Indsatskatalog, Rehabiliteringscentret 2013 - holstebro.dk · Målgruppe Borgere med diagnosen: distal radius og/eller ulna fraktur, colles fraktur, § 140 efter sundhedsloven og

1

Indsatskatalog

Træning

2015

2

Indhold

Orthopædkirurgi ............................................................................................................................................................... 5

Overekstremitet .............................................................................................................................................................................................. 5

Skulder - frakturer og operationer ................................................................................................................................................................. 5

Skulder - instabilitet. ...................................................................................................................................................................................... 6

Albuer - frakturer og operationer ................................................................................................................................................................... 7

Distal fraktur på radius og/eller ulna og/ eller scaphoideum; Colles-fraktur .................................................................................................. 8

Fraktur i metacarpus og phalanges............................................................................................................................................................... 9

Seneskade i hånd og/ eller fingre. .............................................................................................................................................................. 10

Perifer nerveskade i hånd og finger. ........................................................................................................................................................... 11

Underekstremitet .......................................................................................................................................................................................... 12

Knæ og hofte alloplastik .............................................................................................................................................................................. 12

Amputation .................................................................................................................................................................................................. 13

Fraktur UE .................................................................................................................................................................................................. 14

Rekonstruktion af ledbånd i knæet, ACL og MPFL, MCL ............................................................................................................................ 15

Ledbåndsskader konservativt behandlet / instabilitet; ................................................................................................................................. 17

Artroscopi m. meniskresektion, menisksutur, synovectomi, microfrakturering o. lign. ................................................................................ 17

Patellaluxation ............................................................................................................................................................................................ 17

3

Reumatologi ................................................................................................................................................................... 18

Ryg................................................................................................................................................................................................................. 18

Operation for diskusprolaps og dekompression .......................................................................................................................................... 18

Konservativt behandlede rygproblematikker ............................................................................................................................................... 19

Deseoperation ............................................................................................................................................................................................ 20

Hold i bassin - Operation for discusprolaps og dekompression, deseoperation og kons. behandlede rygproblematikker .......................... 21

Neurologi ........................................................................................................................................................................ 22

Erhvervet hjerneskade herunder; Apoplexi, TCI, Traumatisk hjerneskade, subarachnoidalblødning, Tumor i hjernen, Infektion i hjernen,

Encephalopati, Sequelae efter de foranstående. ............................................................................................................................................ 22

Forord: ........................................................................................................................................................................................................ 22

Lejring og forflytninger ................................................................................................................................................................................ 23

Daglig livsførelse......................................................................................................................................................................................... 24

Dysfagi ........................................................................................................................................................................................................ 26

Balancetræning ........................................................................................................................................................................................... 27

Gangtræning ............................................................................................................................................................................................... 28

Holdtræning ................................................................................................................................................................................................ 30

Skulder/Arm/Hånd....................................................................................................................................................................................... 32

Egen omsorg .............................................................................................................................................................................................. 34

Kognitiv træning .......................................................................................................................................................................................... 36

Kondition og udholdenhed .......................................................................................................................................................................... 38

Mobilitet ...................................................................................................................................................................................................... 39

Pårørende ................................................................................................................................................................................................... 41

Medicinsk ........................................................................................................................................................................ 42

Hjertelidelser ............................................................................................................................................................................................... 42

Lungelidelser .............................................................................................................................................................................................. 43

4

Andre medicinske sygdomme ..................................................................................................................................................................... 44

Onkologisk...................................................................................................................................................................... 45

Cancer ........................................................................................................................................................................................................ 45

Pædiatri / børneområdet ................................................................................................................................................ 47

Forord ......................................................................................................................................................................................................... 47

Hypermobilitetsrelaterede diagnoser .......................................................................................................................................................... 49

Psykomotorisk retardation .......................................................................................................................................................................... 50

Gynækologisk, obstetrisk, urologi ................................................................................................................................ 51

Bækken- og graviditetsrelaterede problemer .............................................................................................................................................. 51

Inkontinens ................................................................................................................................................................................................. 52

5

Orthopædkirurgi

Titel

Skulder - frakturer og operationer

Målgruppe

Borgere med diagnosen: fraktur, alloplastik, dekompression, sene ruptur og stabiliserende operation § 140 efter sundhedsloven og § 86 efter serviceloven.

Formål

At borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne, bevægelses – eller aktivitetsmæssigt i forhold til hjem, arbejde og fritid.

Indsatsens indhold

1. Undersøgelse 2. Vurdering af træningsbehov og fastsættelse af mål for indsatsen. 3. Håndtering af evt. smerteproblematik.

Holdningskorrigering.

Tapening

Manuel terapi

Instruktion og vejledning i hjemmetræningsøvelser, arbejde, fritid og dagligdags aktiviteter.

Dokumentation i SB-SYS/Avaleo.

SKS-kodning ZZ5049, AAF6, BLNG, BLNA, BLP, BAF, BVD, ZSCD3, BZFA

Målinger og test

(holdningsinspektion, måling af ledbevægeligehed)

Praktiske forhold

Træningen foregår individuelt og/eller på hold i træningssal, bassin eller i eget hjem. Der kan tilbydes instruktion og vejledning, i eget hjem, på Træning & Visitation eller på eksterne træningscentre. Der benyttes relevante træningsredskaber.

Tidsramme

Individuel træning: 30-60 min. pr. gang, fordelt over en periode på op til 6 mdr. Holdtræning: 40-60 min. pr. gang, 1-2 gange om ugen i op til 16 uger. Restriktioner: i forhold til genoptræningsplan eller diagnosen.

Litteratur

David Christiansen: ”Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser”. Helingsprocesser: I de enkelte afsnit angives den litteratur der danner baggrund for beskrivelsen af indsatsen. Indsatserne baserer sig på en gennemgang af den videnskabelige litteratur.

Udarbejdet af

BJE, HH, MSK

Godkendt af

PKAa 08.01.14

Revisionsdato BJE, HH, MSK, 2015

Overekstremitet

6

Titel Skulder - instabilitet.

Målgruppe

Borgere med diagnosen instabilitet i skulder(-re),

§ 140 efter sundhedsloven og § 86 efter serviceloven.

Formål

At borger en opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne, bevægelses – eller aktivitetsmæssigt i forhold til hjem,

arbejde og fritid.

Indsatsens

indhold

Undersøgelse

Vurdering af træningsbehov og fastsættelse af mål for indsatsen.

Håndtering af evt. smerteproblematik.

Holdningskorrigering.

Tapening

Manuel terapi

Instruktion og vejledning i hjemmetræningsøvelser, arbejde, fritid og dagligdags aktiviteter.

Dokumentation i SB-SYS/Avaleo.

SKS-kodning ZZ5049, AAF6, BLNG, BLNA, BLP, BAF, BVD, ZSCD3, BZFA

Målinger og test VAS-skala.

Praktiske forhold

Træningen foregår individuelt og/eller på hold i træningssal, bassin eller i eget hjem.

Der kan tilbydes instruktion og vejledning på eksterne træningscentre.

Der benyttes relevante træningsredskaber.

Tidsramme

Individuel træning: 30-60 min. pr. gang, fordelt over en periode på op til 6 mdr.

Holdtræning: 40-60 min. pr. gang, 1-2 gange om ugen i op til 8 uger.

Restriktioner: i forhold til genoptræningsplan eller diagnosen

Litteratur

I de enkelte afsnit angives den litteratur der danner baggrund for beskrivelsen af indsatsen. Indsatserne baserer sig på en gennemgang af den

videnskabelige litteratur.

Udarbejdet af BJE, HH, MSK

Godkendt af PKAa 08.01.14

Revisionsdato BJE, HH, MSK, 2015

7

Titel

Albuer - frakturer og operationer

Målgruppe

Borgere med diagnosen: fraktur, alloplastik som har behov for fysioterapeutisk og/eller ergoterapeutisk træning.

§ 140 efter sundhedsloven og § 86 efter serviceloven.

Formål

At borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne, bevægelses – eller aktivitetsmæssigt i forhold til

hjem, arbejde og fritid.

Indsatsens indhold

4. Undersøgelse / test. 5. Vurdering af træningsbehov og fastsættelse af mål for indsatsen. 6. Håndtering af evt. smerteproblematik.

Ødem og arvævsbehandling

Træning af ledbevægelighed og styrke

Træning i daglige færdigheder i forhold til hjem, arbejde og fritid.

Tapening

Manuel terapi

Instruktion og vejledning i hjemmetræningsøvelser.

Gennemgang af aktiviteter i forhold til arbejde, fritid og dagligdags aktiviteter.

Dokumentation i SB SYS og Avaleo.

SKS-kodning ZZ5049, AAF6, BLNG, BLNA, BLP, BTP, BAF, BVD, ZSCD3, BZFA

Målinger og test

Måling af ledbevægelighed og styrke og sensibilitet.

Praktiske forhold

Træningen foregår individuelt og/eller på hold i træningssal, bassin eller i eget hjem.

Der kan tilbydes instruktion og vejledning, i eget hjem, på Træning og Visitation eller på eksterne træningscentre.

Der benyttes relevante træningsredskaber. Vigtigt at terapeuter er opdateret på nyeste viden/kurser.

Tidsramme

Individuel træning: 30-60 min. pr. gang, fordelt over en periode i op til 12 uger.

Holdtræning: 40-60 min. pr. gang, 1-2 gange om ugen i op til 8-12 uger

Restriktioner: i forhold til genoptræningsplan eller diagnosen.

Litteratur

WEB: www.sundhedsstyrelsen.dk/publ/.../FysiskAktivitet/FysiskAktivitetHaandbog.pdf

”Mobilization of the extremity joints”, Kaltenborn (årg.).

Der mangler evidens for indsatsen omkring albuefrakturer. Det har ikke været muligt at finde via litteratursøgning.

Udarbejdet af

BLK, LVD, BJE

Godkendt af

PKAa 01.06.14

Revisionsdato BLK, LVD, BJE 2015

http://www.sundhedsstyrelsen.dk/publ/.../FysiskAktivitet/FysiskAktivitetHaandbog.pdf

8

Titel Distal fraktur på radius og/eller ulna og/ eller scaphoideum; Colles-fraktur

Målgruppe Borgere med diagnosen: distal radius og/eller ulna fraktur, colles fraktur, § 140 efter sundhedsloven og § 86 efter serviceloven.

Formål

At borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne, bevægelses - eller aktivitetsmæssigt i forhold

til hjem, arbejde og fritid.

Indsatsens indhold

Indhold:

- Undersøgelse/test - Gennemgang af smerteproblematik - Vurdering af træningsbehov/mål - Instruktion og vejledning i udleverede hjemmetræningsøvelser. - Ødem og arvævsbehandling - Opvarmning - Aktive og passive øvelser, evt. neurodynamik - Gennemgang af ADL-aktiviteter - Ledmobilisering og/ eller manuel terapi

Afslutning:

- Undersøgelse - Evaluering af træningsforløb

SKS-kodning ZZ5049, AAF6, BTNA, BLP, BVA, BVD, BTP, BLNG, BLNC

Målinger og test Ledmåling, sensibilitetstest, Vass-skala, kraftmåling

Praktiske forhold

Træningen foregår individuelt og/eller på hold i hensigtsmæssige træningslokaler eller eget hjem.

Der benyttes relevante håndtræningsredskaber. Vigtigt at terapeuter er opdateret ift. nyeste viden/kurser

Tidsramme 30-45 min. pr. gang, 1-2 gange om ugen i op til 8 uger.

Litteratur

Kerstin Runnquist, Ragnhild Cederlund, Crister Sollerman: Handens rehabilitering.

