Hellerup krisecenter generelt tilsyn 2013

Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid

Sociale Institutioner

Generelt tilsyn – forår 2013

Hellerup Krisecenter

Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) har gennemført det

generelle driftsorienterede tilsynsbesøg for Gentofte Kommune på de sociale

institutioner for børn og unge i foråret 2013.

CAFA har på den baggrund udarbejdet vedhæftede indstilling til tilsynsrapport for

Hellerup Krisecenter.

Gentofte Kommune skal hermed meddele, at man tilslutter sig CAFA´s indstilling og

ikke har yderligere bemærkninger.

Juni 2013

Side 2 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

Indholdsfortegnelse 1.0. Formål med det driftsorienterede tilsyn

1.1. Udførelse og myndighedsbeføjelse 1.2. Tilsynsrapportens opbygning

2.0. Tilsynets samlede vurdering og indstilling 3.0. Datagrundlag 1. Pædagogisk praksis

Pædagogiske målsætninger og relation Medborgerskab Sundhed Institutionens refleksioner vedr. bruger/pårørendeinterview 2012 Samtaler / interviews / observationer

4.0. Datagrundlag 2. Faktuelle forhold Institutionens fysiske rammer Organisation, drift og forretningsgange Personaleforhold og arbejdsmiljø

5.0. Informationer om metoder i tilsynet 2013 5.1. Samtaler og interviews 5.2. Godkendelse af interviews 5.3. Brugernes og de pårørendes udtalelser 5.4. Definitioner – bemærkninger, anbefalinger og påbud

Side 3 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

1.0. Formål med det driftsorienterede tilsyn

Denne rapport er udarbejdet på baggrund af det årlige driftsorienterede tilsyn, som kommunalbestyrelsen har pligt til at udføre, jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 16.

Formålet med tilsynet er; at påse at borgerne får den hjælp, som de har ret til, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, og at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynet omfatter

således både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på.

Det generelle driftsorienterede tilsyn på de sociale institutioner for børn og unge i Gentofte Kommune gennemføres ved undersøgelse af 6 overordnede temaer:

1. Pædagogiske målsætninger og relation.

2. Medborgerskab

3. Sundhed

4. De fysiske rammer,

5. Organisation, drift og forretningsgange,

6. Personaleforhold og arbejdsmiljø.

Tilsynet lægger i 2013 hovedvægten på de tre temaer, 1. Pædagogisk praksis, 2. Medborgerskab og 3 Sundhed som der fokuseres særligt på i dialogen på tilsynsbesøget. Der vil være individuelle prioriteringer i forhold til disse 3 temaer på de enkelte institutioner.

De øvrige 3 temaer gennemgås ved, at institutionerne forud for tilsynsbesøget udfylder et skema med oplysninger om konkrete faktuelle forhold på institutionen, som tilsynskonsulenterne kan spørge ind til under tilsynsbesøget. Temaet vedrørende sundhed vil desuden være indarbejdet i dette skema, med det formål at tilsynskonsulenterne under interviewene kan prioritere på baggrund af det skriftlige materiale.

Spørgeguiden 2013, som benyttes til samtale/interview med medarbejdere, brugere og pårørende, er udarbejdet ud fra fremhævede punkter i Servicelovens § 148a om det generelle driftsorienterede tilsyn, samt Vejledning nr. 3 om særlig støtte til børn og unge og deres familie jf. kapitel 3 om tilsyn. Det drejer sig om følgende punkter; ∙ målgruppens behov for nære, stabile relationer til voksne, ∙ opbygning af sociale relationer og netværk, ∙ skolegang, ∙ sundhed, ∙ trivsel og ∙ forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Institutionens økonomiske forhold gennemgås ved særskilte møder to gange om året.

1.1. Udførelse og myndighedsbeføjelse

Center for Anbringelse og Forebyggende arbejde (CAFA) foretager den udøvende del af det generelle driftsorienterede tilsynsbesøg på de sociale institutioner for børn og unge for Gentofte Kommune. Myndighedsbeføjelsen ligger fortsat hos Gentofte Kommune, Sociale Institutioner. Dette indebærer, at CAFA udarbejder et udkast til tilsynsrapporter. Gentofte Kommune godkender disse rapporter, udsender den endelige rapport og meddeler den enkelte institution eventuelle opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud. Tilsynsrapporterne offentliggøres på institutionens hjemmeside, på Tilbudsportalen og på Gentofte Kommunes hjemmeside.

Side 4 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

1.2. Tilsynsrapportens opbygning

Tilsynsrapporten indledes med to overordnede vurderinger på baggrund af de indsamlede oplysninger fra henholdsvis datagrundlag 1 og datagrundlag 2. Herunder fremgår de samlede opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud.

Herefter følger de data, der ligger til grund for tilsynets vurdering af institutionen. Data er opdelt i to bilag, der afspejler dataindsamlingen:

Datagrundlag 1: Her fremgår oplysninger om institutionens pædagogiske praksis, ud fra de tre temaer: Pædagogiske målsætninger og relation, medborgerskab og sundhed. Disse temaer er primært belyst gennem interview med institutionens ledelse og suppleret af samtaler med medarbejdere (oftest MED, TR, SR), interviews med pårørende samt observation/interviews med brugere.

Datagrundlag 2: Den enkelte institutionsleder har inden tilsynsbesøget udfyldt et tilsendt skema med data, der vedrører faktuelle forhold på institutionen. Tilsynet har under tilsynsbesøget mulighed for at spørge uddybende til oplysninger i datagrundlag 2.

Side 5 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

2.0. Tilsynets samlede vurdering og indstilling:

Hellerup Krisecenter

Samlet vurdering – Pædagogisk praksis. Datagrundlag 1 Hellerup Krisecenter er et botilbud jf. LOS § 109 til kvinder med og uden børn, der er voldstruede. CAFA vurderer, at Krisecentret har et højt fagligt niveau i det pædagogiske arbejde. Institutionen er optaget af udvikling internt og i forhold til udefrakommende krav. Krisecentret indskriver fortsat mange unge kvinder uden børn. De fleste af de indskrevne kvinder er af anden etnisk herkomst. Krisecentret tilbyder efterværn, som de fleste kvinder tager imod. Krisecentret har i 2012 haft fokus på at metodeudvikle i forhold til det pædagogiske arbejde med de yngre kvinder. Der er arbejdet grundigt med temaet såvel i teori og praksis. Krisecentret vægter opbygningen af kontakt og relation som det bærende i den pædagogiske praksis samtidig med, at man har et realistisk billede af de relationer, man kan nå at danne til kvinderne på den korte tid, de er indskrevet Tilbuddet om psykologsamtaler til både børn og kvinder er kommet til at fungere. De fleste benytter tilbuddene. Krisecentret har fået tolkebistand i budgettet, så der nu kan tilbydes tolkebistand i alle tilfælde, hvor der skønnes behov for det. Krisecentret har valgt at forsætte effektsamtalerne med de fraflyttede kvinder. Det er vores indtryk, at samtalerne giver god feedback til Krisecentret, og at den bliver brugt i forhold til at justere den pædagogiske indsats. Krisecentret har taget initiativ til flere fælles aktiviteter for beboergruppen. Projektet ”kærlig mad” er implementeret, der arrangeres faste temaaftener, og der er en fast gåture en gang om ugen, hvor både voksne og børn kan deltage. Der er planer om en koordinering mellem de interne opholdsplaner, der lægges i samarbejde med kvinderne og kommunens handleplaner. Det synes som om, det i mange tilfælde er vanskeligt at få gennemført den særlige kommunale familierådgivning jf. serviceloven til kvinder med børn på krisecentre. Indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud: Pkt. 3. Opmærksomhedspunkt Vi foreslår Krisecentret at finde måder at støtte de store børn, som finder det flovt at opholde sig på et krisecenter. Pkt. 4. Opmærksomhedspunkt Vi henleder Krisecenterets opmærksomhed på at koordinere evt. vejledning i forhold til opholdstilladelse mv. med kommunes særlige familierådgivning således, at Krisecentret ikke kommer i en form for ”advokatrolle”.

Side 6 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

Pkt. 5. Opmærksomhedspunkt CAFA henleder opmærksomheden på, at der inddrages nye redskaber i forebyggelsen af og arbejdet med konflikter mellem beboerne.

Samlet vurdering – Fysiske rammer, Organisation, drift og forretningsgange,

Personaleforhold og arbejdsmiljø Datagrundlag 2 Hellerup Krisecenter har til huse på en villavej og har plads til 11 kvinder samt deres børn, fordelt på 3 afdelinger. Lokaliteterne er veludnyttede, og der er foretaget en del ombyg-ning/renovering i de sidste år. CAFA har fået indtryk af en veldreven institution, hvor man følger op på ting og formaliteter.

Der er et stabilt personale, og Krisecentret har i 2012 ansat en socialrådgiver mere, så der nu er 2 socialrådgivere og 6 pædagoger. Der er udarbejdet er en opgavefordeling mellem de to faggruppers arbejdsområder. Der foreligger politikker på en række områder. Det er vores indtryk, at Krisecentret lægger stor vægt på faglig udvikling, og der prioriteres efteruddannelse af personalet både eksternt ved div. uddannelsesaktivitet og interne via temadage, supervision osv. Indstillinger til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud: Ingen.

