-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
1
Indholdsfortegnelse Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion
til faget 2 Hvad er sprog? 3 Grammatik Hvad er grammatik, og
hvorfor skal man lære det? 4 Sætningsanalyse 5 Ordklasser 12
Helsætning og ledsætning 22 Sproglige læringsstrategier 28 Tale og
skrift 38 Kommunikation, sproghandlinger og genrer 44 Sprog og
samfund - sociolingvistik 53 Sproghistorie 60 Latin 65 Lingua
Latina 65 Imperium Romanum 67 Familia Romana 70 Vita Cotidiana I 74
Vita Cotidiana II 80 Lingua Ecclesiae 84 Grammatiske betegnelser 87
Indeks 89
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
2
Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget Velkommen
til almen sprogforståelse! Almen sprogforståelse er et fag du skal
have i 1g indtil jul, altså i 1. semester. Det afsluttes med en
skriftlig prøve hvor du får en karakter. Formål og indhold Almen
sprogforståelse skal give dig et grundlag for det sproglige arbejde
i gymnasiet. Du vil få en masse viden og bevidsthed om sprog,
hvordan det fungerer, og hvordan det er bygget op. Vi skal se på
mange forskellige sider af sproget, fra grammatik til
kommunikation, og det vil også være tværfagligt, med eksempler fra
både dansk og fremmedsprog. Du skal også have latin, dvs. du skal
ikke lære latin som sprog, men lære nogle centrale ting om latin og
se hvordan kendskab til latin kan hjælpe dig til en større
forståelse af sprog i andre sammenhænge. Og vi skal se på hvordan
latin har haft en meget stor betydning for hele kulturen i Europa.
Alt dette vil ikke bare være teori. Tværtimod vil der være en masse
øvelser og opgaver så du selv bliver aktiveret, så du bliver bragt
til at tænke og handle selv. Materialet er et hæfte og en webside
på skolens hjemmeside. På hjemmesiden ligger arbejdsopgaverne. Og
så vil du som sagt blive bedømt. Almen sprogforståelse er et fag
der afsluttes med en prøve med en karakter (til december)!
Lingua Language Sprache Språk Sprog
Mit sprogs grænser er min verdens grænser Den østrigske filosof
Ludwig Wittgenstein sagde engang: Mit sprogs grænser er min verdens
grænser. Det er måske ikke helt rigtigt, men udsagnet peger på hvor
vigtigt sprog er. Sprog er det der definerer os som mennesker.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
3
Hvad er sprog? Sprog er ikke bare én ting – det er en bunke! Det
ved du allerede fra din egen erfaring, og du vil lære det mere
systematisk gennem dine tre år i gymnasiet. Sprog er en
fascinerende størrelse. Selv om videnskabsmænd gør nye opdagelser
hver dag, ved vi ikke hvordan sproget egentlig er opstået.
Spørgsmålet om sprogets oprindelse er gennem tiderne ofte blevet
diskuteret så ukvalificeret og fantasipræget at der i lærde kredse,
fx i Frankrig, ligefrem har været forbud mod at rejse spørgsmålet!
Mange forskere mener at sproget er opstået for at opfylde et behov
for at videregive informationer. Andre forskere mener at sproget
opstod for at markere et socialt fællesskab eller muliggøre
arbejdsdeling og videreudvikle samfund fra de allermest primitive
stadier. Én ting står dog fast: Sprog er kommunikation. Vi
overfører information til hinanden ved hjælp af sprog; vi meddeler
hinanden ting og sager om verden. Og vi handler ved hjælp af sprog,
fortæller hvordan vi har det, og hvordan vi oplever verden. Og vi
fortæller andre hvad vi gerne vil have de skal gøre, eller hvordan
de skal opføre sig: Gå nu, og ti stille. Jeg er dødtræt af at høre
på dit brokkeri. Mennesker kan lide at tale samen. Når mennesker er
sammen, så taler de som regel, også for at opretholde kontakt,
bekræfte hinanden. Hvis man kun skulle sige det strengt nødvendige,
ville verden blive et ret tavst sted! Sprog giver også identitet.
På det individuelle plan giver sprog struktur til forestillinger og
drømme og erfaringer; - følelsen af at være en bestemt person og
ikke en anden. Samtidig er sprog noget man har sammen med andre,
ikke bare sig selv. Sprog er bærer af fællesskab, samhørighed og
kultur. Det gælder på nationalt niveau (”dansk”, ”modersmålet”) og
i de grupper vi færdes i til daglig (skolen, kammeraterne, etniske
grupper m.m.) Sprog er også formelle systemer. Det er et system af
tegn hvor vi forbinder bestemte lyd og bogstaver med bestemte
betydninger. Når vi kombinerer lyden /k/ og lyden /o/, får vi
billedet i vores bevidsthed af et bestemt husdyr der giver mælk!
Der ingen der ved lov har vedtaget at det skal være sådan; sådan er
det bare blevet. Sprog er således også et tegnsystem med et udtryk
og et indhold som accepteres i et givet sprogsamfund. Som
tegnsystem ligner menneskeligt sprog dermed andre former for sprog.
Vi taler om ”kropssprog” og ”billedsprog”, og fx færdselstavler kan
også siges at udgøre et sprog i denne abstrakte forstand. Der er
således mange måder at opfatte sprog på. I almen sprogforståelse
betragter vi sproget som noget der grundlæggende har tre
dimensioner
det er brug, handling, kommunikation, praksis det er struktur og
system (fx grammatik) det er kognition, dvs. det giver os de
begreber vi kategoriserer
verden med.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
4
Hvad er grammatik, og hvorfor skal man lære det? Du kan ikke
undvære grammatik - og slet ikke når du går i gymnasiet! Grammatik
er helt nødvendig når man skal lære fremmedsprog og beskæftige sig
med sprog i øvrigt. Jon Dahl i morgen ikke komme kunne en sætning
lyde. Man kunne hævde at det ikke er en dårlig sætning; den er jo
ikke til at misforstå: Der er ingen tvivl om at meningen er at Jon
Dahl ikke kommer i morgen, men sætningen bryder en masse
grammatiske regler og er derfor nok ikke særlig vellykket som en
dansk sætning alligevel. Vi ville ikke sige til udlændinge der
skulle lære dansk, at det var en rigtig dansk sætning. Som du kan
se af eksemplet, drejer grammatik sig om regler for hvordan ord
skal bygges op, og hvordan ord sættes sammen til sætninger. Den del
af grammatikken der beskæftiger sig med ordene, deres bøjning m.m.,
hedder morfologi. Den del der fokuserer på sætningers opbygning,
hedder syntaks. På de næste sider får du en indføring i den
grundlæggende grammatik, både morfologi og syntaks: De første
afsnit er om sætningens led, de næste om ordene og de grupper,
”ordklasser”, vi deler dem op i. Til sidst er der et afsnit om
begreberne ”periode”, ”helsætning” og ”ledsætning”. Bemærk at du
skal bruge de latinske betegnelser i sprogundervisningen. Mange af
betegnelserne kender du allerede, resten må du lære. Du vil hurtigt
opdage at det bliver lettere at bruge ordbøger der jo benytter
latinske betegnelser og forkortelser. De grammatiske betegnelser på
dansk er meget forskellige fra dem der bruges på de fremmedsprog du
skal arbejde med. De latinske er næsten identiske. – Der er derfor
store fordele ved at bruge latinske betegnelser. Du får lige en
grammatisk opgave her til sidst i indledningen. Hvilken af de to
følgende sætninger er rigtig? Prøv at give et grammatisk svar!
Det er helt utrolig! Det er helt utroligt!
”Jon Dahl i morgen ikke komme!”
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
5
Sætningsanalyse
At analysere noget betyder at opløse det i dets bestanddele, man
fortager en grundig undersøgelse af et eller andet. Når sætninger
skal underkastes en grammatisk analyse, er det naturligvis ordene
og deres forbindelser der bliver undersøgt. De sprog I har i
gymnasiet er opbygget efter ensartede principper med stort set de
samme ordklasser og de samme sætningsled. Gennemgangen af
sætningsanalyse i dette afsnit (og i de næste afsnit af ordklasser
og sætninger) kan derfor bruges i alle sprogfagene. Udgangspunktet
er det danske sprog og danske sætninger, men der også eksempler fra
fremmedsprog, især engelsk. Bemærk at det at bruge analysetegn er
en dansk opfindelse. Systemet blev lavet for at man vha. grafiske
tegn, dvs. uden ord, kunne angive den funktion enkelte dele af
sætningen, kaldet led, har. Sætningens led tegn latinsk betegnelse
(evt. alternativ betegnelse) dansk betegnelse
verballed (= verbal) udsagnsled
× subjekt grundled
Δ direkte objekt (= akkusativobjekt) genstandsled
indirekte objekt (= dativobjekt) hensynsled
subjektsprædikativ omsagnsled til grundled objektsprædikativ
omsagnsled til genstandsled
~~ adverbialled biled Som denne oversigt viser findes der er en
række sætningsled. Nogle af leddene har en sætning altid, andre kan
den have.
• En sætning består normalt af mindst to led: subjekt og
verballed. (En sætning kan dog bestå af blot et verballed hvis
verbet står i imperativ, som fx i sætningen ”Skrid!”)
• Verballedet er sætningens kerne • Nogle sætninger har direkte
objekt. • Nogle sætninger har indirekte objekt. • Nogle sætninger
har subjektsprædikativ eller objektsprædikativ. • En sætning kan
have frie led, adverbialled, tilknyttet.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
6
Sætningsanalyse Sætningsanalyse 1: Verballed, subjekt, direkte
objekt, indirekte objekt Du kan finde verballed, subjekt, direkte
objekt, indirekte objekt ved at bruge følgende model: Du finder ved
at
verballed sætte ”jeg” foran et ord
subjekt × spørge hvem/hvad +
direkte objekt Δ spørge hvem/hvad + + ×
indirekte objekt spørge (til) hvem/hvad + + ×+ Δ Her vises
hvordan du bruger modellen til at analysere en sætning: Manden
forærer kvinden en blomst. × Δ
Du skal finde Dette gør du Svar => Løsning
verballed Du undersøger hvilket ord du kan sætte ”jeg”
foran.
Du kan sætte ”jeg” foran forærer => forærer er verballed
subjekt × Du spørger: Hvem/Hvad + forærer?
Manden forærer: => Manden er subjekt.
direkte objekt Δ Du spørger: Hvem/Hvad + forærer + manden?
Manden forærer en blomst => en blomst er direkte objekt.
indirekte objekt Du spørger: (Til) hvem/hvad + forærer + manden
+ en blomst?
