Idrætsliv nr 4 2015

1IDRÆTSLIVSEPTEMBER 2015

TEMA: OMKLÆDNINGSRUMMET RØVERHISTORIER, FÆLLESSKAB OG FORTROLIGHED

FÆGTNING TRADITIONSRIG SPORT I MEDVIND

S E PT E M B E R 2 0 1 5 N R . 4

Superstjerne over en sommer

RIDNING MEDALJER

FORENINGSTIPS BORDTENNIS

HANDICAPIDRÆTBUESKYDNING

TRIATLON FODBOLD

SARA SLOTT

2 IDRÆTSLIVSEPTEMBER 2015

26.-29. november wch2015.dk

#wch2015 #worldchampionships2015 #gymdanmark #visitfyn #sporteventdk

Vær med til at støtte de danske gymnaster - køb din billet NU på billetnet.dk


Tjen penge til din klub

Nydamsvej 19B, DK-8362 Hørning, Tlf. 72 18 55 51, Fax 72 18 55 52, [email protected]

Vælg den smarteste løsning!

Sælg fyrværkeri til Nytår – lav en god indtjening til din klub på kun fem dage

Med en løsning fra en af Danmarks førende fyrværkeriimportører, får i højkvalitetsfyrværkeri til den kræsne forbruger. I tæt samarbejde, kan vi hjælpe og rådgive, så alt er klar hos jer ugen op til nytårsaften.

Vi tilbyder:En færdig pakke, hvor der er tænkt på alt – specielt tilpasset jer.

Højkvalitetsfyrværkeri til markedets bedste priser. Levering hver dag i sæsonen.

Kontakt os på tlf. 72 18 55 51 – og lad os sammen finde den rigtige løsning.

BSF_Annonce_A4.indd 1 21/04/15 14.39

56

Idrættens Hus,

2605 Brøndby

Telefon 43 26 20 29

[email protected]

Magasinet udgives af

DIF og udkommer seks

gange om året til cirka

9.000 idrætsforeninger,

61 specialforbund,

haller, klubhuse,

pressen og til idrættens

beslutningstagere.

RedaktionJacob Bech Andersen

(Ansvarshavende

redaktør)

[email protected]

43 26 20 29

Peter Wagner Pedersen

(Journalistpraktikant)

[email protected]

43 26 20 76

SkribenterAnnebeth Mortensen,

Thomas Hansen og Mor-

ten Bruun.

LayoutFormegon ApS

1508

AbonnementerMalene V. Henriksen

[email protected]

43 26 20 10

Adresseændringer for

klubber meldes til de

respektive forbund.

TrykKLS Grafisk Hus

Oplag22.000

AnnoncerMedieTeamet

[email protected]

Tlf. 71 99 55 22

ForsidefotoLars Møller

IDRÆTSLIV

22

Det er altid forbundet med en vis fare for overdreven sentimentaliltet at tænke på

EM i fodbold 1992. Men med den aktuelle film ’Sommeren 92’ in mente er det svært

ikke at undgå at lade tankerne flyve tilbage til den der sommer, hvor John ’Faxe’ luk-

kede øjnene, skød på mål og ramte. Ret overraskende.

Jeg var selv 17 år. En god alder at opleve Danmark blive europamester i. Jeg er ikke

sikker på, at begrebet ’surprise party’ var nået til vores breddegrader på det tidspunkt,

men det er sådan, jeg husker EM-triumfen. Som én stor surprisefest, som ingen, abso-

lut ingen, havde set komme. Det var det, der var det fede ved EM-guldet. At festen,

begejstringen og fællesskabet kom ud af ingenting. Uforudsigeligheden sejrede. 2-0.

Udover at idræt naturligvis er utroligt sjov og sundt, så er det vel præcis uforudsi-

geligheden i sporten, der fascinerer allermest.

Hvem havde eksempelvis regnet med, at atletikpigen Sara Slott Petersen, denne

sommer skulle blive ’talk of the town’ og høste et væld af store internationale resul-

tater? Og hvem havde forudset, at danske Patrick Jørgensen skulle vinde den første

danske VM-medalje i fægtning i 65 år?

Overraskelserne – positive som negative - er selve sportens materie, lige meget om

vi taler volleyball på puslingeplan eller fodbold på Champions League-niveau. Længe

leve uforudsigeligheden i idrætten.

Og dermed velkommen til et nyt nummer af Idrætsliv. Undtagelsesvis beretter jeg

ikke denne gang om, hvad der er at læse på de kommende sider.

Det skal være en overraskelse.

Jacob Bech Andersen Ansvarshavende redaktør

SURPRISE



6 DIF MENER

8 UPDATE

14 INTERVIEW: SARA SLOTT PETERSEN

22 TEMA: OMKLÆDNINGSRUMMET

30 NYE UDGIVELSER

32 BORDTENNIS VIL HOLDE PÅ TWEENS

34 FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL

36 SPORT I PIX

38 IDRÆTSKOMMUNEN: KØGE

42 FØR EVENTEN: EM I PARABORDTENNIS I VEJLE

44 PROFILEN: MORTEN MØLHOLM HANSEN

48 VERDEN RUNDT

50 FORBUNDSTJEK: FÆGTNING

54 HOLDNINGEN

56 REPORTAGE FRA VM I BUESKYDNING

62 MEDALJER

66 IDRÆTSLIVET IFØLGE… ANNA KASPRZAK

INDHOLD

34

38

14


DIF MENER Niels NygaardFormand, Danmarks Idrætsforbund

Velkommen tilbage efter sommerferien. Og velkommen til et nyt

skoleår rundt omkring på landets folkeskoler. Det er år to med

den nye reform. For DIF har hovedfokus været på de 45 minut-

ters bevægelse og motion om dagen og samarbejdet mellem

skoler og foreninger. En målsætning, der generelt møder stor

opbakning blandt både elever og forældre, da det står som et

nyt og afvekslende tiltag.

Når man gør status efter det første år, må det konstateres, at

der er et stykke mellem intentioner og implementering ude i

kommunerne. Det er forståeligt, at der i det første år har været

andre udfordringer, men nu er det på høje tid, at der kom-

mer fokus på udfordringerne og ikke mindst mulighederne på

bevægelsesområdet.

Det kan lade sig gøre. Det ser vi talrige eksempler på landet

over. Lærere, der bruger bevægelse til at bryde de gængse

rammer for undervisning, og samarbejder mellem skoler og

foreninger, der giver de bedst mulige fysiske rammer og mulig-

hed for sparring. Samarbejdet rummer et enormt potentiale. I

Viborg har et samarbejde mellem blandt andre de lokale hånd-

boldklubber og skoler sikret, at 2500 elever prøver kræfter med

street handball. Hvis opgaven løftes rigtigt, så giver det ikke

bare endnu et hak på listen hos skolelederen. Det giver også et

inspirerende afbræk og et løft til den generelle læringsproces.

Bevægelse er med andre ord ikke blot med til at skabe begej-

string hos eleverne, det er også et godt redskab for lærerne.

Men det er vigtigt at forstå, at resultaterne ikke kommer af sig

selv. Fællesnævneren for mange af succeshistorierne landet

over er prioritering på kommunalt plan. Både hvad angår bevæ-

gelsen og samarbejdet mellem skoler og foreninger. Og her er

det ikke nok med en hensigtserklæring. Der skal sættes timer

af til en koordinator og økonomi på budgettet.

Tilbage står man med billedet af, at en opprioritering af bevæ-

gelse i folkeskolen er en genvej til begejstring og variation

i undervisningen. Derfor er det både nødvendigt og logisk,

at kommunerne tager ejerskab på opgaven og prioriterer

området som koordinator og med tilstrækkelige resurser i

det kommende år.

Et tættere samarbejde med skolerne åbner også flere mulig-

heder for foreningerne. I stedet for at være en trussel mod

medlemstallet på grund af de lange skoledage kan reformen

skabe nye medspillere på idrætsområdet.

NU SKAL FOLKESKOLEN I BEVÆGELSE

Klar, parat, sko-lestart. Der skal masser af bevæ-gelse på skemaet i det kommende skoleår. Foto: Lars Møller.

Hvad er jeres foreningsdrøm?

Foreningspapir.dk forvandler papir til pengeHos Lambi har vi gjort det muligt for jeres familie og venner, at købe et produkt, de bruger hver dag, og samtidig lade pengene rulle ind i jeres foreningskasse.

Se mere på foreningspapir.dk eller facebook.com/foreningspapir og gør drømmen om nye spilledragter, udstyr, rejser eller andet til virkelighed. I bestemmer selv, hvad pengene skal bruges til.

søg efter “Foreningspapir”

Foreningsrullen_annonce_A4_01.indd 3 08/06/15 09:50


UPDATE

MEDALJEREGN Sommeren har som altid budt på et væld af internatio-

nale mesterskaber, og de danske atleter har gjort det

ganske forrygende.

Det hele startede med European Games, hvor Dan-

mark hev hele 12 medaljer med hjem fra Baku, selvom

den officielle målsætning kun var på fem medaljer.

Senere fulgte en sensationel medalje til VM i fægtning,

hvor Patrick Jørgensen kæmpede sig til en bronzeme-

dalje. Det er første gang siden 1950, at Danmark har taget

en medalje til VM i fægtning.

Juli måned bød også på store danske resultater ved

blandt andet VM i svømning i Rusland, VM i bueskyding

på hjemmebane i København og VM i orientering i Skot-

land.

Og så var der jo René Holten Poulsen, der suverænt

vandt to verdensmesterskaber ved VM i kajak i Milano.

Det lover godt før Rio næste år.

Se alle sommerens danske medaljetagere på side 66.

René Holten Poulsen vandt suverænt to guldmedaljer ved VM i Milano. Foto: Polfoto

IDRÆTSLIVSEPTEMBER 20158


ER TEENAGEFRAFALDET EN MYTE? Det er en af idrættens mest omdiskuterede problemstil-

linger. Teenagefrafaldet i landets idrætsforeninger. Men

måske er problemet ikke så markant endda.

I et notat udarbejdet af DIF Analyse bliver der i hvert

fald stillet spørgsmålstegn ved det såkaldte teenagefrafald.

Ifølge rapporten ser det nemlig ud til, at foreningsidrætten både

generelt set og i DIF-regi i stigende grad formår at fastholde

flere og flere teenagerne.

”Det er selvfølgelig en overordentlig positiv konklusion.

Vi har stadig en udfordring med teenagere, der dropper

ud af foreningslivet, men heldigvis ser udviklingen ikke ud

til at være helt så kulsort som først antaget,” siger Martin

Borch fra DIF Analyse.

Ifølge Centralt ForeningsRegister, der samler medlems-

tallene fra DIF, DGI og Firmaidrætten, har antallet af teenagere i

alderen 13-18 år, der dyrker foreningsidræt, ligget stabilt siden 2012.

Hvis man udelukkende kigger på DIF’s medlemstal, så viser tal-

lene, at der mellem 2006 og 2014 har været en stigning i antallet af

teenagemedlemmer på 2,3 procent.

OTTEÅRIG HÆDRET FOR FAIR PLAY En lille bitte, men hyggelig, episode, førte i foråret til, at den kun otteårige Anton Has-

singgaard Poulsen i den grad kom i vælten.

Under en fodboldkamp stoppede Anton op for at binde en modstanders snørebånd,

og det øjeblik blev ikke alene fanget. Det blev også delt i stor stil på de sociale medier.

Den otteårige knægt er nu blevet hædret. DBUs Fair Play-udvalg har sendt Jakob

Poulsens landsholdstrøje med autograf samt et Fair Play-håndklæde til den unge Vin-

ding-spiller, ifølge VSF Fodbolds Facebookside.

Siden episoden udspillede sig ved et stævne Store Bededag tidligere på året, har

den samlet mere end 30.000 likes og omkring 8.000 delinger på Facebook, og medier i

både Danmark, Sverige, Finland og Island har omtalt den gode gerning.

Fair Play betaler sig tydeligvis.

SPORTSSNAKSagt og hørt siden sidst

”Ja, altså. Mit fjernsyn var på 14 tommer. Men vi vandt da alligevel. 2-0. Og så var der fest til lejligheden lignede et gammelt askebæger. ”Skuespiller Ulrich Thomsen om EM-tri-

umfen i 1992 i Euroman

”En god spillerhandel svarer til at købe en rigtig god skjorte. Man skal aldrig købe en billig skjorte.”Tidligere fodboldmålmand Peter Kjær

analyserer fodboldens transfermarked

på TV3 Sport

”Med undtagelse af Batman, så vil jeg ikke kommentere på enkelt- navne”Brøndbys sportschef Troels Bech vil kun i

begrænset omfang kommentere på spil-

lerhandler. (B.T)

”Efter at have født gik det op for mig, at det at løbe 400 meter ikke er smerte.”Hækkeløber Sara Slott Petersen ved

godt, hvad der gør ondt (DR Sporten)

”Min mobil er gået ud, så jeg ved ikke, om der er kommet nogle beskeder. Men jeg tror, at jeg sta-dig er OB’er.”Transferpanik hos fodboldspilleren Ras-

mus Falk. (B.T)

”Jeg skulle tage min dårlige ople-velse fra 100 meteren, putte den ned i en sort sæk sammen med alle de andre halve og lidt skidte ople-velser, binde en ordentlig knude på den, og når jeg så kørte over broen til hotellet, lige smide posen i Kazanka-floden.”Rikke Møller Pedersen fik inden VM-sem-

finale et godt råd af sin mor (B.T.)

Foto

: Pri

vat

Tendenssen har i mange år været, at teenagerne vender foreningslivet ryg-gen. Noget tyder på, at problemet ikke er så stort længere. Arkivfoto:

Colourbox

1010

UPDATE


UPDATE

NYT ELITESPORTSCENTER KAN LØFTE DANSK IDRÆT I Team Danmarks tre seneste brugerundersøgelser har atle-

ter og trænere peget på, at deres træningsfaciliteter ikke er på

niveau med de internationale konkurrenters. Det skal der gøres

noget ved, og derfor har en fælles arbejdsgruppe under Team

Danmark og DIF lavet en rapport, hvor det optimale trænings-

miljø bliver beskrevet.

Visionen er, at det hele skal udmunde i et nationalt elitesports-

center, der skal have stor fokus på at skabe optimale rammer for

atleternes hverdag.

”Et nationalt elitesportscenter vil kunne gøre en markant for-

skel. Og vi atleter er rigtig glade for DIF og Team Danmarks fælles

ejerskab til visionen om at skabe sådan et, og at vi nu tager næste

skridt frem mod det drømmemål,” siger Rasmus Henning, der er

formand for Aktivkomiteen og er med i arbejdsgruppen.

Næste skridt i arbejdet med den fælles vision er et for-projekt,

der på baggrund af en kvalitativ analyse af specialforbundenes

behov beskriver, hvordan et nationalt elitesportscenter vil kunne

etableres i praksis.

KOMMUNE TILBYDER VOKSNE GRATIS IDRÆT Sorø Sportsråd har i mere end 25 år tilbudt

gratis idræt til børn i deres sommerferie.

Nu får kommunens voksne også mulighed

for at prøve en masse forskellige sports-

grene uden at skulle have pungen op af

lommen.

De mange gratis idrætstilbud vil

begynde i slutningen af september og

nogle af idrætsgrenene vil løbe frem til

slutningen af november. Det vil være

muligt at prøve alt fra badminton til krolf.

Inspirationen til idéen kom i det tidlige

forår, hvor DIF og DGI lancerede sit lands-

dækkende projekt ’Bevæg dig for livet’.

Projektets mål er, at 50 procent af

befolkningen skal være medlem af en for-

ening, mens 75 procent skal være fysisk

aktive i 2025.

DANSK VOLLEYBALL - NU MED WEB-TV I et forsøg på at sprede elitevolleyball

ud til endnu flere mennesker har Dansk

Volleyball Forbund lanceret sin egen web-

kanal: Volley TV. Kanalen vil komme til at

streame udvalgte volleyball- og beach-

volleykampe fra ind- og udland.

”Der er masser af sportskanaler på det

danske marked, men reelt er det kun Kanal-

sport, der viser volleyball. Med Volley TV

udvider vi horisonten og giver alle sport-

sinteresserede mulighed for at se flere

volleyball- og beachvolleykampe på dansk

og internationalt topniveau,” siger Mikael

Trolle, der er forbundets sportsdirektør.

Udvikl din PERSONLIGHED og MØD NYE MENNESKER og

opnå enten en træner 2-uddannelse eller en diplomtræneruddannelser

på Aalborg Sportshøjskole

www.sportshojskolen.dk


OL I RIO NÆRMER SIG Den 5. august var der præcis et år til åbningen af

OL i Rio, og allerede nu er der sikret en del dan-

ske nationspladser. Det gælder i skydning,

sejlsport, fodbold, svømning og kajak.

Derudover er der mulighed for de dan-

ske atleter i både cykling og sejlads i

den nærmeste fremtid.

”Jeg håber, at OL-holdet bliver

mindst ligeså stort som i London i

2012, hvor vi havde 112 deltagere. Kva-

lificerer både herrer og damer sig

i håndbold, så er 130 danske del-

tagere ikke urealistisk, nu hvor

vi også har et fodboldhold med,”

siger Morten Rodtwitt, der er chef

de mission i DIF.

Du kan følge de danske atleters vej

til OL på Facebooksiden ’Danmark til

OL’ eller på www.ol.dk.

SPORTENS NYE MINISTER Folketingsvalget i juni endte med en sejr til blå blok, og dermed

skulle der findes nye ministre. Det gjaldt selvfølgelig også kultur-

ministeriet, og mens Pia Kjærsgaard var en tidlig favorit til posten,

så endte statsminister Lars Løkke Rasmussen med at vælge en

anden meget rutineret politiker: Bertel Haarder.

