JJW SKOLEBOGEN

SKOLEBOGENJJW ARKITEKTERS ERFARINGER MED AT BYGGE EN SKOLE

Etablering af velfungerende skoler er en af samfundets væsentligste opgaver

Skolebyggeri har igennem mange år været et af JJW’s primære kompetenceområder, og med denne bog gør vi status over hvad vi har lært og erfaret gennem projekterne.

Milepæl Folkeskolens etablering udgør en milepæl i Danmarkshistorien. Folkeskolen er fundamentet hvorpå vi kan fastholde og videreudvikle det demokra-tiske, humanistiske samfundsfællesskab, vi bekender os til. Når vi, som arkitekter, udforsker samspillet imellem pædagogik og de fysiske rammer for denne, sker det derfor i samspil med det samfund, vi er en del af.

Faglighed og social dannelse skal udfolde sig i sko-len. Rummenes udformning er medvirkende til, at det kan ske. Den udformning, der er rigtig for én skole, kan være problematisk for en anden, hvis forudsæt-ninger og intentioner er forskellige.

Det er afgørende på forhånd at gøre sig tanker om målgruppen, så det ligger fast hvilke typer af læring, der skal finde sted samt hvilke relationer, der skal udvikle sig i og omkring skolens rum.

Et troværdigt forslag til en velfungerende skole, kræ-ver derfor en forståelse af de normer og værdisæt, skolesystemet og den pågældende skole bygger på.

God læring er noget, vi kan bygge os til

Folkeskolens læringsmiljø er et flittigt debatte-ret emne i medierne. Nogle mener, at meget skal ændres, nogle er tilhænger af den nuværende skole, holdningerne er ofte meget stærke og vidt forskellige:

Gøre en forskel Skal begrebet klasseværelse fast-holdes eller skal det helt opløses til fordel for større fællesarealer? Skal eleverne inddeles i årgange eller i trin, eller måske i dynamiske grupper defineret af børnenes udviklingsniveau?

Som arkitekter kan vi gøre en forskel ved at udforme skolens indretning, så den bedst muligt fremmer elevernes læring.

Arkitektur gør det ikke alene; det skal ske i overens-stemmelse med skolens pædagogiske profil.

Målgruppen I denne bog har samlet nogle af de fak-torer og problemstillinger, vi har fundet væsentlige at inddrage i vores arbejde med skolebyggerier.

Ved hjælp af seks eksempler illustrerer vi, hvordan de samme parametre og overvejelser, fra projekt til projekt, har ført til unikke projektbesvarelser, med lokal værdi og arkitektonisk formsprog.

HOLDNING

FØRHAND

LING

Fra tanke til virkelighedFra tanke til virkelighed ............................................................................................................................................................... 6Nye forudsætninger for Sydhavn Skole....................................................................................................................................... 10 Brugerproces kvalificerer renoveringen af Gerbrandskolen...................................................................................................... 12

Skolens strukturSkolens struktur............................................................................................................................................................................ 16Sophienborg Skole og Hadsund Skole......................................................................................................................................... 18Sydhavn Skole og Solhammerskole............................................................................................................................................. 20Læringsmiljøerne........................................................................................................................................................................................ 22Private klasserum i rumligt differentierede årgangsområde..................................................................................................... 24Private klasserumkoblet på skolens fællesområder................................................................................................................... 26Rumligt differentieret og fleksibelt undervisningsmiljø uden private hjemområder................................................................. 28Særliggørelsen af det almindelige............................................................................................................................................... 30Atmosfære og funktionalitet......................................................................................................................................................... 32

Skolen og byen Skolens struktur............................................................................................................................................................................ 16Sophienborg Skole og Hadsund Skole......................................................................................................................................... 18Sydhavn Skole og Solhammerskole............................................................................................................................................. 20Læringsmiljøerne........................................................................................................................................................................................ 22Private klasserum i rumligt differentierede årgangsområde..................................................................................................... 24Private klasserumkoblet på skolens fællesområder................................................................................................................... 26Rumligt differentieret og fleksibelt undervisningsmiljø uden private hjemområder................................................................. 28Særliggørelsen af det almindelige............................................................................................................................................... 30Atmosfære og funktionalitet......................................................................................................................................................... 32

INDHOLD

FRA TANKE

TILVIRKE

LIGHED

FRA TANKE TIL VIRKELIGHED / 71

1

// Nybygning, tilbygning og

ombygning af skoler er udfordrende processer med

mange ubekendte.

Udfordringer kan blive til nye muligheder.

Den bedste skole udvikles i tæt

samarbejde og dialog mellem de

involverede parter.

Undervejs i processen kan der opstå nye erkendelser, som beriger skolens endelige udformning.

Svamp i naboskolenKommentarer fra brugerne

Ny borgmester

Nye energikravNye forskningsresultater om læring

Ny skolelovNy befolkningsprognose

Konjukturændringer Feedback fra naboerneProjekt opstartes Projekt afleveres?

FRA TANKE TIL VIRKELIGHED / 9

De oprindelige forudsætninger kan ændre sig undervejs og være uaktuelle i senere stadier af processen. Med den rette håndtering af proces-sen, vil sådanne ændringer i sidste ende berige det færdige projekt.

Ændringer kan for eksempel være at parametre som energikrav og befolkningsprognoser ændres eller den pædagogiske profil forskydes i forhold til hvad skolen skal gribe af udfordringer.

Alle parter i et skolebyggeri må altså være indstil-let på, at forudsætninger kan ændres undervejs og dermed skubbe projektet i en retning, som ingen havde forudset fra start.

Det kræver, at de involverede parter er lydhøre og dialogorienterede, ligesom det kræver at projektet har et robust arkitektonisk koncept, der er stærkt nok til at rumme forandringer for skole nu og i fremtiden.

Brugerindhold En særlig disciplin indenfor sko-lebyggeri er ombygning af eksisterende bygnings-masse.

