-
Kapitel 1: Hvad er en ferskeng?
Den Iysâbne naturDe ferskeengehorer sammenmed
bb.a.overdrevene,strandengene,hederneog en del af mosernetil de
lysitbnenaturtyper. Dissenaturtyperer i dagbeskyttetifobge § 3 i by
omnaturbeskyttelsefra 1992,hvis deresarealmindst er 2500 m’.
samspil mellem Mangeaf nutidenslysitbnenaturtyperer et produkt
af samnatur og kultur spibletmellem naturog kultur i det
danskelandskab.Dette
landskaber gennemca. 6000 itr blevetpitvirket og prget
afmenneskerog dereshusdyr, isarved skovrydning,grsning
oghosltet.Forindenog til dels samtidigmed denneperiodeharvilde
arter af store,grtesrdendepattedyrformentlig
udovetentilsvarendepitvirkning pit
vegetationen.Underistidernevarktempersom uldhdret mammutog uldhdret
ncesehornblandt dedominerendegrtesdere;efter sidsteistid kan f.eks.
urokseogvildhesthavespilbet en rolle. De nvnte dyrearterer i
dagnstenalle uddodeeller ttemmet.
Gennemde millioner af itr, der hareksisteretstore grasdere,
harvegetationentilpassetsig grtesning.I de lysitbnenaturtyperer
tidligere tiders store grtesderenu erstattetafnogle af
deresefterkommere,tam-kvagetog hesten,samtafhoshet,derhar en
lignendevirkning pit vegetationensomgrtesning.
Nu om stunderoptrtedergrtesningog
hosltetovervejendesomekstensivkulturpitvirkning.
,,Ekstensivkulturpitvirkning"skal forstitssom fit dyr pr.
arealenhedeller fit itrlige shet,fravaraf godskningsamtofte fravaw
af kraftig dneningog afvanding.
biologisk I de
lysitbnenaturtyperfindesmangespecialiseredeplanterogmangfoldighed
dyr. For en stor del af den danskeflora og faunaudgorheder
ne, moserne,strandengene,overdreveneog de ferskeengedeprimtere
levesteder.De lysitbne naturtyperbidragersitledes ihoj gradtil
denbiobogiskemangfoldighedi Danmark,se figur1.1. Det skal
herunderstreges,at det ikke i alle tilftelde er artsrigdommeninden
for den enkeltenaturtype,der bestemmerdensvterdi. Hojmoserog
lobeliesoerbidrageri hojestegradilldenbiologiskemangfoldighed,selv
om de sammenlignetmedengeer artsfattige.
Samspilletmellem kultur og naturer i dagaltafgorendefor
12 KAPITEL 1: HVAD ER EN FERSK ENG?
-
Figur 1.1. Den ferskeengrummerenovervceldende
biologiskmangfoldighed.
Definition
opretholdelsenaf de flestelysitbne naturtyper.Andringer i
detdanskelandbrugsdriftsmonstrepitvirker ikke kun bivet pit
markerne - ogsit de ekstensivtdrevnenaturtyperpitvirkes. Ophorerden
ekstensivedrift, tendrernaturtypernehurtigt karakterogbliver
mindreegnedesombevestederfor de dyr og pbanter,derer tilknyttet
lysitbnenaturtyper.
Den ferske eng
En fersk engerkarakteriseretved
fobgendeebementer:Ferskvandspitvirkfling, beliggenhedovervejendepit
baybund,ofte i tilknytning tib vandlob,vedvarendepitvirkninger i
form af ho-
sbtet,grtesningebler oversvommelsersamten vegetationdomineretaf
lavtyoksende,lyskrievendearter.Jordbundener ofte, men ikke
altid,torveholdig.
Ferskeengefindes i able egneaf Danmark,overvejendei itdaleeller
andreterrnlavningersamtlangs bredderneaf vandbobogsoer, se boks.
Ogsit grtessedebakkeskritningermed vldpitvirkning kan
karakteriseressom enge.
natur og kultur-enge
Dannelse og opretholdelseFerskeengehar sidenistiden vteretet
naturbigtlandskabselement langs so- og itbredder,omendaf uvis
udstriekning.
