Den studerende i læringen - En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog Kirsten Hyldahl Pedersen Lotte Stausgaard Skrubbeltrang Læring og forandringsprocesser AAU Forord Som studerende på en kandidatuddannelse som Læring og Forandringsprocesser åbnes ens øjne for elementer af og tilgange til læring, som man ikke var opmærksom på tidligere, og man ser sammenhænge man ikke vidste fandtes. Vi går begge til studiet med en forventning om at skulle være undervisere, og ønsker med dette projekt at undersøge elementer af læring som vi mener, vi som kommende undervisere bør være opmærksomme på. Som underviser er der selvfølgelig mange ting, man skal være bevidste om , hvorfor nærværende projekt tager afsæt i det at være studerende, i et håb om at kunne belyse betydningen af den studerendes individuelle tilgang til undervisningsstoffet som et afgørende element af læring. Udarbejdelsen af opgavens empiriske data er sket i samarbejde med tre studerende på Jurastudiet på Århus Universitet, som vi i den forbindelse ønsker at takke. Ligeledes skal studiet have tak for at lade os indgå i undervisningen. Vi ønsker desuden at takke vores vejleder Karen Andreasen for sparring og inspiration i projektforløbet. Af hensyn til de adspurgte studerende, har vi valgt ikke at omtale dem ved navn, og referer derfor til dem som S, M1 og M2. I opgaven benyttes kun uddrag af det samlede datamateriale, der støtter op 1
96
Embed
kirstenhyldahlpedersen.files.wordpress.com€¦ · Web viewS: ”Jo, jojo det gør jeg. Kigger altid først lige på det selv og ser hvad der skal tages op.” Hvad angår deres
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
ForordSom studerende på en kandidatuddannelse som Læring og Forandringsprocesser åbnes ens øjne for
elementer af og tilgange til læring, som man ikke var opmærksom på tidligere, og man ser
sammenhænge man ikke vidste fandtes. Vi går begge til studiet med en forventning om at skulle
være undervisere, og ønsker med dette projekt at undersøge elementer af læring som vi mener, vi
som kommende undervisere bør være opmærksomme på. Som underviser er der selvfølgelig mange
ting, man skal være bevidste om , hvorfor nærværende projekt tager afsæt i det at være studerende, i
et håb om at kunne belyse betydningen af den studerendes individuelle tilgang til
undervisningsstoffet som et afgørende element af læring.
Udarbejdelsen af opgavens empiriske data er sket i samarbejde med tre studerende på Jurastudiet på
Århus Universitet, som vi i den forbindelse ønsker at takke. Ligeledes skal studiet have tak for at
lade os indgå i undervisningen. Vi ønsker desuden at takke vores vejleder Karen Andreasen for
sparring og inspiration i projektforløbet.
Af hensyn til de adspurgte studerende, har vi valgt ikke at omtale dem ved navn, og referer derfor til
dem som S, M1 og M2. I opgaven benyttes kun uddrag af det samlede datamateriale, der støtter op
om besvarelsen af problemformuleringen. Kildehenvisninger er noteret med forfatterens efternavn.
Er der flere end to forfattere forkortes de til førsteforfatter et al. Udgivelsesår er altid beskrevet i
kildehenvisningen, men sidetal optræder kun ved citater og direkte henvisninger til områder i valgt
litteratur.
1
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
2
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
3.5. Læringsstrategi:................................................................................................................................ 203.5.1. Dybdestrategi og overfladestrategi..................................................................................................213.5.2. SOLO taksonomi...................................................................................................................................... 233.5.3. Strategier som udtryk for dyb og overfladisk læring.................................................................243.6. Opsamling af teori...................................................................................................................................... 26
4. Empirisk metode................................................................................................................................... 294.1. Videnskabsteoretisk afsæt for empiri.................................................................................................294.2. Observation.................................................................................................................................................. 294.3. Kvalitativt gruppe interview.................................................................................................................. 30
4.4. Analysemetode................................................................................................................................... 324.4.1. Kritik af analysemetode....................................................................................................................... 33
5. Analyse.................................................................................................................................................... 345.1. De studerendes undervisning på jurastudiet på AU.......................................................................345.2. De studerendes udbytte af dialogbaserede læringsformer.........................................................355.3. De studerendes anvendelse af læringsstrategier i forhold til læringsopgaver.....................375.3.1. Ydre prøvekravs betydning................................................................................................................. 375.3.2. Det strukturelle aspekt......................................................................................................................... 375.3.3. Udenadslære............................................................................................................................................. 395.3.4. Forholder de studerende sig kritisk til læringsstoffet...............................................................39
6. Diskussion.............................................................................................................................................. 406.1. De studerendes undervisning på jurastudiet på AU.......................................................................40
3
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
6.2. De studerendes udbytte af dialogbaserede læringsformer.........................................................416.3. De studerendes anvendelse af læringsstrategier i forhold til læringsopgaver.....................426.3.1. Ydre prøvekravs betydning................................................................................................................. 436.3.2. Det strukturelle aspekt......................................................................................................................... 446.3.3. Udenadslære............................................................................................................................................. 456.3.4. Forholder de studerende sig kritisk til læringsstoffet...............................................................45
Yderligere beskriver han træk ved overfladisk læring som:
”Der satses på at huske eksamensstoffet
25
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
Fokus på at leve op til eksamenskrav” (Ibid.)
Dybdestrategier relateres, som tidligere nævnt, til Biggs kvalitative del i SOLO taksonomien,
hvilket understøttes af Entwitle og Ramsden i følgende citat: ” This factor is very close to Biggs
internalizing. It carries the same emphasis on intrinsic motivation and active search for personal
meaning, but it contains its highest loading on comprehension learning” (Entwistle & Ramsden
1983:40). I forhold til dybdestrategier fokuserer de studerende på læringsopgavens indhold, og
hvordan dette hænger sammen med deres allerede eksisterende viden for eksempel fra andre
undervisningsmoduler. Derved forsøger de at forstå opgaven og bringe dens dele i relation til
helheden. Desuden er de studerende optaget af at tilegne sig det nye stof i sammenknytning med
deres egne erfaringer, interesser og viden (Ramsden 1999:67). Overfladestrategierne afspejles i de
kvantitative niveauer i SOLO taksonomien og uddybes desuden af Entwistle og Ramsden: ”This
shows high loadings on surface level approach and also on extrinsic motivation, syllabus-boundness
and fear of failure” (Entwistle & Ramsden 1983:40). Det typiske for overfladestrategier er, at
læringsopgaverne opfattes som en ydre pålagt pligt, og fokus ligger på passiv reproduktion af viden
på baggrund af udenadlærte sætninger. At læringsprocessen er ydre i forhold til den studerende vil
sige, at ”det er en proces, hvor fremmed stof påtvinges hukommelsen eller manipuleres tanketomt
for at tilfredsstille bedømmelseskravene” (Ramsden1999: 67).
I forhold til overflade- og dybdestrategier er det vigtigt at være opmærksom på, at de studerende
ikke kan placeres kategorialt i forhold til disse, da brugen af læringsstrategi er situeret. Det vil sige,
at den studerendes tilgang til opgaven er forskellig alt efter, hvilken situation de befinder sig i og
anvender således forskellige strategier som svar på forskellige forhold. ”Man kan således ikke være
dybdestuderende eller overfladestuderende; men man kan lære det faglige stof på dybe eller
overfladiske måder” (Ibid.:67).
3.6. Opsamling af teoriI det følgende vil vi opsamle ovenstående teoriafsnit som afsæt for vores analyse og diskussion. Vi
har i den forbindelse redegjort for en konstruktivistisk læreopfattelse og tillagt denne et mere socialt
perspektiv. Vi er således af den overbevisning, at den enkelte konstruerer sin egen læring, hvilket
26
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
både kan ske på baggrund af samspillet med omgivelserne, f.eks. via bøger, opgaver, forelæsninger
mv., og yderligere kan den sociale interaktion f.eks. i form af studiegrupper og dialogbaseret
undervisning understøtte denne læring. Vores fokusområder i forbindelse i analysen og diskussion
er følgende:
De studerendes undervisning på jurastudiet på AU
Rammefaktorer skal forstås som de omgivelser, der ligger til grund for de studerendes undervisning
på AU. I den forbindelse vil vi forsøge at kategorisere undervisningen, med udgangspunkt i
Nystrands undersøgelse, som Dysthe refererer til, i forhold til at definere en henholdsvis
monologisk og dialogisk organiseret undervisning. Vi vil således forsøge at analysere den
pågældende undervisning og diskutere denne i forhold til teorien.
De studerendes udbytte af dialogbaserede lærings/undervisningsformer
De dialogbaserede arbejdsformer analyseres og diskuteres på baggrund af, hvorvidt den enkelte er
engageret i at deltage i dialogen, da den studerendes engagement er afgørende for kvaliteten af
dialogen. Yderligere vil vi redegøre for, hvorvidt der opstår faglig refleksion jf. Dewey i
forbindelse med læringsopgaver og, hvis dette er tilfældet, spiller dialogen så en særlig rolle i
forhold til denne refleksion. Vi vil således analysere og diskutere, hvordan de studerende opfatter
den dialogbaserede undervisning, på baggrund af deres engagement for at deltage og indgå i
diskussioner samt, hvordan de opfatter udbyttet af denne undervisning.
