Instruks Patientidentifikation Formål At sikre, at patienter identificeres korrekt, og at den rette patient modtager den ordinerede, planlagte og korrekte behandling i forbindelse med forskellige patientrettede procedurer, herunder indgreb og undersøgelser. Definition af begreber ID-armbånd/ankelbånd: Et engangsarmbånd, der er låst og lavet med LS- system for armbånd. P-tal: Færøsk cpr-nr. med formatet: ddmmåå og 3 kontrolcifre. Erstatnings P-tal til ukendt patient: jf. instruks Erstatnings P-tal til kendt patient: jf. instruks Beskrivelse Beskrivelse Instruksen omfatter ikke identifikation og kontrol i forbindelse med blodtransfusion, idet der her gælder særligt skærpede regler jf. instruks for blodtransfusion – kontrol, opsætning og registrering. Fremgangsmåde Der skal anvendes mindst to identifikatorer til identifikation af patienter Følgende 2 skal anvendes til at identificere patienten: 1. Patientens fulde navn 2. P-tal Patienten skal altid medvirke aktivt i identifikationen – hvis det er muligt. NB! Man må ikke ændre patientens navneoplysninger fx ved giftemål/skilsmisse,til trods for misforhold i mellem folkeregister og patientoplysning. Folkeregistret er det gældende = Cosmic. Rette patientnavn er: Fulde navn og P-Tal. Ifald kaldenavn understreg dette/fremhæv. A. Patientidentifikationsarmbånd/-ankelbånd 1. Alle patienter, der indlægges, skal have påsat patientidentifikationsarmbånd/-ankelbånd. 2. Dette gælder også patienter, der ambulant eller ved sammedags kirurgi skal have udført invasive indgreb i anæstesi eller moderat sedation (dvs. mere end præmedicin). Ved ambulatoriebesøg, hvor der alene udføres kontroller og ikke invasive aktiviteter, er der ikke krav om brug af patientidentifikationsarmbånd.
58
Embed
Instruks Patientidentifikation Formål - ls.fo · Resultater der skal handles på med det samme, afgives telefonisk til rekvirenten. Klinisk Immunologisk Afdeling/ Blodbanken: Blodtype
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Instruks
Patientidentifikation
Formål
At sikre, at patienter identificeres korrekt, og at den rette patient modtager den ordinerede, planlagte og korrekte behandling i forbindelse
med forskellige patientrettede procedurer, herunder indgreb og undersøgelser.
Definition af begreber
ID-armbånd/ankelbånd: Et engangsarmbånd, der er låst og lavet med LS-system for armbånd.
P-tal: Færøsk cpr-nr. med formatet: ddmmåå og 3 kontrolcifre. Erstatnings P-tal til ukendt patient: jf. instruks
Erstatnings P-tal til kendt patient: jf. instruks
Beskrivelse
Beskrivelse Instruksen omfatter ikke identifikation og kontrol i forbindelse med blodtransfusion, idet der her gælder særligt skærpede regler jf. instruks
for blodtransfusion – kontrol, opsætning og registrering.
Fremgangsmåde
Der skal anvendes mindst to identifikatorer til identifikation af patienter Følgende 2 skal anvendes til at identificere patienten:
1. Patientens fulde navn 2. P-tal
Patienten skal altid medvirke aktivt i identifikationen – hvis det er muligt.
NB! Man må ikke ændre patientens navneoplysninger fx ved giftemål/skilsmisse,til trods for misforhold i mellem folkeregister
og patientoplysning. Folkeregistret er det gældende = Cosmic. Rette patientnavn er: Fulde navn og P-Tal. Ifald kaldenavn
understreg dette/fremhæv.
A. Patientidentifikationsarmbånd/-ankelbånd
1. Alle patienter, der indlægges, skal have påsat patientidentifikationsarmbånd/-ankelbånd.
2. Dette gælder også patienter, der ambulant eller ved sammedags kirurgi skal have udført invasive indgreb i anæstesi eller moderat sedation
(dvs. mere end præmedicin).
Ved ambulatoriebesøg, hvor der alene udføres kontroller og ikke invasive aktiviteter, er der ikke krav om brug af patientidentifikationsarmbånd.
At sikre patienter hurtig og effektiv behandling, så ingen patienter lider skade eller påføres unødvendig ulempe som følge af manglende rettidig reaktion på undersøgelsesresultater.
Definition af begreber
COSMIC: Elektronisk patientjournal = THS
Diagnostisk undersøgelse: En intervention hvor formålet er at belyse en patients helbredstilstand. Kan indebære en udtagning og analyse af
biologisk materiale fra patienten, eller en visualisering af anatomiske eller fysiologiske forhold ved f.eks. røntgen, endoskopiske- eller
nuklearmedicinske undersøgelser.
RIS/PACS: Elektronisk system til lagring, rekvisition og svarafgivelse fra
Radiologisk afdeling
TMC ( Telemedicin). f.eks. beskrives af eksterne radiologer
Beskrivelse
Målgruppe og anvendelsesområde:
Alt personale, der er involveret i prøvesvar og undersøgelsesresultater fra
billeddiagnostiske undersøgelser i Heilsuverk Føroya.
Retningslinjer for afgivelse af svar på prøver og undersøgelser:
Trin 1 - Indikator 1: Indhold af svar på prøver og undersøgelser består af:
Røntgenafdelingens adresse, Patient data og
Henvisningsnummer, Henvisningsdato,
Henvisende læge, Rekvirent og afdelingens adresse.
Beskrivende læge,
Endelig signeret, Skrivende lægesekratær,
Undersøgelsesdato, Dokumentdato,
Klinisk data / indikation. Beskrivelse af undersøgelse og Diagnose.
Tidskrav og svartider:
Ambulante patienter, ca. 3 arbejdsdage . Patienten får besked om, at
henvisende læge har svar efter 3 dager. Indlagde patienter, samme dag som undersøgelsen er lavet.
Akutte patienter, med det samme som beskrivende læge har diagnostiseret undersøgelsen.