Side 7 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

3.0. Datagrundlag 1; Pædagogisk praksis

Udfyldes af konsulenterne Tilsyn 2013

Tilbuddets navn og adresse:

Hellerup krisecenter Callisensvej 11 2900 Hellerup 39 61 21 35 www.hellerupkrisecenter.dk

[email protected]

Driftsparagraf:

LOS § 109

Antal pladser:

11

Dato og tidspunkt for tilsyn:

Den 25.03.13

Tilbuddet repræsenteret ved:

Ledelsen var repræsenteret ved: Forstander Annette Pollas Medarbejderne var repræsenteret ved: Tina Østerby Nielsen, socialrådgiver Mette Speich, SR, TR, socialpædagog Brugerne var repræsenteret ved: 2 kvinder

Tilsynet foretaget af:

CAFA ved konsulenterne Stine Krigger og Merete Flyvholm

Dato for sidste tilsyn: Anmeldt tilsyn 13.03.12, uanmeldt tilsyn 03.07.12, opfølgende tilsyn 20.11.12

Side 8 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

Pædagogiske målsætninger og relation:

1. Pædagogiske målsætninger for den daglige praksis Pædagogisk praksis

A. Beskrivelse: Aktuelt er der fuld belægning på Krisecentret. Der er indskrevet 11 kvinder og 5 børn. 4 kvinder over 30 år, 5 kvinder mellem 20 og 30 år og 2 kvinder på 19 år. 3 af kvinderne er indskrevet med børn, og en af kvinderne har jævnligt samvær med sit anbragte barn på Krisecentret. De fleste kvinder er af anden etnisk herkomst. Derudover er tilgangen af unge kvinder uden børn stadig voksende, således er denne gruppe blevet en fast del af Krisecentrets målgruppe. Krisecentret har det seneste år haft en belægningsprocent på 96, 94 %, og forstanderen fortæller, med henvisning til deres virksomhedskatalog fra 2013, at de har haft 295 forespørgsler om ledige pladser. Idet Krisecentret er et akut bosted, foregår indskrivningen og visiteringen efter ”først til mølle princippet”. Krisecentret er selvvisiterende, og kan man ikke tilbyde en plads, hjælper man kvinderne med at søge ledige pladser landets øvrige krisecentre. En afvisning kan dels skyldes manglende plads, at kvinden er udenfor målgruppen (voldsproblematik) eller at kvinden er aktivt misbrugende eller har en svær psykiatrisk lidelse, som er ubehandlet og voldsom i sin fremtrædelsesform. Ifølge forstander er det ikke sjældent, at kvinderne kommer på et krisecenter flere gange i deres liv. Aktuelt fylder temaer som uddannelse, frihed og fritid, både på og uden for Krisecentret meget hos kvinderne. Kvinderne vil gerne have frihed, og de vil gerne uddannes. Forstanderen fortæller, at personalet meget gerne vil støtte op omkring disse ønsker, men idet friheden blandt andet handler om, at kvinderne gerne vil have, at Krisecentret tilbyder børnepasning, er det ønsker, der kan være svære at indfri. Man yder dog gerne støtte og rådgivning i forbindelse med planlægningen af fritid og lytter gerne til kvindernes ønsker, selvom de ikke altid kan indfries. Der er flere kvinder, som gerne vil uddannes, hvilket der støttes op om. Overordnet set, ønsker Krisecentret at støtte kvinderne i deres drømme og forhåbninger ud fra et realistisk perspektiv på kvindernes ressourcer. Der er det seneste år sket en stigning i konfliktniveauet mellem kvinderne på Krisecentret. Forstander vurderer, at dette er sket i takt med, at den nye gruppe af unge kvinder uden børn er vokset. Det er aktuelt et stort problem, idet det ikke alene går ud over kvindernes relationsdannelser internt og med personalet, men også børnene på Krisecentret. Den ændrede sammensætning af kvinder har ikke ført til ændringer i den pædagogiske målsætning, som stadig er:

At støtte kvinden i at tro på sig selv og få kontrol over eget liv.

At styrke kvinden, så hun i højere grad kan løsrive sig fra voldsudøveren og vælge et fremtidigt liv uden vold.

At støtte kvinden i at fastholde et netværk efter fraflytningen og derved mind-ske eller undgå isolation og ensomhed.

At bygge bro mellem familiemedlemmerne – mellem mor og barn, så moderen får en bedre forståelse af barnet og barnets udtryksformer - og dermed bliver i stand til at yde den omsorg og beskyttelse, barnet har behov for.

Side 9 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

At fastholde kvinden i, at hun er barnets primære omsorgsyder og barnets vig-tigste voksenperson.

Både kvinder og børn bliver tilbudt psykologsamtaler, når de indskrives på Krisecentret. Børnene får det tilbudt i henhold til servicelovens § 109 stk. 5, og kvinderne via tildelte satspuljemidler, som LOKK, Landsforeningen for Kvindekrisecentre, finansierer over. Krisecentret finder dette tilbud meget vigtigt for kvinderne og børnene, det oplyses, at kvinderne tager imod det. Krisecentret har en række psykologer, de henviser til, og der går som regel ikke lang tid, før et forløb for kvinderne kan sættes i gang. Vedr. børnene tager processen lidt længere tid, idet sagen først skal igennem kommunen. Psykologsamtalerne kan tilrettelæges med mødrene og børnene sammen eller individuelt. De forhold, der vedrører moderens problematikker og traumer, taler hun alene med psykologen om. De forhold, hvor mor og barn f.eks. har oplevet samme voldsepisoder, eller hvor barnet har gavn af sin mors tilstedeværelse, kan moderen deltage sammen med barnet. Krisecentret har haft en pædagogisk konsulent ansat i et 2-årigt kompetenceudviklingsprojekt, og stillingen blev sidste år forlænget med yderligere et år. Konsulentens opgave var at udføre effektsamtaler i forbindelse med kvindernes udflytning, hvor formålet primært var at undersøge effekten i forhold til de opsatte pædagogiske mål og få ideer til at udvikle praksis. Resultatet heraf kan læses i Krisecentrets virksomhedskatalog for 2013, hvor kvindernes tilbagemeldinger refereres. Der gennemføres stadig effektsamtaler med kvinderne af samme konsulent, som nu er ansat som ekstern konsulent. Samtalerne gennemføres ikke længere i forbindelse med udflytning, men konsulenten samler kvinderne 4 gange årligt for at høre, om de får det ud af at bo på Krisecentret, som de ønsker. De har indtil nu gennemført dette møde 1 gang, hvilket har været en succes, idet Krisecentret på den måde får en umiddelbar feedback på, om de er på rette spor, eller om der er forhold, der skal ændres. Det oplyses, at der er ansat en socialrådgiver mere, så de nu er 2 socialrådgivere og 6 pædagoger. Forstander fortæller, at der er udarbejdet en klar opgavefordeling mellem socialrådgiverne og pædagogerne. Styrkelsen af socialrådgiverfunktionen har medført en faggruppedebat, da der jo er en del arbejdsopgaver, som overlapper hinanden. Der har også været debat om fagkulturelle forskelligheder. Det opleves i daglig praksis ikke som et problem. Krisecentret har aktuelt 2 frivillige medarbejdere. Den ene kommer et par gange om måneden og laver diverse aktiviteter med kvinderne og børnene, eksempelvis gå i biografen, lave mad eller spille spil. Derudover har Krisecentret som noget nyt fået tilknyttet en afspændingspædagog, som kommer hver tirsdag og tilbyder afspænding og massage til kvinder og børn. Vedkommende henvendte sig selv til Krisecentret for at høre, om de kunne bruge hendes ekspertise. Det er blevet en stor succes. Krisecentret har stadig ugentligt besøg af ”Spilopperne” fra Dansk Røde Kors ungdom, som laver aktiviteter for og med børnene. Det oplyses dog, at Dansk Røde Kors har lidt svært ved at rekruttere frivillige, hvilket betyder, at de til tider er lidt ustabile i fremmødet, men de kommer dog som oftest. Forstanderen oplyser, at de frivillige er ret unge, og det er et krav, at aktiviteterne skal foregå i huset og mødrene skal være i huset imens i tilfælde af, at der sker noget, eller hvis børnene under aktiviteten mister lysten til at deltage. Endelig har Krisecentret et samarbejde med Dansk Røde Kors vedr. besøgsvenner.

Side 10 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

De kommer på Krisecentret en gang om måneden og hjælper de kvinder, som er interesserede, med at få etableret en kontakt til en Røde Kors besøgsven, hvis formål er at støtte kvinderne, når de fraflytter Krisecentret. På den måde, er det en del af det efterværn, der tilbydes kvinderne. Det særlige ved besøgsvennerne er, at kvinderne bliver matchet med en person, der f.eks. har samme alder, interesser eller andre særlige kompetencer, som er brugbare for den enkelte kvinde. Kvinderne er glade for tilbuddet, og en del benytter sig af det. Derudover er rammen for efterværnet:

3 samtaler i eget hjem eller på Krisecentret

Telefonisk kontakt efter behov

Forløbet afsluttes med en telefonisk overlevering af familiens trivsel til den kommunale socialforvaltning efter nærmere aftale med kvinden og forvaltnin-gen.

Formålet er, at støtte kvinden og børnene i en kort overgangsfase fra Krisecenter til ophold i egen bolig. De fleste kvinder taget imod dette tilbud. Krisecentrets virksomhedskatalog for 2013 udleveres både kvinderne og sagsbehandlerne i kommunen. Sagsbehandlerne kan her få mulighed for at få et overblik over tilbuddet.

B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Krisecentret er opmærksom på, at den nye målgruppe af unge kvinder uden børn stadig er voksende og derfor nødvendigvis må medtænkes i Krisecentrets målsætninger. Der går derfor overvejelserne på, om målsætningerne skal revurderes og genskrives.

C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Opmærksomhedspunkt 2012: Vi vil på idéplan foreslå Krisecentret at være opmærksom på løbende at skriftliggøre de mange positive tiltags effekter. Det vil sige at notere, når noget fra effektsamtaler og forløbsevalueringer fører til konkret ændret praksis. Opfølgende tilsyn 2012: Forstander oplyser, at Krisecentret vil være opmærksom på at skriftliggøre og indarbejde i beskrivelse af gældende praksis, når resultater af positive tiltag fører til konkret ændret praksis. Hellerup krisecenter anvender som hovedramme procesmanager til blandt andet alle Krisecentrets procedurebeskrivelser mv. Der udarbejdes løbende nye procedurer blandt andet på baggrund af de tilbagemeldinger kvinderne kommer med i effektsamtalerne. Derudover arbejdes der løbende med at justere, indarbejde og beskrive særligt relevante ændringer i praksis i Krisecentrets pædagogiske håndbog. Ligeledes på baggrund af effektsamtalerne. Tilsyn 2013: Der henvises til ovenstående fra det opfølgende tilsyn. Krisecentret har i deres virksomhedskatalog for 2013 refereret kvindernes tilbagemeldinger i effektsamtalerne.

Side 11 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

Vurdering CAFAs vurdering

Vi vil gerne anerkende, at der er fundet midler til at forsætte effektsamtalerne, om end i et mindre omfang, selv om projektet er afsluttet. Det er vores indtryk, at samtalerne giver god feedback til Krisecentret, og at den bliver brugt i forhold til at justere den pædagogiske indsats. Vi finder det positivt, at Krisecentret forsøger at være imødekommende og yde støtte til de mange kvinder, som kontakter Krisecentret forgæves på grund af pladsmangel. Det er vores vurdering, at psykologsamtalerne til både børnene og kvinderne er kommet til at fungere langt bedre end tidligere. Vi vurderer, at det er positivt og en stor fordel for kvinderne med den frivillige indsats, der ydes, og som nu er udvidet. Vi vurderer, at der har været særligt fokus på pædagogisk praksis i forhold til den ny målgruppe af yngre kvinder, og at ændrede tilgange til denne gruppe løbende skriftliggøres i den pædagogiske håndbog.

CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen.

2. Behandlingsplaner Pædagogisk praksis

A. Beskrivelse: Krisecentret udarbejder opholdsplaner for alle kvinder kort tid efter deres indskrivning. Opholdsplanerne skal ses som et tilbud til kvinden og udarbejdes kun, hvis kvinden er interesseret. Opholdsplanerne skal ses som et arbejdsredskab, og der fokuseres på at implementere opholdsplanerne i det daglige arbejde, så de giver god mening både for kvinderne og for medarbejderne i det pædagogiske arbejde. Opholdsplanerne udarbejdes af kontaktpædagogerne i samarbejde med kvinden. Socialrådgiveren indgår i forhold til praktiske handlinger akut og fremadrettet. Fokus er blandt andet på kvindens, og hendes eventuelle børns, behov for støtte, opbakning og udvikling under opholdet og i tiden efter. I starten af opholdet kan det være uoverskueligt for kvinden at udarbejde en sådan plan, da hun ofte kan være ramt af krise eller traumatiseret. Opholdsplanerne evalueres derfor løbende. Forstanderen oplyser, at de er i gang med at revurdere udformningen af opholdningsplanerne. Dette sker på baggrund af, at der i den nærmeste fremtid vil komme til at ske ændringer fra politisk side, dels tilsynsreformen, dels en ny evalueringsplan, og dels skal alle døgninstitutioner godkendes på ny. Forstander forventer, at kommunen vil stille det som et krav, at der skal være opholdsplaner på Krisecentret. Derfor ønsker forstander, at opholdsplanerne for kvinderne kan udformes på en måde, så der skabes sammenhæng mellem opholdsplanen på Krisecentret og handleplanen fra kommunen.

Side 12 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Forstander oplyser, at der jf. ovenstående, er en proces i gang omkring, hvordan de kan optimere opholdsplanerne på Krisecentret i forhold til handleplanerne i kommunen, så det giver mening for kvinderne og personalet i dagligdagen. Derudover fortæller forstander, at de overvejer at lave to opdelte opholdsplaner for kvinderne. En, der har et særlig socialfagligt perspektiv og en, der har et særligt pædagogisk perspektiv. Hun forklarer, at det gælder om at kunne dokumentere kvaliteten i opgaveløsningen.

C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Ingen


Vi vurderer det som et godt tiltag at have fokus på skabe sammenhæng mellem Krisecentrets opholdsplaner og kommunernes handleplaner. Vi kan foreslå, at der i denne udviklingsproces sker en dialog med kommunerne om koordineringen mv., idet kommunerne jf. den gældende lovgivning skal tilbyde kvinden en særlig koordineret familierådgivning. Der må her være et felt, hvor det bør afklares, hvordan Krisecenteret bedst understøtter denne familierådgivning ved bl.a. at give information til kommunen om kvindens og børnenes situation og forhold.


3. Barn/ung/voksen-relation Pædagogisk praksis

A. Beskrivelse: Som udgangspunkt har kvinderne to kontaktpersoner og en socialrådgiver tilknyttet.. Ifølge forstander er denne ordning hensigtsmæssig, dels i ferieperioder, dels fordi kvinderne på den måde kan bruge kontaktpersonerne forskelligt afhængig af deres behov. Samtidig kan kontaktpersonerne bruge hinanden som sparringspartnere og vikariere for hinanden. Kontaktpersonerne fordeler selv deres ressourcer i samarbejde med kvinden. Hvis kvinden ikke kan med sin kontaktperson(er) eller omvendt, er det muligt at skifte. Det er kontaktpersonernes primære opgave at få skabt en god relation og kontakt til kvinden. Dette sker ved ugentlige samtaler. Krisecentret tillægger denne kontaktskabelse og relationsarbejdet i dagligdagen meget høj betydning, og ser det som deres vigtigste arbejdsopgave. Der har det seneste år været et lavt antal indskrevne børn på Krisecentret, og derfor har der ikke været oprettet børnegrupper. Børnene får tilknyttet en kontaktperson på lige fod med deres mødre, som f.eks. kan tale med dem om de tanker og følelser, de måtte tumle med qua flytningen. Som minimum får børnene tilbudt samtaler hver 14. dag. Børnene kan deltage alene eller med deres mor.

Side 13 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

Medarbejderne nævner i interview i dette tilsyn (se senere i rapporten), at der ikke kommer så mange teenagebørn i huset, da de synes, det er flovt at bo på et krisecenter. Efter den nye målgruppe af unge kvinder uden børn er blevet større, er Krisecentret blevet mere opmærksomme på aktiviteter i dagligdagen, som samler kvinderne og giver dem mulighed for at udveksle erfaringer osv. Forstanderen fortæller, at Krisecentret i dag er mere aktivitetspræget end sidste år, samt at der er mere kontinuitet i disse aktiviteter. F.eks. er der fællesaftener en gang om ugen, hvor et bestemt tema er i fokus. Temaerne kan være vold, grænser osv., og der kan arrangeres film aftener eller gæt og grimasser. Det fungerer godt, men det er forskelligt, hvor meget kvinderne deltager, og det er forskelligt, om særligt de unge kvinder deltager. På baggrund af det konfliktniveau, der aktuelt er blandt kvinderne, vælger nogle af kvinderne ikke at deltage, da de føler sig dårligt behandlet af andre. Krisecentret har haft 4 pædagogiske dage med psykolog Rikke Lyngholm:

1. Watch-full care (forældrerollen) 2. Kommunikation i øjenhøjde (SMS) 3. Anden tilgang og forståelse i arbejdet med kvinder med anden etnisk bag-

grund 4. Medarbejderne i højere grad bringe sig selv i spil

1: Der arbejdes med at guide kvinderne i deres forældrerolle. 2: Der har været en stor opmærksomhed på, hvordan personalet kan udvikle særlige pædagogiske måder og metoder i relationsarbejdet og kommunikationen med de unge kvinder uden børn, da dette har vist sig at være vanskeligt. Forstanderen fortæller, at det handler om at møde kvinderne, hvor de er og på deres præmisser. De unge kvinder skal mødes på en anden måde end de ældre kvinder. Derfor forsøges det bl.a. at nå de unge kvinder via deres foretrukne kommunikationsformer og aktiviteter. Det oplyses, at Krisecentret har anskaffet mobiltelefoner, så de f.eks. kan sende sms til de unge kvinder. Dette har vist sig at være en relevant måde at kommunikere med dem på. Derudover er de unge kvinder mere aktive uden for Krisecentret end de ældre og kvinderne med børn. Derfor forsøger kontaktpersonerne også at tage på f.eks. café eller i biografen, hvis muligheden er der. Pga. personalenormeringen er det dog oftest kun muligt i dagtimerne. 3: Forstander oplyser, at Krisecentret har fået en bevilling til tolkebistand. Det er blevet lagt ind i taksten for opholdet. Hun forklarer, det er en kæmpe gevinst for målgruppe af etniske kvinder. Forstanderen oplyser, at de ofte har kvinder boende, som har meget brug for tolk, og Krisecentret anvender derfor nu tolke så ofte, som det er nødvendigt. Der er lidt planlægning med det, men det fungerer godt. 4: Endelig har personalet arbejdet med, hvordan de samtaler med kvinderne på Krisecentret. Krisecentret er i dag lidt mindre fokuseret på de traditionelle samtaler, men har i højere grad fokus på andre måder at samtale og danne relationer på. Forstander fortæller, at de den første uge efter, at kvinderne er flyttet ind, bruger man mange ressourcer i forhold til kvinden, da det er vigtigt, at kvinderne oplever at blive godt modtaget. Der er kvinder, som kan have svært ved at tage imod hjælp, og der er nogle, der synes, det er vanskeligt at indgå i relationer med personalet. Men som regel udvikler kontakten og relationen sig i en positiv retning, efter de har boet på Krisecentret et stykke tid.

Side 14 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Der vil fortsat være fokus på at få implementeret nye pædagogiske metoder mhp at udvikle relationen og kontakten til de yngre kvinder.



Vi vil gerne anerkende Krisecenteret for deres faglige udviklingsarbejde med de forskellige målgrupper såvel i teori og praksis. Vi vurderer, at det er en fagligt relevant tilgang, at Krisecenteret vægter opbygningen af kontakt og relation som det bærende element i den pædagogiske praksis samtidig med, at Krisecentret har et realistisk billede af, hvilken type af relationer, de kan nå at danne med kvinderne på den korte tid, de er indskrevet. Vi har reflekteret over udtalelsen fra medarbejderne i interviewet senere i rapporten om, at større børn/unge finder det flovt at opholde sig på et krisecenter. Det har fået os til at overveje, hvad baggrunden herfor kan være, og vi foreslår, at det afsøges og evt. forsøges bearbejdet. Vi reflekterer også over, om disse børn så opholder sig andre steder, mens moderen er på krisecenter, eller om moderen tager ophold andre steder sammen med børnene.

CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Opmærksomhedspunkt Vi foreslår Krisecentret at finde måder at støtte de store børn, som finder det flovt at opholde sig på et krisecenter.

