Kaare Klint - Bind 1

kaare klint

k l i n t i a n a

gorm harkær

1

Frontispice: Kaare Klints søster Helle var billedhugger og modellerede portræt hovedet af sin 22-årige lillebror. Nr. 85 i værk fortegnelsen. Gips. 1910. 35 ! 20 ! 22,5 cm.

kim-2000/119. Foto: kaark/Keld Helmer-Petersen, 1969.

Forsatspapiret: Er gengivet efter Klint og Mogens Kochs forsatspapir til alter -bøgerne til Selskabet for Kirkelig Kunst. Koch tegnede mønsteret direkte på den litografiske sten hos bogbindermester Anker Kyster, hvor papiret blev trykt og bøgerne indbundne. 1928.

Den cinnoberrøde farve er efter originalt litografi. kaark.

kaare klint projektet er gennemført med støttefra følgende fonde og institutioner

Registrering Ellen og Knud Dalhoff Larsens FondDLH-FondenL.F. Foghts FondMargot og Thorvald Dreyers FondKreditforeningen Danmarks FondHøjesteretssagfører C. L. Davids Legat for Slægt og VennerKonsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond

Bearbejdning Statens Humanistiske Forskningsråd

It-udstyr Forskningsrådene og Risøs Instrument Tjeneste

Manuskript Bergiafonden

Publicering Ny CarlsbergfondetAugustinus FondenBergiafondenBeckett-FondenMargot og Thorvald Dreyers FondHøjesteretssagfører C. L. Davids Legat for Slægt og VennerLillian og Dan Finks FondFarumgaard-FondenTræfondenRud. Rasmussens SnedkerierGangstedfondenKonsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond»En anonym giver«

Arbejdsplads Det Kongelige Danske Kunstakademi, Samlingen af Arkitekturtegninger

b i n d 1

Forord 9

Kap. 1 Opvækst og læreår 15

Kap. 2 Herremanden og Storbonden 27Kaptajn Hagedorns Villa Rødsten 27Strandgaarden – en landgård ved Klint 29Baltiska Utställningen 32

Herremanden og Storbonden 33Bjerggården 37Grundtvigs Kirke 42Bethlehemskirken 59

Forhistorien 59Den elektriske belysning 60Kirkestolene 62Orglet 62Afslutning 68

Fredens Kirke 75

Kap. 3 Carl Petersens medhjælper 77Faaborg Museum 77

Kap. 4 Dannelsesrejsen 91Hemmeligt bryllup 91Rejsen til Java 92

Kap. 5 Tegnestuen opbygges 113povl baumann

Hakon Schmedes’ Mikkelgaard 113Hirschsprungs cigarbutik 114Villa for Aage Lunn 116Vagn Jacobsens Svastika 126Industrifagenes Sammenslutning og Jern- og Metalindustriens Sammenslutning 135

jesper tvedeLudvig Birchs hus 136

ivar bentsenBlågårds Plads 139Opera- og Filharmonibygningen 142

indhold 5

Indhold

møbler forPoul Nørlund 144Carl Johan Michaelsen 147I. Chr. T. Levinsen 150

Kap. 6 Arven efter Carl Petersen 153Dansk Kunsthandel 153Thorvaldsens Museum 165

Museets kontorer 165Kælderens ombygning 175Museets adgangsforhold 175Montrer til Thorvaldsens skitser 182Gårdens istandsættelse 186Sonnes frise 189

Davids Samling 191Statens Museum for Kunst 200

Kap. 7 Det Danske Kunstindustrimuseum 209Det Kongelige Frederiks Hospital 209Emil Glückstadts gave 210Det eventyrlige slot 210Konkurrencen 211»Hvor der er Hjerterum er der ogsaa Husrum« 216Kunstindustrimuseets Tegnestue 219Om bygningen 220Samlingernes ordning 222Montrerne 222Vestibulen 228Hovedtrapperne 231Foredragssalen 234Biblioteket 242Grønnegården 244Den blændende PH 247Det store hus 249

Kap. 8 Den akademiske repræsentationsstil 253Grosserer-Societetet 253Statsministeriet 259