Bertel Haarder har været medlem af folketinget i næsten 30

år, og havde 20-års jubilæum i 2011 som minister. Det meste af

hans tid som minister er blevet brugt i undervisningsministeriet,

hvor han har været i mere end 15 år.

Han overtager ledelsen i Kulturministeriet efter Marianne

Jelved.

DANMARK NÆSTBEDST TIL AT TILTRÆKKE SPORTSEVENTS VM i bueskydning, EM i bowling og utallige verdens- og europa-

mesterskaber i sejlsport.

Danmark er helt i toppen, når det kommer til at tiltrække inter-

nationale sportsevents til landet. Det viser en analyse foretaget

af analysebureauet Sportcal. Faktisk er det kun Canada, der kan

prale af at være bedre end Danmark på det punkt.

Mike Laflin, der er direktør for Sportcal, vurderer, at den flotte

placering skal tilskrives, at Danmark har etableret organisatio-

nen Sport Event Denmark.

”Få andre lande har skabt en effek-

tiv, centraliseret enhed, der arbejder

sammen med byerne og tæt på rege-

ringen,” siger Mike Laflin til Ritzau.

Læs en stor reportage fra VM i

bueskydning, der fandt sted på Chri-

stiansborg i sommer, på side 56

BESØG SKOLEN PÅ EFTERSKOLE.NU

FODBOLD

OUTDOOR

DANS

SPRING/PARKOUR

GYMNASTIK OG IDRÆT SUND LIVSSTIL FÆLLESSKAB


ON-SPORT FYLDER 5 ÅR 2.500.000 visninger og mere end 1000 indslag. Det er status på

den femte fødselsdag for idrættens tv-kanal On-Sport, der pro-

duceres af DIF, Team Danmark og specialforbundene.

Kanalen har budt på alt fra OL-dækning og DM i ruteklatring

til klementinskydning.

”Vi har sat nogle sportsgrene på landkortet og vist, at der gem-

mer sig lige så gode historier og flotte resultater i bueskydning

og orienteringsløb som i fodbold og håndbold,” siger videojour-

nalist og redaktør Kasper Malling Kjer.

Se et utal af sportsvideoer på www.onsport.dk.

BOWLING I SPIL TIL OL I 2020 Arrangørerne bag OL i Tokyo, der finder sted i 2020, præsente-

rede i juni de otte sportsgrene, der er nomineret til at blive en

ny disciplin ved legene i Japan. En af de sportsgrene er bowling,

og det kan vise sig at være godt for Danmark, hvis bowling bliver

valgt som ny olympisk sportsgren.

I Aalborg blev der tidligere på året afholdt EM i bowling, og

med tre guldmedaljer og et par bronzemedaljer var det en stor

succes. I forvejen har Danmark også ver-

densmestrene i trio.

”Det vil være en blåstempling af

sporten at komme med på det olym-

piske program og give vores atleter

en følelse og anerkendelse af,

at det hårde arbejde, de leve-

rer hver eneste dag, vil blive

belønnet,” siger administra-

tions- og udviklingschef i

Danmarks Bowling Forbund,

Jan Donde.

UPDATE

DBU LANCERER SKOLESITE For at hjælpe lærere, pædagoger og skoleledere med at koordi-

nere fodboldaktiviteter for børn på alle niveauer har DBU oprettet

sitet ’Fodbold i skolen’.

Sitet er lavet i forbindelse med den nye folkeskolereform,

som indeholder et krav om minimum 45 minutters motion om

dagen for eleverne.

På sitet er der inspirationsøvelser, som kan være med til at

give lærerne et større billede af, hvad fodbold i skolen kan bru-

ges til ud over den kendte formation 11 mod 11 til flest mål. For

det er ikke ligegyldigt, hvilke aktiviteter der tænkes i, når eleverne

skal have et afbræk fra engelsk grammatik eller fysikforsøg. Det

siger Caroline Hegelund, specialkonsulent ved Kommunernes

Landsforening.

”Lærere og pædagoger skal være opmærksomme på at få

brugt motion og bevægelse, så det har en effekt på læring og

trivsel for børnene. Skolerne kan blandt andet samarbejde med

de lokale idrætsforeninger om at skabe en mere aktiv dag, for

det er vigtigt, at aktiviteterne er mere end blot en løbetur rundt

om skolen.”

1,5 års bacheloruddannelse som top-up på 2 års serviceøkonom uddannelse eller tilsvarende.

www.ucn.dk/sportsmanagement

SPORT MANAGEMENTthe business of sport

• Strategi & Ledelse• Sportsmarketing• Kommunikation & PR• Sportsøkonomi

• Eventmanagement• Sportsjura• Sponsorship• Sport governance

“

“

Nicky Rostermund

Interessen for sporten har igennem længere tid styrket mit ønske om at øge min viden omkring hvilke metoder og redskaber, som fungerer inden for sportsverdenen og i sportsorganisationerne. Formålet med uddannelsen er for mig at kunne kombinere min karriere med min interesse for sporten.


Deloitte støtter det danske potentiale ved OL 2016Simone Tetsche Christensen4. plads til VM i BMX / Dame

Foto: Das Büro

210x297mm_helside_ol.indd 3 29/01/15 13:46

14

INTERVIEW BO AMSTRUP PE TER WAGNER PEDERSEN


Hækkeløberen Sara Slott Petersen er i sit livs form og ligner lige nu en seriøs bejler til en medalje, når OL i Rio bliver skudt i gang næste sommer. Den hav-de de færreste set komme, da hun efter OL i London besluttede sig for at blive mor.


SUPERATLETMED

PRIORITETERNEI ORDEN

olen skinner fra en skyfri himmel. Dens

varme bager ned på den nyanlagte

atletikbane på Ceres Park i Aarhus. Tilsku-

erpladserne er tomme, men nede på banen

løber fire mennesker spredt rundt på

banen. Den ene af dem er Sara Slott Peter-

sen, der er i gang med dagens træning.

Idrætsliv er taget til Jylland for at møde

Danmarks nuværende atletikdronning, der

det seneste år har overrasket den interna-

tionale atletikverden med nogle af klodens

hurtigste tider i hendes disciplin 400 meter

hækkeløb. Det er på trods af, at hun siden

OL i London har fået en søn og ved siden

af atletikken læser en kandidat i idræt på

Aarhus Universitet.

”Det handler bare om at være benhård

til at prioritere. Min søn, Tobias, kommer

først, så kommer min træning, og så kom-

mer mit studie. Nogle gange prioriterer

jeg min træning højere end Tobias, for så

kommer han med herud, men det tager

han heller ikke skade af,” siger Sara Slott.

Hverdagen er et puslespilAt få livet som verdensklasseatlet, mor og

seriøs studerende til at gå op i en højere

enhed er ikke nemt. Rent faktisk er det en

umulig opgave, hvis man spørger Sara Slott.

”At være en af de bedste i verden til atle-

tik, være en god mor for min søn og kun

ville have 12-taller på mit studie – det kan

bare ikke lade sig gøre. Så knækker man,”

siger hun.

Meget symbolsk bliver interviewet

afbrudt af Sara Slotts far, der kommer

rullende med lille Tobias sovende i sin

klapvogn.

”Det er ham, der får det hele til at køre

rundt,” siger Sara Slott, mens hun peger

på sin far med et stort smil og fortsætter:

”Jeg har en familie, der heldigvis har

været med på den her idé lige fra star-

ten. Mine forældre bor lige på den anden

side af stadion, så det gør tingene en del

nemmere. De har Tobias et par gange om

ugen.”

Studiet derimod bliver ofte nedpri-

oriteret i Sara Slott Petersens hverdag.

Det betyder dog ikke, at hun ikke gør en

indsats.

”Jeg accepterer, at jeg ikke kan nå at

læse alle mine ting. Jeg møder op til min

undervisning, og så vurderer jeg efter et

par gange, om jeg får noget ud af forelæs-

ningerne, eller om det er bedre, jeg bruger

de timer på at sidde hjemme og studere.”

Barn – ja eller nej?Efter OL i London stod Sara Slott i et


dilemma. Skulle hun give efter for sit store

ønske om at få et barn og på den måde

sætte sin karriere på standby og muligvis

aldrig komme til at konkurrere på eliteni-

veau igen?

”Jeg gjorde mig mange overvejelser i

den tid. For det første om det overhove-

det kunne lade sig gøre, men også om jeg

ville kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg

ikke kom tilbage,” siger Sara Slott.

Men selvom overvejelserne fyldte

meget, så var Sara Slott egentlig ikke i

tvivl om, hvad der skulle ske. Hun skulle

være mor.

”Det var så stort et ønske for mig at få

et barn. Jeg var også 100 procent sikker på,

at jeg ikke have nået mit fulde potentiale

i atletikken, så der var egentlig ikke den

store tvivl om, at jeg ville kombinere det.

Jeg følte, at jeg ikke kunne nå mit poten-

tiale, hvis jeg ikke gav det her med at blive

mor en chance, fordi det var så stort et

behov. Det var begyndt at fylde så meget

og var også begyndt at gå ud over min lyst

til at træne, så jeg havde egentlig ikke et

valg,” siger Sara Slott Petersen.

Det viste sig at være et godt valg. Sara

Slott er ikke blot kommet tilbage på tidli-

gere tiders niveau. Hun er blevet endnu

bedre, og det kan tilskrives hendes valg om

at blive mor. Hvor træning inden fødslen af

Tobias var begyndt at blive et minus i hver-

dagen, så er det nu noget, hun ser frem til.

”Jeg værdsætter det mere nu. Det er lidt

mere et frirum at komme ud og træne. Det

er enormt skønt at være sammen med sit

barn, men det er også hårdt, fordi man er

på hele tiden. Så det er vildt dejligt at få lov

til bare at være sig selv nogle gange. Jeg

træner bedre nu, end jeg gjorde før, for nu

er det et tilvalg, hvor det tidligere bare var

en præmis. Det var noget, der bare skulle

laves,” siger Sara Slott.

Er det motivationen, der har gjort, at du er kommet et niveau op?”Det har i hvert fald været en medvirkende

faktor. Der er ingen tvivl om, at jeg er meget

mere mentalt til stede, når jeg træner. Det

giver pote,” siger hun

Et ægte foreningsmenneskeSara Slott har været en del af atletikfor-

eningen Aarhus Idrætsforening af 1900,

eller bare Aarhus 1900 i daglig tale, siden

hun begyndte til atletik i en alder af 14 år.

”Aarhus 1900 er en rigtig forening. Der er

nogle andre atletikklubber i Danmark, nok

især i København, som man kan betragte

som en slags virksomhed. De har en helt

anden økonomi, end vi har i vores klub. Vi

har en virkelig dårlig økonomi,” griner Sara

Slott.

Igennem tiden har Sara Slott haft mulig-

heden for at skifte klub, men det har aldrig

rigtig været en mulighed for hende. Både

fordi hun ikke ville undvære sin træner,

men også fordi hende og Aarhus 1900 har

været det perfekte match fra start.

”Det er svært at vide, om jeg havde

opnået de samme ting, hvis jeg var star-

tet i Sparta (atletikklub i København, red.)

som 14-årig. Men Aarhus 1900 er min klub,

og den passer godt til min mentalitet. Den

her jyske mentalitet med, at man er lidt

nede på jorden, og man har ikke så store

armbevægelser. Man er lidt ydmyg,” siger

Sara Slott.

BLÅ BOGNavn: Sara Slott PetersenFødt: 9. april 1987Højde: 1,71 meterVægt: 58 kiloKlub: Aarhus 1900Største resultater: 11 gange dansk mester på 400 meter hæk, guld ved ungdoms-OL i 2003, bronze til Universia-den i 2009, semifinale til OL i London 2012, fjerdeplads til VM i Beijing 2015

”Når man er 15-16 år, skal man ikke løbe og have ondt over det hele. Det havde jeg selv”


FORSTÅR GODT DOPING-SYNDERESara Slott Petersen er imod doping, men hun har forstå-else for nogle af dem, der vælger at gøre brug af de forbudte stoffer.

I starten af august blev resultaterne af

12.000 blodprøver fra topatleter lækket fra

en database hos det internationale atletik-

forbund, IAAF. De lækkede resultater viser,

at hver tredje medalje, der i perioden 2001

til 2012 blev uddelt i atletikkens udholden-

hedsdiscipliner ved OL og VM, blev vundet

af atleter, der har afleveret såkaldte ’mis-

tænkelige blodprøver’. Det er ikke noget,

der overrasker Sara Slott Petersen.

”Atletik har ikke være så hårdt ramt

mediemæssigt, men der er meget doping.

Især i visse lande – Rusland, Østeuropa

generelt, USA og formentlig også nogle af

de asiatiske lande. De kan ikke styre det.

Der er en helt anden moral og etik omkring

det,” siger hun.

Vej ud af fattigdomIfølge Sara Slott er det, fordi det i de lande

ofte er et spørgsmål om at blive den bed-

ste eller ingenting.

”Jeg gør det her, fordi jeg synes det er

sjovt. Det er min hobby. Men for mange

andre af mine konkurrenter, især fra de

fattigere lande, er det her deres vej ud af

fattigdommen. Hvis de siger nej til at lave

atletik, så ryger de tilbage i jordhulen. Jeg

synes ikke, det er okay, men jeg kan sag-

tens forstå, at de træffer det valg,” siger

Sara Slott.

Det, der går Sara Slott mest på, er, at

det internationale atletikforbund øjen-

synligt har dækket over de tvivlsomme

blodprøver.

”Det er helt forrykt. Det havde jeg ikke

forestillet mig,” siger hun og fortsætter:

”Vi ved, at det er der, og så længe man

vælger, at man ikke selv vil gøre det, kom-

mer man nogle gange til at konkurrere på

ulige vilkår. Så er det bare mit job at gøre

alle de lovlige ting, jeg kan, så godt som

muligt. Alle de ting, som heldigvis også

betyder rigtig meget.”

Sara Slott Peter-sen er stormet frem i de seneste måneder.


Samtidig har manglen på økonomi

i klubben gjort, at Sara Slott er sluppet

for de divanykker, som en ordentlig pose

penge ofte kan give.

”Man kan nemt blive forvænt, hvis man

lynhurtigt begynder at få tilbudt tøjkon-

trakter og penge og på den måde bliver

båret frem i en ung alder som en eller

anden konge. Så bliver man doven og

magelig, tror jeg. Og det sker ikke i Aar-

hus. De hjælper så godt, de kan, men de

har bare ikke det økonomiske fundament,

som andre klubber har. Ikke desto mindre

betyder klubben rigtig meget for mig, og

det er jo også derfor, at jeg ikke er skiftet.

Ellers kunne jeg bare være skredet. Det er

der mange, der har gjort. Men det gør jeg

ikke, og det kommer jeg aldrig til at gøre.

Jeg startede i Aarhus 1900, og jeg kommer

til at slutte i Aarhus 1900,” fastslår Sara

Slott.

Selv når karrieren en dag er ovre, ser

hun stadig sig selv hjælpe til nede i klub-

ben. Både for sin egen skyld, men også for

at gengælde alle de ting, som foreningen

har gjort for hende.

”Jeg tror aldrig, jeg kommer til at for-

lade Aarhus 1900 helt. Så lige så snart jeg

selv er færdig, vil jeg gerne tilbage og være

træner. Det er ikke for at tjene penge, men

for at give noget videre. Når man selv har

muligheden for det og tiden til det, så skal

der betales tilbage,” siger Sara Slott.

Tid til fanseneI begyndelsen af august var Sara Slott til

Copenhagen Athletics Games, der blev

afholdt på Østerbro Stadion. Sara Slott var

stævnets helt store trækplaster sammen

med 800-meter løberen Andreas Bube.

Østerbro Stadion var godt fyldt op, og

mange af de besøgende var mødt op for at

få en autograf af deres store idoler. Efter en

sikker sejr i sit løb bliver Sara Slott mødt af

en stor flok unge fans. En efter en skriver

hun under og får taget billeder med dem,

der vil have det. Alt imens en mindre hær

af journalister skal have en kommentar.

”Jeg kan huske, da jeg selv var ung, og

Joachim B. Olsen tog sig tid til at komme

over og snakke med os. Det er bare rigtig

stort, og det betyder meget mere for de

unge, end vi atleter går og tror,” siger Sara

Slott.

Netop den følelse prøver Sara Slott

at give de unge fans, der har modet til at

komme over og bede om en autograf.

”Selvom jeg har snakket med de unge

i Aarhus 1900 rigtig mange gange, så bli-

ver de stadig glade hver gang, jeg kommer

over og snakker med dem,” siger hun.

Der er en betydelig mulighed for, at

nogle af de unge mennesker, som Sara

Slott giver autografer nu, udvikler sig til

selv at være store atletiktalenter i frem-

tiden. Men livet som atlet er ikke altid

forudsigeligt. Mange atleter laver den fejl,

at de presser sig selv for hårdt i en ung

alder, mener Sara Slott.

”Det handler bare om at være benhård til at prioritere”

”Jeg tror aldrig, jeg kommer til at

forlade Aarhus 1900”


FJERDEPLADS TIL VM LOVER GODT FOR FREMTIDENPå trods af at skuffelsen lyste ud af Sara Slott Petersen efter fjerdepladsen til VM i Beijing, er resultatet positivt frem mod OL

Det officielle mål var en finaleplads. Alligevel var Sara Slott Petersen tydeligt skuffet,

da hun kom ind over målstregen som nummer fire i hendes favoritdisciplin 400 meter

hækkeløb ved VM i Beijing.

”Det er jo øv, øv, øv. Jeg har aldrig haft en bedre mulighed for at få en medalje,” sagde

Sara Slott Petersen efter løbet.

Endnu mere surt var det, at Sara Slott muligvis kunne have taget en medalje, hvis

hun ikke havde lavet en fejl på vej mod niende hæk.