De studerendes anvendelse af læringsstrategier i forbindelse med læringsopgaver
De studerendes læringsstrategier er omdrejningspunktet for denne opgave, hvilke blandt andet skal
analyseres på baggrund af de studerendes evne til selvregulering og metakognition. Selvregulering
analyseres på baggrund af den studerendes evne til at tage ansvar for at optimere egen læreproces
ved at planlægge og evaluere sit arbejde med læringsopgaver. I tråd med dette er den studerendes
evne til at reflektere over egen læreproces afgørende for kvaliteten af arbejdet med læringsopgaver.
Vi finder det således relevant at analysere de studerendes læringstrategier i form af selvregulering
og metakognition. Yderligere vil vi analysere i hvilke sammenhænge, de studerende benytter sig af i
forhold til:
Ydre prøvekravs betydning for læringsstrategien.
27
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
Det strukturelle aspekt – hvordan organiserer de studerende læringssπtrategierne.
Udenadslære – om den studerende satser på at kunne huske læringsstoffet, eller om de har
en vilje til at forstå det.
Forholder de studerende sig kritisk til læringsstoffet.
Dybde og overfladestrategier betragtes således som de yderpoler, der ligger til grund for den
statistiske læringsforståelse på taksonomien. Herskin og Ramsden opstiller begge, med
udgangspunkt i Entwistle, karakteristika for henholdsvis dybde - og overfladestrategier, hvilke vil
være udgangspunkt for vores analyse. Desuden ønsker vi at diskutere fordele og problematikker i
forhold til denne opfattelse af meningsforståelse i form af læringsstrategier.
28
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
4. Empirisk metode
4.1. Videnskabsteoretisk afsæt for empiriVores videnskabsteoretiske afsæt for indsamling af empiri er inspireret af fænomenologien.
Fænomenologien er forankret i humanvidenskabelige traditioner, med et særligt fokus på at
beskrive verden, sådan som den optræder for den enkelte. (Kvale & Brinkmann 2008; Thisted 2010;
Kristiansen & Krogstrup 1999) At anlægge en fænomenologisk tilgang til empirien betyder, at vi
med vores valg af metode, tilstræber at:
”…forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskrive
verden, som den opleves af informanterne, ud fra den antagelse, at den vigtige
virkelige verden er den, mennesket opfatter” (Kvale & Brinkmann 2008:44)
At virkeligheden ifølge fænomenologien kun kan forstås ud fra aktørernes oplevelse af
virkeligheden, som beskrevet af ovenstående citat, betyder, at vi vil benytte os af kvalitative
metoder frem for kvantitative metoder, som sat lidt på spidsen beskæftiger sig med målbare data, da
de kvalitative er særlig anvendt indenfor fænomenologien. (Kristensen & Krogstrup 1999) For
bedst at kunne forstå aktørerne, i forbindelse med dette projekt, de jurastuderendes opfattelse af
deres livsverden, og hvordan deres forståelse kommer til udtryk igennem deres ageren, har vi valgt,
at vores empiri skal bestå af en observation af en af deres forelæsninger, samt et kvalitativt
semistruktureret persongruppeinterview med studerende, som giver de studerende mulighed for at
sætte ord på deres opfattelse. De følgende afsnit vil være en beskrivelse af disse to metoder.
4.2. ObservationSom nævnt tidligere har vi ladet os inspirere af fænomenologien i vores empiriske metode. Vi har
valgt at observere en forelæsning med henblik på større forståelse for en af situationerne, de
studerende skal forberede sig til for at kunne opnå forståelse af kurset. Vores observationsstudie
udgør ikke en væsentlig del af vores empiriske analyse, men er mere tiltænkt som en måde for os, at
få større indsigt i et studie, som vi ikke på forhånd er bekendte med. Denne observation er for os
derfor mere et afsæt for vores interview end en kilde til empirisk dataindsamling, men vi ønsker dog
29
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
kort at redegøre for den valgte observationsmetode.
Indenfor observationsstudier skelnes der mellem observationer i naturlige omgivelser eller
laboratorieforsøg. (Kristensen & Krogstrup 1999) Sidst nævnte er et kunstigt opstillet forsøg, hvor
forskeren opstiller rammerne for forsøget, hvorimod forskerens rolle og rammerne for forsøg i
naturlige omgivelser af Kristensen og Krogstrup beskrives på følgende måde:
”…der er tale om en kontekst, som eksisterede, inden observatøren ”trådte ind” i
den, at forskeren befinder sig i feltet på feltets præmisser og er indstillet på
uforudsete og ikke kontrollable hændelser. Relationen mellem felt og forsker er
ustruktureret.” (Kristensen & Krogstrup 1999:47)
Da vi i vores undersøgelse observerer en forelæsning og de studerendes ageren i denne, må der i
vores tilfælde være tale om en deltagende observation i naturlige omgivelser, hvor vi som forskere
”indgår i en interaktion med det felt, der studeres, og spiller således en aktiv rolle som deltager i det
miljø, han observerer.” (Kristensen & Krogstrup 1999:54) Vi har anlagt, hvad der kan betegnes som
en partiel deltagende observation frem for total deltagende, da vi kun observerer en enkelt
forelæsning ud af en længere række. (Kristensen & Krogstrup 1999) Dette bevirker, at vores
forståelse for faget vil være begrænset, og derfor ikke kan give et kvalificeret billede af
virkeligheden, men muligvis kan tilføre ekstra elementer til interviewet.
4.3. Kvalitativt gruppe interviewSom beskrevet tidligere i projektet ønsker vi få de studerendes egne opfattelser af deres
læringsstrategier, hvilket vi håber at kunne opnå ved at benytte et semistruktureret kvalitativt
forskningsinterview. Steinar Kvale beskriver denne type interview på følgende måde:
”Et semistruktureret livsverdensinterview forsøger at forstå temaer fra den daglige
livsverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver. Denne form for interview
søger at indhente beskrivelser af interviewpersonernes livsverden med henblik på at
fortolke betydningen af de beskrevne fænomener.” (Kvale 1997:45)
30
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
Som det fremgår af citatet, er det personens livsverden, der er i fokus, hvorfor det kvalitative
forskningsinterview ofte sættes i relation til fænomenologien, som empiriindsamlingen, som
beskrevet tidligere, er inspireret af, hvor forskeren er ”interesseret i at illustrere, hvordan mennesker
oplever fænomener i deres livsverden..” (Kvale 2009:30) Vi har valgt at udfærdige en
interviewguide, som bedst muligt sætter fokus på de emner, som vi ønsker belyst i forhold til vores
problemformulering. At vi har valgt et semistruktureret interview tillader os desuden at stille
opklarende og uddybende svar undervejs, såfremt der skulle vise elementer, som vi ikke selv havde
overvejet. (Thisted 2010:184)
Den kvalitative metode bygger på en opfattelse af, at det enkelte menneskes oplevelse af sig selv og
sin omverden er unik og derfor subjektiv. Dette bevirker, at man ikke kan tale om en kvalitativ
undersøgelses reliabilitet i samme forstand, som hvis der havde været tale om en kvantitativ
undersøgelse, til gengæld får vi indblik i, de studerendes egen oplevelse af læringsstrategierne.
Reliabliteten af denne undersøgelse bør derfor i højere grad anskues ud fra valg af spørgsmål til
interviewguiden, som vil blive beskrevet i næste afsnit.
Det kvalitative interview i denne undersøgelse vil være et gruppeinterview bestående af tre
jurastuderende fra 3. Semester, der går på samme hold. Vi har valgt et gruppeinterview i håb om, at
de studerende vil bibringe flere forskellige synspunkter såvel som i intern diskussion belyse
områder af deres studie, som vi som udenforstående ikke har indsigt i. I en interviewform som
denne er interviewerens rolle snarere at moderere samtalen og præsentere de emner, der ønskes
diskuteret. (Kvale 2009:170)
4.3.1. InterviewguideVores interviewguide er relativt stringent designet. Der er en række overordnede spørgsmål, med
tilhørende underspørgsmål, som vi i løbet af interviewet ønsker belyst. Kvale vurderer spørgsmål ud
fra en tematisk og dynamisk dimension. De tematiske spørgsmål vil rettes særligt mod spørgsmålets
relevans for det overordnede forskningstema, hvorimod de dynamiske spørgsmål i højere grad er
rettet mod forholdet mellem interviewer og de interviewede. (Kvale 2003:134) I vores interview
tager de tematiske spørgsmål udgangspunkt i de præsenterede beskrivelser af selvregulering,
metakognition, overflade- og dybdestrategier (jf. afsnit 3.5.1.), såvel som beskrivelser af dialogisk
31
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
undervisning, hvorimod interviewspørgsmålene er omformuleret, så de er blevet af en deskriptiv
karakter, i håb om at udløse den interviewedes spontane opfattelse af situationen. Dette opnås,
ifølge Kvale, bedst ved at spørge om ”Hvordan” og ikke ”Hvorfor.)