Da radiologen har signeret undersøgelsen, bliver derved et automatisk
svar sent til henvisende læge på Cosmic. De henvisende læger som ikke har Cosmic, får tilsendt et fax.
Sekretærerne på røntgenafdelingen får en dokumenteret udskrift om faxet ikke er sendt.
Akut insats
I tilfælde af at et undersøgelsesresultat, afviger i en sådan grad, at det kræver akut indsats, vil i første omgang radiograferne kontakte
radiologen med det samme, og siden vil radiologen straks ringe til den
henvisende læge med et imidlertidigt akut svar, og faxe røntgendiagnosen til patientens stamafdeling. TMC vil ringe eller sende en
e-mail til sekretererne på røntgen, som videre sender beskrivelsen til henvisende læge/sekretær/sygeplejerske.
Ansvar
Alle diagnostiske, rekvirerende og modtagende afdelinger har ansvar for, at der foreligger en detaljeret lokal instruks, der sikrer rettidig reaktion på
prøvesvar. (ikki gjørt enn / kann evt gerast í hesari)
Røntgen diagnostisk enhed udarbejder svartider i samråd med de kliniske afdelinger. Diagnostisk enhed har ansvar for, at de aftalte svartider
overholdes. Diagnostisk enhed har ansvar for at sikre, at de nødvendige oplysninger indgår i prøvesvar.
Rekvirerende og modtagende enhed har ansvar for at have overblik over prøver og undersøgelser i det enkelte patientforløb, hvor der endnu ikke
foreligger svar.
Referencer • DDKM 2.8.6
• Bekendtgørelse nr. 1090 af 3. september 2007. Ændring til bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af
patienter. • Vejledning nr. 60258 af 1. maj 1998 om identifikation af patienter og
anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. • Bekendtgørelse nr. 451 af 21. maj om rapportering af utilsigtede
hændelser i sygehusvæsenet. • Vejledning nr. 30 af 21. maj 2007 om rapportering af utilsigtede
hændelser i sygehusvæsenet. Sundhedsstyrelsen. • Dansk Patient-Sikkerhedsddatabase (DPSD). www.dpsd.dk
• Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 1373 af 20. dec. 2006 om
lægers, tandlægers etc. patientjournaler (journalføring, opbevaring,
videregivelse og overdragelse mv.) • Vejledning i udfærdigelse af instrukser af 20. nov. 2000.
Retningslinie
Lægemiddelordination / Heilivágsordinatión
Index
(+) 1. Ansvar for lægemiddelordination (+) 2. Delegation af lægemiddelordination
(+) 3. Samtykke til behandling
(+) 4. Ordinationen (+) 5. Recept udstedelse
Formål
At sikre, at lægemiddelordination foregår efter gældende love og regler og med en høj grad af sikkerhed, kvalitet og dokumentation, så at
utilsigtede hændelser kan forebygges.
Definition af begreber
Analoge lægemidler: Kemisk beslægtede lægemidler med ensartet
virkning. De kan have lidt forskellige indikationsområder, med hovedanvendelsen er som regel den samme.
Behandlende læge: er den læge der har ansvaret for patientens
behandling. Den behandlende læge skifter under forløbet f.eks.:
1. først med den læge, der skriver indlæggelsesjournalen
2. den/de læger der går stuegang hos patienten 3. den/de læger der tilkaldes akut i vagten til patienten
4. den læge, der udskriver patienten.
Compliance: betegner patientens evne eller vilje til at følge en given ordination, f.eks. medicin eller livstilsråd. En god compliance betyder, at
patienten tager den rigtige medicin, i de rigtige doser og på de aftalte tidspunkter. Non-compliance er derimod et udtryk for, at patienten ikke
efterlever behandlingen som aftalt.
Delegeret ordination: Overdragelse af kompetence til andre faggrupper
end læger til at iværksætte behandling med udvalgte lægemidler.
Generisk lægemiddel (synonym lægemiddel): Et lægemiddel, der har samme aktive indholdsstof i samme form og styrke som det originale
lægemiddel. Det generiske lægemiddel optages i samme mængde og med
samme hastighed som det originale lægemiddel og opnår samme
plasmakoncentration(bioækvivalent).
Kompleks medicinering: Medicinering, der kræver supplerende dokumentation ud over det enstrengede medicinhåndteringssystem.
LS: Landssygehuset
Lægemiddelordination: En læges beslutning om at behandle en patient med medicin. Ændringer eller seponering af en igangværende behandling
opfattes også som en ordination.
Medicinafstemning: Ved medicinafstemning forståes, at en patients medicinering ved indlæggelse, udskrivelse og/eller overflytning er afstemt
med medicinanamnesen ved indlæggelsen og lægemidler, der er
ordineret, justeret eller seponeret under indlæggelsen.
Naturlægemiddel: Er lovgivningsmæssigt at betragte som lægemidler i modsætning til vitaminer og kosttilskud, som ikke er omfattet af
lægemiddelloven. Stærke vitaminer og mineraler er dog omfattet af lægemiddelloven.
SRF: Sygeplejerske
Tilladelsespræparat: Lægemidler som ikke er markedsført på Færøerne. Salg eller udlevering kræver Landslægens tilladelse.
Beskrivelse
1. Ansvar for lægemiddelordination
Kun læger og tandlæger har fuld ordinationsret. Jordemødre kan i henhold til cirkulære om jordemodervirksomhed ordinere udvalgte
lægemidler.
Ordinationsretten kan delegeres til lægestuderende, der virker som
lægevikar, eller en læge uden dansk autorisation. Det forudsætter:
1. at den pågældende er kvalificeret til at ordinere medicin samt er oplært i det elektroniske medicinhåndteringssystem
2. at der foreligger instrukser på afdelingen, hvoraf det fremgår, hvornår pågældende skal kontakte en overlæge eller en anden
læge, der er ansat på afdelingen.
Det er den ledende overlæges ansvar at vurdere, om disse
forudsætninger er til stede.
Lægestuderende eller læger uden dansk autorisation må ikke udstede
recepter.
Al behandling med medicin på sygehuse foregår på lægeligt ansvar.
