Indholdsfortegnelsehomes.create.aau.dk/ttop/Koordinatorpakke_E2011... · Web viewKabel- og Membransystemer. Bestemmelse af kræfter i kabler. Litteratur Primær litteratur Sandaker,

BSc01 E2011Studievejledning

Studienævnet for Arkitektur og DesignInstitut for Arkitektur, design og medieteknologiØsterågade 6 - 9000 Aalborg

Indholdsfortegnelse1 Velkomstbrev til studerende og undervisere...................................................................................3

2 Semestrets modulære opbygning..................................................................................................4

3 Tidsplan 2011................................................................................................................................ 8

4 Kontaktliste.................................................................................................................................... 9

5 Projektmodul 1: Kontekst og form................................................................................................11

5.1 Formalia............................................................................................................................... 11

5.2 Litteratur............................................................................................................................... 11

5.3 Aflevering............................................................................................................................. 12

5.4 Prøveform............................................................................................................................ 13

5.5 Note..................................................................................................................................... 14

5.6 Projektbeskrivelse: Titel.......................................................................................................14

6 Kursusmodul 1: Teori, historie og analyse 1 - Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund............................................................................................................................................... 21

6.1 Kursusbeskrivelser...............................................................................................................23

7 Kursusmodul 2: Metode og visualisering 1 – analog og digital....................................................28


8 Kursusmodul 3: Teknologi 1: Konstruktion og materialer.............................................................38


9 Projektmodul 2: Formlære 1........................................................................................................46


10 Frie studieaktiviteter og studieture...........................................................................................52

10.1 Fri studieaktivitet 1: Studietur til Italien.................................................................................52

10.2 Fri studieaktivitet 2: Skulpturel tegning................................................................................53

10.3 Fri studieaktivitet 3: Matematisk Laboratorium 2..................................................................56

11 Bilag......................................................................................................................................... 58

11.1 Bilag 1: Plagiering og korrekte referencer............................................................................58

11.2 Bilag 2: Retningslinjer for samarbejdsvanskeligheder..........................................................59

11.3 Bilag 3: Reeksamen.............................................................................................................59

11.4 Bilag 4: Generelle afleveringskrav.......................................................................................61

2

Studievejledning BSc01 E2011

1 Velkomstbrev til studerende og undervisereVelkommen til 1. semester!

Denne studievejledning gælder for 1. semester på bacheloruddannelserne i Arkitektur & Design.

Studievejledningen forudsættes læst inden eller umiddelbart i forbindelse med semesterstart af både studerende samt involverede vejledere og undervisere.

Studievejledningen supplerer og uddyber den gældende studieordningens formuleringer vedrørende projektmodulet og kursusmodulerne.

Studievejledningen skal ses som en støtte til både studerende, vejledere og undervisere i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af projektarbejdet og de enkelte kurser. Studievejledningen uddyber de læringsmål, der er opstillet i studieordningen i relation til hovedprojektet.

Praktiske regler om plagiat, eksklusion af gruppemedlemmer, reeksamen og generelle afleveringskrav er placeret bagerst som bilag.

God arbejdslyst!

Med venlig hilsen

Ole Verner Pihl & Marie Frier Hvejsel, Semesterkoordinatorer

3


2 Semestrets modulære opbygningDette 1. semester på Arkitektur & Design uddannelsen introducerer arbejdet med formgivning i relation til både en designmæssig, arkitektonisk og urban kontekst. Dette gør vi med udgangspunkt i en kærlighed til form og de oplevelser den kan bidrage med i brugen af f.eks. en helt særlig stol, et helt særligt rum eller byrum, tænk blot på Arne Jacobsens ’Ægget’, Jørn Utzons Opera i Sydney eller Piazza del Campo i Sienna. En sådan form er resultatet af en kombineret udvikling og brug af æstetisk-, teknisk- og kontekstuel viden, det er den viden vi på 1. semester skal begynde at udvikle.

Overordnet er semestret er opbygget omkring to projektmoduler; et indledende miniprojektmodul (5 ECTS), et hovedprojektmodul (10 ECTS), og tre kursusmoduler (3 x 5 ECTS).

Projektmodul 1:Kontekst og form

Projektmodul 2:Formlære 1

Kursusmodul 1:Teori, historie og analyse 1 - Problembaseretlæring i videnskab, teknologi og samfund

Kursusmodul 2:Metode og visualisering 1 – analog og digital

Kursusmodul 3:Teknologi 1: Konstruktion ogmaterialer

10 ECTS 5 ETCS 5 ETCS 5 ETCS 5 ETCS

7-trins skala 7-trins skala??? Bestået/Ikke bestået

Bestået/Ikke bestået

Bestået/Ikke bestået

Læs mere side 11

Læs mere side 49

Læs mere side 22

Læs mere side 30

Læs mere side 41

I projektmodulerne skal vi i løbet af semesteret først på Projektmodul 1; ’Formlære’ arbejde med formgivning i et fortrinsvist skalaløst univers hvor der fokuseres på udviklingen af en terminologi for arbejdet med form og formmæssig kvalitet i både todimensionel skitse og tredimensionel model. Dernæst skal vi på Projektmodul 2; ’Kontekst og Form’ arbejde med konkret forslagsstillelse i en specifik kontekst, hvorigennem I for første gang skal organisere og gennemføre et problembaseret projektarbejde omkring designet af et ’Koloniha(v)nehus’ (detaljeret information om projektmodulernes indhold og opbygning følger på de kommende sider).

Til disse to projektmoduler knytter sig som sagt 3 kursusmoduler; Kursusmodul 1: Teori, historie og analyse 1 - Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Kursusmodul 2; ’Metode og Visualisering 1’ og Kursusmodul 3; ’Teknologi 1’:

Kurset ’Teori Historie og Analyse 1’ introducerer grundlæggende begreber og metodikker i relation til problembaseret projektarbejde herunder de videnskabsteoretiske processer der knytter sig til arbejdet med formgivning. Kurset ’Metode og Visualisering 1’ introducerer teknikker og metoder i relation til det konkrete arbejde med formgivning, herunder analog og digital fremstilling og visualisering af form. Kurset introducerer ligeledes arbejdet med præsentation og layout. Kurset ’Teknologi 1’, giver en grundlæggende introduktion til det vi på Arkitektur & Designuddannelsen kalder tektonisk design, dvs. hvorledes æstetisk, teknisk og kontekstuel viden kombineres i arbejdet med formgivning, herunder en grundlæggende introduktion til statik og styrkelære. (Detaljeret information om kursusmodulernes indhold og opbygning følger på de kommende sider).

Semestrets arbejdsbelastning er på 30 ETCS svarende til en arbejdsbelastning på

4


900 timer for den enkelte studerende. Semestret afvikles via en række kursus- og projektmoduler beskrevet i dette dokument.

Arbejdsbelastningen kan variere gennem semestret og på de enkelte kursus- og projektmoduler. Det er semesterkoordinatorens ansvar i samarbejde med semestrets styregruppe at sikre, den samlede arbejdsbelastning ikke overstige 900 timer. Det bemærkes, at de frie studieaktiviteter er tilbud til den enkelte studerende og ikke en del af den godkendte studieordning.

Semestret indeholder således fem moduler, som hver især eksamineres. Kursusmodulerne er i princippet indbyrdes uafhængige, men tilsammen danner de et væsentligt grundlag for, at den enkelte studerende kan gennemføre projektmodulet. Derfor tilstræbes det, at skemalægningen af kursusaktiviteter så vidt muligt understøtter progressionen i projektarbejdet.

Kursusmodul 1 vil fremover benævnes THA1, kursusmodul 2 som MV1, kursusmodul 3 som KM1, og projektmodul 2 som FL1.

Til semesteret er knyttet 3 frie studieaktiviteter, som tilbydes de studerende.

Fri studieaktivitet 1: Fri studieaktivitet 2: ’Betonworkshop’

Fri studieaktivitet 3:

? ECTS ? ECTS ? ECTS

Bestået/Ikke bestået Bestået/Ikke bestået Bestået/Ikke bestået

Læs mere side 55 Læs mere side 56 Læs mere side 59

Disse frie studieaktiviteter supplerer semesterets obligatoriske kursus og projektprogram med en konkret mulighed for den enkelte studerende for at udvikle og udvikle sine evner med udgangspunkt i specifikke materialer og teknikker som har almen relevans for Arkitektur & Design fagligheden. De frie studieaktiviteter afvikles fortrinsvist eftermiddage onsdag og er skemalagt således at alle studerende har mulighed for at deltage i alle 3 frie studieaktiviteter.

I ’Croquis’ trænes den studerende i skitsering efter model, et redskab som er centralt for fagligheden dels i registrering af eksisterende omgivelser og objekter, men også i hurtig og levende kommunikation af design ideer. I ’Betonworshoppen’ er der mulighed for at udvikle og fabrikere et design i fuldskala med udgangspunkt i et konkret materiale, nemlig beton. I ’Plancheworkshoppen’ er der mulighed i forbindelse med projekteksamensforberedelsen at få konkret vejledning i professionel opsætning, layout og oplimning af plancher.

5


3 Semestret modulære afviklingSemestrets moduler afvikles efter følgende skabelon.

September Oktober November December Januar

36

37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 1 2 3 4 5

Projektmodul 1: Kontekst og form

E

Kursusmodul 1: Teori, historie og analyse 1 - Problembaseret læring ividenskab, teknologi og samfund

E

Kursusmodul 2: Metode ogvisualisering 1 – analog ogdigital

E

Kursusmodul 3: Teknologi 1: Konstruktion og materialer

E

Projektmodul 2: Formlære 1

E

36

37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 1 2 3 4 5

Studenterbelastning er 900 timer pr. semester:

Kursusmodul 1: Teori, historie og analyse 1 - Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund

5 ETCS

150 timer

Forelæsninger 12*2*45 min 18

Teoretiske øvelser 12*45 min 9

Forberedelse 12*2 t 30 min 30

Praktiske øvelser/workshops

3 dage af 8 timer +

48

6


forberedelse

Ekskursioner 1*8 t 8

Projektarbejde

I alt 113

Kursusmodul 2: Metode og visualisering 1 – analog og digital

5 ETCS

150 timer

Forelæsninger 40

Teoretiske øvelser 40

Forberedelse 40

Praktiske øvelser 10

Ekskursioner 10

Projektarbejde 10

I alt 150


5 ETCS

150 timer

Forelæsninger 40


Forberedelse 40


Ekskursioner 10

Projektarbejde 10

I alt 450

Projektmodul 1: Kontekst ogform

10 ETCS

300 timer

Forelæsninger 40


Forberedelse 40


Ekskursioner 10

Projektarbejde 250

I alt 1290

Projektmodul 2: Formlære 1 5 ETCS

150 timer

Forelæsninger 40


Forberedelse 40


Ekskursioner 10

7


Projektarbejde 10

I alt 2730

4 Tidsplan 2011Forbehold for skemaændringer. Tjek altid semesterskema på hjemmesiden.

Der skal føres referat til alle styregruppemøder. En udvalgt studenterrepræsentant (typisk næstformand) skriver dette referat, som efterfølgende godkendes af koordinator og fremsendes til semestersekretær samt Studienævnet for Arkitektur og Design ([email protected]).

Dato Milepæl, deadline, andet Lokale

Styregruppemøde 0 - Gennemgang af evaluering og planlægning af semestret

01. sep. kl. ?? Semesterstart Toldboden

04.Sep. Ministudietur til Louisiana

10. Okt. kl. 09.30 Gruppedannelse til Hovedprojekt

Eventuelle fællesmøder/milepæle

Statusseminar

Eventuel studietur

Kursusmodulaflevering Semestersekretær

Projektrapport aflevering Semestersekretær

Procesanalyse aflevering Semestersekretær

Styregruppemøde 4 - Semesterevaluering

Eksamensperiode Kursusmodul

Eksamensperiode Projektmodul

8


mailto:[email protected]

5 KontaktlisteFunktion Person Email

Semesterkoordinator Lektor, Ole Verner Pihl [email protected]

Adjunkt, Marie Frier Hvejsel [email protected]

Semestersekretær Marianne Krause Lauersen [email protected]

Projektmodul 1: Kontekst og form

ECTS Koordinator Email

10 Lektor, Ole Verner Pihl [email protected]

Adjunkt, Marie Frier [email protected]

Vejledere Faglige kompetencer

Ole Verner Piil

Marie Frier Hvejsel Tektonik, … http://personprofil.aau.dk/profil/112289

Kursusmodul 1: Teori, historie og analyse 1 - Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund

ECTS Kursusholdere Email

5 Lektor, Lars Botin [email protected]

PhD Studerende, Line Marie Bruun Jespersen

Kursusmodul 2: Metode og visualisering 1 – analog og digital


5 Lektor, Ole Verner Pihl [email protected]

Undervisningsassistent, Jakob Sabra [email protected]



5 Professor, Poul Henning Kirkegaard

Adjunkt, Marie Frier Hvejsel [email protected]

Projektmodul 2: ECTS Kursusholdere Email

9






http://personprofil.aau.dk/profil/112289

http://personprofil.aau.dk/profil/112289






5 Lektor, Thomas Arvid Jaeger

Lektor, Peter Mandal Hansen

Lektor, Nicolai Steinø

10


6 Projektmodul 1: Kontekst og form10 ETCS Context and form

Herunder er først studieordningens mål og bestemmelser vedrørende semesteret angivet. Disse danner referencerammen for eksamination af projektmodulet. Det er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af projektmodulet, at de studerende igennem semestret arbejder systematisk på at opnå den viden, de færdigheder, og de kompetencer som forventes gennem studieordningen.

Efterfølgende (i afsnit 6.6) gives en nærmere beskrivelse af projektmodulets tema, forløb og forventninger.

6.1 FormaliaStudieordning s. 17-18

ForudsætningerArkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser.

MålVia modulet får de studerende mulighed for at lave forslag til udformning af rum eller objekter i en mindre skala og kendt sammenhæng, for eksempel et produkt eller en bygning. Modulet skal gøre den studerende bekendt med grundbetingelserne for konkret forslagsstillelse med udgangspunkt i en problemstilling, samt træne registrering, analyse, udvikling af arkitektonisk og designmæssig kvalitet. Det tilstræbes, at hver gruppe har et fælles tema, som undersøges og belyses i fællesskab, men at hver enkelt studerende udarbejder et selvstændig forslag. Modulet rummer også udvikling af kompetencer i relation til samarbejde, læring og projektmanagement, som belyses gennem oplæg og vejledning.

