Hvornår går jeg i fødsel Bachelorprojekt Tine og Janne · måling af amnion fluid index (AFI) samt cardio toco grafi (CTG) monitorering. På Sygehus Sønderjylland Sønderborg
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
10.1 Love og retningslinjer .............................................................................................. 25 10.2 Mestringsteori......................................................................................................... 26 10.3 Følelsen af sammenhæng ........................................................................................ 27
12.1 En serie af hindeløsninger vs. en enkelt hindeløsning .............................................. 34 12.2 Hindeløsning og mestring ........................................................................................ 36 12.3 Mestring af graviditeten .......................................................................................... 38 12.4 Det jordemoderfaglige kerneområde....................................................................... 41
mortality” og “Apgar score”. Der blev foretaget i alt ti søgninger, hvor der blev søgt på forskellige
kombinationer af ovenstående mesh-termer med AND. I forbindelse med søgningerne blev opsat
følgende limits; artiklerne skulle have tilgængelig abstract og være udgivet på engelsk, dansk, norsk
eller svensk. Antal hits ved de ti søgninger varierede fra nul til 93 (Bilag 2). Der blev efterfølgende
foretaget fritekstsøgning med henholdsvis ”Membrane sweeping”, ”Sweeping membranes”,
”Membrane stripping” og ”Stripping membranes”. Fritekstsøgningerne blev foretaget af to
omgange med forskellige limits henholdvis artikler med tilgængelig abstracts, publiceret indenfor
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
13
de sidste ti år på engelsk, dansk, norsk eller svensk og artikler med tilgængelige abstracts på
engelsk, dansk, norsk eller svensk. Antallet af hits ved disse søgninger varierede fra 20 til 818
(ibid.). Gennem ovenstående søgning blev der fundet frem til de to nedenstående artikler, som blev
vurderet relevante i forhold til problemformuleringen.
”Membrane sweeping and prevention of post-term pregnancy in low-risk pregnancies: a randomised controlled trial.” (de Miranda et al. 2006) fra Holland.
”Membrane sweeping for induction of labour.” (Boulvain & Stan & Irion 2005), som er et Cochrane Review, hvor den første søgning blev foretaget den 6. juli 2004 efterfulgt af en ny søgning den 31. juli 2009.
”Does a cervical membrane sweep in a term healthy pregnancy reduce the length of gestation?” (Rogers 2010). Dette review blev senere fravalgt, blandt andet på grund af flere metodiske fejl og på grund af, at den samlede studiepopulation var lille.
I Cinahl blev der foretaget fem søgninger med Cinahl headings ”Membranes”, ”Membranes/EM”,
”Labor, induced/MT”, ”Labor”, ”Labor Complications” og ”Perinatal Risk (Saba CCC)”. De
anvendte Cinahl headings blev kombineret med AND. I forbindelsen med søgningerne blev der
opsat følgende limits; artiklerne skulle have tilgængelige abstracts, være publiceret efter 2000 på
engelsk, dansk, norsk eller svensk. Der var ingen hits på søgningen men der forekom mellem 12 og
475 SmartText (Bilag 2). Der blev efterfølgende foretaget fritekstsøgninger med ordene
”Membrane sweeping”, ”Sweeping membranes”, ”Membrane stripping” og ”Stripping
membranes”, hvor samme limits blev benyttet. Antallet af hits ved søgningerne varierede fra et til
otte (ibid.). Igennem søgningen i Cinahl blev der ikke fundet andre relevante artikler.
I The Cochrane Library blev der foretaget fritekstsøgninger med ordene ”Membrane sweeping”,
”Sweeping membranes”, ”Membrane stripping”, ”stripping membranes” og ”Outcome”. Der blev i
alt foretaget 6 søgninger, hvor nogle af ordene blev kombineret med AND. Søgningerne var
begrænset til ”Cochrane Database of Systematic Reviews (Cochrane Reviews)”, ”Database of
Abstracts of Reviews of Effects (Other Reviews)” og “Cochrane Central Register of Controlled
Trials (Clinical Trials)”, da disse blev vurderet mest relevante. Antallet af hits varierede fra nul til
52 (Bilag 2). Der blev heller ikke fundet yderligere artikler gennem disse søgninger.
I forbindelse med søgningerne i de forskellige databaser blev flere artikler fravalgt på baggrund af
landet, hvori studiet var foretaget. Disse studier var blandt andet fra Malaysia, Thailand, Tyrkiet,
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
14
Iran, Nigeria og Kina. Ligeledes blev alle artikler udgivet før 2000 fravalgt på baggrund af et ønske
om, at anvende nyeste forskning på området.
For at supplere søgningen i databaserne blev referencelisterne fra de to udvalgte artikler
gennemgået systematisk, men ingen nye artikler blev fundet. Det blev tydeliggjort ved denne
gennemgang, at Cochrane Review’et ikke havde inkluderet de studier, der var blevet fundet ved den
seneste søgning. Det fremgik ligeledes, at ét af disse studier var “Membrane sweeping and
prevention of post-term pregnancy in low-risk pregnancies: a randomised controlled trial.” (de
Miranda et al. 2006). På baggrund af ønsket om nyeste forskning på området, er dette studie derfor
Set i forhold til den emotionsfokuserede mestring vil det for nogle gravide være en sådan belastning
at passere terminsdatoen, at det påvirker deres evne til at mestre graviditeten. De gravide kan
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
29
eksempelvis give udtryk for følelser som udtalt utålmodighed, rastløshed, bekymring og angst.
Disse følelser kan være så stærke, at de gravide fremsætter et krav om igangsættelse. Dette
understøttes af Charlotte Wilken2 og Jannie Dalby Salvig3, som gennem den senere tid har
bemærket en stigning i andelen af gravide, der ønsker igangsættelse tidligere end retningslinjernes
anbefalinger (Dagens Medicin 2010). Jordemødrenes opgave vil ud fra Lazarus og Folkmans teori
om emotionsfokuseret mestring være at skabe grobund for en positiv revurdering (Lazarus
206:145f), hvilket kan gøres gennem samtale med fokus på den gravides ressourcer. Jordemoderen
kan ved at spørge ind til, hvorfor den gravide føler utålmodighed, rastløshed og/eller angst finde
frem til den bedste måde at yde støtte, således den gravide kan finde og udnytte sine ressourcer.
