Indholdsfortegnelse Side - Region Hovedstaden · 26. Region Hovedstadens MED-aftale 72 27. Overenskomstforhold for Region Hovedstaden 75 28 Etablering af barselsudligningsfond 78

Indholdsfortegnelse Side: 8 Aftale med private behandlingssteder om behandling for spiseforstyrrelser 27 9 Foreløbig aftale om driften af alkoholenhed på Hvidovre hospital 31 10 Forhåndstilkendegivelse om bevillingsoverførsler fra 2006 – 2007 33 11 Drøftelse af Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden 36 12. Forslag til fokusområder for en styrket indsats for innovation og teknologi- overførsel på hospitalerne i Region Hovedstaden 40 13. Forslag til fælles retningslinjer for erhvervssamarbejder 44 14. Forslag til fælles retningslinjer for kommercialisering af opfindelser 48 15. Bevilling af midlertiddigt driftstilskud til organisationerne Øresunddirekt og Øresund Network for 1. halvår 2007 52 16. Afrapportering fra underudvalget vedrørende sygehusstruktur 56 17. Afrapportering fra underudvalget vedrørende psykiatri og social - psykiatriområdet 57 18. Afrapportering fra underudvalget vedr. psykiatri og social - socialområdet 58 19. Afrapportering fra underudvalget vedr. psykiatri og social – specialefordeling 59 20. Trafikselskab Sjælland – vedtægter 60 21. Trafikselskab Sjælland –navn og logo m.v. 61 22. Trafikselskab Sjælland –planlægnings- og budgetproces for 2007 og 2008 64 23. Trafikselskab Sjælland – a conto betalinger ved regioners og kommuners tilskud

til selskabet 66 24. Trafikselskab Sjælland - Henvendelse fra Rødovre Kommune vedr.finansie-

ringsmodel 68 25. Driftsoverenskomster med selvejende institutioner 70

26. Region Hovedstadens MED-aftale 72 27. Overenskomstforhold for Region Hovedstaden 75 28 Etablering af barselsudligningsfond 78 29 Forslag til samarbejdsaftale mellem Miljøministeriet, KL, Danske Regioner og den digitale taskforceom fællesoffentligt partnerskab om Danmarks miljøportal og digital forvaltning på miljøområdet 81 30. Valg af en repræsentant til Bornholms Erhvervsskoles bestyrelse for perioden 1. januar 2007 til 31. marts 2010 84 31. Øresundssamarbejdet – udpegning af medlemmer fra forberedelsesudvalget til Interreg IIIA 86 32. Dagsordenens mødesager – struktur og indhold 88 33. Administrativ støtte til rådsmedlemmer 91 34. Henvendelse fra amtsborgmester Jørgen Christensen (V) 93 35. Godkendelse af kontrakter/iværksættelse af udbud (Fortrolig) 95 36. Indgåelse af lejekontrakt (Fortrolig) 96 36. Godkendelse af indstilling vedr. indtrædelse i et aktieselskab (Fortrolig) 97 38. Fornyelse af overenskomst (Fortrolig) 98 39. Bemyndigelse vedrørende personale (Fortrolig) 99 40. Mødesager og meddelelser 100

2

1

N O T A T

PSYKIATRI- OG SOCIALFORVALTNINGEN P sykiatriafdelingen

Stationsparken 27 2600 Glostrup Tlf. 4322 2222 Fax 4322 2479 mail [email protected] www.kbhamt.dk Dato: 13.11.2006 Sagsnr.: 9881373 Arkiv: 4-50-6 Sagsbeh.: Direkte tlf.: e-mail:

Arbejdsgruppenotat vedr. fastsættelse af retningslinier for behandling af spiseforstyrrelser i privat regi. 1. INDLEDNING Som led i forberedelsesudvalgets behandling af mødesagen om ”aftaler med private behand-lingssteder om behandling for spiseforstyrrelser” d. 19. september 2006, er der i regi af Re-gion Hovedstaden nedsat en arbejdsgruppe, som skal fastsætte faglige standarder og kvali-tetsmæssige kriterier for behandling af spiseforstyrrelser i privat regi. Det overordnede mål er at behandlingen i såvel offentligt som privat regi lever op til Sundhedsstyrelsens krav. I den forbindelse bør kravene til behandlingen være ens uanset, hvor patienten behandles. Det herværende notat giver på, hvilke faglige standarder og faglige kvalifikationer, arbejds-gruppen mener det er nødvendigt, at private behandlingstilbud lever op til. Dette gælder to forskellige processer, dels godkendelse af det enkelte private behandlingstilbud og dels visi-tation til private behandlingstilbud. Der er tale om et første bud på retningslinier og standarder, som bør evalueres efter 2 år. Arbejdsgruppen opfordrer til, at kvaliteten af behandling af spiseforstyrrelser løbende skal forbedres, i såvel offentligt som privat regi. Det er endvidere arbejdsgruppens forventning, at der i regi af Regionen Hovedstadens sundhedsfaglige råd vil blive sat et arbejde i gang med at koordinere og kvalitetssikre Regionens tilbud til patienter med spiseforstyrrelser. 1.1 Definitioner Termen spiseforstyrrelser er en samlebetegnelse for en række forskellige diagnoser. De mest kendte diagnoser er anorexia nervosa (nervøs spisevægring AN) og bulimia nervosa (bulimi BN) samt i mindre grad BED (tvangsoverspisning, binge eating disorder). Spiseforstyrrelser forekommer i fem forskellige sværhedsgrader:

• Grad 1 er her den mildeste form, som kan behandles i primær sektoren, f.eks. i almen eller speciallægepraksis.

2

• Grad 2 og 3 er en sværere sygdomsgrad, der kræver intensiv ambulant behandling el-ler dagindlæggelse.

• Grad 4 og 5 er de mest alvorlige tilfælde, som kræver indlæggelse og i yderste kon-sekvens tvangsindlæggelse eller tvangsbehandling.

Kriterier og karakteristika for de forskellige grader for henholdsvis AN og BN er gengivet som bilag 1 og 2 sidst i notatet. Når det gælder behandlingsstedernes kompetencer, taler man om tre kompetenceniveauer:

• Niveau 1 er det mindst specialiserede niveau og omfatter typisk almen praktiserende læger, praktiserende psykologer og speciallæger i psykiatri samt almene psykiatriske hospitalsafdelinger.

• Niveau 2 svarer til den behandlingsekspertise, der findes på psykiatriske afdelinger, der er specialiseret i behandling af spiseforstyrrelser.

• Niveau 3 er det højt specialiserede niveau; de såkaldte lands-/landsdelsfunktioner. Spiseforstyrrelser optræder ofte sammen med andre former for psykisk og somatisk sygdom (såkaldt komorbiditet). Tilstedeværelsen af andre psykiske og somatiske sygdomme betrag-tes som en komplicerende faktor, som vanskeliggør både udredning og behandling. Sammenfattende omhandler sværhedsgraden patientens sygdom, hvorimod kompetenceni-veauerne omhandler behandlingsstedernes kompetencer. Komorbiditet betyder, at spisefor-styrrelser optræder sammen med andre former for psykisk eller somatisk sygdom. 1.2. Arbejdsgruppe Arbejdsgruppen består af:

• Vicedirektør Annette Gjerris, Københavns Amt (formand) • Chef for enhed for psykiatriplanlægning, Region Hovedstaden, Kristen Kistrup • Overlæge Marianne Hertz, Rigshospitalet • Fungerende ledende overlæge Anne-Rose Wang, Børne-og ungdomspsykiatrisk afde-

ling, Bispebjerg Hospital • Overlæge Fransisco Alberdi/ Overlæge Mette Windfeldt, Psykiatrisk afdeling, Bispe-

bjerg Hospital • Lægechef Uwe Klahn, Børne-og ungdomspsykiatrisk afdeling, Frederiksborg Amt • Centerchef Anne Mertz, Psykiatrisk Center Gentofte • Overlæge Thomas Brinck, Psykiatrisk Center Gentofte • Overlæge Mette Waaddegaard/ Overlæge Marianne Lau, Psykoterapeutisk Center

Stolpegård • Fuldmægtig Lotte Larsen, Københavns Amt (sekretariat) • Konsulent Mogens Agerbak, Københavns Amt (sekretariat)

Arbejdsgruppen har afholdt 2 møder i oktober 2006. Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rapport ”Spiseforstyrrelser – anbefalinger for organisation og behand-ling” 2005.

3

1.3. Forudsætninger Notatet bygger på en række forudsætninger, som arbejdsgruppen på baggrund af Sundheds-styrelsens anbefalinger mener, skal være på plads, for at det er hensigtsmæssigt at visitere patienter til private behandlingstilbud. Arbejdsgruppen finder, at der skal stilles samme krav om dokumentation for behandlingens effekt og faglige standarder, i såvel de offentlige som i de private behandlingstilbud. Når der i notatet foreslås, at der sker en forvisitation i det offentlige hospitalssystem af alle patienter, der henvises til behandling på private behandlingsinstitutioner, skyldes det, at arbejdsgrup-pen finder det er hensigtsmæssigt at få et samlet indblik i henvisningsmønstret, for derigen-nem at få mulighed for at vurdere behandlingseffekt og behandlingsbehov samt for at ind-hente mere viden om behandling af spiseforstyrrelser. Det er desuden hensigtsmæssigt, at afgrænse den målgruppe, som kan behandles i privat regi jf. nedenfor. Dette skyldes især hensynet til, at behandlingen fortsat kan prioriteres, så indsatsen først og fremmest koncen-treres om mest trængende patienter. En af forudsætningerne for arbejdsgruppens opgave har dels været et ønske om at udvide behandlingskapaciteten (nedbringe ventelisterne), dels at skabe flere valgmuligheder for pa-tienterne (frit sygehusvalg). Ud fra en faglig betragtning kan de private behandlingssteder varetage behandling af spise-forstyrrelser af alle sværhedsgrader, såfremt den nødvendige faglige ekspertise er til stede og der er let adgang til samarbejde med somatikken og til laboratoriefaciliteter m.v. Desuden må det forventes, at de fysiske rammer lever op til god sygehus standard for psykiatriske patienter. Undtaget herfra er naturligvis de situationer, hvor lov om anvendelse af tvang i psykiatrien må bringes i anvendelse. Når arbejdsgruppen i det følgende anbefaler, at de private behandlingsinstitutioner varetager behandlingen af grad 2-4 patienter skyldes det, at man herved sikrer, at der ikke sker en ud-videlse af målgruppen til at omfatte de patienter (grad 1), der i dag behandles på kompeten-ceniveau 1 (almen praksis, speciallæge praksis m.v.). 2 AFGRÆNSNING Som anført tager arbejdsgruppens anbefalinger udgangspunkt i, at der gennem henvisning til private behandlingsinstitutioner kan skaffes øget behandlingskapacitet til de mest syge, dem der trænger mest. Arbejdsgruppens anbefalinger omhandler udelukkende voksenpsykiatriske patienter, dvs. patienter, der er fyldt 18 år. Der er flere forklaringer på denne afgrænsning:

• Der er ikke ventetid på Børne- og ungdomspsykiatrisk behandling for spiseforstyrrel-ser i Region Hovedstaden pt., hvilket bl.a. skyldes at kapaciteten på dette område er øget de senere år.

• Det kræver en grundigere udredning at opstille retningslinier til udredning og be-handling af børn og unge med spiseforstyrrelser, idet denne opgave stiller særlige krav om specialiseret viden til hos behandlerne – både med hensyn til somatiske og psykiatriske forhold.

4

• Børn har mindre fedt og glycogendepoter end voksne. Reduceret fødeindtagelse hos børn fører derfor hurtigere til underernæring og dehydrering og dermed helbreds- og livsfare.

• Længerevarende underernæring – f.eks. i forbindelse med utilstrækkeligt behandlet spiseforstyrrelse - kan have meget alvorlige konsekvenser følger for den psykiske og fysiske udvikling på lang sigt.

• Børn og unge under 18 ikke er ikke personligt myndige. Efter 15 års alderen kan de – hvis de er i stand til det – formelt set give informeret samtykke om undersøgelse og behandling, men vil ofte have svært ved at overskue konsekvenserne i forbindelse med at vælge behandlingssted.

Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der indhentes erfaringer omkring samarbejdet med pri-vate behandlingssteder vedr. voksne patienter, inden ordningen evt. udvides til også at om-fatte børn. Tilsvarende strenge krav om specialisering gør sig gældende for gravide og diabetikere med spiseforstyrrelser. Behandling af disse grupper forudsætter let adgang til somatisk behand-ling. Spiseforstyrrelser hos mænd/drenge er sjældent forekommende, hvorfor mænd/drenge heller ikke er en del af målgruppen for det aktuelle notat. Et specielt problem udgør patienter med BED. Disse patienter er ikke en del af målgruppen for det aktuelle notat, da der endnu ikke er konsensus om definition, diagnosticering eller behandling af BED. Der kan derfor ikke anvises sikre retningslinier for behandling og evalu-ering i privat regi af denne patientgruppe. Det vil desuden medføre en udvidelse af målgrup-pen for behandling, at tilføje patienter med BED. 2.1. Sværhedsgrad og målgrupper Omkring behandlingsniveau anbefaler arbejdsgruppen, at der alene henvises til private insti-tutioner, der opfylder betingelserne for behandling af sværhedsgrad 2-4 (niveau 2 kompeten-cer), og at patienter med sværhedsgrad 1, som nu, behandles ambulant (hos praktiserende læge, speciallæge praksis m.v.). Hvis der henvises til behandling for sværhedsgrad 1 vil kon-sekvensen være en udvidelse af målgruppen i forhold til den der i dag tilbydes hospitalsbe-handling. Der er dog ingen faglige hensyn, som forhindrer godkendte private behandlingstil-bud i også at tilbyde behandling for sværhedsgrad 1. Målgruppen omfatter ikke behandling af spiseforstyrrelser i særlig alvorlig grad dvs. grad 4 med komplikationer (livstruende eller suicidalt truede) og grad 5, hvor der er tale om tvangs-foranstaltninger. Dels fordi et privat tilbud ikke lovmæssigt har en mulighed for at tvangsbe-handle/tilbageholde patienter, og dels fordi grad 4 med ovennævnte komplikationer, samt gravide og diabetikere, forudsætter høj specialiseringsgrad, og samarbejde med somatikken, som forudsættes kun at eksistere i offentligt regi pt. 3. GODKENDELSE AF PRIVATE BEHANDLINGSTILBUD Det anbefales, at der i regionsregi foretages et samlet skøn over, om de fornødne kvalifikati-oner til behandling af en given sværhedsgrad af spiseforstyrrelser er til stede på de enkelte private behandlingsinstitutioner, der ønsker at indgå aftale med regionen.

5

I behandling af spiseforstyrrelser varierer behandlingsintensiteten. Interventionen spænder fra selvhjælpsprogrammer og rådgivning til intensiv behandling under indlæggelse, måske under tvang. Centralt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til behandlingsniveauet er, at man vælger mindste middels princip dvs. ambulant behandling, hvis muligt.

Forslag til overordnede retningslinier for godkendelse af private institutioner: A. Private behandlingstilbud vil kunne tilbyde behandling på niveau 2 såfremt de besid-

der de samme kompetencer som offentlige behandlingstilbud dvs. ”kompetent vurde-ring og visitation på psykiatrisk speciallægeniveau foretaget af behandlere, der har er-faring med spiseforstyrrelser.” (SST Anbefalinger for organisation og behandling af spiseforstyrrelser, 2005 s. 118).

B. Private behandlingstilbud, som ønsker at behandle f.eks. spiseforstyrrelser af svær-hedsgrad 4, skal dokumentere, at de har et fuldt sundhedsfagligt personale, som kan levere de samme personalemæssige og tekniske/organisatoriske kompetencer som et tilsvarende offentligt behandlingstilbud (diagnosticering, observation og behandling).

Forslag til krav til private behandlingstilbud ved indskrivning og behandling af pa-tienter (grad 2-4): A. Sikring af den faglige kvalitet. Arbejdsgruppen anbefaler, at det er et krav til private

behandlingstilbud, at der blandt personalet indgår speciallæger med erfaring i spise-forstyrrelser samt somatiske læger med ekspertise i behandling af spiseforstyrrelser (niveau 2).

B. At udredning/undersøgelse i privat regi lever op til Sundhedsstyrelsens krav til klinisk vurdering jf. SST Anbefalinger for organisation og behandling af spiseforstyrrelser, 2005 s. 38-64.

C. At der i visitation og udredning undersøges for komorbiditet. D. Der skal foreligge klare samarbejdsaftaler med en udpeget psykiatrisk afdeling samt

somatikken, som sikrer samarbejde om patienterne ved forværring af tilstanden, ved manglende effekt eller i tilfælde hvor patienten ønsker at overgå til behandling i of-fentligt regi.

E. De fysiske rammer bør leve op til god sygehus standard for psykiatriske patienter. F. Behandlingsstedet er forpligtet til at føre løbende ordnede notatet over patienternes

tilstand.

Det er vigtigt, at ovenstående konkretiseres i en samarbejdsaftale mellem private behand-lingstilbud og regionen/offentlige hospitaler, som behandler spiseforstyrrelser jf. afsnit 7. 4. RETNINGSLINIER FOR VISITATION OG INDLEDENDE EVALUERING Som nævnt i indledningen mener arbejdsgruppen, at det er en forudsætning for visitation til privat behandling, at det offentlige stadig foretager den indledende visitering og udredning af patienterne. Således foregår visitation i offentligt regi, mens en uddybende udredning, kan foregå i såvel offentligt som privat regi. En sådan varetagelse af visitationsproceduren vil gøre det muligt at differentiere henvisninger og give mulighed for at imødekomme Sund-hedsstyrelsen anbefalinger i rapporten om ”Anbefalinger for organisation og behandling af spiseforstyrrelser” 2005, hvor det anbefales, at arbejdet med spiseforstyrrelser centraliseres

6

på amtsligt/central plan samt, at der fokuseres yderligere på at udvikle behandlingen af spise-forstyrrelser bl.a. vha. en øget forskningsindsats. 4.1. Forslag til procedure for visitation Konkret foreslår arbejdsgruppen, at alle patienter skal gennem den samme visitation uanset om de behandles i det offentlige sygehusvæsen eller privat. Såfremt patienten efter visitatio-nen tilbydes en plads på venteliste til behandling i Region Hovedstaden, vil regionen henvise til behandling i privat regi, såfremt patienten ønsker dette tilbud i stedet. Følgende procedure foreslås for spiseforstyrrede patienter i regionen:

1. Patienten henvises fra egen læge eller speciallæge til regionens centrale visitations-team for spiseforstyrrelser.

2. Patienten gennemgår standard visitation for patienter med spiseforstyrrelser. 3. Såfremt patienten falder indenfor målgruppen for behandling (sværhedsgrad 2-5, jf.

Sundhedsstyrelsens kriterier), tilbydes patienten behandling i regionen. 4. Såfremt patienten tilbydes en plads på ventelisten til behandling til ét af regionens

behandlingstilbud, og tilhører (niveau 2-4 minus undtagelser jf. afsnit 2), orienteres patienten samtidigt om muligheden for at blive behandlet i privat regi ved de behand-lingssteder, som på det givne tidspunkt har en samarbejdsaftale med Region Hoved-staden om behandling af en patient med symptomer af den pågældende sværhedsgrad (niveau 2-4 minus undtagelser jf. afsnit 2).

5. Regionens visitationsteams skal have kendskab til offentlige og private tilbuds vente-tider, og kan på denne baggrund vejlede patienter og efter ønske henvise til enten of-fentlig eller privat behandling.

6. Det private behandlingstilbud orienterer efterfølgende Psykiatrivirksomheden om hvilke patienter, de indtager til behandling, og patienterne slettes efterfølgende fra ventelisten til regionens spiseforstyrrelsestilbud.

7. Ønsker patienter, som er indtaget til behandling i privat regi, på et senere tidspunkt at overgå til behandling i regionen, genhenvises fra lægen på det private behandlings-sted eller egen læge til regionens visitationsteam.

5. RETNINGSLINIER FOR BEHANDLING I udgangspunktet er det arbejdsgruppens anbefaling, at behandlingen i privat regi lever op til Sundhedsstyrelsens krav. Det er imidlertid et faktum, at der netop i private behandlingstilbud i nogle tilfælde opereres med behandlingsformer, som ikke anvendes i offentligt regi. I den forbindelse har sundhedsstyrelsen i rapporten ”Anbefalinger for organisation og be-handling af spiseforstyrrelser, 2005” s. 64-118” opstillet en række behandlingsformer og krav til disse. Nedenfor følger arbejdsgruppens anbefalinger vedr. mål for behandling og krav til indholdet af behandling, med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

7

5.1. Behandlingsmål – Overordnede mål for behandling af spiseforstyrrede

Akutte mål: 1. Livredende og genoprettelse af somatisk helbred 2. Forebyggelse af selvmord

Langsigtede biologiske og spiseadfærdsmæssige mål: 1. For alle grupper stiles mod en vægt indenfor normalområdet 2. Reduktion af somatiske og psykiatriske komplikationer 3. Etablere regelmæssigt normalt spisemønster 4. Ophør af overspisningsepisoder og udrensninger 5. Normalisering af menstruationen

Langsigtede psykologiske og sociale mål: 1. Accept af krop, normal vægt og figur 2. Øge selvværd, der ikke relateret til krop og vægt 3. Større og bredere forståelse for egen historie 4. Fungere socialt i forhold til uddannelse/erhverv og det sociale netværk 5. Forebygge tilbagefald: Identificering og mestring af tanker, følelser og situatio-

ner, der tidligere resulterede i spiseforstyrrelsessymptomer.

5.2. Behandling af Bulimia Nervosa (BN)

• Behandlingen af bulimi bør altid være flersporet, således at der indgår såvel psy-koterapi, kostvejledning og psykoedukation samt ved behov sociale - og familiein-terventioner. Et tværfagligt sammensat behandlingsteam er nødvendigt bestående som minimum af psykiater, psykolog, fysioterapeut, socialrådgiver og diætist

• Trinvis (fasespecifik) behandling er indiceret, således at intensitet og kompleksitet af behandling øges, hvis der ikke er behandlingseffekt. Behandlingen bør således planlægges ud fra sværhedsgraden af spiseforstyrrelsen og er i langt de fleste til-fælde ambulant og i ukomplicerede tilfælde af kortere varighed (12-26 uger). Længerevarende og mere kompleks behandling er relevant ved komplicerende psykiatriske, somatiske eller sociale forhold.

• Indlæggelse kommer på tale ved tilfælde med alvorlige og invaliderende sympto-mer, selvmordsfare, alvorlig psykiatrisk eller somatisk komorbiditet, eller hvis pa-tienten ikke responderer på ambulant behandling.

• Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport kan ca. 20 % af de letteste tilfælde behandles i primærsektoren, og de øvrige ca. 80 % behøver specialiseret behandlingsindsats, heraf er der behov for indlæggelse til ca. 10 % at personer med bulimi.

• Psykoterapi har en dokumenteret positiv effekt ved bulimi. Kognitiv terapi er den bedst dokumenterede terapiform såvel individuelt som i gruppe, men andre terapi-former er også effektive.

• Supplerende familie og netværkssamtaler er vigtige elementer i primær bulimibe-handling.

• Kostvejledning er nødvendig for at etablere et regelmæssigt og varieret spisemøn-ster og dermed reducere symptomerne: overspisningsanfald og udrensende adfærd.

• Der bør ligeledes foreligge en instruks for somatisk undersøgelse og behandling, herunder kontrol for hypokaliæmi og behandling af tandskader, samt regelmæssig vægtkontrol til sikring af stabilisering af vægt i normalområdet.

• Antidepressiva som supplement til psykoterapi kan bidrage til et positivt behand-lingsresultat, men bør ikke benyttes alene.

8

5.3. Behandling af Anorexia Nervosa (AN)

• Behandlingen af anoreksi er ligeledes flersporet, men er i forhold til bulimibe-handling generelt længerevarende og med flere somatiske komplikationer. I flg. Sundhedsstyrelsens rapport kan de letteste tilfælde, ca. 10 %, behandles i primær sektor, hvorimod resten har behov for en specialiseret behandlingsindsats. De middelsvære tilfælde, yderligere ca. 50 % af personer med anoreksi kan behandles med ambulant specialiseret terapi, 30 % kræver indlæggelse og ca. 10 % kræver det højeste specialiserede behandlingsniveau under indlæggelse.

• Et stort antal tilfælde kræver ambulant behandling i dagafsnit, og svære tilfælde kræver langvarig døgnindlæggelse i specialafsnit. Da patienterne har store psyki-ske/psykiatriske vanskeligheder med hyppig komorbiditet, forvrænget kropsopfat-telse, mangelfuld evne til at aktivere sig, til at være sociale og tage ansvar i profes-sionelle sammenhænge, er et tværfagligt sammensat behandlingsteam bestående af psykiater, psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut, miljøterapeuter, socialrådgiver og diætist nødvendigt for at patienterne kan blive raske og undgå tilbagefald. Langva-rig ambulant samtalebehandling ved psykiater eller psykolog med mulighed for bi-stand fra diætist, fysioterapeut og socialrådgiver er nødvendig for at mindske den ellers store tilbagefaldsfrekvens.

• En forudsætning for, at behandlingen virker, er, at patienten er indstillet på at tage på i vægt, da vægtstigning er en forudsætning for normalisering af både de fysiske og psykiske funktioner. Vægtstigningen bør være ½ -1 kg/uge ved behandling i hhv. ambulant regi og under indlæggelse. Både af hensyn til risiko for irreversible skader ved hunger og pga. risikoen for meget lange socialt invaliderende indlæg-gelser er en passende hurtig vægtøgning vigtig. Vægten skal derfor følges af den lægelige behandler med mindst ugentlige vejninger, og resultaterne skal løbende journalføres.

• Der er mangelfuld evidens for virkningen af psykoterapi ved AN. Det er derfor ik-ke muligt at anbefale en bestemt type af psykoterapi. Der er faglig konsensus om, at bearbejdning af patientens psykiske problemer bør være en væsentlig del af be-handlingen, og der er klinisk erfaring for, at det giver resultater og mindsker risi-koen for tilbagefald.

• Patienter, der er i livsfare eller som er selvmordstruede, kan i henhold til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien tvangsindlægges, tilbageholdes og behandles indtil behandlingsophør ikke længere medfører fare for deres liv eller væsentlig forringelse af udsigten til helbredelse. Et tæt samarbejde med et almen-psykiatrisk, lukket afsnit er derfor nødvendigt, hvis patienter fra den alvorligt syge gruppe tages i behandling. Indlæggelse og evt. tvangsindlæggelse bør overvejes ved:

o Ekstrem lav vægt, BMI under ca. 12-15 kg/m2. o Hurtigt vægttab o Leverpåvirkning o Hypokaliæmi under ca. 2,5 mmol/l o Systolisk BT under 70-80 mm Hg o Puls under 40/min o Besvimelsestilfælde o Cerebral påvirkning o Suicidalfare

9

6. RETNINGSLINIER FOR EVALUERING Det er vigtigt, at der systematisk evalueres på effekten af såvel private som offentlige be-handlingstilbud, og at det er de samme krav, som er gældende begge steder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet tager selv i brev til amterne og H:S á 3. juli 2006 initiativ til, at der fast-sættes evalueringskriterier, til vurdering af kvaliteten af behandling i privat regi. Principperne for evaluering er, at det sted, som behandler patienten, foretager evaluering på individniveau. Regionen evaluerer på gruppeniveau på de patienter, som har været behandlet i regionen på de relevante private behandlingstilbud, mens Sundhedsstyrelsens evaluerer på overordnet niveau. For at sikre muligheden for evaluering på målgruppe- og nationalt niveau kræver det, at data på individniveau er sammenlignelige og af tilstrækkelig kvalitet. Arbejdsgruppen befaler derfor, at der stilles ensartede krav til evalueringen af behandlingen på offentlige og private behandlingstilbud i regionen. For at sikre en tilstrækkelig evalueringskvalitet anbefaler ar-bejdsgruppen desuden, at der allerede i visitationsfasen og ved etablering af samarbejde med private behandlingstilbud formaliseres krav til evaluering. God datakvalitet på individniveau vil øge mulighederne for læring og for samlet viderebearbejdning af behandlingsresultater. 6.1. Retningslinier For evaluering: Generelt anbefaler arbejdsgruppen, at private behandlingstilbud skal leve op til kravene fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Konkret resulterer det i følgende retningslinier:

Forslag til minimumskrav til evaluering før og efter behandling: A. Klinisk vurdering/evaluering ved speciallæge i psykiatri med erfaring i behandling

af spiseforstyrrelser. B. Vægt/højde kurver med angivelse af vægt før, under og efter behandling. C. Skala til registrering af funktionsniveau GAF D. Evaluering af spiseforstyrrelsens udvikling med, EDE (Eating Disorder Examina-

tion) vedr. de specifikke diagnostiske spørgsmål. E. Selvrapporteringsskema, EDI (Eating Disorder Inventory) F. Præcise krav skal fremgå af samarbejdsaftaler. G. Løbende vurdering af kendte somatiske komplikationer, Sundhedsstyrelsen i ”An-

befalinger for organisation og behandling af spiseforstyrrelser, 2005” s. 55.

7. RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDE Formålet med samarbejdsaftalerne er at nå frem til et smidigt, fleksibelt og fagligt velfunde-ret samarbejde, som i højest mulig grad sætter patienten i centrum. Samarbejdsaftalerne skal synliggøre fordelingen af ansvar, kompetence, gensidige forpligtelser og omfanget af det nødvendige samarbejde. Der er i alles interesse, at den samlede kvalitet af behandlingen af spiseforstyrrelser øges. Det er derfor særdeles vigtigt med et konstruktivt og positivt samarbejde mellem offentlige og private behandlingstilbud. Det er derfor et mål, at sikre, at private behandlingstilbud også deltager i videreudvikling af behandlingen f.eks. gennem tilvejebringelse af data om behand-lingseffekt. Dermed øges den samlede læring på spiseforstyrrelsesområdet.

10

Arbejdsgruppen anbefaler, at der indgås bindende samarbejdsaftaler om håndtering af situa-tioner, hvor behandlingen ikke har den forventede effekt eller hvor der sker en forværring hvad enten det er akut eller mere snigende. 7.1. Formaliseret samarbejde Et middel til at sikre dette er, at indgå et formaliseret samarbejde mellem offentlige og priva-te behandlingstilbud. I den forbindelse anbefaler arbejdsgruppen, at der indgås samarbejdsaf-taler mellem hvert af de private behandlingstilbud og ét offentligt behandlingstilbud (f.eks. det geografisk nærmeste med specialfunktion for spiseforstyrrelser), efter paradigme for samarbejdsaftale udarbejdet af regionen. Samarbejdsaftalerne kan udformes som kontrakter, som specificerer præcist, hvordan samar-bejdet skal foregå, og hvilke krav parterne skal leve op til. Arbejdsgruppen anbefaler desuden en række specifikke retningslinier, som private tilbud bør leve op til:

Forslag til retningslinier: A. For at der kan visiteres til et privat behandlingstilbud skal dette leve op til ret-

ningslinierne for indskrivning af patienter angivet ovenfor i punkt 4.2. B. Private behandlingstilbud skal leve op til de behandlingsmål og behandlingskrav,

som er angivet ovenfor i afsnit 5.1 – 5.3. C. Private behandlingstilbud skal leve op til de retningslinier for evaluering, som er

angivet ovenfor i punkt 6.1. D. Der skal i samarbejdsaftalen fastsættes grænser for, hvornår patienter overføres til

offentligt hospital f.eks. hvis det bliver nødvendigt med tvang eller hvis tilstanden forværres eller ikke har den forventede effekt. Psykiatrien og somatikken skal for-pligte sig til at yde den nødvendige hjælp.

E. Personalet på private behandlingstilbud skal, ligesom personalet i offentligt regi, videreuddannes, så det til enhver tid kan leve op til evt. ændrede offentlige be-handlingskrav. Det anbefales, at private behandlingstilbud skal leve op til Sund-hedsstyrelsens anbefalinger i ”Anbefalinger for organisation og behandling af spi-seforstyrrelser, 2005” s. Bilag II”.

F. Der skal være krav om plan for udslusning af patienter, evt. koordineret med den relevante psykiatriske afdeling eller kommune.

8. Litteraturliste

• Arbejdsgruppenotat vedr. specialisering af spiseforstyrrelsesindsatsen, Københavns Amt 2005

• Sundhedsstyrelsens rapport vedr. organisering af arbejdet med spiseforstyrrelser 2005

• Rapport om organisering af arbejdet med spiseforstyrrelser i Københavns Amt 2002 • Organisering og behandling af spiseforstyrrelser i KA og H:S 2000 • Sundhedsstyrelsens undersøgelse af status på B&U psykiatri, udsnit om spiseforstyr-

relser 2006

11

• Indenrigs- og sundhedsministeriets evalueringskriterier for evaluering af behandling af spiseforstyrrelser i privat regi 2006

12

Bilag 1: kriterier for behandlingsindsats ved Anorexia Nervosa (AN) (sygdomsvarighed og komorbiditet har betydning for valg af behandlingsform)

13

Bilag 2: kriterier for behandlingsindsats ved Bulimia Nervosa (AN) (sygdomsvarighed og komorbiditet har betydning for valg af behandlingsform)

14

N O T A T Forberedelsesudvalget for REGION HOVED-STADEN

KONCERN PLAN OG UDVIKLING Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Tlf: 4820 5000 Fax: 4820 5149 E-post: [email protected] www.regionhovedstaden.dk Dato: 29.11.2006 Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: Kristen Kistrup Direkte tlf.: 79228 e-mail: [email protected]

FAGLIG VURDERING AF BEHANDLINGSSTEDER, SOM REGION HOVEDSTA-DENS FUSIONSPARTER HAR AFTALER MED VEDR. BEHANDLING AF PATI-ENTER MED SPISEFORSTYRRELSER I PRIVAT REGI Region Hovedstadens fusionsparter har i indeværende år truffet aftaler med tre private be-handlingssteder vedr. behandlings af patienter med spiseforstyrrelser. Det drejer sig om Pri-vathospitalet Kildehøj, privathospitalet Victoria Centret og Askovhus. Dette notat beskriver kort de tre private behandlingssteder ud fra oplysninger fra behand-lingsstedernes hjemmesider. Ud fra disse oplysninger foretages en faglig vurdering på bag-grund af notatet Arbejdsgruppenotat vedr. fastsættelse af retningslinier for behandling af spiseforstyrrelser i privat regi af 13. november 2006: Forslag til overordnede retningslinier for godkendelse af private institutioner: A. Private behandlingstilbud vil kunne tilbyde behandling på niveau 2 såfremt de besidder de samme kompetencer som offentlige behandlingstilbud dvs. ”kompetent vurdering og visita-tion på psykiatrisk speciallægeniveau foretaget af behandlere, der har erfaring med spisefor-styrrelser.” (Sundhedsstyrelsens (SST) Anbefalinger for organisation og behandling af spise-forstyrrelser, 2005 s. 118). B. Private behandlingstilbud, som ønsker at behandle f.eks. spiseforstyrrelser af sværheds-grad 4, skal dokumentere, at de har et fuldt sundhedsfagligt personale, som kan levere de samme personalemæssige og tekniske/organisatoriske kompetencer som et tilsvarende of-fentligt behandlingstilbud (diagnosticering, observation og behandling). Forslag til krav til private behandlingstilbud ved indskrivning og behandling af patien-ter (grad 2-4):

15

C. Sikring af den faglige kvalitet. Arbejdsgruppen anbefaler, at det er et krav til private be-handlingstilbud, at der blandt personalet indgår speciallæger med erfaring i spiseforstyrrelser samt somatiske læger med ekspertise i behandling af spiseforstyrrelser (niveau 2). D. At udredning/undersøgelse i privat regi lever op til Sundhedsstyrelsens krav til klinisk vurdering jf. SST Anbefalinger for organisation og behandling af spiseforstyrrelser, 2005 s. 38-64. E. At der i visitation og udredning undersøges for komorbiditet. F. Der skal foreligge klare samarbejdsaftaler med en udpeget psykiatrisk afdeling samt so-matikken, som sikrer samarbejde om patienterne ved forværring af tilstanden, ved manglen-de effekt eller i tilfælde hvor patienten ønsker at overgå til behandling i offentligt regi. G. De fysiske rammer bør leve op til god sygehus standard for psykiatriske patienter. H. Behandlingsstedet er forpligtet til at føre løbende ordnede notatet over patienternes til-stand. Anbefalingerne omhandler udelukkende voksenpsykiatriske patienter, dvs. patienter, der er fyldt 18 år, idet der bør indhentes erfaringer omkring samarbejdet med private behandlings-steder vedr. voksne patienter, inden ordningen evt. udvides til også at omfatte børn. Tilsvarende gør sig gældende for gravide og diabetikere med spiseforstyrrelser, hvor behand-lingen forudsætter let adgang til somatisk behandling. Mænd og drenge bør heller ikke være en del af målgruppen for private behandlingssteder, da spiseforstyrrelser hos mænd/drenge er sjældent forekommende. PRIVATHOSPITALET KILDEHØJ Ifølge hospitalets hjemmeside (www.kildehoj.com) er Kildehøj ”første og eneste danske privathospital og videnscenter for spiseforstyrrelser”. Hospitalet tager sig af ”behandling, rehabilitering og udslusning, efterværn, supervison og efteruddannelse” og der udarbejdes ”professionelt udarbejdede behandlingsforløb”, som er ”fleksible og individuelle”. Hospitalets adresse er: Kildehøj Allé 1, 2990 Nivå. Om hospitalets behandlerteam fremgår: ”Behandlerteamet arbejder tværfagligt og består bl.a. af læge, psykolog, psykiater, psykoterapeut, kropsterapeut, socialrådgiver og ernærings-rådgiver. Det behandlingsansvarlige personale har videnskabelige grunduddannelser og samtlige be-handlere har speciel relevant terapeutisk uddannelse samt efteruddannelse indenfor mis-brugsproblematikken”. Hospitalets ”virksomhedsansvarlige læge er psykiater Christian Frøk-jær Thomsen” og hospitalsdirektør og daglig leder er kultursociolog, mag.art., psykoterapeut og ernæringsfysiolog Rachel Santini”. Hospitalets ”misbrugsekspert er overlæge i psykiatri Henrik Rindom”.

Behandlingstilbuddets målgruppe er ”unge (fra 13 år) og voksne mennesker med en spisefor-styrrelse, hvor elementet af madmisbrug er blevet så alvorligt, at patienten er blevet fy-sisk/psykisk afhængig af madmisbruget, føler sig magtesløs og har svært ved at få hverdagen til at fungere”. Derudover tilbyder Kildehøj ”intensiv ambulant terapi samt weekendkurser udelukkende til anoreksipatienter”. Også ”individuel- og familieterapi” er mulig. Mht. visita-tion oplyser hjemmesiden, at man indkaldes til en forsamtale, hvor formålet er at ”klarlægge, hvor i sygdomsforløbet patienten er” og at ”vurdere om Kildehøjs behandlingstilbud er det optimale for patienten og i givet fald hvilken behandlingsform og intensivitet, der er behov for”. Behandling vil normalt ”kunne indledes uden ventetid”. Om behandlingstilbuddet oply-ser hjemmesiden, at behandlingskonceptet er ”videreudviklet med udgangspunkt i Sundheds-styrelsens vejledende retningslinier for behandling af spiseforstyrrede i Danmark”.

16

Samtlige af Kildehøjs patienter gennemgår ”løbende evaluering samt langtidsevaluering for at sikre optimale behandlingsresultater”. Udover at tilbyde forskellige former for ambulant behandling råder hospitalet over 17 sengepladser til intensiv døgnbehandling. Kildehøjs slutmål for patienterne er, at man ”efter endt behandling hverken er patient eller klient”. Privathospitalet Kildehøjs opfyldelse af overordnede retningslinier (iht. forslag herom) for godkendelse af private institutioner og ved indskrivning af patienter (grad 2-4): Vedr. A. (kompetent vurdering og visitation på psykiatrisk speciallægeniveau foretaget af behandlere, der har erfaring med spiseforstyrrelser): Kildehøj har to speciallæger i psykiatri ansat. Såfremt de indgår i visitation og vurdering af patienten, opfylder Kildehøj denne retningslinie. Vedr. B. (sundhedsfagligt personale, som kan levere de samme personalemæssige og tekni-ske/organisatoriske kompetencer som et tilsvarende offentligt behandlingstilbud mht. diag-nosticering, observation og behandling): Kildehøj har et behandlerteam, bestående bl.a. af læge, psykolog, psykiater, psykoterapeut, kropsterapeut, socialrådgiver og ernæringsrådgiver. Det vides ikke, om disse alene fungerer som konsulenter og deltidsansatte. Dvs. Kildehøj opfylder i nogen grad denne retningslinie. Vedr. C. (en sikring af den faglige kvalitet (at der blandt personalet indgår speciallæger med erfaring i spiseforstyrrelser samt somatiske læger med ekspertise i behandling af spisefor-styrrelser)): Kildehøj har ikke ansat somatiske læger med ekspertise i behandlng af spiseforstyrrelser. Vedr. D. (at udredning/undersøgelse i privat regi lever op til Sundhedsstyrelsens krav til kli-nisk vurdering jf. SST anbefalinger for organisation og behandling af spiseforstyrrelser): Det fremgår ikke, om der anvendes evalueringsinstrumenter eller psykologiske undersøgel-sesmetoder. Endvidere er et evt. somatisk udredningsprogram ikke belyst. Vedr. E. (at der i visitation og udredning undersøges for komorbiditet): De ansatte speciallæger i psykiatri har kompetancen til at foretage en sådan undersøgelse. Det er derfor en mulighed, at Kildehøj opfylder denne retningslinie. Vedr. F. (at der skal foreligge klare samarbejdsaftaler med en udpeget psykiatrisk afdeling samt somatikken, som sikrer samarbejde om patienterne ved forværring af tilstanden, ved manglende effekt eller i tilfælde hvor patienten ønsker at overgå til behandling i offentligt regi): Kildehøj opfylder ikke denne retningslinie. Vedr. G. (at de fysiske rammer bør leve op til god sygehus standard for psykiatriske patien-ter): De fysiske rammers standard kendes ikke. Vedr. H. (at behandlingsstedet er forpligtet til at føre løbende ordnede notatet over patienter-nes tilstand): Det fremgår ikke af Kildehøjs hjemmeside, om dette krav opfyldes. PRIVATHOSPITALET VICTORIA CENTRET

17

Ifølge hospitalets hjemmeside (www.victoriacentret.dk) er centret et hospital med ”helheds-orienteret behandlng af personer med anoreksi”. Hospitalet anvender ”effektiv sammensæt-ning af de nyeste behandlingsformer” og arbejder ud fra et koncept, som ”blandt andet inde-holder: Det første møde, formål, standarder af bestræbelser, principper og værdiværktøjer”, som tilsammen udgør ”det grundlag af værdier, hvorfra alt udspringer”. Når der aftales be-handlingsplan ”sættes klienternes individuelle situation og behov højest”. Addressen er: Nørrebrogade 18A, 2200 København N. Om hospitalets behandlerteam fremgår det, at ”behandlingen udføres af: Psykolog, psykote-rapeuter, ernæringsvejleder og andre med stor erfaring med spiseforstyrrelser”. Alle medar-bejdere er ”i supervision, centret har tilknyttet en virksomhedsansvarlig læge og klienterne mødes om nødvendigt med psykiater og læge Birgit Severin i visitationen”. I et brev til Vibeke Storm Rasmussen af 1. november 2006 oplyser hospitalets leder, Sara Lotz, som har ”26 års egen erfaring, behandling, studier og vidensindsamling”, at hospitalet har en ”virksomhedsansvarlig læge, Morten Fauner, en superviserende psykiater, Birgit Se-verin, en psykolog, Karine Parello-Plesner, en forsker, dr. Shukla og en lægeeksamineret fysiurgisk massør, Stephanie D. Cipua”. Victoriacentrets mål for patienterne er, ”ikke at man når en bestemt kropsvægt”, men at ”hjælpe og støtte vores klienter til større sundhed, selvindsigt og livskvalitet, som holder”. Privathospitalet Victoria Centrets opfyldelse af overordnede retningslinier (iht. forslag herom) for godkendelse af private institutioner og ved indskrivning af patienter (grad 2-4): Vedr. A. (kompetent vurdering og visitation på psykiatrisk speciallægeniveau foretaget af behandlere, der har erfaring med spiseforstyrrelser): Victoria Centret har en speciallæge i psykiatri ansat. Såfremt denne indgår i visitation og vurdering af patienten, opfylder Victoria Centret denne retningslinie. Vedr. B. (sundhedsfagligt personale, som kan levere de samme personalemæssige og tekni-ske/organisatoriske kompetencer som et tilsvarende offentligt behandlingstilbud mht. diag-nosticering, observation og behandling): Victoria Centret har en virksomhedsansvarlig læge, en superviserende psykiater, en psykolog og en lægeeksamineret fysiurgisk massør. Det vides ikke, om disse alene fungerer som kon-sulenter og deltidsansatte. Dvs. Victoria Centret opfylder i nogen grad denne retningslinie. Vedr. C. (en sikring af den faglige kvalitet (at der blandt personalet indgår speciallæger med erfaring i spiseforstyrrelser samt somatiske læger med ekspertise i behandling af spisefor-styrrelser)): Victoria Centret har ikke ansat somatiske læger med ekspertise i behandlng af spiseforstyr-relser. Vedr. D. (at udredning/undersøgelse i privat regi lever op til Sundhedsstyrelsens krav til kli-nisk vurdering jf. SST anbefalinger for organisation og behandling af spiseforstyrrelser): Det fremgår ikke, om der anvendes evalueringsinstrumenter eller psykologiske undersøgel-sesmetoder. Endvidere er et evt. somatisk udredningsprogram ikke belyst. Vedr. E. (at der i visitation og udredning undersøges for komorbiditet): Den ansatte speciallæge i psykiatri har kompetancen til at foretage en sådan undersøgelse.

18

Vedr. F. ( at der skal foreligge klare samarbejdsaftaler med en udpeget psykiatrisk afdeling samt somatikken, som sikrer samarbejde om patienterne ved forværring af tilstanden, ved manglende effekt eller i tilfælde hvor patienten ønsker at overgå til behandling i offentligt regi): Victoria Centret opfylder ikke denne retningslinie. Vedr. G. (at de fysiske rammer bør leve op til god sygehus standard for psykiatriske patien-ter): De fysiske rammers standard kendes ikke. Vedr.H. (at behandlingsstedet er forpligtet til at føre løbende ordnede notatet over patienter-nes tilstand): Det fremgår ikke af Victoria Centrets hjemmeside, om dette krav opfyldes. ASKOVHUS Ifølge Askovhus`hjemmeside (www.askovgaarden.dk) repræsenterer stedet ”en række be-handlings- og udviklingstilbud i socialt regi for målgruppen unge i alderen ca. 17-27 år, alle med svære sociale og/eller psykiske problemer. Det drejer sig oftest om unge, der kommer fra en døgnbehandlende situation (døgnindlæggelse på psykiatrisk hospital eller anden be-handlingsinstitution)”.

Askovhus´ adresse er: Kapelvej 55, 2200 København N.

”Udfra den grundlæggende overbevisning, at det enkelte menneske er unikt og har et eget udviklingspotentiale og dermed også individuelle behov, i støtte- og behandlingssammen-hæng, opstilles en individuel udviklings- og handleplan. Det er hensigten, at give den unge mulighed for deltagelse og synliggørelse i et socialt udfordrende hverdagsliv. Den enkelte deltager inspireres og støttes til, at få billeder og ord på, hvordan han eller hun kunne tænke sig tilværelsen og- hvilke kompetencer en ønsket levesituation kræver af ham eller hende. Der arbejdes endvidere på, at disse kompetencer oplæres og afprøves undervejs i et ophold i Askovhus.

Programmet omfatter en løbende kontakt/samtaler mellem Askovhus og behandlerne på Rigshospitalet, samt deltagelse i gruppearbejde i Askovhus, kombineret med individuelle støttende aftaler i hverdagen og i boligen”.

Rigshospitalets Anoreksiklinik har i en længere årrække haft et nært samarbejde med Askovhus om udslusning og efterbehandling af spiseforstyrrede patienter. Tilbuddet er”et særligt socialt behandlings- og udviklingsprogram for unge, der har gennemgået en længere-varende indlæggelse og behandling på Rigshospitalets afdeling for spiseforstyrrelser. Det er unge, som under opholdet her i Askovhus fortsat er i behandling på hospitalet, men gradvist overgår til en mere ambulant og mere selvhjulpen status”. Man har på Askovhus i 1 år ”arbejdet med dialektisk adfærdsterapi til denne patientgruppe i samarbejde med RH. Dialektisk adfærdsterapi er udviklet som et behandlingsprogram for borderlinepatienter med selvmutilerende og suicidal adfærd og har dokumenteret virkning på denne patientgruppe. Der foreligger flere åbne undersøgelser af dialektisk adfærdsterapi an-vendt til bulimi og andre typer spiseforstyrrelser. Disse undersøgelser tyder på en god effekt af behandlingen, også på denne patientkategori. Der er stor komorbiditet (sammenfald af flere diagnoser) imellem borderlinepersonlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelser, specielt

http://www.askovgaarden.dk/

19

af bulimisk type. Ved mange undersøgelser er dette sammenfald 30-50 % og også af den grund giver det god mening at tilbyde dialektisk adfærdsterapi til spiseforstyrrede”.

Askovhus har i samarbejde med Rigshospitalets Anoreksiklinik påbegyndt et projekt: 24 patienter, der falder udenfor Rigshospitalets patientkategori, men som har en behand-lingskrævende spiseforstyrrelse, som ikke kan tilbydes behandling i de øvrige eksisterende tilbud, ”tilbydes 1 års behandling med dialektisk adfærdsterapi i Askovhus. Behandlingen består af:

1. Færdighedstræning i gruppe 2 timer per uge med 8 patienter per gruppe 2. 1 ugentlig individuel terapisession 3. Telefonnødopkald til terapeuten for at afværge uhensigtsmæssig adfærd.

Der er månedlige fællesmøder imellem behandlerne på Askovhus og på RH. Patienterne vil blive evalueret inden og efter behandlingsforløbet med relevante ratingscales (symptom check list-90 (SCL-90) og eating disorder examination (EDE))”. Askovhus` projekts opfyldelse af overordnede retningslinier (iht. forslag herom) for godkendelse af private institutioner og ved indskrivning af patienter (grad 2-4): Vedr.A. (kompetent vurdering og visitation på psykiatrisk speciallægeniveau foretaget af behandlere, der har erfaring med spiseforstyrrelser): Patienterne, som indgår i projektet, vurderes og visiteres af Rigshospitalets Anoreksiklinik. Askovhus´ projekt opfylder derfor denne retningslinie. Vedr.B. (sundhedsfagligt personale, som kan levere de samme personalemæssige og tekni-ske/organisatoriske kompetencer som et tilsvarende offentligt behandlingstilbud mht. diag-nosticering, observation og behandling): Behandlingen udføres af to psykologer, og der er en løbende kontakt/samtaler mellem Askovhus og behandlerne på Rigshospitalet. Dvs. Askovhus´ projekt opfylder denne ret-ningslinie, hvis der er en klar behandlingstilknytning til behandlerne på Rigshospitalet. Vedr. C. (en sikring af den faglige kvalitet (at der blandt personalet indgår speciallæger med erfaring i spiseforstyrrelser samt somatiske læger med ekspertise i behandling af spisefor-styrrelser)): Rigshospitalets Anoreksiklinik indestår for den faglige kvalitet af klinikkens behandling og, at disse betingelser er opfyldt. Vedr. D. (at udredning/undersøgelse i privat regi lever op til Sundhedsstyrelsens krav til kli-nisk vurdering jf. SST anbefalinger for organisation og behandling af spiseforstyrrelser): Der anvendes evalueringsinstrumenter og psykologiske undersøgelsesmetoder. Et evt. soma-tisk udredningsprogram er ikke belyst. Vedr.E. (at der i visitation og udredning undersøges for komorbiditet): Rigshospitalets Anoreksiklinik står for visitation og udredning, herunder undersøgelse for komorbiditet. Denne betingelse er derfor opfyldt. Vedr. F. (at der skal foreligge klare samarbejdsaftaler med en udpeget psykiatrisk afdeling samt somatikken, som sikrer samarbejde om patienterne ved forværring af tilstanden, ved

20

manglende effekt eller i tilfælde hvor patienten ønsker at overgå til behandling i offentligt regi): Askovhus´ projekt opfylder denne retningslinie. Vedr. G. (at de fysiske rammer bør leve op til god sygehus standard for psykiatriske patien-ter): De fysiske rammers standard kendes ikke. Vedr.H. (at behandlingsstedet er forpligtet til at føre løbende ordnede notatet over patienter-nes tilstand): Det Askovhus´ hjemmeside, om dette krav opfyldes. SAMMENFATNING Vurderingerne af graden af målopfyldelse iht. de faglige krav og retningslinier, som alene er baseret på oplysningerne fra behandlingsstedernes hjemmesider, viser, at der er store mang-ler for især Kildehøj og Victoria Centrets vedkommende. Det udelukker imidlertid ikke, at det ved en konkret forespørgsel og en mere grundig vurdering ud fra de enkelte punkter, kan vise sig, at centrene lever op til flere eller evt. færre af kriterierne. Der bør derfor foretages en konkret vurdering af de enkelte centre, førend der drages en en-delig konklusion.

Dato

Direkte telefon • Lokal fax • Sagsnummer • E-mail •

Bredgade 34 1260 København K www.hosp.dk Telefon 3348:3348 Fax 3348:3899 Københavns Universitetshospital – rammen om samarbejdet mellem Københavns Universitet, H:S og Københavns Amts Sygehusvæsen

21. november 2006

Afdeling • Budget- og planlægningsaf-deling

Region Hovedstaden Koncern Økonomi 3850

3899 2006020034A [email protected]

Indstilling om bevillingsoverførsler fra 2006 til 2007 H:S Direktionen har modtaget henvendelse af 16. november 2006 om, hvilke mindre-forbrug der bør afgives tilkendegivelse om fra forberedelsesudvalget. H:S Direktionen er opmærksom på, at det forudsættes, at der i forbindelse med forelæg-gelse af den endelige tillægsbevilling for Regionsrådet i foråret 2007 foretages en fornyet belysning af grundlaget for de enkelte tillægsbevillinger, herunder om der er beløbsmæs-sige ændringer eller lignende. H:S Direktionen kan på denne baggrund afgive indstilling om, at der søges afgivet tilken-degivelse fra forberedelsesudvalget om overførsler fra 2006 til 2007 på i alt 342,9 mio. kr. som anført i følgende oversigt. Mindreforbrug der søges overført fra 2006 til 2007

Institution mio. kr.

Rigshospitalet, drif t 91,8Rigshospitalet , anlæg 76,8Hvidovre Hospital, drif t 40,7Hvidovre Hospital, anlæg 50,5Bispebjerg Hospital, drif t 16,4Frederiksberg Hospital, drif t 14,5Amager Hospital 3,0Sct. Hans Hospital, drif t 1,5H:S Apoteket 2,6Generelle puljer 18,1Tværgående drif t 2,1Investering - Psykiatriplan 24,9

Total 342,9

2/2

Der henvises til den nærmere specifikation i vedlagte bilag. Derudover vil der kunne fremkomme ønske om overførsel af mindreforbrug, der er af-ledt af tilbageholdenhed som følge af usikkerhed om det endelige regnskabsresultat jf. punkt c i de fremsendte principper vedrørende foreløbig tilkendegivelse over for enhe-derne om tillægsbevilling af overførte mindreforbrug i 2006. Med venlig hilsen Søren Rohde / Anja Madsen

Bilag: Specifikation af overførsler fra 2006 til 2007 Konto 1.1 Rigshospitalet Driftsbudget (underkonto 10) Der søges om tilslutning til indstilling om overførsel af 91,8 mio. kr. til 2007. Midlerne søges overført til følgende formål: Som følge af periodeforskydning vedr. forsknings- og uddannelsesprojekter søges 36,3 mio. kr. overført til 2007 Som følge af periodeforskydning vedr. hospitalets forskningspulje søges 0,8 mio. kr. overført Som følge af periodeforskydninger i mindre uafsluttede byggearbejder søges 3,6 mio. kr. overført Som følge af periodeforskydninger i udskiftning af tekniske installationer i centralkomplekset søges 18,3 mio. kr. overført Som følge af forsinkelser vedrørende ombygning, indkøb mv. søges 16,2 mio. kr. overført Som følge af periodeforskydninger i forbindelse med IT projekt (PACS ) søges 3,9 mio. kr. overført Pulje til imødegåelse af usikkerhed vedrørende endelig udmøntning af takststyring på 12,6 mio. kr. søges overført Med hensyn til sidstnævnte post søges beløbet anvendt til apparaturanskaffelser, hvis der ikke udløses et tilpasningsbehov i forbindelse med den endelige udmøntning af takststyring. Anlæg (underkonto 90) Der forventes på Rigshospitalets anlægskonto i 2006 at være et mindreforbrug på 76,8 mio. kr., hvilket skyldes forsinkelser på igangværende anlægsprojekter. Der søges om tilslutning til indstilling om overførsel af 76,8 mio. kr. til 2007. Midlerne søges overført til følgende formål: Som følge af periodeforskydning i forbindelse med udvidelse af stråleterapien søges 71,2 mio. kr. overført Som følge af periodeforskydning i forbindelse med finansiering af helikopterlandingsplads søges 1,3 mio. kr. overført og Som følge af periodeforskydning i forbindelse med udvidelse af kapaciteten til behandling af kræftpatienter og børn søges 4,3 mio. kr. overført. Konto 1.2 Hvidovre Hospital Driftsbudget (underkonto 10) Hospitalet forventer et mindreforbrug på netto 40,7 mio. kr., som søges overført. Der søges om tilslutning til indstilling om overførsel af 40,7 mio. kr. til 2007. Midlerne søges overført til følgende formål: Som følge af periodeforskydning vedr. implementering af EPM og til etablering af infrastruktur i forbindelser hermed søges 2,0 mio. kr. overført Som følge af periodeforskudte projekter søges 17 mio. kr. fra hospitalets apparaturpuljer overført til anvendelse til samme formål i 2007 Som følge af periodeforskydning søges 8,0 mio. vedrørende kvalitetssikringsmidler mv. overført til samme formål 2007 Som følge af periodeforskydning søges 3,0 mio. vedrørende forskningspuljen overført til samme formål 2007 Som følge af periodeforskydning søges 2,0 mio. til afholdelse af OLAU-kurser for allerede ansatte overlæger overført til samme formål 2007 Som følge af periodeforskydninger i forbindelse med IT projekt (PACS ) søges 3,7 mio. kr. overført Pulje til imødegåelse af usikkerhed vedrørende endelig udmøntning af takststyring på 5,0 mio. kr. søges overført

Med hensyn til sidstnævnte post søges beløbet anvendt til apparaturanskaffelser og/eller inventar, hvis der ikke udløses et tilpasningsbehov i forbindelse med den endelige udmøntning af takststyring. Anlæg (underkonto 90) Der forventes, at der på Hvidovre Hospitals anlægskonto i 2006 at være et mindreforbrug på 50,5 mio. kr., hvilket skyldes forsinkelser på igangværende anlægsprojekter. Der søges om tilslutning til indstilling om overførsel af 50,5 mio. kr. til 2006. Midlerne søges overført til følgende formål: Som følge af periodeforskydning i sag om renovation af tag og taghuse søges 20,0 mio. kr. overført Som følge af periodeforskydning i sag om etablering af isolationsstuer søges 18,0 mio. kr. overført og Som følge af periodeforskydning i sag om installation af MR scanner i røntgenafdelingen søges 12,5 mio. kr. overført. 1.3 Bispebjergs Hospital Driftsbudget (underkonto 10) På baggrund af regnskabsprognosen for 2006 søges 16,4 mio. kr. overført til 2007. Der søges om tilslutning til indstilling om overførsel af 16,4 mio. kr. til 2007. Midlerne søges overført til følgende formål: Som følge af periodeforskydning af statslige puljemidler vedr. Børne- og ungdomspsykiatri og kræftbehandling søges 3,2 mio. kr. overført Som følge af periodeforskydning i VEO projekter søges 0,95 mio. kr. overført Som følge af periodeforskydning af interne forsknings- og uddannelsesprojekter søges 2,45 mio. kr. overført Som følge af periodeforskydning af forsinkede byggearbejder søges 8,0 mio. kr. overført Som følge af periodeforskydning af diverse lønmidler søges 1,0 mio. kr. overført Som følge af periodeforskydning ifm. forsinket IT-projekt søges 0,8 mio. kr. overført. 1.4 Frederiksberg Hospital Driftsbudget (underkonto 10) På baggrund af regnskabsprognosen for 2006 søges 14,5 mio. kr. overført til 2007. Der søges om tilslutning til indstilling om overførsel af 14,5 mio. kr. til 2007. Midlerne søges overført til følgende formål: Som følge af forsinkelse søges 2,6 mio. kr. overført til færdiggørelse af et projekt vedrørende RIS- og PACS (digitaliseret billedtransmission) Som følge af forsinkelser i etableringen af distriktspsykiatrien i Nimbusparken søges 1,7 mio. kr. overført Som følge af forskydninger søges 3,4 mio. kr. overført til spectscanner Som følge af periodeforskudte projekter søges 0,9 mio. kr. fra hospitalets apparatur og inventarpuljer overført til anvendelse til samme formål i 2007 Som følge af forskydning i anskaffelse af 150 nye senge søges 3,75 mio. kr. overført Som følge af forskydninger i ejendomsvedligeholdelse søges 2,2 mio. kr. overført. Vedligeholdelsesarbejdet er en forsætning for sammenlægning af magasinfunktioner, som er en del af de i budget 2007 indarbejdede besparelser. Projektet er udskudt pga. forsinkelsen af udflytningen af distriktspsykiatrien.