Her er det en udfordring at de ældre bygninger skal leve op til nye myndighedskrav som for eksempel tilgængelighed og lavenergi. Der er mange hensyn at vægte i forhold til bygningsfysiske bindinger, men også i forhold til den allerede etablerede sko-lekultur i den eksisterende bygning.

Når en ny kultur skal etableres i en bygning, er det altafgørende at inddrage brugerne i processen. Selv den bedste bygning kan ikke skabe en bestemt kul-tur, hvis brugerne medbringer de vaner de havde fra før ombygningen.

Uanset organiseringsform og indretning, er det vigtigt, at brugerne kan sætte deres præg på bygningen efter indflytningen. Brugerne skal have mulighed for at bygge videre på konceptet og tilføre det sidste lag af drømme og visioner, som fulden-der lige nøjagtigt deres skole.

Fra tanke til virkelighed

Ved ethvert skoleprojekts opstart, forelig-ger der allerede forudsætninger og beslutninger, som vil få betydning for den specifikke skoles udformning. Det

kan være alt fra lokalplaner og helhedsplaner til befolkningsprognoser og pædagogiske visioner.

Det er væsentligt at få kortlagt disse forudsæt-ninger og beslutninger fra start, for at sikre et reelt og robust grundlag for projektet – både ved nybyggeri og ved ombygning af eksisterende skole.

Mange ting skal debatteres og prioriteres ved såvel nybygning, som ombygning af skoler.

De mange beslutninger og retningslinjer hænger som regel godt sammen, men iblandt kan nogle beslutninger være i modstrid med den pædago-giske vision for den kommende skole. Hvis det er tilfældet, går JJW fordomsfrit ind i diskussio-nen og bidrager med vores årelange erfaring på skoleområdet, målet er at afklare grundlaget for opgaven og opbygge værdi for alle.

Vi bruger mange ressourcer på at forstå ram-merne til fulde, inden vi går i gang. På den måde kan vi designe den bedst mulige skole, under de givne forudsætninger.

Rette håndtering Det er vigtigt at afsætte til-strækkelig tid til at udvikle og bygge en skole.

SKOLEN ER EN BY – med huse, gader og pladser – værksteder, butikker og en havn ikke mindst - en varieret by som giver rum til forskelligheder.

SKOLEN ER ET LANDSKAB– som breder sig fra den blågrønne kile – breder sig vidt omkring fra polarhavets kulde til tropernes lagune. Skolen skal være et supplement til hjemmet – skolen er stedet hvor nye muligheder åbner sig – hvor en ny leg kan begynde.

SKOLEN ER ET SKIBFor de yngste børn vil der ikke herske tvivl, men også for voksne vil bygningen skabe billeder langt fra traditionel bygningsarkitektur – langt fra Sydhavnens nye boligkvarterer. Man går om bord på skibet for at påbegynde sin dannelsesrejse - og nye billeder toner frem.

31.0_PROLOG

Nye forudsætninger for Sydhavn Skole

Sydhavn Skolen er et godt eksempel på hvordan en lang række forudsætninger kan ændre sig fra den oprindelige programmering til det færdige projekt:

Fra at være en 2-sporet skole med integreret børne-institution og idrætsanlæg, er den som følge af nye befolkningsprognoser ændret til en 3-sporet skole, mens idrætshal og børneinstitution er placeret i et selvstændigt hus på nabogrunden.

Derudover er den pædagogiske profil ændret, således at hver klasse nu har sit eget klasseværelse, hvorfor sammensætningen af rum i hjemområderne har gennemgået en større forandring.

Spydspidsprojekt På energisiden er projektet tillige opgraderet. I første omgang fra Lavenergiklasse 2 til Lavenergiklasse 1, og senere, på initiativ af JJW, til Lavenergiklasse 2015.

Det robuste koncept har muliggjort disse æn-dringer uden at gå på kompromis med bygningens mange kvaliteter. De væsentligste elementer fra kon-kurrencen er bevaret og Sydhavns Skolen er fortsat et spydspidsprojekt, både som skole og som bygning i lokalmiljøet.

16 2.SAL 1:400

Plan fra konkurrenceprojekt Sydhavn Skole Plan fra dispositionsforslag Sydhavnsskolen 1 FRA TANKE TIL VIRKELIGHED / 11

Konceptet for Sydhavn Skole

er så fleksibelt, at det har kunnet

rumme forandringer, og JJW har været gode

til at imødekomme justeringerne

Ole Henriksen // Projektleder Københavns Ejendomme

1

Brugerproces kvalificerer renoveringen af Gerbrandskolen

Renoveringen af Gerbrandskolen omfatter både udvendige og indvendige tiltag. De indvendige tiltag tog imidlertid en drejning, da brugernes ønsker ikke var opfyldt af de oprindelige planer.

Den indvendige renovering bestod blandt andet af en oprindeligt af en opgradering af sløjd- og bil-ledkunstlokaler, disse to lå placeret på forskellige etager.

Skræddersyet Ved at omprioritere og udarbejde specialdesignede løsninger, er det lykkedes at flytte rundt på funktionerne, uden at projektet blev tilført flere penge. Ved at placere Billedkunst og sløjd på samme etage har vi skabt plads til et “praktisk-æstetisk” område, hvor værkstedsfaciliteterne kan udnyttes tværfagligt.

De skræddersyede løsninger giver den fordel, at rummene nu opfylder alle ønsker i forhold til både funktion og atmosfære, hvilket har medført en stærk følelse af ejerskab hos brugerne, samt maksimal udnyttelse af m2.

GERBRANDSKOLE

Billedkunst

Sløjd

Materielt Design FRA TANKE TIL VIRKELIGHED / 13

JJW fik, - i tæt dialog med vores faglærere og kommunen, indarbejdet de behov, vi havde

Ole Henriksen // Projektleder, Københavns Ejendomme

2

SKOLENS

STRUKTUR

SKOLENS STRUKTUR / 15

2

// Der er flere parametre,

når en skoles struktur

skal fastlægges.