Hos indlagte patienter er det kun læger ansat i afdelingen, mere konkret den aktuelt behandlende læge, der har ordinationsret og -pligt over for
den konkrete patient. Den behandlende læge har ansvar for, at ordinationer er tilstrækkelig fyldestgørende, således at ordinationen kan
udføres uden tvilvlsmål og på forvarlig vis. Den behandlende læge har ansvar for samtlige gældende lægemiddelordinationer til patienten,
uanset om en del af ordinationerne oprindeligt er iværksat af en anden læge, eventuelt på en anden afdeling eller derhjemme. Som led i dette
skal medicinafstemning udføres ved indlæggelse, udskrivelse og evt. ambulant kontrol. (Stillingtagen til den fremadrettede behandling med
lægemidler, herunder ordination af nye lægemidler, evt. seponering eller
pausering af andre, samt dokumentation af beslutninger i COSMIC).
I forbindelse med tilsyn, kan tilsynslæge kun komme med anbefalinger om medicinsk behandling.
2. Delegation af lægemiddelordination
En overlæge har mulighed for at delegere arbejdsopgaver – som f.eks.
vurdering af behandlingsbehov samt iværksættelse af behandling – til andre sundhedsfaglige personer.
1. Delegation ved pn-ordination til en konkret patient. Lægen ordinerer pn-medicin til en enkelt patient, hvorefter plejepersonalet eller patienten selv vurderer behandlingsbehovet.
Behandlingen sættes i værk inden for de rammer, der er fastsat for ordinationen. En pn-ordination skal indeholde dosis,
doseringshyppighed eller -interval og evt. maksimal dosis, hvor det
er relevant. 2. Delegation af en generel rammeordination til behandling af
en defineret patientgruppe Den ledende overlæge kan overdrage vurderingen af
behandlingsbehov samt iværksættelsen af standardbehandling med udvalgte lægemidler (for grupper af patienter med velbeskrevne
sygdomme eller symptomer) til andet fagligt sundhedspersonale. Denne delegation til rammeordination er beskrevet utvetydigt i
instrukser, som er tilgængelig for det relevante personale. 3. Instruks vedr. rammeordination
Der skal være en instruks for rammeordination tilgængelig for det personale, som rammeordinationen er uddelegeret til. Instruksen
skal indeholde oplysninger om, hvad der kan ordineres (konkrete
lægemidler), hvem der kan ordinere, og hvilke patienter/ grupper
der må ordineres til. Det skal fremgå, hvilke symptomer/tilstande der skal foreligge, før behandlingen konkret iværksættes. Der skal
oplyses om kontraindikationer. Yderligere instruktion kan være nødvendig ved mere potente lægemidler eller
afhængighedsskabende lægemidler. 4. Ansvar for instrukser og oplæring
Den ledende overlæge har ansvaret for indholdet og godkendelse af rammeordinationer. Den ledende overlæge har desuden ansvaret
for, at personalet er instrueret og oplært i de relevante opgaver. Derudover har den ledende overlæge ansvaret for at føre relevant
tilsyn med udførelsen heraf. Det sundhedsfaglige personale, der ordinerer og/eller iværksætter behandlingen inden for
rammeordinationerne, har ansvar for at behandle patienterne og dokumentere ordination, medicin og medicinadministrering i det
enstrengede medicinhåndteringssystem i overensstemmelse med
instrukserne. Hvis en sundhedsfaglig person påtager sig opgaver ud over det delegerede, er personen ansvarlig i henhold til
lovgivningen.
3. Samtykke til behandling
Det er den ordinerende læges ansvar at sikre, at patienten afgiver
informeret samtykke til behandlingen, herunder at patienten har modtaget oplysning om eventuelle bivirkninger.
Ved behov for tvangsmedicinering skal læger fra psykiatrien involveres i
behandlingen.
4. Ordinationen
Enhver ordination foretages i medicinmodulet og tager udgangspunkt i afdelingens kliniske retningslinje for behandling af den pågældende
tilstand. Konkrete forhold kan gøre, at man må afvige fra retningslinjen, og dette begrundes i så fald i COSMIC journal.
Ved enhver ordination af medicin er behandlende læge ansvarlig for
vurdering af indikationen, kontraindikationer, CAVE, allergi, compliance,
interaktioner og administrationsansvar.
Som udgangspunkt ordineres medicin vha. skabeloner, som er i pågældende afsnits standardsortiment (medicinskab).
Standardsortimenter bør altid afstemmes med rekommandationslisten for LS.
En ordination skal indeholde:
Lægemiddelnavn Handelsnavn på lægemidlet inkl. form og styrke.
Lægemiddelform Kan være tablet, injektionsvæske, oral væske eller andet*.
Styrke pr. enhed Kan være 500 mg/tablet eller 2 mg/ml injektionsvæske.
Dosis og doseringshyppighed Ved ordination af medicin i Cosmic er det afhængig af lægemiddelformen, om der ordineres i dispenserings- eller doseringsenhed:
1. Tabletter og
øvrigt* ordineres i
dispenseringsenhe
der, f.eks.
ordination af tbl.
Pamol 1 g:
- Tbl. Pamol
á 500 mg – 2 stk.
- 2 stk. =
dispenseringsen
hed
2. Injektioner
ordineres i
doseringsenheder,
f.eks. ordination
af inj. Morfin 10
mg/ml:
- Injektion
Morfin 10 mg/ml –
10 mg
- 10 mg =
doseringsenhed
Doseringshyppighed skal fremgå tydeligt, fx 4 gange dagligt eller 1 gang ugentligt.
Doseringstidspunkt Det skal fremgå tydeligt i hvilket tidsinterval medicinen gives. Hvis medicinen skal gives på konkrete tidspunkter, skal de eksakte tidspunkter angives, herunder tidspunkt for hvornår en engangsordination skal effektueres.
Administrationsvej Skal sikre korrekt indgift. For eksempel kan morfin injektionsvæske gives intravenøst (iv), intramuskulært (im) og subcutant (sc).