”Jeg føler, jeg burde have slået Cassandra Tate (tredjeplads, red.), men det kan man

ikke, når man laver sådan en fejl, og det er selvfølgelig bare vanvittig ærgerligt,” sagde

hun.

Når skuffelsen har lagt sig, kan Sara Slott Petersen se tilbage på en præstation, som

hun godt kan være stolt af. Hun blev den første danske kvinde nogensinde i en løbefi-

nale ved VM i atletik, og den første danske kvinde i en VM-finale i atletik siden Renata

Pytelewska Nielsen gjorde det i længdespring i midten af 90’erne.

Næste helt store mål er OL i Rio, hvor Sara Slott allerede er kvalificeret. Hendes mål

til de olympiske konkurrencer er de samme som til VM.

”Især i atletik topper man sent, så det

her med at ville være den bedste, når man

er 15 år, er meget kortsigtet. Det er lige-

gyldigt, hvad du laver, når du er 15 år. Hvis

du gerne vil være god inden for atletik,

så er du først rigtig god, når du nærmer

dig de 30. Det kan man se. Det er dér, folk

begynder at lave gode resultater,” siger

Sara Slott, der selv er begyndt at løbe sine

bedste tider i en alder af 28 år.

Sara Slott kan godt nikke genken-

dende til at presse sig selv for hårdt. Da

hun var en ung løber, fik hun ofte skader,

der hang sammen med hendes meget

høje træningsfrekvens. Hun var simpelt-

hen overbelastet.

”Når man er 15-16 år, skal man ikke løbe

og have ondt over det hele. Det havde jeg,

indtil jeg skiftede til den træner, jeg har

nu. Jeg har altid haft mange problemer

med skader, og det er, fordi jeg har været

for dårlig til at sige fra. Jeg kunne godt

have trænet bedre, som i trænet mindre

og mere kontinuerligt. Lige nu træner jeg

mindre, end jeg har gjort i meget lang tid,”

siger Sara Slott.

Sara Slott Peter-sen løb et stærkt VM i Kina i august, men sluttede lige uden for medal-jerækken. Foto: Scanpix.


DANMARK RUNDT

200 FORENINGER FÅR MATCHFIXING-BESØGMatchfixing er et voksende problem og en trussel mod både

idrætten og udøverne. Også i Danmark.

Derfor afvikler DIF i samarbejde med blandt andre Kultur-

ministeriet og DBU i efteråret 2015 og foråret 2016 mere end

200 klubbesøg i eliteklubber i fem forbund: Badminton, fod-

bold, håndbold, ishockey og tennis.

Undervisere fra specialforbundene fortæller, hvordan man

bedst muligt beskytter sig selv og sporten mod den voksende

trussel, som matchfixing udgør.

Læs mere på dif.dk og match-

fixing.dk

SKOLE PÅ NORDALS INDFØ-RER FODBOLDLINJEFodbold som en fast del af skoleskemaet lyder som en drøm for

mange unge drenge og piger i folkeskolen. Den drøm er nu gået

i opfyldelse for syvende klassetrin på Nordals Skolen. I andet

år efter den nye folkeskolereform har Nordals Skolen nemlig

indgået et samarbejde med Nord-Als Boldklub om oprettel-

sen af en fodboldlinje.

”Fodboldlinjen er i første omgang en forsøgsordning, og

det har ikke været et krav for optagelse, at man allerede spil-

ler fodbold eller dyrker anden idræt i sin fritid. Det glæder os,

at 18 elever havde fodboldlinjen som deres førsteprioritet, som

de alle har fået opfyldt,” siger viceskoleleder på Nordals Sko-

len, Frank Andersen.

COMEBACK TIL DIF’S FIDUSBAMSEFra den 15.9 til den 25.10 2015 er det igen muligt at indstille

årets bedste holdkammerat mellem 12 og 19 år til Fidusbamsen.

Årets bedste holdkammerat vinder ikke alene et smukt

eksemplar af Fidusbamsen. Prisen ledsages også af 100.000

kroner til vinderen til en rejse for hele holdet/træningsgruppen.

Kender du årets bedste holdkammerat mellem 12 og 19 år, så

gå ind på hwww.facebook.com/fidusbamsen.dk og upload et bil-

lede og svar på et par spørgsmål. Så deltager I i konkurrencen.

Prisen er en anerkendelse til unge mennesker fra såvel

holdidrætter som individuelle idrætter, som med en positiv

involvering – både på og uden for banen – tager ansvar for at

skabe et godt idrætsmiljø i samspil med andre unge.

Prisen er støttet af Nordea-fonden, og vinderen kåres ved

DR´s gallashow i Boxen i Herning.

DROPPEDE PREMIER LEAGUE FOR AT HJÆLPE FRIVILLIGDer findes mange gode historier fra det danske foreningsliv,

men når en 21-årig fodboldtosse dropper en tur til England og

Premier League for at hjælpe en frivillig i nød, så kommer han

på landkortet.

Unge Mikkel Hylleberg havde ellers vundet en tur til England

for at se fodbold, men i Kjellerup IF, hvor han spiller fodbold,

havde han lagt mærke til, at 70-årige Peter Jacobsen, også kal-

det Kridt-Peter, havde lidt problemer. Kridt-Peter lider af KOL,

og han var begyndt at få svært ved at slæbe det tunge video-

udstyr, han bruger, når han filmer førsteholdets kampe.

Derfor besluttede Mikkel Hylleberg at bruge de penge, han

havde vundet til fodboldrejsen, på i stedet at købe en el-cykel

til Kridt-Peter, så han nemmere kan komme rundt.

”Han fik cyklen overrakt i forbindelse med et sponsorarran-

gement for nyligt, og han blev så glad og rørt. Jeg tror faktisk

dårligt nok, han har været af cyklen siden,” siger Mikkel Hylleberg.

Tjen 8,50 kr.for hvert lod I sælger til en rund tyver!

tjen penge til fælleskassen

· Gratis tilmelding

· Returret ved usolgte lodder

· Salgsperiode: 31. oktober til 24. december 2015

· Tjen penge og hjælp samtidig anbragte børn og unge i Danmark

Støtter anbragte

børn og unge i Danmark

Rosendahl støtter Børnehjælpsdagen og har venligst udlånt julefoto.

Skrab 3 pakker og

vind en julegave

Pris 20 kr.

123456

Bestil lodder online i dag på www.bhd.dkHer kan I også læse mere om lotteriet og Børnehjælpsdagen

DRILLER MAVEN?SylliFlor® er et sprødt fi berdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis.

Syll iFlor® forhandles på apoteket, i helsekost og på www.biodanepharma.com

Prøv forskellen, bestil gratis vareprøver på: www.syl l i f lor.dk · Tlf . : 75 555 777

Sådan virker SylliFlor®: Ved indtagelse med væske svulmer f ibrene i Syl l iFlor® op og giver fylde i mave og tarm. De gavnl ige f ibre st imulerer og smører tarmen, og hjælper t i l en blød og regelmæssig afføring.

Tasty fibres from Psyllium husks

22

TEMA


OMKLÆDNINGS-RUMMET

THOMAS SJØRUP MORTEN BRUUN

Kom med ind i klublivets helligste område: Omklædningsrummet. Her er der plads til røverhistorier, fællesskab og fortrolighed. Måske er det netop værdierne, der florerer i omklædningsrummet, som det danske idræts- og foreningsliv for alvor skal sælge sig selv på i de kommende år.


OMKLÆDNINGS-RUMMET

MORTEN BRUUN


imbo, Witt og Daller er de første,

der dukker op. Så følger Kim N

– eller ’Maleren’, som de kalder

ham. Han er stadig iført arbejds-

tøj. De fire får hurtigt selskab af

blandt andre Hanni, Futte, Fahed og Dyb-

dahl. Alle giver hånd til hinanden, og da

Rune drejer om hjørnet med et ”Hej alle

sammen, har I haft en god sommer?,” er

det lige før, flokken er fuldtallig.

Men kun lige før. Mølle har bebudet, at

der går en halv time, før han er fremme.

Om tirsdagen går hans kæreste nemlig til

klatring, og så skal han give børnene mad,

før han kan cykle over i Sundby Idræts-

park og slutte sig til B 1908’s oldboyshold

og dysten mod Tårnby.

Det er ikke bare et klassisk arvefjende-

opgør her på Amager. Det er også første

kamp i efterårssæsonen, og drengene fra

B1908 glæder sig til igen at få kunstgræs

under knopperne. De griber deres fod-

boldtasker og lunter langsomt over mod

omklædningsrummet, hvor holdlederen

Ronnie Søholm-Eggertsen, der normalt

spiller med, men for tiden er langtids-

skadet, har hængt kampdragten op på

knagerækken.

I samme bådDrengene kender hinanden godt. Den

ældste er 47 år, den yngste er 33. Mange

af dem har en fælles fortid på førstehol-

det, og enkelte er fra samme årgang og

har spillet fodbold sammen i mere end

25 år. Og som de sidder der i det trange

omklædningsrum og taper de gamle,

skrøbelige glasankler ind, leder efter

benskinner og binder snørebånd, er de

i deres helt egen verden.

Så er de fire lærere, de to elektri-

kere, den tatoverede food-controller,

tømrermesteren, maleren, investerings-

”I omklædningsrummet er der plads til fis og ballade. Her kan vi joke. Og her kan vi svine konen til. Det tør vi ikke derhjemme” Ronnie, B1908’s oldboys-hold

Stemningen efter kam-pen er god i Sundby Idrætspark.


rådgiveren, logistikkoordinatoren, sæl-

geren, teamlederen, elevatormontøren

og den arbejdsløse midtbanegeneral

i samme båd. Så er de ganske enkelt

B1908’s sammentømrede oldboyshold.

Og de har god tid. Der er tre kvarter

til kick off, og snakken går. De snakker

om Balotellis mulige transfer til Milan, de

snakker om ferien i Kroatien, de snakker

om hvaler, de snakker om den sokkel, der

skal repareres, og de snakker om deres

børn.

Men så snakker de selvfølgelig også

om dagens kamp:

”Hvad er taktikken?”

”Vind eller forsvind…”

”Tabte vi ikke til dem sidst?”

”Nej, vi spillede vist 1-1”.

Fis og balladeOg så griner de. Meget og højt. Og Sander

når at inhalere to cigaretter, inden de gri-

ber deres fodboldtasker og boldnettet og

går over mod banerne.

”Det er jo bare hyggebold. Det sociale

liv og samværet betyder mest,” siger

Daller.

”Ja, vi spiller selvfølgelig for at vinde,

men det vigtigste er nok mandehørmen.

I omklædningsrummet er der plads til fis

og ballade. Her kan vi joke. Og her kan vi

svine konen til. Det tør vi ikke derhjemme”,

griner Ronnie.

Som holdleder oplever han, at det

af og til er svært at mønstre fuldtalligt

mandskab. Truppen er på 25 mand, men

det er de færreste, der er med hver gang.

Skader, arbejde og forpligtelser i fami-

lien betyder, at de ikke kan bruge lige så

meget tid på fodbolden som dengang, de

trænede tre gange om ugen og spillede

kamp hver søndag.

”Det betyder faktisk, at det er endnu

vigtigere at være med her. Jeg savner det,

hvis jeg er væk to uger,” siger Ronnie.

Hvad er det, du savner?”Drengerøvssnakken. Afbrækket i hver-

dagen. Og vi mødes ikke kun til kamp. Vi

kan godt spise her i klubhuset og så se

en kamp i Champions League sammen.”

Socialt liv vigtigt i DanmarkPå Jens Jessensvej på Frederiksberg –

knap 12 kilometer fra B1908’s klubhus

– træner FCK’s førstehold. Superliga-trup-

pen tæller spillere fra tre kontinenter,

og selv om de har fodbolden som deres

arbejde og ikke er vokset op sammen,

spiller livet i omklædningsrummet også

en rolle her.

”Det er nok lidt af en machoverden

med sin helt egen jargon. Det er her, vi

fortæller røverhistorier. Samtidig er vi sik-

kert også mere tætte og fortrolige med

hinanden end på mange andre arbejds-

pladser. Et professionelt fodboldhold

tilbringer ofte utrolig meget tid sammen

– for eksempel når vi er på træningslejr

og er væk hjemmefra i 12-14 dage,” siger

målmand Stephan Andersen.

Han kender omklædningsrummets

væsen fra sin karriere i Hvidovre, AB,

Charlton, Brøndby, Evian, Betis, Go Ahead

Eagles og landsholdet. Og det er hans

oplevelse, at det sociale liv betyder mere

i Danmark end i udlandet.

”I Danmark er vi generelt gode til at

have det godt sammen. Vi lægger vægt

på et godt kammeratskab, og vi behø-

ver ikke nødvendigvis skynde os hjem. I

udlandet er det meget mere konkurren-

”I Danmark er vi generelt gode til at have det godt sammen” Stephan Andersen, målmand, FCK

FCK’s Stephan Andersen i omklædningsrummet.


cepræget. Her er der ikke den samme

form for kammeratskab. Dér slås man

nok mere for føden,” siger FCK- og lands-

holdskeeperen, før han rejser sig for at

afslutte dagens intensive målmandstræ-

ning med en omgang yoga.

Skifter fra individ til holdArno Victor Nielsen er filosof og har ikke

den store personlige erfaring med livet

i omklædningsrummet. Men han husker

da, at han for flere årtier siden spillede

på et hold, som en boghandler i Huset i

Magstræde havde tilmeldt til turnerin-

gen under Dansk Arbejder Idrætsforbund.

Her spillede han blandt andet på hold

med kunstneren Per Kirkeby og forfat-

teren Hans-Jørgen Nielsen, der skrev

Fodboldenglen.

”Det var sjovt, men vi var jo bare en flok

akademikere, der var på besøg. Vi legede

omklædningsrum, og gjorde os umage

med at drikke øl fra flaske, sparke støvlerne

af på den rigtige måde og sidde lidt kækt

på bænken,” mindes Arno Victor Nielsen.

Men selv om det bare var akademisk

leg, havde boghandlerholdet altså fornem-

met, hvad det handlede om. Og når Arno

Victor Nielsen tager de filosofiske briller

på, priser han den rolle, omklædningsrum-

met har.

”Det er et forvandlingssted. Det er her,

vi blotter os og skifter identitet fra indi-

vid til hold. Det er også et beskyttet rum,

og hvis vi for eksempel tager udgangs-

punkt i holdet fra Amager, er det godt,

deres omklædningsrum ikke er blandet

op med kvinder. I deres tilfælde er og bli-

ver omklædningsrummet et herreværelse

med sit eget frisprog. Hvis der er kvinder

til stede, kan mændene ikke sige det, de

PAUSETEEN ER KOLDI gamle dage brugte tv-kommentatorerne ofte vendingen ”og nu går spillerne til pausete”, når dommeren fløjtede første halvleg af og sendte spillerne i omklæd-ningsrummet. Men det var dengang. I dag er pause-teen blevet kold. Det er helt andre ting, idrætsudøverne forsyner sig med. Eksem-pelvis har den tidligere fodboldmålmand Brian Jensen fortalt, at energidrikke som Red Bull var populære, da han spillede i Burnley. Og angriberen Nicki Bille har berettet om, hvordan der nærmest stod en buffet af kulhydrater og proteiner klar, når han – i sin tid i Spanien – gik til pause. Og da han spillede i Italien, oplevede han ofte at få serveret espresso. Og da FCK’s Nicolai Jørgensen spillede i tyske Leverkusen, blev der serveret kage i pausen. Det satte en ny træner dog en stopper for.

Kilde: bold.dk

har lyst til – og omvendt,” siger Arno Vic-

tor Nielsen og fortsætter:

”De værdier, vi finder i omklædnings-

rummet, finder vi ikke andre steder. Vi

beskytter hinanden, når vi klæder om og

er nøgne og går i bad sammen. Det, man

siger, bliver ikke brugt mod hinanden, for

omklædningsrummet har sin helt egen

fortrolighed.”

Burde være med hver gangI Sundby Idrætspark er Mølle dukket op

efter at have sendt kæresten til klatring

og givet børnene mad. Han klæder om

på bænken ved kunstgræsbanen. Nør-

lev er også mødt frem. Hans højre fod er

tatoveret med B1908’s logo, hans venstre

fod er bundet ind efter en ’Andreas Cor-

nelius-tackling’, som han kalder det. Men

Nørlev vil altså ikke undvære kampen. Og

holdkammeraterne er glade for, at han

er dukket op. De har hørt, at de i et helt

døgn kan låne den Porsche, han bruger

som reklamebil i sit leasingfirma, og flere

vil vide, hvornår det kan blive deres tur.

Samtidig er der opstået lidt forvir-

ring. Det viser sig, at fire hold står klar til

at spille på kunstgræsset, så de gamle

drenge fra B1908 og Tårnby forvises til

en gammeldags græsbane. Og derefter

må dommeren udsætte kampen nogle

minutter, fordi en gigantisk syndflod ram-

mer solskinsøen Amager. Men endelig kan

de 2x35 minutter, som det hele trods alt

handler om, gå i gang. Og da dommeren

halvanden time senere fløjter kampen af,

er 1908-drengene glade. Et kvarter før tid

var de nede med 0-1, men et hattrick af

Witt og et kludemål af Jørgensen vender

kampen.

Lav sol og god stemning over Amager.


BØRNENE SKAL GÅ I BADMange børn og unge møder omklædte til træning. Og det er problematisk, mener klubformand.

Da Jan Amtrup begyndte at dyrke sport tilbage i 1970’erne, gik alle i bad efter træ-

ning og kamp. Alt andet var utænkeligt.

Sådan er det ikke længere. I dag er der alt for mange af især de mindre børn, der

møder omklædte, men nu vil fodboldklubben B1908, hvor Jan Amtrup blandt andet

er talentchef og ansvarlig for ungdomsafdelingen, have den gode omklædningskul-

tur tilbage.