Selvom den empiriske metode er inspireret af fænomenologien, kan vi ikke komme udenom, at vi
går til projektet med en baggrundsviden. For at optimere validiteten af denne empiriske
undersøgelse, er det derfor vigtigt, at vi ikke formulerer vores spørgsmål således, at vi kun får
bekræftet de opstillede hypoteser i problemfeltet, hvorfor vi er særlig opmærksomme på ikke at
lægge ord i munden på de interviewede. I forhold til validitet af interviews lægger Kvale heller ikke
skjul på, at det kvalitative livsverdensinterview kan være problematisk, hvad angår validitet:
”Interview er ikke nogen valid metode, det afhænger af subjektive indtryk.” (Kvale 2003:208)
Da vi har valgt et gruppeinterview, kan der stilles spørgsmålstegn ved oprigtigheden af de
studerendes besvarelser. Der vil være en vis risiko for, at de studerende ikke ønsker at være helt
ærlige, da de kan komme til at fremstå på en uønsket måde , eller at de simpelthen ikke ønsker at
udtale sig, fordi de ikke føler, de er på samme niveau som deres medstuderende. Der er derfor en
risiko for, at der bliver pyntet på sandheden, men vi har en forventning om, at vi ved at vælge tre fra
samme hold kan forsøge at imødekomme dette.
4.4. AnalysemetodeVi har i forbindelse med vores primære databearbejdning optaget vores gruppeinterview via en
diktafon, hvorefter vi har foretaget en transskription af interviewet. I den sekundære
databearbejdning har vi analyseret og fortolket vores datamateriale ved at benytte ad hoc-metoden.
Denne analysemetode tillader os at sammensætte en metode, som vi finder bedst egnet til at belyse
projektets problemstilling. (Thisted 2010:192-193) Den valgte metode udspringer af en common
sencemetode og de teoretiske rammer, vi befinder os under.
I det følgende redegøres der for udvalgte metoder:
Databearbejdningens fokus
Finde mønstre og temaer
Klyngedannelse i form af hvad der hænger sammen:
32
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
Sammenligne projektets definition af læringsstrategier med de studerende tilgang til læringsopgaver
Sammenligne projektets læringsbegreb med de studerendes erfaringer dialogbaserede læringsmåder
Kontrastere den tilstedeværende dialogisk- og monologisk organiserede undervisning på AU
Databearbejdningens opbygning
Inddeling og gruppering
Komparativ metode
Skabe en begrebsmæssig og teoretisk sammenhængFigur 9: Analysemode
Via ovenstående analyseteknikker af det projektets kvalitative interview, ønskes der at opnå en forståelse for:
de studerendes undervisning på jurastudiet på AU
de studerendes udbytte af dialogbaserede læringsformer
de studerendes anvendelse af læringsstrategier i forbindelse med læringsopgaver¨
4.4.1. Kritik af analysemetode
I forbindelse med opbygningen af analysemetoden, har vi benyttet os af en ad hoc-metode, hvor vi
har sammenfattet en række forskellige metoder samt udarbejdet denne på baggrund af en commen-
sense tilgang. Det, at denne analyse vil blive belyst med udgangspunkt i de fokusområder, som vi
finder særligt relevant og ligeledes, udvælger indholdet fra interviewet ud fra en subjektiv selektiv
tilgang, kan have konsekvens for analysens validitet. Denne subjektivitet kan være problematisk i
forbindelse med analysen og dermed i fortolkningen af datamaterialet, hvilket kan påvirke
analyseresultatet i en uhensigtsmæssig og ukorrekt retning. Endvidere skal det understreges, at når
vi benytter ad hoc-metoden kombineret med en commen-sensemetode, undgår vi, til en vis grad, at
irrelevant datamateriale, i forhold til projektets problemstilling, bliver bearbejdet. Således bliver der
fokuseret på det fundamentale og væsentlige i datamaterialet frem for det mindre væsentlige.
33
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
5. Analyse
5.1. De studerendes undervisning på jurastudiet på AUDet første vi vil fokusere på, er de studerendes opfattelse af jurastudiet. I casebeskrivelsen blev
undervisningen på AUs jurastudie skitseret som værende overvejende monologisk, med
holdundervisning som et dialogisk supplement til den monologiske forelæsningsform. Denne
beskrivelse af undervisningen ønsker vi at belyse fra de studerendes synspunkt. Da informanterne
gennem interviewet sammenlignede de to undervisningsformer, vil vi her gøre det samme. Det
første citat beskriver strukturen på de to undervisningsformer.
”Men eller når vi er fyldt op nede i søauditorierne, er vi jo 300-350 mand ikke
også, det er jo mange, hvor vi så på holdundervisning, der sidder vi 20-25 mand, så
det er noget mere sådan. Tæt eller intimt, eller hvad man nu skal kalde det. Lidt
mere lige som klasseundervisning i gymnasiet og sådan noget.”
At de er så mange samlet til forelæsningerne betyder også, at der ikke er plads til at stille spørgsmål.
Ifølge M2 er der således en regel om, ”…at man ikke må stille spørgsmål til forelæsninger”, hvilket
gør, at forelæsningen bliver lærerstyret og præget af monolog, og derfor stemmer fint overens med
studiets beskrivelse forelæsningen. I forhold til pensum giver de studerende udtryk for, at det ofte er
de samme kapitler, som bliver gennemgået både i holdundervisningen og på forelæsningen, hvor
forelæsningen bliver en introduktion, og holdundervisningen giver dem mulighed for at stille
spørgsmål. Holdundervisningen, som ganske kort blev beskrevet som mere i stil med
klasseundervisning i gymnasiet, lader ifølge de studerende til at være særlig vigtig:
S: Altså jeg tror, at hvis ikke der var holdundervisning, så havde jeg godt nok været
doomed på et eller andet punkt, fordi jeg synes det giver utrolig meget, at man ikke
kun har forelæsninger, men også har noget lidt mere, altså, hvor man sidder på en
klasse, hvor man kan sidde og stille spørgsmål, man kan sidde med de ting, der
undrer en, der forvirrer en og få et eller andet svar på det, fordi ellers kunne man
gå til nok så mange forelæsninger, men man ville aldrig rigtig få sådan 100 % styr
på det, føler jeg ikke, så jeg synes det er super godt, at der er holdundervisning.
34
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
I ovenstående citat lægges der særlig vægt på, at de i holdundervisningen får mulighed for at stille
spørgsmål, men det understreges også, at den studerende ikke finder forelæsningen i sig selv
dækkende. Den helt store forskel på forelæsningerne og holdundervisningen er foruden muligheden
for at stille spørgsmål også, som følgende citat understreger, at der er mere aktivitet blandt de
studerende, og at der lægges op til diskussion.
M2:”Den store forskel, er jo, at der på holdundervisningen er meget mere aktivitet
blandt de studerende. Der bliver lagt mere op til diskussion. Det er måske også lidt
tættere på eksamen, sådan generelt. Med konkret opgaveløsning osv.”
Selvom holdundervisningen ifølge de studerende er vigtig og tillægges en høj værdi, bliver den dog
ikke kun oplevet som udelukkende positiv. Det sker tilsyneladende, at holdundervisningerne
afholdes på samme måde som forelæsningerne:
M2: ”Men der er også nogle holdundervisninger, der kører som forelæsninger. Det
har jeg i hvert tilfælde oplevet.”
Ifølge ovenstående citat bliver både forelæsningerne og holdundervisningen således monologisk
organiseret, hvilket kunne betyde, at dialogen i så fald udebliver.
5.2. De studerendes udbytte af dialogbaserede læringsformerVi vil her analysere de studerendes udbytte af dialogbaseret læringsformer blandt andet i form af
holdundervisning og opgaveløsning. Noget af det de studerende fremhæver ved holdundervisningen
er diskussionerne, og muligheden for at stille spørgsmål, som det fremgår af andet citat i forrige
afsnit. Der bliver ligeledes givet udtryk for, at netop holdundervisningen sikrer, at de kommer
gennem studiet:
S: Jeg synes det er super godt med holdundervisning. Ellers tror jeg sku ikke jeg var kommet igennem.
M2: Nej.
I forhold til den dialogisk organiseret undervisning påpeges det, at der i denne undervisningsform er
en vis risiko for, at diskussionerne ender i usaglig snak, som nedenstående citat illustrerer:
35
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
M2: Men eller jeg synes godt holdundervisning i det her fag [retslære] kan være
lidt dårlig, for tit bliver man bare bedt om at skal diskutere nogle begreber, og så
ender det bare sådan meget…
S: I snak i grupperne i stedet for..
M2: Ja usaglig snak..
M2: Uvidenskabelig snak, i hvert tilfælde irrelevant i forhold til eksamen”
Ifølge de studerende afhænger udbyttet af denne undervisningsform tilsyneladende af, kvaliteten af
det, de bliver sat til at diskutere. Er der ikke et eksamensrettet formål med dialogen, mener de altså
umiddelbart ikke, at de får tilstrækkeligt ud af denne type undervisning. I denne forbindelse
fremhæves holdundervisningerne i strafferet af M2 som værende særdeles konkrete og meget
eksamensrelevante. Der bliver lagt mere op til diskussion: ”Det er måske også lidt tættere på
eksamen, sådan generelt. Med konkret opgaveløsning osv.”
Et andet element, der lader til at have indflydelse på dialogen, er underviseren. De studerende har
tilsyneladende lettere ved at diskutere med deres undervisere i holdundervisningen end i pauserne til
forelæsningerne. En af grundene til dette kan muligvis illustreres af følgende citat:
S: ”Der kan man stille spørgsmål, for det er jo ikke folk, der har en sindssyg lang
uddannelse altså på den måde. nogle af dem er praktikere, andre er advokater
og jurister…men det er nogle, som man lidt bedre kan stille sig op og diskutere
med.”
