Hvordan går det med integrationen? · 2018. 1. 15. · 6. januar 2017 . 2 Sammenfatning ... EU-landene samt Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada,

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

6. januar 2017

2

Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr. 1. januar 2016. Beskæftigelse og uddannelse er to centrale indikatorer for integrationen. Danmarks Statistiks tal viser, at de ikke-vestlige efterkommere klarer sig bedre end ikke-vestlige indvandrere i forhold til både beskæftigelse og uddannelse. Det er fort-sat en udfordring, at kun knap halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere er i arbejde, mens det til gengæld er positivt, at flere ikke-vestlige efterkommere er i gang med en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Blandt andre indikatorer for integrationen er medborgerskab og selvbestemmelse. Undersøgelser viser blandt andet, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har en noget lavere valgdeltagelse og er mindre politisk aktive end personer med dansk oprindelse. Endvidere er færre nydanskere medlem af en forening end personer med dansk oprindelse. Modsat oplever flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse end personer med dansk oprindelse, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i samfundet. Derudover oplever næsten hver femte unge nydansker social kontrol med hensyn til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder 4 pct., når det drejer sig om valg af uddannelse og venner. Desuden tilslutter hovedparten af unge nydanske-re sig ligestilling mellem kønnene. Antallet af særligt udsatte boligområder er pr. 1. december 2016 25 områder ligesom på listen fra den 1. december 2015. Omkring halvdelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor i almene boliger, mens en fjerdedel bor i enfamiliehuse, fx parcelhuse. Andelen, der bor i enfamiliehuse, er dog stigende – derimod er andelen, der bor i almene boliger, faldende. Det bemærkes, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i notatets tabeller og figurer ikke summer til totalen, og at tallene i teksten ikke nødvendigvis er lig med tallene i notatets tabeller og figurer.

Fakta: Definitioner

Hvad er vestlige henholdsvis ikke-vestlige lande? Vestlige lande omfatter Norden, EU-landene samt Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. Hvad vil det sige at være indvandrer? Indvandrere er født uden for Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Dan-mark. Hvad vil det sige at være efterkommer? Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvad er en nydansker? I denne sammenhæng defineres en nydansker som en indvandrer eller efterkommer med oprindelse i et ikke-vestligt land. Hvorfor fokuserer notatet på ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Personer med ikke-vestlig oprindelse udgør størstedelen af indvandrere og efterkommere i Danmark. Desuden viser tidligere analyser, at denne gruppe står over for de største udfordringer, når det gælder in-tegration.

3

1. Befolkningstal: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af befolkningen Der bor omkring 700.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Lidt over 450.000 af indvandrerne og efterkommer-ne har oprindelse i et ikke-vestligt land, hvilket svarer til 7,9 pct. af befolkningen i Danmark. De resterende omkring 251.000 indvandrere og efterkommere er af vestlig oprindelse og udgør 4,4 pct. af befolkningen, jf. tabel 1. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 2016 vil antallet af indvandrere og efterkommere udgøre lidt mere end 1,2 million personer i 2050, hvilket svarer til 19,3 pct. af den samlede befolkning. Tabel 1: Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2016, antal og pct.

Antal Andel af befolkningen

Ikke-vestlig oprindelse

Indvandrere 314.484 5,5 %

Efterkommere 138.064 2,4 %

I alt 452.548 7,9 %

Vestlig oprindelse

Indvandrere 226.019 4,0 %

Efterkommere 25.306 0,4 %

I alt 251.325 4,4 %

Alle indvandrere og efterkommere 703.873 12,3 %

Dansk oprindelse 5.003.378 87,7 %

Hele befolkningen 5.707.251 100,0 %

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik.

Knap 30 pct. af alle indvandrere og efterkommere bor i Københavns Kommune og Aarhus Kommune. De fem kommuner med den højeste befolkningsandel af indvandrere og efterkommere er Ishøj (38 pct.), Brøndby (31 pct.), Albertslund (27 pct.), Høje-Taastrup (26 pct.) og København (24 pct.). Næsten 61 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse i 17 lande. Heraf er Tyrkiet det største oprindelsesland. Cirka hver ellevte indvandrer og efterkommer har således Tyrkiet som oprindelsesland. Derefter kom-mer Polen med 6 pct. og henholdsvis Tyskland og Irak med 4,6 og 4,5 pct. 2. Befolkningstal: Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Det samlede antal indvandrere og efterkommere er vokset med knap 551.000 personer i perioden 1980-2016. Det bety-der, at indvandrere og efterkommeres andel af den samlede befolkning er steget med omkring 9,3 procentpoint siden 1980 – fra 3,0 pct. i 1980 til 12,3 pct. i 2016, jf. figur 1. Andelen af både indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er steget jævnt siden 1980. Heroverfor var udviklingen i andelen af indvandrere med vestlig baggrund tilnærmelsesvis konstant indtil midten af nullerne (der er en stigning på 0,4 procentpoint fra 1980 til 2004). Siden da har andelen af vestlige indvandrere været voksende.

