1 KSB MODEL TIDENDE Klubblad For FmJK af 1976 Nr. 3 2015
1
KSB
MODEL TIDENDE
Klubblad For
FmJK af 1976
Nr. 3 2015
2
KSB
Model Tidende
Ansvarshavende Redaktør: Henning Hansen Anekæret 14 3520 Farum CVR-nr.: 29 67 38 37
Bank Nordea Reg. 2413 Konto: 3484 375 134 Email: [email protected] Web: www.fmjk1976.dk Udgivelsestermin: 4 – 6 gange årligt.
Formandens ”Spalte”
Så nærmer sommeren sig stille og roligt. I klubben
arbejdes der også stille og roligt på færdiggørelse af
diverse projekter. Bl.a. ballastering af DSB, ny drejeskive
på Helsingør med tilhørende remisebygninger, sporvej op
til Hellerup st., ja jeg kan blive ved.
Peter vores nyeste medlem er faldet godt til og har bl.a.
været i gang med ballastering. John J og John L arbejder
sammen med Jørgen på at lave underføringen af
sporvejen under Hellerup samt vejen op til Emdrup st.
Finn har været foregangsmand for en gennemgribende
oprydning i toglokalerne. Her fik vi sorteret og smidt ud
hvad der ikke skulle bruges. Leif og undertegnede
skrottede vores gamle computere og vi fik afmonteret
strømforsyningen som vi så genbruger til anlægget. En
samling Märklin skinner og en del huse blev ved Jesper
og Jørgens hjælp solgt på Loppemarked en søndag
formiddag: 600 kr. til Klubben. Nu resterer oprydning på
”Værkstedet”. Leif har bistået flere med indbygning af
dekodere og lys i diverse køretøjer og vogne.
God sommer til alle. Formanden
Forside: MR togsæt efter isætning af lys og nye motorer Foto: Henning
Bagside øverst: Udkørsel fra KhL. Lersø Parken 1976 Foto: Stissing/FmJK arkiv
Bagside nederst: KhL Maskindepot Foto: Flemming Jakielski/FmJK arkiv
INDHOLD
Formandens ”Spalte” 2
Sidste Nyt 3
FmJK Skovtur 3
Aktivitetskalender 4
Mariehjemmet Skovtur 4
Slangerupbanen af NEJ (Artikel sakset fra Slaggeposten) 5
Formandens beretning 8
Referat fra Generalforsamlingen 2. del. 10
Regnskab 11
Billedgalleriet 12
3
Sidste Nyt www.fmjk1976.dk
Statistik: 957 besøg siden 1.
januar 2015, heraf
hovedparten fra DK, men
også USA, Sverige, England,
Brasilien, Italien, Polen,
Ukraine, Pakistan, Rusland,
Frankrig og Rumænien.
Som det er omtalt i
Formandens Spalte,
arbejdes der på at montere
en ny drejeskive på
Helsingør st. Den gamle var
ikke stabil og da vi fik
mulighed for en Tillig
drejeskive som Gert
donerede, så var det bare at
gå i gang. Der fulgte en 4
stalds remise med. Den har
den funktion at når et Lok
er kørt ind, lukker portene.
Ser ret flot ud.
Aktivitetskalender:
13. september Store byttedag
19. september Modelbanetræf
31. okt./1. nov. Hobbymessen 2
Se flere detaljer på:
www.dmju.dk
FmJK Skovtur til Maribo – Bandholm 7/6-15
Deltagerne foran KSB C 20
Den 7. juni tog FmJK på den årlige skovtur.
Den gik denne gang til Maribo – Bandholm
Banen. Her blev vi vel modtaget af
foreningens formand, som viste rundt i
remisen og vognhallerne. Efterfølgende fik vi
lov til at køre med op til perron og besatte den
ene kupe i C 20. Vores vogn.
Vejret var pragtfuldt og vi nød i fulde drag
lugten og lyden af et arbejdende
damplokomotiv.
Frokosten indtog vi i Bandholm og den
efterfølgende kaffe var sponseret af Flemming
Jakielski. Der var også tid til en tur på
havnen. Pragtfuld dag.
