-i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp 2

1

-i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp

2.2010

2

KORT NYT Af Karsten Dam

Som nævnt i sidste nummer har vi haft flere repræsentanter i Uganda denne sommer. Vo-res bestyrelsesmedlem Birgitte Bech beretter denne gang nyt fra Bukoto School og fra Ra-kai. Kontrasternes Uganda er et emne som Birgitte også skriver om på s. 9, men man kan sige at hele dette nummer af nyhedsbre-vet tydeligt demonstrerer disse kontraster! Læs f.eks. om de yderst fattige skoler i Ra-kai, om tre menneskeskæbner s. 7 og 10, samtidig med at du ser de glade ansigter s. 6, solnedgangen s. 9 og blomsterne på bag-siden. Alt dette er Uganda! Børn i Afrika har indgået samarbejde med Projekt Dinadona der foreløbigt har samlet 75.000 kr. ind til et brøndprojekt i Uganda. Det er startet af 5 unge mænd og i næste nummer af nyhedsbrevet vil du kunne læse mere om projektet og idéerne bag det. Hvis du er nysgerrig kan du læse mere på deres hjemmeside www.africasupport.dk. Vi minder om generalforsamlingen ons-dag d. 13. oktober kl. 19.00 i Dyssegårds-kirkens lokaler. På bagsiden ser du den offici-elle indkaldelse med dagsorden, og på side 11 ses en kort udgave af regnskabet for 2009. Efter de officielle punkter vil en af de unge fra Projekt Dinadona fortælle om brønd-projektet. Vi har nu fastlagt de nøjagtige datoer for næ-ste sommers studietur til Uganda. Den fo-regår fra fredag d. 1. juli 2011 til og med søndag d. 17. juli. Prisen og det endelige program er ikke fastlagt endnu. Bliv inspire-ret til turen på s. 9.

Til de af vore medlemmer som har oplyst e-mail, blev der for nylig udsendt en lille rekla-me for det Ugandiske kulturfremstød i Nor-den. Gruppen Alex Mukulu Ensemble opførte den medrivende forestilling ”Drums of joy” mange steder i Danmark og Sverige (24/8 til 26/9 med afslutning i Gentofte). Børn i Afrika er ikke medarrangør, men gav forestillingen vore varme anbefalinger. Gå ind på hjemme-siden www.drumsofjoy.com og læs mere på dansk om hele arrangementet.

Til slut vil jeg blot minde om at vi stadig er meget glade for indbetalte kontingenter. Brug gerne vedlagte girokort eller netbank. Husk at skrive tydeligt navn og hvis du vil have fradrag for yderligere gaver, er det vig-tigt at vi kender dit cpr-nummer. Meddel evt. dette til Birte Lønborg-Jensen, Grants Allé 17, 2900 Hellerup eller på e-mail [email protected].

Bestyrelse: Vagn Frikke-Schmidt (formand) 39750111 e-mail: [email protected] Karsten Dam (næstformand) 39625009 e-mail: [email protected] Lars Ravn (kasserer) 24889183 e-mail: [email protected] Birgitte Bech (sekretær) Lis Jannæs, Jonna Kildebogaard, Heidi Olsen, Christina Sindberg og Lone Heyde (suppleant) ISSN: 1902-2425 Børn i Afrika, Dyssebakken 8, 2900 Hellerup, Danmark SVR nr.: 28018754.

E-mail: [email protected] Kontonummer: 0111 5906 851 158 Ansvarshavende redaktør: Kathryn Tegner 39625009 e-mail: [email protected] Hjemmeside: www.childreninafrica.dk Webmaster: Søren Kjeldgaard 39662830 e-mail: [email protected] Fotografierne i dette nummer er bl.a. taget af Per Lynge, Samuel Sekibejja og Birgitte Bech Nyhedsbrev nr. 2. 2010 13. årgang