4

Figur 1: Indvandrere og efterkommeres andel af den samlede danske befolkning fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar 1980-1. januar 2016, pct.

Kilde: Danmarks Statistikbank, FOLK2.

De 10 nationaliteter med den største andel i den samlede befolkningstilvækst i Danmark fra 2015 til 2016 kan ses i tabel 2. Personer med syrisk oprindelse er med 27,4 pct. placeret øverst på listen over grupper med den højeste andel af den samlede befolkningstilvækst. Derefter følger Rumænien, hvis andel i befolkningstilvæksten er 7,6 pct. Derudover ses det, at der i 2016 kom flere end tre gange så mange personer fra Eritrea som i 2015. Generelt kan næsten hele den samlede befolkningstilvækst på 47.536 personer i 2015 tilskrives indvandrere og efterkommere. Tabel 2: Befolkningsudvikling fordelt på oprindelseslande med den største andel i den samlede befolkningstilvækst i Danmark, pr. 1. januar 2015-1. januar 2016, antal og pct.

2015 2016 Vækst, antal

personer Vækst, pct.

Gruppens andel af den samlede befolkningstil-

vækst

Syrien 14.093 27.141 13.048 92,6 % 27,4 %

Rumænien 20.226 23.823 3.597 17,8 % 7,6 %

Polen 39.465 42.500 3.035 7,7 % 6,4 %

Eritrea 831 3.697 2.866 344,9 % 6,0 %

Indien 8.919 10.198 1.279 14,3 % 2,7 %

Litauen 10.731 11.778 1.047 9,8 % 2,2 %

Bulgarien 7.516 8.476 960 12,8 % 2,0 %

USA 8.335 9.222 887 10,6 % 1,9 %

Italien 6.854 7.715 861 12,6 % 1,8 %

Kina 11.786 12.600 814 6,9 % 1,7 %

Alle indvandrere og efter-kommere 657.473 703.873 46.400 7,1 % 97,6 %

Personer med dansk oprin-delse 5.002.242 5.003.378 1.136 0,0 % 2,4 %

Hele befolkningen 5.659.715 5.707.251 47.536 0,8 % 100 %

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.

0

2

4

6

8

10

12

14

Indvandrere, vestlig oprindelse Indvandrere, ikke-vestlig oprindelse

Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Efterkommere, vestlig oprindelse

5

3. Beskæftigelse: Halvdelen af ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere i alderen 25-64 år er 51 pct.1. Det er 15 procentpoint lavere end beskæftigelsesfrekvensen hos ikke-vestlige efterkommere og 27 procentpoint lavere end blandt perso-ner med dansk oprindelse. Beskæftigelsesfrekvensen blandt mænd er generelt højere end beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinder. Den lave-ste beskæftigelsesfrekvens findes således blandt indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse. Figur 2: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige fordelt på herkomst og oprindelse, ultimo november 2014, pct.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.

Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige fordelt på køn og oprindelse i perioden 2009-2014 fremgår af figur 3. Siden 2009 er der ikke sket ændringer i rangeringen af grupperne i forhold til deres beskæftigelsesfrekvens. Mænd med dansk oprindelse har den højeste beskæftigelsesfrekvens, efterfulgt af kvinder med dansk oprindelse. Den laveste beskæftigelsesfrekvens findes blandt kvinder med ikke-vestlig oprindelse.

1 Ved offentliggørelsen af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) pr. ultimo november 2014, er der foretaget en revision af den historiske

tidsserie fra 2008 til 2013. Revisionen betyder bl.a. at, beskæftigelsen øges med ca. 3.000 og antallet af personer under uddannelse øges med ca.

