Industrien som Karrierevej 3 årigt udviklingsprojekt

Industrien som Karrierevej3 årigt udviklingsprojekt

Hvordan stimulerer vi unges parathed og lyst til at tage en erhvervsuddannelse?

torsdag 20. april 2023

Disposition

1.Missionen2.Baggrunden3.Formål4.Konkrete initiativer5.Afrunding


Missionen

Hvordan skaber vi sammenhæng i ansvaret for, at de unge kan begå sig i den næste fase af deres liv?


Hvordan ser det ud med ungeledigheden?

Hvor mange af eleverne fra din skole, får ikke en ungdomsuddannelse?

Har vores lokale virksomheder de medarbejderkompetencer de har brug for?

Hvor stor en andel gennemfører den ungdomsuddannelse de påbegynder?

Er folkeskolen/grundskolen med dens måde at undervise på gymnasieforberedende

Hvad betyder taxameter-styringen for optaget på min ungdomsuddannelse?

Hvordan får vi virksomhederne til at se sig selv som en brik i uddannelseskæden?

Ved UU egentlig noget om erhvervsuddannelser?

Baggrunden

Emnetorsdag 20. april 2023

Hvad kan vi se:

- Næsten 1000 ledige unge under 25 år. Halvdelen er match 1/ jobparate,

halvdelen er uddannelses- eller aktivitetsparate

- På landsplan går Ca. 70 % af en ungdomsårgang går gymnasievejen (STX, HTX, HHX, HF) Lidt færre i vores område.

- Herningsholm Erhvervsskole har rekord lavt optag i år. Ca. 13 % har søgt ind

- Vi kommer til at mangle 30.000 medarbejdere i industrien i 2020 på landsplan – det er lige om lidt

- På landsplan starter 16 % af studenterne (STX, HTX, HHX, HF), på en erhvervsuddannelse - 15 % læser ikke videre

- 100 beskæftigede i produktionen skaber gennemsnitligt 35 arbejdspladser i andre brancher

(Kilde: D.I, Danmarks Statistik, SFI, AE, HEE, Besk.)

Hvad tror vi:

- Erhvervsskolernes status er faldet, middelklassen har svigtet – negative jobudsigter, finanskrise, udenlandsk arbejdskraft, vidensamfund, praktikpladser

- Ufaglærte får sværere ved at finde og holde på jobs

- Industrien som arbejdsplads er ukendt og ikke attraktiv

- Karrieremulighederne er svært gennemskuelig

- De unge er utrygge ved at skulle vælge allerede når de er 15 – 16 år – de udskyder valget

- Mor vil have gymnasiet

- Er 80 % afklaret efter 8. klasse? Der er for store frafald på både erhvervsuddannelserne, HF og HG.

Hvorfor løser arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne det ikke bare selv?

http://www.google.dk/url?sa=i&source=images&cd=&cad=rja&docid=vM5upMBEyxbYOM&tbnid=lPXBu8AtpW0xDM:&ved=0CAgQjRwwAA&url=http://krimifan.dk/author/niels/&ei=jYpOUoSSI-qT4AT89IGoBw&psig=AFQjCNHkJWx6234B2qWiJLu4G5vbXXITJg&ust=1380965389624482

Afsender og organisation


Herning Byråd: Herning kommune stiller sig til rådighed for at facilitere et tættere samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne

Formål


- At afprøve, etablere og institutionalisere nye samarbejdsformer og kanaler, så flere unge kan vælge industrien som karrierevej

- Model for samarbejde på et hvilket som helst område- Industrien er attraktiv og der er mange jobs og

karrieremuligheder- Vi snakker sammen og nedbryder fjendebilleder,

fordomme, barrierer og kulturforskelle

Landkort I


Flere unge skal ind på erhvervsuddannelserne

Arbejdspladser

Erhvervsskoler

Folkeskoler

Flere unge skal gennemføre erhvervsuddannelserne

Flere kompetente unge skal vælge industrien

Flere unge skal vælg rigtigt første gang

Spor

Aktører

Beskæftigelse incl UU

Landkort IIProjekttyper – forpligtigelsesgrad og omfang


Frivilligt/ fra bunden/på egne vegne

Forpligtende/ fra toppen/ på andres vegne

Mikro/ for de få - initiativer

Rum 1

First-mover

Den gode ide

Kommunikation

De der ”allerede er med”

Smal målretning – aktør og spor

Decentrale beslutninger

Ex. Skills, Erhvervsfag i linjer. Uddannelse uden grænser

Rum 2

Den gode ide i større skala

Kommunikation

Bredere målretning på aktør og spor, Flere der er med

Centrale og decentrale beslutninger

Ex. ”Hvad kan det bruges til”, Hands on on tour, Industriens dag

Rum 3

Indgåelse af forpligtende samarbejdsaftaler med de få

Kommunikation

De der ser ”ideen”