3

Skolebestyrelsen og skolens leder havde ind-kaldt forældre og pårørende til forældremø-de, det andet møde i dette skoleår. Mødet skulle starte kl. 9.00, men ak og ve disse ugandere, de har meget at lære endnu. Kl. 9 var vi tre forældre og undertegnede. End ikke skolebestyrelsen som var værter ved mødet, var mødt op. Så vi fire fremmødte ventede tålmodigt – jeg nåede at tale med lærerne og med børnene. Da uret viste 10.30, var med-lemmerne af skolebestyrelsen nået frem sammen med ca. 20 forældre/pårørende, og man besluttede, at NU skulle mødet begyn-de. Mødet varede i ca.1½ time, og da mødet sluttede omkring kl.12.15 var fremmødet af forældre/pårørende oppe på ca. 200 perso-ner, hvilket var rigtig flot. Mødet handlede om skolens økonomiske fremtid, og jeg må tilstå, at jeg var rigtig spændt på, hvordan dette møde ville forløbe. Forældrene/de pårørende er nødt til at støtte op om skolen ved at betale skolepenge, og det er jo aldrig nogen let sag, når vi skal til lommerne. Stor var min overraskelse og glæ-de over de kommentarer og tilkendegivelser, der kom frem. Forældrene/de pårørende var taknemmelige over skolen, dens konstruktion

og over lærernes indsats, så selvfølgelig var de villige til at indgå aftale om betaling af skolepenge. Det vil fortsat være sådan, at Børn i Afrika og vores partner, Ambassadors of Hope, har børn med skolesponsorater, men at der også skal være andre børn, som er selvbetalende. Det er den eneste vej frem, og det er en måde, hvorpå forældre/pårørende bliver mere ansvarlige for deres børns skolegang. Så i stedet for ”at blive smidt på porten” som repræsentant fra donor landet, så blev jeg mødt med taknemmelighed. Jeg tror dog og-så at mit held er, at jeg gennem årene har haft min gang på skolen, så både børn og forældre/pårørende har set mig igen og igen. Forældrene/de pårørende fik også at vide at skolen, som et led i processen med at gøre skolen mere selvstændig, havde skiftet navn fra Eden School til Bukoto Community Primary School, og skolens medarbejdere blev præsenteret. Derefter var det tid til for-ældrekonsultation for de fremmødte børn og voksne.

Forældremøde på Bukoto Community Primary School den 10. juli 2010 Tekst og foto af Birgitte Bech

4

Som at være deltager i en film for årets julekalender Tekst og foto af Birgitte Bech

Vi er midt i Uganda – vi er i Lyantonde i Rakai området ca. fire timers kørsel sydvest for Kam-pala. Bilen, vi kørte til Lyantonde i, er skiftet ud med en stor firehjulstrækker med en erfaren chauffør fra vores samarbejdspartnere, Racobao. Vi skal nemlig nu langt ud i området for at besøge nogle af de skoler, som er med i Børn i Afrikas ”Blyantsprojekt”. Det går ”over stok og sten”, op ad bjerge, ned ad bjerge, igennem vandhuller, vejen bliver til en smal sti – den ter-rængående firehjulstrækker får lov til at vise, at den er en nødvendighed her. To gange om året tager Børn i Afrikas lokale medarbejdere, Josephine og Sam, ud til disse skoler for at uddele blyanter, skrivehæfter og geometrisæt. Skolernes leder har, inden da sik-ret sig, at det er de børn, der trænger mest til hjælp, der får blyanterne, skrivehæfterne og geometrisættene.

Det er som at træde ind i en film for årets julekalender. Jeg oplever pludselig mig selv sat ind i en af de mange film, jeg gennem årene har set som reklame for årets julekalender. Børn, som sidder på lerstampede gulve, klasser med 125 elever og én lærer, bænke med plads til tre børn, men hvor der sidder mindst 7 – 8 stykker, tavler, som ikke har set skyggen af tavle-lak i mange år, ingen bøger at undervise efter og kigge i for børnene, ingen ting at skrive med og i osv. osv. Vi kender alle billederne, men her er det ikke billeder, her er det virkelig-heden, og der er ikke noget med at benytte ”tv remote kontrollen” for at finde et andet pro-gram eller smutte ud i køkkenet efter en kop kaffe.

5

På en af skolerne finder jeg et skrivehæfte med ”Børn i Afrikas” logo på, et andet sted finder jeg æskerne med geometrisæt, og på alle skolerne beder jeg om at få lov til at se deres bib-liotek. En kasse, et skab udgør et slags bibliotek, det virker som et skatkammer eller en skat-tekiste, hvor man gemmer og passer godt på de bøger, man har. En af skolerne har ikke flere bøger, da de er blevet stjålet fra dem. Selv om disse skoler er regeringens skoler, så er det ikke undervisningsbøger skolerne bliver udstyret med. Heldigvis er der i det mindste lærere.

