Indeklimavurdering på baggrund af DGNB for Lægehus ... · 1 Indledning.3 2 DGNB.7 2.1 DGNB i Danmark7 2.2 DGNB kategorier9 2.3 Pointtildeling 9 ... Effektivitet og indeklima Som

AALBORG UNIVERSITET

AFGANGSPROJEKT

BYGGERI & ANLÆG

Indeklimavurdering på baggrund af DGNB forLægehus Frederikshavn

StuderendeLASSE JUSTESEN

EksaminatorTINE STEEN LARSEN

Det Teknisk-Naturvidenskabelige FakultetByggeri og AnlægThomas Manns Vej 239220 Aalborghttp://www.byggeri.aau.dk

Titel:

Indeklimavurdering på baggrund af DGNBfor Lægehus Frederikshavn

Projekt:

Afgangsprojekt

Projektperiode:

22/10/2018 - 10/01/2019

Studerende:

20156361

Forfatter:

Lasse Justesen

Eksaminator:

Tine Steen Larsen

Synopsis:

Denne rapport omhandler, en indeklima-vurdering for ombygning og etablering afLægehuset Frederikshavn, med henblik påat vurdere, hvorledes indeklimakriterier fraDGNB certificering, vurderer en sådan om-bygning. Dermed er indeklimakriteriernefra DGNB opstillet, i forhold til den gen-nemførte ombygning og etablering af Læ-gehuset Frederikshavn. Disse indeklima-kriterier stiller krav til det atmosfæriske,termiske, visuelle og akustiske indeklima.Alle disse indeklima områder vil blive be-handlet i rapporten. På baggrund af resulta-terne fra DGNBs indeklimakriterier, vil derblive opstillet løsningsforslag, for de para-metre som vurderes, at kunne optimeres.Resultaterne for optimeringerne vil bliveanalyseret og sammenlignet med resultater-ne fra før optimeringen.

Oplagstal: 3Sidetal: 53Appendiks: 33Afsluttet 10-01-19

Forord

Følgende rapport er udarbejdet af studerende Lasse Justesen ved Byggeri og Anlæg på AalborgUniversitet. Projektet er et afgangsprojekt, omhandlende vurderingsparametre for indeklima.Projektet tager udgangspunkt i en ombygning og etablering af Lægehuset Frederikshavn, hvor detanalyserede indeklima, bliver holdt op mod indeklimakriterier fra DGNB certificering.

Der er i projektet opstillet løsningsforslag til forbedring af indeklimaet. Disse løsningsforslag tagerprimært hensyn til graden af forbedring, frem for økonomisk hensyn. Rapporten præsenterer ogsåanalyser for indeklimaet efter forbedringer, disse er også vurderet i forhold til indeklimakriterier fraDGNB, hvorfor en sammenligning af resultaterne før og efter optimering er retvisende.

Den studerende vil rette stor tak til rådgiverfirmaet Frandsen & Søndergaard, for at stille faciliteterog udstyr samt materiale fra Lægehuset Frederikshavn, til rådighed under projektperioden. Derrettes også tak til de medarbejdere, som har vejledt under projektet.

Dertil skal der også rettes stor tak til Arkitektfirmaet Hovaldt, for at stille deres materiale fraombygningen til rådighed for den studerende.

Ligeledes skal der rettes stor tak til Tine Steen Larsen, for konstruktiv vejledning igennemprojektforløbet.

iii

Indhold

I Introduktion

1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

2 DGNB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

2.1 DGNB i Danmark 7

2.2 DGNB kategorier 9

2.3 Pointtildeling 9

3 Eksisterende forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

3.1 Lægehus Frederikshavn 11

II Dokumentation

4 Indeklimaparametre og DGNB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

4.1 Social kvalitet 15

4.2 Teknisk kvalitet 19

4.3 Opsummering af pointtildeling 21

III Optimering

5 Fokusområder for optimering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

5.1 Social 26

5.2 Teknik 31

v

6 Optimeringsproces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

6.1 Indirekte påvirkning af vurderingsparametre 40

7 DGNB efter optimering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

7.1 Præsentation af resultater 45

IV Afrunding

8 Diskussion af optimeringsløsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

9 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

V Appendiks

A Simuleringsmodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

A.1 Før optimering

A.2 Efter optimering

B Social kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

B.1 SOC 1.1 Termisk komfort

B.2 SOC 1.4 Visuel komfort

B.3 SOC 1.5 Brugernes muligheder for styring af indeklimaet

C Teknisk kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

C.1 TEC 1.2 Akustik og Lydisolering

C.2 TEC 1.3 Klimaskærmens kvalitet

D DGNB resultater efter optimering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

D.1 Social kvalitet

Aalborg Universitet

D.2 Teknisk kvalitet

E Plantegning af lægehus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

vii

I

1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

2 DGNB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

3 Eksisterende forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Introduktion

1. Indledning

Bæredygtighed

Byggesektoren har de seneste år, fået mere og mere fokus på bæredygtighed. En stor del afinteressen udsprang af Brundtlandkommisionens rapport: "Our Common Future"[Dansk: VoresFælles Fremtid] fra 1987. Denne rapport klarlage, hvordan udviklingen i industrien er bruset frem,uden videre at taget hensyn til påvirkningen af miljøet. Rapporten fastslog, at denne udvikling bådevar uacceptabel og langt fra bæredygtig.

Dermed var kommisionens ønske, at udviklingen fremadrettet skulle tænkes bæredygtig, med detvisen at bæredygtighed var defineret på følgende måde:

”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringefremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”

Altså, den måde vi i nutiden behandler vores fælles resurser, og vores fælles jordklode på, ikke måsætte aftryk, som forhindre vores efterkommeres udvikling. Dermed begynder udviklingen attænke langsigtet, og skal forholde sig til livssyklussen for de enkelte processer.

Ydermere havde kommisionen også visioner for, hvordan bæredygtig udvikling kunne udforme sigfremadrettet, og missioner for mennesket ved følgende udsagn:

”denne kommission tror, at mennesket kan skabe en fremtid som er rigere, mere retfærdig og meresikker. I vores rapport, Vores Fælles Fremtid, forudsiger vi ikke et stadigt mere udbredtmiljømæssigt forfald, fattigdom og lidelser i en stadig mere forurenet verden, hvor ressourcernebliver stadig færre. Vi ser i stedet muligheden for en ny æra med økonomisk vækst, en vækst sommå bygge på forholdsregler, som kan opretholde og udvide det miljømæssige ressourcegrundlag.Og vi tror, at en sådan vækst er absolut nødvendig for at afhjælpe den store fattigdom, som bliverstadig dybere i store del af udviklingslandene.”

Kommisionen ligger vægt på, at man ved bæredygtighed skal se på det totale billede. Det inkluderealt fra materialefremstilling, benyttelse af produktet samt til genanvendelse når produktet skalbortskaffes. [Bæredygtig udvikling, 2018]

På verdensplan er der mange forskellige organisationer, der beskæftiger sig med bæredygtigtbyggeri, og dermed er der også forskellige retningslinjer og definitioner på, hvad bæredygtigtbyggeri er, og hvordan det måles. De fire mest udbredte standarder er: BREEAM, LEED, HQE ogDGNB.

I 2010 blev Green Building Council Denmark (DK-GBC) stiftet. Dette er en non-profitorganisation, som varetager bæredygtighedcertificeringer i danmark. Organisationen er sammensataf eksperter i byggebranchen. De skulle sammen vurdere og sammenligne de førnævnte fire

3

Lasse Justesen Kapitel 1. Indledning

bæredygtighedsstandarder, for at der i danmark kunne vedtages en fælles standard for bæredygtigtbyggeri. Valget faldt på den tyske standard DGNB, DGNB udmærkede sig ved at værefremtidsikret og innovationsfremmende, samtidig med at den vægtede økonomi, miljø og socialpåvirkning lige højt. Efterfølgende blev den tyske standard oversat til dansk, og tilrettet det danskebygningsreglement. [DGNB, 2018]

Effektivitet og indeklima

Som det tidligere afsnit præciserede, så vægter DGNB social kvalitet lige så højt som økonomi, ogdet kan der være god mening i. Flere undersøgelser viser, at et godt indeklima ikke kun skaber etbedre arbejdsmiljø for firmaets ansatte, men også en øget effektivitet, mindre fravær og højerekvalitet i arbejdet. Dette er tre parametre som er med til at skabe mere værdi i virksomheden, ogdet har vist, at et bedre indeklima også kan ses i virksomhedens regnskab, da medarbejderne ermere effektive og har mindre fravær. En rapport udarbejdet af World Green Building Council, fra2013. Behandler disse områder og påviser at indeklima har stor effekt på mederbejdernes ydeevnefor firmaet. [World Green Building Council, 2013]

En artikel udgivet af Queensland University of Technology i Australien, omtaler også deøkonomiske gevinster ved at forbedre indeklimaet for firmaets ansatte. Denne artikel ligger vægt påhvor lang tid de ansatte befinder sig i bygningen, og dermed vil en forbedring i effektivitet, samt ennedgang af sygefravær, påvirke firmaets økonomi positivt. Artiklen omtaler omkostningerne tilforbedring af indeklima, som investering til direkte forbedring af firmaets regnskab. [Olubunmiet al., 2016]

Rapporten henviser til, at man i mange år har fokuseret på, at bygninger skal være energieffektiveog ikke gøre brug af unødig energi. Derfor har mange bygninger reduceret ventilationen ibygningen, for dermed at reducere energiforbruget, dette har medført at begrebet Sick BuildingSyndrome (SBS) er opstået. Dette begreb indikere de bivirkninger, personer får ved etutilstrækkeligt indeklima. Symptomer som hovedpine, irriterede øjne og luftveje, tør hud,svimmelhed og ubehag samt koncentrationsbesværd, er nogle af indikationerne på tilfælde af SBS.

Rapporten anslår at USAs årlige besparelse og produktivitet, ved at reducere SBS, er mellem $10og $30 milliarder. Derfor vil den potentielle gevinst ved at forbedre indeklimaet, være for stor til atignorere. [World Green Building Council, 2013]

4

Aalborg Universitet

Personlig relation til emnevalg

I forbindelse med mit studie, har jeg været i praktik hos Frandsen & Søndergaard. Dette er etrådgivende ingeniør firma i Aalborg. I min praktikperiode har jeg arbejdet med dimensionering afinstallationer, til et nyt lægehus i Frederikshavn. Det var ønsket at etablere et samlet lægehus, somskulle huse flere læger. Da mange af de enkeltpraktiserende lægeklinikker i Frederikshavn, havdeudsigt til lukning grundet pension o.li. og nytilkommende læger, ikke har været tilstrækkeligt.

Derfor har Region Nordjylland indgået aftale med flere af de lukningstruede lægeklinikker iFrederikshavn, om at samle klinikkerne i et større lægehus, for derfor at de praktiserende lægerkunne sparre med hinanden, og samtidig kunne udligne på tværs af klinikker, hvis presset var størrepå en klinik frem for en anden. Med denne løsning, har lægerne indvilliget i at fortsætte påarbejdsmarkedet, i håbet om at et nyt, større og indbydende lægehus, kan tiltrække nye og yngrekræfter til staben.

I den forbindelse har Region Nordjylland fået bevilliget økonomi til at etablere lægehuset, ud afSundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af læge- og sundhedshuse.

Lægehuset skal etableres i eksisterende lokaler, som Frederikshavn Sygehus i dag råder over. Disselokaler er i direkte forbindelse med sygehuset. [Region Nordjylland, 2018]

Under mit praktikforløb, beskæftigede jeg mig også med dokumentation til DGNB certificering afnye bygninger. Det har vækket min interesse for at undersøge, hvordan DGNB kriterierne forindeklimaparametrene kan påvirke en ombygning som Frederikshavn lægehus, samt hvilkeændringer DGNB kriterierne vil medbringe til ombygningen.

