HPRD FøDSELSDAG DEN 25. APRIL RESERVEENTITET TAGER HUL På FREMTIDEN STATUS På KONSTABEL- OG SERGENTGRUPPEN TO DAGE FOR SUNDHEDSPERSONEL AF RESERVEN LEDER: HPRD VENTER IKKE FROM RUSSIA WITH LOVE NYT FRA HPRD KREDSE HPRD EFTER GENERALFORSAMLINGEN TO UNGE LøJTNANTERS REJSEBERETNING Maj Nr. 2/2014
24
Embed
HPRD føDselsDag Den 25. aPRil ReseRveentitet tageR Hul På ...
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
HPRD føDselsDag Den 25. aPRil
ReseRveentitet tageR Hul På fRemtiDen
status På konstabel- og seRgentgRuPPen
to Dage foR sunDHeDsPeRsonel af ReseRven
leDeR: HPRD venteR ikke
fRom Russia
witH love
nyt fRa
HPRD kReDse
HPRD efteR
geneRalfoRsamlingen
to unge løjtnanteRs
RejsebeRetning
majnr. 2/2014
HPRD venteR ikkeDen 10. april indgik forligs-kredsen bag forsvarsforliget en omfattende aftale om organise-ringen af ledelsen af forsvaret, styrket veteranindsats og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017. Dette miniforlig har været længe ventet og indeholdt en række tiltag, herunder ned-læggelsen af forsvarskomman-doen og en markant omfordeling af ansvarsområderne mellem den militære og civile ledelse af forsvaret.
for Reserven er dette miniforlig forudsætningsdannende for at processen omkring HR-delstrate-gien for Hjemmeværnets frivillige og Reserven (Ds9) kan fortsætte. Den nye organisation vil skulle huse den drivende ledelseskraft, tværgående konsistens-sikring og støtte til forsvarets myn-digheder i deres arbejde med at ressourceeffektivt tiltrække, udvikle og udnytte en kompetent og relevant Reserve.
Delstrategien ligger klar på forsvarschefens og Chefen for Hjemmeværnets skriveborde og afventer at blive forelagt forligs-kredsen til godkendelse. Denne godkendelse forudsætter, at man i kredsen ser delstrategien som levende op til ånden i forsvars-forliget af den 30. november 2012:
Reserveofficerer og øvrigt per-sonel af reserven udgør både en vigtig personelreserve forForsvaret og Hjemmeværnet – herunder i forbindelse med Forsvarets internationaleengagement – og en værdifuld kapacitet, der kan være med til at styrke tilknytningenmellem Forsvaret og det øvrige samfund. Anvendelse af reserve-officerer og andet personelaf reserven fortsættes derfor i den kommende forligsperiode …
Der iværksættes en analyse af den fremtidige anvendelse af
personel af reserven i danskforsvar. Analysen skal inddrage erfaringer fra internationale missioner, og der skal tagesudgangspunkt i en effektiv ressourceudnyttelse. Analysens resultater forelæggesforligskredsen i foråret 2014.
HPRD har været meget involveret i at skabe den foreliggende stra-tegi og kan anbefale forligskred-sen at sige god for rapporten.samtidigt anbefaler HPRD, at man sikrer, at der på centralt hold sker en kraftsamling af ressourcer og indsatser til at støtte implementeringen. HPRD bidrager naturligvis gerne.
Hvornår går forsvaret i gang? beslutningen om ledelsen af forsvaret var en forudsætning, en anden er den forestående færdiggørelse af Hjemmeværnets budgetanalyse og lige pludselig er det sommerferie og så går valgkampen i gang.
HPRD venter ikke. vi tror på, at der er skabt en fornuftig og fremadrettet strategi, der i sig selv udgør en milepæl ved for første gang i mange år tage formelt stilling til hvorfor, hvornår, hvordan forsvaret bruger Reserven.
vi handler i henhold til ånden og visionen i dokumentet og hjælper efter evne vore medlemmer og forsvaret med at realisere visi-onerne, til gavn for samfundet, forsvaret og Reserven.
HoveDoRganisationen foR PeRsonel af ReseRven i DanmaRk
Protektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
RESERVEN
2 ReseRven/2/2014
INDHOLD/ maj nR 2/20142 HPRD venteR ikke
4 HPRD føDselsDag fReDag Den 25. aPRil 2014
6 ReseRveentitet HaR taget Hul På fRemtiDen
7 status På konstabel- og seRgentgRuPPen
8 to Dage foR sunDHeDsPeRsonel af ReseRven
9 sunDHeDsfagligt PeRsonel – meDlemmeR i HPRD?
10 veteRaneR fåR ny lanDsfoRmanD
10 CimiC seminaR/CimeX
11 HPRD PRioRiteteR og oPgaveansvaR i 2014/15
12 bestyRelsens konstitueRing og oRganiseRing
12 fRom Russia witH love? - vist ikke så meget længeRe!
13 gå Hjem møDe “intRoDuktion til folkeRetten”
13 www.HPRD.Dk
14 young ReseRve offiCeRs outReaCH seminaR
16 leDelseskuRsus foR unge offiCeReR i fulDa, tysklanD
17 nyt om ReseRvens uDDannelseR i 2014
17 uDnævnelseR
18 netvæRksaRRangementet ”kenD Din kReDs”
19 nyt fRa HPRD kReDse
23 aflysning af gRunD- og viDeReuDDannelseR
foR ReseRveoffiCeReR i 2014
4: HPRD fødselsdag fredag den 25. april 2014
6: Reserveentitet har taget hul på fremtiden
14: young Reserve officers outreach seminar – yRos 2014
ReseRven/2/2014 3
forud for kranselægningen talte formanden,
oberstløjtnant af reserven jan Hjortshøj:
På væggen står der En Tid, Et sted, Et
menneske. 2014 er et overgangens år og et
år, hvor vi mindes mange historiske krige,
hvor danske mænd og kvinder har sat livet
på spil.
