Top Banner
ISSN: 1904-5093 Nr. 12 - 2014 GRATIS AVIS FACEOFF 12 ISHOCKey MAGASINET M ÅNSSON VIL VINDE DM- GULD D AUGULIS : 39 MED R ØDOVRE - HJERTE F ULD FART O VERMARK GRATIS AVIS O LE L ARSEN : H OLDLEDER I 26 ÅR Kaptajn Green i portræt: Familien har altid været vigtigst N YT CPH- HOLD I STØBESKEEN
48

Ishockeymagasinet Faceoff 12

Mar 21, 2016

Download

Documents

FaceOff

Danmarks største ishockeymagasin med artikler fra ind og udland med fokus på dansk ishockey.
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Page 1: Ishockeymagasinet Faceoff 12

ISSN: 1904-5093Nr. 12 - 2014 GRATIS AVISFACEOFF12I S H O C K e y M A G A S I N E T

Månsson vil vinde dM-guld

daugulis: 39 Med RødovRe-hjeRte

Fuld FaRt på oveRMaRk

GRATIS AVIS

ole laRsen: holdledeR i 26 åR

Kaptajn Green i portræt:Familien har altid været vigtigst

nyt Cph-hold i støbeskeen

Page 2: Ishockeymagasinet Faceoff 12

Dansk Metal byder velkommen til spænding og gode

oplevelser i

God kamp!

METALLIGAEN

I EN LIGA FOR SIG

Page 3: Ishockeymagasinet Faceoff 12

THE FIRST EVER RIbbEd

STICK WITH A LOAdEd SHAFT

FOR A MINd bLOWING POP.

MATT duCHENE

COLORAdO AVALANCHE

featuring carbon fibers that are permanently

in tension to help increase power transfer

from your hands directly to the puck.

Reebokhockey.com

Colorado Avalanche name and primary logo are registered trademarks of the NHL team. ©NHL 2013. All Rights Reserved. ©2013 Reebok International Ltd. All Rights Reserved.

#mindblowingpop /Reebokhockey

Page 4: Ishockeymagasinet Faceoff 12

4 Faceoff - 12

Kære FACEOFF-læser

FACEOFF

Redaktion:Michael Søvsø (Redaktør)Jan Kanut Korsgaard (Foto-redaktør)

Eksterne skribenter i dette nummer:Peter Fredberg, Mads Bødker, Kim Staal.

Udgivere:Jan Korsgaard/Michael SøvsøByholmvej 28,3200 HelsingeE-mail: [email protected]@gmail.com

Annoncesalg kontakt:Jan Korsgaard,Byholmvej 28,3200 Helsinge

E-mail: [email protected]:www.faceoff-online.dk

Oplag: 5.000 stk.Tryk: Trykkeriet - Nordvestsjælland

Forsidefoto:Jan Korsgaard

4 – FACEOFFRedaktørens klumme ............................................................................ 5Stafetten – Mieritz vs Carlsen................................................................ 6CrossChecking – hockeynoter............................................................... 8Ligaen skal have et pift – Staals klumme ............................................ 10 12 – METAL LIGAENNiogtredive og Rødovre-hjertet – Rødovre.......................................... 12 Perssons hockeyhverdag – Rungsted ................................................. 14 Temperamentet er Månssons drive – Aalborg ..................................... 16 Johansson-æraen er forbi – Odense ................................................... 18 Mit spil passer til Europa – Esbjerg ..................................................... 20 Fuld fart på Overmark – SønderjyskE ................................................. 22 Kvik Hockey Arena bliver 25 – Blue Fox Herning ................................ 23 Forrygende Metal Cup-finale ............................................................... 24 Eagles vil fortsætte med at bygge på - Herlev..................................... 26 Ivarssons tanker før slutspillet – Frederikshavn .................................. 28 Ligaen nu klædt i blåt .......................................................................... 30 Teddy Bear Toss .................................................................................. 32

33 – INTERNATIONAL HOCKEY Mads Bødkers klumme ........................................................................ 33 Bødker landet midt i tysk tradition ....................................................... 33 Ærlige Morten Green ........................................................................... 34 OL: Turneringen begynder i kvartfinalen ............................................. 36 OL: Det danske drømmehold .............................................................. 37 OL: Kampprogrammet ......................................................................... 38 OL: De seks stores trupper.................................................................. 38

39 – U20-HOCKEY New Power Generation ....................................................................... 39 NHL’ s nye familiedynasti .................................................................... 40 Everybody wants McDavid .................................................................. 41

42 – HOCKEY-DANMARK Drømmen om et nyt københavner-hold ............................................... 42 Hvidovre hverver løs............................................................................ 43 Positiv hal-melding for KSF ................................................................. 43 Fra South Dakota til Amager ............................................................... 44 Aarhus vil i ligaen i 2017...................................................................... 44 Næsten som når køerne skal på græs ................................................ 45 Endelig et trofæ til Gladsaxe ............................................................... 46 Hårdt slid for Silkeborg ........................................................................ 46

Indhold:Sæsonen er tæt ved at kulminere, og grundspillets afslutning nærmer sig i skrivende stund. For FACEOFF’s vedkommende betyder det sæsonens tredje udgivelse. Vi er tæt på at afslutte magasinets fjerde årgang, og det er vi frem-deles glade og stolte over.

Vi arbejder allerede nu på at udvikle magasinet yderligere, og derfor vil det naturligvis glæde os at møde nye læsere og samarbejdspartnere her i anden halvdel af 2013/14. Samtidig vil vi meget gerne opfordre alle læserne til at komme med ris, ros, kritik eller gode idéer i forhold til, hvordan FACEOFF kan udvikle sig yderligere.

I første omgang kan du som læser glæde dig over endnu et magasin, der er spækket med artikler med fokus på aktørerne i dansk ishockey. En af dem, der har været med i rigtig mange sæsoner er landsholdets kaptajn Morten Green, der stille og roligt æder sig ind på Jesper Damgaards rekord på 256 landskampe.

Morten Green fortæller ærligt om sin karriere, sin familie, de seneste trange år i Malmö og den nye tilværelse i Schwenningen dybt nede i Tyskland, hvor han med succes spiller DEL-ishockey. Det gør han til et en anden legende, BT’s ishockeyjournalist i mere end 40 år, Peter Fredberg, der stadig serverer gode historier for læserne i hvert eneste FACEOFF.

Sædvanen tro skal vi også hele vejen rundt om ligaen og sige goddag til ad-skillige profiler. Således indeholder FACEOFF spændende historier om Colin Vock, Anders Overmark, Michael Daugulis, Peter Persson, Pär Johansson, Lars Ivarsson og Mathias Månsson. Desuden skal vi en tur forbi Kvik Hockey Arena, der fylder 25 år, og bag kulisserne med Herlevs sportslige ansvarlige i bestyrelsen, Jesper Kjær, der fortæller om det potentiale, han mener, Herlev stadig besidder.

Copenhagen Capitals er et nyt spændende projekt, som i løbet af de kom-mende år måske ender som hovedstadens nye ishockeydarlings. FACEOFF fortæller eksklusivt historien om projektets kickstart 8. februar i Gladsaxe. Vi skal også forbi Gentoftes holdleder gennem 26 år, Ole Larsen, og omtaler sædvanen tro samtlige danske klubber i landskabet. Det bliver vi ved med.

Team Canadas Junior 20-hold var i Rødovre op til VM, og det lykkedes vores gæsteskribent, Lars Johansen at få fat i de to kommende superstjerner, Sam Reinhart og Connor McDavid.

Og så er der selvfølgelig klummer, lækre billeder og program, trupper og optakter til den kommende måneds største ishockeybegivenhed, OL-turne-ringen i Sochi 2014, hvor NHL-stjernerne ifører sig nationaldragter og for en stund bliver patrioter. Det bliver en lækkerbisken.

God fornøjelse og læselyst Fotoredaktør Jan Korsgaard Redaktør Michael Søvsø

Page 5: Ishockeymagasinet Faceoff 12

5Faceoff - 12

KLUMME

Faceoff-redaktør Michael Søvsø har arbejdet professionelt med ishockeyjournalistik i snart 15 år. I denne klumme om NHL’ernes succes og landsholdets gode indledning på sæ-sonen.

Hockey Danmark

14 hold i ligaen i 2017…?

I 2009 havde jeg fornøjelsen og det privilegium af at skrive Danmarks Ishockey Unions 60 års-jubilæ-umsbog. Det sendte mig på en interessant, histo-risk rejse gennem dansk ishockeys historie. Både det, der havde været og det, der kunne have været.

Landskabet af skøjtehaller og isflader rundt om-kring i landet giver for øjeblikket mulighed for 16 seriøse klubber, men tænk, hvis bare syv-otte klub-ber gennem tiderne havde holdt fast i deres ønsker om en overdækket skøjtehal – og kommunerne rundt omkring havde spillet med.

Så havde vi et ishockeylandskab som indeholdt Horsens, Viborg, Vejle, Ringkøbing, Slagelse, Hel-singør, Frederiksberg (Tre Falke), Brøndby, Næst-ved, AIK Frederiksholm (Valby) og Varde.

Der ville være basis for en stærk liga med 10 hold, og en 1. division med 10 hold kun indeholdende ”førstehold”, og så med op- og nedrykning og slut-spil i begge rækker. Alle bemærkninger omkring det kedelige grundspil ville være annulleret, og en eventuel 2. division for reserver og de få klubber, der ikke kunne være med i de to bedste rækker.

Ønsketænkning, javel. Men tænk, hvis alle de kommuner, der vinter efter vinter bruger halve eller hele millioner på skøjtebaner på torve eller åbne pladser, i stedet sparede sammen nogle år og projekterede en skøjtehal i stedet. Det behøver ikke koste hverken 80 millioner eller være store byggerier a la Gigantium eller SE Arena. Langt mindre kan gøre det.

Forhåbentlig er der i de kommende år nogle borg-mestre og ”by-regeringer”, der tør være fremsy-nede og tænke langsigtet i stedet for skøjtebanen

på torvet. Så måske har vi om 10-15 år klubber nok til to ligaer uden reservehold. Det kunne være fremragende.

Tilbage til realiteterne. Lige nu tæller Metal Ligaen blot 9 hold, og det er ganske enkelt for få. Som ishockeymand er man evindelige træt af at høre andre folks nedsættende bemærkninger om grund-spillets længde, men skal man være ærlig, så ville et par hold eller tre ekstra give grundspillet langt mere salt og peber.

Silkeborg og Aarhus Håbet herfra er, at ligaen i 2017 tæller 14 hold. Der synes at være flere tanker og projekter om at tage det store skridt og gå i ligaen end nogensinde før – og jeg ser ingen grund til, at de ikke skulle lykkes. FACEOFF har præsenteret flere af dem i det seneste nummer og det magasin, du står med i hånden lige nu.

I Silkeborg er man direkte afhængig af, at en stor-sponsor træder til. Det kræver ikke raketvidenskab at regne ud, at det er Jyske Bank, det drejer sig om. Er direktør Anders Dam klar, er der ingen hindrin-ger. Påstanden herfra er, at Silkeborg i givet fald kan servere tæt på udsolgt hus (godt 1000 tilsku-ere) i hver eneste ligakamp.

IK Aarhus satser fornuftigt nok på en langsigtet plan. Målet hedder ligaishockey i 2017, og en ny sponsorchef er hentet. Lad det nu endelig lykkes for Aarhus, der kun har været i landets bedste ræk-ke, da alle klubber i 1984/85 fik lov at tilmelde sig.

FACEOFF fortæller i dette nummer historien om Copenhagen Capitals. Drømmen er at præsentere et københavnsk fælles- og storhold i ligaen, som

ishockeyens pendant til FC København. Tankerne har været tænkt før af en vis Flemming Østergaard. Lykkes det denne gang og bliver det med KSF og Gladsaxe som moderklubber?

Kommer Hvidovre? Gentofte Stars burde efter min mening for længst have taget springet. En veldrevet klub på alle pla-ner. Ambitionerne må snart tage over i klubben, og pengene må ganske enkelt kunne findes.

Der er konstant historier i gære om, at Hvidovre kæmper for at vende tilbage til ligaen under nav-net Hvidovre Ishockey Fighters. Efter den ærgerlige Copenhagen-exit er jeg ikke i tvivl om, at de stolte og ærgerrige Hvidovre-folk nok skal gøre et forsøg mere.

Amager Eliteishockey og moderklubben Jets har li-geledes et stort potentiale. Kommer der en ny hal i Tårnby Kommune eller kan klubben måske benytte den lille hal ved Multiareanen i Ørestaden til en ligasatsning. Selvfølgelig med Copenhagen Airport som storsponsor.

Satsning på godt ungdomsarbejde er en gennem-gående tendens rundt omkring i klubberne, og det giver et realistisk håb om, at der kan produceres spillere nok til langt flere ligahold end i dag.

Så i 2017/18-sæsonen starter ligaen med 14 hold, der mødes tre gange (39 kampe) og så fem eks-trakampe med geografiske hensyn så grundspillet ender med 44 kampe. Seks hold direkte i kvartfina-len, nummer 7-10 spiller bedst af tre om de sidste to pladser i kvarten. Så har vi en turnering med flere streger og masser at spille om. Man har vel lov at drømme – bare lidt.

Page 6: Ishockeymagasinet Faceoff 12

6 Faceoff - 12Stafetten

Stafetten

Nicklas Beyer Carlsen, Herlev Eagles

I hvert nummer af FACEOFF udfordrer en dansk ishockeyprofil en af sine kolleger med en række spørgsmål. I dette nummer udfordrer Odense Bulldogs-spilleren Mark Mieritz sin gode ven Nicklas Beyer Carlsen, der nu spiller for Herlev Eagles

1: Hvad er dine forventninger til dig selv og hol-det for denne sæson?

Vores første mål i sæsonen er at nå slutspillet. Kom-mer vi så langt – som vi forhåbentlig gør – sætter vi os nye mål derefter. Og selvfølgelig vil det gælde om at komme videre fra runde til runde. For mit eget vedkommende gælder det om udvikling og om at blive en bedre hockeyspiller.

At Juha (Riihijärvi) er træner i Herlev, er en af grun-dene til, at jeg valgte klubben. Jeg vidste, at jeg kunne udvikle mig under ham, fordi han selv var en virkelig dygtig angriber. Der er mange små ting i angrebsspillet, som han lærer fra sig.

2: Du har stor interesse for boksning. Hvor kom-mer denne passion fra?

Allerede da jeg var helt lille sad min far og jeg tit og så boksning – også om natten. Jeg har altid selv dyrket holdsport, men den her mand/mand-fight fascinerer mig virkelig. Du laver den mindste fejl – og kampen kan være afgjort!

Jeg følger selvfølgelig altid danskerne, specielt Mikkel Kessler, og står gerne op for at følge de sto-re amerikanske kampe. Floyd Mayweather er min favorit, og jeg så selvfølgelig hans seneste kamp mod Canelo Alvarez (som Mayweather udboksede totalt, red.)

3: Hvad bruger du din tid på når du ikke er til kamp eller træning?

Jeg arbejder i min fars firma, Carlsen Ventilations-montage. På en almindelig hverdag er det fra 7 til 15, og derefter direkte til træning. Når jeg kommer

hjem derfra, står den mest på ren afslapning. På en fridag kunne jeg typisk hænge med nogle af gut-terne fra holdet. Vi ser en film, går ud for at spise, eller slapper bare lidt af.

4: Jeg ved, at du ikke er nogen masterchef. Så hvad står der på menuen når du laver mad i din nye lejlighed?

Hvis jeg selv laver mad, så det er meget simpelt. Så det er korrekt. Jeg er ingen masterchef, og det interesserer mig heller ikke at lave mad. Jeg må indrømme, at jeg gerne tager en tur hjem til enten min far eller mor for at få noget at spise.

5: Din top 3 af musikartister/gruppe?

Jeg kan rigtig godt lide musik, og jeg er lidt til de gode, gamle store navne. Top 3: Depeche Mode, Guns ’n’ Roses og Metallica. Jeg har både set De-peche Mode og Metallica live.

6: Vil du gerne til udlandet og spille, hvis chan-cen byder sig?

Helt sikkert. Det er stadig en drøm for mig. Hvis det hele flasker sig og jeg får spillet et par gode sæsoner, kommer der måske tilbud udefra, og jeg kunne godt tænke mig at prøve mig af på et højere niveau. Men det er ikke noget, jeg går og tænker over i hverdagen, mere en drøm eller et fremtids-mål.

7: En varm sommerdag ude med drengene. Hvor går turen hen i København? Og hvorfor?

En tur ud at spise. Gerne et par store bøffer. Og så måske på bar og få et par øl derefter. Når alle

de gamle hockeydrenge er samlet, har vi det som regel sjovt, uanset hvad vi laver.

8: Hvad bruger du tiden på i bussen til og fra kampe?

På vej ud til kampene forsøger jeg altid at sove. Jeg har som regel været på arbejde inden, så derfor forsøger jeg at få noget hvile, slappe af og høre noget musik. På vej hjem fra en hverdagskamp for-søger jeg også at sove, selv om det kan være utro-lig svært efter en kamp, hvor man har været helt oppe at køre. Lykkes det ikke at falde i søvn, ser jeg gerne en film eller læser lidt i en bog.

9: Hvilken oplevelse har været den største i din ishockeykarriere?

Jeg kommer i tanke om et par stykker: Jeg var med til Junior-VM i Rusland som U18’er, og så spillede jeg mine første A-landskampe i en turnering i Slo-venien, hvor vi mødte Slovenien og Japan. Det var stort at spille sammen med spillere, som jeg havde set op til, siden jeg var helt lille.

10: Dit største sportsidol?

Så må jeg igen ty til boksning: Muhammad Ali er jo i mine øjne den største sportsmand nogensinde. Han besad en fantastisk personlighed og var en su-veræn bokser. Rent ishockeymæssigt må det være Kim Staal. Dengang jeg var barn, kunne man ikke rigtig følge med i NHL, og så var det jo stort bare at køre til Malmö for at se Kim Staal spille ovre i den gamle hal derovre. Han var virkelig en, man så op til som barn, og det gør jeg stadig – endnu mere – efter at have spillet sammen med ham i Herlev.

Mark Mieritz, Odense Bulldogs

Page 7: Ishockeymagasinet Faceoff 12

7Faceoff - 12

Trykning af reklamer på avispapir?På Trykkeriet Nordvestsjælland har vi specialiserede os i at trykke reklametryksager, specielaviser, der er hæftet og renskåret, på fl ere forskellige avispapirtyperi små og store oplag…

Vi trykker på: 40 og 42,5 gram avispapir, 45 gram avispapir pink, 49 gram super exo, 52 gram super exo, 60 gram super exo, 70 gram super exo træfrit offset, 80 gram super exo træfrit offset.

Kontakt Trykkerichef Niels GrinstedTrykkeriet Nordvestsjælland for fl ere oplysninger og trykprøver på:Telefon 88 88 43 [email protected] læs mere på www.tnvs.dk

TrykkerietNordvestsjælland

Page 8: Ishockeymagasinet Faceoff 12

8 Faceoff - 12

CROSS CHECKING - noter fra ishockeyverdenen

WINTER CLASSIC – EUROPA:

Det er ikke blot i NHL, man har gennemført Winter Classic med stor succes. I de seneste sæsoner har idéen spredt sig til flere andre ligaer, og i Europa har Winter Classic blandt andet været spillet i Tysk-land, hvor Deutsche Eishockey Liga (DEL) 5. januar 2013 gennemførte kampen mellem Nürnberg og Eisbären Berlin foran ikke færre end 50.000 tilsku-ere. Dermed blev den tidligere europæiske rekord på 36.644 tilskuere slået uden problemer. Den havde i øvrigt dansk medvirken i form af Nichlas Hardt, der spillede for Jokerit mod IFK Helsinki.

Set med danske øjne er det interessant, at ishockey-lande på – eller endda under – dansk niveau, er begyndt at gennemføre vinterkampe. I denne sæ-son har både Frankrig og Ungarn skrevet sig på li-sten. I Frankrig var det traditionsklubben Grenoble, der trak 19.767 tilskuere og satte fransk rekord til kampen mod Briancon 22. december.

Gæsterne vandt 5-4, men det kunne ikke spolere festen i Grenoble, hvor flere danske klubber i øv-rigt har været på besøg til Continental Cup i dette årtusinde, og har oplevet en by med stor ishockey-glæde og tradition.

Også i Ungarn har man taget idéen til sig, og her spillede man vinterkampene i vinterens absolut flotteste kulisse. En skøjtebane i Varosliget (Bypar-ken) i hovedstaden Budapest (se billederne) blev bygget om til en ishockeybane med godt 4000 til-skuerpladser, og med det imponerende Vajdahuny-ad-slot i baggrunden gennemførte man et program på tre dage, der indeholdt både senior-, junior- og damekampe.

WINTER CLASSIC - NHL:

Klart nok: Den mest omtalte Winter Classic-kamp i sæsonen var den med spænding imødesete match mellem Detroit Red Wings og Toronto Maple Leafs på Ann Arbor Stadium i Michigan. Kampen skulle oprindelig have været spillet sidste sæson, men blev afløst på grund af lockouten i NHL. I stedet blev den gennemført 1. januar, klokken 19 euro-pæisk tid, og mange ishockeydanskere med tøm-mermænd fulgte med egne øjne hele sceneriet, kampen og ikke mindst den fantastiske kulisse.

Ikke færre end 105.491 tilskuere var på plads til kampen, og dermed blev der sat verdensrekord i antallet af tilskuere til en ishockeykamp. Maple Le-afs vandt kampen 3-2 efter straffeslag, så det blev den perfekte afslutning på den store kamp på det enorme stadion, der til daglig tilhører University of Michigan.

Hockey - Time

En stor fejring af ungarsk ishockey, der – lige bort-set fra flere kiksede oprykninger til A-gruppen – er i fremgang i disse år.

Den store skøjtebane var i gamle dage center for ungarsk ishockey, inden skøjtehallerne kom, og de mange tilskuere, der mødte op i Budapest, fik et skønt nostalgisk gensyn med gamle dage.

Spørgsmålet er, om man i Danmark snart skal tage tråden op. For eksempel ville MCH Arena i Her-ning være et fint sted at spille for 12.000-13.000 tilskuere. Med vand i Jyske Bank BOXEN og EM i Ridning på MCH Arena har midtjyderne for længst bevist, at det meste kan lade sig gøre. Så hvorfor ikke også en udendørs ishockey-weekend på det lokale fodboldstadion?

Ungarn er et af de lande, hvor man i denne sæson har spillet udendørs. Lige midt i hovedstaden Buda-pest.

Smukke omgivelser i Budapest. De ungarske Winter Classic-kampe blev spillet i byparken, hvor nationens ishockey også havde hjemme, inden de overdækkede baner overtog.

Page 9: Ishockeymagasinet Faceoff 12

9Faceoff - 12

DER VAR ENGANG...

Hockey - Time

LANDSHOLDET I SKÅNE:

DAVOS, SCHWEIZ: CHAMPIONS HOCKEY LEAGUE – DANSK CHANCE?

De danske ishockeyfans, der ikke kommer til Hvi-derusland for at følge VM-turneringen på tætteste hold, får også på udebane en god mulighed for at se det danske landshold forberede sig til VM. I to kampe i april skal det danske landshold besøge de svenske verdensmestre, og for danske hockeyfans er kampene lagt helt perfekt. Det bliver nemlig i Ängelholm og Malmö, de to kampe spilles.

Onsdag 16. april tørner de to mandskaber sammen på Rögles hjemmebane, mens kampen i Malmö, der er dateret til fredag 18. april, så vidt vides skal spilles på det gamle isstadion, der blev modernise-ret i forbindelse med det nylige U20-VM.

Det skal nok blive et par festlige og travle aftener for landstræner Janne Karlsson og co., der i øvrigt i februar for alvor skal i gang med sæsonen igen. Her møder danskerne Østrigs OL-hold og flyver videre til firenationers-turnering i Frankrig, hvor modstanderne er hjemmeholdet, Tyskland og Ka-sakhstan.