3.000. Ændringerne påvirker især beskæftigelsesfrekvenserne for indvandrere. På følgende

side http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/beskaeftigelse/registerbaseret-arbejdsstyrke-beskaeftigelse?tab=dok findes beskrivelsen af ændringen

i den pdf-fil, som hedder ”Ændringer i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 15. april 2016”.

55%

67%

81%

46%

62%

76%

51%

65%

78%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Indvandrere med ikke-vestlig oprindelse

Efterkommere med ikke-vestlig oprindelse

Personer med dansk oprindelse

Mænd Kvinder I alt

6

Figur 3: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprin-delse fordelt på køn og oprindelse, ultimo november 2009-2014, pct.

Note: Data for årene 2009-2013 er reviderede ved offentliggørelsen d. 15. april 2016. Revisionen betyder, at beskæftigelsen er ca. 3.000 højere end

hidtil. Bemærk, at befolkningen i udlændingedatabasen nu er pr. ultimo november, som i RAS-tabeller i Statistikbanken, hvor den tidligere var pr. 1.

januar. Det vil fx indebære, at 2014 nu betyder ultimo november 2014, hvor denne opgørelse tidligere ville være blevet kaldt 1. januar 2015.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.

Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder har generelt en højere beskæftigelses-frekvens end indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Dette gælder dog ikke for gruppen af 16-24-årige, hvor beskæftigelsesfrekvensen er højest blandt unge med ikke-vestlig oprindelse. Beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med henholdsvis vestlig og ikke-vestlig oprindelse er generelt lavere end for den tilsvarende gruppe af personer med dansk oprindelse. Blandt de 60-64-årige kvinder er beskæftigelsesfrekvensen dog 1 pct.point højere for kvinder med vestlig oprindelse (46 pct.) end dansk oprindelse (45 pct.) jf. figur 4. Bortset fra de 16-24-årige, er der især store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse i de samme aldersgrupper. De mest markante forskelle i beskæftigelsesfrekvensen findes blandt 50-59-årige kvinder, hvor forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og kvinder med ikke-vestlig oprindelse er 40 pct.point. Den tilsvarende forskel mellem 50-59-årige mænd med dansk oprindelse og mænd med ikke-vestlig oprindelse er 36 pct.point. Det mindste gab i beskæftigelsesfre-kvensen mellem indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse findes blandt de 16-24-årige.

57,1% 56,3% 56,6%

56,1% 56,4% 56,3%

49,4% 48,2% 48,2%

47,5% 47,2% 47,6%

69,8% 70,1% 71,1% 71,0% 71,6% 72,6%

65,0% 64,5% 64,0% 63,3% 63,9% 64,4%

78,9% 79,1% 79,8% 79,6% 79,9% 80,6%

75,8% 75,5% 75,2% 75,0% 75,4% 75,9%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

2009 2010 2011 2012 2013 2014

Mænd, Ikke-vestlige lande Kvinder, Ikke-vestlige lande Mænd, Vestlige lande

Kvinder, Vestlige lande Mænd, Dansk oprindelse Kvinder, Danmark

7

Figur 4: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprin-delse fordelt på aldersgrupper, køn og oprindelse, ultimo november 2014, pct.

Note: Bemærk, at befolkningen i udlændingedatabasen nu er pr. ultimo november, som i RAS-tabeller i Statistikbanken, hvor den tidligere var pr. 1.

januar. Det vil fx betyde at 2014 nu betyder ultimo november 2014, hvor denne opgørelse tidligere ville være blevet kaldt 1. januar 2015.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.

Tabel 3 viser beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere opdelt på køn med oprindelse i de 10 største ikke-vestlige oprindelseslande samt beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse og indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande i alt. Tabel 3: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere opdelt på køn med oprindelse i de 10 største ikke-vestlige oprindelseslande samt beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse og indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande i alt, ultimo november 2014, pct.

Beskæftigelsesfrekvens

Mænd Kvinder I alt

Tyrkiet 63,7% 41,5% 53,1%

Irak 41,6% 27,2% 35,2%

Syrien 16,9% 10,5% 14,6%

Libanon 42,5% 22,8% 33,6%

Pakistan 68,0% 33,5% 51,8%

Bosnien-Hercegovina 52,5% 47,7% 50,1%

Somalia 30,8% 22,9% 27,1%

Iran 48,7% 45,0% 47,2%

Afghanistan 52,1% 29,1% 41,3%

Vietnam 67,3% 59,8% 63,2%

Ikke-vestlige lande 55,2% 46,3% 50,6%

Personer med dansk oprindelse 80,6% 75,9% 78,2%

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.