Derfor vil denne rapport undersøge, hvordan en sådan ombygning vil blive vurderet, på baggrundaf DGNBs kriterier omhandlende indeklima. Samtidig vil rapporten anskueliggøren hvordan dennuværende ombygning overholder kriterierne, samt hvilke tiltag og forbedringer der kan etableresfor bedre at overholde kriterierne.

Derfor er der i projektet arbejdet med følgende problemstillinger

• Hvordan vil ombygningen på Lægehuset Frederikshavn klare sig ved DGNBsindeklimakriterier?

• Hvilke tiltag skal der indføres for at opnå bedre resultat ved kriterierne?• Hvilke forbedringer for indeklimaet vurderes mulige, i forbindelse med ombygningen af

Lægehuset Frederikshavn?

5

2. DGNB

2.1 DGNB i Danmark

DGNB i Danmark er, som tidligere beskrevet, administreret af DK-GBC. Denne organisationvaretager udviklingen af klassificeringen, uddannelse af DGNB konsulenter og godkendelsen afDGNB screeninger af byggerier. For at få DGNB certificeret et byggeri, vurderes bæredygtighedenpå tværs af fem hovedområder:

• Sociokulturel og funktionel kvalitet• Miljømæssig kvalitet• Økonomisk kvalitet• Teknisk kvalitet• Proces kvalitet

De tre førstnævnte parametre har som udgangspunkt ikke forbindelse med hinanden, og vurderesmere selvstændigt. Hvorimod de to sidstnævnte vurderes på tværs af hovedområderne. Dennesammenhæng er illustreret ved figur 2.1:

Figur 2.1: DGNBs fem hovedområder. [DK GBC, 2017]

7

Lasse Justesen Kapitel 2. DGNB

2.1.1 Social og funktion

Parametre målt ved den sociale bæredygtighed, omhandler bygningens værdi for brugeren. Disseparametre er med til at øge brugertilfredsheden, højne produktiviteten og nedbringe sygefraværet.Dette kommer af bl.a. bedre indeklima, tilgængelighed for alle, arkitektur og kunst, øgetfleksibilitet samt sikkerhed og tryghed.

22,5% af den samlede bedømmelse er indeholdende i Socialkulturel og funktionel kvalitet.

2.1.2 Miljø

Ved opgørelsen af den miljømæssige kvalitet, vurderes bygningens bæredygtighed på, i hvilketomfang bygningen påvirker det globale samt det lokale miljø. Ved DGNB omfatter vurderingenenergieffektivitet, ressourceforbrug og livscyklusvurdering (LCA).

22,5% af den samlede bedømmelse er indeholdende i Miljømæssig kvalitet.

2.1.3 Økonomi

Vurderingen af den økonomiske kvalitet ligger vægt på levetidsomkostninger, værdistabilitet ogpotentiale for økonomisk udvikling og robusthed. Formålet er at optimere økonomien for opførelse,driftøkonomien, højne muligheden for udlejning og forøge produktiviteten hos brugeren afbygningen.

22,5% af den samlede bedømmelse er indeholdende i Økonomisk kvalitet.

2.1.4 Teknik

Teknisk kvalitet vurderes på baggrund af de tekniske løsninger i bygningen, dette er indeholdendeselve konstruktionen og vedligeholdelse af bygningen. Der vurderes også på mulighederne fordemontering og fjernelse af bygningsdele efter brug.

22,5% af den samlede bedømmelse er indeholdende i Teknisk kvalitet.

2.1.5 Proces

Proceskvalitet vurderes ud fra hvorvidt kvaliteten øges og fastholdes gennemplanlægningsprocessen, til det færdige byggeri. Der vurderes på kvaliteten af bæredygtighed ibygningen, og hvorvidt arbejdet i procesfasen, har væsentlig indflydelse på det endelige resultat.

10% af den samlede bedømmelse er indeholdende i Proces kvalitet.

8

2.2 DGNB kategorier Aalborg Universitet

2.2 DGNB kategorier

For at kunne vurdere et byggeri eller en bygning i forhold til DGNB, tages der udgangspunkt imanualer på baggrund af bygningens kategori. Foreløbig er der evalueringsmanualer til:

• Nye kontorbygninger• Nye hospitaler• Nye etageejendomme og rækkehuse• Undervisnings- og børneinstidutionsbyggeri• Byområder• Bygninger i drift• Flex (Under udvikling)

Den sidstnævnte kategori, benyttes til bygninger, som ikke umildbart falder ind under nogle af deandre kategorier. I en sådan situation, vil der blive udarbejdet en specifik manual til bedømmelsen.Denne kan indeholde elementer fra flere af de andre manualer på tværs.

2.3 Pointtildeling

Ved en DGNB certificering, tildeles der point i hver af de førnævnte evalueringsområder, påbaggrund af disse pointtildelinger, bestemmes om byggeriet bliver certificeret med sølv, guld ellerplatin. Byggeriget kan naturligvis også score så få point, at det ikke bliver certificeret.

Ved en screening, opnår byggeriet en certificering efter retningslinjer i tabel 2.1.

Samlet score Delkrav for hoved kriteriegrupper Opnået certifikat≥ 80% ≥ 65% Platin65% til < 80% ≥ 50% Guld50% til < 65% ≥ 35% Sølv

Tabel 2.1: DGNB certifikat krav

Denne rapport vil tage udgangspunkt i de parametre som omhandler indeklima. Indeklima erhovedsageligt behandlet i social- og teknisk kvalitet.

For social kvalitet vil følgende underpunkter blive analyseret:

• SOC 1.1 - Termisk komfort• SOC 1.2 - Indendørs luftkvalitet• SOC 1.4 - Visuel komfort• SOC 1.5 - Brugernes muligheder for styring af indeklimaet

For teknisk kvalitet vil disse underpunkter blive analyseret:

• TEC 1.2 - Akustik og lydisolering• TEC 1.3 - Klimaskærmens kvalitet

Til bedømmelsen af Frederikshavn lægehus, vil manualen for kontorbygninger blive benyttet. Menda denne manual tager udgangspunkt i nye kontorbygninger, vil der undervejs blive taget forbehold

9

Lasse Justesen Kapitel 2. DGNB

til manualen, da lægehuset er en ombygning. Denne manual er valgt frem for manualen tilhospitaler, da de generelle krav til et lægehus eller lægeklinik ikke er sammenlignelige medkravene til et hospital.

Rapporten vil have fokus på de tiltag, og/eller ændringer som medfører størst mulig pointtildeling,i forhold til ændringens omfang. Dertil vil kriteriernes interne vægtning, også tages i betragtning,da disse har betydning for, hvor det er fordelagtigt at fokusere, for at opnå størst pointforøgelse.

Da denne rapport kun tager udgangspunkt i dele af certificeringen, vil kravene for at opnå certifikatblive skærpet en smule. Disse krav er opstillet i tabel 2.2

Tabel 2.2: Indeklima-certifikat krav

Samlet score Delkrav for hoved kriteriegrupper Opnået indeklima-certifikat≥ 85% ≥ 65% Platin70% til < 85% ≥ 50% Guld60% til < 70% ≥ 40% Sølv

Det skal præciseres at indeklima-certifikatet, udelukkende er konstrueret til formål for dennerapport, sammen med tilhørende krav. Det kan derfor på ingen måde sammenlignes med et gyldigtDGNB certifikat, udstedt af DK-GBC.

10

3. Eksisterende forhold

Dette afsnit vil omhandle hvordan lægehuset ser ud efter ombygningen, og dermed ogsågrundlaget, før der bliver taget højde for indeklima certificering.

3.1 Lægehus Frederikshavn

Bygningen som huser lægehuset er ca. 500 m2, og udgør en tilbygning til Frederikshavn sygehus.På figur 3.1, er der vist hvor lægehuset ligger i forhold til sygehuset.

Figur 3.1: Oversigts billede af sygehus [Krak.dk, red.]

11

Lasse Justesen Kapitel 3. Eksisterende forhold

Det skal bemærkes at lægehuset kun har nord, vest og øst vendte facader, hvilket har indvirkningpå lysindfaldet i bygningen. Dertil skal det bemærkes at lægehuset er en én-etagers bygning, kunbestående af stueplan, hvorimod de omkringliggende bygninger er på fire til fem etager. Dermed erbygningen meget præget af de skygger, som de andre bygninger kaster på facaderne.

Bygningen består af både kælder og stueplan, hvor lægehuset er placeret i stueplan. Lægehusetbestår af 12 konsultationsrum, placeret langs facaderne i bygningen. De indeliggende lokaler,anvendes til venteområder for patienter, samt lokale for rengøring af prøvetagningsudstyr. I dennerapport bliver der set bort fra kælderen. Derfor betragtes bygningen som kun indeholdendestueplan.

Bygningens ruminddeling er illustreret ved figur 3.2.

Figur 3.2: Ruminddelingen af lægehuset. [Hovaldt, 2018, red.]

Funktionerne i lægehuset, brugstid og personbelastning vil blive omtalt senere i rapporten, underforudsætningerne for analysen.

12

II

4 Indeklimaparametre og DGNB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Dokumentation

4. Indeklimaparametre og DGNB

Dette afsnit vil omhandle og præsentere, hvorledes indeklimaparametrene for LægehusetFrederikshavn, opfylder retningslinjerne ved DGNB, ved den nuværende ombygning. Afsnittet vilvære opbygget efter strukturen i DGNB manualen, hvorfor de fire indeklimaområder, termisk-,atmosfærisk-, visuelt- og akustiskindeklima vil blive berørt af flere gange.

Sidst i afsnittet vil der blive opsummeret og vurderet hvilke fokusområder, der ville give størstforbedring, ved en optimering, i forhold til DGNB pointtildeling.

4.1 Social kvalitet

Størstedelen af indeklimaparametrene, bliver behandlet i social og teknisk kvalitet. Først vil dertages udgangspunkt de parametre i social kvalitet, der er omhandlende indeklima. Detefterfølgende afsnit, vil berøre indeklimaparametre for teknisk kvalitet.

4.1.1 SOC 1.1 Termisk komfort

Denne parametre omhandler den termiske komfort i vinter- og sommerperioder. Vinterperiodenløber fra 1. november til 30. april, sommerperioden fra 1. maj til 31. oktober. Vægtningen for detteparameter er 5 og har derfor høj prioritet ved DGNB certificering. Det bestræbes derfor, at scorepoint i et parameter som dette.

Ved dokumentationen for underpunkterne 1 - 6, vil der blive evalueret på følgende indikatorer:

1. Operativ temperatur - vinterperiode2. Træk/vinterperiode3. Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur/vinterperiode4. Operativ temperatur - sommerperiode5. Træk/sommerperiode6. Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur/sommerperiode

15

Lasse Justesen Kapitel 4. Indeklimaparametre og DGNB

På baggrund af resultaterne i bilag B, er der i tabel 4.1 opstillet, pointtildelingen for de seksunderpunkter.

Tabel 4.1: SOC 1.1 Pointtildeling

Parameter TLP1. Operativ temperatur - vinterperiode 202. Træk - vinterperiode 103. Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur - vinterperiode 04. Operativ temperatur - sommerperiode 05. Træk - sommerperiode 106. Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur - sommerperiode 0

Den samlede score for dette kriterie, vil derfor være 40. Forudsætningen for pointtildeling i detteparameter er, at der skal opnås mindst 10 TLP i både 1. og 5. evalueringspunkt. da dette er opfyldttildeles der 40 point i SOC 1.1. Vægtningen for denne kategori er 5.

4.1.2 SOC 1.2 Indendørs luftkvalitet

Dette parameter vurderer på den indendørs luftkvalitet, og evaluere på baggrund af de gasarter ogflygtige organiske forbindelser (VOC), bygningen udleder umildbart efter endt byggefase.Parameteren skal vurderes på bygningen alene, uden interiør som møbler o.li. Undersøgelsen skalske senest 28 dage efter bygningen er klar til aflevering. Det er vigtigt at nye møbler, ikke erplaceret i bygningen, da disse afgiver en stor mængde VOC, i et sådant tilfælde vil en undersøgelse,ikke være retvisende for bygningen alene.