Nogle af devæsentligste er >>

- Aldersintegration

- Integration af faglokaler

- Kobling mellem inde og ude

- Personale-faciliteternes samspil med

undervisnings-områderne


Skolens struktur

Skolens struktur er afgørende for de akti-viteter, der kan udfolde sig i og uden for skoletiden. Strukturen skaber rammerne for den faglige såvel som den sociale

interaktion, og en bevidst holdning til skolens struktur er grundlæggende for etableringen af en god skole.

Aldersopdeling eller aldersintegration er én af de væsentlige overvejelser, når en ny skole skal etableres.

På en aldersopdelt skole kan læringen præcist målrettes til elevernes alderstrin. Til gengæld kan det være vanskeligt, at fastholde de børn, hvis ud-viklingstrin ligger lidt højere eller lavere i forhold til deres alder.

Hvis valget falder på den aldersintegrerede model, skal eleverne agere i et større fælleskab med børn, der er yngre og ældre end dem selv. Det kan føre til en større følelse af fælleskab, hvor børnene bliver bedre til at bruge hinanden på tværs af aldersskel.

Til gengæld kan det store fællesskab være for stor en udfordring for nogle børn.

Beslutningen om opdeling eller integration skal ikke nødvendigvis være den samme for alle skolens årgange. Der findes mange eksempler på skoler, hvor indskolingen er aldersintegreret, mens de større elever er opdelt efter alder.

Uanset valget, vil skolebygningens overordnede struktur afhænge af dette valg.

Fagområderne og det pædagogiske servicecen-ters placering og udformning skal i høj grad indlejres i bygningens struktur. Fagområderne kan tænkes sammenhængende eller opdelt i mindre fagfællesskaber, integreret med hjemområderne og udearealerne i større eller mindre grad. Tæt integration mellem hjemområder og fagom-råder kan have høj prioritet på skoler, hvor pæda-gogikken fordrer hyppige skift mellem klasse- og værkstedsundervisning. Ligeledes kan en place-ring tæt på uderarealerne være væsentlig, når undervisningen i særlig høj grad inddrager den omkringliggende natur.

Det er befordrende hvis værkstedsfaciliteter, uderum og bibliotek kan udnyttes spontant i hver-dagen. En tæt integration med skolens hjemom-råder er i så fald væsentlig. Omvendt kan fysisk adskillelse af funktionerne skabe en klar af-grænsning af det enkelte fag og dermed medvirke til at skabe struktur og overblik.

Administration og personalefaciliteter er endnu to funktioner, hvis placering spiller en væsentlig rolle. Er der et ønske om samling eller opdeling, central eller decentral placering, åbne eller lukkede rumforløb.

En samlet placering uden sammenhæng til undervisningsområderne sender et signal om, at disse funktioner lever deres eget liv løsrevet fra elevområderne, hvorimod en mere integreret placering med en grad af åbenhed signalerer, at de voksne står til rådighed også uden for under-visningssituationen.

På Sophienborgskolen har hvert alderstrin deres eget hus, som igen er underdelt i årgangsområder, men udearealerne er fælles 2 SKOLENS STRUKTUR / 19

JJW ARKITEKTERvar en spændende

samarbejdspartner, der i samarbejdet

søgte at lytte sig ind til kernen

af visionen

Anette Kureer // Ringsted Kommune

SophienborgskoleSophienborgskolen er en aldersopdelt skole; inddelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Trinnene er placeret i hver sin bygning og under-opdelt i årgange. Dette skaber tryghed og giver optimale rammer for undervisning, afstemt efter den enkelte elevs kompetencer.

Fagområderne er tilsvarende adskilt og placeret i den aldersgruppe, der forventes at have størst udbytte af en tæt kobling til funktionen. Admini-stration og personalefunktioner ligger samlet i forbindelse med indskolingshuset ud fra en tanke om, at de små har brug for størst kontakt til de voksne. De enkelte bygninger forbindes via ude-arealerne, der danner rumligheder og forbindel-ser mellem de forskellige aldersgrupper.

Hadsund SkoleHadsund Skole er en aldersopdelt skole, opdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Det enkelte trin fremtræder overskueligt for den enkelte elev og personalet har optimale betingelser for at mål-rette deres undervisning til det specifikke trin.

Hvert trin har direkte adgang til egne udearea-ler, og hver klasse har sit eget klasseværelse, men de enkelte trin er ikke underdelt i årgange.Trinnene er fysisk forbundne ved hjælp af en såkaldt fagfløj, der indeholder alle værksteds-faciliteterne. Personalefaciliteterne er opdelt i 3 selvstændige enheder, som kobler sig til det enkelte skoletrin.

10 37 89

5 46

2

0-9

Hjemområder

Faglokaler

Personalefaciliter

Udearealer

7-94-6 0-3

0-34-9

10 37 89

5 46

2

0-9

Hjemområder

Faglokaler

Personalefaciliter

Udearealer

7-94-6 0-3

0-34-9

10 37 89

5 46

2

0-9

Hjemområder

Faglokaler

Personalefaciliter

Udearealer

7-94-6 0-3

0-34-9

Sydhavnsskolen er trinopdelt både inde og ude, men grænserne imellem de enkelte områder er flydende 2 SKOLENS STRUKTUR / 21

Arkitekturen spejler,

på fornem vis, de visioner

og pædagogiske tanker, vi har haft

Ida Kampmann // Udviklingskonsulent Børne- og Ungdomsforvaltningen

København

Sydhavn SkoleSydhavnsskolen er en delvist trindelt skole. For at give tryghed for de mindre børn, har indsko-lingen sit eget hjemområde, adskilt fra de øvrige elever. Placeret centralt i forhold til både inde- og udendørs faciliteter, understøtter indsko-lingen ligeledes de små børns relativt mindre beægelsesradius.

De større elever (4.-9. klasse) deler ét, stort al-dersintegreret hjemområde fordelt på 2 etager, hvor eleverne deler et større fællesskab, på tværs af klassetrin.

Fagområderne og administrationen ligger samlet på stue og 1. sal og indbyder dermed til optimalt samspil mellem byen og skolen. Personalefaciliteterne er placeret dels i et fælles-område, hvor alle kan samles, dels i decentrale units, hvor de enkelte lærerteams kan være tæt-tere på hjemområderne.

