Side 2 af 43
FORORD Denne rapport er lavet af David Brøgger, Jakob Dybdal og Kristian Holmstrup. Rapporten omhandler
produktionen af et møbel i 1:1 samt tankerne bag møblet. I rapporten bliver der beskrevet produktionen og
tankerne bag designet af møblet, og hvordan vi er kommet frem til netop dette møbel. Vi gennemgår hele
processen lige fra den første skitse, til den endelige 1:1 prototype af møblet. Under processen er der blevet
lavet flere skitsefaser, 3DS max model, arbejdstegninger, styktegninger, 1:5 model og til sidst 1:1 modellen.
Vi endte ud med et opbevaringsmøbel i valnød og ask. Møblet er fuldt justerbart og kan derfor tilpasses,
som brugeren ønsker det.
INDHOLD Forord ................................................................................................................................................................ 2
Problemanalyse ................................................................................................................................................. 3
Problemformulering .......................................................................................................................................... 3
Projektafgrænsning ........................................................................................................................................... 4
Tidsplan ............................................................................................................................................................. 4
Problembearbejdning ........................................................................................................................................ 5
Målgruppe (Afsender/kunden) ...................................................................................................................... 5
Research og opmåling ................................................................................................................................... 5
Opmåling ....................................................................................................................................................... 6
Hovedtema ........................................................................................................................................................ 7
Produktudvikling ................................................................................................................................................ 8
Skitsefase 1 .................................................................................................................................................... 8
Skitsefase 2 .................................................................................................................................................. 11
Møbelbeskrivelse ............................................................................................................................................ 15
Træ i møblet .................................................................................................................................................... 16
Arbejdstegninger ............................................................................................................................................. 17
Prototypen ....................................................................................................................................................... 18
Indragelse af studieretningen.......................................................................................................................... 22
Autodesk 3ds Max tegning .............................................................................................................................. 23
Masseproduktion ............................................................................................................................................. 23
Økonomi .......................................................................................................................................................... 24
Test .................................................................................................................................................................. 25
Diskussion og perspektivering ......................................................................................................................... 26
Konklusion ....................................................................................................................................................... 27
Bilag ................................................................................................................................................................. 28
Side 3 af 43
PROBLEMANALYSE I dette eksamensprojekt skal vi designe og lave et opbevaringsmøbel, som kan opbevare for eksempel
CD’er, krydderier, bøger og meget mere. I opbevaringsmøblet skal der indgå en form for skuffe/kasse/låge.
Der kan komme mange problemer, når man skal bygge et møbel, og der skal drages mange beslutninger
inden man ender ud med det endelige møbel. Et af disse problemer er kundegruppe. Der kan være mange
krav og/eller ønsker fra ens kundegruppe, som gør at netop dette møbel vil appellere til denne gruppe. Der
kan altså være vidt forskellige krav og ønsker fra forskellige kundegrupper, men kravene ændrer sig også
med hvad for et møbel, der nu laves. Derudover skal man også tænke meget over materialevalg og hvordan
det passer til netop det møbel som skal laves. Materialet skal altså være overens med både kundekrav, men
også med møblet som laves, da der kan være forskel i pris, men mest af alt kan det også vise sig, at møblet
slet ikke kan laves i det valgte materiale, på grund af fysiske årsager. Udover valg af materiale, skal valg af
overfladebehandling også vurderes. Alt efter om møblet skal være inde eller ude, og hvad der skal
opbevares inde i opbevaringsmøblet, findes der forskellig overfladebehandlinger, som passer til netop
denne brug af møblet. Da møblet skal kunne holdes op imod andre konkurrenter af samme slags, skal det
have nogle særlige og enestående egenskaber. Hvis disse ikke findes, vil møblet blive kedeligt og
upersonligt. Ydermere skal funktionerne til møblet også sættes i mente. Vi skal finde ud af hvad det
egentlig er vi vil opbevare, og skræddersy møblet efter dette behov. Ergonomi er også et vigtigt problem,
for eksempel går det ikke, at man har en skuffe som binder, eller at man har et rum, hvor der egentlig ikke
er plads til noget indeni. Samlingerne på møblet har også stor betydning, både visuelt, men også
konstruktionsmæssigt, da møblet ikke bare skal falde fra hinanden når det kommer i brug. Til sidst nævnes
pris. Dette kan også have en stor betydning, både på målgruppen, men også på masseproduktionen af
møblet. Da hver kunde har forskellige budgetter, er økonomien også et problem som ikke skal glemmes.
Der findes altså mange forskellige problemstillinger, som skal tænkes over, når man laver møbeldesign, og
disse problemstillinger og beslutninger som bliver taget, former møblet og er derfor en vigtig del af
forløbet.
PROBLEMFORMULERING I dette afsnit vil vi skrive om de specifikke problemer angående et opbevaringsmøbel lavet af træ.
Det første problem vi kan komme ud for i forbindelse med dette projekt, er at finde ud af hvad vores møbel
skal kunne opbevare. Dette kan godt være svært at finde på samt blive enige om, derfor er det en god idé
at starte ud med en brainstorm. En brainstorm er et godt værktøj til dette, da man bare kan få smidt alle
sine idéer ud på et stykke papir uden at vurdere dem. Man sætter sig så sammen bagefter og vurderer dem
sammen, og derved finder man ud af, hvad man gerne vil arbejde med.
Efter brainstormen burde man have en okay idé om, hvad man vil lave, og så er det på tide at sætte nogle
helt faste krav til ens produkt. Dette kan også give problemer, da det godt kan være svært for en gruppe at
have en helt fælles vision for et projekt, brainstormen burde dog have hjulpet på dette. Man kan bl.a.
overveje selve opbevaringsmøblets funktioner, som f.eks. hvor store rum, der skal være, hvor mange,
prisen eller om produktet skal være designet til at være særlig økonomisk. Det kan også være om møblet
skal være designet til at opbevare en helt specifik ting, for eksempel bøger eller CD’er.
Side 4 af 43
Efter at man har besluttet nogle retningslinjer for sit projekt, skal man blive enige om en målgruppe for
vores opbevaringsmøbel. Denne målgruppe skal stemme overens med produktets funktioner, og det er
vigtigt, at dette er et meget velovervejet valg. Det er ret katastrofalt, hvis ens målgruppe overhovedet ikke
har brug for/kan lide det endelige møbel, som er designet med dem i tankerne.
Under skitsefaserne dukker der igen problemer op, hvor vi skal komme til enighed om designet på vores
opbevaringsmøbel. Det er vigtigt at man diskuterer de forskellige skitser, så man er helt sikker på, at man
får valgt den mest optimale, som også er realistisk at kunne lave i værkstedet. Det kan være en god idé at
tegne den endelige skitse ind i 3Ds max, da det kan give en et bedre billede af, hvordan møblet egentlig ser
ud i træ ned til de mindre detaljer, som f.eks. åreretning i træet. Her skal man vælge den endelige træsort
til opbevaringsmøblet, så det er vigtigt at man tager stilling til de forskellige træsorters egenskaber, styrke
osv.
Når man lave 1:5 modellen, kan der også hurtigt opstå problemer, som man skal huske at tage stilling til.
Man skal sørge for, at alle samlingerne bliver lavet som de skal, da det er en god måde at teste dem på,
inden man bygger prototypen. Man skal også huske at teste overfladebehandlingen, da den godt kan
ændre møblets udtryk lidt.
Under optegningen af den egentlige prototype kan man også komme ud for mange problemer. Et af disse
kan være, at man ikke har taget ordentlig højde for målene i de tidligere skitser, og at man derfor først skal
til at finde ud af alt det nu. Det er vigtigt at arbejdstegningerne i AutoCad er præcise, for at få en så
problemfri fremstilling af prototypen som muligt.