Dette parameter indeholder to underpunkter:

1. Flygtige organiske forbindelser2. Ventilationsrate

1. Flygtige organiske forbindelser

Dette parameter vurderes til at kunne score top point, da der er tale om en ombygning, og derforforventes det, at de bygningsdele som bibeholdes, har afgivet samtlige flygtige organiskeforbindelser. Dertil kommer de nye materialer, som bygningen får tilført, disse vil indeholde nogleforbindelser, som vil blive afgivet umildbart efter bygningen er færdig. Dog vurderes disse at væreaf mindre omfang, og derfor tildeles der 50 TLP ved dette underpunkt.

Dette kriterie er et knock out kriterie, det vil sige, at hvis bygningen ikke score tilstrækkelig point idette parameter, kan bygningen ikke certificeres. Det er uafhængig af hvor godt bygningen præsterepå de resterende parametre.

2. Ventilationsrate

Ved bestemmelse af pointtildeling for ventilationsrate, skal CO2 koncentrationen ligge inden for enaf de tre kategorier, opstillet i tabellen herunder:

16

4.1 Social kvalitet Aalborg Universitet

Ved simulering, som er udført på baggrund af opsætning i bilag A, for det typiske lokale, er detbestemt at CO2 koncentrationen i lokalet maksimalt er 660 ppm. i brugstiden. Resultater erillustreret på figur 4.1.

Figur 4.1: Resultat af simulering for CO2 koncentrationen i typisk lokale

Dermed vil pointtildelingen for SOC 1.2, være som opstillet i tabel 4.2.


Parameter TLP1. Flygtige organiske forbindelser 502. Ventilationsrate 50

Derfor bliver den samlede score i dette parameter 100 TLP, og vægtningen for denne kategori er 3.Dette vil fremgå af den senere sammenlægning af alle parametre.

17


4.1.3 SOC 1.4 Visuel komfort

Parameteret til vurdering af den visuelle komfort, evaluere hvor stort et omfang af dagslys, der er ibygningen, samt hvor godt et udsyn brugeren af bygningen har, til omgivelserne.

Til vurdering af den visuelle komfort, bliver følgende underpunkter undersøgt:

1. Dagslys i bygningen2. Dagslys på permanente arbejdspladser3. Udsyn4. Ingen blænding fra dagslys5. Ingen blænding fra elektrisk belysning6. Lysfordeling fra elektrisk belysning7. Farvegengivelse

På baggrund af resultaterne i bilag B, er pointtildelingen for de syv vurderingsparametre opstillet itabel 4.4.


Parameter TLP1. Dagslys i bygningen 02. Dagslys på permanente arbejdspladser 03. Udsyn 54. Ingen blænding fra dagslys 105. Ingen blænding fra elektrisk belysning 66. Lysfordeling fra elektrisk belysning 107. Farvegengivelse 8

Dermed bliver det samlede antal tildelte point 39, og vægtningen for denne kategori er 3. Hvordandenne vægtning kommer til udtryk i det samlede billede, vil blive anskueliggjort ved en samletoversigt, senere i rapporten.

4.1.4 SOC 1.5 Brugernes muligheder for styring af indeklimaet

Brugerens mulighed for styring af indeklimaet, har stor betydning for brugerens tilfredshed ogeffektivitet. Dette parameter belyser, i hvor stor grad brugeren af bygningen har indflydelse påstyringen af indeklimaet.

Til denne vurdering, er disse underpunkter opstillet:

1. Ventilation2. Solafskærmning3. Blændingsafskærmning4. Temperatur i vinterperioden5. Temperatur i sommerperioden6. Styring af elektrisk belysning

Ved dokumentationen i bilag B, er pointtildelingen for disse underpunkter samlet i tabel 4.4.

18

4.2 Teknisk kvalitet Aalborg Universitet

Tabel 4.4: SOC 1.5 Brugernes muligheder for styring af indeklimaet

Parameter TLP1. Ventilation 152. Solafskærmning 03. Blændingsafskærmning 154. Temperatur i vinterperioden 155. Temperatur i sommerperioden 06. Styring af elektrisk belysning 7,5

Den samlede pointtildeling for SOC 1.5 bliver dermed 52,5 TLP. Vægtningen for dette parameterer 2.

4.2 Teknisk kvalitet

Dette afsnit vil omhandle de evalueringsparametre inden for den tekniske kvalitet, som berøreindeklimaet.

Afsnittet vil præsentere resultaterne fra undersøgelserne, som er udarbejdet på baggrund afretningslinjerne for den tekniske kvalitet. I bilag C, er dokumentationen for undersøgelsernegennemgået.

4.2.1 TEC 1.2 Akustik og Lydisolering

1. Akustisk kvalitet1.1 Enkeltmandskontorer1.2 Flerpersonkontorer1.3 Auditorier og konferencerum1.4 Kantiner

2. Lydisolering2.1 Luftlydisolation2.2 Trinlyd isolering i og mellem kontorarealer og gangarealer / trapper2.3 Lydisolering mod udefra kommende støj (trafikstøj, støj fra erhvervs- og

industrivirksomheder)3.4 Støj fra tekniske installationer

Den samlede pointtildeling for TEC 1.2 er opstillet i tabel 4.5. Dokumentationen for dennepointtildeling er gennemgået i bilag C.

Dermed bliver den samlede pointtildeling for TEC 1.2, omhandlende akustik og lydisolering, 75TLP. Dette parameter vægter 2.

19


Tabel 4.5: TEC 1.2 Akustik og Lydisolering

Parameter TLP1.1 Enkeltmandskontorer 101.2 Flerpersonkontorer 12,51.3 Auditorier og konferencerum 12,51.4 Kantiner 102.1 Luftlydisolation 7,52.2 Trinlyd isolering i og mellem kontorarealer og gangarealer / trapper 7,52.3 Lydisolering mod udefra kommende støj (trafikstøj, støj fra erhvervs- og

10industrivirksomheder)

2.4 Støj fra tekniske installationer 5

4.2.2 TEC 1.3 Klimaskærmens kvalitet

1. Isoleringskrav for bygningsdele, U-værdi [W/(m2 ·K)]

2. Linjetab [W/(m ·K)]

3. Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen [W/m2]

4. Fugtsikring5. Lufttæthed, infiltration q50

6. Vinduer, energimærke og indvendig overflade temperatur

Gennemgangen af klimaskærmens kvalitet, vil anskueliggøre hvordan pointtildelingen fordeler sigfor de enkelte komponenter i klimaskærmen.

Pointtildelingen er opstillet i tabel 4.6.

Tabel 4.6: TEC 1.3 Klimaskærmens kvalitet

Parameter TLP1. Isoleringskrav for bygningsdele, U-værdi [W/(m2 ·K)] 02. Linjetab [W/(m ·K)] 03. Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen [W/m2] 04. Fugtsikring 105. Lufttæthed, infiltration q50 06. Vinduer, energimærke og indvendig overflade temperatur 0

Den samlede pointtildeling for TEC 1.3, omhandlende klimaskærmens kvalitet er 10 TLP,Grænseværdien for denne kategori er 20 TLP, derved betyder det, at der ikke tildeles point vedTEC 1.3, såfremt der ikke opnås 20 point eller der over. Derfor vil den samlede tildeling være 0TLP. Denne parameter har en vægtning på 2.

20

4.3 Opsummering af pointtildeling Aalborg Universitet

4.3 Opsummering af pointtildeling

Dette afsnit vil omhandle den samlede pointtildeling for de forskellige kategorier, samt vurderehvilke parametre, der vil være fokus på i forsøget om at optimere pointtildelingen for indeklimaet iforhold til DGNB.

Dette afsnit vil også anskueliggøre, hvordan vægtningen af parametrene har indflydelse på densamlede vurdering.

I tabel 4.7 er resultatet for tildelte TLP samt den vægtet TLP opstillet. Derved er det synliggjort atDGNB vægter termisk komfort højest, dernæst indendørs luftkvalitet og visuel komfort. Nederst ivægtningen er brugerens muligheder for styring af indeklimaet, akustik og lydisolering samtklimaskærmens kvalitet.

Tabel 4.7: Oversigt over pointtildeling for kategorier omhandlende indeklima

Parameter TLP Vægtning Vægtet TLPSOC 1.1 Termisk komfort 0 5 0SOC 1.2 Indendørs luftkvalitet 100 3 300SOC 1.4 Visuel komfort 39 3 117SOC 1.5 Brugerens muligheder for styring af indeklimaet 52,5 2 105TEC 1.2 Akustik og lydisolering 75 2 150TEC 1.3 Klimaskærmens kvalitet 0 2 0SUM 672

I forbindelse med præsentationen af resultaterne, er figur 4.2 opstillet. Denne illustrere hvordan deopnåede vægtet TLP og den maksimalt mulige pointtildeling fordeler sig på de undersøgtekategorier.

Figur 4.2: Pointtildeling for kategorier omhandlende indeklima, samt maksimal opnåelig point.

På baggrund af vægtning og hvor stor en del af det maksimale pointtildeling der er opnået, vil derblive vurderet hvilke parametre der vil være i fokus ved en senere optimering af bygningen.

Ud fra denne pointtildeling kan det bestemmes om bygningen har opnået nok points, til at få tildeltet indeklima-certifikat. Retningslinjerne som blev præsenteret i kapitel 2, er gengivet i tabel 4.8.

21




På baggrund af enkeltresultaterne er de samlede resultater for social- og teknisk kvalitet opgjort.Disse er præsenteret i tabel 4.9

Tabel 4.9: Samlet resultat for social- og teknisk kvalitet

Maksimalt TLP ScoreSocial kvalitet 1.300 722 55,5%Teknisk kvalitet 400 150 37,5%Samlet 1.700 872 51,3%

Da det samlede resultat, samt resultatet for den tekniske kvalitet, ligger uden for kravene tilcertificering, må det konkluderes at bygningen ikke opnår indeklima-certifikat.

I kapitel 5 vil fokusområderne blive præsenteret og vurderet. Disse vil efterfølgende bliveoptimeret på bedste evne, taget i betragtning at der er tale om en ombygning.

22

III

5 Fokusområder for optimering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

6 Optimeringsproces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

7 DGNB efter optimering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Optimering

5. Fokusområder for optimering

Dette afsnit vil omhandle hvilke parametre der vil blive forsøgt optimeret i forhold til at opnå bedrepointtildeling. Der vil blive lagt vægt på mulighederne for at forbedre forholdende, samtvægtningen for pointtildeling. Vægtningen indikere hvad DGNB har fokus på.

I opsummeringen af pointtildeling i afsnit 4, er resultater samlet på figur 4.2. Denne er gengivet ifigur 5.1

Figur 5.1: Pointtildeling for kategorier omhandlende indeklima, samt maksimal opnåelig point.

På baggrund af resultaterne, vurderes at der er størst mulighed for at opnå point ved følgendeparametre:

• Termisk komfort• Visuel komfort• Klimaskærmens kvalitet

Dertil skal vægtningen for de tre parametre vurderes. Da termisk komfort vægtes med faktor 5, ogkun 40 % af den maksimale pointtildeling er opnået, ville denne parameter give god mening atoptimere for. Den visuelle komfort vægtes med faktor 3, og kun 39 % af den maksimalepointtildeling er opnået, derfor vil en optimering af for dette område også være hensigtsmæssig.Det sidste område som omhandler klimaskærmens kvalitet, er der ikke scoret nogle point ved,denne vægtes med faktor 2, og dermed har den, den ringeste vægtningsfaktor, af de undersøgteområder. Da området slet ikke har opnået nogle point, kunne det tænkes at der ikke skullevæsentlige ændringer til, for at opnå point, derfor kunne dette være interessant at undesøge.