1.5 Amager Hospital På baggrund af regnskabsprognosen for 2006 søges 3 mio. kr. overført til 2007. Der søges om tilslutning til indstilling om overførsel af 3,0 mio. kr. til 2007. Midlerne søges overført til følgende formål forskydninger og forsinkelser i projekterne handicaptoiletter ved hovedporten og renovering af asfaltbelægningen i gården. Begge projekter er blevet forsinket pga. den igangværende ombygning af indgange i gården. 1.7 Sct. Hans Hospital Driftsbudget (underkonto 10) På baggrund af regnskabsprognosen for 2006 søges 1,5 mio. kr. overført til 2007. Der søges om tilslutning til indstilling om overførsel af 1,5 mio. kr. til 2007. Midlerne søges overført til følgende formål: Som følge af periodeforskydninger vedr. psykiatripuljemidler m.v. til specialuddannelser for sygeplejersker søges 1,0 mio. kr. overført Som følge af periodeforskydninger vedr. PEUH:S udgifter søges 0,5 mio. kr. overført. Konto 2.1 H:S Apoteket Apoteket forventer et mindreforbrug i 2006 på 2,6 mio. kr., som søges overført til 2007. Der søges om tilslutning til indstilling om overførsel af 2,6 mio. kr. til 2007. Midlerne søges pga. periodeforskydninger i ombygningsprojekt for apotekets cytostatika blandeenhed overført til samme formål i 2007. Konto 5.1 Generelle puljer m.v. Generel pulje (underkonto 10) Regnskabsprognosen for 2006 viser et mindreforbrug på 146,9 mio. kr. Heraf søges 18,1 overført til 2007. Der søges om tilslutning til indstilling om overførsel af 18,1 mio. kr. til 2007. Beløbet søges som følge af periodeforskydning i midler afsat til psykiatriforbedringer overført til psykiatriformål af engangskarakter i 2007. Tværgående drift (underkonto 30) Regnskabsprognosen for 2005 viser et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget, hvoraf 2,1 mio. kr. søges overført til 2007. Der søges om tilslutning til indstilling om overførsel af 2,1 mio. kr. til 2007. Beløbet søges overført som følge af periodeforskydning i VEO projekter. Konto 5.4 Investeringer - Psykiatriplan Regnskabsprognosen for 2006 viser et mindreforbrug på 24,9 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Der søges om tilslutning til indstilling om overførsel af 24,9 mio. kr. til 2007. Beløbet søges overført til følgende formål: Som følge af forskydninger søges 7,2 mio. kr. overført til modernisering af psykiatrisk sengeafsnit og etablering af enestuer i lukket afsnit på Hvidovre Hospital Som følge af forskydninger søges 13,1 mio. kr. overført til renovering af psykiatrien, 1. etape på Rigshospitalet. Som følge af forskydninger søges 4,6 mio. kr. overført til forbedring af fysiske rammer i psykiatrien.

Region Hovedstaden Direktionen HER Att. Birgitte Leolnar

Budget- og Planlægningskontoret Hillerød, den 21. november 2006 J.nr. 1-43-4-06 HH Side 1 af 1

Indstilling om bevillingsoverførsler Frederiksborg Amt indstiller overfor Region Hovedstadens direktion at anbefale en forhåndstilkendegivelse om bevillingsoverførsel af følgende mindreforbrug i 2006:

• 9,881 mio. kr. afledt af tilbageholdenhed i driften på egne sygehuse • 1,3 mio. kr. som følge af forsinkelse af besluttede projekter på

driftsområdet (implementering af EPJ på Psykiatrisk Sygehus) samt • 42,696 mio. kr. i mindreforbrug af anlægsbevillinger i det somatiske

sygehusvæsen som følge af forsinkelse. Heraf udgør anskaffelse af MR-scanner og de ved installeringen nødvendige lokalemæssige ændringer 35,5 mio. kr.

Nøjere beskrivelser af mindreforbrugene og projekternes formål m.v. fremgår af vedlagte bilag. Med venlig hilsen Martin Gregersen Kst. amtsdirektør

Amtsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 56 Telefax 48 20 51 49

Ma-tor 8-16, fre 8-13 Giro 3 10 47 10

E-mail [email protected] www.frederiksborgamt.dk

Planlægnings- og økonomiafdelingen Hillerød, den 14. november 2006 vil Side 1 af 3

Supplerende notat til Økonomirapport 4:2006 vedr. overførsel af driftsmidler til Nordsjællands Hospital – rettet Forberedelsesudvalget behandler den 14. november 2006 sag nr. 12 ”Forhåndstilkendegivelse om bevillingsoverførelser fra 2006 til 2007.” Sagen indeholder følgende principper vedrørende foreløbig tilkendegivelse over for enhederne om tillægsbevilling af overført mindreforbrug i 2006:

a) Ved forsinkelse af besluttede projekter på driftsområdet vil tilsvarende

mindreforbrug i forhold til den ajourførte bevillingsramme for virksom-heden i 2006 kunne søges overført til færdiggørelse af projektet i 2007.

b) Ved forsinkelse af projekter finansieret af eksterne tilskud, vil mindre-

forbrug i projektet inden for den ajourførte bevillingsramme for virksom-heden i 2006 kunne søges overført til dækning af de uopfyldte forpligtelser overfor tilskudsgiver.

c) Hvis der derudover opstår mindreforbrug afledt af tilbageholdenhed som

følge af usikkerhed om det endelige regnskabsresultat, vil mindreforbrug kunne søges overført til ikke-varige driftsformål (apparaturanskaffelser o.lign.) inden for en ramme på 0,4 % af nettobevillingen for virksomheden i 2007.

d) Ved forsinkelse af anlægsbevillinger, der udløser mindreforbrug af rådig-

hedsbeløb i 2006 vil mindreforbruget kunne søges overført til færdiggørel-se af projektet i 2007.

e) Der kan ikke overføres merforbrug/”lånes” af bevillingen i 2007

Amtsgården Indgang D Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon 4820 5000 Direkte 4820 5218 Telefax 4820 5298

E-mail [email protected] www.frederiksborgamt.dk

Enhederne anmodes samtidig om i forbindelse med økonomirapporterne sidst på året at udarbejde indstilling til Koncerndirektionen om, hvilke mindreforbrug, der efter disse retningslinier bør afgives tilkendegivelse om fra Forberedelsesudval-get. På sundhedsudvalgets møde den 14. november er der fremlagt økonomirapport 4:2006 på baggrund af prognosen pr. 30. september 2006. Der er den 13. november 2006 udarbejdet en ny prognose pr. 31. oktober 2006, og på denne baggrund, samt på baggrund af Forberedelsesudvalgets dagsorden om tilkendegivelse af overførelser mellem 2006 og 2007, foreslås følgende overførelser efter principperne c og d. c. Mindreforbrug afledt af tilbageholdenhed Der har på Sygehus Nordsjælland været fokus på ”sikker drift” i 2006, og der har været skarpt fokus på at sikre, at sygehuset kommer i balance ved årets udgang. Der har dog været usikkerhed om, hvorvidt funktionsenhederne kom i balance, og derfor har Sundhedsvæsnets direktion på fælleskontiene reserveret midler til at i mødekomme evt. merforbrug. Prognosen pr. 31. oktober 2006 udviser på egen drift 10,1 mio. kr. i mindreforbrug. Der er muligt at overføre 0,4 % af sygehusets samlede nettobudget. Nettobudgettet inkl. frit valgs indtægter udgør pr. 31. oktober 2006 2,470 mia. kr. og 0,4% udgør 9,881 mio. kr. På denne baggrund ønskes overført 9,881 mio. kr., hvor midlerne ønskes anvendt til ikke-varige driftsformål:

• styrket vedligeholdelse og istandsættelse af det akutte modtageområde i Hillerød, området er nedslidt og utidsvarende

• anskaffelser og justeringer i forbindelse med projektet ”Den Akutte Patient”, der vil betyde bedre patientforhold

• anskaffelse af inventar og møbler i fællesarealer til erstatning af nedslidt inventar og møbler.

d Mindreforbrug rådighedsbeløb vedr. anlæg. Økonomirapport 4:2006 fremsendt til sundhedsudvalget indeholder ikke en overførsel af uforbrugte anlægsmidler, hvor der bla. er forsinkelser i forbindelse med ombygning af MR- og CT- scannere mv. Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet en endelig opgørelse vedr forskydninger i anlægsarbejder. Disse forskydninger foreslås indarbejdet i økonomirapport 4/2006 inden fremsendelse til Økonomiudvalget..

2

Det anbefales overfor Sundhedsudvalget:

• At der på sygehus drift overføres 9,881 mio. kr. til Nordsjællands Hospital fra 2006 til 2007 til de ikke-varige driftsformål som beskrevet

• At der inden fremsendelse af Økonomirapport 4:2006 til Økonomiudvalget

indarbejdes overførelser på anlægsområdet fra 2006 til 2007.

3

Fra: Conni Christiansen Sendt: 21. november 2006 16:22 Til: Hasse A Hendriksen Cc: Birgitte Leolnar; Torben Hyllegaard Nielsen; Lise Åkerman; Lene Andersen Emne: Ansøgning om tillægsbevilling til 2007

Hej Hasse Hermed en formel ansøgning om at få "overført" 1,3 mio kr til 2007 for Psykiatrisk sygehus. Psykiatrisk sygehus har i 2006 fået 2,8 mio. kr. budget til gennemføresel af EPJ. Grundet tidsforskydning i projektet forventer Psykiatrisk sygehus kun at forbrug 1,5 mio. kr i indeværende år. Social- og psykiatriforvaltningen mener, at der i hht Regionens notat af 6. november 2006 er tale om en type a) projekt Mvh Conni Christiansen Økonomikoordinator 48 20 54 16 [email protected]

Frederiksborg AmtSundhedsvæsenetPrimær Sundhedstjeneste og -informatik14. NOVEMBER 2006

OVERFØRSEL AF RÅDÍGHEDSBELØB FRA 2006 TIL 2007

RÅDIGHEDS FORV. OVERFØRSELBELØB UDGIFTER TIL

2006 2006 20071 2 3

1.000 KR

Hillerød Sygehus 52.259 11.899 40.360

Forbedring af elforsyningssikkerheden 1.175 1.175 - Renovering af terapibassiner iHillerød og Esbønderup 4.006 4.006 - MR-scanner 39.127 3.627 35.500 Etablering af lokaliteter til småskader på skadestuen 1.160 100 1.060 Omlæging af opvaskefunktionen 2.191 591 1.600 Skadestue/Modtagelse 100 100 - Ombygnings- og renoveringsarbejder 4.500 2.300 2.200

Helsingør Sygehus 7.350 7.350 -

Forbedring af el-forsyningssikkerheden 350 350 - C.T.-scanner 7.000 7.000 -

Frederikssund Sygehus 7.000 7.000 -

CT-scanner 7.000 7.000 -

Hørsholm Sygehus 290 290 -

Renovering af røntgenrum 290 290 -

Fælles alle sygehuse 2.336 - 2.336

Teknik 2.336 -

TILSAMMEN 68.945 26.249 42.696

Koncern Økonomi Region Hovedstaden

CENTRALFORVALTNINGEN Stationsparken 27 2600 Glostrup Tlf. 4322 2222 Fax 4322 2971 www.kbhamt.dk Dato: 22.11.2006 Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: Thomas Schelde Direkte tlf.: 43222058 e-mail: [email protected]

Anmodning om overførsler fra 2006 til 2007 Der er i Københavns Amts 3. økonomirapport 2006 varslet mindreforbrug som følge af tids-forskydninger, både på drifts- og anlægssiden. På driften udgør de ønskede overførsler i alt ca. 8 mio. kr., mens de på anlæg udgør godt 150 mio. kr. På driftssiden drejer det sig om mindreforbrug grundet forsinkelse (tidsforskydninger) af konkrete udviklingsprojekter, eksempelvis kurser eller indkøb af nyt inventar eller udstyr. Det er mindreforbug som i amtet betegnes som ”planlagte overførsler” og som efter amtets gældende bevillingsregler ville medføre en overførsel til 2007. Disse overførsler udgør ca. 7,7 mio. kr. Der vil ved årets udgang ligeledes være uforbrugte midler vedrørende projekter finansieret af amtets ”forskningsfond”. Projekter der har modtaget støtte fra forskningsfonden er desuden medfinansieret af eksterne tilskud. Forudsætningen for den eksterne medfinansiering er at det enkelte forskningsprojekt samtidig opnår støtte fra amtets forskningsfond. Af hensyn til den eksterne medfinansiering er det derfor vigtig, at uforbrugte midler overføres til 2007. Vi har ikke på nuværende tidspunkt et præcist tal for disse overførsler, men de forventes at ud-gøre et relativt beskedent beløb. På anlægssiden skyldes mindreforbruget tidsforskydninger, som tilsvarende efter amtets gældende bevillingsregler ville medføre en overførsel til 2007. Mindreforbruget er i de vedlagte oversigter fordelt på konkrete projekter. Det skal bemærkes, at der på enkelte anlægsprojekter kan blive tale om større overførsler og der naturligt knytter sig almindelig usikkerhed om skønnene også på driftsudgiftssiden. Med venlig hilsen Jens Harder

2

Driftsbevillinger, som anmodes genbevilget i 2007: Nedenstående oversigt viser varslede mindreforbrug i 2006 på de enkelte bevillingsområder, som forventes ansøgt genbevilliget i 2007 i Region Hovedstaden.

Forventet

Sygehusudvalget * mindreforbrug 2006

(1.000 kr.) Fælleskontoen Demenssamarbejdsmodellen 200Enhed for Brugerundersøgelser 1.156KOL projekter · Sammenligning af ambulant rehabilitering af patienter med KOL i primær og se-kundær sektor - KAS Glostrup 301· Udgående sygeplejerske fra sygehus med henblik på hjemmebehandling af KOL med akut exacerbation - KAS Glostrup 134· Etablering af tværfagligt specialiserede rehabiliteringstilbud til KOL-patienter, såvel under indlæggelse samt i ambulant regi. - KAS Herlev 932· Efteruddannelse af lungesygeplejersker - KAS Gentofte 133· Rehabilitering af KOL-patienter - Boost projekt - KAS Gentofte 572Fælleskontoen i alt 3.428Amtssygehuset i Gentofte Følgehjem-ordning 1.000Neonatal hørescreening 147Kompetanceprojekt Anæstesiologisk afdeling 99Forskningsfonden -193Ph.d-pulje 542Amtssygehuset i Gentofte i alt 1.595Amtssygehuset i Glostrup Faldforebyggelse 600Amtssygehuset i Glostrup i alt 600Amtssygehuset i Herlev Institut for Medicinsk uddannelser 1.500Amtssygehuset i Herlev i alt 1.500Sygehusudvalget i alt 7.123 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Pulje til kvalitetsudvikling 535Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i alt 535 I alt 7.658

3

Tidsforskydninger på anlæg som anmodes overført til 2007

1.000 kr. Ønskeliste (TB 2007)

SYGEHUSUDVALGET Fællesudgifter EPJ (Elektronisk Patient Journal) 48.000Amtssygehuset i Glostrup Renoveringsplan 14.387Nødstrømsanlæg 2.000Renovering af hoved-el 3.530Amtssygehuset i Herlev Energianlæg, varmevekslere og dampanlæg 10.000Strålekapacitet 58.193Etablering af fysiske rammer til cyklotron 6.000Stamcellelaboratorium 5.000Sygehusudvalget i alt 147.110SOCIALUDVALGET Udvidelse af Kamager -1.957Erstatningsboliger Hulegården og Søhuset 5.788Socialudvalget i alt 2.231PSYKIATRIUDVALGET Bygningsvedligeholdelse, Stolpe-gård 475 217Psykiatriudvalget i alt 217Anlægsbudget i alt 151.558

Fra: Joan Behrens [[email protected]] Sendt: 17. november 2006 13:42 Til: Birgitte Leolnar Emne: Mindreforbrug Psykiatrisk Center Bornholm Jfr. skrivelse om forhåndstilkendegivelser om bevillingsoverførsler fra 2006 til 2007. Det kan oplyses at der forventes et mindreforbrug på lønområdet på ca. 300.000 kr. i 2006, hvilket fortrinsvis skyldes at ½ overlægestilling har været vakant. Venlig hilsen

Joan Behrens Psykiatri- og Handicapchef

Psykiatri og Handicap Staben Landemærket 26 3700 Rønne

Telefon: 5692 7802Mobil: 6026 7802

Fax: 5692 [email protected]

www.brk.dk Bornholms Regionskommune

http://www.brk.dk/

Fra: Niels Erik Jørgensen [[email protected]] Sendt: 21. november 2006 12:00 Til: Birgitte Leolnar

Hej Birgitte

Søren Helsted sendte mig en forespørgsel om mindreforbrug på virksomheder, der overgår til Region Hovedstaden. Du skulle have svar senest i dag. Jeg forstår, at du har fået svar fra Joan Behrens om kr. 300.000 i mindreforbrug på Psykiatrisk Center.

Bornholms Hospital forventer ikke mindreforbrug.

Under sygesikringen er et særligt budget til det såkaldte § 12 C - udvalg om kvalitetsudvikling hos praktiserende læger. Det ikke disponerede beløb er p.t. ca. 60.000 kr. Dertil på påregnes +/- fra projekter i 2006, der endnu ikke er afsluttede. Samlet forventes at det uforbrugte beløb at overstige de 60.000 kr. Jeg ved, at det tidligere i Regionen har været drøftet, hvordan disse midler budgetteres, men her har du et bud fra Bornholm.

Med venlig hilsen Niels Erik Jørgensen Sekretariatschef Bornholms Regionskommune Sundhedssekretariatet Ullasvej 23 · DK-3700 Rønne Telefon 5692 1386 · Telefax 5692 0001 [email protected]

Partnerskab for udvikling af viden, vækst og velfærd - erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum for Region Hovedstaden Udkast af 21. november 2006 Indholdsfortegnelse

Bilag nr. 1

1

FORORD .............................................................................................................................................

VISIONEN...........................................................................................................................................

FUNDAMENTET FOR VÆKST ......................................................................................................

STYRKER OG KVALITETER..................................................................................................................UDFORDRINGER ...................................................................................................................................

STRATEGISKE PARTNERSKABER FOR VÆKST ....................................................................

VEJEN TIL VÆKST..........................................................................................................................

BÆRENDE PRINCIPPER FOR DEN REGIONALE ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGI ...........................INDSATSOMRÅDER FOR DEN REGIONALE ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGI ..................................

HANDLING BAG ORDENE.............................................................................................................

Forord Af Jørgen Christensen, formand for Vækstforum for Region Hovedstaden Region Hovedstaden er Danmarks metropol. Vi den eneste region i Danmark, der har forudsætningerne for at tage konkurrencen op med andre internationale metropolregioner. Regionens mange kvaliteter og muligheder, dens mangfoldighed og kombination af land og by tæt på hinanden, blandingen af væksterhverv og spændende kulturtilbud, har skabt en tiltrækningskraft, som gør os konkurrencedygtige. Samtidig peger erhvervsledere og internationale virksomheder på en innovationsevne, der kommer af nogle særlige kulturelt og historisk betingede styrker og kvaliteter ved medarbejderne i regionen, der gør, at de har placeret deres virksomhed her.

2

Men konkurrencen er hård, og ligesom regionens fodboldklubber må anstrenge sig og investere for at være med i Champions League, skal der gøres en særlig indsats i Region Hovedstaden. Vi skal udvikle os og blive endnu bedre til at konkurrere med andre storbyregioner på internationalt niveau. Vi skal være en metropol med et internationalt højt uddannelsesniveau, forskningsmiljøer i verdensklasse samt med innovation og udvikling i verdensklasse i såvel erhvervslivet, som i den offentlige service. Med Vækstforum for Region Hovedstaden er der skabt grundlag for de nye samarbejder på kryds og tværs, der skal være med til at gøre det muligt. Regionens mange aktører med særlige kompetencer på deres områder giver os et godt afsæt. Vi skal blive bedre til at udnytte hinandens ressourcer, ideer og erfaringer som aktører i den lille metropol, vi er i international sammenhæng. Derfor er gode partnerskaber en forudsætning for succes som vores vej til viden, vækst og velfærd. Vækstforum har udarbejdet en ambitiøs erhvervsudviklingsstrategi for, hvordan vi sammen vil føre vores mål ud i livet. Målet er at skabe vækst i økonomi og beskæftigelse. Derfor har vi opsat nogle bærende principper, der lægger niveauet for den fremtidige erhvervsindsats i regionen. Vi slår til lyd for, at vejen til succes går gennem strategiske partnerskaber – internt i regionen, med staten og de øvrige danske regioner, Region Skåne og europæiske storbyregioner. Vi ønsker ikke at låse os fast, men udvide horisonten og samarbejde med alle, der vil det samme som vi. Og vi sætter handling bag ordene med forslag til konkrete projekter under hvert af de syv indsatsområder, vi har valgt at fokusere på. Jeg ser frem til at samarbejde med alle de mange aktører med interesse for regionens økonomiske vækst og udvikling. Det nye Vækstforum for Region Hovedstaden består af 20 medlemmer og tre observatører

udpeget af organisationerne DI, HTS (HTS-I og HTS-A), DHS, Håndværksrådet, Lif,

Dansk Byggeri, LO, DA, IT-Branchen og Producentforeningen, universiteterne KU, DTU

og CBS, Region Hovedstaden, kommunerne og Beskæftigelsesråd Hovedstaden &

Sjælland. Vækstforum har fået til opgave at udarbejde en regional

erhvervsudviklingsstrateg, der skal skabe rammerne for en styrket vækst og udvikling i

erhverv og beskæftigelse i Region Hovedstaden. Arbejdet i Vækstforum skal koordineres

med den nationale indsats via Danmarks Vækstråd.

3

Vækstforums medlemmer og observatører

Medlem af Regionsrådet Jørgen Christensen, Regionsformand Vibeke Storm Rasmussen,

Borgmester Per Tærsbøl, Overborgmester Ritt Bjerregaard, Borgmester Klaus Bondam,

Borgmester Nick Hækkerup, Borgmester Rolf Aagaard-Svendsen, Borgmester Olav

Aaen, Byrådsmedlem Niels Borre, Adm. direktør Kjeld H. Petersen, Adm. direktør Gitte

Elling, Adm. direktør Arne Bang Mikkelsen, Malermester Glenn Larsen, Direktør Jørgen

Simonsen, Executive Vice President Hans Henrik Munch-Jensen, Rektor Ralf

Hemmingsen, Rektor Lars Pallesen, Rektor Finn Junge-Jensen, Formand Gitte Grüning,

Divisionsdirektør Gert Ryder, Direktør Camilla Lyngbo Hjort, Adm. direktør Birgitte

Hass, Afdelingsformand John Westhausen.Visionen

Region Hovedstaden er udfordret i den globale storbykonkurrence. Mange internationale storbyer kan meget af det samme, som vi kan, og nogle har endda langt flere ressourcer til deres disposition. Men vi bygger vores vækst på nogle helt særlige værdier og kvaliteter, som er vanskelige at efterligne, og som gør os stærkt konkurrencedygtige. Om få år ser vores region derfor en hel del anderledes ud, end den gør i dag – og så alligevel ikke. Vi har sammen taget udfordringerne op og udviklet os på en lang række områder, men samtidig har vi værnet om regionens særlige menneskelige ressourcer. Region Hovedstaden anno 2015

er Nordeuropas mest attraktive metropol at bo, uddanne sig, arbejde, drive virksomhed i og besøge.

Vi ser for os en storbyregion bundet sammen af strategiske partnerskaber mellem erhvervsliv, offentlige aktører og uddannelsesinstitutioner – partnerskaber, som kan danne grobund for en dynamisk erhvervsudvikling. Vi tror på synergieffekten mellem mennesker – forbrugeren, medarbejderen, lederen, iværksætteren, den studerende, forskeren, politikeren og borgeren. Vi er Nordens tættest befolkede storbyregion med nære relationer og kendskab til hinanden – der er ikke langt fra tanke til handling. Vi ser internationale relationer som en forudsætning for udvikling og bruger Øresundsregionen som platform og springbræt for vores samspil med verden. Vi ser vores særlige kulturelle og historisk baserede værdier som det fundament, der

4

giver os mulighed for at være nysgerrige og åbne over for globaliseringen. Vi kommunikerer ved hjælp af informationsteknologi let og ubesværet med hvem som helst – hvor som helst. Vi ser en metropol, hvor der er spillerum for kreativitet og bevægelsesfrihed for nye ideer. Vi værdsætter såvel de vilde og kreative ideer som de jordbundne og fornuftige. Udenlandske virksomheder, talenter og turister foretrækker vores storbyregion, fordi vi kan tilbyde dem en høj grad af personlig sikkerhed og tryghed. Vi satser på viden som drivkraft i vores regionale landskab og arbejder målrettet på at skabe landvindinger i mødet mellem forskning, erhvervsliv og offentlig service. Vi sætter pris på diversitet og skaber plads til talenter. Vi oplever en blomstrende kultur af iværksættere båret frem af nye idéer og innovation blandt studerende, forskere og medarbejdere. Vi engagerer os i dét, som giver mening og perspektiv. Sammen finder vi vejen til vækst. Fundamentet for vækst Med Vækstforum er der skabt et unikt partnerskab mellem de centrale aktører i Region Hovedstaden. Partnerskabet giver nye muligheder midt i de store udfordringer, som globalisering og vidensøkonomi stiller regionen overfor. Globaliseringen betyder, at storbyregioner spiller en stadig større rolle i konkurrencen om tiltrækning og udvikling af virksomheder, investeringer, forbrugere og arbejdskraft. Uafhængigt af landegrænser placeres forskning, innovation, design, produktion, markedsføring m.v. i de regioner i verden, hvor opgaverne varetages bedst muligt. Region Hovedstaden deler mange styrker med andre internationale storbyregioner, der også har bevæget sig fra et samfund baseret på industriel fremstilling til et mere vidensbaseret samfund. Men regionen er også noget helt særligt. Det ved alle, der bor og virker her – hvor ser man ellers en storbyregion befolket af cyklende social- og sundhedsassistenter side om side med ministre i spadseredragt eller jakkesæt med cykelhjelm og barnestol som en del af uniformen? Det kan bare være svært at sætte fingeren præcis på, hvad det er, der gør os konkurrencedygtige. Men skal vi skille os ud i forhold til andre storbyregioner, er det nødvendigt at definere og handle ud fra vores særlige styrker og kvaliteter. Boks: Region Hovedstaden begynder ikke på bar bund. Gennem mange år er der skabt et godt fundament for regionalt sammenhold om en fælles retning i erhvervsudviklingen. Gennem regionale strategier og tiltag er der de seneste år f.eks. etableret:

• Vidensnetværk mellem uddannelse, forskning & udvikling, erhvervsliv og offentlige institutioner omkring specifikke områder såsom bioteknologi, IT, film,

5

design og kultur. • Platforme til styrkelse af klyngedannelser over Øresund gennem Øresund Science

Region. • Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity, to slagkraftige regionale

organisationer til fremme af hhv. turisme og investeringer. Disse organisationer har medvirket til at placere os på verdens top ti over tiltrækning af turister og investeringer.

• Et godt samarbejde med staten, der bl.a. har resulteret i to nye markante forskerparker, IT-væksthuset i Ørestaden og den kommende Biotek-forskerpark COBIS ved Rigshospitalet og Panuminstituttet.

Boks: Udfordringen for Region Hovedstaden er at sikre øget beskæftigelse og vækst i erhvervslivet. OECD har analyseret sig frem til, at 70 pct. af væksten i et samfund som det danske kan forklares ud fra fire vækstkilder: Iværksætteri, innovation, menneskelige ressourcer og informations- og kommunikationsteknologi.

Styrker og kvaliteter Fundamentet for vækst i Region Hovedstaden er godt, og internationalt står Region Hovedstaden stærkt målt på de fire vækstkilder. Der er mange gode grunde til, at regionen til stadighed tiltaler talentfulde, kreative, ambitiøse og innovative medarbejdere, ledere, virksomheder og internationale afdelinger inden for stort set alle områder. Regionen har mange højtuddannede og specialiserede fagfolk, et mangfoldigt erhvervsliv og kreativt miljø, en stor og effektiv offentlig servicesektor, landets største økonomiske aktivitet, god international infrastruktur og bystruktur, der betyder, at der aldrig er langt fra by til grønne områder. Det gør det attraktivt at bo, leve og drive virksomhed her. Også turister har i stigende grad fået øjnene op for den særlige form for storbyturisme i Region Hovedstaden, der kombinerer byens puls med afslapning i grønne eller blå omgivelser. Rig på menneskelige ressourcer De menneskelige ressourcer er regionens største aktiv. Hvis vi udnytter vores kvaliteter og værdier med omtanke, kan vi blive endnu bedre til at differentiere os på netop de områder, der gør, at store multinationale selskaber har placeret hovedkvarterer og udviklingsenheder i Region Hovedstaden. Udenlandske investorer og virksomhedsledere peger på, at en af de væsentligste årsager til at placere sig i Region Hovedstaden, ud over regionens geografiske placering, er kvalifikationerne ved arbejdsstyrken og vores velfærdsmodel, nemlig:

• Et højt kompetenceniveau blandt de mange medarbejdere i Øresundsregionen. • Gode sprogkundskaber og motiverede medarbejdere. • En høj grad af personlig sikkerhed og tryghed. • Et fleksibelt arbejdsmarked (”flexicurity”), hvor det er forholdsvist nemt at hyre

og fyre kombineret med et veludviklet socialøkonomisk sikkerhedsnet.

6

• En effektiv og professionel offentlig service. • Flade hierarkier og en udbredt lighed. • En høj ansvarsfølelse, effektivitet og arbejdsetik. • Tillid og kritisk sans. • En evne til gennem medarbejderdreven innovation kreativt og innovativt at

udtænke nye måder at optimere processer og produkter. Citat: Fremtidens konkurrence handler i stigende grad om evnen til at innovere og frembringe værdiskabende løsninger, som andre vanskeligt kan kopiere. Det kræver, at man etablerer en stærk innovationskultur og formår at anvende sine egne unikke kernekompetencer. De kulturelt og historisk forankrede kompetencer er unikke og vanskelige at efterligne og leverer derfor ofte de stærkeste konkurrencefordele. Nordisk Råd/Nordisk Ministerråd og Ugebrevet Mandag Morgen: Norden som global vinderregion – på sporet af den nordiske konkurrencemodel (august 2005). Citat: Vi indeholder en unik blanding af praktisk sans, innovation, teamwork, manglende autoritetstro og evnen til at være selvkørende. Det er ingredienserne til verdens bedste medarbejdere. Waldemar Schmidt i et interview med Berlingske Business Søndag 24.september 2006. Uddannelse og forskning står stærkt I regionen er der et bredt spektrum af kvalificerede uddannelsestilbud. Nogle af de største, mest markante og forskningstunge universiteter i landet ligger her. For eksempel er Københavns Universitet efter fusionen med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Universitet blevet Nordeuropas største universitet. Danmarks Tekniske Universitet har fået styrket forskningen betydeligt gennem fusionen med relevante sektorforskningsinstitutter. Vi har højt specialiserede universiteter i Copenhagen Business School og IT-Universitetet. Samtidig har vi en stor koncentration af GTS-institutter og erhvervsskoler, der har opnået bred international anerkendelse for det høje faglige niveau og samarbejde med erhvervslivet. Intraprenørskab og klynger trives Regionen er blandt verdens bedste til intraprenørskab. Intraprenører er medarbejdere, der starter nye virksomheder ud fra allerede eksisterende. Herudover rummer regionen meget stærke forsknings- og uddannelsesinstitutioner, og især it, biosundhed og medicoindustri er helt i front på verdensplan. Medicon Valley er et godt eksempel på samarbejde om forskning og udvikling. Forskning i cancer og alternative energiressourcer er med helt fremme. Regionens særlige menneskelige kvaliteter og værdier er en central årsag til, at der er opstået mange forskellige klyngedannelser, hvor forskningsmiljøer, kreative brancher og erhvervslivet er helt i front internationalt. Regionen har en underskov af forskellige brancher, hvor der bestandigt er potentiale for, at nye klynger spirer frem.

7

Brugerdreven innovation skaber kvalitet Vi har et progressivt og innovativt storbymiljø centreret omkring vores hovedstad. En meget stor del af regionens indbyggere er aktive deltagere i storbylivet som forbrugere eller medarbejdere. De udviser generelt både stor åbenhed, kvalitetsbevidsthed og kritisk sans. Virksomhederne er ligeledes meget ambitiøse og stiller høje krav til sig selv. Samspillet mellem forbrugere, medarbejdere og producenter resulterer i effektive produktionsprocesser og varer af høj forædlingsgrad. Produkterne er gerne produceret under produktions- og arbejdsforhold, som er forenelige med vores demokratiske og etiske standarder. Produkterne er ofte nicheprodukter og sælger godt på det globale marked. Sammenlagt virker vores måde at arbejde og producere på meget attraktiv for specialiserede og innovative udenlandske virksomheder. Boks: Over halvdelen af danske virksomheder angiver kunder som vigtig kilde til innovation mod kun 35 pct. i Norge og 5 pct. i Sverige. Et kvalitetsbevidst hjemmemarked gør, at dansk eksport er præget af kvalitetsprodukter. Værdien af danske eksportvarer er over de seneste 25 år steget med 7-9 pct. mere af BNP end de varer, vi importerer. Institut for fremtidsforskning 2005 Boks: Region Hovedstaden i tal:

• 1,6 mio. indbyggere, hvoraf 1 mio. er i arbejde. • 26,8 pct. af indbyggerne har en videregående uddannelse, og 53 pct. af alle

danskere med en lang videregående uddannelse bor i Region Hovedstaden. • Knap 40 pct. af Danmarks BNP genereres i regionen. • 36 pct. af de globalt orienterede virksomheder og 85 pct. af alle udenlandske

investeringer i Danmark placeres her. • En af verdens ti mest attraktive regioner for udenlandske investeringer og turister. • En af verdens bedste finansielle sektorer - hermed god adgang til kapital. • 80 pct. af alle videnservicevirksomhederne i Danmark ligger her i regionen. • København er nu på tredje år den største krydstogtsdestination i Nordeuropa. • To af landets tre største universiteter ligger efter universitetsfusionen her i

regionen. Wonderful Copenhagen 2006, Economist Intelligence Unit 2005, Danmarks Statistik, Copenhagen Capacity 2006 Boks: I 2005 lå København på en europæisk syvendeplads målt på antallet af udenlandske investeringer. Tendensen for Hovedstaden er stigende markedsandele af samtlige europæiske investeringer. København er en af de største investeringsdestinationer på Life Science – og med Øresundsregionen ligger vi helt i top. Copenhagen Capacity 2006

Udfordringer

8

Det går godt i Region Hovedstaden. Og så kan det jo være fristende at hvile på laurbærrene og lade overliggeren være, hvor den er. Men der er mange udfordringer, der vil hindre os i at blive den mest attraktive storbyregion i Nordeuropa, hvis ikke vi tager handsken op. Det er ikke nok for konkurrenceevnen at være den bedste region i Danmark. Hvis vi stadig vil have et internationalt fyrtårn, må der satses på vores hovedstad. En region i international konkurrence Det er vigtigt at erkende, at vores storbyregion trods alt er lille i international målestok. Det betyder dog ikke, at vi er i konkurrence med resten af landet. Konkurrenterne er andre internationale storbyregioner. Region Hovedstaden har her siden 1990´erne klaret sig dårligere end de bedste storbyregioner i Nordeuropa på OECD’s fire vækstkilder, ikke mindst når det gælder iværksætteri. Samtidig bliver storbyregioner i Asien og andre lavomkostningsområder i stigende grad konkurrencedygtige på flere af de fire vækstkilder. De tiltrækker både produktion og udvikling, fordi de formår at koble det bedste med det billigste. Men vi hverken kan eller vil konkurrere på deres præmisser – de bygger på en anden samfundsmodel med lavere lønninger, ringere arbejdsvilkår og andre værdisæt. Vores velfærdsmodel har vist sig ikke bare at være god – den er også konkurrencedygtig. Vi må derfor gøre os klart, hvad det er for værdier, vi bygger væksten på – og ikke smide dem over bord. Boks: Blinkende advarselslamper for Region Hovedstaden i den internationale storbykonkurrence:

• Lav andel af selvstændige med videregående uddannelse og få succesfulde vækstiværksættere.

• Relativt få højtuddannede i arbejdsstyrken i forhold til andre nordeuropæiske storbyregioner.

• Vi halter efter Stockholm målt på kvaliteten af lederuddannelser. • Klyngerne indenfor informations- og kommunikationsteknologi, medico og

oplevelsesøkonomi vokser langsommere end i andre storbyregioner. • Klynger af stor økonomisk eller kreativ betydning oplever en faldende

beskæftigelsesandel, f.eks. transportmidler, byggematerialer, fødevarer, stål og jern, musik og spilindustrien.

• Den belastede trafikale infrastruktur med stigende pendling og erhvervsrelateret kørsel er et stadig større økonomisk problem.

COWI (2004); The World Creativity Index 2005; PISA undersøgelsen 2005 Flere vækstiværksættere Region Hovedstaden har en høj etablerings- og iværksætterrate, mens andelen af vækstiværksættere ligger forholdsvist lavt. Der er blandt vore højtuddannede ikke nogen veludviklet tradition for at etablere sig som iværksættere. Nye virksomheder baseret på viden er ellers normalt gode til at overleve og skabe vækst. Med den tæthed og bredde af vidensinstitutioner og højtuddannede, der er at finde i regionen, er forudsætningerne for at øge andelen af viden- og vækstiværksættere i særdeleshed til stede. Det er et centralt mål for regionen at øge andelen af vækstiværksættere. Det regionale samarbejde skal styrkes

9

Hele strukturen i Region Hovedstaden er kendetegnet ved stor diversitet og kritisk masse inden for uddannelse, erhverv, organisationsliv, forskning mv., hvilket er positivt og kendetegnende for en storbyregion. Men det kan samtidig være svært at finde en fælles retning for vækst og udvikling i regionen, når der er så mange aktører med forskellige interesser. Vi kan blive bedre til at samarbejde og fokusere på de interesseflader, vi har sammen. Brug for bedre vidensdeling mellem forskning og erhvervsliv Regionens klyngedannelser er meget forskelligartede - nogle bidrager til et højt niveau i forskning & udvikling, andre har en stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning, og andre igen er kreative klynger, der bidrager til dynamik, innovation og iværksætteri. En særlig udfordring er regionens mange små og mellemstore virksomheder, som ofte ikke har ressourcer til at være omstillingsparate og imødekomme behovet for at investere i forskning og patenter, uddanne personale og efter behov omstille produktionen fra den ene dag til den anden. Vi kan blive bedre til at overføre viden fra uddannelses- og forskningsinstitutionerne til virksomhederne. Ligeledes bør vi blive bedre til at udnytte de godkendte teknologiske service-institutter til at overføre teknologi til de små og mellemstore virksomheder i regionen. Uanset størrelse på virksomheden eller branche ligger der i en omstillingsproces fra industri til vidensproduktion på alle niveauer en udfordring i at blive i stand til at indgå i nye arbejdsgange, når f.eks. produktionen bliver højteknologisk. Ledere kan blive bedre til at arbejde målrettet med de menneskelige ressourcer, f.eks. gennem vidensdeling i netværk eller med et udbud af lederuddannelser tilpasset vores egne forhold. Tilsvarende kan ledere og medarbejdere på alle niveauer blive bedre til at anvende viden effektivt og kreativt. Mangel på kvalificeret arbejdskraft Desuden står vi over for et par nye paradokser. For det første går det så godt for væksten i Danmark og i Region Hovedstaden, at der er akut mangel på arbejdskraft inden for flere områder såvel høj- som lavteknologiske. Og det kan true væksten. Udfordringen ligger i at finde ud af, hvad vi gør ved det. Der er et stort uudnyttet potentiale i grupper, der har en højere ledighed end resten af befolkningen: Indvandrere og deres efterkommere med god uddannelse og særlige kvalifikationer, seniorer med lang erfaring på arbejdsmarkedet eller handicappede. Samtidig er der en stor potentiel talentmasse ikke kun i nærliggende lande som Polen, Sverige og Tyskland, men i hele verden, som vi kan invitere til at arbejde i landet. For det andet er Region Hovedstaden den region, der har flest højtuddannede i Danmark. Samtidig er der stor efterspørgsel i erhvervslivet og de offentlige institutioner netop efter højtuddannede. Paradoksalt nok skiller Region Hovedstaden sig ud fra resten af landet ved at have en høj arbejdsløshed blandt akademikere, ikke mindst blandt humanister. Det er derfor vigtigt at sikre en bedre udnyttelse af de ressourcer, der i forvejen er i regionen for at finde ud af, hvordan kompetenceudbuddet kan komme til at matche behovet i erhvervslivet og hos offentlige institutioner.

10

Boks: Arbejdsmarkedsrelaterede fakta for Region Hovedstaden: • Ledigheden er faldet med 15 pct. det seneste år til 4,6 pct. ledige • 40.000 ledige i Region Hovedstaden • 17 pct. af alle ledige er akademikere mod ca. 7 pct. i resten af landet • Magistre udgør ca. 1/3 af de ledige akademikere i regionen. • 43 pct. af de ledige er kortuddannede eller ufaglærte

Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, 2006 Regionens image skal i fokus I den internationale storbykonkurrence er det en konkurrencefaktor at være en ’cool’ storbyregion, der tiltrækker opmærksomhed og turister, internationale studerende, forskere, vidensarbejdere og virksomheder. Det kan bl.a. ske gennem afholdelse af events og store begivenheder. Her giver storbyer som Hamborg, Amsterdam, Budapest og Barcelona os konkurrence til målstregen. Der ligger derfor en udfordring i at samarbejde strategisk om et fælles brand og en effektiv markedsføring af hele regionen, herunder også Øresundsregionen, for at tiltrække flere events og kongresser samt igangsætte udviklingsprojekter af betydning for videns- og oplevelsesøkonomien. Flere boliger og bedre infrastruktur Væksten i Region Hovedstaden har affødt større pres på udbuddet af boliger til rimelige priser, den trafikale infrastruktur i regionen samt omdannelse og udvikling af erhvervsområder. Der er brug for fælles retningslinjer og løsninger, så trafik og boligmangel ikke bliver en hindring for fremtidig vækst og udvikling. Det kan sikres gennem Den Regionale Udviklingsplan (RUP), kommuneplanerne og Landsplandirektivet for at finde frem til fælles retningslinier for, hvordan trafik og boligmangel ikke kommer til at udgøre en forhindring for fremtidens vækst og udvikling. Trafikproblemerne i regionen med stadig flere pendlere og store kødannelser giver markant store tab for det regionale erhvervsliv. Der er tale om et regulært samfundsøkonomisk problem, netop fordi regionens økonomi fylder så meget i den nationale økonomi. Principielt bør infrastrukturinvesteringer i Danmark ske, hvor det vurderes mest samfundsøkonomisk rentabelt. Trafikken over Øresund øges ganske voldsomt i disse år. Derfor er der brug for en trafikhandlingsplan for Øresundsregionen. Strategiske partnerskaber for vækst En stor del af den indsats, som skal give den fremtidige vækst, skabes i dag gennem handling på regionalt niveau. Derfor har Vækstforum en opgave i at koordinere og sætte retning på den regionale erhvervsudvikling. Det sker ved at skabe dialog og tænke helhed ind i indsatsen. I Vækstforum i Region Hovedstaden deltager en bred vifte af regionale aktører med interesse for vækst og udvikling i regionen. Vækstforum har hermed en hel unik mulighed for at skabe en fælles strategi, som alle i regionen bakker op om. Vi har selv været med til at formulere en fælles strategi og har alle ansvaret for at føre den ud i livet. Det gælder både kommunerne, uddannelsesinstitutionerne, organisationerne og erhvervslivet.

11

Regionens udviklingspotentiale kan ikke realiseres fuldt ud uden tværgående samarbejde – internt, med staten og interregionalt. For at lykkes skal mennesker og organisationer bringes sammen i nye strategiske partnerskaber. Partnerskaberne skal gå på tværs af brancher, myndigheder og forskningsområder og give grobund for udveksling af synspunkter, idéer og ny viden. Vækstforum – et strategisk partnerskab Kommunerne spiller en central rolle bl.a. i forhold til at levere erhvervsservice til virksomhederne og i forbindelse med lokalisering af nye virksomheder. Herudover er der mange kommuner, som har tradition for at lave lokale eller delregionale erhvervspolitikker og -strategier, og disse bør i indhold og form følge tankesættet bag den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Der er behov for udvikling af de innovative miljøer samt effektivisering af serviceydelser og de menneskelige ressourcer blandt de ansatte. Kommunerne bør også gå aktivt ind i et nært samarbejde med erhvervslivet og forskningsinstitutionerne om de enkelte initiativer. Uddannelses- og forskningsinstitutionerne indtager en nøgleposition i forhold til at udvikle kompetencer og nye ideer på mange forskellige niveauer. I forhold til erhvervslivet og de offentlige institutioner er de sparringspartnere om kvalificeret arbejdskraft, viden og teknologi med kommercielt potentiale og grobund for mere effektive arbejdsgange og serviceydelser. Erhvervslivet har en særlig opgave i at kommunikere sine interesser ud samt indgå i strategiske partnerskaber med relevante aktører i regionen. Erhvervslivet kan tilbyde uddannelses- og forskningsinstitutionerne viden om sine behov for forskning og fremtidig arbejdskraft. Derfor bør erhvervslivet gå aktivt ind i samarbejder om forskning, uddannelse eller kompetenceudvikling. Arbejdsmarkedets parter i regionen samt beskæftigelsesregionen er vigtige samarbejdspartnere. De spiller en central rolle for at øge og udvikle arbejdsstyrken, herunder minimere strukturproblemer på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesregionen har en særlig opgave i at overvåge og analysere arbejdsmarkedet og Vækstforum i at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Der vil med fordel kunne udvikles et samarbejde mellem de to om at sikre optimal brug af viden om arbejdsmarkedet og erhvervslivet. Regionens aktører er klar til at påtage sig det ansvar for egen udvikling, som er nødvendigt for at møde udfordringerne. Men hvis Danmark fortsat skal have en internationalt konkurrencedygtig metropol, så skal rammerne være i orden i form af midler til forskning, uddannelse, investeringer i infrastruktur og en prioritering af initiativer i og omkring hovedstaden. Der ligger således en stor udfordring for staten i at sammentænke erhvervspolitikken på tværs af ressortministerier. Regeringen har nedsat et regionalpolitisk ministerudvalg, som i en vis grad har forudsætningen for at tænke i helheder og sammenhænge med betydning for erhvervslivet. Det er f.eks. områder som forskning og udvikling, uddannelse, kreativitet, trafikal infrastruktur, arbejdskraft eller integration.

12

Boks: Regionalpolitisk ministerudvalg Ministerudvalget har til opgave at koordinere den statslige indsats for at fremme vækst, beskæftigelse og erhvervsudvikling i hele landet. Udvalget har økonomi- og erhvervsministeren som formand, og i øvrigt er der deltagelse af udenrigsministeren, finansministeren, beskæftigelsesministeren, undervisningsministeren, ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, fødevareministeren, indenrigs- og sundhedsministeren og miljøministeren Interregionale og internationale partnerskaber Region Hovedstaden er Danmarks eneste storbyregion med format til at konkurrere med førende storbyregioner i verden. De øvrige danske regioners økonomi og beskæftigelse er afhængige af Region Hovedstadens præstationer, men vi kan heller ikke undvære et godt og konstruktivt samarbejde på tværs af landet. Derfor er der i forhold til resten af Danmark behov for strategiske partnerskaber. Danmarks Vækstråd lægger op til at indgå sådanne strategiske partnerskaber for tværregionale samarbejder. Det vil Vækstforum gerne gå aktivt ind i. Regionerne bør blive bedre til at drage nytte af hinandens styrker. Og vi skal arbejde for, at den nationale konkurrence mellem landsdelene ikke står i vejen for gode samarbejdsprojekter. Samspillet vil være en stor gevinst for alle parter. Særligt Region Sjælland må betragtes som en vigtig samarbejdspartner for os. De to regioner udgør på mange måder ét sammenhængende arbejdsmarked. Den tendens vil blive forstærket i de kommende år. Ambitionerne om partnerskaber går også ud over Danmarks grænser. Vi ønsker at styrke den internationale profil – tænke, planlægge og handle globalt. Regionens deltagelse i Øresundssamarbejdet er en af nøglerne til globalisering, og derfor skal vi fortsætte med at udvikle disse partnerskaber. Øresundssamarbejdet kan vise sig at være en solid trædesten for samarbejde med andre regioner som Göteborg, Hamborg og Berlin, og erfaringerne fra Øresundsbroens succes kan bruges til at fremme Femer Bælt forbindelsen. Erhvervsfremmearbejdet i Region Hovedstaden er i tråd med ambitionerne i Lissabon-strategien under EU. Herunder hører det Europæiske Råds overordnede ambition med strukturfondene om at opnå holdbar økonomisk vækst og jobskabelse samt Barcelona-målsætningen om øget forskning og udvikling. Vi har forventninger i regionen til EU om opbakning til de strategiske partnerskaber. EU skal sørge for, at det bliver stadig lettere at flytte arbejdskraft, kapital, varer og serviceydelser mellem landene i Europa gennem samkøring af regler og områder. Herudover giver EU igennem Interreg-midlerne mulighed for at initiere projekter til fremme af den interregionale integration på tværs af landegrænser inden for EU. Boks: EU og globaliseringsmidler I 2005 blev Lissabon-strategien relanceret som et europæisk partnerskab for vækst og beskæftigelse, som også er udgangspunktet for den danske strukturfondsindsats i perioden

13

2007-2013. Ifølge Barcelona-målsætningen lægges der op til, at 3 pct. af medlemslandenes BNP skal gå til Forskning & Udvikling (F&U), med en fordeling på 2 pct. fra private og 1 pct. fra offentlige midler. Globaliseringspuljen er afsat til at nå målet om offentlig finansiering på 1 pct. af BNP til F&U. Det er en samlet pulje på 39 mia. kr., der udmøntes i perioden 2007-2012. Midlerne skal sikre implementering af globaliseringsinitiativerne under følgende overskrifter:

• Forskning og udvikling - målet er at Danmark når Barcelona målsætningen om, at de offentlige forskningsbevillinger skal udgøre 1 pct. af BNP i 2010.

• Innovation og iværksætteri - herunder program for brugerdreven innovation, forbedrede vilkår for nye og mindre virksomheder, og markedsføring af Danmark.

• Ungdomsuddannelse til alle. • Videregående uddannelse.

Vejen til vækst Når det går så godt, som det gør i Region Hovedstaden, består den største udfordring i at skubbe overliggeren endnu højere op gennem en fælles indsats. De projekter og initiativer, der sættes i gang under erhvervsudviklingsstrategien, bør derfor alle pege hen i den samme retning og give os nogle fælles mål for, hvad vi vil med erhvervsudviklingen i regionen. Bærende principper Vækstforum har besluttet, at den regionale erhvervsudviklingsindsats fremover skal bæres af i alt seks fundamentale principper, der understøtter sammenhængskraften i den regionale indsats og bidrager til øget vækst og beskæftigelse. De bærende principper er således Vækstforums anbefaling til indsatsen i regionen. Når Vækstforum skal tage stilling til uddeling af projektmidlerne - dels strukturfondsmidler, dels regionale udviklingsmidler - vil de konkrete projekter blive holdt op imod de bærende principper. Indsatsområder Desuden har Vækstforum opstillet syv indsatsområder på baggrund af analyser af, hvor det er vigtigt at sætte ind for at sikre den fortsatte vækst og udvikling. Vækstforum anerkender, at samspillet mellem OECD’s fire vækstkilder, innovation, iværksætteri, informations- og kommunikationsteknologi og menneskelige ressourcer, er centrale for vækst og udvikling i regionen. En styrkelse af de fire vækstkilder går derfor på tværs af de syv indsatsområder som et centralt omdrejningspunkt i denne erhvervsudviklingsstrategi. Indsatsområderne er formuleret med afsæt i regionens særkende og udfordringer. Til hvert indsatsområde er opstillet konkrete mål og initiativforslag for at handlingsorientere områderne. Projekter igangsættes og støttes under de enkelte indsatsområder, men skal samtidig bidrage til, at de bærende principper understøttes og udvikles.

14

Bærende principper for den regionale erhvervsudviklingsstrategi Vi tænker internationalt Vi ønsker at styrke vores tilstedeværelse ude i verden, men også verdens tilstedeværelse hos os. Den regionale indsats skal medvirke til at fastholde fokus på den internationale konkurrenceevne i forhold til nye virksomheder, indbyggere og turister, fordi det mere end noget andet skaber økonomisk vækst og beskæftigelse. Det drejer sig bl.a. om udenlandske investeringer, virksomheder, konferencer, patenter, talenter og turister.

Vi vil udvikle eksisterende og spirende styrkepositioner Går det godt for vores styrkeerhverv, breder det sig automatisk som ringe i vandet til mange andre mere eller mindre beslægtede dele af erhvervslivet. Vi ønsker at styrke klynger, der skaber synergi mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv og giver grobund for vækstiværksættere. Den regionale indsats skal støtte såvel de eksisterende som spirende klynger.

Vi styrker samarbejdet hen over Øresund og mellem regionerne Intra- og interregionalt samarbejde gør os stærke på det globale marked. Hvis vi i regionen formår at handle som ét sammenhængende marked for lokalisering, investering, afsætning, arbejdskraft, forskning og udvikling, gør det os stærkere og synligere i konkurrencen med fjernere markeder. Vi ser kommunerne, Region Skåne og Region Sjælland som væsentlige samarbejdspartnere.

Vi ser viden som vores væsentligste vækstkilde Vi skal konkurrere på vores viden og særlige værdier og udvikle menneskelige ressourcer på alle niveauer i regionen. Talenterne skal styrkes i alle faggrupper og branchegrene, og ledere skal i større grad være gode til at nyttiggøre de menneskelige ressourcer og højne vidensniveauet i det private erhvervsliv og offentlige institutioner. Vi prioriterer ganske enkelt indsatsen for at udvikle og anvende viden kreativt og effektivt på alle niveauer.

Vi ønsker markante initiativer Vækstforum ønsker at fokusere og samle indsatsen for at sikre størst mulig gennemslagskraft. Det handler for os om at understøtte og fremme partnerskaber, hvor mange aktører går sammen om et fælles initiativ - gennem både deltagelse og medfinansiering. Alternativt kan der være tale om forskellige og internt uafhængige initiativer med fælles retning og mål. Vi skaber den fælles vej For at sikre en sammenhæng i de regionale initiativer er det vigtigt, at de forskellige strategier ikke stritter i hver sin retning. Erhvervsudviklingsstrategien skaber en fælles regional forståelse for og input til kommunernes og de forskellige organisationers erhvervsindsats i Region Hovedstaden. Den regionale erhvervsudviklingsstrategi skal skabe sammenhæng til og indgå i den regionale udviklingsplan (RUP’en).

Indsatsområder for den regionale erhvervsudviklingsstrategi

15

Stærke og perspektivrige kompetenceklynger Stærke og perspektivrige kompetenceklynger er afgørende for vækst i beskæftigelse og økonomi i storbyregioner. Den geografiske nærhed mellem forskningsmiljøer og virksomheder og samspillet mellem dem skaber en positiv synergieffekt for alle parter. Det særlige ved klynger er, at de fire vækstkilder her har specielt gode odds for at komme i spil sammen. I klyngedannelser opstår ofte et innovativt miljø, der er flere spin-off virksomheder fra universiteter og virksomheder, der er høj anvendelse af IKT, virksomhederne samarbejder mere på tværs, og kompetence- og forskningsbehovet bliver lettere afstemt mellem uddannelsesinstitutioner og virksomhederne. Region Hovedstaden har allerede i dag en række velkendte og internationalt stærke klyngedannelser inden for it-service, biosundhed, medicoindustri, forretningsservice, telekommunikation, finansierings- og forsikringssektoren, film & tv samt turisme. Samtidig har vi mange små eller større klynger med potentiale for vækst inden for f.eks. design, arkitektur og oplevelsesøkonomi. Udfordringen er at skabe de rette rammebetingelser for netværk og samarbejde mellem aktørerne inden for klyngen på tværs af værdikæden. Analyser viser, at klyngerne fylder mindre i den samlede økonomi i regionen end tilsvarende storbyregioner som Helsinki og Stockholm. Der er brug for at understøtte samspillet om forskning og udvikling inden for klyngerne. Samtidig spiller et effektivt samspil med de offentlige myndigheder og institutioner en væsentlig rolle. Et godt eksempel er den farmaceutiske industris samarbejde med Lægemiddelstyrelsen eller regionens hospitaler. Klynger har en stor betydning for beskæftigelsen. En central udfordring bliver derfor at sikre, at virksomhederne til enhver tid har adgang til veluddannet og kompetent arbejdskraft på alle niveauer. Det gælder også i forhold til de spirende klynger f.eks. oplevelsesøkonomi, nanoteknologi, energikilder og interaktiv underholdning, der udgør en vigtig del af vækstgrundlaget i fremtiden. Mål for indsatsområdet:

• Region Hovedstaden skal være Nordeuropas førende vækstcenter på en række områder med internationalt potentiale.

• Klyngernes betydning og andel af økonomi og beskæftigelse skal øges, og der skal satses på klynger med vækstpotentiale.

• Samspillet mellem regionens klynger og forsknings- og uddannelsesinstitutioner skal øges.

• Spirende klynger skal løbende identificeres, og deres andel af økonomi og beskæftigelse skal øges.