Det tyder altså på, at de i en vis grad lader sig skræmme af deres forelæseres faglige kompetencer,
hvorimod deres holdundervisere er lettere at diskutere med, fordi deres uddannelse ikke er nær så
lang, og de tør derfor stille spørgsmålstegn ved det underviseren siger.
Dialogen fremhæves også i forbindelse med opgaveløsning. Her omtales dialogen som særlig
hensigtsmæssig, fordi de i samspil med deres medstuderende finder elementer i deres egen løsning,
som de havde overset. En opfattelse som de to andre studerende i et vist omfang også deler.
S: ”Der er det rart, at der måske er nogle andre, der måske har fanget dem og så:
nåå det havde jeg ikke lige tænkt på, og så lige sidde og diskutere, at få flere
36
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
synspunkter ind på, for man kan sagtens låse sig fast på: nå det er den regel han
skal straffes efter, og så viser det sig, at man lige har glemt at tage højde for alting,
om det nu er den regel, eller om man skal ind og kigge på en anden regel.”
5.3. De studerendes anvendelse af læringsstrategier i forhold til læringsopgaver
5.3.1. Ydre prøvekravs betydning De studerende giver udtryk for, at de på grund af et til tider meget omfattende pensum ser sig
nødsaget til at prioritere nogle fag højere end andre. Denne prioritering lader til ofte at ske på
baggrund af, hvor mange ECTS point faget tæller, som nedenstående citat illustrerer.
S: ”Ja så prioriterer man noget. F.eks. nu ikke for at diss retslære, men så er
retslære nok mere sådan: nå okay.. så tager man strafferetten eller
forvaltningensretten, som er vigtigt i det her semester, og så lige koncentrerer sig
lidt mere der.”
M2: ”Men det er så fordi, at retslærer kun tæller 5 point i forhold til strafferet, som
vi har nu, der tæller 20 point, så er det klart, at når vi står i forhold til eksamen.
(…)”
Foruden at tælle flere ECTS point, fremhæver både S og M2 strafferet som et fag, de studerende har
lettere ved at relatere til, da det er mere jordnært, hvorimod retslære er et fag, som kan være svært at
forholde sig til. M2 beskriver strafferet således:
M2: ”Men det er nok også fordi strafferet er noget af det fag, man har lettest ved at
relatere sig til som jurastuderende.”
5.3.2. Det strukturelle aspekt
I forhold til de studerendes læringsstrategier, griber de studerende tilsyneladende læringsopgaverne
meget forskelligt an – både fra person til person, men også alt afhængig af faget. Det følgende vil
37
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
være en præsentation af forskellige tilgange de benytter sig af. Disse vil senere blive diskuteret i
forhold til vores teoretiske baggrund.
I forbindelse med de præsenterede opgaveløsninger, hvor særligt S gav udtryk for at diskutere
opgaven i gruppen, gives der dog fra både S og M2 udtryk for først at sidde med opgaven selv
inden løsningerne præsenteres og diskuteres i grupper.
M2: ”Men du sidder stadigvæk og kigger på det selv først ikke?”
S: ”Jo, jojo det gør jeg. Kigger altid først lige på det selv og ser hvad der skal tages
op.”
Hvad angår deres læsevaner i forbindelse med undervisningen i løbet af semesteret, så gives der
udtryk for, at pensum så vidt muligt læses inden forelæsningen eller holdundervisningen. M2 giver
dog udtryk for, at hvis der er mulighed for det, så bliver pensum læst mere end en gang i forbindelse
med retslære:
M2: ”Personligt plejer jeg at læse det [pensum i retslære] igennem, og så sidde og
tænke lidt over det, og så kan det godt være, at jeg læser det igennem en gang til,
når der er gået et par dage, inden jeg skal til forelæsning. så det ligesom når at
synke til bund.”
Foruden dette forsøger M2, når tid er, ligeledes at bruge ekstra tid på at forstå dele af pensum, som
måske ikke blev forstået i første omgang. Dette gør sig imidlertid kun gældende i løbet af
semesteret og ikke så meget op mod eksamen på grund af tidspres. I forbindelse med
pensumlæsning og notetagning, beskriver S sin eksamenslæsning på følgende måde:
S: ”…når jeg læser det afsnit af bogen, så har jeg simpelthen de noter, fra de dias
eller forelæsning til at ligge ved siden af, og så kan man lige tage lidt ekstra noter,
så har man ligesom det hele samlet på et papir, i stedet for, at man skal have 10
forskellige papirer, der hører til det samme kapitel i bogen… os nemmere, når man
skal op til eksamen, at man lige hurtigt kan finde det frem i stedet for at skal sidde
der og bladre løs.”
38
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
Der gives her udtryk for en særdeles struktureret tilgang til pensumlæsning i løbet af semesteret, for
at gøre eksamenslæsningen lettere.
5.3.3. Udenadslære
I forhold til eksamenslæsning giver de studerende udtryk for, at deres pensumlæsning har en
tendens til at bære præg af tjekliste, hvor de tjekker af, hvor langt de er nået, for at sikre, at de når så
meget som muligt. Måden der læses op på afhænger tilsyneladende også af, om de skal til en
skriftlig eller mundtlig eksamen.
M2: ”Der er jo, der er stor forskel. For til skriftlig, der er det igen, der kan man
sidde og slå op i en bog, og så er det mere, så er det mere bare den overordnede
forståelse for det, hvor man så kan finde den nærmere beskrivelse i bogen, hvor det
til mundtlig eksamen, nærmest skal kunne huske det hele(…) Altså ikke at det sådan
er udenadslære, men du skal sådan have husket det gode argumenter(…) ”
Der lægges her vægt på, at der er tid til opslag ved en skriftlig eksamen, hvorimod den mundtlige
eksamen kræver mere forberedelse og tillærte argumenter. Der gives dog udtryk for, at enkelte
skriftlige eksaminer er så krævende, at det ikke er nok blot at kunne de overordnede linjer med
henblik på opslag, men at der her skal læses lige så meget op som til en mundtlig eksamen.
5.3.4. Forholder de studerende sig kritisk til læringsstoffet.
Som beskrevet i afsnit 5.2., stiller de studerende sig kritiske overfor det, deres holdundervisere
siger. Ifølge det næste citat har de studerende til gengæld en tendens til at forholde sig mindre
kritiske overfor deres forelæsere.
S:”…overfor professorer er man sådan lidt mere ydmyg, fordi man godt ved, at
man virkelig skal have tænkt sagerne godt igennem, inden man kommer og siger til
ham; tror du, du har ret i det du siger?(...) det er jo tit vores professorer der har
skrevet de bøger.”
39
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
Dette ser ud til at skyldes, at det ofte er underviserne som har skrevet de lærebøger, der
undervises efter. Hvilken konsekvens dette kan have for læringsforståelsen, vil vi diskutere i
efterfølgende afsnit. Endvidere vil vi diskutere ovenstående analyse og citater på baggrund
af projektets teoriafsnit.
6. DiskussionMed afsæt i den præsenterede trekantsmodel i afgrænsningen af vores projekt, vil vi, på baggrund af
de studerendes opfattelse, nu kort diskutere studiets rammer, da vi mener, at disse kan have stor
indflydelse på de læringsstrategier, de studerende anlægger. Den første rammefaktor vi vil fokusere
på er undervisningen, som vi diskuterer på baggrund af figur 5 af Nystrand (jf. afsnit 3.3.1.).
6.1. De studerendes undervisning på jurastudiet på AUJurastudiets undervisning på 3. Semester består, som præsenteret i casebeskrivelsen, hovedsageligt
af forelæsninger og holdundervisning.
Forelæsningerne: er, som beskrevet i analysen, tilsyneladende primært monologisk organiseret, da
der ifølge M2 er en umiddelbar regel om ”…at man ikke må stille spørgsmål til forelæsninger” (Jf.
afsnit 5.1.). Ifølge Dysthes udlægning af Nystrands skema om monologisk og dialogisk organiseret
undervisning, så karakteriseres den monologisk organiserede undervisning som en lærerstyret
samtale, hvor kommunikationsmodellen anskues som overføring af kundskab, og underviseren og
lærebøgerne bliver derfor en slags autoriteter. (Jf. afsnit 3.3.1.) At undervisere i monologisk
organiseret undervisning bliver autoriter, kan muligvis tolkes ud fra S’s udtalelse om, hvorvidt de
forholder sig kritiske til deres forelæser og litteraturen: ”det er jo tit vores professorer der har
skrevet de bøger”. Underviserens indflydelse på netop dette vil vi vende tilbage til senere i afsnittet
om de studerendes læringsstrategier. Selvom forelæsningen umiddelbart opfylder Nystrands
karakteristika, giver de studerende udtryk for, at der stadigvæk er plads til at stille spørgsmål i
pausen, hvis der er nogle forståelsesproblemer, men de giver alligevel udtryk for, at forelæsningerne
i sig selv ikke giver en hundrede procent dækkende forståelse for læringsstoffet. I den forbindelse
fremhæves holdundervisningen som særlig betydningsfuld, da denne ofte lægger op til en dialogisk
40
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
organiseret undervisning. Denne undervisning tager afsæt i forelæsningen og stort set samme
pensum: ”De tager udgangspunkt i samme bøger, og så er det samme kapitler, der bliver
gennemgået flere gange”. Denne måde at organisere undervisningen på ved først at præsentere de
store linjer i forelæsningen og derefter gennem dialog i holdvisningen gør, at der bygges en bro
mellem det for nyligt introducerede læringsstof og de studerende eksisterende viden (Jf. afsnit 3.3.).