SolhammerskoleSolhammerskolen er en aldersintegreret skole. Her findes ingen aldersopdeling, hverken af undervisningsområderne eller udearealerne. Kommunens har et ønske om at lade store dele af læringen ske gennem skiftende projektforløb på tværs af årgangene. Alle undervisningsfa-ciliteter kobler sig til 3 eksperimentarier med hver sin faglighed. Administration og personale-faciliteter ligger samlet og centralt, kun delvist afskærmet fra læringsmiljøerne.

10 37 89

5 46

2

0-9

Hjemområder

Faglokaler

Personalefaciliter

Udearealer

7-94-6 0-3

0-34-9

10 37 89

5 46

2

0-9

Hjemområder

Faglokaler

Personalefaciliter

Udearealer

7-94-6 0-3

0-34-9

10 37 89

5 46

2

0-9

Hjemområder

Faglokaler

Personalefaciliter

Udearealer

7-94-6 0-3

0-34-9

2Sophienborg skole klasseværelse SKOLENS STRUKTUR / 23

// Lærings-miljøerne kan differentieres

eller gøres fleksible i

varierende grad.

Vigtigst er det, at valget

sker på en kvalificeret

baggrund med udgangspunkt

i brugerne og skolens

pædagogiske visioner

Læringsmiljøerne

Nutidens skole skal give eleverne en basal faglig kunnen. Men skolen skal også forberede dem til at navigere og agere i samfundet. Det er vigtigt at

lære at læse, skrive og regne, men lige så vigtigt at kunne bearbejde og gennemskue komplekse problemstillinger.

Læringsmiljøerne kan indrettes med høj grad af åbenhed og valgfrihed. Men inden valget træffes, skal brugergruppens forudsætninger klarlægges. Det være sig elevernes alder og kundskaber, såvel som personalets holdninger og undervisningsme-todikker og medier.

Forskellige læringsaktiviteter tilgodeses bedst ved at indrette læringsmiljøer med rumligheder i forskellige skalaer og udformninger.

Afhængigt af, hvordan udfoldelse vægtes i forhold til fordybelse eller klasseundervisning i forhold til projektarbejde, vil udformningen af læringsmiljøerne trække i forskellige retninger. Paletten spænder fra soloarbejdspladsen, over grupperummet og klasseværelset til hjemområ-det og fællesarealet. Vægtningen og størrelsen af

de enkelte elementer varierer fra skole til skole afhængigt af, hvilke æstetiske eller pædagogiske motiver der ligger bag indretningen. Udformningen af skolens læringsmiljøer skal tage udgangspunktet i den ønskede undervisnings-form, og hvordan de fysiske rammer kan være med til at fremme elevernes læring og under-støtte de pædagogiske intentioner.

Fleksible eller differentierede miljøer er to stra-tegier, det er vigtigt at skelne mellem.I fleksible miljøer kan rummene ændre sig ved hjælp af skydedøre og mobile møbler, som giver mulighed for at skifte mellem fastlagte rumlighe-der og aktiviteter. Et differentieret miljø indeholder en vifte af forskellige rum og rumligheder, som kan indtages efter behov.

Det enkelte undervisningsrum kan programme-res mere eller mindre. Et meget programmeret rum vil lægge op til specialiserede aktiviteter, der er fastlagt på forhånd. Et uprogrammeret rum inviterer i højere grad til en tolkning af rummets muligheder og fastlægger ikke på samme måde aktiviteten.

Et rum indrettet med borde og stole i auditorie-opstilling vil indikere en klassisk præsentation, mens det tilsvarende rum indrettet med for eksempel en skulpturelt formet amfitrappe kan inspirere til flere forskellige former for læring, op-hold og leg. Ligeledes vil en legeplads med gynger og rutchebane på forhånd definere de aktiviteter, der kan finde sted, mens et tilsvarende areal med skov og krat kan indtages på flere forskellige måder. En uprogrammeret rumlighed byder altså på flere anvendelsesmuligheder end den fast program-merede, men kræver også mere af brugerens kreativitet og stillingtagen for at fungere.

Vi kan og skal bygge os til gode læringsmiljøer. De rigtige fysiske rammer understøtter undervis-nings- og elevdifferientiering; de tilgodeser sim-pelthen børnenes forskellige måder at lære på. Vi tilstræber derfor altid at skabe varierede rumlighe-der, hvor det enkelte barn kan søge netop det sted, hvor han eller hun bedst kan modtage læring.

2

Rammerne udfordrer,

giver mulighed for moderne

undervisning og plads til at

være sammen

Annette Otto // Viceskoleleder Sophienborgskolen

“Planudsnit, 4.klasses hjemområde

2.sal før ombygnig

Private klasseværelser i rumligt differentieret årgangsområde

2.sal efter om-bygning

Hjemområde form 7.klasse

Sophienborgskolen har store private klasserum og et halvprivat årgangsområde SKOLENS STRUKTUR / 25

Sophienborgskolens klasseværelser er store, visuelt forbundet med fællesområderne og tilegnet den enkelte klasse.

Imellem klasseværelserne findes en halvprivat mellemzone med supplerende rumligheder i mindre skala. Mellemzonen formidler overgan-gen til det store fællesrum og giver mulighed for arbejde på tværs af klasserne i årgangen.

Årgangsområdet er i høj grad uprogrammeret og indbyder til, at der kan foregå forskellige aktiviteter.

Det traditionelle klassebegreb er stærkt forank-ret i den danske folkeskoletradition. Det private klasseværelse, som er øremærket til den enkelte klasse, giver mulighed for en høj grad af forankring og hjemlighed.

Tove Ditlevsens Skole er opført i 1883 med forholdsvist små klasseværelser. Det var derfor væsentligt ved ombygningen, at tilvejebringe en mere sammenhængende rumlighed.

Med de nye grupperum som overgang til fæl-lesområderne har vi etableret et åbent årgangs-område, med mulighed for fællesskab på tværs af klasserne.