• Der skal tiltrækkes flere udenlandske virksomheder og investeringer for at styrke klyngernes kritiske masse og internationale konkurrencedygtighed

Nye virksomheder – ny viden Nye virksomheder er vigtige for den regionale økonomi, fordi de er mere innovative end

16

etablerede virksomheder. Det særlige ved danske iværksættere er, at omkring halvdelen opstår som spin-off fra eksisterende virksomheder - de såkaldte intraprenørvirksomheder. Vidensbaserede iværksættere spiller en særlig rolle i forhold til udvikling og implementering af ny teknologi. De har større vækstrater og bidrager på landsplan til en nettovækst i beskæftigelsen. Der er derfor behov for en tæt kobling og fysisk nærhed mellem uddannelsesinstitutionerne og de offentlige og private organisationer, som arbejder med at rådgive og vejlede iværksættere. Antallet af iværksættere er højt i Region Hovedstaden selv efter udenlandsk målestok, og mange overlever da heller ikke på grund af den hårde konkurrence. Der er forholdsvis færre vækstiværksættere i regionen både sammenlignet med resten af Danmark og førende udenlandske iværksætterlande. Ved at øge antallet af vækstiværksættere i regionen vil værditilvæksten blive hævet. Både i internationalt og i mellemregionalt perspektiv er der få i Region Hovedstaden, som overvejer at starte selvstændig virksomhed, men interessen blandt for eksempel universitetsstuderende for at starte egen virksomhed er stigende. Mål for indsatsområdet:

• Der skal udbydes kurser i iværksætteri på alle uddannelsesniveauer ikke mindst på universiteterne.

• Der skal satses på at få flere vækst- og vidensbaserede iværksættere f.eks. gennem fokus på spin-offs fra offentlige og private virksomheder samt universiteter og forskningsmiljøer.

• Eksisterende forskerparker og væksthuse for iværksættere skal udbygges, og nye skal specialiseres inden for bestemte områder til understøttelse af innovative miljøer.

• Det regionale iværksætterhus, IVH, skal etableres med en bred forankring i hele regionen og med en række avancerede tilbud til iværksættere.

• En fælles indgang til rådgivning for iværksættere uden for videnerhvervene. • Virksomhedernes produkter, arbejds- og produktionsprocesser skal indeholde

mere teknologi og viden. Metropolregionens udvikling Region Hovedstaden ligger centralt placeret i Europa med et stort skandinavisk marked med 25 mio. kritiske og købedygtige forbrugere. Storebæltsbroen, Øresundsbroen og lufthavnen, der er blandt Europas bedste, binder bånd til resten af verden. Region Hovedstaden er centrum for landet. Vi har en koncentration af funktioner, som resten af landet er afhængige af – lige fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner over erhvervslivet til offentlige myndigheder. Universiteterne uddanner unge fra alle landsdele. Der udføres forskning til gavn for alle danskere. Vidensservice-erhvervene hjælper erhvervslivet overalt i landet. Kort sagt, mange typer af relationer går mellem landets hovedstad og resten af landet.

17

En lang række byudviklende initiativer har forvandlet Hovedstaden til en trendy metropol: Havnebad, Den Sorte Diamant, torvehaller i Hillerød, markante museumsbygninger og revitaliserede havneområder i hele regionen, bycykler, en ny Rådhusplads, café-oaser i byens rum, omdannelse af siloer, pakhuse og fabriksbygninger til boliger, kontorer og spillesteder. Det giver plads til udfoldelse og forskellighed, har en tiltrækningskraft på mennesker og virksomheder og betyder vækst og beskæftigelse for f.eks. byggeerhvervene og oplevelsesindustrien. Kommunerne spiller dermed en vigtig rolle i forhold til at skabe attraktive bymiljøer. Mål for indsatsområdet

• Fokus på samarbejde med især Region Skåne skal styrkes. • Den internationale konkurrenceevne skal styrkes gennem strategiske samarbejder

både internt og eksternt i regionen omkring særlige værdier og kvaliteter. • Spørgsmål af bredere regionaludviklingskarakter, som eksempelvis by- og

infrastrukturudvikling, skal koordineres med tiltagene for regional udvikling og den statslige politik.

• Fokus på arkitektur og designs betydning for metropolregionens udvikling. Forskning og innovation Forskning og udvikling (F&U) samt uddannelse og innovation er essentielt for fremtidens vækst og beskæftigelse. Det er afgørende for virksomhedernes vækstbetingelser, at forskning og uddannelse bliver omsat til innovation og vidensbaseret produktion i de enkelte regioners virksomheder. Der er gode forudsætninger for den vidensbaserede udvikling i Region Hovedstaden. Vi har den største koncentration af den samlede danske forskning ligesom de største universitetsmiljøer er samlet her, herunder Nordeuropas største universitet. Sammenlignet med for eksempel Sverige og Finland får vi relativt meget for pengene for vores forskningsindsats. Der er et stort potentiale for nye vidensbaserede virksomheder i regionen ved at styrke teknologioverførselsindsatsen. Næsten to tredjedele af den samlede private sektors F&U er koncentreret i Region Hovedstaden, hvilket i høj grad skyldes erhvervsstrukturen med dens højteknologiske industri og videnservice. Hver fjerde danske virksomhed udfører brugerdreven innovation og er international frontløber, når det gælder om at have brugere, leverandører eller marked som drivkraft. Hvor de private virksomheder altid har været afhængige af innovation, har den offentlige sektor et behov for i højere grad at opfinde og anvende nye processer og produkter. For eksempel bliver kommunerne i stigende grad vurderet på deres evne til at levere serviceydelser og skabe løsninger, der tilgodeser borgernes behov. Det stiller nye krav til måden at gøre tingene på i den offentlige sektor og skaber nye muligheder for offentlig-private samarbejder og partnerskaber (OPP).

18

Mål for indsatsområdet: • En markant forøgelse af forskning, herunder forskning med specielt

verdenspotentiale. • Overførsel af mere viden fra forskningsinstitutioner til virksomheder, især de små

og mellemstore, skal styrkes, og virksomhederne skal blive bedre til at anvende viden i produktionen.

• Flere offentlige-private partnerskaber om nye produkter og processer i den offentlige sektor.

• Etablering af flere regionale netværk mellem virksomheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner, også gerne i krydsfelter mellem forskellige fag og brancher.

• Mere fokus på brugerdreven innovation. • Indsatsen for effektiv og synlig formidling af viden mellem offentlige

forskningsinstitutioner og private virksomheder skal styrkes. Øge og udvikle arbejdsstyrken på alle niveauer Globaliseringen har gjort arbejdskraften langt mere mobil og uafhængig af nationale grænser. Især de højtuddannede er mere mobile og mindre stedbundne, men tendensen er den samme også hos kortuddannede og ufaglærte. De regioner, vidensinstitutioner og virksomheder, der på verdensplan er åbne og forstår at tilbyde gode vilkår for talenterne, er også de, der tiltrækker og fastholder dem. I Region Hovedstaden har vi en del at byde på. For eksempel udpeger OECD det danske arbejdsmarked som et af de mest velfungerende og fleksible i verden. Vi bygger vores arbejdskultur på selvstændighed og medbestemmelse, hvilket appellerer til talenter på verdensplan. Vi står i en situation, hvor der på den ene side er mangel på arbejdskraft – men på den anden side er der mange ledige med høje kvalifikationer, der måske bare ikke svarer præcist til virksomhedernes og de offentlige institutioners behov. Det være sig ’det grå guld’, veluddannede indvandrere, universitetsuddannede humanister og medarbejdere med korte uddannelser. Eller hvor der skal gøres en særlig integrationsindsats. Samtidig er der mange, der ikke har de kvalifikationer, som efterspørges. Alt peger på, at tendensen til ubalance mellem udbud og efterspørgsel vil blive forstærket fremover. Det giver os nogle specielle udfordringer i form af udvidelse og udvikling af arbejdsstyrken. Mål for indsatsområdet:

• Antallet af højtuddannede ansatte i private og vidensbaserede virksomheder og offentlige institutioner skal øges.

• Flere ledige skal integreres på arbejdsmarkedet ved at skabe flere jobåbninger og opkvalificere den ledige arbejdsstyrke og de kortuddannede, særligt inden for serviceerhvervene.

• En udvidelse af arbejdsmarkedet mod for eksempel Tyskland, Sverige og Polen, hvor der for tiden er overskud af arbejdskraft såvel højt- som lavtuddannet.

• Ledere skal klædes bedre på til at implementere påkrævede forandringsprocesser i

19

deres organisationer og have fokus på de særlige menneskelige ressourcer. • Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder skal udbygges, så

medarbejdere på alle niveauer får bedre muligheder for opkvalificering og omskoling.

• Flere elever på ungdomsuddannelserne og studerende på de videregående uddannelser skal tilvælge naturvidenskabelige fag og retninger.

Markedsføring, events, kultur og værdier Markedsføringen af Region Hovedstaden sker i konkurrence mellem storbyregioner på blandt andet kultur og værdier for at tiltrække flere internationale investeringer, virksomheder, medarbejdere og turister. Kulturturisme vurderes at have en stor afledt effekt på investeringer, virksomhedsplaceringer og bosætninger i regionen. Virksomheder lægger normalt et stort arbejde i at vælge ny lokalisering, men ofte er det marginaler - og til dels tilfældigheder - som afgør det endelige valg af lokalisering. Det er derfor vigtigt at henlede udlandets generelle opmærksomhed på regionen f.eks. ved at løbe store begivenheder og events af stablen og satse på storbyturisme. Region Hovedstaden er internationalt anerkendt som et af verdens mest attraktive storbyregioner at investere i og København som en af de mest ’coole’ byer. Vi er kendt for et bæredygtigt og socialt ansvarligt miljø, fleksibilitet, gode sprogkundskaber, en lille og åben økonomi samt gode erhvervsmæssige vækstvilkår. En satsning på turisme har allerede vist sig at skabe jobs og grundlag for offentlige investeringer, der kommer befolkningen i regionen til gode. Det brand, der efterhånden er skabt omkring København og regionen som helhed som et spændende turistmål, er med til at gøre regionen attraktiv for talenter, virksomheder og tilflyttere. Vi har et righoldigt kulturudbud og deler grundlæggende sociale værdier med øvrige Norden. Men når det gælder store begivenheder halter vi bagefter både Stockholm, Helsinki og Göteborg, ligesom vi er presset af Skt. Petersborg på krydstogtturismen. Derfor er udfordringen at markedsføre regionen på kulturen for at tiltrække flere events og kongresser. En satsning på oplevelsesøkonomien har stor indflydelse på innovation, menneskelige ressourcer, brug af IKT og iværksætteri. De kunstneriske miljøer er innovative, og et levende, dynamisk kulturliv har en positiv indflydelse på andres innovationsevne gennem udveksling af ideer, mennesker og erfaringer. Det gør regionen mere attraktiv for talenter inden for alle brancher, og afføder nye virksomheder. Endelig er det ofte kulturlivet, der først finder anvendelse for nye teknologier til events og forestillinger. Mål for indsatsområdet:

• At styrke regionens profil og tiltrækningskraft med udgangspunkt i de allerede etablerede organisationer, Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen.

• Der skal satses på at tiltrække store internationale sports- og kulturbegivenheder

20

til regionen – herunder også benytte sig af potentialet i hele Øresundsregionen. • Der skal udarbejdes en langsigtet eventstrategi for Region Hovedstaden i

samarbejde med alle relevante parter, herunder også staten. Øresund og det internationale udsyn I forhold til samarbejdet i Øresundsregionen og med andre storbyregioner i Europa kan der skelnes mellem det samarbejde, der geografisk, mentalt og infrastrukturelt ligger lige for, og det mere markedsbetingede samarbejde. Geografisk er Øresundsregionen en af forudsætningerne for, at en mindre metropol som Region Hovedstaden kan gøre sig gældende globalt. Øresundsregionen har med sin placering, sit vidensmiljø og sine kulturelle forudsætninger gode kort på hånden for at placere sig som et kraftcenter for globaliseringen. Det er Øresundsregionen, der skaber tilstrækkelig kritisk masse på en række områder for Region Hovedstaden, og bliver brugt som et foregangseksempel i resten af EU. Samtidig er det indgangen til et styrket samspil med aksen omkring Hamborg-Berlin-Øresund-Göteborg-Oslo og et godt argument for nødvendigheden af faste forbindelser. Det sidste årti har der været et stadigt stigende samspil og aktivitetsniveau i Øresundsregionen. Der er taget en række markante initiativer og etableret mange organisationer. Men samtidig er det nødvendigt at vurdere, hvordan samarbejdet kan forbedres. Det bør løbende vurderes, om der er behov for nye partnerskaber eller nye arbejdsdelinger. Mulighederne og behovet for at integrere flere dele af erhvervslivet i samarbejdet kan i den sammenhæng overvejes. Markedsmæssigt er det en fælles udfordring for Europas storbyregioner at imødegå konkurrencen fra især Asiens storbyer. Der er mange samarbejdsflader med f.eks. London, Edinburgh og Barcelona inden for områder som mode, spil, medier forskning og bioteknologi. Hver enkelt virksomhed opererer i stigende grad på det globale marked, og finder frem til de mest relevante samarbejdspartnere world wide. Derfor er der også en udfordring i at blive stadig bedre til at identificere muligheder for at udvikle partnerskaber med verdens store metropoler f.eks. med London inden for spil og medier. Konkrete mål for indsatsområdet:

• Øresundssamarbejdet skal varetages af færre, men større og mere slagkraftige organisationer.

• Nye perspektivrige partnerskaber og projekter, som udnytter mulighederne i EU-Interreg-programmet for Øresund.

• Øget samarbejde med andre storbyregioner i Europa om vejen til vækst og udvikling.

• Målrettede partnerskaber med virksomheder og storbyregioner der, hvor den markedsmæssige fordel er størst inden for bestemte områder.

• Samspillet med EU skal intensiveres – herunder udnyttelsen af EU’s fonde – eksempelvis EU-rammeprogrammer for forskning og udvikling.

21

Handling bag ordene Initiativerne i strategien er udarbejdet i samarbejde med blandt andre parterne i Vækstforum. Nedenfor opsummeres 33 initiativer, som er grupperet under de syv indsatsområder. Initiativerne udvikles i samspil med de relevante aktører i 2007. Initiativerne er mere udførligt beskrevet i det tilhørende bilag: Handling bag ordene – prioriterede initiativer. Indsatsområde 1: Stærke og perspektivrige kompetenceklynger IT-vækstmiljø i verdensklasse Det succesfulde it-væksthus ”5’th” i Ørestaden skal udvides og videreudvikles. Der skal oprettes et attraktivt og internationalt it-vækstmiljø for iværksættere, studerende, forskere og virksomheder med repræsentanter fra en lang række brancher f.eks. design, it-service, media og it-relaterede teknologier. Det Interaktive Hus Computerspil og andre former for interaktiv underholdning er en innovativ branche præget af iværksættere. Det Interaktive Hus skal skabe både sammenhæng i en indsats over for computerspilbranchen og rammerne for succesfulde nye vækstorienterede virksomheder. Knudepunkt for mobil og trådløs kommunikation Regionen har en stærk kompetenceklynge inden for mobil og trådløs kommunikation. Der er en stærk forskningstradition i regionen, men der er behov for at udvikle en tættere forbindelse mellem industri og forskningsmiljøer. Et knudepunkt for mobil og trådløs kommunikation vil bidrage til, at der etableres tættere relationer mellem industrien og forskningsinstitutionerne – også til f.eks. Region Nordjylland og Baltikum. IT-erhvervet – en klyngeanalyse IT er et højteknologisk væksterhverv, der har stigende specialisering i Regionen. En nærmere analyse af it-klyngens toneangivende, globale virksomheder og vidensinstitutioner vil skabe grundlag for udvikling af målrettede initiativer, der understøtter de mest betydningsfulde dele af klyngen. Bio-sundhedsklyngen Bio-sundhedsklyngen er en af regionens mest markante kompetenceklynger med fremtidige udviklingspotentialer. Der skal arbejdes for at styrke partnerskaberne mellem erhvervsliv, forskningsinstitutioner og hospitaler samt videreudvikle samarbejdet mellem teknologioverførselskontorerne i regionen. Arbejdet med at tiltrække IMI-sekretariatet til Øresundsregionen skal understøttes (IMI = Innovative Medicines Initiative). Filmmiljø i Hovedstaden København skal være et naturligt valg for indspilning af danske og internationale

22

engelsksprogede film. Det skal blandt andet ske ved at styrke rammevilkårene for filmproduktionen, ved at udvikle og understøtte internationale netværk mellem danske producenter og den udenlandske filmindustri og ved at udvikle nøglekompetencerne i filmindustriens virksomheder, således at flere deltager i formel efteruddannelse. Den femte internationale modeklynge København som omdrejningspunktet for mode og design skal udvikles til en klynge – der er konkret behov for at sikre bedre samarbejde mellem de forretningsmæssige uddannelser og designuddannelserne, udbygge nationale såvel som internationale netværk samt professionalisere og koordinere den internationale markedsføring. Bedre interaktion mellem medicoindustrien og sundhedssektoren Brugerdreven innovation er for mange medicovirksomheder afgørende for udviklingen af nye produkter og tjenester. Derfor er der behov for at forbedre rammebetingelserne, så medicoindustrien hurtigt og effektivt kan få adgang til den nyeste forskning og viden om patienternes behov. Udvikling af Nordeuropas logistik- og handelshub Der er mange forskellige virksomheder, forskningsinstitutioner og andre aktører inden for transport og logistik i regionen, men der er ikke tilstrækkeligt samarbejde og sammenhængskraft mellem de forskellige aktører. Der er både behov for netværksdannelser, og projekter, der markedsfører regionen som logistik- og handelshub. Eco-innovation – miljø- og energiteknologisk innovation Der er store potentialer inden for teknologiudvikling og eksport af miljø- og energiteknologisk innovation. Samtidig er der behov for at styrke sektorens klyngedimension. Dette kan bl.a. gøres gennem etablering af en platform for tiltag og samarbejdsrelationer og ved at oprette showrooms med bæredygtige energiløsninger f.eks. på Amager Forbrænding eller Avedøreværket. Fødevarer, ernæring og sundhed Fødevarer bliver i stigende grad livsstilsprodukter målrettet den individuelle forbruger, herunder fødevarer, som kan fremme sundheden eller forebygge sygdomme. I Regionen ligger såvel offentlige som private forskningsbaserede virksomheder, der vidensmæssigt og teknologisk er i international klasse. Derfor skal potentialet for en klynge inden for fødevarer, ernæring og sundhed belyses. Innovationssamspil mellem regionens klynger I fremtiden forventes mange innovationer at ske i grænseflader mellem klynger og brancher. For at øge antallet af nye og banebrydende produkter og processer i Region Hovedstaden kortlægges potentialer, barriere og eksisterende synergi mellem klynger. Målet er at øge innovationssamspillet mellem klynger. Indsatsområde 2: Nye virksomheder – ny viden Sikre en regionalt fokuseret indsats i iværksætterhuset Iværksætterhuset skal yde hjælp og rådgivning til iværksættere og mindre virksomheder

23

med vækstambitioner. Regionen vil være med til at sikre bred opbakning til iværksætterhuset samt sørge for en fokuseret indsats til gavn for regionens iværksættere og virksomheder bl.a. via vidensoverførsel til og fra videninstitutioner. Ny viden til byggefagene Der skal igangsættes en række projekter, som samlet set skal løfte byggesektoren f.eks. via energirenovering, digitalt byggeri, kvalitetssikring og internationalisering. Et partnerskab mellem byggefagene, forskningsinstitutioner og kommuner kan danne rammen for udviklingsprojekter. Indsatsområde 3: Metropolregionens udvikling Erhvervsmæssig branding af Region Hovedstaden: Copenhagen Redefined Copenhagen Capacity har i samarbejde med en række aktører i Region Hovedstaden udviklet en helt ny brand platform, der har til formål at skabe et regionalt partnerskab med det fælles mål at give regionen en tydelig, slagkraftig og mere differentieret profil. Der er nu behov for at udbrede kendskabet og lave delprojekter, der understøtter brandet. Samarbejde med kommuner og erhvervschefer om international markedsføring Copenhagen Capacity udvikler en international erhvervsportal sammen med 18 af de nye kommuner i regionen. Erhvervsportalen kan suppleres med kompetenceudvikling af ansatte i kommunerne, erhvervschefer m.v. Der skal samlet set skabes et kvalitetsløft i forhold til den kommunale service over for udenlandske virksomheder – herunder involvere flere/alle kommuner. Styrket indsats for internationale videnskabelige kongresser til Hovedstadsregionen Wonderful Copenhagen vil sammen med universiteter og virksomheder skabe grundlag for at øge antallet af forskningstunge og videnskabelige kongresser i Hovedstadsregionen. Formålet er primært at formidle forskningsresultater, men kongresser kan også bidrage til talentimport, profilering af forskningsmiljøer og etablering af netværk for unge forskere. Attraktiv international videnserviceregion Dele af videnserviceerhvervet er i Region Hovedstaden stærkt internationalt orienteret. Positionen bør udbygges, så den også omfatter brancher som f.eks. it-service, finansiel service, logistik-transport og anden forretningsservice. Der er behov for analysearbejde og initiativer, der fokuserer på internationaliseringen af videnservicevirksomhederne. Arkitektur og design Dansk design er verdensberømt, og danske arkitekter er også kendt langt uden for landets grænser. Region Hovedstaden ønsker at styre dette ansigt udadtil, og Øresundsregionen skal også være udstillingsvindue i form af markant bygningsværker som f.eks. Den Sorte Diamant og Turning Torso. Indsatsområde 4: Forskning og innovation Mere forskning på hospitaler og universiteter

24

I et samarbejde mellem erhvervsliv, hospitaler og uddannelsesinstitutioner vil regionen arbejde på at udvikle incitament- og karrierestrukturer, der sikrer kvalificeret forskning på alle niveauer. Regionen vil samtidigt søge at øge midlerne til området via staten og EU’s kommende 7. rammeprogram for forskning og udvikling. Copenhagen Innovation Center – brugerdreven innovation for kommuner og virksomheder Innovationscentret skal skabe bedre rammer for brugerdreven innovation og bistå kommunerne og virksomhederne med en fokuseret indsats. Et fokusområde bliver i første omgang de kommunale og regionale kerneydelser f.eks. hospitaler, ældresektoren, omsorgsområdet og uddannelse. Et styrket innovativt samspil mellem offentlige institutioner og erhvervslivet vil bidrage til en effektivisering af de offentlige institutioner og give erhvervslivet nye øgede vækst- og eksportmuligheder. Brugerorienteret teknologi for de ældre Et eller flere af regionens ældrecentre indgår i et ”forsknings- og testmiljø”, hvor der gives forskere og studerende mulighed for at udvikle og afprøve deres ideer i samarbejde med brugere og medarbejdere. Målet er at udvikle nye koncepter og teknologier baseret på de ældres egne præmissser, som dermed kan give både større kvalitet og effektivitet i ældresektoren. Indsatsområde 5: Øge og udvikle arbejdsstyrken på alle niveauer Kompetenceregnskab for hele Øresundsregionen Øresundsregionens udbud af kompetencer skal kortlægges, herunder om virksomhedernes efterspørgsel stemmer overens med udbudet af uddannelser. Regnskabet skal danne grundlaget for en fokuseret indsats inden for bl.a. uddannelsesoptimering og koordinering af efteruddannelsestilbud, og minimere uddannelsesfrafald. Øge arbejdskraftudbuddet Mange brancher melder om mangel på arbejdskraft, og arbejdskraftudbudet i Region Hovedstaden skal derfor øges. Der skal arbejdes på flere fronter for at sikre flere jobs og mere kvalificeret arbejdskraft i hele regionen bl.a. bedre integration, øget uddannelse, fastholdelse af seniorer og udenlandske studerende samt tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft. Regionalt center for udenlandsk arbejdskraft. Der skal etableres et sekretariat, der giver hurtig og effektiv service og information om en lang række lovgivningsmæssige og praktiske forhold vedrørende den udenlandske medarbejders ophold i Danmark. Den service er i dag spredt over en række instanser. Matematik, natur og teknologi i verdensklasse En forudsætning for at sikre den fremtidige arbejdskraft er, at studerende vælger de naturvidenskabelige fag på de videregående uddannelsesinstitutioner. Interessen for natur og teknik skabes allerede i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Regionen vil samle en række aktører med det formål at relancere og udvide målgruppen for ”Matematik og Naturfag i verdensklasse” til også at involvere de tekniske skoler.

25

Indsatsområde 6: Markedsføring, events, kultur og værdier Region Hovedstaden – Nordeuropas center for store begivenheder. Målet med projektet er, at der hele året rundt er begivenheder, som evner at skabe international opmærksomhed, tiltrækker turister og udvikler og modner regionens mange forretnings- og kulturnetværk. Konkret laves der en 5-årig handlingsplan for en eventstrategi. OL til København Der nedsættes en komite, som skal undersøge mulighederne for at tiltrække OL til København. International markedsføring af Øresundsregionen Dette markedsføringsprojekt vil fokusere på såvel ferie- som erhvervsturismeområderne og vil centrere sig om såvel produktudvikling, markedsføring, salg og pressebearbejdning med det formål at styrke kendskabet til regionen. Indsatsområde 7: Øresund og det internationale udsyn Ny Øresund Science Region Udvikle og styrke Øresund Science Region (ØSR), så den kan blive den bærende organisation for det grænseoverskridende samarbejde mellem erhvervsliv, myndigheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner i Øresundsregionen – et vellykket triple helix samarbejde. Øresund Entrepreneurship Academy I et dansk-svensk samarbejde er der truffet beslutning om at skabe et af de største iværksætterakademier i Europa, Øresund Entrepreneurship Academy. Målet for samarbejdet er at øge mængden af praksisorienterede iværksætteruddannelser på de fjorten medlemsuniversiteter af Øresundsuniversitetet. ÖresundsUtveckling – Matchmaking af virksomheder Matchmaking mellem virksomheder på begge sider af Øresund skal gøre virksomhederne opmærksomme på nye markedspotentialer på den anden side af sundet. Formålet med projektet er at styrke Øresundsregionens erhvervsudvikling over Øresund hen imod en integreret og funktionel grænseregion. International benchmarking af Region Hovedstaden Det forslås at udvikle en international benchmarkingmodel, hvor Region Hovedstaden sammenlignes med storbyregioner i Europa og relevante best pratice regioner i USA. Analyserne bør udarbejdes i et samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen og partnere i storbyregioner.

26

ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGI FOR REGION HOVEDSTADEN

HANDLING BAG ORDENE

PRIORITEREDE INITIATIVER

Udkast af 21. november 2006

Bilag nr. 2

27

INDLEDNING 30

FINANSIERINGSPLAN FOR ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGIEN 31

INDSATSOMRÅDE 1: STÆRKE OG PERSPEKTIVRIGE KOMPETENCEKLYNGER 33

1.1 IT-VÆKSTMILJØ I VERDENSKLASSE 33 1.2 DET INTERAKTIVE HUS 34 1.3 KNUDEPUNKT FOR MOBIL OG TRÅDLØS KOMMUNIKATION 35 1.4 IT-ERHVERVET – EN KLYNGEANALYSE 36 1.5 BIO-SUNDHEDSKLYNGEN 37 1.6 INTERNATIONALT FILMMILJØ I HOVEDSTADEN 38 1.7 DEN FEMTE INTERNATIONALE MODEKLYNGE 39 1.8 BEDRE INTERAKTION MELLEM MEDICOINDUSTRIEN OG SUNDHEDSSEKTOREN 40 1. 9 UDVIKLING AF NORDEUROPAS LOGISTIK- OG HANDELSHUB 41 1.10 ECO-INNOVATION - MILJØ OG ENERGITEKNOLOGISK INNOVATION 42 1.11 FØDEVARER, ERNÆRING OG SUNDHED 43 1.12 INNOVATIONSSAMSPIL MELLEM REGIONENS KLYNGER 45

INDSATSOMRÅDE 2: NYE VIRKSOMHEDER – NY VIDEN 46

2.1 SIKRE REGIONALT FOKUSERET INDSATS FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE I IVÆRKSÆTTERHUSET 46 T

2.2 NY VIDEN TIL BYGGEFAGENE 47

INDSATSOMRÅDE 3 – METROPOLREGIONENS UDVIKLING 49

3.1 ERHVERVSMÆSSIG BRANDING AF REGION HOVEDSTADEN: COPENHAGEN REDEFINED 49 3.2 SAMARBEJDE MED KOMMUNER OG ERHVERVSCHEFER OM INTERNAITONAL MARKEDSFØRING 50 3.3 STYRKET INDSATS FOR INTERNATIONALE VIDENSKABELIGE KONGRESSER TIL REGION HOVEDSTADEN 51 3.4 ATTRAKTIV INTERNATIONAL VIDENSERVICEREGION 51 3.5 ARKITEKTUR OG DESIGN 53

INDSATSOMRÅDE 4 – FORSKNING OG INNOVATION 55

4.1 MERE FORSKNING PÅ HOSPITALER OG UNIVERSITETER 55 4.2 COPENHAGEN INNOVATION CENTER – BRUGERDREVEN INNOVATION FOR KOMMUNER, HOSPITALER OG VIRKSOMHEDER 56 4.3 BRUGERORIENTERET TEKNOLOGI FOR DE ÆLDRE 57

28

INDSATSOMRÅDE 5: ØGE OG UDVIKLE ARBEJDSSTYRKEN PÅ ALLE NIVEAUER 58

5.1. KOMPETENCEREGNSKAB FOR HELE ØRESUNDSREGIONEN 58 5.2 ØGE ARBEJDSKRAFTUDBUDET 58 5.3 REGIONALT CENTER FOR UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT 60 5.4. MATEMATIK, NATUR OG TEKNOLOGI I VERDENSKLASSE 61

INDSATSOMRÅDE 6: MARKEDSFØRING, EVENTS, KULTUR OG VÆRDIER 62

6.1 REGION HOVEDSTADEN – NORDEUROPAS CENTER FOR STORE BEGIVENHEDER 62 6.2 OL TIL KØBENHAVN 63 6.3 INTERNATIONAL MARKEDSFØRING AF ØRESUNDSREGIONEN 63

INDSATSOMRÅDE 7: ØRESUND OG DET INTERNATIONALE UDSYN 65

7.1 NY ØRESUND SCIENCE REGION 65 7.2 ØRESUND ENTREPRENEURSHIP ACADEMY 66 7.3 ÖRESUNDSUTVECKLING – MATCHMAKING AF VIRKSOMHEDER 67 7.4 INTERNATIONAL BENCHMARKING AF REGION HOVEDSTADEN 67

29

Indledning Udkastet til erhvervsudviklingsstrategi og de prioriterede projektinitiativer har været drøftet på møder i Vækstforum og i det dertil knyttede embedsmandsforum. Denne dialog er yderligere blevet understøttet af en lang række møder mellem sekretariatet for Vækstforum og interessenter i Regionen – både parter i og uden for Vækstforums medlemskreds. Processen har givet respons på erhvervsudviklingsstrategien, og de prioriterede initiativer her i kataloget skal sætte handling bag strategiens ord. Hvert enkelt initiativ er begrundet og beskrevet med indsats, målsætninger, centrale parter og interessenter samt mulige finansieringskilder. Region Hovedstaden kan i princippet være med-finansierende på alle initiativerne. Denne beskrivelse vil danne rammen for den kommende kon-kretisering af initiativerne. Konkretiseringen vil ske i samspil med de relevante parter og interessenter. I denne proces præcise-res målsætningerne med konkrete mål og indikatorer, som er direkte målbare og anvendelige til op-følgning. De enkelte initiativer er placeret under det indsatsområde, hvortil de i særdeleshed bidrager, om end de også kan sikre opfyldelse af delmål under andre indsatsområder. Projektinitiativerne er de forslag, som er stillet af Vækstforums parter og Regionens interessenter til konkret handling i 2007. I henhold til Lov om erhvervsfremme skal der udarbejdes en årlig hand-lingsplan, og i forhold til strukturfondsmidlerne vil der være mulighed for løbende at imødekomme initiativer, som hænger sammen med erhvervsudviklingsstrategien.

30

Finansieringsplan for erhvervsudviklingsstrategien Vækstforum har store ambitioner med sin erhvervsudviklingsstrategi. Derfor står det også klart, at strategien og de markante initiativer, den vil omfatte, kun kan realiseres gennem strategiske partner-skaber mellem en lang række af regionens aktører herunder staten. På samme måde vil finansiering-en skulle tilvejebringes fra mange forskellige kilder. De væsentligste mulige finansieringskilder be-skrives i det følgende. Statslige midler – globaliseringspuljen og finanslov Globaliseringspuljen er en samlet pulje på 39 mia. kr. i perioden 2007 til 2012. I 2007 udgør puljen 2 mia. kr. og øges hvert år frem til 2012, hvor den vil være på 10 mia. kr. Puljen udmøntes således, at de offentlige bevillinger til forskning og udvikling øges, så de udgør 1 pct. af BNP i 2010. Inno-vation og iværksætteri styrkes over en bred front, og endelig igangsættes en række initiativer i for-hold til at forbedre uddannelsesniveauet. De 2 mia. kr., som afsættes i 2007, fordeler sig således:

• 1 mia. kr. til forskning og udvikling heraf 330 mio. kr. til strategisk forskning og 300 mio. kr. til øgede basisbevillinger.

• 350 mio. kr. til innovation og iværksætteri heraf 110 mio. kr. til global markedsføring af Danmark, 107 mio. kr. til at forbedre vækstvilkår for nye og mindre virksomheder, 100 mio. kr. til nyt program for bruger dreven innovation og 33 mio. kr. til kultur- og oplevelsesøko-nomi.

• 649 mio. kr. til at forbedre uddannelsesniveauet – heraf 308 mio. kr. til at alle skal have en ungdomsuddannelse, 200 mio. kr. til at flere skal have en videregående uddannelser og 141 mio. kr. til en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats.

Derudover er der i finansloven som led i velfærdsaftalen afsat 675 mio. kr. til at få flere i arbejde. Heraf er 120 mio. kr. afsat til en forstærket indsats for at nedbringe ledigheden og 235 mio. kr. til forbedret integration på arbejdsmarkedet, så flere indvandrere og efterkommere kommer i arbejde. Derudover findes der allerede en række projektpuljer bl.a. i Videnskabsministeriets regi, som løber nogle år endnu. Det er bl.a. innovationskonsortier (ca. 130 mio. kr. årligt 2007-2009) og erhvervs- ph.d.er (ca. 50 mio. kr. årligt 2007-2009). Endelig er der i forbindelse med velfærdsaftalen oprettet en Forebyggelsesfond med en kapital på 3 mia. kr., som skal bidrage til at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning. I 2007 udbe-taler fonden 200 mio. kr., hvoraf 60 mio. kr. er øremærket til projekter inden for hjemmepleje og døgninstitutioner. Regional- og Socialfonden Til Region Hovedstaden er der afsat 70 mio. kr. om året i perioden 2007-2013. Heraf fordeles ca. den ene halvdel til Regionalfonden med én prioritet: Innovation og Viden og den anden halvdel til Socialfonden med to prioriteter: Opkvalificering af arbejdsstyrken (bedre jobs) og Udvidelse af arbejdsstyrken (flere jobs). Herudover uddeles nationalt 49 mio. kr. om året i åben konkurrence på landsplan via temaer defineret af Danmarks Vækstråd. Alle midler skal medfinansieres – således at 1 kr. medfinansiering udløser 1 kr. fra strukturfondene. Under de beskrevne initiativer er EU´s

31

strukturfonde indsat som mulige finansieringskilder, hvor det er mest relevant. I princippet vil EU´s strukturfonde i langt de fleste initiativer kunne medfinansiere om ikke hele initiativet så dele af det. Interreg-midler Til regionalt samarbejde på tværs af landegrænser har EU udviklet mange forskellige Interreg-programmer, hvoraf Region Hovedstaden kan deltage i en række. Interreg-programmerne kan bl.a. anvendes til erhvervsudvikling. Det største og vigtigste af disse er klart videreførslen af det nuværende Øresundsprogram, hvor der er afsat ca. 55 mio. kr. om året (heraf forventes 40-50 pct. at blive tildelt erhvervsudvikling). Øresundsprogrammet er et delprogram i et større program, som omfatter regionerne rundt om Skagerak i Danmark, Norge og Sverige. Til tværgående programmer i hele dette område er afsat ca. 11 mio. kr. om året. Endelig findes der Interreg-programmer til samarbejde med regioner i hhv. Nordsø-landene og Østersø-landene. Ligesom regional- og socialfondene skal Interreg-midlerne medfinansieres med 50 pct. I øvrigt er det vigtigt at betone, at de forskellige EU-fonde ikke kan bruges til at medfinansiere hinanden – det skal ske med ikke EU-midler. Andre EU-fonde – f.eks. 7. rammeprogram for forskning og udvikling EU’s 7. rammeprogram for forskning og udvikling kører i årene 2007-2013 og får et samlet budget i perioden på 380 mia. kr. Langt hovedparten af programmets midler fordeles i 4 særprogrammer: • Cooperation: Inden for 10 forskningstemaer – bl.a. sundhed, bioteknologi, informations- og

kommunikationsteknologi, nanoteknologi, energi. • Ideas: Grundforskning i verdensklasse. • People: Bl.a. forskeruddannelse, samarbejde mellem offentlig og privat forskning, stipendier til

forskere. • Capacities: Bl.a. forskningsinfrastruktur, forskning til gavn for små og mellemstore virksom-

heder, udvikling af regionale forskningsmiljøer, videnskab i samfundet. Kommuner, universiteter, erhvervsorganisationer mv. Ikke mindst som medfinansierende parter i EU-programmerne er der brug for, at en lang række ak-tører går ind som aktive medspillere og som medfinansierende. Aktørerne kan bl.a. være kommu-ner, universiteter, øvrige uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer eller faglige organisation-er. Aktørerne kan deltage i projekter, som ligger inden for deres opgavefelt, og hvor de har en natur-lig interesse. Private fonde Hos nogen af de store private fonde, som Velux, Novo, A.P. Møller, Lundbeck, Rockwool mv., bør det også være muligt at skaffe medfinansiering til perspektivrige initiativer. Regionens midler I Region Hovedstadens budget for 2007 er der afsat 592 mio. kr. til regional udvikling. Heraf er af-sat 68,6 mio. kr. til erhvervsudvikling – som således er den pulje, Vækstforum for Region Hoved-staden har indstillingsret til. Af disse midler forventes 52,1 mio. kr. at gå til videreførelse af Wonderful Copenhagen og Copen-hagen Capacity efter indstilling fra Vækstforum på dets møde den 12. juni 2006. Derudover har regionen overtaget en forpligtelse fra HUR på 1 mio. kr. om året til IT-væksthuset i 2007 og 2008.

32

Indsatsområde 1: Stærke og perspektivrige kompetenceklynger

1.1 IT-VÆKSTMILJØ I VERDENSKLASSE Beskrivelse og aktiviteter Region Hovedstaden har i forvejen en række kompetenceklynger inden for informations- og kom-munikationsteknologi. IT er vigtig for samfundsudviklingen, for mange virksomheder er it kilden til produktivitetsstigninger, og it-sektoren i Danmark er en af de sektorer, der har den største værditil-vækst pr. fuldtidsansat. For mange borgere udgør it en vigtig del af hverdagen både på arbejde, i forbindelse med uddannelse eller i fritiden som underholdning eller informationssøgning. HUR og Videnskabsministeriet har i 2005 i Ørestaden grundlagt it-væksthuset ”5te”, som siden har vist sig som en markant succes. Dels til at danne grundlag for nye vækstiværksættere, dels ved at skabe dynamik i Ørestaden i samspillet med IT-Universitet, DR og Københavns Universitet. It-væksthuset ”5te” har vist, at der er potentiale for udvikling af Ørestaden som et it-vækstcenter i verdensklasse. Det nuværende it-væksthus ”5te”, skal videreudvikles, og det er vigtigt, at regionen er en aktiv part. It-vækstmiljøet skal sikre et bedre samspil mellem universiteter, forskningsinstitutioner, studerende, iværksættere og virksomheder og vil have stor betydning for den fortsatte udvikling af it-klyngen i hele regionen. Etableringen af et stærkt og spirende it-vækstmiljø vil sikre videreudviklingen af et it-vækstcentrum i Ørestaden og vil styrke Hovedstadsregionens image og status, som knudepunkt for it og it-service. IT-væksthuset ”5te” har sammen med Innovation Lab, Symbion og ReD Associates udarbejdet et projekt, som har til formål at udvikle en samlet plan for, hvordan et it-vækstmiljø i verdensklasse kan realiseres. Projektet er støttet af HUR og vil i starten af 2007 have konkrete forslag klar. Det er vigtigt, at forslaget tænkes sammen med planer for Det Interaktive Hus (afsnit 1.2), således at der kan opstå synergi mellem de to projekter. Målsætninger Den overordnede målsætning er, at it-klyngens andel af økonomi og beskæftigelse øges. Et velfung-erende it-vækstmiljø skal bidrage til at øge antallet af iværksættere inden for de videntunge erhverv. Målet er at øge antallet af it-iværksættere samt deres overlevelsesrate og vækst. En stor del af den specialiserede videnservice, som it-erhvervet leverer, bruges af andre videntunge virksomheder og kan dermed være med til at skabe vækst i videntunge erhverv generelt.. Centrale parter De centrale parter i forbindelse med etableringen af et it-vækstmiljø er følgende: Københavns Uni-versitet, DTU, Copenhagen Business Shool, IT-Universitet, Øresundsuniversitetet, ITEK (ITEK er et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommuni-kation), IT-Branchen, it-væksthuset ”5te”, Symbion, Videnskabsministeriet, Københavns Kommu-ne, Crossroads Copenhagen, Region Hovedstaden og interesserede private virksomheder. Mulige finansieringskilder

• Videnskabsministeriet • EU’s strukturfonde

33

• Brancheorganisationer • Globaliseringspuljen

1.2 DET INTERAKTIVE HUS Beskrivelse og aktiviteter Baggrunden for Det Interaktive Hus er, at computerspilindustrien og andre former for interaktiv underholdning er en spirende klynge og har et stort potentiale for vækst og udvikling. Det er en innovativ branche præget af mange iværksættere, der er udsat for benhård international konkur-rence. Computerspil bruges til alt fra undervisning over sygdomsbehandling til organisationsud-vikling foruden som underholdning. Branchen identificerer selv tre hovedbarrierer for, at potentialet kan blive forløst i en stabil vækst: 1) Tilvejebringelse af tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdskraft. 2) Etablering af iværksætter-miljøer, der fokuserer på computerspiludvikling og -produktion. 3) Rammebetingelser, der gør den enkelte virksomhed i stand til at udvikle sit marked. Det interaktive hus kan spille en central rolle i forhold til at nedbryde disse barrierer. Det Interaktive Hus etableres på grundlag af et gennemført forprojekt, der afklarer potentialer, interessenter, branchens synspunkter, organisation og budget, tidsplan samt afgrænsninger i forhold til andre initiativer. Forprojektet, der er medfinansieret af HUR, løber i 2006. Formålet med Det Interaktive Hus er at sikre en sammenhæng i en udviklende indsats over for com-puterspilbranchen og skabe rammerne for succesfulde nye vækstorienterede virksomheder samt understøtte den internationale opmærksomhed, der er på Øresundsregionen som klynge for spilin-dustrien med København som fyrtårn. Det Interaktive Hus skal forske i og udvikle interaktiv underholdning ved at skabe rum for studeren-de og iværksættere, være inkubator for nye virksomheder samt bidrage til en effektivisering af spiluddannelserne i DADIU under Filmskolen. DADIU er en forkortelse for Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning. Akademiet er et samarbejde mellem Danmarks Designskole, Animationsværkstedet i Viborg, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Uni-versitet, Københavns Universitet og IT-Universitetet. Det Interaktive Hus skal rumme uddannelse, være væksthus for spiludviklingsvirksomheder, sleep in (overnatning), administration af støtteordninger til dansk spiludvikling samt forskning og udvikling. Der bør være et meget tæt samspil mellem Det Interaktive Hus og it-vækstmiljøet ”5’te” – eventuelt gennem en samlokalisering. Målsætninger Overordnet er målsætningen at udvikle en attraktiv kompetenceklynge og fokuserede netværk, der fastholder og tiltrækker dygtige spiludviklere, styrker branchen og realiserer dens potentiale i kryds-feltet mellem it, film, grafik og design. Branchen er hurtigt voksende og præget af små virksomhed-er, der kan styrke deres vækst og overlevelse ved udvikling af ledelses- og projektstyringskompe-tencer. Udvikling af kompetenceklyngen vil på denne måde også bidrage til at styrke regionens

34

internationale tiltrækning af kreative virksomheder og events og vil bidrage til opfyldelse af en målsætning om Skandinavien som et af verdens hot spots for spiludvikling i 2010. Forprojektet afklarer de direkte og konkrete mål, der forventeligt også vil indebære en videreud-vikling af det faglige miljø på Filmskolen. Centrale parter Filmskolen forventes at blive omdrejningspunkt for projektet, men det afklares under forprojektet, hvis initiativtagere er Producentforeningen og Den Danske Filmskole. Mulige finansieringskilder

• Videnskabsministeriet • Kulturministeriet • Økonomi- og Erhvervsministeriet • EU´s strukturfonde • Københavns og Frederiksberg Kommuner • Parterne bag DADIU herunder IT-Universitetet • Globaliseringspuljen

1.3 KNUDEPUNKT FOR MOBIL OG TRÅDLØS KOMMUNIKATION Beskrivelse og aktiviteter Mobil og trådløs kommunikation er et teknologiområde, hvor Danmark har en særlig international styrke. Region Hovedstaden har en stærk kompetenceklynge inden for området med tæt forbindelse mellem industri og forskningsmiljøerne, herunder især COM•DTU. Inden for informations- og kommunikationsteknologi er telekommunikation et af de forretningsområder, der har en høj værdi-tilvækst. Mobil og trådløs kommunikation er desuden et område, der prioriteres i den danske nationale udviklingsstrategi, jf. Forsknings- og Innovationsstyrelsens Teknologiske Fremsyn. Konkret er der behov for at oprette et knudepunkt, der skal sikre samspil mellem forskning, iværk-sættere og virksomheder. Knudepunktet tænkes opbygget i tilknytning til NordICT-projektet, som er et nordisk og baltisk netværk mellem universiteter og virksomheder om udvikling af samarbejdet. Et sådant vækstcenter vil potentielt tiltrække forsknings- og udviklingsprojekter samt forskere og iværksættere. Forslaget har stærk virksomhedsopbakning. Knudepunktet skal have et center med sekretariat, der arrangerer aktiviteter, forbereder ansøgninger med nordiske/baltiske partnere til bl.a. EU’s 7. rammeprogram, administrerer udvekslingsbesøg samt faciliterer start-ups – herunder til-trækning af venturekapital på området. Det er vigtigt, at knudepunktet ikke kun er regionalt forank-ret i Østdanmark, og det er oplagt, at der etableres tætte relationer til f.eks. Region Nordjylland og Baltikum. Målsætninger Målsætningen er, at Danmark skal være blandt verdens førende lande på mobil og trådløs kommu-nikation. Initiativet skal sikre en større andel af vækstiværksættere inden for de globalt orienterede erhverv. Desuden vil et mål for knudepunktet være at tiltrække både førende udenlandske virksom-heder og internationale forsknings- og udviklingsprojekter. Det vil sikre, at der overføres viden fra udenlandske virksomheder til klyngen.

35

Centrale parter Centrale parter vil være både nationale og internationale parter. En central part vil være det nuvæ-rende NordICT, hvor en lang række af udenlandske virksomheder og universiteter samarbejder (f.eks. Nokia, Siemens, Motorola, Nettest, ITEK, IT-Branchen, DTU). Derudover vil Region Nord-jylland og Videnskabsministeriet være centrale parter. Mulige finansieringskilder

• Videnskabsministeriet • DTU, der i dag også bidrager til NordICT • EU’s 7. rammeprogram til forskning og udvikling • Bidrag fra private virksomheder • Brancheorganisationer • Danmarks Vækstråds strukturfondspulje

1.4 IT-ERHVERVET – EN KLYNGEANALYSE Beskrivelse og aktiviteter IT er et højteknologisk væksterhverv, som er karakteriseret ved et højt indhold af viden og ved, at en stor del af den teknologiske fornyelse udspringer af ny forskning. Ligesom andre højteknologis-ke brancher har it en tendens til at lokalisere sig i metropoler på grund af deres afhængighed af forskning, højtuddannet arbejdskraft og risikovillig kapital. IT bidrager på denne måde i overgangen til mere videnbaseret økonomi og er derudover en kilde til vækst. IT er en af Region Hovedstadens styrkepositioner, der viser tendenser til en øget specialisering. IT er klart den mest beskæftigelsestunge klynge i regionen. Copenhagen Economics’ analyse af ”Ud-gangspunktet for vækst i Region Hovedstaden” påpeger dette og behovet for at gennemføre en nær-mere analyse af klyngen, dens toneangivende, globale virksomheder samt vidensinstitutioner og øv-rige aktører, der indgår i klyngen. Behovet for at styrke grundlaget for en fokuseret indsats understreges af, at ”International bench-mark af hovedstadsregionen” udarbejdet for HUR af COWI & Inside Consulting & Eskild Hansen i 2002. Her påvises, at hovedstadsregionen i en international målestok kun scorer middelkarakterer, når det gælder innovation og erhvervsmæssig specialisering i forhold til de nordeuropæiske stor-byer, vi sædvanligvis sammenligner os med. Analysen kan eventuelt gennemføres som en del af Vækstforums opgave med at overvåge de regio-nale vækstvilkår. Målsætninger Målsætningen om at gennemføre en analyse af it-erhvervet i regionen er at skabe grundlag for fokusering på klyngens internationale konkurrenceevne og at styrke evnen til at udvikle nye og målrettede initiativer, der støtter de betydningsfulde dele af klyngen. Øget viden om it-erhvervet vil på denne måde også understøtte initiativer som It-Vækstmiljøet 5’te og Det Interaktive Hus.

36

Centrale parter Dansk Industri (ITEK), IT-Branchen, Universiteterne, It-Vækstmiljøet ”5’te”, Copenhagen Capacity. Mulige finansieringskilder

• Dansk Industri (ITEK) • IT-Branchen • EU´s strukturfonde

1.5 BIO-SUNDHEDSKLYNGEN Beskrivelse og aktiviteter Bio-sundhedsklyngen er en af Region Hovedstadens mest markante kompetenceklynger med en meget høj eksportandel og værditilvækst. Derfor skal der ske en yderligere fokusering, intensive-ring og videreudvikling af de mange netværks- og klyngeinitiativer, som allerede i en årrække har understøttet udviklingen – bl.a. i regi af Medicon Valley Academy og med den nye biotek-forsker-park på Tagensvej, COBIS (Copenhagen Bio Science Park). Analyser og organisationer peger på, at Region Hovedstaden (Øresundsregionen) har særlige styrker inden for fire områder: diabetes, neu-rologi, cancer og epidemiologi/immunologi. Danmark har i mange år haft en styrkeposition inden for klinisk forskning, men det er bekymrende, at aktiviteten inden for den kliniske forskning er faldende. Dels svækker det kompetenceklyngen på sigt, dels er det sådan, at uden klinisk forskning kommer den sidste nye viden ikke patienterne til gode. Kun gennem klinisk forskning kan vi finde ud af, om nye behandlingsteknikker - eller former - har en effekt på en given sygdom. En af udfordringerne på området er, at der mangler et samlet overblik over årsagerne til den faldende forskningsaktivitet og dermed grundlaget for at sætte mål-rettet ind med løsningsforslag Der skal generelt arbejdes for at styrke partnerskaberne mellem erhvervsliv, forskningsinstitutioner og hospitaler. Samarbejdet mellem teknologioverførselskontorerne i regionen bør videreudvikles. Industriens muligheder for effektiv og professionel medicinafprøvning (kliniske afprøvninger – fase 1-3) på hospitalerne skal fortsat udvikles. For at sætte fart på udviklingen af ny og sikker medicin bl.a. ved at afkorte tiden mellem produkt-udvikling og introduktion på markedet lancerer EU et nyt stort initiativ – det såkaldte ”Innovative Medicines Initiative” (IMI). Medicon Valley Academys arbejde med et tiltrække dette IMI-sekre-tariat til Øresundsregionen skal understøttes. Målsætninger Region Hovedstaden skal fortsat være blandt de førende inden for bio-sundhed. Målsætningen er herunder at styrke teknologioverførslen og partnerskaberne mellem forskningsinstitutionerne og virksomhederne ved at opgradere regionens teknologioverførselskontorer. På det kliniske område skal det sikres, at industrien tilbydes de mest professionelle og effektive kliniske lægemiddelforsøg i Europa. Iværksætteri inden for bio-sundhedsområdet skal styrkes, og andelen af vækst-iværksætte-re og globalt orienterede erhverv skal øges.

37

Centrale parter Region Hovedstaden (inkl. teknologioverførselsenheden og enheder for klinisk afprøvning), GCP-enhed (Good Clinical Practice), Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Medicon Valley Academy (MVA), Bioneer, Københavns Universitet, Copenhagen Bio Science Park (COBIS), Videnskabs-ministeriet, IT-Universitetet, DTU, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mulige finansieringskilder

• Videnskabsministeriet • Lægemiddelindustriforeningen • Bioneer • Københavns Universitet og IT-Universitetet • EU’s strukturfonde • EU’s 7. rammeprogram til forskning og udvikling • Private fonde

1.6 INTERNATIONALT FILMMILJØ I HOVEDSTADEN Beskrivelse og aktiviteter I regi af Copenhagen Capacity er i det seneste år gennemført et projekt om mulighederne for og potentialet ved at etablere Copenhagen Film Fund med blandt andet statslig støtte for på denne måde at videreudvikle den kreative filmklynge i regionen. I det nyligt vedtagne filmforlig 2007-2010 afsættes der desværre ikke midler til en egentlig filmfond i Hovedstaden. Hovedstaden har dog en række stærke kompetencer på filmområder, der bør styrkes og markedsfø-res, så regionen kan blive Nordeuropas førende på filmområdet. Det vil skabe vækst og gøre regio-nen synlig i den globale oplevelsesøkonomi. Region Hovedstaden må ikke deltage direkte i en film-fond, men må gerne støtte en række andre aktiviteter på filmområdet. Aktiviteterne kan omhandle international markedsføring af Hovedstadens filmmiljø og de organisa-toriske rammer for filmproduktionen, herunder kompetenceudviklingsprojekter og uddannelse, samt servicering af produktioner. Konkret foreslås et projekt om en filmmentorordning. Et antal talentful-de producenter i regionen udvælges og vil i løbet af et år blive rådgivet af deres egen personlige mentor, som vil stille sin personlige erfaring og netværk til rådighed. Mentorer er internationale filmpersonligheder, primært højt placerede film executives og succesfulde filmproducenter fra England, USA, Irland og Skotland. Såfremt kommuner, private og eventuelt staten skulle etablere en egentlig filmfond i Hovedstaden er det afgørende, at der etableres et tæt samarbejde og arbejdsdeling mellem filmfonden og Vækst-forums aktiviteter på området, så der skabes gennemslagskraft og synergi. Målsætninger København skal være et naturligt valg for indspilning af danske og internationale engelsksprogede film. Målsætningen er at udvikle og tiltrække flere internationale filmproduktioner til Region Ho-vedstaden. Det vil være et nyt forretningsområde med vækstmuligheder for branchen og bidrage til en eksponering og markedsføring af regionen. Det skal blandt andet ske ved at styrke rammevilkår-ene for filmproduktionen, ved at udvikle og understøtte internationale netværk mellem danske

38

producenter og den udenlandske filmindustri og ved at udvikle nøglekompetencerne i filmindus-triens virksomheder, således at flere deltager i formel efteruddannelse. Centrale parter Kommuner, Danmarks Eksportråd, Kulturministeriet, Filmskolen, Copenhagen Capacity, Produ-centforeningen, Zentropa, Nordisk Film m.fl. Mulige finansieringskilder

• Kommunerne herunder Københavns Kommune • Danmarks Eksportråd • Kulturministeriet • Filmskolen • EU’s strukturfonde • Producentforeningen • Globaliseringspuljen • Private virksomheder

1.7 DEN FEMTE INTERNATIONALE MODEKLYNGE Beskrivelse og aktiviteter Den danske mode- og beklædningsbranche har igennem de sidste par år været genstand for en stig-ende opmærksomhed og har oplevet en kraftig vækst. Navnlig har eksporten af børnetøj været en succes, hvor dansk design er stilsættende på de internationale markeder. Mode- og beklædningsbranchen er i dag Danmarks fjerde største eksporterhverv, og potentialerne for fortsat vækst er store. Byer som New York, Paris, London og Milano er i dag førende, men det er ikke urealistisk, at Danmark kan blive den 5. internationale modeklynge. Branchen er langt frem-me med outsourcing af produktionen, og Danmark har den højeste værditilvækst pr. medarbejder blandt alle OECD-lande. Værditilvæksten har dog i sammenligning med de andre internationale modeklynger været faldende de seneste år, og det kan skyldes, at virksomhederne ikke har de rette rammebetingelser for vækst og udvikling. Analysen ”Brugerdreven innovation i dansk mode - den 5. globale klynge” fra FORA i 2005 peger på, at der bl.a. skal opbygges videncentre, uddannes studerende med de rette kompetencer, herunder kompetenceudviklingsprojekter og netværksarkitekter, som kan styrke samarbejdet og videndeling-en mellem de forskellige aktører i branchen. Samtidig skal modebranchen arbejde mere systematisk med brugerdreven innovation. Den største koncentration af modevirksomheder findes i Region Hovedstaden og Region Midtjyl-land, men Danmark bør betragtes som én samlet klynge, da der ifølge FORA´s analyse kun er kri-tisk masse til én konkurrencedygtig klynge. Derfor er samarbejde med Region Midtjylland vigtigt. København skal styrkes som omdrejningspunktet for modeklyngen. Der er konkret behov for at sikre et bedre samarbejde mellem de forretningsmæssige uddannelser og designuddannelserne og at udbygge nationale såvel som internationale netværk. Ligeledes skal den internationale markedsfø-ring professionaliseres og koordineres med andre initiativer f.eks. eksportprogrammet

39

BornCreative, som er iværksat af Danmarks Eksportråd for at hjælpe virksomheder i kultur- og oplevelsesindustrien. Der sker en hurtig udvikling af nye materialer og egenskaber inden for tekstilområdet, der giver nye muligheder for anvendelse og design. Men da fremstillingen af tekstilerne hovedsagelig foregår i tredjelande, og få danske virksomheder selv er involveret i produktionsprocessen, er det en afgøren-de udfordring at sikre viden om den nyeste udvikling og forståelse for de designmæssige mulighed-er denne indebærer. Denne viden skal både indsamles og gøres tilgængelig for modevirksomheder-ne. Målsætninger Den overordnede målsætning er, at København bliver den femte internationale modeklynge. For at realisere dette skal flere af de små og mellemstore virksomheder internationaliseres gennem bl.a. øget eksport. Klyngens forretningsmæssige kompetencer skal styrkes, og målet er, at flere virksom-heder skal deltage i formel kompetenceudvikling. Ligeledes skal samspillet mellem designuddan-nelser udvikles, så flere studerende fra designuddannelserne opnår forretningsmæssige kompetencer og er i stand til at operere fra nye teknologiske platforme. Målet er at øge antallet af iværksættere, herunder særligt andelen af vækstiværksættere samt at øge væksten i de eksisterende virksomheder. Centrale parter Danish Fashion Institute, Danmarks Eksportråd, HTSI (Brancheforeningen: Textil & Tøj), Wonder-ful Copenhagen, Copenhagen Capacity, Copenhagen Business School, Copenhagen Fur, Copen-hagen International Fashion Fair, TEKO (uddannelsescenter for design og beklædning i Herning), Danmarks Designskole, Danmarks Design Center, Region Midtjylland. Mulige finansieringskilder

• EU’s strukturfonde • Københavns Kommune • Danmarks Eksportråd • Danish Fashion Institute • Danmarks Vækstråds strukturfondspulje • Globaliseringspuljen

1.8 BEDRE INTERAKTION MELLEM MEDICOINDUSTRIEN OG SUNDHEDSSEK-TOREN Beskrivelse og aktiviteter Medico-klyngen udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr, og den er en af Øresundsregio-nens mest solide klynger med stor omsætning, høj eksport og mange ansatte. Medicinsk udstyr bru-ges bl.a. på hospitaler og plejehjem. Fælles for produkterne er, at de ofte er drevet af viden om tek-nologi og design og er udviklet af ingeniører i tæt samarbejde med brugere. Den bruger- og med-arbejderdrevne innovation er derfor særlig vigtig i branchen, og levetiden for medicinsk udstyr på markedet er væsentlig kortere, end tilfældet er for lægemidler. Medico-industrien har lang tradition for at fokusere på kunderne og er god til konstant at udvikle og tilpasse produkterne til kundernes behov – ofte ved hjælp af patientpaneler. Hvis Region Hoved-

40

staden fortsat vil være verdensførende inden for medico-området er det helt afgørende, at de rette rammebetingelser for samarbejde og interaktion mellem virksomheder, hospitaler, plejehjem og hjemmepleje er til stede. Der er derfor behov for at forbedre interaktionen, så virksomhederne hur-tigt og effektivt kan få adgang til ny viden om den nyeste forskning samt patienternes og brugernes behov. Der skal igangsættes aktiviteter, som fremmer samarbejdet mellem industrien og sundheds-sektoren bredt. På hospitalerne er der en lang tradition for offentlig og privat samspil om denne bruger- og medar-bejderdrevne innovation. Samspillet skal styrkes yderligere samt udbredes til kommunerne, idet de har fået en større rolle og opgaveportefølje inden for sundhed, forebyggelse og genoptræning. Initiativet skal samtænkes med initiativet om Copenhagen Innovation Center om brugerdreven innovation for kommuner, hospitaler og virksomheder. Målsætninger Målsætningen er at fastholde og udbygge medicoklyngens nuværende position. For at opnå dette skal der være flere udviklingsprojekter og samarbejdsprojekter, hvor hospitaler og private virksom-heder går aktivt sammen om udvikling af nyt medicinsk udstyr. Desuden skal etableringsraten øges inden for medico-industrien, og specielt andelen af vækstiværksættere skal stige. Flere udviklings- og samarbejdsprojekter vil også bidrage til at øge andelen af produktinnovative virksomheder. Centrale parter Medicoindustrien, Region Hovedstaden, Danske Regioner, patientforeninger, kommuner, universi-teter samt Copenhagen Center for Innovation (se initiativ 4.2). Mulige finansieringskilder

• Kommuner • Medicoindustrien • Private virksomheder • EU’s strukturfonde • Globaliseringspuljen

1. 9 UDVIKLING AF NORDEUROPAS LOGISTIK- OG HANDELSHUB Beskrivelse og aktiviteter Transport og logistik er velfungerende i hele Øresundregionen, og her er en høj koncentration af transport- og logistikrelaterede virksomheder samt en lang række forskningsinstitutioner inden for området. Forudsætningerne for at skabe Nordeuropas transportknudepunkt er i høj grad til stede. Hvis vi formår at videreudvikle regionen som Nordeuropas knudepunkt for logistik og handel, vil der være en række sidegevinster i form af fastholdelse og tiltrækning af virksomheder, der betragter logistik og handel som gode rammebetingelser. F.eks. har det været muligt at skabe Nordeuropas foretrukne destination for krydstogtskibe – og der vil også være store potentialer i at profilere regio-nen som logistik- og handelshub. Der er mange forskellige aktører inden for transport og logistik, men der er ikke tilstrækkelig sammenhængskraft og samarbejde mellem transport- og logistikvirksomheder. Virksomhederne

41

spænder vidt. Nogle beskæftiger sig direkte med transport, og andre er underleverandører. Samtidig findes der en række forskningsinstitutioner, der udvikler nye tjenester og ydelser til branchen f.eks. informationsstyring, emballage, energi og it-løsninger m.m. Det er netop samspillet mellem de for-skellige typer af virksomheder og forskningsinstitutioner, der skaber ny viden og nye løsninger. Der er derfor behov for at gennemføre projekter, som bidrager til netværksdannelser og samarbejder. En markedsføring af regionen som logistik- og handelshub skal ikke kun fokusere på den høje andel af transport- og logistikvirksomheder, men også profileres i forhold til de mange forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt den høje aktivitet inden for produktudvikling af nye logistikløsninger og -produkter. Øresund Logistics ville være den naturlige tovholder for aktiviteter. Målsætninger Målsætningen er, at Øresundsregionen skal blive Nordeuropas logistik- og handelshub. Der skal ske en markant profilering af logistik og transportområdet. Sammenhængskraften skal styrkes ved at øge antallet af samarbejdsprojekter og tværgående udviklingsprojekter. Centrale parter Copenhagen Capacity, HTSA, HTSI, DI, DH&S, (Dansk Transport og Logistik (DTL) er medlem her), Copenhagen Business School, DTU, Københavns Havn, SAS, Post Danmark, Københavns Lufthavn. Mange af disse er medlem af Øresund Logistics. Mulige finansieringskilder

• Brancheorganisationer • EU´s Interreg-program for Øresund • EU´s strukturfonde

1.10 ECO-INNOVATION - MILJØ OG ENERGITEKNOLOGISK INNOVATION Beskrivelse og aktiviteter Region Hovedstaden rummer betydelige kompetencer inden for det miljø- og energiteknologiske område, herunder en af de største, internationale koncentrationer på rådgiversiden. Eksporten inden for miljø- og energiteknologi er af tilsvarende betydning, men samtidig manifesterer disse styrker sig ikke i, at sektoren udgør en af regionens fremtrædende erhvervsklynger. Såvel globale som europæiske og nationale forhold tilsiger imidlertid, at det miljø- og energitekno-logiske marked vil vokse markant i det kommende tiår. Klimaforandringer og energiforsyningssik-kerhed begrunder, at der skal sættes yderligere fokus på implementering af vedvarende energikilder, herunder konkrete metoder til integration af disse i en velfungerende kraftvarmeinfrastruktur, opnå-else af resultater mht. energibesparelser og energieffektivisering mm. Der er betydelige muligheder for innovative initiativer. Konkret kan der etableres et 1:1 showroom ved Amagerforbrænding eller Avedøreværket med f.eks. anden-generations biobrændsel baseret på affaldsforgasning og etable-ring af et (kompleks af) intelligente huse, hvor brugerdreven innovation kombineret med smarte, nemme og komfortable energibesparende tiltag kan afprøves (f.eks. integration af solceller). Der-udover er der muligheder i integreret vandressourceforvaltning såvel i europæisk som global sam-menhæng, og det ville være oplagt at tage udgangspunkt i det nydannede vandressourcenetværk.