Selvom vi er samlet for at fejre vores forenings
fødselsdag bør dette ikke ske uden at vi sender
en tanke til alle de danske mænd og kvinder, der
mødte deres tid på et sted fjernt fra Danmark.
Disse mennesker betalte den højeste pris.
Vi vil med denne krans vise vores dybe re-
spekt for det offer de har bragt og den smerte
og det savn deres pårørende stadig føler – tak.
– og tilDeling af ReseRveoffiCeRsfoReningen i DanmaRks HæDeRstegn.
i tilknytning til festligholdelsen af foreningens fødselsdag og tildeling af Reserve- officersforeningen i Danmarks Hæderstegn indledtes dagen med kranselægning ved monumentet for Danmarks internationale indsats i kastellet. Her deltog Hæders- tegnmodtagere og foreningens øvrige gæster. efter en gudstjeneste i kastelskirken blev Hæderstegnene overrakt af HPRD protektor Hans kongelige Højhed Prins joachim.
geneRalmajoR
stig østeRgaaRD nielsen
Generalmajor Stig Østergaard nielsen
blev indkaldt til Flyvevåbnet (FLV) i
1977 og pilotuddannet på Flyvesko-
len og i USA. i FLV er generalmajoren
kendt under pilotnavnet SØL. SØL
gjorde tjeneste i Karup som Draken
pilot til 1991, hvor han, nu som chef for
eSK 729 blev sendt til Forsvarskom-
mandoen i planlægningsstaben, lidt
vemodigt med opgaven at nedlægge Draken flyene i Danmark.
SØL havde herefter chefstillinger i Skrydstrup og Flyvertaktisk Kom-
mando og oplevede at blive den sidste chef for Flyvestation Værløse, som
lukkede i 2004.
Fra 2005 til 2009 var SØL chef for Flyvertaktisk Kommando. Selv om
Forsvaret havde standset uddannelserne til officer af reserven, oplevede
Flyvevåbnets reserve at blive betroet nye opgaver, både med opbyg-
ningen af Generel Militær efteruddannelse for samtlige militære ansatte
i Flyvevåbnet og med stigende anvendelse af reservister i operative og
andre specialist funktioner. Denne tro på Flyvevåbnets reserves kompe-
tencer og fleksibilitet i en tid, hvor reserven andre steder i Forsvaret blev
mindre anvendt, var et lyspunkt, som gav gode oplevelser til reservister-
ne og effektiv opgaveløsning til Flyvevåbnet. i denne periode blev skabt
ikke mindre end fem Wing Reserves som skygge Wings til moderwings.
i hele perioden frem til i dag, hvor SØL i 2012 blev den første Chef for
Arktisk Kommando, har SØL forstået reservens relevans for Forsvaret.
Det er for denne særlige forståelse, og vilje til at bruge reserven, at
SØL tildeles Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn.
obeRstløjtnant af ReseRven
kim DonslunD
oberstløjtnant af reserven Kim Don-
slund blev indkaldt til Flyvevåbnet i
1980 og udnævnt til sekondløjtnant
af reserven i 1981. Straks efter denne
udnævnelse kom Kim Donslund til
Flyvestation Aalborg som delingsfører i
nærforsvaret, og Kim Donslund har nu
været designeret ved samme base i 33
år, afbrudt af udsendelser til krigene på
Balkan og i Afghanistan, samt senest som Fn–observatør i Jerusalem.
Kim Donslund er ikke så kendt som aktiv i HPRD, men har i stedet lagt
kræfterne i en solid, energifyldt og professionel tjeneste, som har aftvun-
get meget stor respekt på hans hjembase, både i Flyvestationens stab og
blandt hans reservister, som han i mange år har været den naturlige chef for.
Flyvestation Aalborg er således et eftertragtet tjenestested for personel af re-
serven i Flyvevåbnet, og mange nye ideer til afvikling af Videregående Militær
efteruddannelse er skabt og afprøvet i oberstløjtnantens tjenestetid.
også Flyvertaktisk Kommando har i en årrække anvendt oberstløjt-
nanten som Chairman for nATo CBRn Working Group, en stilling, som
roterer blandt nATo– landene, og som oberstløjtnanten har vartet ved
siden af sin tjeneste som chef for ATW AAL WReS.
i de seneste år er oberstløjtnanten civilt flyttet til Ungarn, men fortsætter
ufortrødent sin engagerede tjeneste ved ATW AAL, ved nATo og i PARU/FLV,
hvor oberstløjtnanten har repræsenteret ATW AAL i omkring 20 år.
oberstløjtnanten er et sjældent eksempel på en dygtig officer af reserven,
en rollemodel og en god kammerat. Det er for denne vedvarende indsats
oberstløjtnanten tildeles Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn.
