JT 04/2014

Jernbane Tidende

04 S-tog klar til signaltests08 Miraklet fra Nørre Nebel16 Cykelsucces giver farligt problem22 Sundere mænd i Banedanmark

AUGUST 2014

grund af diskusprolaps, men

I dag er togfører Torben Dalagertilbage i jobbet

Var truet af afskedigelse på

Dansk Jernbaneforbund hjalp.

Bem ærk:2 ugaver af logo!!Skal helst til beskæringhvis det ej er m uligtkan det nedereste bruges

2 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2014

Den servicefri

I takt med de historisk massive investeringer i jernbane-infrastrukturen ser vi desværre også en tendens til, at den danske jernbane oplever serviceforringelser i kraft af minimering af kundebetjening, tryghed og sikkerhed. Hvis udviklingen/afviklingen fortsætter i samme hast, vil det betyde, at passagererne indenfor en kort årrække vil opleve vil opleve en togrejse, hvor service, tryghed og sikkerhed ikke er en del af billetprisen.

Den faldende service afspejler sig omvendt ikke i bil-letprisen.

Service er en omkostning og genererer isoleret set ikke et stort overskud i regnskaberne, men service bidrager til at gøre det samlede produkt attraktivt.

Tilbage står spørgsmålet: Er det virksomhederne eller politikerne, der ønsker at fjerne tryghed og service for kunderne?

Dansk Jernbaneforbund er af den opfattelse, at politiker-ne med Transportministeren i spidsen samt visse virksom-heder opfatter service, tryghed og sikkerhed som en unødig omkostning, som kunderne ikke ønsker. Vi har været vidne til at transportpolitikere i ramme alvor udtaler, at det ikke kan være rigtigt at passagererne end ikke kan købe en kop kaffe på rejsen, samtidig med at de konsekvent undlader at skabe de rammer, der er nødvendige, for at operatørerne ikke lader service og tryghed forsvinde fra det koncept, der leveres til den danske befolkning. Det nærmer sig hykleri.

Problemet eksisterer over hele landet, på alle stræknin-ger, men kommer tydeligst til udtryk på de længere stræk-ninger samt de mest befærdede.

Medierne burde begynde at interessere sig for de store

Vi har været vidne til at transportpolitikere i ramme alvor udtaler, at det ikke kan være rigtigt

at passagererne end ikke kan købe en kop kaffe på rejsen, samtidig med at de konsekvent undlader

at skabe de rammer, der er nødvendige, for at operatørerne ikke lader service og tryghed

forsvinde fra det koncept, der leveres til den danske befolkning. Det nærmer sig hykleri.

jernbaneudgifter der er forbundet med Transportministeriets og DSBs beslutning om indførelsen af enmands-betjening i såvel Nordjylland som på Kystbanen. Man glemte tilsyne-ladende, at enmands-betjening kræver store tekniske og sikkerhedsmæssige ændringer, som man endnu ikke er på plads med.

Det har kostet dyrt på personale og vikarkontoen hos DSB, der jo allerede har afskediget det personale, de reg-nede med at kunne spare, når teknikken var på plads.

Transportministeriet kan på den korte bane veltilfreds læne sig tilbage og nyde deres beslutning om at indføre enmands-betjening på Kystbanen, men fakta er blot, at man har tilført DSB voldsomme omkostninger ved beslutningen. Etableringen af de tekniske og sikkerhedsmæssige forhold er endnu ikke på plads, udgifterne stiger og belaster DSBs økonomi. Og når man endelig er på plads har Transport-ministeriet skabt en togstrækning med væsentlig forringet service og sikkerhed og forringede forhold for ældre og handicappede. Det mest sandsynlige resultat er endnu la-vere billetindtægter. Enten fordi befolkningen vælger toget fra eller blot undlader at købe en billet.

Dansk Jernbaneforbund vil samarbejde med de politiske partier, der har forstået at service, tryghed og sikkerhed er en vigtig del af jernbanedriften.

Formålet er at sikre, at netop service, tryghed og sikker-hed ikke forsvinder fra fremtidens togkontrakter.

side 4 side 8 side 22Side 4: S-tog klar til signaltestInstallation af det nye signalsystem på S-banen skrider planmæssigt frem. Den første strækning fra Hillerød til Jæ-gersborg har allerede fået nye baliser i sporet, akseltællere, kabler, master og teknikhytter mm. på plads, ligesom mere end 30 tog har fået monteret nyt udstyr, som i testperioden skal bruges parallelt med det gamle

Side 8: Miraklet fra Nørre NebelDen skulle have været lukket. Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel var i overhængende livsfare for lidt over tre år siden. I dag priser alle sig imidlertid lykkelige over, at det lykkedes at redde den 111 år gamle og 37,6 km lange jernbanestrækning på målstregen.

Side 12: Glad togfører tilbage i jobbetTorben Dalager er generelt en glad mand. Han er glad for sit job som togfører, og for at han i dag har det godt. Sådan har det ikke altid været. Han var tæt på at miste jobbet på grund af sygdom.

Side 16: Cykelsucces giver farligt problemSiden DSB i 2010 gjorde det gratis at medbringe cyklen i S-togene har flere og flere passagerer valgt at tage cyklen

med på rejsen. Men succesen har også en bagside. Antal-let af cyklende passagerer på perronerne er et voksende problem.

Side 22: Sundere mænd i BanedanmarkBanedanmark er traditionelt en mandearbejdsplads, og var derfor også målgruppen for den internationale Mens Health Week (9-15. juni), som satte fokus på mænds sundhed. Baggrunden er alvorlig, for statistikken viser klart, at mænd lever mere usundt og kortere end kvinder.

Side 25: Fra papbillet til digital rejsehjemmelJernbane Tidende har set lidt på togpersonalets historie frem til i dag. Hvordan var arbejdsforholdene tæt på år 1900, fra 1961 og en snes år frem og i dag? Artiklen er ikke en facitliste, det er en smagsprøve.

Desuden:Side 15: En epoke er afsluttetSide 20: Den faglige sekretær på rundtur:

Nordjyske JernbanerSide 28: De sociale siderSide 32: PensionistsektionenSide 39: Jubilarer og meddelelser

Jernbane Tidende 116. årgang Udgives af Dansk. JernbaneforbundAnsvh.: Henrik HorupRedaktør: Carsten Jokumsen E-mail: [email protected] Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01Layout: Rosendahls Schultz GrafiskTryk: Rosendahls Schultz Grafisk

ISSN 0902-9710 (Papir)ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. Deadlines 2014:15. september – 10. november – 5. januar (2015) – 2. marts (2015)

Dansk JernbaneforbundSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01E-mail: [email protected]: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik HorupForbundsnæstformand: Preben S. PedersenForbundshovedkasserer: Kirsten AndersenFaglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. OlesenSocialrådgiver: Arabella NeuhausArbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider: Man-tors kl. 9-16 Fre kl. 9-15

DJ FerieSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01

Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Togfører Torben Dalager var tæt på at miste jobbet på grund af sygdom. Dansk Jernbaneforbund gik ind i sagen og krævede den for en faglig voldgift. Herefter indvilligede DSB i at arbejdsprøve ham, inden afskedigelsen trådte i værk. Arbejdsprøvningen gik godt, og i dag er han tilbage i jobbet som togfører.


Af Gunnar Lomborg, journalistFoto: Ole Johnny Sørensen

Installation af det nye signalsystem på S-banen skrider planmæssigt frem. Den første strækning fra Hillerød til Jæ-gersborg har allerede fået de nye baliser i sporet, akseltæl-lere, kabler, master og teknikhytter mm. på plads, ligesom mere end 30 tog har fået monteret det nye udstyr, som i testperioden skal bruges parallelt med det gamle, fortæller site manager Jan Eiland fra Banedanmark.

- Det er Siemens, der leverer baneudstyret, mens et kon-sortium af Strukton og Aarslef opstiller det. Banedanmarks folk er også med. I alt er omkring 30 folk fra entreprenø-

ren samt enkelte fra Banedanmark aktive i sporet, mens yderligere 25-30 medarbejdere fra Banedanmark arbejder med bl.a. dokumentation og sikkerhedsgodkendelse af det nye signalsystem. Det hele koordineres fra skurbyen ved Holte Station, og samarbejdet mellem de forskellige aktører er forløbet særdeles fint, siger Jan Eiland, som viser nogle af de mere synlige resultater af arbejdet frem ved Holte Station.

Nye hytter med avanceret teknikHer står blandt andet den nye teknikhytte, som er frem-stillet i Danmark, men fragtet til Braunschweig i Tyskland og monteret med alt indvendigt udstyr, hvorefter den er kommet retur og sat på sokkel i Holte. Hytten ser ikke ud af meget udefra, og indvendigt ligner den nærmest et om-klædningsrum med metalskabe. Men skabene gemmer på avanceret teknik, og der er skærme og tastaturer til kontrol og styring, hvis man ved hvor man skal kigge efter.

Lignende hytter er opsat i Allerød, Birkerød og Lyngby,

S-tog klar til signaltest

Den første del af signalsystemet på S-banen er ved at være på plads mellem Hillerød og Jægers-borg, og det kan ses ude i sporet.

Baliser placeret i sporet langs teststrækningen.

Sådan ser de baliser ud, der fremover holder styr på hvert enkelt togs placering på en given strækning.

”I alt er omkring 30 folk fra entreprenøren samt enkelte fra Banedanmark aktive i sporet, mens yderligere 25-30 med-arbejdere fra Banedanmark arbejder med bl.a. dokumentation og sikkerhedsgodkendelse af det nye signalsystem.”

AUGUST 2014 • JERNBANE TIDENDE • 5

mens en dobbelt så stor teknikhytte er opstillet i Hille-rød, hvor også Lokalbanens trafik skal koordineres med S-banen. Her samarbejder Banedanmark med Lokalbanens folk om at etablere de nye sikringsanlæg.

Opfinder nyt udstyr- For hver 600 meter er der opsat radiomaster til det nye radiosystem og der er trukket nye kabler sammen med de eksisterende i kabelrenderne. Entreprenørerne har måt-tet opfinde en helt ny maskine til at flytte de tunge låg på kabelrenderne, så folkene ikke får arbejdsskader, men det er en god ide også fordi den slags nytænkning kan genbru-ges i hele resten af signalprogrammet – også på fjernbanen, understreger Jan Eiland.

Stort set er arbejdet hidtil udført uden at forstyrre driften nævneværdigt. Det er sket om natten, men der har været enkelte driftstop, og det vil der nok også kommer fremover. Blandt andet skal alle sporskiftedrevene udskiftes.

- På hele strækningen opsætter vi desuden såkaldte marker boards – skilte som kan bruges til at styre banen manuelt, hvis systemet mod forventning skulle gå ned. Og når det hele så er etableret, sikkerhedsgodkendt og gennemtestet, skal det gamle udstyr pilles ned. Lige nu ser det jo lidt kompliceret ud, fordi både det nye udstyr og det gamle slås lidt om pladsen, men senere bliver der meget mere plads i sporene, fordi de fysiske signaler forsvinder fra sporene for at rykke ind i førerhusene i selve togene, siger

Jan Eiland, som er godt tilfreds med den måde, udfordrin-gerne foreløbig er blevet løst på.

Udfordringer løst kreativtOgså chefen for det hele – programdirektør Morten Sønder-gaard – har trods et travlt forår haft tid til at glæde sig over at signalprogrammets første fase på S-banen kører efter planen. Der har været uforudsete udfordringer, men de er løbende blevet løst med kreativitet og arbejdsindsats.

- Det er jo på den allerførste strækning, at vi møder problemerne, og der har været mange udfordringer. Især sikkerhedsgodkendelserne har krævet arbejde internt i Banedanmark og med vores leverandører, ligesom koordi-nering af sporspærringer har givet lidt grå hår. Men vi har fået det løst, og er nu også i gang med uddannelsen af loko-motivførerne og trafikledere, så vi har rigtigt travlt resten af året, siger Morten Søndergaard.

Kører med dobbelt udrustningI øjeblikket er DSBs montører ved at montere det nye udstyr i S-togene, hvor 34 af i alt 61 tog er monteret. Togene kommer til at køre med dobbelt udrustning i overgangs-fasen indtil hele S-banen er skiftet, dog med den krølle på halen, at skærmen i førerrummet vil kunne skifte mellem de to systemer – det gamle og det nye – så føreren ikke skal holde øje med to skærme. Desuden skiftes det gamle spee-dometer ud. Siemens har leveret simulatorer, som bruges

Jan Eiland fra Banedanmark viser Jernbane Tidende det nyinstallerede udstyr.

”Entreprenørerne har måttet opfinde en helt ny maskine til at flytte de tunge låg på kabelrenderne, så folkene ikke får arbejdsskader, men det er en god ide også fordi den slags nytænkning kan genbruges i hele resten af signal-

programmet – også på fjernbanen.”


til uddannelse af i første omgang lokomotivinstruktører og senere til uddannelse af alle lokomotivførere. Trafikleder-nes uddannelse vil også blive baseret på brug af simulato-rer.

Lettere uddannelse med nye regler- Den nye uddannelse af lokomotivførere er lettere, fordi reglerne er blevet forenklet med det nye signalsystem. Med simulatorerne får vi en ny måde at undervise på, og vi har foreløbig fået gode tilbagemeldinger på den nye uddan-nelse, hvor også lokomotiv-instruktører har været med til at lave reglerne, fortæller Morten Søndergaard, som sidelø-bende med signalerne på S-banen også har det overord-nede ansvar for indretningen af de nye trafikkontrolcentre,

hvoraf centret ved Fisketorvet allerede er kommet langt i indretningen.

Det sker i samarbejde med personale t og organisationer-ne, så arbejdsmiljø og uddannelse er afklaret, inden de nye kontrolcentre tages i brug, siger Morten Søndergaard.

Software er den svære knastPå selve den første teststrækning på S-banen har en af knasterne været softwaren til det nye system. Hardwaren er stort set hyldevarer og basis software, der er tilpasset til S-banens særlige behov, men der vil altid være software der skal udvikles specielt, og det har givet udfordringer. Til gengæld lover Morten Søndergaard, at systemet bliver ”top of the pop”, når det kører.

Uddannelsen af lokomotivførere og trafikledere er i gang, og de første lokomotivinstruktører har været igennem den 10 dage lange pilotuddannelse. Uddannelsen foregår til dels med simulatorer efter et program, som Banedanmark og leverandørerne af signalmateriellet har sammensat, men der har været enkelte knaster undervejs.

- Jeg har ikke selv været igennem uddannelsen, men har set simulatorerne, og det ser lovende ud. Jeg synes godt at vi kunne have været inddraget mere i processen med at udarbejde undervisningsmaterialet, for det er jo os, der snakker med lokomotivførerne og ved, hvor problemerne kan opstå, siger Thorkil Sode, som er lokomotivfører og tillidsrepræsentant.

Han er nervøs for at især de ældre kolleger kan blive ”tabt på gulvet”, når de skal lære et helt nyt system med nye termer og regler at kende. Mange har kørt efter de gamle regler i mange år, og det kan være svært at ”aflære” gamle vaner og udtryk, mener han.

