HAVEFOLKET NR. 4 2015

PYNT OP TIL JULEN

JULEDAGE MED KÅL

BAG MED HAHNEMANNTÆND OP DERUDESHOP HAVEGOODIES

HAVEF LKETD I T H AV E M A G A S I N NR.4 2015 / JULEMAGASINET

FÅ GRØN INSPIRATI-ON TIL DIN JUL, INDE & UDE

HAVEFOLKET NR. 3 201421Downloadtil og fra-kort helt gratis på havefolket.com

Find dem på havefolket.com

Læs mere på www.havefolket.com

24

20

2

12

10 97

7236 5

4

3

131617

1

21

MATE

HAVEFOLKET NR. 4 20154

VELKOMMEN

5Læs mere på www.havefolket.com HAVEFOLKET

Velkommen til dette års julemagasin fra HAVEFOLKET. Vi har som altid glædet os til at åbne dørene til årets julemagasin, for som du nok kan forestille dig, så er der en helt særlig stemning omkring tilblivelsen af dette magasin. En skjult duft af pebernødder, gran og glögg - og at vi denne gang netop byder på en opskrift med hvid glögg har ikke gjort vores lyst til at komme i gang med julen mindre.

Er der nu noget særligt ved et julemagasin for havefolk? Ja, det synes vi, der er. For mennesker, der har passi-on for have, har det ofte også om vinteren. Vi bruger haven til lige at få en lille pause fra den lidt hektiske jule-måned, komme ud med godter til fuglene, nyde nyfalden sne eller måske bare lige tage en tur rundt på stierne med en kost, så det hele igen ser lidt lækkert ud. Vi gør det! Bruger haven året rundt. Og i julemåneden bliver der pyntet lidt op hist og her - med lys i lanterner, lyskæder, røde æbler på snor, grantræer i krukker og meget meget mere. Det kan du læse mere om her i magasinet.

Selv har jeg det sådan, at juletiden og optakt til samme er den tid på året, hvor jeg får familiemedlemmer og hund lokket med på ture i skoven. Mest af alt for at nyde naturen og komme ud og få noget frisk luft, men abso-lut også for at samle kogler og sanke lidt mos. Hunden elsker turene, der ofte også byder på en tur i hundeskov, hvor den kan få lov til at snakke lidt med andre firbenede. Og vi nyder synet af den totalt begejstrede hund, der elsker sin nyvundne frihed og spurter rundt med vind i pelsen. Og så bliver der snakket godt undervejs - vi har gode samtaler, når vi går mellem nåletræer og mærker julestemningen vokse, mens duften af skovbund fylder næsen. Turen afsluttes med indsamling af lidt natur. Mon ikke du, som jeg, kender de gode steder at samle kogler mv.? Steder, hvor man ved, at der ligger godter lige til at samle op. Nogle år ryger koglerne i en krukke som bunddække, andre år bliver de brugt til julepynt. I år tror jeg, at de skal tørres, males hvide og hænges på juletræet i indkørslen. Det ser godt ud for mit indre blik. Bliver det også godt i virkeligheden, kan du se resultatet på havefolket.com her i julemåneden. Så dukker installationen nemlig op i vores julekalender, hvor vi - som i dette magasin - også byder på masser af julerier. Og julegaver tilmed!

Men lige nu sidder du jo med dit julemagasin fra HAVEFOLKET, og her vil du blandt andet opdage, at en del af redaktionen er helt tossede med at gå i det kreative hjørne i december. Marianne og Lene har nemlig traditio-nen tro været i juleværkstedet, og har blandt andet frembragt en lang række julerier med levende lys. For julen er jo lysets fest. Og selvom vi er bekendt med, at stearinlys i overflod ikke er så sundt, er det svært at komme udenom de levende lys i julemåneden. Det er en del af den nordiske hygge.

Vi håber, du får en hyggelig stund med magasinet. Hæld te i koppen og lad julefreden sænke sig.

Med ønsker om en glædelig jul til dig og dine kære!På vegne af hele redaktionen,Lone

Nu har vi

JUL altsåigen

6 HAVEFOLKET NR. 4 2015

INDHOLD

33

56

86

74


Ingen jul uden levende lys. Her får du idéer til julehygge med ægte julelys.

Sikkerhed og succes er to væsentlige faktorer, når du vil tænde bål udendørs. Få gode råd her.

Bål i haven er vidunderligt på alle årstider, særligt i den mør-ke tid. Vi har fundet frem til lækre bålfade og brændereoler.

Hun er en knag til kager - de smager, og de ligner en million. Hør om Trines jul, og få hendes lækre opskrifter.

Inden i de fleste af os bor der en Peter fra Peters jul. Hør om jul i gamle dage og få en opskrift på Vrøvl.

Når haven i vinterhalvåret går i brunt, gråt og grønt, så er det dejligt, at den stadigvæk har noget at byde på.

En af julens allersmukkeste og mest magiske planter er misteltenen. Hør her om vidunderet fra trækronerne.

Vi tager dig med til julemarked på Præstebakkegård, hvor julestemningen lever i bedste velgående.

Om julen nu bliver grøn eller hvid, så er det ekstra hyggeligt med en julepyntet have. Få idéer her.

LYSFEST DEKORATION63

OPTÆNDING AF BÅL TIPS & TRICKS56

LIGHT MY FIRE SHOPPING54

HAHNEMANNS JULEBAG GASTRO44

JUL SOM I GAMLE DAGE UDFLUGTER38

KIG PÅ VINTERENS HAVE HAVEDESIGN33

MISTELTEN PLANTEPORTRÆT26

PRÆSTEBAKKEGÅRD UDFLUGTER22

10 IDEER TIL JULENS HAVE I HAVEN14

10 HAVEGOODIES SHOPPINGSæt havegrej på ønskesedlen. Få inspiration til de lækre havegaver her.

44

14

10


INDHOLD

De mauriske haver var præget af havedesign og højtudvik-lede vandingsteknikker. Ole Fournais fortæller historien om havestilen.

DE MAURISKE HAVER HAVEHISTORIE86

Kål er julens grøntsag og på alle hitlister over sund mad. Få Mette Mølbaks opskrifter, der smager - også lidt af jul.

SPIS KÅL GASTRO82

Findes der juletræer uden bøger under? Få gode idéer til julegaveindkøbene fra efterårets udgivelser om planter, mad og haveliv.

BOGREOLEN BØGER80

HAVEFOLKETS SHOP32

NYHEDSBREVE62

Botanisk boligindretning vinder frem. Nu skal potteplanterne op og hænge. Få idéer til potter og dekorative stueplanter.

HVERT NUMMER

LÆSERSERVICE93

2280

GREEN LIVING INDRETNING74

26

56

54


REDAKTIONEN

Ansvarshavende redaktørKarina Emilie Revsbæk LauesenLone H. Biehl

Skribenter & fotograferMarianne Selvig OlsenLene Møntegaard Karina Emilie Revsbæk LauesenLone H. Biehl

Design & layoutKarina Emilie Revsbæk LauesenLone H. Biehl

KorrekturHavefolket

BidragOle FournaisKaren Margrethe Sørensen

ANNONCER

AnnoncesalgHverdage kl. 9-15 +45 2040 3799+45 5375 8090

KUNDESERVICE

KontaktHverdage kl. 9-15+45 2040 3799+45 5375 8090Æblehaven 5, [email protected]

De i magasinet nævnte kvaliteter, priser og firmanavne er kun vejledende, og redaktio-nen påtager sig ikke ansvar for eventuelle fejl. Der tages heller ikke ansvar for even-tuelle fejl i anvisninger, opskrifter m.v.

Billeder og tekster i HAVEFOLKET må ikke benyttes af andre uden forudgående skriftlig tilladelse fra redaktionen. Ej heller i salgsmæssigt øjemed. Kontakt venligst altid redaktionen vedr. eventuelle fore-spørgsler i denne anledning.

ISSN

2246-7939, trykt publikation2246-7947, elektronisk publikation FOTOS

Foto forside & bagsideMarianne Selvig OlsenKarina Emilie Revsbæk Lauesen

3063 80

26

KOLOFON

ARTIKLENS EMNE


Få inspiration til ønskesedlen. Vi har samlet nogle af vores egne drømme til havelivet på disse sider. Her er lækkerier i alle prisklasser og størrelser - fra den lækre loungebænk til fine lette lanterner.

SHOPPING

Læs mere på www.havefolket.com HAVEFOLKET

TV. HIGH TECH. Stolen ”High Tech” er fra Grythyttan Stålmöbler, designet af Nisse Strinning. Stolen i industrielt design er en sej kontrast til de bløde elementer i haverummene, 1.290 DKK. 1. SWAY. TripTrap står bag stolen ”Sway”, der oser af godt design og er det rette valg, hvis stemningen i haven er minimalisme eller klassisk, 8.995 DKK. 2. KØLETASKE. Til skovtur eller havepicnic er det dejligt med en god køletaske, og den må bestemt også godt lige være lidt lækker at se på. Denne, som er fra House Doctor, har fine de-taljer i metal og skind, 330 DKK. 3. FELCO SPECIAL EDITION. Havesaksene fra Felco er uundværlige for mange inkarnerede havefolk. Forkæl haveveninden med en særudgave af Felco 6, hvor fx håndtage-ne er i en lækker læderfinish. 1.565 DKK. 4. LANTERNE. Lanternerne ”Sahara” fra Broste Copenhagen fås i 2 størrelser, 392-476 DKK. 5. MADKASSE. Tjekket madkasse til havenørden eller frilufts-mennesket. Den bæredygtige ”lunchbox” i bambus er fra Nordal, 275 DKK. 6. FÅRESKIND. Det fine islandske fåreskind er fra Broste Copenhagen, 1.400 DKK. 7. TABURET. ”Daryll” taburet i metal fra Broste Copenhagen, 432 DKK. 8. LERLANTERNE. Flot olielampe fra House Doctor af rustfrit stål og ler med en mat cementglasering. H 26 cm, D 10/22 cm. 289 DKK

1

2

3

4

7

5

6 8

ARTIKLENS EMNE


12

11

10

13

14

9


9. FUGLEFODERRØR. Det lette fuglefoderrør fra Eva Solo er fremstillet i silikone og frostsikkert glas, der kan gå i opvaskemaskinen. Let at fylde op samt rengøre, 249 DKK. 10. JERNKRUKKE. En rå krukke fra Menu. Krukken kan bruges både inde og ude. Den er udarbejdet i pulverlakeret stål, og der kan tilkøbes stativ, 799 DKK. 11. PARTLY. Forær lidt hygge til havestuen eller den overdækkede terrasse. Sæt stemningen med lanternen ”Partly” fra Broste Copenhagen, 429 DKK. 12. BEDDO. Loungemøblet ”Beddo” fra Trip Trap er et stilfuldt bud på møblet til afslapning i haven. Beddo er i ubehandlet eg og har en løs hynde. Den er så fin, at den kan rykkes indenfor efterår og vinter og bru-ges der i de kolde måneder, 11.995 DKK. 13. GRAFIK PLAID. Hopi plaid fra OYOY. En dekorativ plaid, der kan bruges både inde og ude for at tilføre lidt grafisk, 799 DKK. 14. TRIPTRAP. Sortmalet kasse i lækker kvalitet, til opbevaring, 699,95 DKK. 15. BLÅ PLAID. Den vamsede ”Waffel plaid” er fra Tell Me More. Fremstillet af hør og bomuld, 1199 DKK. 16. DREAMY. ”Dreamy” havestolen fra Nordal passer perfekt til den nostalgiske nordiske havestil med sin høje tremmeryg, 2.400 DKK. 17. CEMENTKRUKKE. ”Flower Pot” krukken fra HAY er nærmest en klassiker i danske hjem. Krukken er af polystone og ligner cement med sin grå eller mørkegrå farve. Mediumstørrelse, 89 DKK. 18. VAND-KANDE. Den 30 cm høje vandkande i glaseret lertøj er designet af Kristina Stark og er både funktionel og et dekorativt element i uderum eller havestue. Et lille stykke kunst, 419 DKK. 19. BUKSBOMSAKS. Burgon & Ball Professionel Soft Squeeze buksbomsaks, 339 DKK.20. REGINA. Den klassiske lanterne ”Regina” er fra Broste Copenhagen og er af jern og glas, D/B 14/25 cm, H 42 cm, 539 DKK.

15

17

18

16

20

19


I HAVEN

10At være havemenneske op mod jul kan være en stor tilfredsstillelse. I denne reportage har vi nemlig brugt ting, som man kan dyrke i sin have og nyde året rundt. Både frugt, grene, mos og andet juleguf. Her har vi været ude med sak-sen, og vi har valgt at give hver enkelt in-grediens hovedrollen i julehaven. Vokser det ikke i din have, har du måske noget lignende, der dur.

Der er gået ren natur i julen i år, og er det ikke sådan, at det, vi selv finder, er det smukkeste? Ingen elektriske installationer, ingen plastik, glaskugler, blinkende rensdyr eller andet fikumdik. Alt sammen bæredyg-tigt, da der ikke ligger en hel masse trans-port bag. Vi har blot kunnet gå rundt i vores og vennernes haver og klippe og plukke. Og det er vel at mærke haver, hvor der ikke

er anvendt giftige bekæmpelsesmidler eller kunstig gødning. Det lyder helligt, det ved vi godt, men det er faktisk en vældig god følelse! Og dem samler vi på - måske især her op til jul.

Nej, indrømmet, stearinlysene har vi virkelig svært ved at erstatte af noget, der bruger batterier, selvom det sikkert er mere bære-dygtigt. Vi ved jo godt, at de er forbundet med en vis udledning af CO2 og forurener vores indeklima. Men til jul er levende lys bare et must både inde og ude, hvilket du vil sande i dette julemagasin. Men vi går ikke amok med dem, og meget af det, vi viser dig her, er noget, der kan nydes om dagen i de få timer, det er lyst. Det er også noget, du kan stille sammen med andet, der lyser op. Eller måske i en oplyst indkørsel, i en garage, op ad et frønnet stakit eller på

terrassen lige uden for dine vinduer, så du faktisk får glæde af det både, når du går din haverunde, og når du står i din lune stue og kigger ud. Og hvis du nu har en lille bitte altan, hvorfor så ikke lige få den julet lidt op?