25

Lasse Justesen Kapitel 5. Fokusområder for optimering

5.1 Social

Fokus for optimeringen af de to parametre under kategorien: Social, vil blive præsenteret iafsnittene herunder. Dertil vil grundlaget for optimeringen også blive behandlet. Dokumentationenfor forbedringerne vil blive behandlet i kapitel 6, og resultaterne efter optimeringen vil blivepræsenteret i kapitel 7.

5.1.1 SOC 1.1 Termisk komfort

Resultaterne for kategorien tilhørende termiske komfort, er opstillet i tabel 5.1. Ud fra denne tabeler det klarlagt, at der ikke er scoret point i tre ud af de seks kategorier. Tabellen angiver også hvormange TLP der kan tildeles maksimalt, det giver indblik i, hvor der er flest point at score.


Parameter TLP Maksimal TLP1. Operativ temperatur - vinterperiode 20 302. Træk - vinterperiode 10 103. Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur - vinterperiode 0 104. Operativ temperatur - sommerperiode 0 305. Træk - sommerperiode 10 106. Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur - sommerperiode 0 10

Fokus for denne kategori vil være at optimere i forhold til operativ temperatur - sommerperiode, dadenne har potentiale for at opnå størst mulig pointtildeling. Dernæst vil den asymmetriskestrålingstemperatur for både sommer- og vinterperiode blive forsøgt optimeret.

4. Operativ temperatur (sommerperiode)

Retningslinjerne og resultaterne fra tidligere simmuleringer, er opstillet herunder:

26

5.1 Social Aalborg Universitet

Figur 5.2: Antal timer over. For typisk og kritisk lokale.

For at kunne opfylde kriterierne for pointtildeling, er det nødvendigt at reducere overtemperaturen.

Dette vil forsøges ved at indføre en køleflade til ventilationsanlægget, for at se om dette ertilstrækkeligt, alternativt vil der blive installeret en stråle køleflade i loftet.

Disse vil blive undersøgt senere i afsnittet, da et overblik for samtlige ændringer ønskes, indensimuleringen for denne optimering udføres.

3. Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur (vinterperiode) og6. Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur (sommerperiode)


Vinterperiode

Figur 5.3: Antal timer under. Overfladetemperaturer for typisk lokale. Vinterperiode

27


Sommerperiode

Figur 5.4: Antal timer under. Overfladetemperaturer for kritisk lokale. Sommerperiode

Da det kun er overfladetemperaturen for vinduet, som i en kort periode er lavere endminimumskravet på 18 ◦C. Vil der i optimeringen blive beregnet med nye vinduer, for at forsøge atoptimere denne overfladetemperatur.

5.1.2 SOC 1.4 Visuel komfort

Resultaterne for kategorien tilhørende visuel komfort, er opstillet i tabel 5.2. Ud fra denne tabel erdet klarlagt, at der ikke er scoret point i to ud af de seks kategorier. Tabellen angiver også hvormange TLP der kan tildeles maksimalt, det giver indblik i, hvor der er flest point at score.


Parameter TLP Maksimal TLP1. Dagslys i bygningen 0 162. Dagslys på permanente arbejdspladser 0 203. Udsyn 5 164. Ingen blænding fra dagslys 10 165. Ingen blænding fra elektrisk belysning 6 66. Lysfordeling fra elektrisk belysning 10 107. Farvegengivelse 8 16

For at opnå større pointtildeling for denne kategori, vil fokus for optimering være de to parametresom omhandler dagslys. Parameter 4 til 7 i tabellen, vil ikke blive optimeret, da disse enten har

28

5.1 Social Aalborg Universitet

opnået fuld point eller meget tæt på. Parameter 3, omhandlende udsyn, vil ikke blive optimeret, dadet ikke forventes at ændre på solafskærmningen.

1. Dagslys i bygningen og 2. Dagslys på permanente arbejdspladser


I bygning

På arbejdspladser

29


Figur 5.5: Dagslys factor [%] for typisk lokale m. arbejdsplads.

Figur 5.6: Dagslys factor [%] for østvendt lokale m. arbejdsplads.

30

5.2 Teknik Aalborg Universitet

Figur 5.7: Dagslys factor [%] for nordvendt lokale m. arbejdsplads.

Da bygningens orientering og de omkringlæggende bygninger har stor betydning for at dettekriterie ikke bliver overholdt, vil der forsøges med etablering af ovenlysvinduer i lokalerne. Detvurderes at denne løsning vil give bedst resultat, frem for etablering af større facadepartier.Placeringen af ovenlys vil blive tilgodeset efter placeringen af arbejdspladsen, for at forsøge atopnå størst mulig pointtildeling ved denne kategori.

5.2 Teknik

Fokus for optimeringen af parametre under kategorien: Teknik, vil blive præsenteret i afsnitteneherunder. Dertil vil grundlaget for optimeringen også blive behandlet. Dokumentationen forforbedringerne vil blive behandlet i kapitel 6, og resultaterne efter optimeringen vil blivepræsenteret i kapitel 7.

5.2.1 TEC 1.3 Klimaskærmens kvalitet

Resultaterne for kategorien tilhørende klimaskærmens kvalitet, er opstillet i tabel 5.3. Ud fra dennetabel er det klarlagt, at der ikke er scoret point i fem ud af de seks kategorier. Tabellen angiver ogsåhvor mange TLP der kan tildeles maksimalt, det giver indblik i, hvor der er flest point at score.

31


Tabel 5.3: TEC 1.3 Klimaskærmens kvalitet

Parameter TLP Maksimal TLP1. Isoleringskrav for bygningsdele, U-værdi [W/(m2 ·K)] 0 302. Linjetab [W/(m ·K)] 0 153. Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen [W/m2] 0 154. Fugtsikring 10 105. Lufttæthed, infiltration q50 0 156. Vinduer, energimærke og indvendig overflade temperatur 0 15

For at kunne opnå størst pointtildeling i denne kategori, vil fokus være at optimere U-værdien forbygningsdele, derved vil nogle af de andre parametre for klimaskærmen også blive forbedret.

1. Isoleringskrav for bygningsdele

Retningslinjerne og resultaterne fra tidligere beregninger, er opstillet herunder:

Figur 5.8: U-værdi for tag Figur 5.9: U-værdi for ydervæg

32

5.2 Teknik Aalborg Universitet

Figur 5.10: U-værdi for terrændæk

U-værdi for vinduer er bestemt ud fra vindues type og årgang. Denne er bestemt til 1,7 W/(m2·K).

Ved optimering vil der blive lagt vægt på facade, tag og vinduer. Terrændækket vil ikke medtages ioptimeringen, da det vurderes at være et for omfattende indgreb i bygning. Dette er vurderet ud fraomkostning i forhold til resultat.

Derfor kan det konkluderes at der umildbart ikke vil blive tildelt nogle point for denne kategori,dog vil retningslinjerne blive brugt ved optimering af bygningsdele, for andre kriterier. F.eks. viloptimering af dagslys indeholde etablering af ovenlys, krav for egenskaber til ovenlys vil derforblive bestemt ud fra retningslinjer fra denne kategori.

33

6. Optimeringsproces

Dette kapitel vil gennemgå optimeringerne for både social kvalitet og teknisk kvalitet.Optimeringen vil tage udgangspunkt i områderne omtalt i kapitel 5. Optimeringsrækkefølgen viltage hensyn til påvirkningen for på andre parametre, således at den optimering som har indflydelsepå flest parametre vil blive fastlagt først. Ved at gøre dette, sikres at det ikke er nødvendigt atspringe tilbage i optimeringen, grundet en ændring ved et andet parameter. Samtidig kan der tageshensyn til flere parametre under et optimeringsemne.

Optimering af bygningsdele i forhold til isoleringskrav

Som omtalt tidligere, vil en optimering i forhold til isoleringskrav for bygningsdele, have fokus påydervægge, tag og vinduer.

På figur 6.1, er opstillet konstruktionen af den optimerede ydervæg. Denne er blevet forbedret vedetablering af forsatsvæg på godt 300 mm i tykkelse.

Figur 6.1: U-værdi for ydervæg efter optimering

Grundlag for beregningen af forsatsvæg og inhomogent lag er opstillet på figur 6.2 og 6.3.

35

Lasse Justesen Kapitel 6. Optimeringsproces

Figur 6.2: Opbygning for forsatsvæg Figur 6.3: Opbugning for inhomogent lag

Dermed overholder denne bygningsdel retningslinjerne for tildeling af maksimal TLP.

Ved optimeringen af isoleringen for taget er bestræbelserne gået på at overholde retningslinjernefor tildeling af maksimale point. Figur 6.4, illustrere opbygningen af tagkonstruktionen med denforbedrede isoleringsevne.

Figur 6.4: U-værdi for ydervæg efter optimering

Taget er blevet forbedret med 250 mm isolering, dette har medført at U-værdien for taget bliver0,10 W/(m2·K). Dermed overholder denne bygningsdel, retningslinjerne for tildeling af maksimalTLP.

De sidste bygningsdele som kriteriet indeholder er yderdøre, porte og ovenlys. Da der tidligere erbestemt at der benyttes ovenlys, som overholder retningslinjerne for tildeling af maksimal TLP, erdet kun yderdørene der skal optimeres. Dette gøres ved at udskifte de eksisterende, med nogle derhar en U-værdi på 1,0 W/(m2·K). Dermed overholder disse bygningsdele retningslinjerne fortildeling af maksimal TLP. Dette parameter vil dog ikke opnå maksimal pointtildeling, daterrændækket ikke overholder retningslinjerne. Men da der er tale om en ombygning, og ikke entilbygning, som retningslinjerne tager udgangspunkt i, vurderes der at være argumentation fortildeling af point ved denne parameter alligevel. Dog vil der i denne rapport ikke blive medregnetpoint for dette parameter.

36

Aalborg Universitet

Optimering af dagslys for både bygning og arbejdspladser

Dagslyset for bygning og arbejdspladser blive optimeret ved etablering af ovenlysvinduer. Denneoptimering gælder for hvert konsultations- og arbejdslokale, placering af ovenlys vil tage hensyn tilplaceringen af arbejdspladsen.

Ved simulering er der taget udgangspunkt i de tykkere vægge, da disse skaber en mindre spredningaf lyset i lokalet. Simulering har vist at i lokalerne skal have en størrelse på min. 1,2×1,2 m, ogblive placeret over arbejdspladsen, for at overholde kravene for tildeling af fuld point.

U-værdien for ovenlysvinduet vil være 1,0 da det er det strengeste krav i forhold til retningslinjernefor isoleringskravene for bygningsdele.

Resultaterne for simulering er opstillet på figur 6.5, herunder:

Figur 6.5: Dagslys factor [%] for typisk lokale m. arbejdsplads, inklusiv ovenlys.

Ved simulering har det vist sig at den totale dagslysfaktor for lokalet er 3,2 % og for arbejdspladsener 4,6 %.

Det vurderes at der i samtlige konsultations- og arbejdslokaler, kan tilføres ovenlys overarbejdspladsen. For derfor at overholde kravet for tildeling af maksimum point. Derfor kan dertildeles 16 TLP for dagslys i bygningen og 20 TLP for dagslys på arbejdspladser. Dermed går de tokategorier fra ikke at få tildelt nogle point til at score maksimal tildeling.

Ved et så markant indgreb i tagfladen, vurderes at bygningsreglementets retningslinjer forrenovering, skal overholdes. Derfor medfører etableringen af ovenlys, at taget efterisoleres, så detminimum overholder en U-værdi på 0,12 W/(m2·K) [Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, 2018]. Og

37


da det i tidligere afsnit er bevist at det er muligt at optimere isoleringsevnen for taget yderligere,menes disse forbedringer som værende mulige.