Under selve produktionen af møblet skal man egentlig bare huske at bruge alle maskinerne ordentligt, og
sørge for at gøre alt så præcist som muligt.
Når man skriver rapporten, er det vigtigt at alt er struktureret ordentligt, og at alle læser hvad alle skriver,
for at der er en rød tråd i den. Det er vigtigt at alt er let læseligt, og at man holder det varieret og
spændende for læseren.
PROJEKTAFGRÆNSNING På grund af manglende udstyr, økonomi og tid er der visse processer, som ikke kan laves i dette
eksamensprojekt. Af disse er: dampbøjning, stukning og finering af træ. Udover dette kan vi heller ikke
teste det fuldendte møbel i holdbarhed samt stagbredden. Ydermere kan vi heller ikke lave møbler i store
dimensioner. Vi vil ikke fokusere så meget på funktionaliteten af produktet, men nærmere at designet skal
være flot. Vi vil heller ikke have tid til at rette hver enkel fejl på produktet, så mindre fejl vil vi gemme til
sidst, og se om der er tid til at rette op på dem. Vi regner altså ikke med et perfekt produkt, men stadig et
meget solidt og godt designet møbel.
TIDSPLAN
Vi har fuldt vores tidsplan til punkt og prikke, vi har overholdt den igennem hele forløbet. Selv om vi nogle
dage har været mere presset end andre, da der har været kø i værkstedet, og der skulle nås mange skitse
faser på en dag, har vi ikke haft store tidsproblemer. Selve tidsplanen kan ses i bilag.
Side 5 af 43
PROBLEMBEARBEJDNING
MÅLGRUPPE (AFSENDER/KUNDEN)
Målgruppen for opbevaringsmøblet er det kræsne og kvalitetsbevidste kundesegment med god økonomi.
Årsagen er, at vi gerne vil lave et kvalitetsmøbel, hvor vi ikke skal gå på kompromis med materialer eller
den håndværksmæssige udførelse. Vi vil så at sige have frit slag til at være kreative. Vi har derfor besluttet,
at vores målgruppe er folk, som har lidt flere penge på lommen end gennemsnittet. Dette skal ikke forstås
som om, vi har tænkt os at designe et møbel, som koster 100.000 kr., men det skal stadig være et møbel,
som en snedker vil kunne sælge forholdsvis dyrt. Målgruppens alder spænder derfor ret bredt, vi har
estimeret den som startende ved 30 år, da det typisk først er her, man begynder at have ”ekstra” penge på
kontoen. Vores møbel er ikke et, man skal kunne finde i Ikea eller JYSK, hvilket vi også sikrer ved at lave det
af nøddetræ (Valnød).
Næste overvejelse er, hvad målgruppen kunne ønske sig. Vi forudsætter, at den qua sin gode økonomi
allerede har sit basismøblement på plads. Vi vil derfor designe et specielt møbel, som ejeren kan fremvise
med en vis stolthed til sine gæster, som var det et stykke (brugs)kunst og selv nyde i det daglige.
Møblet skal ifølge oplægget omfatte en skuffe, kasse eller låge, der kan bevæges. I den forbindelse
overvejer vi kommoder, klædeskabe, køkkenskabe, medicinskabe, tøjskuffer og krydderiopbevaringsrum,
inden vi når frem til beslutningen om at designe et møbel, der vil være meget velegnet som barskab, og
som også kan bruges til opbevaring af særlige effekter som f.eks. fine glas, en god cigar, en dåse lakrids,
fjernbetjeningen til multimedieanlægget og som fralægningsplads til iPhone og tablet.
Det er altid svært at ramme en målgruppe. Det vi som designere mener, vil appellere perfekt til en kunde
på f.eks. 25 år, kan være fuldkommen afskyeligt i flertallets øjne. Da vi tænker, at møblet skal kunne
anvendes som barskab kommer der logisk nok et ”lovmæssigt” krav på en minimums lder på 16+ år. Vi
vælger dog straks at se bort fra den yngste fællesnævner, da vi gerne vil lave et opbevaringsmøbel som
signalerer ”luksus” og mange penge. Et barskab lavet i nød vil ikke være noget, som ret mange unge
mennesker ville være i stand til at erhverve af økonomiske grunde og vores egen erfaring siger os, at de på
dette alderstrin slet ikke vil være interesserede i et eksklusivt skab til at opbevare alkohol i. Her er en
Nettopose rigeligt.
RESEARCH OG OPMÅLING
Som man kan se i tidsplanen, har vi brugt meget tid på skolen
til, at finde inspiration til vores opbevaringsmøbel. Vi har
kigget i en masse bøger samt på mange forskellige
hjemmesider og set flere hundrede billeder af kommoder og
skabe. Vi anvendte Googles billedesøgning til at finde flotte
opbevaringsmøbler udformet i træ. Men specielt det sociale
foto-delings medie Pinterest gav os mange gode resultater.
Men vi fandt ikke kun inspiration på internettet, vi tog i også
en bustur til Thorsen Møbler og Illums Bolighus for at se
møbler i virkeligheden.
CEMIA Home entertainment by Ligne Roset
Side 6 af 43
De følgende billeder er fundet på internettet og i de to bolighuse vi
besøgte, og det var dem, vi undersøgte forud for skitsearbejdet.
Vi var alle enige om, at dette møbel har en meget spændende form. Vi
var bare i tvivl om vi ville anvende bløde kanter eller spidse til vores
møbel.
Den århusianske Tonny Glismand er manden, der har designet disse
asymmetriske men samtidig meget elegante greb i Bykato skænken. Vi
var alle enige om, at vi ville have noget lignende minimalistisk og
immaterielt på vores endelige møbel.
Kommode i Thorsen Møblers udstilling
Vi fik kig på kommoden på grund af dens størrelse og især dens elegante
ben, som vi overvejede at lade os inspirere af til vores eget møbel.
Kommoden er godt en meter i højden og kvadratisk set oppefra. Den vil
kunne stå i en stue uden at virke prangende og klodset.
OPMÅLING
Vi ønskede ikke at lave et stort monstrøst møbel, vi ville lave et
mellemstort møbel, som ikke ville tage alt for meget plads i rummet, det
ville blive placeret i. For at finde den rigtige størrelse, tog vi derfor en
masse mål i de bolighuse, vi besøgte. Efter mange målinger på hhv. Illums,
Thorsens, skolens og vores egne møbler bestemte vi os til, at vores møbel
skulle have et kvadratisk udtryk set oppefra og makismalt måtte være 40-
45 cm bredt og dybt. Årsagen til at vi ville holde møblet ”slankt” var, at vi
tænkte det skulle være et møbel, som ville kunne stå elegant ved siden af
en mørk og ”tung” lænestol.
Bykato skænk by KATO
SCENER kommode
Her ses vores møbel ved siden af en sort tung lænestol
Side 7 af 43
HOVEDTEMA For at finde frem til et hovedtema til vores projekt startede vi med en brainstorm. Vi skrev alle vores idéer
ned på et stykke papir, og det lavede vi så om til et mindmap hvor vi kategoriserede det hele.
Dette gav os mange valg til
afgrænsningen. Vi diskuterede lidt
frem og tilbage for at finde ud af
hvad der kunne være spændende
at lave. En af idéerne gik hen imod
et fjernsynsmøbel med rum til
anlæg og højtalere, hvor
fjernsynet kunne stå på eller i.
Den anden idé der kom frem var
et barskab designet til de lidt
dyrere alkoholiske væsker, så som
fin rom, cognac og single-malt
whiskey.
