Kapitel 1 Indledning - Ishøj KommuneKapitel 5 ser på resultater i form af elevernes karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og 10. klasses afgangsprøver. Datagrundlaget viser,

Kvalitetsrapport 2009

1


2

Kapitel 1: Indledning ......................................................................................... 3 Baggrund og formål ......................................................................................... 3 Rapportresumé .............................................................................................. 3

Kapitel 2: Status på handlingsplanen for kvalitetsrapport 2008 ..................................... 5 Kapitel 3: Rammebetingelser ............................................................................... 7

Skolestruktur ................................................................................................. 7 Økonomiske rammer ........................................................................................ 9 IT-faciliteter ................................................................................................ 14 Driftsstabilitet .............................................................................................. 15 Lærerkompetencer......................................................................................... 17 Fravær - lærere ............................................................................................ 18 Elevfravær .................................................................................................. 19 Rekruttering af elever ..................................................................................... 21 Ressourcer til dansk som andetsprog og specialpædagogisk bistand ............................... 24

Kapitel 4: Pædagogiske processer ....................................................................... 26 Pædagogiske processer – på baggrund af tilsynet ..................................................... 26 Evaluering ................................................................................................... 28 Om at arbejde med handlingsplanen .................................................................... 29

Kapitel 5: Resultater........................................................................................ 31 Skolernes resultater ....................................................................................... 31 Resultater – samlet set .................................................................................... 34 Udvalgte karakterer fordelt på køn og sprog ........................................................... 35 Resultater, 10. klasse ...................................................................................... 36 Resultater for elever, der modtager specialundervisning eller dansk som andetsprog .......... 37 Overgangsfrekvens ......................................................................................... 38 Forløbsundersøgelse ....................................................................................... 40 Målet om de 95% ........................................................................................... 42

Kapitel 6: Kommunale indsatsområder ................................................................. 44 Læsning ...................................................................................................... 44 Skolebiblioteket som læringscenter i Ishøj ............................................................. 50 IT-pædagogiske udfordringer og tiltag .................................................................. 51

Bilag: Skolernes arbejde med handlingsplanen ........................................................ 52


3

Kapitel 1: Indledning

Baggrund og formål

Ishøj Kommunes kvalitetsrapporter er først og fremmest tænkt som redskaber til at sikre et systematisk arbejde med kvalitetsudvikling i de kommunale skoletilbud. Et af målene med denne systematik er, at skabe sammenhæng mellem den kontrol og den udvikling, som kvalitetsrapporten sigter mod. Udviklingsarbejdet bygger på et tæt samarbejde mellem Center for Børn og Undervisning, skoleledelserne, skolebestyrelserne og politikerne. I en kommune hvor decentral styring sættes i højsædet, og hvor det vil være en udfordring at binde de centrale og decentrale indsatser sammen, har det vist sig, at kvalitetsrapporten er et godt redskab til en fælles kommunal kvalitetsudvikling af skoleområdet. I kvalitetsrapport 2008 blev der opstillet følgende to målsætninger:

I løbet af 2009 ses en begyndende fremgang i forhold til 2008 i elevernes resultater

dels i læsetest på mellemtrinnet

dels i afgangsprøverne.

I løbet af 2010 ses en markant fremgang i forhold til 2009 i elevernes resultater

dels i læsetest på mellemtrinnet

dels i afgangsprøverne. De tre primære midler til at opnå disse mål blev udpeget til at være:

udvikling af arbejdet med det enkelte teams årsplanlægning på grundlag af kommunale minimumsstandarder,

videreudvikling af arbejdet med evaluering, især evaluering af undervisningen,

reduktion af elevfravær, begyndende med mindst 5 % på kommunalt plan i skoleåret 2008/09.

Alle tre emner har været behandlet af både CBU og skoleledelserne på skoleledermøder og på de enkelte skoler i løbet skoleåret 2008/09.

Rapportresumé

Kapitel 2 giver en kort status på, hvordan der er blevet arbejdet med handlingsplanen fra 2008. I kapitel 3 om rammebetingelser giver rapporten i år et indblik i elevfordelingen på sfo-området samt udviklingen i udgifter pr. elev. I kapitel 4 gives et indblik i de pædagogiske processer. Dels ud fra tilsynets oplevelser fra tilsynsbesøgene der blev gennemført i foråret 2009, og dels ud fra skolernes egne redegørelser for hvordan de har arbejdet med 2008-handlingsplanen. Det er i denne rapport lykkedes at komme lidt tættere på det arbejde på skolerne, der ligger til grund for en forbedring af elevernes resultater. Kapitel 5 ser på resultater i form af elevernes karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og 10. klasses afgangsprøver. Datagrundlaget viser, at den begyndende fremgang i elevernes resultater kan ses, når man dykker ned i resultaterne fra afgangsprøverne.


4

Kapitlet belyser endvidere de unges overgang til ungdomsuddannelserne og ser på sandsynligheden for, at unge i Ishøj kommer til at opfylde regeringens målsætning om 95%’s gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Kapitel 6 gennemgår nogle af de centrale, kommunale indsatsområder i form af læsning samt udviklingen af skolernes biblioteker til læringscentre. Følgende skoler indgår i rapporten: Ishøj Skole www.ishojskole.dk Vibeholmskolen www.vibeholmskolen.dk Gildbroskolen www.gildbroskolen.dk Strandgårdskolen www.strandgaardskolen.dk Vejlebroskolen www.vejlebroskolen.dk Ishøj 10. Klassecenter www.ishoj10kc.dk Ishøjgård http://www.ishoj.dk/Ishøjgård Tidsplan for behandlingen af kvalitetsrapport 2009

Dato Handling

20.oktober Rapportudkast sendes til høring på skolerne og i skolebestyrelserne med høringsfrist den 12. november kl. 12.00.

19.november Rapportudkast sendes til orientering i Børne- og Undervisningsudvalget

1.december Kvalitetsrapporten behandles i Byrådet

januar 2010 Udkast til handlingsplan behandles i Børne- og Undervisningsudvalget

februar 2010 Handlingsplan 2008 behandles i Byrådet

Datoer for udvalgs- og byrådsmøder i 2010 fastlægges efter kommunalvalget den 17. november 2009.

http://www.ishojskole.dk/

http://www.vibeholmskolen.dk/

http://www.gildbroskolen.dk/

http://www.strandgaardskolen.dk/

http://www.vejlebroskolen.dk/

http://www.ishoj10kc.dk/

http://www.ishoj.dk/ellekilde


5

Kapitel 2: Status på handlingsplanen for kvalitetsrapport 2008

Handlingsplanen for 2008 bygger på de vurderinger og anbefalinger, der var indeholdt i selve kvalitetsrapporten, som Byrådet tiltrådte på sit møde i december 2008. Nedenstående er en kort gennemgang af konkrete tiltag i forhold til handlingsplanens seks temaer i skoleåret 2008/09.

IT

Mål fra handlingsplanen 2008:

1. At alle elever stifter bekendtskab med CD-ord 6. 2. At alle elever, for hvem det er relevant, lærer at anvende CD-ord 6. 3. At alle lærere kan anvende SMART-Boardet som tavle. 4. At alle team i samarbejde med læringscenteret begynder at bruge boardets multimediefunktioner. 5. At eleverne får anledning til eksperimenterende at udforske SMART-Boardets anvendelighed.

Hvad er der gjort: Skolernes IT-center har gennemført kurser, og skolernes IT-vejledere

har holdt kurser og vejledt lærerteams. Hvad er resultatet: Alle de seks almindelige folkeskoler har taget fat på at indføre CD-ord

og SMARTBoard i undervisningen, det er dog forskelligt, hvor langt de er nået.

Mål for læsning og matematik


1. At lærerteamet i samarbejde med ledelsen og eventuelt læsekonsulenten på grundlag af klassens

evalueringsresultater analyserer om og hvordan der kan skabes yderligere fremgang, samt hvor stor denne bør være.

Hvad er der gjort: Skolerne har udarbejdet lokale læsehandleplaner med fokus på

læsning i alle fag. Nogle skoler har udarbejdet handleplaner for matematik.

Hvad er resultatet: Der er fastsat fælles evaluerbare kommunale mål for læseudviklingen

i skoleåret 09/10.

Årsplaner


1. At lærerteamet udarbejder årsplanen for 2009 på grundlag af en fælles vejledning.

Hvad er der gjort: En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for CBU og

repræsentanter for skoleledelserne har udsendt en fælles vejledning for udarbejdelse af årsplaner.

Hvad er resultatet: Skolerne arbejder alle ud fra den fælles vejledning.


6

Evaluering


1. At lærerteamet i samarbejde med ledelsen indarbejder evaluering af selve undervisningen i den almindelige praksis.

Hvad er der gjort: Skolelederne er blevet introduceret for undervisningsevaluering og

temaet indgår nu i den nævnte vejledning for udarbejdelse af årsplaner.

Hvad er resultatet: Der er igangsat en proces med evaluering af selve undervisningen på

skolerne. Det er en proces, der skal understøttes, f.eks. med konkrete værktøjer.

Overgang til ungdomsuddannelser


1. At den høje overgangsfrekvens fastholdes.

2. At der etableres et samarbejde mellem CBU, UU, afgangsklasselærere og lærere i ungdomsuddannelserne

om overgangen til ungdomsuddannelserne.

Hvad er der gjort: Skolerne har et godt samarbejde med UU (Ungdommens

Uddannelsesvejledning). CBU har ikke taget initiativ til yderligere samarbejde med UU.

Hvad er resultatet: Der er fortsat en høj overgangsfrekvens, om end den er 5,6% lavere

end det foregående år.

Fravær


1. At elevfraværet nedbringes med mindst 5% på kommunalt plan i 2008/2009. 2. At der er få aflysninger af undervisning som følge af ikke-planlagt fravær. 3. At personalets sygefravær fortsat ligger under det kommunale gennemsnit. Hvad er der gjort: CBU og skolelederne har udsendt en præcisering af proceduren i

forbindelse med lovligt fravær, og der har gennem skoleåret 08/09 generelt været større fokus på elevfravær.

Der er ikke taget initiativer i forhold til pkt. 2. Hvad er resultatet: Elevfraværet er 6% lavere i skoleåret 08/09 end året før, hvilket er en

opfyldelse af målsætningen på 5%.

Personalets fravær ligger fortsat under det kommunale gennemsnit.


7

Kapitel 3: Rammebetingelser

Dette kapitel ser nærmere på de rammebetingelser, der gør sig gældende for Ishøj Kommunes skoler. I år fokuseres der særligt dels på sfo-området og dels på de økonomiske rammebetingelser.

Skolestruktur

Tabel 1 giver et overblik over diverse elevtal. Tabel 1: Elever

Ishøj

Skole

Vibe-holm-

skolen

Gildbro-skolen

Strand- gård-

skolen

Vejle-bro-

skolen

Ishøj 10.

Klasse Center

Ishøj-gård

Kommunen

2009

Kommunen

2008

Klassetrin 0. – 9.

0. – 9.

0. – 9.

+10 spec. klasser

0.– 9.

+8 spec. grupper

0. – 9.

10.

2. – 9.

Spor pr. trin 1 3 2 2 3 4 2

Antal elever* 275 503 555 (460) 393 (350) 520 84 25 2355 2414

Normalklas-sekvotient

21,2 20,1 19,2 19,7 21 21 21,4 19,9

Kvotient for

special-klasser 7,3 5,4

Elevratio i normalklasser**

12 11,4 12,9 8,4 11,1 8,8 10,8 10,8

Elevratio i specialklasser/gruppeordning

4,6 2,3

*Elevtal er pr. 1/10-2008. Tal i parentes er antal af elever i normalklasser. **Elevratio regnes på baggrund af elevtal pr. 1/10-2008 samt antal budgetlagte stillinger (årsværk) i budget 2009. SFO – et overblik over området Tabellen på næste side viser fordelingen af indmeldte elever på henholdsvis sfo 1 og sfo 2. Af yderste højre kolonne fremgår det, hvor stor en procentdel det indmeldte antal elever udgør af det samlede elevtal på de pågældende klassetrin. Sfo 1 dækker børnehaveklasse til og med 3. klasse, og Sfo 2 dækker 4. klasse til og med 6. klasse. Det er vigtigt at bemærke, at det kommunale tal er udregnet uden Strandgårdskolens sfo’ere. Med indførelsen af Helhedsskolen er elevernes brug af sfo 1 og sfo 2 faldet drastisk, hvilket ses af tabellen. At medtage Strandgårdskolens sfo’er ville give et misvisende billede af den procentvise udnyttelse af sfo’erne på kommunalt plan.


8

Tabel 2: Indmeldte i sfo

Sfo1

Elever indmeldte Elever i alt Procentdel

Ishøj Skole 109 109 100%

Vibeholmskolen 162 182 89%

Gildbroskolen 219 227 96%

Vejlebroskolen 132 168 78%

Kommunen i alt

622 686 91%

Strandgårdskolen 57 158 36%

Sfo2

Ishøj Skole 37 102 36%

Vibeholmskolen 39 167 23%

Gildbroskolen 54 138 39%

Vejlebroskolen 63 127 50%

Kommunen i alt

193 534 36%

Strandgårdskolen 4 102 4%

Med den nye sfo-struktur, som blev indført den 1. januar 2009, bidrager inddeling efter klassetrin til at give et overblik over hvilke målgrupper, der primært anvender kommunens sfo-tilbud. I september 2009 var der 216 familier der havde enten økonomisk eller socialpædagogisk friplads. Set i forhold til det samlede antal indmeldte i sfo 1 og 2 svarer det til, at 24,1% af pladserne i større eller mindre omfang dækkes af et kommunalt fripladstilskud. Vurdering og anbefaling Der er et markant fald i medlemstal fra sfo 1 til sfo 2, men det er ganske normalt at en gruppe i sfo 2-alderen begynder at orientere sig mod andre interesser og aktiviteter uden for skolernes tilbud. Det er også naturligt, at dette falder forskelligt ud i de forskellige distrikter. Det vil dog fortsat være relevant i forbindelse med de kommende års udvikling af sfo 1 og sfo 2 at holde de tilbudte aktiviteter op mod de unges behov og ønsker, og på den baggrund tilpasse aktiviteter og tilbud med henblik på at tiltrække og fastholde de unge i målgruppen.


9

Ved begyndelsen af skoleåret 2009/10 er der 20 elever fra 7. og 8. klasse, der stadig er indmeldt i sfo 2. Det anbefales, at det undersøges nærmere, hvad baggrunden er for disse elevers medlemskab af et tilbud, der retter sig til en yngre målgruppe.

Økonomiske rammer

I år er der sat ekstra fokus på nogle af de økonomiske nøgletal, der viser udviklingen i udgifterne på skoleområdet. Med indførelse af en ny ressourceberegningsmodel er flere af udgiftstallene blevet lettere gennemskuelige i forhold til at udskille udgifter til henholdsvis normal- og specialområdet. Tabellerne nedenfor viser udgifter til undervisningsmidler pr. elev, gennemsnitlig udgift i alt pr. elev og de samlede midler til kompetenceudvikling for personalet. Tallet for gennemsnitlig udgift pr. elev er eksklusiv midler til IT, hvilket udgør ca. 1400,- pr. elev. Budgettallene fra 2008 er fremskrevet med 1,4 % for at kunne sammenligne de to budgetår. Beløbene er angivet i hele kroner.