Pudsigt nok er Spengler Cup en af verdens største ishockeyturneringer, selv om det udelukkende selv er arrangørklubben HC Davos, der bestemmer, hvilke hold, der skal deltage. Men blandingen af tradition, smukt landskab, fyldte tilskuerpladser og gode tv-penge gør åbenbart Spengler Cup til en super-cocktail. Eurosport sendte de fleste af kam-pene, og man kan også blot være misundelig over den stemning, der hersker på lægterne i den idyl-liske schweiziske by.

I år havde HC Davos inviteret AHL-holdet Roche-ster Americans, KHL’s CSKA Moskva, tjekkiske Vitkovice og kollegerne fra Nationalliga A, Gene-ve-Servette. Det sidste hold er altid med: Team Ca-nada er et udvalgt hold af canadiske spillere, der til daglig er aktive i den lokale liga i alpelandet – krydret med et par spillere udefra.

Canadierne kommer altid med et bomstærkt hold, og hører notorisk til favoritterne. Team Canada var forsvarende mester, men tabte i årets udgave semi-finalen med 5-6 mod Geneve-Servette, det schwei-ziske hold, der gennem hele turneringen var frem-ragende og endte som fortjent vinder.

I den indledende kamp vandt Geneve-Servette med 5-0 over AHL’erne fra Rochester, mens det i finalen blev til en 4-0-føring over CSKA Moskva, inden Radulov og co. kom tilbage og fik reduceret tre gange. Lettiske Kaspars Daugavins scorede det sidste mål i tomt bur og sikrede dermed Geneve-Servette titlen. Mon ikke HC Davos inviterer kol-legerne næste sæson igen?

Spengler Cup blev spillet for første gang i 1923, og indtil 1978 blev turneringen spillet udendørs på et stadion, der stadig eksisterer. Nu er turneringen rykket under tag, men alene dens eksistens og tra-dition fortæller alt om, hvor stor en ishockeynation Schweiz er.

Champions Hockey League, den nye europæiske klubturnering, blev for kort tid siden en realitet og under Red Bull Salute, finalerunden i European Trophy, blev de nærmere regler for Champions Hockey League præsenteret - og set med danske øjne blev det pludselig interessant, da talen faldt på de såkaldte Wild Card-pladser. I alt 40 hold er med i den kommende CHL.

I en artikel på Thehockeywriters.com - som Cham-pions Hockey League har henvist til på turnerin-gens Twitter-konto - er Danmark nemlig nævnt som et af de lande, der kan komme i betragtning til en såkaldt wildcard-plads. Slovakiet, Norge, Frankrig, Storbritannien og Italien er de øvrige seks lande, ligesom vinderen af Continental Cup også får en plads i Champions Hockey League.

Hvor mange wild cards, der uddeles, står ikke fast. Det er kompliceret i den forstand at 26 klubber på forhånd er kvalificeret til turneringen - uanset deres placering i de respektive ligaer. Læg for ek-sempel mærke til, at Djurgården er med for Sve-rige - på trods af, at Stockholm-klubben kun spiller i Allsvenskan, næstbedste række.

Følgende hold er kvalificeret:

Østrig (EBEL): EC Red Bull Salzburg, UPC Vienna Capitals.

Tjekkiet (Tipsport Extraliga): HC Bili Tygri Liberec, HC Pardubice, HC Sparta Prague, HC Vitkovice Ostrava.

Finland (Liiga): IFK Helsinki, JYP Jyväskylä, KalPa Kuopio, Kärpät Oulu, Tappara Tampere, TPS Turku.

Tyskland (DEL): Adler Mannheim, Eisbären Berlin, ERC Ingolstadt, Krefeld Pinguine.

Schweiz (NLA): SC Bern, Fribourg-Gottéron, ZSC Lions Zurich, EV Zug.

Sverige (SHL): Djurgården Stockholm, Frölunda Gothenburg, Färjestad Karlstad, HV71 Jönköping, Linköpings HC, Luleå Hockey.

Desuden er grundspilsvinderen og mesterholdet fra de ovenstående seks ligaer med i turneringen, men der kan naturligvis være gengangere. Derefter bliver der fyldt op med wild card-hold, og det er her, Danmark kan komme i betragtning.

Men kun, hvis mesterholdet opfylder en række specifikke krav til økonomi, infrastruktur og arena.

Der bliver plads til 40 hold i alt, der kommer til at spille i 10 grupper á 4 hold. Der trækkes lod til tur-neringen under VM i Hviderusland - helt nøjagtig 21. maj i Minsk.

Superteknikeren Jens Nielsen var kun 17 år, da han spillede en af hovedrollerne ved CVM på hjem-mebane i 1987. Nielsen fik sit gennembrud foran fulde huse i Hørsholm og i Brøndby Hallen, og har siden henrykket det danske og svenske ishockey-publikum adskillige gange med sin fine puckbe-handling og sit fantastiske overblik. Dengang i 87 blev han i pressen kaldt for ”Isens Maradona.

- Det avisudklip husker jeg tydeligt, og jeg er ret sikker på, at jeg har det endnu. Men den der tur-nering står ret klart for mig, for når det går godt, husker man som regel holdet og dets sammen-sætning. For mit vedkommende var højdepunktet kampen mod Rumænien, hvor vi vandt 8-2 og jeg scorede tre-fire mål. Jeg spillede på juniorholdet i Leksand dengang, mens Heinz (Ehlers) spillede på seniorholdet deroppe, men på landsholdet spillede vi i kæde sammen.

- Det var nemt at spille i kæde med Heinz. Han var et geni på en ishockeybane, og til tider skulle man jo bare stille sig og vente på, at pasningen kom. Og tilskuerne måtte jo stå i kø uden for Brøndby Hallen til flere af kampene.

Det var fantastisk at opleve. Afslutningen på kam-pen oppe i Hørsholm mod Jugoslavien står også klart for mig. Bennys (Pedersen) slagskud fire se-kunder før tid til udligning fik hallen til at eksplo-dere, og der var også helt proppet i hallen deroppe.

- Selvfølgelig også kampen mod Ungarn, hvor Olaf (Eller) tog fat i os i pausen og lavede rund-kredsen. Han sagde, at vi nu bare skulle gå ud for at kæmpe og give alt. Det hjalp, og vi fik vendt 0-4 til 6-4. Det var stort for mig at være med som en så ung knægt.

- Dana Barbin og Frank Barth var landstrænere, og der herskede stor respekt om dem, og det de havde lavet i Herlev, hvor jeg havde været som junior. Det var et par personligheder, man i den grad så op til som ung ishockeyspiller, og jeg var glad og stolt, da de udtog mig til VM-truppen. Jeg havde i forvejen været med til en turnering i Ungarn, hvor det var gået ret godt.

- Vi rykkede op i B-gruppen og skulle til Norge to år efter, hvor vi tabte det hele stort. Lige bortset fra kampen mod Norge, hvor Olaf (Eller) og Ken-neth (Henriksen) spillede en brandkamp, og hvor nordmændene fik det mål til sidst, hvor tiden for længst var gået (Norge vandt 3-2). Vi så de billeder hundrede gange, og der var ikke mål.

Page 10: Ishockeymagasinet Faceoff 12

10 Faceoff - 12Metal Ligaen

KLUMMEDen mangeårige markante profil i dansk ishockey, Kim Staal, har altid haft sine markante meninger om dansk ishockey. I denne sæson spiller ”Staalmannen” i Rosenheim i den tyske 2. Bundes-liga og har givet tilsagn om ligeledes at være klummeskribent i FACEOFF.

Ligaen skal have et pift!Der er mange dygtige og ambitiøse spillere i Me-tal Ligaen og nogle steder også mange tilskuere. Men ligaen fortjener faktisk endnu mere profes-sionalisme og opmærksomhed, end den har i forvejen. Der er flere tiltag, man godt kunne tage op – som vil give noget mere liv og show over den enkelte kamp. Det trænger vi til.

Jeg har været i udlandet i mange sæsoner, og i Sverige er der for eksempel pressekonference efter hver eneste kamp. Det samme hernede i Rosenheim og rundt omkring i de andre klubber i DEL2, hvor trænerne stiller op efter kampen til en pressekonference, der altid foregår i en god tone.

Hos os i Rosenheim foregår det i VIP-lokalet, og det er altid velbesøgt af presse og sponsorer. Man kunne sagtens bruge samme model i Dan-mark og så åbne helt op, så fansene også kunne komme med for at høre. Man kunne filme pres-sekonferencerne og lægge dem ud på ligaens og klubbernes hjemmesider. Så kommer folk lidt tættere på det hele.

Stemningen skal piskes op

Her i Rosenheim har vi også en kampspeaker, der sommetider virker som typen man kender fra håndboldkampene i Jylland. Han ruller på r’erne, og er hele tiden i gang med at piske stem-ningen op blandt publikum. Det virker. Det kan godt være, at vi københavnerne synes, det er en dårlig jysk idé, men hvorfor er man bange for at prøve nyt? Det er jo stemning, vi alle vil have ind i hallerne – og giv det dog en chance. Også på Sjælland.

Jeg kunne også godt tænke mig, at vi havde bed-re musik, bedre lysshow og måske begyndte hver kamp med at præsentere de startende spillere. Showet skal være godt, så kommer folk igen.

Udeholdet skal også have lov til at fejre sejren med deres medrejsende tilskuere, og det bør også være reglen, at hjemmeholdet kommer ind

og klapper hænder med børn og de øvrige tilsku-ere i hallen efter en succes.

Og hvorfor ikke sende nogle spillere ud i for-hallen kort efter kampen med autografkort i hænderne? Det vil også skabe mere nærhed til fansene. Måske kan unionen sætte nogle ret-ningslinjer for de tiltag og være med til at højne standarderne og løfte ligaen på den måde.

Fremragende indstilling

Jeg havde selv det privilegium at spille som fuld-tidsprofessionel i mine to år i Herlev. Mange af mine holdkammerater og mange andre danske spillere rundt omkring i ligaen får næsten ingen-ting for at spille ishockey.

Man skal vel nærmest være freak for at spille for 1700 kroner om måneden, hvis man passer et job eller et fuldtidsstudie ved siden af. De dan-ske spillere elsker virkelig sporten, og de har den rigtige indstilling – langt bedre end for 10-15 år siden – og de fortjener, at der bliver satset lidt mere på dem.

Man kunne for eksempel skære antallet af uden-landske spillere endnu mere ned. Måske til fem eller seks som maksimum. Og så ville det være et ønske, at dem, der blev hentet ind, var lidt stærkere og bedre scoutet.

Der skal værre færre og bedre udlændinge, og jeg tror ikke nødvendigvis, at en klub og et hold som Herning ville blive svækket, hvis de hav-de fem i stedet for syv-otte udlændinge i løbet af sæsonen. Jeg mindes stadig med glæde – de legendariske profiler som for eksempel Bjorks-trand, Skriko, Bragin, Tirkkonen, Elvenes-brødre-ne – som over en længere periode dominerede den danske liga.

Færre udlændinge, tak

Færre udlændinge ville bringe nogle midler over til de danske spillere, som man så kunne løfte

lidt ekstra. Måske ikke via lønkroner, men for ek-sempel ved at give bedre forhold på rejserne og købe spillerne fri fra arbejde på kampdagene, så de har fuld fokus på hockeyen.

Det vil betyde, at vi fik flere af de her danske, rutinerede spillere, som er vigtige, og som helst skal være et rutineret fundament på holdene rundt omkring. Erfaringen spiller en stor rolle, og den har man trods alt mere af som 25-26-årig, end når man kommer op fra juniorrækkerne.

Sidst, men ikke mindst, kunne jeg godt tænke mig, at der blev kigget godt og grundigt på stan-dardkontrakten i dansk ishockey.

Klubberne har et rigtig stort råderum i forhold til spillerne, og fra min egen verden kan jeg hu-ske, at der var en masse summen omkring Erik Hjalmarsson, da han blev skadet sidste sæson i Herlev. Skulle man have fyret ham og hentet en anden spiller ind, for det havde klubben jo fak-tisk ret til.

Herlev beholdt ham, og nu løber han og yder en masse for klubben og scorer mange mål.

Jeg har stor respekt for det arbejde, der bliver gjort i klubberne, og er helt på det rene med, at de skal have tingene til at køre rundt. Men klub-berne og unionen kunne også godt tænke lidt mere på spillernes forhold – det er trods alt dem, der udgør fundamentet i ligaen.

Samtidig skal man også tænke på, at langvarige ligaspillere som Ronny Larsen, Rasmus Olsen, Thor Dresler, Lasse Degn og Andreas Andreasen – for eksempel – også har udgjort en stærk base på vores landshold i opgangstiderne.

Forhåbentlig kan vi i ligaen også pege på typer som Kim Lykkeskov og Kasper Degn om 10 år, for det kan være lige netop den type af spillere, der kan blive afgørende for, om Danmark kvali-ficerer sig til OL i fremtiden, hvis kvalifikationen bliver ved at være uden NHL’ere.

Page 11: Ishockeymagasinet Faceoff 12

Husk at du altid finder de seneste nyheder og den aktuelle

stilling i Metal Ligaen på

metalligaen.dk

METALLIGAEN

I EN LIGA FOR SIG

Page 12: Ishockeymagasinet Faceoff 12

12 Faceoff - 12

RØDOVREMetal Ligaen

Af: Michael Søvsø Fotos: Jan Korsgaard

Mike Daugulis som en af topscorerne for Rødovre? Hvem havde troet det for fire sæ-

soner siden, da den dengang hårdtarbejdende, men knap så spillemæssigt dominerende canadier begyndte i den danske liga? I dag er Daugulis en nøglespiller hos Mighty Bulls, og hans spillemæs-sige udvikling er indiskutabel. FACEOFF leverer her en Q&A med Rødovre-spilleren, der i de sene-ste sæsoner også har været kendt for sine udførlige og underholdende blogs på Metal Ligaens hjem-meside.

Tag os med tilbage til dit første danske ophold i Herlev og prøv at beskriv den korte sæson, du oplevede der. Hvad betød det for dig at forlade Danmark dengang – og så må det være sjovt at tænke på, at du måske kunne have været Herlev-mand i dag?

Mike Daugulis er vokset fra arbejdsmand til profil på Mighty Bulls-mandskabet, men faktisk begyndte han sit danske eventyr i Herlev for fem år siden. Tag med Rødovre-canadieren med på en rejse tilbage i tiden og hør om den stolthed han i dag føler, når han trækker Mighty Bulls-trøjen over hovedet

- Det er vildt at tænke på, at mit første hold i Dan-mark var Herlev. Og endnu mere skørt at tænke på, at det allerede er fem sæsoner siden. Dengang havde jeg lige afsluttet mig bachelorgrad og var færdig med at spille universitetshockey i USA. Jeg så mig om efter muligheder for at fortsætte kar-rieren, og var i København til familie-reunion og prøvede i den forbindelse at kontakte Herlev.

- Det var tilfældigvis Brad Gratton, der inviterede mig til en tryout, og jeg endte med at skrive under på en kontrakt. Jeg glædede mig virkelig til at starte en professionel karriere i Danmark, og vi trænede stenhårdt op til sæsonen og var klar til det første roadtrip til Frederikshavn.

- Dagen før kampen blev vi kaldt i skøjtehallen til et møde og fik at vide, at der ikke var penge til at køre holdet alligevel. Jeg var en dag fra min første kamp som professionel hockeyspiller, og den dag styrtede verden næsten sammen for mig. Alle an-dre hold var stort set med fuld trup, og jeg vidste ikke, om jeg nogensinde ville få muligheden igen.

- Heldigvis havde jeg spillet et par kampe mod Rødovre i forsæsonen, og træneren for Mighty Bulls, Magnus Sundquist, kunne lide mit spil. Vi holdt kontakten, og jeg kom til Rødovre sæsonen derefter. Det er svært at sige, hvad der var sket, hvis Herlev ikke var gået bankerot i den sæson, men lige nu har jeg en følelse af, at jeg til syvende og sidst alligevel ville have fundet vej til Rødovre.

Nu – fire år senere – synes du næsten at være dansk og er blevet til en “Rødovre-mand”. Du har ligeledes en dansk kæreste. Regner du med at blive i Rødovre/Danmark ”for altid” eller har du stadig planer om at tage tilbage til Canada – eller jagte andre mål og klubber i din karriere.

- Det er utroligt, at jeg allerede har spillet fire sæ-soner i Rødovre. Tiden er fløjet af sted. Jeg har en dansk kæreste og et hav af venner og familie i Danmark. Jeg kan ikke være mere glad for den måde, jeg er blevet behandlet på her i Rødovre og Danmark, og jeg kan sagtens se mig selv spille her i mange sæsoner endnu.

Mike Daugulis klar til faceoff. Canadieren har med årene udviklet sig enormt som ishockeyspiller, og han er endt med at blive en nøglespiller hos Mighty Bulls.

Niogtredive er blevet Rødovre-mand i hjertet

Page 13: Ishockeymagasinet Faceoff 12

13Faceoff - 12 Metal Ligaen

- På den anden side: Får jeg muligheden for at spil-le i en anden og lidt bedre liga i Europa, så er det klart, at jeg skal overveje det. Jeg har også tænkt på at forsøge mig som professionel derhjemme, men jeg skal ramme den rette situation. Jeg kom direkte til Europa efter universitetet, så det vil være spæn-dende at forsøge sig i Nordamerika, før man bliver for gammel. Hvis man spiller godt nok i ECHL eller CHL, er der mulighed for at blive kaldt op til AHL, og så er du jo pludselig lige under NHL.

Beskriv – med dine øjne – de specielle ting ved at spille i Rødovre og være lige netop i Rødovres omklædningsrum?

- Jeg føler stor stolthed, når jeg trækker Rødovre-trøjen over hovedet. Jeg er blevet forelsket i både klubben og trøjen. Vi har altid haft en god ”ker-negruppe” af spillere, som har fået mig til at føle mig hjemme lige fra første dag. Med sådan en god gruppe af spillere, bliver det sjovt at komme til træ-ning hver eneste dag.

- Tidligere kunne de uden problemer lave sjov med mig på dansk, men nu er jeg kommet efter det med at lære dansk, så de ved, at de skal være lidt mere forsigtige. Jeg ved, hvem de taler om, når de siger ”niogtredive”.

- Samtidig har vi nogle fremragende fans, der vir-kelig har støttet holdet og mig fremragende i de fire år, jeg har været her i klubben. Både når det er gået godt og skidt. Vi synes at være underdogs i hver eneste sæson, men vi stopper aldrig med at slide og kæmpe.

- Vores hårdtarbejdende attitude er en af de helt specielle ting i vores omklædningsrum. Vi står al-tid sammen, og på den måde er vi altid svære at besejre. Vi har mange spillere på holdet, der hader at tabe og vil gøre alt for at vinde kampe, og det er altid specielt at være i sådan en gruppe.

I vandt bronze i fjor efter straffeslag i Odense. Hvordan var dine følelser efter kampen?

- Det var en stor følelse, selv om det ikke helt var det metal, vi ønskede os. Det var helt fantastisk at slå Herning ud i kvartfinalen, især fordi de kom som dobbelt forsvarende mestre og havde valgt os som modstander i første runde.

- Vi forsøgte at holde momentum kørende i semifi-nalerne mod Frederikshavn, men tabte to kampe i overtid, der kostede serien. Det var specielt hårdt, da vi førte med to mål to gange i den afgørende kamp og tabte på et par meget kontroversielle dommerkendelser.

-Det var en virkelig bitter måde at afslutte vores slutspil på, men det var alligevel fint at vinde bron-ze. At blive nummer tre i ligaen var ret stort for et hold, der på forhånd var tippet til ikke at ende i playoffs.

Og bronzekampe i det hele taget. Det er jo ikke noget, man er vant til i Nordamerika?

- Helt rigtigt.. Jeg husker min første sæson i Rødov-re, hvor jeg og den anden canadiske spiller sad og var meget triste efter, at vi havde tabt semifinalese-rien mod Herning. Vi fik fortalt, at vi skulle spille

bedst af to om bronzemedaljen og troede i første omgang, at det var en joke. Vi spillede 2-2 hjemme mod SønderjyskE og tabte 0-2 derovre.

- Dengang syntes jeg, at det var en tåbelig idé, må-ske fordi jeg var virkelig bitter over at have tabt. Men ser jeg tilbage, så ærgrer jeg mig nu over, at vi ikke kom ud af den sæson med en medalje i stedet for at være tomhændet. Det gør bare bronzeme-daljen fra sidste sæson endnu mere værdifuld.

I endte som bronzevinder i sidste sæson, men sy-nes altid at have lidt problemer med at komme i gang i grundspillet. Er det ikke frustrerende, at I hele tiden ligger i nederste halvdel af grundspillet og ikke viser fremgang i forhold til de jyske hold (bortset fra kvartfinalesejren over Herning)?

- Det er klart, at det kan være lidt frustrerende, men jeg er altid klar til at arbejde og taber aldrig håbet. Jeg tror virkelig på vores gruppe, og vi arbejde på at blive bedre, som sæsonen skrider frem. For mig personligt glæder jeg mig over, at der er så mange unge spillere på holdet, og jeg forsøger at være en rollemodel både på og udenfor isen. I øvrigt sjovt, at jeg allerede er en af de ældre spillere på holdet.

- Så længe vi fortsætter med at have fremgang gen-nem sæsonen, skal vi bare ind i playoffs og så kan alt ske. Vi så det i sidste sæson med vores præsta-tioner mod Herning og derefter i en tæt semifinale mod Frederikshavn.

Hvordan har du udviklet dig som ishockeyspiller i Rødovre – og specielt under Brad Gratton – i de seneste sæsoner. Og hvad kan du stadig forbedre?

- Det er vildt, så meget jeg har forbedret mig, siden jeg kom til klubben. Den her sæson er den første, hvor jeg virkelig har kunnet mærke forskel. Det be-tyder meget at have en træner, der tror på dig. Jeg spiller i mange nøglesituationer, og erfaringen har virkelig hjulpet med at forbedre mit spil.

- Jeg må også give tons af kredit til Heikki Karvi-nen, der har arbejdet med mig i fire sæsoner. Mit skøjteløb har virkelig forbedret sig, men det er først i den her sæson, at de små forbedringer er blevet ”instinktive”. Vi arbejder også meget med stoktek-nik, og det betyder, at jeg kan spille meget mere selvsikkert med pucken. Jeg arbejder altid meget – både på og udenfor isen – for at blive bedre, og der er altid plads til forbedringer.

Daugulis er kendt for sin høje moral og gode indstilling. Der er kommet masser af point i denne sæson, hvor han for øjeblikket kæmper om titlen som den interne topscorer hos Rødovre.

Page 14: Ishockeymagasinet Faceoff 12

14 Faceoff - 12

TM

RUNGSTEDMetal Ligaen

Godmorgen! Peter Persson står ved køkkenbordet og forbereder morgenmad i lejligheden på Østerbro. Det er ikke hverdagskost, at han står der, griner kæ-resten Carina.

07:00

Men det er ikke nogen tilfældighed, at det i dag er manden, der forbereder morgenmaden. Det er nøjag-tig 10 år siden Peter og Carina mødte hinanden. Han var ishockeyspiller, hun var kunstskøjteløber. Nu står den på kaffe, frugt og müsli. En god, sund og energi-rigtig start på dagen.

07:15

Peter Persson er filialchef hos Volkswagen Amager på Englandsvej, en forretning, der koordinerer, ser-vicerer og vedligeholder store og små flåder af bi-ler. Blandt andet så store kunder som Københavns Lufthavn og Københavns Politi og flere store leasing-selskaber. Så Persson skal have det store overblik, og begynder altid dagen med en rundtur. Her taler han med servicechef Mogens Lindhardt om det kom-mende gruppemøde for samtlige ansatte.

08:20

Det ligner næsten et taktikmøde, da Peter Persson og Mogens Lindhardt samler samtlige medarbejdere til et teammøde. Dags-ordenen er: Hvad er der af nyt fra kontoret, hvad skal der ske i forhold til salg, klargøring og værkstedsarbejde og hvad skal der i det hele taget gøres for at skabe den optimale kundetilfredshed.