Merete Dekkers: Den Ergoterapeutiske Undersøgelse.

www.henninglangberg.dk, artikel: ”mekanisk påvirkning af cellen”.

Lund og Langberg, diverse artikler i Fagbladet Fysioterapeuten 2007, 2008

Udarbejdet af BLK, LVD, BJ


Revisionsdato BLK, LVD, BJ 2015

Samarbejdspartnere Praktiserende læger, speciallæger, håndterapeuter på sygehuset, arbejdsmarkedsafdelingen, hjemmeplejen

http://www.henninglangberg.dk/

9

Titel Fraktur i metacarpus og phalanges

Målgruppe Borgere med fraktur i metacarpalknogler og phalanges, § 140 efter sundhedsloven og § 86 efter serviceloven.

Formål

At borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne, bevægelses - eller aktivitetsmæssigt i forhold til


Indsatsens indhold

Indhold:

- Undersøgelse/test - Vurdering af træningsbehov/mål - Gennemgang af smerteproblematik - Opvarmning - Ødem og arvævsbehandling - Aktive og passive øvelser - Instruktion og vejledning i udleverede hjemmetrænings-

øvelser.

- Gennemgang af ADL-aktiviteter - Ledmobilisering

Afslutning:


SKS-kodning ZZ5049, AAF6, BTNA, BLP, BVA, BVD, BTP, BLNG

Målinger og test Ledmåling, sensibilitetstest, VAS-skala, kraftmåling.

Praktiske forhold

Træningen foregår individuelt og/eller på hold. Træningen skal foregå i hensigtsmæssige træningslokaler.

Der benyttes relevante håndtræningsredskaber.

Vigtigt at terapeuten har den nyeste viden/kurser.


Litteratur

Kerstin Runnquist, Ragnhild Cederlund, Crister Sollerman : Handens rehabilitering. Vol. 2,side 35-51. 1992

Merete Dekkers: Ergoterapeutisk undersøgelse.



Udarbejdet af BLK, LVD


Revisionsdato BLK, BJ 2015

Samarbejdspartnere Praktiserende læger, speciallæger, håndterapeuter på sygehuset, arbejdsmarkedsafdeling, hjemmeplejen


10

Titel Seneskade i hånd og/ eller fingre.

Målgruppe Borgere med seneskade i hånd og fingre. § 140 efter sundhedsloven, § 86 efter serviceloven.

Formål

At borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne, bevægelses - eller aktivitetsmæssigt i forhold til


Indsatsens indhold

Indhold:

- Undersøgelse/test - Gennemgang af smerteproblematik - Vurdering af træningsbehov/mål - Instruktion og vejledning i udleverede hjemmetræningsøvelser. - Ødem og arvævsbehandling - Opvarmning - Aktive og passive øvelser - Gennemgang af ADL-aktiviteter - Manuel terapi

Afslutning:


SKS-kodning ZZ5049, AAF6, BTNA, BLP, BVA, BVD, BTP, BLNG.

Målinger og test Ledmåling, sensibilitetstest, VAS-skala,

Praktiske forhold

Træningen foregår individuelt og/eller på hold, i hensigtsmæssige træningslokaler eller i eget hjem..

Der benyttes relevante håndtræningsredskaber.

Vigtigt at terapeuter er opdateret ift. nyeste viden/kurser


Litteratur

Hunter, Mackin Callahan: Rehabilitation of the hand and Upper Extremity Fifth edition vol 2. 2005



Udarbejdet af BLK, LVD, BJ


Revisionsdato BLK, LVD, BJ 2015



11

Titel Perifer nerveskade i hånd og finger.

Målgruppe

Borgere med nerveskade i hånd og finger efter perifer nerveskade i nervus radialis, n. ulnaris og/ eller n. medianus.

§ 140 efter sundhedsloven og § 86 efter serviceloven

Formål

At borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne, bevægelses - eller aktivitetsmæssigt i

forhold til hjem, arbejde og fritid.

Indsatsens indhold

Indhold:

- Undersøgelse/test - Gennemgang af smerteproblematik. - Vurdering af træningsbehov/mål - Instruktion og vejledning i udleverede hjemmetrænings-

øvelser.

- Ødem og arvævsbehandling - Aktive og passive øvelser, evt. neurodynamik - Sensibilitetstræning - Gennemgang af ADL-aktiviteter

Afslutning:

- Undersøgelse/test - Evaluering af træningsforløb

SKS-kodning ZZ5049, AAF6, BTNA, BLNC, BLP, BVA, BVD, BTP.

Målinger og test Ledmåling, sensibilitetstest, VAS-skala,

Praktiske forhold

Træningen foregår individuelt og/eller på hold i hensigtsmæssige træningslokaler.

Der benyttes relevante håndtrænings-

redskaber. Vigtigt at terapeuter er opdateret ift. nyeste viden/kurser

Tidsramme

30-45 min. pr. gang, 1-2 gange om ugen i op til 12 uger. Løbende opfølgning indtil afsluttende kontrol på sgh.

Litteratur Hunter, Mackin Callahan: Rehabilitation of the hand and Upper Extremity Fifth edition page s. 599-617 og 622-639, udgivelse 2005

David Butler: “The Sensitive Nervous System”, 2000

David Butler: “The Neurodynamic Techniques”, 2005

Udarbejdet af BLK, LVD


Revisionsdato BLK, LVD 2015


12

Underekstremitet

Titel Knæ og hofte alloplastik

Målgruppe Borgere som har fået isat nyt knæ/hofteled, hvor der er udarbejdet en genoptræningsplan fra hospitalet.

Formål

At borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- eller aktivitetsmæssigt i forhold til


Indsatsens indhold

Individuel undersøgelse, instruktion i selvtræningsprogram og målsætningssamtale

Grundtræning: bevægelighedstræning, balance og koordinationstræning, træning af kredsløb, funktionstræning, m.m.

Ledmobilisering og manuel udspænding.

Venepumpeterapi

ADL-træning og træning i tilrettelæggelse af daglige gøremål.

Råd og vejledning i forbindelse med f. eks. bandager, skoindlæg, restriktioner, ergonomi ift. borgeren, de pårørende og andet personale.

Vejledning i genoptagelse af arbejde, fritidsinteresser og idræt.

Undervisning i træningsprincipper mhp. selvtræning.

Behov for opfølgning vurderes individuelt.

Evaluering ift. om målbart mål er nået.

SKS-kodning ZZ5049, BLNA, BLNC, BLNG, BVD, BVA, tillægskoder BZFA, BZFD8, ZSCD3

Målinger og test Måling af bevægelighed. TUG, 6 min gangtest.

Praktiske forhold

Træningslokale med træningsmaskiner, måtter, balance og træningsredskaber, Varmtvandsbassin med vandtræningsredskaber.

Træningen kan også foregå i eget hjem.

Tidsramme

Knæalloplastik: Op til 2 x ugentligt i op til 6 uger.

Holdtræning 60 min, Individuel 30-60 min

Bassin 40 min

Eller superviseret træning med 2-3 ugers interval.

Hoftealloplastik: Op til 2 x om ugen i op til 8 uger. Eller superviseret træning med 2-3 ugers interval.

Under hensyntagen til de lægelige anvisninger, eksempelvis ændring af træningsintensitet og belastningsgrad.

Litteratur

DOS Referenceprogram: Knænær osteotomi og primær knæalloplastik.

Kristian Larsen m.fl.: Holest-projektet.

DOS: Referenceprogram: Hoftealloplastik

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_760119.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8P6DCH/$FILE/TER_hj-oevelser-nyt-knaeled_ny_A5fld_screen.pdf

Udarbejdet af HS, LDS, BM


Revisionsdato HS, LDS, BM 2015

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_760119.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8P6DCH/$FILE/TER_hj-oevelser-nyt-knaeled_ny_A5fld_screen.pdf

13

Titel Amputation

Målgruppe Amputerede, hvor der er udarbejdet en genoptræningsplan fra hospitalet

Formål At borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- eller aktivitetsmæssigt i forhold


Indsatsens indhold

Undersøgelse, vurdering af funktionsniveau, træningsbehov og målsætningssamtale, her under vurdering af borgerens muligheder

ift. at kunne anvende protese.

Grundtræning: styrke, bevægelighed, udholdenhed, kondition og koordination/ balance.

Træning i forflytninger.

ADL-træning, samt træning i tilrettelæggelse og problemløsning ifm. daglige gøremål, herunder indkøb, madlavning, tøjvask, rengøring o. lign.

Træning i at færdes inde og ude, herunder at benytte kollektiv trafik.

Stumphærdning.

Instruktion i selvtræningsprogram.

Vejledning ift. tilpasning og anvendelse af protese.

Vejledning ift. idræt og fritidsliv.

SKS-kodning AAF6, BLNG, BLNA, BLNC, BLD, BVD, BTP

Målinger og test TUG, 6-min. gangtest, SFT.

Praktiske forhold Træningssal med gangbarre. Balanceredskaber. Gerne med træningsmaskiner og frie vægte

Tidsramme Op til 4 x ugentligt i op til 12 uger

Litteratur

B. Engstrom og C. Van de Ven:Therapy for Amputees. ISBN 0-443-05975-6

Robert Gailey, Florida: Advanced Rehabilitation Therapy, 2008.

Materiale fra kursus/workshop

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_760119.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8MDRTB/$FILE/TER_crus-amput_A5hft8s_screen.pdf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_760119.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8MEG68/$FILE/TER_crus-amput_over_A5hft8s_screen.pdf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_hove_oa.nsf/UI2/A05173AD063DCF6CC12576A800368925?OpenDocument

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_hove_oa.nsf/0/E71587A77D1753C0C12576E10060225B

http://danskhandicapforbund.dk/afdelinger/amputationskredsen/

Udarbejdet af HS, Jan. 2013


Revisionsdato HS 2015

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_760119.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8MDRTB/$FILE/TER_crus-amput_A5hft8s_screen.pdf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_760119.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8MEG68/$FILE/TER_crus-amput_over_A5hft8s_screen.pdf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_hove_oa.nsf/UI2/A05173AD063DCF6CC12576A800368925?OpenDocument

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_hove_oa.nsf/0/E71587A77D1753C0C12576E10060225B

http://danskhandicapforbund.dk/afdelinger/amputationskredsen/

14

Titel Fraktur UE

Målgruppe Borgere med følger efter brud på UE, hvor der er udarbejdet en genoptræningsplan fra hospitalet.

Formål At borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- eller aktivitetsmæssigt i forhold til


Indsatsens indhold

Individuel undersøgelse, instruktion i selvtræningsprogram og målsætningssamtale

Grundtræning: bevægelighedstræning, balance og koordinationstræning, træning af kredsløb, funktionstræning, m.m.

Ledmobilisering og manuel udspænding.

Venepumpeterapi

ADL-træning og træning i tilrettelæggelse af daglige gøremål.

Råd og vejledning i forbindelse med f. eks. bandager, skoindlæg, restriktioner, ergonomi ift. borgeren, de pårørende og andet personale.



Behov for opfølgning vurderes individuelt.

Evaluering ift. om målbart mål er nået.


Målinger og test TUG, 6 min gangtest, New Mobility Score.

Praktiske forhold

Træningslokale med træningsmaskiner, måtter, balance og træningsredskaber, varmtvandsbassin med vandtræningsredskaber.

Træningen kan også foregå i eget hjem.

Tidsramme

Tidsrammen tildeles ud fra terapeutens faglige vurdering med hensyntagen til borgerens funktionsniveau og ressourcer.