Blandt de 10 ikke-vestlige oprindelseslande, med flest indvandrere og efterkommere i Danmark, har personer med viet-namesisk oprindelse i alderen 25-64 år den højeste beskæftigelsesfrekvens med 63,2 pct., efterfulgt af personer med

59%

70%

81%

84%

80%

45%

35%

56%

67%

73%

68%

46%

44%

49%

52%

50%

40%

22%

0%50%

16 - 24-årige

25 - 29-årige

30 - 39-årige

40 - 49-årige

50 - 59-årige

60 - 64-årige

Kvinder, ikke-vestlige lande

Kvinder, vestlige lande

Kvinder, dansk oprindelse

55%

75%

85%

86%

83%

60%

42%

64%

77%

79%

74%

55%

43%

58%

64%

58%

47%

30%

0% 50%

Mænd, ikke-vestlige lande

Mænd, vestlige lande

Mænd, dansk oprindelse

8

oprindelse i Tyrkiet med lidt over 53 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er helt nede på lidt mere end 27 pct. for personer med oprindelse i Somalia. Det gælder for alle lande, at kvinder har en lavere beskæftigelsesfrekvens end mænd. Figur 5 nedenfor viser 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet, som er ind-vandret i 2009, fordelt på aldersgrupper og socioøkonomiske forhold 5 år efter indvandring. Det fremgår af figur 5, at fem år efter indvandring, er der er 49 pct. blandt de 18-24-årige flygtninge og familiesammen-førte, som er i job, mens det tilsvarende kun er 44 pct. af de 40-64-årige, som er i job. Samtidig er 44 pct. af de 18-24-årige uden for arbejdsstyrken 5 år efter indvandringen. For de 40-64 årige flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet er den tilsvarende andel 47 pct. Figur 5: 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet, indvandret i 2009, fordelt på aldersgrupper og socioøkonomiske forhold 5 år efter indvandring, ultimo november 2014, pct.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMINT04A

4. I gang med en uddannelse: Mange ikke-vestlige efterkommere er i gang med en videregående uddannelse Der er en højere andel af ikke-vestlige efterkommere end indvandrere i uddannelse, ligesom andelen af kvinder i uddan-nelse er højere end andelen af mænd

2. Denne tendens gør sig særligt gældende for videregående uddannelser. Videre-

gående uddannelser spænder fra korte videregående uddannelser, som fx tandplejer eller datamatiker, til lange videre-gående uddannelser som fx civilingeniør eller jurist. 53 pct. af ikke-vestlige indvandrere mellem 16 og 19 år er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det er 8 procentpoint færre end blandt den tilsvarende gruppe af ikke-vestlige efterkommere, og lidt mere end 10 procentpoint færre end blandt personer med dansk oprindelse, jf. figur 6. Blandt de fem ikke-vestlige oprindelseslande med flest indvandrere og efterkommere i Danmark klarer Pakistan sig klart bedst i forhold til ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Således er 61 pct. af 16-19-årige personer med oprindelse i Pakistan er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. 64 pct. af 16-19-årige personer med dansk oprindelse er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

2 Danmarks Statistik oplyser: ”I forbindelse med opdatering af tidsserier med uddannelsesdata i 2015 med ny uddannelsesklassifikation er der sket

større ændringer inden for uddannelsesgrupperinger pga. løbende ændringer af uddannelsers placering. Se flere oplysninger på:

http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Nomenklaturer/ny-uddannelsesklassifikation-DISCED-15

49%

52%

44%

8%

7%

9%

44%

40%

47%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

18-24-årige

25-39-årige

40-64-årige

Beskæftiget Arbejdsløs Uden for arbejdsstyrken

9

Figur 6: 16-19-årige i ungdomsuddan-nelse eller videregående uddannelse fordelt på herkomst, oprindelse og køn, skoleåret 2015/2016, pct.

Figur 7: 20-24-årige i videregående uddan-nelse fordelt på herkomst, oprindelse og køn, skoleåret 2015/2016, pct.

