37 36 IDRÆTSLIV MARTS 2015 IDRÆTSLIV MARTS 2015 Navn: Jes Rønn Hansen Alder: 50 år Stiiling: Præst i Strib Kirke Frivilligt arbejde: Juniorformand og bestyrelsesmedlem i Strib Tennisklub FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL MORTEN BRUUN HEIDI LUNDSGAARD ”Mine sønner spiller i tennisklubben, men jeg havde aldrig tænkt på at involvere mig i frivilligt arbejde, før jeg for fem- seks år siden blev spurgt, om det ikke var noget for mig. Det var helt tilfældigt, men jeg sagde ja, og det har jeg aldrig fortrudt.” ”Jeg nyder at være en del af den modkultur. Den største aner- kendelse får jeg, når jeg møder på anlægget og en lille dreng stråler over hele sit seks-syv-årige ansigt, fordi han er glad for at se mig. Og det er skønt, når en spiller pludselig vokser og bygger på sit selvværd, fordi en eller anden detalje i spillet lige pludselig lykkes. Så kan jeg se, at de får deres egen lille sejr.” ”Hos os er det ikke sejrene, der tæller. Hos os skal børnene synes, det er sjovt. Vi skal – groft sagt – bare være her, spille tennis og nyde, at solen skinner, og så tager vi en is bagefter. Jeg ved selvfølgelig godt, at tennis er en elitesport, og jeg har ikke noget imod talent. Men hvis de unge spillere bliver alt for dygtige, er de nødt til at skifte til en større klub.” ”Klubben tæller 70 børn i alderen 6-14 år, og det er blandt andet min opgave at organisere deres træning, tilmelde dem turne- ringer og sørge for, at deres trænere uddannes. Vi har i alt fem trænere – den yngste er 14, og den ældste er 18. Derudover sker det da tit, at vores formand Karl og jeg bruger en formid- dag på at luge og vande og vedligeholde, før vi selv snupper et parti. Det kan vi sagtens gøre – han er pensionist, og som præst arbejder jeg jo kun om søndagen. Ha ha ha…” ”Jeg er glad for sporten, fordi tennis har noget særligt over sig. Tennis har ånd. Ånd og etik. Man opfører sig ordentligt, har respekt for modstanderen og udviser gentlemanship. Vi spil- ler fair og giver hinanden hånden, når vi er færdige. Det kan jeg godt lide.” ”Som frivillig ser jeg mig selv som en del af en modkultur til tidsånden, der handler om, at alle skal serviceres og have alt serveret. Fordi du fortjener det, som det hedder i den der reklame for noget parfume, eller hvad det nu er for et pro- dukt. Som frivillig får man ikke en skid. Jo – jeg har fået den her grønne træningstrøje, men ellers ikke. Frivilligt arbejde udspringer af ren interesse og kærlighed til sporten og er ikke baseret på belønninger.” ”Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg – uden for alvor at være klar over det – havde gået og længtes efter sådan noget. Det er nemlig fedt at spilde sin tid på noget meningsfuldt.” JES OG MODKULTUREN ”Som frivillig får man ikke en skid. Jo – jeg har fået den her grønne træningstrøje” 37 IDRÆTSLIV MARTS 2015 Jes Rønn Hansen er præst til daglig og nyder at få et andet perspektiv på tilværel- sen i sit frivillige virke som tennistræner.
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
3736 IDRÆTSLIVMARTS 2015
IDRÆTSLIVMARTS 2015
Navn: Jes Rønn HansenAlder: 50 årStiiling: Præst i Strib KirkeFrivilligt arbejde: Juniorformand og bestyrelsesmedlem i Strib Tennisklub
FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL MORTEN BRUUNHEIDI LUNDSGA ARD
”Mine sønner spiller i tennisklubben, men jeg havde aldrig
tænkt på at involvere mig i frivilligt arbejde, før jeg for fem-
seks år siden blev spurgt, om det ikke var noget for mig. Det var
helt tilfældigt, men jeg sagde ja, og det har jeg aldrig fortrudt.”
”Jeg nyder at være en del af den modkultur. Den største aner-
kendelse får jeg, når jeg møder på anlægget og en lille dreng
stråler over hele sit seks-syv-årige ansigt, fordi han er glad for
at se mig. Og det er skønt, når en spiller pludselig vokser og
bygger på sit selvværd, fordi en eller anden detalje i spillet lige
pludselig lykkes. Så kan jeg se, at de får deres egen lille sejr.”
”Hos os er det ikke sejrene, der tæller. Hos os skal børnene
synes, det er sjovt. Vi skal – groft sagt – bare være her, spille
tennis og nyde, at solen skinner, og så tager vi en is bagefter.
Jeg ved selvfølgelig godt, at tennis er en elitesport, og jeg har
ikke noget imod talent. Men hvis de unge spillere bliver alt for
dygtige, er de nødt til at skifte til en større klub.”
”Klubben tæller 70 børn i alderen 6-14 år, og det er blandt andet
min opgave at organisere deres træning, tilmelde dem turne-
ringer og sørge for, at deres trænere uddannes. Vi har i alt fem
trænere – den yngste er 14, og den ældste er 18. Derudover
sker det da tit, at vores formand Karl og jeg bruger en formid-
dag på at luge og vande og vedligeholde, før vi selv snupper et
parti. Det kan vi sagtens gøre – han er pensionist, og som præst
arbejder jeg jo kun om søndagen. Ha ha ha…”
”Jeg er glad for sporten, fordi tennis har noget særligt over
sig. Tennis har ånd. Ånd og etik. Man opfører sig ordentligt, har
respekt for modstanderen og udviser gentlemanship. Vi spil-
ler fair og giver hinanden hånden, når vi er færdige. Det kan
jeg godt lide.”
”Som frivillig ser jeg mig selv som en del af en modkultur til
tidsånden, der handler om, at alle skal serviceres og have
alt serveret. Fordi du fortjener det, som det hedder i den der
reklame for noget parfume, eller hvad det nu er for et pro-
dukt. Som frivillig får man ikke en skid. Jo – jeg har fået den
her grønne træningstrøje, men ellers ikke. Frivilligt arbejde
udspringer af ren interesse og kærlighed til sporten og er ikke
baseret på belønninger.”
”Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg – uden for alvor at være klar over
det – havde gået og længtes efter sådan noget. Det er nemlig
fedt at spilde sin tid på noget meningsfuldt.”
JES OG MODKULTUREN
”Som frivillig får man ikke en skid. Jo – jeg har fået den her grønne træningstrøje”
37IDRÆTSLIVMARTS 2015
Jes Rønn Hansen er præst til daglig og nyder at få et andet perspektiv på tilværel-sen i sit frivillige virke som tennistræner.
Related Documents