Holdtræning: Op til 2 x ugentligt i op til 12 uger á 90 min. Gives til den borger, som ikke magter at træne selvstændigt og som har brug for

terapeutfaglig sparring til at udføre træningen korrekt.

Bassin træning: Op til 2 x ugentligt i op til 8 uger á 40 min. Gives til den borger som pga. smerter, hævelse, nedsat bevægelighed eller lignende

ikke kan træne på land.

Individuel: Op til 3 x ugentligt i op til 12 uger á 30-60 min. Gives til den borger, som ikke magter træningen selv, hvor der er brug for

terapeutfaglig håndtering og manuel behandling for at udføre træningen korrekt.

Superviseret træning: Gives med 2-4 ugers interval i op til 6 mdr. Gives til den borger, som er vant til at træne, og som har god forståelse for

træningsprincipper, men har brug for terapeutfaglig sparring for at progrediere træningen korrekt.

Litteratur

Sundhedsaftaler e-doc: Referenceprogram for hoftenære frakturer.

Bengt Lund og Uffe Jørgensen: Ortopædkirurgi

Øvelsesprogram til hoftenær fraktur:

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_hovete.nsf/UI2/597EAB06365D1736C12578110042342D?OpenDocument

Udarbejdet af HS, LDS, BM


Revisionsdato HS, LDS, BM 2015

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_hovete.nsf/UI2/597EAB06365D1736C12578110042342D?OpenDocument

15

Titel Rekonstruktion af ledbånd i knæet, ACL og MPFL, MCL

Målgruppe Borgere, som har fået foretaget rekonstruktion af ledbånd i knæ.

Formål

At borgeren i størst muligt omfang opnår et funktionsniveau, der muliggør genoptagelse af tidligere aktiviteter i forhold til hjem,

arbejde og fritid.

At borgeren bliver i stand til selvstændigt at varetage optræningen.

Indsatsens indhold

Individuel undersøgelse, instruktion i selvtræningsprogram og målsætningssamtale.

Grundtræning: bevægelighedstræning, udholdenheds- og styrketræning, balance og koordinationstræning, træning af kredsløb, polymetrisk og funktionel træning.

Ledmobilisering og manuel udspænding..

Råd og vejledning i forbindelse med f. eks. bandager og skoindlæg.


Undervisning i træningsprincipper mhp. selvtræning. Afslutning:

Vejledning i fortsat træning under hensyntagen til knæets reaktion og evt. regime.

Test Opfølgning:

Efter individuelle behov, eks. ved usikkerhed ift. genoptagelse af arbejde og sport.


Målinger og test hinketests Fysioterapeuten nr1/2011,“Rehabilitering efter ACL-rek.

måling af muskelstyrke i Quadriceps og haser.

Praktiske forhold Træningslokale med træningsmaskiner, måtter, balance og træningsredskaber, varmtvandsbassin med vandtræningsredskaber.

Tidsramme

Tidsrammen til deles ud fra terapeutens faglige vurdering, med hensyntagen til borgerens funktionsniveau og ressourcer.

Hold træning: op til 2 x ugentligt i op til 12 uger a´ 90 min. Gives til den borger som ikke mestrer at træne selvstændigt og som har brug for

terapeut faglig sparring til at udføre træningen korrekt.

Bassin træning: Op til 2 x ugentlig i op til 8 uger a´40 min. Gives til den borger som pga. smerter, hævelse, nedsat bevægelighed eller

lignende ikke kan træne på land.

Individuel: op til 3 x ugentligt i op til 12 uger a´30-60 min. Gives til den borger som ikke mestrer træningen selv, hvor der er brug for terapeut

faglig håndtering og manuel behandling for at udføre træningen korrekt.

Superviseret træning: Gives med 2-4 ugers interval i op til 6 mdr.. Gives til den borger som er vant til at træne og som har god forståelse for

trænings principper, men har brug terapeut faglig sparring for at progrediere træningen korrekt.

Litteratur

1. Richard B. Frobell, Ewa M. Roos, Harald P. Roos, Jonas Ranstam, L. Stefan

Lohmander. A Randomized Trial of Treatment for Acute Anterior Cruciate

Ligament Tears. N Engl J Med 2010; 363:331-342, July 22, 2010.

2. Fysioterapeuten no13/2010, Artikeel af Ewa Roos

16

3. Fysioterapeuten nr1/2011, “Rehabilitering efter ACL-rek.

4. SAKS: Referenceprogram for ledbåndsskader i knæleddet.

http://e-dok.rm.dk/e-dok/admin/GUI.nsf/desktop.html?Open

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_hovete.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8RSJEN/$FILE/Øvelsesprogram%20-%20til%20patienter%20med%20korsbåndsrekonstruktion%20-

%20version%204%20-%20Februar%202012.pdf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_homiceki.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8UBG5P/$FILE/Fysioterapeutisk%20retningslinjer%20for%20rehabilitering%20efter%20ACL-rekonstruktion.pdf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_homiceki.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8UBG6F/$FILE/Fysioterapeutiske%20retningslinjer%20for%20genoptræning%20efter%20MPFL-

rekonstruktion.pdf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_AAUHFE.NSF/AabnKapitel/4F9E40CA215BF3FCC1257A7E0035931D

Udarbejdet af BM, HS


Revisionsdato BM, HS 2015

http://e-dok.rm.dk/e-dok/admin/GUI.nsf/desktop.html?Open

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_hovete.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8RSJEN/$FILE/Øvelsesprogram%20-%20til%20patienter%20med%20korsbåndsrekonstruktion%20-%20version%204%20-%20Februar%202012.pdf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_hovete.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8RSJEN/$FILE/Øvelsesprogram%20-%20til%20patienter%20med%20korsbåndsrekonstruktion%20-%20version%204%20-%20Februar%202012.pdf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_homiceki.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8UBG5P/$FILE/Fysioterapeutisk%20retningslinjer%20for%20rehabilitering%20efter%20ACL-rekonstruktion.pdf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_homiceki.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8UBG6F/$FILE/Fysioterapeutiske%20retningslinjer%20for%20genoptræning%20efter%20MPFL-rekonstruktion.pdf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_homiceki.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8UBG6F/$FILE/Fysioterapeutiske%20retningslinjer%20for%20genoptræning%20efter%20MPFL-rekonstruktion.pdf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_AAUHFE.NSF/AabnKapitel/4F9E40CA215BF3FCC1257A7E0035931D

17

Titel

Ledbåndsskader konservativt behandlet / instabilitet;

Artroscopi m. meniskresektion, menisksutur, synovectomi, microfrakturering o. lign.

Patellaluxation

Målgruppe

Borgere, hvor der er udarbejdet genoptræningsplan

som har følger efter skader på ledbånd i knæ eller ankel

som har fået foretaget artroscopisk indgreb i knæ eller ankel

Formål

At borgeren i størst muligt omfang opnår et funktionsniveau, der muliggør genoptagelse af tidligere aktiviteter i forhold til hjem, arbejde og

fritid.

At borgeren bliver i stand til selvstændigt at varetage optræningen

Indsatsens

indhold

Individuel undersøgelse, instruktion i selvtræningsprogram og målsætningssamtale.

Grundtræning: bevægelighedstræning, udholdenheds- og styrketræning, balance og koordinationstræning, træning af kredsløb, polymetrisk og funktionel træning.

Ledmobilisering og manuel udspænding..

Råd og vejledning i forbindelse med f. eks. bandager og skoindlæg.



SKS-kodning ZZ5049, BLNA, BLNC,BVD

Målinger og test Afsluttes med hinketest (Fysioterapeuten nr1/2011, “Rehabilitering efter ACL-rek) og måling af muskelstyrke.

Praktiske forhold Træningslokale med træningsmaskiner, måtter, balance og træningsredskaber, varmtvandsbassin med vandtræningsredskaber.

Tidsramme

Op til 2 x ugentligt i op til 12 uger.

Holdtræning 90 min, Individuel 30-60 min

Bassin 40 min

Eller superviseret træning med 2-3 ugers interval

Litteratur

1. Richard B. Frobell, Ewa M. Roos, Harald P. Roos, Jonas Ranstam, L. Stefan Lohmander. A Randomized Trial of Treatment for Acute Anterior

Cruciate Ligament Tears. N Engl J Med 2010; 363:331-342, July 22, 2010.

2. Fysioterapeuten no13/2010, Artikeel af Ewa Roos

3. Fysioterapeuten nr1/2011, “Rehabilitering efter ACL-rek.

4. SAKS: Referenceprogram for ledbåndsskader i knæleddet.

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_homiceki.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8UBG5U/$FILE/Fysioterapeutiske%20retningslinjer%20for%20genoptræning%20efter%20menisksutur.pdf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_homiceki.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-

8UBG65/$FILE/Fysioterapeutiske%20retningslinjer%20for%20genoptræning%20efter%20mikrofrakturering%20i%20knæets%20patellofemoralled.pdf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_homiceki.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-

8UBG6A/$FILE/Fysioterapeutiske%20retningslinjer%20for%20genoptræning%20efter%20mikrofrakturering%20i%20knæets%20tibiofemoralled.pdf

Udarbejdet af HS, jan. 2013


Revisionsdato HS, BM 2015

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_homiceki.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8UBG5U/$FILE/Fysioterapeutiske%20retningslinjer%20for%20genoptræning%20efter%20menisksutur.pdf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_homiceki.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8UBG65/$FILE/Fysioterapeutiske%20retningslinjer%20for%20genoptræning%20efter%20mikrofrakturering%20i%20knæets%20patellofemoralled.pdf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_homiceki.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8UBG65/$FILE/Fysioterapeutiske%20retningslinjer%20for%20genoptræning%20efter%20mikrofrakturering%20i%20knæets%20patellofemoralled.pdf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_homiceki.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8UBG6A/$FILE/Fysioterapeutiske%20retningslinjer%20for%20genoptræning%20efter%20mikrofrakturering%20i%20knæets%20tibiofemoralled.pdf

http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_homiceki.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8UBG6A/$FILE/Fysioterapeutiske%20retningslinjer%20for%20genoptræning%20efter%20mikrofrakturering%20i%20knæets%20tibiofemoralled.pdf

18

Reumatologi

Titel Operation for diskusprolaps og dekompression

Målgruppe Borgere, der er blevet opereret for diskusprolaps eller dekompression, og hvor der er udarbejdet en genoptræningsplan fra hospitalet.

Formål At borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne bevægelses- eller aktivitetsmæssigt i forhold


Indsatsens indhold

Individuel vejledning og træning samt træning på hold:

1. Individuel kontakt mhp. instruktion og vejledning i forhold til udleveret øvelsesprogram og vurdering af træningsbehov 2. Målsætningssamtale (jf målsætningsskema) 3. Borger udfylder ved start og afslutning af træningsforløbet spørgeskema ”Roland Morris Questionnaire” mhp. at måle effekt af

forløbet 4. Konditionstræning 5. Styrketræning 6. Stabilitets- og balancetræning 7. Udspænding af muskler og mobilisering af nervevæv 8. Undervisning i kroppens opbygning og funktion 9. Ergonomisk instruktion og vejledning ift. dagligdags aktiviteter og arbejdsmæssige funktioner 10. Vejledning i forhold til smertehåndtering og i forhold til fremtidig fysiske formåen og aktivitetsniveau.

SKS-kodning BLNA, BLNC, BZFA

Målinger og test Roland Morris, STarT

Praktiske forhold

Tidsramme 90 minutter pr. gang, 2 gange ugentlig i op til 8 uger.

Litteratur ”Rehabilitering efter lumbal diskusprolapsoperation” af Tom Petersen og Lars Jensen, Fag og Forskning 2009.