Infusion & injektion:
Læge ordinerer medicin som injektion, hvis patient skal have bestemt dosis: eks: Metronidazol 500 mg i.v.
Læge kan ordinere medicin som infusion, hvis dosis kan variere eller justeres eks: Dopamin-drop, Nitroglycerin-drop
SRF afgør hvordan medicin dispenseres og administreres i henhold til vejledning.
Behandlingsvarighed Skal angives. Den kan være et fast antal dage, en defineret begrænset periode eller ubegrænset.
Indikation Skal angives. Det skal i nogle tilfælde ved ordination anføres, hvis indikationen skal revurderes på et bestemt senere tidspunkt.
4.1. Ordination af komplekse lægemidler med variabel dosering
Er ikke altid mulig at dokumentere entydigt i medicinmodulet. I så fald
skal der suppleres med dokumentation i andre systemer, så som journal og RIS/PACS.
Afdelingsledelsen har ansvar for at udarbejde en lokal instruks, der beskriver, hvilke af afdelingens lægemidler, der betragtes som
komplekse. Endvidere kan dette oprettes som medicinskabelon i COSMIC og/eller beskrives under “kliniker instruks” for pågældende præparat i
COSMIC medicinmodul. I nedenstående tabel beskrives eksempler på komplekse lægemidler og
hvordan de kan dokumenteres:
Medicin Dokumenteres i
Efter skema; f.eks. ordination af AK behandling og insulin. Medicinmodulet Den konkrete dosis kan fremgå af et hjælpeskema som f.eks. AK-skema, når dette er tydeligt angivet i medicinmodulet.
Op- og nedtrapningsbehandlinger Medicinmodulet/journal
Cytostatikabehandlinger: intravenøse cytostatikabehandlinger er ofte kombinations-behandlinger.
Medicinmodulet
Isotoper: Særligt papirskema
Medicin givet ved anæstesi-relaterede procedurer og transport-og overvågningsopgaver.
I specielt anæstesiskema.
Medicin givet på intensive afdelinger. Medicinmodulet eller et specielt
observationsskema. Ved indlæggelse, udskrivelse/overflytning fra intensivafdelingen til en anden afdeling skal de ordinationer, der fortsat er gældende, registreres i medicinmodulet.
Røntgen og kontraststoffer samt lokalbedøvelse i billeddiagnostiske afdelinger Journalføres i Røntgen InformationsSystem (RIS/PACS) og dermed i den svar-afgivelse, som sendes til rekvirerende afdeling.
4.2. Telefon ordinationer
Patienten identificeres ved både navn og personnummer.
Ved telefonordinationer skal den sundhedsfaglige person, som modtager
ordinationen skrive oplysningerne ned og læse dem for den ordinerende læge for at få bekræftet, at ordinationen er forstået korrekt.
Den sundhedsfaglige person, der har modtaget en mundtlig ordination,
har ansvaret for, at oplysninger om ordinationen og den ordinerende læges navn, dato og klokkeslæt for ordinationen anføres i
medicinmodulet.
Den ordinerende læge har ansvaret for, at ordinationen snarest muligt
dokumenteres/godkendes i COSMIC. Dette skal gøres inden vagtskifte, da telefonordinationer kun gælder i 24 timer.
Dette kan også gøres om morgenen af næste dags stuegangsgående læge, hvis ordinerende læge har lavet en aftale om dette ved
1. Den Danske Kvalitetsmodel, Akkrediteringsstandarder for sygehuse,
2. version, 1 udgave. Maj 2012. Akkrediteringsstandard 2.9.1 – Lægemiddelordination.
2. Cirkulære nr. 149 af 8. august 2001 om jordemodervirksomhed 3. Lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler
(Lægemiddelloven). 4. Lovbekendtgørelse nr. 1729 af 2. december 2010 om anvendelse af
tvang i psykiatrien (Psykiatriloven). 5. Vejledning nr. 9429 af 30. juni 2006 om ordination og håndtering
af lægemidler
6. Bekendtgørelse nr. 361 af 23. april 2012 om recepter med
eventuelle senere ændringer (Receptbekendtgørelsen) 7. Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og
samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv 8. Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af
helbredsoplysninger mv 9. KUNNGERÐ NR. 52 FRÁ 4. JUNI 2008 UM FORSKRIFTIR OG FORSKRIFTASKYLDU V.M. SUM
SEINAST BROYTT VIÐ KUNNGERÐ NR. 85 FRÁ 26. JUNI 2012
10. LØGTINGSLÓG NR. 104 FRÁ 5. SEPTEMBER 1988 UM APOTEKSVERKIÐ OG HEILIVÁG, SUM BROYTT VIÐ LØGTINGSLÓG NR. 54 FRÁ 8. MAI 1991.
*) Bekendtgørelse om danske lægemiddelstandarder (DLS) 2013.2. Standarder for lægemiddelformer og termer, der kan benyttes til mærkning https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152663#Bil5
Dispensering , administration , selvmedicinering og udlevering af lægemidler / lutan, inngevan(umsiting), sjálvmedisinering og
útflýggjan av heilivági
Index
(+) 1. Generelle principper for dispensering
(+) 2. Generelle principper for administration og dokumentation
(+) 3. Information til patient om medicin ved udskrivelsen og forholdsregler ved
udlevering af lægemidler
(+) 4. Persondata på emballage o. lign.
Formål At sikre at lægemiddeldispensering og -administration foregår efter gældende love og regler og med en høj grad af sikkerhed, kvalitet og dokumentation, så at utilsigtede hændelser kan forebygges.
Definition af begreber Lægemiddeldispensering: De processer, hvorved personalet optæller eller tilbereder
ordineret lægemiddel til indgift; dvs. afmåler, ophælder eller optrækker i anden beholder
samt eventuelt tilsætter middel til opløsning eller blanding.
Lægemiddeladministration: Udlevering, opsætning og indgift af medicin til patienter,
herunder hjælp til at patienten indtager eller får indgivet sin medicin samt den fornødne
observation af patienten mht. virkning og bivirkning.
Selvmedicinering: Patienten har ansvar for dispensering og administration. Patienten kan
selvstændigt ophælde og indtage sine lægemidler.
