Indholdsfortegnelse - Paedagogen€¦ · stoler på de andre faggrupper og på deres faglige viden. De er bevidste om, at de ikke kan vide alting, og bruger derfor hinanden meget.

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING .................................................................................................................................................................. 1

PROBLEMFORMULERING ......................................................................................................................................... 2

BESKRIVELSE AF BEGREBER................................................................................................................................... 3

DET KVALITATIVE INTERVIEW .............................................................................................................................. 5

DEN EMPIRISKE DEL................................................................................................................................................... 6

REFLEKSIONER OVER DEN EMPIRISKE DEL...................................................................................................... 9

SAMARBEJDSMODEL ................................................................................................................................................ 10

KONKLUSION............................................................................................................................................................... 11

LITTERATURLISTE .................................................................................................................................................... 12

BILAG 1 .......................................................................................................................................................................... 13

BILAG 2 .......................................................................................................................................................................... 13

BILAG 3 .......................................................................................................................................................................... 15

BILAG 4 .......................................................................................................................................................................... 18

Indledning

Denne opgave er lavet ud fra faget det tværprofessionelle element. Jeg synes, at dette fag er rigtig

interessant, og det er meget vigtigt for en pædagog at have indblik og forståelse for, hvordan det

tværprofessionelle samarbejde foregår.

At være pædagog i dag et bredt område, hvor man kan komme til at arbejde sammen med mange

andre faggrupper og dermed også skal samarbejde med.

I den første del af opgaven har jeg valgt at skrive omkring teorien og begreberne indenfor det

tværprofessionelle element ud fra Lauvås og Lauvås teori.

Herefter skriver jeg om det kvalitative interview, hvilket er brugt til den empiriske del af opgaven.

Efter dette skriver jeg omkring den empiriske del, hvor jeg sammen med min studiegruppe har

været ude i ”den virkelige verden” for at undersøge hvordan samarbejdet evt. foregår i praksis.

Dette har jeg stillet op imod de beskrevne begreber.

Bagefter er der mine refleksioner over den undersøgte del.

Til sidst i opgaven er der min konklusion over denne opgave.

1

Problemformulering

De følgende spørgsmål er den undren jeg har til emnet det tværprofessionelle element, og er de

objekter jeg gerne vil undersøge til denne opgave.

Hvad er forskellene omkring samarbejde? (begreb beskrivelser)

Hvad er det kvalitative interview?

Hvilken slags samarbejde er der mellem faggrupperne? (begreberne opstillet til det

empiriske)

Hvordan foregår samarbejdet ude i praksis på tværs af de forskellige faggrupper?

Hvordan ser faggrupperne på sig selv som faggruppe og andre faggrupper?

Er der enighed omkring faggruppernes kerneopgaver?

Hvordan er Rasks samarbejdsmodel opbygget?

2

Beskrivelse af begreber

I dette afsnit beskrives forskellige begreber i forbindelse med det tværprofessionelle element.

Beskrivelserne af begreberne er fra udgangspunkt fra Lauvås og Lauvås teori1.

Enkeltfaglighed:

Dette er hvis et socialt problem kun bliver afklaret af en enkelt faggruppe. Det er kun ud fra dette

fags viden, at der bliver dannet grundlag for analysen og beslutningen om hjælpeforanstaltninger.

Denne form fungerer kun hvis en grundig visitation sikrer, at det sociale problem er så afgrænset, at

det kun kan behandles af en enkelt faggruppe.

Flerfaglighed:

Dette er hvis et problem bliver belyst af flere faggrupper, der hver især arbejder isoleret med et

delproblem. Problemerne bliver afklaret parallelt af forskellige faggrupper, f.eks. i form af

forskellige eksperterklæringer. Disse erklæringer bliver så brugt til i forbindelse med beslutningerne

omkring hjælpeforanstaltningerne.

Ved denne form bliver forskellige aspekter af problemet belyst, men den kræver store krav til den

besluttende instans. Den person, der skal træffe beslutningen og indsatsen, skal være godt inde i de

forskellige professioners terminologi, og skal kunne foretage en helhedsvurdering ud fra de

forskellige faglige udsagn.

1 Kirsti Lauvås og Per Lauvås - Sociologi og socialt arbejde s. 335-338

3

Tværfaglighed:

Dette er, hvor flere faglige eksperter indgår i en dialog om en mere nuanceret og helhedsmæssig

belysning af problemerne. Det er et team-samarbejde, som kan danne grundlag for en sammensat og

koordineret indsats.