Den gravide kan eksempelvis være utålmodig og rastløs, hvis hun ikke havde forventet, at
graviditeten ville vare længere end til terminsdatoen. Jordemoderen vil i det tilfælde kunne
informere den gravide om varigheden af en normal graviditet og hvorledes den kan forme sig efter
terminsdatoen. Hun kan informere om de ekstra tilbud vedrørende undersøgelser, overvågning og
indgreb, hvorunder hindeløsning kunne tilbydes. Jordemoderen vil i denne forbindelse informere
om årsagen til tilbuddene. Hvis den gravide eksempelvis ønsker igangsættelse vil jordemoderen
informere om baggrunden for den afventende holdning til et tidspunkt mellem GA 41+2 til GA
41+5 (DSOG 2011). En anden årsag til, at den gravide har svært ved at håndtere sin graviditet,
kunne være den information, hun har fået gennem internettet, medier og veninder. Den gravide kan
være blevet bekymret og angst for fostrets sikkerhed efter terminsdatoen. Jordemoderen vil i denne
forbindelse kunne informere den gravide om de reelle risici samt muligheder for overvågning af
hende og fostret. Ligeledes vil jordemoderen informere om årsagen for tilbuddene.
Gennem information vil jordmoderen generelt have mulighed for at skabe en accept af, at det er
naturligt at gå over terminsdatoen. Når den gravide benytter accept, som er et af de centrale
underemner i Lazarus og Folkman’s teori, vil hun ikke være bekymret for at gå over terminsdatoen,
men være åben overfor de ekstra tilbud herunder hindeløsning (Lazarus 2006:145f). Derved vil den
gravide kunne bruge sine ressourcer på eksempelvis at forberede den snart forestående fødsel og
nyde den sidste tid i stedet for at være utålmodig, rastløs, bekymret og ængstelig. Det er således
information forud for et eventuelt indgreb, som er vigtig, frem for et eventuelt tilbud. Når den 2 Charlotte Wilken er ledende overlæge på gynækologisk og obstetrisk afdeling på Roskilde Sygehus. Hun var tovholder for arbejdsgruppen under DSOG, som undersøgte evidensgrundlaget og kom med et forslag til guidelines for GP ved mødet i januar 2011 (Dagens Medicin 2010). 3 Jannie Dalby Salvig er ledende overlæge på gynækologisk og obstetrisk afdeling på Skejby (Dagens Medicin 2010).
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
30
gravide foretager en positiv revurdering, vil hun forsøge at forene den stressende konfrontation med
en ny relationel mening (ibid.). I forbindelse med hindeløsningen er der eksempelvis risiko for
bivirkninger herunder tegnblødning (de Miranda et al. 2006). Hvis den gravide får foretaget
hindeløsning uden at være i stand til at mestre en sådan bivirkning, vil indgrebet kunne øge hendes
bekymring og/eller angst. Hendes mestring af graviditeten vil derved ikke blive mere
hensigtsmæssig end, hvis hun ikke havde fået foretaget hindeløsning. Hvis den gravide forud for
hindeløsning modtager tilstrækkelig information, vil hun ifølge Lazarus være i stand til at forbinde
tegnblødning efter indgrebet med selve hindeløsningen og ikke noget patologisk. Den nye
relationelle mening vil være relationen mellem hindeløsning og tegnblødning (Lazarus 2006:145f).
Den gravide er derved i stand til at mestre bivirkningen og derved kunne bruge tilbuddet om
hindeløsning til at mestre graviditeten hensigtsmæssigt.
Der er også tilfælde, hvor den gravide allerede i tiden op til terminsdatoen kan have behov for
støtte, så ressourcerne kan bruges konstruktivt og hun kan blive forberedt på tiden efter
terminsdatoen. Eksempler på sådanne tilfælde kunne være gravide, som benyttede mestring gennem
flugt og fornægtelse, der var indeholdt i underemnerne i Lazarus og Folkman’s teori (Lazarus
2006:144). Den gravide, der benytter flugt, vil bestræbe sig på at distancere sig følelsesmæssigt fra
situationen. Hun vil forsøge at ignorere muligheden for at gå over terminsdatoen. Derved undgår
hun at tænke på hvilken betydning det får for graviditeten, hvis hun ikke har født inden
terminsdatoen (ibid.). Ligeledes vil den gravide, som benytter fornægtelse, undgå at tage stilling til,
hvad der sker efter terminsdatoen. Dette gøres, idet hun helt vil benægte, at der er en mulighed for,
at hun ikke føder inden datoen (ibid:145f). Begge mestringsstrategier vil give anledning til en
uhensigtsmæssig håndtering af graviditeten efter terminsdatoen. Det kan således ende med, at hun
reagerer med utålmodighed, rastløshed, bekymring og angst eller fremsætter krav om igangsættelse,
når terminsdatoen passeres. Jordemoderens opgave vil her være at identificere den gruppe gravide,
som ikke er i stand til at mestre graviditeten efter terminsdatoen passeres. Identifikationen kan ske
ved, at jordemoderen er opmærksom på de gravide, som afviser at tale om graviditetsforløbet efter
terminsdatoen. Begrundelsen for en sådan afvisning kan eksempelvis være manglende overskud og
ressourcer. Jordemoderens opgave vil herefter, jævnfør Lazarus og Folkman’s teori, være at skabe
grobund for en positiv revurdering inden terminsdatoen hos denne gruppe gravide. Ligeledes skal
jordemoderen her have fokus på samtalen og informationen herunder baggrunden for den gravides
mestring. Jordemoderen skal støtte den gravide, så hun accepterer, at der er en reel mulighed for at
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
31
gå over terminen og dette vil blandt andet betyde øget monitorering. Der ved vil den gravide være i
stand til at holde fokus på andre sider af sit liv, så som hendes partner, eventuelt eksisterende børn
og glæden omkring det nye barn.
Lazarus og Folkman’s teori om mestring kan suppleres med Antonovsky’s teori om følelsen af
sammenhæng. Gennem disse to teorier er det muligt at hjælpe jordemoderen med at støtte den
gravide i mestringen af graviditeten, der har passeret terminsdatoen. Jordemoderen kan hjælpe den
gravide til at opnå følelsen af sammenhæng ved at tage udgangspunkt i de tre læringsprocesser. Den
gravide kan opnå en følelse af forudsigelighed, hvis jordemoderen eksempelvis informerer hende
om, hvad hun kan forvente, når hun går over terminsdatoen. Informationen kan omhandle de
forskellige tilbud, der tilbydes efter terminsdatoen samt hvornår hun kan forvente en igangsættelse.
Hvis denne information gives tidligere i graviditeten, vil den gravide opleve hele graviditeten som
sammenhængende. Derved opnår hun begribelighed (Jensen & Johnsen 2006:88f). Ud over
begribelighed skal den gravide også opleve, at hun har tilstrækkelige ressourcer til rådighed og
derved opleve en balance i de belastninger, hun udsættes for. Jordemoderen kan eksempelvis gøre
den gravide opmærksom på, at hun ikke står alene i situationen. Der er formentlig en partner
og/eller familie samt nære venner, som kan støtte hende. Her vil jordemoderen skulle spørge ind til
den gravides netværk for at få den gravide til at se, hvor hun har mulighed for at søge støtte.