Ud fra disse to idéer valgte vi at
afgrænse vores mindmap efter
barskabet, da vi følte at vi kunne
have den største frihed, og være
mest kreative med denne idé. Der
var stor frihed til at lave et
nyskabende og interessant design.
Vi valgte derfor et hovedtema,
som gik ud på at have et barskab
primært til spiritus og glas, som
hører sig der til.
Nu manglede vi bare at finde på
noget, som kunne gøre vores
produkt unikt, og det havde vi
mange idéer til. Vi fokuserede
meget på ting som kunne bevæge sig, altså at selve designet skulle kunne snurre rundt om sig selv eller
tilpasses på en eller anden måde.
Så vores endelige hovedtema blev altså til et opbevaringsmøbel til spiritus, samt glas til spiritus, som har
bevægelige / tilpasselige komponenter i sig.
Side 8 af 43
PRODUKTUDVIKLING Produktudviklingen er delt op i 2 faser: Skitsefase 1 og skitsefase 2 og udvælgelse efter dem begge.
SKITSEFASE 1
Skitsefase 1 startede ud med at vi satte os hver for sig, for at få flest mulige ideer, vinkler og inspiration ind i de første skitser. Der var altså intet aftalt på forhånd, udover at vores møbel skulle passe ind med vores hovedtema; et opbevaringsmøbel til alkoholiske drikke, og derudover også de generelle krav fra eksamenssættet, altså krav til mål, samt møblet selv.
SKITSE 1.1:
Skitse 1.1 kom ud fra inspiration af ”Stacker Chest of Drawers” af
Trunk and Ordely. De to hylder inde i møblet er lavet af glas, hvilket
giver et sjovt look, og gør at man kan se hvad man har nede i skuffen,
selv inden man åbner den. Dog kom den til at se mere kedelig ud end
forventet.
SKITSE 1.2:
Skitse 1.2 blev lavet ud fra inspiration af ”CEMIA Home intertainment
by ligne roset” designet af Stylepark. Man kan tydeligt se, at især de
rundede hjørner og den bløde følelse over møblet er af inspiration
herfra. Denne bløde følelse gør møblet her til noget meget behageligt
at se på, og det skærer ikke i øjnene med skarpe kanter som for
eksempel skitse 1.1. Derudover er håndtagene fra møblet i bilag 3.1
også blevet brugt.
SKITSE 1.3:
I skitse 1.3 er der fundet den samme inspiration som i skitse 1.2. Dog er
kasserne nu blevet stablet oven på hinanden, samt blevet mere
kvadratiske. De afrundede hjørner giver kasserne lov til at stå på skrå af
hinanden. Der er derfor stadig en vis harmoni i møblet. Ligesom i Skitse
1.2, er håndtagene fra møblet i bilag 3.1 blevet brugt.
Side 9 af 43
SKITSE 1.4:
Med inspiration fra ”Compinibili” designet af Kartell, er skitse 1.4
lavet med et enkelt touch, og så i stedet i en 5-kant. Møblet er
ligetil, og skaber ikke forvirring. Dog kan det virke for enkelt, og
derfor være kedeligt i længden. Skitse 1.4 mangler dog en
skuffe/kasse/låge.
SKITSE 1.5:
En sammensætning af 7 kasser udgør skitse 1.5. Disse kasser er
sat sammen på en dynamisk måde, hvorpå, set oppefra, møblet
danner en hårdfin cirkelbue. Inspirationen kommer fra Thorsens, i
bilag 3.3. Her mangler dog en skuffe/kasse/låge, ligesom skitse
1.4.
SKITSE 1.6:
Skitse 1.6 er en sammensmeltning af to møbler fra Illums Bolighus.
Møblerne ses i bilag 3.2 og bilag 3.4. Derudover er der også lavet holdere til
vinflasker, som sidder vandret ud fra venstre side af møblet.
SKITSE 1.7:
Ligesom skitse 1.5, er skitse 1.7 også inspireret af møblet i bilag 3.3. Her
er ”kasserne” i stedet smeltet sammen, så der er et mere moderne og
minimalistisk udtryk igennem møblet.
Side 10 af 43
SKITSE 1.8:
Skitse 1.8 er opbygget af en kasse som står på spidse fødder. Inde i
kassen ses 2 andre kasser, hvori det er meningen at der er udtrækkelige
skuffer. Reolen er lavet til et minimalistisk hjem, men passer ind i
mange forskellige hjem.
SKITSE 1.9:
Denne skitse er meget iøjnefaldende, og den vil dominere meget i
næsten hvert rum, den vil komme til at stå i. i siden er der ligesom
skitse 1.6, holdere til vinflasker. Møblet er spændene og anderledes, og
meget komplekst.
SKITSE 1.10:
Det ses tydeligt, at skitse 1.10 har samme inspirationskilde som skitse
1.4. Her har møblet i stedet fået 2 låger, men samtidig et hul i toppen,
som giver et kick til den førhen kedelige top af møblet. Møblet har også
fået en pyramidetop som låg, hvilket også gør den mere sjov, og
legende at kigge på.
SKITSE 1.11:
Skitse 1.11 minder mere om et barskab end nogen af de andre skitser. Den
står på en metalfod som på en enkel måde fører op til kroppen af møblet.
Lågen åbner vertikalt nedad, og håndtaget er inspireret af møblet fra Illum i
bilag 3.4.
Side 11 af 43
SKITSE 1.12:
Skitse 1.12 er inspireret af møblet i bilag 3.3. møblet består af 4 kasser.
Kassen øverst til venstre indeholder 2 skuffer som kan trækkes ud. I kassen
øverst til højre er der ligesom i skitse 1.6 og 1.9 lavet holdere til vinflasker
eller andre lignende flasker. De er lavet i et zigzag mønster, som giver et
interessant udtryk i møblet.
Udvælgelse efter skitsefase 1
Efter at have færdiggjort skitsefase 1, skulle vi vælge hvad for et møbel, vi ville arbejde videre med. Efter en
afstemning fandt vi hurtigt ud af, hvilke skitser vi bedst kunne lide. Vi endte ud med 3, som vi synes var de 3
bedste. Disse 3 var skitse 1.3, skitse 1.6 og skitse 1.11. Vi gav kritik af de 3 møbler, og med hjælp fra Ole,
kom vi på løsningen at sammensætte de stærke sider af skitse 1.3 og skitse 1.11. Vi synes ideen med
kasserne ovenpå hinanden fra skitse 1.3 gav et godt og spændene udtryk, men også måden hvorpå metallet
er en del af møblet i skitse 1.11 er interessant. Derfor endte vi ud med et møbel, som bestod af møblet på
skitse 1.3 med en gennemgående jernstang fra bund til top. Dette giver møblet en mulighed til at dreje
rundt om sig selv med de forskellige kasser, som vi selv synes er meget nyskabende.
SKITSEFASE 2
Efter vi fik bestemt vores møbel fra skitsefase 1, begyndte vi at arbejde videre med ideen for at forbedre
den, så vi kunne få det fulde udbytte af møblet. Vi gav hvert vores forskellige bud på videreudviklinger af
møblet og lavede skitser af dem.
SKITSE 2.1:
Dette var den første skitse i skitsefase 2. I stedet for rundede kanter som i
skitse 1.3, har møblet i skitse 2.1 nu fået skarpe kanter. Det består altså af
3 kasser, øverste og nederste er kasser med låger, hvori man kan opbevare
flasker, og en midterkasse hvor opbevaring af glas er meningen. Igennem
kasserne går en metalstang, som sidder fast i toppen af den øverste kasse,
og i bunden af den nederste kasse. Dette gør det muligt at dreje hver kasse
om sig selv.
Side 12 af 43
SKITSE 2.2:
Skitse 2.2 har alle de samme funktioner og dele som skitse 2.1, dog
åbner lågerne nedad i stedet for sidelæns. Dette får møblet til at
minde lidt mere om skitse 1.11.