4
Aktivitetskalender for FmJK
DATOER
Juni
2. Byggeaften
7. Skovtur til Maribo
9. Byggeaften
16. Byggeaften, evt. køreaften
23. Køreaften (Sidste møde inden
sommerferien)
Juli
I Skolernes sommerferie aftales
mødeaftener fra gang til gang.
Men principielt er der
sommerlukket.
Formanden samt alle med nøgler
holder ferie i ugerne:
27 – 30
28. Køreaften evt. oprydning
August
4. Byggeaften
11. Byggeaften
18. Byggeaften
25. Køreaften
September
2. Byggeaften
8. Byggeaften
15. Byggeaften
22. Byggeaften
29. Køreaften
På skovtur med Mariehjemmet til Hedeland 8/6-15
Jonas med venner beundrer det lille tog
Den 8. juni var vi 2 fra FmJK. Jeg, John J
samt min hustru Lone som deltog i
Mariehjemmets skovtur til Hedeland og
Smalsporsbanen. Jonas samt alle dem i
kørestole blev fordelt i åbne vogne med 3 i
hver og de to godsvogne hver en Kørestol.
Samt en som kunne side selv sammen med os
og Lonni i en bænkevogn. Og sikken en fest
de unge mennesker havde. Lugten af kulrøg,
lyden af dampslag og Fløjten. Ja fløjten var
nok den som de syntes bedst om, for hver
gang den lød jublede de. Rigtig god tur op
oplevelse.
5
Slangerupbanen af NEJ
…har udregnet om man kunne køre med litraet, hvis der blev behov for det.
Tilsvarende udregninger er foretaget i januar 1960 for litra MX, hvilket vel heller
ikke på dette tidspunkt ville være aktuelt. I den forbindelse kan det nævnes, at da
man fik betænkeligheder ved at anvende MO-vogne til kørsel på den forlagte bane
til Svanemøllen, som tidligere nævnt, var man inde på at det kunne blive
nødvendigt at anvende MX i stedet for MO. Ideen strandede på, at der ikke var nok
Bns-vogne til også at betjene Hareskovbanen, og at en ombygning af MX eller
Bhs-vogne så de kunne anvendes sammen, ville være for dyr en løsning. Ser vi i
TIB fra 1963 måtte følgende litra anvendes på Hareskovbanen: C, D, F, Hs, K,
MH, MT, MX, MM (nok ikke muligt!), MO (alle typer), samt MK-FK. Sammen
med alle disse beregninger ligger der også beregninger for broen oppe i Bagsværd
og Fiskebækbroen for litra MK-FK og MX. Nok om broer i denne omgang.
Vi skal kun yderligere 50 meter længere frem før der ifølge planbogskortet fra
1947 er en overgang ved Fruevej. Ifølge en tegning fra 1975, hvor den
dobbeltsporede bane er indtegnet, ses der tydelige spor af denne overgang, så mon
ikke den har eksisteret frem til banen blev løftet? Vi fortsætter, og vi skal igen op
ad bakke, denne gang med en stigning på 9,7 ‰, midt på denne stigning lå den
næste overgang i km 11,19 / 4,36, ikke særlig tydelig på tegningen fra 1975, da den
mere eller mindre falder sammen med nogle ledninger der passerer under banen.
Oprindelig var der en overgang, og ved dobbeltsporsanlægget ser det ud som om
der blev etableret en tunnel under banen, selvom banen her ligger lidt lavere end
det omkringliggende landskab. Samtidig viser tegningen en svelleovergang over
sporene, med en rampe ned til stien på vestsiden af banen. Er der mon tale om en
rest af den gamle overgang, eller en mulighed for at sporsætte to-vejskøretøjer, som
det blev moderne i 1970’erne at etablere på moderniserede strækninger? Lige efter
denne overgang skifter skinnerne igen til den ældre type 31,6 kg.
Vangede
Vi haster videre og når i km 11,45 frem til den sydlige perronkant af perronen på
Vangede station. I den nordlige ende (26,28 m o.h.) finder vi den nuværende
stationsbygning, bygget hen over sporene, i km 11,64. Da arkivet ikke rigtig
indeholder sager fra den nye station, haster vi videre under broen der fører
Vangedevej over banen, og når vi står på den anden side af broen, befinder vi os på
det gamle stationsterræn, der i øvrigt har et lille fald mod nord på 2,3 ‰. I km
6
11,74 / 4,9 var den gamle stationsbygning beliggende, og her var rigtig station.
