Hypertensionsprojekter på Pharmakon Hanne Herborg Udviklingschef Apotek og primær sundhedssektor www.pharmakon. dk
Jan 24, 2016
Hypertensionsprojekter på Pharmakon
Hanne HerborgUdviklingschef
Apotek og primær sundhedssektorwww.pharmakon.dk
Forskning om compliance og concordance
• ”Implementering af lægemiddelbehandlinger –forbedret compliance og egenindsats blandt brugere af blodtryksmedicin”– Kortlægningsundersøgelse og kontrolleret studie som
demonstrationsprojekt fra januar 2006 til januar 2007– Test med 240 patienter og 12 apoteker– Kort og udvidet version
• ”Sikker og effektiv medicinbrug for type 2 diabetikere” – Kortlægningsundersøgelse og kontrolleret studie som
demonstrationsprojekt fra januar til juni 2007– Test med 80 patients og 5 apoteker– Kort og udvidet version
Plan
• Projektoverblik• Koncept og program• Resultater
Formål-begge projekter
• At udvikle og evaluere screeningsredskaber og compliance-ydelser
• At teste om man gennem en individuel og målrettet rådgivning og støtte kan opnå forbedret resultat for patienten og forbedret ressourceanvendelse
• At beskrive art og omfang af compliance-problemer blandt blodtrykspatienter og type 2-diabetikere.
Interventionsprogrammet Sikker og effektiv medicinbrug
• Et patient-apotek-læge samarbejdsprogram, der sigter mod partnerskab og nye ydelser i primærsektoren
• Projektmidler fra Apotekerfonden, Hørslevs Fond, Dansk Farmaceutforening, Farmakonomforeningen
• Tværfagligt forskerteam under Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse (FKL) ved Farmaceutisk Fakultet, KU
To rådgivningsprogrammer testet
1. Kort farmakonomydelse Målrettet rådgivning i apotekets ”skranke” Ca. 15 minutter Opfølgning ved receptfornyelse eller via telefon Udgangspunkt er det mest betydende problem
2. Udvidet farmaceutydelse Afvikles i samarbejde med patientens læge Varighed op til 1 time Bredere perspektiv på compliance-problemet
Begge programmer har en række redskaber at trække på.
Programelementer
• Hurtig screening til identifikation af problemtyper – Spørgeskema, PEM, BT-måling
• Patienternes egen historie som det centrale udgangspunkt• Tilretning af lægemiddelbehandlinger der ikke fungerer• Undersøgelse af ressourcer der kan skabe nye og bedre
løsninger• Individuel coaching så løsningen tilpasses patientens
behov og ressourcer• Tilbud om relevante compliance-teknologier og
information/uddannelse• Opfølgning• Tæt samarbejde med patientens praktiserende læge.
Forbered
Find ressourcerog
Fede fortællingerFejltjek
Fælles mål Fælles plan
Få det gjort! Følg op!
Få historien
WHO tilgang: De 5 dimensioner i compliance
WHO, Adherence to Long-Term Therapies: Evidence for Action, 2003
Behandlings-relateredefaktorer
Patient-relaterede
faktorer
Sygdoms-relaterede faktorer
Sundhedssystem Sundhedsfagfolk
Sociale &økonomiske
faktorer
Hvad er det nye?• Helhedsperspektiv
– Non-compliance ses som et systemproblem ikke som et individ problem, jf WHO’s model
• Patientsikkerhedsfokus på lægemiddelbehandlingen– Medicin omsorg: Opfølgning på lægemiddelrelaterede problemer
• Skelnen mellem forskellige typer non-compliance– tilsigtet og utilsigtet non-compliance– motivationsfaser og faser i lægemiddelanvendelsen
• Nye metoder: – Screeningsredskaber, compliance-teknologi– Partnerskab gennem narrativ og systemisk tilgang:
• motiverende samtale, coaching, patienthistorier– Fokus på både ressourcer, problemer og risiko
• Multidimensionel tilgang– Kombination af metoder: viden/opfattelser, vaner, motivation,
medicin, netværk, system
Non-compliance som systemproblem
Medicin
MotivationVaner
Viden
LivsstilSundheds
system
NetværkHelbred og Symptomer
12
Eksempler
• Jane: ca. 60 år med forhøjet blodtryk - mener ikke selv, at hun har et problem
• Otto: 65 år med type 2-diabetes - har lært at blodtryk ikke kan behandles som en kur
• Karin: 55 år - mener, at medicin er gift, og tager derfor så lidt som muligt
• Kurt: 63 år - får bivirkninger af sin blodtryksmedicin – dilemma, hvad skal jeg vælge livskvalitet eller et længere liv?
