Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: [email protected]Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail: [email protected]Administration: Tempelvej 32, 4390 Vipperød, 31 52 88 05. mail: [email protected]hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984 5. september 2014 Uge 36 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Jeg glæder mig til at få ret Efter flere udsættelser af de berammede randzonesager, ser det nu ud til, at første sag i rækken kommer for retten. Med de genoptagne sager er det Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen, der som den første skal møde op i retten og forsvare, hvorfor han de seneste to år har valgt at trodse randzoneloven. Selv mener Flemming Fuglede ikke, han har gjort noget forkert ved at trodse det, han selv betegner som en ulovlig og grundlovsstridig lov. Flemming glæder sig derfor til, at der nu langt om længe, og efter stor sandsynlighed, er udsigt til en retslig afgørelse i forhold til randzonerne. ”Jamen, jeg glæder mig sådan. Jeg glæder mig da til at få ret, ” lyder den umiddelbare reaktion fra Flemming Fuglede Jørgensen. ”Det er da på tide, at vi får fundet ud af, hvad der er op og ned i den her sag. Og jeg vil da gerne finde ud af, om en offentlig styrelse har hjemmel til at sende kortvejledninger ud, hvor over 90 procent er fejl, som de så forventer, at vi landmænd skal rette os efter. Og så må vi jo også se, om retten tager ejendomsretten alvorligt, for det er da helt forunderligt, at man vil tage så store arealer af min jord fra mig – jord, som de vil have, jeg skal blive ved med at betale renter, afdrag og skat af. Og det uden, jeg må dyrke jorden. Det hænger jo ingen steder sammen.” Ingen kompensation Flemming Fuglede henviser i sit forsvar også til, at der aldrig har været en gyldig kompensationsmodel hægtet op på randzonerne. ”Der er stadig landmænd, der af en eller anden grund har udlagt randzoner, der ikke har fået deres kompensation. Og jeg kan jo bevise med både danske og udenlandske forsøg, at randzoner på mere end en meters bredde ingen effekt har. Og hvorfor skulle jeg så anlægge dem?,” lyder det fra formanden. Bæredygtigt Landbrug har på vegne af sine 4.000 medlemmer valgt at stævne staten for randzoneloven, som foreningen mener, er i strid med bl.a. Grundloven. Men selvom Bæredygtigt Landbrug har stævnet staten, har den lokale anklagemyndighed i Hjørring nu valgt at tage forskud på randzonesagen ved at anlægge en enkeltsag, som tilfældet er med Flemming Fuglede Jørgensen. ”Jeg synes, det er helt forfærdeligt, at når vi netop har anlagt en sag mod det offentlige i forbindelse med randzonerne, at man så ikke lader den sag køre færdig, inden man begynder at angribe privatpersoner, ” siger Flemming Fuglede Jørgensen, der understreger, at han glæder sig til sagen; han glæder sig til at få ret. En besværlig omgang Også Bæredygtigt Landbrugs administrerende direktør Bjarne Nigaard, ser frem til den første randzoneretssag, og han mener anklagerne får meget svært ved at føre en troværdig sag mod formanden.
10
Embed
Jeg glæder mig til at få ret - Bæredygtigt Landbrug€¦ · Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: [email protected]
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
5. september 2014 Uge 36
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug
Jeg glæder mig til at få ret Efter flere udsættelser af de berammede randzonesager,
ser det nu ud til, at første sag i rækken kommer for retten.
Med de genoptagne sager er det Bæredygtigt Landbrugs
formand Flemming Fuglede Jørgensen, der som den første
skal møde op i retten og forsvare, hvorfor han de seneste
to år har valgt at trodse randzoneloven.
Selv mener Flemming Fuglede ikke, han har gjort noget forkert ved at trodse det, han selv betegner som en
ulovlig og grundlovsstridig lov. Flemming glæder sig derfor til, at der nu langt om længe, og efter stor
sandsynlighed, er udsigt til en retslig afgørelse i forhold til randzonerne.