”I fremtiden siger vi til forældrene, at vi nu kræver, at børnene klæder om her, når

de bliver 12-13 år. Det kan måske være lidt problematisk i forhold til enkelte børn, men

det må vi løse sammen med forældrene,” siger Jan Amtrup og peger på, at den gode

omklædningskultur er en fordel for alle.

”Sammenholdet bliver forstærket, når hele holdet samles i omklædningsrummet

efter kampen. Og det er nemmere at fastholde de unge i idrætten, når de mærker

det sammenhold. Den gode stemning, det hurtige grin og de mange jokes i omklæd-

ningsrummet betyder, at færre falder fra,” siger Jan Amtrup og tilføjer:

”Jeg tror, det vil være en rigtig god ide at markedsføre idrætsklubberne på de

værdier, vi finder i et omklædningsrum.”

B1908 har 600 medlemmer i ungdomsafdelingen. Cirka halvdelen er 12-18 år. De

fem omklædningsrum bliver gjort rent to gange om ugen. Piger har deres eget – og

er bedst til at holde det pænt.

Våde, en smule trætte og noget smer-

teplagede – især Rune, der slås med

resterne af en diskusprolaps – sætter

de kursen mod omklædningsrummet.

Her bliver der knappet øl op, og de sve-

dige trøjer og sure sokker krænges af,

mens Ronnie kaster sig over bogholde-

riet og statistikkerne og spørger, hvem

der egentlig stod for assisten til Witts

første mål.

Matchvinderen selv mener, det var

Futte, men det kan Futte ikke lige huske.

Andre tror, det var Prüser – tømrermester

og holdets tøjsponsor – men ham var det

heller ikke. Den flyvende bomber Witt, der

har været medlem af B1908 i 27 år og til

daglig arbejder som logistikkoordinator i

lufthavnen, sidder på bænken og smiler:

”Det er jo fedt, det her. Jeg har arbejde

og kone og to små børn, så det er et dej-

ligt afbræk i hverdagen. Et frirum, hvor

man ikke skal tænke på så meget andet,

men bare være til. Jeg spiller cirka hver

anden kamp, men jeg burde jo være med

hver gang. Sådan har jeg det i hvert fald

lige nu.”


FORENINGER BØR TÆNKE MERE KOMMERCIELT Det sociale liv og fællesskabet adskiller idrætsforeningerne fra eksempelvis fitness-branchens mere individuelle verden. Og det bør foreningerne udnytte bedre, når der skal hverves nye medlemmer, mener kommunikationsekspert.

e danske idrætsforeninger skal blive meget bedre til at

sælge sig selv. De skal i højere grad fremhæve begre-

ber som sammenhold og fællesskab. Og de skal kort og

godt tænke mere kommercielt. I hvert fald hvis de vil stå sig

bedre i kampen mod fitnesskulturen og den konkurrence, de

møder fra fitnessverdenen.

Budskabet kommer fra Reinholdt Schultz, der er admini-

strerende direktør i kommunikationsfirmaet Mannov og blandt

andet arbejder med branding og sport.

Den tanke kan Morten Mølholm Hansen, direktør i Danmarks

Idrætsforbund, sagtens se fornuften i:

”I DIF arbejder vi faktisk på, hvordan vi kan hjælpe foreninger

til at blive bedre til at markedsføre sig,” siger Morten Mølholm

Hansen.

Det sociale livReinholdt Schultz’ indspark udspringer af Idrætslivs tema

om ’omklædningsrummet’, der symboliserer de værdier, som

foreningerne ifølge hans opfattelse kan sælge. Det er omklæd-

ningsrummet, der er rammen om det sociale liv i en klub. Og

det er det sociale liv og fællesskabet, der adskiller klubberne

fra fitness-sportens mere individuelle verden.

”Vi ved, at de børn, der klarer sig bedst i livet, er de børn, der

er bedst til at skabe sociale relationer. Det lærer de i idrætten.

Så klubbernes point of sale er ’kom hos os’. Det er det argument,

de skal bruge over for forældrene,” siger Reinholdt Schultz.

Både han og Morten Møl-

holm Hansen fremhæver, at

det kan være en stor udfor-

dring for foreningerne. De er

ikke vant til at tænke kom-

mercielt. Til gengæld har de

groft sagt været vant til at

tænke ’det går nok’.

”For mange foreninger er

det en by i Rusland at mar-

kedsføre sig selv. De har ikke

midlerne, de har ikke res-

sourcerne, og så er der tale om frivillig arbejdskraft. Og mens en

fitnesskæde nemt kan lave en landsdækkende kampagne, kan vi

ikke regne med, at alle vores 10.000 uafhængige idrætsforenin-

ger er gearet til at

være med i et fæl-

les fremstød,” siger

DIF-direktøren.

”I mine øjne er

der et uddannel-

sesperspektiv i, at

DIF tilbyder kur-

ser som ’sælg din

klub’ og lærer for-

eningerne helt

almindeligt køb-

mandsskab,” siger

Reinholdt Schultz.

”Vi ved, at de børn, der klarer sig bedst i livet, er de børn, der er bedst til at skabe sociale relationer. Det lærer de i idræt-ten. Så klubbernes point of sale er ”Kom hos os”. Det er det argument, de skal bruge over for forældrene” Reinholdt Schultz, direktør i Mannov

THOMAS SJØRUP MORTEN BRUUN

De danske idræts-foreninger skal blive meget bedre til at sælge sig selv, mener kommunikations-ekspert.


Har I ønsker om nye topmoderne sportsfaciliteter? Med mere end 30 års erfaring som rådgivende ingeniør er Jens Wessberg ApS den rigtige løsning, hvis ønsket er professionel byggerådgivning. Erfaring omfatter blandt andet alt indenfor:

Jens Wessberg Rådgivende Ingeniørfirma ApS • Herlev Bygade 14 • 2730 Herlev • Tlf. 4488 2116 • [email protected]

Bygherrerådgivning • Projektrådgivning • Byggestyring • Totalrådgivning • Kvalitetssikring

• KUNSTGRÆSBANER • TENNISBANER • MULTISPORTSANLÆG TIL SKOLER

• ATLETIKANLÆG • NATURGRÆSBANER • SKØJTEANLÆG UDE/INDE

• STADION- & HALBELYSNING (LED) • HALLER • ENERGIOPTIMERING

Fællesskab og fleksibilitetDet er ikke afgjort, om det præcis er den

ide, DIF dribler videre med. Men Morten

Mølholm Hansen er som nævnt indstillet

på, at DIF skal finde en vej til at hjælpe

klubberne:

”Meget karikeret står tvisten mellem

foreningsidrættens sociale fællesska-

ber og fitnessverdenens individuelle og

fleksible tilbud. Men i stedet for at se på

modsætningerne, skal vi måske se på,

hvor vi kan inspirere hinanden. Kan vi

eksempelvis lære noget af den fleksibi-

litet i idrættens verden? spørger Morten

Mølholm Hansen og fortsætter:

”Vi kan også fundere over, om det er

fornuftigt, når mange idrætsforeninger

laver fremstød lige efter sommerferien,

fordi det er praktisk, at det falder sam-

men med sæsonstarten. Måske det ville

være bedre, hvis de bød sig til i for eksem-

pel januar, når folk har brug for og lyst til

at dyrke motion. Den slags er fitnesskæ-

derne gode til at fange.”

Derudover peger DIF-direktøren på

en anden barriere, der ikke handler om

omklædningsrummet som symbol på

idrættens værdier, men om de konkrete

faciliteter i klubberne.

”De senere år har vi desværre set, at

stadigt flere omklædningsrum er meget

nedslidte. Her har vi en selvstændig

udfordring,” siger Morten Mølholm

Hansen.


UDGIVELSER

Nye bøger og apps med afsæt i idrætten.

LÆS, KLIK OG HØR … SPORTENS SVAR PÅ TINDERI nutidens travle samfund kan det være svært at finde

tid til at komme ned i foreningen og spille fodbold to

gange om ugen. Mange ender derfor med at tage løbe-

skoene på i stedet. Med den nye app WannaSport får du

et overblik over, hvilke sportsaktiviteter der er i nærhe-

den, og du kan tilmelde dig med et enkelt klik uden at

binde dig. Appen giver et overblik over både gratis og

betalende aktiviteter, der bliver afregnet efter et ’pay-

as-you-go’ princip.

”Vi er ikke ude på at tage brugerne fra klubberne og

foreningerne. Tværtimod, vil vi gerne bygge ovenpå den

sportskultur, vi har i Danmark, og introducere folk til de

mange muligheder, der findes i landets sportsforenin-

ger,” siger Jacob Lau Larsen, der er manden bag app’en.

Jacob Lau Larsen sammenligner WannaSport med

den kendte dating-app Tinder. Man kan prøve forskellige

sportsaktiviteter uden at binde sig, og hvis man finder

noget, man gerne vil dyrke mere fast, så kan man melde

sig ind i en klub eller en forening.

’WannaSport’ er gratis og kan downloades til både iPhone og Android.

HJÆLP TIL STØRRE MUSKLER OG GOD KOSTFitnesscentrene er blevet mange men-

neskers andet hjem, og styrketræning er

populært som aldrig før. Dog kan hele styr-

ketræningsjunglen godt virke en smule

uoverskuelig.

Bogen ”Træning til muskler” hjælper dig

helt fra begyndelsen med valg af øvelser,

hvordan de skal udføres og planlægning

af sin træning. Imellem de praktiske afsnit

er der tekster med mere teoretisk karak-

ter, der handler om blandt andet proteiner,

fedt og vitaminer.

Anden del af bogen, ”Mere mad til

muskler”, leverer en række forslag til prote-

inholdige retter, der er nemme at kokkerere.

Opskrifterne er lavet af skolens køkken.

Træning til muskler’ inklusiv ’Mere mad til muskler’ kan købes på www.sportshojskolen.dk/træningtilmuskler for 250 kroner inklu-siv fragt.

BLIV KLOG PÅ METODER I IDRÆTTENHvis du gerne vil være ham den kloge til

fredagsbaren, så er der kommet en ny bog,

som du bare må eje. Den er også god at

læse, hvis du gerne vil bestå din eksamen

på enten idræts- eller fysioterapistudiet.

’Metoder i idræts- og fysioterapiforsk-

ning’ beskæftiger sig med metodelære og

er den første af sin slags, som er rettet mod

idræt og fysioterapi i Skandinavien.

Bogen er delt op i tre hoveddele. I første

del bliver den idrætslige videnskabsteori

beskrevet. I anden del får læseren præsen-

teret forskellige metoder til at indsamle

data. I tredje del får læseren forklaret, hvilke

former for analyse der kan bruges til at få

styr på den indsamlede data,

Bogen er tiltænkt studerende på

idræts- og fysioterapistudiet.

’Metoder i idræts- og fysioterapiforskning’ er udgivet af forlaget Munksgaard. Vejledende pris er 395 kroner.

GENLEV EM-TRIUMFEN I 92EM slutrunden i 1992 er for mange

danskere det største sportsmoment

nogensinde. Derfor har denne sommer

også været specielt imødeset, fordi en

film om netop triumfen i 1992 fik premi-

ere den 27. august.

Filmen hedder ’Sommeren 92’ og er

instrueret af Kasper Barfoed, der tidli-

gere har instrueret ’Kandidaten’. Ulrich

Thomsen spiller hovedrollen som Richard

Møller Nielsen og har fået store roser

for sin fortolkning af den karismatiske

landstræner. Derudover medvirker også

Cyron Melville (Brian Laudrup), Mikkel

Boe Følsgaard (Kim Vilfort) og Lene Maria

Christensen (Jonna Møller Nielsen).

Blandt de mange flotte locations i fil-

men er også Idrættens Hus, hvor flere

scener udspiller sig.

’Sommeren 92’ er lavet i samarbejde med produktionsselskabet Meta Film og kan ses i hele landet.

Vær go’ ved dig selvMorten Jørgensen, Landsholdsroer, Guldfireren

116027_Arla_Team_Danmark_Annonce_210x297mm_ART014_AG.indd 2 4/21/15 10:37 AM


L ARS MØLLER PE TER WAGNER PEDERSENNYHED

Dansk Bordtennis Union har problemer med at holde fast i de 8-12-åri-ge. Det problem skal løses ved hjælp af sjov og anderledes træning.

D e fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt stiftet

bekendtskab med bordtennis. I stort set alle folkeskoler,

fritidshjem og også på visse legepladser står der bord-

tennisborde til fri afbenyttelse. På den baggrund skulle man tro,

at det er nemt at rekruttere medlemmer til de lokale bordten-

nisklubber. Og sådan er det også i de unge år, men når børnene

når 8-12 års alderen, så gider de ikke mere. Det er i hvert fald

det, som Dansk Bordtennis Union har oplevet, og derfor har de

i samarbejde med DIF startet udviklingsprojektet ’Det Batter –

udviklingsmiljøer for tweens’.

Træningen skal være sjovBordtennisunionen lavede en frafaldsanalyse, som beskrev,

TWEENS SKAL FASTHOLDES MED SJOV

hvad der fik de 8-12-årige til at falde fra. Det har ført til en

nytænkning på træningsområdet, som skal imødekomme de

problemer, der tidligere har været.

”Der skal fokus på tre parametre: Relation, udvikling og sjov.

Det kalder vi for RUS-konceptet,” siger Annette Westermann,

der er udviklingskonsulent i Dansk Bordtennis Union.

Klubberne har allerede arbejdet med udvikling, men det

nye er det øgede fokus på relationer og sjov. I bordtennis har

man ofte opdelt de unge efter niveau i stedet for alder. På den

måde kunne man komme ud for, at der ikke blev dannet relati-

oner blandt spillerne på grund af aldersforskellen. Det vil man

udrydde med de nye træningsmetoder. Samtidig vil man gøre

træningerne mere underholdende.

Dansk Bordtennis Union er klar med nyt udviklingsprojekt for de yngre spillere.


”Jeg har erfaret igennem mange år, at mange trænere bare

gør det, som de altid har gjort og er rimelig blinde over for nye

ting. Det er ren rutine, når træningerne rundt omkring i klubberne

kører. Der ser jeg en meget stor faktor i, at de lærer at tænke ud

af boksen og udfordrer deres egen kreativitet i forhold til at gøre

træningen spændende,” siger han og fortsætter:

”Jeg ser det egentlig sådan, at U’et i RUS er gemt lidt væk bag

de andre. De skal have nogle relationer, og de skal have det sjovt,

og så kommer udviklingen og fastholdelsen på baggrund af det.”

Mulighed for at skabe en rød trådUdover ændringerne i de indgroede træningsrutiner, så bruger

Dansk Bordtennis Union også klubbesøgene til at prøve at ind-

føre en rød tråd i det arbejde, der bliver gjort ude i klubberne.

”Det skal ikke være sådan, at børnene ikke kan se en fremtid

i klubben, når de bliver en vis alder. De skal kunne se, at der er en

vej igennem klubben, så vi kan holde på dem,” siger Jeppe Dams-

gaard, der er udviklingskonsulent og står for at implementere

ændringerne ude i klubberne.

Ifølge Jeppe Damsgaard handler det især om at få mindsket

den kløft, der er mellem bredde og elite i sporten.

”Det skulle gerne være sådan, at børnene, der starter, kan se,

at der både er noget at komme efter, hvis man vil spille for sjov,

og hvis man satser lidt mere på at blive en del af eliten. Det er

derfor, vi skal gøre op med den niveauinddeling, der har hersket

indtil nu,” siger han.

”Der skal hele tiden være en kontinuerlig udvikling, men

det skal samtidig være sjovt. Det er det, vi skal have fokus på,”

siger Annette Westermann

90 klubber skal igennem møllenUdviklingsprojektet startede sidste år, hvor 15 såkaldte træ-

nerudviklere blev fundet og efterfølgende oplært i de nye

koncepter. Trænerudviklerne har også selv været med til at

udvikle de øvelser, som skal bruges, når den nye form for træ-

ning bliver indført. Nu er de klar til at tage på klubbesøg.

”Meningen er, at hver træningsudvikler får tildelt en klub i

et halvt år, som de skal følge. De skal besøge dem fire gange i

løbet af de seks måneder, hvor de skal assistere de lokale træ-

nere i de nye øvelser,” siger Annette Westermann.

Projektet kører indtil 2018, hvor i alt 90 klubber vil have haft

besøg af en trænerudvikler. En af de trænerudviklere er Rasmus

Klein-Døssing, og han er ikke i tvivl om, at udviklingsprojektet kan

gøre en forskel.

”Jeg har erfaret igennem mange år, at mange trænere bare gør det, som de altid har gjort og er rimelig blinde over-for nye ting”Rasmus Klein-Døssing, trænerudvikler

Jørgensen engros as Hunnerupvej 3 · Barde DK-6920 Videbæk Telefon +45 9717 5599 [email protected]

A4 skrabekalender med

Adventsskrab!

• Ekstra gevinstmulighed!

• Flere gevinstsymboler/juletræer

under skrabe felterne, så

spændingen holdes helt til den

24. december!

Kontakt os på telefon 9717 55 99 eller

[email protected] og hør nærmere – eller læs

meget mere på www.je.dk

Sidste års

juleSucceS!

A5 kalender

Kalenderlyset

A4 kalender

Kalenderlyset, der nu har symboler under skrabet så I selv kan bestemme lodpris og gevinster, og A4 skrabekalender med Adventsskrab.

I kan naturligvis stadig bestille vores almindelige A4 og A5 julekalendere med eget eller standard motiv, helt som I plejer.

Se mere på www.je.dk eller scan QR koden og se hele julesortimentet.