Redskaber til ydelserne
• Spørgeskema, QSI: Tjek af sikker og effektiv medicinbrug• Medicinprofilen (PEM)• Interviewguide• Standard for måling af blodtryk• Nationale rekommendationsliste• ”Buffet” af løsninger:
– Reminder-teknologier (SMS, E-mail, doseringsæsker, dagbog)
– Information om medicin og blodtryk– Patientuddannelse og -coaching– Skriftlig information og hjemmeside– Ekstern kommunikation, henvisning
Medicin
Vaner
Motivation
VidenBrochurer
Internettet
Projektets hjemmeside
Andrehjemmesider
Tjek for problemer
Henvisning til læge
Støtte til at huske
Dosispakning
Bøtte til medicinen med alarm og feedback(MEMS)
Doseringsæske
SMS
DagbogMåling af blodtryk
hjemme
Individuelle huskeregler
Henvisning til fx rygeafvænning
Information og rådgivning
Samtale
Fælles aftaler
Find mulige løsninger
LivsstilSundheds
system
NetværkHelbred og Symptomer
Henvisning til fx rygeafvænning Brug af
Medicinprofilen
Information om tilskud og substitution
Inddragelse af kolleger
Inddragelse af pårørende
Find mulige løsninger Coaching vedr. overgange
fx fra hjem til sygehus
Råd om kommunikation med sundhedsprofessionelle
Hjemmepleje
Coaching i forhold til den samlede helbredssituation
Henvisning til læge med symptomer og bivirkninger
Effektevaluering
• Proces- og aktivitetsmål
• Compliance/lægemiddelforbrug
• Patientvurderede effekter
• Helbredseffekter
• Tilfredshed– Patienter, læger, apoteker
• Ressourceanvendelse
Hypertensionsstudiet
Total stikprøve• 1426 spørgeskemaer returneret fra brugere af blodtryksmedicin, der
havde accepteret at deltage i både kortlægning og interventionsstudie
• Alle målt ved både start og slut• 40,8% udviste tegn på mulige compliance-problemer i flg et eller
flere kriterier
Stikprøve for kontrolleret studie• 563 patienter med lægeaccept udtaget af den samlede stikprøve
– 240 udvalgt tilfældigt til interventionsgruppe for kort eller udvidet ydelse*
– 323 udvalgt tilfældigt til kontrolgruppe– 1186 samlet referencegruppe
• *4 samtaler total 80 eller 240 minutter i 12 måneder respektive
Patientvurderede effekter- Hypertension
Patientvurderede forbedringer ved end-point
Intervention - Kontrol
Blodtryk28% - 17%
Symptomer 22% - 10%
Livskvalitet20% - 10%
Evne til korrekt medicinbrug18% - 9%
Viden om sygdom og medicin53% - 17%
Effekt - HypertensionPatientvurderede effekter ved end point• Alle forskelle mellem interventions- og kontrolgruppe var
statistisk signifikante• Ingen statistisk signifikant forskel mellem patienter, der
modtog kort eller lang ydelse
Ændringer i interventions og kontrolgruppe• Signifikante forbedringer af BT målt af apoteket for
interventionspatienter i basis og udvidet ydelse (p< 0,001)– Systolisk BT, basis: start 155,9 og slut 142,7 mm Hg.
