Interkulturel kommunikation Interkulturel kompetence Interkulturel læring

Interkulturel kommunikation Interkulturel kompetenceInterkulturel læring

Læring i multikulturelle kontekster – FS2010

Annie Aarup Jensen

Interkulturel kommunikation

Interkulturel kommunikation

Forskningsfelt

Problemer med udstationerede, Peace Corps-folk, militærpersonale…

Primært social-psykologisk tilgang

At befinde sig i en ny situation …

- Hvilke følelser kan det give anledning til?

– Hvorfor?

”The immediate psychological result of being in a new situation is lack of security. Ignorance of the potentialities inherent in the situation, of the means to reach a goal, and of the probable outcomes of an intended action causes insecurity.” (Herman & Schield, in Gudykunst)

Nye situationer kan indebære

Usikkerhed Umuligt at forudsige fremmedes adfærd

Angst Forventning om negative konsekvenser

Psykologiske eller adfærdsmæssige konsekvenser Negative vurderinger af medlemmer af ind – eller

udgruppe

Kulturtræning for at reducere usikkerhed og angst

Interkulturel kommunikation

”Human social behaviour is, by and large, not inherently meaningful. Rather, the meaning of behaviour must be inferred from information available.” (Detweiler, in Gudykunst, p. 62)

Prof. Em. Hans Gullestrup

Gullestrups kommunikationsmodel for den interkulturelle aktør (p. 223)

Den betragtede kultur Signaler Kulturaktør

KernekulturenD

Den manifeste

kultur

Adfærd

Produkter

Musik

Regler

Mad

Tale

Huse

”Billeder”

Lyde

Smag

Lugte

Berøringer

Sansning:SeHøre LugteFøle Smage

Registrering

Bearbejdning og dekodning

Oplevelse og forståelse

Perceptionsprocessens enkelte elementer

Faktorer i kommunikationen

Kommunikationspartnerne (taler/lytter; baggrund) Kommunikationspartnernes målsætninger De kommunikative signaler Virkelighedsbilledet Handlingskoden Kommunikationskoden Situationen (alle ikke-kommunikative signaler,

kontekst)

Interkulturel kommunikationsmodel

Gitte Rasmussen & Bjarne Le Fevre Jakobsen. Model til beskrivelse af interkulturel kommunikation. Merino. Nr. 10. November 1991. Center for Erhvervssproglige Studier. Odense Universitet

Omgivelsernes kompleksitet

”We begin with what seems a paradox. The world of experience of any normal man is composed of a tremendous array of discriminably different objects, events, people… But were we to utilize fully our capacity for registering the differences in things and to respond to each event as unique, we would soon be overwhelmed by the complexity of our environment…

Forenkling - kategorisering

The resolution of this seeming paradox – the existence of discrimination capacities which, if fully used, would make us slaves to the particular – is achieved by man’s capacity to categorize.

To categorize is to render discriminably different things equivalent, to group the objects and events and people around us into

classes, and to respond to them in terms of their class membership

rather than their uniqueness. (p.1)” (Bruner et al (1956) in Gudykunst. p. 65)

Eksempler på ’hjælpemidler’ til forenkling og kategorisering

1. Scripts

2. Stereotyper og fordomme

3. Attributionsprocesser

1. Scripts

Kan indeholde: Scener Roller Rekvisitter

F.eks. barnedåb

Ændrede rammer – hvilke scripts?(eller hvilken know-how?)

2. Stereotyper og fordomme

”Stereotypes” are certain generalizations reached by individuals. They derive in large measure from, or are an instance of, the general cognitive process of categorizing. The main function of the process is to simplify or systematize, for purposes of cognitive and behavioral adaptation, the abundance and complexity of the information received from its environment by the human organism… But such stereotypes can become social only when they are shared by large numbers of people within social groups.

Henri Tajfel

Fordomme

”Prejudice involves making a prejudgment based on membership in a category. While prejudice can be positive or negative, there is a tendency for most of us to think of it as negative” (Gudykunst)

Hvilken funktion har stereotyper?