Asymmetrisk strålingstemperatur i vinterperiode

For at opfylde kravene for pointtildeling for den asymmetriske strålingstemperatur, vil enoptimering for vinduerne være nødvendig. Bygningsreglementet foreskriver, at der vedombygninger skal benyttes vinduer som overholder §258. [Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, 2018]

Vinduer som overholder energiklasse B, overholder også §258. Der er derfor fundet et vindue somhar samme transmitans som de eksisterende, men en forbedret U-værdi, så denne ændring vil ikkepåvirke resultaterne for dagslys.

De nuværende vinduer har en U-værdi på 1,7 W/(m2·K), denne forsøges først forbedret til1,1 W/(m2·K). Dette vindue overholder energiklasse B.

Resultater for simuleringen er opstillet på figur 6.6

Figur 6.6: Antal timer under. Overfladetemperaturer for typisk lokale. med vindue af energiklasse B.Vinterperiode

Resultater viser at vinduets overfladetemperatur, stadig i en kort periode er under 18 ◦C. Derforoptimeres vinduet til et energiklasse A vindue, der er bestemt en vinduestype med U-værdi på0,68 W/(m2·K), og transmittansen ændres ikke. Resultaterne er illustreret på figur 6.7.

Figur 6.7: Antal timer under. Overfladetemperaturer for typisk lokale. med vindue af energiklasse A.Vinterperiode

Resultaterne viser at overfladetemperaturen for vinduet ikke kommer under 18 ◦C, i brugstiden for

38

Aalborg Universitet

vinterperioden.

Ved denne simulering er der medregnet de nye konstruktionselementer med forbedredeisoleringsevner.

Asymmetrisk strålingstemperatur i sommerperiode

Simuleringen for sommerperioden er også optimeret i forhold til de nye konstruktionsopbygningerog vinduer.

Resultaterne for den asymmetriske strålingstemperatur i sommerperioden, er illustreret ved figur6.8

Figur 6.8: Antal timer under. Overfladetemperaturer for kritisk lokale. med vindue af energiklasse A.Sommerperiode

På baggrund af resultaterne for asymmetrisk strålingstemperatur for både vinter- ogsommerperioden, kan det konkluderes at kriterierne for tildeling af maksimal TLP, er overholdt.Dermed tildeles 10 TLP for begge kategorier.

Operativ temperatur for sommerperioden

For at forbedre forholdene ved overtemperatur i sommerperioden, vil der blive etableret enkøleflade i ventilationsanlægget, for at køle lokalerne, når temperaturen er for høj.

Der etableres en køleflade med en effekt på 200 W i ventilationsanlægget. Resultat for simuleringmed køleflade i ventilationsanlægget, er opstillet på figur 6.9.

Figur 6.9: Antal timer over. Operativ temperatur for typisk og kritisk lokale. Sommerperiode

39


Som resultatet angiver, er denne køleflade kun tilstrækkelig til at nedbringe temperaturen i dettypiske lokale. Og har ikke en mærkbar effekt på det typiske lokale. Derfor forsøges der at blivetilført en stråle køleflade i loftet. Der er findet en Lindab Carat køleflade, som kan levere 1 kW ikøleeffekt.

Ved simulering bliver resultatet som illustreret på figur 6.10.

Figur 6.10: Antal timer over. Operativ temperatur for typisk og kritisk lokale. Sommerperiode

Ved denne simulering er det bestemt at der er under 50 timer hvor temperaturen er over 26 ◦C, fordet kritiske lokale. Dermed kan der tildeles middel point for denne kategori.

Der er forsøgt med en kraftigere køleflade og højere ventilationsmængde, med dette har ikkeresulteret i, at kravet på maksimalt 50 timer hvor temperaturen er over 25,5 ◦C. Grunden til at detteikke har haft effekt, er at temperatursættene for at undgå træk og asymmetrisk overfladetemperatur,har været opretholdt, for at sikre indeklimaparametrene som disse tilhører.

Den eneste måde det har været mulig at nedbringe timerne med overtemperatur, er ved anvende etlokale med færre folk. Dette gør at personbelastningen for lokalet bliver reduceret og derved ogsåvarmetilskuddet fra disse.

Sandsynligheden for at dette scenarie vil opstå er dog meget lavt, da simulering indeholder 12personer i lokalet i hele brugstiden, dog med undtagelse af middagspausen. Og det vurderes atdette ikke er sandsynligt, dog bibeholdes resultaterne, da det er samme parameter der er benyttetinden optimeringen.

6.1 Indirekte påvirkning af vurderingsparametre

Ved optimeringen er der lavet ændringer i forhold til den enkelte parameter, som var ønsketforbedret. Dette afsnit vil omhandle de parametre som forventes at have ændret sig på baggrund afoptimeringen, selvom det ikke var denne der blev optimeret.

6.1.1 SOC 1.1

Operativ temperatur (vinterperiode)

Grundet ændringerne for klimaskærmen, vil denne parameter blive dokumenteret efter deoptimerede forhold. Figur 6.11 er resultatet

40

6.1 Indirekte påvirkning af vurderingsparametre Aalborg Universitet

Figur 6.11: Antal timer under. Operativ temperatur for typisk og kritisk lokale. Vinterperiode

Denne parameter overholder retningslinjerne for tildelig af maksimal point, dermed eroptimeringen med til at forbedre dette kriterie også. Der tildeles derfor 30 TLP ved denneparameter.

Forudsætningerne for de resterende, ikke allerede gennemgående parametre, undersøgt i dennekategori, har ikke ændret sig. Derfor vil pointtildelingen ikke ændre sig fra før optimering.

6.1.2 SOC 1.4

Forudsætningerne for de resterende parametre, undersøgt i denne kategori, har ikke ændret sig.Derfor vil pointtildelingen ikke ændre sig fra før optimering.

6.1.3 SOC 1.5

5. Temperaturer i sommerperioden

Denne parameter har ikke tidligere været medtaget i vurderingen, da der ikke forekom køling ibygningen. Det er etableret i forbindelse med optimeringen, og derfor medtages denne parameter iden optimerede vurdering.

Retningslinjerne for tildeling af point, er opstillet herunder:

Da der er individuel styring af temperaturen for hvert lokale, også i sommerperioden. Vil denneparameter blive tildelt 7,5 TLP.

De resterende forudsætninger for parametre tilhørende SOC 1.5 har ikke ændret sig, derfor ændrespointtildelingen ikke.

41


6.1.4 TEC 1.2

Da optimeringen indeholdt etablering af ovenlys. Det største areal til reduktion af efterklangstidener loftet, hvor ovenlyset placeres. Derfor vil et parameter bliver undersøgt, og på baggrund afudfaldet, vil det vurderes hvor stor indvirkning denne optimering har på de andre parametre fordenne katerori.

1.1 Enkeltmandskontorer

Efterklangstiden for det undersøgte lokale, før optimering, var 0,50 sek.

Resultaterne for efterklangstiden efter optimeringen, er opstillet på figur 6.12.

Figur 6.12: Efterklangstid i konsultationslokale, efter optimering

Da resultatet for efterklangstiden efter optimering er 0,53 sek. Og dermed ikke afviger markant frafør optimeringen, vurderes parametre for TEC 1.2 som værende uændret efter optimeringen.

Derfor bibeholdes de tidligere tildelte TLP, for samtlige parametre under TEC 1.2.

6.1.5 TEC 1.3

Tæthed, infiltration

Da der opbygges nye forsatsvægge med ny dampspærre, samt forbedrede vinduer og døre, vurderesbygningens tæthed at blive forbedret. På baggrund af retningslinjerne, som er opstillet herunder, vilder tildeles TLP i dette parameter.

42

6.1 Indirekte påvirkning af vurderingsparametre Aalborg Universitet

Da der efter optimeringen stadig forfindes bygningsdele af ældre dato, forventes en tæthed påmindre end 0,75 l/(s·m2) som værende ikke realistisk. Dog vurderes en tæthed på 1,0 l/(s·m2)eller lidt mindre, som værende opnåelig. Derfor tildeles 5 TLP ved dette kriterie.

Vinduer, energimærke og indvendig overflade temperatur

Optimeringen indebar udskiftning af de eksisterende vinduer, til nye og mere energirigtige vinduer.Derfor vil denne parameter blive dokumenteret efter den nye optimerede konstruktion.

Resultaterne for simulering af overfladetemperatur er illustreret på figur 6.13.

Figur 6.13: Efterklangstid i konsultationslokale, efter optimering

På baggrund af resultaterne fra simuleringen, vil der blive tildelt maksimal TLP, da temperaturenfor vinduesrammen ikke kommer under 12 ◦C

43

7. DGNB efter optimering

Dette afsnit vil præsentere resultaterne for pointtildeling efter optimeringen, resultaterne vil blivesammenlignet med resultaterne før optimeringen.

7.1 Præsentation af resultater

For at danne et bedre overblik over, hvilke parametre der er blevet optimeret kan resultaterne fra føroptimeringen, opstillet på figur 7.1, sammenlignes med figur 7.2.

Figur 7.1: Pointtildeling for kategorier omhandlende indeklima, samt maksimal opnåelig point. før optime-ring

Figur 7.2: Pointtildeling for kategorier omhandlende indeklima, samt maksimal opnåelig point. efteroptimering

45

Lasse Justesen Kapitel 7. DGNB efter optimering

Resultaterne for pointtildelingen efter optimeringen, er også opstillet i tabel 7.1.

Tabel 7.1: Oversigt over pointtildeling for kategorier omhandlende indeklima efter optimering

Parameter TLP Vægtning Vægtet TLPSOC 1.1 Termisk komfort 90 5 450SOC 1.2 Indendørs luftkvalitet 100 3 300SOC 1.4 Visuel komfort 75 3 225SOC 1.5 Brugerens muligheder for styring af indeklimaet 60 2 120TEC 1.2 Akustik og lydisolering 75 2 150TEC 1.3 Klimaskærmens kvalitet 25 2 50SUM 1.295

Ved sammenligning af figur 7.1 og figur 7.2, er det tydeligt at bygningen, efter optimering, scorerhøje point inden for de fire indeklimaparametre, termisk, atmosfærisk, visuelt og akustisk. Denvæsentligste forbedring er sket ved den termiske komfort.

Ud fra denne pointtildeling kan det bestemmes om optimeringen har medført at bygningen haropnået nok points, til at få tildelt et indeklima-certifikat. Retningslinjerne som blev præsenteret ikapitel 2, er gengivet i tabel 7.2.



På baggrund af enkeltresultaterne i tabel 7.1, er de samlede resultater for social- og teknisk kvalitetopgjort. Disse er præsenteret i tabel 7.3

Tabel 7.3: Samlet resultat for social- og teknisk kvalitet efter optimering

Maksimalt TLP ScoreSocial kvalitet 1.300 1.095 84,2%Teknisk kvalitet 400 200 50,0%Samlet 1.700 1.295 76,2%

Da det samlede resultat, samt resultatet for den tekniske kvalitet, nu ligger inden for kravene tilcertificering, kan ombygningen tildeles Guld indeklima-certifikat

Dermed har optimeringen været med til at optimere bygningens indeklima, og løftet kvaliteten afindeklimaet i en sådan grad, at det nu ligger inden for kravene for tildeling af indeklima-certifikat.

46

IV

8 Diskussion af optimeringsløsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

9 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Afrunding

8. Diskussion af optimeringsløsninger

Forbedringerne for den termiske komfort, handler om etablering af forsatsvæg, efterisolering aftagkonstruktionen, etablering af køleflade i ventilationsaggregat og etablering af strålekøling ikritisk lokale.

I forbindelse med ombygningen vil en etablering af forsatsvægge være overskuelige, dastørstedelen af ruminddelingen skulle ændres, og derfor vil størstedelen af ydervæggen væretilgængelig. Udfordringer ved denne etablering vil omhandle den nuværende varmeinstallation, daradiatorene er placeret under vinduerne på ydervæggen. Denne udfordring menes dog ikke at væretil stor hindrig for gennemførelsen af optimeringen.