Jordemoderen kan også fungere, som støtteperson og støtte den gravide til at finde sine egne
ressourcer gennem samtale. Denne samtale kan omhandle hendes følelser og årsagen til disse,
jævnfør Lazarus’s positive revurdering, hvor jordemoderen gennem samtale hjælper den gravide til
at finde og udnytte sine ressourcer. Hvis den gravide får følelsen af, at hendes ressourcer er
tilstrækkelige, opnår hun håndterbarhed (ibid.). Endeligt skal den gravide have oplevelsen af
meningsfuldhed. Dette gøres ved, at den gravide delagtiggøres i graviditeten og
beslutningsprocesserne. Jordemoderen kan eksempelvis objektivt informere om de forskellige
tilbud herunder hindeløsning, som findes efter terminsdatoen. Den gravide skal i denne forbindelse
gøres opmærksom på, at der er tale om et tilbud, hvorfor det er op til hende, hvorvidt hun vælger at
tage imod det og samtidig gøres opmærksom på, at det er naturligt at gå over terminsdatoen. Denne
information skal være med til at motivere og gøre den gravide i stand til at tage et informeret valg.
(ibid.)
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
32
11.2 Problemfokuseret mestring Janne Louise Andersen
Hvis den gravide, som har passeret terminsdatoen fremstiller et ønske om igangsættelse, vil hun
forsøge at skabe en ændring i de ydre omstændigheder, dette vil være et udtryk for
problemfokuseret mestring (Lazarus 2006:145). Jordemoderen har i dette tilfælde mulighed for at
fremlægge en række andre tilbud herunder hindeløsning, øget overvågning og ekstra
konsultationstider. Derved kan jordemoderen være med til at tilfredsstilles den gravides behov for
at benytte problemfokuseret mestring. Det øgede antal tilbud vil kunne hjælpe de gravide, som
oplever utålmodighed, rastløshed, bekymring og angst. Hvis jordemoderen eksempelvis tilbyder
hindeløsning fra GA 41+0, vil sandsynligheden for, at den gravide har født inden GA 42+0 være
signifikant øget, jævnfør E de Miranda et al.’s resultater (2006). Den gravide vil derved kunne
mestre situationen ved at acceptere den. Dette skyldes, at den gravide føler, at jordemoderen er
aktiv i forhold til hendes graviditet, der går over terminen. Således føler den gravide sig taget
alvorligt. Hun kan samtidig føle, at hun også selv er aktiv i forhold til at gøre en indsats for at gå i
fødsel. Følelsen af accept vil også opstå, hvis hindeløsningen ikke har en effekt forudsat den
gravide er informeret om risikoen for dette. Hvis den gravide dog ikke er i stand til at acceptere den
situation, hvor hindeløsningen ikke har en effekt, vil det være uden mening at foretage indgrebet.
Indgrebets indvirkning på den gravides psykiske miljø læner sig op af den emotionsfokuserede
mestring. Dette har betydning i forhold til hendes mulighed for bedre at udnytte sine ressourcer på
en måde, som gør det muligt for hende at mestre graviditeten efter terminsdatoen (Lazarus
2006:145f). Det er imidlertid op til den gravide at træffe et valg om, hvilke tilbud hun tager imod.
På den måde foretager den gravide selv beslutningerne, der er med til at ændre den problematiske
relation mellem hende og det ydre miljø (ibid.).
Den gravide kan efter terminsdatoen bruge problemfokuseret mestring på andre måder end
eksemplet med krav om igangsættelse. De centrale ord, som kom ud af Lazarus og Folkman’s
forskning var i denne forbindelse planlagt problemløsning og selvkontrol (Lazarus 2006:145f). Den
gravide kan foretage en planlagt problemløsning af sin situation ved at opsøge information (ibid.).
Dette kan eksempelvis være i forhold til hvilke tilbud samt risici, der findes, når hun går over
terminsdatoen. Informationen kan hun få gennem jordemoderen, men samtidig kan hun som
supplement søge information igennem andre informationskilder herunder internettet og bøger. Den
gravide kan ved at kombinere den indsamlede information træffe et valg om, hvilke tilbud hun
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
33
ønsker (ibid.). Informationen kan derved bruges til at berolige hende i den stressede situation, det, at
gå over terminsdatoen kan være. Samtidig kan disse informationskilder have den modsatrettede
effekt, da de kan skabe forvirring og bekymring hos den gravide. Et eksempel kunne være, at den
gravide i konsultationen får viden om, at igangsættelse først vil være et tilbud mellem GA 41+2 og
GA 41+5 (DSOG 2011). Hun vil måske reagere med bekymring og/eller ængstelse for sit fosters
helbred, når hun går over terminsdatoen. Denne reaktion kan ske på baggrund af udtalelser fra læger
i medierne. Overlæge Charlotte Søgaard4 har eksempelvis udtalt sig til DR Østjylland om en øget
risiko for intrauterin fosterdød efter terminsdatoen (TV2 2011). Her vil det være jordemoderens
opgave, at hjælpe den gravide til at skelne væsentligt fra uvæsentligt. Jordemoderen kan også give
hende opdateret viden om risici og tilbud relateret til netop hendes behov. Den gravide bliver
således i stand til at sortere i den fundne information. Når den gravide benytter planlagt
problemløsning vil hun ofte også gøre brug af selvkontrol. Selvkontrollen kommer til udtryk idet,
den gravide lægger skjul på eventuelle følelser, der kunne influere på hendes valg. Dette kunne
være følelser i form af angst for at blive sat i gang, utryghed ved at forsætte graviditeten og måske
glæde ved, at hun føler, der bliver gjort noget for hende. Hun vil derfor alene opveje fordele og
ulemper ved hvert givent valg (Lazarus 2006:145f). Det er væsentligt at være opmærksom på, at det
er svært helt at undgå at lade følelserne influere på valget.