Selvadministration: Personalet har ansvar for dispensering, mens patienten har ansvar for
administration. Patienten kan selvstændigt indtage ophældte lægemidler f.eks. fra en
doseringsæske.
Omhældning: Udtagelse af lægemidlet af originalpakning og anbringelse i anden emballage
(f.eks. lynlåspose) mhp. kortvarig opbevaring.
Ophældning: Udtagelse af lægemidlet af originalpakning og anbringelse i anden beholder
(f.eks. medicinbæger, doseringsæske eller sprøjte) mhp. efterfølgende administration.
Infektionsforebyggende retningslinjer for anlæggelse og vedligeholdelse af intravenøse katetre - LS: http://lssp/PLI/Sider/Infektionsforebyggende-retningslinier-for-anl%C3%A6ggelse-og-vedligeholdelse-af-intraven%C3%B8se-katetre.aspx
IV - vejledninger / IV - vegleiðingar - http://lssp/PLI/Sider/IV---
Den Danske Kvalitetmodel (DDKM) – Akkrediteringsstandarder for sygehuse, Maj 2012, 2.
version: 1.2.7, 2.9.1, 2.9.2, 2.9.3, 2.9.5 og 2.9.6
Instruks Sikker kirurgi /Trygg skurðviðgerð
Formål
At forbygge komplikationer og UTH- hændelser ved operative, invasive indgreb med anæstesiologisk medvirken
At opnå korrekt patientidentifikation til sikring mod forvekslingsindgreb
Definition af begreber * dette er en patientkritisk standard og derfor beskrevet på dansk sprog
Beskrivelse
Trin 1: INDHENTNING OG KONTROL AF INFORMERET SAMTYKKE: Inden operationen skal operatøren sikre sig, at der foreligger informeret
samtykke. Dette vil normalt være indhentet på en af følgende måder:
Elektiv patient: I ambulatoriet indhenter lægen informeret samtykke omkring det forestående indgreb. Informationens indhold og patientens tilkendegivelse anføres af lægen i
Cosmic i ambulant primærnotat.
Akut patient: Inden operation/behandling skal patienten give informeret samtykke til lægen. Informationens indhold og patientens tilkendegivelse journalføres af lægen inden
behandlingens start.
I Endoskopisk afsnit : Inden behandling indhenter sygeplejersken informeret samtykke fra patienten
om det forestående indgreb. Dette dokumenteres under tjeklisten i Cosmic.
Mindreårige - samtykke: § 8. En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. §
7, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Se Lov om Patienters Retsstilling. (anordning nr. 827 fra 30/10-2002. Om ikrafttrædende for
Færøerne af lov om patienters retstilling)
Stk. 2. Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af
sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke.
Stk. 3. En patient, der er fyldt 15 år, er berettiget til aktindsigt efter bestemmelserne i kapitel 4 og kan give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter bestemmelserne i kapitel 5.
Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke:
§ 9. For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling. I de
tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan informeret samtykke
dog gives af værgen. Stk. 2. Har en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, ingen nærmeste pårørende eller værge, kan sundhedspersonen gennemføre en
påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson, der har faglig indsigt på området, og som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af
den pågældende patient, giver sin tilslutning hertil. Stk. 3. I de tilfælde, der er omfattet af stk. 2, kan sundhedspersonen dog uden
inddragelse af en anden sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis behandlingen er af mindre indgribende karakter med hensyn til omfang og varighed.
Stk. 4. Skønner sundhedspersonen, at de nærmeste pårørende eller værgen, jf. stk. 1, forvalter samtykket på en måde, der åbenbart vil skade patienten eller
behandlingsresultatet, kan sundhedspersonen gennemføre behandlingen, såfremt vedkommende embedslægeinstitution giver sin tilslutning hertil.
Trin 2: MARKERING
På operationsgange :
Operatøren markerer, i samarbejde med patienten, med en pen det rette operationssted. Operationsstedet kan markeres dage eller timer før operationen, dog senest umiddelbart før indgrebet på patienten. Anæstesien har ansvaret
for at kontriollere, at der er en entydig markering
I Endoskopisk afsnit: Dette trin er ikke aktuelt på endoskopiske patienter, og dokumenteres derfor
ikke.
Trin 3: PATIENTIDENTIFIKATION:
OP-gangen , Endoskopisk : Patientidentifikationen sker ved, at patienten på forespørgsel selv siger sit fulde navn og P-tal. Dette sammenholdes med oplysninger fra journalen og patientens
ID-armbånd. Vedr. operationspatienter foretages patientidentifikationen af en repræsentant
fra både Operationsgangen og Anæstesiologisk afd.
Sederede patienter på Endoskopisk afsnit: Ved anlæggelse af venflon påsættes ID-armbånd med patientens navn og P-tal
Mere information om patientidendifikation, se instruks
her http://lssp/PLI/Sider/SjúklingaeyðmerkingID-armbond.aspx
Trin 4: DOKUMENT-TJEK
Operationsgangen :
Ved operationer med tilgængelig billeddokumentation, tjekkes billedernes P-tal
med patientens ID-armbånd og papirer af den usterile sygeplejerske på Operationsgangen. Indebærer operationen anbringelse af implantat, tjekkes implantatet af både
kirurg og assisterende kirurg med korrekt implantatnummer samt identifikation af korrekt patient i form af armbånd og medbragte papirer. Operatøren anfører
implantatnummeret i . Endoskopisk afsnit:
Ingreb, hvor billeddokumentation er tilgængeligt, tjekkes billedernes P-tal med
patientens journalpapirer og evt.ID- armbånd af operatøren. Billeddokumentation forekommer primært ved koloskopi.
Ved indgreb, hvor colon- eller oesophagus-stent anlægges, anføres stentnummer i Cosmic af operatøren. Ved indgreb, hvor endoprotese anlægges, anføres protesestørrelse i Cosmic
af operatøren.
Trin 5: TIME-OUT
OP-gangen: Før operationens start udvælges en holdleder – typisk operatøren, denne er
ansvarlig for, at Time-outen udføres. Initiativet til Time-Outen kommer fra operationssygeplejersken.