Vilhelm Buhls skrivepult 1942 268

Kap. 13 Samarbejde mellem kunstnere 411kai nielsen

Mindesmærket for Mylius-Erichsen, Høeg Hagen og Brønlund 411Et spil skak om kong Richard Løvehjertes kamp mod sultan Saladin 414

kai nielsen og jean gauguinKonkurrencen om et monument for vore krigsforliste søfolk 418

einar utzon-frank og ivar bentsenKonkurrencen om udsmykningen af Kongetrappen på Christiansborg 422

einar utzon-frankKonkurrencen om et monument i Marselisborg Mindepark for de i verdenskrigen faldne danske 425

svend rathsackKonkurrencen om et mindesmærke for H. P. Hanssen 433

gerhard henningObels brønd og Pigen med gåsen 438

mogens bøggildKonkurrencen om et springvand på Torvet i Nykøbing Falster 447Konkurrencen om et mindesmærke for Vitus Bering 452Ceresbrønden 464

joakim skovgaardBryllupssalen i Københavns Rådhus 468

robert storm petersenBørnelæsesalen i Centralbiblioteket for Sydvestjylland 478

Kap. 14 Kaare Klint som billedhugger 481Mindesmærker 481

Mindesmærke for Kaj Munk 481Mindesmærke for Viggo Stuckenberg 486Mindesmærke for Kai Nielsen 488Kai Nielsens afstøbningssamling i Svendborg 490Mindesmærke for faldne Ribe-borgere 494Mindesmærke for ukendte fanger, døde i tyske koncentrationslejre 498Burmeister & Wains 100-års-jubilæum 501Mindetavle for besættelsestidens ofre hos B & W 502

Gravmæler 503Familien Bredsdorff 503Julius og Esther Paulsen 506Maleren Harald Giersing 507

Ny Carlsbergfondet 269Kronprinsens bryllupsgave 281Det Kongelige Blindeinstitut 284

Kap. 9 Det ideologiske manifest for den danske kunstindustri 287Britisk Brugskunst 287

Erfaringen som forbillede – anonymiteten som hensigt 289

Kap. 10 Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster 291En skole for rumudstyr og møbelkunst 291

Det tekniske Selskabs Skole 291Kunstakademiets Bygningsskole 293

Tegnestue med eleverne som medarbejdere 296Forskningen – de teoretiske studier 299Professorkonkurrencen 303Bygningsskolens inventar 322En skole danner skole – disciplene forkynder læren 326

Kap. 11 Københavns Snedkerlaugs Møbeludstillinger 329Snedkermester Otto Meyer 1928 329Rud. Rasmussens Snedkerier 1930 335Rud. Rasmussens Snedkerier 1931 342Rud. Rasmussens Snedkerier 1933 348Rud. Rasmussens Snedkerier 1937 361Rud. Rasmussens Snedkerier 1938 365Rud. Rasmussens Snedkerier 1941 372Rud. Rasmussens Snedkerier 1946 376Rud. Rasmussens Snedkerier 1948 380Rud. Rasmussens Snedkerier 1952 386Rud. Rasmussens Snedkerier 1953 391

Kap. 12 De internationale udstillinger – Kaare Klint i fremmed belysning 395Dansk Utställning – Dekorativ Konst, Arkitektur och

Konsthantverk, Stockholm 1918 395Dansk Utstilling, Kristiania 1920 395Exposition Internationale des Arts Décoratifs et Industriels

Modernes à Paris, 1925 396Ausstellung Europäisches Kunstgewerbe, Leipzig 1927 397Danish National Exhibition of Applied Art, Paintings and

Sculpture, USA, 1927-29 397Exposición Internacional de Barcelona, 1929 399Danskt Konsthantverk, Stockholm 1942 404Danish Art Treasures Through the Ages, London 1948 409

kaare klint · 16

indhold 7

Ditlev Berg 507Brygger Vagn Jacobsen 508Johannes Rumps familiegravsted 510Thorvaldsens svigersøn 512Familien Bramsen 513Familien Michaelsen 514Hellstrøms familiegravsted 516Statsminister Thomas Madsen-Mygdal 517Kong Christian X og dronning Alexandrine 519