Tabel 3: Elevudgifter

*Tal i parentes er udgift inklusiv Ishøjgård. **For Strandgårdskolen gælder, at tallet 174.939 er inklusive udgifter forbundet med sprogbørnehaveklassen. Det ses, at der er forskelle mellem skolerne i udgiften til undervisningsmidler pr. elev. Det skyldes, at nogle skoler udover grundbeløbet pr. elev får andre tildelinger til undervisningsmidler. For Ishøjgård skal det nævnes, at der findes to typer elever. Dels elever i Heldagsskolen, dels elever i behandlingstilbuddet Mjølner.

Ishøj Skole

Vibe-holmskolen

Gildbro-skolen

Strand-gård-skolen

Vejle-bro-

skolen

Ishøj 10. Klasse Center

Ishøjgård Kommunen

2008/09

Kommunen

2007/08

Udgifter til under-visnings-midler pr. elev

848 795 798 827 809 1.110 6.173 1.623 1.361

Gns. udgift pr. elev i normalklas-ser

59.583 55.381 48.818 69.294 55.034 81.000 338.078

61.518

*(107.873)

57.853

(96.616)

Gns. udgift pr. elev i specialklas-ser/gruppe-ordning

105.371 **174.939


10

I nedenstående tabel vises de beløb, der i budget 2009 var afsat til kompetenceudvikling. Beløbet ”øvrige fælles kommunale midler” dækker udgifter til de kurser der udbydes fra centralt hold.

Tabel 4: Udgifter til kompetenceudvikling

Ishøj Skole

Vibe-holmskolen

Gildbro-skolen

Strand-gård-skolen

Vejlebro-skolen


Ishøjgård

Kommunen

2008/09 Kommunen

2007/08

Midler til kursus og udvikling 65.030 111.110 156.240 *102.000 117.100 43.380 119.920 785.550 629.565

Midler til kursus og udvikling pr. lærer i Ishøj

3081 2.717

Øvrige fælles kommunale midler til kursus og udvikling

537.480 828.470

*Tallet for Strandgårdskolen er uden midler til efteruddannelse til gruppeordningen. Inklusive disse er tallet 172.770. Udviklingen i udgifter 2007 - 2010 Nedenstående tabel viser udviklingen i den gennemsnitlige udgift pr. elev. Tallene fra de foregående år er korrigeret således, at der i denne tabel udelukkende er tale om udgiften pr. normalelev. I de tidligere kvalitetsrapporter har Ishøjgård (tidligere Ellekilde) været medregnet i udgiften pr. elev, hvilket ikke er retvisende for en gennemsnitlig udgift pr. normalelev.

Tabel 5: Udgift pr. normalelev 2007 - 2010

Budgetår Gennemsnitlig udgift pr. normalelev

2007 67.074,-

2008 58.663,-

2009 61.518,-

2010 59.974,-

Med den nye ressourcefordelingsmodel er det ligeledes muligt, at udskille udgiften til de elever, der går i henholdsvis gruppeordning på Strandgårdskolen og i specialklasse på Gildbroskolen.


11

Det er vigtigt at bemærke, at ovenstående udgiftstal ikke er sammenlignelige med de tal, der kan findes på hjemmesiden www.noegletal.dk (de kommunale nøgletal). I nedenstående tabel er udgifter til Sprogbørnehaveklassen ikke medtaget i Strandgårdskolens tal. Dette er valgt for at vise den reelle udgift pr. elev i selve gruppeordningen.

Tabel 6: Udgifter på specialområdet

Budgetår Gns. udgift pr. elev i Gruppeordning, Strandgårdskolen

Gns. udgift pr. elev i Specialklasse, Gildbroskolen

2009 240121,- ved 43 elever pr. 1.10.2008 105.371,-

2010 228929,- ved 51 elever pr. 1.10.2009 112.553,-

Forklaringen på faldet i udgiften pr. elev i gruppeordningen skal findes i, at der samtidigt med at der blev tilført 1,6 årsværk i skoleåret 2009/10 er kommet flere elever. Vurderinger og anbefalinger Overordnet kan det konstateres, at den gennemsnitlige udgift pr. elev er nogenlunde stabil. Der sker en svag stigning i udgiften fra 2008 til 2009. Dette skyldes indførelsen af helhedsskolen samt oprettelse af familieklasser. Det anbefales, at der ses nærmere på sammensætningen af udgifter på elevområdet, herunder en udskilning af udgifter til elever på Mjølner og elever i Dagklassen på Ishøjgård. Det anbefales, at det undersøges hvordan der kan ske en udjævning i beløbene til undervisningsmidler, således at alle elever får lige vilkår. Undervisningstid og timetal

Tabel 7: Lærernes gennemsnitlige arbejdstid

Ishøj Skole

Vibe-holmskolen

Gildbro-skolen

Strand-gård-skolen

Vejle-bro-

skolen


Ishøjgård Kommunen

2009

Kommunen

2008

Undervis-ningstid1 722,03 728,33 717,07 698,24 680,44 635,49 696,93 684,77

Sammenlignet med landsgennemsnit og omegnskommuner ligger Ishøj relativt højt i forhold til den del af det samlede lærerlønsbudget, der omsættes til undervisningstid. Tabel 7a viser en sammenligning med udvalgte omegenskommuner.

Tabel 7a: Undervisningstid

Ishøj Albertslund Vallensbæk Høje-Taastrup Landsgns.

Undervisningstid i % 37% 35% 35% 35% 35,3%

Kilde: ”Undervisningstid i grundskolen”, UNI-C Statistik & Analyse, 2009 Elevernes timetal

http://www.noegletal.dk/


12

Der har i efteråret 2009 været en del opmærksomhed omkring hvorvidt de danske kommuner overholder Undervisningsministeriets minimumstimetal. Især timerne i dansk i indskolingen og klassens tid har været i fokus. I bilagene om timetal i Folkeskoleloven optræder to timekategorier. Minimumstimetal og vejledende timetal. Minimumstimetallet må ikke underskrides. Det vejledende timetal er højere og udtrykker ministeriets vurdering af, hvad der bør tildeles for at give gode rammer for kvaliteten i undervisningen. Tabel 8 viser dels ministeriets vejledende timetal i dansk og matematik i indskolin-gen, og klassens tid fra 1. – 9. klasse, dels hvad der faktisk blev givet på kommunens skoler i de tilsvarende fag i skoleåret 2008/09.

Tabel 8: Vejledende timetal, 2008/09

Dansk Matematik Klassens tid

1. – 3. klasse 1.-3. kl. 4.-6. kl 7.-9.kl

Vejledende timetal fra ministeriet 2008

900 450 75 75 90

Ishøjs timetal på de enkelte skoler 08/09

Ishøj Skole 930

450 90 90 90

Vibeholmskolen 960

450 90 90 90

Gildbroskolen 960

450 90 90 90

Strandgårdskolen 960

450 83 83 90

Vejlebroskolen 930

450 90 90 90

Som det fremgår af tabellen lå Ishøj Kommunes skoler i 2008/2009 over de vejledende timetal. Tabel 8a viser de ændringer, der er i de tilsvarende tal i skoleåret 2009/10.

Tabel 8a: Vejledende timetal, 2009/10


13

Dansk Matematik Klassens tid

1. – 3. kl. 1.-3.kl. 4.-6.kl 7.-9.kl

Vejledende timetal fra ministeriet 2009

900 450 75 75 90

Ishøjs almindelige timetal 09/10

960 450 82,5 80 90

Helhedsskolen (1. – 6. kl.) Strandgårdskolen

1350 690 90 90 -

I Ishøj Kommune er der ingen fag, der ligger under ministeriets vejledende timetal.


14

IT-faciliteter

I dette afsnit fokuseres på skolernes IT-faciliteter og IT-systemernes driftstabilitet. Tabel 9 viser det reelle antal fungerende computere pr. skole. I tidligere rapporter er opgørelsen lavet på baggrund af antallet af indkøbte computere uanset disses funktionsduelighed. I år er den lavet med antallet af computere, der har været i funktion inden for den seneste måned, altså reelt har været tilgængelig i undervisningen. Dette giver et mere dækkende tal for skolernes ressourcer.

Tabel 9:Computere

Ishøj Skole

Vibe-holmskolen

Gildbro- skolen

Strand-gård- skolen

Vejle-bro-

skolen

10. Klasse- center

Ishøj-gård

Kommunen

2009

Kommunen

2008

Elever pr. compu-ter

2,2 3,2 2,3 1,9 3,4 1,3 1,4 2,2 2,6

Samlet antal under-visnings compu-tere 09/10

125 156 200 181* 151 63 18 894 949

*Tallet for Strandgårdskolen er inklusive gruppeordningen. 36 af computerne anvendes kun til ActivBoard, og er dermed ikke direkte tilgængelige som elevcomputere. Anbefaling At der arbejdes på et mere ensartet forhold i antal elever pr. computer mellem skolerne, således at folkeskoleeleverne i Ishøj Kommune har tilnærmelsesvis ens betingelser. At der udvikles værktøjer, som synliggør hvilke computere der ikke har været logget på netværket i en længere periode. Alder Alderen på computeren er afgørende for hvor godt den fungerer og f.eks. for hvilket styresystem den kan køre. De fremtidige udgifter bliver påvirket af, at supporten på det nuværende styresystem udløber i 2012 og de første maskiner der kan køre det nye styresystem er indkøbt i 2008. Blandt andet derfor er det målet, at computere ikke skal være mere end 4 år gamle. Som det ses af tabellen, vil der i 2012 komme en pukkel på 272 anlæg, der er ældre end 4 år. Derudover er det på nuværende tidspunkt svært at få de nyeste programpakker til at køre på de ældste anlæg.

Tabel 10: Computernes alder


15

>5år 4-5år 3-4år 2-3år 1-2år 0-1år I alt

Computers

alder 1 182 61 272 134 242 894

Anbefaling Det tilstræbes at alle maskiner senest i 2012 højst er 4 år gamle. Det tilstræbes at indkøb foretages mere jævnt. Smart Boards og Active Boards Tabellen viser antallet af SmartBoards og Active Boards på skolerne. Active Boards var ikke opgjort sidste år. Det skal bemærkes, at Strandgårdskolen selv har finansieret indkøbet af deres store antal Active Boards.

Tabel 11:SMART Boards

Ishøj Skole

Vibe-holmskolen

Gildbro- skolen

Strand-gård-skolen

Vejlebro skolen

Ishøj 10. Klasse- center

Ishøj-gård

Kommunen 2009

Kommunen 2008

Smart-boards

7 9 13 0* 6 4 1 40 40

Active Boards

4 4 0 36 4 0 1 49 -

* Smart Boards fra Strandgårdskolen er sat op på Gildbroskolen. I år er der for første gang købt en anden type IWB(Interactive White Board) end Smart Boardet. Dette board hedder Active Board. Grunden til dette er, at den medfølgende software er blevet udviklet mere i retning af undervisningsbrug. Derudover er det et mere holdbart hardware produkt. Prisen for de to boards er den samme. Antallet af IWB stiger år for år, hvilket medfører en øget driftsudgift. Prisen for en serviceaftale er 2800,- kr. pr. board pr. år. Der er endnu ikke skiftet boards pga. af alder, men det må påregnes, at de ældste snart bør skiftes. Anbefaling At der bliver evalueret på brugernes oplevelser med Active Boardet versus Smart Boardet, og at der eventuelt skiftes fabrikat.

Driftsstabilitet

Årets tiltag En stor udfordring med driftstabiliteten har været langsomme og ustabile Internetlinjer. Derfor er der etableret fiberinternet til alle skoler med 50/50mbit forbindelser. Disse forbindelser er færdiggjort og klar medio september 2009. Dette betyder en øget, men nødvendig løbende driftsudgift. Meget IT-undervisning er i dag online, og Ishøj stiller mange relevante online ressuorcer til rådighed. Udover højere driftstabilitet på serverniveau har det betydet, at det giver tidssvarende pædagogiske muligheder for at bruge Internettet.


16

Projekter der kan øge driftstabiliteten. Skolernes serverrum er i generel dårlig stand med hensyn til støv-, luftfugtighed- og temperaturforhold. Dette har negative konsekvenser for driftsstabilitet og kan medføre øgede udgifter til vedligehold. Skolernes trådløse forbindelser bør opgraderes, således at eleverne også med deres egne private computere kan komme på Internettet, uden det udgør en sikkerhedsrisiko. Evalueringsinstituttets ekspertgruppe anbefaler, at ”kommunerne må forberede sig på, at eleverne i nærmeste fremtid vil medbringe egne computere på skolen…” ”…og at kommunerne investerer i driftsikre trådløse netværk, så eleverne kan anvende disse på skolen.” Anbefaling

Derfor anbefales det, at der arbejdes målrettet på at sikre det voksende behov for trådsløse forbindelser. Det anbefales, at skolernes serverrum indrettes så de understøtter driftstabiliteten.


17

Lærerkompetencer

Forkortelserne N/K og F/K står for henholdsvis natur-teknik og fysik-kemi.

Tabel 12: Linjefagsdækning

Fag Ishøj Skole

Vibe-holmskolen

Gildbro- skolen

Strandgård- skolen

Vejlebro- skolen

Ishøj 10.

Klassecenter

Ishøj-

gård

Kommunen

2009

Kommunen

2008

Da 11/11

100 %

18/17

94 %

21/21

100 %

18/16

89 %

20/20

100 %

3/3

100%

10/1 10 %

100/84

84%

117/104

89 %

Eng 3/3

100 %

9/9

100 %

5/5

92 %

7/5

71 %

10/7

70 %

2/2

100%

10/1 10 %

44/29

66%

61/53

87 %

Ty 2/2

100 %

3/2

67 %

4/4

100 %

3/1

33 %

2/1

50 %

2/1

50%

-

14/10

71%

17/14

82 %

Hi 7/4

57 %

10/6

60 %

8/6

75 %

8/7

87 %

7/7

100 %

- 40/28

70%

62/36

58 %

Kri 9/2

22 %

13/8

62 %

13/2

15 %

9/6

67 %

11/2

18 %

10/0 0 %

65/20

31%

72/32

44 %

Samf

2/2

100 %

3/3

100 %

3/3

100 %

3/2

66 %

3/3

100 %

14/13

93%

22/15

68 %

Mat 8/8

100 %

13/13

100 %

15/13

87 %

15/13

87 %

13/11

85 %

3/3

100%

10/3 30 %

73/59

81%

95/74

78 %

N/t 5/3

60 %

8/3

38 %

10/4

40 %

12/3

25 %

7/3

43 %

4/3 75 %

42/16

38%

46/22

48 %

Geo 2/2

100 %

4/4

100 %

2/2

100 %

3/3

100 %

5/3

60 %

4/2 50 %

16/14

88%

29/19

66 %

Bio 2/2

100 %

3/3

100 %

4/4

100 %

3/2

66 %

4/4

100 %

4/3 75 %

16/14

88%

24/15

63 %

F/k 2/2

100 %

2/2

100 %

3/3

100 %

2/1

50 %

4/4

100 %

1/1

100%

- 13/12

92%

21/19

90%

Idr 8/7

88 %

10/9

90 %

10/8

80 %

17/15

88 %

10/5

50 %

10/3 30 %

65/47

72%

71/44

62 %

Svø 3/3

100 %

3/3

100 %

3/3

100 %

9/9

100 %

3/3

100 %

10/0 0 %

31/21

68%

23/19

83 %

Mu 4/2

50 %

5/5

100 %

5/3

45 %

6/4

66 %

5/4

100 %

- 25/16

64%

35/19

54 %

Bil 4/3

75 %

8/6

75 %

5/5

100 %

5/3

60 %

7/4

57 %

10/1

10%

39/22

56%

41/29

71 %

Hå 3/1

33 %

4/3

75 %

2/2

100 %

2/2

100 %

7/4

57 %

3/0 18/12

67%

26/18

69 %


18

Slø 3/3

100 %

2/2

100 %

1/1

100 %

2/1

50 %

3/3

100 %

10/2 20 %

21/12

57%

14/9

64 %

Hj 3/1

33 %

5/4

80 %

3/3

100 %

3/3

100 %

5/1

20 %

3/0 19/12

63%

21/15

71 %

Status Status for linjefagsdækningen er, at målet om 75% linjefagsdækning, som blev sat i 2007, er nået for mange af fagene på de enkelte skoler. Dette faglige niveau skal naturligvis fastholdes. Det kan også konstateres, at linjefagsdækningen for faget natur-teknik ligger relativt lavt. Med relativt skal også forstås, at en lærer fra eller til kan ændre hele billedet for den enkelte skoles dækning af dette fag. Der er frem til 2011 igangsat forsøg med, at gøre kreative fag til afgangsprøvefag. Bliver dette tilfældet vil det øge opmærksomheden på disse fag. Det skal bemærkes, at det fremgår af tabellen, at alle skolerne allerede har en høj linjefagsdækning i de fleste kreative fag.