Ved denne form for samarbejde foregår der en tværfaglig konference, hvor de enkelte faggrupper

giver et fagligt bidrag, som samarbejdes til en nuanceret helhedsanalyse, som der kan bruges til at

afgøre, hvilken eller hvilke faglige ekspertiser, der kan bruges til løsning af problemet.

Der er her vigtigt, at de forskellige faggrupper respekterer hinandens faglige viden og indgår i den

tværfaglige dialog, som der sikre belysning af problemet.

Fællesfaglighed:

Dette er hvis medarbejdere med forskellige professioner indgår i et team-samarbejde, hvor alle

medarbejderne kan udføre en række forskellige opgaver. F.eks. på en døgninstitution kan der være

krav om, at medarbejderne uanset profession, kan gennemføre en samtale med forældre, fungere

som kontaktperson, kan gennemføre familielejre og deltage i socialt gruppearbejde.

Der er en opløsning er kernefagligheden.

Ved denne form kan man ikke gemme sig bag professionen og henvise til, at man kun er uddannet

til én form for arbejde.

4

Det kvalitative interview

Her kommer der en beskrivelse over det metodevalg vi har brugt til vores empiriske del af opgaven.

Formålet med det kvalitative interview2 er at opnå indsigt i feltet og informantens indre verden i

forhold til den undersøgte problemstilling.

Observationsstudier kan afdække hvordan, hvor interviewet mere afdækker hvorfor.

Det kvalitative interview kan minde om en venskabelig samtale, hvilket kan gøre interviewet

naturligt. Dette kan få informanterne til at være afslappet og tilpas, som derved kan medføre nogle

mere uddybende svar.

Dette interview kan være tidskrævende og det kan være svært at få afsat tid til interviews, da det

formentligt er omkring en persons arbejde og skal foregår i arbejdstiden.

Ved denne form for interview kan fordelene være, at man kan spørge ind til informanterne og evt.

fordybe spørgsmålene, hvis de misforstås. Fordelen ved ”ansigt til ansigts metoden” er, at man også

kan observere deres adfærd omkring spørgsmålene og deres svar.

Ulemperne kan være, når der er flere personer, der bliver interviewet samtidigt, kan en af

informanterne holde sig tilbage, hvis de ikke føler sig trygge af den anden informants

tilstedeværelse. Den ene informant ”hopper” måske på den anden informants svar, for evt. ikke at

træde nogen over tæerne.

2 Fra internettet (se litteraturliste) omkring antropologiske værktøjer.

5

Den empiriske del

Jeg har sammen med min studiegruppe været ude at på en skole, hvor vi har interviewet flere

forskellige faggrupper.

Fra skolens centerafdeling har vi interviewet en lærer og en ergoterapeut, hvilket foregik samlet.

Fra skolens helhedskole har vi interviewet 2 pædagoger, hvilket også foregik samlet og derefter en

lærer, også fra helhedsskolen, som foregik alene.

Vi havde inden interviewene opstillet spørgsmål3 omkring tværprofessionelt samarbejde.

Jeg vil starte med at se på hvordan de forskellige faggrupper samarbejder. Er det tværfagligt

samarbejde?

Ud fra interviewet med læreren og ergoterapeuten4 (fra centerafdelingen).

I hver klasse arbejder de i faste teams, og hvor de mener, at det er vigtigt med gensidig tillid, at man

stoler på de andre faggrupper og på deres faglige viden. De er bevidste om, at de ikke kan vide

alting, og bruger derfor hinanden meget. De henvender sig til hinanden og det er derfor vigtigt, at

dialogen i mellem dem fungerer, for ellers fungerer samarbejdet ikke.

De arbejder tværfagligt sammen, de bruger hinanden og deres faglige viden, til at løse problemerne.

De siger dog, at børnene fra centerafdelingen ikke ser forskel på deres professioner, en voksen er en

voksen. Hvis børnene har brug for hjælp til matematik og ergoterapeuten er i nærheden, så kalder de

på hende og de forventer derfor, at hun hjælper dem.

På denne måde er der også et fællesfagligt samarbejde, da børnene her forventer at når man er

voksen, så kan de hjælpe med det hele. Her er f.eks. ergoterapeutens kernekompetence opløst, da

hendes kernekompetencer mere er omkring det fysiske og ikke det faglige.