Vi har tidligere været lidt inde på et brev som distriktet sendte til
generaldirektoratet i foråret 1948, hvori det blev foreslået at forlænge
krydsningssporene på en række stationer, samt perronerne. Jeg lovede at vi skulle
se nærmere på dette forslag under de enkelte stationer, så det gør vi nu.
Forslag til forlængelse af krydsningsspor og perron, Vangede 1948
Af tegningen ses det, at man foreslog at forlænge krydsningssporet i sydenden af
stationen, ind under broen for Vangedevej. Perronerne forlængedes i begge ender,
dog mest mod syd for perron 2’s vedkommende. Læssesporet ville samtidig blive
lidt kortere, men det kom der måske en anden løsning på. For på en anden tegning,
dateret 1948, ses krydsningssporet yderligere forlænget nogle meter mod syd,
perronerne tilsvarende, mens krydsningssporet i nordenden ikke yderligere er
forlænget. Det er til gengæld perronerne med ca. 50 meter, og så er læssesporet i
begge ender forsynet med en sporhale, således at læssevejen kan udnyttes i hele sin
længde. Og så var der jo også lige lidt mere sikkerhed mod udløb af vogne i
krydsningssporet. Det ser ud til at det blev den sidste løsning der blev resultatet, for
en tegning af sportavlen til sikringsanlægget, dateret 1950, ses sporhalerne. Denne
sportavle vender vi tilbage til lidt senere.
Vi vender os fra planerne til hvad der i virkeligheden var på stationen.
Besigtigelsen den 11-8-1948 afslørede at der i hovedspor befandt sig 2 sporskifter,
der begge blev aflåset ved stockfletsk lås, samt havde beslag på
forbindelsesstangen fra trækbuk til tunger. Der var altså ikke tale om noget større
og indviklet sikringsanlæg!
Vi har tidligere set på et forslag fra 1948 til opstilling af signaler på strækningen
Vangede – Slangerup, idet man gerne ville af med indkørselssignalerne der stod
midt på perronen, samt gøre signalopstillingen ensartet på strækningen. Ligeledes
7
ønskede man i flere tilfælde fremskudte signaler opsat, bl.a. i Vangede fra syd. Og
hvad blev der ud af dette forslag? Den 28-4-1949 udsendte distriktet et B-cirkulære
med følgende ordlyd:
”Ibrugtagning af nyt signalanlæg på Vangede Station.
Tirsdag den 3. maj d.å. kl.12,30 ibrugtages et nyt signalanlæg på Vangede station.
Ibrugtagningen omfatter bl.a. to ny indkørselssignaler udformet som
daglyssignaler uden gennemkørselsangivelse og opstillet til højre for sporet ca.
250 m uden for tungespids af pågældende indgangssporskifte.
På indkørselssignalerne er opsat stationsmærke (signal nr. 82).
Endvidere er opsat rangergrænsemærker (signal nr. 84).
De anførte signalnumre er de i ”Signalreglement for privatbanerne” anførte.
Samtidig med ibrugtagning af ovennævnte signaler og mærker vil nuværende
indkørselssignal med tilhørende fremskudte signaler, stationsmærker og
rangergrænsemærker blive ugyldiggjort for snarest derefter at blive fjernet.”
Som det ses, blev der ikke i første omgang opstille et fremskudt signal fra syd. Og
så var der i øvrigt ikke tale om et sikringsanlæg, kun et signalanlæg!
Vi skal et år længere frem før der igen sker noget, denne gang er det ibrugtagning
af fremskudte signaler. Signaltjenesten skriver til trafiktjenesten den 2-5-1950 og
fortæller, at fra den 4. maj klokken 9 vil ”et fremskudt signal 400 m foran hvert af
stationens indkørselssignaler” blive ibrugtaget. Signalerne er daglyssignaler med
en grøn og en gul lanterne, placeret til højre for sporet. Man beder om at
trafiktjenesten underretter alle vedkommende om denne ændring. Der blev altså
tale om fremskudte signaler fra begge sider, hvilket vi også tidligere har været inde
på ville være praktisk, for at gøre strækningen ensartet. Og som befalet udsendte
trafiktjenesten et lille cirkulære om dette, i øvrigt samtidig med oplysningen om, at
den samme ændring samme dag ville finde sted i Buddinge.
