Indsatsplan for grundvandet i Bevtoft – Skovby kortlægningsområde

Indsatsplan for grundvandet i Bevtoft – Skovby kortlægningsområde

Plan for beskyttelse af grundvandet i området omkring Bevtoft, Over Jerstal, Skovby, Strandelhjørn og Vedsted.

Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Indhold af præsentationen

Fremlæggelse af forslaget til Plan for beskyttelse af grundvandet i Bevtoft – Skovby kortlægningsområde.

• Forudsætninger• Hvad er der i planen og hvad er dens formål?• Hvilke områder gælder planen for?• Planens bestemmelser – Retningslinjer og Handlinger• Indsatser ved de enkelte vandværker• Hvordan kommer vi videre?

----------------------• Statens kortlægning• Lovgivning• Finansiering

Forudsætninger for planen

• Der forudsættes en trinvis implementering af indsatsplanen for at sikre at dens tiltag bliver realistisk gennemførlige og til at administrere i praksis.

• Det vurderes, at bindende aftaler med lodsejere i BNBO i byområder om f.eks. stop for pesticidbrug er yderst vanskelige at gennemføre så alle føler ejerskab til dem

• Sådanne aftaler vil ligeledes være urealistiske at finansiere, administrere og føre tilsyn med, med de ressourcer der er hos vandværkerne og kommunen. Der er ofte mange lodsejere i BNBO’et (omkring 20 er meget almindeligt her), og der er typisk tale om mindre vandværker i de byer hvor BNBO ligger inde i byen.

• Det er et spørgsmål om foreslåede dyrkningsaftaler for 2 vandværker i planen (i alt ca. 11 ha) reelt vil kunne fremtidssikre forsyningen (usikkerhed) – proportionalitet:

– Bevisbyrden for om der er risiko for forurening ligger ved kommunalbestyrelsen. – Omkostningerne ved indsatsen skal stå i et rimeligt forhold til effekten – ”nødvendighed”– Økonomisk kalkule– lille/stor indvinding– Ressource og alternativer– Sårbarhed, risiko

• Planen vil derfor i høj grad bygge på overvågning af grundvandets kvlitet, og aftaler om, hvad der skal gøres, hvis denne forringes i en sådan grad at vandforsyningen trues


Hvad er der i planen?

• Udarbejdes efter vandforsyningsloven og reglerne i ”Bekendtgørelse om Indsatsplaner”• Heri står, at kommunen for områder som er udpeget som indsatsområder (af staten) og som er

detaljeret kortlagt skal udarbejde en indsatsplan for grundvandet (plan for beskyttelse af grundvandet).

• Kommunen kan vedtage indsatsplan hvor den i øvrigt, og på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, finder det nødvendigt (undersøgt på linje med statens grundvandskortlægning).

En plan for beskyttelse af grundvandet skal mindst indeholde:

• 1) et resumé af den kortlægning, der lægges til grund for planen, • 2) en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres, • 3) en angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer

for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen,

• 4) en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen, og

• 5) en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse, og en tidsplan.

• En indsatsplan er en ramme for beskyttelsesbehovet i et område


Formål

• Overordnet mål: Planen skal danne grundlag for, at de 5 vandværker i Bevtoft-Skovby kortlægningsområde i Haderslev kommune fremadrettet kan beskytte det grundvand, de indvinder drikkevand fra.

• Miljømål: De almene vandværker skal sikre, at en nuværende og fremtidig produktion af rent drikkevand kan opretholdes, uden behov for videregående vandbehandling .

• Dette sker ved, at den grundvandsressource, som findes i indvindingsoplandene til værkernes boringer, gennem overvågning, information og de nødvendige afhjælpende handlinger holdes tilstrækkeligt fri for nitrat, pesticider og andre forurenende stoffer.


Hvilke områder gælder planen for?


Planens bestemmelser – Retningslinjer og Handlinger

Retningslinjer:Hvad kommunen vil lægge vægt på i sagsbehandlingenEr ikke bindende for borgerne, men forpligter kommunen.

- Grundvandshensyn i kommunal planlægning, vilkår i indvindingstilladelser m.v.