Det er muligt at supplere den problemfokuserede mestring med Antonovsky’s teori om følelsen af
sammenhæng. Følelsen af forudsigelighed kan jordemoderen give ved, at den gravide allerede
inden terminsdatoen informeres om de forskellige tilbud. De kan sammen diskutere, hvilke tilbud
den gravide kunne tænke sig at tage imod. Hvis hun eksempelvis har behov for ekstra
konsultationstider, kan de planlægges op til terminsdatoen. Den gravide får derved også tid til at
søge supplerende information om tilbuddene. Begribelighed opnås idet de ekstra konsultationstider
kan bruges til at støtte den gravide, så hun ikke føler, at de krav, der stilles, overstiger hendes
ressourcer (Jensen & Johnsen 2006:88f). Støtten kunne foregå gennem samtaler, hvor den gravide
kan uddybe, hvordan hun oplever det at gå over terminen og der kan findes løsninger på eventuelle
problemer. Der vil derved skabes et acceptabelt forhold mellem de stillede krav og den tilgængelige
støtte, som giver belastningsbalance, hvorved den gravide vil opnå håndterbarhed (ibid.). Når den
gravide delagtiggøres ved eksempelvis at vælge at få foretaget hindeløsning eller få ekstra tider, vil
4 Charlotte Søgaard er formand for fødselslægernes videnskabelige selskab, DSOG (TV2 2011).
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
34
hun opnå meningsfuldhed. Den gravide delagtiggøres, idet hun præsenteres for tilbuddene og
motiveres til at tage et informeret valg (ibid.).
I mødet med jordemoderen vil den gravide anvende de nævnte mestringsstrategier. Jordemoderen
vil ved at gøre brug af sin viden være i stand til at støtte den gravide i at mestre sin situation. Det vil
derfor altid være et samarbejde mellem jordemoderen og den gravide, som har vanskeligt ved at
håndtere sin graviditet efter terminsdatoen. Samarbejdet vil for jordemoder være fokuseret på at
give den gravide den nødvendige støtte således, at hun får oplevelsen af at kunne håndtere det at gå
over terminsdatoen på en for hende acceptabel måde.
12.0 Diskussion Vi vil i de følgende afsnit reflektere over og kritisk diskutere studiets resultater samt de analyserede
mestringsstrategier. Ydermere diskuteres fordele og ulemperne ved hindeløsning. Vi vil ud fra
følgende afsnit give et bud på anvendeligheden af hindeløsning og mestringsstrategierne i
jordemoderens praksis.
12.1 En serie af hindeløsninger vs. en enkelt hindeløsning Tine Sund Sørensen
Resultaterne fra den anvendte empiri viste, at en serie hindeløsninger med start omkring GA 41+0
havde en effekt i forhold til at reducere antallet af gravide, som gik til GA 42+0 (de Miranda et al.
2006). Hvis studiets design i forhold til interventionen skulle overføres til danske forhold, ville der
opstå problemer idet serien af hindeløsninger først blev opstartet ved GA 41+0. Dette skyldes, at
igangsættelsestidspunktet i Danmark er under forandring på baggrund af DSOG’s guideline for GP
(2011). I disse guidelines anbefales igangsættelse mellem GA 41+2 og GA 41+5. Hvis det tidligste
igangsættelsestidspunkt ved GA 41+2 benyttes, vil de gravide kun få en enkelt hindeløsning og
derved ikke en serie. På baggrund af den anvendte empiri er det ikke muligt at konkludere i forhold
til et enkelt indgrebs effekt. I forbindelsen med søgningen blev der fundet et review, som
undersøgte effekten af en enkelt hindeløsning i forhold til at afkorte længden af graviditeten.
Resultat herfra vise ikke umiddelbart nogen effekt (Rogers 2010). Der var dog en række forbehold
ved reviewet herunder, at der kun var tre inkluderede studier med en lille samlet studiepopulation
samt et varierende tidspunkt for hindeløsning fra GA 37+0 til GA 42+0 (ibid.). Desuden indeholdte
reviewet flere metodiske fejl. Der blev ligeledes fundet et systematisk review fra Cochrane Library.
Her blev der ikke differentieret mellem et enkelt eller en serie af indgreb, men et af resultaterne
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
35
omhandlede effekten af hindeløsning i forhold til at øge antallet af gravide, der fødte eller gik i
fødsel indenfor 48 timer efter indgrebet. Dette resultat viste en positiv effekt af hindeløsningen. Der
var her inkluderet fem studier, hvor den samlede studiepopulation var større sammenlignet med det
andet review. Studierne var dog alle fra før 2000 og dette resultat var ikke deres primære outcome
mål. Desuden varierede tidspunktet for indgrebet ligeledes studierne imellem (Boulvain & Stan &
Irion 2005). Resultaterne er modsigende, hvilket tyder på et behov for nye større undersøgelser for
at kunne konkludere i forhold til en enkelt hindeløsnings effekt omkring eller efter terminsdatoen.
Hvis en enkelt hindeløsning viser sig at have en effekt, ville det være værd at overveje om et enkelt
indgreb ville være mere hensigtsmæssigt frem for en serie af indgreb. En af fordelene ved en enkelt
hindeløsning kunne være nedsat risiko for bivirkninger. Bivirkningerne ville derved blive mere
overskuelige, hvilket har betydning i forhold til de gravides oplevelse af indgrebet. Det er dog
jævnfør Lazarus’s teori muligt at styrke den gravide i at mestre eventuelle bivirkninger forudsat
fyldestgørende information om indgrebet (Lazarus 2006:145f). Ligeledes vil det ud fra
Antonovsky’s teori være muligt at tilbyde en serie hindeløsninger, hvis den gravide er i besiddelse
af følelsen af sammenhæng og dermed i stand til at håndtere eventuelle bivirkninger (Jensen &
Johnsen 2006:88f). Vi tænker derfor, at effekten af en enkelt hindeløsning skal opvejes mod
effekten af en serie af hindeløsninger samt forskellen i bivirkningerne.
Hvis en enkelt hindeløsning har en lille eller ingen effekt, kunne en anden løsning for at
imødekomme ændringerne i forhold til igangsættelsestidspunktet (DSOG 2011) være at rykke
tidspunktet for den første hindeløsning i serien af indgreb. Første indgreb kunne eksempelvis finde
sted ved GA 40+0. Det er ikke muligt ud fra den anvendte empiri at konkludere i forhold til
effekten af en serie af hindeløsninger før GA 41+0. Det kan dog ud fra resultaterne fra Cochranes
systematiske review umiddelbart konkluderes, at hindeløsning har en effekt i forhold til at øge
antallet af gravide, som har født inden GA 41+0 (Boulvain & Stan & Irion 2005). Der er dog nogle
forbehold herunder, at fem ud af de seks studier, der var inkluderet i dette resultat, var fra før år
2000. Et andet forbehold er, at tidspunktet for interventionen var mellem GA 38+0 og GA 39+0.
Desuden blev der i halvdelen af studierne lavet en serie af hindeløsninger, mens der i den anden
halvdel kun blev foretaget en enkelt hindløsning (ibid.). Det vil således være ønskeligt med en
større undersøgelse, som måler direkte på en serie af hindeløsninger fra omkring GA 40+0.