Igen skal vi et lille år længere frem, til den 13-2-1951, hvor trafiktjenesten igen
udsender et lille cirkulære.
”Ibrugtagning af sikringsanlæg på Vangede station.
Onsdag den 14/2 1951 kl. 11,55 ibrugtages et nyt sikringsanlæg på Vangede
station.
Det ny sikringsanlæg er udformet som relæsikringsanlæg. Sikringsanlæggets
signaler er de samme som nu.”
Kortere kunne det vel ikke siges! Men nu er der tale om et sikringsanlæg, og det er
det vi kort var inde på, da vi så på sporændringerne.
8
Der er tale om et såkaldt vippenøgleanlæg, hvor der på sportavlen var
vippenøgler til at stille togveje, signaler, samt alle de andre funktioner som et
relæsikringsanlæg havde. Når der blev benyttet vippenøgler var det bl.a. fordi
man ikke havde større tiltro til trykknapper.
Vi skal kun to år længere frem, før der bliver ændret i sikringsanlægget. Den 22-
5-1953 skriver trafiktjenesten til signaltjenesten, under overskriften ”Forenklet
betjening på mindre stationer” følgende:
”Da man påtænker at lade stationerne Buddinge og Vangede være ubetjent ved
visse tog skal man anmode om, at sikringsanlægget må blive ændret således, at
indkørselssignalerne kan stilles på ”Kør” ved togets påvirkning af en
skinnekontakt i lighed med den ordning, man herfra har foreslået etableret i
Hareskov.
Man vil herved kunne nedbringe stationstjenestens personaleudgifter med ca.
6000 kr. årlig i Buddinge og ca. 4000 kr. årlig i Vangede.” Om denne ordning
nogen sinde blev gennemført fortæller arkivet ikke noget om, det eneste der kan
give et fingerpeg er det efterfølgende brev.
Der sket ikke meget i de følgende år, vi skal frem til 1960, før der igen er noget
at berette. Denne gang skriver signaltjenesten til trafiktjenesten (17. maj) for at
fortælle at der sker ændringer i sikringsanlægget. Indkørselssignalerne ændres fra
de to lanterner, til fremover at kunne vise ”kør igennem” (signal nr. 3c), ved at
tilføje én lanterne mere i signalet. Brevet fortælle som sædvanlig at
trafiktjenesten skal underrette alle vedkommende, men vi får ikke nogen
forklaring på hvorfor denne ændring foretages. Da der på strækningen ikke kører
mange gennemkørende tog, og der ikke efterfølgende blev indført ”iltog”, må
forklaringen ligge et andet sted. Og det gør den, for vi har faktisk tidligere fået
forklaringen. I forbindelse med Emdrup hørte vi at nøglen til sporskifterne
flyttede mellem Vangede og Buddinge, alt efter om Vangede var betjent hele
eller kun dele af døgnet. Netop i foråret 1960 optræder Vangede for første gang
som ubetjent på visse tider af døgnet, så ændringen af signalerne kom netop for
at kunne gøre stationen ubetjent.
Så skal vi frem til 25-10-1963 hvor der udsendes et B-cirkulære:
”Vangede og Buddinge stationer, ændring af signaler.
I anledning af ibrugtagning af nyt strækningsspor mellem Vangede og Buddinge
søndag den 27/10 1963 vil der blive foretaget nedennævnte ændringer i
signalopstillingen:
Vangede station:
I-signalet med tilhørende fremskudte signal for tog fra Buddinge vil blive an-
bragt til højre for det ny spor ud for nuværende signalers plads.
9
Buddinge station:
Det fremskudte signal for tog fra Vangede vil blive anbragt til højre for det ny
spor (på perronen i Kildebakke T) ud for det nuværende signals plads.