- Friholdelse af offentlige arealer i BNBO og områder med høj grundvandsdannelse og ungt grundvand for pesticider

- Skovrejsning eller anden naturgenopretning indarbejdes i kommuneplan, hvis det ønskes

- Byggesagsbehandling (olietanke) - Samarbejde med Regionen om forurenede grunde - Fokus på grundvandsbeskyttelse i tilsyn- Information til borgerne- Miljøgodkendelser for husdyrbrug sikrer at

nitratudvaskningen i OSD ikke stiger, og højst svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug med standardsædskifte.

Handlinger:De konkrete indsatser i området. Da et stort areal er udlagt til indsatsområde er det nødvendigt at prioritere indsatserne. Indsatser i BNBO og i vandværkernes indvindingsoplande prioriteres højest, herunder de såkaldte ”prioriterede områder” med ungt vand og stor grundvandsdannelse.Omtales for hvert vandværk i planen.

- Overvågning af udvalgte boringers vandkemi- Aftale om, hvordan der skal handles hvis

overvågningen viser, at grundvandskvaliteten forværres i betydende omfang

- Aftaler om skovrejsning i visse tilfælde- Information til grundejerne om fordelene ved at

afstå fra brug af pesticider i BNBO- Sikring af optimal drift af indvindingsboringer –

skånsom pumpestrategi- Fokus på sløjfning af ubenyttede brønde og boringer- Information til borgere og lodsejere om

konsekvenserne af grundvandsvenlig adfærd i i områder med stor grundvandsdannelse og ungt grundvand. Vandværk og kommune er sammen om møder.


Indsatser ved de enkelte vandværker – Bevtoft Vandværk

Vigtigste indsatser: • Der etableres tættere overvågning af

råvandskvaliteten (1 boringskontrol årligt i foreløbigt 4 år) for at monitere grundvandets udvikling, især med hensyn til nitrat og sulfat. Ved revision af indsatsplanen revurderes analysefrekvensen på bagrund af resultaterne.

• Revision af planen efter 4 år.• Indsatsen overfor nitrat vil koncentrere sig om at

monitere nitratindholdet i indvindingsboringerne – og så etablere væsentligt dybere boringer på den nuværende kildeplads eller flytte kildepladsen hvis der viser sig et væsentligt nitratproblem ved den nuværende indvinding. Uddybningen eller flytningen iværksættes når normalbilledet af nitratindholdet på kildepladsen overskrider 37,5 mg/l.

• Bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen (skånsom pumpestrategi).

• Information fra vandværk og kommune på borger-møder om fordelene ved ikke at bruge pesticider i BNBO – kan f.eks. øge vandværkets levetid og spare forbrugerne for penge i det lange løb.

• Regionen opfordres til at prioritere undersøgelse og evt. oprydning af den V1-kortlagte grund i oplandet. Oliefund i 2000/2001 i 151.248.

• Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet.


Bevtoft Vandværk indvindingsboringer


Nitrat i den ene.. Sulfat i den anden..

Indsatser ved de enkelte vandværker – Over Jerstal Vandværk

Vigtigste indsatser: Der er intet prioriteret område – arealer med høj grundvandsdannelse og ung alder er adskilt fra BNBO og indvindingsboringer.• Information fra vandværk og kommune på borger-

møder om fordelene ved ikke at bruge pesticider i BNBO – kan f.eks. øge vandværkets levetid og spare forbrugerne for penge i det lange løb.

• At få Region Syddanmark til at prioritere undersøgelse og oprydning af de kortlagte forurenede grunde, især imprægneringsgrunden og asfaltværket. Der skal separatkloakeres i Over Jerstal i 2015 – hvis der skal grundvandssænkes, skal det klargøres om dette medfører risiko for ændret grundvandsstrømning og øget risiko for forurening fra de V2-kortlage områder.

• Få BaneDanmark til at undlade brug af pesticider langs jernbanen i indvindingsoplandet.

• Ingen stigning i nitratudvaskningen i indvindingsoplandet – der udvaskes maksimalt til planteavlsniveau fra omdriftsarealer efterhånden som miljøgodkendelser bevirker dette.

• Overvågning af vandkvaliteten vha. eksisterende boringer.

• Det kan overvejes at etablere ny kildeplads i dybtliggende kvartssandsaflejringer, f.eks. NV for byen.


