Grøn Driftsplan

Grøn Driftsplan

Foreløbig status og mål

Tilskud til grøn driftsplan - baggrund og status

Formål: at fremme bæredygtig skovdrift (skovloven 2004) baseret på frivillighed i privat skovbrug

• Modul A (obligatorisk del): målsætning, status og kort

- “grundstammen” i driftsplanen • Modul B (valgfri): omstilling til naturnær skovdrift • Modul C (valgfri): plan for beskyttelse af naturværdier• Modul D (valgfri): plan for hensyn til fortidsminder, landskab og

friluftsliv

Status efter to år (2006-2008): 652 ansøgninger ~ 21 mio. Kr.

Niveaumæssig fordeling af de 22 grønne

driftsplaner – et kontrolbillede

Lav Middel Høj

4 12 6

En stor middelgruppe:• Langt de fleste opfylder modulkravene til status og kort, • Få vælger at lave en lokalitetskortlægning • Konkrete tiltag hvor skoven ”aktiveres” i planteksten trækker driftsplanen op i niveau

Lav Middel Høj

Modul AMål &Rød tråd

Overordnet & medOplysninger i ”øst og vest”

En ”tung” driftsdel og en ”let” plan for ”bløde værdier”

Konkrete og operative mål – rettet mod drift og ”bløde værdier”

Status & Kort

Kort med forkert målestok og uden signaturforklaring

Kort i orden – status kun delvis dækkende

Kortet er brugervenligt – temakort over alle statuskriterier

Modul B Naturnærdrift

Overfladisk og teoretisk – skoven er passiv i beskrivelsen

Mangler at aktivere skovudviklings-typerne i forhold til status og kort for skoven

Skovudviklingstyper aktiveres i teksten –bliver et konkret arbejdsredskab for skoven

Modul C Naturværdier

Bevæger sig ikke ud over niveauet i status og kort

Naturhensyn ligger i forlængelse (implicit) i status og kort

Konkrete plejetiltag forholdt til ”kendte” naturværdier

Modul D Friluftsliv,Kultursporlandskab

Friluftsliv begrænset til adgangsforhold – ”løse tanker” om landskab

Overvejelser om landskab og friluftsliv

Konkret plejetiltag – udsigt, stier og korridorer – fokus på unikke værdier i skoven

Grøn driftsplan – udfordringer

Tendens• Et svagt led: ”de bløde værdier” – natur, landskab og friluftsliv – dvs.

værdier uden produktionsmæssig funktion

• Et stærkt led: det mere traditionelle indhold som skovkort, bevoksningsliste, hugstplan etc.

– Det er et stort skridt at bevæge sig fra en traditionel driftsplan…

Fri fortolkning eller fastlagt struktur?

• Balance mellem åbenhed og fast struktur: Vejledningen spiller forholdsvist åbent ud i forhold til natur, landskab og friluftsliv

• Eksempler på forhold der kræver fri fortolkning: dyrkningsgrundlaget, typen af landskab og tilgængelighed

Nøglebiotoper – et eksempel

For ”let” en løsning

Plan for landskab og friluftsliv:

”Det kan ofte svare sig at gøre en indsats for at bevare og understrege væsentlige landskabselementer. Herved kan sikres eller opnås en varieret og smuk skov”

Friluftsliv - Eks. på lavt niveau

• Adgangsforhold (under modul A / status)Adgang til skoven sker alene ad indkørslen til ejendommen og gennem gårdspladsen. Der er således ikke fri adgang til skoven uden aftale med ejer.

• Friluftsliv (under modul D)Ingen tekst om friluftsliv i afsnittet under overskriften ”plan for hensyn til skovens fortidsminder, landskabelige værdier og friluftsliv”(intet speciel kort i denne sammenhæng)

Friluftsliv – eks.konkrete forslag • Der er et moderat stort publikumstryk på stien ved engen. Mange beboere

fra Hammel går turen ud til Søbygård Sø. Stien er ikke farbar for cykler og barnevogne, men er god til vandreturen.

• Parkeringsmuligheder findes ved stiens begyndelse ved Tustrup Mølle.

• Ved at renovere den gamle grundlovsfestplads på bakkekammen ovenfor stien ved engen skabes der et fristed i skoven med delvis udsigt ud over engen og Møllebækken, hvor man kan sidde ved bænke og borde og slappe af.

• Der er ikke planer om andre deciderede friluftstilbud i Ladekjær Skov, men der er tanker om at bringe fokus på naturvandring i hele området ved Søbygård Sø gennem et samarbejde med kommunen

• Endelig kan det anbefales at indgå i det landsdækkende Skovens Dag, hvor der en dag om året åbnes op for skoven og tilbydes ekstra oplevelser fra skoven til friluftsfolket og andre skovgæster

Temakort – Eks. offentlig regulering

Forslag til præcisering i vejledning

Formidling - Basale kvalitetskrav- Praktisk anvendelighed - Begrebsafklaring af planlægningstermer specifikt for

skoven (henvisning til kort og billeder)- Betydning (konsekvenser) af gældende planlægning og

regulering - Introduktion, rød tråd og eksplicit plantiltag

Præcisering af modulkrav

Modul A Modul B Modul C Modul D

Registrering af natur, kulturspor, landskab og friluftsliv skal indgå i bevoksningsliste samt i særskilte plantekster med: litra, billede, beskrivelse og plejebehov

Lokalitets-kortlægning som en obligatorisk del, baseret på en ekstensiv dataindsamling eller er andre metoder mere oplagte?

Beskrivelse af naturværdier på tre niveauer:• Udseende og beliggenhed • Status• Plejebehov

Plantest som ved modul A

Idékatalog med anbefalinger

F.eks. om fordele ved et ”styret”

publikum

Et løft til friluftsliv, kulturspor og landskab- Inspiration og gode eksempler- Evt. præciseringer og kategorier som skal afdækkes

Modsætninger? - Tunge dataset og digitalt kortmateriale der redigeres digitalt versus

krav til formidling af kort og plan på læservenlig vis - Begrænset interesse for ”de bløde værdier” versus

skærpede krav til kvalitet og indhold i modul C og D

Forslag til præcisering i vejledning

Tak for opmærksomheden!

- Spørgsmål eller kommentar?

Marie Brammer Nejrup

[email protected]