6

7

Julie’s historie Af Vagn Frikke-Schmidt

Julie Jasper er medlem af The Alex Mukulu Ensemble der netop er på turné i Danmark og Sverige, hvor de opfører musicalen ”Drums of Joy” Julie fortæller her sin historie: Jeg er vokset op i en stor fattig, men lykkelig familie, hvor vi var 6 piger og 3 drenge. Da de tre ældste søstre blev voksne fik de hver især mand og børn. Imidlertid blev den ene efter den anden syg, og døde af HIV/AIDS, i løbet af nogle få år. Det skabte et stort hul af sorg, frygt og angst i vores familie. Det var det værste jeg nogen-sinde har oplevet. Efter nogen tid døde deres mænd også af HIV/AIDS og dermed var de-res børn forældreløse. Da jeg var 17 år tog jeg tre af børnene til mig og passede dem. Jeg måtte gå ud af skolen, fordi jeg ikke havde råd til at betale skolepenge og samtidig skulle passe de små. Som årene er gået erfarede jeg, at det var mit kald fra Gud, at tage mig af disse børn. I øjeblikket passer jeg 9 børn og unge i mit beskedne hus. Jeg driver en lille forretning med genbrugs-tøj, og det har medvirket til, at jeg har været i stand til at betale nogle af omkostningerne. Samtidig er jeg sang- og musikleder i en kir-ke, hvor jeg samarbejder med min præst. Jeg har også indspillet flere gospel CD’er, og gennem salg af dem har jeg tjent lidt penge. Jeg arbejder hver dag på at give de 9 børn et godt og trygt hjem – sammen kan vi lige net-op klare vor dagligdag. Det er ikke nogen let sag, men mit motto er og jeg siger altid: ”Elsk hinanden og du vil selv blive elsket, støt andre og du vil blive støttet”.

Brev fra Thomas Af Vagn Frikke-Schmidt

Når jeg er i Uganda, oplever jeg ofte både børn og unge, der kommer og spørger, om jeg kan hjælpe dem med skolepenge, så de kan fuldføre deres skolegang. Det skete også under vores projektleder Josephine’s bryllupsfest. Pludselig kom en dreng hen og stak en krøllet seddel i min hånd, og så var han væk. Det viste sig, at sedlen slet ikke var fra ham, men fra en ung mand, som havde bedt ham om at give den til mig. På sedlen stod der: ”Jeg er forældreløs, da begge mine forældre er døde af HIV/AIDS, så jeg blev overladt til min fattige bedstemor, som ikke var i stand til at betale skolepenge. så vær venlig at hjælpe mig, så jeg kan komme tilbage i sko-le. Venlig hilsen Kirenti Thomas”. Jeg kunne ikke bare sådan lade drengen for-svinde, så jeg begyndte at lede efter ham. Heldigvis fandt jeg ham bag et af de opstille-de telte i haven og spurgte ham, om han kunne få fat på den unge mand, som havde skrevet den seddel, han havde givet mig. Det ville han prøve, og så gik jeg tilbage til min plads ved bordet igen. Efter nogen tid kom drengen tilbage og sag-de, at han havde fundet brevskriveren, og at han gerne ville møde mig uden for bryllups-pladsen. Det viste sig, at han manglede seni-or 5 og 6, som svarer til vort gymnasium. Jeg fortalte ham så, at Børn i Afrikas primæ-re målgruppe er børn i primary school, altså de første 7 års skolegang. Det forstod han godt. Jeg stak ham lidt håndører og så gik han igen. Thomas er bare én ud af hundredtusinder af børn og unge, som så gerne vil fuldføre deres skolegang, men ganske enkelt ikke har råd til det. Børn i Afrika vil gerne hjælpe flere børn og unge i Østafrika til at gennemføre deres sko-legang, men vi er afhængige af, at menne-sker her i Danmark har hjerte for, at disse afrikanske børn og unge kan fuldføre deres skolegang og derved forøge deres chance for et godt liv. Tegn et Børn i Afrika skolesponso-rat. Det koster kun 150 kr. om måneden.

