Information til forældre - sst.dk

BØRN

, UN

GE

OG

ALK

OH

OL

Information til

forældre1. Ingen alkohol til børn under 16 år

Sig det klart og i god tid.

2. Børn drikker, hvis deres forældre giver dem lovDe drikker 10 gange så meget som børn, hvis forældre synes, det er heltforkert.

3. Jo tidligere børn drikker alkohol, jo mere drikker de – og jo større er risikoen for, at de også prøver hash og andre stoffer.

4. Snak med dit barn om, hvordan man siger nej til alkoholDet er en styrke at være i stand til at afvise gruppepres.

5. Lav aftaler med vennernes forældre om, at børnene ikke skal drikke alkohol Det er altid nemmere ikke at være den eneste.

6. Lad være med at skænke og lad være at købe alkohol til dit barnDet signalerer, at du forventer, det begynder at drikke. Børn, der får alkohol hjemme, drikker mere, også når de er ude.

7. Snak med barnet før festen – i stedet for at skælde ud bagefter Omsorg og tillid er godt, mens forhør og kontrol kan få den modsatteeffekt. Snak sammen, indtil I forstår hinandens bekymringer og interesser omkring alkohol.

8. Lær den 16-årige, at hvis der skal drikkes til en fest, skal det være få genstande– flere genstande gør det svært at vurdere, hvad der kan give problemersom skænderier, slagsmål, uønsket sex, skadestuebesøg m.v.

9. Overvej dine egne alkoholvaner – de smitter – især hvis børn ser deres forældre berusede.

For yderligere information se www.uge40.dk

Komiteen for Sundhedsoplysning

9 råd til forældre om børn, unge og alkohol

Din holdning er vigtigere, end du tror…Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt oghvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt, at man som forældre tager stilling og klart markerer, hvordan man synes,børn og unge skal omgås alkohol.

Hold fast i dialogenI 9. og 10. klasse er de unge mere modne og kan i højere grad tage ansvar for sig selv. Men det er stadig vigtigt, at forældreneforholder sig til, hvordan de unge tackler alkohol. Selvom deunge nu ofte er væk og sammen med vennerne, er forældrenestadig meget betydningsfulde som rådgivere.

Overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne er et kulturspring. Her kræver man stor selvstændighed af de unge og forholder sig kun lidt til den massive rusmiddelkultur, somde unge er udsat for i disse ungdomsmiljøer.

Derfor er forældrene særlig vigtige, når den unge slippes løs i denne nye kultur. Hvis man bevarer en åben og tillidsfuld relation, har man de bedste muligheder for at fastholde en fornuftig alkoholkultur. De unge lader sig i den alder mindre end nogensinde dirigere af ordrer.

Forældre kan få indflydelse på de unges vaner• Hvis man har de unges tillid.• Hvis de unge mærker, at interessen for deres alkoholforbrug udspringer

af omsorg.• Hvis man kan overbevise de unge om, at det er i deres egen interesse at

have nogle fornuftige alkoholvaner.

Husk, at jo mere de unge drikker, jo større er sandsynligheden for, at deogså eksperimenterer med andre stoffer.

1

Børn og unge har travlt med at blive voksne.Undersøgelser fra 1995 og 1999 viste, at dan-ske unge havde europarekord i alkoholfor-brug. Den udvikling er heldigvis så småt vedat vende, takket være en energisk indsats framange forældre i Danmark.

De seneste undersøgelser viser, at de 15-16-årige i Danmark ikke længere har ensuveræn europarekord, men at de danskeunge stadig er blandt dem, der drikker mest

i Europa. Et stort alkoholforbrug hører dogikke nødvendigvis ungdommen til. Det er etfænomen, der har at gøre med den alkohol-kultur, vi har i Danmark.

Det er desværre stadig ikke ualmindeligt,at børn på 11-12 år har drukket alkohol. Ogsom 13-årig har hvert femte barn prøvet atvære fuld. Det drejer sig ikke kun om børnmed vanskeligheder, men også om ganskealmindelige børn og unge.

Børn og unge drikker mindre, når de voksne siger nej

Hvorfor skal børn ikke drikke?