HPRD føDselsDag fReDag Den 25. aPRil 2014
Foto
: Lei
f e
rnst
Foto
: Lei
f e
rnst
4 ReseRven/2/2014
obeRstløjtnant af ReseRven
toRben bRænDgaaRD
oberstløjtnanten har gennemgå-
et reserveofficersuddannelsen og
har siden gjort tjeneste ved Jydske
Dragonregiment. i reservesammen-
hæng har oberstløjtnanten forrettet
tjeneste i den regionale føringsstruk-
tur, både som chef et lokalforsvarsaf-
snit og som bannerfører i kompeten-
cecentret.
oberstløjtnanten er oprindeligt uddannet som ingeniør og har an-
vendt dette til en markant karriere i dansk erhvervsliv. Aktuelt er han
ansvarlig for pumpeproducenten Grundfoss’s aktiviteter i Frankrig, og
har ved flere lejligheder benyttet platformen i Bjerringbro til at styrke
forståelse og erfaringsdeling mellem de civile og militære ledelsesdisci-
pliner.
i HPRD sammenhæng har Torben Brændgaard i mange år været for-
mand for Midtjyske Kreds, der som landets næststørste kreds gentagne
gange har udmærket sig ved et varieret aktivitetsudbud og en aktiv
tilgang til rekruttering og fastholdelse af medlemmerne. Ligeledes har
oberstløjtnanten også i en årrække været aktiv i PARU-strukturen, f.eks.
i PARU for Totalforsvarsregion nord-Midt.
Det er for denne vedvarende og anerkendelsesværdige indsats at
Torben Brændgaard tildeles Reserveofficersforeningen i Danmarks
Hæderstegn.
obeRstløjtnant af ReseRven
CHRistian HeRskinD
oberstløjtnanten har gennemgå-
et reserveofficersuddannelsen
og har siden gjort tjeneste ved
Gardehusarregimentet. i reserve-
sammenhæng har oberstløjtnanten
forrettet en meget varieret tjeneste.
Her skal særlig fremhæves virket
som chef for et lokalforsvarsafsnit
på Sjælland og en udsendelse til
Afghanistan. Ligeledes spillede oberstløjtnanten en central rolle i det
militære sikkerhedsarbejde omkring klimatopmødet CoP-15.
oberstløjtnanten er oprindeligt uddannet som cand. jur. og har
anvendt dette til en markant karriere i dansk erhvervsliv. Aktu-
elt står han således i spidsen for det spændende arbejde med at
udvikle Refshaleøen til et attraktivt område i københavnsk by- og
erhvervsliv.
Det er derfor ikke overraskende i broslagningen mellem den militæ-
re og den civile verden, at oberstløjtnanten i særlig grad har gjort en
bemærkelsesværdig indsats. Som Præsident for Mars & Merkur og som
særdeles aktiv i interforce har Reserven en engageret, vidende og passi-
oneret ambassadør i oberstløjtnanten.
Det er for denne vedvarende og anerkendelsesværdige indsats at
Christian Herskind tildeles Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæ-
derstegn.
PRemieRløjtnant af
ReseRven Claus CHRistian
svangRen bRüngeR
Premierløjtnanten blev udnævnt til
sekondløjtnant i 2004 og har allerede
haft en varieret og aktiv karriere i Sø-
værnet. Denne har omfattet opgaver
som vagtofficer på inspektionsskibet
Triton. Desuden har premierløjtnanten
arbejdet med både fiskeriinspektion
og farvandsovervågning.
Civilt har premierløjtnanten sejlet med containerskibe fra Mærsk.
Civilt beskæftiger Claus Brünger sig med store maskiner, hvor inge-
niør uddannelse bringes i spil i arbejdet hos MAn Diesel. Han fungerer
desuden som lærer på Danmarks Tekniske Universitet.
Med hæderstegnet anerkendes i særlig grad den indsats som Claus
Brünger har gjort gennem sine 6 år i HPRDs bestyrelse, hvor han men
energi, konstruktiv holdning og gode ideer har bidraget til at navigere
foreningen igennem perioder med mange udfordringer og omstillinger.
Ligeledes har Claus spillet en central rolle som medlem af Søværnets
PARU.
Det er for denne anerkendelsesværdige indsats at Claus Brünger
tildeles Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn.
fakta
Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn er
indstiftet den 27. april 1950 efter at have opnået Hans
majestæt kong frederik den iX’s approbation den 22.
februar 1950.
Reserveofficersforeningen i Danmark (RoiD) er i dag et
binavn til Hovedorganisationen for Personel af Reser-
ven i Danmark – eller HPRD. binavnet korresponderer
således med hæderstegnets benævnelse.
Hæderstegnet kan af foreningen, efter enstemmig
vedtagelse i bestyrelsen, tildeles personer, såvel aktive
militære som afskediget, og i ganske særlige tilfælde
civile, som bestyrelsen finder i særlig grad bør hædres
for deres indsats for reserveofficerskorpset som helhed
og for foreningen i særdeleshed.
Foto
: Lei
f e
rnst
Foto
: Lei
f e
rnst
Foto
: Lei
f e
rnst
ReseRven/2/2014 5
Da Reserveentiteten ved 2. Bri-
gade (Re2B) gennemførte årets
første samlede funktionsuddan-
nelse for på Antvorskov kaserne,
var en af oplægsholderne HPRDs
formand, oL-R Jan Hjortshøj.
Formanden løftede en flig af sløret
for det input, som HPRD har givet
Forsvaret omkring reserveperso-
nellets fremtidige anvendelse. i det
input udgør en mere formaliseret
registrering af reservepersonellets
civile uddannelser og kompetencer
et væsentligt punkt.