A

A

A

KlasselokaleIndskoling

KlasselokaleMellemtrin

KlasselokaleUdskoling

På Hadsund Skole har alle klasser direkte adgang til de store fællesområder.

Indskoling“Landsbyen”

Mellemtrin“Stationsbyen”Udskoling

“Storbyen”

Søgårdsskolens klasserum er lige store, men tilbyder varierede oplevelser i form af altaner, karnapper og nicher.

Private klasserum koblet på skolens fællesområder

2

Faglokaler


På Søgårdsskolen og Hadsund Skole er det enkelte klasseværelse koblet direkte på skolens fællesområder uden en årgangsopdelt mellemzo-ne. Der er lagt stor vægt på, at de enkelte klasser såvel som fællesrummene har deres egen unikke identitet, som er tilpasset elevernes specifikke alder og behov.

Søgårdsskolen er en specialskole, med få elever på hvert hold. Skolens børn og unge har generelle indlæringsvanskeligheder og behovet for tryghed og hjemlighed er højt. Klasseværelserne er små og selvom de har nogenlunde samme størrelse, har de vidt forskellige udtryk i form af varierende pla-cering og udformning af vinduer, karnapper, nicher og altaner. Mellem klasserne er placeret et udvidet gangareal, der fungerer som fællesområde.

På Hadsund Skole er der i overgangen fra det private klasseværelse til det større fælles-skab indskudt en funktionsvæg, som skaber en halvprivat zone for den enkelte klasse. I indsko-lingen (Landsbyen) er funktionsvæggen et lille “hus” med nicher og hemse i barnets skala. I mellemtrinnet (Stationsbyen) er fokus lagt på aldersgruppens øgede mobilitet og rumlige nysgerrighed, hvorfor både funktionsvæggen og fællesrummet præges af fleksible elementer i form af mobile vægge og møbler.

Udskolingen (Storbyen) tager udgangspunkt i elevernes større sociale kompetencer, samt deres behov for at se og blive set. Udskolings-klassernes funktionsvæg består af lockers, og det rumligt differentierede fællesområde er ikke forbeholdt udskolingen, men er tiltænkt hele skolen såvel som den omkringliggende by.

Skolen spænder feltet ud fra det store åbne læringsmiljø til det lille lukkede undervisningsrum. Undervisningsrumme ligger omkring et fællesareal, men hvor den traditionelle skole byder på ens rum foreslår vi at rummene udformes forskelligt – både med hensyn til størrelse og geometri. I et område hvor der efterspørges 6 undervisningsrum udformer vi eksempelvis de tre som lukkede – med arealer fra 40 – 90 kvm. Et rum er velegnet til docerende undervisning eller prøve, et andet har værkstedkarakter og i et tredje sidder man i rundkreds. Rummene inspirerer til en forskelligartet undervisning. De tre øvrige rum står i åben forbindelse med hinanden og med fællesområdet. Dertil kommer grupperum – ligeledes i forskellige størrelser. Konsekvensen af denne disponering er selvsagt at hjemklasseprincippet udvides til også at omfatte storklassen (dvs. de børn der hører til i det samme hjemområde). Hjemområdets udformning og oplevelsen af at have et sted er forskellig i de tre alderstrin.

DEN ALDERSDIFFERENTIEREDE SKOLE

173.4_SKOLEN

Foldevægge, skydedøre og mobile møbler giver fleksibilitet i det differentierede undervisningsmiljø.Sydhavn Skole

A

A

2 SKOLENS STRUKTUR / 29

Undervejs fik vi i fællesskab sat krop på det pædagogiske program, og i den proces oplevede vi stor interesse og lydhørhed fra arkitekterne.Bo Clausen // tidl. pædagogisk konsulent og udviklingsleder i Ringsted Kommune

Rumligt differentierede hjemområder uden private klasseværelserKonkurrenceforslaget til Sydhavnsskolen fra-viger princippet om private klasseværelser til fordel for større rumlig differentiering. Ønsket er at skabe mulighed for både klasseundervisning, gruppearbejde, individuel læring og projektar-bejde på tværs af afsnittets alderstrin.

Ambitionen er at tilvejebringe programme-rede, såvel som uprogrammerede rumligheder i varierende størrelser og med forskellige grader af åbenhed. Det enkelte hjemområde huser et helt trin, og alle har samme adgang til facilite-terne.

For at sikre en vis grad af forankring og hjemlighed har indskolingsklasserne hver sin lille lege- og samlingsbase, mellemtrinnets årgange har hver deres samlingsområde, og udskolingseleverne har en fælles lounge.

Rumligt differentieret læringsmiljø uden klasseværelserForslaget til Solhammerskolen i Ringsted omfat-ter en nedbrydning af såvel klassebegrebet som lektionsopdelingen. Det privatiserede rum findes kun i form af garderober og samlingspunkter, mens resten af arealerne er fælles domæne.

Ambitionen om at tilvejebringe en bred vifte af rumligheder, til vidt forskellige arbejdsformer, på tværs af samtlige årgange har resulteret i en indretning med både rumlig differentiering og rumlig fleksibilitet. Varierede undervisningsom-råder, både programmerede og uprogramme-rede, store og små, åbne og lukkede, fletter sig ind i hinanden og giver rig mulighed for udfol-delse af forskellige aktiviteter.

2

MOCKUP

Monday, February 28, 2011

Mere end en rampe// UNIVERSET, FRITIDSHJEM

Mere end en trappe// SOPHIENBORG SKOLE

IKKE BARE ET TOILET// GERBRANDSKOLE, PIGETOILET

Mere end en væg// SYDHAVN SKOLE

Rampen på fritidshjemmet Universet er belagt med et græsgrønt tæppe. Trappen på Sophienborg Skole Lys og farver gør det til en fornøjelse at benytte Sydhavnsskolen akustikvægge sørger for op-timal akustik og god oplevelse ved berøring


Børn har forskellige læringsstile. Nogle lærer bedst, når de bruger synet; for andre handler det mest om ørene. Nogle finder sig bedst til rette, når de kan få lov at bruge deres hænder og andre igen, skal helst bruge hele kroppen og bevæge sig, mens de lærer. Disse forskellige behov kan og skal imødekommes af arkitekturen. Det gør vi hos JJW ved hjælp af det, vi til daglig kalder ‘særlig-gørelse af det almindelige’.Med enkle virkemidler bringer rummenes overflader til at kunne mere end deres primære funktion signalerer.