08:30

På job med en hockeyspiller Rungsteds Peter Persson spiller et sted mel-

lem 50 og 60 ishockeykampe i indeværende sæson, men samtidig passer han også et le-derjob i sit civile liv. FACEOFF fik lov at føl-ge i haserne på Peter Persson på en ganske almindelig januar hverdag.

Fotos: Jan Korsgaard

Page 15: Ishockeymagasinet Faceoff 12

Faceoff - 12 15Metal Ligaen

Fra Amager er turen gået til Nordsjælland og Rung-sted, hvor Peter Persson er vendt tilbage til sin barn-domsklub for at hjælpe Rungsted på vej i forsøget på at hjælpe Rungsted tilbage som etableret klub i Metal Ligaen. En af rutinerne før træning er kontaktlinserne, der med stor præcision skal sættes i, før resten af ud-styret kommer på.

17:48

Peter Persson er også storkundechef hos Volkswagen, og er ved at gen-nemgå en ordre på 4 nye biler fra en-treprenørvirksom-heden NCC. Hans kollega Malene sørger for, at ordren bliver ført videre ud i livet og sørger for, at bilerne fra Ama-ger bliver fordelt rundt til de rette fi-lialer. Dem er der 14 af i hele landet.

10:40

Han har spillet over 400 kampe i den bedste danske og er efterhånden blevet 33 år, men Peter Persson smidighed er stadig intakt, som det ses på billedet. Kroppen skal arbejdes i gang før entréen på isen, og det gør Peter Persson ved at få trukket benene godt langt op under brystkassen.

17:55

Gå ikke ned på udstyr. Tapen skal altid sidde perfekt på sta-ven, uanset om det er træning eller kamp. En speciel dag for Rungsted-holdet, for i dag er cheftræner Søren True erstattet med Per Holten Møller.

18:00

Endelig på is. Peter Persson gør klar til at give alt til træning - og kan puste ud om et par timer, når turen igen går mod Østerbro.

18:28

Peter Persson til-bringer en stor del af dagen på konto-ret, men skal selv-følgelig have finge-ren på pulsen over alt i virksomheden. Tonen er uformel og hyggelig, men medarbejderne ved samtidig, når det er alvor. Her taler Persson med en af mekanikerne - det er ved at være sidst på arbejdsdagen.

13:50

Foto

s: J

an K

orsg

aard

Page 16: Ishockeymagasinet Faceoff 12

16 Faceoff - 12

AALBORG

Af: Michael Søvsø Foto: Jan Korsgaard

Metal Ligaen

Temperamentet er Månssons drivkraft

Han har prøvet det meste og fremstod i fjor som en af ligaens profiler – og som en af de mest kontroversielle spillere. Mathias Månsson tog til Aalborg for at prøve sig som centerspiller, og nu vil han modbevise tesen om, at ”svenskere ikke kan vinde guld i Danmark”.

Mathias Månsson har prøvet mere end de fleste ishockey-

spillere i den danske Metal Liga. Tænk bare, at den 32-årige center-mand fra Aalborg Pirates så sent som tilbage i 2007 spillede fire kampe ved VM for Tre Kronor i Moskva.

Der skal en vis styrke til at slå sig ind på det svenske VM-landshold, og på det tidspunkt var Mathias Månsson fast mand og en af de dominerende spillere hos Brynäs i den bedste sven-ske række, dengang Elitserien.

Mathias Månsson har i det hele taget en kæmpe bagage af rutine med sig til Aalborg, hvor han er på sin anden sæson. Han har over 600 kampe på sit cv i den bedste og næstbedste

Ikke 20 år længere I fjor brokkede Mathias Månsson sig til en del 10 minutters-udvisninger, men efter han har fået et C på trø-jen, er uoverensstemmelserne med de danske dommere blevet færre hos svenskeren.

- Der har været visse situationer, hvor jeg ikke har været overens med dom-merne i Danmark. Jeg indrømmer også gerne, at jeg brokkede mig lidt for meget i fjor, men jeg kendte gan-ske enkelt ikke dommernes linje og niveau her i Danmark, siger Måns-son.

- Men som kaptajn for et hold, bliver du nødt til at have en god relation til dommerne, og man må også erken-

række, og er i Danmark blevet kendt for sit fine blik for spillet (han lavede flest assister i den danske liga i fjor), og sin aggressive spillestil, der tilsiger ham, at han konstant skal blande sig i bataljerne foran mål og ude ved ban-den.

- Jeg bliver nødt til at have tempera-ment i mit spil. Det er min drivkraft. Men jeg må forsøge at undgå, at det tipper over til den forkerte side. Jeg hader virkelig at tabe, og sidste år var der måske nogle kampe, hvor vi var bagud 3-6 med to minutter igen, hvor jeg vist fik sagt til dommere og modstandere ,hvad jeg mente, siger Mathias Månsson - den rolige version - over en kande kaffe på en café i Aal-borgs indre by.

de, at hvis de laver en stor fejl, ses det tydeligere end hvis vi spillere begår en fejl derinde. Alle er mennesker og fejl forekommer, filosoferer Månsson.

Han bemærker, at dommerne i Dan-mark i hans optik er hurtigere til at smække hænderne i siden og give 10 minutter i boksen, end han tidligere har oplevet det hjemme i Sverige.

- Derovre beder dommerne dig bare om at holde kæft og skøjte væk, mens man i Danmark hurtigt får en stor straf. Men jeg skal bare lære at holde min mund. Jeg er ikke 20 år længere.

En frisk start Mathias Månsson kom til Aalborg for at starte ishockeykarrieren på en

Mathias Månsson befinder sig glimrende i Aalborg, hvor han efter en lang karriere i svensk ishockeys øverste etager for første gang spiller i udlandet.

Page 17: Ishockeymagasinet Faceoff 12

Faceoff - 12 17

PIRATESPENALTY BOX

KOM BAG SCENEN I PIRATSKIBET, TAG BILLEDER MED SPILLERNE PÅ ISEN OG SE OPVARMNINGEN FRA STRAFFEBOKSEN.

PRISEN ER INKL. BILLET TIL DEN PÅGÆLDENDE KAMP SAMT PIRAT-MENU M/ØL OG VAND.

399.- PR. PERSON

EN EKSKLUSIV FANOPLEVELSE

frisk. På flere områder. Efter at have oplevet samtlige haller og arenaer i Sverige i de to bedste rækker over en lang, lang periode trængte han til no-get nyt.

Læg også mærke til, at Månssons sidste sæson i hjemlandet havde væ-ret en forfærdelig omgang. Sammen med Södertälje var han rykket ned i Allsvenskan, og den oplevelse havde tæret hårdt på klubben syd for Stock-holm, der skar kraftigt ned på hold og lønninger. Samtidig døjede Ma-thias Månsson med skader gennem

hele sæsonen. Derfor skulle der ske noget nyt, da planerne for sæsonen 2012/13 skulle lægges.

- Jeg havde hørt meget positivt om Aalborg som by og kendte Mats Hansson (back i Aalborg i fjor), som også skulle herned. Jeg følger med i ishockeyen rundt omkring, og kender mange af de svenskere, der tidligere har været i Danmark.

… Bedste spiller(e), du har spillet sammen med?

- Der er mange. Nicklas Bäckström spillede jeg sammen med i to sæsoner i Brynäs. Jeg har spillet sammen Henrik Zetterberg og med Sedin-brødrene. Alle er fantastiske hockeyspillere.

… Kampen, du husker bedst i din tid i Danmark?

- Det må være den sidste kamp i slutspillet i Odense i fjor. Det var SÅ bittert at være ude af slutspillet i den syvende kamp, og den følelse ønsker man bare ikke at opleve igen. Det er pludselig død. Stilhed i omklædningsrum-met, sæsonen er slut, mange har ikke kontrakt i næste sæson, gruppen bliver splittet. Det hele er ovre...

… Største triumf i karrieren?

- Jeg har ikke vundet noget. Har været i semifinalen om det svenske me-sterskab med Skellefteå, og så har jeg vundet SM-sølv som junior 18-spil-ler.

… Vigtigste kamp nogensinde?

Da jeg spillede i Södertälje, skulle vi spille mod Modo i den afgørende kamp i Kvalserien (mellem Elitserien og Allsvenskan). Det var den tiende og sidste match i serien og i de to dage op til kampen, havde aviserne skre-vet et hav af artikler om kampens konsekvens for de to klubber.

Mest om, hvor meget, der ville blive skåret ned i administrationen og rundt omkring i klubberne, hvis man gik fra Elitserien til Allsvenskan. Den kamp betød SÅ meget for så mange mennesker. Desværre tabte vi 0-2. Det var en forfærdelig oplevelse.

… Værste udebane i Danmark?

Det må være SønderjyskE. Jeg tror ikke, jeg har været med til at vinde dernede. Men vi må bare tage dem i slutspillet. Det vil være en passende måde at bryde den stime på.

- Elvenes-brødrene i Rungsted, Niklas Karmhag, Daniel Wallin (begge også tidligere Rungsted-spillere), Conny Strömberg (eks-Herlev). Det er gode spillere, så jeg var ikke i tvivl om, at den danske liga holder et vist niveau, forklarer Mathias Månsson.

Det var ligeledes muligheden for at prøve sig af som center, der trak i den lyshårede svensker. Gennem hele karrieren havde Månsson spillet wing, og ville nu gerne prøve sig af i en anden position. Han ramte mulig-heden for at få masser af istid på cen-

terpositionen i Aalborg, fik umiddel-bar succes og trådte ind som en af de helt store profiler i den danske liga.

Fornuftigt niveau - Niveauet her var højere, end jeg havde regnet med. Der er mange udlændinge, der er meget dygtige og holder et højt niveau. Se for eksem-pel på SønderjyskE’s hold i fjor – el-ler på Alex Nikiforuk i Esbjerg sidste

sæson. Han er fremragende, og nok den bedste, jeg har mødt i Danmark. Spiller man i de to første kæder, mat-ches man ofte mod andre importspil-lere, der er rigtig, rigtig dygtige, siger Mathias Månsson.

- Jeg var forberedt på, at der ville være steder med fine arenaer, og an-dre steder med meget mindre haller. Det rører mig ikke at spille i små hal-ler. Det var jeg forberedt på, og der kan sagtens være god stemning i en lille hal med for eksempel 1000 til-skuere.

- Så jeg forstår ikke de danske spil-lere, der for eksempel tager til Sverige for at spille Division I (tredjebedste række). Ligaen i Danmark er klart mere attraktiv.

- Den danske liga sammenlignet med Allsvenskan (den næstbedste sven-ske række)? Svært at vurdere. For Aalborgs vedkommende ville vi nok være et hold, der skulle vinde hjem-mekampene og slås for at undgå at blive blandt de to nederste hold, der skulle i kvalserien, siger han.

Vil vinde guld I Danmark er Aalborg et af tophol-

Metal Ligaen

dene, og Mathias Månsson har som mål at vinde den guldmedalje, som tilskuerne i Nordjyllands hovedstad har sukket efter siden den seneste guldmedalje i 1981. Aalborg er siden blevet kendt som Danmarks ”sølvho-vedstad”, når det gælder ishockey, men det er ikke noget, der tynger holdets svenske kaptajn.

- Vi er mange unge spillere og nye udlændinge på holdet, så der er vel ingen af os, der er så tynget af hi-storikken. Til gengæld har jeg hørt det der med, ”at svenskere ikke kan vinde guld i Danmark”. Det vil jeg meget gerne modbevise og så slette den dårlige afslutning, vi fik på sid-ste sæson. Det var helt ufatteligt, så uheldige vi var med skader i slutspil-let, siger Månsson, der endnu ikke har vundet en titel på seniorniveau.

Måske bliver det endelig triumf for både Mathias Månsson og Aalborg til foråret, hvis den svenske kaptajn kan finde sit ultimative drive og føre det videre til holdkammeraterne. I givet fald er han sikret en status som folke-helt i byen i mange år fremad. Intet mindre.

5 korte

Page 18: Ishockeymagasinet Faceoff 12

18 Faceoff - 12

Vestfyen Premium.Den gode smag kommer indefra.

Alk. 4,8% vol. 50 clEnkeltheden er nøglen til stor smag,

en uberørt, smagsstærk pilsner.Ufiltreret og normalt forbeholdt

brygmesteren.

KELLERPILSAlk. 5,2% vol. 50 cl

Maris Otter-maltens blødhed,chokolademaltens nuancer og

humlens frugtsmag skaber magi. Modnet på kakaobønner.

CHOCOLATE BROWNAlk. 4,5% vol. 50 cl

Frugtig og intensiv humlearomapå en blød, cremet maltstruktur.

En elegant komposition af havrenscremethed og humlens eksotiske duft.

CREAM ALE

Af: Michael Søvsø Foto: Jan Korsgaard

ODENSEMetal Ligaen

Johansson-æraen er forbi i OdenseDet blev til lige nøjagtig fire år i stolen som cheftræner for svenske Pär Johansson, der oplevede både opture og nedture i sin periode som ansvarlig for den fynske ishockeystolthed. FACEOFF giver her et overblik over svenskerens periode i det fynske

Da Odense-træner Pär Johans-son mandag 6. januar 2014

blev opsagt som træner hos Bulldogs, var det tæt på at være nøjagtig fire år siden, at den 33-årige svensker blev ansat som manden med det sportslige ansvar.

Før han kom i chefstolen havde Jo-hansson været assisterende træner i klubben, i sidste omgang for den iltre canadier Dean Fedorchuk, der i sin anden sæson som cheftræner aldrig helt fik bygget holdet op efter kon-kursen i foråret 2009.

Fedorchuk skulle begynde helt forfra, var særdeles egenrådig, og i januar 2010 fik bestyrelsen nok og opsagde canadierens kontrakt. Pär Johansson tog over som en af de yngste cheftræ-nere i dansk ishockeys historie, og i første omgang kunne han ikke redde den synkende skude.

Odense-mandskabet, dengang med profiler som Brian Greer på mål og Ryan Huddy og Chris Falloon som topscorere, var ganske enkelt for tyndt og for ungt og endte på niende-pladsen. Hvidovre Ligahockey snup-pede den ottende og sidste plads i slutspillet.

Nummer otte og sidst Det var nogenlunde samme problem, Pär Johansson rendte ind i året efter, og samtidig blev det ekstra vanskeligt for svenskeren at kvalificere holdet til

slutspil i sæsonen 2010/11. Kun otte hold stillede op i turneringen, og kun seks hold gik i den sæson videre til kampen om det danske mesterskab.

Odense var ikke med i det slagsmål særlig længe, tilskuerne blev væk fra Bryggeriet Vestfyen Arena, og hol-dets absolutte profil hed Greg Jacina. Desværre var den teknisk dygtige ca-nadier lige så langt fremme på udvis-ningslisten, som han var på topsco-rerlisten, og Bulldogs blev nummer otte og sidst. Igen med en dansker-stamme, der ganske enkelt ikke var god nok og en målmandsduo i Nick-las Dabbagh og Sebastian Feuk, der simpelthen var for ung.

Uden for banen havde Bulldogs-le-delsen dog stille og roligt bygget en fin organisation og en fornuftig øko-nomi op, og det kom Pär Johansson til gode, da han skulle bygge holdet op i sæsonen 2011/12, der skulle blive minderig.

Så tæt på som muligt Med en historisk stærk kerne af uden-landske spillere med målmand Ervins Mustukovs, backen Tyler Gotto og angriberen Rob Ricci som de centra-le aktører, strøg Odense pludselig til tops i grundspillet, og med signingen af en Philip Hersby i topform lige før slutspillet, ramte Johansson helt per-fekt.

Bulldogs gik hele vejen til 3-1 i fi-naleserien mod Herning, men tabte som bekendt 0-4 i den syvende og afgørende kamp om DM-guldet. For første gang siden årtusindeskiftet var

der igen fulde huse i byens skøjtehal, og det i sig selv var en triumf for klub-ben.

I fjor kunne Odense ikke helt følge op på sølvsæsonen, men holdet var så stærkt, at det trods alt formåede at presse SønderjyskE i semifinalen, hvor Bulldogs tabte 2-4. Fynboerne var blot en omgang straffeslag fra at erobre bronzen i serien mod Rødov-re, og sæsonen måtte betegnes som mere end godkendt.

Nedtur Derefter begyndte det for alvor at gå nedad for Bulldogs i efteråret 2013. Spillet var statisk, motivationen syn-tes at være ikke-eksisterende i pe-rioder, potentielle profiler slog ikke til, og stærke Odense-elementer fra de forgangne sæsonen, powerplay og boxplay, var slet ikke så optimale som i de to seneste sæsoner.

Faktisk fandt Bulldogs-holdet delvist tilbage til konceptet og var i noget, der lignede spillemæssig fremgang, da ledelsen trak stikket for Pär Jo-hansson. Fyringen kom lige efter, at Bulldogs katastrofalt havde smidt en 4-2-føring i den afgørende kamp om en plads i Metal Cup-finalen mod Blue Fox Herning.

Så fik bestyrelsen nok og satte som bekendt Henrik Benjaminsen og Mads True ind for at lede holdet i ste-det. De kæmper i skrivende stund for at genrejse Odense-holdet, mens Pär Johansson ser til udefra. Og imens kæmper Bulldogs-ledelsen en kamp for at finde et koncept og en træner, der skal bære klubben videre i de kommende sæsoner. En æra er forbi, og en ny er ved at begynde.

Det blev til fire år som cheftræner for svenske Pär Johansson, der afløstes af vikarerne Henrik Benjaminsen og Mads True, da han blev fyret.

Page 19: Ishockeymagasinet Faceoff 12

Vestfyen Premium.Den gode smag kommer indefra.

Alk. 4,8% vol. 50 clEnkeltheden er nøglen til stor smag,

en uberørt, smagsstærk pilsner.Ufiltreret og normalt forbeholdt

brygmesteren.

KELLERPILSAlk. 5,2% vol. 50 cl

Maris Otter-maltens blødhed,chokolademaltens nuancer og

humlens frugtsmag skaber magi. Modnet på kakaobønner.

CHOCOLATE BROWNAlk. 4,5% vol. 50 cl

Frugtig og intensiv humlearomapå en blød, cremet maltstruktur.

En elegant komposition af havrenscremethed og humlens eksotiske duft.

CREAM ALE

Page 20: Ishockeymagasinet Faceoff 12

20 Faceoff - 12Metal Ligaen

ESBJERG

Colin Vock har haft stor succes i Esbjerg, hvor han i den første del af grundspillet har fundet sig til rette sammen med Kirill Starkov og Tyler Mosienko i en stærk førstekæde. Læs her om amerikanerens indgang til dansk ishockey, hvor kampprogrammet med kun 40 grundspilskampe giver ham en helt anden ishockey-tilværelse, end den han kom fra i East Coast Hockey League

Mit spil passer godt til europæisk hockey

Page 21: Ishockeymagasinet Faceoff 12

Faceoff - 12 21

Af: Michael Søvsø Fotos: Jan Korsgaard

Du har tidligere i din karriere spillet i Europa, for Rosen-

borg i Norge. Hvad fik dig til at ven-de tilbage over Atlanten?

- Jeg har spillet de seneste to sæso-ner hjemme i Nordamerika, og følte, at det var tid til at prøve noget nyt i karrieren igen. Det er dejligt at have mulighed for at rejse og se forskellige dele af verden og lære en ny kultur at kende – mens du spiller hockey.

- Samtidig passer mit spil bedre til den europæiske måde at spille is-hockey på, og jeg kan godt lide at have mere plads på isen. Det var ho-vedårsagerne til mit skifte.

Prøv at sammenligne den norske liga fra 2010/11 – hvor du senest var i Europa – og den danske liga i 2013/14 i forhold til niveauet og at-mosfæren rundt omkring kampene.

- De to ligaer ligner hinanden meget. Både i forhold til holdenes styrke og til atmosfæren omkring kampene. Alle hold kan slå alle.

- Begge ligaer spiller med højt tempo, og skøjteløbet er godt på den store isflade. Hallerne ligner faktisk hin-anden og antallet af tilskuere er også nogenlunde det samme. Både den danske og den norske liga er velre-spekteret ude den store ishockeyver-den.

Og en anden sammenligning. Du kommer til Danmark fra East Coast Hockey League. Prøv at sammen-ligne de to ligaer i forhold til niveau, ”ishockeyspillernes hverdag”, atmo-sfæren og spillestilen?

- Det er svært at sammenligne ECHL og den danske liga. I ECHL spiller vi 72 kampe, sammenlignet med 40 kampe her i Danmark. Med færre kampe er hver eneste kamp vig-tig her, og der er mere eller mindre playoff-atmosfære over hver eneste kamp.

- I ECHL er kampprogrammet mere systematisk, og vi spillede ofte tre kampe på tre aftener eller fire kampe på fem aftener. Her i Esbjerg er der vel kun plads til fire ”back to back”-kampe. Forskellen er, at du i ECHL har brug for at fordele din energi, mens man her i Danmark kan fyre alt krudt af på en enkelt kamp, eftersom der er plads til at restituere bagefter. Men gennemgående er ligaernes standard ganske ens, men ”hockey-

livsstilen” og måden man forbereder sig på, er helt forskellige.

- Derhjemme trænede vi som oftest om morgenen, mens vi træner om eftermiddagen her i Esbjerg, hvor vi gennemgående har langt mere tid til at træne med de færre kampe

på skemaet. Kampprogrammet her i Danmark minder meget om college hockey i forhold til antallet af kampe – og jeg ser mange flere tv-serier her i Esbjerg på grund af de sene trænings-tider.

Hvad gør man som nordame-rikansk spiller for at vænne sig til de større isflader i Europa? - Størrelsen på isen var noget, jeg skulle vænne mig til i begyndelsen af sæsonen. I Nordamerika er det svæ-rere at komme tilbage efter du har la-vet en fejl, netop fordi alting foregår lidt hurtigere på den lille isflade. Her i Danmark er alle gode skøjteløbere, og der er mere tid til at komme igen, hvis du har lavet en fejl. Men for mit vedkommende er det godt, for min spillestil passer bedre til den store isflade.

Hvad vidste du om Danmark og den danske liga inden du kom hertil? - Ærlig talt vidste jeg ikke særlig me-

Metal Ligaen

get om Danmark i forvejen. Efter at et par hold havde meldt deres interesse, researchede jeg lidt på landet og li-gaen og hørte kun gode ting. Jeg har nogle venner, der har spillet her tidli-gere, og de kunne varmt anbefale at tage til Danmark, så jeg vidste, at til-vænningen ville blive nem. Alle her

i landet er dygtige til engelsk og er meget hjælpsomme, selv om mit for-søg på at lære dansk ikke går så godt.

Kæden med Mosienko, Starkov og dig har været en af de mest dominerende i ligaen. Beskriv je-res samarbejde og roller i kæden.

- Vores kæde har haft en god sæson, og siden træneren satte os sammen, har vi haft god kemi. Både Mosienko og Starkov er virkelig dygtige hockey-spillere, og de gør spillet nemmere for mig. Begge arbejder ekstremt hårdt både med og uden puck, og de skøj-ter begge to rigtig godt. - Vores rol-ler er – som jeg ser det – nogenlunde ens. Vi forsøger alle at arbejde hårdt i begge ender af banen for at hjælpe holdet. Alle får ganske meget istid, og vi er alle tre uselviske spillere, som forsøger at være positive – også, hvis tingene ikke går helt, som de skal.

Og kan I blive endnu bedre?

- Som hockeyspiller kæmper du al-tid for at opnå mere – sådan vil både Mosienko og Starkov også tænke. Vi er aldrig tilfredse, og arbejder hele tiden med nye åbninger og prøver forskellige muligheder for at skabe noget mere i offensiven. Både Mosi-enko og Starkov er gode til at hjælpe med nye idéer, og med kun ni hold i ligaen lærer du hurtigt de andre hold at kende, så du kan forberede dig di-rekte på modstanderholdet.