Sidste år introducerede vi et par nyheder til vores julesortiment:

Tjenpenge til

foreningenmed

julelotteri


Navn: Janne JensenAlder: 48 årStiiling: Bioanalyti-ker på Næstved Sygehus Frivilligt arbejde: Stævneudvalg i HG-ATM (HG – Atletik-TriatlonMotion)

FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL MORTEN BRUUNTHOMAS SJØRUP

”Jeg har altid dyrket sport. Især volleyball, hvor jeg i mange år var

hæver på Næstveds førstehold, som tidligere lå i elitedivisionen.

Som aktiv i volleyklubben sad jeg også i bestyrelsen, og jeg havde

en del år som træner. Især for børnene.”

”Da jeg stoppede med volley for fire år siden, begyndte jeg at

løbe. Jeg skulle jo gøre et eller andet for at holde mig i form. Men

da jeg er et stærkt socialt væsen og altid har været med i en klub,

meldte jeg mig ind i HGATM for at have nogle at træne med. ”

”Jeg løb syv maratonløb, og så begyndte nogle af de andre at lokke

mig med, at jeg skulle tage fat på triatlon. Jeg skød det hen, for

jeg kunne ikke svømme. Ja, jeg er faktisk stadig vandskræk. Men

jeg begyndte at arbejde med den skræk og lærte at svømme,

og for to år siden fik jeg min debut ved vores eget Kanal Triatlon.

Nu er jeg med i vores tri-udvalg, og jeg er en af de frivillige, der

får Kanal Triatlon og vores andre stævner til at glide. På sådan

en dag er vi flere end 30 frivillige, der er i sving. Forberedelserne

tager lang tid, og i år har det blandt andet været min opgave at

lave lidt mere pr for vores stævne, end vi plejer at gøre.”

”Selve stævnet starter for alvor et døgn før, det virkelig går løs.

Vi gør det hele klar omkring skiftezonen, og på selve dagen er

FÅR STÆVNER TIL AT SVINGE

vi i gang lige fra morgenstunden. Nogle sætter skilte op langs

ruterne, nogle er livreddere, nogle står for væskedepoter og

nogle kører dommerne rundt på motorcykel. Ud over at jeg på

forhånd har bagt kage til alle de frivillige, er jeg ansvarlig for

registreringen af de 180 deltagere, der stiller op i de to klasser.

Men der er også mange, der kommer og spørger mig om alt

muligt, fordi jeg sidder i tri-udvalget og er med i hele optakts-

fasen og forberedelsen af stævnet. Det betyder, at jeg har lidt

mere overblik.”

”Jeg er frivillig, fordi jeg ikke er bange for at tage ansvar og

beslutninger. Og så kan jeg virkelig, virkelig, virkelig godt lide at

engagere mig i noget, andre får glæde af. Ligesom jeg er glad

for, at der er frivillige, der får tingene til at køre, når jeg deltager

i et stævne. Dybest set gør jeg det jo ikke for andres skyld. Jeg

gør det, fordi jeg finder stor personlig tilfredsstillelse i arbej-

det. Det er motiverende. Den største udfordring er nok, at jeg

er tidsoptimist og bilder mig selv ind, at jeg kan nå mere, end

jeg rent faktisk kan.”

”Det sjoveste, jeg har oplevet som frivillig? Uuuuuh, det er et

svært spørgsmål. Det sjoveste er vel, når stævnet er i gang, og

man mærker, at det hele kører. Når jeg går hjem efter sådan

en dag, er jeg uden tvivl glad.”

Jeg løb syv maratonløb, og så begyndte nogle af de andre at lokke mig med, at jeg skulle tage fat på triatlon. Jeg skød det hen, for jeg kunne ikke svømme. Ja, jeg er faktisk stadig vandskræk.


MORTEN BRUUN

”Klubbens medlemmer får heltepoint, når de laver frivilligt arbejde, og de point kan de bruge til at få rabat på kontingentet eller på sportsudstyr”

35IDRÆTSLIVJUNI 2015

”Jeg er frivil-lig, fordi jeg ikke er bange for at tage ansvar og beslutninger”



JACOB BECH ANDERSENL ARS MØLLER SPORT I PIX

For første gang nogensinde blev der i sommer afholdt den nye

olympiske event, European Games. Legene, der fandt sted i Baku

i Aserbajdsjan, havde en hård fødsel med blandt andet kritik af

det aserbajdsjanske styre, men da først ilden blev tændt den 12.

juni, formåede værterne at skabe nogle lege i absolut topklasse.

Niels Nygaard, der er formand for DIF, siger:

”Det er ingen hemmelighed, at Aserbajdsjan har fået en del

kritik i den internationale presse, især op til legene. Det er på

flere områder et land, som ligger langt fra Danmark, og som i en

vestlig optik har meget at lære, men ser vi på selve afviklingen

af legene, hvilket er det, vi som sportsorganisation koncentrerer

os om, så er det svært ikke at være imponeret.”

Danmark vandt 12 medaljer ved legene.

Tania Kehlet og Emanuel Valeri stod skarpt, da de blev nr. 2 ved EM i standarddanse.

EUROPEAN GAMES I BAKSPEJLET

Trods en hård fødsel debuterede den helt nye olympiske event European Games med et arrangement i topklasse. De danske atleter var i topform under legene. Det var Idrætslivs fotograf Lars Møller også.

1


65

4

01 God udsigt for mountainbikerytte-ren Anders Bregnhøj Jensen, der her har taget teten.

02 Verdens bedste kajakroere har en god vane med at tage selfies, når de vinder medaljer. Her fejrer Rene Poulsen til højre sin bronzemedalje.

03 Forrygende Simone Tesche Chri-stensen vinder guld på BMX-banen.

04 Andreas Sargant Larsen var flyvende i Baku.

05 Frederik Thordal Jørgensen (i blåt) i kamp på judo-måtten.

06 Line Kjærsfeldt afsluttede en super sidste dag i Baku ved at vinde guld i dame-single i badminton.

2

3


JEANNE KORNUM MORTEN BRUUN

IDRÆT I KOMMUNEN Hvordan har idrætten det ude i kommunerne? Det spørgsmål stiller vi hver gang i artikelserien ’Idrætskommunen´. Denne gang sætter vi fokus på Køge Kommune.

”VI GÅR EFTER DET SORTE BÆLTE I FORENINGSLIV”

Køge Kommune har fået en helt ny idrætsstrategi, som tager udgangspunkt i DIF og DGI’s store Vision 25-50-75. Idrætsliv var med til fest, da den nye idrætspolitik blev fejret med manér på Køge Torv.

IDRÆTSKOMMUNENKøge


MORTEN BRUUN Normalt gør bordtennisklubben

Ejby BTK ikke meget væsen af sig.

Taekwondo-klubben To-san lever

også et stille liv i lokalerne på Tangmose-

vej i Køge. Og man kan såmænd også godt

besøge den østsjællandske købstad uden

at opdage, at byen huser en cricketklub.

Midt i juni kom alle de tre små for-

eninger dog i rampelyset, da de deltog i

Idrættens Sommerfest i Køge og med et

væld af kommunens øvrige sportsklub-

ber stillede de op på byens torv. I bedste

markedsstil præsenterede de sig selv i

små boder, og på de toppede brosten blev

der både spillet håndbold, fodbold, golf-

bold og bordtennisbold – som de siger i

reklamerne.

Det var første gang, kommunen invite-

rede idrætten til sommerfest. Men næppe

den sidste:

”Vi håber på, det bliver en tradition,”

siger Anette Simoni, der sidder i byrådet

for Venstre og er formand for Kultur- og

Idrætsudvalget.

Idrættens Sommerfest blev nem-

lig ikke kun brugt til at præsentere

foreninger og atleter. Festen blev også

brugt til at fejre Køge Kommunes første

idrætsstrategi, der udspringer fra DIF og

DGIs fælles Vision 25-50-75. En vision, der

handler om, at halvdelen af landets bor-

gere skal dyrke idræt i en forening i 2025

– og at hele 75 procent af befolkningen

skal dyrke idræt eller motion generelt.

”I dag er der kun 32 procent af bor-

gerne her i Køge, der er medlem af en

forening. Til gengæld er vi gode til at

dyrke sport på egen hånd. Vi er nemlig

mere fysisk aktive end borgerne i det

øvrige Danmark,” siger Anette Simoni,

som har de statistiske oplysninger fra

den Epinion-undersøgelse af borgernes

idrætsvaner, der blev lavet i forbindelse

med den nye idrætsstrategi.

DER SKAL MIDLER TILI virkeligheden begyndte arbejdet i efter-

året 2013, hvor idrættens vilkår kom til at

fylde meget i den kommunale valgkamp.

Det skyldtes primært den undersø-

gelse af idrættens lokale forhold, som

DIF lancerede op til valget. Her blev de

98 kommuner vurderet på fire parame-

tre – faciliteter, frivillighed, idrætspolitik

og økonomi – og Køge landede langt fra

medaljeskamlerne.

Men den beskedne placering som

nummer 82 var altså med til at sætte en

dagsorden. Idrætsstrategien fortæller,

at Køge har større ambitioner. Køge skal

være en kommune, hvor det er nemt at

dyrke idræt og motion, uanset hvor man

bor, og hvor gammel man er, og så skal

det være en kommune, der har det sorte

bælte i foreningsliv.

”I dag har vi vel det brune bælte,” siger

Erik Swiatek, der er socialdemokratisk

medlem af kultur- og idrætsudvalget.

Hvad mangler I for at komme helt til tops?”Vi mangler, at resten af det politiske

system viser idrætten samme bevågen-

hed, som vi gør i udvalget. Når budgettet

skal forhandles på plads, er det ofte kultu-

ren og sporten, der får grønthøsteren. Der

skal midler til,” understreger Erik Swiatek

og suppleres af Anette Simoni:

”Ja, og så skal vi også bevidstgøre bor-

gerne om, at foreningerne er afhængige

af flere frivillige,” siger udvalgsformanden.

Køge har fået en ny idrætsstrategi, og det blev fejret ved Idræt-tens Sommerfest på Køge Torv.

”I dag har vi vel det brune bælte” Erik Swiatek, der er socialdemokratisk med-lem af Køges kultur- og idrætsudvalg.


NU HAR VI FUNDAMENTETPå det symbolske plan er den skærpede

opmærksomhed på idrætten kommet til

udtryk, da det daværende kulturudvalg

umiddelbart efter valget ændrede navn

til Kultur- og Idrætsudvalget. Den detalje

skulle være med til at understrege de

nye tider.

På det konkrete plan er det kommet

til udtryk gennem udviklingen af den

nye strategi, som er skabt i tæt sam-

arbejde med idrætsforeningerne. De

har deltaget i workshops og seminarer,

og så har indsatsen været forankret i

en arbejdsgruppe, som har bestået af

foreningsrepræsentanter.

Heriblandt Bent Pedersen fra IF Frem

Bjæverskov, der blandt andet lokker med

fodbold, håndbold, friluft og motion. Hans

forening er rigt repræsenteret på torve-

dagen, og han er glad for, at kommunen

har vedtaget en idrætsstrategi med mål

og handleplaner.

”I første omgang er der ’bare’ tale om

et fundament. Det bliver først for alvor

fint, hvis ideerne bliver til noget. Hvis vi

stadig skal slås om for eksempel haltider,

kan det jo være lige meget,” siger Bent

Pedersen.

EN DAG MED FED ENERGIMen denne lørdag på Torvet i Køge handler

det ikke om budgetter, grønthøstere, hal-

tider og andre af de trakasserier, der kan

spænde ben for de gode tanker.

Denne lørdag handler det om at begej-

stre og være med og vise sig frem. Og i

bedste fald lokke nye medlemmer til.

”Det er virkelig en dag med fed energi.

Der er mange, der har været forbi for at se,

hvad vi kan tilbyde,” fortæller Rikke Mad-

sen, der sidder i bestyrelsen i Ejby BTK.

I hendes bod kan de nysgerrige torve-

gæster vinde et års gratis medlemskab

til bordtennisklubben, hvis de kan gætte

antallet af bordtennisbolde i en bowle.

Og så kan de naturligvis også prøve kræf-

ter med den hurtige sport, der også er en

smule drilsk, når det foregår udendørs.

”Jeg tror, vi har 50 medlemmer i klubben.

Ungdomsafdelingen er størst, men vi

håber, at vi kan få nogle ældre til at være

med, når vi efter sommerferien starter et

60+-hold og annoncerer gennem Ældre

Sagen,” fortæller Rikke Madsen.

I naboboden er det to vidt forskellige

foreninger, der holder til: Herfølge Bold-

klub og taekwondoklubben To-san.

”Hos os har vi faktisk ikke brug for flere

medlemmer. Vi er her mest for at vise fla-

get og for at støtte det gode initiativ. Det

er supervigtigt, at de små idrætsgrene

eksponeres og måske får fat i de børn og

unge, der ikke er idrætsaktive. Det er også

noget af det, vores nye strategi kan bidrage

til,” siger Søren Østergaard, formand i Her-

følge Boldklub.

”Det er virkelig en dag med fed en-ergi. Der er mange, der har været forbi for at se, hvad vi kan tilbyde” Rikke Madsen, bestyrelsesmedlem i Ejby BTK.


MERE PULS I KØGEKøges idrætsstrategi rummer fem strategiske mål, som de kommende år får særlig

opmærksomhed. Det handler om at:

• Styrke idrætsaktiviteter for børn og støtte tiltag, der fastholder/øger deres

deltagelse i foreningslivet

• Øge unge og voksnes foreningsdeltagelse

• Støtte de unge og voksne, der selv organiserer deres idrætsaktiviteter

• Sørge for at idræt og bevægelse tænkes ind i alle relevante kommunale initia-

tiver – på tværs af forvaltninger

• Fremme det alsidige idrætsbillede og understøtte DIF’s og DGI’s arbejde med

prioriterede idrætter

For at nå de mål vil Køge Kommune tilgodese forenings- såvel som fritidsfolket.

Foreningslivet har blandt andet udsigt til mere fleksible træningsmuligheder,

tættere kontakt mellem eksempelvis daginstitutioner, skoler og foreninger samt et

mere forpligtende samarbejde med kommunen. Fritidsfolket – eller ’Borgere i Bevæ-

gelse’ – kan blandt andet se frem til, at hverdagsmotion gøres nemt og attraktivt.

Derudover skal de frivillige også forkæles. For eksempel har kommunen beslut-

tet at invitere alle til nytårskur for at takke for deres indsats i foreningerne.

Alt sammen skal bidrage til at nå 25-50-75-visionen. Eller som det formuleres i

fremtidsdrømmen:

”Med strategiens konkrete indsatsområder skabes der mere puls i Køge Kom-

mune. Strategien er for os alle. Fra hverdagsmester til verdensmester.”

Læs hele strategien her: www.koege.dk/borger/Kultur-og-fritid/Idraet-for-alle.aspx

I To-san krydser Jonni Giorgio, der sidder

i bestyrelsen, fingre for, at hvervekampag-

nen lykkes. Efter at hans unge kæmpere

har lavet opvisning på Torvet, er der dukket

nysgerrige gæster op i taekwondo-teltet.

”Vi har været i dialog med et par stykker

og fortalt om muligheden for prøvetimer

for de fem-syv-årige. Det er ikke ret mange,

der ved, at så små børn kan gå til kamp-

sport, men det kan de altså. Vi har et særligt

hold, hvor de leger, øver balance og også

lærer lidt sparketeknik,” fortæller Jonni

Giorgio.

Idrættens Sommerfest koster knap

100.000 kroner og er finansieret af den

million, som Køge Kommune har afsat til

at understøtte idrætsstrategien over de

næste fire år. Og pengene er givet godt

ud. I hvert fald ifølge Anette Simoni:

”Det er bestemt mit indtryk, at for-

eningerne er glade for at føre sig frem og

fornemme, at de er en del af fællesska-

bet. Alle kan snuse til noget, og alle kan

vise, hvad de dur til. Sådan en dag ser vi,

at idræt er mange ting. Det er faktisk en

fed dag.”

KØGE KOMMUNEIndbyggertal: 59.285Antal DIF-idrætsforeninger: 101Antal medlemmer i DIF-foreninger: 22.729Største organiserede idrætsgren: Gymnastik med 3.710 DIF-medlemmerStørste idrætsforening: Køge Golf-klub med 1.693 medlemmer


FØR EVENTEN...

IDRÆTSKALENDEREN

SEPTEMBER:

12. septemberOrientering DM i stafet i Horsens

12.-13. septemberMotorsport DTC i Rudskogen,

Norge

13. septemberOrientering DM i Lang i Skjern

13. septemberLøb Copenhagen Half Marathon

26.-27. septemberMotorsport DTC på Jyllandsringen

OKTOBER:

3.-4. oktoberRoning DM i Kort på Bagsværd Sø

7.-18. oktober

Ridning JBK Horse Shows i Odense

10. oktoberAmerikansk Fodbold Mermaid

Bowl i Viborg

12.-18. oktoberHandicapidræt EM i parabordten-

nis i Vejle

13.-18. oktober Badminton Denmark Open i

Odense

8. oktoberHåndbold Danmark-Tyrkiet i

EM-kvalifikationen i Aarhus (K)

8. oktoberFodbold Portugal-Danmark i

EM-kvalifikationen

11. oktoberHåndbold Portugal-Danmark i

EM-kvalifikationen (K)

11.oktoberFodbold Danmark-Frankrig

- Venskabskamp

anmark er vært for endnu et

internationalt sportsevent, når

europamestrene i parabordtennis

skal findes fra den 12. til den 17. oktober.

Kampene vil blive spillet i Vejle, og delta-

gerne konkurrerer i 11 forskellige klasser.

Det forventes, at omkring 300 paraatle-

ter vil stille til start, og blandt dem er otte

danskere.

En af de danske deltagere er Peter

Rosenmeier, der vandt EM i 2013. Og det

er også hans mål i Vejle.