3 Bilag 1 – de opstillede spørgsmål til vores interview. 4 Bilag 2 – resume fra interview med læreren og ergoterapeut.

6

Ud fra interviewet med pædagogerne og med læreren.5

I hver klasse er der et team med lærer og en pædagog, som dagligt samarbejder omkring børnene.

Pædagogerne mener, at det er vigtigt at man ved, hvad hver faggruppe står for, og hvad deres

arbejdsopgaver er. De mener, at man skal stole på sin egen og de andres faggruppers områder, og

tro på at man tager sig af de ting, der er aftalt.

Læreren og pædagogen planlægger sammen, hvordan undervisningen skal foregå. De deler

opgaverne i mellem sig ud fra deres kompetencer. Pædagogen går også ind og tager noget af

undervisningen. Læreren ser også meget på, hvordan børnene har det socialt og hjælper til med at

løse problemer omkring det sociale i klassen.

Pædagogen ser både barnet i skoletiden og i fritiden (i SFO’en) og har derfor 2 syn på barnet, hvor

læreren kun ser barnet i skoletiden. De forskellige syn de har på børnene, snakker de om og bruger

til at få en bedre forståelse af børnene.

Læreren og pædagogen arbejder tværfagligt, da de bruger hinandens viden og faglige kompetencer.

Deres samarbejde er også fællesfagligt, da pædagogen går ind og tager noget af undervisningen og

læreren også går ind over det sociale omkring børnene.

Jeg vil nu se på hvordan faggrupperne ser og opfatter deres egen og andres faggrupper.

Ergoterapeuten mener, at hendes opgave er at se på det fysiske. Gøre børnenes aktiviteter

mulige ved hjælp af fysiske hjælpemidler, og hjælpe dem til at blive så selvstændige som

muligt.

Ergoterapeuten mener at pædagogens kerneopgave er at have fokus på de sociale relationer.

At børnene lærer de sociale spilleregler og at indgå med hinanden.

Læreren (centerafdelingen) mener, at hendes opgave er at undervise så meget som muligt på

børnenes niveau, og hjælpe den til at blive så selvstændige som muligt.

5 Bilag 3 – resume fra interview med pædagogerne og interview med læreren.

7

Læreren mener, at pædagogens kerneopgaver er at hjælpe med til de praktiske ting i

undervisningen, og have fokus på samspillet mellem børnene. De er helhedsorienteret, ser

hele barnet frem for kun eleven.

Pædagogerne mener, at deres opgave er at styrke børnenes sociale og personlige områder.

Deres opgave er ikke at være hjælpelærer.

Pædagogerne mener at lærerens kerneopgave er det faglige, undervisningen.

Læreren mener, at hendes primær opgave er undervisning, men hun arbejder også med det

sociale og børnenes trivsel.

Læreren mener, at pædagogens kerneopgave er børnenes trivsel og til at hjælpe til med

undervisningen. Pædagogen har bl.a. undervist klassen i natur og teknik.

Til sidst vil jeg se på, om faggrupperne er enige i deres egne og andres kerneopgaver?

Jeg mener, at der er lidt uoverensstemmelse mellem læreren og pædagogerne fra helhedsskolen.

Pædagogerne mener, at deres opgave er at styrke det sociale område ved børnene og ikke at

være hjælpelærer. De mener, at lærerens opgave er omkring det faglige.

Læreren mener dog selv at hendes opgave er det faglige, men hun ser også rigtig meget på det

sociale ved børnene og synes, at dette er meget vigtigt del.

Læreren mener at pædagogernes opgave at sikre børnenes trivsel, men også at hjælpe til med

undervisningen. Pædagogen har endda undervist en klasse i natur og teknik.

Pædagogerne mener dog, at deres opgave er det sociale og ikke det at være hjælpelærer, og

lægger meget vægt på dette.

Jeg mener derfor ikke at deres syn på egen og andres opgaver ligger helt overens.

8

Refleksioner over den empiriske del

Jeg synes at det har været rigtig spændende at have været ude at undersøge hvordan 3 forskellige

faggrupper samarbejder.

Mit indtryk af, hvordan de samarbejder imellem faggrupperne, er godt. De forskellige faggrupper

synes, at samarbejdet mellem dem er godt, da de har forskellige kernekompetencer og at det ikke er

muligt at vide alting, og derved kan bruge andres faggruppers kernekompetencer.