Manden forærer kvinden en blomst => kvinden er indirekte
objekt.
Brug nu modellen til at analysere disse 4 sætninger:
1. Faren giver Emil et skateboard.
2. The girl gives the boy a kiss.
3. Der Mann gibt seiner Frau eine Blume.
4. La femme donne un gâteau à son fils.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
7
Intransitive og transitive verber I forbindelse med
sætningsanalyse skelner man mellem intransitive verber som leve,
dø, ånde der kun forbindes med subjekt, og transitive verber som
tegne, dræbe, overlade der også forbindes med direkte objekt og
evt. yderligere indirekte objekt. Intransitive verber Man kan sige
at de intransitive verber kun har én arm der rækker ud efter et
andet sætningsled (subjektet), og man kan derfor kalde dem
enarmede. Verbet at sidde er intransitivt. Sidder er ikke en
sætning; man skal vide hvem der sidder. Manden sidder, hvor der er
et subjekt, er en meningsfyldt sætning. enarmet verbum
Transitive verber Verber der foruden subjekt kræver direkte
objekt og måske også indirekte objekt for at danne en sætning
kaldes transitive. Om de verber der foruden subjekt kræver direkte
objekt, kan man sige at de har to arme der rækker ud efter andre
sætningsled, og man kan derfor kalde dem toarmede.
Verbet at sænke er transitivt – og toarmet. Manden sænker er
ikke en sætning; man skal vide hvem eller hvad han sænker. Manden
sænker broen, hvor der foruden subjekt og verballed er et direkte
objekt, er en meningsfyldt sætning.
toarmet verbum
Manden
sidder
Manden broen
sænker
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
8
Om de verber der foruden subjekt kræver direkte objekt og kan
have indirekte objekt, kan man sige at de har tre arme der rækker
ud efter andre sætningsled, og man kan derfor kalde dem trearmede.
Verbet ”at forære” er transitivt – og trearmet. ”Manden forærer” er
ikke en sætning; man skal vide hvem eller hvad han forærer, og
eventuelt også til hvem eller hvad han forærer noget. ”Manden
forærer kvinden en blomst.”, hvor der foruden subjekt og verballed
er både direkte og indirekte objekt, er en meningsfyldt sætning.
trearmet verbum
Gruppearbejde: Lav tre danske og en engelsk sætning efter
følgende model:
• Alle sætninger skal bestå af verballed, subjekt, direkte
objekt og indirekte objekt.
• I får udleveret A4 papir med fire forskellige farver: rød,
grøn, blå og gul. • Verballeddet skal skrives på rødt papir,
subjektet på grønt papir, det
direkte objekt på blåt papir og det indirekte objekt på gult
papir. • Sætningerne bliver klistret op på tavlen, og I skal
gennemgå dem for
klassen.
Manden kvinden en blomst
forærer
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
9
Sætningsanalyse 2: Subjektsprædikativ og objektsprædikativ Til
nogle verber knyttes et led der angiver en egenskab ved sætningens
subjekt eller er en betegnelse for subjektet. Dette led kaldes
subjektsprædikativ. (Ordet ”prædikat” betyder betegnelse) Til nogle
verber knyttes et led der angiver en egenskab ved sætningens objekt
eller er en betegnelse for objektet. Dette led kaldes
objektsprædikativ. I eksemplet nedenfor er ”tjener” et
subjektsprædikativ; det angiver en egenskab hos subjektet (Manden).
Man kan sætte lighedstegn mellem de to led: Manden = tjener. (I en
anden sætning ”Manden så en tjener” er ”tjener” direkte objekt; man
kan ikke sætte lighedstegn mellem ”Manden” og ”tjener”: Manden ≠
tjener.) subjektsprædikativ I næste eksempl er ”Lise”
objektsprædikativ; det er en betegnelse for ”barnet”. Man kan sætte
lighedstegn mellem de to led: barnet = Lise. objektsprædikativ
tjener. Manden
er
Forældrene Lise. barnet
kalder
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
10
Sæt tegn under subjekt og subjektsprædikativ. Understreg de
verber der tager subjektsprædikativ. (Der er ikke
subjektsprædikativ i alle sætninger.)
1. Han hedder Niels. 8. Bolden ramte plet.
2. Hun er elevrådsformand. 9. Hun synes ret utilfreds.
3. Middagen bliver bestemt en succes. 10 Hans far virkede noget
sur..
4. Hunden kaldes Nuser. 11. Moderen var blevet hvidhåret.
5. Schulz har tegnet Nuser. 12. Hun regnes for den bedste til
jobbet..
6. Vi blev gode venner. 13 De anerkendte ikke resultatet.
7. Dum er hun ikke. 14. De anses for eksperter.
Lav en liste over de 8 verber der tager subjektsprædikativ!
_____________________________________________________________
_____________________________________________________________
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
11
Sætningsanalyse 3: Adverbialled Det sidste led man kan finde i
en sætning er adverbialled. Adverbialled består af et eller flere
ord – eller de kan være en ledsætning. Det er knyttet til et verbum
eller en hel sætning. I langt de fleste tilfælde er adverbialleds
funktion at tilføje ekstra oplysninger, at præcisere et udsagn, at
beskrive omstændigheder, som fx: tid, sted, måde, grad, årsag og
virkning. Der er ikke, som det er tilfældet med de andre
sætningsled, én måde at analysere sig frem til adverbialled på. -
Der er flere muligheder, som beskrevet nedenfor.
• Mange adverbialled kan man finde ved at stille
”hvor-spørgsmål”, dvs. spørgsmål der starter med hvor: hvor,
hvordan, hvorfor, hvor længe, hvorhen, hvor meget, hvornår, i hvor
høj grad, osv.
• Andre adverbialled kan man kun finde ved at se hvad der er
tilbage når man har fundet sætningens øvrige led. De kan ikke
opfattes som svar på spørgsmål. De siger noget om hvordan hele
sætningen skal opfattes.
• Nogle verber kræver adverbialled for at sætningen er
fuldstændig. Eksempler
1. Peter bor på Grønland. Han ville gerne bo et sted hvor solen
skinner hele året.
2. Han kæmpede tappert og med stor opfindsomhed. 3. Hun var
heldigvis glad. 4. Politiet opdagede det faktisk 5. Han talte
længe.”, ”Han talte højt.” eller ”Han talte ved
morgenmødet som aftalt. I eksempel 1 kan man finde adverbialled
ved at spørge: ”Hvor bor han?” I eksempel 2 kan man finde
adverbialled ved at spørge: ”Hvordan kæmpede han?” I eksempel 3 og
4 kan man ikke finde adverbialleddene ved at stille et spørgsmål.
Her siger adverbialleddene noget om hvordan hele sætningen skal
opfattes. Af eksempel 5 ses at verbet ”at tale” normalt kræver et
adverbialled til at angive hvornår/hvordan/hvorfor der tales.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
12
Ordklasser 1: Verber (udsagnsord) Verber udtrykker handling:
Pigen løber. eller tilstand: Han drømmer. Kendetegn Verber findes
almindeligvis ved at sætte at/jeg foran: Kan du høre hvad han
siger? (at høre - jeg siger) Bøjningsformer Stammen er verbets
korteste form. (På dansk er den lig med imperativ.) Ved at føje
endelser til stammen og eventuelt sætte hjælpeverber foran bøjes
verbet i tempus (tid) og aktiv / passiv. Aktiv/passiv Verbet kan
have en aktiv eller passiv form. I sætninger med aktive former er
subjektet aktivt, udfører en handling. I sætninger med passive
former er subjektet passivt, udfører ingen handling. Aktiv: Jægeren
dræber bjørnen. - Subjektet (jægeren) er aktivt. Damen klappede
hunden. - Subjektet (damen) er aktivt. Pigen havde set morderen. -
Subjektet (pigen) er aktivt. Passiv: Bjørnen dræbes/bliver dræbt af
jægeren. - Subjektet (bjørnen) er passivt. Hunden blev klappet. -
Subjektet (hunden) er passivt. Morderen var blevet set af pigen. -
Subjektet (morderen) er passivt. Bøjningsformer og tempus (tid)
Man skelner mellem to bøjningsformer:
• En finit form kan uden videre være eneste verbum, og dermed
verballed, i en sætning. På dansk er der kun tre sådanne former:
præsens, præteritum og imperativ.
• En infinit form kan ikke stå alene som sætningsverbum. På
dansk findes disse infinitte former: infinitiv, præsens participium
og perfektum participium.
Han drømmer.
Pigen løber.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
13
Ved at sammensætte finitte og infinitte former kan verbet
optræde i sammensatte tider. På den måde bliver der et antal
muligheder for at angive hvornår det forhold verbet udtrykker
finder sted, sådan som det fremgår af skemaet nedenfor.
verbalformer hjælpeverbum stamme endelse
infinitiv aktiv (at) læs- e
læs- es infinitiv passiv (at) blive læs- t
præsens participium læs- ende
perfektum participium læs- t
imperativ aktiv læs-
imperativ passiv bliv læs- t
præsens aktiv læs- er
præsens passiv bliver
læs- læs-
es t
præteritum aktiv læs- te
præteritum passiv blev
læs- læs-
tes t
perfektum aktiv har læs- t
perfektum passiv er blevet læs- t
pluskvamperfektum aktiv havde læs- t
pluskvamperfektum passiv var blevet læs- t
futurum aktiv vil læs- e
futurum passiv vil blive læs- t Modalverber En særlig gruppe
verber kaldes modalverber (på dansk mådesudsagnsord). De anvendes
for at fremhæve den måde handlingen udføres på eller en særlig
hensigt med handlingen. Det drejer sig om verberne: at kunne, at
skulle, at ville, at måtte, at turde, at burde. Det efterfølgende
verbum står altid i infinitiv. Han kan besøge sin søster. Han skal
besøge sin søster. Han vil besøge sin søster. Han må besøge sin
søster. Han tør besøge sin søster. Han bør besøge sin søster.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
14
Kongruens Kongruens betyder overensstemmelse. På nogle sprog
skal verbets form skal stemme overens med subjektet i sætningen.
Denne form for kongruens eksisterer ikke mere på dansk, men på
mange fremmedsprog, fx på engelsk hvor det hedder I walk, men he
walks. Eller på tysk hvor der er forskel på alle tre personer og
både ental og flertal: Ich gehe, du gehst, er geht, wir gehen, ihr
geht, sie gehen
Sætningsled Verber bruges naturligvis i verballed!