Det hele holder længe. Æblerne kan måske godt gå hen og få frost, hvis de ikke står overdækket, men så kan de jo bare skiftes ud. Hyben tørrer som regel ind, hvis de ikke spises af fuglene. Pyt med det! Det er din kreativitet og dekorationsglæde, der skal til at udfolde sig i din have, på din altan, ved din entredør, eller hvor du nu synes, der skal være lidt ekstra julet her i de mørke må-neder op til den store højtid.

JULENS HAVETIL IDEER


Der er noget fuld-stændig naturligt, ægte, frodigt og

julet ved æbler. Tidligere var det nok til at forære bort, fordi det var et særsyn at have friske æbler i den mørke lange vinter. I dag er det indbegre-bet af dansk jul, danske haver. Ja, undskyld opstemtheden, men både kærlighed og længslen efter alt det skønne, som jorden kan bringe os, ligger gemt i et enkelt æble. Vi har skrevet en hel del om netop æblet, om dyrkning, beskæring, høst og opbevaring samt anvendelse af æbler i efterårsmagasinet 2015. Her får du også tips til gode sorter mv. Dette æble er Ingrid Marie, det holder rigtigt længe og bevarer sin friske, let syrlige smag. Opbevaret godt bliver det heller ikke runkent. Lutter gode ting at sige. Og så er der altså bare det med æbler, at de er røde - røde som julen selv. Her har vi lagt dem i en bedaget og rusten æggekurv.

MARIE

JULENS HAVE

1


I HAVEN

IDEERTIL JULE-HAVEN

De røde æbler, som altid dukker op i handlen i november/december, er som oftest ildrød pigeon. Æblet kan spises og smager ret sødt, men det er også velegnet til dekorative formål i haven. Her er æbler-ne trukket på snor, der er bundet omkring den lille stilk, og efterfølgen-de er æblerne hængt op i et af havens træer. Sæt dem lidt tæt, så de giver en fin rød farve-klat i alt det grå og grønne ved juletid.

PIGEONER

2


Små selv-såede gran-træer er fine

i havens krukker ved juletid. De små træer kan sættes sammen i grupper i store kummer, og bunden kan dækkes med mos og kogler, så det næsten ligner en lille skovbund. Når vinteren er ovre, kan du plante de små træer ud et sted i haven og igen næste år finde dem frem og bruge dem til at skabe julestemning i haven. De er ret hårdføre og finder sig ofte i at blive flyttet. Her er det små rødgraner, der har fået lov til at bo i en stor terrakotta-krukke.

GRAN

Hyben, liguster-bær mv.

er fine i kranse sammen med gran, fyr, mos mv. Men en krans udelukkende af én type er altså også skønt! Her er det mariebær, der har fået lov til at være solist. Først er der bundet en krans af grene fra haven. Faktisk er det æbletræets vildskud, der er klippet af og bundet sammen til en krans - ca. 6-8 stk. De er viklet godt sammen med ståltråd, og efterfølgende er små bundter af mariebær bundet på. Kran-sen er afsluttet med en løkke i ståltrå-den, så den kan hænges op. Mariebær er i øvrigt hyben fra klatrerosen Rosa multiflora, en 2-4 meter høj busk, man ind imellem kan finde i krat og læbælter. I haven er den også skøn med sine fine hvide blomster hen over sommeren.

HYBEN

3

4


I HAVEN

Det er oplagt at bruge nogle af ens ler-potter til lys i haven. Især gamle stød-te, patinerede potter er formidable, alle ens og alligevel såre forskellige. Og det er et varmt lys, de giver – både inde og ude.

LYS I LER

Kogler, thuja og pileflettet kurv, det står altså utroligt godt til

hinanden. Det er ikke så sædvanligt at bruge thuja, men vi kan rigtigt godt lide den. Den er sådan lidt retro, for i 70’erne stod den i hver en have. Nogle kalder den en kir-kegårdsplante, men det gør den vel sådan set bare endnu mere egnet til julen. Det er jo den tid, vi mindes alle vores kære. Og så er det jo kogleår i år, så selv på thuja vrimler det med kogler. Her er der desuden brugt en børnecykel-kurv og en guirlande af fyrrekogler.

KOGLER

5

6


Hvis du har potter og krukker stående på jord, fliser eller i det hele taget tæt på jorden, kan du lave en lille take away til havens solsorte. Du kan plante et lille træ, måske en sukkergran, en almindelig rødgran eller andet, som gør det julet. Fuglene vil være dig evigt taknemmelige, hvis de får mulighed for at pikke lidt i dekorationen i dine potter. Indtil da ser det jo kært ud med de små runde, røde friske æbler. Når fuglene har taget for sig af retterne, fylder du bare op igen. I frostvintre er sådan en bod med-virkende til, at dine småfugle i haven klarer sig igennem. Men lov os nu ikke at glemme dem. De regner med dig!

TAKE AWAY

7


I HAVEN

Hvis du har nem adgang til nødder, er det en fin idé at anvende dem som fyld i dine lanterner, hurrica-

nes og andre gennemsigtige beholdere og juledekorationer. Sørg for, at de er i skallen, når de bruges. Der er noget nuttet over nødder, særligt hasselnødder, der på en måde minder os om de flittige små egern – måske Chip og Chap, som hjælper Anders And med at pynte juletræ? Des-uden er nødder også et frugtbarhedssymbol, som julen jo i oldtiden var det for os nordboere. Altså en fest for lyset (og alt det frugtbare), der vender tilbage.

NØDDERMan ser dem alle vegne, disse opstillinger. Kunsten er at få dem til at se ikke alt for ...

opstillede ud. Her er plankeværket så frønnet og algepatineret, at det godt kunne trænge til noget modspil. Vi har samlet alskens havedimser, men gjort det med omhu og er blevet i samme farveskala. En kost, der ligner en heksekost, så den måtte bare være en del af installationen. Desuden fejer den ganske godt. En kurv med optændings-brænde, her er det hasselvanris, som var så tørt, at det ikke kunne bruges til hegn eller lathyrus-wigwam. En gammel kælk er genial til at bruge som repos til lanterner. I det hele taget er det godt at arbejde med højder. Varier alt det, du kan.

STILLEBEN

98


10

Vi ved det godt! Det er set før. Men vi er bare så

fascinerede af, hvor smukt det grønne klæder beton. Så nu skulle der dulles ordentligt op. Det blev der ved at bruge alverdens diverse fra vores egne og venners haver. Her er fx grønne ellekogler fra Camilla Plums have, fælt stikkende skaller af ægte spisekastanje fra Sophienholm, lærkekogler fra Lenes hæk og mos fra Marian-nes græsplæne. Desuden har vi brugt nogle barkstykker, som er helt fortryllende. De er fundet på jorden ved Vindinge Kirkegård lige ned til Arresø i Nordsjælland. Hvis du går en tur i skoven, kan du sikkert også være heldig at finde frønnede barkstykker, og hvis du kigger ordent-ligt efter, så er der faktisk en hel del, der har et mintgrønt eller gråligt/turkis skær.

Vi har valgt at stille opsatsen, så den kan ses fra haven. Den står op imod Lenes væksthus foran brændestablen mellem de to vandbassiner, og netop brænde er med til at gøre det til en varm oplevelse på trods af betonen. Den udgør derimod nu en rå og alligevel naturlig og fast del af installationen. Find, hvad du har af mulige beholdere, og gå en tur i skoven. Lad fantasien få frit spil. Det bliver eventyrligt!

GRØNT


UDFLUGTER

RÆSTE BAKKEGÅRDP


Tiden op til jul er fyldt med traditioner, og de starter som regel 1. søndag i advent. Det er for mange startskuddet til en hektisk måned, og hos os betyder det, at sønnerne kommer hjem til gløgg og æbleskiver, og nogle gange bliver der også fremstil-let konfekt eller bare ”dømt sofahygge”. Men det er også rart at komme lidt ud og blive inspireret og det gør jeg gerne - og bortset fra nogle få steder, som jeg besøger hvert år, besøger jeg også et sted, jeg ikke har set før.

En helt fast juletradition ”ud af huset” er sammen med to gode veninder, hvor vi hvert år sidst i november tager på julemarked. Her afslutter vi gerne dagen med en god frokost. Vi har været meget

rundt på hele Sjælland, og er desværre ofte blevet skuffet. Der er mange steder alt for meget gøgl og gejl, som for mig intet har med jul at gøre, tværtimod. Hvis det så er gråt, regnen siler ned, og man vader gennem mudder, kan det være ekstra svært at komme i jule-stemning - ja, så virker det nærmest modsat på mig med julenisser og adventskranse i læssevis.

Selvfølgelig kan det da være hyggeligt en gang imellem med hjemmestrikkede nisser og dekorationer, men jeg holder allermest af at komme de steder, hvor jeg kan blive inspireret - der hvor det naturlige hersker, og der hvor kvaliteten er i højsædet. Når jeg siger ”det naturlige” så mener jeg ting, der er smukke, fordi de er lavet af

Af Lene Møntegaard


UDFLUGTER

naturlige materialer. Og ting, hvor naturfarver, former og materialer får lov til at komme til sin ret.

For et par år siden, fandt vi endnu et sted, som faktisk kandiderer til at blive ét af de steder, jeg kommer til at genbesøge. Det er Præste-bakkegård. En gammel skæv firlænget gård, der ligger i Nordsjæl-land - tæt på Tisvildeleje og skråt overfor Tibirke Kirke. Selve turen derop er så smuk og snørklet, landskabet er hede- og lyngagtigt med enebærbuske, taks, fyr og gran. Vindblæst, og med et særligt lys, fordi det er så tæt på havet.Gårdbutikken sælger boligacces-sories, men også tøj. Der er møbler, lamper, tekstiler, køkkenudstyr, kopper, tallerkener - ja, alt hvad du kan ønske dig og i designs, som

du ikke har set særligt mange andre steder. Du kan ovenikøbet finde antikviteter, særligt for haveelskere. Der er åbent det meste af året, og fra midten af november er der også juleudsmykket og julesalg på Præstebakkegård - både ude og inde.

Der er især pyntet op med blomster, dekorationer og levende lys udenfor og med skønne og unikke nisser, pelse, stjerner, lanterner og en masse mere indenfor. Det er virkelig et sted jeg på det var-meste vil anbefale. Så samtidig med at du kan nyde alt det skønne udenfor, kan du også få klaret nogle julegaveindkøb indenfor. Det er da at slå to fluer med ét smæk.


HER ER VIPræstebakkegård

Bækkebrovej 15Tibirke

3220 Tisvildelejewww.praestebakkegaard.dk


PLANTEPORTRÆT

MIS TEL TENMistelten er en dejlig plante. Den er smuk, og den er nem at dyrke, for den passer sig selv. Mistelten er kort fortalt enhver haveejers drøm, for det er en plante, som ikke stiller nogen krav til pasning. Den skal hverken vandes eller gødes. Man kan bare ligge på sofaen og læse sit haveblad, mens planten vokser dag for dag. Dertil kommer, at det er et stort plus, at mistelten faktisk er allersmukkest med sine fine hvide bær omkring juletid, hvor der ellers ikke er så mange muligheder for at hente afskårne blomster i haven.

Mistelten har altid været en plante, som

jeg har sat megen pris på. Jeg havde den i min brudebuket og i borddekorationerne til brylluppet. De mistelten, der blev brugt til vores bryllup, var plukket i min fars have. Interessen har jeg således arvet fra min far, som er gartner, og som også har mange mistelten i sin have. Min fars erfaring er, at det er lettest at få mistelten til at slå rod på æbletræer. Så hvis man har et æbletræ i sin have, så er man allerede halvvejs i forhold til at dyrke sine egne mistelten.

Hvis man gerne vil have en misteltenplante, skal man skaffe sig et misteltenbær. Når man klemmer på bærret, kommer et klistret

lille frø til syne, og det kan man sætte fast på en gren på et træ i haven. Helst en gren med en tykkelse på cirka 1-2 cm, da det skal være en gren, som er robust og samtidig så tynd, at grenen er let for frøet at slå rod i.

Den eneste udfordring er altså, at mistelten kræver, at der findes et træ i haven, som man gerne vil acceptere som værtsplante for misteltenen. For den er en halvsnylter, der er afhængig af at kunne slå rod i en gren på et andet træ. Endvidere kræver det en anelse tålmodighed, hvis man selv vil opleve hele processen med de små hvide klistrede bær, der vokser sig til store, smukke grene.

Af Karen Margrethe SørensenFoto: KMS & Lone Biehl

Mistelten hører julen til. Men hvorfor ikke dyrke den i din egen have. Her fortæller Ka-ren Margrethe Sørensen, der er vokset op med de smukke planter i familiens have og gartneri, om planten.



PLANTEPORTRÆT

De første 2-3 år, hvor misteltenen vokser, er det en meget lille og beskeden vækst, man oplever. En mistelten skal helst være 7-9 år, før man virkelig nænner at klippe af den, og derefter bliver det kun bedre år for år.

Nogle eksperter foreslår at pakke bærrene ind i gazebind for at sikre, at de ikke bliver spist af fugle. Men alt det bøvl skal man efter min mening bare springe over. Gør det så nemt som muligt for dig selv. Sæt rigeligt med bær på træerne, så gør det ikke noget, hvis der er nogle, som ikke bliver til noget.

På et tidspunkt gav vi nogle bær til en genbo, som gerne ville have mistelten i sin have. Til sin store glæde oplevede han at flere bær satte rod, men da efteråret kom, og træet skulle beskæres, så gjorde de små grønne spirer intet væsen af sig – og derfor glemte han alt om dem. Først senere kom han i tanke om, at han vist havde klippet sine mistelten af træet. Men det er der hel-digvis råd for, så sætter man bare nye bær på nogle andre grene.

I vintermånederne bliver bærrene modne og får den helt hvide farve. De er ikke spiselige.Kønsfordelingen i bærrene bevirker, at der er et flertal af hunplanter. Kun cirka tre ud af ti bliver til hanplanter.


Mistelten kan bruges til mange dekorative formål. Den kan anvendes som enkel og elegant bordpynt, når fine afklippede grene ligger henad juledugen – og den kan indgå som et spændende element i avancere-de blomsterdekorationer, adventskranse, juledekorationer eller i buketter. Mistelten har også en helt særlig anvendelse, som vi nok værdsætter allermest – nemlig som hængende pynt med det væsentlige formål at inspirere os alle til at kysse lidt mere.