SKITSE 2.3:
Skitse 2.3 er lidt andeledes. Her er de 3 kasser blevet sat sammen i
en trekant i stedet. Dette møbel er meget overvældene og det kan
godt virke klodset i sit udtryk.
SKITSE 2.4:
Skitse 2.4 er en videreudbygning af skitse 2.1, og der er derfor nu kommet
låger i hver side af øverste og nederste kasse. Dette gør det lettere at
komme til flaskerne inde i kasserne. Ud over dette gør det også, at man
ikke længere har en bagside af møblet, men at det er et møbel som kan
blive set og man kan få adgang til fra alle sider.
SKITSE 2.5:
Her har møblet fået runde åbninger i kasserne hvor flaskerne skal stå.
Udover dette er der også kommet låge på kassen ment til at opbevare
glas. Dette får møblet til at have et lidt sjovere udtryk, dog kan det godt
ende ud med at møblet kommer til at ligne noget, som nærmere passer
ind i en børnehave eller et børneværelse end i en stue. Derudover kan det
også blive besværligt at få adgang til flaskerne igennem de cirkulære
huller.
Side 13 af 43
SKITSE 2.6:
I dette møbel er man mere gået tilbage til skitse 1.3 og har kasseret
jernstangen i midten som holdte kasserne sammen. Forskellen fra skitse 2.6 og
1.3 er dog at kasserne nu er blevet mere skarpe i stedet for de rundede kanter.
Derudover er der blevet byttet om på glasskab og skab til flasker, så man altså i
stedet har 2 kasser til glas i top og bund, og en kasse i midten til flasker.
SKITSE 2.7:
I skitse 2.7 er jernrøret ligesom i skitse 2.6 blevet kasseret. Kasserne er også
skarpe i hjørnerne. Den største forskel er til gengæld, at kasserne nu er
blevet forskudt på hinanden, så de i stedet for at være asymmetriske på
hinanden set oppefra, nu er det set forfra. Dette giver et udtryk som minder
lidt om møblet i bilag 3.3.
SKITSE 2.8:
Skitse 2.8 minder meget om skitse 2.7 med hensyn til kasserne. Dog er der
nu i stedet blevet lavet om på, hvordan kasserne står på hinanden, og i
modsætning til skitse 2.2 er kasserne nu faste.
Udvælgelse efter skitsefase 2
Vi fandt hurtigt ud af at det var den første skitse, altså 2.1 i skitsefase 2, vi synes bedst om. Skitsen var
anderledes, og den havde samtidig mange muligheder. Ydermere kan den tilpasses til brugeren selv. Dette
er også grunden til, at vi lige netop har valgt det, da man kan få det til at ligne for eksempel skitse 2.8. Vi
har valgt de vandret åbnende låger, da det er hvad der tiltaler os bedst. Desuden er vi overbeviste om, at
detaljen med håndtagene på skitse 2.1 kommer til at være prikken over i’et, og det er også derfor vi er
kommet frem til dette valg.
Side 14 af 43
Forbedring samt dimensionering af endeligt møbel
Vi havde stadig nogen tanker, som skulle gennemtænkes, inden vi kunne godkende møblet. For det første
skulle vi finde ud af, hvordan vi kunne skabe afstanden mellem kasserne. Efter vi havde præsenteret nogle
ideer for hinanden, blev vi enige om at vi skulle lave afstanden ved hjælp af afstandsringe. Disse ringe skulle
være i samme metal som metalstangen selv, for at man lagde så lidt mærke til dem som muligt.
Udover dette skulle vi også finde ud af, om møblet kunne holde til at blive drejet, eller om det ville vælte,
hvis der var flasker i den ene side. Ved at inddrage fysik fandt vi hurtigt ud af, at når bare den nederste
kasse var lige så stor som den øverste, hvori flasker skal være, ville der ikke være en stor fare for, at møblet
vælter. Dog skal man ikke spinne kasserne rundt med en for stor fart. Dette er dog også udelukket, da
flaskerne inde i kasserne vil vælte, hvilket brugeren sandsynligvis ikke er interesseret i.
Til sidst skulle vi finde ud af de endelige dimensioner af vores møbel. Da møblets kasser kan være meget
overvældene og tunge, ville vi ikke have det til at blive for stort. Altså skulle det ikke være højere end man
stadig skulle ned på hug for at tage noget fra skabet/hylden. Vi bestemte os hurtigt for at møblet ikke skulle
være meget højere end 1 meter, og vi kunne nu begive os videre til at lave en 3d-model af vores møbel og
se hvordan det endeligt ville komme til at se ud.
Side 15 af 43
MØBELBESKRIVELSE Møblet er et opbevaringsmøbel med 3 rum og designet til
at være et barskab. Selve møblet er udformet af 3 kasser,
hvor en af dem er åben hele vejen igennem, dette er den
midterste, de andre har en bagvæg og en låge på
forenden. Igennem disse 3 kasser går der en skinnende
aluminiumsstang, som holder selve møblet sammen.
Imellem hver kasse sidder der en lille afstandsklods af
aluminium, som skaber et mellemrum mellem hver kasse.
Selve de træplader som kasserne er lavet af, er skåret i
smig på alle sider for at give møblet lidt mere spænding,
samt gøre det mindre tungt. Det kunne meget let gå hen
og blive lidt kedeligt med helt normale firkantede kasser,
og lige præcis derfor er de skåret i smig. Det giver noget
dynamik til møblet. Denne dynamik er gennemgående i
skabets design, i og med at selve skabets tre kasser kan
rotere om sig selv og uafhængigt af hinanden. Dette giver
køberen en hvis mulighed for at tilpasse produktet efter
sine egne præferencer, hvilket er i højsæde ved vores
produkt – at brugeren har noget frihed til at tilpasse det.
Hele møblet er symmetrisk, hvilket ligesom holder orden i
rodet. Selvom hele møblet er meget bevægeligt, holder
det stadig nogle rene og symmetriske linjer. Grebene i
lågerne har et meget skarpt og maskulint udtryk, hvilket
sætter lidt fokus på, hvad selve produktet skal bruges til
– at opbevare spiritus i sig selv virker maskulint, og
denne detalje får dette til at stå frem. Dette får altså møblet
til at udtrykke dets funktion igennem en lille detalje.
Selve møblet har egentlig en meget klassisk udstråling, men
den blankpolerede aluminiumsstang i midten bryder lidt på
dette, og er med til at gøre skabet lidt lettere, frækkere og
mere moderne. En anden ting der gør at skabet ikke virker så
tungt er, at kanterne på kasserne er knækkede, altså
afrundede, hvilket giver en lettere og mere flydende
udstråling.
Trævalget i møblet er meget bevidst. Valnøddetræets
smukke mørke farve giver en følelse af håndværk og kvalitet,
det kan på sin vis også virke lidt gammeldags, men det er her
at asken kommer ind i billedet. Askens lyse farve står i
kontrast til den mørke valnød og skaber et interessant
spil.
Skabet med inventar.
Kassen designet til glas.
De afrundede kanter er også tydelige her.
Side 16 af 43
Der er også en idé bag, at der ikke hverken er bagside eller låge i den
midterste kasse, med en hylde i sig, som primært er lavet til glas. Vi tænkte
at det ville se flot ud og give et lækkert spil, hvis man kunne se igennem
glassene i denne kasse, og derved skabe nogle interessante refleksioner.
Det gør også, at møblet virker mere åbent.