Medborgerskab:

4. Inddragelse af barn/ ung/bruger Brugerinddragelse/indflydelse

A. Beskrivelse: Jf. punkt 2 inddrages kvinderne i de opholdsplaner, Krisecentret udarbejder for dem, og forstanderen understreger, at opholdsplanerne kun laves hvis kvinderne ønsker det. Der er stor forskel på, hvad kvinderne har brug for hjælp til. I starten af opholdet har kvinderne ofte primært brug for at snakke om den vold og trusler, de har været udsat for. Det lykkedes stort set altid at få udarbejdet en opholdsplan, når der er etableret en relation. Forstander nævner, at hun håber, at de får bedre redskaber til at hjælpe og guide kvinderne i forbindelse med ansøgning af opholdstilladelser. Aktuelt er det rent myndighedsmæssigt et stort og vanskeligt arbejde, som Krisecentret gerne vil hjælpe med og inddrage den enkelte kvinde i. Det opleves som et vanskeligt system at

Side 15 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

navigere rundt i, ikke bare for kvinderne selv, men også for de ansatte på Krisecentret. Jf. punkt 1, blev der tidligere lavet effektsamtaler ved kvindernes udflytning. Aktuelt tilbydes effektsamtalerne i stedet 4 gange årligt, hvor de kvinder, der ønsker det, bliver tilbudt at snakke sammen i samlet forum, hvor den eksterne pædagogiske konsulent står for interviewet. Målet er stadig at få feedback fra kvinderne på, hvad der funger godt, og hvad der skal ændres. Man drøfter kvindernes udtalelser løbende, men anvender dem særligt på en årlig afslutningskonference, som foregår over 2 dage, hvor leder og personale deltager. Nogle af udtalelserne anvendes og nedskrives i virksomhedsplanen, Krisecentret er også gået i gang med at udvikle et IT baseret spørgeskema til kvinderne og til sagsbehandlere, som sendes via mail hurtigst muligt efter, at kvinderne er fraflyttet. Spørgsmålene i skemaet er få og direkte fokuseret på kvindernes ophold på Krisecentret, og de skal kunne besvares på 5-10 minutter. Ifølge forstander er sagsbehandlerne den primære målgruppe, de ønsker at ramme med dette nye tiltag. Formålet er at undersøge sagsbehandlernes opfattelse af kvindernes ophold. Spørgeskemaet skal supplere effektsamtalerne. Krisecentret holder beboermøder en gang om måneden. Her kan kvinderne tage forslag til aktiviteter eller diverse problemstillinger op. Det kan f.eks. være problematikker beboerne imellem, problematikker med personalet, regler på institutionen osv. Det oplyses, at Krisecentret har fokus på meget hurtigt at få fulgt op på problematikker og forslag til aktiviteter. Der er et godt fremmøde blandt kvinderne, og det opleves som en succes.

B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Forstander oplyser, at de har opmærksomhed på de problemstillinger, der ligger i forbindelse med ansøgninger af opholdstilladelser blandt kvinderne med anden etnisk baggrund. Hun håber, at de kan blive bedre til at hjælpe kvinderne med at navigere i dette myndighedssystem.

C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Opmærksomhedspunkt 2012 Vi foreslår, at Krisecentret fortsætter refleksionerne og analyserne omkring aktiviteter mhp. at udvikle området. Opfølgende tilsyn 2012 Forstander udtrykker enighed – i analysen vil blandt andet indgå effektsamtaler. Aktuelt har Krisecentret flere igangværende initiativer – en afspændingspædagog der kommer en gang ugentlig, projekt ”kærlig mad”, der er et medarbejderinitiativ. Formålet er at samle kvinderne ca. 1 gang ugentlig til fælles mad, for at lære om god og ernæringsrig mad, opleve fællesskab, give omsorg og samtale. Maden bliver lavet af medarbejderen og gerne sammen med kvinderne, men det er ikke en forudsætning. Initiativet er efterspurgt af kvinderne, der synes det er godt at blive inspireret og få oplevelsen af fællesskab. Krisecentret fortsætter et igangværende forløb, hvor en medarbejder samler kvinderne omkring et fælles/relevant tema, der tager udgangspunkt i kvindernes liv og situation.

Side 16 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

Tilsyn 2013 Jf informationerne i pkt. A og i det opfølgende tilsyn fortsættes arbejdet mhp. at udvikle aktiviteter. Der synes ikke behov for yderligere opfølgning.


Vi vurderer, at Krisecentret har en professionel tilgang til feedback og udvikling af institutionen, og vi finder det positivt, at der er taget initiativ til at få feedback fra sagsbehandlerne på deres indsats. Krisecenterets fokus på at yde vejledning til kvinderne vedrørende deres opholdstilladelser mv. er positiv, da dette har stor betydning for kvindernes fremtid. Det er imidlertid også et område, der kræver koordination med kvindens kommune, og det kræver i givet fald en høj grad af juridisk kompetence.

CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Opmærksomhedspunkt Vi henleder Krisecenterets opmærksomhed på at koordinere evt. vejledning i forhold til opholdstilladelse mv. med kommunes særlige familierådgivning således, at Krisecentret ikke kommer i en form for ”advokatrolle”.

5. Magtanvendelse Pædagogisk praksis

A. Beskrivelse: Krisecentret er ikke omfattet af bekendtgørelsen om magtanvendelse. Krisecentret har udarbejdet en konflikthåndteringspolitik i 2010. Krisecentret har det sidste års tid haft fokus på, at der mellem de yngre og de ældre kvinder er potentielt konfliktstof på grund af forskellige normer, misbrug og umodenhed. Det oplyses, at personalet er nødt til at træde et skridt tættere på kvinderne, når de opdager, at der er konflikter mellem dem. Det gør de både i overført og direkte betydning. Hvis de kan se, at der er optakt til konflikter, gør de sig meget synlige, så de involverede kan se, at personalet er til stede, og de vælger ofte at tage samtaler med kvinderne både sammen og individuelt. Der kan også forekomme situationer, hvor man direkte må diktere, hvordan tonen på Krisecentret skal være. Det sker også, at konflikterne tages op som samtaleemne på et beboermøde. Forstander forklarer, at der aktuelt er en del umodenhed blandt kvinderne, og det er fælles for mange, at deres erfaringer med at håndtere frustrationer er mangelfulde. Det oplyses, at nogle kvinder i udgangspunktet svært ved at tro på, at de kan få det, de ønsker, og de starter derfor hurtigt en konflikt omkring rettigheder, inden de rent faktisk får fremsat deres ønsker og forventninger. Mange af kvinderne ”trigger” hinanden på dette punkt. Der er ifølge forstander også nogle kvinder, som søger drama med henblik på opmærksomhed. Krisecentret prøver at tage hånd om denne problematik f.eks. gennem samtale. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt at bede en kvinde om at flytte, f.eks. hvis der gentagne gange er blevet råbt af personalet. Forstanderen fortæller, at det kan de ikke acceptere, da en utryg stemning også går ud over børnene. Det er ikke hverdag, men det sker.

Side 17 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

Der er et særligt fokus på børnene på Krisecentret. Forstander oplyser, at de jævnligt oplever kvinder, som ikke kan yde den nødvendige omsorg for deres børn, hvorfor personalet må underrette kommunen. De orienterer altid kvinden forinden, og selve underretningen udarbejdes i samarbejde med kvinden, hvis hun ønsker dette. Krisecentret har et generelt ønske om at inddrage Familieafdelingerne i kommunerne tidligt, og ikke kun i forbindelse med, at de sender en underretning, men med det formå at få oprettet en sag omkring familien med det samme. Familierne er ofte ikke kendt af Familieafdelingen, og derfor får de ikke den nødvendige hjælp, når de fraflytter Krisecentret. Forstander fortæller, at de er begyndt at sende et særligt brev til Familieafdelingen, når en kvinde med børn flytter ind med det formål, at der oprettes en sag. Moderen er informeret om dette. Ifølge forstander vil det altid være relevant, at familien får tilknyttet en familierådgiver ved indflytning på et krisecenter, da det vil lette det fremtidige arbejde med familierne.

B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Der skal fortsat være fokus på, hvordan personalet håndterer kvindernes indbyrdes konflikter og den mobning, der til tider forekommer.



Vi bakker op omkring det arbejde, der gøres i forhold til at forebygge og støtte løsningen af konflikter kvinderne indbyrdes, og vi finder det positivt, at personalet går aktivt ind og tager ansvar for omgangstonen. Vi overvejer, om Krisecentret med fordel kunne hente nye redskaber ind i forhold til dette arbejde (konfliktløsningsmodeller, mediering, særlig supervision mv.) Vi ser det også som konfliktforebyggende, at der er blevet større opmærksomhed på fælles aktiviteter for kvinderne. Vi vurderer, at det er særdeles relevant at gøre kommunerne opmærksom på behovet for rådgivning og sagsbehandling i forhold til de indskrevne kvinder, herunder deres vanskeligheder med at drage omsorg for deres børn. Vi henleder opmærksomheden på Servicelovens § 109 stk. 4, hvoraf det fremgår, at det påhviler alle kommunalbestyrelser at tilbyde kvinder, der kommer på krisecenter med børn, familierådgivning, som skal omfatte alle de områder, der er nødvendige for, for at kvinden kan etablere et nyt liv uden vold. Det er hensigten, at denne rådgivning skal udføres af en kommunal medarbejder med kompetence til at handle i sin kommune. Vi får ud fra ovenstående informationer et indryk af, at denne ordning ikke fungerer helt tilfredsstillende, hvilket naturligvis ikke kan tillægges Krisecentret.

CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Opmærksomhedspunkt CAFA henleder opmærksomheden på, at der inddrages nye redskaber i forebyggelsen af og arbejdet med konflikter mellem beboerne.

Side 18 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

6. Skole og aktivitetstilbud Pædagogisk praksis

A. Beskrivelse: Aktuelt er der 5 kvinder, som er i arbejde, aktivering eller uddannelse. Resten er uden beskæftigelse. Der er 3 børn, der går i vuggestue, børnehave eller i skole, mens 2 børn er hjemme hos moderen. Det oplyses, at personalet gør meget for at støtte de kvinder, som er i job og uddannelse. Aktuelt har de en kvinde, som meget gerne vil i gang med en uddannelse, og det støtter de op omkring. Krisecentret har aktuelt ikke faste aktivitetstilbud, som foregår uden for Krisecentret, men arrangerer gerne, både på kvindernes opfordring og på eget initiativ ture til f.eks. svømmehallen, cafe, biograf, Eksperimentariet, Tivoli, stranden, havnen mv. Aktivite-ten sker enten med en enkelt familie eller flere familier sammen, afhængig af formål og kvinde og børns individuelle behov. Derudover er det lettest at lave aktiviteter uden for huset i dagtimerne, da personalet er bedst normeret på dette tidspunkt. Der har tidligere været ønske fra kvindernes side om kort til fitnesscenter. Dette er blevet undersøgt, men det er ifølge forstander ikke muligt at skaffe sådanne periode kort. Aktuelt har Krisecentret en kvinde boende, som har skaffet dem ugekort til det lokale fitnesscenter. Disse hænger i køkkenet til fri afbenyttelse, men der ikke så mange af kvinderne, der benytter dem. Hvad angår aktivitetstilbud, som foregår på Krisecentret, er der i dag flere end tidligere. Aktiviteterne er blandt andet:

”Kærlig mad”. Dette foregår en gang om ugen, der laves mad og spises sam-men i fællesskab. Dette fungerer rigtig godt.