8

Seksualundervisning på Eden School Af Sekibejja Samuel

Børn og unge i Uganda har en meget lille viden om emner inden for om-rådet af seksualunder-visning. Mange har ikke de forældre der burde fortælle dem om disse ting, og selv om de har forældre, kan det være at heller ikke forældrene har en særlig stor viden på området. Endelig er der den kendte frygt for at tale med sine børn om disse – synes nogle – svære emner. Alt dette medfører at unge i Uganda har en næsten totalt manglende viden om pubertet, prævention og kønssygdomme, selv om behovet for viden er stort i et land hvor uønskede graviditeter, for tidlige graviditeter, voldtægter og incest bestemt er kendte begreber. Ifølge en rapport fra African Youth Forum er 50 % af alle graviditeter uønskede i landene syd for Sahara og heraf er ovenikøbet halvdelen såkaldte ”for tidlige graviditeter” (hvor pi-gerne fysisk set ikke er udviklet tilstrækkeligt til at en graviditet kan forløbe normalt). F.eks. hører lærerne tit om piger der tror de er meget syge når de første gang får deres menstruation. Ingen har fortalt dem om sagen og givet dem den mindste anvisning i hvor-dan de klarer det praktiske. Det var derfor en oplagt idé at arrangere en tema dag på skolen for de største elever. Man inviterede en ekspert – Dr. Alex – fra Mulago Hospital. Emnerne var naturligvis pubertet, prævention og kønssygdomme, men også mere følsomme emner som f.eks. misbrug og

hvordan man afviser seksu-elle tilnærmelser fra menne-sker man ikke ønsker og ik-ke bør have seksuelt sam-kvem med. Pigers rettighe-der og børns rettigheder i almindelighed var også på dagsordenen. Humøret var højt og der blev stillet mange spørgsmål og noter blev skrevet ned. Også lærere og andet perso-nale deltog nysgerrigt i ef-termiddagens program. Alt i alt var arrangementet en succes og der var forslag om at man fortsatte en anden gang med yderligere under-visning.

En af de yngre elever tager notater om børns rettigheder

9

Uganda er kontrasternes land…… Tekst og foto af Birgitte Bech

Hver gang jeg er i Uganda, tænker jeg på, hvor det land dog er kontrasternes land. Fattigdom til venstre, naturens skønhed til højre, snavsede børn, der trænger til omsorg, men som samtidig er glade børn, affald i bunkevis på den ene side af vejen, smukke kvinder, der vandrer i den anden side af vejen ….….. og sådan fortsætter det. For mig er Uganda også andet end skoler og arbejde for Børn i Afrika. Det er landet, hvor jeg finder glæde og energi dels gennem arbejdet og samværet med vores medarbejdere, skolens medarbejdere og børnene, men også solen og naturens smukke indtryk er med til at lade mi-ne indre batterier op. Som tegn på hvad der også kan lade ”mine batterier op”, er disse to billeder, som jeg gerne vil dele med Børn i Afrikas læsere: en helt friskfanget og veltilberedt fisk fra Lake Victoria, et festmåltid, der skal spises med fingrene og en solnedgang over Victoriasøen.

10

Mit navn er Ndide Ivan, og jeg blev født i 1995 i en lille landsby i Uganda. Da jeg var to år gammel, blev mine for-ældre skilt, og min far gifte-de sig med andre kvinder. Jeg voksede op med mange forskellige stedmødre, og jeg har aldrig rigtig oplevet en mors kærlighed. Da jeg var fem år blev min mor syg og døde kort tid ef-ter og året efter døde min far også. Fra den dag ændrede mit liv sig. Efter at vi havde begravet min far, fortalte min bedstemor mig, at jeg skulle tage ind til byen (Kampala) og bo hos en tan-te dér. Det var første gang jeg skulle ind til byen. Jeg kendte in-gen, og jeg vidste heller ik-ke, hvor min tante boede. Jeg spurgte dem jeg mødte om vej, men ingen vidste, hvor min tante boede. Jeg takker Gud for at om aftenen fandt jeg én, som hjalp mig med at finde min tantes hus. Først var min tante glad for at se mig, men allerede den næste dag sagde hun at jeg skulle betale for kost. Jeg kendte ingen i byen, men jeg måtte prøve at finde noget arbejde, hvilket dog ikke var nemt. Jeg begyndte at samle affald for andre mennesker, vaskede tøj, gjorde rent og mange andre ting for at tjene penge til mad. Nogle dage lykkedes det ikke for mig at tjene nogen penge, og når jeg så kom hjem, nægtede min tante mig at få mad, og jeg blev smidt ud af huset. På et tidspunkt havde jeg ingen anden mulighed end at forlade min tante og hendes