KAPITEL 1: HVAD ER EN FERSK ENG? 13
-
Definition af ferske enge ifolge,,Vejledning om registrering af
beskyttedenaturtyper":
,,Ferskeenge,derhar et samletareal pit de,og de kan vare sitvel
vilde arter,2500 m2 eblerderover,er beskyttet."
somkulturbetingedeudsitede.Urte
,,Ferskeengeer skabtved menne- vegetationenhar en overvtegtaf
fleritriskebig pitvirkning. For eksempelved ge arter.En rtekkearter
vii forekommeslitning eller grtesningog eventuel bitde i
kulturengeog naturenge.Noglegroftning og drening af naturligekter-
arter vii ogsit forekommei moser,pitsamfund.Beskyttedeferske
engekan overdrevog strandenge.opdelesi ferske naturengeog de sit-
Dc ferske engeerbeliggendepit rekaldte kulturenge,deromheggesmed
latiyt lavtliggendeog oftest relativt fughengeremeiiemrum.Der
skelnesmel- tige arealer.Engeertypisk bebiggendeilem
beskyttedeferske engeog kultur- itdale,omkring soerog mosereller
pitgrsmarker,sitledes at enge,som er gammelsobundeller htevet
havbund.ombagthyppigereendhvert 7.-b. itr, Nuvrende drift er
grsning, hoeller hvor der erhosteten mellemaf- eller grtessheteller
uudnyttet. I sidstgrodehyppigereendhvert 7.-b. itr navntetilftelde
vii engenvtere underikke er omfattet af naturbeskyttelses-
tilgroning med hojereurter og derkanlovens§ 3." ...
,,Engensplantesamfund evt. viere spredtkratopvtekst.Engener
lysitbentog med grasserog urter, kan udvikle sig tilbage til en
mose.der titler griesningog/eblerslitning. Enge kan vtere
godskedeeller ugod
Grtesserneer normalt domineren- skede."
Kulturlandskabetsengeer derimod skabtentenved shet
oghusdyrgrtesningaf moserog rorsumpeeblerved fteldning afpilekrat
og skovsumpedomineretaf el, birk elberask. Rorsumpe,
pibekrat,skovsumpeog andremoserdannes,hvor grundvandetstitr hojt i
terrtenbavninger,ister langs sobredderogvandlob.Vise moserkan
desudenudviklesved htengesiekdannebsei bavvandedesoer,se figur
1.2.
nodvendigepa- For at oprethobdedenferske eng somnaturtypeskal
der skevirkninger en kulturpitvirkning i form af gnesningog
hoshetelbervedva
rendevandstandssvingninger.Dissepitvirkninger kan
forhindretrteer, buskesamthojtvoksendegriesserog urter i at skyde
op,samtidigmed,at de plantearter,derkan title pitvirkningerne,fitr
konkurrencemssigefordebe.
I/andforholdDe vigtigste nringsstoffer fores
medgrundvandetog/ebiervedoversvommelsertib engvegetationen.Ofte
findes flere formerfor vandtilforsebi kombination.I de fleste
engeer grundvandsspejletrelativt plant, og
denhorisontalevandbevtegebseer
14 KAPITEL 1: HVAD ER EN FERSK ENG?
-
Figur 1.2. Denferskeengkan udviklesfra
og til andrenaturtyper, alt efter de ydrepávirkninger.
Deprimcerepávirkningerkan delesop i kulturindgreb og successi
onsprocesser.Beggeprocessermedforer,atengencendrerkarakter, og
ofte falderartsrigdommendrastisk.
ringe. Pit grundaf mangbendeiittiiforsel til det
stillestitendevand ophobesdet dode,uomsatteeblerkun bidt
omsatteplantematerialehersom tory, hvorfor
sitdanneengekaldestorveenge. Enge, hvor grundvandsspejletskrer
jordoverfladeni formafvld sumpkilder,og hvor grundvandetsiver frem
f.eks.ved fodenaf en bakke, findesisr i kupertt terrn.
Disseengekabdesvceldenge.Endelig kan oversvommelsetilfore
engestoremtengderorganiskmateriale i form af dynd og slam,man
taberom dyndenge.Indenforet engarealkan omritdermed
forskebligeformer for vandforhobdveksle mellemhinanden.
VegetationVegetationenpit en fersk eng,der anvendestil
grtesningeblershet,er lavtvoksende,byskrvendeog ofte artsrig. Man
kan finde op mod 50 arteraf karpianterpr. m2 pit en
ekstensivtdreveteng,mensder tib sammenligningpit en bynghedeofte
kun forekommer4 arterpr. m2.
tilpasning tilgra?sning
Engensplanterudviserforskeibigetilpasningertib
grtesningoghoshet.For eksempeiundgitr de bave rosetteraf artersom
engkarse og mcelkebotteletterede grssendedyrs bid. Andre arterer
pga.deresvkstform ebler evt. indhobdaf giftstoffer
mereelbermindreuspisebigeog undgitsderfor i storreelbermindregradaf
de grssendedyr; det gtelder f.eks. lyse-siv,eng-kabbeleje,
bidenderanunkelog alm. syre.
eI,ask, birkHOJMOSE
Kulturindgreb naturlig dannet kr/rørsump
Succession
__________
50
KAPITEL 1: HVAD ER EN FERSK ENG? 15
-
ophor af drift Pit en engmed megetekstensivebierophorendedrift
kan derindfinde sig mereeblermindreudbredtebevoksningeraf
pilebuskeog andentrteagtigvegetation.Hvis
sitdannebevoksningerbegynderat dominere,er engengennemen naturlig
successionved at blive til et pilekrat elberen skovsump.