Fordelen ved at tilbyde en intervention fra terminsdatoen vil jævnfør den problemfokuserede
mestring (Lazarus 2006:145) være, at den gravide, som har svært ved at mestre graviditeten efter
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
36
terminsdatoen, tidligt kunne få støtte i forhold til sin mestring. På den anden side kan den gravides
bekymring forstærkes med et tilbud om hindeløsning fra terminsdatoen. Hun kunne blive urolig,
hvis tilbuddet opfattes som et tegn på, at graviditeten var nået et punkt, hvor det ikke mere er
forsvarligt at være afventende. Her vil det være jordemoderen, som med tilstrækkelig og grunding
information om indgrebet og dets betydning, giver den gravide mulighed for at træffe et
velinformeret valg. Jordemoderen kan samtidig, jævnfør Lazarus og Antonovsky’s teorier, med god
information omkring det at passere terminsdatoen undgå, at den gravide bliver bekymret (Lazarus
2006:145f; Jensen & Johnsen 2006:89). Den gravide vil desuden møde jordemoderen flere gange
ved en serie af hindeløsninger, hvilket kan skabe grundlag for kontinuitet i sidste del af graviditeten.
En repetition og uddybning af informationen samt øget monitorering kan være med til at give de
gravide tryghed. Der kan dog opstå en problematik, hvis det ikke er den samme jordemoder, den
gravide møder hver gang eksempelvis, hvis der gives forskellig information og/eller jordemødrene
foretager indgrebet forskelligt. For at forebygge en variation jordemødrene imellem, kunne der
laves et fælles hindeløsningsregime samt tilhørende adækvat information. En sådan procedure
findes, som tidligere nævnt, ikke på sygehus Sønderjylland Sønderborg eller Sydvestjysk Sygehus
Esbjerg. Det kan dog overvejes, om der, som følge af det tidligere igangsættelsestidspunkt, vil
komme flere tiltag i forhold til tilbud i perioden op til igangsættelsen på de enkelte fødesteder. På
den anden side lægges der i DSOG’s nye guideline for GP samt i ”Anbefalinger for
svangreomsorgen” kun op til at muligheden for hindeløsning foreligger (DSOG 2011;
Sundhedsstyrelsen 2009:145). Hvis informationen og indgrebet er ensrettet, har skiftende
jordemødre ikke betydningen for følelsen af kontinuitet hos de gravide. Dette understøttes af
antropologerne Anne Mette Bertelsen og Camilla Gohr’s undersøgelse i forhold til den gode fødsel.
Det var her kontinuerlig information samt empati og forståelse, der var det vigtigste frem for en
kontinuerlig jordemoder (Bertelsen & Gohr 2006:184f). De gravide kan desuden ved at blive
forberedt på sandsynligheden for skiftende jordemødre jævnfør Antonovsky’s teori få følelsen af
forudsigelighed og de vil derved have nemmere ved at opnå begribelighed (Jensen & Johnsen
2006:88).
12.2 Hindeløsning og mestring Tine Sund Sørensen
I ovenstående afsnit beskrives muligheden for et tilbud med en enkelt hindeløsning eller en serie af
hindeløsninger. Indgrebet skal uanset tilbuddets udformning gøres med henblik på den gavnlige
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
37
effekt hos den gravide. Det er derfor relevant at se på de gravides oplevelse. Denne oplevelse
hænger blandt andet sammen med den mening den gravide tillægger hindeløsningen. Hensigten
med hindeløsningen er at reducere graviditetslængden og tilbuddet om hindeløsning kunne derfor
blive opfattet som et tilbud om igangsættelse. Problematikken ved en sådan opfattelse kan være, at
en del af graviditetsforløbet vil blive opfattet som en del af fødselsforløbet. Fødslen kan således
virke lang for de gravide, hvis hindeløsningen ikke umiddelbart har en effekt. Bivirkningerne kan
ligeledes støtte de gravide i deres opfattelse af, at fødselsforløbet er gået i gang, idet en af
bivirkningerne er øget tendens til længerevarende plukkeveer (de Miranda et al. 2006). Opfattelsen
af en lang opstartsfase med mange plukkeveer kan påvirke de gravides evne til at mestre
situationen. Jævnfør den emotionsfokuserede mestring vil jordemoderens opgave her være at skabe
grobund for en revurdering, som gøres gennem grundig information. De gravide vil således relatere
plukkeveerne til hindeløsningen og ikke opstarten af fødslen. Informationen kan ydermere være
med til at fastholde hindeløsningen, som en naturlig del af det normale graviditetsforløb og ikke,
som værende en egentlig igangsættelse. På den anden side vil plukkeveerne ikke nødvendigvis
påvirke den gravides mestring, hvis hindeløsningen har en hurtig effekt. I det tilfælde vil
fødselsforløbet minde om det spontane forløb, som ofte også er præget af tiltagende plukkeveer.
Ligesom plukkeveerne kan oplevelsen af smerterne også have betydning for de gravides mulighed
for at håndtere graviditeten. Den gravide kan på trods af informationen forud for indgrebet, have en
oplevelse af, at smerterne er værre, end hun havde forventet. Den gravide vil derfor have behov for
støtte fra jordemoderen efter indgrebet for, at hindeløsningen ikke har en negativ indflydelse på
deres mulighed for at mestre graviditeten. På den anden side kan den gravide også opleve, at
indgrebet ikke er så smertefuldt, som hun havde forventet. Det fremgår af den anvendte empiri, at
smerterne i forbindelse med hindeløsningen hos 82% af de gravide blev beskrevet, som værende
ikke smertefuld til ubehagelig. Hos 17% blev hindeløsningen beskrevet, som smertefuldt eller
meget smertefuldt. Indgrebet blev dog ikke forlangt standset af den gravide på grund af smerter på
noget tidspunkt (de Miranda et al. 2006). Disse resultater kunne tyde på, at smerterne for
størstedelen af de gravide ikke har overgået forventningerne. Det kan også tænkes, at de gravide på
trods af smerter ved indgrebet alligevel har fået nemmere ved at mestre graviditeten efter
hindeløsningen. Det skyldes hindeløsningen giver de gravide følelsen af, at der gøres noget aktivt,
når terminsdatoen passeres jævnfør den problemfokuserede mestring (Lazarus 2006:144f). De
gravide støttes derved i mestringen af graviditeten. Hvis hindeløsningen kan være med til at støtte
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
38
de gravide i mestringen af graviditeten efter terminsdatoen, kan det tænkes, at deres evne til at
mestre en efterfølgende graviditet forbedres. Dette tyder resultaterne fra empirien på idet, at 88% af
de gravide i interventionsgruppen ville tage imod et lignende tilbud i en efterfølgende graviditet (de
Miranda et al. 2006). Denne relative store andel gravide, kan ligeledes type på, at de gravide ville
være positivt stemt overfor et tilbud om hindeløsning. I forbindelse med de gravides oplevelse er
det vigtigt at pointere, at de ovenstående resultater kun var sekundære outcome mål (ibid.). Som
beskrevet under metodeanalysen var redegørelsen mangelfuld for de spørgeskemaer hvorigennem,
disse data blev indsamlet. Der vil derfor være behov for yderligere forskning på området for
endeligt at kunne konkludere på de gravides tilfredshed med hindeløsning.