En forbedring af isoleringsevnen for tagkonstruktionen, vurderes at være en overskuelig forbedring.Forbedringen vurderes at være mest hensigtsmæssig ved efterisolering ovenpå det eksisterendeisolering. Det eksisterende isolering er placeret i loftrum ovenpå betondæk. Dette loftrum er fri forinstallationer, da alle installationer til el og ventilation er ført bag nedsænket loft. Der vil værenogle taggennemføringer, at tage hensyn til, men dette menes at være i minimal omfang.

Etableringen af køleflade i ventilationsaggregat, menes at være overskuelig. Det forudsætter dog ataggregatet har mulighed for udvidelse og tilslutningen af køleflade. Dertil skal der findes plads tilde tilhørende komponenter, både interne og eksterne. Dette menes at være overskueligt, såfremtaggregatet har muligheden for etablering.

Installation af strålekøling i det kritiske lokale, menes at være mulig. Dog vurderes installationensomfang at være for stor, i forhold til hvor ofte det forventes at være i brug. Det forventes ikke atlokalet har maks belastning i mere end én time ad gangen. Derfor menes denne optimering ikke atvære rentabel.

Forbedringerne for den visuelle komfort, indebærer etablering af ovenlys. Dette vil betyde etomfattende indgreb på bygningens tagkonstruktion, da der er tale om mange ovenlys.Udfordringerne for etablering af ovenlys vil også være, at føringsvejene for installationer bag detnedsænkede loft vil blive indskrænket. Det store indgreb i tagkonstruktionen, vurderes at være såomfattende at en ny tagbelægning vil være nødvendig. Da tagbelægningen i dag menes at være i finstand, vil dette medføre endnu en merudgift til ombygningen. Denne optimering vurderes at værevanskelig, men samtidig give stor effekt for det visuelle indeklima. Det er derfor svært at angiveom denne optimering er rentabel.

49

9. Konklusion

Med udgangspunkt i resultaterne fra kapitel 7 og tilhørende dokumentation, kan det konkluderes, atdet er muligt at optimere indeklimaet for Lægehuset Frederikshavn, i en sådan grad at bygningengår fra ikke at kunne certificeres, til at kunne tildeles Guld indeklima-certifikat.

Dog kan det konkluderes ud fra kapitel 8, at ikke alle løsninger vurderes at være rentable. På denbaggrund, er de forventede rentable optimeringsforslag opstillet herunder:

• Etablering af forsatsvægge• Efterisolering af tagkonstruktionen• Montering af køleflade i ventilationsaggregat• Etablering af ovenlysvinduer i konsultations- og arbejdslokaler

Ved disse optimeringer er det dokumenteret at det termiske og visuelle indeklima vil bliveforbedret. Dermed kan det konkluderes, at en ombygning som Lægehuset Frederikshavn, vil få etbedre indeklima, ved at opfylde retningslinjerne for pointtildeling fra DGNB, med hensyn tilindeklimaparametre.

På baggrund af resultaterne og de opstillede løsningsforslag, kan det konkluderes at dele af disseoptimeringer, ville være mulige i forbindelse med den samtidig ombygningen af lægehuset.

I kapitel 1, blev der omtalt at et bedre indeklima, har en så positiv effekt på medarbejderne ibygningen, at dette er med til øge værdien i virksomheden og fremme effektiviteten af de ansatte.Derfor kan det konkluderes at de optimeringsløsninger som er dokumenteret i rapporten både kanforbedre indeklimaet og styrke virksomheden grundet medarbejdernes øget effektivitet samtmindre fravær.

51

Litteratur

Bæredygtig udvikling, 2018. Bæredygtig udvikling. B.U. i Danmark, 2018. URLhttps://bu.dk/introduktion/baeredygtig-udviklings-historie/1987-brundtland-rapporten/.

DGNB, 2018. DGNB. DGNB i Danmark, 2018. URL http://www.dk-gbc.dk/dgnb/introduktion-til-dgnb/dgnb-i-danmark-historisk-rids/.

DGNB manual for nye kontorbygninger, 2016. DGNB manual for nye kontorbygninger.DGNB-manual for nye kontorbygninger 2016. 2016. URL http://www.dk-gbc.dk/publikationer/dgnb-manual-for-nye-kontorbygninger-2016/.

DK GBC, 2017. DK GBC. GBC Guide. 2017. URLhttp://www.dk-gbc.dk/publikationer/guide-til-dgnb-for-bygninger/.

DS 418, April 2011. DS 418. Beregning af bygningers varmetab, 2011.

Hovaldt, 2018. Arkitektfirmaet Hovaldt. Tegningsmateriale, udbud og beskrivelser, 2018.

Olubunmi et al., 2016. Ayokunle Olanipekun Olubunmi, Paul Bo Xia og Martin Skitmore. Greenbuilding incentives: A review. ELSEVIER, 2016.

Region Nordjylland, 2018. Region Nordjylland. Ansøgning til pulje til etablering af læge- ogsundhedshuse. 2018. URL https://edocfiler.rn.dk/Forretningsudvalget/2018-04-09%2010.30/Dagsorden/Referat/Internet/2018-04-12%2010.07.34/Attachments/3347495-4860801-1.pdf.

Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, 2018. Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen.Bygningsreglementet2018, 2018. URL http://bygningsreglementet.dk/.

World Green Building Council, 2013. World Green Building Council. The Buisness Case forGreen Building. 2013.

https://bu.dk/introduktion/baeredygtig-udviklings-historie/1987-brundtland-rapporten/

https://bu.dk/introduktion/baeredygtig-udviklings-historie/1987-brundtland-rapporten/

http://www.dk-gbc.dk/dgnb/introduktion-til-dgnb/dgnb-i-danmark-historisk-rids/

http://www.dk-gbc.dk/dgnb/introduktion-til-dgnb/dgnb-i-danmark-historisk-rids/

http://www.dk-gbc.dk/publikationer/dgnb-manual-for-nye-kontorbygninger-2016/

http://www.dk-gbc.dk/publikationer/dgnb-manual-for-nye-kontorbygninger-2016/

http://www.dk-gbc.dk/publikationer/guide-til-dgnb-for-bygninger/

https://edocfiler.rn.dk/Forretningsudvalget/2018-04-09%2010.30/Dagsorden/Referat/Internet/2018-04-12%2010.07.34/Attachments/3347495-4860801-1.pdf



http://bygningsreglementet.dk/

V

A Simuleringsmodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

B Social kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

C Teknisk kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

D DGNB resultater efter optimering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

E Plantegning af lægehus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Appendiks

A. Simuleringsmodel

Dette bilag vil omhandle hvordan modellen for simulering af indeklimaet i BSim er opbygget.Afsnittet vil indehole hvilke parametre modellen er opsat efter, hvor stor den intern belastning ersamt hvilke perioder der simuleres for. Samtidig vil der blive angivet hvilke retningslinjersimuleringen er opsat efter.

Ved simulering vil det danske referenceår, DRY 2013, blive anvendt.

A.1 Før optimering

Herunder er opstille de parametre modellen indeholder før optimering.

A.1.1 Bygning

Modellen er bygget op omkring de to lokaler som ønskes undersøgt. I dette tilfælde er det et typisklokale og et kritisk lokale. Det typiske lokale er et vestvendt konsultationslokale. Det kritiskelokale er et lokale som kan benyttes til konferencer, dette lokale har en nordvendt facade.

Det typiske lokale er valgt da dette lokale er meget sammenligneligt med størstedelen af lokalernefor bygningen

Det kritiske lokale er valgt på baggrund af den interne belastning. Denne belastning vil blive omtaltsenere i afsnittet.

Lokalernes størrelser og orientering er bestemt på baggrund af arkitekt tegning, denne er illustrereti bilag E.

Ydervæggene er opbygget med facade af mursten, tyndt lag isolering og bagmur af beton. Dette erbestemt ud fra eksisterende snittegninger. U-værdien for ydervæg er bestemt til 0,80 W/m2·K.

Indvendige vægge er gasbeton.

Taget er også defineret ud fra eksisterende tegninger, og er konstrueret med et ventileret loftrum,isolering og betondæk. U-værdien for tagkonstruktionen er bestemt til 0,32 W/m2·K.

Bygningen indeholder kælder, med da denne ikke indgår i lægehuset og ikke bliver anvendt i dennerapport, er det valgt at se bort fra denne. Dermed er terrændækket hævet til under stueplan, ogkælderen helt udgået af simuleringsmodellen. Terrændækkets U-værdi er bestemt til 0,34 W/m2·K.

Ved observationer i bygningen er vinduerne i vurderet til at være udskiftet, og de vurderes at væremellem 10 og 15 år gamle. På baggrund af observationer er disse vinduer vurderet til at have enU-værdi på 1,7 W/m2·K.

Lasse Justesen Appendiks A. Simuleringsmodel

Begge lokaler er opbygget med samme konstruktioner, dom med forskellig geometri, på baggrundaf arkitekt tegning.

A.1.2 Perioder

For simuleringen er der bestemt nogle perioder for de forskellige systemer i bygningen, disse eropstillet herunder:

• Vinterperiode: 1. november til 30. april• Sommerperiode: 1. maj til 31. oktober• Brugstid: Kl. 07 til 16, mandag til fredag, hele året• Ventilation Kl. 06 til 16, mandag til fredag, hele året• Udluftning: Kl. 07 til 16, mandag til fredag, april til oktober• Altid: Hele døgenet, hele året

A.1.3 Systemer

Herunder er opstillet de systemer som bygningen indeholder. De er opstillet med de tilhørendeperioder:

System Periode• Udstyr: Brugstid• Opvarmning Vinterperiode• Infiltration Altid• Belysning Brugstid• Personbelastning Brugstid (Differentieret, se under personbelastning)• Naturlig ventilation Udluftning• Ventilation Ventilation

A.1.4 Typisk lokale

Herunder er opstillet de systemer, og tilhøreinde belastninger som det typiske lokale indeholder.

System Belastning• Udstyr: 105 W, Part to air 0,5• Opvarmning Maks 50 W/m2, Part to air 0,6• Infiltration Luftskifte 0,22 h−1

• Belysning Generel belysning 100 W• Personbelastning 2 personer, 0% fra kl 12 til 13, 100% øvrig periode,• Naturlig ventilation Luftskifte 2 h−1, Maks luftskifte 4 h−1

• Ventilation Ind/Ud 0,0319 m3/s, Maks varmegenvinding 0,75,Min. ind. temp. 17 ◦C, Set temp. 20 ◦CSet CO2 1000 ppm

A.2 Efter optimering Aalborg Universitet

A.1.5 Kritisk lokale

System Egenskaber• Udstyr: 200 W, Part to air 0,5• Opvarmning Maks 50 W/m2, Part to air 0,6• Infiltration Luftskifte 0,22 h−1

• Belysning Generel belysning 180 W• Personbelastning 12 personer, 0% fra kl 12 til 13, 100% øvrig periode,• Naturlig ventilation Luftskifte 2 h−1, Maks luftskifte 4 h−1

• Ventilation Ind/Ud 0,108 m3/s, Maks varmegenvinding 0,75,Min. ind. temp. 17 ◦C, Set temp. 20 ◦CSet CO2 1000 ppm

A.2 Efter optimering

Herunder er opstillet de parametre som er ændret i forbindelse med optimering.

A.2.1 Bygning

De konstruktionsdele som ændres i forbindelse med optimeringen, er præsenteret i tabel A.1.

Konstruktionsdel U-værdi [W/m2·K]Ydervægge 0,14Tag 0,10Vinduer 0,68Ovenlys 1,00

Tabel A.1: Optimerede U-værdier

A.2.2 Systemer

Ved systemer tilføres der et kølesystem, dette er i brug i vinterperioden.

Ved ventilationssystemet tilføres en køleflade til simuleringen, der ændres ikke på perioden.

A.2.3 Typisk lokale

For det typiske lokale ændres ventilationen til at indeholde en køleflade på 200 W.

A.2.4 Kritisk lokale

For det kritiske lokale ændres ventilationen også, på samme måde som ved typisk lokale.