Udarbejdet af EGN, BJ, HH (Revideret december 2010)


Revisionsdato EGN, BJ, HH 2015

Samarbejdspartnere Opererende læge og/eller egen læge.

Arbejdsmarkedsafdelingen - Jobcentret.

.

Ryg

19

Titel Konservativt behandlede rygproblematikker

Målgruppe Borgere, der pga. rygproblemer har fået almen genoptræningsplan fra hospitalet.



Indsatsens indhold


1. Individuelle terapeutiske interventioner i forhold til smertehåndtering, instruktion i øvelsesterapi og hensigtsmæssig brug af kroppen. Herunder relevant behandling i forhold til at kunne gennemføre træning – eksempelvis vævsbehandling

2. Målsætningssamtale (jf. målsætningsskema) 3. Borger udfylder ved start og afslutning af træningsforløbet spørgeskema ”Roland Morris Questionaire” mhp. At måle effekt af

forløbet. 4. Konditionstræning 5. Styrketræning 6. Stabilitets- og balancetræning 7. Udspændning af muskler og mobilisering af nervevæv 8. Undervisning i kroppens opbygning og funktion 9. Ergonomisk instruktion og vejledning ift. Dagligdags aktiviteter og arbejdsmæssige funktioner 10. Vejledning i forhold til smertehåndtering og i forhold til fremtidig fysiske formåen og aktivitetsniveau.



Praktiske forhold

Tidsramme 90 minutter pr. gang. Op til 2 gange om ugen i op til 10 uger

Litteratur www.backpaineurope.org

Udarbejdet af EGN, BJ, HH (Revideret december 2010.)



Samarbejdspartnere Hospitalslæge og/eller egen læge.

Arbejdsmarkedsafdelingen – Jobcentret.

http://www.backpaineurope.org/

20

Titel Deseoperation

Målgruppe Deseopererede borgere, hvor der er udarbejdet genoptræningsplan fra hospitalet.



Indsatsens indhold


1. Individuel kontakt mhp. Instruktion og vejledning i forhold til udleveret øvelsesprogram og vurdering af træningsbehov 2. Målsætningssamtale (jf. målsætningsskema) 3. Borger udfylder ved start og afslutning af træningsforløbet spørgeskema ”Roland Morris Questionnaire” mhp. At måle effekt af

forløbet 4. Konditionstræning 5. Styrketræning 6. Stabilitets- og balancetræning 7. Udspænding af muskler og mobilisering af nervevæv 8. Undervisning i kroppens opbygning og funktion 9. Ergonomisk instruktion og vejledning ift. Dagligdags aktiviteter og arbejdsmæssige funktioner 10. Vejledning i forhold til smertehåndtering og i forhold til fremtidig fysiske formåen og aktivitetsniveau.



Praktiske forhold

Tidsramme 75 minutter pr. gang. 2 gange ugentlig i 6 uger

Litteratur Der er oktober 2010 søgt litteratur på området og ikke fundet relevant, evidensbaseret materiale vedr. træningsindhold og længde.




Samarbejdsparnere Opererende læge og/eller egen læge.

Arbejdsmarkedsafdelingen.

21

Titel Hold i bassin - Operation for discusprolaps og dekompression, deseoperation og kons. behandlede rygproblematikker

Målgruppe Borgere med særlige komplikationer i forløbet, med deraf følgende mange smerter og lavere funktionsniveau end forventet.

Formål At borgeren i størst muligt omfang opnår et funktionsniveau, der muliggør genoptagelse af tidligere aktiviteter i forhold til hjem, arbejde og

fritid.

Indsatsens indhold

Individuel vejledning og træning samt træning i bassin:

1. Individuel kontakt mhp. instruktion og vejledning i forhold til udleveret øvelsesprogram samt vurdering af træningsbehov 2. Målsætningssamtale (jf. målsætningsskema) 3. Borger udfylder ved start og afslutning af træningsforløbet spørgeskema ”Roland Morris Questionnaire” mhp. at måle effekt af

forløbet 4. Styrketræning 5. Stabilitetstræning 6. Udspænding af muskler og mobiliering af nervevæv 7. Vejledning i forhold til smertehåndtering og i forhold til fremtidig fysisk formåen og aktivitetsniveau.



Praktiske forhold

Tidsramme 40 min. pr. gang. 2 gange ugentligt i op til 6 uger.

Litteratur Effectiveness of aquatic exercise and balneotherapy: “A summary of systematic reviews based on randomized controlled trials of water

immersion therapies” af Kamioka H, Tsutani K. m. fl., PubMed 31. oktober 2009

“A comparison of Kneipp hydrotherapy with conventional physiotherapy in the treatment of osteoarthritis of the hip or knee: protocol of a

prospective randomised controlled clinical trial” af Schencking M., Otto A, m.fl., PubMed, 19. august 2009

“Bassintræning for en heterogen gruppe af pensionister” af Dorthe Andreasen, Rikke Juul Hansen m. fl., Forskning i fysioterap i 13. april

2007




Samarbejdspartnere Opererende læge og/eller egen læge

Arbejdsmarkedsafdelingen – Jobcentret

Sundhedscentret.

22

Neurologi

Forord:

Følgende indsatser omfatter alle personer på 18 år og derover med følger efter en erhvervet hjerneskade, som skyldes sygdom eller ulykke, og hvor der er et

rehabiliteringsbehov.

Indsatserne er opdelt i basis- og avanceret niveau, svarende til ”Forløbsprogram for Rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade”. Det er en forudsætning for

Træning & Visitations indsatser, at der er terapeuter med særlige kompetencer og relevant efteruddannelse (faglige ressourcepersoner), der kan varetage avanceret

genoptræning. De samme udfald/symptomer kan høre til i henholdsvis basis- og avanceret niveau, men der er forskel på graden af udfaldet – det vil være dette der afgør

om det skal høre til i basis eller avanceret niveau. For at kunne træne på avanceret niveau skal terapeuten have specifikt kendskab til, og have arbejdet primært med

specialet.

I rehabiliteringsforløbet efter udskrivelse vil der ofte være stor fokus på personens evne til aktivitet og deltagelse – både i arbejds-, familie-, og fritidsliv.

I starten af rehabiliteringsforløbet er indsatsen oftest rettet mod kroppens funktioner og basale daglige aktiviteter herunder spisning, personlig hygiejne, toiletbesøg og

mobilitet. Fokus ændres gradvis og retter sig efterhånden mod andre områder eksempelvis træning af mere komplekse aktiviteter og social deltagelse som mestring af

dagligdagen, tilbagevenden til arbejdsmarkedet og deltagelse i fritidsaktiviteter.

Derfor vil der i starten ofte være behov for en individuel indsats, mens det senere i forløbet vil være relevant at træne på hold. Dette beror altid på en terapeutisk

vurdering.

De mange forskellige symptomkombinationer ved erhvervet hjerneskade samt variation i sværhedsgrad og kompleksitet gør, at der er behov for graduerede

rehabiliteringstilbud. Ved behov afholdes statusmøder med borgeren, pårørende og relevante samarbejdspartnere.

Den første kontakt til borgeren bør ske inden for en uge, da der er evidens for at borgeren har behov for kontinuitet og forudsigelighed i rehabiliteringsforløbet.1 Særlig

overgangen fra hospitalsregi til kommunal genoptræning opleves som en sårbar periode for borgeren og de pårørende.

Alle forløb starter med en konkret individuel terapeutvurdering af borgerens træningsbehov og -potentiale.

Indsatserne tilrettelægges, så de er repetitive samt opgave- og aktivitetsorienterede.

Ifølge forløbsprogrammet ”Rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade” (2011), er der evidens for, at der skal minimum 45 minutters daglig træning til hvert

fokusområde for at opnå forbedring. Dette gør sig gældende i de følgende indsatsområder med mindre andet er nævnt. 45 min er ikke nødvendigvis terapeut tid. Hvis

borgeren har behov for daglig terapeut indsats er der mulighed for Døgnrehabiliteringsophold.

Varigheden af træningsforløbet afhænger af, at der sker fremskridt i borgerens funktionsniveau og der kan sættes målbare mål. Efter første vurdering fastsættes en

tidsramme for træningen. På bevillingsmøder er der mulighed for forlængelse ved behov

Som en del af træningsforløbet instrueres borgeren i selvtræningsprogrammer til daglig selvtræning. Selvtræningen kan evt. foregå i samarbejde med pårørende eller

tværfaglige samarbejdspartnere.

Når borgerens træningsforløb afsluttes tager terapeuten i samarbejde med borger stilling til videre træning eller støtte f.eks. hjemmevejledning/mentor, dagcenter,

vederlagsfri fysioterapi.

Indsatskataloget skal ses i sammenhæng med de organisationsstandarder der er ved at blive udarbejdet på hele hjerneskadeområdet.

1 Going home to get on with life’ Ellis Hill et al. Disability and Rehabilitation 2009

Erhvervet h jerneskade herunder; Apoplex i , TCI , Traumat isk h jerneskade, subarachnoidalb lødning , Tumor i h jernen, In fekt ion i h jernen, Encephalopat i ,

Sequelae ef te r de fo ranstående.

23

Titel Lejring og forflytninger

Målgruppe Borgere med erhvervet hjerneskade, som har nedsat evne til stillingsskift

Formål

At borger opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne bevægelses- eller aktivitetsmæssigt i forhold til hjem,

arbejde og fritid.

Niveau Basis Avanceret

Undersøgelse Stillings- og funktionsundersøgelse i relevante udgangsstillinger.

Evne til forflytning over korte afstande

Tonus

Styrke

Bevægelighed

Sensibilitet

Balance – stabilitet, ligevægts- og afværgereaktioner

Vurdering af smerter

Vurdering af perception

Indsatsens indhold Funktionstræning (forflytninger i seng, fra liggende til siddende, fra

siddende til stående)

Træning i brug af hjælpemidler

Styrketræning

Træning i stabilitet og vægtbæring

Bevægelighedstræning (selektive bevægelser)

Instruktion til plejepersonale og pårørende

Udarbejdelse af vejledninger

Træning ad modum Affolter

Træning ad modum Bobath

LIN lejring (lejring i neutral stilling)

Afslutning Ved lejring: Når hensigtsmæssige hvilestillinger er integreret i hverdagen.

Ved forflytninger: Når hensigtsmæssige forflytninger er integreret i hverdagen, og når der ikke sker fremskridt mere.

SKS-kodning AAF6, ZZ5049, BLNA, BLNC, BLNR, BVD, BVA, BTNA

Målinger og test

Praktiske forhold

Packs og puder

Vurdering af hjælpemidler foregår i samarbejde med sagsbehandlerteam, visitationssektionen.

APV foretages af hjælpemiddelteamet.

Tidsramme Individuel vurdering.

Litteratur

Neurologi og Neurorehabilitering for ergoterapeuter og fysioterapeuter, 2006, kap.33

Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade 2011 + MTV rapport.

Udarbejdet af AB, MGK, EGN


Revisionsdato AB, MGK, EGN, 2015

24

Titel Daglig livsførelse

Målgruppe Borgere med erhvervet hjerneskade, som har problemer med daglig livsførelse.

Formål At borger opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsniveau i forhold til hjem, arbejde og fritid.


