Foreningerne i lokalsamfundet – med sundhed, motion og frivillighed Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet
Jan 05, 2016
Foreningerne i lokalsamfundet – med sundhed, motion og frivillighed
Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder
Center for forskning i Idræt, Sundhed og CivilsamfundSyddansk Universitet
Kært barn har mange navn
• =• =
Filantropi Menneskekærlighed, velgørenhed
Fortaler En person eller organisation der åbent taler for eller støtter andre eller en bestemt sag
Ildsjæle Passionerede mennesker, drevet af personlige overbevisninger og værdier, som gør en forskel, der mødes med kollektiv anerkendelse eller miskendelse
Frivilligt arbejde Frivilligt og ulønnet arbejde der udføres til gavn for andre end familien
Folkeligt arbejde Bygger på "almindelige menneskers" engagement i samt evne og vilje til at arbejde med samfundsspørgsmål
Græsrodsarbejde En gruppe af mennesker der arbejder sammen om at påvirke samfundet i en bestemt retning. Medlemmernes aktivitet og engagement er den afgørende ressource
Aktivisme Overlagt handling for at skabe social eller politisk forandring. Ofte som støtte eller opposition til en kontroversiel sag
Medborgerskab At man tager aktiv del i samfundet og ikke blot stemmer ved valgene. I et medborgerskabsorienteret samfund er der en åben dialog om samfundets udvikling
Store politiske forventninger til det frivillige arbejde
XXX STUE YYY STUEDet frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt.
xxx vil afsætte 100 mio. kr. i 20xx fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil xxxx løbende øge bevillingen i de følgende år.
xxxxxxxx
Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund
xxxxxxxx.
BLÅ STUE RØD STUEDet frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt.
Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. i 2011 fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil regeringen løbende øge bevillingen i de følgende år.
REGERINGSGRUNDLAGET 2010
Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund
REGERINGSGRUNDLAGET 2011
0 50 100
Faldende
Uændret
Stigende
Er omfanget af kommunenssamarbejde med frivillige ændret
siden 2007?
0 20 40 60 80
Det samme som i dag
Mere
Meget mere
Forventer du, at din kommune vilarbejde mere eller mindre på at
inddrage frivillige I de kommende år?
Momentum: Undersøgelse blandt kommunaldirektører. 2012.
Kommunaldirektørerne TROR også ….
Det frivillige arbejdes værdi
• Bidrage til øget velfærd (i bred forstand)– Tilføre ’billige’ ressourcer– Bidrage med alternative løsninger– Et frivilligt engagement giver større sundhed
• Fremme et mangfoldigt / pluralistisk samfund– Ex. friskoler, folkeoplysning, patientforeninger– Løsninger tilpasses gruppers forskellige muligheder og værdier
• Fremme demokratiet– Interessevaretagelse (repræsentere gruppers interesser og værdier)– Medborgerskab: Myndiggørelse af den enkelte og fællesskabet– Social kapital og tillid
Foreninger og frivillige på forebyggelsesområdet
Tre grunde til at inddrage foreningerne og de frivillige i forebyggelse og sundhedsfremme
• ’Billig’ ressource
• Har erfaringen med – og organisationerne til - fysisk aktivitet og andre forebyggende aktiviteter
• En antagelse om, at en ændring af livsstilen sker bedst i det civile samfund (med en stærk social kapital)
Frivilligt arbejde på sundhedsområdet
1.Behandling
1.Interessevaretagelse samt patientstøtte
2.Almen forebyggelse
Behandling
Frivilligt arbejde i ’behandlingen’
• Foregår typisk på dertil indrettede ’institutioner’ (sygehuse, lægepraksis, sundhedscentre mv.)
• Normalt vil frivilligt arbejde ikke komme på tale inden for ’behandling’
• Områder hvor frivillige er en ’nødvendighed’:– Akut hjælp (fx førstehjælp og livredning)– ’Omsorg’ før og efter indlæggelse
• ’erfaringsbaseret viden’ er vigtigere end ’formel viden’• Rationel anvendelse af begrænsede faglige ressourcer
Interessevaretagelse og patientstøtte
Interessevaretagelse samt patientstøtte
• Foregår især i patientorganisationer
• Især her vi finder de frivillige inden for sundhedsområdet
• Men forholdsvis få frivillige i patientorganisationerne – måske pga. – Centralisme– Fokus på fag-professionalisme
Har du udført frivilligt arbejde i Gigtforeningen?