Kap. 15 Bygningskunsten 533Ernst Michaelsens Jægersborghus, Schæffergården 533Konkurrencen om Dansk Tømrerforbunds hus 540Madsen-Mygdals Edelgave 544Knud Gjellerups hus 548Knud Hannovers hus 556Bispeparken 558

Kap. 16 Kirkerne og den kirkelige kunst 565Selskabet for Kirkelig Kunst 565Gustafskyrkans orgel 573Restaurering af orglet i Sorø Kirke 576Restaurering af orglet i Frederiksberg Kirke 578Sankt Jacobi Kirke 508Sankt Nicolai Kirke 583

Kap. 17 Kunstindustrien 587Fra polyedrenes klub til Le Klint Lampeskærme 587N. A. Christensen & Co. – en varmemand i fuldt ornat 596Christians og Frederiks frimærker 601

Kap. 18 Reklameindustri og industrireklame 607De forenede Automobilfabriker – Fra Thrige til Triangel 607

»Triangel – Vognen der holder, hvad vi lover« 607A/S Jernbanereklamen 608Kæmpehallen 612Udstillingsbygning til automobiler 616Århusafdelingen 618

Glud & Marstrands Fabriker 619Munke Mølle 621

Kap. 19 Mødet med håndværkets mestre 625Rud. Rasmussens Snedkerier 626Snedkermester N.C. Jensen Kjær 628Væveren Gerda Henning 629Tale for håndværkerne ved rejsegildet 632

Kap. 20 Arven efter Klint 635børge mogensen

The Shakers og Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger 635

vilhelm wohlertØjet faar Hvile i Brillen fra Thiele 645

Esben Klint 650Fra Vor Frue til Christians Kirke 650

mogens koch · ole wanscher · poul kjærholm ·jørgen gammelgaard

De professorale foldetaburetter 656

og Gustafskyrkan i København, som han tegnede, og restaureringen af orgler-ne i Sorø Kirke (1628) og Frederiksberg Kirke (1754). Alt udført af Marcussen& Søn, Aabenraa. Disse orgler dannede forbillede også internationalt. Bethle -hems kirkens orgel er beskrevet indgående i litteraturen, ikke mindst af Poul-Gerhard Andersen.

Orglet er i sig selv en stor selvstændig trækonstruktion. Som stillet ind mel-lem murpillerne står det på egne ben. Udført i massiv oregonpine som Klintfor langte pudshøvlet – uden lakering, overfladen skulle stå i håndhøvlens efter-ladte strøg. Ikke som et udtryk for krukkeri, men fordi det gav den mest robu-ste overflade. Den silkeblanke og glatte overflade skyr støv og snavs i modsæt-ning til, hvis træet var slebet med sandpapir. Effekten er en parallel til Grundt -vigs kirkens slebne mursten og Bethlehemskirken, hvor stenen står med sinbrandskal. Som Marcussen udførte instrumentet, sørgede Rud. RasmussensSned kerier for det krævende snedkerarbejde til orglet, og Bethlehemskirken fikdet som gave til indvielsen fra Dansk Paramenthandel.

Blandt musikinstrumenterne regnes orglet for det største og mest kompli-cerede af alle – instrumenternes dronning. Kirkens klokker er også store, ogmed hver sin stol tegnet igennem som alt til kirken. Foroven på klokkerne for-tæller inskriptionen: JYDSK JERNSTØBERI I BRØNDERSLEV GJORDE MIG TIL

BETHLEHEMS KIRKE. På den store klokke fortæller indskriftens næste linje:FRED PAA JORDEN EDER ER EN FRELSER FØDT, og på den lille klokke: SE JEG

FORKYNDER EDER EN STOR GLÆDE. Klokkerne blev opsat i 1937 og er stemti henholdsvis G og H.

Afslutning

Bethlehemskirken blev præsenteret på Charlottenborgs Foraarsudstilling i1938, og Københavns Kommune tildelte i 1939 Kaare Klint præmie for Bethle -hems kirken ved den årlige præmiering af gode og smukke bygninger.