Indsatser ved de enkelte vandværker – Skovby Vandværk

Vigtigste indsatser: Der er intet samlet område med stor grundvandsdannelse og ungt grundvand under 25 år.

• Information fra vandværk og kommune på borger-møder om fordelene ved ikke at bruge pesticider i BNBO – kan f.eks. øge vandværkets levetid og spare forbrugerne for penge i det lange løb.


• Skånsom pumpestrategi• Jordforurening – nedlagt benzinsalg, OM har ryddet op

og efterladt en restforurening under vejmatrikel. Bør vurderes og evt. fjernes. Her skal separatkloakeres i år.

• Højere analysefrekvens mht. pesticider, nitrat og sulfat i råvandet. Revurderes ved revision af plan.

• Information til borgere, lodsejere og landmænd om miljøvenlig drift og skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder og frivillige aftaler (”du bor på dit vand – pas godt på det”).

• Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet


Indsatser ved de enkelte vandværker – Strandelhjørn Vandværk

Vigtigste indsatser: • Der opsættes nyt vandværk i sommeren 14. Der

er etableret en ny boring (DGU 151.1637) som indvinder uforurenet vand 108-114 m.u.t. En gl. boring bevares som reserve, en sløjfes.

• Vandværket vil forsøge at overtale en enkelt grundejer i randen af BNBO til ikke at bruge pesticider og bringe sin mødding i en forskriftsmæssig tilstand (såvidt vides anvendes der ellers ikke pesticider i BNBO).

• Region Syddanmark opfordres til at prioritere de forureningskortlagte grunde i indvindings-oplandet til undersøgelse/oprydning

• Vandværket udfører ekstra boringskontroller i løbet af de næste 4 år: så vi har 1 årligt til på passende vis at overvåge og drage konklusioner af råvandets kemiske udvikling inden 1. revision af indsatsplanen.

• Information til borgerne i Standelhjørn om grundvandet og konsekvenserne af at optræde grundvandsvenligt – især i indvindingsoplandet og BNBO. Vandværket og kommunen sammen ved f.eks. et borgerforeningsmøde etc.

• Kommunen er behjælpelig med at finde en nødforsyning hvis kildepladsen må sættes ud af drift, f.eks. ved større uheld eller lignende.


Indsatser ved de enkelte vandværker – Vedsted Vandværk

Vigtigste indsatser:

• At få regionen til at prioritere forureningen fra Arnitlund losseplads.

• Skærpet analysefrekvens mht. chlorerede opløsningsmidler i vandværkets indvindingsboringer. Der udtages ekstra analyser for chlorerede opløsningsmidler i de gamle undersøgelsesboringer, der findes i indvindingsoplandet.

• Indsatsen overfor nitrat vil koncentrere sig om at monitere indholdet af nitrat og BAM i indvindingsboringerne – og så flytte hele kildepladsen ved at etablere endnu en så dyb boring som muligt nær den ”ny” kildeplads (boring DGU 151.1635) hvis den nuværende gl. indvinding ikke længere kan anvendes (NO3 over 37,5 mg/l, BAM i rentvand).

• Køb af jord eller dyrkningsaftale på ”ny” kildeplads om nødvendigt

• Byrådet vedtager ekpropriationsvilje hvis der eventuelt senere skal oprettes dyrkningsaftale for ny kildeplads. Dette kunne være hvis man er nødt til at flytte pga. udviklingen på den gamle kildeplads og man ikke kan købe arealet omkring den nye boring eller der ikke længere dyrkes græs her, så man må prøve at få en aftale med ejeren om pesticidfri dyrkning.

• Information fra vandværk og kommune på borgermøder om fordelene ved ikke at bruge pesticider i BNBO. Rådgivning om ikke at anvende pesticider i BNBO - kan f.eks. øge vandværkets levetid og spare forbrugerne for penge i det lange løb.


• Skånsom pumpestrategi


Vedsted Vandværk indvindingsboringer


Ny boring 151.1635: Ny kildeplads, 20 m dybere indvinding,ikke nitrat, ikke BAMog sulfat 51,7 mg/l

Forureningsfanen fra Arnitlund losseplads som den kendtes i 1994


Horisontal udbredelse af chlorerede opløsningsmidler fra Arnitlund Losseplads i Mellem Sand i september- oktober 1994. (konc. i μg/l).