Hjortshøj afslørede noget af det,
som Re2B længe har haft som et vig-
tigt element i nyttiggørelsen af en-
titeten: en højere grad af integration
mellem reservepersonellets civile og
militære kompetencer. netop sum-
men af reservepersonellets samlede
kompetencer og erfaringer betyder
ifølge Reserveentitetens chef, oL-R
Peter Heering, at reservepersonellet
fortsat kan yde et værdifuldt bidrag
til Forsvarets enheder.
”Jeg oplever i stigende grad et
behov for netop kombinationen
af civile og militære kompetencer
i vores virke. Reservepersonel-
lets baggrund med solid militær
faglighed kombineret med civile
kompetencer og erfaringer styrker
Forsvaret i den type af operationer,
som man umiddelbart kan øjne i
horisonten. naturen i konfliktom-
råderne er ofte stabiliseringspræ-
gede og (kapacitets-) opbyggende
operationer i regi af nATo eller Fn i
mindre udviklede områder i verden.
også hér kan reservepersonellet
bidrage med kompetencer inden for
jura, kommunikation, infrastruktur,
offentlig forvaltning eller land-
brugsudvikling i militære rammer”,
forklarer oberstløjtnanten.
Heering var selv udsendt som
chef for Police operational Men-
toring Liaison Team (PoMLT) på
iSAF 10 i Afghanistan. Tjenesten
her, der omfattede civilt politi og
militære enheder fra flere lande,
bekræftede Heering i sin over-
bevisning om, at såvel civile som
militære erfaringer og viden i kom-
bination har en stærk plads i et
tidssvarende og effektivt forsvar.
kan ikke stå alene
Med mere end 1200 indkomman-
deringsdage om året yder Re2B
et væsentligt bidrag til såvel 2
Brigade som de kampbataljoner,
brigaden har underlagt.
”når jeg taler med reserveper-
sonellet i entiteten og de chefer, vi
støtter, så er tilbagemeldingerne
positive. Men de siger også, at civile
uddannelser ikke kan stå alene i en
militær ramme. De civile kompe-
tencer skal bakkes op af en solid
militær faglighed, hvis de for alvor
skal fungere. Vores civile kompe-
tencer skal være komplementeren-
de til de militære færdigheder, som
er forudsætningen for vores virke
som soldater såvel under øvelser
som i en skarp situation. Jeg kan
fornemme, at specielt G2/S2 og G9/
S9 (efterretnings- og info-operati-
onssektionerne – de sektioner, der
har mest kontakt til de civile orga-
nisationer og befolkningsgrupper
i indsatsområdet) til stadighed har
fået mere travlt under øvelserne”
fortsætter Heering.
Derfor vægter Reserveentiteten
også højt, at entitetens personel
bliver uddannet i såvel grundlæg-
gende militære færdigheder som i
stabsprocedurer og –metodik, når
Reserveentiteten samles på de to
årlige funktionsuddannelseskurser.
goDt kaRRieRefoRløb
i Reserveentiteten vægter ledel-
sen, at der skal være et godt og
sammenhængende karriereforløb,
der sikrer en udviklingsmulighed
for den enkelte i fremtiden.
”når vi får tilgang af yngre
personel af reserven, vil de typisk
begynde med at være tilknyttet
en bataljonsentitet i specifikke
funktioner eller som støttepersonel.
når de når kaptajns-niveauet og
normalt også har taget deres civile
uddannelser, så begynder vi at se
på, hvor de kan anvendes på en
måde i strukturen, der giver mening
ReseRveentitet HaR taget Hul På fRemtiDenaf oversergent af reserven, journalist mads Rolf ahrenskjær
Reserveentiteten 2. brigade har en klar målsætning; Den skal være den skarpeste reserve- entitet i forsvaret. målet skal opfyldes gennem at bidrage med kompetent reservepersonel, der stiller op, når enhederne kalder og støtter med både civile og militære kompetencer.
De militære færdigheder er fundamentet. i Reserveentiteten har omkring 2/3 af personellet en uddannelse på bachelor eller kandidat-niveau.
6 ReseRven/2/2014
i forhold til deres samlede kompe-
tenceniveau. F.eks. på brigadeni-
veau. Udgangspunktet forbliver,
at personel af reserven skal kunne
forrette grøn tjeneste jf. de røde
reglementer. Militære enheder skal
ledes og agere efter militærfaglige
principper”, forklarer Heering.
Direkte adspurgt mener han
ikke, at man kan stille spørgsmåls-
tegn ved, hvad en civil uddannelse
kan bruges til ved eksempelvis en
bataljonstab.
”Som nævnt er udgangspunktet
militært, men det civile islæt skal
kunne supplere dette. i min optik
giver det både en fleksibilitet og en
mangfoldighed, der styrker hærens
enheder. Forsvarets nye officersud-
dannelser lægger vel op til samme.
Der vil blive en større vandring ud og
ind af Forsvaret på flere niveauer, så
der samlet bliver en større mængde
af civile og militære uddannel-
ser, kompetencer og erfaringer til
rådighed. Dermed vil man – efter min
vurdering – få et bredere udsyn og
en større mangfoldighed af kompe-
tencer og erfaringer, der giver mere
mening i vor tid end hvad der var
tilfældet under den Kolde Krig”, siger
oberstløjtnanten.
ReseRven eR Den
fleksible knaP
Langt det meste af Reserveenti-
tetens indkommandering benyttes
på deltagelse i øvelser, men per-
sonel af reserven yder også støtte
til enhedernes dagligdag med
skydeperioder og omskolinger.