otte børn. Mit liv fortsatte med at være hårdt, jeg sov på gaden og levede af, hvad jeg kunne finde i affaldsbun-kerne i gaderne. Jeg kunne ikke gøre andet, men efter et halvt år på gaden blev jeg meget syg, og der var ingen der kunne hjælpe mig. Derfor besluttede jeg at tage tilbage til min tante for at bede hen-de om, at jeg måtte bo hos hende. Min tante sagde, at jeg skulle betale hende for maden. Jeg lovede at betale hende hver dag, selvom jeg ikke vidste hvordan jeg skul-le kunne skaffe pengene. Mit liv fortsatte med at være hårdt. Jeg ville så gerne gå i skole, og det lykkedes for mig at skaffe noget arbejde, så jeg kunne betale skole-penge for en termin (ca. 3 måneder), men efter den tid blev jeg bortvist, fordi jeg ikke kunne betale flere skole-penge. Dengang tænkte jeg, at jeg nok aldrig nogensinde mere ville komme i skole. Gud havde dog andre planer med mig, for medens jeg slæbte affald, velsignede Gud mig med den bedste mor i ver-den. I juli 2006 mødte jeg Birgitte Bech, da Eden School blev åbnet, og da hun kom tilbage til skolen i 2007, mødtes vi igen. Birgitte for-talte mig, at jeg selv måtte gå til skolens leder og anmo-de om at komme ind på sko-len, og efter nogle prøver og et interview begyndte jeg så i skole i 5. klasse i februar 2008. Nu er jeg blevet 15 år gam-mel, og jeg går i 7. klasse på Bukoto Community Primary School. Jeg skal snart til ek-

samen, forlade skolen og vi-dere på en kostskole, hvor jeg skal gå i skole de næste seks år. Nu har jeg drømme, mange drømme……. jeg vil gerne uddanne mig til advo-kat. Nu er jeg ikke længere bange for livet, nu ved jeg, at jeg har en fremtid.

Historien om mit liv Af Ndide Ivan, elev i 7. klasse på Bukoto Community Primary School

Ndide Ivan, foto Birgitte Bech

11

RESULTATOPGØRELSE FOR BØRN I AFRIKA - 1.1.2009 - 31.12.2009

Eden School Project

Udgifter 47.235

Indtægter Skolesponsorater 141.300 94.065

Lisa Care Project

Udgifter 204.507

Indtægter Øremrk. gaver 188.025 -16.482

Penalhus projekt

Udgifter 18.559

Indtægter Øremrk. gaver 24.605 6.046

Special supported Children

Udgifter 28.188

Indtægter Øremrk. indt. 23.700 -4.488

Andre aktiviteter

Udgifter Racobao Youth work-shop 22.737

Projektgenerelle omk. 86.970

Indtægter Gaver & gavebreve 109.444 -263

Administration

Udgifter Danmark & Uganda 87.647

Indtægter Kontingenter 18.200

Tipstilskud 68.507

Renteindtægt mv. 1.223 283

Overskud for året 2009 79.161

Formue pr. 31.12.2009

Bankbeholdning 407.176

Diverse tilgodehavender mv. 79.983 487.159

12

Indkaldelse til generalforsamling onsdag d. 13 oktober 2010 kl. 19.00

Dyssegårdskirkens Sognegård Dyssegårdsvej 8, 2900 Hellerup

Dagsorden

1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens årsberetning for foreningen, samt forelæggelse af fo-

kuspunkter, projekter og aktiviteter for de kommende år til gene-ralforsamlingens godkendelse.

4. Godkendelse af regnskab 5. Godkendelse af bestyrelsens forslag til budget og kontingent for

næste år 6. Indkomne forslag (evt. forslag skal være bestyrelsen i hænde se-

nest onsdag d. 29.9) 7. Valg af kasserer og revisor for 1 år 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer iflg. vedtægterne 9. Valg af suppleant 10. Valg til udvalg 11. Informationsudvalgets aktiviteter 12. Eventuelle vedtægtsændringer 13. Eventuelt

Der serveres kaffe / te og kage, og efter de officielle punkter, vil der blive fortalt om og vist billeder fra Dinadona’s Brøndprojekt i Uganda.