Men ifølge de studerende bliver nogle holdundervisninger afholdt som forelæsninger. Det kan så
fald diskuteres i hvor stor udstrækning, der er tale om en dialogisk eller monologisk
holdundervisning, men på baggrund af vores interviewundersøgelse, er vi af den opfattelse at den
dialogiske undervisning tilsyneladende er den mest fremtrædende. For kort at opsummere de
opsatte rammer for de studerendes læring, i dette tilfælde undervisningen, er der fra AU’s side
umiddelbart undervises mest monologisk, hvor den dialogisk organiseret holdundervisning ses som
et supplement. Med udgangspunkt i vores analyse lader det imidlertid til, at de studerende i høj grad
vægter holdundervisningen, hvorfor man kan diskutere, om den dialogiske holdundervisning
fungerer som et supplement eller som et bærende aspekt i forhold til de studerendes læring.
6.2. De studerendes udbytte af dialogbaserede læringsformerDe studerende opfatter umiddelbart holdundervisning som en væsentlig faktor, der er dog uenighed
om dennes effektivitet i læringssammenhæng. Diskussionerne i holdundervisningen kritiseres for til
tider at være usaglige, men dette kan skyldes mange årsager, men med afsæt i teorigrundlaget for
denne opgave, kan det blandt andet skyldes, at de studerende ikke er synderligt engagerede i
dialogen. (Jf. afsnit 3.3.) Denne undervisningsform fremhæves dog flere gange i løbet af interviewet
som værende særlig udbytterig i forhold til den enkeltes forståelsesudvikling. De studerende giver
således udtryk for, at holdundervisningen er så vigtig, at de ville have svært ved at gennemføre
studiet uden (Jf. afsnit 5.2.). Der lægges her vægt på det positive i at indgå i dialog med andre
studerende og undervisere, og dialogens betydning for den enkeltes faglige refleksion. Et element,
der er interessant her er, at den ene af de studerende om sine holdundervisere siger, at det er lettere
at forholde sig kritisk til dem. (Jf. afsnit 5.3.) Ifølge Bakhtin, som vi kort omtalte i afsnit 3.3., så er
det lettere at forstå stoffet gennem dialog, men dette kræver selvfølgelig, at de studerende tør indgå
i diskussion, som tilfældet med deres holdundervisninger. At deres holdundervisere er tættere på
41
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
dem i forhold til forelæserne, rent uddannelsesmæssigt, har tilsyneladende en positiv effekt, da de
studerende, ifølge S, tør stille spørgsmål og indgå i en diskussion. Dette er særlig interessant, da
Ramsden, som nævnt i problemfeltet, blandt andet kritiserer holdundervisningens for at være besat
af mindre kompetente undervisere end forelæserne. Dette er også tilfældet i vores undersøgelse,
men her lader det til at understøtte dialogen.
At de studerende benytter sig af dialog gør sig også i nogle tilfælde gældende i forbindelse med
opgaveløsning. S omtaler i interviewet fordelene ved, at hun i diskussionen bliver opmærksom på
elementer, som hun før havde overset. I forhold til det præsenterede refleksion, beskrevet af Dewey,
kan den studerende have låst sig fast på en bestemt løsning, men i mødet med sine medstuderende
kan hun opleve nye synspunkter i forhold til problemstillingen. I denne situation oplever hun en
forstyrrelse ved, at der bliver sat spørgsmålstegn ved hendes egen løsning, og hun må muligvis
afprøve egen og nye hypoteser. Dette understøttes desuden af Skaalvik & Skaalvik, som mener, at
de der deltager i dialogen, kan komme frem til opfattelser og udvikle tanker, som de ikke ville få
ved at arbejde individuelt. (Jf. afsnit 3.3.)
I interviewet blev der for uden de positive elementer af holdundervisningen og dialogbaseret
undervisning, som nævnt indledningsvist i dette afsnit, også givet udtryk for dialogens mangler. I
forbindelse med holdundervisningen gav M2 og S udtryk for, at diskussionerne kunne løbe af sporet
og dermed blive ”usaglige”. I forbindelse med dette citat forklarer de, at de til en forelæsning var
endt med at diskutere, hvorvidt planter havde følelser, en diskussion som ingen af dem fandt
eksamensrelevant. Som beskrevet tidligere i projektet, er det afgørende for kvaliteten af dialogen, at
den studerende er fagligt engageret i at deltage i dialogen. Før den studerende engagerer sig, er det
ifølge Dysthe en nødvendighed, at der er en mening med det, hvad enten det gælder procedure eller
substantielt engagement, hvilket ikke lader til at være tilfældet i det refererede citat. Tværtimod
fremhæves holdundervisningerne i strafferet af M2 som værende særdeles konkrete og meget
eksamensrelevante.
6.3. De studerendes anvendelse af læringsstrategier i forhold til læringsopgaverI det følgende vil de studerendes evne til selvregulering i forbindelse med læringsopgaver blive
diskuteret med udgangspunkt i databearbejdningen jf. 5.1 og 5.3.2 Endvidere i hvilken grad de
42
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
studerende læringsstrategisk forholder sig til de opstillede punkter under læringsstrategier i afsnit
3.6 og 5.3.
I nærværende opgave beskrives de studerendes evne til at regulere egen læring, hvilken er af
afgørende betydning for særligt de universitetsstuderendes læringskvalitet. Dette indbefatter blandt
andet den studerendes evne til at reflektere over egen læring, for således at organisere egen
læringsaktivitet på bedst mulig måde. Vi er via databearbejdningen blevet bekendt med, de
studerendes refleksion i forhold til at organisere dialogbaserede læringsaktiviteter i forbindelse med
opgaveløsning. I tråd med dette giver S, og til en vis grad også M2, udtryk for, at de først arbejder
med opgaverne individuelt for bagefter, at diskutere deres synspunkt med enkelte eller flere
medstuderende. De giver således udtryk for, at de planlægger deres læringsaktivitet ved først at
vurdere den enkelte læringsopgave og arbejde med den individuelt, for derefter at indgå i grupper
og ”evaluere” deres eget læringsresultat (jf. afsnit 3.5.). Det kan herudfra tolkes, at de studerende i
et vist omfang reflekterer over, hvordan de lærer bedst, og hvad de får mest ud af, når de skal løse
forskellige læringsopgaver. Denne metakognition kommer særligt til udtryk hos S i forbindelse med
holdundervisning, hvor hun giver udtryk for at uden den, så have hun nok været ”doomed”, da hun
føler, som beskrevet i afsnit 5.1., at hun får utrolig meget ud af denne undervisningsform. Det kan
diskuteres, hvorvidt interviewet har været udgangspunkt for denne refleksionsskabelse, men vi er af
den opfattelse, at de studerendes ofte prompte svar kan være et udtryk for, at dette ikke er nye
tanker for dem. Den tredje informant M1’s stilhed i den forbindelse, kan der i så fald sættes
spørgsmålstegn ved i forhold til metodevalg. Det kan være en mulighed, at denne respondent ikke
ønsker at deltage i diskussionen, fordi det vil sætte ham i et dårligt lys. (Jf. afsnit 4.3.1.)
6.3.1. Ydre prøvekravs betydning
I forhold til studieteknikker giver informanterne S og M2 udtryk for, at de læser stort set til hver
eneste undervisningsgang. Det er dog forskelligt hvor dybdegående, alt efter hvilket fag der er tale
om. I retslære beretter M2, at han nogle gange læser læringsstoffet to gange inden undervisningen
og igen efterfølgende, da han ofte finder det meget abstrakt. Alligevel giver S og M2 udtryk for, at
der ofte forekommer en prioritering af fagene, da de til en vis grad nedprioriterer retslære i forhold
til et andet fag, som de mener, er mere vigtigt pga. fagets ECTS point. I hvilken udstrækning de
43
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
studerende regulerer deres egen læring i forhold til at tage ansvar for læreprocessen, kan således ses
i lyset af den betydning universitet tildeler fagene via ECTS. Det er i den forbindelse interessant at
diskutere, om der er en sammenhæng mellem den studerendes anvendelse af dybde - og
overfladestrategier og det enkelte fags ECTS.
I førnævnte lægges der fra informanternes side ikke skjul på, at den ydre vægtning af faget, dette
understøttes særligt i citatet af M2, hvor der kommenteres på antallet af ECTS point. (Jf. 5.3.) Ifølge
Ramsden er dette udtryk for en overfladestrategi, men den efterfølgende sætning: ”… Strafferet er
meget mere håndgribelig” og yderligere, at han har nemt ved at relatere til faget gør, at man kan
bevæge sig over i en mere dybdeliggende vægtning af faget. At faget er håndgribeligt og nemt
relatere til gør, at den studerende muligvis kan opnå en dybere forståelse for virkeligheden i det
juridiske arbejdsfelt. I forhold til sammenhængen mellem ECTS og valg af læringsstrategier, har vi
med udgangspunkt i nærværende interview, bevæget os over i en gråzone, hvor også kravet, om
hvorvidt den studerende kan se relevansen med det enkelte fag, gør sig gældende. I tråd med dette
beretter S om en personlig hændelse, hvor hun forklarer om sin bevidstgørelse af, at kunne relatere
sine teoretiske forestillinger til hverdagen. Dette vælger vi at tolke som en reaktion på
dybdestrategi, men det er her vigtigt at understrege, at den studerendes evne til at relatere løbende er
en reaktion på en mere dybdegående forståelse for faget.