Undersøgelse Observationer, COPM AMPS, A-one

Indsatsens indhold

Afdække aktivitetsproblematikker i forhold til daglig livsførelse eks.

madlavning, rengøring, indkøb, betale regninger, forældrerolle,

ægtefællerolle

Træne/udvikle

Initiativ, overblik og struktur i forhold til at:

- Udføre sammensatte opgaver - Planlægge og prioritere opgaver - Påtage sig ansvar

Kompenserende strategier

- Småhjælpemidler - Ugeskema, kalender, påmindelser

Afdække aktivitetsproblematikker i forhold til daglig livsførelse eks.

madlavning, rengøring, indkøb, betale regninger, forældrerolle,

ægtefællerolle

Træne/udvikle

Initiativ, overblik og struktur i forhold til at:

- Udføre sammensatte opgaver - Planlægge og prioritere opgaver - Påtage sig ansvar

Kompenserende strategier

- Småhjælpemidler - Ugeskema, kalender, påmindelser

Afslutning Hvis det vurderes, at der er brug for vedligeholdende træning, kan den varetages af enten borger eller anden støtteperson (pårørende,

hjemmevejleder, mentor, hjemmepleje, hjemmesygeplejerske eller andre)

Hvis terapeuten vurderer, at borgeren ikke har yderligere genoptræningspotentiale og har brug for varig hjælp, kontaktes Visitation og Rådgivning,

Psykiatri og Handicap (hjemmevejledning) eller Visitation i Pleje og Omsorg (hjemmehjælp).

Efter individuelt terapeut vurdering kan opfølgning aftales efter 3-6 måneder.

SKS-kodning ZZ5049, AAF6, BVD, BTP, BRA, BVA, BTS, BRB, BRC

Målinger og test

COPM

AMPS

Observationer

Aktivitetsanalyse

ADL-taxonomi

FIM

A-one

Praktiske forhold

Træning kan foregå på træningscenter og/eller i eget hjem.

Relevante redskaber, materiale og lokale til undersøgelse og behandling.

Terapeuter med relevant efteruddannelse mhp. at kunne yde genoptræning på avanceret niveau (se forord)

Tidsramme Let, moderat og svær apopleksi, samt alle neurologiske sygdomme: 1-5 gange ugentligt i 30-90 min. pr gang i op til 16 uger.

25

Litteratur Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade 2011 + MTV rapport.

Udarbejdet af LR, SL, KS


Revisionsdato LR, SL, KS 2015

26

Titel Dysfagi

Målgruppe Borgere med erhvervet hjerneskade som har problemer med ansigt, mund og svælg

Formål At borger opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne.


Undersøgelse

F.O.T.T.:

Undersøgelse af ansigt og mund

F.O.T.T.:

Undersøgelse af svælg

Screening af oral ernæring

Indsatsens indhold Mundstimulation

Ansigts- og tungeøvelser

Normalisering af sensibilitet:

- F.eks. med is eller el-tandbørste Mundhygiejne

Præorale oplevelser (sanseindtryk inden maden kommer i

munden)

Terapeutisk spisning

Spisetræning:

- Udgangsstilling/lejring - Afklaring af konsistens

Normalisering af tonus:

- F.eks. tungetræk, stimulering med is og tapening. Udspænding af mundbund

Vejledning og oplæring af plejepersonale

Løbende revurdering

Afslutning Når terapeuten vurderer, at borger ikke har yderligere genoptræningspotentiale

Når den vedligeholdende træning kan varetages af enten borger eller plejepersonale

SKS-kodning ZZ5049, BEF, BTP, AAF6, BVD, BVA, BTNA

Målinger og test Evt. kontakt til egen læge mhp. henvisning til FEES-undersøgelse

Praktiske forhold

Brug af handsker

Medbring FOTT-kasse



Litteratur

Annette Kjærsgaard: Ansigt, mund og svælg.


Udarbejdet af LR, KS, LM, KDL


Revisionsdato LR, KS, LM, KDL 2015

27

Titel Balancetræning

Målgruppe Borgere med erhvervet hjerneskade som har nedsat balance/postural kontrol

Formål


arbejde og fritid.


Undersøgelse Evne til forflytning og færden.

Balance – stabilitet, ligevægts- og afværgereaktioner

Tonus

Styrke

Bevægelighed

Sensibilitet

Undersøgelse af vestibulærsans

synsscreening

Indsatsens indhold Funktionstræning (forflytninger, ex. fra liggende til siddende, fra siddende til stående, gang, løb, cykling osv)

Styrketræning

Træning i stabilitet og vægtbæring

Balancetræning

Bevægelighedstræning (selektive bevægelser)

Selvtræningsprogram.

Synstræning

Træning af vestibulærsans

Afslutning Når terapeuten vurderer, at borger ikke har yderligere genoptræningspotentiale.

Opfølgning: vurdering af behov for evt. vederlagsfri fysioterapi i privatpraksis.

Evaluering: Afsluttende test. Opfølgning på mål.

SKS-kodning AAF6, ZZ5049, BLNA, BLNC, BTP, BLNR, BVD, BTNA

Målinger og test

TUG

Bergs balancetest

BESTest

TIS

Praktiske forhold

Udstyr og plads til test, Udstyr og plads til styrke- og balancetræning.



Litteratur

Neurologi og Neurorehabilitering for ergoterapeuter og fysioterapeuter, 2006, kap. 31


Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering. Nina Beyer, Hans Lund, Klaus Klinge



Revisionsdato AB, MGK, EGN 2015

28

Titel Gangtræning

Målgruppe Borgere med erhvervet hjerneskade som har nedsat gangfunktion

Formål


arbejde og fritid.


Undersøgelse Styrke

Bevægelighed

Tonus

Balance

Sensibilitet

Evne til forflytning og færden.

Indsatsens indhold Styrketræning (bilateralt)

Konditionstræning

Stabilitetstræning

Balancetræning

Vægtbæring

Manuel behandling ex. ledmobilisering af fod

Udspænding/Tonus normalisering

Opgavespecifik repetitivt træning

Intensiv gangtræning på gangbånd (mindst 4000 skridt*)

Vejledning i lejring og hensigtsmæssige stillinger


Neurodynamik

Tapening og bandagering

Vurdering af behov for skinner og bandager

Fokuseret gangtræning

Auditorisk rytmestøttet gangtræning

El-stimulation

Vægtaflastet gangtræning på gangbånd (litegait)

Spejltræning til dropfod

Afslutning Når terapeuten vurderer at borger ikke har yderligere genoptræningspotentiale.



SKS-kodning AAF6, ZZ5049, BLNG, BLNA, BLNC, BTP, BLNR, BVD, BVA, BLP, BLNK, BTNA, BMFF0

Målinger og test

6 min gangtest

TUG

Rejse/sætte sig

Bergs balancetest

BESTest

TIS

Praktiske forhold

Gangbånd med litegait

Udstyr og plads til test

Skinner og bandager

Udstyr til styrke-, konditions- og balancetræning

29



Litteratur



* Moore JL et al. Locomotor training improves daily stepping activity and gait efficiency in individuals poststroke who have reached a plateau in

recivery. Stroke 2010;41:129-35.(406)



Revisionsdato AB, MGK, EGN, 2015

30

Titel Holdtræning

Målgruppe Borgere med erhvervet hjerneskade, som har nedsat aktivitetsniveau.

Formål


arbejde og fritid.

Undersøgelse Der vurderes ved individuel undersøgelse, om borgeren har behov for/er klar til at komme på holdtræning.

Holdtræning kan forekomme efter eller sideløbende med et individuelt træningsforløb.


Indsatsens indhold At borger gennem holdtræning får:

Styrket sine sociale kompetencer og erkendelse/accept af ændret livssituation gennem erfaringsudveksling med ligestillede.

Øget koncentrationsevne når andre er til stede/delt opmærksomhed

Øget udholdenhed både fysisk og kognitivt

Gennem fysisk træning at fremme den kognitive udvikling

Neuro-grundtræningshold: Kondition, styrke/stabilitet, balance,

udholdenhed, gangfunktion.

Der trænes overblik og koncentration/opmærksomhed ved eks.

selv at udfylde træningsskema og holde overblikket over

træningsprogrammet.

Neuro-balancehold: Holdet er opdelt i en fysisk og kognitiv del.

I den fysiske del trænes: Kondition, styrke/stabilitet, udholdenhed,

balance, gangfunktion.

Der gives støtte til at indstille træningsmaskiner samt udfylde

træningsskema.

I den kognitive del trænes generelt: samarbejde, kommunikation,

opmærksomhed/koncentration, hukommelse, overblik, rum/retning

mm.

Neuro-grundtræningshold: Hvis borgeren skal tilbage til arbejdsmarkedet,

kan vedkommende deltage i den basale grundtræning, men med større

krav til selv at styre træningen.

Er der behov for træning af syn- og vestibulærsans, tilbydes dette ved

siden af neurogrundtræningen

Neuro-balancehold: Kan suppleres med individuel træning af særlige

sansedefekter, kognitive udfald eller fysiske problemstillinger (se øvrige

specifikke ydelsesstandarder)

Neurohold – fysisk: Kondition, styrke/stabilitet, balance/postural kontrol,

vestibulær- og synssans, koordination, opmærksomhed (fokuseret/delt),

koncentration,fysisk/mental udholdenhed og energiforvaltning ( balance

mellem aktivitet og hvile)

Neurohold – kognitivt: Målrettet indsats i forhold til erkendelse,

31

opmærksomhed/koncentration, informationsbearbejdning, hukommelse,

visuelle evner, eksekutive evner ( overblik, planlægning, organisering,

initiativ, problemløsning, handleevne), kommunikation, følelsesmæssige

reaktioner, fysisk/mental udholdenhed og energiforvaltning ( balance

mellem aktivitet og hvile)


Opfølgning: vurdering af behov for fx vederlagsfri fysioterapi, Dagcenter, socialpæd.støtte, mentorordning mm.


SKS-kodning AAF6, ZZ5049, BLNA, BLNR, BLNC, BVD, BVA, BTNA, BRA, BRB,

Tillægskode: BZFA ( holdtræning), BZFB ( gruppetræning)

Målinger og test

6 min gangtest

Åstrands cykeltest

SFT

Cooper

BESTest

MOCA

AMPS

Pakketest

COPM

CT-50

Praktiske forhold

Udstyr og plads til test f.eks. stopur, bane til løbe- og gangtest.

Udstyr og plads til kredsløbstræning i forhold til borgeres funktionsniveau f.eks. kondicykel, gangbånd, udendørsarealer

Træningssal med plads til varierede aktiviteter, incl gangbarre

Lokale med ro til kognitiv træning i grupper


Litteratur

Neurologi og Neurorehabilitering for ergoterapeuter og fysioterapeuter, 2006

Fysisk Aktivitet, - håndbog om forebyggelse og behandling, 2011, Sundhedsstyrelsen

“What is the Evidence for Physical Therapy Poststroke? A Systematic Review and Meta-Analysis”

Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade 2011 + MTV rapport, Sundhedsstyrelsen


Brain Tree Training. Neurological training for carers and professionals. Kit Malia & Anne Brannagan

Udarbejdet af MT, KS, LM, EGN, SLS


Revisionsdato MT, KS, LM, EGN, SLS, 2015

32

Titel Skulder/Arm/Hånd

Målgruppe Borgere med erhvervet hjerneskade som har problemer med OE

Formål


arbejde og fritid.