Studerende, der gennemfører modulet:

Viden: Skal kunne afgrænse og redegøre for viden til brug ved udarbejdelse af

projektforslag for et produkt eller en bygning af begrænset kompleksitet Skal kunne demonstrere viden om principperne for dobbelt retvinklet

projektion i analoge og digitale repræsentationsfomer Skal kunne demonstrere viden om grundlæggende formmæssige kvaliteter

og være i stand til at formidle sådanne kvaliteter i eget projektforslag

Færdigheder Skal kunne identificere og beskrive problemer og potentialer for udvikling af

et forslag til et produkt eller en bygning af begrænset kompleksitet med udgangspunkt i givne rammer

Skal selvstændigt kunne udvikle forslag til et produkt eller bygning på baggrund af en kombination af enkle givne og selvstændigt udviklede rammer

Skal kunne anvende fagets grundlæggende analoge i samspil med digitale visualiseringsmetoder til at udvikle og formidle eget projektforslag

Kompetencer Skal kunne reflektere over eget arkitektur- og designforslag indenfor et

emne af begrænset kompleksitet i en forud specificeret kontekst Kunne organisere, gennemføre og reflektere over problembaseret

projektarbejde

11


6.2 Litteratur

Primær litteratur”Fra de første arbejderhaver til nutidens kolonihaver” af Bente Jensen på adressen: http://www.sns.dk/byer-byg/skuret/helepubl.htm

Lamberth, Lena (2001): En plads i solen: glimt af dansk kolonihaveliv, København

Floris, Lene (2001): Havens Huse: eksempler 1700-2000, Thanning& AppelAndersson, Sven-Ingvar og Høyer (2001): C. Th . Sørensen – en havekunstner, Arkitektens Forlag

Lund, Annemarie (2000): Guide til dansk havekunst år 1000-2000, Arkitektens Forlag

Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen (2000): Paradisets Have: debatoplæg om kolonihavernes fremtid, Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen

Andersen, Kirsten (1997): Strandhaven: et kolonihaveområde bliver til lav, tæt boligområde, Dansk Byplanlaboratorium

Verdenskendte arkitekter (1996): Kolonihaven – the international challenge, Rhodos

’Havneområder, omdannelse af disse , Ruhr??? Etc’, nye kilder…

Rüegg om ’Corbusier’s Cabanon’, find eksakt kilde

Laugier, the primordial hut, kort uddragside??

Particularities of the minimum… ‘Archilab radical studies…

Jan Gehl, ‘Livet imellem Husene’,

Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.

6.3 Aflevering

KravProjektgruppen skal ved projektaflevering aflevere følgende:Projektrapport på max 80 sider. Tekstdelen i rapporten må maksimalt udgøre 40 % af rapporten resten udgøres af tegninger, fotos og andre illustrationer. Projektrapporten skal dokumentere projektarbejdsprocessen og præsentere gruppens individuelle og fælles designforslag.

Projektrapporten skal være i format 180 x 290 mm og skal indeholde: Beskrivelse af problemfelt og problemformulering Kontekstanalyse samt analyse af referenceprojekter Metodebeskrivelse Beskrivelse af designproces i ord og tegninger/fotos etc. Designpræsentation Refleksion af proces og produkt. Konklusion

12


Designpræsentation skal indeholde følgende tegningsmateriale: Præsentation af de individuelle ’ha(v)nehuse’ præsenteres på maksimalt 2

opslag (4 sider). Denne skal indeholde perspektivtegninger og målfaste tegninger af de individuelle ’ha(v)nehuse’, plan, snit og opstalt i 1:50 samt en detalje i 1:20.

Præsentationen af den fælles bebyggelsesplan for ’kolonien’ skal præsenteres på maksimalt 5 opslag (10 sider). Denne skal indeholde perspektivtegninger og målfaste tegninger af den fælles bebyggelsesplan for ’kolonien’ i 1:100 med detaljer og i 1:200 med konteksten.

Til eksamen skal projektgruppen medbringe: Fælles skitser og arbejdsmodeller der dokumenterer designprocessen

omkring udviklingen af ’kolonien’.. Præsentationsmodel af den fælles udarbejdede bebyggelsesplan for

’Kolonien’ i målestok 1:200, dvs. med kontekst. Konteksten skal udarbejdes i lys grå bogbinderpap og de enkelte ’ha(v)nehuse’ hvid pap.

Præsentationsplanche i A0 format

Til eksamen skal den individuelle studerende medbringe: Portfolio indeholdende noter, skitser og modeller fra projektforløbet,

herunder tegninger fra ’1 tegning om dagen’. Herigennem skal den studerende præsentere, hvad udbytte denne har fået af det aktuelle semester.

Præsentationsmodel af det individuelt udarbejdede designforslag til et ’ha(v)nehus’ i målestok 1:50. Modellen skal udarbejdes i hvidt 2 mm modelpap og klar plexiglas.

Efter eksaminationen afleveres 1 stk. A0-planche til semestersekretær Marianne Krause Laursen, indeholdende:

Navne Semester År Projekttitel Synopsis Sammendrag af projektet min. 300 ord Illustrationer.

OmfangI projektbeskrivelsen herunder følger en detaljeret beskrivelse af omfanget af ovenstående afleveringskrav. Se endvidere Bilag 4: Generelle afleveringskrav.

DatoProjektafleveringen finder sted d. 20. december 2011 til semestersekretær Marianne Krause Laursen.

Projekteksamensperioden strækker sig fra d. ?? til d. ?? Januar 2012

6.4 Prøveform

Version E2 – projektmodul, ekstern censurModulet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i skriftligt materiale, typisk en fælles (eller undtagelsesvist: individuelt udarbejdet) projektmodulrapport (indeholdende rapport / analyser / plancher / tegninger / modeller eller lignende). Det forudsættes endvidere, at den studerende løbende har

13


deltaget aktivt i evalueringsseminarer o.l.

Prøven indledes med en fremlæggelse/projektafslutning af max. 45 minutters varighed, hvor alle projektgruppens medlemmer deltager og fremlægger det samlede projekt, med ligelig deltagelse af projektgruppens medlemmer.Herefter eksamineres de studerende enkeltvis i projektet jf. eksamensordningen (Eksamensordningen kan ses i sin fulde længde: http://www.tek-nat.aau.dk/digitalAssets/14/14648_eksamensordning201210.pdf). I praksis vil der, alt afhængigt af gruppestørrelse, være ca. 15 min. pr. studerende, da der også skal være tid til votering. Studieordningens bestemmelser for projektmodulet og nærværende studievejledning danner det formelle grundlag for eksamen. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af rapporten og den mundtlige præstation.

Hovedvejleder og ekstern censor er medvirkende i prøven sammen med eksaminanden.

Der gives karakter efter 7-trins skalaen.

6.5 Note

Eventuel materialeliste, hvis der skal anskaffes materialer i forbindelse med semestret til eventuelle fælles/introducerende workshops. Andre brugbare informationer/noter kan også tilføjes.

6.6 Projektbeskrivelse: ’Koloniha(v)nehuset’

Indhold og tema

I dette afsnit beskrives og uddybes projektmodulet. Dette indebærer først et fokus på modulets tematiske oplæg og de generelle forventninger til modulet. Efterfølgende ses nærmere på kravene til selve projektarbejdet og særligt de elementer, som de studerende forventes at producere i forbindelse med udarbejdelsen af en projektrapport.

TemaSom angivet i Studieordningen repræsenterer kursusmodulet ’Kontekst og Form’ Jeres første egentlige Arkitektur og Design faglige projekt, hvor I skal organisere og gennemføre problembaseret projektarbejde i grupper og samtidigt udvikle jeres individuelle evne til at arbejde kvalificeret og selvstændigt med konkret og kontekstuel formgivning.

Med titlen ’Koloniha(v)nehuset’ tager projektmodulet udgangspunkt i en kendt typologi, nemlig kolonihavehuset, men indplacerer og søger at gentænke dette i en ny kontekst; et havneområde. Konteksten for det konkrete projekt er en lille mole ved ’Limfjordsværftet’ her i Aalborg, dvs. en kontekst hvor I har mulighed for at lave konkrete registreringer på stedet som et led i en analyse af dettes kvaliteter som I skal indtænke i udarbejdelsen af et konkret forslag til et ’Koloniha(v)nehus’.

14


http://www.tek-nat.aau.dk/digitalAssets/14/14648_eksamensordning201210.pdf

Disse 3 kolonihavehuse er designet i 1996 hvor der blev udskrevet en international … navne på arkitekterne… OBS! Husene kan stadig ses i haven på Louisiana som vi skal besøge d. ?? September.

Kolonihavehuset opstod oprindeligt som en mulighed for byens helt almindelige arbejdende borgere til at kunne få adgang til attraktive rekreative områder i umiddelbar nærhed til byen, der ellers ville være forbeholdt dele af befolkningen der havde råd til at erhverve sig og bebygge disse. Med projektet ’Koloniha(v)nehuset lægges der an til en diskussion af udnyttelsen af byens havneområde, der netop i disse år gennemgår en omfattende transformation, med opførelse af store prestigebyggerier som Utzon Center, Musikkens Hus, eksklusive lejlighedskomplekser, restauranter, havnepromenade og havnebad. Denne transformation af Aalborgs tidligere primært industrielle havnearealer kan ses som et eksempel på en helt generel urban tendens der pågår i mange andre europæiske byer såsom København, Hamborg, Rotterdam Oslo etc. Denne transformation udgør også i arkitektonisk og designmæssig skala en konkret udfordring; hvordan sikres det at havnemiljøet bliver tilgængeligt for alle samfundslag? Hvordan ser et Koloniha(v)nehus ud? Hvad laver man der?

Hvor Koloniha(v)nehuset traditionelt har været omkranset af hække sådan kan Koloniha(v)nehusene måske danne et rum omkring sig som er tilgængeligt og kan udnyttes på en helt ny måde; til parkour, til sommergrill, til små dyrkningshaver, udsigtspunkter, platforme til lystfiskeri etc. etc. Under projektmodulet arbejder I i projektgruppen med ’Koloniha(v)nehuset’ i den konkrete kontekst på molen ved Limfjordsværftet som et fælles tema som I skal undersøge og belyse i fællesskab. Indenfor dette fællesskab skal hver enkelt studerende udarbejde et selvstændigt forslag til et ’Koloniha(v)nehus’, men I skal forholde gruppens huse kontekstuelt til hinanden som en ’Koloni’.

’Koloni’ (gruppearbejde)Som en del af det fælles arbejde med udarbejdelse af en plan for ’Kolonien’ som hele skal I i gruppen fælles arbejde med udarbejdelsen af en plan for kolonien, dvs. en urban ’bebyggelsesplan’ i miniudgave.

Havneområder og kystlinie skal efter dansk lovgivning være offentligt tilgængelige, derfor skal I tænke og udvikle ’kolonien’ og de enkelte ’Koloniha(v)nehuse’ som del af et offentligt rum som alle har adgang til. I den sammenhæng er det således vigtigt at uderummet bearbejdes i ligeså høj grad som interiøret i de enkelte ’Koloniha(v)nehuse’ og at I bevidst arbejder med at udvikle strategier for udnyttelsen af rummet imellem disse. De enkelte ’huse kan tænkes koblet i ’par’ eller at danne større strukturer og pladsdannelser i fællesskab der belyser og udvikler specifikke kvaliteter i uderummet.

Der er således en række overordnede krav som ’Kolonien’ skal overholde:- ’Kolonien’ skal tilsammen danne et attraktivt og offentligt byrum i miniskala- ’Kolonien’ skal understrege og fremhæve de kvaliteter som havnemiljøet har.

15


- ’Kolonien’ skal udgøre en for projektgruppen fælles bebyggelsesplan

’Ha(v)nehus’ (individuelt arbejde)Indenfor det fælles arbejde med formgivning af en bebyggelsesplan i miniskal for en ’koloni’ af ha(v)nehuse skal hver enkelt individuel studerende selvstændigt designe et ’Koloniha(v)nehus’.

Overordnet udgør ’Koloniha(v)nehuset’ ligesom ’Kolonihavehuset’ et hus i miniskala, et lille hus der meget præcist ned i mindste detaljer afspejler beboeren/beboernes interesser og passion. Målgruppen for ’Koloniha(v)nehuset’ er i dette tilfælde dig selv som individuel studerende ligesom projektgruppen er målgruppe for ’Kolonien’ som hele. Det vil sige at du i formgivningen af huset skal indtænke og søge at afspejle dine egne interesser og ideer for brugen af havneområdet som rekreativt koloniområde.

Forestiller du dig at du i brugen af huset vil tegne, fiske, dyrke havebrug eller gastronomiske eksperimenter, fordybe dig i dine yndlingsbøger eller bare indrette et helt særligt udkigspunkt hvorfra man ved ophold i dit ’ha(v)nhus’ får et helt særligt blik på byen og vandet.

En af forudsætningerne for at arbejde med et sådant hus i mini-skala (i dette tilfælde må huset maksimalt være på i alt 10 m3) er at arbejde intensivt med udnyttelsen af hele voluminet herunder at inddrage både vægge, loft og gulvflader i møbleringen af huset. I bestemmer hver især selv hvordan i formgiver voluminet, der i princippet kan tage form som et højt tårn, en komprimeret kube eller en vinkel der skaber et ydre gårdrum, men formen skal være begrundet i jeres æstetiske ide om huset brug, analyse af konteksten og tekniske viden om stabilitetsprincipper.

I forlængelse af gruppearbejdet omkring udformningen af ’kolonien’ skal hvert enkelt ’ha(v)nehus’ beskrive en relation imellem inde og uderum ligesom det skal fortælle noget om dig som person, dette i kraft af sin form og indretning. Huset skal således indeholde en detalje i møbelskala som i bearbejder yderligere og som understreger husets ide, det kunne være en arbejdsplads, en reol, en hvileplads, et udkigspunkt, et udekøkken etc. etc. I skal prøve at tænke ’ha(v)nehuset’ som en forlængelse af kroppen hvor hele bygningskroppen er aktiveret som et møbel i både interiør og eksteriør.

Der er en række overordnede krav som hvert enkelt ’ha(v)nehus’ skal overholde:- ’Ha(v)nehuset’ må maksimalt have et rumfang på 10 m3.- ’Ha(v)nehuset’ skal danne inde såvel som uderum af arkitektonisk kvalitet.- ’Ha(v)nehuset’ skal indeholde en specifikt bearbejdet detalje i møbelskala.

16


Stemningsbillede fra projektområdet.