42

Samlet set er der et betydeligt potentiale for teknologiudvikling og eksportforøgelse inden for eco-innovation (miljø- og energiteknologisk innovation), men der er behov for styrkelse af sektorens klyngedimension. De regionale forsyningsstrukturer inden for varmeforsyning, vandforsyning og spildevandsrensning udgør fordelagtige platforme for konkrete projekter båret af bl.a. behov for forbedrede løsningsmodeller mht. implementering af vandrammedirektivet. Eksisterende regionale platforme som Øresund Environment Academy og Copenhagen Living Lab (brugerpanel for inno-vation) kunne involveres centralt i projekter inden for dette område. Målsætninger Med de globale miljømæssige udfordringer har energiområdet et stort potentiale i fremtiden. Målet er at øge etableringsraten inden for eco-innovation samt understøtte iværksætternes og virksomhed-ernes vækstpotentialer. Samarbejdsrelationerne med andre brancher skal øges, og antallet af pro-dukt- og procesinnovative virksomheder skal øges. De offentlige institutioner skal også fokusere på innovation inden for eco-innovation. Selv om markedet i Danmark er forholdsvis begrænset, er for-ventningerne til det internationale marked høje. Derfor er det en målsætning at øge eksportandelen for herigennem at sikre vækst og udvikling inden for eco-innovation. Centrale parter Dansk Industri (Energi Industrien), Øresund Environment Academy, Københavns Kommune, Copenhagen Living Lab, Copenhagen Capacity, DTU, SCION-DTU, Teknologisk Institut, DONG Energy (DONG Energy omfatter det tidligere DONG, ENERGI E2, Elsam, Nesa og elaktiviteterne i Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning), Amagerforbrænding, Spildevandscentret i Avedøre og Lynettefælleskabet. Mulige finansieringskilder

• Dansk Industri • Københavns Kommune • Videnskabsministeriet • EU’s 7. rammeprogram • EU’s Interreg-program for Øresund • DTU • Danmarks Eksportråd • Miljøministeriet

1.11 FØDEVARER, ERNÆRING OG SUNDHED Beskrivelse og aktiviteter Fødevarer bliver i stigende grad livsstilsprodukter, og industrien lancerer stadigt flere fødevarer målrettet til den individuelle forbruger. Det gælder for eksempel økologiske varer og også føde-varer, som kan fremme sundheden eller forebygge sygdomme – såkaldt functional food. Samtidig medfører livsstilen for mange, at overvægt og fedme er et problem for stadig flere men-nesker også på grund af følgesygdomme, der belaster den offentlige sundhedssektor. Der udarbejdes en undersøgelse, som belyser potentialet for en klynge inden for fødevarer, ernæring og sundhed (herunder f.eks. forebyggelse og helbredelse). Det skal undersøges, om projektet gen-

43

nemføres for Region Hovedstaden eller som Øresundsregionalt initiativ samt, om der er behov for at indtænke vidensoverførsel og produktudvikling. I regionen ligger såvel offentlige som private forskningsbaserede virksomheder, der vidensmæssigt og teknologisk er i international klasse. Danmarks Tekniske Universitet har fokus på sammenhængen mellem fødevarer og sundhed samt metoder til produktion og måling af sunde fødevarer af høj kvalitet – herunder forskning i forarbejdningsmetoder i nye, bioteknologiske metoder, der kan bevare og i visse tilfælde forbedre råvarernes ernæringsmæssige kvalitet. Med fusionen af Danmarks Farmaceutiske Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Københavns Universitet (KU) vil det ny KU oprette en række nye eliteuddannelser f.eks. inden for fødevaresikkerhed, ernæring og farmakologi og kunne sammensætte nye uddannelsesforløb. Fleksi-bilitet og nye kombinationsmuligheder gør det ny KU mere attraktivt som uddannelsesinstitution - f.eks. kan en bachelor i biologi fra KU senere blive kandidat i lægemiddelvidenskab (DFU) eller fødevarevidenskab (KVL). Med fusionen bliver det muligt at samle forskningen i Danmark på områderne ”jord og bord” over ”forebyggelse og helbredelse”. Fusionen giver bedre mulighed for at:

- opnå indsigt i sammenhænge mellem kost og livsstilssygdomme - skræddersy medicin til den enkelte patient - udvikle fødevarer, der både er sikrere end i dag, men også sundhedsfremmende - styrke vores viden om sammenhænge mellem folkesundhed, motion og livet i byerne - undersøge sammenhænge mellem sundhed og sygdom hos mennesker og dyr - forske i naturressourcer som grundlag for biologisk produktion

Målsætninger Da fødevarer set på denne måde ikke handler om energi eller om at blive mæt må fødevarer som klynge og udviklingspotentiale analyseres på baggrund af andet end naturvidenskabelige rationaler og offentlige sundhedsøkonomiske tankesæt. Ved både at analysere functional food med udgangspunkt i disse økonomiske og naturvidenskabe-lige rationaler samt med udgangspunkt i livsstil vil potentialet ved områdets udvikling både for borgeren, industrien og den offentlige sundhedssektor blive belyst. Centrale Parter Videnskabsministeriet, Fødevareministeriet, Danish Pharma Consortium, DI (FødevareIndustrien), kommunerne, Region Hovedstaden, Medicon Valley Academy, Øresund Food Network, private virksomheder (fødevare- og ingrediensproducenter). Mulige finansieringskilder

• EU´s strukturfonde • Videnskabsministeriet • Fødevareministeriet

44

1.12 INNOVATIONSSAMSPIL MELLEM REGIONENS KLYNGER Beskrivelse og aktiviteter I fremtiden forventes mange innovationer at ske i grænseflader mellem klynger og brancher. Region Hovedstaden har med sin store erhvervs- og forskningsmæssige diversitet en særlig mulighed her, koblet med virksomhedernes fokus på brugere og kundernes behov. Tendensen er også, at nye tek-nologier smelter samme og kan bruges til en række formål. Som et eksempel er der på regionens universiteter udviklet en række kombinationsuddannelser i krydsfeltet mellem it og en række andre fagdiscipliner som for eksempel medicin, nanoteknologi, fysik og humaniora. Der er i Region Hovedstaden i årenes løb blevet udarbejdet en række analyser af klynger og bran-cher. Der er derfor et godt kendskab til de eksisterende klynger. Viden om, hvor stort samspillet og interaktionen er mellem dem, er derimod begrænset. Der er ligeledes ikke lavet en samlet kortlæg-ning af inden for hvilke områder, der kan være særlige potentialer, og hvor det er mest hensigts-mæssigt at sætte ind i Region Hovedstaden. Der skal laves en analyse og kortlægning af konkrete mulighederne og potentialer for innovations-samspil i grænsefladerne mellem regionens klynger, og hvilke barrierer der er for samarbejde. Ini-tiativet skal understøtte udvikling af nye teknologier og understøtte udviklingen af nyt samarbejde og netværk på tværs af klynger og forskningsområder. Analysen kan eventuelt gennemføres som en del af Vækstforums opgave med at overvåge de regio-nale vækstvilkår. Målsætninger For at øge antallet af nye og banebrydende produkter og processer i Region Hovedstaden kortlæg-ges potentialer, barrierer og eksisterende synergier mellem klynger. Kortlægningen skal udmønte en række forslag til initiativer, der kan iværksættes for at øge innovationssamspil mellem klynger. Centrale parter Da der i Danmark kun i begrænset omfang findes viden om samspil på tværs af klynger, og ingen har lavet den slags analyser, vil det være oplagt at udvikle metoden i samarbejde med FORA, som er en analyseenhed under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Videnskabsministeriet, brancheorgani-sationer, og universiteter med særlig viden om klynger er også centrale aktører. Regionens højtek-nologiske virksomheder og uddannelsesinstitutioner er centrale parter i forhold til de konkrete ini-tiativer der skal igangsættes. Mulige finansieringskilder

• Økonomi- og Erhvervsministeriet • Videnskabsministeriet • Brancheorganisationer • Universiteter

45

Indsatsområde 2: Nye virksomheder – ny viden

2.1 SIKRE REGIONALT FOKUSERET INDSATS FOR VÆKSTIVÆRKSÆTTERE I IVÆRKSÆTTERHUSET Beskrivelse og aktiviteter Som led i regeringens globaliseringsstrategi skal der oprettes regionale iværksætterhuse. Iværksæt-terhuset skal yde hjælp og rådgivning til iværksættere og mindre virksomheder med vækstambition-er. I globaliseringsstrategien lægger regeringen op til, at kommunerne og de regionale vækstfora i sam-arbejde med regeringen skal etablere iværksætterhuset. Regionen vil være med til at sikre bred op-bakning til iværksætterhuset samt sørge for en fokuseret indsats til gavn for regionens iværksættere og virksomheder. Iværksætterhuset bør indeholde en bred vifte af tilbud, så iværksætteren kan få kvalificeret hjælp og rådgivning. Det kunne være tæt samarbejde med erhvervsskolerne om at sikre videnoverførsel fra GTS-institutterne, udvikling af praktikordninger, overførsel af viden fra er-hvervsskolerne til virksomhederne, særlig indsats overfor etniske erhvervsdrivende, sikring af im-materielle rettigheder og lederuddannelse til små og mellemstore virksomheder. For at udvikle po-tentialet blandt de studerende i regionen kunne iværksætterhuset f.eks. gennem et ”iværksætter-show” tage ud på de enkelte uddannelsesinstitutioner og holde oplæg om iværksætteri og støttemu-ligheder. Iværksætterhuset for Region Hovedstaden har som en del af sin vision fokus på bl.a. udvikling af innovations- og erhvervsmiljøet, opsamling af viden og stimulering af innovation og kreativitet. Derudover kan iværksætterhuset være udgangspunktet for en lang række nye initiativer, som løbende udvikles over tid. Som beskrevet i strategien er en af de største udfordringer for Region Hovedstaden at øge andelen af vækstiværksættere. Derfor er der i regionen brug for en helt særlig indsats overfor potentielle vækstiværksætter. Denne særlige rådgivning og vejledingsindsats bør fokusere på virksomheder med vækstambitioner og videniværksættere samt på samspillet mellem regionens mange forsk-ningsinstitutioner og vækstiværksætterne. Indsatsen kan enten organiseres som et projekt i iværk-sætterhuset eller i forbindelse med et af universiteternes innovations og vækstmiljøer. Målsætninger Målsætningen for iværksætterhuset i Region Hovedstaden er, at der tilbydes et samlet kvalificeret rådgivningstilbud for vækstiværksætterne. Region Hovedstaden skal fortsat være det sted i landet, hvor der startes flest iværksættere og det er målet, at andelen af vækstiværksættere og højtuddanne-de iværksættere stiger. Centrale parter Erhvervs- og Byggestyrelsen, kommunerne, uddannelsesinstitutioner, GTS-institutter, regionens vækstmiljøer, Øresund Entrepreneurship Academy, Danmarks Eksportråd, Copenhagen Capacity samt Vækstfonden og Finansrådet (på finansieringsmuligheder), Copenhagen Business School, DTU, Københavns Universitet.

46

Mulige finansieringskilder • Økonomi- og Erhvervsministeriet • Kommuner • EU’s strukturfonde

2.2 NY VIDEN TIL BYGGEFAGENE Beskrivelse og aktiviteter Der er de seneste år sket en markant udvikling inden for byggefagene. Der indføres nye byggemeto-der, it er ved at blive en integreret del af byggefagene, og der tages konstant nye byggematerialer i brug, ligesom bygherrer stiller nye krav. F.eks. har staten indført et krav om, at statslige byggepro-jekter fra 2007 gennemføres som et såkaldt ”digitalt byggeri”, og inden for energirenovering og energieffektivitet er der kommet ny viden. Der er behov for, at byggesektoren får tilført ny viden. Byggevirksomhederne vil have en stor konkurrencefordel inden for energirenovering, hvis de for-mår at udnytte den nye viden og opnår tilstrækkelig erfaring fra det nationale marked, som så kan udnyttes på det internationale marked. Byggebranchen forudser et stort internationalt marked for energirenovering, men forskningsresultaterne og de nye metoder udnyttes ikke i tilstrækkelig grad af byggefagene. Forskningsresultaterne er ikke blevet koblet til de udførende virksomheder. Virk-somhederne har netop inden for energirenovering store potentialer for at opnå en internationale kon-kurrencefordel, men det kræver, at forskningsinstitutionerne og virksomhederne går sammen om at nyttiggøre forskningsresultaterne. I den forbindelse kan man overveje, at indføre en særlig kvalitets-mærkning. Der skal igangsættes projekter, som fremmer byggefagenes viden om energirenovering gennem konkrete renoveringsprojekter f.eks. renovering af skoler, sportshaller og andre offentlige bygning-er. Konkret bør kommuner, forskningsinstitutioner og byggefagene gå sammen om projekter, som fremmer energirenovering, valg af nye materialer, indbygning af energibesparende foranstaltninger samt anvendelse af it- og kommunikationsteknologi i byggeprojekter. I den forbindelse er der behov for at opkvalificere medarbejdere. Hvis kvaliteten i byggeriet skal øges via nye teknologier, er det nødvendigt, at medarbejderne mestre de nye teknologier. Endvidere kan byggeriet og et antal kom-muner samarbejde om, at udvikle standarden og konceptet ”Digitalt byggeri til den kommunale sektor”. Derudover kan der igangsættes projekter, der hjælper byggefagenes små og mellemstore virksomheder med en internationalisering. Målsætninger Den overordnede målsætning er at forbedre videnoverførelsen mellem forskningsinstitutionerne og byggebranchen. Der skal igangsættes konkrete byggeprojekter, hvor der gennem offentlig-privat samarbejde udvikles perspektivrige projekter. Generelt skal innovationsaktiviteten inden for bygge-branchen øges. For at byggevirksomhederne kan udnytte den nye viden optimalt, er der også behov for at øge det generelle uddannelsesniveau i virksomhederne. F.eks. vil der være behov for it-fær-digheder, når der i højere grad anvendes it- og kommunikationsteknologi i byggeprojekter. Målet er at gennemføre mere formel kompetenceudvikling inden for byggeerhvervet.

47

Centrale parter Regionens kommuner samt repræsentanter fra projektrådet i Det Digitale Byggeri (Erhvervs- og Byggestyrelsen; Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger; Fonden Realdania; Dansk Byggeri; Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling; Lejerbo; Danske Arkitektvirksomheder; BAT-kartellet; Handelshøjskolen i København; Grundejernes Investeringfond; Byggematerialeindustrien m.fl.) Finansielle kilder

• Dansk Byggeri • EU’s strukturfonde • Danmarks Eksportråd • Erhvervs- og Byggestyrelsen • Kommunerne

48

Indsatsområde 3 – Metropolregionens udvikling

3.1 ERHVERVSMÆSSIG BRANDING AF REGION HOVEDSTADEN: COPENHAGEN REDEFINED Beskrivelse og aktiviteter Branding af regioner bliver i stigende grad vigtig i konkurrencen mellem regioner. På den baggrund har Copenhagen Capacity i samarbejde med en række aktører i Region Hovedstaden udviklet en helt nyt brand platform, der har til formål at skabe et regionalt partnerskab med det fælles mål at give regionen en tydelig, slagkraftig og mere differentieret profil. Brand platformen skal dels være platform for Copenhagen Capacitys egen branding, dels fungere som en fælles strategi, der fokuse-rer på værdier og holdninger i erhvervsmarkedsføringen af regionen som helhed. Konkret skal der udvikles en slags interaktiv markedsføringsværkstøjskasse indeholdende billed-databank, grafiske elementer, præsentationer, fact sheets m.m. Der skal endvidere gøres en indsats for at udbrede kendskabet til projektet samt laves konkrete samarbejdsprojekter med de erhvervs-fremmeaktører i regionen, som har et internationalt fokus - bl.a. vækst- og innovationsmiljøer og Wonderful Copenhagen. Derudover kan branding projektet omfatte delprojekter, som understøtter brandet. Det gælder Copenhagen Community, der er en ny satsning på at tiltrække og servicere internationale videnarbejdere, som i stigende grad efterspørges; International konference om kon-kurrenceevne i det 21. århundrede – bl.a. med fokus på værdien i Copenhagen-brandet. Copenhagen Capacity indgår i øvrigt i samarbejdet om udviklingen af et brand for Danmark. Det vil være natur-ligt, at Wonderful Copenhagen også indgår i udviklingen af et kommende branding projekt for Re-gion Hovedstaden. Et delprojekt under initiativet kunne være at udvikle en fælles regional velkomstportal på flere sprog, hvor informationer er tilpasset den ”enkelte” modtager. F.eks. har Hamburg en indgang på hjemmesiden med 24 sprog, hvor der under Danmark står om Hamborgs relationer til Danmark. Den konkrete udformning af initiativet skal tilpasses regionens eksisterende portaler. Det kunne være en kombination af en ny regional velkomstportal og eksisterende turisme- og markedsførings-portaler på flere sprog. Målsætninger Det regionale partnerskab skal øge kendskabet til regionen med det formål at tiltrække talenter, eksperter (expats), udenlandske investeringer, udenlandske studerende og turister samt sammen-hængskraften internt i regionen ved hjælp af et fælles værdisæt. Centrale parter Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, Kommunerne, Dansk Industri, HTSA, HTSI, DH&S. Mulige finansieringskilder

• Copenhagen Capacity • Wonderful Copenhagen • Kommunerne

49

• Globaliseringspuljen

3.2 SAMARBEJDE MED KOMMUNER OG ERHVERVSCHEFER OM INTERNAITONAL MARKEDSFØRING Beskrivelse og aktiviteter I de seneste år er det ved hjælp af Copenhagen Capacity lykkedes at tiltrække mange udenlandske virksomheder til regionen. Når en udenlandsk virksomhed skal vælge sin endelige lokalisering kan det være de små marginaler som f.eks. de offentlige myndigheders serviceniveau i forhold til til-gængelig information om byggegrunde/ejendomme og hurtige behandlingstider, der bliver den af-gørende faktor. Copenhagen Capacity har udviklet et interaktivt kort, hvor det er muligt at se klyng-ers placering rundt om i regionen. Dette interaktive kort er Copenhagen Capacity ved at videreudvikle til en international erhvervspor-tal sammen med indtil videre 18 af de nye kommuner i regionen. Erhvervsportalen omfatter kom-muneprofiler, virksomhedscases, erhvervsservicetilbud, søgefaciliteter på ejendomme og virksom-heder. Derudover bliver der udviklet en best practice guide med en lang række værktøjer, som kom-muner og erhvervschefer kan betjene sig af. Projektet er i sin udviklingsfase, og første del forventes at løbe frem til årsskiftet 2007. Der er behov for løbende at videreudvikle initiativer i samarbejde med kommunerne – herunder involvere flere/alle kommuner. Udviklingsdelen kan derudover blive suppleret med kompetenceudvikling af ansatte i kommunerne, erhvervschefer m.v., der kan bidrage til at skabe et kvalitetsløft i forhold til den kommunale service over for udenlandske virksomheder. Målsætninger Der skal i hele regionen være en professionel og ensartet kommunal service over for udenlandske virksomheder – herunder en opdateret oversigt over ledige erhvervslokaler og grunde. Målsætning-en er, at succesraten for tiltrækning af udenlandske virksomheder øges. Centrale parter Regionens kommuner, Oline (Danmarks største online database for erhvervsejendomme og er-hvervslokaler), Copenhagen Capacity. Mulige finansieringskilder

• Kommunerne • EU’s strukturfonde • Danmarks Eksportråd • Brancheorganisationer

50

3.3 STYRKET INDSATS FOR INTERNATIONALE VIDENSKABELIGE KONGRESSER TIL REGION HOVEDSTADEN Beskrivelse og aktiviteter København er i dag blandt verdens mest populære byer for afholdelse af internationale kongresser. Igennem de sidste 10 år har hovedstaden hvert år været at finde blandt de 10 mest benyttede kon-gresbyer i verden på UIA’s officielle rangliste for internationale kongresbyer. Københavns popularitet som kongresby kan bl.a. tilskrives hovedstadsregionens strategiske geogra-fiske beliggenhed, en god international tilgængelighed med en lufthavn i verdensklasse, et stort an-tal hotelværelser, moderne kongresfaciliteter og et stort udbud af kultur- og oplevelsesmuligheder. En stor del af de afholdte kongresser er videnskabelige og spiller en betydningsfuld rolle for danske forskningsmiljøers internationale netværksdannelse. Internationale forskningskongresser styrker både forskningsnetværk og regionens image, da det giver Region Hovedstadens forskere og forskningsinstitutioner mulighed for at etablere personlige netværk med forskere fra udenlandske forskningsinstitutioner. Afviklingen af internationale kon-gresser er endvidere med til at profilere regionens forskningsmiljøer over for udenlandske forskere. Der er derfor store potentialer i at øge antallet af forskningstunge og videnskabelige kongresser i Region Hovedstaden. Konkret er der behov for at styrke samarbejdet mellem forskningsinstitution-erne, erhvervslivet og Wonderful Copenhagen om tiltrækningen af flere internationale forsknings-kongresser til regionen. Målsætninger København skal være blandt Nordeuropas mest benyttede kongresbyer. Der skal tiltrækkes flere forskningstunge og videnskabelige kongresser til Region Hovedstaden. Centrale parter Wonderful Copenhagen, Københavns Universitet, DTU, Copenhagen Business School, forsknings-tunge virksomheder, kongresarrangører samt brancheorganisationer f.eks. LIF. Mulige finansieringskilder

• Copenhagen Capacity • Wonderful Copenhagen • Forskningsinstitutioner • Globaliseringspuljen

3.4 ATTRAKTIV INTERNATIONAL VIDENSERVICEREGION Beskrivelse og aktiviteter Region Hovedstaden er det sted i Danmark, der har den absolut største koncentration af inter-nationale videnserviceerhverv. Udover at være en betydende klynge i sig selv skaber videnservice forudsætningen for viden og vækst inden for andre erhverv, og er dermed en vigtig brik for det

51

øvrige erhvervslivs tilgang til f.eks. ny viden og forskning. Det er vigtigt, at regionen fortsat sikrer sig en stærk position inden for videnserviceerhvervet og udbygger denne position i fremtiden. Dele af videnserviceerhvervet i Region Hovedstaden er desuden stærkt internationalt orienteret, og danske videnservicevirksomheder har traditionelt været efterspurgte på de internationale markeder. En række brancher som f.eks. rådgiverbranchen, finansiel service og logistik-transport har en stærk international position, mens andre brancher som it-service og forretningsservice har en knap så stærk international position. Der findes dog ingen analyser, der samlet belyser videnserviceerhverv-ets betingelser, muligheder og vækstpotentialer. En anden dimension af internationaliseringen er, at videntunge virksomheder også er mobile. Den øgede internationale konkurrence på videnservice har betydet, at en række virksomheder flytter en-heder til Indien eller andre lavtlønsområder. For en række af disse virksomheder er image og net-værk også vigtigt, og nogle søger mod storbyregioner rundt om i verden, hvor deres kunder er, eller hvor det er vigtigt at være tilstede pga. netværk. Det kunne være London, Berlin eller Stockholm. Der er ingen samlet analyse af denne dimension af globaliseringen eller viden om perspektivrige serviceinitiativer og policy i udenlandske storbyregioner. Der er derfor behov for et analysearbejde, som skaber et bedre overblik over, hvilke typer af inter-nationale servicevirksomheder der karakteriserer regionen, og hvordan det står til i de nærmeste konkurrerende storbyregioner. På handlingssiden skal der igangsættes konkrete initiativer, der foku-serer på internationalisering af videnservice – herunder øget eksport af systemløsninger samt best pratice fra andre regioner. Analysen kan eventuelt gennemføres som en del af Vækstforums opgave med at overvåge de regio-nale vækstvilkår. Målsætninger Målsætningen er, at der gennem en foranalyse opnås en større forståelse for branchens konkurrence-parametre og vækstpotentialer. Foranalysen skal føre til konkrete initiativer. Centrale parter Videnservice dækker over en række brancher, der er organiseret under HTS-A, IT-Branchen, Dansk Industri (bl.a. ITEK og Dansk Management Råd), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), HTSI, DH&S (fusionere til Dansk Erhverv), Finansrådet m.m. også på medarbejdersiden er der re-præsentanter i en række organisationer som Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Arkitektforbund-et, DJØF m.f., Copenhagen Capacity. Mulige finansieringskilder

• Brancheforeninger • Lønmodtagerorganisationer • Arbejdsgiverorganisationer • Danmarks Eksportråd

52

3.5 ARKITEKTUR OG DESIGN Dansk Design er et internationalt anerkendt brand. Dansk arkitektur og arkitekter er anerkendt uden for landets grænser. Dansk design har længe været populært i udlandet, og mange kendere rejser langt for at komme til det lille land med de store designere. Ikoner som møbelkunstnerne Arne Ja-cobsen og Hans Wegner har sammen med Bang & Olufsen og Rosendahl gjort København syno-nymt med det bedste inden for boligindretning. Både Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capa-city har i en årrække brugt disse styrker i deres markedsføring af regionen. Dertil kommer, at trend-sættende magasiner som Wallpaper har fokus på København som en cool designer storby. Design er en vigtig for virksomhedernes konkurrenceevne. Design kan give bedre bundlinje og fremme innovation. Det giver ikke mening at tale om en designbranche, da design dækker hele pro-cessen fra ideen opstår til det færdige produkt. Markedsføring og design beskæftiger sig både med det materielle og det immaterielle. Selv om det ikke giver mening at tale om en branche eller klyn-ge, er der ikke tvivl om, at en række af virksomheder inden for f.eks. industrielt design er tiltrukket af storbymiljøet i og omkring København. Rapporten fra regeringens udvalg om styrkelse af Dansk Design fra 2006 foreslår blandt andet styr-kelse af rammebetingelserne inden for en række områder:

• Opgradering af designbranchens kompetencer på erhvervsrelaterede områder, så designeres ekspertise kan nyttiggøres for en bredere kreds af brugere.

• Erhvervslivets adgang til viden og værktøjer vedrørende anvendelse af design. • Branding af Danmark som designnation.

På arkitektur siden udfolder store arkitekter også deres talenter i byrummet i og omkring Køben-havn. Den Sorte Diamant, Operaen og Arken for blot at nævne et par stykker. Der findes mange internationalt anerkendte tegnestuer i regionen, såsom eksempelvis Henning Larsens Tegnestue og Vilhelm Lauritzen Arkitekter, men også nye virksomheder som M2 og BIG går nye veje. Arkitektbranchen er tæt forbundet med byggebranchen og med produktionsvirksomheder. Det er derfor vigtigt, at både private og offentlige bygherrer tænker i innovativ arkitektur, når de bygger nyt. Nogle kommuner er gået så langt, at de laver en decideret arkitekturpolitik. Markante byg-ningsværker kan også bruges til at markedsføre regionen i udlandet. Den Sorte Diamant og Turning Torso i Malmø er gode eksempel på sådanne internationale fyrtårne. Målsætninger Region Hovedstaden skal udvikle og styrke sin internationale position som hot spot for arkitektur og design. Arkitektur og design virksomheders internationale konkurrence evne skal styrkes gen-nem øget samarbejde med produktionsvirksomheder, samt ved at efterspørgselen efter innovativ design og arkitektur øges. Centrale parter Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center, Akademisk Arkitektforening AA, Arkitektforbun-det, Danske Arkitektvirksomheder, Kunstakademiets Arkitektskole, Dansk Byggeri, Erhvervs- og

53

byggestyrelsen, Foreningen af Danske Designere, Danmarks Design Skole, DTU, Copenhagen Business School, Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen. Mulige finansieringskilder

• Fonden Realdania • Kulturministeriet • Økonomi- og Erhvervsministeriet • Brancheforeninger • Danmarks Eksportråd • Globaliseringspuljen

54

Indsatsområde 4 – Forskning og innovation

4.1 MERE FORSKNING PÅ HOSPITALER OG UNIVERSITETER Region Hovedstaden er Danmarks mest forskningsintensive region med en lang række af universite-ter, hospitaler og sektorforskningsinstitutioner. Forskningen har stor betydning for den samfunds-mæssige udvikling ikke bare i Region Hovedstaden, men i hele landet. Bl.a. er den offentlige klinis-ke grundforskning afgørende for at fastholde regionens internationale styrkeposition inden for bio-sundhed. Klinisk forskning i verdensklasse en forudsætning for at udvikle nye lægemidler. Der skal arbejdes for, at der kommer flere midler til forskning ikke bare på hospitalerne, men også på universiteterne og sektorforskningsinstitutionerne. Her påhviler der staten et væsentligt ansvar. På universiteterne og hospitalerne er der behov for flere ph.d.er, og der skal langt flere erhvervs-ph.d.’ere ud i de private virksomheder. På regionens universiteter skal forskningen styrkes inden for bl.a. klinisk forskning, miljø og energi, nanoteknologi og it. Vidensintensive virksomheder efterspørger højtuddannet arbejdskraft, der kan tilføre virksomheden ny viden og kompetencer. Specielt erhvervs-ph.d.er tilfører forskningsintensive virksomheder ny værdifuld viden. Erhvervs-ph.d.-ordningen er en glimrende måde at overføre viden fra forsknings-institutioner og universiteter til virksomheder, og der bør arbejdes med at videreudvikle ordningen, så den også omfatter forskere på post-doc. niveau – f.eks. erhvervsprofessorater og erhvervs-stipendiater. Forskning af høj kvalitet understøttes også af forskerskoler, hvor man samler en større gruppe af ph.d. studerende inden for et klart identificeret område for at få et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højt niveau. Forskerskolerne muliggør nye former for forskeruddannelse, hvor højere uddannelsesinstitutioner indgår i et frugtbart og inspirerende samarbejde med private organi-sationer og virksomheder. Forskerskoler på regionens styrkeområder er også en succes, som skal understøttes og videreudvikles. I et samarbejde mellem erhvervslivet, hospitaler og uddannelsesinstitutioner vil regionen også ar-bejde på at udvikle incitaments- og karrierestrukturer, der sikrer kvalificeret forskning på alle ni-veauer samt fastholder dygtige forskere i Danmark. Regionen skal arbejde for en mere offensiv ud-nyttelse af finansieringsmulighederne i EU’s kommende 7. rammeprogram for forskning og ud-vikling f.eks. ved udstationering af lobbyist i Bruxelles. Målsætninger Region Hovedstaden skal være blandt de regioner i Nordeuropa, der forsker mest. Målet er, at regi-onen inden for udvalgte spydspidser er en attraktiv samarbejdspartner for internationale virksomhe-der og udenlandske forskningsinstitutioner. Antallet af forskere skal øges, og specielt skal andelen af erhvervs-ph.d’er stige. Mere forskning skal resultere i øget nyttiggørelse af forskningsresultater-ne og være med til at tiltrække dygtige udenlandske forskere og virksomheder til Region Hovedsta-den. Centrale parter Universiteter, Forskningsinstitutioner, Lægemiddelindustriforeningen, Videnskabsministeriet, Re-gion Hovedstadens hospitaler og private forskningstunge virksomheder.

55

Mulige finansieringskilder

• Videnskabsministeriet • EU’s 7. rammeprogram • Private fonde

4.2 COPENHAGEN INNOVATION CENTER – BRUGERDREVEN INNOVATION FOR KOMMUNER, HOSPITALER OG VIRKSOMHEDER Beskrivelse og aktiviteter Brugerdreven eller problemdreven innovation er en vigtig kilde til virksomhedernes udvikling af nye produkter og tjenester. Det gælder også de ydelser og produkter, som kommuner, region og stat leverer. Afdækning af brugernes behov er central for den brugerdrevne innovation. Det handler om at kunne aflæse de ”kritiske forbrugere” og omsætte denne viden til nyt design, produkter eller funktioner. Det handler også om at udnytte de ressourcer, der er hos de medarbejdere, der til daglig løser opgaverne og sammen med dem finde nye og bedre løsninger, der kan lette deres hverdag. Hvis regionen kommer på forkant med løsninger på f.eks. ældreområdet, er der også store eksport-perspektiver i en verden, hvor befolkningen generelt bliver ældre. For at kommuner, region og virk-somheder kan engagere sig i brugerdreven innovation kræver det nye kompetencer, ny viden og nye samarbejdsformer. Et innovationscenter skal skabe bedre rammer for brugerdreven innovation i krydsfeltet mellem kommuner/region, virksomheder og forskningsinstitutioner. Et fokusområde for Copenhagen Innovation Center bliver i første omgang inden for de kommunale og regionale kerneydelser som f.eks. hospitaler, ældresektoren, omsorgsområdet og uddannelse. Centeret skal sikre, at virksomhederne får nem og effektiv adgang til de offentlige institutioner om udvikling af nye produkter og tjenester. Et center med fokus på både innovation af de offentlige kerneydelser og virksomhedernes brugerdrevne innovation vil kunne yde et kvalificeret bidrag til udviklingen af nye produkter og tjenester. Centerets aktiviteter kan blandt andet omfatte: kurser i innovative processer; rådgivning og udvikling af koncepter for brugerdreven innovation og offentlig privat partnerskaber; samt formidling af ”best practice”. Udover at gavne brugerne og medarbejderne vil et styrket innovativt samspil mellem offentlige in-stitutioner og erhvervslivet også bidrage til en effektivisering af de offentlige institutioner samtidig med, at erhvervslivet får nye og øgede vækst- og eksportmuligheder. Eksempler på indsatsområder kunne være sund kost på hospitaler, nye produkter til sygepleje og ældresektoren, forsøg med medi-co-teknisk udstyr m.m. Målsætninger Copenhagen Innovation Center skal bidrage til at øge andelen af produkt og proces innovative virk-somheder. Gennem offentlige og private partnerskaber skal virksomhederne have ny systematisk vi-den om kundernes og brugernes behov. Region Hovedstaden skal være den danske region, der er den mest innovative inden for offentlige kerneydelser som f.eks. hospitaler og plejehjem. Specielt skal kommunerne gennemføre væsentlig flere samarbejder med private virksomheder om udvikling-en af nye produkter og tjenester f.eks. til den kommunale plejesektor.

56

Centrale parter Region Hovedstadens hospitaler, kommunerne, Medicoindustrien, HTSA, Dansk Industri, Region-ens vækstmiljøer, iværksætterhuset, Erhvervs og byggestyrelsen, universiteter, GTS´er og andre vidensinstitutioner, faglige organisationer m.m. Mulige finansieringskilder

• Kommuner • Økonomi- og Erhvervsministeriet • EU’s strukturfonde • Brancheorganisationer • Private fonde • Private virksomheder

4.3 BRUGERORIENTERET TEKNOLOGI FOR DE ÆLDRE Mange produkter inden for computer og mobiltelefoni udvikles med unge mennesker som fokus. Men hvad hvis ældre mennesker bliver sat i centrum for udvikling af teknologiske hjælpemidler. Tidligere generationer af ældre var bange for teknologi, men mange af nutidens ældre bruger com-puter og mobiltelefoner med største selvfølgelighed. Undersøgelser viser, at to tredjedel (65 pct.) af de 60-74 årige har adgang til internettet. Dette giver mulighed for at udvikle hjælpemidler af en helt anden karakter – det kunne være en alarm i mobiltelefonen som registrerer, hvornår det er tid til at tage medicin, eller som reagerer, hvis man tager det forkerte. Der findes allerede i regionen et antal ældrecentre, som arbejder med avancerede teknologiske løsninger. Disse kunne være egnede samar-bejdsparter i initiativet. Ét eller flere af regionens mange ældrecentre kan indgå i et ”forsknings- og testmiljø” og dermed give studerende, forskere og virksomheder mulighed for at analysere, udvikle og afprøve ideer i samarbejde med brugere og medarbejdere. Der kan etableres samarbejdsaftaler med relevante forsknings- og udviklingsmiljøer, samt tilknyttes interesserede virksomheder. Hensigten er at skabe nye hjælpemidler, der skaber kvalitet i hverdagen for både de ældre og medarbejdere. Målsætninger Målsætningen er at udvikle nye koncepter, teknologier og produkter baseret på de ældres egne præmisser, som dermed kan give både større kvalitet og effektivitet i ældresektoren. Centrale parter Københavns Kommune og øvrige kommuner, IT-universitetet, It-vækstmiljøet, Medicoindustrien, Dansk Design Skole, DI, SAHVA A/S, DTU, faglige organisationer. Mulige finansieringskilder

• Kommuner • Medicoindustrien • Private fonde • EU’s strukturfonde

57

Indsatsområde 5: Øge og udvikle arbejdsstyrken på alle niveauer

5.1. KOMPETENCEREGNSKAB FOR HELE ØRESUNDSREGIONEN Beskrivelse og aktiviteter Manglen på kvalificeret arbejdskraft er en stor udfordring, som er vigtig at få løst. I dag er der kun et sporadisk overblik over Øresundsregionens samlede kompetencer. For at kunne give et kvalifice-ret bud på mulige tiltag og indsatser bør der udarbejdes et kompetenceregnskab. Kompetenceregn-skabet skal kortlægge, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger, og om det stemmer over-ens med uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelser. Regnskabet skal danne grundlaget for en fokuseret indsats inden for bl.a. uddannelsesoptimering, koordinering af efteruddannelsestilbud, minimering af uddannelsesfrafald og øget samspil mellem uddannelsesinstitutioner (bl.a. erhvervs-skolerne) og GTS-institutter m.m. Regnskabet skal - med udgangspunkt i det nationale kompetenceregnskab - kortlægge de kompeten-cer, der har betydning for vækst og velfærd f.eks. læring, selvledelse, kreativitet og innovation, kul-tur, miljø, sundhed, sociale sammenhænge, kommunikation og demokrati. En model for et kompe-tenceregnskab skal udvikles i samarbejde mellem relevante parter, f.eks. Beskæftigelsesregionen på Sjælland og Region Skåne samt arbejdsmarkedets parter. Målsætninger Øresundsregionen skal have et brugbart kompetenceregnskab med anvisninger til uddannelsestiltag, opgradering af arbejdsstyrken, imødekomme flaskehalse og undgå marginalisering af ufaglærte. Centrale parter Arbejdsmarkedets parter, Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland, Region Skåne, Länsarbetsnämnden i Skåne, Regionens Kompetencecentre, uddannelsesinstitutioner, kommuner og jobcentre. Mulige finansieringskilder

• Beskæftigelsesrådet for Hovedstaden og Sjælland • Arbejdsmarkedets parter • Region Skåne • Länsarbetsnämnden i Skåne • Kommunerne • EU´s Interreg program for Øresund

5.2 ØGE ARBEJDSKRAFTUDBUDET Beskrivelse og aktiviteter Mange brancher melder om mangel på arbejdskraft, og det er derfor nødvendigt at øge arbejdskraft-udbuddet i Region Hovedstaden. Der skal arbejdes på flere fronter for at sikre flere job og mere kvalificeret arbejdskraft i hele regionen.

58

For det første bør der sættes ind på at få flere danskere med anden etnisk baggrund ind på arbejds-markedet f.eks. gennem match-making initiativer mellem bachelorer og it-branchen. Der er også be-hov for projekter, der fokuserer på at motivere flere danskere med etnisk baggrund til at gennemføre en videregående uddannelse. For det andet skal der igangsættes initiativer, der fastholder arbejdstagere længere på arbejdsmarke-det f.eks. gennem seniorordninger og tiltag for at undgå nedslidning. For det tredje skal der bakkes op om Beskæftigelsesministeriets 13 nye initiativer for at gøre det nemmere for danske virksomheder at tiltrække udenlandsk arbejdskraft (f.eks. regionalt center for udenlandsk arbejdskraft og oprettelse af fælles portal). For det fjerde skal der arbejdes på at fastholde udenlandske studerende i en kortere eller længere periode efter endt studieophold. Fastholdelse kan konkret ske gennem praktikordninger i eksport-virksomheder, hvor de udenlandske studerende får en tættere tilknytning til det danske arbejdsmar-ked eller, hvis de vælger at bosætte sig i hjemlandet, kan de blive en form for ”virksomhedsambas-sadører” for danske virksomheder. For det femte og sidste er der behov at få flere arbejdsløse akademikere i arbejde. Selv om der er flere brancher, der melder om mangel på arbejdskraft, er der i Region Hovedstaden i særdeleshed en uudnyttet ressource af ledige akademikere, som aldrig har fået arbejde efter endt uddannelse. For-skellige muligheder som eksempelvis en hurtig overbygning i et andet fag samt flere ledige i prak-tikordninger skal undersøges. Målsætninger Arbejdskraftudbudet i Region Hovedstaden øges på alle niveauer. Målsætningen er, at private virk-somheder og offentlige institutioner har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsløsheden i ud-satte akademikergrupper og blandt personer med anden etnisk baggrund skal falde væsentligt. Centrale parter Beskæftigelsesregion for Hovedstaden og Sjælland, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets par-ter, Beskæftigelsesministeriet, jobcentre, kommunerne, Region Skåne, Länsarbetsnämnden i Skåne . Mulige finansieringskilder

• EU´strukturfonde • Kommunerne • Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland • Arbejdsmarkedets parter • Region Skåne • Länsarbetsnämnden i Skåne • Kommunerne • EU´s Interreg program for Øresund

59

5.3 REGIONALT CENTER FOR UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Beskrivelse og aktiviteter På grund af den generelle mangel på arbejdskraft er der også et stigende behov for udenlandsk ar-bejdskraft. Det har længe gjort sig gældende for udenlandske eksperter, men også rekrutteringen af chauffører, vaskeriarbejdere, tjenere etc. er i kraftigt vækst. I dag må virksomhederne i regionen henvende sig forskellige steder til såvel beskæftigelsessystemet, det europæiske arbejdsformidlings-system som centrale udlændingemyndigheder. Virksomhedernes rekruttering og de udenlandske medarbejderes forhold vil blive styrket af, at der i regionen kan rettes henvendelse ét sted. Virksom-heder, der rekrutterer udenlandsk arbejdskraft, har brug for hurtig og effektiv service samt informa-tion om en lang række lovgivningsmæssige og praktiske forhold vedrørende den udenlandske med-arbejders ophold i Danmark. For at styrke denne information og vejledning skal der etableres et se-kretariat, som kan vejlede om ikke mindst de mange praktiske spørgsmål i relation til medarbejde-rens ophold, herunder om skatte- og boligforhold, sociale bidrag, opholds- og arbejdstilladelse og arbejdsmarkedsforhold/ regler. Det foreslås derfor at etablere et regionalt center for udenlandsk arbejdskraft i bredere forstand – det vil sige både ufaglært, faglært og højtuddannet arbejdskraft. Centerets opbygning skal ske i et tæt samspil og løbende dialog med Beskæftigelsesministeriets 13 nye initiativer, der også skal sikre udenlandsk arbejdskraft til virksomhederne. På den måde skal centeret udvikle og målrette de stats-lige initiativer til hovedstadens behov. Det kunne bl.a. ske ved at arbejde sammen med eller måske være operatør på nogle af de statslige initiativer omkring informations- og kampagnevirksomhed samt bygge ovenpå med den nære rådgivning om at flytte, finde bolig, institution og skole til børn m.m. Det er i den forbindelse vigtigt, at der også i Region Hovedstaden findes en specialenhed af EURES-eksperter (EURES er en forkortelse for EURopean Employment Services). Målsætninger Center for udenlandsk arbejdskraft skal yde kompetent og kvalificeret vejledning til virksomheder. Målet er at styrke mobiliteten på tværs af landegrænser med henblik på at øge udbudet af arbejds-kraft til virksomheder i Region Hovedstaden. Centrale parter Centret bør etableres i et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, jobcentre, EURES, Udlænd-ingeservice, ØresundDirekt, Copenhagen Capacity (Expat-projekt) og Beskæftigelsesregionen. Mulige finansieringskilder

• Beskæftigelsesministeriet • Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland • Arbejdsgiverorganisationer • Kommunerne

60

5.4. MATEMATIK, NATUR OG TEKNOLOGI I VERDENSKLASSE Beskrivelse og aktiviteter Biotek-, nano- og it-teknologi er stærke videnområder, som tilfører Region Hovedstaden arbejds-pladser og bidrager til vækst og udvikling. De store forskningsinstitutioner er placeret i regionen, hvor DTU er det centrale tekniske universitet (DTU er netop blevet kåret som Europas 11. bedste tekniske universitet). Det er vigtige erhverv med et betydeligt behov for kompetent arbejdskraft. En forudsætning for at sikre den fremtidige arbejdskraft er, at studerende vælger de naturfaglige og tek-niske videnskaber. Interessen for natur og teknik skabes allerede i folkeskolen og på ungdoms-uddannelserne. Regeringen har i globaliseringsstrategien lagt op til at styrke dette område. Region Hovedstaden er på mange områder i front på dette område. Danmarks største ”legeplads” for naturvidenskab og teknik – Eksperimentarium – ligger her, og bl.a. HUR har tidligere støttet projektet ”Matematik og naturfag i verdensklasse”, der kører videre i Danske Science Gymnasier (DASG), som er et netværk af almene og tekniske gymnasier – men også en række folkeskoler arbejder intensivt med matematik og naturfag bl.a. i den fysiske indretning. En række aktører skal samles med det formål at relancere og udvide målgruppen for ”Matematik og Naturfag” til også at involvere de erhvervsfaglige skoler. Målsætninger Det overordnede succeskriterium er på længere sigt at udvikle Region Hovedstadens kompetencer inden for matematik, teknologi og naturfag. Målet er at flere på ungdomsuddannelserne skal få kendskab til og interesse for matematik, teknologi og naturfag, for dermed på sigt at hæve søgning-en til de videregående uddannelser på området. Centrale parter Der er en række vigtige aktører i forhold til at udvikle de naturvidenskabelige kompetencer f.eks. Danske Science Gymnasier (DASG), tekniske skoler, Dansk Industri, DTU, Region Hovedstaden, Ingeniørforeningen (IDA) og andre faglige organisationer på området. Mulige finansieringskilder

• Undervisningsministeriet • Videnskabsministeriet • Dansk Industri • EU´strukturfonde

61

Indsatsområde 6: Markedsføring, events, kultur og værdier

6.1 REGION HOVEDSTADEN – NORDEUROPAS CENTER FOR STORE BEGIVEN-HEDER Beskrivelse og aktiviteter Store begivenheder er en af tidens store vækst- og jobskabere i oplevelsesøkonomien. Store begiv-enheder bidrager ikke bare til samfundsøkonomien, men de er også et regionalt samlingspunkt, der er med til at skabe identitet og samarbejde på tværs af sociale, kulturelle og forretningsmæssige om-råder. Store begivenheder er med til at synliggøre København i forhold til udenlandske investering-er, turister, flyruter, internationale videnarbejdere og studerende. Der er behov for en øget indsats, fordi der i Region Hovedstaden gennemføres færre begivenheder end i flere andre europæiske stor-byer. Tiltrækning af store begivenheder til Region Hovedstaden er et langsigtet projekt, der fokuserer på to indsatsområder:

• Store internationale begivenheder til Region Hovedstaden som VM i landevejscykling og EM i fodbold

• Årligt tilbagevende internationale begivenheder, som skal udvikle og konsolidere nye eller bestående begivenheder i Region Hovedstaden f.eks. inden for mode, musik, gastronomi, design samt de nyskabende udtryksformer og discipliner, der dyrkes af byens unge og vækstlaget

Det skal være begivenheder, der evner at skabe international opmærksomhed, tiltrække turister, samt udvikle og modne regionens mange forretnings- og kulturnetværk, således at den internationa-le konkurrenceevne styrkes. Regionen vil arbejde for, at der i samarbejde med kommuner, Wonder-ful Copenhagen, øvrige turismeaktører, kulturlivet m.m. laves en 5-årig handlingsplan for en event-strategi. Eventstrategien skal bl.a. omfatte delaktiviteter som: Udvikling og tiltrækning af begivenheder, markedsføring og PR, salg og forhandling samt eventledelse. Målsætninger For at øge Region Hovedstadens attraktion som storbyregion er det afgørende at tiltrække større begivenheder og events. Region Hovedstaden skal være det sted i Nordeuropa, der formår at tiltræk-ke store og betydningsfulde events. På kort sigt skal der udarbejdes en eventstrategi. Centrale parter Københavns Kommune, Wonderful Copenhagen, Parken, Bella Centret, hoteller og andre professio-nelle arrangører af store begivenheder. Mulige finansieringskilder

• Kommunerne • Wonderful Copenhagen • Private virksomheder

62

6.2 OL TIL KØBENHAVN Beskrivelse og aktiviteter Tiltrækningen af internationale sportsbegivenheder vil i lighed med andre kulturbegivenheder und-erstøtte Region Hovedstaden som en international oplevelsesby og medvirke til at skabe gode for-udsætninger for en positiv regional udvikling. Allerede i dag er der planlagt en række internationale sportsbegivenheder som f.eks. VM i hjemløsefodbold i 2007, IOC kongres og Outgames 2009 (OL for homoseksuelle). Ambitionerne skal være høje, og den ultimative ambition må være at tiltrække OL til København i 2020 eller 2024. På handlingssiden skal der nedsættes en komite, som skal undersøge mulighederne for at tiltrække OL til København. Arbejdet med en OL-komite skal koordineres tæt med regionens generelle eventstrategi (jf. ovenfor), og muligheden for at inddrage faciliteter på den svenske side skal undersøges. Målsætninger I første omgang er målet at nedsætte en komite sammen med idrætten og staten, der skal undersøge mulighederne for at tiltrække OL. Centrale parter Wonderful Copenhagen, Danmarks Idrætsforbund, Kulturministeriet, Danmarks Olympiske Komi-té, Team Danmark, Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Region Skåne og interesserede private virksomheder og organisationer. Mulige finansieringskilder

• Kulturministeriet • Københavns Kommune

6.3 INTERNATIONAL MARKEDSFØRING AF ØRESUNDSREGIONEN Beskrivelse og aktiviteter I forhold til at tiltrække turister er markedsføring af regionen meget vigtig, eftersom konkurrencen om de købedygtige turister er hård. Kendskabet til København er voksende, men fortsat lav i for-hold til de konkurrenter, regionen er oppe imod. I de seneste år er en række virksomheder og orga-nisationer gået sammen om at markedsføre regionen i de såkaldte IMO projekter (International Marketing Öresund). I arbejdet med de tre første Øresundsprojekter er der udviklet en lang række regionale turismeprodukter, der videreudvikles, testes og indarbejdes i salgsleddet, så de er tilgæn-gelige på markederne. Hertil kommer en styrkelse af on-line booking af fly, overnatning og oplevel-ser (f.eks. oplevelseskort som Copenhagen Card og Malmø Card). Projektet vil fokusere på såvel ferie- som erhvervsturismeområderne og vil centrere sig om produkt-udvikling, markedsføring, salg og pressebearbejdning. Det er et samarbejde mellem en række af regionens største virksomheder og turismeaktører. I første omgang skal projektet skabe konkrete

63

resultater for parterne i form af flere turister, men projektet skal også forsat sikre et stigende inter-nationalt kendskab til regionen. Målsætninger Det overordnende mål er at skabe vækst og udvikling inden for ferie og erhvervsturismeområderne i Øresundsregionen. Projektet forventes at skabe en meromsætning i regionen på 366 mio. kr. i kraft af 250.000 ekstra overnatninger. Projektets beskæftigelseseffekt vurderes til 586 fuldtidsjob i turis-men. Centrale parter Projektet ledes af Wonderful Copenhagen og en række turismeorganisationer på tværs af Sundet har givet tilsagn, men også Københavns Lufthavne A/S, Øresundsbron og Scandinavian Airlines støtter projektet finansielt. Mulige finansieringsmuligheder

• EU´s Interreg program for Øresund • Region Skåne • Kommuner i Danmark og Sverige • Andre interessenter

64

Indsatsområde 7: Øresund og det internationale udsyn

7.1 NY ØRESUND SCIENCE REGION Beskrivelse og aktiviteter Øresund Science Region (ØSR) skal være den bærende organisation for det grænseoverskridende samarbejde mellem erhvervsliv, forskning og udvikling samt uddannelse i Øresundsregionen – det såkaldte triple helix samarbejde. ØSR skal arbejde for at optimere samarbejdet for at fremme viden-baseret økonomisk vækst og udvikling. ØSR skal være den bærende organisation for det erhvervsrettede samarbejde i Øresundsregionen. Hovedopgaverne vil være at varetage det ideudviklende samspil mellem forskning, uddannelse og erhverv, være fødselshjælper og inkubator for nye/uge platforme eller udviklingsprojeker. Derud-over skal ØSR kunne i gangsætte større tværgående projekter på erhvervs- og triple helix området, foretage fundraising for ØSR, platformene og projekter (evt. som lobbyist for EU’s 7. rammepro-gram). Platformene under ØSR skal endvidere revurderes med henblik på at forenkle og styrke strukturen. Det skal være fleksibelt at oprette, omstrukturere og nedlægge platformene, så de kan imødegå ændringer og nye prioriteter. Grundlæggende skal platformene have et klart erhvervsmæssigt sigte med internationale udviklingsmuligheder. Hvis platformene ikke er selvfinansierende efter en år-række (f.eks. 3-5 år) skal de lukkes ned eller omstruktureres. Målsætninger Målsætningen er at fremme vækst og udvikling på tværs af Øresund gennem et øget samarbejde mellem erhvervsliv, forskning- og uddannelsesinstitutioner. ØSR skal være Øresundsregionens centrale organisation for det erhvervsrettede samarbejde og skal gennem arbejdet med platformene bidrage til nye vækst- og udviklingspotentialer. Centrale parter Region Hovedstaden vil gå sammen med de øvrige regionale parter for at få udviklet Øresund Science Region. Mulige finansieringskilder

• EU´s Interreg program for Øresund • Region Skåne • Kommunerne • Økonomi- og Erhvervsministeriet • Øresundsuniversitet

65

7.2 ØRESUND ENTREPRENEURSHIP ACADEMY Beskrivelse og aktiviteter I et dansk/ svensk samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen, HUR, den svenske regering, Region Skåne og Øresundsuniversitetet er der truffet beslutning om at skabe et af de største iværk-sætterakademier i Europa: Øresund Entrepreneurship Academy. Øresund Entrepreneurship Academy er stiftet i august 2006 som en særskilt permanent organisation under Øresundsuniversitetet på linie med de nuværende akademier/platforme i Øresund Science Region. Derved kan alle universiteter få adgang til Akademiet, og der kan skabes fælles fodslag mellem disse. Målet for samarbejdet er at øge mængden af praksisorienterede iværksætteruddannel-ser på de fjorten medlemsuniversiteter af Øresundsuniversitetet. Dette gøres blandt andet ved at øge samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv – ikke mindst på tværs af Øresund – via akademisk samarbejde, samarbejdende virksomheder, og praktisk funderede dansk-svenske uddannelser. Det er et klart mål at give de bedst mulige vilkår for, at studerende kan skabe vækstorienterede nye firmaer og få disse til at vokse. De svenske og danske partnere er enige om vigtigheden af et øget universitets- og erhvervssamar-bejde om entrepreneurship på tværs af Øresund, og at dette kan medvirke til at opfylde såvel natio-nale, som regionale målsætninger. Et tæt samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitution-er om at skabe flere og bedre iværksættere er en væsentlig forudsætning for fortsat vækst og udvik-ling i regionen - specielt for at få flere små og mellemstore videnbaserede virksomheder i vækst. ØEA er i første omgang sikret finansiering i 2006 og 2007. Målsætninger Samarbejdsrelationerne mellem universiteterne, erhvervsliv, innovationsmiljøer og forskerparker skal udvikles og styrkes med henblik på at øge andelen af iværksættere. Målsætningen er, at Øre-sund Entrepreneurship Academy skal bidrage til at øge etableringsrate og overlevelsesrate blandt iværksætterne fra regionens universiteter. Konkret skal andelen af iværksættere med en videregåen-de uddannelse øges. Samtidig skal iværksætterkompetencerne blandt de studerende forbedres, og det betyder i praksis, at flere studerende skal undervises i iværksætteri. Centrale parter Øresund Entrepreneurship Academy tilhører Øresundsuniversitetet og tilhører dermed samtlige dan-ske og svenske universiteter i Øresundsregionen. Der er ved at blive etableret en bestyrelse for Øre-sund Entrepreneurship Academy med 15 repræsentanter fra bl.a. universiteterne, erhvervslivet samt regionale repræsentanter fra Region Hovedstaden og Region Skåne. Mulige finansieringskilder

• Erhvervs- og Byggestyrelsen • Den svenske stat • Region Skåne • Øresundsuniversitetet

66

7.3 ÖRESUNDSUTVECKLING – MATCHMAKING AF VIRKSOMHEDER Beskrivelse og aktiviteter Mulighederne for og perspektivene i at gøre forretning på den anden side af Øresund er store, men der er mange virksomheder, som endnu ikke formår at udnytte det nye marked, og endnu flere er ikke bekendt med de nye muligheder. Matchmaking mellem virksomheder er en god måde at gøre virksomhederne opmærksomme på markedet samt få virksomhederne i gang med at drive virksom-hed på den anden side af Øresund. HUR har i samarbejde med Helsingør Kommune, Helsingborgs Stad og Region Skåne medfinan-sieret EU-Interreg-projektet ”ØresundsUtveckling”. Formålet med projektet er at styrke Øresunds-regionens erhvervsudvikling over Øresund hen imod en integreret og funktionel grænseregion. Det vurderes fra parterne i projektet, at der fortsat er stort behov for af styrke små og mellemstore virk-somheders samhandel i hele Øresundsregionen. Endvidere viser evalueringer, at projektet skabe ar-bejdspladser og meromsætning i de virksomheder, der deltager i matchmaking. Konkret er der be-hov for at støtte projektet finansielt. Det kan overvejes om ”Öresundsutveckling” skal forankres i en større organisation enten en Øre-sundsorganisation eller det regionale iværksætterhus. Målsætninger Det overordnede mål er at øge vækst og udvikling i Øresundsregionen. Et øget samspil med andre virksomheder uden for Region Hovedstaden kan bidrage til flere produkt- og procesinnovative virk-somheder. Desuden kan øget samspil og integration mellem virksomhederne indirekte bidrage til øge kompetencerne i virksomhederne, når virksomhederne ansætter arbejdskraft fra den anden side af Sundet. Centrale parter Parterne bag det nuværende ØresundsUtveckling er HUR, Helsingborg Stad, Helsingør Kommune, Region Skåne, Udvikling Nord og Sydsvenske Industri- och Handelskammaren. De fleste nuværen-de parter forventes at fortsætte i det kommende projekt. Mulige finansieringskilder

• EU Interreg program for Øresund • Region Skåne • Kommunerne

7.4 INTERNATIONAL BENCHMARKING AF REGION HOVEDSTADEN Beskrivelser og aktiviteter Den regionale konkurrenceevnemodel, som har dannet grundlag for de første erhvervsanalyser af de nye regioner, har udelukkende været en benchmarking af de danske regioner. Da Region Hoved-stadens sigtepunkter og ambitioner er internationale og konkurrenterne i de øvrige storbyregioner ligeså, er der behov for at udvikle en international benchmarkingmodel, hvor Region Hovedstaden sammenlignes med storbyregioner i Europa og måske sammenlignelige best practice regioner i

67

USA. Analyserne udarbejdes i et samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen og partnere i storby-regioner. Konkret skal der i første omgang udvælges sammenlignelige udenlandske storbyregioner. På længe-re sigt bør der oprettes en form for konsortium bestående af parter fra de udenlandske regioner, der skal drøfte og fastlægge fælles retningslinier for indsamling af data til modellen (hvor disse ikke eksisterer i dag) samt sikre, at modellen løbende opdateres. Målsætninger Målet er at udarbejde en international benchmarkmodel, hvor Region Hovedstaden sammenlignes med fem udenlandske storbyregioner. Analysen skal frembringe ny viden og gode eksempler, der kan bruges aktivt i den videre arbejde med at formulere nye perspektivrige projekter. Målsætningen er desuden at få et udbytterigt internationalt samarbejde for videreudvikling af modellen samt skabe et forum for erfaringsudveksling inden for erhvervsområdet. Centrale parter Region Hovedstaden bliver sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen de centrale aktører. Mulige finansieringskilder

• Erhvervs- og Byggestyrelsen • EU’s strukturfonde • Internationale benchmarking parter • Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland

68

Bilag nr. 3

Bilag 3: Kilder Kilder: Teknologirådet (2006/8): Lille land hvad nu…? Information og debat om Danmarks situation i lyset af globaliseringen. Copenhagen Capacity/ Red Associates (2006): Copenhagen – Brand Book for the future business brand of Copenhagen. Copenhagen Capacity (2006): 21 holdninger til erhvervsudviklingen I Hovedstadsregionen. Nordisk Råd/Nordisk Ministerråd og Ugebrevet Mandag Morgen (august 2005): Norden som global vinderregion – på sporet af den nordiske konkurrencemodel. Institut for Fremtidsforskning (fo06 005) the Global issue: Fra industriby til kreativ hovedstad. Berlingske Nyhedsmagasin nr. 20, 16. juni – 5. september 2006. Regeringen (April 2006): Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi. Copenhagen Economics (marts 2006): Udgangspunktet for vækst i Region Hovedstaden. Analyse udarbejdet for Region Hovedstaden. Copenhagen Economics (2004): Hovedstaden og globaliseringen. Danmarks strategiske udfordring. Innovationsrådet, årsrapport (2005): Innovative Danmark Inside Consulting (2004): På vej mod en erhvervsstrategi for København. COWI, Inside Consulting og Eskild Hansen (2002): International benchmarking af Hovedstadsregionen. Rambøll Management (2005): Oplevelsesøkonomi i Hovedstadsregionen. Copenhagen Capacity (2004): Investeringsklimaet i Hovedstadsregionen. Oxford Research (2004): Kompetenceklynger i Hovedstadsregionen. Wonderful Copenhagen (2006): Danmarks internationale by. Wonderful Copenhagens strategi for hovedstadens turisme og oplevelsesøkonomi 2007-2009. Ugebrevet Mandag Morgen 25. september 2006 Economist Intelligence Unit (30. marts 2005): Economist Intelligence Unit ranks Denmark as best place to do business. Innovationsrådet (2004): De danske intraprenører Copenhagen Capacity (2006): Regional investeringsanalyse 2006 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (2006): Input til formuleringer i erhvervsudviklingsstrategi for Vækstforum Hovedstaden. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (2006): Arbejdsmarkedet i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Institut for fremtidsforskning, medlemsrapport 3/2005 om Globalisering: Globaliseringsstrategier – hvordan klarer vi os.