Målet for Esbjerg i den her sæson er at slutte grundspillet med en top fire-placering og avancere til semifi-nalerne. Hvilke ting skal gå op i en højere enhed, før I får succes?

- Vores mål i Esbjerg er helt sikkert at ende i top fire og gå langt i slutspillet. Vi tror på hinanden i omklædnings-rummet, og jeg tror på, at vi har alle brikkerne til at lave en stor sæson. Vi har to stærke keepere, et solidt for-svar og mange dygtige forwards.

- Vi ved dog alle, at det ikke bliver nemt, og at vi skal arbejde hårdt i hver eneste kamp. Men vores træne-re har leveret nogle gode systemer, så hvis vi holder os til dem, er jeg sikker på, at vi kan ende i top fire.

Samarbejdet med Tyler Mosienko og Kirill Starkov har fungeret fremragende for Colin Vock. Trekløveret har udgjort en af ligaens absolut bedste kæder.

Page 22: Ishockeymagasinet Faceoff 12

22 Faceoff - 12

SønderjyskE

Af: Michael Søvsø Foto: Jan Korsgaard

Fuld fart på Overmark

- Det hele behøver ikke være så fint og stilrent hele tiden, siger SønderjyskE’s Anders Overmark om sin rolle som en af ligaens mest omdiskuterede spillere

Metal Ligaen

det ingen, siger Anders Overmark til FACEOFF.

Ceman har gavnet Inde på banen har Overmark selv fornemmet en kraftig fremgang i for-hold til i fjor, hvor han med egne ord leverede en halvskidt sæson. I sidste sæson spillede backen sin første sæson i SønderjyskE, og han valgte at bosætte sig i Århus.

Det betød længere ture til og fra træ-ning – ture, der er blevet reduceret kraftigt efter sommerferien, hvor den tidligere Blue Fox-spiller er flyttet til Haderslev.

- Der er ikke så meget stress og jag, og jeg kan være mere social med gut-terne fra holdet. Samtidig er der kom-met mere ro på med den nye træner, der giver lidt længere snor end i fjor. Jeg taler meget med Dan (Ceman) og (Chris) Straue (SønderjyskE’s as-sisterende træner), og det har gavnet mig utrolig meget, siger Anders Over-

mark, der i det hele taget er glad for at spille under Dan Ceman.

- Han er uddannet skolelærer, og det kan man sagtens mærke. Han er me-get pædagogisk, og det bærer frugt. Alle elitesportsudøvere er jo i bund og grund små egoister, og Dan er god til at få os til at arbejde sammen, sam-tidig med, at han bibeholder roen på holdet.

Det er gået så godt for Anders Over-mark, at han faktisk blev efterudta-get til landsholdet i Norge tidligere på sæsonen og spillede to kampe i Stavanger.

- Det er jeg glad og stolt over. Den nye landstræner spiller meget samme system som i Vojens, og det passer selvfølgelig udmærket til en type som mig, som mere spiller med hjerte og fysik fremfor den store teknik. Jeg vil kæmpe for at gøre valget så svært som muligt for ham i fremtiden, siger Overmark til FACEOFF.

bliver adspurgt om sin fremfærd på og udenfor banen.

- Mange vil nok mene, at det er kon-troversielt, men en spade er nu en-gang en spade. Jeg er klar over, at jeg må tage nogle tæsk for at være lidt åbenmundet, men lader mig ikke kyse.

- Jeg kan godt lide, at det hele ikke er så fint og stilrent hele tiden, og jeg holder af, hvis en fodboldspiller eller andre sportsmænd for den sags skyld kommer med en kvik bemærkning, der kan sætte lidt gang i det hele, si-ger Overmark med et smil.

Det er mest på Twitter, at Overmarks kække bemærkninger kan ses. Ek-sempelvis efter Metal Cup-semifi-nalen mod Frederikshavn, hvor han dagen efter kampen konstaterede – med hentydning til kommentarerne de tabende nordjyder, at ”kun en ting der er værre end en taber. Og det er en dårlig taber!”

- Jeg kan godt lide at prikke lidt til folk rundt omkring og få nogen op af stolene, og så længe det bliver holdt på et nogenlunde niveau, skader

Vi kender typerne. Dem, der er elsket af hjemmepublikum-

met, men ”hadet”, når de kommer på besøg i de andre haller. Mestendels fordi de er kompromisløse og spiller lige til kanten – måske over grænsen engang imellem. Mike Grey var en af dem, og i den nye generation af unge danske spillere, er SønderjyskE’s An-ders Overmark blevet en ny af slag-sen.

Backen spiller hårdt og kompromis-løst, er ikke bleg for at tage en næve-kamp, og så er han aktiv på de sociale medier, hvor han specielt på Twitter ynder at kommentere begivenheder-ne på isen. I disse tider, hvor sociale medier i den grad er en dominerende faktor i debat og samfund har det lagt en yderligere dimension til Over-marks personlighed – og samtidig går han ofte i direkte dialog med fansene fra egen og andre klubber.

Op af stolene Hjerte for sporten er essensen i det hele, siger Overmark selv, da han

Temperament både på og udenfor isen er Anders Overmarks varemærke.

Page 23: Ishockeymagasinet Faceoff 12

Faceoff - 12 23

HERNING

Af: Michael Søvsø

BACK, ANGRIBER, KEEPER......PRØV ALLE DINE TALENTER AF MED PAY AND PLAY

Nu har Du muligheden for at få tjek på talentet – lej 22 sæt komplet hockeyudstyr inkl. hjælpere og dommere som rådgivere før, under og efter udlejning.

RING OG BESTIL PÅ 9721 3700

Metal Ligaen

En fæstning fylder 25For nylig var det et kvart århundrede siden, at den første turneringskamp blev spillet i Kvik Hockey Arena i Herning. FACEOFF tegner et portræt af landets sværeste udebane i de seneste 25 år

30 sekunder spillet. Du er for-svarsspiller på udeholdet. Før-

ste skift. Uden tid til at puste ud og komme i gang med kampen. Du bli-ver overfaldet. Mister pucken. Du er forvirret. Todd Bjorkstrand står inde foran mål. Du når ikke at komme til-bage og dække op. Der er kasse til Herning. I er bagud – og allerede nu ved du, at det nærmest bliver umuligt at komme tilbage i kampen.

Op gennem 90’erne og til dels også her i 00’erne var ovenstående hver-dagskost for forsvarsspillerne og ude-holdene i dansk ishockey, når de gæ-stede Kvik Hockey. Her var Blue Fox Herning – eller Herning Blue Fox, om man vil – simpelthen en magt, der var håbløs svær at besejre hjem-me i hulen på Holing Knuden.

Mange medrejsende supportere har gennem tiderne stået og taget sig til hovederne, når deres hold efter 10 minutter var bagud 0-2 eller 0-3, og turen til Herning allerede kort inde i kampen havde udviklet sig til et mere eller mindre håbløst projekt – i hvert

fald, hvis man ønskede at tage point med hjem.

I det seneste tiår er forskellen på hol-dene blevet mindre, og Hernings spil-lestil anderledes ”overfaldsagtig”, og derfor har forskellen på Blue Fox og udeholdet ikke været så markant som tidligere. Men det er stadig usand-synlig svært at vinde i Kvik Hockey Arena, og kommer man til Herning uden respekt for hjemmeholdets kun-nen, og det efterhånden berømte slo-gan ”Vilje slår teknik”, kommer man i store problemer.

AaB-premiere Den første officielle ligakamp på det daværende Herning Isstadion blev spillet 12. januar 1989, hvor Her-

ning og AaB spillede 5-5 foran 1700 tilskuere. Indtil da havde herningen-serne bedrevet deres issport i Mes-secenter Hernings Hal E, der havde lagt bane til mange store slag op gen-nem 70’erne og 80’erne, hvor midt-jyderne for alvor trådte ind på dansk ishockeys store scene.

Men på grund af – det siger næsten sig selv – messer, skulle Herning IK og byens kunstskøjteforening tage større og større hensyn, og på et tids-punkt blev det nødvendigt for både Messecenter Herning og klubberne at tage det næste skridt.

Samtlige parter var konstruktive i her-ningensisk ånd, som Herning Folke-blad beskriver det i en nylig artikel om jubilæet, så både Messecenter Herning, sponsorer og klubberne selv skød penge ind i en ny fond, som skulle stå for det nye isstadion. Det blev officielt indviet i december 1988, og i januar året efter var det altså tid til den første, store kamp.

Fornuftige standarder I dag fremstår Kvik Hockey Arena som et respektabelt – men ikke mere et topmoderne – isstadion, der dog stadig holder fornuftige standarder. Der er plads til lidt over 4000 tilskue-re, og herningenserne plejer at kunne melde udsolgt, når vi når helt frem til de afgørende kampe.

Supporterne blev for nogle sæsoner siden flyttet fra det såkaldte Roligan-

hjørne på langsiden med siddeplad-ser og hen til midten af ståpladstri-bunen på modsatte side, og det gav faktisk en bedre atmosfære i den ærværdige arena. Akustikken synes dog – i forhold til andre haller – at være lidt imod stemningsskaberne med trommer og råb, så derfor skal der rigtig meget gang i publikum, før stemningen for alvor kommer i top.

Kræsne og kyndige Måske har det også noget at gøre med, at Herning har det publikum, der gennem tiderne har været vant til flest sejre. Det betyder, at der skal meget til at begejstre de tilskuere, der ikke lige har halstørklæder og Blue Fox-trøjerne på. Publikum er – naturligt nok – kræsent og kyndigt i Herning, der med få undtagelser har spillet med i den bedste række siden slutningen af 60’erne.

Der har ikke været nylig snak og planer om en ny og mere moderne arena, eller modernisering af Kvik Hockey Arena, og mon ikke også herningenserne lever glimrende med det for øjeblikket.

Om 25 år er der nok sket et eller an-det, men indtil da har Blue Fox og moderklubben HIK stadig en hal, som modstanderne kommer til med en vis ærefrygt. Uanset om det er en Junior 13- eller en ligakamp. Og det er jo sådan en hjemmebane skal være…

Her ser Kvik Hockey Arena helt fre-delig ud, men arenaen er en af de sværeste udebaner gennem dansk ishockeyhistorie.

Page 24: Ishockeymagasinet Faceoff 12

24 Faceoff - 12METAL- Cup Finale

FINALEN -- Mon ikke vi lige får lov at feste lidt. Vi skal først spille på fredag igen. Desværre er det søndag, så det bliver måske lidt vanskeligt at få sparket noget i gang, når vi kommer hjem, siger Anders Poulsen, Hernings kaptajn.

FACEOFF er et par meter udenfor Blue Fox Hernings omklædningsrum 10 minut-ter efter Metal Cup-finalens omklædningsrum. Stemning er løssluppen og glad, og musikken brager ud af den medbragte ghettoblaster. Mitch Ganzak spørger kækt en af SE Arenas sikkerhedsfolk om han vil have en øl. Manden takker pænt nej med et smil. Ganzak trasker tilbage i omklædningsrummet, tager en slurk af flasken og nyder tydeligvis momentet. Guld.

For Blue Fox-spillerne har det været den perfekte eftermiddag. En 5-0-sejr i Vojens er ikke hverdagskost, og noget af det allerstørste, mange af de unge herningensi-ske aktører har været med til i deres karriere. En dejlig revanche for sidste sæson, hvor midtjyderne ganske usædvanligt ikke vandt et eneste trofæ. Nu er vejen ba-net frem mod den ”The Double”, som Herning senest vandt i 2011/12-sæsonen.

- Cifrene afspejlede vel ikke helt kampens forløb. Vi scorede på vores mulig-heder, og Lubos (Pisar) viste sin store klasse på de chancer, de fik. Men gene-relt arbejdede vi fremragende som hold, blokerede skud og fik målene på de rette tidspunkter. Det var en kæmpe holdindsats. Vi ved, at vi altid skal være ekstra klar mod SønderjyskE. De er vores store rivaler, siger Anders Poulsen.

Den blot 23-årige holdkaptajn personificerer om nogen denne sæsons Blue Fox-mandskab. Et hold sat sammen af unge, arbejdsvillige spillere, der skolet af træner Todd Bjorkstrand i at lave et absolut minimum af fejl.

Som i finalen i SE Arena, hvor man uden tvivl skal grave dybt i videoen af kampen for at finde dårlige beslutninger af de midtjyske spillere. Den enhed bliver – forstærket med et par udenlandske spillere – svær at komme udenom, når slutspillet inden længe går i gang.

Allerede en time før Metal Cup-finalen i SE Arena var den ”billige langside” fyldt op med tilskuere klædt i lyseblåt.

Kaptajn Kim Lykkeskov blev interviewet på storskærmen før kampen, stadi-onspeaker Kell Haugaard satte nationalsangen i gang, og et helt tribuneafsnit fyldt med Blue Fox-fans var rejst til Vojens for at se finale. Atmosfæren var indbydende, venlig og ganske enkelt fremragende, og der var lagt op til, at SønderjyskE skulle tage den tredje danske titel i streg. Sådan gik det bare ikke.

Derfor var stilheden slående omkring hjemmeholdets omklædningsrum efter Metal Cup-finalen. Som den altid er hos et hold, der netop har tabt en vig-tig kamp. At tabe 0-5 på hjemmebane mod ærkerivalerne gjorde nederlaget endnu tungere for sønderjyderne.

- Herning er ganske enkelt et hold, der ikke laver særlig mange fejl, og det er sjældent man får kvalitetschancer og overtalssituationer mod dem. Vi havde kontrol over pucken i store dele af kampen, men vores trang til at vinde var ikke stor nok. Vi var ikke villige til at gøre det beskidte arbejde i dag, sagde Ceman.

- Herning venter på mulighederne, og deres forwards chipper bare pucken ud af zonen. De gambler aldrig og er dygtige og disciplinerede. De havde også marginalerne, specielt ved det andet mål - men man kan også sige, at vi forin-den skulle have clearet pucken, lød det fra SønderjyskE-træneren.

Sønderjyderne ligger til at vinde grundspillet og dermed sikre sig en fordel-agtig position frem mod sæsonens afgørende kampe. Men som Dan Ceman ligeledes betonede efter kampen, så vinder man ikke playoff-kampe og serier med en indsats som i cupfinalen mod Herning. Der skal mere lidenskab til.

VINDERNE

TABERNE

Kaptajn Anders Poulsen rækker den nydesignede, store og flotte pokal i vejret. Sejren er hjemme!

Sønderjyderne havde regnet med mere, men fandt aldrig frem til den rette målfarlighed i Metal Cup-finalen.

Page 25: Ishockeymagasinet Faceoff 12

Faceoff - 12 25METAL-Cup Finale

Herning knuser SønderjyskeDer var spillet næsten en periode af Metal Cup-finalen. Sidste skift inden hvile, snak og omklædningsrum, da Anders Poulsen, Lasse Lassen og Joachim Linnet besluttede sig for at give et ekstra skrald i jagten på kampens første scoring.

Poulsen havde pucken og slog den ned bag mål, hvor Joachim Linnet opfan-gede den. Han lagde skiven videre til Lasse Lassen, og i næste moment rykkede Joachim Linnet ind foran mål. En smart baghåndspasning af Lassen, og Joachim Linnet stod fri, skød og scorede.

Blue Fox var foran 1-0, og så sig aldrig siden tilbage. En disciplineret, helstøbt ind-sats på en eftermiddag og aften, hvor kæden med Anders Poulsen, Lasse Lassen og Joachim Linnet var banens bedste. Derfor var det nærliggende, at en fra tre-kløveret skulle ende som årets pokalfighter. Æren gik til den blot 20-årige Linnet.

- Jeg har bare forsøgt at klø på og arbejde hårdt. Når man spiller i Herning, ved man godt, at det bliver svært at få meget spilletid, hvis man er ung. Men nu har vi ikke så mange penge, som vi havde for for eksempel fem år siden, og så bliver der plads til os unge spillere, sagde Joachim Linnet efter kampen.

- I dag arbejdede vi stenhårdt hele kampen, og på et eller tidspunkt i kampen endte de med at blive trætte. For mig var det fantastisk at kunne bidrage så meget til en titel, lød det fra en glad Blue Fox-angriber.

FIGHTEREN

Da Blue Fox Herning i sæsonens første grundspilskamp tabte 0-5 i Odense, var der mange eksperter – heriblandt denne skribent – der afskrev midtjyderne som tophold i indeværende sæson. Blue Fox var på det tidspunkt heller ikke nogen oplagt kandidat til Metal Cup-titlen. Men er der en lektie, man SKAL lære i dansk ishockey, så er det aldrig at afskrive Todd Bjorkstrands mandskab.

På papiret var Herning ikke favorit i Metal Cup-finalen. Dertil så og ser Sønder-jyskE’s line up for stærk ud. Men man skal aldrig gøre regning uden gæst, og Hernings unge spillere – og naturligvis også de udenlandske islæt – arbejdede formidabelt og fuldstændig upåvirket af de larmende SønderjyskE-fans denne søndag eftermiddag.

Man så mere til Joachim Linnet end til Cory Quirk. Anders Poulsen overstrålede Jason Walters. Rasmus Nielsen var mere sikker end Tyler Gotto, og sådan kunne man blive ved i sammenligningen af de to holds aktører.

Todd Bjorkstrand viste sine evner som mastercoach, da han efter 32 minutter tog en timeout på det eneste tidspunkt, hvor Blue Fox var i knibe. Derefter fandt Dan Ceman aldrig taktiske modtræk, der kunne bryde den herningensiske opstilling ned.

Med enkelte undtagelser spillede Blue Fox usandsynlig disciplineret, og da Søren Dau i slutfasen blev for ivrig og pådrog sig fire minutter i boksen, var hernin-genserne uhyggelige og scorede de sidste to mål. Dermed vandt gæsterne også special team-duellen på regulær knockout.

På målmandsposten satsede Todd Bjorkstrand på Lubos Pisar, der ellers statistisk har været ringere end sin unge kollega George Sørensen i indeværende sæson. Slutcifrene siger det meste: Pisar reddede alt i 5-0-sejren, mens modparten Alfie Michaud ikke var helt så skarp – måske specielt ved Blue Fox Hernings første scoring.

Sidst, men ikke mindst, var der passionen til forskel. Midtjyderne sloges, bloke-rede skud, VILLE vinde i hver eneste nærkamp. Den fornemmelse havde man slet ikke, når man så sønderjyderne agere – specielt efter de var kommet bagud. Et wake up call til grundspillets tophold før ligaens afgørende fase.

ANALYSEN

Joachim Linnet glæder sig over titlen som pokalfighter, som han fik overrakt af Dansk Metals kommunikationschef, Anders Frederik Gjesing.

Page 26: Ishockeymagasinet Faceoff 12

26 Faceoff - 12

HERLEV

Af: Michael Søvsø Foto: Jan Korsgaard

Eagles vil blive ved at bygge på

Der skal være plads til klubber, der ikke har guldet som målsætning hver sæson – og der hører Herlev til. Men derfor kan man sagtens være en ambitiøs klub, der forsøger at løfte sig hver ene-ste sæson, siger Herlevs sportslige chef gennem tre sæsoner, Jesper Kjær.

Metal Ligaen

For tre år siden trådte Jesper Kjær, den nuværende sports-

lig ansvarlige i Herlevs bestyrelse, for alvor ind i ishockeysporten som Eagles’ ledelsesmæssige ansigt ud-adtil - og som en ny aktør i dansk topishockey. I januar 2014 står Kjær og Eagles foran kulminationen på en spændende bundstrid om den sidste slutspilsplads med Rungsted som de nærmeste rivaler. Nøjagtig som de fleste eksperter havde forudset det før sæsonen.

I de to forgangne sæsoner har Eagles opfyldt ambitionen om at komme i slutspillet, men det har pint folkene i forstaden, at det endnu ikke er blevet til en sejr i en af de to kvartfinaleserier, klubben har deltaget i. I fjor blev Fre-derikshavn dog presset ud i to gange overtid, og på udebane i Nordjylland leverede Herlev indsatser, der var så respektable, at holdet havde fortjent mere end fire kampe i playoffs.

Herlev vil, hvis holdet kommer i slutspillet i denne sæson - og uanset modstander i kvartfinalen - ikke være favorit til at komme videre til semifi-nalen, og Jesper Kjær erkender også - her tre år efter ”debuten”, at Herlev har det vanskeligt mod de store aktø-rer med vestlige adresser. Men det får ikke Kjær til på nogen måde at give op.

Penge køber guld - Der er ikke tvivl om, at penge køber guld. Hvis du tager de kommende 20 mesterskaber, vil jeg garantere, at det 18 ud af 20 gange vil være et af de hold med de tre største budgetter, der vil vinde DM-guld. Det er et faktum.

- Men der skal også være plads til an-dre klubber, der ikke har guldet som målsætning i hver eneste sæson. Vi er i den danske ishockeyverden for at udvikle spillere - først og fremmest til vores egen klub, men også til lands-holdene og udenlandske klubber, si-ger Jesper Kjær.

- Vi er ikke uambitiøse, men vi bliver også nødt til at være realistiske. Vi har små tre år på bagen, og at skabe

en vinderkultur, en fødekæde og et perfekt samarbejde med Herlev IK er ikke noget, man bare lige gør fra den ene dag til den anden.

- Samtidig vil vi snart være det ene-ste hold i Metal Ligaen med blot en enkelt isflade, og det vil blot gøre, at vores arbejde skal være endnu hårde-re. For så har vi ganske enkelt ikke så megen istid som vores konkurrenter,

siger Jesper Kjær.

Der er mere potentiale Kombinerer man ovenstående med de genvordigheder Herlev historisk har haft med at skaffe sponsorer, kunne det ligne en svær fremtid for Eagles, men sådan vælger Jesper Kjær og co. ikke at se de kommende sæso-ner an. Blandt andet er klubbens tid-ligere superspiller og træner, svenske

Page 27: Ishockeymagasinet Faceoff 12

Faceoff - 12 27

- Manuel behandler- FDZ Zoneterapeut RAB godkendt- Dækker din sundhedsforsikring ?- Sportsskader- Spændingshovedpine- Nakkespændinger- Musearm- Ondt i ryggen- Skuldersmerter- Behandling af alle skader / skavanker i bevægeapparatet.- Ishockeylandsholdets faste fysiske behandler siden 2003- Online booking

Carsten Esmarken del af

Studiestræde 14A, 2 sal, 1455 København KTlf: 5116 1816 / 2833 6153Online-booking på www.kropsinstituttet.dk

Metal Ligaen

Jesper Kjær kom for alvor ind i ishockeysporten for tre år siden, og er på den måde en helt ny aktør i en sport, hvor de fleste kender de fleste. Men hvad har han egent-lig noteret sig, siden han dukkede op i dansk ishockey med sine Herlev-briller på. Her en række af Kjærs indtryk:

- Ishockey er en meget lille sport i den forstand, at der ikke er mange udøvere – specielt ikke på eliteplan. Det betyder selvfølgelig, at der er mange spillere, trænere og ledere, der kender hinanden på kryds og på tværs. Har de ikke spillet på klubhold sammen, kender de hinanden fra landsholdet eller juniorlandsholdene. Det er en lille verden at træde ind i.

- Jeg har den dybeste respekt for de spillere, der dag efter dag træner en vis legemsdel ud af bukserne for at være med på højeste plan. De fleste af dem arbejder ved siden af, tjener ikke ret meget på hockeyen, og bruger 15-16 timer på at tage til Frederikshavn en tirsdag aften. Det er imponerende.

- Generelt er det imponerende, at man I en så udøverfattig sportsgren kan opnå en status med så mange NHL-spillere og både A-landshold og U-landshold på højeste plan. Omvendt er det ærger-ligt, at ishockeyen ikke kan sælges bedre, og desværre må man erkende, at sporten ikke er specielt seervenlig på tv. Det er en livesport, og vi kan jo generelt se, at tilskuertallet i ligaen er stigende. Sporten bliver næppe hr. og fru Danmarks foretrukne, men ishockey indeholder så mange fantasti-ske ting, at den fortjener både endnu flere tilskuere og mere omtale i medierne.