Udvidet: start 157,0 og slut 146,6 mm Hg• Signifikant forskel mellem interventions- og kontrol gruppe
sås for flg spørgeskema indikatorer:– Viden (kort ydelse); – Selvrapporteret compliance adfærd (unintentional non-
adherence)– Men ikke for selvrapporteret blodtyk, QoL og lægekontakt
Type 2-diabetes studiet
Total stikprøve• 315 spørgeskemaer returneret fra brugere af blodtryksmedicin,
der havde accepteret at deltage i både kortlægning og interventionsstudie
• Alle målt ved start og slut• 65,1% udviste tegn på mulige compliance-problemer i flg et eller
flere kriterier eller polyfarmaci
• Stikprøve for kontrolleret studie• 205 patienter med lægeaccept og tegn på compliance-problem
udtaget af den samlede stikprøve – 80 udvalgt tilfældigt til interventionsgruppe for kort eller
udvidet ydelse* – 125 udvalgt tilfældigt til kontrolgruppe
• *4 samtaler på totalt 65 or 130 minutter i 6 måneder
Patientvurderede effekter- Diabetes
Patientvurderede forbedringer ved end-point
Udvidetintervention
Kortintervention
Kontrol
Min type 2-diabetes 45% 19 % 12 %
Symptom 31 % 10 % 9 %
Livskvalitet 27 % 3,2 % 11 %
Evne til korrekt medicinbrug 28 % 13 % 7 %
Tryghed ved medicinbrug 29 % 6,5 % 13 %
Viden om diabetes 64 % 42 % 17 %
Viden om medicines 49 % 26 % 12 %
Viden om livsstil 44 % 23 % 20 %
* p<0,05 intervention/kontrol
Effekt - Type 2-Diabetes
Patientvurderede effekter ved end-pointKlar statistisk signifikant forskel fandtes mellem patienter der
modtog kort og udvidet ydelse • Forskelle mellem interventions- og kontrol patienter viser
generelle forbedringer, mange er signifikante
Ændringer i interventions- og kontrolgruppe• Signifikant forbedring af BT målt af apoteket for
interventionspatienter i udvidet ydelse (p< 0,001)– Systolisk BT: start 153,4 mm Hg, slut 138,6 mm Hg
• Signifikant forskel mellem interventions og kontrolgruppe sås for forbedringer i flg spørgeskema indikatorer:
– Selvrapporteret BT; Viden; QoL• Ikke- signifikant forbedring sås i selv rapporteret compliance
(intentional, self-regulation)
Konklusion
• Et multidimensionelt compliance- og concordance-program, der både adresserer lægemiddel- og patientrisikofaktorer og -ressourcer kan implementeres med positive patientresultater i et velfungerende samarbejde mellem patienter, apoteker og læger.
• Både en kort farmakonomydelse og en udvidet farmaceutydelse kan implementeres
• Den udvidede ydelse synes at have et stærkere potentiale i forhold til empowerment af patientens egenindsats og tilfredshed
• Den korte ydelse kan være mere omkostningseffektiv
At finde de redskaber der virker- nøglen til succes
Den magiske kugle?- én smart løsning: en drøm - ikke virkelighed
Tak for opmærksomheden
Apoteker
• Tommerup Apotek• Svendborg Sct. Nicolai
Apotek• Svendborg Løve Apotek• Odense Sct. Hans Apotek• Odense Bolbro Apotek• Odense Apoteket Ørnen
• Odense Albani Apotek• Odense Sct. Knuds Apotek• Haarby Apotek• Fåborg Løve Apotek• Ejby Apotek• Assens Apotek
Forskergruppe
• Hanne Herborg, Udviklingschef, Pharmakon, (projektleder)
• Steffen Jarlov, Speciallæge i almen praksis, Hillerød (klinisk ansvarlig)
• Lars Bjerrum, Seniorforsker, læge, Forskningsenheden for Almen Medicin, SDU
• Bente Overgaard Larsen, Lægemiddelkonsulent, Fyns Amt
• Birthe Søndergaard, Lektor, Institut for Samfundsfarmaci
Følgegruppe
• Ellen Westh Sørensen, Lektor, Institut for Samfundsfarmaci
• Hans Ulrik Schaffalitzky de Muckadell, Apoteker, Svendborg Løve Apotek
• Annemarie Hellebek, læge, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
• Ole Nørskov, praktiserende læge og praksisudvalgsformand, Fyns amt (udtrådt juni 2005)
• Christian Hansen, praktiserende læge
Tilknyttede konsulenter
Statistisk konsulent: – Jesper Lund, UNI-C
Konsulenter i forbindelse med receptdatabaser: – Morten Andersen, Institut for Sundhedstjeneste-forskning,
Klinisk Farmakologi, Syddansk Universitet– Jens Søndergaard, Forskningsenheden for Almen Medicin,
Aarhus Universitet
Konsulenter fra Pharmakon: – Lene Sørensen – Charlotte Rossing– Pernille Dam– Lotte Fonnesbæk– Bente Frøkjær