Ordklasser 2: Substantiver (navneord) Et substantiv betegner
ting: bog, hus, grød
levende væsener: kat, mand begreber/abstrakte forhold:
kærlighed, idé
Navne er også substantiver, fx Jette, Køge, Chile, Rhinen,
Ekstra Bladet, Peter, Rudolfsen. Denne særlige gruppe kaldes
proprier (egennavne). De skrives med stort begyndelsesbogstav.
Kendetegn: Substantiverne foreligger i to køn på dansk: fælleskøn
og intetkøn. en bog er fælleskøn, et hus er intetkøn. Substantiver
findes normalt ved at sætte en/et foran eller bag ved ordet: bog:
en bog/bogen hus: et hus/huset grød: grøden Substantivernes
bøjningsformer
• Bestemthed: Substantiver kan optræde i bestemt og ubestemt
form. • Tal: Substantiver kan bøjes i ental og flertal. • Kasus:
Substantiverne kan sættes i genitiv ved at tilføje -s til de
øvrige bøjningsformer. • Proprier kan sættes i genitiv, men har
ikke andre bøjningsformer.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
15
singularis pluralis
ubestemt bestemt ubestemt bestemt
køn stamme + endelse stamme + endelse stamme + endelse
fælleskøn en dreng dreng - en dreng - e dreng - ene
intetkøn et træ træ - et træ - er træ - erne
genitiv
fælleskøn en drengs dreng- ens dreng- es dreng- enes
intetkøn et træs træ- ets træ- ers træ- ernes På nogle sprog er
der flere kasus end på dansk, fx har tysk fire kasus. Subjektet og
subjektsprædikativet står i nominativ, det direkte objekt og
objektsprædikativet i akkusativ og det indirekte objekt i dativ.
Derfor har den bestemte artikel på tysk mange former, som det
fremgår af skemaet.
sætningsled kasus masku-linum femi- ninum
neutrum pluralis (alle køn)
subjekt, subjektsprædikativ nominativ der die das die
dirkete objekt, objektsprædikativ akkusativ den die das die
genitiv des der des der
indirekte objekt dativ dem der dem den
Sætningsled Substantiver indgår i
- subjekt - direkte objekt, - indirekte objekt -
subjektsprædikativ - objektsprædikativ - adverbialled
Ordklasser 3: Adjektiver (tillægsord) Adjektiver er beskrivende
ord. De beskriver eller lægger sig til: substantiver: en rød rose -
rosen er rød
et smukt ansigt - ansigtet er smukt pronominer: hun er høj
de er gode det er sjovt
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
16
Bøjning Adjektiver retter sig efter de substantiver eller
pronominer som de lægger sig til (der er kongruens mellem adjektiv
og substantiv/pronomen). 1: Bøjning i køn og tal
køn singularis pluralis
fælleskøn en pæn bil den er pæn
den pæne bil pæne biler bilerne er pæne
de pæne biler
intetkøn et pænt hus ddet er pænt
det pæne hus pæne huse husene er pæne
de pæne huse
2: Gradbøjning i positiv, komparativ og superlativ
positiv komparativ superlativ
tynd tyndere tyndest
lang længere længst
grå mere grå mest grå 3: Participier som adjektiver Participier,
der er verbalformer, bruges ofte som adjektiver: Perfektum
participium: et kendt ansigt en stegt kylling de kendte ansigter a
used car Præsens participium: en syngende mand, et dansende par ein
fragender Blick 4. Sammenligning med engelsk og tysk
engelsk tysk
køn og tal ingen bøjning køn, tal og kasus foran
substantiver
participier ingen bøjning køn, tal og kasus foran
substantiver
gradbøjning bøjning bøjning
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
17
Øvelse: Sæt én streg under adjektiver. Sæt to streger under
participier brugt som adjektiver.
en grinende bedstefar en sjælden oplevelse en tændt pære en lys
øl
eine gestohlene Uhr a smiling face eine grosse Gefahr
tre grønne bajere et lysende eksempel tretten trætte elever en
herlig dag
Sætningsled Adjektiver knytter sig
til substantiver og kan være (en del af)
- subjekt - direkte objekt, - indirekte objekt -
subjektsprædikativ - objektsprædikativ - adverbialled
Ordklasse 4: Adverbier (biord) Adverbier er ord der angiver måde
eller grad. Adverbier kan lægge sig til et enkelt ord (verbum,
adjektiv eller andet adverbium) eller en hel sætning: verbum: Den
grimme dame synger smukt.
("smukt" angiver måden den grimme dame synger.)
adjektiv: Hun er særdeles grim. ("særdeles" angiver i hvilken
grad hun er grim.)
andet adverbium: Hun synger særdeles smukt. ("særdeles" angiver
i hvilken grad hun synger smukt.)
hele sætningen: Naturligvis kommer vi til mødet. Inddeling af
adverbier 1: Uægte adverbier dannes af adjektiver ved at tilføje
-t:
Fuglen synger smukt. Han var alvorligt syg. / Han var alvorlig
syg. (I sætninger med et gradsadverbium der to muligheder: med og
uden –t.)
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
18
2. Ægte adverbier er småord der kun optræder som adverbier og
angiver:
tid: Hun er voksen nu. Han gør det altid. sted: Han er her. Hun
bliver hjemme. grad: Hun var så glad. Han kom temmelig sent.
Bemærk at man på dansk føjer -t til adjektivet i to tilfælde: -
Når et adjektiv lægger sig til et substantiv i intetkøn: et kønt
hus - For at danne et adverbium: Hun synger kønt.
Øvelse: Vis med en pil hvilke ord de understregede adverbier
lægger sig til:
1. Han skriver grimt.
2. Drengen kiggede genert ned i gulvet.
3. Hun sang rent og klart.
4. Vi valgte en helt rigtig løsning.
5. Eftersøgningen var enormt dyr.
6. Bogen var yderst sjælden
7. Han skriver særdeles grimt.
8. Synger hun helt rent?
Sætningsled Adverbier indgår i adverbialled
Ordklasser 5: Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord der
står i stedet for et eller flere andre ord, og som kan vise hen til
et eller flere ord eller til en sætning: Telefonen ringer. Den
ringer faktisk højt. (Den står i stedet for telefonen.). Pigen
forlader stuen. Hun går en tur. (Hun står i stedet for pigen.)
Barnet som smiler, er lige vågnet. (Her viser som tilbage til
barnet.) Han grinede højt og uhæmmet, hvilket var voldsomt
irriterende. (Her viser hvilket tilbage til sætningen foran.)
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
19
Her følger en oversigt over de vigtigste pronominer 1.
Personlige og possessive pronominer
personlige possessive som subjekt
som objekt og efter præposition
som genitiv
1. person jeg mig min, mit, mine
2. person du dig din, dit, dine singularis
3. person han hun den det
ham hende den det
hans hendes dens dets
1. person vi os vor, vores, vore
2. person I De jer Dem
jeres Deres
pluralis
3. person de dem deres 2. Relative pronominer
der, som, hvem, hvis, hvilken/hvilket/hvilke, hvad Relative
pronominer har to funktioner. De viser tilbage til et eller flere
ord som er nævnt tidligere, og de viser frem eller tilbage til en
hel sætning.
Øvelse: Hvilke ord viser de relative pronominer tilbage til?
1. Jeg mødte Peter der bor i Roskilde.
2. Simon og Stine, hvis opførsel er en pestilens, er
tvillinger.
3. Jeg kan ikke stå på hænder, hvilket irriterer mig. Hvad værre
er
- min far kan!
Sætningsled Pronominer kan være (en del af)
- subjekt - direkte objekt, - indirekte objekt -
subjektsprædikativ - objektsprædikativ - adverbialled
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
20
Ordklasser 6: Præpositioner (forholdsord) En præposition er et
ubøjeligt ord som angiver et forhold mellem mennesker, ting eller
begreber. . De angår tid sted og forhold. De står altid sammen med
et eller flere ord fra andre ordklasser. Det eller de ord kalder
man en styrelse, og man siger at præpositionen styrer ordet.
Præposition og styrelse kaldes tilsammen en
præpositionsforbindelse. På tysk styrer præpositioner en bestemt
kasus. Det har de også gjort i dansk tidligere. Det kan man se på
faste vendinger som fx ”til lands” (gammel genitiv), ”i tide”
(gammel dativ). En styrelse kan være: substantiv De talte om katten
på taget af huset. pronomen De talte om ham. en ledsætning De talte
om at Rasmus snart skulle flytte hjemmefra. infinitiv De talte om
at rejse. Nedenfor er der en tre-deling af præpositioner mht. tid,
sted og forhold. Nogle præpositioner kan bruges i to eller i alle
tre kategorier. sted tid forhold over om dagen på før seks angående
i kassen til jul om overenskomstforhandlingerneunder efter otte
vedrørende ved i dag
Øvelse 1: Nævn mindst 5 præpositioner
på engelsk:
___________________________________________________
på tysk: ___________________________________________________
på fransk:
___________________________________________________
Sætningsled Præpositionsforbindelser er (en del af)
adverbialled
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
21
Ordklasser 7: Konjunktioner (bindeord) En konjunktion et ord der
forbinder ord, sætninger eller sætningsdele. Man skelner mellem
sideordnende konjunktioner og underordnende konjunktioner. De
sideordnende konjunktioner binder ens størrelse sammen, fx:
substantiv + substantiv adjektiv + adjektiv
hovedsætning + hovedsætning ledsætning + ledsætning
sideordnende konjunktioner dansk engelsk tysk og and und
eller or oder
men but aber
for for denn De underordnende konjunktioner indleder
ledsætninger. Føj flere konjunktioner til listerne: Dansk: at,
fordi, idet________________________________________ Engelsk: that,
because, as______________________________________ Tysk: dass, weil,
als________________________________________ På tysk er det vigtigt
at kunne skelne mellem hovedsætninger og ledsætninger fordi verbet
altid står til sidst i ledsætninger. Es ist gut, dass du gekommen
bist.
Konjunktioner indleder sætninger. De indgår ikke i
sætningsled.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
22
Helsætning og ledsætning En sætning består af en række led,
sådan som vi har set ovenfor i kapitlet om sætningsanalyse:
subjekt, verballed, direkte objekt m.m. Der skal altid være et
subjekt og et verballed; det definerer en sætning:
Jeg elsker dig. x ○ Δ
Du er vanvittig! x ○
Et led behøver imidlertid ikke bare bestå af et enkelt ord eller
ordgruppe; det kan også bestå af en sætning. Og et sådant led der
har form af en sætning, kalder vi en ledsætning. I det følgende
skal vi prøve at få et overblik over hvordan mere komplicerede
sætninger er skruet sammen. Vi skal se på begreberne
periode helsætning ledsætning.