Efter kirkens opførelse blev ejendommen på hjørnet af Åboulevard og Tøm -rer gade revet ned. Dansk Tømrerforbund udskrev en indbudt konkurrence tilen etagebolig, som blev vundet af arkitekt H.C. Andersen. Kaare Klint deltogogså, og hans pro jekt er omtalt i kapitel 15.

kaare klint · 1

Til støtte for forståelsen af Klints skitse medproportioneringen af kirkerummet kan afsnittetom professorkonkurrencen i kapitel 10 læsesmed fordel. Her redegør han i sit foredrag omegne arbejder for rumgeometrien. Skitsen gen -gives efter et fotografi, da tegningen ikke er fun-det.

Foto: kaark/ubekendt fotograf, u.å.

Prøveophængningen af de store lygter, som blevudført i Japan. Den 170 cm høje lygte var monte-ret med 10 stk. 40-watts-pærer. Klint var tilfreds,men byggeudvalget turde ikke gå ind for en så -dan belysning.

Foto: kaark/Jonals Co., 1937.

68

herremanden og storbonden 69

Værkstedet påDet Kgl. Blinde -

institut

Arbejdstegningerne til møblerne er dateret februar 1914. Tegningen til stolenmed denne datering afviger væsentligt fra den stol, vi senere kender som Faa -borg -stolen.

En model i 1:5 af »den tidlige Faaborg-stol« illustrerer vejen frem. Carl Pe -ter sens datter Birthe har fortalt, at projektet til Faaborg Museum blev til hjem-me i deres stue, og den lille stolemodel blev beundret meget.

Fletværket blev udført i stramajlærred, hvor de flyttede trådene, så det lig -nede ottekantsflet, og stolen blev poleret i næsefedt! Modellen har et gennem-brudt rygstykke over karmen begrænset til siderne af agterstavenes forlæn-gelse.

En prototype i fuld størrelse blev udført i bøgetræ, uden det forhøjede ryg-stykke. Stolen tilhørte datteren Birthe, og hun har fortalt, at på værkstedet hos»de Blinde«, så de ikke forskel på forben og bagben. Stolen ses med lodrettebagben og udsvajfede forben. Det er muligt, at det kan være en fejl, men teg-ninger viser, at arkitekterne har overvejet de udsvajede forben.

Med et sæt arbejdstegninger til stolen, dateret juni 1914, nærmer vi os Faa -borg -stolen. Det sidste dekorative element, et plant fremspring midt på front -riglen, forsvinder først ved udførelsen af stolene. Vi kan opfatte forløbet somen renselsesproces, en afklaring af form i konstruktion og materiale til funktion.På endnu et punkt afviger de udførte stole i forhold til tegningerne. Karmensvandrette overflade afgrænses udvendig i en kvartstaf på tegningerne. På deudførte stole mødes karmens overside udvendig med en lodret flade, som påen mere afklaret måde kan forløbe over i forbenenes frontplan. Faaborg-sto-lens tegninger er blåtryk, originalerne må være gået tabt, men Klint må formo-des at have udført tegningerne. Ændringen af profilet ved udførelsen kunne

kaare klint · 1

Den lille model i 1:5 af stolen. Peter Kochhavde arvet stolemodellen efter sin farHans Henrik Koch, som havde tegnestuesammen med Carl Petersen. Peter Kochhavde sammen med fætteren MogensKoch tegnestue i Nyhavn 51. Den 20. sep-tember 1944 sprængte den tyske besæt-telsesmagt huset og den lille model i luf-ten.

Foto: mogens s. koch/Mogens Koch, før 1944.

Prototypen til Faaborg-stolen. Bemærkfremspringet på frontriglen og benenemed omvendt fortegn. Stolen tilhørteCarl Petersens datter, indtil hun for-ærede den til Faaborg Museum.

Foto: kaark/Gorm Harkær, 2001.

Faaborg-stolen undervejs. Alle ben sva-jer lystigt, og det forhøjede ryglæn erikke brudt igennem.

Tegningen er gengivet 1:20. kaark.

82

Originaltegningerne tilFaaborg-stolen er ubekendte,men gen gives her efter delystryk, som snedkermesterN.M. Ras mussen i Hol bækudførte stolene efter.Snedker mesterens familiefor ærede i 1976 alle arbejds-tegninger (tryk af originalteg-ninger) til Faaborg Museumsmøbler m.m. til Samlingen afArkitektur tegninger.