12.3 Mestring af graviditeten Janne Louise Andersen
Hindeløsningen omhandler første del problemformuleringen og kan benyttes i forhold til anden del,
hvor fokus er på de gravide, som har svært ved at mestre graviditeten efter terminsdatoen.
Problematikken i forhold til mestringen kommer eksempelvis til udtryk ved en større efterspørgsel
på igangsættelse fra de gravide (Dagens Medicin 2010). Den stigende efterspørgsel kan tænkes at
skyldes forskellige elementer. Et element kan være de gravides ændrede holdning til graviditeten.
Hen over en årrække er der sket en udvikling i forhold til de gravides forventninger og krav til
tilbuddene under graviditeten. Det ses eksempelvis ved, at det blandt andet er blevet muligt at købe
ekstra scanninger gennem privatpraktiserende kliniker. Tidligere blev scanninger primært benyttet
diagnostisk på indikation. I dag, hvor de er tilgængelige i det private regi, benyttes de her måske
mere som hyggescanninger. Scanningerne er et eksempel på, hvorledes den stigende efterspørgsel
på behandlinger på maternal request imødekommes. Dette sker også indenfor sundhedsvæsenet,
hvilket tydeliggøres gennem udtalelser fra overlægerne Charlotte Wilken og Jannie Dalby Salvig.
De to overlæger mener, at tilbuddet om igangsættelse skal ændres blandt andet for at imødekomme
de gravides ønske om tidlig igangsættelse (ibid.). Udviklingen kan være tegn på, at
selvbestemmelse fra de gravides side er blevet mere acceptabel indenfor sundhedsvæsnet. Men
hvorvidt selvbestemmelse løser problemet for den gravide, som eksempelvis er gået over
terminsdatoen og ønsker igangsættelse, er uvist. Derudover kan udviklingen også ses som en
begyndende glidebane, hvor behandlingen i graviditeten er mere baseret på selvbestemmelse end
evidens. Der mangler evidens i forhold til langsigtede virkninger som følge af indgreb på maternal
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
39
request og selvbestemmelse. Det er derfor heller ikke muligt at informere om eventuelle
bivirkninger, hvorfor indgrebene muligvis anses af de gravide, som værende uskadelige.
Den stigende selvbestemmelse og den ændrede holdning til graviditeten kan også være forbundet
med udviklingen i sundhedsvæsenet, hvor rækken af tilbud hele tiden udvides. En graviditet er for
nogle gravide et nøje tilrettelagt projekt, som opstartes allerede inden selve graviditeten. I
forbindelse med nakkefoldsscanningen fastsættes en gennemsnits terminsdato. Der skabes allerede
på dette tidspunkt en forventning hos nogle gravide om, at denne gennemsnits terminsdato er
seneste tidspunkt, fødslen indtræffer. Dette tænker vi, kan skyldes, at den information, der bliver
givet til den gravide i forhold til terminsdatoen, ikke er fyldestgørende. Når datoen passeres, kan det
derfor lede til følelser som utålmodighed, frustration og frygt, der resulterer i en efterspørgsel på at
ende graviditeten. På baggrund heraf kan det danske sundhedssystem måske selv være med til at
skabe problemet med det stigende antal gravide, som ikke kan mestre graviditeten efter
terminsdatoen. Det kan tænkes, at en delløsning på ovenstående problematik kunne være en
holdningsændring hos de gravide i forhold til terminsdatoens betydning. Holdningsændringen
kunne ske i kraft af, at datoen gennem sundhedsvæsenet tillægges mindre værdi eller helt erstattes
af en alternativ dato. En alternativ dato kunne være en terminsdato ved GA 41+0 eller GA 42+0.
Ved at rykke terminsdatoen vil andelen af gravide, som ikke har født inden datoen passeres, falde
betydeligt. En anden mulighed kunne være at udlevere en igangsættelsesdato til de gravide frem for
terminsdatoen ved 40+0. De gravide vil derved jævnfør Antonovsky’s teori opleve, at graviditeten
er forudsigelig og derved opnå begribelighed. De vil også opleve håndterbarhed idet, de allerede
tidligt i graviditeten kan forberede sig på at skulle gå til den udleverede dato. Ligeledes vil de opnå
meningsfuldhed (Jensen & Johnsen 2006:89). Det kan tænkes, at efterspørgslen for handling derfor
vil blive mindre og derigennem behovet for indgreb forud for igangsættelsen som eksempelvis
hindeløsning reduceres. Uafhængig af om der vælges en alternativ dato eller en igangsættelsesdato,
vil datoen skulle ledsages af øget monitorering af de gravide i de sidste uger af graviditeten.
Skal der udleveres en igangsættelsesdato, vil den sammenholdt med DSOG’s guideline for GP,
ligge mellem GA 41+2 til GA 41+5 (DSOG 2011). Problematikken ved en sådan dato er, at det
varierer, hvor travlt de forskellige afdelinger har. Tidspunktet for en igangsættelse kan derfor godt
rykkes et par dage frem eller tilbage, jævnfør guideline (ibid.). Således vil det faste holdepunkt i
form af en udleveret igangsættelsesdato ændres. Igen vil informationen fra jordemoderen jævnfør
Lazarus være en vigtig komponent i at får den gravide til at mestre denne ændring (Lazarus og
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
40
Folkman 1984:142f). Generelt kan en holdningsændring hos de gravide være problematisk, da det
vil tage tid. Omvendt vil størstedelen af de gravide sandsynligvis acceptere en ændring af den
udleverede dato, hvis der foreligger faglige begrundelser herfor. I dag er terminsdatoen, som nævnt,
et gennemsnit og i praksis ændres behandlingstilbuddene ikke som resultat heraf. Dog vil det for at
nå ud til de gravide kræve et stort og udfordrende arbejde fra jordemødrenes side i en
overgangsfase. Det vil for eksempel være nødvendigt i første konsultation at bruge tid på at forklare
de gravide, hvorfor terminsdatoen er rykket eller erstattet af en igangsættelsesdato. Forklaringen vil
muligvis blive nødvendig selv efter overgangsfasen. Denne nødvendighed kan sammenlignes med,
at jordemødrene i konsultationen i dag stadig bruger tid på at forklare de gravide, at graviditeten
måles i uger og ikke måneder. Det kan skyldes graviditetens varighed i den almene befolkning og i
medierne stadig omtales, som varende ni måneder til trods for, at det længe har været praksis i
sundhedsvæsenet at regne med 40 uger.