Læringsmål/ Problembaseret projektarbejdeSom beskrevet ovenfor i den overordnede beskrivelse af den modulære opbygning af semesteret skal I under projektmodulet ’Kontekst og Form’ arbejde med konkret forslagsstillelse i en specifik kontekst, hvorigennem I for første gang skal organisere og gennemføre et problembaseret projektarbejde omkring designet af et ’Koloniha(v)nehus’. Overordnet skal I således arbejde med problembaseret projektarbejde, hvilket vil sige at I som led i projektets indledende fase skal udarbejde en problemformulering projektarbejdet skal struktureres omkring. En sådan problemformulering skal tage udgangspunkt i en analyse af den kontekst som projektet indplaceres, i dette tilfælde havneområdet ved ’Limfjordsværftet’ hvor ’Koloniha(v)nehusene’ tænkes opført.

Som beskrevet ovenfor er projektarbejdet generelt bygget op som et gruppearbejde hvor gruppen arbejder med ’Koloniha(v)nehuset’ og den specifikke kontekst ved ’Limfjordsværftet’ som fælles tema, men det rummer også en del som skal løses individuelt idet hver enkelt studerende skal udarbejde et konkret forslag til et ’ha(v)nehus’ som en integreret del af gruppens fælles ’koloni’. Det er medlemmerne i projektgruppens fælles ansvar at strukturere og gennemføre projektarbejdet ligesom det er den enkelte studerendes individuelle ansvar at strukturere og gennemføre den del af projektet som skal løses individuelt.

I det følgende gives en kort introduktion til det metodemæssige indhold i opbygningen af et sådant problembaseret projektarbejde, herunder de elementer som en indledende analyse frem mod udarbejdelsen af en egentlig problemformulering indeholder.

MetodeSom beskrevet øverst i studievejeledningen er arbejdet med udvikling af et konkret designforslag afhængigt af, at vi som formgivere mestrer at sammenholde og kombinere æstetisk, teknisk og kontekstuel viden i arbejdet med form. Idet vi når det

17


gælder form (uanset skala) ultimativt har at gøre med objekter der opleves subjektivt og der således i princippet kan være flere svar på samme problem, findes der imidlertid ingen endegyldig metode for hvorledes dette arbejde udføres. Det er således den enkelte projektgruppe og individuelle studerendes selvstændige ansvar at udvikle rammerne for projektarbejdet. Det metodiske og videnskabelige element i projektarbejdet består således i bevidst at strukturere dette arbejde med at kombinere æstetisk, teknisk og kontekstuel viden; det vil sige at være bevidst om hvilken rolle de enkelte dele i projektarbejdet spiller, herunder hvorfor og på hvilken måde de er relevante. Herunder gives et par eksempler på æstetiske, tekniske og kontekstuelle elementer som kunne indgå i projektarbejdet.

KontekstI udarbejdelsen af en problemformulering for projektarbejdet indgår en detaljeret analyse af den kontekst som projektet tænkes indplaceret i, her skal I være opmærksomme på at denne kontekst ikke kun udgør stedet i fysisk forstand men også er historisk, samfundsmæssig og kulturel. Eksempler på kontekstuelle aspekter som kan inddrages i projektarbejdet kan således være;

- Studier af kolonihavens historie, hvordan opstod ’Kolonihaven’, hvad var dens funktioner og kan der drages paralleller til i dag?- Studier af havnomdannelse i andre byer, herunder en kritisk stillingtagen til havnens fremtidige brug, hvad er havnens funktion for byen og for de enkelte borgere?- Analyse af den specifikke kontekst ved ’Limfjordsværftet’ herunder eksisterende bygninger og bygningstypologier i området, bevægelsesmønstre, sigtelinier, landmarks mv.- etc.

TeknikDet kræver teknisk viden at udnytte materialeegenskaber og konstruktionstypologier på en måde så disse understøtter den formmæsige og æstetiske ide med et værk, desuden er arbejdet med formgivning i en given kontekst underlagt love og normer som vi som formgivere skal forholde os til og udnytte bedst muligt. Eksempler på tekniske aspekter som kan inddrages i projektarbejdet kan således være;

- Konstruktive, miljømæssige og materialetekniske overvejelser, herunder eksempelvis modelstudier i relation til stabilitet.- Bearbejdning af samlingsdetaljer i relation til materialeegenskaber.- Studier og inddragelse af lovgivningstekniske rammer og normer.- etc.

ÆstetikEthvert design er resultatet af en stærk ide om hvilken oplevelse ’formen’ skal bibringe brugeren; det vil sige at vi som arkitekter/designere har en konceptuel ide og vision for designet. En sådan ide er et resultat af en forståelse og stillingtagen til både tekniske og kontekstuelle elementer i projektarbejdet men også af en individuel æstetisk forståelse for form som I hver især skal begynde udvikle ligesom i skal udvikle jeres evne til at kommunikere en sådan ide. Eksempler på æstetiske aspekter som kan inddrages i projektarbejdet kan således være;

- Analyse af referenceprojekter- Konceptuel skitsering på projektområdet- Erindringer og tidligere erfaringer med oplevelsen af form- etc.

Til trods for den noget skematiske fremstilling af eksempler på æstetiske, tekniske og kontekstuelle elementer som kunne indgå i projektarbejdet skal I være opmærksomme på at disse er indbyrdes forbundne og derfor skal integreres i

18


designprocessen. Det er vigtigt at I allerede tidligt i processen begynder at skitsere på det egentlige designforslag, skitseringsprocessen kan på denne måde anses som en del af analysearbejdet hvor I løbende afprøver forskellige løsninger alt imens I bliver mere og mere præcise i arbejdet med problemformulering og løsning.

I det følgende gives en introduktion til hvorledes de til semesteret hørende kursusforløb understøtter og forventes anvendt i projektarbejdet.

Proces og kursusrelationKursusmodulet ’Teknologi 1’ understøtter især den tekniske dimension af projektarbejdet , herunder arbejdet med relationen imellem form, konstruktion og materiale. Kurset afholdes i starten af semesteret og afsluttes primo november hvor det i relation til projektarbejdet omkring ’Koloniha(v)nehuset’ vil være oplagt (og forventes) at denne viden anvendes i projektarbejdet således at der opnås et integreret arbejde med teknik, herunder stabilitetsprincipper og konstruktionstypologier i projektarbejdet. (se nedenstående kursusbeskrivelse).

Kursusmodulet ’Metode og Visualisering 1’ understøtter især den æstetiske dimension af projektarbejdet hvorigennem der opnår konkrete færdigheder indenfor både analog og digital fremstilling og layout. Dette kursus afsluttes primo december i netop den fase af projektarbejdet hvor I skal til at visualisere og præsentere egne arbejder og dermed direkte kan (og forventes) at anvende den i kurset tilegnede viden.

Kursusmodulet ’Teori, Historie og Analyse 1’ understøtter især den kontekstuelle dimension af projektarbejdet, herunder læring omkring strukturering af projektarbejde. Kursets indhold er i høj grad videnskabsteoretisk og har til formål at opøve de studerende i at analysere og reflektere over projektets indhold og opbygning herunder bevidst og metodisk at inddrage referenceprojekter, litteratur og andre kilder som dokumentation for projektarbejdet. Kurset afsluttes primo januar med en skriftlig opgave som giver den enkelte studerende mulighed for at reflektere of projektforløbet inden den egentlige projekteksamen medio og ultimo januar.

Foruden kurserne arbejder vi i projektmodulet 2 ’Kontekst og Form’ videre med det individuelle potefolio arbejde omkring ’en tegning om dagen’ og ’120 verdener’ som introduceredes under projektmodul 1 ’Formlære’.

1 tegning om dagenUnder projektet skal hver studerende ligesom under Projektmodulet ’Formlære’ fortsat dokumentere deres designproces og konkrete skitseringsmæssige evner ved udarbejdelse af minimum 1 tegning om dagen. Tegningerne … fyldes i portefolio, kontekstuelle skitse, den konceptuelle skitse, præsentationstegning være repræsenteret

120 verdener (denne skal introduceres under ’formlære Projektet’Under projektet arbejder vi videre med de studier vi under projektmodulet ’Formlære’ påbegyndte omkring ’120 Verdener’ … inndrage viden i projektet…’en arkitekt og et værk’ –værksanalyse .. andvendes/analyseres fra forskellig vinkel i kurserne. til portfolio

Forløb/IntroduktionProjektmodulet ’Kontekst og Form’ skydes i gang med gruppedannelse og introduktion til projektet d. 10. Oktober 2011.

DokumenterDer er en række dokumenter som har relevans i projektarbejdet. Foruden de

19


nedenfor angivne dokumenter skal I selv indhente det materiale som i finder det nødvendigt at inddrage. Derudover forventes det naturligvis at I studerer den under litteratur angivne primær litteratur samt orienterer jer i sekundærlitteraturen.

- Kort over området (se bilag ??)- Lokalplan (web adr…)- Bygningsreglement (web adr…)

ProjektarbejdetI skal som projektgruppe selv strukturere jeres arbejdstid, ligesom der også er individuelle elementer i projektarbejdet som I selvstændigt skal strukturere som beskrevet ovenfor. På mange måder afspejler dette arbejde den virkelighed I om 5 år træder ud i som kandidater hvilket gør dette både udfordrende og udviklende.

Vi håber (nej vi ved!) at I vil finde arbejdet spændende og inspirerende og at I vil opleve at Arkitektur & Designstudiet er andet og meget mere end et studie. Her arbejder og lever vi med formgivning og vi i undervisnings og vejleder teamet glæder vi os utroligt meget til at diskutere ideer omkring formgivning og ikke mindst opleve arkitektur og design sammen med jer!

God arbejdslyst!

Ole Verner Pihl & Marie Frier Hvejsel

6.7 Kurser

Som del af projektmodulet afholdes 5 forelæsninger med tilhørende øvelser, hver af disse er beskrevet herunder:

Forelæsning 1: ’Koloniha(v)nehuset - projektintroduktion’

Forelæser: Ole Verner Pihl & Marie Frier HvejselIndhold: Forelæsningen introducerer projektmodulets indhold, herunder en introduktion til ’kolonihavehuset’ som typologi og en diskussion af hvorledes denne typologi kan transformere og gentænkes i en ny kontekst som del af industribyens havneområde.Litteratur:PrimærSekundær

Forelæsning 2: Havnen som bolig

Forelæser: Ole Verner Pihl & Marie Frier Hvejsel, gæst Line fra skudehavnen..Indhold: Forelæsningen diskuterer den konkrete kontekst ved ’Limfjordsværftet’, efterfølgende ekskursion til projektområdet….Litteratur:PrimærSekundær

Forelæsning 3: Havnen set fra Stadsarkitektens kontor

Forelæser: Erik Müller fra stadarkitektens kontorIndhold:Litteratur:Primær

20


Sekundær

Forelæsning 4: Artville and the poetics of space

Forelæser: Ole Verner PihlIndhold:Litteratur:PrimærSekundær

Forelæsning 5: Arkitekturen som møbel

Forelæser: Marie Frier HvejselIndhold:Litteratur:PrimærSekundær

Forelæsning 6: ID- kreativitets/gruppearbejdsøvelser???

Forelæser: Louise MøllerIndhold:Litteratur:PrimærSekundær

21


7 Kursusmodul 1: Teori, historie og analyse 1 - Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund

5 ETCS Theory, history and analysis 1 – Problem-based learning in science, technology and society

Koordinator Lektor, Institut for Planlægning, Lars Botin

FormaliaStudieordning s. 10

ForudsætningerArkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser

MålStuderende, der gennemfører modulet:

Viden Skal have viden om vidensproduktion og videnskabelig praksis Skal kunne forstå de samfundsmæssige betingelser for vidensproduktion

og videnskabelig praksis Skal opnå viden om metoder og teorier i relation til problembaseret i

projektarbejde Skal have viden om problembaseret læring

Færdigheder Skal kunne anvende videnskabsteoretiske grundbegreber til en kritisk

refleksion over den studerendes projektrelaterede valg af værdigrundlag og metoder

Skal kunne vurdere styrker og svagheder ved videnskabsteoretiske positioner og skoler med relevans for Arkitektur og Design-faget

Skal kunne anvende metoder og teorier, som er relevante for projektarbejdet

Kompetencer Skal have kompetencer til videnskabeligt arbejde og teoretisk praksis i

relation til en Arkitektur & Design-faglighed Skal have grundlæggende kompetencer i at styre arbejdsprocessen i en

gruppe og SLP-metodikker

Litteratur Primær litteraturRiis, V. (2001): ”Analyse og vurdering af design” i Engholm, I. Design gennem 200 år. Kbh.; Gyldendal

Jamison, A., Hyldgaard, Christensen, Botin, L. (2011): The Hybrid Imagination. London; Claypool & Morgan Publishers

Henriksen, L.B. (2006): ”Engineers and Bildung” i Engineering Science, Skills, and Bildung. Christensen, J., Henriksen L,B. and Kolmos, A. (red.) Aalborg: Aalborg Universitetsforlag (pp. 43-61)

Botin, L. (2005): ”Rekonstruktion. Naturvidenskabelig og fænomenologisk metode i design”. i Pandoras Boks Botin, L. og Pihl, O. Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 148-163)

22


mfri, 05-05-11,

Synes at vi skal tilføje en sammenhængende målbeskrivelse her som er ’rettet’de studerende

Paahus, M. (2004): ”Videnskabelig metode, problemorientering og typer af videnskab”. i Vidensgrundlag for handlen Christensen, J. (red.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 11-25)

Latour, B. (2005): Reassembling the Social. An Introduction to Actor-Network Theory. Oxford; Oxford University Press (s. 141-156, 247-263)

Bijker, W., Hughes, T. P. & Pinch, T. (1987): The Social Construction of Technological Systems. Cambridge (Mass.); MIT Press (s. 9-17, 311-329)

Hansen, S. Og Jensen L.P. (2004): ”Supervision and Group Dynamics”. i The Aalborg PBL Model. Kolmos, A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag. (s. 349-361)

Kiib, H. (2004): ”PpBL in Architecture and Design. i The Aalborg PBL Model. Kolmos, A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 195-208)

Mullins, M. (2004): ”Evaluation of Learning in Architectural Education: Process and Product”. i The Aalborg PBL Model. Kolmos, A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 209-218)

Knudstrup, M. (2004): ”Integrated Design Process in Problem Based Learning” i The Aalborg PBL Model. Kolmos, A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 219-232)

Marling, G. (2004): ”Problem Based Learning and the Agency of Mapping the Contemporary City” i The Aalborg PBL Model. Kolmos, A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 365-379)

Rienecker, L., Jørgensen, P.S.: Den Gode Opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. 2005


Aflevering KravSkriftlig aflevering gennem portfolie:Omfang af portfolie: analyse af værk efter Vita Riis model (2 sider), videnskabsteoretisk og PBL refleksion (3 sider), samfundsmæssig og teknologisk kontekst (1 side) og analyse af proces i hovedprojekt (2 sider).