6.3.2. Det strukturelle aspekt
For at vende tilbage til informanternes prioritering af fagene, kommer denne særligt til udtryk i
forbindelse med eksamenslæsning. M2 giver udtryk for, at han i løbet af semesteret har en vilje til
at forstå pensum i de forskellige fag og har givetvis en mere holistisk-dybdestrategisk tilgang til
stoffet, men når eksamen nærmer sig, benytter han sig af en anden strategi i forhold til det
strukturelle aspekt. Informanten udarbejder en slags tjekliste, hvor han løbene eller nærmere slavisk
gennemgår denne punkt for punkt. Dette bærer præg af automatisk-overflade strategi, da det tyder
på, at han deler helheden op og fokuserer på de enkelte dele i stoffet. Dette skal ikke opfattes som
en påstand, da vi ikke har viden om den studerendes tænkning i den pågældende situation. Det er
således også muligt, at der udvælges de dele af stoffet, som han ikke har fuldstændig forståelse for
og sætter dem i relation til helhedsforståelsen. Endvidere kan SOLO taksonomien i forhold til den
44
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
studerendes forståelse af faget som udgangspunkt for eksamenslæsning diskuteres. Der, hvor den
studerendes forståelse af faget befinder sig i taksonomien, er forudsætning for den studerendes
videre forståelsesudvikling. Et fag rummer forskellige dybder, som afspejles i taksonomien og man
kan således lade det foregående trin være afsæt for det næste. Taksonomi er en meget statisk
inddeling, og der kan således forekomme videnstrin mellem de allerede eksisterende trin. Dette
anskueliggør forhåbentlig kompleksiteten af nærværende interviews tolkning. I forhold til det
strukturelle aspekt hos S i forbindelse med eksamenslæsning, så samler hun sine noter i forhold til
det enkelte kapitel. Således tager hun ekstra noter til sine allerede eksisterende noter fra semesteret.
Det lader således til, at hun strukturerer indholdet i sammenhænge og benytter noget, der minder
om en holistisk strategi. Det kan dog være svært at vurdere, hvor dybdegående denne teknik er i
forhold til det meningsgivende aspekt, men det tyder på, at S er meget bevidst om, hvordan hun skal
strukturere indholdet i forhold til, at udvikle sin forståelse. Desuden kan denne tilgang muligvis
tolkes om en repetitionstilgang, i forhold til at styrke hendes allerede eksisterende viden.
6.3.3. Udenadslære
Nu har vi bevæget os lidt ind på det strukturelle aspekt og til dels også meningsaspektet.
Meningsaspektet omhandler, som beskrevet tidligere (jf. afsnit 3.5.1.), den studerendes hensigt i
forhold til aktivt at forstå stoffet eller passivt at reproducerer det. M2 udtrykker i den forbindelse, at
grundet et uoverskueligt stort pensum, ser han det som en nødvendighed at huske dele af
eksamensstoffet. M2 ser sig således nødsaget til at benytte overfladestrategier til dele af
læringsstoffet. At universitet ifølge de studerende opstiller et for omfattende pensum, kan have
væsentlige konsekvenser for de studerende læring, da denne stoftrængsel tilsyneladende afspejler en
overfladisk læringsforståelse, hvor dele af læringsstoffet vil blive reproduceret. Desuden kan
stoftrængsel også have en betydelig indflydelse på kvaliteten af undervisningen.
6.3.4. Forholder de studerende sig kritisk til læringsstoffet
De studerendes ageren i undervisningssammenhæng og deres evne til at stille sig kritisk overfor ny
viden, ser vi som en vigtig faktor i forhold til læring. Dette skyldes blandt andet, at ukritiskhed kan
45
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
have konsekvenser for de studerendes forståelse og i værste fald føre til misforståelse jf. afsnit
3.5.2. Hos vores informanter forekommer deres udsagn, i forhold til kritisk stillingtagen under en
forelæsning, til dels modstridende. M2 udtrykker, at han umiddelbart er meget kritisk overfor den
information, som forelæseren formidler, hvis han oplever en uoverensstemmelse eller forstyrrelse i
forhold til hans allerede eksisterende viden. Dette udsagn kan tolkes ud fra en dybdestrategi, hvor
M2 kritisk vurderer informationen. Men efterfølgende fortæller han, at han alligevel i et vist
omfang, godtager det, som forelæseren formidler på baggrund af dennes autoritet. Dette kan
desuden skyldes manglende argumentation fra den studerendes side alt efter situationen, da
forelæseren ofte selv har skrevet undervisningsmaterialet og derfor er godt inde i stoffet. Uanset
årsagen, så kan denne ukritiske, og til dels ureflekterende tilgang, i forhold til at forbindende facts
og begreber anskues ud fra Ramsdens og Herskins perspektiv, som værende reaktion på
overfladestrategi. Der er således tale om forskellige strategier alt efter hvilken situation den enkelte
studerende befinder sig i. I det følgende vil vi på baggrund af sammenhængen mellem
databearbejdning og projektets teori forsøge at besvare projektets problemformulering.
46
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
7. KonklusionMålet med nærværende projekt var at undersøge, hvilke læringsstrategier, der var karakteristiske for
de jurastuderende på AU, når pensum skulle læres på tredje semester. Vi ønskede desuden at
undersøge, hvordan de studerende forholdt sig til dialogisk organiseret undervisning. Vi valgte en
konkret case velvidende, at denne ikke ville være generaliserbar. Vi gik til projektet med en
forforståelse af, at Jurastudiet hovedsageligt var struktureret omkring monologisk undervisning,
hvilket vi forventede ville betyde, at det krævede mere af den enkelte studerendes læringsstrategier,
og at de studerende ikke i særlig høj grad benyttede sig af dialogbaseret undervisning.
At studiet primært benyttede sig af monologisk organiseret undervisning viste sig kun til dels at
være sandt, hvilket fik stor betydning for projektet. Vi havde forventet, at de holdundervisninger,
der var på studiet, med afsæt i Ramsdens teori, i høj grad ville afspejle forelæsningerne, hvilket
ville betyde, at de studerende ikke deltog aktivt i undervisningen, som vi med vores læringssyn
mener er vigtigt. Det viste sig også at passe i et vist omfang, men den dialogiske undervisning
fyldte mere i de studerendes oplevelse af deres studie, end det fremgik af studievejledningen, og de
mente, som det fremgår af diskussionen, at netop den dialogbaserede undervisning var særlig vigtig.
Dette gjaldt både i undervisningen, men for nogle også i forbindelse med opgaveløsning. At der kun
var nogle, der benyttede sig af dialog i forbindelse med opgaverne leder os frem til det egentlige
omdrejningspunkt for denne opgave, nemlig de studerendes valg af læringsstrategier.
Vi har i afsnit 3. beskrevet forskellige opfattelser af begrebet læringsstrategi, og som tidligere
beskrevet opfattes læringsstrategi i nærværende projekt, som de strategier de studerende bruger i
forbindelse med selvreguleret læring og metakognition. Endvidere forstås læringsstrategi som
47
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
relationen mellem den studerende og det faglige stof. Læringsstrategierne karakteriseres her
overordnet på baggrund af Ramsdens og Herskins definitioner, som har udgangspunkt i Entwitles
teori om dybde- og overfladestrastegier.
I forhold til at karakterisere de studerendes læringsstrategier, kan dette virke som et komplekst
foretagende. På baggrund af teori- og databearbejdningen, er vi blevet bevidst om den brede vifte af
tilgange, som den enkelte studerende har til stoffet i sig selv og til stoffet i forbindelse med
undervisningen. I forhold til selvreguleret læring og det at tage ansvar for læreprocessen, har vi det
indtryk, at de studerende er forholdsvis refleksive i planlægningen af egen læringsaktivitet. De
studerende går umiddelbart meget individuelt til værks, hvorefter nogle mødes i grupper og
diskutere læringsopgaven. Vi er af den opfattelse at de studerende i et større eller mindre omfang
benytter sig af en dialogbaseret tilgang, som et led i læringsaktiviteten. Den enkeltes planlægning af
læringsaktiviteten virker dog til at være baseret på det aktuelle behov og ikke på en fast struktureret
tilgang. Yderligere virkede en enkelt af informanterne særligt reflekterende i forhold til, hvilken
undervisning der bedst støtter op om dennes relation til fagstoffet, her var holdundervisningen som
beskrevet tidligere et vigtigt omdrejningspunkt.
I forhold til at karakterisere de pågældende læringsstrategier, er vi blevet bevidste om disses
mangfoldighed. Vi vil i det følgende, overordnet konkludere på de karakteristiske træk, der er ved
de studerendes tilgang til læringsstoffet. Det skal dog i den kontekst benævnes, at der er mange
faktorer der spiller ind i forhold til, hvilke læringsstrategier den enkelte benytter sig af. Vi fandt en
umiddelbar sammenhæng mellem faget ECTS og de studerendes prioritering af faget. Hvilket kan
betyde at den studerende kan have en tendens til at benytte overfladestrategier, når der
forekommer en ydre vægtning af faget og et yderligere fokus på at leve op til eksamenskrav.
Desuden spiller de studerendes store fokus på et fag også sammen med deres evne til at relatere sig
til dette og bærer således også præg af dybdestrategier.
Vi fandt endnu en sammenhæng mellem pensumlæsning og vilje til at forstå stoffet. I løbet af
semesteret er der en vilje til at forstå fagstoffet i det enkelte fag og derfor er arbejdet med
læringsopgaverne umiddelbart overvejende en dybde strategisk tilgang. Men i forbindelse med
eksamenslæsning kan der forekomme en tendens til mere overfladiske strategier og dermed en mere
48
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
overfladisk læring. Her spiller størrelsen af pensum en afgørende rolle for, hvorvidt den studerende
føler sig nødsaget til passivt at reproducere, i forhold til at huske dele af læringsstoffet udenad.
Det at kunne forholde sig kritisk til læringsstoffet er et led i dybdestrategierne. Vi er på baggrund af
nærværende projekt af den opfattelse, at de studerende både forholder sig kritisk og ukritisk til
læringsstoffet alt efter situationen på Jurastudiet på AU. I den forbindelse kan de studerende til
forelæsningen kan have en tendens til at benytte overfladestrategier på grund af forelæserens
autoritet. I modsætning hertil virker det som om, at dybdestrategier kommer mere til udtryk i
forbindelse med holdundervisningen, da de studerende ikke føler sammen magtforhold til
holdunderviseren. De studerendes læringsstrategier på nærværende casestudie er således afhængig
af mange faktorer. Dette gælder blandt andet fagets betydning i ECTS, eksamen, pensumlæsning,
magtforholdet mellem underviser og studerende samt hvor relevant læringsstoffet opfattes af den
enkelte studerende. Læring og de studerendes tilgang hertil er således et meget kompleks
forskningsområde og vi kan på baggrund af ovenstående konkludere, at læringsstrategier skal
opfattes om en situeret størrelse, hvor konteksten er af afgørende betydning for de læringsstrategier,
der finder sted. Vi stiller os derfor kritiske overfor Ramsdens noget firkantet præsentation af
læringsstrategier.
49
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
8. PerspektiveringVi havde et håb om , at vi med nærværende projekt kunne pege på elementer af studerendes læring,
som man som underviser bør være opmærksom på. Vi tog udgangspunkt i en konkret case
velvidende, at resultatet ikke nødvendigvis ville være gældende for andre studier, men spørgsmålet
er, om vores resultater kun er brugbare i forhold til nærværende projekt.
I vores opgave valgte vi at belyse elementer af læring fra den studerendes synspunkt, uden et
egentlig mål om at skulle nærstudere prøveformens betydning. Som det fremgår af ovenstående
diskussion og konklusion, har vi dog erfaret, at prøveformen på Jurastudiet har stor betydning for
den studerendes læringsstrategier i forbindelse med eksamenslæsning. Dette var særligt i
forbindelse med overfladestrategier tydeligt i fag med en skriftlig eksamen og et forholdsvist lille
pensum. I en prøveform som denne, som ofte foregår med hjælpemidler og indenfor en tidsramme
på 24-48 timer, så de adspurgte studerende ikke grund til at opnå dybere forståelse for faget, blandt
andet fordi censor ikke har mulighed for at spørge ind til den studerendes forståelse. I den
forbindelse kunne det være interessant at undersøge, hvorvidt de studerende ville opnå en dybere
forståelse, hvis prøveformen i stedet var mundtlig, da denne opfattes, som en prøveform, der lægger
stor vægt på den dybe forståelse, da der bliver spurgt ind til den enkeltes holdninger og argumenter.
Vores opfattelse er, på baggrund af databearbejdning, således, at en mundtlig eksamen giver afsæt
til nogle forholdsvis mere dybdeliggende læringsstrategier hos de studerende, da de ser det som en
nødvendighed, at have en dybere forståelse for faget, hvilket ikke nødvendigvis kun gælder
jurastuderende. Den mundtlige eksamensform er desværre en væsentlig mere omkostningsfuld
prøveform, hvilket medfører helt nye aspekter til diskussionen. Vi finder således prøveformens
50
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
betydning, for de studerendes læringsstrategier og således den enkeltes læringsforståelse interessant,
og ser derfor denne problemstilling som særlig relevant at arbejde med i fremtidige projekter.
9. LitteraturlisteAalborg Universitet. (2010). Aalborg-modellen for problembaseret læring (PBL). http://www.aau.dk/Om+AAU/AAU-model+PBL/ Lokaliseret den 14. December 2010
Aarup, Annie. (2010). Portfolio slides november 2010. LFP.
Biggs, John B. & Tang, Catherine. (2007). Teaching for Quality Learning at University – What the Student Does. (3. Edt.) England: Open University Press
Borberg, Peter., & Lauritsen, Thorsten Asbjørn. (2009) ”Forelæsninger smides udenfor døren”. Videnskab.dk. 3. September 2009, http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/forelasninger_smides_uden_for_doren. lokaliseret den 13. December 2010.
Dalsgaard, Christian. (2005). Læringsstile flytter fokus fra læring. Folkeskolen.dk. 13. September 2005, http://www.folkeskolen.dk/ObjectOtherShowExtra.aspx?ObjectId=39562. Lokaliseret den 15. December 2010.
Dewey, John. (2009). Hvordan vi tænker – en reformulering af forholdet mellem refleksiv tænkning og uddannelsesprocessen. Århus: Klim
Juridisk Institut Århus Universitet. (2010). http://www.jura.au.dk/fileadmin/site_files/filer_jura/dokumenter/uddannelse/vejledningen/stillinger_stud/andre_opslag/Stud.jur.pjece_25.01.pdf. Lokaliseret den 14. December 2010
Juridisk Institut Århus Universitet. (2010). Studieordning for Bacheloruddannelse i jura (2010). http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/711_06-07-2010_Bacheloruddannelse%20i%20jura.html. Lokaliseret den 15. December 2010
Kristensen, Søren. & Krogstrup, Hanne Kathrine. (1999) Deltagende observation – introduktion til en forskningsmetodik. København: Hans Reitzels Forlag.
Kvale, Steinar. (1997). InterView – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag.
Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend. (2009) InterView – Introduktion til et håndværk. (2. Udgave) København: Hans Reitzels Forlag.
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
Ramsden, Paul. (1999) Strategier for bedre undervisning. København: Nordisk Forlag A/S.
Reddy, Michael J. (1979). The Conduct Metaphor – A case of frame conflict in our language about language. I Ortony, A. (red.) (1994). Metaphor and Thought. (2. udgave). (2. reprise). side. 164-201. Cambridge, Mass.: Cambridge University Press.
Roskilde Universitet. (2010) http://www.ruc.dk/om-universitetet/. Lokaliseret den 14. December 2010
Thisted, Jens. (2010). Forskningsmetode i Praksis – Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København: Munksgaard
Wahlgren, Bjarne., Høyrup, Steen., Pedersen, Kim & Rattleff, Pernille. (2002). Refleksion og læring – kompetenceudvikling i arbejdslivet. (3. oplag) Frederiksberg C: Samfundslitteratur.
10. Bilag
10.1. InterviewguideGenerelt
- Hvor gamle er I?- Er I startet direkte efter gymnasiet eller har I holdt pause?- Hvad fik jer til at studere Jura?
Om det at studere – rettet mod læringsstrategier
- Hvordan forbereder jer til undervisningen? o Hvordan læser I? o Læser I alt eller dele af det?o Prioriterer I nogle ting højere end andre, og hvordan kan det være?o Tager I notater, når I læser og hvordan?o Søger I uddybende litteratur til det, I læser?
- Hvordan deltager I i undervisningstimerne? (Dialog)o Er der stor forskel på forelæsninger og holdundervisning?
Bliver der fra underviserens side lagt op til diskussion? Deltager I og hvordan? Oplever I, at I får feedback fra jeres underviser?
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
- Vi har kunne læse, at I blev inddelt i studiegrupper på 1. Semester. Arbejder I stadigvæk i studiegrupper?
o Hvad bruger i studiegrupperne til?
- Forbereder I jer til kurset, fordi kurset er spændende i sig selv eller fordi I ved, at der er en eksamen senere på semestret?
o Er der forskel på måden I forbereder jer på, alt afhængige af kurset?
- Forsøger I at sætte det, I læser, i relation til andre ting I tidligere er blevet præsenteret for?o Forsøger I at relatere det til jeres hverdag?
Hvis ja hvordan?o Forsøger I at relatere det, I læser i et kursus til noget i et andet kursus?
- Hvordan forholder I jer til det, jeres forelæser formidler?o Forholder I jer kritisk, eller accepterer I det, han siger?
- Arbejder I med det, I har læst til og/eller har fået formidlet i undervisningen efter undervisning?