I ”gamle dage” før vi fik mistelten i vores have, så var haven i december mest noget, som min mand og jeg kiggede ud på gen-nem duggede ruder. Nu kan misteltenen trække os ud i haven – eventuelt med en pandelampe i mørket, og det er sågar sket, at vi er travet gennem en stor snedrive for at hente et par grene, for de er uundværlige som venindegaver og som julepynt.

Jeg har det på samme måde med mistelten som med tomater i mit drivhus - jo flere jeg dyrker, jo flere nye ideer får jeg til anven-delsen.

Mistelten vokser i sit eget elegante mønster, og det er hunplanterne, som får de hvide bær, der ligner eksklusive perler. Han-planterne har mere lysegrønne blade end hunplanterne. Ved juletid er hanplanterne næsten gullig-grønne. Mistelten er dekora-tive året rundt, omend perlerne kun er på misteltenen i de kølige måneder fra omkring november til marts.

Jeg har hørt om fugle, fx en misteldrossel, som spiser misteltenbær og ved hjælp af fugleklatter sår bærrene i træerne. Sådan en fugl har jeg aldrig set i min have – tværtimod så virker det som om, at fuglene i vores have ikke er så vilde med misteltenbær, fordi de er klæbrige indeni. I vores have ender det typisk med, at bærrene falder af og ligger som et smukt perletæppe omkring træet, når det bliver forår, fordi ingen fugle har haft lyst at spise bærrene.

Når man har klippet de smukke grene af sin mistelten, opbevares de bedst køligt. Når de hænger smukt ned fra loftet og pynter ved stuetemperatur, kan bladene blive slappe og

bærrene tørre ind, så det er en god idé at vente med at tage sine mistelten inden-dørs indtil kort før jul. Du kan også sikre dig et stort bundt, så det ikke gør noget, at misteltenbuketten bliver mindre, fordi den tørrer ind.

Juletiden er forbundet med mange for-skellige traditioner. Hos os er ophængning af mistelten én blandt flere uundværlige traditioner. Jeg sætter meget pris på juleti-den og på de mange lys, som vi tænder for hinanden i december.

Julen er en højtid, hvor det gælder om at tænke på andre og at tænde et lys i mørket - og det er min erfaring, at et kys under misteltenen vil tænde et julelys i øjnene på de fleste.


PLANTEPORTRÆT


Tv.Her er blot et helt lille skud midt på grenens overside. Denne mistelten er cirka et halvt år gammel.Th.Misteltenen, der sidder ved grenens udspring, er cirka et år gammel. Billedet er taget i sep-tember, hvor misteltenbærrene ikke er modne endnu og derfor stadig grønne og hårde.

MIS TEL TEN

ARTIKLENS EMNE


I Havefolkets internetbutik kan du købe dit eget lækre haveforklæde. Det er danskproduceret og designet præcis til havefolk. Det har flere lommer i forskellige størrelser på forklædets front, er i en lækker denimkvalitet og har detaljer af skind. Se flere fotos af forklædet på shoppen, som du finder her: havefolket.tictail.com. I shoppen kan du også bestille botaniske plakater, julekort eller tryk af tidligere magasiner.

Shop på havefolket.tictail.com


Hvis man gerne vil have en vinterhave med lidt pondus, kan det anbefa-les at se på de faste elementer, der holder på havens geometri vinteren over. Vi kigger her på nogle af de elementer, der kan gøre vinterhaven både karakterfast og indbydende. Også selvom alle blomstringerne har lukket ned for i år.

ET KIG PÅVINTERENS

HAVE

VINTERHAVEN


HAVEDESIGN

De måske vigtigste elementer for havens overordnede struktur er velplacerede hække. Her vælges gerne stedsegrønne planter eller alternativt en sort, som bøg eller liguster, der beholder bladene hele vinteren. Hækkene tegner tydelige linjer i haven, så havens struktur er synlig og giver mening på trods af, at en stor del af stauder, sommerblomster mv. har givet op, og bedene nu mere ligner kaos end kultiveret have. Ikke blot er det hyggeligt med afskærmning af enkelte haverum med hække inde i selve haven, men det viser for alvor også sin værdi her i vintermånederne at bruge hække til mere end den traditionelle afgrænsning af matriklen mod naboer og vej.

Herover ses et godt eksempel på netop dette. Hække sat i et fint geometrisk mønster og ledsaget af flisebelagte stier, der er med til at opretholde den ønskede struktur. Stierne med faste belægninger skaber orden i vinterhaven, og ligeledes gør de haven let farbar, selvom det er koldt og vådt.

Om sommeren bliver stedsegrønne hække af mange betragtet som lidt kedelige, og det er en skam, for stedsegrønne hække viser for al-vor deres sande værdi om vinteren. Hække af taks, buksbom eller fx den storbladede kirsebærlaurbær er eminente i vinterhaven - særligt sidstnævnte, der lyser op i kulden med sin flotte grønne farve.


”...den storbladede kirsebærlaurbær er eminent i vinterhaven. Den lyser i kulden med sin flotte grønne farve.”


HAVEDESIGN

”Mange sorter står flot med aks langt ind i vinteren, og når der sætter sig rim på de smukke aks, kan man nyde de fineste drømmeagtige syn”


Ligeledes er trækroner smukke, og især, hvis de står med repetition, er de med til at give haven karakter - en form for orden.

Kigger man ned i bedene, vil man opdage, at nogle af de visne staudetoppe har mere karakter end andre. Kartebollen er et rigtigt godt eksempel herpå. Selv længe efter afblomstring og langt ind i vinteren står den rank med sine flotte store tidselagtige hoveder og er blot endnu smukkere med lidt is eller rim på takkerne. Mange stauder opfører sig som den i de kolde måneder. Fx løvehale, hjorte-trøst, kongelys og astilbe. Desuden er der mange buske, der helt og aldeles holder deres struktur i de kolde måneder. Fx er sommerfugle-

busken meget smuk om vinteren, hvor den fortsat står rank med en del af sine blade, og har du ladet de sidste blomsterhoveder sidde, vil de i silhuetten næsten se ud, som var det sommer.

Andre planter, der har stor værdi vinteren over, er prydgræsserne. Mange sorter står flot med aks langt ind i vinteren, og når der sætter sig rim på de smukke aks, kan man nyde de fineste drømmeagtige syn. Og så må vi selvfølgelig ikke glemme de vintergrønne planter som fx juleroser og påskeklokker - helleborus - der står med flotte grønne blade i bede eller skovbund hele vinteren.


UDFLUGTER

Jul SOM I GAMLE DAGE


For bare 150 år siden var det at bage småkager til jul noget helt andet end i dag. Naturligvis er der, set med vores øjne, et vist anstrøg af romantik over det, men vi skal huske, at der ingen strøm eller vand var indlagt i gårdene, at al transport foregik med hestevogn, og at det i det hele taget var lidt af et slid at nå frem til resultatet: Lækre smørbagte småkager til jul. Lad os høre, hvordan det gik for sig.

SOM I GAMLE DAGE Af Marianne Selvig Olsen


UDFLUGTER

”...klejner og disse småkager, som i øvrigt hedder vrøvl, skal være sprøde. Til det formål anvendes hjortetaksalt, som altså ikke har noget med hjortetakker at gøre, selvom mange børn sikkert har set det for deres indre blik. ”


Vi spoler tiden tilbage. Vi er i slutningen af 1897, og familien på den firlængede hovedgård har netop fået installeret et nymodens smede-jernskomfur dér, hvor ildstedet havde været placeret de sidste små hundrede år. Det er intet mindre end en revolution for kokkepigerne, der dermed fik langt bedre muligheder for at tilberede maden til alle de sultne munde, der skulle mættes på sådan en stor gård. Og det var mange!

I 2015 ville småkagebagningen indledes med et indkøb, men det var en sjælden aktivitet på landet, hvor man mestendels selv fremstil-lede alt, hvad man skulle bruge. Melet malede man af det korn, der

var blevet høstet på de omkringliggende marker i august, eller også hentede man det i store sække hos mølleren, hjembragt på gårdens vogn. Mælken blev hentet ind i store zinkspande direkte fra stalden og blev så kærnet til smør.

Sukker var en sjælden og dyr ingrediens, som ikke tilkom den almindelige befolkning, men oftest kun sås hos de mere velstillede. Selv dér brugte man kun sukkeret ved særlige lejligheder – bl.a. ved juletid. Æggene hentede man året rundt i hønsegården. Færre om vinteren, fordi høns lægger æg efter, hvor meget dagslys, der er. Derfor var det at bage julesmåkager en særlig luksus, som man


UDFLUGTER

i rige familier gjorde noget ud af. Og man gjorde også noget særligt for at bage så store portioner, som overhovedet muligt. Uventet besøg var jo helt almindeligt. Både af venner og familie, der ofte kom langvejs fra, men også af landevejens farende svende, der som regel arbejdede på gården for føden. Smørbagte småkager skulle de dog ikke regne med.

Helt undlade at handle kunne hun ikke, kokkepigen, når der skulle bages til jul. Både klejner og disse småkager, som i øvrigt hedder vrøvl, skal være sprøde. Til det formål anvendes hjortetaksalt, som altså ikke har noget med hjortetakker at gøre, selvom mange børn

sikkert har set det for deres indre blik. Nej, det medvirker til, at småkagerne bliver sprøde. Samme virkning har smørret. Lige inden bagepladen med disse småkager bliver sat i den brændefyrede støbejernsovn, bliver de nemlig penslet med smeltet smør. Det giver dem et ekstra sprødt knæk.

En tur til staden var ikke til at komme udenom. Op på vognen med hende sammen med oldfruen og fodermesteren og af sted til den nærmeste by med en lang, lang liste, som formodentligt var blevet skrevet hen over hele november måned. November var jo slagte-måneden, og det var her, svinet som regel blev slagtet og tilberedt


på alle mulige måder: Sylte, pølser, postejer og andet, som jo stadig findes på vores juleborde. Derfor var lagrene tomme nu. Hun måtte formentlig til apotekeren efter hjortetakssaltet og har nok købt en ordentlig portion, for det var det jo ikke ofte, man kom til storbyen.

Der var jo heller intet køleskab, og her kommer vintertemperaturerne os nordboere til gode. Spisekammeret, som ofte lå et par trin ned i en forsænket kælder, bugnede af saltede sild, øl, pølser, grøntsager og andet, der var blevet tilberedt, så det kunne holde hele vinteren.

Hvis du har lyst til at bage småkagerne, så har du opskriften fra Frilandsmuseet her:

VRØVL500 g mel250 g sukker250 g smør1 tsk hjortetaksalt3 ægsmør til pensling


GASTRO

AHNE-MANNS

Trine, når man læser din bog, så fremgår det tydeligt af tekst og billeder, hvordan jeres hjem er åbent for gæster i juleda-gene. Også uden for huset ser det super hyggeligt ud. Har du nogle særlige tradi-tioner for julerierne?Jeg sætter altid en krans på hoveddøren ud til min lille forhave, og så har jeg lyskæder og om aftenen ofte masser af levende lys. I vores gade mødes vi hver aften i december for at nyde en juledrik og en lille snack og synge en sang, så der bliver alle forhaverne brugt. Man er selv vært en gang i løbet af december. Jeg serverer altid varm æbledrik

med calvados. Selvfølgelig kan man ikke deltage hver dag, men det er hyggeligt de dage hvor man har tid.

Bruger du din have året rundt?Jeg elsker mine 2 små gårdhaver (en lille forhave og baghave, red.). Jeg har et lille drivhus, hvor jeg dyrker tomater, chili og basilikum. I haven har jeg også en mas-se krydderurter i krukker, lidt salat og et laurbærtræ. Der er også en masse blomster i krukker og en stor rosenbusk, i hvert fald i forhold til havens størrelse. Jeg elsker at ordne min have, nippe blomster og holde

den, og jeg kunne rigtig godt tænke mig en større have, men jeg bor i byen, så det er en svær kombination. Om sommeren drikker jeg morgente i min forhave hver dag. I baghaven har jeg en hængesofa, hvor jeg elsker at ligge og læse avis i weekenden - måske sove til middag; også i dårligt vejr med en masse tæpper.

Bruger du ofte haven til madlavning/bagning?Jeg griller, og jeg har i mange år sagt, at i år skal jeg bygge et udekøkken i min bagha-ve. Desværre løber tiden fra mig hvert år,

Fotos af Columbus Leth

I marts udkom Trine Hahnemanns bog ”BRØD OG KAGER, Kærlighed til hjem-mebag”, som vi på redaktionen har været ret begejstrede for. Forår og sommer 2015 har vi bragt opskrifter fra bogen på havefolket.com, og derfor var det helt nærliggende at tage en snak med Trine her op til jul for at høre lidt om hende og hendes families juletraditioner. Du får også nogle af Trines juleopskrifter, så du kan gøre hende kunsten efter med honningboller, hvid glögg mv.

HJULEBAG


forhåbentlig bliver det i 2016. Men jeg tager gerne en balje ned i gården om sommeren og skraber kartofler eller sidder og plukker jordbær.

Hvordan og hvornår pynter I op til jul?Der bliver stort set altid pyntet op omkring den 30. november. Jeg har mange traditio-ner og gør meget det samme år efter år. Jeg har altid en adventskrans lavet af min venin-de Louise Moestrup, som har blomsterhand-len ”Blomster på Østerbro” i København. Desuden har jeg en masse kugler og små figurer. Det er dejligt at pynte op, jeg elsker

bare den dag. Så bager jeg noget juleagtigt og drikker te samtidig med, at jeg planlæg-ger alt det, jeg skal i december.

Hvilken type grantræ har I som juletræ? Altid det med de lange nåle. Jeg køber ofte et træ, der er lidt for stort til min stue, og jeg pynter altid med de samme ting foruden et par nye hvert år. Ikke et tema med farver eller noget, mere en slags familiehistorie med alle de ting, jeg har samlet gennem årene. Så minder det mig om den tid. En del er også købt på alle mine rejser, så træet er meget internationalt.