Omfang 2 eksemplarer (et kursusholdere og et til censur)

Dato? Januar 2011 til semestersekretær.

Prøveform Version A - kursusmodulModulet bedømmes ved en skriftlig prøve, der tager udgangspunkt i de centrale dele af kursusmodulets pensum.

Afvikling Undervisningsform og antal enheder.

Undervisning i problem baseret læring og videnskabsteoriens grundpositioner

23


mfri, 05-05-11,

Vigtigt at indholdet af hver af disse ’pindes ud’

foregår som forelæsninger og workshop, vejledning til opgaveskrivning foregår med udgangspunkt i den studerendes erklærede faglige interesse.I løbet af kursusforløbet vil der blive stillet mindre skriftlige opgaver, som samlet ved udgøre afleveringen i en portfolie.

Undervisningen består af 14 kursusenheder, som er fordelt over workshops, forelæsninger, øvelser og præsentationer.

Indhold Kurset består af to integrerede dele som henholdsvis behandler problembaseret læring og videnskab, teknologi og samfund i en arkitektur og designmæssig sammenhæng. Kurset er struktureret således at vi udgår fra en konkret analyse af et værk med afsæt i en analysemodel, for derefter at ramme værker og metode ind i en videnskabsteoretisk, historisk og samfundsmæssig kontekst. Der er således tale om en progression fra et tekstuelt, specifikt og konkret niveau til et kontekstuelt overordnet, og teoretisk niveau.

7.1 Kursusbeskrivelser

Note Intet

Kursusgang 1 Introduktion til kurset og ”Analyse og vurdering af design” en model.

Kursustype Forelæsning

Kursusholder PhD StuderendeInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiLine Marie Bruun Jespersen

Indhold Denne kursusgang indledes med introduktion til kursets indhold og formål. Dernæst følger en forelæsning om analyse og vurdering af design med fokus på Vita Riis´ analysemodel. Denne analysemodel og de referenceværker hver studerende er blevet tildelt, fungerer som grundlaget for det videre arbejde med kursets elementer: fagets videnskabsteori og problembaseret læring.

Litteratur Primær litteraturRiis, V. (2001): ”Analyse og vurdering af design” i Engholm, I. Design gennem 200 år. Kbh.; Gyldendal


Kursusgang 2 ”Analyse og vurdering af design” en model set i et PBL perspektiv


Kursusholder LektorInstitut for PlanlægningLars Botin

Indhold Den konkrete model til analyse af værker vil blive indskrevet i et problembaseret læringsperspektiv. Hvorledes kan model og analyser anskues i relation til det at tænke og agere problemorienteret?

Litteratur Primær litteratur

24


mkoh, 18-05-11,

sidetal

mfri, 05-05-11,

Måske skal det anføres at det forventes at de studerende har læst pensum inden hver kursusgang

Kiib, H. (2004): ”PpBL in Architecture and Design. i The Aalborg PBL Model. Kolmos, A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 195-208)


Kursusgang 3 PBL og kreative læringsprocesser I

Kursustype Forelæsning med øvelser

Kursusholder Christian Byrge Søren Hansen

Indhold (følger senere)

Litteratur Primær litteraturHansen, S. Og Jensen L.P. (2004): ”Supervision and Group Dynamics”. i The Aalborg PBL Model. Kolmos, A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag. (s. 349-361).


Kursusgang 4 PBL og kreative læringsprocesser II

Kursustype Forelæsning med analyseøvelse

Kursusholder Christian Byrge Søren Hansen

Indhold (følger senere)

Litteratur Primær litteraturHansen, S. Og Jensen L.P. (2004): ”Supervision and Group Dynamics”. i The Aalborg PBL Model. Kolmos, A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag. (s. 349-361).


Kursusgang 5 Ingeniør og arkitektroller

Kursustype Forelæsning med diskussion i plenum


Indhold Ingeniør og arkitekt roller i et historisk og samtidigt perspektiv. Med henblik på at stille studiets faglige profil i en kontekstmæssig sammenhæng vil vi diskutere ingeniørens og arkitektens betydning og rolle i et samfundsmæssigt og videnskabeligt perspektiv.


25


Henriksen, L.B. (2006): ”Engineers and Bildung” i Engineering Science, Skills, and Bildung. Christensen, J., Henriksen L,B. and Kolmos, A. (red.) Aalborg: Aalborg Universitetsforlag (pp. 43-61).


Kursusgang 6 Empirisk/analytisk videnskab og fænomenologi

Kursustype Forelæsning med diskussion i plenum


Indhold Naturvidenskab/anvendt videnskab og fænomenologi vil blive diskuteret i et dualistisk og dialektisk perspektiv. Analyser, vurderinger og metoder inden for de to videnskabsteoretiske tilgange diskuteres i relation til troværdighed, relevans og sandhedsværdi. Forelæsningen vil tage udgangspunkt i værkerne, som er blevet analyseret og diskuteret i de forrige kursusgange.

Litteratur Primær litteraturBotin, L. (2005): ”Rekonstruktion. Naturvidenskabelig og fænomenologisk metode i design”. i Pandoras Boks Botin, L. og Pihl, O. Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 148-163).


Kursusgang 7 Videnskabelig skrivning og praksis I

Kursustype Workshop


Indhold Gennem oplæg og praktiske øvelser introduceres videnskabelig skrivning og praksis. Der lægges særlig vægt på akademisk skrivning og brug af referencer.I workshoppen arbejder de studerende med at producere analyser af de udleverede værker, der kan indgå i den endelige portfolio aflevering.Dele af workshoppen vil have karakter af vejledning, hvor den producerede tekst diskuteres med kursusholder og de øvrige studerende.OBS: En analyse af et af referenceværkerne, lavet ved hjælp af Vita Riis´ analysemodel, omfang ca. 2 sider, skal være færdig inden kursusgang 8.

Litteratur Primær litteraturRienecker, L., Jørgensen, P.S.: Den Gode Opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. 2005


Kursusgang 8 Videnskabelig skrivning og praksis II

26


Kursustype Workshop


Hjælpelære:Jakob Sabra?

Indhold Gennem oplæg og praktiske øvelser introduceres videnskabelig skrivning og praksis. I workshoppen arbejder de studerende med at producere analyser og refleksioner i tekstform, der kan indgå i den endelige portfolio aflevering.I denne workshop fokuseres der på at producere tekst der kobler indhold af kursusgang 2-6 med de værkanalyser der allerede foreligger fra kursusgang 7Dele af workshoppen vil have karakter af vejledning, hvor den producerede tekst diskuteres med kursusholder og de øvrige studerende.

Litteratur Primær litteraturRienecker, L., Jørgensen, P.S.: Den Gode Opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. 2005.


Kursusgang 9 Videnskabelig skrivning og praksis III

Kursustype Workshop og præsentation



Indhold Resultaterne af analysearbejdet i Videnskabelig skrivning og praksis I og II fremlægges i mindre grupper, så alle kommer til orde. Der lægges vægt på erfarings- og vidensdeling mellem de studerende, så de studerende trænes i at formidle egne resultater mundtligt og diskutere disse. Der sluttes af med opsamling i plenum.

Litteratur Primær litteraturIngen


Kursusgang 10 Workshop set i et PBL perspektiv

Kursustype Diskussion i plenum


27


Indhold Diskussion af videnskabelig skrivning og praksis i et PBL perspektiv. De studerendes præsentation diskuteres i et problembaseret og kontekstuelt perspektiv, hvor inddrages samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger.

Litteratur Primær litteraturPaahus, M. (2004): ”Videnskabelig metode, problemorientering og typer af videnskab”. i Vidensgrundlag for handlen Christensen, J. (red.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 11-25).


Kursusgang 11 20. århundredes arkitektur og design i et samfundsmæssigt og teknologisk perspektiv I

Kursustype Forelæsning og øvelser


Indhold Denne forelæsning introducerer til væsentlige samfundsmæssige og teknologiske forhold i første halvdel af det 20. Årh., som har betydning for arkitektur- og design-faget.Øvelse: Diskuter disse spørgsmål i grupper. Hvordan relaterer temaerne fra forelæsningen til Vita Riis´ analysemodel? Med udgangspunkt i de studerendes værkanalyser (fra perioden) diskuteres på hvilken måde temaerne fra forelæsningen supplerer værkanalyserne.

Litteratur Primær litteraturJamison, A., Hyldgaard, Christensen, Botin, L. (2011): The Hybrid Imagination. London; Claypool & Morgan Publishers. Side??


Kursusgang 12 20. århundredes arkitektur og design i et samfundsmæssigt og teknologisk perspektiv II



Indhold Denne forelæsning introducerer til væsentlige samfundsmæssige og teknologiske forhold i anden halvdel af det 20. Årh., som har betydning for arkitektur- og design-faget.Øvelse: Diskussion i grupper. Diskuter temaerne fra forelæsningen i relation til de studerendes værkanalyser (værker fra perioden).

Litteratur Primær litteraturJamison, A., Hyldgaard, Christensen, Botin, L. (2011): The Hybrid Imagination.

28


London; Claypool & Morgan Publishers


Kursusgang 13 Samtidige problemstillinger i arkitektur og design set i et social konstruktivistisk perspektiv



Indhold I en senmoderne eller/og posthuman virkelighed er alle faste og sikre udsagn om verden sat til diskussion. Det samme gælder for arkitektur og design. Hvorledes kan vi tale om arkitektur og design som domæne og felt når grænser og værdier synes under opløsning? Forelæsningen har fokus på, hvorledes vi i sociale netværk og sammenhænge, konstant konstruerer nye former og strukturer til forståelse og forklaring.

Litteratur Primær litteraturJamison, A., Hyldgaard, Christensen, Botin, L. (2011): The Hybrid Imagination. London; Claypool & Morgan Publishers

Latour, B. (2005): Reassembling the Social. An Introduction to Actor-Network Theory. Oxford; Oxford University Press (s. 141-156, 247-263)

Bijker, W., Hughes, T. P. & Pinch, T. (1987): The Social Construction of Technological Systems. Cambridge (Mass.); MIT Press (s. 9-17, 311-329)


Kursusgang 14 Videnskabelig skrivning og praksis/portfolie

Kursustype Diskussion i plenum



Indhold Introduktion til portfolio-afleveringsformen og gennemgang af afleveringskravene. Skriveworkshop. Der påbegyndes skrivning af procesreflektionerne til hovedprojektet.

Litteratur Primær litteraturIngen


29


8 Kursusmodul 2: Metode og visualisering 1 – analog og digital

5 ETCS Method and Visualisation 1 - analog and digital

Koordinator Lektor, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Ole Verner Pihl



MålModulet introducer tre faglige aspekter:

Arkitektur- & designfagets praksis og metode Visuel praksis og metode Cad-tegning og layout og frihåndstegning

Arkitektur- & designfagets udøvende praksis og metode præsenteres for de, studerende via en vifte af forskellige tilgange til arbejdet med faget. Fagets visuelle praksis og metode, cad-tegning af retvinklet projektion, aflæsning og analyse af afbildningsformer samt målsætning af tegninger, digitalt grafisk layout af projektrapportering og projekter introduceres med relevant program (In-design eller lignende). Frihåndstegning og skitseringsmetodik i relation til retvinklet projektion omfatter både stregtegning og skraveringsteknikker.


Viden Skal have grundlæggende kendskab til udvalgte dele af fagets

visualiseringsmetoder og -praksis Skal have basal viden om retvinklet afbildning og dennes anvendelse i

visuel kommunikation af arkitektur og design og skal kunne redegøre for målsætning af tegninger og have viden om grundlæggende grafisk layout

Færdigheder Skal kunne fremstille målfaste tegninger i retvinklet projektion ved hjælp af

cad-program og kunne demonstrere evne til at formidle simple objekter/rum

Skal kunne anvende layoutprogram til grafisk formidling af projektmateriale Skal kunne anvende tegning i fri hånd til skitsering på et grundlæggende

niveau og kunne skravere i fri hånd Skal kunne skitsere i retvinklet projektion i fri hånd Skal kunne gengive objekter i retvinklet afbildning Skal kunne lave grafisk layout i et layoutprogram på et grundlæggende

niveau

Kompetencer Skal kunne anvende frihåndstegning i en designproces på et

grundlæggende niveau

Litteratur Primær litteratur“Artville and the poetics of space”Læs kapitel 4. “MONOCHROME: Sub-

30


Phenomenology and the poetic of space” Ole Pihl 27 sider. 2011.

”Architecture form, space, and order” Francis D. K Ching. 431 sider. Wiley 2007.

Sekundær litteratur“At tegne er at se, indføring I frihåndstegning” Betty Edwards. Nyt Nordisk Forlag 254 sider. 2008.

”Om at opleve arkitektur” Steen Eiler Rasmussen. 248 sider. GEC GADs Forlag. 1975

”Palle Nielsen TIMEBOG HOUR BOOK” Jytte Rex. Gyldendal. 370 sider. 2008.

”Palle Nielsen Orfeus og eurydike og andre værker” Vejle Kunstmuseeum 120 sider. 2008.

Johannes Itten “The Art of Color” 155 sider Wiley 1961

Johann Wolfgang von Goethe “Theory of Colours” 246 sider. Dover Publications 2006.

Aflevering Metode og Visualisering afleveres som to A1 posters sat op i InDesign eller lignende program. De to posters skal have et layout der formidler opgaven i billeder og med kort tekst i overskrift og billedtekst der forklarer det individuelle projekt.

Posteren skal indeholde: Koncept og perspektivskitser (Tegningsmæssig analyse af 120 værker)

Kontekstuelle skitser fra det individuelle værk konceptskitser af værket Teknisk tegning 1:20 og 2D Grundplan af eget projekt Facade Snit lodret og vandret i bygningen

Omfang 1 eksemplarer (2 til kursusholdere og et til censur)

DatoBegge posters skal afleveres d. 1. december til semestersekretær Marianne Krause Laursen.

Prøveform Prøveform B - kursusmodulModulet bestås ved godkendelse af en visuel og skriftlig aflevering, repræsenteret ved den ovenfor beskrevne poster der præsenterer udvalgte dele af den enkelte studerendes kursusmodularbejde og kursusmodulets pensum af, tegninger, skitser og 3D modeller.

Desuden bestås modulet gennem løbende og aktiv deltagelse i et eller flere evalueringsseminarer.

Afvikling Modulet består af 12 forelæsninger med øvelser.

31


Indhold Blød overordnet beskrivelse af kursets indhold

Kurset er tredelt og baserer sig på følgende:

1. Frihåndstegning, konceptskitsering og layout 2. Arkitektur- & designfagets praksis og metode, herunder teknisk tegning 3. Cad-tegning 3D med Rhino

Del 1. Frihåndstegning, konceptskitsering og layout.Tegningens metode at lærer at se og tegne, og at arbejde med kompositionsprincipper.