Periode Først begrebet ”periode”: En periode er det der står
mellem to punktummer (eller mellem de andre store tegn,
spørgsmålstegn, udråbstegn og kolon). I det følgende stykke er der
således tre perioder:
Nu krøb lille Claus op på skuret hvor han lå og vendte sig for
at ligge rigtig godt.(1) Træskodderne for vinduerne sluttede ikke
oventil, og så kunne han se lige ind i stuen. (2) Hvad var det dog
bondekonen lavede? (3)
En periode er ikke en egentlig grammatisk enhed, den er ikke
defineret ud fra nogle grammatiske karakteristika som fx subjekt og
verballed, det er blot det der står mellem to punktummer.
Begreberne helsætning og ledsætning er derimod grammatiske
begreber. Helsætning En helsætning er en sætning der kan stå alene,
en sætning der ikke er led i en anden sætning. En helsætning er en
grammatisk enhed (med subjekt og verballed) der tæller som et
udsagn der kan være sandt eller falsk, og man kan derfor altid
stille et ja-nej-spørgsmål til en helsætning. - En helsætning kan
rumme en eller flere ledsætninger i sig, men behøver ikke at gøre
det.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
23
Her er tre helsætninger, med det direkte objekt
understreget:
1. Hun fortalte os en frygtelig historie. 2. Hun fortalte os at
de havde været i Thailand under katastrofen. 3. Hun fortalte os at
de havde været i Thailand da katastrofen fandt sted.
I den første helsætning er en frygtelig historie direkte objekt
(genstandsled). (Hvad fortalte hun? Svar: en frygtelig historie.) I
den anden helsætning er der helt parallelt også et direkte objekt,
men denne gang i form af ledsætningen at de havde været i Thailand
under katastrofen. Vi spørger igen: Hvad fortalte hun? Og svaret
er: at de havde været i Thailand under katastrofen. I den tredje
sætning er der også et direkte objekt, nemlig ledsætningen at de
havde været i Thailand da katastrofen fandt sted – og den
ledsætning har selv en ledsætning i sig: da katastrofen fandt sted
(som er adverbialled). Det der er til overs når man har fundet
ledsætningerne, kan man så kalde hovedsætningen eller
helsætningsstammen: Hun fortalte os. - De tre sætninger er altså
helt ens mht. antallet og arten af led: Subjekt + verballed +
indirekte objekt + direkte objekt. Den eneste forskel er hvordan
det direkte objekt ser ud. Periode og helsætning er ikke det samme.
Der kan godt være to eller flere helsætninger inden for samme
periode:
4. Hun fortalte os en frygtelig historie, men jeg gad ikke
rigtig høre efter.
Her er der to helsætninger inden for samme periode. De er
grammatisk uafhængige af hinanden, blot forbundet vha. den
sideordnende konjunktion men. Nedenfor følger en grafisk opsætning.
I opstillingen er helsætningen den yderste kasse, og ledsætningerne
er angivet med kasser inde i denne: 2.
Hun fortalte at de havde været i Thai-
land under katastrofen
I love helsætninger
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
24
3. 4. To helsætninger i samme periode: +
Her er en grammatikbog der ikke er helt ny. Kig godt på
omslaget, og du vil se hvor rart grammatikeleverne har det…
men jeg gad ikke rigtig høre efter.
Hun fortalte en frygtelig historie,
Hun fortalte
at de havde været i Thailand
da katastrofen fandt sted
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
25
Ledsætning En helsætning er altså en sætning der kan stå alene;
den kan rumme ledsætninger i sig, men den kan også være uden
ledsætninger og kun bestå af hovedsætningen, fx Hun fortalte en
frygtelig historie. Hvad er en ledsætning så? En ledsætning er, som
navnet siger, en sætning der er led i en anden sætning. Det kan fx
være som direkte objekt som i sætning 2 ovenfor: Hun fortalte os at
de havde været i Thailand under katastrofen. En ledsætning er
således underordnet en anden sætning, er afhængig af en anden
sætning. En ledsætning kan også være fx subjekt eller adverbialled.
Her er nogle eksempler (ledsætningerne er understreget):
Subjekt: At min lærer er så tjekket, har altid undret mig.
Direkte objekt: Jeg kan ikke forestille mig at hun ikke kommer til
gallafesten. I don’t believe she really understands. Adverbialled:
Hendes hårbånd begyndte at falde ned mens de dansede lancier. Mens
de dansede lancier, begyndte hendes hårbånd at falde ned. Hun
fortalte os historien da hun kom hjem fra Thailand. If you try hard
enough, you may have a chance.
En ledsætning kan også være en del af et led, fx en del af
subjektet eller objektet:
De elever der ikke er til stede, må kigge på nettet i stedet
for. I loved the way you just turned him down
Hvordan kan man ellers kende en ledsætning? En ledsætning kan
kendes på hvad den indledes med. En ledsætning indledes af:
en underordnende konjunktion (bindeord), fx at, om, som, når,
hvis, da, mens, fordi
eller et spørgende eller relativt pronomen: hvad, hvem,
hvorfor,
hvordan; som, der
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
26
Du kan se det på sætningerne ovenfor:
Jeg kan ikke forestille mig at hun ikke kommer til gallafesten.
Mens de dansede lancier, begyndte hendes hårbånd at falde ned.
Man kan også lave en ”ikke”-prøve (i danske sætninger), sætte
”ikke” ind i en sætning. Hvis ”ikke” kommer imellem subjekt og
verballed, er der tale om en ledsætning:
Hun fortalte os at de ikke havde været i Thailand.
x o I modsætning til ledstillingen i en hovedsætning:
De havde ikke været i Thailand.
x o På tysk har man også en særlig ledstilling der markerer at
en sætning er en ledsætning: Det finitte verballed kommer til
sidst:
Wir hoffen wirklich, dass sich alles noch zum Guten wenden wird.
x
o En ledsætning kan ikke stå alene; den kan ikke være sand eller
falsk alene, kun sammen med den helsætning som den er en del af.
Mens de dansede lancier - ja, hvad så? – ville man spørge. Der
mangler noget, det er ikke et fuldt udsagn. Hendes hårbånd begyndte
at falde ned mens de dansede lancier er derimod et fuldstændigt
udsagn der så kan være sandt eller falsk. I følgende H.C.
Andersen-tekst er ledsætningerne understreget; der er eksempler på
flere forskellige typer:
Degnen vidste at manden ikke var hjemme, (direkte objekt), og
den gode kone satte derfor al den dejligste mad hun havde, (relativ
ledsætning, del af direkte objekt) for ham. Da de nu hørte manden
kom (adverbialled), blev de så forskrækkede, og konen bad degnen
krybe ned i en stor kiste der stod henne i krogen. (relativ
ledsætning, del af adverbialled) Det gjorde han, for han vidste jo
at den stakkels mand ikke kunne tåle at se degne. (direkte objekt)
(”Lille Claus og Store Claus”)
Begreberne periode, helsætning og ledsætning er rigtig gode når
vi skal se på stilen i en tekst. Lange og mange ledsætninger giver
en akademisk og formel og indviklet stil; få og korte ledsætninger
gør teksten enkel og overskuelig. Talesprog har fx få og korte
ledsætninger. – Det vender vi tilbage til i kapitlet om tale og
skrift.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
27
Så smuk er grammatik! Grammatikken skildret som en smuk
kvindelig gartner der vander de sproglige blomster… På den
ledsagende tekst står der: ”Hvad vandet er for blomsten, er
grammatikken for det unge sind” – så ved I det! - (Maleri af
Laurent de la Hyre, ca. 1650) Analyseeksempel Her følger et
eksempel på hvordan man analyserer en helsætning.
De spillere som jeg kender fra klubben, bliver nok aldrig
professionelle.
Her er tale om én helsætning. Den består af:
en hovedsætning (helsætningsstamme): De spillere bliver nok
aldrig professionelle.
og en ledsætning: som jeg kender fra klubben Verballeddet i
helsætningens hovedsætning er bliver. Subjektet er De spillere som
jeg kender fra klubben. Vi kan altså se at ledsætningen er en del
af subjektet. Det er en relativ ledsætning, indledt af det relative
pronomen som. Øvrige led: I hovedsætningen: professionelle -
prædikativ til subjekt (pga. bliver) nok – adverbialled
(sætningsadverbial) aldrig - adverbialled (tidsadverbial) I
ledsætningen: kender – verballed jeg – subjekt som – direkte objekt
fra klubben – adverbialled (præpositionsforbindelse).
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
28
Sproglige læringsstrategier - eller ”Hvordan bliver jeg bedre
til at lære sprog og huske det jeg lærer?”
M.C. Escher: Babelstårnet 1. Hvad er en strategi?
Når du lærer sprog, skal du gå systematisk til værks. Her kan
sproglige læringsstrategier være en god ting. Det er teknikker der
hjælper dig til at kunne kommunikere på et sprog du ikke fuldt ud
behersker. Dette kapitel handler om disse teknikker. - Men først en
øvelse.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
29
Øvelse 1: Strategi Forestil dig at du har fået mulighed for at
begynde på dit drømmejob som skiinstruktør (”skibums”) efter din
studentereksamen. Du er suveræn til at stå på ski og er meget
motiveret for at få jobbet. Der er jobsamtaler med ansøgerne i
Zermatt i de schweiziske alper om én måned. Der er bare ét problem:
Arbejdsgiveren vil have at du lærer tysk inden du starter. Du har
ikke haft tysk i gymnasiet, og derfor er du ret meget på bar bund.
Hvad gør du? Ja, du har brug for en strategi – ikke mindst en
sproglig læringsstrategi. For hvordan skal du lære alle de
skitekniske betegnelser, hvordan lærer du høflighedsvendinger, og
hvordan går man i det hele taget til jobsamtale på tysk? Hvad kan
du forberede dig på sprogligt og hvad gør du hvis du bliver spurgt
om noget du ikke har forberedt? Arbejd sammen i grupper om en
løsning på dit sprogproblem. Overvej også hvor der er tale om at
lægge en strategi i al almindelighed, og hvor der er tale om en
sproglig læringsstrategi. Eller hænger begge typer strategier
sammen? Man kan sige at en læringsstrategi er en plan for hvordan
man handler mentalt (= i hovedet) for at nå et bestemt læringsmål”.