Hvis der udleveres en ny dato, kan det ligeledes tænkes, at det ikke kun er de gravide men også
jordemødrene, som har problemer med at forholde sig til en sådan dato. Jordemødrene er blevet
oplært i, at en graviditet i gennemsnit varer 40 uger og det derfor er datoen ved GA 40+0, der
omtales som terminsdatoen. Det er derfor muligt, at jordemødrene har svært ved at tage en ny dato
til sig, så den bliver en integreret del af deres praksis. Hvis jordemødrene forsat henviser til GA
40+0 på trods af, at en alternativ dato er blevet del af proceduren, vil det ikke være muligt at ændre
de gravides opfattelse af terminsdatoen. Det er derfor vigtigt med forståelse for en
procedureændring i forhold til terminsdatoen, hos jordemødrene såvel, som de gravide.
I ovenstående og i analysen vises, hvordan samspillet mellem jordemoderen og den gravide
muliggør brugen af de valgte teorier i forhold til mestringen af graviditeten efter terminsdatoen. De
teorier, vi har valgt at anvende, er dog ikke fyldestgørende, da de ikke indeholder dimensionen, der
beskrives i ”Sundhedsfremme i hverdagen – få mennesker du møder til at vokse”, som den situation
den gravide befinder sig i (Fredens & Johnsen & Thybo 2011:129ff). Dimensionen er vigtigt i
jordemoderens praksis, da situationen blandt andet henviser til den gravides sociale, økonomiske og
kulturelle baggrund. Den gravides baggrund har betydning i forhold til de ressourcer, hun har til
rådighed og måden, hvorpå hun mestrer sin graviditet. Dette har vi erfaringer med fra vores
klinikforløb. Vi har eksempelvis oplevet, at gravide fra socialt belastede områder har færre
ressourcer til rådighed end andre gravide. De gravide vil derfor have forskellige behov og
jordemoderen skal tilpasse sin praksis herefter. Forståelse og ikke mindst empati for det enkelte
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
41
individ er væsentlige faktorer i jordemoderens virke. Der er således i praksis flere ting, der spiller
ind på den gravides mulighed for at mestre sin graviditet samt opnå følelsen af sammenhæng.
12.4 Det jordemoderfaglige kerneområde Janne Louise Andersen
Igennem projektet lægges der op til, at hindeløsning ikke er i modstrid med det normale
graviditetsforløb. Det kunne derfor være relevant, at diskutere hindeløsning som et obstetrisk
indgreb. Resultaterne i den anvendte empiri viser ikke umiddelbart nogle alvorlige neonatale eller
obstetriske komplikationer. Der ses maternelle bivirkninger men ikke af en sådan karakter, at
hindeløsning bør frarådes eller omvendt fravælges af de gravide i en efterfølgende graviditet (de
Miranda et al. 2006). Hindeløsning kan derfor kategoriseres, som et obstetrisk indgreb uden
alvorlige komplikationer og bivirkninger. Jordemødre i Danmark er underlagt nogle fastlagte
bemyndigelser både lokalt og nationalt i forhold til obstetriske indgreb. Hindeløsning anses, som
værende et så lidt invasivt indgreb, at det kan sidestilles med en almindelig vaginaleksploration. Det
må derfor ses som en naturlig del af det jordemoderfaglige kerneområde. Det er dog vigtigt, at der
bliver taget stilling til brugen og udformet et struktureret tilbud således, at alle gravide, hvor der er
indikation, får tilbuddet, uafhængigt af jordemoderpræferencer og tilfældighed. Dette forud gået af
den nødvendige information. En sådan struktur vil være at foretrække frem for de eksisterende
beskrivelser i DSOG’s guideline for GP og Sundhedsstyrelsens anbefalinger (DSOG 2011:
Sundhedsstyrelsen 2009:145). I forlængelse af, hvad jordemoderen har bemyndigelser til, findes de
nye guidelines fra DSOG om GP interessante. Med baggrund i disse er det muligt, at det
jordemoderfaglige kerneområde bliver indskrænket grundet et øget antal gravide, som tilbydes
igangsættelse på indikation GP. Hvis disse, ellers lav-risiko gravide, kategoriseres som patologiske,
vil de være uden for jordemoderens virksomhedsområde. Det er vores oplevelse, at det
jordemoderfaglige kerneområde er på vej mod at blive indskrænket, som følge af en øget brug af
medicin og teknologi i vores samfund. Hvis hindeløsningen ikke anses for et kompliceret indgreb
vil det være muligt, at graviditeten og fødslen efter indgrebet forsat vil forblive en del af
jordemoderens kerneområde. I den anvendte empiri er hindeløsningen foretaget i forbindelse med
monitorering, men det uddybes ikke, hvorvidt der er tale om CTG, kontrol af hjertelyd med træ
stetoskop / doptone eller en mere omfattende kontrol (de Miranda et al. 2006). Hvis hindeløsning
skal implementeres i eksempelvis jordemoderkonsultationen, skal det være en betingelse at der ikke
kræves øget monitorering i forbindelse med indgrebets udførelse. Således at det kan forblive en
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
42
overskuelig opgave. Hindeløsningen skal ligeledes vedblive at være en del af det jordemoderfaglige
kerneområde således, at det uden problemer vil kunne foretages i konsultationen.
13.0 Konklusion Ud fra de opstillede parametre i den anvendte empiri kan det konkluderes, at der er evidens for
hindeløsningens effekt. En serie af hindeløsninger har en signifikant effekt i forhold til at reducere
antallet af singleton lav-risiko gravide, der når GA 42+0. Det har ligeledes vist sig igennem
projektet, at effekten er signifikant hos både nulli- og multipara. Det vil derfor i praksis være muligt
at anvende hindeløsning, som forebyggende indgreb i forhold til GP, hos begge grupper. Det har
ikke været muligt ud fra den valgte empiri at afgøre, hvorvidt et enkelt indgreb har samme
reducerede effekt.
Ud fra empirien synes hindeløsning ikke at have nogle obstetriske, neonatale eller maternelle
komplikationer, som skulle kontraindicere brugen heraf. Det er endnu en faktor, som taler for et
tilbud om hindeløsning. Det er dog ikke ud fra empirien muligt at besvare, hvorvidt hindeløsning
har en effekt før GA 41+0.
I forbindelse med hindeløsning ses bivirkningerne, øget blødning i døgnene efter indgrebet samt
tendens til længerevarende plukkeveer. Disse bivirkninger har ud fra empirien ikke umiddelbart haft
så stor en betydning, at de gravide ville fravælge hindeløsning.
Gennem de anvendte teorier er der blevet sat fokus på nogle af de mulige redskaber, jordemoderen
kan anvende i samspil med den gravide, som har passeret terminsdatoen. Ud fra Lazarus’ teori er de
gravides mestringsstrategier blevet belyst. Det er blevet tydeliggjort, at det er vigtigt, at
jordemoderen er opmærksom på de beskrevne strategier, som kan benyttes i støtten af den gravide.
Ved hjælp af Antonovsky’s teori om følelsen af sammenhæng er jordemoderens rolle i mødet med
den gravide, tydeliggjort. Det kan derfor konkluderes, at de anvendte teorier med fordel kan
benyttes i praksis af jordemoderen. Den gravide kan her igennem støttes i at mestre sin graviditet,
som har passeret terminsdatoen, samt i at opnå en følelse af sammenhæng. Det er dog kun muligt at
konkludere ud fra de anvendte teorier på trods af, at der muligvis findes andre teorier som kunne
have relevans for projektets problemformulering.
14.0 Perspektivering I følgende afsnit vil der blive skabt et overblik over eventuelle mangler i forhold til
forskningsområdet.
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
43
I forhold til problemstillingen har det været muligt at finde et relevant og veludført studie. Dog
forbliver en række spørgsmål ubesvarede og nye vinkler er igennem projektet kommet frem.
Den anvendte empiri fra Holland er en del af den nyeste viden om hindeløsningens effekt.
Ydermere findes der også andre nyere undersøgelser fra lande såsom Kina, Malaysia og Iran.
Landene, hvori undersøgelserne var foretaget, havde stor betydning i forhold til fravalg af empiri,
da den kulturelle baggrund og praksis skulle være sammenlignelige med danske forhold. Der kunne
derfor med fordel foretages nye studier i Danmark eller lande, hvor forholdene er sammenlignelige
med danske. Ydermere har vores fokus været på hindeløsningen effekt. Det har kun været muligt at
undersøge evidensen for en serie af hindeløsninger ud fra den anvendte empiri. Igennem søgningen
efter empiri, blev der fundet et review med fokus på et enkelt indgreb. Dette var grundet metodiske
fejl ikke validt. Ligeledes, som nævnt i diskussionen, er det ikke muligt ud fra empirien at drage
konklusioner om hindeløsnings effekt før GA 41+0. Der findes derfor flere centrale emner som
forbliver ubesvaret og kunne lægge op til yderligere forskning på området.
På trods af, at de gravides oplevelse af overbårenhed og igangsættelse ikke er det primære fokus i
projektet, er dette væsentligt sammenholdt med DSOG’s guideline for GP (DSOG 2011). De få
studier som omhandler de gravides oplevelser er enten forældede eller ikke valide. Derfor ville
yderligere forskning på dette område ligeledes være relevant.
I forhold til implementeringen af hindeløsning, som tilbud til den gravide, der går over
terminsdatoen, vil det være relevant at se på eventuelle strukturelle ændringer i de eksisterende
tilbud. Ved implementering af hindeløsning som tilbud ville det ligeledes være en fordel at foretage
en medicinsk teknologivurdering (MTV). En MTV bruges til alsidig og systematisk vurdering af
forudsætningerne for og konsekvenserne af, at anvende medicinsk teknologi. Hindeløsning
kategoriseres ikke som medicinsk teknologi men som en behandling eller et indgreb, hvorfor en
MTV vil være relevant.
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
44
15.0 Litteraturliste
Bertelsen, Anne Mette Holme; Gohr, Camilla (2006): Den gode fødsel. En antropologisk undersøgelse af fødselsfortællingen. København, Museum Tusculanums Forlag
Birkler, Jacob (2006): Videnskabsteori – en grundbog. København, Munksgaard Danmark
Boulvain, Michel; Stan, Catalin M; Irion Olivier (2005): Membrane sweeping for induction of labour. The Cocrane Collaboration. 2010 (1)
CIR nr 149: Cirkulære om jordemodervirksomhed. CIR nr 149 af 08/08/2001
Dagens Medicin (2010): Læger vil sætte fødsler tidligere i gang. Lokaliseret [100411] på
de Miranda, E et al. (2006): Membrane sweeping and prevention of post-term pregnancy in low-risk pregnancies: a randomised controlled trial. BJOG An International Journal of Obstestrics and Gynaecology. 2006 (113), s. 402-408.
DSOG (2011): Graviditet efter termin. Lokaliseret [010411] på
Juul, Svend (2008): Epidemiologi og evidens. København, Munksgaard Danmark
Lazarus, Richard S (2006): Stress og følelser – en ny syntese. Akademisk forlag – et selskab i
Bonnier Forlagene A/S
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
45
Lazarus, Richard S; Folkman Susan (1984): Stress, Appraisal, and Coping. Springer Publishing
Company
LBK nr 913: Sundhedsloven. LBK nr 913 af 13/7/2010
Lindahl, Marianne; Juhl, Carsten Bogh (2005): Epidemiologi – mål for association. Forskning i Fysioterapi. 2. udgave, 2005 (2), s. 1-9
Rogers, Hannah (2010): Does a cervical membrane sweep in a term healthy pregnancy reduce the length of gestation? MIDIRS Midwifery Digest. 2010 (3), s. 315-319
Sundhedsstyrelsen 2010: Bilag 2
Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse (2009): Anbefalinger for svangreomsorgen.
København, Sundhedsstyrelsen
TV2 (2011): Fødselslæger vil redde flere børn. Lokaliseret [170411] på http://go-
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,
med hindeløsning som muligt indgreb -‐
55
Søgningen begrænset til: “Cochrane Database of Systematic Reviews (Cochrane Reviews)”, “Database of Abstracts of Reviews of Effects (Other Reviews)” og “Cochrane Central Register of Controlled Trials (Clinical Trials)” Søgeord; Fritekstsøgning Cochrane
Reviews Other
Reviews Clinical Trials
Membrane sweeping 33 2 43
Sweeping membranes 33 2 43
Membrane stripping 16 0 52
Stripping membranes 16 0 52
Membrane sweeping AND Outcome 3 0 0
Membrane stripping AND Outcome 1 0 2
Hvornår går jeg i fødsel? -‐ Et bachelorprojekt om at støtte den gravide i at mestre graviditeten som passerer terminsdatoen,