Hvordan skal I mon holde jul i år? I år skal jeg holde jul derhjemme, og menu-en er meget traditionel. Jeg eksperimenterer ikke, når jeg holder jul. Så der er and, flæ-skesteg, rødkål, brune kartofler, rigtig god sovs lavet på andefond, grønkålssalat og risalamande med kirsebærsauce til dessert. Der skal være rigeligt, så der er rester til første og anden juledag. Jeg tror faktisk, at første juledag er min yndlingsdag i julen. Så er vi bare hjemme med familien i nattøj, med bøger, aviser, film og masser af rester. Den dag er der helt stille udenfor, og juletravlhe-den har lagt sig.


GASTRO

HONNING BOMBER

TIL 16-18 STK.

250 g honning150 g farin150 g smør4 æg400 g hvedemel2 tsk natron4 tsk stødt kanel3 tsk stødt nellike100 g syltet pomeransskal100 g syltet appelsinskal

Forvarm ovnen til 180 grader/varmluft.

Smelt honning, farin og smør i en gryde over svag varme. Lad blandingen køle lidt af, og pisk derefter æggene i et ad gangen. Sigt mel, natron og krydderier i en anden skål, og rør det derefter i honningblandin-gen. Tilsæt til sidst de syltede pomerans- og appelsinskaller.

Hæld dejen i mini-tærteforme med en dia-meter på 8-9 cm. Den skal stå ca. 1 cm op i formene (du bliver sikkert nødt til at bage ad flere omgange). Bag honningbomberne i 20-25 minutter, og lad dem derefter køle af på en bagerist, mens du bager resten.

Vi har spist brød bagt med krydderier og hon-ning i flere århundreder her i Norden. Honning-bomberne bliver endnu bedre, som dagene går. De kan holde sig i 2-3 uger. Inden jeg begyndte at bage honningbomber selv, købte jeg dem i Irma, hvor man kunne få en pakke med 6. Jeg husker dem som velsmagende, men de hjemmebagte er nu bedst.

AHNE-MANNS H

JULEBAG


ARTIKLENS EMNE


AHNE-MANNS H

JULEBAG


TIL CA. 35 STK.

50 g smør125 g rugflager250 g sukker2 æg2 spsk hvedemel, sigtet2 tsk bagepulver2 tsk fintrevet økologisk appelsinskal1 knsp salt

Forvarm ovnen til 180 grader/varmluft. Smelt smørret, og bland det med rugfla-gerne i en skål. Rør sukkeret og æggene i. Bland mel, bagepulver, appelsinskal og salt i en anden skål, og rør det i smørblan-dingen.

Brug 2 teskeer til at sætte små toppe af dejen på en bageplade beklædt med ba-gepapir. Lad der være god plads imellem dem. Bag kagerne i ca. 10 minutter (du bliver sikkert nødt til at bage ad flere omgange). Lad dem stå lidt på bagepladen, inden du sætter dem over på bageristen med en paletkniv. Når de er helt kolde, lægges de i en kagedåse med tætsluttende låg, hvor de kan holde sig i op til 3 uger.

Denne superlette dej skal hverken hvile eller æltes, så selv nybegyndere vil få succes med de her cookies, allerede første gang de bager dem. Jeg sætter altid børnene til at bage dem, når vi har “jule-bage-tam-tam” hjemme hos mig.

RUG- OG APPELSINCOOKIES


GASTRO

KRYDREDEÆBLETÆRTER

Sigt flormelis, mel og salt sammen, tilsæt smørret enten i en foodprocessor, eller gnid det ind med fingrene, til det ligner brød-krummer. Tilsæt ægget, og ælt dejen, til den er ensartet og glat. Pak den ind i hushold-ningsfilm, og lad den hvile i køleskabet i mindst 1 time eller natten over.

Skræl æblerne, udkern dem, og skær dem i små tern. Hæld dem i en gryde med sukker og krydderier, og lad det simre i 10 minutter. Tilsæt calvados, og lad det simre i yderlige-re 5 minutter. Køl det derefter ned.

Når æblekompotten er kold, og du er klar til at bage, forvarmes ovnen til 180 grader/varmluft.

Rul dejen ud på et meldrysset bord til 5-8 mm tykkelse. Stik 20 runde tærtebunde ud med en 7 cm stor kageudstikker, og læg dem i silikonelinseforme. Fyld dem med æblekompotten.

Rul den overskydende dej ud igen, og stik 20 mindre låg ud, enten med en stjernefor-met eller en rund kageudstikker. Tryk låget let fast, og pensl dejen med det sammen-piskede æg. Bag tærterne i 15-20 minutter, eller til de er gyldne. Lad dem køle af på en bagerist, og sigt flormelis over dem, hvis du synes.

Små tærter er ikke traditi-onelle danske julekager. Men da jeg vældig godt kan lide engelske mince pies, begyndte jeg at bage min egen version med æbler.

TIL 20 STK.

Dej:110 g flormelis340 g hvedemel1 knsp salt225 g koldt smør, hakket1 æg1 æg, sammenpisket

Fyld:400 g spiseæbler100 g sukker1 tsk stødt kanel¼ tsk stødt nellike½ tsk stødt kardemomme½ tsk friskkværnet peber5 cl calvados


AHNE-MANNS H

JULEBAG

ARTIKLENS EMNE


GASTROSØD TAND

AHNE-MANNS H

JULEBAG


GLØGGDag 1:Krydret sirup:3 dl hyldeblomstsaft2 dl vand10 kardemommekapsler8 hele nelliker1 kanelstang

Dag 2:2 flasker tør hvidvin1 portion krydret sirup (se ovenfor)1 spsk sukker200 g sultanarosiner100 g mandelsplittercognac (kan udelades)150 g smør200 g svesker, udstenede og halverede (kan udelades)

Dag 1:Kom hyldeblomstsaft, vand og krydderier i en gryde, og bring det langsomt i kog. Sænk derefter varmen, og lad det simre i 30 minut-ter. Tag gryden af varmen, læg låg på, og lad den stå natten over. Si krydderierne fra.

Dag 2:Varm hvidvin, sirup og sukker i en stor gryde, til det næsten koger. Skru ned, og tilsæt rosiner og mandler. Lad det simre i 5 minutter. Hvis du bruger cognac, så hæld den – gavmildt – i lige før servering. Server gløggen i glas med en teske, så man kan fange rosiner og mandler.

ÆBLESKIVER40 g gær8 dl lunken sødmælk600 g hvedemel2½ tsk salt1½ tsk stødt kardemomme2 vaniljestænger3 spsk sukker4 æg, delt i blommer og hvider

Til servering:flormelis til dryshindbærsyltetøj

Opløs gæren i mælken i en stor skål. Sigt mel, salt og kardemomme i en anden skål. Skær vaniljestangen igennem på langs, og skrab kornene ud med spidsen af en skarp kniv, og kom dem i de tørre ingredienser sammen med sukkeret. Pisk æggeblommer-ne i gærblandingen, tilsæt de tørre ingredi-enser, og pisk dejen sammen. Pisk ægge-hviderne stive i en anden skål, og vend dem i dejen. Lad den hvile i 40 minutter.

Varm en æbleskivepande op ved middel varme (se billede til højre). Læg lidt smør i hvert hul, og hæld dej i, når smørret er smeltet. Læg en halv sveske (hvis de skal med) i hver æbleskive, og bag dem i 3-4 mi-nutter, eller til de er gyldne på den nederste del, vend dem derefter rundt med en gaffel eller strikkepind. Fortsæt med at bage dem i 4-5 minutter, til de er gyldne, og tag dem så af panden. Gentag processen med den resterende dej. Drys æbleskiverne med flor-melis, og server straks med hindbærsyltetøj og varm gløgg.

Det er en skam, at decembers tradition med gløgg og æble-skiver er blevet sådan en trist oplevelse med købte æbleskiver og alt for sød gløgg. Dette er en familieopskrift, og de er meget, meget bedre. Det er en gammel tradition at putte svesker i æb-leskiver, men de kan udelades, hvis du foretrækker det, eller erstattes af et stykke æble, der lægges i hver æbleskive.

Opskrifterne er til 8 personer.

ÆBLESKIVER OG KRYDRET HVID GLØGG

Alle opskrifterne er fra Trine Hahnemanns bagebog ”Brød og kager” udgivet fra Politikens Forlag i 2015. Vejledende pris 250 DKK.

ARTIKLENS EMNE


Den fine bålkurv fra Menu er let at transportere, så den kan tages med en tur til stranden eller bare over til en hyggeaften hos naboen. Bålstedet er fremstillet i oxideret stål. 61 cm x Ø 30/56 cm. 1.199 DKK

FIRE BASKET

Det robuste møbel ”Garden Sideboard 50” fra Röshult er fremstillet af svensk stål. Møb-let har samme højde som en grill og er dermed det perfekte arbejdsbord til udendørskøk-kenet samtidig med, at det kan indeholde køkkentilbehør eller brænde.6.995 DKK

BORD & BRÆNDEREOL

Röshults ”ELDKORG URBAN 70” er et ildsted skabt med inspiration fra funktionalismen. Den ubehand-lede stålplade får en spændende, levende karakter i takt med at stålet korroderer.1.995 DKK

URBAN

LIGHT MY FIRETænd op på terrassen her i de mørke timer og få glæde af ildens smukke lys når du kigger ud i haven fra husets vinduer. Vi ser på lækre ting, du kan shoppe til hygge-stunden - på både bålfade, lamper og brændeopbevaring.

Lanternen ”Boo” fra Skar-gaarden er en flot og tidløs lanterne, der vil tiltrække sig opmærksomheden i ethvert af havens hyggeområder. Brug den på terrassen på en dejlig sensommeraften eller som en fin velkomsthilsen til gæsterne juleaften. B/D 30 cm, H 30 cm.890 DKK

BOO LANTERNE


Har du ikke plads til et bålsted, så kan du få stemningen med denne fine olielampe fra Menu. ”Fire Bucket” er en hyggelig lille lyskilde til terrassen. Fjerner du oliebeholderen, kan du bruge krukken til planter. H 26 cm, Ø 22 cm.499 DKK

FIRE BUCKET

SHOPPING

Olielampen designet af Erik Magnussen er en forening af tidens kobber med det klas-siske design. Lampen kan bruges både ude og inde. H 18,5 cm, Ø 8,5 cm.649 DKK

OLIELAMPE

Flot, skulpturelt bålfad FF170 med tilhørende brændeopbevaring. H 112 cm, D 75 cm. 2.750 DKK

RUST

Et elegant bålsted i sort metal til den moderne have. Skålen er aftagelig og kan derfor nemt rengøres. D 55 cm, H 62 cm.2.499 DKK

BÅL PÅ FOD

Det fine ”Fire Globe” ildsted fra Eva Solo danner et skjold mod vinden og har et håndtag, så det er let at flytte rundt med. D 64 cm, H 75 cm.1.995 DKK

FIRE GLOBE

Trådkurven ”Classic 24” fra Korbo er med håndtag og rummer 24 liter. Kurven er galvaniseret og er med sit rå look velegnet til opbevaring af brænde på terrassen.530 DKK

METALKURV

ARTIKLENS EMNE


BÅLGODE RÅD TIL OPTÆNDING AF HAVENS


At tænde et bål tænder uanset årstid urmennesket i mange af os. Det dufter vidunderligt, det har en god lyd, det er lys i mørket, det kræver nærvær og nærhed, og det er bare helt vidunderligt! Og så kan du jo varme te, kaffe, glögg, chokolade og andre skønne varme drikke. Eller du kan lave pandekager over bål, din juleandesteg og mange andre ting. Bortset fra det noget mørkere, koldere og vådere vejrlig, vi har her mod nord i vinterhalvåret, så er det jo stort set det samme at tænde op om vinteren som om sommeren. En noget tykkere og varmere polstring er også nødvendig, men har man først en ”vok-

senflyverdragt”, så er det jo lige til at gå ud og gå i gang. Det giver uforglemmelige oplevelser at stå i sne eller vintermørke og varme sig ved flammerne. Alt bliver så smukt og stemningsfuldt.

Men for mange er det ikke så lige til. Enten bliver det bare ikke til noget, eller også driller optændingen eller begge dele. Derfor ser vi her på, hvordan du kommer i gang. Måske er det en god idé at lave en ”bålkurv” med de remedier, som du skal bruge. Så kan I også tage på en impulsiv tur til stranden eller skovenes mange bålpladser, hvis I får lyst.

Af Marianne Selvig Olsen

Hvad forhindrer os egentlig i at gå ud efterår og vinter og tænde bål i ha-ven? Ikke vejret, vel? Er det noget med, at det er nemmere at grille - og at det er mændene, der står for det? Indrømmet, når man står der inde bag ruden og kigger ud, og når man tænker på alt det tøj, man skal tage på, så kan det lige kræve lidt overvindelse. Når så den indre kamp om ”sofa eller skidragt” er vundet til fordel for det forede overtøj, så kom-mer du til at give dig selv og familien nogle helt uforglemmelige timer i flammernes skær.


TRIN FOR TRIN

DU SKAL PAKKE:• lille plastpose med stormtændstikker, alternativt de lange pejse-

tændstikker, en flammelighter, optændingsbriketter, lidt avis og måske et par grankogler.

• pose med småpinde, der kan bruges til optænding• pose eller kurv/sæk med brænde• en flaske vand til at slukke med• tang, kniv og gaffel• skærebræt• kopper• gryde• køkkenrulleEr I flere til at bære, er der frit slag. Tæpper, rensdyrskind, tallerke-ner, krystalglas, bord, stole osv.

GOD OPTÆNDINGDet ser så let ud, men det kan godt volde problemer. Få et kursus her.

TØRTFørst og fremmest skal både dit optændingsmateriale og dit brænde være tørt helt ind til kernen. Det bliver det ved at ligge i et års tid efter fældning, ophugning og savning i et brændely, dvs. under en form for tag eller overdækning, så regn, sne og slud ikke har gjort det fugtigt. Det er bedst i en carport eller et andet sted, hvor der er overdækning og gennemtræk.

OPTÆNDINGSMATERIALEEr du i skoven, eller har du en granskov i din nærhed, så kan du godt klippe eller afrive de tørre grene, som vokser på det nederste af de store granstammer. Det er harpiksholdigt og tørt og antænder derfor godt. Du kan også medbringe en pose med savsmuld, spåner eller måske en halv avis, men er man spejder eller inkarneret udemenne-ske, er det med avisen snyd. Selvfølgelig kan du medbringe en pose med optændingsblokke og stormtændstikker. Det vil vi anbefale, hvis du ved, at du ikke er en ørn til at tænde bål. Det er bedre og langt sjovere at få succes end fiasko. Tørre grankogler og småpinde, gran- og fyrrenåle eller tørt afklip og kvas fra fx lavendel og rosmarin er også godt at tænde op med.