I øvelse 1 var målet at få jobbet som skibums. Midlet for at nå
derhen var at lære tysk. Og det krævede en bevidst sproglig
læringsstrategi at nå så langt. Citatet ovenfor lyder flot, men
betyder bare at man skal bevidstgøre sig om sine mål og så arbejde
med nogle teknikker/redskaber for at nå derhen. Det handler altså
om hvordan du lærer sprog (teori), og hvordan du husker og bruger
det lærte (praksis) mest fornuftigt. Når du har arbejdet med denne
disciplin i Almen Sprogforståelse, skulle du altså gerne være
blevet bedre til at arbejde med sprogfagene i gymnasiet, teoretisk
og praktisk. Det centrale spørgsmål er nu: Hvilken strategi skal du
benytte for at nå frem til det mål du (eller andre, fx din lærer)
har opstillet? Man skal skelne mellem direkte og indirekte
læringsstrategier. De direkte læringsstrategier bruger du i
forbindelse med indlæring: Når du skal lære nyt stof (digtet,
novellen etc.), grammatiske regler, nyt ordforråd, sprogbrugsregler
osv. De indirekte strategier bruger du når du planlægger og
evaluerer din egen læring. (Læs om Logbog i afsnit 4 i dette
kapitel.) Alle fag har beskrivelser af de faglige mål. Men det kan
ofte være svært at finde ud af hvilke strategier man skal bruge for
at nå disse mål. I fremmedsprogsfagene er der fx et fagligt mål om
at man skal kunne tale nogenlunde flydende og ubesværet uden for
mange meningsforstyrrende fejl. Men hvordan når man så langt? Her
kan det være meget nyttigt at gøre sig bevidst hvad der egentlig
foregår når man tilegner sig et (fremmed)sprog, og når man bruger
det.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
30
Øvelse 2 Formålet med denne øvelse er at du skal forstå hvad
direkte læringsstrategier er. Start med at opstille en række ”hvis…
så sætninger”, hvor du i "hvis"-delen beskriver dine læringsmål og
i "så"-delen din strategi for at nå målet. Her er to eksempler:
1. Hvis mit mål er at finde ud af hvad et ord betyder, så slår
jeg ordet op i ordbogen… (Her er læringsmålet at finde ud af hvad
et bestemt ord betyder, og læringsstrategien eller planen er at slå
ordet op i en ordbog.)
2. Hvis mit mål er at blive bedre til at huske en grammatisk
regel, så skriver jeg
reglen ned og lærer den udenad… Prøv herefter selv at opstille
læringsstrategier for følgende situationer:
- Hvis mit mål er at lære et digt udenad, så
___________________
- Hvis jeg skal referere en engelsk tekst på dansk, så
______________________
- Hvis jeg skal tale med én om et bestemt emne (fx min hobby) på
et fremmedsprog, så forbereder jeg mig ved at
________________________
Hvilke ligheder/forskelle er der i de læringsstrategier du
benyttede til de forskellige formål ovenfor? En sidegevinst ved at
du opstiller den slags direkte strategier for læringsmål (”hvis …
så” - sætninger), er at du får et overblik over din personlige
læringsstil og bliver bevidst om gode og mindre gode indirekte
strategier for din personlige sprogindlæring og –anvendelse.
Hvordan lærer du bedst et sprog? Hvilken ”learnertype” er du (se
senere)? 2. Færdigheder Formålet med sprogundervisningen er at du
lærer sproget bedst muligt på den mest effektive måde, så du kan
anvende det aktivt og passivt i så mange situationer som muligt. Du
skal tilegne dig nogle færdigheder der gør dig til en kompetent
sprogbruger på fremmedsproget. Læringsmålet er således klart nok
for de fleste: Man vil/skal kunne bruge sproget til noget! Men
hvordan når man så langt? Hvordan opøver man bedst de nødvendige
færdigheder? Man skal her skelne mellem to typer af
færdigheder:
A. de grammatiske færdigheder B. de kommunikative/funktionelle
færdigheder
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
31
A. Grammatiske færdigheder = viden om sprogregler og deres brug
Sproget består af ord og regler for hvordan disse ord kan
kombineres (grammatisk system). Her behandles for overskuelighedens
skyld kun ordforråd og grammatik. Ordforråd Undersøgelser viser at
man med kendskab til de 1000 hyppigst anvendte ord i et sprog vil
kunne forstå 70 til 80 % af en tekst eller en samtale. En
tommelfingerregel er at man for at kunne indgå i en
hverdags-samtale mindst skal kunne forstå 8000 ord (passivt
ordforråd) og mindst aktivt beherske 2000. Så en vigtig
læringsstrategi kunne være at få styr på og lære sig de hyppigst
forekommende ord. Fx ved at lære dem udenad og/eller bruge dem
hyppigt! Du kan altså komme ret langt med et forholdsvist beskedent
ordforråd! Det er dog ofte de sidste 20 til 30 % af ordene der
virkelig giver indhold til teksten/samtalen. Så dem kommer du ikke
udenom. Prøv som øvelse at tage fx en avisartikel og en roman og
streg de ord ind der er fælles for de to tekster. Så vil du
sandsynligvis komme frem til at rigtig mange ord er identiske.
Resten vil være afgjort af emnet for teksten. Du har et større
passivt end aktivt ordforråd, dvs. du kan måske nok forstå ordene
henrivende eller bedårende, men du ville nok aldrig bruge dem
aktivt i en konkret sproglig sammenhæng.
Øvelse 3 Giv eksempler på andre forskelle på dit aktive og
passive ordforråd både på dansk og fremmedsprog. Hvornår får du
brug for denne skelnen i dit sprogfærdighedsarbejde? Grammatik
Grammatik er de regler man kan opstille for hvordan ord kan
kombineres. Dvs. regler for hvordan de enkelte dele af sproget (fra
dele af ord, fx endelser, over hele sætninger til tekster) skal
sættes korrekt sammen. Det er fx de regler i dansk grammatik der
gør at dette ikke er en gyldig dansk sætning:
• * I kampen i går Jon Dahl Tomasson blev skadet ikke.
Når du selvfølgelig må afvise sætningen ovenfor som ukorrekt
dansk, er det fordi din indbyggede mentale danske grammatik siger
dig at man ikke kan sige eller skrive sådan på dansk. Det har noget
at gøre med syntaksen (sætningsopbygningen) vil du sige. Personen
der har sagt sådan har altså godt vidst hvad han ville sige
(indholdet), men ikke vidst hvordan han skulle
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
32
udtrykke det korrekt. Det er selvfølgelig ikke noget du tænker
videre over i det daglige, at det hænger sådan sammen, at der både
er en formside og en indholdsside i sproget, men det gør du når du
skal bruge og tilegne dig et fremmedsprog. For al sprogbrug og
sprogtilegnelse foregår som en løbende mental
informations-bearbejdelse og kontrol af både former (grammatik,
”hvordan skal jeg sige det”) og indhold (”det jeg vil sige”). Alle
mennesker har en (medfødt) ”mental grammatik”. Man kalder det også
en universel menneskelig evne. Ja, nogen siger sågar at sprogevnen
er den der gør os til mennesker. Uden sprogevne ingen menneskelig
kultur. Så det er ikke sådan at du ikke har nogen grammatisk mental
struktur overhovedet når du fx kaster dig ud i et fremmedsprog. Du
har et mentalt system af grammatiske regler fra dit modersmål du
kan bygge på! Men hvordan lærer man så alle de regler og ord?
Grammatiske regler, gloser eller udtale skal automatiseres før du
kan bruge dem aktivt. De skal ind i hovedet på dig og være en del
af dit sprog uden at du tænker på det. De skal være automatiske og
kunne kaldes frem fra hukommelsen uden at du tænker på det. Det
kræver øvelse på øvelse og gentagelse på gentagelse. Og ofte megen
udenadslære! Nogle forskere mener at en grammatisk regel eller en
glose skal være brugt i 8 – 10 forskellige sammenhænge før den er
automatiseret. Det er en meget udbredt erfaring blandt
fremmedsprogslærere at der er stor forskel på at kunne grammatiske
regler i teorien og faktisk kunne anvende dem når man taler et
fremmedsprog. Et eksempel: 1.a har i engelsk grammatik netop lært
om forskellen på adverbier og adjektiver (beautifully og beautiful)
og haft en del øvelser i det. Næste times emne er tekstgennemgang
af en novelle på klassen, og nu får 1.a brug for at bevise at det
lærte grammatikstof også kan bruges aktivt. Gang på gang viser det
sig dog at rigtig mange ikke har styr på det, og at reglen ikke er
automatiseret endnu og er blevet en intern, integreret del af
talesproget. Der skal altså øves mere og arbejdes målrettet med
emnet. Reglerne skal jo ikke læres for deres egen skyld men skal
kunne bruges i en konkret sproglig sammenhæng. Først når man får et
sprogligt fokus (”skal bruge sproget til en konkret handling”, fx
et rollespil, en brevveksling etc.) som er fremkaldt af ens eget
behov for at kunne udtrykke en bestemt mening, så kommer der gang i
sprogtilegnelsen og –beherskelsen (dvs. at grammatiske regler og
ord og mening og funktion ”smelter sammen” til ét sprogligt
udtryk). Kommunikation som et socialt behov er det der gerne skulle
drive dig frem til en større og større grad af beherskelse af
(fremmed)sprogets systemregler og ordforråd.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
33
B. Kommunikative færdigheder Det var de grammatiske færdigheder,
nu går vi over til de kommunikative færdigheder. Man kan ikke
forestille sig kommunikative færdigheder på et fremmedsprog uden en
vis viden om sprogets systemregler og ordforråd. Sprogsystemet er
man nødt til at lære ”udenad”, dvs. gøre automatisk i en eller
anden udstrækning. Det så vi på i sidste afsnit. Du udfører som
nævnt ovenfor handlinger med sproget, og det du ønsker at udføre
med sproget, er i de allerfleste tilfælde knyttet til konkrete
situationer der er sproglige normer for, også kaldet
sprogbrugsregler. De er ofte nært knyttet til kulturelle og
samfundsskabte forhold og traditioner. Hvis du er opvokset i
Danmark kender du mange sprogbrugsregler, men du er på meget mere
gyngende grund på et fremmedsprog fordi der her er andre normer for
sproglig adfærd. Her er det ikke nok at kende de grammatiske regler
og have et stort ordforråd. Du må også sætte dig ind i
sprogbrugsreglerne. Ofte vil man kunne vige udenom ved at benytte
sig af en eller anden kompensationsstrategi (omskrivning etc., se
nedenfor). Øvelse 4 Formålet med denne øvelse er at du bliver
bevidst om hvad det indebærer at anvende en kompensationsstrategi i
en konkret situation. Den klassiske situation er når man giver
udtryk for den danske talehandling ”At sige tak for mad” på et
fremmedsprog. Overvej som øvelse: Hvordan udtrykker man det på
engelsk, tysk, fransk…? Hvad ville du gøre på et fremmedsprog hvis
du ikke kendte til den dækkende sprognorm for denne talehandling?