Gengivet 1:5. kaark.

carl petersens medhjælper 83

Sædets fletværk. Spanskrørsjenerne skal trækkesgennem huller i stolens rigler og danne de ottekan-tede huller de rigtige steder. Kartonen er malet medtusch og viger ikke i skønhed fra malerkunstenspointillisme. Gengivet 1:5. kaark.

kaare klint · 1232

Hovedtrapperum mod Bred -gade, hvor de to hovedtrappermed hver 25 meter løber førertil foredragssalen.

Foto: kim/Mogens Koch, 1926.

Mogens Kochs og Klints tegning til løbernemod Bredgade. På Gerda Hennings væve-stue var det Lis Ahlmann og Ea Varming, der udførte de mange meter trappeløbere.


det danske kunstindustrimuseum 233

I Amaliegade førte hovedtrapperne tilkeramiksalen. Figuren er Jais Nielsen:Pottemageren, Den Kgl. Porcelains -fabrik 1925.

Foto: kim/Jonals Co., originalt fotografi som postkort, ca. 1926.

Mogens Kochs og Klints teg-ning til løbermønsteret modAmaliegade. Gerda Henningsvævestue lå dengang i SanktPeders Stræde.


Foredragssalen

Med adgang fra to symmetrisk anbragte hovedtrapper blev salen placeret i mid-terbygningen mod Bredgade. Dagslyset kommer ind fra de modstående vindu-esvægge, hver med tre fag. Gulvet er mønsterlagt egetræsparket, og der er væg-paneler til brystningshøjde. Dørstykkerne, de brede vinduespiller samt de storefelter er spartlet lærred på rammer. Tværvæggenes symmetriske midterfelterantyder kaminpladser, men radiatorer dækket med perforeret metalplade kla-rer opvarmningen sammen med tilsvarende under vinduesbrystningerne.

Listeprofilerne med forgyldning, lærredet og træværket malet i en varmhvid farve til guldet modsvares af det kridhvide loft.

»Den røde stol« er tegnet til dette rum. Det er en stol, der uden koblingsbe-slag kan stå i rækker, tæt sammen fortil og med luft mellem ryggene. Det for-udsætter en bred stol, 58 cm. På tegnestuen var det Ole Wanscher, der i som-meren 1927 måtte svede over stregerne til den nye stol, som det fremgår afKlints dagbog fra samme år. Til den første stol, som vi ikke kender, bemærkerhan, da de så prøvestolen, at den så farlig ud. De må have hjælp, og Klint ved,hvor den skal hentes. Gustav Falck, Kunstmuseets direktør, ejer nogle gamleen gel ske stole i chippendalestil (anslået 1750-60).

kaare klint · 1

Foredragssalen med talerstolen og »de røde stole«. Det var Frans Schwartz’ Legat,der bekostede inventaret, også Poul Henningsens oprindelige trearmede akademi-kroner. På billedet er de udskiftet med PH’s tallerkenpendler fra 1958.

Foto: frans schwartz’ legat/ubekendt fotograf, u.å.

234

I september lånte de den »fineste« af Falcks stole, og Ole Wanscher blevsat til at måle den op.

Det hjalp, og i november 1927 var tegningen og den endelige model fra Rud.Rasmussens Snedkerier klar, og de 200 stole kunne sættes i arbejde.

Klint afslører villigt sine forbilleder for stolen i sin artikel »Undervisningeni Møbeltegning ved Kunstakademiet«. Her nævner han som eksempel, hvordanman kan bruge det eksisterende som forbillede i arbejdet med nye møbler.

det danske kunstindustrimuseum

Arkitekten M,1930/10

Foredragssalen i plan og opstalter.

Tegningen er gengivet 1:100. kim.

235

Brødrene Obel havde sympati for ideen og beundrede skitsen til skulpturen,men havde samtidig den opfattelse, at deres gave til byen ikke skulle kunne op -fattes som reklame for firmaet og dermed ikke have noget med tobak at gøre.