Undersøgelse Palpation/Inspektion

Scapulo-humeralerytme

Styrke

Bevægelighed (nakke, skulder, albue og hånd)

Tonus

Sensibilitet

Smerter

Neurodynamik

Evne til at manipulere, transportere

Finmotorik

Indsatsens indhold

Opgavespecifik repetitivt træning

Styrketræning (bilateralt)

Stabilitetstræning

Manuel behandling

Udspænding

Selvtræningsprogram

Holdningskorrektion og tonusnormaliserende øvelser

Lejring

Fingersnøring

Neurodynamik

El-stimulation

CIMT

Vurdering af behov for skinner og bandager

Spejlterapi

Sensibilitetstræning (varme, kulde, urias, tryk, børstning,

approximering)

Tapening, - kinesiotape, sportstape (ødem, bevægelighed,

aflastning)

Afslutning Når terapeuten vurderer, at borger ikke har yderligere genoptræningspotentiale

Opfølgning: vurdering af behov for evt. vederlagsfri fysioterapi i privatpraksis


SKS-kodning AAF6, ZZ5049, BLNG, BLNA, BLNC, BTP, BLNR, BVD, BVA, BLP, BLNK, BTNA, BMFF0

Målinger og test

Pegboard test

Grovere kraftundersøgelse

Sensibilitetstest

Bevægelighedsundersøgelse

MAS

VAS

Praktiske forhold

Ene rum til undersøgelse og behandling med relevant træningsudstyr. Fx el-stimulationsapparatur, pegboard, spejlterapi spejl, tape, uriasposer

mm


33

Tidsramme Let, moderat og svær apopleksi, samt alle neurologiske sygdomme:

Litteratur




Udarbejdet af EGN, MGK, LR, LM, DHH, AB, ANK, KDL, KS


Revisionsdato EGN, MGK, LR, LM, DHH, AB, ANK, KDL, KS, 2015

34

Titel Egen omsorg

Målgruppe Borgere med erhvervet hjerneskade som har problemer med egen omsorg.



Undersøgelse Observationer A-ONE

AMPS

Indsatsens indhold

Træning i forbindelse med egen omsorg vil oftest foregår i eget hjem og/eller

på korttidspladser og kan være en del af Vi Vil Klare Os Selv indsatsen

(VVKOS).

Personlig hygiejne

- Øvre vask - Nedre vask - Bad - Barbering - Sætte hår - Mundhygiejne (tandbørstning, protesepleje)

Påklædning

- Øvre påklædning - Nedre påklædning - Overtøj - Fodtøj

Spise og drikke

- Reagere på sult og tørst - Indøvelse af nye rutiner - Anvendelse af hjælpemidler - Behov for assistance til udførelsen

Toiletbesøg

- Kunne handle på behov for toiletbesøg - Mobilitet/forflytning til toilet - Dag/aften/nat - Håndtering af ble/bind/kolbe mm.

Egen sundhed

- Struktur (f.eks. medicin, aftaler, motion, hvil osv.)

Den avancerede træning i forbindelse med egen omsorg vil oftest

foregå på korttidspladser

Det er skadens omfang, der er afgørende for, om der er behov for

en avanceret indsats (svært skadet).

Tilgangen vil ofte være inspireret af ABC-koncepterne

Personlig hygiejne

- Øvre vask - Nedre vask - Bad - Barbering - Sætte hår - Mundhygiejne (FOTT)

Påklædning

- Øvre påklædning - Nedre påklædning - Overtøj - Fodtøj

Spise og drikke (se dysfagi/FOTT)

35

- Døgnrytme, dagsskema - Misbrug (hvis der observeres ubehandlet misbrug kontaktes

sygeplejerske eller egen læge)


Når den vedligeholdende træning kan varetages af enten borger eller anden støtteperson (pårørende, hjemmevejleder, mentor, hjemmepleje,

hjemmesygeplejerske eller andre.)

Obs. På at afslutte borger til f.eks. hjemmevejledning, mentor, dagcenter osv.


SKS-kodning ZZ5049, AAF6, BTP, BRA, BVA, BTS, BRB

Målinger og test

COPM

AMPS

CT-50

Observationer (aktivitetsanalyse)

ADL-taxonomi

FIM

A-one

Praktiske forhold

Træning kan foregå individuelt i eget hjem eller på korttidspladser.

Relevante redskaber, materiale og lokale til undersøgelse og behandling.




Udarbejdet af LR, SL, LM


Revisionsdato LR, SL, LM 2015

36

Titel Kognitiv træning

Målgruppe Borgere med erhvervet hjerneskade som har kognitive problematikker.



Indsatsens indhold

Sprogfunktioner

- Afasi, alle former Trænes i samarbejde med talepædagog

Eksempler: Skrive, sætte ord på, læse, løse kryds og tværs, sende

sms’er, telefonere

Hukommelse og opmærksomhed

- Hukommelse Kompenserende hjælpemidler; kalender, ugeskema, mobiltelefon

mm

- Arbejdshukommelse - Koncentration - Opmærksomhed/delt opmærksomhed

Praktiske opgaver, computer (kognisoft, app’s til tablet/smartphone),

hjemmetræning/selvtræning

Overordnet kognitiv funktion

- Problemløsning - Overblik - Struktur - Planlægning - Nedsat initiativ - Nedsat sygdomsindsigt - Udholdenhed - Håndtering af træthed.

Følelsesfunktioner

- depression - søvnproblematikker - seksualitet

Perception og andre mentale funktioner

- Apraksi - Visuospatiale forstyrrelser - Neglect

Sprogfunktioner

- Afasi, alle former Trænes i samarbejde med talepædagog

Eksempler: Skrive, sætte ord på, læse, løse kryds og

tværs, sende sms’er, telefonere

Fysisk guidning i forbindelse med sprogtræning

Hukommelse og opmærksomhed

- Hukommelse Kompenserende hjælpemidler; kalender, ugeskema,

mobiltelefon mm

- Arbejdshukommelse - Koncentration - Opmærksomhed/delt opmærksomhed

Praktiske opgaver, computer (kognisoft, app’s til

tablet/smartphone), hjemmetræning/selvtræning

Overordnet kognitiv funktion

- Problemløsning - Overblik - Struktur - Planlægning - Nedsat initiativ - Nedsat sygdomsindsigt - Udholdenhed - Håndtering af træthed.

Følelsesfunktioner

- depression - søvnproblematikker - seksualitet

Perception og andre mentale funktioner

- Apraksi - Visuospatiale forstyrrelser - Neglect - synsproblematikker

37

- synsproblematikker

Træning i hverdags aktiviteter

Træning via kreative/værksteds aktiviteter.

Fysisk træning

Kompenserende strategier ift. alle ovenstående udfald.

Træning i hverdags aktiviteter

Træning via kreative/værksteds aktiviteter.

Fysisk træning

Kompenserende strategier ift. alle ovenstående udfald.

Guidning - Affolter

Støttende samtale


Når den vedligeholdende træning kan varetages af enten borger eller anden støtteperson (pårørende, hjemmevejleder, mentor, hjemmepleje eller

andre.)

Obs. På at afslutte borger til f.eks. hjemmevejledning, mentor, dagcenter osv.


Dette skal evt. diskuteres om der skal være fast procedure.

SKS-kodning ZZ5049, BTP, BRA, BVA, BTS, (BRB)

Målinger og test

COPM,

AMPS

CT-50

Pakketest

Observationer (aktivitetsanalyse)

ADL-taxonomi.

FIM

A-one

Praktiske forhold

Træning kan foregå individuelt og/eller på hold, evt. kombineret med hjemmeøvelser.

Relevante redskaber, materiale og lokale til undersøgelse og behandling, f.eks. spillekonsol, computer med træningsprogrammer mm.




Udarbejdet af LR, KS, DHH, LM, KDL


Revisionsdato LR, KS, DHH, LM, KDL, 2015

38

Titel Kondition og udholdenhed

Målgruppe Borgere med erhvervet hjerneskade som har nedsat aktivitetsniveau.

Formål


arbejde og fritid.

At borgeren forebygger livsstilsbetingede sygdomme som f.eks. arteriosklerose, hypertension, type 2-diabetes, osteoporose og vægtproblemer.


Undersøgelse Se test.

Indsatsens indhold Funktionstræning med højest mulig intensitet (forflytninger, ex. fra

liggende til siddende, fra siddende til stående)

Kredsløbstræning via gang, løb, cykling osv.

Cirkeltræning

Holdtræning

Selvtræningsprogram




SKS-kodning AAF6, ZZ5049, BLNA, BLNR, BVD, BVA, BTNA

Målinger og test

6 min gangtest

Åstrands cykeltest

SFT

Cooper

Praktiske forhold

Udstyr og plads til test f.eks. pulsmåler, SATmåler, stopur, bane til løbe og gangtest.

Udstyr og plads til kredsløbstræning i forhold til borgeres funktionsniveau f.eks. kondicykel, motomed, gangbånd, udendørsarealer


Litteratur


Fysisk Aktivitet, - håndbog om forebyggelse og behandling, 2011, Sundhedsstyrelsen




Udarbejdet af AB, MGK, EGN, SLS


Revisionsdato AB, MGK, EGN, SLS, 2015

39

Titel Mobilitet

Målgruppe Borgere med erhvervet hjerneskade som har begrænsninger i evnen til at færdes.

Formål

At borgeren kan færdes så selvstændigt som muligt.


arbejde og fritid.


Undersøgelse Evne til forflytning (se beskrivelse for ”Lejring og Forflytninger”)

Evne til at færdes inde og ude, herunder vurdering af:

Syn

Opmærksomhed, neglect

Orienteringsevne og trafiksikkerhed

Brug af transportmidler f.eks. cykel, el-køretøj, bus, tog

Behov for hjælpemidler

Evne til at anvende hjælpemidler

Gangfunktion, -distance og -tempo (se beskrivelse af ”Gangfunktion”)

Indsatsens indhold Træning af forflytninger (se beskrivelse for ”Lejring og Forflytninger”)

Træning af koordination

Træning af delt opmærksomhed

Gangtræning (se beskrivelse af ”Gangfunktion”)

Træning og instruktion i brug af hjælpemidler

Træning i forskellige omgivelser, inde og ude

Træning i brug af transportmidler cykel, el-køretøj, bus, tog Bilkørsel, der

henvises til læge og kørelærer mhp generhvervelse af kørekort. (se

”Vejledning om neurologiske sygdomme og kørekort”,

www.retsinformation.dk). Ved påkrævede ændringer i bilens indretning

henvises til kommunens Bilteam.

Holdtræning (orienteringsevne, multitaske)


Synstræning



SKS-kodning AAF6, ZZ5049, BLNG, BLNA, BLNC, BTP, BLNR, BVD, BVA, BTNA

Målinger og test

TUG

6 min gangtest

Grovscreening af synet

BESTest

TIS

http://www.retsinformation.dk/

40

Praktiske forhold

Udstyr og plads til test

Hjælpemidler til afprøvning


Litteratur

Neurologi og Neurorehabilitering for ergoterapeuter og fysioterapeuter, 2006, kap. 31

Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade 2011 + MTV rapport. Sundhedsstyrelsen


Udarbejdet af AB, MGK, EGN, SLS, KS, LM, LR, SL


Revisionsdato AB, MGK, EGN, SLS, KS, LM, LR, SL, 2015

41

Titel Pårørende

Målgruppe Pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade.

Formål

At øge de pårørendes indsigt og fremme omstillingsprocessen, så den hjerneskadede borger og familie kan mestre den nye situation på den

bedst mulige måde.


Undersøgelse

Indsatsens indhold

- Inddragelse af pårørende, både aktivt og praktisk i genoptræningsforløbet

- Informere/opdatere om nye tiltag for at kunne håndtere den nye situation

- Målrette indsatsen i forhold til behov og ressourcer - Være tilgængelig og opsøgende - Opfølgning og evaluering

- Inddragelse af pårørende, både aktivt og praktisk i genoptræningsforløbet

- Informere/opdatere om nye tiltag for at kunne håndtere den nye situation

- Målrette indsatsen i forhold til behov og ressourcer - Være tilgængelig og opsøgende - Opfølgning og evaluering - Koordinere tværfagligt og tværsektorielt

(Hjerneskadekoordinator og nøglepersoner)

Afslutning Brug af patientforeninger

SKS-kodning AAF6, BVA, BRB, BVD

Målinger og test Observationer, kommunikation

Praktiske forhold

Pårørendearbejdet kan foregå på træningscenter og/eller i eget hjem samt via telefon.