Holdleder og team bekræfter overfor hinanden, at der er enighed om korrekt patient, operationssted og lejring. Alle giver udtryk for deres forventning til forløbet. Patientens ASA score oplyses. Tilstedværelse af relevante
ressourcer, kompentencer og utensillier kontrolleres. Anæstesisygeplejersken dokumenterer Time-outen i anæstesitjeklisten i Cosmic.
Endoskopisk afnit :
Før indgrebet udvælges en holdleder - typisk skopøren. Denne er ansvarlig for,
at Time-outen udføres. Initiativet til Time-outen kommer fra assisterende sygeplejerske. Holdleder og team bekræfter overfor hinanden, at der er enighed om korrekt
patient, skopi/operationssted og lejring. Alle giver udtryk for deres forventning til forløbet. Time-outen dokumenteres af assisterende sygeplejerske i den
Gennemførelsen af '' De 5 Trin' i henhold til denne retningslinje dokumenteres af sygeplejersken "på gulvet" i checklisten og af operatøren under "Indikation" i
operationsbeskrivelsen.
Tjek ud: Før indgrebet afsluttes sikkeres mod utilsigtet efterladt materiale i patienten.
Oplyser kirurgen hvilket indgreb der er udført og den postoperative plan, f.eks ordinering af viderebehandlinga af antibiotika, blodtransfusion, m.m.
Vandaligt hondreinføri er tað tiltakið, ið fram um nakað kann forða fyri smittuspjaðing
millum heilsustarvsfólk og sjúklingar .Vandaligt hondreinføri er umráðandi hjá øllum, ið
hava beinleiðis samband við sjúklingar. Vanligt hondreinføri við vatni og sápu minkar um
bakteriu- og virusdálking, meðan sóttreinsan við hondspritti týnir meginpartin av virus-
og bakteriudálking. Sóttreinsan skal tí verða brúkt í øllum førum, har tað er neyðugt, sí Almennar/generelle smittuforebyggende forholdsaregler .Kemur smittan av
virussløgum, ið ikki verða munandi ávirkað av spritti ,skal ein fyrst vaska sær um
hendurnar og síðani sóttreinsa tær [1]. Sí virkisætlan fyri Akutt gastroenteritis
Håndhygiejne er den mest effektive, enkeltstående metode til forebyggelse af smittespredning mellem personale og patienter .Omhyggelig håndhygiejne er således en
forudsætning hos alt personale, der har patientkontakt. Almindelig håndvask med vand
og sæbe giver en beskeden reduktion af bakterie- og virusforurening, hvorimod
hånddesinfektion udrydder størstedelen af den mikrobielle forurening. Hånddesinfektion skal foretrækkes i enhver situation, hvor håndhygiejne skal udføres, se generelle
smitteforebyggende forholdsregler .Såfremt forureningen skyldes virustyper, der er
modstandsdygtige over for håndsprit, er det en forudsætning, at man vasker hænder før
man desinficerer. Se handlingsplan for akut gastroenteritis
[1] Hondvøsk skulu vera á hvørjari sjúkrastovu, viðgerar- og kanningarrúmum, í
skolirúmum og í øðrum rúmum, har skitligt arbeiði fer fram. Flótandi sápa og hondspritt
skal vera við hvørt vask, eins og hondspritt eigur at vera tøkt á hóskandi støðum á deildunum. Sápan skal vera autosteril, pH 9, og við ongum luktilsi ella parabenum.
Formål
At fyribyrgja smittuspjaðing í samband við beinleiðis ella óbeinleiðis kontakt millum
sjúklingar og heilsustarvsfólk.
At forebygge smittespredning i forbindelse med direkte- og indirekte kontakt mellem
Eru hendurnar sjónliga dálkaðar av blóði, skarni ella aðrari kropsvætu, skulu tær fyrst
verða vaskaðar og síðani sóttreinsaðar, sum nevnt omanfyri. Hendurnar skulu
sóttreinsast, tá ið ein hevur brúkt handskar.
Sápan, ið verður nýtt, skal vera flótandi og í góðkendum skamtara (dispensara). Hon
eigur at vera so mild sum gjørligt. Ampar av sápuni fyribyrgjast best við fyrst at gera
hendurnar vátar, áðrenn sápan verður smurd á. Vaska hendurnar í minsta lagi 15
sekund, skolað væl og virðiliga og turka við einnýtis pappírshandklæði.
Pappírshandklæðini skulu varðveitast í góðkendum haldara. Sí instruks her - at vaska/sóttreinsa hendur
Sóttreinsan
Sóttreinsievnið skal vera ethanol 70-85% við glycerol. Sóttreinsievnið skal goymast í
skamtara ella í plastikkfløsku, ein kann hava við sær í lummanum.
Hondsóttreinsievni í sprayfløskum, ella sum skúmur, skal ikki brúkast. Millum tveir og
fimm millilitrar er hóskandi nøgd av hondspritti – tað fyllir næstan lógvan - og svarar til
tvey pumpusløg frá skamtaranum. Hendurnar skulu vera turrar, tá ið hondsprittið verður koyrt á, og tað skal gníggjast væl og virðiliga í hendurnar, inntil tað er tornað.
1. Gå ikke med armbåndsur, fingerringe eller andre håndsmykker
2. Hold neglene korte og rene. Kunstige negle og neglelak må ikke anvendes
3. Anvend kun godkendte håndcremer uden parfume
4. Kun kortærmede arbejdsdragter må anvendes (Uniformsvejledning)
5. Personale med direkte patientkontakt må ikke have plastre på hænder eller fingre, og
hånd- eller fingerskinner må ikke anvendes.