I møblet har vi også udnyttet, at valnøddetræets farver bliver lysere, jo
tættere man kommer på centrum af træet, dette har vi brugt til at lave
nogle lyse striber på den ene side af træet, hvilket skaber et sjovt spil i
farverne. Disse sidder lige i forhold til hinanden på den ene side af møblet,
men kan forskydes som brugeren vil have det, efter som at møblet jo kan
tilpasses i form af rotation af kasserne.
Selve møblet er bæredygtigt i den forstand, at både valnøddetræ og
asketræ stadig vokser i naturen, og man derfor ikke belaste miljøet
voldsomt ved at bruge dette til fremstilling af møblet. Det metal som
indgår i møblet (aluminium) er også noget, som kan genbruges fra et utal af
ting, og derfor kræver det heller ikke så meget energi at producere. Møblet
skal også primært laves i hånden, hvilket ikke kræver energi i form af store
mængder fossile brændstoffer. Dette gør møblet rimelig bæredygtigt,
hvilket er meget vigtigt i forhold til nutidens brugere.
Vi synes egentlig at det er et godt barskab, efter som at det opfylder alle de
normale krav, man kan have til et sådant møbel. Der er dog et par små
problemer, som vi ikke havde tænkt over, da vi designede det. De højeste
flasker, som 1 liters vodkaflasker, er der ikke plads til i skufferne, så de
bliver nødt til at ligge ned på den midterste hylde, som man også kan se på
billederne. Man skal også tage fat i kasserne for at åbne lågerne, da
kasserne ellers bare roterer. Disse ting gør det lidt mindre brugervenligt, men vi ser stadig potentiale i
skabet, og det lever i hvert fald op til vores krav. Vi ville uden tvivl selv gerne eje et møbel som dette
TRÆ I MØBLET Vores møbel består af to træsorter. Vi har lavet de tre kasser af Valnød og låger og hylde er lavet i Ask.
ASK1
Vi antager, at vi har anvendt europæisk ask, som stammer fra Nordeuropa og primært Danmark.
Selve træet har en højde på op til 60 meter og en diameter på op til en meter, før det bliver fældet.
Asketræet er gullighvidt og marvstrålerne er meget små og kun synlige med en lup, hvilket er meget
forskelligt fra andre løvtræer.
Ask er velegnet til mange ting, eksempelvis gulve, møbler, lister, bådbygning og arbejdsredskaber, og har
den egenskab, at det kan dampbøjes. Derudover er træet retfibret og knastfrit, hvilket gør det let at
bearbejde.
1 http://www.keflico.com/Files/Billeder/eCom/Datablad/ask_europaeisk.pdf
Kassen designet til glas.
Side 17 af 43
Aksetræet har en densitet på 650 kg/m3 ved 12% fugt.
Prisen på ask for plade på 40x625x4000 mm er 3.495,00 kr.2
Valnød3
Vi har her antaget, at vores kasser er lavet af den Amerikanske valnød (Juglans nigra), som stammer fra det
Østlige Amerika og Midtvesten. Træet har en diameter på 40-60 cm. En del stammer er krumme, Hvilket
desværre betyder, at det kun er få, som kan anvendes til længere stykker. Valnød er et meget hårdt træ
men stadigvæk rigtig nemt at bearbejde. Det er derfor fortrinligt til drejning, finerskæring og skulpturtræ.
Den Amerikanske valnød har en densitet på 600 kg/m3 ved 12% fugt.
Prisen på valnød for en plade på 40x625x4000 mm er 5.295,00 kr.4
Der er ikke så mange bolighuse, som sælger møbler lavet af nød, da det ofte har meget forskellige nuancer
og derfor svært at matche.
ARBEJDSTEGNINGER Vi har i dette afsnit lavet to AutoCad tegninger. Den første tegning er arbejdstegningen, som vi fulgte til
vores møbel. Denne tegning har alle de mål og dimensioner, som vores endelige opbevaringsmøbel har og
er målbar, da den er tegnet i 1:5. Til at gøre fremstillingen af vores møbel nemmere og mere overskuelig
har vi også vores styktegning på denne side, som illustrerer de emner, møblet er sammensat af.
Til sidst har vi lavet en ekstra tegning. Denne tegning lavede vi efter et besøg hos Risskov Møbelsnedkeri,
hvor vi fik kommentarer på vores møbel af møbelsnedker Per Andersen. På AutoCad tegning har vi lavet
alle de ændringer, som en uddannet snedker ville have foretaget, hvis man skulle sende møblet i
produktion. På denne tegning kan man f.eks. se, hvordan der er fræset huller til en finér-bagbeklædning,
udskåret i bund og top af lågerne, så man ikke kan se de ekstravagante hængsler.
Vi ved godt, det ikke var nødvendigt at lave den ekstra arbejdstegning, men hvorfor ikke lytte på eksperten
og lave ændringer.
Se Tegning 1 og Tegning 2 i bilagene.
2 http://www.bordpladefabrikken.dk/shop/30-x-625-8782p.html 3 http://www.keflico.com/Files/Billeder/eCom/Datablad/valnoed.pdf 4 http://www.bordpladefabrikken.dk/shop/30-x-625-8865p.html
Side 18 af 43
PROTOTYPEN Under dette projektforløb skulle vi lave en prototype af vores møbel, som i en færdig 1:1 model af møblet.
Vi havde vores arbejdstegninger, så dem fik vi printet ud og taget med hen i værkstedet. Vi startede med at
høvle en masse træstykker af valnød og ask på afretteren, så vi kunne lave nogle stave, på rundsaven, som
var 8 cm brede. Grunden til at vi lavede disse stave i stedet for at skære det ud i de egentlige mål var, at
man minimerer nedbøjningen ved at lave en
masse stave og så lime dem sammen. Dette
gjorde nemlig at åreretningen i træet blev en
smule forskudt, hvor ved det bliver sværere at
bøje pladen. Da limen på disse var tør, kunne vi
afrette dem igen, og derfor køre dem igennem
tykkelseshøvlen for at få dem ned i den rigtige
tykkelse. Derefter kunne vi skære træpladerne ud
til de egentlige størrelser, som de skulle have. Vi
havde 3 typer plader på dette tidspunkt: 12
plader af valnød som skulle udgøre selve
kasserne, 2 mindre plader af valnød som skulle
udgøre bagenden af den øverste samt den
nederste kasse, og 3 af ask, som skulle blive til
låger og en skuffe.
Vi skar nu de 12 plader til kasserne i smig for at få den ønskede visuelle effekt. Dette gjorde vi på rundsaven
ved at indstille den til at skære i 45 grader, og så var det bare at køre pladerne igennem. Grunden til at vi
ville gøre det på rundsaven frem for en af båndsavene var til dels, at det var lettere, men også at det ville
være meget svært at gøre det lige så lige på en af båndsavene. Der var dog et lille problem med rundsaven
her, da klingen ikke var helt perfekt, og rundsaven derfor ikke kunne køre med en helt optimal fart igennem
valnøddetræet, hvilket resulterede i nogle brændemærker på de skrå flader.
Nu var det tid til at skære huller til dyvler. Vi vidste at normale
cylinderformede dyvler ikke ville være optimalt til denne slags samling,
da man skulle skære dem meget korte for at få dem til at sidde på de
skrå flader. Derudover ville det også være svært at få hullerne til dem
boret lige på skrå flader. Af denne grund valgte vi at bruge fladdyvler
også kaldet fiskedyvler, som passer perfekt til denne her brug.