Terapeuter med relevant efteruddannelse mhp. at kunne samarbejde med pårørende på avanceret niveau (se forord)

Tidsramme Løbende samarbejde med pårørende så længe borgeren er i træningsforløb.


Udarbejdet af LR, SL, KS


Revisionsdato LR, SL, KS, 2015

42

Medicinsk Titel Hjertelidelser

Målgruppe Borgere med Iskæmisk hjertesygdom, arytmier, hjerteklapsygdom, infektionssygdomme i hjertet, medfødte hjertefejl mv.

Formål

At borgeren får en forbedret styrke, kondition og udholdenhed

At funktionsevnen bedres, hvorved daglige færdigheder lettes

At give borgeren bedre mulighed for at mestre hjertesymptomer.

Indsatsens indhold

Individuel vurdering mhp. fastlæggelse af træningsbehov/ træningspotentiale

Målsætningssamtale

Direkte respirationsbehandling (pep-fl. sekretmobilisering mv.)

Specifikke målinger/tests mhp. effektmåling

Konditionstræning/kredsløbstræning

Styrketræning

Træning af daglige færdigheder ift. hjem, arbejde og fritid

Instruktion/vejledning i respirationsteknik samt energibesparende principper

Arvævsbehandling og thoraxmobiliserende øvelser indenfor gældende restriktioner efter åben hjertekirurgi.

SKS-kodning Ydelseskoder: ZZ5049, AAF6, BLNA, BLNR, BGF, BTNA, BVA, BVD, BTP, BLNG

Tillægskoder: BZFA, BZFD8, ZSX, ZSJ

Målinger og test

6 minutters gangtest, Åstrands ergometercykeltest, 2-punkts ergometercykeltest, Watt-max test, Senior Fitness test, Borgs dyspnøe skala,

10RM, Saturationsmåling/pulsmåling, COPM, DEMMI-Score.

Praktiske forhold

I borgerens hjem:

Saturationsmåler, små træningsredskaber, håndsprit, udstyr til SFT-test, Borgerens egen hjertemedicin (Nitroglycerin)

Udetræning:

Saturationsmåler, borgerens egen hjertemedicin (Nitroglycerin), mobiltelefon (ved holdtræning 2 terapeuter til stede)

Træningscenter:

Træningssal med cykler, Træningssal med træningsapparatur, Fri træningssal til aktivitetstræning som f.eks. boldspil/hockey,

træningsredskaber, Saturationsmåler, borgerens egen hjertemedicin (Nitroglycerin), Ergometercykel kalibreret til test, opmålt bane til 6 minutters

gangtest, udstyr til SFT-test. (ved holdtræning 2 terapeuter til stede)

Tidsramme 1-3 gange om ugen i 4-12 uger af 15 – 90 minutters varighed.

Litteratur

Forløbsprogram fra Region Midtjylland:

http://www.rm.dk/files/Sundhed/Sundhedsstaben/

Regionalt%20Sundhedssamarbejde/KRONISK%20SYGDOM/kronikeromr%C3%A5det/

Hjertekar/Forl%C3%B8bsprogram%20-%20hjertekar%20godkendt.pdf

Kliniske retningslinjer fra fysio.dk:

http://fysio.dk/fafo/Kliniske-retningslinjer/Hjerterehabilitering/

Udarbejdet af KQK, TA, TR, JV, RSJ, UL


Revisionsdato TA, JV, RSJ, UL 2015

http://www.rm.dk/files/Sundhed/Sundhedsstaben/Regionalt%20Sundhedssamarbejde/KRONISK%20SYGDOM/kronikeromr%C3%A5det/%20Hjertekar/Forl%C3%B8bsprogram%20-%20hjertekar%20godkendt.pdf



http://fysio.dk/fafo/Kliniske-retningslinjer/Hjerterehabilitering/

43

Titel Lungelidelser

Målgruppe Borgere med KOL, Astma, Bronchitis, Atelektaser, emphysem, Lungeemboli, Lungecancer, Lobektomi

Formål



At give borgeren bedre mulighed for at mestre lungesymptomer.

Indsatsens indhold






Styrketræning



SKS-kodning Ydelseskoder:

ZZ5049, AAF6, BLNA, BLNR, BGF, BTNA, BVA, BVD, BTP

Tillægskoder:

BZFA, BZFD8, ZSX, ZSJ

Målinger og test

6 minutters gangtest, Åstrands ergometercykeltest, 2-punkts ergometercykeltest, Watt-max test, Senior Fitness test, Borgs dyspnøe scala,


Praktiske forhold

I borgerens hjem:

Respirationsudstyr, Saturationsmåler, små træningsredskaber, håndsprit, udstyr til SFT-test.

Udetræning:

Saturationsmåler, borgerens egen inhalationsmedicin, mobiltelefon (ved holdtræning 2 terapeuter til stede)

Træningscenter:


træningsredskaber, Saturationsmåler, Ergometercykel kalibreret til test, opmålt bane til 6 minutters gangtest, udstyr til SFT-test. (ved

holdtræning 2 terapeuter til stede)


Litteratur

Klinisk retningslinje for fysioterapi til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom – review af evidens og anbefalinger, Kromann J.,

Olsen TT, Bleshøy UV, Winkel A, 2009

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, Region midtjylland 2012

Lær at leve godt med KOL – en håndbog, www. rygerlunger.dk - Phizer

Udarbejdet af KQ, TA, TR, JV, RSJ, UL


Revisionsdato TA, JV, RSJ, UL 2015

44

Titel Andre medicinske sygdomme

Målgruppe

Borgere med Infektionssygdome, Diabetes, Mave-/tarmsygdomme, alment svækkede/gradvist aftagende funktionsniveau pga. længere

sygdomsperiode, Dehydratio, Hypertension/hypotension, Nyresygdomme mv.

Formål



At give borgeren bedre mulighed for at mestre hverdagen.

Indsatsens indhold






Styrketræning



Balancetræning

SKS-kodning Ydelseskoder:

ZZ5049, AAF6, BLNA, BLNR, BGF, BTNA, BVA, BVD, BTP

Tillægskoder:

BZFA, BZFD8, ZSX, ZSJ

Målinger og test

6 minutters gangtest, Åstrands ergometercykeltest, 2-punkts ergometercykeltest, Watt-max test, Senior Fitness test, Borgs dyspnøe scala,


Praktiske forhold

I borgerens hjem:

Respirationsudstyr, , små træningsredskaber, håndsprit, udstyr til SFT-test.

Udetræning:

Saturationsmåler, , mobiltelefon (ved holdtræning 2 terapeuter til stede)

Træningscenter:


træningsredskaber, Ergometercykel kalibreret til test, opmålt bane til 6 minutters gangtest, udstyr til SFT-test. (ved holdtræning 2 terapeuter

til stede)


Litteratur Fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsen

Udarbejdet af KQ, TA, TR, JV, RSJ, UL


Revisionsdato JV, TA, RSJ, UL 2015

45

Onkologisk Titel Cancer

Målgruppe

Borgere ramt af cancer med undtagelse af cerebrale tumorer, som oftest tilbydes træning i neurologisk regi

Beskrivelse af indsats for borgere ramt af dysfagi som følge af cancer. Se s. 23 (neurologisk beskrivelse af indsats for dysfagi)

Borgere med behov for palliativ indsats er ikke med i målgruppen

Formål

At borgeren forbedrer styrke og konditionsniveau samt opnår individuelle målsætninger.

At borgeren skal stile mod at være fysisk aktiv svarende til de generelle anbefalinger.

Indsatsens

indhold

Individuel

Tilbydes under efterbehandling med stråle og/eller kemoterapi

Kan være bassintræning

Bassintræning er kontraindiceret under og 5 dage efter indgift af bestemte

præparater ved kemobehandling

Hold

Tilbydes når efterbehandling med stråle og/eller kemoterapi er afsluttet

Kan være bassintræning

Fysioterapi

Indhold

Generel:

styrke og kondition

Evt. instruktion i

selvtræningsprogram

Specifik: diagnoserelateret

Ex. Brystcancer med

bevægeindskrænkning af oe

Afslutning

Efter konkret individuel vurdering

kan tilbydes holdtræningsforløb

Opfølgning

Gøres ikke i øjeblikket

Evaluering


Ergoterapi (VVKOS)

Indhold

Generel:

Primær ADL

Forflytninger

Foregår i hjemmet

Gradueres efter træthed og fysiske

og psykiske ressourcer

Specifik:

Brystcancer: evt specielle hensyn i

fht påklædning

Afslutning og opfølgning

Varetages af ergoterapeut efter

konkret individuel vurdering

Evaluering


Indhold

Generel:

styrke og kondition

Evt. instruktion i selvtræningsprogram

Afslutning

Rådgivning og vejledning i forhold til videre egen træning

Ex. Motionscentre og foreningsregi

Opfølgning


Evaluering


SKS-kodning AAF6, ZZ5049, BLNG, BLNA, BLNC, BTP

46

Målinger og

test

Evidensen er utilstrækkelig til, at man kan foretage generaliserede anbefalinger vedrørende optimal træningsform, træningsintensitet, frekvens og

varighed i forhold til de enkelte patientkategorier (diagnose, prognose og behandling) s. 221 i Træning – i forebyggelse, behandling og rehabilitering.

Praktiske

forhold

Styrketræningsmaskiner, kondicykler, sal (gulvplads), måtter, småredskaber, briks, et aflukket rum til undersøgelse og behandling

Ergo- og fysioterapeuter med viden om behandling og efterbehandling af cancerpatienter

OBS! Terapeuter under graviditet/forsøg på graviditet skal undgå fysisk kontakt med borgere i behandling med bestemte præparater af kemoterapi

og skal bære handsker

Tidsramme

Individuel: hver 2. uge – 2 gange pr. uge i 6-8 uger

Hold: 2 gange ugentligt i 6-8 uger

Evidensen er utilstrækkelig til, at man kan foretage generaliserede anbefalinger vedrørende optimal træningsform, træningsintensitet, frekvens og

varighed i forhold til de enkelte patientkategorier (diagnose, prognose og behandling) s. 221 i Træning – i forebyggelse, behandling og rehabilitering.

Litteratur

Primær litteratur:

1. Træning – i forebyggelse, behandling og rehabilitering: Nina Beyer, Hans Lund, Klaus Klinge, 2008 kap. 19 s. 221-225 2. Håndbog om fysisk aktivitet, Bente Klarlund Pedersen, Lars Bo Andersen, SST 2011 s. 133, 296-301 3. Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling, Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, SST 2003 s. 181-184 4.

Sekundær:

1. Fysioterapeuten nr. 03/ marts 2012: Tema Kræftrehabilitering s. 22-39

Vedr. brystcancer:

"Undersøgelse af Brystopererede" fra 1987, som er en landsdækkende undersøgelse med svar fra 147 pt., der afdækker effekten af

øvelsesprogrammet.

Husted, H, Lauridsen MC, Tørsleff K, Erichsen C. Senfølger hos patienter, opereret for Brystkræft. En spørgeskemaundersøgelse i Sønderjyllands

Amt. Ugeskr Læger 1995;157:6868-72.