1. Intuitiv skitsering og gentagelsen som metode2. MONOCHROME et case study på at opleve, analyse og formidle 3. Det gyldne snit og de klassiske kompositions principper Diagonalen og det dynamiske princip4. POLYCHROME Den expressionistiske metode5. Det kubiske, prismatiske og organiske6. Layout i InDesign, Photoshop og Illustrator

Del 2. Arkitekturfagets praksis og metode: Teknisk Tegning, Plan, snit, facade, og perspektivtegning som representations form.

1. Plan, snit og facade2. Perspektiv

Del 3: bliver der i 3 enheder introduceret til Rhinos håndtering af kurver og flader, og i den sidste kursusgang givet en intro til online 3D verdner som Second Life.

1 .Modeling in Rhino, Basic tools, Working with primitives. 2. Creating curves, curves and surface. 3. Solid and surface, tool Meshes, light and rendering. 4. 3D representationsformer i realtime Second Life og andre virtuelle verdner


Note Til del 1 skal anskaffes tegneredskaber som blyant 2B, HB, eventuelt sort tusch pen eller kuglepen viskelæder en A4 tegne spiralblok.

Kursusgang 1 Frihåndstegning, konceptskitsering og layout1. Intuitiv skitsering og gentagelsen som metode

Kursustype Forelæsning med opgave

Kursusholder LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiOle Verner Pihl

VidenskabeligassistentInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiJakob Sabra

Indhold Den arkitektoniske designproces har nogle fundamentale værktøjer der er vigtige at kende og at kunne bringe i anvendelse.

Metode og visualisering handler om at arbejde med simple klare konceptuelle skitser der kan formidle et arkitektonisk hovedgreb og et farvekoncept og at arbejde med arkitektonisk skitsering i byen som en måde at registrere og fortolke konteksten på. Derudover lærer de studerende at bruge skitsering som metode til

32


at forklare et koncept og et hovedgreb og at arbejde med Intuitiv og abstrakt skitsering som metode og anvende forskellige stil og arkitektur historiske formudtryk.

1. Intuitiv skitsering og gentagelsen som metode2. MONOCHROME et case study på at opleve, analyse og formidle 3. Det gyldne snit og de klassiske kompositions principper .Diagonalen og det dynamiske princip4. POLYCHROME Den expressionistiske metode5. Det kubiske, prismatiske og organiske

OPGAVE: Ud i byen og tegne. Kontekstuelle skitser fra byen og havnen skal senere indsættes i A3 poster

Litteratur Primær litteratur“Artville and the poetics of space”Læs kapitel 4. “MONOCHROME: Sub-Phenomenology and the poetic of space” Ole Pihl 27 sider.



Kursusgang 2 Frihåndstegning, konceptskitsering og layout2. MONOCHROME et case study på at opleve,analysere og formidle


Kursusholder LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiOle Verner Pihl

Indhold Der er en lang tradition blandt arkitekter for at skabe virtuelle utopier. I går var det Giovanni Piranesi, Etienne-Louis Boullée, og Claude-Nicolas Ledoux, i dag er det Lebbeus Wood's prismatisk, organiske, flydende, muterer og abstrakte strukturer der udfordre grænserne for hvad der er muligt at visualisere med analoge skitserings værktøjer, og hvor grænsen gør mellem den digitale og analoge representation.

Arbejdsprocessen med Wood's og monokrome skitser og tegningerne af grafikeren Palle Nielsen har været inspiration og udgangspunkt for casestudiet.Vi undersøger, hvor den klassiske tegning møder teknologi. Kurset belyser og udfolder de forskellige aspekter af interaktion og integration som vi som arkitekter og designere af de analoge skitser i den nye 2D teknologi gør brug af.Forelæsningen er et case study på monokrome arkitektoniske blæk og pen tegninger, kombineret med digitale skitser som animation fra Delphi, Ægina og Athen. Vi ser på hvor grænsen går mellem den digitale og den analoge skitseform går.

OPGAVE: Ud i byen og tegne. Kontekstuelle skitser fra byen og havnen

33


skal senere indsættes i A3 poster

Litteratur Primær litteratur“Artville and the poetics of space” Læs kapitel 4. “MONOCHROME: Sub-Phenomenology and the poetic of space” Ole Pihl 27 sider.

Sekundær litteratur”Palle Nielsen TIMEBOG HOUR BOOK” Jytte Rex. Gyldendal. 370 sider. 2008.

”Palle Nielsen Orfeus og eurydike og andre værker” Vejle Kunstmuseeum 120 sider. 2008.

Kursusgang 3 Frihåndstegning, konceptskitsering og layout3. Det gyldne snit og de klassiske kompositions principper, Diagonalen og det dynamiske princip


Kursusholder Lektor,Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi,Ole Verner Pihl

Indhold Det gyldne snit kan i hvert fald spores tilbage til Pythagoras. og Euclid her finder vi en præcis beskrivelse. I ”Elementerne” - hans 13 bind om geometri - skriver han i bog 6 om at dele en linie efter følgende princip: ”Den mindste del skal forholde sig til den største del som den største del til hele linien” .Det gyldne snit er også det talforhold der også kaldes pi (1,6...)Efterfølgende var det videnskabsmanden Leonardo Fibonacci der i det 19. årh. begyndte at undersøge talfølgen i naturen, i plantespiraler, fyrrekogler, sneglehuse, dyrehorn, solsikkehoveder og bladknoppernes placering på en stængel, alle steder fandt han at væksten udviklede sig efter den samme talrækkefølge. Fibonaccis talfølge, der er en uendelig aritmetisk talrække hvis enkelte elementer er summen af de to foregående, altså 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13 Disse tal forhold er også i familie med pi og det gyldnesnit, der er et kompositions og proportions princip bag disse tal, vi gennemgår hvordan disse kan gøres operationelle i forhold til vores arkitektoniske og designmæssige praksis.

OPGAVE: Konceptuelle skitser til form på individuelt projekt Lav et grafisk koncept til A3 poster

Vælg et kompositionsprincip til poster.

Litteratur Primær litteratur“Artville and the poetics of space” Læs kapitel 4.“MONOCHROME: Sub-Phenomenology and the poetic of space” Ole Pihl 27 sider.



Kursusgang 4 Frihåndstegning, konceptskitsering og layout4. POLYCHROME Den expressionistiske metode

34




Indhold Gentagelsen er en grundlæggende intuitiv metode og udfoldet I en række kreative loops bliver det til en selvstændig kunstnerisk skabelsesproces og et værk.Det er en personlig, kunstnerisk proces hvori vi træder I karakter og finder en mening med hvorfor vi er her, og hvordan vi kan fortolke og forstå vores muligheder, som arkitekter og designer og hvordan vi skaber en større kvalitet i de værker og produkter som vi designer.

Gentagelsen afsløre forskelle gentagelsen er derfor en af de vigtigste strategier i dette århundredes samtidskunst – i hvert fald i den kunst, der arbejde på tværs af forskellige medier, og dermed nedbrydergrænserne mellem det, der ellers opfattes som "kunstspecifikt".

Gentagelsen er det redskab i skitseprocessen der er vores visuelle sprog der fortæller hvad vi søger efter formens muligheder. Vi undersøger den ekspressive og Polychrome metode og dens muligheder og sammenligner den med vores tidligere resultater fra de Monochrome skitser.

OPGAVE: Lav små konceptuelle skitser der viser hvordan gentagelsens princip virker til A3 poster

Vælg et Polychromt eller Monochromt princip til poster.

Litteratur Primær litteratur“Artville and the poetics of space” Læs kapitel 4. “MONOCHROME: Sub-Phenomenology and the poetic of space” Ole Pihl 27 sider.

Sekundær litteraturJohannes Itten “The Art of Color” 155 sider Wiley 1961

Johann Wolfgang von Goethe “Theory of Colours” 246 sider. Dover Publications 2006.

Kursusgang 5 Arkitektur- & designfagets praksis og metode1. Det kubiske, prismatiske og organiske



Indhold Hvordan kan vi anvende tegning i fri hånd til skitsering på et grundlæggende niveau hvilke eksempler på repræsentations teknikker og former kan vi bruge som inspiration til at vi kan finde vores egen personlige udtryksform,


35


”Architecture form, space, and order” Francis D. K Ching. 431 sider. Wiley 2007.


Kursusgang 6 Arkitektur- & designfagets praksis og metode2. Teknisk tegning

Kursustype Forelæsning med øvelse

Kursusholder UndervisningsassistentInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiJakob Sabra

Indhold I Arkitektur- & design fagets udøvende praksis og metode er Teknisk Tegning et fundamentalt værktøj der skal læres at bruge fra første dag her skal plan, snit og facade kunne præsenteres, læses og anvendes i mange forskellige skalaforhold.Vi gennemgår hvordan man fremstiller målfaste tegninger i retvinklet projektion og demonstrere hvordan man formidler simple objekter/rum gennem retvinklet afbildning og hvordan dette anvendes i visuel kommunikation af arkitektur og design og hvorledes tegningerne målsættes.

Litteratur Primær litteratur”Architecture form, space, and order” Francis D. K Ching. 431 sider. Wiley 2007.

Tutorials sendes ud før kursusstart


Kursusgang 7 Arkitektur- & designfagets praksis og metode3. Teknisk tegning



Indhold I Arkitektur- & design fagets udøvende praksis og metode er Teknisk Tegning et fundamentalt værktøj der skal læres at bruge fra første dag her skal plan, snit og facade kunne præsenteres, læses og anvendes i mange forskellige skalaforhold.Vi gennemgår hvordan man fremstiller målfaste tegninger i retvinklet projektion og demonstrere hvordan man formidler simple objekter/rum gennem retvinklet afbildning og hvordan dette anvendes i visuel kommunikation af arkitektur og design og hvorledes tegningerne målsættes.


Sekundær litteratur

36


Her angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.

Kursusgang 8 Arkitektur- & designfagets praksis og metode4.Indesign, Photoshop og Illustrator

Kursustype Forelæsning med opgave De tre programmer Photoshop, inDesign og Illustrator skal være anskaffet før kurset.


Indhold Der er nogle væsentlig og grundlæggende værktøjer til digitalt grafisk layout af projektrapportering og projekter det er: InDesign, Photoshop og illustrator de er alle en del af Adobepakken og har derfor mange fællestræk i brugerfladen og supplerer hinanden til en bred række af komplekse grafiske formidlingsopgaver alt fra projektrapporter, posters, portfolio, illustration og billedmanipulation.



Kursusgang 9 Cad-tegning 3D med Rhino

Kursustype Forelæsning med opgave Programmet Rhino skal være anskaffet før kurset.


Indhold I Arkitektur- & design fagets udøvende praksis og metode er Teknisk Tegning med CAD programmer et fundamentalt værktøj der skal læres at bruge fra første dag her skal plan, snit og facade kunne præsenteres, læses og anvendes i mange forskellige skalaforhold.I denne introduktion arbejder vi med simple former i Rhino.Over 3 kursusgange introducere vi de mest basale værktøjer der skal til for at visualisere arkitektur og design i 3D.

Modelling in RhinoStarting with planesSphere CubeElipsoid ConesTubes and TorusParaboloid CylinderPreview BasicsShading options Preview in colorDefining CurvesControl point curvesArc Curve RectangleCircle Elipse PolygonHelix SpiralParabolic & Conic

37








Indhold I Arkitektur- & design fagets udøvende praksis og metode er Teknisk Tegning med CAD programmer et fundamentalt værktøj der skal læres at bruge fra første dag her skal plan, snit og facade kunne præsenteres, læses og anvendes i mange forskellige skalaforhold.I denne introduktion arbejder vi med simple former i Rhino.Over 3 kursusgange introducere vi de mest basale værktøjer der skal til for at visualisere arkitektur og design i 3D.

Modelling in RhinoBasic Tools,Toolbars and Menus,Viewport LayoutPanning ZoomingNURBS ModellingRotate & 3D RotateScale & BendTaper TwistShear







Indhold I Arkitektur- & design fagets udøvende praksis og metode er Teknisk Tegning med CAD programmer et fundamentalt værktøj der skal læres at bruge fra første dag her skal plan, snit og facade kunne præsenteres, læses og anvendes i mange forskellige skalaforhold.I denne introduktion arbejder vi med simple former i Rhino.

38


Over 3 kursusgange introducere vi de mest basale værktøjer der skal til for at visualisere arkitektur og design i 3D.

Curves NetworkKnots KinksRebuilding HandelbarsFair and smoothSurface toolsPipe LoftRevolve ExtrusionExploding & CuttingDefining the meshMesh PrimitivesCreating from NURBSPolygon countDensity & Control PointsCurves from the MeshesProperties WindowColor SettingsWorking with Layers.




Kursusgang 12 Cad-tegning 3D med Rhino og Second Life



Indhold Mulighederne for at visualisere og anvende nye medier til arkitektoniske representationsformer blive konstant udvidet og der kommer nye medier og programmer til. Det betyder at vi som arkitekter bliver nød til at holde os på forkant med hvad der sker, det er især i underholdningsbranchen at at der hele tiden udvikles nyt men der er også opstået nye muligheder for visualisering, kommunikation og læring i virtuelle miljøer både online og offline.Vi gennemgår en række caces som kan få betydning for hvordan vi kan arbejde og formidle som arkitekter i fremtiden

Litteratur Primær litteraturOle Pihl: ”Stedet der ikke er. Aspekter af den virtuelle arkitekturs oprindelse eksemplificeret gennem science fictionfilm”Aalborg Universitetsforlag 2003.Afsnit 3 s. 95 -175.

Sekundær litteraturWilliam Gibson „Neuromantiker“ Per Kofoeds Forlag (1984) 1992

39


Baudrillard, Jean: (1987) ”Den anden ham selv” 1992. Baudrillard, Jean: “Fatal Strategies, 1990. London, Verso.Baudrillard, Jean: “Krystallens Hævn.” Forlaget Slagmark.Baudrillard, Jean: ”Simulakrum and Simulations.” Michigan University Press. 1994. Baudrillard, Jean: 1983. “Simulations” Semiotext(e) Inc. Colombia University New York

40


9 Kursusmodul 3: Teknologi 1: Konstruktion og materialer – en introduktion til tektonisk design

5 ETCS Technology 1 – Construction and Materials

Koordinator Professor, Institut for Byggeri og Anlæg, Poul Henning Kirkegaard



MålGennem modulet introduceres de studerende til en polytekniske tilgang til analyse og problemløsning i feltet mellem tese, videnskab, model og afprøvning ved præsentation af de ingeniørfaglige paradigmer og øvelser.Endvidere introduceres grundelementerne i Tektonisk Design, der handler om udformning og sammenføjning af arkitektonisk design/form til en helhed som viser samspil mellem strukturel, styrkemæssige og stoflige overvejelser. Der introduceres materialedatabaser for specifikation af materialer og deres egenskaber, suppleret med øvelser i vurdering af materialer.