”Jeg ser reservepersonellet som
den fleksible knap, som cheferne
kan skrue op og ned på. når kamp-
bataljonerne og brigaden er spændt
for med mange øvelser, afgivelser
med kort varsel og uddannelser, så
er det værdifuldt at have en pulje
af veluddannet fleksibelt perso-
nel, som brigaden kan benytte til
omkostningseffektivt at levere sine
produktions- og kvalitetsmål inden
for fastsatte økonomiske rammer”,
slutter Heering.
af
kor
por
al a
f re
serv
en R
ené
søe
Ped
erse
n /
fot
o: P
eter
jon
asse
n
ReseRven/2/2014 7
i 2006 besluttede Forsvarets ledelse, at Reserven skulle genoplives. Dette mener jeg selvfølgelig var en
rigtig og nødvendig beslutning. Til gengæld er jeg også af den opfattelse, at det kun delvist er lykkedes.
Det er lykkedes, at genskabe muligheden for tjeneste, uddannelse og karriere for officererne af reserven,
alt imens dele af Forsvaret er ved at spare konstabler og stregbefalingsmænd af reserven væk.
Der er gennem årene blevet skabt en ny struktur for Reserven, herunder blev den regionale
føringsstruktur skabt under Hjemmeværnets ledelse, ligesom der hen ad vejen blevet oprettet enti-
teter i alle tre værn. Så strukturen for Reserven er til stede.
Jeg ved godt, at officererne af reserven til tider påpeger, at de ikke har den samme adgang til
uddannelse mere, at der ind imellem bliver sat stop for avancementer og de bliver skåret i indkom-
manderingsdage, men alt andet lige, så har de muligheden for at have noget tjeneste og vedligehol-
de, måske endda udvikle, deres kompetencer.
når snakken derimod falder på konstabel- og sergentgruppen er der ikke sket ret meget siden
2006. VUT i og ii for sergentgruppen er ikke kommet tilbage, hvorfor der reelt ikke er mulighed for
avancement. Der er så godt som lukket for alle uddannelsesmuligheder for gruppen i Hæren, og der er
ikke megen tjeneste tilbage. De fleste i konstabel- og sergentgruppen resignerer, pakker grejet i sæk-
kene og venter på at kontrakten udløber. Gruppen bliver mindre og mindre, og der er reelt ved at være
flere officerer af reserven, end der er i konstabel- og sergentgruppen af reserven tilsammen.
De dele af Forsvaret, som stadig gør brug af deres konstabler og stregbefalingsmænd af reserven,
har forstået, at de her har en ressource med masser af erfaring og kampgejst, som de kan hente ind til
at gennemføre øvelser, træning, gennemførelse af GMe for det faste personel eller lignende. Herunder
vedligeholder de deres færdigheder og kan derved til stadighed stille deres kompetencer til rådighed
for enheden og Forsvaret som helhed. Dette er i høj grad lykkedes blandt andet i Søværnet, Flyve-
våbnet, Hjemmeværnet og i nogle af Hærens specialafdelinger. Det er dog ved at vise sig flere steder,
at når Forsvaret i øjeblikket bruger mange penge på omstilling og omstruktureringer, er tjenesten for
Reserven noget af det første der bliver beskåret. Herved sikrer man sig, at det faste personels tjeneste
ikke bliver berørt i så stort et omfang. når Reservens muligheder for tjeneste i det enkelte værn bliver
beskåret, bliver stabsarbejde og stabsøvelser prioriteret, hvilket igen gør konstabler og sergentgrup-
pen til de store tabere, som der ikke er råd til at uddanne eller indkommandere.
Jeg har også tegnet en kontrakt. Jeg har gjort mit bedste for at vedligeholde mine kompetencer og
mødt op, når der er blevet kaldt på mig de sidste 18 år. Men efterhånden synes der ikke at være plads
til mig i Forsvaret. De sidste 7-8 år har jeg ikke haft adgang til uddannelse, tjenesten er i bedste fald
på 5-10 dage om året, hvilket er for lidt til at kunne følge med i Forsvarets udvikling. i år har jeg fået at
vide, at konstabler og sergentgruppen ikke skal regne med nogen former for indkommandering indtil
2015 på grund af besparelser. Jeg opfylder min del af kontrakten, gør Forsvaret også det?
Forsvaret bliver nødt til at indse, at en kontrakt mellem en ansat (af reserven) og Forsvaret som ar-
bejdsgiver forpligtiger begge veje. Reservisten forpligtiger sig til at stille sine kompetencer til rådighed
for Forsvaret og Forsvaret forpligtiger sig til at finde passende tjeneste og vedligeholde reservistens
uddannelse. Sidstnævnte sker ikke i øjeblikket for konstabel- og sergentgruppen. På grund af dette
har Forsvaret en opgave med enten at afvikle kontrakterne eller komme med en plan som omhandler
tjeneste, uddannelse og karriere også for konstabler og sergentgruppen af reserven.
status På konstabel- og seRgentgRuPPen
Som personel af reserven er man per
definition lidt uden for systemet. Derfor
holder Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU)
fire møder om året i Personel Af Reserven
Udvalg (PARU), og en gang om året lægger
Flyvestation Skalstrup i to dage hus til et
seminar for sundhedspersonellet af reser-
ven. Den 11-12. marts 2014 tilhørte bioana-
lytikkere, medico teknikere, radiografer og
sygeplejersker.