6. Anvend håndsprit fremfor vand og sæbe, når hænderne ikke er synligt forurenet
Referencer
Hondvask og sottreinsan.pdf
Trygd & Dygd standardur 1.5.5, 1. útgáva 2014 DS 2451-2 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren, 2011
Retningslinie
Uppgávu- og ábyrgdarbýtið ímillum starvsfólk og eindir/leiðarar á LS, tá ið starvsfólk byrjar í starvi, broytir starv innanhýsis ella fer úr starvi /
Opgave og ansvarsfordeling mellem medarbejdere og afdelinger m. m. ifm. ansættelse, ændret ansættelse ell
Problemstilling ProblemstillingTá starvsfólk byrjar í starvi, broytir starv ella far úr starvi eru alskyns viðurskifti at taka hædd fyri. Avbjóðingin er at menna eitt yvirlit, ið kann
viðvirka til at tað verður brúkt so avmarkað sum møguligt tilfongi til atgerðirnar og til røttu tíð og av viðkomandi persónum. Tórført er at gera eitt yvirlit sum
nemur við øll viðkomandi viðurskifti, men er her so ein roynd gjørd at fáa yvirlit yvir ein munandi part av teimum viðurskiftunum sum eru. Ynski er leypandi at menna hesa leiðregluni víðari. Tykkara íkast/viðmerking vm. er vælkomið -
Endamálið er, at starvsfólk og leiðarar fáa betri yvirlit yvir, hvørji formlig viðurskifti eru at greiða tá: Formålet er at give medarbejdere og ledere en bedre oversigt over de formelle
forhold, der skal afvikles, når: 1. Starvsfólk byrjar í starvi á LS
2. Fer í annað starv á LS (aðra funktión innan sama ella annan fakbólk/-øki) 2. Medarbejder skifter mellem jobs på LS (ny funktion eller fagspeciale/-område)
3. Fer úr starvi á LS 3. Medarbejder slutter på LS
Definition af begreber Definition af begreberNæsti leiðari: Kann vera depils- ella stápsleiðari, deildarleiðari, stjórn v.m. ella tann, sum viðkomandi leiðari hevur útdelegerað
ávísu uppgávuna til. Nærmeste leder: Kan være center- eller stabsleder, afdelingsleder, direktion mm
eller den, som den pågøldende leder har uddelegeret opgaven til.Beskrivelse BeskrivelseMannagongd/Procedure Niðanfyri eru yvirlit yvir eina røð av tænastum/amboðum vm., sum ymiskar
deildir/deplar og funktiónir veita, og hvør mannagongdin er. Viðmerkt er fyri
hvørt punkt, um tað er starvsfólkið, leiðarin ella ávísa eindin/funktiónin, sum taka stig til at greiða viðurskiftini. Er starvsfólk ella næsti leiðari í iva, eiga tey óansæð at taka stig til at greiða viðurskiftini.
Nedenfor er der opstillet en oversigt over en række tjenester/redskaber mm., som de diverse afdelinger/centre og funktioner leverer, samt den tilhørende procedure. Der er for hvert punkt lavet en anmækning om, hvorvidt det er
medarbejderen, lederen eller den pågældende enhed/funktion, der skal tage initiativet til at løse opgaven/forholdene. Hvis medarbejderen eller den
nærmeste leder er i tvivl, skal de uanset tage initiativ til at løse opgaven. Fyri at lætta um og fyri at tryggja skjóta avgreiðslu er sera týðandi, at starvsfólk
proaktivt viðvirka og fylgja við, um viðkomandi viðurskifti verða greidd bæði í samband við starvsbyrjan, broytt starv og tá farið verður úr starvi.
For at gøre det nemmere og for at sikre en hurtig afvikling er det meget vigtigt, at medarbejdere proaktivt medvirker og følger med i de opgaver, der skal løses i forbindelse med både ansættelse, ændring i ansættelsesforhold og ved
afslutning af ansættelsen.
Av tí at fleiri av uppgávunum, í samband við at fólk fara úr starvi, eru so stórar, er týdningarmikið m.a. at hava eina fasta mannagongd við, at tá starvsfólk
gevast at byrja upp á nakrar av uppgávunum í góðari tíð, áðrenn síðsta arbeiðsdag! Det er meget vigtigt i forbindelse med ansættelsesstop, at der forefindes faste
procedurer for, at medarbejdere ikke pålægges større opgaver kort inden sidste arbejdsdag.
Tann, ið fer úr starvi, hevur ikki rætt at taka nakað innanhýsis tilfar, lutir, upplýsingar v.m. við sær.
Týdningarmikil skjøl og mál, sum eru í gongd, verða flýggjað næsta fyrisetta leiðara, um ikki annað er avtalað.
Medarbejderen, der afslutter sin ansættelse, har ikke ret til tage noget internt materiale, ting, oplysninger mm med. Vigtige dokumenter og igangværende sager overdrages til nærmeste leder, hvis der ikke foreligger anden aftale.
Talan er ikki um úttømandi listar, tí kunnu tað verða onnur viðurskifti út yvir
hesi innan einstøk økir! Listen er ikki udtømmende, så vær obs på andre mulige opgaver, der skal løses!