41



Viden:4. Skal have grundlæggende viden om ingeniørfagets praksis og faglige

metodik5. Skal have viden om grundelementerne i tektonisk design, herunder

væsentlige konstruktionstypologier og deres statiske virkemåde samt strukturelle, styrkemæssige og stoflige karakteristika

Færdigheder:6. Skal kunne beskrive og forstå typiske principper for ingeniørfaglig analyse

og problemløsning7. Skal kunne anvende strukturelle og statiske overvejelser til at fremstille

konceptuelle skitser og fysiske modeller af designmæssig kvalitet8. Skal kunne analysere typiske karakteristika ved almindeligt forekommende

byggematerialer og beskrive dem på baggrund af konkret vurdering suppleret med oplysninger fra materialedatabase

Kompetencer:9. Skal kunne argumentere for og vælge relevant ingeniørmæssig metodik og

tilgang for analyse og løsning af simple problemstillinger10. Skal kunne reflektere over sammenhængene mellem

konstruktionstypologier og materialeegenskaber, og kunne anvende disse til at skabe et helstøbt design for et tektonisk artefakt

11. Skal kunne definere og sammenligne diverse materialerelaterede egenskaber på baggrund af konkrete observationer og materialedatabase

Litteratur Primær litteraturSandaker, B. N. & Eggen, A. P. The Structural Basis of Architecture.

Karl Christiansen ’Arkitekturkunstruktioner’ pp. 8-63

Anne Beim ’Tectonic Visions in Architecture’

Sekundær litteraturMathiasen, H.F. & Reitzel, E. Grundtræk af bærende konstruktioner i arkitekturen. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 1999.

Sandaker, B. N. On Span and Space - Exploring Structures in Architecture. Routledge, 2008

Aflevering Som grundlag for evalueringen af Tektonikkurset skal hver studerende udføre og aflevere opgaven ’form, funktion, konstruktion – og fortælling’. Opgaven består af to dele; en analysedel og en designdel, se beskrivelse af opgaveworkshop og afleveringskrav under beskrivelsen af Kursusgang 9-14.

DatoBåde analyse og designdel afleveres d ? november 2011 til semestersekretær Marianne Krause Laursen.

Prøveform Prøveversion D - kursusmodulModulet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i kursusmodulets pensum og/eller udvalgte dele af den enkelte studerendes kursusmodularbejde (indeholdende rapport / analyser / plancher / tegninger / modeller eller lignende).

42


http://www.saxo.com/publisher/routledge


Fra studieordning:Forelæsninger og praktiske øvelser/workshop i form af analyse, databasesøgning, skitsering og mindre modelstudier.

Indhold Studerende der gennemfører modulet lærer at arbejde med materialer, konstruktion, belastning, træk og tryk kræfter i konkrete opgavemæssige sammenhænge. De studerende arbejder både teoretisk og praktisk med viden om samspillet mellem formgivning, konstruktion og materialeanvendelse i arkitektur og design. Det handler om relationen imellem idé og realitet, æstetik og teknik. Hver studerende skal kunne udføre og aflevere opgaven ”form, funktion, konstruktion – og fortælling”


Note Hvis de studerende skal være opmærksomme på noget særligt inden kursusstart.Indkøb af materialer til workshop…. Det skal vi have detaljeret

Kursusgang 1 ’Form, Konstruktion og Materiale’


Kursusholder ProfessorInstitut for Byggeri og AnlægPoul Henning Kirkegaard

Indhold Denne første kursusgang introducerer grundelementerne i tektonikken der udfolder en sammenhæng imellem form konstruktion og materiale. Bærende konstruktioners opbygning. Kraftbegrebet, ligevægt i træk og tryk. Modellove. Stabilitet ved anvendelse af skiver. Anordning af stabile konstruktioner.

Litteratur Primær litteraturSandaker, B. N. & Eggen, A. P. The Structural Basis of Architecture.Wiley, 1992. , kap1.



Kursusgang 2 ’Konstruktionstypologier og statiske principper’



Indhold Kræfters parallelogram. Momentbegrebet. Kræfters ligevægt i planen. Statisk bestemthed og statisk ubestemthed. Understøtninger og reaktioner. Frit legeme diagram. Plane bjælkesystemer. Kontinuerede bjælker og Gerberbjælker. Bestemmelse af spændinger i bjælker. Formgivning fra momenter.

43



Litteratur Primær litteraturSandaker, B. N. & Eggen, A. P. The Structural Basis of Architecture.Wiley, 1992. , kap 2.



Kursusgang 3 ’Tektonikbegrebet’


Kursusholder AdjunktInstitut for Arkitektur, Design og Medieteknologi,Marie Frier Hvejsel

Indhold Denne kursusgang introducerer i et arkitekturhistorisk perspektiv tektonikbegrebet med udgangspunkt i både teori og praktiske eksempler.

Litteratur Primær litteraturVitruvius (lille bitte uddrag, find sidetal)

Karl Christiansen ’Arkitekturkunstruktioner’ pp. 8-63

Anne Beim ’Tectonic Visions in Architecture’ …kapitel om begreber…introduction’Sekundær


Kursusgang 4 ’Tektonisk analyse og design; et eksempel’

Kursustype Forelæsning med øvelse og workshopintroduktion

Kursusholder AdjunktInstitut for Arkitektur, Design og Medieteknologi,Marie Frier Hvejsel

Indhold Med udgangspunkt i Le Corbusier’s teorier og værker diskuterer denne kursusgang relationen imellem tektonisk analyse og design. I forlængelse heraf introduceres workshoppen…

Litteratur Primær litteraturLe Corbusier ’Towards a new architecture’ (om arkitektenog ingeniøren, find sidetal)

Uddrag af Marcus 2000 ‘Inside the machine for living’ (finde sidetal…)


44



Kursusgang 5 ’Detaljer & Materialer’



Indhold Grundlæggende teoretisk og praktisk indføring i konstruktive principper i design og forskellige materialers anvendelighed heri. Viden om samspillet mellem form, konstruktion og materialeegenskaber til fysisk model. Detaljer set i sammenhæng med valg af Form, Konstruktion og Materialeegenskaber til fysisk model.

Litteratur Primær litteraturSandaker, B. N. & Eggen, A. P. The Structural Basis of Architecture.Wiley, 1992. , kap 4.



Kursusgang 6 ’Stabilitet’



Indhold Stabilitet ved anvendelse af skiver. Anordning af stabile konstruktioner.

Litteratur Primær litteraturNote.



Kursusgang 7 ’Søjlen, Rammen og Buen’



Indhold Euler’s søjle formel. Formgivning af søjler. Rammen og Buen. Formgivning af ramme- og buekonstruktioner.

45




Litteratur Primær litteraturSandaker, B. N. & Eggen, A. P. The Structural Basis of Architecture.Wiley, 1992. , kap 5, 6 og 7.



Kursusgang 8 ’Kabelkonstruktioner og Membraner’



Indhold Kabel- og Membransystemer. Bestemmelse af kræfter i kabler.

Litteratur Primær litteraturSandaker, B. N. & Eggen, A. P. The Structural Basis of Architecture.Wiley, 1992. , kap 8



Kursusgang 9-14

’Tektonisk analyse og design’

Kursustype Workshop bestående af individuel todelt tektonisk analyse og designopgave

Kursusholder Professor, Institut for Byggeri og AnlægPoul Henning Kirkegaard

Adjunkt, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi,Marie Frier Hvejsel

Indhold AnalysedelanalysedelOpgavens analysedel består i at hver studerende vælger et analyseobjekt fra den udleverede eksempelsamling (vi skal have lavet en ny eksempelsamling der relaterer sig til semesterets overordnede fokus på ’retlinet form’ og modsætninger i fx ’Formlære’); det være sig et industrielt designet produkt eller et arkitektonisk værk. Objektet analyseres med udgangspunkt i nedenstående oplæg og analysen sammenfattes til en samlet tektonisk beskrivelse af objektet i ord og billeder. (De anførte procenttal er vejledende og skal blot forstås som en anvisning af hvilke aspekter der lægges mest vægt på i bedømmelsen).

- 10 % Funktionen (Hvad er objektet til? Hvordan forholder objektet sig til sin funktion? Er objektet funktionelt?)- 20 % Formen (Hvilket formsprog er der brugt - geometrisk, organisk, dynamisk

46




eller ? Hvilke formmæssige elementer består objektet af og hvorledes forholder disse sig til hinanden?)- 30 % Konstruktionen (Hvorledes er objektet konstrueret? Hvilket konstruktivt system benyttes? Herunder forventes det, at I opstiller frit legeme diagram)- 40 % Sammenhængen/Fortællingen (Værkets kontekst: Hvilken periode/stilart tilhører værket?, Hvem har tegnet værket?, Hvad ønsker vedkommende at fortælle med objektet?, Er værket typisk for denne Designer/arkitekt? Hvorledes er sammenhængen mellem form, funktion og konstruktion? Hvordan hænger dette sammen med arkitektens intentioner; objektets fortælling?)

Analysen skal præsenteres på en A2 planche (i højformat!) som limes op på planche-pap og medbringes til bedømmelsen. Husk at layoutet skal underbygge netop dit syn på- og forståelse af objektet og derfor indgår som en vigtig del af opgaven.

DesigndelPå baggrund af analyseopgaven skal der i designdelen udvikles en tektonisk form, dvs. en konstruktion i som på den ene eller den anden måde afspejler de erfaringer du har gjort Jer i analyseopgaven. Eksempelvis kan man tænke sig at en studerende som har analyseret én af Calatravas broer finder hans dynamiske formsprog interessant og derfor videreudvikler dette i den tektoniske form. Et andet eksempel kunne være at en studerende, som har studeret Pier Giacomo og Achille Castiglionis ”Mezzadro” traktorstol, lader sig inspirere af den skarpe materialemæssige kontrast og udforsker denne i den tektoniske form (måske vi skal bruge nogle af Balmonds værker someksempler… for at friske det lidt op….). Hovedsagen er at du forholder dig til hvorfor din tekton ser ud som den gør og hvad netop du ønsker at fortælle igennem den.

Fokus for den tektoniske form er forholdet mellem ’form, konstruktion, funktion og fortælling’, og den har til formål at bære en tomat på omtrent 100g. Tomaten skal tænkes som en æstetisk og strukturel del af konstruktionen, og må således ikke kunne fjernes fra konstruktionen uden at denne mister sin stabilitet.Husk fire-delingen form, funktion og konstruktion og fortælling når I formgiver, det vil I alle kunne blive stillet til regnskab for ved den efterfølgende kritik, herunder materialevalg, farve, tekstur, lugt, samlingsdetaljer, nøjagtighed, samspil mellem detalje og helhed, mellem konstruktion, tomat og rum.

Konstruktionen skal være tektonisk stabil, det vil sige at der skal tages stilling til ligevægtsbetingelserne. I praksis skal den være så stabil og af en sådan styrke, at den matcher dens praktiske indplacering i sin sammenhæng. Til udførelse af den tektoniske form skal du benytte 2 mm modelpap….. (vi skal have tænkt det her igennem.., kunne også være sort bogbinderpap og et æg... under alle omstændigheder skal vi have skåret det mere til end vi tidligere har gjort…)

Nedenstående angiver de aspekter som du bør overveje i forbindelse med designdelen. (De anførte procenttal er vejledende og skal blot forstås som en anvisning af hvilke aspekter der lægges mest vægt på i bedømmelsen).

- 10 % Funktionen (Hvordan forholder objektet sig til sin funktion som tomatbærer?)- 20 % Formen (Udfra hvilke forudsætninger er materialerne valgt og bearbejdet? Hvordan er detaljerne bearbejdet og hvorfor? Hvilket formsprog er der brugt - geometrisk, organisk, dynamisk eller ? Hvilke formmæssige elementer består objektet af og hvorledes forholder disse sig til hinanden?- 30 % Konstruktionen Redegør for hvorledes værket opfylder ligevægtsligningerne. Vis med udgangspunkt i ligevægtsligninger og frit legeme diagram at værket er stabilt. Vis snitkraft- og spændingsbestemmelse for strukturelle elementer som indgår i værket. Redegør for sammenhængen mellem

47


værkets størrelse og dimensioner med udgangspunkt i begrebet spænding samt modellove.- 40 % Sammenhængen/Fortællingen (Hvorledes fungerer værket konstruktivt/æstetisk? Hvorledes forstås tektonikbegrebet og hvordan afspejles dette i værket? Hvilken overordnet idé formidles gennem den tektoniske form?

Under workshoppen vil der være løbende vejledning… studerende skal være opmærksomme på at opsøge vejledning… model for dette…!!!

Litteratur Primær litteraturAngiv semesterrelevant litteratur. Primær litteratur er det obligatoriske.Husk at angive sidetal/kapitler.


48


10 Projektmodul 2: Formlære 1

5 ETCS Form Studies 1

Koordinator Lektor, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Mogens Fiil Christensen


ForudsætningerArkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser.

MålModulet introducerer den studerende til grundlæggende viden ogmetoder til at analysere, forstå, beskrive og skabe form samtreflektere over æstetiske udtryk og virkemidler. Der arbejdes medmodeller og skitsering. Modulet skal give den studerende mulighed forat øve det kreative arbejde med form i et fortrinsvis abstrakt ogskalaløst form-univers, herunder skal den studerende arbejde medtodimensionelle strukturer og overflader samt tre-dimensionelle,former med fokus på objektet. Modulet introducerer grundlæggendeterminologi indenfor form- og kompositionslære og begreber somproportion, helhed og detalje, harmoni og forskel, syntaks samtbelyser sammenhængen mellem form, model, æstetik og materialer.


Viden: Skal have grundlæggende kendskab til principper indenfor visuel æstetik

og den grundlæggende terminologi i formlære Skal kunne redegøre grundlæggende for formanalytiske metoder Skal have kendskab til skråprojektion, retvinklet afbildning og skitsering

som arbejdsredskab

Færdigheder: Skal kunne lave en model, hvor form, materialer og bearbejdning har

visuel kvalitet og kunne anvende begreber til at beskrive form Skal på et grundlæggende niveau kunne skitsere og skabe 2- og 3-

dimensionelle strukturer og objektformer

Kompetencer: Skal demonstrere forståelse for grundlæggende kompositionslære inden

formlære og æstetik Skal kunne foretage enkle formmæssige analyser og anvende

principperne i egne modeller Skal kunne gennemføre en formmæssig intention på enkelt niveau og

kunne formulere sig omkring oplevelsen af æstetisk udtryk


Sekundær litteratur

49


Her angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.