3. Eksempel på sproganvendelsesstrategi / kommunikationsstrategi I
dette afsnit vil du blive præsenteret for nogle
kommunikationsstrategier. I den almindelige sprogundervisning vil
din lærer præsentere flere. Men der er et vigtigt aspekt du lige
skal have med: Sprogarbejde er opstilling af hypoteser (= Man tager
udgangspunkt i hvad man tror det hedder på fremmedsproget og
afprøver hypotesen.) Eksempel:
1. Hypotese: engelske verber har –s i 3. person singularis,
præsens)
2. afprøvning af hypotesen 3. bekræftelse eller afkræftelse af
hypotesen 4. ved succes (= bekræftelse): automatisering af reglen
på
fremmedsproget 5. lagring af reglen i hukommelsen (engelske
verber har –s i 3.
person singularis, præsens)
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
34
Et andet eksempler på hypoteseafprøvning:
1. Du har måske lært at man på tysk placerer det finitte verbum
til sidst i en ledsætning.
2. Nu skal du afprøve denne regel i virkeligheden og omsætte den
til praksis i din egen sprogproduktion: Du bruger den i skrift og
tale hvor du mener der er tale om en ledsætning.
3. Men du er ikke altid heldig, så reglen skal forfines: Du skal
fx være dygtigere til at erkende hvad der er ledsætninger og
hovedsætninger etc. etc.
4. Efterhånden indarbejdes reglen i din egen mentale
fremmedsprogsgrammatik. Men det kræver naturligvis en mængde
øvelse!
Øvelse 5 Find selv på et par eksempler mere der beskriver
hypoteseafprøvning som en del af dit aktive arbejde med
sprogtilegnelse. Øvelse 6 Giv eksempler fra et fremmedsprog på
typer af regler du nu har automatiseret så meget at de er en del af
din aktive beherskelse af sproget. Giv om muligt også eksempler på
regler du er ved at afprøve konkret. Hvad gør du for at huske
reglerne? 4. Logbog: et middel til at styre din indlæring Når du i
arbejdet med et fremmedsprog har besluttet dig for at arbejde hen
mod et bestemt mål, er en logbog et godt redskab. På skolens
hjemmeside under fag/almen sprogforståelse/elevdel kan du finde
dels et skema med et eksempel på anvendelse af logbog, dels et rent
skema som du kan bruge hvis du skal arbejde med din egen logbog. Du
kan bruge dette skema til at få overblik over dine mål og din
arbejdsproces, og til at få vejledning af din lærer. 5.
Overvejelser over egen læring Hvem lærer når der foregår læring? Og
hvad er læring egentligt? - Læring kan forklares som det at man
selv lærer sig selv de kundskaber og færdigheder man har brug for,
idet man tager aktivt del i læreprocessen Det virker måske ulogisk
at det er eleven som lærer, mens læreren underviser! På engelsk
virker det mere logisk: The teacher teaches, and the pupil/learner
learns. I det følgende er tre skemaer som du kan bruge til at blive
bevidst om dine læringsvaner.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
35
Spørgeskema om egen læring: Hvordan lærer du? 1. GENERELLE
LÆRINGSVANER
- jeg lærer bedst når jeg hører musik - jeg lærer bedst i en
gruppe - jeg lærer bedst når jeg er alene - jeg lærer bedst når
læreren siger, hvad jeg skal lære - jeg lærer bedst når læreren
hører mig - jeg lærer bedst når jeg selv kan bestemme, hvad og
hvordan jeg skal
lære - jeg lærer bedst om aftenen
- jeg lærer bedst om morgenen - jeg lærer bedst under tidspres -
jeg lærer bedst når jeg har god tid - jeg lærer bedst før en
eksamen - jeg synes det er svært at stille spørgsmål til det jeg
ikke forstår - jeg spørger tit om det jeg ikke forstår - jeg synes
det er pinligt at tale
engelsk/tysk/fransk/spansk/italiensk/russisk. Jeg laver jo så
mange fejl
- det generer mig ikke at jeg laver fejl 2. HVORDAN FORBEREDER
DU DIG HJEMME?
- Tekstlæsning - jeg læser teksten igennem 1 gang, skriver
gloser op, slår dem op
efter gennemlæsning - jeg læser teksten igennem 2 gange: 1 gang
hurtigt til overblik, 1 gang
grundigt med gloseopslag undervejs. Derefter noterer jeg stikord
til brug i timen.
- Mundtlig forberedelse - jeg forbereder mig ikke mundtligt -
jeg kigger på eventuelle arbejdsspørgsmål - jeg refererer teksten
kort på dansk - jeg refererer teksten kort på engelsk/tysk….. – i
hovedet - jeg refererer teksten højt på engelsk/tysk…. - jeg prøver
at besvare eventuelle tekstspørgsmål på engelsk/tysk…. –
i hovedet - jeg prøver at besvare eventuelle tekstspørgsmål højt
på
engelsk/tysk… - Skriftligt hjemmearbejde - oversættelser - jeg
oversætter teksten vha. ordbog - jeg oversætter teksten vha. ordbog
og grammatik - jeg læser om emnet i grammatikken, lærer evt.
bøjninger og
oversætter derefter
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
36
- Skriftligt hjemmearbejde – fri opgaver - jeg skriver/tænker
teksten på dansk og oversætter - jeg skriver disposition og stikord
på engelsk/tysk…. – og skriver
derefter teksten - jeg slår op i ordbog og grammatik undervejs -
jeg gennemlæser teksten hurtigt efter skrivning - jeg analyserer
sætningerne og kontrollerer bøjninger
- Efterbehandling af skriftlige arbejder - jeg arkiverer opgaven
lodret - jeg følger gennemgangen i timen og noterer forklaringer på
fejl - jeg retter fejlene og afleverer opgaven til gennemsyn hvis
læreren
forlanger det - jeg retter fejlene også selv om læreren ikke
forlanger det
Ovenstående er en række forslag til arbejdsformer. Det skal ikke
forstås sådan at der findes én rigtig løsning, men det er klart at
der er nogle arbejdsformer der giver en bedre indlæring end andre.
Diskutér evt. i grupper hvordan I arbejder, og notér fordele og
ulemper ved de enkelte metoder. Øvelse 7: Diskutér: - Hvad vil det
sige at ”have lært” noget? - Hvad fremmer læring? - Hvad hæmmer
læring? 6. Learnertype / læringsstil Vær opmærksom på at vi kan
have meget forskellig læringsstil:
- nogle mennesker er udpræget auditive: de lærer bedst ved at
høre emnet blive fremlagt
- nogle mennesker er udpræget visuelle: de lærer bedst ved at
læse om emnet
- nogle mennesker er udpræget kommunikativt orienterede: de
lærer bedst i samarbejde og samtale med andre
- nogle mennesker er udpræget erfaringsorienterede: de lærer
bedst hvis de kan afprøve det de har lært, i praksis
- nogle mennesker er udpræget abstrakt-analytisk orienterede: de
lærer bedst når stoffet eller emnet bliver fremstillet systematisk
og klart struktureret, f.eks. grammatiske regler.
- nogle mennesker er udpræget haptisk/motorisk orienterede: de
lærer bedst hvis de samtidig med læsning/høring bruger deres krop
eller hænder, f.eks. danser rundt på gulvet, bevæger sig frem og
tilbage, har noget i hænderne osv.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
37
Den sidste type mennesker har det svært i undervisningen hvor
der primært tales til hovedet. Læg f.eks. mærke til om du lærer
bedre i fag med praktiske øvelser. Og brug så din krop når du
forbereder dig hjemme. De fleste mennesker er nok en blanding af
nogle af de ovennævnte typer, men vær alligevel opmærksom på
hvordan du lærer bedst og udnyt det til at bruge den eller de
metoder der passer dig bedst i forberedelsen.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
38
Tale og skrift Det begynder med tale, men vi vil også gerne have
det på skrift Skriften er først kommet til sent i den menneskelige
udviklingshistorie. De tre kendte billedskrifter er alle ”kun” ca.
5000 år gamle: ægyptiske hieroglyffer, kinesiske skrifttegn og
sumerisk kileskrift. Senere har andre kulturer fået deres egne
skrifttegn – eller rettere sagt lydtegn - men de fleste af Jordens
mere end 6000 sprog mangler faktisk et skriftsprog! De må nøjes med
talen! I Danmark finder vi de ældste vidnesbyrd om skrift på
runestenene, men skriften kom for alvor til Danmark for ca. 1000 år
siden med kristendommen. De første der kunne skrive og læse, var
kirkens folk, munke og præster. Og helt frem til opfindelsen af
bogtrykket i slutningen af 1400-tallet, foregik al skriftlig
produktion i hånden!
Man regner med at det menneskelige sprog, dvs. tale, er mellem
100.000 og 200.000 år. Talesproget var der altså først! Talen er
også det første små børn tilegner sig, mens skriftsproget kommer
senere og kræver under-visning. Det svarer også til vores
umiddelbare opfattelse af talen som det primære sprog, det der
ligger lige for, og som vi oftest bruger når vi vil give spontant
udtryk for hvem vi er, og hvordan vi har det. Talesproget er ”lige
for hånden”. Men vores holdninger til sproget er stærkt påvirket af
skrevne tekster, og de fleste tror at skriftsprog er rigtigere,
mere systematisk og mere grammatisk end talesprog; men sådan er det
ikke.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
39
Tale- og skriftsprogsnormer er sociale normer Dansk skriftsprog
bygger på en sprognorm som oprindelig er en sjællandsk/københavnsk
dialekt der blev talt af det danske borgerskab og overklasse i
1700-1800-tallet. Skriftsproget bygger altså på en talesprogsnorm
der er mere end 200 år gammel. Nu spørger du selvfølgelig nok dig
selv om hvorfor det lige netop er denne sproglige variant der har
sejret. Hvorfor er det fx ikke jysk der er grundlag for stavning og
ordvalg i skriften? Svaret er at sprognormer er socialt betingede,
og at det altså er kulturel/økonomisk dominans udgående fra en
lille dannelseselite der levede i København engang, der har
betinget fremkomsten af det danske standardsprog, den særlige
variant vi kalder rigsdansk. Tænk bare på hvordan det kunne være
gået anderledes hvis fx Århus eller Bornholm havde været rigets
økonomiske magtcentrum! Men sproget forandrer sig jo! Ja, og det er
sådan at de forandringer der sker, først viser sig i talen.
Skriften halter bagefter. Talesproget udfordrer hele tiden normen.