Naturenge og kulturengeDe ferskeengepitvirkes i
storreeblermindregrad af de forskebligedriftsformer. Ud fra
driftsformenskelnesmeilem totyper enge,nemlignaturengeog
kulturenge.
naturenge Naturengeomheggesikke og dneneskun i
beskedentomfang,godningog pesticideranvendesikke, ligesomudsitning
af kubturgrsserog kiover ikke finder sted.Desudener
grtesningog/ebierhositet forholdsvisekstensiv.Naturengehar
sitiedesetstterktprg af naturiigt indvandredepbante-og
dyrearter,dadenekstensivedrift spiller en stor roibe for
artssammenstetningen. Orkidé-arterer vigtige indikatorerfor
naturengene.
kulturenge
Kulturengeombtegges,drtenes,godskesog/ebiersprojtes,ogderudsits
ofte klover og kubturgrtesser,f.eks. rod svingel,alm.rajgrcesog
eng-rottehale.Enge, dergrssesmegethitrdt, regnesogsit som
kulturenge.Generelter kulturengenmerejavn ogensartetog mindre
fugtig endnaturengen.Kulturenge,deromheggessjldnere endhvert 7.-b.
itr, horer sammenmed
* naturenge,overdrevog strandengetib de sitkaldte
,,vedvarendegrcesarealer".Kubturenge,der omhegges,eblerhvor
derhostesen mellemafgrodehyppigereend hvert 7.-b. itr, er ikke
omfattet af § 3 i by om naturbeskyttelseog kaldesogsit
grcesmarker.
Hvordan afgraenses naturtypen ,,fersk eng"mod andre
naturtyper?Naturtypen,,ferskeng" er forst og fremmestdefineretud
frade forstyrreiser,som finder sted - detvtere sig
grtesning,sheteller vandstandssvingninger.Naturtyperkan imidiertid
lige sitvel defineresud fra
fugtighedsgrad,nteringsindhoidebiervegetation. Der vii derfor
uundgiteligtvre overlapmeblembegrebet "eng" og
naturtyperdefineretud fra andrekriterier. Detgbder f.eks. vteld,
der er hydrobogiskdefineret.Et vteld kanudgoreen storre
ebbermindredel af en eng,menkan ogsit findes i
andrenaturtyperebleropfattessom en selvstndignaturtype.
dynamik Pit trods af at naturtyperkan defineresud fra
forskebligekrite
16 KAPITEL 1: HVAD ER EN FERSK ENG?
-
beslcegtedenaturtyper
rier, vii mangenaturtypervre kiart afgnensetfra
ferskeengeuansethvilke kriterier, der bteggestil grund for
definitionen.Det gtebderf.eks.soer. Ingen naturtyperer imidlertid
statiske;de flestebefindersig snarerei en dynamiskligevtegt, og der
vilaltid findesglidende overgangemelbemde forskellige naturtyper,
se figur 1.2. og 1.3.
I den folgendegennemgangses derbort fra naturtyper,dernormalt
ikke kan forvekslesmed ferskeenge.Tilbagebliver denaturtyper,somkan
udvikle sig tib og fra ferske engeved ekstensivkubturpitvirkning,
succession,samtenkeltentertstitendenaturtyper.
1 Mose: En fugtig, mereelbermindre lysitbennaturtypeudeneller
medkun ringe driftspitvirkning i form af grtesningellersltet.
Opdelesi hojmose,lavmose,rorsumpog skovsump,deralle kan udvikle
sig/omdannestib og fra ferskeng.
1A Hojmose: En mosetype,derkun tilfores vandog nteringsstoffer
mednedboren.En hojmoseer domineretaf tor
Figur 1.3. Mosaik af vádbundssamfundvedBrordrup Mose i
Midtsjcel
land. I forgrundentil hojre sesen
ekstensivtgrcessetengmedpartier af
knoldkcersamt spredtepilebuske.Til venstreherfor ses et smalt
opplojet
engparti og bag dette en godeteng, karakteristiskved sin
friskgronnefar
ye. En hojstaudeengaf visne skrcepperligger som et rustrodt
bcelte langs
vandkanten.I baggrundensesudstraktehojstaudeengeaf tagror,
rorgrcesmm. i tilgroning medpÜekrat vekslendemed badegodskedeog
ugodskede
enge. Foto: Tom Christensen,oktober 1994.