Kunne du tænke dig at udføre frivilligt arbejde i Gigtforeningen?
Besvaret af medlemmer, som ikke udfører frivilligt arbejde i Gigtforeningen
Det frivillige arbejde i Gigtforeningen er et væsentligt bidrag til opfyldelse af foreningens mål
Selvvurderet fysisk form blandt medlemmer og frivillige i Gigtforeningen
Andel af medlemmer og frivillige der har udført et frivilligt arbejde i andre sammenhænge det seneste år
Hvilken slags frivilligt arbejde har du udført i Gigtforeningen det seneste år?
Pct.
Andel som svarer, at et andet medlem har hjulpet pågældende på forskellig vis
Almen forebyggelse
”STAT”
”MARKED” ”FÆLLESSKAB”
BEHANDLING
Formel
Uformel
Offentlig
Privat
Den uformelle sektor
Den kommercielle
sektor
Den frivillige sektor
Ikke-profit
Profit
”STAT”
”MARKED” ”FÆLLESSKAB”
Den offentlige sektor
Formel
Uformel
Offentlig
Privat
Den uformelle sektor
Den kommercielle
sektor
Den frivillige sektor
Ikke-profit
Profit
FOREBYGGELSE
Almen forebyggelse
• Foregår der hvor vi lever – i hverdagslivet:– I hjemmet– På arbejdspladsen– I skolen– I lokalsamfundet– I fritidslivet
• Kvalificere den enkelte og fællesskabet til ’forebyggende arbejde’
• Bidrage til alternative løsninger• Bidrage til at sundhed ikke bliver et ’ekspert-
anliggende’
Den lokale indsats
• Svært at ’nå’ de fysisk inaktive via ’individ-orienterede’ indsatser
• De fysisk inaktive bor typisk i bestemte områder
• ’Partnerskaber’ og ’projekter’ har hidtil været for små
• Der er store forskelle på motionsdeltagelsen mellem lokalområder / bydele
Fysisk aktivitet i hverdagen
MandagTirsdag
OnsdagTorsdag
FredagLørdag
Søndag
gymnastikCyklede til arbejdeEnergi kJ på FA
anbefalinger
Fysisk aktivitet i hverdagen
MandagTirsdag
OnsdagTorsdag
FredagLørdag
Søndag
gymnastikCyklede til arbejdeEnergi kJ på FA
anbefalinger
badminton
Lokale område-indsatser• Område-indsatser kan inddrage flere forhold:
– Faciliteter – Nye aktiviteter– Tilpassede organiseringsformer
• Kommunale institutioner• Partnerskaber• Etablering af nye foreninger• Udvikling af eksisterende foreninger
– Koordinering af indsatser
• Ex. på ’område-indsatser’– Go Active på Vesterbro– Helhedsindsatser i almennyttige boligområder– ’SPACE’ projektet i Region Syddanmark– Klar, Parat – Husum
Virkelighed eller fantasi?