Maskinen til at
bore hullerne kunne bare indstilles til en 45 graders vinkel, og så kunne
man gå i gang. Men før vi gjorde det, nummererede vi alle pladerne
A1,2,3,4 osv. Dette gjorde vi, så vi var helt sikre på at de endelige kasser
vil blive samlet præcis, som vi havde tænkt os at de skulle, og dette vil
gøre at vi kunne bore hullerne til dyvlerne helt præcist. Her
genovervejede vi, hvordan vi ville have at åreretningen skulle være på
de forskellige flader for at det blev pænt. Vi tog et par stykker træ og
limede dem sammen med forskellige åreretninger, en hvor de var
vertikale og en hvor de var horisontale. Vi afrundede så kanterne på disse to og så hvad der blev pænest,
Valnøddetræs-plader, som er klar til at blive dyvlet
Huller til dyvler bores.
Side 19 af 43
det gjorde den vertikale åreretning, så den valgte vi.
Herefter tilpassede vi alle dyvlerne, så de passede helt
perfekt til de forskellige positioner, og limede dem i. Nu
var det så tid til at bore huller til den aluminiums-stang
som skulle gå igennem kasserne. Vi vidste at stangen
skulle være 50 mm i diameter, men vi kunne ikke
skaffe et hul-bor på præcis 50 mm, vi fik derimod fat i et på 51 mm, som vi så brugte til at bore hullerne. Vi
målte præcis midten af de plader, som skulle have huller ud, og så borede vi hullerne. Dette var både i
valnøddetræet men også i det træ af ask, som skulle bruges til en hylde i den midterste kasse. I den øverste
og den nederste kasse skulle der ikke være huller hele vejen igennem, men bare en rille, som stangen
kunne gå ned i, så den sad lidt fastspændt. Denne rille lavede vi ved at bore med både et 51mm bor og et
48 mm bor. Dette lavede en perfekt rille, som røret kunne løbe i.
Vi limede så kasserne sammen ved at
smøre lim på alle de kanter, som
skulle samles imod hinanden,
skubbede så kasserne forsigtigt på
plads, så alt stod lige og så spændte vi
spænderemme rundt om kasserne for
at holde dem på plads.
Imens limen tørrede, skar vi et
aluminiumsrør ud i den korrekte
længde på en hydraulisk og elektrisk
metalsav for maksimal præcision. Vi
fandt så et rør af lidt større diameter
til vores ”spacers”, som skulle lave
afstand imellem kasserne. Denne
afstand skulle være 30 mm imellem hver kasse, så den længde blev de skåret ud i. Vi pudsede så
aluminiumsrørene op med meget fint sandpapir, så det fik en lækker skinnende og børstet overflade – Lige
det look som vi var ude efter.
Efter dette testede vi de hængsler, som vi havde købt. Vi var lidt i tvivl om deres svirpemekanisme var for
voldsom i forhold til lågerne, efter som de var meget svære at åbne uden at de var monteret til noget. Vi
testede derfor dette, før vi borede huller i vores kasser på to stykker finer, som cirka havde samme
størrelse som vores låger. De fungerede meget bedre, så snart at de var blevet fastspændt til noget, så det
var en positiv overraskelse. De virkede slet ikke så voldsomme, som vi var bange for, at de ville gøre.
Limen var nu tør, og det var tid til at afrunde kanterne på kasserne, så vi fik det lækre afrundede look, som
vi ville have. Dette havde vi egentlig tænkt os at gøre på fræseren med et mundstykke på. Vi havde dog
vores tvivl om, hvor godt det ville blive, og da vi ikke ville ødelægge vores kasser lavede vi først en tester.
Først prøvede vi at afrunde en af kanterne på fræseren, og derefter gjorde vi det på en ny med sandpapir.
Det tog længere tid med sandpapiret, men det blev pænere end fræseren, efter som fræseren tog for
meget af, og vi var bange for at vores dyvler ville blive fræset med af.
Vi afrundede derfor kanterne på kasserne med sandpapir. Vi ville dog sørge for, at det blev lige, derfor tog
vi en skydelære og indstillede den på 6 mm. Vi kørte så med sandpapiret, indtil der var 6 mm afrundet på
alle kanter. Uheldigvis fandt vi i denne proces ud af, at trods alle vores gode forberedelser til limningen, var
Fladdyvler
Hængsel test
Side 20 af 43
den ikke blevet helt perfekt. Der var derfor nogle revner rundt i
kanterne, som vi simpelthen blev nødt til at lappe. Dette gjorde vi ved
at tage et stykke valnøddetræ og slibe det. Vi samlede så det savsmuld
fra den slibning og lavede en slags fugemasse af dette og træ-lim.
Dette smurte vi så rundt på kanterne og lod det tørre. Herefter skulle
vi så slibe det af. Det gjorde vi med noget meget fint 220 korns
sandpapir, så vi ikke sleb for meget af vores ellers fine afrundede
kanter. Dette gav et rigtig godt resultat, hvor man ikke kunne se
nogen revner rundt i kanterne på vores kasser.
Vi tog nu en rystepudser og pudsede alle siderne op, både indvendigt
og udvendigt. Vi pudsede også pladerne af træ til bagsiderne samt
låger + hylder op. Dette var en temmelig tidskrævende proces, men
det var nødvendigt for at gøre møblet smukt. Vi sørgede for at pudse
med åreretningen i træet, så der ikke kom for mange grimme ridser i
kasserne. Vi limede nu bagsiden af de to kasser, som skulle have
bagbeklædning, og satte dem i spænd, så der ikke kom nogle luftrum.
Vi sleb så limen væk fra disse steder, så det ikke ville blive grimt
senere.
Herefter lavede vi to pinde på 10x10x25 mm, som hylden skulle ligge
ovenpå i den midterste kasse. Vi pudsede disse to op og limede dem
fast i den midterste kasse, så det ville passe med, at hylden ville ligge
helt centralt i den. Imens dette tørrede, kunne vi skære de huller, som skulle bruges til håndtag i vores
låger. Vi lavede en ekstra låge her, så vi kunne teste vores maling, før vi kom den på de endelige låger. Selve
håndtaget var en enkel skæv trekantsform, som vi kunne måle op til og skære ud på en båndsav.
Da lågerne var helt klar, begyndte vi at male en af dem med den orange maling.
Selve kasserne var nu klar til oliering, hvor vi brugte en lækker rustik bordpladeolie, som ville give træet
mere holdbarhed, en mere lækker robust overflade og en flottere farve. Grunden til at vi valgte olie og ikke
lak var, at lak let ødelægger følelsen af at det rent faktisk er træ, og kan let give træet en lidt plastikagtig
følelse, hvilket vi ikke var ude efter.
Efter at olien var påført og tørret, var det tid til at teste en idéen vi var kommet på med en orange låge mod
idéen med låger af ask. Det ville egentlig se rigtig flot ud med de
orange låger. Det så meget moderne og energisk ud, men vi
mente dog, at det udstrålede en lidt plastikagtig og kunstig
følelse, som vi ikke ville have at vores barskab skulle have. Derfor
endte vi med at tage lågerne og hylderne af ask, som ville give det
mest classy look.
Nu monterede vi så hængslerne på kasserne og kunne derved
gøre klar til at sætte lågerne af ask i. Inden vi gjorde det, olierede
vi dog lågerne og hylden. Det hele blev så fastmonteret, og vi
kunne samle møblet, og se hvordan det virkelig ville se ud.
Test af orange låge.
Side 21 af 43
Selve prototypen blev ikke helt perfekt, men den
giver et klart billede af, hvordan vi ville have at
møblet skulle se ud. Ikke alle kanter, vi havde
samlet blev helt lige, men meget tæt på og dette
ødelægger derfor ikke billedet af vores vision for
barskabet.
Prototypen ses herunder i et billede med en hvid
baggrund uden noget på hylden og med lukkede
låger. Her kan man tydligt se, hvordan det
lykkedes os at lave de trekantede håndtag, og den
blankpolerede aluminiumsstang kan ses i midten.
