FOR 30. ÅR I TRÆK BYDER VI VELKOMMEN TIL VORES ALLESAMMENS UTAMADUNI LEJR. STEDET HVOR VI MØDES OG LADER DE DYBE TROMMER GJALDE GENNEM SKOVEN, MENS DER SYNGES, DANSES, LÆRES OG HYGGES PÅ VORES HELT EGEN MÅDE. OM DU ER “NY” ELLER “GAMMEL” - SÅ KOM OG BIDRAG OG OPLEV DEN HELT UNIKKE STEMNING DER ER PÅ UTAMADUNILEJREN - DEN SMUKKE RAMME OM VORES FÆLLES INTERESSE FOR DEN AFRIKANSKE KULTUR. VI GLÆDER OS TIL AT SE JER ALLE!! UTAMADUNI LEJR FOR- og BAGLEJR Forlejr: Vær opmærksom på at det kun er muligt for arrangør- er og gratister at komme på forlejr og bygge lejren op! Fælles velkomst for alle lørdag d. 21. kl. 20. Baglejr: Vi er alle sammen om at rydde op inden afgang lør- dag d. 28.! Derefter er der mere nedbrydning og nedpakning d. 29. - 31. juli. Man kan kun være på baglejr, hvis man har tilmeldt sig inden lejren. OPSTART Lejren starter med ankomst lørdag 21. juli, i løbet af efter- middagen/aftenen. Man slår lejr, lander, møder vennerne og får noget at spise. Undervisningen starter søndag kl. 9.30 efter morgenmaden. TELTNING Telte må kun opsættes efter anvisning fra pladsmændene. Under opbygningsdagene flyttes ubeboede telte. Alle op- fordres til at vise hensyn i forhold til teltstørrelser. Familier under ét tag om muligt. TJANSER Ved ankomsten melder man sig i “Info” til tjanser, så alle ugens praktiske opgaver løses i fællesskab, vejledt af lejrens faste stab. Det er VIGTIGT at huske hvilke tjanser man har meldt sig på og møde op til dem i god tid. PLADSEN Husk at vi har et fælles ansvar for pladsens tilstand hele ugen. Alle rydder op efter sig selv - samt lidt efter alle de andre. Kun på den måde sørger vi for, at lejren er et rart, rent, sikkert og trygt sted at færdes for alle aldre. UNGE Unge under 18 år kan kun være på lejren i følge med forældre eller værge! Hver person kan kun være værge for ét barn. Værgeansvaret kan ikke overdrages til andre, og man skal selv være tilstede under hele lejren! Man skal være mindst 25 år for at være værge. Ved tilmeldingen oplyses navn og mobilnummer på forældre, den unge samt den ansvarlige værge. Alle unge skal have tjanser og opfordres til at deltage i workshops. SALG af SAGER Afrika-relaterede effekter kan sælges i lejrens butik, Dukaen. Genbrugstøj kan du sælge i genbrugsbiksen Nusu Nusu, hvor minimum halvdelen af salgsprisen går til U-kassen. Tøj kan også doneres her. Der pålægges generelt 15% afgift på ALT der sælges af dig privat på lejren. Lørdag d. 21 juli - lørdag d. 28 juli KULTURGÆST I år er vores lejrgæst fra Sukumaland en gammel ven, som kan hjælpe os på denne jubilæumslejr til at huske mange af de gamle danse som vi har danset i årenes løb. Hvem det er der kommer forbi, kan I glæde jer til at se... Det bliver uforligneligt! 2012 30 ÅRS JUBILÆUM