Mulighederne er lige så forskellige som bru-gerne, og arkitekturens virkemidler skal afvejes og tilpasses, så de kan skabe de optimale rammer i den konkrete sammenhæng.

God talegenkendelse skaber ikke alene et godt akustisk læringsmiljø. I nogle områder skal tale-gengivelsen være helt i top, mens det andre steder kan vurderes som vigtigere med maksimal dæmp-ning, eller måske et kompromis mellem de to ting. Formålet med den akustiske regulering kan med

andre ord variere, ligesom midlerne kan være forskellige.

Støjreduktion og dæmpning i form af lydtætte vægge, absorberende flader og diffus refleksion kan i nogle tilfælde være løsningen, mens det i andre sammenhænge giver det bedste resultat at lyddæmpe ved hjælp af adfærdsregulerende foranstaltninger, som for eksempel visuel kon-takt mellem de områder, hvor brugerne skal tage særlig hensyn til hinanden.

// De bedste betingelser

giver den bedste læring.

Sanserne skal stimuleres og

kroppen føle sig til rette i

skolens rum.

Øjne, ører, næse, lunger og psyke

stiller alle forskelligekrav til de

fysiske rammer; og børn i

indskolingen har andre behov

end dem i udskolingen.

V i ved at et sundt indeklima, mulighed for kropslig udfoldelse, god akustik og korrekt lys er vigtige faktorer, hvis optimal læring

skal finde sted. Det er imidlertid vores erfaring, at der ofte er en række mere komplekse overvejel-ser, der knytter sig til disse emner, som bør tages i betragtning når et læringsmiljø planlægges. Må-let er at skabe et miljø, hvor alle sanser udfordres samt tilfredsstilles og til det formål, skal samtlige parametre medtages i overvejelserne, uanset om de kan måles og vejes.

Særliggørelsen af det almindelige

Mere end en opgang// UNIVERSET, FRITIDSHJEM

Mere end en væg// GERBRANDSKOLEN, TOILET 2Ikke bare et vindue

// SØGÅRDSKOLEN, GYMNASTIKSAL

Mere end en reol // UNIVERSET, FRITIDSHJEM

En lidt anderledes montering af garderobebokse skaber et særligt sted på fritidshjemmet Universet

Lyssætnng og materialevalg giver en særlig stemn-ing i trappeopgang på fritidshjemmet Universet Leg med farver og former i gårdtoilettet medfører glæde blandt eleverne på Gerbrandskolen


Atmosfære og funktionalitet

Dagslys, akustik, udsyn, materialevalg, farvesætning med mere er vigtige for en skoles atmosfære og funk-tionalitet. Atmosfæren i et rum farver sindsstemnin-gen hos den, der træder ind i det og påvirker dermed også motivationen til læring og til leg.

Også i forhold til dagslys er det vigtigt at forskel-lige parametre vurderes og afvejes i det specifikke projekt. Områder med maksimalt solindfald giver plus i energiregnskabet i vinterperioden, hvorimod for meget sollys risikerer at give overophedning med medfølgende energiforbrug til køling i som-mermånederne. Tilsvarende kan brug af digitale skærme i nogle tilfælde udfordres af alt for meget sollys, mens læsekomforten på de ikke digitale medier, samt det almene velbefindende, i de fleste tilfælde øges hvis dagslysfaktoren er høj.

Hvis eksteriøret byder på en høj grad af visuel støj, kan vinduespartier i øjenhøjde virke forstyr-rende på nogle af eleverne, mens manglende udsyn i al almindelighed opfattes som problema-tisk af de fleste. Med andre ord bør vinduernes orientering, place-ring, omfang og afskærmning vægtes i forhold til funktionen og brugerne i de enkelte områder.

Valg af materialer er af afgørende betydning for både de berøringsmæssige, akustiske og visuelle sanseindtryk på en skole, ligesom det kan have stor indflydelse på luftkvaliteten.

Materialerne kan med andre ord påvirke bruger-nes adfærd, velvære og helbred, hvorfor en bevidst materialeholdning skal være en del af ethvert byggeri.

Specielt udsmykningen og farvevalget har fået eleverne til at passe på stedet.

Vi har endnu ikke oplevet hverken hærværk eller graffiti Kai Guldstrand // Skoleleder Gerbrandskolen

Skolens struktur3

SKOLEN OG

BYEN

SKOLEN OG BYEN / 35

Den måde vi bygger og vedligeholder en skole, sender signal til både brugere og forbipasserende om de værdier, der ligger til grund for den pågældende skole. Hvordan signalerne tolkes er imidlertid afhængigt af øjnene, der ser.

I skolen er det vigtigt, at jeg tager ansvar og bidrager

med mine egne meninger!

I skolen er det vigtigt, at jeg kommer til tiden

og gør lige præcis, som jeg har fået besked på!

3 SKOLEN OG BYEN / 37

Skolens ansigt

Bevidst eller ubevidst tolker vi men-nesker på vores omgivelser. Skolens placering, dens sammenspil med omgivelserne, dens udtryk og dens

beskaffenhed fortæller meget om det samfund, den repræsenterer.

Nybyg eller ombygning af en skole kræver en klarlægning af hvilke signaler, bygningen skal sende til omverdenen og til brugerne. En rektangulær rød teglbygning med ensartede vindueshuller, placeret symmetrisk omkring en hovedindgang og prydet med et stort ur tolkes af de fleste som et signal om, at her ligger en skole med vægt på de klassiske dyder - også selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet.