69

Region Hovedstaden Sekretariatet Den 8. november 2006 FORSLAG TIL FOKUSOMRÅDER FOR EN STYRKET INDSATS FOR INNOVATION OG TEKNOLOGIOVERFØRSEL PÅ HOSPITALERNE I REGION HOVEDSTADEN

1. Indledning Hovedstadsregionens fortsatte udvikling og konkurrenceevne på det globale vidensmarked afhæn-ger af et stærkt samspil mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet. Undersøgelser viser, at private virksomheder, der samarbejder med f.eks. universiteter og hospitaler, er mere inno-vative, skaber flere jobs og vokser hurtigere end andre private virksomheder. Omvendt viser andre analyser, at stærke forskningsinstitutioner med forskning af høj kvalitet også er bedre til at kom-mercialisere deres resultater. I den sammenhæng spiller Region Hovedstadens hospitaler en væsentlig rolle i forhold til regionens fortsatte udvikling af excellente forskningsmiljøer til gavn for patientbehandling og erhvervsudvik-ling. Hospitalernes forskning foregår med patienten i centrum og med et meget anvendelsesoriente-ret fokus. Dermed er den tættere på markedet og lettere for private virksomheder at omsætte i nye produkter. Men hvis indsatsen for innovation og teknologioverførsel for alvor skal styrkes, skal samarbejdet mellem hospitalerne og de private virksomheder blive endnu bedre. Der er udarbejdet en rapport om best practice i teknologioverførsel på foregangsinstitutioner, som opsummerer hovedkonklusionerne fra flg. 6 casestudier: • Aktieselskabet Medinnova A/S i Oslo. • Affiliated Hospitals Office ved University of British Columbia i Vancouver, Canada. • TrusTECH i Manchester • Karolinska Institute AB ved Karolinska Instituttet (KI) og Karolinska Sygehus i Stockholm • LU Innovation AB og Lunds Universitetssygehus ved Lunds Universitet (LU) • Danmarks Tekniske Universitets Teknologioverførselsenhed samt aktieselskabet DTU Innova-

tion Institutionerne er valgt, fordi de har haft gode resultater med teknologioverførsel og de udenlandske cases er endvidere valgt, fordi de håndterer teknologioverførsel fra hospitaler. Institutionerne har enten organiseret indsatsen i en enhed/et selskab, der udelukkende håndterer teknologioverførsel fra hospitalerne eller i en enhed/et selskab, der både omfatter hospitaler og universiteter og står for tek-nologioverførsel på biosundhedsområdet. Formålet med rapporten har været at få idéer til initiativer, som kan fremme den erhvervsmæssige udnyttelse af den forskning, der foregår på Region Hovedstadens hospitaler. Ud fra de gennemførte best practice analyser kan det konkluderes, at der er nogle grundforudsætninger, som skal være i orden, uanset om der vælges en specialiseret hospitalsenhed eller fælles enhed for hospitaler og universiteter. Der henvises til notatet ”Status for forskningssamarbejder mellem regionens sygehuse og industrien samt for kommercialisering af opfindelser” af 21. august 2006 for en beskrivelse af antallet af op-findelser og samarbejdsaftaler samt opnåede resultater.

2

2. Fokusområder for en styrket indsats for teknologioverførsel og innovation På baggrund af analyserne er der udvalgt flg. fokusområder for en styrket indsats for innovation og teknologioverførsel:

1. Styrke udviklingen af tværgående excellente forskningsmiljøer 2. Styrke den strategiske og organisatoriske forankring af teknologioverførsel 3. Styrke udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i forskningsresultaterne 4. Styrke regionale og nationale vilkår for teknologioverførsel

I det følgende beskrives de overordnede målsætninger, udfordringer samt mulige initiativer inden for hvert enkelt fokusområde. Fokusområde 1: Styrke udviklingen af tværgående excellente forskningsmiljøer Målsætning Forskningen på hospitalerne skal være af høj international kvalitet og kendetegnet ved stærke tvær-gående forskningsmiljøer med deltagelse af forskere fra både offentlige og private virksomheder. Det sikrer kritisk masse, kvalitet og erhvervsrelevans i forskningen og er med til at tiltrække ekstern medfinansiering og internationalt anerkendte forskere. Samtidig øges kvaliteten af den forsknings-baserede innovation og teknologioverførsel og dermed skabes et større potentiale for opfindelser og samarbejdsaftaler med erhvervslivet. Udfordringer Region Hovedstadens 10 hospitaler samt psykiatrivirksomhed står for mere end halvdelen af den sundhedsvidenskabelige forskning på de offentlige hospitaler i Danmark. Dermed bliver Region Hovedstaden den største region i Danmark også på sundhedsforskningsområdet. Samtlige hospita-ler, men især universitetshospitalerne i regionen, står for forskning på et højt niveau. Samarbejdet foregår i internationale forskningsmiljøer med deltagelse af de bedste forskere fra hele verden. Sam-tidig er der et tæt samarbejde med universitetshospitalerne i Region Skåne. Fælles forskningspro-jekter med Region Sjælland styrker forskningssamarbejdet i Østdanmark yderligere. Fusionen og de stærke forskningssamarbejder øger den kritiske masse i forskningen, men en afgørende forudsæt-ning for at fastholde og udbygge excellente forskningsmiljøer er, at der er til stadighed hentes forsk-ningsmidler fra eksterne kilder: Nationale, EU og USA. Konkurrencen om forskningsmidlerne både nationalt og internationalt bliver hårdere og kravene til projektansøgninger samt professionel forsk-ningsadministration og -ledelse i alle projektfaser øges. I dag findes der ikke funktioner på regio-nens hospitaler, der systematisk understøtter dette arbejde. Mulige indsatsområder/initiativer • Regionen skal understøtte udvikling af internationale forskningsmiljøer på hospitalerne, der er

af så høj kvalitet, at de kan konkurrere og hente markante bevillinger i forskningsrådssystemet, EU’s forskningsprogrammer, USA mv. I den forbindelse er det vigtigt, at der er opmærksomhed om hele fødekæden fra grundforskning over klinisk forskning til udvikling og innovation, idet grundforskning er afgørende for innovation og udvikling af nye teknologier.

• Bruge forskere/”talentspejdere” med netværk og kontakter til aktivt at tiltrække internationalt førende forskere til Region Hovedstadens hospitaler

• Ansættelse af fundraisere på de forskningstunge hospitaler, der kan informere og rådgive om forskningsprogrammer og hjælpe med praktiske og ansøgningstekniske spørgsmål mv.

3

• Etablere et forum, der arbejder målrettet for at hente midler fra EU’s 7. rammeprogram, bestå-ende af Region Hovedstaden, universiteterne i Hovedstadsregionen, Region Skåne og evt. kommunerne i Region Hovedstaden. Evt. kan øvrige regioner også deltage. Bl.a. kan der statio-neres lobbyister i Bruxelles til at fremme parternes interesser.

• Opbygge en fælles funktion, der kan tilbyde hjælp med ansøgninger og konsortiedannelse på større internationale forskningsprojekter. Samtidig kan enheden være med til at styrke strategisk forskningsledelse, herunder udvikler kurser, efteruddannelse mv. indenfor området.

• Etablere et fælles elektronisk baseret forskningsregistreringssystem, der kan skabe et samlet overblik over forskningen til brug for planlægning mv. Samtidig kan systemet bruges til at pro-filere Region Hovedstadens forskningsstyrker over for potentielle samarbejdspartnere fra både industri og andre forskningsmiljøer.

Fokusområde 2: Styrke den strategiske og organisatoriske forankring af teknologioverførsel Målsætning Teknologioverførsel skal ses i sammenhæng med kerneopgaverne patientbehandling, forebyggelse, forskning og uddannelse og opfattes som en af forudsætningerne for at tilbyde den bedste kvalitet i patientbehandling. Det er vigtigt at skabe gode rammer for innnovative miljøer, hvor det opfattes som en naturlig del af det daglige arbejde at tænke i processer, metoder og udstyr, der kan forbedre patientbehandlingen. Strategier for patientbehandling, uddannelse og forskning skal således ind-tænke incitamenter, der er med til at sikre en organisatorisk forankring, ledelsesmæssig opbakning og gradvis opbygning af innovative miljøer på hospitalerne. Udfordringer På sygehusområdet gør der sig særlige forhold gældende, idet hospitalernes kerneopgave traditio-nelt og naturligt nok er behandling af patienter samt forskning til gavn for forbedret patientbehand-ling. Det betyder, at mange ledere og forskere ikke tænker i kommercielle baner, bl.a. fordi de ikke ser det som deres opgave og samtidig mangler kompetencer og incitamenter til at gøre det. Især den kliniske forskning er anvendelsesorienteret, fordi den oftest tager udgangspunkt i patienternes be-hov. Den viden kan sikre en hurtigere udvikling af ny medicin og produkter. Det der kaldes bruger-drevet innovation. Kommercialisering af forskningsresultater er således i høj grad med til at forbed-re kerneopgaven patientbehandling. Målet er at udnytte den synergi-effekt, der opstår ved den unik-ke kombination af opgaver til at skabe en win-win situation ikke blot for den samlede opgaveløs-ning, men for vækst og erhvervsudvikling. Mulige indsatsområder/initiativer • Udvikle strategier for patientbehandling, forskning og uddannelse, der understøtter opbygning

af innovative miljøer. • Indarbejde mål for teknologioverførsel i stillingsbeskrivelser/resultatkontrakter for direktioner

og afdelingsledelser på hospitalerne. • Indarbejde mål for teknologioverførsel i hospitalernes resultatkontrakter, f.eks. antal opfindel-

ser, patentansøgninger, antal og økonomi i samarbejdsaftaler med private virksomheder. • Udvikle karriererelaterede incitamenter for den enkelte forsker, f.eks.: Merit ved patentansøg-

ninger på lige fod med publicering ved rekruttering af personale, herunder at kompetencer, der understøtter opfindelser/patenter indgår i vurdering ved ansættelse af speciallæger.

• Udvikle økonomiske incitamenter: Udbetaling af forskud (up front-betaling) til afdeling/opfin-der ved milepæle i kommercialiseringsprocessen f.eks. ved indgåelse af licensaftaler, opstart af virksomhed mv.

4

Fokusområde 3: Styrke udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i forskningsresultaterne Målsætning Tech-transenheden skal rådgive om patentering og kommercialisering af opfindelser samt indgåelse af samarbejdsaftaler med erhvervslivet på et højt specialiseret niveau. Især skal enhedens forret-ningsmæssige kompetencer styrkes markant og samarbejdet med tech-transmiljøerne på Køben-havns Universitet og DTU skal intensiveres. Det sikrer, at opfindelser kommercialiseres hurtigt og professionelt til gavn for patientbehandling og erhvervsudvikling. Samtidig sikrer rådgivningen, at det er lettere for forskere og private virksomheder at indgå forsknings- og udviklingssamarbejder. Det øger den private medfinansiering af forskningen og styrker opbygningen af tværgående innova-tive forskningsmiljøer på hospitalerne i regionen. Udfordringer Professionel håndtering af teknologioverførsel er et langt sejt træk på flere områder. Der er tale om et nyt opgaveområde for danske forskningsinstitutioner og dermed en helt ny tankegang for såvel forskere som medarbejdere, der arbejder i tech-transenhederne. Det kræver udvikling af nye kompe-tencer bl.a.: Lægefaglige, medicinsk-tekniske, forretningsmæssige og patenttekniske kompetencer. Her er det relevant at tænke i arbejdsdeling og snitflader både mellem tech-transenhederne og eks-terne rådgivere på området. Først og fremmest forudsætter det tilstrækkelig kritisk masse i form af kommercielt interessant forskning og opfindelser. Hvis den kritiske masse for alvor skal øges, skal tech-trans enhedens aktiviteter sammentænkes organisatorisk med tech-transmiljøerne på Køben-havns Universitet og DTU. H:S’ og Københavns Amts tech-transenheder fusioneres i en fælles enhed i regionen. Enheden er placeret på Rigshospitalet og refererer til direktøren for Koncern Regional Udvikling. Den skal ser-vicere alle hospitaler i Region Hovedstaden. Der vil blive etableret en særlig kontaktordning mel-lem enheden og hospitalernes forskningsansvarlige direktionsmedlem. Fusionen øger den kritiske masse i teknologioverførselsarbejdet og åbner mulighed for at opnå væsentlig gevinst ved speciali-sering og arbejdsdeling. I den forbindelse ansættes der en leder af tech-transenheden med særlige forretningsmæssige kompetencer samt et solidt netværk blandt virksomheder i biosundhedsin-dustrien og venturekapital mv. Mulige indsatsområder/initiativer • Etablere et formaliseret samarbejde mellem regionens tech-transenhed og tech-transmiljøerne på

Københavns Universitet og DTU. • Udvikle strategier for, hvad der særligt skal fokuseres på i teknologioverførselsarbejdet. • Etablere pulje med midler til brug for dokumentation af, at en opfindelse virker (proof of con-

cept). • Udpege teknologiambassadører på alle forskningstunge hospitaler i regionen. Ambassadørerne

skal øge opmærksomheden om kommercielt interessant forskning og rådgive forskere samt fun-gere som tech-transenhedens bindeled til hospitalerne.

• Etablere ”ad hoc (commercial)advisory board” til at styrke vurderingen af en opfindelses kom-mercielle potentiale, herunder vurdering af evt. overtagelse af opfindelsen. Boardet målrettes den enkelte opfindelse og sammensættes ud fra en bruttotrup af personer med kommerciel og videnskabelig baggrund. Boardet erstatter de interne patentråd, som parterne hidtil har brugt til vurdering af en opfindelse.

5

• Gennemføre “Meet the researcher”- arrangementer i samarbejde med Connect Denmark. På møderne fortæller en forsker om sit forskningsområde til en kreds af private virksomheder og rådgivere samt investorer. Møderne har til formål at bringe forskere tættere sammen med poten-tielle aftagere og investorer for at drøfte mulige kommercielle vinkler på forskningen.

• Udvikle et sammenhængende koncept for optimering af alle faser i teknologioverførselsproces-sen.

Fokusområde 4: Styrke regionale og nationale rammevilkår for teknologioverførsel Målsætning: Nationale og regionale initiativer skal understøtte en optimering af den samlede teknologioverfør-selsproces. Der er fortsat behov for statslige intiativer vedr.: Dokumentation af at en opfindelse vir-ker (proof of concept), venturekapital, innovationsmiljøer, forskerparker mv. samt initiativer målret-tet små og mellemstore virksomheders evne til innovation. Det skal sikre, at techtrans-enheden har adgang til et innovativt omkringliggende miljø, der giver mulighed for at udvikle samarbejdet med private rådgivere, investorer mv. bl.a.: • Initiativer/selskaber, der understøtter institutionens teknologioverførselsarbejde, f.eks. ved at

stille kapital, ekspertviden mv. til rådighed • Højt specialiserede rådgivere med videnskabelige, forretningsmæssige, juridiske og patenttekni-

ske kompetencer, der kan supplere – og i nogle tilfælde erstatte - de interne kompetencer • Innovative virksomheder, der kan omsætte offentlige forskningsresultater til erhvervsmæssig

innovation Udfordringer Samlet set fungerer fødekæden for innovation og teknologioverførsel ikke optimalt i dag. Der er ikke tilstrækkelig med risikovillig kapital til investering i og udvikling af de meget tidlige, usikre opfindelser fra hospitalerne. Samtidig er der ikke en systematisk dialog og samarbejde med øvrige parter på området. Det er afgørende, at der opbygges et velfungerende strategisk netværk, som techtransenheden kan trække på i de forskellige faser i teknologioverførselsprocessen: Identifikation af opfindelse, vurdering, udvikling, patentering og kommercialisering. Der er behov for en dialog med bl.a. forskerparker, innovationsmiljøer, venturekapital, patentbureauer og kommercielle rådgi-vere om udvikling af nye samarbejdsformer, sniftflader og arbejdsdeling mellem parterne. Mulige indsatsområder/initiativer • Arbejde for fortsat udvikling af statslige understøttende initiativer for teknologioverførsel. • Arbejde for flere statslige midler til dokumentation af, at en opfindelser virker (proof of con-

cept). • Indgå i dialog med eksterne parter f.eks. innovationsmiljøer, forskerparker, venturekapital mv.

om opbygning af et strategisk netværk for at sikre en sammenhængende indsats for de forskelli-ge faser i teknologioverførselsprocessen.

• Etablere et netværksbaseret samspil mellem alle regionens hospitaler og Biotech-Forskerparken på Tagensvej.

Region Hovedstaden Sekretariatet Den 21. august 2006 STATUS FOR FORSKNINGSSAMARBEJDER MELLEM REGIONENS SYGEHUSE OG INDUSTRIEN SAMT FOR KOMMERCIALISERING AF OPFINDELSER 1. Forskning og udvikling Der har både fra statsligt og regionalt hold været fokus på at udvikle rammer og vilkår for offentligt-privat samarbejde i en årrække. Forskningen på sygehusene foregår meget tæt på patienterne. Derfor er den uhyre interessant for virksomhedernes muligheder for at udvikle nye produkter og metoder. Regio-nen fylder med sine 14 sygehuse meget i det forskningsmæssige landskab. Mere end halvdelen af den offentlige sygehusforskning i Danmark udføres på regionens hospitaler. Af tabel 1 fremgår det, at den sundhedsvidenskabelige forskning i 2003 blandt sygehusejerne i Region Hovedstaden i alt var på 775,6 mio. kr. Dette beløb var finansieret med 42% fra (amts)kommuner inkl. statens medfinansiering af interne FOU- udgifter i H:S, 14% var finansieret fra andre offentlige finan-sieringskilder, 27% fra organisation og fonde, 11% fra virksomheder og 6% fra udenlandske kilder. Det offentlig-private samarbejde skaber en synergieffekt, som fører til både forbedret patientbehand-ling og en styrket biosundhedsindustri i regionen. Tabel 1: Finansieringskilder til sundhedsvidenskabelig FOU fordelt på sygehuse i 20031

(Amts)kommuner2

Andre offent-lige

Organisation og Fonde

Virksomheder Udenlandske I alt

1000 kr. % 1000 kr. % 1000 kr. % 1000 kr. % 1000 kr. % 1000 kr.H:S 245.684 39% 88.257 14% 183.306 29% 61.567 10% 46.373 7% 625.188Københavns Amt 77.745 54% 22.672 16% 23.112 16% 19.376 13% 1.196 1% 144.102Frederiksborg Amt

3.699 76% 91 2% 306 6% 510 11% 245 5% 4.852

Bornholms Regi-onskommune

1.446 100%

0 0% 0% 0% 0% 1.447

328.574 42% 111.020 14% 206.724 27% 81.453 11% 47.814 6% 775.589 Samarbejdet mellem regionens erhvervsliv og sygehuse bygger på en lang tradition, hvor sygehus-forskningen har været et vigtigt element i skabelsen af en konkurrencedygtig biosundhedsindustri i regionen. Samarbejdet foregår primært inden for flg. områder: • Samarbejde om forskning og udvikling, hvor både sygehuset og virksomheden bidrager med res-

sourcer til det fælles projekt samt kliniske afprøvninger, hvor virksomhederne får afprøvet ny me-dicin og nyt apparatur på sygehusene mod betaling

� 1 Status for Sundhedsvidenskabelig Forskning i Regionen 2 For H:S er statens medfinansiering af interne FOU-udgifter opgjort under (amts)kommuner

2

• Kommercialisering af sygehusansattes opfindelser, hvor en virksomhed typisk indgår en licensafta-le om udnyttelsesret til opfindelsen (fra 2000).

2. Status i H:S Samarbejdsprojekter og kliniske afprøvninger I H:S findes der ikke en samlet registrering af antallet af samarbejdsprojekter med industrien og andre parter. I 2003 fastsatte H:S direktionen, at alle aftaler som omhandler samarbejde omkring forskning skulle indberettes til H:S Patent-og Kontraktenhed, med henblik på at opnå en juridisk gennemgang og forhandling af disse aftaler, før de blev underskrevet. H:S Patent-og Kontraktenhed har siden denne udmelding modtaget ca. 200 aftaler om året til gennemgang, og antallet af indberettede aftaler er sti-gende. Målet er naturligvis, at alle aftaler omhandlende samarbejdsprojekter skal gennem ovenstående kvalitetssikring. Aftalerne spænder bredt fra kliniske afprøvninger, samarbejdsaftaler, material transfer agreements (hvor en afdeling indgår en aftale typisk med en virksomhed om levering af et stof til forsk-ningsformål), licensaftaler og konsulentaftaler og befinder sig indenfor et bredt spektrum af områder. Aftalerne indgås både med danske og udenlandske virksomheder og institutioner. Kommercialisering af opfindelser Siden Forskerpatentlovens ikrafttræden primo 2000 er der anmeldt 126 opfindelser til H:S Patent -og Kontraktenhed. Heraf har H:S valgt at overtage rettighederne til 47 af de anmeldte opfindelser. Udvæl-gelsen af de 47 opfindelser er sket på grundlag af en grundig vurdering af opfindelsernes kommercielle potentiale, samt deres mulighed for patentering. Ud af de 47 overtagne opfindelser er der indgået li-censaftaler vedrørende 13 opfindelser, medens der for øjeblikket forhandles om indgåelse af licensafta-ler omkring yderligere 12 af de overtagne opfindelser. H:S har endvidere etableret opstartsselskaber omkring 10 af de overtagne opfindelser, medens der for øjeblikket pågår forhandlinger omkring etable-ring af opstartsselskaber omkring yderligere 8 opfindelser. Anmeldelserne af opfindelser i H:S ligger på et jævnt niveau, med ca. 20 opfindelser om året. H:S Pa-tent- og Kontraktenhed oplever, at samarbejdet med de ansatte på hospitalerne omkring kommerciali-sering af opfindelserne er blevet smidigere hen over årene, i takt med at kendskabet til enhedens måde at håndtere opfindelserne er blevet mere udbredt . Enheden har gennem årene erfaret, at kommercialise-ring af de meget ”tidlige” opfindelser, som fremkommer af forskningen på hospitalerne, er en meget arbejdskrævende og vanskelig proces, hvor megen tid samt en stor professionel indsats er nødvendig. Yderligere forløber der en lang årrække, før der kan forventes nettoindtægter fra de opfindelser, som kommercialiseres, idet virksomhederne efter aftaleindgåelsen med hospitalerne i H:S skal gennemføre en meget tidskrævende, risikofyldt samt omkostningsfuld udviklingsindsats, før opfindelserne kommer ud til forbrugeren på markedet, og hermed giver hospitalet et afkast i form af licensindtægter. H:S bidrager årligt med 1 mio. kr. til aflønning af de ansatte i H:S Patent-og Kontraktenhed og 1,4 mio. kr. til patentering af H:S opfindelser. Enheden har herudover haft indtægter stigende fra 0,2 mio. kr. i 2000 til 1 mio. kr. i 2005 i forbindelse med kommercialisering af H:S hospitalernes opfindelser

3

3. Status i Københavns Amt Samarbejdsprojekter og kliniske afprøvninger Der findes ikke et fuldstændigt og samlet overblik over omfanget af samarbejder med erhvervslivet. Men Erhvervskontoret/Sundhedsforvaltningen har de seneste 3 år gennemført en årlig afrapportering af forskningssamarbejder. Det vurderes, at disse afrapporteringer ikke giver et fuldstændigt billede af an-tallet af samarbejdsprojekter, idet afdelingerne har opfattet afrapporteringsformen som for ressource-krævende. I den seneste afrapportering med tal fra 2004 blev der afrapporteret i alt 26 samarbejdsprojekter med private virksomheder fra 19 afdelinger på de 3 sygehuse. De fleste projekter omhandler forskningssam-arbejder samt udviklingssamarbejder om produkter, processer eller metoder. Samarbejdsprojekterne involverer både udenlandske og danske virksomheder. Afprøvning og test af produkter/apparatur, re-kvireret hhv. sponsoreret forskning samt konsulentydelser er endvidere elementer i enkelte samarbejds-projekter. Samarbejdsaftalerne er indgået indenfor bl.a. følgende områder: Radiologi, anæstesiologi, geriatri, gynækologi, kardiologi og ortopædkirurgi. På lægemiddelområdet blev der i 2004 anmeldt 34 lægemiddelafprøvninger til den Videnskabsetiske Komité i Københavns Amt, hvor afdelinger fra Københavns Amtssygehuse deltog. Alle afprøvningerne fandt sted i et samarbejde, hvor en privat virksomhed finansierede afprøvningen. Kommercialisering af opfindelser Siden Forskerpatentlovens ikrafttræden primo 2000 er der anmeldt 33 opfindelser til amtet. Heraf har amtet overtaget rettighederne til 21 opfindelser. Det er indtrykkket, at der er en stigende opmærksom-hed om opfindelser hos forskerne i kraft af forskellige understøttende initiativer. I de første 3 år med forskerpatentloven var der 2 anmeldelser. I 2004 blev der anmeldt 5 opfindelser, mens der i de første seks måneder af 2006 blev anmeldt 9 opfindelser. Der er indsendt patentansøgning på 10 af opfindelserne og for 4 opfindelser er der indgået hhv. 2 li-censaftaler, en option på en licensaftale samt en hensigtserklæring om indgåelse af licensaftale med virksomheder. For øvrige opfindelser pågår enten videreudvikling af opfindelsen, forhandlinger om kommercialisering eller opsøgning af potentielle licenstagere. Opfindelserne ligger bl.a. inden for flg. områder: Onkologi, neurologi, anæstesiologi og fertilitetsbehandling. De spænder lige fra teknisk sim-pelt medico-udstyr til avancerede bioteknologiske sporstoffer. Ofte fører kommercialiseringen af op-findelserne til, at der indgås forsknings- og udviklingsaftaler med virksomheden som supplement til selve licensaftalen. Aftalerne er indgået med både danske og udenlandske virksomheder. Der er reserveret 1,5 mio. kr. årligt af amtets erhvervspulje til patentberedskabet. I 2005 blev der an-vendt 0,6 mio. kr. af amtets patentpulje til udgifter i forbindelse med patentering og kommercialisering. Amtet har haft indtægter fra januar 2006 i form af en licens på 70.000 kr. stigende til en minimi-mumslicens på 140.000 kr. de følgende år.

4

4. Status i Frederiksborg Amt Samarbejdsprojekter og kliniske afprøvninger Der foreligger ikke p.t. et samlet overblik over omfanget af samarbejder med erhvervslivet. Der er imidlertid ikke tvivl om, at der er tale om relativt udbredt forskningssamarbejde imellem hhv. flere funktionsenheder/klinikker på amtets sygehuse og industrien. Fx foregår der i Kirurgisk Enhed, Medi-cinsk Enhed I og II, Ortopædkirurgisk Klinik, Arbejdsmedicinsk Klinik og Psykiatrisk Forskningsen-hed aktivitet i flere samarbejdsprojekter. På lægemiddelområdet blev der i 2005 anmeldt 15 lægemiddelafprøvninger til den videnskabsetiske komité, som sygehuse i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen deltager i. I 2006 beløber det foreløbige tal pr. 1. august 2006 sig ligeledes til 15 anmeldelser. Kommercialisering af opfindelser Siden forskerpatentlovens ikrafttræden er der anmeldt 1 opfindelse til Frederiksborg Amt. Amtet har ikke overtaget rettighederne til den pågældende opfindelse, og der foreligger endnu ikke oplysninger om, at opfindelsen har genereret indtægt. Teknologioverførelsesopgaver har i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen været forankret i stabsafde-lingen FoQUS. Der har ikke været afsat særlige midler til varetagelsen af disse opgaver. 5. Opsamling Samarbejdsprojekter og kliniske afprøvninger Det vurderes, at der stadig er mange uudnyttede muligheder for at øge samarbejdet mellem regionens sygehuse og industrien. Hvor nogle afdelinger aktivt søger samarbejde med private virksomheder, har andre afdelinger stadig store etiske betænkeligheder ved at indgå i samarbejde med erhvervslivet. Blandt de afdelinger, der aktivt søger samarbejde med virksomheder, er der ikke tilstrækkelig fokus og kompetencer til markedsføring og markedsbaseret prisfastsætning af de ydelser, der leveres. Den mang-lende markedsføring kommer blandt andet til udtryk i en manglende offentlig tilgængelig information om den forskning der udføres. Det er kun Hvidovre Hospital som har fulgt i fodsporene på eksempelvis Aalborg Universitet og DTU og har etableret online offentligt tilgængelig forskningsregistrering. Manglende viden om hvordan man griber et samarbejde an og finder en interesseret virksomhed er og-så en medvirkende faktor. Endvidere har store medicinalvirksomheder udtrykt ønske om større samar-bejdsaftaler, der går på tværs af sygehuse og afdelinger. Men der er p.t. hverken en ledelsesmæssig eller organisatorisk infrastruktur, som kan tilgodese sådanne store aftaler. Opfindelser Der er fortsat behov for at øge forskernes opmærksomhed om de kommercielle muligheder i forsknin-gen. Samtidig er det vigtigt at styrke opbygning af specialiserede kompetencer og netværk inden for-teknologioverførsel. Det vurderes, at der er en stigende opmærksomhed om opfindelser hos forskerne på regionens sygehuse, og at der begynder at komme resultater af teknologioverførselskontorernes ar-bejde. Det er dog meget ressourcekrævende og en langvarig proces at kommercialisere opfindelserne. I tabel 2 neden for er en samlet oversigt over status på kommercialiseringen af opfindelserne i H:S og Københavns Amt (KA) siden forskerpatentlovens ikrafttræden.

5

Tabel 2: Oversigt over status på kommercialisering af opfindelser Anmeldte

opfindelser Overtagne opfindelser

Indgåede licensaftaler

Licensaftaler på vej

Selskaber etableret

Selskaber på vej

H:S 126 47 13 12 10 8 KA 33 21 2 2 0 0 H:S hører til de 5 forskningsinstitutioner i Danmark, der - bortset fra Risø og DTU har opnået bedst resultater siden lovens ikrafttræden. Men på trods af resultaterne, er der endnu ikke i snæver økono-misk forstand nået break-even på området. Dette er på linje med internationale erfaringer, som viser, at det er ressourcekrævende at drive en teknologioverførselsenhed, og der kan gå op til 10-20 år, før akti-viteterne når break-even. Flere udenlandske best practice institutioner peger på, at kommercialisering af opfindelser oftest ikke bliver en overskudsgivende forretning i sig selv, men at de afledte effekter på forskningen samt den regionale udvikling er med til at skabe et vækstcenter med excellente forskningsmiljøer samt en bio-sundhedsindustri i verdensklasse.

Region Hovedstaden Sekretariatet Den 21. august 2006 STATUS FOR FORSKNINGSSAMARBEJDER MELLEM REGIONENS SYGEHUSE OG INDUSTRIEN SAMT FOR KOMMERCIALISERING AF OPFINDELSER 1. Forskning og udvikling Der har både fra statsligt og regionalt hold været fokus på at udvikle rammer og vilkår for offentligt-privat samarbejde i en årrække. Forskningen på sygehusene foregår meget tæt på patienterne. Derfor er den uhyre interessant for virksomhedernes muligheder for at udvikle nye produkter og metoder. Regio-nen fylder med sine 14 sygehuse meget i det forskningsmæssige landskab. Mere end halvdelen af den offentlige sygehusforskning i Danmark udføres på regionens hospitaler. Af tabel 1 fremgår det, at den sundhedsvidenskabelige forskning i 2003 blandt sygehusejerne i Region Hovedstaden i alt var på 775,6 mio. kr. Dette beløb var finansieret med 42% fra (amts)kommuner inkl. statens medfinansiering af interne FOU- udgifter i H:S, 14% var finansieret fra andre offentlige finan-sieringskilder, 27% fra organisation og fonde, 11% fra virksomheder og 6% fra udenlandske kilder. Det offentlig-private samarbejde skaber en synergieffekt, som fører til både forbedret patientbehand-ling og en styrket biosundhedsindustri i regionen. Tabel 1: Finansieringskilder til sundhedsvidenskabelig FOU fordelt på sygehuse i 20031

(Amts)kommuner2

Andre offent-lige

Organisation og Fonde

Virksomheder Udenlandske I alt

1000 kr. % 1000 kr. % 1000 kr. % 1000 kr. % 1000 kr. % 1000 kr.H:S 245.684 39% 88.257 14% 183.306 29% 61.567 10% 46.373 7% 625.188Københavns Amt 77.745 54% 22.672 16% 23.112 16% 19.376 13% 1.196 1% 144.102Frederiksborg Amt

3.699 76% 91 2% 306 6% 510 11% 245 5% 4.852

Bornholms Regi-onskommune

1.446 100%

0 0% 0% 0% 0% 1.447

328.574 42% 111.020 14% 206.724 27% 81.453 11% 47.814 6% 775.589 Samarbejdet mellem regionens erhvervsliv og sygehuse bygger på en lang tradition, hvor sygehus-forskningen har været et vigtigt element i skabelsen af en konkurrencedygtig biosundhedsindustri i regionen. Samarbejdet foregår primært inden for flg. områder: • Samarbejde om forskning og udvikling, hvor både sygehuset og virksomheden bidrager med res-

sourcer til det fælles projekt samt kliniske afprøvninger, hvor virksomhederne får afprøvet ny me-dicin og nyt apparatur på sygehusene mod betaling

� 1 Status for Sundhedsvidenskabelig Forskning i Regionen 2 For H:S er statens medfinansiering af interne FOU-udgifter opgjort under (amts)kommuner

2

• Kommercialisering af sygehusansattes opfindelser, hvor en virksomhed typisk indgår en licensafta-le om udnyttelsesret til opfindelsen (fra 2000).

2. Status i H:S Samarbejdsprojekter og kliniske afprøvninger I H:S findes der ikke en samlet registrering af antallet af samarbejdsprojekter med industrien og andre parter. I 2003 fastsatte H:S direktionen, at alle aftaler som omhandler samarbejde omkring forskning skulle indberettes til H:S Patent-og Kontraktenhed, med henblik på at opnå en juridisk gennemgang og forhandling af disse aftaler, før de blev underskrevet. H:S Patent-og Kontraktenhed har siden denne udmelding modtaget ca. 200 aftaler om året til gennemgang, og antallet af indberettede aftaler er sti-gende. Målet er naturligvis, at alle aftaler omhandlende samarbejdsprojekter skal gennem ovenstående kvalitetssikring. Aftalerne spænder bredt fra kliniske afprøvninger, samarbejdsaftaler, material transfer agreements (hvor en afdeling indgår en aftale typisk med en virksomhed om levering af et stof til forsk-ningsformål), licensaftaler og konsulentaftaler og befinder sig indenfor et bredt spektrum af områder. Aftalerne indgås både med danske og udenlandske virksomheder og institutioner. Kommercialisering af opfindelser Siden Forskerpatentlovens ikrafttræden primo 2000 er der anmeldt 126 opfindelser til H:S Patent -og Kontraktenhed. Heraf har H:S valgt at overtage rettighederne til 47 af de anmeldte opfindelser. Udvæl-gelsen af de 47 opfindelser er sket på grundlag af en grundig vurdering af opfindelsernes kommercielle potentiale, samt deres mulighed for patentering. Ud af de 47 overtagne opfindelser er der indgået li-censaftaler vedrørende 13 opfindelser, medens der for øjeblikket forhandles om indgåelse af licensafta-ler omkring yderligere 12 af de overtagne opfindelser. H:S har endvidere etableret opstartsselskaber omkring 10 af de overtagne opfindelser, medens der for øjeblikket pågår forhandlinger omkring etable-ring af opstartsselskaber omkring yderligere 8 opfindelser. Anmeldelserne af opfindelser i H:S ligger på et jævnt niveau, med ca. 20 opfindelser om året. H:S Pa-tent- og Kontraktenhed oplever, at samarbejdet med de ansatte på hospitalerne omkring kommerciali-sering af opfindelserne er blevet smidigere hen over årene, i takt med at kendskabet til enhedens måde at håndtere opfindelserne er blevet mere udbredt . Enheden har gennem årene erfaret, at kommercialise-ring af de meget ”tidlige” opfindelser, som fremkommer af forskningen på hospitalerne, er en meget arbejdskrævende og vanskelig proces, hvor megen tid samt en stor professionel indsats er nødvendig. Yderligere forløber der en lang årrække, før der kan forventes nettoindtægter fra de opfindelser, som kommercialiseres, idet virksomhederne efter aftaleindgåelsen med hospitalerne i H:S skal gennemføre en meget tidskrævende, risikofyldt samt omkostningsfuld udviklingsindsats, før opfindelserne kommer ud til forbrugeren på markedet, og hermed giver hospitalet et afkast i form af licensindtægter. H:S bidrager årligt med 1 mio. kr. til aflønning af de ansatte i H:S Patent-og Kontraktenhed og 1,4 mio. kr. til patentering af H:S opfindelser. Enheden har herudover haft indtægter stigende fra 0,2 mio. kr. i 2000 til 1 mio. kr. i 2005 i forbindelse med kommercialisering af H:S hospitalernes opfindelser

3

3. Status i Københavns Amt Samarbejdsprojekter og kliniske afprøvninger Der findes ikke et fuldstændigt og samlet overblik over omfanget af samarbejder med erhvervslivet. Men Erhvervskontoret/Sundhedsforvaltningen har de seneste 3 år gennemført en årlig afrapportering af forskningssamarbejder. Det vurderes, at disse afrapporteringer ikke giver et fuldstændigt billede af an-tallet af samarbejdsprojekter, idet afdelingerne har opfattet afrapporteringsformen som for ressource-krævende. I den seneste afrapportering med tal fra 2004 blev der afrapporteret i alt 26 samarbejdsprojekter med private virksomheder fra 19 afdelinger på de 3 sygehuse. De fleste projekter omhandler forskningssam-arbejder samt udviklingssamarbejder om produkter, processer eller metoder. Samarbejdsprojekterne involverer både udenlandske og danske virksomheder. Afprøvning og test af produkter/apparatur, re-kvireret hhv. sponsoreret forskning samt konsulentydelser er endvidere elementer i enkelte samarbejds-projekter. Samarbejdsaftalerne er indgået indenfor bl.a. følgende områder: Radiologi, anæstesiologi, geriatri, gynækologi, kardiologi og ortopædkirurgi. På lægemiddelområdet blev der i 2004 anmeldt 34 lægemiddelafprøvninger til den Videnskabsetiske Komité i Københavns Amt, hvor afdelinger fra Københavns Amtssygehuse deltog. Alle afprøvningerne fandt sted i et samarbejde, hvor en privat virksomhed finansierede afprøvningen. Kommercialisering af opfindelser Siden Forskerpatentlovens ikrafttræden primo 2000 er der anmeldt 33 opfindelser til amtet. Heraf har amtet overtaget rettighederne til 21 opfindelser. Det er indtrykkket, at der er en stigende opmærksom-hed om opfindelser hos forskerne i kraft af forskellige understøttende initiativer. I de første 3 år med forskerpatentloven var der 2 anmeldelser. I 2004 blev der anmeldt 5 opfindelser, mens der i de første seks måneder af 2006 blev anmeldt 9 opfindelser. Der er indsendt patentansøgning på 10 af opfindelserne og for 4 opfindelser er der indgået hhv. 2 li-censaftaler, en option på en licensaftale samt en hensigtserklæring om indgåelse af licensaftale med virksomheder. For øvrige opfindelser pågår enten videreudvikling af opfindelsen, forhandlinger om kommercialisering eller opsøgning af potentielle licenstagere. Opfindelserne ligger bl.a. inden for flg. områder: Onkologi, neurologi, anæstesiologi og fertilitetsbehandling. De spænder lige fra teknisk sim-pelt medico-udstyr til avancerede bioteknologiske sporstoffer. Ofte fører kommercialiseringen af op-findelserne til, at der indgås forsknings- og udviklingsaftaler med virksomheden som supplement til selve licensaftalen. Aftalerne er indgået med både danske og udenlandske virksomheder. Der er reserveret 1,5 mio. kr. årligt af amtets erhvervspulje til patentberedskabet. I 2005 blev der an-vendt 0,6 mio. kr. af amtets patentpulje til udgifter i forbindelse med patentering og kommercialisering. Amtet har haft indtægter fra januar 2006 i form af en licens på 70.000 kr. stigende til en minimi-mumslicens på 140.000 kr. de følgende år.

4

4. Status i Frederiksborg Amt Samarbejdsprojekter og kliniske afprøvninger Der foreligger ikke p.t. et samlet overblik over omfanget af samarbejder med erhvervslivet. Der er imidlertid ikke tvivl om, at der er tale om relativt udbredt forskningssamarbejde imellem hhv. flere funktionsenheder/klinikker på amtets sygehuse og industrien. Fx foregår der i Kirurgisk Enhed, Medi-cinsk Enhed I og II, Ortopædkirurgisk Klinik, Arbejdsmedicinsk Klinik og Psykiatrisk Forskningsen-hed aktivitet i flere samarbejdsprojekter. På lægemiddelområdet blev der i 2005 anmeldt 15 lægemiddelafprøvninger til den videnskabsetiske komité, som sygehuse i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen deltager i. I 2006 beløber det foreløbige tal pr. 1. august 2006 sig ligeledes til 15 anmeldelser. Kommercialisering af opfindelser Siden forskerpatentlovens ikrafttræden er der anmeldt 1 opfindelse til Frederiksborg Amt. Amtet har ikke overtaget rettighederne til den pågældende opfindelse, og der foreligger endnu ikke oplysninger om, at opfindelsen har genereret indtægt. Teknologioverførelsesopgaver har i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen været forankret i stabsafde-lingen FoQUS. Der har ikke været afsat særlige midler til varetagelsen af disse opgaver. 5. Opsamling Samarbejdsprojekter og kliniske afprøvninger Det vurderes, at der stadig er mange uudnyttede muligheder for at øge samarbejdet mellem regionens sygehuse og industrien. Hvor nogle afdelinger aktivt søger samarbejde med private virksomheder, har andre afdelinger stadig store etiske betænkeligheder ved at indgå i samarbejde med erhvervslivet. Blandt de afdelinger, der aktivt søger samarbejde med virksomheder, er der ikke tilstrækkelig fokus og kompetencer til markedsføring og markedsbaseret prisfastsætning af de ydelser, der leveres. Den mang-lende markedsføring kommer blandt andet til udtryk i en manglende offentlig tilgængelig information om den forskning der udføres. Det er kun Hvidovre Hospital som har fulgt i fodsporene på eksempelvis Aalborg Universitet og DTU og har etableret online offentligt tilgængelig forskningsregistrering. Manglende viden om hvordan man griber et samarbejde an og finder en interesseret virksomhed er og-så en medvirkende faktor. Endvidere har store medicinalvirksomheder udtrykt ønske om større samar-bejdsaftaler, der går på tværs af sygehuse og afdelinger. Men der er p.t. hverken en ledelsesmæssig eller organisatorisk infrastruktur, som kan tilgodese sådanne store aftaler. Opfindelser Der er fortsat behov for at øge forskernes opmærksomhed om de kommercielle muligheder i forsknin-gen. Samtidig er det vigtigt at styrke opbygning af specialiserede kompetencer og netværk inden for-teknologioverførsel. Det vurderes, at der er en stigende opmærksomhed om opfindelser hos forskerne på regionens sygehuse, og at der begynder at komme resultater af teknologioverførselskontorernes ar-bejde. Det er dog meget ressourcekrævende og en langvarig proces at kommercialisere opfindelserne. I tabel 2 neden for er en samlet oversigt over status på kommercialiseringen af opfindelserne i H:S og Københavns Amt (KA) siden forskerpatentlovens ikrafttræden.

5

Tabel 2: Oversigt over status på kommercialisering af opfindelser Anmeldte

opfindelser Overtagne opfindelser

Indgåede licensaftaler

Licensaftaler på vej

Selskaber etableret

Selskaber på vej

H:S 126 47 13 12 10 8 KA 33 21 2 2 0 0 H:S hører til de 5 forskningsinstitutioner i Danmark, der - bortset fra Risø og DTU har opnået bedst resultater siden lovens ikrafttræden. Men på trods af resultaterne, er der endnu ikke i snæver økono-misk forstand nået break-even på området. Dette er på linje med internationale erfaringer, som viser, at det er ressourcekrævende at drive en teknologioverførselsenhed, og der kan gå op til 10-20 år, før akti-viteterne når break-even. Flere udenlandske best practice institutioner peger på, at kommercialisering af opfindelser oftest ikke bliver en overskudsgivende forretning i sig selv, men at de afledte effekter på forskningen samt den regionale udvikling er med til at skabe et vækstcenter med excellente forskningsmiljøer samt en bio-sundhedsindustri i verdensklasse.

1/9

104479-1325156

Underudvalget vedr. etablering af trafik-selskab23.11.2006 /PEJ

5. Trafikselskabets navn og logo samt proces for visuel identitet og im-

plementering

Indstilling:

Administrationen indstiller,

at Underudvalget anbefaler navn og logo for trafikselskabet til Forberedel-

sesudvalgenes endelig godkendelse.

Administrationens indstilling til navn er Trafikselskabet Movia og logoet vist i

bilag 1.

at Underudvalget indstiller til Forberedelsesudvalgene at tiltræde processen

for udarbejdelse af selskabets visuelle identitet og dens implementering.

Processen indebærer, at selskabets overordnede identitet inkl. bussernes og

produkternes farve fastlægges frem til 30.6.2007. Herefter implementeres

designet i trafikinformation, elektronisk identitet og i en designmanual for

busser, tog og terminaler.

De samlede udviklingsomkostninger til færdigudvikling af visuel identitet og de-

signmanualer er estimeret til 2,3 mio.kr. inkl. moms., hvoraf 0,3 mio.kr. forventes

at vedrøre 2006.

Administrationen vurderer, at udgifterne indgår som en del af ”administration og

fælles drift”, som skal finansieres af Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Størrelsen af de efterfølgende implementeringsomkostninger afhænger især af

beslutning om busfarve og implementeringen heraf. Denne beslutning fremlægges

særskilt inden 30.6.2007.

Resume:

Underudvalget tiltrådte på sit møde den 24.8.2006 administrationens oplæg til

proces for navn, logo og kommunikationsstrategi for det nye trafikselskab. Proces-

sen indebar, at navn og logo for selskabet skulle besluttes inden udgangen af no-

vember 2006.

Beslutning af navn er en forudsætning for endelig vedtagelse af vedtægter for

selskabet.

Beslutning af navn og logo inden udgangen af november giver desuden mulighed

for at indarbejde disse i takstinformation og rejseregler for Hovedstadsområdet

samt køreplaner for Storstrøms Amt (STS), idet produktionen af disse materialer

2/9

104479-1325156


tilbageholdes, men skal sendes til tryk primo december for at kunne distribueres i

forbindelse med køreplanskift og takstændringer i januar.

Administrationen har udarbejdet og kvalificeret to typer af navne for selskabet –

et beskrivende navn, der tager udgangspunkt i selskabets opgaver og geografi, og

et associerende navn.

I forlængelse af en beslutning af navn og logo igangsættes en proces, hvor sel-

skabets overordnede identitet udarbejdes, farve for busmateriel og produkter be-

sluttes og herefter implementeres i selskabets trafikinformation, elektroniske iden-

titet og en designmanual for busser, tog og terminaler. Udviklingen af anden del af

selskabets identitets- og designproces estimeres til 2,3 mio.kr. inkl. moms.

Herefter tilrettelægges implementeringen med en pragmatisk tilgang, således at

det foregår effektivt og omkostningsbevidst. Særlig valg af busfarve og plan for

dens implementering har økonomiske konsekvenser. Beslutning herom forelægges

til særskilt beslutning inden 30.6.2007.

På sit møde den 21.9.2006 behandlede underudvalget udgifterne til etablering af

Trafikselskab Sjælland for forberedelsesudvalgene for Region Sjælland og Hoved-

staden.

Sagsfremstilling:

Baggrund

Underudvalget tiltrådte på sit møde den 24.8.2006 administrationens forslag til

proces for navn, logo og kommunikationsstrategi. I henhold til denne proces skulle

beslutning om navn og logo træffes i november med henblik på implementering på

brevpapir og visitkort ved selskabets etablering. Forslag til kommunikationsstrate-

gi skulle fremlægges i 2007.

Forslag til navn for det nye trafikselskab

Administrationen har arbejdet med og kvalificeret to typer af navne til selskabet:

Et beskrivende navn

Et associerende navn

En række krav er opstillet i forhold til valg af navn:

Associering til trafik

Holdbarhed

Troværdig i forhold til selskabets mission og vision

Ikke beskyttet / registreret af andre selskaber

Ledig dk-domæne til selskabets hjemmeside

Dansk udtale

3/9

104479-1325156


Særligt kravene om, at navnet ikke må være beskyttet / registreret af andre sel-

skaber og muligheden for bruge et dk-domæne til selskabets hjemmeside har væ-

ret begrænsende for mulige navne.

Erfaringerne viser, at lange selskabsnavne ofte betyder, at selskabet i det daglige

vil blive omtalt ved en forkortelse. Det gælder uanset, om der er tale om et be-

skrivende eller et associerende navn. Imidlertid har de beskrivende navne en ten-

dens til at blive lange, hvorfor fokus på forkortelser er vigtig. Erfaringerne fra nu-

værende og tidligere trafikselskaber bekræfter dette. Et eksempel herpå er Stor-

strøms Trafikselskab, forkortet STS. Administrationen har derfor haft stor fokus på

mulige forkortelser.

Stort set alle 2-bogstavs forkortelser er allerede optaget af andre selskaber, når

bortses fra de særlige, danske vokaler (æ, ø og å). Også en række 3-bogstavs

forkortelser er optaget.

Eksempelvis kaldes Trafikstyrelsen i daglig tale ”TS”, domænenavnet er optaget af

en internet butik, og transportselskabet ”TS Transport-Service” kunne gøre indsi-

gelser mod trafikselskabets brug af forkortelsen. På tilsvarende måde er ST en

forkortelse for ”Skandinavisk Tobakskompagni”, der også ejer og bruger domæ-

net, www.st.dk. Dette udelukker navnene ”TS – Trafikselskab Sjælland” og ”ST -

Sjællands Trafikselskab” og tilsvarende. De særlige, danske vokaler giver proble-

mer i forhold til hjemmeside, da borgerne bliver i tvivl om, hvorvidt ”Ø” skrives

som ”OE” eller ”O”. Der er principielt åbnet mulighed for at bruge vokalerne i do-

mænet, men en række browsere (borgernes internetudbyder) og tastaturer har

problemer hermed. Det udelukker navne som Østtrafik.

Administrationen har også overvejet ”TFS – Trafikselskab for Sjælland”, men dette

domæne er ejet og brugt af Dansk Sygeplejeråd til deres tidsskrift, og de er ikke

villige til at afgive dette domæne.

I afsøgningen af associerende navne af samme grunde været nødvendigt at søge

mod korte navne, således at forkortelser kunne undgås. Her har andre selskabers

registrering af navne i Varemærkestyrelsen desuden betydet, at en række navne-

forslag har måttet opgives.

I beslutningen af navn er desuden inddraget følgende vurderingskriterier:

Evnen til at skabe synlighed og genkendelighed

Ønsket om vægtning mellem selskabets navn og dets produkter

Ønsket om karakteregenskaber

Interessenternes vurdering

Navnets kommunikationsmæssige kvaliteter

4/9

104479-1325156


Den praktiske gennemførelse

Omkostningerne til implementering af navn og logo på materiel, stoppesteder og

terminaler er indeholdt i den opgørelse over etableringsomkostninger, Underud-

valget tiltrådte på sit møde den 21.9.2006. Opsætning af navn og logo planlægges

gennemført hurtigst muligt efter årsskiftet, men er afhængig af vejrliget.

Produktionerne af køreplanhæfter i STS samt takstinformation og rejseregler i

Hovedstadsområdet (udgives i samarbejde med DSB og Metroen) er søgt udskudt

længst muligt med henblik på at kunne indarbejde det nye navn og logo. Materia-

ler skal imidlertid sendes til trykning primo december, hvis de skal være klar til

køreplanskift og takstændringer i januar 2007.