40 pct. af de 20-24-årige ikke-vestlige efterkommere er i gang med en videregående uddannelse, mens den tilsvarende andel for personer med dansk oprindelse er 36 pct. og 29 pct. for ikke-vestlige indvandrere, jf. figur 7. Med hele 48 pct. er ikke-vestlige efterkommerkvinder den befolkningsgruppe med den højeste andel 20-24-årige, der er i gang med en videregående uddannelse. Kun 24 pct. af indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en videregående uddannelse.

Note 1: Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. Videregående uddannelse henviser til kort,

mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse.

Note 2:Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mere end 2 år, er inkluderet.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD320

Irak og Pakistan klarer sig bedst i forhold til videregående uddannelser blandt de fem ikke-vestlige oprindelseslande med flest indvandrere og efterkommere i Danmark. Lidt mindre end 43 pct. og 36 pct. af 20-24-årige personer med oprindel-se i henholdsvis Pakistan og Irak er således i gang med en videregående uddannelse. Den tilsvarende andel af personer med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, er 36 pct. 5. Gennemført uddannelse: Stigning i andelen af 20-24-årige, der mindst har gennemført en ungdomsuddannelse 72,5 pct. af personer med dansk oprindelse i alderen 20-24 år har gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Til sam-menligning gælder det 60,3 pct. af personer med ikke-vestlig oprindelse og 64,1 pct. af personer med vestlig oprindelse. Det vil sige, at personer med dansk oprindelse og personer med vestlig oprindelse generelt klarer sig bedre i forhold til uddannelse end personer med ikke-vestlig oprindelse, jf. tabel 4.

51% 57%

63% 55%

66% 65%

53%

61% 64%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Indvandrere,ikke-vestlige

lande

Efterkommere,ikke-vestlige

lande

Personer meddansk oprindelse

Mænd Kvinder I alt

24%

33% 30%

34%

48% 43%

29%

40% 36%

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%50%

Indvandrere,ikke-vestlige

lande

Efterkommere,ikke-vestlige

lande

Personer meddansk oprindelse

Mænd Kvinder I alt

10

Tabel 4: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, som har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, fordelt på oprindelse, herkomst og køn, 2016, pct.

Mænd Kvinder I alt

Ikke-vestlig oprindelse Indvandrere 50,0% 65,0% 57,0%

Efterkommere 53,6% 71,0% 61,9%

I alt 52,4% 69,0% 60,3%

Vestlig oprindelse

Indvandrere 58,7% 65,2% 61,8%

Efterkommere 62,5% 70,4% 66,4%

I alt 60,6% 67,9% 64,1%

Alle indvandrere og efterkommere 53,2% 68,9% 60,7%

Personer med dansk oprindelse 68,1% 77,2% 72,5%

Hele befolkningen 66,7% 76,5% 71,5% Anm. 1: Mindst en ungdomsuddannelse omfatter almengymnasial, erhvervsgymnasial, erhvervsfaglig uddannelse, kort, mellemlang og lang videregå-ende uddannelse samt bacheloruddannelse. Anm. 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD040.

Efterkommere har i højere grad end indvandrere gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Det gælder både personer med vestlig og ikke-vestlig oprindelse.

Kvinder klarer sig generelt bedre end mænd. Forskellen mellem mænd og kvinder er bemærkelsesværdigt stor blandt personer med ikke-vestlig oprindelse, hvor 52,4 pct. af mændene mod 69,0 pct. af kvinderne har gennemført mindst en ungdomsuddannelse.

Fra 2006 til 2016 er der sket en positiv udvikling i andelen af 20-24-årige, som mindst har gennemført en ungdomsud-dannelse. Det gælder for indvandrere og efterkommere med både vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse. Andelen af personer med dansk oprindelse er steget med lidt mere end 6 pct.point, mens den er ste-get med omkring 10,5 pct.point for personer med vestlig oprindelse. Personer med ikke-vestlig oprindelse har gennem-gået den mest positive udvikling de seneste ti år, idet andelen af dem, der mindst har gennemført en ungdomsuddannel-se, er steget med mere end 16 pct.point.

Det betyder, at forskellen mellem andelen af personer med dansk oprindelse og ikke-vestlig oprindelse, der mindst har gennemført en ungdomsuddannelse, er faldet fra omkring 22 pct.point i 2006 til omkring 12 pct.point i 2016.