Fravær - lærere

Tabel 13 viser fraværet for lærere i skoleåret 2008/09. Som det også var tilfældet i sidste års rapport ligger fraværet for lærergruppen på niveau med fraværet for alle kommunens ansatte. Den positive tendens til et lavere sygefravær ses også i år.

Tabel 13: Fravær lærere

Fravær

i %

Ishøj Skole

Vibeholm- skolen

Gildbro- skolen

Strandgård- skolen

Vejlebro- skolen

Ishøj 10.

Klasse Center

Ishøj-gård

Skolerne 2008/09

Kommunen

2009

Samlet fravær*

8,1% 9% 8,5% 13,1% 10,5% 4% 8,5% 8,8% 8,8%

Heraf syge-fravær

3,1% 4,2% 5,4% 6,4% 6,5% 3,5% 6,7% 5,1% 5,6%

*Samlet fravær indeholder, udover sygdom, barns 1. sygedag, omsorgsdage samt barsel. Fraværstallet er en samlet opgørelse over den tid fraværsperioden varede og tager ikke højde for, at lærernes arbejdstid er fordelt på flere forskellige kategorier. Tallene viser derfor ikke, hvordan fraværet specifikt påvirker undervisningstiden. For at få et indblik i dette er det nødvendigt at vide, hvornår og hvor meget undervisning den pågældende lærer havde i perioden. Tabel 14 giver et overblik over det antal lærere, der er kommet og gået i løbet af skoleåret 2008/2009 på hver skole og samlet for kommunen.


19

Tabel 14: Udskiftning i lærergruppen

Ishøj Skole

Vibe-holmskolen

Gild-bro-

skolen


Vejle-

broskolen

Ishøj 10.

Klasse Center

Ishøj-gård

Kommunen 2009

Kommet i 2008/09

3 4 2 25 4 2 6 50

Gået i 2008/09 2 6 2 10 4 2 5 33

Difference +/- 1 -2 0 15 0 0 1 17

På Strandgårdskolen ses høje tal for personaleudskiftningen. Dels har skolen skulle ansætte mere personale, dels kan forskellige holdninger til den nye Helhedsskole have givet anledning til udskiftninger. På Ishøjgård ses en udskiftning, som svarer til 27% af personalet ved skoleårets start. Dette er en høj %-del, når man tager skolens særlige elevsammensætning i betragtning.

Elevfravær

Lovgivning

Uddrag af gældende bekendtgørelse:

§ 1. Skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i skolen, herunder elever i børnehaveklassen, deltager i undervisningen.

Stk. 2. Der føres ved fraværslister dagligt kontrol med, at eleverne er til stede under undervisningen. Fraværslisten skal angive følgende om grunden til fraværet: 1) Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende. 2) Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). 3) Ulovligt fravær. § 5. Hvis skolens leder på grund af særlige begivenheder i familien m.v. har givet en elev tilladelse til at holde ekstraordinært fri fra skole uden for de almindelige ferier og fridage registreres et sådant fravær. § 6. Ved ulovligt fravær tager skolen straks kontakt med elevens forældre med henblik på at afdække årsagen til fraværet. Dette afsnit opererer også med bekendtgørelsens tre fraværstyper som de er nævnt i § 1 stk.2. De betegnes her som ’sygdom’, ’lovligt fravær’ og ’ulovligt fravær’. Tabel 15 sammenligner fraværet pr. elev i 2008 og 2009. Fraværet er opgjort i dage og er beregnet dels for den enkelte skole, dels som gennemsnit for alle skoler. Lovligt og ulovligt fravær på Ishøjgård er holdt uden for gennemsnittet, da det vil forrykke det almindelige indtryk.


20

Tabel 15: Fravær pr. elev 2008 og 2009

Sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær

Gennemsnit i dage pr. elev

2008 2009 2008 2009 2008 2009

Ishøj skole 6,0 7,7 1,0 1,5 3,0 2,2

Vibeholmskolen 8,0 5,7 1,7 1,1 3,4 2,2

Gildbroskolen 7,5 7 3,2 4 3,3 2,4

Strandgårdskolen 7,5 4,5 2,8 2,8 2,8 2,8

Vejlebroskolen 8,4 7,7 4,1 5,1 3,8 2,7

10. Klassecenter 5,9 7,0 3,9 4,7 3,1 3,4

Ishøjgård 8,8 8 10,0 5,6 11,3 6,5

Skolegennemsnit 7,4 6,8 2,8 3,2 3,2 2,6

Tabel 15a: Samlet fravær pr. elev

Fraværsdage pr. elev i gennemsnit

2008 2009

13,4 dage 12,6 dage

Status I ovenstående tabel 15a ses et fald i elevernes sygefravær på 0,6 dag i gennemsnit, hvilket svarer til et fald på 8,1%. For det ulovlige fravær ses en stigning på 0,4 dag, som svarer til en stigning på 14,9%. Det lovlige fravær er faldet med 0,6 dag svarende til 18,75%. Det overordnede gennemsnit viser at elevfraværet er faldet med 6%, hvilket er en opfyldelse af handlingsplanens målsætning om et fald på mindst 5%. Fraværet er naturligvis ulige fordelt blandt eleverne, men alene ud fra gennemsnitstallene kan man se, at fraværet kan betyde, at en elev mister 3 ugers undervisning. Set over 10 års obligatorisk skolegang svarer dette til 30 ugers undervisning – ¾ års undervisning. Der ses en tendens til, at det ulovlige fravær er steget i samme grad som det lovlige fravær er faldet. CBU og skolelederne udsendte i oktober 2008 retningslinjer, der fastslog at lovligt fravær kun gives ved myndighedsindehaverens skriftlige anmodning og med skolelederens accept. Faldet i det lovlige fravær kan tolkes som udtryk for dette.


21

Rekruttering af elever

Lovgivning Folkeskolelovens § 36, stk. 3: ”Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen.” Kvalitetsrapport 2008 anbefalede: ”De fem grundskoler skal ud fra hver sin situation i løbet af 2008/2009 arbejde videre med at skabe en tydelig profil for skolen, og alle skoler skal beskrive deres profil i en populær og forældrevenlig udgivelse. Skolerne vil blive en del af en samlet kommunikationsplan for skoleområdet, der har til formål at sætte fokus på de gode historier og medvirke til at fastholde flere af kommunens elever i kommunens egne skoletilbud” Status I sidste års kvalitetsrapport blev der konstateret et fald i elever, der gik på andre skoler end kommunens folkeskoler. Tallet var faldet med 31 elever fra september 2006 til april 2008. Tabel 16 viser, at udviklingen er gået den modsatte vej i skoleåret 2008/09. Der er sket en stigning på 57 elever, svarende til 11%.

Tabel 16: Elever på privatskole eller skoler i andre kommuner

April 2008 April 2009

Privatskoler og andre kommuner

453 510

Efterskoler

41 46

Tabel 17 viser dels det faktiske antal elever, der går på privatskoler eller skoler i andre kommuner, dels hvor mange % de udgør af samtlige elever, som hører hjemme i distriktet (venstre kolonne). Tallene er fra april 2009.


22

Tabel 17: Elevernes fordeling på andre skoler end kommunens

Til Ådalens Privatskole

Til Hay Skolen Til andre privatskoler

Grænsekrydsere

Fra Gildbroskolen

139/793 = 17,5 % 63 13 44 19

Fra Ishøj skole

26/246 = 10,5 % 2 0 20 4

Fra Strandgård-skolen

97/927 = 10,5 % 23 13 42 19

Fra Vejlebroskolen

184/526 = 35 % 136 4 29 15

Fra Vibeholm-skolen

64/406 = 15,8 % 9 4 45 6

Kommunen i alt

510/2836 = 18 % 233 34 180 63

I alt går 18% af alle kommunens elever på en anden skole end en af kommunens folkeskoler. Sidste år var dette tal 15,6%. Denne stigning repræsenterer i absolutte tal 57 elever. Dette tal skal holdes op mod et svagt faldende antal børn i den undervisningspligtige alder. Hvor søgningen til Ådalens Privatskole stort set er stabil, er det søgningen til kategorien ”andre privatskoler” der viser udsving. Tallet er steget fra 109 i 2008 til 180 i 2009. Især Gildbroskolen, Strandgårdskolen og Vejlebroskolen udviser stigninger i forhold til 2008. Ud over vandringen til privatskoler og skoler i andre kommuner er der også er en stor vandring mellem de fem kommuneskoler i Ishøj. Tabel 13 viser det faktiske antal elever, som går på en anden skole end distriktsskolen, samt hvor mange % dette antal udgør af samtlige elever, som er hjemmehørende i distriktet (venstre kolonne). Tallene er fra april 2009. Vurdering og anbefaling

Både tallene for privatskoleelever og grænsekrydsere er meget ”levende” tal, som hele tiden forandrer sig i løbet af skoleåret. Derfor er tallene kun udtryk for status på et bestemt tidspunkt, altså i dette tilfælde april 2009. Det anbefales, at der i løbet af indeværende skoleår beregnes en median for tallenes udsving fra måned til måned.


23

Elever på anden distriktsskole internt i kommunen

Tabel 18: Elever på anden distriktsskole i kommunen

Til Gildbro-skolen

Til Ishøj skole Til Strand-gårdskolen

Til Vejle-broskolen

Til Vibe-holmskolen

Fra Gildbroskolen

214/793 = 27 % - 28 13 112 61

Fra Ishøj Skole

3/246 = 1,2% 0 - 1 1 1

Fra Strandgårdskolen

378/927 = 41 % 113 11 - 104 150

Fra Vejlebroskolen

72/526 = 14 % 46 12 9 - 5

Fra Vibeholmskolen

69/406 = 17 % 18 15 11 25 -

Kommunen i alt

736/2898 = 25,4 % 177 66 34 242 217

I alt er der 25,4% af eleverne som går på en anden skole end deres egen distriktsskole. Sidste år var tallet 28,3%. Dette fald skyldes blandt andet, at Strandgårdskolen har ’hentet’ 6% af deres egne elever hjem siden sidste skoleår. Vurdering og anbefaling Elevvandring inden for kommunens skoler er en naturlig konsekvens af det frie skolevalg, hvor det samlede skolevæsen får karakter af marked. Denne form for elevvandring kan ses som udtryk for forældrenes aktive brug af det frie skolevalg og sker langt hen ad vejen på grundlag af forældrenes opfattelser og oplevelser. Dette til trods, eller netop på grund af ovenstående, er det stadig denne rapports konklusion, at det er et kvalitetsparameter i sig selv, når skolen formår at tiltrække og fastholde flest mulige af egne distriktselever. Der skal arbejdes videre med anbefalingerne fra 2008-rapporten, hvor det nævnes, at skolerne skal arbejde med at skabe en tydelig profil for skolen med henblik på at tiltrække og fastholde distriktseleverne. Center for Børn og Undervisning skal understøtte de af skolerne, der har særlige udfordringer i forhold til dette emne. Der arbejdes allerede på at skabe gode overgange fra børnehave til skole, hvilket også kan bidrage positivt til, at forældrene vælger distriktsskolen. Dertil kommer, at der i forhold til budgetlægning (anlægsbudgettet) er fokus på, at der sker en kontinuerlig fornyelse og forbedring af kommunens skoler.


24

Ressourcer til dansk som andetsprog og specialpædagogisk bistand

I de to foregående rapporter har emnerne ’dansk som andetsprog’ og ’specialpædagogisk bistand’ været belyst i kapitlet om ’pædagogiske processer’. I dette års rapport er emnerne flyttet til dette kapitel om rammebetingelser, og der gives udelukkende et overblik over hvilke ressourcer, i form af lektioner, der er afsat på området. Tabel 19 og 20 viser linjefagsdækningen og lektioner for faget, men det skal understreges, at dansk som andetsprog indgår som en dimension i undervisningen, og ikke blot kan betragtes som et særskilt fag (eller specialundervisning).

Tabel 19: Linjefagsdækning, dansk som andetsprog

Fag Ishøj Skole

Vibeholm- skolen

Gildbro- skolen

Strandgård- skolen

Vejlebro- skolen

Ishøj 10.

Klasse Center

Ishøjgård

DSA

2009

0/2

-

2/2

100%

9/9

100%

12/12

100%

4/4

100%

1/1

100%

1/1

100%

DSA

2008

-/18 4/4

100%

18/17

94%

4/4

100%

1/1

100%

2/1

50%

Tabel 20: Lektioner i dansk som andetsprog

Ishøj Skole

Vibeholm- skolen

Gildbro- skolen

Strandgård- skolen

Vejlebro- skolen

Ishøj 10.

Klasse Center

Ishøjgård

Lektioner, DSA 2009 0 560 1.280 1.600 960 93 -

Lektioner, DSA 2008 0 720 2.021 1.520 1.500 63 600


25

Tabel 21 og 22 viser de samme opgørelser, blot for specialpædagogisk bistand.

Tabel 21: Linjefagsdækning for specialpædagogisk bistand

Special

pæda-gogisk

bistand

Ishøj Skole

Vibe-holmskolen

Gildbro- skolen


Vejlebro skolen

Ishøj 10.

Klasse Center

Ishøjgård Kommu-nen

2009 14/6*

43%

5/5

100%

6/6

57%

2/2

100%

4/4

100% 0

2008 10/5*

50% -

6/6

100%

2/2

100%

5/4

80% 0

9 lærere, 8 pædagoger

23/17

74%

*Tallene inkluderer undervisning af enkeltintegrerede elever. Hvis de ikke medtages bliver dækningen 4/3 = 75%.

Tabel 22: Lektioner, specialpædagogisk bistand

Ishøj Skole

Vibeholm- skolen

Gildbro- skolen

Strandgård- skolen

Vejlebro- skolen

Ishøj 10.