VIND OG VINDRETNINGStår du i et relativt åbent terræn - og det gør du givetvis, da der jo er



regler for, hvor tæt på bebyggelser mv. du må stå - skal du tage be-stik af vindretningen. Ved kraftig vind bør du lave om på dine planer om at lave bål og finde på noget andet den dag. Det er forbudt at tænde bål, hvis det blæser over 10 sekundmeter. Der er jo stor risiko for ulykker og brande, når det blæser kraftigt, for ilden kan på et øje-blik blive ukontrollabel. Men ved frisk til jævn vind kan du godt binde an med det. Sørg for at stå med ryggen til vindretningen, sådan at din krop danner læ for bålet, når du skal tænde op.

HVIS DET REGNERRegner det, så er det ikke helt skørt med en paraply hen over dit optændingsmateriale. Få en høj person til at holde den, så den bliver holdt så højt, at flammerne ikke når den, eller at varmen fra flammer-ne ikke smelter den. Det er heller ikke dumt at have et grydelåg med for at kunne give ilden ilt. Kraftig regn er jo ikke ideelt bålvejr, men med et grydelåg kan du vifte ilt (gang) i bålet, hvis det kun støvreg-ner.

SIKKERHEDLad være med at anvende optændingsmidler som sprit, lampeolie og andet. Det er flygtige luftarter, og ild kan antænde dem oppe i luften, uden at du har kontrol over det. Sørg også for, at løse hunde, børn og flagrende tøj, duge eller tørklæder er helt af vejen. Endelig er det godt, hvis du har en to-liters flaske vand med dig (eller en spand, hvis I er ved stranden). Skal I pludselig ind, hjem eller bliver nødsa-get til at forlade bålet, skal du tage ansvar for at slukke det forsvar-ligt. Sand og jord slukker også et bål, men der kan godt være gløder alligevel, så sørg for at markere bålet, og hæld vand over, så der ikke kommer en barnefod eller en hundepote og træder i det.

Har solen skinnet, og er det meget tørt, når du tænder op, kan det være en god idé at sprøjte med vandslangen (eller vandet fra flasken) rundt i yderkanten af bålpladsen. Er det vinter med sne og frost, så brug bålfad. Sørg også for at stille bålfadet eller lægge bålet med afstand til buske og træer. Man ser det ikke med det samme, men dagen efter (eller til foråret) er det meget ærgerligt at se sin yndlingsrose hænge vissen og død.

TO SIKRE METODER, NÅR DU SKAL BYGGE ET BÅLDer er mange metoder at opbygge et bål på. Til udendørs brug er der nogle, der er bedre end andre. De to metoder, vi viser her, er egnede til bål både på stranden og i haven, direkte på jorden og i bålfad.


TRIN FOR TRIN

”Templet”Vi har lært, at den bedste måde at tænde op i en brændeovn på er at lægge tykke brændestykker nederst og så tænde op fra oven. Problemet med denne metode udenfor er, at vinden nemt slukker din optænding. Derfor kan du opbygge et ”tempel” eller en ”norsk skovhytte”. Dvs. at du lægger store brændestykker to og to på tværs oven på hinanden. Din optænding kan så ligge inde i midten i læ af brændet. Når optændingen har fået fat, kan du lægge mindre stykker ovenpå som tag og sidenhen skubbe brændet henover, så ilden får fat.

”Pyramiden”Du kan også skabe en pyramide. Lav et gulv af brænde, så du skaber luftpassage nedenunder. Start med kvas, avis og pinde som optænding. Stil derefter små og tynde stykker brænde, gerne økse-flækkede, op som en tipi omkring optændingen, men ikke for tæt. Du skal kunne komme til med en pejsetændstik eller langskaftet lighter. Byg derefter bålet op med enkelte store stykker træ. Du kan altid lægge flere på, når bålet er godt i gang.

REGLERNE Der er jo faktisk regler på området. Både af sikkerhedsmæssige grunde og så for at bevare et godt naboskab. Få dem her.

Ifølge afbrændingsbekendtgørelsen må afbrænding ikke være til ”væsentlig ulempe for omgivelserne, herunder vej- og lufttrafikken.” Der er regionale og lokale retningslinjer, som skal følges, så hvis du begynder med at læse på din kommunes hjemmeside om reglerne, er du godt på vej.

Bor du i tæt bebyggelse, hvor det er tilladt at lave bål i haven, kan det derfor være en god idé at snakke med dine naboer, inden du tænder op. Det kan nemlig være til stor gene, når røgen driver over naboens have, og de lige har sat sig til at spise eller har hængt vasketøj op. Haveaffald er ulovligt at brænde af i byzoner eller i sommerhusom-råder. Når du laver bål i haven, skal du af samme grund sørge for at anvende tørt træ, da det ryger mindre end fugtigt træ og haveaffald. Mange bruger fliser eller den bare jord som bund til bålet. Det kan du sagtens. Pigsten og marksten er også gode, blot du sikrer dig, at det ikke er flintesten, da de kan springe i varmen. Bruger du en plet



FAKTA OM BRÆNDEDe forskellige træarter har forskellige fordele. De kan så at sige noget forskelligt. Én slags træ antænder hurtigt, får hurtigt stærk varme og brænder også hurtigt ud. Andre antænder langsomt og bevarer heden på et vist niveau - længe. Det er også vigtigt at vide, hvornår du kan bruge dit brænde. Endelig er der jo det æstetiske. Vi kigger på træ, der er smukt at have liggende fremme.

BRÆNDE, DER BLUSSER HURTIGT OP OG HURTIGT GIVER STÆRK VARMEUdvikler store flammer og hurtigt kraftig varme. Gode til stegning af bøffer og pandekager, som begge dele skal have stærk varme.• Skovfyr • Poppel• Gran• El• Nåletræ generelt

BRÆNDE, DER BRÆNDER JÆVNT OG STILLEDer er sorter, der har en god brændværdi, og som brænder jævnt og stille og relativt længe, hvis knuderne er store og robuste. Dog holder de ikke glødevarmen så længe som de hårde sorter. Særligt birk er ualmindeligt smukt at have stående i haven, selv når det får patina. Det kan også bruges som afskærmning eller en slags stakit. • Birk• Ahorn• Bjergfyr• Pil

BRÆNDE, DER BRÆNDER JÆVNT OG GODT I LANG TIDDe såkaldt hårde træsorter har den egenskab, at de brænder solidt og længe med gløder, der bevarer varmen længe. Derfor er de gode til bagning og større stege. De har som regel få, kraftige flammer. De kan godt være lidt vanskelige at kløve, men det lønner sig at have et lager af disse sorter liggende. Får du mulighed for at få et stort parti af en af disse hårde træsorter, kan du jo slå dig sammen med naboen om en brændekløver, spare fitnessabonne-mentet og få varmen to gange, eller du kan leje en brændekløver i et byggemarked.• Bøg• Eg• Ask• Elm

på græsplænen, kan du lægge et par løse sten i bunden, så brændet løftes lidt fra underlaget. Det giver bedre luftcirkulation.

LILLE BÅLHvis du gerne vil lave et lille bål med en diameter på højst 120 cm eller et bål i bålfad, gælder følgende regler:• Bålet skal placeres mindst 10 meter fra bygninger. Hvis der

er stråtækte huse, skal bålet placeres mindst 15 meter fra det stråtækte tag.

• Bålet skal placeres mindst 15 meter fra nåletræsbevoksning, lyng- eller kornklædte arealer og letantændelig vegetation som fx marker.

• Bålet skal placeres mindst 15 meter fra letantændelige, brand-farlige eller brandnærende stoffer.

• Ved vindhastigheder på jævn til frisk vind, dvs. vindhastigheder mellem 5,5-10,7 m/s skal afstandene fordobles i den retning, vinden blæser (dvs. ved vestenvind skal afstandene fordobles mod øst, da det er i den retning gnister fra bålet vil flyve).

• Ved vindhastigheder på over 10,7 m/s er det ikke tilladt at lave bål. Har du tændt et bål, skal det slukkes.

• Er bålet i dit bådfad mindre end 80 cm i diameter må du gerne placere det tættere på bygninger end de 10 meter, forudsat at bygningen ikke har stråtag.

STORT BÅLHar du planer om et stort sankthansbål eller blot et bål med en diameter på mere end 120 cm, gælder der større sikkerhedsafstande end for de mindre typer bål:• Bålet skal placeres mindst 30 meter fra bygninger. Hvis det er

stråtækte huse, skal afstanden være mindst 200 meter.• Bålet skal placeres mindst 200 meter fra nåletræsbevoksning,

lyngklædte arealer og letantændelig vegetation.• Bålet skal placeres mindst 60 meter fra marker.• Bålet skal placeres mindst 200 meter fra letantændelige, brand-

farlige eller brandnærende stoffer.• Ved vindhastigheder på jævn til frisk vind, dvs. vindhastighe-

der mellem 5,5-10,7 m/s skal afstandene fordobles i vindens retning.

• Ved vindhastigheder på over 10,7 m/s er det ikke tilladt at lave bål. Har du tændt et bål, skal det slukkes.

ARTIKLENS EMNE


HAVEFOLKETS NYHEDSBREVEGør knap 2.200 havemennesker selskab, og vær med i Havefolkets kundeklub, der har det ene for-mål at bringe endnu mere haveglæde og inspirati-on ud til havefolket - ja til alle, der gerne vil være med!

Det er gratis at deltage, og så modtager du ca. en gang om måneden et nyhedsbrev om alt det grønne, der omgiver os. Det giver også adgang til konkurrencer og lodtrækninger på havefolket.com, hvor der ind imellem er lækre havegaver på højkant.

Tilmeld dig på havefolket.com


L Y S F E S TAt vi i Norden altid har fejret lysets komme med lysfester om vinteren er – indlysende. Vi lever de fleste timer i mørke i næsten halvdelen af året. Vi har brug for lys, for at tro på det gode og for at kunne hygge os. Danskerne er faktisk nogle af dem, der anvender flest levende lys, og selvom vi godt ved, at det kan medføre et dårligt indeklima, så siger vi: Tænd op, men husk at lufte godt ud.

Levende lys har altid været afgørende for menneskets overlevelse. Måske derfor har det en helt grundlæggende betydning verden over, hvor vi med lysfester fejrer det gode, Gud, dagen, livet, det rene, visdom og indsigt. Det er ikke noget tilfælde, at vi kal-der det ”at blive oplyst”, når vi bliver klogere. Der bliver ”kastet lys” over ting, som lå hen i uvidenhedens mørke. Lyset står jo også for håb og tro på fremtiden. Se et foto af en sol mellem skyerne for dit indre blik – så ved du straks, at en ny dag vil komme.

Jødernes lysfest med den niarmede lyse-stage symboliserer sejren over grækerne i år 164 f. Kr., og i dag fejrer jøderne lysets komme over otte dage ved at bruge sha-mash (det 9. tændelys, som er en ”tjener”) til at tænde ét lys ad gangen til chanukah, som også ligger i december. Inderne og hele den hinduistiske verden gør rent, pynter med blomster og lys, smykker hinanden og går i

optog med lys for at fejre Diwali, som er en fest for lyset, det rene og gode. For hinduer betyder det primært en fejring af viden, vis-dom og velstand, og gudinden Lakshmi brin-ger den rettroende hindu lykkeligt ind i det nye år. Buddhisterne fejrer guden Amitabha, som er guden for det ubegrænsede lys, og hos muslimerne er Allah selve indbegrebet af lys – himlens og jordens lys.

I den katolske kirke har lys altid haft en særlig betydning og forbindes også med det at mindes vores kære. I den kristne kultur har lyset stærke symbolværdier og historisk/kulturel betydning. Vi glæder os til at tænde kalenderlyset, som tæller ned til juleaften. Vi tænker på glorien omkring Jesus’ og andre helgeners hoveder, på englenes lysglans og på alle lysene på juletræet, som minder os om, at det nye år vil komme. Den kristne kirkes indstiftelse (dåb) starter ved advent, som tælles fra fjerde søndag inden juleaften,

og de fire lys har en helt særlig betydning i danskernes hjem. Vi havefolk gør i hvert fald en hel del ud af det med at lave en dekorati-on med lys i, så vi kan holde styr på, hvornår vi skal have nået det hele. Halvvejs inde i kalenderlyset når vi jo den 13. december, Santa Lucias dag, festen for helgeninden, der bar lys frem og gav brød, så folk overle-vede. I den julianske kalender var den mør-keste nat den 13. december (og ikke den 21., som vi bruger i dag som solhvervsdato), og derfor var det på Lussenat, at Santa Lu-cia og hendes terner og stjernevæbnere gik rundt og bragte lys og varme til folk.

Lad dig her inspirere til at skabe en helt særlig og hyggelige varm og kærlig jule-stemning. For levende lys, dem kan vi ikke under nogen omstændigheder undvære. De kunstige vil aldrig kunne hamle op med dem.

Af Marianne Selvig Olsen og Lene Møntegaard


DEKORATION

Hvis din kasse med lys står fremme, så er det faktisk en enkel, smuk og julet dekoration. At der overhovedet ikke er nogen form for dillerdaller, kan vi også godt lide. Det gør, at man bemærker de der rifler (a la Lyngbyvasen og barken), der opstår, når kronelys ligger tæt sammen. Du kan også tage et par stykker og binde lidt jutegarn omkring dem og lægge dem et sted sammen med en dekoration, tallerkener el.lign. for eksempel på en buffet. Det ser fint ud. De er jo også hvide som sne, og så er det rigtigt rart at have sine levende lys lige ved hånden, når vi er i den mørke tid.

MASSER AF LYS

LYS FESTLYS FEST


Det meget kantede, enkle og skarpe design blødes op af naturen omkring den. Den kombination er svær at blive træt af, den minder jo faktisk om hus og have. Her er der brugt eucalyptus med bær, den tørre hvide vindheks (en stueplante) samt tørrede frøstande af høstanemoner. Stagen har vi stillet på en zinkbakke. ”Ikke videre originalt,” tænker du måske, men vi kan godt lide, at det nye og moderne møder det slidte og patinerede. Ved siden af stagen har vi draperet nogle fyrrekogler og en barkplade. Læg mærke til, at det ene lys er lidt højere end de andre. Det er også med vilje. På den måde får stagen mere liv – lidt ligesom når man beplanter et bed. Der skal være variation i højden.

KUBUSSTAGEN


DEKORATION

Kender du det, at du stopper op på besøg i en have, på din tur i skoven eller i en park og bare falder i staver over smuk bark? Vi kan stå og ae et træ i lang tid, men sig det ikke til nogen. Her har vi været heldige at finde løs bark omkring nogle gamle stykker brænde. Har det ligget længe nok, og er det tilstrækkeligt tykt, er det nogle gange, at det løsner sig. Barken er blevet tørret helt og i øvrigt rystet fri for bænkebidere og dernæst løst træfnuller. Det eneste, vi så har gjort, er at balancere dem oven på hinanden (en tændstikæske el.lign. under), hvorefter vi har limet de gamle stager til julelys fast. Vi kan godt lide, at borddekorationen er enkel, at man kan se hinanden hen over den, og at den ikke udvikler al for megen varme, hvilket mange lys ellers kan komme til at gøre. Synes du, at barken skal have lidt ekstra, kan du lægge rosmarin eller andet ovenpå.

BARK

LYS FESTLYS FEST


Advent har altid haft havefolks udelte begejstring. Her leger vi med at bringe haven ind i vores stuer, så vi da i det mindste får lidt grønt til øjnene. Vi har med denne dekoration ønsket at skabe lidt hvid jul samtidigt med, at vores elskede gamle lerpotter er med i det hele. Dem undværer vi kun nødigt i den lange mørke vinter! De udgør derfor hovedrollen sammen med lysene, og for at skabe den hvide stemning er de dekoreret med hvidt lav. Det kan være lidt af en udfordring at få lavet stukket ned mellem lys og pottekant, men hvis du bruger en grillpind eller andet spidst, så går det. Tallene har vi med vilje ikke hængt om lyset, men stillet lidt tilfældigt nede i mosset, for tallene er af træ, og sikkerheden er også her i fokus.

ADVENT


DEKORATION

Har du været ved at dreje din nakke af led, når du kommer kørende hen ad landevejen og ser en række sølvpopler? Det har vi. Og selvom det er vrangen, der vendes udad, og derfor er noget anderledes, end du nok er vant til at se et blad i dekoration, så er vi helt vilde med det. Det er organisk, det er som om, at årerne i bladet træder endnu mere frem. Det er lidt nøgent, og selvom det mister noget af sin sølvglans, når det tørrer, så er det så dekorativt. Særligt når det stilles i øjenhøjde, så du ser ind i siden af glasstagen. Vi har igen brugt cylinderglas og blot bundet jutegarn omkring. Det er jo sådan noget, havefolk har lige ved hånden, og så er det oven i købet blevet moderne, nu hvor botanikken blomstrer både i interiør- og i modeverde-nen.

SØLVPOPLER

LYS FESTLYS FEST


Sukkulenter – især rosetblomst - er bare så smukke. De fleste tåler ikke frost, og det er dem, vi har brugt. For at de skal kunne holde sig, har vi givet dem lidt fugtig sandblandet jord og pakket den omkring rødderne med plastfilm og en elastik. Rosetblomsterne balancerer på bark med mos på. Noget mos tørrer nemlig op med sådan et interessant turkist udseende, og det er sådan noget bark, vi har fundet i naturen. Det er, som om det finder de turkise nuancer frem i både zink og rosetblomst. For at understrege det har vi brugt en turkis fyrfadsstage med et mønster, der matcher rosetblomster-ne i sin formgivning. Rundt omkring har vi sat almindelige små fyrfadsstager. Vi har genbrugt glas fra hvidløgsost, men du kan selvfølgelig bruge alle mulige slags glas til det.

ROSETBLOMSTER


DEKORATION

Ingen jul uden nødder. Her er det så enkelt, som det overhovedet kan blive. Men vi er lidt vilde med det stribede look sammen med det sandfarvede. ”Brun er også en farve,” som Piet Oudolf engang har sagt, og i denne lysdekoration tager vi ham på ordet. En gammel ramponeret bakke er fundet frem. En solid nøddeknækker og så de der lækre riflede lys, der minder os om Lyngbyvasen. Her spiser vi valnødder og hasselnødder fra private træ-er, men alle mulige nødder, dadler, figner mv. vil også gøre sig godt. Hvis du synes, det skal funkle lidt mere, kan du jo drapere nogle kobberfarvede julekugler iblandt. Ved siden af har vi placeret nogle små drivtømmergrene. Det har jo absolut ikke ret meget med have at gøre, men alligevel supplerer de stemningen med deres vandskurede look.

NØDDER

LYS FESTLYS FEST


At sætte sig ned for at skrive julekort til sine kære er en fornøjelse, der nu om dage kan henregnes til lidt af en zen-øvelse. Dog er vi helt sikre på, at det er meget sundt at sætte sig i ro og mag og skrive til dem, man holder af: Planteveninder, onkler, bedstemødre og kolleger. Det er selvfølgelig tids-krævende, man er ude af trit med at formulere sig med en pen i hånden, og man skal have tænkt sig grundigt om, inden man sætter ordene på papiret, da der jo ikke lige er en sletteknap som på tastaturet. For at komme i den rette stemning, har vi valgt at gøre lidt ekstra ud af situationen og pynte op, hvor vi har sat os. Til det har vi brugt noget så enkelt som muffinforme. Vi kan nok alle huske at have ejet nogle tykke små i zink, men de er simpelt-hen forsvundet ind i de dybe hjørneskabe i køkkenerne, så de her er købt til en tyver i Tiger. Julekortene er fra Havefolket og kan købes i shoppen på havefolket.tictail.com. Fasanfjer og manillamærker kan bl.a. købes i Panduro Hobby.

FORME


DEKORATION

Æbler kan flyde. Hvis du udhuler dem med en urtekniv og drypper dem med eddike, før du sætter et fyrfadslys i, kan de holde længe - også uden at blive brune og grimme. Du kan bruge hvad som helst som ”sø”. Har du en lille dam i haven, er det den, du bruger. Har du en tom zinkbalje eller nogle whiskytønder, kan de også bruges. En spand såmænd. Og hvem siger egentlig, at det kun hører julen til? Om sommeren kan du også bruge æbler, appelsiner, kokos eller andet som beholdere til flydelys. Vi har valgt æblerne, fordi den røde farve er så vidunderlig julet. Desuden viste det sig, at Lenes vandbassiner var et glimrende sted til havehyggebelysning, for lysene danner genskin i væksthusets glasfacade om natten. På den måde kan du få dobbelt glæde af dem. Her har vi brugt Ingrid Marie æbler, men der findes jo andre æblesorter med den samme lækre dybrøde farve og smukke buttede runde form.

ÆBLER

LYS FESTLYS FEST


At blive mødt med levende lys i vinterens haver er noget af det, der bringer glæde i et køligt havehjerte. Ja, i alle hjerter, er vi sikre på. Og hvorfor ikke gøre det på havemåden? Her har vi brugt lanterner, du har set før. De er enkle og falder næsten i med baggrunden. Det er helt med vilje. Det er for, at du skal lægge mærke til den dekoration, der er indeni. Her har vi skabt en lille skovbund af mos, og på et lille glas til at have lyset i har vi limet stjerne-anis. Vi ville egentlig have sat dem på selve lyset - det har vi set med kanel andre steder - men det indebærer jo en brandfare. På denne måde risikerer du ikke, at anissen pludselig brænder, mens du sidder indenfor og hygger dig. Det er ligegyldigt, hvilken slags glas du bruger, blot det er cylinderfor-met. Et drikkeglas kan gøre det, men du kan også købe nogle hos diverse blomsterhandlere.

LANTERNER


INDRETNING

GREENLIVING

Indenfor mode og boligindretning har man de senere år for alvor fået øjnene op for det botaniske univers. Grønne planter i alle afskygninger dukker op både ude og inde i storbyernes fashionable butikker, og hyl-derne prydes fx af stilleben, hvor de grønne planter nu har fået en plads på fineste hylde. Valget falder ofte på de planter, der er nem-

me at passe, og det er ideelt at adoptere til boligen, hvor vi med travle hverdage ikke har tid og overskud til at rende rundt med vandkanden hver eneste dag.

Forsynes krukkerne med snore, så kan de hænges op! Det betyder, at også alle, der bor i nyere huse med store glaspartier til

gulv, kan få grønt i vinduerne. Nu skal plan-terne nemlig hænges op, som man gjorde det i 70’erne. Hvis du ikke selv giver dig i kast med at lave macrame til krukkerne, så har vi her fundet 9 gode bud på hængende potter frem. Og selvfølgelig har vi også anbefalinger til, hvad du kan sætte i dem og gode råd til pasningen.

Bloomingville

Af Lone Biehl & Marianne Selvig OlsenFotos: Flora Dania, Lone Biehl samt diverse producenter


GREEN LIVINGKøb flotte skjulere til de grønne planter - lækkerier i handlen lige nu.

RETROStentøj og reb

Ferm LivingDKK 279

PERLERHvid potte med lyse perler

BloomingvilleDKK 329

FIRE BLØDE POSERCoated polyester og tovværk

Trimm CopenhagenDKK 746

PORCELÆN & LÆDERGlaseret porcelæn med lædersnor

Anne Blackfra DKK 250

HVID GLASERINGKeramik med hvid glasering

HübschDKK 80

KOBBERRund potte med kobberfinish

BloomingvilleDKK 299

UPSIDE DOWNSky Planter

BoskkeDKK 525

VÆGKRUKKEVægkrukke i hvid plast

VertiPlantsDKK 300

GRÅ KERAMIKGrå keramik med hvid kontrast

HübschDKK 80

kaiku.dk

kaiku.dk


INDRETNING

GREEN LIVINGGrafiske planter til boligens hængende have.

PARASOLPILEAPilea peperomioides

Placering: LystHoldes jævnt fugtig

PLETTER I LUFTENMuehlenbeckia complexa

Placering: Direkte solHoldes jævnt fugtig

LÆGEALOEAloe vera

Placering: LystTørre ud mellem vandinger

GULDKUGLEEchinocactus grusonii

Placering: Direkte solTørre ud mellem vandinger

ROSETBLOMSTEcheveria sekundaPlacering: Direkte sol

Tørre ud mellem vandinger

ASPARGESAsparagus plumosus


GÅSEFODSyngonium podophyllum


VÆDDELØBERChlorophytum comosum


HOYAHoya retusa

Placering: LystTørre ud mellem vandinger


SÅDAN PASSER DU DEM

Vi har udvalgt 9 smukke stueplanter som er yderst velegnede til at komme op og hænge i tidens lækre krukker. Planterne er relativt nemme, når man lige ved hvordan, så de er også for folk, der har travlt med alt muligt andet.

PARASOLPILEA, Pilea peperomioidesPlanten kendes også som missionærplanten eller ”missionæren og hans flok”. Den er både skulpturel, ser sjov ud, har en morsom historie, er relativt sjælden, og så er den nem at passe, når blot man ved hvordan. En norsk missionær fandt den i 1946 ved en tilfældighed på et område i 2800 meters højde i Kina. På nogle humusklædte kampesten voksede der nogle relativt få eksemplarer, men han medbragte alligevel en stikling til Skandinavien. Herfra er den så sidenhen gået fra hånd til hånd. Nu kan man være heldig at finde den i blomsterbutikker og plantecentre. Det er en plante, der vil trives i dit soveværelse. Den kan bedst lide at stå nordvendt - i direkte sol blegner den og taber bladene. Den kan lide at have det køligt, men kan kun stå ude om sommeren. En parasolpilea kan godt leve længe uden ret meget vand, men trives bedst, hvis den vandes og gødes relativt jævnligt. Den kan sagtens flyttes til et mere lyst sted i vinter-, forårs- og efterårsmånederne, og vokser den dig over hovedet, så knib en gren af. Den er meget nem at formere.

PLETTER I LUFTEN, Muehlenbeckia complexaDette er faktisk en staude, der visner ned

om vinteren og kommer igen hvert år lidt hen ad foråret og danner nogle smukke luftige tuer, og som også tager sig vildt godt ud i opsatser. Men den kendes i Skandinavi-en som en stueplante på samme måde som planten husfred. Den holder af fugtig jord og er ellers vældig tolerant med hensyn til, hvor du placerer den. Den udvikler dybe rødder, hvis den får lov, og det gør den endnu mere robust. Hvis du nu glemmer at vande den, så smider den pletterne over det hele, men hvis du klipper den ned og vander og gøder den op igen, så kører den glad videre. Den kan også slynges op ad et stativ, og dette er en plante, der godt kan gå hen og blive én af dine yndlingsplanter.

LÆGEALOE, Aloe veraDet er en plante mange kender for dens helbredende og skønhedsfremmende effekt. Den er antibakteriel og godkendt af Læge-middelstyrelsen, og den er særligt virksom på huden ved brandsår eller rifter, solskold-ning mv., men den indtages også som hel-semiddel. Her ser vi på den som almindelig stueplante. Det er en sukkulent (men ikke en kaktus), og den opbevarer væsken til trange tider i sine kødfulde blade. Den figurerede på søjlerne i arabiske og ægyptiske templer som et udødelighedssymbol, og det er for så vidt forståeligt, da man faktisk kan glemme den i lange, lange tider, og alligevel er der liv i den. Selvom den ligner en kaktus, så er den i familie med liljerne.

GÅSEFOD, Syngonium podophyllumPlanten er meget frodig og hurtigtvoksende.

Den er i familie med filodendron og kræver nogenlunde samme pasning. Det er en klatreplante, og den kan på relativt kort tid komme til at fylde en hel del, hvis den da ikke beskæres eller deles og mangfoldig-gøres via stiklinger. Den findes både i grøn og i varierende udgaver, men mest kendt er den brogede med matte, lysegrønne marmorerede blade. Det kan godt betale sig at ompotte den jævnligt, ellers pines den og begynder at visne eller tabe bladmasse og hænge. En frodig plante får du ved at vande den jævnligt, overbruse den med regnvand, gøde hver 14. dag og stille den lyst, dog uden direkte sommersol. Den er kendt for at bidrage til at øge et godt indeklima.

VÆDDELØBER, Chlorophytum comosumDette er en af de allernemmeste stueplanter, du overhovedet kan have. Den er samtidig meget dekorativ og frodig. Den kan stå stort set alle steder i din stue, og den kan tåle at blive glemt af og til, da dens rødder er kød-fulde og opbevarer vand til trange tider. Læg dog mærke til, hvornår den hænger eller får tørre bladspidser, og tjek jævnligt efter med en finger i jorden. Hvis jorden hænger ved fingeren, så er den fugtig. Planten er harmløs, men lettere giftig for katte.

HOYA, Hoya retusaHoya er en utrolig tolerant plante, der godt kan sammenlignes med sukkulenterne i pasning, da den tåler sjælden vanding. Dog ikke så sjælden som sukkulenterne. Dens dybgrønne farve er utrolig flot og står godt til andre stueplanter. Det er oftest hoya


INDRETNING

carnosa, dens fætter, der sælges i handlen. Denne er mere sjælden. Men den skal frem-hæves for sin spektakulære vækstform, som minder om små grønne fingre, der hænger ned fra planten i kaskader. Sådan nogen kan vi jo godt lide! Grønne fingre i masse-vis. Hoya er nem, når blot du stiller den i et vindue uden direkte sol. Den blomstrer af og til, hvilket er et tegn på trivsel. Blomsterne udskiller en smule honningagtig duft, og de udskiller desuden små dråber. Den kan godt lide varme, og temperaturen må ikke komme ned under 5-8 grader. Gødning skal den have i små mængder. Det her er en plante, du kan have utroligt længe og lade gå i arv fra generation til generation.

GULDKUGLE, Echinocactus GrusoniiDenne kaktus er kuglerund og kan blive ret gammel og dermed vokse sig ret stor. Den er helt tæt besat med gule torne, som stikker infamt, så når du potter den om hvert andet år, så brug tykke læderhandsker til projektet. Planten er til gengæld meget skulpturel og tåler både at stå varmt og i fuld, bagende varm sol. Den kan ikke tåle at stå koldere end 8-10 grader, og har du ikke fuld sol, så stil den så lyst som muligt. Ikke noget med at stille den i en mørk entre. Den vokser i grusblandet muld og har det glimrende med at tørre ud. Den rådner til gengæld, hvis du vander for ofte.

ROSETBLOMST, Echeveria sekundaDenne plante kaldes for en sedum og holder af frisk luft og lys - også om vinteren. Til gengæld tåler den ikke frost og skal ikke stå

koldere end 10 grader. Vand og gød den moderat til sparsomt i vækstperioden og næsten ikke om vinteren. Det er den plante, du ser i mange juledekorationer, og den kan sagtens tåle at synge med der for så at blive plantet ud senere og glæde dig videre i en krukke.

SLØRASPARGES, Asparagus plumosusDenne plante findes i forskellige arter, som alle er nemme at dyrke. Der er noget engle-agtigt over planten, og blomsterhandlere har ofte brugt den som fyld i buketter. Dens lette sløragtige løv er utroligt skulpturelt. Den busker hurtigt med overhængende, lette grene, og de nye skud kan lave nogle lange grene, inden de sætter de nålelignende blade. Tørrer planten ud, eller glemmer du at overbruse den, kan bladene hurtigt blive gule og falde af. Klip derfor straks de visne grene af, så vil den skyde igen. Den holder af lys, men helst ikke direkte sol. Planten er desuden tolerant over for varme temperatu-rer og holder af en vinterpause med køligere og mørkere ophold med mindre vanding. Her kan du evt. flytte den til et andet sted i stuen eller finde et rum (måske soveværel-set), hvor der er mindre lys og køligere.



BOGREOLEN

BØGER

HAVEALMANAKAF JENS JUHL & SØLVA FALGRENAt dyrke sin have på bæredygtig vis er noget, som rigtigt mange af os drømmer om. Her er bogen, der gennemgår året i haven helt basalt og med konkrete og let tilgængelige løsninger. Rent visuelt skabes der en ro og en glæde ved det enkle, det flittige, det bæredygtige. Bogen er god til både garvede havedyrkere og nybegyn-dere.

Koustrup & Co.

VINTERTID OG STJERNESTUNDERAF MARGIT ENGENMed bogen ”Vintertid og stjernestunder” bydes vi igen indenfor i Margit Engens dekorationsunivers. Bogen er en kreativ og inspirerende guide til selv at samle fine dekorative ting til hus og have. Forberedelserne starter med gåture i skoven, hvor der samles naturmaterialer såsom kogler, grene og mos. Den danske natur suppleres i øvrigt med mere eksotiske materia-ler, der passer smukt til det nordiske univers. I bogen finder du inspiration på alt fra kranse, til kogleopsatser og vintervaser. Flere af elementerne er suppleret med trin for trin guides.

Nyt Nordisk Forlag

ABRACADABRAAF CAMILLA PLUM”Abracadabra” er bogen til dig, der elsker at lave mad med krydderier, så magien opstår, og englene synger. Camilla har begået en fantastisk bog om et emne, hun både brænder for og har en guldgrube af viden om. Hendes fortælletalent er fabelagtigt i ordets egentligste forstand, og bogen emmer af en smittende begejstring for det at kæle for god mad. Og billederne - mundvandet løber!

Politikens forlag HVILKEN PLANTE HVORAF JANE SCHULDenne klassiker af en havebog er nu kommet i en ny og stærkt revideret udgave. Bogen er skrevet af Jane Schul, der er landskabsarkitekt med egen tegnestue og desuden underviser på blandt andet Københavns Universitet. Bogen er et fantastisk opslagsværk til identificering af hvilke planter der passer til havens forskellige jordbunds- og klimaforhold, og hvilke der har andre særegenskaber som fx duft, specielle vækstformer, blomster, blad- og bærfarver samt bladformer. Desuden kan man læse om, hvilke planter der er hjemmehørende, lavallergene eller giftige, samt hvilke der tiltrækker eller afskrækker forskellige dele af havens dyreliv. Bogen giver desuden gode råd om, hvilke planter man skal vælge til bestemte for-mål. Alle afsnit indeholder lister over egnede planter og ordnet skematisk, så man let kan få en oversigt over planternes krav til lys og skygge, deres størrelse, blomstringstid, blomsterfarve mv.

Politikens Forlag

ABRACADABRAAF CAMILLA PLUM”Abracadabra” er bogen til dig, der elsker at lave mad med krydderier, så magien opstår, og englene synger. Camilla har begået en fantastisk bog om et emne, hun både brænder for og har en guldgrube af viden om. Hendes fortælletalent er fabelagtigt i ordets egentligste forstand, og bogen emmer af en smittende begejstring for det at kæle for god mad. Og billederne - mundvandet løber!

Politikens forlag

Juletid er også tid for indkøb af bøger til julens gaver. Vi har traditionen tro fundet nogle af efterårets nye bøger frem. Bøger om have og allermest om mad. For efterår og vinter er tiden, hvor vi for alvor kaster os over de kulinariske glæder. Nu, hvor vi har tid!


BUDDING & ANDRE DIRRENDE DESSERTERAF MARIE HOLMMadskribent, forfatter og madmodeekspert Marie Holms mission er at få buddingen tilbage på middagsbordet. I bogen frister hun bl.a. med opskrifter på hjemmelavede klassiske buddinger som vaniljebudding, mandelbudding, chokoladebudding og nye, vidunderlige versioner som abrikos-budding, hvid chokoladebudding med jasmin-te - og meget meget mere.

People’sPress

SMÅ RETTER, STOR SMAGAF TIMM VLADIMIRI bogen ”Små retter, stor smag” kombine-rer Timm Vladimir den danske madtraditi-on med impulser fra middelhavsområdet og Mellemøsten. Alt i alt giver det en kogebog med masser af små retter, der kan kombineres på kryds og tværs til et helt måltid, når familie og venner samles om et veldækket bord.

Lindhardt & Ringhof

DEN NYE RØDE OM TOMATERAF LENE TVEDEGAARDBogen om de bedste og mest smagfulde tomatsorter til dyrkning i drivhus og have. I alt 78 tomatsorter er beskrevet i bogen. Udbuddet af tomatsorter til privatdyrkning er de senere år steget voldsomt og derfor kan det være nyttigt med netop denne guide over dem med bedst smag, holdbar-hed, høstudbytte, egnethed til friland mm.

Koustrup & Co.

DET ER ALDRIG FOR SENTAF GHITA NØRBY OG TORBEN THIMStormen Bodil ødelægger hele Ghitas have, men sammen med ven og rosenel-sker Torben Thim skaber hun en ny have og i denne meget personlige havebog fortæller parret om tankerne bag haven - om naturens kræfter, personlige ulykker og den fantastiske livslyst, der holder sammen på det hele.

Lindhardt & Ringhof

KÅLAF METTE MØLBAKKogebogen der sætter spot på kål som en variationsrig spise. 57 opskrifter får du til at kokkerere med alverdens typer af kål - lige fra indiskinspirerede salater til marokkansk tabouleh. Desuden får du i bo-gen en forklaring på de mange sundheds-fremmende fordele, der er ved at spise kål samt mini-interviews med kendte kokke og madskribenter, der lovpriser kålens mangfoldighed.

Muusmann’forlag

MEYERS SIMREMADAF CLAUS MEYERKogebogen, der lærer dig alt om, hvordan man får det bedste ud af en simreret. Meyer tager læseren ved hånden og forklarer helt basale teknikker, der er nødvendige at kende til, når man kaster sig over disciplinen simremad. Desuden byder bogen på skønne opskrifter fra alverdens køkkener.

Lindhardt & Ringhof

HVID JULAF CLAUS DALBYHavemanden Claus Dalby giver nu sit bud på en hvid jul med et eksplosivt udvalg af dekorationer, kranse og buketter i bogen ”Hvid jul”. Bogens mange fotos giver et væld af ideer til, hvordan man enkelt kan pynte op i den lyse, nordiske stil.

Klematis

FEMME FOODAF ANNIKA OG WINNIE METHMANN CHRISTENSENDe to søstre bag bloggen ”Femme Food” har nu udgivet denne kogebog, der hen-vender sig til alle, der ikke ønsker mælk, mel og hvid sukker i kosten. Bloggen er baseret på en kostomlægning hos Annika, der pga. mælkeallergi savnede opskrifter - hvorfor de kastede sig ud i udvikling af egne opskrifter til udgivelse på bloggen - og nu også i bogform.

Lindhardt & Ringhof

Læs meget mere om årets have- og

kogebøger på havefolket.com

FERMENTERINGAF DITTE INGEMANN, SHANE PETERSON & SØREN EJLERSENLær om køkkendisciplinen fermentering med denne nye kogebog. Nu skal der snittes, lagres og gæres. I bogen ”Fer-mentering” får du 35 nemme opskrifter på fermenterede grøntsager og frugter.Du guides fx til den klassiske sauerkraut, den spicy koreanske kimchi og den læ-skende te-drik kombucha.

People’sPress


GASTRO

KÅLEn salat, der stråler af farver og er fyldt med gode sager i de mørke måneder, hvor forkølelser truer.

½ rødkålshoveden god håndfuld grønkålsblade, kan udelades, hvis ikke det er i sæson2-3 clementiner, alternativt 1 lille appelsin ½ rød chili50 g hasselnødder

Dressing:3 cm ingefær3 spsk fiskesaucesaft af ½ lime1 spsk sød chilisauceen håndfuld bredbladet persille

Snit rødkålen helt fint på et mando-linjern eller lignende. Vask grønkålen grundigt, og hak bladene fint. Skær skrællen af clementinerne, og skær dem i både. Skær chilien i fine skiver – skrab evt. kernerne ud først, hvis du vil have salaten mindre stærk. Kom alle ingredienserne op i en skål. Kom nødderne på en varm, tør pan-de og rist dem, til skallerne begynder at falde af. Nulr dem af, hak nødder-ne groft, og kom dem i salaten.

Dressing:Skræl ingefæren, og riv den helt fint. Bland ingefær, fiskesauce, citronsaft og chilisauce sammen til en dres-sing. Kom den over salaten, og vend godt rundt. Hak persillen groft, og kom den over til sidst. Server som tilbehør til mad i de mørke måneder – kylling, laks, rødt kød eller and.

Kål er vinterens og særligt julens grøntsag. Specielt her i Norden og ganske særligt i disse år. Før i tiden havde hver en krog i kongeriget en opskrift på noget med kål. Nogle udskilte sig fra de andres med et helt særligt pift af et eller andet. Og hver familie spiste mormors kål. Men gør vi stadig det? Hånden på hjertet, så er vi bange for, at mange har vendt den ryggen, og derfor er vi glade for at præsentere dig for tre dejlige retter fra kogebogen: ”KÅL, 57 sunde, sprøde og lækre opskrifter om kål”.

SPIS

”KÅL, 57 sunde, sprøde og lækre opskrifter” af Mette Mølbak Bogen udkom forår 2015 på forlaget Muusmann

Opskrifter & fotosaf Mette Mølbak


RØDKÅLSSALAT MED APPELSIN, NØDDER OG CHILI

ARTIKLENS EMNE


GRØNKÅLSSUPPE

Grundsuppe:1 kylling2 gulerødder2 løg1 løg, grofthakket2 laurbærbladesalt og 5 sorte peberkorn Tilbehør:pancetta eller peberbaconcreme fraichehakket bredbladet persille Grønkålssuppe:1 løg, hakket1 stor bagekartoffel i ternolivenolie til stegning1,2 liter grundsuppe200 g grønkål, hakket, ribbet vægt1 bundt bredbladet persille (75 g)salt og peberæbleeddike Rens kyllingen, og kom den i en gryde, som er stor nok til, at du kan dække kyllingen med vand. Skræl gulerødder og løg, og skær løgene i halve. Kom dem op i gryden sam-men med kyllingen, og hæld vand på, så det dækker. Tilsæt laurbær-blade og peberkorn, og bring vandet i kog. Lad kyllingen koge stille og roligt ca. en times tid, til kødet er mørt. Sigt suppen, og tag kyllingen fra. Du kan enten servere kyllinge-kødet til suppen eller gemme det til dagen efter og bruge det i salater, sandwiches eller i en wokret. Smag suppen til med salt. Grønkålssuppe:Find en rummelig gryde. Steg løget ved svag varme, til det bliver blødt. Tilsæt kartoffeltern, og steg et par minutter ved svag varme. Kom 1,2 liter af grundsuppen over, og lad det koge ca. 15 minutter, til kartoflerne er møre. Tilsæt grønkål og halvdelen af persillen, lad det koge yderligere tre minutters tid, eller til grønkålen er mør. Blend suppen, til den er jævn og smukt grøn. Smag til med salt, peber og evt. æbleeddike. Tilbehør:Skær pancetta ud, og rist det på en tør pande. Hak den øvrige del af persillen.

Server suppen med en god klat creme fraiche og ristet pancetta. Drys med bredbladet persille.


RAW BROCCOLISALAT MED TUN

Skøn salat, hvor broccolien rives rå. Så får du det fulde udbytte af vitaminerne.

1 broccoli1 dåse tun af god kvalitet, f.eks. Albacore 2 stængler bladselleri1 moden avocado revet skal af 1 citron bredbladet persille salt og friskkværnet peber

Dressing: 1 spsk honning saften af 1 citron ½ dl olivenolie1 tsk dijonsennepsalt

Tilbehør: ristet rugbrød

Skyl broccolien og skær den fint med en skarp kniv. Gør det fra hovedet og ind. Kom den fintsnittede broccoli i en skål.

Dressing: Riv skallen af citronen i strimler, og gem til senere. Pres citronsaft ned i en skål. Tilsæt honning, og pisk det sammen. Tilsæt olivenolie – først et par dråber, så lidt mere, så dres-singen tykner. Tilsæt dijonsennep, og smag til med salt.

Dræn vandet fra tunen, og rør styk-kerne godt sammen med broccoli og dressing. Skær bladselleri i fine stykker og avocadoen i tern. Vend det sammen, og fordel salaten i dybe tallerkener. Drys med salt og friskkværnet peber, og kom lidt hakket bredbladet persille og revet citronskal over. Server med ristet rugbrød.

TIPDrys evt. med hakkede saltmandler for at give

ekstra knas.


HAVENS HISTORIE

HAVEFOLKET NR. 4 201586

Den dybere hensigt var et ønske om at skabe et livgiven-de miljø inde i gårdhaven modsat det livstruende i det omgivende golde landskab, hvor der dengang også le-vede mange farlige rovdyr - altså modsætningen mellem livet og døden.

”


I rækken af fortællinger om historiens haver går vi nu helt tilbage til de mauriske haver, som har præget en stor del af alle de havestile, vi har læst om tidligere på året. Læs endelig med her, når Ole Fournais beskriver de mauriske haver, der er op-stået som oaser i lukkede haverum med ly for regn og skygge for solen.Af Ole Fournais Foto: Lene Møntegaard, Lone Biehl

En maurisk have er et billede på en oase og skal opfattes som et resultat af en årtusind gammel udvikling af havetraditioner især fra Mellemøstens kulturriger. Men den er også præget af havedesign, planteudvalg og højt-udviklede vandingsteknikker fra et særdeles vidtstrakt område; i øst fra Indien og Paki-stan over Mellemøsten til de nordafrikanske kystlande helt til Marokko i vest.Disse forhold betyder også, at forskere fremhæver, at her i dette område opstod fle-re af de allerældste kulturriger - ikke mindst takket være yderst sofistikeret anvendelse af det sparsomme vand.

Fælles for landskaberne i dette område er dominansen af det golde land med klipper, sandørken, stenørken, varm og tør blæst - og oftest kun ganske lidt dyrkbar jord. Her var vand i form af floderne og oasen det livgivende og dermed også det dyrebare

element, som var en afgørende forudsæt-ning for mennesker og dyr - og tilsvarende for planter.I dette landskab opstod meget tidligt i flere forskellige kulturriger bl.a. Egypten og Græ-kenland - og ikke mindst i de arabiske lande - lukkede gårdhaver omgivet af bygninger til beboelse, madlavning, forråd, dyr, redska-ber m.m.

Dette lukkede haverum - ofte kaldet patio på spansk, italiensk og senere også på engelsk - skabte læ mod vinden, og de overdække-de gange i periferien skabte ly mod regnen og svalende skygge f.eks. til arbejdsopga-ver. Samtidig afgav de høje stenmure efter solnedgang særdeles megen varme, så det samlede klima blev ideelt til dyrkning af varmekrævende planter både i krukker og som klatre- og slyngplanter.

Den dybere hensigt var et ønske om at skabe et livgivende miljø inde i gårdhaven modsat det livstruende i det omgivende gol-de landskab, hvor der dengang også levede mange farlige rovdyr; altså modsætningen mellem livet og døden.

VANDDet grundlæggende design domineres af smalle vandrender, som svarede til oasens smalle vandingskanaler. Disse vandrender fik form som det såkaldte paradiskors med 4 lige lange korsarme - kendt fra både Bibe-lens Gamle Testamente og fra Koranen - og ikke som det senere korsfæstelseskors med en lang lodret og en kortere vandret bjælke. Paradiskorset symboliserer oldtidskulturer-nes fire verdensfloder med de fire verdensri-ger imellem korsarmene.

I dette livgivende haverum skaber vand-

M AURISKEHAVERDE


HAVENS HISTORIE

renderne klart adskilte plantebede, som nor-malt præges af en overvældende frodighed, en overraskende rigdom af farver, en delikat verden af dufte og en fascinerende forskel-lighed. Planteudvalget afspejler behovet for spiselige afgrøder med frugter som druer, oliven, abrikos, appelsin, citron, svesker, grapefrugt, fersken, figen, granatæble, kvæ-de o.m.a. og med rødder som peber, kanel, ingefær, kommen, estragon, safran, muskat, kandis m.fl. Tilsammen skal de talrige plan-ter afspejle familiens eller sultanens status, derfor ser man aldrig plantebede med bar jord. Samtidig skal udvalget af planter være et udtryk for en ”global” horisont - altså ud fra den da kendte verden fra Marokko til Indien og fra Nordafrika til Alperne.

Vand ses ikke kun som vandrender, men også som vandløb, fontæner, springvand, vandtrapper og bassiner - ja, endog med vandrende i gelænder langs de mange trap-per. Alt dette skulle afkøle luften og skabe behagelige omgivelser for sultanen eller

andre herskere. Samtidig var det dyrebare vand i alle dets former et tydeligt tegn på rig-dom og skabte derved en særlig status. Et arabisk mundheld siger, at man kan aflæse husfaderens rigdom på mængden af vand i haverummene.

BELÆGNINGERBelægningerne på de meget ofte smalle stier i haverummene var natursten som marmor, granit, basalt, porfyr, kalksten, sandsten, kisel m.m. Til udsmykning af gulve, terrasser, udsigtspladser o.l. brugte maurerne mest det kølende marmor ofte kombineret med småsten med naturligt afrundede former - på engelsk og dansk kaldet pebbles/pebblestones. Ofte er disse udsmykninger fabelagtige kunstværker og har givet inspiration til mange senere værker også i nutiden.

Således ser man i disse årtier i Vesteuro-pa tydelige tendenser i moderne haver og parker med markant inspiration fra disse

klassiske udsmykninger i form af dekorative elementer udført med pebbles. Da frost kan være ødelæggende for deciderede belægninger med pebbles, laver flere, også danske betonvarefirmaer, færdige elementer med indlagte mønstre som f.eks. en kom-pasroset eller et genkendeligt motiv som en fugl, et dyr eller et firmalogo.

UDSMYKNINGSiden oldtiden var murene i Mellemøsten bl.a. i Egypten og Babylon både ude og inde ofte beklædt med smukke klinker - på spansk og portugisisk kaldet azulejos. Den slags klinker bliver brændt i to omgange, hvor man før første brænding laver en hvid bund og herefter påfører de ønskede farver og motiver inden anden brænding. Disse elementer tog maurerne med til Spanien og Portugal og udsmykkede gennem alle årene ofte store dele af paladsets mure - ude og inde - med azulejos med farver og glasurer, som tilsammen dannede en større udsmykning. Langs en mur kunne laves en


OLES ANBEFALINGERTIL HAVEBESØG

Granada• Alhambra• Generalife• Cuzco• Chapiz• Palacio de los Cordova • + torvepladser og hotelanlæg

Cordoba• Palacio de Viana• Alcazar• Domkirken• Azahara• Moratalla • + torvepladser og hotelanlæg

Sevilla• Alcazar• Casa de Pilatos• Orangegård ved Domkirken• Maria Luisa-park • + torvepladser og hotelanlæg

Malaga• Finca de la Conception• Retiro-park• enkelte gamle torvepladser• + byparker og hotelanlæg


HAVENS HISTORIE

række store billeder som en tegneserie med en fortælling over en mytologisk verden, en dramatisk del af landets historie, en forherli-gelse af tidligere herskere o.l.

Oprindeligt brugte maurerne mange, men altid meget klare farver, og dette blev fortsat både i den italienske renæssance og de senere påvirkninger herfra. Senere i det 17. århundrede var man i Spanien og Portugal meget inspireret af den mauriske tradition, og når kongelige og adelige lod slotte og godser opføre, brugte man altid azulejos, men nu især med kombinationen af hvide og blå nuancer som manganlilla, koboltblå o.l. Disse azulejos bliver i vore dage også i stigende omfang brugt i kombination med moderne haveelementer, nu i alle farvekom-binationer. Især franske og britiske havearki-tekter og havedesignere er meget optaget af sådanne muligheder.

VORE DAGEOprindeligt anlagde maurerne fine og

udsøgte gårdhaver overalt i deres enorme besiddelser, herunder også i Portugal og Spanien, men mange steder blev bygninger og haver ødelagt af krige, ombygninger og senere tiders modeluner.

I det sydlige Spanien i Andalusien beholdt maurerne længe deres kraftigt befæstede byer, og først med erobringen af Granada i 1492 var det efter næsten 800 år slut med maurisk dominans i dette område.

Herefter forfaldt mange bygninger og gård-haver, men man kan stadig med stort udbyt-te besøge flere steder (se listen på side 89, red.). Desuden kan man i andre spanske og portugisiske byer opleve moderne kopier af mauriske gårdhaver ved hoteller, rådhuse, kulturinstitutioner, forretningscentre o.l. Til-svarende ved talrige nordafrikanske hoteller, på Madeira, på Azorerne, på De kanariske Øer m.fl.

Langt senere er der med maurisk inspiration

lavet store og små anlæg i andre europæ-iske byer som Paris, London, Berlin, Ham-burg, München, Amsterdam og København.

VIDERE BETYDNINGI alle senere klassiske havetraditioner kan man aflæse betydningen af de mauriske haver bl.a. ved følgende:

• Renæssancen: Glæden ved vand i alle former, frodigheden, artsrigdommen.

• Barokken: Den tydelige stringente geometri, de perfekt klippede stedse-grønne planter.

• Landskabshaverne: De dekorative pebbles-udsmykkede terrasser og reposer, interessen for de eksotiske planter fra fjerne lande, frodigheden, artsrigdommen.


PLANTERNE I DEMAURISKEHAVER

OPRINDELIGTI de bedst bevarede mauriske haver i Anda-lusien i Spanien var planteudvalget naturligt nok præget af planterne i maurernes hjem-lande i Nordafrika og Mellemøsten.• Stedsegrønne: Buksbom (9), cypres

(8), taks, thuja, steneg, palmer (5) o.l.• Frugttræer: Appelsin (2), citron (7), vin

(3), oliven (6) o.l.• Duftende: Roser (4), jasmin, myrte (1),

citrus m.fl.• Prydtræer: Både ægte og uægte jas-

min, roser i meget stort udvalg, nerier i alle farver, judastræ med ceriserøde blomster, indisk lagerstroemia med lyserøde eller hvide blomster o.l.

• Stauder: Iris i flere farver (10), akantus med de smukke og dekorative blade kendt fra græsk-romerske søjler.

INDPLANTET I DET 18. OG 19. ÅRHUNDREDEEfter europæernes togter til områder uden for Europa bragte de i stigende omfang andre planter hjem - naturligt nok først til Spanien og Portugal herunder især til de kongelige haver, som udviklede sig til yderst anerkendte botaniske samlinger. Dernæst kom de nye planter til franske, nederlandske og ikke mindst britiske godsejere, som lige-ledes skabte fremragende plantesamlinger. Derfor blev følgende planter i de senere perioder indplantet i de bevarede mauriske haver i Andalusien og dermed endnu senere i andre maurisk-inspirerede haver andre steder:• Magnolie, Magnolia• Blåregn, Wisteria• Pelargonie, Pelargonia• Syrisk rose, Hibiscus syriacus• Hawaiiblomst, Hibiscus• Kamelia, Camellia• Mimosejacaranda, Jacaranda• Kejsertræ, Paulownia• Trillingranke, Bougainvillea• Trompetblomst, Campsis• Skærmlilje, Agapanthus• Ildkrone, Lantana• Blyrod, Plumbago• Lotus, Nelumbo• Myrtebladet mælkeurt, Polygala

myrtifolia

1 2

3 4

6

7 8

9 10

5

ARTIKLENS EMNE



LÆSERSERVICE LINKS

Broste Copenhagenbrostecopenhagen.com

Dansk Skovudstyrdansk-skovudstyr.dk

Decoratedecorateshop.dk

HaveMedStilhavemedstil.dk

HAYhay.dk

House Doctor Housedoctor.dk

House of Bæk & Kvist houseofbk.com

Kaikukaiku.dk

Panduro HobbyPandurohobby.dk

Room21Room21.dk

Sallingsalling.dk

Scandinavian Designcenterscandinaviandesigncenter.com

TripTrapTriptrap.dk

LÆS VIDERE PÅHAVEFOLKET.COMPå havefolket.com finder du meget mere inspiration til grønne julerier.

Prøv QR-koden her til højre, og bliv dermed guidet videre til en

artikelliste med jul som tema.

24

95HAVEFOLKET

24Shop havejulekort og støt brysterne påhavefolket.com

Find dem på havefolket.tictal.com


HAVEFOLKET.COMFølg Havefolket hver dag og få din daglige dosis havestof helt gratis. FACEBOOK & HAVEFOLKETHold dig opdateret på Facebook, hvor haveartikler postes dagligt.

INSTAGRAM & HAVEFOLKETDe lækreste fotos fra Havefolket er samlet på Instagram. Lad dig inspirere.

HAVEFOLKET NR. 4 2015

Documents