Det at man er afklaret med sin egen og andres kerneopgaver, fremmer et godt samarbejde, da man

så ved, hvor hjælpen kan findes til en løsning af problemerne.

9

Samarbejdsmodel

Jeg har valgt at medbringe Rasks samarbejdsmodel6 i min opgave.

Modellen er inddelt i progressions niveauer, hvilket er at gøre udviklingen af det tværfaglige

samarbejde håndgribeligt i hverdagen.

Formålet med samarbejdsmodellen er, at man kan lave en status over, hvor man er i det nuværende

tværfaglige samarbejde. Dette efterfølges af nogle retningspunkter, hvor man kan bevæge sig trin

for trin. De forskellige trin er belyst ud fra professions-, kommunikations- og

organisationsperspektivet.

6 Bilag 4 - Tværfaglig samarbejdsmodel med beskrivelse af trinene fra teksten ”Udvikling af praksis i det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger (se litteraturliste)

10

Konklusion Denne opgave er omhandlende det tværprofessionelle arbejde. Jeg har sammen med min

studiegruppe undersøgt, hvordan 3 forskellige faggrupper samarbejder.

Ud fra vores interview har jeg fundet ud af, hvordan faggrupperne samarbejder, hvordan de ser på

deres egen og andres kerneopgaver og om der er enighed imellem faggrupperne omkring dette.

Jeg har imod det undersøgte opstillet forskellige begreber omkring tværfagligt samarbejde, for at se

hvordan de tillærte begreber passer ind i praksis.

Rasks samarbejdsmodel er en model, som man kan bruge til at hjælpe samarbejdet, så det bliver så

let som muligt i hverdagen. Ved hjælp af retningspunkterne i modellen kan man bevæge sig fra trin

til trin, som er bygget op ud fra professions-, kommunikations- og organisationsperspektivet.

Det indblik jeg har fået omkring det tværprofessionelle samarbejde, kan jeg bruge til mit videre

forløb til pædagog. Da vi i studiegruppen har været ude og undersøge, hvordan samarbejdet mellem

forskellige faggrupper foregår, har jeg også fået et syn på, hvordan andre faggrupper ser på vores

faggruppe som pædagog.

Ved dette synes jeg at jeg har fået en forståelse for, hvordan jeg senere kan arbejde

tværprofessionelt med andre faggrupper.

11

Litteraturliste

Ejrnæs, Morten: Forskellige former for samarbejde mellem professioner. Ejrnæs, Morten: I:

Sociologi og socialt arbejde. 3. udg. Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag, 2005. side

335-338. (Afsnit i bog)

Kom ud - trekantområdets videncenter for kompetenceudvikling: Antropologiske værktøjer.

Internetadresse: http://www.komud.net/Default.aspx?ID=4&M=News&NewsID=12 -

Besøgt d. 12.04.2008 (Internet)

Nielsen, Poul Rask: Udvikling af praksis i det tværfaglige samarbejde mellem lærere og

pædagoger. I: Skolen i morgen nr. 6, 04.2002, s. 10-13 (Artikel)

12

Bilag 1 Spørgsmål ved institutionsbesøg:

1. Hvad er din faggruppes kerneopgaver?

2. Hvilke faggrupper samarbejder du med?

3. Hvad er dine samarbejdspartneres kerneopgaver?

4. Hvordan sikrer i et optimalt samarbejde?

5. Hvordan er kommunikationen imellem de forskellige faggrupper, og hvilke dilemmaer

finder i her?

6. Hvad ser du efter når du kigger på et barn?

7. Hvad tror du andre faggrupper ser som dit fags vigtigste opgaver?

8. Hvilke fordele og ulemper ser i ved tværfagligt samarbejde?

Bilag 2 Spørgsmål ved institutionsbesøg: (lærer og ergoterapeut fra centerafdelingen)

‐ Hvad er din faggruppes kerneopgaver?

Ergo: at gøre aktiviteterne mulige via fysiske hjælpemidler. Og hjælpe dem til at blive så

selvstændige som muligt.

Lærer: undervise så meget som muligt på børnenes aktuelle niveau. Hjælpe til med at gøre

børnene så selvstændige som muligt.

‐ Hvilke faggrupper samarbejder du med?

Ergo: lærere, pæd. tale pæd., fys, ergo, medhjælpere.

Lærer: samme som ergo.