- Jeg glæder mig over, at vi klubberne imellem har en rigtig god tone på trods af den konkurrence, der hersker internt. For mig virker det også bedre end i andre sportsgrene. Selvfølgelig sidder vi ikke og krammer hinanden, men alting foregår i samme ånd og vi har en fælles forståelse for tingene.

Johan Marklund, på vej ind i en rolle som sportschef. En rolle, han allerede har været på vej ind omkring i denne sæson, og som Marklund overtager for fuld skrue efter sommerferien.

- Vi lærer stadig hver eneste dag, og vi har brugt mange kræfter på at bygge organisationen. Vi lærer stadig hver eneste dag, vi bruger udelukkende frivillige kræfter, og vi har stadig et stykke vej til at være et etableret liga-hold. Den lette vej ville være at håbe på, at manden med store check ville komme forbi, men ham kan vi ikke sidde og vente på.

- Så vi arbejder stenhårdt hver dag for at kunne gøre vores produkt bedre. Bedre spillere får man kun via flere sponsorer, og så er spørgsmålet selv-følgelig, hvilke knapper vi skal skrue på. Man kan sagtens ansætte 10 fuld-tidssælgere, men har man råd til det og bliver der genereret penge nok?

- Skal vi ansætte personer i admini-strationen eller i den sportslige sek-tor? Der er mange knapper at skrue på, men vi er overbevist om, at vi har potentiale til at komme lidt længere end vi er nu, siger Jesper Kjær.

Ishockeyen fortjener endnu flere tilskuere

Page 28: Ishockeymagasinet Faceoff 12

28 Faceoff - 12

FREDERIKSHAVN

Af: Michael Søvsø Foto: Jan Korsgaard

Træner Lars Ivarsson erkender gerne, at det har været op og ned med spillet hidtil i sæso-nen. Han arbejder hårdt for at finde rytmen frem mod slutspillet

Udefra set har Frederikshavn White Hawks sæson været en

underlig størrelse. Nordjyderne har i store træk været med i toppen af grundspillet fra begyndelsen, men al-ligevel er det som om, de hvide høge ikke helt har fløjet så højt, som poten-tialet i truppen på papiret har været til.

Optimeringen af truppen fandt sted tidligt i sæsonen, da Craig Peacock og Neil Trimm ikke slog til og i stedet drog videre til britisk ishockey, hvor de i øvrigt begge har fået ganske pæn succes. Ind kom i stedet Mike Bartlett og Alex Berry, er par rutinerede nord-amerikanere, som på papiret burde være forstærkninger i forhold til Pea-cock og Trimm.

Bartlett og Berry har – her ved FACE-OFF’s deadline – endnu ikke nået de højder, som deres papirer og stati-

stikker berettiger til, ligesom en del skader på nøgle- såvel som bredde-spillere har præget første halvdel af sæsonen og stadig plager træner Lars Ivarsson. Målmandsspillet hos Nick Riopel har heller ikke været på det niveau, som nordjyderne havde for-ventet.

Ikke fundet højderne Men uanset skader og udskiftninger, erkender den svenske træner gerne, at han ikke helt har opnået de spille-mæssige højder, han ønsker med sin trup – og at White Hawks endnu ikke er helt klar til slutspilshockey i den nuværende tilstand.

- Pointmæssigt har det vel været for-nuftigt, hvad vi har præsteret, men spillemæssigt har vi endnu ikke vist 60 solide minutter. Undtagelsen har måske været de to pokalsemifinaler mod SønderjyskE, hvor vi var tyde-lige i vores spil.

- Spillerne var aldrig i tvivl om, hvor-dan de skulle udføre deres opgaver,

der var god kommunikation, godt samarbejde og god dynamik. Vi spil-lede som et hold, frem for at spille som individer, og vi pressede dem på trods af, at vi manglede en hel fem-mer, siger Lars Ivarsson til FACEOFF.

Frederikshavnerne tabte som bekendt samlet de to slag mod SønderjyskE. Men White Hawks vandt altså 3-2 i Vojens, og et tilsvarende nederlag på hjemmebane trak returkampen ud i overtid. Her overså dommerne en gedigen slashing mod Nicolai Meyer kort før sønderjyderne scorede det af-gørende mål.

For dårlig disciplin Karakteristisk nok for White Hawks-sæsonen blev de to gode kampe af-løst af en række dårlige præstationer.

- Selv om vi fortsatte med at træne godt, virkede vi pludselig energifattige. Må-ske var det en reaktion ovenpå kampe-ne mod SønderjyskE. Vi arbejder hårdt på at blive mere homogene og jævne i vores spil. Vi ved, at vi kan godt i vo-

res bedste stunder. Det skal bare være i hele kampe, siger Lars Ivarsson.

White Hawks-coachen har også set sine spillere tage alt for mange udvis-ninger i løbet af sæsonen hidtil. Og det har ofte været de på papiret rutinerede og ledende spillere, der har dummet.

- Disciplinen har været under al kri-tik fra vores side, og jeg har endda påpeget det adskillige gange over for spillerne. Vi har taget alt for mange matchstraffe og game misconducts, og har været de ”forkerte” spillere, der har taget dem.

- Der bliver vi nødt til at forbedre os. Det handler om ”commitment to the team”, og det handler om at holde hovedet koldt og holde sig fra de små vendettaer, hvis man selv er blevet ramt, siger Lars Ivarsson, der har gan-ske meget at arbejde med frem mod sæsonens afgørende kampe. Tiden vil vise, om han har fundet rytmen, når det endelig bliver ”crunch time” i sæsonen.

Metal Ligaen

Puslespillet frem mod slutspillet

Page 29: Ishockeymagasinet Faceoff 12

DER YDES TILSKUD FRA SYGEFORSIKRINGEN DANMARKAlle kroner og broer fremstilles i højeste kvalitet på eget laboratorium (Nobel Biocare).

KLINIK I VERDENSKLASSE!Kreativ Dental er en tandklinik i absolut verdensklasse. Alle specialister er sam-let i samme hus, hvilket sikrer en større kvalitet og præcision. Klinikken ligger i Budapest, Ungarn - og er iblandt de mest avancerede klinikker i verden.

DU ER ALDRIG ALENETandrejser tilbyder dig ikke bare top kvalitets tandbehandling til fornuf-tige priser, men også en storbyferie i en af Europas smukkeste metropoler. Tandrejser og Kreativ Dentals råder over fl ere dejlige ”tand” hoteller, hvor du vil møde mange medpatienter fra Danmark, resten af Europa og USA. Vi er alle i samme båd, og kan trygt dele oplevelser med ligesindede.

HOLD TANDFERIE OG SPAR

PÅ DIN TANDBEHANDLINGNyd en miniferie i pragtfulde Budapest og få en GRATISkonsultation på Europas førende tandlægeklinik Kreativ Dental.

50-80%GRATISKONSULTATIONSPAKKE

Til alle nye patienter tilbyder vi GRATIS konsultationspakke med

• GRATIS Flybillet*

• GRATIS 1 overnatning på et af vore hoteller

• GRATIS konsultation og behandlingsplan(er)

• GRATIS OPG X-røntgen (Normalpris 300 DKK)

• GRATIS transport fra og til lufthavnen

• GRATIS Budapestrejse, pas til busser og metro

DANSK TOLK

Alle har nuråd til etsundt smil

Telefon: 4844 7134www.tandrejser.dk

Scan koden og se vores info fi lm

TAG MED TANDREJSER® / TANDEKSPRESSEN®(BUS) PÅ EN 9 DAGES TANDFERIE TIL PRAGTFULDE BUDAPEST

Vi kører i dansk **** bus med dansk chauffør og dansk Tandrejser guide medpå hele turen! – vi har begrænset antal pladser! så kontakt os nu

og reserver din plads på Tandekspressen NU!

Til alle nye patienter tilbyder vi en GRATIS konsultations-pakke som indeholder:

• GRATIS busbillet* se betingelser

• GRATIS OPG X-røntgen (300 DKK)

• GRATIS behandlingsplan på dansk

• GRATIS dansk tolk

• GRATIS 1 bytur / udfl ugt til parlamentet og konge slottet

• GRATIS dansk Tandrejser guidepå hele turen

VORES FASTE LAVE PRISER:• Porcelænskrone MK DKK 2.000.-

• Porcelæns bro (MK-3 led) DKK 6.000.-

• Fuldporcelæn krone DKK 3.850.-

• Klik-protese fra DKK 23.100.-

• Fuldkæbe implantater fra DKK 42.300.-

Krone >Kr. 2.150

< Abutment Kr. 1.400

Implantat >Kr. 3.500

KOMPLET KR. 7.050LIVSTIDS GARANTI

Hold dig opdateret gå ind på vores Facebook side og klikke på like www.facebook.com/Tandrejser

*Refundering af fl y – busbilletten op til 1.350 DKK (hvis behandlingsplanen er på 13.500 DKK, og du starter på behandling inden for maks. 6 måneder)

MØD OS PÅ

LIVING + MESSEN I

FREDERICIA MESSE-

CENTER FRA DEN

4-6. OKTOBER

266x365_07_25.indd 1 2013.09.20. 14:52:37

Page 30: Ishockeymagasinet Faceoff 12

30 Faceoff - 12

Ligaen er klædt i blåt

Dansk Metal har hamret sig ind i dansk ishockey for resten af denne sæson og de kommende tre sæsoner derefter – og satser stenhårdt på samarbejdet både på og udenfor isen

Ok, lad bare os ishockeyhjerter indrømme det: I sport er fodbold normalt storebror, der snupper

slikposen fra de mindre brødre, heriblandt is-hockey. Men for en enkelt gangs skyld rakte en stor, dansk aktør og organisation i begyndelsen af december godteposen fra fodbold og hen til is-hockey.

Dansk Metal sagde ja tak til ishockeysporten 3. december, hvor forbundsformand Claus Jensen sammen med DIU-formand Henrik Bach Nielsen kunne annoncere et samarbejde frem til afslutnin-gen af 2016/17-sæsonen. Samtidig siger Dansk Metal efter sommerferien farvel til sponsoratet af fodboldens Superliga, som virksomheden har delt med tre andre aktører.

- Ja, vi skifter sportsgren, men det er nu ikke no-get kontroversielt skifte. Vi har haft et glimrende samarbejde med fodboldsporten, men har bare en fornemmelse af, at det giver flere muligheder for

medlemmerne og synlighed for organisationen at være med i ishockeyen, hvor vi har ligasponsoratet alene.

- Så til sommer siger vi farvel til fodbolden i god ånd og lige nu glæder vi os selvfølgelig til samar-bejdet med ishockeysporten, siger Anders Frederik Gjesing, kommunikationschef i Dansk Metal.

AL sagde stop

Der er ikke den mindste tvivl om, at man i Dan-marks Ishockey Union og i ligaklubberne glæder sig mindst lige så meget til samarbejdet med det store fagforbund.

Siden Arbejdernes Landsbank allerede før sæso-nen 2012/13 annoncerede, at seks års succesfyldt samarbejde omkring den bedste danske ishockey-liga ville være ovre efter den syvende finalekamp i april 2013, har DIU været ude med fangarmene efter en ny samarbejdspartner.

Sonderingerne har været konstante gennem hele 2013, og DIU-direktør Enver Hansen har et par gange haft store forhåbninger om, at han kunne få en underskrevet aftale i hus – uden at den endelige aftale blev en realitet.

Til stor frustration for både DIU og ligaklubberne, der i hver eneste sæson med Arbejdernes Lands-bank har kunnet glæde sig over et godt, økonomisk tilskud, som har lunet i en tid, hvor stramme bud-getter har hørt til hverdagen.

Men i det sene efterår fandt DIU og Dansk Metal så hinanden, og det skabte naturligvis stor lettelse overalt i dansk ishockey, hvor det både imagemæs-sigt og økonomisk er uhyre vigtigt at have en ligas-ponsor.

Dansk Metal er i øvrigt også sponsor for den dan-ske pokalturnering – nu Metal Cup – ligesom lands-holdet ved det kommende VM i Hviderusland også spiller med Dansk Metal-logoet på dragterne.

Af: Michael Søvsø Fotos: Jan Korsgaard

Metal Ligaen

Done deal! DIU’s formand Henrik Bach Nielsen og forbundsfor-mand hos Dansk Metal, Claus Jensen, giver håndslag på, at aftalen mellem DIU og Dansk Metal er i hus.

Page 31: Ishockeymagasinet Faceoff 12

31Faceoff - 12

Dansk ishockey var tidligt på færde:Ishockeysporten var en af de første herhjemme, der gav sin liga et navnesponsorat. Allerede tilbage i 1998 kom ligaen til at hedde Codan-Ligaen, og det var faktisk kun et par år efter at den normale ”firstmover” i de forskellige regi, fodbolden, havde kaldt sin bedste liga for Cola Cola-Ligaen.

Det skete i øvrigt efter temmelig stor opstandelse i offentligheden, eftersom nav-nesponsorater dengang ikke var normalen. Knap så stor opstandelse vakte det, da ishockeyen offentliggjorde sin første aftale af den slags, men ganske pudsigt er Danmarks bedste ishockeyrække faktisk den eneste af slagsen, der siden dengang har holdt helt fast ved, at en virksomhed navngiver ligaen.

Følgende sponsorer har navngivet ligaen siden 1998:

Forsikringsselskabet Codan var den første partner i sæsonen 1998/99 og det sam-arbejde holdt i tre sæsoner, inden SaniStål tog over i sæsonen 2000/01. Derefter gik der dagligvarer i den, da SuperBest tog over i to sæsoner.

”Velkommen til Oddset Ligaen”, lød det i danske isarenaer fra 2004/05 frem til 06/07 (i tre sæsoner), inden Arbejdernes Landsbank tog over og var en fremragende sam-arbejdspartner helt frem til sidste sæson, 2012/13.

Her, i første halvdel af 13/14-sæsonen, har ligaen ganske enkelt heddet Ishockeyli-gaen, men nu er ligaen altså blevet klædt i blåt – og Dansk Metal er i spil i de kom-mende tre sæsoner i Metal Ligaen

Metal Ligaen

Det er næsten overflødigt at nævne, at den danske ishockeyliga – som i mange år i både officielt og i folkemunde har heddet AL-Bank Ligaen – nu om-døbes til Metal Ligaen.

- Navnet er virkelig mundret, og jeg har allerede lagt mærke til, at sportens toneangivende kom-mentatorer har taget det til sig, siger kommunikati-onschef Anders Frederik Gjesing.

Allerede kort efter, at samarbejdsaftalen blev en realitet, var han på landevejen og rundt for at be-søge alle ligaklubberne for at afsøge muligheder og potentialer i samarbejdet med hver enkelt klub i ligaen.

Samtalerne har hele vejen rundt været positive, og lige så stille bliver ligaen nu klædt i blåt – Dansk Metals farve.

- Det her er et sponsorat, som indeholder en direk-te form for aktivering, som ikke ses mange andre steder. Det er en win-win-situation, hvor medlem-merne af Dansk Metal får gratis adgang til kam-pene i grundspillet og rabat til kampene i slutspil-let, og klubberne kan på den måde drage fordel af øget omsætning ved flere mennesker i hallerne og en generelt øget interesse for sporten, siger Anders Frederik Gjesing til FACEOFF.

Utallige muligheder

Han nævner også interne fordele ved sponsora-tet. Skal for eksempel Metal Vendsyssel – som har sæde i Frederikshavn – holde et medlemsmøde, er det oplagt at gøre det i forbindelse med en is-hockeykamp, så mødedeltagerne på den måde får en ekstra oplevelse med hjem. Og er man flere Metal-medlemmer på en virksomhed, kan man jo også nu få en god social oplevelse sammen med kollegaerne med et besøg i Metal Ligaen efter fyr-aften.

- Vi har virkelig mange gode muligheder i det her samarbejde, og ishockeyklubberne- og fansene skal nok komme til at mærke vores tilstedeværelse i indeværende sæson. Men der er heller ingen tvivl om, at vi trykker endnu mere til fra efteråret, når vi har mulighed for at præge Metal Ligaen fra sæson-start, siger Anders Frederik Gjesing.

Dansk Metal tæller omkring 115.000 medlemmer inden for teknik, mekanik og IT og er i forvejen sponsor for den danske speedwayliga, en liga, der ligesom Metal Ligaen appellerer til skaren af med-lemmer ude omkring i landet.

- For ishockeyens vedkommende ser vi spillere i

ligaen, der i allerhøjeste grad er dedikerede, samti-dig med, at de udfører et solidt stykke teamwork og arbejder stenhårdt. Det er værdier, vores medlem-mer kan associere sig med, siger Anders Frederik Gjesing.

Noget tyder på, han har ret. Dansk Metal har sin egen phonerafdeling, der årligt ringer til og ser-vicerer godt 20.000 Metal-medlemmer. Og al-lerede kort tid efter at samarbejdsaftalen med ishockeysporten blev offentliggjort, registrerede phonerafdelingen, at medlemmerne i høj grad var tilfredse med det nye tiltag. Så set med alle parters øjne, synes grundstenen for et fint samarbejde nu at være lagt.

Metal Ligaen

Så er der Dansk Metal på banderne. Og fra den kommende sæson vil fagforbundet gøre endnu mere for at promovere fagforbundet og ligaens samarbejde.

Page 32: Ishockeymagasinet Faceoff 12

32 Faceoff - 12

Bamseregn i Aalborg…

Mange danske ishockeyklubber er efterhånden dygtige til at gøre sig i velgørenhed. Ikke mindst via Movember-kampagnen, hvor spillere og ledere gror overskæg til fordel for kampen mod pro-statakræft. I den forbindelse sendte SønderjyskE for eksempel over 27.000 kroner af sted til forskningen.

Tidligere på sæsonen leverede 1. divisionsklubben IK Aarhus Teddy Bear Toss og samlede bamser til velgørenhed, og i Rød-ovre Mighty Bulls har givet gratis billetter til Børnehjælpsdagen. Rungsted og flere andre klubber var tydeligvis også på Movem-ber-vognen, når man så kampe i løbet af årets næstsidste måned. I januar var Esbjerg Energy på besøg med et Air Hockey-bord på Sydvestjysk Sygehus. Så gennemgående synes der at være et stort hjerte rundt omkring i de danske klubber. Lad det bare fortsætte.

Det mest omtalte velgørenhedsarrangement hidtil i sæsonen var, da Aalborg Pirates tog tråden op fra Aarhus og arrangerede Teddy Bear Toss. Inden kampen mod Herning 17. december var det muligt at købe bamser, som derefter skulle smides på isen ved Aalborgs første scoring.

Mange tilskuere stod helt ude på kanten af deres sæder, hver eneste gang, Pirates var i nærheden af at score mål, og da Alex Leavitt scorede efter 12 minutter, regnede det ganske enkelt med bamser på isen i det nordjyske. Det var faktisk et fint syn, og som det ses på billederne her, tog det lidt tid at få ryddet – godt 10 minutter alt i alt.

Tilskuerne havde kastet 800 bamser på isen og Pirates havde ind-samlet næsten 23.000 kroner til velgørenhed ved denne event. Et rigtig flot resultat og helt sikkert en tradition, der skal samles op næste sæson. Måske i flere klubber rundt omkring i Danmark.

Metal Ligaen

Page 33: Ishockeymagasinet Faceoff 12

Faceoff - 12 33Klumme

Landsholdsspilleren Mads Bødker skiftede i sommer fra Malmö Redhawks til Yuzhny Ural Orsk i den næst-største russiske liga, VHL, der er ukendt land for de fleste danske ishockeyfans. Han beretter fra det fjerne øst – og sin nye klub Düssedorf - i denne sæsons ud-gaver af FACEOFF

KLUMME

Pludselig var der ingen at tale med…

Så er mit eventyr i Rusland forbi. Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg er skiftet til Düsseldorf, hvor jeg nu befinder mig rigtig godt. DEL er en god liga, men tilbage til det senere.

Der skete meget i min tid i Rusland hos Yuzhny Ural Orsk. Inden sæso-nen var det jo meningen, at både Ki-rill (Starkov), Andrei (Chistyakov), og jeg skulle have spillet herovre under Tolle (Anatolij Chistyakov), så vi ville være fire personer, der kunne tale dansk herovre. Men allerede inden sæsonen endte Kirill som bekendt i Esbjerg, og som jeg berettede i sidste klumme, så skiftede Andrei klub.

I slutningen af november skiftede vi så træner. Tolle blev fyret, og klubben ansatte en ny russisk træner, som kun kunne tale russisk. Heldigvis for mig var der to spillere tilbage, som kunne tale engelsk og hjælpe med at over-sætte, men de var kun med til trænin-gerne og spillede ikke kamp.

Derfor var der flere ting, der blev rig-tig vanskelige for mig. På udebanetu-rene kunne jeg overhovedet ikke tale med holdkammeraterne og havde svært ved at kommunikere med træ-nerne. Derfor var det nærmest umu-

ligt at komme ind i de nye systemer, og gennemgående var det ikke særlig morsomt at være af sted.

Da vi kom hjem fra en af udebane-turene, blev de to sidste spillere, der kunne tale engelsk, så fyret. Så det sluttede med, at der ikke var en ene-ste person, jeg kunne kommunikere ordentligt med. Det var ikke nogen holdbar situation.

Jeg blev ganske enkelt nødt til at tage en tolk med op til præsidenten og sige til ham, at jeg ville væk fra klub-ben, for det fungerede bare ikke.

Heldigvis fik jeg mulighed for at komme til Düsseldorf i den bedste tyske række, DEL.

En traditionsklub og en helt anden verden end i Rusland. Det er en let-telse, at man kan tale med holdkam-meraterne igen, og byen virker også til at være rigtig fin.

Stemningen og indramningen omkring kampene er rigtig fin hele vejen rundt i ligaen. Klubben har været professionel og taget godt imod mig, og spillestilen hernede er mere nordamerikansk præ-get, end jeg har været vant til.

Der er slet ikke tvivl om, at Düssel-dorf er et godt sted, og at den tyske liga sagtens kunne være et sted, hvor jeg kunne tænke mig at fortsætte kar-

Økonomisk powerplay Vi bakker op om SønderjyskE- og vi bakker også gerne op om din økonomi.

Skrænten 5 · 6200 AabenraaTelefon 7418 3838

[email protected]

rieren. Men lige nu gælder det om at levere en god indsats i resten af sæ-sonen.

Page 34: Ishockeymagasinet Faceoff 12

34 Faceoff - 12A-Landsholdet

PORTRÆT

Danmarks mest rutinerede ishockeyjournalist, Peter Fredberg, BT har skrevet om sporten i over 40 sæsoner. I de kommende numre af FACEOFF vil han sædvanen tro diske op med interessante histo-rier fra ishockeyverdenen.

Tæt på Morten Green

Hans karriere fra Rungsted via Sverige til Tyskland. Op- og nedture. De store VM-oplevelser. Og hans familie, som har første prioritet i hans liv

Af Peter Fredberg

Selv om han har været professionel ishockeyspiller i 15 år og er tæt på landskamprekorden, er Morten Green, 32, stadig topmotiveret og sulten.

Sæsonen i Schwenninger Wild Wings har været hans bedste i flere år og givet appetit på mere i det spændende og attraktive tyske hockeymiljø, inden han sætter kurs mod barndomsklubben Rungsted.

Landsholdskaptajnen er et fyrtårn i dansk ishockey og en naturlig leder med et smittende humør, og i en samtale med FACEOFF før sin 16. VM-turnering fortæller han om en lang og fornem karriere og om den betydning, familien har for ham.

- Da jeg voksede op, var både min mor og far og begge mine storebrødre, Peter og Flemming, meget engageret i hockeyen. Det var næsten umuligt ikke at begynde at spille. Flemming var en stor hjælp i mine unge år i Rungsted. Han var også min træner i flere sæsoner, siger Morten Green.

– Hvornår begyndte du at drømme om en pro-fessionel karriere?