Det såkaldte PARU-seminar (Personel
Af Reserven Udvalg) er netop en måde at
holde reservepersonellet orienteret om,
hvad der sker i Forsvaret generelt og i FSU
i særdeleshed. Derfor indledtes det årlige
seminar med en orientering fra generallæge
Søren Worm-Petersen, der informerede om
den nye struktur i FSU med fem infirmerier
i stedet for 18 samt om fremtidens mulig-
heder og udfordringer, blandt andet den
sandsynligvis kommende sammenlægning
med Forsvarets Personeltjeneste (FPT), Ve-
terancenteret (VeTC) og Forsvarets Center
for Arbejdsmiljø (FCA).
oversygeplejerske Michael Wiberg for-
talte sammen med Bjarne Johansen fra FPT
om, hvordan den nye HR-portal fungerer, og
hvad sundhedspersonellet kan bruge den til.
Konklusionen var, at sundhedspersonellet
selv skal styre deres karriereforløb, for der
er ikke særlig meget hjælp af få til det.
Dernæst fik deltagerne en opdatering
på, hvordan sanitets- og sundhedstjeneste
vil udvikle sig de næste år af chef for FSU’s
Rådgivningsdivision Hans ole Jørgen-
sen. For eksempel det nye sundheds- og
sanitetskoncept, som vil få indflydelse på,
hvordan det danske Forsvar bidrager sund-
hedsfagligt til nATo’s missioner.
Førstedage sluttede med en gennem-
gang af den kommende HR strategi for
personel af reserven ved formanden for
HPRD Jan Hjortshøj. Generallægen og Jan
Hjortshøj ledte herefter diskussion af hvad
Forsvaret vil med reserven og hvad kan
reserven give Forsvaret.
Dagen sluttede med en hyggelig middag
og erfaringsudveksling.
Seminarets dag to var mindre formel
og begyndte med nogle timers faglig leg.
Blandt andet samlede deltagerne pistoler
på tid, arbejdede med simulationsdukker
og fik oplæg om en ny type kanyle, der kan
stikkes direkte ind i knogle, hvilket skulle
være en fordel, hvis det ikke er til at ramme
en blodåre.
Dagen blev rundet af med to oplæg. Det
første stod sygeplejerske Jesper Kjærgaard
for. Han fortalte om sin oplevelse som men-
tor for sundhedsklinikken i Shorabak, den
afghanske lejr i Camp Bastion. Sygeple-
jerske Christian Kummerfeldt stod for det
sidste oplæg, der blandt andet handlede
om, at udsendt sundhedspersonel – ligesom
soldaterne – kommer ændrede hjem. ople-
velsen har konsekvenser, både positive og
negative, og det er vigtigt at huske, at man
ikke er immun over for fysiske og psykiske
efterveer, selvom man har en sundhedsfag-
lig uddannelse.
Alt i alt to dage, hvor rådighedssyge-
plejerskerne fik føling med, hvad der sker i
Forsvaret, hvad der rører sig inden for det
militære sundhedsfaglige område, og – ikke
mindst – to hyggelige dage med deres
kollegaer.
TO DAge FOR sunDHeDsPeRsonel AF ReseRveNaf journalist martha madsen, forsvarets sundhedstjeneste
nyt navn – men samme vigtigHeD
af oberstløjtnant af reserven
e.P. Hansen.
folk og forsvar har for at tydeliggøre sigtet og bredden i organisationens arbejde skiftet navn til folk og sikkerhed.
jeg har tidligere som amtsformand henledt opmærksomheden på organisationen i bladet. nu eksisterer amterne ikke mere og jeg er blandt andet derfor ikke længere amtsformand, men jeg er stadig individuelt medlem og jeg finder stadig at det, der tidligere hed folk og forsvar og som nu er folk og sikkerhed, er særdeles vigtigt. folk og sikkerheds vision kan udtrykkes i fem ”pinde”, nemlig
• FolkogSikkerhedarbejderfor,atDanmark har et robust forsvars- krise- og katastrofeberedskab.
• FolkogSikkerhedarbejderforat skabe sikkerhedspolitisk forståelse i befolkningen for Danmarks engagement nationalt og internationalt.
• FolkogSikkerhedarbejderforat fremme samarbejdet mellem alle involverede, der bidrager til Danmarks sikkerhed.
• FolkogSikkerhedarbejderforat skabe opbakning til personel, der er indsat i arbejdet, og deres pårørende.
• FolkogSikkerhedarbejderforatsynliggøre og skabe dialog om den holdning, der samler medlemmerne i organisationen.
jeg vil opfordre til, at man går ind på www.folkogsikkerhed.dk – og søger nærmere oplysninger.
8 ReseRven/2/2014
”Findes der sundhedsfagligt personel i HPRD?”
Ja det gør der – faktisk har der f.eks. været tilknyttet sygeplejersker til
foreningen siden 1987 – tænk lige – det forrige årtusinde – nogle af de
yngre reservister var knap født da sygeplejerskerne kom med i Reserve-
officersforeningen i Danmark.
Sygeplejerskerne kom med som associerede medlemmer, og det er de stadig.
Historisk valgte man dette, da foreningen ikke på nogen måde havde
forhandlingsret for sygeplejerskerne. Dette er stadig den dag i dag for-
beholdt Dansk Sygeplejeråd, som er den faglige repræsentant, både for
den civile og den militærfaglige ansatte.
Sygeplejerskerne har ikke stemmeret i foreningen.
”Jamen hvad kan den der snart 100–årige forening så tilbyde det
sundhedsfaglige personel? Kan HPRD fortælle noget der ikke findes på
enhver hjemmeside eller ethvert gadehjørne? Kan man ikke bare Google
det samme, som man kan få for det lave kontingent?”
nu skal i bare høre.