Vi går konstruktivt ind- Der er jo kun et halvt år til vi er i rigtig drift, og inden da skal 150 mennesker uddannes. Vi har en fælles interesse i at det sker så betryggende som muligt, men også i at alle består prøverne, som de har to forsøg til, siger Thorkil Sode, som gerne ville have haft en aftale om at lokomotivførerne fik lidt mere ”snor” når det gjaldt at bestå prøven.

Bliver de ældre kolleger sorteper?

En af de mange nye radiomaster, der er placeret med 600 meters mellemrum.

Nogle steder må ny og gammelt kæmpe om pladsen.


- Men vi tror på at det nok skal lykkes, selv om det lige nu ser en smule kaotisk ud. Alle skal til undervisning – først instruktørerne – og det skal jo planlægges så driften ikke forstyrres. Og nogle skal uddannes hurtigt, så de kan del-tage i de aktuelle tests. Men vi går selvfølgelig konstruktivt ind i det, siger Thorkil Sode.

Stor tiltro til uddannelsenHos Dansk Jernbaneforbund er faglig sekretær Carsten M. Olesen stort set tilfreds med det, han har oplevet af uddan-nelsen.

- Jeg har set simulatorerne og materialet, og det ser ud som om at det er tilrettelagt, så de alle vil kunne gennem-føre det. De fire instruktører, jeg har talt med, har været meget positive, og man er nu i gang med at uddanne dem, der i første omgang kører på strækningen. Senere kommer så resten, siger Carsten M. Olesen.

Han peger på at uddannelsen, som varer 10 dage, kan risikere at være forældet for kolleger, som ikke kører på den aktuelle teststrækning. Det varer nogle år før hele signal-programmet er udrullet, og så skal kollegerne eventuelt have fornyet optræning.

Vil aflive myterne- Vi kender godt frygten for at ældre kolleger måske ikke vil kunne bestå efter to forsøg, men vi forsøger at få en aftale om at uddannelsen skal være fokuseret mellem første og andet forsøg, så alle bliver hjulpet igennem. Der er mange myter og rygter om alt det nye, og derfor vil vi gerne opfor-dre til at Banedanmark og DSB informerer så grundigt som muligt om den nye uddannelse. Så skal vi nok også selv gøre vores til at afmystificere tingene, understreger Carsten M. Olesen, som glæder sig over at dygtige tillidsfolk er med til at planlægge uddannelsen.

- Vi kommer til at kunne en masse ting, som vi ikke kan i dag. Vi får mange flere data fra systemet, og det vil give en større rettidighed, bedre regularitet og bedre trafikinforma-tion, siger han.

Fra starten af 2015 er det planen at teststrækningen skal køre i overvåget prøvedrift med passagerer, men allerede

”I øjeblikket er DSBs montører ved at montere det nye udstyr i S-togene, hvor 34 af i alt 61 tog er monteret. Togene kommer til

at køre med dobbelt udrustning i overgangsfasen indtil hele S-banen er skiftet, dog med den krølle på halen, at skærmen i førerrummet

vil kunne skifte mellem de to systemer – det gamle og det nye – så føreren ikke skal holde øje med to skærme.”

Jan Eiland foran et af de nye teknikhytter, der indvendigt er mon-teret med elektronik i Braunschweig i Tyskland.

nu er tests så småt i gang uden passagerer. Og Morten Søn-dergaard glæder sig over at tidsplanen indtil videre holder, samtidig med at signalprogrammets aktører opsamler en masse viden og læring, som kan bruges når resten af signal-programmet skal udrulles.w


Tekst og fotos: Gorm Grove

Den skulle have været lukket. Vestba-nen mellem Varde og Nørre Nebel var i overhængende livsfare for lidt over tre år siden. I dag priser alle sig imid-lertid lykkelige over, at det lykkedes at redde den 111 år gamle og 37,6 km lange jernbanestrækning på målstre-gen. Efter at de gamle Y-tog i 2012 blev skiftet ud med to nye og moderne Lint type 41 togsæt er passagertallet nemlig steget markant. Samtidig er Vestbanen blevet en central brik i et nyt nærbaneprojekt, der skal binde en række store byer i Vest- og Sønderjyl-land sammen.

Og det er noget, der glæder alle, ikke mindst de 250.000 årlige rej-sende, som efter planen skulle have været

gelejdet over i busser, når Vestbanen var nedlagt. Samtidig med passager-fremgangen bliver der nu investeret stort i sikkerheden på Vestbanen. Det vil koste i alt 105 mio. kr. at installere det fælleseuropæiske togkontrol- og kommunikationssystem, ERMTS, bestående af togkontrolsystemet ETCS og radiosystemet GSM-R. Desuden bruger Banedanmark 55 mio. kr. på at nedlægge sporoverkørsler. Dem er der uhyggeligt mange af på Vestbanen.

Når lokomotivfører Kaj Brian Chri-stensen, der også er tillidsrepræsen-tant for de 12 ansatte på Vestbanen, sætter sig i Lint-togets førerkabine for at køre ud på strækningen, er der noget at holde øje med. Overkørslerne ligger som perler på en snor, ofte med hundrede meters mellemrum, og

langt de fleste er ubevogtede. Der er i dag ikke færre end 98 overkørsler. Mange steder er der på ingen måde fri oversigt, når toget nærmer sig. Træer få meter fra overskæringen skygger for udsynet.

Ulykker er sjældne− Alligevel er ulykker her meget sjældne. De fleste af overskæringerne bruges nemlig kun yderst sjældent. Men det bliver rart, når Vestbanen og Banedanmark får ryddet op i dem, siger Kaj Brian Christensen.

Det er meningen, at antallet af over-kørsler skal reduceres til 35 sikrede anlæg, enten med klokker og bom eller med klokker og blink. I 2014 vil der blive gennemført ekspropriations-forretninger. Under disse forretninger vil der ske forhandlinger med de en-kelte lodsejere omkring erstatninger for de indgreb, der sker i forbindelse med gennemførelse af projekterne. Mange steder skal der laves markveje langs med skinnerne. Vejene skal føre hen til større, bevogtede overskærin-ger.

Efter afslutningen af ekspropria-tionsforretningerne vil Vestbanen igangsætte gennemførelsen af projek-terne, der forventes afsluttet i 2015.

Samtidig med de nye Lint-togs ankomst nedlagde man tre trinbræt-ter. Til gengæld optimerede man de øvrige med længere perroner og rejse-kortstandere.

Mirakletfra Nørre NebelVestbanen har redet stormen af. Et stærkt stigende antal passagerer og inddragelse af banen i et stort nærbaneprojekt synes at sikre fremtiden.

Fire ubevogtede overkørsler på stribe er ikke et ualmindeligt

syn på Vestbanen. Langt fra alle steder er oversigtsforholdene ved overkørslerne gode.


over et større tidsrum, fortæller loko-motivfører Kaj Brian Christensen.

Det store antal rejsende får ham til at sige, at hvis det var lykkedes modstanderne af banen at nedlægge den, skulle alle de rejsende have rejst med busser.

− Det siger sig selv, at hvis man skal have 200 rejsende ind i busser, skal der fire busser til at køre den stræk-ning. Og så kan de slet ikke nå det på den korte tid, toget bruger, siger han hovedrystende.

Det er også blevet nemmere for ham at køre toget. Han behøver ikke – som med Y-togene - at kigge ud ad vinduet for at se, om dørene kan lukkes. Til gengæld har han heller ikke den samme kontakt til kunderne som tidligere, hvor mange kom hen til vinduet for at snakke, når toget holdt ved perron.

Han glæder sig til, at det nye radio-system bliver installeret i togene. Så kommer der radioforbindelse også de sidste 100 meter før Nørre Nebel station. Det er der ikke i dag, og derfor kommunikeres der intenst over ra-dioen for at få køretilladelser og andet på plads, inden radioen dør, når toget ruller ind.

Mange oplevelserKaj Brian Christensen oplever mange ting, når han kører på strækningen. Flokke af krondyr med så mange indi-vider, at han ikke kan nå at tælle dem, inden toget er kørt forbi. Skiftende, smukke Vestjyske landskaber i som-mer- og vinterdragt. Og ikke mindst mange forskellige mennesker.

Markant fremgangVestbanens administrerende direktør, Jens Kristian Ørnskov, har været ansat siden 1. januar 2013.

− Vi oplever lige nu en meget markant og pæn fremgang i antallet af befordrede passagerer. Det er faktisk så voldsomt, at vi næsten ikke kan få armene ned. Vi har kun præcise målinger siden vi fik indført vores nye tog, fordi der her er elektronisk tæl-ling af passagererne. Vi har tællinger for hele 2013 og for 2014 indtil nu, og hvis vi sammenligner de første fire måneder fra ’13 med de første fire måneder fra ’14, så har vi en fremgang på 26-27 pct. i antallet af kunder.

Det er ganske voldsomt, og samtidig med at vi glæder os over det, ved vi faktisk ikke præcis, hvorfor det er sket. Men vi tror, at det er fordi vi har fået nye tog og med meget bedre faciliteter end de gamle Y-tog. Der er toiletter og internet i Lint-togene, og vi har en meget høj regularitet på 98-99 pct. Det er således kun ganske få tog, der er forsinkede eller bliver aflyst, fortæller Jens Kristian Ørnskov.

Alle med tilknytning til banen er spændte på, om den positive udvikling vil fortsætte. Tallene følges måned for måned, men indtil nu er der ingen stagnation i kurven.

Fantastiske argumenter− Det giver nogle fantastiske argumen-ter for at sige, at det var det rigtige

man gjorde, da man valgte at lade banen fortsætte. Det var helt åben-lyst den rigtige beslutning. Men det er også ret betydelige investeringer, der gøres i banen nu, og det betyder, at hvis vi skal have en nogenlunde fornuftig forrentning af investeringen i banen, så skal den jo køre i mange år endnu. Den beslutning var også lang-tidsholdbar, mener direktøren.

Specielt om morgenen er der træng-sel i toget. Hundreder af skolebørn og unge skal til Varde og Esbjerg.

− Når vi har skoleelever med, har vi ekstra busser sat ind fra Oxbøl. Vi kan ikke have dem alle sammen med i toget på vej ind til Varde. Der er vi ofte op til 200 passagerer, og toget er helt fyldt hver morgen, når skolerne skal i gang. Mange af dem skal til Campus Varde og til Teknisk Skole i Esbjerg. Når de skal hjem igen, er der ingen problemer, for der bliver de spredt ud

”Efter at de gamle Y-tog i 2012 blev skiftet ud med to nye og moderne Lint type 41 togsæt er passagertallet nemlig steget

markant. Samtidig er Vestbanen blevet en central brik i et nyt nærbaneprojekt, der

skal binde en række store byer i Vest- og Sønderjylland sammen.”

Lokomotivfører Kaj Brian Christensen føler sig godt tilpas i førerrummet.


Kaj Brian Christensen peger over på en gård, han passerer:

− Ham, der kørte den sidste tur juleaften, fik altid en julekurv af gårdejeren. Den blev stillet ud til ham. Det gjorde han i 30 år, men nu er han desværre død. Han var i øvrigt skuffet over, at da perronen skulle forlænges, blev det ikke på hans side af banen, smiler Kaj Brian Christensen efter-tænksomt.

Han er ikke bange for at kalde for-holdet til ledelsen for fantastisk.

− Vi har et rigtig godt samarbejde. Jeg har aldrig været på en arbejds-plads, hvor man bliver modtaget, som man bliver her. Også af ledelsen. Det skal vi ikke klage over, og vi har ingen store problemer i hverdagen. Det er udelukkende bagateller. Ledelsen er altid lydhør, når man kommer med et eller andet. Det er ikke altid, at vi er enige, men det hører til i småtings-afdelingen. Det er helt sikkert med at skabe en god arbejdsplads, siger lokomotivføreren.

Liv i nærbanenAdministrerende direktør Jens Kri-stian Ørnskov glæder sig over, at der på det seneste er kommet mere liv i nærbanetanken, hvor Vestbanen kan komme til at spille en central rolle i fremtidens infrastruktur. Forligspar-tierne på Christiansborg bag ”Bedre og billigere kollektiv trafik” har netop præsenteret en aftale, hvor der er afsat 31 millioner kroner til Esbjerg Nærbane projekt. Det er et mange-årigt vestjysk ønske om en nærbane, der skal forbinde Esbjerg, Varde, Nr. Nebel, Ribe og Bramming, der nu ser ud til at blive en realitet. Regeringen, Dansk Folkeparti , SF og Enhedslisten er blevet enige om at fordele lidt over 1 milliard kroner til 17 forskel-lige projekter, der skal forbedre den kollektive trafik. Her er der fundet 26 millioner kroner til en ny togstation i Esbjerg Øst, samt 5 millioner kroner, der skal igangsætte projektet med en nærbane i området.

Esbjerg Kommune, Varde Kommune

og Sydtrafik har, bistået af Trafiksty-relsen, fået udarbejdet tre scenarier for etableringen af ”Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl”. Heri behand-les muligheden for at bindes de tre jernbanestrækninger Ribe-Esbjerg over Bramming, Esbjerg-Varde og Varde-Oksbøl sammen i en egentlig nærbane. Målet er. at øge fremkom-meligheden og mobiliteten i det Sydvestjyske Bybånd.

Analysen viser, at byerne kan bindes sammen med kørsel på faste minuttal og en til tre gange i timen. Alle scenarier indeholder desuden etableringen af en ny station i Esbjerg by, nemlig Jerne station ved nogle store uddannelsesinstitutioner. Anlægsudgifterne i de tre scenarier ligger ifølge analyse på mellem 102 mio. kr. og 344 mio. kr.

Behov for nærbaneHvis nærbanen bliver etableret, vil den tilbyde en forbedret kollektiv befordring af borgerne, hvor adgan-gen til uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne i Bybåndet lettes.

De fem byer har tilsammen over 100.000 indbyggere og et stort antal arbejdspladser, hvilket understøtter behovet for en nærbane, som vil give bedre transport på tværs. En etable-ring af nærbanen med befordring på faste minuttal og flere afgange skal løfte den kollektive trafik mellem byerne og styrke den kollektive trafik som befordringsmiddel. Flere afgange kan ifølge analysen få passagerantallet

Historisk:Vestbanen blev reddet fra lukning ved et regionrådsmøde i februar 2011. Samtidigt blev det besluttet at den skulle videre-føres med direkte forbindelse til Esbjerg, dog skulle de tre små trinbrætter Elkærdam, Hesselsmed og Søvigsund nedlægges, hvorefter de andre renoveres. I sommeren 2012 stod jernbanen klar med nye tog af typen Lint 41, renoverede trinbrætter, signa-ler og rejsekortterminaler.

”Newel Grisens” tre Y-tog endte efter over 40 års tro tjeneste i Peru. Men der er ikke meget gris over Lint-togene.

Banen ejes af Vestbanen A/S, der er underlagt Sydtrafik.Drift og infrastruktur varetages af Arriva.

”Vi oplever lige nu en meget markant og pæn fremgang i antallet af befordrede passagerer. Vi har tællinger for hele 2013 og for 2014 indtil nu, og hvis vi sammenligner de første fire måneder fra ’13 med de første fire måneder fra ’14, så har vi en fremgang på 26-27 pct. i antallet af kunder, fortæller Jens Kristian Ørnskov, Vestbanen.”

To overkørsler på stribe i en kurve

til at stige med 65 procent og mindske bilismen.