Klasse Center

Ishøjgård

Lektioner, 2009 320* 1.600 1.440 540** 1.320

Opgørelse over lektioner til specialpædagogiske bistand var ikke med i sidste års rapport. *Her er ikke medregnet timer til enkeltintegrerede elever. **Tallet er kun for almenskolen. Vurdering og anbefaling Der skal følges op på, hvordan faget dansk som andetsprog indtænkes i skolernes årsplaner, hvilket er en del af handlingsplanen fra 2008-rapporten. I kapitel 4 gives der en nærmere beskrivelse af, hvordan skolerne har organiseret den specialpædagogiske bistand.


26

Kapitel 4: Pædagogiske processer

I kapitel 4 belyses de pædagogiske processer, som er en del af grundlaget for elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøver. Kapitlet bygger i år på de tilsyn, der blev gennemført på alle kommunens skoler i foråret 2009. Dernæst tjener skolernes redegørelse for arbejdet med 2008-handlingsplanen til at give et indblik i, hvilke konkrete processer der er sat i gang på skolerne, som bidrager til at udvikle og forbedre undervisningsmiljøet og heraf elevernes resultater. Endelig giver kapitlet en kort status på emnet evaluering.

Pædagogiske processer – på baggrund af tilsynet

Nedenstående beskrivelse er en sammenfatning af de tilsynsrapporter, der er udarbejdet på baggrund af tilsynsbesøgene. Tilsynets overordnede indtryk og vurderinger Det er gennemgående i tilsynsrapporterne, at der tegnes et billede af syv grundlæggende velfungerende skoler. Ledere, lærere og pædagogisk personale er optaget af elevernes faglige udvikling, men det konstateres i flere rapporter, at der fortsat er et stykke vej til, at elevernes faglige udbytte er tilfredsstillende. I tilsynsholdenes beskrivelser af atmosfære og relationer mellem voksne og børn, og børn og børn imellem er de gennemgående ord: Respekt, engagement, positiv stemning og anerkendelse. Rapporterne fortæller om et generelt velfungerende samarbejde mellem ledelse og ansatte. Medarbejderne udtrykker generel tilfredshed med ledelsen og deres engagement i undervisning og fritidsdel. Rapporterne beskriver et begyndende tættere og positivt samarbejde mellem undervisning og skolefritidsordning, særligt på ledelsesniveau. Et samarbejde mellem sfo og undervisning som skal udvikles at sætte faggruppernes forskellige kompetencer i spil. Skolerne er optaget af udvikling i forhold til nye undervisningsmetoder og brug af IT i undervisningen. Det er ligeledes gennemgående i tilsynsrapporterne, at lærerne er optaget af at udvikle deres indbyrdes samarbejde og vidensdeling.

Tema: Undervisning Det er gennemgående i tilsynsrapporterne, at tilsynesholdene har overværet undervisning, som er præget af variation både i forhold til undervisningsmetoder og i forhold til klasserummets organisering. Tilsynsholdene så flere tilfælde af undervisning, der var direkte inspireret af de igangværende efteruddannelser, så som ”Cooperative Learning”, dansk som andetsprog og ”Læse for at lære”. Især på de yngste klassetrin så tilsynet klasserumsledelse samt tydelige og synlige mål for undervisningen. Generelt viser tilsynenes tilbagemeldinger, at overbygningen har behov for udvikling på disse punkter.

Tema: Specialundervisning Tilsynsrapporterne vidner om, at den konkrete tilrettelæggelse og gennemførelse af specialundervisning varierer mellem skolerne, ligesom brugen af bestemte metoder. Det samme gælder indretningen af specialundervisningslokalerne. Der er behov for, at Center for Børn og Undervisning tager en dialog med enkelte skoler om tilrettelæggelsen af specialundervisningen.


27

Familieklasserne beskrives som velfungerende med et stort forældreengagement.

Tema: Fritid Det er gennemgående i tilsynsrapporterne, at kommunens skolefritidsordninger opleves som steder med en positiv atmosfære. Der er stadig behov for at udvikle samarbejdet mellem sfo-ledelse og skoleledelse, men der er et positivt og fremadrettet samarbejde i de nye skoleledelser, som pr. 1.1.2009 også omfatter sfo-lederen. Det positive samarbejde er et godt fundament for det videre arbejde frem mod en egentlig samordning. Det er en generel målsætning, at udvikle samarbejdet mellem undervisning og fritid. Af konkrete temaer nævnes tosprogede børn, både i forhold til integration, sprogarbejdet og udsatte børn.

Tema: SMARTBoard i undervisningen Tilsynsrapporterne giver – med variationer – et billede af, at elever og lærere er ved at opdage mulighederne i SMARTBoardet, og der er et ønske om at udvide antallet af boards på skolerne. Tilsynet har set eksempler på avanceret brug af SMARTBoard og beskriver en positiv effekt på elevernes opmærksomhed og aktive deltagelse i undervisningen. Der er mere effektiv undervisning og mindre spildtid. Den sidste observation begrænses dog i situationer med ustabilitet i netværket, når man skal på Internettet. Tilsynets generelle anbefalinger er, at skolerne skal beskrive handleplaner for udbygning af brugen af SMARTBoard og skabe muligheder for vidensdeling, og udveksling af erfaringer og undervisningsmaterialer til SMARTBoard.


28

Evaluering

Lovgivning

Forpligtelsen til at gennemføre løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen kom i 1993 og fremgår af Folkeskolelovens § 13, stk. 2:

”Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte… ”. ”Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen… ”.

Status

I april 2009 fik skolelederne et oplæg om emnet undervisningsevaluering på et skoleledermøde. Af bilagene i denne rapport fremgår det, hvordan skolerne har grebet opgaven med dette punkt i handlingsplanen an. Tabel 23 viser tre niveauer for evaluering.

Tabel 23: Model for arbejdet med evaluering (Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut)

Genstand Mål i fokus Formål Typiske deltagere

Løbende evaluering

Elevens udbytte: Hvad har eleven lært?

Mål for elevens læring

At få viden som kan styrke elevens læring

Elev og lærer

Undervisnings-evaluering

Undervisningens gennemførelse:

Hvordan har de benyttede læremidler og arbejdsformer virket?

Lærerens mål for undervisningen

At få viden som kan forbedre metoderne i undervisningen

Elever, evt. andre lærere eller ledelsen

Skoleevaluering Skolens samlede indsats og rammerne for undervisningen: Hvordan fungerer fx teamstrukturen, forældresamarbejdet eller kompetenceudviklingen

Skolens udviklingsmål

At få viden som kan udvikle rammerne for undervisningen

Elever, forældre, lærere, ledelse og forvaltning – afhængig af hvad evalueringen handler om

Vurdering og anbefaling

Skolerne skal stadig arbejde med evaluering af undervisningen. Et øget fokus på dette emne skal være med til at understøtte de to punkter, der er centrale for kvalitetsudviklingsarbejdet:

1. Øget fokus på processerne på skolerne, herunder den løbende evaluering af(…) selve undervisningen

2. Der skal gøres en øget og anderledes indsats for at forbedre elevernes resultater ved afgangsprøverne

Punkt 1 refererer direkte til det faktum, at evaluering af selve undervisningen er et emne, som alle skoler skal arbejde mere med. Det forventes, at skolerne ved at arbejde målrettet med evaluering af undervisningen vil finde inspiration til at gøre en øget og anderledes indsats.


29

Formålet med undervisningsevalueringen er netop, ”at få viden som kan forbedre metoderne i undervisningen”, som det fremgår af punktet ”undervisningsevaluering” i modellen. Det er ikke noget, der sker med ét slag, men de to ting hænger sammen!

Om at arbejde med handlingsplanen

Handlingsplanen der blev vedtaget i forbindelse med kvalitetsrapporten i 2007 var omfattende og introducerede et nyt tema hver måned i løbet af skoleåret. Evalueringen af denne handlingsplan i 2008-rapporten viste, at alle temaerne nåede at blive behandlet på forskellige møder. Den efterfølgende proces med at virkeliggøre handlingsplanen på den enkelte skole blev hæmmet af en manglende prioritering fra CBUs side samt af formål og mål der har været for diffuse at arbejde systematisk med. Skolebestyrelserne har påpeget, at det har været vanskeligt, at få tid til en seriøs behandling af det store antal omfattende temaer på bestyrelsesmøderne. Dette var baggrunden for en væsentlig forenkling af handlingsplanen i 2008-rapporten med blot seks temaer og en konkretisering af målene for disse temaer. Til denne kvalitetsrapport har seks skoler udarbejdet en status på arbejdet med de seks temaer. Det fremgår, at det med denne handlingsplan har været muligt at omsætte temaer og mål til konkrete indsatser og dermed skabe udvikling af undervisningen. De seks statuspapirer, som følger med denne rapport som bilag, giver samtidigt et billede af det konkrete arbejde, der foregår på skolerne og i teamene. For at illustrere processen fra kvalitetsrapport til ændring af praksis viser nedenstående model, hvorledes de forskellige elementer i arbejdet med kvalitetsrapporten og handlingsplanen hænger sammen i en cyklus. Efter at kvalitetsrapporten er blevet behandlet i Byrådet finder udarbejdelsen af handlingsplanen sted i et samarbejde mellem CBU og skolernes ledelse. Herefter er det

Kvalitets-

rapport

Handle-

plan Skoleleder/

Skolebe-

styrelse

Resultater

(karakterer,

læsning mv.)

Årsplaner,

evaluering,

fravær mv.

Lærer-

team

Dokumentation Ændring af praksis

Implementering

Analyse

Konkrete mål

Konkretisere og

målrette


30

skoleledelsens og skolebestyrelsens rolle, at målrette handlingsplanen i forhold til de aktuelle udfordringer på den enkelte skole. Endelig tydeliggør modellen lærerteamets rolle som det afgørende led i arbejdet med kvalitetsudvikling i Ishøj Kommunes skolevæsen.


31

Kapitel 5: Resultater

I dette kapitel gives et indblik i, hvordan skolerne præsterer på grundlag af de givne rammebetingelser og pædagogiske principper. Kapitlet ser på output i form af karakterer. Dette giver et samlet overblik over udviklingen skolernes resultater i alle fag fra 2008 til 2009. Skolernes karaktergennemsnit i samtlige prøvefag i 2008 og 2009 vises i hvert sit skema. I nogle udtræksfag er der kun ét års karakterer, idet udtræksfagene varierer fra år til år. I det efterfølgende anvendes disse forkortelser:

Fsa = folkeskolens afgangsprøve

Fs10 = folkeskolens 10. klasseprøve

Projektopg = projektopgaven i 9. klasse.

OSO = obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse.

Udt = udtræksfag til afgangsprøven (forskellige mellem skolerne).

Skolernes resultater

Bekendtgørelsen om skolernes kvalitetsrapport kræver, at der skal gøres rede for skolernes resultater, f.eks. i form af karakterer ved afgangsprøverne, andre evalueringsresultater og tal for overgang til ungdomsuddannelserne. Der har siden den første kvalitetsrapport i 2007 været debat om hvilket kvalitetsbegreb, der ligger til grund for kvalitetsrapporterne. Der er meget fokus på karakterer og f.eks. læseprøveresultater, dvs. de dele af folkeskolens formål der omhandler kundskaber og færdigheder. Der er dele af opfyldelsen af folkeskolens formål, som er vanskeligere at dokumentere, f.eks. de dele der handler om forberedelse af eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Det ville kræve flere og forskelligartede indikatorer og data at indfange et så kompliceret begreb som undervisningens samlede kvalitet. I dette års rapport bringes sammendrag af tilsynsrapporterne fra tilsynet i 2009. Disse tilsyn er øjebliksbilleder, men giver alligevel et mere kvalitativt indtryk af skolerne, hvilket bidrager til at indfange kvaliteten. Karakterer og andre prøveresultater kan anvendes som mere indirekte indikatorer på undervisningens kvalitet, hvilket begrundes i nedenstående to forhold: 1. Folkeskolens afsluttende prøver (fsa og fs10) anvendes til at dokumentere, i hvilken grad eleverne når de mål der er fastsat for faget og uddannelsen i form af slutmålene i Fælles Mål. Det er en evaluering af elevernes præstationer. 2. De afsluttende prøver er samtidigt en dokumentation af, i hvilken grad selve undervisningen i pågældende fag og på pågældende skole har ført eleverne frem til at nå slutmålene. Det er dermed også en del af den evaluering, der skal laves af selve undervisningen. Denne viden om eleverne og den undervisning, der er gået forud for de afgivne karakterer, ligger ude på skolerne og i de enkelte lærerteams. Det er derfor her, man skal analysere årets prøvekarakterer. Denne analyse kan give en indsigt, som kan deles på den enkelte skole.


32

Ishøj Skole

læs ret

stav

skr

dan

orden dan mund

mat

fær

mat

pro

eng

mund

fysik/

kemi

samf

udt

geo udt

tysk

udt

eng

udt

fransk

udt

bio

udt

krist

udt

hist

udt

proj-jekt opg.

08 6,8 6,3 8,6 7,3 8,2 6,3 7,3 7,2 6,3 7,4 6,0 6,8

09 4,7 5,5 5,6 4,1 5,2 6,4 6,1 6,8 4,6 6,2 8,7 6,2

gennemsnit: 2008: 7,7 2009: 5,8

Vibeholmskolen

læs ret

stav

skr

dan

orden dan

mund

mat

fær

mat

pro

eng

mund

fysik/

kemi

samf

udt

geo

udt

tysk

udt

eng

udt

fransk

udt

bio

udt

krist

udt

hist

udt

proj-

jekt opg.

08 6,0 4,7 5,1 5,2 6,4 5,8 3,5 6,3 5,0 5,7 5,9 6,7 6,2 6,7 5,3 5,3

09 4,5 5,4 5,2 4,4 5,5 7,6 5,0 5,5 6,0 6,0 6,4 3,4 4,5 2,8 6,3 5,7 7,3

gennemsnit: 2008: 5,6 2009: 5,2

Gildbroskolen

læs ret

stav

skr

dan

orden dan mund

mat

fær

mat

pro

eng

mund

fysik/

kemi

samf

udt

geo udt

tysk

udt

eng

udt

fransk

udt

bio

udt

krist

udt

hist

udt

proj-jekt opg.

08 4,6 4,5 5,4 5,9 4,4 6,5 5,4 3,5 2,3 6,6 6,7 3,6 5,0 5,6

09 2,9 3,3 4,2 3,7 7,1 6,2 4,6 5,6 4,4 4,9 4,2 5,3 7,1 5,7

gennemsnit: 2008: 4,6 2009: 4,5

Strandgårdskolen

læs ret

stav

skr

dan

orden dan mund

mat

fær

mat

pro

eng

mund

fysik/

kemi

samf

udt

geo udt

tysk

udt

eng

udt

fransk

udt

bio

udt

krist

udt

hist

udt

proj-jekt opg.

08 3,0 2,6 3,8 4,1 3,5 4,5 3,0 4,3 4,4 5,4 3,9 4,4 6,6 7,3

09 2,2 3,9 3,9 5,6 6,8 4,8 3,1 4,3 5,7 4,1 3,4 4,5 5,2

gennemsnit: 2008: 4,1 2009: 4,6


33

Vejlebroskolen

læs ret

stav

skr

dan

orden dan mund

mat

fær

mat

pro

eng

mund

fysik/

kemi

samf

udt

geo udt

tysk

udt

eng

udt

fransk

udt

bio

udt

krist

udt

hist

udt

proj-jekt opg.

