær og få en mere fleksibel

arbejdstid. Ligesom der var ønsker om mere indfly-

delse og et bedre samarbejde på tværs af alle team.

Arbejdet har allerede resulteret i et lavere syge-

fravær.

– Og vi fornemmer helt klart en bedre holdånd i de

enkelte team, siger køkkenchef Anne Lis Olsen.

Sikkerhedsrepræsentant Jesper Skovbjerg Petersen

mener, at teamene er blevet bedre til at tale sammen

på tværs og tage konflikter i opløbet.

Alle er dog enige om, at forbedring af arbejdsmiljøet

er en proces, der også kræver, at der gøres status med

jævne mellemrum for at sikre, at udviklingen fort-

sætter i alle grupper.

kredsene

5 Det er de fedes egen skyldSamfundets syn på fede har ændret

sig. I dag ser man fedme som udtryk

for mangel på kontrol.

9 Vægten diskriminererTykke kvinder står bagest i jobkøen.

Og de får mindre i løn end deres

tykke, mandlige kolleger.

18 Yes, det lykkedesJanne Bjødstrup spiste sig 15 kilo

lettere ved at lave om på sine vaner.

20Under fedtet lurer smertenKampagner og kostvejledning rækker

ikke til et vægttab hos dem, der bru-

ger mad til at holde smerten på

afstand.

25 En gang tyk, altid tykTag de overflødige kilo i opløbet,

anbefaler Motions- og Ernærings-

rådet, ellers lykkes det ikke.

27 Det gør ondt, når de grinerUnge fortæller om at blive mobbet

og holdt udenfor på grund af væg-

ten.

30STOR hjælp til små børnDiætisterne i Ringkjøbing følger børn

af tykke forældre fra de er tre år til

de fylder 18. Og det kan ses på væg-

ten.

34Politikerne siger skolemadPolitikerne vil have kommunerne til

at samarbejde og så vil de have mad

i skoler og institutioner – siger de.

14 Tyk og kostfaglig, hvad er problemetVægtproblemer er ikke noget der tales

om i køkkenerne. Men det kan alligevel

godt være svært at sende tykke kost-

faglige i byen for at vejlede i sundhed.

Seks køkkener svarer på spørgsmål om

arbejdsmiljø og overvægt.

Afsender: PJS PortoserviceHjulmagervej 13, 9490 Pandrup

Al henvendelse til:Kost & ErnæringsforbundetNørre Voldgade 90, 1358 København KTlf 33 41 46 60, Fax 33 41 46 [email protected]

Fagblad for kost- og ernæringsfagligeUdgivet af Kost & Ernæringsforbundet85. årgang

Redaktion: Redaktør Mette Jensen, journalistSusanne Zehngraff og journalist Bo SimonsenAnsvarshavende redaktør: Ghita ParryLayout: Torben Wilhelmsen

Næste nummer udkommer: 8. februar. (nr 3)Næste frist for indlæg: 31. januar (nr 4)

Prisliste for annoncer kan fås på 33 41 46 75.

issn 0901-4691Oplag: 9.600

Medlem af Dansk FagpresseTryk: Laursen·Grafisk

Afleveret til postvæsenet den 22. januar.

Maskinel magasinpostID-nr. 42063

teg

nin

g:

han

ne

bar

tholi

n

Kniber det med pladsen Tema om overvægt · den ene eller anden måde har interesse for mad. Men én ting er helt sikkert. Man bliver ikke tyk af at arbejde i køkkenet. Det er det,

Documents