Børn gennemgår nærmest en forvandling både i det indre og i detydre, fra de er 12 til de er 16-18 år. De skal finde sig tilrette i en nykrop, og de skal udvikle nye måder at være sammen med vennernepå.

Pigerne skal orientere sig i pigegruppens intriger og finde ud af,hvordan man kontakter drenge på en ny måde. Og drengene skalfinde ud af, hvad mandighed er, og hvordan man gør indtryk påpigerne. Det stiller store krav, som bedst kan håndteres, hvis man erklar i hovedet. Det er en fordel, hvis man som ung får erfaring medat kontakte nye mennesker og flirte uden nødvendigvis at væremere eller mindre bedøvet af alkohol.

Som teenager kan det være svært at vurdere farer og undgåulykker. Det område i hjernen, der styrer evnen til at vurdere risikoer nemlig først helt færdigudviklet i 18-20-års-alderen. Alkohol virkerbedøvende og nedsætter yderligere evnen til at vurdere, hvad derkan give problemer, og hvad der kan være farligt. Derfor kan børnog unges alkoholforbrug få skænderier til at udvikle sig til slagsmål,overmodige eksperimenter til at ende på skadestuen og kys til atende med et seksuelt samvær, som ikke var ønsket.

Ja. Tømmermænd er det mindste problemved at drikke.

En landsdækkende undersøgelse blandtdrenge og piger i 9. klasse viser, at mangeunge kommer ud i situationer, som de ikkekan overskue, og som er ubehagelige ellerdirekte farlige for dem. Slagsmål, ulykker ogproblemer med politiet er bare nogle afkonsekvenserne.

Tallene viser, at de, der starter tidligtmed at drikke, er udsat for flere farlige hæn-

delser og sociale problemer. For eksempelhar 29 % af de drenge, der har drukket alkohol, før de var 12 år, på et eller andettidspunkt været i slagsmål, fordi de varberusede. Det gælder kun 8 % af dem, derstartede med at drikke mellem 14 og 16 år.

Omkring hver femte pige i 9. klasse, der har prøvet alkohol i en tidlig alder, siger, at de har haft uønsket sex, fordi dehavde drukket. Det gælder kun 2 % af depiger, der startede senere.

2

Tager børn og unge skade af at drikke?

Tømmermænd er det mindste problemHar du nogensinde haft et af følgende problemer, fordi du har drukket alkohol?Piger i 9. klasse der har drukket alkohol før 12 år fra 14 til 16 årSlagsmål 23 % 3 %Involveret i ulykke 10 % 3 %Problemer med venner 28 % 8 %Problemer med præstationer i skolen 11 % 1 %Uønsket samleje 21 % 2 %Samleje uden prævention 13 % 1 %Problemer med politiet 8 % 1 %Kørt bil eller motorcykel i påvirket tilstand 11 % 1 %På skadestue eller hospital 8 % 1 %Drenge i 9. klasse der har drukket alkohol før 12 år fra 14 til 16 årSlagsmål 29 % 8 %Involveret i ulykke 15 % 3 %Problemer med venner 17 % 6 %Problemer med præstationer i skolen 8 % 3 %Uønsket samleje 18 % 2 %Samleje uden prævention 11 % 2 %Problemer med politiet 16 % 2 %Kørt bil eller motorcykel i påvirket tilstand 11 % 3 %På skadestue eller hospital 7 % 3 %

I tabellerne skelnes mellem unge, der har drukket alkohol første gang, før de var 12 år, og unge, der hardrukket alkohol første gang, da de var mellem 14 og 16 år

– også når man bliver ældreUnge, der begynder at drikke alkohol tidligt,har en øget risiko for senere at få et højtforbrug af alkohol og heraf følgende pro-blemer. De fleste af de unge, der drikker rigtig meget, er startet tidligt. Med “rigtigmeget” menes mere end 14 genstande forkvinder og 21 genstande for mænd omugen, dvs. mere end det absolut højesteforbrug for voksne mennesker. Jo senerebørn begynder at drikke, jo bedre rustedeer de til at håndtere alkohol.