Horisontal udbredelse af chlorerede opløsningsmidler fra Arnitlund Losseplads i Øvre Sand i september- oktober 1994. (konc. i μg/l).

Hvordan kommer vi videre?

• Plan fremlægges på koordinationsforum den 3.6. • Information af berørte borgere, møde - revision af plan• Plan sendes til koordinationsforum, vandværker, landboforeninger igen –

revision• Kommunal behandling, offentlig høring, revision, politisk vedtagelse.

• ”Vi farer gelinde frem”


Overvågning af grundvandets tilstand bliver en vigtig del af planen. Fremgangsmåde for aftaler med landmænd, vandforsyninger og andre: frivillige aftaler, trinvis implementering og god tid

Finansiering

• Haderslev kommune finansierer selv det øgede ressourceforbrug til kommunal administration og tilsyn.

• Vandværkerne kan få udgifter til f.eks. dyrkningsaftaler, friholdelse af BNBO for pesticider, sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Udgifterne til handlingerne betales af vandværkernes forbrugere over vandprisen.

• Regionen finansierer selv undersøgelser og oprydning af forurenede grunde.

Dyrkningsaftaler om pesticider og nitrat:• Dyrkningsdeklaration udarbejdes, så restriktionerne kendes• Ejendommens værditab ved en tinglyst aftale vurderes• Aftaler indgås efter forhandling med lodsejer – det skal først forsøges at indgå en frivillig aftale til en

aftalt pris• Aftaler med lodsejere kan tinglyses med 1. prioritet. Aftaler med vilkår (f.eks. sanktioner hvis aftalen

ikke overholdes) beskrives nøje.• Vandværket betaler udgiften, hvis den har fordel af aftalen• I MBL følges §26a, som betyder, at kommunen kan udstede påbud, hvis der ikke kan indgås aftaler.

Alle pålæg skal gennemføres mod fuldstændig erstatning til lodsejeren og må kun handle om brugen af nitrat (gødning) eller sprøjtemidler.

• Når indsatsplanen vedtages skal kommunen vedtage ekspropriationsvilje før frivillige aftaler indgås (så bliver erstatninger skattefri).


Finansiering

• Erstatningen fastsættes og udbetales efter reglerne i lov om offentlige veje, jf.miljøbeskyttelseslovens § 64 a, jf. § 61.

• Taksationsmyndighederne, dvs. taksationskommissionen og overtaksations-kommissionen, er klageinstans for erstatningsstørrelse samt spørgsmål om eventuel fordeling af erstatning mellem kommune og vandforsyning.

• Der gives som udgangspunkt erstatning for ejendommens værditab og eventuelle gener.

• Såfremt en eller begge af parterne ikke er enige i taksationskommissionens afgørelse, kan erstatningsspørgsmålet indbringes for overtaksations-kommissionen. Herefter er der også mulighed for at indbringe spørgsmålet for de almindelige domstole.

• Det er i alle tilfælde taksationsmyndighedernes kompetence, hvilken model, der anvendes. Erstatningsstørrelsen kan variere fra område til område, i det der vil skulle lægges vægt på rådighedsindskrænkningernes intensitet, de naturgivne forhold og hvilken dyrkningspraksis, der hidtil var gældende.


Lovgivning

• Vandforsyningslovens § 13: kommunen skal vedtage indsatsplan hvor staten har udpeget et indsatsområde.

• Vandforsyningslovens § 13a: kommunen kan vedtage indsatsplan hvor den i øvrigt, og på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, finder det nødvendigt (undersøgt på linje med statens grundvandskortlægning).

• Miljøbeskyttelseslovens § 24: kommunen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand (fuldstændig erstatning til ejer). Gælder ikke foranstaltninger vedr. forurenet jord.

• Miljøbeskyttelseslovens §26 a: Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider.


Statens kortlægning


Plastisk ler

Bastrup sand

Odderup sand

Kvartært sand/ler


Statens kortlægning - resultat


Indsatsplan for grundvandet i Bevtoft – Skovby kortlægningsområde

Documents