Kapitel 5: Flora og vegetation Den for overdrev karakteristiske lavtvoksende, iysabne vegeta tion, det domineres af gresser og andre urter, benvnes over- drevsvegetation. Overdrevsvegetationen kan vere isptcngt en- keitstaende buske eller tneer, men kan ogsa rumme kratoer med mere sammenhamgende vedpiantethekke. Der er ofte knyttet ganske andre organismer til krat end til ovetdrevsvegetation. Naturtypen overdtev som helhed bestar altsa af to ret for- skeliigartede afdelinger, nemiig ovetdrevsvegetation og ktat. Denne heihed benevnes i dette kapitel overdrevsnatut. Det er ill overdrev som naturtype knyttet en sriig flora og funga svampeflora . Overdrevets flora, funga og vegetation se boks gennemgas i dette kapitel. Flora Overdrev huser en sregen flota. Blandt de almindelige og ka rakteristiske arter er der neppe en, der ikke ogsa forekommer ret hyppigt i andre naturtyper. Tii gengteld et der biandt de Flora og vegetation Flora defineres som den samlede pulje af helhed der pavirkes af grtesning - pa plantearter inden for et geografisk af- blade savel som pa rodder - og af mykorr grnset omrade, og dermed alle arter hiza se kap. 4. Det er vegetationen som der potentielt kan vtrre ill stede pa en lo- helhed der pavirker jordbundsud kalitet inden for dette omrade. Forskelle viklingen. Vegetationens kvaiitative og i arternes autokologi - deres krav til kvantitative sammenstrtning pavirkes af klima, jordbund og andre organismer, demografiske processer: Frospredning, samt deres historic - indvandring og lo- etablering, overlevelse og dod. kale uddoen forer iii at kun en brokdel Fauna og funga er de tilsvarende be af det potentielle antal arter forekommer grebet for henholdsvis dyr og svampe, sammen i tid og rum. men selvom de sptogligt svarer til flora Vegetation defineres som den realise- bruges de ogsa analogt med ordet vege rede kombination af plantearter. Det er i tation ill at betegne den realisetede kom vegetationen at samspillet meliem at- bination af dyt og svampe pa en lokalitet. terne finder sted, fx konkurrence og parasitisme. Det er vegetationen som KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION 91
42
Embed
Kapitel 5: Flora og vegetation · Kapitel 5: Flora og vegetation Den for overdrev karakteristiske lavtvoksende, iysabne vegeta ... af det potentielle antal arter forekommer grebet
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Kapitel 5: Flora og vegetation
Den for overdrevkarakteristiskelavtvoksende,iysabnevegetation, det domineresaf gresserog andreurter, benvnesover-drevsvegetation.Overdrevsvegetationenkanvere isptcngten-keitstaendebuskeeller tneer,men kanogsarummekratoermedmeresammenhamgendevedpiantethekke.Der er ofte knyttetganskeandreorganismertil krat endtil ovetdrevsvegetation.
Naturtypenoverdtevsomhelhedbestaraltsaaf to ret for-skeliigartedeafdelinger,nemiigovetdrevsvegetationog ktat.Denneheihedbenevnesi dettekapitel overdrevsnatut.Det er illoverdrevsomnaturtypeknyttet en sriig flora og fungasvampeflora. Overdrevetsflora, fungaog vegetationseboksgennemgasi dettekapitel.
FloraOverdrevhuseren sregenflota. Blandt de almindelige og karakteristiskearter erderneppeen,der ikke ogsaforekommerret hyppigt i andrenaturtyper.Tii gengteldet derbiandt de
Flora og vegetation
Flora defineressomdensamledepulje af helhedderpavirkesafgrtesning - paplantearterinden for et geografiskaf- bladesavelsompa rodder - og afmykorrgrnset omrade,og dermedalle arter hizasekap.4. Det ervegetationensomderpotentieltkan vtrre ill stedepa en lo- helhedderpavirker jordbundsudkalitet inden for detteomrade.Forskelle viklingen. Vegetationenskvaiitative ogi arternesautokologi- dereskrav til kvantitativesammenstrtningpavirkesafklima, jordbundog andreorganismer, demografiskeprocesser:Frospredning,samtdereshistoric - indvandringog lo- etablering,overlevelseog dod.kale uddoenforer iii at kun en brokdel Faunaog funga er de tilsvarendebeaf det potentielleantal arter forekommer grebetfor henholdsvisdyr og svampe,sammeni tid og rum. menselvomde sptogligt svarertil flora
Vegetationdefineressomdenrealise- brugesde ogsaanalogtmedordetvegeredekombinationafplantearter.Det er i tation ill at betegnedenrealisetedekomvegetationenat samspilletmeliem at- binationaf dyt og svampepa en lokalitet.ternefinder sted, fx konkurrenceogparasitisme.Det ervegetationensom
KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION 91
sjttidnerearter et stortantalspeciaiiteter,derbidtageriii at katakterisereoverdrevsfloraen.Dettegttlder for savelkarplantersomfor mosser,layerog svampe.
klima og Mangeaf speciaiiteterneforekommerkun i en begttrnsetdel afjordbund landet.Leggerman alle sjidenhedernesudbredeiseskortoven
pahinanden,ses en udtalt overvgt inden for et omradederstrtrkkersigfra Nordthy,Hanherred,Vestvendsysseiog Himmerland i nordvest,ovet det sydligeKattegatsog Storebteltskysterpaøstdjutsland,Samso,Nordfynog Nordvestsjtelland,og videteoverRoskildeFjord-omradetog Mon ill Nordbornholmi sydost. Detteomtadefalder modnordvestsammenmeddet nordjyske kalkomrade,modsydostmedde egnehvor klimaet er semi-aridt se fig. 3.2 og 3.5. En del arterforekommerendogindenfor storeddeaf detteomrade,og kun i tinge gradudenfor.Detgtelderfit biodrodstorkenceb,soioje,knoidetmjodurtog eng-havre.
spiller ogsaen betydeligrolie. De tredivealmindeligstekarplantearterpa overdrever vist i tabel 5. 1 . Grundlagetfor dennetabel eret materiaiebestaendeaf tldre publiceredeog nyc upublicetedeanalyseraf overdrevsvegetationi alt 600 fta detmesteafDanmark.Arter derpa en gangfindes flest stederog medstorsttthed pa det enkeitestedstar forst i tabelien.Analysernestammerhovedsageligtfra gamleog uforstyrtedeoverdtey.Hvisgrundlagethavdevetet alle overdrevomfattetaf natutbeskytteiseslovenville isr nr. 21-30 havevret andrearter,fx aim.kongepen,fandensmceikebotte,iyng-snerreog kiybendehestegrces.
Og hvis analysernehavdeomfattetkrat pa overdrev,yule artersomaim. hvidtjorn og siden havevteretpa listen.
grcesser De trediveaimindeligstekarplanteartetforekommerpa ntestenalle typer afoverdtev,og ofteogsa i andtenaturtyper.De aimindeligstegrsagtigeplanterpa overdrever:Aim. hvene,eng
havre, mark-frytie,fdre-svingei,rod svingeiog eng-rapgrces.Af dissekan kun eng-havresiges ikke at vtere aimindeligoverhelelandet,idet denermindre aimindeligudenfor de torte egneog detnordjyskekalkomrade.Aile de ntevntearterhat et megetbredtokoiogisk spilierum - de fotekommeri forskeliigevegetationstyper, og undervidt forskelligekar: Vadt og tort, surt og basisk.Det geideti steriigudprtegetgradfor rodsvingeiog eng-rapgrces.Disse er samtidigmegetformrige samlearter,der kanopdelesitairige arterelier underarter,derdog ikke i alle tilftelde svarettiiokologiskeracer. Samtidigerder i de sidsteto hundredeatmd-fort og udsaettairige raceraf rod svingeiog eng-rapgrces,samtan-dre almindeligeoverdrevsgrsser.
kritiske taxa Dc former af eng-rapgrcessomvokserpa overdrevopfattesafmangesomto adskilte atter,smaibiadetrapgrcesog aim. eng-rap
grces.Disseet dog biot to yderpunkterfor variationen,idet derfindes talrige intermeditereformet. Hdret hogeurtdeiessommetider i Hieraciumpiioseiia s.sttog H. peieteranum.Densidstnvnte hat megetkorte udlobere,og forekommeri Danmarki klitter- mesti nordvestjyskegronsvtrrklitter. Smalbiadedeformer afrodkncekanopfattessomRumextenuifoiius diet somR. acetosellavar. tenuifoiius.Disseforekommerpa stederderet sterligtudsatte for sommertorke,fx botnholmskeklippeheder.
Et karakteristiskfothold ved de tuedannendegtsser, fx enghavre, fdre-svingei,vellugtendeguiaksog tandbceig,er at de vedmoderattil hard grsning dannersmalle,iose tuer - ja, nestenstarsomenkeltestta.Ved svageiler ingen gtsning kanfx enghavredannestoretuer.
Seldne karplanterRodliste ‘90 Der et mangesjeldneog halvsjteidnearter af karplantermed
strrlig tiiknytning ill overdrev.88 artertiiknyttet overdtevinkl.gronsvrkiit er rodlistedei Danmark,hvilket svaretdl 38% afkarplantearternepa Rodliste‘90. Arter fra overdrevudgot altsaen relativt stor del af Rodlistensarter,i sammeniigningmedatter fra andrenaturtyper.Desudener mangeikke-rodiistedeoverdrevsattergaetmarkanttiibage i det sidstehaivearhundrede.Det skyldesdels overdrevsfloraensstoreartsrigdom,ogdeis at den generelietilbagegangi areaietafnatur i Danmark
KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION 93
hatramt overdrevsnaturensriig hardt.Flles for alle rodiistede overdrevsarterer at de et blevet sjldnete pa grund aftilgtoning. Dettegelderogsaarter derkun findes i kantenafkrat, igrsningskrateller i lysabenlovskov.
ansvars-arter Rodliste‘90 udpegetogsaen handfuldansvarsartet;det vii sigeatterderhat en stor del af deressamledeforekomsteri Dan-mark, og somvi dermedhat et srligt ansvarfor, uagtetat deikke eregentiigttruedeher. Det gteiderselvsagtden endemiskekiit-ojentrost,der findespa kalkskrntetog i gronsvrklitter mellem Bulbjerg og Hanstholm-knudeni Thy. Eng-ensianer udbredt fra De britiske Øet ill Rusiand,og Ungarnlii Finland,mendenet ttuet i sit udbredelsesomradesomhelhed.Denfin-desi Danmarkmestpa engeog strandoverdtev,menaf og tilogsapaovetdrev.