En lille ting som vi ikke tænkte over under
produktionen af prototypen var, at de ”spacers”
eller afstandsstykker af aluminium, som vi havde lavet til at skabe mellemrum mellem kasserne, ikke kørte
helt perfekt, eller sad helt perfekt og derfor ridsede de kasserne lidt hvor de stod. Vi havde heller ikke nogle
hulbor i den rigtige størrelse, så derfor kunne vi ikke lave en rille til dem i kasserne, ligesom der var til den
store stang i midten. Dette var lidt en skam, da det fik hele modellen til at føles lidt mere billig og
vakkelvorn. Dette skal altså gøres anderledes under en endelig produktion af møblet. Enten skal der være
nogle riller med et stof i, som gør at de glider bedre og ikke ridser, ellers skal man finde på et system med
et slags kugleleje, som vil få det til at glide perfekt.
Et andet lille problem med vores prototype er, at vi ikke fik slebet alt limen af helt perfekt. Dette var
tydeligt, da møblet blev olieret, og der forekom et par små pletter i olien, som der selvfølgelig ikke skal
være på det endelige møbel.
Alt i alt er vi nu ganske tilfredse med vores prototype, og den giver som sagt et godt billede af hvordan vi vil
have vores møbel til at blive helt endeligt.
Prototypen på hvid baggrund.
Prototypen i en anden stue.
Prototypen i en stue med fulde skuffer og hylder.
Side 22 af 43
INDRAGELSE AF STUDIERETNINGEN Vi har valgt at inddrage fysik i vores møbelprojekt, da det er denne studieretning, vi mener ville give mest
mening her. Efter længere overvejelser valgte vi at betragte samlingerne i møblet. Vi har i vores projekt
valgt at kigge på kraft- og vektorpåvirkningerne.
På tegningen kan man se, hvordan kræfter spiller, når der bliver trykket mod kasserne. Kasserne bliver
holdt sammen af dyvlerne, som når de bliver presset ned ad, presser siderne ind mod midten. På den måde
hjælper dyvlerne kassen med at holde dens styrke. Dette gælder på alle siderne i kassen, da alle
samlingerne er lavet på præcis samme måde, så tryk på alle sider vil da trykke den ind mod tomrummet i
midten, men de vil stadig blive holdt på plads af de sider, de er samlet op ad. Denne løsning er derfor klart
den stærkeste løsning, da den bevirker at kassen under belasting vil være mere tilbøjelig til at holde på sig
selv.
Vi har lavet en anden opstilling, hvor man har placeret dyvlerne i en form for ”serieforbindelse”. Man vil
ikke have den samme styrke i denne samling, da kraften her kan få kassen til at vride til den forkerte side.
Samlingerne kan her give sig bedre, da kraftpåvirkningen kun går lodret ned, og derved kun påvirker kassen
i én retning, hvorimod den før blev presset ind mod centrum i figuren
Så udover at det ser meget bedre ud, er det også en meget stærkere og mere solid løsning, at anvende skrå
løsninger.
Se bilag for bedre kvalitet
Side 23 af 43
AUTODESK 3DS MAX TEGNING
MASSEPRODUKTION Da vi besøgte Risskov Møbelsnedkeri spurgte vi Per Andersen, hvordan man vil kunne masseproducere
dette møbel. Han fortalte, at det ikke ville være meget mere anderledes end måden vi allerede havde lavet
møblet. Forskellen vil blot være, at man lavede mange flere emner ad gangen på samme tid og derved
kunne være i stand til at spare en masse mandtimer. Per Andersen forklarede også, at hvis dette
opbevaringsmøbel skulle masseproduceres, måtte man fjerne alt nøddetræ som bagbeklædning da man
ville anvende finér her. Man ville måske anvende en CNC-fræser til de mest basale dele, men der ville stadig
være en masse snedkerarbejder, selvom den skulle masseproduceres såsom samlinger og
pudsning/behandling af stykket.
Side 24 af 43
ØKONOMI Vi snakkede med en meget engageret og dybt professionel snedker, som har hovedsæde i Risskov – firmaet
Risskov møbelsnedkeri. Snedkeren Per Andersen har sammen med sin partner Leif Jensen over 25 års
erfaring i snedkerfaget. De har leveret møbler og specialdesignet løsninger til snesevis af bolighuse
herunder Illums bolighus, Juhls Bolighus og Jobo Møbler.
Da vi besøgte deres værksted, spurgte vi om han ville prissætte vores møbel, hvis han skulle lave det, og
det senere skulle sættes til salg i et bolighus.
Budgettet hvis Per Andersen skulle fremstille møblet på 14 arbejdstimer.
Emne Pris Antal Total (dkk)
Kasse uden huller
2.000 3 6.000
Låger
750 2 1.500
Bagplade
700 2 1.400
Hylde
300 1 300
Rør
1.500 1 1.500
Pakning
1.000 1 1.000
Samlet
11.700
Den samlede pris her er selve produktionen. Hvis møblet skal ind og sælge i et bolighus, ganger man med
en faktor på prisen som lyder på 2,2. DVS. den endelige pris i bolighuset for vores møbel vil lyde på 25.740
dk. Vi var alle meget overaskede over den høje pris, men snedkeren Per fortalte, at hvis man valgte at
masseproducere møblet (producere 10 møbler/gangen) ville man kunne spare 10-20% pr. kasse.
Side 25 af 43
TEST Målgruppen
Efter at have færdiggjort møblet, satte vi det ud til udstilling. Vi fik mange henvendelser fra folk i alle aldre,
ung som gammel, som vores målgruppe jo også er. Dem noterede vi ned, og nedenunder ses beskuernes
kommentarer.
En af de ting som folk godt kunne lide ved vores produkt var dets justerbarhed. Altså at man kunne dreje
med kasserne. De synes det var sjovt, at man kunne lege med møblet, og vi fik endda at vide, at vores
møbel ”jo nærmest er som en skulptur, en skulptur i bevægelse”.
En af de kommentar vi fik oftest på møblet var, havde med højden at gøre på den nederste kasse. Den var
for tæt på jorden. Hvis det var et barskab, mente de fleste at man ikke gad gå ned i den nederste kasse
efter flasker. Det var simpelthen for lavt nede at have flasker stående.
En anden kommentar på møblet var, at man sagtens kunne putte hjul under møblet, da det i forvejen var et
bevægeligt møbel, og der ville hjulene bare verificere og bygge oven på dette.
Da vi spurgte ind til, om målgruppen kunne lide brugen af træet, var de generelt positive. Vi fik meget
positiv respons på den måde, som det mørke og lyse træ spillede sammen, dog slog nogen ned på bagsiden
af øverste og nederste kasse, og mente at den godt kunne virke kedelig.
Per Andersen, møbelsnedker i Risskov Møbelsnedkeri
Da vi præsenterede vores opbevaringsmøbel for Per Andersen (PA) var
han generelt meget positiv. Han kunne selvfølgelig godt se et par
småfejl rundt omkring, men han synes vi var endt ud med en god
protype. Det første han bed fast i var hængslerne. Han synes, at de var
meget kraftige i forhold til, hvor småt møblet var, og hvor meget de
egentlig skulle holde til. Han introducerede os derfor for pindhængsler.
Et hængsel som er meget lettere, og som ikke ses så let. Han
forklarede, at disse hængsler ville passe bedre til netop vores møbel.
Udover dette forklarede han også, at vores bagplade til øverste og
nederste kasse ikke ville kunne lade sig gøre i det lange løb, men at han
i stedet ville bruge finer. Dette er på grund af udvidelse af træet. Hvis man bruger rent træ, som for
eksempel valnød, ask eller hvilken som helst anden træsort, udvider det sig over tid, især hvis det bliver
fugtigt. Man vil altså ved at lægge et stykke massivt træ på højkant inden i vores firkant automatisk skabe
en udpresning af den kvadratiske konstruktion over tid.