Det er mest tydeligt når man ser på ordforrådet. Skriftsproget er
her mere konservativt. Tæt på og langt fra Når man ser på
forskellen mellem talesprog og skriftsprog, er det der springer i
øjnene især nærhed eller fjernhed mellem afsender og modtager.
Talesproget er til den nære, spontane kommunikation hvor afsender
og modtager er til stede samtidig i samme rum, og hvor afsenderen
forventer eller giver mulighed for at modtageren reagerer
umiddelbart på det der bliver sagt. Talesprog er
tovejskommunikation. (Og, jo, vi ved godt at telefonen er opfundet,
og at der også er noget der hedder video-konferencer, og at de
talende således ikke nødvendigvis er i samme rum.) Anderledes er
det med skriftsproget. Her er der normalt ikke direkte kontakt
mellem afsender og modtager. Modtageren befinder sig fysisk længere
væk fra afsenderen og får først meddelelsen efter et vist stykke
tid. Skriftsprog er envejskommunikation. (Og, jo, vi ved godt at
man også kan sende små sedler til hinanden i timerne, og at de
skrivende ikke nødvendigvis er fysisk langt fra hinanden.) En anden
væsentlig forskel er tidsfaktoren: Den skrivende kan sidde mageligt
og tage sig god tid til at finde de rigtige udtryk, rette, skrive
om, skifte mening, afsvække og meget mere. Han kan med andre ord
redigere i det uendelige før det afsendes. Den talende kan derimod
ikke ”spole tilbage” og rette, men må rette sig selv i de næste
sætninger der produceres, hvis der er behov for det. Det sagte er
nu engang sagt og man kan højst rette det sagte ind efter den
konkrete situations vilkår. Men måske er det hurtigere glemt hvis
man fortryder sine talte ord; det skrevne er derimod sværere at
løbe fra.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
40
Talesprog er spontant, skriftsprog er tilrettelagt Tale og
skrift har således forskellige produktionsbetingelser: Samtalen
foregår her og nu og lige med det samme. Vi skal følge med i og
være opmærksomme på lyde, rytme, tonegang, ord, sætninger og logisk
sammenhæng i det sagte. Samtidig kan vi aflæse den talendes
kropssprog: gestus, mimik, øjenkontakt, stemmeleje og mere til.
Bare for selv at være parat til at deltage og fortsætte samtalen
uden varsel. Og når vi taler, sker det helt spontant: Vi ser ikke
sætningen inde i hovedet før vi printer den ud gennem munden. Talen
kommer automatisk, vi tænker ikke før vi taler, men mens – og vi
retter os selv hele tiden når vi formulerer os. Skriftsproget er
fattigere på udtryksmuligheder fordi produktions-betingelserne er
markant anderledes end talesprogets. Det er svært at kompensere for
med det mere endimensionale skriftsprog hvor alt skal formuleres i
ord hvis den rigtige meddelelse skal nå modtageren. Skriftsprog og
talesprog bruges til forskellige ting i samfundet og i forskellige
situationer. Det har igen noget med fjernhed og nærhed at gøre.
Hvis du skal henvende dig til skattevæsenet, kan du ikke tale eller
skrive til sagsbehandleren som du taler eller skriver til din mor
eller til dine venner. Det der er forskellen her, er offentlig over
for privat brug af sproget. Der vil i de fleste tilfælde være en
tendens til at du bruger skriftsprog eller skriftsprognært
talesprog i de mere offentlige rum og talesprog i de nære private
rum (derhjemme og blandt vennerne). Og hvis du skal ansøge om et af
skolens legater, vil du skrive til legatbestyrelsen på en anden
måde end når du snakker med dine kammerater om at det ligesom kunne
være ret køligt at få fingre i et af de der legater…
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
41
Net og mobil Nye medier betyder nye måder at kommunikere på, og
det har også betydning for forholdet mellem tale- og skriftsprog.
Fænomener som mail og chat på nettet har udviklet nye former for
skriftsprog, mere ufærdige, mindre gennemtjekkede - kort sagt mere
præget af talesprog. Og sms-sproget er gået mange skridt videre
mht. at udvikle et særligt elektronisk skriftsprog. Også når man
læser hjemmesider på nettet, er det lidt som at deltage i en
samtale: Man kan ikke som modtager nødvendigvis overskue hvor man
er på vej hen, i et univers fuld af links og klik på en mus!
Sprogets udtryks- og indholdsside Nu skal vi se på talen (og
skriften) indefra, dvs. hvordan tale og skrift er bygget op som et
system der skaber betydning. Det drejer sig om sprogets udtryksside
og indholdsside. Fonemer Sprog består af tegn: lyde og bogstaver
der danner betydning. På den måde består sproget systematisk af en
udtryksside og en indholdsside. Udtrykket er lydene og bogstaverne,
indholdet er de betydninger der dannes i hovedet på os. Lad os tage
nogle eksempler: Lam består fx af tre lyde: /l/ + /a/ + /m/, og
tilsammen danner disse lyde en betydning inde i hovedet på os,
nemlig noget med nogle nuttede firbenede størrelser (eller måske et
fysisk handicap). De enkelte lyde (bogstaver) i lam har ikke
betydning i sig selv; kun når de kombineres opstår betydningen. Vi
kan prøve at erstatte den første lyd /l/ med fx /k/ eller /d/ eller
/t/, og straks får vi nye betydninger:
kam dam tam.
Eller vi kan udskifte lyd nr. 2 i lam, altså /a/. Hvis vi
erstatter /a/ med /i/ eller /e/ får vi
lim lem.
Sådanne lyde der opbygger og adskiller betydning, kaldes for
fonemer. De er byggeklodserne når vi skal danne ord med betydning.
Pointen er nu at fonemer ikke bare er helt identiske fra sprog til
sprog, og det skal man være opmærksom på når man lærer
fremmedsprog. På dansk er ”s” altid ustemt, men fx på engelsk
findes der både et ustemt og et stemt ”s”, /z/. Sammenlign
price, kicks (ustemt) prize, plays (stemt).
”S”erne i disse to ordpar udtales klart forskelligt – prøv selv!
Og endnu et engelsk eksempel: Hvis man tror at vokalen i mother
udtales på samme måde som vokalen i bother, ja, så er man
skrækkeligt på afveje!
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
42
Det er to forskellige vokal-fonemer. De svarer til vokalerne i
duck og dog, og de skal adskilles. Det er ikke ligegyldigt når du
vil afgive din bestilling på den fine kinesiske restaurant om
tjeneren opfatter det som duck eller dog…! På dansk har vi de samme
vokaler, men ikke som fonemer. De er blot varianter af samme fonem:
I bynavnet Holte signalerer de henholdsvis en affekteret og en mere
folkelig udtale, men de skaber ikke betydningsforskel. Denotation
og konnotation Nu kommer vi til det indhold som fonemerne skaber.
Her er det vigtigt at huske at sproget ikke er uskyldigt. Det er
ikke sådan at sprog bare overfører informationer objektivt fra en
afsender til en modtager; det rummer også vurderinger og holdninger
til de ting der omtales. Og i ordvalget viser man også hvordan man
opfatter situationen som fx formel eller uformel. Når man taler om
naboens firbenede ”Fido”, er det ikke ligegyldigt om man siger
hund, køter eller vovse. De tre ord henviser til den samme ting,
den samme genstand (naboens hund), og vi siger at de tre ord har
samme grundbetydning, samme denotation. Derimod har de forskellig
konnotation, dvs. medbetydninger eller ladning. Det er klart at
køter rummer negative konnotationer, og at det kærlige-hyggelige
ord vovse har positive konnotationer. Når Anders Fogh Rasmussen
skifter ministre ud i sin regering, er der forskel på om det
beskrives som en ”ministermassakre” eller en ”fornyelse i
regeringen”. Det skulle være klart hvad der er positivt og hvad der
er negativt ladet! I skriften kan anførselstegn markere at man ikke
står ved den konnotation der ellers ligger i et ord, men netop
lægger afstand til en bestemt betydning. Hvis man skriver at Signe
er meget optaget af sin ”kunst”, er der næppe tvivl om at man
vurderer Signes produkter temmelig negativt og netop ikke
anerkender dem som rigtig kunst. Det er meget vigtigt at have øje
for konnotationerne / ladningen når man laver tekstanalyse, fx af
sagprosa. Det kan indgå som noget vigtigt i undersøgelsen af
argumentationen og tekstens udsagn. Adjektiverne er typisk meget
relevante i denne sammenhæng.
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
43
Skriftsprog og talesprog - nogle karakteristiske træk
Oversigten nedenfor opstiller nogle typiske træk, men den skal
tages med et lille gran salt. Der er ikke en meget skarp grænse
mellem de sproglige træk der typisk findes i henholdsvis skrift og
tale. Det er fx naturligvis ikke sådan at der aldrig er en kort
sætning i skriftsproget eller en lang sætning i talesproget! Og
skriftsprog kan fx være mere eller mindre præget af talesprog. Når
det er sagt, skal det også understreges at det ofte er rigtig
nyttigt at karakterisere sprogbrugen i en tekst ud fra netop
typiske talesprogs- og skriftsprogstræk. Man kan altså spørge:
”Hvordan placerer sprogbrugen i denne tekst sig mellem uformelt
talesprog og formelt skriftsprog?” – og så er man allerede godt i
gang med en sproglig karakteristik. Skriftsprog Talesprog
tilrettelagt, planlagt, rettet spontant, rettes efterfølgende
logisk struktur, ordnet strukturen skabes associativt
undervejs helstøbte sætninger sætningssammenbrud,
sætningsfragmenter Ordniveau omhyggeligt ordvalg ordrigdom, ”det
samme” flere
gange (redundans), fyldord uden gentagelser gentagelser lange
ord korte ord abstrakt konkret neutralt eksempler på jargon og
slang verbalsubstantiver, -ing, -else ingen verbalsubstantiver uden
henvendelse til modtageren appellerende til modtageren
Sætningsniveau helsætninger med ledsætninger helsætninger uden
ledsætninger lange perioder, mange led korte sætninger begynder med
andre led end subjektet
subjektet først
underordning sideordning få og’er og men’er; mange og’er og
men’er;
(polysyndese) passiv-konstruktioner få passiver
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
44
Kommunikation, sproghandlinger og genre ”Jeg har da ikke gjort
noget!” – sproget som handling Scenen er et festligt
middagsselskab. En mand og en kvinde sidder ved siden af hinanden.