Skolens kontekst bør altid få indflydelse på skolens udformning. Ikke bare på skolens form og afgrænsning, men også på skolens muligheder for at udnytte og samarbejde med de nærliggende funktioner. Nogle placeringer vil næsten automa-tisk kalde på en høj grad af funktionel sammenspil med lokalmiljøet, mens andre vil pege i retningen af en mere indadvendt skole. I denne sammen-hæng kan skolens visuelle fremtoning have stor indflydelse, idet bygningens udtryk i sig selv kan blive opfattet som en metafor for skolens åbenhed eller lukkethed overfor omverdenen.

Skolens placering kan i sig selv byde på oplagte muligheder for opførelsen af en profilskole, andre steder vil det være mindre oplagt. Men vigtigt er det at tage stilling til, hvordan skolen formår at skabe identitet indad og til det om-kringliggende samfund.

Udtryk og placering har en afgørende betydning for hvordan skolen vil blive opfattet og dermed også hvilke brugere, den vil appellere til. Det gælder ikke bare elever og forældre, men i høj grad også de forskellige personalegrupper samt brugere udenfor skoletid.

// Skolens an-sigt udadtil er en

fortælling om værdier, holdninger

og forestillinger.

En fortælling, som bygger på

de givne normer samt den kontekst,

skolen indgår i

og som afspejler samfundets syn

på skolen som institution.

En skolebygning er mere end

summen af de enkelte rum.

Søgårdsskolen

Skolen ved Søerne

Søgårdsskolen tilpasser sig i både skala og udtryk til områdets karakter Udbygningen af Skolen ved søerne tager hensyn til og inspireres af lokalmiljøet 3 SKOLEN OG BYEN / 39

Vi har oplevet en udvikling fra protest til glæde i området. JJW har formået at tilføre projektet en højere arkitektonisk værdi i samarbejde med skolen, kommunen og naboerne.

Peter Hauch // Tidl. bygningschef Gentofte Kommune

Skolen ved Søerne på Frederiksberg planlæg-ger en udvidelse af den eksisterende bygning. Konkurrenceprogrammet lagde op til en ny, selv-stændig bygning ved siden af den gamle. Hensy-net til naboerne og skolens begrænsede udeareal har dog ført projektet i en anden retning. Den eksisterende skolebygnings udtryk er blevet kraf-tigt moderniseret ved hjælp af en ny åbning mod omgivelserne samt en tagetage, der nyfortolker Frederiksbergs mangfoldige landskab af smukke tage.

Indpasning i lokalmiljøet

I nogle tilfælde kan visuel, æstetisk og funktionel indpasning i lokalmiljøet være af afgørende betydning for et skoleprojekts gennemførelse og accept.

Specialskolen Søgårdsskolen er placeret i et æl-dre villakvarter i Gentofte. Skolens behov for en hjemlig og tryg atmosfære, med små overskueli-ge enheder, stemmer godt overens med naboer-nes ønske om at lade skolens udtryk tilpasse sig deres kvarters særlige atmosfære.

Det færdige resultat er en rigt varieret skole-bygning, som i en moderne nyfortolkning er in-spireret af villaens kendetegn som for eksempel karnap, hjørnevindue og skorsten.

3

Sydhavn Skole vil medvirke til at gøre vores område til et

rigtigt kvarterHelene Skude Jensen

// Beboer på Sluseholmen

På Hadsund Skole er svømmehal, multisal og bibliotek offentligt domæne

Blågårdsskolens kantine byder indenfor ved hjælp af et stort trappeanlægUdenfor skoletiden er der koncerter, optrædener, forældremøder og madboder

Sydhavn skole skolegård og trappe

Sydhavn Skole terrasse med tilgang til park

SKOLEN OG BYEN / 41

PARK

BY

HAVN

Ofte vil der på en moderne folkeskole være et ønske om en grad af sammenspil med det omkringlig-gende nærområde.

<<Sydhavn Skole er fra start tænkt som et sam-lingspunkt for den nye bydel både i og udenfor skoletiden. Den vil fungere som katalysator for det liv, der former sig i området. Dens visuelle udtryk adskiller sig derfor bevidst fra de om-kringliggende boligkarreer. På byens, parkens og havnens præmisser gør den opmærksom på sig selv og åbner op for sine indendørs og udendørs faciliteter.

>>Hadsund skole ligger i udkanten af byen, og JJW har derfor bevidst arbejdet med at give lokalbe-folkningen et styrket tilhørsforhold til skolen. Den offentlige svømmehal, en multisal og et bibliotek er fuldt integreret i udskolingen og forbinder dermed skolen direkte med det offentlige rum der ligger omkring den.

>>Blågårdskole på Nørrebro er blevet et omdre-jningspunkt i lokalmiljøet ved hjælp af en målret-tet indsats i og omkring skolens kantine. Det er således lykkedes at give de mange forskellige forældre en aktie i skolen med udgangspunkt i madkulturen.

Sammenspil med omgivelserne

Skolens sociale rum skal ligesom undervisningsrummene udspænde hele feltet fra individet til det store fællesskab. 3

Eleven Venner Hold Årgang Skolen Samfund

abc 15

10

4 6

2

Eleven Venner Hold Årgang Skolen SamfundTrin

PRIVAT OFFENTLIG

SKOLEN OG BYEN / 43

Eleven Venner Hold Årgang Skolen Samfund

abc 15

10

4 6

2

// En skole er et møde mellem

faglig læring og social

udvikling.

Begge dele er vigtige, og læring

udvikler sig bedst i velfungerende

sociale rammer.

Det sociale rum er de store fællesskaber,

det personlige møde og alt derimellem. Arkitekturen skal

medvirke aktivt til at eleverne får

mulighed for at iagttage, mødes og

konfronteres med hinanden på alle

niveauer.

Det sociale rum

De sociale rum overlapper undervisnin-gens rum. Ikke mindst fordi læring, så godt som altid, foregår indlejret i en social situation. Selv i den individuelle

læringssituation, hvor eleven arbejder ved en computer eller læser i en bog, refereres der tilpå læring, som er sket i en social kontekst.