”Jamen, jeg glæder mig sådan. Jeg glæder mig da til at få ret, ” lyder den umiddelbare reaktion fra
Flemming Fuglede Jørgensen.
”Det er da på tide, at vi får fundet ud af, hvad der er op og ned i den her sag. Og jeg vil da gerne finde ud af,
om en offentlig styrelse har hjemmel til at sende kortvejledninger ud, hvor over 90 procent er fejl, som de
så forventer, at vi landmænd skal rette os efter. Og så må vi jo også se, om retten tager ejendomsretten
alvorligt, for det er da helt forunderligt, at man vil tage så store arealer af min jord fra mig – jord, som de vil
have, jeg skal blive ved med at betale renter, afdrag og skat af. Og det uden, jeg må dyrke jorden. Det
hænger jo ingen steder sammen.”
Ingen kompensation
Flemming Fuglede henviser i sit forsvar også til, at der aldrig har været en gyldig kompensationsmodel
hægtet op på randzonerne.
”Der er stadig landmænd, der af en eller anden grund har udlagt randzoner, der ikke har fået deres
kompensation. Og jeg kan jo bevise med både danske og udenlandske forsøg, at randzoner på mere end en
meters bredde ingen effekt har. Og hvorfor skulle jeg så anlægge dem?,” lyder det fra formanden.
Bæredygtigt Landbrug har på vegne af sine 4.000 medlemmer valgt at stævne staten for randzoneloven,
som foreningen mener, er i strid med bl.a. Grundloven. Men selvom Bæredygtigt Landbrug har stævnet
staten, har den lokale anklagemyndighed i Hjørring nu valgt at tage forskud på randzonesagen ved at
anlægge en enkeltsag, som tilfældet er med Flemming Fuglede Jørgensen.
”Jeg synes, det er helt forfærdeligt, at når vi netop har anlagt en sag mod det offentlige i forbindelse med
randzonerne, at man så ikke lader den sag køre færdig, inden man begynder at angribe privatpersoner, ”
siger Flemming Fuglede Jørgensen, der understreger, at han glæder sig til sagen; han glæder sig til at få ret.
En besværlig omgang Også Bæredygtigt Landbrugs administrerende direktør Bjarne Nigaard, ser frem til den første randzoneretssag, og han mener anklagerne får meget svært ved at føre en troværdig sag mod formanden.
hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
”Det bliver en på alle måder kreativ juridisk løsning, anklagemyndighederne nu skal finde. Folketinget har i juni vedtaget en ny version af randzoneloven gældende fra august i år, men landmændene er stævnet for at have overtrådt loven i en periode før den eksisterede,” siger Bjarne Nigaard, og fortsætter: ”Hvis anklagemyndighederne vælger at opretholde tiltalerne, så skal de altså ud i at ’mikse’ en gammel lov med en ny lov. For de, der blev hårdest ramt af den gamle lov, skal man bruge den nye. Men i hvor høj grad? Skal man bruge den nye lovs kriterier for udpegning randzonerne, som er helt anderledes end den gamle lovs? Eller skal man bruge den gamle, ikke længere eksisterende, lovs kriterier og så dømme efter den nye, gældende lovs sanktioner? Hvordan skal den enkelte landmand have en jordisk chance for at vide, hvilken retsstilling der var eller er gældende for ham?, ” lyder det spørgende fra Bjarne Nigaard, der forudser, at håndhævelsen med to versioner af den samme lov bliver noget af en udfordring. Ifølge Bjarne Nigaard er den eneste anstændige løsning at frafalde alle de sager, der har været rejst efter den gamle lov, og juristen ser frem til at skulle forholde sig til nogle meget søgte problemstillinger fra anklagemyndigheden. ”Det er noget af et kludetæppe der skal hækles rundt omkring hos specialanklagerne, og jeg kan på forhånd konstatere, at det ikke bliver særlig kønt, særlig logisk eller særligt forståeligt for den enkelte landmand, der åbenbart forventes at skulle kunne holde styr på hele to lovgivninger, som ingen hos myndighederne hidtil har kunnet holde styr på. Det var jo netop derfor, at den første lov blev lavet om. Desværre er der heller ikke styr på den nye lov, hvor der fx ikke er retvisende tilhørende kort over randzoner, ligesom der henvises til vandplaner, som ikke endnu findes. ”Randzonecirkusset fortsætter dermed desværre med endnu en runde i manegen.” Politiets sag mod Flemming Fuglede Jørgensen skal behandles af Retten i Hjørring d. 31. oktober.
hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
Ministerens måler-misere
Af Bjarne Nigaard, Adm. direktør
Den 1. september troppede miljøministeren på
prisværdig vis op i Nordjylland, hvor hun
besigtigede bl.a. minivådområder og drøftede
miljøpolitik med lokale aktører, herunder nogle
af vore landbrugskolleger.
Desværre valgte ministeren også at bruge lejligheden til at afvise, at drænvandsmålinger kan bruges til
noget som helst.
”Der er usikkerheder, der gør, at de ikke kan bruges 1:1”, er ministeren citeret for at sige.
Jeg tror desværre, det svar er en politisk betinget anbefaling fra embedsværk og rådgivere bag ministeren.
For hvordan kan det egentlig være, at der skulle være noget der er bedre end målinger af virkeligheden?
Hvordan kan målinger fra marken vise andet end realiteterne 1:1?
Hvis der er manglende dokumentation for validiteten af målingerne, så er det godt nok spøjst, at både
Videnscenteret for Landbrug og Aarhus Universitet i flere år har fået postet masser af offentlige kroner i
forsøg, der lige præcist er baseret på drænvandmålinger.
Og det er mere end blot besynderligt, at Miljøministeriets egen Naturstyrelse i sin vejledning af 23. maj
2014; Naturstyrelsens vejledning til Kvælstofberegninger, skriver følgende (side 1):
Beregning af kvælstoftab fra direkte opland
Denne beregning anvendes til at beregne tilførslen af kvælstof til projektområdet fra det direkte opland i forbindelse med overrisling/nedsivning i vådområdet. Beregningen anvendes hvis lokaliserede dræn fra det direkte opland afskæres ved projektgrænsen.
Forefindes data fra en længere tidsserie fra en vandløbsstation eller fra dræn/grøfter kan data herfra
anvendes. Såfremt denne type data ikke foreligger, skal nedenstående beregningsmodel altid anvendes,
når det skal vurderes, hvor meget kvælstof der tilføres projektområdet fra det direkte opland.
Jamen hov… Her skriver ministerens egen styrelse jo netop, at man beregner kvælstoftab ud fra data fra en
tidsserie af målinger i enten vandløb eller dræn. Og først hvis disse ikke findes, bruges en modelberegning…
Hvordan kan ministeren på den baggrund påstå, at sådanne målinger ikke kan bruges? Hvordan kan
ministeren mene, at der mangler validitet i drænvandsmålinger, når hendes eget ministerium efter saglig
vurdering er kommet frem til, at målinger er det primære værktøj ved vurdering af kvælstof?
Udmeldingen skal måske snarere forstås som, at målinger kun benyttes, når de passer til ministerens
dagsorden. Hvis de ikke passer til den, er de ikke valide. Politikerspin eller bare embedsmandslogik?
hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
Drænvandsmålinger – hvordan gør jeg?
Tre enkle metoder
1: Egenkontrol en gang pr. måned
Det er den metode, som spildevandsrensningsanlæggene anvender. Og som egentlig burde være ok, hvis
ellers at myndighederne havde samme tillid til landbrugere, som til de ansvarlige på rensningsanlæggene.
Hvordan: Man udtager en prøve i et plastikflaske. En ganske alm. halvliter vandflaske, der kun har været
postevand eller danskvand i. Prøven sendes til et autoriseret laboratorium.