I et forsøg på at vinde Obel-brødrenes tilslutning henvendte Klint sig tilbyens to andre store virksomheder, De Danske Spritfabrikker og AalborgPort land-Cement-Fabrik, og foreslog dem, at de på tilsvarende vis skænkedebyen »skulpturannoncer«, udført af andre kunstnere, men opstillet i relation til

kaare klint · 1444

Arbejdstegningen til Obels brønd på Vesterbrohvor belægningen, kummen og soklen i granit danner den nære baggrund for bronzeskulpturen.


samarbe jde mellem kunstnere 445

Den trekantede kumme indgik i belægningen af tilhuggede granitsten,hvor det geometriske mønster var indskrevet i en sekskant, og ved atbruge forskellige typer granit blev farverne tilføjet som element.


Selvom det ikke lykkedes Klint at få sin idé gennemført, fulgte han Gerhard Hennings skulptur helt tildøren, og behandlingen af pladsen på Vesterbro er minutiøst gennemført.


Tegning til hugning af skriften i stenen med navnene på de,der skænkede brønden.


Tegning til hugning af skrifteni brøndkarmens side.


kaare klint · 1610

Plakaten med Røde Port som motiv. Mogens Koch fortæller (til KIM, 19. sept. 1972)om plakaterne: »Skitser til plakaten blev tegnet af Klint. Optegningen blev foretagetaf Mogens Koch, der også havde opmålt selve broen, Røde Port ved Roskilde, somnu ikke eksisterer mere. Skiltene på broen var der i virkeligheden. Også de var afKlint, som var kunstnerisk rådgiver for fabrikkerne. Skiltene blev hurtigt fjernet,fordi de tog udsigten for tog førerne. Plakaten blev skåret i linoleum af Klint, Kochog Biilmann Petersen. Det foregik i det rum ved siden af KIM’s foredragssal hvor dernu er porcelænsmagasin. Det skete ca. 1928-1929. Koch har et af ham selv taget foto-grafi af broen.« Plakaten måler 1150 ! 2330 mm, A/S L. Ihrich’s Bogtrykkeri, Kbh.1928.

Foto: kim/Ole Woldbye, 1997.

Den Internationale Udstilling afMotorcykler, Lastvogne og Baade, Forum,9.-17. marts 1929.Klint medvirkede også i planlægningen affirmaets stand. Han satte farver af på deud stillede automobiler, og plakaterne fandtgod anvendelse her.

Foto: kbkob/Holger Damgaard, 1929.

Røde Port blev også motiv til den ene af de store plakater. Klint udførte skit-serne, Koch tegnede dem op. Af praktiske grunde blev formatet 120 ! 240 cmud ført i tre dele. Klint, Koch og Biilmann Petersen skar det selv i linoleumspla-der på tegnestuen, og de blev trykt hos A/S L. Ihrich’s Bogtrykkeri i Køben havn,1929. Den anden plakat viste en lastvogn og en bus af Triangel-Mignon-typen.Hver plakat blev trykt i 100 eks. Ophængningen udendørs gav hurtigt proble-mer, for selv om de blev lakeret for bedre at modstå regnen, var farverne fal-mede efter to uger. På DSB’s stationer skiftedes normalt en gang om månedeni sommerhalvåret og kun to gange i løbet af vinteren. Man overvejede udførel-se som emaljeskilte, men nøjedes med at bruge dem indendørs.

reklameindustri og industrireklame 611

Den anden af de store plakater. Hverplakat blev delt lodret i tre stykker, snit-tet og trykt hver for sig. Ved opklæbnin-gen blev de skåret sammen. GunnarBiilmann Petersen sørgede for tilretningaf skriften. A/S L. Ihrich’s Bogtrykkeri,Kbh. 1928. 1150 ! 2300 mm.

Foto: kim/Ole Woldbye, 1997.

Det var Automobil- og Cykle-Grosserer Foreningen, derarrangerede udstillingerne i»Kæmpehallen«. Som nr. 2 frahøjre ses Tage Klint på firma-ets stand.

Foto: kbkob/Holger Damgaard, 1929.

Kaare Klint - Bind 1

Documents