- Jeg blev betragtet som et ret stort talent, da jeg var 14-18 år, og da flere svenske klubber henvendte

Morten Green er kun gået glip af to kampe i 15 VM-turneringer og sætter en ære i at repræsentere Danmark. Foto Jan Korsgaard

sig og ville have, at jeg skulle flytte over Sundet, stod det hurtigt klart for mig, at jeg gerne ville sat-se på hockeyen fuldt ud. Inden da havde jeg ikke tænkt på, at det var noget, jeg kunne leve af.

- Nåede du dine mål?

- Som ung var mit mål at spille på et højt niveau i Sverige. Det nåede jeg med fem sæsoner i Elitse-rien og seks sæsoner i toppen af Allsvenskan. Og da jeg nu er inde i min anden sæson i den bedste tyske liga, føler jeg, at jeg er nået langt.

- Jeg har aldrig haft klokkeklare mål med min kar-riere. Mere taget et år ad gangen og prøvet at få det bedst mulige ud af den situation, jeg nu engang var i. Det er ikke altid hockeyen, der har haft første prioritet i mit liv. Det har altid været utrolig vigtigt for mig at have en fungerende familie ved siden af.

– Havde du nogensinde Nordamerika i tankerne?

- Nej. For at være ærlig har jeg aldrig set mig selv som en potentiel NHL-spiller. Når jeg ser tilbage på specielt årene, fra jeg var 18 til 25, er det vel egentlig også en af mine svagheder, at jeg aldrig har stræbt efter at komme helt til tops på trods af, at jeg var ran-geret som nr. 25 i Europa det år, jeg skulle draftes. Jeg har måske haft talentet for det uden selv at indse det.

- Det eneste, jeg er ked af, at jeg ikke nåede, er, at jeg med 95 procents sikkerhed aldrig kommer til OL. Og at jeg og Peter i 1998 tabte DM-finalen til Herning i den femte og afgørende kamp. Det hav-de været sjovt at blive dansk mester med sin bror.

– Hvad er du mest stolt af på klubholdet?

- Ikke noget. Det er jo ikke de helt store resultater, jeg har været med til at skabe. Selv om jeg vandt Allsvenskan tre år i træk med Leksand, missede vi oprykningen hvert år. Og de tre år i Malmö Redhawks var faktisk ret dårlige.

- Det er vel mest de fire slutspil på fire år med MODO, der stikker lidt ud. Det var også en svær periode. Jeg følte mig ofte uretfærdigt behandlet, når klubbens egne spillere blev foretrukket frem for mig. Jeg blev lånt ud et par gange i de fire år og måtte virkelig kæmpe op ad bakke for at få succes.

– Og på landsholdet?

- Min største oplevelse er stadig oprykningen til A-gruppen. Vi kom til VM i Ungarn i 2002 uden de store forhåbninger og med nogle tunge afbud fra Jesper Duus og Jens Nielsen. Vi var egentlig bare en flok unge drenge, der kæmpede for hinanden og hyggede os helt vildt uden for isen.

Page 35: Ishockeymagasinet Faceoff 12

35Faceoff - 12 A-Landsholdet

Damgaard fører med ti kampe38 spillere har fejret 100 landskampju-bilæum, og fem har rundet 200 kampe

Inden sæsonen er slut, har Morten Green den dan-ske landskamprekord.

246 landskampe er han noteret for inden kampe-ne i Østrig og Frankrig i starten af februar, og det er blot ti kampe færre end rekordmanden Jesper Damgaard.

I alt har 38 spillere fejret 100 landskampjubilæum. Den første var nu afdøde Bent Roland Hansen, den legendariske Gladsaxe-målmand, som score-de century under softice-VM i Las Palmas på Gran Canaria i 1978.

De seneste to jubilarer var Julian Jakobsen 103 og Nichlas Hardt 102 kampe, mens de næste bliver Frans Nielsen 98 og Patrick Galbraith 90.

Jesper Damgaard og Jens Nielsen topper statistik-ken over VM-turneringer. 17 gange har de repræ-senteret de rødhvide farver i VM. Kim Staal står på 16 og Jesper Duus, Frederik Åkesson og Morten Green på 15.

- At vi har præsteret at blive i A-gruppen er også fedt. Personligt er jeg stolt over at have spillet 15 VM-turneringer i træk og kun misset to VM-kampe. Jeg er også den eneste, der har været med i alle elleve A-VM.

– Er du typen, der altid har stræbt efter at vinde?

- Nej, egentlig ikke. Men jeg er typen, der bliver negativ, hvis jeg ikke føler, vi har fået det maksi-male ud af vores kapacitet.

– Er det nok bare at overleve i VM i Minsk?

- Det er for tidligt at svare på. Det er altid en kæm-pepræstation for Danmark at overleve i A-gruppen, men vi kan først lave en målsætning, når vi ved, hvilket hold vi stiller med. Man skal huske på, at der trods alt er grænser for, hvad vi kan opnå i dansk ishockey.

- Vores bredde vil altid være begrænset, og hvis vi er tvunget til at spille uden de bedste, det vil sige spillerne i Nordamerika, vil det være mere eller mindre en umulighed at have en realistisk målsæt-ning, der er større end overlevelse.

– Hvis du skal give et ungt talent et godt råd?

- Livet som professionel kan være utrolig ensomt.

Du bliver nødt til at have folk omkring dig, som du er tryg ved, og som du stoler på, for du er sjældent bedre end din sidste kamp. Jeg er normalt ikke me-get for klichéer, men et ordsprog, som ofte passer på min karriere, er: What doesn´t kill you makes you stronger.

– Hvilke mennesker har betydet mest for din karriere?

- I mine tidlige år var min storebror Flemming en kæmpe støtte for mig. Af trænere vil jeg nævne Per Bäckman, som hjalp mig til at tage et skridt ekstra og ikke være tilfreds med det niveau, jeg havde. Han ville altid have det bedste ud af mig og fik det også ofte.

- Men den vigtigste person er min kæreste, Male-ne. Uden hende var min karriere uden tvivl stoppet et par gange gennem årene. Hun har støttet mig gennem alle op- og nedture, og dem er der nok af for en professionel idrætsmand.

– Livet i dit tredje hockeyland, Tyskland?

- Jeg er utrolig glad for, at jeg flyttede til Tyskland for to år siden. Jeg skulle have gjort det tidligere i karrieren. Både spillestilen og den lidt mere af-slappede mentalitet i forhold til Sverige passer mig godt. Jeg har megen tid til at være sammen med

Malene og vores børn, Celina på fire og Oliver på seks.

- Jeg var meget nervøs for den sociale udfordring specielt med to børn, da det kan være svært at skabe en hverdag i et nyt land med et nyt sprog og alt, hvad det indebærer. Men det er lykkedes godt, og børnene fungerer optimalt med børnehave og diverse fritidsaktiviteter. Derudover er der et godt sammenhold med de andre spillere og deres fa-milier.

– Når du om nogle år vender hjem?

- Et drømmescenario er selvfølgelig at slutte karrie-ren i Rungsted. Klubben har givet mig en fantastisk hockeyopdragelse, og jeg føler, jeg skylder den et par gode år. Jeg følger den på afstand og krydser fingre for, at den vil udvikle sig til at være en stabil forening.

- Hvad siger du til, at du kun er ti kampe fra Jes-per Damgaards landskamprekord?

- Det er først nu, hvor jeg er kommet tæt på, at jeg er begyndt at tænke over det. Skulle det ske, at jeg passerer Jesper, vil jeg være stolt. Landsholdet har altid betydet meget for mig, og jeg glæder mig hver gang, jeg skal hjem at spille for Danmark.

Til gengæld er Morten Green den eneste, der har været med i samtlige elleve VM-turneringer siden Danmarks oprykning i verdenseliten.

På topscorerlisten er der ingen, der kommer i nær-heden af Jens Nielsen. Han er noteret for 237 point (109 mål og 128 assists) for 212 kampe.

Heinz Ehlers har på andenpladsen lavet 163 point (60 mål og 103 assists), men Danmarks bedste is-hockeyspiller inden NHL-generationen brugte kun 104 kampe.

256 kampe: Jesper Damgaard. 246 kampe: Morten Green. 231 kampe: Frederik Åkesson. 213 kampe: Ronny Larsen. 212 kampe: Jens Nielsen. 191 kampe: Jesper Duus. 188 kampe: Kim Staal. 188 kampe: Daniel Nielsen. 187 kampe: Mads True. 186 kampe: Thor Dresler. 169 kampe: Peter Hirsch. 168 kampe: Andreas Andreasen. 163 kampe: Mike Grey. 159 kampe: Per Holten Møller. 150 kampe: Bo Nordby Tranholm. 148 kampe: Kasper Degn. 139 kampe: Jan Sild Jensen. 133 kampe: Dan Jensen. 128 kampe: Mads Bødker. 125 kampe: Stefan Lassen.

Her er de 20, der har spillet flest landskampe

Jesper Damgaard har deltaget i 17 VM-turneringer og er indehaver af landskamprekorden med 256 kampe. Foto: Jan Korsgaard

Af Peter Fredberg

Page 36: Ishockeymagasinet Faceoff 12

36 Faceoff - 12OL - Sochi

Turneringen starter i kvartfinalen

OL-optakt: De forsvarende olympiske mestre fra Canada kommer på en hård opgave i drømmeturneringen i Sochi, hvor det russiske publikum formentlig vil gøre alt for at skræmme de evige rivaler lige fra dag et og hvor kampene først for alvor bliver alvor-lige i kvartfinalen

Af Michael Søvsø

Afslutningen på den seneste OL-turnering kunne næppe være mere hjerteskærende, hjertegribende og dramatisk, end det var tilfældet i Hockey Cana-da Place, som Vancouver Canucks’ hjemmebane-arena var blevet omdøbt til i anledning af legene.

Otte minutter inde i overtiden eksploderede hallen ganske enkelt i en sindssyg sejrsjubel, da Canadas mest elskede ishockeysøn, Sidney Crosby, fra en spids vinkel og efter en flot pasning fra Jarome Igin-la slog pucken ind under benskinnerne på USA’s målmand Ryan Miller til en hjemmesejr på 3-2.

Dermed vandt Canadas præsident Stephen Harper også væddemålet over sin amerikanske kollega, Barack Obama, og modtog to kasser øl, Molson (canadisk) og Yuengling (amerikansk, Obamas yndlingsøl) bragt til præsidentboligen af den ame-rikanske ambassadør i Canada.

Canadierne fik den guldmedalje, de allermest øn-skede sig ved deres OL på hjemmebane, og det stærke amerikanske hold måtte tage til takke med lige ved og næsten i kampen for den første olym-piske guldmedalje siden ”Miracle on Ice” i 1980.

Gamle rivaler

Som det ses på billedet ovenfor havde canadierne under OL på hjemmebane en ekstrem opbakning med næsten 19.000 tilskuere i ryggen, men lige præcis den opbakning får canadierne ingenlunde med, når det gælder turneringen i Sochi. For Rus-land/Sovjet er evige hockeyrivaler, og der er næp-pe tvivl om, at det store russiske publikum gerne ser canadierne tabe og blive slået ud.

For det første fordi Canada potentielt er den stær-keste modstander, og for det andet på grund af de to landes rivalitet, der stammer helt tilbage fra 1972, hvor Sovjet og Canada over otte kampe – fire i Canada og fire i Sovjet – spillede den såkaldte ”Summit Series”, som Canadas Paul Henderson

afgjorde til canadiernes fordel i den absolutte slut-fase i den ottende kamp.

Den serie blev et nationalt anliggende i begge lan-de, og spillerne, der sikrede canadierne sejren, står stadig som nationalhelte i det ishockeygale land.

Tilbage til nutiden. For hjemmebanefordelen kan både være en fordel og en ulempe for Rusland, når Sochi-legene går i gang. Præsident Putin og hans kompagnoner forventer – ligesom canadierne gjorde det i 2010 – at russerne vinder guld i is-hockey, så presset er enormt på Radulov, Koval-chuk, Malkin og venner.

Dagsformen afgør

Og det er på ingen måde ligetil at vinde OL-tur-neringen i ishockey, der på mange måder næsten minder om en straffeslagskonkurrence. For de seks – måske syv-otte – bedste hold er så bomstærke, at turneringen fra kvartfinalen og fremad bliver af-gjort på dagsform. Puljespillet er blot opvarmning, og det siger næsten sig selv, at de seks lande, FACE-OFF lister med trupper på de kommende sider, en-der i kvartfinalen.

Medmindre, der sker sensationer er Rusland, USA, Canada, Finland, Tjekkiet og Sverige med blandt de sidste otte, og mon ikke kampen om de sidste to pladser står mellem Slovakiet, Norge og Schweiz? Groft sagt synes Slovenien, Østrig og Letland at være totalt chanceløse i det fine selskab.

At resultaterne i puljespillet er mere eller min-dre ligegyldigt, når de seks bedste nationer fyldt med NHL’ere krydser klinger, viser historien siden 1998, hvor NHL-spillerne for første gang var med ved OL – flere eksempler på.

Svenske op- og nedture

Tag bare Sveriges vanvittige exit i 2002, hvor Tre Kronor havde spillet blændende ishockey i pulje-spillet og blandt kørte Canada tværs over. I kvartfi-

nalen mod Hviderusland – der havde tabt sine sid-ste to puljekampe med 1-8 mod USA og 1-8 mod Finland – lavede Tommy Salo sit vanvittige drop i slutfasen.

Sverige tabte 1-2, og de svenske stjerner skrev en side i bogen om de største svenske sportsfiaskoer nogensinde. Canada vandt 7-1 over Hviderusland i semifinalen, og endte med at vinde turneringen – efter et halvdårligt puljespil.

I 2006 var det lige omvendt. Den svenske træner Bengt-Åke Gustafsson stod nærmest til fyring efter en elendig start på turneringen, men tænkte smart i den sidste puljekamp mod Slovakiet. Tabte sven-skerne, stod de til at møde Schweiz i kvartfinalen – den formodet letteste modstander.

Schweizerne havde omvendt været fremragende i gruppespillet i Torino og blandt andet slået Ca-nada, men holdt ikke til Peter Forsberg og hold-kammeraternes pres i kvarten. Sverige endte med at vinde turneringen efter en 3-2-sejr over Finland i finalen.

Det var heller ikke specielt prangende, hvad cana-dierne på hjemmebane kunne fremvise i puljespil-let i Vancouver 2010. Efter en indledende 8-0-sejr over Norge, kunne Canada ikke overbevise mod Schweiz, hvor et overtidsmål af Crosby – ham igen – sikrede canadierne et bonuspoint. Canadierne tabte derefter 3-5 til USA, og måtte derefter ud i en ekstra kamp mod Tyskland for at komme i kvartfi-nalen.

Men i kvarten blev Rusland kørt over med 7-3 og resten er historie… Endnu et tydeligt bevis på, at holdene skal bruge et par kampe til at spille sig ind – og at puljespillet er løst krudt inden kvartfinalen, hvor der for alvor skal skydes med kugler. Hvem mestrer den disciplin i Sochi?

Page 37: Ishockeymagasinet Faceoff 12

37Faceoff - 12 OL - Sochi

Det potentielle danske drømmehold

- Jeg ærgrer mig bare helt vildt over, at jeg skal sid-de og kommentere ishockey hjemme fra Danmark, og ikke er i Sochi for at kommentere Danmarks landshold.

Ovenstående kommer helt nede fra Olaf Ellers mave og op gennem hjertet, da FACEOFF beder den faste danske VM-kommentator og kommende OL-kommentator på Danmarks Radio om at ud-tage den danske trup, der kunne have været med til OL - hvis nu bare landsholdet havde vundet kva-lifikationen i Vojens i februar 2013.

- Jamen, altså ærligt talt, så tror jeg, vi kunne have haft en reel chance for at nå kvartfinalen. Var vi kommet ind på Sloveniens plads, skulle vi have mødt Slovakiet, Rusland og USA, og når jeg tager et kig på slovakkernes holdopstilling, ville det be-stemt have været muligt at true dem. Godt nok har de Zdeno Chara og en del stærke NHL’ere, men vi kunne jo også stille med to NHL-kæder, siger Olaf Eller.

- Og med en tredjeplads i puljen kunne vi plud-selig stå til en kvalifikationskamp til kvarten mod for eksempel Norge. Og hvem ved, så kunne Dan-mark pludselig have været i kvartfinalen. Vi stiller

jo med et regulært drømmehold, siger Olaf Eller til FACEOFF.

Anaheim Ducks’ Frederik Andersen er en regulær verdensklassekeeper - det har han allerede vist på alle niveauer. Ham sætter Olaf Eller ind som første-keeper, med Simon Nielsen og Patrick Galbraith i kamp om backup-pladsen.

Larsen og Lauridsen

Olaf Eller lader Rasmus Nielsen og Emil Kristensen bliver hjemme som reserver, mens Mads Bødker grundet sin rutine kravler ind som syvendeback.

Philip Larsen og Oliver Lauridsen ryger ind som det naturlige, første backpar, mens de to øvrige backpar er Jesper B. Jensen/Markus Lauridsen og den traditionelle duo med Herning-rødderne Da-niel Nielsen og Stefan Lassen, der kender hinan-den ud og ind.

Og så kommer vi til angrebet, hvor Olaf Eller vil stille en førstekæde bestående af Frans Nielsen med Peter Regin og Jannik Hansen på kanterne. Andenkæden bliver med Lars Eller med Mikkel Bødker og Nicklas Jensen på kanterne. Næsten to rene, danske NHL-kæder, altså.

- Peter og Frans har et godt samarbejde. Det ved vi. Og Jannik kunne bringe noget fysik ind og skaffe

plads til dem. I andenkæden tror jeg, at Lars og Mikkel med deres fysiske styrke kunne skabe chan-cer til Nicklas, der på den måde vil udfylde sin rolle som naturlig målscorer.

Starkov som reserve

- I tredjekæden vil jeg sætte Jesper Jensen ind som center. Han har haft en fremragende sæson i Karls-krona, og rent fysisk må hans makkere Morten Madsen og Julian Jakobsen sørge for at pakke ham ind, siger Olaf Eller.

Fjerdekæden bliver med Patrick Bjorkstrand og Nichlas Hards på kanterne - med Morten Green som center. En tidligere dansk VM-førstekæde, hvis man bytter Bjorkstrand med Kirill Starkov, som Olaf Eller sætter som reserve. Tænk et hold. Man må næsten have lommetørklædet frem, når Slove-nien spiller sin første kamp.

- Man kan trøste sig med, at holdet vel når sit pri-me om fire år, i 2018. OL i Korea og forhåbentlig VM i Danmark. Det kunne blive et fantastisk år for ishockeysporten. Der SKAL vi kvalificere os, og DIU’s fremmeste opgave må være at få flyttet kval-terminen til august, så vi kan stille med fuldt hold, understreger Olaf Eller.

Af: Michael Søvsø Foto: Jan Korsgaard

Nichlas Hardt ville være en sikker mand på det danske OL-hold, der havde alle muligheder for at spille sig til den kommende OL-turnering i Sochi. Havde det bare været…

Page 38: Ishockeymagasinet Faceoff 12

38 Faceoff - 12OL - Sochi

Holdene og kampprogrammet

Navn KlubMålmænd:Kari Lehtonen Dallas Stars (NHL)Antti Niemi San Jose Sharks (NHL)Tuukka Rask Boston Bruins (NHL)

Backs:Lasse Kukkonen Kärpät Oulu (FIN)Juuso Hietanen Torpedo Nizhni Novgorod (RUS)Sami Lepistö Avtomobilist Yekaterinburg (RUS)Olli Määttä Pittsburgh Penguins (NHL)Sami Salo Tampa Bay Lightning (NHL)Kimmo Timonen Philadelphia Flyers (NHL)Ossi Väänänen Jokerit Helsinki (FIN)Sami Vatanen Anaheim Ducks (NHL)

Forwards:Juhamatti Aaltonen Kärpät Oulu (FIN)Aleksander Barkov Florida Panthers (NHL)Valtteri Filppula Tampa Bay Lightning (NHL)Mikael Granlund Minnesota Wild (NHL)Jussi Jokinen Pittsburgh Penguins (NHL)Olli Jokinen Winnipeg Jets (NHL)Mikko Koivu Minnesota Wild (NHL)Leo Komarov Dynamo Moscow (RUS)Petri Kontiola Traktor Chelyabinsk (RUS)Lauri Korpikoski Phoenix Coyotes (NHL)Jori Lehterä Sibir Novosibirsk (RUS)Antti Pihlström Salavat Yulayev Ufa (RUS)Tuomo Ruutu Carolina Hurricanes (NHL)Teemu Selänne Anaheim Ducks (NHL)

Team Finland

Navn KlubMålmænd:Jimmy Howard Detroit Red Wings (NHL)Ryan Miller Buffalo Sabres (NHL)Jonathan Quick Los Angeles Kings (NHL)

Backs:John Carlson Washington Capitals (NHL)Justin Faulk Carolina Hurricanes (NHL)Cam Fowler Anaheim Ducks (NHL)Paul Martin Pittsburgh Penguins (NHL)Ryan McDonagh New York Rangers (NHL)Brooks Orpik Pittsburgh Penguins (NHL)Kevin Shattenkirk St. Louis Blues (NHL)Ryan Suter Minnesota Wild (NHL)

Forwards:David Backes St. Louis Blues (NHL)Dustin Brown Los Angeles Kings (NHL)Ryan Callahan New York Rangers (NHL)Patrick Kane Chicago Blackhawks (NHL)Ryan Kesler Vancouver Canucks (NHL)Phil Kessel Toronto Maple Leafs (NHL)T.J. Oshie St. Louis Blues (NHL)Max Pacioretty Montreal Canadiens (NHL)Zach Parise Minnesota Wild (NHL)Joe Pavelski San Jose Sharks (NHL)Derek Stepan New York Rangers (NHL)Paul Stastny Colorado Avalanche (NHL)Blake Wheeler Winnipeg Jets (NHL)James van Riemsdyk Toronto Maple Leafs (NHL)

Team USA

Navn KlubMålmænd:Sergei Bobrovski Columbus Blue Jackets (NHL)Semyon Varlamov Colorado Avalanche (NHL)Alexander Yeryomenko Dynamo Moscow (RUS)

Backs:Anton Belov Edmonton Oilers (NHL)Andrei Markov Montreal Canadiens (NHL)Yevgeni Medvedev Ak Bars Kazan (RUS)Nikita Nikitin Columbus Blue Jackets (NHL)Ilya Nikulin Ak Bars Kazan (RUS)Fyodor Tyutin Columbus Blue Jackets (NHL)Vyacheslav Voinov Los Angeles Kings (NHL)Alexei Yemelin Montreal Canadiens (NHL)

Forwards:Artyom Anisimov Columbus Blue Jackets (NHL)Pavel Datsyuk Detroit Red Wings (NHL)Denis Kokarev Dynamo Moscow (RUS)Ilya Kovalchuk SKA St. Petersburg (RUS)Nikolai Kulyomin Toronto Maple Leafs (NHL)Yevgeni Malkin Pittsburgh Penguins (NHL)Valeri Nichushkin Dallas Stars (NHL)Alexander Ovechkin Washington Capitals (NHL)Alexander Popov Avangard Omsk (RUS)Alexander Radulov CSKA Moscow (RUS)Sergei Soin Dynamo Moscow (RUS)Vladimir Tarasenko St. Louis Blues (NHL)Alexei Tereshenko Ak Bars Kazan (RUS)Viktor Tikhonov SKA St. Petersburg (RUS)

Team Rusland

Navn KlubMålmænd:Roberto Luongo Vancouver Canucks (NHL)Carey Price Montreal Canadiens (NHL)Mike Smith Phoenix Coyotes (NHL)

Backs:Jay Bouwmeester St. Louis Blues (NHL)Drew Doughty Los Angeles Kings (NHL)Dan Hamhuis Vancouver Canucks (NHL)Duncan Keith Chicago Blackhawks (NHL)Alex Pietrangelo St. Louis Blues (NHL)P.K. Subban Montreal Canadiens (NHL)Marc-Édouard Vlasic San Jose Sharks (NHL)Shea Weber Nashville Predators (NHL)