Bæredygtigt Landbrug har lavet en aftale med Eurofins, Vejen, omkring priser og betingelser.
Vi vil anbefale, at man slår et kryds i kalenderen på en fast dato i kalenderen og udtager prøven på denne
dag, hver måned.
Pris: fra kr. 160,- / analyse. Det anbefales at udtage minimum 8 prøver pr. år pr. målested. Årlig
omkostning fra: kr. 1.280,-
Hvilket bestillingsark skal bruges? Det fra Eurofins, der hedder ’Analyserekvisition drænvand’. Klik her for at hente pdf-filen ’Analyserekvisition drænvand’ Kontaktperson? Annette Vendel, Phone: +45 70 22 42 66 Mobile: +45 40 96 50 30 Hvor tager man prøven henne? Den kan tages alle steder, hvor der løber vand. Vandløb (relevant sted at starte), eller drænbrønde (når ”problemet” skal lokaliseres).
3: Sorbisence-løsningen. (Den mest præcise løsning)
Sorbicellen placeres i vandløb, i drænbrønd eller i dræn. Cellen indsamler vand løbende, i forhold til hvor
meget vand, der løber igennem. Cellen kan holde en hel måned.
Hvordan: Afhængig af montagested, skal der monteres et beslag. Hvis dræn eller samlebrønd, skal der
monteres en wire, der holder Sorbicellen fast, så den ikke løber med vandet ud. Hvis montering i vandløb,
skal sikres mod beskadigelse, hvis der mod forventning grødeskæres.
Pris: fra ca. 590,- for Sorbicelle og analyse. Der skal derudover investeres i montage; Vurderet
engangsbeløb 1.200-1.500,- pr. målested.
Årlig omkostning før montage: kr. 4.720,-
Klik her for at se separat vejledning om brug og opsætning af Sorbisense-løsningen
Bæredygtigt Landbrug har lavet en aftale med Sorbisence, Tjele, omkring priser og betingelser
Generelt: Vi forventer at målemetoderne på sigt kan bringes ned i pris, afhængig af antal.
Principielt bør ovenstående målinger udført af lodsejeren slet ikke være nødvendigt, for opgaven burde jo tilhøre Naturstyrelsen. Det skal ikke opgives, der skal stadig arbejdes på den front. Men vi må erkende, at skal vi en gang for alle dokumentere, at vi ikke ”overgøder”, så har vi brug for drænvandsmålingerne nu.
hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
Hverdagsjura for landmænd
Efter forårets runde af kurset, har der blandt vore
medlemmer været forespørgsler om endnu en
mulighed for at få mere viden om ”hvad er min ret
og hvad er min pligt” i hele debatten omkring
randzoner, kontrolbesøg m.v.
Vores direktør, jurist Bjarne Nigaard, tilbyder
derfor to yderligere kurser, hvor du kan blive
opdateret lidt til ”hverdagsbrug”. Indholdet er det
samme som i foråret, så det er ekstrakurser for de, der ikke nåede med i foråret.
Onsdag, den 29. oktober Kyst- og Fjordcentret, Voer Færgevej 123, 8950 Ørsted
Onsdag, den 5. november Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S
Programtider begge dage er:
Kl. 9.30 – 10 Ankomst og kaffe
Kl. 10-12 Kursus
Kl. 12-13 Frokost
Kl. 13-15 Kursus
Pris for deltagelse inkl. kursusmaterialer og forplejning: 1000 kr. + moms
Tilmelding: Senest en uge før afholdelse på mail [email protected]. Vi udsender tilmeldingsblanket separat i næste uge.
Donationer
Vi er dybt taknemmelige over de mange donationer, som vi løbende modtager. De varmer både hjertet og pengekassen. Skulle du have lyst til at støtte foreningens arbejde, kan donationer indbetales på følgende konto: Reg.nr.3956 kontonr.1081 6831.