1. Interesserer foreningerne sig for forebyggelse og sundhed?
Kultur, idræt, fritid og undervisning- Lokalhistoriske foreninger- Sangkor og musikforeninger- Amatørteater- Etniske kulturforeninger- Idræts- og motionsforeninger - Folkedans og anden dans- Børne- og ungdomskorps- Hobbyforeninger- Jagtforeninger- Kolonihaveforeninger- Rotary, Lions Club ol.- Aftenskoler / oplysningsforbund- Husflidsforeninger- Husholdningsforeninger- Foredragsforeninger mv.- Skoleforeninger (støtteforening
SELVEJENDE INSTITUTIONER-Museer, historiske samlinger-Idrætshaller og – faciliteter-Fritidsklubber og -institutioner
Social og sundhed- Afholdsforeninger- Patientforeninger og sygdoms- bekæmpende foreninger- Foreninger for handicappede- Misbrugsforeninger- Bloddonorer- Pensionistforeninger og ældre- organisationer- Foreninger for udsatte grupper- Besøgstjeneste- Selvhjælpsforeninger- Foreninger til støtte for social institutioner- Foreninger for hjemløse
SELVEJENDE INSTITUTIONER- Børnehaver- Plejehjem- Sociale institutioner
’Budskaber’
- Lokale vælgerforeninger- Øvrige politiske foreninger
- religiøse foreninger
- Foreninger for civile rettigheder, menneskerettigheder mv.- Foreninger for forebyggelse af kriminalitet- Juridisk rådgiverforening
- Miljøforeninger- Naturforeninger- Naturfredningsforeninger- Dyreværnsforeninger- Dyrebeskyttelse
Lokalsamfund- Boligforeninger- Grundejerforeninger- Sogneforeninger- Lejerforeninger- Ejerlejlighedsforeninger- Antenneforeninger- Vindmølleforeninger- Genbrugsforeninger
SELVEJENDE INSTITUTIONER-Forsamlingshuse-Vindmøllelaug-Andre ’selvejende’ lokale institutioner
Arbejde
- Håndværkerforeninger- Handelsstandsforeninger- Landboforeninger- Turistforeninger- Brancheforeninger- Professionsforeninger- Fagforeninger- Arbejdsgiverforeninger
Foreningerne på Fyn, Langeland og Ærø 2010– pct. fordeling på samfundsområder
0 5 10 15 20 25 30
Andre
Arbejde
Religion
International
Filantropi og frivillighed
Politik, jura mv.
Lokalsamfund og bolig
Miljø og natur
Social indsats
Sundhed
Undervisning
Fritid og hobbies
Idræt, motion og dans
Kultur og kunst
1,59,4
11,3
0,13,9
13,51
6,72,8
4,418
25,211,3
N = 5886
Pct.
Folke-oplysnings-området
Frivilligt socialt arbejde
Lokalsamfund
Kampen for og om værdierne
Fagligt arbejde, branche. og profession
Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år (2012)
N = 2809
Pct.
Mange foreninger tilbyder forebyggende sundhedsfremmende aktiviteter!
• Patientforeninger
• Livsstilsklubber, helse-foreninger mv.
• Foreninger som tilbyder alment forebyggende trim, motion, fitness, mv. (aerobic, spinning, styrketræning, mv.)
• Foreninger der tilbyder aktiviteter for grupper med særlige sundhedsproblemer (tykke børn, svag ryg, fysisk inaktive voksne, dårligt hjerte, mv.)
• Foreninger som samarbejder med det offentlige om sundhedsfremme (partnerskab), bl.a.– Motion og kost på recept– Fysisk aktivitet for inaktive børn
Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’sundhed og
sygdom’ (pct.)
Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’social indsats’
(pct.)
Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’kultur og fritidsaktiviteter’ (pct.)
Er foreningerne lokale?
’Foreningen er først og fremmest en forening for beboere i det lokalområde, hvor den hører til (som en del af lokalområdet)’
45
Vil foreningerne løse kommunale opgaver?
Samarbejde mellem foreninger og kommune på Fyn, Langeland og Ærø
Foreningers og politikeres holdning til foreningers inddragelse i løsningen af kommunale opgaver
Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver
Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver
Har foreningerne og de frivillige de nødvendige kompetencer?
To former for ’viden’
• Fagligt, uddannelsesbaseret viden
• Erfaringsbaseret viden (integreret viden)
Kurser og uddannelse rettet mod civilsamfundet
• Højskoler
• Center for frivilligt socialt arbejde
• Kommunale kurser
• Frivillige organisationers egne kurser
Tre former for læring
• Formel læring
• Ikke-formel læring
• Uformel læring
Hvorfra får de frivillige de kompetencer, de skal bruge som frivillig?
Hvor meget benytter de frivillige forskellige lærings- og kvalificeringsformer?
Perspektivering
• Frivilligt arbejder bygger først og fremmest på erfaringsbaseret viden
• Specifik faglig viden opnået på kurser mv. spiller en forholdsvis lille rolle
• Rekrutteringen af personer med relevant baggrund (erfaringer, uddannelse mv.) har større betydning end specifik uddannelse af de frivillige