Det tilsvarende I-signal vil senere også blive flyttet over til højre for det ny spor
ud for nuværende signals plads, men signalet må bibeholdes på nuværende
plads, indtil det gamle spor er fjernet.”
Der går kun godt et år før der igen ser noget, den 29-10-1964 skriver
generaldirektoratet til signaltjenesten et brev der er en fortsættelse af et tidligere
brev, som ikke findes i arkivet. I det nye brev beder man signaltjenesten om at
nedtage stationens sikringsanlæg pr. 1. december, og sende de nedtagne dele til
signallageret i Vanløse. Samtidig anmoder man om at flytte nogle telefonmaster,
nærmere aftaler skal træffes med 3. anlægsområde. Inden vi når at stille for
mange spørgsmål i den anledning skynder vi os videre til de næste papirer, idet
de fortæller meget mere om hvad der skal foregå.
Den 20-11-1964 skriver trafiktjenesten til generaldirektoratet for at fortælle, at
læssesporet bliver nedlagt fra den 1-12-1964. Den 27-11-1964 udsender
trafiktjenesten et B-cirkulære med overskriften: ”Vangede stations nedlægning
som togfølgestation.” Deri stod:
”I anledning af sporarbejder på Vangede station vil stationen være nedlagt som
togfølge station fra den 1/12 1964 kl 4,00, fra hvilket tidspunkt de fremskudte
signaler og indkørselssignalerne samt signal nr. 48 "Stationen ubetjent" vil være
slukkede og ugyldiggjort, og sporskiftesignalerne vil være slukkede. Samtidig vil
stationens sporskifter være stillet til kørsel på spor 2, og alle sporskifterne vil
være aflåset i denne stilling med låsebolte og hængelåse - jf SR § 12, 4b andet
stykke.
Afstandsmærker og rangergrænsemærker vil snarest blive fjernet.
Endvidere vil der foran stationen i begge køreretninger være opstillet signal nr.
103 "Kendingsmærke for holdesteder uden sidespor og uden hovedsignaler".”
Vi er nødsaget til at se lidt nærmere på Sikkerhedsreglementet for at forstå
dybden i hvad der foregår. § 12, 4b andet stykke indeholder omtale af forholdet
ved ”Sikrings af nye sporskifter samt af sporskifter, der sættes ud af brug” og
som foreløbig ikke skal kunne skiftes. Låsningen foregår med to hængelåse,
hvor den ene nøgle opbevares af stationen, den anden af signaltjenesten.
Den 21-12-1964 udsendes igen et B-cirkulære, med samme overskrift som det
fra den 27-11-1964, dog er henvisningen til SR rettet til § 60.
………Fortsættes i næste nr.
10
Referat fra ordinær generalforsamling i FMJK af 1976
Afholdt på gangen foran klubbens lokaler den. 24. februar 2015
Indkommende forslag:
Der var indkommet tre forslag til bestyrelsen.
1. Bestyrelsen havde forslået at ændre § 6: Linje 4 rettes til: Sekretær (På
valg i Ulige år)
Ændringen bestod i at sekretæren fremadrettet er på valg i ulige år og ikke som tidligere i lige år. Ændringen var en udløber at den snak vi havde til generalforsamlingen i 2014 under punktet Evt. Her fremkom det fra blandt andet Hans-Henrik Landsvig at dette burde ændres således det blev svære at kuppe bestyrelsen til fremtidige generalforsamlinger. Forslaget blev derfor også vedtaget uden den store debat i år.
2. KSB modeltidende udkommer fremover i digital form.
Ønsket kommer fra bestyrelsen efter at det bliver dyrere og dyrere at sende klubbladet med posten. Der til kommer det at klubbens printer stod overfor en fornyelse. Forslaget gik derfor på at udsende bladet til klubbens medlemmer i PDF format. De få medlemmer som ikke har en e-mail adresse vil fortsat kunne modtage bladet i udskrevet form. Blandt andet ville Farum Bibliotek være en af dem som fortsat skulle modtage en udprintet version af bladet. Henning fremviste hvordan bladet ville se ud i digital form. Forslaget blev her efter vedtaget.
11
12
Billedgalleriet