Forwards:Jamie Benn Dallas Stars (NHL)Patrice Bergeron Boston Bruins (NHL)Jeff Carter Los Angeles Kings (NHL)Sidney Crosby Pittsburgh Penguins (NHL)Matt Duchene Colorado Avalanche (NHL)Ryan Getzlaf Anaheim Ducks (NHL)Chris Kunitz Pittsburgh Penguins (NHL)Patrick Marleau San Jose Sharks (NHL)Rick Nash New York Rangers (NHL)Corey Perry Anaheim Ducks (NHL)Patrick Sharp Chicago Blackhawks (NHL)Steven Stamkos Tampa Bay Lightning (NHL)John Tavares New York Islanders (NHL)Jonathan Toews Chicago Blackhawks (NHL)

Team CanadaNavn KlubMålmænd:Jakub Kovar Avtomobilist Yekaterinburg (RUS)Ondrej Pavelec Winnipeg Jets (NHL)Alexander Salak SKA St. Petersburg (RUS)

Backs:Michal Barinka Vitkovice Ostrava (CZE)Radko Gudas Tampa Bay Lightning (NHL)Tomas Kaberle Rytiri Kladno (CZE)Lukas Krajicek Dynamo Minsk (BLR/KHL)Zbynek Michalek Phoenix Coyotes (NHL)Michal Rozsival Chicago Blackhawks (NHL)Ladislav Smid Calgary Flames (NHL)Marek Zidlicky New Jersey Devils (NHL)

Forwards:Roman Cervenka SKA St. Petersburg (RUS) Patrik Elias New Jersey Devils (NHL)Michael Frolik Winnipeg Jets (NHL)Martin Hanzal Phoenix Coyotes (NHL)Ales Hemsky Edmonton Oilers (NHL)Jaromir Jagr New Jersey Devils (NHL)David Krejci Boston Bruins (NHL)Milan Michalek Ottawa Senators (NHL)Petr Nedved Bili Tygri Liberec (CZE)Jiri Novotny Lev Prague (CZE/KHL)Ondrej Palat Tampa Bay Lightning (NHL)Tomas Plekanec Montreal Canadiens (NHL)Vladimir Sobotka St. Louis Blues (NHL)Jakub Voracek Philadelphia Flyers (NHL)

Team Tjekkiet

Navn KlubMålmænd:Jhonas Enroth Buffalo Sabres (NHL)Jonas Gustavsson Detroit Red Wings (NHL)Henrik Lundqvist New York Rangers (NHL)

Backs:Alexander Edler Vancouver Canucks (NHL)Oliver Ekman-Larsson Phoenix Coyotes (NHL)Jonathan Ericsson Detroit Red Wings (NHL)Niklas Hjalmarsson Chicago Blackhawks (NHL)Erik Karlsson Ottawa Senators (NHL)Niklas Kronwall Detroit Red Wings (NHL)Johnny Oduya Chicago Blackhawks (NHL)Henrik Tallinder Buffalo Sabres (NHL)

Forwards:Daniel Alfredsson Detroit Red Wings (NHL)Nicklas Bäckström Washington Capitals (NHL)Patrik Berglund St. Louis Blues (NHL)Jimmie Ericsson Skellefteå AIK (SWE)Loui Eriksson Boston Bruins (NHL)Johan Franzén Detroit Red Wings (NHL)Carl Hagelin New York Rangers (NHL)Marcus Krüger Chicago Blackhawks (NHL)Gabriel Landeskog Colorado Avalanche (NHL)Daniel Sedin Vancouver Canucks (NHL)Henrik Sedin Vancouver Canucks (NHL)Jakob Silfverberg Anaheim Ducks (NHL)Alexander Steen St. Louis Blues (NHL)Henrik Zetterberg Detroit Red Wings (NHL)

Team Sverige

Dato Kl. HoldONS 12. feb 18:00 C Tjekkiet vs. SverigeONS 12. feb 18:00 C Letland vs. SchweizTOR 13.Feb 09:00 B Finland vs. ØstrigTOR 13.Feb 13:30 A Rusland vs. SlovenienTOR 13.Feb 13:30 A Slovakiet vs. USATOR 13.Feb 18:00 B Canada vs. NorgeFRE 14. Feb 09:00 C Tjekkiet vs. LetlandFRE 14. Feb 13:30 C Sverige vs. SchweizFRE 14. Feb 18:00 B Canada vs. ØstrigFRE 14. Feb 18:00 B Norge vs. FinlandLØR 15. Feb 09:00 A Slovakiet vs. SlovenienLØR 15. Feb 13:30 A USA vs. RuslandLØR 15. Feb 18:00 C Schweiz vs. TjekkietLØR 15. Feb 18:00 C Sverige vs. LetlandSØN 16. Feb 09:00 B Østrig vs. NorgeSØN 16. Feb 13:30 A Rusland vs. SlovakietSØN 16. Feb 13:30 A Slovenien vs. USASØN 16. Feb 18:00 B Finland vs. Canada

Dato Kl. HoldKVAL PLAY OFF

TIR 18. Feb 09:00TIR 18. Feb 13:30TIR 18. Feb 18:00TIR 18. Feb 18:00

KVARTFINALEONS 19. FEB 09:00ONS 19. FEB 13:30ONS 19. FEB 18:00ONS 19. FEB 18:00

SEMIFINALEFRE 21. Feb 13:00FRE 21. Feb 18:00

BRONZELØR 22. Feb 16:00

FINALESØN 23. Feb 13:00

De 12 hold er delt ind i tre indledende puljer. Gruppevinderne går direkte til kvartfinalen, sammen med den bedste toer. De resterende otte hold rangeres efter resultaterne i gruppen fra 5 til 12, og spiller derefter kval-kampe, hvor 5 møder 12, 6 møder 11 og så fremdeles. De fire vindere går videre til kvartfinalen og matches med de allerede kvalificerede hold.

Sådan spilles der

Din guide til Sochi 2014. Bruttotrupperne for de ”seks store” og kampprogrammet for mænd. Læg mærke til, at tidspunkterne er i dansk tid.

Page 39: Ishockeymagasinet Faceoff 12

39Faceoff - 12

New Power Generation

Det danske U20-landshold havde internationalt snit og leverede en blændende præstation, da oprykningen til den bedste VM-gruppe blev sikret i Polen i december

Hvis ikke A-landsholdet kunne kvalificere sig til OL, måtte andre tage over og fejre triumfer. De to ungdomslandshold, for eksempel. U18-landshol-dets oprykning til den bedste VM-division i april i Asiago stod som et rødt-hvidt højdepunkt i sidste sæson og her – kort før jul – fulgte U20-landshol-det så op på smukkeste vis.

I Sanok i Polen troede mange, at det skulle blive et østeuropæisk opgør om oprykningen med en fi-nalekulmination mellem Letland og Hviderusland på sidstedagen, men allerede et par dage inden var turneringen for længst afgjort. De danske jokere havde på det tidspunkt banket i bordet og slukket for stikkontakten og de østeuropæiske drømme.

Der var næppe tvivl om – kunne man fornemme før, under og efter turneringen – at det specielt for Letland og den tidligere superprofil i den danske liga, træner Leonids Tambijevs, var en stor skuf-felse at misse oprykningen.

Den glippede, da danskerne i turneringens næstsidste spillerunde leverede en af de bedste præstationer, et U20-landshold nogensinde har spillet. Letterne med et hav af profiler fra KHL’s ju-niorliga, MHL, en række spillere fra de canadiske juniorligaer og ikke mindst et par målmænd, der allerede havde gjort sig på højeste plan i Schweiz, blev totalt overmatchet både taktisk, teknisk og fysisk. Danskerne kunne ikke kyses og vandt sten-sikkert 4-1.

En dejlig revanche i øvrigt mod letterne, der i 2011/12-sæsonen sendte Danmark ned i Division I på marginaler ved VM-turneringen i Canada.

Dagen forinden havde Danmark slået Hviderus-land 5-4 i en kamp, der først blev spændende i tredje periode, hvor danskerne tidligt bragte sig foran 5-1, inden hviderusserne arbejdede sig til-bage. Det hører dog med til historien, at den sidste reducering faldt blot et enkelt sekund før tid.

Homogen gruppe

Med stensikre sejre over Østrig, Polen og Slove-nien – hvor danskerne i parentes bemærket ikke brugte mere end de nødvendige kræfter – endte de rød-hvide med maksimumpoint. Fremragende af en gruppe, der gennem hele sæsonen, ifølge DIU’s sportschef Ulrik Larsen, har vist stor holdånd og homogenitet. Han fornemmede ganske enkelt, der var noget ekstraordinært over de drenge.

Fundamentet på et godt ishockeyhold findes som oftest hos en god keeper, og ligesom ved U18-VM i Asiago i fjor stod George Sørensen en fremragende turnering og fortsatte de flotte takter fra den hjem-lige liga. Foran ham en defensiv, der kun tillod en-kelte blundere og fremme en offensiv, der scorede, når det var nødvendigt.

Kanonerne Nikolaj Ehlers og Oliver Bjorkstrand gjorde deres job (sidstnævnte blev kåret til turne-ringens bedste forward) og så var det imponeren-de, at Frederikshavn White Hawks’ Mikkel Aaga-ard blev nummer fire på topscorerlisten med sine otte point. Han har længe været udpeget som et af

de mest lovende talenter herhjemme, og det po-tentiale levede han for alvor op til.

Kender gamet

- De her drenge kender det internationale game, og de har talent. Mange af dem har spillet 2-2 mod Sverige som U16-spillere, og en stor del af dem er gengangere fra det U18-hold, der rykkede op i den bedste gruppe i Asiago sidste år.

De har den rigtige mentalitet, og så har jeg endda måttet sortere mange dygtige folk fra. Det er gode årgange, og jeg må give æren til klubberne, der har gjort et fantastisk stykke arbejde med de her spil-lere, siger landstræner Olaf Eller om sit superkuld.

Næste år skal det danske U20-landshold så i is-hockeyens drømmeland. VM foregår i Toronto og Montreal.

- Det bliver helt sikkert noget af det største, de her spillere kommer til at opleve i karrieren, og jeg hæfter mig ved, at jeg i bruttotruppen har 14-16 spillere, der kan være med næste år også. Det er altså ikke bare noget med en enkelt god årgang, siger Olaf Eller ovenpå den fine triumf i Sanok.

Når han næste sæson sammen med sit trænerteam skal tage U20-gutterne med til Canada, er der i øv-rigt en væsentlig ændring i forhold til Danmarks seneste besøg i den bedste division: Denne gang er det i modsætning til tidligere blot et enkelt hold, der rykker ned, hvor det tidligere var to. Det giver danskerne langt bedre odds for at holde ambitio-nen og blive oppe i den kommende sæson.

Af: Michael Søvsø Foto: Privat

U20 - Hockey

Page 40: Ishockeymagasinet Faceoff 12

40 Faceoff - 12U20 - Hockey

Hockeypassionen kommer ind med modermælken hos Reinhart-familien, hvor farmand Paul producerer dygtige spillere på stribe

Flere familier har gennem tiderne sat deres præg på NHL, hvor fædre har givet glæden til sporten videre til de-res sønner. En af de familier, der nu definitivt kan skrive sig på den liste, er den canadiske Reinhart-familie, hvor sønnerne Max, Griffin og Sam er ved at gå deres far, Paul, i bedene.

Mens storebror Max kæmper for en plads hos Calgary Flames, var Sam og Griffin begge med hos det canadiske U20-landshold, der slog lejr inden U20-VM i Malmø. Griffin blev i 2012 taget som nummer fire i draften, hvor Frans Nielsens New York Islanders brugte deres førsterundevalg på den canadiske back.

Fortsætter lillebror Sam de gode tak-ter, kan han meget vel blive draftet højere end sine brødre – Sam ligger nemlig nummer et på listen fra Cen-tral Scouting Service over sommerens draftkandidater.

- Det har altid været mit mål at kom-me til at spille i NHL. Det kan blive lidt sjovt med et familietræf, som man kender det med Staal’erne og Sutter’ne. Passionen for sporten har været der fra de tidlige år, selvom jeg også har spillet tennis, golf og

fodbold, fortæller Sam Reinhart til FACEOFF.

Med tre brødre i NHL-klubbernes sø-gelys, har ishockeyen altid fyldt me-get hos familien fra Vancouver.

- Vi har altid støttet hinanden og læ-net os op af hinanden igennem årene. Der har altid været god mulighed for sparring og gode råd, enten fra mine brødre eller min far.

Med ratingen som et potentielt første-valg følger der også et stort pres og en masse forventninger.

- Presset bruger jeg til performe. Jeg arbejder med pres og bruger det hver dag. Der er altid en stor opmærksom-hed, men man vænner sig til det, si-ger Sam Reinhart.

Mulighed for gensyn med familien

Når Sam Reinharts navn råbes op til sommerens draft, er der rent fak-tisk en stor chance for, at han ender i samme NHL-organisation som en af sine brødre. Førstevalget i draften bestemmes ud fra et lotteri, hvor de 14 NHL-klubber udenfor slutspillet deltager.

Chancen for at få draftens førstevalg er størst for ligaens fem dårligste hold, hvilket i skrivende stund er Buf-falo Sabres (25 % chance), Edmonton

Oilers (18,8 %), Calgary Flames (14,2 %), New York Islanders (10,7 %) og Florida Panthers (8,1 %). Det interes-sante er her, med familien Reinharts briller, Calgary og Islanders placering, når sæsonen er slut, idet Max og Grif-fin er hos henholdsvis Calgary og Islan-ders. Uanset hvilken klub, der drafter den yngste Reinhart-bror, så skal Sam være med til at genopbygge holdet.

- Det kunne selvfølgelig være sjovt at spille med en af sine brødre. I første omgang gælder det bare om at blive draftet, så jeg kan komme til at spille i NHL næste år. Jeg glæder mig bare til at få muligheden for det. Det vil selvfølgelig være en udfordring, men det vil være spændende at være med til at bygge en stamme op på et hold.

U20-VM noget specielt

Det bedste ungdoms VM spiller uden tvivl en stor rolle i ishockeyens hjem-land. Mens A-VM tit drukner i inte-ressen for NHL-slutspillet, så er der i Canada stor interesse for at se landets bedste ishockeytalenter dyste mod resten af verdens talenter.

- U20-VM har en stor interesse hos mange i Canada, da det er en turne-ring med høj kvalitet og en chance for at se de bedste talenter i en inter-national turnering. For os spillere er det også en rigtig god chance for at spille for vores land.

Sam ReinhartFødt: 11. juni, 1995, Vancouver, British Columbia, Canada.

Højde: 185 cm. Vægt: 83 kg.

Position: Center / Højre wing

Klub: Kootenay Ice, WHL Kampe 13-14: GP 33, G 16, A 34, P 50, PIM 2

FAKTABOKS

- Det er også et samlingspunkt for mange familier, hvor man samles og ser turneringen, når man er hjemme på juleferie. Jeg har selv mange gode minder fra det, da jeg var barn, hvor familien samledes og så ishockey sammen i juledagene, fortæller Sam Reinhart.

Denne gang blev samlingen foran tv’et uden de to yngste Reinhart-brødre. Sam blev under U20-VM’et i Malmø noteret for fem point i syv kampe, Griffin fik kun fire kampe på den svenske is.

Af: Lars Johansen Foto: Jan Korsgaard

Reinhart – det nye familie- dynasti i NHL

Page 41: Ishockeymagasinet Faceoff 12

Faceoff - 12 41U20 - Hockey

Connor McDavidFødt: 13. januar, 1997, Richmond Hill, Ontario, Canada.

Højde: 183 cm. Vægt: 84 kg.

Position: Center.

Klub: Erie Otters, OHL Kampe 13-14: GP 31, G 12, A 38, P 50, PIM 6

FAKTABOKS

Det kan godt være lidt stressende at være verdens bedste 16-årige ishockeyspiller, erkender supertalentet, der forven-tes at blive mindst lige så god Sidney Crosby

- Everybody wants Connor McDavid, lød det tørt fra den canadiske medie-koordinator, da jeg spurgte efter et interview med det canadiske U20-landsholds yngste spiller.

Og ja, ishockeyfans verden over kan lige så godt lære Connor McDa-vid at kende, for de vil uden tvivl høre det mange gange i de kom-mende år – rigtigt mange gange. Blot 16-årige Connor McDavid er uden tvivl en af de mest overvågede og efterspurgte ishockeyspillere i den gængse ishockeyverden i øjeblikket. Forventningerne er store til den unge Erie Otters-center, der som den blot sjette spiller i canadisk ishockeys hi-storie er med til et U20-VM i en alder af 16 år.

Hvorfor bliver forventningerne til McDavid så store af det, vil nogen sikkert spørge? Jo, det er fordi, at de fem foregående er ingen ringere end Wayne Gretzky, Erik Lindros, Jason

Spezza, Jay Bouwmeester og senest Sidney Crosby.

Øjnene var allerede rettet på McDa-vid, før han forud for OHL Priority Selection (draft til juniorligaen) fik stemplet ”exceptionel spiller” som den blot tredje spiller. Frans Nielsens holdkammerat John Tavares var den første, der fik det, inden McDavids holdkammerat på U20-landsholdet, Aaron Ekblad, fik det i 2011.

McDavids præstationer på isen gør absolut intet for at nedtone forvent-ningerne, der efterhånden er ved at nå et niveau, hvor den unge canadier forventes at tage dysten op med Sid-ney Crosby som NHL’s bedste om et nogle år.

- De store forventninger og det med-følgende pres er lidt stressende, men jeg har lært at leve med det. Det er i hvert fald blevet lettere over det sid-ste års tid. Jeg forsøger så vidt muligt på ikke at lade mig distrahere, fortæl-ler Connor McDavid til FACEOFF.

Den nye Crosby? En sublim teknik og en evne til at læse spillet som meget få i NHL

besidder gør, at Connor McDavid formår at fastholde og erobre pucken fra sine modstandere, selvom de har 20-30 kilo og 10 centimeter ekstra i forhold til McDavid. Disse evner har fået flere til at sammenligne McDa-vid med Sidney Crosby.

- Det er selvfølgelig en stor ære at bli-ve sammenlignet med en som Sidney Crosby. Det sætter også lidt et for-ventningspres, men det må man tage med. Selv synes jeg nu ikke, at min spillestil minder om Crosbys, men mere om Claude Giroux.

- Jeg forsøger at arbejde hårdt, når jeg er ude på isen. Det er vigtigt for mig at være en god two-way-forward, der arbejder godt i begge ender. Jeg for-søger hele tiden at forbedre mig på begge dimensioner af spillet, så jeg bliver en mere komplet spiller, for-tæller McDavid.

Stor støtte fra familien Selvom Connor McDavid er født og opvokset i ishockeyens hjemland, er det hverken Wayne Gretzky, Mario Lemieux, Sidney Crosby eller Claude Giroux, der har haft den største ind-flydelse på stortalentets udvikling. På spørgsmålet om hvem der har været den største indflydelse i McDavids ishockeyliv, svarer McDavid hurtigt:

- Det har min far haft, uden tvivl. Han har haft den største indflydelse på min udvikling. Han har lært mig alt, hvad jeg ved, sagde McDavid uden meget betænkningstid.

Nervøs før udtagelsen Inden pucken blev smidt i Malmø, skulle den canadiske VM-trup redu-ceres med to forwards og en back.

Navn År GP G A P PIM Wayne Gretzky 1977-78 6 8 9 17 2 Eric Lindros 1989-90 7 4 0 4 14 Jay Bouwmeester 1999-00 7 0 0 0 2 Sidney Crosby 2003-04 6 2 3 5 10 Connor McDavid 2013-14 7 1 3 4 4

De fem 16-årige på Canadas U20-landshold:

Selvom man er udråbt til verdens største ishockeytalent, var der alli-gevel nerver på hos truppens yngste inden det endelige cut.

- Det er god mulighed for at repræ-sentere sit land, så jeg håber bare på at klare cuttet. Så jeg må arbejde hårdt og bevise, at jeg skal med i den endelige trup, sagde McDavid.

McDavid klarede cuttet og fik istid i samtlige af Canadas syv kampe ved U20-VM. Den unge forward blev no-teret for et mål og tre assists i sit første U20-VM.

Selvom de fleste NHL-klubber gerne så McDavid på holdlisten allerede nu, så har McDavid stadig et år til-bage i OHL, inden han kan spille i NHL.

- Jeg ved faktisk ikke helt, hvad der skal ske endnu. Jeg har stadig et år til-bage som junior inden draften. Der-efter må vi se, hvad der sker og tage den derfra, siger Connor McDavid.

Af: Lars Johansen Foto: Jan Korsgaard

Everybody wants Connor McDavid

Page 42: Ishockeymagasinet Faceoff 12

42 Faceoff - 12

Til kamp for et københavnsk storhold

En showkamp og en stor event i Gladsaxe 8. februar skal kickstarte drømmen om at skabe et ishockeyhold i København, der kan udfordre de jyske storklubber

Marc Okraszewski har en drøm som han gerne vil præsentere for ishockey-Danmark. Og han fornem-mer, at februar 2014 er det rette tidspunkt. Drømmen hedder et ho-vedstadshold, Copenhagen Capitals, der skal være elitehold med rødder i de gamle traditionsklubber, KSF og Gladsaxe, hvor Okraszewski til dag-lig fungerer som tekniktræner.

Endnu en drøm er, at holdet skal spil-le i en ny hal på Østerbro, når den forhåbentlig bliver klar om nogle år, og det helt store håb er at skabe et københavner-hold, der skal udfordre de jyske klubber i kampen om guld. Mere om den idé senere.

For at præsentere Copenhagen Capi-tals har Marc Okraszewski sat en stor event i gang, der skal kickstarte pro-jektet. 8. februar i Gladsaxe Skøjtehal går det løs med et kæmpe show, hvor Rungsteds ligahold kommer besøg for at udfordre Capitals i hovedbegi-venheden.

Et Copenhagen Capitals-mandskab, der kommer til at bestå af en kæde fra Malmö Redhawks kombineret med primært 1. divisionsspillere fra Københavns-området.

Rock og DJ på balkonen

Men kampen mellem Capitals og Rungsted – eller Battle of Sjælland, som arrangørerne kalder det - er langt fra alt, som bagmanden for det nye projekt kan tilbyde på en spændende lørdag eftermiddag og aften. Marc Okraszewski vil forsøge at sætte nye standarder for indpakningen af en ishockeykamp. Der vil være DJ på balkonen under kampen, og rock-bandet Fjelding, der tidligere har været opvarmningsband for Magtens Korridorer, spiller i den anden ende af balkonen.

- Fjelding glæder sig allerede helt vildt til at komme ud i en skøjtehal og spille og er klar til at give den fuld gas. Og det er vel første gang i historien, der er livemusik til en is-hockeykamp i Danmark, siger Marc Okraszewski.

Sammen med sin partner i firmaet Marc & Liesbeth, som sælger juice uden tilsætningsstoffer, har han selv investeret i arrangementet i Glad-saxe. Det sker i samarbejde med Gladsaxe Ishockey, der også har vist storsind og leveret frivillige hjælpere til begivenheden.

Inden kampen mellem Copenhagen Capitals-mandskabet og Rungsted er det planen, at et Young Capitals-hold spiller forkamp mod en endnu

ikke udpeget modstander. Nogle af landets bedste kunstskøjteløbere vil også komme forbi og give opvisning i løbet af aftenen.

- Det er visionen, at en ishockeykamp skal være underholdning hele vejen igennem. Normalt kommer tilskuer-ne bare til kampen, ser opvarmnin-gen, ser kampen, drikker måske en øl – og går derefter hjem igen. Den her event skal gerne vise, at der kan og skal tænkes anderledes, siger Marc Okraszewski, der ikke lægger skjul på, at han er inspireret af den måde, som det nu hedengangne håndbold-hold AG København aktiverede hal og tilskuere på.