Bred og fokuseret målretning – aktør og spor

Centrale og politiske beslutninger

Ex. Fælles værtskab DM i skills

Rum 4

De mange

Forpligtende samarbejder

Centrale og politiske beslutninger

Fokuseret målretning – aktør og spor

Længere forberedelse og planlægning

Ex. Kontanthjælpsreform. /Sociale klausuler, UEA

Makro/ for de mange - initiativer

Målgruppe(r)


Primær

Målgruppe

Sekundær målgruppe Tertiære

målgrupper

-Elever i overbygningen (7. – 9. årgang)-Elever på mellemtrinnet (4. – 6. årgang)- 10. klasse

- Erhvervsskole-elever

- Unge uden ungdomsuddannelse

- Unge op til 25 år

Folkeskoler: Ledere, Vejledere, Lærere

(organiserede/enkelte)

Fri- og Efterskoler: Ledere, Lærere, Vejledere

(organiserede/ enkelte)

Ungdomsskolen: Leder, lærere

Ungeenhed incl. UU: Ledere, konsulenter, vejledere

Erhvervsskoler:

Ledere, Lærere

Vejledere

(organiserede/enkelte)

Industrien:

Virksomhedsejer, Lærlingeansvarlig

(Organiserde/enkelte)

Forældre

Skolebestyrelserne/ samråd

Forældre

Venner

Søskende

Erhvervsakademierne

Jobcenter

Andre udd. Institutioner

Gymnasiet, Handelsskole, HTX, SOSUskolen, produktionsskolen

Politikere

Pressen/medier/socialemedier

1 2 3

”Ejerkredsen”


Industrifremmende loge

Aulum Skole

Vildbjerg skole

Sdr. Felding skole

Haderup skole

Brændgårdskolen

Kibæk Skole

Vestervangskolen

Sunds skole

Hammerum skole

10. Klasse

Ungdomsskolen

Beskæftigelsesholdet:•UU-leder•Faglig koordinator Ungenehed•Teamkoordinator Jobcenter

Task-force HHE:•Uddannelsesleder,Industriteknik mv.•Uddannelseschef, praktikcenter•EUD-koordinator•Udd. Direktør•Projektleder•Vejledningschef•Kommunikationschef


”Vennerne”

Forældrebestyrelse

Elevrepræsentant HHE

Elevrødder i Folkeskolen

Efterskoleforeningen

Produktionsskolen

Dansk metal

D.I

Lokale virksomheder

LBRErhvervsrådet

AU-Herning

Erhvervsakademiet

Regionen

Nationale kampagner

Andre ungdomsuddannelser

Konkrete initiativer

• Mange facetter – mange samarbejdsflader• Det handler om ejerskab• Langt fra ”top” til ”bund”• Vi skal ind ”bagved”, og skabe en efterspørgsel


Virksomhedssamarbejde

Udvikling af undervisningsforløb på baggrund af virksomhedens produkter, processer, materialet

Lærernes efteruddannelse uden elever

Klassen besøger virksomhed og afprøver teori omsat i en praktisk hverdag

Erhvervspraktik for alle i 9 og 10. årgang.

Enkelte elever i individuelt forløb fx praktik eller 9. klassesopgave

Forældrene ”oplyses/efteruddannes” på forældremøder i virksomheden. Evt. koblet med elev-lærer-virksomhedsforløb

Skole - virksomhedssamarbejde

Efter inspiration fra Naturvidenskabernes hus

Åben skole

Skolen skal ud i virkeligheden og virkeligheden skal ind i skolen

Katalog af valgfag-Matematik i murerfaget-Ungdomsskolen, avanceret matematik i strøm og styring-Et humoristisk multifunktionelt møbel

Mere end garbage-can?


Skoleskills

- Institutionaliseret ramme- Lokal satsning- Fra 3 til 15 skoler med- Integreret i undervisningen – ikke flere events


Rullende erhvervsgymnasium

Hvordan klæder vi lærerne på, så de kan udfordre eleverne i deres ungdomsuddannelsesvalg?

- Pier to pier

- Når lærerne skal udfordre eleverne


Konsortium

- Flere unge skal ind på erhvervsuddannelserne- Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse.


Afrunding

- Model til markedssvigt- Sammen om noget der også er en kommunal kerneopgave- Kan det kopieres?- Se mere på www.industriensomkarrierevej.herning.dk


http://www.industriensomkarrierevej.herning.dk/

Industrien som Karrierevej 3 årigt udviklingsprojekt

Documents