Før i tiden var der rigtig mange muligheder for reservister til at mødes
på kurser og seminarer - der var indkommanderingsdage og der var et
noget større økonomisk råderum end der er i dag.
Historisk set har der også været et par svære år for reservepersonel
hist og her – de ikke fastansatte sygeplejersker tilhører sammen med
andet civilt sundhedspersonel denne kategori. Så en del opsagde eller
gentegnede ikke deres kontrakt, og sagde farvel til Forsvaret.
i dag baseres HPRD arbejde hovedsageligt på de kontingentindtæg-
ter, der kommer fra alle medlemmerne – men der er stadig masser af
aktivitet, f.eks. ude i de lokale kredse rundt om i landet. HPRD arbejder
konstant for, at Danmark har en reserve – og ikke mindst en brugbar
reserve – af alle grader. Det og meget mere kan blandt andet læses på
www.hprd.dk og på HPRD Linkedin gruppe.
sunDHeDsfagligt PeRsonel – MeDLeMMeR I HPRD?
af løjtnant af reserven svend m. Holst
sygeplejerske af reserven Rie krowicki er blevet bedt om, at fortælle lidt om det sundhedsfaglige personel i forsvaret.
Forsikringsklubben for Officerer i ForsvaretVestergade 20, 1. sal, sidebygningen4600 Køge . Tlf. 49 17 01 94
Hvert år gør Forsikringsklubben for Officerer i Forsvaret bilskaderegnskabet op og sender overskuddet retur til bilkunderne. Vil du også have et tilbud på en fleksibel bilforsikring med overskudsdeling – så kontakt os.
Hos GF er det kunderne,der deler årets overskud.
Hvis du er læge, tandlæge, dyrlæge, sygeplejerske, radiograf, bioana-
lytiker, farmaceut eller medikotekniker i et af de tre værn i Forsvaret, og
endnu ikke medlem af HPRD – så kontakt sekretariatet på 3314 1601 eller
byen Brno og vores tjekkiske allieredes University
of Defense. Den manglende interesse for det sce-
nariske landskab skyldes nok, at unge løjtnanter
er blottet for kultur og historie, hvilket der sikkert
er flere ældre officerer som vil give mig ret i. For de
historie og våben interesserede kan det dog næv-
nes, at det var i netop Brno at det originale tjekkisk
LMG ZB vz. 26 blev produceret. Det britiske LMG
Bren Gun var en kopi af dette våben og navnet
kommer netop af bogstaverne Brno og enfield
(den britiske producent).
i Brno blev vi indkvarteret i den tjekkiske
udgave af ”hotel lignende standard”, hvilket
bedst af alt kan sammenlignes med en barak,
hvis møblement får ordet spartansk til at rime på
overflod. De tjekkiske værter skal derimod roses
for at indkvarteringen var rent og velholdt.
Der skal heller ikke høres brok fra de danske
kursusdeltagere. Forsvaret har jo udleveret en
teltflage og en sovepose, som kan anvendes
i tilfælde af fine fornemmelser. Forplejningen
havde samme standard, men den var robust og
der var mere end rigeligt.
CRoss-CultuRal CommuniCation
Årsagen til denne rejse mod øst, til et land der i
1993 blev skilt fra Slovakiet og dermed blev en
selvstændig stat, skal findes i den internationale
sammenslutning af reserveofficerer CioR. Denne
organisation, som de fleste af ReSeRVenS læse-
re allerede kender (www.cior.net for de der ikke
gør), afholder hvert år et kursus i april for unge
reserveofficerer. officielt er det et seminar, men
det kan jo diskuteres alt efter hvad der lægges
af betydning i dette begreb. Kurset hedder YRoS
og Danmark har været repræsenteret ved denne
begivenhed flere gange. i år var det løjtnant M.C.
Larsen og undertegnede, der fik lov at deltage.
emnet var cross-cultural communication.
Den primære underviser var kaptajn Jimmy
Madie fra USA. Han underviser i emnet hos
den amerikanske enhed TRAY-DoG. Det er min
overbevisning, at dette navn er en forkortelse
for enhedens rigtige navn. Det er dog ikke lyk-
kes mig, at kommer nærmere den uforkortede
udgave og jeg vil ikke indlade mig på spekula-
tioner. Kort fortalt er enhedens primære opga-
ve, at undervise amerikanske soldater og især
officerer i kulturforståelse og forhandlingstek-
nik, når de er i den missionsforbedrende fase.
Sekundært underviser de kursister fra andre
lande, især lande fra Mellemøsten, når disse er
i USA, for at forhindre negative kulturelle op-
young ReseRve offiCeRs outReaCH seminaR – yRos 2014
to unge løjtnanters rejseberetning
af løjtnant af reserven m.s. kruse
Deltagerne i dette års yRos var fra finland, tyskland, schweiz, frankrig, tjekkiet, usa, sydafrika og Danmark.
14 ReseRven/2/2014
levelser skal hæmme udbyttet og samarbejdet
under deres ophold.
Kurset blev som nævnt afholdt på det tjekki-
ske University of Defense. Det tjekkiske reserve-
officerskorps stod for de praktiske udfordringer,
godt hjulpet af universitets elever. Jeg vil endda
sige, at den rettidige omhu og energi som disse
opgaver blev løst med, kan inspirere den danske
reserve, især i forhold til fremmødet ved HPRD
generalforsamling, som i år var ret beskeden.