Det er Rambøll, der har lavet analy-sen omkring nærbaneprojektet. Som udgangspunkt med timedrift i første fase. Og anden fase er halvtimesdrift på strækningen. Den tredje fase er så 20 minutters drift. Faserne er de for-skellige scenarier for de investeringer, der skal foretages. Men alle scenarier

har en meget høj forrentning, og det har medført, at regeringen har bevilget de 26 mio. kr. til at gå i gang med. Men samtidig er det en nøjere undersøgelse af, hvordan man egent-lig vil kunne etablere nærbanen. Det er meningen, at den skal køre på det eksisterende infrastrukturnet.

− Der ser vi en mulighed for, at Vestbanens infrastruktur kan blive

udnyttet endnu bedre. Og det er jo til den gode side i den rigtige vægtskål, når vi taler om banens fremtid. Vi er meget spændte på at se hvad der kommer ud af det. Nærbaneprojektet hører med til billedet af de mulighe-der, der er for Vestbanen fremadrettet, siger en forventningsfuld Jens Kristian Ørnskov.

Bonus hver dag - kort og godt!Medlemmer af Forbrugsforeningen sparer penge hver dag. Det kan du også. Uanset om det er mobiltelefoni, brændstof til bilen, smykker eller rejser, har du mulighed for at optjene bonus.

Bliv medlem - på fbf.dk

SPAR PENGE

Optjen bonus 4.600 steder over hele landet – se hvor på fbf.dk

Find bonus, hvor og når som helst – benyt Forbrugsfor-eningens app

400 webshops, der har åbent hele døgnet

Optjen bonus på stort set alt, i mere end 140 brancher

Bonus på alt i forretningen – også det på tilbud!

5 stærke grundeMeld

dig ind påfbf.dk

Bonus hver dag - kort og godt!4%BONUS

7,5%BONUS

10%BONUS

6%BONUS

1,6%BONUS

1%BONUS

4%BONUS

5,5%BONUS

10%BONUS

Kaj Brian Christensen ved sit Lint-tog på endestationen, Nørre Nebel. Der er ikke meget ”Newel Gris” over det.Kaj Brian Christensen er tillidsmand for sine 11 kolleger på

Vestbanen


Af Gunnar LomborgFoto: Ole Johnny Sørensen

Torben Dalager er generelt en glad mand. Han er glad for sit job som togfører, og for at han i dag har det godt. Sådan har det ikke altid været. Han var tæt på at miste jobbet på grund af sygdom.

Torben Dalager kom til DSB i 2004 som togsteward, efter i en årrække at have haft mange andre jobs. Han kørte med salgsvognen, billetterede og servicerede passagererne, ind-til en dag i 2012, hvor han blev ramt af et hold i ryggen.

- Det var ikke noget særligt. Det skete hjemme, hvor jeg skulle lægge en hylde ind i bilen, og så forsvandt benene ligesom under mig. Jeg kom dog op igen, og regnede med at

det nok ville gå over af sig selv i løbet af et par dage, siger Torben Dalager, som tidligere har haft en længere sygepe-riode på grund af en blodprop, og bestemt ikke havde tænkt sig at være ”patient” igen.

Den var helt galI et par dage mærkede Torben ikke noget til ryggen, men pludselig en dag kunne han ikke komme ud af sengen uden store smerter.

- Den var helt gal. Jeg lå på gulvet og kunne ikke komme ud på toilettet. Vi ringende efter en lægevagt, som gav morfin og sendte mig til undersøgelser, fordi jeg havde føleforstyrrelser i hoften og benet. En scanning viste en stor diskusprolaps, som jeg i første omgang skulle have behand-

Trods trussel om afsked:

Glad togfører tilbage i jobbetTogfører Torben Dalager stod overfor afskedigelse på grund af en diskusprolaps. Men med hjælp fra Dansk Jernbaneforbund kom han tilbage i jobbet.

Torben Dalager blev i 2012 ramt af en diskusprolaps. Det havde nær kostet ham jobbet, men Dansk Jernbaneforbund gik ind i sagen. Det betød en arbejdsprøvning i stedet for en afskedigelse, og i dag er Torben Dalager tilbage i jobbet som togfører.


let hos en fysioterapeut, siger Torben Dalager, hvis proble-mer imidlertid først lige er begyndt.

I skånejob som info-vagtI de næste måneder går han til fysioterapeut, men kan ikke køre som togfører. I stedet får han en tjans som info-vagt. Men ryggen bliver værre, og i januar 2013 skal han opere-res. Det går planmæssigt, og hans smerter forsvinder i takt med at han genoptræner sine rygmuskler. Efter 6-8 uger begynder han at arbejde igen.

- Jeg nåede tre ture med lyntoget til Århus – så var den gal igen. Det var åbenbart for tidligt, og jeg måtte igen tilbringe en længere periode i sengen med at vente på operation. I mellemtiden havde jeg hele tiden kontakt til min persona-leleder, og jeg blev også indkaldt til en sygefraværssamtale, som dog udviklede sig lidt anderledes end jeg havde forven-tet, siger Torben Dalager.

Truet med opsigelseVed samtalen meddeler DSB ham nemlig, at man vil opsige ham pr. 31. januar 2014, hvilket han selvfølgelig bliver både chokeret over og ked af. Han får sin tillidsrepræsentant og Dansk Jernbaneforbund på banen, og faglig sekretær Per Helge Christensen følger forløbet tæt, skriver høringssvar mm.

- Det var et stort chok og jeg forstod det ikke helt. Men de fastholdt at jeg skulle afskediges på grund af at jeg ikke kunne udføre mit arbejde. Vi sender flere oplysninger fra læge og sygehus, og Dansk Jernbaneforbund ville have sagen i faglig voldgift, siger Torben Dalager.

Om det er truslen om faglig voldgift eller noget helt andet, der gør udslaget, ved han ikke. Men han bliver kaldt til et møde, hvor DSB fortælle at de vil arbejdsprøve ham, inden de sætter afskedigelsen i værk. Og arbejdsprøvningen viser, at Torben sagtens kan passe sig arbejde som togfører. Blot må han ikke køre med salgsvogn og heller ikke have pantrysalg.

- Salgsvognen er alligevel historie i dag, så der er ikke no-get der hindrer, at jeg kan køre som normalt. Der er enkelte steder, hvor jeg ved at jeg skal passe på, når toget slingrer, men det kan jeg tage højde for, siger Torben.

Godt sammenhold gav støtteDSB vælger efter arbejdsprøvningen at trække opsigelsen af Torben Dalager tilbage – til stor glæde for ikke blot ham, men også kolleger og fagforening, der har støttet ham gen-nem hele forløbet.

”Torben Dalager kom til DSB i 2004 som togsteward, efter i en årrække at have haft mange andre jobs. Han kørte med salgs vognen, bil-

letterede og servicerede passagererne, indtil en dag i 2012, hvor han blev ramt af et hold i ryggen. I et par dage mærkede

Torben ikke noget til ryggen, men pludselig en dag kunne han ikke komme ud af sengen uden store smerter.”

Torben Dalager er generelt en glad mand. Han er glad for sit job som togfører, og for at han i dag har det godt.

”Om det er truslen om faglig voldgift eller noget helt andet, der gør udslaget, ved han ikke. Men han bliver kaldt til et møde, hvor DSB fortælle at de vil arbejdsprøve ham, inden de sætter afskedigelsen i værk. Og arbejds-prøvningen viser, at Torben sagtens kan passe sig arbejde som togfører. Blot må han ikke køre med salgsvogn og heller ikke have pantrysalg.”


- Vi har et godt sammenhold blandt kollegerne, og de er glade for at jeg er tilbage. Jeg holdt kontakt med dem gen-nem min sygeperiode, og det har været med til at bevare mit humør. Jeg ser nu sådan på tingene, at man skal foku-sere mere på de lyse sider og på at se udfordringer i stedet for problemer, understreger Torben Dalager, som er glad for at Dansk Jernbaneforbund vurderede, at han havde en god sag som kunne vindes – og for at DSB revurderede sagen til hans fordel.

Fastholdelse er vigtigHos Dansk Jernbaneforbund vurderede faglig sekretær Per Helge Christensen, at Torben Dalagers afskedigelse ikke skulle stå uimodsagt. En EU-dom fra april 2013, der vedrør-te HK-ansatte, fastslog pligten til at fastholde medarbejdere, der bliver handicappede, og Per Helge Christensen mente, at dommen kunne danne grundlag for en voldgiftsprøvelse.

- Vi skal altid vurdere de enkelte sager – om der er en god chance for at vinde den. Der er ofte mange elementer i en sag, men i dette tilfælde mente vi, at DSB havde været for hurtigt ude med fyresedlen. Derfor forhandlede vi og

ville sende sagen til voldgift, og så fik vi gang i en dialog om fastholdelse af medarbejderen, siger Per Helge Christensen.

Slut med skånejobsHan understreger at det kan være svært at indplacere med-arbejdere, der ikke længere er fuldt arbejdsføre. Tidligere havde man flere ”skånejobs”, men det er sjældent i dag. I dette tilfælde blev Dansk Jernbaneforbund bakket op af LOs jurister, som også mente at arbejdspladsen med nogle få ju-steringer kunne tilpasses, så Torben kunne klare sit arbejde uden problemer, og det viste sig da også at holde stik.

- Vi går gerne hårdt til arbejdsgiverne, hvis vi vurderer at der er tale om en usaglig afskedigelse. Det er jo en kata-strofe for den enkelte, så de skal have deres sag behandlet bedst muligt. I dette tilfælde mente vi at sagen skulle prøves ved en faglig voldgift, og det fik heldigvis dialogen i gang, så Torben fik lov til at blive arbejdsprøvet og komme tilbage på jobbet, siger Per Helge Christensen.

Hurtig reaktion kan redde jobbetHan understreger at det er vigtigt at få fat i sagen så hurtigt som muligt, hvis der er tale om medarbejdere, der på grund af sygdom eller ulykke ikke længere kan passe deres oprin-delige job. Går der for lang tid, kan tilknytningen til jobbet blive svær at genetablere.

- I dette tilfælde kunne Torben jo komme tilbage i sit eget gamle job uden store ændringer, men i andre tilfælde skal der måske ske tilpasninger, så en medarbejder kan fastholdes. Derfor er det vigtigt at folk tager fat i deres tillidsrepræsentant eller i forbundet, hvis de står overfor afskedigelse på grund af sygdom. Vi kan vurdere, om vi kan hjælpe dem med at fastholde kontakten til arbejdspladsen, siger Per Helge Christensen.

”Hos Dansk Jernbaneforbund vurderede faglig sekretær Per Helge Christensen, at Torben Dalagers afskedigelse ikke skulle stå uimodsagt. En EU-dom fra april 2013, der vedrørte HK-ansatte, fastslog pligten til at fastholde medarbejdere, der bliver handicappede.”

Vi har et godt sammenhold blandt kollegerne, og de er glade for at jeg er tilbage. Jeg holdt kontakt med dem gennem min sygeperiode, og det har været med til at bevare mit humør. Jeg ser nu sådan på tingene, at man skal fokusere mere på de lyse sider og på at se udfordringer i stedet for problemer, understreger Torben Dalager

Salgsvognen er alligevel historie i dag, så der er ikke noget der hindrer, at jeg kan køre som normalt. Der er enkelte ste-der, hvor jeg ved at jeg skal passe på, når toget slingrer, men det kan jeg tage højde for, siger Torben Dalager.

Pension – og hvad så?Hvis du er overenskomstansat eller tjenestemand og fyldt 59 år, så tilbyder Dansk Jernbaneforbund kurset ”Pension – og hvad så?”

Kurset er gratis, dog skal du selv sørge for friheden.

Kurset behandler på en spændende og interessant måde de problemstillinger, der kan opstå, når du skal pensioneres.

Der vil være mulighed for at få råd og vejledning om:• Tjenestemandspension• Pensionsordninger for overenskomstansatte (kun 7. oktober)• Efterløn og A-kasse (kun 7. oktober)• Sociale områder• Udregning af pensioner, herunder eventuel tjenestemandspen-

sion, for den enkelte deltager

Emnerne fremlægges i workshops, så du har mulighed for at vælge de emner, som interesser dig.

Kurset afholdes tirsdag den 7. eller onsdag den 8. oktober 2014 på Hotel Australia, Dæmningen 6, 7100 Vejle i tidsrummet fra 09.00 til 17.30.

Du skal være fyldt 59 år eller derover, og der vil være plads til 30 deltagere på hvert kursus.Vi slutter dagen af med en hyggelig middag kl. 17.30

TilmeldingskuponDansk Jernbaneforbunds kursus ”Pension – og hvad så?” 7. eller 8. oktober 2014 på Hotel Australia i Vejle

For- og efternavn:

Stilling: Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):

Cpr.nr.:

Privatadresse:

Postnr.: By:

e-mail:

Ønsker at deltage7. oktober 2014: Overenskomstansat eller tjenestemand med efterlønsordning. Sæt X:8. oktober 2014: Tjenestemand uden efterlønsordning. Sæt X:

Kuponen fremsendes til Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby, senest den 3. september 2014 (OBS, kort frist!). Tilmelding kan også foretages via forbundets hjemmeside www.djf.dk. Du vil modtage svar om din deltagelse på kurset senest den 9. september 2014.


Af: Gorm GroveIllustration: Kresten Ivar

Siden DSB i 2010 gjorde det gratis at medbringe cyklen i S-togene har flere og flere passagerer valgt at tage cyklen med på rejsen. Antallet af pas-sagerer, der medbringer deres cykel i S-toget er nu oppe på ni millioner om året. Men succesen har også en bagside. Antallet af cyklende passage-rer på perronerne er et voksende pro-blem. Og det udgør en risiko både for cyklisterne selv, for de øvrige rejsende og for togpersonalet.

Problemet er størst på S-banenet-tet, hvor ikke mindst togrevisorerne og stationspersonalet hver dag ser passagerer cykle på perronerne. Og det var præcis sådan en situation, der i 2012 endte med at en DSB-ansat

blev beskyldt for at have skubbet en cyklist ned på skinnerne på Helsingør Station, da han bad cyklisten om at stige af cyklen på perronen. Cyklisten ville ikke stoppe, og da han forsøgte at køre uden om den DSB-ansatte ramte hans hjul en kant, og han væltede ned i sporet. Den DSB-ansatte blev imidlertid pure frifundet ved retten efter halvandet års mareridt. Sagen blev udførligt beskrevet i Jernbane Tidende nummer 2 fra i år.

Denne sag er afsluttet. Men tilbage står de ansatte med et problem, der lige så stille vokser. Uden at de kan gøre noget ved det.

− Vi kan ikke gøre noget ved, at folk cykler på perronen, selvom der opstår farlige situationer. Ledelsens udmel-ding er klar: medarbejderne skal på en høflig og venlig måde håndhæve ordensreglerne, hvor det fremgår, at det ikke er tilladt at cykle på per-ronerne. Vi har ingen beføjelser til at gribe ind, hvis passagerne ikke følger vores påbud. Og det samme gælder over for folk, der overtræder rygefor-buddet på perronen, siger togrevisor og tillidsrepræsentant Mogens Grøn-dahl, DSB S-tog.

Manglende respektEn del af togrevisorernes arbejde er at være med til at sikre, at DSB’s kunder skal føle sig sikre og have en god op-levelse både før, under og efter rejsen. Ledelsen har udarbejdet en instruks til medarbejderne, som beskriver, hvordan de skal håndhæve ordensreg-lerne på DSB’s område.