Der kan være mange grunde til, at børnbegynder at drikkeBørn, der ikke trives i skolen, har størst risiko for at få et stort forbrug af alkohol.Børn med manglende tilhørsforhold til skolen, børn, som skaber sociale problemer,og børn, der klarer sig dårligt fagligt, harstørre risiko for tidlig alkoholdebut.

En indsats for bedre skoletrivsel er der-for samtidig en forebyggelse af senere alko-holproblemer.

De voksnes alkoholkultur er afgørendeDanske unge drikker meget sammenlignetmed unge i resten af Europa. Det hængersammen med, at danskerne generelt drikkermeget.

I Norden har vi en tradition for, at det er i orden at drikke sig beruset. I Sydeuropa drikkes vin som regel kun tilmåltidet, og det betragtes som pinligt atdrikke sig fuld.

Med charterrejserne til Sydeuropa har viladet os inspirere af den sydeuropæiske tra-dition for at drikke vin til hverdag. Det hargivet os en kultur, hvor det er i orden atdrikke ofte, og hvor det stadig er i orden atdrikke meget. Denne alkoholkultur blandtde voksne smitter af på børnene.

3

Jo tidligere man starter, jo mere drikker man…

Hvorfor drikker danske børn og unge så meget?

Vidste du at ...

Unge, der drikker meget, ryger ogsåmere end andre unge.

52 % af de unge storforbrugere af alkohol har også prøvet hash inden fordet sidste år. Det gælder kun 17 % af de øvrige unge.

42 % af de unge mænd, der drikkerover genstandsgrænserne, er daglig-rygere. Det gælder kun 13 % af de unge mænd, der ikke drikker over genstandsgrænserne.

De unge, der drikker mest, trives dårligst – både psykisk, fysisk og i skolen.

Børn drikker mere, hvis deres forældregiver dem lovNogle forældre har den opfattelse, at det ergodt at lære børn at drikke hjemme. Hensig-ten er god nok, nemlig at lære børnene for-nuftige alkoholvaner. Men resultatet er detmodsatte: Børn, der får alkohol hjemme,

drikker mere – også når de er ude. Og for-ældre, der lader deres børn drikke sig fulde,signalerer, at de forventer, at børnene drik-ker sig fulde og først stopper med at drikke,lige før de bliver syge af det.

Navnlig inden de unge starter på at drikke alkohol, har man som forældre storindflydelse på deres opfattelse af, hvad derer rigtigt og forkert. Forældre kan være medtil at udskyde børns alkoholdebut ved ikkeat tilbyde dem alkohol. De fleste børn bry-der sig ikke om smagen af alkohol. Menkammeraters, ældre søskendes eller foræl-dres forventninger om, at de drikker alkoholtil fester, kan motivere unge til at begynde.

Et godt og tillidsfuldt forhold mellem børnog voksne er det bedste udgangspunkt forat indgå aftaler. Også om alkohol. Børnsoplevelse af støtte og omsorg har betyd-ning for, hvor tidligt de begynder at drikke – og hvor meget.

Du kan sige, at alkohol ikke er noget forbørnForældre kan klart og tydeligt sige, at børnog alkohol ikke hører sammen. Man kanløbende tale om alkohol med sine børn ogfx fortælle, hvordan alkohol virker – nemligførst og fremmest bedøvende. Og man kanlade være med at tillægge alkohol positiveværdier, som fx at man bliver sjovere, sejereeller mere voksen, når man drikker. Det kanvære med til at dæmpe barnets fascination

af alkohol. Og lovgivningen bakker foræl-drene op. Det er ulovligt at sælge alkohol tilunge under 16 år.

4

Hvad kan forældre gøre i forhold til deres egne børn?

Vær opmærksom på egne alkoholvaner

Børn lærer både af, hvad forældre siger,og af hvad de gør.

Derfor kan forældre give børn et fornuftigt forhold til alkohol ved selv athave det.

Man kan fx vise, at man sagtens kanmore sig uden alkohol.

■ Børn af forældre, der synes det er o.k., at børnene drikkeralkohol, drikker 10 gange såmeget som børn, hvis forældresynes, det er helt forkert.

Lad være med at give eller købe alkohol tildit barnHvis børn får alkohol af deres forældre, er det samtidig en besked om, at forældresynes, det er i orden, at børn prøver at drikke alkohol.

Hvis forældre giver deres barn tre ølmed til en fest, betyder det kun, at de treførste øl er gratis. Ved at give barnet ølmed, har du accepteret, at barnet drikker.

Lær de unge at omgås alkohol med måde,når de er 16 årI stedet for at lære de unge, hvor megetalkohol de kan tåle, kan man lære dem,

hvor lidt der skal til for at få de positiveeffekter af alkohol og undgå de negative.Man kan nøjes med at fortælle om alkoholseffekt: At små mængder alkohol kan gøreén afslappet og lidt opstemt, men at storemængder virker bedøvende og kan få én til at sige og gøre ting, som man bagefterfortryder.

Bliver barnet holdt udenfor, hvis vi er forstrenge?Forældre vil altid deres børn det bedste.Forældre ved, at når man er 13 år, betydervennerne alt i verden. Derfor er forældreofte bange for, at de udelukker deres børnfra at deltage i fester ved at fastholde, atbørnene ikke må drikke.

Der vil næsten altid være en stor spred-ning i børnenes udvikling i 6.-8. klasse. Nogleer stadig børn, mens andre ikke kan blivevoksne hurtigt nok. Det skaber grobund forkliker. De, der føler sig mest voksne, sluttersig ofte sammen og laver fester for hinan-den, hvor de andre børn ikke bliver inviteret.

Men forældre hjælper ikke deres børn tilat blive populære ved at se igennem fing-rene med, at børnene ryger og drikker.

Det er helt andre ting, der afgør, om mankommer med til festerne eller ej. Mange,der ryger og drikker, bliver ikke inviteret. Og nogen, der ikke drikker eller ryger, kom-mer med til festerne alligevel.

Hvis man har et barn, der ikke er med ifestkliken, kan man hjælpe barnet med atgennemskue, at det giver større styrke i detsociale spil, hvis man ikke underlægger sigandres drikkepres. Barnet skal vide, at det eri orden, som det er.

Man hverken kan eller skal skabe en nyidentitet ved at drikke. Måske kommer bar-net ikke med til festerne i første omgang.Men med tiden vil dette sikkert ændre sig.Og det hjælper i hvert fald ikke at begyndeat drikke.

5

Hvad gør det svært for forældre at sige nej?

■ Jo oftere børn bliver tilbudtalkohol hjemme, jo større bliverderes forbrug.

Konfirmationen som skæringspunkt foralkoholdebutDer har i Danmark været tradition for, atkonfirmationen var det tidspunkt, hvor børnfik deres første glas vin. Denne tradition erefterhånden skredet. Undersøgelser viser, atbørn helt ned i børnehaveklassen har prøvetat smage alkohol, og at hver femte drenghar drukket sin første genstand som 11-årig.

Mange steder betragtes konfirmationennu som skæringsdagen for, at børnene mådrikke alkohol til fester på lige fod med devoksne. Konfirmationen bliver derfor etpres på mange børn og forældre.

De hører ikke, hvad jeg siger – de gør alligevel som vennerneNår børn begynder at blive voksne, bliverdet meget vigtigt, hvad vennerne gør.Blandt kammeraterne udvikler der sig fællesnormer for stil og vaner, som har storbetydning for alle i gruppen. Men børn ogunge vælger i høj grad venner ud fra de nor-mer, de har med hjemmefra. Det gælderogså på alkoholområdet. Forældres indfly-delse rækker altså ud over det tidspunkt,hvor børnene retter sig efter, hvad foræl-drene siger. Børnene har i høj grad forældre-nes normer med i bagagen.

Vis barnet, at rammer er udtryk foromsorgBarnet ønsker først og fremmest at få lov til at være sammen med en stor gruppe afvenner uden voksenopsyn.

En mulig forhandlingsløsning kan derforvære at sige: “Du må gerne gå til fester, forjeg synes, du skal have det sjovt. Men jeg vil gerne være sikker på, at du ikke får pro-blemer eller kommer ud for noget, der kanvære farligt for dig. Derfor skal du være klari hovedet. Og det er du ikke, hvis du hardrukket.”

Hjælp barnet med at sige nejNogle af de børn, der oplever, at de kanvære med til festerne uden at drikke, holderhurtigt op med at interesse sig for at drikke.Og det hjælper dem at sige: “Nej jeg måikke drikke for mine forældre”. Det er en forklaring, der godtages.

■ Til Sundhedsstyrelsens kam-pagne i uge 40, 2004, er derudarbejdet en hjemmeside, hvor du kan hente inspiration til dialogen om alkohol med dit barn. Her kan du bl.a. findeeksempler på, hvordan du kantage den svære samtale. Se www.uge40.dk

6

Det er altid vigtigt for børnene, hvad forældrene siger – også selvom børnene tit protesterer over forældrenes hold-ninger. For at få en holdbar aftale med sitbarn, må man snakke sammen, lige indtilman gensidigt har forstået hinandens syns-punkter og interesser.

• Hvorfor er barnet interesseret i at drikke alkohol?

• Er det i virkeligheden noget andet, der driver barnet, end lysten til alkohol?

• Og hvorfor er forældre bekymrede forat lade deres børn drikke alkohol?

Forældrene må kunne forklare, hvad der får dem til at sige nej. Kun ved gode argu-menter og gensidig forståelse kan man fåbørnene til at acceptere, at de ikke skal drikke alkohol. Heller ikke når forældreneikke er i nærheden, og de er underlagt kammeraternes drikkepres.

Fortæl barnet, at når man drikker alkohol• Kommer man let til at gøre ting,

der er risikable eller direkte farlige.• Kommer man let til at sige ting, man

bagefter fortryder.• Har man sværere ved at vurdere,

hvad der kan give problemer.

Fordele ved at holde sig klar i hovedet• Du har lettere ved at vurdere nye

kammerater og kærester.• Det er nemmere at klare sig igennem

alle de sociale spil og intriger, hvis duikke er påvirket.

• Du bliver ikke lukket ind i “de sejes klub”,bare fordi du drikker eller ryger. Det skeraf andre grunde. Måske snarere fordiman hviler i sig selv og tør stå ved, hvordan man er.

• Det er nyttigt at øve sig på at mødevenner og kærester uden at være beruset.

• Hvis du ikke drikker, kan du lettere undgå at gøre noget pinligt, du vil for-tryde bagefter.

• Det er lettere at undgå konflikter ogskænderier, hvis du ikke drikker.

• Man kan godt blive opstemt og glad til en fest, selvom man ikke drikker. Så undgår man samtidig at få det dårligttil festen eller dagen efter.

7

Gode argumenter

7

Skolen er et godt forum til at skabe fællesrammer for børnene og deres forhold tilalkohol. Hvis forældrene i en klasse kan bliveenige om, at børn først drikker alkohol, nårde bliver omkring 16 år, er det et megetstærkt signal at sende.

Kom problemerne i forkøbetDiskussionen blandt forældrene skal helst igang, før børnene er begyndt at forholde sigtil alkohol. I 5. eller 6. klasse – afhængigt afklassens udvikling – kan forældrene i fælles-skab diskutere, hvordan man udskyder tids-punktet, hvor de unge begynder at drikke.

Aftale om alkohol – et forældreansvarDe unges synspunkter afspejler ofte deneksisterende alkoholkultur. Og myten om, at alle unge drikker, skaber et pres på debørn, der ikke har lyst til at drikke. Selv ommange unge drikker alt for meget, har ca.halvdelen af de 14-årige aldrig prøvet at være fulde. Mange har måske ikke lyst til atdrikke alkohol. Men de er del af en kultur,hvor det er sejt at drikke.

Hvis forældre laver en aftale om alkohol-fri fester, indtil børnene er 16 år, er det dissebørns standpunkt, man støtter. Det er vig-tigt, at det er de voksne, der tager ansvaretfor denne beslutning.

8

En forældreaftale sender et stærkt signal

Forslag til forældreaftale

Forældre til børn i 7. b har på forældre-mødet den 22. september 2004 aftaltfølgende:

• Ved private klassefester må der ikke serveres eller medbringes alkohol.

• Ved private klassefester skal deraltid være forældre eller andrevoksne til stede.

• Private klassefester slutter ikkesenere end kl. 24.00.

• Børn og alkohol hører ikke sam-men. Derfor er det heller ikke aktuelt i forhold til børnene i 7. b.

• De aftaler, som børnene indgår indbyrdes, er noget, vi har tillid til.Er vi i tvivl – eller undrer vi os – ringer vi til hinanden.

• Hvis vi ser eller hører noget omvores børn, der vækker bekym-ring, kontakter vi de pågældendeforældre.

• Denne aftale revideres/tages ophvert år på et forældremøde.

Børnene udvikler sig meget fra 6. til 10.klasse. I 6. klasse laves den første grund-læggende aftale. Herefter må aftalenjusteres, når forældrene skønner, at der erbehov for det.

I 6. klasse er det erfaringsmæssigt let forforældrene at aftale, at børnene ikke mådrikke alkohol til fester. Men allerede i 7.klasse kan der opstå problemer, navnlig hviskonfirmationen foregår her. Traditionelt harman opfattet konfirmationen som et skæ-ringstidspunkt, hvorefter børn fik adgang tilat drikke alkohol.

Det kan betyde, at nogle forældre løberfra den fælles aftale og dermed lader deresbørn være med til at lægge et drikkepres påde andre børn. Det er vigtigt, at forældre fårmulighed for at tale sammen, når de begyn-der at tvivle på, om det er rigtigt at opret-holde alkoholaftalen.

De to forældremøder, som man normalthar i 7. klasse, kunne udvides til fire, hvorforældrerådet alene står for de to sidste.Ikke alle vil deltage, men hvis bare en stor

gruppe vil, betyder deres fælles beslutnin-ger meget for kulturen i klassen.

Forældre taler med hinandenDet er vigtigt, at forældre taler sammen ombørnenes fælles sociale liv. Og det er vigtigt,at forældre føler et ansvar – ikke alene forderes eget barn, men for alle de unge men-nesker, der færdes i deres hjem. Det er ikkesladder om andres børn eller kritik af andreforældre, hvis man diskuterer børnenes ellerde unges måder at være sammen på.

Aftal på forhånd, at det er i orden athenvende sig, hvis man oplever problemermed sit eget eller andres børn. Aftal deteventuelt også med klasselæreren.

Hvis man ser Peter med en øl i centret,kan man henvende sig til Peters forældre.Hvis man på forhånd har lavet en aftale omdet, kan man eventuelt sige det til klasse-læreren, som så siger det videre til for-ældrene. På den måde undgår man, at enseget barn kommer i klemme som den, derhar sladret.

9

Aftalen skal følge med børnene

Alkoholpolitik på skolen

En forældreaftale i den enkelte klasse er et godt udgangspunkt.

Med en alkoholpolitik for hele skolen, står man endnu stærkere.

Især hvis forældrene også er med til at bakke op om, at den bliverført ud i livet.

Børnenes fester behøver ikke ligne voksnesNår børnene fester i 5.-6. klasse synes langtde fleste heldigvis stadig, at de er børn. Man behøver ikke at forcere deres udviklingved at lægge op til, at børnenes fester skalvære en efterligning af de voksnes medalkoholfri velkomstdrinks osv. I stedet kanman i 5.-6. klasse foreslå aktiviteter, der minder mere om leg eller sport.

Der skal være voksne i nærhedenNår børnene holder fest, skal der altid værevoksne i nærheden, så ansvaret for festenikke overlades til børnene. Det er vigtigt, atde voksne er hjemme for at sikre sig moduønskede gæster. Mange har oplevet, atfesten er blevet invaderet af andre unge,der har hærget, drukket og ødelagt festenfor dem, der egentlig var inviteret. Forældrekan forhindre, at en hyggelig fest udviklersig til et mareridt.

Fester i ungdomsklubberMange unge starter med at feste i ungdoms-klubben. Her er det forbudt at udskænkealkohol til unge under 18 år. Men det er erfa-ringen, at mange ungdomsklubber accepte-rer, at de unge har drukket, inden de kom-mer, og at de går udenfor og tanker op.

Flere steder defineres klubbens festersom private fester for på den måde at kom-me uden om forbuddet mod at skænke optil unge under 18 år. I nogle tilfælde betyderdet, at børn på 14 år kan få udskænket alko-hol til fester i ungdomsklubben.

Det er en god idé, at forældre i fælles-skab – fx med hjælp fra repræsentanter iskolebestyrelsen – aftaler med ungdoms-klubben, hvordan alkohol skal tackles.

Hvis man ønsker at udskyde børnenesalkoholdebut, kan aftalen med ungdoms-klubben være, at de henvender sig til foræl-drene, hvis børnene kommer berusede tilfesterne.

10

Hvad betyder festerne for børnene– og hvad gør vi?

Også i de ældre klasser

Også i de ældre klasser er det en god idé,at der er voksne i nærheden, selvom deunge måske siger, at de gerne vil festealene. Det er sin sag for en 15-16-årig, derhar inviteret venner hjem, at afvise engruppe ældre unge, der dukker uanmeldtop og maser sig på.

I den alder vil man gerne virke ældre og sejere, end man er. Og her ligger alkohol ligefor som en måde at hævde sig på. Det ersamtidig en periode, hvor projektet med atfinde sin egen identitet betyder, at man ikkealtid tænker så klart.

Man har mere end nogensinde behov forat kunne orientere sig i et nyt socialt feltmed alle sanser skærpede.

Dette harmonerer ikke særlig godt medalkoholens effekt på hjernen. Børn i denalder klarer sig bedst uden alkohol, og det erforældrenes opgave at fortælle dem det.

Men i takt med at børnene bliver ældre,vil de få behov for at feste uden direktevoksen-overvågning. Forældre skal være inærheden og umiddelbart tilgængelige, hvisder opstår problemer. Men en permanentovervågning gør festerne meningsløse forbørnene. Ideen er at være alene med ven-nerne og eksperimentere med nye måder atvære sig selv og sammen med andre på.

I den situation er det svært som for-ældre at garantere de andre forældre, atfesterne er alkoholfri. Allerede i 7. klassebegynder en del børn at feste sammen medelever fra de andre klasser og elever fraandre skoler. Mobiltelefonen gør det muligtat skabe meget bredere netværk. Det bety-der, at forældreaftalerne udvandes. Der ernu forældre inde i billedet, som man ikkehar lavet aftale med. I den situation er detmeget vigtigt, at aftalen med ens eget barner diskuteret så grundigt igennem, at barnethar taget den til sig.

Forældreaftaler med vennernes forældreDet kan være en god idé at lave en fællesaftale med forældrene til de nærmeste ven-ner og veninder, som ens barn fester med.Aftalen kan handle om, hvor tit det er rime-ligt, at de går til fester, hvornår de skal værehjemme, om de må sove hos hinanden m.v.Samtidig må man holde fast i, at det er ibåde børns og forældres interesse, at bør-nene er klare i hovedet, og at de derfor ikkeskal drikke alkohol.

11

Fester for de 13- 16-årigeHvad nu hvis aftalerne ikke holdes?

Forældre må orientere hinanden, hvisaftalerne ikke holdes. Der må snakkesgrundigt med de unge. De skal ikkeafvises eller straffes. Men det er vigtigt,at både forældre og de unge kan havetillid til, at de aftaler, man indgår medhinanden, bliver overholdt.

Hvis der laves aftaler, som ikke bliverfulgt op, mister aftalerne deres værdi,og de voksnes troværdighed bliver satover styr.

Hvor meget må man drikke som 16-årig? Selvom de unge ofte ligner små voksne, kande ikke tåle at drikke så meget som voksne.Det er hverken kroppen eller psyken klar til.I stedet for at tage udgangspunkt i, hvadunge kan tåle, kan man tage udgangspunkt i,hvor lidt der skal til for at få en positiveffekt af alkohol uden at få de negativemed i købet. For mange nybegyndere vil entil to genstande virke afslappende og måskegøre en lidt opstemt.

Som forældre er det vigtigt, at man ermed til at ændre den holdning, som mangeunge har: nemlig at det er sejt at drikke såmeget, man kan, så længe man ikke brækkersig.

Hvem skal med til festen – og hvor mange?For at undgå ubudne gæster er det vigtigtat have klare aftaler om, hvem og navnlighvor mange, der skal inviteres.

I de mindre klasser, hvor der ikke arran-geres fester så tit, er det en enkel løsning at skrive personlige invitationer, der kungælder den, der er inviteret. Så er der ikkenoget at tage fejl af. I invitationen kan manogså skrive, hvornår festen starter og slut-ter, og hvilke regler der gælder for, hvad oghvor meget der må drikkes. Det giver sam-tidig de andre forældre en god mulighed for at vurdere, om det er et arrangement,deres barn må deltage i.

Når børnene bliver ældre, og der arran-geres sammenkomster meget ofte, er detvigtigt at aftale, hvem der kommer og hvormange. Er der for få, synes børnene ikke, at det giver spillerum for deres sociale eksperimenter. Er der for mange, bliver detsvært for værterne at skabe en fest, der ersjov uden at være for vild.

12

■ Hvis forældre og børn kenderhinanden godt, er det lettere at føle sig tryg ved, at festenforegår inden for de aftalterammer.

Din holdning er vigtigere, end du tror…Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt oghvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt, at man som forældre tager stilling og klart markerer, hvordan man synes,børn og unge skal omgås alkohol.

Hold fast i dialogenI 9. og 10. klasse er de unge mere modne og kan i højere grad tage ansvar for sig selv. Men det er stadig vigtigt, at forældreneforholder sig til, hvordan de unge tackler alkohol. Selvom deunge nu ofte er væk og sammen med vennerne, er forældrenestadig meget betydningsfulde som rådgivere.

Overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne er et kulturspring. Her kræver man stor selvstændighed af de unge og forholder sig kun lidt til den massive rusmiddelkultur, somde unge er udsat for i disse ungdomsmiljøer.

Derfor er forældrene særlig vigtige, når den unge slippes løs i denne nye kultur. Hvis man bevarer en åben og tillidsfuld relation, har man de bedste muligheder for at fastholde en fornuftig alkoholkultur. De unge lader sig i den alder mindre end nogensinde dirigere af ordrer.

Forældre kan få indflydelse på de unges vaner• Hvis man har de unges tillid.• Hvis de unge mærker, at interessen for deres alkoholforbrug udspringer

af omsorg.• Hvis man kan overbevise de unge om, at det er i deres egen interesse at

have nogle fornuftige alkoholvaner.

Husk, at jo mere de unge drikker, jo større er sandsynligheden for, at deogså eksperimenterer med andre stoffer.

BØRN

, UN

GE

OG

ALK

OH

OL

Information til

forældre1. Ingen alkohol til børn under 16 år

Sig det klart og i god tid.

2. Børn drikker, hvis deres forældre giver dem lovDe drikker 10 gange så meget som børn, hvis forældre synes, det er heltforkert.

3. Jo tidligere børn drikker alkohol, jo mere drikker de – og jo større er risikoen for, at de også prøver hash og andre stoffer.

4. Snak med dit barn om, hvordan man siger nej til alkoholDet er en styrke at være i stand til at afvise gruppepres.

5. Lav aftaler med vennernes forældre om, at børnene ikke skal drikke alkohol Det er altid nemmere ikke at være den eneste.

6. Lad være med at skænke og lad være at købe alkohol til dit barnDet signalerer, at du forventer, det begynder at drikke. Børn, der får alkohol hjemme, drikker mere, også når de er ude.

7. Snak med barnet før festen – i stedet for at skælde ud bagefter Omsorg og tillid er godt, mens forhør og kontrol kan få den modsatteeffekt. Snak sammen, indtil I forstår hinandens bekymringer og interesser omkring alkohol.

8. Lær den 16-årige, at hvis der skal drikkes til en fest, skal det være få genstande– flere genstande gør det svært at vurdere, hvad der kan give problemersom skænderier, slagsmål, uønsket sex, skadestuebesøg m.v.

9. Overvej dine egne alkoholvaner – de smitter – især hvis børn ser deres forældre berusede.

For yderligere information se www.uge40.dk

Komiteen for Sundhedsoplysning

9 råd til forældre om børn, unge og alkohol