Beboermøder 1 gang om måneden,

Etagemøder 1. gang om måneden, hvor man samler kvinderne fra hver etage.

Torsdagsgåture, en aktivitet som er forslået af en af kvinderne

Alt, på nær beboermøderne, foregår på frivillig basis. Det er ikke uden problemer at etablere og gennemføre fælles aktiviteter. Der kan f.eks. være konflikter mellem kvinderne, som gør, at de ikke er interesserede i at gøre noget fælles. Forstander forklarer, at de forsøger at lave aktiviteter, der kan rumme alle. Det har været forsøgt at etablere en gruppe for de unge kinder, men det var de ikke interesserede i. I stedet giver det mere mening at samle alle kvinderne for på den måde at dele erfaringer og skabe fællesskab. Det er særligt de unge kvinder, som medarbejderne tager med på cafe eller lignende. I interview med beboere i dette tilsyn, gives der udtryk for ønske om flere aktiviteter.

B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Forstander fortæller, at hun ønsker, at ”kærlig mad” projektet og fællesaftenerne, hvor der tages et bestemt tema op, skal forankres endnu mere i dagligdagen, og hun ønsker, at det skal blive en del af det faste tilbud og et fælles projekt blandt personalet.

C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Opmærksomhedspunkt 2012:

Side 19 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

Vi foreslår, at Krisecentret fortsætter refleksionerne og analyserne omkring aktiviteter mhp. at udvikle området. Opfølgende tilsyn 2012: Forstander udtrykker enighed – i analysen vil blandt andet indgå effektsamtaler. Aktuelt har Krisecentret flere igangværende initiativer – en afspændingspædagog der kommer en gang ugentlig, projekt ”kærlig mad”, der er et medarbejderinitiativ. Formålet er at samle kvinderne ca. 1 gang ugentlig til fælles mad, for at lære om god og ernæringsrig mad, opleve fællesskab, give omsorg og samtale. Maden bliver lavet af medarbejderen og gerne sammen med kvinderne, men det er ikke en forudsætning. Initiativet er efterspurgt af kvinderne, der synes det er godt at blive inspireret og få oplevelsen af fællesskab. Krisecentret fortsætter et igangværende forløb, hvor en medarbejder samler kvinderne omkring et fælles/relevant tema, der tager udgangspunkt i kvindernes liv og situation. Tilsyn 2013 Det fremgår, at der lægges mere vægt på fælles aktiviteter, og at de bliver til et fælles projekt i personalegruppen.


Vi anerkender Krisecentrets opmærksomhed på at gøre fælles aktiviteter til en større del af dagligdagen, og vi ser beboernes udmelding i interview i tilsynet om ønsker om flere aktiviteter som udtryk for, at beboere og personale grundlæggende vurderer de fælles aktiviteter som særdeles vigtige og nyttige. Vi vurderer, at Krisecenteret er godt i gang med den videreudvikling og dialog med kvinderne, som der er behov for fortløbende.


7. Inklusion Pædagogisk praksis

A. Beskrivelse: Det er Krisecenterets holdning, at grundet kvindernes forholdsvis korte opholds tid på stedet, skal de ikke arbejde med at inkludere dem i nærmiljøet. I stedet forsøger Krisecentret i højere grad at arbejde med at bygge bro tilbage til det nærmiljø, kvinderne kom fra og vender tilbage til. Ifølge forstanderen, støtter Krisecenteret kvinderne under opholdet og i efterværnsarbejdet med at give dem tro og håb på et fremtidigt liv uden vold. Det er de tilbagemeldinger, de får fra kvinderne. Kvinderne siger, de har mere tro på sig selv og værdsætter sig selv højere efter deres ophold på Krisecentret. De oplever, at Krisecentret giver dem redskaber til at håndtere de konflikter, der kan opstå. Krisecenteret arbejder med at anerkende/inkludere kvinderne for det, de er, så de ikke kun har erfaringer med voldelige relationer, men også får anerkendende og bæredygtige relationer i deres bagage. Det er forstanders oplevelse, at Krisecentret godt kan nå at arbejde konstruktivt med kvinderne gennem de gennemsnitligt 3 måneder, kvinderne opholder sig på Krisecenteret. Det oplyses, at omkring 60 % af

Side 20 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

kvinderne flytter til at ny bolig uden vold, og nogle flytter til samme bolig uden vold. Derudover er der også fokus på at åbne Krisecenteret op for omverdenen ved blandt andet at integrere frivilligt arbejde i dagligdagen. Gæster i huset er velkomne. Derudover fremhæver forstander deres nye mulighed for at anvende tolke i langt højere grad end tidligere som stærkt inkluderende for kvinderne med anden etnisk baggrund. På den måde får disse kvinder en bedre støtte til at foretage valg i eget liv.

B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ingen



Vi bakker op omkring Krisecentrets fokus på at åbne op for omverdenen.

CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen

8. Forældresamarbejde/ forældreinddragelse Brugerinddragelse/indflydelse

A. Beskrivelse: ikke relevant

B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i

2012


CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud

Sundhed:

9. Kost Pædagogisk praksis

A. Beskrivelse: Der er ikke sket ændringer i 2012 vedr. Krisecentrets holdning til kosten. Kvinderne har selv ansvaret for kosten under opholdet både praktisk og økonomisk. Pædagogerne blander sig ikke i madlavningen, men kan yde støtte og vejledning. I kraft af indførelsen af ”kærlig mad” projektet, er der dog kommet et særligt fokus på

Side 21 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

ernæring og sundhed. En gang om ugen samles kvinderne til sund mad, der enten laves af en medarbejder, eller de laver det i fællesskab. Formålet er dels at lære om god og ernæringsrigtig mad, dels at kvinderne for lov at opleve det fællesskab, der kan være forbundet med at spise sammen. I medarbejderinterview oplyses det, at det er indtrykket, at kvinderne selv er blevet mere bevidste om sund/usund mad, blandt andet ønsker de ikke, at deres børn får slik på hverdage.




Vi vurderer, at sund mad prioriteres, når medarbejderne er involveret i mad mv. Vi vil gerne fremhæve initiativet ”.kærlig mad”, hvor der både fokuseres på sund kost og på fællesskabet.


10. Motion Pædagogisk praksis

A. Beskrivelse: Kvinderne motionerer generelt ikke særlig meget. Dog har Krisecentret, som tidligere beskrevet, aktuelt en kvinde boende, som går meget op i motion. Vedkommende har forsøgt at inspirere andre kvinder til at tage med hende i fitness, og det lykkes hende somme tider. Personalet kan også finde på at tage med, hvis der er normering til det. For de kvinder, der har børn, kan personalet til tider tilbyde børnepasning. Det er imidlertid et stort ansvar for personalet at passe børnene. Kvinderne opfordres til at træne, når børnene er i institution, eller til at tage børnene med i fitnesscentret og anvende den børnepasning, der findes der. På de ugentlige gåture om torsdage, er det ligeledes forskelligt, hvor mange kvinder, der vælger at deltage. Krisecentret oplever dog, at det motiverer lidt flere kvinder til deltagelse end fitnesscentret, idet turen samtidig kan anvendes til samtale med personalet eller med de andre kvinder. Børnene kan også gå med.


Side 22 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk



Vi vurderer, at Krisecentret har opmærksomhed på og fortsat bør gøre forsøg på at motivere beboerne til deltagelse i motion. Som eksemplet med den aktuelt indskrevne med motionsinteresse viser, så kan der til forskellige tider være forskellige muligheder, ligesom personalets deltagelse i motionsinitiativer som det også fremgår virker motiverende. Det er derfor væsentligt at konkrete muligheder udnyttes, og at det således ikke tages for givet, at beboerne ikke er særlig motiverede for motion.


11. Rusmidler Pædagogisk praksis

A. Beskrivelse: Forstander oplyser, at de ikke arbejder med en ”nul tolerance” i forhold til alkohol på Krisecentret. Man finder det vigtigt, at kvinderne oplever, at de bliver betragtet som selvstændige voksne mennesker. Derfor skal det ikke besluttes, at der ikke må drikkes et glas vin eller lignende til maden. Det er dog meget sjældent, at beboerne gør de. Krisecentret serverer eller opfordrer ikke til indtagelse af alkohol. Der har været en episode, hvor nogle kvinder sad og hyggede sig med vin til maden, men det eskalerede lidt hen på aftenen, og personalet var nødt til at gribe ind og bede kvinderne om at afslutte samværet og stoppe deres indtag af alkohol. De unge kvinder på Krisecentret kan somme tider komme fulde hjem fra en bytur om natten. Dette findes i orden, hvis ikke de forstyrrer andre. Krisecentret har en restriktiv holdning til indtagelse af andre rusmidler end alkohol. Dette må ikke foregå på Krisecentret, og kvinderne må ikke være påvirkede, mens de opholder sig her, ligesom der selvfølgelig heller ikke må ske køb og salg af stoffer på Krisecentret.



Vurdering

CAFAs vurdering

Side 23 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

Det er vores vurdering, at alkohol og stoffer fylder meget lidt på Krisecentret. Vi bakker op omkring Krisecentrets udgangspunkt, at kvinderne er voksne mennesker, der kan træffe beslutninger omkring sig selv, og vi anerkender også behovet for indgriben, hvis der er behov herfor af hensyn til den samlede beboergruppe, herunder børnene.


12. Seksualitet Pædagogisk praksis

A. Beskrivelse: Forstander oplyser, at seksuel aktivitet på Krisecentret ikke er et tema, bl.a. grundet det faktum, at mænd ikke må opholde sig på Krisecentret. Nogle af kvinderne har tidligere været seksuelt krænket, og i den forbindelse har man overvejelser om at arrangere en særlig temaaften, hvor der sættes fokus på grænser i forhold til sex. Mange af kvinderne har meget svært ved at samtale om dette emne på en alvorlig måde, men reagerer med at blive fjollede og fnisende. Mange af kvinderne har ingen erfaringer med at tale om seksualitet. Forstander oplyser, at Krisecentret har taget kontakt til ”Sex og samfund” for at få nogle udefra til at komme og snakke med kvinderne, og forslaget vil blive fremlagt på et beboermøde.

B. Ikke andre planer end dem, som er nævnt ovenfor.



Vi finder Krisecentrets initiativer meget relevante.


13. Rygning Pædagogisk praksis

A. Beskrivelse: Der må ikke ryges indendørs på Krisecentret. Forstander fortæller, at kvinderne har ytret ønske om, at der bliver etableret et rum på Krisecentret, hvor de kan ryge. Det vil imidlertid ikke blive en mulighed.

Side 24 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

Personalet foreslår altid de kvinder, som ryger, at tage et rygestopkursus.

B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Pædagogerne er i øjeblikket i gang med at undersøge mulighederne for at tilbyde rygestopkursus til kvinderne, og Krisecentret vil gerne betale det for dem, hvis de vælger at sige ja.



Vi vurderer ideen om at tilbyde kvinderne rygestopkursus som meget relevant.


INSTITUTIONENS REFLEKSIONER VEDR. BRUGER/ PÅRØRENDE INTERVIEWS 2012:

14. Interviews 2012

A. Beskrivelse: Kvinderne har stadig et ønske om at få passet deres børn, men det er ikke en realistisk mulighed, at der skal gå personale fra til at passe børn. Personalet passer børnene, hvis kvinderne skal til møde i Statsforvaltningen og lignende, men ikke hvis de skal til aktiviteter osv.

SAMTALER / INTERVIEWS / OBSERVATIONER:

15. Samtale med medarbejdere Samtaler / Interviews / Observationer

A. Hvilke medarbejdere er der talt med, fx faggrupper, ansættelse, repræsentanthverv og lign. Tina Østerby Nielsen, socialrådgiver Mette Speich, SR, TR, socialpædagog

B. Omstændigheder i forbindelse med samtalen Samtalen foregik uforstyrret i mødelokale.

Side 25 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

C. Beskrivelse: . Behov for nære stabile relationer Medarbejderne fortæller, at kvinderne har 2 kontaktpædagoger. Det første, de gør, når en ny beboer flytter ind, er at etablere en kontakt med både kvinden og eventuelle børn. Medarbejderne har en samtale med kvinderne mindst en gang om ugen, med børnene hver 14.dag. Nogle gange afsættes en hel dag sammen med kvinden; det oplyses, at de gør meget ud af hurtigst muligt at få etableret en god kontakt blandet andet ved f.eks. at omlægge deres arbejdstid, hvis kvinden f.eks. er i arbejde og kun kan mødes om aftenen. Medarbejderne kan også møde ekstra ind, hvis der presser sig noget på. Medarbejderne fortæller, at kontaktetableringen i forhold til de yngre kvinder kan være lidt svær; de vil gerne klare sig selv, har svært ved at overskue egne behov for hjælp og er mere væk til aktiviteter, og det er forskelligt, hvor stort behovet for kontakt er.

Sociale relationer og netværk Medarbejderne fortæller, at det er meget forskelligt, hvor meget netværk kvinderne har udenfor institutionen. Nogle kvinder har meget netværk, andre har mistet alt i forbindelse med, at de er flyttet fra hjemmet og manden. De fortæller, at flere kvinder end tidligere har veninder, som de har en del kontakt med både på Krisecentret og udenfor. Indimellem skaber det problemer, da veninder har misbrugt deres viden om, hvor kvinden opholder sig og givet det videre til netværket. Kvindenetværket fra Dansk Røde Kors kommer hver måned og informerer og etablerer nye netværk til kvinderne. Der findes også et netværk krisecentrene imellem, hvor kvinderne kan mødes, besøge hinanden, evt. tage på ferie sammen. ”Spilopperne” fra Røde Kors, som kommer, laver aktiviteter med børnene og hjælper med til at opbygge sociale relationer mellem børnene. Personalet fortæller, at de støtter op om at åbne huset for børnenes kammerater. De små børn vil gerne lege, og nogle af dem tager på weekend hos kammerater. Der kommer ikke så mange teenagebørn i huset, da de synes, det er flovt at bo på et krisecenter. Holdningen er, at kvinderne i videst muligt omfang skal fortsætte med at være en del af samfundet; Krisecentret skal ikke være et lukket samfund.

Støtte til skolegang/uddannelse Se pkt. 6. Der fremkom ikke yderligere informationer. Brugernes sundhed og trivsel Det er personalets indtryk, at kvinderne er bevidste om at prøve at leve sundt, bl.a. andet har de bedt om, at der ikke bliver serveret slik på hverdage. Mange laver mad hver dag, mad de kan lide, og de bruger tid på det. Kvinderne spiser ofte flere sammen, hvor de skiftes til at lave mad. Den mad, personalet serverer, er primært økologisk og sund. Det oplyses, at kvinderne og børnene tilbydes psykologbehandling, og de fleste tager imod tilbuddet.

Støtte og forberedelse til et selvstændigt voksenliv Medarbejderne oplyser, at de gør meget ud af at inddrage kvinderne f.eks. i forbindelse med underretninger. Personalet oplyser, at de, qua deres skærpede underretningspligt, sender en del underretninger til kommunen om kvindernes pasning af børnene. De taler altid med kvinden forinden og fortæller dem, hvad de ser og deres bekymringer i forhold til børnene. Det har betydning for deres relation til kvinden, som kan reagere med at trække sig fra personalet, hvis de ikke er enige i

Side 26 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

underretningen. Ved uenighed vedlægges kvindens kommentarer til underretningen. Medarbejderne fortæller, at de støtter meget op om at forberede kvinderne til at skulle ud at bo for sig selv. Mange har store bekymringer i forhold til det at skulle bo alene, klare sig selv med børnene, de er angste for manden og for, om de kan klare et selvstændigt liv. Ny bolig fylder også meget. Nogle kvinder vil gerne flytte væk fra deres tidligere kommune, hvilket gør det vanskeligere at skaffe bolig, da kommunen ikke kan hjælpe. Gode overvejelser i forhold til børnene kan komme i konflikt med, hvor boligerne findes.

Forhold på institutionen som medarbejderne ønsker at informere om Ingen særlige. Tanker og planer for fremtiden på institutionen Medarbejderne fortæller, at det går godt med det pædagogiske arbejde med den ny målgruppe, de yngre kvinder. Der kan altid udvikles på kommunikationen og spejlingen til kvinderne. Medarbejderne har lagt mærke til en ændring i forhold til konflikthåndtering blandt kvinderne. Flere kvinder reager udadrettet i forhold til tidligere, og der kan være et behov for, at personalet konflikthåndterer mere og på en anden måde, da denne tendens tænkes at være kommet for at blive med de yngre kvinder. Kvinderne er også mere bevidste om, hvad de har krav på, og det er fint nok, men det giver også konflikter og en anden dynamik, da kvinderne opleves at have en lavere frustrationstærskel.

Forstanders eventuelle kommentarer:

16. Samtale med brugere Samtaler / Interviews / Observationer

A. Hvilke brugere er der talt med (alder, køn, afdeling el. lign.) Vi interviewede 2 kvinder. Den ene med børn, den anden uden børn på stedet.

B. Omstændigheder i forbindelse med samtalen I interviewet med den ene kvinde deltog en tolk. En medarbejder passede hendes børn imens. Vi interviewede kvinderne hver for sig.

C. Beskrivelse: Opfyldelse af brugernes behov for nære, stabile relationer til voksne Den ene kvinde gav udtryk for, at hun syntes, det var svært at bo på Krisecentret i starten på grund af meget lidt plads, men det var ok. Begge gav udtryk for, at personalet er søde at snakke med. Den ene føler sig rigtigt godt hjulpet af især sin kontaktperson, som har den helt rigtige ”værktøjskasse” til hende. Hun har det ikke lige godt med alle medarbejdere. Den anden giver udtryk for, at hun har svært ved at bruge personalet fuldt ud, da hun har svært ved sproget. Hun deltager ikke i sprogkursus under opholdet.

Begge giver udtryk for at kunne bruge deres kontaktperson, hvis de har brug for hjælp eller snakke. Den ene af kvinderne fortæller, at personalet spørger ind til hende, men, at hun primært taler med sine venner på grund af sprogproblemerne.

Side 27 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

Opbygning af sociale relationer og netværk Begge fortæller, at de har venner og familie udenfor Krisecenteret og derfor er en del væk. Nogle af dem kommer også på Krisecenteret, men begge giver udtryk for, at der er meget lidt plads på værelserne til gæster. Den ene af kvinderne overnatter indimellem hos sine venner for at komme lidt væk. Den anden kvinde ser sin voksne datter dagligt, som regel udenfor Krisecenteret. Hun besøger også som regel sin veninde hjemme hos denne. Den ene af kvinderne fortæller, at det er svært for hende at lære de andre på Krisecentret at kende på grund af sprogproblemer. Den anden fortæller, at hun primært foretager sig ”egoistting” som at løse kryds og tværs, suduko eller strikke, men hun ville gerne have været til beboermøde; men det passede ikke så godt, men hun vil deltage næste gang. Hun giver udtryk for at have det godt samen med de andre beboere, især rygerne, og hun synes, de også kan tale om det, der er svært. Begge fortæller, at de selv bestemmer, hvor de går hen, og hvornår de tager tilbage. Den anden kvinde fortæller, at hun besøger sine venner og ellers ikke laver noget, da hun skal passe børnene. Hun kunne tænke sig, at børnene var i institution, og at hun selv gik til sprogundervisning.

Støtte til skolegang/uddannelse Ingen af kvinderne er i beskæftigelse i dagtimerne. Den ene af kvinderne er hjemme sammen med sine børn, som ikke er i institution. Begge kvinder giver udtryk for, at de har brug for at få mere styr på deres liv, før de er klar til beskæftigelse, men de forventer at kunne få hjælp fra personalet, når det sker.

Brugernes sundhed og trivsel Den ene af kvinderne fortæller, at hun mest spiser for sig selv. Hun fortæller, at hun ikke lever sundt nok, bl.a. fordi hun har svært ved at få pengene til at slå til. Hun passer sig selv i forhold til de praktiske ting. Hun fortæller, at hun selv går ture og gerne vil starte i fitnesscenter, når der er kommet mere ro på. Hun var ikke klar over, at der hænger gæstebilletter til fitnesscentret på opslagstavlen, som hun bare kan benytte, og var derfor glad for vores information om dette. Kvinden fortæller, at hun er blevet tilbudt psykologsamtaler og den første tid er aftalt. Den anden kvinde fortæller, at hun laver mad til sig og børnene. Hun prøver at spise sundt og lave sund mad til børnene. Begge giver udtryk for, at det er ok at gå til aktiviteter udenfor Krisecentret, men at de ikke gør det.

Støtte og forberedelse til et selvstændigt voksenliv Den ene af kvinderne giver udtryk for, at hun ikke synes, at hun får hjælp til sit liv fremover, bolig, institution til børnene, uddannelse, sproget m.v. Hun har boet 4 forskellige steder på asylcentre og krisecentre og trænger til at få ro. Hun har mistet overblikket over sit liv. Hun er bekymret for sin datter, som er meget påvirket af situationen og håber på noget trygt og stabilt snart. Alle dem, der flytter ind her har brug for fred og ro, og det ville være rart, at der foregik noget fælles omkring musik, kunst, samvær, man føler sig indespærret. Den anden kvinde fortæller, at der kommer en medarbejder fra kommunen og orienterer hende om boligmuligheder. Hun er sikker på, at hun kan få den hjælp, hun har brug for af sin primærpædagog, når hun skal flytte ud. Den ene af kvinderne giver udtryk for, at hun ikke kan huske, at der skulle være noget, hun ikke er blevet inddraget i, som vedrører hendes liv.

Side 28 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

Forhold på institutionen som brugerne ønsker at informere om fx kost, sengetider, indflydelse, omgangstone etc. Den ene af kvinderne gav udtryk for, at man snakker sammen på Krisecenteret. Hun var meget beæret over at blive bedt om at deltage i interviewet. Hun følte sig taget alvorligt og fandt det rart, at nogen ønskede at høre hendes mening.

Tanker og planer for fremtiden på institutionen Den ene af kvinderne syntes, det skulle være gratis at vaske sit tøj. Hun fandt, at Krisecentret var et godt sted at være, og hun var glad for, at gæster skal opholde sig på værelserne. Hun oplyste, at hun er meget glad for sin primærpædagog; som hun fandt fantastisk, og det er lederen også.


17. Samtale med pårørende Samtaler / Interviews / Observationer

A. Hvilke pårørende er der talt med (alder, køn, afdeling el. lign.) Ikke relevant

B. Omstændigheder i forbindelse med samtalen C. Beskrivelse:


Side 29 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

4.0. Datagrundlag 2:

Faktuelle forhold

Udfyldes af institutionen Tilsyn 2013

Institutionens navn: Hellerup Krisecenter Callisensvej 11 2900 Hellerup

Dato for udfyldelse af skema:

21.2.2013

Skema udfyldt af: Annette Pollas

INSTITUTIONENS FYSISKE RAMMER:

18. Institutionens fysiske rammer

Fysiske rammer

A. Fysisk beliggenhed og tilgængelighed Krisecenteret ligger på en villavej i Hellerup. Tog og busser er indenfor en radius af 500 m. Indkøbsmuligheder tæt på.

B. Udendørs fysiske rammer Krisecenteret er beliggende på en mindre grund med en tilhørende gammel have, hvor der er en lille legeplads med gyngestativ, rutsjebane, sandkasse o.a. til børn. Fra fællesstuen er der adgang til have og en mindre terrasse med havemøbler og grill.

C. Indendørs fysiske rammer og indretning Huset har plads til 11 beboere, fordelt på 3 afdelinger. Alle værelser er møblerede. På hvert værelse findes fladskærm tv. Fjernsynene har kortlæser, som muliggør at bebo-erne, kan abonnere individuelt på de tv-kanaler de måtte ønske. Krisecentret abonne-rer på en grundpakke med 6 tv-programmer, som alle beboere har gratis adgang til. Derudover er der installeret trådløst IT-netværk som der er adgang til i hele huset, også på værelserne, samt trådløs printer. Krisecentret har indkøbt 8 bærbare PC’er, som beboerne kan låne og benytte på deres egne værelser så længe de opholder sig på krisecentret. Der er indrettet fælles køkken og bad på hver af de 3 afdelinger. I stuetagen Er der en fælles opholds- og spise-stue. Her er endvidere to beboerværelser og et køkken, der benyttes af beboerne i afdelingen i stueetagen, samt af personalet. Kontorer til den administrative medarbejder, til en af husets socialrådgivere og til for-standeren ligger i husets midte. I et tilstødende anneks ligger en afdeling med 4 beboerværelser. På 1. sal er der en afdeling med 5 beboerværelser, samt køkken og bad. Derudover er et medarbejderkontor indrettet i en udestue med adgang til en altan.

Side 30 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

På 2. sal findes et stort mødelokale med PC-plads, et nattevagtrum og et kontor, som benyttes af en af husets socialrådgivere. I kælderen er der møntvaskeri, personaletoilet, depot- og lagerrum.1 samtalerum, 1 legerum til børnene og 1 opholds-rum Opholdsrummet fungerer som et kombineret opholdsrum for kvinder og børn sammen og har særligt appel til de lidt større børn. Der er installeret 2 PC’er med gode grafikkort, til spil. Derudover er opsat en tv-skærm og en WEE Playstation. Der er indkøbt spil til børn og motionsprogrammer til kvinderne. Der er indrettet et hygge-hjørne med sofaer og tæppe, samt nogle fat-boys til kvinder og børn. Rummet er dekoreret af billeder, som en lokal kunstner fra Gentofte har malet direkte på væggene.

D. Udnyttelse af fysiske rammer Indenfor de sidste år er der foretaget en del omrokeringer bl.a. har nattevagterne fået bedre lokaler og pædagoggruppen samt forstander har fået eget kontor. Socialrådgi-verens kontor er flyttet ned i stueetagen, så hun er mere synlig og umiddelbar tilgæn-gelig for beboerne. Der er derudover indrettet et minikontor i stueetagen, hvorfra pæ-dagogerne nemmere har ”fingeren på pulsen” ift. til at spotte og løse de ad’hoc opga-ver der trænger sig på i en hverdag præget af beboere i krise og behov for sammen-hæng og samarbejde med de øvrige funktioner i huset. Disse ændringer er blevet fortaget for at skabe et godt arbejdsmiljø, skabe bedre lydforhold og mindre stress, skabe bedre forhold for nattevagterne etc. De fysiske rammer må alt i alt siges at væ-re udnyttet optimalt.

E. Sikring af flugtveje Flugtvejene er sikret.

F. Alarmer Der forefindes brandalarmer og sensorer i alle rum.

G. Legeplads – og tilsyn af denne I haven forefindes en gynge og en lille rutchebane. Man kan ikke kalde det en decideret legeplads. Der foretages et årligt eftersyn ved forstander, af gynge og rutchebane for at sikre, at de er sikkerhedsmæssigt forsvarlige.

H Andet

I. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012


De fysiske rammer er udnyttet optimalt. Det er fint, at medarbejdernes kontorer er flyttet til stueetagen, så de på den måde er mere synlige og tilgængelige for kvinderne. Vi er i tvivl om, hvorvidt der er tale om en legeplads på institutionen eller ej. Ved tilsynet i 2012 oplyste SIFA, at Gentofte kommune via Gentofte Ejendomme har gennemført en gennemgang af legepladserne på de kommunale institutioner mhp. en fastlæggelse af, hvordan tilsyn fremover varetages efter gældende retningslinjer. Vi

Side 31 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

forfølger ikke dette spørgsmål, da vi forventer, at der dermed bliver taget stilling til, om tilsyn er relevant. SIFA har i år iøvrigt oplyst, at det er planen, at alle legepladser, der er omfattet af lovgivningen om tilsyn, skal have tilsyn hver 4. år.


19. Brand og beredskab

Fysiske rammer

A. Beredskabsplan Tilbuddet har en beredskabs- og evakuerings-plan, som opdateres hvert år.

B. Evakueringsplan Se pkt. A.

C. Brandsyn – dato og evt. bemærkninger Seneste brandsyn blev foretaget i oktober 2012. Ved synet konstateredes ingen mangler i henhold til de driftsmæssige forskrifter på området.

D. Brandøvelse Brandøvelse med Beredskab Gentofte fandt sted i efteråret 2011.

E. Førstehjælp Førstehjælpskursus blev afholdt i oktober 2011.

F. Andet Der føres lister over, hvem der befinder sig i huset af kvinder og børn. Listen opdate-res hver gang nogen kommer eller forlader huet. En sådan liste kan være behjælpelig i tilfælde af brand.

G. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Opmærksomhedspunkt 2012: Det bør afdækkes og afklares i hvilket omfang registreringen jf. nøglesystemet er lovligt, i hvilket omfang registreringen gemmes, ligesom der bør sikres en procedure, hvori kvinderne gøres klart, at der sker en registrering. Opfølgende tilsyn 2012: Forstander oplyser, at punktet har været forelagt Gentofte Kommunes Juridiske afdeling. Registrering jf. nøglesystemet er lovligt, når der foreligger samtykke. Forstander oplyser at Krisecentret, i forbindelse med en kvindes indskrivning altid orienterer om nøglesystemet, registreringen samt afklarer samtykke. I forhold til registreringen, orienteres kvinderne om, at den slettes senest 1 år efter fraflytning

Side 32 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

med mindre kvinden ønsker registreringen slettet tidligere. Tilsyn 2013 Jf. beskrivelsen i det opfølgende tilsyn er der ikke behov for yderligere opfølgning.


Ingen kommentarer.


20. Bygninger

Fysiske rammer

A. Igangværende/planlagte ombygninger Alle 3 køkkener er blevet renoverede.

B. Plan for malermæssig - og indvendig vedligeholdelse Der foretages løbende tjek af de indvendige rammer, og tages stilling til behovet. Ma-lerarbejde iværksættes ad hoc.

C. Energibesparende tiltag/initiativer Ingen aktuelle initiativer/tiltag udover en snusfornuftig omgang med de fælles res-sourcer, så som at huske at slukke Pc’er, skærme, tv, mv.

D. Evt. bemærkninger fra Arbejdstilsynet Ingen.

E. Andet

F. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012


Ingen kommentarer


.21. Sundhed, hygiejne og rengøring

Fysiske rammer

A. Personlig hygiejne, herunder regler og retningslinjer Punkterne A-C er ikke relevante.

Side 33 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

B. Håndtering af smitsomme sygdomme

C. Tilses/undersøges brugeren regelmæssigt af en læge og tandlæge

D. Rengøringsplaner og rengøringsstandard Krisecentret har et rengøringsfirma til at varetage rengøringsopgaven.

E. Andet


Vurdering

CAFAs vurdering Ingen kommentarer


ORGANISATION, DRIFT OG FORRETNINGSGANGE:

22. Medicinhåndtering

Pædagogisk praksis

A. Er der udarbejdet medicinvejledning på institutionen Medicinvejledning er ikke relevant på Krisecentret, da der ikke udleveres nogen form for medicin – heller ikke håndkøbsmedicin.

B. Hvordan praktiseres medicingivningen Kvinderne står selv for den medicin, de eventuelt måtte have brug for.

C. Hvordan opbevares medicinen Kvinderne opbevarer selv deres medicin på værelserne. Krisecentret anbefaler kvin-derne at lægge medicinen i et skab/kommode højt oppe, så det ikke er tilgængeligt for børnene.

D. Benyttes EKJ, fx medicinskema til daglig medicinhåndtering og registrering af utilsigtede hændelser Ikke relevant.

E. Andet



Ingen kommentarer

Side 34 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk


23. Utilsigtede hændelser

Pædagogisk praksis

A. Sker der registrering af utilsigtede hændelser I tilfælde af at der måtte opstå en utilsigtet hændelse vil krisecenteret indberette hændelsen i relation til gældende retningslinjer.

B. Hvordan foregår opfølgning på hændelser Se pkt. A.

C Andet

D. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud i 2012


Ingen kommentarer


24. Klagesager Pædagogisk praksis

A. Klager fra brugere/pårørende over forhold på institutionen siden sidste tilsyn, formelle og uformelle Der er ikke modtaget formelle eller uformelle klager.

B. Hvad omhandler de og hvordan er de løst

C. Procedure for behandling og opfølgning på klager Skriftlig klagevejledning og procedurebeskrivelse forefindes og er revideret i 2011.

D. Kritik og klageadgang for brugere og forældre Se ovenstående i punkt C.

E. Andet


Side 35 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk


Ingen kommentarer


25. Tilbudsportal og hjemmeside Organisation, drift og forretningsgange

A. Overensstemmelse mellem den pædagogiske praksis og den beskrevne pædagogik anført på Tilbudsportalen Det vurderes at der er god overensstemmelse.

B. Hjemmeside Tilstræbes opdateret og ajourført.

F. Andet

G. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012


Vi vurderer, at Krisecenterets hjemmeside er meget informativ og velfungerende.


PERSONALEFORHOLD OG ARBEJDSMILJØ:

26. Personale og kompetenceudvikling Personaleforhold og arbejdsmiljø

A. Er der en klar ansvars- og opgavefordeling Krisecentret har en klar kompetence og ansvarsfordeling, som er beskrevet i funkti-onsbeskrivelser samt hvor det ellers måtte være relevant.

B. Tilgang og afgang af personale – kontinuitet og stabilitet i personalegruppen Medarbejdergruppen er stabil. Pr. 1. januar 2013 er ansat en socialrådgiver så krisecenteret nu har 2 socialrådgivere mod tidligere 1.

C. Personaleudvikling; kurser, efteruddannelse og personaletræning Krisecenteret prioriterer seminarer, kurser, efteruddannelse, supervision og andre

Side 36 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

personaleudviklingsforløb højt. I 2013 er 1 socialrådgiver og 1 pædagog i gang med diplomuddannelser indenfor børn/familie området. Pædagogen afslutter sit forløb i juni 2013. Derudover er 1 pædagog er i gang med basisåret på DISPUK.

D. Interne kurser og temadage Der afholdes 2 personaleseminarer årligt. Derudover afholdes en række temadage af relevans for opgaveløsningen og udviklingen i målgruppen.

E. MUS MUS-samtalerne finder sted for alle medarbejdere én gang om året. Sidst afviklet i september/oktober 2012

F. Supervision Det pædagogiske personale modtager supervision 1 gang om måneden af ekstern supervisor.

G. Introduktionsforløb for nye medarbejdere Krisecentret har udviklet et særligt introduktionsprogram for nyansatte, der sikrer, at nye medarbejdere, i løbet af 14 dage til 1 måned, får en grundig introduktion til alle relevante funktioner og arbejdsgange på krisecentret.

H. Skriftlig formuleret uddannelseskrav og forventninger til praktikanter Hellerup Krisecenter modtager periodevis, studerende fra seminarier i Region Hoved-staden. Der forefindes skriftlige formulerede uddannelseskrav og forventninger til studerende på krisecenterets hjemmeside.

I. Lokalaftaler Der forefindes lokalaftale om hviletid og fridøgn samt visse arbejdstidsbestemmelser (FOA og SL)

J. Andet

K. Konkret opfølgning på evt. Opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012


CAFA vurderer, at Krisecenteret prioriterer et højt fagligt niveau hos medarbejderne via supervision, temadage og efteruddannelser


Side 37 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

27. Sygefraværspolitik

Personaleforhold og arbejdsmiljø

A. Statistik over sygefravær, procentvis de seneste 12 mdr. 2,2 %

B. Politik og indsatser ved højt fravær Krisecentrets sygefraværspolitik understøtter et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og er samtidig forebyggende i forhold til sygemeldinger og afsked.

C. Andet

D. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012

Vurdering

CAFAs vurdering Ingen kommentarer.


28. Rygepolitik og alkoholpolitik for personale Personaleforhold og arbejdsmiljø

A. Har institutionen en formuleret politik eller holdning til rygning? Krisecentret har en skriftlig formuleret rygepolitik.

B. Har institutionen en formuleret politik for alkohol? Krisecentret har en formuleret alkoholpolitik.

C. Andet



Vi kan ikke vurdere punktet, da det ikke er oplyst, hvad rygepolitikken indebærer. SIFA oplyser, at man er i gang med at undersøge og udarbejde materiale i forhold til alle institutionstyper i forhold til den nye lovgivning om rygning.


29. APV

Side 38 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk


A. Dato for seneste APV - hvor er institutionen i deres APV- forløb

Seneste APV fandt sted i slutningen af 2011. Der er udarbejdet en Handleplan, hvor ud fra der arbejdes.

B. Fysisk arbejdsmiljø Indgår i APV.

C. Psykisk arbejdsmiljø Indgår i APV.

D. Arbejdsskader Ingen.

I. Andet

J. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012


Ingen kommentarer


30. Samarbejde med kommunen


A. Visitation Krisecentret er selvvisiterende. Lederen har visitationsretten iht. gældende lovgivning.

B. Konsulentsamarbejde Der er et godt samarbejde med konsulenterne.

C. Andet



Ingen kommentarer


Side 39 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

5.0. Metode 5.1. Samtaler og interviews Ledelsen har senest 4 uger forinden tilsynsbesøget modtaget information om tidspunkt og dagsorden samt information om tilsynsmanualens spørgsmål, således at forberedelse har været mulig. Der er gennemført en samtale med institutionens ledelse. Der er endvidere gennemført interviews med medarbejdere, fortrinsvis med tillidshverv, brugere og pårørende, der alle er udvalgt af ledelsen. Spørgeguiden 2013, som benyttes til samtale/interview med medarbejdere, brugere og pårørende, er udarbejdet ud fra fremhævede punkter i Servicelovens § 148a om det generelle driftsorienterede tilsyn, samt Vejledning nr. 3 om særlig støtte til børn og unge og deres familie jf. kapitel 3 om tilsyn. Det drejer sig om følgende punkter; ∙ målgruppens behov for nære, stabile relationer til voksne, ∙ opbygning af sociale relationer og netværk, ∙ skolegang, ∙ sundhed, ∙ trivsel og ∙ forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Alle interviewede har derudover fået lejlighed til afgive udtalelser om forhold, som lå dem på sinde at udtale sig om. CAFA kan vælge ikke at give eksakte oplysninger om køn/alder/ omstændigheder og lignende, hvor det skønnedes hensigtsmæssigt for at sikre brugernes anonymitet.

5.2. Godkendelse af interviews Interview af brugere og pårørende er foregået uden overværelse af personale fra institutionen. Alle interviewede får tilbudt at få fremsendt referat af samtalen, således at de kan godkende deres refererede udtalelser til rapporten. CAFA kan vælge ikke at fremsende referat af samtalen, hvis dette aftales med pågældende efter endt samtale. I disse tilfælde resumere interviewer op, hvilke informationer der er givet, og afklarer med brugeren eller den pårørende om disse kan bringes i rapporten. De informationer, som pågældende således har godkendt, bliver eventuelt bragt i rapporten.

5.3. Brugernes og de pårørendes udtalelser I forbindelse med udtalelser fra samtaler/interview i det generelle tilsyn rejser der sig ofte en række spørgsmål om, hvilken status disse udtalelser har, og hvilken vægt de bør tillægges. Det er her nødvendigt at gøre sig klart, at når man interviewer, så får man en subjektiv beskrivelse af dét, der spørges om. Formålet med at interviewe anbragte børn/ unge og deres pårørende i forbindelse med det generelle tilsyn er netop at få deres subjektive stemme med. Der kan på CAFAs hjemmeside www.cafa.dk findes en uddybende beskrivelse af forholdene omkring interviews af børn og unge. Yderligere information kan indhentes hos faglig leder i CAFA, Susanne Katz på [email protected]

5.4. Definitioner – bemærkninger, anbefalinger og påbud 5.4.1 Opmærksomhedspunkter Opmærksomhedspunkter vil typisk have en informerende, vejledende eller konstaterende karakter. Det kan være forslag om udviklingstiltag, som har været drøftet eller opstået i dialogen på tilsynsbesøget. Opmærksomhedspunkter er alene vejledende for tilbuddet. 5.4.2. Anbefalinger

http://www.cafa.dk/

mailto:[email protected]

Side 40 af 40

CAFA

Hovedvejen 3

4000 Roskilde

Telefon 46 37 32 32

Web cafa.dk

Anbefalinger gives, hvor der skal arbejdes videre med et givent punkt. En anbefaling kan suppleres med tilsynets vejledning til opfølgning evt. med en fastsat tidsfrist for opfølgning/løsning på den konkrete anbefaling. 5.4.3. Påbud Påbud gives, hvis der er tale om alvorlige forhold fx ift. lovregler, der ikke er tilstrækkeligt efterlevet eller hvis der er tale om forhold, der tidligere er påtalt og ikke efterlevet. Påbud bruges ift. forhold, der skal handles på i umiddelbar forlængelse af tilsynet. Påbud har bindende karakter og skal følges.

Hellerup krisecenter generelt tilsyn 2013

Documents