Af den fremgår det, at de altid på en høflig og venlig måde skal påpege, når passagererne overtræder ordens-reglerne, og at det er op til medar-bejderens egen vurdering, hvornår det er hensigtsmæssigt at håndhæve ordensreglerne og/eller tilkalde hjælp ud fra hensynet til egen sikkerhed.

− Og lige netop det stiller os i nogle umulige situationer, da det er meget svært at forudsige, hvordan den pågældende passager vil reagere. Vi har fx haft en meget kedelig episode, hvor en togrevisor sagde til et barn, som cyklede på perronen, at det måtte han ikke. En helt almindelig situation, som den pågældende togrevisor ikke kunne forudse ville eskalere og ende galt.

Barnets far kom til og spurgte den pågældende togrevisor, om han havde påtalt noget over for hans barn, hvil-ket togrevisoren bekræftede, hvoref-ter han fik et knytnæveslag i ansigtet.

Udover at vi ofte oplever sådanne uprovokerede situationer, så oplever den enkelte togsrevisor også en sti-gende frustration, når passagerer der overtræder ordensreglementet ikke følger togrevisorens påbud.

Især i situationer hvor andre pas-sagerer også føler sig generet, er det svært for togrevisorerne i dag, at fremstå som dem der kan være med til at passagerne føler sig sikre og har en god oplevelse, når der ikke er re-spekt for togrevisorernes påbud, fordi ordensreglementet overtrædes.

I disse situationer hører vi tit fra de øvrige passagerer, at de synes, det er uretfærdigt, at nogle får lov til at bryde reglerne mens andre ikke gør, siger Mogens Grøndahl.

Også på Lokalbanen er cyklisterne et problem. Togrevisor Jan Engedal efterlyser en kampagne, der kan sætte fokus på problemet.

− Der er sat skilte op på nogle

Cykelsucces giver farligt problemEt stigende antal passage-rer springer på cyklen på perronen. Problemet er størst på S-banen, hvor de ansatte føler sig magtes-løse over for problemet.


stationer, men det er ikke nok til at standse problemet. Nogle cykler nærmest helt ind i toget, fortæller Jan Engedal.

I Arriva kender man ikke rigtig til cyklister på perronerne. Her er det et langt større problem med sporover-løbere.

De muligheder, som togrevisorerne har, er at tilkalde politiet, hvis passa-gerne ikke følger påbud og anvisnin-ger. Men togrevisorerne kvier sig for-ståeligt nok ved at tilkalde politiet for at stoppe en cyklist eller få slukket en cigaret på perronen, da det er deres erfaring, at politiet i dag med deres mange opgaver ikke har mulighed for at prioritere sådanne situationer. Så når politiet endelig kommer, er den pågældende passager oftest forsvun-det for lang tid siden.

Andre lande kan− Hvis du kigger rundt på de forskel-lige lande, vi sammenligner os med, så har Sverige, England og Tyskland medarbejdere i det offentlige trans-portsystem, som selv kan tage sig af sådanne sager. De kan skrive bøder ud, når folk gør ting, som man ikke må de pågældende steder, siger Mogens Grøndahl.

Han påpeger, at det eneste han og kollegerne i dag kan gøre er at bortvise folk fra DSBs område, og det ender i stigende grad med sådanne kedelige situationer, som han tidligere har beskrevet på grund af manglende respekt for togrevisorernes arbejde.

Knytnæve som svar− Vi har ufattelig mange voldssager i løbet af et år af forskellige årsager. Nogle af dem opstår jo bare, fordi man beder folk enten om at tage fødderne ned fra sædet eller slukke en cigaret. Så svarer nogen tilbage med en knyt-næve. Jeg havde selv en episode for nogle år siden. En mand sad i et tog og mumlede. Så bøjede jeg mig ned og sagde ”undskyld, men hvad siger du”? Han mumlede videre, og jeg gentog spørgsmålet, mens jeg bøjede mig lidt længere ned, fordi jeg ikke kunne høre, hvad han sagde. Så knaldede han en flaske lige op i hovedet på mig.

Derfor er ledelsens instruks om,

at vi på en høflig og venlig måde skal påpege, når ordensreglementet overtrædes under hensyn til vores egen sikkerhed - en instruks, som er meget svær at bruge i dagligdagen. Vi oplever i større og større omfang, at det ikke er muligt at vurdere, hvornår hensynet til vores egen sikkerhed skal tages, da de voldelige situationer op-står helt umotiveret, fortæller Mogens Grøndahl.

DSB: Kun henstillingerHos DSB bekræfter underdirektør i Togdrift, Anette Haugaard, at det ene-ste togrevisorerne og andre ansatte kan gøre ved cyklister på perronerne, er at give dem henstillinger.

− Det er så langt, vores myndighed går. Og det kan vi ikke lave om på. De eneste, der kan gribe ind, er politiet, siger underdirektøren.

Hun siger, at ledelsen er meget optaget af, at personalet kun kan give henstillinger til passagererne.

− Af den simple grund, at vi ikke ønsker, at vore medarbejdere skal satse liv og lemmer. Langt de fleste rejsende efterlever henstillingerne, men hvis det viser sig som et voksen-de problem, så vil vi gøre noget ved det. Ellers lever vi med det. Vi regi-strerer ikke disse hændelser, og det er ikke mit umiddelbare indtryk, at det er et alvorligt stigende problem. Men det er noget, som vores togpersonale, både stationspersonale, lokomotivfø-rere og togførere er meget opmærk-somme på.

Vi ved også godt, at specielt i forbindelse med den meget positive udvikling, vi har haft med cykler i S-tog, så er der også flere, der desværre overtræder reglerne. Der har vi nok en fornemmelse af, at der er en stig-ning. Men vi har ikke fakta på sagen, og det er ikke noget ledelsen føler som et stort problem, siger Anette Haugaard.

Potentiel dødsulykkeDette modsiges af togrevisor Mogens Grøndahl:

− Det er alle stationer, som folk cykler på. Jo flere mennesker på per-ronen, desto farligere er det. En ting er, at cyklisterne kan køre ind i andre passagerer, og det gør de også i ny og næ. Men det allerværste er jo, at hvis de vælter og ryger i sporet, så har vi en potentiel dødsulykke lige foran os. Det har jeg heldigvis ikke selv oplevet, men jeg har oplevet masser, der cykler på S-togsperronerne. Samtidig er det dybt frustrerende at vi i vores arbejde for at sikre passagerenes sikkerhed og gode oplevelser i togene, selv oplever en større og større usikkerhed under udførelsen af vores arbejde, under-streger Mogens Grøndahl.

Også håndhævelse af rygeforbuddet er problematisk og sætter de ansatte i en svær situation. På Nørreport Sta-tion har der været rygeforbud i mange år, og der står folk alligevel og ryger som skorstene. Hvis togrevisorerne beder dem om at slukke cigaretten er svaret ofte: Hvad rager det dig, skrid!

− Så som oftest vælger vi ikke at sige noget til dem. Hvorfor skulle vi det? For det eneste det giver, er bal-lade. Mange har også den holdning, at når vi først har sagt stop, så fanger bordet, og så skal de stoppe. Der står jo også andre mennesker og kigger på. Det udhuler vores myndighed, at folk kan gøre hvad der passer dem, selvom vi har bedt dem om at slukke smøgen. Alle har en forventning om, at hvis der er nogen i uniform og der sker et eller andet, så handler manden i unifor-men. Det eneste, vi gør, er at ringe efter politiet. Og det kunne alle gøre. Det er op til den enkelte medarbej-der at afgøre, om vedkommende kan tackle situationen. Det kan vi så nogen gange, mens det andre gange går galt. Og det ved man så først bagefter, siger Mogens Grøndahl.

”Vi kan ikke gøre noget ved, at folk cykler på perronen, selvom der opstår farlige situationer. Ledelsens udmelding er klar: medarbejderne skal på en høflig og venlig måde håndhæve

ordensreglerne, hvor det fremgår, at det ikke er tilladt at cykle på perronerne. Vi har ingen beføjelser til at gribe ind,

hvis passagerne ikke følger vores påbud, siger togrevisor og tillidsrepræsentant Mogens Grøndahl, DSB S-tog.”

Sammenhold betaler sig tjm-forsikring.dk

Tjenestemændenes Forsikring er et lukket selskab, der tilbyder fordelagtige forsikringer til medlemmer af 52 faglige organisationer. Besøg tjm-forsikring.dk og se, om du er medlem af en af dem! Scan koden og få et godt tilbud - eller ring 7033 2828

0 KR. I SELVRISIKO:På flere af voresforsikringer

TRYGVEJHJÆLP

er inklusiv i Bilforsikringen

TRYG ID

– få hjælp hvis

din identitet

bliver misbrugtDin egen

lokale

forsikrings-

tillidsmand

HVILKEN FORDEL VIL DU HELST HAVE HOS DIT FORSIKRINGSSELSKAB?

DB Schenker Rail Scandinavia A/S

- søger lokomotivførere til godstog Vil du være med til at binde Danmark, Tyskland og Sverige sammen i den grønne korridor? Til vores depot i Høje Taastrup/Malmø søger vi lige nu lokomotivførere.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du er:

- uddannet lokomotivfører og helbredsgodkendt af Trafikstyrelsen - selvstændig, handlekraftig og ansvarsbevidst - fleksibel, engageret og loyal - god til fremmedsprog (primært svensk og/eller tysk).

Derudover lægger vi vægt på, at du er pålidelig og psykisk robust. Endelig vil det være en fordel, hvis du allerede har JTF uddannelsen.

Om jobbet

Du får en hverdag, præget af frihed og ansvar. Vi kører grænseover-skridende med både EG’er og vores BR 185’er, så du skal være indstillet på at lære nyt. Vi har fokus på sikkerheden og sørger for løbende efteruddannelse. Der er skiftende arbejdstider, da en stor del af vores transporter foregår om natten og arbejdstiden bliver planlagt for en måned af gangen. Mødestedet vil være i Malmø.

Vi tilbyder

Et job i en attraktiv virksomhed med ordnede ansættelsesforhold og løn efter overenskomst med Dansk Jernbaneforbund. Du får gode kolleger og indgår i et stærkt kolleganetværk med tæt kontakt til den daglige ledelse. Som lokomotivfører har du på sigt mulighed for at videreuddanne dig til kørelærer, lokomotivinstruktør eller til et andet job, du måtte vise evner og interesse for.

Derudover tilbyder vi en række personalegoder som sundhedsforsikring og frugtordning. Endvidere har vi en velfungerende og aktiv personaleforening.

Om virksomheden

DB Schenker Rail Scandinavia vil være den mest effektive og konkurrencedygtige udbyder af jernbanegodstransport i Danmark og vores medarbejdere er nøglen til vores succes. Vi er en virksomhed med erfarne, specialiserede og kompetente medarbejdere, som vi ønsker at blive ved med at udvikle og uddanne.

Yderligere oplysninger

Ønsker du flere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for Driver Management, Peter Hjorth på tlf.: 25 43 83 04 eller per e-mail: [email protected].

Ansøgning

Vi holder samtaler løbende, så send os din ansøgning og cv snarest muligt. Ansøgning, CV samt kopi af hhv. helbredsgodkendelse, lokomotivførercertifikat og relevante uddannelsespapirer sendes pr. mail til [email protected] eller til DB Schenker Rail Scandinavia A/S, Att.: HR-afdelingen, Spotorno Allé 12, 2630 Taastrup.

Startdato

Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

DB Schenker Rail Scandinavia A/S DB Schenker Rail Scandinavia A/S er Danmarks førende transportfirma inden for jernbanegods med omkring 204 ansatte. Vi er den miljørigtige transport- og logistikløsning til transport af gods over større afstande i korridoren mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Vi har faciliteter mange steder i landet med hovedkontor i Høje Taastrup.

DB Schenker Rail Scandinavia A/S er en del af Deutsche Bahn og er et joint venture-selskab, hvor 51 procent er ejet af DB Mobility Logistics AG, og 49 procent er ejet af det svenske jernbanegodsselskab Green Cargo AB.


Af Gorm Grove

Mens det stadig foregår flere steder i Jylland er det nu på Sjælland slut med at lade togpersonale tømme postkasser på stationerne. Den 13. juni var turen kommet til Hundested Station på Lokalba-nen, hvor den sidste røde postkasse blev tømt for allersidste gang. Her fik lokomotivfører Jens Bay Larsen æren af at vælte brevene ned i sækken.Hermed slutter et stykke jernbanehistorie. De seneste år har PostNord overtaget flere og flere tømninger på stationerne, senest på Melby og Dys-sekilde på Lokalbanen.

− Vi har altid tømt postkasserne, formentlig lige siden jernbanen kom til Hundested. Tidligere havde alle de mindre og større stationer også posthuse. Man modtog posten og ekspederede den

videre. Også værdipost, og man afregnede med banken. Det var banepersonalet, der gjorde det, men nu er det helt slut, fortæller trafikinspektør Mogens Meyer, Lokalbanen.

Tidspunktet rykketHos PostNord forklarer man beslutningen om selv at overtage tømningen med, at man gennem et stykke tid selv har haft en postbil til at tømme postkassen. Det skete godt en halv time inden togpersonalet på Lokalbanen efterfølgende også tømte den. Nu har PostNord rykket tømningstids-punktet en halv time frem, så det passer med at postbilen kan tømme den.

Toget tog kun de sidste to-tre breve med, der var kommet i postkassen siden postbilen tømte den. Og det var spild af penge, synes PostNord.

Sidste tømning af postkasser på Sjælland


Torsdag den 22. maj 2014 aflagde jeg efter aftale besøg hos Nordjyske Jernbaner. Et møde som var aftalt gennem LPO Tillidsmand Jan M. K. Nielsen.

Jan startede som lokomotivfører i Arriva i 2002, DSB fra 2003 og endelig Nordjyske Jernbaner i 2008 hvor han blev valgt som formand i 2010.

Mødet var lagt i faste rammer for at få det optimale ud af besøget. Vi startede med kaffe og brød i kantinen på Nordjyske Jernbaners adresse i Hjørring. Jeg troede først, at alle sejl var hejst, fordi den faglige sekretær fra Dansk Jern-baneforbund skulle komme på besøg, da alle i huset (både administration og værksted) var til stede, men det viste sig at være afskedsbrød fra Sikkerhedschef Bent Ravnhild, som skulle på pension efter mange års ansættelse.

Herefter startede vi med en tur til Hirtshals og retur til Hjørring, en køretur på samlet ca. 50 minutter, hvoraf der er ca. 6 minutters pause og vende tid i Hirtshals. Turen blev kørt af Nordjyskes ældste lokomotivfører Peter Kjeldsen. En dejlig tur som bød på god debat om bl.a. sikkerhed og stramme køreplaner!

Efter en kort rundvisning på værkstedet, pauselokalerne og administrationen sluttede vi af med en snak hos ”Kommando-posten” og Stationsbestyreren, som sidder i kontorarealerne ved særskilt skrivebord og med alt elektronisk udstyr og radio til brug for trafikafviklingen mellem Skagen-Frederikshavn og Hjørring-Hirtshals.