Påvirker informationsbehandling

Skaber forventninger til andres adfærd

Skaber selvopfyldende profetier…

Kan stereotyper -

Undgås ?

Forsvinde / Opløses ?

3. Attributionsprocesser

En persons adfærd kan tillægges: Personen / den pågældendes personlighed Omgivelserne / rammeforhold En kombination af person og

omgivelser/rammeforhold

Situationens betydning undervurderes ofte

”Den fundamentale attributionsfejl”

Attributionsprocesser Eks. Godt prøveresultat Personen / personlighed

’Han er klog’ Omgivelserne / rammeforhold

’Prøven var let’ Kombination af person og situation

’Han ved meget om prøvens emne’

Små ’ting’ – stor virkning

Eksempler på resultater i interkulturel kommunikationsforskning:

Sprog – intonationens betydning Interaktionen – turn-taking Sprog – fælles nationalkultur, fælles

begrebsverden?

Associationer til ’marriage’

USA Japan Frankrig

Love

Understanding

Children

Helping each other

Trust

Trust

Company

Restraints

The end of life

Love

Passion

Encouraging each other

Sexuality

Undersøgelse i Belgien

Stimulus-ord

(på hollandsk – her oversat)

Hollandsk-talendes associationer

Fransk-talendes associationer

Development Study

Evolution

Extension

Growth

Conversation Communication

Contact

To listen

Discussion

Negotiation

Initiative Action Idea

Bank Financial institution

Finances

Account

Credit

Interkulturel kompetence

Interkulturel kompetence

Kognitiv dimension (viden)

Kommunikativ / adfærdsmæssig dimension (færdigheder)

Affektiv dimension (holdninger og værdier)

Interkulturel kompetence – Byram’s 5 ’savoirs’ Savoirs – Viden om sig selv og andre; om

individuel og social interaktion Savoir comprendre – Færdigheder i at kunne

fortolke og relatere Savoir s’engager – Politisk uddannelse, kritisk

kulturel bevidsthed Savoir apprendre/faire – Færdigheder i at

udforske, lære og/eller interagere Savoir être – Holdninger og værdier; relativisere

sig selv, værdsætte andre

Kognitiv dimension

Viden om

Kommunikativ/adfærds-mæssig dimensionFærdigheder i

Affektiv dimension

Holdninger og værdier

Kulturer At skabe et fortolkningssystemAt etablere analytisk referenceramme

Reduktion af etnocentrisme

Grupper Evne til at de-centrere, antage ’insider’-perspektiv, empati

At være åben, tolerant og fleksibel

Gruppeprocesser Formidling mellem kulturer

Individuel interaktion At kombinere viden, færdigheder og holdninger – og handle i interkulturel praksis

Kritisk kulturel bevidsthed om egne værdier

Refleksion over egne handlinger

Fortolkning af dokumenter og oplevelser

Niveauer i kulturel kompetence

Monokulturelt niveau Tolkning og handling ud fra egenkulturel referenceramme

Interkulturelt niveau Betydelig viden om involverede kulturer ’mellem’ kulturer

Transkulturelt niveau Internationale samarbejdsstandarder som

referenceramme ’over’ kulturer

Interkulturel læring

Eksempler på tilrettelæggelse af kulturlæring

Kulturlæring gennem tandem-learning (Woodin / Byram) Hvad karakteriserer metoden?

Kulturlæring som transformativ læring (Whalley / Mezirow) Hvad karakteriserer metoden?

Kulturlæring under studieophold? - Gruppearbejde

Er der tegn på usikkerhed / angst m.m.?Er der tegn på at mening/betydning uddrages af situation/kontekst?

Er der tegn på scripts, fordomme og/eller stereotyper, attribution?

Med udgangspunkt i Byram’s 5 savoirs: Er der i interviewet tegn på tilstedeværelse af en eller flere savoirs?

– Hvis ja, hvilke? Er der i interviewet tegn på at læring / udvikling har fundet sted? –

Hvis ja, inden for hvilke områder/savoirs?

Ses der tegn på mono-, inter- eller transkulturel kompetence? – Hvis ja, hvilke?