08 5,4 4,9 4,9 4,7 6,8 5,1 3,6 6,1 5,5 5,5 5,4 3,7 4,2 7,4 9,0

09 3,4 4,0 4,9 5,0 7,0 6,5 4,9 6,0 4,4 6,7 6,9 2,8 1,0 5,4 4,9 8,1

gennemsnit: 2008: 5,2 2009: 4,8

Ishøj 10. Klassecenter

skr

dan

orden dan

mund

skr

mat

mat

mund

skr

eng

eng

mund

skr

ty

ty

mund

skr

fransk

fransk

mund

fysik/

kemi

oso

08 5,4 6,3 6,7 2,4 4,2 3,8 5,3 2,3 2,5 2,3 5,0

09 4,3 4,3 6,1 2,0 3,5 3,7 5,0 2,7 4,0 4,7 5,6

gennemsnit: 2008: 4,2 2009: 4,2

Skemaerne ovenfor viser hver skoles samlede karaktergennemsnit. Det ses, at 10. Klassecenteret har et uændret gennemsnit i forhold til 2008. Ishøj Skole, Vibeholmskolen, Gildbroskolen og Vejlebroskolen har et lavere gennemsnit. Strandgårdskolen har et højere gennemsnit i 2009. En konkret kommentar til resultaterne drejer sig om karaktererne i læsning (første kolonne). I fsa-prøven ligger karaktererne markant lavere i 2009 end i 2008. Dette er ikke kun et ”Ishøjfænomen”, men vil kunne ses på landsplan. Forklaringen, som bygger på forskellige læsekonsulenters vurdering, er, at dele af årets læseprøve var særligt vanskelige. Der var tale om læsetekster af matematikopgavekarakter, hvilket nedsatte læsehastigheden for en meget stor gruppe elever. En gennemgang af samtlige afgangsbeviser har vist, at der var flere elever, der i standpunktskarakter havde fået 12, som i læseprøven fik 10 og 7. For at illustrere den store indflydelse dette har haft på det samlede gennemsnit, viser tabel 24 forskellen på de to gennemsnit.

Tabel 24: Karakter i standpunkt og afgangsprøve, læsning

Karakterer i faget læsning, 9. klasserne 2009

Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen

Standpkt.

6,7

Prøve

4,5

Standpkt.

8,6

Prøve

4,6

Standpkt.

5,7

Prøve

2,9

Standpkt.

3,2

Prøve

2,2

Standpkt.

6,6

Prøve

3,3


34

Resultater – samlet set

Tabel 25 viser skolernes og kommunens samlede karaktergennemsnit, og belyser hvordan karaktererne i projektopgaven og OSO (obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse) påvirker gennemsnittet. Disse opgavekarakterer medtages som regel på afgangsbeviset, men gives uden medvirken af eksterne censorer. Række tre i tabellen viser de gennemsnitlige opgavekarakterer på skolerne. På trods af den faldende tendens ligger de relativt højt. Som nævnt gives disse opgavekarakterer uden ekstern censur, så der kan være flere faktorer der påvirker bedømmelsen, hvilket er ganske naturligt og svært at undgå. F.eks. har den bedømmende lærer et personligt og årelangt kendskab til eleven, som en ekstern censor netop ikke skal have. Nogle af kommunens skoler afprøver, om det har betydning, at der medvirker flere lærere ved bedømmelsen, som ikke har samme kendskab til eleverne. På alle skoler ligger selve opgavekarakteren højere end det samlede karaktergennemsnit.

Tabel 25: Skolernes og kommunens samlede karaktergennemsnit

Ishøj Skole

Vibe-holmskolen

Gildbro- skolen

Strandgård- skolen

Vejlebro skolen

10. Klasse Center

Ishøj-gård

Kommu-nen 2009

Kommu-nen

2008

Skolens gennemsnit uden

karakterer fra projektopgave el.

OSO 2009

5,8 5,2 4,5 4,6 4,8 3,9 -

4,8

5,39

Skolens gennemsnit med karakterer fra

projektopgave el. OSO 2009

6,0 6,3 5,3 4,9 6,5 4,9

5,9 6,0

Selve karakteren fra projektopgave

el. OSO 2009 6,2 7,3 5,7 5,2 8,1 5,6

6,9 7,12

Figur 1 viser den procentvise fordeling af samtlige karakterer. Umiddelbart ser det ud til, at der er et fald i retning mod lavere karakterer fra 2008 til 2009. Der er givet færre karakterer i den højere ende, men som det fremgår af søjlediagrammet er der sket en tilvækst i mellemkarakterer og et fald i de laveste karakterer. Hvis denne tendens fastholdes og forstærkes ved afgangsprøverne i 2010, vil det være udtryk for en positiv kvalitetsudvikling i undervisningen.


35

Figur 1: Procentvis fordeling af karakterer 2008 - 2009

0,5

8,6

15,5

29,528,4

12,6

4,8

0,1

7,3

18,2

32,4

26,1

10,5

5,1

0

5

10

15

20

25

30

35

-3 0 2 4 7 10 12

Karakter

Pro

ce

nt

2008

2009

Afgangsprøverne er prøver og ikke eksamen i traditionel forstand, hvor man kan bestå eller ikke-bestå. Alligevel kan karakteren 2 sættes som en fiktiv beståetgrænse, idet 2 er laveste værdi i forhold til ECTS-skalaen. Det fremgår af søjlediagrammet, at 92,6% af de afgivne karakterer svarer til ”bestået”, mens der er 7,4%, der ligger under karakteren 2. I 2008 var dette tal 9,1%.

Udvalgte karakterer fordelt på køn og sprog

Tabel 26 viser de samlede karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasserne i 2008 og 2009. De er delt op i køn og sprog.

Tabel 26: Samlet karaktergennemsnit, FSA 2008 og FSA 2009, fordelt på hhv. køn og et-/tosprogede

FSA 2008 Drenge Piger Tosprogede Etsprogede

Samlet gennemsnit 4,7 5,6 4,25 5,8

FSA 2009 Drenge Piger Tosprogede Etsprogede

Samlet gennemsnit 4,7 5,2 4,2 4,2

Grupperne drenge og tosprogede er uændrede , hvorimod grupperne piger og étsprogede viser fald. Forskellen mellem tosprogede og étsprogede 9. klasseelever i 2009 er markant mindre end i 2008. Dette skyldes det forhold, at de etsprogedes karakterer i år er lavere. Konklusionen er, at étsprogede pigers karakterer falder mest i 2009. Dette kan være udtryk for de forskelle mellem elevårgange, som altid kan forekomme, men der er alligevel grund til at være opmærksom på disse resultater.


36

Vurderinger og anbefalinger Dette års gennemgang af karakterer fra afgangsprøverne giver et endnu mere detaljeret billede af elevernes udbytte af undervisningen end sidste års rapport. Fordelingen af karakterer har ændret sig lidt fra 2008 til 2009. Det er en positiv udvikling, at der er blevet givet færre af karaktererne –3 og 0 og flere af karaktererne 2 og 4. Målet er, at hæve bundniveauet yderligere, så tyngden i et søjlediagram som figur 1 ”skubbes mod højre”. På den anden side er der også afgivet færre 7- og 10-taller. Dog med en svag stigning i afgivne 12-taller. Den umiddelbare konsekvens af dette har resulteret i et fald i kommunens samlede gennemsnit fra 5,3 i 2008 til 4,8 i 2009. Dog er det forventeligt, at ”skubbet mod højre” også vil have en afsmittende effekt på afgivelsen af topkarakterer. Som det ses i fremstillingen af samtlige karakterer fordelt på skolerne, er der i enkelte fag stor forskel fra 2008 til 2009. Dette skal følges og følges op, da baggrunden for disse resultater er en konkret indsats, som kan rumme vigtig indsigt i undervisningspraksis. Udligningen mellem et- og tosprogedes karakterer skyldes, at de etsprogedes niveau i år er lavere. Det kan skyldes et årgangsfænomen, men skal følges op i næste års rapport.

Resultater, 10. klasse

Tabel 27 viser forskellene i karaktergennemsnit i kernefagene for afgangseleverne på 10. Klassecenteret i 2009. Her optræder en markant forskel mellem tosprogede og étsprogede elever. Tosprogede elever har et gennemsnit på 2,94 og étsprogede har et gennemsnit på 6,33. Dette udgør en forskel på 3,39 karakterpoint, hvilket illustrerer den udfordring, som 10. Klassecenteret står med. De elever, der vælger at tage 10. klasseåret , har forskellige forudsætninger for og personlige mål med dette valg. Tallene i tabel 30a viser med tydelighed det ekstraordinært store behov for undervisningsdifferentiering, samt anvendelse af mange forskellige undervisningsformer og –metoder i den daglige undervisning for at ramme alle elever.

Tabel 27: Karaktergennemsnit i udvalgte fag, FS10 2009, fordelt på hhv. køn og et-/tosprogede

FS10 2009 Alle Drenge Piger Tosprogede Etsprogede

Dansk - skriftlig 4,3 3,6 4,9 3,3 6,5

Dansk - mundtlig 6,2 5,6 6,3 5,3 7,9

Matematik - skriftlig 1,97 2,4 1,6 1,5 3,2

Matematik - mundtlig 3,5 3 3,9 2,97 4,4

Engelsk - mundtlig. 5 5,5 4,6 3,6 7,5

Fysik/kemi 4,8 3 6,5 1 8,5

Samlet gennemsnit 4,3 3,9 4,6 2,94 6,33


37

Det har i denne kvalitetsrapport været muligt at sammenligne elevernes karakterer fra 10. klasseprøven (FS10) i 2009 med præcis de samme elevers karakterer fra folkeskolens afgangsprøve (FSA) i 2008. Det omfatter en gruppe på 53 elever, hvor afgangsbeviserne har kunnet sammenlignes. Denne sammenligning ser kun på udviklingen i karaktererne, og vurderer ikke betydningen af f.eks. samtaler, brobygning og vejledning i løbet af 10. skoleår. Det skal bemærkes, at alle 53 elever har aflagt folkeskolens 10. klasseprøve (FS10), hvilket betyder, at der er en progression i de faglige krav fra 9. til 10. klasse. De karakterer, der er blevet sammenlignet, er fra dansk mundtlig og skriftlig, matematik skriftlig, engelsk mundtlig og fysik/kemi. Denne begrænsning skyldes, at de to prøver er opbygget forskelligt. 53% af de 53 elever scorer højere ved 10. klasseprøven end de gjorde ved 9. klasseprøven. 78% af disse elever scorer markant højere (et eller flere karaktertrin). Det er især i danskkaraktererne, at mange elever har fremgang. 47% af de 53 elever viser lille (mindre end 0,5), ingen eller negativ udvikling i sammenligningen af karaktergennemsnittet. Begge grupper af elever kommer ligeligt fordelt fra de fire store skoler. Det er et gennemgående træk, at gruppen af elever med stigning i karaktergennemsnittet, også er den gruppe elever der påbegyndte 10. skoleår med de højeste gennemsnit fra 9. klasseprøven. Ved prøven i læsning i 9. klasse scorede gruppen af elever med den store fremgang 4,3, mens gruppen med lille eller ingen fremgang scorede 2,9 i gennemsnit.

Den store forskel mellem eleverne må give skolen, bestyrelsen og CBU anledning til at overveje baggrunden for dette samt hvilke tiltag, der kan forbedre den enkelte elevs udbytte af undervisningen.

Resultater for elever, der modtager specialundervisning eller dansk som andetsprog

Bekendtgørelsen angiver, at kvalitetsrapporten skal gøre rede for, hvordan udvalgte elevgrupper klarer sig i forhold til de øvrige elever. I 2009 kendes data fra én skole og de bringes nedenfor. Formålet er, at finde ud af om denne sammenligning kaster lys over relevante forhold, og derfor bør udvides til alle skolerne. De to nedenstående tabeller kan kun læses som stikprøver på en enkelt skole. De aktuelle data siger ikke noget om omfanget af den almindelige specialundervisning eller undervisningen i DSA (dansk som andetsprog). DSA skal her forstås som særlig tilrettelagt undervisning og ikke som en gennemgående dimension i den almindelige undervisning. De to følgende tabeller siger alene noget om, hvordan de to grupper klarede sig ved afgangsprøven. De siger ikke noget om elevernes udbytte af henholdsvis specialundervisning og DSA eller noget om, hvordan eleverne ville have klaret sig uden den pågældende undervisning.


38

Tabel 28: Elever der modtager specialundervisning, udvalgte resultater

Gennemsnit i alle prøvefag

Dansk, inkl. læsning

Læsning

og retstavning alene

Matematik og fysik/kemi

Projektop-gaven

Modtaget special-undervisning

4,3 2,9 1,6 4,3 6,0

Elever i øvrigt

5,3 5,0 3,8 5,3 8,23

Det er påfaldende, at der viser sig en markant forskel mellem de to elevgrupper i faget dansk (inkl. læsning) og projektopgaven, hvorimod forskellen i det samlede gennemsnit i alle prøvefag er mindre. Når karaktererne i læsning og retstavning skilles ud, viser der sig også en markant forskel. Tallene antyder, at disse elever har et specifikt problem i forhold til læsning og stavning, som ikke i samme grad ses i præstationerne i de øvrige fag. Nedenfor vises den samme opgørelse blot for elever der har modtaget særlig tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog.

Tabel 29: Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, udvalgte resultater

Gennemsnit i alle fag Dansk, inkl. læsning Projektopgaven

Modtaget DSA

3,6 3,6 6,92

Elever i øvrigt

5,7 5,2 8,42

Det er påfaldende, at der er en stabil forskel mellem de to grupper i alle prøvekarakterer og en tilsvarende forskel i projektopgaven.

Vurdering og anbefaling Det er vigtigt at understrege, at ovenstående tal udelukkende er en stikprøve, og derfor ikke kan sige noget generelt om, hvordan elever der modtager enten specialpædagogiske bistand eller dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til den øvrige elevgruppe. Denne stikprøve kan være en strømpil i forhold til det samlede skolevæsen. Derfor anbefales det, at skolerne registrerer disse elevers resultater, så datamaterialet kan blive udbygget, og dermed blive mere validt.

Overgangsfrekvens

Lovgivning og målsætning

I Regeringens udspil ”Nye Mål” fra 2005 opstilles et mål for 2015 om, at mindst 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og at 50 % gennemfører en videregående uddannelse. I Kvalitetsrapport 2008 blev der sat to mål for området.

1. At fastholde den høje overgangsfrekvens (98,6%)


39

2. At der udvikles et samarbejde mellem skolerne og UU:Center Syd (jf. ”Lov om vejledning om uddannelse og erhverv”)

Tabel 30 viser tallene for, hvor afgangselever fra skoleåret 2008/09 går hen. Tabellen viser både de faktiske tal for henholdsvis afgangselever og overgangselever (elever der går videre), samt en udregnet overgangsprocent for hver af de tre uddannelsesretninger 10. klasse, erhvervsfaglige uddannelser og gymnasiale uddannelser.