Frokosten forgik sammen med

Nordjyskes direktør Peter Hvilshøj, Driftschef Kirsten Ja-cobsen samt Tillidsmand Jan M. K. Nielsen. Vi havde en god snak om det kommende udbud i Nordjylland samt hvad der ellers rører sig inden for det offentlige transport område.

Herefter gik turen til Skagen hvor vi ankom til Danmarks smukkeste opholdslokale placeret i centrum af Skagen by og to minutters gang til alle seværdigheder. Lokalerne ligger i enden af et tidligere pakhus fra den tid, hvor alt gods blev fragtet med banen og læsset om til bil og lastbil. Udover pause, omklædning samt toilet og badeforhold var resten af bygningen værksted og lager for Banepersonalet, som alle ansatte måtte benytte under ordnede forhold og ansvar, hvilket jo er en rigtig god personalegode.

Så skulle der køres på strækningen mellem Skagen og Frederikshavn og retur, hvilket skete med lokomotivfører Michael Helms et af bestyrelsesmedlemmerne lokalt i Skagen. Turen bød bl.a. på Danmarks længste rette strækning mellem Hulsig

Den faglige sekretær på rundtur:

Nordjyske Jernbaner

Danmarks længste rette strækning mellem Hulsig Hede og trinbrættet ved

Bunken. Et imponerende syn set fra førerpladsen.


Hede og trinbrættet ved Bunken og det er et imponerende syn set fra førerpladsen.

Efter kørslen gjorde vi klar til medlemsmøde for de med-lemmer, som havde tid og mulighed for at komme. Mødet var arrangeret til start kl. 18. Der var en god stemning og mange ting blev vendt. Især det kommende udbud af trafi-ken i Nordjylland og eventuelle konsekvenser for Nordjyske Jernbaner og personalet i tilfælde af at man vinder udbud-det og får tilført op til 50 nye kollegaer. En snak som gav stof til eftertanke for enkelte kunne jeg se.

Da jeg dagen efter sad i min bil på vej hjem til Falster brugte jeg meget tid på at tænke over de indtryk besøget

havde givet mig og hvor det var jeg tidligere i mit liv havde oplevet det samme? Ganske enkelt, mine første ti år i DSB, hvor ”Et ord var et ord”, ”En aftale var en aftale” og proble-mer blev løst for at undgå flere. Der var lyst til at yde for fællesskabet for man vidste det ville komme en til gode i den sidste ende.

Dette var kun første besøg af flere rundt om i landet. Planen er at besøge alle de private selskaber og operatører. Herfra vil der også komme indlæg til Jernbane Tidende, når besøgene har fundet sted.

Carsten M. OlesenFaglig sekretær

Danmarks smuk-keste opholdslokale

placeret i centrum af Skagen by.

Der gøres klar til med-lemsmøde.


Af Gunnar Lomborg, journalistFotos: Rasmus Kramer Schou

Baggrunden er alvorlig, for statistikken viser klart, at mænd lever mere usundt og kortere end kvinder, ligesom tallene viser, at mænd med ingen eller en kort uddannelse lever væsentligt kortere end mænd med bedre uddannelsesni-veau. De 25 procent dårligst stillede mænd lever således i

gennemsnit 10 år kortere end de bedst stillede mænd, og 13 år kortere end de bedst stillede kvinder.

Desuden lever enlige mænd gennemsnitligt syv år kor-tere end deres kønsfæller, der er i et parforhold – og en stor procentdel af de ufaglærte mænd lever alene.

Det vil blandt andre Selskab for Mænds Sundhed, der står for den danske udbredelse af Mens Health Week, gerne lave om på med en lang række arrangementer i uge24. Der var debatter, arrangementer med fokus på motion, sundhed på arbejdspladsen og meget andet, og i den anledning fik Banedanmark besøg af blandt andre fødevareminister Dan Jørgensen og TV-kokken Claus Holm.

Sundhedscenter og gourmetrestaurantBanedanmarks kantine ved lokomotivværkstedet i Vasby-gade blev for en tid omdannet til kombineret sundheds-

Sundere mænd

i Banedanmark

Banedanmark er traditionelt en man-dearbejdsplads, og var derfor også mål-gruppen for den internationale Mens Health Week (9-15. juni), som satte fokus på mænds sundhed.

Som gammel elitesportsmand ved arbejdsmiljørepræsentant Heino Wellendorph godt, hvad der er sund og usundt. Alligevel kan han godt bruge et godt råd fra sygeplejerskerne.

”Banedanmarks kantine ved lokomotivværkstedet i Vasbygade blev for en tid omdannet til kombineret sundhedscenter og stjerne-restaurant, og solide banearbejdere blev målt og vejet, inden de kunne sætte tænderne i Claus Holms lækkerier.”


center og stjernerestaurant, og solide banearbejdere blev målt og vejet, inden de kunne sætte tænderne i Claus Holms lækkerier i kantinen på Vasbygade. Fødevareminister Dan Jørgensen (S) kom forbi og tog en helbredstest og smagte på de sunde lækkerier, og stemningen var i top.

Mange af banearbejderne arbejder ude i sporet til daglig, og kan ikke benytte kantinen. Derfor var kost-arrangemen-tet ikke bare et forsøg på at vise, hvordan man kan lave en sundere kantinemad, men i lige så høj grad at få medar-bejderne til at være opmærksomme på, hvad de spiser når de er på farten. De fleste har madpakker med, men mange lader sig friste af dyr og ofte usund fastfood fra tankstatio-ner eller pølsevogne. Og Claus Holm var med for at vise, at også mænd kan lave spændende og velsmagende mad.

Rigtig herremad kan godt være sund- Det behøver ikke ligne kaninfoder eller speltbrød det

hele. Der er masser af retter, hvor man kan lave rigtig ”her-remad” uden at man behøver fylde det med fedt og salt, siger Claus Holm, som blandt andet serverede pulled chick-en-burger, små anretninger med fisk og kød, lækre sprøde rugbrødschips og andre nøglehulsmærkede lækkerier.

- Vi mænd skal lære at det er OK at være sultne i perioder.

Vi behøver ikke straks at fylde maven, og især skal vi lære, at mad kan smage godt, selv om vi drosler ned på fedt og salt. Mænd vil ikke dikteres, hvad de skal spise. Men jeg me-ner at man skal prikke hårdt til dem og få dem til at smage på de mange gode og sunde ting, inden de afviser dem, siger Claus Holm, som sørger for at der er både saft, kraft og masser af smag i maden, som medarbejderne da også spiste med stor appetit.

Blev målt og vejetI dagens anledning havde Falck Healthcare opstillet et sundhedscenter i kantinen. Falck har samarbejdet med

Fakta

• De 25 pct. økonomisk dårligst stillede mænd lever 10 år kor-tere end de 25 pct. bedst stillede mænd - og forskellen øges.

• De 25 pct. økonomisk dårligst stillede mænd lever 13 år kortere end de bedst stillede kvinder.

• Mænd halter mere og mere bagud med hensyn til uddan-nelse, og mænd med kort eller ingen uddannelse har en 7 år kortere middellevetid end mænd med lang uddannelse.

• 45 pct. af de ufaglærte mænd er enlige, og enlige mænd lever omkring 7 år kortere end mænd i parforhold.

• Mange bor i landdistrikterne, hvor der er kommuner med over 20 pct. flere mænd end kvinder.

• I de store boligområder uden om storbyerne bor der ligele-des mange ufaglærte og enlige mænd

• Mænd er sundhedsmæssigt mere sårbare end kvinder over for sociale belastninger og forandringer.

Kilde: www.sundmand.dk

TV-kokken Claus Holm diskede op med nøgle-hulsmærkede lækkerier til Banedanmarks ansatte. ”Sund mad må ikke være kedelig mad, når man skal lokke mænd til at spise den”, siger han.


Banedanmark i en årrække, og medarbejderne på forskel-lige tjenestesteder har mulighed for at benytte forskellige former for service, ligesom man lokalt har arbejdet aktivt for et sundere arbejdsmiljø, blandt andet med sundheds-ambassadører, som står for lokale motionsarrangementer, sund mad, kurser og sociale tiltag rundt omkring i landet.

Banemedarbejderne kunne få et helbredstjek, få målt blodtrykket og få gode råd om kost og motion, som de tog godt imod. Nogle har såmænd ganske godt styr på, hvad der er sundt og usundt, men alligevel kan det være godt at blive mindet om det, mener arbejdsmiljørepræsentant Heino Wellendorph.

- Det er jo langt hen ad vejen vores eget ansvar at sørge for at spise og leve sundt, men det er ikke altid lige let, når man er på farten hver dag. Mange bliver fristet – jeg selv bliver det også, selv om jeg som gammel eliteidrætsmand godt ved, hvordan man skal spise for at holde kroppen sund, siger Heino Wellendorph.

Vi kan alle falde iHan mener at sundhedsambassadørerne i Banedanmark gør et godt stykke arbejde for at holde medarbejderne sunde, men han erkender, at også han kan falde i.

- Nogen gange er madpakken bare lidt kedelig, og så går man ind for at få lidt frokost et sted. Men ofte er udvalget ikke særligt sund – eller det sunde mad er for dyrt – og så falder man for den usunde pølse eller burger. Og når man som jeg er single, er det også fristende at købe lidt færdig mad i stedet for hver dag at skulle lave mad, når man kom-mer træt hjem fra arbejde, siger Heino Wellendorph, som synes at det er godt, at man sætter fokus på mændene på arbejdspladserne.

- Vi har brug for at blive mindet om, at vi godt selv kan gøre noget for at leve sundere. Jeg tror også at fagforenin-gerne kan spille en rolle her – udover deres opgave med at sikre os gode løn- og arbejdsvilkår, siger han.

Medarbejderne i Banedanmark har køletasker, de kan opbevare frokosten i, men Heino Wellendorph peger på, at man også kunne eksperimentere med at udlevere sunde

retter på tjenestestederne til de medarbejdere, der er på farten. På samme måde som medarbejdere med faste tjene-stesteder som i Vasbygade kan få en sund kantinemad.

Fagforeningerne skal medFødevareminister Dan Jørgensen fik også en lækkerbid og bagefter et sundshedstjek hos Falck Healthcare, som gennem mange år har samarbejdet med Banedanmark. Han understregede, at regeringen ikke alene kan udstikke retningslinjer for, hvordan vi skal leve.

- Mændene som her i Banedanmark har selv et ansvar, men det betyder også noget at virksomheden aktivt går ind i at hjælpe med sundheden – for eksempel gennem sund kantinemad. Og så må fagforeninger som Dansk Jernba-neforbund også tage et medansvar ved at stille krav og bakke op om et sundere arbejdsmiljø. Der har vi jo samme interesse i at medlemmerne levere bedre og længere og har et godt liv, sagde Dan Jørgensen, som således fik kokkemad på sin fødselsdag.

Foruden Dan Jørgensen har en række andre ministre medvirket i arrangementer i Mens Health Week – blandt andre sundhedsminister Nick Hækkerup.

Banefolkene fik afprøvet deres balanceevne hos Falck Healthcare, som har samarbejdet med Banedanmark i en årrække. Også Fødevare minister Dan Jørgensen fik trænet balancen.

”Falck har samarbejdet med Banedanmark i en årrække, og medarbejderne på forskellige tjenestesteder har mulighed for at benytte forskellige former for service, ligesom man lokalt har arbejdet aktivt for et sundere arbejdsmiljø, blandt andet med sundhedsambassadører.”


Af Uffe Skov PedersenTogfører og journalist

”Togføreren leder det øvrige persona-le i toget og er med assistance fra evt. togbetjente ansvarlig for passagerer-nes sikkerhed, ro og orden, billette-ring, service og kundebetjening.”

Således beskrives togførerens arbejde i Den Store Danske Encyklo-pædi. Det er en enkel beskrivelse, der passer ganske godt på togpersonalets arbejde i dag. Formuleringen dæk-ker formentlig også togpersonalets arbejde den gang toget blev drevet frem af damp. Der er mange ligheder, men også store forskelle på arbejdet i damptiden og frem til i dag.

Et er dog sikkert: Togføreren har i mere end 150 år været firmaets centrale repræsentant i forholdet til offentligheden, men efterhånden som stationerne lukker i hobetal, er tog-føreren den eneste, som passageren – måske – ser. Mange tog er i dag kun med lidt eller uden fast togpersonaler. Ellers er kontakten til passageren reduceret til elektronik og telefoni.

Lidt forhistorieJernbane Tidende har set lidt på togpersonalets historie frem til i dag. Hvordan var arbejdsforholdene tæt på år 1900, fra 1961 og en snes år frem og i dag?

Det skal understreges, at artiklen ikke er en facitliste, og det er langt fra den komplette historie om togperso-nalets arbejde og arbejdsvilkår. Det er en smagsprøve.

Før indførelsen af vacuumbremsen i 1882 blev togene bremset ved hjælp af en skruebremse betjent af Konduk-tøren. I en biografi af Karl K. Christen-sen: ’På de gyngende farlige bræd-

der - En jernbanemands erindringer 1897-1927’ er det beskrevet således:

”På de sjællandske baners ældste vogne, der blev benyttet i det første ti år af 1900 – tallet var bremsesvinget ført op til taget af sidste vogn i tog-stammen. Her sad så konduktøren på et åbent vognsæde. Dette sæde blev senere lukket med tag og sidevægge. Det kunne give konduktøren en smule læ, men næppe ret meget varme … Før konduktøren kunne trække sig tilbage til et påkrævet hvil i ”Bremsen” skulle han først have billetteret alle rejsende i hele togstammen.”

De farlige brædderPassagervognen var delt op i enkelt-kupeer, der hver og især havde en ind- og udstigningsdør. I hele vognens længde var der monteret et trinbræt til togføreren. Efter togets afgang gik togføreren langs toget uanset om det regnede, sneede eller om der var frost på dette trinbræt.

I ovenstående biografi beskrives arbejdssituationen således:

”Det gjaldt nu om for konduktøren under kørslen at stå fast på dette øverste trin og holde fast i jerngre-bene ved vinduet, mens han bankede på ruden med sin tang.

Meningen var så, at passageren inde i kupeen skulle rulle vinduet ned, så konduktøren gennem det nedrullede vinduer kunne kontrollere den rejsen-des billetter. Det var en form for billet-tering, der indebar mange og alvorlige risikomomenter. Misforstod passage-ren bankesignalet og åbnede døren i stedet for ruden, risikerede togføren at blive slynget af toget i farten.”

”En særlig fare udgjorde de store spring, der skulle foretages mellem vognene i fart fra trinbræt til trinbræt. Mellemrummene mellem vognene var så store, at det var umuligt at skræve fra vogn til vogn.”

Arbejdet er beskrevet på vers i samme biografi:

Arbejdet som togfører har udviklet sig meget gennem tiden. Tidligere var tog-personalets arbejdsplads meget mere varieret og livsfarlig. I dag handler det om at kunne arbejde med digitale billettyper.

Togfører Finn Johansen giver afgang på Bryrup Station ved et Triangel tog på veteranjernbanen Bryrup - Vrads.

Fra papbillet til digital rejsehjemmel

Snart storstadens lys jeg ej kan skimte mer,Den mørkeste nat om mig hviler.Med angstfulde skridt jeg på brædderne gå, kollegaens lys i det fjerne jeg såPå de gyngende farlige brædder.