Samarbejder i faste teams om hver klasse. Vigtigt med gensidig tillid i dette samarbejde. Hvis

ergo f.eks. siger at et bestemt tiltag er det der skal til bliver lærer nødt til at rette sig ind efter det

for at få det afprøvet ind til ergo siger noget andet for at finde ud af om det virker. Lydhør

overfor ideer fra andre faggrupper. Dialog er vigtigt for at få samarbejdet til at fungere for

børnenes bedste.

Bevidste om de faglige forskelligheder. Bruger hinanden meget. Henvender sig ofte til hinanden

for at få hjælp. Bevidste om at de ikke ved alt.

Bevidste om at de behøver hinanden for at hjælpe børnene.

13

‐ Hvad er dine samarbejdspartneres kerneopgaver?

Lærer: pæd.: hjælpe med praktiske ting i forbindelse med undervisningen. I børnenes øjne er

der ikke forskel på lærer, pæd. osv. men ser blot de voksne som voksne og bruger dem på lige

fod. Ser barnet på en anden måde og har et andet fokus end blot undervisning. Bedre til at få

barnet med. Fokus på samspillet mellem børnene og samspillet mellem børn og lærere.

Helhedsorienteret: ser hele barnet frem for kun eleven.

Om ergo: de kommer ind med fysiske hjælpemidler og hjælper børnene med at klare sig fysisk.

F.eks. at sidde bedre på stolen så de kan koncentrere sig om undervisningen frem for om blot at

sidde ordentligt og blive på stolen.

Ergo: om pæd. tidligere var de meget blot praktiske medhjælpere. Nye er dygtige til at se de

sociale relationer. Fokus på at de fungerer socialt også i frikvartererne. At lære børnene de

sociale spilleregler og indgå med hinanden. Har mange af børnene svært ved. følger børnene

både i undervisning og SFO.

‐ Hvordan sikrer i et optimalt samarbejde?

Fokus på rummelighed. Bliver fra starten gjort bevidste om at når man arbejder på stedet køber

man hele pakken. Målsætningsmøder 4 gange årligt. Snakker om mål for børnene og hvem de

skal have fokus på. Lægekonsulent som undersøger børnene og evaluerer fys. og ergos. arbejde.

Forældresamtaler 2 gange om året hvor ergo er med til den ene. Alle parter byder ind og er

ligeværdige. Børnene skelner ikke mellem faggrupperne selvom de er bevidste om hvem der er

hvad, og derfor bliver de voksne nødt til at være ligeværdige. Vigtigt at man kender sin

kernefaglighed og er bevidste om at holde fast i de opgaver man hver især har som faggruppe.

Tidligere tog pædagogerne for meget af det arbejde som ingen ville have frem for at fokusere på

deres egentlige kerneopgave som de er uddannet til. Resultatet heraf vil blive væsentligt bedre.

Lærere og pæd. fra klassen mødes en time om ugen og diskuterer børnene og hvordan det går

med børnene.

Ergo: ”det er bare så vigtigt at holde fast i det man kan”

‐ Hvordan er kommunikationen imellem de forskellige faggrupper, og hvilke dilemmaer finder i

her?

Lærer: strander en gang i mellem fordi der er mange ting hun ikke ved noget om. Forstår ikke

altid hvorfor et problem ikke kan blive løst af den anden faggruppe.

14

En gang om året skrives der en statusrapport på hvert barn. Hver faggruppe skriver hver sin del

af rapporten. Nogle gange forstår faggrupperne ikke helt hinandens fagudtryk på skrift, men i

dagligdagen er det ikke noget problem da de er bevidste om at tale så de kan forstå hinanden,

men på skrift er de nødt til at anvende fagudtryk for at kunne gå i detaljer med det de hver især

kan fagligt. Også for at fremstå så professionelt som muligt udadtil.

Man skal se og høre hinanden.

‐ Hvad ser du efter når du kigger på et barn?

Ergo: kigger først efter den fysiske formåen. Hvor meget kan det selv. Kan barnet koncentrere

sig, kan f.eks. betyde sansemæssige problemer. Hvordan går de, hvordan sidder armene osv.

funktionsorienteret og aktivitetsorienteret. Altid med baggrund i hvad det kan.

Lærer: hvilket handicap har barnet. Hvad kan man forlange af barnet. Hvor ligger barnet

fagligt, for at finde ud af hvordan det ligger og hvad der skal fokuseres på i undervisningen.

Hvordan fungerer det i samspil med de andre.