Tabel 30: Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser

Ishøj Skole

Vibeholm- skolen

Gildbro- skolen

Strandgård- skolen

Vejlebro- skolen


Ishøj-gård

Kom-munen 2009

Kom-munen 2008

Samlet antal afgangs-elever *

22 57 33 32 69 73 286 307

Samlet antal overgangs-elever

21 53 31 27 64 70 266 303

Overgang til 10. klasse

9 16 10 14 23 - 72

(25,2%)

91

(30,3%)

Overgang til gymnasial 9 28 17 13 36 48

151

(52,8%)

130

(42,9%)

Overgang til erhvervsfaglig

3 9 4 5 16 37

(12,9%)

59

(19,5%)

Overgang til andet 6

6

(2,1%)

17

(5,6%)

*Antal afgangselever er baseret på 9./10. klasses elevtal pr. feb. 2009 Status Samlet er der i år færre afgangselever og derfor også færre overgangselever. Det interessante er dels fordelingen sammenlignet med tallene fra 2008 og dels den samlede overgangsfrekvens sammenlignet med tallene fra 2008. I forhold til, hvordan eleverne fordeler sig på de tre uddannelsesretninger ses en forskydning i forhold til året før. Der er 5 % færre, der vælger 10. klasse, godt 6% færre der vælger en erhvervsfaglig uddannelse, men til gengæld er der 10% flere, der vælger, at de vil starte på gymnasiet efter endt 9. eller 10. klasse.


40

Både i forhold til landsgennemsnit og gennemsnit for Region Hovedstaden gælder, at Ishøj har færre, der ønsker både 10. klasse og erhvervsfaglige uddannelser, og flere der ønsker gymnasial uddannelse. Der er der i Ishøj 7,3% flere i forhold til resten af landet, der ønsker gymnasiet. Den største ændring på dette område skal ses i forhold til den samlede overgangsfrekvens. For 2008 var tallet 98,6%. I 2009 er tallet faldet til 93%. Der er altså sket et fald på 5,6%. Det er vigtigt at understrege, at overgangstallene er et udtryk for, hvilke uddannelser eleverne ønskede sig i marts 2009 ved den Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelserne (FTU). Der kan ske meget fra marts og frem til uddannelsesstart i august. Flere når at ændre mening før skoleåret starter, og nogle elever kan blive erklæret ’måske egnet’ og skulle til optagelsesprøve. Grupperne kan derfor rykke rundt i forhold til de ønsker, der udtrykkes i ovenstående tal, men den samlede gruppe er nogenlunde konstant. Altså er antallet af afgangselever og antallet af overgangselever et reelt udtryk for, hvor mange af afgangseleverne der starter på en ungdomsuddannelse efter sommerferien. Vurdering og anbefaling Når overgangsprocenten er 93% er der således 7% af 9. og 10. Klasseseleverne, der ikke starter på en ungdomsuddannelse. I faktiske tal svarer det til 20 elever. En opsporing af disse 20 elever vil kræve en del opsøgende arbejde. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at disse elever ikke senere vil påbegynde en ungdomsuddannelse. Det skal dog følges at der er 7% af en afgangsårgang, der ikke er tilmeldt. Det er ikke ønskværdigt, at tallet stiger yderligere i 2010.

Forløbsundersøgelse

Afsnittet sætter fokus på, hvad der sker, når eleverne har forladt folkeskolen og påbegyndt en ungdomsuddannelse. Det foreliggende datamateriale er udarbejdet af UU:Center Syd, og giver et overblik over, i hvor høj grad de unge vælger fra eller vælger om. Et samlet tal kun for frafald kan ikke opgøres, da omvalg også tæller med i statistikken over afbrudte uddannelsesforløb og dermed falder ind i kategorien frafald. Tallene i både tabel 31 og tabel 32 er opgjort i oktober 2009, og dækker folkeskolens afgangsårgange fra 2005 til 2009.

Tabel 31: Afbrud og frafald på ungdomsuddannelserne, årgang 2005 - 2009

Antal elever m. afbrud i % Efter 1 år Efter 2 år Efter 3 år Efter 4 år Efter 5 år

Afgangsårgang 2005 13,82% 19,08% 26,32% 28,29% 28,29%

Afgangsårgang 2006 17,78% 27,22% 36,67% 40,00% 0,00%

Afgangsårgang 2007 18,52% 26,46% 31,75% 0,00% 0,00%

Afgangsårgang 2008 16,82% 21,82% 0,00% 0,00% 0,00%

Afgangsårgang 2009 3,49% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00%

Gns. for årg. 2005 - 2008 16,7% 23,6% - - -


41

Samlet for årgang 2005 - 2008 ombestemmer 16,7% sig efter det første uddannelsesår (årgang 2009 ikke medtaget i denne opgørelse). Tallene i tabellen er akkumuleret, hvilket svarer til, at der fra første til andet år er yderligere 6,9%, der ombestemmer sig efter det andet år. Dette svarer til, at 23,6% af de fire årgange har afbrudt et eller flere uddannelsesforløb efter to år. I 2009 var der 173 elever fra de fire årgange, der afsluttede en ungdomsuddannelse. 15% fik en erhvervsgrunduddannelse, og 76% fik en gymnasial uddannelse. Det er ikke angivet, hvor resten er afsluttet fra. Årgang 2009 Årgang 2009 afsluttede folkeskolen i juni 2009, og det er således deres resultater, som afsnittet om karakterer bygger på. 3,49% af årgang 2009 havde ved opgørelsen i oktober 2009 afbrudt et uddannelsesforløb. I faktiske tal drejer dette sig om 11 elever, som fra studiestart i august til oktober (1.kvartal) har foretaget omvalg. Fremskrevet med et år ville dette give en frafalds/omvalgsprocent på 13,96%. Tabel 32 viser en samlet opgørelse over, hvor Ishøjs 16 –21-årige er placeret pr. 1. oktober 2009.

Tabel 32: De 16 –21-åriges placering

Alder 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år Hovedtotal Procentvis fordeling

Hovedplacering

Andet, herunder andre ungdomsuddannelser

2 9 37 31 30 27 136 8,2%

Arbejde

8

18

28

29

22

105 6,4%

Produktionsskole

5 12

10

10

5

6

48 2,9%

Ukendt

1

2

2

4

10

19 1,1%

Erhvervsuddannelser

37 74

93

94

102

107

507 30,7%

Grundskole (10.kl. eller efterskole)

130

31

11

6

2

3

183 11,1%

Gymnasiale uddannelser

132

179

139

138

97

64

749 45,4%

Videregående uddannelser

2

8

19

11

40 2,4%

Hovedtotal 312 338 343 373 341 306 2011 100%


42

Yderste højre kolonne viser i procent, hvordan de 16 – 21-årige er fordelt. Tallene for de enkelte årgange er i faktiske tal, og bygger på de elever, der er registreret hos UU:Center Syd. Samlet var der pr. 1/1-2009 1.821 16-21 årige i kommunen, så tallet i tabellen er et reelt udtryk for de unges placering pr. 1/10-2009. Det samlede antal i denne aldersgruppe varierer hele tiden.

Målet om de 95%

I Kvalitetsrapport 2007 blev det nævnt, at denne type rapport ser på input og output i skolevæsenet. Input forstået som ressourcer og rammebetingelser og output i form af læseresultater, afgangskarakterer og overgang til ungdomsuddannelser. Det sidste element, der mangler at blive belyst, er outcome. Det skal forstås på den måde, at det ikke er et mål i sig selv, at starte på en ungdomsuddannelse. Målet er først nået, når man har gennemført. Regeringens målsætning er, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. For Ishøj er dette tal aktuelt 75-80%. Tallet opgøres af UNI-C på baggrund af, hvordan ungdomsårgangen, som afsluttede 9. klasse i 2007, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i 2007. Kommunens tal opnås derved på baggrund af en forventning om, hvad uddannelsesmønstret vil være 25 år frem i tiden. En fremskrivning af 2007-tallene er ikke urealistisk, men med denne opgørelsesmetode forholder man sig ikke til det succeskriterium, der handler om, hvor lang tid man er om at få en ungdomsuddannelse, som også er grundlaget for, hvornår målet om en gennemførelsesprocent på 95% kan nås. Det er forventeligt, at en elev der påbegynder en ungdomsuddannelse afslutter denne inden for en periode på 5 år. Med år 2 af forløbsundersøgelsen (der bygger på tal fra UU:Center Syd) er det muligt at følge afgangsårgangenes vej igennem uddannelsessystemet. Tabellen nedenfor viser, hvor mange af eleverne fra afgangsårgang 2005 og 2006 der har gennemført en ungdomsuddannelse efter henholdsvis 4 og 3 år efter afsluttet folkeskole.

Tabel 33: Gennemførelse af ungdomsuddannelse

Afgangsårgang Antal afgangselever, stadig i UU’s system

Gennemført ungdomsuddannelse (EUD eller gymnasial)

Gennemført i procent, pr. oktober 2009

2005 152 85 56%

2006

(korrigeret for omvalg efter første udd.år)

149 80 54%

For tabel 33 gælder, at procenten er regnet på baggrund af de elever, der er registreret i UU’s system. I 2005 gik 296 elever ud af folkeskolen i Ishøj, samme tal for 2006 er 313. De elever, der ikke er med i denne statistik er registreret hos andre UU-centre, eller ikke registreret, da de kan være på arbejdsmarkedet som ufaglærte.


43

Der arbejdes på, at det via Danmarks Statistik bliver muligt, at følge præcis de elever, der gik ud af en folkeskole i Ishøj Kommune. Dette vil give det reelle tal for, hvor høj gennemførelsesprocenten er for Ishøj kommunes afgangselever. Fordelt på årgange opgøres tallet for gennemført ungdomsuddannelse på baggrund af cpr-numre. Det vil sige, at nedenstående opgørelse bygger på alle de 17-21-årige, der havde bopæl i kommunen pr. 1/10-2009.

Tabel 34: Gennemført ungdomsuddannelse, alle 17-21-årige

Alder 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år

Hovedtotal 314 306 317 288 250

Gennemført en ungdomsudd. 0 19 94 125 110

Gennemført en ungdomsudd. i % 6,2% 29,7% 43,4% 44,0%

Vurdering og anbefaling Som det ses i tabel 31 er der 28,29% af årgang 2005, der har foretaget omvalg eller fravalg efter 5 år i uddannelsessystemet. Jo flere omvalg eleven foretager, desto længere vil vedkommende være om at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette spiller også ind på, hvor mange procent af en årgang der gennemfører indenfor 25 år. For at kommunen kan nærme sig Regeringens mål om 95% er det nødvendigt, at der sættes mål for, hvor mange der gennemfører en ungdomsuddannelse inden for 5 år efter endt folkeskole.


44

Kapitel 6: Kommunale indsatsområder

De to kommunale indsatsområder, der er i fokus i denne kvalitetsrapport, er læsning og udviklingen af skolernes biblioteker på baggrund af Pædagogisk Udviklingscenters (PUC) lukning.

Læsning

I Ishøj kommune er læsning et indsatsområde fra vuggestue til 10. klasse, så ”den røde tråd” bliver skabt. Dette afsnit omhandler de tiltag, der er iværksat på området. På skoleområdet er følgende iværksat:

Indsamling af læseresultater i 1., 2. og 6. klasse og vurdering af nye prøver

Læseplan for sprog og læsning 0 – 17 år

Lærernes kompetenceudvikling

Fokus på læseforståelse Nedenstående model viser de processer, der sættes i gang med en så omfattende satsning fra teknisk læser til forståelseslæser:

Som det ses i modellen sker indsatsen på flere niveauer: På klasseniveau (læsetest), på skoleniveau (læseplan) og på ’forvaltningsniveau’ (kompetenceudvikling, der planlægges og udbydes via CBU). Resultatet af disse indsatsområder og processer skal kunne ses på elevernes prøveresultater (fsa og fs10), og give eleverne bedre kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Status Tabellerne viser skolernes og kommunens samlede gennemsnit for læseprøverne OS64 (1. klasser) og OS120 (2. klasser) taget i maj 2009. Tallene i parentes viser sidste års resultat.

Tabel 34: 1. klassetrin maj 2009. Læseresultater fra Ordlæseprøven OS64

Indsatsområde Processer Resultater

• Læsetest - Læsefremmende materialer

• Læseplan for sprog og læsning

• Læseforståelse - læse for at lære - pilotforsøg 4 kl. Videncenter for læsning

• Kompetenceudvikling - kurser - aktionslæring - netværk

FRA TEKNISK LÆSER FORSTÅELSESLÆSER

Didaktiske drøftelser på skoleplan, klasseplan, kurser:

- møde med ledelse, læsekonsulent og læsevejledere

- klasse/læsekonferencer - det enkelte team drøfter ansvar for

læsning

Didaktiske drøftelser om: • Faglige mål:

Læring, undervisning

• Metodemål : Læsestrategier Cooperative learning Klasseledelse Læringsstrategier ……..

Succes for alle

Større læseforståelse i alle fag

Gennemføre en ungdoms - uddannelse


45

Skolenavn Hurtig og sikker i % Langsom og sikker i % Usikker i %

Ishøj Skole 89 %(88%) 5 %(13%) 5 %(0%)

Vibeholmskolen 76 %(88%) 17 %(8%) 7 %(4%)

Gildbroskolen 72 %(65%) 12 %(30%) 16 %(5%)

Strandgårdskolen 83 %(64%) 12 %(15%) 5 %(21%)

Vejlebroskolen 78 %(49%) 16 %(37%) 7 %(15%)

2009 Kommunen 80% 13% 7%

2008 Kommunen 72 % 21 % 8 %

2007 Kommunen 73 % 20 % 7 %

2003 Kommunen 48 % 21 % 31 %


46

Tabel 35: 2. klassetrin maj 2009. Læseresultater fra Sætningslæseprøven OS120

Skolenavn Hurtig og sikker i % Langsom og sikker i % Usikker i %

Ishøj 88 %(80%) 12 %(16%) 0 %(4%)

Vibeholmskolen 82 %(93%) 18 %(5%) 0 %(2%)

Gildbroskolen 65 %(71%) 25 %(24%) 11 %(6%)

Strandgårdskolen 51 %(58%) 29 %(27%) 20 %(15%)

Vejlebroskolen 63 %(62%) 21 %(32%) 16 %(6%)

2009 Kommunen 70% 21% 9%

2008 Kommunen 71 % 22 % 7 %

2007 Kommunen 70 % 16 % 14 %

2003 Kommunen 50 % 22 % 28 %

For både 1. og 2. klasser sker der en markant udvikling i kommunens læseresultater fra 2003 til 2009. Herefter tegner der sig et billede af en begyndende status quo. Det er værd at bemærke, at gruppen af ”usikre læsere” er faldet med to tredjedele fra 2003 (28%) til 2009 (9%). Der er forskelle skoler og klasser imellem. Årsagerne hertil drøftes på møder med skolens ledelse, skolens læsevejledere og kommunens læsekonsulent, hvorefter relevante tiltag sættes i gang, og de gode historier deles.