Navneforslag 1: TSJ – Trafikselskabet for Sjælland, Møn og Lolland-Falster

TSJ – Trafikselskab for Sjælland, Møn og Lolland-Falster er administrationens for-

slag til et beskrivende navn.

Som nævnt, viser erfaringer, at lange selskabsnavne i det daglige vil blive oversat

til forkortelser. Derfor har administrationen haft fokus på at fastlægge den forkor-

telse af færrest mulige bogstaver, hvor domænenavnet ”.dk” er tilgængeligt for

selskabets hjemmeside. Forslaget er TSJ (T for Trafikselskab, SJ for Sjælland), og

domænet er reserveret. Brug af forkortelse giver til gengæld mulighed for i det i

det formelle navn (registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) at give en mere

præcis angivelse af det geografiske dækningsområde end f.eks. blot Trafikselskab

Sjælland. Det officielle navn vil alene blive brugt i forbindelse med adresselinjen

på brevpapir, i årsberetning m.v., men ikke i kundeinformation og markedsføring.

Administrationen har via advokatfirmaet Johan Schlüter (speciale i navne- og logo-

rettigheder) gennemført en forundersøgelse i Varemærkestyrelsen. Navn og for-

kortelse vurderes af advokaten ikke at give anledning til problemer.

Dette navn vil signalere familieskab med de øvrige regionale trafikselskaber: Nord-

jyllands Trafikselskab, Midttrafik, Syd Trafik, Fynbus samt BAT – Trafikselskab for

Bornholms Regionskommune.

Et synligt, genkendeligt og vægtigt logo for selskabet bør i dette tilfælde bestå af

en figur koblet til forkortelsen (samme model som DSB). Begrundelsen herfor er,

at forkortelsen ikke selvstændigt vurderes at give tilstrækkelig gennemslagskraft,

da den – indtil selskabet er bredt kendt – blot vil være en tilfældig bogstavkombi-

nation, der ikke umiddelbart associere til trafik. Til gengæld vil en markant figur

give mulighed for med tiden at koble figuren (uden forkortelse) til produktnavne

m.v., og stadig give kunderne klar identifikation af det bagvedliggende selskab.

5/9

104479-1325156


Navneforslag 2: Trafikselskabet Movia -Trafikselskabet for Sjælland, Møn og Lol-

land-Falster

Trafikselskabet Movia er administrationens forslag til associerende navn. Movia er

en sammentrækning af de latinske ord Moveo (betyder bevægelse og mobilitet) og

Via (betyder vej, rute, distance eller rejse). Navnet udtales ”Mo-ví-a” med tryk på

anden stavelse. Movia Trafik er fravalgt, da det inviterer til brug af forkortelsen

”MT”, hvor domænet ikke er ledigt (MT er den internationale forkortelse for Mal-

ta).

Selskabet vil i daglig tale blive omtalt ”Movia”. Den forklarende tekst ”Trafiksel-

skabet for Sjælland, Møn og Lolland-Falster” vil alene blive brugt i adresselinjen på

brevpapir, i årsberetning m.v., og muligvis kun i en introduktionsperiode. Domæ-

nenavnet movia.dk til selskabets hjemmeside er tilgængeligt og reserveret.

Der er også for dette navn gennemført en forundersøgelse i Varemærkestyrelsen.

Den viste, at togproducenten Bombardier har registreret Movia som produktnavn

for deres metrotog. Advokaten vurderer, at det imidlertid ikke vil give anledning til

problemer, når selskabet registreres med navnet Trafikselskabet Movia.

Dette navn vil signalere, at trafikselskabet ønsker at adskille sig fra de øvrige regi-

onale selskaber ved at lægge større vægt på de produkter og services, selskabet

tilbyder sine kunder, frem for afsenderen.

Et synligt, genkendeligt og vægtigt logo for selskabet anbefales også i dette tilfæl-

de at bestå af en figur koblet til navnet. Begrundelsen herfor er, at en markant

figur give mulighed for med tiden at koble figuren (uden navn) til produktnavne

m.v., og stadig give kunderne klar identifikation af det bagvedliggende selskab.

Navnet vurderes at være for langt til, at logoet alene kan baseres på navnetræk-

ket, hvis det skal være synligt på afstand (f.eks. på busserne) og stadig være

læsbart.

Vurdering af de to navneforslag

Administrationen gennemførte i september en interviewanalyse af interessenter-

nes forventninger og ønsker til det nye trafikselskab. Analysen omfattede med-

lemmerne af Underudvalget, kommuner, trafikselskaber, medier, operatører, nu-

værende direktioner og medarbejdere med kundekontakt. Administrationen benyt-

tede analysen til også at spørge respondenterne om holdninger til navn – dog ikke

baseret på de her fremlagte forslag. Hovedparten af respondenterne havde ikke

umiddelbart præference for hverken et beskrivende eller et associerende navn. Et

fåtal udtrykte forbehold for et beskrivende navn, der alene fastlagde geografien til

Sjælland, da det ikke var en dækkende definition. De respondenter, der havde

præference for enten et beskrivende navn eller et associerende navn, udtrykte

deres præference for et associerende navn.

6/9

104479-1325156


Administrationen har ligeledes udført en analyse med henblik på at afdække bor-

gernes/kundernes præference for de to konkrete navneforslag. 500 repræsentati-

ve borgere er blevet spurgt. Resultatet af denne analyse er, at begge navne kan

bruges, og borgerne på tværs af alder, køn, geografi og brug af kollektiv trafik

ikke har signifikant præference for det ene navn frem for det andet.

Endelig har administrationen spurgt en række af vores nuværende samarbejds-

partnere/leverandører i form af journalister, designere, grafikere og markedsfø-

ringsfolk om deres umiddelbare vurdering af de to navneforslag. Tilbagemeldin-

gerne her er entydige. Ud fra en kommunikationsmæssig synsvinkel er forslaget

”Movia” stærkest, fordi det er lettere at huske og sige, har mere karakter og giver

signal om et selskab, der vil udvikle den kollektive trafik i en retning, hvor kun-

dernes behov sættes i centrum.

Navnet ”TSJ – Trafikselskabet for Sjælland, Møn og Lolland-Falster” kan karakteri-

seres som det forudsigelige navn, der lægger sig op af traditionerne for navngiv-

ning af de offentlige trafikselskaber. På den måde indeholder navnet en risiko for,

at selskabet opfattes som tilbageskuende og traditionel.

Navnet ”Trafikselskabet Movia” er det mere uforudsigelige navn, der bryder med

traditionerne for navngivning. Det giver et signal om et trafikselskab, der har am-

bitioner om at sætte dagsordenen og være med til at udvikle branchen ved at gå

foran de andre regionale trafikselskaber, og at ambitionerne retter sig mod at

sætte kunderne i fokus. Navnet vurderes at være mere fremadskuende, fordi det

giver mulighed for større gennemslagskraft, og fordi selskabet mere frit kan defi-

nere sin rolle og ambitioner.

Administrationen anbefaler navnet ”Trafikselskab Movia” på grund af dets kommu-

nikationsmæssige kvaliteter og signalering af et fremadskuende og ambitiøst tra-

fikselskab.

Begge navne er praktisk gennemførlige, og der vil ikke være forskel på omkost-

ningerne ved deres implementering. Ingen af navnene fremdiskonterer beslutning

om bussernes farve e.lign.

Forslag til logo for det nye trafikselskab

Administrationen har ladet udarbejde (Designfirmaet Kontrapunkt) og kvalificeret

to logoer til selskabet:

Et logo, der symboliserer kundens rejse fra a til b (destination til destination)

og muligheder for at stå af og på med skift undervejs. Trafikforbindelse –

7/9

104479-1325156


nemt og enkelt.

Logoet består af fire cirkler, hvor af de to er forbundet med en linje (se bilag

1)

Et logo, der symboliserer rejsen ud og hjem, og linjen hvormed rejsen foregår.

Rejsen i sin enkleste form.

Logoet består af to pile tegnet i en sammenhængende linje (se bilag 2)

I bilag 1 og 2 præsenteres de to logoforslag

som selvstændigt logo

i sammenhæng med produkter

i den logo-linje med DSB, S-tog og Metro, som anvendes på kort/billetter

samt fælles kundeinformation i Hovedstadsområdet, og

på tre busfronter

I beslutningen af logo er inddraget følgende vurderingskriterier:

Associering til trafik

Særegenhed og holdbarhed

Troværdig i forhold til selskabets mission og vision

Evnen til at skabe synlighed og genkendelighed

Logoets kommunikationsmæssige kvaliteter

Den praktiske gennemførelse

Begge logoer vurderes at signalere trafik, hvorved de er troværdige i forhold til

selskabets mission og vision. Det gør dem ligeledes holdbare over tid.

Logoerne er gjort så simple som mulige i figur og detaljer, således at de kan virke

i størrelser fra 5 mm til 50 cm (og større) og i sammenhæng med andre logoer.

Hermed kan de anvendes på billetter, materiel, trafikkort, stoppesteder, bygnin-

ger, brevpapir, hjemmeside m.v., ligesom de kan bruges i fællesmaterialer med

andre trafikselskaber. Dette er væsentligt i forhold til at skabe synlighed og gen-

kendelighed.

Begge logoer kan desuden anvendes med begge navne.

Logoforslag 1 har størst særkende. Administrationen har ikke kunnet identificere

logoer, der minder om dette forslag, mens logoforslag 2 bestående af de to pile

kunne minde om logoer, andre trafikselskaber bruger, selvom den udarbejdede

figur er særegen. Logoforslag 1’s særlige markanthed betyder, at det hurtigere vil

blive forbundet med trafikselskabet. Figuren giver samtidig mulighed for en større

bredde af historier, fordi de udfyldte cirkler kan symbolisere både kunder, der sti-

ger på og af, som forbindelser til andre bus- og toglinjer (terminaler). Logoforslag

8/9

104479-1325156


2 har en snævrere fortolkning, hvor der ikke i samme grad signaleres sammen-

hæng med andre trafikformer.

Logoforslag 1 vurderes således i højere grad at give signal om et trafikselskab, der

har ambitioner om at sætte dagsordenen, være med til at udvikle branchen og

sikre sammenhæng mellem de forskellige trafikformer. Logoet vurderes ligeledes

at have større gennemslagskraft, og give selskabet mulighed for mere frit kan

definere sin rolle og ambitioner.

Logoforslag 2 vurderes at lægge sig mere op af traditionerne trafikselskaber. Lo-

goet trækker f.eks. også en linje tilbage til HT’s logo, der også kunne tegnes i én

sammenhængende streg. Logoet vil via sin tilstedeværelse overalt have stor syn-

lighed, men vurderes at have mindre gennemslagskraft, fordi det er mindre mar-

kant.

Administrationen anbefaler logoforslag 1 på grund af dets særkende, kommunika-

tionsmæssige kvaliteter og signalering af et fremadskuende og ambitiøst trafiksel-

skab.

Begge logoerne er praktisk gennemførlige, og der vil ikke være forskel på omkost-

ningerne ved deres implementering. Ingen af logoerne fremdiskonterer beslutning

om bussernes farve e.lign.

Proces for udarbejdelse af samlet visuel identitet og implementering

I forlængelse af beslutning af navn og logo skal gennemføres en proces, hvor den

samlede visuelle identitet for selskabet fastlægges og implementeres. Processen

foreslås gennemført i to overordnede faser:

Overordnet visuel identitet samt bus- og produktfarver

Processen fastlægger virksomhedens overordnede identitet, som den kommer

til udtryk i papirlinje, årsberetning, brochurer m.v. samt bus- og produktfarve.

Processen forventes gennemført i perioden frem til 30.6.2007 og udviklings-

omkostningerne er estimeret til at koste ca. 900.000 kr., hvoraf 300.000 for-

ventes erlagt i 2006.

Identitet for trafikinformation, elektroniske medier bus- og togmateriel samt

stoppesteder og terminaler.

Processen omfatter skabeloner for køreplaner, hængeskilte, hjemmeside,

TekstTV m.v. samt designmanualer for bus- og togmateriel, stoppesteder og

stationer.

Processen forventes gennemført i perioden 1.3.2007-1.3.2009 og udviklings-

omkostningerne er estimeret til at koste ca. 1,4 mio.kr.

9/9

104479-1325156


Forslaget til ovenstående proces tager udgangspunkt i ønsket om en pragmatisk

tilgang til implementeringen, således at den kan ske på en effektiv og omkost-

ningsbevidst måde. Detailplanlægningen af de enkelte elementer i fase to vil såle-

des afhænge af, hvornår disse praktisk skal anvendes i den daglige drift af selska-

bet.

Særligt tidsplanerne for udbudsforretning af almindelig buskørsel i de tre nuvæ-

rende selskaber, efterhånden som kørselskontrakterne udløber, har været i fokus.

Dette skyldes, at en samlet omlakering af alle busser er estimeret til ca. 72

mio.kr.

I 2008 og 2009 sættes en betydelig del af selskabets almindelige buskørsel i ud-

bud – i alt ca. 600 busser ud af 1.500. Fastlæggelse af designmanual forud for

disse udbudsforretninger vil således give den mest omkostningseffektive imple-

mentering, hvis en helt ny busfarve måtte blive valgt, og implementeringen af

denne ikke skal tage 8 år svarende til udløbet af kontrakterne. Implementering af

designmanual for bussernes indretning forventes gennemført i takt med indkøbet

af nyt materiel i forbindelse med udbudsforretningerne.

Beslutning om busfarve og dens implementering forelægges til særskilt beslutning

inden 30.6.2007.

En betydelig udfordring i implementering af ny identitet er desuden tilstedeværel-

sen af navnetræk og logo på samtligt udstyr, herunder ikke mindst stoppesteder

og stationer. De tre nuværende selskaber har således allerede igangsat arbejdet

med at fjerne nuværende navne og logoer, når trafikinformation udskiftes på loka-

liteterne, f.eks. ved køreplanskift. Tanken er at mindske den periode, hvor op til

fire navne og logoer vil være præsenteret.

Mulighed for præsentation af administrationens forslag til navn og logo

Forud for Underudvalgets møde vil der være mulighed for at få navne og logo

præsenteret og stille spørgsmål herom til administrationen henholdsvis Kontra-

punkt. Præsentationen foregår kl. 9.00-9.45 på Amtsgården i Glostrup.

Bilag:

1. Logoforslag 1: Bus-/toglinje med på- og afstigning og skiftemuligheder.

2. Logoforslag 2: Rejse ud og hjem

KONTRAPUNKT 2006

TRAFIKSELSKABSLOGO / BILAG 1

KONTRAPUNKT 2006


KONTRAPUNKT 2006


KONTRAPUNKT 2006


Fusionssekretariat

Hovedstadens Udviklingsråd

Gammel Køge Landevej 3

2500 Valby

www.hur.dk

[email protected] 104479-1325851 Side 1 af 3

Til

Underudvalget vedr. etablering af trafikselskab

Kopi

NOTAT

Sagsbehandler PEJ

Tillægsnotat til dagsordenspunkt 5, møde den 23.11.2006, om navn og

logo for det nye trafikselskab

I processen med at finde et navn for det nye trafikselskab er en række muligheder

blevet frasorteret, fordi andre selskaber har beskyttet/registreret navnet og/eller

ejer dk-domænet.

Et af disse navneforslag er ”Trafikselskabet Via”, hvor Vejdirektoratet ejer domæ-

net, men p.t. ikke bruger det aktivt. Administrationen har derfor spurgt, om det var

muligt at overtage domænet men fået afslag med begrundelsen, at Vejdirektoratet

næste år skal fastlægge sin nye internetstrategi og derfor gerne vil holde mulighe-

den åben over for at tage domænet i anvendelse.

Trafikselskabets Fusionsstyregruppe (TFS), embedsmandsudvalget der forbehandler

Underudvalgets mødemateriale, mente, at der her var tale om et særlig godt nav-

neforslag, og derfor har formanden, Finn Aaberg, i brev af 13. ds. skrevet til Vejdi-

rektoratets direktør og bedt om, at direktoratet endnu engang overvejer at afgive

domænet til trafikselskabet. Svar herpå er ikke modtaget i skrivende stund.

Skulle Vejdirektoratet melde positivt tilbage på anmodningen, er det administratio-

nens anbefaling at beslutte dette navn, selvom et logoforslag ikke er udarbejdet.

For god ordens skyld skal nævnes, at administrationen også har undersøgt mulig-

hederne for andet end et dk-domæne til dette navn, men også disse er ejet af an-

dre selskaber.

Navneforslag: Trafikselskabet Via - Trafikselskabet for Sjælland, Møn og

Lolland-Falster

Trafikselskabet Via er et associerende navn. Via er latinsk og betyder vej, rute, di-

stance eller rejse.

Selskabet vil i daglig tale blive omtalt ”Via”. Den forklarende tekst ”Trafikselskabet

for Sjælland, Møn og Lolland-Falster” vil alene blive brugt i adresselinjen på brevpa-

pir, i årsberetning m.v., og muligvis kun i en introduktionsperiode.

15. november

104479-1325851 Side 2 af 3

Administrationen har via advokatfirmaet Johan Schlüter gennemført en forundersø-

gelse i Varemærkestyrelsen. En række virksomheder har registreret navnet VIA i

sammenhæng med andre ord, f.eks. Via Travel (rejsebureau). Det betyder, at det

vurderes ikke at være muligt at opnå rettigheder til VIA som selvstændigt navn,

men at trafikselskabet skal kombinere Via med et andet ord. VIA er desuden grafisk

registreret af Keolis (aktionær i City-Trafik) – registreringen er undergivet brugs-

pligt - og af Via Rail Canada Inc. Begge selskaber skal dog dokumentere, at mærket

har været i brug i Danmark/EU for at kunne gøre indsigelser mod trafikselskabets

brug af navnet. En afsøgning har ikke kunnet påvise et sådant brug. Advokaten

vurderer derfor, at det ikke burde give anledning til indsigelser, hvis selskabet regi-

streres med navnet Trafikselskabet Via.

Navnet vil - i lighed med Movia – signalere, at trafikselskabet ønsker at adskille sig

fra de øvrige regionale selskaber ved at lægge større vægt på de produkter og ser-

vices, selskabet tilbyder sine kunder, frem for afsenderen.

En synligt, genkendeligt og vægtigt logo for selskabet kan i dette tilfælde enten

udformes som en figur koblet til navnet (som ved de to fremlagte navneforslag),

men der er her også en mulighed for at basere det alene på navnetrækket, hvor

logoet både opfattes som et navn og en figur. Begrundelsen herfor er, at navnet er

tilstrækkelig kort til at kunne præsenteres billedligt og stadig både være læsbart og

synligt på afstand (f.eks. på busserne). En integration af navn og figur vil have

stærk gennemslagskraft, fordi kombinationen giver to lagringsmuligheder i modta-

gernes bevidsthed.

Vurdering af navneforslaget

Den gennemførte analyse af borgernes/kundernes præference for navneforslag har

også omfattet Trafikselskabet Via. Også dette navn kan bruges, og der tegner sig

en vis tendens til, at dette navn foretrækkes frem for de to andre. Det gælder på

tværs af alder, køn, geografi og brug af kollektiv trafik. Tendensen er særlig tydelig

blandt de yngre aldersgrupper og kvinder.

Vores samarbejdspartnere/leverandører med et kommunikationsmæssigt virke vur-

derer, at dette navn har samme kommunikationsmæssige kvaliteter som Movia –

let at huske og sige, karakter og et signal om et selskab, der vil udvikle den kollek-

tive trafik i en retning, hvor kundernes behov sætte i centrum.

Der er som Movia tale om et mere uforudsigeligt navn, der bryder med traditioner-

ne fra navngivning af et trafikselskab. Det signalere ambitioner om at sætte dags-

ordenen og at være med til at udvikle branchen ved at gå foran de andre regionale

trafikselskaber. Derfor er dette navn på tilsvarende måde mere fremadskuende, har

større gennemslagskraft og giver selskabet større frihed til at definere sin rolle og

ambitioner.

104479-1325851 Side 3 af 3

Navnet er praktisk gennemførligt, og der vil ikke være forskel på omkostningerne

ved dets implementering i forhold til de øvrige forslag. Navnet fremdiskonterer hel-

ler ikke beslutning om bussernes farve e.lign.

Afsluttende bemærkning

Såfremt Underudvalget beslutter sig for navnet ”Trafikselskabet Via” udestår arbej-

det med at udvikle et tilhørende logo – enten i form af en billedliggørelse af navne-

trækket eller en figur koblet med navn (f.eks. et af de allerede udarbejdede logoer).

Det betyder, at implementeringen af navn og logo på brevpapir, i tryksager, på

hjemmeside og på busserne vil blive forsinket, og ikke kan forventes klar til gen-

nemførelsen umiddelbart efter årsskiftet. Det vil heller ikke være muligt at indar-

bejde logoet i de køreplaner, takstinformation og rejseregler, der skal trykkes primo

december.

Navnebeslutningen er imidlertid tilstrækkelig til en endelig vedtagelse af vedtægter-

ne.

1/4

104479-1327655

Underudvalget vedr etablering af trafikselskab23. november 2006 /TOR,HVT

6. Planlægnings- og budgetproces for 2007 og 2008

Indstilling:


At underudvalget indstiller til Forberedelsesudvalgene, at de beskrevne

processer for 2007 og 2008 godkendes

At underudvalget indstiller til Forberedelsesudvalgene, at administrationen

orienterer kommuner og regioner om processen

Resume:

Køreplanprocessen forventes at blive omdrejningspunktet for kommunernes bud-

getlægning af bustrafik. Trafikselskaberne har igangsat samarbejdet med de nye

kommuner for at sikre en tæt dialog om de ændringer, der skal gennemføres i

såvel 2007 som på længere sigt.

Kommunerne har indmeldt ændringer af betjeningen til 2007, og større ændringer

er indarbejdet i budget 2007 for det ny trafikselskab.

Rammen for det fremtidige samarbejde mellem kommunerne forventes at blive

busplaner for den enkelte kommune. Busplanerne beskriver bustrafikkens rolle i

trafikken, og hvilke større ændringer kommunen forventer at gennemføre dels i

budget 2008 dels oversigtligt for overslagsårene.

Sagsfremstilling:

Trafikselskaberne har forberedt sig til den nye kommunale struktur, hvor kommu-

ner finansierer lokale buslinjer, og regionerne finansierer regionale busser og de

tidligere privatbaner. Gennem det seneste år har administrationerne været i tæt

dialog med kommunerne om tidsplaner og kontraktlige bindinger i samarbejdet.

Kommunerne har selvsagt været meget interesserede i oplysninger om mulighe-

derne for at ændre betjeningsniveauer og dermed omkostningerne ved busbetje-

ningen.

Vilkårene har været ganske vanskelige, idet centrale beslutninger om fordelings-

model, takster og fordeling af trafikselskabets udgifter først skulle tages af forbe-

redelsesudvalgene for regionerne.

Beslutningen om fordelingen af de såkaldt rutespecifikke udgifter er endnu ikke på

plads, så kommunerne har fortsat en betydelig usikkerhed i forhold til omkostnin-

gerne ved opgaven.

2/4

104479-1327655

Underudvalget vedr etablering af trafikselskab 23.11 2006 /TOR, HVT

Køreplanproces 2007

I lyset heraf har administrationerne i de nuværende trafikselskaber anbefalet

kommunerne at tage afsæt i den eksisterende lokale busbetjening i 2007 og kun

gennemføre nødvendige ændringer af busbetjeningen. Samtidig har administratio-

nerne anbefalet kommunerne at benytte efteråret 2006 og foråret 2007 til at give

kommunalpolitikerne lejlighed til at tage stilling til, hvordan serviceniveauer, trafi-

kale mål og samlet økonomi for området skal udvikles i de kommende år.

Administrationen har ligeledes bistået kommunerne med at beskrive nødvendige

ændringer i betjeningen i 2007, så kommunalpolitikerne har haft grundlag for at

beslutte disse. Det er således forventningen, at der kun gennemføres marginale

ændringer af det samlede serviceniveau i 2007.

Ændringer, der skal have større økonomisk konsekvens for 2007, skulle således

være meddelt trafikselskaberne inden sommerferien 2006.

Ændringer af betjeningen ved køreplanskift i januar 2007 er i overensstemmelse

med kontrakternes 3-måneders frist netop afleveret til entreprenørerne, så de kan

optimere chaufførvagter mm.

Det generelle billede er da også, at kommunerne kun ønsker at gennemføre min-

dre ændringer af betjeningsomfang og struktur i 2007.

Såfremt en kommune på trods af de hidtidige udmeldinger ønsker væsentlige æn-

dringer af den økonomiske ramme i 2007 vil det tidligst være muligt at gennemfø-

re ved køreplanskift senere i 2007. I mange tilfælde må der påregnes en betydelig

procestid, dels af hensyn til kontraktlige bindinger overfor entreprenørerne, dels

fordi mange buslinjer betjener mere end én kommune. Der er derfor næppe mu-

lighed for ændringer før planskift i andet halvår af 2007. Drejer det sig om større

ændringer, som involverer mange kommuner, er de tidsmæssige muligheder for

at gennemføre velplanlagte ændringer selvsagt endnu mere begrænsede.

Køreplan- og budgetproces 2008

For så vidt angår ændringer fra 2008 og frem, har trafikselskaberne lagt op til, at

der udarbejdes busplaner for alle kommuner fra efteråret 2006 og frem til udgan-

gen af 2007. Kommunerne har reageret positivt og arbejdet er på administrativt

niveau påbegyndt i kommunerne i det nuværende HUR-område, mens det forven-

tes igangsat i starten af 2007 i kommunerne i Vestsjællands og Storstrøms amt.

Busplanerne skal som nævnt danne grundlag for kommunalpolitikernes afklaring

af, hvordan den lokale busbetjening skal udvikles fra 2008 og 3-4 år frem. Hensig-

ten er således, at samtlige kommuner med udgangen af 2007 har en politisk ved-

taget plan for den lokale bustrafiks udvikling.

3/4

104479-1327655

Underudvalget vedr etablering af trafikselskab 23.11 2006 /TOR, HVT

Rækkefølgen af arbejdet prioriteres ud fra, hvor mange og hvor store ændringer

af betjeningsomfang og struktur kommunerne ønsker. Samtidig inddrager trafik-

selskaberne tidspunkterne for genudbud af kørsel, idet mulighederne for at ændre

er langt større i den forbindelse.

Arbejdet med busplaner vil dermed sikre, at kommunerne prioriterer indsatsen på

et solidt grundlag. Samtidig får trafikselskabet dannet et samlet billede af ændrin-

gerne af den lokale busbetjening i hele selskabets dækningsområde i 2008 og de

kommende år.

Ikke alle busplaner vil kunne afspejles i budgettet for 2008, idet budgetforudsæt-

ningerne fastlægges i foråret 2007, og arbejdet med busplaner forventes at foregå

indtil udgangen af 2007. Ønsker til busbetjeningen indarbejdes i budgettet i det

omfang ønskerne er afklaret på det tidspunkt, hvor budgettets forudsætninger

fastlægges. Det forventes, at et foreløbigt budget vedtages af bestyrelsen inden

sommerferien. Det endelige budget vedtages senest d. 15. september.

For at sikre, at procesplanen er kendt af kommunerne anbefales det, at den admi-

nistrerende direktør for trafikselskabet sender et brev til borgmestre for de 45

kommuner samt formænd Region Sjælland og Region Hovedstaden, der orienterer

om underudvalgets beslutning.

4/4

104479-1327655

Underudvalget vedr etablering af trafikselskab23. november 2006 /TOR,HVT

Bilag: Tidsplan for arbejdet med køreplanproces for 2008

1/3

104479-1324985

Underudvalgetvedr. etablering af trafikselskab23.11.2006 /MLL

8 A contobetaling og regulering

Indstilling:


at Underudvalget indstiller til forberedelsesudvalgene, at det årlige tilskud

fra regioner og kommuner indbetales á conto månedsvist forud til Trafik-

selskabet den 1. bankdag i måneden.

at Underudvalget indstiller til forberedelsesudvalgene, at reguleringen af á

contobetalingerne opgøres som et led i aflæggelsen af årsregnskabet, og at

reguleringerne indregnes i á conto indbetalingerne for det næstfølgende

budgetår..

Sagsfremstilling:

De to forberedelsesudvalg har henholdsvis 26. og 28.09.2006 vedtaget Trafiksel-

skabets budget for 2007 i den form, som administrationen har udarbejdet efter

Underudvalgets drøftelser den 24. og 28.08.2006.

Det påpeges i budgetmaterialet, at der med budgettet ikke er truffet beslutning

om kommuners og regioners indbetaling af tilskud til trafikselskabet.

Der er heller ikke truffet beslutning om trafikselskabets adgang til at ændre stør-

relsen af tilskudsbetalingerne i løbet af budgetåret, såfremt særlige grunde taler

for noget sådant.

Spørgsmålene trænger sig nu på i takt med, at tidspunktet for trafikselskabets

endelige etablering og funktionsstart nærmer sig.

Likviditetsbehov

Trafikselskabet vil fra starten have behov for et tilstrækkeligt likvidt beredskab til

at klare de løbende betalinger, herunder de betalingsudsving der vil forekomme

fra tid til anden, og at kunne absorbere den budgetusikkerhed der ligger i, at den

overvejende del af selskabets udgifter, udgifter til busentreprenører og lokalba-

nerne, varierer med udviklingen i et prisindeks. Entreprenørbetalingerne udgør

mere end 2,5 mia. kr. om året og betales månedsvis på fjerde bankdag, mens

indtægter fra salg af kort og billetter indløber successivt i takt med salget. Admini-

strationen vurderer, at trafikselskabet bør have et likviditetsberedskab på ikke

under 100 mio. kr.

2/3

104479-1324985


A conto betaling af tilskud

Tilskud fra regioner og kommuner dækker trafikkens nettoudgifter samt de øvrige

omkostninger (lønninger, fællesudgifter etc.). Af hensyn til at kunne honorere

entreprenørbetalingerne i starten af en måned, er det derfor naturligt at fortsætte

den tilskudspraksis, som anvendes i de eksisterende trafikselskaber, hvor tilskud-

dene indbetales i starten af måneden. Praksis i STS og VT er kvartalsvise indbeta-

linger, VT dog medio kvartalet, mens tilskuddene til HUR indbetales månedsvis

forud.

Det foreslås derfor, at tilskuddene til trafikselskabet indbetales månedvist forud d.

1. bankdag i måneden . Trafikselskabet vil derved være sikret en likviditetsmæssig

stødpude, som vil give mulighed for en økonomisk hensigtsmæssig adfærd i finan-

sielt urolige tider.

Det bemærkes, at behovsstyret trafik, det vil sige handicapkørsel og anden visite-

ret kørsel betales bagudrettet, ud fra en specificeret opgørelse. Dette kan ikke

lade sig gøre i det tidligere HUR område i 2007, men forventes at kunne lade sig

gøre fra 2008.

Forventet likviditet primo 2007

Trafikselskabets likvide beholdning den 01.01.2007 vil være bestemt af den be-

holdning, som de tre fusionerende trafikselskaber bidrager med. I budget 2007 er

det forudsat, at VT ikke vil bidrage med en likvid beholdning af nævneværdig stør-

relse, STS vil have en mindre gæld, mens HURs ultimo likviditet vil være afhængig

af, om HUR udnytter den ekstraordinære adgang til at optage driftslån på 120

mio. kr. i hvert af årene 2005 og 2006.

Efter budgettets vedtagelse har Udviklingsrådet på mødet den 29.09.2006 konsta-

teret, at HURs økonomi har udviklet sig således, at der ikke er akut behov for at

optage driftslånet for 2006, hvorfor den beslutning er udskudt til Udviklingsrådets

sidste møde 12.12.2006. Det er administrationens forventning, at der ikke vil væ-

re grundlag for at hjemtage dette lån. Det er samtidig administrationens vurde-

ring, at uagtet lånet ikke hjemtages vil der være en likvid beholdning i HUR ultimo

2006, men ikke af en størrelsesorden, som matcher et behov på 100 mio. kr.

Regulering af á conto indbetalt tilskud

Som nævnt er langt størsteparten af trafikselskabets udgifter knyttet til en prisre-

guleringsmekanisme, som baserer sig på et sammenvejet prisindeks. Betalingerne

reguleres hver måned, og det vægtede indeks kan således variere betydeligt, ef-

tersom de relativt volatile indeks for olieprisen og renten indgår med betydelig

vægt. Dette skal ses i sammenhæng med, at budgettet for et givent år er udar-

bejdet allerede i foråret/sommeren i det foregående år, baseret på den, viden der

var tilstede på dette tidspunkt. Prisindeks og kontraktudgifter, indtægtsforvent-

3/3

104479-1324985


ninger og ikke mindst køreplanen kan ændre sig siden dette tidspunkt,

Større ændringer kan have betydning for selskabets likviditet

Dette hensyn skal sammenholdes med kommuner og regioners muligheder for at

kunne håndtere ændringer i de godkendte budgetter. Dette vejer tungt.

På denne baggrund foreslås det, at reguleringen opgøres som en del af regn-

skabsaflæggelsen. Her opgøres om de enkelte kommuner og regioner skal efter-

betale eller have tilbagebetalt for meget indbetalt tilskud. Årsregnskabet udarbej-

det i året efter det omhandlede år. På dette tidspunkt er kommunerne, regionerne

og trafikselskabet i gang med at budgettere det efterfølgende år. Det foreslås der-

for, at reguleringen indregnes i budgettet og afregnes som en del af á conto ind-

betalingen af tilskuddet for dette år.

Der foreslås samtidigt, at der ikke bliver mulighed for at regulere tilskuddene i

løbet af året.

Bilag:

Der er ingen bilag.

9. Henvendelse fra Rødovre kommune vedr. finansieringsmodel

1/1

104479-1322899

Underudvalget

vedr. etablering af

Indstilling: trafikselskab

23. november 2006 Administrationen indstiller,

LAB/MLL

• at Underudvalget udtaler til forberedelsesudvalgene, at udvalget er af den

opfattelse, at den i budget 2007 valgte finansieringsmodel for Trafikselskab

Sjælland til fordeling af tilskudsbehovet for kommuneoverskridende

busruter, ”Sjællandsmodellen”, er i overensstemmelse med lov om

trafikselskaber, idet den lever op til de principper, der er omtalt i lovens § 3

stk. 3 om denne fordeling.

Sagsfremstilling:

Rødovre Kommune er ikke enig i den valgte finansieringsmodel for Trafikselskab

Sjælland til fordeling af tilskudsbehovet for kommuneoverskridende busruter.

Denne er betegnet som Sjællandmodellen. Rødovre kommune mener, at der skal

benyttes den model, der er opstillet af Transportministeriet kaldet TRM-modellen.

Rødovre kommune har i den anledning skrevet til Transportministeren.

Transportministeren har svaret Rødovre kommune d. 23. oktober, hvor det anføres,

at problemet forelægges forberedelsesudvalgene, hvis kommunen vurderer, at

finansieringsmodellen ikke er i overensstemmelse med loven.

Rødovre kommune har derfor d. 31. oktober tilskrevet forberedelsesudvalgene.

Det er administrationens opfattelse, at finansieringsmodellen er i overensstemmelse

med loven.

Bilag:

Brev fra Transportministeren til Rødovre kommune af 23. oktober 2006

Brev fra Rødovre kommune til Regionerne af 31. oktober 2006

Notat fra administrationen af 13. november 2006 om lovligheden af anvendelse af

Sjællandsmodellen

Hovedstadens

Udviklingsråd

Direktions-

sekretariat

1/2

104479-1328863Til

Underudvalget vedrørende etablering af trafikselskab

Kopi til

Sagsnummer

Sagsbehandler

OH/MLL

Direkte 36 13 15 05

Fax

[email protected]

Hc. 8. Vurdering af lovligheden af anvendelse af Sjællandsmodellen III

Rødovre Kommunes henvendelse

Rødovre Kommune har med brev af 31. oktober 2006 anmodet de to Forberedel-

sesudvalg for hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland om at genåbne og–

forhandle budget 2007 for Trafikselskabet for Sjælland under anvendelse af Trans-

port- og energiministeriets beregningsmodel (TRM-modellen) som model for forde-

ling af nettounderskuddet for de busruter, der krydser kommunegrænser.

Kommunen peger på, at der efter § 3, stk. 3, i lov om trafikselskaber kræves enig-

hed blandt de deltagende kommuner, hvis en anden fordelingsmodel end TRM-

modellen skal anvendes. Rødovre Kommune præciserer i den forbindelse, at man

ikke er enig i anvendelse af trafikselskabets beregningsmodel (Sjællandsmodellen).

Principper for udgiftsfordeling efter lov om trafikselskaber

Lovens § 3, stk. 3 og stk. 4 er sålydende:

”Stk. 3. Tilskuddet til trafikselskabet på Sjælland dækkes af de deltagende kommuner og Region Hovedstaden og Region Sjælland. De to regioner bidrager med et tilskud sva-rende til udgifterne til privatbaner og busruter af regional betydning samt udgifter til fælles administration og drift af selskabet. Kommunerne bidrager med et tilskud sva-rende til udgifterne til de lokale busruter samt udgifterne til individuel handicapkørsel for kommunens egne borgere. Lokale busruter, som kun betjener én kommune, betales af den pågældende kommune. Øvrige lokale ruter betales af de berørte kommuner i et forhold, der afspejler ruternes trafikomfang i de enkelte kommuner og den indbyrdes pendling mellem de pågældende kommuner.

Stk. 4. De deltagende kommuner i trafikselskabet på Sjælland og Region Hovedstaden og Region Sjælland kan, såfremt særlige forhold taler herfor, aftale at fravige princip-perne i stk. 3.”

Lovens § 3, stk. 3, foreskriver nogle overordnede principper for udgiftsfordelingen, som

er forholdsvis klare. Der er mulighed for at de deltagende parter kan beslutte at fravige

disse principper og vedtage en anden fordelingsmodel. Det kræver, at alle kommuner

og de to regioner i Trafikselskabet for Sjælland er enige herom, jf. § 3, stk. 4.

17. november 2006

104479-1328863

2/2

Transport- og energiministeren har i brev af 23. oktober 2006 understreget over for

Rødovre Kommune, at han ikke kan eller skal gør sig til opmand i afgørelser om forde-

ling af udgifter mellem de enkelte parter i trafikselskaberne. Om det aktuelle spørgsmål

skriver han, at selv om der i visse sammenhængen kan være behov for en fortolkning af

loven, mener han ikke, at der burde være mulighed for store fortolkninger om fordeling

af udgifterne mellem de enkelte kommuner indbyrdes. Der er således ikke den ringeste

antydning af, at ministeren finder Rødovre Kommunes indsigelse velbegrundet.

Generelt kan man om TRM-modellen sige, at der er tale om et beregningseksempel ud-

viklet af administrationen i Transport – og energiministeriet i en tidlig fase af det lovfor-

beredende arbejde for at vise, at en kommunal finansiering kan håndteres i Hoved-

stadsområdet, hvor en stor del af de eksisterende busruter krydser en eller flere kom-

munegrænser. Der ses ikke i lovens tekst eller forarbejderne nogen stillingtagen til en

konkret beregningsmodel for fordeling af udgifterne mellem kommunerne.

Konklusion

Det kan derfor konstateres, at Sjællandsmodellen er i overensstemmelse med princip-

perne i lovens § 3, stk. 3, og lovens forarbejder. Der er ikke tale om en fravigelse af

principperne i § 3, stk. 3, og der kræves derfor heller ikke enighed mellem alle de del-

tagende parter.

De to Forberedelsesudvalg har i forbindelse med godkendelse af budget 2007 for Trafik-

selskabet for Sjælland lovligt kunnet træffe beslutning om anvendelse af Sjællandsmo-

dellen som finansieringsmodel for busdriften.

Forberedelsesudvalgene behøver derfor ikke genåbne budget 2007 for trafikselskabet

under anvendelse af TRM-modellen som fordelingsmodel mellem kommunerne.

REGION HOVEDSTADEN FORBEREDELSESSEKRETARIATET VEDR. HANDICAPVIRK-

OMHEDEN S Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Tlf. 4820 5000 Fax 4820 5529 www.regionhovedstaden.dk Dato: 22. november 2006 Sagsbeh.: [email protected]

Bilag nr. 1c

Forslag til tillæg til driftsaftale mellem

Solgaven og Frederiksborg Amt, hvorefter

Region Hovedstaden indtræder i aftalen Som følge af konsekvenserne af Kommunalreformen er udarbejdet tillæg til driftsaftale mellem bo- og dagtilbudet Solgaven og Frederiksborgs Amt. Dette medfører at ”Frederiksborgs Amt” i hele aftalen erstattes af ”Region Hovedstaden”. Regionen indtræder i driftsaftalen i stedet for Frederiksborgs Amt med Solgaven vedrørende driften af det selvejende bo- og dagtilbud i medfør af Servicelovens § 5, jf. §§ 104 og 108. Alle henvisninger til lovgivningen i øvrigt tilpasses den aktuelle lovgivning. Rammeaftalen, der hvert år indgås mellem de 29 kommuner og Region Hovedstaden er styrende for udbud af tilbud og ydelser, samt udviklingstiltag. Som følge heraf ændres indholdet i §§ 20 og 21 til:

• ”Overenskomstens parter kan opsige eller kræve forhandling med henblik på revision af driftsaftalens bestemmelser en gang årligt, når kommunerne skal afgive deres redegørelse, således at der i den næstfølgende Rammeaftale kan tages højde for eventuelle ændringer.”

”Plejehjemmet” erstattes med ”bo- og dagtilbudet”. Der er for bo- og dagtilbudet tillige udarbejdet tillæg til vedtægten, der er godkendt af Frederiks-borgs Amt. Tillæg til driftsaftale har virkning fra 1. januar 2007. Underskrift For Solgaven ………………………………………………………………………………………………………… For Regionsrådet …………………………………………………………………………………………………………

2

REGION HOVEDSTADEN FORBEREDELSESSEKRETARIATET VEDR. HANDICAPVIRK-

OMHEDEN S Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Tlf. 4820 5000 Fax 4820 5529 www.regionhovedstaden.dk Dato: 22. november 2006 Sagsbeh.: [email protected]

Bilag nr. 1d

Forslag til tillæg til vedtægter for

Solgaven Som følge af konsekvenserne af Kommunalreformen er udarbejdet tillæg til vedtægter for Solga-ven. Det medfører at ”Frederiksborgs Amt” i hele aftalen erstattes af ”Region Hovedstaden”. Alle henvisninger til lovgivningen tilpasses den aktuelle lovgivning. Rammeaftalen, der hvert år indgås mellem de 29 kommuner og Region Hovedstaden er styrende for udbud af tilbud og ydelser, samt udviklingstiltag. Tillæg til vedtægter har virkning fra 1. januar 2007. Underskrift For Solgaven ………………………………………………………………………………………………………… For Regionsrådet …………………………………………………………………………………………………………

REGION HOVEDSTADEN FORBEREDELSESSEKRETARIATET V EDR. HANDICAPVIRKSOMHEDEN

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Tlf. 4820 5000 Fax 4820 5529 www.regionhovedstaden.dk Dato: 22. november 2006 Sagsbeh.: [email protected]

Bilag nr. 2c

Forslag til tillæg til driftsaftale mellem

Bredegård og Frederiksborg Amt, hvorefter

Region Hovedstaden indtræder i aftalen Dette forslag er tillæg til overenskomsterne på såvel bo- som dagtilbudene. Som følge af konsekvenserne af Kommunalreformen er udarbejdet tillæg til driftsaftale mellem henholdsvis bo- og dagtilbudet Solgaven og Frederiksborgs Amt. Dette medfører at ”Frederiks-borgs Amt” i aftalen erstattes af ”Region Hovedstaden”. Regionen indtræder i driftsaftalen i stedet for Frederiksborgs Amt med Bredegård vedrørende drif-ten af det selvejende bo- og dagtilbud i medfør af Servicelovens § 5, jf. §§ 103, 104 og 108. Alle henvisninger til lovgivningen i øvrigt tilpasses den aktuelle lovgivning. Rammeaftalen, der hvert år indgås mellem de 29 kommuner og Region Hovedstaden er styrende for udbud af tilbud og ydelser, samt udviklingstiltag. Som følge heraf ændres indholdet i driftsaftale vedr. henholdsvis Botilbuddet §§ 20 og 21 og dagtilbudet §§ 18 og 19 til:

• ”Overenskomstens parter kan opsige eller kræve forhandling med henblik på revision af driftsaftalens bestemmelser en gang årligt, når kommunerne skal afgive deres redegørelse, således at der i den næstfølgende Rammeaftale kan tages højde for eventuelle ændringer.”

Der er for bo- og dagtilbudet tillige udarbejdet tillæg til vedtægterne, der er godkendt af Frederiks-borgs Amt. Tillæg til driftsaftale har virkning fra 1. januar 2007. Underskrift For Bredegård ………………………………………………………………………………………………………… For Regionsrådet …………………………………………………………………………………………………………

REGION HOVEDSTADEN FORBEREDELSESSEKRETARIATET V EDR. HANDICAPVIRKSOMHEDEN

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Tlf. 4820 5000 Fax 4820 5529 www.regionhovedstaden.dk Dato: 22. november 2006 Sagsbeh.: [email protected]

Bilag nr. 2f

Forslag til tillæg til vedtægter for

Bredegård Dette forslag er tillæg til vedtægterne på såvel bo- som dagtilbudene. Som følge af konsekvenserne af Kommunalreformen er udarbejdet tillæg til vedtægter for såvel bo- som dagtilbud på Bredegård. Det medfører at ”Frederiksborgs Amt” i hele aftalen erstattes af ”Re-gion Hovedstaden”. Alle henvisninger til lovgivningen tilpasses den aktuelle lovgivning. Rammeaftalen, der hvert år indgås mellem de 29 kommuner og Region Hovedstaden er styrende for udbud af tilbud og ydelser, samt udviklingstiltag. Tillæg til vedtægter har virkning fra 1. januar 2007. Underskrift For Bredegård ………………………………………………………………………………………………………… For Regionsrådet …………………………………………………………………………………………………………

Bilag 1 til FU

MED‐aftale i Region Hovedstaden

UDKAST

30.11.2006

1

Indhold: MED‐aftale i Region Hovedstaden ............................................................................................ s. 3 Definition af begreber .................................................................................................................. s. 3 MED‐aftalens område (§ 1) ......................................................................................................... s. 4 Formål (§ 2).................................................................................................................................... s. 5 Værdier i samarbejdet.................................................................................................................. s. 5 Kompetence (§ 5) .......................................................................................................................... s. 6 Medindflydelse og medbestemmelse (§6)................................................................................. s. 6 Information og drøftelse (§ 7) ..................................................................................................... s. 8 Retningslinier (§ 8) ....................................................................................................................... s. 10 Struktur og organisering (§ 4 og 9) ............................................................................................ s. 12 Valg af tillidsrepræsentanter mv. (§ 10, 12, 13, 15 og 18) ....................................................... s. 19 Medarbejderrepræsentanternes vilkår (§ 11 og 14) ................................................................. s. 20 MED‐uddannelse (§ 9) ................................................................................................................. s. 22 Løsning af tvister (§ 19‐ 23) ......................................................................................................... s. 23 Ikrafttræden, evaluering samt muligheder for ændring og opsigelse (§ 3) ......................... s. 24 MED‐aftalens grundlag er de centrale parters Håndbog: Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, inkl. bilag. Parenteserne i indholdsfortegnelsen henviser til paragrafferne rammeaftalen. Bilag 1: Region Hovedstadens MED‐organisation – figurer ................................................... s. 25 Bilag 2: Ledelsens kompetence i Region Hovedstaden .......................................................... s. 27 Bilag 3: Arbejdsmiljøaftale i Region Hovedstaden .................................................................. s. 30 Bilag 4: Aftale om tidsforbrug på niveau 1 ............................................................................... s. 31

2

MED‐aftale i Region Hovedstaden Region Hovedstaden skal have et sundhedsvæsen i internatio‐nal topklasse, både når det drejer sig om kvalitet, effektivitet og brugertilfredshed. Vi skal være en topprofessionel samar‐bejdspartner for kommunerne, fx på socialpsykiatri‐ og handi‐capområdet. Vi skal være vækstlokomotiv for resten af Dan‐mark inden for erhvervsudvikling og forskning. For at løse opgaverne bedst muligt skal Region Hovedstaden være en spændende og attraktiv arbejdsplads præget af sam‐arbejde, strategisk kompetenceudvikling, et sundhedsfrem‐mende arbejdsmiljø og en stærk udviklings‐ og forbedrings‐kultur. Regionens MED‐aftale skal give medarbejdere og ledere de bedst mulige rammer for samarbejdet og skal medvirke til at udvikle samarbejdet. Via samarbejde kan vi nå regionens mål. For at sikre de ansattes medindflydelse og medbestemmelse er det vigtigt at videreudvikle ledelsesformer, der tilskynder til samarbejde og som fremmer engagement og udvikling i det daglige arbejde. Synlige og fælles fastsatte mål og strategier er centrale for at løse opgaverne på den enkelte arbejdsplads. Ledere og medar‐bejdere skal løse opgaverne i fællesskab med størst mulig ef‐fektivitet og kvalitet til gavn for borgerne under hensyntagen til de ansattes arbejdsmiljø. Samarbejdet i MED‐organisationen skal ske under hensynta‐gen til de overordnede politiske strategier og mål i Region Hovedstaden.

For at nå regionens mål skal vi fort‐sætte med at udvikle arbejdsplads‐kulturer, hvor alle ansatte har en høj grad af medindflydelse og med‐bestemmelse.

Definition af begreber I lokalaftalen bruger vi betegnelsen MED. Det dækker over ”aftale om medindflydelse og medbestemmelse”. Region Hovedstadens MED‐aftale er baseret på de centrale parters rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Betegnelsen MED‐håndbogen henviser til denne rammeaftale. MED‐organisationen dækker over den samlede struktur for medindflydelse og medbestemmelse i Region Hovedstaden.

3

(Se også Bilag 1 ”Region Hovedstadens MED‐organisation”.) Arbejdsplads dækker over det lokale niveau i regionen. Det kan være en afdeling eller et center på et hospital, et psykiatrisk center, et socialt tilbud, en koncernstab mv. Ansatte dækker over både ledere og medarbejdere i Region Hovedstaden. Medarbejdere er alle Region Hovedstadens ansatte undtagen ledere. Tillidsrepræsentanter er valgt af de forskellige overenskomst‐grupper og fungerer som talsmænd for de medarbejdere, re‐præsentanten er valgt iblandt. Arbejdsmiljø‐/sikkerhedsrepræsentanter svarer til lovgivningens bestemmelser om sikkerhedsrepræsentanter. De er valgt af medarbejderne i den pågældende medarbejdergruppe og ind‐træder i områdets arbejdsmiljø‐/sikkerhedsgruppe. Medarbejderrepræsentanter bliver i MED‐aftalen brugt som sam‐let betegnelse for tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljø‐/sikkerhedsrepræsentanter og andre medlemmer af MED‐udvalg fra medarbejdersiden. Ledere eller ledelsesrepræsentanter er regionens ansatte ledere. Ledelsesrepræsentanter udpeges af ledelsen og repræsenterer ledelsen på det pågældende område. De omfatter ikke Region Hovedstadens politiske ledelse. Arbejdsmiljø‐/sikkerhedsgrupper består af arbejdslederen for den pågældende medarbejdergruppe og en af de ansatte fra sam‐me gruppe. MED‐aftalens område MED‐aftalen gælder for alle ansatte i Region Hovedstaden. Af‐talen gælder også for ansatte ved selvejende institutioner, som har indgået driftsoverenskomst med Region Hovedstaden.

4

Formål Formålet med MED‐aftalen er: • At skabe grundlag for at forbedre og udvikle samarbejdet

mellem ledere og medarbejdere i Region Hovedstaden • At sikre at alle medarbejdere har ret til medindflydelse og

medbestemmelse. • At skabe rammerne for, at ledere og medarbejdere kan

samarbejde om at føre Region Hovedstadens og den enkelte arbejdsplads mål ud i livet

• At skabe en fælles forståelse for rammerne for regionens og den enkelte arbejdsplads målsætning

• At udvikle og styrke arbejdsmiljøarbejdet i Region Hoved‐staden

Alle medarbejdere skal enten direkte eller gennem en medarbejderrepræ‐sentant have mulighed for medindf‐lydelse og medbestemmelse på egne arbejdsforhold og på rammerne for arbejdet.

Værdier i samarbejdet Arbejdet i MED‐udvalgene i Region Hovedstaden skal præges af et frugtbart samarbejde mellem ledere og medarbejdere. Denne MED‐aftale bygger på følgende seks værdier: Anerkendelse Vi anerkender hinandens indsats og møder hinanden med

respekt og tillid.

Åbenhed Vi informerer hinanden, så vi sammen kan kvalificere og

tage ansvar for fælles beslutninger.

Mangfoldighed Vi giver plads til forskellighed, til at være uenige og har vil‐

je til at indgå kompromiser.

Dialog Vi prioriterer og arbejder for at fremme dialogen og respek‐

terer hinandens synspunkter.

Fællesskab Vi samarbejder om og tager medansvar for at føre arbejds‐

pladsens mål ud i livet til gavn for både arbejdsplads og med‐arbejder.

Forbedring Vi sætter løbende nye mål for vores indsats.

Medlemmerne i de enkelte MED‐udvalg skal drøfte, hvilke samar‐bejdsværdier, der skal præge arbej‐det i netop deres udvalg.

5

Kompetence Medindflydelse og medbestemmelse udøves inden for det kompetenceområde, som ledelsen har med hensyn til arbejds‐, personale‐, samarbejds‐ og arbejdsmiljøforhold. I vurderingen af ledelseskompetencen indgår blandt andet, om der i ledelsesfunktionen er selvstændig ledelsesret, beslut‐nings‐ eller indstillingsret på ansættelser og afskedigelser og selvstændigt budget‐ og regnskabsansvar. (Se bilag 2 ”Ledel‐sens kompetence i Region Hovedstaden”.) Hvis der opstår tvivl om, hvor langt ledelseskompetencen går, er det ledelsens ansvar at klarlægge grænserne.

Medindflydelse og medbestemmelse Samarbejdet i MED‐organisationen foregår i samspillet mellem medindflydelse/medbestemmelse og udøvelse af ledelsesret‐ten. Medindflydelse og medbestemmelse sker på den enkelte ar‐bejdsplads i en løbende dialog mellem ledere og medarbejde‐re. Det er med til at sikre arbejdspladsens fokus på udvikling og forbedring af opgaveløsningen og er til gavn for de ansattes arbejdsglæde, motivation og engagement. Samarbejdet kræver, at medarbejdere og ledere tager medan‐svar for de beslutninger der træffes. Dette betyder, at ledere og medarbejdere skal respektere og efterleve de beslutninger som i fællesskab er truffet i MED‐udvalgene. Det gælder både de lette og de svære beslutninger. Medindflydelse og medbestemmelse indebærer i Region Ho‐vedstaden:

1. Gensidig pligt til at informere om og drøfte alle forhold af be‐tydning for arbejds‐, personale‐, samarbejds‐ og arbejdsmil‐jøforhold.

Medindflydelse er baseret på information og drøftelse mellem ledere og medarbejdere. Medarbejderne har

For at skabe en fælles forståelse af indflydelsesbegreberne opfordres de enkelte udvalg til at drøfte og afkla‐re, hvilke emner udvalget skal be‐handle og hvilken grad af indflydel‐se, der er tale om. Det er også vig‐tigt at nå til en fælles forståelse af, hvad det vil sige at tage medansvar for at føre fælles beslutninger ud li‐vet.

6

mulighed for at påvirke ledelsens endelige beslutning gennem konkrete forslag og argumenter. Medindfly‐delse kan ske ved en høring i hele MED‐organisationen eller i det enkelte udvalg.

2. Medbestemmelse ved fastlæggelse af retningslinier for tilret‐telæggelse af arbejds‐, personale‐, samarbejds‐ og arbejdsmil‐jøforhold inden for ledelsens kompetenceområde.

Medbestemmelse er en fælles beslutning truffet på grundlag af åbne og grundige drøftelser mellem ledere og medarbejdere. Målet er i størst muligt omfang at nå til enighed om beslutningen. Der er medbestemmelse når der skal aftales retningslinier for tilrettelæggelse af arbejds‐, personale‐, samarbejds‐ og arbejdsmiljøfor‐hold inden for ledelsens ansvars‐ og kompetenceområ‐de. Medbestemmelse kræver vilje til at indgå kompro‐miser fra begge parters side.

3. Mulighed for at forhandle og indgå aftaler.

Regionens øverste MED‐udvalg kan forhandle og ind‐gå aftaler om, hvordan de generelle rammeaftaler skal udfyldes samt om principper for medarbejderrepræ‐sentantvilkår. Sådanne aftaler forudsætter fuld enighed mellem parterne. Denne mulighed omfatter ikke fx for‐handling af løn‐ og ansættelsesvilkår. (Se bilag 10 ”Oversigt over opgaver for hovedudvalget i relation til generelle (ramme)aftaler mv.” i MED‐håndbogen.)

7

Information og drøftelse Information og drøftelse mellem ledere og medarbejdere er af afgørende betydning for at sikre de ansattes medindflydelse og medbestemmelse i Region Hovedstaden. Grundlaget for medindflydelse og medbestemmelse i Region Hovedstaden er en gensidig pligt til at opsøge og videregive information på alle niveauer. Informationen skal gives på et så tidligt tidspunkt og på en sådan måde, så der både er mulighed for en grundig drøftelse i udvalget og så den enkelte medarbejderrepræsentant får mu‐lighed for at drøfte sagen med de medarbejdere, vedkommen‐de repræsenterer. På den måde sikres, at flest mulige syns‐punkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens og/eller Regionsrådets beslutninger. Informationen skal belyse de faktiske omstændigheder, som har betydning for den beslutning, der skal træffes. Hvis der er tale om en kompliceret problemstilling, skal informationen så vidt muligt foregå både skriftligt, mundtligt og elektronisk. Ledelsen skal regelmæssigt give information om forslag og be‐slutninger i Regionsrådet og Forretningsudvalget. Medarbejderrepræsentanterne skal informere om synspunkter og forhold hos medarbejderne, som har betydning for samar‐bejdet. For at MED‐udvalget kan løse sine opgaver, skal ledelsen in‐formere om og drøfte:

• Arbejds‐ og personaleforhold, herunder ligestillings‐ og efteruddannelsesspørgsmål

• Den seneste udvikling og den forventede udvikling i regionens, virksomhedens eller arbejdspladsens aktivi‐teter og økonomiske situation

• Situationen, strukturen og den forventede udvikling med hensyn til beskæftigelsen i regionen/på arbejds‐pladsen samt om planlagte, forventede foranstaltnin‐ger, navnlig når beskæftigelsen er truet

• De beslutninger, som kan medføre betydelige ændrin‐ger i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholde‐ne, herunder beslutning om virksomhedsoverdragelse.

Det enkelte udvalg skal drøfte og beslutte, hvordan informationsind‐satsen skal ske internt i udvalget, mellem eget og andre udvalg i MED‐organisationen og i forhold til de øvrige medarbejdere og ledere på udvalgets område. Det enkelte ud‐valg skal derudover drøfte, hvad ”god og tilstrækkelig information” betyder i netop deres udvalg. Det enkelte udvalgs informations‐indsats, herunder samspillet med de øvrige udvalg, skal hænge sammen med Region Hovedstadens kommu‐nikationsstrategi.

8

Alle forhold, som er omfattet af informationspligten skal tages op til drøftelse i MED‐udvalget, hvis en af parterne ønsker det. Regionsrådet kan først træffe beslutninger, der kan føre til be‐tydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelses‐forholdene, herunder beslutning om virksomhedsoverdragel‐se, efter en forudgående forhandling med medarbejdernes re‐præsentanter i MED‐udvalget. (Se bilag 4 ”Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering” i MED‐håndbogen.) Hvis sådanne beslutninger indebærer betydelige ændringer for en personalegruppes arbejds‐ og personaleforhold, og gruppen ikke er repræsenteret i MED‐udvalget, kan medar‐bejdersiden eller gruppen inden forhandlingen stille krav om, at MED‐udvalget suppleres med en tillidsrepræsentant fra gruppen.

9

Retningslinier Retningslinier og procedurer for drøftelser i MED‐organisationen beskriver, hvordan man i et MED‐udvalg vil tilrettelægge forskellige arbejds‐, personale‐, samarbejds‐ og arbejdsmiljøforhold. De er med til at skabe klarhed og synlig‐hed om MED‐udvalgenes opgaver og til at øge en fælles for‐ståelse af det enkelte MED‐udvalgs handle‐ og beslutnings‐rum. Nogle retningslinier er generelle og dækker alle virksomheder og stabe i Region Hovedstaden. De skal derfor være så tilpas rummelige, at de kan gælde for alle regionens arbejdspladser. Andre retningslinier er mere afgrænsede og dækker færre MED‐udvalg og arbejdspladser. I Region Hovedstaden skal der aftales retningslinier for procedu‐ren for drøftelser af: • Budgettets konsekvenser for arbejds‐ og personaleforhold • Regionens personalepolitik, herunder ligestillingspolitik • De overordnede retningslinier for efter‐ og videreuddan‐

nelse af medarbejdere, herunder generel uddannelses‐planlægning

• Større rationaliserings‐ og omstillingsprojekter • Arbejdsmiljøforhold Når én af parterne ønsker det, skal der snarest muligt indledes drøftelser med henblik på at formulere retningslinier. Ret‐ningslinierne kan fx handle om personalepolitiske principper, ansættelser, afskedigelser og forfremmelser, kompetenceud‐viklingsaktiviteter for medarbejderne samt tryghedsforan‐staltninger. Begge parter skal udvise positiv forhandlingsvilje og der skal søges opnået enighed. Kan parterne ikke blive eni‐ge om retningslinierne på et givent område, skal ledelsen, hvis medarbejderne ønsker det, redegøre for, hvordan ledelsen fremover vil forholde sig på området. Regler om arbejds‐, personale‐, samarbejds‐ og arbejdsmiljø‐forhold, som er godkendt af Forretningsudvalget og/eller Re‐gionsrådet, er ifølge rammeaftalen ikke at betragte som ret‐ningslinier. De er derfor ikke omfattet af MED‐aftalen. (Se eventuelt MED‐håndbogens § 8, stk. 2.) Der skal aftales retningslinier for arbejdspladsens samlede ind‐sats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i til‐

Retningslinierne for at drøfte em‐nerne i MED‐organisationen skal indarbejdes i en praktisk ramme i de enkelte udvalg, fx i et årspro‐gram. Årsprogrammer synliggør og systematiserer arbejdet i MED‐udvalget, tydeliggør behovet for ko‐ordinering med andre MED‐udvalg, øger forståelsen for udval‐gets opgaver internt i udvalget og øger synligheden af MED‐arbejdet over for medarbejdere, som ikke sid‐der i udvalget. Medlemmerne i de enkelte MED‐udvalg skal forholde sig til, hvordan de vil efterleve både de generelle retningslinier og de retningslinier, der kun gælder for deres område.

10

knytning til arbejdsbetinget stress. Det skal være med til at forbedre medarbejdernes sundhed og arbejdsglæde og til at sikre effektiviteten i opgaveløsningen. Hvis arbejdsmiljøarbej‐det ikke varetages af et MED‐udvalg, skal indsatsen koordine‐res med arbejdsmiljø‐/arbejdsmiljøorganisationen. (Se bilag 9 ”Protokollat om indsats mod arbejdsbetinget stress” i MED‐håndbogen.) Aftalte retningslinier skal være skriftlige og er bindende for begge parter. Der er gensidig pligt til at forsvare og anvende dem. Retningslinierne gælder, indtil man bliver enige om at lave ændringer. Ved justering og eventuel opsigelse følges de gældende regler fra MED‐håndbogens § 8, stk. 8.

11

Struktur og organisering Et bærende princip bag MED‐strukturen er, at det enkelte MED‐udvalgs opgaver udfoldes inden for den ledelseskompe‐tence, der er fastlagt på det pågældende niveau. Der kan dele‐geres kompetence m.v. i MED‐organisationen på samme måde som i ledelsessystemet. Struktur, navne og niveauer MED‐organisationen i Region Hovedstaden er en sammen‐hængende struktur, der afspejler regionens ledelsesniveauer, organiseringen i virksomhederne og de lokale forhold på regi‐onens arbejdspladser. Det er med til at sikre, at MED‐aktiviteterne koordineres og at drøftelser foretages og beslut‐ninger træffes så tæt på problemstillingerne som muligt. Regionens MED‐organisation består af tre niveauer:

• Niveau 1: RegionH‐MEDudvalg, der dækker hele regi‐onen

• Niveau 2: Virksomheds‐MEDudvalg på hver af de 13 virksomheder samt for den samlede koncernstab

• Niveau 3: Lokale MEDudvalg, der dækker det lokale niveau. ”Lokalt niveau” kan fx rumme afdelinger og centre på et hospital, et psykiatrisk center, en social in‐stitution, en koncernstab m.m.

Hvis der inden for et virksomhedsområde er særlige organisa‐tionsstrukturer med fx økonomisk selvstændige, tværgående centre er der mulighed for at etablere et niveau 3 med under‐nivauer (3a, 3b, osv. Se også figur 3, 4, og 5 i bilag 1 ”Region Hovedstadens MED‐organisation”). Oprettelse af underniveauer på niveau 3 skal godkendes af VirksomhedsMED. RegionH‐MEDudvalget skal orienteres, når der oprettes og nedlægges MED‐udvalg. Kontaktudvalg Størrelsen af MED‐udvalgene giver ikke altid mulighed for, at alle personaleorganisationer kan være repræsenteret. Medar‐bejdersiden kan derfor etablere kontaktudvalg bestående af repræsentanter i udvalget og repræsentanter for de organisati‐oner, der ikke er repræsenteret. Kontaktudvalgets opgave er at vejlede og rådgive medarbej‐

Aktiviteterne i MED‐organisationen skal koordineres mellem de forskellige niveauer. MED‐strukturen skal svare til le‐delsesstrukturen. Virksomheds‐MEDudvalgene har ansvar for at klarlægge og beskrive den interne kompetencefordeling, hvis niveau 3 er opdelt i underniveauer (3a, 3b, osv.). Organisationerne bør sørge for en bred sammensætning af kontaktud‐valgene.

12

derrepræsentanterne i det pågældende MED‐udvalg, og kan indkaldes i forbindelse med møderne i udvalget. Arbejdsmiljøarbejdet i MED‐strukturen Der er sammen med denne MED‐aftale indgået en arbejdsmil‐jøaftale om arbejdsmiljøarbejdet i Region Hovedstaden. Ar‐bejdsmiljøaftalen er baseret på MED‐håndbogens bilag 17 ”Organisering af sikkerheds‐ og sundhedsarbejdet i forbindel‐se med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse”. Arbejdsmiljøaftalen beskriver arbejdsmiljøarbejdet på de tre MED‐niveauer og i arbejdsmiljø‐/sikkerhedsgrupperne. Afta‐len beskriver blandt andet, hvilke aktiviteter og metoder der skal bidrage til at sikre, at arbejdsmiljø‐/sikkerhedsarbejdet fortsat styrkes og effektiviseres i regionens virksomheder. (Se bilag 3 ”Arbejdsmiljøaftale i Region Hovedstaden”.) Enstrenget struktur på niveau 1 og 2 På niveau 1 og 2 er samarbejds‐ og arbejdsmiljø‐/sikkerhedsudvalg lagt sammen. Formålet med den enstren‐gede struktur er at styrke arbejdsmiljøarbejdet og at skabe hel‐hed og sammenhæng mellem samarbejds‐ og arbejdsmiljøom‐rådet på den enkelte arbejdsplads og på tværs af de tre ni‐veauer i MED‐organisationen. Evalueringer af MED‐aftalerne viser, at den enstrengede struk‐tur giver de bedste muligheder for at kombinere viden, erfa‐ringer og kompetencer fra samarbejdssystemet og arbejdsmil‐jøområdet. I den enstrengede struktur indgår arbejdsmiljø‐spørgsmål som en naturlig og nødvendig del af alle persona‐lepolitiske og organisatoriske drøftelser om arbejdets organi‐sering og tilrettelæggelse. Her får forskellige arbejdskulturer og kompetencer de bedste muligheder for at komme i spil til gavn for helheden og ansvarligheden i opgaveløsningen. Den enstrengede struktur fraviger ikke arbejdsmiljølovgivnin‐gens bestemmelser om arbejdsmiljøorganisationens opgaver, funktioner, pligter og rettigheder m.v. Valgfrihed mellem en‐ eller tostrenget struktur på niveau 3 På det lokale niveau 3 i de enkelte virksomheder er der mulig‐hed for at vælge mellem en enstrenget og en tostrenget struk‐tur. I den tostrengede struktur adskilles samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg. Valget sker efter vejledning fra virksom‐heds‐MEDudvalget.

Den enkelte virksomhed skal vejlede niveau 3 om valget mellem en‐ eller tostrenget struktur. Koncern HR udarbejder en guide til brug for drøftelse af dette valg.

13

For selvejende institutioner er der ikke valgfrihed, da de ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal oprette en selvstændig ar‐bejdsmiljøorganisation. Arbejdsmiljø‐/sikkerhedsgrupper Der etableres lokale arbejdsmiljøgrupper i begge strukturer, som enten refererer til det lokale MED‐udvalg (enstrenget) el‐ler arbejdsmiljø‐/sikkerhedsudvalget (tostrenget). I den en‐strengede struktur er det MED‐udvalgenes opgave at sikre samarbejdet med arbejdsmiljø‐/sikkerhedsgrupperne (se også figur 1 i bilag 1). RegionH‐MEDudvalget: Opgaver og sammensætning RegionH‐MEDudvalget er det øverste udvalg for medindfly‐delse og medbestemmelse i Region Hovedstaden. RegionH‐MEDudvalget er samtidig det øverste udvalg for samarbejde og arbejdsmiljø. RegionH‐MEDudvalgets opgaver RegionH‐MEDudvalgets arbejdsopgaver er afgrænset af den kompetence, der er tillagt koncerndirektionen. RegionH‐MEDudvalget skal på det overordnede niveau bl.a.:

• Inspirere og medvirke til at udvikle og effektivisere MED‐organisationen

• Gensidigt informere, drøfte og udarbejde retningslinier vedrørende arbejds‐, personale‐, samarbejds‐ og ar‐bejdsmiljøforhold, der har betydning for hele regionen

• Vejlede om hvordan MED‐aftalen skal udmøntes, her‐under om nedsættelse af udvalg med videre

• Fortolke aftalte retningslinier • Fortolke regionens MED‐aftale og behandle uenighe‐

der om aftalen, hvis det ikke er muligt at nå frem til en løsning på et lavere niveau

• Koordinere og afstikke retningslinier på arbejdsmiljø‐området

• Tage initiativ til og sikre en fortsat udvikling af regio‐nens MED‐uddannelse

• Bringe uoverensstemmelser eller fortolkningsspørgs‐mål vedrørende rammeaftalen med videre for de cen‐trale aftaleparter og

• Forhandle og indgå aftaler om, hvordan de generelle rammeaftaler skal udfyldes samt om principper for medarbejderrepræsentantvilkår.

RegionH‐MEDudvalgets aktiviteter fastlægges i et årsprogram. Her indgår også, at udvalget minimum en gang om året mødes med Forret‐ningsudvalget for at drøfte den del af budgetbehandlingen, der vedrører budgettets konsekvenser for arbejds‐ og personaleforhold i regionen.

14

• Medvirke til at udvikle generelle politikker for hele re‐gionen om arbejds‐, personale‐, samarbejds‐ og ar‐bejdsmiljøforhold.

Sammensætning af udvalget RegionH‐MEDudvalget består af 23 medlemmer, fordelt på 9 ledelsesrepræsentanter og 14 medarbejderrepræsentanter (heraf 2 arbejdsmiljø‐/sikkerhedsrepræsentanter). En af ledel‐sesrepræsentanterne udpeges til formelt at varetage arbejds‐miljø‐/sikkerhedsområdet i udvalget. Udpegning/valg af medlemmer Ledelsesrepræsentanterne udpeges af koncerndirektionen i re‐gionen, mens medarbejderrepræsentanterne udpeges af ho‐vedorganisationerne. Arbejdsmiljø‐/sikkerhedsrepræsentanterne vælges i henhold til arbejdsmil‐jølovgivningen. Der udpeges personlige suppleanter for ledelses‐ og medar‐bejderrepræsentanterne, som kan deltage i møderne, hvis de ordinære medlemmer må melde afbud. Formand og næstformand Regionsdirektøren er formand for RegionH‐MEDudvalget. Næstformanden vælges af medarbejdersiden. Virksomheds‐MEDudvalg: Opgaver og sammensætning På hver af regionens 13 virksomheder og for den samlede kon‐cernstab er der et virksomheds‐MEDudvalg. Virksomheds‐MEDudvalget er det øverste udvalg for udøvelse af medindf‐lydelse og medbestemmelse i den enkelte virksomhed og for den samlede koncernstab. Det er tillige det øverste udvalg for samarbejde og arbejdsmiljø i virksomheden. Virksomheds‐MEDudvalgenes opgaver Virksomheds‐MEDudvalgenes arbejdsopgaver er afgrænset af den kompetence, der er tillagt hospitalsdirektørerne, virksom‐hedsdirektøren eller koncerndirektøren i MED‐udvalget for koncernstabene. Virksomheds‐MEDudvalget har bl.a. ansvaret på virksom‐hedsniveau for følgende områder:

• Inspirere og medvirke til at udvikle og effektivisere MED‐organisationen i virksomheden

• Gensidigt informere, drøfte og udarbejde retningslinier

Angående valgbarheden til Re‐gionH‐MEDudvalget er parterne i forhandlingsorganet enige om, at medarbejderrepræsentanterne som hovedregel skal være ansatte i og lønnet af regionen. Der er derud‐over enighed om, at op til fem af medarbejderrepræsentanterne i Re‐gionH‐MEDudvalget kan have or‐lov fra deres normale arbejde i regi‐onen (svarende til reglerne for valg af fællestillidsrepræsentanter). I praksis kan flere af medarbejderre‐præsentanterne være både tillidsre‐præsentanter og arbejdsmiljø‐/sikkerhedsrepræsentanter i MED‐udvalgene på alle tre niveauer. Det er vigtigt at sikre, at de medarbej‐derrepræsentanter der formelt skal varetage arbejdsmiljø‐/sikkerhedsområdet i udvalget, er valgt i henhold til arbejdsmiljølov‐givningen.

15

vedrørende arbejds‐, personale‐, samarbejds‐ og ar‐bejdsmiljøforhold, der har betydning for virksomheden

• Vejlede om, hvordan regionens MED‐aftale konkret skal udmøntes på virksomhedens område, herunder om nedsættelse af udvalg med videre, samt fastlægge kompetencefordelingen i MED‐organisationen såfremt der etableres underniveauer på niveau 3

• Fortolke aftalte retningslinier • Fortolke regionens MED‐aftale og drøfte aftalens vær‐

digrundlag i forhold til virksomhedens aktiviteter, • Behandle og bilægge uenigheder om aftalen (hvis det

ikke er muligt at nå frem til en løsning på lokalt ni‐veau) og eventuelt at bringe sager videre til RegionH‐MEDudvalget

• Drøfte, organisere og koordinere aktiviteter på ar‐bejdsmiljøområdet inden for virksomheden

• Drøfte og evaluere uddannelsesbehov mv. vedrørende MED‐uddannelse

Sammensætning af Virksomheds‐MEDudvalgene Virksomheds‐MEDudvalgene består maksimalt af 20 med‐lemmer, fordelt på 9 ledelsesrepræsentanter og 11 medarbej‐derrepræsentanter (heraf 2 arbejdsmiljø‐/sikkerhedsrepræsentanter.) Udvalgene skal som minimum bestå af 5 ledelsesrepræsentan‐ter og 5 medarbejderrepræsentanter (heraf skal mindst 1 være arbejdsmiljø‐/sikkerhedsrepræsentant). I alle Virksomheds‐MEDudvalg udpeges en af ledelsesrepræ‐sentanterne til formelt at varetage arbejdsmiljø‐/sikkerhedsområdet i udvalget. Hvis særlige forhold kan begrunde et øget antal medlemmer, fx arbejdspladsernes geografiske placering inden for virksom‐heden, kan den pågældende virksomhed søge RegionH‐MEDudvalget om dispensation. Udpegning/valg af medlemmer Lederrepræsentanterne på virksomhederne udpeges af virk‐somhedsdirektøren på virksomheden, mens lederrepræsentan‐terne i koncernstabene udpeges af koncerndirektionen. Med‐arbejderrepræsentanterne skal være ansatte, der arbejder på og er lønnet af den pågældende virksomhed og udpeges af hovedorganisationerne. Hvis pladserne ikke kan besættes med tillidsrepræsentanter fra Virksomheds‐MEDudvalgets område,

Ved sammensætning af udvalg på niveau 2 og 3 må der ikke være væ‐sentlig ubalance mellem antallet af ledelsesrepræsentanter og medar‐bejderrepræsentante og der må ikke væe flere ledelsesrepræsentanter end medarbejderrepræsentanter i de en‐kelte udvalg.

16

kan der vælges andre medarbejderrepræsentanter af medar‐bejderne på området. Arbejdsmiljø‐/sikkerhedsrepræsentanterne vælges i henhold til arbejdsmiljølovgivningen. Der udpeges personlige suppleanter for ledelses‐ og medar‐bejderrepræsentanterne, som kan deltage i møderne, hvis de ordinære medlemmer må melde afbud. Formand og næstformand Virksomhedsdirektøren er formand for virksomheds‐MEDudvalget, mens formanden for virksomheds‐MEDudvalget i koncernstabene er en af koncerndirektørerne. Næstformanden for de enkelte Virksomheds‐MEDudvalg vælges af medarbejdersiden. Lokale MED‐udvalg: Opgaver og sammensætning Den enstrengede struktur I den enstrengede struktur lægges samarbejds‐ og arbejdsmil‐jøudvalget sammen. Det lokale MED‐udvalg er udvalget for udøvelse af medindflydelse og medbestemmelse for enheden. Det er derudover udvalg for samarbejde og arbejdsmiljø. De lokale MED‐udvalgs opgaver Det lokale MED‐udvalgs opgaver er afgrænset af den kompe‐tence, der er tillagt den lokale ansvarlige leder, forstander eller afdelingsledelse. Det lokale MED‐udvalg har generelt til opgave at informere om og drøfte arbejds‐, personale‐, samarbejds‐ og arbejdsmiljø‐forhold, der har betydning for den pågældende afde‐ling/institution m.m. Udvalget har også til opgave at koordi‐nerearbejdsmiljøindsatsen inden for ledelsens område i afde‐lingen/institutionen (enheden). Mere konkret er opgaverne:

• Inspirere og medvirke til at udvikle og effektivisere MED‐udvalgenes virke i enheden

• Drøfte og udarbejde lokale politikker vedrørende ar‐bejds‐, personale‐, samarbejds‐ og arbejdsmiljøforhold, der har betydning for enheden

• Drøfte hvordan regionens MED‐aftale konkret skal udmøntes inden for enhedens område, herunder even‐tuelt nedsætte underudvalg

• Fortolke og aftale retningslinier

17

• Fortolke regionens MED‐aftale og drøfte aftalens vær‐digrundlag i forhold til enhedens aktiviteter,

• Drøfte og bilægge eventuelle uenigheder om fortolk‐ning af samarbejde og medindflydelse, eventuelt at bringe sager videre til virksomheds‐MEDudvalget

• Drøfte og organisere aktiviteter på arbejdsmiljøområ‐det inden for enheden

• Drøfte og aftale eventuelle uddannelsesaktiviteter i for‐hold til MED‐uddannelse.

Sammensætning af udvalget Det lokale MED‐udvalg består som hovedprincip af 8–16 med‐lemmer, fordelt på 3‐7 ledelsesrepræsentanter (hvoraf en for‐melt udpeges til at varetage arbejdsmiljø‐/sikkerhedsområdet), 3–7 medarbejderrepræsentanter og 2 arbejdsmiljø‐/sikkerhedsrepræsentanter. Udpegning/valg af medlemmer Lederrepræsentanterne udpeges af ledelsen på det lokale ni‐veau. Medarbejderrepræsentanterne skal være ansatte, der ar‐bejder på og er lønnet af det pågældende område og vælges af organisationerne. Hvis pladserne ikke kan besættes med til‐lidsrepræsentanter fra det lokale udvalgs område, kan der vælges andre medarbejderrepræsentanter af medarbejderne på området. Arbejdsmiljø‐/sikkerhedsrepræsentanterne vælges i henhold til arbejdsmiljølovgivningen. Der er på niveau 3 mulighed for, men ikke pligt til at udpege personlige suppleanter, som kan deltage i MED‐møderne, hvis de ordinære medlemmer må melde afbud. Formand og næstformand Afdelingens/institutionens leder er formand for det lokale MEDudvalg. Næstformanden vælges af medarbejdersiden. Den tostrengede struktur I den tostrengede struktur fastholdes to separate udvalg – et samarbejdsudvalg og et arbejdsmiljøudvalg. Udvalgets opgaver Samarbejdsudvalget har til opgave at drøfte arbejds‐, persona‐le‐, samarbejdsforhold, der har betydning for den pågældende afdeling/institution.

18

Samarbejdsudvalget skal i forhold til arbejdsmiljøområdet og arbejdsmiljøudvalget afklare ansvarsfordelingen vedrørende opgaver og eventuelle aktiviteter i enheden knyttet til medar‐bejdernes trivsel, sygefravær, arbejdsbetinget stress og andre arbejdspladsforhold, der har betydning for det psykiske ar‐bejdsmiljø. Arbejdsmiljøudvalget har til opgave at varetage arbejdsmiljø‐arbejdet på den pågældende afdeling/institution i overens‐stemmelse med gældende regler. Sammensætning af udvalg Samarbejdsudvalget består som hovedprincip af i alt 6–10 medlemmer i samarbejdsudvalget, fordelt på 3–5 lederrepræ‐sentanter og 3–5 medarbejderrepræsentanter. Arbejdsmiljøudvalget består som hovedprincip af 2–4 med‐lemmer, fordelt på 1–2 arbejdsledere og 1–2 arbejdsmiljø‐/sikkerhedsrepræsentanter. Udpegning/valg af medlemmer Lederrepræsentanterne udpeges af ledelsen på afdelin‐gen/institutionen, mens medarbejderrepræsentanterne vælges af organisationerne. Arbejdsmiljø‐/sikkerhedsrepræsentanterne vælges i henhold til arbejdsmil‐jølovgivningen. Valg af tillidsrepræsentanter mv. For at styrke tillidsrepræsentanternes mulighed for at udføre deres hverv bedst muligt bør det tilstræbes, at de vælges til MED‐strukturen for mindst to år af gangen. Øvrige forhold i relation til valg af tillids‐ og arbejdsmiljø‐/sikkerhedsrepræsentanter, valg af fællestillidsrepræsentanter, valg af suppleanter, tillidsrepræsentanternes virksomhed, af‐skedigelse samt frihed til deltagelse i kurser, møder mv. hen‐vises til rammeaftalens kapitel 3 og arbejdsmiljølovgivningens bestemmer.

19

Medarbejderrepræsentanternes vilkår Hvor der i det følgende tales om medarbejderrepræsentanter‐nes vilkår gælder de såvel for tillidsrepræsentanter, for ar‐bejdsmiljø‐/sikkerhedsrepræsentanter som for øvrige medar‐bejderrepræsentanter i MED‐organisationen. Medarbejderrepræsentanter skal have den nødvendige og til‐strækkelige tid til at varetage deres hverv i MED‐organisationen. Det må ikke føre til indtægtstab at deltage i MED‐arbejdet og medarbejderrepræsentanter er ligestillet med de øvrige medarbejdere i forhold til at deltage i kurser og fag‐lig efteruddannelse i relation til arbejdet. Niveau 1 På niveau 1 (RegionH‐MEDudvalget) er der indgået en skrift‐lig aftale om medarbejderrepræsentanternes tidsforbrug til MED‐arbejdet. Se bilag 4 til denne MED‐aftale ”Aftale om tids‐forbrug på niveau 1”. RegionH‐MEDudvalget godkender og evaluerer tidsforbrugs‐aftalen til MED‐arbejdet en gang om året. Tidsforbrugsaftalen omfatter ikke tid til det øvrige tillids‐mandsarbejde og/eller arbejdsmiljø‐/sikkerhedsrepræsentantarbejde. Den tid skal den enkelte til‐lidsmand eller arbejdsmiljø‐/sikkerhedsrepræsentant aftale med sin lokale leder (se nedenfor under niveau 3). Niveau 2 På niveau 2 (virksomheds‐MED) skal der på den enkelte virk‐somhed indgås en skriftlig aftale om medarbejderrepræsentan‐ternes tidsforbrug til MED‐arbejdet, som afspejler de vilkår, medarbejderrepræsentanterne arbejder under på den enkelte virksomhed. Aftaler vedrørende vilkår og tidsforbrug på virksomhedsni‐veau indsendes til RegionH‐MEDudvalget en gang årligt til orientering. Niveau 3 På niveau 3 er der en lokal forpligtelse til at afstemme forvent‐ninger og til at aftale tidsforbrug til MED‐arbejdet. Tilsvarende er der en lokal forpligtelse til at aftale tidsforbruget til tillids‐repræsentanternes øvrige tillidsrepræsentantopgaver. I den

Parterne i Forhandlingsorganet er enige om at anbefale, at regionen sammen med de forhandlingsberet‐tigede organisationer ‐ efter MED‐aftalen er indgået ‐ indgår en aftale om principperne for ny løn/løndannelse til tillidsrepræsen‐tanter. Her henvises i øvrigt til bi‐lag 7 ”Aflønning af tillidsrepræsen‐tanter” og bilag 18 ”De centrale parters fælles vejledning om indgå‐else af lokale TR‐aftaler” i MED‐håndbogen. Der er i Forhandlingsorganet en fælles forståelse af, at gældende vil‐kårsaftaler og eksisterende praksis vedrørende vilkår for medarbejder‐repræsentanter på niveau 2gælder indtil nye aftaler er indgået eller til det konstateres, at der ikke kan op‐nås enighed herom. Hvis parterne ikke kan blive enige om nye aftaler, kan de eksisterende aftaler opsiges. Sker det, så følges bestemmelserne i bilag 3 ”TR‐vilkårsprotokollatet” i MED‐håndbogen. Der er i Forhand‐lingsorganet enighed om, at der skal iværksættes initiativer de steder på niveau 2, hvor der ikke er aftaler el‐ler praksis.

20

lokale aftale på niveau 3 skal tidsforbruget tilpasses de for‐hold, der kendetegner den enkelte arbejdsplads. For at sikre at medarbejderrepræsentanterne får de for hvervet nødvendige arbejdsvilkår, skal den lokale leder inden for tre måneder efter nyvalg og derefter en gang om året sammen med medarbejderrepræsentanten drøfte følgende:

• Status for det forgangne år/opfølgning på tidligere afta‐ler

• Gensidige forventninger til MED‐opgavernes indhold • Samarbejdsform, kommunikation, dialog og forvent‐

ninger til informationsniveau • Det nødvendige tidsforbrug for at varetage opgaverne • Adgang til kontorfaciliteter som fx telefon, mødeloka‐

ler, PC, internet og e‐mail. For at understøtte og inspirere det lokale arbejde med at indgå aftaler om medarbejderrepræsentanternes vilkår udarbejder Koncern HR en skabelon/guide til inspiration til drøftelse af medarbejderrepræsentanternes vilkår på niveau 3. Der er in‐gen formkrav til den lokale aftale. Det afgørende er, at der er en klar og fælles forståelse af vilkårene. I tilfælde af lokal uenighed om medarbejderrepræsentanternes vilkår bringes sagen op efter gældende regler.

21

MED‐uddannelse RegionH‐MEDudvalget tager i første halvdel af 2007 initiativ til at udvikle og tilrettelægge rammerne for Region Hovedsta‐dens MED‐uddannelse. Regionen udvikler sin egen MED‐uddannelse, da det er med til at skabe en bedre sammenhæng mellem arbejdet i MED‐organisationen og regionens overordnede personalepolitiske og ledelsesmæssige holdninger og strategier. Det giver mulig‐hed for at målrette uddannelsens indhold, så det til en hver tid tager hensyn til de særlige forhold, der kendetegner Region Hovedstaden og regionens virksomheder. Uddannelses indhold og undervisere skal godkendes af Re‐gionH‐MEDudvalget. RegionH‐MEDudvalget er efterfølgende ansvarlig for MED‐uddannelsen. Uddannelsen evalueres i Re‐gionH‐MEDudvalget en gang om året. Formål Det enkelte udvalgs medlemmer har de bedste muligheder for at varetage deres opgaver i MED‐organisationen og for at op‐nå en fælles forståelse af MED‐arbejdet, hvis de har kendskab til de principper og værdier, som MED‐organisationen i regio‐nen bygger på og til opgaver, ansvar og rollefordeling. Formålet med MED‐uddannelsen er derfor at kvalificere MED‐udvalgsmedlemmerne til at varetage deres opgaver i MED‐organisationen i et ligeværdigt samarbejde. Det vil sige opga‐ver i forbindelse med arbejds‐, personale‐, samarbejds‐ og ar‐bejdsmiljøforhold. Uddannelsen skal sammensættes af en række sammenhæn‐gende aktiviteter, der er tilpasset og målrettet de enkelte ud‐valg. Der skal tages hensyn til både de nye og de mere rutine‐rede MED‐udvalgsmedlemmerne forskellige behov for ud‐dannelse. Aktiviteternes omfang og indhold skal sættes i for‐hold til de faktiske behov og tilpasses så både lederrepræsen‐tanter og medarbejderrepræsentanter er positivt motiverede for at deltage. Uddannelsesaktiviteterne skal sigte imod: • At give deltagerne kendskab til det formelle grundlag for

samarbejdet • At kvalificere deltagerne til i et ligeværdigt samarbejde at

Både ledere og medarbejdere i MED‐udvalgene skal uddannes, så de kan varetage deres opgaver i ud‐valgene.

22

løse MED‐udvalgets opgaver i et helhedsperspektiv • At skabe erkendelse hos deltagerne af, at samarbejde er

vigtigt for at udvikle såvel kvalitet og service over for regi‐onens borgere som for personalepolitikken og medarbej‐dernes udviklingsmuligheder og trivsel

• At skabe forståelse for at samarbejdet i praksis skal tage hensyn til de politiske vilkår, som kendetegner arbejdet i regionen og

MED‐uddannelsesaktiviteterne erstatter ikke den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. De medlemmer, der er valgt via ar‐bejdsmiljøorganisationen skal derfor gennemgå arbejdsmiljø‐uddannelse.

Løsning af tvister For at finde frem til fælles løsninger, som hele udvalget står bag, kan det enkelte udvalg vælge at inddrage en per‐son/personer til at bistå med udvalgets arbejde. En sådan per‐son kan hjælpe med at håndtere specielle problemstillinger og med at løse konkrete uoverensstemmelser. Hvis der i et udvalg opstår uenighed mellem medarbejder‐ og ledelsesrepræsentanter kan de bede udvalget på niveauet over om at hjælpe med at løse tvisten. De steder, hvor der er un‐derniveauer på niveau 3 (3a, 3b, osv.) er det altid niveau 2, der er ”niveauet over”. Hvis man i Virksomheds‐MEDudvalget fortsat ikke kan blive enige, kan man involvere RegionH‐MEDudvalget i løsningen af tvisten. Uenigheder i forhold til at fortolke lokalaftalen forelægges di‐rekte for RegionH‐MEDudvalget. Når alle øvrige muligheder er forsøgt kan de lokale parter i re‐gionen inddrage de centrale parter i et forsøg på at løse tvi‐sten. Ved en eventuel voldgift følges bestemmelser i MED‐håndbogen om Rammeaftalen om Medbestemmelse og Med‐indflydelse.

Medlemmerne af MED‐udvalgene skal i fællesskab arbejde for at finde frem til de bedste løsninger på de problemstillinger, udvalget arbejder med.

23

Ikrafttræden, evaluering samt muligheder for ændring og opsigelse Ikrafttræden MED‐aftalen og Arbejdsmiljøaftalen (bilag 3) træder i kraft den 1. januar 2007. Alle udvalg skal have fastlagt struktur og sammensætning af leder‐ og medarbejderrepræsentanter se‐nest den 28. februar 2007. Evaluering MED‐aftalen og Arbejdsmiljøaftalen evalueres af RegionH‐MEDudvalget inden udgangen af marts måned 2008. Evalue‐ringen skal omfatte organiseringen af niveau 3. Formålet er at foretage eventuelle hensigtsmæssige justeringer af aftalen. Muligheder for ændring og opsigelse Redaktionelle ændringer som følge af fx nye protokollater i rammeaftalen kan efter drøftelse i RegionH‐MEDudvalget skrives ind i MED‐aftalen. Hvis en af de lokale parter ønsker at ændre MED‐aftalen skal forslaget lægges frem i RegionH‐MEDudvalget. Herefter tager de lokale parter hver især stilling til, hvem der skal repræsen‐tere dem i de efterfølgende forhandlinger. Hvis en af de lokale parter ønsker at opsige MED‐aftalen, skal det ske skriftligt og RegionH‐MEDudvalget skal orienteres. MED‐aftale kan opsiges med 9 måneders varsel til udgangen af september i ulige år. Ved opsigelse skal der optages for‐handlinger om at indgå en ny MED‐aftale. Også i de tilfælde tager de lokale parter hver især stilling til, hvem der skal re‐præsentere dem i forhandlingerne. Kan man ikke blive enige om at indgå en ny aftale, gælder de centralt aftalte regler på området.

Parterne i Forhandlingsorganet er enige om, at MED‐aftalen ved opsi‐gelse skal genforhandles i en positiv ånd, og at parterne skal søge at nå til enighed om en ny MED‐aftale.

24

Bilag 1: Region Hovedstadens MED‐organisation Figur 1: Niveau 1‐ 3 inkl. arbejdsmiljø‐/sikkerhedsgruppernes placering i hhv. enstrenget og to‐strenget struktur

RegionH- MEDudvalget

Niveau 2(14 i alt)

Tostrenget Niveau 3

SG SG SG SG

Lokale sikker-heds-udvalg

Lokale MED-udvalg

Lokale MED-udvalg

SG SG

Virksomheds-MED Virksomheds-MED

Lokale MED-udvalg

Lokale MED-udvalg

Lokale sikker-heds-udvalg

Niveau 1

Enstrenget

SG

SG

Figur 2: MED‐organisationens niveau 1 og 2

RegionH-MEDudvalget

Region H

oved-stadens A

potek

Nordsjæ

llands H

os pital

Am

ager H

os pital

Bornholm

s H

os pital

Psykiatrivirk-som

heden

Handicapvirk-som

heden

Hvidovre

Hos pital

Bispebjerg H

os pital

Rigshospitalet

Glostrup

Hospital

Herlev

Hospital

Gentofte

Hos pital

Koncernstabe

Frederiksberg H

os pital

MED-niveau 1

MED-niveau 2: VirksomhedsMED

25

Figur 3, 4 og 5: Tre forskellige scenarier for udvalgsstruktur på niveau 3

I scenarie 1 er der ingen underop-deling af det lokale niveau 3

VirksomhedsMED

Afdeling A Afdeling D Afdeling CAfdeling B

MED-niveau 2

MED-niveau 3

Scenarie 1

VirksomhedsMED

Center 1 Afdeling B Afdeling A Center 2

MED-niveau 2

MED-niveau 3

Scenarie 2

Afdeling C

Afdeling D

Afdeling E

Afdeling F

I scenarie 2 er det lokale niveau delvist delt op i to underniveauer

VirksomhedsMED

Funktion 1 Afdeling B Afdeling A Center 1

MED-niveau 2

MED-niveau 3

Scenarie 3

Enhed X

I scenarie 3 er det lokale niveau delvist delt op i flere underniveauer

Enhed Y

Afdeling A

Afdeling B

Afdeling E

Afdeling F

26

Bilag 2: Ledelsens kompetence i Region Hovedstaden Ledelseskompetence i Region Hovedstaden Det er et grundlæggende udgangspunkt for den administrative organisering i Region Hovedstaden, at den rigtige organisationsmodel er den, som på ethvert tidspunkt bedst sikrer, at der i forhold til opgavevaretagelsen leveres en service af høj kvalitet gennem en effektiv ressourceudnyttelse. Ne‐denstående figur viser en grafisk fremstilling af den administrative organisationsplan i Region Ho‐vedstaden.

Hensynet til krav om effektivitet og høj kvalitet betyder, at specifikke opgaver kun løses ét sted. Det kræver en stærk overordnet koordinering samtidig med, at der findes en række stærke selvstyren‐de, decentrale virksomheder og koncernstabe (sidstnævnte løser opgaver på tværs af virksomhe‐derne/direktionen). Den overordnede koordinering og styring vil typisk ske i et tæt samarbejde mellem koncerndirektionen og virksomhedsdirektørerne (den udvidede direktion). Særlige ind‐satsområder organiseres og løses projektorienteret på tværs af virksomheder og stabsfunktioner. Beslutninger om og implementering af overordnede strategier og politikker skal blandt andet ske ved at inddrage relevante medarbejdere på alle niveauer, herunder også gennem MED‐organisationen. Dette for at sikre ejerskab til indhold, proces og beslutninger om det fælles arbejds‐grundlag, samt for at sikre, at medarbejdernes værdier og holdninger bliver en integreret del af den samlede virksomhed. Koncerndirektionen Direktionen bistår regionsrådets formand, forretningsudvalget og regionsrådet med regionens le‐delse. Direktionen består af en administrerende koncerndirektør (regionsdirektøren) og fire kon‐cerndirektører, der fordeler sine opgaver imellem sig. Ansvarsområderne kan skifte over tid, og alle direktionsmedlemmer har på direktionsniveau ret og pligt til at blande sig i hinandens ansvarsom‐råder.

27

Koncerndirektionen varetager funktioner som:

• Kræver spidskompetencer, som kun få skal have og/eller hvor hensynet til et fagligt miljø til‐siger centralisering

• Retter sig mod politikerne • Overordnet retter sig mod eksterne parter som kommuner, staten, andres regioner, højere

læreranstalter, erhvervsvirksomheder mv. • Bidrager til overordnet styring og målfastsættelse • Bidrager til udformning af strategier og politikker for hele regionen • Udgør controllerfunktioner

Virksomhedsdirektørerne Virksomhedsdirektørerne har den overordnede ledelse af den pågældende virksomheds drift og har ansvaret for at implementere retningslinier og strategier på den enkelte virksomhed, som er lagt af regionsråd og direktion. Virksomhedsdirektørerne refererer til regionsdirektøren, så der på et‐hvert tidspunkt er helt klare ansvars‐ og referenceforhold. Koncernstabsdirektører Koncernstabsfunktionerne har generelle og koordinerende, strategiske opgaver vedrørende udvik‐ling, styring, opfølgning og støtte til regionens virksomheder og til den øverste politiske og admini‐strative ledelse. Koncernstabsdirektørerne refererer til en af koncerndirektørerne. Mødefora: 1. Koncerndirektionen mødes én gang ugentligt 2. Direktion og koncernstabsdirektørerne mødes hver anden uge 3. Direktion og virksomhedsdirektørerne mødes hver anden uge Ledelseskompetence på de tre MED‐niveauer Udgangspunktet for medindflydelse og medbestemmelse i Region Hovedstaden er, at den udspiller sig inden for det kompetenceområde, som ledelsen har på det pågældende niveau inden for ar‐bejds‐, personale‐, samarbejds‐ og arbejdsmiljøforhold. MED‐strukturen i Region Hovedstaden afspejler regionens ledelsesniveauer, organiseringen i virk‐somheder og de lokale forhold på virksomhederne. På den måde sikres, at drøftelserne tages og op‐gaverne løses så tæt på de daglige problemstillinger som muligt. Niveau 1: Ledersiden på niveau 1 sammensættes af repræsentanter fra koncernledelsen og niveau 2 (de 13 virksomheder og den samlede koncernstab på Regionsgården). Ledersidens kompetence i RegH‐MEDudvalget er afgrænset af den kompetence, der er tillagt koncerndirektionen. Ledersiden har kompetence til at koordinere og varetage MED‐opgaver og aktiviteter, der omfatter hele Region Hovedstaden, herunder også særlige tværgående aktiviteter på tværs af virksomheder og stabs‐funktioner, inden for arbejds‐, personale‐, samarbejds‐ og arbejdsmiljøforhold. RegionH‐

28

MEDudvalget har ansvaret for at koordinere de overordnede MED‐opgaver og – aktiviteter i for‐hold niveau 2. Eksempler på aktiviteter: Drøftelse af budgettet for hele regionen, medvirke til udarbejdelse af en overordnet personalepolitik og arbejdsmiljøpolitik for hele regionen samt fastlægge retningslinier som beskrevet i MED‐aftalen. Niveau 2: Ledersiden på niveau 2 består af ledelsesrepræsentanter fra den pågældende virksomhed (som kan være fordelt på forskellige matrikler). Ledersiden i VirksomhedsMED for koncernstabene sammen‐sættes af ledere fra de forskellige koncernstabe på Regionsgården. Ledersiden i det enkelte VirksomhedsMED har kompetence til at koordinere og varetage MED‐opgaver og aktiviteter på den pågældende virksomhed inden for arbejds‐, personale‐, samarbejds‐ og arbejdsmiljøforhold. Derudover har VirksomhedsMED‐udvalget ansvaret for at koordinere disse opgaver og aktiviteter i virksomheden samt for at koordinere i forhold til niveau 1 og niveau 3. Eksempler på aktiviteter: Drøftelse af budgettet for den pågældende virksomhed, medvirke til at udarbejde en personalepolitik og arbejdsmiljøpolitik for virksomheden, samt fastlægge retningslini‐er som beskrevet i MED‐aftalen. Niveau 3: Ledersiden på niveau 3 består af ledelsesrepræsentanter fra det pågældende lokale niveau. Det lo‐kale niveau kan fx være en afdeling på et hospital, et center, en funktion, en koncernstab eller en enhed. Inden for ledelsens kompetence kan udvalget varetage MED‐opgaver og aktiviteter på det pågæl‐dende lokaludvalgs område. Derudover har lokaludvalget ansvaret for at koordinere disse opgaver og aktiviteter på eget område og i forhold til niveau 2. Hvis der er underniveauer på det lokale ni‐veau 3 (fx 3a, 3b og 3c), skal det pågældende VirksomhedsMED klarlægge den interne kompetence‐fordeling. Se eksempler for mulige scenarier for niveau 3 i nedenstående figurer. Eksempler på aktiviteter: Drøftelse af budgettet for den pågældende enhed, medvirke til at udar‐bejde personalepolitiske aktiviteter for enheden, fastlægge retningslinier for enheden/for det på‐gældende lokale udvalgs arbejde. Se illustration af de tre niveauer i bilag 1.

29

Bilag 3: Arbejdsmiljøaftale – EFTERSENDES FREDAG

30

Bilag 4: Aftale om tidsforbrug på niveau 1 Tidsforbrugsaftalen fastsætter en gennemsnitlig ugenorm for medarbejderrepræsentanternes (til‐lids‐, arbejdsmiljø‐/sikkerhedsrepræsentanter) tidsforbrug på niveau 1 (RegionH‐MEDudvalget). Aftalen afspejler de vilkår, som medarbejderrepræsentanterne arbejder under på dette niveau. Aftalen omfatter medarbejderrepræsentanter, som er ansatte i og som er lønnet af Region Hoved‐staden. Gns. ugenorm Medarbejderrepræsentanter Næstformand RegionH‐MEDudvalg

6 timer

12 timer

Den gennemsnitlige ugenorm på hhv. 6 og 12 timer omfatter tid til medarbejderrepræsentanternes samlede arbejde i RegionH‐MEDudvalget. Disse timetal danner ikke præcedens for niveau 2 og ni‐veau 3 i MED‐organisationen. Den gennemsnitlige ugenorm gives i form af fornøden kompensation til medarbejderrepræsentan‐tens arbejdssted fra den pågældende virksomhed. Et arbejdssted kan være en afdeling på et hospi‐tal, et psykiatrisk center, et socialt tilbud eller en koncernstab. Tidsforbruget er baseret på et skøn over opgaverne i RegionH‐MEDudvalget, og hvad der er et ri‐meligt tidsforbrug hertil. I praksis vil det naturligvis svinge over tid – alt efter variationen i møde‐aktiviteterne. Der er derfor taget udgangspunkt i en gennemsnitlig situation. Med den aftalte tidsnorm forventes, at drøftelserne i RegionH‐MEDudvalget kan ske på et velforbe‐redt og kvalificeret grundlag. Det forventes endvidere, at arbejdet i udvalget kan ske med en rime‐lig grad af resultatorientering og at medarbejderrepræsentanten i sin tidsanvendelse foretager en relevant prioritering og delegering. Hvis der sker væsentlige ændringer i medarbejderrepræsentanternes opgaver, må vilkårene tages op i forbindelse med den årlige evaluering.

31

BILAG 2 til FU Koncern HR MED‐aftale i Region H. 30.11.2006 Svsker/chkohe Resumé af høringssvar på udkastet til MED‐aftale i regionen. Virksomheder i regionen Samtlige virksomheder i regionen har besvaret høringen. Nedenfor gennemgås de indkomne hø‐ringssvar med angivelse af en hovedbemærkning samt korte stikord på supplerende bemærknin‐ger. Amager Hospital/HU: ”Samarbejdssystemet og sikkerhedsorganisationen kan overordnet tilslutte sig forslaget til MED‐aftale for re‐gionen.” I øvrigt nævnes: Ser gerne flere arbejdsmiljørepræsentanter i udvalg, at arbejdsmiljøuddannelsen er obligatorisk for alle medlemmer af MED‐udvalg, understreger at arbejdsmiljøemner er vigtige i MED‐uddannelsen, ønsker at medbestemmelse/forhandling af aftaler præciseres i teksten, øsnker udvidelse af antallet af medlemmer på N2 og N3. Bispebjerg Hospital/HSU: ”Hospitalet har positiv erfaring med en tillempet form for MED‐struktur svarende til den beskrevne for N2 og N3 og den kommende MED‐aftale er en positiv og naturlig udvikling, som understøtter hospitalets målret‐tede indsats på arbejdsmiljøområdet.” Bispebjerg Hospital/SiU Nævner: Behov for at præcisere ”tid til TR”, ønsker mere tid på niveau 1 og 2, ønsker flere medar‐bejderrepræsentanter på niveau 2, ønsker mulighed for at oprette et niveau 4. Bispebjerg Hospital/Kontaktudvalget: Nævner: Mere tid til medarbejderrepræsentanter på N1, tidsforbrugsaftale på N2, antallet af med‐arbejderrepræsentanter på N2, muligheder for observationsrepræsentanter i andre N2‐udvalg. Bornholms Centralsygehus/Virksomheds‐MED‐udvalget:

32

”MED‐aftalen og de indledende beskrivelser af værdierne i samarbejdet er lovende for det fremtidige samar‐bejde i regionen.” I øvrigt nævnes: Behov for centrale midler til MED‐uddannelse, vigtigt at kontaktudvalg er bredt sammensatte, gerne central pulje til tidskompensation på niveau 1 og andre aktiviteter, informati‐onspligten er et fælles ansvar, niveau 2’s ansvar for konfliktløsning bør præciseres, dispensation til at øge antallet af repræsentanter på niveau 2. Frederiksberg hospital/HU: ”MED‐aftalen er generelt et positivt tiltag og især et tiltag, der styrker arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, herunder ses positivt på det særlige fokus på stressproblematikken.” I øvrigt nævnes: Referenceveje tydeliggøres på niveau 3 (3a, 3b), mindretalsbemærkning vedr. tidstidsforbrug, mulighed for større udvalg på niveau 2 for geografisk spredte virksomheder. SIU‐bemærkning om et øget antal sikkerhedsrepræsentanter i udvalgene. Frederiksborg Amt/SUND: ”Udtrykker stor anerkendelse for et gennemarbejdet og overskueligt udkast.” I øvrigt nævnes: Ønsker en bedre forklaring af tekst om udarbejdelse af retningslinier der er god‐kendt i FU. Gentofte Sygehuse/HU: ”MED‐aftalen er et godt fundament for MED‐arbejdet på hospitals‐ og afdelingsniveau, og aftalen rummer en tilpas fleksibilitet til at rumme de forskellige strukturer.” I øvrigt nævnes: Anbefaler enstrenget struktur på alle niveauer, diverse redaktionelle bemærknin‐ger, går ud fra at principper for udpegning af suppleanter er generelle, udpegning til niveau 2 for‐ventes at ske inden for virksomheden, paritet til niveau 2 ekskl. arbejdsmiljørepræsentant anbefales, præcisering af opsigelse anbefales. Glostrup Sygehus/HU: ”Det foreliggende opæg er gennembearbejdet og lægger rammerne for en god samarbejdsstruktur og samar‐bejdskultur.” I øvrigt nævnes: Man ser gerne en håndbog om MED i regionen, værdierne er et godt indslag i afta‐len, evt. omformulering af afsnit om medindflydelse og medbestemmelse, valgfrihed på N2 fore‐slås, ledelsesrepræsentant vedr. arbejdsmiljø, udpegning af medarbejderrepræsentation på N2 og N3 tydeliggøres, N3‐repræsentanter skal komme fra udvalgets område, MED‐uddannelse bør være forpligtende. Herlev Sygehus/HU:

33

Nævner: Fremhævelsen af psykiatri og handicap i indledning overrasker, værdien ”professionalis‐me” bør medtages, gode erfaringer med enstrenget struktur på N3. Medarbejdersiden foreslår, at der bliver suppleanter for B‐siden. Handicapvirksomheden/MT‐HSU: ”Finder at udkastet til MED‐aftale er visionært, godt og rummeligt, der skaber en god ramme for det kom‐mende arbejde.” Hvidovre Hospital/HU: ”Det er hensigtsmæssigt hvis der indgås en MED‐aftale, så både samarbejde og arbejdsmiljø samles i et ud‐valg, hvilket forventes at medføre en styrkelse af arbejdet på disse områder.” I øvrigt nævnes: Samling af samarbejds‐ og arbejdsmiljø er en styrkelse, kildeangivelse vedr. an‐vendelse af MED‐håndbogen, TR bør defineres, aftaleretten angår kun N1, ledelsesrepræsentation vedr. arbejdsmiljø, anbefaler enstrenget struktur også på N3, muligheder for at vælge ikke TR‐repræsentation på N3, hvor TR ikke findes, ”læs let udgave” af MED‐aftalen. Koncernstabe/MT‐HSU: ”Der var i udvalget positiv tilslutning til høringsudkastet og man var glad for, at der nu forelå et forslag, som kan forventes gennemført til den 1. januar 2007.” I øvrigt nævnes: Mulighed for etablering af decentrale udvalg under N3, diverse redaktionelle be‐mærkning. Mindretalsudtalelse om tidsforbrug. Psykiatrivirksomheden/MT‐HSU: ”Finder overordnet at forslaget giver gode rammer for det fremtidige samarbejde i regionen.” I øvrigt nævnes: Arbejdsmiljøaftale bør indgås hurtigt, udvidelse i antallet af repræsentanter for N” af hensyn til geografien i organisationen, kontaktudvalg bør være et krav, information og retnings‐linier mellem N3‐udvalg fastlægges af N2, tid til at gennemføre høringer. Rigshospitalet/HU: ”Hospitalet noterer sig, at det er et enigt forhandlingsorgan der har sendt forslaget i høring.” I øvrigt nævnes: Bemærkning vedr. underniveauer til N3, MED‐uddannelsens indhold vedr. ar‐bejdsmiljø, tilbagefaldsregler, arbejdsmiljørepræsentanter vælges inden for kredsen af B‐repræsentanter. Rigshospitalet/SIU: Nævner: Bekymret for den tyngde TR‐repræsentationen tildeles, ønsker bedre mulighed for øget SR‐repræsentation på N1 og N2, bedre beskrivelse af kontaktformer, tidsforbrug, arbejdsformer i

34

forhold til arbejdsmiljøområdet under de to organiseringsformer, underudvalg for arbejdsmiljø i enstrenget struktur. Sygehusapoteket/Regionen: ”Forslaget tilvejebringer en egnet ramme for fremtidens arbejde med samarbejde og arbejdsmiljø.” Andre institutioner/arbejdspladser Bornholm/Psykiatrisk Center: ”Centret tilslutter sig udkastet til MED‐aftale.” KA/Skovvænget: ”Godt udkast, afventer vilkår vedr. TR.” KA/Psykiatrisk Center Glostrup: ”Værdier bør eksemplificeres, tidsforbrug til informationsopga‐ver for TR, utilstrækkelig repræsentativitet på N2, virksomhedsaftale vedr. arbejdsmiljø bør være på plads, forventningssamtaler på N3. Organisationer FTF: Nævner: Der skal udarbejdes virksomhedsaftale vedr. arbejdsmiljø, udpegning af ansvarlig for ar‐bejdsmiljø blandt lederrepræsentanter, ankemulighed fra N3 til N2 ved problemer beskrives. LO: Nævner: En række tekstmæssige og indholdsmæssige ændringsforslag til medindflydelse / medbe‐stemmelse, værdier, struktur og organisering, arbejdsmiljø, TR‐vilkår, MED‐uddannelse. Sundhedskartellet: Nævner: Opfølgning på formålsbeskrivelse, udlicitering og MED‐aftalen, personsammenfald mel‐lem SR og TR, anvendelse af PUF, referater og information. Yngre Læger/Hovedstaden: Nævner: Medindflydelse vigtig, tid til TR‐hvervet i faste rammer, paritet i udvalg indskrives, eva‐luering efter 1 år.

35

Bilag 3 til FU

Medlemmer af MED‐forhandlingsorgan Region Hovedstaden 2006

Ledersiden Jeannette Birkelund, Region Hovedstaden Koncerndirektør, regionssekretariatet [email protected] Henning Daugaard, (Københavns Amt) Sygehusdirketør, Gentofte Sygehus [email protected] Martin Gregersen, (Frederiksborg Amt) Direktør for Sygehus Nordsjælland [email protected] Henriette Gedde, (H:S) Sygeplejedirektør, Hvidovre Hospital [email protected] Marianne Wiese, (Frederiksborg Amt) Psykiatridirektør [email protected] Jette Pio Trampe, (Frederiksborg Amt) Handicapdirektør [email protected] Jørgen Schwensen, (Københavns Amt) HR‐direktør, Koncern HR [email protected] Ole Lund Jensen, (Frederiksborg Amt) Vicedirektør, koncern HR [email protected] Anne Endahl (H:S) Personalechef, Rigshospitalet [email protected] Medarbejdersiden Lars Hutters, FAYL, (H:S) (AC) Frederiksberg Hospital

36

mailto:[email protected]





[email protected] Jan Chr. Mollerup, DJØF, (Københavns Amt) (AC) Stationsparken 27 [email protected] Vibeke Westh, DSR, amtskredsformand Hovedstadens amtskreds (FTF) [email protected] Vibeke Schaltz, DSR, amtskredsformand Københavns amtskreds (FTF) [email protected] Tine Nielsen, DF. regionsformand i Danske Fysioterapeuter (FTF) [email protected] Åse Munk Mortensen, Ergoterapeutforeningen (FTF) [email protected] Alice Linning, Kost og Ernæringsforbundet, formand i kreds 3. (FTF) [email protected] Caja Bruhn, 3F LPSF, lager, post og servicearbejdernes forbund (LO) [email protected] Ingerlise Jansson, HK København (Københavns amt) (LO) [email protected] Mogens Helm Vestergaard, SL Københavns Amt (Københavns Amt) (LO) [email protected] Lene Lindberg, FOA SOSU (LO) [email protected] Sekretariatet Sven Skovmand Eriksen Personalepolitisk chef, koncern HR. [email protected] Tlf. 4820 5650 Mob: 4030 2131 Charlotte Koch Hess Specialkonsulent, Koncern HR. [email protected]. 4877 9201 Maj‐Britt Hansen Direktionsekretær, Regionssekretariatet

37





Maj‐[email protected] Region Hovedstaden Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.regionhovedstaden.dk

38


http://www.regionhovedstaden.dk/

Bilag 1

REGION HOVEDSTADEN Koncern økonomi/Koncern HR Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Tlf. 4820 5000 Fax 4820 5149 Email [email protected] www.regionhovedstaden.dk Dato: 24. november 2006 Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.:

Etablering af barselsudligningsfond i Region Hovedstaden fra 2007

Resumé Som følge af overenskomstmæssig aftale skal der fra 1. januar 2007 være etableret en tværgående ord-ning for udligning af barselsudgifter mellem Region Hovedstadens virksomheder. Udligningsordningen skal gælde for udgifter til ansatte, der modtager ”sædvanlig løn” under graviditets-, barsels- og adopti-onsorlov. På den baggrund er det besluttet at anbefale: • At der indføres en refusionsmodel med 80 pct. udligning af barselsudgifter fra en central barsels-

fond til virksomhederne, samt • At den enkelte virksomhed kan beslutte at udbygge refusionen til afdelinger/enheder afhængigt af

særlige behov eller hensyn. I dette notat foretages en mere detaljeret beskrivelse af hvilke orlovssituationer, der er omfattet af ud-ligningsordningen, den anbefalede udligningsmodel samt implementeringen heraf i Region Hovedsta-den. Etableringen af barselsudligningsordningen forelægges forberedelsesudvalget på mødet den 12. december 2006. Det foreslås, at de administrative, bevillingsmæssige og finansieringsmæssige aspekter ved den anbefa-lede ordning evalueres efter et år, hvorefter der kan blive foretaget justeringer. Sagen har været forelagt MT-HSU den 27. september og igen de 22. novembr 2006, hvor MT-HSU tog sagen til efterretning.

Baggrund og formål I henhold til ”Aftale om udligning af udgifter til barsels- og adoptionsorlov” indgået mellem Kommu-nernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Kommuna-le Tjenestemænd og Overenskomstansatte skal der fra 1. januar 2007 være etableret en barselsudlig-ningsordning i Region Hovedstaden. Udligningsordningen skal gælde for udgifter til ansatte, der mod-tager ”sædvanlig løn” under graviditets- barsels- og adoptionsorlov. Ved ”sædvanlig løn” forstås en løn, der svarer til den løn, den ansatte har ret til under sygefravær samt arbejdsgiverafgifter.

2

Formålet med aftalen er at sikre økonomisk udligning imellem samtlige arbejdspladser inden for regio-nen, så udgifter til ansatte på orlov ikke påhviler den enkelte arbejdsplads alene. Derved understøttes et arbejdsmarked med lige muligheder for kvinder og mænd, ligesom der sker en reduktion af den spids-belastning, der opstår på arbejdspladsen, når en medarbejder er fraværende i længere tid.

Orlovssituationer omfattet af ordningen I henhold til aftalen, skal der som minimum udlignes udgifter til ansatte, der modtager ”sædvanlig løn” under orlov i følgende perioder, jf. aftale om fravær af familiemæssige årsager: Ved fødsel:

• Orlov under graviditet, hvor den kvindelige ansat har ret til fravær i 8 uger før fødslen, • Faderens ret til 2 ugers orlov i forbindelse med fødslen, • Moderens ret til 14 ugers orlov efter fødslen, • Moderen og/eller faderens ret til orlov i 10 uger efter den 14. uge efter fødslen og • Faderens ret til orlov i yderligere 2 uger.

Ved adoption:

• En ansats ret til orlov i op til 8 uger til afhentning af barn i udlandet, • En ansats ret til orlov ved adoption i Danmark i op til 1 uge, • En ansats ret til 14 ugers orlov efter modtagelsen af barnet, • En ansats ret til 2 ugers orlov efter modtagelsen af barnet, • En ansats ret til orlov i 10 uger efter den 14. uge efter modtagelsen og • En ansats ret til yderligere 2 ugers orlov efter modtagelsen af barnet.

Regionen får dagpengerefusion i ovennævnte løndækningsperioder, undtagen i graviditetsorloven fra den 8. uge til den 5. uge før fødsel (4 uger).