”Jeg har kun én ambition med dette EM,

og det er at vinde. Jeg har en altoverskyg-

gende konkurrent, og det er Alvaro Valera

fra Spanien. Vi har spillet mod hinanden

mange gange, og jeg vil nok vurdere ham

til at være en svag favorit lige nu,” siger

han.

Første gang på hjemmebanePeter Rosenmeier har vundet EM, VM og

PL, men på trods af de mange sejre kan

udsigten til at spille på hjemmebane sta-

dig give sommerfugle i maven.

”Det er ved at være tæt på efterhånden,

og det er noget, jeg har arbejdet hen mod

længe. Jeg har blandt andet haft en bar-

sel at tænke på her på det sidste, men nu

er jeg rigtig begyndt at glæde mig,” siger

Peter Rosenmeier.

Kampene vil blive spillet i Spektrum

Vejle, der er en helt ny hal, hvor der vil

være plads til omkring 2.800 tilskuere.

Peter Rosenmeier håber, at der kommer

mange mennesker og hepper på ham, så

de kan lægge pres på hans modstandere.

”Hele oplevelsen afhænger af, hvor

mange der kommer til at være på tilsku-

erpladserne. Det skal helst være en fordel,

og hvis der kommer mange, så regner jeg

også med, at jeg kan bruge det som en

fordel. Men jeg har aldrig spillet på hjem-

mebane før, så jeg er lidt spændt på,

hvordan hovedet reagerer på det,” siger

Peter Rosenmeier.

OLYMPISK HELT VIL VINDE EM PÅ HJEMMEBANE

Otte danskere stiller til start, når EM i parabordtennis bli-ver skudt i gang den 12. oktober i Vejle. En af dem er den forsvarende mester Peter Rosenmeier, der håber på at genvinde titlen.

GAEL MARZIOU PE TER WAGNER PEDERSEN

Bordtennisspilleren Peter Rosenmeier er klar til at forsvare de rød-hvide farver ved EM i parabordtennis i Vejle.


Læs mere på koege.dk/idræt

IDRÆT FOR ALLE i

KØGE KOMMUNE

IDRÆT FOR ALLEFRA HVERDAGSMESTER TIL VERDENSMESTER

Læs mere på koege.dk/idræt

Foto: Chr. Geisnæs/Geisnæs Film

annonce idræt2.indd 1 26-08-2015 10:54:03


L ARS MØLLER JACOB BECH ANDERSENPROFILEN

”FORENINGS-IDRÆTTEN

ER UDFORDRET”

Danskerne skal op af stolen og aktiveres som aldrig før. Samtidig skal såvel DIF som foreningslivet generelt moderniseres for at følge med tiden. Mød DIF’s nye direktør, Morten Mølholm Hansen, som næppe kommer til at kede sig i de kommende år.

Danmarks største idrætsorganisa-

tion har fået ny mand i spidsen i

skikkelse af den 53-årige Morten

Mølholm Hansen, der i sommer satte sig i

direktørstolen i Danmarks Idrætsforbund.

En post, der blev ledig tidligere på året, da

DIF’s direktør gennem mange år Karl Chr.

Koch, måtte stoppe på grund af sygdom.

Morten Mølholm Hansen, der med over

20 års ansættelse på forskellige DIF-po-

ster må betegnes som en ægte DIF’er,

bliver nu administrativ chef for hele 1,9

millioner medlemmer. Og den nye DIF-di-

rektør lægger da heller ikke skjul på, at

der er nok at tage fat på.

”Det er en stor opgave at skulle efter-

følge en kapacitet som Karl Chr. Koch,

og derfor går jeg også meget ydmygt til

opgaven. Den frivillige foreningsidræt er

en af grundpillerne i vores samfund, og

den ligger mit hjerte meget nært. Derfor

er det en kæmpe ære at skulle stå i spid-

sen for arbejdet med at bevare og udvikle

den.”

Du er jo rekrutteret internt efter mange år i DIF, og nogen vil måske påstå, at du i fod-boldtermer er hentet ind til den defensive midtbane. Hvor på banen kommer DIF’s nye direktør til at spille? ”Det er klart, at jeg har haft et langt til-

løb i DIF til det her, og når man kommer

som intern kandidat, er det nok meget

naturligt, at nogle folk tænker, at det er

’business as usual’ med mig som direktør.

Derfor er det også utroligt vigtigt for

mig at få sat en masse nye ting i gang, så

man hurtigt oplever, at DIF ikke ’bare’ er

den samme organisation som altid.

Og nej, jeg ser ikke mig selv som en

defensiv midtbanespiller. Tværtimod

vil jeg kalde mig selv for en offensiv

midtbanespiller.”

Hvordan vil du overordnet betegne dansk idræts sundhedstilstand lige nu? ”Først og fremmest er idrætten utrolig

meningsfyldt på ekstremt mange parame-

tre. Jeg kan ikke forestille mig nogen anden

sektor i Danmark end idræt, der giver mere

mening på så mange forskellige områder.

Jeg synes, at idrætten har det godt,

og idrætten er i den grad stadig i stand

til at begejstre og fascinere et utal af

mennesker – både på elite og bredde-

idrætsområdet. Men det er klart, at der

også venter os nogle store udfordringer,

og dem skal vi være klar til at imødekomme

i de kommende år.”

Hvad er det for nogle udfordringer? ”Den klassiske foreningsidræt, som DIF

jo i høj grad er hovedorganisation for, er

på mange måder udfordret. Det er den

type idræt, som jeg selv er barn af og som

udspringer af foreningslivet. Der sker så

meget i det moderne samfund lige nu, og

foreningsidrætten kan have svært ved at

følge med. I de seneste år er det jo gået

ekstremt hurtigt i forhold til eksempel-

vis udviklingen af fitnesssektoren og den

selvorganiserede idræt. Det er en udfor-

dring for den traditionelle idræt, som vi

tager alvorligt i DIF. Det vil vores arbejde

i de kommende år også bære præg af.”

Hvad er det, DIF og foreningerne skal blive bedre til? ”Vi skal blive bedre til at indrette os efter

moderne menneskers behov i stedet for at

indrette os efter vores eksisterende med-

lemmers behov. Vi bliver nødt til at kigge

på, hvordan vi får ind flere ind i folden i ste-

det for bare at gøre, som vi altid har gjort.

Foreningsidrætten skal være mere flek-

sibel og åben for, at idrætsilbud kan laves

på en anden måde. Og så skal vi altså også

være bedre til at gøre opmærksom på, hvor

meget foreningsidrætten har at byde på.

Vi har jo eksempelvis masser af tilbud til

voksne motionister, og alligevel møder jeg

næsten dagligt voksne danskere, der dyr-

ker individuel motion, blandt andet fordi de

ikke aner, at der er gode alternativer i for-

eningslivet – også for deres aldersgruppe.”

Men hvad skal disse voksne danskere så ’lokkes’ med? En løbetur eller en tur i et fit-nesscenter kan vel være godt nok?

”Ethvert menneske har jo en drøm om at gøre en forskel, og det har jeg selvføl-gelig også som direktør for DIF”

”Bestemt. Men der er ikke ret meget fæl-

lesskab ved selv at løbe en tur eller besøge

et fitnesscenter. Vi har til gengæld masser

af sjov og fællesskab på vores hylder, og

det er nok især her, at vi har gode mulig-

heder for at markedsføre foreningslivet.

Foreningerne skal blive bedre til at mar-

kedsføre sig på de bløde og måske lidt

skæve værdier.”

Men det er jo ikke noget, man bare lige gør? ”Nej, det kræver en helt ny måde at tænke

på i dansk idræt.

Vi er selvfølgelig udfordret positivt

af, at DIF i princippet består af næsten

10.000 lokale idrætsforeninger med vidt

forskellige forudsætninger og i øvrigt er

bundet op på frivillig arbejdskraft. Der er i

princippet 10.000 holdninger til, hvordan

idrætten skal udvikles.

Derudover er der ikke øko-

nomi ude i foreningerne til at bruge en

masse penge på markedsføring, men

jeg tror på, at der er muligheder for at

markedsføre de enkelte foreninger og

idrætsgrene bedre, og det vil den kom-

mende tid også vise.”

Hvad er det for muligheder? ”Det er blandt andet muligheder, som

knytter sig til den meget store størrelse,

som vi er ved at få skabt – nemlig Vision

25-50-75. Sammen med DGI har DIF som

BLÅ BOG Stilling: Direktør i DIF Alder: 53 år Erhvervskarriere:Fuldmægtig (med ansvar for idræt og kunst-neriske uddannelser), Kulturministeriet, 1990-92Leder af idrætspolitisk sekretariat, Danmarks Idrætsforbund (DIF), 1992-93Informationschef, DIF, 1993-2004Kommunikationschef, DIF, 2004-2011Udviklingschef, DIF, 2011-2015Konstitueret direktør, DIF, januar 2015-juli 2015



mål, at inden 2025 skal 75 procent af Dan-

marks befolkning være idrætsaktive, og 50

procent af befolkningen skal dyrke idræt

i vores foreninger. Visionen er et kæmpe

pejlemærke for vores kommende arbejde.”

Det er nogle meget konkrete mål, som denne vision indeholder. Hvordan har du det med, at du givetvis vil blive holdt op mod de mål igen og igen i de kommende år? ”Det er en stor fordel at have så kon-

krete mål at arbejde med, selvom de er

meget ambitiøse. Det ved vi fra det store

udviklingsarbejde, som vi har lavet med

forbundene i de seneste år, hvor vi blandt

andet har forsøgt at øge medlemstallene

i de enkelte idrætsgrene. Det er meget

befordrede at arbejde hen mod en meget

konkret målsætning.

Og grunden til, at vi overhovedet har

lavet det her store samarbejde med DGI

og lagt gammelt brok til side, er jo netop,

at vi nu står sammen om et helt konkret

mål.”

Hvorfor ikke bare fusionere med DGI nu, hvor tonen er så god? ”Det har vi jo prøvet at gøre, men det gik

ikke. Det er ikke umiddelbart en farbar vej

at slå pjalterne sammen med DGI. Det er

meget bedre at arbejde sammen om at

opnå et stort konkret mål. Om det så en

dag munder ud i en fusion, kan jeg natur-

ligvis ikke spå om, men det er ikke den

umiddelbare målsætning.”

Hvad er dit eget idrætsmæssige og for-eningsmæssige udgangspunkt? ”Det, at være medlem af en idrætsfor-

ening, har præget mig ekstremt meget,

siden jeg var en lille dreng. I drengeårene

spillede jeg fodbold, tennis, badminton og

så bordtennis, som jeg var rigtig god til.

Da jeg blev ældre, var jeg selv med til at

etablere en bordtennisklub, og i dag er

jeg involveret som bestyrelsesmedlem i

mine børns tennisklub. Så min forenings-

historie er vist ret klassisk.”

Kan det passe, at du også selv dyrker idræt uden om det foreningsliv, du ellers lovpriser? ”Ja, selvfølgelig, for jeg har da helt

ærligt også oplevet det paradoks, der

er omkring foreningsidrætten. Jeg dyr-

ker noget af min idræt i foreningerne,

men jeg er også et moderne menneske,

der svømmer på egen hånd om morge-

nen, og går jævnligt i fitnesscenter. Ja,

jeg spiller også fodbold på min arbejds-

plads. På den måde følger jeg egentlig

nok meget godt tidens strømninger, og

jeg ved derfor, at et moderne menneskes

idrætsopfattelse ikke nødvendigvis er

hverken sort eller hvid.

Den viden er god at have, når vi

skal udvikle foreningsidrætten til den

moderne dansker, for i DIF er vi jo nødt til

at acceptere, at der altså er andre aktø-

rer på idrætsmarkedet end os og DGI.

Og måske skal vi i virkeligheden blive

bedre til at åbne op for samarbejdsaf-

taler med eksempelvis fitnessbranchen

for at skabe nye, unikke idrætstilbud til

danskerne.”

Kommer foreningslivet direkte til at mærke, at der kommet ny ledelse i DIF? ”Nu skal jeg ikke gøre mig selv større, end

jeg er. Men man vil som sagt nok komme

til at mærke direktørskiftet i forhold til, at

der vil blive sat en række nye ting i gang.

Ethvert menneske har jo en drøm om at

gøre en forskel, og det har jeg selvfølgelig

også som direktør for DIF, men der bli-

ver først og fremmest tale om et stærkt

holdarbejde med DIF’s medarbejdere,

bestyrelsen og specialforbundene. Her-

til må jeg også sige, at vi har et historisk

godt samarbejde med alle vores interes-

senter. Det er jo ingen hemmelighed, at

DIF op gennem årene næsten altid har

haft en eller anden interessent, som man

havde et anstrengt forhold til. Var det

ikke Team Danmark, så var det DGI eller

et større specialforbund. Men sådanne

konflikter er der slet ikke for tiden, og

det er ekstremt befordrende for udvik-

lingen af idrætten. ”

Har DIF et imageproblem? ”Vi har nok et image af at være den store

gamle statslige og traditionsrige organi-

sation, og jeg ser da gerne, at vi bevæger

os hen og bliver en endnu mere moderne,

åben og samarbejdende organisation,

der hele tiden er på forkant med tidens

udviklingstendenser. Faktisk synes jeg

allerede, at vi er godt på vej, og derfor er

det her på ingen måde en kritik af mine

forgængere, for vi har faktisk flyttet os

meget i de seneste år.”

PARLØB MED NY ØKONOMIDIREKTØR Den nye ledelse i DIF består ikke kun af den nye direktør Morten Mølholm Hansen. Den tidligere økonomichef Morten Olesen er samtidig forfremmet til økonomidirek-tør og udgør nu sammen med Morten Mølholm direktionen i DIF ”Hvis vi skal have en tro på at skulle lyk-kes med alle de her ting, vi har planer om at sætte i søen, så er en økonomidirektør nødvendig. Der er mange, der tidligere har begået den fejl, at man udelukkende foku-serer på det udviklingsmæssige og i reali-teten glemmer den almindelige drift og den økonomiske ansvarlighed. Det hand-ler også om at have et stærkt kort til at finde nye indtægtskilder, og derfor er det ekstremt vigtigt, at vi nu også har fået en økonomidirektør i DIF,” siger Morten Møl-holm. Han kalder samarbejdet med den nye økonomidirektør for umage, men ”utroligt godt”. ”Morten Olesen og jeg er ekstremt for-skellige som personer, men vores samar-bejde er super, fordi vi supplerer hinanden perfekt.”


STØTTER HELEVEJEN TIL RIO


SVENSKERE VIL BOYKOTTE TVIVLSOMME SPORTSEVENTS En undersøgelse lavet af Svenske Spel viser,

at to tredjedele af den svenske befolkning

ønsker, at idrætten boykotter sportse-

vents, der finder sted i lande, der har

problemer med menneskerettighe-

derne. Samtidig mener et flertal

af svenskerne også, at special-

forbundene skal være mere

proaktive, når det kommer til pla-

ceringen af idrætsevents, så de

ikke havner i lande med diktatur.

Undersøgelsens opgave

var at afdække, hvordan

den svenske befolkning ser

på idrættens samspil med

diktaturstater.

IOC OG INTERPOL GÅR SAMMEN MOD MATCHFIXING I NORGE Matchfixing er en trussel mod sporten og har været det igen-

nem længere tid. Det har nu fået Interpol og IOC til at indgå et

styrket samarbejde. I første omgang skal samarbejdet hjælpe

Norge med deres nationale initiativer mod aftalt spil.

Helt konkret skal samarbejdet udmunde i et stærkt uddan-

nelses- og opmærksomhedsprogram, der skal hjælpe med at

forebygge matchfixing.

Initiativet er en del af det samarbejde, som de to organisatio-

ner indgik i januar 2014, der blandt andet fokuserer på afholdelse

af workshops i en række nationale olympiske komitéer.

DIF vil ligesom nordmændene indgå et samarbejde med

Interpol og IOC omkring forebyggelsen af matchfixing.

VERDEN RUNDT

BEIJING SKAL AFHOLDE VINTER-OL 2022 I 2008 var Beijing værtsby for sommer-OL, og nu kan den kine-

siske hovedstad også bryste sig af at skulle være vært for

vinter-OL. Kampen om at afholde vinter-OL i 2022 stod mellem

Beijing og Almaty i Kasakhstan, og Den Internationale Olympi-

ske Komités medlemmer valgte altså Beijing.

Den kinesiske hovedstad var inden afstemningen favorit, og

det er på trods af, at byen ikke har særlig meget sne at byde

på under normale omstændigheder. Der er derfor lagt op til,

at det er kunstigt sne, der skal være underlaget for de mange

discipliner i 2022.

Beijing kommer til at være den første by nogensinde, der

har været vært for både sommer- og vinter-OL.

WADA VIL UDELUKKE LANDE FOR DOPING Indtil nu har det kun været muligt at udelukke den specifikke

atlet, der er blevet fanget med hånden i dopingkrukken, men

den tid kan snart være forbi. Det internationale anti-doping

agentur, WADA, åbner nu op for, at man i fremtiden kan ude-

lukke hele lande for at snyde med forbudte stoffer.

En udelukkelse vil ske, hvis et land har et vist antal dopingmis-

brugere på et år. Udelukkelsen vil kun gælde i den pågældende

sport, hvor de skyldige atleter deltager.

Der har aldrig tidligere været et land, som er blevet ude-

lukket fra eksempelvis OL, men i år er De Forenede Arabiske

Emirater blevet udelukket fra internationale konkurrencer i

ridning på grund af en række dopingskandaler.

49IDRÆTSLIVSEPTEMBER 2015Når der kæmpes

om guldetKøbstædernes Forsikring er olympisk part-ner og støtter de danske OL-atleter i deres kamp om medaljer ved OL i Rio 2016. Sam-tidig bidrager støtten til de lokale aktiviteter, som mange danskere dagligt er involveret i.