Aflevering Krav12. Afleveringskrav formuleres uden mærkelige og indforståede forkortelser.13. Helst på punktform14. Eksempelvist:

Omfang Eksempelvis: 3 eksemplarer (2 til kursusholdere og et til censur)

DatoEksempel:1. september 2011 ved semestersekretær.

Prøveform Modulet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i et af den enkelte studerende udarbejdet skriftligt materiale, såsom en ”portfoliopræsentation” eller en (evt. fælles) projektmodulrapport (indeholdende rapport / analyser / plancher / tegninger / modeller eller lignende). Det forudsættes endvidere, at den studerende løbende har deltaget aktivt i evalueringsseminarer.


Fra studieordning:Individuel workshop med oplæg og evalueringsseminarer.

Indhold Generelt om kursets indholdEksempel:Kurset består af 25 enheder i alt. I 16 enheder står det matematiske indhold i forgrunden. Begyndelsen vil synes simpelt for de fleste, men det gælder om at hænge på og at forstå begreber og metoder til bunds: de vil blive brugt hele semestret igennem!Derudover bliver der i 4 enheder introduceret til designværktøjerne Rhinos og Grasshoppers håndtering af kurver og flader.De sidste 5 enheder bruges til miniprojekter hvor matematiske emner behandles i konkret form og hvor I skal inddrage Rhino/Grasshopper i arbejdet.


Note Hvis de studerende skal være opmærksomme på noget særligt inden kursusstart.

Kursusgang 1 Emne for kursusgang

Kursustype Eksempel: Workshopoplæg

Kursusholder Eksempel:LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiMogens Fiil Christensen

UndervisningsassistentInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiMikkel Stensgaard

Hjælpelærer

Thiru Manickam Andreas Pedersen

Indhold Mål og indhold beskrives (50-100 ord)

Litteratur Primær litteraturAngiv semesterrelevant litteratur. Primær litteratur er det obligatoriske.

50


Husk at angive sidetal/kapitler.


Kursusgang 2

Kursustype Eksempel: Evalueringsseminar

Kursusholder Eksempel:LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiPeter Mandal Hansen

Eksempel:LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiThomas Arvid Jæger

Eksempel:LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiMarie Frier




Kursusgang 3

Kursustype

Kursusholder

Indhold



Kursusgang 4

Kursustype

Kursusholder

Indhold



51


Kursusgang 5

Kursustype

Kursusholder

Indhold



Kursusgang 6

Kursustype

Kursusholder

Indhold



Kursusgang 7

Kursustype

Kursusholder

Indhold



Kursusgang 8

Kursustype

Kursusholder

Indhold


52


Angiv semesterrelevant litteratur. Primær litteratur er det obligatoriske.Husk at angive sidetal/kapitler.


Kursusgang 9

Kursustype

Kursusholder

Indhold



Kursusgang 10

Kursustype

Kursusholder

Indhold



Kursusgang 11

Kursustype

Kursusholder

Indhold



Kursusgang 12

Kursustype

53


Kursusholder

Indhold



54


11 Frie studieaktiviteter og studieture

Forbehold Gennemførelse af frie studieaktivitet er betinget af, at mindst 25 studerende tilmelder sig kurset.

11.1 Fri studieaktivitet 1: ’Croquis’ (beskrivelse er på vej!!!)(3 ECTS)

Koordinator Lektor, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Thomas Arvid Jaeger

Undervisere Lektor, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Thomas Arvid Jaeger

Lektor, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Ole Pihl

Studielektor, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Peter Mandal

Formål Studier af antik, renæssance, barok og udvalgte moderne værker i Rom, Firenze, Siena og det centrale Italien. Rejsen vil give de studerende mulighed for at opleve nogle helt centrale arkitekturværker i europæisk arkitekturhistorie på stedet og studere formmæssige og rumlige tematikker. Kurset vil øve de studerende forskellige former for registrering og skitsering.

Læringsmål Kendskab til væsentlige værker i Europæisk arkitektur, tegning, fotografering og skitseopmåling som registreringsredskab.

Studerende, der gennemfører modulet:Viden

Færdigheder

Kompetencer






55


Prøveform Kurset bestås ved godkendelse af en eller flere skriftlige afleveringer, der tager udgangspunkt i udvalgte dele af den enkelte studerendes kursusarbejde og/eller kursets pensum (indeholdende rapport / analyser / plancher / tegninger / modeller eller lignende).

Der gives karakteren bestået / ikke bestået.


Ekskursioner, tegning, registrering, ekskursioner med vejledere, tegning med vejledere.


Destination Italien

Forberedelse Der udarbejdes et rejseprogram inden rejsen påbegyndes.

Materialer Tegneblok, tegneudstyr, fotoapparat, målestok.

11.2 Fri studieaktivitet 2: ’Betonworkshop’(1 ECTS)

Koordinator Lektor Eigil V. Sørensen, Civ.ing., Ph.D. Aalborg UniversitetInstitut for Byggeri og AnlægLektor, Ole Pihl Arkitektur og Design

Formål Den fri studieaktivitet sætter fokus på praktiske aktiviteterDesign og fremstilling af betonkonstruktioner – Et tværfagligt designprojekt med vægt på materiale, teknik og æstetik

Læringsmål Studerende, der gennemfører modulet: Viden

Skal have grundlæggende viden om betons sammensætning og væsentligste konstruktionsmæssige egenskaber, herunder statisk virkemåde Skal have viden om nødvendigheden af og overordnede principper bag stålarmering af betonkonstruktionerSkal have viden om grundlæggende arkitektoniske principper og tankegange i relation til formgivning og æstetikSkal have viden om grundlæggende teknikker/metoder forbundet med fremstilling af betonkonstruktioner

56


Skal have viden om specifikke overvejelser i forskellige fagmiljøer i forbindelse med opfyldelse af en bygherres funktionskrav til et givet betonemne

Færdigheder

Skal kunne designe, formgive og dimensionere et mindre betonemne med givne funktionskrav (æstetiske, statiske, funktionsmæssige mv.)Skal kunne indtænke fremstillingsprocessen i designetSkal kunne fremstille (etablere støbeform, armere, udstøbe, afforme og færdigbehandle) et mindre betonemneSkal kunne samarbejde med andre fagmiljøer i byggeriet i hele processen fra idé til færdigt produktSkal kunne redegøre for fordele og ulemper ved det færdige betonemne i relation til de oprindelige funktionskrav og visioner

KompetencerSkal kunne reflektere over erfaringer med tværfagligt samarbejde i relation til både processen og det færdige resultatSkal kunne forstå værdien i at udnytte de specifikke kompetencer i byggeriets forskellige fag miljøer.Skal kunne forstå de muligheder, byggematerialet beton giver med hensyn til formgivning og bærende funktion af konstruktioner


Sekundær litteraturUdleveres på workshoppens start.

Aflevering Krav: Beskrives og gives på introduktionsforelæsningen på workshoppens første dag

Omfang: Modellerne støbes på teknisk skole.

Dato: Workshop afvikles d. 25 til 28 oktober.

Prøveform Kursets bestås gennem mundtlig overhøring i forbindelse med de studerendes præsentation af det fremstillede betonemne.


Indhold Kurset er en workshop og køre over fire dage første dag med flere introduktionsforelæsninger og derefter en kombination af gruppearbejde med skitsering og til slut opsætning af støbeforme på teknisk skole hvor de studerende på sidste dagen fjerner støbeformene og de forskellige projekter evalueres og tre modeller udtages som vindere af konkurrencen.

Kursusgang 1 Betonworkshop

Kursustype Workshop

57


Kursusholder Eigil Sørensen, Ole Pihl, og Claus Bonderup

Indhold Kombination af forelæsninger, superviseret gruppearbejde ogpraktisk arbejde med fremstilling af betonelemner.Kursusdeltagere omfatter studerende fra ingeniør-fagdisciplinerne Arkitektur og Design og Byggeri og Anlæg samt elever fra Bygningskonstruktør-, Betonmager- og Struktøruddannelserne, med henblik på at etablere et tværfagligt samarbejde i opgaveløsningen med reference til samspillet arkitekt-bygningsingeniør-entreprenør-bygherre.


Sekundær litteraturUdleveres på workshoppens start

Kursusgang 2

Kursustype

Kursusholder

Indhold

Litteratur Primær litteraturAngiv litteratur. Primær litteratur er det obligatoriske.Husk at angive sidetal/kapitler.


Kursusgang 3

Kursustype

Kursusholder

Indhold



58


Kursusgang 4

Kursustype

Kursusholder

Indhold



Kursusgang 5

Kursustype

Kursusholder

Indhold



11.3 Fri studieaktivitet 3: ’Planche-workshop’ (beskrivelse er på vej!!!!)(1 ECTS)

Koordinator Lektor, Institut for Matematiske Fag, Martin Raussen

Formål Den fri studieaktivitet sætter fokus på praktiske aktiviteter (beregninger, grafiske illustrationer, ledsagende forklaringer, anvendelse af programmel) som støtte til læringsmålene for kurset Geometri i Arkitektur og Design. Studerende der har gennemført modulet skal gennem disse aktiviteter have øget deres viden og styrket de færdigheder og kompetencer som er beskrevet for kurset Geometri i Arkitektur og Design.

Læringsmål Kendskab til væsentlige værker i Europæisk arkitektur, tegning, fotografering og skitseopmåling som registreringsredskab.

Studerende, der gennemfører modulet:Viden

Færdigheder

59


Kompetencer






Prøveform Kursets bestås gennem løbende og aktiv deltagelse i et eller flere evalueringsseminarer.


Ekskursioner, tegning, registrering, ekskursioner med vejledere, tegning med vejledere.


Indhold Workshop indledt af underviseren

Kursusgang 1

Kursustype

Kursusholder


Litteratur Primær litteraturAngiv litteratur. Primær litteratur er det obligatoriske.

60


Husk at angive sidetal/kapitler.


61


12 Bilag

12.1 Bilag 1: Plagiering og korrekte referencer

Vigtige retningslinjer vedrørende plagiering og korrekte referencer.

Brugen af Internettet gør det nemt at finde kilder og gode tekster, der beskriver spørgsmål, der er relevante for dit projekt. Desværre gør Internettet det også lettere at misbruge sådanne kilder, fordi alt kan kopieres ind i dine egne dokumenter. Dette er imidlertid ulovlig plagiering. Der tages stærkt afstand herfra, og det skal for enhver pris undgås. Det samme gælder selvfølgelig trykte kilder.

I det hele taget skal du ikke bruge en anden forfatters vendinger, medmindre der er en særlig grund hertil. I sådanne tilfælde skal vendingerne markeres klart i rapporten ved at skrive dem med kursiv eller i anførselstegn kombineret med en henvisning til forfatteren. Hvis du undlader at gøre dette, er det plagiering. Også selv om du ikke havde til hensigt at snyde.

Omskrivning af en forfatters arbejde skal forsynes med korrekt kildehenvisning. Det er ikke tilladt at præsentere en anden forfatters idé uden at referere til forfatteren. Hvis dette undlades, er det plagiering. Diagrammer, figurer, tabeller, fotos og andre grafiske repræsentationer, der er baseret på en kilde, skal forsynes med korrekte kildehenvisninger. Hvis dette undlades, er det plagiering. Dette gælder også, hvis du selv laver en genskabelse af den pågældende repræsentation.

Vi har tilpasset en tommelfingerregel fra Oxford Universitet, der siger, at “hvis 6 eller flere på hinanden følgende ord er de samme som i kilden”, så skal de markeres som et citat som beskrevet ovenfor og klart forsynes med kildehenvisning. Desuden – igen inspireret af Oxford Universitet – ”skal færre end 6 ord også sættes i anførselstegn, når du låner en særlig træffende eller slående vending”.

Hvis du anfører sådanne kildehenvisninger, viser det, du er en belæst studerende, der kender studiets fagområde.

Plagiering er fuldstændig uacceptabelt og vil medføre afvisning af rapporten og bortvisning af den studerende fra Aalborg Universitet.

Omfattende brug af korrekt refererede citater fra enkelte kilder – ~fra 1/3 side eller mere – med den begrundelse, at “de skriver det bedre, end vi kan” er ikke plagiering og derfor ikke ulovligt. Det er imidlertid et dårligt skøn og betragtes som dårligt studenterarbejde, hvilket giver et generelt dårligt indtryk. Omfattende brug af korrekt refererede citater fra enkelte kilder kan selvfølgelig være relevant under særlige omstændigheder, som fx hvis du ønsker at diskutere et EU-direktiv, hvor det kan være passende at anvende fx en hel side til den faktiske tekst.

Der findes mange referencesystemer. Brug et system konsekvent gennem hele rapporten og gennem hele processen inklusive kladder. En sjusket referencemetodologi under forberedelsen af kladder vil give problemer, når du skal skrive den endelige rapport. Du vil sandsynligvis glemme, at dele af din tekst faktisk er citater – og disse dele vil blive betragtet som plagiering i den afleverede rapport. Aalborg Universitets bibliotek tilbyder studerende kursus i referencehåndtering i Refworks. Se nærmere herom på: http://www.aub.aau.dk/studerende/refworks/.Bruger du imidlertid ikke et referencehåndteringprogram, anbefaler vi dig at bruge

62


http://www.aub.aau.dk/studerende/refworks/

Chicago-stilen (Harvards efterfølger), som du kan læse en nærmere beskrivelse af på: http://wwwlib.murdoch.edu.au/find/citation/chicago.html

Hvis du er i tvivl, spørg din vejleder.

12.2 Bilag 2: Retningslinjer for samarbejdsvanskeligheder

Samarbejdsvanskeligheder internt i projektgruppenSåfremt der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder i en projektgruppe, skal Studienævnet for Arkitektur og Design efter en skriftlig anmodning fra gruppen eller fra en/flere studerende, ledsaget af en skriftlig udtalelse fra hovedvejlederen, vurdere, om der er grund til indgriben. Herunder i værste fald deling af projektgruppen eller udelukkelse af studerende fra projektgruppen. Anmodning om behandling af sådanne samarbejdsvanskeligheder skal være Studienævnet for Arkitektur og Design i hænde senest 1. december eller 1. maj.

Samarbejdsvanskeligheder mellem projektgruppe og vejledereSåfremt der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder mellem en projektgruppe og dens vejleder(e), skal Studienævnet for Arkitektur og Design efter skriftlig anmodning fra gruppen eller vejleder(e) søge sagen løst, herunder vurdere om der er grund til at fremskaffe en ny vejleder/nye vejledere til gruppen. Anmodning om behandling af sådanne samarbejdsvanskeligheder skal være Studienævnet for Arkitektur og Design i hænde senest 15. november eller 1. april.