6. Uddannelse: Stigende andel af en ungdomsårgang, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse I det følgende vises beregninger på Undervisningsministeriets profilmodel. Beregningerne viser, hvor stor en andel af en ungdomsårgang der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse. Figur 8 viser således, at 95 pct. af kvinder med dansk oprindelse fra ungdomsårgang 2014 kan forventes at få mindst en ungdomsuddannelse. Tættest derpå kommer kvinder med udenlandsk oprindelse med 92 pct. Den forventede andel for mænd med dansk oprindelse er 92 pct., og for mænd med udenlandsk oprindelse er andelen 81 pct. Gruppen af mænd med udenlandsk oprindelse har haft den største stigning på 15 pct.point fra ungdomsårgang 2004 til ungdomsårgang 2014. Herefter følger gruppen af kvinder med udenlandsk oprindelse, som er steget med 10 pct.point fra ungdomsårgang 2004 til ungdomsårgang 2014.

11

Figur 8: Andel af ungdomsårgang, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse fordelt på oprindelse, 2004 og 2014, pct.

Anm.: Beregningerne er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at ud-

danne sig i løbet af de kommende 25 år.

Kilde: Undervisningsministeriets databank.

7. Danskundervisning for voksne udlændinge: 72 pct. af kursister omfattet af et integrationsprogram består en dansk-prøve inden for 5 år Danskundervisning er et vigtigt led i integrationsprogrammet for nyankomne flygtninge og familiesammenførte. I 2015 modtog 52.566 kursister danskundervisning på de ordinære danskuddannelser for voksne udlændinge m.fl. Heraf var 22.884 kursister, svarende til 44 pct., omfattet af et integrationsprogram. Det fremgår af nedenstående figur 9, at 54 pct. af kursisterne omfattet af et integrationsprogram har modtaget dansk-undervisning på Danskuddannelse 2 i 2015. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Tabel 5 viser, at størstedelen af kursisterne omfattet af et integrations-program i 2015 kommer fra Syrien, Eritrea, Thailand og Somalia.

66%

81% 82%

92% 85%

92% 92% 95%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2004 2014 2004 2014

Mænd Kvinder

Vestlig og ikke-vestlig oprindelse Dansk oprindelse

12

Tabel 5: Kursister omfattet af et integrationspro-

gram fordelt på nationalitet, 2015, pct. og antal

Figur 9: Danskuddannelsesforløb for kursister omfattet af et integrationsprogram, 2015, pct.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets danskun-

dervisningsdatabase

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets danskun-

dervisningsdatabase

Andelen af kursister omfattet af integrationsprogrammet, og som består en prøve i dansk inden 5 år fra påbegyndelse af danskuddannelse, var i 2015 på 72 pct. Dette er en stigning på 3 procentpoint sammenlignet med 2014. 8. Medborgerskab: Nydanskere har en relativt lav valgdeltagelse og deltagelse i foreningslivet Medborgerskab handler om, at alle borgere har de samme grundlæggende rettigheder og pligter, deltager i samfundsli-vet i bred forstand og føler sig som en del fællesskabet. Valg er omdrejningspunkt for folkestyret, og valgdeltagelsen er derfor et vigtigt aspekt ved medborgerskab. Valgdelta-gelsen ved det seneste kommunalvalg i 2013 er undersøgt af forskere ved Københavns Universitet

3. Deres resultater

viser, at valgdeltagelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er noget lavere end valgdeltagelsen blandt personer med dansk oprindelse. Ved kommunalvalget i 2013 var stemmeprocenten 43,1 pct. for indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, 38,9 pct. for efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og 75,8 pct. for personer med dansk oprindel-se. Til brug for integrationsbarometeret har Udlændinge- og Integrationsministeriet bedt Danmarks Statistik gennemføre en spørgeskemaundersøgelse om andre aspekter af medborgerskabet. For 2016 viser spørgeskemaundersøgelsen, at:

66 pct. af nydanskere (dvs. voksne indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse) inden for det se-neste år har været politisk aktive i det danske samfund. Det samme gælder 84 pct. af personer med dansk op-rindelse. I spørgeskemaundersøgelsen omfatter politisk aktiv ikke valgdeltagelse, men fx at have skrevet et læ-serbrev, kontaktet en politiker eller bevidst købt bestemte varer.

54 pct. af nydanskere er medlem af en forening. Det samme gælder 81 pct. af personer med dansk oprindelse.