A. Við starvsbyrjan / Ansættelse
Nr. Av-greitt Evni
Emne Ábyrgd/veitari Ansvar/leverandør Slóð til leiðbeinandi skjal
Link til retningslinje Málbólkur Målgruppe 1 Setanarskriv
Ansættelsesbrev Lønar- og starvsfólkadeildin -- Øll í føstum starvi 2 Samleikakort
ID-kort Næsti leiðari til Tænastuskivan/1200 http://lssp/PLI/Sider/ Leiðreglur-fyri-samleikakort.aspx Øll starvsfólk 3 KT-kervis-brúkara-atgongd (herundir fíladrev og share-point/ workg-roups)
IT-adgang Næsti leiðari til KT-skivan/1919 http://lssp/PLI/Sider/Atgongd-til-ymsar-KT-skipanir.aspx Øll viðkomandi starvsfólk
4 THS-atgongd THS-adgang (Cosmic) Næsti leiðari til KT-skivan/1919 http://www.lsh.fo/Heimabeitid/index.asp?pID={1CB151E0-487B-4A41-A529-
starvsfólk 21 Møgulig útbúgv-ingarskipan og menningarætlan á deildini/deplinum Næsti
leiðari Ávegis! Øll starvsfólk 22 Hygiejnureglur og aðrar týðandi kliniskar og fyrisit-ingarligar leiðregl-ur fyri arbeiðsøkið innan eitt nú smittjuverju og heilivágsgevan
Hygiejneregler og medicinering Næsti leiðari http://lssp/PLI/Sider/-xxx0810-6173.aspx Øll starvsfólk
23 KT-trygdarkunning IT-sikkerhed Næsti leiðari og eftir umbøn KT-skivan/1919 http://lssp/PLI/Sider/LeiðreglurKT.aspx Øll starvsfólk, ið brúka teldu
24 Brunaútgerð og -viðurskifti á deildini Næsti leiðari Ávegis! Øll starvsfólk 25 Tilbúgvingarætlan stórskaðar
7 SECTRA/RIS atgongd strikast Næsti leiðari til KT-skivan/1919 Ávegis Læknar 8 VPN-lykil strikast Næsti leiðari til KT-skivan/1919
http://lssp/PLI/Sider/Atgongd-til-ymsar-KT-skipanir.aspx Útvald starvsfólk 9 Arbeiðsfartelefon latast inn Mobiltelefon Næsti leiðari til Medico-teknisk deild/1233
http://lssp/PLI/Sider/Brúk-av-arbeiðsfartelefonum.aspx Ymisk 10 Lokaltelefon og skráseting í telefonyvirliti latast inn og strikast Næsti leiðari
til Medico-teknisk deild/1233 Ávegis! Ymisk 11 Starvsfólkaíbúð uppsigast Lejlighed Starvsfólk og Lønar- og starvsfólkadeild til Tænastudeildin/1270
Ávegis! Yngri læknar 12 BSL-atgongd strikast Næsti leiðari til Fíggjardeildin/1085 Ávegis! Ymiskir
leiðarar 13 360 journalatgongd strikast Næsti leiðari til Stjórnarskrivstovan/1010
Ávegis! Depilsleiðarar, leiðsluskrivarar, fulltrúar v.m. 14 Ræðisrættur til kontur strikast Næsti leiðari til Fíggjardeildin/1085 Ávegis! Útvald starvsfólk
15 Lata aftur læntar ognarlutir Næsti leiðari til Viðkomandi deild Ávegis! Øll starvsfólk
16 Starvsfólk sum eru álitisumboð Boða frá til fakfelagið, ið aftur boðar frá til Stjórnarskrivstovuna Ávegis! Tey sum eru álitisumboð 17 Trygdarumboð Boða frá til Trygdarleiðaran/1214 Ávegis! Tey sum eru
trygdarumboð 18 PLI faglig ansvarlig Starvsfólk delegera rollu til nýggjan persón
http://lssp/PLI/Sider/Styring-og-h%C3%A5ndtering-af-retningsgivende-dokumenter-p%C3%A5-Landssj%C3%BAkrah%C3%BAsi%C3%B0.aspx Øll tey, sum hava leiklutin 'Faglig ansvarlig' í einum gald-andi skjali í PLI
C. Broytt starv innan sama fakbólk/øki / Ændring i ansættelsesforhold Fara ígjøgnum somu stig sum í samband við starvsenda og starvsbyrjan, har flestu stig vanliga vilja verða viðkomandi. Næsti leiðari á deildini, sum farið
verður frá, og næsti leiðari á deildini, sum byrjað verður á, eiga at gjøgnumganga listan hvør sær og taka neyðug stig.
Gennemgå punkterne for ansættelsesstart og -stop, hvoraf de fleste punkter er aktuelle. Nærmeste leder for afdelingen, hvor ansættelsesforholdet afsluttes, og nærmeste leder i den nye afdeling gennemgår hver sin liste og agerer på de
aktuelle punkter.
D. LS-Innleiðsluskeið fyri nýggj starvsfólk / Intro.kursus nye medarbejdere LS hevur umleið 2-3 ferðir árliga alment innileiðsluskeið fyri øll nýggj starvsfólk.
Á almenna LS-innleiðsluskeiðnum er vanliga fylgjandi innihald: 2 til 3 gange om året afholdes intoduktionskurser for nye medarbejdere.
Indholdet som er nogenlunde som følger:
1.Leiðslubygnaður
2.Missión, visión, strategi og virðisgrundarlag
3.Starvsfólkaviðurskifti – Heimabeitið, e-tíðarrit, starvsfólkapolitikkir; Starvsfólkaumsiting og lønarviðurskifti
4.Høvuðssamstarvsnevnd, samstarvsnevndir og álitsfólk
5.Fysiskt og psykiskt arbeiðsumhvørvi
6.Tilbúgvingarætlan
7. Sjúkrahúsreinføri og smittuverjandi tiltøk 8.Kostráðið og køkurin
9.KT á LS
10.Hjarta- lungnabjarging
11.PLI-skjalaskipanin og trygd og dygd akkreditering 12.Brunatrygd
13.ÓTH-skipanin
14.Rundvísing á LS
Sí kalendaran á Heimabeitinum nær næsta skeiðið er ella spyr hjá Starvsfólkadeildini.
E. Innleiðsla á einstøku deildunum / Introduktion på de enkelte afdelinger Á einstøku deildunum skipa deildarleiðarar fyri hóskandi innleiðslu fyri nýggj
starvsfólk og hvør hevur høvuðsábyrgdina fyri tí á deildini. Alt eftir deild, tørvi, umstøðum vm. kann verða talan um innleiðslu yvir styttri ella longri tíð. Her
kann m.a. verða talan um viðurskifti so sum (gevið gætur, møguliga eru leiðbeinandi skjøl í PLI fyri innleiðslu á einstøkum deildum): Afdelingsledere arrangerer relevant introduktion på selve afdelingen og hvem
har ansvaret for det. Introduktion varierer i forhold til afdeling, behov, lokale forhold mm. ( NB afdelinger kan have retningslinie i PLI for intro på afdelingen.)
Typisk afdelingsintro vil f.eks. være: 1.Kunning um deildina, herundir Visiónir, málsetningar fyri framleidni og dygd,