I dag er sikkerheden i højsædet. Kun få togmedarbejdere kommer alvor-ligt til skaden i tjenesten. En kort gåtur på DSB Mindelund på voldene i Fredericia over omkomne i tjenesten overbeviser om, at fortiden rummede langt flere farer end i dag. I årene 1899 – 1924 dræbtes 280 DSB ansatte i tjenesten.

Fra år 1961Pensioneret togførere Henry Bæk Kristensen, 81 år, kan genkende beretningen om togførerens gang på trinbrættet. Juleaften i 1943 kørte han i en alder af 11 år med sine for-ældre i toget fra Århus til Hornslet. Kørslen var med gammelt og udslidt materiel. På grund af krigen var der mørklægning og der måtte ikke tæn-des lys. Togføreren gik på trinbrættet og bankede på dørens rude, når der skulle billetteres.

- Heldigvis, fortæller Henry Bæk Kristensen, var der kort afstand mellem stationerne og i stedet for at springe fra vogn til vogn, skiftede togføreren ofte vogn på stationerne.

Og Henry Bæk Kristensen fortæller, at hans mor bød togføreren ind i kupeen til dem.

Jernbane Tidende mødte Henry Bæk Kristensen på Valby station på en af de perroner, der var hans arbejds-plads gennem mange år.

Han startede karrieren hos DSB som stationsarbejder i Hellerup i 1954 og sluttede som stedfortræden-de togpersonaleleder 1994 på Næst-ved station. Skiftet til togpersonalet skete i 1961 til togbetjent i Padborg. Næste trin på karrierestigen blev udnævnelsen til togfører i København i 1970.

- Det var et meget spændende og alsidigt arbejde dengang, men også hårdt, fortæller han om arbejdet i toget i tresserne og halvfjerdserne.

I Padborg i 1961-63 bestod en tog-betjents vagtskema året rundt af fem arbejdsdage og en fridag. En runde kunne se således ud: Tur 31: Mødetid Padborg 12.50 til Nordekspressen, ankomst København 19.13 (Overnat-ning KH). Tur 32. Mødetid København 8.50, afgang 9.25, ankomst Padborg 15.34. Tur 33: Mødetid Padborg 10.55, afgang 11.25 Nordpilen. Til Frederiks-havn. Tur 34 Mødetid Frederikshavn 10.10, ankomst Padborg 17.30. Tur 35: Mødetid Padborg 5.50. En tur til Tønder, hjemme igen 9.50.

Sjette dag: Fridag.

Afgang København- I København kunne en arbejdsdag starte med at møde på Pladsen, hvor jeg klargjorde et tog, der bestod af 10-12 vogne. Jeg efterså blandt andet toiletter og afløb, belysningen, at varmen fungerede. Bremsesedlen blev skrevet. Sedler med pladsreserverin-ger blev sat op inden, vi kørte tom til perron på hovedbanegården.

- Vi var en togbetjent og en togfører om toget. Vi hjalp selvfølgelig pas-sagerne til rette. Efter afgang billet-terede vi fra hver sin ende af toget, og hver eneste ny passager kunne være sikker på at møde en togmedarbejder. Vi havde ikke højtalere, næste station annoncerede vi ved at gå gennem toget. Ved ankomst til Korsør afleve-rede vi en færgemelding med antallet af passagerer.

Mange forskellige arbejds-opgaverOvenstående minder om det arbejde en togfører har i dag. Men der var langt flere arbejdsopgaver i et kombi-neret godstog med gods-, stykgods-, passagerer- og postvogne. Der var ofte postmedarbejdere i vognen, og det krævede forsigtighed under range-ringen.

Henry Bæk Kristensen fortæller: - Som togbetjent var jeg med til at

afkoble og optage vogne og for hver ændring i oprangeringen, afleverede jeg en ny bremseseddel til lokomotiv-føreren. Jeg havde ansvaret for at ud-veksle stykgods på pakhuset, samtidig skulle jeg holde øje med udvekslingen af post. Der skulle hentes nøgler til oplåsning af sidespor. Der var også ubetjente og lukkede stationer, så vi solgte mange billetter.

Andre opgaver inkluderede fx vigtig tjenestepost, aflåsning og åbning af stationer, at tænde og slukke lys i ventesalen samt kontrol af stationer-nes toiletter.

Mistede arbejdsglædeDengang var vi med i hele forløbet. Togføreren var en vital del af afvik-lingen af trafikken. Vi var med ved krydsningerne, når der skulle ændres spor, og når der skulle afventes for-sinket tog fra anden strækning. Der skulle også laves bremsesedler og meget mere.

- Jeg var dengang meget glad for mit arbejde som togfører, jeg holdt meget af den alsidige arbejdsplads. Det var en stor udfordring at få tingene til at fungere optimalt. Som togførere var vi med til at tage beslutninger. Vi blev regnet for noget.

- Men vi mistede mange arbejdsop-gaver i forbindelse med indførelsen af fjernstyringen i midten af tresserne, desuden blev vi også taget af gods-togene i halvfjerdserne. Ansvaret og mange alsidige arbejdsopgaver blev taget fra os, vi blev lukket ude af afvik-lingen af trafikken. Jeg mistede en stor del af min arbejdsglæde.

- Jeg har altid holdt meget af at være en del af beslutningsprocessen, understreger Henry Bæk Kristensen, der i 1973 søgte ind på turliste-


”

”

Pensioneret togfører Henry Bæk Kristensen i sin brune uniform. Den grønne top på kasketten er symbolet for en togfører.

kontoret. I 1977 blev han togfører i reserven som holdformand. I 1982 blev han togrevisor, i 1984 toginstruk-tør, i 1987 Tgi i fjerntrafikken og han sluttede karrieren som stedfortræ-dende togpersonaleleder i 1990-1994 i Næstved med inspektionsopgaver over hele Sjælland..

2014Der er langt fra togføreren der i år 1900 billetterede på togets trinbræt til i dag. Udfordringerne er af en hel anden karat. Det fortæller togfører, Hans Peter Pedersen, Esbjerg, om. Han blev ansat i DSB i 1992, den gang en togbillet helt sikkert var lavet af pa-pir. Det er den ikke længere. Nu er den ofte digital til aflæsning på en skærm med en scanner. En anden billettype er rejsekortet, der skal kontrolleres med en rejsekortscanner.

- Med det ”anonyme” rejsekort forholder vi os kun til om rejsehjemlet er gyldigt. Vi kan ikke umiddelbart se

om passageren er på rette vej. Fra at udføre en udpræget servicefunktion, er vi dag i det hele taget blevet langt mere kontrollerende, beklager Hans Peter Pedersen, der ligger vægt på at kunne yde service.

- I slutningen af halvfemserne lagde ledelsen stor vægt på, at vi kunne yde service ved at sælge en kop kaffe; det var næsten vigtigere at end at sælge en billet. Så er det i dag underligt, at vi intet kan sælge i toget – ud over kontrolafgifter!

Det dagligeInd til for få år siden var togpersonalet med til at klargøre toget og stod parat til at modtage passageren på udgangs-stationen.

- Vi havde vi overblik over plads-reserveringen. Vi kunne nå at efterse alt, inden passageren kom til toget. Vi kunne nå at forbedre små mang-ler. Det kan vi ikke i dag, i dag skal vi skabe os et overblik over toget, mens

passagererne myldrer ind. Det er ikke optimalt, konkluderer Hans Peter Pedersen, der glæder sig over, at der er kommet mange moderne hjælpe-midler.

Den automatiske højtaler udkald og den automatiske døbning og pladsre-servering af togene er to af fremskrid-tene.

Et andet er de nye og moderne smartphones. Personalet kan følge med i afviklingen af trafikken, der kan hentes oplysninger om sporbenyt-telse, oprangering og der kan hurtigt skabes kontakt til en kollega eller turlisten eller driften og meget andet.

Til gengæld mangler Hans Peter Pedersen den daglige kontakt med kolleger i toget:

- Vi er for få til at udgøre et team. Det sker ofte, at vi er ene om to togsæt, i sjældne tilfælde tre sæt. Jeg oplever, at det er vanskeligt at nå alt det, jeg gerne vil nå til gavn for pas-sagerne. Men det er måske mig, der stiller for høje krav på passagernes vegne?

Hans Peter Pedersen savner den gang, da lokomotivføreren var en synlig del af afgangsproceduren.

- Den nye afgangsprocedure er jo for at højne sikkerheden, men jeg savner stadig at arbejde face to face med lokomotivføreren, at vi arbejder sammen som et hold.

Den samme frihedEt punkt som prioriteres højt er frihed.

- Vi har heldigvis stadig en høj grad af frihed i toget til at prioritere vores arbejde. Vi har ikke en chef, der altid kigger os over skulderen. Jeg kan også mærke på mig selv, at min arbejds-glæde hænger nøje sammen med min indflydelse på egne muligheder for at gøre en forskel i toget.

- Jeg synes, at toget er super godt produkt. Toget rummer næstene uanede muligheder for de rejsende.

- Jeg kan lide toget som en arbejds-plads. Og jeg har det godt, når kunden er tilfreds. Jeg bruger meget af min tid på at iagttage og forsøger at lægge mærke til, om der er noget jeg kan hjælpe passagerne med.

Togfører Hans Peter Pedersen ved afgang i Esbjerg.


w

§28 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2014

Spørg socialrådgiveren

Skriv eller ring til Arabella Neuhaus på tlf: 3613 2513 eller

send en mail til [email protected]

eller arbejdsskadesagsbehandleren

Har du været ud sat for en arbejdeskade, så ring til dansk

Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael

Kristensen – hverdage kl 9-16 på tlf.: 3613 2514. Husk at

orientere din sikkerhedsrepræsentant

Socialrådgiveren

Arabella Neuhaus

Tlf.: 3613 2513

E-mail: [email protected]

Arbejdsskadesagsbehandler

Mikael Kristensen

Træffes hverdage kl 9-16

Tlf.: 3613 2514

@

Mobning, alliancer og chikane på arbejdspladsenJeg har valgt at skrive lidt om mob-ning, da det er et mere udbredt fænomen end man lige forestiller sig. De fleste af os ville straks svare nej, hvis vi blev spurgt om vi var med til at mobbe nogen – som voksne. Som børn

vil flere af os måske indrømme, at joh… vi har da vist deltaget i noget der i hvert fald godt kunne ligne.

Arbejdstilsynet definerer mobning således: ”Det er mobning når en eller flere personer regelmæssigt og over

længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende hand-linger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem”.

Jo mere åben og venlig, kulturen på arbejdspladsen er, jo mere ledelsen tør og vil tage ansvar for det psyki-ske arbejdsmiljø, jo nemmere er det at undgå mobning. At sige fra over for mobning kan være svært, især i krisetider, hvor mange er bange for at miste deres arbejde Det er nemt nok at sige om en kollega, at han/hun bare kunne have sagt fra, men mobning er ofte noget underligt noget, der er sov-set ind i alt muligt i form af fordomme, fordømmelser – og ikke mindst ang-sten for selv at blive holdt udenfor.

Mobning foregår ofte via alliancer. Angsten for at blive holdt udenfor kan meget nemt resultere i, at man lader sig inddrage i sådanne alliancer – hvem kender ikke det fra sin skoletid?

Mere om sygedagpengeI sidste nummer skrev jeg om de nye regler, der gælder for sygedag-penge fra 1. juli i år. Der er dog visse overgangsregler, jeg ikke fik med. Dem får I her:

Som nævnt: hvis du ER røget ud af sygedagpengesystemet inden den 1.7., gælder reglerne ikke for dig, så er der desværre ”ingen vej tilbage” før du har optjent en ny sygedagpengeperiode og enten væ-ret i arbejde eller på arbejdsløshedsdagpenge i en periode.

HVIS du stadig er på sygedagpenge den 1.7.2014, gælder følgende regler:

Hvis du den 1.7.2014 har modtaget sygedagpenge i 22 uger eller derunder, gælder alle de nye regler for dig.

Hvis du den 1.7.2014 har modtaget sygedagpenge i over 22 uger gælder de gamle regler. Du kan modtage sygedagpenge i 52 uger og altså senest skal have vurderet, om dine sygedagpenge kan forlæn-ges efter 12 mdr.

Det er altid kompliceret med ny lovgivning og især med over-gangsordninger. Hvis du har problemer med det, er du selvfølgelig velkommen til at henvende dig, så må vi prøve at finde ud af det.

w

§§ ARBEJDSSKADEBAROMETER

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2013 medlemmer til arbejdsskadeerstatnin-ger for et samlet beløb på 10.848.283,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 83.742,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 25. juli 2014:

Medlemmer Erstatningstype Kapitalerstatning Løbende erstatning

0 Tilkendt tilskadekomst-pension

1 Erhvervsevnetab (kapital)

27.832,00

3 Erhvervsevnetab (løbende)

22.935,00

1 Behandlinger 1.631,57

11 Varigt mén 649.184,00

1 Privat forsikring 109.700,70

3 Via advokat 38.449,59

2 Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

71.688,00

1 Anden erstatning/godtgørelse

981.000,00

23 1.879.485,86 22.935,00

1.879.485,86 kr.

20142013

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Der hviskes og tiskes lidt i krogene om en person, og man må jo hellere være med, for ikke selv at blive hvisket og tisket om. Denne hvisken og tisken kan hurtigt udvikle sig fra noget næsten uskyldigt til ren mobning og chikane.

Det er som oftest svært for offe-ret at sætte ind mod det, fordi dem, der mobber og chikanerer altid vil benægte eller fx sige, det kun var gjort eller sagt i spøg.

Det er jo så utroligt menneskeligt at man længes efter at være en del af fællesskabet, og meget nødigt vil luk-kes ude, og derfor kan man blive ind-draget i mobning, uden man egentlig vil det. Derfor er det en god ide at se på sin egen adfærd i forhold til kol-leger, men også være opmærksom på om kolleger bliver udsat for mobning af den ene eller anden art, og forsøge at gribe ind og selv sige fra overfor at deltage. Mobning kan jo som alt andet være både småt og stort – men altid ubehageligt for den, det går ud over.

Man bør altid tage godt imod nye kolleger. De fleste ved jo godt, hvor svært det kan være at starte på et nyt job. Hvis man falder lidt udenfor arbejdspladsens almindelige normer, kan man let blive et offer.

Der findes meget godt materiale om mobning, som kan findes på nettet. Her kan man også læse om hvordan man på en arbejdsplads kan forebygge mobning.

Se fx: http://www.arbejdsmiljo-viden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Mobning , hvor der også er gode links til andre sider om emnet.

En rigtig god roman, der på un-derholdende vis fortæller noget om mobning og alliancer er Christian Jungersens: Undtagelsen.


10.848.283,00 kr.

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund kan du få en lønkonto med Dan-marks højeste rente. Det betyder, at du får endnu mere ud af dine penge hver eneste dag.

Med LSBprivat®Løn får du hele 5% i rente på de første 50.000 kr. og 0% på resten. For Lån & Spar er en bank, der har fokus på, hvad der er vigtigt for dig. Du får for eksempel en personlig rådgiver, der kan give klar besked.

Det skal der til, for at du kan få 5% på din lønkonto

Du skal være medlem af Dansk Jernbaneforbund – og have afsluttet din uddannelse.

Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBPrivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kredit-vurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Dubehøverikkeiførsteomgangatflyttediteksisterenderealkredit-lån, men nye boliglån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. maj 2014.

FÅ DANMARKS HØJESTE RENTE PÅ DIN LØNKONTORing: Direkte til os på

3378 1960

Online: Gå ind på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Hvorfor ikke få endnu mere ud af dine hårdt tjente penge?

Min økonomi bliver taget alvorligt. Treenighed: Mig, mit forbund og en bank. Kort og præcist

DJF_140602_5%lån-B_210x297.indd 1 02/06/14 15.06

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund kan du få en lønkonto med Dan-marks højeste rente. Det betyder, at du får endnu mere ud af dine penge hver eneste dag.

Med LSBprivat®Løn får du hele 5% i rente på de første 50.000 kr. og 0% på resten. For Lån & Spar er en bank, der har fokus på, hvad der er vigtigt for dig. Du får for eksempel en personlig rådgiver, der kan give klar besked.

Det skal der til, for at du kan få 5% på din lønkonto

Du skal være medlem af Dansk Jernbaneforbund – og have afsluttet din uddannelse.

Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBPrivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kredit-vurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Dubehøverikkeiførsteomgangatflyttediteksisterenderealkredit-lån, men nye boliglån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. maj 2014.

FÅ DANMARKS HØJESTE RENTE PÅ DIN LØNKONTORing: Direkte til os på

3378 1960

Online: Gå ind på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Hvorfor ikke få endnu mere ud af dine hårdt tjente penge?

Min økonomi bliver taget alvorligt. Treenighed: Mig, mit forbund og en bank. Kort og præcist

DJF_140602_5%lån-B_210x297.indd 1 02/06/14 15.06

Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensio-nister. Ønsker du en interessant og levende orientering om-kring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensio-ner. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbunds pensio-nistsektion kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget har fortrinsret.

Deltagerne vil modtage besked direkte for forbundet senest den 20. september 2014, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Hvis du ikke har frikort så husk at påføre din afrejsesta-tion på tilmeldingskuponen.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet.

I skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset.

Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til:Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTilmelding kan også ske via forbundets hjemmeside www.djf.dk

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds pensionistkursus den 27.–29. oktober 2014

Fornavn: Efternavn:

CPR nr.:

Såfremt du ikke har frikort, skal du anføre hvor rejsen ønskes fra. Rejsen ønskes fra til Od

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):

Postadresse:

Postnummer: By: Telefon:

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus Ja Nej

Fremsendes til forbundet senest den 5. september 2014.

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg

Kurset starter mandag den

27. oktober 2014 og slutter onsdag den

29. oktober 2014.

Sidste frist for tilmelding: 5. september 2014.

Pensionistkursus:


PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemme-side: www.djf.dkPensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:Poul Erik ChristensenTurkisvej 61, 5210 Odense NVTelefon 20 95 36 [email protected]

Kasserer:Lone AgriTelefon 22 41 89 [email protected]

Journalist:Uffe Skov PedersenKarlsgårdevej 59, Sig, 6800 VardeTelefon 75 13 16 [email protected]

Alle henvendelser vedr. adresse-ændringer skal rettes til:Dansk Jernbaneforbund,Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTelefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal duringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest mandag den 8. september 2014.

VIGTIGE DATOER• Medlemsmøde i Esbjerg tirsdag

23. september. Annonceres i dette nummer af bladet og på www.djf.dk – Pensionist-sektionen.

• Medlemsmøde i Holbæk 19. november. I forrige nummer af Jernbane Tidende skrev vi, at der ville blive annonceret for mødet i dette nummer. An-nonceringen flyttes i stedet til Jernbane Tidende, nr. 5.

• Sektionsmøde 20. maj 2015 i Fredericia.

Af Uffe Skov Pedersen

230 pensionister med tilknytning til DJ Pensionistsektion valgte at bruge en dejlig og solrig forårsdag i Frederi-cias messecenter, Messe C, og deltage i årets sektionsmøde. På en eller anden forunderlig vis viser vejret sig altid fra sin bedste side på denne mødedag, hvor der orienteres om årets gang i sektionen og der skal sættes pejle-mærker op for fremtiden.

Solen og varmen blev brugt af sek-tionsformand Poul Erik Christensen til at byde velkommen i det fri til de mange deltagere.

For en reporter er det som at deltage i et deja-vu år efter år. Den samme gode summende stemning, de mange kendte ansigter, og gensynets glæde er for mange af deltagerne et lige så vigtigt omdrejningspunkt for mødet som bestyrelsens program.

Efter den traditionelle frokost åbnede sektionsformand Poul Erik Christensen sektionsmødet med et kort tilbage blik på tiden siden sekti-

onsmødet i 2013. Atter var finanskri-sen udgangspunktet:

- Vi hører, at det går bedre, men jeg er ikke sikker på, at hele landets befolkning er enig i det. Det er i orden, at vi alle må bidrage, men hvordan bliver det mest retfærdig? Her syntes jeg, at der i nogle situationer mangler den rette løsning.

- Vi forstår også, at der er ministre, der vil fratage os de få goder, der er ved at være pensionist. Især øko-nomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager er helt fremme i skoene, når det gælder forringelser for pensioni-ster, selv om flere og flere pensionister har det svært og ender i Ribers.

BeretningenFørste punkt i årets beretning var manglende eller ingen personalebil-letter og frikort. Personalebilletter

Reportage fra Sektionsmødet 2014:

Dunkle punkter på en ellers lys forårsdagÅrets sektionsmøde rundede frikort, personalebilletter og overenskomstforhandlinger.

Medlemskab blev tjekket inden materiale og stemmesedler kunne udleveres.


er under udfasning og uddeles sidste gang for året 2016. Et meget gammelt gode er dermed blevet frataget os.

Bestyrelsen har set på konsekven-serne af den nye situation.

Medlemsmøderne ændres fra 2015 til et årligt stormøde et centralt sted i

landet samt to medlemsmøder, der er lokalt baseret og som kræver invitati-on. Transporten til og fra disse møder er for egen regning.

Sektionsmødet, her skal alle med-lemmer, altså kun medlemmer, have lige ret til at deltage i. Det vil sige, at

har du ikke frirejse, får du godtgjort billetten af sektionen. Dette gælder fra 2017. Ægtefæller/samlever er stadig velkomne, og sektionen giver traktementet, men rejseudgifterne må de selv sørge for.

I forbindelse med et jubilæumsar-

Følgende problematik har været omtalt tidligere. For mange med-lemmer udebliver fra vores møder. Eksempelvis kom 19 af de tilmeldte til Sektionsmødet i Fredericia ikke.

To meldte afbud dagen før kl. 21.24 og en deltager var blevet syg. I følge kontrakten med Messe C kan der meldes fra indtil kl. 12. dagen før mødet.

Der er for mange der bare bliver væk. Det koster trods alt 330 kr. per deltager, altså en udgift på 6.000 kr. for ingenting.

Bestyrelsen

For mange tilmeldte udebliver

Reportage fra Sektionsmødet 2014:

Dunkle punkter på en ellers lys forårsdag

Formand Poul Erik Christensen nåede at trykke mange hænder inden dagen var omme.


PENSIONISTSEKTIONEN

ØkonomiSektionens økonomi udviser et stort plus. Der var budgetteret med et overskud på 20.000 kr., men slutresultatet for 2013 endte på knap 114.000 kr. En del af overskuddet, 47.000 kr., skyldtes at flere end forventet meldte sig ind i sektionen.

Bort set fra udgifter til mø-deaktiviteter viste alle poster et overskud. Et seminar for ledelsen i lokalforeningerne trak den forkerte vej. Seminaret var ikke planlagt til 2013.

Det var derfor en tilfreds kas-serer, Lone Agri, der konstate-rede at økonomien har det godt, at der også på dette regnskab er afsat 130.000 kr. til 100 år jubilæet i 2017.

Som altid var der stort fremmøde.


rangement betaler sektionen billetter for medlemmer og ægtefælle/sam-lever, der ikke har frirejse. Alt dette forudsætter dog, at der ikke findes en løsning med DSB omkring problema-tikken.

Heller ikke med overenskomsten går det vores vej, konkluderede sekti-onsformanden. Vi havde to beskedne krav til de seneste overenskomstfor-handlinger:1. Fastholdelse af realværdien i tjene-

stemandspensionen2. Ægtefællepensionen forhøjes fra de

nuværende 71 procent af egenpen-sionen

… men vi fik ingen af kravene igen-nem.

Også reguleringsordningen har været hård ved os, konkluderede Poul Erik Christensen.

- 1. april 2013 skulle vi have haft 0,82 procent, men det blev spist af op af reguleringsordningen. Så vi fik intet. 1. april 2014 skulle vi have haft 1.1 procent, men regulerings-ordningen barberede det ned til 0,41 procent.

- Vi var før overenskomsten bagud med 1 procent og vil i perioden kom-me bagud yderligere 2 procent. Det skyldes prisstigninger i 2013 og 2014. Det er ikke et tilfredsstilende resultat.

- Så, er reguleringsordningen den rigtige måde, pension reguleres på? Vi må se, om vi kan finde et svar til den nye overenskomst i 2017 eller 2018.

Også det gule sygesikringskort ændres. Fra 1. august 2014 er vi ikke længere dækket af det gule sygesik-ringskort i EU og EØS lande. I stedet skal det blå EU-sygesikringskort medbringes. Det blå kort giver ret til samme sygehjælp som det pågæl-dende lands borgere. Skal borgeren

betale lægehjælp, skal du også. Du kan dog helgardere dig ved at tegne en rejseforsikring hos Tjenestemænde-nes forsikring og få dækket de samme udgifter, som det gule kort gjorde før.

AfrundingI sin gennemgang rundede Poul Erik Christensen flere andre emner, som de succesfulde medlemsmøder, de eftertragtede pensionistkurser, at antallet af lokalforeninger er faldet fra 18 til 17, at antallet af medlemmer i sektionen det seneste år kun er faldet med 18 personer.

Han takkede bestyrelsesmedlem Tage Olsen, der efter 18 år som besty-relsesmedlem, valgte at trække sig.

- Du har udført et værdifuldt ar-bejde, og det er sjældent i en pensio-nistforening, at nogen bliver så lang tid på posten.

Formandens tak blev suppleret med stående applaus af mødets deltagere.

Interessen blandt tilhørerne var stor.

ValgDagsordenens punkt 8 var valg. På valg var sektionsformand Poul Erik Christensen, der modtog genvalg. Også bestyrelsesmedlem Bodil Christof-fersen modtog genvalg.

Tage Olsen valgte at trække sig efter 18 år som bestyrelsesmedlem. I hans sted blev suppleant Poul-Christian Svoller-Petersen valgt.

Ole Husted Andersen blev valgt som ny suppleant til bestyrelsen.Revisor Günther Johansen modtog genvalg.Revisorsuppleant Erling Jensen modtog også genvalg.

Vinderen af fotokonkurrencen i blad 3 blev Henrik C. Andersen, Vig. Det rigtige svar på konkurrence spørgsmålet var: Lundum Station.Fotokonkurrencen udgår denne gang på grund af pladsmangel.

Fotokonkurrence


PENSIONISTSEKTIONEN

Af Uffe Skov Pedersen

Endnu en gang arrangerer Henry Bæk Kristensen en tur med DFDS til Norge, denne gang til Oslo og omegn med passagerskibet Pearl Seaways.

Efter ankomsten til Oslo er der en rundtur i bus med en dansk talende guide til eksempelvis følgende sevær-digheder: Kongeslottet, Stortinget, Holmenkollen, Operaen, Vigelands-parken og Oslos storslåede havn.

Ny norgestur – til OsloFå en hel dag til din rådig-hed i Norges charmerende hovedstad

AfrejseDer er udrejse onsdag 1. oktober og hjemkomst fredag 3. oktober.

Check - in 15:15 – 16:15 ved Termi-nalen DFDS Seaways, Sundkrogsgade 11, 2100 København Ø. Afrejse er kl. 16:30. Husk pas eller kørekort. Hjemkomst samme sted fredag kl. 9:45.

Der er indlogering med to overnat-ninger i udvendig dobbeltkahyt med havudsigt. Pris 1.800 kr. inklusive fuld pension og drikkevarer. Desuden ser-veres en velkomstdrink efter afsejling samt cognac eller likør til kaffen efter aftensmaden. Middagen består første aften af en to retters menu, anden aften serveres en buffet.

Der er også forplejning på bussen på rundturen i Oslo.

Tilmelding, reservering og bestillingOnsdag 10. september fra kl. 08:00 – 12:00. Du skal ringe til en af følgende:• Jenny Høgstoft, tlf. 45 86 22 55• Elinor Petersen, tlf. 44 94 96 15

Hvorfor tager vi til Oslo nuDet er særligt godt at melde sig til en tur i år. Prisen på rejseforsikringen stiger, men Tjenestemændenes rejse-forsikringer og Europæiske fortsætter uændret året ud trods ændringerne pr. 1. august 2014. Husk det blå EU- Sygesikringskort.

Bemærk også at antallet af frirejser falder til det halve i 2015 og 2016.

Der varsles prisstigninger på fem til otte procent på sejlruterne fra 2015.

Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokal-forening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bla-det. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeninger-nes seneste ændringer.

EsbjergAlle DJF medlemmer: Husk, der er medlemsmøde tirsdag 23. september kl. 11 på Den Røde Okse, Esbjerg. Se tilmeldingskupon i dette nummer af bladet.Tirsdag 7. oktober kl. 14: General-forsamling, Sønderengen 38. Forslag som ønskes behandlet på mødet, skal være formanden i hænde 14 dage før mødet. Efter mødet giver foreningen stegt flæsk med persillesovs + 1. øl & 1. snaps. Drikkevarer for egen regning. Sidste tilmelding tirsdag den 16. september til Hans Jørgen Nielsen,

tlf. 75 12 318 6/40 36 79 05. E-mail: [email protected]

HelsingørOnsdag 27. august kl. 14: Bingo. Bingopladerne er de samme som sid-ste gang, som prisen og gevinsterne. Det er kun vinderne, vi ikke kender endnu. Kaffe med hjemmebag, salg af diverse drikkevarer. Gratis adgang for medlemmer.Fredag 12. september kl. 14: Hyg-gemøde, hvor alt kan ske. Der er jo længe til.

KorsørTorsdag 4. september: Bankospil. Velkommen til samvær og spil. Husk tilmelding.Torsdag 18. september: Foredrag ved Else Lawetz Møller, en sprudlende og humoristisk dame fortæller om sit liv fra ”Bondekone til Borgmester”. Vi giver både kaffe og kage. Pris: 20 Kr. Tilmelding 4. september. Lotteri i pausen.Onsdag 24. september kl. 15: Bow-ling i Slagelse Bowlingcenter, 6 baner

er reserveret. Efter bowlingen er der kaffe og hjemmebagt kringle. Præmie til bedste M/K. Afgang fra Caspar Brands Plads med bus 901 kl. 13.45, eller transport i egen bil. Vi aftaler eventuelt at have andre medlemmer med, Tilmel-ding: 18. september. Pris: 80 kr.Torsdag 2. oktober: Banko. Husk tilmelding.

KøbenhavnTirsdag 2. september: Kortspil og billard på Gl. Ellebjerg station kl. 10.00. Husk madpakke. Øl og vand kan købes på stedet. Torsdag 4. september kl. 13: Frede-riksberg Hallens Restaurant, DJs social-rådgiver, Arabella Neuhaus fortæller om elektronisk post og om sit arbejde. Det bliver muligt at stille spørgsmål. Der serveres kaffe og kage samt 2 drinks (øl eller vand). Pris 100 kr. pr deltager. Sidste frist for tilmelding: 29. august Ellinor på telefon: 44 94 96 15 eller Aksel Fevre, 36 46 59 20. Tirsdag 23. september: Medlems-møde i Esbjerg. Torsdag 9. oktober: Besøg på Sø-fartsmuseet i Helsingør. Vi mødes i

Det sker�

Der er stadig flere ledige pladser til medlemsmødet i Es-bjerg 23. september 2014 kl. 11:00 til 15:30.

Mødet afholdes på Den Røde Okse, Tarphagevej 9, Es-bjerg.

Der vil være bustransport til og fra Esbjerg station.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektion samt ægtefælle/samlever er velkomne til at deltage.

Du kan læse mere om mødet i blad nr. 3 (side 29) og på vores hjemmeside www.djf.dk under Pensionistsektionen.

TILMELDING til medlemsmødet i Esbjerg den 23. september 2014 (Afskrift må benyttes)

Navn:

Adresse:

Antal personer: Medlemsnummer: (fremgår af medlemskortet)

Ønsker bustransport fra Esbjerg station og retur (sæt kryds) JA___ NEJ___Det er vigtigt at du tilkendegiver om du/I ønsker bustransport, også hvis du sender pr. mail.

Senest tilmelding er den 15. september 2014 til:Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, 5210 Odense NV • e-mail: [email protected]

Kom til Medlemsmøde i Esbjerg

è


Restaurant Toldkammeret overfor Hel-singør station kl.11.30. Der serveres fyldt svinekam med kartofler og sauce samt en øl eller vand. Herefter går vi til museet, der er ca. 15-20 min gang langs havnen, dårligt gående kan tage toget, men man skal gå lidt alligevel. Pris 200 kr. pr deltager. Sidste frist for tilmelding er 1. oktober til Elinor på telefon: 44 94 96 15 eller til Aksel Fevre 36 46 59 20.

Lolland-Falster Søndag 24. august: Fugleskydning på banen ved Marrebæk kl. 09.30. Tilmel-ding til Axel.Tirsdag 2. september kl. 13: Opstart-møde, eventuelt med film.Tirsdag 23. september: Endagstur med tog til Købenavn med besøg på Glyptoteket eller Nationalmuseet (endnu ikke bestemt). Frokost og eventuelt kanalrundfart hvis tid og vejret tillader det. Mere kommer i det udsendte program.Tirsdag 24. oktober: Bankospil.

Nordvestsjælland Fra september 2014 ændres vores mø-dedag fra 1. tirsdag til 2. tirsdag i måne-den, med undtagelse af arrangementet på Naverhulen. Møderne afholdes i Lersøcentret, Lersøparken 144, 4390 Vipperød. Nye medlemmer er meget velkomne. Kontakt venligst formand Leif Finne Ipsen, tlf. 59 52 33 80. Tirsdag 9. september: Kalundborg modeljernbane kl. 12.00 – 13.00. Guidet tur i den fem tårnede kirke, den gl. by og borgen i Kalundborg kl. 13.15 – 14.45. Kaffe og kage på restaurant Gisseløre kl. 15.00.Tirsdag 7. oktober: Besøg hos Naverne i Naverhulen, Sct. Annagade 21, Helsingør. Frokost kl. 12. Deref-ter naverfortællinger og om muligt musikalsk underholdning. Vi mødes deroppe senest kl. 12. Fælles transport i egne biler. Der aftales nærmere 9. september. Vær opmærksom på, at det kan give lidt problemer at finde parkeringsplads.

NyborgTirsdag 2. september kl. 14: Banko! Præmier gavekort og vin.

PENSIONISTSEKTIONEN

Tirsdag 16. september kl. 14: Kogs-bølle Køkkenband synger og spiller giro 413 musik.Tirsdag 30. september kl. 14: Banko! Præmier, gavekort og vin. Tilmelding til Løvfaldsfesten. Tirsdag 14. oktober kl. 14: Løvfalds-fest, der startes med kaffe efterfulgt af et lille banko. Præmier: Chokolade, vin, snaps. Til sidst 3 stk. smørebrød med en øl eller vand. Pris: 80 Kr.

NæstvedFredag 26. september: Her starter vi efter sommerferien med et foredrag af Steffen Dinesen, kendt fra TV2 pro-grammet “ Mit kæreste eje”.Fredag 31. oktober: Banko!Til alle møderne sendes indbydelse ud til vores medlemmer.

OdenseArrangementerne afholdes i Seniorhu-set, Toldbodgade 5, Odense C.Mandag 8. september kl.14: Banko, kaffe og amerikansk lotteri, gæstebeta-ling 25 kr.Mandag 22. september kl. 14: Foredrag med arveretsadvokat Stig Holdgaard. En interessant eftermiddag, hvor du får at vide, hvordan du sikrer dig og dine bedst. Tilmelding nødven-dig senest 8. september til Lone. Pris for ikke medlemmer 50 kr. Tilmelding: [email protected] eller 22 41 89 67. Foreningen sørger for kaffe og kage.Tirsdag 23. september: Pensionist-sektionen afholder medlemsmøde i Esbjerg. Annonceres på www.djf.dk og i dette nummer af bladet.Mandag 13. oktober kl. 14: Banko, kaffe og amerikansk lotteri, Gæstebe-taling 25 kr.Mandag 27. oktober kl. 17: Fælles-spisning og socialt samvær. Menu som sædvanlig: Gule Ærter. Efter spisningen svinger vi danseskoene. Tilmelding senest 13. oktober til Lone: [email protected] eller 22 41 89 67.

RingstedAugust: Busudflugt. Alle medlemmer får personlig invitation. Mandag 8. september: Møde i Anlægspavillonen kl. 14. Besøg af Eva

Melhof, præst i Snesere. Hun fortæller om sit liv som præst og som svagtse-ende.Mandag 13. oktober: Møde i Anlægs-pavillonen kl. 14. Sygeplejerske Anita Schlippe Rasmussen beretter om sit arbejde som udsendt i Litauen og i Afghanistan.

Struer Mandag 25. august kl. 14-17: Pla-despil, amerikansk lotteri. Kaffe og socialt samvær.Mandag 8. september kl. 14-17: Foredrag. Orientering om digital post ved Birgit Brændgård, Struer kom-mune. Kaffe og socialt samvær.Mandag 22. september kl. 13-17: Høstfest. Pris: Se de fremlagte lister. Husk tilmelding.Mandag 6. oktober kl. 14-17: Fore-drag. Sv. Erik Jørgensen fortæller om jernbanemuseet inklusive modeljern-banen. Kaffe og socialt samvær.Mandag 20. oktober kl. 14-17: Plade-spil. Kaffebord og socialt samvær.Mandag 3. november kl. 14-17: Fore-drag. Pensioneret overlærer Frederik Madsen: Spøg, alvor og musik i skolen. Kaffe og hyggeligt samvær.

Sønderjylland Onsdag 10. september kl. 14: Der indkaldes til ekstraordinær generalfor-samling. Dagsorden: Ændring af love, DSB pensionister, Sønderjylland. Efter generalforsamlingen afholdes banko-spil. Hver deltager bedes medbringe en pakke af cirka 25 kroners værdi. Begge arrangementer afholdes på Bov bibliotek.Påtænkte arrangementer: November en hyggeeftermiddag og i december den traditionelle julefrokost. Mere herom i Jernbane Tidende nr. 5 og 6.

Aalborg/ Vesterkær KirkecenterTirsdag 23. september kl. 13:30 fortæller Bjarne Thorndal om hans og hustruens vandretur som pensionister på Hardangerviddan, efterfulgt af film fra turen.Tirsdag 28. oktober kl. 13:30 fortæl-ler Harald Pedersen om det at være biavler.

�


50 år

1. november 2014Togfører Ejvind Birger Lind, DSB Fredericia40 år

15. november 2014Depotmester Ole Laubo Rasmussen, DSB Mestergruppe Vest25. november 2014Lokomotivinstruktør Kent Petersen, DSB Århus25 år

1. oktober 2014Lokomotivfører Tommy Sørensen Balle, DSB StruerLokomotivfører John Kjær Nielsen, DSB ÅrhusS-togsrevisor Michael Rottensten, DSB København S-banenTogfører Bjarne Hartmann, DSB EsbjergLokomotivfører Lone Albæk, DSB AalborgLokomotivfører Per Andersen, DSB FredericiaLokomotivfører Ulrik von Qualen Jessen, DSB FredericiaLokomotivinstruktør Peter Hjorth, DB Schenker NyborgStationsbetjent Brian Aagaard, DSB Vedligehold Århus

JUBILARER

Jubilarer Lokomotivfører (K) Jill Elisabeth Knudsen, DSB ÅrhusRangermester Bo E. Rasmussen, DB Schenker FredericiaLokomotivfører Henrik Michelsen, DSB ÅrhusTogfører Boy Handberg Hovedskov, DSB EsbjergStationsbetjent Steen Dalsager Andersen, DSB Roskilde3. oktober 2014Lokomotivfører Henrik Sørensen, DB Schenker Padborg1.november 2014Lokomotivfører (Ks) Ole Richardsen, DSB KøbenhavnLokomotivfører (Ks) Johnny Kempf, DSB København S-banenLokomotivfører Carsten F. Andreasen, Arriva ÅrhusLokomotivfører Martin Holmberg Lorenz, DSB København S-banenLokomotivfører (Ks) Jørgen Achen, DSB København S-banenLokomotivfører Rene Brogreen, DSB København S-banenLokomotivfører Tom Jensen, DSB København S-banenLokomotivfører Tonny Fjeldsted Hansen, DSB København S-banen

Lokomotivfører (Ks) Martin Rehsø Nielsen, DSB København S-banen18. november 2014Lokomotivfører (K) Peter Vind Nygaard, DSB Århus

Freddie boede det meste af sit liv i Helsingør og Åls-gårde.

Han kom i lære som skibsbygger på Helsingør skift-værft, og efter aftjent værnepligt ved søværnets artil-leriskole på Gniben, kom han tilbage til Helsingør, hvor han blev ansat på Hornbækbanen først som portør, siden som motorfører og lokomotivfører og kørerlærer.Freddie var et engageret menneske, der hjalp hvor han kunne - både kollegaer og venner.

Han blev valgt ind i bestyrelsen for DLF Hornbækbanen og i 1985 blev han tillidsmand for lokomotivførerne. Året efter kom han ind i Privatbanegruppens bestyrelse under LPA.

Her var det arbejdsmiljøet, der blev Freddies opgave, og han startede op på behandlingen af arbejdsskader, for lokomotivførerne på privatbanerne og fik sat anmel-delse af arbejdsskader i system.

Freddie var gennem flere år formand for personalefor-eningen på Hornbækbanen, og var ligeledes flere gange valgt som medarbejderrepræsentant i banens A/S bestyrelse.

Freddie blev i 1997 udsat for en alvorlig togulykke, hvor to tog stødte frontalt sammen ved Firhøj. Han forsøgte at komme tilbage som lokomotivfører, men måtte give op, og han blev i 1998 tilkendt tilskadekomsts pension.Herefter levede Freddie og Solveig et stille liv i hjemmet i Ålsgårde, men så blev der bud efter ham, da Dansk Jernbaneforbund manglede en opsynsmand til som-merhusene i Nordsjælland, en opgave han havde frem til sin død.

Freddie var gift med Solveig, som han mødte mens han var soldat, sammen har de 2 piger, der begge bor i Ålsgårde, tæt på Solveig og Freddie.

Ære været Freddies minde.Niels Sørensen

Fhv. lokomotivfører ved Hornbækbanen Freddie Hansen sov stille ind lørdag d. 26. juli efter et års sygdom. Freddie blev 69 år.

Dans

k Je

rnba

nefo

rbun

d, S

ønde

rmar

ksve

j 16,

250

0 Va

lby

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

4224

2

PÅ BAGPERRONEN

Omkring 600 jernbanefolk satte hinanden stævne den 14. maj i år ved den sjette danske jernba-nekonference i Tivoli Congress Center. Den første fandt sted i 2009. Alle konferencer er arran-geret af organisationen Banebranchen, der er en forening af omkring 40 firmaer, myndigheder, jernbaneoperatører mm., alle med jernbanen som arbejdsområde. I år var konferencens tema ”Jernbanen i samfundets tjeneste.

Som billedet antyder, er der ikke mange kedeldragter og uniformer blandt deltagerne. Sådan er det vist, når der kaldes til møde- og kursusvirksomhed. Kigger man i listen over deltagere igennem, finder man især mange repræsentanter fra de virksomheder, som har at gøre med togmateriel, udbygning af jernbanen og rådgivning herom. Men man møder også deltagere med fingeren på den daglige puls hos DSB, Banedanmark, Trafikstyrelsen, Lokalbanerne m.m., så at sige jernbanefolk i daglig drift. Dertil kommer mange studerende fra blandt andet DTU i Lyngby, hvor hovedparten af ingeniører inden for jernbaneområdet uddannes. Og desværre for få til det voksende behov, der er i dag.

Jernbanekonferencen udbyder hvert år et overflødighedshorn af de udviklinger og tendenser, der for tiden er fremherskende i jernbanebranchen. Og tidens trend er så afgjort til fordel for jernbanen. Der foregår så megen udvikling i den danske jernbanesektor, at det med sikkerhed kommer til at smitte af på den jernbane, der toner sig frem om bare fem-ti og femten år. Flere tog, flere jernbaner, bedre kundetilpasning, bedre sikkerhed, og generelt flere arbejdspladser.

En pæn del af konferencen foregår på engelsk. Sådan må det være, når udenlandske fore-dragsholdere og deltagere indbydes.

Jernbanekonferencen er ren forkælelse. Serviceringen og bespisningen er fortrinlig, og det fag-lige indhold er som et overdådigt menukort. Efter en fyndig indledning - normalt med transport-ministeren som taler – kan man vælge blandt ca. 50 kurser af tre kvarters varighed med emner som fx ”En passagerkundes synspunkter (pendling)”, ”New trains”, ”Forstærkning af Lillebælts-broen”, ”Kørestrømsanlæg”, ”Femern Belt”, ”Totalentrepriser”, ”Signalsystemet”, ”Rejsekortet” m.m. Selv blev jeg dygtiggjort i ”DSB´s kundebegreb”, ”Timemodellen”, ”Togfonden”, ”Projektering af letbaner” og noget om ”Godskørsel”.

Jernbanekonferencen er kommet for at blive, og hvem ved, næste år er der måske et kursus i ”Udvikling af lokomotivførerens arbejdsplads”?

Når jernbanefolk mødes ...… på kongressen, på tjenesten, på sporet, på perronen, på jobbet – og som her, på konferencen.

Jernbanekonferencen udbyder hvert år et overflø-dighedshorn af de udviklinger og tendenser, der for tiden er fremherskende i jernbane-branchen. Og tidens trend er så afgjort til fordel for jernbanen. Der foregår så megen udvikling i den danske jernbanesektor, at det med sikkerhed kommer til at smitte af på den jern-bane, der toner sig frem om bare fem-ti og femten år.

Tekst og foto: Jan Forslund

JT 04/2014

Documents