PA lagde også mærke til at et sted på vores møbel, nærmere sagt en af kasserne, hvor man kunne se en
luftsprække ved bagpladen. Her anbefalede han, at man lavede en not på bagpladen, så man altså var
sikker på ikke at få den sprække, også selvom limningen ikke er perfekt.
Den sidste ide som PA havde, var at i stedet for at metalstangen stoppede nede i nederste kasse, skulle den
fortsætte igennem kassen og ned til en fod, som så stod på jorden. Dette ville gøre, at der ville komme
mere stabilitet over møblet, men også at den nederste kasse nu ville kunne rotere som de to ovenover.
Som sagt var PA positiv omkring vores møbel, og han sagde faktisk, at han godt selv kunne se det stå
hjemme hos ham. Vi fik meget ud af snakken med PA, og vi kunne godt se at vores møbel ikke var perfekt,
men at det havde potentiale uanset hvad.
Her ses et pindehængsel som
Per Andersen anbefalede.
Kilde: Beslaco.dk
Side 26 af 43
Henrik Tjerrild Larsen, Direktør og sælger hos Danbo Møbler Viby.
Den anden ekspert, som tjekkede vores møbel ud, var fra Danbo møbler i Viby. Her fik vi en kort snak med
Henrik Tjerrild Larsen (HTL). Da vi viste møblet til HTL var han ikke negativ, men heller ikke ligefrem positiv.
Han lagde hurtigt mærke til, hvilket træ der var blevet brugt, og sagde at det for det første var for dyrt i
materialer, men også i produktion. Han mente dog, at det hørte mere hjemme i møbelforretninger som
Illums boligcenter og Thorsens. Da det nu var sagt forklarede han også, at man sagtens kunne lave det i et
billigere materiale som for eksempel finer.
Da vi forklarede HTL at det var et barskab, sagde han hurtigt at det ikke virkede som et barskab, men at det
sagtens kunne blive brugt som i stedet en reol i stuen eller på værelset.
Ydermere synes HTL at vores afstandsringe i jern var for hårdt for træet, og det larmede for meget. Han
kom derfor med ideen om at bruge filt-afstandsringe i stedet.
Selvom det kun var en kort snak vi fik med HTL var den stadig brugbar. Det var tankevækkende at høre, at
vores møbel ikke kunne blive solgt i en butik som Danbo møbler, da det simpelthen er for dyrt. Vi fandt
altså ved hjælp af HTL ud af at hvis vores møbel skulle produceres og sælges, skulle dette gøres igennem
butikker som Thorsens og Illums boligcenter.
DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING Efter at have lyttet til de mange kommentarer vi fik mens vi viste det frem på studietorvet og efter besøget
på snedkerværkstedet samt besøget i Danbo, er der mange kritikpunkter som vi er enige i, som står nævnt
tidligere. Specielt det snedkeren Per Andersen sagde om bagbeklædning vil vi stærkt overveje, det var
simpelthen en fejl, vi havde lavet ved at bruge hårdt træ som bagbeklædning i et møbel. Fineren ville
måske give møblet et andet udtryk, men det ville være nødvendigt.
Et andet forslag Per kom med var at ændre de mostrøse hængsler til de usynlige pindhængsler. Efter vi fik
forklaret, hvordan de fungerer, kiggede vi på vores store hængsler med andre øjne. Per kom med mange
forslag som allerede er nævnt, men disse må siges og være dem vi ”ærgrede” os mest over, at vi ikke vidste
inden vi påbegyndte møbelprocessen.
Generelt er vi meget tilfredse med vores opbevaringsmøbel, dog kunne vi sagtens have fået et smukkere
udseende på møblets overflader ved at lægge mere tid i pudsningen og olieringen af møblet.
Side 27 af 43
KONKLUSION Nu hvor vi er ved at være ved en ende med vores eksamensprojekt kan vi konkludere på det.
For det første fandt vi ud af, at vi skulle lave et opbevaringsmøbel, som skulle indeholde alkoholiske drikke
og glas til dette. Altså endte vi ud med et barskab. Vi fik også afsat nogle krav/hovedtema til vores møbel
ud over de generelle krav fra eksamenssættet. Hovedtemaet blev: et opbevaringsmøbel til spiritus, samt
glas til spiritus, som har bevægelige / tilpasselige komponenter i sig. Vi kunne altså nu starte vores
produktudvikling. Skitsefasen blev igangsat og efter noget diskussion og nogle idéfaser/skitsefaser, fik vi til
sidst et endeligt design. Vi fik lavet en 3d-tegning, arbejdstegninger og så var det bare at komme i gang med
1:5-modellen. Der viste sig ikke nogle større problemer med 1:5-modellen, og vi kunne altså begynde med
den endelige model af møblet. Det viste sig ikke at være lige let at lave møblet. Vi kom ud for nogle
udfordringer, som vi ikke havde regnet med, men i sidste ende endte vi ud med et flot møbel, som vi kan
være stolte af. Vi kunne nu se, at vi havde overholdt hovedtemaet til punkt og prikke, og det er det som
vores endelige møbel bygger op omkring. Desuden overholdt vi også kravet om, at vores møbel ikke skulle
blive meget højere end 1 meter, da det endte ud med kun at blive lidt højere. Da de mennesker som drikker
alkoholiske drikke varierer lige fra gammel til ung, var vores målgruppe automatisk også meget stor. Selvom
vores møbel ikke ligefrem appellerer til 16-årige, synes vi alligevel at vi har formået at ramme en bred
målgruppe med vores barskab både designmæssigt, men også med hensyn til den tidsløse stil. Vi har valgt
at kalde møblet Huboid (human+cuboid). Vi mener det kan stå i stuen hos en pensioneret men også i en
ungs lejlighed.
Dette blev også verificeret, da vi præsenterede det for vores målgruppe, som generelt godt kunne lide det.
Ikke nok med det, så fik vi også positiv respons fra snedker Per Andersen som synes om designet.
Vi har altså været igennem en lang proces for at nå til hvor vi er nu, nemlig med et designmæssigt flot
møbel, som appellerer til vores målgruppe, og som vi kan være stolte af.
Side 28 af 43
BILAG
Tidsplan
PROBLEMBEARBEJDNING
TIDSPLAN - Gantt diagram
Dage
Man
Tirs
On
s
Tors
Fre
Man
Tirs
On
s
Tors
Fre
Man
Tirs
On
s
Tors
Fre
Man
Tirs
On
s
Tors
Fre
Man
Tirs
On
s
Tors
Fre
Man
Tirs
On
s
Tors
Fre
Man
Tirs
On
s
Tors
Fre
Man
Tirs
On
s
Tors
Fre
Man
Tirs
On
s
Tors
Fre
Man
Tirs
On
s
Tors
Fre
Man
Tirs
On
s
Tors
Fre
Udlevering af eksamensprojekt
Research
PPPT afleveres
Skitsefase 1
Skitsefase 2
Arbejdstegning
Styktegning
3D tegning
1:5 model
Prototype
Perspektivering
Aftale med snedker / møbelfabrik
Aflevering af rapport
Uge 17 Uge 18Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13 Uge 14 Uge 15 Uge 16
Side 29 af 43
Side 30 af 43
Side 31 af 43
Skitsefase 1
Side 32 af 43
Side 33 af 43
Side 34 af 43
Skitsefase 2
Side 35 af 43
Side 36 af 43
Møbelbeskrivelse
Side 37 af 43
Prototypen
Side 38 af 43
Side 39 af 43
Side 40 af 43
Side 41 af 43
Side 42 af 43
Side 43 af 43