Det sociale rum adskiller sig således ikke fysisk fra undervisningens rum, men er snarere et betydningslag, der skal tænkes ind hver gang en skole planlægges.

Betydningen af det sociale rum øges i takt med at børnene tilbringer flere timer i skolen. Dels fordi børnene skal udvikle sig til at agere i samfundet, dels fordi elevernes indbyrdes trivsel er afhængig af deres sociale kompetencer. Disse kompetencer er forudsætningen for megen af den faglige læring, som eleverne skal opnå fra undervisningen.

Sociale kompetencer er for eksempel en forudsætning for at kunne træde ind i et grup-pearbejde og fungere i det. Eleverne skal evne at afkode den situation, de befinder sig i og agere i overensstemmelse med den. Det er en færdig-hed, der skal læres.

Skolen skal skabe mulighed for større og mindre fællesskaber via kontaktflader indad- samt udadtil og samtidig dække behovet for det personlige møde. Den skal, med andre ord, give mulighed for at små og mellemstore grupper kan samles på mere eller mindre uformel vis. Dette indfries ved at tilbyde en række rum-ligheder af varierende størrelse. Rummenes indretning og deres indbyrdes relationer kan derved bridrage til at skabe sociale læring, fordi de giver mulighed for varienrende grupperinger. Børnene skal støttes i og opfordres til at samar-bejde og omgås hinanden. Det er derfor afgø-rende, at de får mulighed for at iagttage hinan-den, møde hinanden og konfrontere hinanden i det omfang deres alder og udviklingsniveau muliggør det.

DET PRIVATE MØDE I DET OFFENTLIGE RUM Sammen og hver for sigHADSUND SKOLEN // TOVE DITLEVSEN SKOLE 3

Skolen skal styrke børnenes

sociale såvel som faglige

udvikling.

Den skal ruste dem til at være

sammen og til at møde

verden

Charlotte Wøhlk // ProjektlederGentofte Kommune

Vindue mod verden // SØGÅRDSSKOLEN

Virtuelle venskaber // PANUM

SKOLEN OG BYEN / 45Det private møde i det offentlige rum // HADSUND SKOLEN

Dig & mig

De nære relationer er en vigtig del af den sociale læring. Skolens rum skal give mulighed for en fortrolig samtale mellem lærer og elev, såvel som intim samtale, leg og læring eleverne imellem.

Et personligt møde vil typisk udspille sig i et mindre rum, men det kan også finde sted i en større rumlighed, hvis muligheden for rum i rummet er til stede.

Private steder Opholds- og aktivitetområder// GERBRANDSKOLEN - PIGETOILET // BLÅGÅRD SKOLE 3

Udsyn og overblik// ORANGERIET - TOVE DITLEVSEN SKOLE

Os & de andre

At væres i stand til at definere et mindre fælles-skab i forhold til de øvrige, er en vigtig del af den sociale læring vi alle gennemgår. Tillige er det en væsentligt at evne at iagttage andre uden selv at tage del i aktiviteten.

Derfor er det afgørende, at de store rum indret-tes så de også kan indtages af mindre grupper og enkeltpersoner. Det kan være i form af opholds-muligheder som for eksempel nicher, plinter, siddetrin og møblering eller i form af aktivitets-punkter.

Se og blive set// HADSUND SKOLE

Skolens hjerte// SKOLEN VED SØERNE

Det store fællesskab I forbindelse med ombygningen af Tove Ditlev-sens Skole blev ønsket om et stort fællesrum for skolen og byen opfyldt ved hjælp af ét samlende greb. En forsænkning af skolegården og en åb-ning af kælderetagerne i begge bygningsvol-umenerne skaber en ny rumlighed og binder no-gle af skolens fællesfunktioner tættere sammen.

Følelsen af at være en del af et større fællesskab, der rækker ud over det enkelte individ og den enkelte klasse, er en vigtig del af den demokratiske dan-nelsesproces. Store fællesområder, hvor hele skolen kan samles og byen kan inviteres indenfor, er derfor et væsentligt element i de fleste moderne folkeskoler. Dette uanset om de etableres som inderum, uderum eller som en kombination af begge dele.

Skolens Samlingssted// SYDHAVN SKOLE

BYENS RUM// TOVE DITLEVSEN SKOLE

Torvet samler// HADSUND SKOLE

En moderne skole i videnssamfundet

skal understøtte forskellighed,

trivsel og demokrati

Ole Juhl // CenterlederDansk Center for Undervisningsmiljø

FARVEL OOG PÅ

GENSYNHos JJW er vi overbevist om, at vi i

fællesskab kan bygge os til god læring

Hvert enkelt skoleprojekt er unikt Vi er yderst bevidste om vores rolle som råd-givende arkitekter og dermed også vores begrænsninger indenfor det pædagogiske

felt. Det er altid bygherrens viden og holdninger til skoler og læring, vi lægger til grund for vores handlinger. Vores mål er at komme så tæt på det optimale som overhovedet muligt, og

forsøger konstant at udfordre, ikke bare os selv, men også vores bygherrer ved at diskutere ud fra vores erfaringer med skolebyggeri og læringsmiljøer.

Vi stiller vores ekspertise til rådighed i udviklingen af inspirerende læringsmiljøer. Ved at kortlægge og forstå den kommende skole samt det samfund, den opføres i, optimeres muligheden for at skabe meningsfyldt arkitektur i krydsfeltet mellem funktionalitet og æstetik.

Målet med alle vores skoleprojekter er at skabe værdi for skolens primære brugere, det omkringlig-gende samfund og for bygherren - både før, under og efter opførelsen. Vi brænder for at bygge de bedste skoler, men vi har ingen fastlåste holdninger til, hvordan en skole bør se ud, eller hvordan den skal organiseres.

SE MERE PÅ WWW.JJW.DK

FINSENSVEJ 782000 FREDERIKSBERG

JJW ARKITEKTEKTER TEL (+45) 3324 0909FAX (+45) 3324 0034

[email protected] børnenes ambassadør

- lærernes sparing- ledelsens rådgiver

JJW SKOLEBOGEN

Documents