Købstædernes Forsikring er ejet af kun-derne, og det er vores kunder, vi står til regnskab for. Vi er tæt på det liv, vores kunder lever, og vi er altid med vores kunder, når det gælder.

Vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for dig? Kontakt os på kfforsikring.dk eller på tlf. 33 45 74 75.

—VI ER MED DIG


Det går godt i Dansk Fægte-Forbund for tiden. Eliten fremviser flotte resultater, og bredden nyder godt af et nyt rekrutteringsprojekt. Træerne vokser dog ikke ind i him-len, og der ligger et betydeligt stykke arbejde forude for at kunne holde kadencen og fastholde de unge talenter.

atrick Jørgensen og Frederik von

der Osten. Umiddelbart er det ikke

navne, der får den gængse dansker

til at stoppe op, selvom 24-årige Patrick

Jørgensen er nylig VM-bronzevinder,

mens 22-årige Frederik von der Osten er

tidligere ungdomseuropamester. Begge

forsøger desuden at kvalificere sig til OL

i Rio næste sommer.

De to unge mænd opererer nemlig i

en idrætsgren, som ikke er ret stor i Dan-

mark. Der er blot 1475 medlemmer i Dansk

Fægte-Forbund, men i juli lykkedes det

alligevel Patrick Jørgensen at vinde den

første individuelle, danske VM-medalje

på kårde siden 1950. Og sidste år bevil-

ligede Team Danmark støtte til Frederik

von der Osten, fordi der er en tro på, at

han kan blive den første mandlige, dan-

ske OL-fægter siden 1972.

Men det er ikke kun de to kårde-fæg-

tere, der udmærker sig internationalt. På

fleuret fik Kolja Dahlin bronze ved EM for

juniorer i marts, og ifølge Marlene Span-

ger, forkvinde for fægteforbundets

eliteudvalg, står flere unge talenter klar

i kulissen.

”Vi har en større gruppe unge fægtere,

som vi betegner som subelite. Det bety-

der, at de ikke bliver støttet økonomisk, og

det vil vi gerne ændre på. De har et stort

potentiale, og det er nu, vi skal sætte ind,

hvis vi ikke skal miste dem,” siger hun.

Fægterne betaler meget selvDansk Fægte-Forbund arbejder derfor

på at strukturere talent- og elitearbejdet.

Det betyder blandt andet, at man ønsker

at give elitefægterne ekstra muligheder.

”Vi har længe haft fokus på det fæg-

tetaktiske og -strategiske. Men vi vil gerne

sørge for, at den sportspsykologiske

sparring og den fysiske, aldersrelaterede

træning integreres i talentudviklingen

på systematisk vis,” fortæller Marlene

Spanger.

Det koster penge, og der skal findes

en del kroner, for lige nu kræver det vir-

kelig dedikation fra de danske fægtere at

holde sig i verdenstoppen. De skal nem-

lig selv betale en stor del af udgifterne,

når de deltager i internationale stævner

som EM og VM. Og for at stå på forbun-

dets bruttoliste over elitefægtere, er der


FORBUNDSTJEK THINKSTOCK ANNEBE TH MORTENSEN

krav om deltagelse i et vist antal inter-

nationale stævner hvert år.

Derfor forsøger Marlene Spanger

og hendes kollegaer at skaffe private

sponsorer, mens de også udarbejder

projektansøgninger til DIF i håb om et

samarbejde med udvikling af talent- og

elitefægtning.

”Vi vil gerne fastholde vores unge og

talentfulde elitefægtere ved at kunne

tilbyde dem ekspertydelser og godtgø-

relse af rejseomkostninger. Vi vil også

gerne ansætte vores landstræner på

fuld tid, for vi tror, det vil sikre en sta-

bil, systematisk og langsigtet

talentudvikling,” siger

Marlene Spanger.

51IDRÆTSLIVSEPTEMBER 2015 51IDRÆTSLIVSEPTEMBER 2015

52 IDRÆTSLIVSEPTEMBER 201552 IDRÆTSLIVSEPTEMBER 2015

Nye klubber i StorkøbenhavnDansk Fægte-Forbund har dog allerede

et samarbejde med DIF, men det er på

breddesiden. ’Flere fægtere i nye klub-

ber’ hedder projektet, som er udsprunget

af, at fægteforbundet har fået del i DIF’s

udviklingspulje.

Projektet, der blev sat i gang i 2014,

løber til slutningen af 2017, hvor for-

bundet håber at have etableret fire nye

fægteklubber i hovedstadsområdet og

samlet 300 nye fægtere i disse klubber.

”Vi kiggede på fægtelandkortet for

at finde ud af, hvor der var blanke steder,

kombineret med hvor vi havde kompe-

tente ressourcer til at varetage arbejdet

med de nye klubber,” forklarer udviklings-

konsulent i fægteforbundet, Martin Wiuff,

om baggrunden for, at projektet har rod

i Storkøbenhavn.

De kompetente ressourcer består

af to projektkonsulenter, som begge er

ansat på deltid, og som har en historie i

fægteverdenen. Konsulenterne udarbej-

dede en analyse for at kortlægge, hvor

der var størst sandsynlighed for med-

lemstilgang, og valget faldt på Glostrup

og Albertslund.

”Vi tilbød de 8-12-årige at prøve fægt-

ning, inden vi etablerede klubberne.

Interessen var stor, så vi prikkede til for-

ældrene og spurgte, om de ville være

med til at starte en klub,” fortæller Mar-

tin Wiuff.

Opbakningen var der, og forbundet

hjælper med aktiviteter i lokalområ-

derne samt de administrative opgaver og

bestyrelsesarbejdet, mens de to projekt-

konsulenter også fungerer som trænere

i klubberne.

”Det er de udfordringer, vi har som et

mindre forbund. Der er ikke ret mange

fægtere i Danmark, og der er endnu færre

trænere, så det kan være svært for en

klub at få styr på træningen alene. Derfor

har vi valgt at gøre det på denne måde,”

lyder det fra Martin Wiuff.

Klubberne skal være selvkørendeFordi forbundet valgte at lave analyse-

forarbejdet, er klubberne i Glostrup og

Albertslund kommet i gang lidt senere,

end der står i projektbeskrivelsen. Allige-

vel er der tilfredshed at spore hos Martin

Wiuff efter projektets første leveår.

”Vi er en smule bagud i forhold til mål-

sætningen, men der er sammenlagt 40

nye fægtere i de nye klubber, og det kan

vi kun være tilfredse med,” siger han.

Næste skridt er at benytte samme

VIDSTE DU…… at Dansk Fægte-Forbund blev etable-ret i 1907?… at der findes tre våben i fægtning; fleuret, kårde og sabel?… at fleuret og kårde er de mest udbred-te fægtevåben i de danske klubber?… at der er 32 fægteklubber i Danmark?… at lande som Italien, Frankrig og Rus-land har de stolteste fægtetraditioner i verden?… at du kan finde videoer om danske fægtere på www.on-sport.dk/faegtning?


NY BY, FLERE MEDLEMMERDet er ikke kun øst for Storebælt, at der er fokus på medlemsfremgang i fægtning. Det gælder også på den anden side af broen, og det har fået Fægteklubben Syd-jylland til at skifte adresse.

n garde. Allez,” lyder det fra

træneren, inden han giver de

to fægtere lov til at nærme

sig hinanden. Den metalliske klirren, da de

to fægte-våben rammer hinanden, blan-

des med et højt bip fra melde-maskinen,

som tæller point. En enkelt gang kommer

der en rasende ed fra en af fægterne, da

modstanderen scorer point.

Bag maskerne befinder Pernille Krogh

Hansen og Stine Baun Holm sig. De er

nye fægtere. Faktisk så nye, at det kun

er deres anden gang i gymnastiksalen

på Brændkjærskolen i Kolding.

Drastisk medlemsfaldDet er de to piger ikke alene om, for de

fleste medlemmer i Fægteklubben Syd-

jylland er nye. Klubben begyndte i Vojens

i 1995, men flyttede til Haderslev året

efter, hvor de fægtede indtil sommerfe-

rien. Siden har de haft adresse i Kolding,

hvor der er træning mandag og torsdag.

”For to år siden havde klubben 23 børn

ved sæsonstart. For et år siden var det

faldet til fem. Det kunne jeg ikke sidde

overhørigt, så vi besluttede at flytte til

Kolding, hvor der bor 60.000 mennesker,

mens der er omkring 100.000 i oplandet,”

fortæller fægteklubbens formand, Ole

Kokborg, om grunden til, at klubben ryk-

kede teltpælene op.

Den geografiske omrokering betød, at

der forsvandt yderligere et par medlem-

mer, men formanden håber, at de snart

er tjent ind igen.

”Vi var nødt til at se på, hvor fremtiden

ligger. Det nytter ikke noget at holde fast

i noget, der ikke virker. Det tager selv-

følgelig tid at sprede budskabet, men

perspektivet er godt,” siger Ole Kokborg.

En eksotisk sportI Fægteklubben Sydjylland lyder kon-

tingentet på 600 kroner for børn, mens

voksne skal af med 1000 kroner for en

sæson. Normalt ville medlemmerne

skulle købe udstyr for cirka 4500 kro-

ner på et tidspunkt, men ikke her. De kan

nemlig låne udstyr, så længe de vil. Der er

også løbende indmelding, og Ole Kokborg

tror, at det er medvirkende faktorer til at

opnå målet for klubbens første sæson i

Kolding.

”En realistisk målsætning er 15 børn

og 10 voksne. Så vil jeg være meget glad.

Allerede efter de første træninger her er

vi på samme niveau, som da vi stoppede

i Haderslev,” siger han.

For at gøre opmærksom på fæg-

teklubbens eksistens afleverer han

plakater og flyers på de lokale skoler,

videregående uddannelser og større

arbejdspladser. Derudover tilbyder klub-

ben sig selv til eksempelvis sports- og

julearrangementer og polterabender.

Det var netop til Pernille Krogh Han-

sens polterabend, at hun og Stine Baun

Holm stiftede bekendtskab med fægt-

ning, og begge blev straks bidt af sporten.

”Man arbejder både med balance og

strategi, og så kræver det enorm kon-

centration. Jeg kan allerede mærke, at

min koncentrationsevne er blevet bedre.

Og så gør det heller ikke noget, at man

kommer til at svede af det,” lyder det fra

Pernille, og Stine supplerer:

”Det er to timers investering i mig selv,

hvor jeg arbejder med min fysiske for-

måen og min tålmodighed. Jeg har lært,

at det nogle gange kan være en fordel at

trække mig i stedet for at fare frem, og

det kan jeg overføre til min hverdag. Og

så er fægtning også lidt eksotisk. Det er

ikke noget, alle går til.”

fremgangsmåde for at etablere klubber

i Rødovre og Høje Taastrup. Begge skal

gerne være i gang inden årsskiftet, og på

den lange bane er planen, at de fire nye

klubber kan køre videre for egen kraft,

når projektperioden udløber.

”Lige nu er det forbundet, der vareta-

ger kontakten med de lokale skoler for at

komme ud og vise fægtning frem, men på

sigt er det meningen, at klubberne selv

skal gøre det, ligesom de også selv skal

sørge for en sund økonomi,” siger Martin

Wiuff.

“Det nytter ikke noget at holde fast i noget, der ikke virker” Ole Kokborg, formand i Fægteklub-ben Sydjylland.


HOLDNING CHRISTIAN NICOL AI ØRUM-PE TERSEN, BEST YRELSESMEDLEM I ÅRHUS KL ATREKLUB OG DIF AMBASSADØR

DEN DIGITALE VISION

I hvert nummer af Idrætsliv sætter en af DIF’s 20 lokale ambassadører fokus på et aktuelt emne i foreningslivet. Læs mere om DIF’s ambassadørkorps på dif.dk.

IF og DGI har lanceret den store

vision for idrætslivet for de

kommende år, Vision 25-50-75.

Målsætningen om de mange nye medlem-

mer giver mere arbejde til bestyrelserne i

foreningerne. Mens der ofte fokuseres på

at rekruttere nye trænere og instruktø-

rer, er bestyrelsen mere overset. De skal

skabe struktur indad og kontakt udad,

og det øgede pres kræver en styrkelse

af både kompetencer og redskaber. En

digitalisering af foreningslivet er cen-

tral for at nå i mål.

I Århus Klatreklub har vi indført et digi-

talt medlemssystem, der giver overblik

over de administrative opgaver. Hvor

mange medlemmer har vi? Hvordan

ser økonomien ud? Hvem sidder i hvilke

udvalg? Det har været et kvantespring for

klubben. Vi kan tale meningsfuldt om de

vigtigste opgaver i bestyrelsen, fordi det

sker ud fra fakta i stedet for gisninger og

fornemmelser. Beslutninger bliver taget

effektivt og i enighed, hvilket giver tid til

at tale om udviklingspotentialer. Besty-

relsen er blevet en ’rigtig bestyrelse’ på

trods af, at ingen af os havde høje uddan-

nelser i administration.

Fælles systemerI Dansk Klatreforbund har vi fået et

fælles digitalt system. Her kan for-

bundskontoret få information direkte

ud til medlemmerne udenom flaskehalse

som bestyrelser, udvalg og kontaktper-

soner. Kontoret kan hjælpe klubberne

med at navigere i systemet og måske

overtage driftsfunktioner som bogføring

eller opkrævning af kontingenter. Ved at

fjerne nogle af de administrative opgaver

kan klubben koncentrere sig om de mere

sexede udviklingsopgaver og de uund-

værlige frivillige, der faciliterer idrætten

og samværet. Et fælles medlemssystem

giver også statistik på, hvor klubberne og

idrætten er på vej hen.

De digitale systemer findes allerede i

idrætten. Golfsporten har et system, der

effektivt styrer booking af starttider for

DGU´s medlemmer i næsten alle klubber,

og nogle af de store forbund overvejer at

programmere eget system. Digitalise-

ring af klubber er ikke uden problemer,

men det giver nogle indlysende fordele

frem for ’hemmelige’ excel-ark i en kasse-

rers eller formands private computer. Det

giver hurtig status på klubbens tilstand,

overblik over de mange telefonnumre

og mails og hurtigere overdragelse af

arbejdsområder. Alt sammen medvir-

kende til at gøre hverdagen lettere for

dem, der sidder med ansvaret.

DIF`s rolleSom den centrale interesseorganisation

er der behov for, at DIF er med til at præge

udviklingen. Styring, administration og

til dels ledelse af foreningerne er et vig-

”Jeg tror på, at digitalisering i klubber og for-bund er afgørende for at styrke og styre de initiativer, der sikrer, at vi når vores vision”

”Digitalisering af klubber er ikke uden problemer, men det giver nogle indlysende fordele frem for ’hemmelige’ excel-ark i en kasse-rers eller formands private computer.”

OLE BRIAN JENSEN

Christian Nicolai Ørum-Petersen, bestyrelsesmedlem i Århus Klatre-klub, beretter om behovet for digitalisering af foreningslivet.

tigt parameter for at frigøre resurser til

udvikling. Derfor bør DIF interessere sig

for digitaliseringen af dansk idræt. Det

kan blot være ved at samle viden om,

hvad foreningerne har brug for, og hvad

der findes på markedet. Det letter arbej-

det for de tusinder af foreninger, der de

næste år skal i gang med omfattende

udviklingsprojekter. En dialog mellem DIF

og udbyderne giver også bedre løsnin-

ger. Jeg tror på, at digitalisering i klubber

og forbund er afgørende for at styrke og

styre de initiativer, der sikrer, at vi når

vores vision.


DIF diplomtræner klæder dig på som træner – fra den fundamentale træningslære til din rolle som træner og dit arbejde med at skabe et godt træningsmiljø.

Undervisningen varetages af DIF’s kompetente undervisere, der alle har relevante uddannelsesmæssige baggrunde, og er eksperter, inden for det givne fagområde og naturligvis med tætte relationer til idrættens verden. Der er tre forskellige hold du kan melde dig til nu:

DIF Diplomtræner Kolding/Fredericia:Start oktober 2015 - afsluttet december 2016.Tilmeldingsfrist: d. 27. august 2015.

DIF Diplomtræner Turbo Brøndby:Start november 2015 - afsluttet maj 2016.Tilmeldingsfrist: d. 1. oktober 2015.

DIF Diplomtræner Brøndby:Start januar 2016 - afsluttet maj 2017.Tilmeldingsfrist: d. 1. december 2015.

PRIS 20.000 kr. hvis dit forbund indstiller dig.

Læs mere om uddannelsen på www.dif.dk, hvor du også kan søge om optagelse.

TRÆNERSE HER!HAR DU EN AMBITION OM AT BLIVE BLANDT DE BEDSTE TRÆNERE I DIN IDRÆT?

DIF diplomtræner klæder dig på som træner – fra den fundamentale træningslære til din rolle som træner og dit arbejde med at skabe et godt træningsmiljø.

Undervisningen varetages af DIF’s kompetente under-visere, der alle har relevante uddannelsesmæssige baggrunde, og er eksperter, inden for det givne fagområde og naturligvis med tætte relationer til idrættens verden. Der er to forskellige hold du kan melde dig til nu:

DIF Diplomtræner Turbo Brøndby:Start november 2015 - afsluttet april 2016.Tilmeldingsfrist: d. 1. oktober 2015.

DIF Diplomtræner Brøndby:Start januar 2016 - afsluttet maj 2017.Tilmeldingsfrist: d. 1. december 2015.

PRIS 20.000 kr. hvis dit forbund indstiller dig.

HAR DU EN AMBITION OM AT BLIVE BLANDT DE BEDSTE TRÆNERE I DIN IDRÆT?

Læs mere om uddannelsen på www.dif.dk, hvor du også kan søge om optagelse.