Tiltag, der er medvirkende til denne positive udvikling i læsefærdigheder er: En ændret læse-skriveundervisning i indskolingen

Læreres deltagelse i et flerårigt DSA-kursus, kurset ”Sprog og fag” og det obligatoriske 40 timers kursus ”Dansk i indskolingen” udbudt af Ishøj Kommune

Tiltag på skolerne fx: læsevejleder, kollegavejledning, teamtimer, trelærerordning, læseløft

Rådgivning og vejledning fra kommunens konsulenter, tale-hørepædagoger, sundhedsple-jersker

Læsegrupper i børnehaven

Midler afsat til læsefremmende tiltag Mål for 2008/09 var:

At øge andelen af ”hurtige og sikre læsere” til 80 % for både 1. og 2. klasse. Dette mål er opfyldt for 1. klassernes vedkommende, men ikke for 2. klasserne

At øge andelen af de hurtigste og sikreste læsere (indenfor kategorien ”hurtig og sikker”) til 15 %. Dette mål er opfyldt for 1. klasses vedkommende, men endnu ikke for 2. klasserne


47

Mål for 2009/2010:

At øge andelen af ”hurtige og sikre læsere” til 80% i 2. klasserne

At øge andelen af af de hurtigste og sikreste læsere (indenfor kategorien ”hurtig og sikker”) til 15 % for 2. klasserne

Tekstlæsning 6. klasse

Resultaterne er fordelt på læsning af tre teksttyper: Læsning af faglig tekst, punktlæsning med særligt formål (hverdagstekster) og læsning af skønlitterær tekst (ældre tekst). Prøverne afholdes i efteråret. For de enkelte prøver er resultaterne fordelt i følgende kategorier:

G1: Godt læsetempo og sikre resultater

G2: Langsomt læsetempo og sikre resultater

G3: Godt læsetempo og noget svingende resultater

G4: Langsomt læsetempo og noget svingende resultater

G5: Svingende læsetempo og meget usikre resultater

Tabel 36 a,b,c: Læseprøve, 6. klasse, oktober 2008

Læsning af en faglig tekst (”Gedden”)

G1 G2 G3 G4 G5

Ishøj Skole 10% 0% 70% 10% 10%

Vibeholmskolen 2% 0% 52% 6% 40%

Gildbroskolen 5% 0% 50% 0% 45%

Strandgårdskolen 0% 0% 21% 0% 79%

Vejlebroskolen 0% 0% 47% 8% 46%

Ishøjnorm 2008 4% 0% 52% 5% 40%

Ishøjnorm 2007 1% 0% 48% 6% 45%

Landsnorm 1997 5% 0% 55% 11% 29%


48

Punktlæsning med særligt formål (”Nødhjælp”)

G1 G2 G3 G4 G5

Ishøj Skole 0% 0% 100% 0% 0%





Ishøjnorm 2008 3% 2% 73% 13% 9%

Ishøjnorm 2007 2% 0% 75% 16% 7%

Landsnorm 1997 3% 1% 70% 16% 10%

Læsning af skønlitterær tekst (”Nybyggerne i Canada”)

G1 G2 G3 G4 G5

Ishøj Skole 45% 0% 45% 0% 10%





Ishøjnorm 2008 16% 1% 45% 12% 27%

Ishøjnorm 2007 8% 3% 48% 10% 31%

Landsnorm 1997 20% 5% 45% 14% 16%

Status Der kan spores en lille fremgang, men det samlede læseresultat for Ishøj Kommunes 6. klasser i forhold til landsnormen (1997) viser stadig for stor andel elever i G5 ”elever som ikke magter at læse en tekst af denne sværhedsgrad” ved læsning af faglig og skønlitterær tekst. Dette følges tæt af læsekonsulenten i samarbejde med skolens ledelse og læsevejlederne. Mål for 2009/2010:

At andelen i G5 mindskes til 30% ved læsning af faglig tekst ”Gedden” (mod nuværende 40%)


49

At andelen i G5 mindskes til 20% ved læsning af skønlitterær tekst ”Nybyggerne i Canada” (mod nuværende 27%)

Overvejelser over prøvevalg De to læseprøver der tages (OS 64 og OS120) måler primært den tekniske læsning og sekundært læseforståelsen. På landsplan er den generelle udfordring, at eleverne klarer de tekniske læseprøver i 1. og 2. klasse virkelig flot, men de gode læseresultater har endnu ikke smittet af på resultaterne på mellemtrinnet. Det giver anledning til at overveje hvorvidt, der på landsplan skal fokuseres mere på forståelsesdelen, selvom det vil betyde at eleverne langsommere bliver tekniske læsere. Klasser fra Ishøj Kommune deltager i afprøvning af nye læse/skrive/staveprøver fra børnehaveklasse til 6. klasse samt udmøntningen af den efterfølgende landsnorm. Disse læseprøver vægter forståelsesdelen meget højt. Det skal afklares, hvilke prøver der skal tages i her i kommunen.

Læseplan for sprog og læsning - en vej til øget læseglæde og bedre læsere i Ishøj Center for Børn og Undervisning har i 2009 udarbejdet en ”Læseplan for sprog og læsning”, som er et af mange tiltag, der skal give børnene nøglen til at kunne læse og forstå tekster. Det overordnede mål for læseplanen er, ”at alle børn og unge udvikler sprog- og læse/skrivekompetencer, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til personlig udvikling, ungdomsuddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet.” Læseplanen skal give den røde tråd omkring læsning. I læseplanen er der dels obligatoriske opgaver som institutioner, dagplejen og skolerne skal følge, og dels ideer som de kan vælge. Hver skole har sin egen læseplan, som er offentliggjort på skolens hjemmeside. Læseplanerne lever op til de obligatoriske punkter, der er i den kommunale læseplan; for eksempel har alle beskrevet deres indsats for ”At læse for at lære” og beskrevet læsevejledernes rolle. Ud over de obligatoriske punkter har skolerne sat deres eget præg på læseplanen, så den bliver et levende dokument. Derudover har alle skoler på forskellig vis valgt at arbejde med ”Læsestund/læsetid/stjernestund”. Fokusområde: Læseforståelse ”At læse for at lære” – et fortløbende projekt Alle skoler i Ishøj har fokus på ”At læse for at lære”, så ansvaret for læsning deles mellem dansklærerne og faglærerne. Målet er, at eleverne bliver bedre til at læse og forstå fagtekster i alle fag. Skolernes ledelser er ansvarlige for, at det enkelte team drøfter ”læsning i alle fag” på minimum to årlige teammøder, ligesom dette skal beskrives i årsplanerne. Læseforståelsesprojekt under Nationalt Videnscenter for Læsning Projektet, som er finansieret gennem en bevilling fra Undervisningsministeriet, løber over tre år med start efterår 2008 og afslutning juni 2011. På landsplan deltager 2 klasser i projektet, heraf en 4. klasse fra Vibeholmskolen. Det overordnede formål er at generere viden om undervisning i læseforståelse, som fremmer læseforståelse og foregriber læseforståelsesvanskeligheder for alle elever – herunder elever med dansk som andetsprog og elever med svage sproglige forudsætninger. Projektet afsluttes i juni 2011 med skriftlig og mundtlig formidling af projektets resultater.


50

Skolebiblioteket som læringscenter i Ishøj

Status I sommeren 2008 blev PUC (Pædagogisk Udviklingscenter) nedlagt, og materialerne blev fordelt mellem de forskellige skolebiblioteker. En del af de opgaver der tidligere blev løst på PUC bliver nu løst på de enkelte skolebiblioteker. Det beløb i budgettet, der blev brugt til indkøb af enkelteksemplarer af bøger til skolebibliotekerne, er blevet fordelt til de enkelte skolebiblioteker. Den 1. november 2008 blev der ansat en skolebibliotekskonsulent på halv tid. Der er i samarbejde med Ishøj Folkebibliotek og en stor gruppe af andre skole- og folkebiblioteker i Storkøbenhavn indgået en indkøbsaftale med OBL (Odense Biblioteks Levering). Dette giver decentral medbestemmelse, men også øget administrationsarbejde.

Skolebiblioteket som Læringscenter – en vision Det er målsætningen, at udvikle skolebibliotekerne til læringscentre, som skal blive en central del af skolernes læringsmiljø. En visionsplan, som skal gælde for 2009 – 2012, er under udarbejdelse. Læringscentrets team er skolebibliotekarer og it-vejledere. Skolebiblioteket som læringscenter samarbejder med elever, lærere og ledelse om at skabe de bedste forudsætninger for undervisning og læring. Skolebiblioteket som læringscenter understøtter folkeskolens formål, og medvirker til at realisere skolens læringsgrundlag og indsatsområder, ved at handle aktivt, udviklende og formidlende i forhold til:

Elevernes læring

Kvalificering af lærernes forberedelse og undervisning

Skolens pædagogiske, kulturelle og faglige udvikling

Fokus og omdrejningspunkt for skolebibliotekets virksomhed er kvalificering af elevernes læring. Den endelige og detaljerede definition på, hvad skolebiblioteket som læringscenter er, må tolkes, præciseres og videreudvikles på den enkelte skole gennem begrundede valg og prioriteringer. Det betyder, at skolebiblioteket som læringscenter:

Varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser

Stiller fysiske og digitale læringsressourcer til rådighed for undervisningen og den enkelte elevs alsidige, personlige og faglige udvikling

Fungerer som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø

Tilbyder et inspirerende læringsmiljø, der opfordrer til nysgerrighed og fordybelse, samt viser nye veje og muligheder

Medvirker til at samle og formidle skolens arbejde med målsætninger og skoleudvikling, samt inspirere til nye udviklingstiltag

Samarbejder med folkebiblioteket og giver eleverne indsigt i folkebibliotekets muligheder


51

Vurderinger og anbefalinger Det anbefales, at skolebibliotekskonsulenten beskriver hvilke kompetencebehov, der er i forhold til udvikling af læringscentre. Det anbefales, at hver skole undersøger, hvordan kendskabet er til Læringscenterets ressourcer. Det anbefales, at der føres statistik over hvordan Læringscenterets ressourcer bruges. Det gælder både it-programmer, bøger, spil mm og naturligvis personale.

IT-pædagogiske udfordringer og tiltag

” Billedet af den it-forskrækkede folkeskolelærer hører fortiden til. It er kommet ind i undervisningen i folkeskolen, og lærere oplever et positivt udbytte ved at bruge Internettet og andre it-redskaber – blandt andet fordi det motiverer eleverne. Den næste udfordring ligger dog klar. For brug af it i folkeskolen er ikke alene et mål i sig selv. It skal også være en faglig løftestang og højne kvaliteten i undervisningen. Men udfordringen i at bruge it bevidst som et fagdidaktisk redskab til at nå eleverne så de lærer mest muligt, har mange skoler og kommuner endnu ikke løst”

Sådan skriver Evalueringsinstituttet på baggrund af en stor undersøgelse (EVA, 2008). I Ishøj er det også skridtet fra at kende IT, til at bruge IT så det understøtter den enkelte elev, metode og fag, der er nødvendigt.

Der er prioriteret, at der både er software og online materiale, der kan bruges i fagene på forskellige klassetrin. Mikroværkstedets målrettede pædagogiske og fagdidaktiske programmer er i år blevet gjort tilgængelige til download for både elever og lærere. Det gør, at der hjemme kan følges op på skolearbejdet med f.eks. CD-ord6. Således har eleverne gode muligheder for at forberede sig med de samme programmer, der findes på skolen. Lærerne kan frit installere forskellige programmer på deres hjemme-pc, blandt andet Smart Board programmer. Det er muligt for både lærere og elever at bruge online materialer med Internetopkobling. Der abonneres ligeledes på streamingssider, naturfaglige sites, leksika, online aviser, databaser, DR’s læringsunivers og andre generelle læringssites. Det er målet, at alle fag og trin skal være dækket af enten online materiale eller software.

Vurdering og anbefalinger

Udfordringen ligger to steder. 1: at få udbredt kendskabet til materialerne og metoderne til at bruge dem. 2: at få opbygget IT-systemer der virker, så lærere og elever har tillid til at bruge materialerne.

Det anbefales, at samspillet mellem den pædagogiske og den tekniske IT-udvikling gøres bedre f.eks. ved at lave testmiljøer hvor nye undervisningsprogrammer afprøves og at IT-kurser knyttes tættere til fagene. Det anbefales, at der laves en samlet online oversigt over materialer, manualer og downloadmuligheder.


52

Bilag: Skolernes arbejde med handlingsplanen

Ishøj Skole, Vibeholmskolen, Gildbroskolen, Vejlebroskolen, Strandgårdskolen og Ishøj 10. klassecenter er blevet bedt om, at gøre status på arbejdet med handlingsplanen fra 2008. Her bringes skolernes besvarelser. Skole: Ishøj Skole

Tema: IT

Initiativer: Alle lærere har fået et kort introduktionskursus i CD-ord 6, således at alle har et grundlæggende kendskab til programmets muligheder. For at eleverne kan få kendskab til CD-ord 6, skal der i hver klasse laves et kursus/undervisningsforløb, hvor CD-ord 6 indgår. For de elever for hvem CD-ord 6 har speciel relevans, benyttes det i undervisningen og forældrene til disse elever får tilbudet om at få en DVD med hjem hvor bl.a. CD-ord 6 indgår. Programmet kan således installeres på hjemmets computere. Link til gratis downloading af CD-ord 6 er lagt på ForældreIntra. Resultater: Der er mange elever der allerede nu har kendskab til CD-ord 6 og benytter det i undervisningen og/eller som støtte til at lave lektierne. Der eksperimenteres med SMART-boardet muligheder. Elevernes brug af SMART-boardet i frikvartererne øger denne eksperimeteren, og giver en læring fra elev til elev.

Tema: Mål for læsning og matematik

Initiativer: Der er udarbejdet læseplaner for sprog og læsning, samt læseplan for matematik. For at rette yderligere fokus på læsning indføres der det sidste halvår af skoleåret 09/10 en ”morgenlæsestund” hver morgen på 20 minutter. Derudover har vi i dette skoleår haft en pædagogisk dag, hvor vi havde fokus på ”Læse for at Lære” og Cooperative Learning”. Resultater: Læseplanerne for sprog og læsning, samt læseplan for matematik er indarbejdet i klassernes årsplaner. ”Læse for at Lære” og ”Cooperative Learning” er ved at blive implementeret i undervisningen. En del af forældrene lytter til læsevejlederens råd og vejledning om hjemmets betydning for deres barns læseudvikling. Vi kan mærke en opbakning fra en del forældre til dette arbejde

Tema: Årsplaner

Initiativer: Med udgangspunkt i den fælles vejledning er Ishøj Skoles årsplanskoncept tilrettet så det lever op til den vejledning der er udarbejdet. Bl.a. skal IT-området beskrives selvstændigt, men også de andre områder indgår i årsplanen. Resultater: Ved ledelsens gennemlæsning af årsplanerne kan vi se at vejledningens fokusområder er beskrevet i klassernes årsplaner. Nogle områder er tydeligt beskrevet, mens andre ligger implicit i de planlagte tværfaglige og fagfaglige forløb.

Tema: Evaluering

Initiativer: Et af lærermøderne i løbet af efteråret 2009 omhandle temaet ”evaluering af selve undervisningen”. Fem lærere deltager på kommunens kursus i ”vejledning af kollegaer”. Resultater: Ved evalueringen af temadagen, vil der fremkomme mere konkrete resultater.

Tema: Overgang til ungdomsuddannelser

Initiativer: Det tætte samarbejde mellem klasselæreren i afgangsklasserne og UU-vejlederen bibeholdes. I samarbejdet taler man sig frem til hvordan den enkelte elevs videre uddannelsesforløb bør være. UU-vejlederen deltager også i en af afgangsklassernes skole/hjemsamtaler.