‐ Hvad tror du andre faggrupper ser som dit fags vigtigste opgaver?

Lærer: lærerne fra normalafdelingen ser lidt ned på lærerne fra specialafdelingen i og med at i

en normalklasse har man måske 25 elever mens specialklasserne har 6 elever i en klasse.

Ændrer sig når de kommer over for at hjælpe til som vikarer og ser hvorfor der kun er 6 i en

klasse.

Ergo: bliver set som et nødvendigt unde. Tingene fungerer ikke uden dem men bliver nogle

gange opfattet som lidt trælse fordi de vil have børnene ud af undervisningen og arbejde med

dem.

‐ Hvilke fordele og ulemper ser i ved tværfagligt samarbejde?

Hvis det fungerer, er det virkelig godt og givende. Hvis man ikke ser på børnene på samme

måde så har man hver sit arbejde og det bliver ikke til et samarbejde. God kommunikation er

vigtig så man har indsigt i hinandens arbejde og kan være med til at følge op på det. Kan være

med til at udvide hinandens faglighed.

Bilag 3

Spørgsmål ved institutionsbesøg: (pædagoger)


Styrke børnenes sociale og personlige områder. Ikke hjælpelærer.


15

Akt, lærer, skolepsykolog, kommune, ssp, lærer indenfor to-sprogsområde.


Akt: bliver kaldt ind for at iagttage bestemte børn. herefter kontakt til ppr, som laver

psykologiske udredninger. Evt. familieafdelingen som arbejder med hele familien, hvorimod

skolen kun arbejder med eleven.

SSP: ved ældre elever, samarbejde med opsøgende medarbejdere.


Skolepædagog: ”Hver især skal fremlægge hvad er mit kerneområde, og hvad er jeg god til, og

så stole på at når det der er mit område, så tager jeg mig af det og så gør jeg det jeg siger.”

Vigtigt fordi man er mange der arbejder sammen om en klasse.


her?

Det eneste dilemma er at sagerne af og til trækker ud når det er sager hvor forvaltningen er med

inde over.

I AKT-regi foregår megen kommunikation skriftligt for at være sikker på at det kan komme

med i elevmapperne og for at undgå misforståelser.


Hele barnet. Ser på det personlige og sociale og har en årsplan for de personlige og sociale mål

og evaluerer den. Lærerne er mere faglige


Akkurat det samme. Det handler om at kommunikere åbent ud hvad det er man kan så

samarbejdspartnerne er bevidste om det. snakker om det på personalemøder, teammøder og

pædagogisk råds møder. De har nedskrevet præcis hvad pædagogens opgave er i skolen.


I starten var der problemer med opstart af helhedsskolen hvor lærerne følte at pædagogerne

overtog mange af deres opgaver. Vigtigt at man ved hvad hinanden står for og hvad hver

faggruppes arbejdsopgave er.

En fordel at man er to så man har en sparringspartner så man har mulighed for at se hele barnet

og komme hele vejen rundt om barnet fordi man er to og kan komme med hvert sit fags vinkel

på det. pædagogerne har den fordel at de også ser børnene udenfor skoledelen når de er med

dem i SFO.

Spørgsmål ved institutionsbesøg: (lærer)

16


Undervisning. Som klasselærer er det også at arbejde med det sociale og børnenes trivsel. En

opgave der dog også er blevet lagt ud til pædagogerne. Undervisning er det primære.


Pædagoger, psykologer.

Ved børn med særlige behov bruger de andre samarbejdspartnere som f.eks. skolepsykolog.


Pæd.: børnenes trivsel, hjælper til med undervisningen. Har bl.a. undervist en klasse i natur og

teknik. Læreren har det fint med at pædagogen også underviser. Samarbejder om at planlægge

undervisningen.


Holder møder og aftaler hvem der gør hvad. Det der aftales skal gøres bliver også gjort. Har

lavet en samarbejdsaftale som evalueres 4 gange om året. 6 personer i hvert team, 2 fra hver

klasse. Meget opmærksomme på samarbejdsaftalen og den bliver overholdt.


her?

God kommunikation uden de store komplikationer.


Om barnet trives. Om det er godt tilpas og glad. Herefter det faglige. Vigtigst at det har det godt

og trives.


Undervisning.


Fordel at de er flere om at samarbejde. Ser barnet på to forskellige måder.

Kan ikke se nogle ulemper.