Den anbefalede udligningsmodel Modellen indebærer, at arbejdspladsen vil få refunderet 80 pct. af forskellen mellem udgiften til ”sæd-vanlig løn” til den der er på orlov og den dagpengerefusion arbejdspladsen modtager fra den ansattes bopælskommune. Hvis dagpengerefusionen ikke tilfalder arbejdspladsen direkte, men den modtages centralt, modtager arbejdspladsen 80 pct. af forskellen mellem lønudgiften og dagpengerefusionen samt den centralt mod-tagne dagpengerefusion. Hvis en kvindelig ansat går på graviditetsorlov fra den 8. uge til den 5. uge før fødsel modtager ar-bejdsgiveren, som ovenfor nævnt, ikke dagpengerefusion. Med henblik på at lette den administrative håndtering, og øge gennemsigtigheden af udligningsordningen, modtager arbejdspladsen ét ens refusi-onsniveau i hele orlovsperioden, også selv om regionen ikke modtager dagpengerefusion. I den nævnte periode skulle udligningen ifølge aftalen kun reelt udgøre 80 pct. af lønnen. Refusionen ydes til arbejdspladsen fra den dato, hvor den orlovshavende har ret til løn i ovennævnte si-tuationer og frem til udløb heraf i henhold til aftale om fravær af familiemæssige årsager. Hvis den an-satte holder orlov i færre uger end hele lønperioden, dækkes kun udgifter for den faktisk afholdte orlov.

3

Principperne bag modellen er illustreret i nedenstående figur:

”SÆDVANLIG LØN”

8 uger før fødslen

24 uger ef-ter fødslen

4 uger før fødslen

Tidspunkt for fødslen

DAGPENGEREFUSION

UDLIGNINGSREFUSION (80 % AF FORSKEL MELLEM ”SÆDVANLIG LØN” OG DAGPENGEREFUSION)

REFUSION I HELE

PERIODEN 80 % AF LØN

Eksempel: En kvindelig medarbejder holder barselsorlov i 31 uger med løn (7 uger før fødslen, moderens ret til 14 ugers orlov efter fødslen samt de 10 uger, som moderen/faderen kan dele). De første 3 uger (7. uge til 5. uge) før fødslen er ikke dagpengeberettiget, men arbejdspladsen kom-penseres også for den manglende dagpengerefusion. Ved anvendelse af 2006-taksten for fuld dag-pengerefusion på 3.332 kr. pr. uge opnås en samlet dagpengerefusion i 31 uger på 103.292 kr. Forudsat at den pågældende medarbejder har en ”sædvanlig ugeløn”, incl. pension og arbejdsgiver-afgifter, på 6.692 kr. kan den samlede løn i løbet af 31 uger opgøres til 207.452 kr. Forskellen mellem ugelønnen og dagpengerefusionen udgør 104.160 kr. over 31 uger. Udlignings-ordningen refunderer 80 pct. af denne forskel, svarende til 83.328 kr. i det konkrete tilfælde. Arbejdspladsen får i alt refunderet dagpengerefusionen og 80 pct. af forskellen mellem lønnen og dagpengerefusionen – dvs. 103.292 kr. plus 83.328 kr., hvilket giver en samlet refusion på 186.620 kr. ud af en ”sædvanlig løn” på 207.452 kr., svarende til en refusion på 90 pct. af den ”sædvanlige løn” i det konkrete tilfælde. Den samlede refusionsprocent afhænger af den pågældende medarbej-ders individuelle lønforhold. Refusionen finder sted månedsvis.

Modellen anbefales, da den er hensigtsmæssig at administrere, eftersom refusionen ydes uanset om der ansættes en vikar eller ej. Den anbefalede model giver dermed lokal fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af refusionen i den konkrete situation, idet den overordnet set anvendes til at dække udgiften til at passe den orlovshaven-

4

des arbejde i orlovsperioden – alt afhængigt af den konkrete situation kan refusionen anvendes til at dække udgiften til f.eks. tillæg samt over- og merarbejde, men også til at dække udgiften til ansættelsen af en vikar. Det bliver dermed en decentral ledelsesmæssig beslutning, hvad refusionen skal anvendes til, idet refu-sionen tilfalder den enhed, der har lønudgiften til medarbejderen, som er på orlov. Typisk vil det være på institutions-/afdelingsniveau. Refusionen fra barselsudligningsordningen skal fuldt ud finansieres inden for de eksisterende budgetter for institutioner og afdelinger mv. i regionen.

Administration og håndtering af mer- eller mindreforbrug i barselsfonden Ifølge aftalen kræves der en udligning på tværs af samtlige arbejdspladser i regionen. Dette krav bety-der, at der ikke kan etableres en barselsfond efter regionens tre aktivitetsområder (sundhed, social og specialundervisning samt regional udvikling), men at der etableres en tværgående fond. Det er en for-udsætning for barselsudligningsordningen, at den hviler i sig selv for regionen under ét. Der søges etableret en enkel og gennemsigtig administrativ opbygning af procedurerne omkring bar-selsfonden bl.a. ved anvendelse af Silkeborg Data i administrationen (på grund af den aktuelle anven-delse af både KMD og Silkeborg Data er 2007 dog et specielt overgangsår administrationsmæssigt). Løncheferne i regionen udarbejder et detaljeret oplæg til den kommende administrative ordning inden udgangen 2006. Dagpengerefusionen i forbindelse med barselsorlov vil blive konteret på afdelingens/institutionens vi-karkonto eller lønkonto. Dagpengerefusionen søges hjem fra kommunerne af Koncern HR/virksom-hedernes lønkontorer og tilfalder afdelingen/institutionen løbende månedsvis. Dagpengerefusionen fra kommunerne suppleres af en refusion fra barselsudligningsordningen i form af en budgettilførsel fra en central pulje under Koncern HR. Refusionen fra barselsudligningsordningen udgør 80 pct. af forskellen mellem dagpengerefusionen og den ”sædvanlige løn” for den medarbejder, der afholder barselsorlov. Budgettilførslen afgives til afdelingens/institutionens budget, når afdelin-gen/institutionen har foretaget indberetning om fraværet (der er nedsat en arbejdsgruppe, der analyserer snitfladebetragtningen mellem en central og decentral håndtering af de administrative forretningsgan-ge). Udbetalingerne af refusionerne fra barselsudligningsordningen administreres således af Koncern HR i samarbejde med virksomhedernes løn- og personalekontorer. Selve budgettilførslen foretages af Koncern økonomi på baggrund af beregninger foretaget af Koncern HR. Udligningsordningen skal være økonomisk neutral for regionen set under ét. Mer-/mindreforbrug i det enkelte år håndteres ved en regulering over regionens kassebeholdning, med mindre der er tale om en væsentlig afvigelse i forhold til den afsatte pulje. I sidstnævnte tilfælde vil puljens størrelse blive ænd-ret og virksomhedernes bidrag tilpasset. I efteråret 2007 foretager Koncern HR i samarbejde med Koncern økonomi en evaluering af barselsud-ligningsordningen. Evalueringen forelægges for Region H MEDudvalget.

5

Finansiering Med udgangspunkt i tal for personalet, der overføres fra Københavns Amt til Region Hovedstaden, og en forholdsmæssig opregning til det samlede personaletal, der overføres til Region Hovedstaden, kan størrelsesordenen for barselsfonden i 2007 estimeres til ca. 190 mio. kr. i 2007 lønniveau. Der skal som nævnt foretages en budgetomplacering fra virksomhederne ud fra en lønsumsmodel, såle-des at udligningsordningen finansieres inden for det eksisterende budget. Den nærmere model for virk-somhedernes finansieringsbidrag til barselsfonden er under udarbejdelse, men vil tage udgangspunkt i virksomhedernes nuværende barselsfravær. Modellen vil – sammen med en oversigt over virksomhe-dernes bidrag – blive forelagt forberedelsesudvalget på mødet den 12. december 2006. Når den politiske beslutning om refusionsmodel og central barselsfond foreligger, vil de bevillings-mæssige konsekvenser blive indarbejdet i 1. økonomirapport 2007.

Information til virksomhederne om ordningen Regionens virksomheder vil blive orienteret om barselsudligningsordningen via regionens hjemmeside og fremsendelse af skriftligt informationsmateriale. Sidstnævnte vil indeholde dels en overordnet be-skrivelse af ordningen. Endvidere vil der blive givet en særlig orientering til virksomhedernes personalechefer fra Koncern HR.

20. november 2006 Forretningsudvalget den 5. december 2006. Sag vedr. Regionsrådets valg af en repræsentant til Bornholms Erhvervsskoles bestyrelse for perioden 1. januar 2007 til 31 marts 2010. Notat vedr. lovgivningens bestemmelser om repræsentation for Regionsrådet i bestyrelser på institutioner for ungdoms- og voksenuddannelse. Erhvervsskoler: I henhold til § 5 stk. 2-4 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskoleloven), består bestyrelsen ved en erhvervsskole af 6-12 medlemmer. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal være udefrakommende, primært fra skolens lokalområde. De udpegningsberettigede er i loven angivet således, at en eller flere kommunalbestyrelser i forening udpeger 1 medlem og således, at de medlemmer der udpeges af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer skal være ligeligt repræsenterede i bestyrelsen. Bestemmelserne om bestyrelser ved erhvervsskoler er nu formuleret ved § 2 nr. 7 i lov nr. 576 af 9. juni 2006, der indeholdt en opfølgning på Undervisningsministeriets styringsanalyse af selveje og taxametersystemet i forbindelse med strukturreformen m.v. Bestemmelserne er ændret flere gange. Indtil juni 2005 var der et lovkrav om, at amtsrådet udpeger et medlem. Fra juni 2005 til juni 2006 var der et lovkrav om, at regionsrådet udpeger et medlem. Det er anført i de generelle bemærkninger til den ændrede erhvervsskolelov, at det ikke er hensigtsmæssigt at bevare et lovkrav om, at regionsrådene udpeger et medlem til bestyrelserne. Gymnasier: I § 16 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Gymnasieloven) er sammensætningen af bestyrelsen ved et gymnasium fastlagt på samme måde som ved en erhvervsskole. I de midlertidige bestyrelser, som er udpeget ved gymnasierne i 2006, er der er repræsentant for regionsrådet. Det er anført i de generelle bemærkninger til gymnasieloven, at det ikke er hensigtsmæssigt at bevare et lovkrav om, at regionsrådene udpeger et medlem til bestyrelserne. Under Folketingets behandling af gymnasieloven blev der fremsat forslag om, at Regionsrådet skal udpege et medlem af bestyrelsen ved et gymnasium. Forslaget, som blev støttet af S, RV, SF og EL, blev nedstemt. Social- og sundhedsuddannelser: Fra den 1. januar 2007 er social- og sundhedsskolerne omfattet af loven om institutioner for erhvervsrettet uddannelse herunder bestemmelserne i § 5 om bestyrelsens sammensætning.

Derfor er der heller ikke et lovkrav om, at regionsrådene skal udpege et medlem til social- og sundhedsskolernes bestyrelser. I de midlertidige bestyrelser, som er udpeget ved social- og sundhedsskolerne i 2006, er der er repræsentant for regionsrådet. Dispensationsadgang: I henhold til erhvervsskolelovens § 5 stk. 10 er der tillagt undervisningsministeren bemyndigelse til at fravige bestemmelserne om bestyrelsens sammensætning. En tilsvarende bemyndigelse findes i gymnasielovens § 16 stk. 8. Bestyrelsen ved en erhvervsskole og den midlertidige bestyrelse ved en social- og sundhedsskole eller et gymnasium kan foreslå, at regionsrådet repræsenteres i bestyrelsen. Undervisningsministeriet kan godkende forslaget i det udkast til vedtægt, som fremsendes til ministeriet. Konklusion: Regionsrådet kan udpege et medlem af bestyrelsen ved en erhvervsskole, en social- og sundhedsskole eller et gymnasium, hvis skolen anmoder om det på baggrund af, at det fremgår af en vedtægt for skolen, som Undervisningsministeriet har godkendt.

Den 38. november 2016 REGIONSRÅDET SAG NR. 01 SKABELONER FOR MØDESAGER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

1. at vi tager stilling til nedenstående tekst 2. at vi tager stilling til ovenstående tekst 3. at vi tager stilling til mellemstående tekst

__________________________________________________________________ RESUME Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat. SAGSFREMSTILLING Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et accumsan et iusto odio dignissim qui blandit praesent luptatum zzril delenit augue duis dolore te feu-gait nulla facilisi.Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam no-nummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et accumsan et iusto odio dignissim qui blandit praesent luptatum zzril delenit augue duis dolore te feugait nulla facilisi.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Iusto odio dignissim qui blandit praesent 225.mio luptatum zzril delenit augue duis35.000 SAGEN AFGØRES AF: Forretningsudvalget/Regionsrådet. __________________________________________________________________ FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING: iusto odio dignissim qui blandit praesent luptatum zzril delenit augue duis dolore te feu-gait nulla facilisi. REGIONSRÅDETS BESLUTNING Tiltrådt Bilagsfortegnelse: 1. xx (FU)

A rkiv:

Strålebehandling i Østdanmark

Oktober 2005

2

Indhold Forord ....................................................................................................................................... 3 1. Status 2005 ........................................................................................................................... 4 2. Behandlingsbehov 2005-2012.............................................................................................. 5 3. Apparaturbehov .................................................................................................................... 6

3.1. Nødvendig bufferkapacitet ............................................................................................ 7 3.2. Acceleratorernes udnyttelsesgrad.................................................................................. 7 3.3. Forventet acceleratorbehov ........................................................................................... 7 3.4. Skannerbehov ................................................................................................................ 9

4. Personalebehov................................................................................................................... 10 5. Forslag til initiativer ........................................................................................................... 12

5.1. Anbefalinger - kort sigt (2005-2006) .......................................................................... 12 Yderligere udvidelse af åbningstiden på kort sigt .......................................................... 12 Henvisning af patienter til udenlandske strålecentre...................................................... 13 Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft ........................................................................ 13

5.2. Anbefalinger – lang sigt (2007-2012) ......................................................................... 14 Tværgående regional uddannelsesplan........................................................................... 14 Rekrutterings- og fastholdelsesindsats overfor speciallæger ......................................... 15 Optimering af patientforløb – patientpakker .................................................................. 15 En styrket forskningsindsats........................................................................................... 16 Kontinuert opgradering af apparatur .............................................................................. 17

3

Forord På grund af aktuelle problemer med overholdelse af kravet om maksimal 4 ugers ventetid til strålebehandling og udsigten til stigende behandlingsbehov og dermed yderligere pres på de østdanske stråleterapiafsnit nedsatte Østdansk Sygehussamarbejde en arbejdsgruppe, der fik til opgave at udarbejde et forslag til en fælles strategi for strålebehandlingen i Østdanmark. Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning fremgår af bilag 1 og 2. Under arbejdsgruppens arbejde har Sundhedsstyrelsen i brev af 28. september anmodet am-terne/H:S om at udarbejde regionale udskiftnings- og implementeringsplaner for stråleområ-det, i overensstemmelse med anbefalingerne i Kræftplan II. Planerne skal redegøre for akti-vitetsbehov, apparaturbehov og personaleforhold samt omfatte initiativer, der kan sikre den nødvendige behandlingskapacitet på kort og længere sigt. Planerne skal indsendes til Sund-hedsstyrelsen senest 6. januar 2006. Foreliggende redegørelse udgør arbejdsgruppens udredning og forslag til fælles strategi, der samtidig kan anvendes som grundlag for besvarelse af Sundhedsstyrelsens anmodning. Notatet redegør for:

1. Status 2005 2. Behandlingsbehov 2005-2012 3. Apparaturbehov 4. Personalebehov 5. Forslag til initiativer

1. Status 2005 Der er på nuværende tidspunkt to stråleterapiafsnit i Østdanmark, ét på Rigshospitalet og ét på Amtssygehuset i Herlev. Rigshospitalet er herudover ved at etablere en satellitfunktion i samarbejde med Storstrøms Amt på Storstrømmens Sygehus i Næstved. Efter planen skal Næstved begynde at strålebehandle patienter primo 2008. Det er i dag ikke muligt at overholde lovkravet om maksimal ventetid på 4 uger. Som det fremgår af figur 1, har ventetiderne til strålebehandling ikke været under 5 uger siden marts 2004. Figur 1. Udviklingen i ventetider til strålebehandling i Østdanmark i 2004–2005

0123456789

10

jan-04

mar-04

maj-04

jul-04

sep-0

4

nov-0

4jan

-05

mar-05

maj-05

jul-05

sep-0

5

Uge

r

HerlevRH

Ventetiden er i perioden steget på trods af kapacitetsudvidelser. På Rigshospitalet er venteti-den på ca. 8 uger til trods for, at der er behandlet 15 % flere patienter i første halve år af 2005 i sammenligning med 2004. Forklaringen er, at der samtidig er sket en væsentlig stig-ning i antallet af henviste patienter. Strålebehandling indbefatter udover behandlingen i acceleratoren en lang række ydelser. Det er derfor nødvendigt i den strategiske planlægning og udvidelse af strålebehandlingskapaci-teten at tage højde for kapacitet og flaskehalse i alle dele af patientforløbet, der også omfatter indledende undersøgelse og dosisplanlægning. Acceleratorkapacitet har hidtil været en af de væsentligste flaskehalse i kræftpatienters sam-lede behandlingsforløb. En kapacitetsudvidelse og optimering af denne del af forløbet vil således have betydelig indvirkning på det samlede behandlingsforløb.

4

5

2. Behandlingsbehov 2005-2012 Der er i 2004 og 2005 udarbejdet forskellige vurderinger af det fremtidige behandlingsbehov inden for strålebehandling i Danmark. I Acceleratorrapporten (2004) er det vurderet, at der i 2007 vil være et samlet behov for strå-lebehandlinger på i alt 214.091 i Danmark, svarende til et behandlingsbehov i Østdanmark på ca. 96.340 strålebehandlinger. Dette svarer til en årlig vækst i perioden fra 2002 til 2007 på 6,4 %. Vurderingen af behandlingsbehovet er baseret på en forudsætning om en stigning i kræftforekomsten på 1,2 % samt detaljerede vurderinger af udvidelser i anvendelsen af strå-lebehandling for en række kræftformer. I det nævnte tal er ikke tillagt den forudsætning, der indgår i Acceleratorrapporten om, at der er behov for en bufferkapacitet på ca. 10 %, for at kunne behandle patienterne inden for en maksimal ventetid på 4 uger. I en rapport fra DSI/CEMTV (2005) er opstillet 6 forskellige scenarier for udviklingen i be-handlingsbehovet fra 2002 til 2007, som varierer fra et samlet behandlingsbehov i Danmark på i alt 221.151 til i alt 281.411 strålebehandlinger, svarende til mellem 99.517 og 126.634 behandlinger i Østdanmark. Dette svarer til en årlig vækst i perioden fra 2002 til 2007 på mellem 7,1 % og 12,4 %. Minimumsscenariet er baseret på, at der til Acceleratorrapportens vurderinger skal tillægges yderligere stigninger i behandlingsbehovet for endetarmskræft og lungekræft, samt et mindre øget behov til stereotaktisk behandling. I maksimumsscenariet er endvidere indregnet udviklingen i patientantallet som følge af øget brug af PSA-måling for prostatakræft, samt et øget tidsforbrug i forbindelse med IMRT-behandling (intensitets mo-duleret radio terapi). Disse opgørelser er ekskl. den bufferkapacitet, som skønnes nødvendig for at undgå ventetider over 4 uger. En sådan bufferkapacitet vurderes i rapporten til at skulle være væsentligt højere end de 10 %, og således snarere over 25 %. Sideløbende hermed har den faktiske udvikling i de seneste år vist en faktuel stigning i antal-let af strålebehandlinger i Østdanmark på 10-11 % om året fra 2002 til 2004 jf. tabel 1. Tabel 1. Strålebehandlingsaktivitet i Østdanmark 2002-2004 Antal strålebehandlinger 2002 2003 2004* Rigshospitalet 39.621 42.524 44.936Herlev 32.274 34.444 40.990Østdanmark 71.895 76.698 85.926Vækst i % i forhold til året før 7,1 % 11,6 %Opgørelse for 2002 Landspatientregisteret – Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Arg. 8 nr. 11, juli 2004 (Ekstern strålebehand-ling BWGC) Opgørelse for 2003: Landspatientregisteret – Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årg. 8 nr. 22, december 2004 (Ekstern strålebe-handling BWGC) Opgørelse for 2004: Sundhedsstyrelsen har endnu ikke udtræk fra landspatientregisteret for 2004, hvorfor aktivitetstallene for 2004 er baseret på sygehusenes egne registreringer.

6

Sammenholdes den faktiske udvikling i antallet af strålebehandlinger med de stigende vente-tider, må det konkluderes, at behandlingsbehovet er steget med mere end 9 %. Stigningen i antallet af henvisninger har således været endnu højere, ligesom det vurderes, at de stigende ventetider formentlig kan have medført en vis tilbageholdenhed med at henvise til strålebe-handling, som dækker over et yderligere udækket behov. Væksten i behandlingsbehovet har således ligget højere end det tal, der er anslået i Accelera-torrapporten og et sted mellem minimums- og maksimumsscenariet i DSI/CEMTV-rappporten. Det er imidlertid vanskeligt at afgøre, hvorvidt det drejer sig om en fremskyndet stigning i forhold til de i Acceleratorrapporten foretagne estimater, eller om det endelige behov vil ligge over det af Acceleratorrapporten estimerede behov. Det er på denne bag-grund vanskeligt at opstille præcise estimater af det fremtidige behandlingsbehov, idet det afhænger af, hvilken vækstrate, der lægges til grund. Tabel 2 nedenfor skitserer den forventede udvikling i behandlingsbehovet fra 2005-2012, med den forudsætning, at behandlingsbehovet fortsat vil stige med 10 % årligt. Beregninger-ne tager udgangspunkt i den faktiske aktivitet i 2004 på 85.926 behandlinger (jf. tabel 1). Tabel 2. Estimeret behandlingsbehov i Østdanmark 2005–2012

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Strålebehandlinger 94.519 103.970 114.368 125.804 138.385 152.223 167.445 184.190 Udgangspunktet i aktiviteten i 2004 kan indebære en underestimering af behovet, idet aktivi-teten i 2004 som nævnt ikke imødekom efterspørgslen (ventetiden steg), men en 10 % vækst er efter arbejdsgruppens vurdering det bedste skøn. Estimatet er et udtryk for den hidtidige udvikling samt forventede ændrede behandlingsmuligheder. Forventningerne til ændrede behandlingsmuligheder ”trækker” i hver sin retning, hvad angår behandlingsbehov. Hvor bl.a. befolkningens stigende alder og mulighederne for at behandle ældre patienter, udvidel-ser i screeningstilbud på kræftområdet, samt behandlingsmuligheder indenfor f.eks. hy-perfraktionering af hoved-hals kræft taler for et øget vækst i behov, vil f.eks. indførelse af intrabeam røntgenudstyr til peroperativ strålebehandling af brystkræft omvendt betyde et væsentlig mindre behov. Dertil kommer, at den generelle forbedring af kræftbehandlingen – med mere skånsomme behandlingsmetoder – vil medføre et øget behandlingsbehov.

3. Apparaturbehov Tages der udgangspunkt i ovennævnte estimat for behandlingsbehov, er det næste spørgs-mål, hvilken acceleratorkapacitet, der skal til for at imødekomme dette behov? Dette afhæn-ger af, hvad der vurderes at være den nødvendige bufferkapacitet og hvor mange behandlin-ger, der forventes at kunne udføres pr. accelerator.

7

3.1. Nødvendig bufferkapacitet En vis bufferkapacitet er en forudsætning for at kunne imødekomme behandlingsbehovet inden for en maksimal ventetid på 4 uger, med de udsving i antallet af henviste, som der fo-rekommer. Acceleratorrapporten opstiller en forudsætning om, at der er behov for en buffer-kapacitet på ca. 10 %, mens det i rapporten fra DSI/CEMTV vurderes, at der er behov for en bufferkapacitet på over 25 %. Arbejdsgruppen har vurderet den nødvendige bufferkapacitet til at være 10 %, idet bl.a. stor-driftsfordele ved de relativt store centre i regionen er med til at reducere behovet for buffer-kapacitet. En sådan buffer bør imidlertid kombineres med fleksible mer- og overarbejdsafta-ler med betjeningspersonale, læger, dosisplanlæggere og fysikere, så det straks er muligt at indføre mer- og overarbejde i takt med stigende ventetider.

3.2. Acceleratorernes udnyttelsesgrad Spørgsmålet om acceleratorernes udnyttelsesgrad afhænger af en række variable, hvoraf den vigtigste er antallet af timer pr. uge, hvor acceleratoren kan holdes i drift samt det gennem-snitlige antal behandlinger pr. time. Det er hidtil forudsat, at der inden for normal åbningstid (37 timer pr. uge) kan udføres ca. 5.000 behandlinger årligt pr. accelerator (jf. bl.a. Acceleratorrapporten). Ved en udvidet åbningstid i stråleterapiafsnittene vil acceleratorerne imidlertid kunne anven-des i gennemsnit 10 timer i hverdagene (enten fra kl. 8-18 eller nogle fra 8-16 og andre fra 8-20), således at der opnås en ugentlig åbningstid på i alt 50 timer. Samtidig vurderes det gen-nemsnitlige antal behandlinger pr. time at kunne øges, som følge af nyere teknologi og mere optimale arbejdsgange. Forudsat at det er muligt fremover at have en gennemsnitlig ugentlig åbningstid på 50 timer og et gennemsnitlig antal behandlinger pr. time på 2,7 vil der, alt andet lige, kunne udføres ca. 6.000 behandlinger årligt pr. accelerator. Er dette muligt, falder behovet for acceleratorer tilsvarende. Den forudsatte produktivitetsstigning er gennemsnitlig for samtlige accelerato-rer, og er formentlig lige i underkanten af den forventede produktivitet på de nyeste accelera-torer.

3.3. Forventet acceleratorbehov I tabel 3 nedenfor er skitseret den forventede udvikling i behovet for acceleratorer i Østdan-mark under forudsætning af den ovenfor skitserede udvikling i behandlingsbehovet (tabel 2), samt en forudsætning om en bufferkapacitet på 10 % og et årligt antal behandlinger pr. acce-lerator på ca. 6.000, svarende til en ugentlig udnyttelse pr. accelerator på 50 timer.

8

Tabel 3. Vurdering af acceleratorbehovet i Østdanmark 2005-2012 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Strålebehandlinger 94.519 103.970 114.368 125.804 138.385 152.223 167.445 184.190Acceleratorbehov 17 19 21 23 25 28 31 34 På baggrund af de planlagte investeringer i udbygning af stråleområdet i Østdanmark er den nuværende og planlagte acceleratorkapacitet for perioden 2005-2012 opgjort i nedenstående tabel 4. Tabel 4. Planlagt acceleratorkapacitet i Østdanmark, 2005- 2012

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Rigshospitalet 8 8 9,5 11 11 11 11 11

Herlev 7 9 9 10 10 10 8 8

Næstved 1,5 2 2 2 2

Østdanmark 15 17 18,5 22,5 23 23 21 21 Rigshospitalet forventer med de foreliggende udbygningsplaner at i alt 11 acceleratorer vil være i drift i løbet af 2007, der er i opgørelsen regnet med 1,5 accelerator i 2007. I Næstved er den første accelerator planlagt i drift primo 2008 og den anden forventes i drift medio/ultimo 2008, samlet "1,5" i 2008. Der er i dag i alt 15 acceleratorer i drift i Østdanmark – 8 på Rigshospitalet og 7 på Amtssy-gehuset i Herlev. Dertil kommer 1 accelerator til stereotaktisk stråleterapi på Rigshospitalet. Der er planlagt en udvidelse af strålebehandlingskapaciteten i Østdanmark i de kommende år, dels ved udskiftning og udvidelse af den eksisterende apparaturpark på Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev, dels ved etablering af en ny satellitfunktion på Storstrømmens Sy-gehus i Næstved. Udvidelserne er bl.a. muliggjort af de statslige lånepuljer. Rigshospitalet planlægger at øge behandlingskapaciteten med fire acceleratorer i et nybygget anlæg. Anlægget forventes ibrugtaget 1. maj 2007. Samtidig hermed forventes nedtaget en udtjent accelerator, hvorfor der vil være tale om en nettoudvidelse med tre acceleratorer. Gennemførelsen af den skitserede udvidelse forudsætter, at der kan tilvejebringes finansie-ring via de statslige lånepuljer på kræftområdet. Med færdiggørelsen af den nye stråleterapibygning i Herlev vil der være i alt otte nye accele-ratorer til rådighed, hvilket er en udvidelse på én accelerator. I en overgangsperiode vil det endvidere være muligt at anvende nogle af nuværende ”gamle” acceleratorer i den gamle strålekælder, og sygehuset vil således frem til 2010 have 10 fungerende acceleratorer. I tabel 5 er den planlagte udbygning af stråleområdet (tabel 4) sammenholdt med vurderin-gen af det fremtidige acceleratorbehov i Østdanmark (tabel 3). Der er i opgørelsen ligeledes taget udgangspunkt i forudsætningerne om gennemsnitlig apparaturudnyttelse – dvs. at der i opgørelsen ikke skelnes mellem ældre og nyt apparatur.

9

Tabel 5. Forholdet mellem behov og planlagt kapacitet, Østdanmark 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Strålebehandlinger 94.519 103.970 114.368 125.804 138.385 152.223 167.445 184.190Acceleratorbehov 17 19 21 23 25 28 31 34 Planlagt kapacitet 15 17 18,5 22,5 23 23 21 21 Kapacitetsmangel 2 2 2,5 0,5 2 5 10 13 Som det fremgår af tabel 5 ovenfor, vil der med det estimerede behov fortsat være en kapaci-tetsmangel i Østdanmark, selv hvis de aktuelle udbygningsplaner gennemføres og der samti-dig sker en forøgelse af det årlige antal strålebehandlinger pr. accelerator (fra i dag ca. 5.700 til 6.000) gennem bl.a. permanent udvidet åbningstid og ny teknologi. Situationen bedres dog noget omkring 2008, hvor såvel udbygningen på Herlev og en planlagt udbygning på Rigshospitalet samt Næstved forventes at kunne stå færdig. Udover de skitserede planlagte udvidelser vil der dog være mulighed for yderligere udvidel-ser med hhv. 4 acceleratorer på Herlev fra 2010-11, 3 på Rigshospitalet og 1 på Næstved. På Amtssygehuset i Herlev er der mulighed for at udnytte noget af den gamle stråleterapi-kælder ved at etablere lysskakter til de yderste rum. Der vil således kunne skabes plads til yderligere 4 acceleratorer samt en eventuel forskningsaccelerator til relativt lave bygnings-mæssige omkostninger. På Rigshospitalet vil der i forbindelse med den aktuelle udbygnings-plan blive etableret råhus, således at der skabes plads til 2 acceleratorer mere, end der aktuelt er planlagt. Endvidere vil en nedtagning af en af udtjent acceleratorer i 2008 evt. i stedet kunne ske som en udskiftning. Endelig er der mulighed for yderligere udbygning med 1 ac-celerator i Næstved, da de aktuelle anlægsudbud indeholder, at der optionelt skal gives tilbud på opførelsen af bygningen til den 3. accelerator. Medregnes disse muligheder vil det forven-tede behov kunne imødekommes til og med 2010. Der er endvidere mulighed for at anskaffe forskningsacceleratorer til udvikling, uddannelse og forskningsaktiviteter (mere herom i af-snit 5). En nærmere planlægning af udvidelser ud over de aktuelt planlagte, bør dog afvente nærme-re vurderinger af de kommende års vækst i behovet samt mulighederne for yderligere udvi-delser af udnyttelsesgraden og finansieringsmulighederne.

3.4. Skannerbehov Der er ud over acceleratorer også brug for et antal skannere af forskellig type (CT, PET/CT, MR og evt. PET/MR) for at kunne planlægge patienterne til strålebehandling. Rigshospitalets stråleterapiafsnit råder over egen CT-skannerfunktion, hvor klinikken alene bemander og råder over CT-skanneren, som er en integreret del af radioterapiplanlægningen forbundet med højhastighedsnet. I samarbejde med PET-enheden råder afsnittet over en PET/CT-skanner, som også er integreret i stråleplanlægningen. H:S har fra regeringens låne-pulje til scannere i august 2005 fået lånedispensation til anskaffelse af en PET/CT-scanner

10

og en MR-scanner til stråleterapien. Planen er, at disse skal indgå i den udbygning af stråle-terapien på Rigshospitalet, som er skitseret ovenfor. Amtssygehuset i Herlev er i gang med en udbygning, hvor der anskaffes to dedikerede plan-lægnings CT-skannere samt en PET/CT eller MR-skanner, der integreres i den nye strålete-rapibygning. Skannerapparaturet planlægges bemandet med personale fra stråleterapien. I fremtiden vil alle nyopstillinger blive forudgået af virtuel simulering, hvilket kræver en CT-skanning. En CT-skanner kan udføre ca. 2.000 terapiskanninger om året i almindelig dagtid, hvilket med den forventede patienttilgang vil betyde, at man fra 2012 eksempelvis på Herlev skal øge skannerkapaciteten yderligere end de planlagte tre skannere. Hvis der - som det er tilfældet andre steder - også skal bruges skannerkapacitet til isocenter opstilling, bliver be-hovet for skanninger allerede fra 2008 fordoblet til ca. 8.000 pr. år, hvilket betyder, at man selv med en øget produktivitet pr. skanner ikke vil have tilstrækkelig kapacitet på CT skan-nerne allerede fra 2008.

4. Personalebehov Den samlede behandlingskapacitet er ikke alene bestemt af apparaturkapacitet men også personalekapaciteten. Personalet omfatter dels det personale, der giver selve strålebehand-lingen, dels læger, radiofysikere samt dosisplanlæggere, der står for de andre led i det samle-de strålebehandlingsforløb. En permanent udvidelse af åbningstiden på samtlige acceleratorer – som det er forudsat i førnævnte vurdering af fremtidigt acceleratorbehov – forudsætter således, at der kan skaffes tilstrækkeligt personale, da de nuværende mer- og overarbejdsaftaler kun kan anvendes til at afhjælpe ”pukler” af midlertidig karakter. Acceleratorrapportens personaleforudsætninger er følgende: 2,5 læge, 1,5 fysiker, 1 dosis-planlægger og 4 sygeplejersker/radiografer pr. accelerator i dagtid. Men eftersom der i oven-nævnte vurdering af apparaturbehov er forudsat, at åbningstiden gennemsnitlig udvides med 3 timer dagligt på samtlige acceleratorer, skal personalenormeringen øges med 43 %. I tabel 6 nedenfor er angivet et skøn over, hvor meget personale, der er nødvendigt ifølge Acceleratorrapportens personaleforudsætninger (+ 43 %), beregnet for henholdsvis den alle-rede planlagte kapacitetsudvidelse, og den apparaturudvidelse der vurderes nødvendig, så-fremt de forventede behandlingsbehov skal dækkes (jf. tabel 5). I opgørelsen er ikke indreg-net personale til betjening af skannere, sygeplejersker i ambulatoriet samt sekretærer til at dække hele forløbet.

11

Tabel 6. Vurdering af det fremtidige personalebehov til stråleterapibehandling i Østdanmark 2005-2012 ved udvidet åbningstid (10 timer dagligt pr. accelerator) (jf. Acceleratorrapportens opgørelse)

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 speciallæger 28 fysikere 19 dosisplanlæggere 11

Status 2005

sygeplejersker/ radiografer

88

speciallæger 54 61 66 80 82 82 75 75 fysikere 32 36 40 48 49 49 45 45 dosisplanlæggere 21 24 26 32 33 33 30 30

Ved planlagte accelerator-udvidelse

sygeplejersker/ radiografer

86 97 106 129 132 132 120 120

speciallæger 61 68 75 82 89 100 111 122 fysikere 36 41 45 49 54 60 66 73 dosisplanlæggere 24 27 30 33 36 40 44 49

Ved vurderede acceleratorbehov

sygeplejersker / radiografer

97 109 120 132 143 160 177 194

Første række i tabel 6 viser den nuværende personalebemanding indenfor strålebehandling i Østdanmark. Heri indgår allerede en udvidelse af åbningstiden, men ikke svarende til 10 timer pr. accelerator som de to øvrige vurderinger er baseret på. Arbejdsgruppen vurderer, at personalesituationen allerede i dag er kritisk, hvad angår speci-allægerne i onkologi med ekspertise i strålebehandling. Der har dels været nogle rekrutte-ringsproblemer til hoveduddannelsesforløbene i specialet onkologi i region øst i det første år af den nye speciallægeuddannelse. Dels har der på landsplan totalt været en begrænset til-gang af nye kursister, og der er frafald af introduktionslæger, kursister og overlæger. Det er således en forudsætning for opretholdelse af den nuværende kapacitet – endsige den planlag-te kapacitetsudvidelse – at der gøres en indsats for rekruttering og fastholdelse af læger i specialet. For de øvrige personalegrupper – plejepersonale, fysikere og dosisplanlæggere – kræves også en målrettet indsats for rekruttering og fastholdelse, men også opgaveglidning og om-lægning af arbejdsgange vil kunne afhjælpe eventuel personalemangel. Vurderingen af fremtidigt personalebehov peger på personalemangel som væsentlig flaske-hals i planlægningen af strålebehandlingskapaciteten. Uddannelse, rekruttering og fasthol-delse af personale samt ændringer i den nuværende arbejdstilrettelæggelse og arbejdsdelin-gen mellem de forskellige faggrupper vil derfor være væsentligste elementer i en fælles langsigtet strategi for stråleområdet i Østdanmark.

12

5. Forslag til initiativer På baggrund af ovenstående redegørelse for forventet behandlingsbehov og deraf apparatur- og personalebehov, præsenteres en række forslag til initiativer, der dels kan nedbringe vente-tiden til strålebehandling på kort sigt og dels kan sikre grundlaget – herunder særlig persona-legrundlaget - for en bæredygtig drift på længere sigt. Der er i arbejdsgruppens anbefalinger lagt vægt på, at der ikke må ske forringelser af den eksisterende behandling, f.eks. ved at reducere på antallet af behandlinger i forhold til krav i de kliniske vejledninger m.v..

5.1. Anbefalinger - kort sigt (2005-2006) Det aktuelle problem med stigende ventetider til strålebehandling i Østdanmark nødvendig-gør en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet på de østdanske strålecentre, de øvrige strålecentre i Danmark og strålecentre i udlandet. Nedenfor redegøres kort for anbefalede initiativer på følgende områder:

• Yderligere udvidelse af åbningstiden på kort sigt • Henvisning af patienter til udenlandske strålecentre • Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

Yderligere udvidelse af åbningstiden på kort sigt En umiddelbar mulighed for at afhjælpe kapacitetsproblemerne på kort sigt er midlertidigt at udvide åbningstiden med aften- og weekendåbning. Denne mulighed er allerede i et vist om-fang taget i brug. Der arbejdes p.t. til kl. 22 på to acceleratorer på Herlev. For at kunne følge med i de øvrige dele af strålebehandlingsforløbet, udføres der ekstra simuleringer 2-3 lørda-ge i efteråret. Rigshospitalet har i foråret 2005 efter beslutning i H:S bestyrelsen iværksat en udvidelse af åbningstiden i stråleterapien med tre timer om dagen på én accelerator. I forbin-delse med behandlingen af H:S budget for 2006 er der afsat midler til at opretholde den ud-videde åbningstid i 2006 og videre frem, samt til at udvide åbningstiden yderligere, idet den iværksatte udvidede uddannelsesindsats vil give mulighed herfor. Arbejdsgruppen vurderer, at det på kort sigt ikke er muligt at udvide åbningstiden yderligere end ovenfor beskrevet. Rigshospitalet har imidlertid indført fleksible mer- og overarbejdsaf-taler med betjeningspersonale, læger, dosisplanlæggere og fysikere, så det inden for en fast-lagt ramme er muligt at indføre uvarslet mer- og overarbejde i takt med stigende ventetider. Sådanne løsninger kan anvendes på kortere sigt, men kan ikke benyttes til at understøtte en permanent udvidelse af åbningstiden. Dette fordrer rekruttering af det nødvendige personale. Der bør imidlertid undersøges, om der er interesse blandt de øvrige danske strålecentre for at udvide åbningstiden med henblik på at kunne afhjælpe den stigende ventetid på landsplan. I øjeblikket viderehenvises patienter til øvrige danske strålecentre, primært Aalborg og Vejle, i det omfang disse har kapacitet til det.

13

Arbejdsgruppen anbefaler:

• At der sker en samordning af de fleksible mer- og overarbejdsaftaler i Østdanmark. • At de øvrige strålecentre i landet kontaktes med henblik på at undersøge muligheden

for en midlertidig udvidelse af åbningstiden.

Henvisning af patienter til udenlandske strålecentre I dag tilbydes nogle grupper af strålepatienter behandling på udenlandske strålecentre, når hverken de østdanske eller strålecentre i resten af landet kan tilbyde behandlingen inden for 4 uger. Erfaringer fra Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev viser, at kun få patienter ønsker strålebehandling i udlandet. Amtssygehuset i Herlev har i 2005 henvist 4 patienter til strålebehandling i Kiel og enkelte patienter til Örebro. Amtssygehuset er netop ved at undersøge muligheden for at indgå en aftale med strålecentret i Malmø omfattende 100 brystkræftpatienter (2 patienter om ugen) til strålebehandling i Malmø. På Rigshospitalet har enkelte patienter ønsket at tage mod tilbud om meget specialiseret be-handling af hjernetumorer i Schweiz i forbindelse med den seneste stigning i ventetiden i sommerferien 2005. Det undersøges om der er yderligere muligheder for at viderehenvise de østdanske patienter. En mere intensiveret afdækning af visitationsmuligheder til udlandet kan måske for nogle patientgrupper afbøde de lange ventetider. Denne løsning bør dog ikke indgå som en perma-nent løsning i den langsigtede strategi, da det kan være belastende for patienterne, der skal rejse væk i en længere periode og er forholdsvis dyrt. Arbejdsgruppen anbefaler:

• At der tages initiativ til at forhandle en fast aftale på plads med strålecentret i Malmø om strålebehandling af brystkræftpatienter.

• At Informationscenter for livstruende sygdomme på Amtssygehuset i Herlev – i sam-arbejde med Sundhedsstyrelsen – intensiverer afdækning af strålebehandlingsmulig-heder på udenlandske strålecentre.

• At en fælles delegation i regi af østdanske rådgivningsgruppe vedrørende kræftbe-handling skal aflægge besøg på de mulige behandlingsklinikker i udlandet.

Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Akut personalemangel kan søges afhjulpet på kort sigt ved at forsøge at rekruttere uden-landsk arbejdskraft. Denne mulighed er som kortsigtet løsning primært rettet mod behand-lingspersonalet, dvs. sygeplejersker.

14

Erfaringsmæssigt opstår der særlige kapacitetsproblemer i tilknytning til sommerferieafvik-ling. På Rigshospitalet er dette hidtil søgt afhjulpet ved at indgå aftaler om overarbejde med det allerede ansatte personale. Overarbejdsbelastningen er imidlertid stigende, og Rigshospi-talet har derfor planer om i sommeren 2006 at ansætte svenske sygeplejersker på vikarbasis. Amtssygehuset i Herlev har i perioder haft sygeplejersker fra Sverige ansat i stråleterapien, men erfaringerne er, at det er vanskeligt at holde på udenlandsk arbejdskraft i længere tid, f.eks. er kun én ud af fire svenske sygeplejersker blevet i Danmark. Såfremt rekruttering af udenlandsk personale skal indgå som en mere permanent løsning, er det nødvendigt at afdække de reelle muligheder og nødvendige foranstaltninger i forhold til aflønning mv. Arbejdsgruppen anbefaler:

• At der lokalt afsøges muligheder for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

5.2. Anbefalinger – lang sigt (2007-2012) Udgangspunktet for dette notat er et forslag om at basere den fremtidige kapacitetsplanlæg-ning på en permanent udvidet åbningstid på 50 timer ugentligt. Derudover vil det på lang sigt være nødvendigt at udarbejde en overordnet plan for uddannelse, rekruttering og fastholdelse af personale. Ligesom der lokalt bør arbejdes med nye former for arbejdstilrettelæggelse og arbejdsdeling på stråleterapiområdet. Sidst bør der målrettet investeres i etableringen af et innovativt forskningsmiljø og indførelse af nye behandlinger. Nedenfor redegøres kort for anbefalede initiativer på følgende områder:

• Tværgående regional uddannelsesplan • Rekrutterings- og fastholdelsesindsats overfor speciallæger • Optimering af patientforløb – patientpakker • En styrket forskningsindsats • Kontinuert opgradering af apparatur

Tværgående regional uddannelsesplan Der er på stråleterapiområdet en særlig udfordring i koordinering af uddannelse og forsk-ningsmæssig udvikling af feltet. Der er derfor behov for at der udarbejdes en systematisk og tilbundsgående analyse af, hvilke personalegrupper, der i fremtiden skal varetage de forskel-lige funktioner i stråleterapiforløbet, og hvordan et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag sik-res. Denne opgave har et omfang, der ligger uden for denne arbejdsgruppes kommissorium, lige-som opgaven kræver en bredere og mere tværfagligt sammensat arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen anbefaler:

15

• At der nedsættes en arbejdsgruppe til at udarbejde en tværgående regional uddannel-sesplan for udannelse af samtlige personalegrupper i stråleterapibehandlingen, her-under udarbejde en analyse af muligheder for at inddrage nye personalegrupper i funktioner i strålebehandlingsforløbet. Arbejdsgruppen skal bredt repræsentere såvel sygehusene som uddannelsesinstitutionerne.

Rekrutterings- og fastholdelsesindsats overfor speciallæger Det er arbejdsgruppens vurdering, at problemer med fastholdelse af lægerne forstærkes af et øget pres på afdelingen. Der ligger således en lokal opgave i de enkelte stråleterapiafsnit i at se nærmere på mulighed for uddelegering af nogle af de (administrative) opgaver, der i dag varetages af afdelingens læger. Endvidere er det, som for de øvrige personalegrupper, vigtigt at arbejde lokalt for at forbedre arbejdsmiljøet samt for lægegruppens vedkommende at sikre tid til udvikling af det faglige miljø (jf. afsnittet om forskning nedenfor). Sådanne initiativer vil formentlig ikke være tilstrækkelige til at imødegå den forventede spe-ciallægemangel på længere sigt. Omfanget af dette problem vil blive afdækket i forbindelse med det anbefalede planarbejde. Det bør bog overvejes at ansøge Sundhedsstyrelsens Di-mensionerings- og prognoseudvalg om en justering af den nuværende dimensioneringsplan for specialet. Arbejdsgruppen anbefaler:

• At der lokalt iværksættes initiativer, der har til formål at øge mulighederne for rekrut-tering og fastholdelse af speciallæger i de østdanske strålecentre.

• At der rettes henvendelse til Sundhedsstyrelsens Dimensionerings- og prognoseud-valg med henblik på at undersøge mulighederne for at justere den nuværende dimen-sioneringsplan for specialet.

Optimering af patientforløb – patientpakker De østdanske stråleterapiafsnit arbejder systematisk med at optimere patientforløbet og for-retningsgangene og minimere de interne ventetider. De såkaldte lean management inspirere-de projekter har til formål at skabe mere hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse med henblik på at øge såvel produktivitet som kvalitet. Opfølgningsredskaber til overvågning af patientforløbet og produktiviteten er ligeledes et vigtigt redskab for en maksimal udnyttelse af kapaciteten, ligesom det er vigtigt at ledelses-systemet på alle niveauer straks kan foretage nødvendige justeringer. Der vil være øget fokus på løbende opfølgning på relevante parametre på de enkelte dele af strålebehandlingsforlø-bet. Der er afsat en statslig produktivitetspulje på kræftområdet på 50 mio. kr. i 2006. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endnu ikke indkaldt ansøgninger, men det er udmeldt, at der i udmøntning af puljen bl.a. vil blive lagt vægt på projekter, der medvirker til udviklingen af

16

diagnostiske pakker med henblik på mere effektive og sammenhængende patientforløb i overensstemmelse med anbefalingerne i Kræftplan II. Etablering af pakkeforløb for det samlede patientforløb – og herunder strålebehandlingsfor-løbet – bør prioriteres i amternes ansøgning til de statslige puljemidler, da dette kan under-støtter det igangværende arbejde for optimering af patientforløbet i de østdanske stråleterapi-afsnit. Arbejdsgruppen anbefaler:

• At amterne/H:S i ansøgning af den statslige produktivitetspulje for 2006 prioriterer projekter, der omhandler etablering af pakkeforløb for det samlede patientforløb – og herunder strålebehandling.

• At der etableres et netværksforum for de centrale aktører i arbejdet for optimering af patientforløb og etablering af patientpakker i Østdanmark med henblik på koordine-ring og udveksling af erfaringer.

En styrket forskningsindsats Introduktion af nye behandlingsmetoder inden for strålebehandling gøres mest optimalt i et innovativt forskningsmiljø. Det er vigtigt, at der til stadighed findes tilstrækkelige ressourcer til, at der kan foretages en kontinuerlig udvikling inden for dette og beslægtede områder. Et innovativt forskningsmiljø vil tiltrække både danske og udenlandske forskere, såvel fysikere som læger, og vil således også bidrage til løsning af lægemangelproblematikken, ligesom det vil sikre, at danske patienter til stadighed får adgang til de nyeste og bedste strålebehand-lingsteknikker. Det må derfor anbefales, at der afsættes personalemæssige såvel som appara-turmæssige ressourcer til forskning inden for dette område. Det synes således at være rationelt, at der på begge centre findes en back-up accelerator, som samtidig kan bruges som forsknings- og uddannelsesaccelerator. Etableringen af en sådan forskningsaccelerator vil medvirke til, at noget af den tid som betjeningspersonalet i uddan-nelsen i dag bruger ved behandlingsacceleratorer, i stedet kan flyttes væk fra den direkte patientbehandling til forskningsacceleratoren og dermed tillade et større flow af kursister ved behandlingsapparaterne. Samtidig kan en del af undervisningen med samme effekt foregå som virtuel undervisning ved computere. I den udstrækning der kan tilvejebringes tilstræk-kelig behandlingskapacitet kunne etablering af forskningsacceleratorer således indgå i over-vejelserne i relation til de supplerende muligheder for kapacitetsudvidelser, som er skitseret i afsnit 3.3. På Amtssygehuset i Herlev kan der sandsynligvis etableres en sådan accelerator i den gamle stråleterapi, således at de bygningsmæssige faciliteter kan genbruges, og lignende funktioner indgår i udbygningsplanerne på Rigshospitalet. Den nyeste udvikling inden for stråleterapi går i retning af etablering af partikelterapianlæg enten i form af protoner eller lette ioner. Denne teknik muliggør, at der afsættes ganske ringe mængde energi i normalt væv, og vil derfor have betydelig terapeutisk gevinst indenfor bl.a. behandling af børn samt formentlig 3.000 andre kræftpatienter om året i Danmark. Adgang til et sådant anlæg vil være et kvantespring inden for patientbehandling, og vil ligeledes åbne

17

store perspektiver inden for forskning, uddannelse og industriel højteknologisk udvikling. Der er derfor dannet den såkaldte DANLITE-gruppe, der forsøger at skaffe mulighed for etablering af et sådant anlæg i Danmark. Der er således tale om et Nationalt projekt, som naturligt bør ligge i regionen. Arbejdsgruppen anbefaler:

• At der afsættes såvel personale- som apparaturmæssige ressourcer til forskning, her-under at der i hvert af de østdanske strålecentre investeres i en forskningsaccelerator til udvikling, uddannelse og forskningsaktiviteter.

• At der i Østdanmark arbejdes for, at få etableret et partikelterapianlæg i regi af det nationale projekt.

Kontinuert opgradering af apparatur Et jævnt udskiftnings- og opgraderingstempo er en fordel, idet man konstant kan have appa-ratur med de mest moderne faciliteter, således at man er i stand til at deltage i nyeste udvik-ling inden for strålebehandling. Samtidig taler den tekniske udvikling, samt erfaringer fra Rigshospitalet for, at der skal ske opgraderinger ca. hver 6-9 måned til en samlet merudgift i regionen på nogle millioner kr. pr år. Arbejdsgruppen anbefaler:

• At der i de amtskommunale/regionale budgetter sikres midler til en løbende udskift-nings- og opgradering af strålebehandlingsapparatur.

Bilag 1: Kommissorium

Kommissorium

Arbejdsgruppen for udarbejdelse af

en fælles strategi for strålebehandlingen i Østdanmark Baggrund Det er i Det Østdanske Sygehussamarbejde besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til en fælles strategi for strålebehandlingen i Østdanmark. Baggrunden er de aktuelle problemer med at overholde kravet om maksimal 4 ugers vente-tid i Østdanmark og udsigten til stigende behandlingsbehov. Det er bl.a. på baggrund af denne udvikling anbefalet i Kræftplan II, at der løbende skal udarbejdes regionale udskift-nings- og implementeringsplaner for stråleapparatur. Den østdanske rådgivningsgruppe vedr. kræftbehandling har i maj 2005 udarbejdet en re-degørelse vedr. strålebehandlingskapaciteten, der viser, at der i 2007 vil være behov for yderligere 6-7 acceleratorer og yderligere personale svarende til ca. 55 årsværk, for at kun-ne efterkomme den øgede efterspørgsel efter strålebehandlinger. Redegørelsen er baseret på Acceleratorrapporten fra 2004 og inddrager derfor ikke mulige effektiviseringsgevinster ved teknologisk eller organisatorisk udvikling, ligesom der ikke tages højde for eventuel paralleldrift ved fremrykning af apparaturudskiftning. Opgavebeskrivelse Den nedsatte arbejdsgruppe skal vurdere den nuværende strålebehandlingskapacitet, frem-tidige apparatur- og personalebehov samt udarbejde et forslag til en fælles strategi for strå-lebehandlingen i Østdanmark på kort og længere sigt. Den fælles strategi skal inddrage udviklingen i behandlingsbehovet, den fysiske nedslidning og den teknologiske udvikling for stråleapparatur. Endvidere bør inddrages overvejelser om optimeret arbejdstilrettelæggelse og hensigtsmæssig personaleanvendelse. Arbejdsgruppen skal bidrage til den igangværende drøftelse af strålebehandlingskapacite-ten samt udarbejde et forslag til en mere langsigtet planlægning. Arbejdsgruppens afrappor-tering skal udgøre:

a) Forslag til nedbringelse af ventetiderne til strålebehandling på kort sigt (2005-2006) b) Forslag til en fælles strategi for strålebehandlingen i Østdanmark på længere sigt (2-

5 år).

18

19

Organisation Der nedsættes en midlertidig arbejdsgruppe med reference til direktørkredsen i Det Øst-dansk Sygehussamarbejde. Arbejdsgruppen skal bestå af repræsentanter fra de tre østdanske stråleterapiudbydere; Rigshospitalet, Amtssygehuset i Herlev og Storstrømmens Sygehus. I alt 11 medlemmer udpeges:

• en leder fra hver af de tre stråleterapiafsnit • en repræsentant fra hver af de tre hospitals-/sygehusdirektioner • en økonom/datakyndig fra hver af de tre forvaltninger/administration • en fysiker fra henholdsvis Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev.

Formandskabet varetages af direktionsrepræsentanterne og der etableres et fællessekreta-riat. Tidsplan Arbejdsgruppens forslag til nedbringelse af ventetiderne til strålebehandling på kort sigt (a) skal fremsendes ØS-sekretariatet senest mandag den 3. oktober 2005 med henblik på drøf-telse i direktør- og politikerkredsen i Østdansk Sygehussamarbejde i oktober 2005. Forslag til en fælles strategi for strålebehandlingen i Østdanmark på længere sigt (b) skal fremsendes til ØS-sekretariatet medio januar 2006 med henblik på drøftelse på førstkom-mende møder i Det Østdanske Sygehussamarbejde i 2006.

20

Bilag 2: Arbejdsgruppen sammensætning

• Lægelig direktør Jannik Hilsted, Rigshospitalet

• Vicedirektør Lone Møller, Amtssygehuset i Herlev

• Cheffysiker Håkan Nystrøm, Radioterapiklinikken, Rigshospitalet

• Klinikchef Svend Aage Engelholm, Radioterapiklinikken, Rigshospitalet

• Specialkonsulent Christian Worm, H:S Direktionen

• Cheffysiker Finn Laursen, Amtssygehuset i Herlev

• Overlæge Peter Michael Vestlev., Amtssygehuset i Herlev

• Vicekontorchef Janne Henriksen, Amtssygehuset i Herlev

• Fuldmægtig Katrine Tang, Sundhedsforvaltningen i Københavns Amt

• Sygehusdirektør Jens Peter Steensen, Storstrømmens

• FBE-chef Flemming Bach, Storstrømmens Sygehus

• Planlægningskonsulent Lars Grupe Larsen, Sundhedsforvaltningen i Storstrøms Amt

21

Bilag 3: Specialfunktioner indenfor strålebehandling i Østdanmark Der er inden for stråleområdet en række specialfunktioner, som kun varetages – eller i nær-meste fremtid vil blive varetaget af - den ene af de to nuværende stråleterapiafsnit i Østdan-mark.. Radioterapiklinikken på Rigshospitalet har lands-landsdelsfunktion indenfor nedenstående behandlinger:

• kraniel radiokirurgi og kraniel stereotaktisk behandling af benigne såvel som maligne cerebrale tilstande

• ekstrakraniel stereotaksi mod metastatiske solitærprocesser samt visse typer primær lungecancer

• en række behandlingstyper af børn, og der gives daglig strålebehandling til mindre børn, som er i narkose under strålebehandlingen

• helkropselektronbestråling af hudlymfomer • total hudbestråling

Radioterapiklinikken på Amtssygehuset i Herlev har lands-landsdelsfunktion indenfor ne-denstående behandlinger:

• iod seeds til prostatacancer • læbecancer

Såvel Rigshospitalet som Amtssygehuset i Herlev kan eller vil i nærmeste fremtid kunne tilbyde:

• helkropsbestråling (TBI) til en række hæmatologiske lidelser, hvor der foretages knoglemarvstransplantation. Endvidere tilbydes mini -TBI til andre hæmatologiske lidelser

• hyperfraktionering til blandt andet småcellet lungecancer og hoved-halscancer • respirationstilpasset strålebehandling • IMRT: Radioterapiklinikken på Rigshospitalet er i øjeblikket den eneste klinik i

Danmark, der rutinemæssigt tilbyder IMRT til en række kræftsygdomme (ho-ved/hals-, mesotheliomer, prostata- og cervixcancer), men den ny stråleterapi på Amtssygehuset i Herlev forventes at kunne tilbyde samme behandlinger

• imageguided strålebehandling Rigshospitalets stråleterapiafsnit har, som det eneste i Danmark, et beredskab, som tilbyder strålebehandling inden for maksimum 24 timer og har således mulighed for at have åbent både lørdag og søndag. Denne akutfunktion medfører desuden jævnligt forlænget arbejdstid i hverdagen for at kunne opfylde forpligtigelserne omkring akutfunktionen. Stråleterapiafsnit-tet i Herlev vil i princippet kunne tilbyde samme funktion.

22

Referencer • Rapport fra Dansk Selskab for Onkologi’s Acceleratorudvalg, 2004 • Notat. Vurdering af kapacitet på stråleterapiområdet – supplerende analyser til Accelera-

torrapport II. Center for Evaluering og Medidcinsk teknologivurdering, Sundhedsstyrel-sen, april 2004.

• DSI Modelbaseret analyse af det fremtidige kapacitetsbehov på stråleterapiområdet. Ana-

lyserapport udarbejdet for CEMTV, Sundhedsstyrelsen • Forslag til en styrket strålebehandling i Danmark - studiebesøg til Nederlands Kanker

Instituut – Antoni van Leeuwenhoek Ziekenhuis, Amsterdam. Workshop 17. marts 2005, Amsterdam.

Indholdsfortegnelse Side - Region Hovedstaden · 26. Region Hovedstadens MED-aftale 72 27. Overenskomstforhold for Region Hovedstaden 75 28 Etablering af barselsudligningsfond 78

Documents