Til lokalet tilføres systemet køl, denne har en effekt på 100 W, Part to air 0,5.

B. Social kvalitet

Til dokumentationen for den termiske komfort, skal der bestemmes et kritisk og et typisk rum ibygning. De to rum er illustreret på figur B.1.

Figur B.1: Kritisk og typisk rum.

Bygningen er, som beskrevet i afsnit 3, beliggende inde blandt højtliggende bygninger, dettemedfører at skyggepåvirkningen for bygningen forventes at være markant i forhold til vurderingenaf dagslys til bygningen. Bygnings vinduer er, for størstedelen af konsultationslokalerne, af enstørrelse på B×H: 2 m×1,2 m.

Det typiske rum er på illustrationen markeret med blå, dette lokale er valgt da det er meget typiskfor bygningen, grundet størrelse og brugsmønster. Dette lokale er et konsultationslokale, og typiskbenyttes det af en læge eller sygeplejerske samt en patient. Det forventes, at der kun i få tilfældebefinder sig flere end to personer i lokalet samtidig. Der vil derfor under dokumentationen afindeklimaet blive taget udgangspunkt i dette. Ved simuleringer af indeklimaet vil dette lokale bliveomtalt som kontor eller typisk.

Lasse Justesen Appendiks B. Social kvalitet

Det kritiske rum er på illustrationen markeret med grøn. Dette lokale er et gruppe- ogkonferencelokale, og kan i perioder belastes af 12 personer. Derfor er dette valgt som det kritiskerum, dertil skal det medtages at lokalet har det største vinduesparti, men da dette er placeret modnord, forventes det ikke at have bidrag til overtemperatur i lokalet. Dog forventes den markantepersonbelastning at have effekt på lokalets indeklima.

B.1 SOC 1.1 Termisk komfort

1. Operativ temperatur (vinterperiode)

Tildelingen af point for den operative temperatur i vinterperioden, sker efter følgende tabel:

Ved simulering i Bsim for vinterperioden, har den operative temperatur for de to lokaler fordelt sigsom på figur B.2.

Figur B.2: Antal timer under. For typisk og kritisk lokale.

Da den operative temperatur for de to lokaler, ikke ligger indenfor intervallet er over 20,5◦C, kander i denne parameter tildeles 20 point.

B.1 SOC 1.1 Termisk komfort Aalborg Universitet

2. Træk (vinterperiode)

Tildeling af point for træk i vinterperioden, sker ud fra følgende tabel:

Dette skal simuleres for det typiske lokale. I projektet er der benyttet mekanisk ventilation, medLindab armature. Der er derfor benyttet Lindabs simuleringsprogram (Lindab Quick SelectionTool), til at bestemme lufthastigheden i opholdszonen.

Ved simulering for det typiske lokale, er det bestemt at lufthastigheden i opholdszonen maksimalter 0,11 m/s. Dette er bestemt ud fra resultater på figur B.3.

Figur B.3: Resultat af simulering for lufthastighed i typisk lokale.

På baggrund af simuleringen er det bestemt, at lufthastigheden i opholdszonen ikke overstiger 0,15m/s. Derfor bliver der i denne parameter tildelt 10 TLP.


3. Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur (vinterperiode)

Retningslinjerne for tildeling af point for asymmetrisk strålingstemperatur, sker på baggrund affølgende tabel:

Ved simulering for dette kriterie, er det typiske lokale benyttet. Resultaterne er illustreret ved figurB.4.

Figur B.4: Resultat af simulering for asymmetrisk strålingstemperatur i typisk lokale.

Dermed opnås der ikke nogle point ved dette kriterie, da overfladetemperaturen på vinduet, i overhalvdelen af tiden, ligger under minimumsgrænsen på 18◦C.


4. Operativ temperatur (sommerperiode)

For at opnå point ved operativ temperatur for sommerperioden, skal simuleringen påvise, at et affølgende scenarier er opfyldt, for både det kritiske og det typiske lokale.

Resultaterne af simuleringen i sommerperioden er illustreret ved figur B.5.

Figur B.5: Antal timer over. For typisk og kritisk lokale.

Ved simulering af begge lokaler er det påvist, at ingen af kriterierne er opfyldt. Der kan derfor ikketildeles point ved denne parameter.


5. Træk (sommerperiode)

Dokumentationen for træk i sommerperioden, er simuleret på samme måde som træk ivinterperioden. Ved at benytte Lindab Quick Selection Tool.

Resultaterne af simuleringen i sommerperioden er illustreret ved figur B.6. Dermed påvises det, atlufthastigheden ikke overstiger 0,15 m/s i opholdszonen, for det typiske lokale.

Figur B.6: Maksimal lufthastighed i opholdszonen i en sommerperiode.

Der kan derfor tildeles 10 point ved denne parameter.


6. Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur (sommerperiode)

For at få tildelt point ved asymmetrisk strålingstemperatur for en sommerperiode, skal følgendekriterier være opfyldt:

Resultaterne af simuleringen i sommerperioden er illustreret ved figur B.7.

Figur B.7: Antal timer under. Overfladetemperaturer for kritisk lokale.

Da overfladetemperaturen for vinduet, i en kort periode er lavere end minimumskravet på 18 ◦C.Kan der ikke tildeles point, ved denne parameter.


B.2 SOC 1.4 Visuel komfort

1. Dagslys i bygningen

Dagslys i bygningen vurderes på baggrund af 50% af nyttearealet. Nyttearealet er defineret iDGNB manual for nye kontorbygninger [2016].

Nyttearealet udgør størstedelen af den indvendige areal, og da de indeliggende lokaler ogsåmedregnes i nyttearealet, og der kun skal vurderes for 50% af det samlede nytteareal, bortfalderdisse arealer. Der bliver derfor vurderet på hele arealet af de lokaler der ligger langs facaden.

For at opnå point i denne kategori, skal følgende kriterier være opfyldt:

Som dokumentation for dagslys i lokaler, er simuleringsprogram, DIAL-Europe, benyttet. Der ersimuleret for det typiske lokale, som tidligere illustreret på figur B.1. Der er også simuleret for etøstvendt lokale af samme type, samt for et nordvendt. Resultaterne for disse simuleringer erangivet ved figur B.8, B.9 og B.10

Figur B.8: Dagslys factor [%] for typisk lokale.

B.2 SOC 1.4 Visuel komfort Aalborg Universitet

Figur B.9: Dagslys factor [%] for østvendt lokale.

Figur B.10: Dagslys factor [%] for nordvendt lokale.

Resultaterne angiver afvigelser mellem lokalerne, trods de har samme egenskaber og vinduesareal,dette er resultatet af, at skyggeforholdene på bygningens facader er forskellige. Som billedet påfigur 3.1, i kapitel 3 også illustrere.


Resultaterne viser, at ingen af lokalerne overholder kriterierne for tildelig af point. Derfor opnåsder ikke point ved dette kriterie.

2. Dagslys på permanente arbejdspladser

Pointtildelingen for dagslys på permanente arbejdspladser, vurderes på baggrund afdagslysfaktorberegninger i repræsentative rum i bygningen.

Kriterierne for tildeling af point i denne parameter, er opstillet i følgende tabel:

For dagslysfaktorberegningerne for de tre tidligere benyttede lokaler, er der på figur B.11, B.12 ogB.13. indtegnet arbejdspladser.

Figur B.11: Dagslys factor [%] for typisk lokale m. arbejdsplads.

B.2 SOC 1.4 Visuel komfort Aalborg Universitet

Figur B.12: Dagslys factor [%] for østvendt lokale m. arbejdsplads.

Figur B.13: Dagslys factor [%] for nordvendt lokale m. arbejdsplads.

På baggrund af disse figurer, er det vurderet, at dagslysfaktoren ikke opfylder kravene forpointtildelig for denne kategori.


3. Udsyn

For at opnå point ved denne parameter, skal kriterier ved følgende tabel overholdes.

Da alle vinduerne i bygningen er udstyret med gardiner, der forhindre udsyn, både indefra ogudefra. Vurderes kriterierne for tildeling af 5 TLP, som værende opfyldt.

4. Ingen blænding ved dagslys

For at opnå point ved denne parameter, skal kriterier ved følgende tabel overholdes.

Da alle vinduerne i bygningen er udstyret med gardiner, der forhindre blænding ved dagslys.Vurderes kriterierne for tildeling af 10 TLP, som værende opfyldt.

For parametrene 5 til 7 omhandlende den elektroniske belysning, undlades disse i vurderingen.Disse parametre afhænger af produkttypen for den elektroniske belysning, og vurderes derfor ikkerelevant for rapportens emne.

Ved opsummering af point vil disse parametre score bedst muligt.

B.3 SOC 1.5 Brugernes muligheder for styring af indeklimaet Aalborg Universitet

B.3 SOC 1.5 Brugernes muligheder for styring af indeklimaet

1. Ventilation

Kriterierne for tildeling af point ved emnet ventilation, er opstillet i følgende tabel:

Bygningen er udstyret med mekanisk ventilation, med regulerbart luftskifte i hvert rum.

Der tildeles derfor 15 TLP, ved denne parameter.

2. Solafskærmning (udvendig eller ml. ruder)

For tildelig af point for denne parameter, skal kriterier, opstillet i følgende tabel, overholdes.

Der er i bygningen ikke installeret udvendig solafskærmning eller afskærmning ml. ruder. Derforkan der ikke tildeles point ved denne parameter.

3. Blændingsbeskyttelse

Denne vurderingsparameter har kriterier som opstillet i følgende tabel:


Der er for samtlige vinduer installeret indvendig blændingsbeskyttelse, hvorfor der dermed tildeles15 TLP, for denne parameter.

4. Temperaturer i vinterperioden

Til vurdering af pointtildeling for temperatur i vinterperioden, skal retningslinjerne i følgende tabeloverholdes.

Da konvektorene i hvert enkelt lokale kan reguleres enkeltvis af brugeren, tildeles der 15 TLP idenne parameter.

5. Temperaturer i sommerperioden

Denne parameter evalueres ikke, da der ikke forekommer køling i bygningen.

6. Styring af elektrisk belysning

Kriterierne for tildeling af point ved denne parameter, er opstillet i nedenstående tabel.

Det er oplyst af projektets el-ingeniør, at brugeren selv har mulighed for overstyring af automatik.for hvert enkelt rum.

Derfor opnås der 7,5 TLP i denne parameter.

C. Teknisk kvalitet

C.1 TEC 1.2 Akustik og Lydisolering

1. Akustisk kvalitet

Til beregningerne for den akustiske kvalitet, er beregningsprogrammet IAC Nordic akustik analyseV.2 benyttet. Resultaterne af beregningerne vil fremgå under hvert evalueringspunkt.

1.1 Enkeltmandskontorer

For at opnå point i ved parameteren for enkeltmandskontorer, skal følgende retningslinjer opfyldes:

Hvis efterklangstiden i et eller flere oktavbånd overstiger den beregnede middelværdi i henhold til.figur C.1. Forekommer der fratræk i de tildelte TLP for denne kategori.

Figur C.1: Overskridelse af middelværdi

Resultaterne for efterklangstiden ved det typiske lokale, er illustreret på figur C.2

Lasse Justesen Appendiks C. Teknisk kvalitet

Figur C.2: Efterklangstid i konsultationslokale

På baggrund af retningslinjerne for pointtildeling, vil der tildeles 15 TLP, da middelværdien forefterklangstiden er 0,50 sek . På baggrund af figur C.1 skal det undersøges hvorvidt nogle afoktavbåndene afviger mere end 30 % fra middelværdien. Dette er anskueliggjort i tabel C.1

Tabel C.1: Procentvise overskridelse af middelværdien

125 Hz 250 Hz 500 Hz 1000 Hz 2000 Hz 4000 HzBeregnet efterklangstid [sek] 0,85 0,44 0,37 0,41 0,40 0,40Overskridelse af middelværdien 70 % - - - - -

Grundet afvigelsen på mere end 50 % for oktavbånd 125 Hz, vil der være et fratræk på 5 TLP fordenne parameter. Dermed blive den endelige tildeling af point på 10 TLP.