Ved elevens frafald skal ungdomsuddannelsen kontakte UU med henblik på at fastholde den


53

unge i uddannelsessystemet. Resultater: Ved fastholdelse af de unge i erhvervsuddannelserne er det problematisk, at der ikke er nok af praktikpladser. Det er med til at skabe frafald.

Tema: Fravær

Initiativer: I forbindelse med CBUs udmelding om ekstraordinær frihed er der strammet op m.h.p. imødekommelse af forældrenes ansøgning om ekstraordinær frihed. Vi har en høj grad af gennemførsel af undervisningen ved lærernes fravær. Fokus rettes mod bibeholdelse af dette. Ledelsen vil som hidtil have fokus på den enkeltes medarbejders sygefravær. og indgår individuelle aftaler med den enkelte medarbejder, hvis der er behov for at lette arbejdspresset i en periode. Resultater: I tilfælde af at forældres ansøgning om ekstraordinær frihed ikke bliver imødekommet, tager de fleste forældre deres barn fri fra skole alligevel. Fraværet registreres derfor som ulovligt. Over 98 % af de planlagte lektioner læses. Fokuseringen har betydet at vikarbudgettet overskrides.

Skole: Vibeholmskolen

Tema: IT

Initiativer: Tre IT-koordinatorer får timer under Læringscenteret Koordinatorerne gennemfører obligatoriske interne kurser for elever og lærer i CD-ord 6, Smartboard o.m.a.. Resultater: Omkring CD-ord 6 er det stadig så nyt, at erfaringerne er sparsomme. Smartboard benyttes mere og mere som en naturlig del af undervisningen i de klasser, hvor der nu er monteret Smartboards.


Initiativer: Der er læsekonferencer med hele teamet en gang om året, med deltagelse af læsevejleder og ledelse, hvor der er fokus på læsning i alle fag. (se læsehandleplan). Klassens testresultater drøftes også og der laves en handleplan for den kommende periode. Dette drejer sig i øjeblikket hovedsageligt om læsning. Læseplan for matematik er under udarbejdelse. Resultater: Der er tydeligt meget større fokus på læsning i alle fag.

Tema: Årsplaner

Initiativer: Vibeholmskolens traditionelle skriftlige vejledning for årsplaner er blevet redigeret og målrettet med udgangspunkt i den udarbejdede ”Fælles vejledning”. Er lagt ud på Lærerintra. Resultater: Årsplanerne afleveres ultimo september. Teamsamtalerne med ledelsen har årsplanerne som et af fokuspunkterne. Disse samtaler afholdes i perioden oktober – december.

Tema: Evaluering

Initiativer: Ledelsen gennemfører walk-through i udvalgte klasser og der er sendt to lærere på kollegialt supervisionskursus Resultater: Erfaringer med sparring og indblik i egen undervisningspraksis.


Initiativer: Efter aftale med UU-vejlederen, foregår en del aktiviteter på skolen med det formål at give eleverne orientering om deres muligheder efter skolen.


54

Resultater: De allerfleste af Vibeholmskolens elever fortsætter stadig ud i uddannelsessystemet.

Tema: Fravær

Initiativer: Elever: Problematikken er behandlet på et SB-møde og et tværfagligt distriktsmøde. Der bliver sendt besked til hjemmet ved fravær over 4 dage. Der holdes tæt kontakt med forældre, der har børn med større klatvis eller vedvarende fravær. Der indkaldes til samtaler, hvis det er bekymrende. Hvis dette ikke afhjælper fraværsproblematikken, underrettes familieafdelingen. Ved ansøgning om fritagelse fra undervisning (ferie eller andet) gøres der opmærksom på, at ferie bør afholdes uden for skoletiden og der udleveres en skrivelse med yderligere begrundelser for at undgå fravær Personale: Vi er opmærksomme på, at vi drager omsorg for personalet. Vi har to netværkspersoner. Der afholdes omsorgssamtaler ved bekymrende fravær og der udarbejdes handleplaner med udgangspunkt i den enkeltes situation. . Resultater: Sygefravær er ikke steget og holdes stadig på et acceptabelt lavt niveau.

Skole: Gildbroskolen

Tema: IT

Initiativer: Alle elever har arbejdet med programmet CD-ord. Kursus til nye smartboardlærere og mulighed for kurser til nuværende smartboardlærere. Resultater: Brug af CD-ord er indskrevet som deldisciplin i Junior PC-kørekortet. Der afsættes tid til fagteam til fælles udvikling af kompetencer.


Initiativer: I alle klasser (0.-9.) holdes konferencer, hvor der på baggrund af klassens evalueringsresultater planlægges kommende mål for klassen og den enkelte elev. Læsekonferencer med fokus på læse- og staveudvikling afholdes på alle årgange med deltagelse ledelse, dansklærer, matematiklærer og relevante faglærere, hvor læsevejlederen vejleder i brugen af forskellige læsestrategier og giver forslag til relevant undervisningsmateriale til elever med særlige udviklingsbehov. Uddannelse af matematikvejledere påbegyndes. Resultater: Flere læsestrategier kommer i brug i klasserne i fagene, og der er kommet opmærksomhed på at læsning indgår i alle fag, hvor de forskellige læsemåder indlæres. I flere klasser ses opslag med de 3 forskellige læsemåder, som eleverne kan bruge til at lære at læse på den mest hensigtsmæssige måde.

Tema: Årsplaner

Initiativer: Teamene har fået den fælleskommunale vejledning.

Resultater: Skolen har indføjet de nye områder i den tidligere vejledning, og årsplanerne er udarbejdet efter den nye vejledning, samtidig er teamenes samarbejde omkring årsplanen et punkt på dagsordenen på ledelsens samtale med alle klasse- og årgangsteam.

Tema: Evaluering

Initiativer: Ledelsen afholder samtaler med alle klasse/årgangsteam, hvor evalueringen af undervisningen drøftes.

Resultater: De forskellige team evaluerer undervisningen på møderne og indretter forskellige læringsmiljøer for at understøtte forskellige elevers læringsstil.


Initiativer: UU-vejlederen,, ledelsen og klasselærerne i udskolingen har et tæt samarbejde om de


55

enkelte elever, for at sikre en god overgang til ungdomsuddannelse. Resultater: Der holdes møder mellem de forskellige parter, og UU-vejlederen er med på forældremøder for at skabe et netværk omkring de unge.

Tema: Fravær

Initiativer: I samarbejde med skolebestyrelsen er der udarbejdet en fraværspolitik for elever, og ved ansøgning om ekstraordinært frihed, begrundes beslutningen ud fra elevens øvrige fravær, en samtale med klassens lærere og frihedens formål.

Resultater: Ved afslag på ansøgning på ekstraordinær frihed, udbeder en del forældre sig en samtale, som oftest ender med at forældrene giver udtryk for at de ikke vil søge ekstraordinær frihed en anden gang.

Skole: Vejlebroskolen

Tema: IT

Initiativer: CD-ord 6 bliver brugt i forbindelse med den faglige specialundervisning – samtidigt bliver den brugt i forbindelse med danskundervisning i indskolingen. SMART-Board er integreret i 6 & 7 klasserne i faget dansk. Det bliver brugt delvist i de andre fag på trinnene. I øjeblikket bliver det tilstræbt at alle lærerne på 5 trin kommer på kursus, med henblik på at få udbredt brugen af SMART-Board til alle fag. Resultater: CD-ord 6 bliver brugt af de elever der har brug for det. Eleverne i indskolingen stifter bekendtskab med det. De trin der har SMART-Board bruger det aktivt, både hvad angår multimediefunktionerne og elevernes udforskning. Brugen af board tilstræbes udbredt til samtlige boglige fag


Initiativer: For at fremme læselysten arbejder vi med forskellige læsefremmende initiativer såsom læsestund 3 gange ugentligt 20 min. som start på dagen og ”læse for at lære”. Der testes i alle klasser i forhold til elevernes læse- og staveudvikling og der afholdes læsekonferencer med ledelse og læsevejledere for alle årgange. Læsevejlederne rådgiver lærerteamet i anvendelse af særlige materialer i forhold til specifikke vanskeligheder hos eleverne. Matematik: Læseplanen for matematik er netop udarbejdet, men den er kun delvist taget i anvendelse, idet det er besluttet, at samtlige elever testes årligt vha. MAT 1-9 og "matelevplan". Disse diagnosticerende prøver giver et overblik over elevernes svage og stærke sider. Resultater: Af læsetestenes resultater er det mærkbart, at der er sket forbedringer i forhold til sikkerhed i læsning på et tidligere tidspunkt i skoleforløbet. Samtidig fornemmer vi en større læselyst hos eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet. ”Læse for at lære” bliver stadig mere integreret i lærernes undervisning. Lærerne skal i deres årsplaner beskrive hvor og hvordan de arbejder med metoden. Matematik: Vi afventer resultater af testmaterialet, for at kunne bruge disse målrettet i forhold til elevers vanskeligheder.

Tema: Årsplaner

Initiativer: Der har fra ledelsens side været stillet krav til indholdet af årsplanerne for skoleåret 09/10. Disse indholdsmæssige krav har taget udgangspunkt i både forvaltningens ønsker til indhold, men også ledelsens fokus på samarbejde omkring det tværfaglige samarbejde klasserne imellem. Der ses også på klassernes sociale mål, organiseringen af undervisningen & evalueringsformerne på trinnet. Årsplanerne forventes publiceret på ForældreIntra. Der er i år ikke stillet krav til rammerne for denne publicering. Resultater: Resultaterne kan først evalueres under de samtaler ledelsen skal foretage med


56

teamene senere på året.

Tema: Evaluering

Initiativer: Evaluering mellem ledelse og lærerteam foretages i det daglige arbejde, det sker når ledelsen er forbi teammøder, samt i den årlige indkaldte samtale mellem team og ledelse. Til det indkaldte møde har ledelsen meddelt at den vil sætte fokus på årsplanerne. Resultater: Resultaterne kan først evalueres under de samtaler ledelsen skal foretage med teamene senere på året


Initiativer: UU-vejleder har et nært samarbejde med klasselærerne i overbygningen. Dette især i 9. klasserne, hvor der arbejdes på at få alle eleverne videre i uddannelsessystemet. Resultater: Den høje overgangsfrekvens bliver fastholdt.

Tema: Fravær

Initiativer: Der er af ledelsen sat fokus på elevfravær. Der skal arbejdes med ensartet indberetning fra lærer til ledelse/sekretær og fokus på elevernes fravær i løbet af den enkelte skoledag. Samtidigt arbejdes der på en måde at få sat fokus på elevfravær i årgangsteamene. Der skal ses på bedre kontakt med elever og forældre omkring det ulovlige fravær. Der er i år udarbejdet princip og handleplan for vikardækning, dette for at synliggøre grundlaget for hvordan der vikardækkes. Ledelsen har øje på både trivsel blandt lærerne, samt det arbejdsrelaterede fravær. Resultater: Resultaterne omkring arbejdet med elevfravær kan først vurderes i foråret. Vikardækningen har fået retningslinjer, dette skulle gerne formindske antallet af aflyste timer. Det arbejdsrelaterede fravær blandt personalet forventes at være lavt i den nære fremtid.

Skole: Standgårdskolen

Tema: IT

Initiativer: Fået besat den vakante it-vejlederstilling august 08 Fået Active Board i alle klasselokaler It-vejlederne har holdt ”tænd og sluk” kursus for alle årgangsteam Kurser i aktivboard i løbet af skoleåret 09/10 samt fokus på aktivboard i de enkelte fag i alle fagteam Resultater: Ved runder på skolen ses Active Board meget ofte i brug


Initiativer: Fortsat læse- og matematikkonferencer med deltagelse af ledelsen, fået besat vakant læsevejlederstilling, mere tid til matematikvejlederne, fortsat arbejde med læsning i alle fag, sprog- og fagkursus for alle nyansatte i 08/09 Resultater: Fortsat fremgang i læseresultater, iværksat stærkt fokus på matematik ved forløb med matematikvejledere på flere årgange

Tema: Årsplaner

Initiativer: Fortsat skrivelse med krav til teamets årsplan – vejledning fra CBU uddelt og lagt på Intra Resultater: årsplaner afleveret 30/9 på baggrund af skrivelsen, drøftes på teammøder med ledelsen


57

Tema: Evaluering

Initiativer: Fortsat aktionslæring 2 forløb pr. team i år, rundgang, krav til årsplan, fokus på

vejledernes rolle udover det fagdidaktiske

Resultater: følges løbende, drøftes på teamsamtaler


Initiativer: konstateret behov for øget fokus på dette område, mange i afgangsklasserne med

særlige behov herunder mange nye modtageklasseelever

Resultater: endnu ingen

Tema: Fravær

Initiativer: drøftet på PR og i skolebestyrelse flere gange, øget fokus, generel opstramning

Resultater: se statistik

Skole: Ishøj 10. klassecenter

Tema: IT

Initiativer: Eleverne er blevet præsenteret for CD-ord og elever for hvem det er relevant benytter det, derudover har nogle elever lånt C-pen. Alle lærerne kan bruge SMARTBoarde og der er afholdt lokale kurser og fagteamene udveksler erfaringer. Eleverne laver i et vist omfang deres fremlæggelser på Smartboardet. Resultater: Meget undervisning bliver gennemgået via smartbordet, også fremvisning af film, billeder, illustrationer, henvisning til hjemmesider og meget andet. I alle klasser findes en trådløs mus samt et trådløst tastatur, som kan gå på skift mellem eleverne, så de kan arbejde med smartboardet direkte fra deres plads.


Initiativer: I forbindelse ”læsning i alle fag” er fokus på læsning styrket. F. eks bliver større matematikopgaver gennemgået i klassen med vægt lagt på læseforståelsen af teksten. Nogle gange med hjælp fra DK2-læreren. Ved skoleårets start testes eleverne i dansk og matematik, resultaterne danner grundlag for tilrettelæggelsen af undervisningen. I dansk udføres læsetræning. Læsekonsulenten har bistået med kursusvirksomhed. Resultater: Større afleveringsprocent af opgaverne.

Tema: Årsplaner

Initiativer: Ikke gennemført. Resultater: -

Tema: Evaluering

Initiativer: Delvist. Resultater: -


Initiativer: samme procedure som tidligere år; et løbende tæt samarbejde med UU vejlederen, eleverne og forældre.


58

Resultater: Fastholdelse af den store overgangsfrekvens

Tema: Fravær

Initiativer: I januar 2009 skiftedes til Tabulex fraværsregistrering. Der tales hver måned med eleverne om fraværet, i løbet af måneden kontaktes relevante forældre. Proceduren er: A) mundtlig advarsel, b) brev til hjemmet c) møde på kontoret med forældre d) samtale med forældre og UU om evt andet tilbud. Undervejs er der telefonisk kontakt med forældre. Resultater: Elevfraværet er stadigt for højt, det er er koncentreret på en gruppe af elever. Aflysninger af undervisning har ligget på et stabilt og lavt niveau, lige som personalets sygefravær.

Kapitel 1 Indledning - Ishøj KommuneKapitel 5 ser på resultater i form af elevernes karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og 10. klasses afgangsprøver. Datagrundlaget viser,

Documents