KAPITEL 1: HVAD ER EN FERSK ENG? 17
-
vemosserSphagnumog dvrgbuske,og anvendesikke tilgrsning eller
hosliet. Hojmosenkanudvikbesnaturligt fralavmoserog kan omdannestil
en kulturengved f3ernelseafdennaturbigevegetationsamtevt.
afvanding,godskningogkabkning.En stor del af de danskehojmoserer
blevetanvendt til torvegravning.
1B Lavmose ker: En reiativt
lysitben,grundvands-elberoversvommelsespitvirketmosetypeuden eller
kun med ringegrtesningelbersitet.Ved
grsning/shetomdannesbavmosentilen fersk eng.Ved ophorendedrift kan
denferske eng attergro tib som iavmose,ofte som en
hojstaudeeng,derbitde kanopfattessom engog sommose.Vegetationeni
nogle lay-moservib vre naturligt lavtvoksendepit grundaf et
lavtnteringsindholdi jorden. Et
sitdantbavtvoksendefugtigbundssamfunder dog ikke en eng,hvis ikke
der forekommervedvarendegrsning, hoshetelier oversvommeiser.
1C Rorsump rorskov: En mosetypedomineretaf tagror,ofte med
indsiagaf andrefleritrige artersom dunhammer,rorgrces, hoj
sodgrceseblerso-kogleaks.En rorsumpkan bb.a.dannesved tilgroning af
en eng,bigesomengenkan genskabesved sommershetog/eller grsning af
rorsumpen.Rorsumpkan ogsit trteffes ved breddenaf soerog
bangsbeskyttedevige og fjorde.
1D Skovsump sumpskov: Dennenaturtypekan entenopfattessomen
fugtig skovtype eller som en mosedomineretaf trer, fortrinsvis
rod-el, birk elberask. Skovsumpenkanudvikles fra en fersk engved
tibgroning. Den ferske engkangenskabesved trteftebdningi
skovsumpenefterfulgt afgrasning/shet.
2 Pilekrat: En naturtype pit fugtig bund domineretaf
pilearter.Et pilekrat kan opstit bb.a.ved tilgroning af en
eng,bigesomdenferske eng kan genskabesved buskrydningefterfulgt af
shet/griesning.
3 Grtesmark:Et areabmed grsser,f.eks. en tidligere
engelberoverdrev,der omheggesdvs. opplojesog jordbehandles
hyppigereendhvert 7.-b. itr. Hervedudjtevnesjordoverfiaden.
4 Strandeng: En kystnterog saltpitvirketeng.Ved landhvning
elberkystopbygningsomfobge af naturlige aflejringsprocesserkan en
strandengsit at sige rykke md i landetogefterhitndenblive
mereellermindre fersk. Den modsatteproceskanforekommei tilftelde af
landsnkningelbererosion.Strandengekan rummevldpartier
medferskvandspitvirkning,og dissemit opfattessom smit arealeraf
ferskeng.
18 KAPITEL 1: HVAD ER EN FERSK ENG?
-
5 Overdrev flbed: En overvejendetor og lysitbennaturtype prget
af grsning/shetog domineretaf grtes-/urtevegetation,ofte med
spredtebuske.Et overdrever somregelmerehojtbiggendeog kuperetend en
fersk eng.Det er iovrigt almindeligt, at engerummerknoide elbertuer
medoverdrevsvegetation,ligesom
engagtigebavningerhyppigtforekommerpit overdrev.
Enge, der drtenes,men ikke godskes,og somfortsat er i drift,kan
udvikle en overdrevsbignendetibstand.Overdrev,der overrisles i
forbindeisemed engvandingsanlieg,buyerikke af dengrund tib
enge.Opstitr der derimodnye yield eller oversvommebsersomfoige af
tendredehydrobogiskeforhold, kan et overdrevudvikbe sig ill en
eng.
LitteraturJensen,J., 1980: Engene.Fattigkterog
rigkter. I: Norrevang,A. & J. Lundo:DanmarksNatur, bd. 7:
Hede,moserog eng.Gad& Politiken,Kobenhavn
Mentz,A., 1912: Studierover
danskemosersrecentevegetation.Bot.Tidsskr. 31: 177-464.
Petersen,P.M. & Vestergaard,P., 1993:
Basisbogi vegetationsokobogi.Gad,Kobenhavn.
Pithbsson,L. ed., 1994:Vegetationstyper i Norden,TemaNord
1994:665.Kobenhavn.
Vejbedningom registreringaf beskyttedenaturtyper, 1993:
Mibjoministeriet,Skov- og Naturstyrelsen,Kobenhavn.
Aurora
KAPTEL 1: HVAD ER EN FERSK ENG? 19