Lauridsen MC, Tørsleff KR, Husted H, Erichsen C. Physiotherapy treatment of late symptoms following surgical treatment of breast cancer, The

Breast 2000;9:45-51.

Steensen, I, Malmros, B, Marcinkowska G, Hahn K. Holdtræning til kvinder opereret for brystkræft. Fysioterapeuten 2003:nr. 11.

Udarbejdet af LNS, MT, MEH


Revisionsdato LNS, MT, MEH 2015

47

Pædiatri / børneområdet Titel

Forord

Generelt gældende for den ergo- og fysioterapeutiske indsats på børneområdet.

Målgruppe

Børn med lægefaglig begrundet genoptræningsplan i forbindelse med udskrivning fra hospital, der har behov for fysioterapeutisk og/eller

ergoterapeutisk indsats med særlig pædagogisk tilgang.

Formål

At barnet på sigt og i størst muligt omfang opnår et funktionsniveau, der er alderssvarende og muliggør deltagelse i aktiviteter i forhold til hjem,

skole/institution og fritid.

Det tilstræbes, at genoptræningsforløbet igangsætter en positiv udvikling.

Indsatsens

indhold

Inden opstart af indsats, foretages afklarende hjemmebesøg ifht forventningsafstemning samt første introduktion til barnet, hvor det er i trygge

rammer. Det tilstræbes at begge forældre er til stede ved første møde.

Relevante samarbejdspartnere inddrages efterfølgende.

Det tilstræbes, at der udarbejdes mål for træningen i samarbejde med forældre inden for de første fire uger af træningsperioden.

Træningen tilrettelægges så den tilgodeser fysiske, psykiske, sociale og kognitive funktioner, ud fra barnets individuelle behov.

Træningen tilrettelægges med henblik på at fremme det naturlige bevægemønster gennem funktions- og aktivitetstræning og kan f.eks. omfatte:

Grundlæggende træning med henblik på at fremme den normale motoriske udvikling og opbygge kropskendskab og kropsfornemmelse (mobilitet, stabilitet, balance, koordination) gennem funktions- og aktivitetstræning.

Styrketræning

Holdningskorrektion

Aktiv og passiv udspænding.

Bassintræning ud fra konkret individuel vurdering

Sanseintegration

Kropsbevidsthedstræning

Adl-træning

Stimulering af ansigt, mund og svælg.

Kognitiv træning, f.eks. træning af hukommelse, koncentration, visuel perception.

Der udarbejdes træningsprogrammer, hvor dette er relevant

Der ydes rådgivning og vejledning efter behov til f.eks. forældre, dagplejere, pædagoger, støttepædagoger, lærere etc.

Ved afslutning af træningsforløb videregives information ifht træningen til relevante samarbejdspartnere, fx vederlagsfri fysioterapeut, læge (hvis

udbedt i GOP) mv.

SKS-kodning Defineres under de enkelte indsatsområder

Målinger og test Defineres under de enkelte indsatsområder

Praktiske forhold

Træningen udføres af autoriserede ergoterapeuter og fysioterapeuter ansat ved Træning & Visitation.

Træningen foregår som udgangspunkt i barnets daglige miljø for de yngre børn – ca 0-8 år. De ældre børn profiterer ofte af Træning & Visitations

træningsfaciliteter.

Tidsramme For de fleste børn kræver det en ekstra indsats og tidsforbrug at skabe kontakt og tillid, hvilket er nødvendigt for at kunne opnå en effektiv træning.

Litteratur

Helle Østergaard: ”Motorisk usikre Børn”

Mette M. Andersen, Ina Hass, Gertrud Quist Lauritzen,Ruth Norling Schmidt: ”Ergoterapi og børn - udvikling gennem aktivitet”

48

Jean Ayres: Sanseintegration til børn

Oral Placement Therapy for Speech Clarity and Feeding

Udarbejdet af

Fysioterapeut Annette Lumby Rasmussen

Ergoterapeut Janni Dahl Hermann


Revisionsdato ALR, JDH 2015

Ydelsen kan gives

i samarbejde med

Institutionspersonale, terapeuter på kommunens specialinstitutioner, sundhedsplejerske, hospitalslæge/ terapeuter, egen læge, familievejleder,

personale fra IKH i Region Midt og andre samarbejdspartnere, hvor dette er relevant.

49

Titel Hypermobilitetsrelaterede diagnoser

Målgruppe

DM357 Hypermobilitetssyndrom

DP94 Forstyrrelser af muskeltonus hos nyfødt

Formål

At forældre og andre voksne i barnets dagligdag får indsigt i, hvordan barnet stimuleres og støttes hensigtsmæssigt, så det opnår at kunne

færdes frit med størst mulig grad af sikkerhed og minimalt forbrug af energi.

Indsatsens indhold

Træningen og vejledningen kan indeholde:

Opøvelse af motorisk kontrol

Stabilitets- og balancetræning

Træning af muskelstyrke

Forbedring af udholdenhed

Hensigtsmæssige siddestillinger

Ledbeskyttelse – fodtøj

ADL træning

Vurdering af kompenserende hjælpemidler til finmotoriske aktiviteter

Psykisk stimulering, udvikle nysgerrighed ud fra aktuelt funktionsniveau

Vejledning om relevante fritidsaktiviteter

Vejledningen ydes til forældre, pædagoger og lærere

Der udarbejdes træningsprogrammer, hvor det er relevant

Opfølgning

Evaluering

SKS-kodning AAF6, hjemmebesøg, ZZ5049, ergo/fysioterapeutisk vurdering, anamnese, test, BLNC Neuromuskulær bevægelsesterapi. Balance,

koordination, motorisk kontrol. Træning af børn under udvikling. BVD Udlevering og instruktion i træningsøvelser. Vejledning, instruktion,

undervisning og rådgivning. BVA Kommunikation, evaluerende samtale, samtale m/pårørende, anden behandler, læge ZSJ

Gæsteophold, dagcentre, skoler m.m.

Målinger og test Beightons test

Praktiske forhold Der skal være en terapibold til rådighed i hjemmet og pasningstilbuddet. Det vurderes, om der er behov for et vippebræt.

Tidsramme

1-2-gange om ugen i op til 32 uger. Efter træningsindsatsen kan der aftales kontroller med 1 – 3 måneders intervaller i tilknytning til

superviseret selvtræning, som udføres af forældrene

Litteratur

Udarbejdet af Janni Dahl Hermann, ergoterapeut, Annette Lumby Rasmussen, fysioterapeut


Revisionsdato JDH, ALR 2015

50

Titel Psykomotorisk retardation

Målgruppe Børn, der er psykomotorisk retarderede

Formål

At barnet udvikler kompetencer, så det på sigt og i størst muligt omfang opnår et funktionsniveau, der er alderssvarende og muliggør deltagelse i aktiviteter i

forhold til hjem, skole/institution og fritid

Indsatsens

indhold

Grundlæggende træning m.h.p. at fremme den normale motoriske udvikling og opbygge kropskendskab og kropsfornemmelse gennem funktions- og

aktivitetstræning

- Stabilitets-og balancetræning - Styrketræning - Træning af udholdenhed - Træning af øje- håndkoordination - Taktil stimulering - Aktiv/passiv udspænding af muskler og mobilisering af nervevæv - Træning af mimik og mundmotorik

SKS-kodning AAF6, hjemmebesøg, ZZ5049, ergo/fysioterapeutisk vurdering, anamnese, test, BLNC Neuromuskulær bevægelsesterapi. Balance, koordination, motorisk

kontrol. Træning af børn under udvikling. BVD Udlevering og instruktion i træningsøvelser. Vejledning, instruktion, undervisning og rådgivning. BVA

Kommunikation, evaluerende samtale, samtale m/pårørende, anden behandler, læge ZSJ Gæsteophold, dagcentre, skoler m.m.

Målinger og

test

Kliniske observationer

Movement ABC -2

Bayley III, Motor scale

Sensory Profile

Praktiske

forhold

Afhængigt af alder:

bObles dyr

Vippebræt

Balancepuder med forskellig overflade

Eftergiveligt underlag – puder, madrasser

Terapibold

Bolde med forskellig tyngde og overflade

Materiale til taktil stimulering

Trampolin

Løbebånd

Stepmaskine

Bassin

Tidsramme

45 minutter pr. gang op til 2 gange ugentlig i op til 16 uger

I baby og småbørnsstadiet trænes de første 3 mdr. 1 gang ugentlig derefter superviseret selvtræning med kontrol ca. 1 gang månedlig til barnet er gående.

Fra ca. 2½ – 6 år op til 2 gange om ugen i op til 32 uger.

Fra 6 år op til 2 gange om ugen i op til 32 uger.

Litteratur

Udarbejdet af Fysioterapeut Annette Lumby Rasmussen og ergoterapeut Janni Dahl Hermann


Revisionsdato JDH, ALR 2015

51

Gynækologisk, obstetrisk, urologi

Titel Bækken- og graviditetsrelaterede problemer

Målgruppe Borgere, som har behov for individuel fysioterapeutisk og/eller ergoterapeutisk træning.

Formål At borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- eller aktivitetsmæssigt i


Indsatsens indhold

Der foretages undersøgelse og relevante tests med henblik på vurdering af funktionsniveau, ledbevægelighed, styrke, stabilitet og koordination.

Manuel behandling.

Specifik genoptræning i forhold til at forbedre styrke, stabilitet og koordination.

Instruktion i øvelsesprogram

Gennemgang af relevant anatomi.

Rådgivning og vejledning i forbindelse med daglige færdigheder i forhold til hjem, arbejde og fritid.

Det vurderes fortløbende, om borgeren kan profitere af at deltage i holdtræning.

Individuelt vurderes, om der er behov for aftalt opfølgning.

SKS-kodning

Målinger og test

Praktiske forhold

Tidsramme

Instruktioner: op til 5 gange fordelt over max. 8 uger.

Træningsforløb: op til 2 gange om ugen i op til 8 uger.

1 time pr. instruktion

½ time pr. træning.

Litteratur

Udarbejdet af

Godkendt af

Revisionsdato 2015

Samarbejdspartere Hospitalslæge, praktiserende læge, sundhedsplejen, Arbejdsmarkedsafdelingen.

52

Titel Inkontinens

Målgruppe Borgere, som har behov for individuel fysioterapeutisk træning.

Formål At borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- eller aktivitetsmæssigt i


Indsatsens indhold

Der foretages undersøgelse og relevante tests med henblik på vurdering af funktionsniveau, herunder muskelfunktion og nerveforsyning.

Specifik træning i forhold til at forbedre muskelfunktion herunder evt. elstimulation.

Instruktion i øvelsesprogram.

Gennemgang af relevant anatomi.

Rådgivning og vejledning.

Det vurderes fortløbende, om borgeren kan profitere af at deltage i holdtræning. Individuelt vurderes, om der er behov for aftalt opfølgning.

SKS-kodning

Målinger og test

Praktiske forhold

Tidsramme

Instruktioner: op til 5 gange fordelt over max. 8 uger.

Træningsforløb: op til 2 gange om ugen i op til 6 uger.

1 time pr. instruktion

½ time pr. træning.

Litteratur

Udarbejdet af

Godkendt af

Revisionsdato 2015

Samarbejdspartere Hospitalslæge, praktiserende læge, sundhedsplejen, Sygeplejeklinikken, Arbejdsmarkedsafdelingen.

Indsatskatalog, Rehabiliteringscentret 2013 - holstebro.dk · Målgruppe Borgere med diagnosen: distal radius og/eller ulna fraktur, colles fraktur, § 140 efter sundhedsloven og

Documents