Håber på investorer

Bagtanken med hele Copenhagen Capitals-arrangementet er den her drøm – som andre tidligere også har haft – om at lave hovedstadens is-hockeyhold.

Det sidste Copenhagen-hold med base i Hvidovre er for længst gået i spåner, og når Marc Okraszewski ta-ler om at etableret et nyt københav-ner-mandskab, er det med håbet om at finde en række investorer, der skal pumpe penge i Copenhagen Capi-tals-projektet.

Derfor er der inviteret en lang række erhvervsfolk og politikere med til

showkampen i Gladsaxe 8. februar, som skal gøres opmærksomme på is-hockeysportens herligheder.

- Min model er at finde en håndfuld investorer, der har mulighed for at smide en god sum penge i projek-tet og er villige til at være med til at gøre Capitals til en god forretning. Det med at begynde med at hente små sponsorer og leve med økono-misk pres er ikke måden at gøre det på. Bliver Capitals en realitet, skal det være et tophold. Det skal være et ”Powerhus”, slår Marc Okraszewski fast.

Naturligvis kommer spørgsmålet op: Hvordan kan Okraszewski tro på, at man endelig kan etablere det køben-havner-hold, som mange – inklusive den tidligere FCK-konge Flemming Østergaard – har talt om, men aldrig lykkedes med gennem tiderne. Og kan man overhovedet have et kø-benhavner-hold med udgangspunkt i Gladsaxe?

- Jeg er født optimist, og nu er det tid til at prøve Capitals-projektet af. Går det godt, kan det måske sætte politi-kerne i gang i forhold til en ny hal på Østerbro. Indtil da kan man sagtens lave nogle gode events i Gladsaxe. Om holdet er klar til næste sæson? Jeg tror det ikke, men finder jeg de rigtige investorer, er der ikke noget, der er umuligt, siger Marc Okraszewski.

Hockey - Danmark

Af: Michael Søvsø Grafik: Copenhagen Capitals

Page 43: Ishockeymagasinet Faceoff 12

43Faceoff - 12 Hockey - Danmark

Hvidovre hverver løs

Go-cards, landsholdsspillere og en masse frivillige hænder er hovedingredienserne, når Hvidovre Ishockey Klub holder hvervekampagne for at få de yngste ishockeyspil-lere lokket til klubben

Af Michael Søvsø

Det gælder om at være helt fremme i skøjterne, når der skal hverves nye spillere til ishockeysporten, og i Hvidovre Ishockey Klub har man foreløbig kunnet skaffe omkring 20 nye og faste spillere hos de alleryngste ishockeypoder i denne sæson.

Det antal vil Stina Ludvigsen fra klubbens bestyrel-ser og kollegerne med ansvar for at hvervekampag-nerne i klubben gerne have til at stige, og derfor har klubben i slutningen af januar sat masser af ressourcer af for at hente nyt krudt til den velfun-gerende ungdomsafdeling i forstadsklubben.

For eksempel kender de fleste nok til de såkaldte ”go-cards”, der ligger tilgængelige på caféerne rundt omkring i de fleste større byer herhjemme. En tilsvarende model har man brugt i Hvidovre, hvor de børn, der i forvejen spiller ishockey, har fået stukket kort i hånden, som de kan dele ud, fortæller Stina Ludvigsen.

- Samtidig har vi bedt forskellige skoler og institu-tioner om lov til at lægge nogle kort derover, og vi har kort liggende, når der er offentligt skøjteløb. Baren er åben, når der 1. divisionskamp i hallen, og her har vi også kort liggende – selvfølgelig pri-mært for at appellere til de forældre, der måtte være ude til førsteholdets kampe, forklarer Stina Ludvigsen.

Der er ligeledes forældre, der indimellem sørger for at sende info om hvervekampagnerne ud på skolernes intranet, og så gør Hvidovre ligeledes brug af klubbens store navne, når hvervedagen skal afvikles.

Hersby har været forbi - Groft sagt bliver børnene jo imponerede bare der kommer nogle spillere ud på isen med ens træ-ningstrøjer på, griner Stina Ludvigsen.

Ok, spøg til side. Hvidovre har et hav af dygtige damespillere – mange med landsholdserfaring, og

klubbens hold fra 1. division stiller gerne velvil-ligt op, når der skal lokkes nye spillere til klub-ben. Også klubbens ungdomsspillere hjælper de mindste spillere i gang, så på den måde er en stor del af klubben engageret. Hvidovre Ishockey Klub er i øvrigt en af landets største, når det kommer til antallet af medlemmer.

Også Philip Hersby, den tidligere landsholdsspil-ler, der har fået sin ishockeyopdragelse i Hvidovre, har været forbi til hvervedagene i Hvidovre. Og glem så ikke, at der er et hav af frivillige hænder i gang, når klubben i januar er i gang med at hente nye spillere for tredje gang i sæsonen.

- I december havde vi for eksempel Idrætscentrets café til at donere æbleskiver, og vi fik lov at brygge kaffe på deres store kaffemaskiner. Forældrene var søde til at bage kager, og i det hele taget er der stor opbakning til vores tiltag. Klubånden er frem-ragende herude, siger Stina Ludvigsen.

Gode hal-nyheder for KSFKøbenhavner-klubben får gode signaler fra politikerne og håbet om en permanent skøjtehal på Østerbro stiger igen

Af Michael Søvsø

Sagaen om en ishockeyhal på Østerbro fortsætter – naturligvis med uendelig stor betydning for KSF og ”broder/søsterklubben” Skøjteklub København (SKK). Begge klubber er dybt afhængige af isflader i det indre København, og nu ser det ud til, at den midlertidige Østre Skøjtehal får lov at bestå nogle år endnu. Helt konkret indtil 2016.

- Vi har fra overborgmester Frank Jensen modtaget oplysning om, at tilladelsen til den midlertidige Østre Skøjtehal er blevet forlænget frem til og med

foråret 2016, skrives der således på KSF’s hjemme-side.

- Samtidig oplyser overborgmesteren, at han er meget opmærksom på situationen for klubberne i Østre Skøjtehal, at han deler ønsket om en perma-nent skøjtehal på Østerbro og således vil arbejde på, at finansieringen af en permanent skøjtehal på Østerbro kommer med på kommune-budgettet for 2015, lyder det videre.

Det betyder altså nu, at KSF-lederne kan fortsætte det glimrende arbejde med at bygge klubben op

igen efter en kaotisk periode siden den gamle Østerbro Skøjtehal blev revet ned i 2008. KSF bo-ede derefter midlertidigt i en boblehal i Ryparken, inden man rykkede ind på Sionsvej, hvor klubben stadig har til huse.

KSF har folk i et permanent hal-udvalg, der arbej-der stenhårdt for at etableret en løsning, der er mere langtidsholdbar end den nuværende. Altså med en helt ny hal på Østerbro. Og med Frank Jen-sens nylige udtalelser, synes den løsning nu igen at rykke tættere på.

Page 44: Ishockeymagasinet Faceoff 12

44 Faceoff - 12Hockey - Danmark

Aarhus på vej mod bedre tider?Ny sponsorchef er ansat, og målet for århusianerne er at komme med i den bedste række i 2017

Af Michael Søvsø

IK Aarhus overraskede i fjor ved at komme i semi-finalen i 1. division, og i indeværende sæson er århusianerne efter en træg sæsonstart kommet op i gear og bejler til en slutspilsplads. Og derefter spilles der selvfølgelig efter den berømte kliché: ”I slutspillet kan alt ske…”.

Det er mindst lige så vigtig for århusianerne at få stablet en stærk organisation på plads udenfor banen, og for nylig meldte IK Aarhus ud, at man har hyret en sponsorchef i bestræbelserne på at komme i ligaen i 2017. Unægtelig en noget mere langsigtet, mindre offensiv – og sikkert også mere fornuftig – plan, end tidligere, hvor man har skudt med pistolskud i hurtige og temmelig uovervejede satsninger i Smilets By.

Sponsorchefen er 48-årige Thomas Unterschlag, der også arbejder med andre elitesatsninger i År-hus og som plejer gode relationer i det århusianske sports- og erhvervsliv.

En af dem er via Relationsfabrikken, hvor den tid-ligere landsholdsspiller i fodbold, Per Pedersen, er medejer. Netop muligheden for at komme ind i Relationsfabrikkens netværksvirksomhed, ser Un-terschlag og IK Aarhus som en idé med masser af potentiale.

En hård kamp . Jeg har siddet i flere forskellige netværksgrup-per, og jeg må sige, at jeg synes, det er noget af et scoop for klubben at have fået Per Pedersen med om bord. I min optik er de erhvervsnetværk som Relationsfabrikken er nok de mest professionelle,

jeg har oplevet, siger Thomas Unterschlag.

Det er ikke nogen hemmelighed, at ishockeyen i Aarhus altid har haft det svært i kamp mod fod-bold, håndbold og basketball, der har større tradi-tioner end issporten i byen. På den baggrund har det været yderst vanskeligt at finde sponsorer, men manager for klubbens 1. divisionshold, Søren Thra-ne, håber på, at der er bedre tider på vej.

- Tilknytningen af Thomas er en naturlig udvidelse af vores organisation i bestræbelsen på at komme i den bedste række i 2017. Vi glæder os meget over at have fået en kapacitet som Thomas til klubben og forventer, at han vil være med til at sikre fremti-den for IK Aarhus samt hjælpe os til at opnå vores mål om at komme i den bedste række i 2017, siger han.

Fra South Dakota til AmagerEfter to en halv sæson i udlandet vender Andreas Bender hjem for at spille hockey i 1. Division

Af Michael Søvsø

Mens Rødovre Mighty Bulls under stort ståhej hen-tede Højbjerg-tvillingerne til Danmark, vakte det lidt mindre opmærksomhed, da Amager i 1. Divi-sion hentede Andreas Bender hjem fra den anden side af Atlanten. Men faktisk havde klubskifterne en vigtig fællesnævner, eftersom både Højbjerg-tvillingerne og Andreas Bender kom til Danmark fra den samme liga – nemlig fra NAHL, der regnes som den næstbedste i det amerikanske juniorsy-stem (hvor USHL er topligaen).

Mens Højbjerg-brødrene spillede for Corpus Chri-sti i Texas, huserede Andreas Bender for Brookings Blizzard i South Dakota. Afstanden mellem de to klubber: godt 1800 kilometer.

- Det var SÅ fedt at spille i NAHL. Det bliver en op-levelse, jeg aldrig glemmer, siger Andreas Bender, der kom til Brookings via en tryout før sæsonen,

hvor det lykkedes danskeren at spille sig ind i trup-pen.

- Trænerne og holdkammeraterne var fantastiske, vi havde omkring 2000 tilskuere til hjemmekam-pene, og jeg er simpelthen så glad for, at jeg tog chancen. Jeg vil gerne til Nordamerika og spille ishockey igen, hvis muligheden opstår, siger An-dreas Bender til FACEOFF.

Der er ifølge reglerne plads til fire imports i NAHL, og det var den paragraf, der sendte Andreas Bender hjem igen efter at han havde kørt 300 kilometer for at spille en hjemme- og udekampe med Ale-xandria Blizzards, Brookings farmerhold i NA3HL, den lavere rangerende liga.

- Vi fik en femte europæisk spiller ind i truppen, som var noget ældre end mig, så jeg røg desværre på den konto. Efter to kampe med Alexandria be-sluttede jeg mig for at rejse hjem, fortæller Andreas

Bender.

Han har tidligere været inde over juniorlandshol-dene og rejste tidligt ud for at spille juniorhockey i svenske Tingsryd, og er nu landet i Amager Elitei-shockey.

- Jeg bor lige ved siden af hallen, og det ville passe perfekt for mig at spille i Amager. Der er blevet taget rigtig godt imod mig, der er godt tempo i skøjterne i Amager, og jeg glæder mig til at prøve kræfter med seniorhockey, siger Andreas Bender.

- Nu tager jeg foreløbig den her sæson, og så må vi se, hvad der sker efter sommerferien. Jeg kunne godt tænke mig at komme til USA eller Sverige igen, og det kunne også være interessant at prøve kræfter med danske liga. Men foreløbig koncentre-rer jeg mig om, at vi skal i slutspillet med Amager, siger Andreas Bender til FACEOFF.

Page 45: Ishockeymagasinet Faceoff 12

45Faceoff - 12 Hockey - Danmark

- Et eller andet skal man jo bruge sin fritid på, kommer det knastørt - og med et lille grin fra Ole Larsen som svar på spørgsmålet om, hvorfor han siden slutningen af 80’erne har holdt fast i jobbet som holdleder, blæksprutte, chauffør og gennem-gående alt mulig-mand omkring førsteholdet i HIK, IC Gentofte og nu Gentofte Stars.

Kærligheden til ishockeysporten må være kolos-sal hos 54-årige Larsen, der også er den seneste modtager af DIU’s såkaldte Helle-pris, der går til en frivillig person i dansk ishockey, der har leve-ret en enestående indsats. Med et 25-års jubilæum som holdleder i januar 2013 var der næppe nogen, der kunne protestere over, at Ole Larsen fik den fornemme hæder.

Han har været ishockeymand hele sit liv og tøver ikke med at kalde sig selv for en hockeynørd. Ole Larsen begyndte sin karriere som aktiv i det davæ-rende HIK i 1972 og var med, da skøjtehallen i Gentofte fik tag over et par år senere. Siden kom han på førsteholdet i HIK, og umiddelbart efter den aktive karriere stoppede, fortsatte han som hold-leder.

August = hockeytid - Jeg havde stadig lyst til at være med i hockeyen, da jeg stoppede. Så fik vi børn, som også har spillet hockey, og så er det ligesom bare fortsat. Og når

det bliver august, så er jeg jo ligesom en af de køer, der skal på græs. Så smider fruen mig næsten ud, griner Ole Larsen.

- Jeg holder virkelig af de folk, der er nede omkring klubben og jargonen er god. Det er hyggeligt, når spillerne værdsætter de ting, man går og arbejder med. Det er for længst blevet en livsstil for mig, siger den erfarne holdleder.

For at de ikke skal være løgn, kører han også jævn-ligt til Sverige, hvor sønnen Christian for øjeblikket spiller for Division I-klubben Tranås IF. Det tager fire en halv time at køre til den lille svenske by, men den rejse tager Larsen gerne for at følge knæg-ten, når det lader sig gøre.

Ole Larsen er selvstændig smed, og det passer ret godt med jobbet som holdleder i Gentofte Stars.

- For eksempel kan jeg lige sætte en vask over, inden jeg kører på arbejde – og så tage en time midt på dagen, hvor tøjet lige skal i tumbleren. Det fungerer fint, men havde jeg haft et regulært 8 til 16-job ville det næppe kunne lade sig gøre. Hold-lederjobbet er næsten et fuldtidsjob. Spillerne skal have de ting, de skal bruge, jeg skal booke over-natning, når vi skal på roadtrip, og jeg kører sågar bussen, siger Ole Larsen.

- 1. division har udviklet sig enormt i de sidste 10-15 sæsoner. Det minder næsten om ligaen på man-ge parametre. Og spillerne har det godt. Mange af de spillere, der er kommet fra ligaklubber siger, at forholdene er mindst lige så gode – hvis ikke bedre – hos os i Gentofte, konstaterer han.

Gerne i eliten For Ole Larsen består den daglige glæde i at opleve den klubånd, der hersker hos Stars og de spillere, der kommer ind og ud af klubben.

- Det glæder mig altid, når der kommer gamle Gentofte-drenge tilbage i stalden. Det kan være, de skal ud et år eller to, men mange af dem vender tilbage. De værdsætter at komme i den her klub, og det glæder jeg mig over. Så når Oliver Laurid-sen en dag vender hjem, er han velkommen, griner Ole Larsen.

- Oliver var på førsteholdet en enkelt sæson, in-den han røg til Sverige, og det var selvfølgelig et kæmpe klap på skulderen til en 1. divisionsklub, at han fik debut hos (Philadelphia) Flyers i sidste sæson. Vi håber selvfølgelig på, at han får en mere permanent tid i NHL, siger Ole Larsen.

Larsen har tidligere været i ligaen med både HIK, det såkaldte Team Panasonic, og IC Gentofte, og har også en håndfuld 1. divisionsmesterskaber at se tilbage på. Han nævner udlændinge som Way-ne Gagne, Craig Teeple og Alex Kuzminski som de mest markante gennem de 26 års holdlederskab, og vil virkelig gerne tilbage til eliten af dansk is-hockey.

- Det skridt kunne jeg godt tænke mig, vi tager igen. Der skal penge og frivillige til at løfte det, men vi har faciliteterne med to isflader. Jeg er i hvert fald villig, og for mit vedkommende skal der ikke laves meget om på den dagligdag, vi har nu. Så jeg er klar, så snart, klubben er klar til at tage skridtet, siger den erfarne holdleder.

Af: Michael Søvsø Foto: Jan Korsgaard

Næsten som når køerne skal på græs

Han har været holdleder i HIK og Gentofte i 26 år, men Ole Larsen er ikke i nærhe-den af at være træt af jobbet – og håber snart at vende tilbage til den bedste række

Page 46: Ishockeymagasinet Faceoff 12

46 Faceoff - 12Hockey - Danmark

Stadig under opbygningSilkeborg SF arbejder fint i ungdomsafdelingen, men resultaterne beviser, at det virkelig tager tid at oparbejde styrke i de forskellige årgange

Af Michael Søvsø

Silkeborg SF er en – trods nogle år på bagen – stadig at betegne som en helt ny klub i dansk is-hockey. Silkeborgenserne fik den længe tiltrængte hal tilbage i 2007, men i en sport som ishockey tager det altså tid at bygge både en klub og et ung-domsfundament op.

Derfor kan man – ved en gennemgang af Silke-borgs resultater i ungdomsrækkerne – stadig se, at Silkeborg halter bagefter på trods af, at klubben gør et rigtig fint og velstruktureret arbejde med de unge mennesker.

Vi begynder i U20-rækken, hvor det trods fine am-bitioner har været vanskeligt for silkeborgenserne

at finde fodfæste. I skrivende stund har Silkeborg endnu ikke formået at erobre point, og i 14 kampe er scoren på minus 171.

Ishockeykulturen på vej Altså nederlag på over 10 mål i gennemsnit. Det er hårdt arbejde for de ældste juniorer, der alligevel strider godt imod og gennemgående har et ganske betragteligt antal spillere på kamprapporterne. Og i øvrigt ofte møder spillere med erfaring fra Metal Ligaen.

I U17.2-rækken i vest, den næstbedste i Jylland, spiller Silkeborg straks lidt bedre med, og har vun-det op til flere kampe. Silkeborgenserne kæmper om førstepladsen blandt fire hold – hårdeste mod-stander synes at være de unge kolleger fra AaB.

Men der er altså stadig et godt stykke vej op til holdene i U17.1.

Også i U15-årgangen har Silkeborg tilmeldt sig næstbedste række, og her slider holdet også med at vinde kampe. Indtil nu er det blevet til 3 point i 7 matcher.

I U13- og U11 har Silkeborg stillet hold i de ”point-løse” turnering og faktisk er det imponerende, at den østjyske klub mønstrer hold i alle årgange. Selv om det stadig er vanskeligt at vinde kampe for alle klubbens hold, så er ishockeykulturen stille og roligt ved at indfinde sig i byen.

Endelig en titel til Gladsaxe igenScandlines Cup i Rostock var en stor oplevelse for 1. divisionsspillerne, der slog det lokale Oberliga-hold i en fyldt hal i den østtyske storby

Af Michael Søvsø

Vi skal tilbage til 70’erne for at finde Gladsaxes storhedstid i dansk ishockey. 1974/75 var den se-neste sæson, hvor Gladsaxe vandt DM-guld og dermed et trofæ, men pudsigt nok lykkedes det igen for Gladsaxe godt 40 år senere at hjemføre en titel til klubben – samtidig med, at Gladsaxe i den hjemlige næstbedste række lå placeret helt i bunden!

Ok, det var ikke en DM-titel, Gladsaxe hev hjem, men i trængselstider kan mindre gøre det, og fak-tisk var det ganske flot af et af 1. divisions bund-hold at vinde den såkaldte Scandlines Cup, der blev spillet i juledagene i tyske Rostock.

Her – i det tidligere Østtyskland – huserer de lo-kale Rostock Piranhas, der traditionelt hører til de bedste og publikumsstærkeste hold i den tyske

Oberliga Nord. I indeværende sæson hører Piran-has også til blandt topholdene i den nordlige del af Tysklands tredjebedste række, og der var næsten udsolgt med 1800 tilskuere i Eishalle Rostock på Schillingallée, da danskerne kom til kamp.

Vild kulisse Det var naturligvis en kulisse, der kom bag på Gladsaxe-spillerne, der ikke er vant til at spille for særlig mange tilskuere hjemme i 1. division. Her-ligt at opleve for spillere, der til dagligt er langt væk fra rampelyset, og det var måske de mange tilskuere, der i første omgang chokerede de danske gæster, der hurtigt kom bagud 2-0.

Efter en halv time øgede hjemmeholdet sin føring, men Daniel Høhls reducering kort før pausen bragte Gladsaxe-håbet tilbage. Heller ikke en tysk 4-1-scoring rystede gæsterne, der fik udlignet via mål af Daniel Høhl, Morten Lee og Casper Jensen.

Høhls reducering bliver på tyskernes hjemmeside beskrevet som et drømmemål, og Gladsaxes udlig-ning faldt i seks mod fem blot 53 sekunder før tid.

Sebastian Errebo blev matchvinder i straffeslag, og så kunne begge hold lade sig hylde foran de fest-stemte tilskuere, der takkede mandskaberne for en fin forestilling. Tænk, hvis kulissen i den næstbed-ste danske række var den samme…

Hverdagen er hårdere for Gladsaxe Ishockey, der nok må afskrive slutspillet i 1.division, medmindre der sker mirakler. Men en titel har Gladsaxe alle-rede erobret i sæsonen, og på nettet taler Rostock-fansene allerede om revanche i den kommende sæson. Så mon ikke danskerne bliver inviteret igen og endnu en cup kan blive hentet hjem til Sjæl-land…?

Page 47: Ishockeymagasinet Faceoff 12

SMALL ENOUGH TO KNOW YOU – BIG ENOUGH TO SERVE YOU

Transport to Russia, CIS, The Baltics or Central Eastern Europe? Danish owned ICT Logistics specializes in providing transport and logistic solutions between Russia, CIS, The Baltic, Central East Europe, Western Europe, Asia and North America.

ICT Logistics was founded in 1997 and today we have 15 of-fices in 11 countries where we employ more than 150 people.

We have more than 600 trailers and our experience in logi-stics includes general cargo, oversize cargo, dangerous goods, transport of containers and individual set-up for dedicated so-lutions. We offer transportation by road, air, sea, rail and inland waterways based on our many years of experience working in these areas.

Our multi lingual and highly experienced staff is based in our local offices in: Denmark, Germany, Poland, Lithuania, Latvia, Czech Republic, Russia, Belarus, Ukraine, Romania and Kaza-khstan.

Services• Tailormade, individual logistic solutions• Regular services • Documentation• Customs procedures and border crossing issues

Transport• Any kind of cargo or loads• Project shipments• Rail solutions in Russia and CIS• Barge and river solutions inside Russian water ways

Equipment• Normal standard tilt- and reefer trailers• Extendable equipment/straight framed units up to 21,5 me-

tres and step deck extendable up to 19 metres• Trailers for transport of heavy cargo• Hanging garment units

ICT LOGISTICS – CONNECTING EAST AND WEST BY ROAD, AIR, SEA AND RAIL

ICT Logistics A/SPhone: +45 70 266 288

Page 48: Ishockeymagasinet Faceoff 12

compassmeteo altimeter

TACTILE TECHNOLOGYTouch the screen to get the ultimate sports

watch experience with 15 functions includingmeteo, altimeter and compass.

IN TOUCH WITH YOUR TIME

Get in touch at www.tissot.ch

OFFICIAL TIMEKEEPER

Ref : T013.420.44.202.00 — Vejledende udsalg kr. 6250 — Tlf. : +45 8813 6060