Manden har tidligere på aftenen lagt mærke til at kvindens mave er
blevet rundere siden han sidst så hende, og spørger så: Nåh,
hvornår skal du så føde? Kvinden stikker ham en syngende lussing,
og hans første reaktion er følgende udbrud: Jeg har da ikke gjort
noget! På trods af at han måske ikke har gjort denne kvinde noget
fysisk, har hans ord sikkert virket lige så stærkt som – netop: et
slag i ansigtet. Både manden og kvinden har dermed kommunikeret et
budskab eller en meddelelse. Manden gjorde det verbalt – vha.
mundtlig sprogbrug – og kvinden gjorde det non-verbalt vha. et, kan
man sige, meget fysisk kropssprog. Man kan dog også kommunikere
mindre voldeligt med sit kropssprog og alligevel ’sige’ en hel
masse. Forestil dig følgende: En person har under en fest valgt at
sætte sig i det ene hjørne med høretelefoner på og med ryggen til
for at lytte til gamle Rolling Stones-vinylplader mens resten af
selskabet danser til intens techno. Hvad siger denne person med sit
kropssprog? ”Lad mig være, jeg gider jer simpelthen ikke!”, ”Fedt,
hvor er de bare enormt grineren de her gamle plader!” eller ”Jeg
skal altså lige høre ’Jumping Jack Flash’, inden jeg tør spørge
Tine om hun vil danse”?
”A little less conversation” Man kan sige at hver gang vi åbner
munden for at sige noget er vi allerede på vej til samtidig også at
gøre noget, altså at udføre en handling. Nogle gange er det mere
tydeligt end andre, som f.eks. når Dronningen klipper den røde tråd
over ved åbningen af Øresundsbroen og siger: Jeg erklærer nu
Øresundsbroen for åben. Dronningen har altså udført handlingen ’at
åbne Øresundsbroen’ ved at bruge ordene erklærer og åben. Med andre
ord: Vi handler når vi bruger sproget. Når man bliver smidt ud af
skolen fordi man har forsømt for meget, sker det næppe fysisk ved
at rektor smider eleven på porten, men netop ved en sproghandling,
et par ord på et stykke papir eller et par ord på rektors kontor. A
little less conversation bad Elvis om i et hit for et par år siden;
han ville have mere handling og mindre snak! - Men Elvis overså
pointen, nemlig at vi netop også handler når vi bruger sprog. I
tilfældet med den uheldige mand og den fornærmede kvinde er
handlingen, eller ”fornærmelsen” ikke tilstræbt fra mandens side.
Den har sikkert tværtimod været ment som et oprigtigt interesseret
spørgsmål til at bryde isen med under middagen. Desværre opfattes
det helt anderledes af modtageren fordi hun slet ikke er gravid og
ser spørgsmålet som en fornærmelse og en påmindelse om at hendes
mave er blevet for tyk, og at hun nok burde tabe sig nogle kilo.
Det vil altså på en måde sige at
”Jumping Jack Flash” - øh ???!!
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
45
magten i kommunikationen ligger hos modtageren; det er
modtageren der fortolker og fastlægger betydningen og hvilken
sproghandling der er tale om, fx forulempelse eller høfligt
spørgsmål. - og glem ikke situationen og relationen I alle
eksemplerne er det – ud over selve indholdet af det sagte – også
væsentligt at se på situationen det bliver sagt i, og de relationer
der er mellem de personer der kommunikerer. Det er naturligvis
væsentligt at Dronningen rent faktisk står på broen på den rigtige
dato og ikke blot er derhjemme og øver sig foran spejlet. Ellers
har hendes ord jo ikke den samme effekt. Og det er heller ikke
enhver der har lov til at åbne en bro! Sprog fungerer altid i en
kontekst, en bestemt sammenhæng. I eksemplet med den uheldige mand
er han måske lidt påvirket af at være til et stort middagsselskab
hvor han ikke rigtig kender nogen, og i sin glæde over at have
fundet et samtaleemne tænker han sig ikke om før han taler.
Derudover har det også stor betydning at han ikke kender sin
borddame særlig godt eller i hvert fald ikke har set hende længe,
for netop relationen mellem de personer der taler sammen, er
væsentlig for hvordan vi opfatter og forstår det der bliver sagt.
Man bruger begreberne symmetrisk og asymmetrisk til at beskrive
forholdet mellem dem der kommunikerer (afsender og modtager). Her
tænkes på ”magtforholdet” i kommunikationen. Fx er forholdet mellem
lærer og elev asymmetrisk fordi læreren gennem sin position har
mere autoritet, mere magt end eleven. Det gælder fx også relationen
mellem chef og almindelig ansat, eller officer og menig for at tage
et meget tydeligt eksempel. Derimod skulle forholdet mellem fx
klassekammerater meget gerne være symmetrisk! Kommunikationens
elementer Når der er tale om kommunikation er der således altid
nogle grundlæggende forhold til stede:
- en afsender (den uheldige mand, dronningen) - en modtager
(kvinden med den tykke mave, dronningens
undersåtter) - en tekst med en meddelelse (”Hvornår skal du
føde?”, ”Jeg erklærer
hermed Øresundsbroen for åben”) - en situation / en sammenhæng
(et middagsselskab, en
åbningsceremoni) - en kode, dvs. det sprog der tales (i begge
tilfælde dansk) - et medium, en kanal, dvs. et middel der
transporterer meddelelsen (i
begge tilfælde lyd produceret af et menneskes taleorganer). Man
kan sætte elementerne ind i følgende model:
”Så begyndte vi at snakke. Ikke tale, bare snakke. Som man gør
det vest for Valby Bakke” (Peter Sommer, fra cd’en ”På Den Anden
Side”, 2004
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
46
Almen kommunikationsmodel Man kunne også formulere en række
tilsvarende spørgsmål når man analyserer hvad der foregår i
kommunikationen: HVEM siger HVAD til HVEM om HVAD i HVILKEN
ANLEDNING med HVILKEN BAGGRUND og HENSIGT med HVILKEN VIRKNING /
HVILKET RESULTAT? I sin analyse kan man så undersøge hvert enkelt
spørgsmål mere eller mindre grundigt alt efter hvor vigtigt man
synes det er. Yderligere kan man se på modtagerens mulighed for
feed-back, og ”støj” kan også være relevant at undersøge (forhold
der hæmmer kommunikationen): Er der ”støj på linjen”, både i fysisk
og anden forstand? Derudover er der en række helt overordnede krav
til os alle når vi kommunikerer, når vi bruger sprog. Det kan
sammenfattes meget enkelt, og I kender det fra utallige film fra de
amerikanske retssale: Du skal – og det skal du virkelig: ”tell the
truth, the whole truth and nothing but the truth” - og så skal du
også bestræbe dig på at tale og skrive forståeligt! Sammenhængen er
vigtig – specielt ved skriftlig kommunikation Indtil videre har
dette kapitel drejet sig mest om mundtlig kommunikation, men den
skriftlige kommunikation udgør jo også en stor del af vores
hverdag. De ovenstående modeller passer på både mundtlig og
skriftlig sprogbrug, men der er dog den forskel at den skriftlige
sprogbrug oftest er envejskommunikation. Afsenderen er jo ikke til
stede
tekst - meddelelsemedium
afsender modtager
situation
kode
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
47
når modtageren læser meddelelsen, og kan derfor heller ikke
umiddelbart melde tilbage og fx udrede eventuelle misforståelser.
Chat på internettet (og til dels også mail) ligger dog nok på
grænsen til mundtlig sprogbrug selv om det rent faktisk foregår
skriftligt. Det samme gælder ’brev-udveksling’ i timerne når man
har noget veninden simpelthen bliver nødt til at kommentere, og det
ikke kan vente til frikvarteret. I det sidste tilfælde har afsender
og modtager oven i købet mulighed for at se på hinanden og udveksle
sigende blikke… Litteratur er også en form for skriftlig
kommunikation hvor man ikke lige umiddelbart kan komme i kontakt
med afsenderen og få svar på eventuelle spørgsmål. Det er heller
ikke rigtig meningen: Det er måske lige drastisk nok at ringe en
forfatter op! Det er sammenhængen der afgør en sætnings betydning.
I en tekst kunne følgende sætning indgå: Han gik hen til kvinden
med blomsterne, og den kan forstås på to måder: Hvis der forinden i
teksten har været en beskrivelse af hvordan manden specielt har
udvalgt 20 langstilkede røde roser til sin forlovede, betyder det
naturligvis at det er ham der har blomsterne, og den nævnte kvinde
er hans hjertes udkårne. På den anden side kunne den også være
forstået sådan at manden har hårdt brug for at finde ud af hvad
klokken er og ser tre personer stå ved et busstoppested: Den ene er
en halvfuld posedame, den anden en skummelt udseende mand med en
smøg i kæften, og den tredje en smuk kvinde med en buket blomster.
Han vælger naturligvis at gå hen til den sidstnævnte. For at finde
ud af om det er den ene eller den anden version / læsning, er det
nødvendigt at se på situationen / sammenhængen (konteksten), som
sætningen Han gik hen til kvinden med blomsterne indgår i. Ofte
giver det sig selv, og du vil slet ikke lægge mærke til at den kan
forstås på to forskellige måder, men nogle gange - især i fiktion -
er dobbelttydigheden tilsigtet fra forfatterens side, og som læser
tvinges du til at tage stilling. Noget af det der desuden
kendetegner forskellen på fiktion og sagprosa, er at man i
sagprosaen stræber efter entydighed (at teksten kun kan forstås på
én måde), og at man i den kunstnerisk bearbejdede tekst (fiktionen)
nogen gange bevidst stræber efter at gøre teksten flertydig.
Kommunikationens funktioner Kommunikation kan have flere
forskellige funktioner. Nogle gange vil du blot give en kort,
informativ besked videre (evt. på en sms) om at biograffilmen
begynder kl. 19.00 i Empire. Andre gange vil du måske sikre dig at
beskeden er forstået rigtigt: Skal jeg forstå det sådan, at det
ikke er i Imperial?. Ofte kommunikerer du udelukkende for at
opretholde kommunikationen, og et svar på foregående spørgsmål
kunne så være: Ja, det ER i Empire, men hvordan går du egentlig og
har det? Den sidste understregede del af beskeden behøver ikke
nødvendigvis fra modtagerens side at blive opfattet som en
opfordring til at fortælle mangt og meget om
-
Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF
_____________________________________________________________
48
hvordan vedkommende har det fysisk og psykisk. Det kan lige så
godt opfattes som en opfordring til lige at skrive tilbage og vise
at meddelelsen er modtaget og forstået, og at man har tænkt sig at
dukke op kl. 19.00 foran Empire-biografen, og at man er ok. I alt
kan man skelne mellem seks forskellige kommunikative
funktioner:
1. den referentielle 2. den emoti