Mener det er vigtigt at med respekt for hinandens fag.

17

Samarbejder med specialafdelingen når børn derfra kommer over i SFO hvor en pædagog fra

specialafdelingen følger med børnene. Leder af SFO er med til nogle møder i specialafdelingen

for at få informationer om de børn som også kommer i SFO for at pædagogerne herfra også

kender til børnenes handicap og de hjælpeforanstaltninger der er sat i værk. Bruger hinanden

meget i samarbejdet omkring børnene.

Bilag 4 Rasks samarbejdsmodel: Trin 1:

Faggrupperne arbejder i hver sit territorium. Deres professionsvaner, traditioner og kultur er det

dominerende. Eventuelle samspil mellem faggrupperne kan næsten få et nationalistisk præg, hvor

man udelukkende ser på samarbejdet med sit eget perspektiv. Der er ingen kommunikation mellem

grupperne, men foregår kun internt.

Organisationen er i fare for, at udviklingen bliver snæver eller står stille.

Kerneydelsen overfor brugerne er der en risiko for Challengersyndromet.7

7 Amerikansk raket, som eksploderede ved opsendelsen, fordi de enkelte dele i raketen fungerede, men helhedstænkningen i forhold til kerneydelsen udeblev, hvorved enkelte elementer modarbejdede hinanden og raketten sprang i luften.

Intet tværfagligt samarbejde

Begyndende tværfagligt samarbejde med

brobygning

Tværfaglige samarbejde i den ene

faggruppes territorium

Fusioneret tværfagligt samarbejde

Tværfagligt samarbejde i begge faggruppers

territorier

18

Trin 2:

Faggrupperne ser forskellighederne som en frustration, hvilket ofte kan medføre fravalg af

samarbejdet. Kommunikationen mellem grupperne er på begynderstadiet, med mange

misforståelser og med lav forståelse, refleksionsgrad og overfladisk forståelse.

Generelt for organisationen er der en spirende gensidig refleksion, udveksling af informationer og

dermed en nedbrydning af Challengersyndromet. Der er også en begyndende opbygning af en

sammenhængende kerneydelse.

Trin 3:

Der sker en fordomsfuld indtræden i den ene faggruppes territorium, f.eks. pædagogen der kommer

ind i klassen i skoletiden. Dette kan føre til to ting:

1. Til en dominansposition hos den i forvejen tilstedeværende gruppe, hvor man tilpasser sig

gruppens ønsker i samarbejdet. Den dominerende gruppe reflekterer den anden gruppe i

meget mindre grad. Dette medfører en risiko for nedbrydning af fagidentiteten hos den ene

faggruppe og udvikling hos den anden. Kommunikationen er ikke ligeværdigt mellem

grupperne da den ene gruppe har definitionsmagten.

2. Det kan også blive opfattet som komplementær til den fastboende gruppe, hvor den nye

faggruppe byder ind med den kompetencer den har og at den faste gruppe tager imod dette.

Her er der mulighed for at begge faggrupper bibeholder deres fagidentitet og udvikler sig.

For organisationen bliver kerneydelsen under alle omstændigheder forbedret, da der kommer flere

øjne, der også ser med forskellige briller, på det enkelte barn.

Trin 4:

Faggrupperne ser umiddelbart forskellighed som en ressource som medfører valg af samarbejde.

Faggrupperne arbejder der, hvor behovet er. Kommunikationen er ligeværdigt men med forskelligt

sprog. Kommunikationen optræder som et forstyrrende element, pga. manglende forståelse og

misforståelser mellem grupperne. Dette fremtvinger en refleksion hos fagene og den tværfaglige

kommunikation bryder fagenes bindinger til vaner, kultur og traditioner.

19

20

Organisationen betegnes som en lærende organisation, der er selvudviklende og er skabende

indefra. Der leveres en meget kvalificeret og reflekterende kerneydelse.

Trin 5:

Faggrupperne fusionerer som en fuldt integreret faggruppe. Kommunikationen er ligeværdigt og

sproget er fælles.

Organisationen har udviklingsmæssigt en fleksibel arbejdsstyrke, der er dog en risiko for at gå i stå,

men på et meget højere reflekterende og selvudviklende plan end trin 1.

Indholdsfortegnelse - Paedagogen€¦ · stoler på de andre faggrupper og på deres faglige viden. De er bevidste om, at de ikke kan vide alting, og bruger derfor hinanden meget.

Documents