Seancen var opdelt i tre dele, som havde hvert
deres tema. Først var der en indføring i hvad ameri-
kanerne kalder VBBn’s (værdier, overbevisningen,
normer, opførsel). Dette gik i hovedtræk ud på at
lære deltagerne, at forskellige kulturer og subkul-
turer har hver deres sæt af VBBn’s og, at disse har
betydning for måden at kommunikere på. Herfra
overgik vi til selve kommunikationen og hvorledes
de førnævnte VBBn’s kan bruges til at skabe
kontakt og kan tilpasses til en given situation. Den
sidste fase omhandlede møde og forhandlingsstra-
tegi, hvor deltagerne blev grundig indført i hvilke
taktiske overvejelser, der skal gøres forud for en
forhandlingssituation og hvilke strategier, der kan
følges. Denne del sluttede med en større forhand-
lingsøvelse, som var bygget omkring en case. en
nATo officer er involveret i et trafikuheld og er ble-
vet tilbageholdt i et udviklingsland, hvor den lokale
regering ønsker at udnytte sagen til deres egen
fordel ved en skueproces. opgaven blev løst til UG.
Relevans foR ReseRven
og HvaD fåR vi foR Pengene
ovenstående spørgsmål har det med at dukke op
med lynets hast i disse tider, når en aktivitet tilby-
des og med god grund. 15 % er forholdsvis meget,
når det gælder milliarder. Derfor vil jeg i dette
afsnit redegøre for min egen kontante opfattelse
af brugbarheden af dette kursus.
omtalte kursus er efter min mening yderst
relevant for officerer af reserven, især for yngre
løjtnanter, som er på vej frem i geledderne. Dette
skal ses i forhold til udbyttet af seminariet, helt
åbenlyst, kan det indlærte bruges i forhold til en
udsendelse i en CiMiC/Pio/ kapacitet-opbygnings
funktion. Her vil den udsendte officer få brug for
de omtalte færdigheder. Denne type udsendelse
er et område, hvor reserven har været meget aktiv
og formentligt også vil være det fremadrettet.
Seminariet er derudover også relevant for
officerer i den nationale struktur. Her ser jeg de
indlærte færdigheder anvendt i forbindelse med
daglig tjeneste, hvor planlægningsmøder er en
del af hverdagen, og hvor evnen til at forhandle
kan optimere beslutningsprocesser. Det kan både
være i ReFØ strukturen, hvor en aftale med f.eks.
HJV skal indgås, eller på højere niveau, hvor be-
styrelsesmedlemmer fra HPRD skal forhandle med
HoD eller FPT. Derudover ser jeg også færdighe-
derne anvendt operativt i den hjemlige struktur,
især i forbindelse med ReFØ, da der f.eks. ved be-
vogtning af samfundsvigtige installationer vil være
en stor interaktion med civile, hvoraf en del har
anden kultur end ansatte i Forsvaret. en forståelse
for dette kan være med til at minimere gnidninger.
Det er oplagt, at officerer som har deltaget i om-
talte seminar uddanner egne enheder i emnet.
Til slut skal relevansens af dette kursus også
ses i lyset af nATo’s udvikling og implementering
af Smart Defense initiative. nATo arbejder hen
imod mere international orientering som allerede
udmønter sig på f.eks. bataljonsstabsniveau,
hvor befalingerne udgives på engelsk. Derfor
skal et seminar, som beskrevet i denne rapport,
ses som en god mulighed for at træne unge offi-
cerers militære engelskkundskaber og give dem
mulighed for at stifte bekendtskab med samar-
bejde i et JoinT miljø. Sidst men ikke mindst får
officererne mulighed for at stifte et professionelt
netværk på internationalt niveau.
HvoRnåR eR næste kuRsus?
Jeg håber, at læsere af ReSeRVen har fået lyst til
at deltage i lignende kurser og hvis nogle af læser-
ne ønsker at udvikle deres ledelsesevner, militær
engelsk eller kendskab til nATo, så vil jeg endnu en
gang benytte lejligheden til at reklamere for YRoW
2014 i Fulda, Tyskland. Kurset afholdes fra den 1. til
den 9. august og kan søges af alle fra sekondløjt-
nant til kaptajn, såfremt de er medlem af HPRD. Se
kursusannoncen andetsteds her i bladet.
Her ses en øvelse i at skabe fælles værdier og derved kontakt. Det var en fornøjelse at kaptajn jimmy madi havde taget højde for de pædagogiske principper og havde fokus på elevaktivitet og et konstruktivistisk tilgang til indlæring.
sidst fase i forhandlingsøvelsen. Det endte med at nato officeren ved navn schmidt, blev overladt i nato’s varetægt mod at blive stillet for en lokal domstol.
ReseRven/2/2014 15
yRow 2014 (young Reserve officers workshop) bliver afholdt fra den
1.til den 9. august i byen fulda i tyskland. Danmark skal igen i år stille
med en delegation af yngre officer fra graden sl til kn. Hvis du har mod
på en spændende uge i selskab med unge officer fra nato og PfP lande,
så er det nu du skal sende din ansøgning.
Programmet vil indeholde forskellige workshops, herunder fore-
drag i ledelse, mødestrategier og kunsten at skabe et netværk, samt
kulturforståelse og forhandlingsstrategi. muligheden for at tage det
tyske sportsmærke i forbindelse med opholdet i fulda har været
omtalt ved flere lejligheder. Hele herligheden afsluttes med en gal-
lamiddag som absolut er oplevelsen værd, og hvor der er rig mulighed
for at fører sig frem i ægte løjtnantsstil.
for at kunne deltage skal du opfylde følgende krav: