INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp Sørensen; Roskilde Kommune
INDVINDINGSTILLADELSER,NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERINGNiels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; RambøllSusanne Hartelius; Ringsted KommuneMaria Ammentorp Sørensen; Roskilde Kommune
INDHOLD
• Indledning - tilladelser, påvirkninger og modeller
• Modeller fra grundvandskortlægningen
• Hvad kan de?
• Hvordan kan de forbedres?
• Påvirkning af natur
• Påvirkning af vandløb
• Konklusioner
HVORDAN SKAL VI SE PÅ PÅVIRKNINGER I FORBINDELSE MED TILLADELSER?
S• Udmelding fra MST? Den nemme – INGEN
• Men der er en historik omkring bla. VVM-redegørelser
• Påvirkning af potentialet – magasin, kvalitet, naboer
• Påvirkning af flow terrænnært - naturpåvirkning
• Vandløbspåvirkning
• Vandbalance
• Simuleringer med hydrologiske modeller kan bidrage til at
belyse påvirkninger – og kvalificere vilkår og
moniteringsprogrammer i tilladelserne
HYDROLOGISKE MODELLER FRA DEN STATSLIGE GRUNDVANDSKORTLÆGNING
SEt oplagt sted at starte – mange penge at spare!
Men der er en række afvigende mål, f.eks.:• Opnå bedre forståelse for en bæredygtig indvinding
• Belyse konsekvenser af ændret indvinding i forhold til våd natur
• Bestemmelse af afstrømningsregimet i vandløbene
Derfor ofte nødvendigt med en tuning af modellerne, f.eks:
• Tilføjelse af terrænnære modellag
(øget detaljering)
• Tilføjelse af vandløb/optimering af
vandløbs-setup ift. ID15 oplande
• Forbedret kalibrering på
kildepladsniveau
RSS-model9 lag
Ringsted Kommune model 11 lag
SCENARIER OG TYPISKE UDTRÆK OG BEREGNINGER
• Grundvandspotentiale i det øverste modellag
• Grundvandspotentiale i primært magasin hvorfra der indvindes
• Ændringskort for potentialer mellem forskellige scenarier
• Afstrømning i udvalgte punkter i vandløb
• Beregning og sammenligning af statistiske størrelser for
afstrømning, Qmiddel, Qmax, Qmin og Qmedianminimum
• Vandbalancer for passende oplandsstørrelser og sammenligning
mellem forskellige scenarier
• Evt. beregning af flow mellem de terrænnære lag
• Ændringer i terrænnære grundvandsspejl
• Ændringer i flow mellem de terrænnære lag
• Ændringer i vandføring
• Ændringer i EQR-værdier
Med modellerne beregnes følgende scenarier:• Aktuel-scenarie/referencescenarie (med aktuelle
indvindingsmængder for alle indvindere)
• Tilladelsesscenarie (med tilladte eller ansøgte
indvindingsmængder for alle indvindere
• Evt. Nul-scenarie (uden indvinding, uden spildevandstilledning)
• Evt. Kildepladsscenarier, hvor indvindingen kun ændres på den
pågældende kildeplads
BIOLOGI• Biologisk feltarbejde
– dokumentation aftilstand
• Vurderinger afsårbarhed
• Vurdering/dokumen-tation af påvirkninger
PÅVIRKNINGER AF NATURÆndringer i potentialet terrænnært og/eller flowreduktioner
kan påvirke §3-områder og andre grundvandsafhængige
naturområder. Hvornår er påvirkningerne væsentlige?
• Ændret strømning tilterrænnære jordlag
• Vending af den terrænnære gradient
• Dybden til førstevandspejl
• Ændringer i dybden tilførste vandspejl
• Osv.
PÅVIRKNINGER AF NATUR –MODELSIMULERINGER OG VURDERINGER
• Fra biolog til hydrolog: Sårbar natur til tjek isimuleringerne
PÅVIRKNINGER AF NATUR – SAMSPILMELLEM BIOLOG OG HYDROLOG
• Fra hydrolog til biolog: Prioritering aflokaliteter til felttjek
VENDING AF DEN TERRÆNNÆRE GRADIENT
ÆNDRINGER I TERRÆNNÆRE STRØMNING
• Modelresultaterne giver et godtbillede af mulige påvirkningeraf følsom natur
• Men der er ikke en lineærsammenhæng mellem fysiskpåvirkning og biologisk respons
• Modelresultaterne valideres ifelten
• Fordel med dialog mellemmodellør og biolog undervejs iprojektet
PÅVIRKNINGER AF NATUR
BIOLOGIKvalitetsindikatorer for:
• DVFI - Smådyr• DVPI - Planter• DFFVa – Fisk
• Biologisk feltarbejde –dokumentation af tilstand
• Vurderinger af sårbarhed
• Vurdering/dokumentationaf påvirkninger
PÅVIRKNINGER AF VANDLØBVurdering af vandløbspåvirkninger er blevet mere
kompliceret med vandområdeplanerne 2015-2021. Hvad skal
vurderes, og hvornår er påvirkningerne væsentlige?
MODELBEREGNEDE ØKOLOGISKE INDIKATORER
Modelberegnede kvalitetsindikatorer for:• DVFI - Smådyr• DVPI - Planter• DFFVa - Fisk
I forbindelse med de nye Vandområdeplaner har: • DCE har opstillet en ny metodik• GEUS har implementeret den nye metodik
MODELBEREGNEDE ØKOLOGISKE INDIKATORER
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
Empiriske formler bygger på regression af observerede data
• 72 flowregime variable var medtaget i regressionsanalysen• 6 flowregime variable til beskrivelse af økologisk tilstand i vandløb• Qmedmin har kun en sekundær betydning
• Forskellig usikkerhed på flowvariable – frekvenser og varigheder specielt
• Udviklet til vurdering af vandindvinding på ID 15 niveau og ikke mindre vandløb
• Små vandløb med lille afstrømning sværere at modellere• Ingen regionale forskelle – en national metodik
PÅVIRKNINGER AF VANDLØB – RESULTATER AF MODELBEREGNINGERSammenligning mellem scenarier – typisk ansøgning og reference
Effekterne af øget indvinding er meget små!
Man må overveje, om der skal sup-pleres med f.eks. middelvandføring eller medianmini-mum
Risiko for forringelse af økologisk tilstand> 80 % 50-80 % 20-50 %Hvis Hvis Hvis
Diff DVFI >0,24 0.12 - 0.24 0.06 - 0.12
Diff DVPI >0,23 0.11 - 0.23 0.03 - 0.11
Diff DFFVa >0,22 0.16 - 0.22 0.05 - 0.16
PÅVIRKNINGER AF VANDLØB –MEDIANMINIMUM, MIDDELVANDFØRING M.V.Den klassiske tilgang til at se på vandløbspåvirkning
Er det overhovedet relevant?
Hvad er acceptabel påvirkning?
Modellerne kan identificere vandløb, hvor der kan være en uacceptabel påvirkning
Herefter kræves en konkret vurdering fra vandløbsfolk og biologer
• Behov for afklaring vedr. retningslinjer
• Skal der suppleres med f.eks. medianminimum?
• Modellerne kan identificere vandløb, hvor der kan være en uacceptabel påvirkning
• Herefter kræves en konkret vurdering fra vandløbsfolk og biologer
• Dialog med vandløbsfolk og biologer er nødvendig
PÅVIRKNINGER AF VANDLØB
KONKLUSIONER-1
• Der kan ofte med fordel tages udgangspunkt i hydrologiske modeller fra grundvandskortlægningen. Modellerne bør ofte tunes til det specifikke formål.
• Modelresultater kan hjælpe til at zoome ind på områder, hvor der kan være en påvirkning fra indvindingen på beskyttet natur. Modelresultaterne kan efterfølgende bruges sammen med data omkring den specifikke naturtilstand til at vurdere påvirkningernes betydning.
• Modellerne kan bruges til at beregne EQR-værdier og dermed se, om der er sandsynlighed for at vandløbene falder en tilstandsklasse som følge af indvindingen.
• Der er behov for en afklaring omkring haåndtering af vandløb: Kun EQR – eller også f.eks. medianminimum?
KONKLUSIONER-2
• Modellerne kan anvendes til at se den forventede påvirkning af vandføringen langs vandløb og til evt. at placere og designe kompensationstiltag.
• Modelresultaterne bør ikke stå alene, dialog med biologer og vandløbsfolk er påkrævet.
_______________________________________________
Modellerne bidrager også til vurdering af påvirkninger af primært magasin, ressourcens kvalitet, naboer m.v.
De tunede modeller kan benyttes til mange andre formål: • Nedlukning af kildepladser• LAR• Undersøgelse af forureningsspredning• Osv.
Niels [email protected]