Baitisk svingeier udbredtomktingøstersoen:Mecklenbutg,nordlige Polen,sydligeFinlandog Baltikum, samti det centraieog nordligeRusiandfig. 5.1. I Danmarkforekommerdenivarmeprtegetklittettam pa Sydbornholmog i Nordvestsjlland,medpopulationerlangsSkanessydkystsombindeled.øresunds
honsetarmet en ostcentral-europteiskart, hvis nordgrnsegargennemDanmarkog Skane.Hos os forekommer
denpa strandoverdrevpaAmagerog Saitholm. I tabel5.2opsummeresmdholdetaf overdrevsplanteriRodliste ‘90.
halvfugtig neutral til basisk jordbundsa/ep-gogeurt Vhy/de-gøgeurt VskrueaksExposelbe Ex
wC
halvfugtige, let sure overdrevbredbgret ensian RfladulvefodVhvid skspore E
- bjerg-ulvefod Ex
tor kalkjord 09 kalkrigt flyvesandklit-øjentrøst Rhvidgrâ draba Rklit-/imurt Rfirehannet hønsetarm Rsandkarse Rklbrig norel Exfarve-mysike Ex
moderat tor kalkholdig moraenefi/tet so/øje Rdansk astra gel Rbakke-fnokurt Rbakke-sti/kaks Rgrenet bakketidse/ Rbakke-potenti/ Rgra potentil Rmat potentil Renblomstret fladblg Rvellugtende skabiose V
ekstremt tor kalkholdig mornekost-ne/like R/iden sneg/eb/g Rknopne//ike Rskrmarve Rvàr-renpris Vseksradet stenurt V
torre neutrale-basiske strandoverdrevman geblomstret ranunkel Rknudearve Rstivhà ret hønsetarm Rstrand-ne/like Rhjorterod Rstinkende kragek/o Rspeed k/øver Vbreendeskeerm V
torre, let sure overdrevlyng-star R/yng-si/ke Rpur-log Rakeleje Rbaltisk svingel Rugrenet edderkopurt Vvar-spergel V
Tabel5.2. Rodlistedeplantearterfraoverdrevsvegetation,somerforskelligemedhensyntiljordbund ogtopografi. 5 markererfrededearter. RodlistekategorierneefterRodliste ‘90 erforkortetpafoigendevis:UddodEx, máskeuddodEx?, akut truet E, sárbar V og sjceldenR. Arter der tidligere har
Rodliste ‘90 er inddelt i kategotietneuddod Ex - extinct,mdskeuddodEx?, akut truet E - endangered,sdrbar V - vulnerableog sjceidenR - tate . Inddelingenrefererertil arternesnuveerendestatus,hvilket vil sige at artetder i Danmarkaidrighat forekommetmed meteendnogiefa popuiationeralle ermedpaRodlisten,mensforhen almindeligearter,derergaetmegettiibage,ikke nodvendigvisermed. Inddelingenrefererertil atternesforekomstaiene i Danmark,sarodlistedearterbehovet ikke at vte truedeudenfor landetsgrnser.
De flesteovetdrevsarteterret lavtvoksendeog tiipassetgrasning, og kanikke htevdesig i konkuttencenmedhoje utter ogvedplanter.I detfolgendegennemgasde rodiistedeplantearter,og plantearterderer gaetmarkanttilbage i hyppighed,i over-drevsvegetationmed forskellig topografi og pa forskelligejordbundstyper.Gennemgangenet opsummereti tabei5.2.
flest rodlistede Den storstegruppeaf arterpaRodlistener knyttet til over-pa kalkrig bund drevpakaikrig jordbund,omttentlige mangeattertil torte og
tii halvfugtigetyper. Rodlistedearter fra halvfugtig kalkjord erbakke-gogeurtE; fredet; en iokaiitet i Himmetland, afbidt hogeskcegV, bitter mceikeurt R; en del lokaliteter i Nordjyiland, ogen pa Sjreiland,smaibcegretensianR og baitisk ensianR.BiodstiiiendebibernelleR et sandsynligvisspontani Himmeriand,pa Rosns,i Hornshertedog pa Bornholm,men er des-uden indsltebt.HorndragerE; fredet hataltid vret megetsjiden;denfindesnu kun paHoje Mon, men fandtestidligereogsaved Stegeog Ailindeiille.
Rodlistedearter fra halvfugtige skrtenteraf kalkholdig mortene et storbiomstretbrunelleE; fredet; nu kun to stederiHornshetted,tidligerei Himmerlandog pa Botnholm, grenetedderkopurtV; ftedet; RoskildeFjord-omradet,himmeibidiungeurtV; fredet;Hornsherredog bugtetfrostjerneR. Ingenafdisse arterhatnogensindevret aimindeiige.KantbceigR erknyttet iii trykvandspavirkedekystskrtenterog kiippesttandeng.Saiep-gogeurtV; fredet og hyide-gogeurtV; fredet foretrakkerikke for totte, neutraletil basiskeoverdrev.De hat tidiigereveeret lokait almindelige,menhatbeggeopleveten voldsomtilbagegang,somheidigvisnu synesstoppet.SkrueaksEx; fredet;sidst set 1981 pa Bornhoim ogposeicebeEx; ftedet;sidst set1950 i Nordvest-sjteliandhatbeggeaitid forekommetyderstsparsomt.
Rodlistedeartermed tiiknytning iii torre skrtenter af blottet kalkjord og gronsvterklitter er kiit-ojentrostR, hvidgrddraba R, kiit-iimurt R ogflrehannethonsetarmR, deralle findes i Nordvestjylland.Arternekicebrignorei Ex; tidligetepaMon, sandkarseR, Mons Klint fredet og StevnsKdint og
96 KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION
dvcergracer
Figur 5.2. Udbredelsen i Danmarkafafbidt hogeskceg,for1960 og efter 1990.For 1960efterPedersen,1961.
Figur 5.3. Udbredelseni Danmarkafvellugtendeskabiose,for 1950 og efter 1990.For 1950efterHansen1951.
farve-mysikeEx; ét fund, ca. 1880 vedAiborg hat altid vteretsjteidne.Danskkambunkeerblevetsjidnere,men erikke todiistet.
De nordvestjyskekaikskrtenterog gronsvrkiitter - medBuibjerg somet enestaendeeksempei- huserendvidereen rtekkestetiigevarieteterog raceraf iovrigt almindeiigearter.Det gclder fx den spinkleform afskavgrces,samtkiit-huiicebe Epipactis
heiieborinessp. renziz.Rundbceighat en endemiskunderart,Anthyiis vuinerar-ia ssp.danica. Den tilhorer Borealis-gruppen,detbestataftreundetarterudbredti Skotlandog Nordfennoskandien,mensde ovrige danskeunderartertilhorer en andengruppe.
En megetlay og tt tace af kransborsteet beskrevetfra Himmerland,nemlig Giinopodiumvuigare ssp. cimbricum.Desuden
findes en rekke ikke navngivne,lave og kompakteracerafbl.a.aim. gyidenris,piettetkongepen,kiit-iimurt og biodrødstorkenceb.
En nekkearterfra overdrevsvegetationp tor kalkholdigmorene erblevetsje1dnere,fx due-skabiose,soiøje herunderfiitet soiøje; R og aks-cerenpris.Rødlistedearter fra denneoverdrevstypeer veiiugtendeskabioseV; se fig 5.3, danskastrageiR;Storeblts-omrádet,kost-neiikeR, bakke-fnokurtR; Nordjylland, bakke-stiikaksR; to lokaliteter i Nordjylland og to paSjelland,grenetbakketidseiR, bakke-potentiiR; Bornholm,grápotentii R; Nordvestsjllandog Bornholm og matpotentiiR; Sjelland. Rødlistedearter fra torre neutrale-basiskestrandoverdrev er mangebiomstretranunkeiR, knudearveR,brcendeskcermV, spcedkiøverV, stivhdret honsetarmR ogstrand-neiikeR.
Gruppenaf artermed tilknytning ill let sure overdrev ermindreendgruppenaf kalktilknyttedearter.De flestearterforetrkker tørre,sandedeoverdrevpa let surbund,men medsluttetvegetationbetingetaf vedvarendegrsning. Det glderfx de ikke rodlistedenikkendekobjceide,opret kobjceide,piettetkongepenog engeiskvisse,deralle erblevetmegetsjldnere, ogsomer helt forsvundetfra visselandsdele.Rødlistedeartermeddennehabitat-prferenceer lyng-starR, iyng-siikeR, hvidsceksporeE; fredet; 7 lokaliteter i Jylland, ugrenetedderkopurtV; fredet; 4 lokaliteter i Jyllandog en pa Fyn, flad uivefodV,baitisk svingelR og vár-spergeiV; Bornholm. Bjerg-uivefodEx; fredet; tidligere Anholt og to lokaliteter i Jylland ognøgiebiomstretiøvefodkun ét fund, 1930 Anholt haraltid kunforekommetsporadisk.Arter fra halvfugtige, let sureoverdrever
af et megettort og varmt mikrokiima. Detfindes typiskpa sandede,sydvendteskrtenter, hvor jotdbundenet ios og prte-get af smaskred.Sadannelokaliteteretudtorredeen stordel afvakstsasonendghat foigeiig en megetlay ptoduktion.Detgiver en naturligtlysabenvegetation,somikke er attraktiv for herbivorepattedyt. Der kansaiedesgodtvokseen delmindrebuskeaftorketoletantevedpiantearter.Det erdog ikke sadanat de tilknyttede artertaier tilgtoning; tvttimod er de pa grundafdeteskravom eksttemttort og varmtmikroklima ydetsttilgtoningsfolsomme.Det drejersig om de rodlistedearterenbiomstretfladbceigR, iiden snegiebceigR, knopneiikeR, var-cerenprisV, seksradet stenurt V; bl.a. Mon og Christiansoog skcermarveR; spontanpabi.a. Mon ogBornhoim. Den spontaneforekomstafrank hjornekiapV; fredet lokait pa en letet skramtpa HojeMon, et snarerebetingetaf selvedenurolige jordbundendafmikroklimaet. En del arterder tidligere forekomsomagetukrudt, mensommed det modetnelandbruget forsvundetfrakuiturlandskabet,overleverpa torskrtenter.Det geiderfx smaskuipetdodder,gradodder,ager-kohvede,korn-riddesporeog tidiig
cerenprs.
GravhojeVegetationenpagravhojeog andrefortidsmindetidet âbnelandvariererbetydeiigt fta egn til egn,og afspejleroftest denpagldendeegnshede-og overdrevsflota.Lokalt kan grayhoje vre det enestelandskabselementderhuserovetdrevsvegetation.Vegetationenpa gravhojenssiderveksierselvsagtmed
KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION 99
Figur 5.8. Engravhoj i det abne land,fortiden omgivetaf kreaturgrcessetgrcesmark.
Kirkehoj ved Vellerup i Hornsherred,juni
1996
Figur 5.9. Udbredeisenaf lay skorzoneriHornsherred.Artenforekommeri denneegn ncestenudelukkendepa gravhojei detabne land. Af defemovrige lokalitetererde tre kystskrcenter,og denfjerde en lillekupletbakkeindei landet.KortfraKMS.
Forekomster at lay skorzonerI Hornsherred 1996:
p gravhojeA p andre lokaliteter
100 KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION
verdenshjornetne,ligesomvegetationenpasidetneaf en bakkesekap.4.
Isoleretbeliggendegravhojemed overdrevsvegetationerof-testfot smatil at vte beskyttetsom overdrev.De et til gengldofte indirektebeskyttetfordi gtavhojenerbeskyttetsom fortidsminde, jf. naturbeskyttelsesloven.Mangesmaoverdrevsarealerhatundgaetopdytkningeilet bebyggeisefor naturbeskyttelseslovenslid, takketvterefortidsmindefredningenderblev indfort i1920’erne.
Overgangtil krat og skovEn rtekkearterer knyttettil vatme-og torkebetingethojstaudevegetation,fit ugrssedeost- og vestvendteskrtenter,og sydvendtebryn af krat. Disse arterbegunstigesaf et varmt menikke for tort mikroklima. Mangearter talerkun let grsning, ogfindes typisk i et iangvatigtstadiumi densuccessionder forlobet fra overdtevsvegetationudenvedplantertil skov. Med vote
skarpebryn dagesskarpeskovbtyn,hvor manplojet heit tt pa skovkanten,hatdisseatter trangekar. Skov hvot ovetgangentil krat og yi
dere iii lysabenvegetationet jvn, findes i dagkun iangskystenog pa ovetdtevmedgtuppetaf ttteer.Karakteristiskeartersomergaettilbage,men somikke et rodlistede,et icege-stenfro,svaierod og veiiugtendeagermane.Rodlistedeartersetab. 2.5 meddennehabitat-prferenceet kantetkohvedeR, rank frostjerneR, skov-kioverR og trekioft-aiant V. ArternestorgyveikvceierV; ftedet, roiiike-gyveikvceierftedet, bittermceik-gyvelkvcelerEx?; sidst set i 1970’erneved Fakse,bjerg-kioverEx; sidst set i1950’ernei Nordostsjteiland,koietlog E og kugie-iogen lokalitet i Himmerland hataltid kun fotekommetsparsomti Danmark. Hjorterod R og stinkendekragekioR erspecieltknyttetiii varmekratkanterpa strandoyerdrey,menspur-log R og akeleje R kun findes somspontanei kratrig overdrevsvegetationpadetbornholmskeklippeterrmn.
lysdbnekrat pa overgangenmellem ovetdtevog krat eller skov vokseten
KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION 101
rkke plantearter,somhverkener egentligeoverdrevspianterellet egentligeskovplanter.Sadannearter tilknyttet lysabentegekrat, og andretyperaf iysabentkrat og skov, forsvindernatkronetagetbliver for ttet, fit somfolge afhojskovsdrift. Af aftagendeartetfra lysabneegekratkannvnes krat-snerre,lund-ranunkeiE, samtto artet derhverkun erfundeten gangi Dan-mark, kantetlog Ex; 1921 vedFtoslevog aipe-naiebceger1907ved Hobro. Det kendtesteeksempelpa en art fra overgangenmeliem overdrevog skov ervei orkideenfrueskoV, der fore-ttkker krat og iysabenskovpastterkt kaikhoidigjordbund.Fraandretyper lysabentkrat og iovskov kanntevnesiimfjords-vorterod R; Nordvestjyliand,foldfro E;Nordostsjtvlland,mur-drabaE; Bornhoim, horbiadetnaiebceger,Ex?; 1 970 Jgersprisoghvas kiokkeEx; 1 93 1 Himmerland.
Vedplantera overdreverderet naturiigtindsiagafvedpianter,istrt af arterder er tilpassettil at modstagtsningen.Det er fx hvidtjorn,rose-arter,skov-cebie,ene, siaen og vrietorn. Desudener solittereindivider af skovtreer,dervokserop i ‘fodposer’ aftornedeat-tet, aimindeligepa ovetdrev;fx fugie-kirsebcer,aim. ron og ege-artet. Skov-cebiedannersin egen‘fodpose’, fordi greneder afbidesoftere dannergrentorne.‘Fodposen’ses stadignat trteeter vokset op, somen riskostrundtom stammensfod. Ved et konstant,men lavt gnrsningstrykkan vedpianterneefterhandeniukkesammenog dannekrat. Krat opstaetvedlangsomtilgroningundergrsning er en integteretdel af overdteysnaturen,og rum-met en steregenvedplante-,urte-og isr svampeflora,hvis sammenstningathamgeraf jordbunden.Seivomtiigroning udgoret ptobiemfor optethoideisenafoverdrev,kan vedpianterpaovetdtevikke blot betragtessomftemmedeiementer.Tre hovedtyper afgreesningskratbeskrivesnedenfot,undervegetation.
roser En rtekkesjldne vedplante-arterhatseerligtilknytning dl overdrev. Den meilemeuropteiskeatt hvid cebie-rose,det er knyttet tilkaikgrsland,blev i 1904 fundetvedTjele Langsoi Midtjyiland,mener ikke genfundetsiden.Langstiiketflit-rose E et kun fundet seksstederi Danmark- kun ét fund af ny dato.Lugtios cebierose R hathaft flest forekomsteri landetstorte egne,Storebteitsomradetog Notdbornholm,hvortii kommetnogie fotekomstetomkring Hobro og Tjeie Langso,samten hei del i det centraieNordsjiland; menartenet blevetmegetsjteldnete.Ud overdissearter,findes en rkke haivsjldneartet i krat pa overdrev,fx cebie-rose,rubiadet rose der ermestalmindeligpa Bornholm,biodflit-rose derermestalmindeiigi Nordjylland, og kortstiiket
102 KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION
flit-rose derer mestalmindeiigpa Fyn og Sjiland.
ron De sjldne arteraf ron, hatnsten aile sriig tilknytning di detnordbornholmskeklippeterrten,herundetden srlige blandingaf ovetdrevsvegetationog gttesningsktati kiippeiokkerne.Seije
ron og kiippe-ron R findeskun vildtvoksendei klippetetramet,menstarmvrid-ron R ogsafindes i skovbtynved Sjteliandssydkyst hvor kiimaet er semiaridt.Seije-ronog kiippe-ron findeskun iøstetsoomradet,tarmvrid-ron tillige pa De btitiske øer.Det viisige at aile dissearterhat heiederesudbredeiseinden for sidsteistids nedisedeomrade,og formodentiiger opstaetsomarter ilobet af de sidste 1 3.000at. Isterseije-ron eraimindeligtplantetpa Sydbornhoimog i restenaf landet,og detefteryderligerespredtaf fugle.
Det nordbornholmskeklippeterrtener ogsaenesteomradeiDanmarkhvor de to arteraf dvcergmispeiforekommer.I klippeterrnet er sort dvcergmispeiR ganskesjeelden,mens rod dvcergmispeiermeteaimindelig. Beggeartersynesi heiedetesovrigeudbredelsesomradeat foretrtekkekalkrig jotdbund. Det bornholmskekiippeterrn bestataf surebjetgarter,og arternesforekomsthet ersandsyniigvisbetingetaf de megettorkepnegedeforhold, der findes i et tyndt jotdlagdet overiejterkiippe.
hvidtjorn Der findes i Danmarktte arter afhvidtjorn, nemiig aim. hvidtjorn, engriflethvidtjorn, og korai-hvidtjorn. Aim. og engriflethvid
tjorn erde almindeiigste,menskorai-hvidtjorn eriidt mindrehyppig. De tre artetktydserhyppigt indbyrdes.De tte arterogdetestrehybriderforekommerpa visse lokalitetet alle sammen-
fx paEremitage-sletteni JtegersborgDyrehave,hvor denkorai-hvidtjorn erdet sjteldnesteafde sekstaxa. I detheietagetet krydsningetmeilemkorai-hvidtjorn og deandrearterhyppigereenddenrene art. Detgldet i seerliggtad p6EnoOverdrev,hvot80% af tjornebuskeneeraf krydsningenmellem korai-hvidtjorn ogaim. hvidtjorn, mensingen af fotteidrearterne optteedermete.
Mosser og layerBladmosserkantone helt ud, og alligevel vokseviderenatdeigen vtedes.Den evnestetterdemi standiii at overlevei over-dtevetsreiativt torte miijo. Langt de flestearter foretrtekkerdogforholdsvis fugtige stedet,og undgarnsten helt de totrestesteder - sasom abnesydskrtenter.
vcekstsceson Mosserhatet laveretemperatur-optimumfot vkst end katplanter. Sa menskarpianternesvkst helt gar i staom vinteren,
Mossersvakstformer
Bladmosserhat to grundhggendefot- biodmosCtenidium molluscumogskelligevoksemáder.Dc karakteriseresaf Gampyiiumchrysophyiium.om sporehusedannessomafslutningpa 3. Store pudedannendetopfrugtedeskuddettopftugtedemosser,eller om mosser,derhat opretstaendeskud somsporehusedannesi biadhjotnetne,og grenersig fta grunden:Artet af sltegterneskudspidsenfottstettetvakstenside- kiovtandDicranum, jonifnthar Poiytriftugtede.Den forstegruppehat typisk chum og snotandTortula.rosettetellet opretst6endeskud,derkan 4. Smâtopfrugtede mosset,derdannerdannetatte pudet.Den andengruppe lose pudermellem matteraf storeside-hat nedliggendeog stterktgrenedeskud, frugtedemosser:Fx boiget katrinemosdet kan dannettetteteppet.Der er stor Atrichum undulatum, aim. og taks-radevariationmedhensyndl storrelseog livs- mosFissidensadianthoidesog F. taxifoiiusltengdeinden for de to grupper.P6 over- samtartetaf stjernemosPlagiomnium.drev finder manmossermed folgende 5. Smãtopfrugtede mosserp batevkstformer: plettet.Denne livsfotm mindermegetom1 . Store, mâttedannendesidefrugtede enatigekarplantets.De vokserpa uroligmosser,det kandanneet sammenham- jordbundpa skrtenter- sjeldnerepa tuergendetteppeundergrsurtelaget.Dc al- afgui engmyreog muldvarpeskud- og demindeligstemossetpa overdrevhat haten langlivet sporebanki jotden.Hverdennevkstform: Aim. cypresniosHyp- spoteblivet kun til en enkeltroset,panum cupressiforme,trindfyrremosPieuro- stortelsemed et nipsenálshovedelierzium schreberi, huibiadetfedtnzosSclero- mindte,medét spotehus.Eksempleterpodiumpurum, aim. og eng-kransemos rod horntand Geratodonpurpureus,samtRhytidiadeiphustriquetrus og R. squar- mangeattetaf slgtetneendeknoprosus, spidsspydmosCailiergoneila cuspi- Bryum, Barbuia, Phascum,Pottia ogdata, gyidensiikeniosGamptorheciuni Ephen’zerum.Endeknop-arterneptoduceteriutescens,,ruborstet og hvidiig kortkapsei forudenspotetukonnedeynglelegemerBrachyteciunirutabulumog B. albicans, somkanblive til nye rosettetpa denogfin ncebnzosOxvrrhynchiumpraelon- sammeeileren ny barplet jord.gum m.fl. Et serligt mos- og lavsamfundet knyttet2. Smâsidefrugtedemosser,det vokset dl smásteni jotdovetfladen,isr stykketpa bat jord - iser pa skrnter: Fx kaik- af kalksten.
104 KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION
savoksetmossetbedstpa denne6rstid. Mossernesbiomasseersaiedesstorstom efteraretog foraret.Derved kan mosiagetopfangenteringsstoffer- isr fra nedboren- somellers ville udvaskes.Dissenteringsstoffetfrigives di karpianternenatmossernevisner tilbage denfolgendesommer.Dettebetydernsten intetfot overdrevetsomhelhed,men kanvtere af storbetydningforkimplanterder omforaret spirerfrem i batepletter.
tilgroning Mossernekan danneet nrstensammenhtengendetppe undergrtes-urteiaget.De fordeiersig i hoj gradefter strukturenafgrs-urteiaget,og foretrtekkerabnestederhvor lysetkanna neddl dem. Nsten alle mosserer megetfolsommeoverfor tilgroning medkraftige greesser.Dels slipperdermindreiys nedtilmoslaget,deisbuyerjorden drekketaf en matteaf grsforne,derhtemmerfremspiring. Kun nogie fit stotesidefrugtedemosattetseboksder kanovervoksegrsfornen,triyes natoverdrevgrortil medhoje grsser.
hedeog skov De flesteafde mosarter,dermamgdemssigtbetydernogetioverdrevsvegetationensmosiag,er ogsaalmindeligei andrenaturtyper.P overdrevpasur jordbunddominererattermedhovedforekomsti hedeog skov, fx aim. cypresmosHypnum cup-ressiformeog trindfyrremos Pieuroziumschreberi.De artetderdomineterpaoverdrevpa svagtsurdi neutraljordbund,findesogsapa engeog i grsplamer,fx eng-kransemosRhytidiadeiphussquarrosus.
Sjteldne mosserkalkskrcenter Der er ogsamangesjreldnearter afbladmosserknyttet til over
drey, steriig ikke for totre skreentermedbasiskjotdbundhusetmangespecialitetet.En del mosarteret snrvertknyttet iii kalkskrnter, fx Encaiyptarhabdocarpa,Aioina brevirostris, elierfin-des kun i gronsveerkiit,fx Tortella giareicoia. Andrefindesbadeidet nordjyskekalkomradeog pa skrtrnteri Danmarkstorte egnefig. 3.5, fx gyidensiikemosGamptotheciumiutescens,spidsbiadetthujamos Thuidiumphiiibertii, aim. og stor kiokkehcetteEncaiyptavuigaris og E. streptocarpa,Aioina rigida, krusetsnobiad Torteiia tortuosa og Tortella fragiiis. En dei af de nvnte atter et dog kun fundetfi gangei Danmark,ofte enddakun teldrefund. Der er kun lavet ganskelidt mosfioristik i Danmarksidendettearhundredesforstehaivdel, og derer i detheletaget stormangelpaaktuel viden. Der findesderfor helleringen rodlisteoverdanskemosser.
KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION 105
LayerLayer et kun almindeiigei ret abenvegetation.Den ttte gronsvtersomet typisk fot hovedpartenaf overdrevsvegetation,1ev-net ikke de megetiangsomtvoksendeiaveren chance.Hvor ye-getationener6bensomfolge af meringsbegnensning,kanlayerdog kommemd. pa sureog udvaskedeovetdrevsesist layerder i ovrigt erkataktetistiskefor lavkiit og hede,fx kioftetbceger
og Gamarophyiiopsis,rodbiadisr undersltegtenbiahat; Entoiomasubgen.Leptonia og kollesvampRamariopsis,Giavaria,Giavuiina, Giavuiinopsis. Dertii kommerde mindresltegterjordtungeGeogiossum,Microgiossum,Trichogiossum,nonnehatDermoiomaog aifehat Porpoioma.
pa virkeligt artstigeoyerdrevslokaiiteterkanfindes enarteraf vokshat,lige sa mangeaf rodbiad, en haiv sneskollesvamp-arter,samtet parartetafjordtungeog nonnehat.Dc kandog kun sjident iagttagessamtidig,idet de sttet ftugtiegemetpa forskeliige arstidet.
fcenologi Biahat-atternehatdereshojstesoni juii og augusti vádesomre.I torte somtekande heft udebiive.Rodbiad-arterafandreundershegterkommergenereitsenerepassonen,omenden art somvar-rodbiadsetterfrugtlegemeri det tidlige forar.Ftugtlegemeraf vokshat,koiiesvampm.v. ses mestfra septemberog indtil frostentagerdem. Enkelte vokshat-arterses dog af ogtil i forsommeten,inden sommertorkenstter md.
ogsdI krat Svampeneernedbryder-otganismer,og detforuathamgigeaflysfaktoren.Det et nok forklatingenp6 at overdrevssvampene,iserarterafvokshat,jordtunge og koiiesvamp,afog til kanf deresokologiskekrav opfyidt i krat og skov, is’et gamiemuidrige
106 KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION
krat. Dc artstigevoksestederfor disse svampearter,er dog nstenaltid overdtev.Overdrevssvampeneermegetfolsommeovetfot godskning.Tiisyneladendeer de okologiskehovedktavderbindergruppensammen,lay tilgamgeiighedaffosfot, neutral di basiskjordbund,og en langperiodehvertat hvor jordenerfugtig. Overdrevssvampeneundgarde torresteoverdrev,og deartsrigesteiokaliteterer entenflade, med iavningetder et enanelsefugdge,diet skrnter meden svagttykvandspavitkning.Overdrevssyampenesjordbundspreferenceret skitseteti tabel5.3. Mangeaf de sjidne og rodiistedearter, ist af rodbiadogkoiiesvamp,erikke med dennetabel.Deresokoiogiskekrav erfor darlmgt kendt. Det erblevet foreslaetat anvendeantalletafvokshat-arterpa en iokaiitet somindikator for lokaiitetenssamledefungaaf overdrevssvampe,og detmedfor lokalitetensmykologiskevrdi og grad af fredningsvterdighedsekap.8. Ogsaandrearterkunnehaveindikatorvttdi, fx synespapii-rodbiad at
kalkholdig jordbund svagt sur til neutral jordbund strkt sur bund
beevrekolle V mangegrenet kollesvamp brusk-vokshatharet jordtunge bugtet kollesvamp V monje-vokshatpurpursort jordtunge V glatstokket rodblad V sortskeellet vokshat Ehvidbladet rodblad V grabla rodblad Vvioletgr6 rodblad V mel-rodblad VEntoloma turci E morkojet rodblad Vgr6brun vokshat V porfyrbrun rodblad Vgrâviolet vokshat V rosa rodblad Ekalk-vokshat V ru rodbladmorkstribet vokshat E sortbla rodblad Vrodbrun vokshat V tosporet rodblad Vslimstokket vokshat eng-vokshat
w spidspuklet vokshat gui vokshatE treevlet vokshat E grongul vokshat E
honning-vokshathvidiogs-vokshatkantarel-vokshatknaidrod vokshat Vkromgui vokshat Vliden vokshatrosenrod vokshat Erusleeder-vokshatrod mende vokshat Eskarlagen-vokshat Vsiimet vokshatsortdugget vokshattyndbiadet vokshat Vteege-vokshat V
daddeibrun vokshat E abrikos-koiiesvampgrongui rodbiad V eng-koliesvamp
Tabel5.3. Nogleoverdrevsboendeblodhattes,kollesvampesogjordtungers jordbundsprceferenceogfolsomhdoverfor kulturindgreb.De mindrefolsommearter medprceferencefor svagtsur til neutraljordbund aldesofte for indifferentearter, idet de pa alle maderer mindrekrcesnemedhensyntil habitat.Arteri es status efterRodliste ‘90 er vist ogforkortetsomi tab. 5.2. Delvis efterBoertmann& Rald 1991.
108 KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION
vrete en fin indikator fot gamieugodskedeoverdrev.
almindeligesvampe
sure overdrev
steppe-arter
Mangeaf de mindre folsommeoverdrevssvampese tabei 5.3eraimindeligepa overdrev.En typisk kombinationaf arterpa enoverdreyslokalitetkunnevtere: Kegie-,papegoje-og snehvidvokshat,papii-, savbiadetog silkegiinsenderodbiad, eng-og orangegulkollesvamp.Derdl kommeten ttekkealmindeligeartetdervokserpa jord meilem gras:Kiiddetfnughat, tidlig gianshatsesmestforaret, marmorerethekseringshat,eiiedans-bruskhat,picene-huesvamp,brunceggethuesvamp,mark-stovboid,flad stovboid,samtat-tet af de storesltegterkegiehatog hjeimhat.En del arterer di-knyttetmostteppet,hvadentendet et i skov, i klit ellet pa over-drev;fit mos-hjeimhatsamtflnstokketog orangemosnaviehat.padode sttenglerog biadeaf grasfindes ligeledesen rtekkeaimindelige atter:Borstefod,grces-bicekhat,grces-nogenhat,nitros hue-svamp.Af og til ses ogsapuppe-snyitekolledervoksetpa begravedesommerfugle-pupper.
pa overdrevmedmegetkalkrig jotdbundsesoyetdrevssvampesasombitter vokshat,siimstokketvokshatog spidspukietvokshat,sammenmed fx eng-posesvampog biegbia bredbiad,samtde noget sjldnete Mycenapseudopictaog kodfarvettroidhat R.Blandt overdrevssvampeneer det kun fit det foretrkker stterktsurbund,nemlig monje-og brusk-vokshat.pa sureiokaiitetervokserdesudenoftenogle indifferenteatter, fx mark- og storparasoihat.
Nitrofile svampeKokasserog andendyregodninghatsin helt egenfunga - dekoprofile svampe.De arterderdannerfrugtiegemetmensgodningenendnuer ret frisk, vokserspecifiktpagodning. Arter derforst kommernatgodningener gammei,ermetegeneteltkvtelstof-elskende,og findes lige s6 ofte pa nringsberigedepletter,fx kvteg-iatriner.Disseatteter ogsaalmindeiigepa grsmarker.Pa sadannestederses fx haivkugieformetbredbiadog hosicetsvamp.Desudenfindes ogsanoglesjidne arterpa godningog andrespecieilesubstrater:siimstokketnogenhatog skivesvampenPseudombrophiiaripensispa godning, og hovsvampE p6 stumperaf dyrekioye.PriksvampEx der tidligere fandtespahestepareroverhelelandet,er nu helt forsvundet- maskefordi hestenesfoder hat tendretsig.
Svampepa torre stederpa lokalitetermedet tort topokiimavokserdernormalt kun farteraf denovennvntegtuppeaf overdrevssvampe.Til gengteld findesheren mindre,menmegetspecieifunga. Mens der i
Fig. 5.15. SkivesvampenPseudombrophila ripensis
KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION 109
flotaenfindes et indsiagaf ‘steppe-arter’i al overdrevsvegetationpabasiskbund,safindesoverdtevsfungaenssteppeeiementkunpati-- lokaiiteterog mesti Storebits-omradet.Vokshat-arterneog de oyrige overdrevssvampeder i Nordeuropaforbindesmedgrteslandfindes ikke paSydosteuropasstepper.Der findermanen heft anderledestorketolerantfunga,blandt andetmedmangebugsvampe.
torskrcenter pa Storebltsomradetstorte skramterfindet man i reglenkun farter,og kun efterlngete fugtighedsperioderom efteratet.Tilgengid kandet vtere noglevitkeiige rariteteri meilem,fx trefarvet bruskhatV, steppe-bruskhatV, iille bcegertragthatV, icederbold V, biagron naviehatE og ru stjerneboidE.
Ligesomderofte eret vist elementaf ageruktudti torsktnternesflora, sagelderdet at svampeatterdipasseturolig jordbund trives badepa torskramterog paagerjord.En art somhojposesvamp,derkan havemasseforekomsterp6 stubmarker,trivesogsapatorskrtenter.Atterne liden skiveboidE, morksporetskivebold E og navie-stjerneboidV foretttekkermegettot og kaikrigjordbund.
gronsvcerklit I gronsvterklitterfindes ligeledesen megetspecielfunga.Denbestarblandt andetaf Bovistapoiymorpha,porfyrgra rodbiad E;kun kendt fra typelokalitetenved Gronnestrand,dvcerg-stjernebold, liden stjerneboldog kiit-tragthat.
torre krat I krat p6 kalkhoidigeskrtentermedet varmt og tort topoklimamesti Storebteitsomradetfindes en ustedvanligfunga,deristerbestataf arterafparasoihat,kollesvamp,rodblad og stjernebold.Det et artetsomttives medvarmenog denhurtigt omstteligeforne,og det et et karakteristiskisleet af sydeutopeeiskeatter. Itabel 5.4 ernvnt et antal katakterisdskeatterfra gttesningskratfordelt pa fotmodetvarmekrvendearter,muidbundsatterogarter i enekrat.
Typer af overdrevsvegetationsurhedsgradog Overdrevsvegetationvarierermed jordbundsforholdog mikro
fugtighed klima. De vigdgstepiantefordelendefaktorerer surhedsgradenpH og fugtighedsforholdene.Badesurheds-og fugtighedsfaktorenet i virkelighedenfaktor-komplekser,der rummervariation i mangefaktorer.Den faktor der frem for alt bestemmeromjordbundenreageretsurt ellet basisk,er fri kaik kalciumkarbonat. Er det fri kalk i jordenvirker bikarbonat-buffersystemet,ogjordbundenvii vre neutraiiii basiskpH 7 til 8. Er der ikke frikalk i jorden bestemmespH afbasemtningsgradenog andrebuffersystemer,fx aluminium-buffersystemet,og jordbundenvii
Figur 5.16. Typerafdanskoverdrevsvegetation.De beskrevnehovedtypersforekomstiforhold til jordbundenssurhedsgradpH og mikro-klimaet- herreprsenteretved topografien,gaendefra det megetvarmeog torre topoklimapa en stejl sydskrcenttil detkoligeogfugtigetopoklimapa en steji nordskrcent. I detmorktskraveredeomradeerjordbundenkalkholdig, i detikkeskraveredeer denkalkfri, og i detlyst skraveredeomradekan denvcere enteneller. I det omfangundertyperneadskillersig medhensyntilpH og mikro
klima, er de markeret:A B Cfugtigt,fattigt hhv. alm. hvene-surgreesland,D E typiskhhv. markbynke-sandgreesland,Ffugtigt og rajgrceskalkgrcesland,G tort kalkgreesland,HI typisk torgrceslandhhv.kalkrig torskrcent.
stejl nordskraent
fladt terraen,ost- ellervestskraent
stejl sydskraent
5 6
KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION 111
vare sttrkt di svagtsur pH 3,5 di 6.Kalkrige jorderer ikke begramsetdl Nordjyliand og Mon,
menfindesmangestederi Danmark.Somregeiforekommer
kalk i sma mamgderiblandetmorteneaflejringerog udvaskesderforreiadvthurtigt. Derfor finder manoftest basiskjord pasknentermedurolig og eventuelttot jordbundse box ‘limstenog skrivekridt’ i kapitel 3.
Fugtighedsforholdeneindvirker dels direktepa pianterne,ogdels inditekte via savelsurhedsgradsompatilgamgeiighedogomstningaf jordensnringsstoffet se kap 4. Fugtighedsforholdenepa overdrevbestemmesafdet lokale klima fx Store
ogletil hovedtyper af overdrevsvegetation
vel omtaieten art somdominetendebetyder det at denpagteidendeart hat enhoj ftekvens1 en vegetationsanalysefx 8ud af 10 RaunkuEt-cirkieta 0,1 m2Noglennttvnetkun arterdet got en fotskei - ikke-indikative dominerendeatteterudeladt
Noglenbrugespafloraiister fra mindreomraderfx lOxlO m medensartetto-pografiog vegetation.Floralisterfra helelokaliteterkan ikke anvendes,da de ofteindeholderen blandingaf arter fra for-skellige ovetdrevstyper.Der er i over-drevsvegetationsjteldentenenkelt artderdominerertotalt. Natnoglenallige
la Vegetationpa moderattot dl fugdg jordbunddomineretaf en eller flereaf arterneaim. hvene,fare-svingei, rod svingeiog boiget bunke,og medindslagaf liden kiokke, mark-frytie, aim. syre, aim. roilike ellerveliugtendegulaks2a Vegetationpa sur og evt. sandetjordbund,domineretaf en eller
flete af artetneboiget bunke,aim. hveneog sand-star,evt. meden dcirod svingei,men kun undtagelsesvismedaim. hundegrcesog aim.kamgrces3a Vegetationpa sandellerflyvesand, typisk domineretaf sand-star,
og med indsiagafsand-hjceime, bidendestenurt,smalbiadettimian, bianiunke, nikkendekobjceideellet engelskgrces sandgrcesland
bteltsklima og aftopoklimaetsekap. 3. Desudenkan sktamteri mangetilfielde vre pavirkedeaf trykvand.
Kiassifikationgamle overdrev Ud fra et materialebest6endeaf 500 vegetationsanaiysetfra det
mesteafDanmark,erder opsdlietfem hovedtyperaf oyerdreysvegetation,og en rtekkeundertyper.Hovedtyperneansesatdkke langt det mesteaf denvariationmankan finde i danskoverdrevsvegetation.Man maforesdllesigat der forekommerflere undertyperendde herbeskrevne.Vegetationsanaiysernestammeralle fra gamleoverdrevslokaliteter,samegetungeog
del aim. hundegrces,og tilstedeyteteiseaf humle-sneglebcelg,aim.knopurtog knoid-rottehale
7a Vegetationpa stedetmedmodetatvarmt og tort topoklima.Vegetationmeddominansaffare-svingel,og med liden klokke,hjertegrces,aim. pimpinelie,aim. kcellingerandelier var-star kalkgrwsland
7b Vegetationpa skramtermedekstremtvarmt og tott topoklima.Vegetationmed flere af arternebidendestenurt, biod hejre, agersnetie,fladstraetrapgnes,femhannethonsetarm,solv-potentilog glar rortehaie torgreesland
6b Vegetationp6 neutraliii moderatsur, ikke kalkholdigjordbund.Vegetationdominetetaf en diet flete af attetnesand-star,faresvingeiogaim. hvene,megetofte med rodknceog hare-kiover8a Vegetationpa motamesand,flyvesandeller sttandvolde,med
markantisliet af blod hejre, lancet-vejbred,niarkarve, eng-havre
med sn’ialbiadet rinzian, blamunke,smalbiadethogeurtogsandskceg sandgrcesland
KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION 113
kultutpavirkedeoverdrever ikke besktevet.Vegetationunderiii-groning medhojeurtet eilervedplantererheller ikke regnetforen hovedtype,menbeskrivesunderde respektiyetyper.Typerafgamiektat vii dog blive forsogt beskrevetfor sig selv.
Variationeni piantetnesmiijo er kontinuerlig,og oyerdreystypetnegardetfor jeynt overi hinanden.Inddelingeni typer eraitsa kunstig, og kanvirke firkantet. Derfor vii man ogsai brugenaf noglenkunnekommei tyivl omhyiiken vej man skal g6.Man m6 da forsogesig ad flere veje og benyttede efterfoigendeuddybendebeskrivelseraf typerneiii at dannesig et indtryk afom maner g6et galt.
Ved sidenafden konkretebrug af noglenkan inddelingenitypergoredet muligt at dannesig et overbiik overdenvariationsomgemmersigbagoverdrevsbegtebet,og at vurdereom dengenerelietilbagegangfor overdrevsarealethatvret harderevednogletyper endvedandre.Kendskabettii overdrevstypernesforudstningerog udbredeisehat beretdgelsei naturfotvaltningenved sidenaf kendskabettil de enkelteartet.
OverdrevstyperI det folgendevil hoved-og undertyperaf danskoverdrevsyegetationblive beskrevet.Detkuiturhistoriskebegreboverdrever hererstattetafdet meteintetnationaitanvendeligeord gtsland.
SURGRLSLAND findespamoderatdi sttkt sur jotdbundtypiskpH 4,5 tii 5,5, mestsandjord.Typenfindespafladt terram ogpa skraningerdet vendermodost, vest diet nord. P soleksponeredesydskraningererjordbundensjident stterkt sut,og typen erstattesofte af sandgrcesiand.Dc mestkonstanteartereraim. hvene,boiget bunke,fare-svingel,mark-frytie, h ret hogeurtog eng-rapgrces.
Aim.hvene-surgrcesiandfindespa moderatsur, ikke for fugtig jordbund.Vegetationendomineresaf aim. hveneogfdre-svingei,af og iii ogsk boiget
bunke.Andre hyppigegrsagtigeurter er eng-rapgrces,rod svingei,veiiugtende
guiaksog mark-frytie. Derer et kraftigt indsiagaf bredbladedeurter, og
vegetationener ret artsrig. Hyppigster ha ret hogeurt, iancet-vejbred,aim.
roiiike, knoid-ranunkei,gui snerreog liden kiokke. Af andrearterder ofte, men
ikke altid, forekommerkannvnesaim. pimpineiie,aimindeiigkongepen,
vasketud af rodzonen.Typenfindespa udvasketog flyvesand.Vegetationendomineresafde mestaimindeligeoverdrevsarter:Aim. hvene,rod svingel,gui snerre, aim. roiike,mark-frytie og h ret hogeurt. Megethyppigt finder man tiiligebugtetkiover, hjertegrces,tandbceigog hunde-viol.
Urterigt grcesiandfindes pa afitaiket mornesand,sjldnere lerbiandetsand
eiier ier, typisk medpH omkring 6. Typen findêsmestpanordvendte
skrunter.Vegetationener megetartsrig; domineretaffdre-svingei,rod svingei og aim. hvene,medkonstantindslagaf iiden kiokke,hdrethogeurt, aim.
roiike, gui snerre, mark-frytie,aim. syre og knoid-ranunkei.De andrehyppige
dvsergbuskereviing, kiit-rose, krybendepu eller havtorn . Vegetationen
domineresaf rod svingeiog aim. hvene,medaim. pimpineiie,aim. roiiike, gui
snerre og iiden snerre somkonstanter.Desudenseshuikravetkodriver, eng
havre,boiget bunke,aim. engeisod,iiden frostjerne og aks-cerenpris.
KALKGRA.SLAND findespa kaikholdig jordbund,hvad entendeter kalkholdigtmoramesand,morteneler,flyyesandelieregentligkalkjotd. JordbundenspH ligger fra knap 7 iii godt8, og denerhaivtor til fugtig. Kun pa sydskramtermed ekstremttort topoklima skiftervegetationenkatakter,og falder md undertorgriesland. Vegetationener typisk domineretafeng-havre,rod svingelog aim. hundegrces.Dc iedsagesaf arterderertypiske for under-typerne.Der et to yigtigeundertyper,nemlig tort kalkgrtesiandog frisk kaikgrtesiand,samtto undertypermedbegramsetudbredeise.
Tort kaikgrcesiandfindesmestpa kaikholdigt morunesand,men ogsapa mo
rneier, kaikjord og flyvesand.Typen findesmestpa fladt terrn, eller
skrsentermed moderatsolindstraling.Vegetationener megetartsrig, og do-
tentii, matpotentii, grd potentii, nogiebiomstretkiokke, svaierodog biodstiiiendebiberneiie. Tørt kalkgrsiandpa flyvesander ofte karakteriseretaf et stort
indsiag af biodrod storkenceb.Typengror vedgrsningsophoriii med draphavre, aim. hundegrces,aim. kvik og korbcer. Endel af overdrevsarterne
favoriseresligeledesvedbegyndendetiigroning; det glder aim. og stor
knopurt,aim. agermdne,aim. og gronbiomstretbjornekio, biodrod storkenceb,
denurolige jotdbund. Det er altsá ikke primtrt grsning derholdetvegetationenaben,og derkan godtviere et vist indsiagafkniehojeslaen-buskediet veludvikledetuer af storegrsser,fxeng-havre,opret hejre, glat rottehalediet bakke-svingel.Dennehovedtypekanvsentiigstdelesi to undettyperefter jordbundenskalkhoidighed.
Typisk torgrcesiandfindes mestpa sandedesydskraninger.I landetsnedbnrs
fattigedele, typisk Storebltsomradet,kantypen findespa fladt eller svagt
sydhidendeterrn med grovkornetsubstrat,fx pa gamiestrandvolde.Vegetationener ret artsrig,oftest domineretaffdre-svingeiog aim. hvene,med
tet en vdr-cerenpris.Den vii hyppigt vane et indsiagaf agerukrudti vegetationen,fx mark-cerenpris,aim. kyik, siangehovedog hejrenceb.Af og til sesvegeta
SANDGRLSLAND findespa neutraltflyvesand,detvii typisk sigeflyvesandderhatvret kaikholdigt, menhvot kaiken et vasketud. Udvaskningenhatdog ikke fort iii forsuring.Jordbundenhat typiskpH meilem 5 og 6. Det grovkornedesubstratog vind
118 KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION
p6vitkninggiver torte fothold for vegetationen.Vegetationenettypisk domineretafsand-star,medguisnerre, haret hogeurtogsmaibiadettimian somkonstantearter. Ofte ses tiilige fare-svingel,rod svingel, mark-fiytle, smaibiadethogeurt, vellugtendegulaks,sand-hjceimeog sandskceg.Vegetationenet ret artsfattig.Der eten jtevn ovetgangtil undertyperaf neutralgrsiandpa flyvesand,men i modstetningiii disse indeholdersandgrslandikke etmarkantindslagafartetmedkalkprteference.Vegetationsudviklingenerentenlangsomtilgroning medklit-rose eilerkiybendepu, eller langsomudvaskningog forsuting af jordbundenmeddominansaf sandskcegog reviing til foige. Typenkandeles ito undertypetmed iidt forskeiligefugdghedsfothold.
Typisk sandgrcesiandfindespa modenattørt flyvesand.Forudensand-star,gui
snerreog hdrethogeurt,enfdre-svingei,rod svingei, smaibiadettimian og aim.
roilike hyppige.Af og dl sesaim. hvene,liden kiokke, engeiskgrces,strand-vejbred,biodrod storkenceb,hunde-viol,eng-havreog rodfrugtetsand-mceikebotte.
knce,hare-kiover,femhannethonsetarm,gui evighedsbiomstog liden frostjerne. Af
og ill fonekommenbiod hejre, sand-hveneog giat rottehale.Regionalespeciali
tetenen sand-rottehaieog baitisk svingei.
GR1.SNINGSKRAT
Grssendedyr fordeier ikke grsningstrykketjtevnt overdetarealde hatadgangill. Det vii derforaldd ved moderatgrasningsttyk, vre deleaf et overdtevsomt6dehvot dersketenlangsomtfremadskridendedlgroningmedvedplantet,specieitmed artetdermodstatgrisningen:Enehat stikkendebiade,
Figur 5.18. Krat pa aim. hyld et giftig, roser, slaen,hvidtjorn og havtornhatgren- elletHelgences,maj 1996. barktorne,og skov-cebiebeskyttetsin stammemeden ‘fodpose’
sdkkendevanris.
Enekratfindespa et bredtspektrumaf jondbundstyper,meden tendenstilat foretnkke de sandedeog ofte sunenejorder. Enensfro spirerkun nandeen i kontaktmed ra mineraljord, ikke nande blot iigger i et forne- ellen nahumuslagovenpa minenaljorden.Tilstedeveneiseaf ene en derfor ofte en in
dikationpa at mineraljordentidligerehanvnet biottet, fx ved udsknidning
af skrnter, opgiven dyrkning, ellen ovengresningmed sondentrampningaf
grestorvenog denpafolgendevindbnud. Ene foryngesikke i sluttedekrat.Denforvil enekratofte med tiden f et islt af lovtrer og -buske,fit hassel,aim. ron, bcevre-asp,anteraf brombcer, aim. hyid og stilk-eg. Eneknatkanhave
detteelementfra starten,men sesogsaofte i nsten nene bestande.
KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION 119
Figur 5.19. Artsrigt
krat
U, **i
IL
4tIf *‘. 1 .a
.. s
120 KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION
KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION 121
Biandingskratfindes ligesomenekratpa et bredt spektrumaf jordbunds
typer. Artssammenstningenvariererenhel del med jordbundstypeog egn.
De gennemgáendeelementerer hvidtjern,slden og aim. hyid, samtarter af
rose.Pa alle jordbundstyperkander vre indsiag af ene, fugie-kirsebcer,brom
bcer-arterog skov-c-ebie,samtsjldnereeg eller beg.Nogle af dissearter ses
mãskeikke sá ofte, men detskyldessnarerestor afstandiii en fru
fx. vrietorn, red kornei, benvedog havtorn,samtkun i Sydestdanmarknavr,
dunetgedebiadogfjeid-ribs. I krat i detnordbornholmskeklippeterrn kom
mer atterandrearter iii, fx tarmvrid-ren, kiippe-ren,seije-ren,finsk ren, samt
redog sort dvcergmispei.
Figur 5.20. Giat
hunde-rosei ugrcesset
overdrev. Heigences,
juni 1995.
Havtorn-krat findes fortrinsvispa flyvesand og kalkskrnterlangsdenjyske
vestkystog i detvestligeLimfjords-omràde.Der er ofte i sâdannekrat lidt
spredteaim. hyid, og desudenkankrybendepu komme md, isr pa lidt
fugtigerestedersomnordvendteskrnter. En srlig varianter havtorn-kiit
rose-krat.
122 KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION
Forhold til andre vegetations-kiassifikationernordisk I modstningtil i landeneomkring osharder aidrig i Danmark
vteretnogenstark tradition for at underinddelenaturtyperneimindreenheder,eller for at defineresr1igeplantesamfund.Tyge W. Böchersekap. 3 forsøgtesig dog i midtenafdetterhundredemedplantegeografiskbaseredeinddelingeraf hedeog overdrevsvegetation.Dennordiskevegetationsklassifikation-Vegetationstyperi Norden - er lavetud fra nordisk,og dermedogsâdanskmateriale,og byggerfor Danmarksvedkommendeblandt andetpaBöchersarbejder.CoiuNE-klassifikationendtekker i princippetogstdanskvegetation,mener kun i yderstringeomfangbyggetpa danskmateriale,og ermegetsvter at relateretil de almindeligedanskebegreber.Den britiske nationalevegetationsklassifikationdtkker ikke danskvegetation,menerlavet efter omtrentsammeprincippersomdenovenfor beskrevne, og vii derfor blive inddrageti de følgendesammenligninger.
Böcherstyper Böchersinddelingeraf overdrevs-og hedevegetationvarprimtert baseretp vegetationensindhold af planteartermed for-skellig geografiskudbredelse.Den byggedealtsâpa en inddelingaf plantearteri forskelligeudbredelsestyper:Mediterranearter,oceaniskearter,borealearter,centra1europiskmontanearter,steppe-arterog skovsteppe-arterog sáfremdeles.
Vegetationaf typen tort kalkgrceslanderhosBöcherdelt i enrtekkesmalletyper, somharet stort indhold af steppe-arteriiiftelles. Mangesteppe-arterfindesogsa i typisk torgrcesland,hvorBöchers,,glat rottehale-rigtsand-og rullestensalvar"og ,,kobjcelde-sandalvar"kan genfindes.Arter med mediterranudbredelsefindespa kalkrig torskrcent. Böchers,,áben-" og ,,lukket tørskrtent" falder inden for dennetype,hvor manogsá finder engradientfra denhelt abneog sparsommevegetationtil denmeresluttede.Böcherstyper medmangeskovsteppe-arterkangenfindes i typernefrisk kalkgrceslandog urterigtgrcesland.Böcherstypermedmangeborealearterog centraleuropteiskemontanearter kan genfindesi typernefrisk kalkgrceslandog frisk surgrcesland.
britisk Den britiske nationalevegetations-kiassifikationbyggerpa flereklasszfikation tusindvegetationsanalyserfra heleStorbritannien.Klassifikatio
nen skelnermellemmoderatnringsrigt grs1andsomfindespa tørreengeog vejrabatter,og grsmarkermed1etti1gnge1igenringsstoffer,og dereftermellem kalkeiskendeog kalkskyendegrs1and.Klassifikationskriterierog -metodemindermegetomde ovenfor anvendte,menpa grundaf floristiske forskellemellem Danmarkog Storbritannien,der igen afspejler forskelligt
KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION 123
Tabel5.5. Vegetations-kiassifikationer.
Overdrevsvegetationensfordelingpa kiasseri coie-systemetog i det i nordiskevegetationstype-system,samtde tilsvarendetyper i denher beskrevneinddeiing.
corine biotopesi Vegetationstyper Hovedtyper af danski Norden overdrevsvegetation
1. Kyst- og saltplante-vegetation 4. STRANDVEGETATION16. Kystklitter 4.1.4 Vegetation pa stabiliseret klit16.22 Grâ klit SANDGRIESLAND
16.226 Varmeelskende hojstaude-klit . og kalk-, neutral- og16.2211 Snotand-klit 4.1.4.2 Rod Svingel-type torgrmsland
og beslmgtede samfund 5.1.3.2 AIm. Hvene-hede-type fugtigt og fattigt35.12 Hvene-svingel grsIand 5.1.3.3 Katteskg-type35.11 Katteskg-grmsIand 5.1.3.1 Bolget Bun ke-hede-type35.13 80/get bunke-grmsland35.14 Bjerg-rorhvene-grmsland
35.15 Sand-star-grmsland SANDGRILESLAND
1 Note: 11997 er bilag 1: EU’s habitatdirektiv tilpasset danske forhold. Det har af tidsgrunde ikkevret muligt at fâ tilpasset den her anforte klassifikation. Skov- og Naturstyrelsen.
124 KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION
klima, er det sebvfolgeligsviert at finde fuldstiendigparallelitetmebbemdenbritiske klassifikationog denherbenyttede.Det britiske >fdresvingei-enghavre-kabkgrsland<svarerganskegodt illtypen tort kaikgrcesiand,og undertyperaf det britiske kamgrcesknopurt-grcesiand<rummerdet danskerajgrces-kaikgrcesiandog fibdels ogsafrisk kaikgrcesiandog urterigtgrcesiand.Det britiskesfdresvingei-aim.hvene-rodknce-surgriesband<svarerganskegodt tiltypen typisk torgrcesiand.Aim. hvene-surgrcesiandharen parabbelibritisk >fdresvingei-aim.hvene-iyngsnerre-surgriesband<,fattigt surgrcesiandi britisk sboigetbunke-surgrsband<,og frisk surgrcesiandibritisk skatteskceg-iyngsnerre-surgrtesland<og >>tuesiv-fdresvingeisurgriesband<.
habitatdirektiv 11994tradteEF-habitatsdirektiveti kraft. Direktivet forpligterEU-medbemslandenetib at bevarede naturtyperog de vilde dyrog planter,der findes indenfor deresbandegrnser.Her udovererbandeneforpligtedetil at udpegesrlige omrader- EF-habitatomrader- der skalsikre bevaringafbestemtebeskyttelseskrvendenaturtyperog dyre- og pbanteartersamtdisseartersbevesteder.
I habitatdirektivetsbibag I ernievnt en rtekkeplantesamfundhvis bevaringkriever udpegningog beskyttebseaf konkretearealer i EU-landene.Nogleaf dissepbantesamfundherundervisseoverdrevstyperfindes i Danmark,og afdisse er nogbehojt og andre lavt prioriterede.
corine Udpegningsgrundlagetfor habitatomrader,hartagetudgangspunkt i deteuropieiskeCorine-system.Corine-systemeter enhierarkiskklassifikationsomervidereudvikbeti habitatdirektivsammenhirng.Systemetdiekkeri princippetvegetationeni albeEU-lande.
Der er dog en kraftig centreringom centraleuropteiskvegetation, idet hovedtrekkenei denhierarkiskestruktur erhentetfradenfransk-tyskepbantesociobogisketradition, derer dominerendei mebbem-og sydeuropteiskvegetationsforskning,mensomabdrigharvundetindpasi Danmark.Den nordiskevegetationsklassifikation- Vegetationstyperi Norden- erindgaetiCoitiNE-databasen,der bigger tib grund for kiassifikationen,menderer markanteforskeblemebbemde to systemer.De to systemerersat op ved sidenafhinandeni tabel 5.5 sammenmedde tibsvarendehovedtyperaf danskoverdrevsvegetation.
KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION 125
Eksemplerpa vigtige overdrevslokaliteter med forskellige typer vegetation.
SkibtvedvedSceby,august1995.
Skibtved, Vendsyssel
Nr Sby bigger, nordpafra Understedog Rugtvedog op bangsBangsboA, etstorkuperetterrien, der rejsersig op mod100 m overhavetsoverfiade.Jordbundenbestaraf mor2enesandog -grus,vekslendemed smebtevandsaflejringer- mestsand.Bakkesiderneer mangestedervoksestedfor overdrevsvegetation,vekslendemedkrat - mestenekrat- og smanaletriesplantager.Skrainterneer mangestederpavirketaf trykvand,der i dalbundene bbiver til egentbigeveld, medkrvegetationomkring. Lige nordfor Skibtvedbigger et overdrevspartipa overvejendenordvendteskrnter. Vegetationendeflestestederhertibhorer typenfrisk surgrceslandaf denmestartsrigetype.Vegetationendomineresaf bolget bunkeog
aim hDene,med indsbagaf tormentii,hunde-vioi, liden kiokke, katteskceg,markfrytie, pile-star og mangeandre Dertilkommernogle karakteristiskeartersomguidbiomme,lay skorsoner,bakke-gogeizije,hdensnerreog iancethiadethogeurt Pagrund afdet fugtige topoklima kommeren riekkeeng- og skovpbantermd 1 vegetationen.Flere stederses storebestandeaf skov-padderok,iblandetiund-padderok,bieg star og nyse-roilikeforudende karakteristiskearter for surgriesland.Lokabiteten huserusiedvanligtmangearterafvokshatog andreoverdrevssvampe,fxmei-rodbiad,rodmendevokshat,tcege-vokshat, knaidrodvokshat,stinkendevokshatogsiimetjordtunge.
126 KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION
Muibjerge, Himmerland
Da havenesvandstandvarhojest- i atlantisktid - la Mulbjergesom en lilleisoleret0 Tapes-havet,med 5 km tilfastlandet.I dagligger Mulbjerge sometmarkantbakkepartiomgivetaf marintforland, og meflemMulbjerge og detgamlefastlandligger denmtegtigeLilleVildmose. Muibjergedelesi en nordligog en sydlig del af Stejlgabet,vedhvilketdentidligerefiskerlandsbyDokkedalhgger. Den sydlige del er dtekketaf grtessetoverdrev,der ligger pa en udvasketogkalkfri jordbund,derbestarafflyvesandsomoverlejrermortene.Herfinder manisterpa sydhceldendeterrtenvegetationaf sandgrceslands-typerne.Typisksandgrceslander domineretafsand-starogfare-svingel,og sommetider desudeneng-havre,eller rod svingel, eng-rapgrces,bolget bunkeog sand-hjcelme.Rodknceogharethogeurter ogsahyppige.Hist og herses liden frostjerne,sandskceg,engelskgrces,liden klokke, liden snerreog hunde-viol.Ve
getationaf typen markbynke-sandgrceslander domineretaf sand-starog rod svingel,menudenfáre-svingel.Bunden er oftedtekketaf sand-grdmosog kioftet bcegerlav.Desudener bidendestenurt,mark-bynkeoghare-kioverhyppige.Flipkrave, mark-krageklo,gui evighedsblomst,glat rottehale, trekloft-stenbrcekog markarveseshist og her. Ibeggetyper findes tillige hyppigtnikkendekobjcelde,gui snerre,smalbiadettimian ogaim. kcellingetand.pa nordvendteskrnterfindesen artsfattigudgaveaffrisk surgrcesland,stedvismedmegetbldbcer,ogdesudenfindes typisk torgrcesland.Dennordligedel afMuibjergeer mestdcekketaf egekrat,men i sma lysabnepartierpadenostvendteskrtentkan man se ugrtesset vegetationaf typen tort kalkgrcesland,domineretafblodrod storkencebog medraritetersombakke-fnokurt.Mulbjergeblevfredet i 1986, og plejesafNordjyllandsamt og lokale lodsejerei samarbejde.
Rosnesbigger i det nedborsfattige,sobskinsrigeog vintermibdeStorebieltsomrade.Sydsidenfalder stejlt af modvandet,og er overlangestriekningerbekliedtmedoverdrevveksbendemedudstraktegr2es-ningskrat.Jordbundener mangestederkalkhobdig,hvilket tibsammenmedet ekstremt tort topoklimagiver nogle megetspecielbevekstforhold.Pa skrienternesydfor Kongstrupfindessadannestederenoftemegetãbenvegetationaftypenkaikrig torskrcent.I dennevegetationer artersomgiat rottehaie,mark-bynke,eng-havre,biod hejre, gui snerre, bidendestenurtog tagsnotandhyppige Pa stedermedet lidtmerelukket vegetationsdiekkekommeraim. hundegrces,rod svingeiog mark-kragekio md. De karakteristiskearterer iiden
Jydelejet,1991
foto PeterWind.
snegiebceig,kegie-iimurt, knopneiiike,gradodder, voidtimian,fladstrdetrapgrces,bakke-svingel,sand-iog,soiv-potentii, dueskabiose,siangehovedog sand-rottehaie.Nogbe arter der elbersoftest ses somagerukrudtstarher, fx ager-stenfro,kollevaimue, ager-snerieog lcege-oksetunge.astrandvoldenedenforskrienterneerderen jivn overgangmeblemkaikrig torskrcentog typisk torgrcesiand.Her er vegetationenrig pa eng-havre,giat rottehale,fdre-svingei, rod svingel, nikkendehobjceide,mark-bynkeog gui evighedsbiomst.Desudenses aks-cerenpris,voidtimian, soioje, hjorterod og bakke-jordbcer.Sydkystenaf Rosnsblev fredeti 1953, og mindreomraderplejesafVestsjielbandsamt ogbokale bodsejerei samarbejde.
Røsrnes,Sjelland
128 KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION
Jydelejet, Mon
Hoje Mon er prtegetaf i dansksammenhtengmegetspeciellelandskabstyper.
Landskabeterstmrkt kuperet,og hviler pamirgtige flager afskrivekridt sekap.3. Megetafterrtenetliggermereend 50 moverhavetsover-flade, i storedeleaf Khinteskovenog Jydeleje-partiet mereend 100m.o.h.EraøstersoenrejserMonsKlint sigbrat op
til dissehojder. Jydeleje-partietliggernord for Khinteskoven,og strcekkersig fraJydeleje-slugtennordfor Taler-partietiselveklinten, vestpatil Huno So. Detudgor sammenmedHovblegede vsenthigste overdrevsomraderpa Hoje Mon. Detmesteaf omradethartidligere vteretdyrket, mendyrkningenophorteefter udskiftningen i 1798 Dog blev de flade dalbundedyrkethelt fremtil midtenaf vortarhundrede,og sidengodsket.Landskabet rummerud overoverdrevsma skovholme,enekratog blandingskratmedene,havtorn, sbaen,bog, rod komel, kvalkvedogmangeandre
Jydeleje-partietrummerfine eksemplerpa badetort og frisk kalkgrtesland.Tort kalkgrceslandfindesovenpabakkerneud modklinten, pa ostskraningenaf LilleLangbjergog pasydsidenaf StoreLangbjerg. Vegetationendomineresaffaresvingel, og hist og herogsasmaibbadettimian,gubsnerre, hjertegrces,háret hogeurtoglancet-vejbred.Andrehyppige arterer vobd
timian, markarve,humle-sneglebcelg,vildhor, lay tidsel, due-skabiose,var-star, bid-gron star, aim. roiike og abm. kceliingetand.Enkelte stederforekommertalrigtfern-hannethonsetarm,mark-bynkeog gui evighedsblomst.Desudeneraim. cypresmos,gyidensilkemosog arter afbcegerlavhyppige hist og her. En rtekkesjteldne artererknyttet til denneoverdrevstype:Sand-karse,ostrigskhor beggelokalt fredet,esparsette,bbodstillendebibernelleog var-cerenpris,om endnogle af disseforekom-.mer hyppigerepa Hovblegeendi Jydelejet. Frisk kabkgrceslandfindespa nordsidenaf Lille Langbjerg.Vegetationendo-mineresaf hjertegrces,bidgron star og fare-svingeb,og hist og herstivhdretborst, dunethavre, smabbladettimian, abm. hundegrces,aim. pimpinelle, hdrethogeurtog lidenkiokke.Andrehyppigearterer merian,due-skabiose,lay tidsei, bakketidsei,hulkravet kodriver, abm. brunelle, vild hor, aim.meelkeurt,hurnbe-snegiebcebgog knoid-ranunkel. Moslageteroveraltveludviklet,og domineresaf kaik-blodmos,med gybdensiikemos,bakke-granrnosog spidsbiadetthujamos iblandet.Vegetationenhuserogsamangesjceldnearter,fx smaibladetklokke,skov-gogehlje,samtHo;e Mons virkeligespeciahiteterhvidgulskoviiije, stor gogeurt,homndragerog rod hulicebe.Jydelejet-partiet -
pa Djurslandsostkystbober derost forEbeltoft en markantlittorinaskrnt fraElsegardei syd tib Jernhatteni Nord. VedKobberhage"knkker" kystlinjensaskrentensyd for vendermodsydost, ognord formodost Ved sebveKobberhageog en kilometer nordpabigger en rtekkebotaniskset enestaendeoverdrev,der ableer i privat eje. Jordbundenermornemed megetvarierendesammenstetning,spiendendefra sandog grus lii kabkholdigt ber. Umiddelbartnord for Kobberhageer skrientendiekketaf urterigt grcesland. JordbundenssurhedsgraderpH 6,hvilket antyderat jorden i skrientenerentidligere kabkholdigmor2ene,hvor kalkennu ervasketud. Vegetationenssammensietningmeden blandingaf kabk- og surbundsarterstotterdenneantagebse.Dedominerendeartererherveiiugtendeguiaks, aim. kamgrces,haret hogeurtogfdresvingei.Stedvisoptrieder ogsaknoidetmjodurt, mark-frytie og iancet-vejbredsom
dominerende.Hyppige arterer knoid-ra
nunkei, aim. honsetarm,aim. roilike, aim.
syre, rodfrugtet sand-mceikebotte,lidenkiokkeog smaibladetkiokke. Mindre hyppige,menmed tib at karakteriserevegetationener bidgron star, hjertegrces,beiis,
grces,fladstrdet rapgrces, biod hejre, harethogeurtog mark-bynke,og med lidensnegiebceigog giat rottehaiesomhyppigeledsagere.Nordpáer ugriessedepartieraf skrtentenundertibgroningmedenhojstaude-vegetationtypisk for kabkrigmoriene.Den bestarafbb.a.oprethejre,biodrodstorkenceb,stor knopurt, smaibiadetkiokke,sankthansurt,knoidetmjodurt,kost-neiiikeog aim. hundegrces.Strand
overdrevetforan skrienten er desvmrrebigesomdeleaf skr2entenblevetgodsket,menderer stadig sma omradermedoverdrevsvegetation,hvor manbb.a.kanfinde aks-cerenpris,nihkendekobjceideog piettetkongepen.
Kobberhage,oktober 1996.
130 KAPITEL 5: FLORA OG VEGETATION
Mols Bjerge
Omkring Agri pa Mobs rejsersig flere mar-kanteisrandsbakkerill mereend 1 00 me-tershojde overhavet,blandt andreStabebhoje, Laddenbjerg,Langbjergog AgriBaunehoj.De privatejedeStabelhoje,Laddenbjergog Langbjerger, bigesomdenbagvedliggendestatsejedeBisgydeHoj,bekbiedtmed overdrevsvegetationaf surgrcesiandstyperne.Langbjergog Laddenb;erger deleaf sammenord-sydbobendeisrandspartiadskibtaf offentligegrusvejeog omgivet afsandedemarker.Langt ho-vedpartenaf disseto overdrevharabdrigvieret opdyrket,hvilket bekreftesaf destedvisimponerendestenstroninger.Bakkerneharvieret drevetmed fare- og kreaturgriesningi generationer.Nogleaf bakkernehar tidhgerevieret athrtendtsombed1 hedepleje,menhedelyngudgor i dagkunen beskedendel afvegetationenJordbundenbestarafmereellermindreudvasketog forsuretmortenesand,og man finderhersavebfattigt surgrceslandsomaim.hvene-surgrcesiandog frisk surgrcesiand.Fat
tigt surgrcesiandermestudbredtog dtekkerdetmesteaf vestsiderneog en del af nordog ostsiderne.Typendomineresaf boigetbunke,somofte er helt eneradendemedenkebtespredtehedelyng,iyng-snerre,pile-star, mark-frytie,fare-svingei,sand-hyeneog en bredbladetform af eng-rapgrces.Derfindes dog ogsaen mindremonotonudgavemedaim. hveneog merefare-svingei,hvor flere arterkommer fib: Rod svingei,liden kiokke, aim pimpineiie,hvid anemone
og smaibiadethogeurt. Speciebleer de udbredteforekomsteraflund-padderokog demindrealmindehgeopret kobjceideog layskorsoner.
Mod syd og ostkan man finde aim.hvene-surgrcesland:En meretor og abenvegetationdomineretaf aim. hvene,fare-
svingeiog ha ret hogeurt. Typenermereartsrigog med flere uabmindebigearter.Hyppigeer nikkendelimurt, tidlig dvcergbunke,veliugtendegulaks,aim. roiiike, guisnerre, boiget bunke,eng-rapgrces,enghayre, mark-frytie, iancet-vejbred,knoidetmjodurt, sand-hveneog stedvisogsasandstar. Mindre hyppigeartererpiettetkongepen,engeiskvisse,farve-visseog opretkobjceide.
pa nordsiderneog deleafvestsidenpaLangbjergkanmanfindefrisksurgrcesland, der isr pa debeaf de nordvendtebakkesiderrummermegetbiabcer. Imodstningtib mangeaf overdrevsarealerne i Mobs Bjerge, som er groet tibmednstenrene ene-bevoksninger,erbuskvegetationenpaLangbjergogLaddenbjergvarieretmedbadehvidtjorn, siaen, skov-cebieog ene,hvilketbestyrkerbibledetafen for Mols Bjergeusiedvanbiglang grtesningskontinuitetogfravr af opdyrkning.