46 pct. af nydanskere oplever, at andre i Danmark anerkender den indsats, som personer med indvandrerbag-grund yder i samfundet. Til sammenligning oplever 33 pct. af personer med dansk oprindelse, at andre i Dan-mark anerkender den indsats, som personer med indvandrerbaggrund yder i samfundet.

3 Yosef Bhatti m.fl. (2014): Hvem stemte og hvem blev hjemme? Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 19. november 2013. Beskrivende analyser af

valgdeltagelsen baseret på registerdata. Rapporten undersøger valgdeltagelsen ved kommunalvalget 19. november 2013 blandt over 4,36 mio. vælge-

re i alle landets kommuner.

29%

54%

17%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Danskuddannelse1

Danskuddannelse2

Danskuddannelse3

Top 10 Lande

1 Syrien (43 %)

2 Eritrea (10 %)

3 Thailand (4 %)

4 Somalia (4 %)

5 Iran (4 %)

6 Afghanistan (4 %)

7 Filippinerne (3 %)

8 Tyrkiet (2 %)

9 Rusland (2 %)

10 Kina (1 %)

Øvrige (24 %)

Antal kursister 22.884

13

9. Social kontrol: Hver femte ung nydansker oplever social kontrol med hensyn til valg af kæreste og ægtefælle Spørgeskemaundersøgelsen, der er gennemført til brug for integrationsbarometeret, omfatter også spørgsmål om unge nydanskeres oplevelse af social kontrol i forbindelse med valg af kæreste og ægtefælle samt uddannelse og venner. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at:

19 pct. af de 18-29-årige nydanskere oplever, at deres familie begrænser deres selvbestemmelse med hensyn til valg af kæreste og ægtefælle. Andelen er 21 pct. blandt unge nydanske kvinder og 17 pct. blandt unge nydanske mænd. Nedenfor i figur 10 ses udviklingen fra 2012 til 2016.

4 pct. af de 18-29-årige nydanskere oplever, at deres familie begrænser deres selvbestemmelse med hensyn til valg af uddannelse og venner. Andelen er 3 pct. blandt unge nydanske kvinder og 5 pct. blandt unge nydanske mænd.

2 pct. af de 18-29-årige nydanskere tilslutter sig ikke ligestilling mellem kønnene. Andelen er 0 pct. blandt unge ny-danske kvinder og 4 pct. blandt unge nydanske mænd.

Figur 10: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, fordelt på køn, 2012-2016, pct.

Anm.: Figuren er baseret på 2.532 besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for både 2012, 2013, 2014 og 2016).

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse.

19% 19% 19%

17%

32%

20%

28%

21%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

2012 2013 2014 2016

Mand Kvinde

14

10. Særligt udsatte boligområder: Antallet er uændret fra 2015 til 2016 Antallet af særligt udsatte boligområder er pr. 1. december 2016 25 områder ligesom på listen fra 1. december 2015. Fire af de 25 områder er nye, mens fire områder er udgået fra 2015 til 2016.

Fakta: Særligt udsatte boligområder Listen omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere. Boligområderne kommer på listen, hvis 3 ud af 5 kriterier er opfyldt. De 5 kriterier er:

Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år).

Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer over-stiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).

Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannel-se), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige, i alderen 15-64 år i området eksklusive ud-dannelsessøgende, er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme grup-pe i regionen.

11. Boligens art: Halvdelen af nydanskere bor i almene boliger Omkring halvdelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor i almene boliger, mens en fjerdedel bor i enfamiliehuse, fx parcelhuse. Til sammenligning bor 65 pct. af personer med dansk oprindelse i enfamiliehuse, mens 14 pct. bor i almene boliger. En stigende andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor i enfamiliehuse – derimod er andelen, der bor i almene boliger, faldende, jf. figur 11. Blandt personer med dansk oprin-delse er andelene derimod stabile. Figur 11: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der bor i enfamiliehus og almen bolig, pr. 1. janu-ar 2006 og 2016, pct.

Note: Personer, der bor i enfamiliehus, omfatter personer, der bor i parcel-/stuehus, række-, kæde- og dobbelthus, med undtagelse af de personer, der

bor i et hus, som ejes af et almennyttigt boligselskab. Personer, der bor i almen bolig, omfatter personer, der bor i en bolig, som ejes af et almennyttigt

boligselskab.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBOL16 og IMBOL06.

19%

60%

21% 25%

52%

23%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Bor i enfamiliehus Bor i almen bolig Bor i øvrig boligtype

2006 2016