1.2 Flerpersonkontorer

Lokalet beliggende midtfor den nordvendte facade, er et sekretærkontor, med plads for tokontoransatte. Derfor er dette lokale benyttet til beregningen for kriteriet omhandlendeflerpersonkontorer.

Kontoret er indrettet på samme måde som konsultationslokalerne, dog vurderes det at møbleringener mere tæt for dette lokale. Denne parameter er medtaget i beregningen.

Pointtildeling ved denne parameter, gives ud fra følgende tabel:

C.1 TEC 1.2 Akustik og Lydisolering Aalborg Universitet

Såfremt det ækvivalente absorptionsareal er mindre end middelværdien for et eller flere oktavbånd,fratrækkes der point i henhold til figur C.3.

Figur C.3: Afvigelse fra middelværdien for det ækvivalente absorptionsareal

Ved denne parameter kan der opnås tillægspoint, såfremt retningslinjerne opstillet på figur C.4 eropfyldt.

Figur C.4: Tillægspoint for det ækvivalente absorptionsareal

Resultaterne for beregningen af det ækvivalente absorptionsareal, er illustreret på figur C.5

Figur C.5: Ækvivalente absorptionsareal for sekretærkontor


Resultatet af undersøgelsen viser, at middelværdien for ækvivalent absorptionsareal udgør 96 % afgulvarealet. Dermed tildeles der som udgangspunkt 7,5 TLP.

Herefter skal retningslinjerne for pointfradrag, illustreret ved figur C.3 undersøges. Resultaterne afundersøgelsen omhandlende pointfradrag er opstillet i tabel C.2.

Tabel C.2: Procentafvigelse fra middelværdien

125 Hz 250 Hz 500 Hz 1000 Hz 2000 Hz 4000 HzÆkvivalent absorptionsareal [%] 51 98 117 105 107 107Afvigelse fra middelværdien [%] 45 - - - - -

Da det ækvivalente absorptionsareal er mere end 0,3 × gulvareal mindre end middelværdien.Fratrækkes 5 point i henhold til figur C.3. Dermed er pointtildelingen efter fratræk på 2,5 TLP.

Ved undersøgelsen omhandlende hvorvidt det er muligt at opnå tillægspoint, på baggrund af figurC.4. Er resultatet for placeringen af det gennemsnitlige ækvivalente absorptionsareal opstillet påfigur C.6.

Figur C.6: Ækvivalente absorptionsareal for sekretærkontor

Det vurderes at loftet udgøre over 70 % af det gennemsnitlige ækvivalente absorptionsareal. derfortildeles der 10 TLP. Dermed bliver den samlede score for dette kriterie 12,5 TLP.

1.3 Auditorier og konferencerum

Det kritiske lokale, som defineret i bilag B, figur B.1, vil af og til blive benyttet som mødelokale.Derfor benyttes dette lokale for at bestemme pointtildelingen for parametre omhandlendekonferencerum.

C.1 TEC 1.2 Akustik og Lydisolering Aalborg Universitet

Antallet af tildelte point, er bestemt ud fra følgende tabel:

Såfremt resultatet for denne undersøgelse ikke overholder retningslinjerne, opstillet på figur C.7,vil der forekomme fratræk for tildelte point.

Figur C.7: Afvigelse fra middelværdien for efterklangstiden over nominel efterklangstid

Lokalet har en rumvolumen på V = 69,7 m3, dermed kan den nominelle efterklangstid bestemmesved formel (C.1)

Tnominel = 0,2 · log(V)+25 (C.1)

Tnominel = 0,2 · log(69,7)+25

Tnominel = 0,62 s

Resultatet for efterklangstid i det kritiske lokale er illustreret ved figur C.8


Figur C.8: Efterklangstid i konferencelokale

Dermed er middelværdien for efterklangstiden T = 0,55 s

På baggrund af resultaterne for tildeling af TLP beregnes T/Tnominel = 0,89, og derved tildeles 20TLP.

Efterfølgende undersøges hvorvidt der forekommer fratræk, ifølge figur C.7. Tabel C.3 viserresultatet for denne undersøgelse.

Tabel C.3: Procentvise overskridelse af middelværdien

125 Hz 250 Hz 500 Hz 1000 Hz 2000 Hz 4000 HzBeregnet efterklangstid [sek] 0,98 0,48 0,40 0,46 0,45 0,45Overskridelse af middelværdien 78 % - - - - -

Da overskridelsen overstiger 50 % for et oktavbånd, fratrækkes 7,5 TLP, og derved tildeles der 12,5TLP for denne kategori.

1.4 Kantiner

Lægehuset indeholder ikke en kantine men et fælleskøkken med spiseplads, og derfor vurderes det,at dette lokale kan være indeholdende i denne kategori. Da dette lokale er meget sammenligneligmed konferencelokalet, både i størrelse og typer af overflader, benyttes resultater frakonsultationslokalet til dokumentation for køkkenet.

Kriterier for tildeling af point er opstillet ved følgende tabel:

C.2 TEC 1.3 Klimaskærmens kvalitet Aalborg Universitet

Da resultatet for efterklangstiden er T = 0,55 s, tildeles 10 TLP i denne parameter.

2. Lydisolering

1 Kriterierne for lydisolering medtages ikke i denne rapport, da udførelsen af byggeriget har storbetydning for resultatet. Der vil blive tildelt TLP svarende til middel tildeling. Pointtildelingen forde fire underpunkter, er opstillet herunder:

TLP2.1 Luftlydisolation 7,52.2 Trinlyd isolering i og mellem kontorarealer og gangarealer / trapper 7,52.3 Lydisolering mod udefra kommende støj (trafikstøj, støj fra erhvervs-

10og industrivirksomheder)


C.2 TEC 1.3 Klimaskærmens kvalitet

Parametrene for evalueringen af klimaskærmens kvalitet, vil blive dokumenteret i dette afsnit.Kvaliteten af klimaskærmen har en betydelig indvirkning på den termiske komfort.

Kravene for de enkelte bygningsdele i denne kategori er opbygget på baggrund afbygningsreglementets krav til nybyg, men da der her er tale om en renovering, er der kun krav til atde bygningsdele der bliver ændret, skal leve op til kravene i bygningsreglementet. Derfor forventeslægehuset ikke at score højt i denne kategori.

1. Isoleringskrav for bygningsdele

Retningslinjerne for at opnå point i denne parameter, er opstillet i nedenstående tabel:

1FiXme Note: Bedre argumentation


Beregningerne for de arealvægtede U-værdier er udført i henhold til DS 418 [2011]. De beregnedeU-værdier er opstillet i figur C.9, C.10 og C.11.

Figur C.9: U-værdi for tag Figur C.10: U-værdi for ydervæg

Da der forefindes kælder i bygningen, men denne ikke medtages i evalueringen, beregnesterrændækket for kælderen, som om det lå i stueplan.

Figur C.11: U-værdi for terrændæk

U-værdi for vinduer er bestemt ud fra vindues type og årgang. Denne er bestemt til 1,7 W/(m2·K).

Derved tildeles der ikke point ved denne kategori, da minimumskriterierne ikke er opfyldt. Såfremt


bygningsdelene skulle ændres ved ombygningen, så var det nødvendigt at overholdeminimumskravene fra bygningsreglementet, men da disse ikke berøres, er dette ikke et krav.

2. Linjetab

Retningslinjerne for tildeling af TLP for linjetab er opstillet i nednstående tabel:

Linjetabet er vurderet ud fra eksisterende tegninger af konstruktionsopbygninger, og eksempler fraDS 418 [2011].

Da der i bygningen ikke forefindes kuldebrosisolering, er linjetabet bestemt til 0,95 W/(m·K) påbaggrund af DS 418 [2011, s 47, tabel 6.13.2c].

Da dette linjetab ikke overholder retningslinjerne for tildeling af TLP, vil der ikke blive tildelt pointfor dette parameter.

3. Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen

Det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen vil ikke blive omhandlet i denne rapport,da det er et samlet udtryk for klimaskærmen. Og klimaskærmens opbygning er omtalt i tidligerekriterie. Derfor er parametrene omtalt og kan sammenlignes enkeltvis efter optimering.

Ved denne parameter tildeles der ingen TLP, da de tidligere parametre ikke har overholdtretningslinjerne for tildeling af point.

4. Fugtsikring

Pointtildelingen for fugtsikringen i bygningen er bestemt ved følgende tabel:


Da konstruktionerne er opbygget som gængse opbygninger, kan der tildeles 10 TLP ved denneparameter.

5. Tæthed, infiltration

Der er ikke foretaget lufttætheds måling for bygningen, derfor medtages denne parameter ikke.

6. Vinduer, energimærke og indvendig overflade temperatur

Kriterierne for pointtildeling ved denne parameter er opstillet i nedenstående tabel:

Ved simulering er overfladetemperaturen for vinduesrammen fundet. Denne er simuleret ibrugstiden for bygningen, resultatet er illustreret på figur C.12.


Figur C.12: Overfladetemperatur for vinduesramme

Da temperaturen i nogle timer er lavere end 9,3◦C kan der ikke tildeles point i denne parameter.

D. DGNB resultater efter optimering

Dette bilag vil præsentere hvorledes pointtildelingen forelægger efter optimeringen. Pointene vilblive præsenteret i tabeller for hver kategori.

D.1 Social kvalitet

Tabel D.1: SOC 1.1 Pointtildeling

Parameter TLP1. Operativ temperatur - vinterperiode 302. Træk - vinterperiode 103. Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur - vinterperiode 104. Operativ temperatur - sommerperiode 205. Træk - sommerperiode 106. Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur - sommerperiode 10


Parameter TLP1. Flygtige organiske forbindelser 502. Ventilationsrate 50


Parameter TLP1. Dagslys i bygningen 162. Dagslys på permanente arbejdspladser 203. Udsyn 54. Ingen blænding fra dagslys 105. Ingen blænding fra elektrisk belysning 66. Lysfordeling fra elektrisk belysning 107. Farvegengivelse 8

Lasse Justesen Appendiks D. DGNB resultater efter optimering

Tabel D.4: SOC 1.5 Brugernes muligheder for styring af indeklimaet

Parameter TLP1. Ventilation 152. Solafskærmning 03. Blændingsafskærmning 154. Temperatur i vinterperioden 155. Temperatur i sommerperioden 7,56. Styring af elektrisk belysning 7,5

D.2 Teknisk kvalitet

Tabel D.5: TEC 1.2 Akustik og Lydisolering

Parameter TLP1.1 Enkeltmandskontorer 101.2 Flerpersonkontorer 12,51.3 Auditorier og konferencerum 12,51.4 Kantiner 102.1 Luftlydisolation 7,52.2 Trinlyd isolering i og mellem kontorarealer og gangarealer / trapper 7,52.3 Lydisolering mod udefra kommende støj (trafikstøj, støj fra erhvervs- og

10industrivirksomheder)


Tabel D.6: TEC 1.3 Klimaskærmens kvalitet

Parameter TLP1. Isoleringskrav for bygningsdele, U-værdi [W/(m2 ·K)] 02. Linjetab [W/(m ·K)] 03. Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen [W/m2] 04. Fugtsikring 105. Lufttæthed, infiltration q50 56. Vinduer, energimærke og indvendig overflade temperatur 10

Lasse Justesen Appendiks E. Plantegning af lægehus

E. Plantegning af lægehus

Typisk lokale (Blå), kritisk lokale (Grøn)

Indeklimavurdering på baggrund af DGNB for Lægehus ... · 1 Indledning.3 2 DGNB.7 2.1 DGNB i Danmark7 2.2 DGNB kategorier9 2.3 Pointtildeling 9 ... Effektivitet og indeklima Som

Documents