10.2. AnalyseskemaDe studerendes undervisning på jurastudiet på AU
Monologorganiseret undervisning:
(Forelæsning og holdundervisning)
Dialogorganiseret undervisning:
(Holdundervisning)
”Men eller når vi er fyldt op nede i søauditorierne, er vi jo 300-350 mand ikke også, det er jo mange, hvor vi så på holdundervisning, der sidder vi 20-25 mand, så det er noget mere sådan. Tæt eller intimt, eller hvad man nu skal kalde det. Lidt mere lige som klasseundervisning i gymnasiet og sådan noget.”
”Altså heroppe på uni der gælder der generelt sådan en regel om, at man ikke må stille spørgsmål til forelæsninger.”
Det store forskel, der jo, at der på holdundervisningen er meget mere aktivitet blandt de studerende. Der bliver lagt mere op til diskussion. Det er måske også lidt tættere på eksamen, sådan generelt. Med konkret opgaveløsning osv.
”M2: Men der er også nogle holdundervisninger, der kører som
Men eller jeg synes godt holdundervisning i det her fag kan være lidt dårlig, for tit bliver
54
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
forelæsninger. Det har jeg i hvert tilfælde oplevet.”
man bare bedt om at skal diskutere nogle begreber, og så ender det bare sådan meget…
S: I snak i grupperne i stedet for..
M2: Ja usaglig snak..
M2: Uvidenskabelig snak, i hvert tilfælde irrelevant i forhold til eksamen
M2: De tager udgangspunkt i samme bøger, og så er det samme kapitler, der bliver
gennemgået flere gange.
S: Altså jeg tror, at hvis ikke der var holdundervisning, så havde jeg godt nok været doomed på et eller andet punkt, fordi jeg synes det giver utrolig meget, at man ikke kun har forelæsninger, men også har noget lidt mere, altså, hvor man sidder på en klasse, hvor man kan sidde og stille spørgsmål, man kan sidde med de ting, der undrer en, der forvirrer en og få et eller andet svar på det, fordi ellers kunne man gå til nok så mange forelæsninger, men man ville aldrig rigtig få sådan 100 % styr på det, føler jeg ikke, så jeg synes det er super godt, at der er holdundervisning.
De studerendes udbytte
Citat Beskrivende tegn Tegn
Der er det rart, at der måske er nogle andre, der måske har fanget dem og så: nåå det havde jeg ikke lige tænkt på, og så lige sidde og diskutere, at få flere synspunkter ind på, for man kan sagtens låse sig fast på: nå det er den regel han skal straffes efter, og så viser det sig, at man lige har glemt at tage højde for alting, om det nu er den regel, eller om man skal ind og kigge på en anden regel.
I diskussionen bliver den studerende opmærksom på elementer, hun selv havde overset
”komme frem til opfattelser og udvikle tanker, som ingen af dem ville have fået, hvis de havde arbejdet hver for sig” (Skaalvik & Skaalvik)
M2: Og så til sidst. Så er det tit nogle der stiller mig et spørgsmål, et eller andet, og så kommer jeg på den måde til at snakke lidt om det, hvad jeg har fundet frem til... Og bliver også klar over nogle fejl nogle gange.
Gennem italesættelse bliver den studerende bevidst om eventuelle fejl
Etablering og ændring af skemaer gennem dialog (s. 7 nederst)
S: fordi jeg synes det giver utrolig meget, at man Den studerende får en For at bygge en bro
55
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
ikke kun har forelæsninger… altså, hvor man sidder på en klasse, hvor man kan sidde og stille spørgsmål, man kan sidde med de ting, der undrer en, der forvirrer en og få et eller andet svar på det
bedre forståelse ved at få lov til at stille spørgsmål
mellem det nye faglige stof og den studerendes allerede eksisterende viden er samtalen et væsentligt virkemiddel (Skaalvik & Skaalvik)
Men eller jeg synes godt holdundervisning i det her fag kan være lidt dårlig, for tit bliver man bare bedt om at skal diskutere nogle begreber, og så ender det bare sådan meget…
S: I snak i grupperne i stedet for..
M2: Ja usaglig snak..
Der opleves problemer med dialogbaseret undervisning
For diskussion skal lede til læring kræver det, at den studerende er engageret i dialogen (s. 9)
S: Jeg synes det er super godt med holdundervisning. Ellers tror jeg sku ikke jeg var kommet igennem
M2: Nej.
Finder dialogisk organiseret undervisning vigtig som læringsaktivitet
Dialogen som understøttende faktor for forståelsesudvikling
De studerendes anvendelse af læringsstrategier i forhold til læringsopgaver
Citat Beskrivende tegn Tegn
S: ja så prioriterer man noget. F.eks. nu ikke for at diss retslære, men så er retslære nok mere sådan: nå okay.. så tager man strafferetten eller forvaltningensretten, som er vigtigt i det her semester, og så lige koncentrerer sig lidt mere der.
Prioriterer nogle fag frem for andre alt efter faget betydning
Behandler opgaven som noget der er pålagt udefra
Ydre vægtning: prøvekrav
M2: Men det er så fordi, at retslærer kun tæller 5 piont i forhold til strafferet, som vi har nu, der tæller 20 point, så er det klart, at når vi står i forhold til eksamen. Strafferet er meget mere håndgribelig.
At retslære kun tæller 5 ETCS
Strafferet tæller 20 ETCS
Ydre vægtning: prøvekrav
M2: men det er nok også fordi strafferet er noget af det fag, man har lettest ved at relatere
Den studerende kan Relaterer teoretiske forestillinger til
56
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
sig til som jurastuderende.(s.6) relatere sig til faget hverdagens erfaringer
Jeg havde en faster, der døde ikke så lang tid efter vi havde haft det. (10.54) Det var sådan man forstod tingene lidt bedre med advokaten der kom og hvordan hele boet skulle opgøres efter man havde haft det her på jura. Så der er nogle ting, der bliver nemmere at forstå i livets sammenhæng, hvis man kan sige det sådan.
Den studerende forstår sammenhængen mellem teori og praksis ud fra egne erfaringer
M2: Altså i løbet af semesteret.. Nu er det så ved at være så tæt på ikke, komme tæt på eksamen, men før det kommer tæt på, arbejder jeg sådan mere med, at jeg bare gerne vil forstå det. Hvis der er noget jeg ikke helt har forstået, så bruger jeg noget ekstra tid på det,
men når man sådan kommer op til eksamen, bliver det sådan lidt mere en tjekliste for mig. Struktureret op: det her skal jeg nå, og så går man bare igennem slavisk…
Bruger ekstra tid på at forstå stoffet
Gennemgår stoffet slavisk op til eksamen
Vilje til at forstå stoffet
Kun vilje til at udføre kravene i den stillede opgave
M2: I forhold til mange andre juridiske fag, er det [retslære] meget noget man skal tænke over..
S: Abstrakt
M2: Ja meget abstrakt
De studerende finder læringsstoffet abstrakt og svært at forholde sig til
Manglende fokus på formål
M2:….hvor du til mundtlig eksamen, nærmest skal kunne huske det hele… Altså ikke at det er udenadslære, men du skal sådan have husket de gode argumenter.
Den studerende skal huske det væsentligste af pensum
Der satses på at huske dele af eksamensstoffet
S: …når jeg læser det afsnit af bogen, så har jeg simpelthen de noter, fra de dias eller forelæsning til at ligge ved siden af, og så kan man lige tage lidt ekstra noter, så har man ligesom det hele samlet på et papir, i stedet for, at man skal have 10 forskellige papirer, der
Har samlet sine noter på et papir i forhold til bogens afsnit
Organisere og strukturer indhold i et sammenhængende hele
57
Den studerende i læringen- En caseundersøgelse af universitetsstuderendes læringsstrategier og deres holdning til dialog
Kirsten Hyldahl PedersenLotte Stausgaard SkrubbeltrangLæring og forandringsprocesser AAU
hører til det samme kapitel i bogen.
M2: Fordi det hænger godt sammen med det andet, Så er der så nogle gange, hvor der kommer noget der er atypisk, og det sidder man så og tænker ekstra over, fordi det ikke passer umiddelbart ind i det andet man har lært.
Men det gør det på en eller anden måde alligevel. Så det er jo rigtigt, man render ikke lige ned til en forelæser og siger at det du skriver lige her på den her side det er ikke
Reflekterer over præsenteret information.
Accepterer informationen uden hensyn til refleksion
Information vurderes kritisk
Forbinder facts og begreber uden at reflektere over det
S: Selvfølgelig er man kritisk, men man er jo også godt klar over, at der er en grund til, at de er professorer. Det er altså fordi de virkelig kan deres kram i det her fag
Giver udtryk for at være kritisk, men med stor respekt for forelæserens autoritet
Kritisk/ ukritisk
S:”hvor der overfor professorer er sådan lidt mere ydmyg, fordi man godt ved, at man virkelig skal have tænkt sagerne godt igennem, inden man kommer og siger til ham; tror du, du har ret i det du siger?”
det er jo tit vores professorer der har skrevet de bøger.
De tør ikke stille spørgsmålstegn til deres forelæsere
Ukritisk
Underviseren som autoritet
Uligeværdighedsfølelse
S: ”Der kan man stille spørgsmål, for det er jo ikke folk, der har en sindssyg lang uddannelse altså på den måde. nogle af dem er praktikere, andre er advokater og jurister…men det er nogle, som man lidt bedre kan stille sig op og diskutere med.”
Undervisere, som de studerende føler de bedre kan diskutere med.