REPORTAGEN

Wow-effekten var ikke til at tage fejl af, da selveste Christiansborg Slotsplads lagde ram-me til finalerne ved VM i bueskydning. Place-ringen var spot on og gav arrangementet masser af positiv national og international omtale. Og det bliver næppe sidste gang, at et stor idrætsevent placeres på en unik lokation i indre by.

L ARS MØLLER JACOB BECH ANDERSEN



”Hiaaahuuuu.”

Om ovenstående ord er stavet korrekt, er tvivl-

somt. Men skulle nogen være i tvivl, så betyder

”hiaahuuuu” noget i retning af ”sådan” på koreansk. Og netop

det ord blev råbt rigtig mange gange under VM i bueskydning i

sommer. For er der noget, sydkoreanerne kan finde ud af, så er

det bueskydning. Det beviste de endnu engang ved VM-turne-

ringen i København, hvor de strøg afsted med en god portion

medaljer.

Til gengæld kan de danske arrangører af VM-eventen også

tillade sig at råbe et stort ”hiaaahuuuu”. Sagt i al dansk beske-

denhed afholdt Bueskydning Danmark i selskab med en række

samarbejdspartnere det vel nok mest hypede og roste inter-

nationale bueskydningsmesterskab til dato.

Publikum var glade, deltagerne var tilfredse, TV2 havde

masser af seere, og de mange internationale idrætspolitikere,

der besøgte København, nikkede anerkendende – ikke mindst

til de ikoniske kulisser på Christiansborg, hvor finalerne blev

afholdt.

Regn og rusk Inden den store finalekulmination på Christiansborg fandt sted,

begyndte VM i bueskydning imidlertid i regn og rusk på Amager.

Vejret var decideret udfordrende for flere af bueskytterne, og

mange havde svært ved at styre pilene i vinden.

”Hvorfor har I valgt at ligge VM i vinterhalvåret?” lød det

blandt andet fra en latinamerikansk deltager, som bestemt

ikke var tilfreds med den danske sommer.

Heldigvis brød solen totalt igennem lørdag, hvor der var

gjort klar til det helt store finalestævne på Christiansborg, og

faktisk forsvandt skyerne fra himlen, ligesom News-helikopte-

ren fra TV2 gik i luften for at levere unikke luftbilleder af unge

Stephan Hansens VM-finale i compoundskydning.

På en dag hvor København stod ualmindeligt skarpt, og VM i

bueskydning for alvor trådte i karakter som superevent, måtte

Stephan Hansen selvfølgelig blive verdensmester. Det kunne

ligesom ikke være anderledes. Og selvfølgelig blev det også til

bronze for det danske herrelandshold i compoundskydning til

stor jubel for de danske tilskuere på det udsolgte ministadion

på slotspladsen.

”Det var lige, som det skulle være. Det kunne faktisk ikke

være bedre,” lød det begejstret fra den ene tredjedel af bron-

zeholdet, Martin Damsbo, efter triumfen.

Fantastisk turnering Desværre var der ingen danskere i aktion på afslutningsdagen

for VM. Men bueskydning af høj karakter var der masser af, og

især de førnævnte sydkoreanere begyndte for alvor at vise,

hvorfor bueskydning er en gigantisk sport på de breddegrader.

”I Danmark er vi som-metider nærmest tvunget til at være meget kreative omkring præsentationer af events” Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark

VM I BUESKYDNING 2015 I TAL • 623 skytter fra 96 lande

• 349 officials deltog

• 210 frivillige hjalp til

• 1.000 meter banner

• 31.200 flasker vand

• 1.097 matcher

• 10 sæt medaljer

• 55.688 pile (mindst)


Sæt medlemmernei fokus, minimeradministrationen

Forenings-administrationi øjenhøjde

Danmarks billigste komplette forenings-administration med integreret hjemmeside

Mangler din forening et system til at klare f.eks.

medlemsadministration, træningsplanlægning eller

økonomien?

Så har vi systemet til jer.

Priser fra 175,- /md

www.mentoclub.com | [email protected]

”Nu er solen begyndt at skinne, og så begynder vi at skyde

godt. Regnvejret de andre dage har ikke været så godt for os,”

fortalte en af holdlederne på det sydkoreanske bueskytteland-

hold, Choi Kyunghwan, inden han kastede sig ud i en lang rosen

af den københavnske idrætsbegivenhed.

”Det er en fantastisk turnering og en utrolig god idé, at man

har lagt noget af turneringen midt herinde i byen. Der er mange

tilskuere, og folk bakker op om begivenheden på en måde, som

vi aldrig har oplevet før,” lød det fra sydkoreaneren.

Tvunget til kreativitetMeget tyder da også på, at det giver rigtig god mening at pla-

cere idrætsevents som dette på en unik central lokation i byen.

Direktør i Sport Event Denmark Lars Lundov siger:

”I Danmark er vi sommetider nærmest tvunget til at være

meget kreative omkring præsentationer af events. Sidste år

med VM i halvmaraton og i år med VM i bueskydning. Disse

events har brug for, at vi sammen med forbund og værtsbyer

overvejer, hvordan de kan præsenteres og arrangeres på en

ny måde. Mesterskaberne er store i sig selv, men de får først

rigtigt opmærksomhed i en dansk optik, når de kan involvere

og engagere danskerne,” siger Lars Lundov og fortsætter:

”Sammen med København og forbundet flyttede Sport

Event Denmark bueskydning helt ind i centrum, hvor folk er,

for at vise dem hvor spektakulær en sport det er,” siger Lars

Lundov.

Han mener, at der helt automatisk sker noget magisk, når

man flytter et event ind midt i hjertet af eksempelvis København.

”Byens borgere og turister bliver tilskuere til et verdens-

mesterskab, som mange ikke vidste skulle afholdes. Selve

omdannelsen af byens rum til en verdensklassevenue bliver

en historie i sig selv. De mange forskellige historier er med til

at skabe den store fortælling om Danmark som en kreativ og

innovativ sporteventnation.”

Unge Stephan Hansen jubler efter sit VM-guld.


Han så ualmindelig glad ud under hele VM-turneringen,

og når Bueskydning Danmarks formand, Rolf Lind, kig-

ger tilbage på VM i bueskydning, så er det også lutter

positive minder, der møder ham.

VM blev en succes, og bueskydning kom for alvor på det

danske idrætskort med masser af medieomtale, et talstærkt

publikum og gode resultater.

”Det gik jo utroligt godt, og jeg er stadig en meget glad for-

mand,” siger Rolf Lind. Han indrømmer dog, at der ligger en

betydelig udfordring for forbundet i forhold til at bevare hypen

i sporten, nu hvor hverdagen har meldt sig.

”Det er klart, at vi skal passe på, at luften ikke fiser ud af bal-

lonen. Lige nu hører vi fra vores klubber, at det vælter ind med

medlemmer mange steder. Og det skal vi selvfølgelig være klar

til. Udviklingen var allerede i gang inden VM, men VM på Christi-

ansborg med masser af tv-tid og medieomtale har helt sikkert

gjort vores sport endnu mere populær.”

”Det er klart, at vi skal passe på, at luften ikke fiser ud af ballonen” Rolf Lind, formand, Bueskydning Danmark

KUNSTEN AT BEVARE OPTURENVM i bueskydning blev en gigantisk succes. Nu drømmer Bueskydning Danmark om at bevare hypen. Klubber landet over melder om masser af nye medlemmer.

Selv de alleryngste havde mulighed for at prøve bueskyd-ning under VM.

For at holde kadencen vil forbundet i den nærmeste fremtid

gå i gang med at lave en detaljeret handingsplan for de kom-

mende 10 år.

”I de seneste år har vi fokuseret meget på eliten. Det synes

jeg stadig, vi skal gøre, for vi har en fantastisk elite i Danmark,

men jeg håber også på, at vi for alvor kan udvikle bredden i de

kommende år.”


HOLD DIN NÆSTE KONFERENCE HER

En god oplevelse er et af dagens mest effektive værktøjer til at ændre holdninger og adfærd hos dine medarbejdere og kunder.

Det ved de fleste. Men ikke så mange ved, at Idrættens Hus er den ideelle ramme for konferencer, møder og oplevelser.

www.idraettenshus.dk


Vundne medaljer i perioden 10. juni til 24. august

SØLV VM Speedway – Hold Kenneth Bjerre, Peter Kildemand, Nicki Pedersen, Niels Kristian Iversen

VM Triatlon – Langdistance Martin Jensen

VM Triatlon – Langdistance Camilla Pedersen

VM Cykling – MTB Marathon Annika Langvad

VM Svømning – 100m fly Jeanette Ottesen

VM Svømning – 50m fly Jeanette Ottesen

VM Badminton – Damedouble Kamilla Rytter Juhl, Christinna Pedersen

EM Sejl – 49’er Katja Salskov-Iversen, Jena Mai Hansen

EM Golf Martin Simonsen, Nicklas Møller, Morten Hansen, Philip Juel-Berg, Peter Bæk, Sixten Jensen

EM BMX - Kvinder Simone Tetsche Christensen

MEDALJER

GULDVM Bueskydning – Compound Stephan Hansen

VM Orientering – Sprint stafet Maja Alm, Emma Klingenberg, Tue Lassen, Søren Bobach

VM Orientering – Sprint Maja Alm

VM Orientering – Stafet Maja Alm, Emma Klingenberg, Ida Bobach

VM Orientering – Lang Ida Bobach

VM Kajak – 1000m René Holten Poulsen

EM Triatlon – Halv Ironman Camilla Pedersen

EM Karting – Go Kart Christian Lundgaard

21


BRONZEVM Bueskydning – Compound – Hold Martin Damsbo, Patrick Laursen, Stephan Hansen

VM BMX - Kvinder Simone Tetsche Christensen

VM Svømning – 100m ryg Mie Ø. Nielsen

VM Svømning – 200m bryst Rikke Møller Pedersen

VM Badminton – Herresingle Jan Ø. Jørgensen

VM Fægtning – Herrer Patrick Jørgensen

EM Sejl – 49’er Anne-Julie Schütt, Maiken Schütt

EM Skeetskydning – Haglgevær Jesper Hansen

EM Karting – KZ2 Andreas Fasberg

GULDVM Bueskydning – Compound Stephan Hansen

VM Orientering – Sprint stafet Maja Alm, Emma Klingenberg, Tue Lassen, Søren Bobach

VM Orientering – Sprint Maja Alm

VM Orientering – Stafet Maja Alm, Emma Klingenberg, Ida Bobach

VM Orientering – Lang Ida Bobach

VM Kajak – 1000m René Holten Poulsen

EM Triatlon – Halv Ironman Camilla Pedersen

EM Karting – Go Kart Christian Lundgaard

01 Stephan Hansen

02 Kamilla Rytter Juhl og Christinna

03 Patrick Jørgensen

04 Andreas Fasberg

05 Jeanette Ottesen

3

4

5

32:-(25,60 ex. moms)

Art 10933 Størrelser

KIG PÅWWW.FORMO.DK Guld-Sølv-Bronze

BE SMART - KØB HOS FORMO

(15.90 ex. moms)

Art 202625x16cm

Vimpler5 modeller

32:-(25.60 ex. moms)

Art 9965

STOR15-16-18cm

Ø 40mm

KIG PÅWWW.FORMO.DK

FRA

6,50

Art 9505

FRA

FRAFRA

(5,20 ex. moms)

19.90


BLIV KLÆDT PÅ TIL ROLLEN SOM TRÆNER, NÅR DIF UDDANNELSE UDBYDER DEN IDRÆTSTEORETISKE DEL AF TRÆNERUDDANNELSEN* I FORM AF DIF TRÆNER 1 OG DIF TRÆNER 2.

DIF TRÆNER 1(1 weekend)23. – 24. januar 2016Tilst 3. – 4. oktober 2015Pris 1.650 kr.

DIF TRÆNER 2(3 weekender)Tilst 30. oktober - 1. november, 13. – 15. november og 28. – 29. november 2015Brøndby 6. – 8. november, 20. – 22. november og 5. – 6. december 2015 eller5. – 7. februar, 4. – 6. marts og 2. – 3. april 2016 Pris 4.550 kr.

LÆS MERE WWW.DIF.DK (Søg efter Træneruddannelse)

* Den del af træneruddannelsen, som fokuserer på din idræt, tager du hos dit specialforbund.

DIFDANMARKS IDRÆ TSFORBUND

IDRÆ T TENS HUSBRØNDBY STADION 20 2605 BRØNDBY

ANNA KASPRZAKAt være dressurrytter er...”svært og kræver disciplin. Det tager så

mange år at blive rigtig dygtig. Det er de

mindste detaljer, der kan være afgørende

for, om du er oppe eller nede. Der er hele

tiden småting, man kan gøre bedre hist

og pist for at komme derop, hvor det er

rigtig sjovt.”

Hvis jeg ikke var blevet dressurrytter, så...”havde jeg reddet islandske heste. Det

er noget, jeg ved, jeg skal prøve, når det

engang ikke længere skal være så seri-

øst, og jeg ikke skal ride på store heste.”

Mit bedste ridt nogensinde var...”mit grand prix til OL i London i regnvejr.

Det vil jeg altid huske. Jeg red ind, og så

åbnede himlen sig bare. Folk skreg oppe

på tilskuerrækkerne og løb og larmede.

En hest i naturen vender sig med bagdelen

mod regnen og venter på, at det slutter. Jeg

tænkte, at hvis min hest gør det nu, så kan

jeg godt forstå ham. Men det gjorde han

ikke, og det gik faktisk rigtig godt, selvom

det stod ned i stænger.”

Det, folk ikke forstår ved min sport, er...”det hele. Ryttere er generelt rigtig slemme

til at snakke fagsprog og gå ud fra, at folk

er med på, hvad de forskellige udtryk bety-

der. Så det er nok mere det med, at vi ikke

får det forklaret rigtigt.”

At blive sparket i brystet to dage inden EM var...”træls, sagt på godt jysk. På røntgen-

billederne kunne de ikke se noget. Men

efterfølgende har jeg fået konstateret et

brud på selve brystbenet, og på tre af rib-

benene, hvor de hæfter på brystbenet, var

der også brud. Havde jeg vidst, at det var

så alvorligt, tror jeg ikke, at jeg havde stillet

op, for jeg har haft virkelig ondt efterføl-

gende. Jeg betaler nok regningen for, at

jeg bare knoklede på.”

Mit største sportsidol er...”triatleten Camilla Pedersen. Så sent som i

Danmarks bedste dressurrytter om at blive sparket af en hest, OL i Rio og Phil Collins.

66

IDRÆTSLIVET IFØLGE...

morges sad jeg og læste hendes historie

sådan lidt mere detaljeret. Jeg synes, at

det er en fantastisk tankegang, hun har,

og at det er helt utroligt, så hurtigt hun

har kæmpet sig op igen.”

Det seneste år har jeg lært at...”være mere ’loose’. Førhen var jeg noget

mere indelukket, når vi var af sted til kon-

kurrencer. Nu har jeg fundet ud af, at det

faktisk er bedre for mig, hvis jeg kan have

det lidt mere sjovt. Selvfølgelig skal jeg

være fokuseret, men jeg skal sørge for

også at have det sjovt med dem, jeg er

af sted sammen med.”

Jeg er en god dressurrytter, fordi...”jeg har stærke nerver. Når det gælder,

kan jeg lukke alt andet ude.”

Mit mål det næste år er...”at komme til OL i Rio. Hvis jeg sikrer kvalifi-

kationen, men formen derefter går nedad,

så kan det godt være en anden, der bliver

valgt. Så det handler både om at kvali-

ficere sig, men også om at holde sig på

toppen derefter.”

Den musik, jeg helst vil ride til, er...”den, jeg rider til lige nu i min kür (det

frie program red.). Det er flere forskel-

lige numre med Phil Collins, men blandt

andet ’In the air tonight’. Hver gang jeg

hører den, bliver jeg rigtig glad.”

Jeg har stort kørekort, fordi...”jeg gerne selv vil køre min lastbil til min

hest. Hestene står meget bedre i sådan

en stor lastbil frem for en hestetrailer,

fordi der er blødere affjedring.”

Den, jeg helst vil tage en selfie sammen med, er...”Cristiano Ronaldo. Jeg tror, det ville pynte

ret godt på billedet.”


FACTS: ANNA KASPRZAK Født: 8. december 1989Bopæl: HaderslevBedste resultater: Nummer fire i holdkon-kurrencen ved OL i London. Nummer syv indi-viduelt ved EM. To DM-titler.Detaljen: Anna Kasprzak skulle have løbet København halvmaraton i september. Men efterveerne fra at blive sparket i brystet af sin hest ved EM i tyske Aachen har sat den plan på standby.

CATAGO THOMAS HANSEN

THOMAS HANSEN TJEN PENGE til jeres hold, klub eller forening

Sælg 500 stk. skrabelodderTjen 4.500 kr. til klubben

Mangler I penge til en lejrtur, et stævne, nyt udstyr eller noget andet? I har nu mulighed for at tjene penge ved at sælge Diabetesforenin-gens skrabelodder.

For hvert lod I sælger, tjener I 9 kr.Lodderne sælger I for 25 kr. Salgsperioden er fra den 1. september til den 18. december.

Tilmelding er gratis, og I kan altid returnere usolgte lodder.

Overskudet fra lotteriet går til børn med den kroniske sygdom type 1-diabetes, forskning, rådgivning og oplysning.

Læs mere om skrabelotteriet eller bestil lod-der på diabetes.dk/lotteri eller på tlf. 63 12 90 17.

LAD OS SAMMEN GØRE NOGET VED DIN RYGNING PÅ XHALE.DK

L.I.G.A #SLIKKEPIND

FOT

O: S

ØR

EN S

OLK

ÆR

206863_CUR_Annonce_210x244_LIGA.indd 1 01/09/15 11.50

Idrætsliv nr 4 2015

Documents