12.3 Bilag 3: Reeksamen(se eksamensordning s. 19-23)http://www.tek-nat.aau.dk/digitalAssets/14/14648_eksamensordning201210.pdf

8. Reeksamination, omprøve og sygeeksamenReeksamination37, omprøve38 og/eller sygeeksamen39 i en undervisningsaktivitet afholdes i tidsrummet mellem ordinære prøver for studerende, der har krav herpå i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 8.2 eller 8.4. Sygeeksamen afholdes som regel samtidig med reeksamination.Såfremt den studerende ikke har bestået undervisningsaktiviteten efter den ordinære prøve eller den umiddelbart følgende reeksamination eller sygeeksamen, skal vedkommende følge undervisnings-aktiviteten på ny, under normale omstændigheder ved 3. prøveforsøg. I så tilfælde gælder de normale regler for prøveformen, og den studerende skal skriftligt tilmelde sig undervisningsaktiviteten via STADS Selvbetjening.Ved 3., 4. og 5. forsøg i interne prøver, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende ved skriftlig henvendelse til studienævnet stille krav om, at der deltager en censor. Meddelelsen skal være modtaget af studienævnet senest 3 uger før prøvens afholdelse.

8.1. Antal prøveforsøg mv.En studerende har ret til i alt 3 prøveforsøg.Beståede prøver kan ikke tages om. En prøve der er bestået, skal dog tages om, såfremt det i studie-ordningen kræves, at to eller flere prøver, herunder den beståede, skal bestås i samme semester, og den studerende ikke har opnået dette. Består en prøve af flere delprøver, kan en ikke-bestået delprøve ikke tages om, såfremt den samlede prøve er bestået, og der ikke i studieordningen er fastsat en bestemt karakter for beståelse af delprøven.Studienævnet kan, efter ansøgning, tillade et 4. og 5. prøveforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.

63


http://www.tek-nat.aau.dk/digitalAssets/14/14648_eksamensordning201210.pdf

http://wwwlib.murdoch.edu.au/find/citation/chicago.html

Dekanen kan undtagelsesvis for studerende, der er tilmeldt en bachelor-, kandidat- eller masteruddannelse,40 og i øvrigt på samme vilkår som ovenfor anført, give dispensation til mere end fem prøveforsøg, Dette gælder specielt med henblik på den studerende der alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Ansøgning herom indgives til Fakultetskontoret.For studerende, der er tilmeldt en professionsbachelor- eller diplomuddannelse,41 kan Undervisningsministeriet give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Ansøgning herom indgives til Fakultetskontoret, der vil varetage den videre sagsbehandling.

8.2. Afholdelse af og deltagelse i reeksamination og sygeeksaminerDen studerende kan kun deltage i reeksamination, såfremt vedkommende i samme semester har deltaget42 i den ordinære prøve, eller hvis der foreligger en tilladelse fra studienævnet.Den studerende kan kun indstille sig til sygeeksamen, såfremt der er indgivet lægeattest i overensstemmelse med det i afsnit 8.3 anførteReeksamination eller sygeeksamen afholdes kun, såfremt der er studerende, der i henhold til ovenstående har ret til at deltage i eksamen.Datoen for afholdelse af reeksamination og/eller sygeeksaminer samt sted og begyndelsestidspunkt for prøven meddeles i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 1.1. Studerende, der har krav på at komme til reeksamination eller sygeeksamen skal have mulighed herfor inden for følgende frister:1) Ved ordinære prøver afholdt i løbet af forårssemesteret (sommereksamen): Senest i august.2) Ved ordinære prøver afholdt i løbet af efterårssemesteret (vintereksamen): Senest i februar.

8.3. Dokumenteret sygdom og sygeeksamenI tilfælde af sygdom skal uddannelsessekretæren kontaktes hurtigst muligt.Ved udeblivelse fra en prøve som følge af sygdom registreres den studerende som ”udeblevet”, medmindre der til uddannelsessekretæren afleveres en lægeattest der dokumenterer, at vedkommende var syg på tidspunktet for prøvens afholdelse. Det samme gælder, såfremt den studerende som følge af sygdom bliver nødt til at forlade eksamenslokalet under prøvens afholdelse.En lægeattest kan i almindelighed kun accepteres som dokumentation for gyldig grund til udeblivelse såfremt den studerende har konsulteret lægen på selve eksamensdagen. Eventuelle udgifter til indhentning af attesten afholdes af den studerende.Lægeattesten skal afleveres senest to uger efter prøvens afholdelse. Ved rettidig aflevering af lægeattesten registreres den udeblevne i stedet som ”syg”, og udeblivelsen tæller således ikke som et prøveforsøg.Sygeeksamen afholdes på de vilkår som gælder for reeksamination.

8.4. OmprøveHerved forstås en ekstraordinær (dvs. uden for de ordinære prøveterminer placeret) afholdelse af prøve i en undervisningsaktivitet, hvor afholdelsen er foranlediget af, at den studerende i forbindelse med en klage- eller ankesag er blevet tilbudt reeksamination, eller at prøven, i forbindelse med en klage- eller ankesag eller på grund af opståede mangler ved prøven, er blevet annulleret og der foranstaltes reeksamination.Såfremt en studerende ønsker at acceptere et tilbud om omprøve, skal vedkommende rette henvendelse til studienævnet inden udløbet af den frist der er fastsat i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet. Fristen regnes fra det tidspunkt hvor den studerende har modtaget tilbuddet. Accepteres tilbuddet ikke rettidigt, bortfalder det.

8.5. Reeksamination i projekterReeksamination i et projekt kan foregå på én af følgende måder:

64


a) Den studerende bedømmes efter tilsvarende regler som ved den forudgående afholdelse af prøve på grundlag af den oprindelige projektrapport.b) Den studerende afleverer inden udløbet af en med hovedvejlederen aftalt tidsfrist på ny en projektrapport der i forhold til den oprindelige rapport er revideret og/eller udbygget. Afleveringen sker ved, at den studerende fremsender det nye projektgrundlag til de involverede eksaminatorer, censorer samt eventuelle vejledere, der ikke er udpeget som bedømmere. Den studerende bedømmes efter tilsvarende regler som ved den forudgående afholdelse af prøve, men på basis af det nye projektgrundlag.c) Den studerende afleverer inden udløbet af en fastsat frist en projektrapport med et godkendt emne.44 På baggrund af det nye projektgrundlag afholdes prøve efter tilsvarende regler som ved den forudgående afholdelse af prøve.d) Den studerende kan deltage i undervisningsaktiviteten på ny og bedømmes herefter på baggrund af et nyt projekt.Skyldes behovet for reeksamination, at den studerende ikke har bestået prøven, skal der på hovedvejlederens foranledning og senest 8 dage efter prøvens afholdelse udarbejdes en kort, skriftlig redegørelse der tilsendes den studerende og studienævnet. Redegørelsen skal omfatte information om årsagen til, at den studerendes præstation ikke kunne anses for at opfylde projektets mål, samt en begrundet indstilling der angiver på hvilken af ovenstående måder, reeksamination bør foregå. I tilknytning hertil gives vejledning til den studerende om hvilke forbedringer der vil kunne føre til, at den studerende kan opfylde projektets mål.Studienævnet træffer beslutning om den måde hvorpå reeksaminationen skal foregå. Beslutningen træffes på baggrund af en evt. indstilling fra hovedvejlederen samt en udtalelse fra den studerende, der indhentes med et varsel på mindst én uge. For så vidt angår kandidatspecialer kan kun fremgangsmåde c) anvendes i overensstemmelse med rammestudieordningens bestemmelser herom.45Tidspunktet for afholdelse af prøven fastlægges af studienævnet efter indstilling fra hovedvejlede-ren og den studerende med 4 ugers varsel. Fristen kan være kortere end 4 uger såfremt den studerende er indforstået hermed.Tilsvarende procedure anvendes ved eventuelle yderligere reeksaminationer.

8.6. Reeksamination i kurserReeksamination i kurser afholdes normalt senest 8 arbejdsuger efter den ordinære prøve. Datoen for prøvens afholdelse meddeles de studerende i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 1.1. Der skal ske en individuel og skriftlig tilmelding hos uddannelsessekretæren. Eksaminator kan beslutte, at reeksamination i kurser har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Vælges en anden prøve- eller bedømmelsesform, skal dette meddeles de studerende senest samtidig med meddelelse om datoen for prøvens afholdelse.Ved reeksamination i kurser deltager altid en censor.En studerende der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve.

12.4 Bilag 4: Generelle afleveringskrav(http://studieweb.aod.aau.dk/studieinfo/projektaflevering)

Ved projektaflevering er der en række formelle afleveringskrav, man som studerende skal være opmærksom på. Herunder kan findes oplysninger om hvor mange eksemplarer af projektet, der skal afleveres, samt andre relevante oplysninger i forbindelse med projektaflevering.Studerende på studie- eller praktikophold skal henholde sig til kravene specificeret i deres forhåndsgodkendelse.

65


http://studieweb.aod.aau.dk/studieinfo/projektaflevering

Generelle afleveringskravStudienævnets generelle afleveringskrav for projektmoduler er følgende:Rapporter: 1 rapport til hver hovedvejleder 1 rapport til hver bivejleder 1 rapport til hver censor 1 rapport til biblioteket (gælder ikke for afløsningsopgaver)

• OBS: Alle rapporter SKAL indeholde et resumé. Hvis projektet skrives på dansk, skal resuméet være på engelsk. Hvis projektet skrives på engelsk er der valgfrihed.• Følgende oplysninger SKAL angives på FORSIDEN af alle rapporter: - Projekttitel - Semester - Studieretning - Gruppenummer - Årstal- Antal anslag - Evt. navne på gruppemedlemmerne - Evt. fortrolighedsangivelse - Eks: ”Diver, MSc2-ARK8, 2011” eller ”Flipside, BSc3-16, 2011”

Tilkendegivelse til studienævnet om brug af projektmateriale til PR, udstillinger, mv.Sammen med projekterne afleveres en tilkendegivelse af, at projektet må benyttes af studienævnet i forbindelse med PR, udstillinger, osv. Formularen underskrives af alle medlemmer i gruppen.Formular - Dansk, Form - English

Upload til det digitale projektbibliotek Inden aflevering af projektet uploades det til universitetets digitale projektbibliotek via hjemmesiden: http://projekter.aau.dk/projekter/. Login sker med STADS brugernavn og password. Når projektet er upload’et udskrives kvittering, som SKAL AFLEVERES SAMMEN MED PROJEKTET.I forbindelse med upload er det muligt at markere, om et projekt er fortroligt. Hvis projektet er fortroligt, vil det kun kunne tilgås af den/de person(er), der har adgang til den enkelte uddannelses arkiv. Markeres projektet ikke som fortroligt, vil det være synligt på projektbibliotekets hjemmeside: http://www.projekter.aau.dk umiddelbart efter eksamen.For upload og yderligere information om det digitale projektbibliotek se hjemmesiden: http://projekter.aau.dk/projekter/Inddateringsformularen er (næsten) selvforklarende, dog er der et par steder, hvor det måske er nødvendigt med lidt forklaring.

Det gælder følgende: • Der må ikke forekomme CPR-numre i de uploadede filer. • Fortrolighed: Du skal altid vælge om projektet skal være fortroligt eller offentligt tilgængeligt. • Rød stjerne: De rubrikker, der er markeret med en rød stjerne skal udfyldes. • Kontaktinformation: Her skrives én af forfatternes navn og e-mail-adresse. • Udgivende institution: Her skal man enten skrive ”Arkitektur & Design, Aalborg Universitet”, eller bare ”Aalborg Universitet”. • Udgivelsesår: Feltet er forudfyldt med det aktuelle år. Vær opmærksom på, omkring årsskiftet, på at rette til det faktiske årstal. • Emneord: Tilføjes ét ad gangen, ikke i en lang streng. • Filer: Det anbefales at benytte pdf-filer.

Kvittering: Efter endt inddatering fremkommer en kvittering på skærmen, som du skal huske at printe og aflevere til din studiesekretær sammen med de trykte

66


http://projekter.aau.dk/projekter/

http://projekter.aau.dk/projekter/

http://studieweb.aod.aau.dk/GetAsset.action?contentId=3901787&assetId=4330353


eksemplarer af din opgave. Det er vigtigt at printe kvitteringen straks efter endt inddatering, da den ikke kan genskabes, hvis du har været logget ud.

Semesterevalueringsskema Samtidig med aflevering af projektet afleveres semesterevalueringsskema – skemaet SKAL afleveres i A3-format. I skal være opmærksomme på, at semesterevalueringsskemaet skal afleveres pr. gruppe, og at der skal afleveres et skema for hvert projektmodul og kursusmodul. Oplysningerne fra evalueringsskemaerne videregives først til vejlederne efter endt eksamen.Hvert projekt- og kursusmodul evalueres for sig.Evalueringsskema (print i A3!!!) Evaluation form (English)

Afleveringskrav for efterårssemestre (BSc01, BSc03, BSc05, MSc01 og MSc03)UdstillingsplancheEfter endt eksamen afleveres 1 stk. A0-planche i højformat (841 x 1189 mm) til sekretæren med følgende indhold.• Navn • Semester • År• Projekttitel• Synopsis• Sammendrag af projektet. Min 300 ord.• Illustrationer

Yderligere afleveringskrav – for BSc06 og MSc04Projekttitel Samtidig med aflevering af projektet afleveres blanket med titel på projektet. Titlen SKAL oplyses på både dansk og engelsk – uanset hvilket sprog projektet er skrevet på.Titelblanket BSc6 Title form – MSc4Udstillingsplanche – gælder kun afgangsprojekter på BSc6 og MSc4 Efter endt eksamen afleveres 1 stk. A0-planche i højformat (841 x 1189 mm) til sekretæren.

Andre specifikke afleveringskravUd over ovenstående generelle afleveringskrav, kan der på de enkelte semestre være en række specifikke krav. Disse vil være angivet i studievejledningerne for de enkelte semestre og specialer.Label til CD'er Såfremt der af de semester-specifikke afleveringskrav fremgår, at der i forbindelse med projektaflevering og eksamen skal afleveres en CD, benyttes følgende label til mærkning heraf:Label - CDBemærk, at eksamensresultater ikke kan indberettes før samtlige afleveringskrav er opfyldt.

67







Indholdsfortegnelsehomes.create.aau.dk/ttop/Koordinatorpakke_E2011... · Web viewKabel- og Membransystemer. Bestemmelse af kræfter i kabler. Litteratur Primær litteratur Sandaker,

Documents